Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra VENUS ET DRAMATISK DIGT (1841)

✂ Hvor de snakker! Vil man see! -
Veed I ei, at derfor fik I
Een Mund imod tvende Øren,
For at høre meer end tale?
Hør mig Actor, Meleager,
Og I andre, unge Svende!
Hør en gammel Mand, som tygged
Viisdoms Straa før I fik Tænder:
Grund til Vrede, til Besværing,
246 Ved jer Nølen gav I Alle -
Ei desmindre jeg forlader;
Dog forstaae mig, paa det Vilkaar,
At vort Bytte mig tilfalder.
Billighed det høit forlanger:
I er unge, og af Blomster
Voxer Nok for Jer i Verden,
Medens mig, den gamle Gubbe,
Glæden fattig kun tilmaales.
Klogskab vil det; thi hvorledes
Skal de To vi Mange dele,
Saa ei Ufred det forvolder?
Retfærd endelig det kræver;
Thi foruden Brøde staaer jeg,
Mens ved Eders Skyld vi tabte
Frugterne af Dagens Gjerning.
Nok af Grunde har jeg givet -
Siig, hvad svarer I derpaa?