✂ Affattelsestid ukendt; udkom den 27de Juli 1838 (i "Poesier" II), trykt 2den Gang 1859 og 3dje 1870 (begge i "Ungdomsskrifter" II), 4de 1879 (i "Poetiske Skrifter" III), 5te 1902 (i "PoetisKe Skrifter i Udvalg" VIII), 6te 1903 (i "Mindre Digte").
✂ Nærværende Udgave gengiver Texten i Udgaven 1870, den sidste af Digteren selv besørgede.
✂ Æmnet. Digtet er ifølge Fred. Langes Bog om Paludan-Müller (Side 54) rettet til Henriette Jeremia Friderichsen, f. Borch, Søster til Digterens senere Hustru og næstyngste Datter af Prof. C. A. Borch i Sorø. Hun var født den 6te Februar 1792, blev (ifølge Kontraministerialbogen for Sorø Kirke) den 1ste Februar 1818 viet til Prokurator og Løjtnant Friderich Friderichsen, "36 Aar gammel, boende i Kjøbenhavn". Ægteskabet blev ikke lykkeligt, og 1827 blev Friderichsen (if. Hof- og Statskalenderen) udnævnt til Byfoged i Christianssted paa St. Croix, medens Hustruen blev i Danmark (hvad Fr. Lange fortæller Side 52, er altsaa urigtigt). Henriette Fridericbsen døde den 29de Maj 1860, Dødsannoncen i Berl. Tid. blev affattet af Charite Paludan-Müller, f. Borch og siger, at hun døde "efter et kort Sygeleje og vel beredt til Døden". Friderichsen døde den 23de Juni 1863 som Etatsraad.
✂ Frederik Lange siger om hende: "Hun var en højst ejendommelig Blanding af et yndefuldt og varmt Gemyt - om hendes Mund laa der endnu i hendes høje Alderdom det mest indtagende Smil, man kunde se paa noget Ansigt - og det mest overgivne Skelmeri og Lune. Hun var meget musikalsk og sang smukt. Men lunefuld og heftig var hun ... Hun havde et dybt melankolsk Drag i sin Natur ved Siden af den flagrende, næsten fugleagtige Lethed og Munterhed, der kunde være hende ejendommelig. Hun havde over hele sit Væsen en egen stærkt duftende Sødme, der gav det et let exotisk Anstrøg, muligvis en Arv efter hendes fransk fødte Bedstemoder. - Jeg har engang paa hendes gamle Dage hørt Paludan-Müller drille hende med, hvor dejlig hun - just i denne Periode af sit Liv - havde været i en Ridedragt af lyseviolet Silke med hvide Fjer paa Hatten".