Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra DANDSERINDEN (1831)

↩ Dybt bævende paa Graven knæler hun,
Og dunkle Ord hun med den Døde taler,
Mens Hjertets indre Nød og skjulte Qvaler
I Klagetoner flød fra hendes Mund.
I hendes Øie sig Forventning maler,
Hun ligger lyttende og taus en Stund,
Som vented hun paa Svar - men intet høres,
Og ikkun Lundens Løv af Vinden røres.