Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra DANDSERINDEN (1831)

↩ Her Dandsen ender, men et Chor af Stemmer
Bag Scenen skjult, og skjult som Nattens Vind,
Med dybe Klagetoner falder ind,
Hvori man Hjertets bange Sprog fornemmer.
Man hører Mindets Sang, der Smerten tæmmer;
Man hører Toner fra et haabløst Sind;
Endnu en Røst - det Døden er, som kalder;
Da bliver Scenen dunkel, Tæppet falder.