↩

385

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 25. Stykke.

No. 358.

Mag. Nicolai Edinger Balles gudelige Taler, holdne ved adskillige

Leiligheder i Aaret 1771. Aalborg 1772. Trykt ved I. P. Holzberg og selges der i Bogtrykkeriet, og i Kiøbenhavn hos Gyldendal i Trompetergangen No. 112. for I Mrk. 8 Sk. II og et 4deel Ark Med. 8.

Dersom vi end ikke kiendte H. Hhed, uden af disse Prækener, kunde vi endog deraf allene have Grund nok til at beklage de Menigheder, der saa snart saae sig berøvet et saa meget lovende Haab, som det, denne deres fortreffelige Lærer

2

386

maae have opvakt hos dem. — Men denne Medlidenheds Fornemmelse omvexles snart med en angenemmere Forestilling, den, at Forsynet har føiet vore store Ønsker, ved at føre Hs. Hhed tilbage i en Sirkel, hvor hans udmærkede Fortienester kunne vise sig i større Glands, og stifte større og mere udbredt Nytte. — Dog, hvem der kiender Hs. HhedS Talenter paa Prækestolen, og læse disse hans udgivne hellige Taler, kan endnu ikke andet, end ansee en saa ypperlig Mands Savn iblant Prædikanterne for betydeligt. — Grundighed, Smag og den sande aandelige Veltalenhed udmærke disse smukke Prækener paa det fordeelagtigste; at ville anføre Stykker deraf til Beviiser ansee vi for overflødigt. Vi ville allene tilkiendegive vore Læsere, at de finde i denne Samling otte Prækener, af hvilke nogle ere holdte, da Hr. Forf. endnu opholdt sig som Student i Kiøbenhavn, hvoriblant

en for Hendes Majestæt Juliana Maria. — Iblant dem, hvilke han som Præst har holdt for sine Menigheder, ere tvende saa kaldte Katekismus-Prækener, den ene over den Lære om Daaben, den anden om Christi

Manddoms Annammelse. Hs. Hhed havde saaledes foresat sig, melder han i Fortalen, efterhaanden at afhandle alle Troens Lærdomme, hvilke dogmatiske Taler han omsidder med For-

3

387

sikring af fine Landsmænds Understøttelse lover at udgive. Dette Forsæt var Hs. Hhed fuldkommen værdigt; og af hvem havde vi vel heller kundet see det iverksat og fuldført?

No. 359,

De Forandringer, som Norge haver været underkastet, baade i verdslige og geistlige Sager, extraheret af Torfæi Chronico Rerum Norvegicarum, tilligemed en Liste over de saa kaldte Næsse-Konger, og derpaa følgende Enevolds Regentere, fra Harald Haarfager, til vore Tider. Efter Begiering samlet i et kort Begreb, og sammenskrevet af Jørgen Rosenkilde, Candit. S.S. Theologiæ. Kiøbh. trykt og tilkiøbs hos Høpffner for I Mrk, 7 Ark 4to.

Skriftets Korthed sammenholdt mod Tide-Rummets og Tildragelsernes Vidtløftighed, forudsiger Læserne, hvad de kunne vente — en tør Angivelse af Forandringerne og Aartallet! — men det ventede vi ikke, at Forf. i et saadant. Udrog vilde indrømme Sted til Fortælninger, der have saa meget Mine af Fabler, som den han anfører S. 15. om Raudus og Afguden Thor o.s.v. ei heller forventede vi udførlige Taler i et Verk af saa kort Begreb, —

4

388

Listen over Næsse-Kongerne og paafølgeude Enevolds Regentere, indtager det første Sted i Skriftet. Forf. har tilskrevet Hans Majestæt dette lidet Verk, og anmodet den Kongelige Naade om Lettelse i hans Kaar. Vi ville ønske ham denne! men derhos erindre, at de klynkende og betlende Tilskrifter biebringer almindeligen Læsere en Afsmag.

No. 360.

Betænkning over Recensionen af Zarine i den Kritiske Journals No. 11. Kiøbenhavn trykt og selges hos Höecke for 8 Sk. 2 Ark. 8.

Den gode Zarine kunde vel ikke ventet et ivrigere Forsvar endog fra ham selv, som hun skylder sin Tilværelse, end Hun her haver det.

— Vi ville gierne tilstaae, at Forf. af den kritiske Journal ikke have været de billigste i at bedømme Hr. B** første Arbeide: enten saae de for mange Feil deri, eller giorde for lidet af Skiønhederne. Denne Forf. kunde derfor nok, uden at rødme, paatage sig at forsvare Zarine: Men denne vrede Mine, han viser, denne spodske Tone, hvori han taler, klæder ham slet ikke vel, især naar han forsikrer, at en af de Aarsager,

som bestemte ham dertil, var en blot uegennyttig Menneske-Kierlighed

5

389

til Journ: — Jo! jo! — hans kierlige Sindelav imod dem stikker frem, hvem kan ikke see det? lige fra Begyndelsen, hvor han indfører dem saaledes talende: „Vi Smagens Grændse-Pæle og Kritikens Miile-Stene, vi som ved en Mine allene røbe ukiendte Indsigter. Vi, som have dannet det danske Sprog, udryddet det stive og spændte, og giort det o! Critica, til en salig Sag at grunde paa dine Hemmeligheder; Vi, som I nok kiende, som nu i saa lang Tid — siden — May Maaned, med saa stor Berømmelse have beklædt det kritiske Sæde, og giort hvert Kræe af Forfatter os underdanig o.s.v." Vi ville troe, at Hr. B. slet ikke er Forf. af dette Stykke, men hvor let kan hans alt for ivrige Ven ikke føre ham i Mistanke derfor, og denne Mistanke kunde neppe være ham ligegyldig; saa længe det bliver de smaae Forfatteres Mærke, at lade Galden løbe over ved enhver ufordeelagtig Kritik. Denne Erindring troede vi os berettigede til at giøre Forf., som for Resten har skrevet dette Stykke heldig nok for sin Hensigt.

No. 361.

Forsøg til Originale danske Fortælninger, efter Hr. Fontaines Maade. —

Me juvat in gremio doctæ legisse puellæ Auribus & puris scripta probasse mea.

6

390

Trykt hos N. Møller og selges hos Pelt, og i lille Kannikestrædet No. 29. for 1 Mrk. Stor 4 Ark. 8vo.

Naar vi have læst en Fontaines, en Gellerts Fabler, og haft Skiønsomhed nok til at føle, hvad der udmærker disse ægte Geniets Verker, saa kan Forf. ikke fortænke os, at vor Smag er blevet noget for kræsen for Fabler af Hans Slags: Vi savne her det, som er Sielen og Væsenet i en smuk Fabel: En vis Lethed i at fortælle, en kort og naiv Maade at udtrykke sig, ere Egenskaber, som ikke synes at være Forf. naturlige: naar han i sit Fortælnings Løb nu og da vil giøre et Sidekast, løber han saa vidt ud, at han har Møye med at komme tilbage: (til Prøve maae tiene Fablen! andet Egteskab) og ved at udstaae al denne kiedsommelige Vidtløftighed lader han os alt for dyrt betale et Udfald, der ligesaa lidet paa en behagelig Maade overrumpler os, som det i andre Henseender interesserer. — Hans Moraler ere trivielle, og holde os ikke skadesløse for hvad vi udholde, inden vi naae dem. Men undertiden giør han sig lystig paa Anstændigheds Bekostning; er det og efter Hr. Fontaines Maade? — Den allerførste Fabel indeholder Beviis nok for vor Beskyldning! — S. 36. læse vi denne Sentiment:

7

391

„Almindelig vi Mandfolk faae Forstand,

Naar vi har først faaet tynde Lægge."

Et gemeenere Udtryk havde vi vel ikke kundet vente hos en Mand, hvis Mønster er en Fontaine! Men Forf. har troet, at vise Vittighed deri! Ja! men vi tænkte: Vee den Vittighed, fra hvilken Forargelse kommer!

No. 362.

Tanker om Overdaadighed og dens Virkninger. Ved Christian Sommerfeldt, corresponderende Medlem i det Kongel. Landhuusholdnings-Selskab. Sorøe, trykt hos Lindgreens Enke, selges paa Børsen i No. 5 og 8 for 8 Sk. Stor 2 Ark. 8.

Det er ikke Forfatterens Sag, udførlig at afhandle den i Titelen angivne Materie; han synes kun at ville give et Udkast, hvorefter den kunde og burde behandles. Først anmærker han, at det er fornødent, rigtig at bestemme Tarveligheds og Overdaadigheds Begreb, og at Mangel af denne Bestemmelse har forvoldt, at Overdaadighed saa ofte har fundet Forsvar. Efterat han derpaa selv har sat for hver i sær de i hans Tanker rigtige Grændser, viser han kortelig adskillige Overdaadigheds skadelige Virknin-

8

392

ger i Staten. Hr. S. røber i dette lidet Stykke en Orden og Grundighed i Tænkemaade, som love os meget, ifald han vilde foretage sig udførlig at skrive over den Materie, han her har berørt. — Om hans Stiil vilde blive ligesaa heldig, kunne vi af dette Stykke ikke dømme, da han mere har tænkt paa her at fremsette rigtige Begreber, end at udpynte dem. — Ikke desmindre giver han os ingen Aarsag at tvivle.

No. 363.

Termini botanici, som Grunden til Plantelæren, paa nye i en alphabetisk Orden udgivne af Olaus Olavius, Stud. Phil. Bl. Kiøbh. 1772. Trykt og selges hos Thiele for 1 Mk. 4 og et halv Ark 8vo.

Vi indsee ikke af hvad Nødvendighed eller til hvad Nytte Hr. O. haver omsat Doctor Buchhaves Grunde til Plantelæren i en gandske undværlig alphabetisk Orden, uden Lettelse i Henseende til Prisen og med slettere Tryk. Større Forbindtlighed vilde han have paalagt de botaniske Begyndere, dersom han havde anvendt sin Tid og Flid paa at samle Exempler til disse ellers alt for tørre Konstord, eller at udarbeide en Forklaring over Linnæi botaniske Philosophie, hvilken dog vel bliver den nyttigste Haandbog i dette Slags.

9

393

No. 204.

Gespräche in dem Reiche der Todten, zwischen den beiden ehemaligen Grafen, Joh. Fried. Struensee, und Enwoldt Brandt, und zwischen den ehemahligen dänischen Reichs-Hofmeister Corfitz Uhlefeld, worinn die Erhebung und der Fall derselben, und die Hinrichtung der ersten beiden, umständlich beschrieben ist. Aude aliqvid brevibus gyaris & carcere dignum, fi vis effe aliqvid. Probitas laudatur & alget. Juven. Mit Kupfern. Kopenhagen 1772. Stor 6 Ark. selges hos Pelt paa Børsen.

Hvad giør ikke Tydsken for Penge? maae vi her udraabe: Ja for Penge er vist nok denne Titel; thi Indholden af Stykket selv er næsten ikke andet end, hvad Publikum længe siden har læst sig mæt af: Personerne i denne Gespräch fortælle os Sandhed og Løgn ifleng; ja Forfat. undseer sig ikke ved at foresnakke os med en tydsk Alvorlighed alt, hvad en dansk offentlig erklæret Løgner har vildet binde os paa Ærmet; — Ord for Ord følger han ham baade i stort og smaat. — Struensee er ellers i denne Gespräch en uendelig Snakkebroder; han opregner ligesaa tørt som langsommeligt sine Tildragelser, imedens de andre ikke høres at knye; maaskee man kan indbilde sig, at han har snakket dem i Søvn. —

10

394

No. 365.

Den nye og sandfærdige Drømmebog, som tilforladelig og paa det nøyagtigste forklarer alle Natte-Drømme. Skrevet af den Viise Mand i Finmarken Aar 1650. Nu af det finske Sprog oversat paa Dansk. Trykt hos M. Hallager, og selges hos Buch paa Nørrefor 6 Sk. 1 og et halv Ark 8vo.

Indholden af denne Piece er ikke bar Drømmeverk; vi finde nogle hist og her artig anbragte Satirer og Moraler, og for disses Skyld skrev Forf. sin Drømmebog; her er en Prøve: „At drømme om Gaasefiere, bemerker, at mangen Gaas bruger Fieren eller Pennen, for at sverte en hoben Papiir med, lader det siden trykke, og meener, at det er en Bog. Det betyder og, at det er en farlig Sag, at lade Doktores og Prokuratorers skrive for sig, hvis latinske Mad fører mangen een til de Dødes Rige, og disses evigvarende Skriveratz giør mangen een til Prakker og Nar."

No. 366.

Poetische Gedanken über der Höllen-Macht, in welcher Graf Struensee geherrscht, und ferner herschen wollte, wie auch über den nichtigen Lügen-Grund der Thoren, die da sprechen: Es ist kein Gott. Gedrukt bey A. F.

11

395

Stein, og selges sammesteds for 4 Sk. 1 Ark 8vo.

En tydsk buldrende Großsprecher kan ikke falde vore Landsmænd fremmed; de Tydskes Aand og Sprog er længe siden i Ord derfor: Dog, hvad deres Aand? — Vi Danske give dem nu heri intet efter! — Men Sprogets Fordeel have de! og kan dette være denne Forf. til noget Fortrin, er det og det eneste han skal have for vore danske Smørere; thi han er for Resten ligesaa eenfoldig og stymperagtig, som en af dem. — Det poetiske i hans Tanker bestaaer kun i nogle ængstelig søgte Riim; og hans Igiendrivelse af Gudsfornægternes Grunde bestaaer i platte og kraftesløse Udraab.

No. 367.

Den 124 Aars gamle norske Bondes

Børge Olsens Syner, som han havt Aaret 1672, 14 ellet 15 Dage for Kyndelsmisse, om utroelige Ting, og Tanker om høye Hemmeligheder. Til Trykken befordret ved hans Sønne-Søn Ole Børgesen. Kiøbenh. 1772. Trykt og bekommes hos Thiele for 6 Sk. 2 Ark 8.

12

396 I disse Tider har man ligesaa vel Leiligheds Propheter, som Leiligheds Poeter. — Saavidt vi kan skiønne, er denne Børge Olsen den samme, som den forrige, der først i Aaret 1771 spaaede om de sidst i Aaret 1770 forefaldte Forandringer — (See No. 20. p. 18. 1ste Aargang af Forteg.) Nu spaaer han atter i Februarii Maaned om hvad der skeede i Januarii; hvad Under da at Spaadommen er temmelig rigtig? — For Resten er Piecen ikke uvittig skreven, kun dette ene kan vi ey lide, at Forfat. alt for meget har efterabet den bibelske Skrivemaade.

No. 368.

Den oplivede Thaliæ Glæde paa den 4de Sept. 1772. tilegnet Enke-Dronning Juliane Marie, allerunderdanigst af Bernhard Henrich Bech, Acteur i de Kongel. danske Skuespil. Kiøbenh, hos Höecke for 2 Sk. et halv Ark 8.

Vi beklage ret at den gode Thalia ey har faaet en bedre Talsmand end Hr. B. — Skulde han derfor tiere faae i Sinde at paatage sig slige Kommissioner ville vi raade ham i Forveien at dyrke sit middelmaadige Genie ved gode Bøgers Læsning, og for alting ei at smøre ethvert Riim paa Papiret, som kommer ham i Hovedet.

13

397

No. 369.

En Samling af Sange over adskillige Materier, som glemte Forsøg i de skiønne og nyttige Videnskaber. Samlede ved Autor selv. Kiøbenhavn 1772. Trykt og tilkiøbs hos Höecke for 4 Sk. 1 Ark 8.

I Tilskriftet til Printz Friderik har Autor selv navngivet sig. — Han er den bekiendte Martini Brun, som vi saa ofte med tilbørlig Berømmelse har talt om i vor Fortegnelse. — Læseren kan da vel let giette sig til Værdien af disse Sange, skiønt vi dog maae tilstaae de ey slet ere saa usle, som denne Forf. øvrige poetiske Krammerier. — Sangene ere følgende: den 1. om Torden, hvori Hr. B. fortæller os, hvorlunde Elementerne slaae Triller hist oppe, og Skyerne slaae en rædsom Hvirvel. — Den

2. om Foraaret. 3. om de moralske Synder. — Hvordan mon de Synder see ud, som ei ere moralske? 4. om Tiden. 5. Dommen og 6. Døden. — De om Foraaret og Dommen ere taalelige, i de øvrige er der fast hverken Begyndelse eller Ende. — Billederne ere ei ædle nok. — Sproget snart svulstigt, snart plat, Ordene ubeqvemme, og overalt er her en græsselig Hoben Fyldekalk.

14

398

No. 370.

Den skinhellige Skoeflikker, en Satire

ved Mette Slævhæls. Kiøbenh. 1771. hos Höecke for 6 Sk. 1 og et halv Ark 8.

Mette Slævhæls er den samme Person som Gallimathias, og denne Satire fast mere bæstialsk end Natklokken. — Det er ikke nok, at den hele Piece er et Sammensurium af de gemeeneste Indfald og pøbelagtigste Talemaader. — Nei — Her drives endog Spøg med de helligste Ting. — Bibelens Sprog bliver letsindigen og spodsk anbragte. — Her drives Spot med saadanne Talemaader, som vi ellers ere kun vante til at høre med dyb Ærbødighed om de helligste Sandheder. — Exempler ville vi ei anbringe, da vi virkelig gyser for at anføre slige Uforskammenheder, — dog kan nok af dem findes hele Piecen igiennem især pag. 4, 14,

19 og 20

No. 371.

Dm paaseende Bias. Under denne Titel ere udkomne 4 Stykker, hvoraf det 1ste er 2 Ark, de 3de sidste hvert et Ark 8. Kiøbenhavn 1772. Trykt og bekommes hos Thiele. Saadanne Tiggerbreve skriver Fattigdom! lad den Nedrige troe at de udmærke ham selv.

15

399 Ja! hvad kan ei Fattigdom bringe for Lyset, især naar den er foreenet med Nedrighed! derpaa har vi et stort Exempel i Hr. B. — han maatte derfor endelig troe, at disse nedrige Blade vilde udmærke ham selv, da de saa fuldkommen ligne hans øvrige Lapperier. — Jo, rigtig nok — naar man har læst Klokken og Skoeflikkeren, skal man ei let tage Feil af Forfatteren til Bias. — Stilen er aldeles den samme. — Grovhederne ligesaa, see Side 27. om Barbeerens Tørklæde og Sid. 55. om Struensee. — Spotterier er her ikke saa mange; dog findes nogle pag. 9 og 24. — Men det som meest sætter os i Forundring er, at den, som har skrevet det sidste Ark af No. 1. kan strax være saa ublue og uforskammet at skrive det 2det No. — Aarsagen til vor Forundring forbyder Ærbødighed os at anbringe.

No. 372.

Tanker om Planternes dyriske Liighed. Til andres Eftertanke, Undersøgelse og Fornøyelse. Af Chr. Ernst Wilberg Schulze, 1772. 6 Ark 8vo. Trykt hos Godiches Enke, og sælges sammesteds for 18 Sk.

Denne Liighed haver Forfatteren, der viser baade en philosophisk Undersøgelses Aand og en

16

400

frugtbar Indbildningskraft, dreven til al den Høide, den kunde drives ved Hielp af klygtige Formodninger; thi de Facta, han anfører, ere ikke almindelige nok og en heel Deel haver han ikke benyttet sig af. Vi have læst denne artige Piece med Fornøielse, endskiønt uden Overbeviisning; men vi frygte, mange Læsere ville støde sig over en Smag uden Tunge og en Lugtelse uden Næse: og den Gisning til en Muelighed, at der er en Siæl i den Blomkaal og Hviidkaal, som vi dog saa dristigen kaage og spise, maae standse de Betænkeliges Appetit, og kunde med Tiden giøre Amagerne Skade.

No. 373.

Nøiagtig og paalidelig Efterretning over de Fattige Syge eller Pleie-Patienter paa Christianshavn i de fire første Maaneder efter Pleieanstaltens Begyndelse, ved D. J. C. Tode, Kongel. Hofmedicus og Pleielæge. Kiøbh. i Majo 1772. Selges hos Forfatteren de Fattige Syge til Beste for 12 Sk.

En tør og maver Fortegnelse, uden anden Prydelse end Sandhed; dog meget tienlig for dem, som ville have en Idee om de Fattige Syges Tal og Anstaltens Nytte.