Literatur.
"Tithon", dramatisk Digt af
Paludan-Müller.
✂
"Tanken dog, som Digtet slutter inde,
(Perlen lig, der i en Musling groer)
Ikke blot i Oldtidsdybet boer;
End paa Tidens Strøm man vil den finde".
Fortalen til "Tithon".
Personerne.
- Tithon ...... Ponds af Troia.
- Electra...... hans Kone.
- Menesthos ... hans Ven.
- Skopas ...... Tjener.
- Aurora. ..... Morgenrødens Dronning.
- Flora, Zephyr, m. Fl.
1ste Act.
1ste Scene.
- ✂
- Tithon ene i Lunden.
-
Nu har jeg det dog godt, jeg har en smuk Kone, min Fader Laomedon har bestemt mig en klækkelig Apanage, Folket holder af mig som af enhver Kronprinds; men desuagtet er jeg ikke fornøiet. Jeg higer efter Noget ... Gud veed hvad. Efter antike Begreber er jeg forelsket i en Gudinde, efter moderne Begreber burde jeg drikke blodrensende Thee. Saa er det dog meget behageligere at være antik, og jeg vil efter Sagnet forelske mig i Aurora. (Tithon lægger sig til at sove; Aurora kommer, som hun var kaldet, og bortfører ham til sit Rige.)
2den Scene.
Menesthos. Skopas.
- ✂
- Menesthos.
-
I Guder! Blot der ikke er tilstødt Tithon en Ulykke! Tag Din Kjortel, o, Skopas, og spring hen paa Adressecontoiret med denne Efterlysning: (læser op) "Iaftes silde er min elskede Mand Tithon bortgaaet og er senere ikke kommen tilbage. Han var iført en rød Tunica, Hørgarns Skjorte og Sandaler. Alle og Enhver, som kunne give nogen Oplysning om ham, bedes snarest mulig at henvende sig til mig. Ærbødigst Electra". Det er bedst, vi sætte til: "En Stok er glemt", for at faae det ind endnu imorgen. Skynd dig nu, Skopas.
- ✂
- Skopas.
-
Det behøves Altsammen ikke. Tithon er bortført af Aurora, jeg saae det med mine egne Øine.
- ✂
- Menesthos.
-
Snak, kjender Du Aurora?
- ✂
- Skopas
-
(græder).
Skjøndt jeg er slet og ret Hyrde paa det idaiske Bjerg, saa har jeg dog i min Ungdom faaet en god Opdragelse i de Massmannske Søndagsskoler, og jeg har udtrykkelig læst det i Mythologien. Nu er Tithon borte, følgelig har Aurora bortført ham.
- ✂
- Menesthos.
-
Det maa rigtignok indrømmes, at det er den græske Maade at betragte slig en Udeblivelse paa. Efter antike Begreber er Fribert ikke rømt til America, men Hermes, Guden for de utroe Kasserere, har bortført ham ..... Lad mig see: Medens Tithon er borte, skal jeg være Electras troe Ven og Vogter. Jeg gaaer ind for at klæde mig paa til min Rolle. Bed Minet komme ind og frisere mig.
2den Act. Ætherriget.
Decorationerne : Ætherlandet omgivet af Æthervandet, noget borte sees Ætherøen, beskyllet af Ætherbølger og bekrandset med Æthertang. Poetisk Duft, dito Morgenrøde og Mangel paa Ideer.
1ste Scene
Zephyr. Flora.
- ✂
- Zephyr.
-
Flora! Saa fortæller jeg Din Madmoder, at vi ere hemmelig forlovede, jeg gjør, Du.
- ✂
- Flora.
-
Aa, nei, Zephyr, jeg er saa bange, det skal gaae galt.
- ✂
- Zephyr.
-
Sikke Snak! der kan jo ikke være det Ringeste i Veien ; vi have jo de bedste Anbefalinger fra alle Digterne for ærbar og ædruelig Vandel. Vil Du see, hvad H. C. Andersen skrev i min Stambog? Det er, ved Gud, nydeligt ......
- ✂
- Flora.
-
Ak, Zephyr, lad os vente, jeg har en ganske uforklarlig Angst.
- ✂
- Zephyr
-
(ærgerlig).
Det sagde ogsaa igaar Recensenten af " Tithon", at Din Angst var ganske uforstaaelig. Husk, at vi bleve gifte i "Amor og Psyche"; skulle vi endelig nu begynde forfra, saa skal det s'gu ogsaa gaae i en Fart.
- ✂
- Flora.
-
Saa gjør det da, Zephyr; men jeg er saa gruelig angst.
2den Scene.
Aurora. Tithon.
- ✂
- Aurora.
-
Nu, min Fyrste, hvorledes befinder Du Dig hos mig?
- ✂
- Tithon
-
(henrykt).
O, ypperligt, prægtigt, mageløst! Men, kjære Aurora, hvad sige Dine Undersaatter til, at Du gjør et saa umaadeligt Forbrug af gylden Morgenrøde, ægte Dugperler og Gaaseleverposteier, ikke at tale om, at vi hver Aften holde Balparé?
- ✂
- Aurora.
-
Frygt ikke, min Elskede, jeg har en udmærket Leerbeck.1)
- ✂
- Tithon.
-
Men Budgettet, søde Aurora? Hvorledes vil det stemme med Normalreglementet?
- ✂
- Aurora.
-
Aa, jeg vider blot Normalreglementet lidt ud; men lad os ikke tale om slige Ting.
- ✂
- Tithon.
-
Sig mig endnu blot een Ting: Naar der engang ingen Penge ere i Kassen, hvad da? Hvorledes vil Du da tractere Din fremmede Fyrste?
- ✂
- Aurora
-
(efter nogen Betænkning).
Saa sælger jeg maaskee en af mine fjernere Øer ...... men tal nu om andre Ting, min Elskede!
- ✂
- Tithon
-
(til Souffleuren).
Slaa op etsteds i "Amor og Psyche", der staaer det Meste af, hvad jeg har at sige.
- ✂
- Aurora
-
Kan Du ikke finde paa noget Originalt, søde Tithon?
- ✂
- Tithon.
-
Det er yderst vanskeligt, da Situationerne ligne hinanden saa meget. Vent til 5le Act, der bliver jeg original.
3die Scene.
- ✂
- Tithon
-
ene og grublende.
Denne Ring, som jeg troede tabt og nu gjenfinder, betyder naturligviis Erindringen; ved Synet af den skal jeg atter mindes Jorden og faae Lyst til at komme derned. Og, i Sandhed, jeg har der en ung Kone og gode Venner, det er min Sjæl paa Tiden at jeg kommer afsted. Aurora! jeg vil ned paa Jorden.
- ✂
- Aurora
-
(kommer).
Ak! hvad vil Du der? Bliv hellere her.
- ✂
- Tithon.
-
Nei, jeg vil derned! Uvirksomt og hæderløst hengaaer her mit Liv, medens mine Colleger dernede have holdt en Forsamling i Holbeks Amt, Scavenius er bleven adlet og Dirckinck Holmfeldt snoer Laurbær om sin Isse.
- ✂
- Aurora.
-
Jeg synes, Du har det saa godt her. Troer Du ikke, at det er bedre at bade sig i Ætheren og opvartes af Nympher efter at have drukket Udødelighedens Drik end at faae paa Hovedet af " Fædrelandet" og daglig trues med, at Dine Huusmænd skulle have Arvefæste istedetfor simpelt Fæste?
- ✂
- Tithon
-
(truende).
Dersom Du ikke lader mig komme ned, sætter jeg Dig i "Aftenbladets" Feuilleton som Novelle.
- ✂
- Aurora
-
(indigneret).
Saa gaa! Gaa, Utaknemlige! Men hvor skal jeg træffe Dig igjen?
- ✂
- Tithon.
-
Jeg veed ikke, hvor jeg skal sætte Dig Stævne.
- ✂
- Aurora.
-
Kl. 7 iovermorgen paa Hjørnet af Pilestræde og Sværtegade? Tithon. Paa Gademøder reflecteres ikke.
- ✂
- Aurora.
-
Naa, ja, ja! Jeg finder Dig nok. Kom, nu skal jeg kjøre Dig ned.
3die Act.
Tithon, sidenSkopas ogMenesthos.
- ✂
- Tithon.
-
Saa, nu er jeg ved Troia. Der løber Floden Simois ...... men hvor Satan er Troia? Enten har Maskinmesteren glemt at sætte Byen op, og i saa Fald maae vi pibe af Rossi og Torre, eller Troia er virkelig borte. For F -! Brolægningscommissionen skulde da ikke have solgt den for Steen ?...... Jeg vil spørge Hyrden derhenne. Hei, Du, Fyr! hvor er Troia?
- ✂
- Skopas.
-
De har nok ikke læst Odysseen, go'e Herre! Troia er ødelagt i den troianske Krig.
- ✂
- Tithon.
-
Aa, Sludder! For et Par Dage siden stod Byen der, saa vist som jeg staaer her, en Synder for Gud.
- ✂
- Skopas
-
(afsides).
Naa, vent Du bare, til Dr. Thornam faaer sit Galehospital istand.
- ✂
- Menesthos
-
(kommer).
Hvad er det for en fremmed Mand, Du taler med, Skopas?
- ✂
- Skopas.
-
Det er en Straussianer af den Brøchnerske Skole, hvis * 550 Overbeviisning har ført ham bort fra Troen paa Odysseen og den troianske Krig.
- ✂
- Menesthos.
-
Saa vil jeg stik imod det theologiske Fakultet examinere ham noget nøiere. (Til Tithon): O, Fremmede! Hvo er Du? Har Du Pas? - - - - Dog, hvorfor skulle vi To staae her og gjøre Nar af hinanden og spænde Læsernes Nysgjerrighed ? Du er Tithon, og jeg er Menesthos, Du kommer fra Aurora og veed ikke af, at Du har været borte i 50 Aar, og at i den Tid Dit Rige og Din hele Familie er ødelagt.
- ✂
- Tithon.
-
Halvtredsindstyve Aar!.... Dog, jeg forbeholder mig at komme tilbage til min Forbauselse derover. Electra, min Kone, lever naturligviis?
- ✂
- Menesthos.
-
Ja; men hun døer imorgen af Glæde over Din Hjemkomst.
- ✂
- Tithon.
-
Min unge, smukke Kone! Hvor megen huuslig Lyksalighed er jeg gaaet glip af! Dog .... man kan jo ikke være her og der og Straalemester tillige. (De gaae ind til Electra).
4de Act.
Berlingskes Kritiker. Paludan-Müller.
- ✂
- Kritikeren.
-
Tithon har soret og forbandt sig paa, at han ikke mere vil gaae op til Aurora, han er reent rasende - hvad gjøre vi nu, Høistærede? Værket bliver saa indskrænket til 3 Acter, og en saa tynd Bog vil De da ikke dedicere til Hs. M. Kongen.
- ✂
- Paludan-Müller.
-
Han skal sgu derop, enten han vil eller ei. Hier hilft kein Maulspitzen, hier muss gepfiffen werden.
- ✂
- Kritikeren.
-
Men hvorledes? De vil da ikke lade ham føre derop med Politiet?
- ✂
- Paludan-Müller.
-
Ja, jeg veed ikke, hvorvidt jeg kunde gaae i min Desparation ......... Hør, veed De hvad, jeg gi'er ham en Sovedrik og lader saa Aurora igjen bortføre ham.
- ✂
- Kritikeren.
-
Ypperligt, Gud fordømme mig! Det er denne Rigdom paa Ideer, der aldrig udarter til Tomhed, hvorpaa De er saa Satans rig ....
- ✂
- Paludan-Müller.
-
De smigrer ....
- ✂
- Kritikeren.
-
Jeg er kun frimodig. De veed nok, vi ere Alle frimodige paa Gontoiret.
5te Act. Ætherriget.
Tithon. Aurora.
- ✂
- Tithon.
-
Det er det, jeg ikke kan forstaae mig paa: hvorledes jeg, forrige Gang jeg var her, ikke mærkede det Ringeste til, at jeg blev gammel, og nu bliver affældigere med hvert Minut.
- ✂
- Aurora.
-
Det er ogsaa noget ubegribeligt; men jeg skal nok gjøre Dig ung igjen. (Forsøger at opvarme ham).
- ✂
- Tithon.
-
Det hjælper ikke. Jeg bliver aldrig Menneske meer. Jeg er saa træt. Gud give jeg kunde døe!
- ✂
- Aurora.
-
Jeg vil søge Lægehjælp. Der staaer en dygtig Læge udenfor, jeg vil lade ham komme ind (ringer).
- ✂
- Ernst Mahner
- (kommer ind).
- ✂
- Tithon.
-
Kan Du hjælpe mig? Jeg har faaet Gift, Gift, som gjør mig udødelig.
- ✂
- Ernst Mahner.
-
Bruder! Wenn Du Nichts als Wasser getrunken hättest, hättest Du kein Gift getrunken. Uebrigens gebe ich mich mit dem Todtschlagen nicht ab, es sollte denn sein, dass man den Eintritt zu meinen Vorlesungen nicht bezahlen wollte. Zu dem Zwecke musst Du aber einen graduirten Arzt suchen.
- ✂
- Tithon.
-
Saa lad en ordenlig Læge blive hentet.
- ✂
- Aurora.
-
Her en dygtig Læge, Dronningens egen Livlæge.
- ✂
- Tithon
-
(til Overlæge Jacobsen).
Kan Du dræbe en Udødelig?
- ✂
- Overlæge Jacobsen.
-
Det skulde jeg mene. (Han læger [!] to Fonteneller paa Tithons Been, og Tithon døer).
- ✂
- Tithon.
-
Adieu!