Indhold
- TIL CHRISTNE VENNER
- GYLDEN-AARET
- DEN LATINSKE STIL. (Et Skole-Program.)
- NORDENS AAND
- DEN DANSKE STATS-KIRKE
- HAVFRU-SANGEN
- HERRENS RØST
- ER TROEN VIRKELIG EN SKOLE-SAG
- TO BREVE TIL PROFESSOR SIBBERN
- PROFESSOR SVENN HERSLEB
- DANMARKS JUBEL-FEST
- ROMER-VISE
- KIRKEN OG SKOLEN
- DEN CHRISTNE KIRKE OG DEN TYDSKE THEOLOGI
- TIL NORGE
- FORTALE (til Nordiske Smaadigte)
- MODERSMAALET
- NYAARS-AFTEN
- AABENT BREV TIL MINE BØRN
- AABENT VENNEBREV til en Engelsk Præst
-
FRISPROG
- Forslaget til en ny forordnet Alterbog.
- Barne-Daaben.
- Confirmationen.
- Nadveren.
- Skriftemaalel.
- Brudevielse og Ligbegængelse.
- Texter og Helligdage.
- Collecter og andre Kirkebønner.
- Psalmebogen.
- Præste-Vielsen og Præste-Eden.
- Bispe- og Kirke-Vielse.
- Indsættelse, Landemode og Visitats.
- Den gyldne Middelvei.
- MIT FRISPROG OG 'DE SAAREDE HJERTER'
- DET DANSKE SAMFUND
- FUGLE-VISE
- KIÆRMINDER til Kong Frederik den Sjettes Krands
- SKJALDE-BLIK paa Danmarks Stjerne
- TALE-FRIHEDEN
- KIRKELIGE OPLYSNINGER
- FRISKOLESANGEN
- OM RELIGIONS-FORFØLGELSE
- OM NORDENS HISTORISKE FORHOLD
-
BRAGE-SNAK
- I November, December 1843 og J...
- Til Danmarks Dronning, Dagmar den Anden, Caroline Amalie den Første.
- Indhold.
- I. Persephon og Idunne.
- II. Prometheus og Pandora.
- III. Kronos og Kroniderne.
- IV. Ygdragsil med Urda-Kilden og Mimers-Brønden.
- V. Leto-Børnene og Niobe.
- VI. Iris og Hermes.
- VII. Idunne og Dværgene.
- VIII. Balder og Kronos.
- IX. Tyr og Zeus.
- X. Stilstanden og Asgaards Bygning.
- XI. Thors Tvekamp med Hrungner.
- XII. Mjølners Atterkomst og Eftersmæk.
- XIII. Demeter og Poseidon.
- XIV. Den Danske Odin.
- XV. Phineus og Loke.
- XVI. Valhall og Folkvang.
- XVII. Minerva og Heimdal.
- XVIII. Hephæstos, Pallas og Artemis.
- XIX. Sphinx og Balders-Baalet.
- XX. Det Argonautiske, Thebanske og Trojanske Tog.
- XXI. Odysseen og Island.
- XXII. Den Danske Guld-Alder.
- XXIII. Den Gothiske Guld-Alder.
- XXIV. Skjaldre-Konsten og Suttungs-Mjøden.
- XXV. Holger Danske.
Alle forekomster
↩ Vistnok fortjende det en egen Undersøgelse, hvoraf det kan komme, at Man netop i vore Dage er saa forskrækkelig kræsen paa Oplysning, at Man kun vil lade den giælde, naar den øves med rene Hensigter, medens Man er saa overordenlig nøisom i 28 Henseende til alle andre Dyder og gode Gierninger, og er nær ved at forgude dem, hvor problematisk saa end deres Herkomst er; men Man maa tage Verden, som den er, og jeg tør derfor ikke undlade, endnu at anføre eet Beviis paa mine rene Hensigter med at bekæmpe de latinske Fordomme, et Beviis, der i Fortroelighed sagt, forekommer mig selv uigiendriveligt.