Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra DANDSERINDEN (1831)

Men Stilhed nu omsvæver Alt og trykker
Sit sagte Kys paa alt det Skabtes Mund,
Og frem af Skoven gaae de dunkle Skygger,
Og Taagen damper over Mosens Grund;
Og al Naturen sig et Leie bygger,
Og Alting synker i det tause Blund -
Dione reiser sig, thi Hvilen kalder;
Fra Tankens Arm til Søvnens Bryst hun falder.