Fortegnelsen over Trykkefrihedens Skrifter II, stk. 9

129 Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter, siden Trykfriheden.

Anden Aargang, 9. Stykke.

No. 97.

Underretning for Publikum om en nye Forfatning i de Fattiges Pleye

i Kiøbenhavn, og en dermed forbunden Kongelig Real-Skoles Oprettelse paa det forrige Waisenhuus, hvilken efter Hans Kongelig Majestæts Befaling ved den Kongelige Direktion for den almindelige Pleye-Anstalt skal i Stand sættes. Kiøbenh. Trykt til Beste for den Kongelige Real-Skole, og findes paa Waisenhuus-Bogladen, og hos Mumme paa Børsen for 6 Skil. stor 1 1/2 Ark 4to.

2

130

Adskillige Hindringer, og i sær Forlæggerens Dødsfald have foraarsaget, at denne Underretning saavel som endeel andre Skrifter ikke saa tidlig ere blevne anførte i vores Fortegnelse, som vore Læsere med Rette kunde vente og ønske. Veltænkende ville letteligen heri undskylde os: og vi skal stræbe end meere at fortiene det ved, faa vidt mueligt at raade Boed paa denne Mangel, og som snarest at indhente de tilbage blevne eller forbiegangne Skrifter, om det end og var fra forrige Aargang. Dette lidet Skrift, hvis Hensigt letteligen sees af Titlen, er udstedet og undertegnet i Novbr. 1771. af den benævnte Kongel. Direktion. Det er skrevet i saa artig en Tone, at enhver skiønsom og Veltænkende Borger maa læse det med megen

Behag. Da Aarsageme til Armod ere flere og forskiællige, saa maa disse og paa forskiællige Maader hæves

eller bestrides: Efter denne Grundsætning ere de her berettede Anstalter giorte: en Pleye-Commission i hver Kirke-Sogn, Magaziner — Sye- og Spinde-Indretninger i Skolerne — Ja en Real-Skole! m. m. hvorom og de offentlige Tidender Have givet videre Efterretning. „Vi have her, siger Direktionen Sid. 17. gandske.

3

131 oprigtig og aabenhiertig villet tale med Publikum om Hensigten og Indholdet af den os allernaadigst overdragne Forretning; thi vi ere overbeviste om Sagens Godhed;

det ligger os meget paa Hierte at den vel kan udføres; og den velsindede

Deel af Nationen vil det og være angelegen" Ja — give at den maatte vel udføres! vil den af Erfaring Kloge ønske; give, at nye Indretningers Glands ikke blinde Øynene, saa at Vanskeligheder og Hindringer, som nærværende Forfatning og Omstændigheder medføre, blive ubetragtede! — give, at enhver, større eller mindre Embedsmand maatte medbringe den Indsigt, Flid, Forsigtighed, og Redelighed, som man kan fordre af en Dansk! —

No. 98.

Nøysomhed — Lyksalighed, etter Kiøbsted-Junkeren og Landsbye-Folkene. — Et Original Hyrde-Stykke udi tvende Handlinger, med tilhørende Sang af Arier, at bruges paa den Kongel. danske Skueplads, skrevet af B. H. Beck. Kiøbenh., trykt hos M. Hallager 1771, og sælges hos Mad. Kanneworf i Silkegaden for 8 Sk. stor 2 Ark 8vo.

4

132 Dette og forhen meldte Stykker (see Fortegnelsen N. 7.) ansee vi som Beviser paa, at Hr. B. stræber at giøre sig saa nyttig, som mueligt i sin Cirkel, og hans Forsøg (thi som saadanne betragte vi hans hidindtil udgivne Arbeyder) give os temmelig gode Formodninger, at han i det ringeste paa een Kant vil giøre sig fortient af Skue-Pladsen. Men Øvelse og Bekiendtskab med visse Mynstre blive hertil nødvendige Betingelser — Vi ville korteligen give Læserne Indholdet tilkiende af dette Stykke, og tillige vore Erindringer derved: Menalc og Cloe, begge af Hyrde-Standen, elske hinanden — Kiøbstæd-Junkeren von Spradenfelt bliver og forelsket i Elve og søger at vinde hende nu ved sine artige Kierligheds Komplimenter, nu ved at snakke stort for hende om det prægtige Kiøbstæd-Levnet — men Cloe foragter Ham og ald hans Tale — han, for at hævne sig gaaer bort til Menalc, og indbilder ham, at Cloe har tabt sin Lyst til Landet, men derimod fattet Kierlighed til Kiøbsiæd-Livet — Menalc uroelig herover, men færdig til alt for at beholde sin Cloe, klæder sig paa Kiøbstædviis og indstiller sig for sin Elskerinde —- Cloe ytrer strax sin Forundring og Foragt over dette Indfald; — men,

5

133

da hun hører Omstændighederne, bliver Menalc hende kuns derfor des kiærere — Intet er nu meere i Veyen, men begge iile at opfylde hinandens Ønsker. — Det Kiælne og naturlige Hyrde-Sprog underholder sig temmelig vel i det hele, og som smukke Stæder have vi i sær fundet Menalcs Monolog i 2den Handlings 1ste Optrin — og Cloes Svar til den knæfaldende von Sprandenfelt — Men paa den anden Side forekomme os og saa adskillige Feyle og Ufuldkommenheder ved dette Stykke: — Undertiden synes Personerne at gaae ud af deres Karakterer f. Ex. 2 Handl. 2 Optrin, hvor von Spraddenfelt, for at indprænte Cloe en høy Idee om Kiøbsted-Fruentimmernes Klædedragt, udtrykker sig saaledes:

„Men Stadens Mode-Gud, den høyerfarne

Skræder,

han dog langt bedre veed at skiære Klæder til

Og give dem sit Fald, som han og Moden vil.

Hvem troer ikke snarere at høre her en leende Satyrikus, end den ivrige Spradebasse! — Men

6

134 vi komme til en anden Feyl, hvormed vi ere gandste misfornøyede, og det er den Intrigue, von Spraddenfelt spiller, da han indbilder Menalc en uformodentlig Lyst hos Cloe til Kiøbstæd-Levnet, og faaer ham til uden Omstændigheder, at forandre Klædedragt, og saaledes indstille sig for sin Cloe — vi see hverken Grund, Sandsynlighed eller Hensigt i denne Intrigue — Paa hvad Grund fæster

Menalc strax Troe til en von Spraddenfelts Tale, der maatte forekomme ham saa meget urimelig? kiendte han da ikke sin Cloes Tænkemaade uden fra i Gaars? og hvorfor

troede han en v. Spraddenfelt snarere end hende? men alt dette giør han til Forundring. Paa en Spradebasses løse Ord, uden engang først at tale med sin Cloe, lader han sig forlede

til dette urimelige Skrit — hvilken Usandsynlighed i alt dette! Ja hvor meget lider ikke i sær alt dette! Credit ved dette

Narre-Puds! hvad Hensigt har v. Spraddenmed denne (om vi saa tør kalde den) Intrigue? at forstyrre Menalcs og Cloes Elskov? Neppe kunde et Barn tænke saa eenfoldigen! De første Ord, som de ved deres Sammenkomst vexlede, maatte jo strax bringe Menalc af Vildfarelsen, og Cloe til at skogger lee. Det er sandt havde den smukke

7

135

Cloe tænkt lit finere, skulde Menale staaet Fare for at tabe meget i hendeS Tilbøyelighed ved denne Lettroenhed og urimelige Mistanke — men til Lykke tænker hun nu ikke saaledes! Ney! Hendes Kiærlighed bliver ikkuns herved desstørre — og hvorfor? for at det sidste kunde blive ligesaa ubegibeligt som det første — hvad for Resten Hr. B. Poesie angaaer, da er den overhovedet taalelig, ikke desmindre blive vi hist og her vaer en vis Tvang af Rimene, saa og adskillige deels matte, dels tomme og intet betydende Udtrykke.

No. 99.

Tanker og Ønsker til Kongen af Dannemark

eller en Borgers oprigtige Nytaars Ønske til sin Konge. — Lyksalig den som ved Dagenes Ende, kan gaae ind til et saligt Nye-Aar. Kiøbh. 1772., trykt hos J. R. Thiele, sælges sammesteds og paa Bogladerne for 4 Skil., stor 1 Ark i 8vo.

Denne, skiønt liden Piece, indeholder dog noget mere end man strax af Titelen slutter, og den er tillige een af de faa, som fortie-

8

136 ne at læses. — Forfatteren yttrer en god Smag, en Patriotisk og religiøs Tænkemaade: følgende Sted kan tiene til Prøve: „Da mit Øye Nytaars Morgen oplukte sig for at skue min Skabers nyekomne Nyeaars Gave, den nyefødte Morgen i et endnu Naadens Aar, iilte det did iblant de mærkværdige Jordens Slægter, de Skabninger, som Indbildning og Forfængelighed har udmerket i Verden med det blanke Navn af fornemme Folk. Min Aand længtes efter at vide, hvordan denne Klasse af det Menneskelige Kiøn tog imod denne uskatterlige Gave, sidste Nyeaars Morgen; men min Skaber — jeg blegner; ere og disse Spottere dine Skabninger? og dannede, o Herre! din Haand og disse Svermere? eller ere de nogle af de ulyksalige Aander, som din stærke Haand, ved Verdens Fødsel, styrtede ud af deres første Bestemmelse? —

No. 100.

Kritiske Erindringer til Forfatterne

af den kritiske Journal — med den samme Maade du udmaaler bør dig igien tilmaales. Kiøbenhavn. 1771., trykt hos

9

137 P. H. Høecke og sælges sammesteds: i No. 8. paa Børsen og hos Mad. Kanneworff i Silkegaden for 4 Skil., stor 1 Ark i 8vo.

Denne Forfatter støder sig over, at det Critiske Selskab, som han ivrer imod, har opholdt sig for længe ved de Skrifter, som angaae Land-Huusholdningen — at de give Udskrifter af Ugeblade — at de ere partiske i deres Domme. — Men vi troe aldrig, at disse Satser skulle finde Biefald hos Kiendere af Kritiken. Vi ville allene erindre, at oekonomiske Skrifter billigen bør drage ald Opmærksomhed til sig, efter som vi leve i en

Tid, da Landvæsenets Opkomst baade

er Regiæringens ivrige Bestræbelse, og enhver, som kan skrive, indfinder sig saa hyppigen med sit oekonomiske og politiske Hierne-Spind, enten det er fornuftig overlagt eller ikke. Af Ugeblade vide vi ingen Udskrifter i Journalen, uden saadanne Efterretninger, som egentligen angaae Bøger og Skrifter, og hvor have disse naturligere Sted end der? — „at de ere partiske„ ville vi aldrig tilstaae, og vi troe ikke heller, at de skulle ansees derfor af dem, som vide, hvor uovervindelig en Vanskelighed det er for Konstdommere at

10

138

vinde alles Yndest; — thi enhver ussel Skribent, naar han ikke faaer Medhold og Roes, skriger, at han er fornærmet — at de ere partiske o. s. v. Endelig erindrer Forfatteren, at de ingen Betaling kan vente, førend de have leveret saa mange Ark, som de have lovet deres Læsere: hvilken en utidig Trudsel! de Have vel Heller ingen fordret? gid de kuns kunne faae den, naar den er fortjent, men det lader som Forfatteren vilde skremme dem fra sig, og give dem Snak for sin Part.

No. 101.

Hofnarren. Eller: den danske Moms Promemorier til Jacob Skolemester, Propheten Jeremias, Argus, Jeppe Beifinger, og andre gode Venner. Kiøbenh., trykt hos M. Hallager i store Fiolstrædet. Sælges Hos Mad. Kanneworff i Silkegaden og i No. 8. paa Børsen for 4 Skilling stor 1 Ark i 8vo.

Til en simpel almindelig Nar kan maaskee denne Skribent være fix nok; men til at være Hofnar besidder han for megen Plumphed og for lidt Vittighed. I den 8de Pro-

11

139 memorie taler han om at beg . . . . sig — i den 19de om Øll-Venners og Brendevins-Matroners Æg, og kalder den Jydske Kateket Hr. Kak-i-et. Kateketen unde vi gierne disse Grovheder, men for anstændige Læsere er dette alt for plumpt. At han ey er vittig, beviser det hele Skrift, som ey indeholder andet, end nogle matte og ubetydelige Satirer, strevne til adskillige paa Sluddervurne og humpende Riim. For at bestyrke vor Dom, behøve vi kuns at anføre de 2 sidste Linier af den 1ste Promemorie:

Du som udraaber andre og vil deres Rygte

spilde

Giør det just, fordi du er et Skarn og selv saa

giøre vilde."

Jo! Jo! Hvis Autor spilled paa den Strænge,

Da er jeg vis paa, og jeg torde vedde om hvor

høyt det var, (Ja mig end lade derpaa henge, Med beste Skialder han i Classe var sat;

Da derimod enhver indtil de Tøse, som sælger 3 Snøre-Baand for en Skilling, har ham dygtig fat.

12

140 (See Mogens Andersens Gratulation til Hans Mikkelsen i Holbergs Skiæmte-Digte). At han i sin Tilskrift til Forfatteren af Nye Prøve af Skrive-Friheden kalder ham et Esel, og siger, at enhver nok seer Esels-Ørerne i dette Skrift, er i vore Tanker en meget ublue Titel — Men det gaaer her med Narren, som med Kragen, der raaber altid paa sit eget Navn.

No. 102.

Epigrammer for at lære Folk Fornuft, og give dem noget at lee af, oversat af et gammelt Ostindisk Manuskript, skreven for 200 Aar siden. Trykt hos L. N. Svare, og selges hos Mad. Kanneworff og paa Børsen for 4 Skil., stor 1 Ark

For et par hundrede Aar siden kunde i 8vo. For et par hundrede Aar siden kunde disse Epigrammer, som i alt ere 23, gierne passeret for Mester-Stykker, men i vore oplyste Tider lover Titlen alt for meget. Baade er Indholdet for ubetydeligt, og Indfaldene alt for matte og forslidte til at de skulde lære Folk Fornuft eller give dem noget at loe af. Ikke desto mindre maa vi dog

13

141 tilstaae, at de fast alle ere skrevne paa taalelige Vers og kan lade sig læse, naar man ikke har noget bedre ved Haanden. Det 15de om Intet er i vore Tanker det beste: det 3. 4. 10 og 22 (til en gammel Klynkere, en Postil-Præst, den Dramatiske Journal, og den naragtige Reisende) gaaer nogenledes an, men Resten er opkogt.

No. 103.

De syv merkværdige Fanger d. 17 Jan.

1772. Kiøbenh., trykt hos A. F. Stein og sælges sammesteds for 2 Skil., stor et halv Ark i 8vo. Og

No. 104.

Tanker i Anledning af Natten imellem den 16 og 17 Jan. 1772., da Grev Struensee og hans Complot bleve fængslede — trykt og selges sammesteds som den foregaaende for 2 Skil. stor et halv Ark i 8vo.

Begge disse Viiser ere gandske gode for Malke-Piger — og kan siunges under den velklingende Melodie: Skal Venus med sin Søn for alle Hjerter raade & c. Viisemageren har til Uhæld glemt at melde Tonen, som er det beste ved dem

14

142

begge; vi have derfore vildet bøde paa denne Mangel.

No. 105.

Guds Hevn over Kongens Fiender, udført d. 17de Jan. 1772. Kiøbenh., trykt hos A. F. Stein, 1 Ark 4to for 4 Skil.

Denne Poet vil med Vold og Magt være en skiøn Aand — Men uagtet alle hans Smagens Stræger og hyppige Igietagelser af Og, kan det dog ey anftes for andet, end et maadeligt Leyligheds Vers, der paa mange Steder er svulstigt og uforstaaeligt; men mangler dog ikke grove Beskyldninger.

No. 106.

Kort Efterretning om de merkværdigste Begivenheder ved Kongens Hof, Fredagen d. 17de Jan. 1772. — Trykt hos M. Hallager, og selges paa Børsen og hos Mad. Kanneworff for 2 Skil., stor et halv Ark i 8vo.

Denne Efterretning er, naar vi undtage et par Steder, skrevet i temmelig flydende og gode Riim, men smuk Poesie tør vi just ikke kalde den, da den mangler fast alle de poetiske Skiønheder

15

143

og rørende Træk, hvortil dog efter vore Tanker her kunde gives meget god Anledning — Imidlertid har Poeten dog giort dem en Tieneste, som ville berette deres udenbyes Venner denne Merkværdige Begivenhed, da de behøvede kun, uden omstændeligere Brev, at sende dem dette Vers i en Convolut, og med et par Ord bevidne, at det stemmer overeens med Sandhed.

No. 107.

Tanker over Jule-Aftens Feyde 1771.

Kiøbenh. 1772. Trykt hos Morten Hallager i store Fiolstrædet og sælges sammesteds, samt paa Bogladerne for 4 Skil., stor 1 Ark 4to.

„Var Torden ikke til, blev Verden ødelagt

Af Trolde, som belee den store Overmagt."

Siger Forfatteren mod Slutningen af dette Vers, som ret vel lader sig læse, og indeholder, saa vidt vi vide, ingen Historisk Usandhed om en Tildragelse, som er noksom bekiendt. For Trolde har nok ellers Udgiveren været bange, siden dette Vers først saaes paa Prent d. 18 Jan.

16

144

No. 108.

Den dydige Kierligheds Triumph eller

den over Verdens Domme og Fordomme høyt ophøyede ædelmodige Frøken Mathildes rørende Tildragelser. En Engelsk Historie. Kiøbenh. 1771. Trykt hos M. Hallager og selges sammesteds, samt paa Byens Boglader for 8 Skil., stor 2 Ark i 8vo.

Denne liden Roman er aldeles læseværdig: den fremlokker hos Læseren mange og forstiellige Gemyts Bevægelser: Den afbilder med levende Farver den dydige Frøkens ædle Kierlighed, og endelig uimodstaaelige Elskov til en Person under Navn af Thomas Hill, som i Begyndelsen var hende fuldkommen værdig, men siden lod sig forføre fra ald Dyd og Menneskelighed til at blive den nedrigste Siæl af Verden. Imidlertid finder hun dog en dydig og i høyeste Grad redelig Ven i en anden Mands-Person, som fremstilles under Lord Danbys Navn; denne staaer hende troeligen bi i de meest kummerlige Tilfælde — Endelig bliver hendes forrige Elskere igien bragt til Eftertanke og Dyd — Betaler hendes for hans Skyld udstandene Lidelser med at erkiende i hendes Arme den store Forskiæl, der er imellem den dydige og lastefulde Kiærlighed, og de begge føle nu, at Dyden dog endelig triumpherer over Lasterne, og lider aldrig, uden derfor tilsidst at blive belønnet.