Fortegnelsen over Trykkefrihedens Skrifter II, stk. 4

49 Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 4. Stykke.

No. 49.

Jens Pedersens alvorlige Betænk- ninger, da han kiørte forbi Hirschholms Have. Tilligemed hans KlageBrev over vore nærværende Tider. Kiøbenhavn, 1771. Sælges hos Svare i Skindergaden og hos Løve i Myntergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Forfatteren affekterer en Siellandsk Bonde- Stiil, som passer sig ret got til Indholdet, der er temmelig bondeagtigt, og indeholder blot ubetydeligt Sladder.

2den Aargang.

2

50

No. 50.

Hiertet er min Dievel. Croesus er min Slave, eller et par Ord til Dannemark. Saa og fire Fabler: 1. Den forvandlede Havfrue. 2. Forsonings-Oxen. 3. Den kaade Høne en Fortælling. 4. Hunden og Plukkefisken. Kiøbenhavn, 1771. Sælges paa Stadens Boglader, hos Kanneworff i Silkegaden og hos Bogtrykker Thiele i Helliggeist-Strædet for 6 Skilling, stor 1 1/2 Ark i 8vo.

Indeholder en Hoben væmmeligt og uforskammet tvetydigt Sladder, som et Afskum har sam- mensmeddet for at fortiene noget til Brændeviin, af en ligesaa uforskammet Bogtrykker eller Forlegger.

No. 51.

En Trøst for de danske Skrivere. Frygt

Gud, ær Kongen og elsk Fædrenelandet. Kiøbenhavn, 1771. Sælges i St. Pederstrædet No. 172. for 2 Skilling, stor 1/2 Ark i 8vo.

Forfatteren giver de danske Skrivere, eller de som ikke have andet at bestille, den Trøst, at de skal blive Soldater, og i sig selv er det og bedre end at skrive Pasqviller.

3

51 No. 52.

D. B. L. Løgneren i Roeskilde, helbredet

ved Sandhed i Kiøbenhavn, i Anledning af Magazinet for Patriotiske Skribentere No. 77. dets første Afsnit angaaende Laugenes Ophævelse. 1771. Sælges hos Pelt, Rothe og Mumme paa Børsen, saa og hos Kanneworff i Silkegaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Er uden Tvivl forfattet af en Laugsmester, og indeholder en hoben Skieldsord imod Forfatteren af det i Magazinets No. 77. anførte om Laugs- og Friemestere.

No. 53.

Teutsches Echo, auf das Geschrei eines wahnwitzigen Scribenten, gegen die vernünftigen Verbesserungen des Staats, in der öffentlichen Schrift: De danske Skriveres ulyksalige Skiæbne. Entworfen von Corporal Pietro Romano. Copenhagen, 1771. Sælges hos Pelt paa Børsen, Løve i Myntergaden og hos Bogtrykker Svare i Skindergaden for 6 Skilling, stor 1 1/4 Ark i 8vo.

Er ikke ilde skrevet, og uden Tvivl forfattet af en Under-Officier.

4

52

No. 54.

Et Himmel-Skrift, nedfalden paa Veyen fra Kiøbenhavn til Emdrup og ved dets Nedfald optagen af Jens Larsen Gaardmand i bemeldte Bye, og ved hannem til Trykken befordret. Kiøbenhavn 1771, trykt hos A. F. Stein. Sælges hos Rothe i No. 8. paa Børsen og hos Kanneworff i Silkegaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Dette Himmel-Brev indeholder en Ødeleggelses Dom over Dannemark og fornemmelig dens Hovedstad, som uden Tvivl en forhungret Dagdrivere har sammensmeddet saa konstig, at i Fald han selv skulde dømmes efter Lovens Strænghed, han da vist vilde komme til at øve sin prophetiske Aand enten i Daarekisten eller Tugthuset.

No. 55.

Konstmaleren. Oversat af det Lettiske Sprog efter en i Mietau funden Haandskrift. Kiøbenhavn, 1771. Trykt og findes tilkiøbs hos Aug. Frid. Stein, boende i Skidenstrædet No. 171. Sælges og hos Kanneworff i Silkegaden, og paa Børsens Boglader for 12 Skilling, stor 3 1/2 Ark i 8vo.

5

53

Det skal være en Art af Comoedie, skiønt den ikke har aldeles den Form, som Reglerne foreskrive. Personerne ere i alt 19. af hvilke de fornemste ere Rubens Konstmaleren, Grev Æreværd, Frue Stoltenberg, Førsten og Førstinden. Indholdet af Stykket er, at Rubens skal efter Førstens Ordre male Ærens Tempel, og for ved denne Leilighed at profitere, har han sat sig for at pryde Ærens Tempel med Medaillons og Billeder af de Fornemme i Førstens Lande, og indbyder til Prænumeration paa den Ære at blive afskildret i Æ- rens Tempel, som er bestemt til at pryde et af de Førstelige Gemakker. De Grunde, paa hvilke de adskillige Personer i Stykket forlange denne Ære og endelig Førstens Decision i Sagen, udgiør Moralen eller rettere Satiren i dette Skrift, som for Resten er udført i en maadelig Stiil, og hvis hele Fortjeneste bestaaer i Inventionen.

No. 56.

Et Uventet Ekko fra Christiansborg-Slot, til Trøst og Skræk for de Kiøbenhavnske Indvaanere. Kiøbenhavn 1771. Trykt hos L. N. Svare. Sælges sammestæds, saa og hos Kanneworff i Silkegaden og hos Løve i Myntergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

6

54

Dette skal være en Irettesættelse og Formaning til vore Tiders misfornøyede Skribenter, som i sig selv kan være meget vel meent; men indeholder langt fra ikke alt det, der kunde og burde siges i denne Anledning, og det var at ønske at en Forfattere, der havde bedre Gaver og Indsigt til at skrive herom, vilde paatage sig at rette, og paa en forsigtig Maade oplyse vore Tiders Misfor- nøyede.

No. 57.

Vor salig Beste-Mamas Evaes Natklokke med en nye Historie om Syndefaldet i Lommen sammenflikket af Galimatias, (med et Valsprog af) Voltaire: jeg har alt for megen Ærbødighed for gamle Bøger dertil, at jeg med de bibelske Navne skulle sigte til de Personer, som menes i Bibelen. Kiøbenhavn, trykt hos Høecke 1771. Sælges paa Stadens Boglader, hos Løwe i Mynter-Gaden og Høecke og Thiele i Helliggeist-Strædet for 1 Mark. 4 Skilling. stor 5 Ark.

Galimatias havde vi endelig nok af, førend vi saae dette Stykke! - Men Evaes Natklokke! - Aldrig saae vi dog saadan en før! — Jo! Jo! Forfatteren kan med god Grund paa-

7

55

staae Publici Biefald efter saa lykkelig en Opfindelse af Titel; thi det er dog nu kommen saa vit, at Titel-Bladene udgiøre Skrifternes Værd, og indeholde Grund til enten Forleggernes Tab eller Vinding — men vogn dog op Publikum af den Ligegyldigheds Søvn, hvori vore umoedne Skribentere næsten havde inddystet dig! skiønner ædle Medborgere paa denne Forfatters saa nye, saa ærefulde Bestræbelser! — Lader for Alting et saa besynderligt Genie ikke savne de Opmuntringer, der omsider kunde giøre ham til lige saa stor en Prydelse for vort kolde Norden, som en Voltaire blev for det artige Frankrige! — men vores Mand ligner dog ikke nær sit Mønster; thi dette Stykke er et Sammensurium af de gemeeneste Indfald og de vemmeligste Optrin, skildret i en Smag, som fører Stempel af de nedrigste Øll-Huuses Vittighed — — Men endnu meere! — en nye Historie om Syndefaldet i Lommen! — hvor meget er ikke denne Titel allene værd? skulde vi her igiennem kunde miskiende den vittige, den muntre Voltaires — — Abe? dog vor Religion triumpherer over den spidse Vittighed, men ynker og foragter den dumme Uforskammenhed — at indklæde dem i de ækkelste Udtrykke — at kalde sine Personer Adam, Eva, Melchisedek & c. — dertil udfordres vel ikke andet end en ligesaa kaad og ureen Indbildnings-Kraft, som fordærvet og

8

56 Pøbelmæssig Smag — saadanne Talenter, som just dette Stykke udmerke sig ved — ellers tabe vi snart baade Adam og Eva i Jomfr. B. Jomfr. S. Hr. T. & c. i hvilke idelige Udsvævelser vi mere end engang fristes til at forestille os Satirer over visse særskilte Personer — men er denne Slags Satire hans Øyemeed, hvad har han da havt i Sinde med sin sære Titel? — — at smigre vore Tiders Letsindighed? — det er overmande troeligt! kuns dette Slags Frugter af en misbrugt Trykke-Frihed savnedes — og her fik vi første Grøden — — Ja hvo kiender ikke

Mængdens Graadighed efter Nyt? og umodne Forfatteres efter Vind og Penge: dog! hvo veed om denne Forfattere ikke kan have haft en anden Aarsag? maaskee Hr. B. tænker paa denne Maade at ville hævne sig paa Religionen, fordi han til Theolog. Attestatz blev Reject efter Fortieneste; men kiære! hvad kunde Religionen derfor? og hvorfor skal Adam og Melkisedek undgielde det, som H. og C. giorde efter Embeds-Pligt for et par Aar siden? og det har heller ingen Nød! de vil vist ikke giøre mange Proselyter!

No. 58.

Philomusus om Stiftelser — Kiøbenh.

1771., trykt hos Morten Hallager, boende i store Fiolstrædet i No. 196. Sælges hos

9

57

Schiønning i Pustervig og Møller og Jonge paa Øster-Gade for 1 Mk. 12 Skilling, stor 7 1/2 Ark 8vo.

Den heele Piece viiser alt for eftertrykkeligt, at et got Pund kan være nedlagt paa et slet Sted - Forfatteren røber en temmelig god Indsigt; men tillige en yderlig Grad af Kaadhed og Ondskab — han kalder sig Philomusus, og hvem han er kan vi ikke sige vore Læsere tilvisse, om vi end nok saa gierne vilde tiene dem; men saa meget kan vi sige, (naar vi seer hen til den Side 92. anførte Præsternes Tiende-Maade in Natura i Norge, frem for i Dannemark, hvilket en vis Mand, som nøye kiender den største Deel af Norge, har forsikret at være urigtigt) at Forfatteren nok aldrig har seet Norge og (vi tænker) ikke heller fremmede Akademier, endskiønt han giver sig ud for en Nordmand, som har reist uden Lands: — Mag. Fleischer kan det umueligt være; thi han har jo med de grundigste Beviser i Adresse-Avisen lagt for Dagen, at han ey bør eller vil ansees derfor. Men af Skriftet selv kan man see, at det maa være en Person, som ret føler sit eget Værd — maaskee en vis Avindsyg Sollicitant, som i nogen Tid har pukket med sine vel overstaaede Examiner, mange Bene, og sam-

menskrabte Attester, hvormed han kan have

10

58 bestormet store Herrer for at faae et Brød og en Kone, men da dette hidindtil har været Frugtesløs, er han omsider vred paa den gandske viide Verden, i sær paa dem der kan have faaet noget, han har søgt eller har vildet søge: see Sid. 88. og andre Stæder — denne Fortrydelse legger han her for Dagen, paa det man omsider maa skam- me sig, og give ogsaa denne velfortiente Stakkel noget; men er dette hans Øyemerke kan man ey spaae ham den beste Held; i det mindste er hans Afhandling ey skreven i en Tone, som skal rekommendere ham ret synderligen — men vi begive os til Piecen selv. Forfatteren deeler den i 3de Stykker:

om Stiftelser i Almindelighed: om de ulærde — og endeligen om de lærde Stiftelser. Hans almindelige Betragtninger over Stiftelserne ere ikke ilde skrevne, naar vi undtage nogle Udtrykke Side 32-33. som næsten synes fornærmelige mod Regiæringen: — om Hospitaler og Stoddere har han endeel Got - men en almindelig Stodder-Konge Sid. 53. er

just ingen fiin Talemaade om et kronet Hovet — det han siger om de franske Comoedier Sid. 53. var maaskee værdt at legge paa Hiertet; men her har det dog ey meget at bestille. — Af Jom-frue-Klostere viiser han Sid. 56. o. f. at han er ingen Elskere, og deri har han og noget nær

Ret — han laster Designations Systemet

11

59

Side 100. og ønsker Side 119. at Decanorum og Studenternes Stipendier maatte blive større, hvilket altsammen var got, naar kun ikke Forfatteren til Resonnements, og Philocal havde sagt det samme for ham. Om Præste-Standen skriver han meget smukt Pag. 79. men dette: Jeg vil ha- ve, at Regieringen skal elske denne ærværdige Orden — og Sid. 80. Jeg vil Landets Fader skal elske den Orden — er alt for myndigt. Der findes endnu adskilligt Got hist og her, kun Skade han synes allene at have skrevet dette, for ved den Leylighed at øve sin kaade Mund mod visse Personer — Fortalen til Skriftet indeholder saa store og uforskammede Grovheder mod Philokalus, saa vi neppe troer, denne værdiger ham noget Svar; i det mindste skal han neppe kunde betale ham med lige Myndt; thi det synes at Philomusus maa være ret en Helt i Grovheder — Orden savnes mange Steder i Skriftet og denne Mangel findes igien erstattet ved endeel unyttige og uforskammede Udsvævninger — af denne Suurdey er det, han har rapset sammen om den beenløse Lieutenant Sid. 61. — om nogle af Adelen Sid. 62. — om Kaper-Rektorerne Sid. 84-85. og mange andre, som altsammen røber en sort og nedrig Siæl — kort: siden Trykke-Friheden har endnu ingen været, som har spottet saa mange navngivne Personer; undgaar han derfore Processer og Nævefigterne (pag. 76.) kan han rose sig af en større Lykke

12

60

end han fortiener — undertiden gaaer han

en egen Vey, og roeser, paa det han

kan stikle med des større Eftertryk; dette lum-

ske Kneb bruger han mod Mag. Baden Sid. 85. — og mod Mag. Balle Sid. 108. — to Mænd, som hverken i Lærdom eller Embeds-Førelse behøve noget Forsvar — Mag. Thorlacius, siger han, havde kun faa Tilhørere, da dog Een, som selv hørte ham, har forsikret han havde 14. — den Legende om Doct. Holm og Jyden, behøver nok

nærmere Bekræftelse, i det mindste have vi hørt det samme baade om Prof. Steenbuch, Bloch, og Bartholin; — men skulde vi berøre alt det, deels nedrige, deels usandfærdige, her er masket sammen, maatte vi spilde meere Papiir og Sverte, end Philomusus er værd — vor Plan forbinder os desuden til Korthed, og disse Tider (som Philom. siger): taale ingen Vitløftighed. Dog et maa vi erindre: Philomusus vil overantvorde Philokalum til den Kritiske Journal for at lære Tugt. — Men om vi turde umage Selskabet, som udarbeyder denne velskrevne Journal, ville vi af Hiertet have dem Philomusum anbefalet; thi han trænger sandeligen til Tugt, om der ellers skal nogensinde blive got af ham.

13

61 No. 59.

En Samtale imellem Democritum og Heraclitum om vore Tiders Contrast eller stridige Ting, tillige med en nye Opdagelse ved Natbordet, altsammen samlet ved Professor Babe d. 6te Junii imodtaget. Kiøbenh. 1771. Trykt hos Thiele og findes tilkiøbs paa Bogladerne, hos Kanneworff i Silkegaden. No. 66. og Thiele i store Helliggeist-Strædet for 4 Skilling stor 1 Ark i 8vo.

At dette er samlet ved en Professor er haandgribeligt falskt; med mindre det skulde være en Abe, men (havde der staaet) af en Fisker-Kiærling eller Gade-Dreng, ville man have troet det. Hvorfor Democrits og Heraclits Navne skulde laanes hertil, seer vi slet ikke; vel ere disse Alderdommens Orakler blevne af nogle anseete for Narrer og Daarer, men vi ere dog visse paa i følge andre troeværdigere Skribenteres Vidnesbyrd, at de have været meget fornuftige og efter Tidernes Omstændigheder lærde Mand; de have hverken leet eller grædt uden til rette Tid; men den eenes Fordrag har været munter og skiæm-

tende, den andens alvorlig og stiklende: —

14

62 men! hvad er det for Philosopher, som raisonnerer i disse Blade? sandelig det maa være to af gammel Strands Matroner; thi hvad andet kan man troe, naar vor Democ. bruger Sæt paa Hovedet (see pag. 15) og vi see at heele Piecen er just saadanne Philosopher værdig! — den er af det samme gemeene og luderagtige Tøy, som nu saa længege har foraarsaget Læsere af en sund Smag den største Modbydelighed; men siden disse nedrige Ark dog ikke endnu kan standses, seer man tydelig, at dette Kram dog maa finde mange Liebhabere; thi, vant disse Pøbelens Skribentere intet ved deres Vindskibelighed, havde det vist længe siden været ude med dem.

No. 60. De Vita mentali eller om det overnaturli- ge Liv. Fremsat udi en Samtale imellem en Mester og en Discipel, om hvorledes Siælen kan komme til guddommelig Befskuelse og Hørelse, hvad dens Børn- lighed er i det naturlige og overnaturlige Liv; og hvorledes den kan vende sig fra Naturen til Gud, og atter fra Gud til Selvraadighed, saa og hvad Siælens Sa-

15

63

lighed og Fordærvelse er. Skrevet i Aa- ret 1622. af Jacob Bøhmen. Oversat af det tydske i det danske Sprog af Mette Magdalene Kyhneln. Trykt i Christiania hos Schwach, paa Oversætterindens egen Bekostning 1771. Sælges hos Kanneworff i Silke-Gaden. No. 66. for 12 Skilling, stor 4 1/4 Ark i 8vo.

Vi behøve vel kuns at henviise Læserne til Titlen, hvor de seer, at dette er et Stykke af Jacob Bøhmens Skrifter, som her er oversat — og hvo kiender saa ikke denne fanatiske Drømmere og Svermere — vi vil ogsaa ønske hans Oversætterinde (thi hun er af samme Classe, og hvem andre skulde vel befatte sig med sligt Arbeide;) maatte høste Frugten af sit Arbeide saaledes, at hun selv kunde beholde heele Oplaget til sit eget Brug, efter som hun besidder saa daarlig en Smag, at fornuftige og kloge Folk ikke kan profitere af hendes Arbeyde.

No. 61.

De danste Skriveres ugrundede Klage, som en Følge af hemmelige Lands-Forstyrreres uroelige Hierter. Oplyst for Publicum,

16

64 til forventende Fred og Eenighed. Kiøbenhavn, trykt hos L. N. Svare. Sælges paa Adresse-Contoirets Lotterie-Contoir for 8 Skilling, stor 2 1/4 Ark i 8vo.

Dette Skrift, hvis Hensigt er at omvende og oplyse disse Tiders dumdristige misfornøyede, der udsætte paa saadanne Øvrighedens Foranstaltninger, ved hvilke de Personer tabe, som have fundet sig vel ved den forrige almindelige Uorden, sigter allene til det Skrift, som udkom under Titel: De ulyksalige Skriveres Skiæbne & c. (see No. 306. i den første Aargang af Fortegnelsen) og omendskiønt det er skreven med Enfoldighed og uden Kunst, giver det dog de sande og med Christendom overeensstemmende Regler, efter hvilke en velsindet Undersaat bør tænke, tale og skrive om sin Øvrighed.

No. 62.

Frue Huusligs Huus-Søgning hos de Kiøbenhavnske Fruentimmer, der nu maa aflegge Regnskab for deres Huusholdning, hvorvidt de tiener og har tient den danske Stat. Kiøbenh. 1771. Trykt hos L. N. Svare. Sælges samme Sted, saa og hos Kanneworff i Silkegaden og hos Løve i Myntergaden, for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Er uden Tvivl et opkaagt Stykke af Patrollen.

(Fortsættelsen følger.)