Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra DANDSERINDEN (1831)

↩ Hun maaler Jord og Himmel. Rundt hun sender
Som med Forundring Øiet - hver en Larm
I Luft og Sø hun lytter til, og vender
Sig efter hvert et Syn med udstrakt Arm.
Paa eengang løfter høit sig hendes Barm,
Og nu - thi Scenen for sin Sorg hun kjender -
Hun dækker Øiet med sin Haand - et Skrig
Med Luften klagende nu blander sig.