TIL ALBERT GOTTSCHALK
✂
Jeg sender fra det faste Land
et Bud dig ud til Sundets Sprøjt,
hvor du kan gaa og synge højt:
"Min Far han var en Fiskermand."
✂
Du Kunstens gamle, tro Matros,
der fra din Tankes stolte Raa
kan spytte langt ad Byens Os
og male alle Bølger blaa.
✂
Du har jo Luft om Mast og Mærs
til Bod for dine Foraarsvér,
og Sundet er et havblaat Vers,
hvis Bølger plasker som Homer.
✂
Hver Nat du har jo Vandets Brus,
mens slingrende i Køjen smukt
I hænges op som Flaggermus,
aa disse Drømme, denne Lugt!
✂
Hvad vil du mer? jeg ved det knap.
Begærer du en Foraars-Lap
i Soldis eller vædegraa
med Hus og Mark og Møller paa?
✂
Begærer du til Foraarsfest
et Landskab af din egen Kunst,
en Kaalmark nærved Sorte Hest
med Valbyliv og Møddingdunst?
✂
En Bondevæg, en Fiskerby
med Græs og Garn og Svin og Kræ,
en Sol, der elsker fra sin Sky
et ensomt, ensomt Piletræ?
✂
Begærer du fra Land en Fest
af det, du evner allerbedst,
hvor Kunsten, som gør klog og klar,
betvang en knurrende Barbar?
✂
Du har jo Luft om Mast og Mærs
til Bod for dine Foraarsvér,
og Sundet er et havblaat Vers,
hvis Bølger plasker som Homer.
✂
Og er Fregatten grim og dum,
hvor du, min Ven, er lagt i Tvang,
saa giver det en anden Gang
din Evne dobbelt Fart og Rum.
✂
Saa vær da som en Skipper klog,
der tegner for os Skib og Skrog,
mens Bølgen slentrer bag dets Rand
saa godt som Bondens Pløjeland.
✂
Saa søg dig Glemsel, find din Trøst
at male alle Bølger blaa.
Du finder endnu mangen Kyst
med Hus og Mark og Møller paa.