Fortegnelsen over Trykkefrihedens Skrifter II, stk. 29

449

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 29. Stykke.

No. 423.

Historie om de fra Norden udvandrede Folk. Forfattet af Peter Friderich Suhm. 1. Bind. Kiøbenhavn 1772. og findes tilkiøbs hos Brødrene Berling saa og udi Mummens Boglade paa Børsen i No. 5. for 1 Rdlr. 4 Mk. Stor 630 Sider i 4.

Paa samme Maade, som Hr. Conferentzraaden har tilforn afhandlet de Nordiske Folkes Oprindelse og deres Lære i Hedingskabet, fortfarer han her med at anstille de vanskeligste Undersøgninger om de fra Norden, eller Scandinavien udvandrede Folk, hvilke Undersøgelser han inddeeler

2den Aargang.

2

450

i fire Bøger, af hvilke den første handler om Go- therne fra S. 1 til 400, den anden om de Gothiske Folk S. 401 til 557, den tredie om Longobarderne S. 558 til Enden, og den fierde Bog skal handle om de øvrige fra Norden udvandrede Folk, som hverken kan henføres til Gother eller Longobarder, og skal tillige med Register over det gandske Verk udgiøre følgende Bind. Forfatteren viser ikke alleene hvor enhver Folkefærd har haft sin Oprindelse, og naar enhver Udvandring er skeet, men han følger dem Skridt for Skridt, anfører dem, som have underveis slaget sig til Hoben, og siden leverer deres Historie efter at de vare udvandrede, samt Underretning om deres Love og Sæder, og udbreder overalt et Lys over disse mørke Tider, som kuns en utrættelig Flid, møisommelig Granskning og en Samling af Bøger, saadan en som Forfatteren har, alleene ere i Stand til at anskaffe Historiens Elskere.

No. 424.

Bicelaugmand Eggert Olafsens og Landphysici Biarne Povelsens Reise igiennem Island, foranstaltet af Videnskabernes Selskab i Kiøbenhavn, og beskreven af forbemeldte Eggert Olafsen, med dertil hørende 51 Kobberstykker og et nyt forfærdiget Kart over Island. Sorøe 1772. Trykt hos Jonas Lindgrens Enke.

3

451

1. Deel 618 Sider, 2den Deel i fortløbende Tal til S. 1042, i stor 4to, foruden Register og Fortale. Sælges i den Mummiske Boglade til Subskribenterne for 3 Rdlr. 2 Mk., men til andre Kiøbere for 4 Rdlr.

De tvende forbemeldte Forfattere reiste under det Kiøbenhavnske Videnskabernes Selskabs Opsyn og Bestyrelse i Island udi Aarene 1752. til 1757. efter Kongelig allernaadigste Befaling; De Reisende have antegnet alt hvad dem er forekommet af Vigtighed angaaende Naturhistorien, Alderdommens Levninger, allehaande Merkværdigheber, men især det, som hører til Landhuusholdningen, Folkets Sæder og Skikke, hvor de af Brug komne Indretninger ofte erindres, og Fremmedes Efterretninger i mange Ting undersøges og rettes. Ved denne Leilighed giøre Forfatterne adskillige læseværdige Undersøgelser i den gamle Historie, og man veed dem stor Tak for saa mange Opdagelser i de Skikke og Indretninger, som heele Norden tilforn havde tilfælles, men som nu alleene vedvare i Island. Paa mange Steder anføres Leiligheder til en eller anden Forbedring, som i nærværende Omstændigheder burdte foretages, hvor man dog synes at savne Efterretning om den nu værende Handel paa Island, og mange vilde ventelig have med Fornøielse læst en udførligere Beretning om de nye Indretninger udi

4

452

Island, end den som staaer S. 1040, og overalt er i heele Verket en fast almindelig Taushed om Islændernes publiqve Oeconomie, som bringer os paa de Tanker, at Forfatterne have villet spare dens Afhandling til en anden Tid. Verket sluttes med en Flora Islandica eller Tilhang om de Islandste Urter S. 1-20., som den fortiente Hr. Zoega har sammenskrevet efter Hr. Cancellieraad Müllers Enumeratio stirpium in Islandia sponte crescentium, der findes i Novis actis Nat. Curios. Tom. 4. p. 203. og forøget efter Hr. Königs eget Haandskrift, hvilken reiste i Island paa Kongelig Bekostning i Aarene 1764. og 1765. for at famle Urter til den bekiendte Flora Danica.

No. 425.

Priisskrift om Vandledninger fra Agre, Enge og Moser, ved Joh. Dit. Wilhelm Westenholz, Compastor for Gierløv og Ensløv Menigheder i Aarhuus Stift. — Omnium rerum, ex qvibus aliqvid acqviritur, nihil est agricultura melius, nihil uberius, nihil dulcius, nihil homine, nihil libero dignius. Cic. de Offic. — Kiøbenhavn, trykt hos Nicolaus Møller, Kongl. Hof-Bogtrykker, 1772. 5 Ark i stor 8vo med 3 Kobbertavler. Uddeeles frit af Landcommissionen.

5

453

Spørsmaalet, som her besvares, er dette: Hvorledes de Vanskeligheder best og beqvemmest kunde hæves, som hindre Vedkommende fra det baade nyttige og nødvendige Verk at lede Vandet fra deres Agre, Enge og Moser. Da Spørsmaalet ey angiver disse Vanskeligheder, har Forfatteren foretaget sig at opsøge dem, og inddeelet sit Skrift i 3 Capitler, hvoraf det første er en Indledning. Det andet handler om de Vanskeligheder, som findes i Eieren selv og i hans Raadgivere, i hans Naboer og deres Raadgivere. Det tredie taler i 4 Afsnit om de Vanskeligheder, som foraarsages af Naturen.

Denne Plan er alt for ubestemt, og intet mindre end fordeelagtig. Her vil strax spørges, hvorvidt Begrebet af Vanskeligheder skal udstrækkes; thi det heele Arbeide gaaer jo ud paa, at overvinde Vanskeligheder. Havde Forfatteren foretaget sig at levere en ordentlig og fuldstændig Afhandling om Vandets Afledning, grundet paa tilstrækkelige Erfaringer og agtsomme Betragtninger over Stædernes adskillige Beskaffenhed, da vilde den tillige indeholdet de physiske Vanskeligheders Hævelse, og de øvrige kunde kortelig været affærdigede. Men da han har udvalgt at give (og det tildeels med meere end fornøden Vidtløftighed) alleene Anmærkninger over nogle herved

6

454

forekommende Tilfælde, saa vil Læseren her favne mange vigtige Underretninger, som med god Grund kunde søges i et Priisskrift om Vandledninger fra Agre, Enge og Moser.

No. 426.

Priisskrift om Bøndergaarders tienligste Størrelse, ved N. C. Claussen, Sognepræst til Brande i Riber Stift. — "Laudato ingentia rura, Exiguum colito. — Kiøbenhavn, trykt hos Nicolaus Møller, Kongl. Hof-Bogtrykker, 1771. Stor 5 Ark i stor 8. Uddeeles frit af Landcommissionen.

Forfatteren erklærer sig for den nu omstunder meest herskende Mening om store Bønder- gaardes Skadelighed. Hans Beviser ere adskillige og af ulige Styrke. De Gaarde ansees for at have den rette Størrelse, som kan underholde den iboende Familie, og igien af den, uden fremmed Hielp, drives og dyrkes. Men ere ikke Familierne af meget ulige Størrelse? her synes derfor at mangle nogen nøiere Bestemmelse.

No. 427.

Afhandling om Kartoflers Avl og Brug, indsendt til det Kongelige Danske Landhuusholdings-Selskab af Forfatteren Hr. Jacob Ko-

7

455

foed Trøiel, residerende Kapellan for Vissenberg i Fyhn, og nu paa Selskabets Bekostning trykt og uddeelt til Landmandens Nytte. — Kiøbenhavn 1772. Trykt hos August Friderich Stein. Stor 2 Ark 8. med et Kobberstykke.

Iblandt det meget, som, især hos andre Folk, er skrevet om Kartofler eller Jord-Pærer, vil man neppe finde noget saa tienligt til almindelig Underretning, som dette lidet Skrift. Selskabet har ogsaa ladet det oversætte paa Islandsk, og Uddeele der i Landet.

No. 428.

Beretning til det Kongelige Danske Landhuusholdings-Selskab om Forsøg med adskillige Plove; meddeelt ved de dertil udnævnte og Kommissarier og nu til Agerbrugets Nytte og Forbedring paa Selskabets Bekostning ved Trykken offentligen bekiendtgiort. Kiøbenhavn 1771. Trykt hos August Friderich Stein. Stor 2 og et halv Ark 8. med 3 Kobbertavler.

Plovene, med hvilke disse Forsøg bleve anstillede, vare 3 Norske, 1 Engelsk og 1 Sællandsk. Det er bekiendt, hvor megen Umage og Bekostning det berømmelige Selskab siden har anvendt paa at indføre her i Landet den af de Norske Plove,

8

456

som er befundet at være best, og at have meget store Fortrin for de her brugelige, samt hvor lykkeligt det er i disse priselige Bestræbelser, som endnu vedvarer.

No. 429.

Mathematiske Betænkninger: 1. Over Bevægelsens og Tyngdens første Grundsætninger.

2. Om at finde Legemers Tyngde ved Vegter.

3. Om de flydende Legemers Tyngde, samt deres Virkning i Tyngden af de faste. 4. Om Legemers Bevægelse, særdeles om deres naturlige Fald eller Bevægelse oven fra, ned ad. Og 5. om de svingende Tyngders eller om Pendulernes Bevægelse. — Forfattede af Diderich Christian Fester, Mathematicus ved de angelske Stiftelser i Trondhiem. — Kiøbenhavn 1772. Trykt og sælges hos A. H. Godiches Efterleverske, som første Forlægger, for 2 Mark 8 Skilling. Stor 12 og et halv Ark i 4to med 2 Kobbere.

Det er vanskeligt at sige, hvad Forfatterens Hensigt er med disse Betænkninger, for Kyndige i Mathematiken kan de ikke være skrevne, og de passe sig lige saa lidet for Begyndere. Dersom han ikke i sine Beviis forudsatte hos Læseren saa mange mathematiske Begreeb og Kundskaber,

9

457

kunde hans Fordrags-Maade være beqvem nok for dem, som, uden at studere Mathematik ordentlig, ønske sig en nogenledes grundet Viden- skab om dens Anvendelse i Brugen ved adskillige Handteringer. I denne Henseende kan især den 2den Afhandling om Vegterne være nyttig, skiønt den ikke er aldeeles fuldstændig nok.

No. 430.

Pile-Larven med dobbelt Hale, og dens Phalæne, — med hosføiede Bemærkelser, om Avlingen i Almindelighed, og Svampenes Tilblivelse, af Otto Friderich Müller, Kongl, Cancellieraad og Archivarius ved det Norske Kammer, Medlem af det Rom. Keiserlige, Svenske og Baierske Videnskabs Akademier, som og af det Norske og andre Selskaber. — Noi siam vermi Nati a formar l’angelica Farfalla. Dante. — Kiøbenhavn 1772. Trykt paa der Typographiske Selskabs Bekostning hos Morten Hallager. (Prisen er paa Skrivpapiir 2 Mark 12 Skilling, paa Trykpapiir 2 Mark 4 Skilling). Stor 12 og et halv Ark i 4to med 2 Kobbertavler.

Det er Phal. Vinula Linn. Syst. N. XII. p. 815. hvis Historie her overmaade udførlig beskrives fra Egget indtil Sommerfuglen,

10

458 og som giver Forfatteren Anledning (S. 64.) at igiendrive Hr. Büffons Theorie om Avlingen, og (S. 72.) at fremsætte sin egen. Ved denne Leilighed forekomme merkværdige Iagttagelser ved Svampene, som tildeels komme overens med den berømte Münchhausens. Overalt viser ogsaa dette Skrift Forfatterens nøie Bekiendtskab med Naturen og dens beste Beskrivere. Nogle Urigtigheder i Henseende til Sproget sindes hist og her, saasom: tykke, nedslukke, o. f. i Steden for: tygge, nedsvelge.

No. 431.

Lovtale over Messias, af Christian Bastholm, Magister Philsophiæ, og Guarnisons-Præst i Citadellet Friderichshavn. Oversat af det Tydske ved I. H. Birk. Trykt og sælges hos A. H. Godiches Efterleverske for 28 Skilling, 9 Ark 8.

Dette lidet, men fortreffelige Verk, er, som Hr. Forfatteren erindrer, en Frugt af hans ledige Timer i Smyrna: Imedens han der opholdt sig, som Missions-Præst, har han alt besørget det til Trykken i Zürich. — Nærværende er alligevel ikke en Oversættelfe af den Zürichiske Udgave, men af et meget forbedret og forøget Haandskrift, som Hr. Mag. har haft den Godhed at meddeele

11

459

Hr. Birk: — Vi kunne ikke andet end ansee det for et meget værdigt Arbeide, hvormed Hr. Mag. har sysselsat sig i sine ledige Timer. I en Tilskrift til Missions-Collegium i Kiøbenhavn, foreholder han baade sig selv og Læserne med den beste Beskedenhed, at den overordentlige Person, som er Gienstanden for hans Lovtale, er langt over den største Lovtalers Roes, men just derfor fortiener ham den desmeere? hans Egenskaber og Dyder i deres egen Glands lyser over alt det, som den meest glimrende Veltalenhed kan tilveiebringe, og saa meget klarere, som de ved ingen jevnsidige Feile eller Mangler fordunkles: Ikke desmindre vide vi, hvor meget Indtrykke hos Menneskene hænge af den Maade, paa hvilken Tingene vises dem, og i den Henseende kan en Lovtale, som denne, have den beste Virkning: den giver det Historiske et Slags større Lys, an- mærker ethver enkelt Træk, og sætter det i et smukt Forhold til det Heele, ved nette Overveielser leder Læseren til at tænke, og ved nu og da at falde som i en andagtsfuld Enthousiasme, opfylder Sindet med ærefrygtsfulde og høitidelige Tanker: Og paa denne Maade har vor fortiente Hr. Mag. B. lykkelig udført denne Lovtale: Skiønsomhed og Smag, grundige Indsigter, og varme, Følelser af sin høie Gienstand spore vi overalt. Hans Sprog er ædelt, og hans Udtrykke stærke; hans

12

460

Veltalenhed er jevn og rørende, lige saa frie fra det Svulstige og Vidtsøgte, som fra det Trivielle og Tomme. Hr. Birk har skildt sig ved Oversættelsen af dette smukke Stykke paa en Maade, som giør ham Ære.

No. 432.

Forrige Greve og Kongelig Danske Geheime- Cabinetsminister Johan Friderich Struensees Omvendelses-Historie, tilligemed hans egenhændige Efterretning om Maaden, hvorledes han er kommen til Forandring i sin Tænke- maade, i Hensigt til Religionen. Til Trykken befordret af D. Balthasar Münter. Oversat af Tydsk. Trykt hos NM. Møller. Stor 19 Ark 8. Bekommes paa alle Byens Boglader for 4 Mark.

At denne Oversættelse er bragt i Stand i Hr. Pastor Münters Huus, (Struensees egen- hændige Efterretning undtagen, som er af Hr. Pastor Schönheider) giver os en god Fordom i Hensigt til dens Nøiagtighed, og vor Fordom retfærdiggiøres ved Giennemlæsningen. Vi maae tilstaae Hr. Wolf den Fortieneste, at han har været sin Original saa troe, som det Sprog, han oversatte udi, vilde tillade ham. Vort Sprog sammenholdt mod det tydske, røber fleere Mang-

13

461 ler end Fortrin, og det især i Hensigt til enkelte Ord; Det bliver derfor en habil Oversætters For- tieneste, at kunde vide at skiule denne Armod saaledes, at den ikke alt for kiendelig falder i Øinene, uden derfor at forlade sin Original; og i denne Punkt har Hr. W. temmelig fyldestgiort os. Hvad Orden og Indretning angaaer, da er Oversættelsen, det forstaaer sig, ogsaa heri overeens- stemmende med Originalen.

No. 433.

Et kort, men fuldstændigt Udtog af de henrettede Grevers sidste Omvendelses-Historie. Forfattet og beskrevet over J. F. Struensee af Hr. Dr. Münter, og over E. Brandt af Hr. Provst Hee. Kiøbenhavn 1772. Trykt og sælges hos Thiele for 24 Skill., 8 Ark 8.

De som have læst Struensees OmvendelsesHistorie have, uden Tvivl, fundet alt deri saa smukt, at intet fortiente at tages derfra; og Hr. Provst Hees udgivne Efterretning om B. Forhold & c. synes for liden, til at man skulde vente et Udtog deraf. Men her findes dog en, som ogsaa haabede at indsamle nogle Skillinger ved at lade trykke igien særskilt det Udtog af OmvendelsesHistorierne, som man tilforn alt har seet i Ugebladet: Kiøbenhavns Allehaande. Men

vi befrygte storligen, at han gaaer glip af Maalet.

14

462 No. 434.

Tilfældige Tanker om Forandring i Kirke- standen. Første Stykke om Lønnen og Indkomsterne.

Gratum est, qvod patriæ civem populoqve dedisti,

Si facis, ut patriæ sit idoneus, utilis agris,

Utilis & bellorum & pacis rebus agendis. Juven.

Bekostet af Rothens Arvinger og Proft, og sælges paa Børsen i No. 11. 12. og 13. for 8 Sk. Stor 2 1/2 Ark 8.

Denne Forfatter, som ogsaa giver sig ud for Præst, gaaer alvorligere til Verk, end den forrige anførte under No. 420. Han opholder sig ikke ved Philopatreia, for enten at udlee eller bestride hans Sætninger, men tager kuns af dem Anledning til at give os sine egne Forslage: De angaae Geistlighedens Indkomster: Heri kunde, tilstaaer han, ja maaskee burde skee Forandring: men Forandringen bør være saadan, at ingen fornærmes; men Bøndernes Kaar derimod lettes: Hvorledes skal nu det gaae til? Man kunde, siger han, formindske Præsternes Antal ved at legge 4 a 5 Kirke-Sogner til en Præstes Embede: Dette Middel er meget simpelt, var det kuns i alle Henseender ligesaa sikkert.

15

463 No, 435.

Den Forfænglighed, der er i Verden, forestillet i en Høimesse-Prædiken over det sædvanlige Evangelium paa 24 Søndag efter Trinitatis, holden i Kiøbenhavn 1771, og paa en Velynders Bekostning til Trykken overladt af Ferdinand Ulrich Friderich Treu, 8. Sti. Minist. Candid. Faderen til disse Tanker ligger end for Haabets Anker. Trykt og tilkiøbs hos Aug. Frid. Stein for 8 Skilling. 2 Ark 8.

Den Forfængelighed, der er i Verden, er endog i Hr. Treus Prækener. At gaae bestandig paa Overfladen af sin Materie, og bestandig affektere Mine af Grundighed: at give sig en høit lærende Tone, og imidlertid udsvæve i smageløse Indfald: at love os vigtige Sandheder, og spise os af med tomme Ordspil, indtil Ækkelhed igientagne; kort, at præke saaledes, at man røber meere den Hensigt, at vise en usel og utøilet Vittighed, end at undervise og opbygge — det

er jo alt Forfængelighed, ja Forfængeligheds Forfængelighed. Hr. T. har paa denne Maade udmærket sig ved sine andre udgivne Prækener, og er den samme i nærværende; At udskrive Steder til Beviser herpaa, fordre vore Læsere neppe; de kiende jo alle Manden: Dog

16

464

kunne vi ikke undlade at anføre et Sted af S. 14, hvor Hr. T. i en varm Andagt giør en Apostrophe, og udbryder i disse Ord: "Lær os selv, o Gud! du som har Talstok paa vore Dage, lær os den fordeelagtige Regnekonst, at addere den forbiegangne Tid, og dine Utallige Vel- ninger i samme, at substrahere og multiplicere den nærværende Tid, o. s. v." O! hvilken Ziir skulde Hr. T. have været for et forgangen Aarhundrede! — Nær havde vi glemt Dedicationen til Cancelliet og Forfatterens poeTiske Indfald, som ere endnu Fast meere Tossede end Prækenen selv. — Vi begribe derfor ikke, af hvad Aarsag de Berlingske saa kaldede lærde Tidender have saa meget anpriset dette jammerlige Tøi. — Dog saa galt har man endelig hørt før, at en slet Skribent har giort Lovtaler over sit eget Arbeide, eller og faaet en af sine Fortrolige dertil.

No. 436.

Adskillige Anmærkninger og Fortællinger

med videre. No. 1. — 2., hvert et halv Ark 8.

Hos Müller og Junge paa Østergade for 4 ß.

Under denne Titel lod et Ugeblad sig for nogen Tid siden see, men standsede ved disse to Nummere: Og vi lære saa meget af disse, at vi ingen Aarsag have til at savne Fortsættelsen.