✂ I Sommeren 1838 udgav Grundtvig paa Chr. Grøndahls Forlag i Christiania et Bind Nordiske Smaadigte, som indeholdt 60 Digte og et Par Sagastykker fra Tiden inden Nyaars-Morgen 1824, De fleste Digte har Emne fra Norges Historie. En stor Del af dem er tagne fra hans Oversættelse af Snorres Kongekrøniker. Det var Tanken, at der skulde følge et andet Bind med senere Digte. Men dette kom ikke. Her meddeles Indledningsdigtet Til Norge og Fortalen.
✂
Mens over Vove,
Paa Odins Hest
Fra Bøgeskove,
Som Nornegiæst,
Med Gudrunskvider
Jeg til Dig rider
I Levnets-Kveld,
Derpaa jeg gjætter,
Hvad mig forjætter
Dit høie Fjeld!
✂
Paa Orme-Reise
Til Arthurs Grav,
Jeg saae Dig kneise
Bag Englands Hav;
Men tyst i Taagen,
Og langt fra Kaagen,
Du graaned kun,
Og aldrig satte
Jeg Fødder matte
Paa Norges Grund!
✂
Dog ei vildfremmed
Jeg tænke kan
Mig Kæmpe-Hjemmet
I Nørrestrand,
Hvor tit med Helte
Jeg spændte Bælte
I Hedenold,
Hvor Brage-Lønnen
Med Sturle-Sønnen
Jeg æsked bold.
✂
Med Halvdan Svarte,
Fuldmangen Drot
Sig lod opvarte
Af mig saa smaat;
Jeg hørde Torden
I Bukke-Fjorden
Den lumre Dag,
Da Uglehoved
Sin Trøie voved
I Kæmpelag!
✂
Jeg var paa Storden
Med Adelsteen:
Vox-Lys i Norden
Med Flamme reen;
Saa godt jeg kunde,
Til Folkemunde
Jeg hjalp den Sang,
Som Hakon priste,
Som Helten viiste
Til Gladhjems Vang!
✂
I Sulevaagen,
Bag Eriks Ryg,
Jeg sad i Krogen
I slemt Betryk,
Blandt meer end Tigre,
Hvor Bue Digre
Sit Brøl slog op,
Hvor Hex og Trolde
Med Byger kolde
Paa Trods holdt Trop !
✂
Paa Ormen Lange,
Hvor stolte Ord
Af Kæmper mange
Gik rundt om Bord,
Jeg, knapt at regne,
Var med at hlegne
Da Buen sprang,
Den Overspændte,
Som var at vente,
Med Varsel-Klang!
✂
Jeg, som paa Vinge,
I Kjortel rød,
Saae Olav springe
I Havets Skjød,
Saae Helten dukke,
Og Bølgen lukke
Sig mørkeblaa;
Men tænkde immer,
Afklædt sin Glimmer,
Han vil opstaae!
✂
Med Norges Helgen
Jeg stred og bad,
Men fulgde Elgen
Fra Stiklestad,
Hvor Bjarkemaalet
Fik brat afstraalet
Bag kulsort Sky,
Hvor Nordmænd ginge
Sig selv paa Klinge
Og faldt med Gny!
✂
Dog som en Borre,
Jeg hængde fast
Ved Eisten Orre,
Hvis Skjold ei brast,
Hvis Øxe-Hammer
Som Mjølners Flammer
Var Anglers Skræk,
Hvor Norges Flaade,
Med Haarderaade
Blev synkelæk!
✂
Med Barfod-Sønnen,
Den friske Fyr,
Jeg napped Rønnen
Paa Æventyr,
I Fred og Feide,
Ombord fra Seide
Til Maglegaard,
Hvor han sit Hoved
Mod Czarens voved
I Ungdoms-Aar!
✂
Jeg saae ham prale
Af Vittighed,
Jeg saae ham dale
I Daarskab ned!
Med Magnus Blinde
Jeg saae forsvinde
Det Yngling-Tal,
For Harald Gille,
Den falske Pille
I Konge-Hald!
✂
Det gamle Norge,
Med Spir i Sky,
Da tør vel borge
Mig for det Ny,
At der jeg finder
Med gamle Minder
Og Gjæstmildhed,
Og aabne Øren
Langsop til Støren,
Ad Trondhjems Led!
✂
Hvor Ormen Lange
Paa Beding stod,
Vist Skjalde-Sange
Har fæstet Rod,
For Olavs Sæde
Skal Ingen kvæde
Uhørt, omsonst,
Sit Værk kun kroner,
Hvor Harpen toner.
Hans Bygnings-Konst!
✂
I Olavs Dage
Kom Norne-Giæst,
Den Søn af Brage,
Paa Odins Hest,
For Vind og Vove
Fra grønne Skove
Til Nidaros,
Med Sang og Sage
Fra gamle Dage,
Med Helte-Roes!
✂
Da under Lide
For første Gang
Til Gudruns Kvide
Lød Hapeklang,
Sit Livslys tændte
Og snart udbrændte
Da Norne-Giæst,
Hans Læber blaaned,
Han mat neddaaned,
Kong Olav næst!
✂
Med ham blev jordet
Det gamle Kuld,
Som førde Ordet
Om Oldtids Guld,
Som kunde sjunge
Med Folke-Tunge
Saa jævnt og klart,
At Hjerte-Dybet
Kun ei for Krybet
Blev aabenbart!
✂
Men nu har Stjerner
Et Kredsløb endt,
For Folke-Hjerner
Kun lidt bevendt,
En »gylden Alder«
For Romer-Skvalder
Og Morder-Staal,
Men Trængsels Dage
For Sang og Sage
Og Modersmaal!
✂
Da lagdes Jorden
I Trælle-Baand,
Da glemde Norden
Sin Kæmpeaand,
Men vaagnet atter
Nu sammenfatter
Sig Norne-Giæst,
Og Stjerners Leder
I Løn bereder
En Folke-Fest!
✂
I Høitids-Dage
Nu efter Nat
For Sang og Sage
Oprinde brat;
For Folkemunde
Hos Skjald og Bonde
Et Gyldenaar,
Min Stav forkynder,
Det først begynder
Paa Skovbygaard!
✂
I klare Sange,
Som Folk forstaaer,
Da over Vange
Et Lys opgaaer,
Ja over Fjelde,
Og Magt og Vælde,
Og Krig og Fred,
Som over Strande,
Og alt hvad Lande
Kan blomstre ved!
✂
O hil Dig, Norge,
Med Dal og Fjeld!
Jo færre Borge,
Desmere Held!
Paa dine Gaarde
Blandt Klipper haarde
Er Byrden let,
Der Grander trygge
Til Bonde-Lykke
HarOdelsret!
✂
Kun brat en Skole
Paa Nordisk Grund
Med Lærestole
For Livet kun,
For Nordmåndslivet,
Som det er givet
Af Himlens Gud!
Lad Øren døve
Sig Død tilkjøbe
Med Hovedbrudd!
✂
Dig selv Du ligne,
Da faaer Du Priis,
Dig Gud velsigne,
Da blir Du viis!
Lad Tro og Tale
I alle Dale
Sig røre frit!
Da Friheds Smykke,
Da Liv og Lykke
Og Lys er dit!