Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra DANDSERINDEN (1831)

↩ Og som een Tanke ledte nu dem Begge,
De slynge Armen om hinanden fast.
Hans Skulder hærer som en yndig Last
Diones løste Lokker, der sig lægge
Omkring den Skjønnes Hoved, lig et Dække,
Der skygger for de varme Øiekast.
Saa drømmende - mod Brystet Brystet tynget,
De staae lig Marmorstøtter fast omslynget.