Indhold
- TIL CHRISTNE VENNER
- GYLDEN-AARET
- DEN LATINSKE STIL. (Et Skole-Program.)
- NORDENS AAND
- DEN DANSKE STATS-KIRKE
- HAVFRU-SANGEN
- HERRENS RØST
- ER TROEN VIRKELIG EN SKOLE-SAG
- TO BREVE TIL PROFESSOR SIBBERN
- PROFESSOR SVENN HERSLEB
- DANMARKS JUBEL-FEST
- ROMER-VISE
- KIRKEN OG SKOLEN
- DEN CHRISTNE KIRKE OG DEN TYDSKE THEOLOGI
- TIL NORGE
- FORTALE (til Nordiske Smaadigte)
- MODERSMAALET
- NYAARS-AFTEN
- AABENT BREV TIL MINE BØRN
- AABENT VENNEBREV til en Engelsk Præst
-
FRISPROG
- Forslaget til en ny forordnet Alterbog.
- Barne-Daaben.
- Confirmationen.
- Nadveren.
- Skriftemaalel.
- Brudevielse og Ligbegængelse.
- Texter og Helligdage.
- Collecter og andre Kirkebønner.
- Psalmebogen.
- Præste-Vielsen og Præste-Eden.
- Bispe- og Kirke-Vielse.
- Indsættelse, Landemode og Visitats.
- Den gyldne Middelvei.
- MIT FRISPROG OG 'DE SAAREDE HJERTER'
- DET DANSKE SAMFUND
- FUGLE-VISE
- KIÆRMINDER til Kong Frederik den Sjettes Krands
- SKJALDE-BLIK paa Danmarks Stjerne
- TALE-FRIHEDEN
- KIRKELIGE OPLYSNINGER
- FRISKOLESANGEN
- OM RELIGIONS-FORFØLGELSE
- OM NORDENS HISTORISKE FORHOLD
-
BRAGE-SNAK
- I November, December 1843 og J...
- Til Danmarks Dronning, Dagmar den Anden, Caroline Amalie den Første.
- Indhold.
- I. Persephon og Idunne.
- II. Prometheus og Pandora.
- III. Kronos og Kroniderne.
- IV. Ygdragsil med Urda-Kilden og Mimers-Brønden.
- V. Leto-Børnene og Niobe.
- VI. Iris og Hermes.
- VII. Idunne og Dværgene.
- VIII. Balder og Kronos.
- IX. Tyr og Zeus.
- X. Stilstanden og Asgaards Bygning.
- XI. Thors Tvekamp med Hrungner.
- XII. Mjølners Atterkomst og Eftersmæk.
- XIII. Demeter og Poseidon.
- XIV. Den Danske Odin.
- XV. Phineus og Loke.
- XVI. Valhall og Folkvang.
- XVII. Minerva og Heimdal.
- XVIII. Hephæstos, Pallas og Artemis.
- XIX. Sphinx og Balders-Baalet.
- XX. Det Argonautiske, Thebanske og Trojanske Tog.
- XXI. Odysseen og Island.
- XXII. Den Danske Guld-Alder.
- XXIII. Den Gothiske Guld-Alder.
- XXIV. Skjaldre-Konsten og Suttungs-Mjøden.
- XXV. Holger Danske.
Alle forekomster
↩ At nu Holger Danske, som selv i Borge-Stuen var nær ved at glemmes, dog igien, udentvivl, er alle Damerne bekiendt, det takker jeg med Glæde Dane-Skjalden, Ingemann, for, og jeg giør det med dobbelt Glæde, fordi jeg veed, at selv Børn og Bønder finder Smag i Ingemanns »Holger Danske«, lytter gierne, hvor der synges, og nynner selv efter, baade: