Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra DEN CHRISTELIGE BØRNELÆRDOM

↩ Medens man nemlig kun gjør sig latterlig ved at paastaa, det efter Skriften ikke kunde være med Herrens egne Ord, vi døbes i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn, og at det ikke kunde være Herren selv, som ved sit Bord siger til os: tager, æder! det er mit Legeme, som gives for eder, drikker alle deraf! det er den ny Pagts Kalk i mit Blod, som udgydes for eder til Syndernes Forladelse; eller at det Fadervor, vi beder baade ved Daaben og Nadveren, ikke skulde være Herrens egen Bøn, som han lægger sin Menighed i Munden; eller at »Fred med dig!« og »Fred med eder!« ikke skulde være Herrens eget Velsignelses-Ord til sin Menighed; saa det er kun Daabspagtens og Korstegnets Ord, som Modstanderne med 557 mindste Skin efter Skriften kan drage i Tvivl, men det er ogsaa mere end nok, da det baade er alle Vilkaarene for vor Daab og er det eneste Indstiftelsesord, som nævner Jesu Kristi, Guds Søns Navn, og derved giver Daaben sit kristelige Præg, saa at, dersom Skriften virkelig stemplede vor Daabs-Pagt som uægte, da kunde Pagten vist nok derfor være lige ægte og staa lige fast, men da maatte vi beskæmmede frafalde vor Paastand om Evangeliernes Kristelighed, skjønt den er omtrent saa gammel som Kirke-Skolen.