Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra VENUS ET DRAMATISK DIGT (1841)

✂ Jeg tænker paa, hvor eensomt her du lever;
De vilde Jægere kun er dit Selskab.
Hvis over du til os i Elis kom,
Da vilde lykkelig du sikkert blive.
236 Min Moder elsker dig, og alle Folk
Der vilde holde af dig; heller ei
Er Livet der saa stille som du troer.
I Jagt og Vaabenleg du kunde færdes,
Og hvile dig i Selskab mellem Venner.
Hvad jeg formaaer, jeg ogsaa gjerne bidrog,
For alle Skyer at jage fra din Pande.
Jeg Harpen slaaer, og mange Sange kan jeg -
O, kom! Lad mig det Bud til Hjemmet bringe,
At snart vi skal dig see!