Er du en Gud, saa frels mig!
- ✂
- DRYADEN.
-
✂ Naar Natten kommer,
Saa kommer Døden med, hvis ei du frelser.
O, red fra Døden mig! Jeg knuger fast
Mig til dit Bryst! Slaa dine Arme om mig,
At Døden i mit Skjul mig ei skal finde! -
Jeg skulde nu først rigtig til at leve!
Her Kronen er, som du mig gav, og Krandsen
Af Roser flettet - see, hvor purpurrøde!
Og her er Lyren, som jeg skulde spille -
Glem ei dit Løfte! See, mit Hjerte skjælver.
O, frels mig! Lad mit Liv ei brat forgaae!
- ✂
- APOLLO.
-
✂ Strøm kun, I friske Taarer! Græd, du Elskte!
Thi Skjæbnen mægter ei jeg at betvinge.
Men har jeg ingen Trøst da i din Nød? -
I mine Sange skal du evig leve!
En Krands jeg flette vil af Træets Blade,
Og smykke med dit Minde stolt min Pande!
Dit Diadem blandt Stjernerne jeg sætter!
Der skal det fængsle Dødeliges Blik;
Der skal dit Navn i Straaler herligt lyse,
Og vække Længsel i hvert jordisk Bryst.