Claussen, Sophus Sophus Claussens lyrik

2

Sophus
Claussens

Lyrik

Tekstkritisk og
kommenteret udgave ved
Jørgen Hunosøe

Bind II

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

3

Sophus
Claussens

PILEFLØJTER
TREFODEN
1899 og 1901

Gyldendal

4

Pilefløjter og Trefoden
Efterskrift og noter DSL 1982
Bogen er sat med Aldus
og trykt hos Krohns Bogtrykkeri, København
Printed in Denmark 1982
ISBN 87-00-51892-1
ISBN 87-00-42621-0 (kompl)
Denne udgave er støttet af
Statens humanistiske Forskningsråd, dette bind desuden af
Fonden til Fædrelandets Vel
Tilsyn: Mogens Brøndsted og F. J. Billeskov Jansen

5

INDHOLD

    • PILEFLØJTER

      • FØRSTE BOG: PILEFLØJTER

      • Udenlands 11
      • En Læserinde 12
      • Mos 13
      • Hvorfor? 14
      • Villaveje 15
      • Romance 16
      • Borte 17
      • Københavnsk 18
      • Til Albert Gottschalk 19
      • Hvidtjørn 21
      • Fattige Kvinder 23
      • Tagdryp 24
      • Ringens Magi 25
      • I en Park 27
      • Solskinsvise 29
      • Tonearkitektur 30
      • Storstad 31
      • Foraarspløjning 33
      • I Forstaden 35
      • I en Frugthave 36
      • Novelle 38
      • Paa Kysten ved Helsingør 40
      • Langs Havet 41
      • Læbeblomsterne 42
      • Marine 43
      • Høstsol 44
      • Ærtebælge 45
      • Flammelille 46
      • I Mismod 48
      • Efteraaret 49
      • Landsby-Veje 50
      • Ved en Mølle 52
      • Balaften 54
      • Rejseminder 57
      • Buddha 60
      • ANDEN BOG: REJSEBILLEDER

      • Storm- og Trængselsaar 65
      • Afskedsharmoni 72
      • Til en Søster 67
      • Til I. og V. 68
      • Tysk Kystby 69
      • Køln 69
      • Damen fra Køln 70
      • Til en Søster 75
      • Til Hende 71
      • Hassan og Digteren 72
      • Digteren og Hassan 72
      • Før Stævnemødet 73
      • Gensynet 73
      • Gargantua 74
      • Kunstner-Existens 75
      • På ny ved Østersøen 75
      • Træerne 76
      • 6
      • Sommer 77
      • Sol og Bjærge 85
      • Nyt Foraar 87
      • Pastorale 88
      • Valfart 91
      • Ved et Vandfald 92
      • Hvad jeg drømte 93
      • Smaapigernes Leg 95
      • I den hellige Kildes
      • Kirke 97
      • Aftenslotte 98
      • Poetens Bøn paa
      • Bjærget 99
      • Lovsprog om unyttig
      • Kiv 101
      • Paa Nedfart 102
      • Silhuet af en
      • Mulæseldriver 103
      • Runer 104
      • Se, en Gud 105
      • Mens jeg rejser mod
      • nord 106
      • Kvinderne nordfra 107
      • Til en blond Kvinde 110
      • Aften paa Kullen 112
      • Fylgje 114
      • Evangelium 115
      • I Arkadien 117
      • Foraarsrim 119
      • Røg 125
      • I. Kulrøg 127
      • II. Festrøg 131
    • Efterskrift til Pilefløjter 133
    • Noter til Pilefløjter 143
  • TREFODEN 193
  • Efterskrift til Trefoden 289
  • Noter til Trefoden 298
  • Forkortelsesliste og bibliografi 310

SOPHUS CLAUSSEN

PILEFLØJTER


KØBENHAVN
DET SCHUBOTHESKE FORLAG
MDCCXCIX

8

Pilefløjter indeholder: [I] Pilefløjter. [II] Sophus Claussen: liste over seks bøger. [III] Sophus Claussen: Pilefløjter. Forlagsmærke. København. Det Schubotheske Forlag. J. L. Lybecker og E. A. Hirschsprung. MDCCXCIX. [IV] Thieles Bogtrykkeri. [V-VI] Indhold. 1-149 tekst. 150 blank. 151 annonce for Herman Bang: Liv og Død. 152 blank.

Omslaget er hvidligt og trykt med grønt, titel og forlagsnavn dog med rødt. På dets bagside forlagsmærke, på foden Thieles Bogtrykkeri. København. Orig. bredde c. 105 mm.

9

FØRSTE BOG
PILEFLØJTER

Over mit Hoved
slaar Tungsindets Fugl,
dens natbrede Vinger
beskygger min Sjæl,
naar jeg tænker paa,
hun var ung og fin
med et Blik, der beruste
som nygæret Vin.

10
11

UDENLANDS

Udenlands, paa et fremmed Sprog,
blev jeg spurgt om Navn og Stand,
hvorfra jeg kom, hvorhen jeg drog -
"Danmark kalder vi selv vort Land."

"Hav-indlullet ligger mit Land,
fladet i Øer og tunget i Næs.
Hvor Bølgerne dør i det hvide Sand,
begynder det frodige, grønne Græs.

"For Græsset skygger den svajende Bøg;
thi sprængt er Egenes graa Tyrani.
Ind over korntunge Bakkestrøg
bor en Nation, som er glad og fri.

"Det solblaa Hav, som gør Kysten vaad,
har blødet Racen, som bor derpaa,
gjort os milde til Latter og Graad -
alle Kvindernes Øjne er blaa.

"En Sommerdags Bølger, der sagtelig slaa,
saaledes er Øjnene ganske blaa.
Ved Maj bliver Løvet grønt over Land,
saa paa Grønt og Blaat har vi bedst Forstand.

"Bor vi end fjærnt i det taagede Nord,
vi kaldes det frieste Folk paa Jord;
i den mørke Muld, bag den skarpe Plov,
gaar Bønder, som værger om Ret og Lov."

12

EN LÆSERINDE

Hun havde Sletteboens Sind,
der mangler Flugt og Højde,
men sværmede lidt for de slanke Rør,
hvor Dafnis skar sig en Fløjte.

13

MOS

Jeg sprang i Høstmorgnens solløse Stund
over Gærdet ind i den mørke Lund.
Paa de brune Gange laa Løv ved Løv
og Kvas og Dugdraaber, tørret i Støv.
En Lunhed og Ro som paa indviet Grund.

Da lød der bag de metaldunkle Trær
(mens den hellige Grund blev mer hellig og sær)
to lyse Stemmer. Med Arm lagt i Arm
kom hun og Veninden. Jeg blev saa varm,
som om Skovgudens Døtre var vakt og kom nær!

Vi vandred om Dammen, hvor Svanerne laa,
hvor Andemad trives og Bregner staa.
De spankede muntert i knirkende Sko.
Hendes Læber var lukt' med en Skovguds-Ro,
hvor Tanker gro frem mellem Mos og forgaa.

14

HVORFOR?

"Men Gud dog, Henrik!" sagde Henriette
og smilte. Hvorfor sagde hun: "Men Gud dog!"?
Han tog et Kys. Hun gav ham det med Rette.
Der findes dumme Pigebørn, som flæber,
imens de følger Kysselystens Bud dog.
Hun tog hans friske Kys med friske Læber.
"Men Gud dog, Henrik," sagde Henriette
og smilte ... Hvorfor sagde hun: "Men Gud dog!"

15

VILLAVEJE

Alle Veje maanskinshvide
glide i det kolde Land,
langs ad mørke Parkers Side
i det hvide, kolde Land.
Vi vil drømme, ikke lide i det hvide, kolde Land.

Paa det dybe Blaa, det rene,
flyder Maanen hen som Guld,
ene bag et Væv af Grene
flyder Maanen hen som Guld.
Drømmen, som din Sjæl udgyder, flyder som i Blaat og Guld.

Som imellem ranke, slanke
Pinjers Rad en Marmorstad
breder matte, maaneblanke
Villamure deres Rad,
medens Greneskygger hygger som et Slyngvæv Sti og Stad.

Bløde disse Skygger glinse
som ved Pinsetid i Maj.
Aa den Løv-udsprungne Pinse
fuld af Linde-Dun i Maj!
Og dit Legems Silkeskygger glinse som en Pinse-Maj.

Vinterdøgn hos dig kun vække
Savn mod aabne Havnes Sol,
hvor du bænker al din kække
Ungdom i en let Gondol.
Der staar skrevet paa din Pande: Grønne Lande - Sommersol!

16

ROMANCE

Min Skat var blond. Hendes Øjnes Blik
lo frem som Fugle i sommerlun Strand,
og vi var Venner - men naar jeg gik,
hun spotted mig: "Daarlige Mand!"

Saa kom vi af Takt i vor Kærligheds Vals.
Jeg knælede: "Straf mig, i Fald du kan!"
Da tog hun mig grædende om min Hals
og kyssed mig: "Daarlige Mand!"

Min unge Skat jeg i Harm forlod
og flakkede fremmed og ene om Land.
Jeg ejed en Skat, som var ung og god.
Hun elsker sin daarlige Mand.

17

BORTE

Mens fra en Foraarstaage en stille Byge faldt
og væded Gadens Stene, som laa og spejled alt,
en Søndag imod Aften, da Kirkens Klokker klang,
jeg gik igennem Gaden, hvor du har boet en Gang.

Du var der ikke mere. Hvor før du ofte sad,
kun laa mod Ruden støttet et illustreret Blad.
Fra Huset var du flyttet og fra mit Hjærte med,
det sidste end var ledigt og nød sin tomme Fred.

Men dette Hus dog kaldte de gamle Tanker hid
om mangen stille Aften paa netop samme Tid.
Jeg savner ej og ved ej, hvor er i Verden du.
Men i det tomme Hjærte gør Mindet ondt endnu.

18

KØBENHAVNSK

Saa snart jeg Violer kan sanse,
da længes jeg tyst efter Græs,
efter krusede Bukkar-Kranse
og Landsbyers Pile og Gæs,
fjærnt ud over Fodtrins-Dønningen
mellem Søndermarken og Grønningen.

Men i den grønne Oktober
med Solskin af plettet Guld
jeg drømmer om Urskov og Cooper
blandt Blade og fugtig Muld
og gaar til en Dam bag Østerbro
at fiske Alger og Krebseklo ...

19

TIL ALBERT GOTTSCHALK

Jeg sender fra det faste Land
et Bud dig ud til Sundets Sprøjt,
hvor du kan gaa og synge højt:
"Min Far han var en Fiskermand."

Du Kunstens gamle, tro Matros,
der fra din Tankes stolte Raa
kan spytte langt ad Byens Os
og male alle Bølger blaa.

Du har jo Luft om Mast og Mærs
til Bod for dine Foraarsvér,
og Sundet er et havblaat Vers,
hvis Bølger plasker som Homer.

Hver Nat du har jo Vandets Brus,
mens slingrende i Køjen smukt
I hænges op som Flaggermus,
aa disse Drømme, denne Lugt!

Hvad vil du mer? jeg ved det knap.
Begærer du en Foraars-Lap
i Soldis eller vædegraa
med Hus og Mark og Møller paa?

Begærer du til Foraarsfest
et Landskab af din egen Kunst,
en Kaalmark nærved Sorte Hest
med Valbyliv og Møddingdunst?

20

En Bondevæg, en Fiskerby
med Græs og Garn og Svin og Kræ,
en Sol, der elsker fra sin Sky
et ensomt, ensomt Piletræ?

Begærer du fra Land en Fest
af det, du evner allerbedst,
hvor Kunsten, som gør klog og klar,
betvang en knurrende Barbar?

Du har jo Luft om Mast og Mærs
til Bod for dine Foraarsvér,
og Sundet er et havblaat Vers,
hvis Bølger plasker som Homer.

Og er Fregatten grim og dum,
hvor du, min Ven, er lagt i Tvang,
saa giver det en anden Gang
din Evne dobbelt Fart og Rum.

Saa vær da som en Skipper klog,
der tegner for os Skib og Skrog,
mens Bølgen slentrer bag dets Rand
saa godt som Bondens Pløjeland.

Saa søg dig Glemsel, find din Trøst
at male alle Bølger blaa.
Du finder endnu mangen Kyst
med Hus og Mark og Møller paa.

21

HVIDTJØRN

Brune, skumle Kør, som gumle
Aftengræsning efter Regn!
Hvidtjørn, lille vilde Hvidtjørn
dufter i det store Hegn.

Du har trodset Græs og Banker,
Sko og Skørter blødt' af Regn;
mellem Hvidtjørn i en Lavning
rejser du dig, vinker Tegn.

Og jeg river nogle Blomster
af den hvide, vaade Hæk
for at bære dine Farver
snar og tornet, øm og kæk,

for at kvidre dine Viser
tjørnelystig, hed og kæk,
mellem dine Bredders Skygger
slentre, Hvidtjørn, som en Bæk ...

Mens fra Hegnet over Kornet,
hvor det tættes Fod for Fod,
henad Bankers Ryg, hvor Kvæget
stirrer ud med hornet Mod,

ødselt hulker regnbegydte
Nattergales Toneflod,
og mens Myg forkølet summer
om min Hvidtjørns røde Blod.

22

Hvidtjørn, lille vilde Hvidtjørn
fritter mig med skælmsk Moral
i det store Hegn: om andre
Egne, hvor en Duft jeg stjal. -

"Jeg er Aaen, du er Lejet.
Jeg er Vin og du Pokal.
Mine Strømme nynner Drømme
om saa mangen Høj og Dal.

"Jeg har kendt et Hjærtehøjlands
hundredaarig stærke Ørn;
kvindelige Sansculotter
har jeg mødt og Søndagsbørn.

"Røde Baand og stærke Hjærter
bærer Arbejdsugens Børn.
Men som blandt din Moders Gryder
hygger du bag Sten og Tjørn

"under dine hvide Grene
Moderskød for min Person.
Hvidtjørn, frit ej: hvilke Lande
der har drømt med Rhin' og Rhon'.

"Røres end mit Dyb - jeg røber
ej din herlige Person.
Lang Vejs kom jeg, meget saa jeg
og vandt Ry for Diskretion."

23

FATTIGE KVINDER

Fattige Kvinder Parvis,
de venter ved Parkens Bænke
i Aftenen under Løvet
den Skærv, du vil dem skænke.
Vær barmhjærtig mod de fattige!

Armoden fylder hver Korsvej,
Menneskesøn, med Snarer,
mens fjærnt Orkestret taler
om Vold og Janitscharer.
Vær barmhjærtig mod de fattige!

Hør hvor Oboen hæver
sin Stemme - som en Kvinde,
hvis skønne Bryst bevæges
og gløder dybest inde.
Vær barmhjærtig mod de fattige!

Saa falder Natteregnen
tilsidst i de dunkle Alleer.
Skønjomfru, gul og rynket,
gaar hjem med de gamle Veer.
Vær barmhjærtig mod de fattige!

Og led du af ingen Skade,
men blev du en Drømmer og Seer,
da maa du som alle andre
gaa hjem med de gamle Veer.
Vær barmhjærtig mod de fattige!

24

TAGDRYP

Mellem Murenes sodede Masser, de røde og graa,
er der længe til Vaaren - vi tynges af Tagdryp og Taage.
Jeg døser om Dagen og elsker om Natten at vaage
og tænke paa Dage og Aftner, da Luften var blaa.

Som en udtørret Vinstok, der bryder med Knopper paa ny
og grønnes og favner et Marmor, en styrtet Gudinde,
saa gror af min Ensomhed midt i en vinterlig By
det Foraar af Tanker, hvis Mørke omranker dit Minde.

Jeg husker da halvdunkle Timer, naar sammen vi sad,
naar kærkommen Gæst jeg blev hæget af kærlige Hænder
(thi Længsel gør ydmyg, og adskilte Hjærter blir Venner).
Der sad du med lysende Øjne bevæget og glad.

Vor Skovbænk om Somren, om Vintren din Kakkelovnskrog,
vor Tusmørke-Gruppe, der rødmed ved Glødernes Flammen,
din Elskov, vort nye Liv, som et ophøjet Sprog,
og Blikket og Haandtrykkets Sladren - vi hørte jo sammen!

Vi hørte jo sammen ... og det var bestandig en Trøst,
skønt Livet, det ordned vi kun med saa maadeligt Nemme.
Den ene med Graaden, den anden med Nag i sin Stemme,
vi førte en mager Proces om vort Himmerigs Lyst.

Saa greb du en Lampe og lyste mig ædel og høj
til Gæstekamret, jeg husker til Timernes Ende.
Der gav du mig længe Godnat i den bidende Røg
fra en trebenet Jærnovn, stoppet med halvfugtigt Brænde.

25

RINGENS MAGI

Den trolovede Pige
havde aflagt sin Ring
(man skal leve, saa man aldrig
fortryder nogen Ting).
Den trolovede Pige
hun elskede sin Ring.

Naar Ringen sad paa Fingren,
det føltes som Magi.
Men naar Ringen laa i Bomuld,
var man strax lidt mere fri.
Da nu Ringen laa i Skuffen,
kom en fremmed Mand forbi.

Han stormed ind ad Døren,
hun selv lod det ske.
Hun aabned Ugen efter
baade for to og tre.
En holdt af røde Roser,
og En holdt af at le.

Saa snart en Yngling havde
sig ud af Døren vendt,
hun fløj til Skuffen ivrig
og følte sig omspændt
med Troens Guld i Hænde
af et helligt Element.

Hun gav dem Mundens Roser,
hun gav dem Barmens Sne.
26 Til sidst den lede Fanden
stod i Damens Entré.
Hvor højt da Hjærtet jubled,
lod hun ej Ringen se.

I ved det, I Præstinder
for Ringens Magi:
Naar Ringen er i Bomuld,
er man strax lidt mere fri.
Med Ringen paa sin Finger
var det Højforræderi.

27

I EN PARK

Jeg bider ikke dine kyske Læber ...
Du er saa bleg, Dødsfjende-Hjærtenskær.
Ak Gud, at træffe dig! Du har et Skær
af Evighed, som al min Glæde dræber.

At møde dig i denne Storstads-Larm!
Du kommer her fra glemte Sommeregne,
hvor Dagen sneg til Skoves Græs sig varm
fra valmuplettet Korn, som Brombær hegne;
hvor Stranden flød paa alle Sider salt,
og slap man ind fra Markens Kløverdynger,
en Duft af Byens Linde fyldte Alt,
mens tæt som Børn, der gaar i Ring og synger,
de krumme Gader Kirkens Mur omslynger,
hvis Spir til Midnatsklokkens Troldelyd
staar ret mod Himlen som et stenet Spyd ...

Du har en Bleghed, som min Glæde dræber.
Jeg tør ej røre dig. De røde Læber
er Is, som har de kysset Dødens Ve.

Jeg ser din lille By ved Vintersne
og ser, hvor løs og salig Vaaren gryr
med gyldne Knopper, smukke Børn, som le,
med Aaløb under Pile, sølvgraa Skyr,
med Hornsignaler som en grøn Armé,
der mylrende fra Voldens Skrænter flyr,
til Solen daler hed og Havnens Vande
blegrøde, blaa og gule tungt sig blande.

28

Retræten blæses Klokken Ti. Godnat!
Og alle Ruder slukkes, Byen sover ...
men du er bleg af Maaneskin, min Skat!
Du vækkes ved en Larm, der stiger brat
fra Havnen, naar en Færge kommer over.
En Ringen og et Hvin! i Mørke dulgt
et Iltog farer bort som en forfulgt.

Der fandt jeg dig paa slig en farlig Plet,
hvor Stemning voxer op af Gadens Stene,
hvor alt er gotisk muret og saa tæt
sig i hverandre Skæbnerne forgrene.
Hvad her er stort og nyt og rankt og let
faar aldrig Magt mod slig en gammel Scene
med Vildvin over skæve Huses Stolper,
Soldatermarsch og Brag af Bøssekolber.

Hvor saligt bølged Sol og Løv paa Lunden
en Søndag, naar ved Frokost eller Vin
vor Flok af Unge mødtes! Mangen svunden
Vaardag staar blaa i Hjærtets graa Ruin!
Veninders kække Mod! hvor man i Grunden
fornam sit bedre Jeg saa søndagsfin.
Ak kendte Toner kommer mig paa Strengene!
Saa blev en Dag i dine Garn jeg hængende.

Nej, læn dit lyse Hoved mer tilbage
og lad mig kysse denne Alvorsmund
som i din egen By i svundne Dage!
Vi er to Svaler dog, der evig krydses.
Penelope, du elsker din Ulysses!

Penelope med Sax og Fingerbøl,
hvis Husflid fylder en Provins med Møl,
snart skilles vi med salte Taarers Nød.
Jeg tier, men jeg husker til min Død.

29

SOLSKINSVISE

Vi har slentret under Løv, naar dit Kammer blev for trangt.
Vi har hellere gaaet for kort end for langt.
Dine Slyngplante-Arme holdt mig sammen og sund.
Jeg har drukket mine Vers af din brændende Mund.

Jeg har drukket mine Vers af din brændende Mund,
fanget blide Suk og Vellyd fra Barmens bange Grund.
Men naar sære Toner dirred fra din Læbe uformærkt,
har jeg drukket, hvad jeg trængte af barbarisk og stærkt.

Jeg har drukket, hvad jeg trængte af barbarisk og stærkt.
Og din fine Slankhed øged mine Kræfter uformærkt.
Og din Favn blev mig fortrolig som et gyldent Foraarssyn,
og jeg græder for et Glimt af dine solrene Bryn.

30

TONEARKITEKTUR

Klaveret sang igennem mine Stuer,
en yppig Strøm, som let og lindt du tøjler,
saa spændte du din Røst paa stærke Buer.

Du slynged den til aldrig brudte Søjler,
hvis klare Velklang jeg var angst, jeg skæmmed,
saa snart min Sang faldt ind. Men noget fremmed
og rigt og aldrig kendt for Øret gøgler,
naar vagt min Bas mod dine Løb sig stemmed
og vandt sin Efeu mørkt om deres Søjler.

Den følger efter som en frygtsom Skygge
for ind at fange i en flygtig Snoning
din Røst og Kys paa Sangens Læber trykke,
mens hver en Node faar en let Betoning.
Og Natten dæmrer ind, du elskelige,
kun fjærnt i Staden høres Livet buldre.
Jeg ser den lyse Dragt om dine Skuldre

og tænker: Skal vi aldrig, aldrig stige
fra denne Skumring til vort Maanskinsrige
og vore tavse, milde Straalesyner,
hvor Vellyd smælter, dæmpet Lys kun lyner,
mens du, som fast en yppig Sangrøst tumled,
og jeg, hvis Mæle Mandsakkorden mumled,
skal plukke Klang, der tusindblandet strømmer
paa Nattens Mund - den musikalske Drømmer ...?

31

STORSTAD

Der nede for mine Vinduer vælder
hver susende Nat den brogede Stad:
Stemmer og Hovslag, Vognhjul og Bjælder!
det dønner, dønner ... jeg skelner ej hvad.
Et Strejflys over de mørke Ruder
blænder mit Syn med sin gyldne Flod.
Jeg lytter, jeg drømmer paa mine Puder
med higende ungt Sigøjnerblod.

Jeg hører dem tale, murre og trænge
fra Lyshavet ud i Forstadens Ro,
drømmer om Par, der spaserer længe
i øde Gader alene to ...
Nu spanker en silkeklædt Glut, som viser
sin brændende, slankstøbte Ungdom kaad.
Paa Lyden af mangefold Fjed over Fliser
hæves jeg gyngende som i en Baad.

Og ofte, naar træt af at lytte og vaage
i Mørke jeg frem til et Vindu fandt,
sad jeg og saa' i den dryssende Taage
og ønsked dig her, medens Lydene svandt.
Det røde Regndrys derude skikker
sig godt for en nordisk Kærlighedsnat:
som Kysset, en frygtsom Veninde drikker
i Lyst og Ulyst saa taaremat ...

Hun selv har lyttet paa disse Puder
saa træt og ung med sit higende Blod.
Et Strejflys over de mørke Ruder
32 traf hendes Syn med sin gyldne Flod.
Og Lyden af Stemmer, Vognhjul og Bjælder
fandt Vej til Øret, der skelned dem ad.
Elskede, for mine Vinduer vælder
hver susende Nat den brogede Stad.

33

FORAARSPLØJN1NG

Tætved pløjer en Bonde sin Jord,
raaber sit Hyp monotont og kort,
Kragerne hopper i Plovens Spor
og svinger sig over hans Hoved bort.

Saadan en sivende, regngraa Dag
er som det hidsige Aandedrag,
Landsbytøsens halvmodne Bryst
sukker i sextenaars Kysselyst.

Solen føles usynlig blid,
det er Pilefløjternes Tid:
bagved hvert Gærde paa en Sten
sidder en Dreng og skærer sig én.

Her kan jeg sprede mit dumpe Sind,
grublende, ikke træt, men tyst,
Stilheden kvidrer lun og lind,
Luften vider sig graavejrs-lyst.

Led ved en Kamp i et døvet Land,
hvor ej spørges om Tanker, Ord,
gad jeg blive en Ting - et "man",
der krøb paa den fugtige, varme Jord -

Kaste Aands-Maskeraden væk!
Som Mosens sorgløse, brune Frø
gispe i grønne Skræpper sit Kvæk,
spise og drikke, formeres og dø ...

34

Binde ved Maj sin Pige en Krans,
slaa et Læs Grønt til sin røde Ko,
faa sig om Aftnen en landlig Dans
paa stampet Lergulv i Gaardens Lo.

35

I FORSTADEN

(Paa et Visitkort, da hun ikke fandtes hjemme)

En Skorstensrøg forkuller
fra tusind Skydehuller
det skyblaa Himmelland
langs Byens Rand.

En frodig Mark udlader
i Rader og i Flader
landskabelig Fornuft
mod Aftnens Luft.

Der gaar en Kat i Kaalen,
hvid sniger den sig stjaalen.
Der staar en Hyld ved Hegnet
med Blomsterskjolder tegnet.

Og nogle store Popler
de brede Toppe kobler
fortrolig, skyggetyst,
hvor alt er lyst.

Der staar et Hus paa Marken,
hvor Toget gaar forbi.
Der staar et Hus paa Marken
... med ingen i.

36

I EN FRUGTHAVE

Faldt der Storm over solstille Flade?
Min Sjæl flagred op som et Lin;
og en lynflængt Tordenkaskade
skylled Regn over grønne Blade.
Da det blev tyst, var du min.

Der er fugtigt i Stikkelsbærgange
og dufter, nu det er tyst,
fra det dyngvaade Græs og de mange
Kirsebærblomster, som prange
skært mod et Lufthav saa lyst.

Lad mig vandre herind ved din Side,
mørkøjede Jomfru fin;
dine Hænder, de frugtblomst-hvide,
lad tæt mig om Livet glide,
du min smidigrankende Vin.

Og din Kind, den æbleblomst-røde,
læn mod mig og kys min Mund.
Dine Læber er vellugtsøde.
Men de sarteste Kærtegn gløde
fra Øjnenes mørkblanke Grund.

Har din Arm om min Hals jeg trukken
og din Barm mod mit Hjærte tæt,
saa jeg hører din sagteste Sukken,
da fryser jeg ikke i Duggen,
da bæver jeg saligheds-let.

37

Mod Solnedgangs-Blaaet højne
Frugtblomsterne deres Pragt.
Foran mig to undrende Øjne,
foran mig din Barm og din nøgne
Arm mig om Nakken lagt.

Du er vaad om din Fod, du rene,
og krydret som Frugthavens Lugt.
Lad os kysses tyst og alene!
vi er selv som to Æblegrene,
skal blomstre og bære Frugt.

38

NOVELLE

Ti saadan er Livet op og ned,
og saadan er Livet ud og ind.
Og den, som intet bedre ved,
maa tage sin Lod med et skønsomt Sind.

For de var to, som blev sammen gift;
for de havde vundet hinanden kær.
Og Taarer flød der af den Bedrift:
Savn, naar de skiltes! Sorg - var de nær.

Hvor mange Gange de skiltes i Trods,
hvor ofte Længslen igen dem bandt
er godt at mindes for Jer og os,
som gav for en Kylling vor Høne iblandt.

De græd, og de sagde hinanden Farvel;
de følte sig fri som en Fugl i sin Sky
og saa' sig omkring en Dag og en Kvæld
forventningskæk i den sorgløse By.

Men Morgenen kom og den næste - en Strøm
af lyskolde Timer i slæbende Drys.
Og fjerde Dagen der vaagned en Drøm
om Foraar og Skove, om Roser og Kys.

En Drøm om Sommer og sødt Behag,
om sarte Kærtegn i Eng og Krat.
Og saa blev der kysset og grædt en Dag
og let og kysset den lange Nat.

39

For saadan er Livet op og ned,
og saadan er Livet ud og ind,
og den, som intet bedre ved,
maa tage sin Lod med et skønsomt Sind.

40

PAA KYSTEN VED HELSINGØR

Der græsser en Ged
opad Skovskræntens Væg
og smaa bitte Bukke
med Horn og Skæg.

Men i Solskins-Taager
flyver hvide Maager,
ind over Sand,
fjærnt over Strand.

Og Bølgerne løber
paa kryds og paa tværs,
slentrende sødt
som et mageligt Vers.

I Bøges bløde Blade-Sus
min Elskede tog Stadet,
mens ved et blaamalt Badehus
min Ven og jeg har badet.

Fra Badet øjned jeg min Skat
med Næsen over Vandet:
... i en Gudindes Ladhed fladt
henstrakt og ét med Landet.

Der græsser en Ged
opad Skovskræntens Væg,
og smaa bitte Bukke
med Horn og Skæg.

41

LANGS HAVET

Sol gaar ned under øde Bred,
hvor Stargræs strutter i vindtørt Grus.
Det klare Blaa fanger kølig Fred.
Havstokken tier i Fralands-Sus.

Havet ruller stille og stort,
et Væsen af Liv, hvis Floders Drag,
som sendt fra en eneste Hjærteport,
har Vilje gemt i hvert sagte Slag.

Det ruger som Mythernes Midgaardsorm
og slaar med sin Hale i Breddens Sand.
Jeg gaar med min Skat i den stigende Storm.
Vore Fodtrin befæster det vigende Land.

42

LÆBEBLOMSTERNE

En frodig Plet jeg aner,
Krokus og Tulipaner.
Den graanende Aften en Blæst har bragt,
det bruser i Læbeblomsternes Dragt.

Det er som unge Kvinder,
en Skæbnetrolddom binder -
hvis Nidkærhed fandt aldrig Fred ...
Nu hvisker de paa dette Sted.

De blege Blomster finder
saa mange Hjærtens Minder.
De skændes ensomt i Blæst og Dug
og falmer med Læberne gule af Fnug.

43

MARINE

Saa briseblaa mod den klinthøje Kyst
gaar Stranden som Nyn af den kærestes Røst,
naar med røde Tøfler og slentrende Fjed
hun kommer om Morgnen ad Trapperne ned.

Jeg ser fra en Skrænt, som er mos-kølig, fin,
over Storebælts Lærred et Lufthav som Vin,
hvis Sol kysser Varme til Knoklernes Grund,
som det unge Goddag af den blodfine Mund.

Og jeg tror, om jeg laa mellem Tangplanter død,
som et bleget Skelet: hvis jeg bares til Glød
af Sollys og Kys af de Læbers Koral -
brød der Blomster frem af min Dødningeskal.

44

HØSTSOL

Og derfor tændtes den koglende Sol:
for Isen laa spændt fra Ækvator til Pol.
Og derfor spired der Græs og Korn:
for at opdrætte Hjorder med Klove og Horn.

Og derfor fik Kvinden sin sollyse Form:
for Adam laa ude for Sne og for Storm.
Og Manden blev dristig og stærk af Lænd:
for de haarblonde Jomfruer sukker om Mænd.

Gennem Minders Magt og Forhaabningers Vækst
har vi selv sat Takt til den urgivne Tekst
og bygget vort Hus: var nu Verden ej blind,
saa vilde den føje sig efter vort Sind.

45

ÆRTEBÆLGE

I Herregaardshavens Bede
er Blomsterne røde og blaa.
Bag Glas i Bænke: brede
de grønne Græskar laa.

Vi tripped paa Gangen en Vals
og bælgede Gartnerens Ærter.
Kun vore unge Hjærter
blev stikkende i vor Hals.

I Herregaardshavens Bede
er Blomsterne røde og blaa.
Der gaar vi, til Sol er nede,
og gider ej mere gaa.

Hun følger med Smil om Munden
i Mørke mig hen gennem Korn;
thi der gaar Dans i Lunden
til fire falske Horn.

Der under kulørte Lamper,
der danser Jensine og Hans.
Han tramper, og Sine stamper ...
Hej for en vildene Dans!

Og Timerne smutter bag Løvet
af Sted med en Hast saa kælen
som Klovner, der ubedrøvet
snor ti Gange rundt paa Hælen.

46

FLAMMELILLE

Paa Taa og paa Hæl, paa Hæl og paa Taa
vi vandrer i Livets Gader graa.
Paa Hæl eller Taa, paa Taa eller Hæl
faar vi Graad i vort Øje og Braad i vor Sjæl.

Flammelille hun havde en Fingerring
af et ærligt Metal og et Hjærte af Guld.
Flammelille hun havde et Hjærte af Guld,
men en slem lille Krop af et blandet Metal.

Hun var den ærbarste Mø - aa Jøs! -
en Trold i Barmen og Læben stum.
Tre Bejlere kom vi, hun tog vore Kys,
men ingen gav hun i Hjærtet Rum.

Da blev de to første saa mod i Hu.
Men jeg, som var tredje, blev da først vred.
Flammelille bød Fred, men mod Trolden jeg stred,
til alle smaa Spænder og Baand gik itu.

"Og har du nu revet min Stads itu,"
saa græd hun og lo (hendes Barm blev fuld),
"saa skal du bekoste mig Klæder fra nu
og avle med mig et ærligt Kuld."

Saa bytted vi Ring efter Byens Brug.
Det var en Søndag - jeg husker det nok.
Hun knejste kyskest i Søstrenes Flok,
men kunde forgaaet af Elskov - i Smug.

47

Flammelille hun havde en Fingening
af et trofast Metal og et Hjærte af Guld.
Flammelille hun havde et Hjærte af Guld,
men en slem lille Krop af et blandet Metal.

Paa Taa og paa Hæl, paa Hæl og paa Taa
vi stredes i Livets Gader graa.
Saa skilles vi ad - paa Taa eller Hæl
faar vi Graad i vort Øje og Braad i vor Sjæl.

48

I MISMOD

Vi har saa meget digtet
og lagt i Livet ind
og har for lidet sigtet
det skønne Hjærnespind.
Vi har saa meget troet,
vi var saa frejdig stemt;
og drømme-overgroet
laa Sorgen hidtil glemt.

Men nu, om end vi flikker,
saa tit en Brist vi ser,
frem Hestehoven stikker
bestandig mer og mer;
vor Indsats har vi givet
med Hjærtet fuldt og rigt ...
Der var saa lidt i Livet,
at selv det lidt er Digt.

49

EFTERAARET

Som Stormfugle over det mejede Agerland Timerne flyr,
og Solen fører sin Dagfragt tungt gennem susende Skyer.
Det tykner med regnvaade Nætter efter hver solbleg Dag,
og endt er de tætvoxte Markers frodige Aftenbehag.

Og aabner jeg Døren i Gavlen, naar Skumringen lægger sig sval,
da staar du med klaprende Tænder og hyller dig tæt i dit Sjal.
Ud over Stubmarkens Muldjord vender du Blikket saa trist,
min Skat, min Veninde, som skulde du søge et Haab, vi har mist'.

Mindes du Foraarets Aftner, naar Solen som smæltende Guld
svandt fra en hedblaa Himmel af trilrende Lærker fuld,
mens hvidgrønne Rugax lyste og blaat blev Frugthavens Løv,
og i Solstrimen hvirvled sig Skarer af Myg som skinnende Støv.

Men siden saa har vi hadet den lyse Sommer bort.
Og nu skal vi skilles i Fred for at skilles ved Men og Tort.
Men bleg og skælvende vender mod Mulden du Blikket saa brudt
og brydes endnu med en Lykke, som aldrig skal blive fortrudt.

50

LANDSBY-VEJE

De gamle Landsby-Veje,
som tyve Gange dreje,
hvor sorte Snegle krybe
og Hjulenes Spor er dybe,
de rummer Skjulesteder,
hvor alskens Fugle bygger
ind under de tætte Piles
silkefligede Skygger.

Her gik jeg syv Aar gammel
og srirred op i Vejret
imellem Rødpil, som dryssed
Dug over mig og Gærdet,
vandred med Lærebogen
om Foraaret, tidlig vaagnet,
omkap med den bibelfaste
Skoleungdom i Sognet.

Men ingen Jordbær findes
saa røde i Himmerige
som under to Pilerækkers
skærmende Silkeflige.
Lad Pile staa langs Vejen
og Jordbær voxe røde,
med mindre I vil kede
den kommende Slægt til Døde.

Der fandtes Skjulesteder,
som ingen mere freder.
Kun Landsbyens mindste Knægte
51 løb da og stjal Fuglereder.
Men disse smaabitte Fyre
er ganske uberegnet
bleven til voxne Karle,
der rydder hele Hegnet.

52

VED EN MØLLE

Jeg saa' hendes Hus mod Aften:
med Ruderne mørke og tomme
stirrende lidt henad Vejen,
hvor ingen vented mit Komme.
Bag Taget og Skorstenspiben
gled Solkuglen stille for Anker,
og Lærkerne kimed til Afsked
over de korngrønne Banker.

Jeg gensaa den hollandske Mølle
som et udfoldet stort Insekt,
hvor vi drømte os højt over Verden
som ung og stormende Slægt ...
hvor Svalerne flyver mod Solen
og Møllevingerne gaar
og Vaarvinden legte med Kjolen
og med hendes lyse Haar ...

En Skygge af Møllen og Huset
kysser de mosgro'de Stene,
men ingen, støttet til Stolpen,
venter mig tyst og alene
- hvor før hun bød mig velkommen
fra Tærsklen og hented sit Sjal;
thi Tusmørket synker, der driver Dug
i Græsset, og Natten er sval.

Da ejed vi virkelig Verden,
og Haandtrykket sikkert som Guld
gav Tegn, at vor hidtil manglende
53 Verden omsider var fuld.
Saa tåled vi alt det fornuftige,
vi vidste nogen Gang,
til Solen gik ned i vort luftige
Sommer-Kantonnement.

54

BALAFTEN

Alle Instrumenterne rømmer sig nu,
de kagler, de skratter, de nynner,
Bassen brummer dybt fra sin klagende Bug,
mens sagte Violinerne begynder.

En Bukken, Inklineren, en Løben op og ned,
til vor Kvadrille er samlet,
saa stryger alle Buerne rask den Musik,
som vagt sig over Strængene har famlet.

Som en sirlig Mus Frøken Eva danser frem,
i lysegraat, lidt sky, men hjærtevindig,
nejer sig galant, mens Øjets finblaa Glans
blir stadig mere blaa og tungsindig.

Saa viser Enken med buttede Hop
sin modne, ustadige Alder,
nejer til Jord for hver Herre og ler
og uforknyt i Favnen os falder.

Men dronningeskælmsk i sin sorte Atlask
Kathinka, den fejende ranke, sig vender,
trykker i Haanden os alle en Gang
og dobbelt sin Kærestes Hænder.

Lenora, den blege Kusine, staar
i Silke med Hoved paa skraa og grunder,
Øjnenes Mørke spørger saa fjærnt,
som ruged hun stum paa en Drøm, der gik under.

55

Den fine Pande bag brunsort Haar
og disse Øjne saa trofast-sære
synes at huske en Ven, hun har kær,
som er langt herfra - ej værdig sin Ære.

og naar vi har danset den sidste Tur,
de klapper i Hænderne kaade,
og Rheinlænder-Polkaen fejer dem med,
til Kinderne ler og dugges vaade.

Naar Ballet er endt, er det sildig Nat.
Vor Klynge ned ad Trapperne famler.
Kathinka træder først ud i Sneen paa Taa,
mens Skørterne med Haanden hun samler.

Saa gyser hun, trykker den kærestes Arm
og baner ham Vej som sin Skygge.
Men Enken kan vise baade Varme og Tak,
hvis én byder Haand til sin Lykke.

og Mørket gør Eva fra Mus til en Kat,
der kradser med en vis elektrisk Ynde.
Men Frøken Lenora fortæller mildt og mat,
at kun de muntre Mennesker kan synde.

Dog han, som er med hende, greb hendes Haand:
"Hvad Lykke ved Tummel og Latter?
Nej den, som er venligst og dybest i Sorg,
sin Vellyst vidunderligst fatter."

Og som han stod, har hun grebet ham rask
og kysset ham og Tavshed befalet
og vugget ham sødt til Godnat - til Godnat!
og længe vinket efter ham med Sjalet.

56

Hendes Favntag og Kys er en ridderlig Rus,
der ej for Morgnens Taageklarhed flygter ...
Det trætte Blik forfølger i Længsel og Drøm
Dagskæret paa en Række slanke Lygter.

Hvad er der saa sært som en Lygte ved Dag,
naar blankrudet, bleg og forsovet
den løfter mod Lyset i udslukt Ro
sit fine og tænksomme Hoved -?

57

REJSEMINDER

Og det var paa Skanderborg Station,
der blev mine Tanker forfløjne.
Jeg saa en nydelig ung Person
med nøddebrune Øjne.

Kokette Øjne, men tavs og bleg
med Ansigtstræk saa skære,
en nittenaars Barm til en fin Figur,
spinkel og Hofterne svære.

Et kysk og forvovent Borgerbarn
med rastløse Sommerfugl-Lemmer.
Af Gangens og Holdningens æggende Kraft
endnu jeg et Gentryk fornemmer.

Thi det er et Minde fra sorgløse Aar,
før Hykleriet og Vaaset
fik trykket vor unge Lyst ihjæl,
om ej det vor Mund fik laaset.

Da lidt blev favnet, men meget nydt
og alt og alle begæret,
da Sindet laa aabent og Blodet frit
som Sommerhavet og Vejret.

Jeg husker de brune Øjne, hvor trist
hun blev, da hun saa' os drage;
thi det var paa Skanderborg Station,
der stod hun alene tilbage.

58

Men jeg drog mod Nord, over Land og Sø,
og sommerberust mig kendte,
og da jeg sov ind paa Himmelbjærget,
de brune Øjne mig brændte.

De brændte saa sødt, de brændte saa hedt.
Jeg drømte, jeg tog hende med mig.
Hun dufted af Blomster, Viol og Reseda,
og kyssede Lindring og Fred mig.

Saa stærke Kys fra en ærbar Mund.
Var Kaffen ej bleven serveret,
den unge Frøken fra Skanderborg
vist havde sig kompromitteret.

Aa disse ærbare Borgerbørn,
de maa deres Hjærter ave,
pyntelig blomstrer den stærke Reseda
i Faderens lille Have.

Der findes saa mange Borgerbørn,
som gør vore Tanker forfløjne.
(Jeg mindes vel tyve med himmelblaa
og ti med brune Øjne).

Der findes saa mange sirlige smaa,
som gav os en Dans og en Rose,
Rejseminder og Alfe-Bedrag,
der svinder for Dag over Mose!

Men disse Blomster fra unge Aar,
dem sankede jeg til Dynge;
og naar jeg mærker den flygtige Duft,
begynder mit Blod at synge.

59

De smægter saa sødt, saa hjærtebeklemt
mod Solskin og luftblaa Dage.
Men det er paa Skanderborg Station,
der staar de alle tilbage.

60

BUDDHA

(Buddhisternes Bøn: "Frels os fra Sjælevandring!")

Over sagtelig glidende Strand har jeg draget dem hen,
gennem langt ud sig vidende Land har jeg skikket dem frem,
de kom Skove forbi med Tusmørke-rugende Kroner,
de kom Stæder forbi - der var Lys, der var Latter og Toner.
Saa naaed de frem gennem blinkende Sø, over Bjærge og buede Bror,
hjem til det store Nirvana, hvor Fred ej behøves, hvor Striden er død og
Græsset evindelig gror ...

Det er skummelt at bo paa den menneskevrimlende Jord;
det er skummelt at bygge i Skove, hvor Tavsheden bor;
det er skummelt at blandes med mange, som kaster dig hid og did;
det er skummelt og utrygt at bo med en enkelt langt borte fra Menneskers Hjælp.

De har ledet saa vide, saa vide omkring efter Hjem.
Jeg har set dem fornægte sig selv og at taale og lide for Fred.
De har troet at finde en Arne, som aldrig gik ud.
Men alle saa kom de og klagede: "Buddha, min Gud!
"Jeg er træt af at leve i Verden, o Buddha, min Gud!
"mine Haab er forbrændt paa en Arne, der hastig gik ud;
"jeg har intet Begær efter Himlenes salige Kyst -
"jeg blev bitter og sviende syg af al Jorderigs Lyst.
"Men du tage mit Liv, som jeg ved ej hvortil og hvormed,
"at min Sjæl skal ej mer vandre rastløs fra Sted og til Sted!
"Buddha, min Gud, du var grum, om min Bøn du forskød:
"jeg beder jo ene at frelses fra Sjælevandringens Nød,
"beder om Intet, om Fred, om udødelig Død!"

61

Over sagtelig glidende Strand har jeg draget dem hen,
gennem langt ud sig vidende Land har jeg skikket dem frem.
De kom Skove forbi med Tusmørke-rugende Kroner,
de kom Stæder forbi - der var Lys, der var Latter og Toner.
Saa naaed de frem gennem blinkende Sø, over Bjærge og buede Bror,
hjem til det store Nirvana, hvor Fred ej behøves, hvor Striden er død og
Græsset evindelig gror.

63

ANDEN BOG
REJSEBILLEDER

64
65

Storm- og Trængselsaar

Ma ben veggio or si come al popol tutto
favola fui gran tempo, onde sovente
di me medesmo meco mi vergogne;

Petrarca.

66
67

Afskedsharmoni

Oktober-Regnfald over fynske Haver,
al Verden som et smuldrende Kadaver.
Jeg pakker ind, og rejseklædt paa Skramlet
af Minder føler jeg til Gavns mig Hamleth.

En Moders Afsked, vage, ømme Savn!
Og saa paa ny det skumle København
med Rigsdagstaler og Forlæggerkvaler,
et Slud, hvor næppe Kittys Kys husvaler!

Den sidste Dag i Nysted, Verdens Ende,
hvor Aarestrup forgik ... Blandt danske Penne
hver vælger, som han kan - jeg fandt nu denne.

Saa lod jeg mig af Østersø bestænke.
Berlin og Køln! Slotspladser, Anlæg, Bænke,
hvor en fornuftig Mand igen kan tænke.

Til en Søster

Jeg mindes dig fra Høsten, kære Søster,
den Soldag paa det flade Lollands Kyster,
Nysted og Aalholm, Støtten for Grev Raben,
den gule Jagthund med sin Sten i Flaben -

der fulgte os langs Skov og Strand og Næs,
hvor midt i Planteverdnen, Dyreriget,
68 blandt Raavildt, Slaaentjørn og vissent Græs
ved Løvfald fordum Aarestrup har higet.

Hans Tid var for en grundtvigsk Domprovst fri,
og i et højst naivt Kondittori
man fandt kun Rum for sig og sin Charlotte.

Aa Søster, brav som hine Tider, maatte
du ene være Moder, intet andet!
Vi trænger til honnette Folk i Landet.

Til I. og V.

Den Nat paa Østersøen, aa hvor gynger
og skumpier Færgen! Storm og Bølger synger!
Det er paa Havet, Underværker hænder
og - Fabel - at jeg træffer Jer to Venner!

At vi drak Rhinskvin her paa Dækkets Fjæle
og klinked med min fordums Lærer H.,
som blev fornærmet og lod Glasset staa.
Ak hvilken Dansk forstaar vel friske Sjæle?

Det frie Hav og hævede Pokaler!
... Da jeg gaar agterud, hvor Vinden svaler,
krydser endnu den unge Prins min Vej.

"Det stormer syd for Danmark!" raabte jeg
i Sejr og Fryd. Han standser uden Mæle ...
Ak hvilken Dansk forstaar vel friske Sjæle?

69

Tysk Kystby

Nu larmer Østersøen. Flad - flad - flad
er Bredden, hvor den rejser sine Rygge.
Jeg driver i den gamle Hansestad
og blæser Storm og Østersø et Stykke.

I Skumring bruser dette Saltvandsbad,
en Øredouche, hvor tør jeg kan mig dykke;
jeg tror paa hverken Havfru eller Nøkke,
men Havets Syner gør mig gudeglad.

Det er en Gang et Spil for fuldt Orkester.
Her gad jeg føre an som Tonemester
med Skumguirlander om min svungne Stav.

Men her er Søen høj og Kysten lav:
tag Jer i Agt, I andagtsløse Gæster,
som jeg i Naade bød til mine Fester.

Køln

Den skumle Kathedral, den skidne Rhin,
og Køln en Regnvejrsnat! En Klang af Flasker,
Kvinder i Rødt, som kvinker Violin,
og Folk, som gylper, mens hver Tagtud plasker.

Jeg købte, før jeg rejste, et Prospekt
af By og Dom, erfarede perfekt
af Frøknen bag sin Disk, hvad disse Egne
vel tænkte om den gudsforladte Heine.

70

"I Køln var Heine afholdt, han forspildte
sin Gunst, da han holdt Bryllup med Mathilde.
Man vidste jo, han var saa ødelagt!"

Ak stakkels Digter, brudt af Gigt og Tæring!
der er ej Sot, der standser Hjærtets Magt,
som i saa klam en Verden kræver Næring!

Damen fra Køln

Hun pegte paa sin Rygrad med en Gestus,
saa skødesløst, for flygtig at betegne
den Sygdoms skælmske Art, som satte Heine
paa Aftægt i det mennesklige Kvæsthus.

Jeg suser over Rhinens duggraa Sletter
langt bort fra Køln - men ser endnu, hvor klog
hun stod bag Disken i sin dunkle Krog,
en af Provinsens strænge Henrietter.

Et Søsterslæng, hvis dømmende Forstand
skjuler en Sjæl, som intet mere mætter:
de delte gærne Mandens Sot og Brand,

ja røved gærne Døden dens Skeletter.
Og deres Tro, som ingen Frygt kan ave,
dækker med Savnets Vedbend alle Grave.

Til en Søster

Aa, Søster, du forstod, da jeg var Dreng,
forrædersk blidt og dog saa klog og stræng
71 at tale min Vredagtighed til Rette,
min Sorg og Ve blot med et Blik at slette.

Da jeg blev større og det faldt mig ind,
jeg vilde mig en Trøst og Lykke finde
skabt i dit Billed og af samme Sind,
da blev du hendes ømmeste Veninde.

Men i mit Liv gik mange Ting til agter,
jeg søgte mig med Manddomstrods at væbne,
og jeg blev uens med de stille Magter.

Jeg sidder i det fremmede Paris
og tømmer denne dunkle Vin til Pris
for dine dunkle Øjnes Indskrift: Skæbne.

Til Hende

Paa dig, min Elskede fra hine Dage,
da mine Sejl var fyldt af bedre Vind,
jeg tænker, mens i Mulm jeg ruller ind
iblandt Paris' oktobervaade Tage.

O du Retfærdighed og Helligdom,
min Elskede, der var saa dansk som dygtig,
dit Minde møder mig paa ny i Rom,
naar jeg for anden Gang gør mig landflygtig.

Dog undes der en Gang mit Hjærte Fred,
naar ingen Dag min Trodsighed belyser,
naar jeg er død og paa mit rette Sted.

Da har jeg sunget dig i Himlen ind;
dér tænker du paa mig med lettet Sind,
som Gudskelov er dér, hvor ingen fryser.

72

Hassan og Digteren. Persisk Fabel

Den lille Hassan med de skæve Ben
skrev til mig: "Grunde har jeg ti for én
til ej at trykke Deres Bog. For Resten
den bedste er: jeg har endnu ej læst'en." -

Den lille Hassan skrev for anden Gang:
"Jeg læser nu, men ak min Tid er trang,
og Overvejelsen er svær og sen
af Grunde, hvoraf jeg har ti for én."

Det samme Retsind og de samme Ben!
Et Fjerdingaar gik hen, og tredje Gang
kom Brev med Hassans Haand: "Jeg maa beklage -

Jeg kunde rose Et, et Andet vrage,
men sender her det hele Værk tilbage
i Tavshed ... Grunde har jeg ri for én!"

Digteren og Hassan. Persisk Fabel

Jeg lagde i et ildfast Jærnskab Brevet,
som lille Hassan flittig havde skrevet,
og svaled i et Digt min hævnske Pen,
hvor Hassan gik lyslevende igen.

Det blev ej trykt, fordi jeg ikke kunde,
(tro mig: jeg havde ti for én af Grunde!)
Men stille svor jeg Hævn for denne Mén,
naar jeg fik ti Forlæggere for én.

Dog, da min Venten kunde blive sen,
og det er hæsligt at gaa om og hade,
saa har jeg gjort Besked paa disse Blade.

73

Det var den ydmygste af mine Faser,
da udstødt som en Hund paa Gadens Sten
jeg maatte snappe efter Hassans Haser.

Før Stævnemødet

Det bliver Aften i Vorherres Gaard;
langs Himmelranden, paa en Bred af Okker,
en lille Vogtertøs med gule Haar
saar grønne Stjærner tæt som Padderokker.

Af Skyfaar græsses denne Stjærnebund,
vidt ringer over Verden deres Klokker.
Kometen er Vorherres Vogterhund,
hvis Hale vesterude vagtsomt rokker.

Ved Himlens Arne Hjorden nu sig flokker.
Men for mig selv er tændt et Velkomst-Baal.
Hun venter mig: det er vor Hyrdetime.

Og Natten sænker Skodderne af Staal,
med gyldne Røster alle Klokker kime
og taler Hjærteguldets Tungemaal.

Gensynet

Der drypped Blomster røde som en Brand
for mine Blik ... jeg gensaa hendes Øjne,
hvis Bund er dobbelt som et frossent Vand.
Men Blomsterne var Læbens Smil - det nøgne!

74

Hun var saa næsvis i sin Flagre-Flugt,
en Fugl, som med for tunge Fjedre brammer!
Og Haaret dobbelt mørkt. Og dybt og smukt
stod Kind og Tindinger i Dobbeltflammer.

Det var din gamle Dobbelthed, min Fe,
dit Smil saa fuldt af Løfter og af Ve.
Tvetvunden bringer du mig tvefold Jammer. -

Med ét begyndte alt mit Blod at le:
jeg saa dig af en Rembrandtsk Livsild skinne.
Saa fandt jeg Dobbeltmand min Dobbeltkvinde.

Gargantua eller "sikket-Gab-du-har".
Frit efter Rabelais

Han græd, da han blev født. Og Barnets Far
kaldt ind fra Gæstebud og Venners Tale
slog op en Latter: "Sikket Gab du har!"
Det kloge Barn fandt snart paa alt det gale!

tissed mod Sol og tog i Regnvejr Bad,
forfulgte under lave Skyr en Svale,
lod Gaardens Hunde spise af sit Fad
og pusted dem paa Dril i deres Hale.

De gode Kvinder, som den spæde skøtter,
ombandt hans lille Manddom glad og tit
med Blomster, Baand og Fandens Mælkebøtter.

Hvorfor er jeg bedrøvet? Gik det skidt
ved Livets Gæstebud og Sammenkomster:
der findes altid dem, der flætter Blomster.

75

Kunstner-Existens
(Ved et Hus, jeg en Aften gik forbi i Paris)

Der paa de onde Urters Bulevard,
der grunder man sin Velstand i en Fart;
man holder Vogn og lader sig misunde
i et Palæ med Kvinder, Kunst og Hunde.

Man hæfter i sin Regnskabsbog et Folie,
hvor der kun staar om Børs og Baisse i Olie,
har Ungdom, Skønhed og til Tegn paa Standen
en let Skavank som Byron og som Fanden.

Der paa de onde Urters Bulevard
bor Skønhedsdyrkere af kostbar Art.
Og var jeg ikke én fra alle Kanter

udstødt, fordømt og redelig Poet,
hvis ej jeg var Diogenes, Profet -
der gad jeg bygge flot som Alexander.

Paa ny ved Østersøen

Se Skyens vilde Jagt med Horn og Hunde.
Nu rykker Stormens Haand i Jordens Skæg
og river Trær med Rode op i Lunde.
Den gamle Verden aabner sine Læg.

Ny Verdner fødes af dens Kæmpe-Æg
til Vejrets Glam og Fraad af Bølgemunde.
Lad Borgerskabet snorke bag sin Væg!
En Frihedsstund - i Nat kan jeg ej blunde.

76

Ved Midnat svøbt i Blæstens graavejrs-grove
Slængkappe gaar jeg i den tyske By,
mens Hunnerhære over Himlen fly.

Nu graaner alle Skyr af Maaneny.
I alle Lande Folk og Husdyr sove.
Nu bruser Bøgen i de danske Skove.

Træerne

Jeg elsker det, som gror og gror igen
og spørger næppe Vind og Vejr om Lov:
Græsmarken og den stormopfyldte Skov!
Jeg synes, Træerne er Adelsmænd.

Med Løv i Hatten og med barket Lænd
de hilser lige fint paa fin og grov,
de holder deres Skygge ej for Rov
og taler aldrig ondt om den og den.

Ved deres Side kan du hvile ud
og nyde frit den Lyst, de altid giver,
saa godt de evner, med den samme Iver.

De kan den Kunst at gro og gro igen.
Hos dem er selv den bange Tyv en Gud.
Jeg synes, Træerne er Adelsmænd.

Sommer

tilegnet
JOHANNES JØRGENSEN - 1892
78
79

Den første Vandringsmand

Tre Mile gik en Vandringsmand,
da kom han til en Have,
hvor grønne Snerleranker hang
om lave Gærdestave -

Hvor Sneglene krøb og Planterne løb
hver Time sine Tommer.
"Her bor som en Bedstemor mellem sin Humle
den gamle, forviltrede Sommer.

"Hun skænker - tænkte vor Vandrer - vel
en Vandslurk fra Vippebrønden,
maaske et Krus Øl paa saa hed en Dag,
hvor Brygget slaar Spunset af Tønden.

"Kan hænde, bag hendes Bondeskørt,
vævet med gammeldags Lune,
en fin ung Datter vil smile mig til,
hvis Kind og Hænder er brune.

"Det bedste hænder det første Sted.
- Jorden er stor, skal det knibe.
Her synes mig godt, her dufter i Fred
den trøstende Røg fra min Pibe."

Over Gærdet skræved den Vandringsmand.
"Jeg gik tre lange Mile.
80 Jeg længes efter en Middagsdrik
og efter min Middagshvile."

Den anden Vandringsmand

Der hasted en anden Vandringsmand
som en Lygtemand med sin Lygte.
Vel tyve Mile vandrede han
og fandt ej det, han søgte.

Han vandred ud, var det hedt og koldt.
Han saa' om den gulhvide Maane,
der hejstes og sank som en stenet Bold,
den tynde Høstluft blaane.

Han fulgte med sit natvante Blik
det store Værk af Kloder,
men mødte ej Fred og Modertrøst
hos Jorden, vor fælles Moder.

Han vandred vel tyve, vel fyrre Mil,
og tørned sin tørstende Hjærne
til Blods paa Klodernes Gaader af Sten,
Evighedsmøllens Kværne.

Han fandt den første Vandringsmand
under Sommerens Tag og Tørke.
De sad og talte den halve Nat
i det friske, det lægende Mørke.

81

Den Første taler

Velkommen til mit Godses Grund
baade nu og alle Sinde.
Velkommen under mine Valnødtrær
og under mine grønne Linde.

Med Kvæg paa Marken, Heste i Stald,
mellem Hegn, behængte med Snerre,
sidder jeg her i min grønne Gaard
som en Plovjærnsfyrste og Herre.

Til Aften silde mit Taffel staar
med Sommerens Vin og Spiser.
Hver Nat gaar der Dans i min grønne Gaard
til Giger og Folkeviser.

De Jomfruer binder og flætter deres Haar
og træder i Dansen med Glæde.
Men naar den almægtige Nattergal slaar,
vil begge mine Øjne græde.

Jeg breder for Skønjomfru min Ridderkaabe blaa,
løser hendes himmelske Flætning.
Hun straaler blond af Ungdom mod Natdybets Fløjl;
en Nattergal slaar i en Tætning.

Mit Kongehjærte undrer derpaa,
lytter til Skønjomfruens Stemme.
Jeg hørte slig Røst i min Ungdoms Morgengraa,
den Pigestrube kan jeg aldrig glemme.

Jeg sidder da Skønhedens Side saa nær
bag Lindes Hegn og bag Gærde
og ser, hvordan Verden derude staar,
og hvad nu dér er paa Færde.

82

Jeg tænker det alt fra min grønne Gaard
mellem Frugttrær og kalkede Gavle:
inddelt i Gaarde og Haver og Hegn,
al Verden Tavle ved Tavle.

Saa, velkommen under mine Valnødtrær
og i mine Plovjærnsriger,
ved Dagværk og Afteners dæmpede Dans
til Folkeviser og Giger.

Her hviler vi ud i vort Hjærtes Magt
og tænker tusind Mile.
Du gaar dig træt de tusinde Mil
og finder dog aldrig Hvile.

Den Anden svarer

Jeg takker dig, Ven, for det Ly, du gav
i Riget, hvorover du raader.
Men tyvefold er mit Hjærte delt
af Uvisheds lønlige Gaader.

Det er ej Gavn, at du skifter med mig
og Magten med mig deler.
Jeg og mine Drømme vi har saa lang en Vej
som Abraham med hans Kameler.

Skærsommersolen er bleven saa hed.
Naar Lyset i Skyranden størknes,
ved Aften ser jeg det korngrønne Land
frodigt at midsommermørknes.

Den drivende Dug i den tunge Rug
og Kør paa slagne Enge,
83 det lokker mig ud - her stod en Gang
vor unge Elskovs Senge.

Til Farten mod Fjærnets Himmelland
jeg spænder paa ny mine Saaler.
Min Snække fisker paa sorten Sø
efter Guldet i Daggryets Skaaler.

Farvel, farvel! og se dig glad
paa Kransen, din Tærne flætted.
Jeg maa nu finde mit Kanaans Land -
Landet, som blev forjættet.

Med Tungsind drager jeg ud af din Port,
som Abraham med hans Kameler.
Der voxer ej mellem Mænd den Urt,
som mine Vunder heler.

Den Første

"En bygger sig Hus - En snører sin Bylt
for Livsens Vejsten at tælle.
Farvel da! vi mødes vel nok igen,
vi er under Sommerens Vælde!"

Sol og Bjærge

86
87

NYT FORAAR

En lille Draabe Blod, en lille Draabe Blæk,
det første grønne Blad
kan skænke dig en Brud ved Vaarens spæde Hæk,
kan vinde dig en Stad.

Sæt nu dit Blækhus frem, hav dit Papir beredt,
Poet, og tag din Pen!
Hvem ved, hvad der kan ske? man har saa meget set;
det kunde ske igen ...

Smyk op dit Hus med Løv. Hvem ved: den nye Tid,
som altid er paa Vej,
- den gaar ad grønne Stier - maaske den kommer hid
og just behøver dig ...

En lille Draabe Blod, en lille Draabe Blæk,
det første grønne Blad
kan skænke dig en Brud ved Vaarens spæde Hæk,
kan vinde dig en Stad.

88

PASTORALE

Jeg var en bange Hyrde, beundret af Doris,
Bjærgpigen, I ved.
Jeg aned endnu knapt, hvad hun hed,
men jeg blev elsket af Doris.

Jeg mødte hende i Byen
en Aften, jeg kom fra en Fest;
jeg saa' i den natlige Blæst
Doris, der selv var beundret
af Thorbjørn, som læste til Præst.
I véd hendes brune og svære
Flætning, som vuggende hænger
til Hoften og længer!
Et Bjærgpige-Hjærte hun gemmer
vel værd at begære.
Men det er ikke nok,
at Bejleren læser til Præst;
skønnere Ting skal han vide,
som huer en Bjærgpige bedst!

Jeg selv var glædes-smykket.
Jeg elsked og lønlig led,
tilbad den grumme Ellidas
iskolde Dejlighed.
Jeg kom fra en lykkelig Fest,
hvor selv jeg var lidet beundret.
Et Purpurglimt af min Silkehose
frem under Kappen gled.
Saa ved jeg ikke hvad;
om det var min Stemme, hun kendte!

89

Bjærgpigen standsede glad ...
Og Doris, som ogsaa led,
fordi hun haded sin Præst,
hun blussede rød og hed.
Jeg saa', jeg var elsket af Doris.

Men vil I nu vide Besked:
der hændte mig et Under,
hvorover jeg ofte grunder,
og havde jeg vidst det i Tide,
jeg havde vel næppe haft Mod
at røve den Bjærgpiges Fred.
For uhørt, maa I vide,
var Bjærgpigens Arrighed.

Da Doris saa' mine festlige Sko
og gav bag Kappen paa Fløjlet Agt
med Øjne store af Bjærgboens Tro,
da var det, hun drog mig med sagte Magt,
da bad hun at se mig i al min Pragt,
før i Bjærgene hun gik til Ro.
Jeg fulgte hende med tyste Fjed
langt udenfor Byen til Stedet,
hvor Bjærgpigen bor. Jeg glæded
et ydmygt Hjærte derved.
Og da jeg var smykket til Bejlerfærd
for én, som ikke var Pynten værd,
jeg skænked mine Perler til Doris.

Men hører nu ogsaa det artige med
om Kvinden fra Fjældet, det grove!
Hører det, Bjærge og Skove!
Hør det ogsaa, du tavse Gud,
som vogter de uskrevne Love!
Den faamælte Doris, der skyed sin Præst,
bød mig, der var klædt som en Brudgom, til Gæst.

90

Hun bad end ej om Betænkningsstund,
da den, hun beundrede, tog hendes Mund
i den friske, kolde Alkove.
Og Bjærgpigen Doris var Jomfru.

Min skønne Førstefødsels-Ret
fandt jeg ved Bjærgpigens Hjærte tæt -
som kyssed Naturens Guddom min Mund
og fremdrog fra sine Skabes Bund
en Æresgave, et nyt Klenod:
"Du pryded mit Taffel, jeg takker dig, Gæst.
Det bedste til den, som jeg lider bedst!
Forsmaar dig nu nogen, da vær ved Mod,
se, Vejen til Bjærgpigens Kammer
er ikke Lærdom, men Flammer,
den gridske Bejler skal intet naa,
men den, som har Bryllupsklædningen paa."

91

VALFART

I det vildeste Bjærgpas i Spanien
har jeg set Mylady paa sit Muldyr,
som blev ført af Barberen i Sevilla.
Hun var mere sort end sin Skygge.

Hendes Lokker var sorte,
hendes Ansigt var graat.
Hendes Hjaerte var et gammelt Træ
paa mere ondt end godt.

Og dog med Lastens mørke
forvitrende Skrift
det var, som hun talte
til min helligste Drift.

Hun talte til en Sødme,
hun havde selv forraadt -
(der var en dunkel Rødme
paa begge Kinder saa't).

Hun lyste: som af Solglans
en sprukken Kongemur.
Der fandtes Ørnereder
i den gamle Kongemur.

92

VED ET VANDFALD

Her males Mel, her males Vand,
her males Daarskab og Forstand
tilbage til den store Strand.

93

HVAD JEG DRØMTE OM NATTEN PAA BJÆRGET

I Helvedes Gruber
der sidder Fanden
og holder bestandig Blaa
og har Spenderbuxer paa.

Og Fandens Tærner
gaar Fanden til Haande
og slipper ingen Svend,
men beder: "Kys mig igen!"

Ovnen er hed nok,
og Bænken er bred nok
- i Helved er intet smalt.
Tærnerne sørger for alt.

I Helvedes Gruber
der sidder Fanden
og synger ved sit Glas.
Han bød ogsaa mig en Plads.

Han ejer en Presse,
hvor talløse Axer løb rundt:
den trykker et Dagblad,
som udgaar hvert tredje Sekund.

De verdenserobrende Valser
evindelig Bladene spyr,
der sendes til hundrede Byr
af tusinde Piger, som falser.

94

Han viste mig Bladet
og priste Principet som sundt
og loved mig Guld for at skrive
Forskellig Slags Ondt.

Men da jeg rejste
mig brat og betalte,
da lød der et Helvedes-Hyl;
fordi jeg sagde,
at jeg var indbragt
for tidlig paa dette Asyl.

95

DE VALFARTENDE SMAAPIGERS LEG
MENS MØDRENE VAR TIL MESSE

Infantinden har besluttet
tire, ture, lire, lei!
at hvert Pigebarn i Riget
skal med Anstand neje sig.

Møder vi en klodset Bejler,
giver vi ham flygtig Tro.
Vi skal frem for Infantinden,
neje let i fine Sko.

Infantinden nejer aldrig.
Hendes Øjne er som Kul.
Huden er som hvide Perler;
ingen Bejler er hun huld.

Jeg er ingen Infantinde,
men jeg er af bedste Blod,
ser man paa min lange Flætning,
ser man paa min fine Fod.

Er jeg fattig klædt og ingen
nejer hilsende for mig:
som ved Hoffet i Cordova
for de andre nejer jeg.

Har jeg nejet femten Somre
fuld af Anstand og Maner,
faar jeg nok et Slot i Spanien,
og da nejer jeg ej mer.

96

Fa'er var Skipper. Skibe, Slotte
tabte han en Nat i Spil.
Hvad man taber let og lystig,
vinder man, naar Skæbnen vil.

Jeg er kun en Fiskerpige,
gaar omkring og sælger Fisk.
Men jeg tvætter mig og flætter,
ventende, min lange Pisk.

97

I DEN HELLIGE KILDES KIRKE

Men som Fredens Fyrste staar ved Mørkets Side
Kristus i sin Dragt, den lange, foldevide.
Bort fra Panden Haaret som en Kvindes ruller
og med Skægget blandes over Bryst og Skulder.
Dersom Fristeren er højest, hedest,
af de tvende Frelseren er hærdebredest.
Midt i ydre Armod synes tyst han smile
med sin trygge Rigdom, med sin søde Hvile.
Mælk og Mildheds Honning fik hans Ord i Eje,
og han elsker Ensomhedens vilde Veje,
at se Fugle flyve, drikke Vand af Bækken,
bruge Himlens Stjærneblaa til Sengedækken.

98

AFTENSLOTTE

Bjærgenes og Kystens
dæmrende Beaanding
bringer mine Tanker
til min Drømmedronning.
Aftenvinden blafrer
med min Kappes Pjalt,
Himmelblaaet vifter
sagte Havets Salt.

Hvor min Skønne bygger,
hvor min Dronning bor,
viser Aftnens Guldsand
hendes Fødders Spor.
Hendes Øjne gruble,
hendes Læber spotte,
Dronning i det aller-
luftigste af Slotte -

Evig risler Tidens
vedbendgrønne Urne.
Evig ung hun klæder
Trone og Kothurne.
Ofte har hun bedt mig
til sit rige Bord ...
I vort Bæger spejles
Hav og Luft og Jord.

99

POETENS BØN PAA BJÆRGET

Mens Pilgrimme knæled paa Rad
deroppe i Bjærgkirkens Hvide,
da trak han sig lidt til en Side,
den fattige Digter, og bad:

"Hermes, stormægtige GUD
for alle, som lyve og rane,
jeg ofrer dig Blodet af en Hane,
jeg skænker dig Nerven af en Stud.

"Giv mig det høje Parnas!
Lad min Aande lugte daarlig,
men gør mig løgnagtig alvorlig,
som det er GUDEN til Pas!

"Gør min frygtsomme Muse drægtig,
gør mig med Haar og Hud
skinhellig og andægtig,
som det behager GUD!

"Giv kun de Andre Talent,
men lær mig at sladre og lyve,
støt mig, du GUD for Tyve!
Jeg er en flittig Skribent.

"Jeg be'r dig desuden, GUD!
- thi ak Krapylet yngler -
blandt mine Naboslyngler
at slette de farligste ud,

100

"at Bogen endnu ej kold
sit næste Oplag nyder
og mine Løgnedyder
maa bære hundred Fold!"

101

LOVSPROG OM UNYTTIG KIV

(fundne ved en Bjærgkilde)
Til en katolsk Ven

Hvo der kives med sin Ven
om en Oxe
skal være forbandet af ærlige Mænd,
og hans Græs skal ej gro og hans Hjord ikke voxe.
Men hvo der giver Oxen hen
for sin Ven
skal finde den hisset i Himlen igen.

Hvo som kives med sit Folk,
men forsøger at flygte,
skal dø paa en Lygte.
Derimod: hvis han kækt holder Stand,
skal han miste sit Rygte.

Hvo der kives med Kejseren.
Hvis han ej blir forliget:
han skal bøde fire Lod Sølv
og klynges op i den højeste Galge
til Skræk for de øvrige Rævebalge,
som er udi Riget.

Men hvo der kives med sin Elskede
skal føres til Helvedes Porte.
Thi Pinslens Steder er forlods gjorte
for den Art Skurke og onde Narre.
Henstrakt ved Livets leende Kilder
Besøgeisens lyse Stund de forspilder
og giver alt her paa Jorden Bevis:
at de ikke har Tilhold i Paradis.

102

PAA NEDFART

I det vildeste Bjærgpas i Spanien
har jeg genset Mylady paa sit Muldyr,
som blev ført af Barberen i Sevilla
mellem Klipper, der flimred som Kvægsølv.

Hun var lige saa sort som sit Muldyr,
hun var mere sort end sin Skygge.
I den første Taverne gjorde
hun Mulæseldriverens Lykke.

103

SILHUET AF EN MULÆSELDRIVER

Den daarlige Tjener Onofrio,
han stjal sin Fyrstes Krondiamanter,
han jog sin Herre en Dolk i Ryggen
og tog ej paa Dronningens Fløjl med Vanter.

Den daarlige Tjener Onofrio,
da han var umulig paa alle Kanter,
stak han i Søen og tog en Fregat
med tredve Slavinder og ti Elefanter.

Den daarlige Tjener Onofrio,
han drukned i Blod først de gamle Tanter,
men alle de unge og smukke blev sendt
som Skænk til de fremmede Magters Gesandter.

Den daarlige Tjener Onofrio
var vild som en Løve og grum som en Panter.
Han ranede Shahen af Persiens Brud,
men brød sig ikke om hendes Brillanter.

... Den daarlige Tjener Onofrio,
han udviste, kort sagt, en sjælden Iver
og endte til sidst i en døsig Provins
som en maadelig Mulæseldriver.

104

RUNER

Sorbet og brune Øjne,
og fine Kys, man nipper
fra røde, duftende Læber,
en Silketunica!
Viften, som sagte svipper
og Kindens Hede svaler,
mens Lidenskaben taler
sit lingua runica.

105

SE, EN GUD ...

Se, en Gud gaar gennem Verden,
aander paa de unge Blomster,
aander paa de unge Kvinder ...
Alle deres Kys blir Roser.

Ingen Iris med sit Sværdblad
svømmer i en stenhvid Vase
frisk som - nærved Guden - Diane,
dette Barn fra Seine-et-Oise.

Ingen yppig Blomst fra Hebron
sænker blussende sin Pande
ømt som Rose, skælver, brister ...
"Før mig, Guddom, Elsker, Frister!

"Guddom, lad mig dvæle, sove,
thi en Drøm har fyldt mit Hjærte.
Ude bruser Nattens Skove,
tyst og bred er din Alkove."

Men i denne vage Verdens
Drømmeskum og Viljesbobler
er det tit et fattigt Minde,
som to Hjærter kærest kobler.

106

MENS JEG REJSER MOD NORD

Alt, hvad jeg længes efter,
og som jeg ikke kan naa,
det findes i Venedig,
Byen, jeg aldrig saa'.

Venedig, en rødblond Skønhed,
mægtig som Nuets Lyst,
ny som et ubrudt Marmor
fra den karrariske Kyst.

Italiens Hovedsmykke
og Adrias gyldne Laas!
Og her begynder den Lykke,
som ingensinde naas ...

Den hellige Forventning,
der gror i Hjærternes Grund,
er gemt ved Venedigs Hjærte ...
Der vilde den kysse min Mund.

107

KVINDERNE NORDFRA

Paa Ski har vi faret og Slæde,
naar Midnats-Maanen vælded,
og hørt det klinge i Fjældet -

har ejet den brusende Glæde
og mindes den viltre Latter
af Dovrekongens Datter.

Naar Fjældets Kongedøtre
i side Pelsværkskaaber
for Langfart med os Taaber -

bar Nogle gamle Søljer
helt oppe fra Trøndelagen
og skinned "som lyse Dagen",

men der var Andre mørke,
med ravnedunkle Manker
som Diademer af Tanker!

Saa stærkt kan Livet leves
i Ordenes Æventyrdømme,
at Klipperne selv synes Drømme.

Og kun et Tilfælde værged,
at vi fandt Fjældporten aaben
og blev syv Aar i Bjærget.

108

Vi har rejst ved Midnatstide
og hørt det klinge i Fjældet
og lyttet til Fossevældet.

De ligned en stærkere Fortids
slædefarende Ætter,
Afkom af Guder og Jætter.

Men Brødrene saa jeg aldrig.
Kun Nattesne, som vælder,
kun Kvinder og Kanebjælder!

Min Tunge bliver modig,
saa tit en Gaade mig brænder,
hvis Løsning jeg ikke kender.

Jeg raabte: "Hvilken Skaber
lod slige Skikkelser ælte?
til Bytte for hvilke Helte?

"For Hærmænd i Sejersskjorte?
- thi der, hvor Bruden findes,
er Brudgommen ej langt borte."

Da lød fra de haarfagre Skønne
med oldtidsagtig Grumhed
en Latter, der slog mig med Stumhed:

"Vi har ej Broder i Live,
ej Husbond - som du tænker -
Og vi er Nordens Enker."

Jeg havde drømt: nu tændes,
naar de med Heltene mødes,
den Ild, hvoraf Verden skal glødes.

109

Jeg staar her endnu og grubler,
til Skægget blir graat paa Hagen ...
Jeg længes mod Trøndelagen.

110

TIL EN BLOND KVINDE

De tapre Longobarder
de gled paa deres Skjolde
ned over de høje Alper
og stod paa romersk Jord.
De rystede Sneen af Haaret,
de hørte fremmed Tale,
og Vælsklands Nattergale
hilste dem, hvor de for.
I dybe, trange Dale
stod Sydens ranke Kvinder,
stirred mod Bjærgets Tinder
og ventede Mænd fra Nord.

De er ej Datter af Syden,
nej longobardisk Kvinde!
med Deres Gletscher-Øjne
og nordisk blege Haar.
Dog ejer De, Veninde,
den Blikkets stolte Højde,
som dristig til Bjærgets Tinde
fra Dalens Dybder naar,
- ejer den kolde Tavshed
af gammel stridbar Stamme
(saa skændig bidt til Skamme)
og Hjærtet, som forstaar.

Skønt jeg er ingen Stridsmand,
jeg kom over Bjærges Kamme
fra Sydens Sol og Flamme
til Nordens Dale op.
111 I disse Taager finder
jeg én som hine Kvinder,
der kaared til sin Brudgom
en Helt fra Alpens Top.
Hvis vi er lige Parter,
jeg kender Kvindens Ønske:
at føde Longobarder.
Før an! Jeg følger Trop.

112

AFTEN PAA KULLEN

Det gamle Nord med sine Graastens-Kyster,
Rovfuglereder, Fribytterlyster.
Alle de grønne Steder fortælle
om nyfødt Dag og umindelig Ælde.

Med Klippens Revner, med Havets Rullen,
hvor elsker jeg dig, du kullede Kullen!

Aftenen sænker sig, Skyerne graane
over de græsklædte Sletter i Skaane,
Hugorm i Lyng og Bien i Kube!
Troldene vaagner i Bjærgets Grube.

Jeg elsker det Bjærg med dets Runeskrift.
Mit Hjærte var anlagt for Bjærgværksdrift.

Her staar i Graniten et Æventyr
om Guder og Jætter og hedenske Dyr,
om Bondens Brud, som sig daarlig værged
og aad sin Nadver hos Trolden i Bjærget.

Her skjules det Sværd af kostbar Ærts,
som hugger en Klippe igennem paa tværs.

Men Stenen er død. Nej havde jeg Sværdet,
i Graasten prøvet, i Troldsejd hærdet -
(mit Hjærte er anlagt for Bjærgværksdrift),
da skrev jeg en dybere, levende Skrift -

113

til Kildespring fra Granit kunde melde,
at grønnere Dag skulde dække dens Ælde.

114

FYLGIE

Hvor kommer de fra?
saa ranke Fjed
og Blik med saa dybe Spil.
Det er, som jeg laa i Moders Liv
og fødtes én Gang til.

Hvor kommer de fra?
saa stor en Væxt
og denne Holdningens Pral,
som gør, at jeg gaar i mig selv igen
og fødes med dobbelt Kval.

Hvor kommer de fra
i saa arm en Tid
og i saa sen en Stund?
de stolte Læber, jeg tørstede mod,
før Vantro skæmmed min Mund.

Hvor kommer du fra,
du Fylgie af Staal,
og hvor har du legt Skjul?
Jeg griber og smeder dig ind i mit Sværd
jeg lægger dit Jærn om mit Hjul.

Jeg kan ikke age
med dig af Sted
og juble nær din Barm.
Jeg spænder dig ind i mit Lykkehjul,
du drager min Sejerskarm.

115

EVANGELIUM

Foraar! Jeg bliver altid
først mig, naar Vaaren er nær.
Min eneste Grund til at være
var dette Foraars-Begær.
Det væsenlige af mig
det er mit Foraars-Begær.

Paaske - de graablaa Dage,
Vaarsæd og Naaletrær,
Bøgeskoven visnet,
isnet af Foraars-Begær!
Det er mit Kors og mit Vievand
det isnende Foraars-Begær.

Foraar - Sne og Violer,
Langfredags skarpe Blæst;
er Jorden sort og frossen,
vaares Hjærterne bedst.
Et Judas-Kys paa min Læbe
af Foraar, som hvisker: korsfæst!

Og hvad jeg ønsker vinder
sit dybe, stærke Skær.
Min eneste Adkomst og Ære
det er mit Foraars-Begær.
Med Tiden vil Verden være
saa rig som i mit Begær.

I Arkadien
FORAARSRIM FRA EN KØBSTAD

Flade Egne og lave Skyr,
toppede Brosten og smaabitte Byr.
Som Spejlglas-Kugler, man vandrer forbi
og øjner sit bredeste Ansigt i.

Foraars-Enge og Piletrær!
Findes der grønnere Land end her?
Solen lidt søvnig, Stranden lidt sur.
Intet forhastet - Alting Natur.

118
119

FORAARSRIM

Det tørre Foraar i Skoven,
førend det Grønne kommer,
er egenlig min Skærsommer.

Der er saa lydt overalt,
kun Kragens Skrat foroven
og Karlen ude bag Ploven.

Jeg finder i Kragens Tale
mer nøgen Vaar end hos tyve
bestilte Nattergale.

Kællinger sanker Kvas;
ved alle Veje og Skrænter
staar Bukkar-Børn og venter.

En Promeneren og Gaaen.
Jeg staar for at sole min Hud
paa Broen og stirrer i Aaen.

Den gamle Herredsfoged
smiler og sagtner noget:
"Min Gud, vil De styrte Dem ud?"

Jeg sidder, hvor Grøften løber
bag Skoven. Der vaagner paa ny
i mig en Kandestøber.

120

Her sad jeg tro mod min Rolle
i Fjor og skrev en "Satire
ved en forladt Kasserolle".

Det er mig en Vane at lure,
hvad Købstaden siger paa Ture,
hvor Damerne stadse og kure.

Med Roe-Industri, Ølbryggeri,
en By med syvtusind Sjæle
og tre Avisers Drøvtyggeri.

Jeg læser fra Byraadets Møder
hvert Ord, som er sagt deri ...
Jeg er glad for vort Andels-Slagteri.

Nu er her for megen Fred,
Kommunen savner sin gamle
og fyrige Kobbersmed.

Hvor fordum Czar Peter har spist,
staar endnu det skæve Hjørne
omvaklet af Markedets Bjørne.

Hvor Venstre og Højre holdt Valg
og sloges om Rigsdagsmanden,
mens Drengene tamped hinanden -

er Jærnene taget af Essen
og Dommeren hensynsfuld,
hver Gang han dømmer Pressen.

Dog kender jeg Falsters Bønder,
naar Venstrekuglerne piber,
naar Valget er nær og det kniber.

121

Imens jeg gaar og lytter
paa mine lokale Ture,
og Damerne stadse og kure -

der byttes med Gaarde og Gods,
der tales om nye Partier.
Jeg elsker mit fjorgamle Mos.

Ja, takket en genfunden Lykke
fra mine helt mosgrønne Dage
er Mos og er Vers vendt tilbage:

Hun smiler - naar Lærkerne slaar -
ømt, med Violer i Hatten,
som var det i Gaar, hun var atten.

Hun samler sin Dragt og kommer
og ser - naar i Grøftens Vand
jeg øjner en hankeløs Spand.

De skov- og mosklædte Kyster
er blevne - hvad end de hedder -
for mig som Arkadiens Bredder.

Og hjemkommen hører jeg fjærne
Lærker fremdeles kvidre
i Hjørnerne af min Hjærne.

Nu planlægger København
de nye Teatersæsoner;
man omstyrter Troner og Konger.

122

Den nyeste Digter, som brænder
af trodsig Tro paa sin Bog,
gaar høflig og trykker Hænder.

O, glade Foraars-Haab!
De største Malere bener
omkring til de mindste Mæcener.

I Fald København var Rom,
og var Mæcenas min Ven,
og laante Horats mig sin Pen -

jeg tror ej mere, jeg kom,
om selve Augustus mig vinked,
og Julia ventede sminket.

Der sidder min Ven X. X.
og modtager hundred om Dagen
og bliver saa bleg som et Lagen.

Der sidder min Ven X. X.
og rækker Poeterne Kransen
og fælder mod X. X. Lansen.

Der vandrer min Ven X. X.
bekymret for det, der skal tros
for at opnaa en hinsidig Ros.

Der ganger min Ven X. X.,
som i Fjor havde Digterlegatet.
I Aar har Ven X. X. ta'et 'et.

Jeg ser mig staa saa trist
og more en næppe vaagnet
indflydelsesrig Journalist.

123

Dog frygter jeg endnu mer
de Hjaerte-plukkende Fem-Te'ers
Idé-Damer med Orkidér.

Nej, sid ved en vissen Græstørv
med smaabitte Myrer og Krybere
om Vaaren - naar alt bliver dybere.

Her kan du aande, begære.
(Aa dette Foraars-Begær!
- "min eneste Grund til at være").

Her kan du tænde din Pibe
og følge i Skyggen paa Jorden
Tobaksrøgens hvirvlende Stribe -

og svare dem, der søger
Fremtidens Tro, de Vises Sten:
at Bøge er bedre end Bøger,

at Kunst ej maler den Skygge,
som hist en Pige kan slænge
paa Bondens solhvide Længe.

Den sorte Ramme af Skove
er Helligdomme, hvis Blaanen
i Skumringen venter paa Maanen.

Saa tag mod dit Liv og dets Maal
begærlig som Vandringsmanden,
der griber den vinfyldte Skaal.

Røg

126
127

I · KULRØG

I Morgenmulmet, naar Lokomotivets
Luger er røde,
er dine Læber ved Afskedskysset
to Jærn, som gløde.

Morgenmulmet og Togets Kulrøg
er lige sorte -
de skjuler dig, og du bliver derhjemme
ved Lykkens Porte.

Byen, som vaagner, og dig, som drømmer,
lægger jeg bag mig.
Hundrede Minder og hundrede Ønsker
følger i Dag mig.

Hære af Kulrøg fra Lokomotivet
styrter og ruller,
trænges og udfolder Fanerne - løfter
hinanden paa Skulder.

Røgen og Dampene, Budskab om Ilden,
Skyerne, Røgen
svulmer, som vilde de genklæde Verden,
der nu er klædt nøgen.

Stumper af henkastet Damp udbreder sig
og er borte.
Engene vaagner som gustne Aander
i Spøgelses-Skjorte.

128

Røgen og Skyerne, Skyerne, Røgen!
hvor jeg end farer,
følger de mig gennem Sletterne, Byerne,
hvidklædte Skarer!

Nu vaagner i Stalden de Oxer og Kvier
i Baasen bag Bjælken.
Og Karlene muger, og Pigernes Spande
damper af Mælken.

Og Byerne vaagner med sværtede Taarne
og rødlige Mure,
med dryppende Graavejr og lange Perroner
og Jærnbane-Ure.

Nu graaner der Dag over Vogterhuse
og lukkede Bomme
og Holdepladser, hvis Ventesale
er gabende tomme.

Og Mennesker staar paa de øde Veje,
der Fødderne binder,
bag Røgen og ser os forsvinde mod andre
Stationer og Skinner.

Den simple Kvinde, hvem Livets Goder
blev karrig beskaaret,
hun sætter for Spejlet hver eneste Morgen
dog Kammen i Haaret.

Røgen og Dampene, Fremtids-Soldaterne,
se, hvor de prale!
Udkast til Tanker, som aldrig blev tænkte,
se, hvor de male!

129

Vognene vugger sig, Synsranden lukkes,
Skovene larme.
Hærfølget hæver sig, truer med tusinde
sværgende Arme.

Vildere Svende har ingensinde
i Skovenes Øde
lovet at fælde en levende Høvding,
hævne den døde ...

Se, Dagen er kommen. Og Kulrøgens Bølger
er hvide og sorte.
Jeg tænker paa dig, som er bleven derhjemme
ved Lykkens Porte.

Det er mig, som Røgstriben kom fra dit Hjærte!
som var du et Krater,
der fyldte med Liv denne Løvfalds-Verdens
forladte Teater.

Det er, som du stod i din smilende Tryghed
med rolige Blikke
og svinged dit Røgskærf fra Marken og Heden -
"Glem ikke! glem ikke!"

Og hvor mine kredsende, søgende Tanker
derude sig sænke,
der staar du og kredser mig ridderlig ind
med en længere Lænke.

... Døden er intet, Vinteren intet.
Thi Flammerne, Ilden
har genrejst min Ungdoms styrtede Altre
i Græsset ved Kilden.

130

Intet skal dø. Medens Ilden lever,
fortsættes Ilden.
Ikkun det døde forgaar. Af det levende
duer kun Ilden.

131

II · FESTRØG

Saa hvide bølger i Nattens Mørke
de tætte Dampe,
der slippes ud fra Maskinen - bestraalt af
en blændende Lampe.

Du selv er munter og hvid som Dampen,
der slaar os i Møde,
og dine Læber i Velkomstkysset
to Jærn, som gløde.

Du selv du kommer fra Mulm og Taage
som Festrøg for Hjærtet
og fører mig bort, som jeg staar efter Rejsen
støvet og sværtet.

Skønt Banegaarden er efteraars-skummel
og natlig øde,
ved dette Gensyn jeg finder mig atter
som vakt fra de døde.

Der vaager over de øde Skinner
to blanke Lanterner,
mens vore Fodtrin i Byens Gader
samdrægtig sig fjærner.

Den varme Damp, som i Natten væder
de rustne Skinner,
er tyk af Lys fra forbidragne Steder
og Taagenats-Minder ...

132

De sorte Dampkedlers sølvrene Aande,
som længes at hylle
om alle Lande og alle Kloder
sin Hvidhed og Fylde -

den bruser endnu, da vi skimter Huset,
vi snart skal betræde.
Og sagte fyldes mig eget Indre
af Længsel og Glæde.

Jeg kunde kysse de lyse Vægge,
til Hjærtet trykke
de Rum, som ruger paa kommende Tankers
uanede Lykke -

de Rum, som skærmed min Forsken af Ilden
og Kræfternes Spænding
og tillod mit Liv ubekymret at danne
sin særegne Brænding.

133

EFTERSKRIFT TIL PILEFLØJTER

Pilefløjter udkom 16.5.1899 - og der var da gået 12 år siden debuten med Naturbørn, som Sophus Claussen oven i købet selv havde bekostet udgivelsen af. Hvorfor dette lange ophold i det lyriske forfatterskab - og dét i en periode af en kunstners liv, 20-30-års alderen, som normalt betragtes som den mest produktive og som den, hvor altafgørende ting står på spil?

Det var ikke, fordi der ikke blev digtet: næsten halvdelen af det lyriske forfatterskab blev skrevet i disse år. Årsagen var en anden og nok så banal: ingen ville udgive disse digte. Men den historie har også sin betydning, for med den lægges grunden til SC's livslange forbitrelse over kunstens trange vilkår, den forklarer hans følelse af at være sat ud af spillet og er medvirkende årsag til de hyppige og lange udenlandsophold, der i hans egen forståelse havde karakter af landflygtighed.

Der kan derfor være grund til at nævne de vigtigste momenter i denne lidet opbyggelige og opmuntrende historie:

Allerede året efter Naturbørns udgivelse havde SC en ny samling digte parat og henvendte sig 25.10.1888 til forlaget C. A. Reitzel (NkS 2957), men fik afslag med en økonomisk motivering. 30.10. findes en renskrift til et brev til Hauberg og Co. om det ærede Firma vil være Forlægger til 20 digte (NkS 3633, 4†, II, 1, 8), men brevet er vist ikke afsendt, og i stedet har SC rådspurgt Edv. Brandes, om denne kunne agere mellemmand. Han kunne imidlertid ikke tilråde en udgivelse: De bringer nemlig ingen forskellig Tone fra Bogen ifjor og De slaar intet Slag, som Folk vil undres over og huske (NkS 4978, 4†, I). 2.9.1890 skriver SC igen til Th. Reitzel og prøver at imødekomme eventuelle indvendinger: Bogen (...) er ikke politisk, og den er ikke erotisk ud over Maalet (NkS 2937) - men lige meget hjælper det. Igen forsøger SC sig med en 134 litterær autoritet som go-between, denne gang forfatteren Gustav Esmann, som i brev af 13.10.1890 lover at gå til et forlag med manuskriptet, uden at SC dog skal gøre sig nogle illusioner. Esmann har tilmed ikke nået at læse digtene, men forlader sig på navnet! I brev af 25.11. er han imidlertid nået digtene igennem - og trækker sit tilbud tilbage: over Halvdelen finder jeg aldeles ikke egnede til Offentliggørelse som dels ubetydelige, dels altfor uklare baade i Form og Tanke. (...) De egner sig kun for Bordskuffen. Resten kan måske trykkes, men de maa nøje gjennemgaaes og gjennemskrives, da de ofte ere sjuskede. Esmann tilbyder hjælp hermed, men SC tager vist ikke mod tilbuddet (NkS 4978, 4†, III).

Tidligere på året havde SC tænkt - for anden gang - at udgive digtene for egen regning, en Udstilling "des refusés" - et projekt, som dog blev skrinlagt, ligesom de videre planer med hensyn til en udgivelse af lyrik i det hele taget blev det. Bortset fra en forgæves henvendelse til Gyldendal om at være forlægger til en samling Idyller (brev af 27.1.1892) - 14 af dem blev trykt i Tilskueren, juni 1892 - skal vi frem til foråret 1894 for at finde vidnesbyrd om, at håb og tro endnu er i behold. Et langt brev til Georg Brandes (Rom 9.5.1894, i Brandesarkivet) resumerer den mistrøstige situation: Kitty er færdigskrevet, og SC giver en indgående karakteristik af bogen; det samme gælder Unge Bander, og begge savner en forlægger. Brevet fortsætter: Det er nu syv Aar, siden jeg for egne Penge udgav min første og eneste Bog. Den Samling ny Digte, der kunde tillade Folk hjemme at have en mer end tilfældig Mening om mig, har jeg tilstrækkelig tit faaet sendt tilbage. (...) Dette er nedslaaende. Jeg har allerede et nyt Arbejde [: Valfart] under Haanden, større og jeg haaber betydeligere end de tidligere. Men det er tilsidst tvivlsomt, hvor længe man udholder en saadan Kamp. SC henviser til, at han en og anden gang har mærket en smule velvilje fra Brandes' side, ligesom han i de 12 år, der er gået, siden han første gang hørte Brandes på universitetet, har næret en uforandret, stærk og oprigtig beundring for ham. Han henviser til, at enkelte digte dog har 135 trængt sig frem til de bedste Blade og Tidsskrifter [så godt som udelukkende Ny Jord, København og Tilskueren] og slutter brevet: Uden Deres Hjælp vil det ikke lykkes mig at finde en forlægger.

Henvendelsen hjalp ikke - og et nyredigeret udvalg af digte, det væsenlige og mest betydende af, hvad jeg hidtil har skrevet (brev af 9.8.1895 i Gyldendals arkiv), blev afvist af Gyldendal med følgende begrundelse: Digte høre for Tiden til de aller daarligste Salgsartikler, og selv om Forfatteren ganske renoncerer paa Honorar, er Afsætningen som oftest ikke stor nok til at dække Udgifterne til Papir og Tryk (brev af 16.8.1895, NkS 4978, 4†, IV).

SC foreslog flere titler til sin samling, bl. a. Svaler, Nye Vers, Vers under Vejs, Roser og Rim samt Foraars-Kloder - forlaget kunne frit vælge. En indholdsfortegnelse, der rummer disse (afsnits) betegnelser ses i NkS 3633, 4†, I, 2, 63 og 69- 70. Fællestitlen er Vers under Vejs, samlingen består af 75 digte i 6 afdelinger, og i modsætning til 1899-udgaven medtager den digte fra Paris og Italien (1893-94), som er opstået omkring de kvinder, som i Valfart kaldes Célimène og Clara, og hvis virkelige navne var henholdsvis Karen Topsøe (se Dj III Trøst) og Clara Robinsson (se s. 180). De fleste af disse digte blev indarbejdet i rejsebøgerne fra 1896, da der ingen udsigt var til at få dem trykt selvstændigt. Overfor forlagene kunne SC ikke stille meget op; f. eks. måtte han affinde sig med, at Gyldendal egenmægtigt bestemte Valfarts titel og omslag. SC beklagede sin nød til Herman Bang, som trøstende svarede: Livet, min Ven, er ikke let at leve for ejendommelige Mennesker, Vejen er ikke let banede for ejendommelige Begavelser. Men Deres Tid vil komme, kære, gode Claussen (NkS 2353, 2†, udat., men formentlig fra sensommeren 1896).

Det gjorde den - men først efter endnu et par år og endnu nogle forlagsbryderier. Af breve fra august 1898 i Gyldendals arkiv (optrykt hos FL) fremgår det, at Peter Nansen, der januar 1896 havde overtaget den litterære ledelse af Gyldendal, havde stillet SC en udgave for Aarestrupske Sybariter i udsigt.

136

SC havde omend modvilligt slugt betegnelsen af praktiske grunde, men Nansen trak i land, skønt SC indsendte et nyredigeret manuskript, hvori der ikke var medtaget noget digt, der havde stået i de tidligere bøger. Digtsamlingen kunne være kaldt Rejseminder (...) efter sin sidste Afdeling og efter et Digt i den første. Eller man kunde kalde første Afdeling "Pilefløjter" og døbe hele Bogen derefter. Han havde ogsaa tænkt paa "Idyller og Rejser" (brev af 11.3.1899).

SC fik et klart afslag, men hans sikre og trofaste tillid til egne vers blev dog belønnet, idet den nye ledelse af Det Schubotheske Forlag samme måned besluttede at udgive bogen.

Bevirkede udgivelsen nu, at folk kunne få en mer end tilfældig Mening om digteren? SC måtte vist - efter gennemlæsningen af anmeldelserne - mistrøstigt svare nej. Nok sker der den forskydning, at de fleste aviser forholder sig positivt til bogen, men samtidig fastholder de det billede af manden, som Naturbørn havde skabt konturerne til - og som SC givetvis ikke kunne vedkende sig. Henvisningen til Aarestrup (se s. 67) blev grebet med kyshånd. Samtidens - og for så vidt nutidens - kliché om Aarestrup som erotisk sybarit og livsglad naturdyrker overførtes uden videre på SC - uden tanke for, at denne eventuelt kunne opfatte Aarestrup på anden vis end den, bl. a. Georg Brandes havde lagt op til med sin karakteristik af Lollands-digteren (f. eks. i forbindelse med udgivelsen af Aarestrups Samlede Digte, 1877).

Som sådan kan SC enten roses eller rises af anmelderne; bevæger han sig udenfor dette billede, bliver det selvsagt uklart og sært - og endnu en gammel kliché genopfriskes: ryet for uforståelighed og skruethed.

En citatrække, hentet fra et repræsentativt udsnit af anmeldelserne, vil vise dette:

Det moderate Dannebrog, hvis litterære redaktør var Otto Borchsenius (se noter til Tr), skriver den 26.6.1899 i en usigneret anmeldelse, at der egentlig ikke [er] noget nyt at tilføje med Hensyn til denne hans nye Digtsamling. Alle hans Fortrin og Fejl gjenfindes her: det hyppig saa udmærkede Anslag, nye 137 og friske Ord og Rim, men paa den anden Side ogsaa den uklare Tanke, der sjælden mægter at føre selv et mindre Digt helt igjennem. (...) de nye Digte er med alle deres gode Sider tunge og grødede, og Serveringen er nu og da ikke fri for at være lovlig pretentiøs. (...) Han kan minde baade om Aarestrup og Chr. Winther, for ikke at tale om Heine, men et alvorligt Studium af disse Aander vilde dog kunne lære ham, at han endnu mangler meget i Udvikling og Afklaring. Anmelderen slutter med et halvhjertet forsøg på at hive i land - meningen er nu klar nok.

I den uafhængige Aftenposten fremhæves det, at Behandlingsmaaden gjennemgaaende [er] noget overfladisk. Der lader sig ikke af de foreliggende Digte drage sikre Slutninger om, hvorvidt Forf. vil kunne magte betydeligere Opgaver. Gjennemgaaende ere Versene nette, hist og her med umiskjendeligt kunstnerisk Sving, der præges af en frisk og elskværdig Personlighed. Men en vis flagrende Uro er noget for fremherskende, og man faaer ofte kun Antydninger i Stedet for Stemninger (usign. Tillægget 25.5.1899).

En grovere tone anslåes i Kristeligt Dagblad (19.6.1899) af anmelder H. Han lægger ud med at insinuere, at Er man et nogenlunde pænt Menneske, og har man et Par gode Bekendtskaber, især i Forlæggerkredse, saa kan man være temmelig sikker paa at se sine Produkter paa Tryk. En særlig Anbefaling (...) er det, naar man forstaar at give sig Skin af at være en stor Filosofus (...) saa er man ligefrem ovenpaa. Nu er der gaaet Dybsindighed i ham, hvad der har gjort ham ganske ukendelig. "Over mit Hoved slaar Tungsindets Fugl", siger han, og han tror sagtens selv, at han er saare skrækkelig tungsindig. Det er sikkert kun en forbigaaende Fornemmelse hidrørende fra den triste Situation at optræde som Forfatter uden at have noget alvorligt paa Hjerte - eller uden at kunne give det forstaaeligt Udtryk. Anmelderen finder det ikke en Gang værd nærmere at gruble over Meningen med det hele. Han finder enkelte ting at glæde sig over, men det hele er saa uendelig smaat og - hvad værre er - Forfatteren er ikke religiøst grebet 138 og ikke bange for at skildre Situationer, som man ikke omtaler i anstændigt Selskab.

A(lbert) G(nudtzmann) i Nationaltidende (Aften 25.5.1899) var venligere. Han indleder med en sammenligning med Aarestrup: Ogsaa Aarestrup var jo en stor Del af sit Liv knyttet til Lolland, af hvis fede Jord Sophus Claussen er runden og endnu suger Næring. Og Begge synge de om Livet, saaledes som det opruller sig for deres Fødder - som noget Faktisk, Haandgribeligt paa Godt og Ondt, ikke saaledes som det leves i Sjælens Indre under Tvivl og Kamp. I et sammenfattende billede kaldes SC for Aarestrups Væbner med Kaarde og Fjerbarret. I denne skikkelse er SC en højt udviklet Verskunstner (...) han mægter at give sin Stemning et fuldt prægnant Udtryk gjennem et simpelt og lidet opskruet Sprog. I den Henseende har han gjennemgaaet en lignende Udvikling som Johannes Jørgensen, og A. G. fortsætter med at prise en lyriker, som foretrækker at fortælle den [: samtiden], at der er smukt i Landet, og at dets Kvinder ere smukke. (...) Af denne jævne og muntre, lidt borgerlige Tilfredshed er ogsaa hans Naturglæde præget. (...) En lignende, tilfreds Sindsligevægt præger de skjæmtefulde Digte, hvis Satire er uden Brod, men hvis Pointe ofte er nok saa lystig. Og anmeldelsen afsluttes med de obligate modifikationer: noget er for ubetydeligt, samlingen rummer Ting af ulige Værdi, og Sommer f. eks. har ikke faaet den klare Udformning, som Tanken krævede.

Den jævne, gode danske Jord må også holde for, når H(elmer) L(ind) i venstreavisen Aftenbladet (28.5.1899) skal karakterisere den grobund, som Pilefløjters digte har suget sin Næring af. Der er ung og frisk Livsglæde i disse Vers, der er danske som ingen andre Vers er danske, med lidt af Chr. Winther og meget af Aarestrup, men mest af den Pilefløjte, som er hans egen. Derfor har han kun liden Respekt for det vedtagne (...). Saa forelsket han kan være i et Par blaa eller brune Øjne, saa lidt imponerer Kvindekjønnet hans støtte Natur. Han tager mod, hvad der bydes ham, (...) og bliver ikke hypokonder, fordi det ikke varer længer, end det kan. Alt sammen Honning139til hans Kube. Afslutningsvis fremhæves det, at Det lidt sære og søgte, der i tidligere Bøger kunde genere (...) er her næsten ganske forsvundet.

Uden forbehold er den demokratiske Folkets Avis (11.12. 1899): Vers om Landsbyen og Naturen, der ikke er gjort bedre af nogen anden her hjemme i den sidste Menneskealder, og ligeledes den uafhængige Adresse Avisen ((3.8.1899), sign. C. B. = Carl Behrens): Hans Digte er i Tidens Løb bleven mere afklarede, mere sikkert formede, end de var den Gang, han besang Kyssene af hundred Piger. Nøgleordet er igen natur: Der er baade Stemning og Friskhed i hans Melodier, han besynger den lille Bys Idyl, Bondelandets Skjønhed, Danmarks høie lyse Natur i Poesier, hvis Anslag er saa ægte dansk og rindende, at man faar Sympathi for Digteren.

Denne sympati deler den anonyme anmelder ved LollandFalsters Folketidende (16.5.1899) til fulde: Det har dog ikke blot været Meningen at male den danske Natur. Hensigten har været det lidt mere: at forsone med den danske Natur! Det fremhævede udtryk: det lidt mere var dét udtryk, Georg Brandes benyttede i sin anmeldelse af Unge Bander (men der fattes, hvad Italienerne kalder il poco più (det lidt Mere), som det til syvende og sidst kommer an paa (Politiken 16.12.1894)). SC fandt ikke dette var tilfældet, som det fremgår af et svar- og takkebrev til G. Brandes af 24.12.1894 (Brandesarkivet) - og det er nu anmelderen meget om at påvise, at det heller ikke gælder denne bog: Men netop i de Vers, hvor Virkeligheden skildres, vil man - selv hvor den er graa og trist - dog gærne finde en Linje til Ære for "dem, der flætter Blomster", en Spøg, en Smule Lys. Og strofe 12 fra Røg citeres som belæg for påstanden. Det lidt Mere rummer i sit diskrete udtryk hele afstanden til tidens grå og desillusionerede hverdagsskildringer.

I indledningen nævner anmelderen en anden bekymring, man kan have på bogens vegne: den udkommer på et tidspunkt, hvor moral og umoral i kunsten diskuteres på livet løs (jf. efterskriften til Trefoden), og hvor man ikke kan stole 140 paa at have nidkære Venner hverken mellem de moralske og de umoralske (...), men I Digte bør da ogsaa et vist Frisprog være tilladt, naar det har sit Udspring fra Stemningen, hvorpaa alt kommer an. Disse stemninger er det lidt Mere, de er Bogens "poetiske Værdier" og kun efter dem kan den bedømmes. Med disse forbehold slutter en anmelder, der må stå SC meget nær!

Ængstelsen var - som det kan ses - ikke uberettiget, men en dybere forståelse kunne måske ventes dels fra den mangeårige ven Viggo Stuckenberg, dels fra Politiken, som SC blev tilknyttet 1899, og som havde den kvalificerede litteraturhistoriker og forfatter Poul Levin som anmelder.

Forventningerne blev nu kun delvis indfriede. Poul Levin skrev en længere anmeldelse 15.6.1899, hvori han dels sammenligner med Baggesens rimbrevsrytmer, dels med Chr. Winther, Aarestrup og Bødtcher, men han er dog ingen Epigon, fordi hans Indtryk er hans egne og hans Lyrik ægte. Han fremhæver de hjemlige Digte, der skildrer Foraar, en lille Bys Poesi, vemodige Elskovsminder og Stemninger fra Hovedstaden. Desværre er storbydigtene for svagt repræsenterede, den byens poesi, han engang syntes at ville fange ind under sin Pen. Om Kærlighedsdigtene hedder det: Den kaade Elskov, der voksede af de hundrede Kys, er nu bleven til Minder eller til en mandig Vilje til stærk og sejrende Kærlighed - og om Rejsedigtene: [her] findes stundom en Aandrighed, der vanskeliggør Tilegnelsen lidt for meget. P. L. citerer en del digte fra disse kategorier: paa den Maade anmælder Digtsamlingen sig selv - og slutter med at hævde, at SC er en af de muntreste Musikanter i Orkestret. Derfor vilde det være dumt ikke at høre paa ham.

SC blev glad for rosen, men forstemt over forbeholdene. Han planlagde straks et brev (17.6.[1899]), hvor han takker for en anmeldelse, der forekommer ham rigtig på mange punkter, men urigtig med hensyn til hans Begrænsning (NBD 2. rk). Og samme skavank finder han ved Stuckenbergs store artikel i Illustreret Tidende (15.10.1899).

141

Denne havde fremhævet - for nu at blive i jordbundsmetaforikken - at SC ejede en Evne (...), som tager Brodden af adskillige Indvendinger (...) - den gudsbenaadede Digters Evne til altid at støde Spaden i Jorden der, hvor Kildevældet er. Og som sådan er anmeldelsen bygget op: dels fremhæver Stuckenberg SC's evne til at se poesi alle vegne, dels klandrer han ham for ikke at agte form, rytme og rim i tilbørlig grad. Af samme grund er artiklen skuffende læsning - ydermere når det tages i betragtning, hvor tæt Stuckenberg har været på SC's arbejde med redigeringen af samlingen. Følgende citat er dækkende: Mange af dem [: digtene] opfylde ikke den gængse Fordring til et Digt: Fasthed, Klarhed, Afrundethed, og dog staar der paa hver Side (...) saa sund og rød en Poesi, som nogen poesiglad Sjæl kan ønske sig. (...) Digteren er saa velgørende i Pagt med alle Livets lyse Magter. (...) hans Glæde over det frugtbare og svulmende [er] af (...) ukuelig Art. Billedet af den amoralske frugtbarhedsdyrker pudses endnu engang op: hans gode Mangel paa Respekt for alt andet end det, der er saa naturligt indlysende Ret og rigtigt. Men som sagt: naturtonen er ikke altid vellydende - og i denne magre dissonans sluttes der af.

Dagen efter kan SC fra City Kaféen i København med rette og dybt ironisk skrive til vennen: Tak for dit forsvarende Angreb og angribende Forsvar. Netop saadan vilde jeg naturligvis have det allerhelst. Det er i vor mistroiske Verden saa uhyre svært at tale med Autoritet, at en Mand kun faar den (Autoriteten), naar han siger sin fulde Mening - Addend, Subtrahend, Multiplikand, Dividend ... Men hvis dette Brev nu skal læses af én, der ikke kender mig, vil han maaske tro, at jeg spøger (VS-SC 74).

I brevet - der er et kafébrev - rettes der senere lidt op på sarkasmen, men bitterheden og alvoren forbliver dog den samme. Brevvekslingen ebber ud; der findes kun ét længere brev, inden SC med familie rejste til Italien 1902: tilværelsen er gået i stykker for dem begge. SC håber så, at han hernede kan skrive [sig den] sammen igen (VS-SC 77).

142

I Pilefløjter havde han skrevet den sammen: digtsamlingens komposition afspejler dels Nyborgårenes lyriske gennembrud og delvis Københavnertidens storbydigtning (Første Bog), dels opbruddet fra det danske kulturmiljø 1892 og enkelte af Parisopholdets erfaringer (Anden Bog: Storm- og Trængselsaar) og endelig Italiensrejsen 1894 (Sol og Bjærge, en travesti af Valfarts udviklingshistorie) samt hjemkomsten og bosættelsen i provinsen (I Arkadien).

Pilefløjter optager således i sin komposition erfaringer fra en længere årrække - erfaringer, som vil blive nøjere beskrevet i den samlede efterskrift. Ikke uden grund omtaler SC bogen som noget nær sit Livs Udstilling (VS-SC 67).

143

NOTER TIL PILEFLØJTER

Over mit Hoved ...

K

Mottostrofe: se He VI Ung Glorie

Udenlands (1886-1890)

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 14 (rettet udk. til III, 1-2, bly.)
B Usign., rettet renskr., bl., dat. 18.2.88, i familiens eje
C N.D. 7.8.1888 (artiklen Søfarere af Erik) cit. str. 2 og 4
D N.D. 16.3.1890
Ill. Tid. 26.5.1912, nr. 35
Optr. Nutids Lyrik (1899) P. 137-138, DS (under titlen Danmark), Nyere dansk Lyrik. Udg. af Dansklærerforeningen ved Olaf Hansen (1921) p. 42-43, Dansk Digte til Skolebrug. Ved Th. Heltoft (1926) p. 137 og Katalog til Amtsudstillingen Nykøbing Falster 1930 (jf. NkS 2732, 2†, IV: Udstillinger 1921-30). Overs. til eng.: se Na I Pan. Til ty. i Die ddnische Lyrik von 1872-1902 v. Otto Hauser (1904) p. 84-87 (sm. m. Ekbátana, Utrykte Digte. Andre Digte IX)

V

B Titlen < Danmark
I, 4: kalder (...) Land. < hedder mit Fædreland.
III, 1: svajende < d.s. < drømmende
III, 2: graa < Sten-
Efter VI følger en str., der i alt væsentligt er identisk m. D VII (tør < bør). Dernæst ses flg. tre str., hvoraf den sidste er overstreget:

Gik der et Pust af den store Aand
hen over Folkets slumrende Sjæl?
Knytted Bonden sin frie Haand,
trampet af Aandsdragoners Hæl?

144

Stormen fælded ingen Tyran,
Folket selv blev i Støvet traadt
(< til Folket selv blev der bygt Skafot ...)
Bølgerne synger saa blaa om Strand,
og Landet drømmer saa blaat, saa blaat.

Lov skal øves og Retfærd ske,
Sandhed prøves og Løgn faa Spe;
men dertil maatte jo Manddoms Kraft
- i vege Drømme forbløder vor Saft.

Stroferne erstattes af een str., der svarer til D VIII, dog uden noten og m. flg. variant:

VIII, 4 <

fordi jeg - ak! - som Gascogner har talt/var.
fordi jeg som god Gascogner har talt.

C II, 1: mit < vort
D Titlen < Solskinsbillede
Efter VI:

"Støtte Folk uden Pral og Skrald,
som vide vel, hvad de maa og tør,
har Korn i Laden og Kvæg paa Stald
og forsender til England det bedste Smør."

- Med slige Ord af bevæget Snit
har Land, har Folk og Forfatning jeg malt.
Men siden har man min Danskhed bestridt
og sagt, jeg som god Gascogner har talt*
Sophus Claussen.

*

K

Cit. MK 169 (2.-4. str.) og 132 (3. og 4. str.)

L

H. Brix: Digterne og Fædrelandet (1942) p. 28-31
Bjerregaard Jensen i Meddelelser fra Dansklærerforeningen (1962) p. 359-363

145

En Læserinde (1899 (?))

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 4 (udat. og usign. renskr., bl.)

K

Dafnis, gr. sagnskikkelse; hyrde på Sicilien, besunget bl. a. af den gr. digter Theokrit, som lader D. fortæres af kærlighedssorg. If. en anden version sveg D. en nymfe og straffedes m. blindhed. Ansås for skaber af hyrdepoesien Cit. By 85
Cit. VS-SC 69 og 70

Mos

M

A NkS 1340, 8†, IV, 23 (usign., rettet renskr., bly., dat. 13.2.89)
B Tilsk. 1892, 429
Optr. EoF og DS

V

A Titlen < Pan
I, 3: brune < gule (+ B)
I, 5: En Lunhed og Ro < Der var Lunhed og Ro < Der var stille og mildt
II, 1: metaldunkle < metalmørke (+ B)
II, 3: lyse Stemmer < unge Røster (+ B)
II, 4: Veninden < den anden
II, 5 < og sky, som om Skovgudens Døtre kom nær. (+B)
III, 3: muntert < rask
B Tr. sm. m. 13 andre digte under fællestitlen: Idyller.
Titlen < Erindring
II, 4: hun < hun
III, 1: vandred < gik
III,3: De < Hun

K

den hellige Grund, jf. Ff. 39 m. omtale af Byronudtrykket: holy ground. Det forekommer i Childe Harold's Pilgrimage (1814), canto II, str. 88

L

Steffen Hejlskov Larsen: Lyriske tilværelsesmodeller (1968) p. 49-56

146

Hvorfor?

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 38 (udk., bl. samt udat. og usign. renskr., bl.)

K

"Men Gud dog!" jf. slutn. af To unge Jægere, MK 86 og Henrik og Henriette, MK 1 ff., spec. 43

Villaveje

M

A Kbh. 1.3.1892
Optr. Dansk Poesi. 1880-1920. Udg. af Dansk Forfatterforening (1922) p. 54

V

A Titlen < Det hvide Land.
II, 1: dybe < kolde
IV, 2: ved Pinsetid < en Pinsedag
Digtet er sign. og dat. 17.2.92

Romance

M

A Sign. renskr., bl., dat. 31 Dec. 87 i familiens eje
B NkS 1340, 8†, VII, 34 (udat., usign. afskrift, bl., Rapallo 1894)
Optr. EoF

V

A I, 2: Fugle < d.s. < Duer
I, 2: sommerlun < sommerblaa
I, 4: hun (...) mig < saa sagde hun
II, 2: Sfraf < Naa slaa
III, 4: elsker < savner

K

Romance, kort lyrisk-fortællende kærlighedsdigt

Borte

M

A NkS 1340, 8†, III, 18 (udførligt udk., dat. 27.4.85)
B Acc. 1981/143 A (usign., udat. renskr., bl.)
C NkS 1340, 8†, IV, 21 (forkortet, usign. renskr., bly.)
Optr. EoF

V

C Titlen < Et Digt fra 1885 147 Digtet er bygget op over flg. linier, der hver deles i to:
I, 3-4
II, 1 <

Der stirred intet Ansigt.
I Vindvet, hvor du sad,

efterfulgt af II, 2
3. str. udgøres af III, 3-4

Københavnsk

M

A NkS 1340, 8†, IV, 23 (flere udk. samt usign. renskr., bly., dat. 19.2.89)
B NkS 3633, 4†, II, 2, 51 (udat., usign., overstr. renskr., bl.)
C Ny Jord III 1889, 261

V

A Titlen < Aaret rundt. Københavnsk. 4 strofer som B og C
B Titlen < Aaret rundt. B er forlæg for C
C Titlen < Aaret rundt, dat. Jan.-Febr. 1889. Det 4-strofede digt deles senere i Københavnsk (I og III) og Aarstider (DV, II og IV). Jf. oplysninger til Balaften, s. 165

K

Søndermarken, parkanlæg v. Frederiksberg Slot
Grønningen, gade v. Kastellet. Opr. græs- eller træbevokset plads. De to steder betegner geografiske yderpunkter i den københavnske bevidsthed
Cooper, James Fennimore (1789-1851), arner. forf. I dag især kendt for sine indianerromaner
Krebseklo, sjælden, flerårig vandplante (Stratiotes aloides) jf. Johs. Jørgensen: Mit Livs Legende IV (1918) p. 111 Digtet cit. Taarnet, juni 1894

Til Albert Gottschalk (forår 1892)

M

NkS 1340, 8†, VI, 28 (udk.)
A Kbh. 28.3.1892
Optr. L-F.F. 18.5.1899: Foraarsbrev til en Ven i 148 Marinen. (Af Sophus Claussens nylig udkomne Digtsamling "Pilefløjter").

V

A Titlen < Foraarsmaleri. Til min Ven Landskabsmaleren om Bord paa Fregatten "Sjælland".
XII, 1: find < søg
XII, III: Du < Du

K

Landskabsmaleren A. G. (1866-1906) var nær ven af SC. Foråret 1892 var han marinesoldat. Sommeren 1892 tilbragte han sm. m. SC på Dyrehavegaard v. Nyborg. SC har portrætteret vennen i digtet Nymennesker VI (1887, Na), i Første Hexameterbrev til Johannes Jørgensen (1892, He), i Albert Gottschalk (1930, Utrykte Digte. Andre Digte IX) og i fortællingen To unge Jægere (1897, MK 73- 87, se Troels Andersen op. cit. p. 40). Mht. prosaartikler, se E & H. Fra papirerne kan flg., udat. optegnelser citeres: (...) Af de andre, som nylig er døde, holdt jeg mest af Albert Gottschalk. Han var min stadigste Kammerat fra vort attende Aar, den oprigtigste og muntreste, jeg har kendt, og den ulykkeligste. Han havde en Hensynsløshed, som var ubevidst og uberegnelig, og var altsaa af dem, "man ikke kan være bekendt'' [refererer til udgangspunktet for optegnelsen] - men den, som jeg mest kom til at holde af [ej afsluttet]. (NkS 2732, 2†, I). Om Gottschalk i Paris, se NkS 1340, 8†, V, 25 - om G. som Piletræs-Digter NkS 1340, 8†, VIII, 37 - om G. (og SC selv) og penge NkS 3634, 4†, IV, 5
"Min Far ...", cit. fra Holger Drachmann: Fiskeren synger i Dæmpede Melodier (1875)
Raa, rund træstang, der på tværs af en mast bærer et (rå)sejl
Mærs, platform omkr. masten
Homer, se note s. 159
Et ensomt (...) Piletræ, jf. Det ensomme piletræ (1885), kat. nr. 34 i billedfortegnelsen i Troels Andersens bog

L

Poul Uttenreiter: Nogle Gottschalk-breve i: Tilskueren II (1931) p. 277-297 149 Troels Andersen: Albert Gottschalk (1977) p. 104, 112 o. fl. st.

Hvidtjørn

M

NkS 1340, 8† V, 27 (udførligt udk. fra senforåret 1890)
A Kbh. 22.4.1892

V

A Titlen < Tjørn
II, 3: Lavning < Dybning
V, 1: Hegnet < Tjørnet
V, 4: ud < stift
VII, 2: skælmsk < kaad
VII, 4: stjal. - < stjal
IX, 1: kendt < set
IX, 2: stærke < stolte
X, 4: du < du
XII, 1 < Strømmer end mit Dyb, det røber

K

Sans culotte, egl. fr. "uden knæbukser". Benævnelse på tilhænger af den fr. revolution, som bar pantalon (lange benklæder)
Lang Vejs (...), måske hentydning til det norrøne læredigt Vafþrúðnismál (se f. eks. Martin Larsen: Den ældre Edda (...) I, (1943) p. 96 ff.

L

Hans Mølbjerg: Facetter af dansk lyrik (1965) p. 85 Harry Andersen i Danske Studier (1968) p. 75 ff. og smst. (1969) p. 108 f.
Sven Møller Kristensen: Digteren og Samfundet II (2. udg. 1970) p. 118

Fattige Kvinder

M

A NkS 1340, 8†, VIII, 37 (udk. samt udat., usign. renskr. bl., fra foråret 1897) B Ill. Tid. 30.10.1898

V

A U. t.
II, I: Armoden fylder hver < De/var. Armoden fylder hver en 150 IV, 3: gul og < hvis Hud er
A+B Efter IV:

Og den, som har en Skade
og den, hvis Hud er skæmmet
gaar hjem ad den ensomme Gade
duknakket og forgræmmet

[omkvæd]
A Efter V:

Jeg har jo ogsaa min/var. Ak jeg har ingen Skade
(skønt ikke gul eller rynket)
saa regn mig en Gang til Gode,/var. saa regn mig det dog til Gode
at jeg aldrig har klynket

[omkvæd]
B Titlen < I en Park I-II
I = Parken og Staden (Dj III)
II = Fattige Kvinder

Tagdryp (1888 el. 1889)

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 5 (udat., usign. rettet renskr., bl., u. t.)
B Ill. Tid. 8.1.1899
Optr. EoF og Danske Kærlighedsdigte, 2. udg. v. L. Holstein (1923)

V

A I, 2: tynges < kvæles (+ B)
I, 2: Tagdryp < Vinter
II, 3: en vinterlig By < d. s. < den larmende By
III, 1: halvdunkle Timer < d. s. < Solnedgangs-Stunder < Gensynets Stunder < Tusmørke-Timer
IV, 2: Tusmørke-Gruppe < d. s. < fuldkomne Gruppe
VI, 3: længe < mer end/var, alt til

K

vort nye Liv, se samlet efterskrift bd. IX
Sidste str. cit. af Otto Gelsted i: Goddag liv (1958) p. 137

L

EAN 51
E & H 15 (Thorkild Bjørnvigs indledning)

151

Ringens Magi (forår 1897)

M

A NkS 1340, 8†, VIII, 37 (udk., bly.)
B Den Palsboske Sml. (Aa Sp 25) (sign. renskr., bl, tilf. m. bly., fremmed hånd: Illustreret Tidende, 1898 Nr. 7)
C Ill. Tid. 13.11.1898. Tr. sm. m. Ved en Mølle under fællestitlen: To Digte.
Optr. EoF og DS

Ien Park (1888 el. 1889)

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 6 (en str. ~ VII, 8-9, kladde, bl., u. dat.)
B NkS 1340, 8†, V, 27 (udførlige udk. fra 1890)
C Kbh. 6.4.1891

V

C Titlen < Kunst-Politik; 1. del omarb. til I en Park. Se bd. IX

K

Lunden, lystanlæg v. Silkeborg, tidl. m. sommerrestauration, omtalt i UB
Penélope. I Homers Odyseen skildres begivenhederne omkr. Odysseus' hjemfart fra Troja til den trofast ventende hustru P.
Ulysses, det lat. og eng. navn for Odysseus. Indfaldet lånt fra Shakespeare: Coriolanus I, 3 (EF I 59 m. note) Cit. Ki 115

L

N. B. Wamberg: Digterne og Gyldendal (1970) p. 203 (m. henv. til Agnes Henningsens erindringer)

Solskinsvise

M

A NkS 1340, 8†, IV, 23 (udk. samt usign., rettet renskr., bly., dat. 22.12.1888)
B NkS 1340, 8†, V, 26 (udat., usign. renskr., bly. fra vinter-forår 1890)
C NkS 3633, 4†, I, 2A, 7 (udat. usign. renskr., bl.)
D Tilsk. 1892, 433
Optr. EoF 152 V

A Titlen < Gammelt Æmne
I, 1: slentret < sovet
II, 2: Vellyd < Selvlyd
II, 2: bange < d. s./var. dybe
III, 2: fine < hvide
III, 3: som et gyldent Foraarssyn < som et venligt Foraarssyn < [?:] og gød Foraar
B II, 2: blide SUK OG < Suk og sagte
III, 2: fine < milde
C Titlen < - Vi har slentret under Løv -
I, 1: dit < vort
I, 4: Vers < d. s. < Kys
II, 2: blide < bløde (+ D) (< blide (A))
II, 3: Toner < Medlyd (+ B og D)
III, 2: fine < unge
III, 3: Favn < Barm
III, 3: gyldent < venligt (+ B og D)
D Tr. sm. m. 13 andre digte under fællestitlen Idyller

Tonearkitektur (1888 el. 1889)

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 9 (udat., usign. og rettet renskr., bl.)
B NkS 3633, 4†, I, 2A, 10 (udat., usign. og rettet renskr., bl.)
C NkS 3633, 4†, I, 2B, 72 (udat., usign. renskr., bl.)

V

A Titlen < Duetten
I, 3: Røst (...) Buer. < Stemmes Tonebuer
II, 4 < og rigt saa skønt forenet mig forgøgler
II, 5: mod dine Løb < d. s. < imod din Sang
Ml. III, 1 og 2:

Mens højt og tonende Sopranen sprudler,
sin/var, min vege Visestump jeg sagte dudler,

III, 2: en flygtig < d. s. < sin ømme
Istf. III, 5-7 og IV, 1-2 ses flg. str. (III A og IV A):
III A:

Og Lykkens Port gaar op paa gyldne Hængsler,
éntonigt gad vi aande Ja og Amen.
153 Men ak paa denne Jord, saa fuld af Trængsler,
skal alt jo skilles, som vil tone sammen
Og Kys, der vilde mødes, hvis de turde,
dem viser Verden hver til sine Porte
og lævner dobbelt Attraa os og Længsler.

IV A:

Vi svøbes ind af Nattens Torden-Dyner,
vor mørke [?:] (<hele) Himmel flammer op og lyner,
og længe indestængte Toner buldre.
Aa Frihed, Luft!Min store, stolte Pige,
naar skal jeg lænes (< hvile) mod de rige Skuldre?
naar skal vi ubevogtet ene stige
fra dette Uvejr til vort Maanskins-Rige

Dernæst følger IV, 3 ff.
B Titlen < Sangnummer
I, 3: Røst (...) Buer < Røst paa stærke Buer < Stemmes Tonebuer
Rettelserne i A er indarb. i B
3A overstreget m. bly.
(1.5: Kys > Sind)
C II, 1 < saa slynged du din Sang i stolte Søjler,
II, 2: klare Velklang < Renhed
II, 3: Sang < Røst
II, 4: som A
Afstand ml. III, 4 og 5
III, 5: du elskelige, < Du sære Pige,
III, 6-7 <

vagt ser jeg, mens de sidste Toner buldre,
den hvide Dragt om dine unge Skuldre

IV, 3: Tavse, milde < milde, hvide

Storstad

M

A NkS 1340, IV, 21 (udførligt udk.)
B NkS 3633, 4†, I, 2A, 11 (sign. renskr., bl., dat. 154 September 1887.)
B forlæg for C
C Ny Jord I, 1888, 76

V

B + C I,4: , dønner ...< -
II, 5: silkeklædt < Silkelivs-
II, 6: brændende, slankstøbte < slankstøbte, brændende
III, 2: i Mørke < fra Sengen
III, 4 < til sagfe den sidste Droske svandt:
Strofen fortsætter:

... flimtende Lys! og i vaade Klæder
Folk, der stavre godmodig træt!
I Luften, som kølig mit Ansigt væder,
aander jeg Røgen af min Cigaret.

Istf. IV ses flg. tre str.:

IV

Det bløde, lystige Regndrys skikker
sig godt for en nordisk Kjærlighedsnat.
Men inde langs de klare Butiker
den knitrende Livsaand er Stævne sat;
der voves og vindes ... Skjønt ej det vrister
mig ud af min ensomme, stolte Fred
- gid jeg maa staa i et sént Register
blandt dem, som bor paa den tamme Bred.

V

Det er mig - hør Larmen taarner sig, viger
i vaandesød Smægten, i gyngende Gny -
mit eget Blod, som forløses og stiger
mod Ungdommens lyskaade, evige By.
Fornægted og sveg jeg mig selv om Dagen,
da sang mine Tanker sig stærke ved Kvæld,
og hver Gang jeg trækker min Dyne om Hagen,
den levende Storstad faar mit Farvel.

VI

Jeg ligger og lytter paa mine Puder
med higende ungt Sigøjnerblod.
155 Et Strejflys over de mørke Ruder
blænder mit Syn med sin gyldne Flod.
Jeg lytter til Stemmer, Vognhjul og Bjælder;
et endeløst Døn - jeg skælner ej hvad ...
Nede for mine Vinduer vælder
hver susende Nat den brogede Stad.

K

dønner, drøner (m. tilknytning til dønning)
Glut, pigebarn

L

Originalversionen tr. HA 14
Chr. Rimestad: Fra Stuckenberg til Seedorf I (1922) p. 89 f.

Foraarspløjning (fire første str. 1886; 1891)

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 13 (udat., usign. renskr., bl.)
B NkS 3633, 4†, I, 2A, 14 (udat., usign., rettet renskr., bl.)
De tre sidste str. findes som udat. renskr. i familiens eje
C Kbh. 1.1.1892 (tillægget)
Optr. Dansk Natur i Digt og Sang v. Ludvig Holstein (1929) p. 34-35

V

A Titlen < Foraar
str. IV står som str. II
Renskr. har kun de 4 første str., der til gengæld ikke svarer til C
B U. t.
II, 1: sivende, regngraa Dag < d. s. < grødesivende Dag.
II, 2: hidsige < d. s. < stærke
II, 4: sukker < d. s. < stønner
C III, 3: bagved hvert Gærde < der sidder bag hvert Hegn
III, 4 < en Dreng med en Kniv og en Rødpile-Gren.
VI, 3: sit < mit
Efter VII:

En slæbende Vals til en hæs Violin
med Stine, som er for enhver tilfals,
156 og Gaardmandsdatteren stivet og fin,
med Sløjfer og Perlebaand om sin Hals.

Cit. Ki 49 (str. II-III)

L

O. Friis: Halvfemsernes Lyrikere (2. rev. udg. 1957) p. 176 Hans Mølbjerg: Facetter af dansk lyrik (1965) p. 85

IForstaden (vinter 1890-91)

M

A NkS 1340, 8†, I, 2 (udk. samt udat., usign. renskr., bly.)
B NkS 3633, 4†, I, 2A, 16-17 (udat., usign. renskr., bl. fra o. 1898)
C Tilsk. 1892, 430

V

A Titlen < Forstad < Besøg i Forstaden
Undertitel < (paa et efterladt Visitkort)
Udk. har: (ved et Besøg hos Hr og Fru S[tuckenberg], som ikke fandtes hjemme.)
II, 2 < i radesaate Flader < i Rader og Flader
V, 4 < d. s. < med ingen inden i
B Digtet er forsynet m. den forklarende note, der cit. EF I 93-95. Noten ses også i NkS 2172, 2†, II, 2, 29 og i NkS 3633, 4†, V, 7
C Tr. sm. m. 13 andre digte under fællestitlen Idyller
II, 1 < I Rader og i Flader
II, 2 < en frodig Mark udlader

K

Stuckenberg, se note til DV IV Ingeborg Stuckenberg

I en Frugthave

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 18 (usign. renskr., bl., dat. 8.-9.2.88)
B Tilsk. 1892, 434
Optr. EoF, DS, Danske Kærlighedsdigte. I Udvalg ved Kai Hoffmann (1916) p. 222-224 og Dansk Poesi. 1880-1920. Udg. af Dansk Forfatterforening (1922) P. 55-56
Overs. t. sv. i Fränder och främlingar. Lyriska 157 översättningar v. Anders Österling (1916) p. 74-79 sm. m. Imperia. I en Frugthave genoptr. i Österlings nye udgave af Fränder (...) (1921) p. 177-178 og i udgaven fra 1925 (Samlade dikter, IV, sm. m. Buddha) p. 183- 187

V

A Titlen < Frugtblomstring.
I, 1: Faldt der Storm over < Strøg en Storm den
B Tr. sm. m. 13 andre digte under fællestitlen Idyller
Titlen < Frugthave
I, 1: Faldt der Storm over < Brød Stormen den

Novelle

M

A Usign. renskr., dat. Sept. 87. i familiens eje
B NkS 4978, 4†, X a (rettet udk., bl., på brev fra Sophie Claussen til Rasmus Claussen)
C Tilsk. 1892, 431
Optr. EoF og DS
V B 5 str. svarende til bogtrykkets str. III-VII
IV, 4: sorgløse < mylrende
VI, 1-4 <

Men saadan det kan jo ej eviggaa,
til Lys og til Varme er Solen sat
og Himlen skal jo dog være blaa ...
og saa blev der kysset en Dag og en Nat.

C Str. III udeladt
V, 1 < Og Andendag gled og tredje - en Strøm (+ A)

K

skønsomt, taknemligt (svarende til skønne på, påskønne) Cit. UB 2 LII f., Ki 173 (str. I), 143 (str. II), 151 (str. VI)

L

O. Friis: Halvfemsernes Lyrikere (2. rev. udg. 1957) p. 174 f.

Paa Kysten ved Helsingør

M

A NkS 1340, 8†, V, 24 (udk. fra foråret 1889)
B Tilsk. 1892, 432 158 Optr. Dansk Natur i Digt og Sang v. Ludvig Holstein (1929) p. 208-209

V

B Tr. sm. m. 13 andre digte under fællestitlen Idyller
V, 3: Ladhed < Taalmod

L

GM 89

Langs Havet (før sept. 1890)

M

A NkS 3633,4†, I, 2A, 19 (udat., usign., rettet renskr., bl.)
B Tilsk. 1892, 436
Optr. DS

V

A Titlen < Ved Havet < Havet
Ml. str. II og III ses flg. str., der er overstreget m. bly.:

eller som Viljen var dog (< dog) for svag
efter en Dag saa tumlende lang,
nu, det vil nyde sin Nat i Mag,
ganske at glemme den søsyge Gang.

III, 1: ruger < truer < ruger
III, 3-4 7<

Men jeg gaar med min Skat i den stigende Storm.
vore Fodtrin befæster det vigende Land ...
< Vil det komme med Høst og med Jævndøgns Storm
(< November-Storm)//
at sluge det slimede Folk og Land?

Under str.: og vi hæver af Havet vort Ungdommens Land
B Tr. sm. m. 13 andre digte under fællestitlen Idyller
Titlen < Havet

K

Midgaardsorm, i nord. mytologi et havuhyre, der omspændte verden
Cit. Ft 40

Læbeblomsterne

M

A Tilsk. 1892, 436
Optr. Damernes Noteringskalender for 1910 (1909) p.

159

V

A Tr. sm. m. 13 andre digte under fællestitlen Idyller
III, 1: blege < blegnende

L

HA 146 f.

Marine

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 8 (udat., usign., rettet renskr., bl.)
B Ny Jord II, 1888, 554
Optr. DS og i Danske Kærlighedsdigte. I Udvalg ved Kai Hoffmann (1916) p. 224-225

V

A Titlen < - Havet, Solen og den elskede -
I, 2: den < d. s. < min
I, 3: slentrende < d. s. < blødagtige < slentrende
III, 2: som et bleget Skelet < som et (gulnet >) bleget Skelet < skeletteret og hvid
B I, 2: den < min
I, 3: og slentrende <, blødagtige
II, 3: kysser < siver
III, 2: som et bleget Skelet: < skeletéret og hvid -
III, 2: jeg bares < hun bar mig
III, 3: Kys af de Læbers < Dunlæbers hede
Dat. Oktober 1888.

K

Marine, fr., sømaleri
Vin, vinfarvet, dvs. mørkt som vin; bruges hos Homer som epitet til det urolige, bølgende hav

L

GM 90

Høstsol (8.10.1888)

M

A NkS 3633,4†, I, 2A, 20 (udat., usign., rettet renskr., bl.)
B Ny Jord II, 1888, 554

V

A Titlen < "Schlage die Trommel -"
overstr.: Forkyndelse. "Schlage die Trommel und fürchte dich nicht . ." Heine.
I, 1: Og <"Og
II, 4: Mænd: < Mænd." 160 III, 1: Gennem < Under
III, 2: vi < jeg
III, 3-4

og garvet med Glæde (< saa lystig) min Trommes Skind ...
Og indrettet Verden efter mit Sind -

B Titlen < Selvfølgeligt
III, 2: vi < jeg
III, 3-4 <

Og derfor min Tromme har faaet sit Skind: for min Takt at tromme i Ørene ind.

L

GM 83

Ærtebælge

M

A Udat., usign. renskr. i familiens eje.
Optr. EoF

V

A Titlen < Landsbyhornene. < I Herregaardshaven
III: ej i ms.
IV, 1: Hun følger < Vi fulgtes
IV, 2: mig hen < let
V, 4: Hej < Aa
Efter VI:

Hvis fjærnt fra Hornlydens Babel
man lytted til denne Kant
det lød: som med opløftet Snabel
en rasende Elefant ...

Og Sine, naar Dagen brænder,
vaagner - som Hans - lidt sløv,
med arbejdsstærke Hænder
og Halsen fuld af Støv -

De høster i Eng dernede:
han tér sig falsk og raa ...

I Herregaardshavens Bede
staar Blomsterne røde og blaa.

K

vildene, poetisk-arkaisk: vild

161

Flammelille

M

A Overstreget udk. til digtet (bl), dat. 12.2.88 (bly.) i familiens eje
B NkS 1340, 8†, VII, 35 (afskrift af str. VII, bly. fra o. 1895)
C Ungt Blod 1895-96, 45
Optr. EoF samt i Danske Kærlighedsdigte v. Kai Hoffmann (1916) p. 227-228

V

A U. t.
Kun str. I er identisk m. Flammelille. Dernæst fortsætter digtet:

Min Katty havde saa ung en Barm,
min Kattys Læbe var fin og varm.
Naar om Kattys slanke Hals jeg laa
mig klapped saa myge hendes Fingre smaa.

Men længe var Luften ej blaa over os,
min Katty blev Is eller flammende Trods;
jeg knælte, jeg knejste - men Himlen blev graa,
hvad enten jeg traadte paa Hæl eller Taa.

Vi frøs og vi bøjede Kind mod Kind
for at græde, at græde i Vaaren os ind.
jeg græd mig træt ved den unge Barm,
fik ej kysset mig mæt ved Læben varm.

"Min Katty, dit Blik som er hyllet i Trods
har Ømhed gemt i sin lysende Fos.
Du ejegode, se Natten er blaa
og i genlydsdybe Gader vi gaa.["]

B VII, 2: trofast < blandet
C III, 3: vi, hun tog vore < der: enhver gav hun
VIII, 3: skilles < skiltes

K

mod, sørgmodig, modfalden

162

I Mismod

M

A NkS 3633, 4†, II, 33, 4 (udat., usign. renskr., bl.)
B NkS 1340, 8†, III, 18 (usign. renskr., bly., dat. 29.4.85)

V

A+B Titlen < Jeg har saa meget digtet.
I, 1: Vi < Jeg o. fl. st.
I, 8 < laa Livet selv forglemt.
II, 2: en Brist < et Hul
II, 5-6 <

Hvad Drømmene har givet,
var ej det sande ligt.

II, 7: var < er

Efteraaret

M

A NkS 1340, 8†, IV, 22 (udførligt udk, dat. Nyborg 30 April 1888)
B NkS 3633, 4†, I, 2A, 21 (udat., usign. renskr., bl., str. I)
C Tilsk. 1892, 437
Optr. EoF, DS samt i Danske Kærlighedsdigte ved Kai Hoffmann (1916) p. 225-226

V

C Tr. sm. m. 13 andre digte under fællestitlen Idyller

K

skilles ved Mén og Tort, afslutte fortræd og uret

Landsby-Veje (1897-98)

M

A Ill. Tid. 8.4.1898
Optr. Nutids Lyrik (1899) p. 138-139 (m. titlen LollandFalster), Nyere dansk Lyrik. Udg. af Dansklærerforeningen ved Olaf Hansen (1921) p. 37-38, Dansk Poesi. 1880-1920. Udg. af Dansk Forfatterforening (1922) p. 56-57 og Danske Digte til Skolebrug. Ved Th. Heltoft (1926) p. 138 (m. undertitlen: (Lolland-Falster))

V

A Titlen < Lolland-Falster

K

NBD, 2 rk. (1963/21, nr. 14): Brev fra SC til L. C. Nielsen, dat. 14.1.1898, Nyk. F. SC anmoder medarbejderen v. Ill. Tid. om optagelse af [?:] to digte under rubrikken "Lolland-Falster" 163 NkS 4978, 4†, X: brev fra SC 4.1.1898 til Johs. Jørgensen beskriver grundlaget for digtet

L

Tom Kristensen: Sophus Claussen (1929) p. 15

Ved en Mølle (vinter 1890-91)

M

NkS 1340, 8†, I, 1 (udk.)
A NkS 3633, 4†, I, 2A, 22-23 (udat., sign. renskr., bl.)
B NkS 1770, 2†: SC: Ved en Mølle (udat., sign. renskr., bl.)
C Ill Tid. 13.11.1898
Optr. EoF og DS

V

A U. t. Den otteliniede str. < to fireliniede str.
I, 1: mod Aften: < ved Aften. < ved Aften,
I, 2: med < Dets < dets
I, 3: stirrende < stirrede < der stirrede
I, 4: vented mit Komme < var ventet at komme
III, 1-4 placeret som 3. (fireliniede) str.
III, 1 < Den langstrakte Skygge af Huset
III, 2 og 4: verberne står i datid
III, 4: tyst < ømt
II, 7: og < hvor
II, 8: lyse < løse
Ml. II og III står flg. str.:

Ja den Gang var vi stolte
(Mens skilte paa fjærne Veje
vi siden har glemt, hvad vi vidste/var.
vi nu ej tror, hvad vort Øje ser,
og tabt, hvad vi havde i Eje!)/var.
og ærer de fremmedes Eje!)

III, 5 < Her rejste hun sig til Velkomst < Hun rejste < Da rejste hun
III, 7-8: Naar Dagene daled og der drev Dugg < thi Dagen daler og der driver Dugg paa Græsset og Aftnen blev (< er) sval.
IV, 1 < Da ejed vi virkelig Verden < Himmel og Jord var vort Eje. 164 B trykforlæg for C dvs. fælles varianter
C Tr. sm. m. Ringens Magi
I, 1: mod: <ved.
I, 3: stirrende < stirred det
I, 4: hvor < og
II, 7: og < hvor
III, 2 og 4: verberne står i datid

K

Kantonnement, egl. privat indkvartering af soldater i et vist område (af fr. canton: distrikt)

L

HA 42 ff.

Balaften

M

NkS 1340, 8†, IV, 23 (flere udk. fra slutn. af 1888) A NkS 3633, 4†, I, 2A, 25 (udat. udk., 6 første str., bly.) B NkS 3633, 4†, I, 2A, 26 (udat., usign. renskr., 7 første str., bl.)
C NkS 3633, 4†, I, 2A, 27 (udat. udk., bly.)
D Ny Jord III, 1889, 258
E 2. oplag (1918)
Optr. EoF

V

B Titlen < Kvadrillen
I, 2: skratter < hoster
III ~ IV; IV ~ III
IV, 1-2 <

Først danser Enken Petra, i Florværks-sort,
hun hopper højt i Vejret, kort og buttet,

IV, 3: nejer < knixer
IV, 4 < og falder os i Favnen (< trykker os til Barmen) ubetuttet.
III, 1-2 <

Og (< Men) lille Eva, i Lyseblaat,
lidt smal og skræmt, dog sød og hjærtevindig

VI ikke i renskr.
VII, 1-2 <

Med Hoved paa Skraa, i Silke og Baand,
hendes blege Kusine (< Søster), Johanne,
grunder

VII, 3: Øjnenes Mørke < de mørke to Øjne 165 VIII, 1: fine < lysende
VIII, 3: huske < søge
D Tr. sm. m. Københavnsk (= Evaslægt, Fa) og Aaret rundt ( = Københavnsk, Pi og Aarstider, DV) under fællestitlen Københavnske Vers.
Titlen < Balnat.
III, 2: lysegraat < lyseblaat
IV, 1: viser < viser os
IV, 3: nejer < knixer
VII, 1: Lenora < Johanne
XI, 3: Men Enken kan < Mens Enken vil
XII, 2 < der kradser elektrisk, med Ynde
XII, 3 < men Frøken Johanne er stille og mild
XII, 4 < af kun de (...). < hun véd: "Kun (...)".
XIII, 1: greb < tog
XIV, 1: han < de
E Str. VIII placeret som str. VI

K

Kvadrille, dans m. fire par
Personerne genfindes i Frøken Regnvejr (UB 2); Lenora i Forelskedes Jul (JS 63 ff.)

L

O. Friis: Halvfemsernes Lyrikere (2. rev. udg. 1957) p. 174 f.

Rejseminder

M

A NkS 1340, 8†, III, 19 (str. I, II og VI sm. m. notat af 3.7.1885, der beskriver digtets baggrund, jf. EF I, 10)
B NkS 1340, 8†, IV, 21 (udførligt udk. fra dec. 1887)
C Iflg. EF I 42 f. + note skulle en egl. renskr. mangle, men en sign., rettet renskr., bl., dat. 5-6.1.88 befinder sig i familiens eje
D Den Collinske Sml., 4†, 114, 1 (sign., udat. renskr., bl.) E Ny Jord I, 1888, 534-535
Optr. EoF samt i Danske Kærlighedsdigte v. Kai Hoffmann (1916) p. 229-231

V

B indledes med flg. to linier:

Og nu vil jeg synge en Ungdomssang
hvad enten I ler eller piber.

166

og fortsætter med III, 1-2 (kysk < knibsk) samt:

jeg husker hende saa godt endnu
og tænker ikke, jeg glemmer

Dernæst følger str. IV (unge < d. s. < skyldfri), V-VIII
IX, 1 < Hun kyssede voldsomt med ærbar Mund,
IX, 2-4 < d. s. <

hun havde sig kompromitteret,
hvis ikke saa tidlig paa Sengen
min Kaffe var bleven serveret.

Dernæst:

Der skinnede Sol, den rene Luft
flød ud ad min aabne Rude;
nok gad jeg gaa med et Borgerbarn
mellem duggede Roser derude

Nok gad jeg hilse den gyldne Dag
uden Smægten og savnsyg Klage.
Men det er paa Skanderborg Station,
der staar vi alle tilbage. - -
Det er kun et Minde imellem ti:
de nøddebrune Øjne.

fulgt af XI, 1-2
Dernæst flg.r XII, 1-2 samt:

Rejseminder, der fløj forbi
som Lygtemænd i en Mose
/var. [?:] lad, hvem der vil, kun virke
for Mandkønnets Metamorfose

Ungdommens Smægten og hedenske Lyst
sidder os i hver Fiber
Og nu vil jeg synge en Ungdoms-Sang
enten I slaar eller piber.

XIII, 1: Men disse Blomster < De fine Blomster < Hver flygtig Blomst
XIV, 1-2: saa hjærtebeklemt < mod Solskin og Luft mod Ungdom og glade Dage 167 XIV, 4: de < vi
Udk. afsluttes:

Der staar vi og venter saa hjærtebeklem[t]
med Ungdom og Savn i hver Fiber.
Og nu vil jeg synge en Rejsesang,
enten I gør eller piber.

C Titlen < overstreget: Turistsang < overstreget, overning annulleret Rejseminder (Sommeren 85)
I, 1: kysk < knibsk (+ D og E)
III, 3-4 < d. s. <

- jeg husker hende saa godt endnu
og tænker ikke, jeg glemmer;

V, 3: laa < var (+ D og E)
IX, 4: vist < d. s. < jeg
IX, 4: sig < d. s. < vel
XII, 3: og Alfe-Bedrag < de fløj forbi (+ D og E)
XII, 4 < som Lygtemænd i en Mose (+ D og E)
XIII, 1: unge < kaade (+ D og E) < glade
XIV, 1-2 < d. s. <

Desmægter sødt mod Solskin og Luft,
mod Ungdom og kaade Dage

Digtet afsluttes m. flg., overstregede str.:

Der staar de og venter saa hjærtebeklemt
med Rejsetrang i hver Fiber.
Og nu vil jeg synge en Ungdomssang,
hvad enten I gø'r eller piber.

E IV, 1: et Minde < Minder (D har Minde, idet SC har glemt et)
V, 1: favnet < savnet. Fejllæsning af tilsyneladende gotisk s

K

Reseda, duftende, enårig prydplante
137

L

O. Friis: Halvfemsernes Lyrikere (2. rev. udg. 1957) p. 174 f. Hans Mølbjerg: Facetter af dansk lyrik (1965) p. 76 f.

168

Buddha

M

A Udførligt udk., dat. 10.1.88 i operasanger Frans Lassons eje. Ms. gengivet i facsimile i HT 24 dog u. dateringen og u. et udk. til III, 7-13
B NkS 3633, 4†, I, 2A, 28 (udat., usign. renskr. af III, 4-13; bl.)
C Tilsk. 1892, 438
Optr. DS og Nyere dansk Lyrik. Udg. af Dansklærerforeningen v. Olaf Hansen (1921) p. 40-41
Overs. t. sv.: se s. 156 (I en Frugthave)
V A Parentes under digttitel mangler
I, 3: Tusmørke-rugende < mægtige, rugende < mørke, tungt rystende
I, 4: - der (...) Toner. <, hvor den sitrende (< skingrende) Livsglæde toner,
I, 5: frem < hjem
III, 7-12 <

Da min Lykke var brændt, var og brændt alle Fremtidens Haab
Og jeg har (< Nu har jeg) kun Livet
tilbage, men ved ej, hvortil og hvormed.
Buddha, o Buddha min Gud, kan du høre mit Raab!
jeg ønsker ej (beder jo ikke om) Lyst ellerHimmelens Salighed,
men jeg beder: min Sjæl skal ej mer
vandre rastløs fra Sted til Sted
og jeg beder alene om Frelse fra
Sjælevandringens Nød

B III, 9: Men du tage mit Liv < Blot du tager det Liv
C Tr. sm. m. 13 andre digte under fællestitlen Idyller
III delt i to strofer, således at den direkte tiltale af Buddha (l. 4-13) danner en selvstændig strofe

K

Nirvana, i buddhismen personlighedens fuldstændige udslettelse efter sjælevandringens ophør 169Begyndelsesverset, sml. evt. Chr. Winthers Serenade ved Strandbredden, 2. str. (Digtninger, 1843)

L

Falsig Pedersen i Meddelelser fra Dansklærerforeningen 3 (1963) p. 136-143
Erik Hansen: Litterære læseøvelser (1964) p. 58 ff.

Anden Bog
Rejsebilleder

V

Storm- og Trængselsaar. Digtene placeret i dette afsn. figurerer ikke i 1. oplags indholdsfortegnelse
Petrarca-citatet. Flg. rettelser er foretaget:
veggio or < veggi'or
favola < Favola
tempo, < tempo:
di < Di
vergogne; < vergogno.
(Testo critico (...) di Giaufranco Contini, Einaudi 1972)

K

Rejsebilleder, jf. Heinrich Heines Reisebilder (1826-31) og note s. 172 (Køln)
Storm- og Trængselsaar, jf. Sturm und Drang, benævnelse for en stærkt følelsesbetonet og oppositionel retning i ty. litt. ca. 1760-1785
Petrarca-citatet: Men nu ser jeg godt hvorledes jeg i lang tid var til spot for alle folk: hvorfor jeg ofte skammer mig over mig selv. Fra 1. sonet (9-11) i Canzoniere, en samling af fortrinsvis kærlighedsdigte af den ital. digter Francesco Petrarca (1304-1374). De klassiske digtere Homer og Horats siger i deres epiloger, at de venter sig udødelig berømmelse; den kristne digter (P.) venter kun medlidenhed og angrer og skammer sig. Sonetten står som prolog, men kan vel betragtes som epilog, da den er skrevet i P's sidste år, da han samlede sine rimaer

Afskedsharmoni

M

A NkS 1340, 8†, VI, 31 (udat., usign. renskr., bl. fra juli 1893) 170 B Taarnet, juni 1894

V

B Tr. som nr. 1 af Elleve Sonetter

K

Hamleth, i den litt. tradition sindbilledet på det tvivlesyge, erindringslammede menneske (f. eks. i Shakespeares tragedie ca. 1600-01)
Nysted. Se note til det flg. digt

Til en Søster [I]

M

A NkS 1340, 8†, VI, 30 bis (usign. renskr., bl., dat. Paris 25. Juni 93)
B NkS 1340, 8†, VI, 31 (usign., udat. renskr., bl. fra juli 1893)
C Taarnet, juni 1894

V

B IV, 2: ene < d. s. < altid
C Tr. som nr. 2 af Elleve Sonetter
Titlen < Til min Søster, Fru Clara J. (+ B)

K

Søster, Clara var gift m. Svend Aage Jordan, der fra 1879 redigerede L-F. F. Se tidstavlen
Aalholm, herregaard beliggende inderst i Nysted Nor. Busten af stedets daværende ejer, grev Fr. Chr. v. Raben (død 1838), er rejst foran en af havepavillonerne
Aarestrup, Emil (1800-56), læge og forfatter, gift 1827 m. Caroline Frederikke Aagaard (1808-1897). Aa. praktiserede som læge i Nysted 1827-1838. SC må forveksle Caroline m. Charlotte (Aa.'s moders navn)

Til I. og V.

M

A NkS 1340, 8†, VI, 31 (udat., usign., rettet renskr., bl. fra juli 1893)
B Taarnet, juni 1894

V

A Titlen < Til Viggo og Ingeborg S.
I, 4 < Og jeg uventet traf Jer begge, Venner!
III, 1 < For Jer med Glæde tømmer jeg Pokaler
III, 2: ... Da jeg gaar < og slentrer 171 III, 3 < Der møder jeg endnu den unge (< danske) Prins
IV, 1-2: enkelte, ubetydelige varianter. Udtrykket I Sejr og Fryd ses ikke her; istf. har A: let til Sinds
B Tr. som nr. 3 af Elleve Sonetter
Titlen < Til Hr. og Fru S.

K

Titlen refererer til venskabet m. forf. Viggo Stuckenberg og dennes hustru Ingeborg St. Se note til DV IV Ingeborg Stuckenberg
Den unge Prins, Hamlet, jf. note til Afskedsharmoni

Tysk Kystby

M

NkS 1340, 8†, VIII, 39 (usign. renskr., bl., dat. 24.6.98, samme dato som Dj III Havnestad

V

U. t.
II, 1 < Vov vov! Bu bu! Et saadant Saltvandsbad

K

Hansestad, Lübeck, der i middelalderen tilhørte et forbund (Hansaen) af især ty. handelsbyer: hansestæderne
Nøkke, iflg. folketroen et overnaturligt, farligt væsen, oftest i skikkelse af en mand el. en hest, der holder til i vandløb og søer

Køln

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 29 (udat., usign. renskr., bl.)
B NkS 1340, 8†, VI, 31 (usign., rettet renskr., dat. 2.7.93)
C Taarnet, juni 1894

V

A IV, 2: der er ej Sot, der standser < selv Venus kan ej kue
B Titlen < Køln I. H. Heine
I, 3: Kvinder < Piger
I, 3: kvinker < spiller/var, kvinker
III, 1: afholdt, han < d. s. < anset, men
IV, 2: der er ej Sot, der standser < selv Venus/var. Afmagt kan ej lamme
C Tr. som nr. 5 af Elleve Sonetter
Titlen < Køln I 172 IV, 2: der er ej Sot, der standser < selv Venus kan ej lamme

K

kvinke, klimpre, spille (m. bibetydning på en sentimental måde)
Dom, ty. domkirke
Mathilde. Den ty. digter Heinrich Heine (1797-1856) ægtede Eugénie Mira, af H. kaldet M., 1841 i Paris - efter at have levet sammen m. hende siden 1834. H. var de sidste 10 år bundet til sygesengen, lammet af rygmarvstæring. Se AT VIII, indledningen. Strofe I alluderer til EtVinteræventyr. Kaput IV, I (overs. af H. H. Seedorff Pedersen, 1945, p. 27)

Damen fra Køln

M

NkS 3633, 4†, I, 2A, 31-32 (udat. udk., bl.)
NkS 1340, 8†, VI, 30 bis (udk.)
A NkS 3633, 4†, I, 2A, 30 (udat., usign. renskr., bl.)
B NkS 1340, 8†, VI, 31 (usign. renskr., bl., dat.: (Begyndt i Paris Juli 93[,] fuldend[t] i Rappallo Italien 5 Juni 94)
C NkS 1340, 8†, VII, 34 (usign. renskr., bly., dat.: finito à Rapallo 5.6.94)
D Taarnet, juni 1894

V

A Titlen < - Køln II -
II, 4: strenge < ferme
B Titlen < Køln II (Butiksfrøknen)
I, 2: flygtigt < hastig
II, 4: strenge < stolte (m. bly.) < slanke
III, 1: Ef Søsterslæng < En Søsterslægt
III, 2: en Sjæl < et Mod
IV, 1: ja røved gærne < d. s. (m. bly) < misunder selve
IV, 2: ingen Frygt < d. s. (m. bly.) < Rædslen ej
IV, 3: Savnets < d. s. (m. bly.) < fyrig
C Titlen < Butiksdamen i Køln
I, 2: saa (...) for < saa let, saa nemt for
II, 4: strenge < stolte < knibske 173 IV, 1: ja røved gærne < d. s. < misunder selve < ja de misunder
D Titlen < Køln II. Tr. som nr. 6 af Elleve Sonetter

K

Kvæsthus, sygehus, hospital

L

BHJ 79

Til en Søster [II]

M

A NkS 3633, 4†, I, 2B, 73 (udat, usign. renskr., bl.)
B NkS 1340, 8†, VI, 31 (udk. samt usign. renskr., bl., dat. 30.6., bly. [1893])
C Taarnet, juni 1894
D Damernes Noteringskalender. Ernst Bojesens Kunstforlag (1895)

V

C Tr. som nr. 7 af Elleve Sonetter
Titlen < Til Fru Johanne P.
D Titlen > Til en Søster!
III, 2: Manddomstrods sat uden anførselstegn ( + C)
IV,3: Skæbne > Skæbne!

K

Søster, Johanne var gift m. N. Th. Petersen, redaktør af Nakskov Tidende (købt 1876 af SC's far Rasmus Claussen, senere overtaget af svigersønnen). Se tidstavlen

L

BHJ 78

Til Hende (efter 8.4.1894)

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 33 (1. str. renskr., resten udk. omkring Frøken Regnvejr. Udat., bl.)
B NkS 1340, 8†, VI, 31 (udk. samt udat., usign. renskr., bly.)
Optr. EoF

V

B Titlen < Til en gammel Veninde.
III <

Et Sted for dine Øjne faar jeg Fred,
naar ingen jordisk Lampe mere lyser
og jeg er henbragt til mit rette Sted/var, og
ingen Sol min Djævelskhed belyser

III og IV overstreget

K

Jf. Til Kitty (1.4.1894), Ki 5

174

Hassan og Digteren

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 35 (udat. udk., bly.)
B NkS 1340, 8†, VI, 31 (usign. renskr., bl., dat. 14. [7. 1893])

V

B Titlen < Hævnener over Hassan. [= fællestitlen] > Hassan I
Undertitel < Jeg vil læse - Jeg læser - Jeg har læst.
III, 1: Det (...) de < d. s. (m. bly.) < De samme lige Linjer,

K

Hassan, søn af den pengegridske og småborgerlige apoteker i A. Oehlenschlägers drama Aladdin (V, 3. scene)

Digteren og Hassan

M A NkS 3633, 4†, I, 2A, 36 (udat. udk., bl.)
B NkS 1340, 8†, VI, 31 (usign. renskr., bl., dat. 14[.]7 [1893])
C NkS 1340, 8†, VI, 31 (usign., udat. renskr., bl.) V B Titlen < Hassan II
Digtet <

Jeg lagde Værket i Kuvert igen
til høje Hassan med den hævnske Pen,
ledsagende Forsendelsen med Brevet,
som lille Hassan flittig havde skrevet
"Raad mig, Hr. Hassan - skrev jeg - sé, man spærrer
min Vej!" Men Hassan fjendsk mod mig, fordi
han altid nøjes med én Grund af ti,
svared med Træthed: "Prøv de andre Herrer."

Nu, udstødt som en Hund paa Gadens Sten,
maa jeg, der elsker alle Folk og Racer,
da bide lille Hassan i hans Haser
175 Og mangen Hundsvot vil mig falde hvas an
og sige til mig, at jeg hader Hassan ...
undskyld ... afGrunde har jeg ti for én.

C IV, 1 < Det er en ussel Digters værste Faser,
IV, 2: da < naar

K

I brev til Georg Brandes af 9.5.1894 sammenfatter SC sit hidtidige, totalt frugtesløse forhold til den danske forlæggerverden, specielt P. G. Philipsen (Brandesarkivet, Det kgl. Bibliotek). Jf. tidstavlen og efterskriften

Før Stævnemødet

M

A NkS 1340, 8†, VII, 34 (udførligt udk., bly.)
B NkS 1340, 8†, VII, 34 (usign. renskr., bl., dat. Italien Søndag 16 (< 14 < 21) 9.94 - fuldend[t] Nizza)
C NkS 3633, 4†, I, 2B, 64 (usign. renskr., bl.)

V

A Titlen < Stjærnesonet
I, 2 < Langs Himlens Dam, hvis Vand er gul af Okker
I, 3: gule < gyldent
II, 1 < De hvide Skyer er Vogterpigens Haar,
II, 3-4 <

og er Kometen, som i Vester staar
en Himmelhund, hvis Hale sagte [?:] lokker

III <

i en Sonnet, som ikke gaar paa Sokker
jeg hyller mig i Himmelblaat og tier

Plads ladt aaben til III, 1
IV <[?:]

Hvorpaa udtyde disse Sfærers Gan[g]
for mig er Sfærerne en Vuggesang
der havbeskyller mine Grublerier

Digtet står sm. m. kladde til udat. brev til Johs. Jørgensen, bl. (om forholdet ml. på den ene side hypoteser og symboler, på den anden side en guddommelig virkelighed)
B Titlen < Stjærnesonnet til J. ].
I, 3: gule < rødgult
II, 3-4 <

Er det mon (< Og er det) Halen af en Himmelhund,
176 Kometen, som i Vester vagtsomt l/var. rokker?

III Har slige (< Naar disse) Gaader givet mig en (< har mig givet) Grund// til en Sonnet, (som ikke gaar paa Sokker)
- jeg hyller/vat. hyller jeg mig i Himmelblaat og tier
IV <

Hvad særlig (> særskilt i C) Tydning har vel
Stjærners Gang?
Sfærernes Lyd er kun en Vuggesang,
som (>der i C) havbeskyller mine (> vore i C)
Grublerier.

C Titlen < - Stjærnesonet [,] til en katolsk Ven -
II, 3-4: som B, men u. rettelser og variant
III, 1 < Har slige Spørgsmaal givet mig en Grund
III, 2-3: som B, men u. rettelser og variant
Dat. (Ved Middelhavet, Sept. 94)

Gensynet

M

NkS 1340, 8†, VII, 35 (udat., usign. renskr., bl. og bly., u. t., samt udk. dat. Paa Dampskibet i Kiel 30.10.94.) Optr. EoF

K

forammer, pranger
Rembrandtsk (...), jf. evt. DV IV Siesta, der nævner det kendte kobberstik af R. m. hustruen Saskia på sit skød (1637). Ildmetaforikken er den samme

L

HA 29

Gargantua

M

NkS 1340, 8†, VII, 35 (udat., usign. renskr., bly. og bl. fra 1895)

K

Gargantua, navnet på en skikkelse af gigantiske proportioner i den fr. forfatter F. Rabelais' romanværk om G. og Pantagruel (1532-64). I dagl. sprog: en slughals, en 177 frådser. Etymologisk hævdes ordet spøgefuldt at hentyde til faderens udbrud: Que grand [underforstået: et gab] tu as, da han ser sit barn (som skildret i digtet). SC har uden tvivl læst G. og Pant. forfra, se 1. Bog 7. og følgende kap. Bl. a. 11. kap.: Il pissait contre le soleil
Cit. 133

Kunstner-Existens

M

A NkS 1340, 8†, VI, 31 (usign., rettet renskr., bl. og bly., dat. Juli 1893)

V

A Titlen < Pariser-Existens (ved et Hus, jeg gik forbi ved Aftenstid) < Pariser. De onde Urters Boulevard (tilegnet en Pariser, der gjorde Forretning i helt hvide Slavinder)
II, 4: let (...) Byron < d. s. (m. bly.) < Klumpfod, som Lord Byron
III, 2: Skønheds < d. s. < Kvinde

K

de onde Urters Bulevard, vel Boulevard Malesherbes, 17. arrondissement (egl. opkaldt efter 1700-tals politikeren M.). SC associerer måske til fr. malherbe, lat. plumbago, da. blyrod - eller til gruppen: Ond(e) Urt(er) jf. den fr. betegnelse for ukrudt: mauvaise(s) herbe(s). Bogtitlen Fleurs du Mal (Ch. Baudelaire, 1857) kan også have lagt navn til gaden
Baisse, prisnedgang; kursfald
Skavank, nl. klumpfod
IV, 1, hentyder til den fr. digter P. Verlaines programbog: Poètes maudits (1884)
Diogenes (ca. 4OO-ca. 325 f.Kr.), gr. kynisk filosof, kendt for sin asketiske livsførelse
Alexander den Store skal have truffet ham i Korinth og - begejstret over D.'s kloge svar - have udbrudt: Var jeg ikke Alexander, ville jeg ønske at være D.

Paa ny ved Østersøen

M

A + B NkS 1340, 8†, VIII, 39 (to usign., udat. renskr., bl. 178 fra o. 24.6.1898, jf. note til Tysk Kystby s. 171 og til Dj III Havnestad)

V

A U. t.
I, 2: Jordens < Gudens
I, 3: og alle Træer/var. Kæmpetræer stønner højt/var, tungt i Lunde
II, 3: Lad < Kun
II, 3: snorke < sover
II, 4: kan jeg ej < bør ingen
B I alt væsentligt lig m. bogtrykket

Træerne

M

A+B NkS 1340, 8†, VIII, 39 (to udat., usign. renskr., bl. fra slutn. af juni 1898)
Optr. DS

V

A U. t.
I, 3 < de tætte Marker og den dunkle Skov,
II, 2: fint < ens
III, 1: Side < d. s./var. Hjærte
III, 1: du < man
IV, 1 < Vi er kun Fattigfolk, ak Herregud!
IV, 2 < Nej Kunsten er/var. Det er en Kunst at gro og gro igen
B IV, 2: selv (...) Tyv < selv den fejge Tyv < selve Tiggeren
Ellers følger B i alt væsentligt bogtrykket. Flg. str. er udeladt:

Jeg synes, Træerne er Adelsmænd
paa denne Jord, - - - at man desuden finder
rundtom i Verden mange Adelskvinder,
som har fortjent vor Ros og Ros igen

K

I TE dediceret A la mémoire d'Albert Gottschalk, jf. note s. 148
holder (...) ej for Rov, betragter ikke (...) som noget utilbørligt eller unaturligt. Udtrykket fra NT, Pauli Brev til Filipperne 2,6
Jf. EF I 204 f.

179

Sommer (maj 1892)

M

A NkS 1340, 8†, VI, 28 (udk.)
B Kbh. 25.6.1892

V

B - 1892: ej i B
Den første Vandringsmand < Albert.
II, 3: " : ej i B
Den anden Vandringsmand < Oluf.
Den Første < Albert
XIX, 2: kalkede < takkede
Den Anden < Oluf
XXVI, 2: jeg < og
Den Første < Albert.
XXIX, 3: vel nok igen, < igen forvist,

K

Digtet tryktes - i B - ved siden af journalisten og den senere politiker Ove Rodes anmeldelse af Johs. Jørgensens roman Sommer, hvis to hovedpersoner hedder Albert og Oluf. Johs. Jørgensen skrev i brev til vennen Mogens Ballin (9.6.1894), at han ikke havde set SC i tre år (jf. Jørgen Andersen: Viggo Stuckenberg og hans Samtid II, 1944, p. 11 ff.)
Se i øvrigt note til He VI Hexameter-Hymne til Pan og Giovanni
Snerre, slyngplante
Gige, violin
Str. XVI, allusion til sanglegen Munken går i enge, str. III Abraham (...), 1. Mos. 12
Vunder, sår
Jf. Johs. Jørgensen: Sommer, Udv. Værker I (1915) p. 133 f. og 139
Ki 73, 139 og GJ 55-57

L

Harry Andersen i Danske Studier (1962) p. 120 f.
Bo Nielsen: Johs. Jørgensen og symbolismen (1975) p. 95 ff.

Nyt Foraar

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 37 (udat., usign. og rettet renskr.,
bl.) 180 V

A U. t.
III, 2: som altid < som stedse (< altid) < maaske den

K

Digtene i Sol og Bjærge kan opfattes som en travesti på den kærligheds- og udviklingshistorie, som fortælles i den symbolske rejseroman Valfart (1896), jf. den samlede efterskrift i bd. IX. M. h. t. den biografiske baggrund kan der henvises til den samling ital. breve fra Clara Robinsson, som befinder sig i NkS 4978, 4†, X (3 breve fra 29.9. -9.10.1894) og Acc. 1981/143 C2 (2 breve fra 28.9. og 29.10.1894). De oplysninger, som kan sammenstykkes ud fra Va, er biografisk korrekte, jf. også SC's brev til faderen 21.9.1894 (Acc. 1981/143 B1). Fru Robinssons breve belyser forholdets efterspil; Rasmus Claussens brev til Sophie C. (Acc. 1981/143 F 4) familiens holdning

Pastorale

M

A NkS 1340, 8†, VIII, 37 (udk. fra 1896)
B NkS 1340, 8†, VIII, 38 (udførlige udk. fra 1898)

K

pastorale, hyrdedigt
Doris, gr. navn; mytologisk navn på en nymfe
Ellida, navnet kendt fra H. Ibsens skuespil Fruen fra Havet (1888)
hører, gammel bydeform i flt.
Førstefødsels-Retf allusion til fortællingen om Esau i 1. Mos. 25, 27-29
Bryllupsklædningen, sigter sikkert til lignelsen om kongesønnens bryllup: Matth. 22, 1-14

L

HA 76 ff.

Valfart

M

A NkS 1340, 8†, VIII, 37 (udat., usign. renskr., bly. fra o. årsskiftet 1896-97)
Optr. EoF og DS, hvor digtet sammenstilles m. Paa Nedfart 181 V

A Str. I ej i ms.
III, 2: forvitrende < d. s. < og hæslige
III, 4: helligste < d. s. < dunkleste
IV, 3: (der var < Hun havde
IV, 4 < sin Alderdom til Spot
V, 4: gamle Kongemur < sprukne gamle/var, røde Mur.
I forb. m. digtet ses flg. str.:

Grevinden med (indskudt: sin) Koblersken
den ældgamle Hex
(indskudt: hun) vandrede langs Sienas Mur
sin solvarme/var, i Solen varm sin Aftentur
Klokken (indskudt: var) sex

EF (II 8) læser tilsyneladende fejlagtigt Seinens for
Sienas, jf. flg. str. i umiddelbar forb. m. udk.:

Bag Bjærge, mellem Mure
nær Byens gamle Port < paa den bugtede Sti
hvor vimse Firben lure
hun vandred sine Ture

og jeg var forgjort

Herunder:

Og jeg var forgjort
Mit Indre var i Kog

K

Renskr. af Dj III Il letto i NkS 3633, 4†, V B, 62-64 har som motto 1. str. af Valfart
Mylady, fornem eng. tiltaleform, jf. den kvindelige hovedperson i Alexander Dumas d. æ.'s roman: De tre Musketerer (1844): Milady. Billedet: en kvinde på et lastdyr ført af en mand kendes almindeligvis i flg. variant: Madonna på et æsel ført af Josef
Barberen i Sevilla, hovedpersonen i Beaumarchais' komedier Le Barbier de Séville (opført 1775) og La Folie Journée, ou Le Mariage de Figaro (opført 1784). Adskillige operaer komponeret herover, bl. a. af Mozart og Rossini. Jf. i øvrigt om Tartuffe s. 186

L

GM 106 ff. 182 Tom Kristensen: Sophus Claussen (1929) p. 18 f.
O. Friis: Halvfemsernes Lyrikere (2. rev. udg. 1957) p.
176 f.

Ved et Vandfald (?)

M

Acc. 1981/143 A (udførlige udk. til de under A (1) nævnte str.)
A NkS 3633,4†, I, 2A, 39-40 (udat., usign., rettet renskr., bl.). 4. str. udeladt, den trykte er placeret som 5. str. (1). På samme ark (39) ses et digt m. titlen Ved et Vandfald (2)

V

A (1) De udeladte str. I-IV:

Jeg sad ved Tidens Møllehjul
men Skummet væded knapt mit Skjul,
og Strømmen drøned dump og hul.

Jeg sad og hørte, mens jeg tav,
de evige Sekunders Trav:
de har et Il som Vand til Hav

Det var som vævre Tusindben,
der smutted over Stok og Sten:
ustandselige - ti for én.

Og dryppende fra nær og fjærn
de styrted mod den gamle Kværn,
som drejed tungt med Klang af Jærn

Den tr. str. foreligger som udk., men kasseres og renskrives på nyt blad (40) u. t.
(2)

Ved et Vandfald

Kom hid og smil
ad Tidens Trav.
Den har et Il
som Vand til Hav.

183

Kom hid og le,
til Boblens Leg,
ad mangen Fé,
jeg sorgløst sveg.

Kom hid og sæt
dig ved min Lænd:
en Fryd - begrædt ...
faas ej igen.

Kom hid og læg
dig til mit Bryst.
Naar Sol er væk,
faas Sol fra Øst.

Dernæst flg. str., der overstreges:

Hun sagde: "Vælg
en bedre Stund!"
Jeg sagde: "Svælg
mig med din Mund!"

Hvad jeg drømte ... (1896-97)

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 41 (sign., udat. renskr., bl.)

V

A Titlen < I Helvedes Gruber ...
VIII, 2: brat < op
VIII, 3: lød < blev
VIII, 4: sagde, < mente:

K

holder (...) Blaa underforstaaet mandag, holder (...) fridag
false, ombøje og sammenlægge arkene til en bog el. avis

Smaapigernes Leg (1896-97)

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 42 (udat. udk., bl.)

V

A U. t. 184 II, 1 < Hvis vi mødes af en (< vor) Elsker,
II, 4 < knikse fint med Søndagssko
III, 1 < d. s. < Infantinden i sit Guldslot
III, 2 < Blikket er saa sort som Kul < ganske ene nejer ej
III, 3 < Huden er saa hvid som Perler < med sin lange sorte Haarvækst
III, 4 /var. er hun streng og marmorbleg.
IV, 3: ser man paa < Fornem er
IV, 4 < skønt jeg gaar med nøgen Fod
V, 3: Hoffet i Cordova < Kongens Hof i Spanjen
VI placeret som slutstr.
VI, 1: femten < atten
Efter V følger:

nejer høvisk, mens de andre
staar med deres bondske Trods,
saa Enhver kan kende: hvilken
der er Dronningen blandt os.

VIII, 1-2 <

Far er nu en fattig Fisker // < Nu gaar
Fader ud og fisker // og/var, men naar jeg
har solgt hans Fisk,

VIII, 3 < tvætter jeg min Fod og flætter

K

Infantinde, titel for de yngre døtre i den sp. kongeslægt Cordova, Cordoba, hovedbyen i provinsen Córdoba i Spanien

I den hellige Kildes Kirke

M

A NkS 1340, 8†, I, 2 (fragment; desuden udførlige udk. til fablen; fra vinteren 1890-91)
B NkS 1340, 8†, VI, 31 (udat., usign. renskr., bly.) C NkS 1340, 8†, VII, 34 (usign. renskr., u. t., bl. fra primo juli 1894)
D Kbh. 19.2.1892

V

D Digtet er indføjet i fablen Kristus og Djævelen (senere optr. i MK) 185 I. 1-2: ej i D
1. 5: Dersom < Medens
I. 9: fik < har

K

Situationen hentyder til Matth. 4
Lokaliteten nævnes Va 133

Aftenslotte

M

A NkS 1340, 8†, VIII, 37 (udk. samt udat., usign. renskr., bly. fra sensommeren 1896)

V

A I, 1: Bjærgenes < Bølgernes
En forkortet renskr., bly. benævnes Tusmørke

K

Kothurne, tyksålet (jagt)støvle brugt i det gamle Hellas; sko m. høje såler (brugt af antikkens tragediespillere)

Poetens Bøn paa Bjærget

M

A NkS 1340, 8†, VIII, 37 (udk. fra efteråret 1896)

K

Hermes, gr. gud, der bl. a. dyrkedes som gud for købmændene og tyveknægtene. H. er også veltalenhedens gud Parnas, bjerg i det gammelgr. landskab Fokis, Apollons og musernes tilholdssted. Overført om digtekunsten skinhellig (...), jf. om Tartuffe s. 181 og 186
Krapyl, pak, pøbel

L

BHJ 82

Lovsprog om unyttig Kiv

M

A NkS 1340, 8†, VII, 34 (udat., usign. renskr., bly., fra Rapallo, juni 1894)
NkS 1340, 8†, VII, 34 (renskr. på ital.)

V

A De to undertitler ej i ms.
II, 4 < Subsidiært: (hvis han holder Stand)
A slutter m. IV, 3

K

Rævebalg, -bælg, -skind, -pels, overført om en snedig og hyklerisk person
Om mødet m. Johs. Jørgensen i Rapallo. se note til He VI Hexameterhymne til Pan og Giovanni

186

Paa Nedfart (?)

K

Jf. noter til Valfart
Taverne, kro

L

GM 107 f.

Silhuet af en Mulæseldriver

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 43-45 (udk., bl.), 46 (usign. renskr., bl. dat. 16.1.97)

V

A EF II 15-16 cit. de to forskellige redaktioner Titlen < Onofrio, eller den daarlige Tjener. Romanudkast.
I,4:Fløjl < Dyd
II, 3: tog < plyndred
IV, 2:

vild < stolt
grum < vild

IV, 3: ranede < snappede
IV, 4: brød sig < skøttede
V, 2-4 <

tilbød sin Hjælp, da hans Land var i Fare,
og Rigsdagen skænked "den tapre Hugaf"
en fjærnere Provins at forsvare.

I udkastene benævnes provinsen udsat/truet, ligesom O.'s videre skæbne beskrives omend stadig ironisk, så dog også positivere end i den tr. str. V

K

Onofrio, jf. indl. til anm. af Det kgl. Teaters Tartuffeopførelse, Ill. Tid. nr. 8, 19.11.1899, optr. DO 61-62 Onofrio er den ital. pendant til den fr. Tartuffefigur Jf. VS-SC 36 (mulæseldriverbilledet)
Jf. Ft 105 og GJ 65

L

GM 108

Runer (?)

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 50 (udat, usign. renskr., bl.). Arket indeholder også indledningsdigtet til AP i udk.

V

A U. t. 187 1.1: brune < sorte
1. 3: duftende < blussende
1. 4 placeret som 1. 6
1. 6 < i hvile, smalle Hænder,
Ny str.:

To høje Strømpevrister
der skimtes/var, sladrer under Stolen
i lave Sko med Sløjfer
og kysset frimodig af Solen,
de yppige Folder i Kjolen ...
Altanens Luftighed.
Og/var. hvor Hjærterne helt smæltet/var. blaaner sammen
med sød Fornuftighed.

K

Sorbet, kølende drik, halvfrossen frugtsaft m. vin el. likør -tunica, bluselignende, knælang overklædning
lingua runica, lat. runesprog

Se, en Gud ... (juni 1894)

M

A NkS 1340, 8†, VII, 34 (usign., udat. renskr. i forb. m.
udk. til FR)
B NkS 3633, 4†, I, 2A 52 (udat., udførligt udk., bl. m. tilføjelsen: Blomsterne fra Aasum)
Optr. EoF og Damernes Noteringskalender for 1918 (1917) p. 9

V

A U. t.
Som i FR 31 hævdes str. V at være tilføjet af Prost
B U. t.
Efter I:

Hver en Læbe, han berører,
blir en Rose ved hans Vilje
og hvert Liv, hans Arm omslynger
er en høj og hæftig Lilje

Dunkle Øjne hvisker til ham:
"Tag mig, Elsker, Guddom, Frister!
"For din Mesterhaand jeg skælver
"Til jeg som en Fest [?] blomst brister."

188

II placeret som str. V
III placeret som str. IV
II <

Ingen søgrøn Iris svømmer
slank og kølig i sin Vase
end/var, som ved Gudens Side Diane,
denne Blomst fra Seine-et-Oise.

III <

Ingen Rose véd at rødme
Ungt som Rose - hun, der beder/var, vier:
"Vil du møde mig i Morgen,
naar jeg faar min nye Kjole!"

V, 1: Verdens < d. s. < Verden
V, 2 < d. s. < dette Liv af Skum og Bobler

K

Diane og Rose, den almindelige, kvindelige figurkonstellation i forfatterskabet, jf. f. eks. DJ III Afrodites Dampe, hvor Artemis sættes op overfor Afrodite. FR, Va og tildels UB 2 er komponeret over hovedpersonens forhold til de to kvindetyper
Seine-et-Oise, tidl. departement i Fr., vest for Paris. Floden O. har tilløb i S.
Hebron, gl. by i Palæstina nævnt i forb. m. patriarkerne, Josva og David i GT
Str. V, jf. anm. til Dj III Trøst
Aasum, hovedlokaliteten i UB, biografisk svarende til Horsens
Cit. FR 30-31

L

GM 88

Mens jeg rejser mod nord

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 54 (udat., usign. renskr. af str. 1 og 3; bl.)

K

kanariske Kyst, Carrara, by i Mellemitalien v. Middelhavet. Kendt for sine marmorbrud
Adria, egl. by i Norditalien; personificering af Adriaterhavet

189

Kvinderne nordfra

M

NkS 4978, 4†, III (Brev fra red. N. V. Dorph m. afslag på optagelse af digtet i Kunst)

K

Dovrekongen, troldkonge i Dovrefjeld, f. eks. skildret i Henrik Ibsens Peer Gynt
sid, langt nedhængende; folderig
Sølje, broche; dragtsmykke kendt tilbage til yngre jernalder
Trøndelagen, området v. Trondheimsfjorden
Sejersskjorte, en v. trolddom vævet skjorte, der giver usårlighed

L

GM 98 f.

Til en blond Kvinde

K

Longobarder, folk fra Nedre-Elben; underlagde sig o. 570 det meste af Italien
Vælskland, Italien. Udtrykket vel især kendt fra Carl Plougs Liflig fløjte Velsklands Nattergale

Aften paa Kullen (forår 1898)

M

A Ill. Tid. 26.6.1898 p. 63

V

Titlen < En Aften paa Kullen
II, 1: Klippens < Stenens
VI, 1: kostbar < sælsom

K

-sejd, tryllemiddel fremstillet v. kogning

L

BHJ 102 f.

Fylgie

K

Fylgie, if. oldnordisk tro: kvindelig værneånd - karm, vogn, karet

Evangelium (forår 1897)

M

NkS 1340, 8†, VIII, 37 (udk.) 190 K

Jf. Va (afsn. Evangelium)
Ft 99

Foraarsrim fra en Købstad

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 55 (I-IV), 56 (XXXIV-XXXVII) (udat., usign. renskr., bly.)
NkS 3633, 4†, IV, 8 (udk.)
B Pol. 16.4.1897
C L-F. F. 18.4.1897
D Optr. L-F. F. 1.10.1923
Genoptr. i Lolland-Falster. Udarbejdet som Radio-Foredrag efter Opfordring fra Turistforeningen for Danmark (1929)

V

B Titlen < Rimet Foraars-Korrespondance fra en Provinsby
De to mottostr. udeladt
IV, 2: Skrænter < Stenter
IX, 3: hvor < naar
Ingen afsnitsinddeling ml. XXXIV og XXXV
XXXVI: ingen anførselstegn; min og være kursiveret
XL: Helligdomme < Helligdommen
Underskrevet: Nykøbing F., April 1897. Sophus Claussen.
C Titlen < Kommunale Spasereture.
D Titlen < I Arkadien. Foraarsrim fra en Købstad
De to mottostr. udeladt. Efter titlen meddeles:
I Tilknytning til Sophus Claussens Artikel "Da Provinserne vaagnede til Liv", bringer vi et Digt, forfattet i Nykøbing for 26 Aar siden[:] Sophus Claussens Kærlighedserklæring i "Pilefløjter" til Provinsen, 1. udg. indeholder samme dag et interview m. SC v. E. Bojsen, 2. udg. SC's festtale m. digtet Udenlands i artiklen Folketidendes 50 Aars Jubilæum.
XV, 1: Jærnene > Jærnet
XXIX, 2: modtager > modtog 191 XXXIV, 2: Hjærte-plukkende > Hjærte-plukkede
Underskrevet: som i Pol. 16.4.1897
Tilføjet: Noter:
Den gamle Herredsfoged: Platou
Satire ved en forladt Kasserolle hentyder til en Polemik med Loll.-Falst. Stiftstidende. [L-F. F. 25.3., 27.3. og 8.4.1896]
Kobbersmeden: Haagensen.
Dommeren: Den konservative Politiker, Borgmester Holck.
"Ja, takket en genfunden Lykke": I 1896 blev Sophus Claussen gift med Anna Christensen fra Horsens.
Disse "XX" skjuler Navne paa forskellige Digtere og Personligheder, som i hine Aar belønnedes med det Ancher'ske Legat.

K

Satiriske str., der minder om Foraarsrim, findes på kladderne til Røg. Ligeledes de to str., der som en slags motto indleder Foraarsrim
Bukkar, skovmærke
Kandestøber, efter Holbergs komedie: Den politiske Kandstøber. Om en politisk fantast
"Satire (...) Kasserolle", se ovenfor
Hvor fordum (...), Peter d. Store gjorde ophold i gæstgiveriet i Nykøbing F. 1716 på gennemrejse til Kbh. Huset er nu museum. SC skrev om det skæve Hjørne, L-F. F. 15.2.1896, 21.11.1898 og 28.12.1898 i anledning af stedets restaurering
Mæcenas, ven og velynder af den romerske digter Horats (ca. 70-8 f.Kr.)
Julia, datter af den romerske kejser Augustus. Hun blev landforvist p. g. a. umoralsk livsførelse (d. 14 e. Kr.)
"min (...) være", jf. Evangelium I, 3
Mottostroferne cit. VS-SC 67 (II, 4: Intet forhastet - < Fra Rødby til Bøtø) og i SC: Lolland Falster. Udarbejdet som Radio-Foredrag efter Opfordring fra Turistforeningen 192 for Danmark. Nykøbing F. 1929, p. 4. Selve digtet p. 9 (I-II; XXXV-XLI)

L

BHJ 97
O. Friis: Den unge Johannes V. Jensen II (1974) p. 64 m. note

Røg (forår 1898)

M

NkS 3633, 4†, I, 2A, 57-58 (udat. udk. indeholdende alle strofer - omend i anden rækkefølge - i afsnit II (A)), 59 (udat. udk., bl, til afsnit I), 60 (udat. udk., bl.) og 61-62 (udat. udk., bl., primært til afsnit II)

V

A Blandt udk. ses flg. linier:
Jeg sad i Teatret, det var mit eget // Stykke de spilled

K

Udk. cit. EF II 10 og 16 ff. (jf. SC-Manuskripter) I,11: cit. 164

L

BHJ 101 f.
Vilh. Andersen: Horats IV, 2 (1949) p. 210
O. Friis: Halvfemsernes Lyrikere (2. rev. udg. 1957) p. 177«.
Hans Mølbjerg: Facetter af dansk lyrik (1965) p. 78 ff. B. Nordhjem: Meddelelser fra Dansklærerforeningen 1 (1966) p. 15
J. Elbek: Meddelelser fra Dansklærerforeningen 3 (1972) p. 232


SOPHUS CLAUSSEN

TREFODEN


KØBENHAVN
DET SCHUBOTHESKE FORLAG
1901.

194

Trefoden indeholder: [I] Trefoden. [II] Sophus Claussen: liste over ni bøger. [III] Sophus Claussen: Trefoden. Forlagsmærke. København. Det Schubotheske Forlag. J. L. Lybecker og E. A. Hirschsprung. 1901. [IV] H. H. Thieles Bogtrykkeri. [V] Dedikation, se nedenfor. [VI] blank. 1-102 tekst. 103-04 Annonce med uddrag af anmeldelser af Pilefløjter, Mellem to Kyster og Junker Firkløver. Omslaget er gråt med sort tryk, titlen dog rød. Vignet af Hans Tegner, på bagsiden bogtrykkermærke. Format 192×111 mm.

MIN BEUNDREDE MESTER,
DR. GEORG BRANDES,
STRIDSMANDEN OG BEFRIEREN,
TILEGNES MED STØRSTE ÆRBØDIGHED
DISSE BLADE

195

I

De Kugler, jeg agted at støbe
i Dag, vil ej lykkes i Formen,
og andet Bly maa jeg købe.

Jeg strider kraftig mod Stormen,
som vikler omkring mig sin Svøbe.
Paa Gaderne ser man mig løbe.

Her er, hvad jeg aldrig skjuler,
saa mange Krudtkarle hjemme,
at man maa forsynes med Kugler.

Jeg skal dem ikke forglemme.
De fægter for deres Huler.
Og Fyrene vil bestemme.

Der er desaarsag en Raaben
af Vildmænd i Rigets Vaaben,
som var de fordrukne fra Daaben.

Et gejstligt Ulve-Orkester
os byder lidt mindre at drikke,
da Helved har forberedt Fester.

Men Faareulds Ateister
behandler "den Herre med Hoven"
endnu vel meget fra oven.

196

Er O. B. og E. B. ikke
et Par nationale Løver,
og mon vi andre behøver?

Den sidst omrørte Forfatter
er kendt fra for mange Debatter.
(Den første er ikke Forfatter.)

Jeg er paa Forbogstav med dem.
Vi kommer siden igen
til disse og lignende Mænd,

hvis Lidenhed er saa stor,
at Verset slaar en Revne,
saa ofte jeg maa dem nævne.

Og Jørgen og Jesper og Mikkel
med Sølvbeslag eller af Nikkel -
som sværger ved Kors eller Cykle,

som sværger forneden og oven
ved Frihedens Navn eller Loven -
Vildsvin og Kvæg udi Skoven.

Og hver af de Privatister*,
en Konge kan ta'e til Minister,
(hvad angaar det Bonden bag Ploven?)

Nu gad jeg den Borger kysse,
som skaffer et godt Maal Bly,
hvormed jeg kan lufte min Bøsse.

* 197

Min Haand - som mit Sigte - er ny,
men Vaabnet fordærves af Rusten
i denne forhexede By.

Der sætter sig Gravrust paa Løbet;
man bliver oven i Købet
selv noget irret og gusten.

De Troldkarle, hele og halve!
det hjælper at gi'e dem en Salve,
de brægende Ypperste-Kalve.

Og det vil Hjærterne fryde,
at Bøssen var fri for Lyde.
Det er saa nyttigt at skyde.

198

II

Hvordan er jeg kommen for Skade
i Vers, der var ment som min Skæmts
naiveste Antoniade,

at brænde Haanden saa slemt
paa Krudt, uforsigtig gemt,
og stilles paa offenlig Gade

forladt, uden Maskepi
med et eneste usselt Parti
og et Par af de angrebne Blade?

Og Fortovspøblen ler
og tænker, at Galgenmodet
er stegen en Galning til Ho'det.

Ak nej, det er ikke Modet,
men Kræfters Tilbagetrængning,
der uventet voldte en Sprængning.

De Mænd af Tilbagegangslinjen,
som bød os græde ved Pinjen -
nu hænger jeg dem i Pinjen.

Her er, hvad jeg sildig nægter,
en Dynge raadne Lægter
til Trappe for kommende Slægter.

199

Og alt, hvad der findes af stemplet
og ustemplet Kvæg i Templet,
forenes om Fremtidsexemplet.

De samme Drifter jeg møder
hos Fri og hos Underkøbte,
saa vel hos Døbte som Jøder.

Før spiste Svinene Jøden,
men nu gaar det ud over Svinet.
Dog Racen blir uforfinet.

I Hjærtet den lurende Grumhed,
i Panden den hornede Dumhed,
i alle Sjælene - Stumhed!

200

III

Jeg tror det ikke fornødent,
at Molboer uden Lige
fredes ved Lov i et Rige.

Og Folk, der herhjemme yngler,
kan trives uden at stige
til evropæiske Slyngler.

Et Folk har solgt sig til Fanden,
(skønt ingen tror paa Manden)
et Folk har mistet Forstanden.

Det siger jeg Jer, uden Rænker,
det hele vil faa en Ende
rent modsat af hvad I tænker.

Professor og Dyrker af Darwin,
mer snild end den vise Nathan,
De skulde tænke paa Satan.

Du Præst, som har haabet, at Fanden
skal bruge sin Forskærerkniv ret,
jeg ved, du blir snydt for din Livret.

Hr. Struggler, som aldrig skælvede,
Hr. Mordhund i Livets Morads,
jeg siger, du kommer i Helvede.

201

Og De, min smilende Herre,
som altid gik tør, hvor det drypped,
jeg siger, De skal blive dyppet.

Her lugter af Hornet og Svovlet.
Vor By er forkøtret, forpudlet
- literaturbesudlet.

En springende Literaturhund
blev aarlig ved Juletid udraabt
som Digtergeni med Naturbund.

De andre Geschæfter og Fag
bereder med Tvætning og Toning
sin særskilte Hundekroning.

En Skifting er dette Rige,
en stakkels skævrygget Pige ...
Hvem trækker Troldtøsen lige?

Parti! Hvis jeg fandt et Parti!
(Hvem skraber, med Hænderne rene,
Guld op af Rendestene?)

En Mand, som er uden Parti,
kun saarer sig selv med sin Svøbe,
da gælder det Kugler at støbe,

da gælder det: jeg eller I!
Man ser mig paa Gaderne løbe.
Hvem har jeg, som staar mig bi?

Kun et humpende trebenet Vers.
Metoden - jeg ved ingen anden
end slaa dem min Trefod i Panden.

202

IV

Tilbage til vort fordulgte
fordjævlede Tegnsprog atter,
som ingen i Fremtiden fatter.

Det overbemaler min Trefod
med Vilddyr og Hieroglyfer,
som danner vor Tids Apokryfer.

Er O. B. og E. B. ikke
et Par nationale Løver?
Og mon vi andre behøver?

Den sidst omrørte Løve
er kendt som en Løve i Trykken.
Den første er Løve fra Ryggen.

Før Huse blev bygget med W. C.
- alt i vor Mors Abc
man fandt baade O. B. og E. B.

Naar Løverne styrter fra Søjlen,
min Fremtidslæser til O. B.
og E. B. maa bede om Nøglen.

Jeg sætter min Fløjte for Munden,
min Panfløjte gør mig sikker
baade for Løven og Hunden.

203

Herind, I Løver, i Muren!
Jeg viser mit Land og dets Sæder
i Billeder efter Naturen.

Jeg tager et Land til Skive,
hvor ingen har Tid til at læse,
fordi de alle skal skrive,

hvor Mand og Mø gør Bøger,
fordi der gaar Sagn under Ø,
at Digtere ikke kan dø,

hvor Damen bliver poetica
saa snart hun viser sin ars,
men Aanden er ganske til Nars,

da ingen har Tid til at læse, -
og Digterne dør - noget hæse,
fortrængt af en Boghund med Næse.

Jeg agter at stævne vor Samtid
for Aands-Forræderi.
(De ved, jeg har Ret deri.)

Men den, som gør dette forbi,
maa selv være Løve med hundrede
Boghundes Perfidi.

... Saa tilgiv, at jeg - imedens
jeg faar min Anklage samlet -
maa lege lidt gal, à la Hamlet.

204

V

En springende Literaturhund
blir aarlig ved Juletid udraabt
som Digtergeni med Naturbund.

Hver eneste Jul man satte
en Platte ud for en Køter,
som skulde en Digter erstatte.

En Hund og med Hundelemmer,
thi derved opfyldtes Kravet:
den Literatur, som skræmmer!

Det gjaldt som det højeste Bifald,
al Folkebevidstheden, saaret,
hylte, naar Hunden blev kaaret.

De rædsomste Ting paa Prænt
kom altid i alle Lande
fra Hunde, som mangled Talent.

O Hunde-Kandidater,
friserte som lodne Krabater,
med Platte for Surrogater!

Der fandtes dog andre Røster,
som priste de søde og glatte.
Man udgav en Skødehunds-Platte.

205

Ak Gud, hvad blev der ødet
af Blæk og Platte paa Hunde
samt Katte, man tager paa Skødet.

Kun én Ting var skreven og læst,
i Fald man vilde behage,
at man maatte være et Bæst.

Paa Forhaand kendte man ofte
næste Aars Literaturhund;
han gik endnu i sit Bur kun.

Og dette Væsen tog Væxt;
kun faa Poeter kan daare,
men Mængden af Hunde kan saare.

Hr. E. B. holdt stort Hunderi.
Til dem, han gav Digterskalpe,
gav Fjenden O. B. en Salbe.

Saaledes man skabte Parti,
og hver havde sine Hvalpe ...
O dobbelte Boghunderi.

Men E. B. - saa klog som Fanden,
han tænkte: "Hurra, Poesi!
mine Hunde vil æde hinanden,

og jeg vil gaa ganske fri."

206

VI

Dog Tanken om at blive
en Hund mellem mange Hunde
tilfredsstiller ingenlunde.

Her kommer en Selskabs-Scene;
jeg søgte den danske Muse,
men fandt hende ikke alene.

Det vrimled paa alle Kanter
med Mødre og Tanter og Fjanter
og Literatur-Adjudanter.

Jeg søgte Damen af Grunde,
jeg skynder mig med at fortælle,
før Indtryk mig overvælde.

Det var i Halvfemsernes Graa;
en Mand, hvis Mod var i Væxt
og nyt som det grønne Straa,

en Vaar havde fundet paa,
at Folket har Bord og Dug,
som Hundene bruger til Trug.

Han følte sig derfor bunden
og kaldet til at bestaa
Menneskets Kamp imod Hunden.

207

Der lugted af Hov og Horn
i Byen. Bag Gadernes Skygge
drømte han Vaarmarkers Korn.

Der lugted af Hestehov.
Han elsked de slanke Lygter
og Foraarets nøgne Skov.

Han syntes, at Øresundet,
der aabned sin Horizont,
var blaat som det Hav Hellespont,

og flere Kvinder end én
(den ene lidt sødere blond)
var stolte som i Athen

Døtrene af en Arkont.
Dog gik han paa Gadernes Sten
med ganske adstadige Ben.

En Svovllugt i By og paa Bro.
Han kaldte en Dame sin Muse
og bejled til hendes Tro.

Han bad mig bevæge den Skønne
til Trods for Hunde af Standen
en Gang at bekranse Manden,

ham selv eller mulig en anden.
Hans Hjærte var kun forsonet
ved at se Mennesket kronet.

Hans Mod var aldrig fornedret;
vi traadte sammen en Sti
i Parken, jeg nu gaar forbi.

208

Jeg ser ham bag Grenenes Hvælv,
ak, som en meget forbedret
Genganger af mig selv.

209

VII

Gudinden sad paa sin Trefod,
det vrimled med Tanter og Fjanter
og Literatur-Simulanter.

Jeg hørte dem skændes og skrige.
Kun hun, den mærkværdige Pige,
lod syv og ni være lige.

Mens andre om Trefoden slaas,
tog en behagelig Lur hun
- i Skødet sin Literaturhund!

Jeg ligner Hr. B., der tror:
"i Danmark har Realismen
ej sagt sit yderste Ord."

Saa hør da med Gru, at den sovende
kyssed det lodne Bæst
(nam contra naturam est.)

Gudinden, med Øjnene lukket,
med Hunden lagt i sit Skød,
sad paa sin Trefod og vugged.

Der var ikke Ord at faa indført.
Omkring hende Striden lød
saa Tante-patetisk og pindtørt.

210

En Moster forsikred med Taarer,
hun elskede allermest
"en Bog, der græmmer og saarer".

Den unge Fætter Jens,
der var i Boghandlerlære -
"en rask lille Bog med Tendens".

Den femtenaars Søster mælte:
"Nej skriv noget aldrig hørt
om én, der bliver forført."

"Er Digteren J. Renegat?"
"Er Skjalden Mons ej en brav Ka'l?"
"Er Skribleren Karl mon en lav Ka'l?"

Jeg hørte dem skændes og skrige,
og hun, den mærkværdige Pige,
lod syv og ni være lige.

Hun sad som i halve Drømme,
men let hun i Vejret for
og fabled om Hundens Mord.

Saa snart jeg nævnte min Digter,
hun smilte og vrængede Mund
og strakte sig, kyssed sin Hund.

"Min aarlige Ærespris
kun tilstaas en Literaturhund
og paa den sædvanlige Vis.

"Saa snart han for Skole og Kur kun
fra B. eller B. har Bevis,
da kan han som Literaturhund

211

"udvælge en Legemsdel
af dem, der endnu er tilbage,
som maatte ham særlig behage,

"en Del af mit Legemes Hele,
om hvilken han siden tør synge.
Dog maa han med Hundene dele."

Hun strakte Armene ud
langt og med søvnige Knæk.
Selv Trefoden knaged af Skræk.

"Han vælge, hvad Del han vil prise.
Men kom en Dag, jeg er ene,
og husk at være præcise."

Og den, som nu tror, jeg spøger
med Musens forrykte Tale,
er selv iblandt de gale.

Og mener nogen, at Heine,
hvis Vers jeg har oversat,
har smittet mig sidste Nat -

saa vil jeg ej lignes ved Heine,
det kunde ham gærne forkleine.
Jeg bider paa egne Vegne.

Nu har jeg talt med Musen.
Men hvad skal jeg anbefale?
- hendes frigjorte Mod? hendes Hale?

212

VIII

Da jeg gik ud fra vor Muse,
en hellig Moster mig stopper,
som havde Dørvagt til Huse.

Hun trak med to arrige Mopper
og havde rindende Øjne.
Hun er af de gejstlige Tropper.

Som ung var hun Præstegaards-Møbel.
Et Vraggods - en rædsom Levning
af ældgammel, indgroet Pøbel.

Hun trak med to arrige Mopper;
hun hykler med rindende Øjne
paa hellige Dage og søgne.

Hun følger et præsteligt Banner.
I Ungdommens Dage hun traf det,
ej Fanen, men Faneskaftet -

ej Ordet og Naaden, men Præsten,
ej Køretøjet, men Hesten
med Blødtot og Sele og - Resten.

Hun gjaldred af skændesyg Vane
og raabte: "Hvad render han her
og gør mig vor Muse til Flane?"

213

Afblomstrede unge Piger
betegner Mosterens Vej
i disse Lande og Riger.

Skønjomfru, din Moster har Olier,
som hæmmer, fortærer, beroliger
Fortvivlelsens Kaprifolier.

Gaa hen - hun har Friplads i Klostret -
og fostrer du Heltesønner,
vil hun fordrive Fostret.

Hun dræber dit unge Hjærte,
din reneste Kilde, din Kønskraft,
med Husraad, Bibel og Bøns Kraft.

214

IX

Her kommer en Paaklædnings-Scene.
Vi søgte altsaa Gudinden
en Formiddag, hun var ene.

Det var i en Formiddagstime
med Tøsne paa Gader og Huse,
vi søgte den nye Muse.

Der lugtede brændt af Hov,
som om den skinbarlige Fanden
om Natten hos Skønheden sov.

Vi maatte vente et Korn,
hun sad just og brændte sit Haar.
Der lugted af Hov og Horn.

Hun redte sig dette Aar
i glat Empire med Krøller
og læste Romaner i Skyller.

Hun kunde blusse og blegne
for Goethe saa vel som Nietzsche.
Hun havde sin Sjæl alle Vegne,

var Nihilist, Ateist
og dertil Nykatolik,
saa snart hun led af Kolik.

215

Men naar hun sammenrimedes
robust med Emile Zola,
ak Gud, hvilken Fryd hende timedes!

Nu kommer et uventet Rim.
Med Fødderne strakt paa et blaat Skind
sad hun og læste Krapotkin.

Hun sad paa en gammeldags Trefod
og var det Nyes Præstinde,
erotoman Vestalinde.

Der lugted af Lokkernes Svidning.
Hun bød med en sindssvag Forvridning
de blodrøde Læber til Bidning ...

En Muse i fordums Tide
var kysk som Maanen, der viser
bestandig den pæneste Side:

den har for Herren sit Kort vendt,
men holder sin Halvkuglebagdel
blufærdig skjult og bortvendt.

Naar Konger i Fortiden fejled,
hun holdt dem et Kongespejl for.
Nu viser hun Agterspejlet.

Hun ærgred os tit en Smule,
naar hun var saa yndig forlegen,
hun havde for lidt at skjule.

Men Musen i vore Dage,
det maa man mindre prise,
har altfor meget at vise ...

216

Det var i en Formiddagsstund,
og hun citerede Heine
og bød os til Bidning sin Mund.

Verlaine blev nævnt, og imens
det ude begyndte at regne,
citerte hun Digteren læns.

Men da hun med boglært Mine
og kælen Skødehunds-Snak
tog fat paa Hugo, Lamartine -

raabte min Ledsager: "Ak!
om Musens Tanker nu skiftede sig,
og hun gik hen og giftede sig

"og gav for Tryk og for Sværte
de mange Mestre Tak,
men skænked en Svend sit Hjærte!"

217

X

"En Muse i Ægteskab!"
Hun rejste sig vred fra sin Trefod.
"Jeg har jo min vante Stab."

Her fulgte en hensynsløs Blotning
af hendes Legemspartier -
hvorom jeg hellere tier.

Dog maa jeg tilføje dette,
som undrer en udenbysk,
at Frøknen trods alt er kysk.

Hun lever saa koldblodig
paa Sjølunds fagre Ø
og er baade Mø og modig.

Hun er en aandig Person,
og det er Frejas Sal
og lutter Affektation.

Et Stykke blank Kultur,
om ikke just poetisk,
men ligesom legemsmagnetisk.

Hun er det sikre Nul,
det altid manglende Vid
i denne Blaastrømpe-Tid.

218

Endskønt jeg var Hedning selv
og hun af Fritænkerslægt,
hun syntes mig defekt.

Jeg skrev paa Timen et Vers
til Fritænker-Patronatet,
ak, vore Mænd fra Halvfjers,

der fandt Poesiens Guld
og stak det i Støvlen som Kul
til Kamp i et Grævlingehul.

219

XI

Gode Fædre og ærlige Mænd,
trækker de prøvede Sværd fra Lænd.
Straadød at dø tykkes Vikingen strengt.
Klyng os op, gad I se os hængt.
Hvorfor sidde med Pegepind,
naar det var Tid til at hugge ind?
Medens I tier af Skræk for Trompeter,
yngler det Skrædderdusin af Poeter.
Heller en Dag med et ordenligt Opgør,
heller et Slag, hvor det hele faar Ophør,
end dette Væv baade for og imod.
Sangmø-Markerne raaber paa Blod.

220

XII

Skønt al Ting er rent for den rene,
jeg afskyr den kommende Scene.
(Ak altfor faa er rene!)

Men blottet i hundrede Stykker
og givet som Bytte til Hunde
har Musen forstyrrede Nykker.

Hun slog fra Bryst og Hærde
til Side sit Jomfrugevandt
med uforskammet Gebærde.

Hun slog sine Lin og Sjaler
til Side fra Ryggens Parti
og Lændernes Arealer.

Saa nævnte hun Stykke for Stykke
med samt, af hvem det blev prist,
og før det var sagt, var det vist.

"Den meget tænksomme X,
der næseløs vrimler for sex,
faar Næsen og Næsens Komplex.

"Men tit er en ren Bagatel
delt mellem M og L
i højre og venstre Parcel.

221

"Se her, mit højre Øre
er givet til én, hvis Moral
skal lade Klokkerne røre.

"Min venstre Øreloppe
er Skribleren Karl, der som gal
larmer Kvartal paa Kvartal.

"Enhver, som vil være min Boghund,
bør se, hvad jeg giver bort.
Jeg selv er et Oversigtskort.

"Hver enkelt Lod er betegnet,
som var jeg en Udstykningsplan
fra Literatur-Interregnet,

"betegnet med Boghundemærker,
der ikke er Fluesmuds
saa lidt som klassiske Værker.

"Det hele er trykt og kortlagt,
men ak min Boghundetidende
er bortlagt," tilføjed hun lidende.

"Mit Bryst og mit Brystværns-Kvarter
- som skabt for en Aandsgrenader -
er givet til Povl og Per.

"Mit ganske tomme Korset
er nok for den stilfine Z,
der er saa indholds-træt.

"De nedre Ryg-Kvartaler
begejstrer dels en Salmist,
dels én, som skriver Skandaler.

222

"Det hjælper dig ikke, min kære!"
(Her tog hun en Tryllestav frem
og slog ham): "Min Hund skal du være.

"Her er, i Fald det gælder,
hundred Parceller at faa,
hundrede Hundeparceller.

"Og den, som rigtig er Hund,
han vælger sin Plet for at digte
og taber det hele af Sigte."

Hun rørte med Staven hans Øre,
hun rørte hans Pandebrask:
"Nu er du min Hund og skal høre."

Nu gik det saa, at Poeten
af en eller anden Grund
alligevel ikke blev Hund -

trods Hexens Koglerier,
og skønt hun forpøbled sin Stil
med undertrykte Smil.

Han følte et Stik af Smærte.
Han stod og grubled en Stund:
"Men Pigen har ingen Hjærte."

223

XIII

En stakkels forhexet Pige
er Dronning i dette Rige.
Hvem trækker Troldtøsen lige?

Jeg føler mig noget forlegen.
Jeg elsker et ukogt Ord
som Ret ved et rigeligt Bord.

Jeg skræmmes ej mindste Spor
ved legemlige Fagter,
der røber, hvad Musen magter.

Jeg dømmer hende end ikke
for blottede Legemsdele,
naar Blottelsen tjener det Hele.

Men Muserne nu, de ager
fra Bal i aabne Drosker
og bruger aldrig Galosker.

Jeg havde en yngre Tante,
som blev af at blotte og blotte
en ældre forkølet Rotte ...

I Fald man blotter en Slange,
da spyr den Edder og Gift.
Gudindens Harm blev til Sange.

224

Hun sang: "Mine Fødder og Øjne
har faaet hver sin Moral
og tror ej hinandens Løgne."

Hun lo: "Jeg er gal og defekt.
Jeg lystrer, som tyve Aars Fjanter,
en Flok af uenige Tanter."

Hun dansed og lo: "Højstærede,
den danske Muse er gal
og vil blive ved med at være det."

225

XIV

Da vi gik bort fra vor Muse,
den gudløse Faster os standsed,
som havde Dørvagt til Huse.

Hun trak med to hvalpede Ræve,
Bastarder, faldne efter
en uvorn Ulvetæve.

Hun ligned en Macbethsk Megære
skambidt og skæbnereden,
hvis Klædning er Skamløsheden.

Det lød som skære-skære,
naar hendes Stemme hvisled,
og ind til Marven os risled.

Hun hører til hines Sfære,
som standser Digterhesten
og kræver Udlæg i Bidslet.

Hun snærred med indædt Harme:
"Jeg kan ej med Digtere spænds;
jeg ønsker en Hund med Tendens.

"Vi bruger, skønt Musen lefler
stundum med fri Poesi,
kun Hunde, der tager Parti.

226

"Genier med Hjærte og Nykker
skal Hundene rive i Stykker.
Du Hund, vil du tage Parti!

"Her faar man sin Lod for at luge den;
og Kunsten maa lade sig bruge;
vi kan ellers ikke bruge den.

"Gør et Par Værker, som skræmmer.
Sæt et Problem til Debat,
og vis, du er Hund for din Hat."

227

XV

Her kom min Trefod og jeg
et dygtigt Stykke Vej.
(Men Flanen fristede mig.)

Nu bliver der Alvor af Leg.
Nu løber de Hunde, som hyler,
til deres Hunde-Asyler.

Men giver de dér et Bjæf ud,
ja ta'er mig en Skytte paa Kornet -
det bliver dog intet Træfskud.

Og ingen kan gøre mig kold; thi nu har jeg Toner i Hornet og bedre Skyts i Behold.

228

XVI

Jeg kalder selv de døde
og vækker den kolde Aske
til Ildbyrd mod Dagens Maske.

Ak, kære gamle Digter,
som sjælden gik paa Koturne
og nu er gemt i en Urne -

som elskede Livet organisk,
Schandorph, du sagde en Gang:
"Skriv noget aristofanisk!"

Jeg gik og tænkte paa Sagen
en Morgen i Klitten paa Skagen
og følte selv denne Trang.

Lidt borte sad en Frue.
Trods Kundskab, hun havde øst,
en Sjæl, som var uforløst!

En Kvinde af Fritænkerslægt,
men uden hedensk Lue,
syg, selvkær og aldrig lægt.

Den Blæst gennem Sandet paa Skagen
kan bide en kuldskær Hud
trods Morgensolens Bagen.

229

Men i en Plæd beskyttet,
om Halsen en Lommeklud,
holdt Fruen tappert ud.

Hun har kun lidet hyttet
sit Skind og ej sig flyttet,
hun staar for skarpere Lud.

Og hun var skøn i sin Trods
og offerstolt i sin Kulde,
hun vedgik sin Goldhed tilfulde.

Jeg sad i Klitten paa Skagen
og tænkte aristofanisk,
men med en stille Nagen.

At skaffe sig mægtige Fjender
og kun have fattige Venner -
en Lod, som de modige kender.

Nej, rejse og have Penge
og sove og drømme kækt
i friske, fremmede Senge!

Men den realistiske Slægt,
der vilde stemple og dømme
som Udslet alle Drømme -!

Der fulgte i dens Hæle
en bitter og ophidset Flok
af uforløste Sjæle.

Af dem har vi nu haft nok,
som vilde for Sorgerne knæle
og kun kunde Lykken kvæle.

230

Den unge Frue paa Skagen,
hun var, skønt stolt og forvoven,
den travrigste Træl under Loven.

Hun spurgte om mine Sorger.
Og havde jeg noget paa Hjærte
af kvalfuldt, som Digterborger?

"Jeg trevler ikke i Sorger.
Jeg skriver; thi jer er forløst.
Af Livets Brønd har jeg øst.

"Og falder en Pen mig i Haanden,
da glemmer jeg Daarernes Dynd
og øser af Livets Brønd."

231

XVII

Nu ændrer sig vor Lire,
og vi lader Trefoden staa
og tager Løb paa fire.

Nu skrider vi til, med System
at vise, hvorledes de danske
kan drøfte et stort Problem.

I alle nymodens Huse
der findes en Knageræk sat,
hvorpaa man kan hænge sin Hat.

Problemer har man en Klat,
hvori man kan kvæle sin Muse.
Jeg sætter Problem til Debat.

Jeg synger om Mikkel og Jørgen,
kom, ryst Eders Mellemgulv,
og spar den unyttige Spørgen!
Jeg synger om Ræv og Ulv -

om Ræven, den fiffige røde,
og Ulven, den præstegraa,
to store Dyr i vor Samtid,
men højst forskellig klædt paa.

Saa hør da, hvorlunde Provst Jørgen
i egen høje Person
og den fornægterske Mikkel
tog Stilling til Religion.

232

Problemet var Mikkel ej fremmed.
Han havde viet det før
til lang og ensom Betænkning;
thi kræved hans Tale Gehør.

I lige Maade Provsten,
da dødssyg han laa paa sin Ryg,
var kommen til en Betragtning,
han anbefaler saa tryg.

233

XVIII
Ballade
(eller hvorledes man sætter Problemer til Debat)

Ærværdig Provst Jørgen Skidtmads
og Mikkel Rævetamp
de førte en Strid om Ideen,
saa der stod Røg og Damp.

De holdt en Basseralle,
det var stor Ynk og Ve.
De kunde ej fælde hinanden,
de havde hver sin Idé.

Den store svære Jørgen
var trukken i gejstlig Talar,
og Mikkel sprang omkring ham
og kikked ham ud i sit Glar.

Ej kunde Jørgen med Bibel
den spotske Mikkel slaa
og Mikkel ej Præstekraven
af hellig Jørgen flaa.

Da Jørgen rent blev hellig,
fornægtede Mikkel Gud;
de havde gærne revet
hinandens Øjne ud.

"Se blot den lille Mikkel,
han ta'er saa store Skræv
og gør sig saa meget aandfuld,
han er dog og bliver en Ræv."

234

Hr. Mikkel smilte vittig
til disse grove Klask:
(Hr. Mikkel havde det Fortrin,
at Jørgen var noget dvask.)

"Hvem tænkte vel, at Jørgen,
som alt i Moders Blé
var rigtig en lille Skidtmads,
havde lagt sig efter Idé?"

Og hele Folkehoben,
der stod omkring dem, lo:
"Det er saagu' vist et Par store
Røvere begge to."

Det blev en lang Basseralle.
Jeg tror, de skændtes om Gud,
da Jørgen opløfted Raabet:
"Jeg holder ej Mikkel ud!

"Adskilligt kan man taale -
Frihed for Loke som Tor!
Men ved De ogsaa, hvad Mikkel
fornylig har skrevet om Hær?

"Jeg vil ej drøfte min Gudstro,
mit Haab om et næste Liv,
med én, der som Mikkel forsvarer
at tage sin Næstes Viv.

"Her staar jeg i Embeds Medfør
og siger trøstig: "Vælg
imellem Himlens Naade
og denne Rævebælg!""

235

Saa viste han Mikkel til Satan
ved Ordet og Herrens Kors.
Men Mikkel rakte Fingre:
"Se kun det dumme Hors!"

Da sukkede alle Hr. Jørgens
harmfulde Venner: "Ak ve!"
Men alle Venner af Mikkel
stak voldsomt i at le.

"Den Provstedyd," lo Mikkel,
"den gør mig lidt konfus.
Jeg ved, Provst Skidtmads søger
ret tit et berygtet Hus.

"Jeg ved det fra sikker Kilde.
Min Ven, Doktor Blæresten,
har ogsaa fortalt om en Sygdom,
som volder Provsten Men."

Nu skulde Provst Jørgen svare,
men han fik pludselig ondt.
Han bad sine mange Venner
at vente et lille Sekund.

Hr. Jørgen gik fra Mødet.
- Men stolt i Mine og Blik
traadte Hr. Mikkel for Folket
og skiftede snildt Taktik.

"Man tror Barbariet skrinlagt.
De ser, at det trives vel.
Jeg ved, hvis Provsten turde,
han slog mig gærne ihjæl.

236

"Jeg mødte her i Riget
en Mængde Mænd som ham.
Han praler af Sjæl og Dybde,
men er kun en ussel Pram.

"Jeg spørger: Var der i Verden
mon noget skønt og sandt,
hvis jeg skulde vige Pladsen
for denne Elefant?

"Og skal han ustraffet flænge
en Frakke saa fin som min?
Og skal jeg trædes paa Nakken
af dette fede Svin?"

Det sidste Ord blev Hr. Mikkels,
det Ord, som altid er sandt!
Dér stod han med Aandens Vaaben
som eneste Repræsentant.

Det var kun én af de Fejder,
som han og Hr. Jørgen stred.
Gud lade de skønne Skærmydsler
til evig vare ved!

237

XIX

Hvis Musen er bleven sløj,
ja gaaet saa smaat fra Forstanden,
da maa vi vælge en anden.

Han vaagned op til sit Kald,
hans Pegasus stamped i Stald
med utaalmodig Støj.

Han gik, og Himlen var høj,
til Sadelmagerboden
at købe Ridetøj.

Det Værksted bør komme paa Moden.
Det ligger i samme Gaard,
hvor Musen brændte sit Haar.

Han fandt ej Mestren til Stede,
men Datteren - Musens Kusine -
fremtog de Ting, som var fine.

Han saa' paa de udenlandske
Mønstre og valgte et Snit
mod Stoffer, som helt var danske.

Han købte sig desuden
en Pisk med en god lang Snært
at bruge, saa godt han har lært.

238

Han tænkte: "Jeg drømte i Nat
at sætte Problem til Debat.
Men nu er Problemet sat.

"Lad Menneskedyrene stride,
men Trefoden, maa I vide,
betegner en tredje Side.

"En Tid maa man trives iblandt dem.
Saa løser man sit Problem
og siger, hvor slemme man fandt dem.

"Lad Mænd slaa hinanden til døde.
Men Skam faa den kærligheds-øde
Muse, som ikke vil føde."

Han stod og købslog i Boden,
som ligger i samme Gaard,
hvor Sangmøen brændte sit Haar.

Og Musernes unge Kusine
stod hos i et sømmeligt Klæde,
stolt med to Øjne saa fine.

Lidt Solskin er Hvermands Glæde,
Sol er det klare Guds Guld.
Nu rinder der Guld over Stræde.

Som Handsel paa Ridetøjet
han bad hende være ham huld
og se ham dybt ind i Øjet.

Det gælder kun lidt at ase
med Aandens og Haarets Sætninger.
En Sangmø maa have Race.

239

Og da han blev fulgt til Trappen,
han løfted og bortførte Musens
Kusine paa Sadelknappen.

Hvor Dagen er let og duftig!
Nu snakker Byen fornuftig
om ham og den Skønne fra Boden.

Dog kender vi Byens Børn:
de mildeste Væsner paa Kloden,
saa snart de faar Grønt under Foden.

Han vil da ej rolig sove,
før han faar Trefoden flyttet
ud i de grønne Skove.

240

XX

De lange Eftermiddage,
jeg tilbragte udenfor Staden
hos Dyrehavens Eg og Dryaden -

en Gang, da mit Mod var i Væxt
og nyt som det grønne Straa,
et Foraar i Halvfemsernes Graa.

Her blæser fra alfar Strand
en Brise, og legende kappes
vort unge og kampberedte Land.

Jeg glemte Strandvejs-Chausséen
og Sundet i sportsblaa Skjorte
ved Dyrehavens rødmalte Porte.

Det smagte mig lidt bart
af Hans Majestæts Marine,
det Øresund, hvor Damperne hvine.

De blomstrende Tjørn i et Lukke
jeg overlod til Raakid og Bukke
og unge Par, der siger alt det smukke.

Jeg søgte min ensomme Sol,
hvor Tankerne frit kunde lege,
et Steds imellem store gamle Ege.

241

Jeg saa paa de kloge Kroner
og lo ad det halvvoxne Pur,
hvis fjantede Tanker løber surr.

Det afbrød end ikke min Ro,
at Damer paa Cyklehjul farer
af Sted med den nordiske Tro.

Og tit var det Rusk og Regn.
Det rasled i Egen og Linden.
Men Nattergalen slaar imod Vinden.

242

XXI

Det var i et Hus ved Skoven
foran de solede Marker,
med Himlen udbredt for oven.

Og de var Broder og Broder,
to Børn af den samme Moder,
som delte med dem sine Goder.

Hun satte hver Morgen i Ugen
en Drik og en Tærepenge
til hver, paa Frokostdugen.

Og Dagen var godt begyndt.
De fandt, at Sol og Enge
var lutter fuldgyldig Mønt.

"En Drik og en Tærepenge,
det skal I faa, saa længe
jeg lever og ikke maa trænge."

Det var hver Morgen i Ugen,
men aldrig var nogen slugen,
og ingen skændte ved Dugen.

Saa gik de, enhver med sin Mønt,
og spytted ej heller i Kruset,
naar de kom udenfor Huset.

243

Hvordan? er det endt som begyndt?
De siger, en Broder blev hoven,
de siger, den anden var doven.

Er Arvegodset slidt tyndt?
Er Broderen bleven arrig?
Er Moderen bleven karrig?

Aa Snak. Det har ingen Nød.
De er de samme to Brødre ...
Men deres Moder er død.

244

XXII

Jeg fandt i Fortunens Kikkert
Byen til Søndags-Bekigning
med Skorstene, Skibs-Rhed og Rigning.

Her strækker sig Marker og Skove
og hist en mangfoldig By
med Tage af Skifer og Bly.

Det er det Land, hvor Kong Erik
tog Skat af Bondeplov,
og Kristian Femtal gav Lov -

hvor Hungerkongen Ole
holdt Hus, og Kong Frederik
den Fjerde byggede Skole.

Lad Nutids- og Nysølvs-Konger
i nyslaaet Majestæt
kun raade paa Fest-Medaljoner!

Nej Kristian, den fjerde i Rækken,
var Konge i sine Sko
(Fredslutning i Brømsebro.)

En Herre og en Bersærk,
der slog ved Femern og misted
sit Syn og sit Sejerværk.

245

Trods mange Uheld en Fyrste
med Krone og Slot og Spir
og ej blot et Jubel-Papir.

Og Stilen i hans Residens
var ikke Smaamønt, som praler,
nej gammeldags Sølv i Rigsdaler.

Men denne nymodens By,
som blomstrer og løber mod Sky
saa Bønnestage-kry ...?

Man regner i Gadernes Luft,
hvor Snusfornuften har Kælder,
dog stadig med smaa Tabeller.

Jeg kendte en ung Arkitekt,
der hadede Nybyens Sten,
hvor aldrig en Linje var ren.

Han hængte sig selv til sidst:
træt af at lade sig sige
fandt han en Linje, som var lige.

246

XXIII

Hvor finder jeg Glemselens Lethe?
Jeg drømmer om mine Løver:
de ønsker at blive redte.

Ak Menneskeaanden, den fri,
ser sig - som hedensk Røver -
korsfæstet imellem to Løver.

Det slog mig, naar Dagen var bleg:
vi lever midt i den viltreste
Fortids-Verden af Eg.

Her slentrer vel ikke Skytten
i sine Hjorteskinds Bukser.
Her stamper Grossererens Fukser.

I Vildsvin og Kvæg udi Skoven!
I Jægere, Yankeer, Hjorte
med lange Horn og med korte!

I Bygmestre, Savværks-Konger,
Sagførere - levende Unger
af Plovpenning og Ole Hunger!

I Halvdyr kun halvt i Bur,
hvis oprørte, vilde Natur
gør Danmarks Land til et Skur -

247

det er dog den indfødte Stamme.
Og trods vore gode Mødre
blev Brødrene altid de samme.

Her slaas man med fraadende Munde
for Aandens Skyld og for Brødet
som uvorne Slagterhunde.

Vort Løvepoliti
mod landstrygersk Poesi
indmurer mig i et Parti.

Slaa Mønt og lav Partier!
Men Trefoden, maa I vide,
er altid den tredje Side.

Man opæder frejdig de svage.
Men det skal være mit Mærke:
fra nu vil jeg slaas med de stærke

og gaa dem efter i Sømmen
og afsløre Rovdyrdriften
og deres Nedfald fra Drømmen.

248

XXIV

Jeg vil ej forbyde den triste
at være saa skummel, han vil,
men jeg vil selv være til.

Vi var en Skare Venner,
som elsked den nye Tid,
hvem Hjærtet gjaldt bedre end Vid.

Vi havde Længsler i Sinde.
Vi raabte til Landets Skygger:
Gaa bort og lad Solen skinne!

Vi kom ej langt med det Gode.
Vi kom slet ingen Vej.
Og nogle, som opgav at vinde,

bli'er nu slaaet nede for Fode,
Mænd, der var lige saa gode,
og Mænd, der var bedre end jeg.

Jeg føler mig skæbnebunden
til den, der har elsket sin Tid
med Hjærte mer end med Vid -

som tabte Hjærtet et Steds
og fandt det ikke igen -
Aar løb og Aar snegled hen.

249

Men skal vi fældes, da vil jeg
dog dø med min Rustning paa
- i Rustning fra Top til Taa.

Det er for lidt, De forstaar,
E. Brandes, Musaget,
som ikke var Poet.

Bar De - som Ungdomsven - Skyld,
da Jacobsen, Digter og "Drømmer'',
blev Drømmenes golde Fordømmer?

Det er lidt bittert, Højstærede!
- vor største Nutidsdigter
var Drømmer, men turde ej være det!

De fatter nu lige saa lidt
som selve O. B. - den Styggen! -
der kun er en Løve fra Ryggen.

Endnu er der Lykke og Sol.
Er Moderen mon bleven karrig?
- Hvorfor er vor Broder saa arrig?

Og Kilderne strømmer som før. Jeg lyttede, udenfor Staden, til Ermelundskilde-Najaden,

der bredte sin flittige Sølvlyd
som Smaabjælder højt i Luften,
beruste og fanged Fornuften.

Her kunde jeg muntert fatte
det Mod - ved en Moders Død -
at vare som Guld hendes Skatte.

250

Thi hør: Da den kloge Moder,
jeg nævnte nylig, forgik,
forgik dog ej hendes Skik.

Vel skiltes Broder og Broder.
Men Skænken, hun gav saa længe,
yngled som andre Penge.

Med den, enhver fik til Ægte,
delte han Dug og Glas,
hun sad paa en gylden Plads.

Saa delte den unge Kvinde
med Rollingen Skilling og Krus,
at hver Dags Guld kunde skinne.

Jeg sad ved Najadens Trappe.
Det nynned: "I lever jo alle
paa moderlig Naades Kappe."

Vor ældgamle Fritænker-Ret
jeg genfandt ved Kilderne givet
som "Drømmen - Sandheden - Livet".

Jeg løfter nu her et Glas
med Tudserne indstøbt paa Bunden.
Saa før' det dristig til Munden!

Snart bliver der Alvor af Leg,
jeg søger ham - hvor er min Broder?
Thi jeg har Brødre af Eg.

251

XXV

... Den er sejrrigt Jærtegn,
den Skov, som skiftevis slipper
og suger os til i et Kærtegn.

Den gemmer en fribaaren Kækhed
bag sine Grenelemmer,
Forløsning for Skygger, som skræmmer.

Forløsning! - thi jeg er forløst!
blæst bort er det ydmyge Ungsind,
min Raadvildhed og mit Tungsind.

252

XXVI

Jeg øver ikke en Daad,
som morer mig selv især,
men Daaden er populær.

Oprigtig talt, vi satte
os for at slaa et Slag
og trække Frakken, en Dag,

af Aandens Plovpenge-Konger,
som sidder og mønter i Mag
ugyldige Fest-Medaljoner,

som vover paa Kunsten at skatte
og hævder med Pen og med Platte
det livligste Aands-Bedrag.

... Jeg skylder i Hast at fortælle,
hvorfor O. B. - den Styggen -
maa kaldes en Løve fra Ryggen.

Han løber privat og gør Skade
og faar sine Smaafjenders Smaavers
forbudt i Søndagsblade.

En anonym paa Jord.
En Gang, naar han falder af Kærren,
en anonym for Herren!

253

Det er for lidt, De forstaar,
Hr. E. B., Musaget,
som nær havde været Poet.

De syntes saa kry og forvoven
og blev med alt Deres Frisprog
den travrigste Træl under Loven.

Jeg ta'er Dem ej ilde op:
De modstod, saa længe De kunde,
de dumme danske Hunde.

De selv er Dansker tilfulde.
Og ingen skal Dem forstøde
som Borger med Raabet: "Jøde!"

Den danskeste Oxe og Asen
kan indse Forhærdelsens Nytte
som Blødhedens Modvægt i Racen.

De hævded Dem Landsknægt-Frihed
i Fjor. Og det morer mig stedse,
at Landsknægten fik en Adresse.

Dog bruger De skæbnesvangert
umyndige Folk, De foragter,
til Kamp mod de evige Magter.

Hvis Uheld forbitred Dem Livet,
har København nu hilst Dem,
og Scene-Oprejsning er givet.

De kan da ej kræve med skellig
Grund at betragtes som hellig,
Landsknægt-Machiavelli.

254

... Som ung har han baaret et Banner,
nu bærer han Bannerets Stage,
en Magtens Mand alle Dage.

Han sidder her og kreerer
aarlig en Flok Debutanter
til Fryd for Landets Tanter.

Men var der en voxnere Vilje,
som ej vilde Manden behage,
"trak han sin Pen tilbage".

Og Sabas Dronning stod rede
at hylde en Salomons Dom,
men fandt ham tom af Vrede.

Højstærede Hr. Musaget,
man traf Dem fra for og fra bag.
Det var ikke efter min Smag.

Jeg tror, det skulde lykkes
at fælde de to i Forening.
Her er af en ærlig Mening.

Thi slap man af med den ene,
men skulde beholde den anden ... ?
(Det blev jo en Plage som Fanden.)

Jeg nødes desværre til Skydning
paa umaskerte Figurer.
Men de har figurlig Betydning.

255

XXVII

Min Muse er Sabas Dronning,
der drog til Kanaans Land,
men fandt hverken Mælk eller Honning.

Den danske Poesi
den er ikke Dalenes Lilje.
Den ligner en større Familje.

Ak kære Claudio Treves,
ferma in posta - Torino,
i Danmark kan der ej leves.

I Danmark kan man kun slaas,
i Fald man vil holde sig oppe.
Det er et Særtegn for os.

Jeg sidder et Sted og skriver
i Skoven hos en Traktør
og fryser som aldrig før.

Jeg skriver fra Hjærtets Rødder.
En Spejlvæg fra Loft til Gulv
fordobler de iskolde Fødder.

Og Verslinjer møder til Kobling
i Rækker paa tre og tre.
Jeg trænger til Selvfordobling.

256

Det er kun som Rejsevers
i en Hotel- eller Stambog.
Jeg jager en Hund i en Skamkrog.

Det er ikke stolte Ottaver,
en rullende Skov-Charabanc,
kun en tohjulet Gig med en Traver.

Men Vejen tør ej falde lang.
Og skønt mit Inderste gruer,
det gaar over Stubbe og Tuer.

Jeg trænger til Selvfordobling.
Ti naar mit Valgsprog er givet
som "Drømmen, Sandheden, Livet'' -

da vrinsker hver Boghest paa Foder.
Nu trænger jeg haardt til Fordobling.
Jeg spørger: Ak hvor er min Broder?

Derude er Skovauktion.
Jeg sidder i Mag hos Traktøren.
Jeg er kun en enlig Person.

Ak Claudio Treves - kære,
hvor lever du nu siden sidst?
Landflygtig - forvist - Anarkist?

Du nyder vel Hjemlandets Vin?
Jeg ser, du var nær ved at sejre
som Rigsdagsmand i Turin.

Det ved jeg, hvis Magten var din,
du var, hvor du skulde være,
det unge Italien til Ære.

257

Jeg ser dig, som fredløs du dreves
snart til Paris, til Berlin.
Jeg gemmer endnu dine Breves

fortærende Længsel og Spleen.
Husker du, Claudio Treves,
ferma in posta, Turin -?

Vi var to Lande, hvis Sole
var tændt af den samme Gnist
- med samme korsfæstede Krist.

Her gjaldt ej om Snit eller Kjole;
thi Hjærterne dannede Skole.
Og Hjærtet er Anarkist.

Jeg havde sjældne Venner.
Men du, min eneste Broder,
var Søn af en fremmed Moder.

258

XXVIII

Som sagt jeg fryser paa Foden.
Her bliver nu hvert Ideal
bortsolgt som Træ paa Roden.

Skrivere, dyp Eders Penne!
her holdes Skovauktion:
vi realiserer vort Brænde.

Her holdes Skovauktion.
En Gang som yngre Person
med Venner jeg gik denne Vej.

Nu slaar man dem ned for Fode,
Trær, der var lige saa gode,
og Trær, der var bedre end jeg.

Der siges, at større og tung Skov
ej luner nok for Plantøren.
Han lægger sig efter Ungskov.

Der siges, han aarlig planter
Smaaskud og Skovdebutanter
til Glæde for Mødre og Tanter.

Men Trær af en rimelig Højde
blir bortsolgt som Træ paa Roden,
ej mer paa Højde med Moden.

259

Digtere, sælg Eders Brænde,
og er det for frisk til at tænde,
og har det for rige Safter,

da brug det som Øxeskafter.
Jeg fælder en Eg med Dryade,
af den vil jeg bygge en Lade.

Da ingen antager mer
den Forskel, der er paa en Høvding
i Skov og en - Pennefjer,

din Trefod med Høvdinge-Syner,
bemalet med Vilddyr-Tryner,
skal skaffe dig Dun og Dyner.

Her rives nu Tvivl med Tro,
her kives nu Køter og Ko,
og Hat kan ej udstaa Sko.

Jeg er en enlig stillet.
Dog vil jeg hævde Dansen
og Sansen for Sammenspillet.

260

XXIX

Hvor Gærdet ikke er sidest,
hvor Tjørnene er stridest,
ryd op - der er Synet videst.

Og vel tør du gaa imod Stormen
og møde paa alle Veje
og stride som Herre af Formen.

Et Vers tager vanskelig Fejl.
(Men denne fordjævlede Prosa,
hvor Tiden ser sig i Spejl!)

Jeg kommer nu aarlig tilbage
med samt mit Besyv - saa længe
der undes mig Lykke og Dage.

Thi hvor disse Vilddyr vil æde
gudfrygtig hinanden op,
tør Vidner være til Stede.

I denne Menneskeskov,
hvor alle lurer paa Rov,
enhver med en særskilt Lov,

hvor hver er sin egen Nar
og stopper de Øren, han har,
som Præsten og Højskolefar -

261

men løber i Flok og Parti
og rapser for hver sin Gud
og spytter Skallerne ud -

der findes til hvers Behov
den Sten eller enlige Gren,
hvorhen han kan frelse sit Rov,

hvor atter det brydes i Stykker
son Løn til en stille Magt
af Munde, der tier og tygger.

Den stille Magt gør ham hellig
(skønt Kannibal i sin Renhed)
han ler ad den anden Almenhed.

Den Magt lod mig selv ej sove,
før jeg faar Trefoden bragt
paa ny til de frie Skove -

til Skoven med Livets Ranker,
med intet menneskeligt fjærnt,
og alle højmodige Tanker -

De Vildfjæs bag Bladene gaber,
de omvendt slingrende Aber
i Skumrings-Lege sig taber -

og Maanen gaar frem bag en Gren
og ser paa den sælsomme Færden
ud fra sin omvendte Verden.

262

XXX
Moderne Muse

Hun er, til Trods sin røde lille Mund,
et loddent Udyr, Hoppe, Æsel, Hund,
der vifter saa fripostig med sin Hale
og fører ganske uforblommet Tale.

Hun er et Hexeridt, en Narredans,
men fin og ung som Junis grønne Dale;
hun raaber: "Ryk tre Haar ud af min Svans
og strax forvandles de til Nattergale."

Og hendes Læbe er saa rød, som sagt,
men trind og hvid den latterfyldte Strube,
at Blodet svulmer i min Hjærtegrube.

Hun svøber mig i Hovedhaarets Pragt
og hvisker: "Mester for den nye Skole,
se, jeg er Asenindens unge Fole."

263

XXXI

Nu maa jeg fortælle, at Byen
ej søgte til Kildernes Væld,
men bygged et Hundehotel.

Den danske Muse var gal
og kunde ej mer blive samlet.
Hun var saa fortvivlet som Hamlet.

Utrolige Summer blev tegnet.
Man bygged et Babylons Taarn
for Boghunde-Interregnet.

Et Pragthus i tretten Etager
for Damer med sære Menager
og Boghunde med Mustasjer.

Gudinden sad paa et blaat Skind
og troned ved Aabningsfesten.
I Skødet holdt hun Krapotkin.

Krapotkin - ej Nihilisten,
hvis Navn jeg nødig besudler,
men én af Flanens Pudler.

Det vrimled med Hundeskoler
og Damer i prunkende Kjoler.
Der lugted af Hund og Violer.

264

Man fryded Hotellets Lemmer
med tretten haarde Tragedier
paa tretten "Teatre, som skræmmer".

Man spilled blandt andet et Stykke,
som skildrede Guldets Vandring
og Kvindehjærtets Forandring.

Et Nutids- og Jærnværks-Drama
med Guld i alle Ender.
Man myrded med kolde Hænder.

Og Kvindedyr af Race
slog midt i den ømmeste Fase
over i Guldklump-Extase.

Men det er det sære ved Tingen,
at alle var saa begavede
og alle Repliker saa lavede.

Hr. O. B.s Dyd var leveret,
og Pastor S. rummestered,
og Pøjtet réussered.

Der opstod Skandale tilsidst;
thi Musen klapped som gal
(- hun leved til daglig saa trist.

Jeg tror, hun var led og forkedet
af alle de Udhængsfigurer,
som sidder og klaprer med Ledet,

saa Hængslerne rykkes af Lave,
og Heste gaar ind i Bedet
og tramper i Danas Have.)

265

Hun raabte og vred sig af Latter:
"Min Trefod er pyntet med Vilddyr
og Gaader, som Pokker ej fatter.

"Jeg læser i Hundeskoler,
og alle mine Kjoler
lugter af Hund og Violer."

Hun hvinte som Tøsen paa Gade:
"Det danske Aandsliv - det er
en meget giftig Ballade.*

"Naar Krigsmænd blir Invalider,
saa stifter de Børnehaver;
naar Løven bliver Kadaver,

"naar Løver ej mere er sunde,
da bliver de ganske onde
og stifter Skoler for Hunde."

Hun raabte: "Vort Aandsliv er Nul,
vort Aandsliv er Nul og Nix!
Opvarter - Cocktail og Kiks!

"Før Huse blev bygget med W. C,
alt i vor Mors Abc
man fandt baade O. B. og E. B.

"To invalide Løver,
der ikke er Løver, men Brølet
fra Kampe, som Døden har kølet -

* 266

"der ikke mer er Personer,
men Skygger paa tiltraadte Stier
af vore Fædres Partier -

"har lavet to højere Skoler
for Hunde-Abc.
I Fortiden fandtes dog tre -

"tre fire Udhængsløver
(de sendtes, fordi de fælded,
til Invalide-Hotellet.)

"Gak bort, ak I vrimlende Duligheder.
Herakles paa Skillevejen
er sat mellem tvende Umuligheder.

"Vort Aandsliv er Nul og Nix.
Kelner, skænk Skaalen fuld!
Vor Aand er det rene Nul.

"Snart from som et kvalmende Venskab,
snart dum som uredeligt Fjendskab -
og nærmest et tvivlsomt Bekendtskab.

"Hr. Bodspræst til Synderes Men:
en Synder paa Gadens Sten
ser Himlen mer bævende ren.

"Men I, som sværmer for Ydret
(Kelner, hæld op paa ny!)
- hvis Døgnliv er nydelses-krydret.

"Jeg siger Jer: Pigen fra Gaden
- en Sjæl uden Kryderi -
kan nyde mer fuldt end I.

267

"Dog stinker I værre af Moskus
end Salomon og Augustus.
Kelner-Havanna! (Udskuds-)."

Alt nu var Gudinden beruset,
og værre blev det og værre.
Hun lo, saa det sang gennem Huset:

"I alle maa kastes omkuld
og perses som modne Druer.
Kelner, skænk Skaalen fuld!"

268

XXXII

Den kuplede Festsal fyldtes
af hviskende tiskende Lyd
som en Konkylies Summen ...
og Damer til Øjnenes Fryd.

Ærværdig Provst Jørgen Skidtmads
(det Navn lader ingen kold)
han stred med den røde Mikkel ...
Dannemænd, slaa nu paa Skjold!

Det var en højtidelig Time.
Paa Festprogrammet det hed:
"Problem-Turnering - hvorefter
Løverne tages i Ed."

Den store svære Jørgen,
han løsned det første Skud:
"I har vel læst om den Pjese,
som Mikkel nylig gav ud?

"Jeg henstiller frit til alle,
som har om hans Pjese læst,
hvad Mikkel end foreta'er sig,
han bliver et Rævebæst."

Jeg stod med Musens Kusine
ved Vindvet som stille Gæst.
Dernede under Altanen
i Natten vented vor Hest.

269

Hr. Mikkel tog lystig Ordet:
"Det er jo alle bekendt,
Provst Skidtmads er mig paa Nakken,
fordi jeg har Talent.

"Men synes De, at Ræven,
det snilde, sindrige Dyr
skal vige for Provst Jørgen,
der bare er en Fyr?"

Da smilte alle Damer
i søgrønne, hvide og blaa
Kjoler med blinkende Spange,
og muntert Vifterne gaa.

Jeg stod og tænkte paa Skove,
paa Muldjord og Land med Lyng.
Min Hest har flinke Hove,
min Fylgie beder mig: Syng!

Jeg længtes at gennemride
det Land end i denne Nat
med Bud til de spredte Provinser,
hvor ingen nu mer kræver Skat.

Men Provsten og Professor Mikkel,
to Riddersmænd af St. Gral,
de dysted imens ved Festen,
og det gjaldt Aand og Moral.

Da Jørgen og Mikkel begyndte,
var Salen en blomstrende Plads.
Man syntes, førend de endte,
den stank som et Skur af Gas.

270

De holdt en Basseralle,
de havde hver sin Idé,
de kunde ikke falde
med Skjortebryster som Sne.

Provst Jørgen beklaged, hvad Mikkel
har skrevet med lumpen Haand
om Menneskets dyriske Udspring -
som var vi ej Væsner af Aand!

"Af Aand -?" Nu lo Hr. Mikkel.
"Min Ven, Doktor Blæresten,
paastaar, at Menneskets Kilde
ikke er nær saa ren.

"Ja, Blæresten kan bevise,
at Provsten med samt hans Moral
er ikke kommen til Verden
igennem Aandens Kanal."

"Hr. Pastor, spørg Deres Døtre,"
udbryder Mikkel og ler,
"om De har nogen Tillid
til Storkefablerne mer."

Thi medens Provsten talte
og stod baade kysk og ren,
hans to letsindige Døtre
viste de velskabte Ben.

Til Gengæld havde Mikkel
den Tort, at hans egen Søn,
naar Faderen spottede vildest,
slog Kors for sit Bryst i Løn.

271

Hr. Mikkel var skælmsk og vittig,
Hr. Mikkel var lysten og raa;
men Provsten samlede Kræfter,
nu vilde han Spotteren slaa.

"Skønt Mikkel smæder mit Husliv
og fører en skammelig Krig,
tilhører mig i Tiden
som Præst hans letfærdige Lig.

"Staar Kundskaben op imod Kirken
som mod sin Herre en Træl,
da kan vi love i Danmark,
at den skal sulte ihjæl."

Jeg saa' en Stund paa Hr. Jørgen,
jeg saa' paa Hr. Mikkel hen
og tænkte: Der er dog Krummer
endnu i de danske Mænd.

Ej kunde Provsten med Bibel
den lede Mikkel slaa
og Mikkel ej Præstekraven
af hellig Jørgen flaa.

Og er der en saadan Styrke
endnu hos de danske Mænd,
da maa saa sandelig Danmark
have en Konge igen

og ingen betitlet Staalpen
og Bogkøter uden Marv.
Thi ærer min Sang den Konge,
som nu tager Riget i Arv.

272

Og findes der Mænd som disse,
saa findes vel bedre end dem,
saa gaar vor ældgamle Styrke
paa ny af Højene frem.

... Da Jørgen og Mikkel begyndte,
var Salen et blomstrende Sted,
men før de holdt op, saa skummel,
som var al Gas skruet ned.

De talte, saa Damerne grued
og fnisende krøb i Gem.
De talte, saa Hjærterne lued
og danske Løver sprang frem.

Den første Løve knælte
og svor sin Troskabs-Ed:
"Jeg vil forsvare Provst Jørgen
alt i mit Ansigts Sved."

Den anden Løve skelte:
"Jeg holder min Hundesti ren
i Troen paa Rævens Podex
og Doktor Blæresten."

Der stod en kjoleklædt Boghund
og tænkte paa Ingenting
yderst ved Døren til Salen.
Han sagde højt: "Dingeling!"

"Ding-ding!" det jubler nu alle
de Hunde, som sidder og staar.
"Ak maa denne Basseralle
dog vare i hundrede Aar!"

273

Der kommer til sidst en Boghund
til Blæresten - Lægen - og ler:
"Den danske Muse er daarlig
og beder om et Klyster."

274

XXXIII

Og i den samme konfuse
og babyloniske Fesmat
omkom den raadvilde Muse.

Hun bad om Lov til at dø.
Og det var det bedste, hun kunde,
naar hensés til Mængden af Hunde.

Det var for Resten Stykket
om Pengeposens Vandring,
der voldte en ukendt Forandring.

Hun drøfted det hæftig og sygt.
Og hvis hun var født som en Fjante,
hun endte som vildt forrykt.

Hun lo: "I har vist mig saa længe,
at Kunsten er Magt eller Mønt,
at I kan sælges for Penge.

"Mit Hundeliv er til Ende.
Min Sanghest har pløjet sit Hovmaal.
Nu sælger jeg Brænde - i Skovmaal.

"Hallo! her er Skovauktion!
Vi sætter to Løver paa Bunken.
Hvem byder? vær ikke saa lunken.

275

"Og de er nok værd at læsse.
Jeg medgiver dem en Adresse
i retrospektiv Interesse.

"Behage de rivende Løver
det kan kun en eneste Mand.
Og derfor kom Hundene an.

"Og Hundene spildte min Tid.
Jeg gik fra Sans og Vid.
Thi dør jeg i Jomfrustand.

"Jeg sætter to Løver paa Bunken.
En Skov jeg i Tilgift byder.
Ved Gud jeg paa Brændet ej snyder.

"Jeg sælger mig selv: som Diana
med Digterne, lange og korte,
omskabt til Hunde og Hjorte.

"Nu hug mig til Pindebrænde.
Men hvis jeg begyndte som gal,
jeg vil være gal til min Ende.

"Det tænder mit Had i Brand,
at jeg - den kyniske Muse -
maa dø her i enlig Stand."

Og Musen begyndte at danse:
"Jeg kranser dig, Digter, ad Aare,
i Fald du vil skræmme og saare.

"Men vil du ej saare og skræmme,
da maa du de Løver bedaare.
Og vogt dig; for de er slemme.

276

"Du sætter Fløjten for Munden,
din Panfløjte gør dig sikker
baade for Løven og Hunden.

"Den ene Løves Næse,
den skal du venskabelig pudse,
den andens Skæg skal du studse.

"Den ene maa du nærmes
(men vogt dig; for de er studse)
den anden maa ikke fornærmes.

"Og klipper du den anden,
hvorved han bliver miskundelig,
saa bliver den ene misundelig.

"Det er et Herkules-Arbejd,
som Herkules-Kræfter behøver,
at snyde de danske Løver.

"Og hvis du let beskæmmes,
lad Sagen hellere ligge,
for Løverne skammer sig ikke.

"Men kunde du Løverne pudse,
da fik du Løn i mit Hjærte,
for dig jeg skulde blusse.

"Ak dette blev Ende paa Farcen,
det slog mig som Muse ihjæl:
- det kan kun Professor Larsen."

Hun vinked sin friske Kusine
(nævnt paa et selvstændigt Folie)
og bad om den sidste Olie.
277 Jeg selv var til Stede ved Festen,
der blev med ét saa stille,
man hørte Natteblæsten.

Men stolt som en ung Dryade
Kusinen mig Trefoden rakte.
Nu kunde vi Hundene magte.

To Løver blev hurtig pudset
og studset, og det var Løjer,
som ingen af dem fornøjer.

Med kraftige Slag blev min Trefod
indviet til Digtermøbel.
Det ramte den nye Pøbel.

Jeg slog, før jeg selv laa fældet.
Og saadan med min Dryade
jeg baned mig Vej fra Hotellet.

En Udgang var aabnet - en Sti fri,
og hæderlig Poesi
udløst og gjort partifri.

Saa sprang vi op paa Hesten
og travede sammen glade
ud under grønne Blade.

Nu holder jeg for min Veninde
Justits paa Blomsterstierne,
hvor mine Smaavers er Bierne.

278

XXXIV

Vor Aand har kun dvælet saa længe
ved Løver og Karusselmænd,
der fryder den "platte Hob" -

fordi vi elsker den Hob
som Raastof, hvortil vi trænge,
(man køber den ikke for Penge.)

Ja, - sagt uden al Forsonlighed -
vi hader de Løver som Magt,
slet ikke deres Personlighed.

Jeg sidder i Skoven og skriver,
hvor Kulden gi'er mig Humør,
hos en kundeforladt Traktør.

Vi haaber begge paa Hoben,
naar redeligt Arbejd vi yder.
(Ved Gud, vi paa Varen ej snyder!)

Ja Hoben skal fri os af Knibe.
Jeg giver ikke en Pibe
Tobak - for al anden Snak.

Jeg er heller ikke alene.
Jeg sidder her med min Muse,
hvem samme Traktør skal huse.

279

Her har vi Himlens Blaanen
med grønne Vaar-Udsigter
og Tilliggender i Maanen.

Vi venter lidt mer end Traktøren,
der jævnthen drømmer om Kunder.
Vi venter af Tiden et Under.

Thi Kunst er den Hjærtets Trang,
der løser al mennesklig Tvang
og skriver sin egen Rang.

280

XXXV · I SKOVENE

Bedeklokker

Med Bim og Barn og Ding og Dang
slutter Klokkerne Dagens Sang.
Det drøner, naar en Dag er forbi,
som Skodder af Malm, der lukkes i.
Mørket bliver saa tæt og sort,
nu stænger St. Peder Himlens Port.

For Trold, som sidder ved Mosens Kog,
det lyder som Slag paa Grydelaag,
for Træl, der graver Rigdom af Muld,
som Spadestød mod Kister med Guld.
For mig, der gransker i Livets Bog,
er det et dobbelt og levende Sprog.

Nu melder en Klokke med Bim og Bam,
at Verden ender ved Bakkens Kam,
at den, som har Ro, skal nyde sin Ro,
at Jorden er grøn og tryg at bebo.

Saa raaber en anden med meget Vejr,
at Livet ogsaa er Herrefærd,
at Liv er en Rede ved Jordens Barm,
men ogsaa et Sværd i den stærkes Arm.

Med Bim og Barn, med Ding og Dang
luk dig min Verden, sød og trang!
I Dag var mit Liv som et klingende Malm,
i Nat er jeg glad for et Knippe Halm.
Og mere rig og vid og bred
er denne Jord, end nogen ved.

281

De unge Mænd ved Skovhytten

En to syv! luk op derinde,
du, som sidder i Hytten bag Klinken,
ingen Vrøvlen og ingen Sinken,
vi har Brug for din Omsorg, Kvinde!
Saly bringer en Raakalv fra Krattet,
Frans har hans Kæreste ganske mattet,
Jørgen er tørstig for fire andre,
selv er jeg træt af at jage og vandre.
En to syv! luk op derinde,
red mig en Seng paa en Halmsæk, Kvinde!

"En to syv! I lystige Ka'le,
aabned jeg Døren for saadanne fire,
blev der nok intet, hvoraf jeg ti're
kan i min ensomme Hytte prale.
Maanen staar op over Sø og Bakke
som et Haandspejl bag Skønhedens Nakke.
Maanen beskinner det festlige Landsted,
Maanen beskinner en Hest og et Vandsted.
Skovene larmer af Nattergale.
Udenfor Hytten - dér kan I befale."

Ti tusend Pokker! ej modstaar Porten
unge Folk, som til Nattero trænge -
ellers skal Dommedag Skodderne sprænge,
Janka, og trække dig ud i Skjorten.
"Stille, I Voldsmænd!" svarer den skønne,
"I kan vel sove en Nat i det grønne?
I er vel kønne nok til Guds Stjærner?
Vent et Sekund, mens jeg Skodderne fjærner!"
Dristig og smilende aabner hun Porten,
frygter for fire saa lidt som for fjorten.

282

- Tænk dig, Janka: - dernede ved Stranden
over en Villas grønmalte Tremmer
risler et Maanskin, jeg aldrig glemmer.
Rankerne slynges af Blæst mod hinanden,
søværts lyser de hvide Mure,
inde dikker de langsomme Ure.
Og min Dame, en statelig Kvinde,
vandrer og venter forgæves derinde.
Klokken slaar ét! Jeg vil Damen bytte
for en Sæk Halm i en lerstampet Hytte.

Sangmøens Bryllup
(I en Lystakt under Skovene)

Søvndrukken er den dejlige
løftet til Brudgommens Hjærte.
Og hun takker ham med Kærtegn,
hun kender, skønt aldrig lærte.
Søvndrukken smiler den dejlige
nu ved Brudgommens Hjærte.

Ude der risler Vandene,
svulmer og synker i Natten.
Og han lader dem rolig svinde,
nu da han ejer Skatten,
der lokked fra hinsides Vandene
som skjulte Perler i Natten.

Tangplanter driver paa Bølgerne
og slæber mod Baadens Side.
Og hun véd i den klare Aften
ej mere, hvorhen de glide.
Tangplanter driver paa Bølgerne
og slæber mod Baadens Side.

283

Paa Skovvejen

Han

Sig mig, hvad hedder det Land,
hvor alle misbruger Magten
og ingen holder Kontrakten -?

Det Land, hvor en dannet Bestand
af aandelig underordnede
er saa vidunderlig ordnede?

hvor Ho'derne sparer sig Talen,
fordi den behjærtede Mand
da snakkes ihjæl af Halen.

Sig mig, hvad hedder det Land?

Hun (munter)

Det ligger et Steds i Dalen ...
Hug "Ho'derne" løs fra "Halen"!

Han

Ja kære, du maa ikke le,
men var det da virkelig Ho'der:
de Munde, som gumled vort Foder,

som foretrak en Armé
af Vrøvlere for en Mand
og tredive Bøger for tre -?

(de mangled jo ellers The,
hvori de kunde tjatte,
imens de lod Læberne pjatte.)

284
Hun

Om Masker hvad eller Ho'der,
ophæng dem i Tidens Moské
som Tegn paa mærkværdige Moder.

Han

Jeg ømmer mig ved at slaa
mod Mænd - for hverdags og graa
til at klæde saa krigersk paa,

skønt de betyder en Magt, der gør mine Venner forsagt.

Hun

Din Tøven er kun Fornægten.

Og stod du i Gæld til de Mænd,
saa maa den betales igen
- om muligt - til Efterslægten.

Plads maa i Landet rømmes.
Nyt Land skal sammendrømmes,
samles af Planker og sømmes.

285

XXXVI · EPILOG

Mit Hjærte og jeg blev uenige.
Vi red paa en Skovvej og skændtes,
hvor Foraarets Knopper tændtes.

Vi red med den bortførte Trefod.
I Kampmodets vælige Brusen
jeg stredes med selve Musen.

Hun ruskede mig: "Tal Sandhed!"
Jeg ruskede hende igen
og raabte: "Tal Sandhed til Mænd!"

Og Stridbarhed brændte i Øjet,
dog havde vi slet ikke løjet.
Og videre red vi fornøjet.

Det var ej den hede Sommer,
der lokker op fra det dybe
alt, som kan yngle og krybe.

En Vaardag er det - saa blaa
og skarp, at den lidet frister
andre end dem, der kan gaa.

Der løber en Paaske-Østen
og vækker det lave Land,
med Foraar og Vrede i Røsten.

286

Det er en Ulv, som slider
det døende rent ihjæl,
men varsler om grønnere Tider.

Det varsler, at endt er vor Graa-Tid,
og nu skal Marken beredes;
thi nu er det Foraar og Saarid.

Ved Foraar og Østenvinde
da driver fra Aa ud i Strand
de døde Dyr, som frøs inde.

Vi red nu i Trav og Galop
og kom til en gammel Tingsten.
Paa den sprang min Elskede op.

"En Lovbog og Gildesskraa,
der gælder for Penne- som Plovstaal,
den skal I nu, Dannemænd, faa.

"Og hør det, Poeter og Plovmænd,
I bør ikke fange Fred,
før I drager Himlene ned

"og styrter hver Helt eller Taabe,
som spærrer for den Stribe Blaat,
hvoraf I vil skære Jer Kaabe.

"Men ti med Jer Gud i det Blaa!
Driv Høkerne ud af Templet -
og det kan de mindste forstaa.

"Der bider en Paaske-Østen,
og hvis den vil gøre dig ondt,
saa læg den til Hjærtet og kys den!

287

"Og hvis du møder en Fremmed,
som ængster din Sjæl med sin Skrift,
saa ær ham for den Bedrift!

"Og hvis du møder en Fjende
med saarende Tale og Skrift,
lær dog hans Hjærte at kende!

"Og har han paa Dødvande sejlet,
da vil hans afmægtige Sjæl
staa melankolsk bespejlet.

"Men giv ham en Hjærtevunde!
Foragt disse travrige Mænd,
der slaas som uvorne Hunde!

"Og rammer din Pil de bedste,
saa staar de vel nok for Skud.
Men Fejeskarn fejer man ud."

Hun var som en vilter Lærke,
der klipper sig Vej i det Blaa
for Solens Kilder at naa.

Saa drev vi paa Vej og Sti.
Hun fattede glad mine Hænder.
Men Neglene satte hun i.

Hun vendte mig Nakken kort
for Kærtegn og sagte Tale.
Men favned mig - hvis jeg greb haardt.

Jeg maatte omsider slaas
og binde min Vikingemuse.
Alverden bød hun Trods.

288

Og denne danske Trefod
skal ej have Konsekvenser
udenfor Landets Grænser.

289

EFTERSKRIFT TIL TREFODEN

Trefoden udkom i september 1901, samme år som Sophus Claussens oversættelse af Heines Atta Troll (bd. VIII), og værket er SC's eget forsøg på at skrive et nutidigt sidestykke til Heines kultursatire.

En fornemmelse af SC's sindstemning i årene omkring værkets affattelse får man gennem hans breve til vennen, forfatteren og redaktøren af Illustreret Tidende, L. C. Nielsen, dateret 20.12.1900 og 5.6.1901. Brevene er voldsomme indtil det ubeherskede, og stilen er mere båret af en lidenskabelig oprørthed end af intellektuel klarhed. Forholdene i Danmark er under ét Komik og Tragedie! (...) det hele er aldeles ligegyldigt (ligesom Tilværelsen). Man lever i Landet Thule, hvor det højeste, man kan gøre sig håb om at blive, er komisk Figur. I brevet den 20.12.1900 er den aktuelle anledning til SC's ophidselse den modtagelse, der var blevet hans roman Byen. Junker Firkløver (1900) til del. Med en enkelt undtagelse - forfatter og redaktør af Adresse Avisen Carl Behrens - havde kritikerne spiddet bogen på deres spidseste penne. Vennen Viggo Stuckenberg havde først anmeldt romanen efter en sigende tavshed på halvanden måned og desuden skrevet, at mit Talent gaar paa fire i Byen og er bedre ude paa Landet. Også Julius Schovelin (se s. 300) havde i tre Spalter i "Vort Land" rådet SC til at rejse længer ud paa Landet, og Otto Borchsenius (se s. 301) havde i Dannebrog skrevet, at en Drivrem har slaaet sig løs i min Hjærne. Edv. Brandes endelig havde udtrykt den mening, at Sven Langes "Hjærtets Gærninger" og Amalie Skrams "Julehelg" er de to eneste Bøger i dette Efteraar. Dog, den harme, SC følte, var ikke kun udtryk for en personlig forurettelse. I brevet den 5.6.1901 er han selv kritisk over for Byen. Junker Firkløver: Hvad jeg ikke vil indrømme om nogen anden af 290 mine Bøger, maa jeg desværre tilstaa om "Junker F." nu et halvt Aar efter. Mens jeg skrev den har Arbejderen været lykkeligere end Digteren. I den personlige forurettelse ligger også en mere dybtgående skuffelse over, at man ikke har opfattet og taget stilling til bogens kulturkritiske sigte: Jeg har nu besluttet - raat og godt - at forfølge og virkelig hade (som jeg virkelig gør) alle nævnelige literære Partier i Landet. (...) Jeg vil have Forretningens Sejr over Aandeligheden i Landet udskudt endnu i nogle Aar. Som et håndgribeligt udslag af denne holdning påberåber SC sig, at I den Hensigt har jeg aldeles meldt mig fra "Politiken" - hvad der vel maa gælde som noget, saasom det er aldeles frivilligt. Han er klar over, at hans kritik nødvendigvis må støde folk, der - som Edv. Brandes - tidligere havde støttet ham, men trods alt finder han opgøret uundgåeligt: Mit Hjærte bløder. Manden [Edv. Brandes] har ofte og med Smag afskaaret vore Blomster for at smykke sit Bord - især i vore yngste Dage, da vi trængte haardest. En Del Smag for Grønsager havde han, og han har ment noget godt imellem det andet. Men jeg vil ikke længer være medansvarlig dumme Peter ved Affæren. Den anklage, SC har i sinde at fremføre i sine bedste trelinede Vers, er da heller ikke kun rettet mod Edv. Brandes' kulturradikalisme, men desuden også mod den mere konservative kritik personliggjort i Otto Borchsenius' skikkelse. Hvad det drejer sig om, er at frigøre sig fra hele det foregående slægtled og dets problemstillinger: Jeg vil se paa vore Forgængere historisk. De har nemlig allerede beskikket deres Efterfølgere, og Tyraniet har ingen Ende. SC er sig pinligt bevidst, at i dette dobbeltsidige - eller mangesidige - angreb har han saaledes ikke det, hvortil jeg kan helde mit Hoved, og at det endog vil kunne blive et problem at skaffe synspunkterne et talerør.

I datidens litterære debatter var tonen ofte heftigere end i nutidens. Også SC tager mere voldsomme end just vittige udtryk i brug, således som det ses af to smædedigte om henholdsvis O. Borchsenius og Edv. Brandes i NkS 3633, 4†, III, 2, 33. Optegnelserne om sidstnævnte (NkS 3633, 4†, IV) 291 svinger mellem anerkendelse af kulturradikalismens kritiske indsats og en fornemmelse af, at dens kritik i sidste ende udspringer af en sjælelig goldhed. Således støtter SC en forsvarsadresse for Edv. Brandes - men forklarer i et brev til ham den 28.3. 1900 (Acc. 1981/143, 62 (1)) sine grunde, samtidig med at han fastholder sine forbehold: Deres Romaner er, som De selv vedkender Dem polemiske, og Virkningen er denne: der ruller en Vogn ind i Cirkus, læsset med Sække; man tror, de indeholder Mel til en Bagning; de aabnes, og ud styrter Arenaens sorte Grus, som kastes i Ansigtet paa Godtfolk. Den Leg er i Længden trist, og noget andet maa der til. Konkret er SC - således som det også udtrykkes i artiklen i Lolland-Falsters Folketidende 21.5.1899 (se s. 301) - især utilfreds med Edv. Brandes' forbindelse til Peter Nansen: Han har gjort det Gyldendalske Forlag til en Vælling af Subskriptionsværker; i en lille tilliggende Have har han indrettet et Slags botanisk Skole til Opklækning af livsudygtige Talentspirer med Plade og det hele. Og i det Run imellem Forlæggerne, som i vore Dage i Literaturens Navn ødelægger Literaturen, har De ikke unddraget ham Deres sikkert velmenende Støtte. Som det dybeste problem i brevet ligger atter dette at gøre sig fri af det foregående slægtled: Maa vi ikke snart en Gang for alle tabe Tilliden til vore Vaabens Evne til at bide igennem?

Øjensynligt har SC næret ikke ringe forventninger til virkningen af det angreb, han med Trefoden ville rette mod samtidens litterære liv. I et brev til kritikeren og redaktøren Valdemar Vedel 8.3.1901 meddeler han, at han sidder netop og nyder Deres Ondskabsfuldheder i Anledning [af] min sidste Bog og sætter Dem ind i et langt satirisk Digt, der i det mindste vil maale sig kvantitativt med Atta Troll. Samtidig tilbyder han satiren til Vedels eget tidsskrift Tilskueren! Hvis jeg for Exempel udbad mig fire Sider maanedlig af hvert Hæfte til en Satire i nye danske Vers - foreløbig en Tid - var det at formode, at "Tilskueren" vilde være villig? Men det var Tilskueren - og Vedel - nu ingenlunde. Af et brev 4.8.1901 - i forbindelse med et afslag på offentliggørelse af Sorte Blomst 292 (se Dj III) - forstår man, at Vedel har betakket sig. Men SC er fortsat fortrøstningsfuld: I Foraaret tilbød jeg Dem en Satire, som jeg til Efteraaret tænker De vil fortryde, at De ikke tog ... SC havde yderligere påtænkt følgende anmærkning til satiren (NkS 1340, 8†, XI, 55): Otto B ... er født d. ... og hørte med til Halvfjersernes (banebrydende) Ungdom, men udartede i Firserne, hvor han stillede sig i Opposition til sin egen Tid og ved sine hidsige Angreb paa alle, der i Aandsretning stod Dr. Georg Brandes nær, bidrog stærkt til at forgifte Kaarene for Landets Forfattere. Dr. E. Brandes, født den, I. P. Jakobsens Ungdomsven og selv Forfatter, særlig til Under Loven, hvor den hæderlige og bedragne Ægtehustru ......, og som i den forløbne Vinter blev spillet under meget Bifald, men ak ti Aar for sent. Hans Ungdom var i Halvfjerserne, hvis Ideer og Mænd han kraftig værgede igennem Firserne. Udartede i Halvfemserne og vanskeliggør Kaarene for den nyere Literatur, som han hverken begriber eller har Interesse for. Saare og skræmme [ikke videreført].

Imidlertid blev forventningerne sørgeligt skuffede. Fra stort set alle sider mødtes Trefoden med en dræbende kritik. Berl. Tid. finder, at SC's Dommedagsslag savner den fornødne Myndighed og Overlegenhed og fremfor alt den tilbørlige Klarhed (Aften 27.9.1901 usign.). Den demokratiske Folkets Avis (mrk. I.I. 19.9.1901) mindes ikke længe at have set Værre Sludder end denne Bog: Man kunde citere alle 100 Sider, der er ikke skabt Mening i nogen af dem. I særdeleshed klager avisen over bogens iøjnefaldende tilegnelse til Georg Brandes - Vor klareste Stilists Navn misbrugt som Reklame for dette Tøjeri!, og afslutningsvis beklager anmelderen De stakkels Forældre! Også den konservative Nationaltidende (21.9.1901 mrk. A. G. = Albert Gnudtzmann) forarges over tilegnelsen til Georg Brandes: det skal ikke forøge det Appetitlige i hans Angreb. Børsens anmelder (-s. 27.9.1901) ville ikke finde det for dristigt at udsætte en Præmie for den, som kan finde den Tanke, Hr. Clausen vil udtrykke. Om der overhovedet har været nogen Tanke! Det borgerlige Samfundets anmelder (A. I.

293

18.9.1901) finder ligeledes, at værket er en labyrintisk Forvirring af urimelige Rim og uopløselige Hekseknuder af de mærkeligste Udtryk og Vendinger. SC's forfængelige håb om, at det ville øge vægten af hans angreb, at han på eget initiativ havde forladt Politiken, bliver sørgeligt gjort til skamme og hans fratræden misforstået. Det konservative Vort Land (usign. 18.9.1901) udpensler således forholdet mellem Trefoden og SC's brud med Politiken på grænsen til det injurierende. Den samme tone anslås endelig i Politiken selv (sign. Tys. 25.9.1901), hvor anmelderen personligt forsøger sig i versekunsten, da han finder, at bogen savner en enkelt Sandhed fra Hundenes Verden, (...) nemlig den,

at Hunde snart logre, snart snærre;
og det er en Hundemanér:
først logre, saa gø ad sin Herre.

I øvrigt er anmeldelsen holdt i en uberegnelig drillende stil, der gør det muligt at udløse et formeligt fyrværkeri af giftigheder. Anmelderen anstiller forbavselse over, at nogle har kunnet tage anstød af denne lille, spøgefulde Bog. Folk har helt misforstået den lille Pjes, da den i virkeligheden er ment som en satire over en bestemt kunstner-type: Det er nemlig saa langt fra, at Hr. Claussen er identisk med Digtets Jeg, at han tværtimod har taget sig for satirisk at gennemhegle dette ikke ukendte literære Fænomen: Jeg er den unge Poet, der pludselig føler Trang til at gøre op. Han vil maaske gøre op med et Blad, hvori han har haft Husly, eller med en Mand, til hvem han hidtil har staaet i godt Forhold. Nogen anledning til opgøret er der ikke - grunden ligger aabenbart i Digterkonstitutionen. Uden årsag føler poeten sig underkuet og tyranniseret og begynder at optræde som en Helt og Martyr. Man må forestille sig digtets jeg som en lysøjet og gyldenkrøllet Lyriker, der pludseligt - som grebet af en art rabies -ud paa Gaderne i Galop for at fortælle sin tilstundende Bedrift til alle og enhver for at hage sig fast i Knaphullerne og vinde Bifald og Opmuntring. I alt dette finder anmelderen adskillig psykologisk Finhed og en hel Del Vid. En svaghed finder han derimod 294 i digtets stil, der skildres som SC's forsøg på at ville selv-ironisere: Den unge, sympatetiske Lyriker har altid haft en Tilbøjelighed for det snirklede og skruede Udtryk, men her er Versene hyppigt skruet op i en saadan Uforstaaelighed, at der vist maa være tilsigtet en komisk Virkning. Hér har de satiriske evner imidlertid ikke slået til: Tonen er desværre ikke holdt helt igennem. Der er ogsaa i Hundeafsnittene enkelte Vers, som man fatter ved tredje Gennemlæsning. Dog understreger anmelderen afslutningsvis, at Indvendingerne skal ikke tage Livet af en saa elskværdig og luftig Spøg som Hr. Claussens!

SC's stilling i dansk litteratur har dog været så befæstet, at de fleste anmeldere har kædet deres fordømmelse sammen med en anerkendelse af forfatteren som erotisk naturlyriker. Miseren er da denne - med anmelderens ord i Samfundet - at Hr. Sophus Claussen, der forstaar baade at skære og blæse en landlig Pilefløjte (...) ejer ikke, skønt han saa lidt som nogen Antonius mangler frisk Mod, den Fløjte, der ved sin Lattermelodi blæser al Ting paa sin rette Plads. Adskillige anmeldere ønsker, som Carl Behrens i den uafhængige Adresse Avisen (mrk. C. B. 29.10.1901), at Forglemmelsens Vande vil lukke sig over dette ganske misforstaaede Udslag af polemiske Lyster. Kristeligt Dagblads pertentlige anmeldelse - 16.11.1901 sign. C. Th. Lund - indskrænker sig stort set til neutralt at citere nøglesteder fra Trefoden, men i Lolland-Falsters Folketidende 17.10. 1901 rykkede forfatteren og kritikeren Chr. Rimestad den betrængte digter til hjælp. Denne anmeldelse blev desuden i forkortet og redigeret skikkelse trykt i Illustreret Tidende 16.2. 1902. Rimestad roser SC mådeholdent - Der findes rundt om i Bogen Vers med Fynd og Klem. Pudsige Vers, legende Vers, der besidder al den skjulte og ligesom ætsende Alvor, som kan lyse frem fra et smukt og tvetydigt Smil -, men også han finder værket tåget og fremhæver hovedsagelig værkets ikke-satiriske partier. Den mest forstående anmeldelse fik Trefoden da nok af Helmer Lind i det demokratiske Aftenbladet (mrk. H. L. 13.10.1901): Den Røst, der lyder gjennem den, vil lokke andre frem til Oprør mod et Despoti, Kunsten mindst af alle er tjent 295 med. Heri angives desuden præcist grunden til Trefodens sørgelige skæbne: Hr. Claussen havde vel ikke kunnet vente bedre. Naar man har den Uforskammethed at vælge sig et Standpunkt udenfor de bestaaende Meninger og hensynsløst angribe alle, tør man jo ikke haabe paa Skaansel. Man kan angribe "Politiken" med det Resultat at finde en Forbundsfælle i "Dannebrog" og omvendt, man kan anfalde den gamle Tro paa Bjærget under livlig Applaus fra den ny Kurs' Mænd, men man kan ikke sige, at det hele, gammelt og nyt, er en stor Suppedas, hvor alt drukner, uden at skulle stenes. Denne anmeldelse optryktes 15.10.1900 på forsiden af Dannebrog, der øjensynligt har haft svært ved at finde egne ben at stå på.

På ét af SC's visitkort er bevaret nogle nedkradsede optegnelser, der forklarer og forsvarer Trefoden (NkS 3633, 4†, V, 7). Dette forsvar uddybes i en optegnelse i NkS 3633, 4†, I, 3,2: Hvad denne lille Trefod forkynder er bestemt til at læses i ét Træk og helst højt, i en mindre Kreds af veloplagte Venner.

Jeg beder Dem forstaa, at jeg ikke "principielt" angriber vor gode Realister fra Halvfjerserne og Firserne, men kun dem, der tror, at kunne gøre nye Undergærninger i Kraft af de gamle Feltraab.

Trefoden har en Historie.

Den begyndte som en Fastelavnsspøg og endte alvorligere, end jeg havde tænkt. Nogle unge Mennesker sad en Dag og regnede ud, at den danske Bogverden for Tiden raader over ethundrede og niogfyrre digtende Penne, 149 æstetiske Forfattere. Og de opdagede bagefter, at de havde glemt flere af de væsenligste.

Det er en Selvfølge, at hvor man er saa mange Hunde om nogle faa Ben, kan det knibe for den enkelte med at finde paa nyt - -

Af ren Stofmangel har jeg da undfanget dette satiriske Digt om Trefoden, ikke for at skade vor blomstrende Literatur, men med den Betragtning for Øje, at saasom Forfatterne udgør en ikke ubetydelig Del af vort Folk kan en Beskrivelse af deres Kaar i Nutiden have almindelig Interesse.

296

Jeg indrømmer med Beklagelse, at meget af det maa blive Smaatteri, særlig gælder det Omtalen af de dog saa uundgaaelige Bogløver - Bladløver burde jeg have sagt -

hvis Lidenhed er saa stor,
at Verset slaar en Revne,
hver Gang jeg maa dem nævne.

Men hvad er der at gøre? Det ordenlige Blad, der ønsker at være noget for sig selv, kræver ogsaa med Løvens Stemme at have sine egne Digtere. Det vil hellere forfremme Hunde til Poeter end anerkende Naboløvens Digtere. Dette har rimeligvis skabt den blomstrende og mangfoldige Literatur, som sikkert vil vise sig stærkere end alle Angreb paa den.

Den afdøde Forfatter og danske Hædersmand Sophus Schandorph [ulæseligt] mig en Gang til at skrive noget aristofanisk. Jeg vil [resten mangler].

Hvad han ville, fremgår af en artikel i Aftenbladet 21.10.1901 med titlen Det er Meningen, hvor han anklager anmelderne for at savne virkeligt frisind: Ak du Aandernes fri Republik, som vi drømte om i vore unge Aar - er du da kun et Drømmebillede som saa meget andet? I Kjøbenhavn bestaar ingen aandelig Republik og anerkjendes ingen aandelig Borgerret ... Der møde vi kun sære betalte Smaatalenter, Husslaver hos den ene eller den anden af de toneangivende Patriciere. Og hvis en Forfatter gjør Oprør mod et saadant Forhold, da ryster de andre Husslaver, Fodstykkepolererne i den danske Billedsal betænkelig paa Hovederne: "Han var en daarlig Slave". SC's protest skyldes ikke, at der er refuserede Artikler [: i Politiken] at hævne, som Husaanderne formoder. Højere op! Hvis Dr. B. og jeg er uenige, er det om en Dame - om Fruen i Huset, den danske Muse.

At Trefoden er tilegnet Georg Brandes begrundes således: Hvis jeg forstaar Literaturhistorien rigtig, saa var ved Halvfjersernes Begyndelse de literære Kritikere bleven alt for enige, Digtningen kunde ikke mere virke frit som Folkets levende og 297 fornyende Samvittighed. Georg Brandes optændte da Baal rundt om dem, og den daværende Kritik kvaltes efterhaanden af sin egen enige Røg. Der er mange gamle Fabler, jeg ikke tror paa. F. Ex. tror jeg ikke, at Georg Brandes indførte Fritænkeriet eller Ateismen - men "den frie Tanke" blev i hans Haand den nødvendige Brandfakkel. Opgaven nu bliver da ikke at følge Georg Brandes som et ideologisk mønster, men at følge hans eksempel som den, der bringer bevægelse i et kulturelt dødvande: Veed Folk da ikke, at den danske Litteratur i en halv Snes Aar har haft en ung Bevægelse, som kun med Vanskelighed forligte sig med Firsernes triste og tomme Modernisme? Vi vilde nødig støtte den aandelige Reaktion, og kun derfor holdt vi Fred med denne uædelmodige Retning, som ikke forstod os, og som bekæmpede os i det stille. Saaledes gik det i hvert Fald mig.

Imidlertid - SC's sag vandt ikke større genklang. I den udgave af hans Samlede Værker, Gyldendal 1918 skrabede sammen af usolgte eksemplarer, blev Trefoden som det eneste udeladt.

298

NOTER TIL TREFODEN

M

A NkS 3633, 4†, I, 3 (to læg: a: nr. 1-20; b: nr. 21-45)
B NkS 1340, 8†, II, 11 (udk. til svar på anm. af Tr i Berl. Tid. og af tilegnelsen til Georg Brandes. Lig Det er Meningen i Aftenbladet 21.10.1901)
C NkS 1340, 8†, II, 13 (udk. og enkelte renskr.)
D NkS 3633, 4†, I, 5b, 5 (usign. renskr., u. t. [= Sangmøens Bryllup], bl., dat. 1900)
Optr. EoF
E NkS 3633, 4†, I, 5b, 18 (usign. renskr., u. t. [= Bedeklokker], bl., dat. 19.7.98)
NkS 1340, 8†, VII, 35 (notat om SC's forhold til Pol. og personligt til EB)
NkS 1340, 8†, VIII, 37 (udk. til afsn. XXII fra beg. af 1897)
F1 NkS 1340, 8†, VIII, 40 bis (udk., bly. fra 1900)
F2 NkS 3633, 4†, I, 5b, 22-24 (usign. renskr., u. t. [= De unge Mænd ved Skovhytten], bl., dat. (1900))
NkS 1340, 8†, IX, 41 (udat., usign. renskr., bl., af afsn. XVIII fra 1900-01 samt anklagen mod OB og EB, cit. EF II 23)
NkS 1340, 8†, X, 49 (udk. til afsn. XII og XVIII)

V

A Nr. 1: titelblad, ingen dedikation, bl., sign.

Nr. 2: forklarende optegnelser, udat., usign., bl., overstr. m. bly. Se efterskriften s. 295

Nr. 3: renskr., bl. af VI, X-XVII

renskr., bl. af VII, I-VI

Nr. 4: renskr., bl. af XXIV-XIV

Str. XI < d. s. (m. bly.) <

Det gør mig satyrisk,
Højstærede!
- en Kritiker, som var
lyrisk!
299 En Drømmer, som ej turde være det!

Efter str. XII - overstr. (m. bl.):

Jeg vil ej forbyde den triste
at være saa skummel, han vil,
men jeg vil selv være til.

Nr. 5: renskr., bl., af XXVI, XV-XXII

str. XVI <

Nu er det ogsaa paa Tide
at slaa Deres Vaaben (< Smaaflag) til Side
og give Dem Bly at bide.

str. XVII, 4: en Magtens Mand < d. s. <

et magtkært Barn

str. XX, 4: fandt ham < d. s. < Saly var

str. XXII, 1 < d. s. < Jeg fandt det mere summarisk

str. XXII, 2 < d. s. < at slaa Jer ihjæl i

Forening

Nr. 6-9: udk. til VI, dele af VII og IX

Nr. 10-14: mindre udk.

Nr. 15-16: udførlige udk. til dele af XXVIII og XXIX

Nr. 17: renskr., bl, af XXVIII, I-VII. Ingen overskrift str. IV, 2: Trær < d. s. < Mænd

Nr. 18: renskr., bl, af XXVII, I-X

Nr. 19-20: renskr., bl, af XXVII, XI-XXI

Nr. 21: udk.

Nr. 22-25: udførlige udk. til afsn. XVIII

Nr. 25: udk. til enkelte str. i afsn. IX

Nr. 27-29: udførlige udk. og renskr. til afsn. I og II efter str. IX:

Og denne Tilskuer Vedel
(han kalder min Stil for doven)
hvor damper det ud af hans Kedel!

efter str. X:

Med flere (< Og andre)
300 Dommere strenge,
der ej havde siddet saa længe,
hvis ikke det var for Penge

str. XIX, 1 < Det vil dig i Hjærtet fryde,

str. XIX, 3: nyttigt < sundt

Istf. II, III-V står III, XIV-XV

II, X <

Om Jøden æder/var, fortærede Svinet,
hvad eller Svinet Jøden,
blir/var. blev Racen dog/var. ej mere uforfinet

l. 1-2/var.

Før spiste Svinet Jøden
nu skærer Jøden af Svinet

Nr. 29-30: udk. til enkelte str. i afsn. III

Nr. 30-31: udk. til enkelte str. i afsn. VI og VII

Nr. 31-33: udk. og renskr. til afsn. IX

F2 II, 1: "En to syv! < "Syv fem ni!

III, 1-4 <

Ti tusind Pokker! Saa sprænger vi Porten.
Ingen Skodde skal modstaa længer
unge Folk, som til Nattero trænger.
Janka, vi trækker dig ud i Skjorten

III, 9 < Før vi ser til, har hun aabnet Porten,

I et eksemplar af Tr (se note til DV IV Perspektiver) har SC tilføjet flg. overskrifter (m. bl.): over I. afsn.: I Byen, over XX: I Skovene og over XXXI: I Byen

I, VIII, 3 > Er Schovelin ikke en Røver? Økonomen og politikeren J. Schovelin (1860-1933) var som journalist (bl. a. ved Berl. Tid.) kendt for sin temperamentsfulde selvhævdelse og hang til polemik. Han tilhørte det yderste Højre og var fanatisk modstander af systemskiftet 1901. Han er portrætteret i By og nævnes - sm. m. H. Sehested, som han støttede - i NkS 1340, 8†, VII, 34 direkte i forbindelse m. Tr

K

Trefoden. Trebenet taburet, specielt om den orakelgivende præstindes sæde i Apollons tempel i Delfi. Se også III, 16

301

I

O. B. Otto Borchsenius (1844-1925), forfatter, oversætter og kritiker. 1887-92 redaktør af det moderate Morgenbladet, der både var i opposition til Brandes-kredsen og Hørups Pol. og til højrebladene. Redigerede derefter dets efterfølger Dannebrog (1892-1910). SC's lærer i dansk v. Mariboes Skole
E. B. Edvard Brandes (1847-1931), kritiker, dramatiker, bladudgiver og politiker. Oprettede 1884 sm. m. Hørup Pol., hvor han var redaktør 1901-04. Her behandlede han bl. a. litteratur og teater m. en skarphed og konsekvens overfor sit naturalistiske og venstre-radikale standpunkt, der gjorde ham både beundret og frygtet. Hans skuespil er i reglen tidsbestemte problemdramaer i realistisk regi. Romanen Det unge Blod (1899) blev beslaglagt som forargelig. Med den ministerielle tiltale fulgte fængselsstraf (marts 1900), men også en æresoprejsning i form af en adresse fra forfatterkolleger, bl. a. SC, hvis forhold til sagen ses i to artikler i L-F. F. 2.5. og 21.5.1899 mrk. Antonius. Se i øvrigt efterskriften. B. skrev en positiv anmeldelse af Na (optr. Edvard Brandes: Litterære Tendenser. Artikler og Anmeldelser i Udvalg ved Carl Bergstrøm-Nielsen (1968) p. 97-100, jf. bd. I s. 120 f.), men kunne ellers ikke støtte SC, når denne bad om hjælp eller kritik, ligesom det senere samarbejde på Pol. (1899-1901) mislykkedes
Løver, jf. note s. 308
Privatister, privatpersoner. Politikeren og højremanden H. Sehested (1842-1924) dannede 1900-01 et ministerium, hvor han samlede en række mænd, der ikke primært var kendt som politikere, bl. a. forsikringsmanden L. Bramsen, nationaløkonomen W. Scharling og retshistorikeren C. Goos. Det opnåede ingen lovgivningsresultater af større betydning
Gravrust, rust, som angriber (graver sig ind i) metal

302

II

Antoniade, sang om (den naive) Antonius, hovedpersonen i AP; pseudonym for SC i talrige avisartikler
Maskepi, hemmelig forståelse
Pinjen, er alm. på kirkegårde
Svinet. Jødedommen regner svinet for et urent dyr, hvis kød ikke må spises. Jf. 3. Mos. 11,7 f. og 5. Mos. 14,8

III

den vise Nathan, se DV IV Landskab
Toning, vask
Skifting, vanskabning

IV

Apokryfer, skrifter, hvis forfatter er ukendt; ikke-kanoniserede, bibelske skrifter
under Ø, i landet (folkeviseudtryk)
ars, ordspil, idet ordet dels kan betyde kunst (lat.), dels bagdel (ældre da.). Ars poetica er betegnelsen for en poetik
Hamlet, se Pi II Afskedsharmoni

V

den Literatur, som skræmmer minder om Edv. Brandes' parole, at kun den litteratur, der forarger, skal tælles med (se f. eks. Vilh. Andersen: Den danske Litteratur i det nittende Aarhundredes anden Halvdel (1931) p. 284) Salbe. Kursiveringen kunne angive (del af) et cit. jf. udtrykket "en grusom salve" efter Holberg: Det war ein grausom Salbe (...) (Jacob von Tyboe V, 11)

VI

Arkont, hersker, betegnelse for den højeste øvrighedsværdighed i Athen efter kongernes fordrivelse

303

VII

ligner, sammenligner med. Hr. B. er sandsynligvis Herman Bang
(nam contra (...)), lat. thi det er imod naturen(s orden); udtrykket ses f. eks. i Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus (1722) III, 6
Renegat, frafalden, fornægter
Heine, se Pi II Køln og f. eks. AT

VIII

IX

et Korn, et øjeblik
Nietzsche, se Fa V Digteren og Daarskaben
Emile Zola (1840-1902), fr. naturalistisk forfatter
Krapotkin, P. (1842-1921), russ. naturforsker og politisk revolutionær
Vestalinde, præstinde for Vesta, forpligtet til ubrydelig kyskhed og til den evige ilds vedligeholdelse på gudindens alter
Kongespejl, hentydning til no. lærdomsværk (Konungs skuggsjá), der er formet som en samtale ml. en søn og hans kloge, velorienterede far. Dialogen drejer sig bl. a. om politik og klog opførsel. Bogen menes skrevet o. 1250 af en lærd mand i kongens kreds
Verlaine, se Fa V Vers til de døde Mestre og Lø 158 ff.
Hugo, V. (1802-85), fr. forfatter
Lamartine, A. de (1790-1869), fr. forfatter
og (...) Frejas Sal, F/s opholdssted, sidste verslinie i Oehlenschlägers nationalsang Der er et yndigt Land (1823)
Sjølunds (...) Ø, allusion til Ingemanns digt Paa Sjølunds fagre Sletter (1816)
Blaastrømpe, spottende betegnelse for en kvindelig forfatter
Patronat, forstanderskab

304

XI

trækker, gl. bydeform
Straadød, det at dø i sengehalmen (af sygdom el. alderdom). Gjorde man det, kom man if. nord. mytologi ikke til Valhal
Sangmø-Markerne, allusion til den norrøne forestilling om valkyrierne, skæbnegudinder, der rådede over krigerens liv og død på slagmarken. I Valhal forlyster de de afdøde helte

XII

rent (...), fra Paulus' Brev til Titus 1, 15
Hærde, skulder
Interregnet, mellemregeringen; forstanderskabet
- grenader, (elite)soldat

XIII

XIV

Megære, skæbnegudinde; heks. I Shakespeares tragedie Macbeth (1606) er mødet med heksene på heden og deres spådom den ydre anledning til rækken af blodige begivenheder. (Macbethsk < Mackbethsk af udg.)
Digterhesten, Pegasus, se He VI Atomernes Oprør
Problem til Debat, Georg Brandes' kendte udtryk fra indledningsforelæsningen til Emigrantlitteraturen (Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur I, 1871): det, at en Litteratur i vore Dage lever, viser sig i at den sætter Problemer under Debat.

XV

ta'er (...) paa Kornet, sigter på, skyder på

XVI

gik paa Koturne, gik på tyksålede sko (som brugt i gr.
tragediespil); overført: skrev højtravende, svulstigt 305Schandorph, Sophus (1836-1901), da. forfatter, ældst blandt det moderne gennembruds mænd. SC har skildret sit møde med S. i Studentersamfundet i 69 ff.
aristofanisk, se efterskriften og Dj III Trappen til Helvede under Loven, hentydning til Edvard Brandes' skuespil Under Loven (1891), hvor Tragedien er Livet selv (Vilh. Andersen, op. cit. p. 283)

XVII

Ulven (...), jf. f. eks. i den samtidige polemik m. præstestanden artiklen Graaben (Pol. 24.3.1900), optr. DO 31 ff.

XVIII

Basseralle, snak; gilde
Talar, præstekjole
Frihed for Loke (...), fra indledningsdigtet Nordisk Rimbrev til N. F. S. Grundtvigs Nordens Mytologi, 2. udg. 1832
Hors, øg, drog

XIX

Pegasus, se He VI Atomernes Oprør
Handsel, stadfæstelse af handelen

XX

Dryade, træ- el. skovnymfe
løber surr, forvirres, kommer i vildrede

XXI

Tærepenge, pengestykker, der skal bruges til livets ophold

XXII

Fortunen. Tidligere traktørsted v. den sydvestlige port til Jægersborg Dyrehave - populært p. g. a. stedets høje beliggenhed, der dengang tillod udsigt ind mod byen
Kong Erik, Plovpenning (1216-50). Hans hårde inddrivelse af plovskat vakte kraftig modstand 306Kristian Femtal (1646-99). Indførte 1683 Danske Lov Ole, Oluf Hunger (d. 1095), i hvis regeringstid Danmark hærgedes af uår og hungersnød. O. blev holdt ansvarlig herfor, deraf tilnavnet
Frederik den Fjerde (1671-1730). I sin interesse for almueundervisningen lod han bl. a. opføre 240 rytterskoler raade paa, iværksætte, foranstalte
Fest-Medaljoner. I Christian IX's lange regeringstid (1863 -1906) blev der udgivet en lang række medaljer, f. eks. for deltagelse i Krigen 1864
Kristian den fjerde (...) (1577-1648). Nederlaget i Torstenssonkrigen 1643-45 førte til freden i Brömsebro, der understregede Sveriges førerstilling i Norden. I søslaget på Kolberger Red el. Heide - mellem Femern og Kiel-Fjord - 1644, mistede Chr. IV det højre øje. Hans store interesse for bygningskunst førte til anlæggelsen af en række byer og storslåede bygningsværker

XXIII

Lethe, i den gr. mytologi en flod i underverdenen. Når de døde kom til Hades, drak de af Lethe for at glemme alle jordiske ting

XXIV

Musaget, se He VI Anraabelse
dø med min Rustning paa, alluderer til slutscenen i J. P. Jacobsens roman Niels Lyhne (1880), hvor der om den døende NL står, at han lå og fablede om sin Rustning og om, at han vilde dø staaende. I samme bogs 1. kap. hedder det om NL's moder, at hun glemte, hvad der ligger saa nær at glemme, at selv de fagreste Drømme, selv de dybeste Længsler ikke lægger en eneste Tomme til Menneskeaandens Vækst - et sted SC ofte vender tilbage til, se f. eks. allerede VS-SC 3. Drømmer er et - negativt ladet -
nøgleord i Edv. Brandes' karakteristik af ungdomsvennen i hans forord til Breve fra J. P. Jacobsen (1899) 307den Styggen!, no. den Fanden!
Najade, kildenymfe

XXVI

(...) i Fjor, se s. 301 og efterskriften
Scene-Oprejsning, fik EB faktisk, også m. skuespillet Primadonna, der blev opført 23.11.-2.12.1901 på Dagmarteatret m. Betty Nansen
Machiavelli, N. (1469-1527), ital. statsmand, hvis politiske tænkemåde har givet ham ry for uhæmmet magtdyrkelse
Sabas Dronning, se Dj III Il letto

XXVII

Dalenes Lilje, jf. Højsangen 2,1: Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje om den unge kvinde, som SC - her som andetsteds - identificerer m. Dronningen af Saba. Højsangen siges i titlen at være skrevet af Salomo
Claudio Treves (1869-1933), ital. politiker, journalist og bladudgiver, bl. a. chefredaktør af det kendte socialistiske dagblad Avanti! (1910 ff.) T. måtte som anti-fascist emigrere til Paris 1926. SC mødte Treves i Italien 1894 og opretholdt forbindelsen m. ham pr. brev. Treves besøgte -
landflygtig p. g. a. sit politiske standpunkt - SC i Nykøbing F. 1897, SC Treves i Milano marts 1902 (se NkS 1340, 8†, IX, 42). I er optrykt et af brevene - samt str. XVII-XX - (s. 110 ff.), i NkS 4978, 4†, IX befinder sig 14 breve og brevkort fra Treves. I Acc. 1981, C 2 ses 4 samt - i B 2 - 2 breve fra SC
ferma in posta, ital. poste restante
Ottaver, 5-fodet jambisk str. på 8 verslinier, især anvendt af de ital. renæssancedigtere

XXIX

sidest, lavest liggende

308

XXX

Moderne Muse cit. i Pol. 13.12.1899: H. Heine. En Hundredeaarsdag
Asenindens unge Fole alluderer til til profeten Zakarias' ord om Zions konge, der kommer ydmyg, ridende på et æsel, på en asenindes føl (Zak. 9,9 ff.) - ord, der citeres i både Matthæus- og Johannes-Evangeliet. (Matth. 21 og Johs. 12 om Jesu indtog i Jerusalem)

XXXI

Hamlet, se Pi II Afskedsharmoni
Nihilist, her: anarkist.
"Teatre, som skræmmer", se s. 302
réussered, lykkedes; slog igennem
blague amère, fr. bitter spøg el. påfund. Halv allusion til udtrykket i AP 117
Invalide-Hotellet, d. s. s. invalidehospital, der som formål har hjælp (f. eks. i form af bolig) til invaliderede soldater. Samtidig hentydning til det berømte Hotel des Invalides i Paris, der nu indeholder mindesmærker for den fr. hærs bedrifter
Herakles, gr. sagnhelt, der paa Skillevejen skulle vælge ml. to kvindeskikkelser (dyden og lasten), der kom ham imøde fra hver sin vej
Moskus, middel anvendt i parfumeindustrien

XXXII

Spange, spænde af ædelt metal
Riddersmænd (...), sagnkongen Arthurs riddere havde til opgave at finde den hellige gral: Jesu nadverkalk Løver, jf. det danske rigsvåben, der bl. a. viser 3 løver med 9 hjerter
Podex, lat. bagdel
skelte, afgjorde, skønnede
Klystér, lavemen

309

XXXIII

Hovmaal, den del af hovmarken, som en bonde var pligtig at dyrke
Skovmaal, mål for størrelsen af den favn, der bruges ved beregning af skoveffekter
Diana, se He VI Søndag i Skoven. D. er den gudinde, som romerne satte lig med Artemis
miskundelig, barmhjertig
Herkules, lat. = Herakles, se s. 308. Han var kendt for sin enorme styrke og for sin dermed forbundne evne til at løse de vanskeligste opgaver (de 12 prøver)

XXXVI

Gildeskraa, nedtegnede vedtægter for et gilde, et laug Pennestaal, her vel personer, der lever af deres pen drager Himlene ned, allusion til Schack Staffeldts digt Indvielsen (Digte 1804)
Driv (...) Templet, jf. tempelrensningen, f. eks. Johs. 2, 13-25

L

Bo Hakon Jørgensen: Tag det vrange! (Om det dæmoniske hos Sophus Claussen) i: Kredsen (1973) p. 84-85

310

FORKORTELSESLISTE OG BIBLIOGRAFI (1887-1931)

I: Bøger af Sophus Claussen

Na Naturbørn. Digte (1887). 2. opl. i Digte, 1 (1929): Na 2.

UB Unge Bander. Fortælling fra en Købstad. Med et lyrisk Forspil: "Frøken Regnvejr" (1894). 2. udg. (1912): UB 2.

KiKitty. Lyrisk Fortælling (1895). 2. opl. (1918): Ki 2.

AP Antonius i Paris (1896). 2. opl. (1918): AP 2.

Va Valfart (1896).

Ar Arbejdersken. Skuespil i tre Akter (1898).

PiPilefløjter (1899). 2. opl. (1918): Pi 2. 3. opl. i Digte, 2 (1929): Pi 3.

MK Mellem to Kyster. Fortællinger og Satirer (1899).

By Byen. I: Junker Firkløver. Nutidsroman (1900).

TrTrefoden (1901).

Mi Mina. Et Digt om Byen (1902).

DjDjævlerier (1904). 2. opl. i Digte, 3 (1930): Dj 2.

EoF Eroter og Fauner. En Række Digte (1910). 2. opl. (1923).

TE De Thulé à Ecbatane. Poèmes. Traduits du Danois par Guy-Charles Cros. Paris (1910).

DV Danske Vers (1912). 2. opl. i Digte, 4 (1930): DV 2.

Fa Fabler (1917). 2. opl. (1918): Fa 2.

SV Samlede Værker I-VII (1918). Tr udeladt.

Lø Løvetandsfnug (1918).

DSDen danske Sommer. [Udvalgte digte] (1921).

PDPoèmes Danois. Traduits par Guy-Charles Cros. Paris (1922). Anden del består af digtene i TE. Hele udvalget svarer i sin sammensætning til DS.

311

He Heroica. Nye Digte (1925). 2. opl. (1925): He 2.

TB Titania holdt Bryllup (1927).

Ft Foraarstaler (1927).

HTHundrede Taels. Med Forfatterens Forord og en Sophus Claussen Bibliografi ved Poul Uttenreitter og Stig Veibel (1927).

FR Fortællingen om Rosen (1927).

Hv Hvededynger (1930).

Oversættelser

AT Atta Troll /H. Heine (1901).

DB Den følende Blomst /P. B. Shelley (1906). 2. udg. trykt sammen med den engelske tekst (1925): DB 2.

RB Rabbien af Bacharach /H. Heine (1926).

Se i øvrigt bind VIII: bidrag til tidsskrifter og antologier samt småtryk.

Breve og udvalg

GJ Gyldendals Julebog 1952. Sophus Claussen (1952). Indholdet optaget i bind IX.

JS Jord og Sjæl. Erindringer, Noveller og litterær Journa listik, v. Stig Krabbe Barfoed (1961).

VS-SC Viggo Stuckenberg - Sophus Claussen. En Brevvexling, v. Johs. Brøndum-Nielsen (1963). Et efterfølgende tal henviser til brevnr.

DO Det aandelige Overskud. Journalistik i udvalg, v. Lise Brinch Petersen og Mogens Rukov (1971).

II: Bøger af Sophus Claussen

SC-Ms Sophus Claussen-Manuskripter. Udgivet for Det danske Sprog- og Litteraturselskab af Ernst Frandsen

(1941).

EF Ernst Frandsen: Sophus Claussen I-II (1950).

HA Harry Andersen: Studier i Sophus Claussens lyrik, i 312 Københavns Universitets Festskrift November 1967

(1967).

GM Gunnar Modvig: Eros, kunst og socialitet. En analyse af de erotiske hovedmotivers udvikling i Sophus Claussens forfatterskab (1974).

EAN Erik A. Nielsen: Ideologihistorie III. Modernismen i dansk lyrik 1870-1970 (1976).

BHJ Bo Hakon Jørgensen: Maskinen, det heroiske og det gotiske - om Johs. V. Jensen, Sophus Claussen og århundredskiftet (1977).

FL Frans Lasson: Fra Ekbátana til Klareboderne. En brev bog om Sophus Claussen og hans forlæggere. Gylden dals Julebog 1981 (1981).

E & H Tom Engelbrecht og René Herring: Sophus Claussen. En bibliografi 1882-1981 (1982). Et efterfølgende tal henviser til indførselsnr. Værket medtager anmeldelser af selvstændige værker af SC.

III: Aviser og tidsskrifter

Berl. Tid. Berlingske Tidende

Ekstrabl. Ekstra Bladet

H. F. Horsens Folkeblad

III. Tid. Illustreret Tidende

Kbh. København

L-F. F. Lolland-Falsters Folketidende

Nationaltid. Nationaltidende

N. D. Nyborg Dagblad

Pol. Politiken

Tilsk. Tilskueren

IV: Øvrige forkortelser, tegn m. m.

afsn. afsnit

bd. bind 313bly. blyant

bl. blæk

cit. citat, citeret

dat. dateret

henv. henvisning

kap. kapitel

l. (vers) linie

ms. manuskript

op. cit. opus citatum (det anførte værk)

optr. optrykt

p. pagina (side; udenfor udgaven)

renskr. renskrift

Sml. Samling

d. s. det samme, f. eks. samme verslinie, samme titel el. samme ord

s. side (indenfor pågældende bind af udgaven)

sign. signeret; SC's egenhændige navnetræk (også som pseudonym), evt. forkortet (ej maskinskrift)

sp. spalte

str. strofe, strofer

u. t. uden titel

u. å. uden årstal

tr. trykt

udat. udateret

udk. udkast

usign. usigneret

/var. variant; en senere form, der ækvivalerer med en tid ligere, ikke udstreget form

< rettet fra

> rettet til

~ svarer til

÷ ej i ms.

(...) angiver at indholdet ml. to ord er udeladt

... angiver (efter ord), at der er tale om i. linien i en strofe el. et digt uden titel el. SC's egen brug af tegnet

> < i modsætning til 314 // linieudløb

[?:] læsning usikker el. umulig

[] udgiverens udfyldning el. Tilføjelse

Kursivering markerer generelt, at der er tale om citat; i variantapparatet specielt, at der er tale om SC's tekst, se i øvrigt bd. I s. 20. Alle titler er kursiveret.

Romertal angiver i variantapparatet strofenummer; to romertal afsnit samt strofe.

Arabertal verslinie.

For øvrige forkortelsers vedkommende er benyttet de af Dansk Sprognævn anbefalede (Forkortelser, Vejledning udgivet af Dansk Sprognævn, 1975).

I øvrigt henvises til forkortelsesliste og bibliografi i bd. I s. 189 ff. samt smst. s. 20.

M, V, K, L refererer i noteafsnittene henholdsvis til manuskriptbeskrivelse, variantapparat, kommentar og litteraturhenvisninger.

315
316