Claussen, Sophus Sophus Claussens lyrik

2

Sophus
Claussens

Lyrik

Tekstkritisk og
kommenteret udgave ved
Jørgen Hunosøe

Bind II

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

3

Sophus
Claussens

PILEFLØJTER
TREFODEN
1899 og 1901

Gyldendal

4

Pilefløjter og Trefoden
Efterskrift og noter DSL 1982
Bogen er sat med Aldus
og trykt hos Krohns Bogtrykkeri, København
Printed in Denmark 1982
ISBN 87-00-51892-1
ISBN 87-00-42621-0 (kompl)
Denne udgave er støttet af
Statens humanistiske Forskningsråd, dette bind desuden af
Fonden til Fædrelandets Vel
Tilsyn: Mogens Brøndsted og F. J. Billeskov Jansen

5

INDHOLD

    • PILEFLØJTER

      • FØRSTE BOG: PILEFLØJTER

      • Udenlands 11
      • En Læserinde 12
      • Mos 13
      • Hvorfor? 14
      • Villaveje 15
      • Romance 16
      • Borte 17
      • Københavnsk 18
      • Til Albert Gottschalk 19
      • Hvidtjørn 21
      • Fattige Kvinder 23
      • Tagdryp 24
      • Ringens Magi 25
      • I en Park 27
      • Solskinsvise 29
      • Tonearkitektur 30
      • Storstad 31
      • Foraarspløjning 33
      • I Forstaden 35
      • I en Frugthave 36
      • Novelle 38
      • Paa Kysten ved Helsingør 40
      • Langs Havet 41
      • Læbeblomsterne 42
      • Marine 43
      • Høstsol 44
      • Ærtebælge 45
      • Flammelille 46
      • I Mismod 48
      • Efteraaret 49
      • Landsby-Veje 50
      • Ved en Mølle 52
      • Balaften 54
      • Rejseminder 57
      • Buddha 60
      • ANDEN BOG: REJSEBILLEDER

      • Storm- og Trængselsaar 65
      • Afskedsharmoni 72
      • Til en Søster 67
      • Til I. og V. 68
      • Tysk Kystby 69
      • Køln 69
      • Damen fra Køln 70
      • Til en Søster 75
      • Til Hende 71
      • Hassan og Digteren 72
      • Digteren og Hassan 72
      • Før Stævnemødet 73
      • Gensynet 73
      • Gargantua 74
      • Kunstner-Existens 75
      • På ny ved Østersøen 75
      • Træerne 76
      • 6
      • Sommer 77
      • Sol og Bjærge 85
      • Nyt Foraar 87
      • Pastorale 88
      • Valfart 91
      • Ved et Vandfald 92
      • Hvad jeg drømte 93
      • Smaapigernes Leg 95
      • I den hellige Kildes
      • Kirke 97
      • Aftenslotte 98
      • Poetens Bøn paa
      • Bjærget 99
      • Lovsprog om unyttig
      • Kiv 101
      • Paa Nedfart 102
      • Silhuet af en
      • Mulæseldriver 103
      • Runer 104
      • Se, en Gud 105
      • Mens jeg rejser mod
      • nord 106
      • Kvinderne nordfra 107
      • Til en blond Kvinde 110
      • Aften paa Kullen 112
      • Fylgje 114
      • Evangelium 115
      • I Arkadien 117
      • Foraarsrim 119
      • Røg 125
      • I. Kulrøg 127
      • II. Festrøg 131
    • Efterskrift til Pilefløjter 133
    • Noter til Pilefløjter 143
  • TREFODEN 193
  • Efterskrift til Trefoden 289
  • Noter til Trefoden 298
  • Forkortelsesliste og bibliografi 310

SOPHUS CLAUSSEN

PILEFLØJTER

KØBENHAVN
DET SCHUBOTHESKE FORLAG
MDCCXCIX

8

Pilefløjter indeholder: [I] Pilefløjter. [II] Sophus Claussen: liste over seks bøger. [III] Sophus Claussen: Pilefløjter. Forlagsmærke. København. Det Schubotheske Forlag. J. L. Lybecker og E. A. Hirschsprung. MDCCXCIX. [IV] Thieles Bogtrykkeri. [V-VI] Indhold. 1-149 tekst. 150 blank. 151 annonce for Herman Bang: Liv og Død. 152 blank.

Omslaget er hvidligt og trykt med grønt, titel og forlagsnavn dog med rødt. På dets bagside forlagsmærke, på foden Thieles Bogtrykkeri. København. Orig. bredde c. 105 mm.

9

FØRSTE BOG PILEFLØJTER

Over mit Hoved
slaar Tungsindets Fugl,
dens natbrede Vinger
beskygger min Sjæl,
naar jeg tænker paa,
hun var ung og fin
med et Blik, der beruste
som nygæret Vin.

10

        

11

UDENLANDS

Udenlands, paa et fremmed Sprog,
blev jeg spurgt om Navn og Stand,
hvorfra jeg kom, hvorhen jeg drog -
"Danmark kalder vi selv vort Land."

"Hav-indlullet ligger mit Land,
fladet i Øer og tunget i Næs.
Hvor Bølgerne dør i det hvide Sand,
begynder det frodige, grønne Græs.

"For Græsset skygger den svajende Bøg;
thi sprængt er Egenes graa Tyrani.
Ind over korntunge Bakkestrøg
bor en Nation, som er glad og fri.

"Det solblaa Hav, som gør Kysten vaad,
har blødet Racen, som bor derpaa,
gjort os milde til Latter og Graad -
alle Kvindernes Øjne er blaa.

"En Sommerdags Bølger, der sagtelig slaa,
saaledes er Øjnene ganske blaa.
Ved Maj bliver Løvet grønt over Land,
saa paa Grønt og Blaat har vi bedst Forstand.

"Bor vi end fjærnt i det taagede Nord,
vi kaldes det frieste Folk paa Jord;
i den mørke Muld, bag den skarpe Plov,
gaar Bønder, som værger om Ret og Lov."

12

EN LÆSERINDE

Hun havde Sletteboens Sind,
der mangler Flugt og Højde,
men sværmede lidt for de slanke Rør,
hvor Dafnis skar sig en Fløjte.

13

MOS

Jeg sprang i Høstmorgnens solløse Stund
over Gærdet ind i den mørke Lund.
Paa de brune Gange laa Løv ved Løv
og Kvas og Dugdraaber, tørret i Støv.
En Lunhed og Ro som paa indviet Grund.

Da lød der bag de metaldunkle Trær
(mens den hellige Grund blev mer hellig og sær)
to lyse Stemmer. Med Arm lagt i Arm
kom hun og Veninden. Jeg blev saa varm,
som om Skovgudens Døtre var vakt og kom nær!

Vi vandred om Dammen, hvor Svanerne laa,
hvor Andemad trives og Bregner staa.
De spankede muntert i knirkende Sko.
Hendes Læber var lukt' med en Skovguds-Ro,
hvor Tanker gro frem mellem Mos og forgaa.

14

HVORFOR?

"Men Gud dog, Henrik!" sagde Henriette
og smilte. Hvorfor sagde hun: "Men Gud dog!"?
Han tog et Kys. Hun gav ham det med Rette.
Der findes dumme Pigebørn, som flæber,
imens de følger Kysselystens Bud dog.
Hun tog hans friske Kys med friske Læber.
"Men Gud dog, Henrik," sagde Henriette
og smilte ... Hvorfor sagde hun: "Men Gud dog!"

15

VILLAVEJE

Alle Veje maanskinshvide
glide i det kolde Land,
langs ad mørke Parkers Side
i det hvide, kolde Land.
Vi vil drømme, ikke lide i det hvide, kolde Land.

Paa det dybe Blaa, det rene,
flyder Maanen hen som Guld,
ene bag et Væv af Grene
flyder Maanen hen som Guld.
Drømmen, som din Sjæl udgyder, flyder som i Blaat og Guld.

Som imellem ranke, slanke
Pinjers Rad en Marmorstad
breder matte, maaneblanke
Villamure deres Rad,
medens Greneskygger hygger som et Slyngvæv Sti og Stad.

Bløde disse Skygger glinse
som ved Pinsetid i Maj.
Aa den Løv-udsprungne Pinse
fuld af Linde-Dun i Maj!
Og dit Legems Silkeskygger glinse som en Pinse-Maj.

Vinterdøgn hos dig kun vække
Savn mod aabne Havnes Sol,
hvor du bænker al din kække
Ungdom i en let Gondol.
Der staar skrevet paa din Pande: Grønne Lande - Sommersol!

16

ROMANCE

Min Skat var blond. Hendes Øjnes Blik
lo frem som Fugle i sommerlun Strand,
og vi var Venner - men naar jeg gik,
hun spotted mig: "Daarlige Mand!"

Saa kom vi af Takt i vor Kærligheds Vals.
Jeg knælede: "Straf mig, i Fald du kan!"
Da tog hun mig grædende om min Hals
og kyssed mig: "Daarlige Mand!"

Min unge Skat jeg i Harm forlod
og flakkede fremmed og ene om Land.
Jeg ejed en Skat, som var ung og god.
Hun elsker sin daarlige Mand.

17

BORTE

Mens fra en Foraarstaage en stille Byge faldt
og væded Gadens Stene, som laa og spejled alt,
en Søndag imod Aften, da Kirkens Klokker klang,
jeg gik igennem Gaden, hvor du har boet en Gang.

Du var der ikke mere. Hvor før du ofte sad,
kun laa mod Ruden støttet et illustreret Blad.
Fra Huset var du flyttet og fra mit Hjærte med,
det sidste end var ledigt og nød sin tomme Fred.

Men dette Hus dog kaldte de gamle Tanker hid
om mangen stille Aften paa netop samme Tid.
Jeg savner ej og ved ej, hvor er i Verden du.
Men i det tomme Hjærte gør Mindet ondt endnu.

18

KØBENHAVNSK

Saa snart jeg Violer kan sanse,
da længes jeg tyst efter Græs,
efter krusede Bukkar-Kranse
og Landsbyers Pile og Gæs,
fjærnt ud over Fodtrins-Dønningen
mellem Søndermarken og Grønningen.

Men i den grønne Oktober
med Solskin af plettet Guld
jeg drømmer om Urskov og Cooper
blandt Blade og fugtig Muld
og gaar til en Dam bag Østerbro
at fiske Alger og Krebseklo ...

19

TIL ALBERT GOTTSCHALK

Jeg sender fra det faste Land
et Bud dig ud til Sundets Sprøjt,
hvor du kan gaa og synge højt:
"Min Far han var en Fiskermand."

Du Kunstens gamle, tro Matros,
der fra din Tankes stolte Raa
kan spytte langt ad Byens Os
og male alle Bølger blaa.

Du har jo Luft om Mast og Mærs
til Bod for dine Foraarsvér,
og Sundet er et havblaat Vers,
hvis Bølger plasker som Homer.

Hver Nat du har jo Vandets Brus,
mens slingrende i Køjen smukt
I hænges op som Flaggermus,
aa disse Drømme, denne Lugt!

Hvad vil du mer? jeg ved det knap.
Begærer du en Foraars-Lap
i Soldis eller vædegraa
med Hus og Mark og Møller paa?

Begærer du til Foraarsfest
et Landskab af din egen Kunst,
en Kaalmark nærved Sorte Hest
med Valbyliv og Møddingdunst?

20

En Bondevæg, en Fiskerby
med Græs og Garn og Svin og Kræ,
en Sol, der elsker fra sin Sky
et ensomt, ensomt Piletræ?

Begærer du fra Land en Fest
af det, du evner allerbedst,
hvor Kunsten, som gør klog og klar,
betvang en knurrende Barbar?

Du har jo Luft om Mast og Mærs
til Bod for dine Foraarsvér,
og Sundet er et havblaat Vers,
hvis Bølger plasker som Homer.

Og er Fregatten grim og dum,
hvor du, min Ven, er lagt i Tvang,
saa giver det en anden Gang
din Evne dobbelt Fart og Rum.

Saa vær da som en Skipper klog,
der tegner for os Skib og Skrog,
mens Bølgen slentrer bag dets Rand
saa godt som Bondens Pløjeland.

Saa søg dig Glemsel, find din Trøst
at male alle Bølger blaa.
Du finder endnu mangen Kyst
med Hus og Mark og Møller paa.

21

HVIDTJØRN

Brune, skumle Kør, som gumle
Aftengræsning efter Regn!
Hvidtjørn, lille vilde Hvidtjørn
dufter i det store Hegn.

Du har trodset Græs og Banker,
Sko og Skørter blødt' af Regn;
mellem Hvidtjørn i en Lavning
rejser du dig, vinker Tegn.

Og jeg river nogle Blomster
af den hvide, vaade Hæk
for at bære dine Farver
snar og tornet, øm og kæk,

for at kvidre dine Viser
tjørnelystig, hed og kæk,
mellem dine Bredders Skygger
slentre, Hvidtjørn, som en Bæk ...

Mens fra Hegnet over Kornet,
hvor det tættes Fod for Fod,
henad Bankers Ryg, hvor Kvæget
stirrer ud med hornet Mod,

ødselt hulker regnbegydte
Nattergales Toneflod,
og mens Myg forkølet summer
om min Hvidtjørns røde Blod.

22

Hvidtjørn, lille vilde Hvidtjørn
fritter mig med skælmsk Moral
i det store Hegn: om andre
Egne, hvor en Duft jeg stjal. -

"Jeg er Aaen, du er Lejet.
Jeg er Vin og du Pokal.
Mine Strømme nynner Drømme
om saa mangen Høj og Dal.

"Jeg har kendt et Hjærtehøjlands
hundredaarig stærke Ørn;
kvindelige Sansculotter
har jeg mødt og Søndagsbørn.

"Røde Baand og stærke Hjærter
bærer Arbejdsugens Børn.
Men som blandt din Moders Gryder
hygger du bag Sten og Tjørn

"under dine hvide Grene
Moderskød for min Person.
Hvidtjørn, frit ej: hvilke Lande
der har drømt med Rhin' og Rhon'.

"Røres end mit Dyb - jeg røber
ej din herlige Person.
Lang Vejs kom jeg, meget saa jeg
og vandt Ry for Diskretion."

23

FATTIGE KVINDER

Fattige Kvinder Parvis,
de venter ved Parkens Bænke
i Aftenen under Løvet
den Skærv, du vil dem skænke.
Vær barmhjærtig mod de fattige!

Armoden fylder hver Korsvej,
Menneskesøn, med Snarer,
mens fjærnt Orkestret taler
om Vold og Janitscharer.
Vær barmhjærtig mod de fattige!

Hør hvor Oboen hæver
sin Stemme - som en Kvinde,
hvis skønne Bryst bevæges
og gløder dybest inde.
Vær barmhjærtig mod de fattige!

Saa falder Natteregnen
tilsidst i de dunkle Alleer.
Skønjomfru, gul og rynket,
gaar hjem med de gamle Veer.
Vær barmhjærtig mod de fattige!

Og led du af ingen Skade,
men blev du en Drømmer og Seer,
da maa du som alle andre
gaa hjem med de gamle Veer.
Vær barmhjærtig mod de fattige!

24

TAGDRYP

Mellem Murenes sodede Masser, de røde og graa,
er der længe til Vaaren - vi tynges af Tagdryp og Taage.
Jeg døser om Dagen og elsker om Natten at vaage
og tænke paa Dage og Aftner, da Luften var blaa.

Som en udtørret Vinstok, der bryder med Knopper paa ny
og grønnes og favner et Marmor, en styrtet Gudinde,
saa gror af min Ensomhed midt i en vinterlig By
det Foraar af Tanker, hvis Mørke omranker dit Minde.

Jeg husker da halvdunkle Timer, naar sammen vi sad,
naar kærkommen Gæst jeg blev hæget af kærlige Hænder
(thi Længsel gør ydmyg, og adskilte Hjærter blir Venner).
Der sad du med lysende Øjne bevæget og glad.

Vor Skovbænk om Somren, om Vintren din Kakkelovnskrog,
vor Tusmørke-Gruppe, der rødmed ved Glødernes Flammen,
din Elskov, vort nye Liv, som et ophøjet Sprog,
og Blikket og Haandtrykkets Sladren - vi hørte jo sammen!

Vi hørte jo sammen ... og det var bestandig en Trøst,
skønt Livet, det ordned vi kun med saa maadeligt Nemme.
Den ene med Graaden, den anden med Nag i sin Stemme,
vi førte en mager Proces om vort Himmerigs Lyst.

Saa greb du en Lampe og lyste mig ædel og høj
til Gæstekamret, jeg husker til Timernes Ende.
Der gav du mig længe Godnat i den bidende Røg
fra en trebenet Jærnovn, stoppet med halvfugtigt Brænde.

25

RINGENS MAGI

Den trolovede Pige
havde aflagt sin Ring
(man skal leve, saa man aldrig
fortryder nogen Ting).
Den trolovede Pige
hun elskede sin Ring.

Naar Ringen sad paa Fingren,
det føltes som Magi.
Men naar Ringen laa i Bomuld,
var man strax lidt mere fri.
Da nu Ringen laa i Skuffen,
kom en fremmed Mand forbi.

Han stormed ind ad Døren,
hun selv lod det ske.
Hun aabned Ugen efter
baade for to og tre.
En holdt af røde Roser,
og En holdt af at le.

Saa snart en Yngling havde
sig ud af Døren vendt,
hun fløj til Skuffen ivrig
og følte sig omspændt
med Troens Guld i Hænde
af et helligt Element.

Hun gav dem Mundens Roser,
hun gav dem Barmens Sne.
26 Til sidst den lede Fanden
stod i Damens Entré.
Hvor højt da Hjærtet jubled,
lod hun ej Ringen se.

I ved det, I Præstinder
for Ringens Magi:
Naar Ringen er i Bomuld,
er man strax lidt mere fri.
Med Ringen paa sin Finger
var det Højforræderi.

27

I EN PARK

Jeg bider ikke dine kyske Læber ...
Du er saa bleg, Dødsfjende-Hjærtenskær.
Ak Gud, at træffe dig! Du har et Skær
af Evighed, som al min Glæde dræber.

At møde dig i denne Storstads-Larm!
Du kommer her fra glemte Sommeregne,
hvor Dagen sneg til Skoves Græs sig varm
fra valmuplettet Korn, som Brombær hegne;
hvor Stranden flød paa alle Sider salt,
og slap man ind fra Markens Kløverdynger,
en Duft af Byens Linde fyldte Alt,
mens tæt som Børn, der gaar i Ring og synger,
de krumme Gader Kirkens Mur omslynger,
hvis Spir til Midnatsklokkens Troldelyd
staar ret mod Himlen som et stenet Spyd ...

Du har en Bleghed, som min Glæde dræber.
Jeg tør ej røre dig. De røde Læber
er Is, som har de kysset Dødens Ve.

Jeg ser din lille By ved Vintersne
og ser, hvor løs og salig Vaaren gryr
med gyldne Knopper, smukke Børn, som le,
med Aaløb under Pile, sølvgraa Skyr,
med Hornsignaler som en grøn Armé,
der mylrende fra Voldens Skrænter flyr,
til Solen daler hed og Havnens Vande
blegrøde, blaa og gule tungt sig blande.

28

Retræten blæses Klokken Ti. Godnat!
Og alle Ruder slukkes, Byen sover ...
men du er bleg af Maaneskin, min Skat!
Du vækkes ved en Larm, der stiger brat
fra Havnen, naar en Færge kommer over.
En Ringen og et Hvin! i Mørke dulgt
et Iltog farer bort som en forfulgt.

Der fandt jeg dig paa slig en farlig Plet,
hvor Stemning voxer op af Gadens Stene,
hvor alt er gotisk muret og saa tæt
sig i hverandre Skæbnerne forgrene.
Hvad her er stort og nyt og rankt og let
faar aldrig Magt mod slig en gammel Scene
med Vildvin over skæve Huses Stolper,
Soldatermarsch og Brag af Bøssekolber.

Hvor saligt bølged Sol og Løv paa Lunden
en Søndag, naar ved Frokost eller Vin
vor Flok af Unge mødtes! Mangen svunden
Vaardag staar blaa i Hjærtets graa Ruin!
Veninders kække Mod! hvor man i Grunden
fornam sit bedre Jeg saa søndagsfin.
Ak kendte Toner kommer mig paa Strengene!
Saa blev en Dag i dine Garn jeg hængende.

Nej, læn dit lyse Hoved mer tilbage
og lad mig kysse denne Alvorsmund
som i din egen By i svundne Dage!
Vi er to Svaler dog, der evig krydses.
Penelope, du elsker din Ulysses!

Penelope med Sax og Fingerbøl,
hvis Husflid fylder en Provins med Møl,
snart skilles vi med salte Taarers Nød.
Jeg tier, men jeg husker til min Død.

29

SOLSKINSVISE

Vi har slentret under Løv, naar dit Kammer blev for trangt.
Vi har hellere gaaet for kort end for langt.
Dine Slyngplante-Arme holdt mig sammen og sund.
Jeg har drukket mine Vers af din brændende Mund.

Jeg har drukket mine Vers af din brændende Mund,
fanget blide Suk og Vellyd fra Barmens bange Grund.
Men naar sære Toner dirred fra din Læbe uformærkt,
har jeg drukket, hvad jeg trængte af barbarisk og stærkt.

Jeg har drukket, hvad jeg trængte af barbarisk og stærkt.
Og din fine Slankhed øged mine Kræfter uformærkt.
Og din Favn blev mig fortrolig som et gyldent Foraarssyn,
og jeg græder for et Glimt af dine solrene Bryn.

30

TONEARKITEKTUR

Klaveret sang igennem mine Stuer,
en yppig Strøm, som let og lindt du tøjler,
saa spændte du din Røst paa stærke Buer.

Du slynged den til aldrig brudte Søjler,
hvis klare Velklang jeg var angst, jeg skæmmed,
saa snart min Sang faldt ind. Men noget fremmed
og rigt og aldrig kendt for Øret gøgler,
naar vagt min Bas mod dine Løb sig stemmed
og vandt sin Efeu mørkt om deres Søjler.

Den følger efter som en frygtsom Skygge
for ind at fange i en flygtig Snoning
din Røst og Kys paa Sangens Læber trykke,
mens hver en Node faar en let Betoning.
Og Natten dæmrer ind, du elskelige,
kun fjærnt i Staden høres Livet buldre.
Jeg ser den lyse Dragt om dine Skuldre

og tænker: Skal vi aldrig, aldrig stige
fra denne Skumring til vort Maanskinsrige
og vore tavse, milde Straalesyner,
hvor Vellyd smælter, dæmpet Lys kun lyner,
mens du, som fast en yppig Sangrøst tumled,
og jeg, hvis Mæle Mandsakkorden mumled,
skal plukke Klang, der tusindblandet strømmer
paa Nattens Mund - den musikalske Drømmer ...?

31

STORSTAD

Der nede for mine Vinduer vælder
hver susende Nat den brogede Stad:
Stemmer og Hovslag, Vognhjul og Bjælder!
det dønner, dønner ... jeg skelner ej hvad.
Et Strejflys over de mørke Ruder
blænder mit Syn med sin gyldne Flod.
Jeg lytter, jeg drømmer paa mine Puder
med higende ungt Sigøjnerblod.

Jeg hører dem tale, murre og trænge
fra Lyshavet ud i Forstadens Ro,
drømmer om Par, der spaserer længe
i øde Gader alene to ...
Nu spanker en silkeklædt Glut, som viser
sin brændende, slankstøbte Ungdom kaad.
Paa Lyden af mangefold Fjed over Fliser
hæves jeg gyngende som i en Baad.

Og ofte, naar træt af at lytte og vaage
i Mørke jeg frem til et Vindu fandt,
sad jeg og saa' i den dryssende Taage
og ønsked dig her, medens Lydene svandt.
Det røde Regndrys derude skikker
sig godt for en nordisk Kærlighedsnat:
som Kysset, en frygtsom Veninde drikker
i Lyst og Ulyst saa taaremat ...

Hun selv har lyttet paa disse Puder
saa træt og ung med sit higende Blod.
Et Strejflys over de mørke Ruder
32 traf hendes Syn med sin gyldne Flod.
Og Lyden af Stemmer, Vognhjul og Bjælder
fandt Vej til Øret, der skelned dem ad.
Elskede, for mine Vinduer vælder
hver susende Nat den brogede Stad.

33

FORAARSPLØJN1NG

Tætved pløjer en Bonde sin Jord,
raaber sit Hyp monotont og kort,
Kragerne hopper i Plovens Spor
og svinger sig over hans Hoved bort.

Saadan en sivende, regngraa Dag
er som det hidsige Aandedrag,
Landsbytøsens halvmodne Bryst
sukker i sextenaars Kysselyst.

Solen føles usynlig blid,
det er Pilefløjternes Tid:
bagved hvert Gærde paa en Sten
sidder en Dreng og skærer sig én.

Her kan jeg sprede mit dumpe Sind,
grublende, ikke træt, men tyst,
Stilheden kvidrer lun og lind,
Luften vider sig graavejrs-lyst.

Led ved en Kamp i et døvet Land,
hvor ej spørges om Tanker, Ord,
gad jeg blive en Ting - et "man",
der krøb paa den fugtige, varme Jord -

Kaste Aands-Maskeraden væk!
Som Mosens sorgløse, brune Frø
gispe i grønne Skræpper sit Kvæk,
spise og drikke, formeres og dø ...

34

Binde ved Maj sin Pige en Krans,
slaa et Læs Grønt til sin røde Ko,
faa sig om Aftnen en landlig Dans
paa stampet Lergulv i Gaardens Lo.

35

I FORSTADEN

(Paa et Visitkort, da hun ikke fandtes hjemme)

En Skorstensrøg forkuller
fra tusind Skydehuller
det skyblaa Himmelland
langs Byens Rand.

En frodig Mark udlader
i Rader og i Flader
landskabelig Fornuft
mod Aftnens Luft.

Der gaar en Kat i Kaalen,
hvid sniger den sig stjaalen.
Der staar en Hyld ved Hegnet
med Blomsterskjolder tegnet.

Og nogle store Popler
de brede Toppe kobler
fortrolig, skyggetyst,
hvor alt er lyst.

Der staar et Hus paa Marken,
hvor Toget gaar forbi.
Der staar et Hus paa Marken
... med ingen i.

36

I EN FRUGTHAVE

Faldt der Storm over solstille Flade?
Min Sjæl flagred op som et Lin;
og en lynflængt Tordenkaskade
skylled Regn over grønne Blade.
Da det blev tyst, var du min.

Der er fugtigt i Stikkelsbærgange
og dufter, nu det er tyst,
fra det dyngvaade Græs og de mange
Kirsebærblomster, som prange
skært mod et Lufthav saa lyst.

Lad mig vandre herind ved din Side,
mørkøjede Jomfru fin;
dine Hænder, de frugtblomst-hvide,
lad tæt mig om Livet glide,
du min smidigrankende Vin.

Og din Kind, den æbleblomst-røde,
læn mod mig og kys min Mund.
Dine Læber er vellugtsøde.
Men de sarteste Kærtegn gløde
fra Øjnenes mørkblanke Grund.

Har din Arm om min Hals jeg trukken
og din Barm mod mit Hjærte tæt,
saa jeg hører din sagteste Sukken,
da fryser jeg ikke i Duggen,
da bæver jeg saligheds-let.

37

Mod Solnedgangs-Blaaet højne
Frugtblomsterne deres Pragt.
Foran mig to undrende Øjne,
foran mig din Barm og din nøgne
Arm mig om Nakken lagt.

Du er vaad om din Fod, du rene,
og krydret som Frugthavens Lugt.
Lad os kysses tyst og alene!
vi er selv som to Æblegrene,
skal blomstre og bære Frugt.

38

NOVELLE

Ti saadan er Livet op og ned,
og saadan er Livet ud og ind.
Og den, som intet bedre ved,
maa tage sin Lod med et skønsomt Sind.

For de var to, som blev sammen gift;
for de havde vundet hinanden kær.
Og Taarer flød der af den Bedrift:
Savn, naar de skiltes! Sorg - var de nær.

Hvor mange Gange de skiltes i Trods,
hvor ofte Længslen igen dem bandt
er godt at mindes for Jer og os,
som gav for en Kylling vor Høne iblandt.

De græd, og de sagde hinanden Farvel;
de følte sig fri som en Fugl i sin Sky
og saa' sig omkring en Dag og en Kvæld
forventningskæk i den sorgløse By.

Men Morgenen kom og den næste - en Strøm
af lyskolde Timer i slæbende Drys.
Og fjerde Dagen der vaagned en Drøm
om Foraar og Skove, om Roser og Kys.

En Drøm om Sommer og sødt Behag,
om sarte Kærtegn i Eng og Krat.
Og saa blev der kysset og grædt en Dag
og let og kysset den lange Nat.

39

For saadan er Livet op og ned,
og saadan er Livet ud og ind,
og den, som intet bedre ved,
maa tage sin Lod med et skønsomt Sind.

40

PAA KYSTEN VED HELSINGØR

Der græsser en Ged
opad Skovskræntens Væg
og smaa bitte Bukke
med Horn og Skæg.

Men i Solskins-Taager
flyver hvide Maager,
ind over Sand,
fjærnt over Strand.

Og Bølgerne løber
paa kryds og paa tværs,
slentrende sødt
som et mageligt Vers.

I Bøges bløde Blade-Sus
min Elskede tog Stadet,
mens ved et blaamalt Badehus
min Ven og jeg har badet.

Fra Badet øjned jeg min Skat
med Næsen over Vandet:
... i en Gudindes Ladhed fladt
henstrakt og ét med Landet.

Der græsser en Ged
opad Skovskræntens Væg,
og smaa bitte Bukke
med Horn og Skæg.

41

LANGS HAVET

Sol gaar ned under øde Bred,
hvor Stargræs strutter i vindtørt Grus.
Det klare Blaa fanger kølig Fred.
Havstokken tier i Fralands-Sus.

Havet ruller stille og stort,
et Væsen af Liv, hvis Floders Drag,
som sendt fra en eneste Hjærteport,
har Vilje gemt i hvert sagte Slag.

Det ruger som Mythernes Midgaardsorm
og slaar med sin Hale i Breddens Sand.
Jeg gaar med min Skat i den stigende Storm.
Vore Fodtrin befæster det vigende Land.

42

LÆBEBLOMSTERNE

En frodig Plet jeg aner,
Krokus og Tulipaner.
Den graanende Aften en Blæst har bragt,
det bruser i Læbeblomsternes Dragt.

Det er som unge Kvinder,
en Skæbnetrolddom binder -
hvis Nidkærhed fandt aldrig Fred ...
Nu hvisker de paa dette Sted.

De blege Blomster finder
saa mange Hjærtens Minder.
De skændes ensomt i Blæst og Dug
og falmer med Læberne gule af Fnug.

43

MARINE

Saa briseblaa mod den klinthøje Kyst
gaar Stranden som Nyn af den kærestes Røst,
naar med røde Tøfler og slentrende Fjed
hun kommer om Morgnen ad Trapperne ned.

Jeg ser fra en Skrænt, som er mos-kølig, fin,
over Storebælts Lærred et Lufthav som Vin,
hvis Sol kysser Varme til Knoklernes Grund,
som det unge Goddag af den blodfine Mund.

Og jeg tror, om jeg laa mellem Tangplanter død,
som et bleget Skelet: hvis jeg bares til Glød
af Sollys og Kys af de Læbers Koral -
brød der Blomster frem af min Dødningeskal.

44

HØSTSOL

Og derfor tændtes den koglende Sol:
for Isen laa spændt fra Ækvator til Pol.
Og derfor spired der Græs og Korn:
for at opdrætte Hjorder med Klove og Horn.

Og derfor fik Kvinden sin sollyse Form:
for Adam laa ude for Sne og for Storm.
Og Manden blev dristig og stærk af Lænd:
for de haarblonde Jomfruer sukker om Mænd.

Gennem Minders Magt og Forhaabningers Vækst
har vi selv sat Takt til den urgivne Tekst
og bygget vort Hus: var nu Verden ej blind,
saa vilde den føje sig efter vort Sind.

45

ÆRTEBÆLGE

I Herregaardshavens Bede
er Blomsterne røde og blaa.
Bag Glas i Bænke: brede
de grønne Græskar laa.

Vi tripped paa Gangen en Vals
og bælgede Gartnerens Ærter.
Kun vore unge Hjærter
blev stikkende i vor Hals.

I Herregaardshavens Bede
er Blomsterne røde og blaa.
Der gaar vi, til Sol er nede,
og gider ej mere gaa.

Hun følger med Smil om Munden
i Mørke mig hen gennem Korn;
thi der gaar Dans i Lunden
til fire falske Horn.

Der under kulørte Lamper,
der danser Jensine og Hans.
Han tramper, og Sine stamper ...
Hej for en vildene Dans!

Og Timerne smutter bag Løvet
af Sted med en Hast saa kælen
som Klovner, der ubedrøvet
snor ti Gange rundt paa Hælen.

46

FLAMMELILLE

Paa Taa og paa Hæl, paa Hæl og paa Taa
vi vandrer i Livets Gader graa.
Paa Hæl eller Taa, paa Taa eller Hæl
faar vi Graad i vort Øje og Braad i vor Sjæl.

Flammelille hun havde en Fingerring
af et ærligt Metal og et Hjærte af Guld.
Flammelille hun havde et Hjærte af Guld,
men en slem lille Krop af et blandet Metal.

Hun var den ærbarste Mø - aa Jøs! -
en Trold i Barmen og Læben stum.
Tre Bejlere kom vi, hun tog vore Kys,
men ingen gav hun i Hjærtet Rum.

Da blev de to første saa mod i Hu.
Men jeg, som var tredje, blev da først vred.
Flammelille bød Fred, men mod Trolden jeg stred,
til alle smaa Spænder og Baand gik itu.

"Og har du nu revet min Stads itu,"
saa græd hun og lo (hendes Barm blev fuld),
"saa skal du bekoste mig Klæder fra nu
og avle med mig et ærligt Kuld."

Saa bytted vi Ring efter Byens Brug.
Det var en Søndag - jeg husker det nok.
Hun knejste kyskest i Søstrenes Flok,
men kunde forgaaet af Elskov - i Smug.

47

Flammelille hun havde en Fingening
af et trofast Metal og et Hjærte af Guld.
Flammelille hun havde et Hjærte af Guld,
men en slem lille Krop af et blandet Metal.

Paa Taa og paa Hæl, paa Hæl og paa Taa
vi stredes i Livets Gader graa.
Saa skilles vi ad - paa Taa eller Hæl
faar vi Graad i vort Øje og Braad i vor Sjæl.

48

I MISMOD

Vi har saa meget digtet
og lagt i Livet ind
og har for lidet sigtet
det skønne Hjærnespind.
Vi har saa meget troet,
vi var saa frejdig stemt;
og drømme-overgroet
laa Sorgen hidtil glemt.

Men nu, om end vi flikker,
saa tit en Brist vi ser,
frem Hestehoven stikker
bestandig mer og mer;
vor Indsats har vi givet
med Hjærtet fuldt og rigt ...
Der var saa lidt i Livet,
at selv det lidt er Digt.

49

EFTERAARET

Som Stormfugle over det mejede Agerland Timerne flyr,
og Solen fører sin Dagfragt tungt gennem susende Skyer.
Det tykner med regnvaade Nætter efter hver solbleg Dag,
og endt er de tætvoxte Markers frodige Aftenbehag.

Og aabner jeg Døren i Gavlen, naar Skumringen lægger sig sval,
da staar du med klaprende Tænder og hyller dig tæt i dit Sjal.
Ud over Stubmarkens Muldjord vender du Blikket saa trist,
min Skat, min Veninde, som skulde du søge et Haab, vi har mist'.

Mindes du Foraarets Aftner, naar Solen som smæltende Guld
svandt fra en hedblaa Himmel af trilrende Lærker fuld,
mens hvidgrønne Rugax lyste og blaat blev Frugthavens Løv,
og i Solstrimen hvirvled sig Skarer af Myg som skinnende Støv.

Men siden saa har vi hadet den lyse Sommer bort.
Og nu skal vi skilles i Fred for at skilles ved Men og Tort.
Men bleg og skælvende vender mod Mulden du Blikket saa brudt
og brydes endnu med en Lykke, som aldrig skal blive fortrudt.

50

LANDSBY-VEJE

De gamle Landsby-Veje,
som tyve Gange dreje,
hvor sorte Snegle krybe
og Hjulenes Spor er dybe,
de rummer Skjulesteder,
hvor alskens Fugle bygger
ind under de tætte Piles
silkefligede Skygger.

Her gik jeg syv Aar gammel
og srirred op i Vejret
imellem Rødpil, som dryssed
Dug over mig og Gærdet,
vandred med Lærebogen
om Foraaret, tidlig vaagnet,
omkap med den bibelfaste
Skoleungdom i Sognet.

Men ingen Jordbær findes
saa røde i Himmerige
som under to Pilerækkers
skærmende Silkeflige.
Lad Pile staa langs Vejen
og Jordbær voxe røde,
med mindre I vil kede
den kommende Slægt til Døde.

Der fandtes Skjulesteder,
som ingen mere freder.
Kun Landsbyens mindste Knægte
51 løb da og stjal Fuglereder.
Men disse smaabitte Fyre
er ganske uberegnet
bleven til voxne Karle,
der rydder hele Hegnet.

52

VED EN MØLLE

Jeg saa' hendes Hus mod Aften:
med Ruderne mørke og tomme
stirrende lidt henad Vejen,
hvor ingen vented mit Komme.
Bag Taget og Skorstenspiben
gled Solkuglen stille for Anker,
og Lærkerne kimed til Afsked
over de korngrønne Banker.

Jeg gensaa den hollandske Mølle
som et udfoldet stort Insekt,
hvor vi drømte os højt over Verden
som ung og stormende Slægt ...
hvor Svalerne flyver mod Solen
og Møllevingerne gaar
og Vaarvinden legte med Kjolen
og med hendes lyse Haar ...

En Skygge af Møllen og Huset
kysser de mosgro'de Stene,
men ingen, støttet til Stolpen,
venter mig tyst og alene
- hvor før hun bød mig velkommen
fra Tærsklen og hented sit Sjal;
thi Tusmørket synker, der driver Dug
i Græsset, og Natten er sval.

Da ejed vi virkelig Verden,
og Haandtrykket sikkert som Guld
gav Tegn, at vor hidtil manglende
53 Verden omsider var fuld.
Saa tåled vi alt det fornuftige,
vi vidste nogen Gang,
til Solen gik ned i vort luftige
Sommer-Kantonnement.

54

BALAFTEN

Alle Instrumenterne rømmer sig nu,
de kagler, de skratter, de nynner,
Bassen brummer dybt fra sin klagende Bug,
mens sagte Violinerne begynder.

En Bukken, Inklineren, en Løben op og ned,
til vor Kvadrille er samlet,
saa stryger alle Buerne rask den Musik,
som vagt sig over Strængene har famlet.

Som en sirlig Mus Frøken Eva danser frem,
i lysegraat, lidt sky, men hjærtevindig,
nejer sig galant, mens Øjets finblaa Glans
blir stadig mere blaa og tungsindig.

Saa viser Enken med buttede Hop
sin modne, ustadige Alder,
nejer til Jord for hver Herre og ler
og uforknyt i Favnen os falder.

Men dronningeskælmsk i sin sorte Atlask
Kathinka, den fejende ranke, sig vender,
trykker i Haanden os alle en Gang
og dobbelt sin Kærestes Hænder.

Lenora, den blege Kusine, staar
i Silke med Hoved paa skraa og grunder,
Øjnenes Mørke spørger saa fjærnt,
som ruged hun stum paa en Drøm, der gik under.

55

Den fine Pande bag brunsort Haar
og disse Øjne saa trofast-sære
synes at huske en Ven, hun har kær,
som er langt herfra - ej værdig sin Ære.

og naar vi har danset den sidste Tur,
de klapper i Hænderne kaade,
og Rheinlænder-Polkaen fejer dem med,
til Kinderne ler og dugges vaade.

Naar Ballet er endt, er det sildig Nat.
Vor Klynge ned ad Trapperne famler.
Kathinka træder først ud i Sneen paa Taa,
mens Skørterne med Haanden hun samler.

Saa gyser hun, trykker den kærestes Arm
og baner ham Vej som sin Skygge.
Men Enken kan vise baade Varme og Tak,
hvis én byder Haand til sin Lykke.

og Mørket gør Eva fra Mus til en Kat,
der kradser med en vis elektrisk Ynde.
Men Frøken Lenora fortæller mildt og mat,
at kun de muntre Mennesker kan synde.

Dog han, som er med hende, greb hendes Haand:
"Hvad Lykke ved Tummel og Latter?
Nej den, som er venligst og dybest i Sorg,
sin Vellyst vidunderligst fatter."

Og som han stod, har hun grebet ham rask
og kysset ham og Tavshed befalet
og vugget ham sødt til Godnat - til Godnat!
og længe vinket efter ham med Sjalet.

56

Hendes Favntag og Kys er en ridderlig Rus,
der ej for Morgnens Taageklarhed flygter ...
Det trætte Blik forfølger i Længsel og Drøm
Dagskæret paa en Række slanke Lygter.

Hvad er der saa sært som en Lygte ved Dag,
naar blankrudet, bleg og forsovet
den løfter mod Lyset i udslukt Ro
sit fine og tænksomme Hoved -?

57

REJSEMINDER

Og det var paa Skanderborg Station,
der blev mine Tanker forfløjne.
Jeg saa en nydelig ung Person
med nøddebrune Øjne.

Kokette Øjne, men tavs og bleg
med Ansigtstræk saa skære,
en nittenaars Barm til en fin Figur,
spinkel og Hofterne svære.

Et kysk og forvovent Borgerbarn
med rastløse Sommerfugl-Lemmer.
Af Gangens og Holdningens æggende Kraft
endnu jeg et Gentryk fornemmer.

Thi det er et Minde fra sorgløse Aar,
før Hykleriet og Vaaset
fik trykket vor unge Lyst ihjæl,
om ej det vor Mund fik laaset.

Da lidt blev favnet, men meget nydt
og alt og alle begæret,
da Sindet laa aabent og Blodet frit
som Sommerhavet og Vejret.

Jeg husker de brune Øjne, hvor trist
hun blev, da hun saa' os drage;
thi det var paa Skanderborg Station,
der stod hun alene tilbage.

58

Men jeg drog mod Nord, over Land og Sø,
og sommerberust mig kendte,
og da jeg sov ind paa Himmelbjærget,
de brune Øjne mig brændte.

De brændte saa sødt, de brændte saa hedt.
Jeg drømte, jeg tog hende med mig.
Hun dufted af Blomster, Viol og Reseda,
og kyssede Lindring og Fred mig.

Saa stærke Kys fra en ærbar Mund.
Var Kaffen ej bleven serveret,
den unge Frøken fra Skanderborg
vist havde sig kompromitteret.

Aa disse ærbare Borgerbørn,
de maa deres Hjærter ave,
pyntelig blomstrer den stærke Reseda
i Faderens lille Have.

Der findes saa mange Borgerbørn,
som gør vore Tanker forfløjne.
(Jeg mindes vel tyve med himmelblaa
og ti med brune Øjne).

Der findes saa mange sirlige smaa,
som gav os en Dans og en Rose,
Rejseminder og Alfe-Bedrag,
der svinder for Dag over Mose!

Men disse Blomster fra unge Aar,
dem sankede jeg til Dynge;
og naar jeg mærker den flygtige Duft,
begynder mit Blod at synge.

59

De smægter saa sødt, saa hjærtebeklemt
mod Solskin og luftblaa Dage.
Men det er paa Skanderborg Station,
der staar de alle tilbage.

60

BUDDHA

(Buddhisternes Bøn: "Frels os fra Sjælevandring!")

Over sagtelig glidende Strand har jeg draget dem hen,
gennem langt ud sig vidende Land har jeg skikket dem frem,
de kom Skove forbi med Tusmørke-rugende Kroner,
de kom Stæder forbi - der var Lys, der var Latter og Toner.
Saa naaed de frem gennem blinkende Sø, over Bjærge og buede Bror,
hjem til det store Nirvana, hvor Fred ej behøves, hvor Striden er død og
Græsset evindelig gror ...

Det er skummelt at bo paa den menneskevrimlende Jord;
det er skummelt at bygge i Skove, hvor Tavsheden bor;
det er skummelt at blandes med mange, som kaster dig hid og did;
det er skummelt og utrygt at bo med en enkelt langt borte fra Menneskers Hjælp.

De har ledet saa vide, saa vide omkring efter Hjem.
Jeg har set dem fornægte sig selv og at taale og lide for Fred.
De har troet at finde en Arne, som aldrig gik ud.
Men alle saa kom de og klagede: "Buddha, min Gud!
"Jeg er træt af at leve i Verden, o Buddha, min Gud!
"mine Haab er forbrændt paa en Arne, der hastig gik ud;
"jeg har intet Begær efter Himlenes salige Kyst -
"jeg blev bitter og sviende syg af al Jorderigs Lyst.
"Men du tage mit Liv, som jeg ved ej hvortil og hvormed,
"at min Sjæl skal ej mer vandre rastløs fra Sted og til Sted!
"Buddha, min Gud, du var grum, om min Bøn du forskød:
"jeg beder jo ene at frelses fra Sjælevandringens Nød,
"beder om Intet, om Fred, om udødelig Død!"

61

Over sagtelig glidende Strand har jeg draget dem hen,
gennem langt ud sig vidende Land har jeg skikket dem frem.
De kom Skove forbi med Tusmørke-rugende Kroner,
de kom Stæder forbi - der var Lys, der var Latter og Toner.
Saa naaed de frem gennem blinkende Sø, over Bjærge og buede Bror,
hjem til det store Nirvana, hvor Fred ej behøves, hvor Striden er død og
Græsset evindelig gror.

        

63

ANDEN BOG REJSEBILLEDER

64

        

65

Storm- og Trængselsaar

Ma ben veggio or si come al popol tutto
favola fui gran tempo, onde sovente
di me medesmo meco mi vergogne;

Petrarca.

66

        

67

Afskedsharmoni

Oktober-Regnfald over fynske Haver,
al Verden som et smuldrende Kadaver.
Jeg pakker ind, og rejseklædt paa Skramlet
af Minder føler jeg til Gavns mig Hamleth.

En Moders Afsked, vage, ømme Savn!
Og saa paa ny det skumle København
med Rigsdagstaler og Forlæggerkvaler,
et Slud, hvor næppe Kittys Kys husvaler!

Den sidste Dag i Nysted, Verdens Ende,
hvor Aarestrup forgik ... Blandt danske Penne
hver vælger, som han kan - jeg fandt nu denne.

Saa lod jeg mig af Østersø bestænke.
Berlin og Køln! Slotspladser, Anlæg, Bænke,
hvor en fornuftig Mand igen kan tænke.

Til en Søster

Jeg mindes dig fra Høsten, kære Søster,
den Soldag paa det flade Lollands Kyster,
Nysted og Aalholm, Støtten for Grev Raben,
den gule Jagthund med sin Sten i Flaben -

der fulgte os langs Skov og Strand og Næs,
hvor midt i Planteverdnen, Dyreriget,
68 blandt Raavildt, Slaaentjørn og vissent Græs
ved Løvfald fordum Aarestrup har higet.

Hans Tid var for en grundtvigsk Domprovst fri,
og i et højst naivt Kondittori
man fandt kun Rum for sig og sin Charlotte.

Aa Søster, brav som hine Tider, maatte
du ene være Moder, intet andet!
Vi trænger til honnette Folk i Landet.

Til I. og V.

Den Nat paa Østersøen, aa hvor gynger
og skumpier Færgen! Storm og Bølger synger!
Det er paa Havet, Underværker hænder
og - Fabel - at jeg træffer Jer to Venner!

At vi drak Rhinskvin her paa Dækkets Fjæle
og klinked med min fordums Lærer H.,
som blev fornærmet og lod Glasset staa.
Ak hvilken Dansk forstaar vel friske Sjæle?

Det frie Hav og hævede Pokaler!
... Da jeg gaar agterud, hvor Vinden svaler,
krydser endnu den unge Prins min Vej.

"Det stormer syd for Danmark!" raabte jeg
i Sejr og Fryd. Han standser uden Mæle ...
Ak hvilken Dansk forstaar vel friske Sjæle?

69

Tysk Kystby

Nu larmer Østersøen. Flad - flad - flad
er Bredden, hvor den rejser sine Rygge.
Jeg driver i den gamle Hansestad
og blæser Storm og Østersø et Stykke.

I Skumring bruser dette Saltvandsbad,
en Øredouche, hvor tør jeg kan mig dykke;
jeg tror paa hverken Havfru eller Nøkke,
men Havets Syner gør mig gudeglad.

Det er en Gang et Spil for fuldt Orkester.
Her gad jeg føre an som Tonemester
med Skumguirlander om min svungne Stav.

Men her er Søen høj og Kysten lav:
tag Jer i Agt, I andagtsløse Gæster,
som jeg i Naade bød til mine Fester.

Køln

Den skumle Kathedral, den skidne Rhin,
og Køln en Regnvejrsnat! En Klang af Flasker,
Kvinder i Rødt, som kvinker Violin,
og Folk, som gylper, mens hver Tagtud plasker.

Jeg købte, før jeg rejste, et Prospekt
af By og Dom, erfarede perfekt
af Frøknen bag sin Disk, hvad disse Egne
vel tænkte om den gudsforladte Heine.

70

"I Køln var Heine afholdt, han forspildte
sin Gunst, da han holdt Bryllup med Mathilde.
Man vidste jo, han var saa ødelagt!"

Ak stakkels Digter, brudt af Gigt og Tæring!
der er ej Sot, der standser Hjærtets Magt,
som i saa klam en Verden kræver Næring!

Damen fra Køln

Hun pegte paa sin Rygrad med en Gestus,
saa skødesløst, for flygtig at betegne
den Sygdoms skælmske Art, som satte Heine
paa Aftægt i det mennesklige Kvæsthus.

Jeg suser over Rhinens duggraa Sletter
langt bort fra Køln - men ser endnu, hvor klog
hun stod bag Disken i sin dunkle Krog,
en af Provinsens strænge Henrietter.

Et Søsterslæng, hvis dømmende Forstand
skjuler en Sjæl, som intet mere mætter:
de delte gærne Mandens Sot og Brand,

ja røved gærne Døden dens Skeletter.
Og deres Tro, som ingen Frygt kan ave,
dækker med Savnets Vedbend alle Grave.

Til en Søster

Aa, Søster, du forstod, da jeg var Dreng,
forrædersk blidt og dog saa klog og stræng
71 at tale min Vredagtighed til Rette,
min Sorg og Ve blot med et Blik at slette.

Da jeg blev større og det faldt mig ind,
jeg vilde mig en Trøst og Lykke finde
skabt i dit Billed og af samme Sind,
da blev du hendes ømmeste Veninde.

Men i mit Liv gik mange Ting til agter,
jeg søgte mig med Manddomstrods at væbne,
og jeg blev uens med de stille Magter.

Jeg sidder i det fremmede Paris
og tømmer denne dunkle Vin til Pris
for dine dunkle Øjnes Indskrift: Skæbne.

Til Hende

Paa dig, min Elskede fra hine Dage,
da mine Sejl var fyldt af bedre Vind,
jeg tænker, mens i Mulm jeg ruller ind
iblandt Paris' oktobervaade Tage.

O du Retfærdighed og Helligdom,
min Elskede, der var saa dansk som dygtig,
dit Minde møder mig paa ny i Rom,
naar jeg for anden Gang gør mig landflygtig.

Dog undes der en Gang mit Hjærte Fred,
naar ingen Dag min Trodsighed belyser,
naar jeg er død og paa mit rette Sted.

Da har jeg sunget dig i Himlen ind;
dér tænker du paa mig med lettet Sind,
som Gudskelov er dér, hvor ingen fryser.

72

Hassan og Digteren. Persisk Fabel

Den lille Hassan med de skæve Ben
skrev til mig: "Grunde har jeg ti for én
til ej at trykke Deres Bog. For Resten
den bedste er: jeg har endnu ej læst'en." -

Den lille Hassan skrev for anden Gang:
"Jeg læser nu, men ak min Tid er trang,
og Overvejelsen er svær og sen
af Grunde, hvoraf jeg har ti for én."

Det samme Retsind og de samme Ben!
Et Fjerdingaar gik hen, og tredje Gang
kom Brev med Hassans Haand: "Jeg maa beklage -

Jeg kunde rose Et, et Andet vrage,
men sender her det hele Værk tilbage
i Tavshed ... Grunde har jeg ri for én!"

Digteren og Hassan. Persisk Fabel

Jeg lagde i et ildfast Jærnskab Brevet,
som lille Hassan flittig havde skrevet,
og svaled i et Digt min hævnske Pen,
hvor Hassan gik lyslevende igen.

Det blev ej trykt, fordi jeg ikke kunde,
(tro mig: jeg havde ti for én af Grunde!)
Men stille svor jeg Hævn for denne Mén,
naar jeg fik ti Forlæggere for én.

Dog, da min Venten kunde blive sen,
og det er hæsligt at gaa om og hade,
saa har jeg gjort Besked paa disse Blade.

73

Det var den ydmygste af mine Faser,
da udstødt som en Hund paa Gadens Sten
jeg maatte snappe efter Hassans Haser.

Før Stævnemødet

Det bliver Aften i Vorherres Gaard;
langs Himmelranden, paa en Bred af Okker,
en lille Vogtertøs med gule Haar
saar grønne Stjærner tæt som Padderokker.

Af Skyfaar græsses denne Stjærnebund,
vidt ringer over Verden deres Klokker.
Kometen er Vorherres Vogterhund,
hvis Hale vesterude vagtsomt rokker.

Ved Himlens Arne Hjorden nu sig flokker.
Men for mig selv er tændt et Velkomst-Baal.
Hun venter mig: det er vor Hyrdetime.

Og Natten sænker Skodderne af Staal,
med gyldne Røster alle Klokker kime
og taler Hjærteguldets Tungemaal.

Gensynet

Der drypped Blomster røde som en Brand
for mine Blik ... jeg gensaa hendes Øjne,
hvis Bund er dobbelt som et frossent Vand.
Men Blomsterne var Læbens Smil - det nøgne!

74

Hun var saa næsvis i sin Flagre-Flugt,
en Fugl, som med for tunge Fjedre brammer!
Og Haaret dobbelt mørkt. Og dybt og smukt
stod Kind og Tindinger i Dobbeltflammer.

Det var din gamle Dobbelthed, min Fe,
dit Smil saa fuldt af Løfter og af Ve.
Tvetvunden bringer du mig tvefold Jammer. -

Med ét begyndte alt mit Blod at le:
jeg saa dig af en Rembrandtsk Livsild skinne.
Saa fandt jeg Dobbeltmand min Dobbeltkvinde.

Gargantua eller "sikket-Gab-du-har". Frit efter Rabelais

Han græd, da han blev født. Og Barnets Far
kaldt ind fra Gæstebud og Venners Tale
slog op en Latter: "Sikket Gab du har!"
Det kloge Barn fandt snart paa alt det gale!

tissed mod Sol og tog i Regnvejr Bad,
forfulgte under lave Skyr en Svale,
lod Gaardens Hunde spise af sit Fad
og pusted dem paa Dril i deres Hale.

De gode Kvinder, som den spæde skøtter,
ombandt hans lille Manddom glad og tit
med Blomster, Baand og Fandens Mælkebøtter.

Hvorfor er jeg bedrøvet? Gik det skidt
ved Livets Gæstebud og Sammenkomster:
der findes altid dem, der flætter Blomster.

75

Kunstner-Existens (Ved et Hus, jeg en Aften gik forbi i Paris)

Der paa de onde Urters Bulevard,
der grunder man sin Velstand i en Fart;
man holder Vogn og lader sig misunde
i et Palæ med Kvinder, Kunst og Hunde.

Man hæfter i sin Regnskabsbog et Folie,
hvor der kun staar om Børs og Baisse i Olie,
har Ungdom, Skønhed og til Tegn paa Standen
en let Skavank som Byron og som Fanden.

Der paa de onde Urters Bulevard
bor Skønhedsdyrkere af kostbar Art.
Og var jeg ikke én fra alle Kanter

udstødt, fordømt og redelig Poet,
hvis ej jeg var Diogenes, Profet -
der gad jeg bygge flot som Alexander.

Paa ny ved Østersøen

Se Skyens vilde Jagt med Horn og Hunde.
Nu rykker Stormens Haand i Jordens Skæg
og river Trær med Rode op i Lunde.
Den gamle Verden aabner sine Læg.

Ny Verdner fødes af dens Kæmpe-Æg
til Vejrets Glam og Fraad af Bølgemunde.
Lad Borgerskabet snorke bag sin Væg!
En Frihedsstund - i Nat kan jeg ej blunde.

76

Ved Midnat svøbt i Blæstens graavejrs-grove
Slængkappe gaar jeg i den tyske By,
mens Hunnerhære over Himlen fly.

Nu graaner alle Skyr af Maaneny.
I alle Lande Folk og Husdyr sove.
Nu bruser Bøgen i de danske Skove.

Træerne

Jeg elsker det, som gror og gror igen
og spørger næppe Vind og Vejr om Lov:
Græsmarken og den stormopfyldte Skov!
Jeg synes, Træerne er Adelsmænd.

Med Løv i Hatten og med barket Lænd
de hilser lige fint paa fin og grov,
de holder deres Skygge ej for Rov
og taler aldrig ondt om den og den.

Ved deres Side kan du hvile ud
og nyde frit den Lyst, de altid giver,
saa godt de evner, med den samme Iver.

De kan den Kunst at gro og gro igen.
Hos dem er selv den bange Tyv en Gud.
Jeg synes, Træerne er Adelsmænd.

Sommer

tilegnet
JOHANNES JØRGENSEN - 1892 78

        

79

Den første Vandringsmand

Tre Mile gik en Vandringsmand,
da kom han til en Have,
hvor grønne Snerleranker hang
om lave Gærdestave -

Hvor Sneglene krøb og Planterne løb
hver Time sine Tommer.
"Her bor som en Bedstemor mellem sin Humle
den gamle, forviltrede Sommer.

"Hun skænker - tænkte vor Vandrer - vel
en Vandslurk fra Vippebrønden,
maaske et Krus Øl paa saa hed en Dag,
hvor Brygget slaar Spunset af Tønden.

"Kan hænde, bag hendes Bondeskørt,
vævet med gammeldags Lune,
en fin ung Datter vil smile mig til,
hvis Kind og Hænder er brune.

"Det bedste hænder det første Sted.
- Jorden er stor, skal det knibe.
Her synes mig godt, her dufter i Fred
den trøstende Røg fra min Pibe."

Over Gærdet skræved den Vandringsmand.
"Jeg gik tre lange Mile.
80 Jeg længes efter en Middagsdrik
og efter min Middagshvile."

Den anden Vandringsmand

Der hasted en anden Vandringsmand
som en Lygtemand med sin Lygte.
Vel tyve Mile vandrede han
og fandt ej det, han søgte.

Han vandred ud, var det hedt og koldt.
Han saa' om den gulhvide Maane,
der hejstes og sank som en stenet Bold,
den tynde Høstluft blaane.

Han fulgte med sit natvante Blik
det store Værk af Kloder,
men mødte ej Fred og Modertrøst
hos Jorden, vor fælles Moder.

Han vandred vel tyve, vel fyrre Mil,
og tørned sin tørstende Hjærne
til Blods paa Klodernes Gaader af Sten,
Evighedsmøllens Kværne.

Han fandt den første Vandringsmand
under Sommerens Tag og Tørke.
De sad og talte den halve Nat
i det friske, det lægende Mørke.

81

Den Første taler

Velkommen til mit Godses Grund
baade nu og alle Sinde.
Velkommen under mine Valnødtrær
og under mine grønne Linde.

Med Kvæg paa Marken, Heste i Stald,
mellem Hegn, behængte med Snerre,
sidder jeg her i min grønne Gaard
som en Plovjærnsfyrste og Herre.

Til Aften silde mit Taffel staar
med Sommerens Vin og Spiser.
Hver Nat gaar der Dans i min grønne Gaard
til Giger og Folkeviser.

De Jomfruer binder og flætter deres Haar
og træder i Dansen med Glæde.
Men naar den almægtige Nattergal slaar,
vil begge mine Øjne græde.

Jeg breder for Skønjomfru min Ridderkaabe blaa,
løser hendes himmelske Flætning.
Hun straaler blond af Ungdom mod Natdybets Fløjl;
en Nattergal slaar i en Tætning.

Mit Kongehjærte undrer derpaa,
lytter til Skønjomfruens Stemme.
Jeg hørte slig Røst i min Ungdoms Morgengraa,
den Pigestrube kan jeg aldrig glemme.

Jeg sidder da Skønhedens Side saa nær
bag Lindes Hegn og bag Gærde
og ser, hvordan Verden derude staar,
og hvad nu dér er paa Færde.

82

Jeg tænker det alt fra min grønne Gaard
mellem Frugttrær og kalkede Gavle:
inddelt i Gaarde og Haver og Hegn,
al Verden Tavle ved Tavle.

Saa, velkommen under mine Valnødtrær
og i mine Plovjærnsriger,
ved Dagværk og Afteners dæmpede Dans
til Folkeviser og Giger.

Her hviler vi ud i vort Hjærtes Magt
og tænker tusind Mile.
Du gaar dig træt de tusinde Mil
og finder dog aldrig Hvile.

Den Anden svarer

Jeg takker dig, Ven, for det Ly, du gav
i Riget, hvorover du raader.
Men tyvefold er mit Hjærte delt
af Uvisheds lønlige Gaader.

Det er ej Gavn, at du skifter med mig
og Magten med mig deler.
Jeg og mine Drømme vi har saa lang en Vej
som Abraham med hans Kameler.

Skærsommersolen er bleven saa hed.
Naar Lyset i Skyranden størknes,
ved Aften ser jeg det korngrønne Land
frodigt at midsommermørknes.

Den drivende Dug i den tunge Rug
og Kør paa slagne Enge,
83 det lokker mig ud - her stod en Gang
vor unge Elskovs Senge.

Til Farten mod Fjærnets Himmelland
jeg spænder paa ny mine Saaler.
Min Snække fisker paa sorten Sø
efter Guldet i Daggryets Skaaler.

Farvel, farvel! og se dig glad
paa Kransen, din Tærne flætted.
Jeg maa nu finde mit Kanaans Land -
Landet, som blev forjættet.

Med Tungsind drager jeg ud af din Port,
som Abraham med hans Kameler.
Der voxer ej mellem Mænd den Urt,
som mine Vunder heler.

Den Første

"En bygger sig Hus - En snører sin Bylt
for Livsens Vejsten at tælle.
Farvel da! vi mødes vel nok igen,
vi er under Sommerens Vælde!"

Sol og Bjærge

86

        

87

NYT FORAAR

En lille Draabe Blod, en lille Draabe Blæk,
det første grønne Blad
kan skænke dig en Brud ved Vaarens spæde Hæk,
kan vinde dig en Stad.

Sæt nu dit Blækhus frem, hav dit Papir beredt,
Poet, og tag din Pen!
Hvem ved, hvad der kan ske? man har saa meget set;
det kunde ske igen ...

Smyk op dit Hus med Løv. Hvem ved: den nye Tid,
som altid er paa Vej,
- den gaar ad grønne Stier - maaske den kommer hid
og just behøver dig ...

En lille Draabe Blod, en lille Draabe Blæk,
det første grønne Blad
kan skænke dig en Brud ved Vaarens spæde Hæk,
kan vinde dig en Stad.

88

PASTORALE

Jeg var en bange Hyrde, beundret af Doris,
Bjærgpigen, I ved.
Jeg aned endnu knapt, hvad hun hed,
men jeg blev elsket af Doris.

Jeg mødte hende i Byen
en Aften, jeg kom fra en Fest;
jeg saa' i den natlige Blæst
Doris, der selv var beundret
af Thorbjørn, som læste til Præst.
I véd hendes brune og svære
Flætning, som vuggende hænger
til Hoften og længer!
Et Bjærgpige-Hjærte hun gemmer
vel værd at begære.
Men det er ikke nok,
at Bejleren læser til Præst;
skønnere Ting skal han vide,
som huer en Bjærgpige bedst!

Jeg selv var glædes-smykket.
Jeg elsked og lønlig led,
tilbad den grumme Ellidas
iskolde Dejlighed.
Jeg kom fra en lykkelig Fest,
hvor selv jeg var lidet beundret.
Et Purpurglimt af min Silkehose
frem under Kappen gled.
Saa ved jeg ikke hvad;
om det var min Stemme, hun kendte!

89

Bjærgpigen standsede glad ...
Og Doris, som ogsaa led,
fordi hun haded sin Præst,
hun blussede rød og hed.
Jeg saa', jeg var elsket af Doris.

Men vil I nu vide Besked:
der hændte mig et Under,
hvorover jeg ofte grunder,
og havde jeg vidst det i Tide,
jeg havde vel næppe haft Mod
at røve den Bjærgpiges Fred.
For uhørt, maa I vide,
var Bjærgpigens Arrighed.

Da Doris saa' mine festlige Sko
og gav bag Kappen paa Fløjlet Agt
med Øjne store af Bjærgboens Tro,
da var det, hun drog mig med sagte Magt,
da bad hun at se mig i al min Pragt,
før i Bjærgene hun gik til Ro.
Jeg fulgte hende med tyste Fjed
langt udenfor Byen til Stedet,
hvor Bjærgpigen bor. Jeg glæded
et ydmygt Hjærte derved.
Og da jeg var smykket til Bejlerfærd
for én, som ikke var Pynten værd,
jeg skænked mine Perler til Doris.

Men hører nu ogsaa det artige med
om Kvinden fra Fjældet, det grove!
Hører det, Bjærge og Skove!
Hør det ogsaa, du tavse Gud,
som vogter de uskrevne Love!
Den faamælte Doris, der skyed sin Præst,
bød mig, der var klædt som en Brudgom, til Gæst.

90

Hun bad end ej om Betænkningsstund,
da den, hun beundrede, tog hendes Mund
i den friske, kolde Alkove.
Og Bjærgpigen Doris var Jomfru.

Min skønne Førstefødsels-Ret
fandt jeg ved Bjærgpigens Hjærte tæt -
som kyssed Naturens Guddom min Mund
og fremdrog fra sine Skabes Bund
en Æresgave, et nyt Klenod:
"Du pryded mit Taffel, jeg takker dig, Gæst.
Det bedste til den, som jeg lider bedst!
Forsmaar dig nu nogen, da vær ved Mod,
se, Vejen til Bjærgpigens Kammer
er ikke Lærdom, men Flammer,
den gridske Bejler skal intet naa,
men den, som har Bryllupsklædningen paa."

91

VALFART

I det vildeste Bjærgpas i Spanien
har jeg set Mylady paa sit Muldyr,
som blev ført af Barberen i Sevilla.
Hun var mere sort end sin Skygge.

Hendes Lokker var sorte,
hendes Ansigt var graat.
Hendes Hjaerte var et gammelt Træ
paa mere ondt end godt.

Og dog med Lastens mørke
forvitrende Skrift
det var, som hun talte
til min helligste Drift.

Hun talte til en Sødme,
hun havde selv forraadt -
(der var en dunkel Rødme
paa begge Kinder saa't).

Hun lyste: som af Solglans
en sprukken Kongemur.
Der fandtes Ørnereder
i den gamle Kongemur.

92

VED ET VANDFALD

Her males Mel, her males Vand,
her males Daarskab og Forstand
tilbage til den store Strand.

93

HVAD JEG DRØMTE OM NATTEN PAA BJÆRGET

I Helvedes Gruber
der sidder Fanden
og holder bestandig Blaa
og har Spenderbuxer paa.

Og Fandens Tærner
gaar Fanden til Haande
og slipper ingen Svend,
men beder: "Kys mig igen!"

Ovnen er hed nok,
og Bænken er bred nok
- i Helved er intet smalt.
Tærnerne sørger for alt.

I Helvedes Gruber
der sidder Fanden
og synger ved sit Glas.
Han bød ogsaa mig en Plads.

Han ejer en Presse,
hvor talløse Axer løb rundt:
den trykker et Dagblad,
som udgaar hvert tredje Sekund.

De verdenserobrende Valser
evindelig Bladene spyr,
der sendes til hundrede Byr
af tusinde Piger, som falser.

94

Han viste mig Bladet
og priste Principet som sundt
og loved mig Guld for at skrive
Forskellig Slags Ondt.

Men da jeg rejste
mig brat og betalte,
da lød der et Helvedes-Hyl;
fordi jeg sagde,
at jeg var indbragt
for tidlig paa dette Asyl.

95

DE VALFARTENDE SMAAPIGERS LEG MENS MØDRENE VAR TIL MESSE

Infantinden har besluttet
tire, ture, lire, lei!
at hvert Pigebarn i Riget
skal med Anstand neje sig.

Møder vi en klodset Bejler,
giver vi ham flygtig Tro.
Vi skal frem for Infantinden,
neje let i fine Sko.

Infantinden nejer aldrig.
Hendes Øjne er som Kul.
Huden er som hvide Perler;
ingen Bejler er hun huld.

Jeg er ingen Infantinde,
men jeg er af bedste Blod,
ser man paa min lange Flætning,
ser man paa min fine Fod.

Er jeg fattig klædt og ingen
nejer hilsende for mig:
som ved Hoffet i Cordova
for de andre nejer jeg.

Har jeg nejet femten Somre
fuld af Anstand og Maner,
faar jeg nok et Slot i Spanien,
og da nejer jeg ej mer.

96

Fa'er var Skipper. Skibe, Slotte
tabte han en Nat i Spil.
Hvad man taber let og lystig,
vinder man, naar Skæbnen vil.

Jeg er kun en Fiskerpige,
gaar omkring og sælger Fisk.
Men jeg tvætter mig og flætter,
ventende, min lange Pisk.

97

I DEN HELLIGE KILDES KIRKE

Men som Fredens Fyrste staar ved Mørkets Side
Kristus i sin Dragt, den lange, foldevide.
Bort fra Panden Haaret som en Kvindes ruller
og med Skægget blandes over Bryst og Skulder.
Dersom Fristeren er højest, hedest,
af de tvende Frelseren er hærdebredest.
Midt i ydre Armod synes tyst han smile
med sin trygge Rigdom, med sin søde Hvile.
Mælk og Mildheds Honning fik hans Ord i Eje,
og han elsker Ensomhedens vilde Veje,
at se Fugle flyve, drikke Vand af Bækken,
bruge Himlens Stjærneblaa til Sengedækken.

98

AFTENSLOTTE

Bjærgenes og Kystens
dæmrende Beaanding
bringer mine Tanker
til min Drømmedronning.
Aftenvinden blafrer
med min Kappes Pjalt,
Himmelblaaet vifter
sagte Havets Salt.

Hvor min Skønne bygger,
hvor min Dronning bor,
viser Aftnens Guldsand
hendes Fødders Spor.
Hendes Øjne gruble,
hendes Læber spotte,
Dronning i det aller-
luftigste af Slotte -

Evig risler Tidens
vedbendgrønne Urne.
Evig ung hun klæder
Trone og Kothurne.
Ofte har hun bedt mig
til sit rige Bord ...
I vort Bæger spejles
Hav og Luft og Jord.

99

POETENS BØN PAA BJÆRGET

Mens Pilgrimme knæled paa Rad
deroppe i Bjærgkirkens Hvide,
da trak han sig lidt til en Side,
den fattige Digter, og bad:

"Hermes, stormægtige GUD
for alle, som lyve og rane,
jeg ofrer dig Blodet af en Hane,
jeg skænker dig Nerven af en Stud.

"Giv mig det høje Parnas!
Lad min Aande lugte daarlig,
men gør mig løgnagtig alvorlig,
som det er GUDEN til Pas!

"Gør min frygtsomme Muse drægtig,
gør mig med Haar og Hud
skinhellig og andægtig,
som det behager GUD!

"Giv kun de Andre Talent,
men lær mig at sladre og lyve,
støt mig, du GUD for Tyve!
Jeg er en flittig Skribent.

"Jeg be'r dig desuden, GUD!
- thi ak Krapylet yngler -
blandt mine Naboslyngler
at slette de farligste ud,

100

"at Bogen endnu ej kold
sit næste Oplag nyder
og mine Løgnedyder
maa bære hundred Fold!"

101

LOVSPROG OM UNYTTIG KIV

(fundne ved en Bjærgkilde)
Til en katolsk Ven

Hvo der kives med sin Ven
om en Oxe
skal være forbandet af ærlige Mænd,
og hans Græs skal ej gro og hans Hjord ikke voxe.
Men hvo der giver Oxen hen
for sin Ven
skal finde den hisset i Himlen igen.

Hvo som kives med sit Folk,
men forsøger at flygte,
skal dø paa en Lygte.
Derimod: hvis han kækt holder Stand,
skal han miste sit Rygte.

Hvo der kives med Kejseren.
Hvis han ej blir forliget:
han skal bøde fire Lod Sølv
og klynges op i den højeste Galge
til Skræk for de øvrige Rævebalge,
som er udi Riget.

Men hvo der kives med sin Elskede
skal føres til Helvedes Porte.
Thi Pinslens Steder er forlods gjorte
for den Art Skurke og onde Narre.
Henstrakt ved Livets leende Kilder
Besøgeisens lyse Stund de forspilder
og giver alt her paa Jorden Bevis:
at de ikke har Tilhold i Paradis.

102

PAA NEDFART

I det vildeste Bjærgpas i Spanien
har jeg genset Mylady paa sit Muldyr,
som blev ført af Barberen i Sevilla
mellem Klipper, der flimred som Kvægsølv.

Hun var lige saa sort som sit Muldyr,
hun var mere sort end sin Skygge.
I den første Taverne gjorde
hun Mulæseldriverens Lykke.

103

SILHUET AF EN MULÆSELDRIVER

Den daarlige Tjener Onofrio,
han stjal sin Fyrstes Krondiamanter,
han jog sin Herre en Dolk i Ryggen
og tog ej paa Dronningens Fløjl med Vanter.

Den daarlige Tjener Onofrio,
da han var umulig paa alle Kanter,
stak han i Søen og tog en Fregat
med tredve Slavinder og ti Elefanter.

Den daarlige Tjener Onofrio,
han drukned i Blod først de gamle Tanter,
men alle de unge og smukke blev sendt
som Skænk til de fremmede Magters Gesandter.

Den daarlige Tjener Onofrio
var vild som en Løve og grum som en Panter.
Han ranede Shahen af Persiens Brud,
men brød sig ikke om hendes Brillanter.

... Den daarlige Tjener Onofrio,
han udviste, kort sagt, en sjælden Iver
og endte til sidst i en døsig Provins
som en maadelig Mulæseldriver.

104

RUNER

Sorbet og brune Øjne,
og fine Kys, man nipper
fra røde, duftende Læber,
en Silketunica!
Viften, som sagte svipper
og Kindens Hede svaler,
mens Lidenskaben taler
sit lingua runica.

105

SE, EN GUD ...

Se, en Gud gaar gennem Verden,
aander paa de unge Blomster,
aander paa de unge Kvinder ...
Alle deres Kys blir Roser.

Ingen Iris med sit Sværdblad
svømmer i en stenhvid Vase
frisk som - nærved Guden - Diane,
dette Barn fra Seine-et-Oise.

Ingen yppig Blomst fra Hebron
sænker blussende sin Pande
ømt som Rose, skælver, brister ...
"Før mig, Guddom, Elsker, Frister!

"Guddom, lad mig dvæle, sove,
thi en Drøm har fyldt mit Hjærte.
Ude bruser Nattens Skove,
tyst og bred er din Alkove."

Men i denne vage Verdens
Drømmeskum og Viljesbobler
er det tit et fattigt Minde,
som to Hjærter kærest kobler.

106

MENS JEG REJSER MOD NORD

Alt, hvad jeg længes efter,
og som jeg ikke kan naa,
det findes i Venedig,
Byen, jeg aldrig saa'.

Venedig, en rødblond Skønhed,
mægtig som Nuets Lyst,
ny som et ubrudt Marmor
fra den karrariske Kyst.

Italiens Hovedsmykke
og Adrias gyldne Laas!
Og her begynder den Lykke,
som ingensinde naas ...

Den hellige Forventning,
der gror i Hjærternes Grund,
er gemt ved Venedigs Hjærte ...
Der vilde den kysse min Mund.

107

KVINDERNE NORDFRA

Paa Ski har vi faret og Slæde,
naar Midnats-Maanen vælded,
og hørt det klinge i Fjældet -

har ejet den brusende Glæde
og mindes den viltre Latter
af Dovrekongens Datter.

Naar Fjældets Kongedøtre
i side Pelsværkskaaber
for Langfart med os Taaber -

bar Nogle gamle Søljer
helt oppe fra Trøndelagen
og skinned "som lyse Dagen",

men der var Andre mørke,
med ravnedunkle Manker
som Diademer af Tanker!

Saa stærkt kan Livet leves
i Ordenes Æventyrdømme,
at Klipperne selv synes Drømme.

Og kun et Tilfælde værged,
at vi fandt Fjældporten aaben
og blev syv Aar i Bjærget.

108

Vi har rejst ved Midnatstide
og hørt det klinge i Fjældet
og lyttet til Fossevældet.

De ligned en stærkere Fortids
slædefarende Ætter,
Afkom af Guder og Jætter.

Men Brødrene saa jeg aldrig.
Kun Nattesne, som vælder,
kun Kvinder og Kanebjælder!

Min Tunge bliver modig,
saa tit en Gaade mig brænder,
hvis Løsning jeg ikke kender.

Jeg raabte: "Hvilken Skaber
lod slige Skikkelser ælte?
til Bytte for hvilke Helte?

"For Hærmænd i Sejersskjorte?
- thi der, hvor Bruden findes,
er Brudgommen ej langt borte."

Da lød fra de haarfagre Skønne
med oldtidsagtig Grumhed
en Latter, der slog mig med Stumhed:

"Vi har ej Broder i Live,
ej Husbond - som du tænker -
Og vi er Nordens Enker."

Jeg havde drømt: nu tændes,
naar de med Heltene mødes,
den Ild, hvoraf Verden skal glødes.

109

Jeg staar her endnu og grubler,
til Skægget blir graat paa Hagen ...
Jeg længes mod Trøndelagen.

110

TIL EN BLOND KVINDE

De tapre Longobarder
de gled paa deres Skjolde
ned over de høje Alper
og stod paa romersk Jord.
De rystede Sneen af Haaret,
de hørte fremmed Tale,
og Vælsklands Nattergale
hilste dem, hvor de for.
I dybe, trange Dale
stod Sydens ranke Kvinder,
stirred mod Bjærgets Tinder
og ventede Mænd fra Nord.

De er ej Datter af Syden,
nej longobardisk Kvinde!
med Deres Gletscher-Øjne
og nordisk blege Haar.
Dog ejer De, Veninde,
den Blikkets stolte Højde,
som dristig til Bjærgets Tinde
fra Dalens Dybder naar,
- ejer den kolde Tavshed
af gammel stridbar Stamme
(saa skændig bidt til Skamme)
og Hjærtet, som forstaar.

Skønt jeg er ingen Stridsmand,
jeg kom over Bjærges Kamme
fra Sydens Sol og Flamme
til Nordens Dale op.
111 I disse Taager finder
jeg én som hine Kvinder,
der kaared til sin Brudgom
en Helt fra Alpens Top.
Hvis vi er lige Parter,
jeg kender Kvindens Ønske:
at føde Longobarder.
Før an! Jeg følger Trop.

112

AFTEN PAA KULLEN

Det gamle Nord med sine Graastens-Kyster,
Rovfuglereder, Fribytterlyster.
Alle de grønne Steder fortælle
om nyfødt Dag og umindelig Ælde.

Med Klippens Revner, med Havets Rullen,
hvor elsker jeg dig, du kullede Kullen!

Aftenen sænker sig, Skyerne graane
over de græsklædte Sletter i Skaane,
Hugorm i Lyng og Bien i Kube!
Troldene vaagner i Bjærgets Grube.

Jeg elsker det Bjærg med dets Runeskrift.
Mit Hjærte var anlagt for Bjærgværksdrift.

Her staar i Graniten et Æventyr
om Guder og Jætter og hedenske Dyr,
om Bondens Brud, som sig daarlig værged
og aad sin Nadver hos Trolden i Bjærget.

Her skjules det Sværd af kostbar Ærts,
som hugger en Klippe igennem paa tværs.

Men Stenen er død. Nej havde jeg Sværdet,
i Graasten prøvet, i Troldsejd hærdet -
(mit Hjærte er anlagt for Bjærgværksdrift),
da skrev jeg en dybere, levende Skrift -

113

til Kildespring fra Granit kunde melde,
at grønnere Dag skulde dække dens Ælde.

114

FYLGIE

Hvor kommer de fra?
saa ranke Fjed
og Blik med saa dybe Spil.
Det er, som jeg laa i Moders Liv
og fødtes én Gang til.

Hvor kommer de fra?
saa stor en Væxt
og denne Holdningens Pral,
som gør, at jeg gaar i mig selv igen
og fødes med dobbelt Kval.

Hvor kommer de fra
i saa arm en Tid
og i saa sen en Stund?
de stolte Læber, jeg tørstede mod,
før Vantro skæmmed min Mund.

Hvor kommer du fra,
du Fylgie af Staal,
og hvor har du legt Skjul?
Jeg griber og smeder dig ind i mit Sværd
jeg lægger dit Jærn om mit Hjul.

Jeg kan ikke age
med dig af Sted
og juble nær din Barm.
Jeg spænder dig ind i mit Lykkehjul,
du drager min Sejerskarm.

115

EVANGELIUM

Foraar! Jeg bliver altid
først mig, naar Vaaren er nær.
Min eneste Grund til at være
var dette Foraars-Begær.
Det væsenlige af mig
det er mit Foraars-Begær.

Paaske - de graablaa Dage,
Vaarsæd og Naaletrær,
Bøgeskoven visnet,
isnet af Foraars-Begær!
Det er mit Kors og mit Vievand
det isnende Foraars-Begær.

Foraar - Sne og Violer,
Langfredags skarpe Blæst;
er Jorden sort og frossen,
vaares Hjærterne bedst.
Et Judas-Kys paa min Læbe
af Foraar, som hvisker: korsfæst!

Og hvad jeg ønsker vinder
sit dybe, stærke Skær.
Min eneste Adkomst og Ære
det er mit Foraars-Begær.
Med Tiden vil Verden være
saa rig som i mit Begær.

I Arkadien FORAARSRIM FRA EN KØBSTAD

Flade Egne og lave Skyr,
toppede Brosten og smaabitte Byr.
Som Spejlglas-Kugler, man vandrer forbi
og øjner sit bredeste Ansigt i.

Foraars-Enge og Piletrær!
Findes der grønnere Land end her?
Solen lidt søvnig, Stranden lidt sur.
Intet forhastet - Alting Natur.

118

        

119

FORAARSRIM

Det tørre Foraar i Skoven,
førend det Grønne kommer,
er egenlig min Skærsommer.

Der er saa lydt overalt,
kun Kragens Skrat foroven
og Karlen ude bag Ploven.

Jeg finder i Kragens Tale
mer nøgen Vaar end hos tyve
bestilte Nattergale.

Kællinger sanker Kvas;
ved alle Veje og Skrænter
staar Bukkar-Børn og venter.

En Promeneren og Gaaen.
Jeg staar for at sole min Hud
paa Broen og stirrer i Aaen.

Den gamle Herredsfoged
smiler og sagtner noget:
"Min Gud, vil De styrte Dem ud?"

Jeg sidder, hvor Grøften løber
bag Skoven. Der vaagner paa ny
i mig en Kandestøber.

120

Her sad jeg tro mod min Rolle
i Fjor og skrev en "Satire
ved en forladt Kasserolle".

Det er mig en Vane at lure,
hvad Købstaden siger paa Ture,
hvor Damerne stadse og kure.

Med Roe-Industri, Ølbryggeri,
en By med syvtusind Sjæle
og tre Avisers Drøvtyggeri.

Jeg læser fra Byraadets Møder
hvert Ord, som er sagt deri ...
Jeg er glad for vort Andels-Slagteri.

Nu er her for megen Fred,
Kommunen savner sin gamle
og fyrige Kobbersmed.

Hvor fordum Czar Peter har spist,
staar endnu det skæve Hjørne
omvaklet af Markedets Bjørne.

Hvor Venstre og Højre holdt Valg
og sloges om Rigsdagsmanden,
mens Drengene tamped hinanden -

er Jærnene taget af Essen
og Dommeren hensynsfuld,
hver Gang han dømmer Pressen.

Dog kender jeg Falsters Bønder,
naar Venstrekuglerne piber,
naar Valget er nær og det kniber.

121

Imens jeg gaar og lytter
paa mine lokale Ture,
og Damerne stadse og kure -

der byttes med Gaarde og Gods,
der tales om nye Partier.
Jeg elsker mit fjorgamle Mos.

Ja, takket en genfunden Lykke
fra mine helt mosgrønne Dage
er Mos og er Vers vendt tilbage:

Hun smiler - naar Lærkerne slaar -
ømt, med Violer i Hatten,
som var det i Gaar, hun var atten.

Hun samler sin Dragt og kommer
og ser - naar i Grøftens Vand
jeg øjner en hankeløs Spand.

De skov- og mosklædte Kyster
er blevne - hvad end de hedder -
for mig som Arkadiens Bredder.

Og hjemkommen hører jeg fjærne
Lærker fremdeles kvidre
i Hjørnerne af min Hjærne.

Nu planlægger København
de nye Teatersæsoner;
man omstyrter Troner og Konger.

122

Den nyeste Digter, som brænder
af trodsig Tro paa sin Bog,
gaar høflig og trykker Hænder.

O, glade Foraars-Haab!
De største Malere bener
omkring til de mindste Mæcener.

I Fald København var Rom,
og var Mæcenas min Ven,
og laante Horats mig sin Pen -

jeg tror ej mere, jeg kom,
om selve Augustus mig vinked,
og Julia ventede sminket.

Der sidder min Ven X. X.
og modtager hundred om Dagen
og bliver saa bleg som et Lagen.

Der sidder min Ven X. X.
og rækker Poeterne Kransen
og fælder mod X. X. Lansen.

Der vandrer min Ven X. X.
bekymret for det, der skal tros
for at opnaa en hinsidig Ros.

Der ganger min Ven X. X.,
som i Fjor havde Digterlegatet.
I Aar har Ven X. X. ta'et 'et.

Jeg ser mig staa saa trist
og more en næppe vaagnet
indflydelsesrig Journalist.

123

Dog frygter jeg endnu mer
de Hjaerte-plukkende Fem-Te'ers
Idé-Damer med Orkidér.

Nej, sid ved en vissen Græstørv
med smaabitte Myrer og Krybere
om Vaaren - naar alt bliver dybere.

Her kan du aande, begære.
(Aa dette Foraars-Begær!
- "min eneste Grund til at være").

Her kan du tænde din Pibe
og følge i Skyggen paa Jorden
Tobaksrøgens hvirvlende Stribe -

og svare dem, der søger
Fremtidens Tro, de Vises Sten:
at Bøge er bedre end Bøger,

at Kunst ej maler den Skygge,
som hist en Pige kan slænge
paa Bondens solhvide Længe.

Den sorte Ramme af Skove
er Helligdomme, hvis Blaanen
i Skumringen venter paa Maanen.

Saa tag mod dit Liv og dets Maal
begærlig som Vandringsmanden,
der griber den vinfyldte Skaal.

Røg

126

        

127

I · KULRØG

I Morgenmulmet, naar Lokomotivets
Luger er røde,
er dine Læber ved Afskedskysset
to Jærn, som gløde.

Morgenmulmet og Togets Kulrøg
er lige sorte -
de skjuler dig, og du bliver derhjemme
ved Lykkens Porte.

Byen, som vaagner, og dig, som drømmer,
lægger jeg bag mig.
Hundrede Minder og hundrede Ønsker
følger i Dag mig.

Hære af Kulrøg fra Lokomotivet
styrter og ruller,
trænges og udfolder Fanerne - løfter
hinanden paa Skulder.

Røgen og Dampene, Budskab om Ilden,
Skyerne, Røgen
svulmer, som vilde de genklæde Verden,
der nu er klædt nøgen.

Stumper af henkastet Damp udbreder sig
og er borte.
Engene vaagner som gustne Aander
i Spøgelses-Skjorte.

128

Røgen og Skyerne, Skyerne, Røgen!
hvor jeg end farer,
følger de mig gennem Sletterne, Byerne,
hvidklædte Skarer!

Nu vaagner i Stalden de Oxer og Kvier
i Baasen bag Bjælken.
Og Karlene muger, og Pigernes Spande
damper af Mælken.

Og Byerne vaagner med sværtede Taarne
og rødlige Mure,
med dryppende Graavejr og lange Perroner
og Jærnbane-Ure.

Nu graaner der Dag over Vogterhuse
og lukkede Bomme
og Holdepladser, hvis Ventesale
er gabende tomme.

Og Mennesker staar paa de øde Veje,
der Fødderne binder,
bag Røgen og ser os forsvinde mod andre
Stationer og Skinner.

Den simple Kvinde, hvem Livets Goder
blev karrig beskaaret,
hun sætter for Spejlet hver eneste Morgen
dog Kammen i Haaret.

Røgen og Dampene, Fremtids-Soldaterne,
se, hvor de prale!
Udkast til Tanker, som aldrig blev tænkte,
se, hvor de male!

129

Vognene vugger sig, Synsranden lukkes,
Skovene larme.
Hærfølget hæver sig, truer med tusinde
sværgende Arme.

Vildere Svende har ingensinde
i Skovenes Øde
lovet at fælde en levende Høvding,
hævne den døde ...

Se, Dagen er kommen. Og Kulrøgens Bølger
er hvide og sorte.
Jeg tænker paa dig, som er bleven derhjemme
ved Lykkens Porte.

Det er mig, som Røgstriben kom fra dit Hjærte!
som var du et Krater,
der fyldte med Liv denne Løvfalds-Verdens
forladte Teater.

Det er, som du stod i din smilende Tryghed
med rolige Blikke
og svinged dit Røgskærf fra Marken og Heden -
"Glem ikke! glem ikke!"

Og hvor mine kredsende, søgende Tanker
derude sig sænke,
der staar du og kredser mig ridderlig ind
med en længere Lænke.

... Døden er intet, Vinteren intet.
Thi Flammerne, Ilden
har genrejst min Ungdoms styrtede Altre
i Græsset ved Kilden.

130

Intet skal dø. Medens Ilden lever,
fortsættes Ilden.
Ikkun det døde forgaar. Af det levende
duer kun Ilden.

131

II · FESTRØG

Saa hvide bølger i Nattens Mørke
de tætte Dampe,
der slippes ud fra Maskinen - bestraalt af
en blændende Lampe.

Du selv er munter og hvid som Dampen,
der slaar os i Møde,
og dine Læber i Velkomstkysset
to Jærn, som gløde.

Du selv du kommer fra Mulm og Taage
som Festrøg for Hjærtet
og fører mig bort, som jeg staar efter Rejsen
støvet og sværtet.

Skønt Banegaarden er efteraars-skummel
og natlig øde,
ved dette Gensyn jeg finder mig atter
som vakt fra de døde.

Der vaager over de øde Skinner
to blanke Lanterner,
mens vore Fodtrin i Byens Gader
samdrægtig sig fjærner.

Den varme Damp, som i Natten væder
de rustne Skinner,
er tyk af Lys fra forbidragne Steder
og Taagenats-Minder ...

132

De sorte Dampkedlers sølvrene Aande,
som længes at hylle
om alle Lande og alle Kloder
sin Hvidhed og Fylde -

den bruser endnu, da vi skimter Huset,
vi snart skal betræde.
Og sagte fyldes mig eget Indre
af Længsel og Glæde.

Jeg kunde kysse de lyse Vægge,
til Hjærtet trykke
de Rum, som ruger paa kommende Tankers
uanede Lykke -

de Rum, som skærmed min Forsken af Ilden
og Kræfternes Spænding
og tillod mit Liv ubekymret at danne
sin særegne Brænding.

133

EFTERSKRIFT TIL PILEFLØJTER

Pilefløjter udkom 16.5.1899 - og der var da gået 12 år siden debuten med Naturbørn, som Sophus Claussen oven i købet selv havde bekostet udgivelsen af. Hvorfor dette lange ophold i det lyriske forfatterskab - og dét i en periode af en kunstners liv, 20-30-års alderen, som normalt betragtes som den mest produktive og som den, hvor altafgørende ting står på spil?

Det var ikke, fordi der ikke blev digtet: næsten halvdelen af det lyriske forfatterskab blev skrevet i disse år. Årsagen var en anden og nok så banal: ingen ville udgive disse digte. Men den historie har også sin betydning, for med den lægges grunden til SC's livslange forbitrelse over kunstens trange vilkår, den forklarer hans følelse af at være sat ud af spillet og er medvirkende årsag til de hyppige og lange udenlandsophold, der i hans egen forståelse havde karakter af landflygtighed.

Der kan derfor være grund til at nævne de vigtigste momenter i denne lidet opbyggelige og opmuntrende historie:

Allerede året efter Naturbørns udgivelse havde SC en ny samling digte parat og henvendte sig 25.10.1888 til forlaget C. A. Reitzel (NkS 2957), men fik afslag med en økonomisk motivering. 30.10. findes en renskrift til et brev til Hauberg og Co. om det ærede Firma vil være Forlægger til 20 digte (NkS 3633, 4†, II, 1, 8), men brevet er vist ikke afsendt, og i stedet har SC rådspurgt Edv. Brandes, om denne kunne agere mellemmand. Han kunne imidlertid ikke tilråde en udgivelse: De bringer nemlig ingen forskellig Tone fra Bogen ifjor og De slaar intet Slag, som Folk vil undres over og huske (NkS 4978, 4†, I). 2.9.1890 skriver SC igen til Th. Reitzel og prøver at imødekomme eventuelle indvendinger: Bogen (...) er ikke politisk, og den er ikke erotisk ud over Maalet (NkS 2937) - men lige meget hjælper det. Igen forsøger SC sig med en 134 litterær autoritet som go-between, denne gang forfatteren Gustav Esmann, som i brev af 13.10.1890 lover at gå til et forlag med manuskriptet, uden at SC dog skal gøre sig nogle illusioner. Esmann har tilmed ikke nået at læse digtene, men forlader sig på navnet! I brev af 25.11. er han imidlertid nået digtene igennem - og trækker sit tilbud tilbage: over Halvdelen finder jeg aldeles ikke egnede til Offentliggørelse som dels ubetydelige, dels altfor uklare baade i Form og Tanke. (...) De egner sig kun for Bordskuffen. Resten kan måske trykkes, men de maa nøje gjennemgaaes og gjennemskrives, da de ofte ere sjuskede. Esmann tilbyder hjælp hermed, men SC tager vist ikke mod tilbuddet (NkS 4978, 4†, III).

Tidligere på året havde SC tænkt - for anden gang - at udgive digtene for egen regning, en Udstilling "des refusés" - et projekt, som dog blev skrinlagt, ligesom de videre planer med hensyn til en udgivelse af lyrik i det hele taget blev det. Bortset fra en forgæves henvendelse til Gyldendal om at være forlægger til en samling Idyller (brev af 27.1.1892) - 14 af dem blev trykt i Tilskueren, juni 1892 - skal vi frem til foråret 1894 for at finde vidnesbyrd om, at håb og tro endnu er i behold. Et langt brev til Georg Brandes (Rom 9.5.1894, i Brandesarkivet) resumerer den mistrøstige situation: Kitty er færdigskrevet, og SC giver en indgående karakteristik af bogen; det samme gælder Unge Bander, og begge savner en forlægger. Brevet fortsætter: Det er nu syv Aar, siden jeg for egne Penge udgav min første og eneste Bog. Den Samling ny Digte, der kunde tillade Folk hjemme at have en mer end tilfældig Mening om mig, har jeg tilstrækkelig tit faaet sendt tilbage. (...) Dette er nedslaaende. Jeg har allerede et nyt Arbejde [: Valfart] under Haanden, større og jeg haaber betydeligere end de tidligere. Men det er tilsidst tvivlsomt, hvor længe man udholder en saadan Kamp. SC henviser til, at han en og anden gang har mærket en smule velvilje fra Brandes' side, ligesom han i de 12 år, der er gået, siden han første gang hørte Brandes på universitetet, har næret en uforandret, stærk og oprigtig beundring for ham. Han henviser til, at enkelte digte dog har 135 trængt sig frem til de bedste Blade og Tidsskrifter [så godt som udelukkende Ny Jord, København og Tilskueren] og slutter brevet: Uden Deres Hjælp vil det ikke lykkes mig at finde en forlægger.

Henvendelsen hjalp ikke - og et nyredigeret udvalg af digte, det væsenlige og mest betydende af, hvad jeg hidtil har skrevet (brev af 9.8.1895 i Gyldendals arkiv), blev afvist af Gyldendal med følgende begrundelse: Digte høre for Tiden til de aller daarligste Salgsartikler, og selv om Forfatteren ganske renoncerer paa Honorar, er Afsætningen som oftest ikke stor nok til at dække Udgifterne til Papir og Tryk (brev af 16.8.1895, NkS 4978, 4†, IV).

SC foreslog flere titler til sin samling, bl. a. Svaler, Nye Vers, Vers under Vejs, Roser og Rim samt Foraars-Kloder - forlaget kunne frit vælge. En indholdsfortegnelse, der rummer disse (afsnits) betegnelser ses i NkS 3633, 4†, I, 2, 63 og 69- 70. Fællestitlen er Vers under Vejs, samlingen består af 75 digte i 6 afdelinger, og i modsætning til 1899-udgaven medtager den digte fra Paris og Italien (1893-94), som er opstået omkring de kvinder, som i Valfart kaldes Célimène og Clara, og hvis virkelige navne var henholdsvis Karen Topsøe (se Dj III Trøst) og Clara Robinsson (se s. 180). De fleste af disse digte blev indarbejdet i rejsebøgerne fra 1896, da der ingen udsigt var til at få dem trykt selvstændigt. Overfor forlagene kunne SC ikke stille meget op; f. eks. måtte han affinde sig med, at Gyldendal egenmægtigt bestemte Valfarts titel og omslag. SC beklagede sin nød til Herman Bang, som trøstende svarede: Livet, min Ven, er ikke let at leve for ejendommelige Mennesker, Vejen er ikke let banede for ejendommelige Begavelser. Men Deres Tid vil komme, kære, gode Claussen (NkS 2353, 2†, udat., men formentlig fra sensommeren 1896).

Det gjorde den - men først efter endnu et par år og endnu nogle forlagsbryderier. Af breve fra august 1898 i Gyldendals arkiv (optrykt hos FL) fremgår det, at Peter Nansen, der januar 1896 havde overtaget den litterære ledelse af Gyldendal, havde stillet SC en udgave for Aarestrupske Sybariter i udsigt.

136

SC havde omend modvilligt slugt betegnelsen af praktiske grunde, men Nansen trak i land, skønt SC indsendte et nyredigeret manuskript, hvori der ikke var medtaget noget digt, der havde stået i de tidligere bøger. Digtsamlingen kunne være kaldt Rejseminder (...) efter sin sidste Afdeling og efter et Digt i den første. Eller man kunde kalde første Afdeling "Pilefløjter" og døbe hele Bogen derefter. Han havde ogsaa tænkt paa "Idyller og Rejser" (brev af 11.3.1899).

SC fik et klart afslag, men hans sikre og trofaste tillid til egne vers blev dog belønnet, idet den nye ledelse af Det Schubotheske Forlag samme måned besluttede at udgive bogen.

Bevirkede udgivelsen nu, at folk kunne få en mer end tilfældig Mening om digteren? SC måtte vist - efter gennemlæsningen af anmeldelserne - mistrøstigt svare nej. Nok sker der den forskydning, at de fleste aviser forholder sig positivt til bogen, men samtidig fastholder de det billede af manden, som Naturbørn havde skabt konturerne til - og som SC givetvis ikke kunne vedkende sig. Henvisningen til Aarestrup (se s. 67) blev grebet med kyshånd. Samtidens - og for så vidt nutidens - kliché om Aarestrup som erotisk sybarit og livsglad naturdyrker overførtes uden videre på SC - uden tanke for, at denne eventuelt kunne opfatte Aarestrup på anden vis end den, bl. a. Georg Brandes havde lagt op til med sin karakteristik af Lollands-digteren (f. eks. i forbindelse med udgivelsen af Aarestrups Samlede Digte, 1877).

Som sådan kan SC enten roses eller rises af anmelderne; bevæger han sig udenfor dette billede, bliver det selvsagt uklart og sært - og endnu en gammel kliché genopfriskes: ryet for uforståelighed og skruethed.

En citatrække, hentet fra et repræsentativt udsnit af anmeldelserne, vil vise dette:

Det moderate Dannebrog, hvis litterære redaktør var Otto Borchsenius (se noter til Tr), skriver den 26.6.1899 i en usigneret anmeldelse, at der egentlig ikke [er] noget nyt at tilføje med Hensyn til denne hans nye Digtsamling. Alle hans Fortrin og Fejl gjenfindes her: det hyppig saa udmærkede Anslag, nye 137 og friske Ord og Rim, men paa den anden Side ogsaa den uklare Tanke, der sjælden mægter at føre selv et mindre Digt helt igjennem. (...) de nye Digte er med alle deres gode Sider tunge og grødede, og Serveringen er nu og da ikke fri for at være lovlig pretentiøs. (...) Han kan minde baade om Aarestrup og Chr. Winther, for ikke at tale om Heine, men et alvorligt Studium af disse Aander vilde dog kunne lære ham, at han endnu mangler meget i Udvikling og Afklaring. Anmelderen slutter med et halvhjertet forsøg på at hive i land - meningen er nu klar nok.

I den uafhængige Aftenposten fremhæves det, at Behandlingsmaaden gjennemgaaende [er] noget overfladisk. Der lader sig ikke af de foreliggende Digte drage sikre Slutninger om, hvorvidt Forf. vil kunne magte betydeligere Opgaver. Gjennemgaaende ere Versene nette, hist og her med umiskjendeligt kunstnerisk Sving, der præges af en frisk og elskværdig Personlighed. Men en vis flagrende Uro er noget for fremherskende, og man faaer ofte kun Antydninger i Stedet for Stemninger (usign. Tillægget 25.5.1899).

En grovere tone anslåes i Kristeligt Dagblad (19.6.1899) af anmelder H. Han lægger ud med at insinuere, at Er man et nogenlunde pænt Menneske, og har man et Par gode Bekendtskaber, især i Forlæggerkredse, saa kan man være temmelig sikker paa at se sine Produkter paa Tryk. En særlig Anbefaling (...) er det, naar man forstaar at give sig Skin af at være en stor Filosofus (...) saa er man ligefrem ovenpaa. Nu er der gaaet Dybsindighed i ham, hvad der har gjort ham ganske ukendelig. "Over mit Hoved slaar Tungsindets Fugl", siger han, og han tror sagtens selv, at han er saare skrækkelig tungsindig. Det er sikkert kun en forbigaaende Fornemmelse hidrørende fra den triste Situation at optræde som Forfatter uden at have noget alvorligt paa Hjerte - eller uden at kunne give det forstaaeligt Udtryk. Anmelderen finder det ikke en Gang værd nærmere at gruble over Meningen med det hele. Han finder enkelte ting at glæde sig over, men det hele er saa uendelig smaat og - hvad værre er - Forfatteren er ikke religiøst grebet 138 og ikke bange for at skildre Situationer, som man ikke omtaler i anstændigt Selskab.

A(lbert) G(nudtzmann) i Nationaltidende (Aften 25.5.1899) var venligere. Han indleder med en sammenligning med Aarestrup: Ogsaa Aarestrup var jo en stor Del af sit Liv knyttet til Lolland, af hvis fede Jord Sophus Claussen er runden og endnu suger Næring. Og Begge synge de om Livet, saaledes som det opruller sig for deres Fødder - som noget Faktisk, Haandgribeligt paa Godt og Ondt, ikke saaledes som det leves i Sjælens Indre under Tvivl og Kamp. I et sammenfattende billede kaldes SC for Aarestrups Væbner med Kaarde og Fjerbarret. I denne skikkelse er SC en højt udviklet Verskunstner (...) han mægter at give sin Stemning et fuldt prægnant Udtryk gjennem et simpelt og lidet opskruet Sprog. I den Henseende har han gjennemgaaet en lignende Udvikling som Johannes Jørgensen, og A. G. fortsætter med at prise en lyriker, som foretrækker at fortælle den [: samtiden], at der er smukt i Landet, og at dets Kvinder ere smukke. (...) Af denne jævne og muntre, lidt borgerlige Tilfredshed er ogsaa hans Naturglæde præget. (...) En lignende, tilfreds Sindsligevægt præger de skjæmtefulde Digte, hvis Satire er uden Brod, men hvis Pointe ofte er nok saa lystig. Og anmeldelsen afsluttes med de obligate modifikationer: noget er for ubetydeligt, samlingen rummer Ting af ulige Værdi, og Sommer f. eks. har ikke faaet den klare Udformning, som Tanken krævede.

Den jævne, gode danske Jord må også holde for, når H(elmer) L(ind) i venstreavisen Aftenbladet (28.5.1899) skal karakterisere den grobund, som Pilefløjters digte har suget sin Næring af. Der er ung og frisk Livsglæde i disse Vers, der er danske som ingen andre Vers er danske, med lidt af Chr. Winther og meget af Aarestrup, men mest af den Pilefløjte, som er hans egen. Derfor har han kun liden Respekt for det vedtagne (...). Saa forelsket han kan være i et Par blaa eller brune Øjne, saa lidt imponerer Kvindekjønnet hans støtte Natur. Han tager mod, hvad der bydes ham, (...) og bliver ikke hypokonder, fordi det ikke varer længer, end det kan. Alt sammen Honning 139 til hans Kube. Afslutningsvis fremhæves det, at Det lidt sære og søgte, der i tidligere Bøger kunde genere (...) er her næsten ganske forsvundet.

Uden forbehold er den demokratiske Folkets Avis (11.12. 1899): Vers om Landsbyen og Naturen, der ikke er gjort bedre af nogen anden her hjemme i den sidste Menneskealder, og ligeledes den uafhængige Adresse Avisen ((3.8.1899), sign. C. B. = Carl Behrens): Hans Digte er i Tidens Løb bleven mere afklarede, mere sikkert formede, end de var den Gang, han besang Kyssene af hundred Piger. Nøgleordet er igen natur: Der er baade Stemning og Friskhed i hans Melodier, han besynger den lille Bys Idyl, Bondelandets Skjønhed, Danmarks høie lyse Natur i Poesier, hvis Anslag er saa ægte dansk og rindende, at man faar Sympathi for Digteren.

Denne sympati deler den anonyme anmelder ved LollandFalsters Folketidende (16.5.1899) til fulde: Det har dog ikke blot været Meningen at male den danske Natur. Hensigten har været det lidt mere: at forsone med den danske Natur! Det fremhævede udtryk: det lidt mere var dét udtryk, Georg Brandes benyttede i sin anmeldelse af Unge Bander (men der fattes, hvad Italienerne kalder il poco più (det lidt Mere), som det til syvende og sidst kommer an paa (Politiken 16.12.1894)). SC fandt ikke dette var tilfældet, som det fremgår af et svar- og takkebrev til G. Brandes af 24.12.1894 (Brandesarkivet) - og det er nu anmelderen meget om at påvise, at det heller ikke gælder denne bog: Men netop i de Vers, hvor Virkeligheden skildres, vil man - selv hvor den er graa og trist - dog gærne finde en Linje til Ære for "dem, der flætter Blomster", en Spøg, en Smule Lys. Og strofe 12 fra Røg citeres som belæg for påstanden. Det lidt Mere rummer i sit diskrete udtryk hele afstanden til tidens grå og desillusionerede hverdagsskildringer.

I indledningen nævner anmelderen en anden bekymring, man kan have på bogens vegne: den udkommer på et tidspunkt, hvor moral og umoral i kunsten diskuteres på livet løs (jf. efterskriften til Trefoden), og hvor man ikke kan stole 140 paa at have nidkære Venner hverken mellem de moralske og de umoralske (...), men I Digte bør da ogsaa et vist Frisprog være tilladt, naar det har sit Udspring fra Stemningen, hvorpaa alt kommer an. Disse stemninger er det lidt Mere, de er Bogens "poetiske Værdier" og kun efter dem kan den bedømmes. Med disse forbehold slutter en anmelder, der må stå SC meget nær!

Ængstelsen var - som det kan ses - ikke uberettiget, men en dybere forståelse kunne måske ventes dels fra den mangeårige ven Viggo Stuckenberg, dels fra Politiken, som SC blev tilknyttet 1899, og som havde den kvalificerede litteraturhistoriker og forfatter Poul Levin som anmelder.

Forventningerne blev nu kun delvis indfriede. Poul Levin skrev en længere anmeldelse 15.6.1899, hvori han dels sammenligner med Baggesens rimbrevsrytmer, dels med Chr. Winther, Aarestrup og Bødtcher, men han er dog ingen Epigon, fordi hans Indtryk er hans egne og hans Lyrik ægte. Han fremhæver de hjemlige Digte, der skildrer Foraar, en lille Bys Poesi, vemodige Elskovsminder og Stemninger fra Hovedstaden. Desværre er storbydigtene for svagt repræsenterede, den byens poesi, han engang syntes at ville fange ind under sin Pen. Om Kærlighedsdigtene hedder det: Den kaade Elskov, der voksede af de hundrede Kys, er nu bleven til Minder eller til en mandig Vilje til stærk og sejrende Kærlighed - og om Rejsedigtene: [her] findes stundom en Aandrighed, der vanskeliggør Tilegnelsen lidt for meget. P. L. citerer en del digte fra disse kategorier: paa den Maade anmælder Digtsamlingen sig selv - og slutter med at hævde, at SC er en af de muntreste Musikanter i Orkestret. Derfor vilde det være dumt ikke at høre paa ham.

SC blev glad for rosen, men forstemt over forbeholdene. Han planlagde straks et brev (17.6.[1899]), hvor han takker for en anmeldelse, der forekommer ham rigtig på mange punkter, men urigtig med hensyn til hans Begrænsning (NBD 2. rk). Og samme skavank finder han ved Stuckenbergs store artikel i Illustreret Tidende (15.10.1899).

141

Denne havde fremhævet - for nu at blive i jordbundsmetaforikken - at SC ejede en Evne (...), som tager Brodden af adskillige Indvendinger (...) - den gudsbenaadede Digters Evne til altid at støde Spaden i Jorden der, hvor Kildevældet er. Og som sådan er anmeldelsen bygget op: dels fremhæver Stuckenberg SC's evne til at se poesi alle vegne, dels klandrer han ham for ikke at agte form, rytme og rim i tilbørlig grad. Af samme grund er artiklen skuffende læsning - ydermere når det tages i betragtning, hvor tæt Stuckenberg har været på SC's arbejde med redigeringen af samlingen. Følgende citat er dækkende: Mange af dem [: digtene] opfylde ikke den gængse Fordring til et Digt: Fasthed, Klarhed, Afrundethed, og dog staar der paa hver Side (...) saa sund og rød en Poesi, som nogen poesiglad Sjæl kan ønske sig. (...) Digteren er saa velgørende i Pagt med alle Livets lyse Magter. (...) hans Glæde over det frugtbare og svulmende [er] af (...) ukuelig Art. Billedet af den amoralske frugtbarhedsdyrker pudses endnu engang op: hans gode Mangel paa Respekt for alt andet end det, der er saa naturligt indlysende Ret og rigtigt. Men som sagt: naturtonen er ikke altid vellydende - og i denne magre dissonans sluttes der af.

Dagen efter kan SC fra City Kaféen i København med rette og dybt ironisk skrive til vennen: Tak for dit forsvarende Angreb og angribende Forsvar. Netop saadan vilde jeg naturligvis have det allerhelst. Det er i vor mistroiske Verden saa uhyre svært at tale med Autoritet, at en Mand kun faar den (Autoriteten), naar han siger sin fulde Mening - Addend, Subtrahend, Multiplikand, Dividend ... Men hvis dette Brev nu skal læses af én, der ikke kender mig, vil han maaske tro, at jeg spøger (VS-SC 74).

I brevet - der er et kafébrev - rettes der senere lidt op på sarkasmen, men bitterheden og alvoren forbliver dog den samme. Brevvekslingen ebber ud; der findes kun ét længere brev, inden SC med familie rejste til Italien 1902: tilværelsen er gået i stykker for dem begge. SC håber så, at han hernede kan skrive [sig den] sammen igen (VS-SC 77).

142

I Pilefløjter havde han skrevet den sammen: digtsamlingens komposition afspejler dels Nyborgårenes lyriske gennembrud og delvis Københavnertidens storbydigtning (Første Bog), dels opbruddet fra det danske kulturmiljø 1892 og enkelte af Parisopholdets erfaringer (Anden Bog: Storm- og Trængselsaar) og endelig Italiensrejsen 1894 (Sol og Bjærge, en travesti af Valfarts udviklingshistorie) samt hjemkomsten og bosættelsen i provinsen (I Arkadien).

Pilefløjter optager således i sin komposition erfaringer fra en længere årrække - erfaringer, som vil blive nøjere beskrevet i den samlede efterskrift. Ikke uden grund omtaler SC bogen som noget nær sit Livs Udstilling (VS-SC 67).

143

NOTER TIL PILEFLØJTER

Over mit Hoved ...

K

Mottostrofe: se He VI Ung Glorie

Udenlands (1886-1890)

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 14 (rettet udk. til III, 1-2, bly.)
B Usign., rettet renskr., bl., dat. 18.2.88, i familiens eje
C N.D. 7.8.1888 (artiklen Søfarere af Erik) cit. str. 2 og 4
D N.D. 16.3.1890
Ill. Tid. 26.5.1912, nr. 35
Optr. Nutids Lyrik (1899) P. 137-138, DS (under titlen Danmark), Nyere dansk Lyrik. Udg. af Dansklærerforeningen ved Olaf Hansen (1921) p. 42-43, Dansk Digte til Skolebrug. Ved Th. Heltoft (1926) p. 137 og Katalog til Amtsudstillingen Nykøbing Falster 1930 (jf. NkS 2732, 2†, IV: Udstillinger 1921-30). Overs. til eng.: se Na I Pan. Til ty. i Die ddnische Lyrik von 1872-1902 v. Otto Hauser (1904) p. 84-87 (sm. m. Ekbátana, Utrykte Digte. Andre Digte IX)

V

B Titlen < Danmark
I, 4: kalder (...) Land. < hedder mit Fædreland.
III, 1: svajende < d.s. < drømmende
III, 2: graa < Sten-
Efter VI følger en str., der i alt væsentligt er identisk m. D VII (tør < bør). Dernæst ses flg. tre str., hvoraf den sidste er overstreget:

Gik der et Pust af den store Aand
hen over Folkets slumrende Sjæl?
Knytted Bonden sin frie Haand,
trampet af Aandsdragoners Hæl?

144

Stormen fælded ingen Tyran,
Folket selv blev i Støvet traadt
(< til Folket selv blev der bygt Skafot ...)
Bølgerne synger saa blaa om Strand,
og Landet drømmer saa blaat, saa blaat.

Lov skal øves og Retfærd ske,
Sandhed prøves og Løgn faa Spe;
men dertil maatte jo Manddoms Kraft
- i vege Drømme forbløder vor Saft.

Stroferne erstattes af een str., der svarer til D VIII, dog uden noten og m. flg. variant:

VIII, 4 <

fordi jeg - ak! - som Gascogner har talt/var.
fordi jeg som god Gascogner har talt.

C II, 1: mit < vort
D Titlen < Solskinsbillede
Efter VI:

"Støtte Folk uden Pral og Skrald,
som vide vel, hvad de maa og tør,
har Korn i Laden og Kvæg paa Stald
og forsender til England det bedste Smør."

- Med slige Ord af bevæget Snit
har Land, har Folk og Forfatning jeg malt.
Men siden har man min Danskhed bestridt
og sagt, jeg som god Gascogner har talt*
Sophus Claussen.

*

K

Cit. MK 169 (2.-4. str.) og 132 (3. og 4. str.)

L

H. Brix: Digterne og Fædrelandet (1942) p. 28-31
Bjerregaard Jensen i Meddelelser fra Dansklærerforeningen (1962) p. 359-363

145

En Læserinde (1899 (?))

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 4 (udat. og usign. renskr., bl.)

K

Dafnis, gr. sagnskikkelse; hyrde på Sicilien, besunget bl. a. af den gr. digter Theokrit, som lader D. fortæres af kærlighedssorg. If. en anden version sveg D. en nymfe og straffedes m. blindhed. Ansås for skaber af hyrdepoesien Cit. By 85
Cit. VS-SC 69 og 70

Mos

M

A NkS 1340, 8†, IV, 23 (usign., rettet renskr., bly., dat. 13.2.89)
B Tilsk. 1892, 429
Optr. EoF og DS

V

A Titlen < Pan
I, 3: brune < gule (+ B)
I, 5: En Lunhed og Ro < Der var Lunhed og Ro < Der var stille og mildt
II, 1: metaldunkle < metalmørke (+ B)
II, 3: lyse Stemmer < unge Røster (+ B)
II, 4: Veninden < den anden
II, 5 < og sky, som om Skovgudens Døtre kom nær. (+B)
III, 3: muntert < rask
B Tr. sm. m. 13 andre digte under fællestitlen: Idyller.
Titlen < Erindring
II, 4: hun < hun
III, 1: vandred < gik
III,3: De < Hun

K

den hellige Grund, jf. Ff. 39 m. omtale af Byronudtrykket: holy ground. Det forekommer i Childe Harold's Pilgrimage (1814), canto II, str. 88

L

Steffen Hejlskov Larsen: Lyriske tilværelsesmodeller (1968) p. 49-56

146

Hvorfor?

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 38 (udk., bl. samt udat. og usign. renskr., bl.)

K

"Men Gud dog!" jf. slutn. af To unge Jægere, MK 86 og Henrik og Henriette, MK 1 ff., spec. 43

Villaveje

M

A Kbh. 1.3.1892
Optr. Dansk Poesi. 1880-1920. Udg. af Dansk Forfatterforening (1922) p. 54

V

A Titlen < Det hvide Land.
II, 1: dybe < kolde
IV, 2: ved Pinsetid < en Pinsedag
Digtet er sign. og dat. 17.2.92

Romance

M

A Sign. renskr., bl., dat. 31 Dec. 87 i familiens eje
B NkS 1340, 8†, VII, 34 (udat., usign. afskrift, bl., Rapallo 1894)
Optr. EoF

V

A I, 2: Fugle < d.s. < Duer
I, 2: sommerlun < sommerblaa
I, 4: hun (...) mig < saa sagde hun
II, 2: Sfraf < Naa slaa
III, 4: elsker < savner

K

Romance, kort lyrisk-fortællende kærlighedsdigt

Borte

M

A NkS 1340, 8†, III, 18 (udførligt udk., dat. 27.4.85)
B Acc. 1981/143 A (usign., udat. renskr., bl.)
C NkS 1340, 8†, IV, 21 (forkortet, usign. renskr., bly.)
Optr. EoF

V

C Titlen < Et Digt fra 1885 147 Digtet er bygget op over flg. linier, der hver deles i to:
I, 3-4
II, 1 <

Der stirred intet Ansigt.
I Vindvet, hvor du sad,

efterfulgt af II, 2
3. str. udgøres af III, 3-4

Københavnsk

M

A NkS 1340, 8†, IV, 23 (flere udk. samt usign. renskr., bly., dat. 19.2.89)
B NkS 3633, 4†, II, 2, 51 (udat., usign., overstr. renskr., bl.)
C Ny Jord III 1889, 261

V

A Titlen < Aaret rundt. Københavnsk. 4 strofer som B og C
B Titlen < Aaret rundt. B er forlæg for C
C Titlen < Aaret rundt, dat. Jan.-Febr. 1889. Det 4-strofede digt deles senere i Københavnsk (I og III) og Aarstider (DV, II og IV). Jf. oplysninger til Balaften, s. 165

K

Søndermarken, parkanlæg v. Frederiksberg Slot
Grønningen, gade v. Kastellet. Opr. græs- eller træbevokset plads. De to steder betegner geografiske yderpunkter i den københavnske bevidsthed
Cooper, James Fennimore (1789-1851), arner. forf. I dag især kendt for sine indianerromaner
Krebseklo, sjælden, flerårig vandplante (Stratiotes aloides) jf. Johs. Jørgensen: Mit Livs Legende IV (1918) p. 111 Digtet cit. Taarnet, juni 1894

Til Albert Gottschalk (forår 1892)

M

NkS 1340, 8†, VI, 28 (udk.)
A Kbh. 28.3.1892
Optr. L-F.F. 18.5.1899: Foraarsbrev til en Ven i 148 Marinen. (Af Sophus Claussens nylig udkomne Digtsamling "Pilefløjter").

V

A Titlen < Foraarsmaleri. Til min Ven Landskabsmaleren om Bord paa Fregatten "Sjælland".
XII, 1: find < søg
XII, III: Du < Du

K

Landskabsmaleren A. G. (1866-1906) var nær ven af SC. Foråret 1892 var han marinesoldat. Sommeren 1892 tilbragte han sm. m. SC på Dyrehavegaard v. Nyborg. SC har portrætteret vennen i digtet Nymennesker VI (1887, Na), i Første Hexameterbrev til Johannes Jørgensen (1892, He), i Albert Gottschalk (1930, Utrykte Digte. Andre Digte IX) og i fortællingen To unge Jægere (1897, MK 73- 87, se Troels Andersen op. cit. p. 40). Mht. prosaartikler, se E & H. Fra papirerne kan flg., udat. optegnelser citeres: (...) Af de andre, som nylig er døde, holdt jeg mest af Albert Gottschalk. Han var min stadigste Kammerat fra vort attende Aar, den oprigtigste og muntreste, jeg har kendt, og den ulykkeligste. Han havde en Hensynsløshed, som var ubevidst og uberegnelig, og var altsaa af dem, "man ikke kan være bekendt'' [refererer til udgangspunktet for optegnelsen] - men den, som jeg mest kom til at holde af [ej afsluttet]. (NkS 2732, 2†, I). Om Gottschalk i Paris, se NkS 1340, 8†, V, 25 - om G. som Piletræs-Digter NkS 1340, 8†, VIII, 37 - om G. (og SC selv) og penge NkS 3634, 4†, IV, 5
"Min Far ...", cit. fra Holger Drachmann: Fiskeren synger i Dæmpede Melodier (1875)
Raa, rund træstang, der på tværs af en mast bærer et (rå)sejl
Mærs, platform omkr. masten
Homer, se note s. 159
Et ensomt (...) Piletræ, jf. Det ensomme piletræ (1885), kat. nr. 34 i billedfortegnelsen i Troels Andersens bog

L

Poul Uttenreiter: Nogle Gottschalk-breve i: Tilskueren II (1931) p. 277-297 149 Troels Andersen: Albert Gottschalk (1977) p. 104, 112 o. fl. st.

Hvidtjørn

M

NkS 1340, 8† V, 27 (udførligt udk. fra senforåret 1890)
A Kbh. 22.4.1892

V

A Titlen < Tjørn
II, 3: Lavning < Dybning
V, 1: Hegnet < Tjørnet
V, 4: ud < stift
VII, 2: skælmsk < kaad
VII, 4: stjal. - < stjal
IX, 1: kendt < set
IX, 2: stærke < stolte
X, 4: du < du
XII, 1 < Strømmer end mit Dyb, det røber

K

Sans culotte, egl. fr. "uden knæbukser". Benævnelse på tilhænger af den fr. revolution, som bar pantalon (lange benklæder)
Lang Vejs (...), måske hentydning til det norrøne læredigt Vafþrúðnismál (se f. eks. Martin Larsen: Den ældre Edda (...) I, (1943) p. 96 ff.

L

Hans Mølbjerg: Facetter af dansk lyrik (1965) p. 85 Harry Andersen i Danske Studier (1968) p. 75 ff. og smst. (1969) p. 108 f.
Sven Møller Kristensen: Digteren og Samfundet II (2. udg. 1970) p. 118

Fattige Kvinder

M

A NkS 1340, 8†, VIII, 37 (udk. samt udat., usign. renskr. bl., fra foråret 1897) B Ill. Tid. 30.10.1898

V

A U. t.
II, I: Armoden fylder hver < De/var. Armoden fylder hver en 150 IV, 3: gul og < hvis Hud er
A+B Efter IV:

Og den, som har en Skade
og den, hvis Hud er skæmmet
gaar hjem ad den ensomme Gade
duknakket og forgræmmet

[omkvæd]
A Efter V:

Jeg har jo ogsaa min/var. Ak jeg har ingen Skade
(skønt ikke gul eller rynket)
saa regn mig en Gang til Gode,/var. saa regn mig det dog til Gode
at jeg aldrig har klynket

[omkvæd]
B Titlen < I en Park I-II
I = Parken og Staden (Dj III)
II = Fattige Kvinder

Tagdryp (1888 el. 1889)

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 5 (udat., usign. rettet renskr., bl., u. t.)
B Ill. Tid. 8.1.1899
Optr. EoF og Danske Kærlighedsdigte, 2. udg. v. L. Holstein (1923)

V

A I, 2: tynges < kvæles (+ B)
I, 2: Tagdryp < Vinter
II, 3: en vinterlig By < d. s. < den larmende By
III, 1: halvdunkle Timer < d. s. < Solnedgangs-Stunder < Gensynets Stunder < Tusmørke-Timer
IV, 2: Tusmørke-Gruppe < d. s. < fuldkomne Gruppe
VI, 3: længe < mer end/var, alt til

K

vort nye Liv, se samlet efterskrift bd. IX
Sidste str. cit. af Otto Gelsted i: Goddag liv (1958) p. 137

L

EAN 51
E & H 15 (Thorkild Bjørnvigs indledning)

151

Ringens Magi (forår 1897)

M

A NkS 1340, 8†, VIII, 37 (udk., bly.)
B Den Palsboske Sml. (Aa Sp 25) (sign. renskr., bl, tilf. m. bly., fremmed hånd: Illustreret Tidende, 1898 Nr. 7)
C Ill. Tid. 13.11.1898. Tr. sm. m. Ved en Mølle under fællestitlen: To Digte.
Optr. EoF og DS

I en Park (1888 el. 1889)

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 6 (en str. ~ VII, 8-9, kladde, bl., u. dat.)
B NkS 1340, 8†, V, 27 (udførlige udk. fra 1890)
C Kbh. 6.4.1891

V

C Titlen < Kunst-Politik; 1. del omarb. til I en Park. Se bd. IX

K

Lunden, lystanlæg v. Silkeborg, tidl. m. sommerrestauration, omtalt i UB
Penélope. I Homers Odyseen skildres begivenhederne omkr. Odysseus' hjemfart fra Troja til den trofast ventende hustru P.
Ulysses, det lat. og eng. navn for Odysseus. Indfaldet lånt fra Shakespeare: Coriolanus I, 3 (EF I 59 m. note) Cit. Ki 115

L

N. B. Wamberg: Digterne og Gyldendal (1970) p. 203 (m. henv. til Agnes Henningsens erindringer)

Solskinsvise

M

A NkS 1340, 8†, IV, 23 (udk. samt usign., rettet renskr., bly., dat. 22.12.1888)
B NkS 1340, 8†, V, 26 (udat., usign. renskr., bly. fra vinter-forår 1890)
C NkS 3633, 4†, I, 2A, 7 (udat. usign. renskr., bl.)
D Tilsk. 1892, 433
Optr. EoF 152 V

A Titlen < Gammelt Æmne
I, 1: slentret < sovet
II, 2: Vellyd < Selvlyd
II, 2: bange < d. s./var. dybe
III, 2: fine < hvide
III, 3: som et gyldent Foraarssyn < som et venligt Foraarssyn < [?:] og gød Foraar
B II, 2: blide SUK OG < Suk og sagte
III, 2: fine < milde
C Titlen < - Vi har slentret under Løv -
I, 1: dit < vort
I, 4: Vers < d. s. < Kys
II, 2: blide < bløde (+ D) (< blide (A))
II, 3: Toner < Medlyd (+ B og D)
III, 2: fine < unge
III, 3: Favn < Barm
III, 3: gyldent < venligt (+ B og D)
D Tr. sm. m. 13 andre digte under fællestitlen Idyller

Tonearkitektur (1888 el. 1889)

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 9 (udat., usign. og rettet renskr., bl.)
B NkS 3633, 4†, I, 2A, 10 (udat., usign. og rettet renskr., bl.)
C NkS 3633, 4†, I, 2B, 72 (udat., usign. renskr., bl.)

V

A Titlen < Duetten
I, 3: Røst (...) Buer. < Stemmes Tonebuer
II, 4 < og rigt saa skønt forenet mig forgøgler
II, 5: mod dine Løb < d. s. < imod din Sang
Ml. III, 1 og 2:

Mens højt og tonende Sopranen sprudler,
sin/var, min vege Visestump jeg sagte dudler,

III, 2: en flygtig < d. s. < sin ømme
Istf. III, 5-7 og IV, 1-2 ses flg. str. (III A og IV A):
III A:

Og Lykkens Port gaar op paa gyldne Hængsler,
éntonigt gad vi aande Ja og Amen.
153 Men ak paa denne Jord, saa fuld af Trængsler,
skal alt jo skilles, som vil tone sammen
Og Kys, der vilde mødes, hvis de turde,
dem viser Verden hver til sine Porte
og lævner dobbelt Attraa os og Længsler.

IV A:

Vi svøbes ind af Nattens Torden-Dyner,
vor mørke [?:] (<hele) Himmel flammer op og lyner,
og længe indestængte Toner buldre.
Aa Frihed, Luft! Min store, stolte Pige,
naar skal jeg lænes (< hvile) mod de rige Skuldre?
naar skal vi ubevogtet ene stige
fra dette Uvejr til vort Maanskins-Rige

Dernæst følger IV, 3 ff.
B Titlen < Sangnummer
I, 3: Røst (...) Buer < Røst paa stærke Buer < Stemmes Tonebuer
Rettelserne i A er indarb. i B
3A overstreget m. bly.
(1.5: Kys > Sind)
C II, 1 < saa slynged du din Sang i stolte Søjler,
II, 2: klare Velklang < Renhed
II, 3: Sang < Røst
II, 4: som A
Afstand ml. III, 4 og 5
III, 5: du elskelige, < Du sære Pige,
III, 6-7 <

vagt ser jeg, mens de sidste Toner buldre,
den hvide Dragt om dine unge Skuldre

IV, 3: Tavse, milde < milde, hvide

Storstad

M

A NkS 1340, IV, 21 (udførligt udk.)
B NkS 3633, 4†, I, 2A, 11 (sign. renskr., bl., dat. 154 September 1887.)
B forlæg for C
C Ny Jord I, 1888, 76

V

B + C I,4: , dønner ...< -
II, 5: silkeklædt < Silkelivs-
II, 6: brændende, slankstøbte < slankstøbte, brændende
III, 2: i Mørke < fra Sengen
III, 4 < til sagfe den sidste Droske svandt:
Strofen fortsætter:

... flimtende Lys! og i vaade Klæder
Folk, der stavre godmodig træt!
I Luften, som kølig mit Ansigt væder,
aander jeg Røgen af min Cigaret.

Istf. IV ses flg. tre str.:

IV

Det bløde, lystige Regndrys skikker
sig godt for en nordisk Kjærlighedsnat.
Men inde langs de klare Butiker
den knitrende Livsaand er Stævne sat;
der voves og vindes ... Skjønt ej det vrister
mig ud af min ensomme, stolte Fred
- gid jeg maa staa i et sént Register
blandt dem, som bor paa den tamme Bred.

V

Det er mig - hør Larmen taarner sig, viger
i vaandesød Smægten, i gyngende Gny -
mit eget Blod, som forløses og stiger
mod Ungdommens lyskaade, evige By.
Fornægted og sveg jeg mig selv om Dagen,
da sang mine Tanker sig stærke ved Kvæld,
og hver Gang jeg trækker min Dyne om Hagen,
den levende Storstad faar mit Farvel.

VI

Jeg ligger og lytter paa mine Puder
med higende ungt Sigøjnerblod.
155 Et Strejflys over de mørke Ruder
blænder mit Syn med sin gyldne Flod.
Jeg lytter til Stemmer, Vognhjul og Bjælder;
et endeløst Døn - jeg skælner ej hvad ...
Nede for mine Vinduer vælder
hver susende Nat den brogede Stad.

K

dønner, drøner (m. tilknytning til dønning)
Glut, pigebarn

L

Originalversionen tr. HA 14
Chr. Rimestad: Fra Stuckenberg til Seedorf I (1922) p. 89 f.

Foraarspløjning (fire første str. 1886; 1891)

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 13 (udat., usign. renskr., bl.)
B NkS 3633, 4†, I, 2A, 14 (udat., usign., rettet renskr., bl.)
De tre sidste str. findes som udat. renskr. i familiens eje
C Kbh. 1.1.1892 (tillægget)
Optr. Dansk Natur i Digt og Sang v. Ludvig Holstein (1929) p. 34-35

V

A Titlen < Foraar
str. IV står som str. II
Renskr. har kun de 4 første str., der til gengæld ikke svarer til C
B U. t.
II, 1: sivende, regngraa Dag < d. s. < grødesivende Dag.
II, 2: hidsige < d. s. < stærke
II, 4: sukker < d. s. < stønner
C III, 3: bagved hvert Gærde < der sidder bag hvert Hegn
III, 4 < en Dreng med en Kniv og en Rødpile-Gren.
VI, 3: sit < mit
Efter VII:

En slæbende Vals til en hæs Violin
med Stine, som er for enhver tilfals,
156 og Gaardmandsdatteren stivet og fin,
med Sløjfer og Perlebaand om sin Hals.

Cit. Ki 49 (str. II-III)

L

O. Friis: Halvfemsernes Lyrikere (2. rev. udg. 1957) p. 176 Hans Mølbjerg: Facetter af dansk lyrik (1965) p. 85

I Forstaden (vinter 1890-91)

M

A NkS 1340, 8†, I, 2 (udk. samt udat., usign. renskr., bly.)
B NkS 3633, 4†, I, 2A, 16-17 (udat., usign. renskr., bl. fra o. 1898)
C Tilsk. 1892, 430

V

A Titlen < Forstad < Besøg i Forstaden
Undertitel < (paa et efterladt Visitkort)
Udk. har: (ved et Besøg hos Hr og Fru S[tuckenberg], som ikke fandtes hjemme.)
II, 2 < i radesaate Flader < i Rader og Flader
V, 4 < d. s. < med ingen inden i
B Digtet er forsynet m. den forklarende note, der cit. EF I 93-95. Noten ses også i NkS 2172, 2†, II, 2, 29 og i NkS 3633, 4†, V, 7
C Tr. sm. m. 13 andre digte under fællestitlen Idyller
II, 1 < I Rader og i Flader
II, 2 < en frodig Mark udlader

K

Stuckenberg, se note til DV IV Ingeborg Stuckenberg

I en Frugthave

M

A NkS 3633, 4†, I, 2A, 18 (usign. renskr., bl., dat. 8.-9.2.88)
B Tilsk. 1892, 434
Optr. EoF, DS, Danske Kærlighedsdigte. I Udvalg ved Kai Hoffmann (1916) p. 222-224 og Dansk Poesi. 1880-1920. Udg. af Dansk Forfatterforening (1922) P. 55-56
Overs. t. sv. i Fränder och främlingar. Lyriska 157 översättningar v. Anders Österling (1916) p. 74-79 sm. m. Imperia. I en Frugthave genoptr. i Österlings nye udgave af Fränder (...) (1921) p. 177-178 og i udgaven fra 1925 (Samlade dikter, IV, sm. m. Buddha) p. 183- 187

V

A Titlen < Frugtblomstring.
I, 1: Faldt der Storm over < Strøg en Storm den
B Tr. sm. m. 13 andre digte under fællestitlen Idyller
Titlen < Frugthave
I, 1: Faldt der Storm over < Brød Stormen den

Novelle

M

A Usign. renskr., dat. Sept. 87. i familiens eje
B NkS 4978, 4†, X a (rettet udk., bl., på brev fra Sophie Claussen til Rasmus Claussen)
C Tilsk. 1892, 431
Optr. EoF og DS
V B 5 str. svarende til bogtrykkets str. III-VII
IV, 4: sorgløse < mylrende
VI, 1-4 <

Men saadan det kan jo ej eviggaa,
til Lys og til Varme er Solen sat
og Himlen skal jo dog være blaa ...
og saa blev der kysset en Dag og en Nat.

C Str. III udeladt
V, 1 < Og Andendag gled og tredje - en Strøm (+ A)

K

skønsomt, taknemligt (svarende til skønne på, påskønne) Cit. UB 2 LII f., Ki 173 (str. I), 143 (str. II), 151 (str. VI)

L

O. Friis: Halvfemsernes Lyrikere (2. rev. udg. 1957) p. 174 f.

Paa Kysten ved Helsingør

M

A NkS 1340, 8†, V, 24 (udk. fra foråret 1889)
B Tilsk. 1892, 432 158 Optr. Dansk Natur i Digt og Sang v. Ludvig Holstein (1929) p. 208-209

V

B Tr. sm. m. 13 andre digte under fællestitlen Idyller
V, 3: Ladhed < Taalmod

L

GM 89

Langs Havet (før sept. 1890)

M

A NkS 3633,4†, I, 2A, 19 (udat., usign., rettet renskr., bl.)
B Tilsk. 1892, 436
Optr. DS

V

A Titlen < Ved Havet < Havet
Ml. str. II og III ses flg. str., der er overstreget m. bly.:

eller som Viljen var dog (< dog) for svag
efter en Dag saa tumlende lang,
nu, det vil nyde sin Nat i Mag,
ganske at glemme den søsyge Gang.

III, 1: ruger < truer < ruger
III, 3-4 7<

Men jeg gaar med min Skat i den stigende Storm.
vore Fodtrin befæster det vigende Land ...
< Vil det komme med Høst og med Jævndøgns Storm
(< November-Storm)//
at sluge det slimede Folk og Land?

Under str.: og vi hæver af Havet vort Ungdommens Land
B Tr. sm. m. 13 andre digte under fællestitlen Idyller
Titlen < Havet

K

Midgaardsorm, i nord. mytologi et havuhyre, der omspændte verden
Cit. Ft 40

Læbeblomsterne

M

A Tilsk. 1892, 436
Optr. Damernes Noteringskalender for 1910 (1909) p.

159

V

A Tr. sm. m. 13 andre digte under fællestitlen Idyller