Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra DANDSERINDEN (1831)

↩ Caput er hver en Sjæl, som du har svoret
Huldskab og evig Troskab - hvert et Bryst,
Som du har elsket, glædet, trøstet, moret,
Som deelte dine Taarer eller Lyst;
Caput er Venskabsløftet, gjemt i Ordet,
Hver Gjenklang selv af Ungdomshaabets Røst,
Med alle Planer, glimrende og skjønne,
Med friske Laurbær, Myrther dunkelgrønne.