Fortegnelsen over Trykkefrihedens Skrifter II, stk. 8

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 8. Stykke. No. 87.

Den sande Christendom, som den be-

ste og fuldkomneste Viisdom, ved sit Embedes Tiltrædelse paa 20de Søndag efster Trinitatis, i Anledning af Epistelen til Eph. 5 Kap. 15-21 Vers, forestillet af D. Joh. A. Cramer Superitendent i den frie Keyserlige Rigs-Stad Lübeck. Kiøbh. 1771, trykt hos Morten Hallager i store Fiol-Strædet og sælges hos Boghandler Schiønning i Pustervig og hos Møller og Junge paa Østergade for 8 Skil. stor 2 1/2 Ark i 8vo.

2

114 En Prædiken fra Hr. Superintendent Cramer er os altid kiær kommen, om end og Anledningen, hvorved den er holden, maa i en vis Henseende være os ubehagelig: Hans Høyærværdigheds Tiltrædelse til sit Embede i Lybeck kan visseligen ikke opvække nogen Glæde hos os, da den erindrer os om en stor Mands Aftrædelse og Skismisse fra os; en Mand, som formedelst sin mangfoldige og grundige Lærdom, ædle Gemyts Beskaffenhed, ivrige Omhue for Videnskabernes Tilvext iblant os, og særdeles venlige Omgang har giort sig fuldkommen berettiget til vores Kiærlighed og Høyagtelse. Men hvad hielper Længsel! hvad hielper Beklagelse! — borte er dog vores elskværdigste Cramer. — Indgangen til den ommeldte Prædiken forestiller Visdoms Fortreffelighed, som en af alle Mennisker antaget og af Gud i Skriften stadfæstet Sandhed, samt Aarsagen, hvorfore Mennisker vildfare i at finde den sande Viisdom der, hvor den har sit rette Sted, nemlig i den evangeliske Lære. Derfra gaar hans H. over til sin Hoved-Satses Betragtning:

den sande Christendom, som den høyeste og fuldkomneste Viisdom; eller: sande Christne, som de Viseste iblant de Vise.

Han beviser dette ved at vende sine Tilhøreres

3

115

Agtsomhed: 1. Paa Høyden og Ypperligheden af sande Christnes Kiendemerker. 2. Paa Herligheden af det store Maal, som de stræbe efter, og 3. Paa de Midlers Fuldkommenhed, ved hvilke de søge at komme til dette Maal. Det

var unødvendigt at rose her den Crameriske Veltalenhed, hvis Værdie længe siden af Kiendere er fastsat: men tvende Ting, som udmerker denne Prædiken kan vi ikke forbigaa. Først: den nette og fyndige Korthed, med hvilken H. H. har behandlet saa vigtig og frugtbar en Materie. En (behagelig) Ordrighed, Periodernes Udspendelse o. s. v. ere ellers sædvanlige i den store Mængde af Hr. Forf. udgivne Prædikener. Det andet, som vi og endeligen maa melde noget om, er det Stykke af Prædikenen (Sid. 27-30.) hvor i Taleren ihukommer Dannemark: — „Dyrebare Dannemark, inden hvis Grændser, jeg med saadan Tillid haa- bede at leve og Døe, og at fuldende min Reyse paa Jorden, hvorledes kan jeg tænke tilbage paa dig uden den stærkeste SindsBevægelse? paa dig du evig uforglemmelige Rige, hvor jeg i den kiærligste Forbindelse med andre redelige og troe Ordets Tienere visselig haaber ey at have ar-

4

116 beydet uden Velsignelse; hvor jeg har haft Aarsag at glæde mig ved den gunstigste Høyagtelse, — den ømmeste Kierlighed og det kiendeligste og bestandigste Bifald iblant de Gudfrygtige og Retskafne i alle Stænder. — — Jeg har forladt dig af Lydig- hed mod det Løfte, som jeg har giort Gud; men jeg har ey forladt dig med en brændende Kierlighed, med en Tak- nemmelighed, som ingen Tid skal udslukke, med min inderlige Attraae at see dig altid blomstre i den Almægtiges Velsignelse; ey med min Bøn for din Frelse du mig uforglemmelige Rige, og med mine ivrigste og bestandigste Ønsker for din Velfærd og Lyksalighed.—„ Men flere Træk maa vi ikke her udskrive! — vi ere forsikrede om, at ingen Dansk, som kiender Hans Hds. oprigtige Hierte kan læse dette Stykke uden inderlig Rørelse; ligesaa vist, som H. H. har skrevet og talt det med sande Følelser. Oversættelsen er, som man kan vente den af en leyet Oversætter, maadelig. Vi anmerke kun dette, at i Originalen lyder den 3die Afdel-

ning saaledes: auf die Vollkommenheit und Sicherheit der Wege richten, auf denen sie Zu diesem Ziele zu gelangen

suchen. Om Oversætteren har vildet agere

5

117

Critikus, da han har oversat disse Ord paa ovenanførte Maade; eller en Slags Skiødesløshed er Aarsag dertil, skal vi ikke kunne sige. I Afhandlingen selv har han dog Nøye fulgt Forfatterens Ord: (Sid. 24.) ja saaledes, at han endog har oversat Absich-

ten med Affigter.

No. 88.

De brutale Klappere. Er Tragi-Comisk Forspil, til Brug for den Kongelige Danske Skueplads. Kiøbenh. d. 25 Novembr. 1771, trykt hos Morten Hallager, boende i store Fiolstrædet, faaes tilkiøbs paa Børsens Boglader og hos Kanneworfs Enke i Silke-Gaden Na. 66. for 1 Mk., stor 3 Ark 8vo.

Denne vittige Comiske Satire er for-

medelst sin besynderlige Anledning paa den i i Titlen benævnte Dags Aften strax efter sin Udgivelse læst af mange og ofte læst igien med tiltagende Fornøyelse. Indholden er korteligen denne: Bürgerfchrech, Bister, Rechtbruder og Klaphans befæste deres Tapperhed i et Verts-Huus ved Viin og mandige Samtaler til den forestaaende Dyst mod dem som

6

118 vare saa dumdristige at udpibe den Dramatiske Journal, (see Fortegnelsen No. 68.) be- gierlige efter at see Fienden under Øyne faae disse fire modige Herrer ved Kielder-Pigen Erast indkaldet, som ene af det modstridige Partie var bleven tilbage i en anden Stue. De formane Erast efter deres Maade til at afstaa fra sit Forsæt: Han vover derimod meget sindig og artig at forsvare sin Pibe. Læseren vil ikke fortryde endnu engang at læse Slutningen as Erastes Forsvar: og mere tillader ikke heller Rummet at anføre: Erast svarer Bister (Sid. 40.)

„Til Svages Forsvar kiek, endskiønt til Vold for tapper,

Min Herre, møder de formodentlig og

klapper —

De ynde Stykket — vel! hvor billigt er det

da! —

Hvem er vel ublue nok, at hindre dem

derfra? —

Jeg og enhver af os, er — thi det bør erindres,

At ex officio vor Frihed ey forhin- dres —

7

119

Er Christians Undersaat og troe og Dansk, og frie —

Vi ynde Stykket ey — og derfor pibe vi. —

Erast giendrives, som man læt formoder med følelige Grunde af Kaarder og Stokke, og jages paa Døren. Efter denne Helte-Gierning marchere disse Bredalianer i Krigsorden med skuldrede Stokke til Valpladsen — Charaktererne ere i vore Tanker lykkelige valgte og udførte, og det heele mene vi, har de Fuldkommenheder, man kan fordre i et Styk- ke af den Art: det er alt saa værdig sin berømte Forfatter Hr. Ewald, som vi ikke nu tage i Betænkning at nævne, siden andre for os have giort det. (see Dram. Journal No. 22. Sid. 259.) samme smukke og nyttige Journal har og i No. 24. bestyrket os i den Formodning, at Hr. Ewald var Forfatteren til Forslaget om Peber-Svendene (see vores Fortegnelses 1ste Aargang No. 105 Sid. 104.

No. 89.

En Samtale imellem en Bonde og en

Borger, angaaende de Krigerske Øvel-

8

120

ser uden for Comoedie-Huuset Mandagen den 25 Nov. 1771. Kbh., trykt hos Morten Hallager (i store Fiolstrædet, sælges hos Mad. Kanneworsk i Silkegaden og Bogbinder Møller og Junge paa Østergade for 4 Skil. stor 1 Ark i 8vo.

I Begyndelsen findes nogen Vittighed, som er naturlig og afpasset nok i en Bondes Tale; men snart bliver det heele kiædsommeligt og væmmeligt, men i sær Borgerens Rolle.

No. 90.

En grundig Veyviser til at lære endeel

sælsomme og approberte Kunster, skrevne af den navnkundige Kunstmester Gottfried. Rødiger som lod sine Kunster see udi den privilegerede Postgaard paa store Kiøbmagergaden. Oversat paa Dansk. Kiøbenhavn, trykt hos Paul Herman Høecke 1771. Sælges hos Kanneworsk i Silkegaden, hos Møller og Junge paa Østergade og hos Løve i Myntergaden for 2 Skilling, stor 1/2 Ark i 8vo.

9

121

Der findes i denne Veyvisere 17 KunstStykker beskrevne, og ligesaa mange Bedragerier, thi ikke et af dem er rigtigt.

No. 91.

Den Politiske Spekhøker eller Politiske Fortælninger af Herculiscus von Bremenfeldt den gamle Politiske Kandestøbers eneste Søn. Qvot fata exhausta canebat? virg. hvor mange Hændelser fortæller han os her? og hvor er Livet dog rigt paa Til-

dragelser. Kiøbenhavn 1771, trykt hos L. N. Svare, og selges Sammesteds, saa og hos Mad. Kanneworsk i Silkegaden, Møller og Junge paa Østergade, samt paa Børsens Boglader for 4 Skil., stor 1 Ark i 8vo.

Saa riigt som Livet er paa Tildragel-

ser. saa frugtbar er Hr. M*rt*n Br**n paa Pølse-Snak. Fast ingen Uge gaar forbi, han jo straffer Publikum med et Ark eller

to af lespende Sange, Adams Sloprokker, Lov-Taler til mærkværdige Folk, Pro og Contra, Jeg ligger for Døden, og flere saadanne Tingester; og uagtet han arbeyder i saa forskiællige Fag, skal man dog have ondt ved

10

122

at opdage en eneste sund Tanke i alle hans Smørerier. — Vel er nærværende Verk et af de beste han Har udgivet, men dog Have vi ey været saa lykkelige at finde andet deri, end lutter forslit og usammenhængende Borgerstue Sladder om en vis Heruliscus von Bremenfeldt, der vilde forlade KandestøberHandværket og være Spekhøker, men mangler Penge til Indkiøb. Disse søge han at faa snart ved Laan, snart ved Frierie. Al hans Umage er forgiæves: derover bliver han reent Desperat, og slaar et Søm ind i Muren for at hænge sig. Hvad skeer nu? Muren revner og han fanger en heel Skat. Derpaa sætter han Boe, gifter sig, falder ned af en Trappe, brekker Halsen, døer, og dermed er Eventyret ude. Er dette ikke ret en vakker Fortælning? Slutningen deraf kalder han: Supplement eller Tillæg til den merrværdige og lærerige Historie, skreven af den store Herculisci Søn, den udødelige Politiske Kandestøbers Sønne-Søn, der levede og døde som den prisværdigste Kielder-Poet. Uden Tvil har denne Kielder-Poet propter communia studia overgivet den hele Krønike til sin værdige Laugebroder Hr. Udgiveren, for at unde ham et par Skillings Fortieneste ved at levere dette fortreffelige Snaus paa Prent.

11

123

No. 92.

Comoedien den dramatiske Krig, i een

Act, Kiøbenh. 1771. trykt hos A. F. Stein og selges hos Mad. Kanneworsk i i Silkegaden No. 66. hos Møller og Junge paa Østergade, og Rothe i No. 8. paa Børsen for 8 Skil., stor 2 Ark i 8vo.

Tvende Søstre Leonora og Isabella, af hvilke den første er paa Tronfølgens, og den sidste paa den dramatiske Journals Partie, ere forlovede med Leander og Valerius. Til ald Ulykke! er hin en Journalist, og denne en Bredalianer. Herover opkommer Klamerie ikke allene mellem Søstrene, men og mellem dem og deres Forlovede, saa at de opsige hinanden Kierligheden. Dette er hele Knuden, og saa tosset som den er, saa læt løses den ved Leonards, Jomfruernes Faders Tiltale, saa at disse ueenige Forlibte i en Hast giøre Forlig. Hen- riks Ord i den første Scene: „ sandt at sige, er den hele Strid Spilfægterie og Bør- ne-Spil „ passe særdeles vel paa dette Stykke selv. Forfatteren havde giort best, om han havde viist en Kiendere sin Lære-Klud, i freden for at give den hen i en nærig Bogtrykkers

12

124 Vold. Dog en liden Skilling er god i trange Tider! En betydelig Feyl, som neppe kan tilregnes Sætteren, og fom meget forvirrer Læserne, forekommer i den 7de Scene: at nemlig Leanders og Valers Navne ere forbyttede.

No. 93.

Den forklædte Skruptusse, for nogen Tid

siden seet i Paris for Penge. Kiøbenh., trykt hos P. H. Höecke 1771., selges sammesteds, paa Børsens Boglader og hos Løwe i Myntergaden for 6 Skil., stor 1 1/2 Ark i 8vo.

Titelen opvækker allene Ækelhed og Stykket underholder den fortreffelig. — Det hele er et ret got Snik Snak, hvori Skruptusser, Contusse-Skrupper, Piosker, Hore-Huse, Franzoser, vedligeholde en mægtig Qvalme-Lyst fra Begyndelsen til Enden. — Forfatteren er Fabel Digter, Satirikus, Projektmager, og i ingen af Delene vil det lykkes ham. Dog! jo! — hans Projekter! han vil, at alle Hore-Huse skulle udryddes! — det er Christeligt! — og hvorledes? ved Politik! det Middel er jo simpelt! men vil Forfatteren da have Venus reent landstygtig? Men! ikke heller

13

125 er han saa grum! han vilde, at enhver havde een, sig forbeholden, som han skulde dyrke og nære allene — det er alt saa kuns Fæl-ledskabets Ophævelse, der ansporer hans Patriotisme, og han forsikrer, at alt dette vilde geraade til Guds Ære, Kirkens og Statens Beste — hvilken en ærlig Patriot! —

No. 94.

Beskrivelst oaa de vigtige og rigtige Sandheder, som Asmodæus eller Halte-Fanden har seet paa sin Reyse d. 11 Decembr. Aar 1771, af ham selv ført i Pennen Høecke, sælges paa Aar trykt hoS P. H. Höecke, fælges paa Børsens Boglader for 6 Skil., stor 1 1/2 Ark i 8vo.

Da vi havde læst dette Stykke, og tænkte paa Titelen, faldt os tillige ind hvad Posten siger: Nec Deus interfit, nifi dignus vindice nodus! saa rigtige disse Sandheder end ere, ere de dog ikke saa vigtige, at der behøvedes en Asmodæus for at see dem — saa alamodiske, ere nu de forunderlige Titler blevne, at vore Skribentere ville have dem, om de skal end hente dem fra Fanden selv — vi ville med menniskelige Ord sige vore Læsere, hvad Forfatterens saa sælsomme Titel for-

14

126

bereder til — han lader sin Asmodæus forerage sig en Reyse den 11 December for at være Tilskuer af de adskillige Tragi-Comoedier, som paa en saadan Dag pleye at spilles imellem Credi- og Debitorer — vi faa ar høre om adskillige Forgiældede, og de adskillige Aarsager til deres Giæld — men endskiønt Forfatteren snakker for og baade i Prosa og Vers, har han dog saa lidet Gaver til at underholde, at vi stedse med en hemmelig Utaalmodighed ønske hans Reyse en hastig Ende.

No. 95.

Nogle Betrængtes Sukke over den 11te

December tillige med Lucifers Trøst til samme. Kiøbenh., trykt hos M. Hallager i store Fiolstrædet og selges sammesteds, saa og hos Møller og Junge, hos Rothe i No. 8. paa Børsen for 6 Skil., stor 1 1/2 Ark i 8vo.

Den Lighed mellem Titlerne af dette og foregaaende Stykke røber nær Forvandtskab mellem Forfatterne — og Stykkets Giennemlæsning vedligeholder den forudfattede Tanke, da det moersomme, og vittige søges lige forgiæves hos begge. Da vi vare færdige

15

127 med nærværende Stykker, gave vi os til eftertænke de adskillige Kilder til den rasende Skrive-Syge, der saa længe har grasseret iblant os; og i Henseende til denne Forfat- ter faldt vi paa den dristige Gisning: om ikke en hemmelig Frygt for den 11te Decbr. hos Forfatteren selv kunde være Moder Fostere; thi Titelmagerie har længe været en nærsom Profession, og taber sig ikke gandske, saa længe vi have. Folk, hvis Smag kuns dannes og næres i Øll-Huse — vi kunne næsten ikke fremføre andre Aarsager, naar vi skulle forklare hvorfor en, som udtømmer sin hele Konst og Vittighed paa Titel-Bladet, afgiver sig med at være Skribent.

No. 96.

Aftvungne Erindringer i Anledning af

de Kanneworsiske Kritikmageres urigtige Foregivende, angaaende den af Undertegnede om den ham af de 18 Bryggere og deres Oldermand paaførte Proces udgivne Historisse Beretning ved Christian Bagge. Kiøbenh. 1771. Sælges paa Byens Boglader og hos Løwe i Myntergaden for 2 Skil., stor et halv Ark i 8vo.

Hvad der har tvunget Hr. B. til at udgive disse Erindringer mod os, see vi slet ikke! man

16

128 maatte snart troe, at et avindsygt Hierte, vinde-Lyst eller Betryk havde ansporet ham til at giere disse ham saa værdige Tanker almindeligen bekiendte. At han taler til os i sir eget Sprog (det Pøbelagtige) ville vi ey laste ham for, thi det var jo alt for meget at paastaa, at han skul-de fornægte sig selv for at tale høflig med os: dog vi giette maaskee en anden Aarsag til hans hidsige og aftvungene Erindringer: han er venteligen bleven vred over, at vi med dette ene Ord „Sagen mellem Hr. B. og Bryggerne er endnu ikke til Ende,, have i vores Fortegnelse (3die Stykke No. 37.) sagt hele Indholdet af hans Piece, og derved maaske forekommet, at den ikke fandt mange Kiøbere. Er det saa: har han og god Aarsag til at skielde os ud. (Sid. 4.) for dumme, uærkiære og aabenbare forsætlige Løgnere, for paa den Maade igien at skaffe sin Piece Afgang — men Manden maa forlade vs: Vi skyldte Publikum saadan Bekiendtgiørelse; thi hvad angaaer dem Hr. B. Sag? og hvad behøve de hans Notice om: hvorvidt, og hvorledes dermed er avanteret: kan han flippe vel derfra, ønske vi ham til Lykke! men vi troe ikke, at han kan være saa vigtig en Person, at hans Sag kan være hele Folkets! Men lad fare kiære Mand denne stolte og daarlige Indbildning! forlig

dig med dine Modstandere! mens du endnu er paa Veyen—vi ere meget roelige hvad de end kalder os, og vi vente aldrig at kunde fortiene Lovtaler af Hr. Bagge.