Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra DANDSERINDEN (1831)

↩ Men Livets Flamme, ikke Stenens Kulde,
Med Purpur farver Begges varme Kind;
En Taare lister sig i Øict ind,
Som alt de aned at de skilles skulde.
Tabt i hinanden og for Verden blind,
Med Tanker, af den samme Længsel fulde
De følte salig Glæde, braadfri Smerte,
Ved Livets Bølgeslag i deres Hjerte.