Fortegnelsen over Trykkefrihedens Skrifter II, stk. 24

369

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 24. Stykke.

No. 330.

Det beste Skilderie paa en ypperlig

Monark, eller Velgiøreren og Philosophen. Med Anmærkninger over de fornemmeste Steder i Historien, oversat af det Kinesiske. Tilligemed pro og contra over et Spørsmaal. Trykt og bekommes hos Thiele for 8 Sk. 2 og et halv Ark 8vo.

Originalen, hvorefter dette Skilderie forfærdiges, tager Forfatt. af en Kinesisk Keiser Thcing-vang, hvilken blev betaget med den Nysgierighed, at vilde vide, hvad en Philosoph var for et Dyr. For at føie dette 2den Aargang.

2

370

Indfald, lader han opkalde alle de, som i Pekin udgave sig for Philosopher, men iblant 40000de fandt han ikke en saadan. Hans Nysgierighed maatte alligevel tilfredsstilles: han foretager sig derfor en Reise igiennem sine Lande, og efter adskillige forgieves Eftersøgninger endelig finder en sand Philosoph i en Kong-sune. Denne Mand havde været en høy Minister i den forrige Konges Tid, men da han var bleven et uskyldigt Offer for Had og Bagvaskelse, havde han maattet vige sin Post, og for Levningerne af hans Formue havde han siden tilkiøbt sig et lidet Landgods, hvor han nu roelig og fornøiet tilbragte sin Tid. Hans dydige Tænkemaade og rare Sinds Roelighed opvakte Keiserens Forundring og Høiagtelse, som derfor, da han havde erfaret hans Uskyldighed, viiste ham den Naade, at sætte ham paa den høieste Æres Post igien, hvilken han modtog og beklædte med al hans forrige Beskeedenhed og retskafne Tænke- maade, der yttrede sig i saadanne Handlinger, som ikkuns sigtede til at giøre Vel, ubesmittede af Had eller Hevngierighed mod sine forrige Efterstræbere. -— Denne Mand erhvervede sig ved dette Forhold efter sin Død en Ærestøtte med den Opskrift af Philosophen, ligesom Keiseren for hans Skyld fik en Støtte, hvorpaa stod Vel- giøreren. Vore Læsere mærke uden vor An-

3

371 mærkning, at vi her i Steden for et Skilderie faae tvende. Og det vi egentlig ventede, det over den ypperlige Monark, finde de vel tilligemed os noget ufuldkomment: er dog vel et eneste enkelt Træk nok hertil? thi den Begierlighed efter at finde en Philosoph bør vi ikke at holde for saadan et; Forf. siger os jo, at det var et blot Ind- fald; man maae tænke, legger han til, at Keiseren havde ikke meget at bestille.

Men Forf. giør noget for meget Vind paa Titelbladet: — Dertil regner vi og hans Anmærkninger over de fornemmeste Steder i Historien: hvem falder paa den Tanke, at disse ville ikke sige andet end enkelte Steder, som han udtager af foranførte Historie, og siden vidtløftig snakker over? Det vigtige Spørsmaal: hvormed Afhandlingen sluttes, er dette: Kan et fornuftigt og christeligt Folkeslags med Grund lade sig mærke med nogen Slags Misfornøielse, om det regieres af en 3, 4, 5 à 36 dobbelt Regierings Form, saa længe samme Regierings Form har intet andet Øie- meed, end at giøre et Folkeslags mue-

ligst lykkelig? Vi maae tilstaae, at vi hver- ken i Spørsmaalet selv kunde see dets foregivne Vigtighed, ei heller af Forfatterens pro- og contra Besvarelse; thi den lærer os næsten intet.

4

372 No. 331.

Conditioner, hvorefter Laurits Leegaard vil tilforhandle sig en Bryggergaard, som har givet dem Navn af de forgyldene Tønder. Kiøbenhavn den 12 Febr. 1772. Hos Thiele for 8 Sk. 2 Ark 4.

Lars Leegaard var endelig en temmelig bekiendt Mand tilforn, dog ikke just i den lærde Verden førend nu; da han her har givet os Førstegrøden. Om det er reen Patriotisme, der har ansporet den gode Hr. Leegaard til at udgive dette Verk, eller og Vindelyst, for ved Hielp af Trykkefriheden at indsamle nogle gode 8 Skillinger, eller maaskee Avind, Had og Hevngierrighed mod Bryggerlauget, maae Hr. Leegaard selv best vide. — Dog skulde man snarest troe det sidste, siden Hr. L. pag. 5-6. fortæller, at Bryggerne have frataget ham den aarlige Douceur af 50 Rdlr., som de tilforn pleiede at give ham. Thi vi ere jo alle syndige Mennesker, og hvor let kan ikke en Synder lade sig forleede til Had mod dem, som beskiere hans Indkomster? — Hvorvidt de Beskyldninger mod adskillige i Piecen nævnede Personer ere grundede eller ei, kan vi ikke dømme om, men overlader det til dem selv at forsvare sig, om de ellers agte Hr. Leeg. Svar værdig. — Ligesaa lidet kan vi viide, om

5

373 de Regninger, han har giort, saa lige ere rigtige, da vi ere aldeles ukyndige i Bryggernes Oekonomie. — Dog en Anmærkning synes vi med Billighed at kunde giøre: Hr. L. giør den Regning pag. 11-13. at der i de 10 første Aar efter Ligningen, nemlig fra 1740 til 1749 er formalet 466690 Tdr. Korn mindre, end i de 10 næste Aar før Ligningen, hvorved Kongen har i Accise og Malerpenge tabt 418076 Rdlr. Da nu Ligningen har staaet i 30 Aar, slutter Hr. L. at Ligningen har skadet Kongen for mere end 12 Tønder Guld. Men hvad der er drukket er jo fortæret for Landet, følgelig hvad der spares, en Gevinst; altsaa troer vi, at, da der i disse 30 Aar er forødt over 1300000 Tdr. Korn mindre, har og Landet vundet meer end 13 Tdr. Guld, naar vi kun regner Tønden af Kornet til 1 Rdlr. overhovedet. Hvor kan da Kongen siges at have tabt, hvis Fordeel i en souverain Regiering er uadskillelig fra Landets? Desuden er nok ikke Ligningen Skyld i, at der nu males mindre end tilforn, men snarere maae den sande Aarsag søges i den hyppige og almindelige Brug af Thee, Kaffe og Viin, som til Landets og Sundhedens største Skade er langt mere kommen i Mode siden 1740, end forhen.

6

374

No. 332.

Udførlig Efterretning om den hemmelige Sammenrottelse, som lykkelig blev aabenbaret i Kiøbenhavn Natten imellem den 16 og 17 Januarii 1772. o. s. v. Tilligemed en kort og tilforladelig Beretning om E. Brandt og I. F. Struensees ynkværdige, dog salige Ende og sidst udstandene Dødsstraf. Trykt og selges hos Thiele for 8 Sk. 2 Ark 8.

Denne Efterretning overskrider langt Sandhedens Grændser og kan med rette kaldes Eventyr om den 17 Jan. Forf. selger os Sandheder og Fabler uden Forskiel, og falder især modbydelig, naar han vil give sine Fiktioner en Anseelse af Lystighed. — Den Rolle han lader Grev R. spille ved en høi Persons Arrest-Forkyndelse kan retfærdiggiøre vor Modbydelighed; og Vittigheden er overalt saaledes, som man kan vente den fra de Steder, hvor Ølkrusene opvarme IndbildningsKraften.

No. 333.

Dannemarks oplivede Haab paa den store Dag den 17de Januarii 1772. Kiøbenhavn hos Hallager for 2 Sk. et halv Ark 8.

7

375 No. 334.

Vartovkonernes Frydesang i Anledning

af den 17 Januarii. 1772. Kiøbenhavn hos Thiele for 2 Sk. et halv Ark 8.

No. 335.

De betydelige Forandringer ved det Kongelige Hof, som af Kiøbenhavns Indbyggere hørtes og saaes den 17 Jan. 1772. tilligemed en kort Beskrivelse om Pøbelens Opførsel samme Nat. Kiøbenhavn hos Svare for 2 Sk. et halv Ark 8.

Den første af disse Viiser er middelmaadig. Den anden fuldkommen Vartov-mæssig. — Og den sidste er uden Tvivl sammensmurt af denne Tids Erke-Viisemager M. B—n.

No. 336.

Armods Frydesang i Anledning af 17 Jan. indleverer paa Christian den Syvendes Fødsels Fest den 29 ibidem, allerunderdanigst af Poetinden Chirstine Marie Møller paa Cron- borg Amt i Bilstrup. Kiøbenhavn hos Höe-cke for 4 Sk. 1 Ark 8.

Vist nok fortiene disse to Viiser, at kaldes Armods Frydesang; da Poetinden i sam-

8

376 me har lagt sin Armod for Dagen i fleere Henseende, end hun maaskee selv har forestilt sig. Til en Prøve paa hendes arme Geist vil vi anføre de konstige Vers, hvori hun angiver Melodien til sin Viise:

Den første Melodie Det største Glædes Fli:

Den anden frydefuld Chryselles du mit Guld.

Af dette kan vore Læsere nok slutte sig til Værdien af Sangene selv.

No. 337.

Følelser paa Kong Christian den Syvendes Fødselsfest den 29 Januarii 1772. Kiøbenh. hos Thiele for 4 Sk. 1 Ark 8.

Dette Digt er af Hr. Bynch indviet for Kongen, Dronning Juliana, og Pr. Friderich, og, skiønt det ei mangler Feil mod Sproget, og adskillige platte Steder, kan gaae an som et taaleligt Leiligheds Vers; i det mindste er det i vore Tanker der beste af alle os bekiendte bynchiske Poesier. — Vi ville for Resten overlade det til Læserens Dom, om Hr. Bynch rigtig har føelt til sig selv strax i Begyndelsen, hvor Han om Grevernes Tid udlader sig med følgende:

9

377

Hver Dydig bange blev, og fløj fra Thronen væk, Min Finger spilte ey paa Smigreriets Strenge, Min Harpes Toner sig da torde ikke menge Med Falskheds dorske Klang, som giør kun

Daaren fræk.

Jeg hørte, saae og taug, og svarte med et Suk Naar den fortrængte Dyd fortroelig til mig

sagde & c.

Hvo skrev da Natklokken, og om den geile Høne? Vel er det sandt, Natklokken var ei paa Vers, og i den sidste kan man just ikke beskylde ham for at have smigret. Men de bærer dog ikke heller det klareste Vidnesbyrd om, at Dyden har den Tiid værer hans fortroelige.

No. 338.

Brev til Kongen paa alle Underdanernes Vegne af B. Kiøbenhavn 1772. hos Thiele for 4 Sk. 1 Ark 8.

Saavidt vi kan skiønne, har Hr. Bynch her vildet efterabe C. R. Suhm; men det har ikke ret vildet lykkes ham. — De gode Steder, her forekomme, ere rigtig nok laante af C. R. S. Brev, men de blive og fuldkommen fordærvede ved andre, deels matte, deels svulstige Steder, lange Perioder og kiedsommelige Gientagelser, af hvilke sidste her i Særdeleshed er en velsignet

10

378

Forraad. — De faa Vers, som ere føiede til Enden af Brevet, ere endnu slettere end det Prosaiske. —

No. 339.

Dronningens Eftermæle for den 17 Jan. 1772. Kiøbh. hos Stein for 2 Sk. et halv Ark 8.

Denne Poet er vist ikke een af de tilkommende Virgiler og Homerer, som skal synge om denne store Dag.

No. 340.

En accurat Afbildning paa Grev Struensees og Brandts Grevelige Vaabener. Kiøbh. hos Stein for 4 Sk. 1 Ark 4.

Man finder her begge disse Ulykkeliges Vaabener i et maadeligt Træsnit tilligemed en Forklaring over dem. — Hvortil endelig kommer nogle korte poetiske Betragtninger, som ere ikke ilde skrevne.

No. 341.

Nøiagtig Afbildning og Udtydning paa den forrige Grev Struensees prægtige Vaaben. Kiøbh. hos Thiele for 4 Sk. 1 Ark 8.

No. 342.

Nøiagtig Afbildning og Udtydning paa Gr. Brandts Vaaben. Kiøbenhavn hos Thiele for 4 Sk. 1 Ark. 8.

11

379 Afbildningen bestaaer i et slet Træsnit, anbragt som en Vignette paa Titelbladet. — Og Udtydningen i en usel bogstavelig og allegorisk Præken. — Til et Beviis paa Forfatterens Indsigt i Latinen eller og paa Bogtrykkerens Skiødesløshed kan vi ei undlade at anføre 2 latinske Linier, som forekomme i den sidste pag. 12.

Tuluntur in altu,

Sit lapsii graviori ruant.

No. 343.

Amagernes Frydesang paa Fastelavns Mandag den 2 Martii 1772. afsiungen i en Musike, efter hvilken de havde den Naade at dandse i Kongens Forgemak. Trykt hos I. R. Thiele. Stor et halv Ark.

Er net op, hvad man kalder en Vise.

No. 344.

Lykønsknings Taksigelse, og Troeskabs Fornyelse, til den Stormægtigste Konge, Kong Christian den Syvende, fra den igien oprettede Liv-Vagt, siungen i deres nye Mondur, under den Melodie: Kongen opnaae Snee-Hvid Alder & c. Trykt hos Hallager. Stor et halv Ark.

Denne Vise vilde maaskee ikke klinge ilde i vore Liv-Soldaters Munde. — Med al dens Ievnhed og Simpelhed, viser den dog Stempel af en norsk Heltemodighed.

12

380

No. 345.

Sybrianus, P. P. P. Paa nye oplagt

efter Originalen. Malmøe 1771. Prentet hos Henrich Smed. Kiøbenhavn hos M. Hallager for 8 Sk. 2 Ark. 8.

Dette er Skrabekagen af Junior Philopatreiases Vrøvlerier — og næst Rosentornes Bistand bliver vel ogsaa Pressen i Fremtiden frie for ham. — Skriftet skal nok være magisk, men er i sig selv lutter Daarekiste-Snak, som ikke Pokker selv kan forstaae. — Til en Prøve ville vi anføre det første: No. 1. Fra onde Mennesker, Forvarelse. Lie-Tyre-lamo. Sydome- Amend. No. 2. Alegas, Alegal, Ama, Sexetum, Essoletem, Drager, Mefit, Arnols, Arnols, Artifie; Arthimi. Dog dette er maaskee Moders Maalet pas Krabben-Eiland.

No. 346.

Anden Efterretning om Stats-Fangerne,

hvori gives sidste Beretning om de tvende u- lykkelige Grevers Struensees og Brandts Sinds Beskaffenhed, Dom og Henrettelse, som skeede Tirsdagen den 28de April 1772. Kiøbenhavn hos Stein for 4 Sk. 1 Ark 8.

13

381 Indeholder kun en mager og kiedsommelig Igientagelse af hvad man alt tilforn har læst i Aviserne. — Stilen er ei heller saa munter som i den første Efterretning. (See Forteg. No. 215. 16 Stykke.)

No. 347.

Brev fra den Londonske Pøbel al Pøbelen i Kiøbenhavn, oversat af det Engelske ved en dansk Coffardie-MaTros. Kiøbenh. hod Thiele for 4 Sk. 1 Ark 8.

Denne Satire over den Kiøbenhavnske Pøbels Voldsomheder mangler ikke adskillige gode Træk. Stilen er paa de fleste Steder munter. Kuns nogle af Indfaldene ere lidt for Matrosmæssige.

No. 348.

Nogle Riim over den for høit tænkende Gr. I. F. Struensee, hans høie Opsving og nedrige Fald den 17 Jan. 1772. Tilligemed hans Gravskrift. Kiøbenh. hos Svare for 2 Sk. et halv Ark 8.

No. 349.

De forrige Grever I. F. Struensees og E. Brandts alvorlige Betragtning over deres

14

382

velfortiente Straf og Lives ynkelige Endeligt & c. Veemodigst opfat under den Melodie: Saa skal da Glasset løbe & c. Kiøbenh. hos Hallager for 2 Sk. et halv Ark 8.

No. 350.

Nye danske Historier til Tidsfordriv for vore danske Fruentimre, indeholdende en Samtale imellem Dyrene angaaende Strutsens Forseelse imod Løven og hans Familie. Kiøbenh. 1772. hos Thiele for 4 Sk. 1 Ark 8.

De to første ere paa Vers, den sidste i solut Stiil, og alle tre tilsammen lutter SlidderSladder.

No. 351

Struensees begyndte Taarer og frem-

bragte Bøn til sin Fader. Kiøbenhavn hos Svare for 4 Sk. 1 Ark 8.

No. 352.

Døden i Gryden. Eller Gr. Struensees sidste Tale fra Skaffottet til den danske Nation. Tilligemed hans Afskeeds-Viise fra Verden. Kiøbenh. hos Svare for 4 Sk. 1 Ark 8.

15

No. 353.

Grevernes Struensees og Brandts Tanker ved at see sit Rettersted Schaffottet, og deres Advarsel til de omkringstaaende Store og Smaae. Kiøbenh. hos Svare for 4 Sk. 1 Ark 8.

No. 354.

Struensees Svanesang og Betragtning over

sir Liv og Levnets Forhold, til Advarsel for dem, som endnu har den Lykke at skiule sine begangene onde Gierninger under en hykkelsk Masqve, ledsaget med en Fortale af en her i Staden Veltænkende Borger. Kiøbenhavn hos Svare for 4 Sk. 1 Ark 8.

No. 355.

Den henrettede I. F. Struensees allersidste Sørge-Suk til et fortørnet Rige. Skreven af ham selv Dagen førend hans Henrettelse d. 27 April 1772. og efter nogle Venners Be- giering med Tilladelse overleveret til Trykken. Kiøbenh. hos Thiele for 2 Sk. et halv Ark 8.

No. 356.

Greverne Struensees og Brandts bevægelig Affskeds-Tale. Tilstaaelse om deres Ugudelighed og Misgierning, med alvorlig Advar-

16

384

sel til de Gienlevende. Skrevet i Citadellet ved Kiøbenhavn 1772. Hos Thiele for 2 Sk. et halv Ark 8.

Alle disse opdigtede Poenitensse-Prækener har nogle gode og nogle matte Steder, og kan i det hele betragtede, fortiene Navn af middelmaadige.

No. 357.

Den lystigt Kiøbenhavner, som medbringer fortreffelige Huusraad imod Kiedfommelighed, bestaaende i vittige Indfald og artige Løyer, samt velanstændigt Skiemt. Femte Hefte. Trykt hos M. Hallager og selges hos Buch paa Nørregade for 8 Sk. 3 Ark 8.

Vor Kiøbenhavner er ikke af sig selv lystig, men han giør sig lystig. De Sager, hvormed han søger at fornøie os, ere alle borgede? det er smaae Historietter hist og her samlede, hvoraf nogle indeholde det, man kalder bons mots, eller vittige Indfald, andre fortælle os nogle, som han kalder det, artige Løyer. I hans Skiemt ønske vi Velanstædigheden bevaret; men et Sted i det ringeste mødte os, som stødte Ærbarheden.