Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra VENUS ET DRAMATISK DIGT (1841)

✂ See, hvor Frygten kuer dem.
Nærm Jer uden Angst, I Søde!
Vær ei bange nu, Smaapiger!
Det er mig, den gamle Mimas,
Som for Eders Skjæbne raader.
Det er Ingen af de løse,
De forfløine Ungersvende,
Som I Grund har til at frygte.
Det en Olding er som taler;
Det en Mand er, som ei dyrker
Venus blot, men og Diana.
Hav blot Tillid til min Alder!
Jeg kun Venskab nu forlanger,
Kjærlighed med Tiden kommer.
Menjer t Aasyn lad mig skue!
Lad mig see de milde Øine,
See de røde Rosenlæber!
Slaae mig ud de bløde Arme,
For mit Hoved snart en Vugge!
Bøi Jer over mig, I Søde!
Pilen lig, der stader ved Kilden.
247 At mit ømme Blik afspeile
Kan jer Skjønheds fulde Krone ...
Hvad? - I nøler? Vil I lystre!
Uforskammede! Hvis ikke
Eders Aasyn strax I blotter,
Skal Jer gamle Mimas blotte
Heel og holden -