Luxdorphs samling af trykkefrihedens skrifter 1770-1773: Fortegnelsen bind 2, Fortegnelse paa alle de Skrifter som siden Trykfriheden ere udkomne, stk. 1-30, anm. nr. 1-447, dækkende 14.09.71-13.09.72

Fortegnelse paa alle de Skrifter, som siden Trykfriheden ere udkomne; Hvorved findes anført, hvor de sælges, hvad de koste, og hvor mange Ark de indeholde. Med en kort Erindring om et hvert Skrift.

Anden Aargang

fra 14 Septembr. 1771. Første Stykke.

Kiøbenhavn, 1771.

Tilkiøbs hos KANNEWORFF i Silkegaden i No. 66.

2

Erindring. Vi have sluttet den første Aargang af vores Fortegnelse med de Skrifter, som ere udkomne til den 14 September 1771, og begynde fra samme Dato vores anden Aargang, for endog derved at holde denne merkværdige Epogve i Erindring. I Henseende til Fortegnelsen selv have vi allene dette at erindre, at vi fra Begyndelsen havde foresat os allene at anmælde de Skrifter, som kunde synes foranledigede af Trykfriheden, men det varede ikke længe førend vi erfarede, hvor uvist og vanskeligt det var altid at bestemme dette, og derfor strax besluttede at indføre alle udkommende Skrifter uden Forskiel; ja vi have endog giort det til vores Pligt, saa meget mueligt, ikke at forglemme eller udelade et eneste Skrift. I Henseende til den korte Underretning og Dom vi giver over de anmældte Skrifter, da er vores Hensigt dermed fornemmelig, at advare de Læsere, som ikke finde deres Regning ved at kiøbe alle udkommende Skrifter uden Forskiel, fra at lade sig bedrage af Titlerne, som ofte ere saa meget uefterretlige. De Læsere, som ikke finde sig fornøiede med den Korthed vi ere nødsagede til i vore Efterretninger, ville vi henvise til vores lærde kritiske Journal, hvis Plan tillader større Fuldstændighed. I øvrigt affectere vi ikke nogen Lærdom, eller lnfallibilité i vore Domme; men ansee dog denne Fortegnelse, endog som et blot Catalogus over de Skrifter, denne frugtbare Tid frembringer, at være nogen Nytte for Eftertiden.

3

No. 1. Et Par Ord til Frakken og Anti-Frakken, i Anledning af den udkomne Piece: Jeg ligger for Døden, kom og beret mig, hvoraf den eene letsindig har attaqveret Geistligheden, og den anden begrædelig forsvaret dem. Trykt efter Begiering. Kiøbenhavn, 1771. Sælges hos Kannevorf i Silkegaden No. 66 for 6 Skilling, stor 1 1/2 Ark i 8vo.

Forfatteren har, for at qvæle den ufordragelige Skrivesyge hos den første, og den ynkværdige Iver i at giendnve hos den sidste vildet efterligne som sit Mønster den muntre og vittige Rosentorne mod Skribenten Junior Philopatreias. Indfaldet og Sammenligningen er ikke urigtig truffen; thi disse Skrifter hører ufeilbarligen blant de aldeles unyttige, lumpne og taabelige, som en nedrig Vindelyst og Ondskab i dette Aar har bragt

4

tit Lyset; men saa rigtig som denne Sammenligning kan være, saa urigtig maa det synes, naar Forfatteren vilde ansees med de samme Øine , som Rosentorne; thi dennes muntre Vittighed er intet mindre end Forfatterens Deel, og han kunde med en god Samvittighed have afslaget de got Folk deres Begiering, som raadede ham til at lade den trykke; thi saa slette Forsvar trænger Kiøbenhavns Geistlighed ingenlunde til: de forsvarer sig nok selv, naar det giøres nødig; men Angreb af den Art fortiener det ingenlunde.

No. 2.

Den nu herskende Religions 1) Beskaffenhed, 2) Lighed med den sande, 3) Mangeler, 4) farlige Følger. Kiøbenhavn, 1771. Trykt og findes tilkiøbs hos August Friderich Stein, boende i Skidenstræde, for 10 Skilling, stor 4 Ark i 8vo.

Forfatteren har efter vore Tanker ganske got og naturlig skildret den nu herskende Religion, bestemt dens Begreb, udviklet dens Kiendemærker, viist dens Liighed med den sande, dens Mangler og farlige Følger; men des mere uhældig har han været i at veilede sine Læsere til en rigtig og nøjagtig Kundskab i den sande Religion, — saa længe han taler i den lastende Tone er han næsten

5

allevegne tydelig; men aldrig saa snart begynder han paa den undervisende, førend Utydelighed og Urigtighed i Tankerne bliver herskende. Nogle Udtryk synes ikke heller at være vel valgte, for Ex. ved Guds

Aands Overbeviisning at komme paa Knæerne, o. f. v. ei heller kan Forfatterens Ustadighed og Mangel paa Bestemmelse, naar han Side 8 og 9 taler om Smagen og Følelser, og Side 14 om naturlige Gierninger, andet end mishage os, ei at tale om den Uforstaaelighed og Mørkhed en lastværdig Misbrug af figurlige Talemaader har udbredet ov Afhandlingen, see Side 18. 37. 38. og en mystisk Stiil han fører , naar han taler om Naadevirkningerne, for Ex. at Gud har iført sig sin Søns Lydighed,, Side 54 og 22.

Christus i Ordet gaaer imellem de Troendes Troe, og Gierningerne. Vi

savne og den Nøjagtighed i at vælge og anføre Beviisstæder for sine Sætninger, som dog saadan et Skrift fornemmelig burde udmærke sig ved. Han tager for Haanden, ubekymret om deres Gyldighed eller Ugyldighed, see Side 23 og 28. En Tanke kan vi ikke bare os at laane af Forfatteren, for at fremlægge den for vore Læseres Øine, Side 27. siger han: "Sadducæerne ligne vore Tiders friere Theologer, fom ei hænge saa nøie i Lærdommens Form; men tage sig een Frihed efter den anden i at forkaste og forandre af

6

Bibelen, hvad dem got synes." Dømmer her, om han ikke fægter med blotte Skygger? Saadanne Theologer har vi (som vel er) endnu ikke havt, uden han dermed vil pege paa de Sprogkyndige iblant Theologerne, der ei undser sig ved at forkaste urigtige Beviisstæder; men opsøge og forklare de rigtige. Af disse kan der aldrig være Mængde stor nok, og Forfatteren er vist ikke een af dem, ellers havde han ikke vævet saa dristig til at anføre sin Bibel urigtig, og i Utide. Afhandlingen sluttes med et Kapitel, som fører den Titel: Dm sande Gud; og bliver et Mønster paa den Utydelighed, der reiser sig af en ynkelig Anvendelse af Skriftens uegentlige og billedrige Sprog, i hvilket Vildfarelser saa ofte blive indsvøbte, for at giøre dem ukiendelige, og give dem Navn af skriftmæssige Sandheder.

No. 3.

Lygte i Faarestien til at kiende Hyrderne; men vogte sig for Røverne i Christi Menighed, ved Christian Ziegerer, Præst til Grusch i Graubundter Land. Af det Tydske i det Danske oversat. Kiøbenhavn, 1771. Trykt i det kongelige Universitets Bogtrykkerie hos A. H. Godiches Efterleverske, ved F. C. Godiche. Sælges i No. 8. paa Børsen, og paa Veisenhusets Boglade for 8 Skilling, stor 2 Ark i 8vo.

7

Denne Lygte har en lysende Klarhed lige med de saa kaldede Lygtemænd. Paa den Tid, da Christendom og Religion bestod i at Hælde med Hovedet, kunde den maaskee giort den forønskte Virkning hos dem, der vare begavede med der indvortes Lys; men nu troe vi det ikke. Ved Oversættelsen synes der at være skeet en Forvandling med denne Lygte, nemlig, at den fra et Speil at see i, er bleven til en Lygte at see ved, formodentlig i Anledning af den udkomne Piece: Ulven i Faareskindet., for derved at skaffe den Afgang.

No. 4.

Philopatreias tredie Anmærkning om

Geistlighedens Indkomster med andre nye Anmærkninger formeeret og fra Landet indsendt af P. B. G. — — en qvo discordia

Cives perduxit miseros — Virgil. Kiøbenhavn, trykt hos P. H. Høecke 1771, og sælges saavel der, som paa Stadens Boglader, for 6 Skilling, stor 1 5/8 Deel Ark i 8vo.

Billigen har Hr. G. befrygtet, at disse kritiske og exegetiske Anmærkninger ikke skulde, efter saa mange udkomne Giendrivelser mod Philopatreias, i sær den tredie Anmærkning, blive anseet for Hans eget Vittigheds Verk, og derfor søgt at betage Læseren denne til Skriftets Læsning

8

mueligen medbragte Fordom ved følgende Forerindring.

" Efter saa mange mod Philopatreias udkomne Besvarelser og Igiendrivelser maatte vel dette Svar synes overflødigt. Tvende Ting meener jeg dog kan enten billige eller dog undskylde mit Foretagende, nemlig 1) at disse Anmærkninger langt fra at være tagne af andres Arbeide, Har baade været forfattede og til Trykken færdig, førend noget Stykke af de andre Besvarelser vare mig bekiendte; men ere ved en uventet Forhindring hidtil fra Pressen opholdet. 2) At der mueligt kan være levnet noget af de forige Forfattere til Philopatreiases Besvarelse, helst da ingen, det jeg veed, har igiennemgaaet alle hans Sætninger, hvoraf nogle befindes endnu at have Yndest hos visse endog fornuftige Folk. Da jeg nu allene har holdt mig til det Stykke om Geistligheden, og ikke ladet nogen Deel af samme Stykke blive ubesvaret, formodes det, at disse Blade vil endnu kunde finde Læsere, og, om de skulde indeholde noget Got, det da ikke foragtes, fordi brave Mænd har fornuftigviis kundet falde paa een og anden Tanke med mig, og have kun ved en Hændelse forekommet mig i at faae deres Tanker ved Trykken bekiendtgiort."

9

Uagtet denne oprigtige Forsikring kunde vi dog ikke sige Forfatteren fri for Mistanke, allerhelst, da Pbilodans, Philalets og fleres grundige Giendrivelser i dette Stykke for længe siden knude være komne til L*U*nd.

No. 5.

Sandsigerens. Betænkning over den Piece:

Jeg ligger for Døden, kom og beret mig; — da den blev af ham igiennemseet, rettet, forbedret, besvaret, og siden til Trykken befordret. Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos Johan Rudolph Thiele. Sælges paa Børsens Boglader, hos Kannevorf i Silkegaden No. 66, og Bogtrykker Thiele i store Helliggeiststræde for 6 Skilling, stor 1 1/4 Ark i 8vo.

Denne saa dristige Sandsigere burde vist paa en skarpere og eftertrykkeligere Maade have affærdiget sin Contrapart; nam hic Rhodus!

men man seer heraf, at Sandsigeren er just ingen stor Polemicus; dog Giendrivelserne kan vel endelig være Beskyldningerne værdige; thi disse røbe alleneste Ondskab og Dumhed.

No. 6.

Jeremiæ Brev imod den Hykkelske Afguds Præst, som taler i Magazinet No. 73. skrevet

10

til Forsvar for den redelige Sandsigere, til Opmuntring, Trøst og Troskabs Bestyrkelse for de danske Israeliter, som endnu leve i Coujoneriets Fængsel. i Babylon. Krobenhavn, 1771. Trykt og findes tilkiøbs hos A. F. Stein, samt paa Børsens Boglader, oa hos Kanneworf i Silkegaden No. 66 for 6 Skilling, stor 1 1/2 Ark i 8vo.

Det hele første Ark af Skriftet gaaer ikke ud paa andet, end at forsvare Sandsigeren, samt hans Skrift saavel mod alle i Almindelighed, som mod en vis Modstandere i Patriotiske Magazin No. 73. i Særdeleshed, og vi kan ogsaa sige, at de i Henseende til Grovheder ikke blive hinanden noget skyldige; — men i det sidste halve Ark udlader Forfatteren sig i en høist fornærmelig og dumdristig Tone imod Regieringen og dens Anstalter, og vi tør sikkert spaae, at dersom Sandsigerens udlovede Hefter skulde smage af tzen Suurdei, ville de bringe farlige Følger for denne hidsige Skribent; men de døe vel i Fødselen; thi nu er Trykkefriheden indskrænket.

No. 7.

Tanker ved Synet af de mennesselige Elændigheder.— En Riig og en Fattig mødte hinanden; men Herren giorde dem beg-

11

ge. — I Kiøbenhavn den 21 April 1771. Trykt hos A. F. Stein, og findes hos hannem tilkiøbs, samt paa Børsens Boglader, og' hos Kannevorf i Silkegaden No. 66 for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Skriftet indeholder en Samtale imellem en Riig, under Cleons Navn, og en Fattig under Navn af Solim. Nogle Steder af dette Stykke ere ret smukke og rørende, indklædte i en behagelig Høihed; men ikke sielden spænder Forfatteren Buen alt for stærk, saa man øiner hans Indbildningskraft, alt for høit opsvinget over sin Sphære, ligesom i en Besvimmelse.- Side 4. heder det: "Da din Viisdom udviklede mig af mit raae Intet, og tillod mig at see din Verden, denne merkværdige Klode, gav mine forvirrede Graad noksom tilkiende, at min Siæl desværre havde tabt de glade Evner, at beundre din Viisdom saaledes, som jeg burde." Dette er en meget fattig og urigtig Tanke; skulde Børn ikke ogsaa kunde have grædt, om Menneskene aldrig havde faldet? Det er jo en Følge af den dyriske Indretning, at de lige saavel da, som nu, kunde enten af Hunger, Tørst eller deslige have følet Smerte, og følgelig da de ikke kunde tale, vilde de med Graad have tilkiendegivet deres ubehagelige Følelser. — Desuden, hvorledes skulle vi antage

12

Børnenes Graad, som en Bedrøvelse over at de have tabt Guds Billede? — En stor Urimelighed! — de

have vel dog ikke medfødte Begreber, og de besidde vel ikke endnu Evne til enten at tænke eller slutte? Side 13. qiør Cleon et Spørsmaal til Solim: Om han ikke kunde ønske eller længes efter at komme i den Riges Tilstand:' hvilket besvares med Nei; men vi troe dog, at der gives kun meget faa Fattige, som vilde nægte dette. — Endnu Side 15. forekommer en Urigtighed; Cleon siger til Solim, at han opvakte med sin Nøisomhed og Rolighed Misundelse hos ham; men vi spørge, Hvorfor det? Naar den Rige er af den Karakter, som han tilstaaes af Begyndelsen, "en riig Adelsmand bekiendt ved sine dydige Fornemmelser og ædle Handlinger," — saa kan vi ikke billige den Tanke, Riigdom er jo Himmelens Gave, en Velsignelse i Livet, et Middel til at giøre mange andre lykkelige, naar den besiddes af et ædelt og dydigt Hierte.

No. 8.

En af sit Indhold ligesaa besynderlig, som af sin Følge vel bekiendte Convent-Prædiken, holden for N. N. Herreds Geistlige i Sjællands Stift over Texten 1 Cor. 3. v. 8. af Studioso S. — b. — j. Trykt i Kiøbenhavn. Sælges paa Børsens Bogla-

13

der, hos Kannevorf i Silkegaden No. 66, Løwe i Myntergaden, og Hr. Eeg paa Re: gentzen for 6 Skilling, stor 1 1/2 Ark i 8vo,

Indholdet kan vi slet ikke sige er saa besynderlig, og Følgen er os aldeles ubekiendt; men vi kan sige med Sandhed, at Titelen er saa vemmelig og urimelig, at Philodaneias selv ikke skulde have giort den bedre. — Men for at give vore Læsere et Begreb om denne Convent-Prædiken, som paa Titelbladet giøres saa merkværdig, behøve vi næsten kuns at fremvise Hovedsætningerne, som ere hinanden ganske modsatte: 1) Forskiellen eller Uliigheden imellem Ordets Lærere. 2) Liigheden eller Overeensstemmelsen iblant de samme.— Var denne Prædiken holdet i et af de forige Aarhundrede, kunde vi tilgive saadanne Feil; men Hvorfor vil en Forfattere nu røbe sin usle Smag uden Nødvendighed? — af disse hver anden modsigende og stridige Sætninger flyde ogsaa mange Modsigelser hist og her, see Side 21. hvilket man dog maa regne for en slags Fuldkommenhed, at det ene kan svare til det andet. Et Sted kan vi endnu ikke lade ubestraffet, Side 15. hvor det heder: "Den ene (Lærere) kan ikke formedelst sin megen Erudition og Lærdom prætendere eller paastaae noget Fortrin for den anden," men vi tænke ganske anderledes: Skulde Lærdom & c. ikke give en Lærere noget

14

Fortrin, hvorfor skulde han da ved saa megen Møie og Bekostning forskaffe sig den? — Vi følge Forfatteren; "Thi i saa Fald kunde Apostelen Paulus ogsaa gierne have ladet sig kalde: Doctor Paulus, og paastaaet et Fortrin for Peder, og Apostelen Peder kunde ligeledes ladet sig kalde Mester Peder." Læseren kan heraf stutte, at Forfatteren er sig selv liig overalt. Næsten skulde man troe, at denne Prædiken er kommen for Lyset, for at betage Publicum en ufordeelagtig Tanke om Magister Klerkerups Prædike-Talent, hvorpaa han kunde befrygte det at være bragt ved at have læst Beretningen om Junior Philopatreias Død og Begravelse. — Men hvorfor fik man da ikke hellere en Liigprædiken i Trykken?

No. 9.

En evangelisk Lærers Egenskaber og

Pligter, forestillede udi en Prædiken, holden i Budolphi Kirke i Aalborg ved Indvielsen til Præste-Embedet den 21 August 1771, af Magister Nicolai Edinger Balle, Sognepræst til Kiettrup og Gistrup Menigheder i Vester-Hanherred i Aalborg Stift. Aalborg, 1771. Sælges hos Kannevorf i Silkegaden Ny. 66, og hos Hr. Kierulf paa Regentzen for 10 Skilling, stor 2 1/4 Ark, Med. 8vo.

15

Denne smukke Tale, som er holden i saa hellig og vigtig en Forretning, er baade sin berømmelige og indsigtsfulde Forfattere saa og Forretningen aldeles værdig. Vi behøve her ikke at sige mere til dens Roes, end at henvise Læserne til det 32 Nummer af den kritiske Journal, hvor en Disputats, som Hr. Magisteren har holdt i denne Sommer paa Collegio Mediceo, er med den fuldkomneste Berømmelse bleven anmældet, og nærværende Prædiken kan ikke andet, end fornye den fordelagtigste Tanke hos alle Lærdoms Elskere. At Hr. Balle bliver et af de ægte og klareste Lys i den theologiske Cirkel, hvad enten man vil betragte ham, som Præst, eller (om vi maatte smigre os i dette Haab) som akademisk Lærer. Talen taaler ikke vel noget Udtog, og vi tænker og, at enhver som kiender Hr. B. Fortjenester gierne forskaffer sig den Heele. Stilen er reen og jevn, saaledes som vi troe den bør være i hellige Taler, den holder Middelveien imellem det overdrevne Høie og Kunstlede, og det Matte og Slæbende. Hr. B. Har tilskreven de høiærværdige: Biskoppen i Aalborg og Viborg Stift denne sin Tale med saa stor Beskedenhed og fornuftig Frihed, at den burde tiene til et Mønster for Skribentere, som ville skrive til deres Mæcenater. Det er Ære nok, siger Hr. B., for en Be-

16

gyndere, at hans ufuldkomne Forsøg dog uden Mishag kan læses af lærde og fornuftige Mænd. — Man regne mig ikke til Last, at jeg tænker saa fordeelagtigt om denne Prædiken. I mine Øine er intet saa nedrigt, som at tilbetle sig Læserens Bevaagenhed, i det man idelig beder om Forladelse for sine Feil, og undskylder sig med Mangel af bedre Indsigt. Hvorfor er man da uforskammet nok til at bebyrde Læseren med sine Skrifter, naar man er heel overbeviist om, at de ikke fortjene nogen Bifald? Fornuftige Skiønnere bestemme nok Verdien selv, uden at lade sig forblinde af en krybende Forfatters forstilte Ydmyghed,” —

No. 10.

En norsk Matroses Tanker over den Vanskelighed at faae Kongen i Tale, skrevet til Trøst for sine Brødre. Kiøbenhavn, 1771. Trykt og findes tilkiøbs hos Joh. Rud. Thiele, boende i store Helliggeiststræde, saa og hos Kannevorf i Silkegaden Silkegaden for 4 Skill., stor 1 Ark i 8vo,

For at være skreven af en Matros, kan dette Stykke til Nød gaae an. Det indeholder megen Grovhed, Dumhed maa man undskylde, i Betragtning af Forfatteren.

(Fortsættelsen følger.)

1

17

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 2. Stykke.

No. 11.

Samtale i de Dødes Rige imellem den gamle Erkebisp Absalon og en nylig afdød dansk Historikus. Kiøbenhavn.

Sælges hos Kanneworf i Silkegaden No. 66, og hos Bogbinder Møller og Jonge paa østergade for 4 Skill., stor 1 Ark i 8vo. Skrifter er, som Forfatteren selv kalder det Side 13. en Galimatias, sammensmeddet af adskillige nu længe forslidte Materier ved en Patriotisk Ild, som Har bragt Blodet i et hidsig Opkog, en Svaghed, som nu længe har plaget de fleste af vores Skribentere, hvilke i steden for at skrive fuldstændigt, grundigt og nyttigt i nogen Materie, saa berøre de kuns Overfladen, og glemme saa ikke heller at bane sig Vei ved deres forvirrede Raison-

2

18 nements til at angribe og dadle Personer, som enten ved Lykke eller Gunst kan have erholdet en Plads, som de selv, omendskiønt slet ikke mere udmærkede ved Fortienester, aldrig skulde have vægret sig ved at modtage. I dette Skrift handles om den danske Flode, — de Danskes Tapperhed og Vittighed, — Politik, — Hunger og Dyrtid, — Oxnenes Udførsel til Holland, — røgede Oxetungers Indførsel fra Hamborg, — Kornpugere, — Herremænds og Bønders Tilstand, — Karakterers Uddelelfe, o. s. v. paa et eneste Ark; tænk engang, hvor grundig maa ikke dette være.

No. 12,

Moder som Datter, og Datter som Moder, dediceret til Laxegaden af Grejes i Villestofte, Aar 1771. Sælges paa Stadens Boglader for 2 Skilling, stor 1/2 Ark i 8vo.

Dette er skrevet for Nyeboder, og vil endda neppe der finde Bifald; thi Indholdet er uden Hensigt, Titelen er allene indrettet til at narre Folk.

No. 13.

Velmeent og nødsaget Erindring til de

danske Fruentimmer, angaaende den nærværrende slette Smag i den smukke Litteratur, — af Gustophilus. Kiøbenhavn, 1771. Sæl-

3

19

ges hos Kanneworf i Silkegaden No. 66, Løve i Myntergaden, og Bogtrykker Svare i Skindergaden for 4 Skilling, stor 1 1/4 Ark i 8vo.

Denne Piece er stilet til det smukke Kiøn med Anmodning, at de ville tage sig af den gode Smags Udbredelse og Fremgang, og paa mueligste Maade undertrykke og afskaffe de mange slette og forargelige Skrifter, som siden Trykkefriheden ere fremkomne. — Vi kan ikke andet end rose Forfatterens gode Hensigt, men vi befrygte, at han tiltroer det smukke Kiøn alt for meget; vel Have Fruentimret i de gamle Tider forunderligen kundet anspore Mandfolkene til at vise Tapperhed og Mandighed, da dette var den eene ædle og rette Vei til deres Gunst og Høiagtelse; men yeppe skulle de nu være mægtige til saa store Ting, da de vælge efter saa mange og saa forskiellige Grunde. — Mei vi troe, at, om denne farlige Skrivesyge nogensinde skulde afhielpes, kunde Regieringen allene giøre det. Vor allernaadigste Konge har derfore ogsaa paa den billigste og ømmeste Maade indskrænket den misbrugte Frihed.

No. 14.

Klage og Formaning til Ægteskab af en

gammel Frøken. Kiøbenhavn, trykt hos Ni-

4

20 colaus Møller, kongelig Hof-Bogtrykker 1771. Sælges hos Kanneworf i Silkegaden No. 66, og i den Mummiske Boglade for 16 Skilling, stor 4 1/2 Ark i 8vo.

En Klage til Ægtestkab klinger noget nforstaaeligt. — Dog lige meget! Sangen selv (thi den gamle Frøken er just i hendes Alders Vinter bleven en fyrig Sangerske) er et Sammenvæv af Klager og Formaninger, som ere stilede paa dem Baade af det eene og andet Kiøn, som i den beqvemme Tidspunkt af Livet have været døve ved den Røst, hvormed Naturen byder at elske. — Den gode Frøkens Sang røber ellers fra Begyndelsen til Enden en ret opvarmet Indbildningskraft, som giør at man snart forglemmer eller ikke troer, hvad hun har i Begyndelsen sagt os om sin dødelige Mathed og Kulde. — Vel paakalder hun Skiønheds Gudinde for at blive begeistret, men vi kiende Venus bedre.— Sang hun allene i den alvorlige og melankolske Tone, havde vi endda troet hende; — saaledes for Ex. forestillede vi os hende aldrig saa gammel, hun jo endnu bliver ældere, naar vi læse en saaledes klingende Begyndelse, "zittrende Beenrad, fortørrede Kiød,

gustne Hud, som omgiver mig, giemme I endnu omhyggelig i eder et kunstigt Omløb af Blod, som stedse banker, for derved at vedlige-

5

21 holde mig et Liv, som er mig en Pine, o. f. v." ikke heller kunde vi miskiende den fortrædelige Gamle, naar hun Side 62. o. f. udbryder i Ulykkes Prophetier over de gamle kolde unge Karle, og forkynder dem til Straf endog Tæring, Galskab, Slag, o. s. f. — Men høre vi hende derimod engang efter anden at holde Lovtaler over Ungdom og Skiønhed i saadanne Udtrykke, som forekomme Side 23: "Ungdom og Skiønhed ere henrykkende og fortryllende, de have større Herredømme over Forstanden, end brændt Vand og Saften af de hede Landes Druer, al Skiønhed i Naturen er deilig og indtagende at see, endog blant det Ufornuftige og Døde, men hos eder seer man Naturens største Kunst, i eder har den samlet mere Skiønhed og Glands, end man kan taale at see, og blive Menneske," o. s. v. item Side 9. og flere Stæder forekommer hun os at spille en kielen Adonis Rolle, der betaler Afgifter til sin Gudindes Yndigheder.— Men dette til Side sat, saa er Stykket af det Slags, som giver Forstanden ikke meget at bestille, men derimod sysselsætter Indbildningskraften paa en indtagende Maade, man følger Forfatteren med en stedse tiltagende Lyst igiennem de mange smukke Billed-Gallerier; dog ønsker man tillige, at der Hellere havde været valgt nogle flere Gienstænder, end ofte at vise os de samme, skiønt hver gang

6

22 overstrøgede med nye Farver; — thi vi synes heri at skimte en slags Forlegenhed, som enten reiser sig af Mangel eller Overflødighed.— Og hvor gierne ønske vi at see mere i den Smag fra Forfatterens Haand!

No. 15.

Nødvendige Erindringer til Forfatteren af Skriftet om Helvedes Evighed og Arvesynden, ved en efter Skriften tænkende. — Audiatur & altera pars.— Kiøbenhavn, trykt

hos P. H. Høecke 1771. Sælges paa Veisenhusets Boglade for 12 Skilling, stor 3 Ark i 8vo.

Vi troe ingenlunde, at denne Forfattere har giendrevet Skriftet om Helvedes Evighed & c., og vi kunde snart falde paa den Tanke, at det heller ikke har været hans Hensigt; men at han allene Har ladet det omtalte Skrift tiene sig som en Lejlighed til at tage Pennen i Haanden; thi, saa vidt vi kan see, skriver han mere mod Titlen end mod Beviserne, som Skriftet indeholder. Nei skal dette Skrift giendrives, maa det skee grundigen, og da skal der gaaes en anden Vej, end den Forfatteren betræder. — Fornuftens Grunde og Beviis maa her giøre lige saa stor Tjeneste, som

7

23 Aabenbaringens, og begge tilhobe vel valgte og anbragte, maa være de Vaaben her skal bruges; vi troer ikke, at nogen skal beskylde os for Partiskhed, naar de holde begge Skrifter mod hinanden. — Men det var at ønske, at Folk ikke vilde

vove sig paa en Søe, som de ikke forstaae at beseile. — Og hvorfor vil nogen gaae imod en

Fiende, som er ham overlegen i Styrke og Hurtighed? — Snart skulde vi falde paa at troe, at Forfatteren var dreven af den Tanke, at han havde et overordentlig Kald til at stride for Orthodoxien; thi Hvorfor overlod han ellers ikke den Post til en stærkere? — Vil man forsvare Religionen, maa det skee grundigt og med Eftertryk; thi hvor ofte kan ikke en god Sag forqvakles ved slette Advokater. — Vi have jo Theologer, som

lære offentlig den Orthodoxe og modsatte Lærdom; mon disse ikke nok skulle tale og skrive, naar Tid er? For at give Læserne et Begreb om Forfatterens Fremgangsmaade mod sin Kontrapart, vil vi betiene os af Begyndelsen af Skriftet: "Forfatteren lover paa Titelbladet at vise os skræksomme Følger af den Lære om Helvedes Evighed. Efter dette skulde man vente at høre noget om den Skade denne Lærdom foraarsager. — Men i det Sted vises ikke andet end den Indvending, som saa ofte er opkogt imod den Lærdom, som at den ei kunde bestaae med Guds Barmhier-

8

24 lighed;" men dette har jo ogsaa Forfatteren viist. De skræksomme Følger, nemlig skal være de, som anføres Side 13, at de fleste Skabninger skulde blive evig ulyksalige. — Side 17. Straffen skulde blive uden Hensigt, naar den ikke kunde tiene til Bedring for de Straffede, og til Advarsel for andre. — Side 18. da det mindste Tal

Mennesker veed noget af den Lære, saa vilde det lidet Ondes Afværgelse, som en skrækkende Tanke om de tilkommende Straffes Evighed hos den liden Hob kunde virke, ikke paa nogen Maade veie op med det uudsigelige Onde, som de første Menneskers Jammer vilde indbefatte; item Side 27. og paa flere Stæder. Disse Beviis fremføre vi ingenlunde for at smigre den paradoxe Mening, men allene for at vise Forfatteren af Erindringerne, at hans Kontrapart ikke taler uden Grunde. Af de mange besynderlige Tanker og Talemaader vi finde i dette Skrift vil vi anmærke een, Side 25: "Skulde Gud ikke lade Straffene blive evige, men tage Mennesker til Naade efter denne Tid, maatte deres Hierte forandres, og saa flød deraf, at det var ikke de samme Skabninger, som vare fordømte, der nu bleve tagne til Naade, deres forrige Natur blev derved annulleret, og nye Skabninger bleve frembragte, for at tage Deel i Herligheden." — Det kommer os baade her og flere Steder for, som en Blind vilde lede en anden. —

9

25

Sandelig vi forstaae ikke Forfatterens Philosophie, og vi have ikke heller her Plads til at mønstre den.

No. 16.

Salig Hr. Herman Ruges hidtil utrykte

Brev om Ægteskabs Ulovlighed med Fruentimmer over halvtredsindstyve Aar. Bergen 1770. Trykt hos Kongel. Majestæts privilegeret Bogtrykker H. Dedechen. Sælges hos Bogbinder Møller og Jonge paa Østergade for 10 Skilling, stor 2 1/4 Ark i 4to.

Dette Brev kunde ogsaa meget gierne for Dets Vigtigheds skyld bleven utrykt, omendskiønt at Censuren nu ikke længer: kunde holde det tilbage; thi naar vi skal bestemme dets Værdie, kan vi sige, at det ikke nær indeholde alle de Grunde og Meninger, som kan læses hos andre saavel Theologer som Moralister, og der iblant slet ingen nye eller ubekiendte; ja alt hvad som anføres mod de paa Titelbladet angivne Ægteskaber er enhver, som har nogen Indsigt og en sand Fornuft letteligen bekiendt, og derom kan ellers læses F. Buddæus og Wolf, hvilke og Forfatteren anvise Side 17. — og for læg Folk er det ikke heller skrevet, da der overalt er indstrøet en Mængde latinske og franske Ord og Talemaader, — ja

10

26

det heele er riig paa Trykfeil, som man maa tilskrive Udgiverens enten manglende Indsigt eller Skiødesløshed.

No. 17.

Forklaring over en Deel rare og ypperlige Konst-Ord, som med megen Nytte kan anvendes i Rimekonsten. Trykt 1771, og sælges hos Bogbinder Møller og Jonge paa Østergade for 2 Skilling, stor 1/2 Ark i 8vo.

Dette er en Samling af Skieldsord og Grovheder, for Ex. Æretyv, Skielm og Løgner & c.. som Forfatteren har udkopieret af et Stykke, jndrykt i de Bergende Adresse-Aviser den 22 Iulii 1771, venteligen for videre at opreise den velfortiente Forfattere en Ærestøtte paa hans ÆreS Bekostning, hvilket vi og synes han med Rette har fortient.

No. 18.

Himmelens Forening med Jorden, som

Grunden til deres Glæde, der boe paa Jorden. Forestillet Domkirkens Menighed i Bergen til en Høimesseprædiken paa første Juledag 1770 over Texten Luc. 2, 11-15. af Albert Hatting, Medtiener i Ordet ved bemeldte Menig-

11

27

hed. Sælges hos Møller og Jonge paa Østergade for 8 Skilling, stor 3 Ark i 4to.

Forfatteren siger i en Forerindring, at han har brugt alt hvad han kunde til sin Undskyldning, da han blev anmodet af Velyndere om at udgive denne Tale; men da de mere end engang have brugt saadanne Grunde, som han ikke kunde imodstaae, har han ladet sig begvemme til ar fyldestgiøre deres Begiering.— Hvor vidt denne Beretning

er rigtig, kan vi ikke dømme om; men ønske allene Forfatteren til Lykke med disse Velyndere, som venteligen finde mere Smag deri, end vi.— Han siger videre, "at den leveres med samme

Ord, som den er holden, og det vil nu komme an paa, hvor vidt den kan undgaae kritiske Bedømmelser."— Dersom vi vidste, at Forfatteren ved mere Tid og Flid kunde have udarbeidet den bedre, ville vi meget laste ham, fordi han ikke besørgede den saa fuldkommen, som mueligt, før han giorde den almindelig bekiendt; men maaskee den Frygt han siden yttrer, at den engang skulde falde i Urtekræmmerens Haand, ~~ har betaget ham Modet. Men hvorfor saa forsagt? — vi ville gierne trøste ham; men vores Dom bliver, at den ikke er af det Slags hellige Taler, som kan udmærkes ved nogen besynderlig Fortieneste, skiønt vi ei nægte, ak den kan læses af nogle til Opbyg-

12

28

gelse.— Hovedsætningen, som læses paa Titelbladet, — Himlens Forening & c. er alt for figurlig, kunstlet og utydelig, hvorfore Delene blive ligeledes.— Det er en Ynk at see, hvorledes mange Prædikantere studere med Flid paa at fremsætte deres Hovedlærdom enten i tomme eller uegentlige Udtryk, alleneste for de bilde sig ind, at det klingrer best, som er mindst tydeligt, og for siden efter at have den Umage, (dog vel om det skeer), at sige deres Mening med egentlige Ord, hvilket vi dog maa tilstaae denne Forfattere har giort.— Men hvad skal det betyde, hvorfor ikke strax til Sagen?

No. 19.

Advarsels og Paamindelses Tale til Tilskuerne af Delinqventens Anders Lars. Seelands Henrettelse den 21 Junii 1771, holdet paa Retterstædet af A. Hatting. Sælges hos Bogbinder Møller og Jonge pag Østergade for 3 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Talen er paa Delinqventens Vegne stilet til Tilskuerne, for at paaminde de Syndere, som fremture i Synden.— For at bevidne de Troende sin Glæde over sin Omvendelse med den sidste Begiering, at de vilde anraabe den barmhjertige Gud for Hans Siæls evige Frelse.

13

29

No. 20,

En Skrivelse fra Diævelen til Hr. Voltaire. Kiøbenhavn, 1771. Trykt og tilkiøbs at bekomme hos A. F. Stein, boende i Skidenstræde. Sælges sammesteds for 6 Skilling, stor 2 Ark i 8vo.

Er en maadelig Oversættelse af den franske Epitre du Diable, &c. som er alt for bekiendt til at behøve vores Bedømmelse. Oversætteren Har tillagt denne et andet Stykke, under Titel:

Den lærde Misundelse, eller den landflygtige Kierlighed, som uden Tvivl ogsaa er en Oversættelse af det Franske, der allene paa er og andet Sted er noget forandret, for at passe sig nogenlunde paa nærværende Tid. Skriftet er ellers ikke af den Art, at det kunde være Umagen værd at uddrage Indholdet deraf. Vi ville allene erindre, at ved den lærde Misundelse forstaaes den Ondskab, der udøses i disse Tiders smaa Skrifter.

No. 11.

Tanker om Kassererens forhold ved den franske Comedie. Opsat af Studenten, og til Trykken befordret af Bakkelsekonen. Kiøbenhavn, 1771. Sælges paa Stadens

14

Boglader, hos Kannevorf i Silkegaden No. 66, og hos Bogtrykker Thiele i store Helliggeiststræde for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo,

Denne Kasserer, i hvo han er, beskyldes i dette Skrift for at vise Grovhed imod de Personer, der uden at betale ham for Umagen, forlanger Adgang til Hof-Theatret; om han fortiener denne Beskyldning, maa andre dømme, ellers er dette Skrift saaledes forfattet, at Autor vist ikke har større Ære deraf, end Kassereren.

No. 20»

Vorschlag zu einer königlichen Reformations-Commission um einen rechtschaffenen und dauerhaften Plan für das Oeconomie-Commerz- und Finanzwesen in Dännemark zulegen. Von Christian Martfelt, Kanzeleirath und Sekretär der Landhaushaltungs-Gesellschaft. Uebersetz. Kopenhagen und Leipzig. Gedruckt bei August Friederich Stein. Sælges hos Forfatteren og hos Kanneworf i Silkegaden for 20 Skilling, stor 6 Ark i 8vo.

Vi have under No. 289 i denne Fortegnelses første Aarqang anmældt den danske Original, af hvilken dette er en meget nøiagtig Oversættelse.

15

31

No. 23.

Ephemeron, eller det gamle døende Insekt. Kiøbenhavn. Trykt hos L. N. Svare, boende i Skindergaden, 1771. Skienket til Friskolerne af Forfatteren Hr. Borgemester Bredal, og sælges paa Adresse-Contoirets Lotterie-Contoir for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Ephemeron er et Insekt, hvis hele Levetid varer allene nogle faa Timer. Denne Fabel forestiller et af disse Insekter, som af en Hændelse har opnaaet en Levetid fra den tidlige Morgen til sildig paa Aftenen, og som stolt af denne lange Levetid og sin megen Erfarenhed, berømmer den forbigangne Tid, og laster den nærværende. Karakteren er, som Hr. B. selv erindrer, meget almindelig, og Fabelen er taget af en svensk Original, som Hr. B. allene har indklædt i smukke danske Vers.

No. 24.

Borgerlige Betænkninger over det fra Kiøbenhavns Raadstue udkomne Stads-Reglement, visende i visse Maader dette Reglements fortrædelige Indhold og skadelige Følger. Kiøbenhavn, 1771. Sælges paa Stadens Boglader for 6 Skilling, stor 2 Ark i 8vo.

16

32 Som en Indfødt, der har drevet borgerlig Handel her i Staden i nogle og tredive Aar, anseer Forfatteren af dette Stykke, som er vel bekiendt, det som sin borgerlige og undersaattelige Pligt, at bekiendtgiøre sine Betænkninger over det i hans Tanker høistskadelige Reglement. Han meddeler altsaa sine fortrædelige Betænkninger over enhver Artikel i dette Reglement, og har i Henseende til den første at erindre, at den indeholder stridende Partikler; thi, siger han, hvorledes kan 10000 Tønder Rug siges at henlægges i Forraadsmagazin, naar Entrepreneurerne skal have det i Giemme? og hvad Nytte giver et Magazin, naar dets Forraad ei skal bruges? Der behøves allene almindelig menneskelig Fornuft til at indsee, at disse Indvendinger ere blotte Chikaner, 10000 Tønder Rug, som Staden i paakommende Trang kan disponere over, er en Forraad, hvad enten de ligge paa Entrepreneurernes Lofter, eller i et særdeles dertil indrettet Magazin, og hvoraf udleder denne uforskammede Mand, at denne Forraad ikke skulde bruges, naar det behøvedes? Af samme Vægt er alle hans Indvendinger, som paa dette Sted ville være alt for vidtløftige at opregne; vi ville allene ønske Forfatteren, at han snart maa høste modne Frugter af det meget Arbeide hans undersaattelige Pligter bebyrder ham med.

(Fortsættelsen følger.)

1

33

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 3. Stykke.

No. 25.

Anmærkning over et ved Lodde oversat

Skrift, under Titul: Betænkninger, hvorledes Friehed og Eyendom kunde forskaffes Bondestanden. Med et dertil føyet Anhang. Kiøbenhavn 1771, trykt og faaes til Kiøbs hos August Friderich Stein, boende i Skidenstrædet. Sælges sammestæds, saa og paa Børsens Boglader og hos Kanneworff i Silkegaden for 12 Skil., stor 5 Ark 8vo.

Forfatteren af disse Anmærkninger har giort sig al muelig Flid, for at svække det almindelige

2

34 Haab om lykkelige Følger af den Forandring i Landvæsenet, som Hr. Finantzraad Øeder anpriser i sit Forslag, og man maa tilstaae at disse Anmærkninger ere det beste af alt, hvad der er udkommet til Forsvar for Landvæsenets nærværende Forfatning. Forfatterens Indvendinger imod den forønskede Friehed og Eyendom samt Hovedgaardenes Deeling synes saa betydelige og vigtige, at man maatte ønske snart at blive fuldkommen forvisset om det sande og vigtige i saa høyst betydelig en Sag for Fædrenelandet.

No. 26.

Velfortient Apologie for Forfatteren af Planen til en aarlig staaende Penge-Løn for Præsterne overalt paa Landet i Dannemark imod Philadelphum og hans i samme Plan foregivne Urigtighed, enfoldig men dog velmeent indlagt hos det veltænkende Publikum og i sær hos det hæderlige Præsteskab af Comphilopatreias Minor. Trykt i Polsk-Preussen, 1771. Sælges paa Børsens Boglader og hos Kanneworff i Silkegaden for en Mark, stor 4 Ark i 8vo.

Hvad enten det er Comphilopatreias Minor eller Major, der har skrevet denne Apologie kan

3

35 være ligemeget, men at det er Forfatteren af Planen til en aarlig staaende Pengeløn for Præsterne, der har skrevet sin egen Apologie, er vel værd at lægge Mærke til; Man kan deraf slutte hvor meget man kan formode Koldsindighed og Upartiskhed i dette Skrift. Den Compliment han til Slutning giver den Forfatter, der under Navn af Philander, har skrevet imod hans Plan er Herr Philodaneias ganske liig, i hvor grov og uforskammet den er.

No. 27.

Tanker og Observationer til høyeste Eftertanke

angaaende den danske Søe- og Krigs-Flode udi Bygningen, Freds- og Krigs-Tider; samt et Tillæg paa hvad Maade Kiøbenhavn inden sine Volde beqvemmeligst kan have Vand-Møller og det ferske Vand, at en Fiende ikke kan betage Staden det, hvoraf Kiøbenhavns Fasthed befordres tillige. Kiøbenhavn, trykt P. H. Høeke. 1771. Sælges paa Stadens Boglader og hos Høecke i store Helliggeist-Strædet for 6 Skilling, stor 1 og et halv Ark. 8vo.

Vigtige Ting er det denne Forfatter afhandler, iblant andet giver han et Forslag til en Indretning ved hvilken heele Amagerland kunde settes under Vand i Krigstider naar Fienden kom paa

4

36 Landet; dette Project allene er af den Art, at vi holder det ufornødent, at anmælde de andre.

No 28.

Patriotiske Tanker over Fædrenelandet til nøyere og nærmere Undersøgelse og Eftertanke hidsendt af Or*t*ng, uværdig Sogne-Degn til nye Lars Kirke paa B*r*h*lm. Kiøbenhavn, 1771. trykt og findes tilkiøbs hos Joh. R. Thiele. Sælges og paa Børsens Boglader og hos Kanneworff i Silkegaden. No. 66. for 8 Skilling, stor 2 Ark. i 8vo.

Denne kiære Degns Patriotiske Tanker gaaer ud paa Beklagelser over de mange Fremmede der blive betroet til at forvalte Rigets Vel. Endog en tydsk Professor ved vores Universitet skiær ham i Øinene, fordi han siger Fisica i Steden for Physica. Erbarmelige Patrioter har vi at prale med i disse Tider, den der vilde dømme Nationen efter de Skrifter denne Tid bringer for Lyset, maatte ansee Landet for en Daarekiste.

No. 29.

En Engelænders velgrundede Tanker over en ham bekiendt nordisk Stat. Først skreven til Lord Dortham og siden ved tilfældige Begi-

5

37 venheder falden i mine Hænder, der anseer det værd at befordre i Trykken. Kiøbenhavn 1771. Sælges hos Boghandler Pelt paa Børsen, Kanneworff i Silkegaden, hos Bogtrykker Svare i Skindergaden og hos Løve i Myntergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Nyttige Tanker findes ingensteds i dette Skrift, men Pølsesnak i Overflødighed.

No. 30.

Betænkninger over Efterretningen om

Professorernes Løn ved Kiøbenhavns Universitet indført i Adresse-Contoirs Efterretningerne No. 156. Sorøe, 1771. Sælges paa Stadens Boglader og hos Kanneworf i Silkegaden for 8 Skilling, stor 2 Ark i 8vo.

Forfatteren besvarer Stykkeviis den i Adresse-Contoirs-Efterretningerne indførte Beretning om Professorernes Løn, og giør adskillige rigtige og artige Anmærkninger. Stilen er munter og behagelig, skiønt Skriftet synes at være skrevet i Hast.

No. 31.

Plan til Academiets Forandring og Forbedring til Videnskabernes Fremvæxt og Statens Lyk-

6

38

salighed. Kiøbenhavn 1771. Sælges i den Mummiske Boglade, hos Kanneworff i Silkegaden og hos Møller og Junge paa Østergade for 4 Skilling, stor 1 1/4 Ark i 8vo.

Det var umueligt at giette, at Videnskabernes Fremvæxt og Statens Lyksalighed skulde kunde befordres ved denne Plan, hvis Forfattere neppe har kiendt Videnskaberne uden af Navn, naar vi untager Theologien, som han har lidt mere detaillert. Af lutter Godhed giver han hver af Professorerne 700 Rdlr. aarlig Løn og frie Beboelse, Professor Matheseos allene har han, uden Tvivl af særdeles Aarsager, ikke kundet accordere frie Huus. Hans uforgribelige Tanker om Stipendiers Uddeling ere af liige Vigtighed.

No. 32.

Den skadelige Borger. Et Original-Stykke dediceret til Kritike-Direktøren af Anders Sand. Kiøbenhavn 1771. Sælges paa Stadens Boglader og hos Løve i Myntergaden for 6 Skilling. stor 1 og et halv Ark i 8vo.

Atter et Arbeide af Repliqvemageren, som han allene har paataget sig af Erkientlighed for den U-

7

39

partiskhed med hvilken vi have udladt os i vores Fortegnelse om hans adskillige Skrifter. Vi unde ham gierne denne liden Hevn, som vi aldeles ikke finde os fornermede ved, i hvor gemeen og grov den end er, da han har erhvervet sig Hævd paa at giøe og bieffe imod alle dem, der har det Vanheld at mishage ham, vi undskylde ham med Ordsproget; Naar Krybben er tom vil Øgene bide.

No. 33.

Nøiere Underretning om Børge Olsens Syn og Tanker om Hemmeligheder med nogle flere Syner udi et Brev til hans Sønne-Søn Ole Børgesen. Kiøbenhavn 1771. Sælges paa Stadens Boglader, hos Kanneworff i Silkegaden og hos Bogtrykker Thiele i Helliggeiststrædet for 4 Skilling, stor 1 Ark.

Er en Efterretning som man gierne kan undvære; Titlen allene er indrettet til at lokke og bedrage Kiøbere.

NO. 34.

Jens Pedersens moralske Beskrivelse

over Kiøbenhavn tilligemed et Synge-Stykke til hans Kone. Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos L. N. Svare. Sælges sammesteds, saa og hos

8

40 Kanneworff i Silkegaden, hos Pelt paa Børsen og hos Løve i Myntergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Er lutter Sladder uden Indhold og Hensigt.

No. 35.

Den dramatiske Journal, begyndt med den

kongelig danske Skuepladses Aabning i Kiøbenhavn Aar 1771. Alit Æmulatio ingenia & nunc invidia nunc admiratio incitationem accendit. Paterculus. Kiøbenhavn, 1771. Trykt og findes tilkiøbs hos Thiele i store Helliggeist-Stræde, saa og paa Børsens Boglader og hos Kanneworf i Silkegaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Denne Journal, ifald den vedbliver, kan giøre megen Nytte for vores Skueplads, den er skreven med megen Indsigt og Skiønsomhed. Tronfølgen i Sidon bedømmes i dette Stykke, saavel i Henseende til Stykket selv, med hvilket Forfatterne af Jornalen, aldeles ikke ere vel tilfreds, som og i Henseende til Forestillingen, hvor enhver Acteur efter Fortieneste berømmes eller lastes. Endog Balletten og Dandserne have Forfatterne værdiget en Kritik, som synes os fuldkommen afpasset efter Personernes Fortieneste.

9

41

No. 36.

Den dramatiske Journal No. 2. - Sælges samme Steder, som næst foregaaende for 2 Skilling, stor et halv Ark i 8vo.

I dette Stykke bedømmes den gifte Philosoph, og i den Anledning Tvistigheden om alvorlige Lystspil. Forfatterne have alt hvad der udfordres til det Arbeid de have paataget sig, og det var at ønske at de vilde fortfare og, som vi erfare skal allerede nogle flere Stykker være udkomne. Lidt mere Høflighed og Ømhed ønskede vi nok at finde hos disse Forfattere.

No. 37.

Historik Beretning hvorledes og hvorvidt med den af de bekiendte 18 Bryggere og deres Oldermand, formedelst nogle Sandheders offentlige Fremleggelse, imod Udgiveren heraf Christian Bagge anlagde Proces nu in Octobri 1771 er avanceret. Kiøbenhavn 1771. Sælges hos Boghandler Rothe i No. 8. paa Børsen og i No. 49. i Borgergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Det er for at forekomme onde Menneskers Bagvaskelse og urigtige udspredte Rygters Virkning, foranledigede, som han siger, iblant andet af den Kritiske Journals og vores Fortegnelses partiske

10

42

Udladelser, at Hr. Bagge underretter Publicum om hvorvidt hans Sag er avanceret; men da vi af denne Beretning erfarer at den ikke er til Ende, saa vil vi melde Læserne dette, som det eeneste Indhold af hans heele Historiske Beretning.

No. 38.

Bergens Byes Klagebrev over sidste Ildebrand til Hans Majestet Kongen, med Anmerkninger. Bergen, 1771. Trykt hos K. M. privil. Bogtrykker, H. Dedechen. Selges hos Møller og Junge paa Østergade for 8 Skil. stor 2 ark. 8vo.

Klage-Brevet have vi allerede anmeldt under No. 206. i den første Aargang af vores Fortegnelse. Vi ventede mindst at see andet Oplag deraf, og endnu mindre tænkte vi, at man skulde holdt det værdigt at giøre Anmærkninger over; i hvorvel adskillige af disse Anmærkninger, som alle sigter til at giendrive Forfatteren af Klage-Brevet, ere meget gode og nyttige, og kunde fortiene at staae paa et anstændigere Sted.

No. 39.

Zwei Briefe an den Verfasser des Klage-Briefes der Stadt Bergen an Sr. Majestät den König. Gedruckt im Jahre 1771. Sælges

11

43 paa samme Sted som forrige No. for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Da Forfatteren har angrebet de tydske Indbyggere i Bergen, saa kunde man formode, at der iblant dem vel vilde findes nogle, som holdt det Umagen værd at besvare ham. Disse 2de Breve ere ellers ikke ilde skrevne, skiønt Forfatteren har betragtet Sagen fra en alvorligere Side end den forfiente det.

No. 40.

Ein Brief über die Anmerkungen. Gedruckt im Jahr 1771. Sælges paa samme Sted som begge næstforegaaende for 4 Skilling, stor 1 Ark 8vo.

Dette Brev er uden Tvivl af samme Forfattere, som de 2de Foregaaende. Forfatteren af Anmærkningerne over Klagebrevet har og udladt noget misundeligt og fornærmeligt imod Bergens tydske Indvaanere, hvilket har givet Anledning til dette Brev, som ellers intet merkværdigt indeholder.

No. 41.

Første Brev til den nye graduerede men ubekiendte Dr. Licentiatus i Bergen. Sælges

12

44

samme Sted som næstforegaaende for 2 Skil. stor et halv Ark i 8vo.

Af Begyndelsen seer vi at det skal være en Taksigelse til Hr. Doctor for et Raad imod galne Hundebid, men af Recepten derimod, som har bestaaet af et halvt Lod Spedalskhed, et fierdendeel Lod Pasqvillant & c. sluttes at Forfatteren maa selv være bleven saaret af en gal Hund, eller have bekommet nogen anden saadan Hiernesyge, vi ønske ham derfor en lykkelig Helbredelse førend han udgiver sit andet Brev, thi dette første er aldeles uforstaaeligt; man kan ikke een Gang giette sig til noen Meening.

No. 42.

Tre Fabelagtige Fortællinger om Børnetugten. 1) Den gale Hingst eller den ulydige Søn. 2) Den sletopdragne Skade eller den nyebagte Dommers Dumhed, 3) Katten, Kattekillingen og Rotterne eller Skolemesteren, som Børnene spiller paa Næsen. Tilligemed noget om Fabelmagerie ved Jesper Tyndskiæg. Kiøbenhavn, trykt hos P. H. Høecke. 1771. Sælges sammesteds i No. 141. i store Helliggeist-Strædet, i No. 8. paa Børsen og hos Kanneworff i Silkegaden for 6 Skilling, stor 1 og et halv Ark i 8vo.

13

45

Det lader som Forfatteren her vilde sige noget mere, end han vel kunde være bekiendt, og dette har nødt ham til at trække det Historiske i hans Fortællinger ved Haaret for at faae det nogenlunde passende. Fablerne eller Fortællingerne ere paa Vers, og disse ere ikke af de sletteste, kun Skade at Forfatteren har sigtet høiere end han kan naae.

No. 43.

Gotthold Ephraim Lessings Minna af

Barnhelm eller Soldater Lykken. Comoedie i fem Acter, oversat af Peder Topp Wandall. Kiøbenhavn, 1771. Bekostet af G. C. Rothens Arvinger og Proft, Universitets Boghandler, og findes tilkiøbs paa Børsen i Bogladen No. 11. 12. og 13. Sælges for 2 Mark stor 12 Ark i 8vo.

I Stedet for vidtløftigere Efterretning om denne Oversættelse ville vi allene henviise Læserne til den Dramatiske Journal. No. 2 og 3.

No. 44.

Mohren. Comoedie i en Act. Oversadt af det tydske Sprog. Kiøbenhavn. 1771. Trykt hos Brødrene Berling, boendes i Pilestrædet.

14

46 Sælges sammesteds for 12 Skilling, stor 3 1/4 Ark i 8vo. Ogsaa i Henseende til dette Stykke ville have Læserne henviist til den dramatiske Journal.

No. 45. Betænkning om Felledskabets Afskaffelse saa og om Tiende og Tjenestefolk paa Landet. Kiøbenhavn, trykt og forlagt ved Nicolaus Møller Kongel. Hof-Bogtrykker. 1771. Sælges sammesteds saa og hos Boghandlerne paa Børsen og Kanneworff i Silkegaden No. 66. for 8 Skilling, stor 3 og et halv Ark i 8vo. Forfatteren af dette lidet Skrift er een af de Landmænd som af Landvæsenets Collegium havde faaet Ordre at give sine Betænkninger over de Hindringer som kunde være for Fælledskabets Ophævelse. Betænkningen om Tienden og Tienestefolk paa Landet er skrevet i samme Anledning. I Henseende til Fælledskabet da har vel Forfatteren omhyggelig viist alle de Vanskeligheder derved var at overvinde, men er tillige alt for oplyst til ikke at indsee dets Nødvendighed; hans Forslag til Maaden paa hvilken det bør foretages røber en er-

15

47

faren og kyndig Mand. I Henseende til Maaden at yde Tiende paa, og Tienestefolkenes Skiftetid, da holder han det for best, at det derved forbliver paa den gamle vedtagne Maade og giver derfor sine Grunde, som synes, fornemmelig i Henseende til Tienden at være af Vigtighed.

No. 46.

Dronningen for Fuglene eller Nattergalens Afskeds-Sang fra Rosenborg Have. Spadseregang er et Slags offentlig Komoedie, hvor enhver er Spiller og Tilskuer paa engang. Hvilket Kiøn er det vel, som spiller den fordeelagtigste Rulle? M. de la Beaumelle. Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos L. N. Svare. Sælges hos Bogtrykker Svare i Skindergaden, hos Kanneworff i Silkegaden, og Løve i Myntergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark. i 8vo.

Indeholder en Hoben svulstige Talemaader af samme Mynster, som de vi pleie at forefinde hos den Allegoriske Drømmere, der uden Tvivl ogsaa er Forfattere af dette.

No. 47.

Forsøg til en billig Erindring og Taknemmelighed imod den Høiærværdige, Elskværdige og Mærkværdige Gunnerum af hans Høiærværdigheds ydmyge Tiener. Kiøbenhavn, trykt hos L. N. Svare. Sælges samme Steder som

16

48 nest foregaaende Skrift for 2 Skilling, stor 1/2 Ark i 8vo.

Omendskiønt denne Lykønskning (thi dette er uden Tvivl Forfatterens Meening) indeholder ingen overdrevne Berømmelser, og enhver Retsindig, som kiender hans Høyærværdighed med Glæde vilde underskrive alt det Forfatteren af dette Skrift i sin Enfoldighed har sammenskrevet for offentlig at viise sin Høyagtelse for denne værdige Mand, saa tvile vi dog ingenlunde paa at Hans Høyærværdig hed, jo langt heller havde ønsket at Forfatteren havde sparet sin Compliment, eller i det mindste givet den en anden Form.

No. 48.

August og Cecilia eller de tvende ulykkelige Elskere, en sandfærdig Tildragelse til skræksom Advarsel for de Forældre, som vil tvinge deres Børns dydige og naturlige Tilbøyelighed, nu overgivet i Trykken. Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos Morten Hallager, boende i store Fiolstræde i No. 196. Sælges paa bemeldte Sted, saa og hos Kanneworff i Silkegaden og hos Møller og Junge paa Østergade for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Denne Historie er, saa vidt vi erindre, uddraget af en gammel Roman, og indeholder, foruden den blotte Tildragelse, der er temmelig tragisk, intet, hverken i Henseende til Stilen eller Moralen, som kan recommendere den.

(Fortsættelsen følger.)

1

49 Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 4. Stykke.

No. 49.

Jens Pedersens alvorlige Betænkninger, da han kiørte forbi Hirschholms Have. Tilligemed hans Klage-Brev over vore nærværende Tider. Kiøbenhavn, 1771. Sælges hos Svare i Skindergaden og hos Løve i Myntergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Forfatteren affekterer en Siellandsk Bonde-Stiil, som passer sig ret got til Indholdet, der er temmelig bondeagtigt, og indeholder blot ubetydeligt Sladder.

2

50

No. 50.

Hiertet er min Dievel. Croesus er min Slave, eller et par Ord til Dannemark. Saa og fire Fabler: 1. Den forvandlede Havfrue. 2. Forsonings-Oxen. 3. Den kaade Høne en Fortælling. 4. Hunden og Plukkefisken. Kiøbenhavn, 1771. Sælges paa Stadens Boglader, hos Kanneworff i Silkegaden og hos Bogtrykker Thiele i Helliggeist-Strædet for 6 Skilling, stor 1 1/2 Ark i 8vo.

Indeholder en Hoben væmmeligt og uforskammet tvetydigt Sladder, som et Afskum har sammensmeddet for at fortiene noget til Brændeviin, af en ligesaa uforskammet Bogtrykker eller Forlegger.

No. 51.

En Trøst for de danske Skrivere. Frygt

Gud, ær Kongen og elsk Fædrenelandet. Kiøbenhavn, 1771. Sælges i St. Pederstrædet No. 172. for 2 Skilling, stor 1/2 Ark i 8vo.

Forfatteren giver de danske Skrivere, eller de som ikke have andet at bestille, den Trøst, at de skal blive Soldater, og i sig selv er det og bedre end at skrive Pasqviller.

3

51 No. 52.

D. B. L. Løgneren i Roeskilde, helbredet

ved Sandhed i Kiøbenhavn, i Anledning af Magazinet for Patriotiske Skribentere No. 77. dets første Afsnit angaaende Laugenes Ophævelse. 1771. Sælges hos Pelt, Rothe og Mumme paa Børsen, saa og hos Kanneworff i Silkegaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Er uden Tvivl forfattet af en Laugsmester, og indeholder en hoben Skieldsord imod Forfatteren af det i Magazinets No. 77. anførte om Laugs- og Friemestere.

No. 53.

Teutsches Echo, auf das Geschrei eines wahnwitzigen Scribenten, gegen die vernünftigen Verbesserungen des Staats, in der öffentlichen Schrift: De danske Skriveres ulyksalige Skiæbne. Entworfen von Corporal Pietro Romano. Copenhagen, 1771. Sælges hos Pelt paa Børsen, Løve i Myntergaden og hos Bogtrykker Svare i Skindergaden for 6 Skilling, stor 1 1/4 Ark i 8vo.

Er ikke ilde skrevet, og uden Tvivl forfattet af en Under-Officier.

4

52

No. 54.

Et Himmel-Skrift, nedfalden paa Veyen fra Kiøbenhavn til Emdrup og ved dets Nedfald optagen af Jens Larsen Gaardmand i bemeldte Bye, og ved hannem til Trykken befordret. Kiøbenhavn 1771, trykt hos A. F. Stein. Sælges hos Rothe i No. 8. paa Børsen og hos Kanneworff i Silkegaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Dette Himmel-Brev indeholder en Ødeleggelses Dom over Dannemark og fornemmelig dens Hovedstad, som uden Tvivl en forhungret Dagdrivere har sammensmeddet saa konstig, at i Fald han selv skulde dømmes efter Lovens Strænghed, han da vist vilde komme til at øve sin prophetiske Aand enten i Daarekisten eller Tugthuset.

No. 55.

Konstmaleren. Oversat af det Lettiske Sprog efter en i Mietau funden Haandskrift. Kiøbenhavn, 1771. Trykt og findes tilkiøbs hos Aug. Frid. Stein, boende i Skidenstrædet No. 171. Sælges og hos Kanneworff i Silkegaden, og paa Børsens Boglader for 12 Skilling, stor 3 1/2 Ark i 8vo.

5

53

Det skal være en Art af Comoedie, skiønt den ikke har aldeles den Form, som Reglerne foreskrive. Personerne ere i alt 19. af hvilke de fornemste ere Rubens Konstmaleren, Grev Æreværd, Frue Stoltenberg, Førsten og Førstinden. Indholdet af Stykket er, at Rubens skal efter Førstens Ordre male Ærens Tempel, og for ved denne Leilighed at profitere, har han sat sig for at pryde Ærens Tempel med Medaillons og Billeder af de Fornemme i Førstens Lande, og indbyder til Prænumeration paa den Ære at blive afskildret i Ærens Tempel, som er bestemt til at pryde et af de Førstelige Gemakker. De Grunde, paa hvilke de adskillige Personer i Stykket forlange denne Ære og endelig Førstens Decision i Sagen, udgiør Moralen eller rettere Satiren i dette Skrift, som for Resten er udført i en maadelig Stiil, og hvis hele Fortjeneste bestaaer i Inventionen.

No. 56.

Et Uventet Ekko fra Christiansborg-Slot, til Trøst og Skræk for de Kiøbenhavnske Indvaanere. Kiøbenhavn 1771. Trykt hos L. N. Svare. Sælges sammestæds, saa og hos Kanneworff i Silkegaden og hos Løve i Myntergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

6

54

Dette skal være en Irettesættelse og Formaning til vore Tiders misfornøyede Skribenter, som i sig selv kan være meget vel meent; men indeholder langt fra ikke alt det, der kunde og burde siges i denne Anledning, og det var at ønske at en Forfattere, der havde bedre Gaver og Indsigt til at skrive herom, vilde paatage sig at rette, og paa en forsigtig Maade oplyse vore Tiders Misfornøyede.

No. 57.

Vor salig Beste-Mamas Evaes Natklokke med en nye Historie om Syndefaldet i Lommen sammenflikket af Galimatias, (med et Valsprog af) Voltaire: jeg har alt for megen Ærbødighed for gamle Bøger dertil, at jeg med de bibelske Navne skulle sigte til de Personer, som menes i Bibelen. Kiøbenhavn, trykt hos Høecke 1771. Sælges paa Stadens Boglader, hos Løwe i Mynter-Gaden og Høecke og Thiele i Helliggeist-Strædet for 1 Mark. 4 Skilling. stor 5 Ark.

Galimatias havde vi endelig nok af, førend vi saae dette Stykke! - Men Evaes Natklokke! - Aldrig saae vi dog saadan en før! — Jo! Jo! Forfatteren kan med god Grund paa-

7

55

staae Publici Biefald efter saa lykkelig en Opfindelse af Titel; thi det er dog nu kommen saa vit, at Titel-Bladene udgiøre Skrifternes Værd, og indeholde Grund til enten Forleggernes Tab eller Vinding — men vogn dog op Publikum af den Ligegyldigheds Søvn, hvori vore umoedne Skribentere næsten havde inddystet dig! skiønner ædle Medborgere paa denne Forfatters saa nye, saa ærefulde Bestræbelser! — Lader for Alting et saa besynderligt Genie ikke savne de Opmuntringer, der omsider kunde giøre ham til lige saa stor en Prydelse for vort kolde Norden, som en Voltaire blev for det artige Frankrige! — men vores Mand ligner dog ikke nær sit Mønster; thi dette Stykke er et Sammensurium af de gemeeneste Indfald og de vemmeligste Optrin, skildret i en Smag, som fører Stempel af de nedrigste Øll-Huuses Vittighed — — Men endnu meere! — en nye Historie om Syndefaldet i Lommen! — hvor meget er ikke denne Titel allene værd? skulde vi her igiennem kunde miskiende den vittige, den muntre Voltaires — — Abe? dog vor Religion triumpherer over den spidse Vittighed, men ynker og foragter den dumme Uforskammenhed — at indklæde dem i de ækkelste Udtrykke — at kalde sine Personer Adam, Eva, Melchisedek & c. — dertil udfordres vel ikke andet end en ligesaa kaad og ureen Indbildnings-Kraft, som fordærvet og

8

56 Pøbelmæssig Smag — saadanne Talenter, som just dette Stykke udmerke sig ved — ellers tabe vi snart baade Adam og Eva i Jomfr. B. Jomfr. S. Hr. T. & c. i hvilke idelige Udsvævelser vi mere end engang fristes til at forestille os Satirer over visse særskilte Personer — men er denne Slags Satire hans Øyemeed, hvad har han da havt i Sinde med sin sære Titel? — — at smigre vore Tiders Letsindighed? — det er overmande troeligt! kuns dette Slags Frugter af en misbrugt Trykke-Frihed savnedes — og her fik vi første Grøden — — Ja hvo kiender ikke

Mængdens Graadighed efter Nyt? og umodne Forfatteres efter Vind og Penge: dog! hvo veed om denne Forfattere ikke kan have haft en anden Aarsag? maaskee Hr. B. tænker paa denne Maade at ville hævne sig paa Religionen, fordi han til Theolog. Attestatz blev Reject efter Fortieneste; men kiære! hvad kunde Religionen derfor? og hvorfor skal Adam og Melkisedek undgielde det, som H. og C. giorde efter Embeds-Pligt for et par Aar siden? og det har heller ingen Nød! de vil vist ikke giøre mange Proselyter!

No. 58.

Philomusus om Stiftelser — Kiøbenh.

1771., trykt hos Morten Hallager, boende i store Fiolstrædet i No. 196. Sælges hos

9

57

Schiønning i Pustervig og Møller og Jonge paa Øster-Gade for 1 Mk. 12 Skilling, stor 7 1/2 Ark 8vo.

Den heele Piece viiser alt for eftertrykkeligt, at et got Pund kan være nedlagt paa et slet Sted - Forfatteren røber en temmelig god Indsigt; men tillige en yderlig Grad af Kaadhed og Ondskab — han kalder sig Philomusus, og hvem han er kan vi ikke sige vore Læsere tilvisse, om vi end nok saa gierne vilde tiene dem; men saa meget kan vi sige, (naar vi seer hen til den Side 92. anførte Præsternes Tiende-Maade in Natura i Norge, frem for i Dannemark, hvilket en vis Mand, som nøye kiender den største Deel af Norge, har forsikret at være urigtigt) at Forfatteren nok aldrig har seet Norge og (vi tænker) ikke heller fremmede Akademier, endskiønt han giver sig ud for en Nordmand, som har reist uden Lands: — Mag. Fleischer kan det umueligt være; thi han har jo med de grundigste Beviser i Adresse-Avisen lagt for Dagen, at han ey bør eller vil ansees derfor. Men af Skriftet selv kan man see, at det maa være en Person, som ret føler sit eget Værd — maaskee en vis Avindsyg Sollicitant, som i nogen Tid har pukket med sine vel overstaaede Examiner, mange Bene, og sammenskrabte

Attester, hvormed han kan have

10

58 bestormet store Herrer for at faae et Brød og en Kone, men da dette hidindtil har været Frugtesløs, er han omsider vred paa den gandske viide Verden, i sær paa dem der kan have faaet noget, han har søgt eller har vildet søge: see Sid. 88. og andre Stæder — denne Fortrydelse legger han her for Dagen, paa det man omsider maa skamme sig, og give ogsaa denne velfortiente Stakkel noget; men er dette hans Øyemerke kan man ey spaae ham den beste Held; i det mindste er hans Afhandling ey skreven i en Tone, som skal rekommendere ham ret synderligen — men vi begive os til Piecen selv. Forfatteren deeler den i 3de Stykker:

om Stiftelser i Almindelighed: om de ulærde — og endeligen om de lærde Stiftelser. Hans almindelige Betragtninger over Stiftelserne ere ikke ilde skrevne, naar vi undtage nogle Udtrykke Side 32-33. som næsten synes fornærmelige mod Regiæringen: — om Hospitaler og Stoddere har han endeel Got - men en almindelig Stodder-Konge Sid. 53. er

just ingen fiin Talemaade om et kronet Hovet — det han siger om de franske Comoedier Sid. 53. var maaskee værdt at legge paa Hiertet; men her har det dog ey meget at bestille. — Af Jomfrue-Klostere viiser han Sid. 56. o. f. at han er ingen Elskere, og deri har han og noget nær

Ret — han laster Designations Systemet

11

59

Side 100. og ønsker Side 119. at Decanorum og Studenternes Stipendier maatte blive større, hvilket altsammen var got, naar kun ikke Forfatteren til Resonnements, og Philocal havde sagt det samme for ham. Om Præste-Standen skriver han meget smukt Pag. 79. men dette: Jeg vil have, at Regieringen skal elske denne ærværdige Orden — og Sid. 80. Jeg vil Landets Fader skal elske den Orden — er alt for myndigt. Der findes endnu adskilligt Got hist og her, kun Skade han synes allene at have skrevet dette, for ved den Leylighed at øve sin kaade Mund mod visse Personer — Fortalen til Skriftet indeholder saa store og uforskammede Grovheder mod Philokalus, saa vi neppe troer, denne værdiger ham noget Svar; i det mindste skal han neppe kunde betale ham med lige Myndt; thi det synes at Philomusus maa være ret en Helt i Grovheder — Orden savnes mange Steder i Skriftet og denne Mangel findes igien erstattet ved endeel unyttige og uforskammede Udsvævninger — af denne Suurdey er det, han har rapset sammen om den beenløse Lieutenant Sid. 61. — om nogle af Adelen Sid. 62. — om Kaper-Rektorerne Sid. 84-85. og mange andre, som altsammen røber en sort og nedrig Siæl — kort: siden Trykke-Friheden har endnu ingen været, som har spottet saa mange navngivne Personer; undgaar han derfore Processer og Nævefigterne (pag. 76.) kan han rose sig af en større Lykke

12

60

end han fortiener — undertiden gaaer han

en egen Vey, og roeser, paa det han

kan stikle med des større Eftertryk; dette lumske

Kneb bruger han mod Mag. Baden Sid. 85. — og mod Mag. Balle Sid. 108. — to Mænd, som hverken i Lærdom eller Embeds-Førelse behøve noget Forsvar — Mag. Thorlacius, siger han, havde kun faa Tilhørere, da dog Een, som selv hørte ham, har forsikret han havde 14. — den Legende om Doct. Holm og Jyden, behøver nok

nærmere Bekræftelse, i det mindste have vi hørt det samme baade om Prof. Steenbuch, Bloch, og Bartholin; — men skulde vi berøre alt det, deels nedrige, deels usandfærdige, her er masket sammen, maatte vi spilde meere Papiir og Sverte, end Philomusus er værd — vor Plan forbinder os desuden til Korthed, og disse Tider (som Philom. siger): taale ingen Vitløftighed. Dog et maa vi erindre: Philomusus vil overantvorde Philokalum til den Kritiske Journal for at lære Tugt. — Men om vi turde umage Selskabet, som udarbeyder denne velskrevne Journal, ville vi af Hiertet have dem Philomusum anbefalet; thi han trænger sandeligen til Tugt, om der ellers skal nogensinde blive got af ham.

13

61 No. 59.

En Samtale imellem Democritum og Heraclitum om vore Tiders Contrast eller stridige Ting, tillige med en nye Opdagelse ved Natbordet, altsammen samlet ved Professor Babe d. 6te Junii imodtaget. Kiøbenh. 1771. Trykt hos Thiele og findes tilkiøbs paa Bogladerne, hos Kanneworff i Silkegaden. No. 66. og Thiele i store Helliggeist-Strædet for 4 Skilling stor 1 Ark i 8vo.

At dette er samlet ved en Professor er haandgribeligt falskt; med mindre det skulde være en Abe, men (havde der staaet) af en Fisker-Kiærling eller Gade-Dreng, ville man have troet det. Hvorfor Democrits og Heraclits Navne skulde laanes hertil, seer vi slet ikke; vel ere disse Alderdommens Orakler blevne af nogle anseete for Narrer og Daarer, men vi ere dog visse paa i følge andre troeværdigere Skribenteres Vidnesbyrd, at de have været meget fornuftige og efter Tidernes Omstændigheder lærde Mand; de have hverken leet eller grædt uden til rette Tid; men den eenes Fordrag har været munter og skiæmtende,

den andens alvorlig og stiklende: —

14

62 men! hvad er det for Philosopher, som raisonnerer i disse Blade? sandelig det maa være to af gammel Strands Matroner; thi hvad andet kan man troe, naar vor Democ. bruger Sæt paa Hovedet (see pag. 15) og vi see at heele Piecen er just saadanne Philosopher værdig! — den er af det samme gemeene og luderagtige Tøy, som nu saa længege har foraarsaget Læsere af en sund Smag den største Modbydelighed; men siden disse nedrige Ark dog ikke endnu kan standses, seer man tydelig, at dette Kram dog maa finde mange Liebhabere; thi, vant disse Pøbelens Skribentere intet ved deres Vindskibelighed, havde det vist længe siden været ude med dem.

No. 60. De Vita mentali eller om det overnaturlige Liv. Fremsat udi en Samtale imellem en Mester og en Discipel, om hvorledes Siælen kan komme til guddommelig Befskuelse og Hørelse, hvad dens Børnlighed er i det naturlige og overnaturlige Liv; og hvorledes den kan vende sig fra Naturen til Gud, og atter fra Gud til Selvraadighed, saa og hvad Siælens Sa-

15

63

lighed og Fordærvelse er. Skrevet i Aaret 1622. af Jacob Bøhmen. Oversat af det tydske i det danske Sprog af Mette Magdalene Kyhneln. Trykt i Christiania hos Schwach, paa Oversætterindens egen Bekostning 1771. Sælges hos Kanneworff i Silke-Gaden. No. 66. for 12 Skilling, stor 4 1/4 Ark i 8vo.

Vi behøve vel kuns at henviise Læserne til Titlen, hvor de seer, at dette er et Stykke af Jacob Bøhmens Skrifter, som her er oversat — og hvo kiender saa ikke denne fanatiske Drømmere og Svermere — vi vil ogsaa ønske hans Oversætterinde (thi hun er af samme Classe, og hvem andre skulde vel befatte sig med sligt Arbeide;) maatte høste Frugten af sit Arbeide saaledes, at hun selv kunde beholde heele Oplaget til sit eget Brug, efter som hun besidder saa daarlig en Smag, at fornuftige og kloge Folk ikke kan profitere af hendes Arbeyde.

No. 61.

De danste Skriveres ugrundede Klage, som en Følge af hemmelige Lands-Forstyrreres uroelige Hierter. Oplyst for Publicum,

16

64 til forventende Fred og Eenighed. Kiøbenhavn, trykt hos L. N. Svare. Sælges paa Adresse-Contoirets Lotterie-Contoir for 8 Skilling, stor 2 1/4 Ark i 8vo.

Dette Skrift, hvis Hensigt er at omvende og oplyse disse Tiders dumdristige misfornøyede, der udsætte paa saadanne Øvrighedens Foranstaltninger, ved hvilke de Personer tabe, som have fundet sig vel ved den forrige almindelige Uorden, sigter allene til det Skrift, som udkom under Titel: De ulyksalige Skriveres Skiæbne & c. (see No. 306. i den første Aargang af Fortegnelsen) og omendskiønt det er skreven med Enfoldighed og uden Kunst, giver det dog de sande og med Christendom overeensstemmende Regler, efter hvilke en velsindet Undersaat bør tænke, tale og skrive om sin Øvrighed.

No. 62.

Frue Huusligs Huus-Søgning hos de Kiøbenhavnske Fruentimmer, der nu maa aflegge Regnskab for deres Huusholdning, hvorvidt de tiener og har tient den danske Stat. Kiøbenh. 1771. Trykt hos L. N. Svare. Sælges samme Sted, saa og hos Kanneworff i Silkegaden og hos Løve i Myntergaden, for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Er uden Tvivl et opkaagt Stykke af Patrollen.

(Fortsættelsen følger.)

1

Fortegnelsen over alle udkomne siden Trykfriheden.

Anden Aargang, 5. Stykke.

No. 63.

De danske Skriveres Skiæbne i

Anledning af Skrive-Friehedens Indskrænkelse, skreven af Philomathas. d. 10 October 1771. Damnant qvod non intelligunt: Kiøbenhavn 1771. Trykt og findes tilkiøbs hos Joh. Rudolp Thiele, boende i store Helliggeist-Stræde, Sælges og paa Stadens Boglader og hos Kanneworff Silkegaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Efter at Forfatteren har raisonneret noget om Misbrugen af Skrivefrieheden og Skriben-

2

66

ternes Tab ved dens Indskrænkelse, ender han med disse Linier.

I Danske Skrivere! indbildte Viisdoms Sønner, Som ey paa Ziirlighed, men blot Kritiker skiønner Den Straf I lider nu, har I jer selv forvoldt, Ved det i Daarer ey jer kaade Mund har holdt.

Til Slutning anfører han, hvorfore vide vi ikke, den bekiendte Oversættelse, som findes i Biekuben, af Gellerts modsigende Kone.

No. 64.

Portrætmaleren om om Indbildte.

Sandhed udgiør mit heele Skilderie; Samvittighed er Grundtegningen; Overbeviisning Koloriten og Erfarenhed Skatteringen. Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos L. N. Svare. Sælges sammesteds, saa og hos Kanneworff Silkegaden No. 66, hos Bruun lige for Regentzen og hos Løve i Myntergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Det Portræt, denne Malere giør over den Indbildte eller dumme Stolte, er kuns Nyrrenberger-Arbeyd; men kan være got nok til at pynte med, i et Øll-Huus.

No. 65.

Betænkninger over de Danske Skriveres

Arbeyde, 1) hvad 2) hvortil og 3) hvorfor de har skrevet, forfattet i Anledning af Skri-

3

67 ve-Frihedens Indskrænkelse, tilligemed et Vers om de Skrivesyges Udpibning af Hans Georg Rasmussen, Philosophiæ Studiosus. Kiøbenhavn 1771, trykt og findes tilkiøbs hos Joh. R. Thiele. Salges paa de fleste Boglader og hos Kanneworff i Silkegaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

De Spørsmaale, efter hvilke Forfat. giør Indeeling til sine Betænkninger, kan man med megen Billighed giøre ham selv i Anledning af hans Betænkninger, der ere aldeles undværlige, saasom de hverken ere i Stand til at oplyse eller fornøye. Endog hans Vers er ikke engang saa poetisk som en af Dorthe Engel brechts Sange.

No. 66.

En Afrikansk Historie om Strudsen og

Storken, efter en Fransk Oversættelse udgivet paa Dansk. Kiøbenhavn, trykt hos Paul Herman Høecke 1771. Sælges i No. 8paa Børsen for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Ved Ørnens Hof var Storken Premier-Minister, denne eyede neppe Fierene paa Krop-

4

68 pen, da han kom til Hove, men blev i en kort Tid ved Regentens Gavmildhed og sin egen Gierrighed, den rigeste Fugl i Ørnens ganske Rige, hvorved de fleste Fugle bleve saa nøgne at de neppe kunde flyve om Føden, som desuden var vanskelig at finde. Denne fromme Fugle-Keyser døde og overlod Regieringen til den ældste Prinds, som besad den ønskeligste Vittighed og særdeles Hengivenhed til at befordre sine Undersaatters Vel, han erklærede sig imod alle Favoriter og afskedigede strax den forrige Regierings Hoved-Favorit, m. m. Der befandtes ved den unge Ørns Hof en lærd og udi Stats-Videnskaberne meget oplyst Struds, der, fordi hans medfødte Ærlighed ikke tillod ham at smigre for Hoffets Ministre ikke endnu var kommet udi noget anseeligt Embede. Ørnen fandt i denne Struds det som han søgte; en Minister, som kunde assistere ham i den tunge Regierings-Byrde, og paa det ingen skulde opholde sig over en mindre Fødsel, gav Ørnen ham fire Vinger. Derpaa fortælles adskillige gode Indretninger og Forandringer, som Ørnen ved Strudsens Omsorg og Flid foretog til alle Fuglenes Gavn, skiønt nogle faa offentligen dristede sig til at udsætte paa Strudsens Opførsel, fordi de mistede ved hans kloge

5

69

Indretninger de Juks, de havde havt tilforn. Dette er Indholdet af denne Afrikanske Historie.

No. 67.

Et nyt og nyttigt Uhrværk, som tydelig

viser Fruentimmerne alle Timerne og Mandfolkene alle Kortererne. Hvad er Klokken? Og hvad burde den være? trykt hos L. N. Svare. Sælges sammesteds, saa og hos Kanneworff i Silkegaden og hos Leve i Myntergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Ere nogle meget alvorlige Betragtninger over Tiden og Døds-Timer, men i hvor alvorlige de end ere, ere de dog kun lidet opbyggelige; thi den daarlige og gammeldags Stiil i hvilken de ere udførte, betage dem all deres Fynd.

No. 68,

Den Dramatiske Journal eller Critik

over Tronfølgen i Siden, et Efterstykke i een Handling af Niels Krog Bredal — Tilskuer! Frygt du ikke dig, for disse Krigs-Aspecter; vor Skueplads beriger sig; naar Landets Sønner fægter. Kiøbenhavn 1771.

6

70 trykt hos Hof-Bogtrykker Møller. Selges hos Hr. Bredal selv, samt Cassereren ved Komoedien, og Boghandler Pelt paa Børsen, for 1 Mk, 4 ß. hæftet, stor 4 Ark i 8vo.

Snart skulde vi troe, at Hr. B. havde en Spaadoms Aand, naar vi see hen til det paa Titel-Bladet anførte Valdsprog; thi Strid foraarsagede rigtig nok dette dramatiske Verk; men dog Frygt tillige, som alt er noksom bekiendt; dog vi kan troe Hr. B. hehøvede ikke mange Aabenbaringer for at spaae sine Læsere dette Udfald, naar han havde i Sinde at bryge disse Konstgreb, som han brugte for at skaffe sig et overnaturligt Bifald — men den Storm har lagt sig, vi vil ikke tænke paa den meere for Hr. B. Æres Skyld. Men paa det fornærmede Almindeliges Vegne, tør vi dog sige, at Hr. B. skylder det en offentlig Tilstaaelse om sine Feyl og Overilelser, saavel som og en forbindtlig Afbedelse og Undskyldning, hvilket er det eeneste Middel, hvorved Parterne retteligen kan forsones, og Fred og Eenighed tilveyebringes — hvad Hr. B. Dramatiske Journal angaaer, kan vi sige, at deri slet ikke er besvaret de mod hans Tronfølge giorte Indsigelser med saa grundige og beskedne Beviser, som han var Journalisterne, og i

7

71 fær Publikum skyldige, men vi kan troe: det er vel skeedt saa got, som mueligt, og hvem kan saa forlange meere — vel nægte vi ikke, at jo Tronfølgen fik et stort Bifald, da den forrige Aar blev opført; Men Hr. B. maa betænke, at det var dog ikke saa almindeligt, som han troede; thi de Lovtaler Hr. B. kunde have den Fornøyelse at anhøre, har meest været af bekiendte gode Venner og hvor letteligen kan Venskab end og uskyldig blive en forførende Smigrer — Endeel kunde være indtagne i Hr. Bredals forrige Syngestykker (som vi og gierne troe at have større Fuldkommenheder end Tronfølgen, just fordi de allene ere Syngestykker, og derfore mindre bundne til de theatralske Regler) og hvor letteligen kunde saadan Fordom understøttet af Venskab her give et alt for hastigt Bifald — men af den Tanke have vist ikke alle været, og hvor daarligt derfor at slutte fra Taushed til Samtykke: — ney vi tør sige, at mange Tilskuere den Tid fandt næsten det samme at udsætte paa Tronfølgen, som siden Journalisterne have erindret; men hvo skulde sige det? ikke enhver, som vilde sige sin Mening, vilde befatte sig med at Frie en Kritik —- ingen vilde brekke Isen, og være den første til at sige Hr. B. sine Feyl, førend nu endelig den Dramatiske Journal opstod — et Skrift, som

8

72 gier Nationen Ære og den gode Smag en virkelig og udstrakt Nytte — saa snart den kom for Lyset oplevede de samme og forrige Tanker hos en god Deel af Publicum, som nu med Fornøyelse læste og samtykte — men disse Mangler i Tronfølgen forringede intet af de Fortienester man havde tilkiendt Hr. B, end meere; man sagde at Journalisternes Sprog var temmelig bittert og at Tronfølgens Forfatter nok vilde viide at forsvare sig — men bedrøvelige Forsvar, som fordervede hele Sagen. Grundig Igiendrivelse findes ikke nogensteds i Hr. B. Dramatiske Journal: vi ville f. e. see Sid. 11. hvorledes han forsvarer sig mod den Indvending„ at Sproget er mat og Prosaisk, — han beraaber sig paa store, ja større Kienderes Bifald end Journalisternes, og troer, at hines Dom er ham meere vigtig end hvad Forfatteren af dette Flyve-Blad (saaledes kalder han Journalen) og som er uden Navn — kan have sagt — men Borgemesteren benævner jo ikke heller sine Velyndere, hvis større Indsigt han dog beraaber sig paa;og vi seer ikke heller hvad Grund den Fordring kan have, at Journalens Forfattere skulde navngive sig, meere end andre Konstdommere, som i andre Parter af Videnskaberne tilkiendegive Skrifters Værdie, uden derfore selv at være navngivne — deres Arbeyde kan jo være Borgen for

9

73

deres Indsigt — den Undskyldning, som Hr. B. lader Acteuren giøre for Karakterernes Udførsel Sid. 12. „at Tidens Korthed, inden hvilken Tronfølgen skulde være færdig er Skyld deri,, — forstaae vi ikke; thi vi har aldrig vist at det var Hr. Bredal paalagt til en vis Tid at forfærdige sit Stykke. Endelig giver nogle Trykfeyl i den Dramatiske Journal Hr. B. en riig Materie til en god Deel af det første Optrin; men hvad kan være latterligere, end at søge at raillere Journalisterne med nogle Trykfeyl, som de dog betimeligen have rettede, da de hørte, at de skulde give Hr. B. saa grundig en Materie, som vi see — videre at handle om dette Dramatiske Arbeyde, skulde være unødvendig, da vi saa sikkert kan vente at de Dramatiske Journalister vil kræve Hr. B. til Regnskab og oplyse hans Mangler og Fortienester end ogsaa i dette Stykke. Imidlertid beklage vi Hr. Borgemesteren: at han ved at lade det opføre paa Skuepladsen, har giort saa fremfusende og ubetænksom et Skrit. hvorved han har forskaffet sig saa anseelig endeel af Publikum deres velfortjente Misgunst og Fortrydelse: vi ønskede at han kunde forsone sig paa en Maade som var begge Parter anstændig og tilstrækkelig; men begaa aldrig mere Hr. Bredal! den Daarlighed at vilde tvinge Smagen med nogen udvortes Magt;

10

74

thi Tilskueres Bifald forskaffes aldrig paa vor Skueplads ved Forhaanelse og Tvang; men ved Fuldkommenhed, Paapassenhed og Artighed.

No. 69.

D. Johan August Unzers medicinske

Haandbog, paa nye udarbeydet efter Grundsætningerne i hans medicinske Ugeskrift: Lægen. Oversat af Urban Bruun Aaskov, Kongelig Admiralitets Medicus. Første og anden Deel. Kiøbenhavn 1771. trykt og forlagt af Brødrene Berling boende i Pilestrædet. Sælges sammesteds for 1 Rthlr. stor 31 1/2 Ark i 8vo.

Dette Skrift er, efter Hr. Unzers sædvanlige Maade, meere skrevet for at fornøye Læserne og til Tidsfordriv end til virkelig Nytte, i hvor mange nyttige Ting der end tales om i dette Skrift; thi det er ikke behandlet paa den Maade, i det mindste til største Deelen, at Folk i Almindelighed kan have den rette Nytte deraf. I den første Deel, som handler om Børne-Opdragelsen og om Børne-Sygdomme, ere disse sidste langt fra ikke afhandlet med den Orden og Tydelighed, som af Hr. von Rosenstein, hvilken sidste Forf. dog i dette Stykke fornemmelig har haft for sig. Den anden Deel handler om nedslugte Gifte af alle Slags og Raad

11

75 derimod, om alle Slags Mave-Sygdomme, om giftige Saar, om giftige Dunster og Dampe. Hielpe-Midler for dem, som synes at være døde eller qvalte af giftige Dunster, af søvngiørende Planter og Opium, om Raad og Hielp for myrdede, hængte, qvalte, druknede, ihieltrykte og forfrosne Personer. Raad for nedslugte Ting, som ere faldne i Luftøret eller blevne siddende i Svælget eller og vedkomne i Maven. Raad mod Tilfælde af stærk Hede og Strabats, mod de Tilfælde, som komme af Forkiølelse, saa og mod dem, som komme af alt for megen Emfindtlighed, af Vanen, af Indbildninger og Affecter. Hielp for dem, som forbløde sig, Raad for mange Slags Saar, saasom brændte Skader, faldne, trykte, stødt og slagen Saar, mod Forstrækninger, Forvridninger og Beenbrud. Hielp mod de Tilfælde, som komme af ildedannede Klæder og unaturlige Stillinger. Raad mod heftige Smerter, hvorledes man skal vogte sig for grasserende Sygdomme. Raad mod alle Slags hastig paakommende Sygdomme, saasom den gyldne Aare, Afmagter, Blindhed, Blodstyrtning, Slag, Forstoppelse, Krampe, Kolik, Slagflod og Stikflod. I Fald det var mueligt, at underrette Almuen i at hielpe sig selv til rette i saadanne Tilfælde, saa var det vist et nyttigt Foretagende;

12

76

men da tusinde Ting kan forandre Omstændighederne i disse berørte Tilfælde paa saa mange Maader, at de næsten ikke ere at opregne, saa seer en hver kettelig, hvor vanskeligt det er, at give noget fuldstændigt og paalideligt Raad for saadanne Tilfælde, som Almuen kunde benytte sig af til nogen sand Fordeel, og at man hellere maatte lade reent være, at bringe dem paa de Tanker, at det kunde lade sig giøre; man vilde derved i det mindste ikke forføre dem til at giøre saa længe paa deres egen Haand forgieves Forsøg, indtil det blev for sildig at hente Hielp hos Lægen.

No. 70.

Fandens Svar paa Emdrups Himmel-Skrift,

optagen af Lars Jensen Huusmand og af Hannem til Trykken befordret. Kiøbenhavn 1771. Trykt hos Morten Hallager boende i store Fiolstræde i No. 196. Sælges sammesteds, saa og hos Kannevorff i Silkegaden, og hos Møller og Junge paa Østergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Denne sig saa kaldende Fanden, der har skrevet dette Svar, er vist ingen vittig Dievel, men rimeligviis en arm og dum Dievel. Hans

13

77

hele Hensigt med dette Ark er som han selv siger at vise, at Fors. af Himmelbrevet (see Fortegnelsens 2den Aargang No. 4.) er 1. en Erke-Løgnere. 2. Det forvovneste Menneske han endnu har kiendt. 3. En stor Dosmer. 4. En elendig og jammerlig Karl i at føre Stiil. Læseren er uden Tvil tilfreds med Satserne, uden at fordre Argumenterne.

No. 71.

Den Danske Landmands Ven. Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos A. H. Godiches Efterleverske, ved Friderich Christian Godiche. Sælges hos Møller og Junge paa Østergaden og hos Schiønning i Pusterviig for 1 Mark 4 Skilling, stor 5 Ark i 8vo.

Det er i Anledning af Hoveriets Bestemmelse, siger Forf. at han forelægger sine Læsere en fuldstændig Efterretning om de egentlige Aarsager til Landmandens slette Vilkaar, samt om de Midler ved hvilke samme best kunde forandres til Bondens sande Velfærd. Det har ikke, siger han vidre, fra først af været bestemt til at komme for Publici Øine, men allene til at tiene som Beviis paa hans Ærbødighed for en høi Herres Ordre og Befaling, hvis vigtige Opsynspost

14

burde være en vis Forsikring om en saadan Mands usminkede Kierlighed til Sandhed og oprigtige Iver for det almindelige Vel. Endelig beklager han, at denne hans formeente Patron blev hverken den Skytsengel for ham eller hans Skrift, som han havde ventet. Skade, siger han, at disse mine Tanker vare ikke enten Madame Dubois Arietter, eller en Forfrisknings Liste fra vor Danske Vauxhall. Han beretter tillige, at han tilforn har indgivet Forslag i Anledning af Hedernes Opbyggelse i Jylland, hvilket findes trykt og indført i det Danske Oeconomiske Magazin. Ligeledes, at han een Gang har skrevet imod en forløben Skaaning, der kom hertil for i Friderichsborg at anlægge et Salpeter-Syderie; at han og har skrevet imod de langrumpede Væderes Indførsel i Island, om hvilke han spaaede, som det skedte, at de ville føre Faaresyge i Landet; Endelig at han og engang i Anledning af, at man var faldet paa at troe eller lade sig indbilde, at 100 Aar var den høieste Alder, i hvilken det stærkeste Eege- og Bøge-Træ kunde tiltage og voxe, og al Slags Gavntømmer, som efter den Tid blev hugget af et saadant Træe, ikke havde nær den Styrke og Varighed, som det der blev hugget for den Tid. Han giver i dette Skrift et Udtog af sine indgivne Betænkninger over denne

Sag,

15

79

Sag, hvilket, siger han, havde forskaffet ham Forsikring fra en høi Herre, om Holzførster Tieneste, men denne Herre var som de fleste Hofmænd meget hurtig til at love, men heel langsom til at holde. Endelig begiver han sig til Hoverie Reglementet, som nu atter har opvagt her hans Modsigelses Aand, og i den Anledning spørger, hvorfore man ikke, i Stedet for at betiene sig af Holsteenske Planer, har spurgt de Danske Præster til Raads heri. Han ønsker, at man vilde sætte en Præmie for den, der kunde udfinde de rette Aarsager til Kornmanglen, og mener, at for at faae Overflødighed, burde vi at giøre som vore Forfadre, agte paa Tiden pløie og faae i Haab om Guds Velsignelse, og allene sætte Tillid til Forsynet. I Henseende til Hoveriet, da er hans Tanker, at alle Bønder burde betale Hoverie-Penge til Herskabet, og Herskabet igien betale Bonden noget vist for hver Dags Hoverie efter Omgang, at ingen skulde bære Byrden allene, og efter en fastsat Taxt for Pløie- Kiør- og Gang-Dage; dog med den Betingelse, at ingen Bonde, som det tilfaldt, maatte nægte Herremanden sin Hielp, at han af Mangel paa Folk ikke skulde sættes i Forlægenhed. Ligeledes vilde han og, det ikke maatte tillades nogen at kiøbe Jordegods, med mindre han eiede

16

80 selv det meste af Kiøbesummen. Iblant hans Forslag til at spare Bonden for Udgifter, ønskede han og Degne- og Skoleholder-Embeder med Tiden maatte lægges sammen til et, da en Mand gierne kunde bestride begge. Ligesom der er Qvarteermestere her i Staden, saa vilde han der skulde være Land-Commissarier, for at paaagte god Politie paa Landet, og eftersee at de Kongelige Forordninger bleve efterlevede. Fiskeriets slette Tilstand, den Uorden der gaaer i Svang ved Strandrettigheden, og Bierning her i Landet, ønsker han til Slutning, at maatte blive paaseete og bragte i en anstændig Orden, han anfører i denne sidste Anledning nogle mærkværdige Anekdoter;

No. 72.

Saufhalses Trøst til Brændeviinslauget, som et Beviis at det er utroeligt, at Regieringen vil forbyde, at brænde Brændeviin. Kiøbenhavn, trykt hos Paul Hermann Höecke 1771. Sælges paa Stadens Boglader og hos Love i Møntergaden for 6 Skilling, stor 1 1/2 Ark i 8vo.

Er kuns lidet Spøg i Anledning af Rygtet om Kornbrændeviinets Affskaffelse i Landet.

(Fortsættelsen følger.)

1

81

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 6. Stykke.

No. 73.

Nødtørftig Oplysning over de Forvantskabs-Leed, i hvilke Egteskab efter Guds Lov er forbudet, ved D. Nicolai Nannestad. Kiøbenhavn, trykt hos Kongel. Hof-Bogtrykker Nicolaus Møller og findes tilkiøbs samme Stæds, saa og paa Børsens Boglader, samt hos Kanneworff i Silkegaden No. 66. for 2 Mk, stor 12 1/2 Ark, i 8vo.

For dette ypperlige Skrift, som Hans Høyærværdighed har leveret, har han vist nok ikke al-

2

82 lene giort sig Guds-Lærens, men endog Lovkyndighedens Dyrkere bøyligen forbundne; thi blant alt hvad, som er skrevet i den Materie, udmerker dette sig kiændeligen ved Grundighed, Fuldstændighed, Nøyagtighed, og Tydelighed. — Det vidner uimodsigeligen om Forfatterens Lærdom og Indsigt baade i de menneskelige, men i sær i de guddommelige Love: en frie og beskeden Tænkemaade, foreenet med en kritisk Styrke sindes allevegne, skriftet er inddelt i fem Hoved-Stykker: det 1. oplyser, hvilke de Forvantskabs

Leed ere, i hvilke Egteskab er i Guds Lov udtrykkeligen forbuden:

Dette Viiser Forfatteren grundigen og tydeligen ved at forklare 3 Mos. 18, 6-18. hvor der opregnes elleve forskiellige Forvantskabs-Leed, som alle berøres hver for sig; forklares og beviises, deels af Grundsproget, og deels ved at sammenligne disse Stæder med andre enten af Moses eller de øvrige Bibelske Bøger. Ved Enden af denne Afhandling Sid. 50. Giver Forfatteren en kort og tydelig Tavle over disse udtrykkeligen forbudne Leed, hvoraf man ved første Øyekast kan see dem alle Baade i Slegtskabs og Svogerskabs Linier, samt de hosføyede Bibelske Stæder, hvorpaa ethvert Forbud grunder sig. 2. Hovedstykke handler om hvilke de Forvantskabs-

3

83

Leed ere, der ere lige med de udtrykkeligen forbudne: til disse regner Hr. N. de Forvantskabs-Leed, som saavel i Henseende til Nærhed, som i Forvantskabets Forhold ere fuldkommen lige, naar man beholder det samme Forhold, og alleneste omvexler Kiønnet, f. e. ligesom Søn forholder sig til Moder, saaledes forholder ogsaa Dotter sig til Fader, naar altsaa Egteskab eller legemlig Samqvem mellem Søn og Moder er forbudet 3 Mos. 18, 7. (see Forfatteren Sid. 9.) saa sluttes med lige Grund, at Egteskab eller legemlig Omgang mellem Fader og Datter ligeledes maa være forbudet — og saa fremdeles i de øvrige anførte Grader til Sid. 68. hvor Forfatteren giver en fuldstændig Tavle over saavel de udtrykkeligen forbudne Leed, som og tillige over dem, der ere lige med de samme. 3. Hovedstykke betræffer det Spørsmaal: om de

Mosaiske Love, angaaende Egteskab imellem Nærpaarørende ere af en almindelig forbindende Kraft og Gyldighed eller ikke? over dette Spørsmaal udlader Forfatteren sig saaledes Sid. 70. Skal man bekræfte det første, nemlig, at de Mosaiske Love ere af en almindelig forbindende Kraft, da bliver det en Sag af største Be-

4

84 tydenhed at afgiøre, ikke allene hvilke de udtrykkeligen forbudne Leed ere, men endog hvilke der bør agtes lige med dem — vil vi derimod antage det sidste saa bliver denne Undersøgelse

en Sag af mindre Betydenhed — Efter adskillige smukke og grundige Raisonnements udlader Forfatteren sig Sid. 76. i disse Ord: „ At dette her omhandlede Stykke af Moses Lov ikke, for saa vidt det indeholder Love, der formedelst Mosen vare givne Israeliterne, forbinder andre end Israeliterne allene.,, Hvilket han og beviser af Indgangen til Lovene. 3 Mos. 18, 2=5. og andre Stæder — dog siger han Sid. 78. at man ikke. heraf maa giøre den Slutning: At de Indskrænkelser, som Gud ved Mosen har foreskrevet i Henseende til Egteskab paa Grund af Nærforvantskab, ikke i dem selv og efter Forbudenes Indhold og væsentlige Grund i nogen Maade angaaer andre Folk, eller den øvrige Deel af det menneskelige Kiøn. Og efter at han grundigen har gaaet adskillige Indvendinger i Møde, viiser han Sid. 86. at Baade legemlig Beblandelse imellem alt for nær Paarørende, saavelsom mange andre Laster, som der opregnes, og vare Israeliterne forbudne, vare ikke allene saadanne Synder, som Gud havde mishaget og vilde

5

85

straffe Kananiterne for, men de vare Laster, som i sig selv ↄ: efter Naturens Lov, vare aldeles utilbørlige og skammelige — og altsaa vare disse Love ved Mosen til Israel af en almindelig Gyldighed og forbindende Kraft men dog alligevel erindrer Forfatteren : At, endskiønt disse vare almindelige, flyder dog ingenlunde deraf, at alle de besynderlige Bestemmelser, som i Kap. 18, 7-18. og Kap. 20. ere henførte til legemlig Beblandelse mellem alt for nær Paarørende, Have nogen almindelig forbindende Kraft — hvilket alt i det Følgende nærmere oplyses

og bevises. 4. Om de Forvantsskabs-Leed eller Maader, der ere lige med de udtrykkeligen benævnte, ere ligesaa velforbudne i Moses Lov, som Hine? H.

Høyærværdighed bemerker: at dette Spørsmaal ogsaa pleyer at udtrykkes paa den Maade : Om i Moses Lov heele Grader af Forvantskab forbydes, eller ikke? og han mener at Svaret fornemmeligen henger af det næst Foregaaende; om

disse Mosaiske Love ere almindelige

eller ikke? Imidlertid gaaer han strax dem i Møde, som i Kraft af det Juridiske Axioma:

hvor den samme Grund til en Lov haver Stæd, der maa den samme Lov ansees at gielde ~ vilde paa-

6

86

staa; at 3 Mos. 18 Kap. skulde forklares efter Grader, eller som er det samme, at De Forvantskabs-Leed, som ere lige med de udtrykkeligen forbudne, lige saavel vare paasigtede, som Hiine; men foruden at oplyse og anbringe Forordningen af 27 Decemb. 1770 og 3die April 1771. Viiser han Sid, 122. at man for at give denne Juridiske Regel Biefald, dog først maatte viide, hvad der egentligen har været den fuldkommen bestemmende Grund i et hvert Forbud i Moses Lov: at just det selvsamme har ligesaa fuldkommen Stæd i lige Tilfælde hos os, som hos dem. o. s. v. thi ellers bliver Reglen ubrugbar og urigtig, som den og i Forfatterens Tanker er, og Sid. 126. & feqv. grundigen sees igiendreven. 5. Hvilke Egteskabe imellem Paarørende ere efter Naturens Lov utilbørlige og altsaa syndige og

utilladelige? Da de Mosaiske Love ikke ere af en almindelig forbindende Kraft, men vi ere et andet Folk end Jøderne, saa vilde man dog vel gierne viide, hvad Guds Lov i Henseende til os i denne Post fører med sig, Hvad den forbyder eller tillader; thi vi maa altid have andre Grunde for, at en Lov angaaer os, end denne, at den er bleven Israeliterne bekiendtgiort ved Mosen; men naar

7

87 nu intet findes derom i det N. T. Skrifter, hvad skal vi da giøre? saa maa vi (siger Forfatteren) see til Naturens Lov, under den staae vi baade som Mennesker og Christne, og den er Guds Lov for os — hvad den bestemmer, foreskriver eller forbyder, skal ogsaa i Kraft af den guddommelige Aabenbaring iagttages og efterleves — efter disse og flere smukke Betragtninger anfører Forfatteren de Grader, som i hans Tanker kan være forbudne i Naturens Lov, han vener de Grunde, som i Naturen selv kan være, for at disse Grader ere utilladelige frem for de andre. — Overalt findes Beviis og grundige Slutninger, en ædel Frihed og Omhyggelighed for at finde det Rigtige og Sande, Hvilket alt giør Forfatteren Ære. Kun nogle Stæder finde vi en alt for ofte Igientagelse af det selv samme, som vel kunde været borte; men er dog en Ting, som ikke skader stort, naar den ikke bringer Uorden og Kiædsommelighed, Vi vil allene ønske og bede Forfatteren, ikke at blive træt af at tiene sine Landsmænd med gode Skrifter, da vi haabe, at enhver vil skiønne derpaa, ved at forskaffe sig dem, og erstatte i det mindste Hs. Høyærværdighed de paagaaende Omkostninger.

8

88

No. 74.

Adams Slaabrok, nok saa god som Fortunati Ønske-hat, funden bag en tyk Bulk i den bekiendte Have ~ sammendraget og til Trykken befordret af Archituriel, den gamle Adams Sekretær 1771. trykt hos L. N. Svare og tilkiøbs sammesteds, saa og hos Kanneworff i Silkegaden No. 66. Møller og Jonge paa Østergade, Løme i Myntergaden og Bruun i store Kannikestrædet. for 4 Skil. stor 1 Ark i 8vo.

Saa dum som Titlen er, er ogsaa fuldkommen heele Piecen. Man maa nu næsten tabe ald Taalmodighed over at læse alle de lumpne og gemeene Træk, som saa hyppigen forekomme i saa mange nu næsten utallige Misfostre af Skrifter, hvis vi ikke havde forbundet os til, at give vore Læsere et Begreb om alt, hvad vore Presser levere; thi hvo kan ikke ofte fristes til af Nidkiærhed paa den sunde Smags Vegne, at kaste faadanne Blade paa Iiden snarere, end at læse dem — Titlen allene kan være nok til at skaffe enhver fornuftig Qvalmer og Mave-Pine, og hvad maa da ikke Resten kunde giøre! — men vi kan see heraf, hvorledes

9

89 den eene Skribents Vittighed kan oprømme og besiele den andens — nyelig saae vi Evas Natklokke — denne udsøgte Titel pirrer en anden lige saa dum og nedrig en Smørere til at udtømme sin heele Siæl i Titler — han tænker, saa hans Pande er færdig at sprekke af lutter Kløgter, som han vil meddele Verden, det gielder kun om at finde en artig Titel; men i denne store Forlegenhed indgiver heldigen en fpiritus familiaris (maaksee den Hensovede Junior Philopatreias Aand) ham denne store, denne uhørte, denne mageløse Titel: Adams Slaabrok — Ja det som mere er: Slaabrok bedre end Fortunati Ønske-Hat - O! en Titel som er Guld værd! men skarpsindige og af Titler udødelige Forfatter! hvor stor en Titelmager er De dog! De kan vel endnu opfinde flere af den Siældenhed! glem ikke at aagre med deres Pund! lad ingen Vanskelighed afskrekke dem; thi Udødelighed er en stor Skat og den er det mindste, de har Fordring paa hos Efterslægten — men skulle de dog være af deres Tal, som skrive for at tiene det tørre Brød, Ach! saa har de jo og en kraftig Spore i disse dyre Tider, naar kuns deres Vahre ere afsættelige ~ men nok om dette usle Sladder, vi skal vel snart

10

90 plages med noget mere fra den samme Msr. Br**n.

No. 75. En Grønlænders Beskrivelse over Kiøbenhavn, med Betænkning over de Ti Buds Helligholdelse. Kiøbenhavn, trykt hos Paul Herman Høecke 1771. Tilkiøbs paa Børsen, hos Kanneworff i Silkegaden No. 66. Møller og Jonge paa Østergade, Løwe i Myntergaden og Bruun i store Kannikestrædet for 6 Skil., stor 1 1/2 Ark i 8vo. Her er atter en, som præker paa en forrykt Maade om Kiøbenhavn og de 10 Buds Helligholdelse. Det er en Ynk at høre disse Moralister, som give sig saa ivrig i Færd med at udskrige Kiøbenhavns Feyl, saa, hvis man ikke kiendte desbedre, at Staden virkeligen eyer utallige dydige Borgere, skulde man snart fristes til at troe, at ald Dyd var fredløs, Religion og Velanstændighed gandske udryddet — Vi ville ikke anføre et Ord af Skriftet, thi det er slet ikke Umagen værd; men vi vil allene raade vore Læsere hverken at kiøbe dette, eller andre af saadanne Væ-

11

91 verier, som sammensmøres af sultne Skribentere for at trække Folkes Penge til sig, og spilde dem den Tid, de ellers kunde anvende paa at læse nyttige og fornøyelige Skrifter.

No. 76.

Moralske Beviser paa at Verden ikke staaer længere end til den 29 Martii i tilkommende Aar, til Advarsel for de Sikkre, skreven af Jerusalems Skoemager ved hans Søn. Kiøbenhavn, trykt hos Høecke og sælges paa Børsens Boglader, Kanneworff i Silkegaden No. 66., Møller og Tonge paa Østergade, Løwe i Myntergaden for 4 Skil., stor 1 Ark i 8vo.

Forfatteren giver sig ud for Jerusalems Skoemager, og hans Moralske Tanker ere og til ald Lykke saadanne, som man kan vente dem fra et Skoemager Katheder. — Lutter Hovedløs Snak og Slidder-Sladder, som haver ingensteds hjemme; og skulde det være skrevet for at stikle paa nogen Person, da ere de Angreb saa usle, ar de ikke kan treffe meget mindre skade, og man kan meget vel sige til denne Skriftmager: Skomager bliv

ved din Læst!

12

92 No. 77.

Samtale imellem fire gode Venner,

holden i Mandags Aftes, efter at Comoedien var forbi. Kiøbenhavn 1771. Trykt hos Morten Hallager t store Fiolstrædet: felges paa Børsen, samt hos Møller og Jonge paa Østergade og Bruun i store Kannikestræde for 2. Skil., stor 1/2 Ark i 8vo.

Denne Samtale er ikke ilde skreven: den forestiller 2de Officerer under Navn af A. og C. og 2de Studentere under S. og G. som raisonnere med hverandre om den bekiendte Mandags-Aften. A. forestilles meget hidsig paa Hr. Bredals Partie. G. er ligesaa hæftig paa Journalisternes Side; men S. er Neutral — endeligen dømmer Hr. C. imellem A. og G. saaledes: at de begge kunde have lige stoer Ære af deres Forretninger; thi hverken Klappen og Skrigen, eller Piben og Stampen bør være Hensigten af at gaae paa Comoedie, men bedre, at holde sig reent derfra, naar man ingen Smag finder i Stykkerne.

13

93 No. 78.

Pro og Contra eller upartisk Brev-Vexling imellem en Tydsk Skue-Spiller og en Tilskuer over det Dramatiske.

La jaloufie a des yeux, qui voient quelque fois, ce qui n'existe pas; elle ne voit rien, mais elle croit tout voir. Biga. Tom. 4. p. 74.

Kiøbenh. 1771. Trykt hos L. N. Svare og selges sammesteds, saa og hos Løwe i Myntergaden og Kanneworff i Silkegaden No. 66. for 6 Skil. stoer 1 1/2 Ark i 8vo.

Dette er noget forvirret Snak, som fremsættes i Form af et Brev til en Tydsk Skuespiller, som denne vor Tilskuer giver Navn af sin Ven, hvilken han opmuntrer til at giøre sine Tanker om Skuespil offentligen bekiendte; men skulde denne hans Vens Tanker ikke være sundere og vigtigere end disse ere, ønske vi gierne, at de blive hjemme. For at stadfæste vor Dom behøver vi kun at afskrive nogle Stæder. Sid. 7. siger han „tager jeg det fornemste og beste af vore Theatralske Compositioner for mig og underkaster dem en rigtig upartisk og streng Examen, kan jeg ikke skimte noget

14

94

af Genie, naar jeg i det Sted ligesom drukner i lutter Forstand og Smag. I de fleste Komoedier synes Smagen at være det heele herskende, uden enten at tillade Opfindelsen at bruge sin Natur en eneste Scene til Ende, eller lade Geniet blinke paa de Stæder i Piecen, hvor det unægtelig vilde giøre meget til det heele Stykkes heldige Fortieneste. Det er let at indste, hvorfor Geniet nu omstunder ligesom plat udelades af de fteste gode Dramer; det er unægtelig fordi Komponisten ikke vil giøre sig til Cujon for de Theatralske Regler o. s. v." Hvad Begreb han har om Genie, Forstand, Smag, Natur & c. det er ikke saa let at sige: vi troe han veed det ikke selv. Sid. 9. Giver han sig af med at skrive Regler for Comoedie-Skrivere med saadan Eftertryk, at det er en Ynk at læse dem — derpaa Sid. 10. kommer han til Acteurer og Actricer, hvilke han heel latterligen bedømmer f. Ex. Sid. 11. „Vi kommer til vor navnkundige Actrice Jomfr. Bøtker. Det er ikke allene hendes Landsmænds Øyne, der er fæstet paa hende, naar hendes Action forefalder, for at ofre hende Beun-

15

95 dring og Bifald; men Kiendere af fremmede Nationer giør hende et villigt Tilbud af deres virkelige Fornøyelse og erkiendtlige Fornemmelser. Mon ikke vor Skueplads har Grund til at bryste sig af vor florerende Monsr. Rose og vor rørende Jomfr. Bøtker? Parterre og Loger vegrer sig ikke ved at foreene deres Stemmer og raabe: Ja." Sid. 12. giør han Forfat, af den Dramatiske Journal saadant et forrykt Spørsmaal: "Om de ikke havde indlagt sig dobbelt Ære, om de havde givet os offentlig en Dadel om vore theatralske Nyelingers mislingende Actioner, hvilket Skrift kunde have tient, som en Spore for vore unge Lærlinge til Gradviis at erholde et skiønnende og raisonnable Publikums Kredit og Bifald?„ saa mange Ting og flere afhandles paa et Ark, hvoraf vore Læsere nok kan slutte: at det er noget af alting, og intet af det heele. Dermed følger en sørgelig og sorrigfuld Viise, som indbefatter en hidsig Samtale mellem en Student og en Offfceer, som er lige saa tosset som alt det øvrige: men vi kand troe, hvo som vil qvæde, faaer vel noget til en Vise.

16

96 No. 79.

Den unge Jeppe paa Bierget eller den

gamle Jeppes Søn i Comoedien, som disputerer med adskillige store Politici om Samvittighed i disse Tider. Kiøbenhavn trykt hos P. Herm. Høecke 1771. Sælges paa Stadens Boglader og hos Løwe i Myntergaden for 4 Skil. stor i Ark i 8vo.

I dette Skrift forekommer ikke andet end nogle almindelige Træk af nedrige Kneb, som foregives at findes hos en Hverver, Snyder, Lomme-Prokurator, Spidsbube og Horevert, som ere de store Politici, med hvilke Jeppe, som forestiller et ungt Menneske nylig en kommen fra Landet, raisonnerer om deres Metie, som enhver af dem anpriser for ham; men da deres Handlinger stride mod hans Samvittighed, vil han hellere reyse tilbage til Landet igien og nære sig lovligen af sine Hænders Arbeyde — For Resten kan vi sige, al Materien og Stilen svarer meget vel til hinanden, og ere saadant, som man i Almindelighed kand høre det paa et Drikke-Huus.

(Fortsættelsen følger.)

1

97

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 7. Stykke.

No. 80.

Naturlig og oekonomisk Beskrivelse over

Hølands Præstegield i Aggershuus-Stift i Norge, af Rejero Giellebøl. Kiøbenhavn 1771, trykt i det Kongelige Universitets Bogtrykkerie hos A. H. Godiches Efterleverske ved F. C. Godiche.

sælges sammesteds saa og hos Bogbinder Gronov paa Hiørnet af Skidenstrædet og lille Fiolstrædet for 3 Mark 8 Skil. stor 21 Ark i 8vo foruden en Dedication paa 10 Sider til Hans Excellence Grev Struensee og en lidet vidtløftigere Fortale, samt 2de Kobbere.

2

98 Topografiske Beskrivelser ere af stor Nytte, allerhelst, naar de ere udarbeidede med Flid af en Indsigtsfuld Forfattere. Saaledes er Sundmørs Beskrivelse et uforglemmeligt Verk; men meget faa have Kræfter til at træde i en Strøms Fodspor, ikke destomindre har dog den Berømmelse, han har erhvervet sig, opmuntret adskillige til at giøre Forsøg, som i hvor lidet de endog kan komme i Ligning med bemeldte ypperlige Værk, dog ikke ere uden Værdie. Saaledes holde vi nærværende Beskrivelse over Hølands Præstegield for at værs et nyttigt Arbeide, skiønt det mangler mange af de Fuldkommenheder, som allevegne glimre i Beskrivelsen over Sundmør, og uagtet at Hr. Giellebøl ikke er saa fiin og skarpsigtig en Observateur i alle Dele. Stædets Navn som og adskillige Mærkværdigheder ved samme, dets Folkemængde og Størrelse, Jordarter, Bierge og Stene, Jordens Beqvemmelighed til Agerdyrkning, Stædets brugelige Agerdyrkning, og. hvorledes dets Agerdyrkning kunde forbedres, Engene og deres Forbedring, Stædets Humle- Urte- og Kaal-Haver, Qvægdriften og Græsningen, om Skovene, de vilde Dyr, som der findes samt Maaden paa hvilken de fanges, Vandene og Fiskeriet, Stedets politiske og oekonomiske

3

99 Indretninger, Indvaanernes Indtægter og Udgifter, Folkets Sæder, Levemaade og Skikke ere i 18 Capitler afhandlede udi anførte Orden.

No. 81.

Breve indeholdende Anmærkninger ved

det forrige og nu værende Krigs-Systems Sammenligning, af C. H. v. M. Kiøbenhavn 1771, trykt og findes tilkiøbs hos August Frid. Stein, boende i Skidenstrædet No. 171. Sælges sammesteds, saa og paa Stadens Boglader for 12 Skil. stor 4 1/2 Ark i 8vo.

Disse Breve ere 14 i Tallet. I det første indeholdes allene Præliminairier, iblandt hvilke Forfatteren ikke glemmer at erindre sin Korrespondent om den Skiæbne, som alle Tider har forfulgt de beste Mænd, der have havt Dristighed nok til at foretage betydelige Reformationer, i Hvor nyttige og nødvendige de end have været, og at disse Reformatores aldrig af de med dem levende have havt almindelig Biefald, men at Efterslægten allene har erkiendt disse for Fædrenelandets Velgjørere. Endelig advarer han og sin Correspondent, ikke at være overilende med at døm-

4

100

me i en Sag, som han ikke haver den rette Indsigt i. Det er forunderligt, siger han, at den, der med god Grund beleer den politiske Kandestøber, kan glemme hans latterlige Rulle for selv at spille en meget slettere. I det andet Brev begynder han, at vise Fordelen af den nye Indretning i Krigsvæsenet frem for den gamle, hvoraf han vil oplyse noget, men Mangel paa tilstrækkelig Erfaring, siger han, tillader ham ikke at oplyse alt. Den Mand der har angivet vores Krigs-System, kunde best oplyse det, men han er her ikke. Denne Mand, der forenede grundig Lærdom med Erfarenhed, som han havde samlet i nogle og tredive Feldtog, var fornøden for Dannemark; Visseligen siger han, var Krigsstanden for denne Reformation et Herrelevnet. Alle andre Stænder bestemmede med Glæde deres Børn dertil, naar de havde lidt Formue. Et ungt Menneske, der kunde opbringe nogle faa tusind Daler, kiøbte sig en Subalterne Officiers Plads, et eller to Aar derefter et Compagnie, drev dets Indkomster saa høyt som en Forpagter, levede i Uvidenhed og Overdaadighed, indtil han fik det Indfald at sælge Compagniet, saa forfaldet som det var, og med Høyere Titel benaadet tog sin Afskeed. Lydighed, Ærbødighed for

5

101 Krigslovene, Krigstienestens Studering fandtes allene tilfældig hos een eller anden enkelt Person, de gemeene Soldaters Vilkaar vare derimod de elændigste. I en saadan Krigshær kunde en Reformator aldrig være velkommen, men han var dog fornøden. I det fierde Brev søger han at bevise, at det forrige Krigs-System gav største Anledning til Gienstridighed og giorde den saa nødvendige Krigstugt til intet. Obersterne levede tilforn tildeels af nogen fast Besolding og af det, der blev tilovers af Soldatens Mundering, tildeels af deres Liv-Compagniers Indkomster: Kompagnie-Chefferne havde ligeledes noget lidet i fast Gage, i øvrigt levede de af Compagnierne, hvis Indkomst de dreve saa høyt, som de kunde. Subalterne-Officierernes første Klasse levede af den saa kaldte Douceur af Capitainerne, hvilken tilsidst var bleven en Rettighed, men som egentlig stammer fra den Tid, da en Capitain ikke turde holde mere end 10 Friefolk, og dog holdt 4o til 60. En Oberst, der ikke var bemidlet, maatte for sit eget Liv-Kompagnies Skyld see igiennem Fingre med de øvrige Kompagnier, saavel i Henseende til Mandskabets, som Hestenes Udygtighed, og leve i en bestandig Frygt for Bebreydere og Angivere, hvilket ikke kun-

6

102

de andet end give Anledning til Opsætsighed. Det System, hvorved Underslæb og Uorden giøres mindre muelig, er altsaa det beste. I det femte Brev paastaaer Forfatteren,

at vores Krigshær for nærværende Tid ikke har mindre Styrke, for saa vidt Antallet af Mennesker forstaaes under Styrke, end den havde, da det gamle System blev nedlagt i Aaret 1763; men i Stedet for Beviis beder han allene sin Correspondent at regne efter. Ja han paastaaer endog Tallet af Mennesker er større nu, naar man regner de mange udlevede og skrøbelige, som der under den gamle Forfatning befandtes under ethver Regiment. I de øvrige Breve berømmes den indvortes Indretning i Armeen, — Indretningen med Landfolkene, Fæstningernes Afskaffelse m. m. men for meget faa Satser giver Forfatteren grundige og tydelige Beviis.

No. 82.

Forsøg at beskrive den Nærværende Tilstand af de grundige og skiønne Videnskaber, samt smukke Konster i Dannemark og Norge, skreven paa Frandsk af en Engelsmand, oversat og forøget med Anmerkninger af en Dansk. Kiøbenhavn 1771, trykt hos Morten Hallager i store Fiol-Strædet og sælges sammesteds,

7

103

samt hos Bogbinder Junge og Møller paa Østergade for 8 Skil. stor 2 Ark 8vo.

En nøyagtig og og tilforladelig Beskrivelse om Konsternes og Videnskabernes Tilstand i de danske Stater vilde unægtelig være meget nyttig og interessert saavel for de Danske selv som i sær for Fremmede, hvilke som oftest giøre sig meget urigtige Begreber om Literaturens Forfatning i Danmark; men neppe vil man være denne Forfatter megen Tak skyldig for nærværende Forsøg, der baade mangler Nøyagtighed og Fuldstændighed. En Fortegnelse og skiødesløs Kritik over nogle af vore Lærde vil ikke være nok til at karakterisere Nationens Lærdom. Da det er meget mueligt, at et Folk kan have nogle Mænd, udmærkede ved særdeles Indsigter, og udbredt Kundskab, og at Landets Litteratur dog kan besinde sig i den elendigste Forfatning. Oversætteren kunde derfor meget gierne have sparet sin Umage med at levere os denne Piece paa Dansk, i sær da de tillagte Anmerkninger ere ganske ubetydelige og i Urigtighed ikke give Texten selv noget efter. Side 4de siger Engelskmanden: "Den fredelige Danske er den eeneste, som approberer alt, undtagen sit eget Land, maa-

8

104

skee den danske Regierings-Form bidrager noget hertil & c.„ Dette kan Oversætteren ikke fordøye, men skyder Skylden paa Bog-Censuren, og paastaaer, at Skrive-Frieheden allerede har tændt et Lys, hvorved de Danske alt mere og mere vil see deres Værd, og mindre Lyst og Trang til alt Fremmed. Om vi endnu har havt stor Aarsag at bryste os af Skrive-Friehedens Frugter, tvivle vi meget paa, sandt vi har seet endeel gode Afhandlinger komme for Lyset, og disse kan tildeels ansees som en Følge af Skrive-Frieheden, da de ere skrevne i Anledning af vankundige Misfostre, der allene have Censurens Ophævelse at takke for deres Tilværelse. Men fik vi ikke ligeledes tilforn gode Skrifter endog politiske; de eeneste der skulde synes at dæmpes ved Censuren; skrev ikke en Lütken med en patriotisk Friemodighed saa frit som en Veltænkende Borger kan skrive uden andres Fornærmelse, og hvad Indflydelse Skrive-Frieheden kan have paa de andre Videnskaber, paa Lovkyndigheden, Historien, Mathematiqve, Physiqve, de skiønne Videnskaber & c. det kan vi ingenlunde indsee — men Oversætteren har saa sin egen Tænkemaade. Naar den, saa kaldede Engelske Forfatter (thi det er dog vel kun en Masqve) siger

9

105 Sid. 18. at Landet er fattigt, saa giør Oversætteren i en Anmærkning meget lærdt Forskiæl paa et fattigt Folk og et fattigt Land — en vigtig Opdagelse! Manden maa vist være en stoer Cameralist — dog hele Piecen er opfyldt med slige Feyl, og har Engelskmanden paa den ene Side gaaet Nationen meget for nær, saa har Oversætteren paa sin Side smigret den lige saa meget, saa at de begge ere blevne lige partiske og utilforladelige.

No. 83.

Betænkninger over det danke Drama:

med Devise: I vort Kammer er vi noget, men hvad er vi paa Bogladen? Kiøbenhavn, trykt hos Paul Herman Höecke 1771. Sælges paa Stadens Boglader og Hos Løwe i Myntergaden for 4 Skil., stor 1 Ark i 8vo.

Hvad Øyemeed denne Forfatter egentlig har foresat sig, skal vi ikke sfaa læt kunde sige. Snart forestiller han den skadelige Virkning for megen Roes kan giøre paa de beste Genier og oplyser der meget smukt med sine Børns Exempel, snart ivrer han mod dem, der foretage sig for mange Ting, snart

10

106

mod de mange Oversættelser, der opføres paa vores Skueplads, og forsikrer, at han altid med større Fornøyelse vil see en maadelig dansk Original opføre, end det prægtigste Stykkes, allerheldigste Oversættelse, mm hvorledes han da kan ivre saa meget mod Hr. B. Tronfølge, der vist i det mindste fortiener Navn af maadelig god, det indsee vi ikke, endnu mindre begribe vi, hvor han Side 8de kan sige: at Hr. B. begyndte med at lægge Grundsteenen til sin Miscredit i Publikums Hierne, da hans Tronfølge slap ham af Hænderne; thi at Tronfølgen blev opført med et næsten almindeligt Biefald, indtil den Dramatiske Journal kom for Lyset, det er unægteligt; men da først begyndte Publikum at faae noget Begreb om Skuespil-Konstens Regler, deraf reyste sig allerede en liden Miscredit, hvilken Hr. B. Uforsigtighed siden bragte til det høyeste; Men nok om denne Piece, vi giette maaskee Forfatterens Hensigt. Det er besværlige Tider, — Manden har Kone og Børn, se Side 4. — det var ubilligt, om han havde ladet saa skiøn en Leylighed, som de bekiendte Dramatiske Stridigheder gaae sig frugtesløse af Hænderne.

11

107 No. 84.

Gud, som den store Hierte-Kiender,

betragtet i en Prøve-Prædiken over Jer. 17, 10. ved Jens Rosenstand Goiske. Kiøbenhavn, 1771, trykt hos A. F. Stein boende i Skidenstrædet og findes sammesteds tilkiøbs, saa og paa alle Byens Boglader for 8 Skilling, stor 3 Ark i 8vo.

At Hr. Rosenstand for ar veylede sig til sin foresatte Text har anstillet foreløbende Betragtninger over Guds allesteds Nærværelse, er i vore Tanker saa vel valgt og faa smukt fremsat, at ingen Tanke kunde værdigere og tillige i Hensigt til Hoved-Materien naturligere være anbragt — men vi see ikke af hvad Aarsag Hr. R. for at yttre disse Tanker, behøvede just i Forveyen at anføre hele 4re Vers af den 139 Psalme, uden dog at give os mindste Forklaring over samme, eller paa en nøyagtig Maade at vise Ordenes Hensigt og Styrke j Davids Mund — vel tilstaae vi gierne, at saadan Forklaring og Undersøgelse vilde have bragt ham alt for langt ud, og givet Indgangen en unaturlig Størrelse i Forhold til Texten, hvilket aldeles ikke bør skee, da Tilhørernes Opmerksomhed derved trættes alt for meget, førend de faae no-

12

108

get at høre af Talens Hoved-Materie: det kan i vore Tanker være nok, at en Taler baner sig Vey til sine Hoved-Betragtninger ved Tanke, som staae i nogen nær Forbindelse med samme, og saadanne skal en dygtig Prædikant vel aldrig mangle uden just at behøve at anføre et bibelsk Sprog i Spidsen; men desuagtet miskiende vi ingenlunde Hr. Rosenstands Fortienester i den hele Tale, og vi skulle nødes til at afskrive den ganske, om vi ville fremvise enhver lærerig Sætning, enhver ypperlig og opbyggelig Morale som findes allevegne. Strax i Begyndelsen giver Forfatteren i smukke og Lærdoms-fulde Tanker Tilhørerne at forstaae, hvor nødvendigt det er for Menneskene at forestille sig Gud allesteds nærværende, dersom de skal tænke ham som den høyeste og fuldkomneste — Begreber om Jordiske Ting, som ere Menneskene saa naturlige, giøre vel denne Sandhed noget ufattelig for Mængden, men en Forstand, som er vant til ved høye Begreber at løfte sig fra det Jordiske og Almindelige, kan dog gierne naae en fornuftmæssig og tydelig Kundskab om denne guddommelige Egenskab — og desuden kan ogsaa Aabenbaringen komme de Christne betydelig til Hielp i at bestyrke denne Sandhed o. s. s.

13

109 Texten forestiller Gud som den alvidende og retfærdige Hiertekiender.

a) I den allerhøyeste Bemerkelse

b) Det Hiertes Beskaffenhed som uden Redsel kan erkiende Gud for samme. —

Begge Sætninger ere paa en behagelig og rørende Maade afhandlede, saa det hele ikke kan andet end indtage, opvekke, lære og trøste enhver, som enten har hørt eller læser samme med et christeligt og lærvilligt Hierte — vi haaber, at Hr. Rosenstand ikke ender med disse saa og smukke Forsøg, som han allerede har leveret Publikum, fordi han nu er kaldet til et vigtigere Embede end forhen, men at han meget mere tiener sine Landsmænd med at levere dem nyttige Skrifter enten i een eller anden Materie, da han besidder den Fuldkommenhed tillige med de øvrige at indklæde sine Tanker i en behagelig og indtagende Stiil.

No. 85.

Markedet, et lystigt Efterstykke udi en

Act, med Sang og andre Divertissements

14

110 til det Kongel. Danske Theaters Brug skrevet af Bernhard Henrich Beck. Kiøbenh. 1771, trykt hos J. R. Thiele og selges sammesteds samt paa Børsens Boglader for 8 Skil., stor 2 Ark 8vo,

En fuldkommen Sandsynlighed, en naturlig simpel Vittighed og artige Indfald afpassede efter de Charakterer, man kan forudsette hos de handlende Personer, ere Fortienester, ved hvilke dette Efterstykke udmærker sig. Overalt seer man det Naturlige, det Ukunstlede, intet Unaturligt, intet Overdrevet og ingen grove Sottiser; Dialogerne ere simple og naive, Arierne ligeledes, og disse altid anbragte paa beqvemme Stæder, kort, Forfatteren har paa det nøyeste fulgt Naturen, — Men, alt dette er endnu ikke nok til at udgiøre et got Drama; det kan have alle disse Egenskaber, og endda mangle en af de Væsentligste, vi mene Handlingen, en Handling af nogen Vigtighed, og en Indvikling, der kan underholde Tilskuerens Opmerksomhed, og i den Henseende troe vi, at dette Efterstykke er noget ufuldkommen, thi, atak en Bonde-Pige, der har noget af Kiøbstæd-Coqvetteriet, uden lang Omsvøb slipper en Kiæreste og tager en anden, det er ganske naturligt, men naar det

15

111 ikke med en Knude og særdeles Omstændigheder giøres interessert og vigtigt, saa er det neppe nok til et Dramatisk Sujet, dog, at den første Prøve, en ung Skribent leverer, ikke har alle Fuldkommenheder, kan man gierne undskylde: Overalt see vi hellere, at en ung Comoedie-Skriver feyler i et konstmæssig Anlæg, end at han skulde Mangle den sande Vittighed, og den naturlige Naivitet, det første kan tilskrives en Mangel paa Nøyere Overlæg og Indsigt i Dramatikens, Regler, og staaer altsaa til at forbedre; det sidste derimod røber en ugunstig Natur, og et uhældigt Genie, og hvor dette feyler, der er alt Haab forloren.

No. 86.

Den lykkelige Hverver. Et lystigt Syngestykke

med 5 Arier og 3 Duetter til den Kongelige Danske Skuepladses Brug, skrevet af Bernhard Henrich Beck. Kiøbenhavn 1771, trykt og findes tilkiøbs hos Morten Hallager i store Fiolstrædet, samt hos Kanneworfs Enke i Silkegaden og Hos Junge og Møller paa Østergade for 8 Skil. stor 2 Ark. 8vo.

Hvad vi har anmærket om nys anmeldte Efterstykke, vil vi ligeledes have sagt om dette.

16

112 Det er ligesaa vittigt som det Forrige, og skrevet i samme muntre og naturlige Smag. Vi troe endog, at det i Henseende til Handlingen og Indviklingen er fuldkomnere end det første. Werner en Hverver har paa nogen Tid været forloved med en Bonde-Pige Ellen, men dennes Fader Christen havde bestemt hende en gammel riig Bonde til Mand, hvorover de har kuns slet Haab om Deres Ønskers Opfyldelse. Werner hverver imidlertid Haagen Ellens Broder, dog uden at kiende ham, men da han faaer at vide, hvem hans nye Recrut er, saa beslutter han at betiene sig af denne Leylighed til sin Fordeel. Dette lykkes ham, og Christen maa for at faae sin Søn frie fra Soldat, give Werner sin Dotter til Ægte.

Dette er Indholden af Stykket, sandt nok, der er ingen stor Knude, men der er dog nogen, og i et kort Efterstykke, i sær hvor Personerne ere Bønder, tør man vel ikke søge vidtløftige Intriguer. Planen er got anlagt, smukt og artig udført. Og vi skulle handle ubillig, om vi miskiendte Hr. Becks Fortieneste, ney vi troe meget mere, at han, med saa got et comisk Genie, og saa stor en Lyst til det Theatralske vil med Tiden ved Nøyere Bekiendtskab med de beste nyere og ældre Mynstre, levere os Stykker af større Vigtighed og Omfang.

1

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 8. Stykke. No. 87.

Den sande Christendom, som den beste

og fuldkomneste Viisdom, ved sit Embedes Tiltrædelse paa 20de Søndag efster Trinitatis, i Anledning af Epistelen til Eph. 5 Kap. 15-21 Vers, forestillet af D. Joh. A. Cramer Superitendent i den frie Keyserlige Rigs-Stad Lübeck. Kiøbh. 1771, trykt hos Morten Hallager i store Fiol-Strædet og sælges hos Boghandler Schiønning i Pustervig og hos Møller og Junge paa Østergade for 8 Skil. stor 2 1/2 Ark i 8vo.

2

114 En Prædiken fra Hr. Superintendent Cramer er os altid kiær kommen, om end og Anledningen, hvorved den er holden, maa i en vis Henseende være os ubehagelig: Hans Høyærværdigheds Tiltrædelse til sit Embede i Lybeck kan visseligen ikke opvække nogen Glæde hos os, da den erindrer os om en stor Mands Aftrædelse og Skismisse fra os; en Mand, som formedelst sin mangfoldige og grundige Lærdom, ædle Gemyts Beskaffenhed, ivrige Omhue for Videnskabernes Tilvext iblant os, og særdeles venlige Omgang har giort sig fuldkommen berettiget til vores Kiærlighed og Høyagtelse. Men hvad hielper Længsel! hvad hielper Beklagelse! — borte er dog vores elskværdigste Cramer. — Indgangen til den ommeldte Prædiken forestiller Visdoms Fortreffelighed, som en af alle Mennisker antaget og af Gud i Skriften stadfæstet Sandhed, samt Aarsagen, hvorfore Mennisker vildfare i at finde den sande Viisdom der, hvor den har sit rette Sted, nemlig i den evangeliske Lære. Derfra gaar hans H. over til sin Hoved-Satses Betragtning:

den sande Christendom, som den høyeste og fuldkomneste Viisdom; eller: sande Christne, som de Viseste iblant de Vise.

Han beviser dette ved at vende sine Tilhøreres

3

115

Agtsomhed: 1. Paa Høyden og Ypperligheden af sande Christnes Kiendemerker. 2. Paa Herligheden af det store Maal, som de stræbe efter, og 3. Paa de Midlers Fuldkommenhed, ved hvilke de søge at komme til dette Maal. Det

var unødvendigt at rose her den Crameriske Veltalenhed, hvis Værdie længe siden af Kiendere er fastsat: men tvende Ting, som udmerker denne Prædiken kan vi ikke forbigaa. Først: den nette og fyndige Korthed, med hvilken H. H. har behandlet saa vigtig og frugtbar en Materie. En (behagelig) Ordrighed, Periodernes Udspendelse o. s. v. ere ellers sædvanlige i den store Mængde af Hr. Forf. udgivne Prædikener. Det andet, som vi og endeligen maa melde noget om, er det Stykke af Prædikenen (Sid. 27-30.) hvor i Taleren ihukommer Dannemark: — „Dyrebare Dannemark, inden hvis Grændser, jeg med saadan Tillid haabede at leve og Døe, og at fuldende min Reyse paa Jorden, hvorledes kan jeg tænke tilbage paa dig uden den stærkeste Sinds-Bevægelse? paa dig du evig uforglemmelige Rige, hvor jeg i den kiærligste Forbindelse med andre redelige og troe Ordets Tienere visselig haaber ey at have ar-

4

116 beydet uden Velsignelse; hvor jeg har haft Aarsag at glæde mig ved den gunstigste Høyagtelse, — den ømmeste Kierlighed og det kiendeligste og bestandigste Bifald iblant de Gudfrygtige og Retskafne i alle Stænder. — — Jeg har forladt dig af Lydighed mod det Løfte, som jeg har giort Gud; men jeg har ey forladt dig med en brændende Kierlighed, med en Taknemmelighed, som ingen Tid skal udslukke, med min inderlige Attraae at see dig altid blomstre i den Almægtiges Velsignelse; ey med min Bøn for din Frelse du mig uforglemmelige Rige, og med mine ivrigste og bestandigste Ønsker for din Velfærd og Lyksalighed.—„ Men flere Træk maa vi ikke her udskrive! — vi ere forsikrede om, at ingen Dansk, som kiender Hans Hds. oprigtige Hierte kan læse dette Stykke uden inderlig Rørelse; ligesaa vist, som H. H. har skrevet og talt det med sande Følelser. Oversættelsen er, som man kan vente den af en leyet Oversætter, maadelig. Vi anmerke kun dette, at i Originalen lyder den 3die Afdelning

saaledes: auf die Vollkommenheit und Sicherheit der Wege richten, auf denen sie Zu diesem Ziele zu gelangen

suchen. Om Oversætteren har vildet agere

5

117

Critikus, da han har oversat disse Ord paa ovenanførte Maade; eller en Slags Skiødesløshed er Aarsag dertil, skal vi ikke kunne sige. I Afhandlingen selv har han dog Nøye fulgt Forfatterens Ord: (Sid. 24.) ja saaledes, at han endog har oversat Absichten

med Affigter.

No. 88.

De brutale Klappere. Er Tragi-Comisk Forspil, til Brug for den Kongelige Danske Skueplads. Kiøbenh. d. 25 Novembr. 1771, trykt hos Morten Hallager, boende i store Fiolstrædet, faaes tilkiøbs paa Børsens Boglader og hos Kanneworfs Enke i Silke-Gaden Na. 66. for 1 Mk., stor 3 Ark 8vo.

Denne vittige Comiske Satire er formedelst

sin besynderlige Anledning paa den i i Titlen benævnte Dags Aften strax efter sin Udgivelse læst af mange og ofte læst igien med tiltagende Fornøyelse. Indholden er korteligen denne: Bürgerfchrech, Bister, Rechtbruder og Klaphans befæste deres Tapperhed i et Verts-Huus ved Viin og mandige Samtaler til den forestaaende Dyst mod dem som

6

118 vare saa dumdristige at udpibe den Dramatiske Journal, (see Fortegnelsen No. 68.) begierlige efter at see Fienden under Øyne faae disse fire modige Herrer ved Kielder-Pigen Erast indkaldet, som ene af det modstridige Partie var bleven tilbage i en anden Stue. De formane Erast efter deres Maade til at afstaa fra sit Forsæt: Han vover derimod meget sindig og artig at forsvare sin Pibe. Læseren vil ikke fortryde endnu engang at læse Slutningen as Erastes Forsvar: og mere tillader ikke heller Rummet at anføre: Erast svarer Bister (Sid. 40.)

„Til Svages Forsvar kiek, endskiønt til Vold for tapper,

Min Herre, møder de formodentlig og

klapper —

De ynde Stykket — vel! hvor billigt er det

da! —

Hvem er vel ublue nok, at hindre dem

derfra? —

Jeg og enhver af os, er — thi det bør erindres,

At ex officio vor Frihed ey forhin- dres —

7

119

Er Christians Undersaat og troe og Dansk, og frie —

Vi ynde Stykket ey — og derfor pibe vi. —

Erast giendrives, som man læt formoder med følelige Grunde af Kaarder og Stokke, og jages paa Døren. Efter denne Helte-Gierning marchere disse Bredalianer i Krigsorden med skuldrede Stokke til Valpladsen — Charaktererne ere i vore Tanker lykkelige valgte og udførte, og det heele mene vi, har de Fuldkommenheder, man kan fordre i et Stykke af den Art: det er alt saa værdig sin berømte Forfatter Hr. Ewald, som vi ikke nu tage i Betænkning at nævne, siden andre for os have giort det. (see Dram. Journal No. 22. Sid. 259.) samme smukke og nyttige Journal har og i No. 24. bestyrket os i den Formodning, at Hr. Ewald var Forfatteren til Forslaget om Peber-Svendene (see vores Fortegnelses 1ste Aargang No. 105 Sid. 104.

No. 89.

En Samtale imellem en Bonde og en

Borger, angaaende de Krigerske Øvel-

8

120

ser uden for Comoedie-Huuset Mandagen den 25 Nov. 1771. Kbh., trykt hos Morten Hallager (i store Fiolstrædet, sælges hos Mad. Kanneworsk i Silkegaden og Bogbinder Møller og Junge paa Østergade for 4 Skil. stor 1 Ark i 8vo.

I Begyndelsen findes nogen Vittighed, som er naturlig og afpasset nok i en Bondes Tale; men snart bliver det heele kiædsommeligt og væmmeligt, men i sær Borgerens Rolle.

No. 90.

En grundig Veyviser til at lære endeel

sælsomme og approberte Kunster, skrevne af den navnkundige Kunstmester Gottfried. Rødiger som lod sine Kunster see udi den privilegerede Postgaard paa store Kiøbmagergaden. Oversat paa Dansk. Kiøbenhavn, trykt hos Paul Herman Høecke 1771. Sælges hos Kanneworsk i Silkegaden, hos Møller og Junge paa Østergade og hos Løve i Myntergaden for 2 Skilling, stor 1/2 Ark i 8vo.

9

121

Der findes i denne Veyvisere 17 Kunst-Stykker beskrevne, og ligesaa mange Bedragerier, thi ikke et af dem er rigtigt.

No. 91.

Den Politiske Spekhøker eller Politiske Fortælninger af Herculiscus von Bremenfeldt den gamle Politiske Kandestøbers eneste Søn. Qvot fata exhausta canebat? virg. hvor mange Hændelser fortæller han os her? og hvor er Livet dog rigt paa Tildragelser.

Kiøbenhavn 1771, trykt hos L. N. Svare, og selges Sammesteds, saa og hos Mad. Kanneworsk i Silkegaden, Møller og Junge paa Østergade, samt paa Børsens Boglader for 4 Skil., stor 1 Ark i 8vo.

Saa riigt som Livet er paa Tildragelser.

saa frugtbar er Hr. M*rt*n Br**n paa Pølse-Snak. Fast ingen Uge gaar forbi, han jo straffer Publikum med et Ark eller

to af lespende Sange, Adams Sloprokker, Lov-Taler til mærkværdige Folk, Pro og Contra, Jeg ligger for Døden, og flere saadanne Tingester; og uagtet han arbeyder i saa forskiællige Fag, skal man dog have ondt ved

10

122

at opdage en eneste sund Tanke i alle hans Smørerier. — Vel er nærværende Verk et af de beste han Har udgivet, men dog Have vi ey været saa lykkelige at finde andet deri, end lutter forslit og usammenhængende Borgerstue Sladder om en vis Heruliscus von Bremenfeldt, der vilde forlade Kandestøber-Handværket og være Spekhøker, men mangler Penge til Indkiøb. Disse søge han at faa snart ved Laan, snart ved Frierie. Al hans Umage er forgiæves: derover bliver han reent Desperat, og slaar et Søm ind i Muren for at hænge sig. Hvad skeer nu? Muren revner og han fanger en heel Skat. Derpaa sætter han Boe, gifter sig, falder ned af en Trappe, brekker Halsen, døer, og dermed er Eventyret ude. Er dette ikke ret en vakker Fortælning? Slutningen deraf kalder han: Supplement eller Tillæg til den merrværdige og lærerige Historie, skreven af den store Herculisci Søn, den udødelige Politiske Kandestøbers Sønne-Søn, der levede og døde som den prisværdigste Kielder-Poet. Uden Tvil har denne Kielder-Poet propter communia studia overgivet den hele Krønike til sin værdige Laugebroder Hr. Udgiveren, for at unde ham et par Skillings Fortieneste ved at levere dette fortreffelige Snaus paa Prent.

11

123

No. 92.

Comoedien den dramatiske Krig, i een

Act, Kiøbenh. 1771. trykt hos A. F. Stein og selges hos Mad. Kanneworsk i i Silkegaden No. 66. hos Møller og Junge paa Østergade, og Rothe i No. 8. paa Børsen for 8 Skil., stor 2 Ark i 8vo.

Tvende Søstre Leonora og Isabella, af hvilke den første er paa Tronfølgens, og den sidste paa den dramatiske Journals Partie, ere forlovede med Leander og Valerius. Til ald Ulykke! er hin en Journalist, og denne en Bredalianer. Herover opkommer Klamerie ikke allene mellem Søstrene, men og mellem dem og deres Forlovede, saa at de opsige hinanden Kierligheden. Dette er hele Knuden, og saa tosset som den er, saa læt løses den ved Leonards, Jomfruernes Faders Tiltale, saa at disse ueenige Forlibte i en Hast giøre Forlig. Henriks Ord i den første Scene: „ sandt at sige, er den hele Strid Spilfægterie og Børne-Spil „ passe særdeles vel paa dette Stykke selv. Forfatteren havde giort best, om han havde viist en Kiendere sin Lære-Klud, i freden for at give den hen i en nærig Bogtrykkers

12

124 Vold. Dog en liden Skilling er god i trange Tider! En betydelig Feyl, som neppe kan tilregnes Sætteren, og fom meget forvirrer Læserne, forekommer i den 7de Scene: at nemlig Leanders og Valers Navne ere forbyttede.

No. 93.

Den forklædte Skruptusse, for nogen Tid

siden seet i Paris for Penge. Kiøbenh., trykt hos P. H. Höecke 1771., selges sammesteds, paa Børsens Boglader og hos Løwe i Myntergaden for 6 Skil., stor 1 1/2 Ark i 8vo.

Titelen opvækker allene Ækelhed og Stykket underholder den fortreffelig. — Det hele er et ret got Snik Snak, hvori Skruptusser, Contusse-Skrupper, Piosker, Hore-Huse, Franzoser, vedligeholde en mægtig Qvalme-Lyst fra Begyndelsen til Enden. — Forfatteren er Fabel Digter, Satirikus, Projektmager, og i ingen af Delene vil det lykkes ham. Dog! jo! — hans Projekter! han vil, at alle Hore-Huse skulle udryddes! — det er Christeligt! — og hvorledes? ved Politik! det Middel er jo simpelt! men vil Forfatteren da have Venus reent landstygtig? Men! ikke heller

13

125 er han saa grum! han vilde, at enhver havde een, sig forbeholden, som han skulde dyrke og nære allene — det er alt saa kuns Fælledskabets Ophævelse, der ansporer hans Patriotisme, og han forsikrer, at alt dette vilde geraade til Guds Ære, Kirkens og Statens Beste — hvilken en ærlig Patriot! —

No. 94.

Beskrivelst oaa de vigtige og rigtige Sandheder, som Asmodæus eller Halte-Fanden har seet paa sin Reyse d. 11 Decembr. Aar 1771, af ham selv ført i Pennen Høecke, sælges paa Aar trykt hoS P. H. Höecke, fælges paa Børsens Boglader for 6 Skil., stor 1 1/2 Ark i 8vo.

Da vi havde læst dette Stykke, og tænkte paa Titelen, faldt os tillige ind hvad Posten siger: Nec Deus interfit, nifi dignus vindice nodus! saa rigtige disse Sandheder end ere, ere de dog ikke saa vigtige, at der behøvedes en Asmodæus for at see dem — saa alamodiske, ere nu de forunderlige Titler blevne, at vore Skribentere ville have dem, om de skal end hente dem fra Fanden selv — vi ville med menniskelige Ord sige vore Læsere, hvad Forfatterens saa sælsomme Titel for-

14

126

bereder til — han lader sin Asmodæus forerage sig en Reyse den 11 December for at være Tilskuer af de adskillige Tragi-Comoedier, som paa en saadan Dag pleye at spilles imellem Credi- og Debitorer — vi faa ar høre om adskillige Forgiældede, og de adskillige Aarsager til deres Giæld — men endskiønt Forfatteren snakker for og baade i Prosa og Vers, har han dog saa lidet Gaver til at underholde, at vi stedse med en hemmelig Utaalmodighed ønske hans Reyse en hastig Ende.

No. 95.

Nogle Betrængtes Sukke over den 11te

December tillige med Lucifers Trøst til samme. Kiøbenh., trykt hos M. Hallager i store Fiolstrædet og selges sammesteds, saa og hos Møller og Junge, hos Rothe i No. 8. paa Børsen for 6 Skil., stor 1 1/2 Ark i 8vo.

Den Lighed mellem Titlerne af dette og foregaaende Stykke røber nær Forvandtskab mellem Forfatterne — og Stykkets Giennemlæsning vedligeholder den forudfattede Tanke, da det moersomme, og vittige søges lige forgiæves hos begge. Da vi vare færdige

15

127 med nærværende Stykker, gave vi os til eftertænke de adskillige Kilder til den rasende Skrive-Syge, der saa længe har grasseret iblant os; og i Henseende til denne Forfatter faldt vi paa den dristige Gisning: om ikke en hemmelig Frygt for den 11te Decbr. hos Forfatteren selv kunde være Moder Fostere; thi Titelmagerie har længe været en nærsom Profession, og taber sig ikke gandske, saa længe vi have. Folk, hvis Smag kuns dannes og næres i Øll-Huse — vi kunne næsten ikke fremføre andre Aarsager, naar vi skulle forklare hvorfor en, som udtømmer sin hele Konst og Vittighed paa Titel-Bladet, afgiver sig med at være Skribent.

No. 96.

Aftvungne Erindringer i Anledning af

de Kanneworsiske Kritikmageres urigtige Foregivende, angaaende den af Undertegnede om den ham af de 18 Bryggere og deres Oldermand paaførte Proces udgivne Historisse Beretning ved Christian Bagge. Kiøbenh. 1771. Sælges paa Byens Boglader og hos Løwe i Myntergaden for 2 Skil., stor et halv Ark i 8vo.

Hvad der har tvunget Hr. B. til at udgive disse Erindringer mod os, see vi slet ikke! man

16

128 maatte snart troe, at et avindsygt Hierte, vinde-Lyst eller Betryk havde ansporet ham til at giere disse ham saa værdige Tanker almindeligen bekiendte. At han taler til os i sir eget Sprog (det Pøbelagtige) ville vi ey laste ham for, thi det var jo alt for meget at paastaa, at han skulde fornægte sig selv for at tale høflig med os: dog vi giette maaskee en anden Aarsag til hans hidsige og aftvungene Erindringer: han er venteligen bleven vred over, at vi med dette ene Ord „Sagen mellem Hr. B. og Bryggerne er endnu ikke til Ende,, have i vores Fortegnelse (3die Stykke No. 37.) sagt hele Indholdet af hans Piece, og derved maaske forekommet, at den ikke fandt mange Kiøbere. Er det saa: har han og god Aarsag til at skielde os ud. (Sid. 4.) for dumme, uærkiære og aabenbare forsætlige Løgnere, for paa den Maade igien at skaffe sin Piece Afgang — men Manden maa forlade vs: Vi skyldte Publikum saadan Bekiendtgiørelse; thi hvad angaaer dem Hr. B. Sag? og hvad behøve de hans Notice om: hvorvidt, og hvorledes dermed er avanteret: kan han flippe vel derfra, ønske vi ham til Lykke! men vi troe ikke, at han kan være saa vigtig en Person, at hans Sag kan være hele Folkets! Men lad fare kiære Mand denne stolte og daarlige Indbildning! forlig

dig med dine Modstandere! mens du endnu er paa Veyen—vi ere meget roelige hvad de end kalder os, og vi vente aldrig at kunde fortiene Lovtaler af Hr. Bagge.

1

129 Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter, siden Trykfriheden.

Anden Aargang, 9. Stykke.

No. 97.

Underretning for Publikum om en nye Forfatning i de Fattiges Pleye

i Kiøbenhavn, og en dermed forbunden Kongelig Real-Skoles Oprettelse paa det forrige Waisenhuus, hvilken efter Hans Kongelig Majestæts Befaling ved den Kongelige Direktion for den almindelige Pleye-Anstalt skal i Stand sættes. Kiøbenh. Trykt til Beste for den Kongelige Real-Skole, og findes paa Waisenhuus-Bogladen, og hos Mumme paa Børsen for 6 Skil. stor 1 1/2 Ark 4to.

2

130

Adskillige Hindringer, og i sær Forlæggerens Dødsfald have foraarsaget, at denne Underretning saavel som endeel andre Skrifter ikke saa tidlig ere blevne anførte i vores Fortegnelse, som vore Læsere med Rette kunde vente og ønske. Veltænkende ville letteligen heri undskylde os: og vi skal stræbe end meere at fortiene det ved, faa vidt mueligt at raade Boed paa denne Mangel, og som snarest at indhente de tilbage blevne eller forbiegangne Skrifter, om det end og var fra forrige Aargang. Dette lidet Skrift, hvis Hensigt letteligen sees af Titlen, er udstedet og undertegnet i Novbr. 1771. af den benævnte Kongel. Direktion. Det er skrevet i saa artig en Tone, at enhver skiønsom og Veltænkende Borger maa læse det med megen

Behag. Da Aarsageme til Armod ere flere og forskiællige, saa maa disse og paa forskiællige Maader hæves

eller bestrides: Efter denne Grundsætning ere de her berettede Anstalter giorte: en Pleye-Commission i hver Kirke-Sogn, Magaziner — Sye- og Spinde-Indretninger i Skolerne — Ja en Real-Skole! m. m. hvorom og de offentlige Tidender Have givet videre Efterretning. „Vi have her, siger Direktionen Sid. 17. gandske.

3

131 oprigtig og aabenhiertig villet tale med Publikum om Hensigten og Indholdet af den os allernaadigst overdragne Forretning; thi vi ere overbeviste om Sagens Godhed;

det ligger os meget paa Hierte at den vel kan udføres; og den velsindede

Deel af Nationen vil det og være angelegen" Ja — give at den maatte vel udføres! vil den af Erfaring Kloge ønske; give, at nye Indretningers Glands ikke blinde Øynene, saa at Vanskeligheder og Hindringer, som nærværende Forfatning og Omstændigheder medføre, blive ubetragtede! — give, at enhver, større eller mindre Embedsmand maatte medbringe den Indsigt, Flid, Forsigtighed, og Redelighed, som man kan fordre af en Dansk! —

No. 98.

Nøysomhed — Lyksalighed, etter Kiøbsted-Junkeren og Landsbye-Folkene. — Et Original Hyrde-Stykke udi tvende Handlinger, med tilhørende Sang af Arier, at bruges paa den Kongel. danske Skueplads, skrevet af B. H. Beck. Kiøbenh., trykt hos M. Hallager 1771, og sælges hos Mad. Kanneworf i Silkegaden for 8 Sk. stor 2 Ark 8vo.

4

132 Dette og forhen meldte Stykker (see Fortegnelsen N. 7.) ansee vi som Beviser paa, at Hr. B. stræber at giøre sig saa nyttig, som mueligt i sin Cirkel, og hans Forsøg (thi som saadanne betragte vi hans hidindtil udgivne Arbeyder) give os temmelig gode Formodninger, at han i det ringeste paa een Kant vil giøre sig fortient af Skue-Pladsen. Men Øvelse og Bekiendtskab med visse Mynstre blive hertil nødvendige Betingelser — Vi ville korteligen give Læserne Indholdet tilkiende af dette Stykke, og tillige vore Erindringer derved: Menalc og Cloe, begge af Hyrde-Standen, elske hinanden — Kiøbstæd-Junkeren von Spradenfelt bliver og forelsket i Elve og søger at vinde hende nu ved sine artige Kierligheds Komplimenter, nu ved at snakke stort for hende om det prægtige Kiøbstæd-Levnet — men Cloe foragter Ham og ald hans Tale — han, for at hævne sig gaaer bort til Menalc, og indbilder ham, at Cloe har tabt sin Lyst til Landet, men derimod fattet Kierlighed til Kiøbsiæd-Livet — Menalc uroelig herover, men færdig til alt for at beholde sin Cloe, klæder sig paa Kiøbstædviis og indstiller sig for sin Elskerinde —- Cloe ytrer strax sin Forundring og Foragt over dette Indfald; — men,

5

133

da hun hører Omstændighederne, bliver Menalc hende kuns derfor des kiærere — Intet er nu meere i Veyen, men begge iile at opfylde hinandens Ønsker. — Det Kiælne og naturlige Hyrde-Sprog underholder sig temmelig vel i det hele, og som smukke Stæder have vi i sær fundet Menalcs Monolog i 2den Handlings 1ste Optrin — og Cloes Svar til den knæfaldende von Sprandenfelt — Men paa den anden Side forekomme os og saa adskillige Feyle og Ufuldkommenheder ved dette Stykke: — Undertiden synes Personerne at gaae ud af deres Karakterer f. Ex. 2 Handl. 2 Optrin, hvor von Spraddenfelt, for at indprænte Cloe en høy Idee om Kiøbsted-Fruentimmernes Klædedragt, udtrykker sig saaledes:

„Men Stadens Mode-Gud, den høyerfarne

Skræder,

han dog langt bedre veed at skiære Klæder til

Og give dem sit Fald, som han og Moden vil.

Hvem troer ikke snarere at høre her en leende Satyrikus, end den ivrige Spradebasse! — Men

6

134 vi komme til en anden Feyl, hvormed vi ere gandste misfornøyede, og det er den Intrigue, von Spraddenfelt spiller, da han indbilder Menalc en uformodentlig Lyst hos Cloe til Kiøbstæd-Levnet, og faaer ham til uden Omstændigheder, at forandre Klædedragt, og saaledes indstille sig for sin Cloe — vi see hverken Grund, Sandsynlighed eller Hensigt i denne Intrigue — Paa hvad Grund fæster

Menalc strax Troe til en von Spraddenfelts Tale, der maatte forekomme ham saa meget urimelig? kiendte han da ikke sin Cloes Tænkemaade uden fra i Gaars? og hvorfor

troede han en v. Spraddenfelt snarere end hende? men alt dette giør han til Forundring. Paa en Spradebasses løse Ord, uden engang først at tale med sin Cloe, lader han sig forlede

til dette urimelige Skrit — hvilken Usandsynlighed i alt dette! Ja hvor meget lider ikke i sær alt dette! Credit ved dette

Narre-Puds! hvad Hensigt har v. Spraddenmed denne (om vi saa tør kalde den) Intrigue? at forstyrre Menalcs og Cloes Elskov? Neppe kunde et Barn tænke saa eenfoldigen! De første Ord, som de ved deres Sammenkomst vexlede, maatte jo strax bringe Menalc af Vildfarelsen, og Cloe til at skogger lee. Det er sandt havde den smukke

7

135

Cloe tænkt lit finere, skulde Menale staaet Fare for at tabe meget i hendeS Tilbøyelighed ved denne Lettroenhed og urimelige Mistanke — men til Lykke tænker hun nu ikke saaledes! Ney! Hendes Kiærlighed bliver ikkuns herved desstørre — og hvorfor? for at det sidste kunde blive ligesaa ubegibeligt som det første — hvad for Resten Hr. B. Poesie angaaer, da er den overhovedet taalelig, ikke desmindre blive vi hist og her vaer en vis Tvang af Rimene, saa og adskillige deels matte, dels tomme og intet betydende Udtrykke.

No. 99.

Tanker og Ønsker til Kongen af Dannemark

eller en Borgers oprigtige Nytaars Ønske til sin Konge. — Lyksalig den som ved Dagenes Ende, kan gaae ind til et saligt Nye-Aar. Kiøbh. 1772., trykt hos J. R. Thiele, sælges sammesteds og paa Bogladerne for 4 Skil., stor 1 Ark i 8vo.

Denne, skiønt liden Piece, indeholder dog noget mere end man strax af Titelen slutter, og den er tillige een af de faa, som fortie-

8

136 ne at læses. — Forfatteren yttrer en god Smag, en Patriotisk og religiøs Tænkemaade: følgende Sted kan tiene til Prøve: „Da mit Øye Nytaars Morgen oplukte sig for at skue min Skabers nyekomne Nyeaars Gave, den nyefødte Morgen i et endnu Naadens Aar, iilte det did iblant de mærkværdige Jordens Slægter, de Skabninger, som Indbildning og Forfængelighed har udmerket i Verden med det blanke Navn af fornemme Folk. Min Aand længtes efter at vide, hvordan denne Klasse af det Menneskelige Kiøn tog imod denne uskatterlige Gave, sidste Nyeaars Morgen; men min Skaber — jeg blegner; ere og disse Spottere dine Skabninger? og dannede, o Herre! din Haand og disse Svermere? eller ere de nogle af de ulyksalige Aander, som din stærke Haand, ved Verdens Fødsel, styrtede ud af deres første Bestemmelse? —

No. 100.

Kritiske Erindringer til Forfatterne

af den kritiske Journal — med den samme Maade du udmaaler bør dig igien tilmaales. Kiøbenhavn. 1771., trykt hos

9

137 P. H. Høecke og sælges sammesteds: i No. 8. paa Børsen og hos Mad. Kanneworff i Silkegaden for 4 Skil., stor 1 Ark i 8vo.

Denne Forfatter støder sig over, at det Critiske Selskab, som han ivrer imod, har opholdt sig for længe ved de Skrifter, som angaae Land-Huusholdningen — at de give Udskrifter af Ugeblade — at de ere partiske i deres Domme. — Men vi troe aldrig, at disse Satser skulle finde Biefald hos Kiendere af Kritiken. Vi ville allene erindre, at oekonomiske Skrifter billigen bør drage ald Opmærksomhed til sig, efter som vi leve i en

Tid, da Landvæsenets Opkomst baade

er Regiæringens ivrige Bestræbelse, og enhver, som kan skrive, indfinder sig saa hyppigen med sit oekonomiske og politiske Hierne-Spind, enten det er fornuftig overlagt eller ikke. Af Ugeblade vide vi ingen Udskrifter i Journalen, uden saadanne Efterretninger, som egentligen angaae Bøger og Skrifter, og hvor have disse naturligere Sted end der? — „at de ere partiske„ ville vi aldrig tilstaae, og vi troe ikke heller, at de skulle ansees derfor af dem, som vide, hvor uovervindelig en Vanskelighed det er for Konstdommere at

10

138

vinde alles Yndest; — thi enhver ussel Skribent, naar han ikke faaer Medhold og Roes, skriger, at han er fornærmet — at de ere partiske o. s. v. Endelig erindrer Forfatteren, at de ingen Betaling kan vente, førend de have leveret saa mange Ark, som de have lovet deres Læsere: hvilken en utidig Trudsel! de Have vel Heller ingen fordret? gid de kuns kunne faae den, naar den er fortjent, men det lader som Forfatteren vilde skremme dem fra sig, og give dem Snak for sin Part.

No. 101.

Hofnarren. Eller: den danske Moms Promemorier til Jacob Skolemester, Propheten Jeremias, Argus, Jeppe Beifinger, og andre gode Venner. Kiøbenh., trykt hos M. Hallager i store Fiolstrædet. Sælges Hos Mad. Kanneworff i Silkegaden og i No. 8. paa Børsen for 4 Skilling stor 1 Ark i 8vo.

Til en simpel almindelig Nar kan maaskee denne Skribent være fix nok; men til at være Hofnar besidder han for megen Plumphed og for lidt Vittighed. I den 8de Pro-

11

139 memorie taler han om at beg . . . . sig — i den 19de om Øll-Venners og Brendevins-Matroners Æg, og kalder den Jydske Kateket Hr. Kak-i-et. Kateketen unde vi gierne disse Grovheder, men for anstændige Læsere er dette alt for plumpt. At han ey er vittig, beviser det hele Skrift, som ey indeholder andet, end nogle matte og ubetydelige Satirer, strevne til adskillige paa Sluddervurne og humpende Riim. For at bestyrke vor Dom, behøve vi kuns at anføre de 2 sidste Linier af den 1ste Promemorie:

Du som udraaber andre og vil deres Rygte

spilde

Giør det just, fordi du er et Skarn og selv saa

giøre vilde."

Jo! Jo! Hvis Autor spilled paa den Strænge,

Da er jeg vis paa, og jeg torde vedde om hvor

høyt det var, (Ja mig end lade derpaa henge, Med beste Skialder han i Classe var sat;

Da derimod enhver indtil de Tøse, som sælger 3 Snøre-Baand for en Skilling, har ham dygtig fat.

12

140 (See Mogens Andersens Gratulation til Hans Mikkelsen i Holbergs Skiæmte-Digte). At han i sin Tilskrift til Forfatteren af Nye Prøve af Skrive-Friheden kalder ham et Esel, og siger, at enhver nok seer Esels-Ørerne i dette Skrift, er i vore Tanker en meget ublue Titel — Men det gaaer her med Narren, som med Kragen, der raaber altid paa sit eget Navn.

No. 102.

Epigrammer for at lære Folk Fornuft, og give dem noget at lee af, oversat af et gammelt Ostindisk Manuskript, skreven for 200 Aar siden. Trykt hos L. N. Svare, og selges hos Mad. Kanneworff og paa Børsen for 4 Skil., stor 1 Ark

For et par hundrede Aar siden kunde i 8vo. For et par hundrede Aar siden kunde disse Epigrammer, som i alt ere 23, gierne passeret for Mester-Stykker, men i vore oplyste Tider lover Titlen alt for meget. Baade er Indholdet for ubetydeligt, og Indfaldene alt for matte og forslidte til at de skulde lære Folk Fornuft eller give dem noget at loe af. Ikke desto mindre maa vi dog

13

141 tilstaae, at de fast alle ere skrevne paa taalelige Vers og kan lade sig læse, naar man ikke har noget bedre ved Haanden. Det 15de om Intet er i vore Tanker det beste: det 3. 4. 10 og 22 (til en gammel Klynkere, en Postil-Præst, den Dramatiske Journal, og den naragtige Reisende) gaaer nogenledes an, men Resten er opkogt.

No. 103.

De syv merkværdige Fanger d. 17 Jan.

1772. Kiøbenh., trykt hos A. F. Stein og sælges sammesteds for 2 Skil., stor et halv Ark i 8vo. Og

No. 104.

Tanker i Anledning af Natten imellem den 16 og 17 Jan. 1772., da Grev Struensee og hans Complot bleve fængslede — trykt og selges sammesteds som den foregaaende for 2 Skil. stor et halv Ark i 8vo.

Begge disse Viiser ere gandske gode for Malke-Piger — og kan siunges under den velklingende Melodie: Skal Venus med sin Søn for alle Hjerter raade & c. Viisemageren har til Uhæld glemt at melde Tonen, som er det beste ved dem

14

142

begge; vi have derfore vildet bøde paa denne Mangel.

No. 105.

Guds Hevn over Kongens Fiender, udført d. 17de Jan. 1772. Kiøbenh., trykt hos A. F. Stein, 1 Ark 4to for 4 Skil.

Denne Poet vil med Vold og Magt være en skiøn Aand — Men uagtet alle hans Smagens Stræger og hyppige Igietagelser af Og, kan det dog ey anftes for andet, end et maadeligt Leyligheds Vers, der paa mange Steder er svulstigt og uforstaaeligt; men mangler dog ikke grove Beskyldninger.

No. 106.

Kort Efterretning om de merkværdigste Begivenheder ved Kongens Hof, Fredagen d. 17de Jan. 1772. — Trykt hos M. Hallager, og selges paa Børsen og hos Mad. Kanneworff for 2 Skil., stor et halv Ark i 8vo.

Denne Efterretning er, naar vi undtage et par Steder, skrevet i temmelig flydende og gode Riim, men smuk Poesie tør vi just ikke kalde den, da den mangler fast alle de poetiske Skiønheder

15

143

og rørende Træk, hvortil dog efter vore Tanker her kunde gives meget god Anledning — Imidlertid har Poeten dog giort dem en Tieneste, som ville berette deres udenbyes Venner denne Merkværdige Begivenhed, da de behøvede kun, uden omstændeligere Brev, at sende dem dette Vers i en Convolut, og med et par Ord bevidne, at det stemmer overeens med Sandhed.

No. 107.

Tanker over Jule-Aftens Feyde 1771.

Kiøbenh. 1772. Trykt hos Morten Hallager i store Fiolstrædet og sælges sammesteds, samt paa Bogladerne for 4 Skil., stor 1 Ark 4to.

„Var Torden ikke til, blev Verden ødelagt

Af Trolde, som belee den store Overmagt."

Siger Forfatteren mod Slutningen af dette Vers, som ret vel lader sig læse, og indeholder, saa vidt vi vide, ingen Historisk Usandhed om en Tildragelse, som er noksom bekiendt. For Trolde har nok ellers Udgiveren været bange, siden dette Vers først saaes paa Prent d. 18 Jan.

16

144

No. 108.

Den dydige Kierligheds Triumph eller

den over Verdens Domme og Fordomme høyt ophøyede ædelmodige Frøken Mathildes rørende Tildragelser. En Engelsk Historie. Kiøbenh. 1771. Trykt hos M. Hallager og selges sammesteds, samt paa Byens Boglader for 8 Skil., stor 2 Ark i 8vo.

Denne liden Roman er aldeles læseværdig: den fremlokker hos Læseren mange og forstiellige Gemyts Bevægelser: Den afbilder med levende Farver den dydige Frøkens ædle Kierlighed, og endelig uimodstaaelige Elskov til en Person under Navn af Thomas Hill, som i Begyndelsen var hende fuldkommen værdig, men siden lod sig forføre fra ald Dyd og Menneskelighed til at blive den nedrigste Siæl af Verden. Imidlertid finder hun dog en dydig og i høyeste Grad redelig Ven i en anden Mands-Person, som fremstilles under Lord Danbys Navn; denne staaer hende troeligen bi i de meest kummerlige Tilfælde — Endelig bliver hendes forrige Elskere igien bragt til Eftertanke og Dyd — Betaler hendes for hans Skyld udstandene Lidelser med at erkiende i hendes Arme den store Forskiæl, der er imellem den dydige og lastefulde Kiærlighed, og de begge føle nu, at Dyden dog endelig triumpherer over Lasterne, og lider aldrig, uden derfor tilsidst at blive belønnet.

1

145 Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 10. Stykke.

No. 109.

Raadmand Christian Braunman Tullins samtlige Skrifter. Andet Bind. Kiøbh., trykt hos N. Møller Kongel. Hof-Bogtrykker 1771. Koster Subscribenterne ligesom det første Bind. Stor 1 Alph. 1 1/2 Ark m. 8vo.

Det er soleklart, at dette Bind er af langt ringere Værdie end det første, som indeholder vores berømte Tullins Poesier, og der iblant hans Mester-Stykker. Her er omtrent Halvparten af (i ald Sandhed) afbrudte Tanker om adskillige Materier, som

2

146

han har efterladt sig, gandske vist ikke, i den Tanke, at de i deres nærværende Skikkelse skulle komme for Lyser. Her fattes allevegne Orden og Sammenhæng, — Fuldstændighed — Paalidelighed — m. m. som Udgiverne meget oprigtigen tilstaae i en Forerindring i hvor de giøre sig megen Umage for at undskylde disse Mangler, og at forsvare disse afbrudte Tankers Bekiendtgiørelse. Vi unde dem hierteligen gierne, at Subscribenterne antage deres Aarsager for gyldige. Men der skal dog meget til den Indbildning, at have herved givet Publikum en Plan i Hænderne, hvorved enhver oplyst Mand kan blive en god Skribent, uden at giøre sig synderlig Umage derfor. „Han behøver kun at optegne sine Tanker, ligesom de falde ham ind o. s. v. (see den næst sidste Side af Forerindringen). Er denne Maade da saa ubekiendt? og behøve vi vel 2de hele Bind

Afb. Tanker til Beviiis herpaa?

No. 110 Raad til Mødre, som ville selv opamme deres Børn. Ved Madame A. le Rebours. Efter den anden, paa nye igiennemseet og meget forøgede Udgave, af det Franske oversat i Dansk ved B. I. Lodde.

3

147

Kiøbenh. 1771. Findes tilkiøbs i den Mummiske Boglade paa Bosen No. 5. for 2 Mark 8 Skil. Stor 7 Ark mindre et Blad m. 8vo.

„1 Art. Om hvad man har at tage i Agt strax efter Fødselen, og medens man giver at die. 2. Om Maaden at behandle de smaa Børn. 3. Om de Uleiligheder, som man undgaaer, naar man selv opammer sine Børn. 4. Den Vane at sette Børn ud til Ammer, er en Aarsag til Folkemængdens Aftagelfe. Særdeles Betragtninger over de Uleiligheder, som flyde af den Vane, Konerne paa Landet have, at ikke begynde at give deres Børn Die, førend den 2den eller 3die Dag, efter at de have giort Barsel." Disse ere Materierne, som behandles i dette særdeles nyttige Skrift, ved hvis Oversættelse Hr. Lodde har paa nye giort sine Landsmænd en vigtig Tieneste. Maatte det kun have mange saadanne Læserinder, som vi ønske, som læse med Agtsomhed og Eftertanke, som have Moed nok til at overvinde Moder og indgroede Fordomme, og ved at følge Naturens stærke Vink giøre sig selv og deres Børn lykkelige. „Dersom det var Moden siger. Forfat. Sid. 58. At enhver Kone

4

148

skulde beholde sine Børn, og en Moder faldt da paa at overgive sine til en andens Pleye, da vilde alle hendes Naboersker kaste Stene efter hende og ansee hende med Billighed, som et unaturligt Fruentimmer."

No. 111.

Om Odin og den Hedniske Gude-Lære

og Guds Tieneste udi Norden. Af Peter Friderich Suhm. Kiøbh. 1771. Trykt og findes tilkiøbs hos Brødrene Berling. Saa og udi den Mummiske Boglade paa Børsen No. 5. Koster 1 Rdlr. 1 Mark. Stor 382. Sid. 4.

No. 112.

Gerhard Schøning Norges Riges

Historie Første Deel, indeholdende Rigets ældste Historie fra dets Begyndelse til Harald Haarfagers Tider. Trykt i Sorøe 1771. Bekostet af Heinek Mumme og Faber paa Børsen i Kiøbh. Og sælges sammesteds for 2 Rdlr., stoer 3 Alph. 5 Ark. tillige med et Landkort.

Om Verdien af tvende Verker, som disse, behøve vi ey at erindre vore Læsere. Hr.

5

149

Forfatternes berømte Navne og bekiendte Fortienester, fornemmeligen i at oplyse disse Nordiske Rigers Historie, ere noksom Borgen for, at Titlerne ikke bedrage nogen. Saa meget hellere kan vi forbigaae, at give nogen videre Efterretning eller Bedømmelse over disse med stor Lærdom opfyldte Skrifters Indhold: Hvilken desuden ikke kunde blive enten de Høylærde Forf. Arbeyde saa værdig, eller Læserne saa nyttig, som vi ønskede, naar vi ikke vilde blive vidtløftigere, end vores Plan tillader. Man merker ellers letteligen, at Hr. C. R. Suhms Afhandling er at ansee som den 3die Tome af et stort Verk over den Nordiske Historie, hvis Fortsættelse man maa med Begierlighed vente (s. Fortal.) De 2 Foregaaende ere bekiendte; Forsøg til et

Udkast af en Historie over Folkenes Oprindelse i Almindelighed, som en Indledning til de Nordiske Folkes i Særdeleshed, som udkom 1769. Og om de Nordiske Folkes ældste Oprindelse

1770. Ligeledes udgav Hr. Prof. Schøning

1769. Afhandling om de Norskes, og endeel andre Nordiske Folkes Oprindelse, som Indledning til den Norske Historie. o. s. v.

6

150

No. 113.

Tvilling-Rigernes Taksigelse til Forsynet over Kong Christian den Syvende, tilligemed Kiøbenhavns Borgeres Glæde over de vigtige Tildragelser d. 17de Jan. 1722. Kiøbh. Trykt hos P. H. Høecke, og sælges sammesteds, samt paa Bogladerne for 4 Skil., stor 1 Ark i 8vo.

Denne Taksigelse er skreven i en god ærlig Tone, men er for Resten aldeles ikke noget Mester-Stykke. Det Prosaiske kan endda til Nød gaae an, men Versene ere elendige, f. Ex. Sid. 14.

Hør Christians milde Svar: I mine Norske Gutter,

Som for mit Liv, mit Blod Jer Næver ey indputter,

Som staae for Mand, og naar det giælder ey er seen o. s. v.

Dette og flere lige saa skiønne Steder vise noksom, at denne Forfatter ey er skabt til at være Poet.

7

151

No. 114.

De Danske Kongers Souveraine Magt,

viist, og beviist i Anledning af 17de Jan. til Undersaatternes nye Lyksalighed og Glæde. Kiøbh. Trykt hos P. H. Høecke 1772 og selges sammesteds, samt paa Byens Boglader for 4 Skil., stor 1 Ark i 8vo.

Er skreven i samme Smag, som foregaaende, undtagen at Versene ere lidt taaleligere og derimod det Prosaiske mere mat. Uden Tvil er den Franske Receptmager Forfatter til dem begge to.

No. 115.

En Satyrisk Fortegnelse paa endeel Pretiosa, Guld & c. som er funden paa Gaden d. 17 Januarii og som ved offentlig Auction til de Høystbydende skal bortselges d. 32 Jan. som først kommer, ved Gammelstrand & c. Kiøbenh., trykt og selges hos Høecke for 2 Skil., stor 1/2 Ark i 8vo.

Dette taabelige og kiædsommelige Sammensurium indeholder ikke et eeneste vittigt Indfald, og er noget nær jasket sammen for at fortiene lidt til Brændeviin. Skal det

8

152

finde noget Bifald, bliver det vist kun paa Auctions-Stedet; thi hos Folk som har ringeste Smule af Smag, duer det ey til andet, end at læse sig ærgerlig eller i Søvn paa.

No. 116.

Den brave Holmens Magtes glade

Indtog i de smukke Huuse paa den mærkværdige St. Autonii Dag 1772., Kiøbh. hos Svare: 4 Skil., 1 Ark i 8vo.

Efter ald Anseende har denne Forfatter selv været med i Indtoget; thi baade er hans Stiil og Fornuft-Slutninger Matrosmæssige — Med samme Tryghed, som en Panglos forsikkrer, at denne Verden er af alle muelige den beste, og Thundertentronckh det beste Slot i denne beste Verden, med samme Tilforladelighed paastaaer denne Skribent Pag. 14 og 15. At dette begangne Røverie var Guds Veye og altsaa ingen Synd. „Thi, siger vor Forfatter, disse Folkes Gods var jo Tyve-Gods, naar det nu blev røvet, kom det blant Publikum igien, som det var stiaalet fra. Videre: hvis de efter Kongens Ordre skulde været straffede, og deres Gods

9

153

confiskeret til de Fattiges Nytte; kunde disse Kræltringer læt forstukket det Beste, deres fattige Næste til uboedelig Skade, og faaledes fixeret Magistraten; Men paa denne Maade mistede de det altsammen. Ergo: var den existerte Maade den beste, Himlen kunde udtænke at straffe dette Skarns Pak paa. Qvod erat demonstrandum. Der kunde maaskee giøres nogle Indvendinger mod denne Slutning; f. Ex. har disse Folk ikke haft deres Næring af andre, end blot allene af den brave Holmens Magt? Om saa var, blev da den brave Holmens Magt mindre strafværdig end de, der tog mod deres Besøgelser? og endelig, naar nu alt dette var afgiort, er det da vel tilladt i en Staat selv at tage sig til Rette? dog disse og flere Erindringer kan vi ligesaa gierne spare, da de vist gaae langt over Forfatterens Horizont.

No. 117.

Dissertatio episolica super Col, 2, 18. Es. 1, 29. 2 Thess. 2, 13. Aliisqve locis qvam viro excellentissimo & summe venerabili Joanni Andreæ Cramer, S. S. Theologiæ Doztori, ejusdem nuperrime apud Hav-

10

154

nienses Prosessori P. O. & S. Regiæ Majestatis Daniæ & Norvegiæ a Concionibus Sacris Germanicis, jam vero Generalis Superintendentis apud Lubecenses magistratum capessenti, dolorem suum ex abitu tanti viti conceptum, publice testaturus, dijudicandam offert Joannes Henricus Tauber, Havniæ 1771. Literis Berlingianis 4 og et halv Ark

i 4to. Faaes i den Mummiske Boglade for 1 Mark.

Tak være Hr. Tauber, at han vilde være en Tolk for sine studerende Medborgeres Skiønsomhed paa Hds. H. D. Cramers Fortjenester, og offentligen aflegge et Vidnesbyrd paa den Bedrøvelse, med hvilken de ansaae denne store, denne elskværdigste Mands Bortreyse fra vores Academie. Ingen var og hertil mere berettiget end Hr. Tauber, der ikke alleneste var Hds. H. flittigste Tilhørere, men og havde Leylighed til ved daglig Omgang mere at kiende hans ypperlige Egenskaber. De 5 første og ligesaa mange sidste Sider af denne Afhandling, som er skrevet i Form af et Brev til Hr. Superintendenten, vise hvor vigtig en Mand han var for Videnskaberne, saavel i Almindelighed, som i sær

11

155

de Theologiske, hos os, og hvor stor Aarsag vi have altsaa til at beklage det Tab, som vi have giort ved hans Skilsmisse. Det øvrige indeholder artige Anmerkninger til en Deel Skriftens Steder, hvorved de i Titelen benævnte fornemmeligen ere blevne oplyste. For at giøre lærde Læsere opmerksomme, anføre vi at Forf. ved Θρησκεια τωυ αγγελωυ

Col. 2, 18. forstaaer den Jødiske Religion (see Gal. 3, 16. sammenlignet med Ap. G. 7, 53. og Hebr. 2, 5. —) hvor i han følger Hds. Høyærv. Ειλεσο υμας ο Θεος απ αρχης — 2 Thess. 2, 13. er efter Forf. Forklaring: Gud haver udfriet eder af (Satans) Herredømme. En liden Oplysning bør vi og give til et Sted S. 30. hvor Hr. T. nævner Hr. Stavnings Anmerkninger til de 4 første Cap. af 1 M. B. hvilket halve Ark er ventelig for de fleste Læsere ubekiendt, saa de letteligen herover kan blive nysgierrige. Vi vil da her anføre den hele Titel, men først bede Læseren, at han ikke for hastig bliver fortredelig over denne sin Uvidenhed, eller vredes paa os, fordi vi ikke kan sige, hvor dette Skrift er at bekomme. (ventelig hos Forfat.)

12

156

No. 118.

Korte Anmærkninger over enkelte Steder af det gamle og nye Testamentes Bøger. Af Østerlandenes, saavel som Romernes, Grækernes og andre Folke-Arters Alderdomme og Skikke, af gamle verdslige Skribenteres Vidnesbyrd, af Ordenes egentlige Bemerkelse i begge Sprogene, til visse Steders, Fortællelsers og Talemaaders desto nøyere Oplysning og Forstand, med Flid samlede og udgivne af Iørgen Stauning, Medtiener i Ordet til vor Frue Menighed i Aarhuus, trykt i Aalborg Bogtrykkerie 1771. 8vo.

Ei! prægtige Titel! — hvorefter følger paa 2 Blade (vi fraregne For- og Efter-Talen) Anmerkninger tagne, man merke vel! af Schuberti Theologia Dog. (Pf.) Pheifferi Dub. vex. o. s. v. Vi troe derfore, at have opdaget en betydelig Trykfeyl i Hr. T. Afhandling: at neml. proletariæ staaer i Steden for proletariis paa det anførte Sted.

Men vi hør ikke heller forbigaae en anden læseværdig Prøve paa Hr. T. særdeles Flid, Indsigt og Eftertanke i Biblens Forklaring, som udkom i Begyndelsen af forrige Aar.

13

157

No. 119.

Interpretatio Dizti Math. 16, 19. Qvam

Viro Eminentissimo & summe venerabili Christiano Michaeli Rottböll, Sacrarum litterarum Doztori, S. S. Theol. Professori Sorano, & Sacrorum Antistiti Curioniqve Maximo ad ædem, quæ Hafniæ est S. S. Trinitati dicata: in medium attulit, novisqve argumentis firmavit Joannes Henricus Tauber. Hafniæ litteris Godichianis 22 Sider

4to. Tilkiøbs i den Mummiske Boglade for 10 Skil.

En Lykønsknings-Skrivelse til H. H. Biskop Rottbøl, som i de faa Aar, han var, som Præst til Trinitatis Kirke, har giort sig høyt agtet og elsket af de Studerende.

No. 120.

Tanker at synge til Kongens høye

Fødsels-Dag d. 29 Jan. 1772 af troe Undersaatter. Melodien kan. være: Min Philander Tiden minder — Kiøbenhavn. Trykt med Godiches Skrifter og sælges sammesteds for 4 Skil. 1 Ark i 8vo.

14

158

Indeholder nogle simple, men tillige temmelig gode og flydende poetiske Betragtninger over tretten Bibelske Sprog, som ere anvendte til at lykønske Kongen. Til Slutning er anført et Ønske til Dr. Juliane, og et til Prinz Friderich.

No. 121.

Det frelste Tvilling-Riges Fryd over

sin elskte og frelste Konge paa allerhøystsammes høye Fødsels-Dag d. 29 Januar. 1772. Kiøbenh. trykt og selges hos A. F. Stein for 4 Skil. 1 Ark 4to. Og

No. 122.

Nordens Glæde forestillet i en Ode i Anledning af Kong Christ. den 7des høye Fødsels-Fest d. 29de Jan. 1772. Kiøbenh. Trykt hos P. H. Høecke, og selges hos Pelt paa Børsen og Mad. Kanneworf i Silkegaden for 4 Skil. 1 Ark 4to.

Det første er et temmelig smukt og flydende, det sidste et passabelt Leyligheds Vers.

No. 123.

Rigernes Bøn til Kongen, at han vil

handthæve det Gode, men afhielpe det

15

159

Onde, som under Struensee er stiftet. Paa allerhøystsammes Fødsels-Dag d. 29 Jan. 1772. Kiøbh., trykt og selges hos A. F. Stein for 4 Skil. 1 Ark 4to.

Versene i sig selv betragtede kan gandske vel gaae an; og at Tankerne for den største Deel ere ypperlige er ingen Under, da de fast alle ere laante af Hr. C. R. Suhms Brev og Philodan — Et par Ønsker har dog denne Forfat, som ere hans egne Indfald:

nemlig, at de afskaffede Fester rnaatte igien helligholdes, og Waysenhuset settes paa den gamle Fod. Der første,

troe vi sikkert vilde formedelst Lediggang foraarsage større Skade end Nytte. Men om det sidste Ønske (som i sær synes at ligge Forfat. paa Hiertet) er nyttigt eller skadeligt, tør vi ey med Vished dømme. Dog maae vi tilstaae, ar vi ikke have de fordeelagtigste Tanker om Waysenhusets forrige Tilstand, naar den gamle Slendrian i alt skulde følges. Den nye Indretning vilde maaskee bleven alt for Tydsk. Men kunde der ikke gaaes en Middelvey?

No. 124.

Den fængslede Struensees Tanker og Betænkninger paa den for os glædelige, men for

16

160 ham bedrøvelige Kong Christian den 7des vigligste Geburts-Dag. Kiøbenh. 1772. Trykt og sælges hos L. N. Svare for 2 Skil. 1/2 Ark 8vo.

Hoved-Indholdet af det, denne Vrævlere paa Struensees Vegne fortæller os, er at enhver har sin Tid, og derimod har vi ikke et Ord at indvende — Endog taabelige Skribentere have deres Tid, thi var ikke det, hvor vilde da B**n faae Forlæggere til dette og andre elendige Fostere, som han særdeles i denne Tid i saa stor Overflødighed yngler af sig?

No. 125.

Kiøbenhavns Promemoria over den meget

merkværdige Begivenhed, som skede d. 17 Jan. 1772. Sangviis forfattet under den Melodie. Det største Glædes-Flag. Kiøbenh., trykt og selges hos A. I. Stein for 4 Skil. 1 Ark i 8vo. Baade i Henseende til Tanker og Riim kan denne Prom. ey fortiene mere end Navn af en temmelig god Gade-Vise. Forf. har været saa forsigtig at sette Melodie paa den, mueligt paa det han kunde have den Vellyst, at høre denne sin

Arie synge og spille over alt blant Folk af den fineste og beste Indsigt. Men til

ald Uhæld er Melod. net op ligesaa Gammeldags, som Visen. Vi kan derfor ey lykønske ham med høyere Kienderes Bifald, end Matronernes i Vartov eller Abel Catrines Boder.

1

161

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 11. Stykke.

No. 126.

Kiøbenhavns Patriotiske Samlinger

indeholdende adskillige Materier, i sær oekonomiske og Politiske. Første Hæfte. Kiøbh. 1771. Trykt og selges hos P. H. Høecke for 1 Mk.

8 Skil., stor 7 Ark 8vo med et Kobber.

Dette første Hæfte indbefatter allene: kort Afhandling om Planternes Bryllup og Trolovelse, forfattet af Joh. Gustav

Wahlbom fød i Calmar, men oversat af den

2

162 latinske Original, som findes i C. Linn. amoenit. acad. vol. I. lugd. Bat. 1749. ved O. OIavius St. Phil. Bl.

Denne liden Afhandling er baade nyttig og fornøyelig at læse. Dens Hensigt er at viise og fastsætte Planternes Fødsel og Avlings-Maade, hvilken beviises at være den samme her, som i Dyre-Riget. Forfatteren bygger fornemmelig sine Slutninger paa Grunde af de Erfaringer og Iagttagelser, som han har opsamlet af den store Linnæi Skrifter og Forelæsninger. Afhandlingen begynder med at viise, at Planterne leve saavel som Dyrene, hvilken Satz Forfatteren bygger paa Harwei Begreb om Livet, som sætter det i Safternes frivillige Drift, han bestyrker den endnu med adskillige andre Beviisligheder tagne af Underholdningen, Bevægelsen o. s. v. Efter at have forudskikket dette, skrider han til at undersøge Urternes Udspring eller Fødsel: han anfører de Gamles Mening om en bestemt og ubestemt Fødsel, og forkaster den sidste, som ugrundet og stridende mod Erfarenheden. „Dersom baade levende Dyr og Urter kunde blive til ved Forraadnelse og Solens Heede, saa var jo unødvendigt og følgelig uanstændigt for Gud, at have be-

3

163 reed saa mange og kunstige Kar, som kunde tiene til Forplantningens Iverksættelse.,, Alting fødes alt saa af sit Æg, og paa en bestemt Maade — De allermindste Urter have deres Frøekorn — og Frøene ere Planternes Æg; thi alle Slags Æg frembringer saadant et Foster, som ligner Forældrene, hvilket og Urternes Frøe giøre; men ald Fødsel sætter forud Frugtbargiørelse, og Frugtbargiørelsen Avlelemmer, og disse ere hos Urterne Blomsteret og Frugten — Blomsteret er de Avlelemmer, som tiene til Frugtbargiørenheden, men Frugten de Avlelemmer, som befordre Fødselen. Blomsternes Støvknappe, nemlig Hannernes Avlelemmer ere intet andet, end saadanne Legemer, der forberede og indeholde Sæden — Altsaa ere og disse Støvknappe Avlestene, tilligemed Sædeblærerne, og Støvet deres virkelige Sæd, der svarer til de smaae Orme, som forekomme i Dyre-Riget. Planternes Formerelse sker derfor, naar Hannen eller Støvknappene sprøyte sit Sæd ind i Hunplanternes Avlelem, eller Frugtrørmunde o. s. v.

No. 127.

Til Kongen. Af Peter Friderich Suhm.

Kiøbenh. 1772. i Ark i 4to.

4

164

Hvad Under, at de store Tildragelser ved Hoffet d. 17 Jan. kunde særdeles røre saa ædeltænkende en Mand, som vores berømte Hr. C. R. Suhm! Denne korte, fyndige og med faae Ord meget udtrykkende Tiltale til Landets-Fader er her paa et overtydende Beviis. En for den Høyædle Hr. Forfatter værdig Friemodighed, en sand patriotisk Nidkiærhed fremlegger her allevegne usminkede Sandheder. „Lad saa mange Kongers Blod, (Forf. tiltaler Monarken) som rinder i dine Aarer, opvarme dit Hierte til selv at see til dit Folk. Saa giorde Christian den Fierde; saa giorde Friderich den Fierde; Forævigede Navne! Lad Smigrere ey indbilde dig, at du er allerede dem, men stræb at blive, som de.„ Saadan er Tonen overalt. Da ingen Exemplarer af dette lidet, men betydelige, Skrift ere at faae tilkiøbs, saasom det hele Oplag strax er bleven uddeelt og bortgivet; fortiene de Hr. Berlinger Taksigelse af Publikum, at de have indrykket det heel og holden i No. 8. af deres Tidender. Ligeledes er det kort efter bleven aftrykt i Ad. Cont. Efterretninger No. 15. Men vi maae anmærke et Ords Udeladelse i disse 2de Aftryk, som ikke lidet forandrer Meningen: „Af Gud og dit Folk har du Ene-

5

165 volds-Magten. Du er ogsaa Gud det Regenskab skyldig—.„ Her skal staae et og imellem Gud og det.

No. 128.

Seltnes Denkmahl patriotischer Freymüthigkeit und großmüthiger Königlicher Wahrheitsliebe. Trykt hos Kongel. Hof-Bogtrykker Møller og selges sammesteds, samt paa Børsens Boglader og hos Mad. Kanneworf for 4 Skil. 1 Ark 4to.

Er en temmelig frie Oversættelse af det Suhmiske, under foregaaende No. anmeldte. F. Ex. Saa giorde Christian den Fierde — Er oversat: Gleiche Christian dem Vierten — I en liden Fortale anstiller sig Udgiveren eller Oversætteren, som at han vilde skiule for vore Naboer de vigtigste Omstændigheder og den særdeles Anledning til dette Skrift: hvorfore og Dannemark og Norge i Oversættelsen selv kun ere betegnede med de første Bogstaver. Hensigten er ventelig ved en øm og undseelig Tilbageholdelse at opvække en eller anden fordeelagtig Følelse hos fremmede Læsere.

6

166 No. 129

Tanker opsatte og tilegnede Hr. C.

Suhm i Anledning af hans ypperlige Tale til Kongen. Trykt og findes tilkiøbs hos P. H. Høecke i store Helliggeist-Strædet for 2 Skil. 1/2 Ark 4to.

Den kiære Patrioth har med 2 Octav Sider, trykte i Qvart-Format, ikke sagt os noget om Hr. Suhms ædle Fritalenhed paa en gemeen og uanstændig Maade; men ikke heller med en særdeles Vitttighed og Kunst: saa at ingen, uden Forfatteren maaskee og Bogtrykkeren, havde mistet noget derved, om denne liden Opsætning var bleven utrykt.

No. 130.

Til Kongen af Peter Friderich Suhm. Trykt, og selges hos R. H. Thiele for 2 Skil. 1/2 Ark. 8vo.

Et feylefuldt Eftertryk, hvorved Bogtrykkeren venter at tiene sig nogle gode Styver. Vi vil ønske ham, at han maa beholde selv alle Exemplarerne til Belønning for sin Skiødesløshed.

7

167

No. 131

De Retsindiges Kritik over Hr. Conferentzraad

Peter Friderich Suhms Moraler til Kongen. Opsat efter manges Begiæring af en Veldømmende. Trykt og tilkiøbs hos R. H. Thiele for i Mk. stor 5 og et halv Ark 4to.

En forunderlig Person er denne Hr

V. Frugtsommelig med Moraler (S.

3.) maatte han jo dog endeligen engang i Tide eller Utide til at føde. I dette Svangerskab maae man holde ham til gode, at Phantasie haver bemestret (S. 12.) sig ham. Derfor kaldes denne Kritik de Retsindiges: derfor er den opsat efter manges Begiæring: derfor taler Dannemarks, Norges og Førstendømmenes retsindige Skare igiennem denne Vanvittige Forfat. Mund Sid. 10. m. m. Indsigt og Ukyndighed, Sindighed og Fremfusenhed, Stolthed og Ydmyghed, Høflighed og Grovhed omvexle ideligen med hinanden, saa at Læseren neppe kan ansee Forfat. for andet end en Vende-Kaabe. Snart anstiller han sig, som han havde haft daglig Adgang til Kongens Cabinet;

(see S. 21. f.) snart ligger han allerlængst fra Tronen, ubemerket i Stø-

8

168

vet. (S. 14.) Hr. C. R. Suhms Ord maa lade sig strække paa langs og tvers, ligesom han finder for got. En anden Gang ere de saa ulykkelige, at falde uden for hans Kritik, eftersom (siger han) den Ærbødighed, jeg bør have for Kongens helligede Person, befaler

mig det. (Sid. 18.) Et Exempel paa, hvor klygtig og artig F. veed at tiltale Kongen frem for vores Suhm, findes i Særdeleshed S. 32 og 33. Læseren maae endnu have liden Taalmodighed til at høre, hvorledes F vil have sine Feyl bedømte: „Alle troe! at de Feyl, deres Øyne opdage, ere allene udsprungne af min uslebne, og i det Offentlige endnu ubrugte Tænkekraft.,, Men kunde ikke Forfat, bleven hiemme med sin uslebne Tænkekraft! — Ja, det er vel saa: imidlertid er det dog saa herligt, at giøre sit første Udtog mod en Mand, som Hr. Suhm: strax maae Folk blive opmerksomme, og tænke: den Karl maae føre noget i sit Skiold. Nu kommer det da an paa, om den fornuftige Læser vil forære (S. 8.) en saa insigtsful (S. 21.) og med saa graadigt (S. II.) et Mod begavet Forfattere.

No. 132.

Afbrudte Tanker, i Anledning af Beskiermelses-Dagen d. 17 Jan. 1772. af E. B.

9

169 Trykt hos P. H. Høecke og selges sammesteds og paa Byens Boglader for 10 Skil., stor 2 1/2 Ark 4to.

Den sidstafvigte 17 Jan. har givet det lykkeligste Stof for Skribentere, kuns Skade, at de værdige iblant disse ere saa faa. De fleste af de over denne store Dag udkomne Stykker ere saaledes beskafne, at de enten føre Stempel af en pøbelmæssig Kaadhed eller nedrig Vindelyst, som har oplivet Forfatternes Aand, og sat saa mange Penne i Bevægelse. Nærværende Forfatter skriver i en Smag og Tænkemaade, som paa det Fordeelagtigste udmerker ham fra denne heele Mængde — Hans Pen har det høytidelige Tilsnit, som passer sig til hans ærværdige Gienstand, og han har skildret sin store Handling, og de handlende Personer, med saa levende Farver og ædle Træk, at vi underholdes paa den angenemeske Maade, og undertiden røres indtil Taarer. Som en Prøve paa hans Skrivemaade ville vi udskrive disse faa Linier. „S. 6. Endnu holdt Natten sine sorte Vinger udbredte over alt Landet; Søvnens

mægtige Septer herskede, og den tause Roe

tilbød sin Tieneste for Udførelsen af de vigtigste Forehavende. Frimodig gaaer vor Helt-

10

170

inde frem i Herrens hendes Guds Navn, geleidet af hendes dyrebare Friderich, og efterfulgt af dem, til hvilke hun havde sat sin Fortroelighed — Af hendes Ansigt fremskinne Roelighed, og paa hendes Læber hviler Bønnen: Gud vil for sin Barmhiertigheds Skyld, siger hun, fuldkomme alt — hendes usynlige Varetægt, som allerede havde banet hende Veyen, fulgte for og efter, og bekiermede hende mod alle Hindringer„ o. s. v. Forfat, har i den Tale, han lader Juliane holde til Kongen, i sær anbragt Steder, som have meget rørende og eftertrykkeligt.

No 133.

Skrivelse fra et Fruentimmer til Stadens ædle, Høyædle og Velbaarne, samtlige Elskere af Peber-Svenderiet. Kiøbh., Trykt, og findes tilkiøbs hos Berling, og Mad. Kanneworf for 4 Skil. 1 Ark 8vo.

Vil denne Skrivelse ikke giøre bedre Virkning hos de Herrer Elskere af Pebersvenderiet, end den har giort hos os, saa har Forfat, vist i den Henseende giort sig en forgiæves Umage — og, hvor vil det ikke svie i hendes Patriotiske Hierte! thi hun forsikrer,

at „hun skriver ikke for at vise Vit-

11

171

tighed„ (hvorledes skulde hun og falde paa slige Tanker?) „ikke heller for at

søge Fordeel, uden den, heele Staten, det lykkelige Dannemark vil vinde ved Opfyldelsen af hendes Forlangte„. — Men ney! vi tør end ikke love hende denne saa patriotiske Glæde! — vore Pebersvenne have deres Grundsætninger langt bedre forvarede, end at de skulde opgive dem for nogle almindelige tørre Moraler — og en uvittig og ilde sammmhængende Sniksnak vil vel neppe overtale dem til at forlade deres formeente Fordeele. — Men er dette saaledes, saa have vi alt spaaet Forfatterinden sin Skiæbne.

No. 134.

En sandfærdig og virkelig Samtale

imellem den afdøde Greve af Griffenfelt og den nu levende Greve af Struensee — holden Natten d. 18 Jan. 1772. i Citadellet for Kiøbenhavn. Trykt og findes tilkiøbs hos R. H. Thiele for 4 Skil., i Ark i 8vo.

Neppe skulde man ventet en Samtale imellem 2 saa ulige Personer — Griffenfelt var en Mand af de besynderligste Naturens

12

172 Gaver; der ved moden Indsigt, Duelighed og sande Fortienester blev ophøyet til de vigtigste Betieninger. — Struensee derimod —

ved hvad Fortienester han saa hastig er kommen

i Veyret, vide vi ikke — men vente, at Comissionen snart lægger dem for Dagen, om de ere af den Beskaffenhed, at de kan taale Lyset. Samtalen i sig selv er elendig. Man maae fast ynkes over, at der gives en Griffenfelt saadanne Ord i Munden, som denne jammerlige Poet tillægger ham — Han kalder Struensee sin Mon frere, og skrifter

for ham saadanne Synder og Forbrydelser,

som Griffenfelt nok aldrig har tænkt paa —

Dog — vi kan troe, dette er en første Gang, denne store Mand er mishandlet: det er jo ey mange Aar siden, en Skrivesyg Forfatter rapsede hans Historie sammen — og af dette elendige Tøy har nok nærværende Forfatter samlet Stoffet til sin Samtale.

No. 135.

En splinter nye Vise om gamle Lisbeth.

Trykt og selges hos A. F. Stein for 2 Skil. 1/2 Ark i 8vo.

Denne Vise er noget nær en Personlig Satire, hvori Forfat, røber saa megem Ond-

13

173

skab og saa lidt Vittighed, at han efter vore Tanker til Belønning for sin Digter-Geist snarere har fortient Gabestokken, end en Laurbær-Krands.

No. 136.

Den i kort Tid ophøyede, men ligesaa

hastig nedstødte store nordiske Tyv eller Struensees rette og sande Caracteer. Forfattet af en jammerlig Skribent. Kiøbh.

1772. Trykt hos R. H. Thiele og sælges hos Pelt og Mad. Kanneworf for 2 Skil. et halv Ark i 8vo.

Det eeneste, hvorfor denne Forfatter bør roeses, er hans aabenhiertige Tilstaaelse om sig selv, at han er en jammerlig Skribent; hvilket vist nok er en større Sandhed, end han maaskee selv har troet. No. 137. Fandens Fortvilelse over sit Riges Forstyrrelse d. 17 Jan. 1772. No. 138. En nye Vise om den nye Haman.

14

174 No. 139.

Citadellets Hilsen til deres nye Giester, samt Forsikring om dets Troeskab og Redelighed imod dem.

No. 140.

Glade Tanker paa Kong Christian

den Syvendes glædelige Geburts-Dag 1772. Alle 4re trykte hos N. Svare, og selges sammesteds Styk. a 2 Skil. enhver et halv Ark 8vo.

Disse fire har uden Tvil M. Br**n rapset sammen, i det mindste ligne de fuldkommen hans Arbeyder. Meere behøve vi vel ikke at sige vore Læsere for at overtyde dem om, at de alle er noget smageløst og elendigt Tøy, som Hunger og Dumhed har forenet sig for at bringe til Lyset, til Trods for ald fund Smag og Vittighed.

No. 141.

Den danske Frue Veneris Klage-Sang. I Anledning af den Forstyrrelse, som skeede Natten imellem d. 17de og 18de Jan. 1771., Kiøbh., trykt og bekommes hos A. F. Stein for 2 Skil. et halv Ark 8vo.

15

175

No. 142.

De nu forladte og forhadte Nat-Nympfers

Svane-Sang og sidste Afskeds-Tale til deres Liebhabere. Kiøbenhavn 1772, trykt og selges hos Morten Hallager for 2 Skil. et hal-Ark 8vo.

No. 143.

En tilforladelig Efterretning over de største og fornemmeste Ponche-Mænds Eftermæle & c. Kiøbenhavn, trykt og bekommes hos N. Svare for 4 Skil. 1 Ark 8vo.

Titelen er det beste af diste Lapperier — for Resten er der ikke et eeneste vittigt Indfald i dem allesammen; men de synes fuldkommen at have deres Udspring fra samme Kilder, som de næst foregaaende.

No. 144.

Det ulykkelige Udlæg, som skeete uden Dom og Execution Nakken imellem d. 17de og 18de Jan. paa de 56 Ponse-Contoirer og Øl-Kippere & c. Kiøbh. 1772. Trykt og findes tilkiøbs hos R. H. Thiele for 4 Skil. 1 1/4 Ark i 8vo.

16

176

Er en Samling af Dumhed, Pøbelagtig Vittighed, grove Udtrykke og gemene Indfald, der uden Tvil er sammenslikket af den samme Skræder-Dreng, som forfærdigede Evaes Natklokke.

No. 145.

En Snuppert til viste Skribentere. Kbh.

trykt og selges hos L. Svare for 2 Skil. et halv Ark 8vo.

Skiønt denne Snuppert ey er meget vittig, er den dog en slet saa tosset, som de øvrige Piecer, der i denne Tid bliver trykte hos Svare.

No. 146.

Gedanken im September 1770. geschrieden, und wegen des merkwürdigsten 17ten Januarii zu einer Erinnerung beyder Zeiten, im Druck gegeben. Kopenh. 1772. Gedruckt und zu finden bey R. Thiele für 2 Schilling ein halben Bogen 8vo.

Paa hvad Tid end disse Tydske rimede Tanker ere skrevne, saa ere de dog ey et Haar bedre end vore danske Gade-Biser.

1

177

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 12. Stykke.

No. 147.

Philemon og Baucis. Et Skuespil med Sang, i een Handling. Efter Begiæring oversat af det Tydske og forøget med nogle Arier af Johannes Ewald. Trykt hos L. N. Svare, og findes tilkiøbs hos Seignr. Huulevad i Mad. Huulegaards Gaard paa Kultorvet for 1 Mk. stor 3 Ark 8vo.

Dette Stykke fortiente uden Tvil at oversættes af en Ewald, og hans Navn bør fritage os for at bedømme Oversættelsen. Stoffet er taget for en Deel af Ovids

2

178 Forvandlingers 8 Bogs 10 og 11te Fabel: vi see i Philemon og Baucis et elskværdigt Ægte-Par, hos Hvilket Fattigdom og Nøisomhed paa det nærmeste ere foreenede. Den inderligste Hengivenhed for Guderne, og den i sin naturligste Glands fremlysende Menniske-Kiærlighed udmerke disse to dydige midt iblant de ugudelige, og haardhiertede Phryger. Jupiter og Mercur, hvilke for at prøve disse Folks. Tænkemaade, gaae omkring, som Vandrings-Mænd, og begiære Herberge, faae derfor Afslag over alt, uden hos dette Par. Disses ænge Hytte, og ringe Forraad staaer gandske til deres Giæsters Tieneste. — Men Forf. har sat disse 2 Gamle i en Omstændighed, som i sær giver Stykket sine rørende Træk, og opfylder vort Sind med de ømmeste Medlidenheds Fornemmelser: strax fra Begyndelsen af Stykket blive vi bekiendte med deres ynkværdige Situation: Himlen havde velsignet dem med en Søn Aret, hvis allerede modne Dyd, var deres Alderdoms Forlystelse — Denne dydige unge havde fundet sin Mage i en elskværdig Narcisse,alt i 5 Aar havde deres Hierter brændt for hinanden af den reneste Elskov — og nu skulde en lyksalig Hymen fuldkomme deres Forening — Men Dagen for denne Høyti-

3

179 delighed indtreffer den sørgeligste Hændelse: Imedens de ere paa Marken tilsammen, opkommet et heftig Tordenveyr, og en Lynilds-Straale dræber dem i hinandens Arme.-Dette har alt tildraget sig for en Maaned siden: den sørgelige Rest af disse to kiære Personer, Asken, giemmes i en Urne, som staaer paa Bordet i Hytten. — Denne saa følelige Hierte-Sorg yttrer sig stedse hos disse bedrøvede Gamle, men stedse paa en Maade, som er deres Dyd og Hengivenhed værdig; aldrig udgyder den sig i Knur og den bittre Utaalmodigheds Graad, og vi tage derfor den største Deel i deres Skiæbne, og skiænke dem alle de Taarer, som de nægte sig selv — Vi spaae dem alt længe en stor Naades-Beviisning af Jupiter for deres ædelmodige Dyd — og vi ønske kuns, at den maae blive saadan en, som kan lindre denne deres Smerte; og vi see ved Enden med Lyst vort Ønske opfyldt. — Imedens Philemon og Baucis ere fraværende, tager Jupiter Urnen, udkaster Asken i Luften, og fremkalder Aret og Nareisse — Disse paa nye Oplevende, staae en Tid, som henrykte, og da de komme efterhaanden til sig selv, kiende de hinandens Røst, og tilkiendegive hverandre deres Forundring over deres Hændelse. —

4

„Narcisse!... veed jeg en, hvor skiælvende, hvor kolde Vi holdt hinandens Haand, og kunde neppe holde? — Hvor stiv jeg heldede til Stammen af en Eeg,

Da jeg med et fornam... hvad? eller drømte jeg? — Fornam jeg ey saa født — saa hastig, som vor Lue Paa Amors gyldne Piil fløy fordum fra hans Bue, En Varme... her er Skud.., ret her i Virvelen? — Og faae dig saa ey meer? — Og fandt dig saa igien? — Men Guder! — hvor; — Og naar: — hvorledes skal

jeg sige

Min Drøm? — hvor fandt jeg Ord til det, som ey

har lige? —„

Jupiter og Merkur forføye sig bort, og de 2 Gamle, uden at tænke paa sligt komme ind — De see deres Aret og Narcisse, men troe ikke deres Øyne. Tvil, Glæde, Forundring give her den meest rørende Scene — Endelig overtales de til at troe, at en besynderlig Himmelens Naade har forskaffet dem den Lykke, at samles igien med deres kiære Forlorne — Jupiter og Merkur indstille sig i det samme med guddommelig Pragt, og oplyser dem om den hele Sag — Jup. lader dem viide, at det er en Belønning for Dyden, og opfylder deres Hjerter med heftige Erkiendelses Følelser — han lader det ikke blive herved,

5

181

Men tillader Ph. endnu at begiære en Lykke — Og Begiæringen bliver endeligen denne: Denne Hytte, som den store Guders Gud har helliggiort i Nat — Ak, maatte dog dit Bud indvie den, dig selv til Helligdom! — og smykke os to med Infulet! — hvor stolt var denne Lykke! Saa beskeden og dydig en Begiæring kunde ikke andet end behage Jupiter.

Og den — i Ønsker selv endnu den dydige! — Din Bøn, o gamle Mand! var god — vel an! —

det skee! —

Under Torden og Lynild aabner derpaa det Inderste af Skuepladsen sig, som forestiller et prægtig Tempel, og 2 Skyer nedlade sig, som opløfte Jup. og Mer. til den halve Høyde

af Skuepladsen, hvor de staae stille — Naboer og Naboersker, lokkede frem af Tordener, trænge sig frem paa Skuepladsen, men betages med Frygt: Til disse holder Jupiter en Straffe-Prædiken, og fremstiller Philemon og Baucis, som deres Beskiemmelse —

hvorpaa Guderne opløftes til Himlene.

— Derpaa istemmes et Chor af alle tilstedeværende — Aret og Narcisse træde siden for Brude-Alteret, og den gamle Philemon,

6

182 som Præst, knytter høytideligen det forønskte Ægte-Baand — Adskillige Arier blive derpaa siungede, og dermed endes Handlingen. — Hr. Evald har forøget Stykket med nogle Arier, og disse ere undermerkede med Begyndelsen Bogstavet af hans Navn. No. 148.

Forstyrrernes Forstyrrelse og Mangelens

glædelige Forandring forestillet i en Prædiken, holden i Holmens Kirke over Evangelium paa 3die Søndag efter Nytaar 1772. Efter manges indstændige Begiæring ved Trykken udgiven, og dens indkommende Fordeel til Beste for Holmens Sogns Fattige bestemmet af Jørgen Hee, Sognepræst for Holmens Menighed & c. Kiøbh. Trykt hos R. Thiele, og bekommes i Holmens Provste-Residentz for 12 Skil. 3 Ark 8vo.

Naar uventede, store, og i sig selv, saavel som i deres Følger for det Almindelige vigtige Tildragelser have forberedet Gemytterne, da maae en Prædiken, som haver dem til sin Gienstand, om deri endog kun

7

183

haver middelmaadige Fuldkommenheder, behage og røre Tilhørerne. Ligesom Sagen selv giver Taleren nye Liv og Styrke, saa forskaffer den ham ogsaa Tilhørernes Agtpaagivenhed og Bifald. Dette er vel den almindeligste Grund, hvorfore Stadens brave Lærere saae sig den 3 og 4. Søndag efter N. Aar omgivne med flere og mere, end sædvanligt, opmerksomme Tilhørere, hvorfore deres Taler giorde større Indtryk, blive længere bevarede i Hukommelsen, og læses siden trykte med megen Begiærlighed. Hds. H. Hr. Hees Prædiken var den første, som

udkom ved Trykken, og den tage vi da og først for os. Med sand Høyagtelse for H. Hds. Lærdom, Retskaffenhed, og Flid i sit

Embede fremsætte vi lige frem vore Tanker om den, naar vi først have sagt, at Indgangen er tagen af Jos. 7, 25. og Hoved-Satsen er: En kummerlig Omstændighed glædeligen forandret til almindelig Fordeel og Glæde. Hvorved to Ting merkes: I. Omstændigheden, som er kummerlig. 2. Forandringen, som er almindelig, fordeelagtig og glædelig. H. H. erkiender selv S. 17. at Dagens Evangelium ikke giver ham den beqvemmeste Leilighed til at tale med sine Tilhøre-

8

184 re om den nyelig skedte Forandring i Staten: men dog alligevel, synes os, behøvede H. H. ikke at underholde Tilhørerne saa længe med Allegorier og Mystiske Forklaringer

— Brudgommen er Kongen, Bruden Staten, Giesterne Statens Lemmer, Vinen Religionen o. s. v. Allermindst vilde vi med H. H. kalde saadan Forklaring den

høyere Forstaaelse. (S. 28.) Adskillige

Skriftens Steder ville vi ikke have brugt saaledes, som H. H. f. Ex. 1 Mos. 38, 29. S. 12. C. 49. 4. S. 27. Høys. 2, 16. S. 2i. Mangfoldige vigtige og sunde Tanker, forekomme ellers næsten paa hver Side, fremsatte i et simpelt og tydeligt Sprog. Men en særdeles Uorden hersker i Skieltegnene, som vi legge Correctøren til Last. Perioderne ere ofte f. Ex. hele Sider lange, uagtet at Satsernes indbyrdes Forhold og Forbindelse ey sielden tydelig viser, at flere ere urigtigen gjorte til een.

No. 149.

Retskaffenhed og Oprigtighed, Gudsfrygts og Religionens sande Væsen og Hoved-Sag. Afhandlet i en Prædiken paa 4 Sønd. efter Nytaar over Evang.

9

185

Math. 8, 1-13. til Ihukommelse af d. 17de Jan. 1772. & c. ved Pressen udgiven af Johan Christian Schønheyder Sogne-Præst til Trinitatis Menighed. Kiøbenh. Trykt hos M.

Hallager og selges paa Ad. Cont. til Syge-Cassens Beste for 10 Skil. 2 1/4 Ark i 8vo.

Fuldkommenheder af det Slags, som denne Prædiken fremviser, bør man vente fornemmeligen paaskiønnede af en Menighed, som H. Hds. af hvilken de Studerende udgiør en vigtig Deel. En net Forbindelse af mange høystvigtige Sandheder, Korthed og Fyndighed i Tankerne, ere Egenskaber, som neppe kiendes og siælden, desværre! have den ønskelige Virkning hos den mindre oplyste Hob. I Indgangen forklarer H. H. det Begreb om Troen paa en Maade, som vi meget ønske, at i sær Prædikantere, og de, som agte at blive det, vilde legge Merke til, og derover giøre sig nyttige Betragtninger. Troe er efter H. Hds. Mening: Det samme som

Troskab, Oprigtighed, Retskaffenhed.

Dette Begreb er just ikke efter det strænge System, men det er dog rigtigt, og for Prædikanten særdeles beqvemt og frugtbart. Afhandlingen selv gaaer egentligen ud paa den Deel af en Christens Retskaffenhed, som be-

10

186 staaer i „Stadighed og øvelse at anvende alle Vilkaar og Hændelser af det daglige Levnet 1. til vores Ydmygelse for Gud 2. til hans Ære og Tilbedelse 3. til Overgivelse eller Underkastelse under hans Villie.„ S. 8. Det fortreffelige Valg af en til Øyemedet passende Hoved-Materie, den snilde Anvendelse af Dagens Evangelio — give og denne Prædiken et særdeles Fortrin, og giør den til et følgeværdigt Mønster. Kuns dette ene giør den maaskee mindre fattelig, og altsaa mindre behagelig for en stor Deel af Tilhørere og Læsere, at Forf. nu og da bruger nye eller dog sieldne Vendinger og Udtryk. En Talemaade synes os og at være mod Sprog-Brugen: „at sande med de guddommelige Lærdomme.,, S. 5.

No. 150.

Prædiken paa fierde Søndag efter Nyt-Aar

Evang. Matth, 8, 1-13. holden for Garnisons Menighed i den HErre Zebaoths Kirke, til en hellig Erindring af den store Tildragelse, som d. 17 Jan. sidstafvigte var foregaaet paa det Kongel. Slot Christiansborg. Af C. A. Priebst. Kbh. 1772. Trykt hos A. F. Stein og bekom-

11

187

mes hos Pelt paa Børsen. Mad. Kanneworf i Silkegaden for 8 Skil., 2 Ark i 8vo.

Til Indgang bruger H. H. Psal. 6, 11. og af det 12 V. i Evang, tager han den Hoved-Lærdom. „Den skammelige Fornedrelse, som altid i rette Tid skal vederfares alle Guds og hans Salvedes Fiender, endog i deres største udvortes Ophøielse. Hvoraf betragtes 1. Disse Guds, og hans Salvedes Fiender, af deres største udvortes Ophøielse; 2. Guds og hans Salvedes Fiender i deres skammeligste Fornedrelse.„ Til sin første Deel anvender. Forf. den Benævnelse i Texten: Rigets Børn. Heraf kan en Skiønnere nogenledes giøre sig et Begreb om Planen, og Fordrags-Maaden, hvis nøiere Kundskab Læseren ikke vil fortryde at søge i denne gandske opbyggelige Prædiken selv. For Sprogets Skyld anmerke vi endnu denne Talemaade: „Hvor ikke den mindste Træfning af deres forrige Herlighed skulde findes.„ S. 20.

No. 151

Hellige Betragtninger over de allerhøieste

og dyrebareste Troes og Kierlig-

12

188 heds Lærdomme, efter Guds allerhelligste aabenbarede Ord, og vor christelige evangeliske Troes-Bekiendelse, til den evige sande Gud, vor Skaberes, Opholderes, Forløseres, og Helliggiøreres Ære. Og alle Menniskers i sær de sande Christnes sande Opbyggelse og Saliggiørelse. Den Første, Kiøbenh. 1771. Trykt hos A. F. Stein, saaes paa Børsen i No. 11-13. for 2 Mk. stor 15 1/2 Ark i 8vo..

Vi merkede strax, da vi bladede om i disse Betragtninger, at vi umueligen kunde holde ud at læse dem igiennem. Om Hr. S .... gs Hensigt have vi ganske gode Tanker: men vi beklage, at han ikke har vidst en bedre Maade til at naae den. Hvad sand Nytte har enten den oplyste eller uoplyste Christen af, at Forf. forelæser ham en tør og forhutlet Dogmatik? Den gode Mand gaber — falder i Søvn —: og vi tør ikke fælde den umilde Dom, at han derfor er et forfængeligt og kiødeligsindet Menniske. Her ere 20. §pher eller Inddelinger af meget forskiellig Størrelse. Nogle af de første indtage neppe 2de Blade; de 2de sidste derimod den halve Bog. Vi vil anføre de førstes Indhold, saaledes som den findes bag i Bo-

13

189

gen, og strax kan man merke, at Forf. maae have i Sinde at unde os et dogmatisk System paa Dansk. „§. 1. Handler korteligen om Guds Aabenbarelse og Kundskab i Almindelighed. §. 2. Guds Kundskab og Dyrkelse er enten den Naturlige eller den Aabenbarede. §. 3. Om den forhvervede naturlige Guds Kundskab. §. 4. Om den medfødde naturlige Guds Kundskab, (hvilken en naturlig Orden!) §. 5. Bevises samme dobbelte naturlige Guds Kundskab af den hellige Skrift.„ o. s. v. Vi opkastede den 4 §. S. 9. f. men vi fandt hverken Tydelighed eller Nøyagtighed. "Et hvert Menniske kan fremdeles lære at kiende Gud — ved retteligen at betragte Naturens Lov, som den evige — har indskrevet i Menniskets Siæl i den første Skabelse; samme indbefattes korteligen i de tvende store Bud, som er Kierlighed. — Dersom nu Mennisket retteligen ved Naturens Lys kommer til at kiende og forstaae sig paa denne i hans og alles Hierter indskrevne Lov: saa kan det deraf lære at kiende, ey allene, at der er en Gud.„ — Saaledes snakker Forf. vek paa 2 1/2 Sider, og ligesaa kraftig beviser han af Skriften i den følgende $. denne medfødte Kund-

14

190

skabs Virkelighed. Han anfører kun Rom. 2, 14. 15. uden videre Forklaring: thi for at forklare Skriftens Steder tager han sig allevegne Nøye i Agt. Et nyt Beviis paa Forf. mørke og forvirrede Begreb om denne Kundskab er den Forklaring, som han føyer til Beviset: „den siger han, som kan erholdes ved retteligen at betragte den i Hiertet indskrevne Naturens Lov." S. 13. Læserne venter maaskee en §. om den hellige Skriftes guddommelige Anseelse: Ney, for den har Fof. klogeligen skaanet dem, og give! at han og i det øvrige havde handlet saa viseligen. Hvo, som haver Lyst til at læse og ærgre sig over Forf. fastende Philosophie, behager at opslaae den 15 §. hvor han paa 3 hele Sider betragter alle Tings Opholdelse og Styrelse ved Naturens Lys. S. 49. f. Mesterligen veed Forf. at opdynge Skriftens Steder Dosineviis: endog de Apocryphiske Bøger maae hielpe til at fylde Tallet. Saaledes 14. i en Klynge S. 112. og 17. S. 155.

No. 152 Et Merkværdigt Brev til Grev J. S. Struensee fra hans Fader. Trykt

15

191 hos R. Thiele, og selges sammesteds, samt paa Byens Boglader for 6 Skil. 1 1/2 Ark

i 8vo.

Niels Klim har allerede bekiendtgiort i Ad. Cont. Efterret. at dette Brev er opdigtet, og dertil behøvede han vist ikke nogen særdeles Aabenbaring. Ellers har dog dette opdigtede Brev et Fortrin for den store Mængde lumpene Blade, som i disse Tider udkomme fra nedrigvindelystne Bogtrykkers Presser, at det kan læses af den gemene Mand med

en Slags Nytte, og opvække en eller anden

god Tanke hos ham. Alle Tankerne ere just ikke fremsatte med den behørige Overveielse og Tydelighed: en vis Tone vil og Kiendere letteligen udmerke her. Stilen er mange

Steder ret god. Men er det ikke billigt, at Sønnen svarer sin Fader? jo vist! derfore

have vi og strax hele to Besvarelser:

No. 153.

Svar fra Struensee i Fængselet paa sin

Faders Brev. Kiøbh. 1772., trykt og selges hos A. F. Stein for 2 Skil. 1/2 Ark i 8vo. Og

16

192 No. 154 Ingen støde sig over, at Originalen kommer ud efter Oversættelsen. De lærde Læsere vide jo, at mange gamle vigtige Skrifter have haft samme Skiæbne.

Grev Struensees merkværdig Svar paa hans Faders Brev. Efter hans Begiæring besvaret. Trykt og selges hos R. Thiele for 4 Skil. 1 Ark 8vo. To høyst elendige Smørerier fra Udhungrede Forfattere. I det første Svar er Struensee med en Hast kommen paa Omvendelsens Vey, vilde Læserne kun troe det: og i det sidste er han en Spottere af den nedrigste Pøbel.

No. 155.

Ein merkwürdiger Brief an den Grafen J. F. Struensee von seinem Vater. Copenh. 1772. Gedruckt und zu finden bey R. Thiele für 4 Schilling. 1 Bogen 8vo. Ingen støde sig over, at Originalen kommer ud efter Oversættelsen. De lærde Læsere vide jo, at mange gamle vigtige Skrif- ter have haft samme Skæbne.

1

193

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 13. Stykke.

No. 156.

Dankpredigt über die dem Könige

und seinem Volke erzeigte Hülfe. Gottes auf Befehl des Königs am 4ten Sonntage nach Neujahr in der deutschen Petri-Kirche gehalten und zum Druck gegeben von D. Balthasar Münter Kopenh. 1772. Gedruckt bey P. H. Höecke, und zu verkauffen bey dem Ober-Gräber Sr. Willatz No. 177. in der St. Petri Straße für 12 Schilling, groß 2 1/2 Bogen.

2

194

Ns. 157.

Doct. Münters, Pastor ved den tydske

St. Petri Kirke i Kiøbenhavn Taksigelses Prædiken paa 4de Søndag efter Nye-Aar & c. Af det Tydske oversat og trykt hos Høecke, hvor den og selges for 8 Skil., 2 Ark i 8vo.

Den Høyærværdige Forfatter begynder sin Prædiken med de korte, men meget betydelige Samtaler, som JEsus i Evangelio holder med den Spedalske og Høvedsmanden. Han viser den store Tillid til JEsum, som disse Nødlidende yttre i deres Tale, og den uformodentlig hastige Hielp, som de fik. Herfra gaaer han strax over til de store Begivenheder, i hvilke vores Stat nyelig erfarede den Høyestes Hielp, han giør en Sammenligning, og erindrer Tilhørerne om deres Taknemmeligheds Pligt. Derpaa gaaer og siden hele Talen ud. H. H. viser, Den herlige

Hielp, som Gud har ladet os vederfare; nemlig 1. Hvorledes han har bevist os den, og 2. Hvorledes vi skal takke ham derfor. Meget tydelig og rørende (uden høye Sving, hvilket vi og ønskede,) forestiller Taleren den store Elendighed, som allerede trykkede, og den langt større,

3

195 som kiendeligen nærmede sig til os: han grunder sin Forestilling paa de sikkerste og haandgribeligste Beviser, og blander den med lærerige Erindringer. Saaledes svarer og det øvrige til de Tanker, som man i Forveyen kan giøre sig om en Prædiken fra D. Münter, hvis Veltalenheds Gaver ere noksom bekiendte og berømte. Gierne læse vi og da denne Prædiken paa Dansk: men ugierne see vi den at være falden i en Oversætteres Hænder, paa hvis lumpene Skiødesløshed (eller maaskee Dumhed) der vel neppe kan gives et klarere Beviis, end dette følgende Sted af Originalen og Oversættelsen tilhobeføyet. „Daß Gott kein ganzes Volk, unter welchem so viele fromme, gerechte, wohlthätige Menschen leben, der Wollust, dem Eigennutze, dem Ehrgeitz einiger niedrigen Knechte des Lasters aufopfern würde, das fiel uns oft ein, das beruhigte uns von einem Tage zum andern!„ Sid. 19. „At Gud ey vilde opofre et Folk, iblant hvilke saa mange fromme, retfærdige og velgiørende Mennisker leve, til nogle nederdrægtige Slaver af Laster. Deres Vellyst, Egennytte og Ærgierrighed, det faldt os ofte ind, det tilfredsstillede os fra en Dag til den anden!„ Sid. 16.

4

196 No. 158.

Die richtige Freude der Christen über die göttliche Vergeltung des Bösen. Eine Predigt am 4ten Sonntage nach Neujahr, als einem an Ihrer königl. Majestät zu einer öffentlichen Danksagung für besondere Wohlthaten der Vorsehung verordnetem Tage vor hem Könige und dem Königl. Herrschaften in der Christiansburger Schloßkirche, gehalten von H. I. Janson. Koph. 1772. Gedruckt und zu verkaufen den P. H. Höecke für 8 Schil. 2 Bog. 8vo.

Rom. 12, 19. Aftensangs - Texten gav Forsat, en gandske beqvem Anledning til at

tale om Christenes rette Glæde, som de føle, naar Gud betaler det Onde.

At den straffende Retfærdighed nødvendigen henhører til Guds Fuldkommenheder, at den og ofte maa vise sig i det Ondes Giengieldelse her i Verden; at, naar dette skeer, vores Glæde ikke skal være hadefuld over deres Fald og Ulykke, som have forurettet os, men skiønsom paa Guds Gierninger, forestilles i Indgangen. Derpaa forklarer H. H. denne rette Glæde af sin tredobbelte Grund. 1. Det Ondes Forstyrrelse

5

197

selv. 2. Den retfærdige Sags og dens Tilhængeres Redning. 3. Den Forbedring i det Hele (nemlig Nation,

Land, menneskelige Selskab, —) til hvilken

gives Haab ved saadan en Giengieldelse.

Sandt nok! lidt mindre Abstraction, lidt mindre poetiske Udtryk kunde Tilhørerne have været vel tiente med. — Ellers efter vore Tanker udmerker sig særdeles det ønske for Kongen fra Sid. 25 til 29.

No. 159.

Hærrens visse Hevn Guds Folk til Advarsel og Trøst. Forestillet i en Prædiken til Aftensang i St. Nicolai Kirke paa den 4de Søndag efter Nytaar 1772. Efter begiæring ved Trykken udgiven og Fordelen, som maatte blive derved til St. Nicolai Sogns Fattige af Jørgen Østrup nederst Capellan ved Kirken. Kiøbh., trykt hos H. J. Graae, og selges hos Over-Graver Riis ved bemelte Kirke for 10 Skil. 2 1/2 Ark 8vo.

Hr. Ø. har valgt samme Text af Epistelen, som Hr. I. (i foreg. No.) men taget den i Titlen angivne Hoved-Lærdom, hvori han betragter I. herrens Visse Hevn.

6

198 2. Guds Folk til Advarsel og Trøst.

Ved at vise af 5 Mos. B. 32, 35. Hvorledes herrens Hevn kommer, forbereder H. b. Tilhørerne til Hoved-Lærdommens Betragtning. Nogle af Textens Ord forklarer Forf. paa en Maade, som vel giver Anledning til meget gode Tanker, men den exegetiske nøyagtighed synes at lide derved. Saaledes, at ved herren i Texten forstaaes i Særdeleshed Jesus Christus; Sid. 13. at Hevn i Særdeleshed synes at skee for de

ved Vold undertrykte, og til Guds

Børns Frelse (Luc. 18, 7. 8.) S. 22. Et Ord kan i en eller anden Sammenhæng synes at faae en mere eller mindre indskrænket Bemerkelse: men da denne kan have sin Grund i Sammenhængen og andre tilføyede Ord, saa kan man ikke retteligen kalde den dette Ords Bemerkelse, og man maa være varsom i at anbringe den paa andre Steder, Hvor der maaskee ikke ere ligesaa gyldige Aarsager. Et par Steder have vi i sær lagt Merke til, om hvilke vi og lige frem vil meddele vore Tanker S. 11. siger Prædikanten: „ Da skulde de Tienere, ja de Tienere, der før ikke kiendte JEsum, staae færdige til at efterkomme hans Befalning„ o. s. v. For saavidt disse Ord have Hensigt

7

199

til den evangeliske Historie Joh. 2. ere de vel ikke saa aldeles rigtige: men, som allegoriske betragtede, forekomme de os visseligen! anstødelige. — De Beviser, som han anfører S. 24. f. for den Begyndelse, som var skeet til at trykke Præste-Standen, ere saadanne, at man maatte ønske, at de enten gandske vare blevne borte, eller dog i det mindste vare blevne fremsatte i saadan Skikkelse og Forbindelse med andre vigtigere, at Sagen selv ikke skulde blive mistænkelig for den Fornuftigtænkende, eller den Enfoldige styrkes i sine urigtige Forestillinger. Er da Klædedragten saa vigtig, at et anslag eller Rygte om dens Forandring spaaede saa meget Ont for Præste-Standen? Om denne Forandring endog skede, hvad stor Skade var det da vel for Standen? Derfor nægte vi ikke, at saadan en Forandring jo kunde efter Tider, Omstændigheder og den menige Mands Fordomme være betænkelig. Men man bør ikke styrke Hoben, som forglemmer, Religionens sande Væsen, og imidlertid med en overdreven Hengivenhed skatterer det, som falder i sandserne. Er denne gierning da saa skræksom, at bruge en Stue, som tilforn har været bestemt for Guds Tieneste, til at helbrede Sygdomme udi; lad dem endog være de fæleste og

8

200 Have de skiendigste Aarsager? Mon Huset æret Religionen, eller Religionen Huset? Og er det en nødvendig Følge, at de Syge miste deres aandelige Pleye, fordi de miste deres Kirke? Hvo kan, uden Frygt for at fælde en ubillig Dom, sige, at Ligegyldighed og Foragt mod Religionen har været aarsag til denne Indretning paa Pleye-Huset? Ligeledes kan vi heller ikke see, at Vaysen-Husets Forandring og dets Kirkes Tillukkelse ere saa bedrøvelige Spor af Religionens eller Geistlighedens Undertrykkelse (S. 24.) — Vi havde meget mere at erindre; men vi maa holde op, og spare paa Rummet. Stilen er just ikke den behageligste (s. Ex. S. 10. 11.) og Meningernes Afdeling ved de sædvanlige Tegn er nok saa uordentlig, som i Hr. Provst hees Prædiken (No. 148. 12 Styk.)

No. 160.

I. A. C. Ode über Dannemarks Errettung den 17 Jänner 1772. Zum Druck gegeben ven B. Copenhagen gedruckt mit Möllers Schriften. 1/2 Bogen Gr. 4to.

Det Monsomme Publikum vil gandske vist erkiende sig Hr. B. meget forbunden, fordi han Har befordret sin Vens Ode til Tryk-

9

201

ken. hvo læser ikke med henrykkende Fornøyelse en Ode, som er sin Forfattere og sit Navn saa værdig, som denne! hvo af Christian den Syvendes retskafne Undersaattere, som veed at sætte Priis saavel paa en cramers sine Geist, som paa hans ædle Hierte, vil ikke laane et begiærligt øre til hans Sang om Dannemarks Frelse! Uagtet vores indskrænkede Rum, maae vi dog fornøye Læseren med odens smukke Begyndelse:

„ Ich freue mich nicht deines Falls Der du nun liegst; auch nicht des Wiederhalls

Vom Hohnfroloclen der Erlösten.

Er fleucht vor mir vorbey! ich freue mich Nur, daß Religion und Tugend sich Erquicken und einander trösten!

Gott sieht das Frevlen wohl, und rachets

doch!

O komm und sichs! zerbrochen ist das

Joch,

Zerbrochen seine Sklavenketten! „

No. 161.

Erindringer ved den veldømmendes

Kritik over Subms Moraler. af den

10

202

Giennemlæsende Kbenh. 1772. Trykt, og bekommes hos Stein for 8 Skil. 2 1/2 Ark 4to.

Nu veed Folk, at den veldømmende er ingen anden, og vigtigere Person, end Msr. Galimatias, som sammenlappede Evaes Natklokke; (see No. 57.) kun at han har en anden Maske paa, som nu syntes ham meest fordeelagtig. Skade! at han blev røbet. I sit Hiertes Beklemmelse ønsker han sig maaskee paa Kysten af Guinea. Dog! de i hans Hoved omstreifende Phantasier holde vel Modet stivt i Ham. Og o mægtigste Midas! bær du nogen Kierlighed for denne Musernes Vantrivning, da styrk Ham, ved et kraftigt øyekast, at Undseelse ikke skal bemestre sig ham! — Efter en liden munter Fortale følger et Berømmelses-Vers til den veldømmende, som er ret artigt og fuldt af bidende Ironie. I samme Tone ere og mange af Erindringerne, der have Skikkelse af korte Anmerkninger til visse Steder i V. Kritik. I Begyndelsen ere de vel korte og kun som en Tabelle over de Steder, som den giennemlæsende har lagt Merke til: men siden blive de længere, og behageligere. Allene i den sidste Erindring om Orthographien, skeer V. Uret; men kun i Henseende til

11

203

nogle faa Ord. Hvor god end denne af vaskelse er, saa vil dog vel de fleste med os tvivle om, at den kan Helbrede en b**ch.

No. 162.

Mahomets Fetter. Første Tome. Ved Br. Kiøbenhavn 1772. Findes tilkiøbs paa Børsen i No. 11-13. hos Rothes Arvinger og Proft. Den anden Tome følger med uden særskilt Titel-Blad og Side-Tal. 17 Ark i 8vo. koster 2 Mk. 8 ß.

Det er ikke for Bogens rare Dyds Skyld, altsaa ikke heller enten til Oversætterens Roes eller Forlæggernes Aftræk paa den, at vi anmelde den snarere end en Mængde andre lumpne Skrifter, som i Henseende til deres Indhold og Udgivelses Tid, kan giøre den Rangen stridig. Men det er vores Pligt betimeligen at advare, i sær de smukke Læserinder og unge Mandfolk, for en liderlig Roman, ved hvis Læsning de maae blive undseelige, om de Have mindste Smule af Dyd. Det er ikke nok, at Lysthavende kan faae den franske Original, og den tydske Oversættelse paa vore Boglader: ney! en nedrig Vindelyst skaffer os ogsaa den paa Dansk, Stod det til os, vilde vi paa Dydens

12

204

og gode Sæders Vegne tilveyebringe denne Oversættelses Befordrere en afpasset Belønning: at for Exempel Oversetteren og Forleggeren, som vel parrede Folk, giorde en Times Tid Parade for Pælen ved gammel Strand, og toge imod Strand-Matronernes overflødige Velsignelser. Dette er ellers ikke det første Stykke af den Smag, som tiener Bogladen No. II-I3. til Prydelse: Celadon og Cloris, en Fortælling, giorde Begyndelsen, (see forrige Aarg. No. 160. S. 151.) Og derpaa skal Publikum fornøyes med en forløben Skole-Drengs Historie, fuld af de skiændigste Handlinger med tyrkiske Fruentimmer. — For Hr. Profs og hans Lige (ikke for ærekiære og retsindige Boghandlere) fremfættte vi følgende Problem. Er en Boghandler en Maskine, hvis Drivehiul er Gevinsten, eller et dumt Fæe, eller et fornuftigt Menneske, hos hvilken man kan fordre Sædeligheds

No. 163.

Apollions eller den store Drages Fald

efter de guddommelige Loves uforanderlige Bestemmelse. Trykt hos R. Thiele, og selges sammesteds for 4 Skil., 1 Ark i 8vo.

13

205 Titelen lover noget stort, og et langt Motto taget af Seneka forbereder Læseren til vigtige Ting at høre. Men denne smigrende Forventning taber sig, førend man kommer til Ende med den første Side. Alt hvad man faaer at mætte sin Nysgierighed med, bestaaer i nogle usammenhængende Betænkninger, som den 17de Jan. meget naturlig har kundet foranledige hos enhver, end og lidet tænkende. Vi ville lade Forf. og enhver more sig med slige Tanker; thi der er just intet ondt eller uanstændigt i dem, men hvorfor vil man sætte Publikum i unyttig Bekostning.

No. 164.

Et Mærkværdigt Brev til Grev Struensee fra hans Moder. Kiøbenh. 1772., Trykt og selges hos Thiele for 4 Skil. i Ark 8vo.

Moderens Brev er vist nok skrevet af samme Forfat. som Faderens. Det eneste, hvori man kunde troe, at han har iagttaget en Slags Sandsynlighed, er, at tankerne mange Steder ere slettere; (ja tossede) men maaskee og at F. i ald Oprigtighed har fulgt sin egen Tænkemaade. De Smerter, Mode-

14

206 ren følede i hendes Frugtsommelighed, vare efter hendes Mening Forvarseler om Sønnens-Ugudelighed — Sid. 5. En jammerlig Aarsag angiver hun Sid. 7. hvorfor den Hellig-Aands Virkning har bedre Indpas hos ugudelige Folkes Børn, end hos gudfrygtiges. Hun yttrer en Formodning, S. 14. — At Str. Afholdenhed er bleven forlokket — m. m. Nu fattes vi, at en for sin Pung omhyggelig Bogtrykker som snarest vil forhielpe os til at lære Originalen, ligesom af Faderens Brev. No. 165. Et underligt Syn, seer i Luften d. 14 Jan. 1772. Nordenfields i Norge i Trondhiems Stift tæt ved Vardehuus, af en Norsk Bonde, navnlig Tølle Olsen, og af ham selv berettet. Kiøbh., trykt og selges hos L. Svare for 4 Skil., 1 Ark i 8vo. Hvis dette Syn var bleven bekiendtgiort d. 14 Jan. kunde det været underligt nok — men nu saa lange efter d. 17 Jan. betyder det slet intet: Ney! — vi forundre os i ingen Henseende over det. Dog! artigt nok, at vore Tiders Syner skrive sig

15

207 gierne fra Norge. Men vi kan troe: det er Forf. lige meget, hvor han faaer Synet fra, naar han kun derved kan see Penge!

No. 166.

Sorgens Skrift eller en oprigtig Undersaatters Følelser ved Erindringen af Kong Christian den Syvendes naadige Villie, Dronning Juliana Marias velsignede Arbeyde og Prins Fredcrichs forenede Kræfter til at udføre den vigtige Plan, som Forsynet havde bestemt over det saa lykkelige Norden. Kiøbh. 1772., trykt hor M. Hallager og selges hos Mad. Kanneworf i Silkegaden for 4 Skil., 1 Ark i 8vo.

Læseren maa ikke undre over denne Titels Vidtløftighed; thi Forfatteren har denne Gang ikkuns sat sig for at skrive et Titel-Blad. — Resten er et aabenbare Ran af Hr. E. B — gs afbrudte Tanker: og denne Tanke gier, at vi læse dem her med lige saa stor Væmmelse, som paa deres eget Sted med Fornøyelse. — Men hvad om Forfat. havde leveret os sine egne Tanker! uden Tvivl havde de bekommet os lige saa ilde. —

16

208

En Ækelhed er da lige saa god, som en anden.

No. 167.

Nye- og Siæle-Bodernes, samt Vartovs-Matroners

retmæssige og ivrige Harme over Græverne Struensee og Brandt og deres Complot, samt alle deres Vota, samlede til at fælde Dom over dem. Khavn 1772. Trykt, og sælges hos P. H. Høecke for 2 Skil. 1/2 Ark i 8vo.

No. 168.

Grev Struensees Begrædelse over hans

begangne Synder, og hans sidste Samtale med sine fortroelige Venner. Synges som: De Røvere vilde at stiæle gaae osv. Trykt og bekommes hos R. Thiele for s Skil. 1\2 Ark i 8vo.

Den første, saavel som den sidste af disse Piecer, indeholde net op, hvad man paa got Dansk kalder Kiærlinge-Sladder.

1

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 14. Stykke.

No. 169.

Om Dagen den 17de Januarii 1772. Ved C. R * *. Efter Befaling trykt. Bekommes hos Mad. Kanneworff i Silke-Gaden for 4 Skil., 1 Ark med: 8vo.

Det Spørsmaal: om Rimene bør jages i Landflygtighed af Poesien, er af adskilligt baade bejaet og benægtet. De, som tage Rimene i Forsvar, sige, at som Poesiens Hensigt er at behage og røre, saa bliver et Vers des fuldkomnere, jo flere Ting deri stem-

2

210

me overeens til dette Endemaal: Nu er det ikke allene de levende Malerier, de blomstrende Tankernes Indklædninger, som kildre vort Inderste — Men vi føle endog det Harmoniske i visse afmaalte Stavelser, og i et artigt Ekko af de mod hinanden lig-lydende Endestavelser. — Derfore, at forvise Rimene, var at betage Poesien for saavidt en af sine Fuldkommenheder. — De derimod, som erklære Rimene Krig, regne dem iblant de Gothiske Zirater, som hverken bidrage til Poesiens Styrke, eller sande Prydelser: de sætte dem i Klasse med de barnagtige Opfindelser, som støde an mod den sunde Smag, og altsaa ere under Poesiens Værdighed. — De lægge til, at disse Riim foraarsage Poeten en vis Tvang, og holde hans frie Geist i en alt for stram Tøyle, som giør den mat og nedflagen. — — Uden at opkaste os til Dommer i denne Tvistighed, erklære vi os dog at hælde til det første Partie. — Dog ere vi desuagtet langt fra, slet hen at ville forekaste en Forfatter det som en Mangel, om hans Vers fattedes de brugelige Riim. Men derimod paastaae vi, at han til en billig Erkiendelse skal stræbe i andre Henseender at fyldestgiøre os, stråledes at vi let oversee saavel hans selvtagne Frihed, som det

3

211

os derved tilføyede Savn. Nærværende Forf. tilgive vi derfor gierne et Vers uden Riim, men med nys omtalte Betingelser. — Dog! hvad skulle vi sige? — Tilstaae vi end Forf. overhovedet en fra det almindelige ud merket Smag, og hist og her et veltroffen og ædelt Træk, saa maae vi dog tillige beklage, at i Stykkets hele Lys og Mørke giør en modbydelig Afvexling, ligesom visse enkelte Steder, en fortredelig Mine af det tvungne og vidtsøgte. — Affekt-Sprogets Varme fornemme vi næsten ingensteds til, men vi stride med en vis Lunkenhed, om ikke Kulde igiennem det Heele. — Men disse Egenskaber ere os i sær uventede i et riimfrie Vers, og hvor ufordragelige i en Gang, hvis Stof er saa ædelt, saa rørende, som dette! Vi ville anføre Begyndelsen af Stykket, som en Prøve paa Hvad vi Have sagt!

Først Ham, den Evige, vor Gud! der frit afmaaler Til Jordens Folk, Hvad Hæld, og hvad af Trængsels Veer,

Der vexler om blant os paa Kloden Her, og merker I Verdens Krøniker Aarvæltningerne ud!

Først ham til Høye Priis og Tak skal Sangen lyde Om Dagen nys — Men og for dig du Brødre-Folk!

4

212

Den lyde skal til Skræk, ja gid med Tordens Vælde Den løed til Skræk, om du saa dybt i Siæle-Død Var siunken ned, at du den Magtes Arm ey

kiendte,

Der spredte bort, maaskee, utænkelige Veer —."

Den Maade, paa hvilken Forf. vil karakterisere de fire Hoved-Personer i den besiungede Handling, har intet Betydende: — — "De Mænd, hvis fine Geist 1). Hvis kolde Moed 2) — hvis Krast ved muntre

Siælens Evner 3)

Hvis Fyrighed 4) Dig har o Folk den Fest bereed!„

1) R. 2) E. 3) K. 4) B.

No. 170.

Forræderiets og Troeskabs Strid i Anledning af forrige Cabineks-Minister G. Struensees Befaling til S. T. Hr. Obrist og Stadshauptmand Søren Treld om Kiøbenhavns Borgerskabs Gevehrers Aflevering. Til skyldigst Æreminde fra en Borger. Kbh. 1772. Trykt og selges Hos P. Høecke for 4 Skil. 1 Ark 4to.

Lovtaler, som denne, indfluttes uden Tvivl af alle Fornuftige i Litattiet, i sær naar de oven i Kiøbet ere paa Vers, som disse:

5

213

"Men see Statshauptmand, see! den brave

Søren Trelde

Fornuftig varer sig for slig en Rotte-Fælde;,, — o. s. v.

Men mueligt Forfatteren befynger en Fantome, og i slig Fald ler Lovtalen sin Gienstand værdig.

No. 171.

En fornemme Dames Bebreydelses

Brev, og Torden-Vers til Grev Struensee i sit Fængsel. Kiøbh. 1772. Trykt og selges hos P. H. Höecke for 4 Skil. 1 Ark i 8vo.

Da vi Havde læst Titelen, og vendt et par Blade, tænkte vi paa det gamle: Parturiunt montes. — — Forfatterens Da me maae være saa fornemme for os som han selv vil; men aldrig blev Hendes Smag dannet i den artige Verden. -— Hendes Sprog har i sær stor Forraad paa Forbandelsers og Skiælds-Ord, som smage meget af det Gemeene. — Dog! hvoraf skulde vi ellers kende Bebreydelses Brevet og Torden-Verset.

6

214 No. 172.

poetisk Beskrivelse om smaa Gadernes Ødeleggelse, samt den store Skade, som sammesteds skeede Natten til den 13 Jan. 1772. Sangviis forestillet under sin velindrettede Melodie. Kiøbenh., trykt hos M. Hallager og selges paa Bogladerne for 2 Skil. et halv Ark i 8vo.

No. 173.

paa sin egen Regning flyttende

trops bedrøvelige Udtog af de smukke huse, Natten mellem den 17de og 18de Khavn., trykt og selges hos Svare Skil. et halv Ark i 8vo.

No. 174.

Den lille E***S Glæde over at hun slap frie fra at blive forført fra * B * s Voldsomheder, samt hendes Taksigelse til Forsynet, som ved en nye Tildragelse d. 17de Jan. hialp hende til at bevare sin Kydskhed og Ære. Kiøbh., trykt og selges hos den samme Mand, som forrige, for 2 Skil. et halv Ark i 8vo.

Den samme Aand, som rasede hos den Kiøbenhavnske Pøbel d. 17de Jan. Aften, sy-

7

215 nes siden efter at være faren i visse Skribentere. — Kaadhed og Vindesyge troe vi at have været Drive-Fiædre hos hine, og andre kunne vi ikke blive vaer hos disse. — De 3 anførte bære i det ringeste Stemplet deraf. Den første og sidste er paa Vers. — Den mellemste i Prosa — og alt tilsammen Sniksnak.

No. 175.

Der erste Besuch des geistlichen Doctor M * *., bey den als Stats-Verbrecher inhaftirten Gr**. Nach dem ersten Compliment und wie er sich gefeßt hatte. Coph. 1772. Gedruckt und zu finden bey R. Thiele für 4 Schil. 1 Bog. 8vo.

Naar vi forestille os vor Tids Piecemagere, (thi det Navn af Skribentere bør ikke vanæres paa dem!) forekomme de os i den lærde Verden, som de omløbende Jøder i den handlende. — Lad Publikum bedrages, hver ærlig Mand fornærmes! Disse søge Trøst i deres Jøde-Navn, og hine, tak være Skrive-Friheden! befinde sig vel, da de ere skiulte: deres Skrive-Kald føle de i Maven, og, naar de kuns see Leylighed at tilfredsstille den, angaaer Resten dem intet. — Disse Tanker

8

216 faldt os ind, ved at læse ovenanførte Piece, hvilken, naar den tages efter Titelen, indeholder, som bekiendt er, ikke et sandt Ord, og, naar den læses, som en Fiktion, foraarsager kuns Kiedsommelighed,

No. 176.

Æreminde over den Dramatiske Journal af Bernhard Henrik Beck, Acteur i de Kongel, Danske Skuespil. Kiøbh. 1772. Trykt og selges hos P. H. Høecke for 2 et halv Ark 8vo.

Denne Piece udmerker sig ved sin Korte hed, da den neppe indtager 1 octav Blad, men det er og dens eneste roesværdige Egenskab: — Ved flere slige Æreminder vil Hr. B. vist ikke bygge sig selv det beste. — Vi meente, at hans Bestræbelse var, at erstatte paa en Kant, hvad han manglede paa en anden, og Grunden til denne vor Formodning have vi angivet, da vi anførte hans forrige Forfølger; men hvad skal vi her sige! —

No. 177.

Vaysenbørnenes billig Klage over

deres Huusts ubillige Forliis, oplyst med Kongel. Fundats, og funden mellem fri-

9

217

derichs Hospitals og Vaysenhuus-Kirken. Khavn 1772. Trykt og selges hos Thiele for 4 Skil, 1 Ark i 8vo,

Det Spørsmaal, om Vaysenhusets Ophævelse er ubillig, og Børnenes Klage derover grundet? forekommer os anderledes, naar vi betragte Skifterens Fundats og Hensigt, same private Familiers (af hvilke skal være 90) deres Skienkelser til Stiftelsen, — og anderledes, naar vi ansee Vaysenhusets, og Børnenes ved Ophævelsen værende Tilstand, Døg! vi ville hverken indlade os i det ene eller det andet at besvare: Bør Klage have Sted, da er Forfat, bitter nok, men tillige plat og ækel; og for at den kunde blive des væmmeligere, er den rimed; vi vil give en Prøve:

"Hvad har de her at giøre Vi var jo hægnet ind At ingen os skuld røre

Med mindre han var blind."

Af slige Vers behøves vel ikke flere til en

Vomitiv.! —

10

218

No. 178.

En Fastelavns Bolle til de Nysgierrige, og en lille til vore Tiders uartige Børn, med Devise: I Dag skal min Pen løbe Fastelavn. Kiøbenh. 1772., trykt og selges hos Svare for 4 Skil. 1 Ark 8vo.

Forf. har smukt paa Titel-Bladet sagt Læseren, at hans Pen løber Fastelavn, hvilket skal vel være det samme, som at den løber gal, og hvad større Sandhed kunde han sige! thi denne Piece er den sande Qvint Essents af alt det dumme og usle Sladder, vi endnu have feet fra den ald Verdens Piecemager, Msr. Br*n.

No. 179.

Grev Struensees sandfærdige politiske

Liv og Levnet, fra den Tid han kom fra Altona indtil denne Dag. Trykt, og bekommeSs hos Stein for 3 Skil. 1 Ark i 8vo.

Det første denne Forf. synes at have tænkt paa, er, at hans Piece skulde være et Ark stor, og slet ikke mindre. Men til Uhæld vilde hans egentlige Stof ikke afgive uden til en to trediedeel deraf. — For da at und-

11

219

gaae et spatium Vacuum, fandt han paa at skrive en Fortale til Læseren —- Og hvad har han da at lade Læseren vide? dette: at adskillige Aarsager kunde tilbageholde hans Pen fra et saa Patriotisk Arbeyde, som dette, at fuldføre, og den store Aarsag finder han i den Misundelse hos B*, som lover ham en lige Skiæbne med Hr. C. R. Suhm: Ney! Hr. Forf. Misundelse siger vi Dem fri for — men Medynk fortiene De; thi De er virkeligen i Forlegenhed! — Hvad ellers Forfatterens historiske Beretninger angaaer, da strække de sig ikke til andet, end hvad end og af Børn er be-Fiendt — Og hvad hans satyriske Vittighed har at sige, er til Lykke altsammen sagt paa een Side, og dog er det alt, hvad der er mueligt at fordøye.

No. 180,

Fastelavns Løberne, eller de gale Mennesker, som et Portrait af de den 17de Jan. 1772. i Citadellet arresterede Personer. Kiøbenhavn, trykt og bekommes hos Thiele for 2 Skill, 1/2 Ark 8vo.

No. 181.

En deylig nye Vist, om hvorlunde de store Grenaderer finge Erter og Flesk paa Slottet Christiansborg udi Struensees og Brandts

12

220

Tid — o.s.v. Siunges som Holger Danskes og Burmands Vist. Kiøbenh. 1772, trykt og bekommes hos Hallager for 2 Skill. 1/2 Ark 8vo.

Skiønne Sager for Ammestuer! – De ere begge paa Riim og Indholdet sluttes lætteligen af Titelen.

No. 182.

Forræderens rette Caracteer og værdige

Straf, riimviis forestillet i G. Struensees Exempel. Af Jacobo Jacobi. D.S.C. St. M. Kiebenh. 1772. Trykt og bekommes hos Thiele for 2 Skill. 3/4 Ark 8vo.

Endskiønt alt dette er efter Titelens Ord riimviis forfattet, saa maae Læseren derfor ikke troe, at F. er en Slave af Riim; Ney! hvor det ikke vil falde strax i Traad, lader han det klinge lige saa urimeligt, som det vil. Og hvor gierne give vi ham ikke alle hans Riim i et Stykke, som dette! En elendig Prosa, som oven i Kiøket er rimed Kan noget tænkes urimeligere? Forf. fremkalder ellers alt, hvad det menneskelige Kiøn har haft af Uhyrer, for at danne Forræderens dvs. Struensees Carachteer, og neppe kan han finde saa gresselig en Original, som han forlanger.

13

221

Derpaa sætter han al sin Opfindelses Kraft i Arbeyde for at optænke en Pinsle som i Gresselighed lignede Forbrydelsen –

,,Lad knyttes Strikke, hvæsses Sverd,

Lad Heedes Svovl og Tiære,

Din Ondsskabs rette Løn og Værd,

Ey det dog Nær kan være" o. s. v.

En roesværdig Nidkiærhed hos en C. St.M. – !

No. 183.

Nogle smukke Arier til Tidsfordriv, digtede af den forrige Greve Struensee, i hans Fængsel, hvor han taler om hans Opkomst, Velmagt og Fald, hvortil Musiqven er sat af E. Brandt paa Fl. Trav. Kiøbenh. 1772. Trykt og selges hos Stein for 2 Skill. et halv Ark. 8vo.

No. 184.

Gienlyd af den forrige Grev Struensees

Klage over sit Forsæt, hvor hos han spaaer om sin Død og Straf, hørt fra hans Fængsel den 29 Jan. 1772, siunges som: Jeg er saa gammel, og jeg har &c. Kiøbenh. trykt og selges hos Hallager for 2 Skill, et halv Ark 8vo.

14

222 No. 185.

Grev Brandts Tanket udført i en Arie til Tidsfordriv for ham i sit Fængsel, under Mel. Kom Celinde &c. Kiøbenh. trykt, og bekommes hos Thiele for 2 Skill. et halv Ark i 8vo.

No. 180

Udfald af Maanen ved Grev de Rævs Indfald udi Muusehullet, med Devise: den druknes ikke som hænges skal. Kiøbenhavn 1772. trykt og selges hos Stein for 2 Skill. tre fierdedeel Ark i 8vo.

De 3 første ere rimede, den sidste baade prosaisk og rimed; men alle ere de et Ripsraps, hvoraf man kan see, hvad det er, at gives til Priis for Pøbelen; og videre Bedømmelse taale disse Stykker ikke.

No. 187.

Betragtninger over der Spørsmaal: Kan en Kones Bolers være hendes Mands oprigtige Ven og troe Raadgivere? naar Manden tager ham til sin Fortroelige, hvad bliver da Følgen for dem alle 3. og Børnene? indrykt i Magazinet for Patriotiske Skribentere No. 72. Kiøbenh. 1771, trykt hos Hallager og sælges paa Byens Boglader for 6 Skill, halvandet Ark i 8vo.

15

223

Disse Spørsmaales Besvarelse forudsætter just ikke stor Skarpsindighed eller ugsmeen Erfarenhed, og den Spørgendes Hensigt gik vel ikke heller til at opfordre slige Egenstaber: dog i den Fald har Forfatteren til diste Betragtninger for saavidt truffet den Spørgendes Hensigt. — Noget mere Liv i Forestillingen, og en god Deel mindre af det, man kalder Snak, kunde vi ellers fordre. For Resten er Forfatterens Tænke: og Skrive-Maade over Hovedet taalelig, naar man kuns kan udstaae hans Side-lange Perioder!

No. 128,

Tanker fra Kiøbenhavn til Kronborg er halv Ark i 8vo. Og

Ns. 180,

Grev Struensees første Bekiendelse,

Kiøbenh. 1772. et halv Ark i 8vo. Begge faaes hos Stein for 2 Skill. Stykker.

Uden Tvivl ere begge diste Vers af ren Forfatter — Reent taabelige kan vi just ikke kalde dem; skiønt deres meste Vittighed bestaaer i nogle forvovne Tvetydigheder, og stikkende Udtrykke mod en Person, som man i det mindste burde have en udvortes Ærbødighed for. — Det skulde dog være besyn-

16

224 herligt, om slige Forfattere og Forlæggere ikke engang prakker sig en alvorlig Irettesættelse til ved deres dumdristige Næsviished.

NO. 190.

Svar våd paa det i Magazinet for patriotiske

Skribentere Aar 1771 No. 65 og 66 under 3. §. inddragne Islandophilus til Autor for Skriftet: Upartiske Tanker om Handelen paa Island & c. Kiøbenh, 72. trykt hos Berling og bekommes hos Mad. Kanneworff i Silke-Gaden for 8 Skille halvtredie Ark 8ov.

Islandophilus havde giort adskillige Indvendinger imod Forf. af upartiske Tanker, som med vigtige Grunde havde søgt at lægge for Dagen Octroy-Handelens Skadelighed — Mod denne Islandophilus tager vor Forf. Partie, og søger at til intet giøre alle de af ham anbragte Indvendinger — og vi kunne ikke see andet, end at han jo har været lykkelig derudi; allevegne møder han sin Modstander Med, saadanne Vaaben, som Fornuft og Erfarenhed tilbyder og billiger: – tom Snak og kiedsommelige Udsvævelser, som saa ofte blande sig i det Slags Strid, spore vi her ingensteds — Og med denne fornuftige og bejkedentlige Tænkemaade forbinder han en let og til Materien passende Stiil.

1

225 Fortegnelsen over alle udkomne Skrifter, siden Trykfriheden.

Anden Aargang, 15. Stykke.

No. 191.

Religionen, en Lære-Digt i 6 Sange. Efter L. Racine, ved Jacob Johan Lund. Til Trykken befordrer ved Selskabet til de skiønne Videnskabers Forfremmelse. Kiøbenh. trykt hos Hof-Bogtrykker N. Møller 1771. 300 Sider, stor 8vo. tilkiøbs hos Hr. Prof. Schlegel i Studistrædet No. 65. for 1 Rdlr. paa Skrivpapier, og halvfemte Mark paa Trykpapier.

Dette ypperlige og en mindre for vores dyrebareste Religion, end for den danske Poesie, fordeelagtige Skrift forøger paa en meget ærefuld

2

226 Maade det Udgivende Sælskabs Fortienester. Det er snarere at ansee som en Original, end som en Oversættelse, og Hr. Lund kalder det selv i Fortalen en Efterlignelse. Forfatteren har fulgt Racines Plan, Tanker og Billeder, dog uden strengt at binde sig til dem. Han har lagt til af sit eget, hvor han fandt det fornødent; forandret, og udelugt de Steder, som smagede af den Religions Parties Vildfarelser, som R. var hengiven til. See S. 111. 122. 173. 174. 180. 181. 185. o. s. v. De fleeste saadanne Steder ere betegnede med en *. Ligeledes, hvor R. har nævnt Personer og Omstændigheder, som hørte til det Land, hvori han levede, der har Hr. L. ombyttet dem med andre, som passede for ham. S. 80. 81. 131. 64. og fleere. Vi vil, saa kort, som mueligt, anføre Indholdet af disse Sange: „1ste Sang: En Gud er til som tiendes af Naturen — 2den Sang: Mennesket kiender sig elendig, men søger forgiæves uden for en guddommelig Aabenbaring Grunden dertil — 3die Sang: Jøderne havde en aabenbaret Religion, som er forsynet med tilstrækkelige Beviser for sin Sandhed og guddommelige Oprindelse — og 4de Sang: Ligesaa er den Christelige, der staaer med hin i nøyeste Forbindelse — 5te Sang: Dens Hemmeligheder ere for vores Forstand

3

227

antagelige; og 6te Sang: Dens Moral allerbest skikket for vores Hierte,,. De betydeligste af Religionens Fienders, Atheisters, Deisters o. f. Indvendinger ere jævnligen anbragte, og besvarede. Endeel Anmerkninger fags vel af R. som Hr. L. oplyser Texten, hvoraf de længere, som ikke beqvemeligen kunde sættes under Texten, ere i et Tillæg føyede bag til hver Sang. De fleste ere vigtige, og alt saa for en opmerksom Læsere kiærkomne, omendskiønt man undertiden maatte ønske dem en mere kiernefuld Korthed. Vi forbigaae nogle faa Forbedringer, som efter vore Tanker kunde end mere ophøye Fuldkommenhederne hos et Verk, som alle fornuftig tænkende og mere oplyste Christne kan læse, og ofte læse igien med megen Nytte og Fornøyelse.

No. 192.

Bunians hellige Krig, ført af IEsu Christo mod Diævelen om den menniskelige Siæl. Først skrevet paa Engelsk, siden oversat paa Tydsk, og nu af det Tydske yaa Dansk oversat af den som glæder sig ved JEsu Seyer. Kiøbenh. 1771- Trykt hos Borups Efterleverske, og selges sammesteds for 3 Mk. 8 SK, stor 414 Sider i 8vo.

4

228 Bunians Pillegrims Fremgang

er bekiendt nok, og af samme Art og Smag er Denne Religions Roman. Vi vil gierne tilstaae, at saadanne Skrifter kan have nogen Nytte: det Kommer an paa, i hvilke Læseres Hænder de falde. Den enfoldige Christen vil neppe læse dem med nogen syndelig Opbyggelse, hvor til Aarsagen er let at see; Den oplyste og fornuftige vil ofte nok have ont ved at aftrække den romanske Klædedragt, for at see den blotte Sandhed, som under den er forestillet. Den første bør ikke spilde Tiden paa at læse saadant er Skrift: og den sidste (ingen fortænke ham derfor! ) læser heller et andet, hvor af hans Forstand kan blive lettere og bedre opklaret i Henseende til Religionens sande Væsen, og hans Hierte mere rørt til Stræbsomhed i sin egen Forbedring. Læseren merker vel, at vi ikke giør nogen synderlig Høytid af denne helligt Krigs Oversættelse. Vi ere ikke engang bange, om Hr. I. S. skulde faae i Sinde, at fælde samme Dom om os, som han har fældet om Pillegrims Fremgangs Oversætter, hvis Noter han er misfornøyet med. Stedet har mere end een betænkelig Merkværdighed, og derfor vil vi anføre noget deraf: „Den gode Oversætter har meent det vel nok. — Imidlertid viser dog Erfarenhed, at Manden har manglet paa

5

229 det rette Naadelys i Siælen, samt Erfarenhed i Naadens Vey, følgelig har han ey heller alle Steder været saa lykkelig, og med Vished uden at tage feyl, kundet sige os Drømmens Udtydning. Dette uagtet, fandt jeg dog en underlig Lyst til at læse i denne Pillegrims Reyse-og Vandre-Færd til den tilkommende Verden. Jeg læste ofte med Graad og

Taarer i Bogen, og dog ey forstod

hvad jeg læste, thi sukkede og bad jeg. — Efter nogle Aars Forløb blev jeg ogsaa naadelig bønhørt, da min evige Forbarmer kaldte mig fra Mørket til sit forunderlige Lys"; — (s. Fortal. S. 11. 12.) Dette og flere Steder i denne Fortale vift, at Hr. I. S. er en god stakkels Mand, og at den gode Overstætter har meent det vel nok. Kun Skade,

at Indsigt ikke er forenet med det gode Hierte! Da vi begyndte at læse Fortalen, syntes vi strax at møde Forf. til de heilige Betragtninger. See No. 151. af Forteg.

No. 193.

H. Scougals det guddommelige Liv

udi Menniskets Siæl: eller den christelige Religions Natur og Fortreffelighed. Oversat af det Engelske af Jørgen Rosenkilde.-

6

230

SS, M. C. Kiøbenh. 1771. Trykt og tilkiøbs hos Thiele, for 2 Mk. stor, 17 Ark i 8vo.

Atter en Oversættelse af et EngelskSkrift! — Omendskiønt vi ikke allevegne finde den Rigtighed og Tydelighed, som vi ønskede, saa maae vi dog tilstaae, at dette Skrift, eller rettere sagt, disse 2 smaae Afhandlinger ere til langt mere almindelig Nytte, end det næst anmeldte; de ere skrevne i Skikkelse af Breve, og dog (en forunderlig Prydelse! ) inddeelte i Paragraph. med deres Summarier. Den første Afhandling bestaaer af 3 Breve. „1. B. Anledningen til denne Samtale. 2. B. Religionens Herlighed og Fordeele. 3. B. den Maade, som man haver at i Agt tage, til at forhverve sig saa stor en Lyksalighed, som den christlige Religion forestiller." Derefter følger nogle meget underlige Anmerkninger af Oversætteren Hr. R. Og der paa den anden Afhandling: „Det aandelige Livs Begyndelse og Tilvext" i eet Brev.

No. 194.

Summarisk Indhold af Aftensangs Prædiken for St. Knuds Menighed i Odenses paa 4de Søndag efter Hellig 3 Konger 1772,

7

231 over Ps. 9, 17. til Taksigelse for den guddommelige Varetægt og Forsyn over Kongen, det Kongel. Huus, og det gandske Land; ved D. Nicolai Nannestad; Trykt i Odenses, og sælges i No. 8. paa Børsen for 4 Skill, i Ark 8vo.

Dette Summarisk Indhold henhører egentlig til de andre, som H. H. begyndte med dette Kirke-Aar at udgive hver Søn-og Hellig-Dag. Bogtrykkeren har end og været saa uagtsom eller magelig, at lade Side-Tallene, som de staae i Følge med de foregaaende, blive uforandrede. Vi havde altsaa ingen Aarsag til at anmælde denne Prædiken, som et særskilt Stykke, naar den ikke saaledes stoed tilfalds i de offentlige Tidender. Dens indvortes Beskaffenhed er ellers saaledes, at vi anmelde den med Fornøyelse: baade har den noget eget, som er værd at legge Mærke til, og tillige kan dens Godhed opvække fordeelagtige Tanker om de andre Udtoge hos Læsere, som endnu ikke have seer dem. H. H. finder ikke sin Aftensangs Text, Rom. 13, 8-10,, beqvem nok til sit Øyemeed, han bruger den derfor til Indgang, og viser kortelig dens Indhold, som er at indskærpe det store Bud, indbyrdes Kierlighed, hvor under indbefattes alle vore Pligter mod Med-

8

232

Mennisker — altsaa og mod øvrigheden (v. 17.) — . Af den færdeeles vel udvalgte Text forestilles denne Hoved-Sag: HErrens mærkelige

Retfærdighed i de ugudeliges Besnærelse i deres egne Gierninger, 1.) De ugudeliges Besnærelse i deres egne Gierninger. 2.) HErrens der i udviste Retfærdighed, 3.) Hvor mærkelig saadan HErrens Retfærdighed er.

S. 97. forekommer en meget vel overtænkt Forestilling om, hvorledes man bør ansee en Ugudeligs Foretagende, naar det end og befordrer almindelig Gavn.

No. 195.

Samlinger udgivne af Peter Friderich Suhm 1ste Bind 3die Stykke, Kiøbenh. 1772. Trykt, og tilkiøbs paa samme Steder, som de foregaaende, med hvilket det og haver lige Størrelse og Kostbarhed. S. Forteg. forrige Aarg. S. 62. og 294.

„IX. Historien af den Danske Agerdyrkning og Land-Væsen, fra Kong Haralds Død 1080.

til Canuti 4. Aar 1202, X. Blandede Tanker". De Danskes Læse-Lyst faaer just ingen Berømmelse her: desværre! at den ikke for-

9

233

tienner det. De Domme, som Hr. C. R. fælder over Young og Tullin, ere og efter vore Tanker meget rigtige. „XI. Opmuntring til de Danske og Norske, XII. Bøger."

No. 196.

Critisk Journal, over alt hvad der er skrevet i Anledning af den 17de Jan. 1ste Hæfte, Kiøbenhavn 1772. Trykt og tilkiøbs hos Stein for 6 Skill, halvandet Ark i 8vo.

Vi ventede paa Fortsættelsen af denne Journal, og vilde ikke anmælde den, førend vi kunde giøre os et fuldstændigere Begreb om Maaden, paa hvilken Forf. har udført sin Plan: men da vi nu merke, at Arbeydet er standset, saa vil vi tage den med. Forlæggeren har ventelig ikke fundet sin Regning ved den Umage og Bekostning, som saadant et Skrift udkræver. Man kan og langt lettere kiøbe et Haandskrift af en udhungret Auctor: et Ark eller et halv Ark er snart trykt, og jo mere pøbelagtig det er, jo vissere har Fortienesten været i disse Tider. I Fortalen viser Forf. strax sit Mod og Mandighed: Han giør et Udfald paa E. som i Adr. Avisen No. 25. i fleng udpeeb heele Dig-

10

234

ter-Coret". Man merker let, at det er kun blind Allarm. Vi troe ellers, at han behøvede mere Taalmodighed end Mod til sit Forehavende: hvo er vel bange for en Sverm af maadelige og usle Skribentere? — Dog! han spøger og dermed. Men, naar han klager over Hovedbrud, for at vælge en god Orden, antage vi det for at være Alvor. Endelig beslutter han at henføre Skrifterne til 3de Classer. Got! Læseren tænker maaskee, at Forfatteren inddeeler dem i gode, Maadelige,

og stette, eller i særdeles læsværdige, taabelige, og væmmelige? — Ney!

det behager Forf, at ansee dem enten for vittige, eller uskyldige, eller for at være fyldte af usømmelig Snak. Paa den Classe ere her ingen Prøver: dem skulde vi haft i Fortsættelsen. Men hvad forstaaer Forf. ved Vittighed? — Vi vide det sandelig! ikke: og jo længere vi betragte de Skrifter, som Forf. har bragt under den første Classe, jo uvissere blive vi om det Begreb, som han har forbundet med dette Ord. Hvorledes kan f. E. Brevene til Gr. Struensee fra hans Fader og Moder faae Sted blant de Vittige Skrifter? De fleste af Forf. Domme give vi meget gierne vores Bifald: De ere ofte saa oprigtige, at de tydeligen vid-

11

235

ne, Skriftet er sat i den urette Classe. Dersom Forf. haver forklaret for Forlæggeren, hvad han, ikke uden Grund, siger om den Vespasianske Troe mod Bogtrykker Thiele, da har Samvittigheden uden Tvivl giort Manden rød i Hovedet. Men det er sandt! — nu erindre vi at Hr. Stein er af en Haard Natur.

No. 197.

Tanker over forrige Cabinets Minister

Struensees Fald den 17 Jan. 1772, siunges under den Melod. Skal Venus med sin Søn & c. Kiøbenh. hos Hoeche for 2 Still, et halv Ark i 8vo.

Man kan strax see, at denne Visemager forstaaer at leve; thi han har gandske rigtigt angivet Tonen, vi hos en anden Forfatter favnede (see No. 103 og 104. 9de St.) – Disse Tanker ere ellers saadant et Monster i Disse Slags, at vi ingenlunde kand forbigaae at meddeele vore Læsere nogle af dem — De ligne sig selv over alt, derfor vil vi tage lige for Haanden, de hierterørende Ord, hvormed

han tiltaler Gr. Struensee:

12

236

„Er det at brugs ret din Forstand og din Hierne, Som du nu har omstøbt til en Malurte-Stjerne?

Er her din Viisdoms Frugt af lang Studerings Roed,

At du udgyde vil alt Landets Siæle-Blod?"

Ligesaa lystige ere følgende Stropher:

"Dog den retfærdig Soel og Jacobs lyse

Stierne,

Som groer i Kongens Siæl, ret som en

Hvede-Kierne,

Og blinker for vort Land, den har og

blotter dig,

Og aabenbaret for vor Konge ald din

Svig".

Hvorledes vil det gaae denne arme forvirrede Hierne, naar Varmen kommer i Veyret?

No. 198.

Grev Brandts Vise, indeholdende en Klage over at være berøvet sin gode Ven og Broder Struensee, samt hans Trøst til ham. Kiøbenh. 72. hos Svare for 2 Sk. er halv Ark i 8vo.

13

No. 199.

Grev Struensees opvognede Samvittighed

med Devise: Sic Fuit in fatis: Kiøbenhavn 1772, for 2 Skill. hos Höeche et halv Ark 8vo,

No. 200.

Struensees Boed og Poenitentses Vist til sit forestaaende Endeligt og Afskeed fra denne Verden. Af ham selv forfattet i hans Fængsel. Kiøbenh. 72. hos Svare for 2 Sk. et halv Ark 8vo.

For et fornuftigt Menneske er det fast et Poenitentse-Arbeyde at læse alt dette Lapperie igiennem.

No. 201.

Struensees Poenitentse og Tale til sine

Medskyldige i Fængselet. Kiøbenh. 72. hos Hoeche for 4 Skill. 1 Ark i 4to.

Denne Poenitentse-Vist er dog noget taaleligere, end næstforegaaende, men er brav grov paa sine Steder — f. E. Side 6. gives General Gahler følgende Ord i Munden:

14

238 ,,Messieurs jeg siger dem: Vi skulde ikke trænge, Hvis jeg kun havde strax den Mængde Guld og

Penge,

Som jeg ved tusind Kneb før til mig revet har:

Pots Tausend! das ist Gelde, som alle Ting

giør klar".

Hvortil Struensee svarer:

"Jeg meere stiaalet har end Gahler tvende Gange" o. s. v.

Vi kand ikke begribe, hvorledes vore Visemagere, tør være saa dristige paa blot Bye-Sladder, at lade trykke slige glubske Beskyldninger.

No. 2O2.

Struensernes, Falkenschiolds, Brandts, Gahlers og fleres fortroelige Samtale og indbyrdes Opmuntring til at udføre sin anlagte Plan. Synges som: Nu haver vi sviret saa længe — Kiøbenh. 72. hos Stein for 2 Skill. et halv Aark 8vo.

No. 203

En nye Patrol-Sang om Struensee og Hans Anhang: Melodie: Jeg hører Tap-

15

239

penstreg at slaae & c. Kiøbenhavn. 72. Trykt hos Hallager og selges i No. 8. paa Børsen for 2 Skill.

Ere Heel patrolmæsige, og uden Tvivl sammensmurte af samme Aarsag, som Patrollen, nemlig for at tiene den kiære Skilling— Alt det hvorved de udmerke sig, er kuns Beskyldninger af samme Art, som de, vi i forrige Num. have anført.

No. 204.

Samtale imellem Greverne Brandt og Struensee, Kiøbenh. 72. hos Høeche for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

Plumphed, Dumhed, og jammerlig Poesie stride om Fortrinet i denne Tingest, og vi tør ey dømme, hvilken af dem meest hersker, skiønt det er vist, at de alle 3 findes her i temmelig høy Grad — Hvo der har Lyst at kiende Forf. Plumphed, kand eftersee det 18. Vers, hvor han kan faae meer end nok — Elendig Poesie findes allevegne — Og for at vise Forf. Dumhed, behøve vi ey at anføre andet, end det 24 Vers, hvor Brandt fornøyet over, at Struensee vil bemestre sig Thronen, og give ham en halv Tønde Guld, saaledes tiltaler Str.

16

240 „Velsignet være den, som første Bue spændte Velsignet være den, det første Lys antændte.

„Velsignet Gratular! dit Rige være skal, Velsignet Signior iblant udvaldes Tal".

Af alt dette kan man ey vel gette paa anden Forf. end den yngelsomme B**n — Vi bestyrkes i denne Tanke ved det sidste Vers, hvor der præluderes om at skrive Kongen til, hvilket ovenmældte Forf. paa Gr. Struenses Vegne har giort i følgende Piece.

No. 205.

Struensees Skrivelse til Kongen paa sine og Medfangers Vegne om nogen Lindring og Befrielse fra den velfortiente haarde Straf, samt allerunderdanigst Begiering om jo før jo heller at miste sit Liv. Af Geburts Dagen den 29. Jan. 72. Kiøbenh. hos Svare for 4 Skilling, 1 Ark i 8vv.

Skiønt dette Brev er fuldt af matte Udtrykke, kiedsommelige Igientagelser, daarlige indstrøede Vers og Feyl mod Sproget, kan vi dog med en god Samvittighed anprise det, som et af B**ns beste Arbeyder — Vi sige med Fliid af B.; thi i sig selv betragtet, duer det en meget — Indholden sees af Titelen, og, naar man har læst den, kan man gierne undvære Resten.

1

241 Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 16. Stykke.

No. 206.

HErrens vor Guds Tale om Fred og Frelse til et Folk, der søger ham, forestillet i en Prædiken, som blev holden udi Christiansborgs Slots-Kirke paa 3die Søndag efter Hellig Tre-Konger 1772. Til taknemmelig Erindring for den Høyestes særdeles naadige Forsyn & c. imod Hans Majestæt Kongen — Efter Befaling til Trykken leverer af L. Harboe. Kiøbenh. trykt og findes tilkiøbs hos N. Møller for 12 Skill, halvtredie Ark i stor 8vo.

Af Indgangen Ps. 85, 9. forestilles, „et merkende Øre og en hjelpende Haand". I And-

2

242 ledning af Dagens Evangelium vises: „HErrens vor Guds Tale om Fred og Frelse til et Folk, der søger ham. I. De Personer, der trænger til denne Frelse — 1.) Efter deres Beskaffenhed — at de trænge — 2.) Hvorledes denne Fred og Frelse bør søges af dem. II. HErrens vor Guds Tale til dem om Fred og Frelse — fuld af Naade — fuld af Kraft". Det er bekiendt nok af et Par forhen udgivne Taler, at H. Hsyærværdighed anvender megen Omhue paa et simpelt og for eenfoldige fatteligt Fordrag; en Omhue, som endog i en Tale for Hoffolk er rosværdig. Konsten kand letteligen forstige sig, og om den ikke giør det, ere de dog saa blandt Tilhørerne, som kiende og føle den efter Talerens Ønske. H. H. bruger meget de Bibelske Udtryk og Talemaader; men iblant disse synes os i sær een at være noget ubeqvemt anbragt, fordi den i vores Sprog er dunkel. Den findes S. 10. „Her

maa Ordet blandes med Troen" (af Hebr. 4, 2.) S. 14. og 15. forekommer en Mening, som (vi vide ikke, om ved en Trykfeyl? ) er noget sig selv modsigende; — „ derimod opsluges al den Glæde — som Verdens Børn kan have, af en indvortes Uroe, og sørgelige Forestillinger om det, der uventelig som en Følge af deres Ondskab kan ramme dem".

3

343

No. 207.

De nærmeste Aarsager, som forvolde Religionens Foragt, tilligemed de deraf flydende skadelige Følger, forestillede i en Taksigelses-Tale for den Allerhøyestes nyelig udviiste besynderlige Forsyn over Kongen, det Kongel. Huus, og det gandske Land. I Anledning af Evang. Luc. 8, 4-15. paa Søndag Sexagesima. Af Mag. Nicolai Edinger Balle, Sogne-Præst for Kietterup, og Giøttrup Menigheder i Vester Han-Herred i Aalborg Stift. Kiøbenh. 1772. Trykt hos M. Hallager og sælges hos Mad. Kanneworff i Silke-Gaden for 10 Skill. 2 Ark Med. fr, Skrivpap.

Titelen viser tydelig nok baade Hovedsatsen og dens Inddeeling. 1.) Aarsagerne og 2.) Følgerne ere de to Ting, som Taleren betragter. Den Forklaring, som Frelseren i Evangelio giver sine Disciple over de tvende Maader, paa hvilke Sæden mislykkes, bruger H. H. til at vise

Diævelen, onde Mennesker og det vanartige

Kiød, som de nærmeste Aarsager til Religionens Foragt. Denne Deel er meest udarbeydet. I den 2den Deel derimod har Forfat. mere indskrænket sig, og fornemmeligen betragtet de skadelige Følger, som flyde af Religionens Foragt for Regenten og Undersaatterne. Da en

4

244 Prædikens ordentlige Længde ikke tillod Ham at giennemgaae alle Arter af disse Følger, saa underholder Tilhørernes Andagt kun med dem, nærmest Hensigt til den store begivenhed som paa den Dag især burde være dem i Tan ker, og fra Hvilken han begynder sin Tale. Kort og rørende afmaler H. H. i Indgangen den Fare, som nyeligen svævede Staten over Hovedet, og som Forsynet saa uformodentlig afvendte. Han anvender herved og forklarer Ordspr. 29, 2. Her er ingen Forbøn astrykt, men i dens Sted en Erindring, Hvorudi F. forsvarer den Maade, paa hvilken han har angrebet Religionens Foragtere. Vi vil ikke opholde os ved, at rose enten Planen eller Tankernes Valg, Forbindelse, og Tydelighed, eller Sprogets Smukhed: nok er det! naar skiønnere maae tilstaae os, at vi skal finde meget saa Danske Prædikener, som kan færtes i Ligning med de tvende af H. H. udgivne; Denne nemlig, og hans Indvielses Prædiken, som vi have anmeldt under N. 9. Sid.14. Saa meget mere vil Læseren glæde sig med os over en Efterretning, som vi have faaet, at en liden Samling af Prædikener fra samme Forf. udkommer med det første fra Aalborgs Bogtrykkerie. Denne brave Mand har da givet vores nærværende og tilstundende Geistlighed et got Exempel paa Fliid i Prædikekonsten. Herefter ere vi berettige-

5

245 de til at vente fra ham, som offentlig Lærer ved Universitetet, smukke Prøver i andre Theologiske Videnskabers Deele: lige som og, at hans rosværdige Bestræbelser skal have virksommere Indflydelse til Kundskabs, Smags, Flids og Retskaffenheds Udbredelse, i det mindste blant de unge Studerende, som berede sig til at blive Ordets Tienere.

No. 208.

Et angmemt Stille efter et stormende Uveir, forestillet i en Prædiken, holden paa den 5. Søndag efter Nyt-Aar 1772. efter Kongel. Befaling, til en hellig Erindring om den Guddommelige Beskiærmelse og Varetægt, som i denne Tid er vederfaret Kongen, det Kongel. Huus, og disse Riger og Lande. Af Hans Henrich Müller, Præst for Brønshøy og Rødouvre Menigheder. Kiøbenh. trykt i Godiches Bogtrykkerie, og selges hos Urtekræmmer Bering paa hiørnet af Pilestrædet og Myntergagen for 8 Skill. halvtredie Ark 8vo.

Ret en angenem Prædiken! — Den er tilegnet Biskop Harboe med Ord, som give de fordeelagtigste Tanker om Forf. Sindelag. Indgang: Du beviser, at du kand frelse af alle Ting. Visd. B. 14, 4. Hoved-Sats: Et angenemt Stille o. s. v. „I Et stor-

6

246

mende uveir, som truede vor Skib med Undergang. 11. Et angenemt Stille efter dette Uveir". Vi kan ikke noksom opmuntre til denne Prædikens Læsning: og vi ere forsikrede paa, at H. Vds. sagte undervisende Fordrag vil giøre meget god Virkning hos Veltænkende. See her en Prøve! Sid. 3. „At den gode GUD kand frelse af alle Ting, det grunder sig paa hans Viisdom. Behager det ham ikke lige som at gaae Almagtens Veje, han gaaer dog altiid Viisdommens Veje med os. Han veed at vælge Middel, Maade, Tiid, Leylighed, til at udføre vor Sag. Det er ofte efter mange Omveye hans Viisdom finder for got at frelse og hielpe. Men, naar vi saa ere komne ad disse Veye, naar vi staae ved Enden, og med et agtsom seer tilbage til de Stier, ad hvilke vi ere førte , saa maae vi falde i Forundring, og rørte af Forundring og Taknemmelighed udbryde:

Han haver giort alting vel".

no. 209.

Et frelst Folkes hellige Pligter for Guds

herlige Frelse af en yderlig Nød. Forestillet i en Prædiken over Evangel. paa 5 Søndag ester Nyt Aar, holden for Reerslev og Ruds-Vedbye Meenigheder af Friderich Mandrup, Sogne-Præst sammesteds. Kiøbenh. trykt

7

247

hos Thiele, og Bekommes paa Bogladen No. 8. for 6 Skill. 2 Ark 8vo.

Denne Prædiken er vist ikke at sætte i Ligning med den foregaaende. Slet er den just ikke: men dog kan den ey heller drage Læsernes Opmerksomhed til sig, da de nu have adskillige trykte Prædikener om samme Materie, som ere meget bedre. Indgangen er over 2 Mos. B. 14, 31. Den i Titelen nævnte Sats har Forsat, deelt i 3de Deele: „I. Hvad der kand kaldes en yderlig

Nød for et Folk. a) Naar et Land ængstes af Fienden. b) Naar Kirken plages af Forfølgere. II. Hvorledes GUD beviser det en herlig Frelse. a) Han hielper paa rette Tiid b) Han frelser paa beste Maade. (I dette Stykke kan den skiønsomme Læser i sær have Aarsag at være misfornøyet.) III. Hvad et frelst Folk derfor skylder Herren. a) At man erkender sine Feyl. b) At man bekiender Guds Ære." Men hvad har Bønderne i Reerslev og Ruds-Vedbye tænkt, da de hørte Nevos og Julians Navne? S. 15. For den urigtige Forklaring over Tids Regningen Apost. G. 7, 4. S. 19. kunde Hr. R. og gierne have sparet dem, saavel som Læseren.

No. 210.

Guds besynderlige førsyn for sine Salvede. I Andledning af den vor Allernaadigste

8

248

Konge nyelig beviiste naadige Frelse, forestillet paa allerhøystsammes glædelige Fødsels-Dag i en høytidelig Forsamling paa Horsens Latinske Skole af Peter Tetens, Skolens Rector, Kiøbenh. 1772. trykt hos M. Hallager, og selges hos Møller og Junge paa Østergade for 10 Skill, halvtredie Ark 8vo.

„Intet findes her, uden hiertets ukonstlede Sprog" siger Forfatteren i en liden Tiltale til Læseren bag paa Titelbladet. Dette sande vi meget gierne med Hr. Rectoren, efter at vi med særdeles Fornøyelse have læst denne Tale igiennem, og vi lægge til: at Hverken Smigre-Lyst, eller Sinds Heftighed har forført ham til at overdrive enten Roes eller Last; men den usminkede Sandhed kommer frem i en anstændig og tækkelig Dragt. Dersom Mangel af Talernes Konstgreb, Hvilke her vare unødvendige; dersom den gudelige Tone, som passer med Talens Emne, og Brugen af Skriftens Steder skulde hos nogle give Forf. Tale Anseelse af en Prædiken, da er han og der med gandske vel fornøyet, og dertil haver han god Feye, omendskiønt saadan en Dom er bygt paa svage Grunde. „Det vil vist ikke, siger han, blive mig ubehageligt, om nogen skulde dømme, at disse Blade ligne mere en Prædiken, end en Tale".

9

249

No. 211.

Upartiske Tanker over den voldsomme Medfart, som Natten imellem den 17 og 18 Jan. indeværende Aar 1772. vederfores de mange saa kaldte Jomfru-Huse i Kiøbenhavn, i Pennen forfattet af en gammel Magister Philos. Trykt og tilkiøbs hos Thiele for 8 Skilling halvtredie Ark 8vo.

Hvo Forf. til disse Tanker ellers er, saa har han ikke uessen tilkiendegivet sin Character som Skribent, naar han kalder sig en gammel Magister Philosophiæ. Maaskee dog nogle vil paastaae, at en gammel Pedant havde været et bedre udtrykkende Navn. Amos 2, 6. tiener ham ligesom til Text eller Indgang, over hvilken han vil give os en Forklaring. Han begynder strax høytideligen i det Skolastiske Sprog, og staaer frisk om sig Med mediate, immediate, direkte, indirecte, contrarium o. s. v. Han henfører Guds Villie til 3. Classer: 1.) Guds Velbehageligheds — 2.) tilladende — og 3) absolute Villie. S. 6. Heraf kan man skiønt kiende den gamle Magisters Logik. Han kan stet ikke troe S. 11. at alle de ruinerede Huse skulde være Jomfru-Huse. ,,Forholder det sig saaledes, siger Han, har jo Kiøbenhavn næsten været et Sodoma. Men hvormed kan vel disse Voldsmænd

10

250

bevise denne Sag?" m. m. Han deeler derfor de udplyndrede i skyldige og uskyldige. Over hvert Slags udøser han noget af sin Veltalenhed. Til de uskyldige holder han ordentlig en Trøste-Tale. Den fornuftige maae ret væmmes ved at læse Forf. tiltale dem S. 16. saaledes. „Lide I

uskyldigen og for Retfærdigheds Skyld, da

ere I salige Matth. 5". Ligesaa jammerligen er et Sted af Visd. 5. misbrugt S. 39. Fra S. 21. blotter Forf. sine Tanker om det voldsomme Foretagende selv, og han præker vek mod Pøbelens raserie med sit ex usu og per accidens. Han veed tvende Aarsager, hvorfor det er den Gang gaaet ustraffet af. Hvo, det har Lyst, læse dem S. 28. Diævelen har ellers faaet et Par Navne, uden Tvivl ved Sætterens Godhed, som Forf. ikke vil unde ham. S. 14. kaldes

han Siælen og S. 29. Lysens Engel.

No. 212.

Justizraad Struensees bevægelige Bebreydelses

Brev til sin Broder Greven. Kiøbenh. 1772 hos Stein for 2 Skill. et halv Aar 8vo.

No. 213.

Poetisk sandfærdig Efterretning om de

4re Statsfangers Gebærder, Ord, og Leve-

11

251

maade i Arresten. Kiøbenhavn 72. hos Stein for 2 Skill. et halv Aar i 8vo.

No. 214.

Den med Struensee i Komplot værende Greve Enevold Brandts Klagemaal over det, at ingen vil tale om ham, opsat af ham selv i sit Fængsel, og nu af Stads-Musikanten i Gladsaxe, bragt under den Mel. Nu hører vi Piber og Trommer &c. Kiøbenh. hos Hallager for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

Eftersom Viserne falde i disse Tider, kan den første nok gaae an — Den anden er middelmaadig— Og den tredie er reent elendig — At hverken Justitzraad Struensee har skrevet den første, eller Brandt den sidste, behøve vi vel ikke at anmerke. Ligesaa lidet tør vi forsikre, at den poetiske Efterretning just i alle Maader stemmer overeens med Sandhed.

No. 215.

Første Efterretning om Grev Struensees, Grev Brandts og øvrige Stats-Fangers Arrestes Beskaffenhed, og deres Forhold i Fæng-

12

252 felet. Kiøbenh. Ligeledes hos Stein for 2

Skill. et halv Ark 8vo.

Denne prosaiske Efterretning lader til at være mere troværdig end den poetiske — den er skreven i en temmelig god stiil, og har hist og dog uden at være grov, adskillige bidende

Træk.

No. 216.

De fattiges raab til Kongen i deres sande nødlidenhed, beviist af Extra-Skatten, Assistentz-Huuset — med mere. Kiøbenh. 1772. Trykt og selges hos Thiele for 4 Sk. 1 ark. 8vo.

Den, som vil udføre de fattiges raab til Kongen, bør tale i et Sprog, som udtrykker et lidende Hiertes Fornemmelser, og skildre med Træk, som vise ynkværdighedens naturligste Skikkelse; men aldrig kan her være Sted for en spøgende Vittighed; og har Vittighed her oven i Kiøbet, Mine af en vis Forlegenhed, saa er den fudkommen væmmelig. — Endskiønt Forf. over Hovedet har temmelig vel giort os Fyldest i Henseende til det første, saa synes han dog tillige paa nogle enkelte Steder, at være bleven fyldig i det sidste — f. E. S. 5. ,,Selinde maae taale Kuldens Trykkelse

udvortes paa Lemmerne, for nogenledes at afværge den sultne Maves Sammentrækkelse" —

13

253 o. s. s. it. „Maven knurrer om kap med hendes Rok, og dens skurrende Toner synes ret ar bejamre hendes Armod".

No. 217.

Det merkværdige Brev, som er funden paa Veyen imellem Kronborg og Helsingøer. til Trøst for sin bedrøvede og efterladte Bøn, af Karen Maria Dvetter. Med Devise: mig har du ey forført. Kiøbenh, 1772. hos Svare for 4 Skill, et Ark 8vo.

No. 218.

Svar paa Karen Maria Dvetters merkværdige Brev, som blev funden paa Veyen imellem Kronborg og helsingøer. Med Devise: dig har jeg ey forført. Kiøbenh. 1772 hos Svare for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

Saavel Brevet, som Svaret er noget aldeles umerkværdigt og kiedsommeligt Sladder, hvortil Forf. den bekiendte Hr. M. B**n har smeddet en Hemmeligheds fuld Titel, for derved at faae sit elendige Kram afsat.

No. 219.

Et Skrift, som skal være skrevet fra den Indsluttede til den fængslede med Devise: nu er

14

254 al vor Glæde forbi. Kiøbenh. 1772. hos Sva re for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

Er net op skrevet i samme Smag og af samme Forf. som de næst foregaaende.

No. 220.

Struensees Skrivelse til en Deel Skribentere og Bogtrykkere, som har skrevet og trykt om ham i disse hans critiske Tider. Kiøbenhavn 1772. hos Svare for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

Nok en dito af famme Suurdey — Dog fortiener et Sted pag. 7. at anmerkes, hvor Struensee af vor Forf. indføres saaledes at tiltale Skibenterne: „en Deel af Eder skriver ey saa Meget af Had til mig, som for egen Interesse Skyld, I skriver en saa meget af Kierlighed eller Nidkierhed for Fædernelandet, som for at fortiene Eder nogle Skillinger, Hvorfor I smører nogle Linier op i en Hast, gaaer hen

til en Forlægger med dem, og saa bliver der en Bog strax færdig" Dette Stykke er temmelig got — og hvorfor? her har Forf. skrevet af egen

Erfaring.

15

255

No. 221.

Et par fra en Bogtrykker i Anledning af Struensees 3de Domme. Kiøbenh. 1772. hos Svare for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

Struensee havde i foregaaende Brev truet de slette Skribentere og Bogtrykkere, at hvis han endnu sad ved Roret, vilde han udstæde 3de Domme imod dem — Disse Domme vare just ikke meget klygtige; og paa lige saa tosset en Maade giør forsat. som svarer sig selv, Nar af dem — Dommene vare disse: 1) Alle Bogtrykkere, som har trykket de meest forargelige Skrifter om Struensee, skulde miste Livet, naar de ere selv Forlæggere & c. 2) Paa dem, som har udskaaret Billeder, og sat hans Navn under, skal begge Hænderne afskiæres. De som paa en slet og nedrig Maade have skrevet om hans Person og Forbrydelser blot for at fornøye den gemene Pøbel skulle miste de 3 første Fingre paa den høyre Haand o.s.v. — Hvis dette virkelig var Struensees Tanker; hvor lyksalig er da ikke Forfatteren, at Magten er Struensee betaget; thi ellers havde vor Skribent vist kommet til at skrive med Keiten.

16

256

No. 222.

En Engelsk supken til Struensee i Anledning af den der har i Avisen complimenteret Faderen til det ugyldige Foster, kaldet: den brave Holmens Magtes glade Indtog i de smukke Huse &c. med Devise: Horra! Horra! længe leve & c. Kiøbenh. 72. hos Svare for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

Uden Tvivl har nok Forf. haft en Dansk Supken for meget paa Pandens da han brokkede dette forunderlige Tøy tilsammen — Blot ved at læse Titelen kan man falde paa denne Tanke, og jo videre man læser hen i Piecen selv, jo mere bestyrkes man deri — Kort: den er et miskmask af allehaande Sladder, der hænger saa vakkert sammen, som det var dicteret af en drukken Mand, eller fra en Daarekiste. Forsat. er ellers den bekiendte frugtbare Hr. M. B**n. Det var saa langt fra at denne fromme Mand skulde fortørnes over den vittige Satire, som var indrykt mod ham i Adr. Av. No. 22., at han snarere har antaget den, som et lovligt Kald til at fortiene sig nogle Skill. med et nyt Smørerie.

Trykfeyl i 15de Stykke.

Side 228. Lin. 7. syndelig, læs synderlig

— 230 — 18. underlige — undværlige.

— 234 — 13. taabelige — taalelige. — 16. den Classe — den sidste Classe.

1

257 Fortegnelsen over alle udkomne Skrifter, siden Trykfriheden.

Anden Aargang, 17. Stykke.

No. 223 Zarine. Et Sørgespil i fem Optog ved Johan Nordal Brun opført paa den Kongel. Danske Skue-plads. Kiøbenhavn, trykt i Godikes Bogtrykkerie 1772. og selges hos Forf. selv i No. 83 i Badstuetrædet, og paa Børsen for 1 Mk. 12 Skill. 6 og et fierdendeel Ark stor 8vo.

Vi ere ikke de første at bedømme dette Original-Stykke; den dramatiske Journal har alt givet en Kritik, som vi have Føye til, for det meeste, at underskrive. Ikke desmindre ville vi anføre nogle smaa Erindringer, som vi synes

2

258

endnu at kunde tillægge. Først see vi ikke, hvorfore Stykket fører Navn af Zarine, heller end af Stryange eller Rhetea: ere dog ikke disse

begge Hovedpersoner i Sørgespillet? —- og er Zarine der ikke blot for deres Skyld? —- men StryangeI! — sandt, han spiller en meget tragisk Rolle: men! hvorfor har han slet ingen Deel i vor Medlidenhed? — Vi svarer os selv: fordi hans Kierlighed til Zarine forekommer os gandske udydig, og næsten urimelig — udydig, fordi den strider mod Troskab, og urimelig, fordi den opofrer Rhetea, da dog Zarines Karakter slet ikke er sat i den Glands, at den kunde fordunkle den troe, dydige, og ømfølende Rhetea — Og Grunden hertil forekommer os at være en Armod i Opfindelse, da Forf. synes ikke at have vidst at sætte Personerne i flere Situationer, hvor de kunde udmerke sig — Stryange føler Rheteas fulde Værd; endog fremlyse Gnister af hans gamle Elskov — og dog er han koldsindig, foragtende, ja Barbar, saasnart han taler med Rhetea, og der, uden at han merkes at vakle i mindste Maade— Rhetea, et ømt, kræsent Fruentimmer, maae lide alle de ubehagelige Fornemmelser, som forurettet Kierlighed, fræk Utroskab, og den ubilligste Mistanke kan opvække, og alt dette fordøyer hun til Forundring: Den samme Ømhed i hendes Elskov — den samme bestandige Hengivenhed for

3

259 Stryange vedligeholder hun til Enden — I alt dette forekommer os en temmelig stor usandsynlighed. — Vi miskiende for Resten ikke de mange udmerkede fortienester, som giøre dette stykke baade behageligt at læse og værdigt at spille: det sande tragiske Sprog, og en let flydende poesie underholder sig i det heele, nogle saa enkelte Steder undtagne. De Forseelser imod Ortographien ere af Journalisterne bemerkede og anførte.

No. 224.

En sand Christens Forhold i Henseende til

gudelige løster. Betragter i en offentlig Tale over 1 Mos. B. 28, 22-22. holden den 11 Octobr. 1771. som en aarlig Erindrings Dag om det Kongel. Veysenhuuses Stiftelse. Ved Bernt Sverdrup, Stedets Præst. Kiøbenh. 1772. trykt i Godiches Bogtrykkerie og sælges hos Møller og Junge paa Østergade for 1 Mk. 4 et fierdendeel Ark 8vo.

Ingen kan nægte, at Erindrings Dagen om Waysenhuusets Stiftelse gav Hr. S en ypperlig Leylighed til at tale Stiftelsens Sag. Ingen Retsindig tvivler om, at han jo burde giøre det, at han burde giøre det med en fornuftig Frimodighed under da værende Omstændigheder, da saa mange sande og falske Rygter udsprededes om

4

260

dens forandring. Her var det tiid at tale sandheden; men at tale den paa en tydelig, overbevisende og indtagende maade.

Enhver Læsere maae nu dømme efter sin indsigt og Smag; Os har Forf. ikke fyldestgiort. Her ere, saa at sige, trende Afhandlinger forbundne til at udgiøre denne Tale, for hvilken er sat en Dedication til Dronning Juliana Maria. Udi din første Afhandling, som gielder for en Indgang, og betager næsten det første Ark, betragter H. V. af Præd. 5, 3.

visse gudelige Høsters Beskaffenhed. 1. En unødvendighed at giøre dem. II. En Nødvendighed at holde dem, naar de

eengang ere giorte. Den anden Afhandling over Texten fra S. 16 til 27. (altsaa ikke engang Paa vidtløftig, fom indgangen) forestiller:

En sand Christens Forhold i gudelige løfter. 1. at begiere noget af GUd. II. At give Gud noget igien. Fra S. 27.

taler forf. nærmere om Stiftelsen selv. Han vil vise dens store merkværdighed ved Nøye at agte paa a) Stifteren, som var stor især af

A) Forstand, b) Modgang, c) Velstand; (under disse Stykkers Behandling har Taleren gandske glemt sig selv) og b) Stiftelsen. I dette sidste har vi heller ikke fundet det vi ventede og gierne ønskede: men et plat og mat

5

261

fordrag have vi fundet allevegne, at vi ikke Skal tale om adskillige enkelte Steder, ved hvilke vi af andre aarsager standsede i giennemlæsningen; eller om den Brodering af Anmerkninger.

no. 225.

Forklaring over Efaiæ 47. Capitel fra det 1ste til 9de Vers. Indsendt fra Landet og nu til Trykken befordret. Kiøbenh. 1772. Trykt og findes tilkiøbs hos Thiele for 8 skilling 2 ark 8vo.

Vi kan ligsaa lidet troe, at denne Forklaring er indsendt fra Landet , fordi det staaer paa Titelbladet; som at den skulde være offentligen foredraget for en Menigheds fordi den er indrettet som en Prædiken. Det er troligst, at Titelen, saa vel som Skriftet har den vindesyge Forlæggeres Indfald at takke for sin Oprindelse. Bye-Sladder har uden Tvivl opmuntret ham til at leye en af sine tienstagtige Aander her i Staden til dette Arbeyde, for i Tide at skille det nysgierige Publikum af med nogle Skillinger. Forbønnen, Indgangen, som begynder med Psal. 34, 17. De 3de Hovedstykker som betragtes

af Texten: 1) Hvormed Babels Datter trues? 2) Hvo der truer hende? 3) Hvorfor den trues? korteligen: det heele

bestaaer af jammerligen sammenrapsede Bibelske

6

262 Sprog. Man maae Baade lee og ærgre sig, naar man f. E. læser S. 9. ,,Deels tillader

gud den Ugudelige nogen Tid at fremture, før derved som et Riis at straffe og advare det afvigende Folk. Saaledes tillod gud de knurrende istraeliter at bides af gloende Slanger, 4 Mos.B. 21 Cap".

No. 226.

De troe Israeliters Glæde over deres Befrielse fra Hamans Kløer. Tilkiendegivet i Anledning af Dagen den 29 Jan. 1772. Kiøbenhavn, trykt og sælges hos Svare for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

No. 227.

Aften-tanker, i Anledning af den for nogle bedrøvelige, men for begge Riger glædelige 17de Januarii 1772. af den, som altid bær sit aag. Kiøbenhavn, hos Thiele, for 2 Skilling, et halv Ark 8vo.

No. 228.

nordens fryds og Seyer Sang paa vor Allernaadigste Konges Christian den Syvendes Fødsels-Dag den Christian den som en Frugt af Guds Frelse den 17 Jan. i Aar & c.

7

263 Mel. Enhver, som bærer Navn af Dansk og Norsk & c. hos Hallager for 2 Skill. et halv Ark i 8vo.

No. 229.

De Kiøbenhavnske Borgeres Seyer-Sang

over de nye, men heldige Forandringer. Mel. Det største Glædes Flag &c. Kiøbenh. 1772. hos Thiele for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

Det er snarere Sult, end sand patriotisk Glæde, som har drevet disse jammerlige Poeter til at synge.

No. 230.

En nye Vise om Kongen af Dannemark, hvorledes han ved sine troe Mænd lod uddrive Forrædderne fra Kongens Gaard. Siunges som: Og der gaaer Dands paa Riber-Gade & c. Kiøbenh. 1772. hos Hallager for 2 Skilling et halv Ark 8vo.

Er en temmelig god Efterligning af Kiæmpe-Viiserne, men det er ogsaa alt det gode, vi kan sige om den — Thi for Resten er den saa tør, at den i vore Tanker maatte være en stor Elsker af Oldsager, som uden Kiædsommelighed kunde læse den reent igiennem.

8

264 Brev fra en Ven i Norge. Post nubila Jubila. Kiøbenh. 1772. trykt bos Hallager, og sælges hos Pelt paa børsen for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

En Nordmand takker sin Ven, fordi han havde givet ham Underretning om de merkværdige og lyksalige Tildragelser af 17 Jan. — bevidner sin Glæde over samme, og slutter Brevet med det ønske, at Kongen efter fine høy-Formænds Exempel vilde besøge sit Norge — Dette er heele Indholdet af Brevet, som just ikke er aldeeles slet, men langt fra ikke heller ypperligt. Vi kan altsaa ey begribe af hvad Aarsag en Patriot har nødt Eyermanden til, at bekiendtgiøre det ved Trykken — Thi paa. middelmaadige og ubetydelige skrifter Have vi vist i vore Tider ingen Mangel.

No. 232.

sandfærdig liste paa de vigtige Mænd, som efter høyeste Ordre den 17 Jan. 1772. tog Kongens Fiender enhver i sær i Fængsel, og deres Avangement ved samme Leylighed. Kiøbenh. hos Stein for 2 Skilling et halv Ark 8vo.

9

265 Nogle matte Riim, hvori en Leye-Poet har fortalt os noget af det, enhver har kundet læse langt mere fuldstændigt i alle vore offentlige Tidender.

No. 233.

Beskrivelse over den merkværdige Drøm, som den berygtede I. F. Struensee havde, da han var Stads-Physicus i Altona, hvoraf han ikke vogtede førend den 17 Jan. 1772. om Morgenen tidlig i Citadellet for Kiøbenh. tilligemed hans Betænkninger over slige Drømme, hos Thiele for 4 Skill. et Ark 8vo.

Efter denne Forf. Beretning har ingen sovet saa glubskt som Struensee, naar man undtager de bekiendte 7 Sovere — og hans Søvn har endda været mere kunstig end disses; thi han har oven i Kiøbet drømt heele Tiden — Dog der har saa mange haft alt for følelige Beviser paa, at Struensee i den Tiid var lysvaagen, saa der nok neppe bliver nogen, som vil fæste Troe til Forf. Krønike — Vi troe derfor snarere at Forf. selv har drømt, da han vævede dette underlige Tøy sammen — med mindre det har været Hr. B — ch; thi det er just ey usædvanligt, at han end og vaagen gaaer i Toget, i sær naar han er i Færd med at fabrikere Piecer.

10

266

No. 234.

Den forrige Barberer og Kabinetsminister

J. F. Struensees merkværdige Liv vg Levnet, skrevet paa Tydsk af F. E. G. Biersausen Freund, Mag. Philos, fra Krainwiß. Siden oversat paa Dansk af Christen Nielsen Jyderop Mag. fra Aars. Kiøbenh. 1772. trykt og tilkiøbs hos Thiele for 6 Skilling, Halvandet Ark i 8vo.

Et væmmeligt dumt og pøbelagtigt Sammensurium af lutter Løgn, som uden Tvivl er forfærdiget af Evaes Hofskræder. Saavidt vi kan skiønne, har nok Forf. vildet efterabe det gemeene Skand Skrift om den forberede Nisse Vi maae og til hans Ære tilstaae, at han fuldkommen, ligner sit Mønster i alle Henseender, undtagen i Vittigheden.

No. 235.

Grev Struensees Gravskrift, forfattet ved en af hans nidkiære Venner. Kiøbenhavn 1772, hos Hoeche for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

Noget Sladder paa Riim — Hvori dog Bogtrykker Thiele har været saa forgabt, at

11

267 han har indrykket det Heelt og holden i næst foregaaende Piece.

No. 236.

Musernes Indfald i Anledning af 17 Jan.

1772. indsendt fra Parnasso. Kiøbenh. trykt med Godiches Skrifter og selges sammesteds for 6 Skill, I Ark Med. 16.

Disse Indfald bestaae i nogle korte poetiske Tanker til Kongen, Dronningen, Prinzerne, Prinzesserne og adskillige andre, samt Betænkninger over nogle af denne Dags merkværdigste Optrin — Ved Igiennemlæsningen troede vi, at disse Tanker, hvor af nogle ere temmelig gode, andre der imod middelmaadige, vare et Hastværk af Forf. til Tanker at synge paa Kongens høye Fødsels-Dag; (see Forteg. 10de Styk. No. 120.). men ingenlunde bleve vi fristede til at tage Dem for Musernes egne Indfald eller tænke de saa just vare komne fra Parnasso, førend vi læse det paa Titel-Bladet — Det er endog næppe, vi endnu kan overtale os til at troe det, med mindre disse Indfald ved Overbringelsen kan have faaet Skade af den strænge Kulde — følgende Sted, f. E. (Sid. 23).

12

268

„Det som paa denne Tiid hvers Bøn i Brand

har sat,

For Kongens Majestæt erfaret har Guds

Frelse,

Og Ham med Konge-Huus tilbedet Fred og

Helse,

Særdeles haver rørt vor høye Magistrat" o.s.v.

Lader til at være alt for tørt og tvungent til at forskrive sig fra disse 9 Smagens Matroner — Og oven i Kiøbet Helse i S. for Helsen — Jo, jo! der er vist nok det stakcels 11 frosset bort; thi vi kan ingenlunde faae det i Hovedet at disse 9 høviske Damer, skulde saa jammerligen for det blotte Riims Skyld omskiære et uskyldigt Ord.

No. 237.

Grev Struensees merkværdige Testamente, opsat af ham selv og confirmeret af Lucifer. Kiøbenhavn 1772. trykt og findes tilkiøbs hos Hoeche for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

Som Rygter gaaer, skal en fordrukken Student og to Bogtrykker Svenne, have sammenlagt al deres Klygt for at udklække dette lumpne og gemene Smørerie — Om det har sig saaledes, vide vi ey til visse; men saa meget er vist,

13

269 at det er et Foster, som i allehenseender er slige Forf. aldeles værdigt.

No. 238.

Frøken Contorernes udødelige Navnes ynkelige Ruin, forfattet i Riim under den Mel. De Røvere skulde at stiæle gaae, saa langt i fremmede Lande. See Peer 7 Kiempe Vise.

Kiøbenh. 1772. (uden Tvivl trykt hos Stein) et halv Ark 8vo.

No. 239.

No. 2. Fortsættelse af Frøken-Contorernes Ruin, forfattet i Riim under samme Mel. som forrige. Faaes ligeledes hos Stein for 2 Skilling. Et halv Ark 8vo.

To temmelig vittige og muntre Efterlignelser af Kiempeviserne; som med Fornøyelse kunde læses, naar kun ikke et Par grove Udtrykke, i sær i Fortsættelsen havde giort dem væmmelige.

No. 240.

De Kiøbehavnske Rufferskers og Pioskers Tab og velfortiente Skiæbne, formedelst uforsagte og nidkiere Undersaatters Forlystelser til Glædes-Tegn den 17de Jan. 1772. Hos Höeche for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

14

270 No. 24I.

Den forlorne Gabels forgyldte Svane-Sang den 17de Jan. 1772, trykt og bekommes sammesteds som forrige for 2 Skilling et halv Ark 8vo.

No. 242.

Et Par Ord fra de endnu huusvilde Nat-Nympher til Grev Struensee, forfattet i deres sidstholdte Conseil i Dukke-Skabet, og til Trykken befordret af en drukken Engelskmand. Kiøbenh. 1772. hos Thiele for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

Tre reent dumme og elendige Viser. Noget

nær har B **n smurt de 2 første sammen, og

B**ch den sidste.

No. 243

Biirsidlerens Svane-Sang: siunges som:

Det hendte sig Jephta den Gileads Mand. Kiøbenh. 1772. hos Hallager for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

Er dog noget bedre end de foregaaende.

No. 244.

Asmodæus Anordning om Sorgen og Fasten efter Gr. Struensees Død, dateret Styx, den 18 Jan. 1772. hos Hoeche for 2 Skilling et halv Ark 8vo.

15

271 Finde Læserne noget af det, man kalder vittigt, i Titelen, skal det være os kiært, i Piecen selv, forsikre vi, at de skal søge det forgiæves.

No. 245.

En kort men oprigtig Beretning om den saa kaldede smukke Cicilies hastige Fløtte-Tiid, merkværdige Efterladenskab, forskrækkelige Qvalmer, og betydelige Tab, samt Nymphens meget rørende Svane-Sang og Afskeeds Arie til sine efterladte Tilbedere og sukkende Hyrder. Kiøbenh. 1772. hos Thiele for 4 Sk. I Ark 8vo.

Noget dumt og lumpent Sladder af B**n.

No. 246.

Døds-Sang i Anledning af de to Danske Grevers J. F. Struensee og E. Brandts Henrettelse, som skeede efter Forhør, Overbeviisning, Bekiendelse og Dom den 28de April 1772. Kiøbenh. hos Hoeche for 2 Sk. et halv Ark 8vo.

No. 247.

Den retfædigste Hevn over de to grove Misdædere, Greverne J.F. Struensee og E. Brandt, som paa et paa Østerfælled uden for Kiøbenhavn opreyst Skafot bliver henrettede Tirsdagen den 28 April 1772. & c. Kiøbenh. hos Hallager for 2 Skill, et halv Ark 8vo.

16

272

No. 248

Dannemarks og Norges Hevn over de forrige

Grever J. F. Struensee og E. Brandt i deres velfortiente Straf & c. Kiøbenh. 72 samme Sted og Priis, som forrige et halv Ark 8vo. No. 249.

De forrige Grever J. F. Struensees og E.

Brandts alvorlige Betragtning over deres velfortiente Straf og Livets ynkelige Endeligt o. s. v. Kiøbenhavn 72. hos Hallager for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

Hvo der har læst een af disse, har læst dem alle 4re, den samme Aand hersker i den eene, som i den anden, og Døds-Sange fortiene de at kaldes i flere end een Henseende.

No. 250.

En betydelig Samtale imellem en Pige og en gammel Kiærling, virkelig holdet paa Amager-Torv, om disse seenere Tider og Skrifter & c. af en Tilhørende. Kiøbenh. 1772 hos Svare for 2 Skill, et halv Ark. i 8vo.

Skiønt der staaer et T. paa Titelbladet, skal Forf. dog gandske rigtig være de samme, som vi under No. 237 have angivet. Indholdet bestaaer i at giøre Nar af deres egne, samt værdige Consorters, Smørerier, og hvad Under da, at de med temmelig Lykke have udført en Materie, som var saa riig, og saa bekiendt for dem selv.

1

273 Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 18. Stykke.

No. 251.

Hermione. Et Sørgespil i fem Optog

af C. F. Fasting. Trykt hos Stein,

og sælges hos Monsr. Fauerschou paa Adr. Cont. Lort. Contoir for 2 Mk. 7 Ark. 8vo.

Det synes nu at være den Tid - da Tragiediens Epoqve begynder hos os Vi have i kort Tiid seet tre efter hinanden at komme for Lyset, foruden de forhen udgivne af Evald. Og, hvi skulde vi ikke ogsaa i dette Fag kunde giøre andre Nationer efter? — At vi ikke mangle Genier, tør vi bevise af de Prøver, vi have seet, og vi smigre os med store Formodninger,

2

274

nu da Iisen er brekket; thi hvo veed ikke, at Begyndelsen altiid er ufuldkommen? — Vilde kun de Penne, som have vovet sig i dette uvante Arbeide, nu ikke standse ved det første Forsøg! — og hvi skulde de? Zarine har jo ingen Aarsag til at klage over sin Skiæbne, da den mere end engang er opført med Publikums Bifald — Opmuntring nok for Hr. B.! Hermione er ikke kommen saavidt, den venter paa sin Dom, og vi spaae den ikke den umildeste. Lad den endog have Feile, som maaskee overgaae Zarines: maaske den paa den anden Side har sine gode Egenskaber, om hvilke kan siges det samme. Men vi ville stræbe at fremlægge for vore Læseres Øyne, hvad vi meene, at kunde være til Beviser for begge Deele; Dog maae vi først korteligen giøre dem bekiendte med Stoffet til dette Stykke, og det er dette: Hermione en grædsk Princesse, Daatter af Menelaus, er fra lang Tiid siden bestemt til at forenes ved Ægteskab med Orest, Agamemnons Søn, naar Thronen i Mycene, maatte blive ledig — Men Hermione blev i hendes første Aar frarevet sine Forældre, og af Faderen betroet en gammel ærværdig Phorbas til Opdragelse. Denne havde reyst omkring med hende, hvis Herkomst var ham allene bekiendt, og skiult baade for hende selv og alle andre. Phorbas havde i sær faaet den Ad-

3

275 varsel af Faderen, at vogte hende fra at blive indviklet i nogen Elskov, førend den bestemte Tiid kom — Dog hun fik at kiende en Medon, og Kierlighed bemestrede sig hendes gandske Sind — Hun unddrager sig Phorbas, og forlover sig høytideligen med Medon, skiønt Guderne ved Tegn tilkiendegave deres Mishag — Medons Kald fordrede ham til Krigen, og han fulgte det — Hun med sin Fortroelige befinder sig i Cythere under Navn af Palmire. Orest, som befinder sig sammesteds, seer hende, og føler Kierligheds fulde Magt. Han tilbyder hende sin Haand og sin Throne; men hendes Hierte fuldt af Medon afskyede Tilbudet — Misundelse over et saa glimrende Tilbud væbnede Zephire, (hun var forloved med Seide, Orestes Fortroelige) imod Kongen og Palmire — Hun tænker paa Midler til at rydde af Veyen sin Medbeylerinde, og uformodentlig aabner sig en Leylighed — Medon er ankommen, og fuld af Tvivl og Længsel spørger han efter Palmire — Og skiønt Zephire ikke kiender ham, troer hun dog at see i ham en Elsker af Palmire — Efter denne Forudsætning læmper hun sin Tale, og forbereder hans ømme Hierte til det smerteligste Stød — og dette føler han ved den endelige Erklæring: at Palmire elsker Orest — Fuld af Fortvivlelse løber han med blottet Dolk, for at giennembore Orest — Men hans Hensigt

4

276

mislykkes og han gribes — Zephire havde altsaa ey heller naaet sit Ønske — men desmere voxer hendes Raserie — Hun griber nu til det sidste og sikkerste Middel at bortrydde sin Rivale — Palmire maae dræbes: denne er hendes Beslutning, og hun udfører den selv — Imidlertid er den gamle Phorbas ankommen, og har aabenbaret Orest den heele Hemmelighed om Palmire, eller nu, Hermonie. De ere endnu i denne Samtale, da uformodentlig Seide kommer med den skrækkelige Tidende, at Hermione svømmer i sit Blod— Forvirring og Skræk betager dem alle, og i den Tilstand indstiller Zephire sig som Gierningsmanden — Palmire døer, og Zephire, efter at have forklaret Aarsagen til hendes Raserie, støder en Dolk i sig og døer tillige — Hermed sluttes Handlingen. — For nu at sige vore Tanker om dette Stykke, da forekommer Hr. F. os at være lykkeligere i at udføre Karakterer, end i at anlægge dem: Vi troe nemlig, at jo fuldkomnere vi ere bekiendte med Personernes Tænkemaade og Omstændigheder, destomere interessere vi os i deres Skiæbne — Og her savne vi meget hos Hr. F. — Endog Hoved-Personerne selv, Hermione og Orest, kiende vi ikke uden meget dunkelt — Men Medon og Zephire, som dog begge have saa vigtig en Indflydelse i den paafølgende Katastrophe, kiende vi dem vel, uden blot af Navnet? — Burde

5

277 Hermiones Kierlighed til Medon ikke blive os meget interessant — men, den kan ikke blive det, saa længe vi ikke vide, hvorved den udmerker sig fra enhver anden Elskovs Handel — Dog Medens Karakter er alt for uhældigt udført — Saa længe vi ikke have seet Medon, vise vi dog Forf. den Føyelighed, at forestille os ham, som en Helt — men han lader sig neppe see, før han taber sig, endog under denne Forestilling, i vore Øyne — Han kommer tvivlende og længselfuld at spørge efter sin Palmire — Den listige Zephire giver ham ikke strax det fulde Svar, men forbereder ham til noget sørgeligt at høre — Medon utaalmodig bryder ind i Talen og drager den visse Slutning deraf: Palmire er da død. — Han holder derpaa en lang Harangve, og uden flere Omstændigheder drager han Dolken for at støde i Hiertet — Dog, dermed er Zephire ikke tient, hun afværger derfor Stødet ved at lade ham vide, at Palmire lever, men — ikke for ham, men for Orest: atter nye Fortvivlelse! — Vor Helt løber uden Betænksomhed strax med den samme Dolk ud, for at opsøge Orest, og tilbringe ham et dødeligt Stød — Han feiler i sin Hensigt, og da man griber ham, og giør ham nogle Spørsmaale, om hvo han er, og hvo der kiender ham? svarer han som i en frygtsom Forvirring:

6

278 „Et Fruentimmer her, som — ja jeg veed ey

mere —

Jeg gandske ubekiendt og fremmed i Cythere —

Der kommer hun — hun veed mit Forsvar og min Skam!

(Til Zephire) beklag mig, at min Dolk saa troeløs var Madam!"

Kunne vi vel fatte de fordeelagtigste Tanker om Medon efter saadanne Optrin? og burde vi ikke dog, i det ringeste for Hermiones Skyld have dem? Nu Zephire! hvad skal vi sige om hendes Rolle? dømme vi vel for umildt, om vi paastaae, at den i det allerringeste laborerer af en temmelig stor Usandsynlighed? vi kiende kuns lidet til hende, det synes at kunne komme Forfat. tilgode her; men ney! Vi kiende dog af hendes egen Tilstaaelfe saa meget, at hun er en Undersaat, født langt fra Thronen, og Seides Forlovede — Dette forudsat, spørge vi, om det er sandsynligt, at Zephire ikke allene yttrer den hæftigste Elskov til sin Konge, som hun endelig ikke undseer sig ved at røbe, undtagen for ham selv, men endog forfølger denne Elskov, og tænker saa alvorligen paa Midler til at fyldestgiøre den, som om hun havde de stærkeste Fordringer baade paa Kongens Throne og Hierte — Hvor positiv taler hun ikke strax i Begyndelsen:

7

279

,,Som Dronning maae jeg døe, hvis ey, da som

Misdæder." —

Og til hvilken utaalelig Høyde voxer ikke det urimelige i hendes Karakter, naar vi høre den Tale, hun holder til Kongen, efter at have givet Palmire sit Banesaar? see Side 109.

Ha! Gid du følte al den Smerte, Og alle Pinsler, som har martret dette Hierte, Saa skulde du — men jeg vil ey ydmyge mig, Til Forsvar, efter at jeg først har straffet dig, Jeg hævnet er - - din Siæl er dømt til mine Qvaler,

Men hør og skiælv - - det er mit Helvede som taler. — o.s.v.

Kunde den sorteste Utroskab fortiene bittrere Bebreidelser? kunde den allermeest forurettede Elskov udgyde sig i meer harmende Udtrykke? og dog har intet af dette her Sted — Troskab havde Orest ikke fornærmet; thi han havde aldrig lovet hende noget — Og hvad Uret havde hendes Elskov lidt af Orest, som ikke vidste af den at sige — Disse ere vore Hoved-Erindringer mod Hr. Fastings Stykke — I Henseende til Stilen have vi ikke meget at udsætte; vi undtage nogle Steder hist og her, hvor undertiden noget alt forkonstlet, eller uforstaaeligt merkes f. E. 3die Optog, 3die Optr.

8

280 „Palmire troeløs? Ha! hvem tør formaste sig, Ved mine Taares Hævn at troe sig lykkelig" —

3die Optog, 7 Opt.

For i sin Konges Blod at svømme til hans

Throne" —

Denne Talemaade smager uden Tvivl alt for meget af en søgt Vittighed. — For Resten troe vi, at Hr. F. overhovedet har temmelig vel troffet det tragiske Sprog, ja vi finde hist og her mange stærke Steder, og undertiden Træk, som karakterisere en ikke gemeen Pensel: Vi ville til Prøve herpaa anføre den rasende Zephires Ord til Orest, da hun staaer færdig at stikke Dolken i sig.

„Skielv for min Geist, naar den forfulgt af

Furier,

Og fæl og stønnende i sorte Spøgelser, Og dryppende udaf et Blod, som dig

anklager

Skal vidne til din Straf om de fordømtes Plager,

Naar jeg - - men ha! forband min Ihukommelse,

,Jeg døer - - min Skygge skal forskrække

Helvede. —

9

281

Handlingens Eenhed har Hr. F. vel nok i Agt taget, og hans Episoder understøtte rigtig Hoved-Handlingen, og giøre imidlertiid en god Afvexling, saa at tørre Dialoger om et og det samme ikke saa let finde Sted; — En Feil i Zarine! —

No. 252.

Frimodige Tanker over den saa uventede, som store Hevnens Dag, den 17 Januarii 1772. Kiøbenh, trykt og at bekomme hos Stein for 1 Mk. 12 Skill, 10 Ark 410.

Forfatteren til disse frimodige Tanker

har ikke nævnet sig: men i Fortalen erkiender han

den Nye Prøve af Skrive-Frihed, (s. forrige Aarg. No. 294, Side 333,) og Tanker om Jule-Aftens Feyde (s. dette Aarg.

No. 107, Sid. 143) for sit Arbeyde. Et her i Staden nu meget almindeligt Rygte giør en for vores Fædernelands Historie og Oldsager meget fortient Mand til Forfatteren. Vist nok er det, at Hr. L. berømte Navn har ligesaa megen Deel i disse sidste Tankers hurtige Afsættelse, som den Frihed, hvormed de ere skrevne, og Materien Hvorom de handle. Poesiens Smukhed har, visseligen! ikke tillokket Kiøberne: den er tvert imod paa mangfoldige Steder overmaade tør og

10

282 tvungen. Rimenes Voldsomhed har efterladt sig meget kiendelige Spoer, f. E. S. 19 —

„Naar kun Clienterne og selv de havde nok,

At troe og tænke saa, var deres faste Stok." Og Side 51. —

,,Fra Vugge-Glutten af til Gravens Candidat, Paa Vivat Christian! man kunde giøre

Stat."

Dog! F. giør ikke heller Paastand paa Poetens Navn: „Fødselen havde ikke giort mig dertil, siger han i Fortalen, Konsten meget mindre. — Dog maatte jeg være Skald. Det skede, men det blev da og som det blev." Nu! —- vi vil da ikke heller videre fortsætte vores Kritik over Poesien, at vi ikke skulle synes ubillige. Af samme Aarsag beholde vi og en Deel andre Anmerkninger for os selv. Til et Beviis paa at disse Tanker med Rette kan kaldes frimodige, vil vi anføre følgende S. 8.

,,Jeg haver levet op en halv Snees om ey flere,

,,Af Stats-Forandringer og Maader

at regiere,

11

283

„Snart Andagt, Politik, og Ret har

Overhaand,

,,Snart Ungdom, Ødselhed, snart Militarist Aand."

Et og andet Indfald forekomme, som synes artigt nok, saalænge Omstændighederne, de gaae ud paa, ere i Erindring. Som dette S. 17.

„Naar man den blakked Hest og røde Rytter saae, „Med Skrek man vidste, at det gieldte nogen paa."

Skulle vi ellers giøre nogen Sammenligning imellem dette Stykke af Poesie og de tvende andre benævnte, da bliver nok Tanker over J. A. Feyde det beste, og dette det sletteste.

No. 253.

Critisk Journal over alt, hvad der er skrevet i Anledning af den 17de Januari 2det Hæfte. Kiøbenh. 1772. Trykt og tilkiøbs hos Stein for 8 Skill. 2 Ark 8vo.

Imod vores Formodning seer vi dog nu endeligen det andet Hefte af denne Journal, som gandske ligner det første. See No. 196. S. 233.

12

284

i det 15de Stykke. Dette indeholder en Fortsættelse af Bedømmelser over de Skrifter, som henhøre efter F. Meening til de Uskyldige eller den 2den Classe. Iblant disse er No. 42. Side 10. og det sidste No. 63. S. 19. de merkeligste. Derpaa følger i første Anhang til den første Classe noget om de 6 Prædikener i Anledning af den 17. Jan. som udkom ved Trykken fra Præsterne her i Staden.

No. 254.

En Suppliqve fra de Kiøbenhavnske Jomfrue-Huuse, som skulle have været overleveret til Gr. Struensee, dersom ikke bemældte Greve formedelst indløbende Omstændigheder var bleven hindret fra at imodtage flere Suppliqver. Kiøbenhavn 1772. hos Stein: et halv Ark 8vo.

Denne Suppliqve gaaer ud derpaa, at de Jomfruer, som opholde sig paa Sahlene, og en vil tage Tieneste, maatte forbydes at drive Næringen: at et almindelig Vellysters Huus, som de havde hørt skulde oprettes, ey maatte sættes i Stand: og endeligen, at dem maatte forundes Laugs-Rettigheder — Heele Satiren er over Hovedet tør, og skrevet i en middelmaadig Stiil.

13

285 No. 255,

Breve til disse Tiders Skribentere og Forsvars Skrift for Contoirerne med hosføyede Erindringer til alle unge og bemidlede Mennesker. Skrevet af Cloris, Phyllis og Doris. Tilligemed et poetisk Tillæg af Coridon. Kiøbenh. 1772. Trykt og tilkiøbs hos Thiele for 4 Sk. i Ark 8vo,

Naar vi undtage nogle tvungne Steder og smudsige Tvetydigheder, kan denne Piece nok gaae an — Stilen er munter og der forekomme hist og her nogle gode Indfald.

No. 256.

Enfoldige Poetiske Tanker. I Anledledning

af 17de Jan. 1772. Forfattet af Junior Philopatreias. Kiøbenh. Trykt og tilkiøbs hos Stein for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

Strax vi saae denne Piece, tænkte vi nok, det var en Satire over Junior Philopatreias — Men vi forestilte os just ikke, at den skulde været synderlig moerfom, da den muntre Rosentorne paa hans Bekostning har fornøyet Publikum saa tilstrækkeligen, at vi fast troede, denne Materie var gandske udtømmet — Men heri toge vi merkelig Feyl — Denne forestiller paa det vittigste

14

286 den Uorden, Dumhed, Grovhed og taabelige Patriotiske Iver, hvoraf det overalt vrimler i J. Philopatreiases Skrifter — ved mindste Anledning giør han temmelig uventede Udfald paa Oeconomien; Orthographien er undertiden løyerlig, og hist og her ere ogsaa nogle underlige Anbringelser af Oldsager — Med et Ord; Jo mere man er bevandret i den gode gamle Juniors Skrifter, jo meere vil man finde sig fornøyet ved dennes Giennemlæsning — Til en Prøve af Forfatterens Skrivemaade ville vi anføre følgende: Junior har i Stormens Aften borttaget Stine Pieces Hest, paa samme vil han ride til de 7 Øer uden Navn i Vestindien, og tage de Huusvilde Nat-Nympher med sig.

„Der (siger han) plante vilde jeg de nær forvisned

Roser,

Jeg pukker Snupperter, ja Pokker og Franzoser,

Columbus Kammerat dem fra Vestindien Hidbragte, nu skal de den samme Vey igien.

Hvi tog han ikke af de andre Landets Vahre,

Af Cochenille, Rom, som nydes uden Fare, Men Cochenillen er nu ey saa god som før, Vil du mig ikke troe, Forræder andre spør."

15

287

Hvo der har Lyst til flere løyerlige Indfald, kan læse Piecen selv, — Og hvor kan man andet, end vente noget Got fra den muntre og behagelige Norske Hyrde?

No. 257.

Junior Philopatreiases lærde Anmerkninger over Fangernes Sange i Castellet. Kiøbenhavn 1772. Trykt og tilkiøbs hos Stein for 2 Skill. tre fierdendeel 1 Ark 8vo.

Denne er kun maadelig, og langt fra ikke saa vittig som næstforegaaende, ey heller af samme Forf. — I Just. R. Struensees Sang forekomme vel nogle gode Tanker, men de ere og, om vi ey huske Feyl, laante af Tullin — Vi have desuden ved dens Giennemlæsning ey kundet opdage nogen Aarsag, hvorfor den har faaet Navn af Junior Philop. — Dog maaskee det er Forlæggerens Indfald, for derved at faae den ligesaa got afsat, som den foregaaende.

No. 258.

En Sverm af udenlandske Siele, som har været tilstede ved et høytidelig Møde paa Bloks-Bierget, hvor de har resoneret og disputeret om alle Mands Struensee. Forvansket til almindelig Skiemt og Tidsfordriv. Skrevet af

16

288

Abraham Skardeski, en Jøde og god bekiendt af Struensee. Kiøbenhavn 1772. hos Svare for 4 Skill. i Ark 8vo.

Er fast det dummeste og kiedsommeligste af alle B**ns Smørerier.

No. 259.

En fornemme Aftenbakkes forunderlige

Syn og Drøm udi Skoven næstafvigte Jule-Nat 1771. Kiøbenh. 1772. hos Höeche for 4 Skill, 1 Ark 8vo.

Dette skulde nok være en Allegorie, men er i sig selv intet andet, end noget elendigt Sladder.

No. 260.

En artig Samtale imellem en Jydsk Rofferske og en gammel Siællandsk Bondemand, som havde en Kurv paa Nakken og raabte med Æg. Kiøbenh. 1772. hos Svare 4 Skill. 1 Ark 8vo.

Det eneste roesværdige vi have fundet ved denne, er at baade Tankerne og Stilen passe sig meget got til de samtalende Personer, og følgelig ere pøbelagtige — Men det er og just i dette Fag, Forf. Hr. B**n har sin meeste Styrke.

1

289 Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 19. Stykke.

No. 261.

Kiøbenhavns Beleiring. En Tragoedie i fem Handlinger, forfattet af Johanna Maria Weyde. Kiøbenhavn

1772. Trykt med Godiches Skrifter. Bekommes hos Forfatterinden i Bryggergaarden No. 49 paa Hiørnet af Compagnie-og Knabroestrædet, samt hos Boghandler Pelt paa Børsen for 1 Mk. 8 Skill. 5 og et halv Ark Med. 8vo.

Vi føle os i den største Forlegenhed, naar vi skulle bedømme dette Stykke, som en Tragoedie: men vi ere vel ikke værre farne, end Forfatterinden, da hun først tænkte paa at bringe det

2

290

til Virkelighed. — Stoffet var hende foreskrevet, og hun indsaae al den Urimelighed, som det Maatte medføre, naar det skulde behandles paa denne Maade — Vi vide i den Henseende ikke, om vi mere skulle ynkes over den Marter, som Overtænkelsen af et saadant Stof har maattet forvolde hende, eller den Taalmodighed, hvormed hun overvandt et Arbeyde, saa modbydeligt; vist nok modbydeligt! naar hun imod sit bedre Vidende bliver nødsaget til at opofre alt, hvad der bestemmer Væsenet af et Skuespil; og, at dette er skeet, behøve vi vel næsten ikke at erindre, da Titelen alt forud siger, at det saaledes maae gaae til — Hvad vil dog det sige: Kiøbenhavns

Beleiring, et Skuespil? — skal da en Heel beleiret Stad forestilles paa Skuepladsen? og hvad da? — nogle smaa Skiermydsler forefalde imellem Indvaanerne og Fienden — deri heele Indviklingen! — Endeligen Hoved-Storm voves om Natten af de Beleirende — om Morgenen Graverne besaaede med Svenske Soldater Kroppe — hvorpaa strax Freden følger— hermed Udviklingen! — Men vore Læsere lee alt —- Og dog er det alt, hvad de handlende Personer i nærværende Stykke fortælle os at skee -- ja de fortælle os det i lange og kolde Dialoger! — Men maaskee skulde en eller anden Hoved-Tildragelse ved Anledning af Beleiringen, Hvori visse merkværdi-

3

291 ge Personer skulde være interesserede, afgive det egentlige Stof — men! hvor finde vi saadanne? at giøre Vold paa Historien, tillader dens Nyehed ikke: den Tids-Punkts Tildragelser leve næsten i alle, endnu levende Danskes Erindring — og her maatte en heel Opdigtelse til, om her skulde blive Stof til en Tragoedie — men, hvad interesserede os da Kiøbenhavns Beleiring? og, hvor Fiktioner desuden skal kunne taales, maa Alderdommen have givet dem sit Stempel — Det man kalder Handlingens Eenhed er rigtig nok i Stykket, saavidt Kiøbenhavns Beleiring strækker sig, og det er vel og den eneste Fortieneste, det har som Skuespil, men at Urimeligheden kunde naae sin Høyde, og intet efterlade urørt, blev Stoffet forøget, med et Tillæg, som skulde indbefatte Souverainitets Historien - - Ogsaa i en Tragoedie? —Ja, der vilde Selskabet! — og vor Forf. har udført den i de 2de sidste Acter — Og, nu er her, det forstaaer sig, hverken Eenhed eller Eenighed længer. Vist nok havde vi ikke, om det havde kommet os ved, tildømt et saadant Stykke Prisen — men Selskabet har ikke heller, og paa hvad Grund see vi næsten ikke: Forfatterinden burde i det ringeste her belønnes for en slavisk Lydighed —- Ja vi ere nær ved at troe, at hendes Stykke er saa got, som Selskabet tillod det at blive! — Og Skuespillet tilside-

4

292 sat, hvortil det foreskrevne Stof aldrig passede, saa forraader Forfat. en Smag, som giør hende Ære, og giver os kildrende Formodninger — Hendes Poesie er temmelig let og utvungen, men hendes Sprog falder noget under Tragoediens Høyhed. For at give Læserne en Prøve ville vi afskrive nogle Linier af Begyndelsen i Stykket, det er Schach, som taler:

„Jeg kom fra Volden nys — og er Kanoners Torben

En fæl og redsom Lyd for noget Folk paa Jorden, Betrængte Kiøbenhavn — da er den det for dem, Som skal forsvare dig, den beste Kongens Hiem. "o.s.v.

Een Erindring kunne vi endnu ikke undlade at anføre, den angaaer et Udtryk i den Tale, som Biskop Svane holder til Kongen efter Eenevolds Magtens Modtagelse, vi ville anføre Stedet i Sammenhæng:

,,Men Hykleren! — hvad Skræk! — hvad Angest

mig omgiver!

Hvad om han Adgang ey til Thronen nægtet bliver?— Skal vor nyefødte Vel - - - min GUd! — hvo

ham undgik—

Hvo fra en Salomon indtil dig Friderik?--

Er ikke dette sidste Udtryk underkastet en Mistydning, som vilde løbe tvertimod Forfatterindens Hensigt? man forestiller sig en lang Afstand imellem Salomon og Friderik: men bør det for-

5

293 staaes om en Afstand i Viisdom? Ja det kunde med Grund forstaaes saaledes, naar man holder sig til Ordene —- Men vi glemme ikke, at Biskoppen taler til sin Konge, og Friderik er Forfatterindens Helt - - Flere Ting kunde vi vel have at erindre, men vi overlade del til Læserens egen Omdømme, da vi maae spare paa Rummet.

No. 262.

Struensees Afbigt til Kiøbenhavns Borgere for hans begangne Forseelser mod dem, samt Begiering til dem om at bede for ham til Kongen om en naadig Straf. Kiøbenh. 1772, hos Svare for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

Forfatteren (den ved sine Mangfoldige Piecer udmerkede M. B**n) er her i Struensees Sag saa lemfældig en Dommer, at han selv neppe havde kundet være lemfældigere: han sysselsætter sig saaledes i at fremvise dens gode Side, at han neppe lader os skimte den slette. Især veed han at sætte Priis paa den Frihed og de Fornøyelser, som han aabnede os saa mange Dørre til, og her taler han undertiden ret i et Struenseeisk Sprog; vi ville til Prøve anføre af S. 12. „Søndagen eller Hviledagen, som den kaldes, blev en heller saa tvungen, som den havde været tilforn, enhver havde Lov til at gaae i Kirken, naar de

6

294 vilde, og en Deel, naar de havde hørt Prædiken og vare trætte og nedslagne af Gudsfrygt om Dagen, kunde om Aftenen fornøye sig paa Opera uden Synd."

No. 263.

Fortsættelse af Grev Struensees Liv og Levnets Historie, i sær om det politiske, tillige med et offentlig Forsonings Brev til det i høyeste Maade forurettet danske og norske Folk. Kiøbenh. 1772, hos Thiele for 4 Skilling, 1 Ark 8vo.

Denne Levnets Beskrivelse har for nærværende Tiid ikke noget at betyde, da vi ere saa vel forsynede med dette Kram; Intet siger han uden hvad alle maae vide, og dette fortæller han i en Stiil, der er ligesaa triviel, som Materien. Er Piecen af samme Fors. som har skrevet den første, (see Forteg. 14 St. No. 179.) saa kan man deraf slutte, at Bogtrykker Stein ikke har fundet fin Regning ved at forlægge denne Fortsættelse — Forfat. har altsaa maattet see sig om en anden, og til ald Lykke traf han sin Mand; thi naar lod Thiele nogen Skriftmager gaae utrøstet og uhiulpet fra sig?

7

295 No. 264.

L. A. Baumanns forøgede og forbedrede

Geographie, eller en for Ungdommen fattelig, kort og dog tilstrækkelig Jordbeskrivelse over de 4re Verdens Parter — o.s.v. I sær er denne nye og forbedrede Oversættelse besørget saa fuldstændig, som mueligt i Fædrenelandets Geographiske Beskrivelse, alt til de Unges desstørre Nytte og Tieneste. Kiøbenhavn 1772, trykt og bekostet i det Kongelige Universitets Bogtrykkerie af Godiches Efterleverske. Faaes og sammesteds tilkiøbs for 2 Mk. 8 Skill. 1 Alphabet 5 Ark 8vo.

I Aaret 1770 udkom først en Oversættelse af Baumanns kurzer Entwurf der Geographie für Anfänger, og her have

vi nu en anden. Begge ere som Titelen siger, forøgede med nye Tillæg og Anmærkninger, dog den sidste anseeligen frem for den første — Det derfore, som i den giør Originalen endnu kiendelig, er vel i sær den Baumanniske Indretning og Orden — Vi kunne ikke andet, end anprise dem begge, da de uden Tvivl ere de nøyagtigste, (Hübners fordanskede er maaskee udførligere) som vi have endnu i vort Moders Maal. Dog, hvis Oversættelserne skulle have samme Hensigt som Originalen — at være kuns til Begynderes Nytte, saa har maaskee den første truffet det bedre, end den

8

296

sidste — De give os begge et kort Begreb om Landenes saa vel naturlige som borgerlige Forfatning, og anføre alle deri betydelige Stæder, dog saaledes, at hin melder os lidet ikkuns om de vigtigste, denne giver om enhver i sær en kort Underretning — Vi ville raade Begyndere, at eye dem begge, og skride fra den eene til den anden.

No. 265.

Christelige Følelser udi hellige Sange paa disse alvorlige Tider, i sær paa begge Grævernes Siæle-Forfatning. Samt nogle oversatte Psalmer af Klopstock og Gellert, og Dronning Caroline Mathildes Psalme, ved Morten Hammer Pastor Helsinge & Valbye. Kiøbenh. 1772, trykt hos Godiche, og selges hos Mad. Kaneworff, og i No. 8. paa Børsen for 1 Mk. 3 1/4 Ark Med. 8vo.

At Forf. har haft christelige Følelser, da han skrev disse Psalmer, have vi ingen Grund til at kalde i Tvivl; thi hans Tanker og Udtrykke lere en Christen gandske værdige; og deres offentige Udgivelse er os er Slags Beviis for at Forf. maae have følet deres Værd — Hvad os angaaer, da have vi ikke just fornummet noget overordentligt at foregaae hos os ved deres Giennemlæsning,

9

297

men ville dog altid tilstaae dem Middelmaadigheds Værd, og mere fordrer vel Forf. ikke. Dog udmerke nogle af disse Sange sig frem for andre,

f. E. Bøn-Psalmen i Anledning af Torden den 29 febr. 1772. it. Grev Struensees Følelser i Citadellet. At en Klopstok har tabt noget i sin Høyhed, og en Gellert i sin elskværdige Jevnhed, tvivle de vel ikke paa, som vide, hvor sieldne Gaver, der udfordres til et Arbeide, som det, at oversætte Mønstere, og beholde deres heele Karakter.—

No. 266.

Damint eller den uheldige Forfatter, forvandlet til Journalist. Kiøbenh. 1772, hos Stein for 4 Skilling, 1 Ark 8vo.

Denne Forf. har ikke uheldige Gaver til Satiren, og hans Poesie og Fortællings-Maade har noget let og utvungent, som behager — Vi overlade for Resten til ham selv, hvem hans Damint er, iligemaade Meeningen i de to sidste Vers:

„Thi da han blev udstødt fra Englers Synge-Chor, Han Engle selv og sang en evig Feide for."

10

298

No. 267.

Joh. Frider. Struensee i Cabinetet, i Arresten og paa Skaffottet. Kiøbenh. 72. hos Hallager for 2 Skill, et halv Ark 8vo.

No. 268.

En sandfærdig Poenitentze Sang, componeret af den fangne Grev Brandt i Citadellet — til hans medfangne Ven Struensee i Anledning af deres bekiendtgiorde Dom o.s.v. Kiøbenh. 72. hos Thiele for 2 Skill, et halv Ark 8vo.

Vores Læsere spaae alt af Titlerne, hvad de kunne vente af Piecerne — nye Qvalmer! — dog disse to Forf. ere endda iblant de taaleligste af deres Slags, i sær den sidste. —

No. 269.

Offentlig Forsonings Brev til det i høyeste

Maade forurettede Danske og Norske Folk; skrevet af den forrige Kabinetsminister Grev J. F. Struensee i hans Fængsel. — Kiøbenh. 1772. hos Thiele for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

Et Forsonings Brev, hvori saa megen Kulde hersker, som i dette, vil ikke giøre stor For-

11

299

dring paa vor Medlidenhed — Dog havde vi endda kundet taale Forf. som Prosaist, og mere torde han vel ey forlange — Men — at Arket kunde fyldes, og han selv prostitueres, tillagde Han Vers, som disse:

„Hvor skal jeg mig henvende?

Det søde Qvinde-Skiød Har faaet en skamfuld Ende,

Min Brandt er som en Død.

No. 270.

Verden er et Paradiis for alle, saavel for de Vantroe, som for Guds Børn, skiønt i ulige Henseende og paa ulige Maade. Kiøbenh. 1772. hos Thiele for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

Mindre end et halv Arks Afhandling havde man ikke ventet efter en saa meget lovende Titel: Dog vi beklage altid Papiir-Spilde, naar en Forf. med al sin Vidtløftighed leverer os intet uden almindelige og trivielle Tanker — og i den Henseende ere vi Forf. Tak skyldige — Han spildte dog kuns et halv Ark! —

No. 271.

Philomususes Lykønsknings Brev til sin Velynder og Ven Hr. Mag. Nicolai Edinger

12

300 Balle, fordum Sogne-Præst til Kietterup og Giøttrup Menigheder i Vester Han-Herred, men nu beskikket til ordentlig offentlig Lærer i Gudslæren ved Universitetet i Kiøbenhavn. Kiøbenh. 1772, trykt hos Hallager og selges Hos Mad. Kanneworff i Silkegaden for 6 Skill. 1 Ark, st. f. Skrivp.

En løierlig Person er denne Philomusus. Her kommer han frem i en langt anden Dragt, om han ellers skal ansees for den samme, som opvakte Allarm ved sit Skrift om Stiftelser. (See N. 58. S. 56. 4. St.) Vittigheder og Satirer udøser han i Mengde: paa Stilens Nethed synes han ikke at have anvendt nogen Omhue, fornemmeligen i den første halve Deel af Brevet. Det overdrevne har han ikke vogtet sig for: som naar han f. E. siger, S. 6. vores Universitets Indretninger og Skikke skille det fra ald Verdens; at de kan bryste sig af en Alder, der overgaaer Pavedommets; at de i mere end to Aarhundrede har været uforbederlige. Ved

saadant vinder Satiren ikke noget; men taber snarere af sin Styrke. Det merkværdigste i dette Brev ere de 5 Grund-Love, som han kalder dem, hvilke han paastaaer at være nøie overenstemmende med Urskriftet, og som han

13

301

ved sine vittige Commentarier søger at lægge den nye Professor paa Hiertet. Vi vil til Læserens Fornøyelse og nærmere Underretning om dette Brevs Indhold og Hensigt meddeele Lovene selv. „1.) Foreen alle theologiske Videnskaber under et, saaledes, at, naar du holder et Kollegium Explicatorium eller Dogmaticum, du da kan levere med det samme Hermeneutiken, Polemiken, Moralen. 2.) Hold offentlig Forelæsning over den Deel i Videnskaben, som ikke behøves til Examen; men privat over dem, som strængeligen kræves. 3.) Ikke at forvilde den studerende Ungdom med den om sig ædende Bog-Kundskab. 4.) Hold ingen Forelæsninger over Homilien, og endnu Mindre over Kirke-Historien, 5.) Ikke at fortage sig med alt for mange Kollegier, og aldrig at læse om Sommeren." Siden Phil. beraaber sig paa, at have faaet disse Loves Udskrift fra Oldermanden selv, Sid. 8. saa maae vi vel ikke tvivle om deres Nøiagtighed og Fuldstændighed. Men naar vi skal bekiende Sandheden; thi vi have og været agtsomme Tilskuere —: da savne vi her nogle vigtige (om ikke de vigtigste—?) Love. De fem anførte synes ikke heller alle at være saa rigtig bestemte: ligesom vi ere forsikrede, at de ikke af alle og til alle Tider ere blevne fulgte.

14

302 No. 272.

Geistliche Lieder von D. Balthasar Münter, Pastor an der Deutschen Petri Kirche zu Kopenhagen. Koph. 1772. bey Rothens Erben und Proft f. 2 Mk. 8 Skill. 13 et halv Ark 8vo.

Disse halvhundrede aandelige Sange ere ret værdige deres Navn, og meget vel skikkede til den enfoldige Christens Andagt. De 9 første ere over Fader vor: de andre over forskiellige Materier. I et Tilskrift til Hr. Klopstock og Hr. Superintendent Cramer, hvis Forbedringer og Erindringer den Høyærv. Forfatter udbeder sig, giver han os følgende Efterretning om disse Sanges Oprindelse: „Ich habe mich selten in die Stelle eines andern gesetzt, und Empfindungen nachzuahmen und auszudrücken gesucht, die ich selbst nicht würklich hatte noch haben konnte. Mehrentheils haben mich persönliche Umstände meines Lebens, eigene Bedürfnisse, Entschliessungen und Absichten geleitet, so und nicht anders zu Gott zu beten als ich gebetet habe." Sid. 4, Men imidlertid, at vi med Fornøyelse betragte disse Sanges gode Egenskaber, bedrøves vi ved Tankerne om vores store Trang, saavel til saadanne nye Sange, som og til de gamles Forbedring i Moders-Maalet.

15

303

No. 273.

Nyeste Prøve af Skialdre-Friheden til Reale-Skolen. Kiøbenh. 1772. hos Stein for 2 Skill. et halv Ark 4to.

Om Forf. er en Patron af Reale-Skoler, eller tvertimod, det er ikke aabenbart af hans Skrift — Men det Sted og den Maade, hvorpaa den nyelig oprettede blev stiftet, erklærer han sig reent ud misfornøyet med — Hvor vel grundet hans Misfornøyelse er, ville vi overlade andre at dømme om, i sær, naar han declamerer bag denne Maade:

„Men nu du byggedes paa Spædes Sukke,

Og af din Sirkel lukker ud Forsoner, Formørker og udsletter Kirke-Maaner,

Ja ikke Sønnens mindste Broder skaaner, Hvad hielper da det store Navn du laaner. Du kuns af det og intet meer kan pukke."

No. 274.

Den gamle Børge Olsens nye Syner, som

han har haft for mange Aar siden, opsat af ham selv, og for sin merkværdige og vigtige Indhold, nu til Trykken befordret af hans Broder-Søn Jeppe Børgesen. Trykt 1772, hos Hallager, og selges hos Løve i Myntergaden for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

16

304 Vore politiske Seere have saa meget forseet sig i deres forrige Syner, at de bør ikke giøre Regning paa stor Credit — Dog det er dem vel og ligemeget, naar de kuns kunde haabe Profit — Nærværende Syner indbefatter de merkværdigste Stats-Begivenheder, som ere forefaldne i en Tiid af 7 Aar indtil den 17 Jan. sidstafvigte — Der er for Resten intet underfuldt i dem; men Forf. heele Konst bestaaer i at have givet visse Personer og Ting uegentlige og forblummede Navne — Ellers er alting meget tydeligt.

No. 275.

Grev Struensees Faders Spaadomme om sin Søn, udgivet ved Trykken af Niels Klim. Dividor haud aliter, qvam si mea membra relinqvam,

Et pars abrumpi corpore visa suo est.

Ovid. Trist.

Kiøbenhavn 1772, hos Höeche for 2 Skill. 1/2 Ark. 8.

Deferar in vicum vendentem thus & odores. — Vil Fors. spaae sig selv sin Skiebne have vi maaskee her lagt ham Ordene i Munden-Dog, en Trøst! han vil have den tilfælles med saa mange andre vor Tids Skribentere.

1

305

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 20. Stykke.

No. 276.

Troe ingen for vel. En lystig Komoedie

i fem Handlinger; oversat af det

Tydske; til Brug for den Kongelige Danske Skueplads. Kiøbenh. 1771, trykt hos M. Hallager, og selges hos Hr. Londemann Acteur for 2 Mk. 9 og et halv Ark 8vo.

Saa lystig er just denne Komoedie ikke, som Titelen synes at ville give den ud for, ney! den er det saa lidet, at den heller burde kaldes en Tragi-Komoedie! — Om det Tillægs Ord lystig er Forfatterens, vide vi ikke, da Originalen er os ikke ved Haanden; men, om vi mistænkte Over-

2

306 sætteren derfor, skulde vor Mistanke ikke være uden Grund; thi, at han har soret sin Original Troeskab, indtil i enkelte Ord, spore vi paa det tydeligste heele Stykket igiennem, og hvad, om nu den tydske Forfatter har kaldt sit Stykke ein Lustspiel? — Dog dette være, hvad det vil — Hvad Stykket selv angaaer, da er det ikke blandt dem, som udmærke sig ved besynderlige Fortienester, enten i Henseende til Stoffets Opfindelse eller Udarbeidelse, dog nægte vi det ingenlunde Sted iblant de middelmaadige Skuespille — Vi ville give vor Læser et kort Begreb om Grund-Stoffet — Dormin, et ungt Menneske var allerede for sin udenlands Reise forelsket i Frøken af Verlinge — Efter sin Tilbagekomst fornyer han sin forrige Kierlighed; men hendes Fader, som er uvidende herom, bestemmer hende for et andet Partie — For at forekomme denne Faderens Hensigt, giver hun sig i Dormins Vold, og lader sig hemmelig bortføre af ham. De indlosere sig, uden at giøre sig kiendte, i et Vertshuus paa et Sted, hvorhen de have forføyet sig — Dormins Fader, som imedens Sønnen reiste, var geraadet i siette Omstændigheder, indtil at være skildt ved sine Eyendomme, føres af Hendelsen til at herbergere sig i samme Huus — Sin Søn ønsker han at finde, og det varer ikke længe, inden han nager sit Ønske — Imidlertid er og Greven

3

307

af Verlinge, en Ven af Greven af Olborn (saaledes heder Dormins Fader) ankommen— Begge føle de en Længsel; Hin efter at vide sin Datters Skiæbne, denne efter at forefinde sin Søn — Grev Olborn kommer først efter den forønskte Opdagelse, og meddeeler snart sin Ven samme. Greven af Verlinge hører den, og yttrer i sær en stor Uvillie mod Dormin — Og denne Uvillie havde saa meget Grund i hans Datters hemmelige Bortførelse, som i nogle uanstændige Breve, hvilke siden Bortførelsen ere tilsendte Greven i Dormins Navn. Ophaveren til disse forfalskede Breve er en Baron af Thorech, Fetter til Greven af Verlinge, og den nederdrægtigste Hykler— Under Skin af Venskab er han nær ved at giøre Frue Dormin afspænstig fra hendes Mand, og styrte hende i den yderste Ulykke — og alt dette, enten fordi han havde en utilladelig Elskov til Frue Dormins Person, eller for at kunde, ved at giøre Faderen fuldkommen opbragt imod hende, blive Arving til hans Rigdomme — Men den største Underfundighed er her samlet med en lige saa stor Uforsigtighed — Han har betroet sit hemmelige Anliggende til Verten Pips, hvis Troeskab han har betinget sig for 100 Ducater — Et Løfte om 100 Louis-Dorer, som han forlanger af Greven af Verlinge, er mægtigt nod til at giøre hans Troeskab vaklende. — Han aabenbarer det-

4

308

for alle Baronens hemmelige Rænker: Sagens Oplysning har den beste Virkning for de unge Elskende — Greven af Verlinge tilgiver sin Datter og Sviger-Søn, og Baronen af Torech maae udstaae den emfindtligste Beskiæmmelse. — Denne er Grundlægningen til Stykket — Dersom nu Forfatterne af den Dramatiske Journal (see No. 38.) have Ret (og vi troe, de have) til at sige i Henseende til Baronens af Thorechs Karakteer,

„at den er allerbest udført, at en meer hykkelsk, men tillige meere nedrig og listig Bedrager kan der aldrig tænkes".

saa er det jo og fandt, at en Hoved-Karakteer er her tegnet med de allerstærkeste Farver: men er den og en Hoved-Karakteer? ja, Titelen af Stykket byder os at tage den for saadan, — og den Hoved-Indflydelse, den har baade paa Indviklingen og Udviklingen, er os Borgen for det samme - men dette forudsat, kunne vi ikke billige, Hvad de Herrer Journalister strax foran paa samme Sted erindre, "at nemlig, Hoved-Personernes Karakterer i dette Stykke ere tegnede med saa svage Farver, at de næsten ingen have." Fordrede de maaskee flere Hoved-Karakterer skildrede? — Vi ikke! Et Stof som dette, valgt i den alamodiske Smag, eller, et Roman-Stof, spaaede os endnu mindre. Det er ikkun Mesterne i Kunsten, der skrev Komoe-

5

309

dier, for at skildre Karakterer. Vi savne derfor ikke hos Forfatteren, hvad vi ikke ventede—, men, det vi ventede af ham, er, at han skulde forsøde os denne Opofrelse paa andre Kanter, — han skulde have fornøyet os med stærke Situationer, nette Sentimens, og det naturlige Theater-Sprog; — men vi kunne ikke sige os fuldkommen tilfredstillede i Henseende til disse Puncter; — End ikke det sande Komiske Sprog synes han at være mægtig; men en vis Forlegenhed skinner frem. hvor han vil anbringe det — Vi ville til Exempel angive Samtalen imellem Tienerne i 3die Akt 15de Scene. - Verten Pipses Rolle skal vel indeholde det egentlige Komiske, men læse vi dem, uden at forestille os en Habil Skuespiller, saa skulde vi dog Have Ondt ved at drage en Smil. — Disse ere korteligen vore Tanker om Stykket. — I Henseende til Oversætterens Fortieneste have vi alt erindret noget i Begyndelsen, den bestaaer i at være sin Original troe indtil Urimelighed.

No. 277.

Kritiske Tanker, over Tronfølgen i Sidon, og Efterstykket den dramatiske Journal ved

H. I***

Beweist es! hör ich alle schreyn:

Recht gut, es soll bewiesen seyn! Gellert.

Kiøbenhavn 1772, trykt og tilkiøbs hos Thiele for 1 Mk. 5 og et halv Ark 8vo.

6

310 Dersom de Herrer Journalister endnu have kundet føle nogle Hævngierigheds Fordringer hos sig, da troe vi at disse kritiske Tankers Giennemlæfning vil for en vigtig Deel giøre dem fyldest — Vel har Forf. af de brutale Klappere behandlet deres Mod-Partie paa saadan en Maade, at end den Hævngierigste Aand skulde intet savne — Vel har adskillige offentlige Tilstaaelser givet dem alt længe Ret, til at smigre sig med det fornuftige Publikums Medhold, og dette maatte De have, naar Upartiskhed afgiorde

Valget imellem to saa ulige Partier Men

ingen Har endnu alvorligere taget sig deres Sag an, end denne Forfatter, og at han har haft alle de Vaaben i sin Magt, hvormed en saadan Strid burde føres, er hans udgivne Stykke et Beviis for. Vi lade det for Resten staae derhen, om en nær Forbindelse med det Partie, han fegter for, (hvilket vi til deels have troet) eller den blotte Iver for Smagens gode Sag, har giort meest til at opvarme hans Aand under dette

Arbeide Nok! han er sit Arbeide voxen, og

har skilt sig derved paa en Maade, som vi ikke kunne andet end bifalde. At spotte over hans Modstanderes Omgangs Maade, havde han Ret til — Men for ikke, ligesom de, at give sig blot, var det og fornødent at gotgiøre sin Ret med fornuftige Grunde — Og han er i ingen af Dee-

7

311

lene blevet dem noget skyldig — Snart lader han Fornuft og Erfarenhed tiltale dem i den alvorlige Lære-Tone, snart slaaer han sig løs og leer dem Skieppen fuld, — og begge Deele passe vel i en Sag, der kan betragtes baade fra den alvorligste og latterligste Side. — Saavel i det ene som det andet, have vi fundet os meget fornøyede med ham. Hans alvorlige Erindringer forekomme os alle velgrundede, og iblant disse fandt vi den i sær smuk, som angaaer den bekiendte Efterlignelse af visse Dyrs Stemme i Hr. Bredahls Syngestykke. — At anføre Steder af dette Slags til Prøve, kunne vi ikke for Rummets Skyld.— Dog! at vore Læsere ikke skulle forlade Forfat. gandske ubekiendt, ville vi give dem et Træk af hans Satire-Gaver i følgende: „Tordendes rullede Mishagets Stemme fra Hiørne til Hiørne, høyt skald Pibernes fæle Lyd. Men, Manden havde en Pande af tredobbelt Erts, som hørte, stolende paa Kabalens Bistand, lod han fortsætte dette afskyelige Stykke. Akteur, 03 Aktrise, vel underrettede, stode der og trodsede, og kastede et Blink af Foragt ned til Parterret, som ikke vilde tvinge dem til deres Skyldighed. — Fremmede saae det, og smilte og sagde: de enfoldige Danske! men det skar i Patriotens Bryst, og han soer en hellig Eed, at det skulde hævnes. List afværgede en Deel af Hævnen, imedens Kiekhed

8

312

udførte den anden. Men hvordan sluttes denne Scene? man lod Øvrigheden tale, og de lydige Danske taug". En vis Skiødesløshed i Stilen, som ikke sielden merkes i dette ellers smukke Stykke, hielper ogsaa paa nogen Maade til at grunde en Mistanke, som tog Forf. for en af den nærmeste Forbindelse med Journalisterne. Om det for Resten er nok sagt til at undskylde denne Feil; „ at del er en Feil, som de letteligen forfalde til, der seer meere paa Kroppen end Klæderne", ville vi overlade ham selv og andre Smagens Elskere At dømme om.

No. 278.

En moralsk Betragtning over Kierligheden, adskilt fra den løsagtige Elskovs Vellyst. Oversat ved P, B. Giørup, Phil. Mag. og Præst i Lolland. Sperne voluptates, nocet emta dolore voluptas. (Horat.) Kiøbenh. 1771, hos Hallager for 8 Skill. 2 Ark 8vo.

Denne Afhandling, hvoraf Hr. G. leverer os nærværende Oversættelse, har til Forfatter den berømte Pierre du Moulin, forhen Prædikant ved det Engelske Hof. Vi finde den i hans Skrift, som fører Titel nf Traité de la paix de l'ame, & du contentement de l'E-

9

313

sprit livr, III. chap, 3. Hr. Mag. udgiver dette Stykke som et Forsøg, da han er sindet, i Fald han maatte vinde Publikums Bifald, at give os snart en Oversættelse af der ommeldte heele Skrift. — Vi ville ønske Hr. G. det forudsatte-Vilkaar opfyldt; da Skriftets Værd uden Tvivl giør hans Valg roesværdigt; men vi ville tillige ønske, at Oversættelsen maatte blive sin Original saa værdig, som mueligt. At Hr. Mag. vilde være alt for Samvittigheds fuld til enten at udelade, tilsætte, eller forandre, med Forringelse af Originale Skønheder, hvor ikke en u-undgaaelig Nødvendighed fordrer det. Nærværende Prøve har foranlediget det sidste Ønske hos os. Vi have deri truffet adskillige Steder, hvor Oversætteren i Henseende til disse Punkter har forseet sig, f. E. S. 9. „naar Kierligheden er gandske og aldeles kiødelig, da er det ikke Personen, men Vellysten, som man elsker, (uden for saavidt, at man ved Personen forstaaer sig selv)". Dette Tillæg kiender Originalen ikke, og hvad det vil sige, see vi ikke —- Paa samme Sted heder det: „naar denne Kierlighed af et Kiøn til der andet, er foreenet med en Alvorlig Velvillighed imod en Person" o. s. v. —- At det Ord Velvillighed udtrykker det Franske Estime, troer Oversætteren vel ikke, men at han har haft Grund til her at forandre, troe vi ikke.

10

314

Et Exempel paa at Oversætteren har misforstaaet sin Original, troe vi at finde S. 20. Vi ville anføre Originalens Ord: „Il est impossible, qu'il (sc: l'amour charnel) ne foit toujours tremblant puisque il fait dependre sa felicité d’une personne, qui ne l'a pas” — Dette Stæd oversættes saaledes: „Det er og intet andet mueligt, end at den (nemlig den kiødelige Kierlighed) jo stedse maae være skiælvende og frygtsom, da den lader sin Lyksalighed henge af en Person, som selv ikke har nogen" — Hvorfor kan ikke den elskte Person selv have Lyksalighed for sig, uden at have det, som udgiør den andens? og, at det sidste meenes i Originalen, synes at være tydeligt, — men for ikke at blive for vidtløftige, ville vi nøyes med at have anført disse Anmærkninger, (skiønt vi ikke mangler fleere) for at retfærdiggiøre de Advarsler, vi have taget os den Frihed at give Hr. G. som Oversætter.

No. 279.

For Kongen. — Bondestandens underdanigste Ihukommelse af Dagen den 17 Janu. 1772. allerunderdanigst nedlagt den 5te Martii i Bondestandens Navn. Nu allerunderdanigst udgivet af Forfatteren H. Hansen. Kiøbenhavn 1772, trykr hos M. Hallager, og

11

315

selges paa Børsen i No. 5, og No. 8, for

8 Skill. 2 Ark i 4to.

Vi kunne ikke sige andet, end at jo disse Tanker ere værdige at nedlegges for Kongen —. De yttre en Patriotisk Følelse over den lykkelige Stats-Forandring den 17de Januarii —. De udtrykke en varm Lykønskning til Landets Fader, og hede Ønsker for alle Stænders Vel — Bondestanden fortiener vel her at være Hoved-Gienstanden i fleere end een Henseende: ,, Dine Agerdyrkere, heder det, de ere de fleeste, men tillige de vanvittigste, de slettest opdragne, og de umyndigste af alle dine Børn. -— Bliv ved at opelske denne din Stand, som hidindtil pialten, og modløs nok har gaaet kroget og nedbøyet under Statens, Omstændighedernes og Tidernes forskiellige Byrder. Hold, som Fader, det Løfte, du gav os! Udfør som Konge den Begyndelse, du har giort med os„ o.s.v. En Anmærkning have vi ellers giort ved dette Stykkes Giennemlæsning, som er denne: Det synes, at Forf., strax efter at Titelen er sat, ikke mere erindrer den eenfoldige og nødlidende Bondestand, i hvis Navn han egentlig taler. — Vi ville ikke tale om, at den største Deel af hans Tale løber ud paa andre Formaale, — men vi sigte hermed i sær til det Sprog han taler i —.

12

ventede at røres i ædle, men tillige simple Udtrykke, saadanne som vidnede alleene om Hiertets Følelser. Og dette fordrede vi saa meget meer, som dette Sprog ikke alleene passede sig best med hans Gienstand, men vilde maaskee og falde ham selv naturligere. — Den opsvingede Flugt han tager, falder ham, synes det, ikke let —, han bliver undertiden tvungen, taber sig i Dunkelhed, og ilde passende Billeder. — Til Prøve ville vi anføre af S. 6. ,,Da Landet negtede at betale den Allerhøyeste sine Løfter, da vovede Ærbarhed sig yderlig, og, med denne, den dydige Eenfoldighed tog Deel i det beklagelige Fald. Vanart; og Vanvittighed og Skrøbelighed rasede imod sig selv; men Modløshed erobrede Viisdom og Vittighed; og Styrken ventede med god Grund, et Endeligt: at begraves under Ruinerne af sit eget Gruus". it. af S. 10. Du, Konge! er selv den kronede Klippe i Landet, omkring Foden af hvilken de rigeste og mægtigste, med de ringeste og afmægtigste Undersaatter bevæge sig. Giør derfor aldrig Adgangen til din Trone saa frie, eller Vejen saa magelig for de første, at deres Lyst-Farter skulle kunne hindre, eller giøre Vejen for trang for de sidste".

No. 280.

Blandede Tanker i Majo om ven 17de Januario,

og dens Følge den 26de i Aprili, ny-

13

317

nede af en glad Undersaat, fok at siunges til en Lykønskning om vores allernaadigste Konges, og det øvrige Høy-Kongelige Herskabs Sommer-Fornøyelse. Under den Melodie: af Høyheden oprunden er, & c. Trykt og bekommes hos M. Hallager, stor et halv Ark.

Blandede Tanker! —- — o! ja, for forandrings Skyld! — Men for dem om den 27de Januarii & c. bør vi dog spare vore ækle Læsere — kuns Tilsætningen af Forfatterens Maji Tanker ville vi, for at anføre noget, ikke nægte de nysgiærige af dem:

Hvor de end er, vær deres Lyst!

Opfyld med Fryd vor Konges Bryst —,

Giv ham en roelig Sommer —!

Lad hver et Blomster glæde sig!

Lad Fuglen synge yndelig —;

Jag bort all Sorg og Kummer! Træet — Kræet Ham oplive Og bortdrive Sorgens Skyer,

At alt Ondt fra ham bortflyer.

Slige Maji Tanker blandede Med Maji Varme, kunne dog være ret gode til — at sove ind ved —. No. 281.

Kane-Farten, eller Grev Brandts Betragtninger over deres forrige behagelige Lyst-Tour

14

319

i Kane; opsat i Anledning af det gode Kane-Vejr; synges som Dragonens Arie, le Deserteur &c. Trykt hos J. N. Thiele, stor et halv Ark.

Denne Piece er skreven for Titelens skyld —, og Titelen! - skal sælge den —. Grev Brandt maae man dog endelig forestille sig afsindig for at troe, at han sidder i sit Arrest-Kammer og bander sin Kudsk, Heste, og vi vide ey, hvad, hvorfor! han kan ikke faae dem fat, med al hans Raaben og Banden, og han vil nu endelig kiøre i Kane, thi det er et fortreffeligt Veir dertil -— dette kan han see igiennem sine Vinduer, og — det er jo nok! —.

No. 382.

Hiertelig Taksigelse til det guddommelige

Forsyn, som i sær den 17 Jan. 1772 omvendte vores Sorg til Glæde —. Den første synges som: du store mandhaftige Preusiske Helt. Den 2den som: O JEsu min Brudgom, livsaligste Ven. Velmeent forfattet af Kirstine Marie paa Kronborg Amt. Kiøbenh. hos Höeche et halv Ark.

I hvor ængstede vi end ere blevne ved Synet af disse Januarii Piecer, og hvor mange Qval- mer vi end have udstaaet ved deres Giennemlæsning, da de fleeste smagte af intet uden Vindesyge og pøbelmessig Kaadhed — saa skiænke vi dog

15

219 en velmeenende Kirstine Marie meget, udmerker hun sig endog for Resten som Forfat. intet fra den store Hob —. Hun slutter ellers sin hjertelige Taksigelse med et Votum, hvoraf vi ville fremstille vore Læsere et Træk, som et rædsomt Beviis paa det Tyranie, hvormed Poesien undertiden plager sine fortvivlede Elskere — her er det:

Gid vor Konges Aar maae blive Fyldt med Glæde, Fryd og Fred,

To gang Siebsig her i Live,

GUD velsigne Kongens Sæd —.

No. 283.

Dronning Caroline Mathildes Afskeeds

Tale til det Danske Publicum med Publici Giensvar. Kiøbenh. 1772, hos Höeche for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

No. 284.

Tanker ved Dronn. Caroline Mathildes

Bortreise fra Dannemark til Zelle i det Hannoverske. Trykt hos Höeche, et halv Ark 8vo. No. 285

Afskeeds-Sang, forfattet i Anledning af Dronning Caroline Mathildes Bortreyse til Zelle i Juni Maaned 1772. Sangviis forfattet efter den Melodie: Ach Sylvia min skiønne. Kiøbenhavn, hos Thiele for 2 Skill, et halv Ark 8vo. Vi see disse Afskeeds-Sange med en Slags Fornøyelse i Møde, da vi troe hermed tillige at see

16

320

visse Skribentere afskedigede, og vi kunne i den Forudsætning ikke andet end lykønske i sær den Deel af Publikum, som i saa lang Tiid har mattet betale Skat af deres Nysgierrighed -. Dog! ville de, for at have Samlingen fuld, endnu vedblive, saa have vi den Trøst for det første at give dem, at disse tre Piecer ere af de taalige i deres Slags.

No. 286.

Den fordum bekiendte Holbergs muntre og artige Skrivelse til en af sine Fynske Venner, angaaende den nærværende Tidspunkt udi Dannemarks Historie. Med Dev.

Broder Struensee og Brandt,

Lænker for en Krone fandt. Kiøbenhavn, trykt hos Hallager, og selges hos Mad. Kanneworff i Silkegaden for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

Dette burde hellere kaldes: den for sit uendelige Sladder, nu vel bekiendte Martin Bruns muntre og artige Skrivelse, o. s. v. Den fornemmeste Gienstand for hans Satire er: De Fremmedes Lyst at komme til Dannemark; eller de Danskes at imodtage dem. — Man maa holde F. tilgode, at Tankerne ere trivielle, og Stilen dem i alle Henseender værdig; thi nu har han vist siden den 17 Januar. allene for sin Part udklekket over et halvhundrede Piecer; tænk! hvilken frugtbar Hierne.

1

321

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden Trykfriheden.

Anden Aargang, 21. Stykke.

No. 297.

Den Dramatiske Journal, begyndt med den Kongelig Danske Skue-Pladses Aabning i Kiøbenhavn Aar 1771. Alit æmulatio ingenia, & nunc invidia nunc aclmiratio incitadonem accendit: Paterculus. Trykt hos Bogtrykker T. L. Borups Enke, stor 39 No. eller 27 Ark, for 4 Skil.

Faa Skrifter af dette Slags har giort større Opsigt, og faa have vel været flere Domme underkastede, end den Dramatiske Journal. At den maatte foranledige Partier,

2

322 var aldeles formodentlig, da den vovede, at føre Ordet i en Sirkel, hvor Partiskhed bestandig har havt sit Sæde. — Men at disse Partiers Iver Fulde gaae til Voldsomhed og Raserie, maatte have sine egne Aarsager, og hvem veed ikke disse? — Vist er det vel imidlertid, at de Herrer Journalisters Sag, saa god den endog ved Siden af deres Modstanderes er bleven, dog ikke er saa aldeles reen og uskyldig. — Deres Medfart med Hr. Bredahls Tronfølge beviser dette alt for aabenbare. — Ret havde de til at negte dette Stykke Sted iblant de Gode, ja endog i visse Henseender iblant de taalelige, men at nedsætte det i Klasse med de allerusleste, og ikke engang sinde et eneste rigtigt Træk deri, det er vel en Overtrædelse af Billigheds Love. — Ja, hvad skulle vi sige, naar de nu og da forlade Stykket, og angribe Forfatteren? — Ikke desmindre, ligesom disse Bredahlske Stridigheder paa den ene Side have udsat Journalen for nogle ikke gandske ugrundede Bebreidelser, saaledes have de og paa den anden Side foranlediget en Fordom hos os, som geraader den til Fordeel. — Vi have fra Hr. Bredahl og hans Partie ikke seet en eneste ordentlig Igiendrivelse, ikke et fornuftigt Forsvar; (thi med Skields-Ord

3

323

og knyttede Næver at værge sig, er kuns Pøbelens Ære) hvad kunne vi heraf allene sluttte andet, end at Journalisternes Hoved-Erindringer, saa bittre de end ere, ere dog tillige sande og grundede. — Ja! vi finde dem saadanne (at vi skal sige vore Tanker i Almindelighed derom) næsten overalt, hvor de opførte Stykker ere bedømmede; deres Anmærkninger ere ledsagede med al den Indsigt og Smag, som vi fordrede af dem, der vovede sig til et saadant Arbeyde. — Kunde vi kuns erklære os ligesaa fornøyede med deres Maade at bedømme Acteurerne! — Men her savne vi noget. — Vi fordre Overhovedet, at det Sprog, hvori de bedømme Stykker, bør ikke tillige bruges at rette Acteurerne udi, og i sær troe vi, at de bør være varsomme og lemfældige i at fremvise de Feile, som de nu og da iagttage hos dem, der dog Overhovedet ere i en langvarig Besiddelse af almindeligt Biefald. — Give de sig her en alt for alvorlig og streng Tone, hvad Under da, om deres Erindringer hos saadanne, der føle deres Værd, ikke allene forbedre intet, men snarere, hvis de rettede Personer ey ere ligegyldige nok, forværre? — Vi kunne her ikke andet end tænke paa Jomfrue Bøtger, en Actrise, hvis

4

324

Fortienester længe siden har forskaffet hende Publikums Biefald — og sige vi for meget, om vi regne hende iblant de store Actriser? — Men kiende vi hende allene af Journalen, hvor meget taber hun ikke i vore Øyne? hvor liden er hun ikke ved Siden af en Mad. Knudsen? — ikke at vi miskiende denne Actrises Fortienester, ney!men det synes, som de Herrer Journalister brugte Forstørrelses Glas til at opdage Fuldkommenheder hos denne, ligesom Feile hos Jomfrue Bøtger. — Hvad de unge Skuespillere angaaer, da troe vi, at i Henseende til visse iblant dem, kunne skarpe og alvorlige Erindringer være meget tienlige; thi give de dog den allersandsynligste Formodning om, aldrig at blive skikkede til den Post, hvortil de (Gud veed, af hvilke Aarsager) opofrede sig, saa var det jo en Lykke for Skuepladsen, jo før jo heller at kunde blive dem qvit, og maaskee en offentlig Prostitution, som denne, kunde være et got Middel Hertil. — Men Varsomhed behøves, for at skielne imellem de reent Fortvivlede, og dem, som kuns mangle Øvelsen. — Vilde de Herrer Journalister endelig beflitte sig paa en pynteligere Stiil; den vilde ikke klæde deres Blade ilde. —

5

325

No. 288.

Merkværdige og lærerige Theologiske og Historiske Anmærkninger. I

sær angaaende de romerske Biskoppers og Pavers Rcgierings-Form og indstiftede Ceremonier i de ældre Tider, hvad hver i sær har stiftet og paabudet. Samt dem Christelige Religions Indbringelse i de nordiske Riger, og den Hellige Skrifts Oversættelse i alle Slags Tungemaal. Item Bogtrykkerkunstens og Papirmageriets Opfindelse. Efter sin Original oversat i det danske Sprog af A. E. S. Trykt hos J. R. Thiele, 3 Ark. 8vo. for 8 Skil.

Dage vi undtage Titelen, saa er forstor Vidtløftighed vist ikke denne Pieces Feil. — Anmærkningerne angaae næsten alle Kirke-Sager, og bcstaae i en blot Angivelse af Aarstallet, da den, eller den Skik blev indført, da Christendommen her, eller der først begyndte; da Bibelen i et og andet Sprog først blev oversat o. s. v. — De Pavers og andre Mænds Navne, som have været Stiftere eller Ophavere til noget Besynderligt, anføres tillige. — Disse Anmærkninger maa gierne kaldes mærkværdige og lærerige,

6

326 men de ere det vist ikke i den Grad, som vi formode af den skrydende Titel. — Hvad lære vi vel om de Romerne Pavers Regierings-Form? — Jo! Forfatteren taler om de Romerske Biskopper, som tillige Souveraine Herrer i 2 eller 3 Linier. — Men vi glemme, at det hele Værk bestaaer kuns af 3 Ark! —

No. 289.

Nogle Merkværdigheder, som angaae Henrich Gerner, fordum Stifts-Provst i Siællands-Stift, Provst i Sokkelunds-Herred, og Sogne-Præst til vor Frue-Menighed i Kiøbenhavn, Hans Vira og Fata, tilligemed nogle Efterretninger, som løber ind i samme Materie om de Evangeliske Brødre af den Augsborgiske Confession, Unitas fratrum kaldet, blandt hvilke Han 7 Aar har opholdet sig, og om dem meldet, hvad han selv har seet og Hørt, da han om det eene saavelsom, om det andet undertiden har givet sine Tanker tilkiende. Til Beviis for, at der er Sandhed og Salighed i Christo, altsammen efter beste Indsigt og Samvittighed, for at bestride Fordomme og onde Sædvaner, i en høy Alderdom skrevet af ham

7

327

selv, og til Trykken befordret. Trykt hos Morten Hallager 1772. Stor 19 Ark i 8vo, for 2 Mk. hos Hr. Boghandler Buch paa Nørregade.

Provst Gerner er vel hos de fleste endnu levende i frisk Minde, og hans Navn giemmes maaskee hos visse iblant os i en hellig Erindring. — Vi troe derfor ikke uden Grund, at Nysgierigheden vil giøre dette hans udgivne Skrift ligesaa afsetteligt, som Affections-Fordomme allene skal giøre det behageligt at læse. -— Det, som ellers heri angaaer hans Vita og Fata, er kuns meget lidet, og det vigtigste, vi mene de egentlige Aarsager, som bestemte ham til det store Skridt, at forlade sit Embede, Fædreneland, og Alt, berører han ikkuns uden om, og lader os derved i en Uvidenhed, som letteligen kunde føde af sig en lille Mistanke, der maaskee ikke var hans Ære ligegyldig. — Ligesaa lidet fyldestgiør han os i Henseende til en anden Punkt af lige Natur; naar vi nemlig spørge om Aarsagen, hvorfor han forlod igien det Sted, for hvilket han havde opofret saa meget. Thi at en liden

tilfalden Arv i Norge skulde have saa meget at betyde hos en Mand, der før med Lyst havde hengivet store og visse Fordele,

8

328 begribe vi vanskeligen, man maa imidlertid troe, at Hemmeligheden stikker i visse Omstændigheder, som han har vildet skiule. — — En nye Anledning til ufordeelagtige Fordomme! — Forfatteren har inddeelt sit Skrift i 41 Capitler, af hvilke ethvert handler mestendeels om en særskilt Materie, som i de fleste er en dogmatist Afhandling. — Han giør sig megen Umage for at vise den saa kaldte Pietisme fra en fordeelagtig Side, og erklærer sig gandste for samme. — En egen Forskiæl anbringer han ved den Anledning imellem gudfrygtige og fromme Mennesker og Evangeliske Christne. "Forskiellen, siger Han, er denne, at hine have ikke det til Grund som disse, nemlig Jesum og hans Fortieneste, og ere derfor de største Fiender af de sidste, saavelfom af Evangelio." — Vi maa tilstaae, at denne Karakter passer sig forunderlig til gudfrygtige og fromme Mennesker, eller og denne Benævnelse paa en utilladelig Maade misbruges. — Overalt yttrer han en Slags Forlegenhed, hvor han vil tale Ordet for sin Favorit-Sekt, og gotgiøre dens fuldkomne Overenstemmelse med den Lutherske Lære; og overhovedet synes han ikke at fordre andet hos en retskaffen Evangelii Tiener, end bestandig at drive paa

9

329

den Lærdom om Forsoningen, og det i saadanne Udtrykke, hvor man intet hører uden Blod, Saar, Naglegab o. s. v. Han har ikke heller glemt, til Hernhuthernes Fordeel, at fortælle os en og anden Begivenhed, som har Anseelse af det Underbare; — Men til ret at føle det, fordres dog uden Tvivl en vis Grad af Indbildningens Varme. Som en besynderlig Mærkværdighed anmærker han, at fra den Tid han forlod sit Fædreneland indtil hans Tilbagekomst fra Hernhuth til Norge, var net op 7 Aar opfyldte. — Skriftet sluttes med 2de Prækener, hvoraf den første er holden til Afskeed i Fruekirke i Kiøbenhavn, og den sidste som Indtrædelses Prædiken i Brødre-Kirken i Neusaltz i Schlesien.

— Men de har i ingen Henseende meget at sige.

— I Henseende til Forfatterens Stiil behøve vi vel ikke at erindre noget, da vore Læsere kiende saavel den Aand, der dikterede den.

No. 290.

Sørge-Tale over Greve af Bernstorff

fordum Stats-Minister og Geheimeraad i Conseilet, samt det Kongel. Danske Landhuusholdnings-Selskabs første Præsident: holden i Selskabets offentlige og høytidelige Møde, den 12 Martii 1772, af Martin Hübner, Hans Kongel. Majests. virkelige Etatz-Raad

10

330

og Selskabets Vice-Præsident. Trykt hos Nicolaus

Møller, stor 2 og et halv Ark Med. 8vo.

Grev Bernstorff lever i en saa øm Erindring hos os Danske, at vi med Glæde unde ham alle de Æres Beviisninger, som ofres hans Minde. Og denne fortreffelige Mands bekiendte Egenskaber frietager Lovtaleren fra Partiskheds Mistanke, og giver ham Ret til at sige: „at yde Berømmelse ved den Mands Grav, hvis høye Egenskaber og store Fortienester jeg i Dag skal bringe i ærefuld Erindring, er et Slags Opreisning for offentlige Sørge-Taler, som en hyklende Nederdrægtighed alt for ofte har giort væmmelige, eller i det mindste ubetydelige." Venner af det Bernstorffiske Navn kunne derfor ikke andet end prise den Skiæbne, der lod det falde i en Hübners Lod, at tale til en saa fortient Mands Roes: Hvem skulde hellere, end Hr. Etats-Raaden bestemme os den retskafne Statsmands Værd? Hvem kunde tilforladeligere skildre os Dydens og Menneskehedens Ven, end han, som endog en nærmere Omgang havde givet Lejlighed til at blive bekiendt med de Bernstorffiske Grundsætninger? — Og, at nærværende Sørge-Tale har giort os fuldkommen Fyldest saavel i Hensigt til disse Punkter, som til de øvrige Beskaffenheder ved en smuk Tale, tvivle

11

331 vore Læsere vel ikke om — En ordentlig og net Tænkemaade, en lykkelig Gave til at udtrykke sig fatteligt og dog ædelt, en ikke almindelig Lethed i at behandle Sproget, ere Egenskaber, som alt forhen karakteriserede Hr. Forfatteren, og fremlyse her paa nye i fuld Glands: Visse kræsne Strøg, som hist og her udmærke en Mesters Pensel, have i sær tildraget vor Opmærksomhed: Vi ville give vore Læsere et Par Prøver, S. 31. „Hans Fortjenester ere saa mangfoldige, at jeg neppe kan røre ved de fleeste. Den Ærestøtte, han ikke havde faaet tilforn, burde have været ham oprettet, da han havde ledsaget Landets Fader, vores Syvende Christian, paa sine vidtløftige Reiser. Vi mindes alle, hvor

lykkeligen han førte Hans Majestæt

tilbage til os". it. S. 36. „En meer uegennyttig Mand, haver nok neppe levet. Den Rigdom og de store Eyendomme, han havde arvet efter sine Forfædre, fortæredes ved en idelig og u-indskrænket Gavmilhed. Og den Iver, hvormed han arbejdede for det almindelige Beste, kom ham til at glemme sit eget. Hans Villie var aldeles opofret til Statens sande Gavn; Og naar han feilede, og hvilket Menneske feiler ikke? saa feilede han af idel Godhed. — Regentere! I som behøve langt meere Hielp end andre Mennesker til eders høje

12

332

Pligters retskafne Udøvelse! Ak! at I maatte skiønne derpaa, naar I have hans Lige."

No. 291.

Trauerreden über den Grafen Bernstorff, vormals Statsminister und Geheimden-Rath im Conseil, wie auch der Königl. Dänischen Landwirthschafts-Gesellschast ersten Präsidenten. Gehalten in feyerlich Versamlung der Gesellschaft den 12 März 1772, von Martin Hübner, Königs. Dänischen wirklichen Etats-Rath und Vice-Präsidenten der Gesellschaft. Trykt, og selges hos Stein og paa Bogladen for 12 Skill. 3 Ark Med. 8vo.

Vi ansee det for en Lykke her at kunde anmelde Original og Oversættelse umiddelbar efter hinanden. Skulde vore Læsere ikke endnu være fuldkommen overbeviiste om den Hübnerske Tales Værd, da bør de blive det, naar vi lægge til, at Hr. Professor Schlegel har alt oversat den — At denne Oversættelse for Resten er sin Original værdig, behøve vi vel ikke videre at bevise.

No. 292.

Liig-Tale over den haabefulde Discipel Christopher Discher, holden i Helsingøers Latinske Skole, Fredagen den 27 Martii 1772.

13

333

af Jacob Baden. Trykt hos L. N. Svare, stor 1 Ark 4to. Selges paa Adr. Cont. Lott. Contoir for 3 Skill.

Skulde Hr. Baden give sig af med at skrive i dette Fag, maatte han endelig udmærke sig med besynderlige Fortienester. — Med denne smigrende Fordom saae vi nærværende Tale i Møde; og dens GiennemlæsNing rerfærdiggiorte vor forudfattede Meening. En elskværdig Naivitet i at skildre, en lykkelig Blanding af det ædle og simple i Udtrykke, et vel truffet Ord-Valg, end og hvor Forlegenheden synes stor, ere saadanne bekiendte Spor, som røbe en Badenisk Pen. — Det, som karakteriserer denne Liig-Tale, er, foruden disse Egenskaber, et Sørge-Sprog, hvori Fornuft og Hierte har lige Deel, en vis Tone, som opvækker og underholder en stille Medlidenhed, uden at opbringe Lidenskaben. — Saa gierne vi undte vore Læsere en liden Prøve af denne nydelige Tale, saa lidet troe vi, at det er giørligt; thi vi maatte anføre den gandske; da et enkelt Stykke ved at tabe Sammenhængen, maatte tabe alt formeget.

No. 293.

Udførlig Beretning om det afskyelige Mord, som skulde været begaaet paa Hans Kongelige Majestæt af Pohlen i Warschau den 3 No-

14

334

vember 1771. oversat efter det Warschauer Exemplar. Trykt og tilkiøbs hos Godiches Efterleverske for 8 Skill. 2 Ark 8vo.

Man finder i denne liden Piece interessant og fuldstændig Underretning om det afskyelige Foretagende imod hans Pohlske Majestæts Liv, tilligemed alle derhen hørende Omstændigheder. Vi behøve for Resten ikke at anprise den videre, naar vi forsikre, at den er agtet værdig at oversættes af Hr. Vandal.

No. 294.

Den Dramatiske Speidere— i Anledning

af Mandags Aftenen, med Devise fi! mon frere! jeg har glemt min Lorgnette. Trykt og tilkiøbs hos J. R. Thiele for 4 Skilling, stor 1 Ark 8vo.

Læserne begribe alt, uden vor Erindring, hvad den Mandags Aften har foranlediget Forfatteren til. — De erindre sig de brutale

Klappere, de kritiske Tanker o. s. v., men

have de læst disse, da undvære de lættelig denne Piece, hvis Forfatter har med de ommældte intet tilfælles uden Hensigten.

No. 295.

Aftvungen' Svar til den Dramatiske Journal, i Andledning af No. 7. sidste

15

335 Side, skrevet af Bernhard Henrich Bech, Akteur i de Danske Skuespil. Trykt hos P. H. Höecke, og selges sammesteds for 2 Skill, stor et halv Ark 8vo.

No. 296.

Utvungne Erindringer til den Dramatiske Journal, i Anledning af No. 14 og 15. Venligst skrevet af Bernhard Henrich Bech, melius esse qvam videri. Trykt og tilkiøbs hos P. H. Höecke for 4 Skill, stor et halv Ark 8vo.

Hvad enten Hr. Beck kalder sine Svar aftvungne eller utvungne, forekomme de og meget tvungne. — Han vil, lader han til, endelig i Kast med Journalisterne, men den Forlegenhed, han er besked i, er ynkværdig. — Naar han allerbest giør Mine af at ville lære dem nogle Sandheder, glemmer han alt, og falder hen i det spøgagtige Sprog, hvori han dog slet ikke har sin Styrke.

No. 297.

Kilde-Reisen, eller de Christnes aarlige Rase-Tid, med Devise: Vi skal derud, skal vi end sætte vort Tøy paa Assistence-Huus. Den Kilde kan vort Hierte lætte; Engang vi taale kan en Ruus. Kiebenh. 1772. hos P. H. Höeske, stor 1 og halv Ark 8vo. for 4Skill.

16

336

At den aarlige vedtagen Kilde-Reise ledsages gemeenlig med visse Omstændigheder, som kunne opvække Fornuftiges Væmmelser, tilstaae vi; men om vi der iblandt regner en Piece, som denne, troe vi endnu at kunde forsvare det. — Det skal være en Satire; men Forfatteren røber en Vittighed og Smag, som tilhører kun saadanne Selskaber, hvis Kilde-Reiser har sat hans Pen i Arbeide.

No. 298.

Kongens, Dronning Juliana Maries,

Kronprindsens og Prindsessensømme Fornemmelser ved Caroline Mathildes Bortreise. Og Dronning Caroline Mathildes Svar til Høystsamme. Trykt hos J. R. Thiele, stor et halv Ark.

At udtrykke de ømmeste Fornemmelser, er neppe denne Forfatters Gave, og de Udtrykke, Han lægger de talende Personer i Munden, fattes den karakteristiske Høyhed — saa taalelige de for Resten ere — Dronning Carolines Afskeds Ord til sin Augusta mage tiene til Beviis:

„Guds Engle væbne dig min kiereste Auguste! Gid ondt Exempel ey maae Dyden hos dig

bruste.

Gid du maae dannes saa, at Dyden faaer

ved dig

Et deyligt Billede, et varigt Himmerig."

1

337

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 22. Stykke.

No. 299.

Denne Verden i trende periodisk-afvexlende

Bestemmelser, beviist at være den allerbeste Verden af alle muelige Verdener, som af GUd kunde skabes, til at faae det rette Begreeb om denne Verden og dens Beboere, men fornemmelig om denne Verdens og dens Beboeres sande Selv-Eier; forestilt af Erhard Struntz; trykt hos J. N. Thiele, og selges hos Monst. Alsing, Hører ved Frue Latinske Skole, stor 53 og et halv Ark i 4to, for 3 Mk. 10 Skilling.

2

338

Her have vi da den beste Verden, som saa længe, er søgt! — denne Verden er vor; det har Hr. S. beviist baade paa Tydsk og Dansk, — En Selsomhed! men for liden til at opholde os længe ved i et Skrift, der har saa mange af det Slags! — Læseren maae ikke vente, at det er Philosophen, som her skal afgiøre dette store Probleme, om denne Verden er den beste?

Ney! Fornuften, sig selv overladt, ledes ikkuns her ind i Labyrinther, hvoraf den ingen Udgange finder. Vor Forf. vil intet antage i denne Sag, uden hvad der kan gotgiøres af den hellige Skriftes Grunde. Og deri kunne vi nok biefalde ham; og dog tillige ønske ham en sund Philosophie, i det ringeste saa meget Anstrøg deraf, at det vi kalde Orden, bestemte udtykke, regelmæssige Slutninger ikke skulde blevet saa ofte savnede Egenskaber i hans Afhandling. Forf. synes i sær at sysselsætte sig med at bevise denne Verdens (d. e. vor Jords) 3de Periodisk afvexlende Bestemmelser; den første af disse endtes ved de onde Englers Fald og Udstødelse; thi deres Boelig eller Fyrstendømme var Jorden i sin første Periode — Den anden Periodiske Bestemmelse begynder med Jordens Fornyelse ved Menneskets Skabelse (og denne er det Moses forstaaer ved Skabelsen) og gaaer indtil den Dag, vi kalde den yderste; da Jorden slet ikke skal til intet giøres, men allene

3

befries fra Forkrænkeligheden, og omdannes til sin første Herlighed, og denne er dens 3die Periodisk afvexlende Bestemmelse — Forfatteren bruger Bibelske Sprog over alt, som Grunde til at bevise disse 3de Sætninger; og ofte nærmer hans Beviser sig temmelig til Sandsynligheden der, hvor hans Sætning er ellers meest paradox; — Men det, som synes at skulde være Forfatterens Hoved-Sag, nemlig at bevise

Denne Verden at være den beste, råber

Han næsten af Sigte: og naar han nu og da erindrer det, yttrer han en martrende Forlegenhed: enten giør han her gandske vilkaarlige Slutninger, eller hans Beviser ere Sirkel-runde: Vi ville blandt andre Steder henvise til S. 46, hvor han ungefehr ræsonnerer saaledes: „Denne de frafaldne Englers Residentz maae have været en særdeles fortreffelig herlig Residentz; allerhelst da den skulde være den beste af alle muelige Verdener, som af GUd kunde skabes; saaa vilde Faderen og, siger han S. 48, at Sønnen skulde have et Rige, som skulde være det ,allerfortreffeligste o. s. v." Vi maae her anmærke, at denne Verdens sande Selvejer, som Han udtrykker sig, er Christus, og til at bevise det, anfører han Ps. 2, 7. 8. Denne Opdagelse giør

han sig ofte til gode med; men vi maae tilstaae, at vi hverken indsee, hvad alt dette egentlig vil

4

340

sige, eller hvad Følgerne deraf kunne biedrage til hans Øyemeed — Men vi maatte vidt overskride Grændserne, om vi vilde anføre alle de Anmærkninger, som her kunde giøres: naar skulde vi komme tilbage igien, naar vi toge os for, at følge Forfat. igiennem hans mange adskillige Himle? hvor vidtløftige maatte vi blive, naar vi ville giennemgaae den Beskrivelse, han giver os om de faldne Engler, deres Oprør, den Tumult de anrettede paa Jorden, inden de bleve fordrevne o. s. v. En Beskrivelse, som ikke meget eftergiver hine Miltoniske i det forlorne Paradis! Hvilke Undersøgelser maatte vi ikke anstille, naar vi ville tale om det hellige Element, ( η δοξα σγ Θεγ Rom. 3, 25.) ɔ: den Guds Søns Herlighed, hvis Indflydelse giorde Verden, førend dens Beboere fordervede sig, til det lyksaligste Opholds Sted? Kort: vi maatte blive ligesaa uendelige, som Forf., naar vi vilde følge ham i alle hans Udsvævelser, der er ligesaa lange, som mange.

No. 300.

Fremmedes Tanker, eller Forsøg til Udbredelse af læseværdige og nyttige Oversættelser, samlede og udgivne for at bidrage til den Danske Staat-og Oeconomies Forbedring, samt Smagens Opkomst. Trykt hos P. H. Höecke,

5

341

og selges hos Hr. Buch paa Nørregade for i Mk. 4 Ark 8vo.

Vi kunde ingenlunde miskiende Værdien af flige oversatte Stykker i en Stat, som arbeyder paa sin Forbedring, og saadanne fremmede Sager skulde Patrioten glæde sig ved at kiøbe frem for de mange hiemmegiorte, som i en lang Tid have ligesaa meget æklet de Fornuftiges Smag, som underholdt en Pebelmessig Nysgierrighed — nærværende Forsøg indeholder 1) Brevvexling om Aarsagen til Folkemængdens Aftagelse, (oversat af Montesqieus Persiske Breve). 2.) Anmærkning over de Romeres Agerdyrkning. 3.) Om Fattige og Tiggere. 4.) Om Agerdyrknings Skoeler. 5.) Om Mistbede — Vi have ogsaa ventet en Prøve af det, som skulde bidrage til Smagens Opkomst; dog det er vel giemt, indtil videre, da Forfatteren lover med Forsikring om Publikums Bifald (og det ønske vi ham) at fortsætte dette Arbeide. Oversættelsen falder let og Utvungen, og er, saavidt vi, uden at sammenligne den med Originalerne, kunde dømme, rigtig.

No. 301.

Betty, et Engelsk Fruentimmers ulykkelige Tildragelser. Trykt hos A. H. Godiches Efterleverske, og selges sammesteds for 1 Mk. 8 Skill. 8 Ark 8vo.

6

342 Om end Forfatteren eller Forleggeren opfylder nok saa mange Avis-Blade med Lovtaler over denne Roman, saa ville dog vel fornuftige og upartiske Dommere, naar de have læst den, ikke tilstaae den den mindste — Ney, kan dens lykkelige Korthed ikke regnes til en Fortjeneste, saa tilkiende vi den ingen. — Betty har vist nok ulykkelige Tildragelser, men vi interessere os slet intet deri, og det er vel den største Ulykke! — men hvorledes skulde vi? — Hendes Karakter kiende vi intet til, og Hendes Hændelser ere mestendeels alle saabanne, fom ere opkaagte i en hver gemeen Roman, og disse komme ligesaa hovedkulds paa, som de voldsomt udvikles. — En Og anden deriblandt synes at være af Forf. egen Opfindelse, men de udmærke ham tillige paa en saadan Maade, at alle, end og lidet smagefulde Roman-Elskere have stor Grund til for Fremtiden at slutte ham i Litaniet

No. 302

Et Efterstykke til Hyæne-Jagten udi een

Handling. Oversat af det Franske. Dant veniam corvis, vexat censura Columbas. Trykt hos L. N. Svare og selges hos Møller og Jonge for 1 Mk. stor 4 Ark 8vo.

Dette Efterstykke, som er tilskrevet Justiß-Raad Struensee, er Hyæne-Jagten værdigt; —

7

343

Proprietairer ere Hoved-Personerne i begge disse satiriske Skuespille; men saa afskyelig en Proprietair-Karakter, som Hyæne-Jagten skildrede os i en Trekholt, saa elskværdig og dydig er den, Hr. Redlig i Efterstykket besidder. — De Scener, som forefalde imellem denne Retskafne og adskillige af hans Bønder, vise os stedse Patrioten og Menneskevennen i Proprietairen, og ærlige, dydige og tillidsfulde Underhavende i Bønderne. — Trekholdt, som er nærværende ved disse smukke Optoge, føler intet uden de bitterste Bebreidelser indvortes, som undertiden frembryde i Ord — Og ved denne veltrufne Situation giver han os en Fyldestgiørelse, som kan ikke andet end være os kiær.

No. 303.

Tre merkværdige Breve, skrevne af den

Svenske Assessor Emanuel Svedenborg, som i 28 Aar har havt Omgang og talet med Englene og Aanderne, og angaaer nogle Efterretninger om hans Levnet og Skrifter. Oversatte paa Dansk for Liebhabere. Kiøbenhavn 1772, hos Hallager. Stor 1 og et halv Ark 8vo. Selges hos Hr. Boghandler Buch for 6 Skill.

Merkværdige ere vel disse Breve i sær deraf, at de have den merkværdige Svedenborg

8

344

til Forfatter — Deres Indhold har ellers ikke meget for Nysgierigbeden; Forf. melder om sine Forældre, Skiæbne, og hans da værende Forfatning, med hvilken han synes aldeles fornøyet; — Dog lader han os ikke glemme den besynderlige Svedenborg, i det han immer udsvæver tit sine Aabenbarelser, og tiltaler sin Ven nu og da i et Aandeligt, men tillige meget tillidsfuldt Sprog. Vi lære og i disse Breve at kiende noget til de fleeste af hans udgivne Skrifter, hvoriblant han i sær anpriser sin aabenbarede Aabenbaring, som et Skrift, hvoraf man tydelig kan see, at han taler med Engler o. s. v.

No. 304.

Sandfærdig og troværdig Efterretning

om Hexernes Reife, til det berømte Bloks-Berg, paa St. Hans Nat; samt hvorledes man uden Fare selv kan faae det at see og erfare; — skrevet af Harald Diabolusky, Mester i den sorte Konst i Slavonien. Og nu oversat af den, som hader Overtroe. Trykt hos M. Hallager 1772. Stor et halv Ark 8vo. for 2 Skill, hos Boghandler Buch.

Ynkelige Forlegenhed! — Endelig maae vore Smørere tage deres Tilflugt til Bloksbierg selv — men hvem ønskede dem ikke længe siden der? Har Forfatteren skrevet dette, som en Ha-

9

345

dere af Overtroe, kunde maaskee hans Hensigt regnes ham til en lille Fortjeneste; — men naar Han paa den anden Side fornærmer Smag og Ærbarhed endog hos de lidet kræsne, bør han tabe al vor Kredit.

No. 305.

Et gandske Nyt og i disse Tider meget nyttigt Project, eller en fuldstændig Afhandling, om Maaden at fortiene Penge paa; tilegnet de samtlige Høy- og Vellærde, disse Tiders Skribentere. Trykt hos M. Hallager 1772. 1 og et halv Ark 8vo. for 6 Skill. hos Bogh. Buch.

Gandske nyt er vel dette Project ikke, da vi alt i lang Tiid har seet mange Skibentere at giøre det til deres; det bestaaer overhovedet deri, at man, ligesom Forfatteren, lover noget besynderligt paa Titelbladet, og siden giver Snak for Penge — Ja det synes virkelig, at den Tanke

om Maaden at fortiene Penge paa, har

foranlediget denne Satire, som, Titelen undtagen, (men hvor fristende er ikke ogsaa den!) fortiener liden Opmærksomhed.

No. 306.

Afskeds Tale til Dronningen, fra det

Danske Publico. Trykt og bekommes hos J. R. Thiele for 4 Skill, 1 Ark 8vo.

10

346 Skulde det ikke være en opkaagt Materie saa see vi ikke, hvad der i denne Piece kunde mishage end og Læsere af Smag. — Den prosaiske Deel af Stykket, (og den udgiør den største) forraader en ædel baade Tænke-og Skrivemaade, og de tillagde Vers forraade ikke uhældige Gaver til Poesien.

No. 307.

Helsingsers Indbyggeres Tanker ved

Dronningens Bortreise. Og AfskedS-Sang. Trykt og selges hos J. R. Thiele for 4 Skilling 1 Ark 8vo.

Dette Stykke er i Indretning og Smag eens med næst foregaaende; kuns i Poesien synes dette at tabe noget ved Sammenligningen.

No. 308.

Adspredte Tanker, samlede ved Søekanten af Kronborg Fæstning, og opskrevne ved Dronning Caroline Mathildes Bortreise.— Kiobenh. hos Höeche for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

Denne Forfatt. giver os en fuldkommen Parodie af Tullins May-Dag, men uden at ytre for Resten, hvad der karakteriserer den Tullinske Aand — havde han gaaet sin egen Gang, var han maaskee bleven taalelig, men i det han fører os til Erindring sit store Mønster, bringer han os rillige til at tænke paa Fablen om Æselet, der klædte sig i Løve-Huden,

11

347 No. 309.

Ortophili Tanker over Lægevidenskabens nærværende Tilstand og nødvendige Forbedring i Dannemark og Norge, skrevne den 19 Octob. 1771. In mundo nihil constat: in orbem vertitur orbis: qvid mirum, recti quod fit in orbe nihil. Trykt hos P. H. Höeke, stor 3 Ark 8vo, og sælges for 12 Skill.

Denne Ortophilus er i vore Øine intet andet end en medicinsk Philopatreias Han ligner denne Erkefader til al den politiske Yngel, som trykker Staden, ey allene i sin udvortes Skikkelse lige indtil de voldtagne latinske Overskrifter; men fornemmeligen ogsaa i sin indvortes Natur og Værdie. Han har ligeledes vovet sig paa een af Statens mest magtpaaliggende Dele, som nok kunde behøve en almindelig Forbedring: han fremsætter med en priselig Frimodighed en Deel bekiendte og længe beklagede Sandheder: og han skildrer visse Misbruge med levende Farver. Men Han synes heller ikke at være allene bleven dreven af en gandske reen Nidkiærhed for Fædrenelandets Beste, og han burde have tvivlet lidt mere paa sit Kald til at prædike Lægevidenskabens Fordervelse. Vi hore tiere en fortørnet Doctor Medicince, eller en forurettet Landphysicus, end den patriotiske Læge, vi have ventet. Han svækker sine Grundes Vægt og Styrke ved de idelige Udfald

12

348

paa Brødtyve, ved de aabenbare Modsigelser og anstødelige Urimeligheder, som Han blander dem med. — Hvad kan f. E. være meere modstridigt end det han siger paa den 7de Side: „at Lægevidenskaben ved Kiøbenhavns Universitæt nu er bleven sat paa saadan en fod, at en Student

ved at høre de Forelæsninger, som

holdes, med Hielp af nogen Fliid, kan bringe sine Studeringer til Fuldkommenhed, uden at behøve udenlandske Reiser:" og det han strax legger til: „at formedelst Lærernes

Faahed o. a. m. saa grundige Forelæsninger

aarligen høres over visse Deele af Lægevidenskaben: at andre løsligen blive behandlede

og andre høres aldrig." Vi

overlade Læseren at dømme, hvilket af disse tvende Steder er ugrundet. — Hvad kan være meere urimeligt, ja afsindigt end hans Forflag S. 12: at det burde strængeligen paalegges, at ingen Medicinsk Lærer maatte befatte sig med den udøvende Lægekonst eller i nogenmaade have Tilsyn Med de Syge: "Ligesom en god anatomisk, pathologisk, eller semeiotisk Lærer, aldrig behøvede andre subsider end Bøger! Ligesom det syge menneskelige Legeme ikke var den beste, den umisteligste Autor for saadanne Mænd! En Professor af den udøvende Lægekonst, der ikke torde have Patienter; der ikke torde ved de Syges Sen-

13

349 ge dagligen forøge sine Indsigter, med egne øyne følge Naturens Gang, og af egen Erfarenhed bestemme det Sande og det falske i sine og andres Begreb; der var forbunden til at opkaage trykte og udtrykte Autorer; saadan en vilde forekomme os som en Amme, der tygger Mad for det Barn, den burde at føde med sin egen Melk. Saadant et Project bør at staae ved Siden af Hvalfiske-Fangsten paa den gamle Kongevey. — Hr. O. opholder sig over den langsomme Afhandling af Anatomiens Deele; men det heder her saavelsom i andre Ting! sar cito, si sat lårbens. Vi holde en

langsom, men grundig og retskaffen methode i disse Videnskabers Afhandling, for langt meere nyttig og berømmelig, end en flygtig Gesvindighed og en løslig Korthed. Han viser overalt en haandværksmisundelse og et indgroet Had til de saa kaldte Vundlæger: Han bemærker, at der ere fleere Uvidende iblant disse end iblant Doctorerne, hvilket dog er Hee! naturligt, da hines Antal er saa meget større end disse: og han røber heri fornemmeligen sin pseudopatriotismus, da alle de, som oprigtigen ønske Lægevidenskabens Opkomst, laste den hadefulde Deelning imellem begge Slags Læger dg tilstaae, at den Mand, der besidder en taalelig Grad af Indsigt og Erfarenhed i Chirurgien og Medicinen tillige, er en nyttigere Borger for Staten end

14

330

mangen en Doctor Medicinæ. En heldig Forbindelse af begge Deele i en Person, haver Verden seet mange ypperlige Exempler paa, og Kiøbenhavn i sær har ejet en Vundlæge, hvis Habilitæt i det medicinske Fag vi tilønske Hr. Ortophilus for paa engang at sikkre hans Udkomme imod de smaa bundlægers Indgreb. — I det øvrige er denne piece ikke ilde skreven og aldeles ikke uden sine Fortjenester. Dog tvivle vi meget, om alle hans fromme ønsker og velmeente Forslag vilde have kunnet bevirke en saa nyttig og saa almindelig Forbedring i Lægevidenskabernes Tilstand, som den det K. Collegium Medicum, længe før nogen Ortophilus havde giort et Udkast til, og som vi ønske maae komme i Stand.

No. 310

Et kort Forsøg. Esaiæ Bierg, eller Kirkens tilkommende store Lyksalighed ved den Jødiske Nations Omvendelse til JEsum, viist af Propheten Esaiæ 2 Cap. 2, 3 og 4 Vers, af Asmund Reutz, forrige Capellan til Eids Kald i Vergens Stift i Norge. Kiøbenh 1772. Trykt hos Svare, og selges hos Pelt og Mad. Kanneworss, tilligemed den Følgende for 1 Mk. 4 Skill. Dette Stykke er 3 og et halv Ark 8vo.

Af Titelen sees, hvilken Gienstanden er for Forfatterens korte Forsøg: han fremsætter den siden i Afhandlingen, og vil gotgiøre dens Sand-

15

351

Hed of 4 Aarsager: 1.) Fordi den Jødiske Nation da skal besynderligen indlemmes i den Christen Kirke. 2.) Fordi Hedningene skal ved den Leiligyed omvendes. 3.) Fordi Gud skal bruge sit Retfærdigheds Riis for at straffe Hedningerne, og 4). Fordi den deilige Fred paa en besynderlig Maade skal herske i Guds Stater. — Disse Grunde søger han at fastsætte, og bruger dertil de Steder af Skriften, som almindelig anføres for den Meenings Bestyrkelse. — Hverken Har forsat. bragt noget nyt Probleme for Lyset, ey heller Har han, saavidt vi vide, i Henseende til beviiserne, lært os noget foruden det gamle og trivielle — Hvad Jødernes Omvendelse angaaer, da beraaber han sig her meget paa Pauli Skrivelse til Romerne, i sær det 11 Cap. af samme, og erindrer dets Overeenstemmelse med adskillige Steder i det gamle Testamentes Skrifter. Forfatterens tænkemaade er ellers ikke uordentlig, hans Stiil er middelmaadig, og de Indsigter og den Grundighed, han yttrer, ligesaa.

No. 311.

Maalet, hvortil gud skabte Mennesker,

forestillet i en Tale, holden i Domkirken til Aftensang paa Fastelavns Søndag 1772, Af Asmund Reutz. Trykt hos L. N. Svare. Stor 2 et fierdendeel Ark 8vo. faaes paa oven

16

352 berørte Steder tillige med foregaaende Forsøg for den anførte Priis.

Vor Forfatter synes at have den Feil, af han gierne lover større Ting, end han kan fuldkommen holde. — I foregaaende Abhandling spoerede vi noget saadant i hans almindelige og lidet grundige Betragtninger: og denne Tale overtyder os næsten gandske derom. Han tiltaler os med disse levende Ord: Vi ville betragte

denne store Sandhed, at menneskene ere skabte og igienløste, for engang at føres frem for Gud. Egentlig lover han os her mere, end Textens Ord berettede ham til, og andet end det, han siden fremsetter os til Betragtningens Gienstand, som indeholdes i disse 2de

Stykker: 1.) Hvad der udfordres paa bor Side, for at kunde fremkomme for Gud. 2.) Hvem vi have at tilskrive, at vi kan blive førte frem for Gud, endskiønt vi ere de alleruværdigste. — Disse

2de Sætninger kunne vi ikke udlede uden af Forf. Forlegenhed med sin Hoved-Sætnings Behandling.— Han fik her en vid Betragtnings Mark, den heele saliggiørelsens Orden, og han betjener sig og af denne Fordel, og præker nu for os i en gandske almindelig Tone om bekiendte og trivielle Sandheder.

1

352

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 23. Stykke.

No. 312.

Otto Diderich Lütkens opløsningger

af trende fra General-Landvæsenets Collegio i Aaret 1770. Udsatte Problemata. - Min Pen den følger Sandheds Ven, For Guld og Gunst her sigtes ey. Kiøbenhavn, trykt hos Brødrene Berling i Pilestrædet 1771. Stor 4 Ark 8. Selges sammesteds, samt hos Pelt og Mumme for 1 Mk.

Det første Problema angaaer aarsagerne, som hindre Folkemængdens Tiltagetse i Bondestanden i Danmark, og deres Hævelse ved Love

2

354 immediate, eller og ved andre Indretninger mediate. Her angives 4 Hindringer, og vises, hvorledes de kan hæves immediate ved Love. Men nye Indretninger i Staten i denne Henseende veed Forfatteren ikke at foreslaae, og agter dem heller ikke at være fornødne. Det andet indeholder 3 Spørsmaale. 1. Om det er nødvendigt eller tienligt, at alle 3 Tiender ydes paa een Maade. Hvilket her besvares med Ja. — 2. Er det mueligt, og hvorledes at faae afskaffede alle de skadelige Følger og Misbrug, som bemærkes ved den nærværende Tiende-Maade? Forfatteren bemærker ingen saadanne, men finder tvertimod, at de allerede ere tilstrækkelig forebyggede ved Landets Love. 3. Om nogen anden Tiende-Maade kunde substitueres for den brugelige, uden vedkommendes Fornærmelse. Hertil svares Ney. Det tredie Problema angaaer den rette Størrelse af en Bondegaard i Danmark, hvilken Forfatteren bestemmer saaledes, at den maae behørig kunde drives med et Spand til en Plov og en Harve. Af Hr. Lütkens Navn ville Læserne allerede slutte sig til, at disse Afhandlinger ere grundige og vel skrevne.

3

355 No. 313.

Forslag til det Høilovlige General-Landvæsenets Collegium, angaaende Folkeformerelsen i Dannemark. Kiøbenhavn 1771. trykt og findes tilkiøbs hos Aug. Frid. Stein, boende i Skidenstrædet No. 171. for 6 Sk. Stor 2 Ark 8.

Dette Forslag gaaer fornemmelig ud paa, at sætte Huusmænd ved enhver Gaard, hvilke skulde have nogen Jord at bruge, og denne bliver dem her paa Papiret meget ordentlig til- og afdeelt, ja endog dens Dyrkningsmaade foreskrevet. Til Slutning findes et Tillæg, som indeholder et Resultat af Forfatterens Betænkninger over 2 andre af samme Collegio udsatte Spørsmaale, hvilke han ikke har faaet Tiid til at tidføre.

No. 314

Kort Afbildning paa Bornholms Vedtægt om Adgangsret til Selveiergaarde, forfattet af H. I. Skougaard, Kiøbenhavn 1771. Trykt i det Kongelige Universitets Bogtrykkerie hos A. H. Godiches Efterleverske ved F. C. Godiche. Selges sammesteds for 6 Sk. Stor 1 og et halv Ark 8.

4

356

Et lidet juridisk Skrift, hvis Indhold svarer til Titelen. Denne Vedtægt er besynderlig deri, at af Mandkiøn den yngste, men af Qvindekiøn den ældste har Fortrin.

No. 315

Et Brev fra Anders Christensen til om Kornpriser, Folkemængde, Proprietærer, Bønder, med videre Landhuusholdningen angaaendes, hvorved adskillige Modens Fordomme bestrides. Kiøbenhavn 1771. Trykt i det Kongelige Universitets Bogtrykkerie hos A. H. Godiches Efterleverske ved Fr. Chr. Godiche. Stor 5 Ark 8. Selges paa Børsen No. 5. og i Vimmelskaftet No. 26. for 1 Mk.

Fra en Proprietær maae vel dette Brev være. Den gamle Indretning i Landvæsenet forsvares heftig. Kornpriserne ere ikke for høie. Bønderne agtes for meget. Deres Vilkaar ere bedre end Proprietærernes, o. s. v. — S. 10. regnes Norge iblant dem, som ikke selv saae og pløie.

No. 316.

Islændernes Haab til Kongen om allernaadigst Forandring af deres haarde Skiebne,

5

357

hvorpaa beroer Dannemarks Flor, fremsat paa Islands Vegne af Thomas Balle. Kiøbenhavn 1771. trykt hos J. Rudolph. Thiele, boende i store Helliggeiststræde. Stor 4 Ark, og 1 Blad med Dedication og Fortale. 8. Selges hos Forfatteren i Trompetergangen No. 110. for 1 Mk.

Forfatteren er nidkier for Fiskeriernes Opkomst i Island. Hans Stiil er slet og ofte utydelig. Han henviiser overalt til sine før udgivne Oeconomiske Tanker over Island,

uden hvilke man ikke kan faae noget ret Begreb om hans Mening i dette Skrift.

No. 317.

Svar paa Tiltale og Beviis, at Proprietærernes Raadvildhed ei har contribueret til det Tab, som flyder af Hoveriets Bestemmelse. Kiøbenhavn, trykt hos Hof-Bogtrykker Møller 1772. Stor 5 Ark 8. Tilkiøbs i No. 8. paa Børsen for 1 Mk.

Dette Skrift bestaaer af 3 Breve til Forfatteren af Svaret (paa den nye Philopatrejas tvende Betragtninger, som findes indført udi Magasinet for patriotiske Skribentere No. 102 og 103.) der er indført i Addresse-Contoirets Efterretninger for Aaret 1771. No. 210.

6

358 Forfatterens Hensigt synes at være, at forsvare, hvad han før har skrevet imod Forordningen om Hoveriets Bestemmelse: Men han fører Læseren forunderlig omkring imellem Skieldsord og Hyklerie, Samtaler og Declamationer, indtil han endelig kommer ud igien ved den 17de Januarii. Snart tracterer han sin Correspondent med Skieldsord, snart taler han til ham som til Kongen. Han conciperer Cabinets-Ordre, taler for Kongelige Personer, og svarer igien for Folket. Han beviiser vidtløftig, at det er bedre, at et Land er rigt, end at det er forarmet. Naar han har sagt alt, hvad han kan, for at giøre Bønderne forhadte og Proprietæterne yndede, troer han: „at enhver maae tilstaae, han ei har seet (endog i mindste Maade) paa Proprietærens, men ene paa Bøndernes Fordeel." Da Forf. lader til ar være meget vreed tænkte vi i Begyndelsen, at undskylde ham med de Gamles Beskrivelse af Vreden; men naar vi betragte Brevenes Underskrifter, tør vi ikke troe, at han skulde lade sin Galde løbe, over lige fra den 5te til den 21de Januarii.

No. 318.

Anmærkninger over Compagniets Handel

paa Island skreven af Islandophi-

7

359 lus. — Første Hefte. — Kiøbenhavn 1772. Trykt hos Brødrene Berling. Stor 3 Ark. Selges sammesteds, samt hos Pelt og Mumme paa Børsen for 12 Sk.

Her handles 1. Om Punderten, 2. Om Gildingen eller Slumpregningen. 3. Klipfisk-Virkningen. 4. Om nye Indretning ved Fiskeriet. 5. Den nye opsendte Taxt. 6. Pulsmændene. 7. Et Par Ord om Fabriken.

Overalt er det bedrøveligt at see, hvorledes de ulykkelige Islændere mishandles af Compagniet som ikke engang fornøiet med de alt for store Fordele, Octroien giver det, handler endog med en utroelig Dristighed aabenbar derimod. Efter Forfatterens Beretning vinder Compagniet ved dets Handel med Island mere end 50 pro Centum, og bør følgelig, siger han, behandle Islænderne efter Billighed.

No. 319.

Breve om Agerdyrkningens Muelighed

i Island, fra Hans Finnsen. Det første af 23de Oktober 1769. til A. Thorarensen. Oversat af Islandsk. Kiøbenhavn, trykt hos Poul Herman Höecke 1772. Stor 4 Ark, 2 Blade 8. Tilkiøbs hos Pelt for 12 Sk.

8

360 I det første Brev besvares først 16 Indvendinger, som giøres imod Agerdyrkningens Muelighed og Nytte i Island, dernæst gives nogle Underretninger om dens Iværksættelse, samlede af adskillige oeconomiske Skribentere. Det andet Brev er af 14 May 1772. til B. Johnsen. Her bestyrkes de forrige Beviis ved virkelige Erfaringer og nogle historiske Anmærkninger.

No. 320.

Anviisning til den practiske Agerdyrkning, grundet paa egen Erfaring af O. Andresen Borrebye, Philos. Doctor, Sognepræst for Nicolai Menighed paa Bornholm, og Medlem i Sælskabet til Agerdyrkningens Opkomst paa Island. Kiøbenhavn, 1772 Trykt hos A. F. Stein. Stor 4 og et halv Ark 8. Selges i No. 8 paa Børsen for 10 Sk.

I Aaret 1770. er i Island oprettet et Agerdyrknings Sælskab, hvis Medlemmer i 5 Aar, giøre enhver et aarligt Tilskud af 5 Rdlr. Hr. B. har desuden forbundet sig til, at tage en Islandsk Karl og Dreng i Lære paa 3 Aar, samt forfatte en Practisk Anviisning til Agerdyrknings Drift, som paa Sælskabets Bekostning paa Islandsk oversættes og trykkes.

9

361

Denne er Anledningen til dette Skrift, hvilket, endskiønt det mangler Fuldstændighed, og i adskillige Deele, Tydelighed, Nøjagtighed og Rigtighed, kan dog være til Nytte for dem, som ikke have Leilighed til at skaffe sig fuldkomnere Underviisning.

No. 321.

Agerdyrkningen efter de nyeste Erfaringer, til Brug for Elskere af Landvæsenet, Forpagtere og Bønder. — Til Fædernelandets formodentlige Nytte, af Tydsk i Dansk oversat. Kiøbenhavn 1772. Trykt og tilkiøbs hos A. F. Stein boende i Skidenstræde No, 171. for 1 Mk. Stor 7 og et halv Ark 8.

Originalen er skreven paa Fransk af Hr. Sarcey de Sutieres; Denne er altsaa en Oversættelse, og af denne dobbelte Oversætning er det formodentlig kommet, at mange Stæder ere gandske uforstaaelige. En sammenhængende Lærebog om Agerdyrkningen, som Titelen synes at tilkiendegive, finder man ikke her; men adskillige Practiske Anmærkninger henførte under 10 Ca- pitler.

10

362 For dem, som selv have Skiønsomhed og Indsigt nok, til at skille det rigtige og brugbare fra det, som er urigtigt, eller ikke passende paa vort Land, kan dette Skrift have nogen Nytte; men til Bønders Brug er det aldeles uskikket.

No. 322.

Velmeente Erindringer i Anledning af

Hr. Cancellie-Raad Martfelts Forslag til en Reformations Commission, til Anlæg af en Plan for Oeconomie-Commerce- og Finants-Væsenet i Dannemark, ved Gustavus Strømboe, Proprietær til Kiorboe-Gaard og Næssøen i Aggershuus Stift. Kiøbenhavn 1772. Trykt Hos Morten Hallager, og selges hos Gyldendal i Trompetergangen No. 112. for 10 Sk. Stor 3 Ark, og 1 Blad 8.

Intet er vissere, end det. Hr. St. siger: at Hr. Cancellie-Raad Martfelts Forslag er stort, nyttigt og vigtigt, efterdi det angaaer at redde Staten fra Undergang. Der er derfor uden Tvivl vel giort, at Patrioter efter deres adskillige Indsigt fremsætte deres Tanker om Besvarelsen af et eller andet af de betydelige Spørsmaale, Hr. M. vil have Commissionen forelagt. I denne Henseende fortiener Hr. St. Tak for sine velmeente Erindringer) om de end ikke alle ere

11

363 lige vel grundede, og om de end ikke viise den ugemeene politiske Styrke, som udmærker Forslagets Forfatter. Denne Forskiel er kiendeligst, hvor Hr. St. er uenig Med Hr. Cancellie-Raaden, saasom om Personernes Valg og Antal o.v. Hr. St. synes ellers ikke at have læst den fortreffelige Philocosmi Betænkninger, som allerede saa grundig har afhandlet mange af disse Materier. Og dette er dog et Skrift, som ikke burde være ubekiendt for nogen, der vil foreslaae, eller skrive om Forbedringer i vor Stats-Husholdning.

No. 323.

Det vigtige Spørsmaal om Kornets frie Ud- og Indførsel, undersøgt efter Naturen og Historien. Oversat af P.T.W. Kiøbenhavn 1772. Trykt i Det Kongelige Ustiversitets bogtrykkerie hos A. H. Godiches Efterleverske, som første Forlægger, ved Friderich. Christ. Godiche. 4 og et halv Ark 8. Selges i Bogtrykkeriet og hos Gyldendal i Trompetergangen No. 112. for 12 Sk.

Originalen er af I. A. H. Reimarus, som forsvarer den frie Kornhandel fornemmelig paa den Grund, at den virkelig forskaffer en større Overflødighed af Kornvare. Overalt bestyrker han sine Beviis med adskillige Nationers Erfaringer.

12

364

Oversættelsen er god, undtagen et Par Ord og Talemaader

No. 324.

Om Danmarks og Norges Tilstand i

Henseende til Handelen. — Sorøe, 1772. Trykt hos Jonas Lindgreens Enke. Stor 3 Ark 8. Selges hos Møller og Jonge for 8 Sk.

Dette lidet Skrift er mærkværdigt, for de vigtige Efterretninger om disse Rigers Handels Ballance. Man seer her med Forskrækkelse, hvor meget Dannemark taber i sin Handel med Fremmede, hvori Kiøbenhavn har meest Skyld, og dernæst Aalborg. Norge derimod i Almindelighed vinder, endskiønt endeel Stæder tabe, og det for en stor Deel formedelst Yppighed, saasom Aggershuus Stift med Holland.

No. 325.

Bønder-Pigernes og Karlenes Fryde-Sang,

over deres Haab i en frydefuld Sommer, under den oplivende, haabefulde og naadige Kong Christian den Syvende. Opsat paa alle deres Vegne af Skoleholderen i Brøndbye, trykt hos Stein 1772, et halv Ark 8vo, 2 Skill.

13

365 Den almindelige Vise-Poesie hersker ogsaa i denne Fryde-Sang, og Bønder synes vi rigtig nok at see og høre i det første Vers:

,,Hop! hop alle i en Dands,

Sving med Lyst den lange Svands,

Hver en Karl taer nu sin Pige, o. s. v."

Men denne Burske-Lystighed udraser og gandske i dette eene, de paafølgende Vers indtil Enden ere ligesaa alvorlige, som vi ventede dem af Skoleholderen.

No. 326.

Ti Breve fra en Fader til sin Søn, som

indeholde de fornemmeste Pligter, en ung Herre har at iagttage i Henseende til sine Tienere, ved E. C. C. d. M. 1744. Fordansket af Friderik Arzt. Aalborg 1772. trykt udi det Kongelige privilegerede Bogtrykkerie ved Joh. P. Holzberg. 4 og et fierendeel Ark. Selges hos Gyldendal i Trompetergangen No. 112. for 12 Sk.

Hr. A. udgiver disse Breve som oversatte af en fransk Original, fundne i en Bogsamling efter en høy og veltænkende Herre. Endskiønt

vi ved denne Fordom bleve forbereedte til deres Giennemlæsning, saa vilde de dog slet ikke giøre saa fordeelagtig en Virkning hos os, at vi med Hr. A. torde ansee dem som et Arbeide, der

14

366 var Fyrsternes Læremestere, en Marmontel eller Montesqieu værdigt. Sandt! de Regler her gives for Herrers Forhold imod Underdaner eller Tienere, ere overhovedet rigtige og følgværdige: o ja! men de ere og ligesaa bekiendte og almindelige; ey heller ere de fremsatte i et Sprog, som Smag og Ziirlighed udmærker. Kuns faa Steder har Forf. kundet more os, hvoriblant er det, hvor han handler om Familiarite, o. s. v. For Resten gaaer han mestendeels paa Overfladen af Tingene, og for saavidt efterlader Spor af en fransk Pen. Til Prøve paa, at Forf. ikke tænker meget grundigt, kunne vi anføre adskilligt, f. Ex. S. 64. hvor han saa slet hensetter, at de Gamles Sædelære i det

ringeste var ligesaa reen som vores, it.

S. 15. hvor han retfærdiggiør og roser den oprøriske Tale, som Voltaire legger Brutus i Munden S. Oeuvres de Voltaire Brut. Trag. a. 1. sc. 2. o. a. m. Men vi maae dog ikke glemme, at Forf. ogsaa undertiden er meget grundig og methodisk, derom bærer S. 31. overtydende Beviis, hvor han giver os den vigtige Forskiel imellem en Hofnar og en Spottefugl. — item, hans Definition paa en Hofnar — men den er næsten naragtig! — Iblant andre Regler har Forf. ogsaa denne: den er i Tallet den 16de,

at vi ikke bør tage aabenbare Misdæde-

15

367 re, Tyve og Røvere i vor Tieneste:

Enhver seer lettelig, hvor meget vi skylde Forf. for slige Opdagelser.

No. 327

Konge-Tanker. Første Bog, trykt Hos M. Hallager. 1772. 2 Ark 8. og selstiges hos Buch paa Nørregade for 8 Sk.

Forfatteren lader os vide i en Forerindring, at dersom den første Bog af disse Tanker vinder Biefald, skal det opmuntre ham til at skrive videre, men i manglende Fald vil han legge sin Pen ned, og regne sig det til Ufuldkommenhed at have begyndt noget, som intet duede eller ikke fandt Biefald. Vi giøre her med Forf. Tilladelse Forskiel imellem intet at due, og ikke at finde Biefald. Endskiønt vi ikke ville paastaae om disse Tanker det første, saa maae vi dog tilstaae, at vi ikke kunne biefalde ham, naar han vilde gøre Mine af at fortsætte; thi de indeholde dog i det høieste ikkuns bekiendte og almindelige Sandheder, udførte i en ligesaa triviel Smag.

No. 328.

Samtale imellem tvende Nordmænd

paa Reisen fra Norge til Kiøbenhavn. Sorøe, trykt hos I. Lindgreens Enke. i Ark. 8. paa Børsen No. 5, for 4 Sk.

16

368 Hvorfor just Nordmænd skal være de samtalende Personer her, see vi i Piecen ingen Aarsag til; men vi forsikre, at vi slet ikke kunne misunde dem Æren. — Samtalens Formaal skal være at opdage Aarsagerne til den Foragt og ringe Agtelse, alt for mange øvrigheds Personer ere udi. Disse er A. begierlig efter at vide, og B. uden at lede længe, finder dem som for Fødderne, og katekiserer saa langsommelig derover for A., at vi ofte under denne Snak kommer til at gispe og trække paa Øinelaagene.

No. 329,

En gammel erfaren Statsmands politiske

Briller, tienlige til det grandseende Publici Næse, trykt hos Joh. Rud. Thiele, i Ark. 8. og selges sammested for 4 Sk.

Nær havde Titelbladet standset os fra at gaae videre; thi Titel-Fordomme have med Grund faaet meget at sige hos os: dog vi fandt i disse en god jevn Satire over vore Bremenfeldter. En Deel uvedkommende, dog intet af det ækle og nedrige, bleve vi tillige vaer.

1

369

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 24. Stykke.

No. 330.

Det beste Skilderie paa en ypperlig

Monark, eller Velgiøreren og Philosophen. Med Anmærkninger over de fornemmeste Steder i Historien, oversat af det Kinesiske. Tilligemed pro og contra over et Spørsmaal. Trykt og bekommes hos Thiele for 8 Sk. 2 og et halv Ark 8vo.

Originalen, hvorefter dette Skilderie forfærdiges, tager Forfatt. af en Kinesisk Keiser Thcing-vang, hvilken blev betaget med den Nysgierighed, at vilde vide, hvad en Philosoph var for et Dyr. For at føie dette

2

370

Indfald, lader han opkalde alle de, som i Pekin udgave sig for Philosopher, men iblant 40000de fandt han ikke en saadan. Hans Nysgierighed maatte alligevel tilfredsstilles: han foretager sig derfor en Reise igiennem sine Lande, og efter adskillige forgieves Eftersøgninger endelig finder en sand Philosoph i en Kong-sune. Denne Mand havde været en høy Minister i den forrige Konges Tid, men da han var bleven et uskyldigt Offer for Had og Bagvaskelse, havde han maattet vige sin Post, og for Levningerne af hans Formue havde han siden tilkiøbt sig et lidet Landgods, hvor han nu roelig og fornøiet tilbragte sin Tid. Hans dydige Tænkemaade og rare Sinds Roelighed opvakte Keiserens Forundring og Høiagtelse, som derfor, da han havde erfaret hans Uskyldighed, viiste ham den Naade, at sætte ham paa den høieste Æres Post igien, hvilken han modtog og beklædte med al hans forrige Beskeedenhed og retskafne Tænkemaade, der yttrede sig i saadanne Handlinger, som ikkuns sigtede til at giøre Vel, ubesmittede af Had eller Hevngierighed mod sine forrige Efterstræbere. -— Denne Mand erhvervede sig ved dette Forhold efter sin Død en Ærestøtte med den Opskrift af Philosophen, ligesom Keiseren for hans Skyld fik en Støtte, hvorpaa stod Velgiøreren. Vore Læsere mærke uden vor An-

3

371 mærkning, at vi her i Steden for et Skilderie faae tvende. Og det vi egentlig ventede, det over den ypperlige Monark, finde de vel tilligemed os noget ufuldkomment: er dog vel et eneste enkelt Træk nok hertil? thi den Begierlighed efter at finde en Philosoph bør vi ikke at holde for saadan et; Forf. siger os jo, at det var et blot Indfald; man maae tænke, legger han til, at Keiseren havde ikke meget at bestille.

Men Forf. giør noget for meget Vind paa Titelbladet: — Dertil regner vi og hans Anmærkninger over de fornemmeste Steder i Historien: hvem falder paa den Tanke, at disse ville ikke sige andet end enkelte Steder, som han udtager af foranførte Historie, og siden vidtløftig snakker over? Det vigtige Spørsmaal: hvormed Afhandlingen sluttes, er dette: Kan et fornuftigt og christeligt Folkeslags med Grund lade sig mærke med nogen Slags Misfornøielse, om det regieres af en 3, 4, 5 à 36 dobbelt Regierings Form, saa længe samme Regierings Form har intet andet Øiemeed, end at giøre et Folkeslags mueligst

lykkelig? Vi maae tilstaae, at vi hverken i Spørsmaalet selv kunde see dets foregivne Vigtighed, ei heller af Forfatterens pro- og contra Besvarelse; thi den lærer os næsten intet.

4

372 No. 331.

Conditioner, hvorefter Laurits Leegaard vil tilforhandle sig en Bryggergaard, som har givet dem Navn af de forgyldene Tønder. Kiøbenhavn den 12 Febr. 1772. Hos Thiele for 8 Sk. 2 Ark 4.

Lars Leegaard var endelig en temmelig bekiendt Mand tilforn, dog ikke just i den lærde Verden førend nu; da han her har givet os Førstegrøden. Om det er reen Patriotisme, der har ansporet den gode Hr. Leegaard til at udgive dette Verk, eller og Vindelyst, for ved Hielp af Trykkefriheden at indsamle nogle gode 8 Skillinger, eller maaskee Avind, Had og Hevngierrighed mod Bryggerlauget, maae Hr. Leegaard selv best vide. — Dog skulde man snarest troe det sidste, siden Hr. L. pag. 5-6. fortæller, at Bryggerne have frataget ham den aarlige Douceur af 50 Rdlr., som de tilforn pleiede at give ham. Thi vi ere jo alle syndige Mennesker, og hvor let kan ikke en Synder lade sig forleede til Had mod dem, som beskiere hans Indkomster? — Hvorvidt de Beskyldninger mod adskillige i Piecen nævnede Personer ere grundede eller ei, kan vi ikke dømme om, men overlader det til dem selv at forsvare sig, om de ellers agte Hr. Leeg. Svar værdig. — Ligesaa lidet kan vi viide, om

5

373 de Regninger, han har giort, saa lige ere rigtige, da vi ere aldeles ukyndige i Bryggernes Oekonomie. — Dog en Anmærkning synes vi med Billighed at kunde giøre: Hr. L. giør den Regning pag. 11-13. at der i de 10 første Aar efter Ligningen, nemlig fra 1740 til 1749 er formalet 466690 Tdr. Korn mindre, end i de 10 næste Aar før Ligningen, hvorved Kongen har i Accise og Malerpenge tabt 418076 Rdlr. Da nu Ligningen har staaet i 30 Aar, slutter Hr. L. at Ligningen har skadet Kongen for mere end 12 Tønder Guld. Men hvad der er drukket er jo fortæret for Landet, følgelig hvad der spares, en Gevinst; altsaa troer vi, at, da der i disse 30 Aar er forødt over 1300000 Tdr. Korn mindre, har og Landet vundet meer end 13 Tdr. Guld, naar vi kun regner Tønden af Kornet til 1 Rdlr. overhovedet. Hvor kan da Kongen siges at have tabt, hvis Fordeel i en souverain Regiering er uadskillelig fra Landets? Desuden er nok ikke Ligningen Skyld i, at der nu males mindre end tilforn, men snarere maae den sande Aarsag søges i den hyppige og almindelige Brug af Thee, Kaffe og Viin, som til Landets og Sundhedens største Skade er langt mere kommen i Mode siden 1740, end forhen.

6

374

No. 332.

Udførlig Efterretning om den hemmelige Sammenrottelse, som lykkelig blev aabenbaret i Kiøbenhavn Natten imellem den 16 og 17 Januarii 1772. o. s. v. Tilligemed en kort og tilforladelig Beretning om E. Brandt og I. F. Struensees ynkværdige, dog salige Ende og sidst udstandene Dødsstraf. Trykt og selges hos Thiele for 8 Sk. 2 Ark 8.

Denne Efterretning overskrider langt Sandhedens Grændser og kan med rette kaldes Eventyr om den 17 Jan. Forf. selger os Sandheder og Fabler uden Forskiel, og falder især modbydelig, naar han vil give sine Fiktioner en Anseelse af Lystighed. — Den Rolle han lader Grev R. spille ved en høi Persons Arrest-Forkyndelse kan retfærdiggiøre vor Modbydelighed; og Vittigheden er overalt saaledes, som man kan vente den fra de Steder, hvor Ølkrusene opvarme Indbildnings-Kraften.

No. 333.

Dannemarks oplivede Haab paa den store Dag den 17de Januarii 1772. Kiøbenhavn hos Hallager for 2 Sk. et halv Ark 8.

7

375 No. 334.

Vartovkonernes Frydesang i Anledning

af den 17 Januarii. 1772. Kiøbenhavn hos Thiele for 2 Sk. et halv Ark 8.

No. 335.

De betydelige Forandringer ved det Kongelige Hof, som af Kiøbenhavns Indbyggere hørtes og saaes den 17 Jan. 1772. tilligemed en kort Beskrivelse om Pøbelens Opførsel samme Nat. Kiøbenhavn hos Svare for 2 Sk. et halv Ark 8.

Den første af disse Viiser er middelmaadig. Den anden fuldkommen Vartov-mæssig. — Og den sidste er uden Tvivl sammensmurt af denne Tids Erke-Viisemager M. B—n.

No. 336.

Armods Frydesang i Anledning af 17 Jan. indleverer paa Christian den Syvendes Fødsels Fest den 29 ibidem, allerunderdanigst af Poetinden Chirstine Marie Møller paa Cronborg Amt i Bilstrup. Kiøbenhavn hos Höecke for 4 Sk. 1 Ark 8.

Vist nok fortiene disse to Viiser, at kaldes Armods Frydesang; da Poetinden i sam-

8

376 me har lagt sin Armod for Dagen i fleere Henseende, end hun maaskee selv har forestilt sig. Til en Prøve paa hendes arme Geist vil vi anføre de konstige Vers, hvori hun angiver Melodien til sin Viise:

Den første Melodie Det største Glædes Fli:

Den anden frydefuld Chryselles du mit Guld.

Af dette kan vore Læsere nok slutte sig til Værdien af Sangene selv.

No. 337.

Følelser paa Kong Christian den Syvendes Fødselsfest den 29 Januarii 1772. Kiøbenh. hos Thiele for 4 Sk. 1 Ark 8.

Dette Digt er af Hr. Bynch indviet for Kongen, Dronning Juliana, og Pr. Friderich, og, skiønt det ei mangler Feil mod Sproget, og adskillige platte Steder, kan gaae an som et taaleligt Leiligheds Vers; i det mindste er det i vore Tanker der beste af alle os bekiendte bynchiske Poesier. — Vi ville for Resten overlade det til Læserens Dom, om Hr. Bynch rigtig har føelt til sig selv strax i Begyndelsen, hvor Han om Grevernes Tid udlader sig med følgende:

9

377

Hver Dydig bange blev, og fløj fra Thronen væk, Min Finger spilte ey paa Smigreriets Strenge, Min Harpes Toner sig da torde ikke menge Med Falskheds dorske Klang, som giør kun

Daaren fræk.

Jeg hørte, saae og taug, og svarte med et Suk Naar den fortrængte Dyd fortroelig til mig

sagde & c.

Hvo skrev da Natklokken, og om den geile Høne? Vel er det sandt, Natklokken var ei paa Vers, og i den sidste kan man just ikke beskylde ham for at have smigret. Men de bærer dog ikke heller det klareste Vidnesbyrd om, at Dyden har den Tiid værer hans fortroelige.

No. 338.

Brev til Kongen paa alle Underdanernes Vegne af B. Kiøbenhavn 1772. hos Thiele for 4 Sk. 1 Ark 8.

Saavidt vi kan skiønne, har Hr. Bynch her vildet efterabe C. R. Suhm; men det har ikke ret vildet lykkes ham. — De gode Steder, her forekomme, ere rigtig nok laante af C. R. S. Brev, men de blive og fuldkommen fordærvede ved andre, deels matte, deels svulstige Steder, lange Perioder og kiedsommelige Gientagelser, af hvilke sidste her i Særdeleshed er en velsignet

10

378

Forraad. — De faa Vers, som ere føiede til Enden af Brevet, ere endnu slettere end det Prosaiske. —

No. 339.

Dronningens Eftermæle for den 17 Jan. 1772. Kiøbh. hos Stein for 2 Sk. et halv Ark 8.

Denne Poet er vist ikke een af de tilkommende Virgiler og Homerer, som skal synge om denne store Dag.

No. 340.

En accurat Afbildning paa Grev Struensees og Brandts Grevelige Vaabener. Kiøbh. hos Stein for 4 Sk. 1 Ark 4.

Man finder her begge disse Ulykkeliges Vaabener i et maadeligt Træsnit tilligemed en Forklaring over dem. — Hvortil endelig kommer nogle korte poetiske Betragtninger, som ere ikke ilde skrevne.

No. 341.

Nøiagtig Afbildning og Udtydning paa den forrige Grev Struensees prægtige Vaaben. Kiøbh. hos Thiele for 4 Sk. 1 Ark 8.

No. 342.

Nøiagtig Afbildning og Udtydning paa Gr. Brandts Vaaben. Kiøbenhavn hos Thiele for 4 Sk. 1 Ark. 8.

11

379 Afbildningen bestaaer i et slet Træsnit, anbragt som en Vignette paa Titelbladet. — Og Udtydningen i en usel bogstavelig og allegorisk Præken. — Til et Beviis paa Forfatterens Indsigt i Latinen eller og paa Bogtrykkerens Skiødesløshed kan vi ei undlade at anføre 2 latinske Linier, som forekomme i den sidste pag. 12.

Tuluntur in altu,

Sit lapsii graviori ruant.

No. 343.

Amagernes Frydesang paa Fastelavns Mandag den 2 Martii 1772. afsiungen i en Musike, efter hvilken de havde den Naade at dandse i Kongens Forgemak. Trykt hos I. R. Thiele. Stor et halv Ark.

Er net op, hvad man kalder en Vise.

No. 344.

Lykønsknings Taksigelse, og Troeskabs Fornyelse, til den Stormægtigste Konge, Kong Christian den Syvende, fra den igien oprettede Liv-Vagt, siungen i deres nye Mondur, under den Melodie: Kongen opnaae Snee-Hvid Alder & c. Trykt hos Hallager. Stor et halv Ark.

Denne Vise vilde maaskee ikke klinge ilde i vore Liv-Soldaters Munde. — Med al dens Ievnhed og Simpelhed, viser den dog Stempel af en norsk Heltemodighed.

12

380

No. 345.

Sybrianus, P. P. P. Paa nye oplagt

efter Originalen. Malmøe 1771. Prentet hos Henrich Smed. Kiøbenhavn hos M. Hallager for 8 Sk. 2 Ark. 8.

Dette er Skrabekagen af Junior Philopatreiases Vrøvlerier — og næst Rosentornes Bistand bliver vel ogsaa Pressen i Fremtiden frie for ham. — Skriftet skal nok være magisk, men er i sig selv lutter Daarekiste-Snak, som ikke Pokker selv kan forstaae. — Til en Prøve ville vi anføre det første: No. 1. Fra onde Mennesker, Forvarelse. Lie-Tyre-lamo. Sydome-Aig-Tonis Amend. No. 2. Alegas, Alegal, Ama, Sexetum, Essoletem, Drager, Mefit, Arnols, Arnols, Artifie; Arthimi. Dog dette er maaskee Moders Maalet pas Krabben-Eiland.

No. 346.

Anden Efterretning om Stats-Fangerne,

hvori gives sidste Beretning om de tvende ulykkelige Grevers Struensees og Brandts Sinds Beskaffenhed, Dom og Henrettelse, som skeede Tirsdagen den 28de April 1772. Kiøbenhavn hos Stein for 4 Sk. 1 Ark 8.

13

381 Indeholder kun en mager og kiedsommelig Igientagelse af hvad man alt tilforn har læst i Aviserne. — Stilen er ei heller saa munter som i den første Efterretning. (See Forteg. No. 215. 16 Stykke.)

No. 347.

Brev fra den Londonske Pøbel al Pøbelen i Kiøbenhavn, oversat af det Engelske ved en dansk Coffardie-MaTros. Kiøbenh. hod Thiele for 4 Sk. 1 Ark 8.

Denne Satire over den Kiøbenhavnske Pøbels Voldsomheder mangler ikke adskillige gode Træk. Stilen er paa de fleste Steder munter. Kuns nogle af Indfaldene ere lidt for Matrosmæssige.

No. 348.

Nogle Riim over den for høit tænkende Gr. I. F. Struensee, hans høie Opsving og nedrige Fald den 17 Jan. 1772. Tilligemed hans Gravskrift. Kiøbenh. hos Svare for 2 Sk. et halv Ark 8.

No. 349.

De forrige Grever I. F. Struensees og E. Brandts alvorlige Betragtning over deres

14

382

velfortiente Straf og Lives ynkelige Endeligt & c. Veemodigst opfat under den Melodie: Saa skal da Glasset løbe & c. Kiøbenh. hos Hallager for 2 Sk. et halv Ark 8.

No. 350.

Nye danske Historier til Tidsfordriv for vore danske Fruentimre, indeholdende en Samtale imellem Dyrene angaaende Strutsens Forseelse imod Løven og hans Familie. Kiøbenh. 1772. hos Thiele for 4 Sk. 1 Ark 8.

De to første ere paa Vers, den sidste i solut Stiil, og alle tre tilsammen lutter Slidder-Sladder.

No. 351

Struensees begyndte Taarer og frembragte

Bøn til sin Fader. Kiøbenhavn hos Svare for 4 Sk. 1 Ark 8.

No. 352.

Døden i Gryden. Eller Gr. Struensees sidste Tale fra Skaffottet til den danske Nation. Tilligemed hans Afskeeds-Viise fra Verden. Kiøbenh. hos Svare for 4 Sk. 1 Ark 8.

15

No. 353.

Grevernes Struensees og Brandts Tanker ved at see sit Rettersted Schaffottet, og deres Advarsel til de omkringstaaende Store og Smaae. Kiøbenh. hos Svare for 4 Sk. 1 Ark 8.

No. 354.

Struensees Svanesang og Betragtning over

sir Liv og Levnets Forhold, til Advarsel for dem, som endnu har den Lykke at skiule sine begangene onde Gierninger under en hykkelsk Masqve, ledsaget med en Fortale af en her i Staden Veltænkende Borger. Kiøbenhavn hos Svare for 4 Sk. 1 Ark 8.

No. 355.

Den henrettede I. F. Struensees allersidste Sørge-Suk til et fortørnet Rige. Skreven af ham selv Dagen førend hans Henrettelse d. 27 April 1772. og efter nogle Venners Begiering med Tilladelse overleveret til Trykken. Kiøbenh. hos Thiele for 2 Sk. et halv Ark 8.

No. 356.

Greverne Struensees og Brandts bevægelig Affskeds-Tale. Tilstaaelse om deres Ugudelighed og Misgierning, med alvorlig Advar-

16

384

sel til de Gienlevende. Skrevet i Citadellet ved Kiøbenhavn 1772. Hos Thiele for 2 Sk. et halv Ark 8.

Alle disse opdigtede Poenitensse-Prækener har nogle gode og nogle matte Steder, og kan i det hele betragtede, fortiene Navn af middelmaadige.

No. 357.

Den lystigt Kiøbenhavner, som medbringer fortreffelige Huusraad imod Kiedfommelighed, bestaaende i vittige Indfald og artige Løyer, samt velanstændigt Skiemt. Femte Hefte. Trykt hos M. Hallager og selges hos Buch paa Nørregade for 8 Sk. 3 Ark 8.

Vor Kiøbenhavner er ikke af sig selv lystig, men han giør sig lystig. De Sager, hvormed han søger at fornøie os, ere alle borgede? det er smaae Historietter hist og her samlede, hvoraf nogle indeholde det, man kalder bons mots, eller vittige Indfald, andre fortælle os nogle, som han kalder det, artige Løyer. I hans Skiemt ønske vi Velanstædigheden bevaret; men et Sted i det ringeste mødte os, som stødte Ærbarheden.

1

385

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 25. Stykke.

No. 358.

Mag. Nicolai Edinger Balles gudelige Taler, holdne ved adskillige

Leiligheder i Aaret 1771. Aalborg 1772. Trykt ved I. P. Holzberg og selges der i Bogtrykkeriet, og i Kiøbenhavn hos Gyldendal i Trompetergangen No. 112. for I Mrk. 8 Sk. II og et 4deel Ark Med. 8.

Dersom vi end ikke kiendte H. Hhed, uden af disse Prækener, kunde vi endog deraf allene have Grund nok til at beklage de Menigheder, der saa snart saae sig berøvet et saa meget lovende Haab, som det, denne deres fortreffelige Lærer

2

386

maae have opvakt hos dem. — Men denne Medlidenheds Fornemmelse omvexles snart med en angenemmere Forestilling, den, at Forsynet har føiet vore store Ønsker, ved at føre Hs. Hhed tilbage i en Sirkel, hvor hans udmærkede Fortienester kunne vise sig i større Glands, og stifte større og mere udbredt Nytte. — Dog, hvem der kiender Hs. HhedS Talenter paa Prækestolen, og læse disse hans udgivne hellige Taler, kan endnu ikke andet, end ansee en saa ypperlig Mands Savn iblant Prædikanterne for betydeligt. — Grundighed, Smag og den sande aandelige Veltalenhed udmærke disse smukke Prækener paa det fordeelagtigste; at ville anføre Stykker deraf til Beviiser ansee vi for overflødigt. Vi ville allene tilkiendegive vore Læsere, at de finde i denne Samling otte Prækener, af hvilke nogle ere holdte, da Hr. Forf. endnu opholdt sig som Student i Kiøbenhavn, hvoriblant

en for Hendes Majestæt Juliana Maria. — Iblant dem, hvilke han som Præst har holdt for sine Menigheder, ere tvende saa kaldte Katekismus-Prækener, den ene over den Lære om Daaben, den anden om Christi

Manddoms Annammelse. Hs. Hhed havde saaledes foresat sig, melder han i Fortalen, efterhaanden at afhandle alle Troens Lærdomme, hvilke dogmatiske Taler han omsidder med For-

3

387

sikring af fine Landsmænds Understøttelse lover at udgive. Dette Forsæt var Hs. Hhed fuldkommen værdigt; og af hvem havde vi vel heller kundet see det iverksat og fuldført?

No. 359,

De Forandringer, som Norge haver været underkastet, baade i verdslige og geistlige Sager, extraheret af Torfæi Chronico Rerum Norvegicarum, tilligemed en Liste over de saa kaldte Næsse-Konger, og derpaa følgende Enevolds Regentere, fra Harald Haarfager, til vore Tider. Efter Begiering samlet i et kort Begreb, og sammenskrevet af Jørgen Rosenkilde, Candit. S.S. Theologiæ. Kiøbh. trykt og tilkiøbs hos Høpffner for I Mrk, 7 Ark 4to.

Skriftets Korthed sammenholdt mod Tide-Rummets og Tildragelsernes Vidtløftighed, forudsiger Læserne, hvad de kunne vente — en tør Angivelse af Forandringerne og Aartallet! — men det ventede vi ikke, at Forf. i et saadant. Udrog vilde indrømme Sted til Fortælninger, der have saa meget Mine af Fabler, som den han anfører S. 15. om Raudus og Afguden Thor o.s.v. ei heller forventede vi udførlige Taler i et Verk af saa kort Begreb, —

4

388

Listen over Næsse-Kongerne og paafølgeude Enevolds Regentere, indtager det første Sted i Skriftet. Forf. har tilskrevet Hans Majestæt dette lidet Verk, og anmodet den Kongelige Naade om Lettelse i hans Kaar. Vi ville ønske ham denne! men derhos erindre, at de klynkende og betlende Tilskrifter biebringer almindeligen Læsere en Afsmag.

No. 360.

Betænkning over Recensionen af Zarine i den Kritiske Journals No. 11. Kiøbenhavn trykt og selges hos Höecke for 8 Sk. 2 Ark. 8.

Den gode Zarine kunde vel ikke ventet et ivrigere Forsvar endog fra ham selv, som hun skylder sin Tilværelse, end Hun her haver det.

— Vi ville gierne tilstaae, at Forf. af den kritiske Journal ikke have været de billigste i at bedømme Hr. B** første Arbeide: enten saae de for mange Feil deri, eller giorde for lidet af Skiønhederne. Denne Forf. kunde derfor nok, uden at rødme, paatage sig at forsvare Zarine: Men denne vrede Mine, han viser, denne spodske Tone, hvori han taler, klæder ham slet ikke vel, især naar han forsikrer, at en af de Aarsager,

som bestemte ham dertil, var en blot uegennyttig Menneske-Kierlighed

5

389

til Journ: — Jo! jo! — hans kierlige Sindelav imod dem stikker frem, hvem kan ikke see det? lige fra Begyndelsen, hvor han indfører dem saaledes talende: „Vi Smagens Grændse-Pæle og Kritikens Miile-Stene, vi som ved en Mine allene røbe ukiendte Indsigter. Vi, som have dannet det danske Sprog, udryddet det stive og spændte, og giort det o! Critica, til en salig Sag at grunde paa dine Hemmeligheder; Vi, som I nok kiende, som nu i saa lang Tid — siden — May Maaned, med saa stor Berømmelse have beklædt det kritiske Sæde, og giort hvert Kræe af Forfatter os underdanig o.s.v." Vi ville troe, at Hr. B. slet ikke er Forf. af dette Stykke, men hvor let kan hans alt for ivrige Ven ikke føre ham i Mistanke derfor, og denne Mistanke kunde neppe være ham ligegyldig; saa længe det bliver de smaae Forfatteres Mærke, at lade Galden løbe over ved enhver ufordeelagtig Kritik. Denne Erindring troede vi os berettigede til at giøre Forf., som for Resten har skrevet dette Stykke heldig nok for sin Hensigt.

No. 361.

Forsøg til Originale danske Fortælninger, efter Hr. Fontaines Maade. —

Me juvat in gremio doctæ legisse puellæ Auribus & puris scripta probasse mea.

6

390

Trykt hos N. Møller og selges hos Pelt, og i lille Kannikestrædet No. 29. for 1 Mrk. Stor 4 Ark. 8vo.

Naar vi have læst en Fontaines, en Gellerts Fabler, og haft Skiønsomhed nok til at føle, hvad der udmærker disse ægte Geniets Verker, saa kan Forf. ikke fortænke os, at vor Smag er blevet noget for kræsen for Fabler af Hans Slags: Vi savne her det, som er Sielen og Væsenet i en smuk Fabel: En vis Lethed i at fortælle, en kort og naiv Maade at udtrykke sig, ere Egenskaber, som ikke synes at være Forf. naturlige: naar han i sit Fortælnings Løb nu og da vil giøre et Sidekast, løber han saa vidt ud, at han har Møye med at komme tilbage: (til Prøve maae tiene Fablen! andet Egteskab) og ved at udstaae al denne kiedsommelige Vidtløftighed lader han os alt for dyrt betale et Udfald, der ligesaa lidet paa en behagelig Maade overrumpler os, som det i andre Henseender interesserer. — Hans Moraler ere trivielle, og holde os ikke skadesløse for hvad vi udholde, inden vi naae dem. Men undertiden giør han sig lystig paa Anstændigheds Bekostning; er det og efter Hr. Fontaines Maade? — Den allerførste Fabel indeholder Beviis nok for vor Beskyldning! — S. 36. læse vi denne Sentiment:

7

391

„Almindelig vi Mandfolk faae Forstand,

Naar vi har først faaet tynde Lægge."

Et gemeenere Udtryk havde vi vel ikke kundet vente hos en Mand, hvis Mønster er en Fontaine! Men Forf. har troet, at vise Vittighed deri! Ja! men vi tænkte: Vee den Vittighed, fra hvilken Forargelse kommer!

No. 362.

Tanker om Overdaadighed og dens Virkninger. Ved Christian Sommerfeldt, corresponderende Medlem i det Kongel. Landhuusholdnings-Selskab. Sorøe, trykt hos Lindgreens Enke, selges paa Børsen i No. 5 og 8 for 8 Sk. Stor 2 Ark. 8.

Det er ikke Forfatterens Sag, udførlig at afhandle den i Titelen angivne Materie; han synes kun at ville give et Udkast, hvorefter den kunde og burde behandles. Først anmærker han, at det er fornødent, rigtig at bestemme Tarveligheds og Overdaadigheds Begreb, og at Mangel af denne Bestemmelse har forvoldt, at Overdaadighed saa ofte har fundet Forsvar. Efterat han derpaa selv har sat for hver i sær de i hans Tanker rigtige Grændser, viser han kortelig adskillige Overdaadigheds skadelige Virknin-

8

392

ger i Staten. Hr. S. røber i dette lidet Stykke en Orden og Grundighed i Tænkemaade, som love os meget, ifald han vilde foretage sig udførlig at skrive over den Materie, han her har berørt. — Om hans Stiil vilde blive ligesaa heldig, kunne vi af dette Stykke ikke dømme, da han mere har tænkt paa her at fremsette rigtige Begreber, end at udpynte dem. — Ikke desmindre giver han os ingen Aarsag at tvivle.

No. 363.

Termini botanici, som Grunden til Plantelæren, paa nye i en alphabetisk Orden udgivne af Olaus Olavius, Stud. Phil. Bl. Kiøbh. 1772. Trykt og selges hos Thiele for 1 Mk. 4 og et halv Ark 8vo.

Vi indsee ikke af hvad Nødvendighed eller til hvad Nytte Hr. O. haver omsat Doctor Buchhaves Grunde til Plantelæren i en gandske undværlig alphabetisk Orden, uden Lettelse i Henseende til Prisen og med slettere Tryk. Større Forbindtlighed vilde han have paalagt de botaniske Begyndere, dersom han havde anvendt sin Tid og Flid paa at samle Exempler til disse ellers alt for tørre Konstord, eller at udarbeide en Forklaring over Linnæi botaniske Philosophie, hvilken dog vel bliver den nyttigste Haandbog i dette Slags.

9

393

No. 204.

Gespräche in dem Reiche der Todten, zwischen den beiden ehemaligen Grafen, Joh. Fried. Struensee, und Enwoldt Brandt, und zwischen den ehemahligen dänischen Reichs-Hofmeister Corfitz Uhlefeld, worinn die Erhebung und der Fall derselben, und die Hinrichtung der ersten beiden, umständlich beschrieben ist. Aude aliqvid brevibus gyaris & carcere dignum, fi vis effe aliqvid. Probitas laudatur & alget. Juven. Mit Kupfern. Kopenhagen 1772. Stor 6 Ark. selges hos Pelt paa Børsen.

Hvad giør ikke Tydsken for Penge? maae vi her udraabe: Ja for Penge er vist nok denne Titel; thi Indholden af Stykket selv er næsten ikke andet end, hvad Publikum længe siden har læst sig mæt af: Personerne i denne Gespräch fortælle os Sandhed og Løgn ifleng; ja Forfat. undseer sig ikke ved at foresnakke os med en tydsk Alvorlighed alt, hvad en dansk offentlig erklæret Løgner har vildet binde os paa Ærmet; — Ord for Ord følger han ham baade i stort og smaat. — Struensee er ellers i denne Gespräch en uendelig Snakkebroder; han opregner ligesaa tørt som langsommeligt sine Tildragelser, imedens de andre ikke høres at knye; maaskee man kan indbilde sig, at han har snakket dem i Søvn. —

10

394

No. 365.

Den nye og sandfærdige Drømmebog, som tilforladelig og paa det nøyagtigste forklarer alle Natte-Drømme. Skrevet af den Viise Mand i Finmarken Aar 1650. Nu af det finske Sprog oversat paa Dansk. Trykt hos M. Hallager, og selges hos Buch paa Nørrefor 6 Sk. 1 og et halv Ark 8vo.

Indholden af denne Piece er ikke bar Drømmeverk; vi finde nogle hist og her artig anbragte Satirer og Moraler, og for disses Skyld skrev Forf. sin Drømmebog; her er en Prøve: „At drømme om Gaasefiere, bemerker, at mangen Gaas bruger Fieren eller Pennen, for at sverte en hoben Papiir med, lader det siden trykke, og meener, at det er en Bog. Det betyder og, at det er en farlig Sag, at lade Doktores og Prokuratorers skrive for sig, hvis latinske Mad fører mangen een til de Dødes Rige, og disses evigvarende Skriveratz giør mangen een til Prakker og Nar."

No. 366.

Poetische Gedanken über der Höllen-Macht, in welcher Graf Struensee geherrscht, und ferner herschen wollte, wie auch über den nichtigen Lügen-Grund der Thoren, die da sprechen: Es ist kein Gott. Gedrukt bey A. F.

11

395

Stein, og selges sammesteds for 4 Sk. 1 Ark 8vo.

En tydsk buldrende Großsprecher kan ikke falde vore Landsmænd fremmed; de Tydskes Aand og Sprog er længe siden i Ord derfor: Dog, hvad deres Aand? — Vi Danske give dem nu heri intet efter! — Men Sprogets Fordeel have de! og kan dette være denne Forf. til noget Fortrin, er det og det eneste han skal have for vore danske Smørere; thi han er for Resten ligesaa eenfoldig og stymperagtig, som en af dem. — Det poetiske i hans Tanker bestaaer kun i nogle ængstelig søgte Riim; og hans Igiendrivelse af Gudsfornægternes Grunde bestaaer i platte og kraftesløse Udraab.

No. 367.

Den 124 Aars gamle norske Bondes

Børge Olsens Syner, som han havt Aaret 1672, 14 ellet 15 Dage for Kyndelsmisse, om utroelige Ting, og Tanker om høye Hemmeligheder. Til Trykken befordret ved hans Sønne-Søn Ole Børgesen. Kiøbenh. 1772. Trykt og bekommes hos Thiele for 6 Sk. 2 Ark 8.

12

396 I disse Tider har man ligesaa vel Leiligheds Propheter, som Leiligheds Poeter. — Saavidt vi kan skiønne, er denne Børge Olsen den samme, som den forrige, der først i Aaret 1771 spaaede om de sidst i Aaret 1770 forefaldte Forandringer — (See No. 20. p. 18. 1ste Aargang af Forteg.) Nu spaaer han atter i Februarii Maaned om hvad der skeede i Januarii; hvad Under da at Spaadommen er temmelig rigtig? — For Resten er Piecen ikke uvittig skreven, kun dette ene kan vi ey lide, at Forfat. alt for meget har efterabet den bibelske Skrivemaade.

No. 368.

Den oplivede Thaliæ Glæde paa den 4de Sept. 1772. tilegnet Enke-Dronning Juliane Marie, allerunderdanigst af Bernhard Henrich Bech, Acteur i de Kongel. danske Skuespil. Kiøbenh, hos Höecke for 2 Sk. et halv Ark 8.

Vi beklage ret at den gode Thalia ey har faaet en bedre Talsmand end Hr. B. — Skulde han derfor tiere faae i Sinde at paatage sig slige Kommissioner ville vi raade ham i Forveien at dyrke sit middelmaadige Genie ved gode Bøgers Læsning, og for alting ei at smøre ethvert Riim paa Papiret, som kommer ham i Hovedet.

13

397

No. 369.

En Samling af Sange over adskillige Materier, som glemte Forsøg i de skiønne og nyttige Videnskaber. Samlede ved Autor selv. Kiøbenhavn 1772. Trykt og tilkiøbs hos Höecke for 4 Sk. 1 Ark 8.

I Tilskriftet til Printz Friderik har Autor selv navngivet sig. — Han er den bekiendte Martini Brun, som vi saa ofte med tilbørlig Berømmelse har talt om i vor Fortegnelse. — Læseren kan da vel let giette sig til Værdien af disse Sange, skiønt vi dog maae tilstaae de ey slet ere saa usle, som denne Forf. øvrige poetiske Krammerier. — Sangene ere følgende: den 1. om Torden, hvori Hr. B. fortæller os, hvorlunde Elementerne slaae Triller hist oppe, og Skyerne slaae en rædsom Hvirvel. — Den

2. om Foraaret. 3. om de moralske Synder. — Hvordan mon de Synder see ud, som ei ere moralske? 4. om Tiden. 5. Dommen og 6. Døden. — De om Foraaret og Dommen ere taalelige, i de øvrige er der fast hverken Begyndelse eller Ende. — Billederne ere ei ædle nok. — Sproget snart svulstigt, snart plat, Ordene ubeqvemme, og overalt er her en græsselig Hoben Fyldekalk.

14

398

No. 370.

Den skinhellige Skoeflikker, en Satire

ved Mette Slævhæls. Kiøbenh. 1771. hos Höecke for 6 Sk. 1 og et halv Ark 8.

Mette Slævhæls er den samme Person som Gallimathias, og denne Satire fast mere bæstialsk end Natklokken. — Det er ikke nok, at den hele Piece er et Sammensurium af de gemeeneste Indfald og pøbelagtigste Talemaader. — Nei — Her drives endog Spøg med de helligste Ting. — Bibelens Sprog bliver letsindigen og spodsk anbragte. — Her drives Spot med saadanne Talemaader, som vi ellers ere kun vante til at høre med dyb Ærbødighed om de helligste Sandheder. — Exempler ville vi ei anbringe, da vi virkelig gyser for at anføre slige Uforskammenheder, — dog kan nok af dem findes hele Piecen igiennem især pag. 4, 14,

19 og 20

No. 371.

Dm paaseende Bias. Under denne Titel ere udkomne 4 Stykker, hvoraf det 1ste er 2 Ark, de 3de sidste hvert et Ark 8. Kiøbenhavn 1772. Trykt og bekommes hos Thiele. Saadanne Tiggerbreve skriver Fattigdom! lad den Nedrige troe at de udmærke ham selv.

15

399 Ja! hvad kan ei Fattigdom bringe for Lyset, især naar den er foreenet med Nedrighed! derpaa har vi et stort Exempel i Hr. B. — han maatte derfor endelig troe, at disse nedrige Blade vilde udmærke ham selv, da de saa fuldkommen ligne hans øvrige Lapperier. — Jo, rigtig nok — naar man har læst Klokken og Skoeflikkeren, skal man ei let tage Feil af Forfatteren til Bias. — Stilen er aldeles den samme. — Grovhederne ligesaa, see Side 27. om Barbeerens Tørklæde og Sid. 55. om Struensee. — Spotterier er her ikke saa mange; dog findes nogle pag. 9 og 24. — Men det som meest sætter os i Forundring er, at den, som har skrevet det sidste Ark af No. 1. kan strax være saa ublue og uforskammet at skrive det 2det No. — Aarsagen til vor Forundring forbyder Ærbødighed os at anbringe.

No. 372.

Tanker om Planternes dyriske Liighed. Til andres Eftertanke, Undersøgelse og Fornøyelse. Af Chr. Ernst Wilberg Schulze, 1772. 6 Ark 8vo. Trykt hos Godiches Enke, og sælges sammesteds for 18 Sk.

Denne Liighed haver Forfatteren, der viser baade en philosophisk Undersøgelses Aand og en

16

400

frugtbar Indbildningskraft, dreven til al den Høide, den kunde drives ved Hielp af klygtige Formodninger; thi de Facta, han anfører, ere ikke almindelige nok og en heel Deel haver han ikke benyttet sig af. Vi have læst denne artige Piece med Fornøielse, endskiønt uden Overbeviisning; men vi frygte, mange Læsere ville støde sig over en Smag uden Tunge og en Lugtelse uden Næse: og den Gisning til en Muelighed, at der er en Siæl i den Blomkaal og Hviidkaal, som vi dog saa dristigen kaage og spise, maae standse de Betænkeliges Appetit, og kunde med Tiden giøre Amagerne Skade.

No. 373.

Nøiagtig og paalidelig Efterretning over de Fattige Syge eller Pleie-Patienter paa Christianshavn i de fire første Maaneder efter Pleieanstaltens Begyndelse, ved D. J. C. Tode, Kongel. Hofmedicus og Pleielæge. Kiøbh. i Majo 1772. Selges hos Forfatteren de Fattige Syge til Beste for 12 Sk.

En tør og maver Fortegnelse, uden anden Prydelse end Sandhed; dog meget tienlig for dem, som ville have en Idee om de Fattige Syges Tal og Anstaltens Nytte.

1

401

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 26. Stykke.

No. 374.

Verdens Historie, forfattet af Ove Guldberg. — II. Deel, I. Bind. — Kiøbenhavn 1772. Trykt og findes tilkiøbs hos August Friderich Stein, boende i Skidenstrædet No. 171. Stor 2 Alphabeter 3 1/2 Ark foruden Dedication og Fortale.

Her er Fortsættelsen af et Skrift, hvis Fortreffelighed allerede er bekiendt. Den anden Deel skal indeholde Historien af den femte Tidsalder fra det Persiske Monarkies Stiftelse ved Cyrus, indtil Alexanders den Stores Død, eller fra Verdens Aar 3408. til 3619. Men de vigtige Til-

2

402 dragelsers Mængde har tvunget Forfatteren til at bestemme til den femte Tidsalder tvende Bind. Dette første begynder med almindelige Betragtninger over den femte Tidsalder. Derpaa følger S. 4. det Persiske Monarkies Historie indtil Darius Codomannus. S. 184. Om Monarkiets Lande Østen og Norden for Euphrat. S. 227. Om Indien. S. 235. Om Monarkiets Lande Senden for Euphrat. S. 271. Om dets Lande Vesten for Euphrat. Derefter kommer Forfatteren til Grækenland, og begynder S. 373. at beskrive dets Historie fra Tidsalderens Begyndelse til Xerxis Nedlag ved Mycale og Athenens paafølgende Overmagt, og S. 486. derfra til Athenens Erobring og den Peloponesisike Krigs Ende.

Indretningen er for Resten i dette Bind den samme, som i første Deel. Dog finde Læserne endnu her en Beqvemmelighed meere i det, at paa hver Side er i Bredden antegnet det Land og den Regent, hvis Historie beskrives. Til,Slutning findes et alphabetisk Register.

No. 375.

Unterricht von Pferden, Kühen, Schafen und Schweinen, wie man dieselben warten und aufziehen muß; imgleichen von ihren Krankheiten, und von den Artzeneien und Heilmitteln.

3

403

Erster Theil. Auf Königs, allergnädigsten Befehl herausgegeben von P. C. Abildgaard. Doct. Med. U. H. — Copenhagen und Leipzig, verlegts Heinech und Faber, 1777, Stor 17 Ark i 8. med 3 Kobbertavler. Koster 32 Skill.

Denne Deel handler først i 9 Capitler om Heste: om alt hvad der henhører til den Videnskab at kiende dem, at udvælge dem til adskilligt Brug, og at dømme om deres Fuldkommenheder eller Mangeler; dernæst om deres Pleie og Røgt; om Stutterier, og om Beslag. De følgende Afdeelinger afhandle kortere de øvrige Huusholdnings Dyrs Natur og Behandling.

I Forerindringen siger Forfatteren, at den anden Deel skal afhandle disse Dyrs Sygdomme, og deres Lægemaade i følgende Orden: 1) En kort Physiologie. 2) Lære om Sygdomme i Almindelighed. 3) Om Lægemidlerne og deres Virkning. 4) Almindelige Regler af Lægekunsten, Og 5) enkelte Sygdomme og deres Lægemaade.

Saavel den Maade, paa hvilken denne første Deel er Udført, som Forfatterens ellers bekiendte Indsigter lade os med god Grund haabe, at dette Skrift vil blive et af de nyttigste, og opfylde den

4

404

Mangel vi hidtil have havt paa gode og grundige Underretninger i den veterinariske Videnskab.

No. 376.

Fabrikernes Flor, som et Middel til Dannemarks Opkomst.—Af Friderich Hoffmann.— Kiøbenhavn 1772. Trykt hos Brødrene Berling. Stor 8 1/2 Ark in 8vo foruden Tabellerne. Selges hos Pelt paa Børsen for 2 Mark. —

Det er egentlig Manufacturer og i sær de uldne, Forfatteren her handler om, og søger i det første Stykke af Skriftet at vise, af Engellands og Frankriges Exempel, at de Lande, hvor Manufacturer florere, ere i en særdeles lykkelig Forfatning. (I Henseende til det sidstes nærværende Tilstand, kunde nogen lettelig faae i Sinde, at giøre en Exception). Det andet viser vore Fabrikers Tilstand og den Nytte, Landet har havt af samme, og det tredie Fabrikers Nødvendighed for Dannemark, som et af de kraftigste Midler til at bringe Landet i Flor.

Paa 4 medfølgende Tabeller findes Beregninger over de fra 1748. til 1771. ved Manufacturerne forbrugte udenlandske raae Materialier, og derved vundne Arbejdsløn, samt over de i disse Aar forfærdigede uldne, Bomulds- og Silketøyer.

5

405 Da vore Landsmænd virkelig behøve, at erindres om deres patriotiske Pligter i Henseende til indenlandske Næringers Understøttelse; saa er Forfatterens Umage med dette Skrift uden Tvivl nyttig og roesværdig, omendskiønt endeel af hans Beregninger og Sætninger vil taale Modsigelse eller Indskrænkning, som for Exempel den: At Uldmanufacturer burde hos os gaae for de Linnede, fordi de uldne Tøier koste meere at forfærdige.

No. 377.

Korte Betænkninger over den Islandske Handel, deelte udi tvende Afhandlinger, af hvilke den første berører Islændernes Skibsfart, og adskillige fremmede Nationers Handel paa Island, den anden den Danske Handel sammestæds. Forfattede af John Olavsen, Vicelavmand for Norden og Vesten i Island, samt korresponderende Medlem i det Kongel. Danske Landhuusholdnings Selskab i Kiøbenhavn. — Kiøbenhavn 1772. Trykt hos Brødrene Berling. Stor 5 Ark, 8. Selges hos Pelt paa Børsen for 16 Skilling.

Efter Forberedelsen, hvori fremsættes noget om Handel i Almindelighed, bliver i den første Afhandling den Islandske Handel beskrevet fra de gamle Tider, først den ubetydelige indenlandske,

6

406

dernæst Islændernes Handel med egne Skibe, og endelig Norges, Storbrittanniens og de Tydske Stæders Handel paa Island. Af disse Beretninger uddrager Forfatteren følgende Slutninger: 1) At Islændernes Handel med egne Skibe har været den sikkerste for Landet, og den fordeelagtigste. 2) Den Norske uforfalsket og reedelig. Men tilsidst utilstrækkelig, 3) Den Storbrittanniske uforlignelig, o. s. v. Den Tydske uretfærdig, men dog taakeligere, end den paafølgende Danske. Denne forestilles i den anden Afhandling fra første Tider af som den rette Hovedaarsag til Landets elendige Tilstand. Nogle Betragtninger over Monopolie-Handels Skadelighed, og endelig Forslage til en meere, eller mindre indskrænket Friehandel for Island slutte dette lidet læseværdige Skrift.

No. 378 Andet Anhang til O. D. Lütkens Anmærkning over Betænkningen: Hvorledes Friehed og Eiendom kunde forskaffes Bondestanden, indeholdende 1. En Anmærkning over de til samme Betænkning udgivne Zusäze. 2. En Repliqve til den Critiske Journals Anmældelse af Lütkens Anmærkning. Kiøbenhavn 1772. Tilkiøbs hos G. C. Rothens Arvinger og Profft for 8 Skilling. Stor 3 Ark 8.

7

407

Efterat Forfatteren har igiennemgaaet sine Antagonisters Indvendinger imod hans før udgivne Anmærkning, nævner han til Slutning, for at frietages for den ham tillagte Partiskhed, nogle af de mærkværdige Forslag, som han i Aaret 1767. indsendte til General-Landvæsenets Collegium. —

Iblant den ellers saa grundige Forfatters Sætninger legge vi Mærke til en, som er fremsat uden Beviis: Han siger S. 24. at "Aarsagen, hvorfor der paa lige Grund og Strækning kan være større Folkemængde i Norge, end i Danmark eller Hertugdommerne, er denne: at der skattes og afgives mindre." En Sætning, som uden Tvivl vil være underkastet Modsigelse, og maaskee vanskelig at bevise.

No. 379.

Tanker om Norges Extra-Skats beqvemmere Repartition. — Kiøbenhavn 1772. Trykt hos Morten Hallager og sælges hos Buch paa Nørregade No. 245. for 2 Skilling, 1/2 Ark, 8.

Forslaget gaaer ud paa: 1) At de mange Slags Skatter og Udredseler skulde slaaes sammen under eet Navn af Lands Skat, hvorunder Extra-Skatten ogsaa maatte begribes, 2) At de

8

408

mange Species af Skyld skulde reduceres til een Benævnelse. Disse Forslag, som ikke ere gandske nye, vilde vist under fornødne Indskrænkninger og Bestemmelser være nyttige; men de ere her ikke udførte og oplyste saaledes, som de burde.

No. 380.

Giensvar paa det i Magazinet for Patriotiske Skribentere under No. 100. indkomne Tanker om Nytten for Dannemark, og om den Danske og Holsteenske Ulds Udførsel; samt en videre Betragtning og Demonstration om de Danske Fabriqvers befindende Tilstand og Opkomst, til Fordeel og Nytte for Staden og Handelen imellem begge Rigerne. — Kiøbenhavn 1772. Trykt og sælges hos Höecke for 6 Skilling, 1 1/2 Ark, 8.

Forfatteren underskriver sig Otto L. Bie. Hans Hensigt skulde være, at forsvare Fabrikkerne, og bevise, at den Danske og Holsteenske Ulds Udførsel bør være forbuden. Hvorledes dette er udført, kan man nogenledes slutte af at læse Titelen.

No. 381.

Det forvandlede Danmark, eller Upartiske Tanker over de nyere Forandringer. — Kiøbenhavn 1772. Tilkiøbs hos Theehandler Hans

9

409 Møller, boende i Lavendelstrædet No. 78. for 12 Skilling. — Trykt med Godiches Skrifter. Stor 3 Ark 8.

Forfatteren handler 1) om det Danske Sprogs Opkomst. 2) Om det Danske Cancellie. 3) Om Finantz-Collegium med de derunder hørende Danske, Norske og Tydske Kammere. 4) Kiøbenhavns Stadsraad. Og 5) om den almindelige Pleie-Anstalt. Imod disse Indretninger giør han en Deel meest ubetydelige Indvendinger, og er i sær misfornøjet med Pleie-Anftalterne. Overalt er Skrifter af liden Vigtighed, og langt fra ikke saadant, som man efter Titelen skulde vente.

No. 382.

Secilia Anders Datters Skrivelse til Argus, hvori hun med inderlig Bøn beder ham, at han dog vil forbarme sig over hende, og være hende behjelpelig i, at hun maa beholde sin Silke-Kaabe, og ved sin Forbøn mage det saa hos Hr. * * * *, at han ikke vil skille hende ved al sin Verdens Velfærdt. — Kiøbenhavn 1772. Trykt og bekommes hos A. H. Godiches Efterleverske for 4 Skilling, 1 Ark 8.

Elendigt Sladder, som en Tieneste-Pige vilde skamme sig ved at have skrevet. Meenin-

10

410

gen skal være, at stride imod Overdaadigheds indskrænkelse

No. 383,

Svar til Forfatteren af Recensionen i Bibliothekets No. 14. 1772. over Anders Christensens Brev til * * * om Kornpriser, Proprietairer med meere. Kiøbenhavn 1772. Trykt og bekommes hos Godiches Enke. Stor 30 Sider 8vo.

Dette Svar er først, ledsaget med Noter, indført i Bibliothekets No. 35. 36. 37. men siden for sig selv udgivet. Da vi formoder, at det er i enhver af vore Læseres Hænder, skulde videre Efterretning fra os være overflødig.

No. 384.

Nyeste Beskrivelse over Hun-Contorernes Udfrielses-Fest paa den extraordinaire Flytte-Tiid, som skeede ved Creti og Pleti u. Kan af Liebhaberne synges som Jephtas Viise. Kiøbenhavn, hos Hallager for 2 Sk. et halv Ark 8.

No. 385.

En saare merkværdig Spaadom om Grev Struensees formastelige Forbrydelse og den

11

411 derpåa fulgte almindelige Forstyrrelse u. Nu funden i en af Sparbondes Dragkisteskuffer, og til Trykken befordret af en Nat-Pikkenerer. Kiøbenhavn, hos Hallager for 2 Skilling, et halv Ark.8.

No. 386.

Liebhabernes Giensvar paa Nat-Nymphernes Svane-Sang og sidste Afskeeds-Tale til deres Liebhabere. Kiøbenhavn, hos Höecke

for 2 Skilling, et halv Ark 8.

No. 387,

En Viise af en af Stadens Nympher, som beklager sin og hendes Søsteres Nød over Gr. I. F. Struensees hastige og nedrige Fald. — Melod. For nogle Dage du som modig Kykle-Hane. Tilligemed hendes Liv- og Levnets-Beskrivelse til Dato. Kiøbenhavn, hos Svare for 4 Skilling, 1 Ark 8.

No. 388.

Hiertestyrkende Draaber imod Qvalm og

Sorg for de skadelidende Brødre og Søstre, som den 17 og 18 Januar bleve ruinerede. Distileret af en gammel Søster, som med et oprigtigt Hierte tager Deel i deres tilføjede Skade. Kiøbenhavn 1772. hos Svare for 4 Skilling, i Ark 8vo.

Alle tilsammen lutter Lapperier!

12

412

No. 389.

Velmeente Glædskabs-Tanker til vores

dyrebare Monark Kong Christian den 7de, Arve-Prinds Friderich og Dronning Juliane Marie, i Anledning af den 17 Jan. Kiøbenhavn 1772. hos Svare, 1 Ark 8vo.

No. 390.

Ode, i Anledning af Kongens Fødsels-Dag. Kiøbenhavn 1772. Trykt hos Höecke, og sælges hos Collecteur Høyer paa Christianshavn lige over for Apotheker for 4 Skill. 1 Ark 4to.

No. 391.

Tvillingrigets Glæde-Sang, paa den af Norden høistelskede ægte Landes Moder Dronning Juliane Marie høistglædelige Fødsels-Fest den 4 Sept. 1772. Nynnede for at siunges, som: Min Philander, Tiden minder. Kiøbenhavn, hos Thiele, et halv Ark 8.

No. 392.

Den Kongelige Livvagts Lykønskning til

Kongen paa hans Fødsels-Dag den 29 Januar. 1772. af Haslaker Nordmand. Kiøbenhavn, hos Svare for 2 Skilling, et halv Ark 8.

13

413

No. 393.

Tvillingrigets Tvilling-Glæde, i Anledning af den blant Dagene velsignede 17de, som gav os den høistglædelige 29 Jan. Kiøbenhavn, hos Stein, et halv Ark 8.

No. 394.

Det gyldene A.B.C. i Anledning af 17 Jan. 1772. Trykt og tilkiøbs hos Höecke for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

Alle disse Glædesviser ere usle poetiske krammerier af saadanne Folk, som enhver Leilighed ansporer til at smøre os nogle stakkels Riim paa Papiret.

No. 395.

Struensee hos Manden, som i Navnet er baade Struens og Ruens her at see. Kiøbenhavn, hos Svare for 2 Skilling, et halv Ark 8.

Saavidt vi kan slutte af den maadelige Poesie, de idelige Ordspil og bibelske Citationer, er nok denne Piece forfattet af en riim - forlegen Landsbye - Præst omtrent af samme Smag som H. F. Tr.

14

414

no. 396.

Vedvarende Vidnesbyrd om Nordens Glæde over den 17 Jan. 1772. Samlet af de fleeste steders udviste Fryd Tegn over den da skeete Forandring ved Hoffet. Kiøbenhavn, trykt med godiches Skrifter, og sælges sammesteds for 10 Skilling, 2 og et halv Ark 8vo.

Denne Forfatter har ligesaa gode Gaver, som de fleeste af vore 17de Januarii's Skribentere, til at fortælle os Meere, end han selv veed. Man skulde troe, naar man uden at see Titelen, læste Stykket igiennem, at hans Hensigt var at give os en Fortegnelse paa Dannemarks og Norges Kiøbstæder; thi dem anfører han store og smaae i alphabetisk Orden. Tænke vi derimod paa, at hans Hensigt er at bevare fra Forglemmelse de frydetegn, som de udviste over den bekiendte Forandring; da troe vi, at han har foretaget et Arbeide, som ikke vil sætte Eftertiden i stor Forundring. — Hvilke ere de Glædes-Tegn? —- jo, i nogle Kiøbstæder fordrev man en Nat hos en Borgemester eller Officeer med at spise, drikke og være vel tilmode. Men. hvor mange meldte Rygtet os slet intet fra? —- Lad saa være! Forfatteren slutter her efter Rimelighed, at de ikke heller har været uden Glædes Følelser. — Det kunde man da endelig nok troe, uden at Fors. behøvede at forsikre

15

415 os derom: — Og Hvorfor vilde han endelig bebyrde sin poetiske Aand med at besiunge Rimeligheder, da dens Mathed neppe udholder Virkelighederne?

No. 397.

Forsvarsstrift for døbte Jøder, eller Betænkninger over fordum værende Stifts-Provst i Siellands Skift &c. Hr. Henric Gerner, over hans i Aar udkomne Skrift (hans Vita og Fata kaldet) men besynderlig over samme Bogs Tyvende Kapitel om døbte Jøder. Opskreven

og til Trykken leveret af Ludvig Jørgen Nyeborg, israelita converso. Trykt hos

J. R. Thiele. Stor 1 og et halv Ark 8.

Det Gernerske udgivne Skrift røber paa fleere end et Sted sin Forfatters baade Eenfoldighed og forudfattede Meeninger, og er af liden Betydelighed i Fornuftiges øine. — Desuagtet kan det hos Mængden (og her har den gode G. vel mange Tilbedere) have ikke de beste Følger, ved enten at opvække nye eller bestyrke gamle Fordomme. Af flige Aarsager kunne vi ikke misbillige den Iver, hvormed Hr. N. søger at fralegge den jødiske Nation de beskyldninger, G. har frembragt i sit Skrifts 20 Kap. — Pøbelen er alt for tilbøjelig til at mistænke en Jødes Omvendelse,

16

416 og glæder sig ved at kunde faae nye Grund til at retfærdiggiøre den imod Jøderne herskende Forfølgelses Aand: Dog Hr. N. har eftertrykkelig nok lagt for Dagen baade denne og fleere skadelige Følger, som kunde foranlediges ved det Gernerske ubetænksomme Udsagn. — Forf. glemmer ikke heller at giøre Hr. G. saa liden og ubetydelig i sine Læseres Hine, som mueligt; i sær tumler han sig lystig om med ham i den Punkt, som angaaer hans Bortreise til Hernhut, og hans Tilbagekomst derfra; og i dette Stykke har vel Hr. G. i sær givet sig blot for ufordeelagtige Formodninger. Christeligere havde maaskee Hr. N. gaaet tilverks med sin Contrapart, om han havde ladet see meer Sagtmodighed. — Men han var anareben paa et ømt Sted. — For Resten yttrer Forf. i dette lidet Forsvarsskrift en sund Tænkemaade — og giver ingen Grund til at mistænke hans Hierte.

No. 398.

fuldstændige Tal-Lotteries Tabeller over Indskud og muelige Gevinster paa alle Spillemaader, samt en Tabelle over de Amber, Terner og Qvaterner, som indeholdes i alle Lotteriets 90 Tal. Khavn. 1771. Trykt hos Höecke, og sælges hos Buch for 2 Skilling, et halv Ark 8.

Indholdet svarer net op til Titelen.

1

417

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 27. Stykke.

No. 399.

Sagan af Niall Porgeyrssyni oc Sonvn Hanns, ugtefin epter gavmlvm Skinnbokvm med konvglegu 1772. med Thieles Skrifter, 282 Sider in 4to. Sælges hos Bogtrykker Thiele 4 Mark 8 Skilling.

Denne er en af de vigtigste Historier, som Middelalderen har levnet os om Tildragelserne i Island umiddelbar for og efter Aar 1000, i hvilket Aar den christelige Religion blev ved Love antagen i bemeldte Land. Denne Historie indeholder derfor adskilligt, som allerede er skeet under

2

418

Hedenskabet, Christendommens Indførsel i Island, og det, som tildrog sig strax efter. Her forekommer og noget, som angaaer den Norske, Skotske, Irlandske og Danske Historie, hvilket, lad være noget med Fabler beblandet, ikke kan andet være end kierkommet, naar det er fra de Tider af. Naar man tillige betænker, at Islænderne vare en Norsk Colonie, som endnu vedligeholdte de steste deres Stammefædres Skikke, saa kan de mange Skikke, Sæder, Formaliteter i Rettergang, og andet deslige, som her forekommer i Mængde, ikke være Oldsagernes Efterkommere ligegyldigt. Charaktererne af de Personer, som har havt den største Andeel i Historiens Begivenheder, ere udmærkede, saa at endskiønt Fortætningen, i det Heele betragtet, har alle Sandhedens Kendetegn, interesserer den dog Læserne med afvexlende Udsigter og Indviklinger, der følge af de Handlendes Gierninger, Anslag og Interesse. Med denne Histories indvortes Værdie kommer det udvortes overeens, da Udgiveren Hr. Olavius har anvendt stor Flid paa, at denne Alderdommens Levning skulde nøjagtig udgives. Det alleene beklage vi, at der ingen Oversættelse fulgte med, hvilken naar den engang udkom, var ønskeligt at maatte have i Følge med sig de forskiellige Læsearter, som endnu kunde samles af de adskillige Afskrifter, som ere her til paa Universitets Biblio-

3

419

theqvet, og som Lejligheden denne gang paa 3 nær ikke har tilladt Hr. Olavius at bruge.

No. 400.

En philodani fuldstændige veiviisning for alle og enhver til at kunde gaae selv i Rette efter Lov og Forordninger, samt Praxis i alle Tilfælde, med hvis videre Dommere, Parter og Vidner kan møde, og bør egentlig at iagttages, med alle Slags hosføiede Formularer og Exempler, alt til ydermeere Veiledelse. Kiøbenhavn 1771. Trykt og tilkiøbs hos Godiches Efterleverne for 2 Mark. Stor 15 Ark 8vo.

At denne Philodanus er en gandske anden Mand end hiin, der med saa almindeligt et Biefald skrev imod Philopatreias, behøve vi langt fra ikke at sige dem, der have læst dem begge. Forskjellen falder af sig selv alt for tydelig i øinene; saa megen Indsigt og Skarpsindighed man finder hos Philopatreias Antagonist, saa meget Væv og Charlatanerie finder man hos denne. Og snart skulde vi troe, at dette Verk skal forestille den juridiske Catechismus, hvortil den berygtede Philopatreia giorde Planen, og som skulde sætte enhver af Statens Borgere i Stand til at føre sin egen Sag. Om Projectmageren selv eller en anden, for at opfylde et Dessein, hvori denne ved visse

4

420

ubehagelige Omstændigheder blev hindret, har skrevet denne Piece, er ikke vores Sag at undersøge. Saa meget er vist, at der til dette Arbeide, saaledes, som det her er udført, ikke behøvedes nogen cajus eller Ulpian. Verket indbefatter kuns tørre og almindelige Stumper af Jus processuale, som man finder dem i enhver Lærebog, samt Formularer til Stevninger, Indlægge, Domme, m. v. og dette skal ventelig udgiøre dets største Fortjeneste; Formodentlig har Forfatteren troet at blive en anden Flavius eller Ælius, der, ved at divulgere Formulas Juris, forevigede sit Navn, men til al Ulykke saa er Indretningen hos vore Retter gandske anderledes end den var hos Romerne, hos os gielder intet Jus consvetudinarium, altsaa ingen Formaliteter uden den Lovene udtrykkeligen dicterer, og vore Procuratorer har langt fra ikke den Myndighed, som de Romerske Patroner, at kunde giøre visse selv antagne Formularer til væsentlige Reqvisita Processus. Saa lidet altsaa Forfatteren tør giøre sig Regning paa nogen Fortjeneste i denne Henseende, saa unægteligt er det og, at hans heele Afhandling neppe faaer Sted uden blant de unyttige. Og egentlig see vi ikke til hvis Fordeel, Forfatterens undtagen, Piecen skulde være skrevet; dog, til Dommerens maaskee? men vee den Dommer, der her først skulde ose en Kundskab han tilforn manglede; ligesaa

5

421

liden Treneste vil det giøre Borgeren og Almuen, med mindre der til selv at paatale sin Ret, og at udføre sin Sag, ikke behøvedes meere end at vide hvor mange Slags Fora, Exeptiones, o. s. v. der gives, og hvorledes en Stevning eller et Indlæg begyndes og sluttes. Men dette er jo lige saa urimeligt, som om man vilde meene, at der til den Practiske Medicin, ikke udfordredes andet, end at forstaae det sædvanlige Recept - Sprog. Vi troe, at hvem der feiler Indsigt og Materialier, ham feiler Alt, men haves disse, saa tør man kuns om Formularerne og Curial-Stilen være ubekymret, dette læres snart og er aldeles ikke væsentlig.

Skulde imidlertid en Deel Læsere, hvilket vi gierne troe, vilde ansee dette juridiske Chaos, som en aabnet Indgang til Themidis hellige Tempel, saa skal det være langt fra os at ville bestride saadan deres smigrende Meening. Vi have alleene tilkiendegivet vore Tanker, reservatis jurium, cujuscunqve tertio, som Forfatteren S. 184. meget opbyggeligt siger.

No. 401.

Et Brev til Hr. Conferentsraad Peter Friderik Suhm fra Josias Leopold Bynch. Stor 1 og et halv Ark 4to. Trykt hos Thiele, og sælges for 6 Skilling.

6

422

Dette Brevs Titelblad havde noget i vore øine vel saa latterligt, som et Sørgespil øver Kierlighed uden Strømper: Men til Brevet selv! — det skal aflægge et offentlig Beviis paa Hr. Bynchs Fortrydelse over den Kritik, som han vovede at fælde over Conferentsraadens: Til Kongen; men vi maae tilstaae, at ligesaa nødig vi have vildet troe ham at være skyldig i denne, om vi saa ville, Forseelse, ligesaa ondt have vi ved at troe, at han her giver Prøve paa en sand Bodfærdighed derover. Hiin Kritik syntes dog at karakterisere et fornuftigt Menneske; men dette afvigt-Brev skildrer os net op Bynk, det er med andre Ord: en forvildet Galimathias, en opblæst Vindmager, en ligesaa vittig, som ublue Spottegøg. Forlad os, Hr. B., om vi betiene os af noget stærke Udtrykke; vi vide, hvor meget De behøve dem, for at føle: — Men vi ville sætte, at Hr. B. virkelig er Fors. til benævnte Kritik, hvad begræder han da nu? dette, at han engang fornægtede sig saavidt, indtil at ligne et fornuftig Menneske? — Os syntes, ifald hans Hierte var bleven saa ømt, havde han giort bedre i at giøre Bod for sine andre Autorsynder, som for Ex. den Daarlighed eller Uforskammenhed han lagde for Dagen i en Evas Natklokke, en skinhellig Skoeflikker o. s. v. Men hvad? Bynch skrev ikke heller dette Brev derfor. — I et P.S.

7

423

til Publikum tager han Læseren ligesom for sig selv, og lader ham underhaanden vide, at det er Publikums Nysgierighed, han vil have opvakt; Resten forstaaer enhver. — O! ja, fortvivl kuns ikke Hr. B., vort Publikum er endnu ikke bleven saa alvorligt, at det jo undertiden gider leet af en Harleqvin, om det endog skal give nogle Skillinger for den Tidsfordriv. — En Harleqvin! — Hvilken Forestilling, naar vi tænke en Bynk! en Bynk, som aldrig selv tænkte sig uden ved Siden af Holberger; Jeg, siger han til Conferentsraaden,

er ikke engang saa lykkelig som Holberg, da han var Student, o. s. s. Dette

kunne vi endelig troe i fleere end een Henseende.— Nei! med Holberg taaler De ingen Sammenligning, Hr. B.! men maaske med hans Rasmus Montanus, eller politiske Kandestøber.

No. 402.

Et Digt over Friheden. Skreven i et kummerfuld Fængsel af Y. L. B. Trykt hos Thiele. Stor 2 og et halv Ark 4to. Sælges i No. 8. Paa Børsen for 10 Skilling.

Dette splittergale Digt saae Lyset paa en Tid, da dets værdige Forfatter sad i Mørket, i det graaelige Fængsels Mørke: Han erindrer det selv paa Titelbladet, Tak skee ham! vi havde

8

424

ellers mistænkt det for et Misfoster, der skrev sig fra en af vore Daarekister; saa meget er vist, at om han var bleven forflyttet fra Raadstuen til Pesthuset, da havde man ikke behøvet at søge uden for dette Digt efter Beviser paa, at han var privilegeret til den Forflyttelse; Meer end en Oedipus behøves til at opløse hans mørke Sententser; men hans tilskrift til Schack Rathlov er en uforskammet Davus værdig. Gid en spøgende Rosentorne kunde kurere ham; thi Kritiken spotter han, og den maatte tabe sin Værdighed, ved at nedlade sig til ham!

No. 403.

Brev til Statsmanden Hr. Josias Leopold Bynch fra Rosentorne. Trykt og sælges hos Thiele for 4 Skilling, et Ark 8.

Her have vi da Doktoren til Patienten; At anprise Hans Lægemidler, var ufornødent; da vore Læsere erindre endnu, hvor lykkelig han var i at kurere den forvirrede Junior Philopatreias; Siden denne Sal. Mands Død og Begravelse har vor Rosentorne ikke haft Leilighed til at vise sin bekiendte Duelighed; men vi have længe forud seet, at den farlige Syge, som rasede hos Junior Philopatreias, ikke blev begravet med ham; ney vor elendige B., som er født under samme Him-

9

425

meltegn, har i Naturen Disposition til samme Sygdom; Hvor tydelige Tegn har han ikke givet derpaa? — Endelig, da Hundedagenes Heede begyndte, fik dette Onde Kræfter til ar bryde ud, og hvor forfærdelig har det ikke raset hos den Stakkel? Tak være den skiebne da, som giemte os en Rosentorne! Vore Læsere kiende hans Methode i flige Kurer: Han snakker sine forvildede Syge med en besynderlig Gave efter Munden; stiller sig vel saa gal an, forude, giør deres Galskabs Grimacer saa levende efter, at de omsider blive Patienterne selv afskyelige, og nu begynde de at kiende til dem selv; et sikkert Forbud for deres videre Helbredelse. — Saaledes bar denne erfarne Mand her ogsaa behandlet en B., han giver os en fortreffelig Parodie af hans Digt om Friheden, — men R. siunger om Gulerødder! det giør intet til Sagen! han siunger i samme Tone, som B. om Friheden.

No. 404.

Iosias Leopold B...s, eller den igien opstandne Vendekaabes merkværdige Levnet og sande Forhold. Til Fornøielse for Elskere af alle lærde Folk opsat, og til Trykken befordret af hans gamle Ven. Trykt og sælges hos Stein for 4 Skilling, 1 Ark 8.

10

426 Dersom denne Forfatter er, som han siger, en gammel Ven af Bynch; saa maae han og kiende ham, og altsaa desbedre være i Stand til at udgive en Levnets Historie, som denne. En Fordeel har han deri, at hans satiriske Pensel behøver ikke uden Sandhedens egne Træk; thi disse ere saa mange og stærke, at Skilderiet maae naae sin Hensigt, det er: vise Hr. Bynch den latterligste Lighed af sig selv, og, ifald han ikke gandske havde mistet skyehaarene, giøre ham bange for sit eget Billede. — Det meeste, som Forf. fortæller, er ogsaa de længe bekiendte Bynkiske Bedrifter og Hændelser, hvilke han her udfører i en Tone, der passer til hans Hensigt, og viser dem fra en Side, som dog maatte pirre Bynks selvforelskelse, hvis han endnu havde mindste Agt tilbage for det øvrige menneskelige Kiøn.

No. 405.

Justi Betænkninger over Poul Vendekaabes eller Josias Leopold Bynchs poenitentseprædiken og Afbigtsbrev. Trykt og tilkiøbs hos Thiele for 4 Skilling, 1 Ark 8vo.

Denne Forfatter behandler B., som en forsigtig og betænksom Skolemester en feilende Discipel; paa den eene Side straffer han ved at vise ham med en alvorlig mine hans Forseelser; men

11

427

paa den anden Side vil han ligesom sætte Mod i ham igien, ved at snakke ham for om hans gode Genie; hvoraf han formener at have seet tydelige Spor. Vil han imellem drage en Smiil, synes han ikke meer at være i sin egen Lune. Forfatteren kan meene det got! og maaskee vil han underholde en justi Karakteer! — men vi kiende Hr. B. ! — En alvorlig Revselse føler han ikke — og at bringe hans Genie den mindste Lovtale, er at giøre Hans Egenkierlighed, som taaler kuns meget lidet, drukken og overgiven.

No. 406.

Et moralsk Persejern til at udperse de politiske Kryller og Statsmands Rynker, som findes i somme Skribenteres Hierner. Skrevet til en Skræder-Dreng af en Skræder-Dreng. Kiøbenhavn. Tlykt og tilkiøbs hos Höecke for 4 Skilling, i Ark 8.

Atter gode Sager for B.! — Denne ikke uvittige Skræder-Dreng giør sin Korrespondent det Forflag, at anlægge et lærd Skræder-Verksted, hvor allehaande lærde Skrædersvenne skal idelig faae Arbeide af allehaande Sorter. Materialier og verktøie, forsikrer han, at de aldrig kunne mangle; saa længe vi, siger Han, med Opfindelsens Sax klippe og omdanne de gamle og nye Skribenteres

12

428

benteres Stof, og sætte Stilens og geniets nyemodige Fryndser, Olivers og Gallouners derpaa; som f.Ex. om man tog den skinhellige skoeslikker, og satte Poenitentses Falblader paa den, vilde den da ey faae et nyt Udseende o. s. v. — Men Knuden stikker i at faae et got og dygtigt Persejern, for at udperse de politiske Kryller, som ligge paa endeel Skribenteres Hierne. — Det Almindelige duer ikke; thi det er enten for koldt eller for varmt. — Slutningen bliver, at de maae søge Rosentorne paa Haanden, for at faae hans; som og giorde saa herlig en Virkning paa en ærmekaabe, giort

af det Tøy: Philopatreias Junior, paa

hvilken der var en utallig Hoben politiske Kryller. — Vi ere heri fuldkommen enige med den gode skræder-Dreng.

No. 407.

Ode til Poul Vendekaabe eller I. L. B., som et svagtluende offer, helliget hans høie Fortjenester og rare Sindets Gaver. Tiden udvikler alt. — Bynks Sendebrev. Kiøbenhavn, trykt hos M. Hallager, og sælges hos Buch paa Nørregade for 2 Skilling, !/2 Ark 8.

Neppe have vore Presser holdt op at svede over de Struenseeiske Millioner Piecer, førend en Bynk opstaaer og sætter dem i en nye Bevægelse.

13

429

Dette er et tilfældigt Onde, som vore statsforbrydere foranledige. Dog! hvad! vi glemte, at vi talede om Bynk, vi vilde ellers have sagt, at vi heri have Beviis paa Ordsprogets Sandhed:

En Nar giør Narre fleer! — Det er virkelig et Slags Narrene, at lade sig sætte

i Bevægelse, fordi en B. faaer Indfald ved en nye Prøve at lade Verden vide, det ingen meere er uvidende om, at han er en Nar. Disse Tanker faldt os, ind; uden at vi derfor paa den Maade ville have Forfatteren af ovenmeldte Ode karakteriseret; Men! hans Sange ere gandske upaaklagelige; thi de ere Bynk og hans fortienester værdige: men vi vedde, at B. selv tor synge ham efter, uden at rødme over sin Skam.

No. 408.

Poenitentse-Taarer til at slutte et svagtluende

offer, eller Apologie for Oden til Poul Vendekaabe. Trykt og sælges hos Thiele for 2 Skilling, et halv Ark 8.

Satiren af denne Apologie stikker deri, at den er i samme Smag og Sprog, som Hr. B * * s begrædelsesbrev til conferentsraad S., for Resten har den ikke meget Peber.

14

430

No. 409.

Skaberens Viisdom og Godhed ved Synets Indrettelse. Trykt og bekommes hos A. F. Stein. Stor et halv Ark 8.

Forfatteren maatte have stemmet sin Sang i en høiere Tone, for at giøre den saa ædel en Gienstand værdig; eller og ladet den erfarne og vittige Naturkyndige holde os skadesløse for Poetens Savn. — Men saa tvungen og mat hans Poesie er, saa almindelig ere hans Betragtninger, og saa lidet indtagende hans Malerier. Her er en Prøve:

For de Beøinede kom Lyset altsaa frem,

For Dyret, at det kan gaae frem og undgaae

Farer,

Opsøge Føde, som for Hungers Pine sparer, Og Fuglen med sin Mad til Ungen finde hiem.

No. 410.

Daglig Bøn af alle Danske og Norske for Kongen, Fædrenelandet og hver Mand. Trykt og tilkiøbs hos A. F. Stein for 4 Skilling, 1 Ark 8.

Dersom denne Bøn vidner om sin Forfatters store Indsigt, Forstand o. s. v., som de lærde

15

431 Forfattere af den kritiske Journal behage at sige, saa synes den ikke at kunde være hver Mands Bøn, men kuns deres, hvis Indsigt og Forstand lignede Forfatterens. — Kan derimod alle i Almindelighed, som alleene have Aar og Erfarenhed, forstaae og med Forstand bede den, saa vidner den ikke længer om nogen udmærket Indsigt hos sin Forfatter, — og dette sidste troe vi at være saaledes, skiønt vi for Resten ikke miskiende den Smag, Fromhed, Kierlighed til Fædrenelandet o. a. m. som fremlyse heri: Et Sted faldt os dog i Øine, som syntes at fortiene en ikke saa fordeelagtig Anmærkning, vi ville anføre det af S. 9.

Afskum og Folkenes Væmmelse afløste hinanden for at plage os, og fornedre vor Herlighed; hvert Aar gav os nye Græmmelse: og tilsidst foreenede en rasende Bande sig af Egne og Fremmede o. s. v. Denne Klage har uden Tvivl noget overdrevent i sig, og i en Dansk og Norsk Undersaaters Mund tillige noget anstødeligt.

No. 411.

Anakreontiske Digter. Kiøbenhavn 1772.

Trykt med Godiches Skrifter, og sælges sammesteds for 8 Skilling, 1 1/4 Ark 8vo stor.

16

432

Det Lette, det Naive, det Muntre,

istemme vi med Forfatteren, skulde være disse Slags Digters Kiendetegn: Ja disse Egenskaber, lægge vi til, skulde udbrede saa mange Indtagenheder over Digtet, at vi i en sød Fortryllelse glemte, at dets Indhold var et Intet. — Men hvem seer ikke tillige, at vi hertil fordre det særegne Genie? — At vor Forf. tør giøre Paastand paa et saadant, troe vi ikke; men skal vi sige kortelig, (thi vor Plan byder og det) hvad der forekom os under disse Sanges Læsning, da var det, som om vi hørte noget ligt Anakreons Sprog, men savnede hans muntre Aand og pirrende Spøg. Vore Læsere kunne prøve, om det vil gaae dem ligesaa, ved følgende:

(Til Gleim).

Du muntre Strengeleger,

Du Gleim! Du Sangedigter,

Du maler Amors Pile,

Og naar du maler Amor,

Da leer de skielmske Piger,

Og fletter Blomsterkrandse,

Og leer og kysser Amor,

Og kysser Amors Pile.

Og kysser deres Daphnis.

Og takker dig, du Digter.

1

433

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 28. Stykke.

No. 412.

Kierlighed uden Strømper. Et Sørgespil i fem Optog. Kiøbenhavn

1772. Trykt hos A. H. Godiches Efterleverske, og sælges i Badstuestrædet No. 83. for 24 Skilling. Stor 5 og et halv Ark 8.

De Taarer, som skal flyde ved dette Sørgespils Læsning eller Forestilling, maae Latter aabne Veien for; og en god Tribut heraf maae de lave sig paa at betale, som have nogen Følelse af det Burleske. Den første Smiil fordrer allereede Titelen: og den latterlige Kontrast, som vi føle ved de Ord: Kierlighed uden Strømper.

2

434

Et Sørgespil, den samme underholdes mesterlig igiennem det heele Stykke: Situationer, Sprog, Handlinger, alt stemmer paa det nøiagtigste hertil. Kort, dette Stykke indtager fuldkommen iblandt Tragoedierne det samme Sted, som en Peder Paars iblandt de Episke Digter. Vi ville saa kort, som mueligt, giøre Læserne bekiendte med Forfatterens heele Plan: Grethe (Navnet karakteriserer hende) er Heldtinden: hun er forlovet med en Skræder-Svend Johan von Ehrenpreis, for hvis skyld hun havde givet en anden, hans Navn er Mads, Kurven: Men en Hendelse, (en Majors Buxer var gaaet i tu) kalder Johan fra sin Elskte, og opholder ham nogle Dage over hendes Forventning: Imidlertid forskrækker en Røst vor Grethe i Søvne med disse Ord: Du

aldrig bliver gift, hvis det i Dag ey skeer:

Hun vaagner, erindrer sin Drøm, og Røsten er hende et Orakel; I Dag at blive gift! — og hendes Johan er borte! — alt otte Dage over Tiden er han borte. — Men aldrig at blive gift! — den Skiæbne var haardere, end Døden. Hvad er her at giøre? Mette (hendes Fortroelige) giver Hende et Raad, som hun, efter nogen Strid med sig selv, følger: Hun maae tage den forskudte Mads til Naade igien, og gifte sig med ham: Mads faaer dette Tilbud at høre, og ikke alleene modtager det, men sættes nesten uden for sig selv

3

435

af Glæde derover. Men denne Glæde er kuns kort: Til Uheld kommer just Johan nu hiem, og viser sig for sin Grethe: Hun seer ham, og føler al sin forrige Kierlighed i sin største Heede: Troeskabs Pagten fornyes, og hun lader ham vide, at den i Dag skal fuldkommes ved Ægteskab. Den Nødvendighed af i Dag forvolder her en nye Ulykke: Johan har ingen Strømper; og at staae Brudgom i Støvler, var at udsætte sig for Folkes Latter. Her kommer Elskov og Ære i Strid sammen. Dog Mette giør Ende paa den, og giver Johan det Raad, at stiæle Madses, sin Rivals Strømper: Han lader sig endelig overvinde af sin Elskov til at begaae dette Tyverie, og nu er alting got: Johan har Strømper, og intet hindrer, at jo Grethe faaer sit Ønske opfyldt. Imidlertid er den ulykkelige Mads, som nu anden gang har faaet Kurven, saa rasende over sin Skiæbne, at han beslutter at giøre Ende paa sit Liv. Jesper, hans Fortroelige, yttrer for ham den Mistanke, at de Strømper tilhørde ham, som giorde Johan i Dag til Brudgom: Mads er for meget Heldt til at kunde fatte saa lav en Mistanke: Jesper foreslaaer at lade hans Kiste indbringe, for at eftersøge Sagen: Mads tilstæder det: man søger overalt, men Strømperne ere borte, og Jespers Mistanke bliver retfærdiggiort. Et Skielmstykke, som ikke maae gaae ustraffet af, er saaledes

4

436 opdaget! Der besluttes Hevn: Mads, som endnu ikke har smagt Mad eller Drikke i Dag, holder det for uforsigtigt, fastende at gaae sin Rival imøde: Jesper giver ham Anviisning paa et got stort Fad Kaal, hvilket han strax giver sig ifærd med: Efter denne Udrustning gaaer han hen for at opbyde sin Rival, som tilligemed Grethe nu staaer paa Pyndten at see sin Kierlighed ved det forønskte Maal: Han kommer frem, og i Grethes Nærværelse skiælder Johan for en Tyv: og at han har Ret dertil, beviser han af de Strømper, Johan har paa, paa hvilke Madses Navn ved Knæet staaer syet, og som Grethe tilstaaer selv at have syet derpaa. Grethe efter nogen Betænkning griber til den Beslutning, at besvime. Nu bliver Johan Heldt; han kan ikke overleve den Skam han føler over at have vanæret sin Elskte; men tager en Kniv frem og stikker sig: Grethe, indtaget af denne Heldtegierning, giør ham den efter og stikker sig med. Nu kommer Touren til Mads, som af et got Hierte ligeledes stikker Kniven i Livet. Den ene Heldt opvoxer af den andens Liig. — Derfor for bliver Mette og Jesper Heldte med! — for Selskabs skyld stikke de sig ogsaa, og dermed ende Sørgespillet. — Vi have her forelagt vore Lælere et Stof, hvoraf de maae spaae sig de latterligste Optrin; det kommer kuns derpaa an, om det er falden for Resten i en lykkelig Arbeiders

5

437

Hænder; og det er det gandske vist; den samme burleske Smag, som yttrer sig i Karakterernes Anlæg, hersker overalt i deres Udførelse, og taber sig aldrig end ikke i de mindste Omstændigheder. Vi kunne ikke andet i den Henseende end lykønske os med er Genie, der saa lykkelig veed at udføre en Idee, som dog har saa meget Originalt; vi ønskede oftere at see Stykker fra ham i det Burleske, der falder ham saa let og naturligt. Men Ondt skulde det paa den anden Side giøre os, om vi havde Grund til en vis Mistanke, om vi torde tiltænke Forfatteren den uædle Hensigt, paa nogen Maade at ville giøre latterlig den Deel af vore Skuespille, som vi kalde Tragoedier! vi ville troe, at en saadan Mistanke fornærmer Forfatteren; men saa meget er dog vist, ar hans udgivne Stykke lettelig kan foranledige den! Og denne Tanke giør, at vi nødigt vilde see det at blive opført paa Skuepladsen. Her i det ringeste bør man omgaaes alt for samvittighedsfuld med Tragoediens Ærværdighed, til at vilde vanhelde endog dens mindste Træk med en latterlig Harleqvins Mine.

No. 413.

Troens Retfærdighed og dens Frugter, forestillet i en Prædiken, holden i Kiøbenhavn til Aftensang paa 22. Søndag efter Trinitatis 1771. i det Kongelige Waisenhuus, over Epistelen

6

438

Philip. 1. 6-12. af Jacob Kullerup, Cand. Theol. Kiøbenhavn 1772. Trykt hos Svare, og sælges paa Adresse-Contoiret for 6 Skilling. Halvandet Ark 8. foruden Fortalen.

Forfatteren siger os i en Fortale, at Aarsagen til denne Prækens Udgivelse ikke har været Lyst til at være deres Lærer, som han ey er kaldet til, og hvorfor da ikke det? - jo, thi Apostelen

advarer ey at blive mange Lærere, men enhver at blive i det Kald, hvortil han er kaldet o. s. v. Hvad Forf. har tænkt ved denne Apostoliske Advarsel, vide vi ikke; men da vi havde igiennemlæst hans Præken, tænkte vi virkelig, at det vist ikke maatte være hans Kald paa denne Maade at tiene Verden. Det giør os ondt, at vi skal udlade os saaledes om et Arbeide, hvorved Hr. K. har søgt at recommendere sig; thi denne er endelig Aarsagen til dets Offentliggiørelse (see bemeldte Fortale), men vi kan intet mod Sandheden, ney; en mavrere Afhandling i alle Henseender have vi endnu ikke fundet i nogen triviel Husspostill. Hans Proposition er: Retfærdigheds Frugter: han viser 1) hvilke de ere, 2) deres Ypperlighed. I den første Deel handler han ikke alleene om, hvilke Retfærdigheds Frugter ere, men og deres Beskaffenhed — den anden Deel bliver altsaa tilbage som et Omqvæd af

7

439

den første. Vi ville ikke indlade os i videre Bedømmelse; thi vi maatte blive uendelige; dog et Sted af S. 16. ville vi give Læserne som en Prøve paa Forfatterens Skarptænkenhed: "Blive de kierlige, kan de ikke handle med Lyst imod Guds Bud, om de end forsee sig ved Kiødets Skrøbelighed, som bliver tilbage efter Guds vise Raad, at de ikke, som vore første Forældre skulle speile sig i deres Fuldkommenheder, falde til Hovmod, og søge Livet i sig selv, ja at vilde være selv Gud, o. s. v."

No. 414.

Prædiken, holden Nyeaars-Dag 1772. over Evangelium Luc. 2, 21. af Niels Glatved, Provst over Nedre-Borgesyssels Provstie, og Sognepræst for Friderikshalds Meenighed og den der liggende Guarnison. Trykt og tilkiøbs hos J. R. Thiele for 8 Skilling. Stor 3 Ark 8.

De vittige Titler opvække gemeenlig en ufordeelagtig Fordom hos os imod Skriftet; og de vittige Propositioner spaae os sielden de gode Prækener. Nærværende Forfatters Proposition er;

Vor Nyeaars-Dag, som den allerhøieste Guds Søns hellige Navne-Dag,

8

440

ved hvilken Anledning han betragter 1) Navnet,

2) Navnets Bemærkelse, 3) Lærdommen af Navnet til vor Trøst og Opbygelse; thi det er (1) det allerdyrebareste Navn, (2) det allersaligste Navn, (3) det allerhelligste Navn. Vi troe, at endog de lidet erfarne Læsere skulle næsten ikke behøve meer, for at slutte til Talens Værd, og karakterisere Prædikanten. — Dog nogle kunne forundre sig over, at en i sig selv saa ufrugtbar Gienstand har kundet foranledige saa mange særskilte Betragtninger; og maaskee kunne de være nysgierige for at vide, hvorledes han slipper derfra: O! det gaaer fortreffelig! Concordantzen tilbyder Paralel-Sproge nok for at fylde een Deel. — Deklamations-Aanden hielper ypperlig i en anden; Udsvævelses Frieheden i den tredie; og hvem vil endelig betage vore Prædikantere et Privilegium, de have saa gammel Hævd paa, - at sige een Ting meer end een gang — At en Times Tid paa denne Maade saa opfyldes, og et par Ark fuldskrives, derom ere vi, Tak være den største Deel af vore Prækere, længe siden overbeviste.

No. 415.

Greve Johan Friderich Struensee, forrige Kongelige Danske Geheime-Cabinets-Minister og Maitre des Reqvettes, hans

9

441

Levnets Beskrivelse og Skiebne udi de sidste Aaringer i Danmark; hvorudi findes det Vigtigste af det i Regieringen og ved Hoffet Passerede, i hvilket denne Mand har haft saa stor en Indflydelse, samt en kort Efterretning om hans Fald, Arrest, Forhører og Beskyldninger, som hidindtil ere lagte for Dagen imod ham. Kiøbenhavn 1772. Trykt hos M. Hallager, og sælges hos Hr. Buch paa Nørregade for 24 Skilling. Stor 6 Ark 8.

Læserne see af Titelen, hvad de have at vente sig af denne liden Piece, og vi ville forsikre, at de ikke blive bedragne i deres Forventning. Forfatteren har her samlet alle de Forandringer og Begivenheder, som henhøre til den Struenseeiske Periode, hvilken han fortæller i den Orden, som de fulgte paa hinanden. — Sandhed og Upartiskhed fremlyse over alt i hans Fortælling, som er affattet i en net Korthed, og velpassende Stiil. Forfatteren har ved dette lidet Verk især den Fortieneste, at han har sat Læseren i Stand til i en Hast at kunde oversee den besynderlige Tidspunkts Tildragelser, der længe vil være en Gienstand for Opmærksomheden.

No. 416.

Et Original Brev til Grev J. F. Struensee fra hans Fader, af det tydske Sprog oversat.

10

442

Trykt og sælges hos J. F. Stein for 2 Skilling, et halv Ark 8.

Original er dette Brev; vi have det i Hr. D. Münters udgivne Omvendelses Historie, og er længe siden anført i de offentlige Tidender. Vi læse det, og tænke paa det ømme Forhold imellem den bedrøvede Fader og hans ulykkelige Søn! og vort Sind røres let, uden at fordre stærke Træk, som ey heller udmærke denne Skrivelse.

No. 417.

Breve fra en Ubenævnt til Enevold Brandt, fundne i den Brevtaske, som han bestandig havde baaret hos sig. Oversat af den franske Original, 2 Ark 4. (Findes ogsaa oversatte paa Tydsk). Alle hos Boghandler Steinmann.

Disse tvende Breve karakterisere os uden Tvivl en retskaffen Patriot. De ere tilsendte Grev Brandt, imedens han var i sin største Ophøielfe, og endskiønt Forfatteren er ubenævnt, har han dog ikke været ubekiendt, han skildrer sig tydelig nok i Brevene. Desmeere beundre vi det kiekke Mod, hvormed han siger Brandt alle sine Tanker, saavel om den da værende Tingenes Forfatning, som om de Personers Forhold, der bestyrede det Heele, og det eengang paafølgende Udfald: Kierlighed

11

443

til Kongen og den Kongelige Familie, og en varm Iver for det almindelige Beste, saavelsom et besynderligt Venskab for Gr. Brandt, synes at have dikteret ham i Pennen, hvad han skrev. Han opmuntrer Brandt til at redde sig selv og det Almindelige, og foreslaaer ham Manden, hvorledes det best kunde lade sig giøre.

No. 418.

Paalidelig Underretning om den henrettede Enevold Brandts Forhold og Tænkemaade i hans Fængsel, indtil hans Død paa Echafautet den 28 April 1772. Forfattet af J. Hee.

Trykt hos J. R. Thiele, og sælges i No. 8. paa Børsen for 24 Skilling. 6 Ark 8.

Indholden alleene bør være nok til at giøre denne liden Efterretning interessant: Den Person, om hvis Forhold og Tænkemaade vi heri underrettes var en af dem, som havde tildraget sig alt for meget Publikums Opmærksomhed, imedens han var bekiendt fra en langt anden Side, end den, fra hvilken han her skildres. En saa uventet og saa lykkelig Katastrophe maae glæde alle Retsindige, og giøre de Ligegyldige i det ringeste eftertænkende. Ja, naar vi uden Fordomme læse, hvad H. Hhed her har meddeelt os, kunne vi lige saa lidet mistænke Brandts retskafne Sindsforandring, som

12

444

Hr. Provstens Upartiskhed i at fortælle os derom: Nogle udspredte Rygter havde opvakt en ufordeelagtig Fordom hos adskillige i Henseende til den første Post: dette havde H. Hhed ikke uden Fortrydelse erfaret; og mueligt at han derover har ilet med at give os denne paalidelige Underretning i Hænder. Det var Hr. Provsten om at giøre, i tide at forebygge de lige saa ugrundede, som ufordeelagtige Domme, og tilintetgiøre den hos nogle alt rodfæstede Mistanke. Han leverede os derfor, saa snart som mueligt, denne Fortælling, hvori Han alleene har haft til Hensigt, at meddeele det Virkelige og Sandfærdige. Af disse Aarsager ville vi undskylde H. H., at han ey har anbragt og igiendrevet meere end en eneste af Gr. Brandts Religions Tvivl, nemlig om Arvesynden, og at han (efter vore Tanker) er tilstrækkelig har forsvaret samme; — men vi troe sikkert, H. H. mundtlige Fordrag for Gr. Brandt har været baade tydeligere og meere overbevisende — da han besidder større Gaver til at tale end skrive. — Stilen og de lange Perioder ville vi ey berøre, saasom denne Beretning i disse Henseender fuldkommen

ligner Forstyrrernes Forstyrrelse,

hvorom vi tilforn have tilkiendegivet vore Tanker.

13

445

No. 419.

Bekehrungsgeschichte des vormaligen Grafen und Königlichen Dänischen Geheimen Cabinets-Ministers Johan Friderich Struensee, nebst desselben eigenhändiger Nachricht von der Art, wie er zur Aenderung seiner Gesinnungen über die Religion gekommen ist. Zum Druck gegeben von D. Balthasar Münter. Bey Rothens Erben und Proft. Sælges paa Bogladerne for 4 Mark. Stor 19 Ark Med. 8.

Denne Omvendelses Historie fortiener i fleer end een Henseende at anprises: Den indeholder en tilstrækkelig Apologie for vor dyrebare Religions Sandheder, udført paa en lige saa grundig, som i Særdeleshed ordentlig og interessant Maade: Gr. Struensee havde ikke alleene erklæret sig imod den aabenbarede, men endog tildeels imod den naturlige Religions Sætninger, og havde ved Grundsatzer forskandset sine vildfarende Meninger: Fornuft og Aabenbaring maatte derfor med foreenede Vaaben vinde ham, hvis han skulde vindes; og hans retskafne Sielesørger Hr. Dr. Münter har vidst at betiene sig af disse paa den fordeelagtigste Maade: H. H. behøver ikke vor Lovtale; Struensee selv aflegger det Vidnesbyrd, at han havde truffet den Maade at omvende ham, som var den eneste muelige; og ingen, som har igiennemlæst

14

446 nærværende interessante Skrift, vil miskiende Hr. Dr. M**s Fortieneste. H. H. betiener sig ikke af den glimrende Veltalenhed, for at blende ham Synet, eller heftige Udraab, for at bedøve ham, eller sophistiske Beviser til at forraske ham, ney! han bruger simple og let fattelige Grunde, hvilke han fremsætter og viser i den Styrke, som hans Modstander ikke andet kan end føle. Han lader denne fremføre sine Beviisgrunde for sit eget antagne System, raisonnerer beskeedentlig med ham derover, advarer ham, naar det staaer paa Fald, og endelig overlader Sandheden alleene Æren for heele Seieren. H. H. har afdeelt Historien efter Dagene, naar han besøgte Greven, og enhver Afdeeling indeholder de Punkter, som den Dag bleve forhandlede, og den Fremgang, som blev giort til hans Omvendelse. Det er ikke et Lykketræf, som bestemmer Materien til enhver Dags Samtale; ney! Hr. M. har i Forveien betænkt den, skrevet og giennemtænkt de Punkter, som især vare vigtige, hvilke han efterlader hos den Fangne til videre Overtænkelse. En saa vindskibelig, indsigtsfuld og redelig Lærer høstede omsider ogsaa den forønskede Frugt af sit Arbeide. Religionens Sandheder blive Struensee Lys, Trøst og Beroeligelse; og Religionens Tiener har hans gandske Høiagtelse og ømmeste Fortroelighed! Fleere end et Sted giver os de meest rørende Be-

15

447 viser herpaa. Og, skulle vi endelig sige, hvad der foregik hos os ved denne smukke Histories Giennemlæsning, da var vort Hierte deelt imellem lige saa stor Høiagtelse og Kierlighed for den fortreffelige Dr. Münter, som Medlidenhed og Interesse for den ulykkelige og fortrydende Struensee.

No. 420.

Tre Forslage og Planer til det Geistlige

Reformations-Verk, som ikke kom i Stand i Struensees Tid. 1) Om at afskaffe Geistligheden reent, og overalt indføre verdslige Præster. 2) Om at formindske Geistligheden, og afsætte den største Deel Præster. 3) Om at klippe Geistlighedens Indkomster, og ophæve Præsternes Tiende. Til Bestyrkelse for de Philopatreianske Sætninger. Opofrede den samtlig nærværende Geistlighed, af Forfatteren, forhen Præst i Wendsyssel i Nørre-Jylland. Kiøbenhavn 1772. Trykt og sælges hos Höecke for 10 Skill. Stor 2 1/2 Ark 8.

De Philopatreianske Sager have, ligesom de Struenseeiske, ved deres Mangfoldighed længe siden giort os ækle: Ikke desmindre overvandt vi os dog til at læse denne Piece; og den er en af det Slags, som sætter os strax i en god Lune, og bestandig underholder os i den samme. Vore

16

448

Læsere begribe vel, at vi have at giøre med en Satyrikus; ja, det er just saadan en, som var en Philopatreia værdig. Han vil ikke spilde sin Galde paa ham; men affærdiger ham i en bestandig spøgende Tone, i det han giennemgaaer hans Sætninger, og ved at drive dem til det yderste, fremstiller dem saa meget des latterligere: Hans Satire taber sig ikke i koleriske Enthousiasmer, eller bittre Udraab, men underholder sig til Enden ved en jevn stikkende Munterhed. Stilen, han fører, er ligesaa jevn, og afpasset efter Materien.

No. 421.

Statsmanden, et Ugeblad, No. 1. og 2. hvert 1/2 Ark 8. à 2 Skill. Trykt og sælges hos Höecke.

No. 422.

Antistatsmanden, No. 1. og 2. hvert 1/2 Ark, og No. 3. 1 Ark 8. à 4 Skill. Arket, hos Thiele.

Skiønt baade Stiil og Tanker ere langt bedre i disse Blade, end vi kunde vente dem af en Bynch, saa nødes vi dog til at tage ham an for den sande Forfatter, da han i heele 14 Dage ved Vand og Brød rundeligen er underholdt paa Statens Bekostning, til Belønning for deres Udgivelse. — Af denne Aarsag ville vi ey videre bedømme dem, eftersom vi see at de høre til et andet Forum.

1

449

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 29. Stykke.

No. 423.

Historie om de fra Norden udvandrede Folk. Forfattet af Peter Friderich Suhm. 1. Bind. Kiøbenhavn 1772. og findes tilkiøbs hos Brødrene Berling saa og udi Mummens Boglade paa Børsen i No. 5. for 1 Rdlr. 4 Mk. Stor 630 Sider i 4.

Paa samme Maade, som Hr. Conferentzraaden har tilforn afhandlet de Nordiske Folkes Oprindelse og deres Lære i Hedingskabet, fortfarer han her med at anstille de vanskeligste Undersøgninger om de fra Norden, eller Scandinavien udvandrede Folk, hvilke Undersøgelser han inddeeler

2

450

i fire Bøger, af hvilke den første handler om Gotherne fra S. 1 til 400, den anden om de Gothiske Folk S. 401 til 557, den tredie om Longobarderne S. 558 til Enden, og den fierde Bog skal handle om de øvrige fra Norden udvandrede Folk, som hverken kan henføres til Gother eller Longobarder, og skal tillige med Register over det gandske Verk udgiøre følgende Bind. Forfatteren viser ikke alleene hvor enhver Folkefærd har haft sin Oprindelse, og naar enhver Udvandring er skeet, men han følger dem Skridt for Skridt, anfører dem, som have underveis slaget sig til Hoben, og siden leverer deres Historie efter at de vare udvandrede, samt Underretning om deres Love og Sæder, og udbreder overalt et Lys over disse mørke Tider, som kuns en utrættelig Flid, møisommelig Granskning og en Samling af Bøger, saadan en som Forfatteren har, alleene ere i Stand til at anskaffe Historiens Elskere.

No. 424.

Bicelaugmand Eggert Olafsens og Landphysici Biarne Povelsens Reise igiennem Island, foranstaltet af Videnskabernes Selskab i Kiøbenhavn, og beskreven af forbemeldte Eggert Olafsen, med dertil hørende 51 Kobberstykker og et nyt forfærdiget Kart over Island. Sorøe 1772. Trykt hos Jonas Lindgrens Enke.

3

451

1. Deel 618 Sider, 2den Deel i fortløbende Tal til S. 1042, i stor 4to, foruden Register og Fortale. Sælges i den Mummiske Boglade til Subskribenterne for 3 Rdlr. 2 Mk., men til andre Kiøbere for 4 Rdlr.

De tvende forbemeldte Forfattere reiste under det Kiøbenhavnske Videnskabernes Selskabs Opsyn og Bestyrelse i Island udi Aarene 1752. til 1757. efter Kongelig allernaadigste Befaling; De Reisende have antegnet alt hvad dem er forekommet af Vigtighed angaaende Naturhistorien, Alderdommens Levninger, allehaande Merkværdigheber, men især det, som hører til Landhuusholdningen, Folkets Sæder og Skikke, hvor de af Brug komne Indretninger ofte erindres, og Fremmedes Efterretninger i mange Ting undersøges og rettes. Ved denne Leilighed giøre Forfatterne adskillige læseværdige Undersøgelser i den gamle Historie, og man veed dem stor Tak for saa mange Opdagelser i de Skikke og Indretninger, som heele Norden tilforn havde tilfælles, men som nu alleene vedvare i Island. Paa mange Steder anføres Leiligheder til en eller anden Forbedring, som i nærværende Omstændigheder burdte foretages, hvor man dog synes at savne Efterretning om den nu værende Handel paa Island, og mange vilde ventelig have med Fornøielse læst en udførligere Beretning om de nye Indretninger udi

4

452

Island, end den som staaer S. 1040, og overalt er i heele Verket en fast almindelig Taushed om Islændernes publiqve Oeconomie, som bringer os paa de Tanker, at Forfatterne have villet spare dens Afhandling til en anden Tid. Verket sluttes med en Flora Islandica eller Tilhang om de Islandste Urter S. 1-20., som den fortiente Hr. Zoega har sammenskrevet efter Hr. Cancellieraad Müllers Enumeratio stirpium in Islandia sponte crescentium, der findes i Novis actis Nat. Curios. Tom. 4. p. 203. og forøget efter Hr. Königs eget Haandskrift, hvilken reiste i Island paa Kongelig Bekostning i Aarene 1764. og 1765. for at famle Urter til den bekiendte Flora Danica.

No. 425.

Priisskrift om Vandledninger fra Agre, Enge og Moser, ved Joh. Dit. Wilhelm Westenholz, Compastor for Gierløv og Ensløv Menigheder i Aarhuus Stift. — Omnium rerum, ex qvibus aliqvid acqviritur, nihil est agricultura melius, nihil uberius, nihil dulcius, nihil homine, nihil libero dignius. Cic. de Offic. — Kiøbenhavn, trykt hos Nicolaus Møller, Kongl. Hof-Bogtrykker, 1772. 5 Ark i stor 8vo med 3 Kobbertavler. Uddeeles frit af Landcommissionen.

5

453

Spørsmaalet, som her besvares, er dette: Hvorledes de Vanskeligheder best og beqvemmest kunde hæves, som hindre Vedkommende fra det baade nyttige og nødvendige Verk at lede Vandet fra deres Agre, Enge og Moser. Da Spørsmaalet ey angiver disse Vanskeligheder, har Forfatteren foretaget sig at opsøge dem, og inddeelet sit Skrift i 3 Capitler, hvoraf det første er en Indledning. Det andet handler om de Vanskeligheder, som findes i Eieren selv og i hans Raadgivere, i hans Naboer og deres Raadgivere. Det tredie taler i 4 Afsnit om de Vanskeligheder, som foraarsages af Naturen.

Denne Plan er alt for ubestemt, og intet mindre end fordeelagtig. Her vil strax spørges, hvorvidt Begrebet af Vanskeligheder skal udstrækkes; thi det heele Arbeide gaaer jo ud paa, at overvinde Vanskeligheder. Havde Forfatteren foretaget sig at levere en ordentlig og fuldstændig Afhandling om Vandets Afledning, grundet paa tilstrækkelige Erfaringer og agtsomme Betragtninger over Stædernes adskillige Beskaffenhed, da vilde den tillige indeholdet de physiske Vanskeligheders Hævelse, og de øvrige kunde kortelig været affærdigede. Men da han har udvalgt at give (og det tildeels med meere end fornøden Vidtløftighed) alleene Anmærkninger over nogle herved

6

454

forekommende Tilfælde, saa vil Læseren her favne mange vigtige Underretninger, som med god Grund kunde søges i et Priisskrift om Vandledninger fra Agre, Enge og Moser.

No. 426.

Priisskrift om Bøndergaarders tienligste Størrelse, ved N. C. Claussen, Sognepræst til Brande i Riber Stift. — "Laudato ingentia rura, Exiguum colito. — Kiøbenhavn, trykt hos Nicolaus Møller, Kongl. Hof-Bogtrykker, 1771. Stor 5 Ark i stor 8. Uddeeles frit af Landcommissionen.

Forfatteren erklærer sig for den nu omstunder meest herskende Mening om store Bøndergaardes Skadelighed. Hans Beviser ere adskillige og af ulige Styrke. De Gaarde ansees for at have den rette Størrelse, som kan underholde den iboende Familie, og igien af den, uden fremmed Hielp, drives og dyrkes. Men ere ikke Familierne af meget ulige Størrelse? her synes derfor at mangle nogen nøiere Bestemmelse.

No. 427.

Afhandling om Kartoflers Avl og Brug, indsendt til det Kongelige Danske Landhuusholdings-Selskab af Forfatteren Hr. Jacob Ko-

7

455

foed Trøiel, residerende Kapellan for Vissenberg i Fyhn, og nu paa Selskabets Bekostning trykt og uddeelt til Landmandens Nytte. — Kiøbenhavn 1772. Trykt hos August Friderich Stein. Stor 2 Ark 8. med et Kobberstykke.

Iblandt det meget, som, især hos andre Folk, er skrevet om Kartofler eller Jord-Pærer, vil man neppe finde noget saa tienligt til almindelig Underretning, som dette lidet Skrift. Selskabet har ogsaa ladet det oversætte paa Islandsk, og Uddeele der i Landet.

No. 428.

Beretning til det Kongelige Danske Landhuusholdings-Selskab om Forsøg med adskillige Plove; meddeelt ved de dertil udnævnte og Kommissarier og nu til Agerbrugets Nytte og Forbedring paa Selskabets Bekostning ved Trykken offentligen bekiendtgiort. Kiøbenhavn 1771. Trykt hos August Friderich Stein. Stor 2 og et halv Ark 8. med 3 Kobbertavler.

Plovene, med hvilke disse Forsøg bleve anstillede, vare 3 Norske, 1 Engelsk og 1 Sællandsk. Det er bekiendt, hvor megen Umage og Bekostning det berømmelige Selskab siden har anvendt paa at indføre her i Landet den af de Norske Plove,

8

456

som er befundet at være best, og at have meget store Fortrin for de her brugelige, samt hvor lykkeligt det er i disse priselige Bestræbelser, som endnu vedvarer.

No. 429.

Mathematiske Betænkninger: 1. Over Bevægelsens og Tyngdens første Grundsætninger.

2. Om at finde Legemers Tyngde ved Vegter.

3. Om de flydende Legemers Tyngde, samt deres Virkning i Tyngden af de faste. 4. Om Legemers Bevægelse, særdeles om deres naturlige Fald eller Bevægelse oven fra, ned ad. Og 5. om de svingende Tyngders eller om Pendulernes Bevægelse. — Forfattede af Diderich Christian Fester, Mathematicus ved de angelske Stiftelser i Trondhiem. — Kiøbenhavn 1772. Trykt og sælges hos A. H. Godiches Efterleverske, som første Forlægger, for 2 Mark 8 Skilling. Stor 12 og et halv Ark i 4to med 2 Kobbere.

Det er vanskeligt at sige, hvad Forfatterens Hensigt er med disse Betænkninger, for Kyndige i Mathematiken kan de ikke være skrevne, og de passe sig lige saa lidet for Begyndere. Dersom han ikke i sine Beviis forudsatte hos Læseren saa mange mathematiske Begreeb og Kundskaber,

9

457

kunde hans Fordrags-Maade være beqvem nok for dem, som, uden at studere Mathematik ordentlig, ønske sig en nogenledes grundet Videnskab om dens Anvendelse i Brugen ved adskillige Handteringer. I denne Henseende kan især den 2den Afhandling om Vegterne være nyttig, skiønt den ikke er aldeeles fuldstændig nok.

No. 430.

Pile-Larven med dobbelt Hale, og dens Phalæne, — med hosføiede Bemærkelser, om Avlingen i Almindelighed, og Svampenes Tilblivelse, af Otto Friderich Müller, Kongl, Cancellieraad og Archivarius ved det Norske Kammer, Medlem af det Rom. Keiserlige, Svenske og Baierske Videnskabs Akademier, som og af det Norske og andre Selskaber. — Noi siam vermi Nati a formar l’angelica Farfalla. Dante. — Kiøbenhavn 1772. Trykt paa der Typographiske Selskabs Bekostning hos Morten Hallager. (Prisen er paa Skrivpapiir 2 Mark 12 Skilling, paa Trykpapiir 2 Mark 4 Skilling). Stor 12 og et halv Ark i 4to med 2 Kobbertavler.

Det er Phal. Vinula Linn. Syst. N. XII. p. 815. hvis Historie her overmaade udførlig beskrives fra Egget indtil Sommerfuglen,

10

458 og som giver Forfatteren Anledning (S. 64.) at igiendrive Hr. Büffons Theorie om Avlingen, og (S. 72.) at fremsætte sin egen. Ved denne Leilighed forekomme merkværdige Iagttagelser ved Svampene, som tildeels komme overens med den berømte Münchhausens. Overalt viser ogsaa dette Skrift Forfatterens nøie Bekiendtskab med Naturen og dens beste Beskrivere. Nogle Urigtigheder i Henseende til Sproget sindes hist og her, saasom: tykke, nedslukke, o. f. i Steden for: tygge, nedsvelge.

No. 431.

Lovtale over Messias, af Christian Bastholm, Magister Philsophiæ, og Guarnisons-Præst i Citadellet Friderichshavn. Oversat af det Tydske ved I. H. Birk. Trykt og sælges hos A. H. Godiches Efterleverske for 28 Skilling, 9 Ark 8.

Dette lidet, men fortreffelige Verk, er, som Hr. Forfatteren erindrer, en Frugt af hans ledige Timer i Smyrna: Imedens han der opholdt sig, som Missions-Præst, har han alt besørget det til Trykken i Zürich. — Nærværende er alligevel ikke en Oversættelfe af den Zürichiske Udgave, men af et meget forbedret og forøget Haandskrift, som Hr. Mag. har haft den Godhed at meddeele

11

459

Hr. Birk: — Vi kunne ikke andet end ansee det for et meget værdigt Arbeide, hvormed Hr. Mag. har sysselsat sig i sine ledige Timer. I en Tilskrift til Missions-Collegium i Kiøbenhavn, foreholder han baade sig selv og Læserne med den beste Beskedenhed, at den overordentlige Person, som er Gienstanden for hans Lovtale, er langt over den største Lovtalers Roes, men just derfor fortiener ham den desmeere? hans Egenskaber og Dyder i deres egen Glands lyser over alt det, som den meest glimrende Veltalenhed kan tilveiebringe, og saa meget klarere, som de ved ingen jevnsidige Feile eller Mangler fordunkles: Ikke desmindre vide vi, hvor meget Indtrykke hos Menneskene hænge af den Maade, paa hvilken Tingene vises dem, og i den Henseende kan en Lovtale, som denne, have den beste Virkning: den giver det Historiske et Slags større Lys, anmærker ethver enkelt Træk, og sætter det i et smukt Forhold til det Heele, ved nette Overveielser leder Læseren til at tænke, og ved nu og da at falde som i en andagtsfuld Enthousiasme, opfylder Sindet med ærefrygtsfulde og høitidelige Tanker: Og paa denne Maade har vor fortiente Hr. Mag. B. lykkelig udført denne Lovtale: Skiønsomhed og Smag, grundige Indsigter, og varme, Følelser af sin høie Gienstand spore vi overalt. Hans Sprog er ædelt, og hans Udtrykke stærke; hans

12

460

Veltalenhed er jevn og rørende, lige saa frie fra det Svulstige og Vidtsøgte, som fra det Trivielle og Tomme. Hr. Birk har skildt sig ved Oversættelsen af dette smukke Stykke paa en Maade, som giør ham Ære.

No. 432.

Forrige Greve og Kongelig Danske Geheime-Cabinetsminister Johan Friderich Struensees Omvendelses-Historie, tilligemed hans egenhændige Efterretning om Maaden, hvorledes han er kommen til Forandring i sin Tænkemaade, i Hensigt til Religionen. Til Trykken befordret af D. Balthasar Münter. Oversat af Tydsk. Trykt hos NM. Møller. Stor 19 Ark 8. Bekommes paa alle Byens Boglader for 4 Mark.

At denne Oversættelse er bragt i Stand i Hr. Pastor Münters Huus, (Struensees egenhændige Efterretning undtagen, som er af Hr. Pastor Schönheider) giver os en god Fordom i Hensigt til dens Nøiagtighed, og vor Fordom retfærdiggiøres ved Giennemlæsningen. Vi maae tilstaae Hr. Wolf den Fortieneste, at han har været sin Original saa troe, som det Sprog, han oversatte udi, vilde tillade ham. Vort Sprog sammenholdt mod det tydske, røber fleere Mang-

13

461 ler end Fortrin, og det især i Hensigt til enkelte Ord; Det bliver derfor en habil Oversætters Fortieneste, at kunde vide at skiule denne Armod saaledes, at den ikke alt for kiendelig falder i Øinene, uden derfor at forlade sin Original; og i denne Punkt har Hr. W. temmelig fyldestgiort os. Hvad Orden og Indretning angaaer, da er Oversættelsen, det forstaaer sig, ogsaa heri overeensstemmende med Originalen.

No. 433.

Et kort, men fuldstændigt Udtog af de henrettede Grevers sidste Omvendelses-Historie. Forfattet og beskrevet over J. F. Struensee af Hr. Dr. Münter, og over E. Brandt af Hr. Provst Hee. Kiøbenhavn 1772. Trykt og sælges hos Thiele for 24 Skill., 8 Ark 8.

De som have læst Struensees Omvendelses-Historie have, uden Tvivl, fundet alt deri saa smukt, at intet fortiente at tages derfra; og Hr. Provst Hees udgivne Efterretning om B. Forhold & c. synes for liden, til at man skulde vente et Udtog deraf. Men her findes dog en, som ogsaa haabede at indsamle nogle Skillinger ved at lade trykke igien særskilt det Udtog af Omvendelses-Historierne, som man tilforn alt har seet i Ugebladet: Kiøbenhavns Allehaande. Men

vi befrygte storligen, at han gaaer glip af Maalet.

14

462 No. 434.

Tilfældige Tanker om Forandring i Kirkestanden. Første Stykke om Lønnen og Indkomsterne.

Gratum est, qvod patriæ civem populoqve dedisti,

Si facis, ut patriæ sit idoneus, utilis agris,

Utilis & bellorum & pacis rebus agendis. Juven.

Bekostet af Rothens Arvinger og Proft, og sælges paa Børsen i No. 11. 12. og 13. for 8 Sk. Stor 2 1/2 Ark 8.

Denne Forfatter, som ogsaa giver sig ud for Præst, gaaer alvorligere til Verk, end den forrige anførte under No. 420. Han opholder sig ikke ved Philopatreia, for enten at udlee eller bestride hans Sætninger, men tager kuns af dem Anledning til at give os sine egne Forslage: De angaae Geistlighedens Indkomster: Heri kunde, tilstaaer han, ja maaskee burde skee Forandring: men Forandringen bør være saadan, at ingen fornærmes; men Bøndernes Kaar derimod lettes: Hvorledes skal nu det gaae til? Man kunde, siger han, formindske Præsternes Antal ved at legge 4 a 5 Kirke-Sogner til en Præstes Embede: Dette Middel er meget simpelt, var det kuns i alle Henseender ligesaa sikkert.

15

463 No, 435.

Den Forfænglighed, der er i Verden, forestillet i en Høimesse-Prædiken over det sædvanlige Evangelium paa 24 Søndag efter Trinitatis, holden i Kiøbenhavn 1771, og paa en Velynders Bekostning til Trykken overladt af Ferdinand Ulrich Friderich Treu, 8. Sti. Minist. Candid. Faderen til disse Tanker ligger end for Haabets Anker. Trykt og tilkiøbs hos Aug. Frid. Stein for 8 Skilling. 2 Ark 8.

Den Forfængelighed, der er i Verden, er endog i Hr. Treus Prækener. At gaae bestandig paa Overfladen af sin Materie, og bestandig affektere Mine af Grundighed: at give sig en høit lærende Tone, og imidlertid udsvæve i smageløse Indfald: at love os vigtige Sandheder, og spise os af med tomme Ordspil, indtil Ækkelhed igientagne; kort, at præke saaledes, at man røber meere den Hensigt, at vise en usel og utøilet Vittighed, end at undervise og opbygge — det

er jo alt Forfængelighed, ja Forfængeligheds Forfængelighed. Hr. T. har paa denne Maade udmærket sig ved sine andre udgivne Prækener, og er den samme i nærværende; At udskrive Steder til Beviser herpaa, fordre vore Læsere neppe; de kiende jo alle Manden: Dog

16

464

kunne vi ikke undlade at anføre et Sted af S. 14, hvor Hr. T. i en varm Andagt giør en Apostrophe, og udbryder i disse Ord: "Lær os selv, o Gud! du som har Talstok paa vore Dage, lær os den fordeelagtige Regnekonst, at addere den forbiegangne Tid, og dine Utallige Velninger i samme, at substrahere og multiplicere den nærværende Tid, o. s. v." O! hvilken Ziir skulde Hr. T. have været for et forgangen Aarhundrede! — Nær havde vi glemt Dedicationen til Cancelliet og Forfatterens poeTiske Indfald, som ere endnu Fast meere Tossede end Prækenen selv. — Vi begribe derfor ikke, af hvad Aarsag de Berlingske saa kaldede lærde Tidender have saa meget anpriset dette jammerlige Tøi. — Dog saa galt har man endelig hørt før, at en slet Skribent har giort Lovtaler over sit eget Arbeide, eller og faaet en af sine Fortrolige dertil.

No. 436.

Adskillige Anmærkninger og Fortællinger

med videre. No. 1. — 2., hvert et halv Ark 8.

Hos Müller og Junge paa Østergade for 4 ß.

Under denne Titel lod et Ugeblad sig for nogen Tid siden see, men standsede ved disse to Nummere: Og vi lære saa meget af disse, at vi ingen Aarsag have til at savne Fortsættelsen.

1

465

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 30. Stykke.

No. 437.

Huusholdnings-Kiernen af Danske

Lov om Landvæsenet, med hosføiede Betænkninger og Afhandlinger af Iver Elkiær, Ober- og Underrets Procurator. Første Deel. Kiøbenhavn 1771. Trykt og tilkiøbs hos Godiches Enke for 3 Mk. 8 Sk. Stor 20 Ark 8.

Intet var billigere, og meere overeensstemmende med Lovgiverens Øiemeed, end at enhver Borger i Staten uden Møie, og uden store Bekostninger kunde lære at kiende de Love, der bestemme hans Rettigheder og Pligter. Men i

2

466 Danmark er denne Kundskab ustridig foreenet med de største Vanskeligheder. Et Tidsløb af henved halvfemsindstyve Aar, upolitiske og vaklende Statsmaximer, have forøget vore Forordninger til en saadan Mængde, at det altid for dem, som ikke giøre Profession af jurisprudencen, bliver et kiedsomt og besværligt Arbeide, at erhverve sig den Lovkundskab, de i Forhold til deres specielle borgerlige Forfatning maatte behøve, og Hr. Høpssners Monopolium har endelig giort Sagen næsten gandske umuelig; thi Hvem har vel Lyst, for nogle og tredive Rigsdaler at ankiøbe sig en Samling af Forordninger, hvoraf de to tredie Deele noget nær ere aldeeles ugyldige, og neppe den tiende Deel brugbar for Folk, betragtede i en eller anden Næringsstand, og den største Part af disse Anordninger ere dog virkelig kuns Politie-Love, som med Rette burde udgiøre et særskildt Corpus. Man bør altsaa med Taknemmelighed erkiende enhver Bestræbelse, der sigter til at lette Borgerne dette Arbeide. Vi kunne i saadan Henseende ikke andet end recommendere det Verk, hvoraf vi her anmelde vore Læsere den første Deel. Det indbefatter i en systematisk Orden de Love, som angaae Landvæsenet, og om dem finder man i de juridiske Skrifter sielden den fornødne Underretning, da disse som oftest indskrænke sig til Justiz-Lovene alleene.

3

467

Denne første Deel handler i 13 Capitler om Jordegodsers Inddeeling og Forvaltning, om Landmaaling, Taxt og Paalæg, om Skatters Oppebørsel og Inddrivelse, om Jords Indtagelse, Gierder og Grøfter, om fælledskabets Ophævelse, om Markeskiæl, om Reebning, om Syn og Grandskning, om Eiendoms Processer i Almindelighed, om Marehalm, Klittetog m. v., om aaer og Vand, om tørveskiær og lyngslet, og endelig om Land- og Forprang.

Overhovedet maae vi sige til Forfatterens Berømmelse, at han med temmelig Flid har udsøgt alle de om Landvæsenet ergangne Anordninger, og han har ved dette Arbeide vist nok giort Landmanden en vigtig Tieneste. — Dog kan vi ey heller nægte, at jo Verket tildeels har sine betydelige Mangler. Rationes legum feile næsten overalt. Definitionerne har sielden nogen logisk Rigtighed, visse Materier ere ikke nok udførte, andre derimod meere detaillerede, end Skriftets Hensigt udfordrede, saaleedes anføres om Kiøbstæderne meget, som ikke staaer i ringeste Connexion med Landvæsenet, — og alt hvad Forfatteren fra pag. 148 til 153 afhandler om Maaden at opmaale og beregne Jorderne efter deres foskiellige Figur, er gandske uefterretlig, og vil hos Folk, der ikke forstaae Geometrien, lettelig

4

468

frembringe de største Misregninger; Men vi maae tillige tilstaae, at Hr. Elkiær har visse nye Theorier, som man neppe andensteds skulde finde. Vi i det mindste har aldrig hørt, at Figurerne kan betragtes efter 3 Dimensioner, Høide, Breede og Dybde, og endnu langt mindre, at der gives Triangler, som ere i Art af en skiæv Qvadrat, og, efter det hosføiede Træsnit, har 4 Sider og 4 Vinkler, see pag. 152. Vi troe vist, at Forfatteren alleene tilkommer Æren for disse Opfindelser, og neppe skal nogen Mathematikus giøre ham den stridig.

No. 438.

Applications Udtog af alle de Kongelige Forordninger, Placater, Rescripter, Resolutioner, Ritualet, Krigs- og Skibs-Artikler, Collegiers Resolutioner, Octroier, Privilegier og Fundatser, fra Aar 1661. til nærværende Tid, hvilke maatte forandre, skierpe eller formilde, udvide eller indskrænke, forklare, oplyse eller forøge den Danske og Norske Lov: Henførte til de beqvemmeste og behørige Artikler i hver Bog og Capitel, efter Lovenes Orden; tilligemed Paralel Steder, Anmerkninger og Tillæg, samt et alphabetisk Register over Materierne. Ved Johann Ludvig Lybecker, Kongl. Majests. Byefoged i Nibe & c.

5

469 Første Hefte. Kiøbenhavn 1772. Trykt hos Nicolaus Møller, og sælges i No. 8. paa Børsen, samt hos Gyldendal i Trompetergangen No. 112 for 1 Rdlr. Stor 39 og et halv Ark 8. med Fortalen.

Gode og paalidelige Registers over Forordningerne kan med Rette ansees som et meget vigtigt Hielpemiddel for Lovkyndighedens Elskere, og den Plan, Hr. Lybecker i sit Applications Udtog har valgt, nemlig at henføre Forordningerne til de Lovens Artikler, hvor de nærmest passe, er unægtelig den allerbeste. Registere af denne Indretning forskaffe altid en ordentligere og meere sammenhængende Kundskab, end de blot alphabetiske, og de nøde Læseren til at giøre sig vel bevandrede i Lovene selv, og dette er ikke en ringe Fordeel, men de udfordre tillige af deres Forfattere Nøjagtighed, Skiønsomhed og et fornuftigt Valg. Vi sige ikke for meget, naar vi paastaae, at disse Egenskaber udmærke nærværende Verk, Hvoraf her leveres den første Deel, som indbefatter de Forordninger, der henhøre til de 2de første Bøger i den Danske og Norske Lov, og man vil lettelig tilkiende det et betydeligt Fortrin for alle andre af sit Slags, saa meget mere, da det ikke blot citerer Forordningerne, men anfører tillige kortelig deres væsentlige Indhold, og det som oftest med Lovgiverens egne Ord.

6

470

No. 439.

Den mathematiske Haandbogs første

Deel, eller første Grunde til Regnekunsten og Algebra, ved Thomas Bugge, D. K. M. Ober-Landmaaler. Kiøbenhavn 1772. Trykt Hos Godiches Enke, og findes tilkiøbs hos Boghandler Gyldendal i Trompetergangen no. 112. for 1 Rdlr., men de som subskribere paa heele Verket bekomme denne Deel for 5 Mark. Stor 24 og et halv Ark Med. 8.

Længe nok have vi i Moders Maalet savnet en god og fuldstændig mathematisk Lærebog. Vel er det sandt, at vi have adskillige Udtoge og Indledninger, men det er langt fra, at disse ere i Stand til, at giøre Mathematikens Kundskab saa udbredet, som den fortjente; og at nedlade den til de Folk, i hvis Brug og Handteringer den har sin nærmeste Indflydelse; Euclides, hvoraf Prof. Ziegenbalg har leveret en dansk Oversættelse, indbefatter kuns Geometrien, og er for sin vidtløftige og uanseelige Demonstrations Maade næsten væmmelig for de fleeste Læsere. Wolfs Auszug, Hvoraf den ene Deel er oversat, er i Regnekunsten alt for upraktisk, i Geometrien temmelig god, men i Algebra saa kort, og i Solutionerne fuld af saa mange Spring, at det for jevne Genier altid vil blive vanskeligt, efter den

7

171

at hielpe sig selv tilrette, og Cramers, den vist nok fortiente Cramers Skrifter, feile aldeeles den saa nødvendige Theorie, og synes kuns at være skrevne for Haandverksdrenge. Alle de øvrige have ligeledes deres store Ufuldkommenheder, og overalt indskrænke de sig næsten gandske til den reene Mathematik. I den Anvendte har man slet ingen ordentlige Systemer, thi den skarpsindige Krafts fortreffelige Mechanik er gandske over de fleestes Begreber.

Denne Mangel paa en fuldstændig Mathematik, har Hr. Ober-Landmaaler Bugge foretaget sig at afhielpe ved at levere os en beqvem Haandbog, der skulde indbefatte alle Mathematikens Deele, og vi see ikke, fra hvem anden vi hellere skulde have ønsket os et saadant Verk.

Efter Forfatterens Plan skal heele Skriftet komme til at bestaae af 5 Tomer. I den udkomne første Deel afhandles Regnekunsten efter sin Theorie og Praxis tilligemed den Lære om Logarithmerne. Bogstav-Regningen og Algebra, med de simple og qvadratiske Liigheders Opløsning; Og alt det er udført paa saa ordentlig og fattelig en Maade, at enhver lettelig, uden andres Anviisning, skal kunde være sin egen Lærer, naar han kuns ikke lader det mangle paa den Op-

8

472 marksomhed og uafbrudte Troeskab, som Mathematiken altid fordrer af sine Elskere.

Grundighed foreenet med Tydelighed, og Korthed med Fuldstændighed ere Fortrin, der lade os ønske en snar Fortsættelse af et Verk, der ustridig vil geraade Nationen til Fordeel, og sin værdige Forfatter til ære.

No. 440.

Den unge Adelsmand Morosof, eller det sære Menneske. En ypperlig moralsk Afhandling, skreven af den berømte Grev Lynar. Kiøbenhavn 1771. Stor 4 Ark 8. Sælges hos Boghandler Buch for 1 Mark.

Den berømte Grev Lynars satiriske Piece: der Sonderling kaldet, er bekiendt nok, og behøver ikke af os at anprises. Vi see den derfor med Fornøjelse oversat, især af en Mand, der har vidst saa vel, som denne, at snoe sig med sit Sprog, for at giøre Oversættelsen saa utvungen og flydende, eller saa dansk, som mueligt. Han er ingen Slave hverken af sin Originals enkelte Ord, eller heele Udtrykke, og leverer os imidlertid igien noget lige saa got Nationalt, som det Fremmede var, han ombyttede. Dog synes os, at han har været noget for yppig i enkelte

9

473

Ords Omskrivning; er vort Sprog da saa meget fattigt? og ifald det er det, da beriges det vel ikke paa denne Maade.

No. 441.

Billige Tanker om Helvedes Evighed og Arvesynden, i Anledning af en Selvtænkendes Skrift om disse Materier, offentlig meddeelte af Henr. Ussing, S.S. Minist. Cand. Jordens og Himmelens Skikke vide I at prøve; men hvi prøve I ikke denne Tid af dens Tegne? Luc. 12, 50. Trykt og tilkiøbs hos J. R. Thiele for 1 Mark, 6 Ark 8.

Denne Selvtænkende, hvis paradoxe udgivne Skrift vi forhen have anmeldt, var ikke af de Folk, der med Grundigheds og Skarpsindigheds Vaaben gaae i Marken mod gamle, og for sande antagne Meeninger: ney! paa den Maade skulde han ikke sætte Fornuftige Skrupler i Hovedet; men han havde dog noget, som kunde blende de Svageres Øine: en ordentlig Tænkemaade, en flydende og artig Stiil, og faadanne Bieomstændigheder, kunde maaskee hos nogle af disse gielde i Steden for visse Grundsætninger, rigtige Erfarenheder, og upartiske Undersøgelser; hvor meget han i Henseende til disse sidste Poster er bleven os skyldig, have vi tildeels forhen haft Lejlighed

10

474

at erindre, og nærværende Forfatter har lagt det udforlig og ordentlig for Dagen. Vi kunne ikke andet, end rose den Maade, paa hvilken han gaaer til Verks i at bestride sin Modstander: Uden at henrives af en overdreven Iver til uvedkommende Ting, holder han sig ved Grundsætningerne og viser deres Ugrund, renser sin Kontraparts Philosophie, retter hans Forklaringer over Bibelens Sprog, og overalt begegner ham med Grunde, i et Sprog, der passer sig til Sagen, uden at glemme den Beskeedenhed, der aldrig bør favnes i flige Stridigheder, enten i Hensigt til Personer eller Sætninger.

no. 442.

eller den kierlige Ondskab. En dansk Original-Tragoedie udi 5 Akter. Forfattet af Andreas Aagaard. Trykt hos Svare. Stor 7 Ark 8. Sælges hos Forfatteren selv i Skindergaden no. 69. for 24 Skilling.

Denne Tragoedie er af det Slags, som man baade maae lee og græde over. Forfatteren skrev den for at fortiene noget til Livets Nødvendigheder! Tyranniske Hunger, der saaledes driver dine Plagede til at handle imod Naturen! — Ja vi troe, uden at Forf. havde behøvet at sige os det, at han havde fligt et voldsomt Kald til at

11

475 skrive: Vi beklage ham virkelig! men vi raade ham tillige, at han dog heller vil stræbe paa andre Maader at fortiene sit Livs Ophold, end paa den, han her har begyndt; det er jo dog for Haardt, blot for at tilfredsstille en hungrig Mave, at gaae hen og prostituere de danskes Smag, og sin egen ære, ved at bringe Misfostere for Lyset, som nærværende Isebella. — Stykket taaler ingen Kritik, thi det er i alle Henseender blottet fra alt, hvad der vidner om Indsigt, Smag og Skiønsomhed. — Poesien er Stykket værdig; i steden for at give vore Læsere Prøve deraf, ville vi have dem henviiste til Dorthe Engelbreths viser: Dog her har Forf. en fortieneste af en splinter nye Opfindelse: at skrive Vers

uden Ord! — — Thi den Kunst at skrive Vers

uden Tanker er gammel, og af mange brugt: det er sandt, at ordtomme og tanketomme Vers løbe næsten ud paa et; kuns de første ere mageligere baade at skrive og læse. Vi ville for Tingens nyeheds skyld fornøie Læseren med en Prøve:

„Jeg— Dig - Forlort — har,

Jeg møder Dig — — De mig vel ikke spar!

No. 443.

Den Kiøbenhavnske Læsesahl, eller en Blanding af Litteraturen, indeholdende ga-

12

476 lante, historiske, lærde, kritiske, moralske, satiriske, politiske, alvorlige og skiertsende Materier, saavelsom de daglige iblandt os og i vore Tider intræffende Begivenheder. Kiøbenhavn 1772. Trykt og tilkiøbs hos Svare for 4 ß. Arket, 3 Stykker i 8.

Et muntert Hoved har allerede giort sig lystig over den skrydende Tone, hvormed dette Ugeblad blev anmeldet (see Adr. Av. no. 45.). Man spaaede os der, "at medens Selskabet anvendte Publikums Penge til et vist offentlig Brug, vilde nok Publikum komme til at anvende Læsesalen til et vist privat Brug," og skal vi bekiende Sandhed, maae vi og tilstaae, det er den beste Nytte man kan have af Læsesalen. Vel er det derfore, at der ey af dette Ugeblad kom meere end 3 Nummere; — thi til det Brug mangle vi vist ey Skrifter i vore Tider.

No. 444.

Det Kiøbenhavnske muntre Borger-Selskab. Trykt og tilkiøbs hos Svare for 2 ß. Stykket, 3 Stykker, hvert et halv Ark 8.

Dette Ugeskrift er nær beslægtet med forrige. — I Steden for 4 Standspersoner ere her 5 Gnavmatedorer: Katten, Hr. Staae for

13

477

giøgen, Hr. Hugaf, Hr. gaae forbi og Hr. med Potten. I Steden for Sekretæren paa Læsesalen er her en Protokollist, nemlig Matto eller Hr. Blarius. —- Man kan og af Bladene see, at saadan en Herre fører Pennen; thi det er altsammen noget taabeligt Sladder.

No. 445.

Andfin Amundsen Nordmand ved den paa nye oprettede Kongl. Livvagts Ugeblade, som hver Fredag skal udgives, og indeholde adskillige opmerksomme Betragtninger, og tager sin Begyndelse fra den 8 May 1772. Trykt og tilkiøbs hos Svare for 2 ß. Stykket, 5 Stykker, hvert et halv Ark 8.

Disse Ugeblade ere fra samme Fabriqve, som de næst foregaaende, og ere ogsaa i alle Henseender lige saa usle og ækle! Tak være Publikum, som stilte sin Nysgierighed efter at kiøbe alt; og derved qvalte i Fødselen disse og andre ugentlige Smørerier.

No. 446.

Tilforladelig Anviisning, hvorledes man

med en uudeblivelig Fordeel kan indsætte udi Tal-Lotteriet, samt Underretning om hvert Træknings-Steds lykkelige og ulykkelige Tal.

14

478 Kiøbenhavn 1772. Trykt og tilkiøbs Hos Höecke for 4 Skilling, 1 Ark 8.

Havde Forfatteren selv forstaaet den Konst han vil lære andre, troe vi neppe at denne Piece var kommen for Dagen. — Den begynder med nogle bekiendte Sandheder og vanslægter endelig til gemeent Sladder, men Nyt leder man her forgieves efter. — Uden Tvivl har Forf. eneste Hensigt været ved dennes Udgivelse, at aabne sig en Nye lille Nærings-Vei, da hans forhen udgivne Klammerier mod et vist Laug et længere fandt Afgang.

No. 447.

Ob hoftem Patriæ devichim A. D. XCII. Janvarii 177 2. Hauniæ, trykt og sælges

hos Höecke for 4 Skilling, 1 Ark 4.

Er en Oversættelse af Dr. Cramers Ode über Dannemarcks Errettung den 17 Jan. 1772. (see Fortegn. No. 160.). Førend endog den danske Oversættelse kom ud (uden Tvivl) ved Hr. Licut. Abrahamsen (i Biblioth. for nyttige Skrib.), var allerede denne forfattet i latinske Vers af H. H. Doct. Münter. Oversættelsen udtrykker Originalen temmelig vel, og opvække næsten de samme Følelser. Naar Originalen saavelsom den

15

479

danske Oversættelse efter en Tid af to eller tre Aar. hundrede eller længe før bliver uforstaaelig formedelst den store Forandring de levende Sprog ere underkastede, saa skal dog Cramers heele Siel og ædle Tænkemaade, hans usminkede Kierlighed til Dannemark, som overalt spores i denne Ode, foreviges ved Oversættelsen i det uforanderlige latinske Sprog, og anprise sig for den sildigste Efterslægt som et værdigt Mønster til en ivrig Efterfølgelse.

Bekiendtgiørelser.

Vi slutte nu denne Aargang, som indeholder alt, hvad vore Presser have leveret fra 14 Sept. 1771. indtil 14 Sept. 1772., de løbende Ugeblade og et par andre Piecer undtagne, hvilke dog skal medtages i den følgende Aargang, som strax tager sin Begyndelse. I Følge vore Læseres ringe Antal, som ikke nær holder Forlæggeren skadesløs, samt Arbeidets møisommelighed baade for ham og os, havde vi næsten overgivet der, hvis ikke nogle særdeles Velyndere havde opmuntret os, og anpriste saadan en Journals Nytte for Fremtiden. Forlæggeren har derfor besluttet at modtage Subskription paa den 3die Aargang, og besørge Subskribenterne ethvert Stykke tilbragt, saasnart det udkommer, for at spare Liebhabere for saa ofte at umage sig. De vilde altsaa behage at lade deres Navne regne enten hos Mad. Kanneworsk i Silkegaden eller hos Forlæggeren Gyldendal i Trompetergangen No. 112. Størrelsen vil blive omtrent 30 Ark sædvanlig Format og Tryk; thi, da man kan sikkert vente, at Eftertiden ikke skal give saa meget Stof for usle Skribentere, agter man at udlade sig vidtløftigere over betydelige Skrifter. Prisen bliver

16

480 for Subskribentere 1 Rdlr. paa Tryk- og 1 Rdlr. 1 Mk. 8 Skill. paa Postpapiir, men for andre kiøbere 4 Skill. Arket. Pengene betales ved Aargangens Ende til Forlæggeren mod hans Qvittering. Af 1ste og 2den Aargang ere endnu complette Exemplarer at bekomme.

Iblant den gode Smags Verker fortiene uden Tvivl moralische Briefe zur Bildung des Herzens et fortrinligt Sted. Deres Forfatter er Hr. Professor Dusch, en Mand, hvis Fortjenester i de skiønne Videnskaber ere længe siden erkiendte: Forfatteren har i Henseende til disse Breve, foruden andre Fortienester, ogsaa denne, at han er den første, som har optaget denne Skrivemaade efter Ovid. — De Ovidianske Heroider ere hans Mynstere i Henseende til Formen, men Materierne ere ikke som i disse indskrænkede til Elskovs-Handler. Mestendeels er en eller anden Hovedmoral Gienstanden, hvilken Forf. ved opdigtede Personers Karakterer, Handlinger og Situationer veed at giøre levende og indtrængende. Undertiden lader han og en elskovshandel afgive Stoffet, men glemmer aldrig sin Hensigt, som er især at giøre os bekiendte med det menneskelige Hierte, og aabne det for Dydens og Menneskelighedens Følelser- — Hans Sprog er udvalgt, og altid passende til Gienstanden; hans Udtrykke ere stærke, og hans Billeder vel trofne og levende. — Man troer med Grund, at Smagens Elskere iblant os skulle med Fornøjelse see dette smukke Skrift fordansket, og denne Forestilling har opvakt Lyst til at oversætte det. Man forsikrer og, at Oversættelsen skal blive Originalen værdig, samt vort Sprog til Ære og Fordeel. — Den første Deel er alt under Pressen og bliver færdig til Nyeaar. De, som maatte have Lyst til at eie dette smukke Skrift og derfor ville lade deres Navne tegne hos enten Boghandler Pelt paa Børsen, Buch paa Nørregade eller hos Forlæggeren Gyldendal i Trompetergangen No. 112. inden denne Tid, bekomme den første Deel for 3 Mk., som er just hvad den tydske Original koster, da derimod andre Kiøbere siden maae betale 3 Mk. 8 Skill.

1

Register

over

Anden Aargang

af Fortegnelsen.

NB. De Skrifter, paa hvilke Forfatterens egentlige Navn findes, maa søges under samme; men de øvrige under Titelens Hovedord. Det første Tal viser Pagina, det andet Nummer.

A.

Pag. No.

Aagaard, Andreas, Isebella, eller den kierlige ondskab, en Tragoedie. 474. 442.

A. B. C. det gyldene, i Anledning af

17 Januarii. — — 413. 394.

Abildgaard, Doctor, Unterricht von Pferden, Kühen & c. — — 402. 375.

Adams Slaabrok. — — 88. 74.

Afbildning, en accurat, paa Gr. Struensees

og Brandts Vaaben. — — 378. 340.

— nøiagtig og Udtydning paa Struensees

Vaaben. — — 378. 341

— nøiagtig og Udtydning paa Brandts

aaben, — — 378. 34

Afskeedssang, Nattergalens, fra Rosenborg

Hauge. — — 47. 46.

i Anledning af Drom Car. Mathildes

Afreise. — — 319. 285.

Afsseedstale, Dron. Car. Mathildes, til det

danske Publikum. — — 219, 283.

— til Dronningen fra det danske Publiko. 345. 306.

2

Register.

Aftmbakke, en Fornemmes, Syn og Drom Jule Nat. -—

Agerdyrkningen ester de nyeste Erfaringer.

Amagernes Frydesang paa FastelavnsMandag.

Anders Christensen, et Brev om Kornpriser.

Andfin Amundsen Nordmands Ugeblade.

Anmerkninger over et ved Lodde oversat Skrift rc. — —

— Compagniets Handel af Islandophilus.

— lærde, over Fangernes Sange, af Fun.

Philop. — —

— merkværdige, theologifte og historiske & c.

— adskillige og Fortællinger med videre.

No. 12, — —

Anviisning, tilforladelig, til at spille i Tallotterier. — —

Apologie, velfortient, for Planen til en aar lig staaende Løn for Præster. —

Apollions eller den store Drages Fald.

Applications Udtog af alle Kongl. Forordn.

Armods Frydesang, i Anledning af den 17 Januar. — . —

Arier, nogle smukke, til Tidsfordriv, af Struensee. — —

Asmodæus, Anordnilig om Sorg og Faste over Struensee og Brandt. -—

August og Cecilia, eller de tvende ulykkelige Elftere. — —

Y.

Baden, Jacob, Ligtale over den haabefulde Discipel Discher. — —

Bagge, Christian, aftvungne Erindringer til de Kanneworfifte Kritikmagere.

Balle, Mic. Edinger, en evangelift Lærers Egenskaber & c. —

Pag- No.

288. 259. 361. 321.

379. 343356. 315.

477. 445.

33- 25.

358- 3r8.

287- 257.

Z25. 288. 464. 436.

477* 446.

34. 26. 204. 163. 468. 438.

375* 336.

OL 18Z.

270. 264,

48» 48»

332.' 292. 127, 96.

14. 9.

3

Register

Pag. No.

Balle, Nic. Edinger, de nærmeste Aarsager,

som forvolde Religionens Foragt. 24g. 207. gudelige Taler. — — 3 85* 358*

Balle, Thomas, Islændernes Haak til Kongen gense, — — 356. 316.

Bastholm, Christian, Lovtale over Messias. 458. 43 r* Barbeer, den forrige, og Kabinetsminister

J. F. Struensee. — — 266. 234.

Baumanns, L. A., forøgede og forbedrede

Geographie. — — 295. 264.

Bed, Bernd. Henv, Markedet, et Efterstykke. — — 109. 85.

— den lykkelige Hverver. -- 111. 86.

— Nsisomhed, Lyksalighed. — izl. 98.

— Æreminde over den dramatiste Journal. 216. 176.

— utvungne Erindringer til dram. Journ. 335. 296.

Begrædelse, Gr. Struensees, over hans begangne Sonder. — — 208- 162,

Bekiendelse, Gr. Struensees, første. 223. 189. Deffrivelft, Jens Pedersens, moralske, over

.Kiøbenhavn. — — 39. 34.

— en Grønlanders, over Kiøbenhavn e. 90. 77,

— naturlig og oeconomist, over Hoelands

Prastegield. — — 97. 80.

— paa de vigtige og rigtige Sandheder,

som Asmodæus rc- — — 125. 94.

— poetisk, om Smaaegadernes ødelæggelse. 214. 172.

— over I. F. Struensees Drøm i Altona. 265. 23 3.

— nyeste, over Huncvntoirernes Udfrielses

Fest. — — 412. 384.

Beretning, historist, om Chr. Dagges Process

med de 18 Bryggere- — 41. 37.

— om den smukke Cecilies hastige Fløtterid. 27*. 245.

— om det afskyelige Mord paa Kongen af

Pohlen. — — 338. 292.

— til det Kongl. danste LandhuuSholdings

Selskab om Plove. 455.428.

4

Register.

Besuch, der erste, des Geistlichen bey den Gr. * *. — —

Betænkninger, borgerlige, over det udkomne Stats Reglement. — —

— Jens Pedersens, alvorlige, da han kisrte

forbi Hirsholm. — —

— om Fælledssabets Afstaffelse, Tiende og

Tienestefolk- — —

— over Efterretning om Professorernes Løn.

— over de danske Skriveres Arbeide. —

— over det danste Drama. —

— over Recensionen af Zarine i den kritiste

Journal. —* —

— Sandsigerens, over Piecen: Jeg ligger for Døden. — —

Betragtninger, hellige, over Troens og Kierligheds Lærdom. —

— over Spørsmaalet: Om en Kones

Bolere & c. — —

—* Struensees og Brandts, over deres Straf. — —

Betty, et engelst Fruentimmers ulykkelige Tildragelser. — —

Beviser, moralske, at Verden ikke staaer længer end til 166 — —

Bias, den paaseende. — -—

Biirfidlernes Svanesang. — —

Bondestandens allerunderdanigste Ihukommelse for Kongen. — —?

Borrebye, O. Andreasen, Anviisning til Agerdyrkning. — —

Borger, den skadelige, af Anders Sand. Brandt, Enevold, Klagemaal, at ingen vil tale em ham. — —

Bredal, Niels Krog , Efterstykke, den dra matie Journal- — —

Brev, Jeremiæ, imod den hykkelste Afguds

Præst. — —

Pag. No.

215. 175.

FI. 24.

49. Je

46. AS.

, 37. 30.

66. 65.

105. 8Z.

Z88. 3<5o.

5- 5*

187- 151*

222. 187*

272. 249.

FAI Oie

01, 96,

398. 371, 270. 243.

3H- 279.

360. 320. 38. 32-

251. 214.

69. 68*

9- 6-

5

Register.

Brev, en fornemme Dames, Bebrejdelses, til Struensee. - -

— ef Merkværdigt , til Struensee fra hans

Moder. - -

— fra hans Fader. -

— et, fra Anders Christensen om Kornpriser & c. - -

— ec Original, til Z. F. Struensee fra

hans Fader. - -

— fra en Ven i Norge. - -

— fra den Londonsse Pøbel til Pøbelen i

Kiøbenhavn. -

— funden imellem Kronborg og Helsingøer.

— første, til den nye graduerede Licentiatus

i Bergen. - .

— til Struensee fra hans Fader. -

— til Kongen paa alle Underdanernes

Bean?. - -

— ti! Statsmanden fra Rosentorne. -

— til disse Tiders Skribemere af Cloris og

Doris. - -

Breve med Anmerkuinaer ved forrige og nu værende Krias SyfteméGammenlianing.

— ti, fra en Fader til sin Søn om Pligterne. - -

— fra en Ubenævnt til Enevold Brandt.

Brief an Graf Struensee von seinen Vater.

— cm, über die Anmerkungen.

Briefe, zwei, an den Verfasser des Klage-Briefes.

- *

Briller, politisse, en gammel erfaren Statsmands.

Brun, Johan Nordal, Zarine, et Sørgespil.

Dugge, Thomas, mathematisseHaandbogs første Deel. -

Bunians bellige Krig, ført af Jesu Christo-Bynch,

I. Leopold, et Brev til Conferenksraad Suhm. - -

a 3

Pag. No. 2IZ. I71.

205. 164.

190. I52.

356. 315.

441. 410, 204, 231.

381. 347-

253. 2x7.

43* ATL,

191. 152.

377- 338424. 403.

285-25599- 8i.

365. 326-

442. 417-

192. 155.

43. 40.

42. 39-

368- 329* 257- 223.

Af 439o 27' 192*

421. 401.

6

Register.

Pag. No.

Bynch, I. Leopold, merkvardige Levnet. 425. 404.

, Bon, daglig, afalle Danske og Norske for

Kongen. - ' 430. 410*

— Rigernes, til Kongen den 29 Jan. 158. 123.

C.

Citadellets Hilsen til dets nye Giester. - 174. 1Z9.

ClauSsen, N. C-, Priisskrift om Bøndergaardes

Størrelse. - - 454- 426.

Comvedien den dramatiske Krig. - 123. 92.

Comphilopatreias, minor, velfortjent Apologie for sin Plan. - - 34. 26.

Cramer, Joh. And., Indtrædelses Prædiken

i Lybek. - - uz. 87'

D.

Dagen den 17 Jan. af C. R. - - 209. 169.

Damint, eller den uheldige Forfatter. - 297. 266.

Danmark, det forvandlede, eller upartiske

Tanker. - - 408. z81.

Dannemarks oplivede Haab paa den store Dag. 374. 333*

Denkmahl, seltenes, patriotischer Freymüthiqkeit.

- - 165. 128.

Denne Verden i 3de afvexlende Bestemmelser,

as Strunk. - - 337. 299.

Digt over Friheden, skrevet i et kummerfuld

Fængsel. - - 423. 402«

Digter, anakreontiske. - * 431. 411.

Draaber, hiertestyrkende, imod Qvalm og

Sorg. - - ATI, 388.

Dramatiske Krig, en Comoedie. - 1236 92.

7- Speidere i Anledning af 25 Moy. 334. 294.

Dronningens Eftermæle for den 17 Jan. 378' 339*

Dronningen fot Fuglene, eller Nattergalens

Afskeedssang. 5 - 47. 46.

Drømmebog, den nye og sandfærdige. - 394. 365.

7

Register.

Pag. No.

Døden i Gryden, eller Struensees sidsteTale. 382. 352. Dødssang i Anledning af de tvende Grevers

Henrettelse. - - 271. 246.

E.

Echo, et uventet, fra Christiansborg Slot

til Trøst og Skrek - - 53, 56.

— deutsches, auf das Geschrey eines Scribenten.

- - 51. 5 3.

Eftermæle, Dronningens, for den 17 Jan. 378. 339. Efterretning, udførlig, cm den hemmelige F- VM

CF, : - VM - - 374. 332.

. — fötste, sm de fire Fangers Arrestes Beskaffenhed. < - 251. 215.^

— anden, om Statsfangerne. - 380. 346.

— kort, om de merkværdige Begivenheder

den 17 Jan. - - 142. 106.

— sandfærdig, om Hexernes Neise til

Blochsbierg. - - 344. 304.

.he tilforladelig, over de størstePonchemænd. 175. 143.

— nøiagtig og paalidelig, over Pleiepatienter.

- - 400. 23973 72

. — poetisk sandfærdig, om de Fanger. 250. 72 E

Efterstykke til Hyæne Jagten. - - 342. 302.

Elkiær, Iver, Huusholdnings Kiernen af

danske Lov om Landvæsenet, iste Deel. 465. 437. Erindringer, kritiske, ti! Forfatterne af den

kritiske Journal. - - 136. 10®.

— nødvendige, til Forfatteren af Skriftet

om Helvedes Evighed. - - 22. 15.

— Velmeent og nødsaget, til de danske

Fruentimmer. - - i§. 13*

— ved den Veldøckmendes Kritik over

Suhms Brev. - - 201. 16 r.

. Ephemeron, eller det gamle doende Insekt- zi- 23. Epigrammer for at lære Folk Fornuft. - 140. 102.

Evaes Natklokke. - - 54. 57.

8

Register.

A

Fanger, de 7 mcrkvcerdige, den ,17 Jan. Fandens Fortvivlelse over stk Riges Forstyrrelft. - -

Fastelavnsbolle. - -

Fastelavnsløbere, Portrait af 17 att. Fasting, C. F., Hermione, et Sørgespil. Fælledffabet§2tfssaffelse, Betænkning derover. Fester, Did. Christian, mathematiske Betænkninger. - -

Finnftn, Hans, Breve om Agerdyrkningens Mueljghed L Island. - -

Forandringer ved det Kongl. Hof. -

Forklaring over en Deel rare Kunstord- -

— over EsaLæ aj Kapitel.7Å -

Fornemmelser ved Car. Mathildes Dortreise. Fortællinger, Zde, om Børnetugten rc. Fortegnelse, satyrisk, paa en Deel Pretiosa,

funden rc. -

Forflag til General-Landvæsenets Collegium om Folkeformecrelsen. - -

Forflage og Planer til det geistlige Reformations Verf. - -

Forsøg til en billig Erindring imod Biffop Gunnerus. - -

— til at beskrive de grundige og ffionne

Videnskaber.

— til originale dansle Fortællinger efter

Fontaine. - -

Forræderiets og Troeskabs Strid. Forræderens rette Caracteer- forestillet i Strueusee. -

Frue bunsligs, Huussøgmng hos de danske Fruentimmer. - -

Frydesang, Amagernes, paa Fastelavns Mandag. - -

é Armods, i Anledning af 17 Jan.

Pag. No. Den ioz.

173* *37*.

218. 179

219. 180* 273. 251.

46. 45*

456. 429.

359* 319* 375' 335* 26. 17.

261.225. 336.298. 44. 42.

II IIS

355.313.

447 420

47. (A/s

102. 82.

389.361. 212. 170.

220. 182.

64» 62.

379' 343. 375. 336.

9

Register.

Pag. No.

Frydesang, Bsnderpigernes og Karlenes,

over deres Haab- - - 364. 325.

— Vartoukonerncs, i Anledning af 17de

Januar. - - 375- 3 34-

FrskenkoMoirernes Ruin. - - 269. 238-

— Fortsattelse af samme. - - 269. 239.

Følelser pan Kong Christians Fødselsfest. 376. 337.

G.

Gabels forgyldte Svanesang - - 270. 241.

Gedanken im September 1770. - 176. 146,

— poetische, über der Höllenmacht rc. 394* 366 Gespräche in dem Reiche der Todten zwischen

Struensee und Brandt. - - 398* 264,

Gerner, Henric, Liv og Levnets Historie. 326. 289 Gienlyd af den forrige Gr. Struensees Klage. 221. r 84. Giensvar, Liebhabernes, paa Natnymphernes

Svanesang. - - 411/ 386.

?— paa der i Magazinet No. 100. udkomne

Tanker. \ - - 408« 380.

Giellebøll, Reier, Beskrivelse over. Hvelands

Prcestegield. - -- gr, 80.

Giørup, P. Bering, moralske Betragtning

over Kierlighed. - - 312. 272

Goiske, Jens Rosenstand, Gud, som den

store Hiertekiender. - - EO, 84.

Glatved, Niels, Prædiken paa Nyeaarsdag

1772. - - GAS ÆT:

Glæde, de troe Zsraeliters, over deres Befrielse. - - 262. 226.

— den lille , over at hun flap frie. 214. 174.

— den oplivede Thaliæ, den 4 Sest. 396. 368. Glædesang, Tvillingrigets, paa Jul. Maries E

Fødselsfest. EE - 412. 391.

Grever, de forrige, Struensees og Brandts

Tanker ved at see rc. - - 388' 252

— bevægelig Asffeedstale. - - 383 3)6»

10

Register.

Krever, de forrige, Struensees og Brandts alvorlige Betragtning. - -

Guds Hevn over Kongens Fiender, udfort den 17 Jan. - *

Guldberg, Ove, Verdens Historie, 2den Deel. - *

H.

Hammer, Morten, christclige Følelser i Sange. Harbses, Ludvig, Prædiken paa 3die Søndag efter Nyeaar. -

Haning, Albert, Himmelens Foreening med Jorden. en Prædiken. - -

— Advarsels og Paamindelses Tale. Hee, Jørgen, Prædiken , Forstyrrernes Forstyrrelse, paa zdieSøndag efter Nyeáar.

— Underretning om E. Brandts Tænkemaade.

- -

Helstngoers Indbyggeres Tanker ved Dronningens Bortreise. - -

Hermione, et Sørgespil. - -

Hevn, den retfærdigste over Struensee og Brandt. - -

— Dannemarks og Norges over Struensee og Brandt. - -

Hiertet er min Diævel, Croesus min Slave, med 4 Fab. - -

Himmelstrift, nedfalden paa Veien til Emdrup. Historie, en afrikan, om Strudsen og Storken. - -

— nye danske, til Tidsfordriv for Fruentimre.

- -

Hofman, Friderich, Fabrikernes Flor, som et Middel 26, - -

Hofnarren. - -

Holmens Magtes glade Indtog i de smukke Huse. - -

Pag. No. Z8r. 349. 142. IOS. got 374.

296. 265. 241. 206. 26. 18.

28. 19.

182. 145

443* 418*

346. 307. 293, 251.

271. 247.

272. 248.

50. 50.

32 54.

67. 66.

Z82. 350.

404- 376. 138* lor.

152. IIO

11

Register.

Pag. No.

Hübner, Martin, Ssrgctale over Bernstorph. 329. 290. — samme paa Tydsk oversat. - - 9299520

Huusholdnings Kiernen af danske Lov om

Landvæsenet- - - 465 437.

Janson, H. J., Predigt am 4ten Sonntage

nach Neujahr. - - 196. 158»

Jeppe, den unge, paa Bierge. - - 96. 79.

Journal, den dramatiske, No. i. - 40, 35.

— No- 2. - - 41. 36.

— den helle - - 3214 287.

— kritisk, over hvad der er skrevet vin den

17 Jan. - - 233. 196.

— 2det Hefte. - - 283- 253.

Jsebclla, eller den kierlige Ondskab, en Tra

goedie. - - 474. 442.

Justi Betænkninger over Bynchs Äfbigts

Brev. - - 426. 405.

Juleaftens Feide- - - 14z. 107.

FA.

Kanefarten, eller Gr. Brandts Betragtninger. 317. 281. Kildcreisen. - - 335. 297.

Kierlighed uden Strømper, et Sørgespil. 433. 412. Kiøbenhavner, den lystige, ste Hefte. - 384. 357-

Kiøbenhavns Beleiring, en Tragedie. - 289- 261.

KiobenhavnffeRufferskers ogPioskcrsSkiebne. 269. 240. Klage og Formaning til Egtcskab af en gammel Frøken. - - 19. 14.

Klagebrev, Bergens Byes, over sidste Ildebrand. - - TA 38-

Klage, de danske Skriveres, «grundede. 63. 6i.

Klappere, de brutale, et tragi-comisk Forspil- 117. 88.

Kongetanker, ifieBog. - - 367. 327.

Kunstmaleren. - - 82 55.

12

Register.

Kritik, de Retsindiges, over C- R. Suhms Brev»

Kullerup, Jacob, Troenö Retfærdighed og Frugter. -

L.

Lafefal, den Kisbenhavnske, eller en Blanding af Literaturen. oS

Leegaard, Laurids, Conditioner , hvorefter at kiobe en Bryggerqaard. - -

Lessing, Got. Ephraim, Minna af Barnhelm. Liv, det overnaturlige. - -

Liste, sandsardig, paa de vigtige Mand den ren,

Lütken, Otto Did., Oplysninger af Zde Problemata. - -

— ander Anhang over Betænkninger. Lybecher Joh. Lud-, Applicatians Udtog af Konql. Forordninger. - -

Lygte i Faarestien til at tiende Hyrderne. Lyksnffning, den Kongl. Livvagts, til Kongen. Lyksnffnings Taksigelse og TroeskabsFornyelse. Lynar, Morosof, eller det såre Menneske.

Magt, de danske Kongexs, souveraine, be "5 den 17 Jan ° -

Mahomets Fatter. - -

Mathildes, Froren, rorende Tildragelser. M-rtf-lt, Christian, Vorschlag zu einer Reform. Commission. - -

Dina af Barnhelm, eller Soldater Lykken.

See Lessing. - -

Moder som Dotter, og Dotter som Moder. Mohren, Comoedie i en Act. - -

Pag. No. 167. IZI. 437. 413.

475. 44Z>

372. 33». 45> 43*

62- 60.

264. 232.

353. 312. 406. 378.

468. 438.

6. 3i 3x2. 392.

379. 344* 472. 440.

IST, 114. 203. 162. I 44. 108-

30. 20.

45. 45+ 18- 12. AS. 44.

13

Register.

Pag. No.

Morosof, eller det sære Menneske, af Grev

Lynar. - - 472. 440.

Musernes Indfald af 17 Jan. 1772, - 267. 236*

Müller, Henric, Taksigelsesprædiken for 17de

Januar. - - 245. 208.

— Otto Fridrich, Piletarven med dobbelt

Hale. - - 457- 430

Münter , Balthasar, Dankpredigt am sten

Sonntag nach Neujahr. - - 193. 156»

— samme oversat paa Dansk. - - 194. r57*

— geistliche Lieder. - - 302. 272.

— Bekehrungsgeschichte des Gr. Struensee. 445. 419-

— samme oversat paa Danst. - - 460.432.

N.

Nannestad, Nicolai, Oplysning over de forbudne Leed. - - SL, 13

— summarisk Indhold af Prædiken paa

4de Søndag efter Nyeaar. - - 230. 194.

Natnymphernes Svanesang. - - 175. 142.

Nordens Glæde, forestillet i en Ode den

29 Jan. - - 158. 122-

Nyeborg, Ludvig Jørgen, Forsvarsskrift for

dobte Jøder. - - 415. 397.

Nye og Sielebodernes Harme. - - 20*8» 167.

O.

Ob Hoftern patriæ devi&um A. d. 17 Jan,

1772. - - 478. 447.

Ode, i Anledning aft Kongens Fødselsdag. 412. 390. -— til Poul Vendekaabe. - - LOT.

— über Dannemarks Errettung den I7ten

Jan., von I. AE. - - 200. 160.

Glavius , Olaus, Termini botanici, som

Grundene. - - 392. 363.

14

Register.

Pag. No.

Olausen, John, korte Betænkninger over

Islands Handel. - - 425» 377

Ord, et par, fra en Bogtrykker, i Anledning af Struensees Domme. - *55. 221.

— fra de hnusvilde Natnympher til

Struensee. - - El 242.

— til Frakken og Antifrakken. - - Z- 1.

P.

Patrolsang, en nye, om Struensee og Hans

Anhang. - - 235+ 203.

Poenitentsetaarer til at flukke et Osker. - 429. 408.

Persejern, et moralsk. - - 427. 406.

Philemon og Bausis, et Skuespil med Sang. 177. 147. Philomusus om Stiftelser. - - 56. 58.

— Lykønsknings Brev til Prof. Balle. 299. 271. Philodani fuldstændige Veiviisniug til selv at

gaae i Nette. - - 419. 400.

Philopatreias zdie Zlnmerknina med nye Anmerkninger. - - 7. 4.

Plan til Akademiets Forandring og Forbedr. 37. 31.

Portrætmaleren om den Indbildte. - 66. 64.

Præken, Convent, af Studios. S. B. — I. 12. 8.

Priebst, C- A., Prædiken om den 17 Jan.

Tildragelser. - - 186c ISO.

Pro og Contra imellem en tydsk Skuespiller

og en Tilskuer. - - 93. iZ.

Project, et nyt, til at fortiene Penge i disse

Tider. - - 345* FOF,

Promemoria, Kiøbenhavns, over den 17 Jan. 160. 125. Prøve, nyeste, af Skialdrefriheden til Realskolen. - s Zoz. 293,

R.

Raad, de Fattiges, til Kongen over Extraskatten.

- - 252-216.

15

Register.

Pag. No.

Raad til Mødre, fom selv ville amme deres

Børn. - - 146. i io.

Nacines Læredigt over Religionen. - 22;. 191.

Randrup, Frider. > Taksigelsesprædiken for

17 Jan. - - 246. 209.

Reise igiennem Island af Eggert Olafsen 09

De Poulsen. - - 450. 424.

Religion, den nu herflende, Beffaffenhed tt. 4. 2.

Reutz, Asmund, Forsøg over Esaiæ 2 Cap.

3. og 4de Vers. - - 350» 210,

— Tale til Aftensang paa Fastelavns Send. 351. 3ri. Rikm, nogle, over den for høit tænkende

Strnensee. - - Z8r. Z48.

Rigernes Bøn til Kongen dm 29 Jan. - 158. 123.

Rothe, C., Vers om Dagen den 17 Jan. 209. 169. Rosenkilde, Jørgen, de Forandringer, som

Norge har været rc. - - 387. 359

Ruge, Herman, Brev om EgteffM Ulovlighed. - - 25. 16.

S.

Sagan af Niali Porgeyrsyni. - - 417. Z99»

Samlinger, Kiobenhavns patriotiske, iste

Hefte. - - i6r. 126.

— af Sange over adskillige Materier. 397. 369.

Samtale imellem Democritum og Heraclitnm. 61. 59.

— en Mester og Discipel om det overnaturlige Liv. - - 62. 6o>

— fire gode Venner om Tildragelserne paa

Comvcdien- - - 92. 77.

— en Bonde og Borger om den 25 Nov. 1x9. 89*

— Griffenfeld og Struensee. - - I71- I34»

— en Pige og gammel Kierling. - 272. 250.

— en Syd Rufferske og Smllands Bonde. 288- 260.

— tvende Nordmand paa Reisen- - 367. 328.

— i de Dsdes Rige imellem Absalon e. 17* 11-

16

Register.

Pag. No.

Samtale , Struenseerrres, Falkenskiolds,

Brandts, Gählers. - - 2Z8. 202.

— imellem Brandt og Struensee. - 239. 204.

Sandsigerens Betænkning over Piecen: Jeg

ligger for Døden- - - 9. 5.

Sang, en nye Patrol, om Struensee og

Hans Anhang. - - 238. 203.

— Nordens Fryds og Seiers, den 29 Jan. 262. 228.

— Seiers, de Kiøbenhavnske Borgeres. 263. 229.

— sandfærdig Poenitentses, af Brandt. 298. 268. Saufhalses Trøst til Brændeviinslauget. 80. 72. Selskab, muntre Borger, det Kiøbenhavnske. 446. 444. Schiønheider, Joh. Christian, Prædiken for

den 17 Jan. - - 184. 149.

Schiønning, Gerhard, Norges Riges Historie, 1ste Deel. - - 148. 112.

Schougal, H., det guddommelige Liv udi

Menneskets Siel. - - 229. 193.

Schutze, Chr. E. Wilberg, Tanker om Planternes dyreste Liighed. - - 399. 372.

Skaberens Viisdom og Godhed ved Synets

Indrettelse. - - 430. 409.

Skilderis, det bejle, paaa en ypperlig Monark. 369. 330. Skoeflikker, den skinhellige. - - 398. 370.

Skougaard, H. I., kort Afbildning paa Bornholms Vedtægt. - - 355. 314.

Skrift, et, fra den Indsluttede til den

Fængslede. - - 253. 219.

Skriveres, de Danske, ugrundede Klage. 63. 61.

— Skiebne, i Anledning af Skrivefrihedens

Indskrænkning. - - 65. 63.

Skrivelse fra Diævelen til Voltaire. - 29. 20.

— et Fruentimmers, til Elskere af Pebersvenderiet.

- - 170. 133.

— Holbergs, til en af sine Fynske Venner. 320. 286.

— Secilia Andersdotters, til Argus om. 409. 382. — Struensees til Kongen om nogen Lindring. - - 240. 205.

17

Register.

Pag. No.

Skruptudsen, den forklædte. - - 124. 93.

Snuppert til visse Skribentere. - - 176. 145.

Sommerfelt, Christian, Tanker om Overdaadighed.

- - 391. 362.

Sorgens Skrift. - - 207. 166.

Spaadom, en saare merkværdig, om Struensee. 410. Z8Z. Spekhøker, den politiske. - - 121. 91.

Spørsmaal, det vigtige, om Kornets fri

Ud- og Indførsel. - - 363. 323.

Statsmanden, et Ugeblad. - - 448. 421.

Anti-Statsmanden - - 448. 422.

Statsmands, en gammel erfaren, politiske

Briller. - - 368. 329.

. Stauning, Jørgen, korte Anmerkninger

over bibelske Steder. - - 156. 118.

Struensees Afbigt til Kiøbenhavns Borgere. 293. 262. — Begrædelse over hans begangne Synder. 208. 168.

— begyndte Taarer og Bøn til sin Fader. 382. 351.

— Bod og Poenitentses Viise. - 237. 200.

— Brev til ham fra hans Fader. - 190. 152.

— Brev til ham fra hans Moder. - 205. 164.

— Brief an ihm. - - 192. 155.

— den fængstede, Tanker den 29 Jan. 159. 124.

— den henrettede, allersidste Sørgesuk. 383. 355.

— Faders Spaadomme om sin Søn. - 304. 275.

— Falkenskiolds, Brandts, Gählers Samtale. - - 238. 202.

— og Brandts Samtale. - - 239. 204.

— første Bekiendelse. - - 223. 159.

— Gravskrift. - - 266. 235.

— hos Manden, som i Navnet er Struens. 413. 395.

— i Kabinettet, i Arresten og paa Skafottet. 298. 267.

— Justitsraadens, Bebreidelsesbrev til sin

Broder. - - 250. 212.

-— Levnetsbeskrivelse og Skiebne i Dannemark. - - 440. 415.

— merkværdige Liv og Levnet. - - 266. 234.

— samme fortsat. - - 294. 263.

18

Register.

Struensees merkverdige Testament. -

— offentlige Forsoningsdrev. - .

— opvaagnede Samvittighed. - -

— Poenitentse og Tale til sine Medskyldige.

— politiske Liv og Levnet. -

— rette og sande Carakteer af en jammerlig Skribent.

— Skrivelse til Kongen om Lindring.

— Skrivelse til en Deel Skribentere og Bogtrykkere.

Tanker over hans Fald.

— Svanesang og Betragtning over sit Liv.

— Svar paa hans Faders Brev.

— Svar, et merkværdig, han samme.

Struntz, Erhard, denne Verden i 3 periodiske Bestemmelser.

Stromboe, Gustavns, Erindringer mod Martfelts Forsiag.

Svanesang, Natnymphernes, til deres Liebhabere.

— Struensees, og Betragtning over sit Liv.

Svar, Fandens, paa Emdrnps Himmel skrift—

fra Struensee paa hans Faders Brev.

— Dito.

— paa Tiltale og Beviis at Proprietairerncs Raadvildhed & c. -

— paa det i Magazinet No. 65. og 66. inddragne. -

— paa det imellem Kronborg og Helsingøer fundne Brev.

— til Forfatteren af Recensionen over Anders Christensens Brev.

Svedenborg, Emanuel, tre mcrkvm digcBrcve.

Sverdrup, Berndt, Tale den 11 Oct. 1771. i Anledning as Wais.

Sverm af udenlandske Siele. -

Suhm, Pet. Frid., om Odin og den hedenske Gudstjeneste.

Pag. No. 268. 237. 298- 269. 237. 200. 259, 201; 218. 179.

173. 136. 240. 205.

254. 220. 235. 197 Z8Z. 354 191* 153+ 192. 154.

337* -99* 362. 322.

175. 142.

383- 354* 76. 70.

191. 153.

192. 154.

357- 317. 224. 190.

253. 218.

410. 383343- 303.

259. 224. 287* 258-

148. in-

19

Register.

Suhm, Pet. Frid., Historie om de fra Norden udvandrede Folk. -

— til Kongen.

— Brev tit Kongen, et Eftertryk.

— Samlinger, 1ste Bind, 3die Stykke. Sukke, nogle Betrængtes, over den 11 Dec. Supliqve fra de Kiøbenhavnske Jomfruehuse-Supken, en Engelsk, til Struensee. Sybrianus, P. PP. P. paa nye oplagt. Syn, den gamle Børge Olsens. -

— den 124 Aars gamle Norske Bondes Børge Olsen.

— et underligt, seer i Lüsten den 14 Jan. 1772.

Tabeller, Tallotteriets, fuldstændige. -

Taksigelse, Tvillingrigernes, til Forsynet den 17 Jan.

— Hiertelig, til det guddommelige Forsyn

den 17 Jan. - -

— Lykønsknings og Troeskabs Fornyelse.

Thalia, den oplivede. Glade den 4 Sept.

Tale, Afffeeds, Struensees og Brandts.

Tanker, afbrudte, i Anledning af 17 Jan.

— Aften- i Aledning af 17 Jan.

— i Anledning af Natten mellem den 16de og 17 Jan.

— at synge til Kongens Fødselsdag den 29 Jan.

— adspredte, samlede ved Søekanten.

— billige on« Helvedes Evighed as Ussing.

— blandede, i Majo om den 17 Jan.

— eenfoldige poetiske, af junior Philopat. om den 17 Jan.

— en Norsk Matroses, over den Vanskelighed at faae Kongen i Tale.

Pag. No.

449- 423 163. 127. 166. 130. 232. 195. 126. 95.

284. 254. 256. 222. 38o. 345. 303. 274.

395- 367. 206. 165.

416. 398=

150. 113.

3«8- 282. 379- 344396. 368. 383- 3)6. 168. 132. 262. 227.

141. 104.

157. 1204 346. 308. 473. 441, 316. 280.

285- 256.

16. 10.

20

Register.

Tanker, en Engellænders, over en ham bekiendt Nordisk Stat.

— , fra Kiøbenhavn til Kronborg.

— frimodige over Hevnens Dag den 1706 Januar.

— Fremmedes, eller Forsøg til verfætteljer. —. glade paa Kongens Geburtsdag 1772.

— Grev Brandts i en Arie. -

— Grevernes Struensees og Brandts.

— Helsinqoers Indbyggeres ved Dronningens Bortreise.

— kritiste over Tronfølgen i Sidon og Efterstykket.

— Konge-, første Bog. -

— og Observationer om den danste Soe og Krrgsflode.

— og Dusker over Kongen af Danmark.

— om Kasserernes Forhold ved franst Comoedie.

— om Qverdaadighed, af Christ. Sommer felde,

—* om Planternes dyriste Lighed.

— om Norges Ertraffats bcqvemmere Repartition. - -

— Ortophili over Lægevidenlabens Lilffand = opsatte og tilegnede Hr. Confercntsraad

Suhm- - -

— over Juleaftens Feide 1771.

over forrige Kabinetsministers Fald.

— patriotiste over Fadrenekandet.

— tilfældige, om Forandring i Kirkcstanben. —- upartiste, over den voldsomme Medfart.

— ved Synet af den mennestelige Elendighed. . V

— ved Dronning Carol. Mathildes Bortreise til Zelle.

— velmeente Gladstabs-, til vor Monark.

Pag. No.

36. 29.

22z. 18 8.

262/ 227. , 340. 300. 174. 140. 222. I85. 383. 353*

346. 307

309. 277.

367. 327.

35* 27.

135. YY

29. 21,

391. 362. 399. 372.

407. 379. 347* 3°9’

166. 129, 143. 107. 235. 197.

36- 28. 462. 434. 249. si i.

IO ‘fe

219. 284. 412, 3894

21

Register.

Tauber, Joh. Henr. Differtatio Epiftolica

& c.

— Interpretatio Dissi Math. 16-19 & c. Teutfthes Echo auf das Geschrey.

Tilstand, Danmarkes og Norges, i Hensigt til Handel & c.

Tode, I. C., nøiagtig og paalidelig Efterretning om Syge.

Treu, Ferd. Frid. Ulrich, den Forfængelighed der er i Verden.

Triumph, den dydige Kierligheds.

Troe ingen for vel, en Comoedie.

Trojel, Jacob Koefoed, Afhandling om Kartoflers Avling. - -

Trøst for de banske Skrivere.

— Saufhalses, til Brændeviinslauget. Tullin, C. Braunmann, samtlige Skrifter,

2den Deel.

Tvillingrigets Fryd over sin elskte Konge. Tvillingglæde i Anledning af 17 Jan.

U. V. W.

Udfald af Maanen.

Udlæg, det ulykkelige, Natten imellem den 17 ag 18 Jan.

Udtog, den flyttende Trops, af de smukke Huuse.

— et kort, men fuldstændigt, af Grevernes Omvendelses Historie.

Uhrverk, et nyt og nyttigt.

Ugeblade, Andfin Amundsen Nordmands. Underretning, nøiere, om Børge Olsens Syner.

— om de Fattiges Pleie og en Realskole. Unzer, Joh. Ang., medicinske Haandbog,

oversat af Aaschou.

22

Register.

Pag. No.

Ussing, Henv, billige Tanker om Helvedes

Evighed. - - 473. 441.

Ven, den danste Landmands. - - 77. 71.

Venens Klagesang over Natten imellem den

17 og 18 Jan. - - 174. 141.

Verden, et Paradiis for alle. . - 299. 270,

Westenholz, I. O., Priisstrift om Vandledninger fra Agre. - 452. 425.

Weyde, Joh. Marie, Tragoedie om Kiøbenhavns Beleiring. - - 289. 261.

Weisenbørnenes Klage over deres Huuses

Forliis. - - 216. 127.

Veiviser, grundig, til at lære en Deel selsomme Kunster. - - 120. 90.

Vidnesbyrd, vedvarende, om Nordens Glæde. 414. 396. Viise af en af Stadens Nympher, som beklager & c. - - 411. 387.

— en nye, om Kongen af Danmark. 263. 230.

— en nye om den nye Haman. - - 173. 138.

— en splinter nye om gamle Lisbeth. - 172. 135.

— hvorlunde de store Grenaderer finge

Erter og Flesk. - . 219. 181.

— Grev Brandts. - - 236. 198.

Z

Zarine, et Sørgespil, af Joh. Nord. Brun. 257. 223.

Ø.

Østrup, Jørgen, Prædiken paa 4de Søndag efter Nyeaar. - - 197. 159.