Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra Paludan-Müllers poetiske Skrifter i Udvalg, I. Bind

↩ Den dybere Aarsag til dette, for en ung Mand i 20-Aarsalderen usædvanligt mørke og triste Syn paa Livet og Menneskene, kender man XIV intet positivt til. Rimeligt er det, at det ikke alene er Slægtsarv, der her gør sig gældende, men at der ogsaa ligger personlige Oplevelser og Skuffelser bagved. "Jeg har hørt nævne - siger Georg Brandes - at han i en meget ung Alder havde en Hjertesorg, idet en ung Pige, som var ham kær, blev ham berøvet ved Døden". Digte som "Gravlægning" og "Den Hedenfarne", hvis Tilblivelsestid er ganske ukendt, kunde nok tyde paa, at han engang havde lidt et saadant Tab, der vel paa hans sarte og fintmærkende Sind kunde have haft en oprivende Virkning. Men der kan ogsaa have været Oplevelser af helt anden Art. Som det ovenfor anførte Brev lader ane, at Adam Homos Ungdomsforvildelser ikke har været ham selv helt fremmede, saaledes var det jo muligt, at en Clara Galt havde krydset hans Vej, som hun krydsede Adams; i et Digt som "Bella Donna" (offentliggjort 1838) kunde man vel nok have Lov til at se et flygtigt Rids af hendes Skikkelse. Den alvorlige Lidenskab, som Digtet "Tilbagefald" viser, at han har næret overfor sin Slægtning Fru Henriette Friderichsen, der levede skilt fra sin Mand, og den Omstændighed, at der vistnok samtidigt ovre i Aarhus sad en ung Pige, som han holdt af (se Digtet "Billedet"), har ogsaa kunnet bringe nok af Uro og Spredthed, Misnøje med sig selv og Livet.