Fortegnelsen over Trykkefrihedens Skrifter II, stk. 5

Fortegnelsen over alle udkomne siden Trykfriheden.

Anden Aargang, 5. Stykke.

No. 63.

De danske Skriveres Skiæbne i

Anledning af Skrive-Friehedens Indskrænkelse, skreven af Philomathas. d. 10 October 1771. Damnant qvod non in- telligunt: Kiøbenhavn 1771. Trykt og findes tilkiøbs hos Joh. Rudolp Thiele, boende i store Helliggeist-Stræde, Sælges og paa Stadens Boglader og hos Kanneworff Silkegaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Efter at Forfatteren har raisonneret noget om Misbrugen af Skrivefrieheden og Skriben-

2den Aargang.

2

66

ternes Tab ved dens Indskrænkelse, ender han med disse Linier.

I Danske Skrivere! indbildte Viisdoms Sønner, Som ey paa Ziirlighed, men blot Kritiker skiønner Den Straf I lider nu, har I jer selv forvoldt, Ved det i Daarer ey jer kaade Mund har holdt.

Til Slutning anfører han, hvorfore vide vi ikke, den bekiendte Oversættelse, som findes i Biekuben, af Gellerts modsigende Kone.

No. 64.

Portrætmaleren om om Indbildte.

Sandhed udgiør mit heele Skilderie; Samvittighed er Grundtegningen; Overbeviisning Koloriten og Erfarenhed Skatteringen. Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos L. N. Svare. Sælges sammesteds, saa og hos Kanneworff Silkegaden No. 66, hos Bruun lige for Regentzen og hos Løve i Myntergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Det Portræt, denne Malere giør over den Indbildte eller dumme Stolte, er kuns NyrrenbergerArbeyd; men kan være got nok til at pynte med, i et Øll-Huus.

No. 65.

Betænkninger over de Danske Skriveres

Arbeyde, 1) hvad 2) hvortil og 3) hvorfor de har skrevet, forfattet i Anledning af Skri-

3

67 ve-Frihedens Indskrænkelse, tilligemed et Vers om de Skrivesyges Udpibning af Hans Georg Rasmussen, Philosophiæ Studiosus. Kiøbenhavn 1771, trykt og findes tilkiøbs hos Joh. R. Thiele. Salges paa de fleste Boglader og hos Kanneworff i Silkegaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

De Spørsmaale, efter hvilke Forfat. giør Indeeling til sine Betænkninger, kan man med megen Billighed giøre ham selv i Anledning af hans Betænkninger, der ere aldeles undværlige, saasom de hverken ere i Stand til at oplyse eller fornøye. Endog hans Vers er ikke engang saa poetisk som en af Dorthe Engel brechts Sange.

No. 66.

En Afrikansk Historie om Strudsen og

Storken, efter en Fransk Oversættelse udgivet paa Dansk. Kiøbenhavn, trykt hos Paul Herman Høecke 1771. Sælges i No. 8paa Børsen for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Ved Ørnens Hof var Storken Premier- Minister, denne eyede neppe Fierene paa Krop-

4

68 pen, da han kom til Hove, men blev i en kort Tid ved Regentens Gavmildhed og sin egen Gierrighed, den rigeste Fugl i Ørnens ganske Rige, hvorved de fleste Fugle bleve saa nøgne at de neppe kunde flyve om Føden, som desuden var vanskelig at finde. Denne fromme Fugle-Keyser døde og overlod Regieringen til den ældste Prinds, som besad den ønskeligste Vittighed og særdeles Hengivenhed til at befordre sine Undersaatters Vel, han erklærede sig imod alle Favoriter og afskedigede strax den forrige Regierings Hoved-Favorit, m. m. Der befandtes ved den unge Ørns Hof en lærd og udi Stats-Videnskaberne meget oplyst Struds, der, fordi hans medfødte Ærlighed ikke tillod ham at smigre for Hoffets Ministre ikke endnu var kommet udi noget anseeligt Embede. Ørnen fandt i denne Struds det som han søgte; en Minister, som kunde assistere ham i den tunge Regierings-Byrde, og paa det ingen skulde opholde sig over en mindre Fødsel, gav Ørnen ham fire Vinger. Derpaa fortælles adskillige gode Indretninger og Forandringer, som Ørnen ved Strudsens Omsorg og Flid foretog til alle Fuglenes Gavn, skiønt nogle faa offentligen dristede sig til at udsætte paa Strudsens Opførsel, fordi de mistede ved hans kloge

5

69

Indretninger de Juks, de havde havt tilforn. Dette er Indholdet af denne Afrikanske Hi- storie.

No. 67.

Et nyt og nyttigt Uhrværk, som tydelig

viser Fruentimmerne alle Timerne og Mandfolkene alle Kortererne. Hvad er Klokken? Og hvad burde den være? trykt hos L. N. Svare. Sælges sammesteds, saa og hos Kanneworff i Silkegaden og hos Leve i Myntergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Ere nogle meget alvorlige Betragtninger over Tiden og Døds-Timer, men i hvor alvorlige de end ere, ere de dog kun lidet opbyggelige; thi den daarlige og gammeldags Stiil i hvilken de ere udførte, betage dem all deres Fynd.

No. 68,

Den Dramatiske Journal eller Critik

over Tronfølgen i Siden, et Efterstykke i een Handling af Niels Krog Bredal — Tilskuer! Frygt du ikke dig, for disse KrigsAspecter; vor Skueplads beriger sig; naar Landets Sønner fægter. Kiøbenhavn 1771.

6

70 trykt hos Hof-Bogtrykker Møller. Selges hos Hr. Bredal selv, samt Cassereren ved Komoedien, og Boghandler Pelt paa Børsen, for 1 Mk, 4 ß. hæftet, stor 4 Ark i 8vo.

Snart skulde vi troe, at Hr. B. havde en Spaadoms Aand, naar vi see hen til det paa Titel-Bladet anførte Valdsprog; thi Strid foraarsagede rigtig nok dette dramatiske Verk; men dog Frygt tillige, som alt er noksom be- kiendt; dog vi kan troe Hr. B. hehøvede ikke mange Aabenbaringer for at spaae sine Læ- sere dette Udfald, naar han havde i Sinde at bryge disse Konstgreb, som han brugte for at skaffe sig et overnaturligt Bifald — men den Storm har lagt sig, vi vil ikke tænke paa den meere for Hr. B. Æres Skyld. Men paa det fornærmede Almindeliges Vegne, tør vi dog sige, at Hr. B. skylder det en offentlig Tilstaaelse om sine Feyl og Overilelser, saavel som og en forbindtlig Afbedelse og Undskyldning, hvilket er det eeneste Middel, hvorved Parterne retteligen kan forsones, og Fred og Eenighed tilveyebringes — hvad Hr. B. Dra- matiske Journal angaaer, kan vi sige, at deri slet ikke er besvaret de mod hans Tronfølge giorte Indsigelser med saa grundige og beskedne Beviser, som han var Journalisterne, og i

7

71 fær Publikum skyldige, men vi kan troe: det er vel skeedt saa got, som mueligt, og hvem kan saa forlange meere — vel nægte vi ikke, at jo Tronfølgen fik et stort Bifald, da den forrige Aar blev opført; Men Hr. B. maa betænke, at det var dog ikke saa almindeligt, som han troede; thi de Lovtaler Hr. B. kunde have den Fornøyelse at anhøre, har meest været af bekiendte gode Venner og hvor letteligen kan Venskab end og uskyldig blive en forførende Smigrer — Endeel kunde være indtagne i Hr. Bredals forrige Syngestykker (som vi og gierne troe at have større Fuldkommenheder end Tronfølgen, just fordi de allene ere Syngestykker, og derfore mindre bundne til de theatralske Regler) og hvor letteligen kunde saadan Fordom understøttet af Venskab her give et alt for hastigt Bifald — men af den Tanke have vist ikke alle været, og hvor daarligt derfor at slutte fra Taushed til Samtykke: — ney vi tør sige, at mange Tilskuere den Tid fandt næsten det samme at udsætte paa Tronfølgen, som siden Journalisterne have erindret; men hvo skulde sige det? ikke enhver, som vilde sige sin Mening, vilde befatte sig med at Frie en Kritik —- ingen vilde brekke Isen, og være den første til at sige Hr. B. sine Feyl, førend nu endelig den Dramatiske Journal opstod — et Skrift, som

8

72 gier Nationen Ære og den gode Smag en virkelig og udstrakt Nytte — saa snart den kom for Lyset oplevede de samme og forrige Tanker hos en god Deel af Publicum, som nu med Fornøyelse læste og samtykte — men disse Mangler i Tronfølgen forringede intet af de Fortienester man havde til- kiendt Hr. B, end meere; man sagde at Journalisternes Sprog var temmelig bittert og at Tron- følgens Forfatter nok vilde viide at forsvare sig — men bedrøvelige Forsvar, som fordervede hele Sagen. Grundig Igiendrivelse findes ikke nogensteds i Hr. B. Dramatiske Journal: vi ville f. e. see Sid. 11. hvorledes han forsvarer sig mod den Indvending„ at Sproget er mat og Prosaisk, — han beraaber sig paa store, ja større Kienderes Bifald end Journalisternes, og troer, at hines Dom er ham meere vigtig end hvad Forfatteren af dette Flyve-Blad (saaledes kalder han Journalen) og som er uden Navn — kan have sagt — men Borgemesteren benævner jo ikke heller sine Velynde- re, hvis større Indsigt han dog beraaber sig paa;og vi seer ikke heller hvad Grund den Fordring kan have, at Journalens Forfattere skulde navngive sig, meere end andre Konstdommere, som i andre Parter af Videnskaberne tilkiendegive Skrifters Værdie, uden derfore selv at være navngivne — deres Arbeyde kan jo være Borgen for

9

73

deres Indsigt — den Undskyldning, som Hr. B. lader Acteuren giøre for Karakterernes Udførsel Sid. 12. „at Tidens Korthed, inden hvilken Tronfølgen skulde være færdig er Skyld deri,, — forstaae vi ikke; thi vi har aldrig vist at det var Hr. Bredal paalagt til en vis Tid at forfærdige sit Stykke. Endelig giver nogle Trykfeyl i den Dramatiske Journal Hr. B. en riig Materie til en god Deel af det første Optrin; men hvad kan være latterligere, end at søge at raillere Journalisterne med nogle Trykfeyl, som de dog betimeligen have rettede, da de hørte, at de skulde give Hr. B. saa grundig en Materie, som vi see — videre at handle om dette Dramatiske Arbeyde, skulde være unødvendig, da vi saa sikkert kan vente at de Dramatiske Journalister vil kræve Hr. B. til Regnskab og oplyse hans Mangler og Fortie- nester end ogsaa i dette Stykke. Imidlertid beklage vi Hr. Borgemesteren: at han ved at lade det opføre paa Skuepladsen, har giort saa fremfusende og ubetænksom et Skrit. hvorved han har forskaffet sig saa anseelig endeel af Publikum deres velfortjente Misgunst og Fortrydelse: vi ønskede at han kunde forsone sig paa en Maade som var begge Parter anstændig og tilstrækkelig; men begaa aldrig mere Hr. Bredal! den Daarlighed at vilde tvinge Smagen med nogen udvortes Magt;

10

74

thi Tilskueres Bifald forskaffes aldrig paa vor Skueplads ved Forhaanelse og Tvang; men ved Fuldkommenhed, Paapassenhed og Artighed.

No. 69.

D. Johan August Unzers medicinske

Haandbog, paa nye udarbeydet efter Grund- sætningerne i hans medicinske Ugeskrift: Lægen. Oversat af Urban Bruun Aaskov, Kongelig Admiralitets Medicus. Første og anden Deel. Kiøbenhavn 1771. trykt og forlagt af Brødrene Berling boende i Pilestrædet. Sælges sammesteds for 1 Rthlr. stor 31 1/2 Ark i 8vo.

Dette Skrift er, efter Hr. Unzers sædvanlige Maade, meere skrevet for at fornøye Læserne og til Tidsfordriv end til virkelig Nytte, i hvor mange nyttige Ting der end tales om i dette Skrift; thi det er ikke behandlet paa den Maade, i det mindste til største Deelen, at Folk i Almindelighed kan have den rette Nytte deraf. I den første Deel, som handler om Børne-Opdragelsen og om Børne-Sygdomme, ere disse sidste langt fra ikke afhandlet med den Orden og Tydelighed, som af Hr. von Rosenstein, hvilken sidste Forf. dog i dette Stykke fornemmelig har haft for sig. Den anden Deel handler om nedslugte Gifte af alle Slags og Raad

11

75 derimod, om alle Slags Mave-Sygdomme, om giftige Saar, om giftige Dunster og Dampe. Hielpe-Midler for dem, som synes at være døde eller qvalte af giftige Dunster, af søvngiørende Planter og Opium, om Raad og Hielp for myrdede, hængte, qvalte, druknede, ihieltrykte og forfrosne Personer. Raad for nedslugte Ting, som ere faldne i Luftøret eller blevne siddende i Svælget eller og vedkomne i Maven. Raad mod Tilfælde af stærk Hede og Strabats, mod de Tilfælde, som komme af Forkiølelse, saa og mod dem, som komme af alt for megen Emfindtlighed, af Vanen, af Indbildninger og Affecter. Hielp for dem, som forbløde sig, Raad for mange Slags Saar, saasom brændte Skader, faldne, trykte, stødt og slagen Saar, mod Forstrækninger, Forvridninger og Beenbrud. Hielp mod de Tilfælde, som komme af ildedannede Klæder og unaturlige Stillinger. Raad mod heftige Smerter, hvorledes man skal vogte sig for grasserende Sygdomme. Raad mod alle Slags hastig paakommende Sygdomme, saasom den gyldne Aare, Afmagter, Blindhed, Blodstyrtning, Slag, Forstoppelse, Krampe, Kolik, Slagflod og Stikflod. I Fald det var mueligt, at underrette Almuen i at hielpe sig selv til rette i saadanne Tilfælde, saa var det vist et nyttigt Foretagende;

12

76

men da tusinde Ting kan forandre Omstændighederne i disse berørte Tilfælde paa saa mange Maa- der, at de næsten ikke ere at opregne, saa seer en hver kettelig, hvor vanskeligt det er, at give noget fuldstændigt og paalideligt Raad for saadanne Tilfælde, som Almuen kunde benytte sig af til nogen sand Fordeel, og at man hellere maatte lade reent være, at bringe dem paa de Tanker, at det kunde lade sig giøre; man vilde derved i det mindste ikke forføre dem til at giøre saa længe paa deres egen Haand forgieves Forsøg, indtil det blev for sildig at hente Hielp hos Lægen.

No. 70.

Fandens Svar paa Emdrups Himmel

Skrift, optagen af Lars Jensen Huusmand og af Hannem til Trykken befordret. Kiøbenhavn 1771. Trykt hos Morten Hallager boende i store Fiolstræde i No. 196. Sælges sammesteds, saa og hos Kannevorff i Silkegaden, og hos Møller og Junge paa Østergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Denne sig saa kaldende Fanden, der har skrevet dette Svar, er vist ingen vittig Dievel, men rimeligviis en arm og dum Dievel. Hans

13

77

hele Hensigt med dette Ark er som han selv siger at vise, at Fors. af Himmelbrevet (see Fortegnelsens 2den Aargang No. 4.) er 1. en Erke-Løgnere. 2. Det forvovneste Menneske han endnu har kiendt. 3. En stor Dosmer. 4. En elendig og jammerlig Karl i at føre Stiil. Læseren er uden Tvil tilfreds med Satserne, uden at fordre Argumenterne.

No. 71.

Den Danske Landmands Ven. Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos A. H. Godiches Efterleverske, ved Friderich Christian Godiche. Sælges hos Møller og Junge paa Østergaden og hos Schiønning i Pusterviig for 1 Mark 4 Skilling, stor 5 Ark i 8vo.

Det er i Anledning af Hoveriets Bestemmelse, siger Forf. at han forelægger sine Læsere en fuldstændig Efterretning om de egentlige Aar- sager til Landmandens slette Vilkaar, samt om de Midler ved hvilke samme best kunde forandres til Bondens sande Velfærd. Det har ikke, siger han vidre, fra først af været bestemt til at komme for Publici Øine, men allene til at tiene som Beviis paa hans Ærbødighed for en høi Herres Ordre og Befaling, hvis vigtige Opsynspost

14

burde være en vis Forsikring om en saadan Mands usminkede Kierlighed til Sandhed og oprigtige Iver for det almindelige Vel. Endelig beklager han, at denne hans formeente Patron blev hverken den Skytsengel for ham eller hans Skrift, som han havde ventet. Skade, siger han, at disse mine Tanker vare ikke enten Madame Dubois Arietter, eller en Forfrisknings Liste fra vor Danske Vauxhall. Han beretter tillige, at han tilforn har indgivet Forslag i Anledning af Hedernes Opbyggelse i Jylland, hvilket findes trykt og indført i det Danske Oeconomiske Magazin. Ligeledes, at han een Gang har skrevet imod en forløben Skaaning, der kom hertil for i Friderichsborg at anlægge et Salpeter-Syderie; at han og har skrevet imod de langrumpede Væderes Indførsel i Island, om hvilke han spaaede, som det skedte, at de ville føre Faaresyge i Landet; Endelig at han og engang i Anledning af, at man var faldet paa at troe eller lade sig indbilde, at 100 Aar var den høieste Alder, i hvilken det stærkeste Eege- og Bøge-Træ kunde tiltage og voxe, og al Slags Gavntømmer, som efter den Tid blev hugget af et saadant Træe, ikke havde nær den Styrke og Varighed, som det der blev hugget for den Tid. Han giver i dette Skrift et Udtog af sine indgivne Betænkninger over denne

Sag,

15

79

Sag, hvilket, siger han, havde forskaffet ham Forsikring fra en høi Herre, om Holzførster Tieneste, men denne Herre var som de fleste Hofmænd meget hurtig til at love, men heel langsom til at holde. Endelig begiver han sig til Hoverie Reglementet, som nu atter har opvagt her hans Modsigelses Aand, og i den Anledning spørger, hvorfore man ikke, i Stedet for at betiene sig af Holsteenske Planer, har spurgt de Danske Præster til Raads heri. Han ønsker, at man vilde sætte en Præmie for den, der kunde udfinde de rette Aarsager til Kornmanglen, og mener, at for at faae Overflødighed, burde vi at giøre som vore Forfadre, agte paa Tiden pløie og faae i Haab om Guds Velsignelse, og allene sætte Tillid til Forsynet. I Henseende til Hoveriet, da er hans Tanker, at alle Bønder burde betale Hoverie-Penge til Herskabet, og Herskabet igien betale Bonden noget vist for hver Dags Hoverie efter Omgang, at ingen skulde bære Byrden allene, og efter en fastsat Taxt for Pløie- Kiør- og Gang-Dage; dog med den Betingelse, at ingen Bonde, som det tilfaldt, maatte nægte Herremanden sin Hielp, at han af Mangel paa Folk ikke skulde sættes i Forlægenhed. Ligeledes vilde han og, det ikke maatte tillades nogen at kiøbe Jordegods, med mindre han eiede

16

80 selv det meste af Kiøbesummen. Iblant hans Forslag til at spare Bonden for Udgifter, ønskede han og Degne- og Skoleholder-Embeder med Tiden maatte lægges sammen til et, da en Mand gierne kunde bestride begge. Ligesom der er Qvarteermestere her i Staden, saa vilde han der skulde være Land-Commissarier, for at paa- agte god Politie paa Landet, og eftersee at de Kongelige Forordninger bleve efterlevede. Fiskeriets slette Tilstand, den Uorden der gaaer i Svang ved Strandrettigheden, og Bierning her i Landet, ønsker han til Slutning, at maatte blive paaseete og bragte i en anstændig Orden, han anfører i denne sidste Anledning nogle mærkværdige Anekdoter;

No. 72.

Saufhalses Trøst til Brændeviinslauget, som et Beviis at det er utroeligt, at Regieringen vil forbyde, at brænde Brændeviin. Kiøbenhavn, trykt hos Paul Hermann Höecke 1771. Sælges paa Stadens Boglader og hos Love i Møn- tergaden for 6 Skilling, stor 1 1/2 Ark i 8vo.

Er kuns lidet Spøg i Anledning af Rygtet om Kornbrændeviinets Affskaffelse i Landet.

(Fortsættelsen følger.)