Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra DANDSERINDEN (1831)

↩ Som gjenfødt og fornyet han sig føler,
Og af sin Sløvhed her paa eengang vakt,
Han slutter med sig selv en stille Pagt,
Hvis indre Varme Tvivlen meer ei køler.
Ved den Beslutning kun hans Villie nøler,
At gjøre Alting godt ved egen Magt:
At tage, som hans Mo'er jo vil, en Kone,
Dog ikke Frøken Fine, men Dione.