Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra Paludan-Müllers poetiske Skrifter i Udvalg, I. Bind

↩ Det synes, som om Paludan-Müller en Tid har tænkt sig, at han kunde finde den Glemsel og den Ro, han trængte til, ved en Digtning, der holdt sig fjærnt fra Livet og Virkeligheden. Efter "Dandserinden", som udkom 1833, fulgte en Række Arbejder, der dels bevægede sig i et luftigt Fe- og Alferige (ingen af dem er medtagne i nærværende Udgave), dels og navnlig hentede deres Stof fra den græske Mytologi. Som Søn af en Tid, da græsk-romersk Litteratur, Kunst og Mytologi dannede Grundlaget for almindelig Dannelse, og som udgaaet fra en Slægt, hvor Klassikerne ved Siden af Bibelen Menneskealdre igennem havde været en kær Læsning, faldt det ham naturligt at ty netop til den græske Oldtid. Og desuden, den Harmoni, som hans Sjæl utilfredsstillet higede mod, traadte ham jo lyslevende i Møde i sin herligste Aabenbaring gennem Thorvaldsens Værker. Her var det, han længtes efter: Klarhed, Ro og Skønhed, og hvad han skyede: Lidenskab og Uro, fattedes ogsaa dèr. Intet Under, om Beskuelsen af Thorvaldsens Kunst, der øvede en overordentlig Virkning paa Datiden og mægtigt bidrog til at forme dens Idealer, har gjort sit til hos Paludan-Müller at fæstne den Tro, at han ad denne Vej kunde naa Hvile og Fred.