Paludan-Müller, Fr.

Side 196 Linje 3:

Tiberen og Romas Høie] Rom var bygget paa 7 Høje ved Tibeifloden, 3 Mil fra dens Udløb i Havet.

Side 196 Linje 4:

Dagens Øie] Solen (se Anni. til Side 23 Linje 2).

Side 196 Linje 5:

Bjerget] er vel Alban erbjærget (nu: Monte Cavo), sydøst for Rom.

Side 196 Linje 18:

den gule Bølge] "den gule Tiber" kaldes Floden hos de gamle romerske Digtere, fordi den medfører gulligt Sand fra Bjærgene, hvor den har sit Udspring.

Side 196 Linje 33:

Lictorerne] hos Romerne de højere Embedsmænds Betjente; de gaar foran Øvrighedspersonerne, bærende Symbolet paa den højeste udøvende Magt: et Risknippe med en Øxe i; de havde det Hverv at sørge for, at de af Øvrigheden idømle Straffe blev udførte.

Side 197 Linje 2:

Klagesange] som ved borgerlige Begravelser, hvor Klagekoner gik foran Ligtoget og afsang Klagesange.

Side 197 Linje 5:

Fulvia] Kvindenavn i den Fulviske Slægt, en af Roms mest ansete Familier, af hvis Medlemmer mange naaede Statens højeste Værdigheder.

Side 197 Linje 9:

hist paa Torvet, som til Templet støder] Vestatemplet laa paa den sydvestlige Side af Torvet (Forum Romanum), der var Byens Midtpunkt og Midtpunktet i det borgerlige og politiske Liv. Paa den nordøstlige Side af Forum laa en Plads (comitium), hvor Folkeforsamlinger afholdtes, og hvor Straffen paa romerske Borgere fuldbyrdedes.

Side 197 Linje 10:

nu Marcellus Uøder] den, der havde forført en Vestalinde, blev nøgen spændt i en Blok og pisket ihjel. - Marcellus er Familienavn for en Gren af den højt ansete og berømte Claudiske Slægt.

Side 197 Linie 15:

den collinske Port] paa Latin: Porta Collina, i den nordlige Ende af Byen.

Side 197 Linje 16:

Forbrydermarken] paa Latin: Campus sceleratus, indenfor Bymuren ved Porta Collina; her blev ukyske Vestalinder levende begravet.

Side 197 Linie 20:

det store Baal] til den Offring, Præsten Side 198 Linje l foretager for at forsone den fortørnede Gudinde.

Side 197 Linje 25:

brudt er Staven] d.v.s. Dommen fældet (Udtrykket, der er laant fra Tysk, bunder i gamle Retsskikke: efter at Dommeren højtideligt havde forkyndt Dødsdommen, brød han Dommerstaven i tre Dele over den skyldiges Hoved, hvorefter denne overleveredes til Bøddelen).

Side 197 Linje 26:

Off'ret] Vestalinden: hendes Død er et Offer, som bringes for at forsone den krænkede Gudinde.

Side 197 Linje 40:

Baar] den ældre Form, der endnu i Prosa forekommer i Bibeludgaven 1825 (2 Macc. 3,27: "de toge og lagde ham paa en Baar") og hos Digtere som Oehlenschläger, der tilstræber gammeldags Sprogtone; her hos P.-M. for Versemaalets Skyld, Side 206 Linje 9 staar Baare.

Side 198 Linje 17:

Genius] (latin) Aand (særligt om Menneskets Skytsaand).

Side 200 Linje 42:

Psyche] (græsk) "Sjæl" (Navn paa Kærlighedsguden Amors Elskede, se P.-M.'s "Amor og Psyche").

Side 203 Linje 28:

Vestas høie Billed) ifølge den romerske Digter Ovid († 17 e. Kr.) var der ikke i Vestatemplet paa Forum Romanum nogen Billedstøtte af Gudinden.

528

Side 204 Linje 27:

Myrthen og Cypressen] Kærlighedens og Dødens Symboler.

Side 205 Linje 5:

Luna] det latinske Navn paa Maanegudinden i den græsk-romerske Mytologi.

Side 208 Linje 1:

Furien] det latinske Navn paa Hævn- og Straffegudinden (se Anm. til Side 114 Linje 44).

Side 208 Linje 4:

Eumeniderne] det græske Navn paa Hævn- og Straffegudinderne (se Anm. til Side 114 Linje 44).

Side 208 Linje 15:

Lig Ormen Dag og Nat paa Livets Rod] Billedet er vel taget fra den nordiske Mytologi: paa Verdenstræets, Livstræets (Ygdrasils) Rod graver i Dybet Ormen (d.v.s. Slangen) Nidhøg.

Side 209 Linje 29:

Jupiter] dels det latinske Navn paa Himlens Herre, dels paa en stærkt funklende Planet.

Side 209 Linje 29:

Venus] dels det latinske Navn paa Kærlighedsgudinden, dels paa Aftenstjærnen, den klareste Stjærne paa vor Himmel.