Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra DANDSERINDEN (1831)

↩ Det dybe Suk Diones Øre naaer,
Af Hvilens korte Blund det hende vækker:
Det dunkle Øie hun iveiret slaaer.
Og yndigt Purpur hendes Kind bedækker.
Ned synker Blikket, og med Haanden lægger
Tilbage over Skuldren hun sit Haar,
Hvorpaa sig hurtig hendes Fødder fjerne -
Saa flygter imod Morgen Nattens Stjerne.