↩

FORAARSRIM

✂ Det tørre Foraar i Skoven,
førend det Grønne kommer,
er egenlig min Skærsommer.

✂ Der er saa lydt overalt,
kun Kragens Skrat foroven
og Karlen ude bag Ploven.

✂ Jeg finder i Kragens Tale
mer nøgen Vaar end hos tyve
bestilte Nattergale.

✂ Kællinger sanker Kvas;
ved alle Veje og Skrænter
staar Bukkar-Børn og venter.

✂ En Promeneren og Gaaen.
Jeg staar for at sole min Hud
paa Broen og stirrer i Aaen.

✂ Den gamle Herredsfoged
smiler og sagtner noget:
"Min Gud, vil De styrte Dem ud?"

✂ Jeg sidder, hvor Grøften løber
bag Skoven. Der vaagner paa ny
i mig en Kandestøber.

120

✂ Her sad jeg tro mod min Rolle
i Fjor og skrev en "Satire
ved en forladt Kasserolle".

✂ Det er mig en Vane at lure,
hvad Købstaden siger paa Ture,
hvor Damerne stadse og kure.

✂ Med Roe-Industri, Ølbryggeri,
en By med syvtusind Sjæle
og tre Avisers Drøvtyggeri.

✂ Jeg læser fra Byraadets Møder
hvert Ord, som er sagt deri ...
Jeg er glad for vort Andels-Slagteri.

✂ Nu er her for megen Fred,
Kommunen savner sin gamle
og fyrige Kobbersmed.

✂ Hvor fordum Czar Peter har spist,
staar endnu det skæve Hjørne
omvaklet af Markedets Bjørne.

✂ Hvor Venstre og Højre holdt Valg
og sloges om Rigsdagsmanden,
mens Drengene tamped hinanden -

✂ er Jærnene taget af Essen
og Dommeren hensynsfuld,
hver Gang han dømmer Pressen.

✂ Dog kender jeg Falsters Bønder,
naar Venstrekuglerne piber,
naar Valget er nær og det kniber.

121

✂ Imens jeg gaar og lytter
paa mine lokale Ture,
og Damerne stadse og kure -

✂ der byttes med Gaarde og Gods,
der tales om nye Partier.
Jeg elsker mit fjorgamle Mos.

✂ Ja, takket en genfunden Lykke
fra mine helt mosgrønne Dage
er Mos og er Vers vendt tilbage:

✂ Hun smiler - naar Lærkerne slaar -
ømt, med Violer i Hatten,
som var det i Gaar, hun var atten.

✂ Hun samler sin Dragt og kommer
og ser - naar i Grøftens Vand
jeg øjner en hankeløs Spand.

✂ De skov- og mosklædte Kyster
er blevne - hvad end de hedder -
for mig som Arkadiens Bredder.

✂ Og hjemkommen hører jeg fjærne
Lærker fremdeles kvidre
i Hjørnerne af min Hjærne.

✂ Nu planlægger København
de nye Teatersæsoner;
man omstyrter Troner og Konger.

122

✂ Den nyeste Digter, som brænder
af trodsig Tro paa sin Bog,
gaar høflig og trykker Hænder.

✂ O, glade Foraars-Haab!
De største Malere bener
omkring til de mindste Mæcener.

✂ I Fald København var Rom,
og var Mæcenas min Ven,
og laante Horats mig sin Pen -

✂ jeg tror ej mere, jeg kom,
om selve Augustus mig vinked,
og Julia ventede sminket.

✂ Der sidder min Ven X. X.
og modtager hundred om Dagen
og bliver saa bleg som et Lagen.

✂ Der sidder min Ven X. X.
og rækker Poeterne Kransen
og fælder mod X. X. Lansen.

✂ Der vandrer min Ven X. X.
bekymret for det, der skal tros
for at opnaa en hinsidig Ros.

✂ Der ganger min Ven X. X.,
som i Fjor havde Digterlegatet.
I Aar har Ven X. X. ta'et 'et.

✂ Jeg ser mig staa saa trist
og more en næppe vaagnet
indflydelsesrig Journalist.

123

✂ Dog frygter jeg endnu mer
de Hjaerte-plukkende Fem-Te'ers
Idé-Damer med Orkidér.

✂ Nej, sid ved en vissen Græstørv
med smaabitte Myrer og Krybere
om Vaaren - naar alt bliver dybere.

✂ Her kan du aande, begære.
(Aa dette Foraars-Begær!
- "min eneste Grund til at være").

✂ Her kan du tænde din Pibe
og følge i Skyggen paa Jorden
Tobaksrøgens hvirvlende Stribe -

✂ og svare dem, der søger
Fremtidens Tro, de Vises Sten:
at Bøge er bedre end Bøger,

✂ at Kunst ej maler den Skygge,
som hist en Pige kan slænge
paa Bondens solhvide Længe.

✂ Den sorte Ramme af Skove
er Helligdomme, hvis Blaanen
i Skumringen venter paa Maanen.

✂ Saa tag mod dit Liv og dets Maal
begærlig som Vandringsmanden,
der griber den vinfyldte Skaal.