Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra DANDSERINDEN (1831)

↩ Saa flygted Dagene paa Tidens Strøm;
Af Tal kun faa, en Evighed de gjemte.
Den samme Harmoni, saa fuld og øm,
Endnu til Begges Lyst sin Harpe stemte;
Endnu den hele Verden Begge glemte,
Endnu hang over Begge Sjælens Drøm:
Men Alting vexler - Adam er Beviset;
Hvor længe var vel han i Paradiset!