Indhold
- TIL CHRISTNE VENNER
- GYLDEN-AARET
- DEN LATINSKE STIL. (Et Skole-Program.)
- NORDENS AAND
- DEN DANSKE STATS-KIRKE
- HAVFRU-SANGEN
- HERRENS RØST
- ER TROEN VIRKELIG EN SKOLE-SAG
- TO BREVE TIL PROFESSOR SIBBERN
- PROFESSOR SVENN HERSLEB
- DANMARKS JUBEL-FEST
- ROMER-VISE
- KIRKEN OG SKOLEN
- DEN CHRISTNE KIRKE OG DEN TYDSKE THEOLOGI
- TIL NORGE
- FORTALE (til Nordiske Smaadigte)
- MODERSMAALET
- NYAARS-AFTEN
- AABENT BREV TIL MINE BØRN
- AABENT VENNEBREV til en Engelsk Præst
-
FRISPROG
- Forslaget til en ny forordnet Alterbog.
- Barne-Daaben.
- Confirmationen.
- Nadveren.
- Skriftemaalel.
- Brudevielse og Ligbegængelse.
- Texter og Helligdage.
- Collecter og andre Kirkebønner.
- Psalmebogen.
- Præste-Vielsen og Præste-Eden.
- Bispe- og Kirke-Vielse.
- Indsættelse, Landemode og Visitats.
- Den gyldne Middelvei.
- MIT FRISPROG OG 'DE SAAREDE HJERTER'
- DET DANSKE SAMFUND
- FUGLE-VISE
- KIÆRMINDER til Kong Frederik den Sjettes Krands
- SKJALDE-BLIK paa Danmarks Stjerne
- TALE-FRIHEDEN
- KIRKELIGE OPLYSNINGER
- FRISKOLESANGEN
- OM RELIGIONS-FORFØLGELSE
- OM NORDENS HISTORISKE FORHOLD
-
BRAGE-SNAK
- I November, December 1843 og J...
- Til Danmarks Dronning, Dagmar den Anden, Caroline Amalie den Første.
- Indhold.
- I. Persephon og Idunne.
- II. Prometheus og Pandora.
- III. Kronos og Kroniderne.
- IV. Ygdragsil med Urda-Kilden og Mimers-Brønden.
- V. Leto-Børnene og Niobe.
- VI. Iris og Hermes.
- VII. Idunne og Dværgene.
- VIII. Balder og Kronos.
- IX. Tyr og Zeus.
- X. Stilstanden og Asgaards Bygning.
- XI. Thors Tvekamp med Hrungner.
- XII. Mjølners Atterkomst og Eftersmæk.
- XIII. Demeter og Poseidon.
- XIV. Den Danske Odin.
- XV. Phineus og Loke.
- XVI. Valhall og Folkvang.
- XVII. Minerva og Heimdal.
- XVIII. Hephæstos, Pallas og Artemis.
- XIX. Sphinx og Balders-Baalet.
- XX. Det Argonautiske, Thebanske og Trojanske Tog.
- XXI. Odysseen og Island.
- XXII. Den Danske Guld-Alder.
- XXIII. Den Gothiske Guld-Alder.
- XXIV. Skjaldre-Konsten og Suttungs-Mjøden.
- XXV. Holger Danske.
Alle forekomster
↩ Ved Daaben kan der altsaa sletingen af de Forandringer giøres, som de Herrer Clausen og deres Parti fordrer, naar Tilhængerne af Fæderne-Troen skal have Samvittigheds-Frihed 72 og deres Præster følge en ny Alter-Bog, saa vi er neppe indenfor Kirke-Dørren, før vi see, at den Liturgiske Uenighed ret egenlig er en uforligelig Tvist om »Troen«, umuelig at bilægge, fordi ærlige Folk ligesaalidt vitterlig kan fornægte den Tro, de har, som bekiende den, de forskyde. Vi behøve da ikke at gaae videre, thi ved »Indgangen og Udgangen« af Kirken er det ganske aabenbar kun »det første Skridt« der koster, og kan Stats-Kirkens Præster umuelig enes om Ordene ved Daaben, da vilde al anden Enighed være ubetydelig; men det følger dog tillige af sig selv, at da Tvisten ved Daaben netop angaaer »Troen, Haabet og Vilkaarene for Saligheden«, saa maa den føde Uenighed om ethvert Udtryk for det Kirkelige Liv, og ved »Nadveren« som en hemmelighedsfuld Forening med »den korsfæstede igien opstandne Frelser« tilbagevinde sin uforligelige Egenskab, ja, skiøndt jeg, som Communicant, slet ikke er opsat paa Strid om det store Schiboleth »sande Legeme« og »sande Blod«, maatte jeg dog kalde det Samvittigheds-Tvang at afskaffe et Ord ved Naade-Midlet, hvis Brug er uskyldig, men hvis Udeladelse er mistænkelig og kan forarge mangen ærlig Lutheran.