Fortegnelsen over Trykkefrihedens Skrifter II, stk. 19

289 Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 19. Stykke.

No. 261.

Kiøbenhavns Beleiring. En Tra- goedie i fem Handlinger, forfattet af@Johanna Maria Weyde. Kiøbenhavn

1772. Trykt med Godiches Skrifter. Be- kommes hos Forfatterinden i Bryggergaarden No. 49 paa Hiørnet af Compagnie-og Knabroestrædet, samt hos Boghandler Pelt paa Børsen for 1 Mk. 8 Skill. 5 og et halv Ark Med. 8vo.

Vi føle os i den største Forlegenhed, naar vi skulle bedømme dette Stykke, som en Tragoedie: men vi ere vel ikke værre farne, end Forfatterinden, da hun først tænkte paa at bringe det

2den Aargang.

2

290

til Virkelighed. — Stoffet var hende foreskrevet, og hun indsaae al den Urimelighed, som det Maatte medføre, naar det skulde behandles paa denne Maade — Vi vide i den Henseende ikke, om vi mere skulle ynkes over den Marter, som Overtænkelsen af et saadant Stof har maattet forvolde hende, eller den Taalmodighed, hvormed hun overvandt et Arbeyde, saa modbydeligt; vist nok modbydeligt! naar hun imod sit bedre Vidende bliver nødsaget til at opofre alt, hvad der bestemmer Væsenet af et Skuespil; og, at dette er skeet, behøve vi vel næsten ikke at erindre, da Ti- telen alt forud siger, at det saaledes maae gaae til — Hvad vil dog det sige: Kiøbenhavns

Beleiring, et Skuespil? — skal da en Heel beleiret Stad forestilles paa Skuepladsen? og hvad da? — nogle smaa Skiermydsler forefalde imellem Indvaanerne og Fienden — deri heele Indviklingen! — Endeligen Hoved-Storm voves om Natten af de Beleirende — om Morgenen Graverne besaaede med Svenske Soldater Kroppe — hvorpaa strax Freden følger— hermed Udviklingen! — Men vore Læsere lee alt —- Og dog er det alt, hvad de handlende Personer i nærværende Stykke fortælle os at skee -- ja de fortælle os det i lange og kolde Dialoger! — Men maaskee skulde en eller anden Hoved-Tildragelse ved Anledning af Beleiringen, Hvori visse merkværdi-

3

291 ge Personer skulde være interesserede, afgive det egentlige Stof — men! hvor finde vi saadanne? at giøre Vold paa Historien, tillader dens Nyehed ikke: den Tids-Punkts Tildragelser leve næsten i alle, endnu levende Danskes Erindring — og her maatte en heel Opdigtelse til, om her skulde blive Stof til en Tragoedie — men, hvad interesserede os da Kiøbenhavns Beleiring? og, hvor Fiktioner desuden skal kunne taales, maa Alderdommen have givet dem sit Stempel — Det man kalder Handlingens Eenhed er rigtig nok i Stykket, saavidt Kiøbenhavns Beleiring strækker sig, og det er vel og den eneste Fortieneste, det har som Skuespil, men at Urimeligheden kunde naae sin Høyde, og intet efterlade urørt, blev Stoffet forøget, med et Tillæg, som skulde indbefatte Souverainitets Historien - - Ogsaa i en Tragoedie? —Ja, der vilde Selskabet! — og vor Forf. har udført den i de 2de sidste Acter — Og, nu er her, det forstaaer sig, hverken Een- hed eller Eenighed længer. Vist nok havde vi ikke, om det havde kommet os ved, tildømt et saadant Stykke Prisen — men Selskabet har ikke heller, og paa hvad Grund see vi næsten ikke: Forfatterinden burde i det ringeste her belønnes for en slavisk Lydighed —- Ja vi ere nær ved at troe, at hendes Stykke er saa got, som Selskabet tillod det at blive! — Og Skuespillet tilside-

4

292 sat, hvortil det foreskrevne Stof aldrig passede, saa forraader Forfat. en Smag, som giør hende Ære, og giver os kildrende Formodninger — Hendes Poesie er temmelig let og utvungen, men hendes Sprog falder noget under Tragoediens Høyhed. For at give Læserne en Prøve ville vi afskrive nogle Linier af Begyndelsen i Stykket, det er Schach, som taler:

„Jeg kom fra Volden nys — og er Kanoners Torben

En fæl og redsom Lyd for noget Folk paa Jorden, Betrængte Kiøbenhavn — da er den det for dem, Som skal forsvare dig, den beste Kongens Hiem. "o.s.v.

Een Erindring kunne vi endnu ikke undlade at anføre, den angaaer et Udtryk i den Tale, som Biskop Svane holder til Kongen efter Eenevolds Magtens Modtagelse, vi ville anføre Stedet i Sammenhæng:

,,Men Hykleren! — hvad Skræk! — hvad Angest

mig omgiver!

Hvad om han Adgang ey til Thronen nægtet bliver?— Skal vor nyefødte Vel - - - min GUd! — hvo

ham undgik—

Hvo fra en Salomon indtil dig Friderik?--

Er ikke dette sidste Udtryk underkastet en Mistydning, som vilde løbe tvertimod Forfatterindens Hensigt? man forestiller sig en lang Afstand imellem Salomon og Friderik: men bør det for-

5

293 staaes om en Afstand i Viisdom? Ja det kunde med Grund forstaaes saaledes, naar man holder sig til Ordene —- Men vi glemme ikke, at Biskoppen taler til sin Konge, og Friderik er Forfatterindens Helt - - Flere Ting kunde vi vel have at erindre, men vi overlade del til Læserens egen Omdømme, da vi maae spare paa Rummet.

No. 262.

Struensees Afbigt til Kiøbenhavns Borgere for hans begangne Forseelser mod dem, samt Begiering til dem om at bede for ham til Kongen om en naadig Straf. Kiøbenh. 1772, hos Svare for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

Forfatteren (den ved sine Mangfoldige Piecer udmerkede M. B**n) er her i Struensees Sag saa lemfældig en Dommer, at han selv neppe havde kundet være lemfældigere: han sysselsætter sig saaledes i at fremvise dens gode Side, at han neppe lader os skimte den slette. Især veed han at sætte Priis paa den Frihed og de Fornøyelser, som han aabnede os saa mange Dørre til, og her taler han undertiden ret i et Struenseeisk Sprog; vi ville til Prøve anføre af S. 12. „Søndagen eller Hviledagen, som den kaldes, blev en heller saa tvungen, som den havde været tilforn, enhver havde Lov til at gaae i Kirken, naar de

6

294 vilde, og en Deel, naar de havde hørt Prædiken og vare trætte og nedslagne af Gudsfrygt om Dagen, kunde om Aftenen fornøye sig paa Opera uden Synd."

No. 263.

Fortsættelse af Grev Struensees Liv og Levnets Historie, i sær om det politiske, tillige med et offentlig Forsonings Brev til det i høyeste Maade forurettet danske og norske Folk. Kiøbenh. 1772, hos Thiele for 4 Skilling, 1 Ark 8vo.

Denne Levnets Beskrivelse har for nærværende Tiid ikke noget at betyde, da vi ere saa vel forsynede med dette Kram; Intet siger han uden hvad alle maae vide, og dette fortæller han i en Stiil, der er ligesaa triviel, som Materien. Er Piecen af samme Fors. som har skrevet den første, (see Forteg. 14 St. No. 179.) saa kan man deraf slutte, at Bogtrykker Stein ikke har fundet fin Regning ved at forlægge denne Fortsættelse — Forfat. har altsaa maattet see sig om en anden, og til ald Lykke traf han sin Mand; thi naar lod Thiele nogen Skriftmager gaae utrøstet og uhiulpet fra sig?

7

295 No. 264.

L. A. Baumanns forøgede og forbedrede

Geographie, eller en for Ungdommen fattelig, kort og dog tilstrækkelig Jordbeskrivelse over de 4re Verdens Parter — o.s.v. I sær er denne nye og forbedrede Oversættelse besørget saa fuldstændig, som mueligt i Fædrenelandets Geographiske Beskrivelse, alt til de Unges desstørre Nytte og Tieneste. Kiøbenhavn 1772, trykt og bekostet i det Kongelige Universitets Bogtrykkerie af Godiches Efter- leverske. Faaes og sammesteds tilkiøbs for 2 Mk. 8 Skill. 1 Alphabet 5 Ark 8vo.

I Aaret 1770 udkom først en Oversættelse af Baumanns kurzer Entwurf der Geographie für Anfänger, og her have

vi nu en anden. Begge ere som Titelen siger, forøgede med nye Tillæg og Anmærkninger, dog den sidste anseeligen frem for den første — Det derfore, som i den giør Originalen endnu kiendelig, er vel i sær den Baumanniske Indretning og Orden — Vi kunne ikke andet, end anprise dem begge, da de uden Tvivl ere de nøyagtigste, (Hübners fordanskede er maaskee udførligere) som vi have endnu i vort Moders Maal. Dog, hvis Oversættelserne skulle have samme Hensigt som Originalen — at være kuns til Begynderes Nytte, saa har maaskee den første truffet det bedre, end den

8

296

sidste — De give os begge et kort Begreb om Landenes saa vel naturlige som borgerlige Forfatning, og anføre alle deri betydelige Stæder, dog saaledes, at hin melder os lidet ikkuns om de vigtigste, denne giver om enhver i sær en kort Underretning — Vi ville raade Begyndere, at eye dem begge, og skride fra den eene til den anden.

No. 265.

Christelige Følelser udi hellige Sange paa disse alvorlige Tider, i sær paa begge Grævernes Siæle-Forfatning. Samt nogle oversatte Psalmer af Klopstock og Gellert, og Dronning Caroline Mathildes Psalme, ved Morten Hammer Pastor Helsinge & Valbye. Kiøbenh. 1772, trykt hos Godiche, og selges hos Mad. Kaneworff, og i No. 8. paa Børsen for 1 Mk. 3 1/4 Ark Med. 8vo.

At Forf. har haft christelige Følelser, da han skrev disse Psalmer, have vi ingen Grund til at kalde i Tvivl; thi hans Tanker og Udtrykke lere en Christen gandske værdige; og deres offent- ige Udgivelse er os er Slags Beviis for at Forf. maae have følet deres Værd — Hvad os angaaer, da have vi ikke just fornummet noget overordentligt at foregaae hos os ved deres Giennemlæsning,

9

297

men ville dog altid tilstaae dem Middelmaadigheds Værd, og mere fordrer vel Forf. ikke. Dog udmerke nogle af disse Sange sig frem for andre,

f. E. Bøn-Psalmen i Anledning af Tor- den den 29 febr. 1772. it. Grev Struensees Følelser i Citadellet. At en Klopstok har tabt noget i sin Høyhed, og en Gellert i sin elskværdige Jevnhed, tvivle de vel ikke paa, som vide, hvor sieldne Gaver, der udfordres til et Arbeide, som det, at oversætte Mønstere, og beholde deres heele Karakter.—

No. 266.

Damint eller den uheldige Forfatter, forvandlet til Journalist. Kiøbenh. 1772, hos Stein for 4 Skilling, 1 Ark 8vo.

Denne Forf. har ikke uheldige Gaver til Satiren, og hans Poesie og Fortællings-Maade har noget let og utvungent, som behager — Vi overlade for Resten til ham selv, hvem hans Da- mint er, iligemaade Meeningen i de to sidste Vers:

„Thi da han blev udstødt fra Englers Synge-Chor, Han Engle selv og sang en evig Feide for."

10

298

No. 267.

Joh. Frider. Struensee i Cabinetet, i Arresten og paa Skaffottet. Kiøbenh. 72. hos Hallager for 2 Skill, et halv Ark 8vo.

No. 268.

En sandfærdig Poenitentze Sang, componeret af den fangne Grev Brandt i Citadellet — til hans medfangne Ven Struensee i Anledning af deres bekiendtgiorde Dom o.s.v. Kiøbenh. 72. hos Thiele for 2 Skill, et halv Ark 8vo.

Vores Læsere spaae alt af Titlerne, hvad de kunne vente af Piecerne — nye Qvalmer! — dog disse to Forf. ere endda iblant de taaleligste af deres Slags, i sær den sidste. —

No. 269.

Offentlig Forsonings Brev til det i høyeste

Maade forurettede Danske og Norske Folk; skrevet af den forrige Kabinetsminister Grev J. F. Struensee i hans Fængsel. — Kiøbenh. 1772. hos Thiele for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

Et Forsonings Brev, hvori saa megen Kulde hersker, som i dette, vil ikke giøre stor For-

11

299

dring paa vor Medlidenhed — Dog havde vi endda kundet taale Forf. som Prosaist, og mere torde han vel ey forlange — Men — at Arket kunde fyldes, og han selv prostitueres, tillagde Han Vers, som disse:

„Hvor skal jeg mig henvende?

Det søde Qvinde-Skiød Har faaet en skamfuld Ende,

Min Brandt er som en Død.

No. 270.

Verden er et Paradiis for alle, saavel for de Vantroe, som for Guds Børn, skiønt i ulige Henseende og paa ulige Maade. Kiøbenh. 1772. hos Thiele for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

Mindre end et halv Arks Afhandling havde man ikke ventet efter en saa meget lovende Titel: Dog vi beklage altid Papiir-Spilde, naar en Forf. med al sin Vidtløftighed leverer os intet uden almindelige og trivielle Tanker — og i den Henseende ere vi Forf. Tak skyldige — Han spildte dog kuns et halv Ark! —

No. 271.

Philomususes Lykønsknings Brev til sin Velynder og Ven Hr. Mag. Nicolai Edinger

12

300 Balle, fordum Sogne-Præst til Kietterup og Giøttrup Menigheder i Vester Han-Herred, men nu beskikket til ordentlig offentlig Lærer i Gudslæren ved Universitetet i Kiøbenhavn. Kiøbenh. 1772, trykt hos Hallager og selges Hos Mad. Kanneworff i Silkegaden for 6 Skill. 1 Ark, st. f. Skrivp.

En løierlig Person er denne Philomusus. Her kommer han frem i en langt anden Dragt, om han ellers skal ansees for den samme, som opvakte Allarm ved sit Skrift om Stiftelser. (See N. 58. S. 56. 4. St.) Vittigheder og Satirer udøser han i Mengde: paa Stilens Nethed synes han ikke at have anvendt nogen Omhue, fornemmeligen i den første halve Deel af Brevet. Det overdrevne har han ikke vogtet sig for: som naar han f. E. siger, S. 6. vores Universitets Indretninger og Skikke skille det fra ald Verdens; at de kan bryste sig af en Alder, der overgaaer Pavedommets; at de i mere end to Aarhundrede har været uforbederlige. Ved

saadant vinder Satiren ikke noget; men taber snarere af sin Styrke. Det merkværdigste i dette Brev ere de 5 Grund-Love, som han kalder dem, hvilke han paastaaer at være nøie overenstemmende med Urskriftet, og som han

13

301

ved sine vittige Commentarier søger at lægge den nye Professor paa Hiertet. Vi vil til Læserens Fornøyelse og nærmere Underretning om dette Brevs Indhold og Hensigt meddeele Lovene selv. „1.) Foreen alle theologiske Videnskaber under et, saaledes, at, naar du holder et Kollegium Explicatorium eller Dogmaticum, du da kan levere med det samme Hermeneutiken, Polemiken, Moralen. 2.) Hold offentlig Forelæsning over den Deel i Videnskaben, som ikke behøves til Examen; men privat over dem, som strængeligen kræves. 3.) Ikke at forvilde den studerende Ungdom med den om sig ædende BogKundskab. 4.) Hold ingen Forelæsninger over Homilien, og endnu Mindre over Kirke- Historien, 5.) Ikke at fortage sig med alt for mange Kollegier, og aldrig at læse om Sommeren." Siden Phil. beraaber sig paa, at have faaet disse Loves Udskrift fra Older- manden selv, Sid. 8. saa maae vi vel ikke tvivle om deres Nøiagtighed og Fuldstændighed. Men naar vi skal bekiende Sandheden; thi vi have og været agtsomme Tilskuere —: da savne vi her nogle vigtige (om ikke de vigtigste—?) Love. De fem anførte synes ikke heller alle at være saa rigtig bestemte: ligesom vi ere forsikrede, at de ikke af alle og til alle Tider ere blevne fulgte.

14

302 No. 272.

Geistliche Lieder von D. Balthasar Münter, Pastor an der Deutschen Petri Kirche zu Kopenhagen. Koph. 1772. bey Rothens Erben und Proft f. 2 Mk. 8 Skill. 13 et halv Ark 8vo.

Disse halvhundrede aandelige Sange ere ret værdige deres Navn, og meget vel skikkede til den enfoldige Christens Andagt. De 9 første ere over Fader vor: de andre over forskiellige Materier. I et Tilskrift til Hr. Klopstock og Hr. Superintendent Cramer, hvis Forbedringer og Erindringer den Høyærv. Forfatter udbeder sig, giver han os følgende Efterretning om disse Sanges Oprindelse: „Ich habe mich selten in die Stelle eines andern gesetzt, und Empfindungen nachzuahmen und auszudrücken gesucht, die ich selbst nicht würklich hatte noch haben konnte. Mehrentheils haben mich persönliche Umstände meines Lebens, eigene Bedürfnisse, Entschliessungen und Absichten geleitet, so und nicht anders zu Gott zu beten als ich gebetet habe." Sid. 4, Men imidlertid, at vi med Fornøyelse betragte disse Sanges gode Egenskaber, bedrøves vi ved Tankerne om vores store Trang, saavel til saadanne nye Sange, som og til de gamles Forbedring i Moders-Maalet.

15

303

No. 273.

Nyeste Prøve af Skialdre-Friheden til RealeSkolen. Kiøbenh. 1772. hos Stein for 2 Skill. et halv Ark 4to.

Om Forf. er en Patron af Reale-Skoler, eller tvertimod, det er ikke aabenbart af hans Skrift — Men det Sted og den Maade, hvorpaa den nyelig oprettede blev stiftet, erklærer han sig reent ud misfornøyet med — Hvor vel grundet hans Misfornøyelse er, ville vi overlade an- dre at dømme om, i sær, naar han declamerer bag denne Maade:

„Men nu du byggedes paa Spædes Sukke,

Og af din Sirkel lukker ud Forsoner, Formørker og udsletter Kirke-Maaner,

Ja ikke Sønnens mindste Broder skaaner, Hvad hielper da det store Navn du laaner. Du kuns af det og intet meer kan pukke."

No. 274.

Den gamle Børge Olsens nye Syner, som

han har haft for mange Aar siden, opsat af ham selv, og for sin merkværdige og vigtige Indhold, nu til Trykken befordret af hans Broder-Søn Jeppe Børgesen. Trykt 1772, hos Hallager, og selges hos Løve i Myntergaden for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

16

304 Vore politiske Seere have saa meget for- seet sig i deres forrige Syner, at de bør ikke giøre Regning paa stor Credit — Dog det er dem vel og ligemeget, naar de kuns kunde haabe Profit — Nærværende Syner indbefatter de merkværdigste Stats-Begivenheder, som ere forefald- ne i en Tiid af 7 Aar indtil den 17 Jan. sidstafvigte — Der er for Resten intet underfuldt i dem; men Forf. heele Konst bestaaer i at have givet visse Personer og Ting uegentlige og forblummede Navne — Ellers er alting meget tydeligt.

No. 275.

Grev Struensees Faders Spaadomme om sin Søn, udgivet ved Trykken af Niels Klim. Dividor haud aliter, qvam si mea membra re-

linqvam,

Et pars abrumpi corpore visa suo est.

Ovid. Trist.

Kiøbenhavn 1772, hos Höeche for 2 Skill. 1/2 Ark. 8.

Deferar in vicum vendentem thus & odores. — Vil Fors. spaae sig selv sin Skiebne have vi maaskee her lagt ham Ordene i MundenDog, en Trøst! han vil have den tilfælles med saa mange andre vor Tids Skribentere.