Luxdorphs samling af trykkefrihedens skrifter 1770-1773: Fortegnelsen bind 2, Fortegnelse paa alle de Skrifter som siden Trykfriheden ere udkomne, stk. 1-30, anm. nr. 1-447, dækkende 14.09.71-13.09.72

Fortegnelse paa alle de Skrifter,@som siden Trykfriheden ere udkomne; Hvorved findes anført, hvor de sælges, hvad de koste, og hvor mange Ark de indeholde. Med en kort Erindring om et hvert Skrift.

Anden Aargang

fra 14 Septembr. 1771. Første Stykke.

Kiøbenhavn, 1771.

Tilkiøbs hos KANNEWORFF i Silkegaden i No. 66.

2

Erindring. Vi have sluttet den første Aargang af vores Fortegnelse med de Skrifter, som ere udkomne til den 14 September 1771, og begynde fra samme Dato vores anden Aargang, for endog derved at holde denne merkværdige Epogve i Erindring. I Henseende til Fortegnelsen selv have vi allene dette at erindre, at vi fra Begyndelsen havde foresat os allene at anmælde de Skrifter, som kunde synes foranledigede af Trykfriheden, men det varede ikke længe førend vi erfarede, hvor uvist og vanskeligt det var altid at bestemme dette, og derfor strax besluttede at indføre alle udkommende Skrifter uden Forskiel; ja vi have endog giort det til vores Pligt, saa meget mueligt, ikke at forglemme eller udelade et eneste Skrift. I Henseende til den korte Underretning og Dom vi giver over de anmældte Skrifter, da er vores Hensigt dermed fornemmelig, at advare de Læsere, som ikke finde deres Regning ved at kiøbe alle udkommende Skrifter uden Forskiel, fra at lade sig bedrage af Titlerne, som ofte ere saa meget uefterretlige. De Læsere, som ikke finde sig fornøiede med den Korthed vi ere nødsagede til i vore Efterretninger, ville vi henvise til vores lærde kritiske Journal, hvis Plan tillader større Fuldstændighed. I øvrigt affectere vi ikke nogen Lærdom, eller lnfallibilité i vore Domme; men ansee dog denne Fortegnelse, endog som et blot Catalogus over de Skrifter, denne frugtbare Tid frembringer, at være nogen Nytte for Eftertiden.

3

No. 1. Et Par Ord til Frakken og Anti-Frak- Ten, i Anledning af den udkomne Piece t Jeg ligger for Døden, kom og beret mig, hvoraf den eene letsindig har attaqveret Geistligheden, og den anden begrædelig forsvaret dem. Trykt efter Begiering. Kiøbenhavn, 1771. Sælges hos Kannevorf i Silkegaden No. 66 for 6 Skilling, stor 1 1/2 Ark i 8vo.

Forfatteren har, for at qvæle den ufordragelige Skrivesyge hos den første, og den ynkværdige Iver i at giendnve hos den sidste vildet efterligne som sit Mønster den muntre og vittige Rosentorne mod Skribenten Junior Philopatreias. Indfaldet og Sammenligningen er ikke urigtig truffen; thi disse Skrifter hører ufeilbarligen blant de aldeles unyttige, lumpne og taabelige, som en nedrig Vindelyst og Ondskab i dette Aar har bragt

4

4 tit Lyset; men saa rigtig som denne Sammenligning kan være, saa urigtig maa det synes, naar Forfatteren vilde ansees med de samme Øine , som Rosentorne; thi dennes muntre Vittighed er intet mindre end Forfatterens Deel, og han kunde med en god Samvittighed have afslaget de got Folk deres Begiering, som raadede ham til at lade den trykke; thi saa slette Forsvar trænger Kiøbenhavns Geistlighed ingenlunde til: de forsvarer sig nok selv, naar det giøres nødig; men Angreb af den Art fortiener det ingenlunde.

No. 2.

Den nu herskende Religions 1) Beskaffenhed, 2) Lighed med den sande, 3) Mangeler, 4) farlige Følger. Kiøbenhavn, 1771. Trykt og findes tilkiøbs hos August Friderich Stein, boende i Skidenstræde, for 10 Skilling, stor 4 Ark i 8vo.

Forfatteren har efter vore Tanker ganske got og naturlig skildret den nu herskende Religion, bestemt dens Begreb, udviklet dens Kiendemærker, viist dens Liighed med den sande, dens Mangler og farlige Følger; men des mere uhældig har han været i at veilede sine Læsere til en rigtig og nøjagtig Kundskab i den sande Religion, — saa længe han taler i den lastende Tone er han næsten

5

5

allevegne tydelig; men aldrig saa snart begynder han paa den undervisende, førend Utydelighed og Urigtighed i Tankerne bliver herskende. Nogle Udtryk synes ikke heller at være vel valgte, for Ex. ved Guds

Aands Overbeviisning at komme paa Knæerne, o. f. v. ei heller kan Forfatterens Ustadighed og Mangel paa Bestemmelse, naar han Side 8 og 9 taler om Smagen og Følelser, og Side 14 om naturlige Gierninger, andet end mishage os, ei at tale om den Uforstaaelighed og Mørkhed en lastværdig Misbrug af figurlige Tale- maader har udbredet ov Afhandlingen, see Side 18. 37. 38. og en mystisk Stiil han fører , naar han taler om Naadevirkningerne, for Ex. at Gud har iført sig sin Søns Lydighed,, Side 54 og 22.

Christus i Ordet gaaer imellem de Troendes Troe, og Gierningerne. Vi

savne og den Nøjagtighed i at vælge og anføre Beviisstæder for sine Sætninger, som dog saadan et Skrift fornemmelig burde udmærke sig ved. Han tager for Haanden, ubekymret om deres Gyldighed eller Ugyldighed, see Side 23 og 28. En Tanke kan vi ikke bare os at laane af Forfatteren, for at fremlægge den for vore Læseres Øine, Side 27. siger han: "Sadducæerne ligne vore Tiders friere Theologer, fom ei hænge saa nøie i Lærdommens Form; men tage sig een Frihed efter den anden i at forkaste og forandre af

6

6 Bibelen, hvad dem got synes." Dømmer her, om han ikke fægter med blotte Skygger? Saadanne Theologer har vi (som vel er) endnu ikke havt, uden han dermed vil pege paa de Sprogkyndige iblant Theologerne, der ei undser sig ved at forkaste urigtige Beviisstæder; men opsøge og forklare de rigtige. Af disse kan der aldrig være Mængde stor nok, og Forfatteren er vist ikke een af dem, ellers havde han ikke vævet saa dristig til at anføre sin Bibel urigtig, og i Utide. Afhandlingen sluttes med et Kapitel, som fører den Titel: Dm sande Gud; og bliver et Mønster paa den Utydelighed, der reiser sig af en ynkelig Anvendelse af Skriftens uegentlige og billedrige Sprog, i hvilket Vildfarelser saa ofte blive indsvøbte, for at giøre dem ukiendelige, og give dem Navn af skriftmæssige Sandheder.

No. 3.

Lygte i Faarestien til at kiende Hyrderne; men vogte sig for Røverne i Christi Menighed, ved Christian Ziegerer, Præst til Grusch i Graubundter Land. Af det Tydske i det Danske oversat. Kiøbenhavn, 1771. Trykt i det kongelige Universitets Bogtrykkerie hos A. H. Godiches Efterleverske, ved F. C. Godiche. Sælges i No. 8. paa Børsen, og paa VeisenhusetS Boglade for 8 Skilling, stor 2 Ark i 8vo.

7

7

Denne Lygte har en lysende Klarhed lige med de saa kaldede Lygtemænd. Paa den Tid, da Christendom og Religion bestod i at Hælde med Hovedet, kunde den maaskee giort den forønskte Virkning hos dem, der vare begavede med der indvortes Lys; men nu troe vi det ikke. Ved Oversættelsen synes der at være skeet en Forvandling med denne Lygte, nemlig, at den fra et Speil at see i, er bleven til en Lygte at see ved, formodentlig i Anledning af den udkomne Piece: Ulven i Faareskindet., for derved at skaffe den Afgang.

No. 4.

Philopatreias tredie Anmærkning om

Geistlighedens Indkomster med andre nye Anmærkninger formeeret og fra Landet indsendt af P. B. G. — — en qvo discordia

Cives perduxit miseros — Virgil. Kiøbenhavn, trykt hos P. H. Høecke 1771, og sælges saavel der, som paa Stadens Boglader, for 6 Skilling, stor 1 5/8 Deel Ark i 8vo.

Billigen har Hr. G. befrygtet, at disse kritiske og exegetiske Anmærkninger ikke skulde, efter saa mange udkomne Giendrivelser mod Philopatreias, i sær den tredie Anmærkning, blive anseet for Hans eget Vittigheds Verk, og derfor søgt at betage Læseren denne til Skriftets Læsning

8

8 mueligen medbragte Fordom ved følgende For- erindring.

" Efter saa mange mod Philopatreias ud- komne Besvarelser og Igiendrivelser maatte vel dette Svar synes overflødigt. Tvende Ting meener jeg dog kan enten billige eller dog und skylde mit Foretagende, nemlig 1) at disse An- mærkninger langt fra at være tagne af andres Arbeide, Har baade været forfattede og til Tryk- ken færdig, førend noget Stykke af de andre Be- svarelser vare mig bekiendte; men ere ved en uventet Forhindring hidtil fra Pressen opholdet. 2) At der mueligt kan være levnet noget af de forige Forfattere til Philopatreiases Besvarelse, helst da ingen, det jeg veed, har igiennemgaaet alle hans Sætninger, hvoraf nogle befindes end- nu at have Yndest hos visse endog fornuftige Folk. Da jeg nu allene har holdt mig til det Stykke om Geistligheden, og ikke ladet nogen Deel af samme Stykke blive ubesvaret, formodes det, at disse Blade vil endnu kunde finde Læse te, og, om de skulde indeholde noget Got, det da ikke foragtes, fordi brave Mænd har fornuf tigviis kundet falde paa een og anden Tanke med mig, og have kun ved en Hændelse forekommet mig i at faae deres Tanker ved Trykken bekiendtgiort."

9

9

Uagtet denne oprigtige Forsikring kunde vi dog ikke sige Forfatteren fri for Mistanke, allerhelst, da Pbilodans, Philalets og fleres grundige Giendrivelser i dette Stykke for længe siden knude være komne til L*U*nd.

No. 5.

Sandsigerens. Betænkning over den Piece:

Jeg ligger for Døden, kom og beret mig; — da den blev af ham igiennemseet, rettet, forbedret, besvaret, og siden til Trykken befordret. Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos Johan Rudolph Thiele. Sælges paa Børsens Boglader, hos Kannevorf i Silkegaden No. 66, og Bogtrykker Thiele i store Helliggeiststræde for 6 Skilling, stor 1 1/4 Ark i 8vo.

Denne saa dristige Sandsigere burde vist paa en skarpere og eftertrykkeligere Maade have affærdiget sin Contrapart; nam hic Rhodus!

men man seer heraf, at Sandsigeren er just ingen stor Polemicus; dog Giendrivelserne kan vel endelig være Beskyldningerne værdige; thi disse røbe alleneste Ondskab og Dumhed.

No. 6.

Jeremiæ Brev imod den Hykkelske Afguds Præst, som taler i Magazinet No. 73. skrevet

10

10

til Forsvar for den redelige Sandsigere, til Opmuntring, Trøst og Troskabs Bestyrkelse for de danske Israeliter, som endnu leve i Coujoneriets Fængsel. i Babylon. Krobenhavn, 1771. Trykt og findes tilkiøbs hos A. F. Stein, samt paa Børsens Boglader, oa hos Kanneworf i Silkegaden No. 66 for 6 Skilling, stor 1 1/2 Ark i 8vo.

Det hele første Ark af Skriftet gaaer ikke ud paa andet, end at forsvare Sandsigeren, samt hans Skrift saavel mod alle i Almindelighed, som mod en vis Modstandere i Patriotiske Magazin No. 73. i Særdeleshed, og vi kan ogsaa sige, at de i Henseende til Grovheder ikke blive hinanden noget skyldige; — men i det sidste halve Ark udlader Forfatteren sig i en høist fornærmelig og dumdristig Tone imod Regieringen og dens Anstalter, og vi tør sikkert spaae, at dersom Sandsigerens udlovede Hefter skulde smage af tzen Suurdei, ville de bringe farlige Følger for denne hidsige Skribent; men de døe vel i Fødselen; thi nu er Trykkefriheden indskrænket.

No. 7.

Tanker ved Synet af de mennesselige Elændigheder.— En Riig og en Fattig mødte hinanden; men Herren giorde dem beg-

11

11 ge. — I Kiøbenhavn den 21 April 1771. Trykt hos A. F. Stein, og findes hos hannem tilkiøbs, samt paa Børsens Boglader, og' hos Kannevorf i Silkegaden No. 66 for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Skriftet indeholder en Samtale imellem en Riig, under Cleons Navn, og en Fattig under Navn af Solim. Nogle Steder af dette Stykke ere ret smukke og rørende, indklædte i en behagelig Høihed; men ikke sielden spænder Forfatteren Buen alt for stærk, saa man øiner hans Indbildningskraft, alt for høit opsvinget over sin Sphære, ligesom i en Besvimmelse.- Side 4. heder det: "Da din Viisdom udviklede mig af mit raae Intet, og tillod mig at see din Verden, denne merkværdige Klode, gav mine forvirrede Graad noksom tilkiende, at min Siæl desværre havde tabt de glade Evner, at beundre din Viisdom saaledes, som jeg burde." Dette er en meget fattig og urigtig Tanke; skulde Børn ikke ogsaa kunde have grædt, om Menneskene aldrig havde faldet? Det er jo en Følge af den dyriske Indretning, at de lige saavel da, som nu, kunde enten af Hunger, Tørst eller deslige have følet Smerte, og følgelig da de ikke kunde tale, vilde de med Graad have tilkiendegivet deres ubehagelige Følelser. — Desuden, hvorledes skulle vi antage

12

12 Børnenes Graad, som en Bedrøvelse over at de have tabt Guds Billede? — En stor Urime-

lighed! — de have vel dog ikke medfødte Begreber, og de besidde vel ikke endnu Evne til enten at tænke eller slutte? Side 13. qiør Cleon et Spørsmaal til Solim: Om han ikke kunde ønske eller længes efter at komme i den Riges Tilstand:' hvilket besvares med Nei; men vi troe dog, at der gives kun meget faa Fattige, som vilde nægte dette. — Endnu Side 15. forekommer en Urigtighed; Cleon siger til Solim, at han opvakte med sin Nøisomhed og Rolighed Misundelse hos ham; men vi spørge, Hvorfor det? Naar den Rige er af den Karakter, som han tilstaaes af Begyndelsen, "en riig Adelsmand bekiendt ved sine dydige Fornemmelser og ædle Handlinger," — saa kan vi ikke billige den Tanke, Riigdom er jo Himmelens Gave, en Velsignelse i Livet, et Middel til at giøre mange andre lykkelige, naar den besiddes af et ædelt og dydigt Hierte.

No. 8.

En af sit Indhold ligesaa besynderlig, som af sin Følge vel bekiendte Con- vent-Prædiken, holden for N. N. Herreds Geistlige i Sjællands Stift over Texten 1 Cor. 3. v. 8. af Studioso S. — b. — j. Trykt i Kiøbenhavn. Sælges paa Børsens Bogla-

13

13

der, hos Kannevorf i Silkegaden No. 66, Løwe i Myntergaden, og Hr. Eeg paa Re: gentzen for 6 Skilling, stor 1 1/2 Ark i 8vo,

Indholdet kan vi slet ikke sige er saa besynderlig, og Følgen er os aldeles ubekiendt; men vi kan sige med Sandhed, at Titelen er saa vemmelig og urimelig, at Philodaneias selv ikke skulde have giort den bedre. — Men for at give vore Læsere et Begreb om denne Convent-Prædiken, som paa Titelbladet giøres saa merkværdig, behøve vi næsten kuns at fremvise Hovedsætningerne, som ere hinanden ganske modsatte: 1) Forskiellen eller Uliigheden imellem Ordets Lærere. 2) Liigheden eller Overeensstemmelsen iblant de samme.— Var denne Prædiken holdet i et af de forige Aarhundrede, kunde vi tilgive saadanne Feil; men Hvorfor vil en Forfattere nu røbe sin usle Smag uden Nødvendighed? — af disse hver anden modsigende og stridige Sætninger flyde ogsaa mange Modsigelser hist og her, see Side 21. hvilket man dog maa regne for en slags Fuldkommenhed, at det ene kan svare til det andet. Et Sted kan vi endnu ikke lade ubestraffet, Side 15. hvor det heder: "Den ene (Lærere) kan ikke formedelst sin megen Erudition og Lærdom prætendere eller paastaae noget Fortrin for den anden," men vi tænke ganske anderledes: Skulde Lærdom & c. ikke give en Lærere noget

14

14

Fortrin, hvorfor skulde han da ved saa megen Møie og Bekostning forskaffe sig den? — Vi følge Forfatteren; "Thi i saa Fald kunde Apostelen Paulus ogsaa gierne have ladet sig kalde: Doc- tor Paulus, og paastaaet et Fortrin for Peder, og Apostelen Peder kunde ligeledes ladet sig kalde Mester Peder." Læseren kan heraf stutte, at Forfatteren er sig selv liig overalt. Næsten skulde man troe, at denne Prædiken er kommen for Lyset, for at betage Publicum en ufordeelagtig Tanke om Magister Klerkerups Prædike-Talent, hvorpaa han kunde befrygte det at være bragt ved at have læst Beretningen om Junior Philopatreias Død og Begravelse. — Men hvorfor fik man da ikke hellere en Liigprædiken i Trykken?

No. 9.

En evangelisk Lærers Egenskaber og

Pligter, forestillede udi en Prædiken, holden i Budolphi Kirke i Aalborg ved Indvielsen til Præste-Embedet den 21 August 1771, af Magister Nicolai Edinger Balle, Sognepræst til Kiettrup og Gistrup Menigheder i VesterHanherred i Aalborg Stift. Aalborg, 1771. Sælges hos Kannevorf i Silkegaden Ny. 66, og hos Hr. Kierulf paa Regentzen for 10 Skilling, stor 2 1/4 Ark, Med. 8vo.

15

15 Denne smukke Tale, som er holden i saa hellig og vigtig en Forretning, er baade sin berømmelige og indsigtsfulde Forfattere saa og Forretningen aldeles værdig. Vi behøve her ikke at sige mere til dens Roes, end at henvise Læserne til det 32 Nummer af den kritiske Journal, hvor en Disputats, som Hr. Magisteren har holdt i denne Sommer paa Collegio Mediceo, er med den fuldkomneste Berømmelse bleven anmældet, og nærværende Prædiken kan ikke andet, end fornye den fordelagtigste Tanke hos alle Lærdoms Elskere. At Hr. Balle bliver et af de ægte og klareste Lys i den theologiske Cirkel, hvad enten man vil betragte ham, som Præst, eller (om vi maatte smigre os i dette Haab) som akademisk Lærer. Talen taaler ikke vel noget Udtog, og vi tænker og, at enhver som kiender Hr. B. Fortjenester gierne forskaffer sig den Heele. Stilen er reen og jevn, saaledes som vi troe den bør være i hellige Taler, den holder Middelveien imellem det overdrevne Høie og Kunstlede, og det Matte og Slæbende. Hr. B. Har tilskreven de høiærværdige: Biskoppen i Aalborg og Viborg Stift denne sin Tale med saa stor Beskedenhed og fornuftig Frihed, at den burde tiene til et Mønster for Skribentere, som ville skrive til deres Mæcenater. Det er Ære nok, siger Hr. B., for en Be-

16

16

gyndere, at hans ufuldkomne Forsøg dog uden Mishag kan læses af lærde og fornuftige Mænd. — Man regne mig ikke til Last, at jeg tænker saa fordeelagtigt om denne Prædiken. I mine Øine er intet saa nedrigt, som at tilbetle sig Læserens Bevaagenhed, i det man idelig beder om Forladelse for sine Feil, og undskylder sig med Mangel af bedre Indsigt. Hvorfor er man da uforskammet nok til at bebyrde Læseren med sine Skrifter, naar man er heel overbeviist om, at de ikke fortjene nogen Bifald? Fornuftige Skiønnere bestemme nok Verdien selv, uden at lade sig forblinde af en krybende Forfatters forstilte Yd- myghed,” —

No. 10.

En norsk Matroses Tanker over den Vanskelighed at faae Kongen i Tale, skrevet til Trøst for sine Brødre. Kiøbenhavn, 1771. Trykt og findes tilkiøbs hos Joh. Rud. Thiele, boende i store Helliggeiststræde, saa og hos Kan- nevorf i Silkegaden Silkegaden for 4 Skill., stor 1 Ark i 8vo,

For at være skreven af en Matros, kan dette Stykke til Nød gaae an. Det indeholder megen Grovhed, Dumhed maa man undskylde, i Betragtning af Forfatteren.

(Fortsættelsen følger.)

1

17

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 2. Stykke.

No. 11.

Samtale i de Dødes Rige imellem den gamle Erkebisp Absalon og en nylig afdød dansk Historikus. Kiøbenhavn.

Sælges hos Kanneworf i Silkegaden No. 66, og hos Bogbinder Møller og Jonge paa østergade for 4 Skill., stor 1 Ark i 8vo. Skrifter er, som Forfatteren selv kalder det Side 13. en Galimatias, sammensmeddet af adskillige nu længe forslidte Materier ved en Patriotisk Ild, som Har bragt Blodet i et hidsig Opkog, en Svaghed, som nu længe har plaget de fleste af vores Skribentere, hvilke i steden for at skrive fuldstændigt, grundigt og nyttigt i nogen Materie, saa berøre de kuns Overfladen, og glemme saa ikke heller at bane sig Vei ved deres forvirrede Raison-

2. Aargang.

2

18 nements til at angribe og dadle Personer, som enten ved Lykke eller Gunst kan have erholdet en Plads, som de selv, omendskiønt slet ikke mere udmærkede ved Fortienester, aldrig skulde have vægret sig ved at modtage. I dette Skrift handles om den danske Flode, — de Danskes Tapperhed og Vittighed, — Politik, — Hunger og Dyrtid, — Oxnenes Udførsel til Holland, — røgede Oxetungers Indførsel fra Hamborg, —Kornpugere, — Herremænds og Bønders Tilstand, — Karakterers Uddelelfe, o. s. v. paa et eneste Ark; tænk engang, hvor grundig maa ikke dette være.

No. 12,

Moder som Datter, og Datter som Moder, dediceret til Laxegaden af Grejes i Villestofte, Aar 1771. Sælges paa Stadens Boglader for 2 Skilling, stor 1/2 Ark i 8vo.

Dette er skrevet for Nyeboder, og vil endda neppe der finde Bifald; thi Indholdet er uden Hensigt, Titelen er allene indrettet til at narre Folk.

No. 13.

Velmeent og nødsaget Erindring til de

danske Fruentimmer, angaaende den nærværrende slette Smag i den smukke Litteratur, — af Gustophilus. Kiøbenhavn, 1771. Sæl-

3

19

ges hos Kanneworf i Silkegaden No. 66, Løve i Myntergaden, og Bogtrykker Svare i Skindergaden for 4 Skilling, stor 1 1/4 Ark i 8vo.

Denne Piece er stilet til det smukke Kiøn med Anmodning, at de ville tage sig af den gode Smags Udbredelse og Fremgang, og paa mueligste Maade undertrykke og afskaffe de mange slette og forargelige Skrifter, som siden Trykkefriheden ere fremkomne. — Vi kan ikke andet end rose Forfatterens gode Hensigt, men vi befrygte, at han tiltroer det smukke Kiøn alt for meget; vel Have Fruentimret i de gamle Tider forunderligen kundet anspore Mandfolkene til at vise Tapperhed og Mandighed, da dette var den eene ædle og rette Vei til deres Gunst og Høiagtelse; men yeppe skulle de nu være mægtige til saa store Ting, da de vælge efter saa mange og saa forskiellige Grunde. — Mei vi troe, at, om denne farlige Skrivesyge nogensinde skulde afhielpes, kunde Regieringen allene giøre det. Vor allernaadigste Konge har derfore ogsaa paa den billigste og ømmeste Maade indskrænket den misbrugte Frihed.

No. 14.

Klage og Formaning til Ægteskab af en

gammel Frøken. Kiøbenhavn, trykt hos Ni-

4

20 colaus Møller, kongelig Hof-Bogtrykker 1771. Sælges hos Kanneworf i Silkegaden No. 66, og i den Mummiske Boglade for 16 Skilling, stor 4 1/2 Ark i 8vo.

En Klage til Ægtestkab klinger noget nforstaaeligt. — Dog lige meget! Sangen selv (thi den gamle Frøken er just i hendes Alders Vinter bleven en fyrig Sangerske) er et Sammenvæv af Klager og Formaninger, som ere stilede paa dem Baade af det eene og andet Kiøn, som i den be- qvemme Tidspunkt af Livet have været døve ved den Røst, hvormed Naturen byder at elske. — Den gode Frøkens Sang røber ellers fra Begyndelsen til Enden en ret opvarmet Indbildningskraft, som giør at man snart forglemmer eller ikke troer, hvad hun har i Begyndelsen sagt os om sin dødelige Mathed og Kulde. — Vel paakalder hun Skiønheds Gudinde for at blive begeistret, men vi kiende Venus bedre.— Sang hun allene i den alvorlige og melankolske Tone, havde vi endda troet hende; — saaledes for Ex. forestillede vi os hende aldrig saa gammel, hun jo endnu bliver ældere, naar vi læse en saaledes klingende Begyndelse, "zittrende Beenrad, fortørrede Kiød,

gustne Hud, som omgiver mig, giemme I end nu omhyggelig i eder et kunstigt Omløb af Blod, som stedse banker, for derved at vedlige-

5

21 holde mig et Liv, som er mig en Pine, o. f. v." ikke heller kunde vi miskiende den fortrædelige Gamle, naar hun Side 62. o. f. udbryder i Ulykkes Prophetier over de gamle kolde unge Karle, og forkynder dem til Straf endog Tæring, Galskab, Slag, o. s. f. — Men høre vi hende derimod engang efter anden at holde Lovtaler over Ungdom og Skiønhed i saadanne Udtrykke, som forekomme Side 23: "Ungdom og Skiønhed ere henrykkende og fortryllende, de have større Herredømme over Forstanden, end brændt Vand og Saften af de hede Landes Druer, al Skiønhed i Naturen er deilig og indtagende at see, endog blant det Ufornuftige og Døde, men hos eder seer man Naturens største Kunst, i eder har den samlet mere Skiønhed og Glands, end man kan taale at see, og blive Menneske," o. s. v. item Side 9. og flere Stæder forekommer hun os at spille en kielen Adonis Rolle, der betaler Afgifter til sin Gudindes Yndigheder.— Men dette til Side sat, saa er Stykket af det Slags, som giver Forstanden ikke meget at bestille, men derimod sysselsætter Indbildningskraften paa en indtagende Maade, man følger Forfatteren med en stedse tiltagende Lyst igiennem de mange smukke Billed-Gallerier; dog ønsker man tillige, at der Hellere havde været valgt nogle flere Gienstænder, end ofte at vise os de samme, skiønt hver gang

6

22 overstrøgede med nye Farver; — thi vi synes heri at skimte en slags Forlegenhed, som enten reiser sig af Mangel eller Overflødighed.— Og hvor gierne ønske vi at see mere i den Smag fra Forfatterens Haand!

No. 15.

Nødvendige Erindringer til Forfatteren af Skriftet om Helvedes Evighed og Arvesynden, ved en efter Skriften tænkende. — Audiatur & altera pars.— Kiøbenhavn, trykt

hos P. H. Høecke 1771. Sælges paa Vei- senhusets Boglade for 12 Skilling, stor 3 Ark i 8vo.

Vi troe ingenlunde, at denne Forfattere har giendrevet Skriftet om Helvedes Evighed & c., og vi kunde snart falde paa den Tanke, at det heller ikke har været hans Hensigt; men at han allene Har ladet det omtalte Skrift tiene sig som en Lejlighed til at tage Pennen i Haanden; thi, saa vidt vi kan see, skriver han mere mod Titlen end mod Beviserne, som Skriftet indeholder. Nei skal dette Skrift giendrives, maa det skee grundigen, og da skal der gaaes en anden Vej, end den Forfatteren betræder. — Fornuftens Grunde og Beviis maa her giøre lige saa stor Tjeneste, som

7

23 Aabenbaringens, og begge tilhobe vel valgte og anbragte, maa være de Vaaben her skal bruges; vi troer ikke, at nogen skal beskylde os for Partisk- hed, naar de holde begge Skrifter mod hinanden. — Men det var at ønske, at Folk ikke vilde

vove sig paa en Søe, som de ikke forstaae at beseile. — Og hvorfor vil nogen gaae imod en

Fiende, som er ham overlegen i Styrke og Hurtighed? — Snart skulde vi falde paa at troe, at Forfatteren var dreven af den Tanke, at han havde et overordentlig Kald til at stride for Orthodoxien; thi Hvorfor overlod han ellers ikke den Post til en stærkere? — Vil man forsvare Religionen, maa det skee grundigt og med Eftertryk; thi hvor ofte kan ikke en god Sag forqvakles ved slette Advokater. — Vi have jo Theologer, som

lære offentlig den Orthodoxe og modsatte Lærdom; mon disse ikke nok skulle tale og skrive, naar Tid er? For at give Læserne et Begreb om Forfatterens Fremgangsmaade mod sin Kontrapart, vil vi betiene os af Begyndelsen af Skriftet: "Forfatte ren lover paa Titelbladet at vise os skræksomme Følger af den Lære om Helvedes Evighed. Efter dette skulde man vente at høre noget om den Skade denne Lærdom foraarsager. — Men i det Sted vises ikke andet end den Indvending, som saa ofte er opkogt imod den Lærdom, som at den ei kunde bestaae med Guds Barmhier

8

24 lighed;" men dette har jo ogsaa Forfatteren viist. De skræksomme Følger, nemlig skal være de, som anføres Side 13, at de fleste Skabninger skulde blive evig ulyksalige. — Side 17. Straffen skulde blive uden Hensigt, naar den ikke kunde tiene til Bedring for de Straffede, og til Advarsel for andre. — Side 18. da det mindste Tal

Mennesker veed noget af den Lære, saa vilde det lidet Ondes Afværgelse, som en skrækkende Tanke om de tilkommende Straffes Evighed hos den liden Hob kunde virke, ikke paa nogen Maade veie op med det uudsigelige Onde, som de første Menneskers Jammer vilde indbefatte; item Side 27. og paa flere Stæder. Disse Beviis fremføre vi ingenlunde for at smigre den paradoxe Mening, men allene for at vise Forfatteren af Erindringerne, at hans Kontrapart ikke taler uden Grunde. Af de mange besynderlige Tanker og Talemaader vi finde i dette Skrift vil vi anmærke een, Side 25: "Skulde Gud ikke lade Straffene blive evige, men tage Mennesker til Naade efter denne Tid, maatte deres Hierte forandres, og saa flød deraf, at det var ikke de samme Skabninger, som vare fordømte, der nu bleve tagne til Naade, deres forrige Natur blev derved annulleret, og nye Skabninger bleve frembragte, for at tage Deel i Herligheden." — Det kommer os baade her og flere Steder for, som en Blind vilde lede en anden. —

9

25

Sandelig vi forstaae ikke Forfatterens Philosophie, og vi have ikke heller her Plads til at mønstre den.

No. 16.

Salig Hr. Herman Ruges hidtil utrykte

Brev om Ægteskabs Ulovlighed med Fruentimmer over halvtredsindstyve Aar. Bergen 1770. Trykt hos Kongel. Majestæts privilegeret Bogtrykker H. Dedechen. Sælges hos Bogbinder Møller og Jonge paa Østergade for 10 Skilling, stor 2 1/4 Ark i 4to.

Dette Brev kunde ogsaa meget gierne for Dets Vigtigheds skyld bleven utrykt, omendskiønt at Censuren nu ikke længer: kunde holde det tilbage; thi naar vi skal bestemme dets Værdie, kan vi sige, at det ikke nær indeholde alle de Grunde og Meninger, som kan læses hos andre saavel Theologer som Moralister, og der iblant slet ingen nye eller ubekiendte; ja alt hvad som anføres mod de paa Titelbladet angivne Ægteskaber er enhver, som har nogen Indsigt og en sand Fornuft letteligen bekiendt, og derom kan ellers læses F. Buddæus og Wolf, hvilke og Forfatteren anvise Side 17. — og for læg Folk er det ikke heller skrevet, da der overalt er indstrøet en Mængde latinske og franske Ord og Talemaader, — ja

10

26

det heele er riig paa Trykfeil, som man maa til- skrive Udgiverens enten manglende Indsigt eller Skiødesløshed.

No. 17.

Forklaring over en Deel rare og ypperlige Konst-Ord, som med megen Nytte kan anvendes i Rimekonsten. Trykt 1771, og sælges hos Bogbinder Møller og Jonge paa Østergade for 2 Skilling, stor 1/2 Ark i 8vo.

Dette er en Samling af Skieldsord og Grovheder, for Ex. Æretyv, Skielm og Løgner & c.. som Forfatteren har udkopieret af et Stykke, jndrykt i de Bergende Adresse-Aviser den 22 Iulii 1771, venteligen for videre at opreise den velfortiente Forfattere en Ærestøtte paa hans ÆreS Bekostning, hvilket vi og synes han med Rette har fortient.

No. 18.

Himmelens Forening med Jorden, som

Grunden til deres Glæde, der boe paa Jorden. Forestillet Domkirkens Menighed i Bergen til en Høimesseprædiken paa første Juledag 1770 over Texten Luc. 2, 11-15. af Albert Hatting, Medtiener i Ordet ved bemeldte Menig-

11

27

hed. Sælges hos Møller og Jonge paa Østergade for 8 Skilling, stor 3 Ark i 4to.

Forfatteren siger i en Forerindring, at han har brugt alt hvad han kunde til sin Undskyldning, da han blev anmodet af Velyndere om at udgive denne Tale; men da de mere end engang have brugt saadanne Grunde, som han ikke kunde imod- staae, har han ladet sig begvemme til ar fyldestgiøre deres Begiering.— Hvor vidt denne Be-

retning er rigtig, kan vi ikke dømme om; men ønske allene Forfatteren til Lykke med disse Velyndere, som venteligen finde mere Smag deri, end vi.— Han siger videre, "at den leveres med samme

Ord, som den er holden, og det vil nu komme an paa, hvor vidt den kan undgaae kritiske Be- dømmelser."— Dersom vi vidste, at Forfatteren ved mere Tid og Flid kunde have udarbeidet den bedre, ville vi meget laste ham, fordi han ikke besørgede den saa fuldkommen, som mueligt, før han giorde den almindelig bekiendt; men maaskee den Frygt han siden yttrer, at den engang skulde falde i Urtekræmmerens Haand, ~~ har betaget ham Modet. Men hvorfor saa forsagt? — vi ville gierne trøste ham; men vores Dom bliver, at den ikke er af det Slags hellige Taler, som kan udmærkes ved nogen besynderlig Fortieneste, skiønt vi ei nægte, ak den kan læses af nogle til Opbyg

12

28

gelse.— Hovedsætningen, som læses paa Titelbladet, — Himlens Forening & c. er alt for figurlig, kunstlet og utydelig, hvorfore Delene blive ligeledes.— Det er en Ynk at see, hvorledes mange Prædikantere studere med Flid paa at fremsætte deres Hovedlærdom enten i tomme eller uegentlige Udtryk, alleneste for de bilde sig ind, at det klingrer best, som er mindst tydeligt, og for siden efter at have den Umage, (dog vel om det skeer), at sige deres Mening med egentlige Ord, hvilket vi dog maa tilstaae denne Forfattere har giort.— Men hvad skal det betyde, hvorfor ikke strax til Sagen?

No. 19.

Advarsels og Paamindelses Tale til Tilskuerne af Delinqventens Anders Lars. Seelands Henrettelse den 21 Junii 1771, holdet paa Retterstædet af A. Hatting. Sælges hos Bogbinder Møller og Jonge pag Østergade for 3 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Talen er paa Delinqventens Vegne stilet til Tilskuerne, for at paaminde de Syndere, som fremture i Synden.— For at bevidne de Troende sin Glæde over sin Omvendelse med den sidste Begiering, at de vilde anraabe den barmhjertige Gud for Hans Siæls evige Frelse.

13

29

No. 20,

En Skrivelse fra Diævelen til Hr. Voltaire. Kiøbenhavn, 1771. Trykt og tilkiøbs at bekomme hos A. F. Stein, boende i Skidenstræde. Sælges sammesteds for 6 Skilling, stor 2 Ark i 8vo.

Er en maadelig Oversættelse af den franske Epitre du Diable, &c. som er alt for bekiendt til at behøve vores Bedømmelse. Oversætteren Har tillagt denne et andet Stykke, under Titel:

Den lærde Misundelse, eller den landflygtige Kierlighed, som uden Tvivl ogsaa er en Oversættelse af det Franske, der allene paa er og andet Sted er noget forandret, for at passe sig nogenlunde paa nærværende Tid. Skriftet er ellers ikke af den Art, at det kunde være Umagen værd at uddrage Indholdet deraf. Vi ville allene erindre, at ved den lærde Misundelse forstaaes den Ondskab, der udøses i disse Tiders smaa Skrifter.

No. 11.

Tanker om Kassererens forhold ved den franske Comedie. Opsat af Studenten, og til Trykken befordret af Bakkelsekonen. Kiøbenhavn, 1771. Sælges paa Stadens

14

Boglader, hos Kannevorf i Silkegaden No. 66, og hos Bogtrykker Thiele i store Helliggeiststræde for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo,

Denne Kasserer, i hvo han er, beskyldes i dette Skrift for at vise Grovhed imod de Personer, der uden at betale ham for Umagen, forlanger Adgang til Hof-Theatret; om han fortiener denne Beskyldning, maa andre dømme, ellers er dette Skrift saaledes forfattet, at Autor vist ikke har større Ære deraf, end Kassereren.

No. 20»

Vorschlag zu einer königlichen Reforma- tions-Commission um einen rechtschaffenen und dauerhaften Plan für das OeconomieCommerz- und Finanzwesen in Dännemark zulegen. Von Christian Martfelt, Kanzeleirath und Sekretär der LandhaushaltungsGesellschaft. Uebersetz. Kopenhagen und Leipzig. Gedruckt bei August Friederich Stein. Sælges hos Forfatteren og hos Kanneworf i Silkegaden for 20 Skilling, stor 6 Ark i 8vo.

Vi have under No. 289 i denne Fortegnelses første Aarqang anmældt den danske Original, af hvilken dette er en meget nøiagtig Oversættelse.

15

31

No. 23.

Ephemeron, eller det gamle døende Insekt. Kiøbenhavn. Trykt hos L. N. Svare, boende i Skindergaden, 1771. Skienket til Friskolerne af Forfatteren Hr. Borgemester Bredal, og sælges paa Adresse-Contoirets Lotterie-Contoir for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Ephemeron er et Insekt, hvis hele Levetid varer allene nogle faa Timer. Denne Fabel forestiller et af disse Insekter, som af en Hændelse har opnaaet en Levetid fra den tidlige Morgen til sildig paa Aftenen, og som stolt af denne lange Levetid og sin megen Erfarenhed, berømmer den forbigangne Tid, og laster den nærværende. Karakteren er, som Hr. B. selv erindrer, meget almindelig, og Fabelen er taget af en svensk Original, som Hr. B. allene har indklædt i smukke danske Vers.

No. 24.

Borgerlige Betænkninger over det fra Kiøbenhavns Raadstue udkomne Stads-Reglement, visende i visse Maader dette Reglements fortrædelige Indhold og skadelige Følger. Kiøbenhavn, 1771. Sælges paa Stadens Boglader for 6 Skilling, stor 2 Ark i 8vo.

16

32 Som en Indfødt, der har drevet borgerlig Handel her i Staden i nogle og tredive Aar, anseer Forfatteren af dette Stykke, som er vel bekiendt, det som sin borgerlige og undersaattelige Pligt, at bekiendtgiøre sine Betænkninger over det i hans Tanker høistskadelige Reglement. Han meddeler altsaa sine fortrædelige Betænkninger over enhver Artikel i dette Reglement, og har i Henseende til den første at erindre, at den indeholder stridende Par- tikler; thi, siger han, hvorledes kan 10000 Tønder Rug siges at henlægges i Forraadsmagazin, naar Entrepreneurerne skal have det i Giemme? og hvad Nytte giver et Magazin, naar dets Forraad ei skal bruges? Der behøves allene almindelig menneskelig Fornuft til at indsee, at disse Indvendinger ere blotte Chikaner, 10000 Tønder Rug, som Staden i paakommende Trang kan disponere over, er en Forraad, hvad enten de ligge paa Entrepreneurernes Lofter, eller i et særdeles dertil indrettet Magazin, og hvoraf udleder denne ufor- skammede Mand, at denne Forraad ikke skulde bruges, naar det behøvedes? Af samme Vægt er alle hans Indvendinger, som paa dette Sted ville være alt for vidtløftige at opregne; vi ville allene ønske Forfatteren, at han snart maa høste modne Frugter af det meget Arbeide hans undersaattelige Pligter bebyrder ham med.

(Fortsættelsen følger.)

1

33

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 3. Stykke.

No. 25.

Anmærkning over et ved Lodde over-

sat Skrift, under Titul: Betænkninger, hvorledes Friehed og Eyendom kunde forskaffes Bondestanden. Med et dertil føyet Anhang. Kiøbenhavn 1771, trykt og faaes til Kiøbs hos August Friderich Stein, boende i Skidenstrædet. Sælges sammestæds, saa og paa Børsens Boglader og hos Kanneworff i Silkegaden for 12 Skil., stor 5 Ark 8vo.

Forfatteren af disse Anmærkninger har giort sig al muelig Flid, for at svække det almindelige

2den Aargang.

2

34 Haab om lykkelige Følger af den Forandring i Landvæsenet, som Hr. Finantzraad Øeder anpriser i sit Forslag, og man maa tilstaae at disse Anmærkninger ere det beste af alt, hvad der er udkommet til Forsvar for Landvæsenets nærværende Forfatning. Forfatterens Indvendinger imod den forønskede Friehed og Eyendom samt Hovedgaardenes Deeling synes saa betydelige og vigtige, at man maatte ønske snart at blive fuldkommen forvisset om det sande og vigtige i saa høyst betydelig en Sag for Fædrenelandet.

No. 26.

Velfortient Apologie for Forfatteren af Planen til en aarlig staaende Penge-Løn for Præsterne overalt paa Landet i Dannemark imod Philadelphum og hans i samme Plan foregivne Urigtighed, enfoldig men dog velmeent indlagt hos det veltænkende Publikum og i sær hos det hæderlige Præsteskab af Comphilopatreias Minor. Trykt i Polsk-Preussen, 1771. Sælges paa Børsens Boglader og hos Kanneworff i Silkegaden for en Mark, stor 4 Ark i 8vo.

Hvad enten det er Comphilopatreias Minor eller Major, der har skrevet denne Apologie kan

3

35 være ligemeget, men at det er Forfatteren af Pla- nen til en aarlig staaende Pengeløn for Præsterne, der har skrevet sin egen Apologie, er vel værd at lægge Mærke til; Man kan deraf slutte hvor meget man kan formode Koldsindighed og Upartiskhed i dette Skrift. Den Compliment han til Slutning giver den Forfatter, der under Navn af Philander, har skrevet imod hans Plan er Herr Philodaneias ganske liig, i hvor grov og uforskammet den er.

No. 27.

Tanker og Observationer til høyeste Efter-

tanke angaaende den danske Søe- og Krigs- Flode udi Bygningen, Freds- og Krigs-Tider; samt et Tillæg paa hvad Maade Kiøbenhavn inden sine Volde beqvemmeligst kan have VandMøller og det ferske Vand, at en Fiende ikke kan betage Staden det, hvoraf Kiøbenhavns Fasthed befordres tillige. Kiøbenhavn, trykt P. H. Høeke. 1771. Sælges paa Stadens Boglader og hos Høecke i store HelliggeistStrædet for 6 Skilling, stor 1 og et halv Ark. 8vo.

Vigtige Ting er det denne Forfatter afhandler, iblant andet giver han et Forslag til en Indretning ved hvilken heele Amagerland kunde settes under Vand i Krigstider naar Fienden kom paa

4

36 Landet; dette Project allene er af den Art, at vi holder det ufornødent, at anmælde de andre.

No 28.

Patriotiske Tanker over Fædrenelandet til nøyere og nærmere Undersøgelse og Eftertanke hidsendt af Or*t*ng, uværdig Sogne-Degn til nye Lars Kirke paa B*r*h*lm. Kiøbenhavn, 1771. trykt og findes tilkiøbs hos Joh. R. Thiele. Sælges og paa Børsens Boglader og hos Kanneworff i Silkegaden. No. 66. for 8 Skilling, stor 2 Ark. i 8vo.

Denne kiære Degns Patriotiske Tanker gaaer ud paa Beklagelser over de mange Fremmede der blive betroet til at forvalte Rigets Vel. Endog en tydsk Professor ved vores Universitet skiær ham i Øinene, fordi han siger Fisica i Steden for Physica. Erbarmelige Patrioter har vi at prale med i disse Tider, den der vilde dømme Nationen efter de Skrifter denne Tid bringer for Lyset, maatte ansee Landet for en Daarekiste.

No. 29.

En Engelænders velgrundede Tanker over en ham bekiendt nordisk Stat. Først skreven til Lord Dortham og siden ved tilfældige Begi-

5

37 venheder falden i mine Hænder, der anseer det værd at befordre i Trykken. Kiøbenhavn 1771. Sælges hos Boghandler Pelt paa Børsen, Kanneworff i Silkegaden, hos Bogtrykker Svare i Skindergaden og hos Løve i Myntergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Nyttige Tanker findes ingensteds i dette Skrift, men Pølsesnak i Overflødighed.

No. 30.

Betænkninger over Efterretningen om

Professorernes Løn ved Kiøbenhavns Universitet indført i Adresse-Contoirs Efterretningerne No. 156. Sorøe, 1771. Sælges paa Stadens Boglader og hos Kanneworf i Silkegaden for 8 Skilling, stor 2 Ark i 8vo.

Forfatteren besvarer Stykkeviis den i Adresse-Contoirs-Efterretningerne indførte Beretning om Professorernes Løn, og giør adskillige rigtige og artige Anmærkninger. Stilen er munter og behagelig, skiønt Skriftet synes at være skrevet i Hast.

No. 31.

Plan til Academiets Forandring og Forbedring til Videnskabernes Fremvæxt og Statens Lyk-

6

38

salighed. Kiøbenhavn 1771. Sælges i den Mummiske Boglade, hos Kanneworff i Silkegaden og hos Møller og Junge paa Østergade for 4 Skilling, stor 1 1/4 Ark i 8vo.

Det var umueligt at giette, at Videnskabernes Fremvæxt og Statens Lyksalighed skulde kunde befordres ved denne Plan, hvis Forfattere neppe har kiendt Videnskaberne uden af Navn, naar vi untager Theologien, som han har lidt mere detaillert. Af lutter Godhed giver han hver af Professorerne 700 Rdlr. aarlig Løn og frie Beboelse, Professor Matheseos allene har han, uden Tvivl af særdeles Aarsager, ikke kundet accordere frie Huus. Hans uforgribelige Tanker om Stipendiers Uddeling ere af liige Vigtighed.

No. 32.

Den skadelige Borger. Et Original-Stykke dediceret til Kritike-Direktøren af Anders Sand. Kiøbenhavn 1771. Sælges paa Stadens Boglader og hos Løve i Myntergaden for 6 Skilling. stor 1 og et halv Ark i 8vo.

Atter et Arbeide af Repliqvemageren, som han allene har paataget sig af Erkientlighed for den U-

7

39

partiskhed med hvilken vi have udladt os i vores Fortegnelse om hans adskillige Skrifter. Vi unde ham gierne denne liden Hevn, som vi aldeles ikke finde os fornermede ved, i hvor gemeen og grov den end er, da han har erhvervet sig Hævd paa at giøe og bieffe imod alle dem, der har det Vanheld at mishage ham, vi undskylde ham med Ordsproget; Naar Krybben er tom vil Øgene bide.

No. 33.

Nøiere Underretning om Børge Olsens Syn og Tanker om Hemmeligheder med nogle flere Syner udi et Brev til hans Sønne-Søn Ole Børgesen. Kiøbenhavn 1771. Sælges paa Stadens Boglader, hos Kanneworff i Silkegaden og hos Bogtrykker Thiele i Helliggeiststrædet for 4 Skilling, stor 1 Ark.

Er en Efterretning som man gierne kan undvære; Titlen allene er indrettet til at lokke og bedrage Kiøbere.

NO. 34.

Jens Pedersens moralske Beskrivelse

over Kiøbenhavn tilligemed et Synge-Stykke til hans Kone. Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos L. N. Svare. Sælges sammesteds, saa og hos

8

40 Kanneworff i Silkegaden, hos Pelt paa Børsen og hos Løve i Myntergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Er lutter Sladder uden Indhold og Hensigt.

No. 35.

Den dramatiske Journal, begyndt med den

kongelig danske Skuepladses Aabning i Kiøbenhavn Aar 1771. Alit Æmulatio ingenia & nunc invidia nunc admiratio incitationem accendit. Paterculus. Kiøbenhavn, 1771. Trykt og findes tilkiøbs hos Thiele i store Hel- liggeist-Stræde, saa og paa Børsens Boglader og hos Kanneworf i Silkegaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Denne Journal, ifald den vedbliver, kan giø- re megen Nytte for vores Skueplads, den er skre- ven med megen Indsigt og Skiønsomhed. Tron- følgen i Sidon bedømmes i dette Stykke, saa- vel i Henseende til Stykket selv, med hvilket Forfatterne af Jornalen, aldeles ikke ere vel tilfreds, som og i Henseende til Forestillingen, hvor enhver Acteur efter Fortieneste berømmes eller lastes. Endog Balletten og Dandserne have Forfatterne værdiget en Kritik, som synes os fuldkommen afpasset efter Personernes Fortieneste.

9

41

No. 36.

Den dramatiske Journal No. 2. - Sælges samme Steder, som næst foregaaende for 2 Skilling, stor et halv Ark i 8vo.

I dette Stykke bedømmes den gifte Philosoph, og i den Anledning Tvistigheden om alvorlige Lystspil. Forfatterne have alt hvad der udfor- dres til det Arbeid de have paataget sig, og det var at ønske at de vilde fortfare og, som vi erfare skal allerede nogle flere Stykker være udkomne. Lidt mere Høflighed og Ømhed ønskede vi nok at finde hos disse Forfattere.

No. 37.

Historik Beretning hvorledes og hvorvidt med den af de bekiendte 18 Bryggere og deres Oldermand, formedelst nogle Sandheders offentlige Fremleggelse, imod Udgiveren heraf Christian Bagge anlagde Proces nu in Octobri 1771 er avanceret. Kiøbenhavn 1771. Sælges hos Boghandler Rothe i No. 8. paa Bør- sen og i No. 49. i Borgergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Det er for at forekomme onde Menneskers Bagvaskelse og urigtige udspredte Rygters Virkning, foranledigede, som han siger, iblant andet af den Kritiske Journals og vores Fortegnelses partiske

10

42

Udladelser, at Hr. Bagge underretter Publicum om hvorvidt hans Sag er avanceret; men da vi af denne Beretning erfarer at den ikke er til Ende, saa vil vi melde Læserne dette, som det eeneste Indhold af hans heele Historiske Beretning.

No. 38.

Bergens Byes Klagebrev over sidste Ildebrand til Hans Majestet Kongen, med Anmerkninger. Bergen, 1771. Trykt hos K. M. privil. Bogtrykker, H. Dedechen. Selges hos Møller og Junge paa Østergade for 8 Skil. stor 2 ark. 8vo.

Klage-Brevet have vi allerede anmeldt under No. 206. i den første Aargang af vores Fortegnelse. Vi ventede mindst at see andet Oplag deraf, og endnu mindre tænkte vi, at man skulde holdt det værdigt at giøre Anmærkninger over; i hvorvel adskillige af disse Anmærkninger, som alle sigter til at giendrive Forfatteren af Klage-Brevet, ere meget gode og nyttige, og kunde fortiene at staae paa et anstændigere Sted.

No. 39.

Zwei Briefe an den Verfasser des Klage-Briefes der Stadt Bergen an Sr. Majestät den König. Gedruckt im Jahre 1771. Sælges

11

43 paa samme Sted som forrige No. for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Da Forfatteren har angrebet de tydske Indbyggere i Bergen, saa kunde man formode, at der iblant dem vel vilde findes nogle, som holdt det Umagen værd at besvare ham. Disse 2de Breve ere ellers ikke ilde skrevne, skiønt Forfatteren har betragtet Sagen fra en alvorligere Side end den forfiente det.

No. 40.

Ein Brief über die Anmerkungen. Gedruckt im Jahr 1771. Sælges paa samme Sted som begge næstforegaaende for 4 Skilling, stor 1 Ark 8vo.

Dette Brev er uden Tvivl af samme Forfattere, som de 2de Foregaaende. Forfatteren af Anmærkningerne over Klagebrevet har og udladt noget misundeligt og fornærmeligt imod Bergens tydske Indvaanere, hvilket har givet Anledning til dette Brev, som ellers intet merkværdigt indeholder.

No. 41.

Første Brev til den nye graduerede men ube- kiendte Dr. Licentiatus i Bergen. Sælges

12

44

samme Sted som næstforegaaende for 2 Skil. stor et halv Ark i 8vo.

Af Begyndelsen seer vi at det skal være en Taksigelse til Hr. Doctor for et Raad imod galne Hundebid, men af Recepten derimod, som har be- staaet af et halvt Lod Spedalskhed, et fierdendeel Lod Pasqvillant & c. sluttes at Forfatteren maa selv være bleven saaret af en gal Hund, eller have bekommet nogen anden saadan Hiernesyge, vi ønske ham derfor en lykkelig Helbredelse førend han udgiver sit andet Brev, thi dette første er aldeles uforstaaeligt; man kan ikke een Gang giette sig til noen Meening.

No. 42.

Tre Fabelagtige Fortællinger om Børnetugten. 1) Den gale Hingst eller den ulydige Søn. 2) Den sletopdragne Skade eller den nyebagte Dommers Dumhed, 3) Katten, Kattekillingen og Rotterne eller Skolemesteren, som Børnene spiller paa Næsen. Tilligemed noget om Fabelmagerie ved Jesper Tyndskiæg. Kiøbenhavn, trykt hos P. H. Høecke. 1771. Sælges sammesteds i No. 141. i store Helliggeist-Strædet, i No. 8. paa Børsen og hos Kanneworff i Silkegaden for 6 Skilling, stor 1 og et halv Ark i 8vo.

13

45

Det lader som Forfatteren her vilde sige noget mere, end han vel kunde være bekiendt, og dette har nødt ham til at trække det Historiske i hans Fortællinger ved Haaret for at faae det nogenlunde passende. Fablerne eller Fortællingerne ere paa Vers, og disse ere ikke af de sletteste, kun Skade at Forfatteren har sigtet høiere end han kan naae.

No. 43.

Gotthold Ephraim Lessings Minna af

Barnhelm eller Soldater Lykken. Comoedie i fem Acter, oversat af Peder Topp Wandall. Kiøbenhavn, 1771. Bekostet af G. C. Rothens Arvinger og Proft, Universitets Boghandler, og findes tilkiøbs paa Børsen i Bogladen No. 11. 12. og 13. Sælges for 2 Mark stor 12 Ark i 8vo.

I Stedet for vidtløftigere Efterretning om denne Oversættelse ville vi allene henviise Læserne til den Dramatiske Journal. No. 2 og 3.

No. 44.

Mohren. Comoedie i en Act. Oversadt af det tydske Sprog. Kiøbenhavn. 1771. Trykt hos Brødrene Berling, boendes i Pilestrædet.

14

46 Sælges sammesteds for 12 Skilling, stor 3 1/4 Ark i 8vo. Ogsaa i Henseende til dette Stykke ville have Læserne henviist til den dramatiske Journal.

No. 45. Betænkning om Felledskabets Afskaffelse saa og om Tiende og Tjenestefolk paa Landet. Kiøbenhavn, trykt og forlagt ved Nicolaus Møller Kongel. Hof-Bogtrykker. 1771. Sælges sammesteds saa og hos Boghandlerne paa Børsen og Kanneworff i Silkegaden No. 66. for 8 Skilling, stor 3 og et halv Ark i 8vo. Forfatteren af dette lidet Skrift er een af de Landmænd som af Landvæsenets Collegium havde faaet Ordre at give sine Betænkninger over de Hindringer som kunde være for Fælledskabets Op- hævelse. Betænkningen om Tienden og Tienestefolk paa Landet er skrevet i samme Anledning. I Henseende til Fælledskabet da har vel Forfatteren omhyggelig viist alle de Vanskeligheder derved var at overvinde, men er tillige alt for oplyst til ikke at indsee dets Nødvendighed; hans Forslag til Maaden paa hvilken det bør foretages røber en er-

15

47

faren og kyndig Mand. I Henseende til Maa- den at yde Tiende paa, og Tienestefolkenes Skiftetid, da holder han det for best, at det derved forbliver paa den gamle vedtagne Maade og giver derfor sine Grunde, som synes, fornemmelig i Henseende til Tienden at være af Vigtighed.

No. 46.

Dronningen for Fuglene eller Nattergalens Afskeds-Sang fra Rosenborg Have. Spad- seregang er et Slags offentlig Komoedie, hvor enhver er Spiller og Tilskuer paa engang. Hvilket Kiøn er det vel, som spiller den fordeelagtigste Rulle? M. de la Beaumelle. Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos L. N. Svare. Sælges hos Bogtrykker Svare i Skindergaden, hos Kanneworff i Silkegaden, og Løve i Myntergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark. i 8vo.

Indeholder en Hoben svulstige Talemaader af samme Mynster, som de vi pleie at forefinde hos den Allegoriske Drømmere, der uden Tvivl ogsaa er Forfattere af dette.

No. 47.

Forsøg til en billig Erindring og Taknemmelighed imod den Høiærværdige, Elskværdige og Mærkværdige Gunnerum af hans Høiærværdigheds ydmyge Tiener. Kiøbenhavn, trykt hos L. N. Svare. Sælges samme Steder som

16

48 nest foregaaende Skrift for 2 Skilling, stor 1/2 Ark i 8vo.

Omendskiønt denne Lykønskning (thi dette er uden Tvivl Forfatterens Meening) indeholder ingen overdrevne Berømmelser, og enhver Retsindig, som kiender hans Høyærværdighed med Glæde vilde underskrive alt det Forfatteren af dette Skrift i sin Enfoldighed har sammenskrevet for offentlig at viise sin Høyagtelse for denne værdige Mand, saa tvile vi dog ingenlunde paa at Hans Høyærværdig hed, jo langt heller havde ønsket at Forfatteren havde sparet sin Compliment, eller i det mindste givet den en anden Form.

No. 48.

August og Cecilia eller de tvende ulykkelige Elskere, en sandfærdig Tildragelse til skræksom Advarsel for de Forældre, som vil tvinge deres Børns dydige og naturlige Tilbøyelighed, nu overgivet i Trykken. Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos Morten Hallager, boende i store Fiolstræde i No. 196. Sælges paa bemeldte Sted, saa og hos Kanneworff i Silkegaden og hos Møller og Junge paa Østergade for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Denne Historie er, saa vidt vi erindre, uddraget af en gammel Roman, og indeholder, foruden den blotte Tildragelse, der er temmelig tragisk, intet, hverken i Henseende til Stilen eller Moralen, som kan recommendere den.

(Fortsættelsen følger.)

1

49 Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 4. Stykke.

No. 49.

Jens Pedersens alvorlige Betænk- ninger, da han kiørte forbi Hirschholms Have. Tilligemed hans KlageBrev over vore nærværende Tider. Kiøbenhavn, 1771. Sælges hos Svare i Skindergaden og hos Løve i Myntergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Forfatteren affekterer en Siellandsk Bonde- Stiil, som passer sig ret got til Indholdet, der er temmelig bondeagtigt, og indeholder blot ubetydeligt Sladder.

2den Aargang.

2

50

No. 50.

Hiertet er min Dievel. Croesus er min Slave, eller et par Ord til Dannemark. Saa og fire Fabler: 1. Den forvandlede Havfrue. 2. Forsonings-Oxen. 3. Den kaade Høne en Fortælling. 4. Hunden og Plukkefisken. Kiøbenhavn, 1771. Sælges paa Stadens Boglader, hos Kanneworff i Silkegaden og hos Bogtrykker Thiele i Helliggeist-Strædet for 6 Skilling, stor 1 1/2 Ark i 8vo.

Indeholder en Hoben væmmeligt og uforskammet tvetydigt Sladder, som et Afskum har sam- mensmeddet for at fortiene noget til Brændeviin, af en ligesaa uforskammet Bogtrykker eller Forlegger.

No. 51.

En Trøst for de danske Skrivere. Frygt

Gud, ær Kongen og elsk Fædrenelandet. Kiøbenhavn, 1771. Sælges i St. Pederstrædet No. 172. for 2 Skilling, stor 1/2 Ark i 8vo.

Forfatteren giver de danske Skrivere, eller de som ikke have andet at bestille, den Trøst, at de skal blive Soldater, og i sig selv er det og bedre end at skrive Pasqviller.

3

51 No. 52.

D. B. L. Løgneren i Roeskilde, helbredet

ved Sandhed i Kiøbenhavn, i Anledning af Magazinet for Patriotiske Skribentere No. 77. dets første Afsnit angaaende Laugenes Ophævelse. 1771. Sælges hos Pelt, Rothe og Mumme paa Børsen, saa og hos Kanneworff i Silkegaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Er uden Tvivl forfattet af en Laugsmester, og indeholder en hoben Skieldsord imod Forfatteren af det i Magazinets No. 77. anførte om Laugs- og Friemestere.

No. 53.

Teutsches Echo, auf das Geschrei eines wahnwitzigen Scribenten, gegen die vernünftigen Verbesserungen des Staats, in der öffentlichen Schrift: De danske Skriveres ulyksalige Skiæbne. Entworfen von Corporal Pietro Romano. Copenhagen, 1771. Sælges hos Pelt paa Børsen, Løve i Myntergaden og hos Bogtrykker Svare i Skindergaden for 6 Skilling, stor 1 1/4 Ark i 8vo.

Er ikke ilde skrevet, og uden Tvivl forfattet af en Under-Officier.

4

52

No. 54.

Et Himmel-Skrift, nedfalden paa Veyen fra Kiøbenhavn til Emdrup og ved dets Nedfald optagen af Jens Larsen Gaardmand i bemeldte Bye, og ved hannem til Trykken befordret. Kiøbenhavn 1771, trykt hos A. F. Stein. Sælges hos Rothe i No. 8. paa Børsen og hos Kanneworff i Silkegaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Dette Himmel-Brev indeholder en Ødeleggelses Dom over Dannemark og fornemmelig dens Hovedstad, som uden Tvivl en forhungret Dagdrivere har sammensmeddet saa konstig, at i Fald han selv skulde dømmes efter Lovens Strænghed, han da vist vilde komme til at øve sin prophetiske Aand enten i Daarekisten eller Tugthuset.

No. 55.

Konstmaleren. Oversat af det Lettiske Sprog efter en i Mietau funden Haandskrift. Kiøbenhavn, 1771. Trykt og findes tilkiøbs hos Aug. Frid. Stein, boende i Skidenstrædet No. 171. Sælges og hos Kanneworff i Silkegaden, og paa Børsens Boglader for 12 Skilling, stor 3 1/2 Ark i 8vo.

5

53

Det skal være en Art af Comoedie, skiønt den ikke har aldeles den Form, som Reglerne foreskrive. Personerne ere i alt 19. af hvilke de fornemste ere Rubens Konstmaleren, Grev Æreværd, Frue Stoltenberg, Førsten og Førstinden. Indholdet af Stykket er, at Rubens skal efter Førstens Ordre male Ærens Tempel, og for ved denne Leilighed at profitere, har han sat sig for at pryde Ærens Tempel med Medaillons og Billeder af de Fornemme i Førstens Lande, og indbyder til Prænumeration paa den Ære at blive afskildret i Æ- rens Tempel, som er bestemt til at pryde et af de Førstelige Gemakker. De Grunde, paa hvilke de adskillige Personer i Stykket forlange denne Ære og endelig Førstens Decision i Sagen, udgiør Moralen eller rettere Satiren i dette Skrift, som for Resten er udført i en maadelig Stiil, og hvis hele Fortjeneste bestaaer i Inventionen.

No. 56.

Et Uventet Ekko fra Christiansborg-Slot, til Trøst og Skræk for de Kiøbenhavnske Indvaanere. Kiøbenhavn 1771. Trykt hos L. N. Svare. Sælges sammestæds, saa og hos Kanneworff i Silkegaden og hos Løve i Myntergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

6

54

Dette skal være en Irettesættelse og Formaning til vore Tiders misfornøyede Skribenter, som i sig selv kan være meget vel meent; men indeholder langt fra ikke alt det, der kunde og burde siges i denne Anledning, og det var at ønske at en Forfattere, der havde bedre Gaver og Indsigt til at skrive herom, vilde paatage sig at rette, og paa en forsigtig Maade oplyse vore Tiders Misfor- nøyede.

No. 57.

Vor salig Beste-Mamas Evaes Natklokke med en nye Historie om Syndefaldet i Lommen sammenflikket af Galimatias, (med et Valsprog af) Voltaire: jeg har alt for megen Ærbødighed for gamle Bøger dertil, at jeg med de bibelske Navne skulle sigte til de Personer, som menes i Bibelen. Kiøbenhavn, trykt hos Høecke 1771. Sælges paa Stadens Boglader, hos Løwe i Mynter-Gaden og Høecke og Thiele i Helliggeist-Strædet for 1 Mark. 4 Skilling. stor 5 Ark.

Galimatias havde vi endelig nok af, førend vi saae dette Stykke! - Men Evaes Natklokke! - Aldrig saae vi dog saadan en før! — Jo! Jo! Forfatteren kan med god Grund paa-

7

55

staae Publici Biefald efter saa lykkelig en Opfindelse af Titel; thi det er dog nu kommen saa vit, at Titel-Bladene udgiøre Skrifternes Værd, og indeholde Grund til enten Forleggernes Tab eller Vinding — men vogn dog op Publikum af den Ligegyldigheds Søvn, hvori vore umoedne Skribentere næsten havde inddystet dig! skiønner ædle Medborgere paa denne Forfatters saa nye, saa ærefulde Bestræbelser! — Lader for Alting et saa besynderligt Genie ikke savne de Opmuntringer, der omsider kunde giøre ham til lige saa stor en Prydelse for vort kolde Norden, som en Voltaire blev for det artige Frankrige! — men vores Mand ligner dog ikke nær sit Mønster; thi dette Stykke er et Sammensurium af de gemeeneste Indfald og de vemmeligste Optrin, skildret i en Smag, som fører Stempel af de nedrigste Øll-Huuses Vittighed — — Men endnu meere! — en nye Historie om Syndefaldet i Lommen! — hvor meget er ikke denne Titel allene værd? skulde vi her igiennem kunde miskiende den vittige, den muntre Voltaires — — Abe? dog vor Religion triumpherer over den spidse Vittighed, men ynker og foragter den dumme Uforskammenhed — at indklæde dem i de ækkelste Udtrykke — at kalde sine Personer Adam, Eva, Melchisedek & c. — dertil udfordres vel ikke andet end en ligesaa kaad og ureen Indbildnings-Kraft, som fordærvet og

8

56 Pøbelmæssig Smag — saadanne Talenter, som just dette Stykke udmerke sig ved — ellers tabe vi snart baade Adam og Eva i Jomfr. B. Jomfr. S. Hr. T. & c. i hvilke idelige Udsvævelser vi mere end engang fristes til at forestille os Satirer over visse særskilte Personer — men er denne Slags Satire hans Øyemeed, hvad har han da havt i Sinde med sin sære Titel? — — at smigre vore Tiders Letsindighed? — det er overmande troeligt! kuns dette Slags Frugter af en misbrugt Trykke-Frihed savnedes — og her fik vi første Grøden — — Ja hvo kiender ikke

Mængdens Graadighed efter Nyt? og umodne Forfatteres efter Vind og Penge: dog! hvo veed om denne Forfattere ikke kan have haft en anden Aarsag? maaskee Hr. B. tænker paa denne Maade at ville hævne sig paa Religionen, fordi han til Theolog. Attestatz blev Reject efter Fortieneste; men kiære! hvad kunde Religionen derfor? og hvorfor skal Adam og Melkisedek undgielde det, som H. og C. giorde efter Embeds-Pligt for et par Aar siden? og det har heller ingen Nød! de vil vist ikke giøre mange Proselyter!

No. 58.

Philomusus om Stiftelser — Kiøbenh.

1771., trykt hos Morten Hallager, boende i store Fiolstrædet i No. 196. Sælges hos

9

57

Schiønning i Pustervig og Møller og Jonge paa Øster-Gade for 1 Mk. 12 Skilling, stor 7 1/2 Ark 8vo.

Den heele Piece viiser alt for eftertrykkeligt, at et got Pund kan være nedlagt paa et slet Sted - Forfatteren røber en temmelig god Indsigt; men tillige en yderlig Grad af Kaadhed og Ondskab — han kalder sig Philomusus, og hvem han er kan vi ikke sige vore Læsere tilvisse, om vi end nok saa gierne vilde tiene dem; men saa meget kan vi sige, (naar vi seer hen til den Side 92. anførte Præsternes Tiende-Maade in Natura i Norge, frem for i Dannemark, hvilket en vis Mand, som nøye kiender den største Deel af Norge, har forsikret at være urigtigt) at Forfatteren nok aldrig har seet Norge og (vi tænker) ikke heller fremmede Akademier, endskiønt han giver sig ud for en Nordmand, som har reist uden Lands: — Mag. Fleischer kan det umueligt være; thi han har jo med de grundigste Beviser i Adresse-Avisen lagt for Dagen, at han ey bør eller vil ansees derfor. Men af Skriftet selv kan man see, at det maa være en Person, som ret føler sit eget Værd — maaskee en vis Avindsyg Sollicitant, som i nogen Tid har pukket med sine vel overstaaede Examiner, mange Bene, og sam-

menskrabte Attester, hvormed han kan have

10

58 bestormet store Herrer for at faae et Brød og en Kone, men da dette hidindtil har været Frugtesløs, er han omsider vred paa den gandske viide Verden, i sær paa dem der kan have faaet noget, han har søgt eller har vildet søge: see Sid. 88. og andre Stæder — denne Fortrydelse legger han her for Dagen, paa det man omsider maa skam- me sig, og give ogsaa denne velfortiente Stakkel noget; men er dette hans Øyemerke kan man ey spaae ham den beste Held; i det mindste er hans Afhandling ey skreven i en Tone, som skal rekommendere ham ret synderligen — men vi begive os til Piecen selv. Forfatteren deeler den i 3de Stykker:

om Stiftelser i Almindelighed: om de ulærde — og endeligen om de lærde Stiftelser. Hans almindelige Betragtninger over Stiftelserne ere ikke ilde skrevne, naar vi undtage nogle Udtrykke Side 32-33. som næsten synes fornærmelige mod Regiæringen: — om Hospitaler og Stoddere har han endeel Got - men en almindelig Stodder-Konge Sid. 53. er

just ingen fiin Talemaade om et kronet Hovet — det han siger om de franske Comoedier Sid. 53. var maaskee værdt at legge paa Hiertet; men her har det dog ey meget at bestille. — Af Jom-frue-Klostere viiser han Sid. 56. o. f. at han er ingen Elskere, og deri har han og noget nær

Ret — han laster Designations Systemet

11

59

Side 100. og ønsker Side 119. at Decanorum og Studenternes Stipendier maatte blive større, hvilket altsammen var got, naar kun ikke Forfatteren til Resonnements, og Philocal havde sagt det samme for ham. Om Præste-Standen skriver han meget smukt Pag. 79. men dette: Jeg vil ha- ve, at Regieringen skal elske denne ærværdige Orden — og Sid. 80. Jeg vil Landets Fader skal elske den Orden — er alt for myndigt. Der findes endnu adskilligt Got hist og her, kun Skade han synes allene at have skrevet dette, for ved den Leylighed at øve sin kaade Mund mod visse Personer — Fortalen til Skriftet indeholder saa store og uforskammede Grovheder mod Philokalus, saa vi neppe troer, denne værdiger ham noget Svar; i det mindste skal han neppe kunde betale ham med lige Myndt; thi det synes at Philomusus maa være ret en Helt i Grovheder — Orden savnes mange Steder i Skriftet og denne Mangel findes igien erstattet ved endeel unyttige og uforskammede Udsvævninger — af denne Suurdey er det, han har rapset sammen om den beenløse Lieutenant Sid. 61. — om nogle af Adelen Sid. 62. — om Kaper-Rektorerne Sid. 84-85. og mange andre, som altsammen røber en sort og nedrig Siæl — kort: siden Trykke-Friheden har endnu ingen været, som har spottet saa mange navngivne Personer; undgaar han derfore Processer og Nævefigterne (pag. 76.) kan han rose sig af en større Lykke

12

60

end han fortiener — undertiden gaaer han

en egen Vey, og roeser, paa det han

kan stikle med des større Eftertryk; dette lum-

ske Kneb bruger han mod Mag. Baden Sid. 85. — og mod Mag. Balle Sid. 108. — to Mænd, som hverken i Lærdom eller Embeds-Førelse behøve noget Forsvar — Mag. Thorlacius, siger han, havde kun faa Tilhørere, da dog Een, som selv hørte ham, har forsikret han havde 14. — den Legende om Doct. Holm og Jyden, behøver nok

nærmere Bekræftelse, i det mindste have vi hørt det samme baade om Prof. Steenbuch, Bloch, og Bartholin; — men skulde vi berøre alt det, deels nedrige, deels usandfærdige, her er masket sammen, maatte vi spilde meere Papiir og Sverte, end Philomusus er værd — vor Plan forbinder os desuden til Korthed, og disse Tider (som Philom. siger): taale ingen Vitløftighed. Dog et maa vi erindre: Philomusus vil overantvorde Philokalum til den Kritiske Journal for at lære Tugt. — Men om vi turde umage Selskabet, som udarbeyder denne velskrevne Journal, ville vi af Hiertet have dem Philomusum anbefalet; thi han trænger sandeligen til Tugt, om der ellers skal nogensinde blive got af ham.

13

61 No. 59.

En Samtale imellem Democritum og Heraclitum om vore Tiders Contrast eller stridige Ting, tillige med en nye Opdagelse ved Natbordet, altsammen samlet ved Professor Babe d. 6te Junii imodtaget. Kiøbenh. 1771. Trykt hos Thiele og findes tilkiøbs paa Bogladerne, hos Kanneworff i Silkegaden. No. 66. og Thiele i store Helliggeist-Strædet for 4 Skilling stor 1 Ark i 8vo.

At dette er samlet ved en Professor er haandgribeligt falskt; med mindre det skulde være en Abe, men (havde der staaet) af en Fisker-Kiærling eller Gade-Dreng, ville man have troet det. Hvorfor Democrits og Heraclits Navne skulde laanes hertil, seer vi slet ikke; vel ere disse Alderdommens Orakler blevne af nogle anseete for Narrer og Daarer, men vi ere dog visse paa i følge andre troeværdigere Skribenteres Vidnesbyrd, at de have været meget fornuftige og efter Tidernes Omstændigheder lærde Mand; de have hverken leet eller grædt uden til rette Tid; men den eenes Fordrag har været munter og skiæm-

tende, den andens alvorlig og stiklende: —

14

62 men! hvad er det for Philosopher, som raisonnerer i disse Blade? sandelig det maa være to af gammel Strands Matroner; thi hvad andet kan man troe, naar vor Democ. bruger Sæt paa Hovedet (see pag. 15) og vi see at heele Piecen er just saadanne Philosopher værdig! — den er af det samme gemeene og luderagtige Tøy, som nu saa længege har foraarsaget Læsere af en sund Smag den største Modbydelighed; men siden disse nedrige Ark dog ikke endnu kan standses, seer man tydelig, at dette Kram dog maa finde mange Liebhabere; thi, vant disse Pøbelens Skribentere intet ved deres Vindskibelighed, havde det vist længe siden været ude med dem.

No. 60. De Vita mentali eller om det overnaturli- ge Liv. Fremsat udi en Samtale imellem en Mester og en Discipel, om hvorledes Siælen kan komme til guddommelig Befskuelse og Hørelse, hvad dens Børn- lighed er i det naturlige og overnaturlige Liv; og hvorledes den kan vende sig fra Naturen til Gud, og atter fra Gud til Selvraadighed, saa og hvad Siælens Sa-

15

63

lighed og Fordærvelse er. Skrevet i Aa- ret 1622. af Jacob Bøhmen. Oversat af det tydske i det danske Sprog af Mette Magdalene Kyhneln. Trykt i Christiania hos Schwach, paa Oversætterindens egen Bekostning 1771. Sælges hos Kanneworff i Silke-Gaden. No. 66. for 12 Skilling, stor 4 1/4 Ark i 8vo.

Vi behøve vel kuns at henviise Læserne til Titlen, hvor de seer, at dette er et Stykke af Jacob Bøhmens Skrifter, som her er oversat — og hvo kiender saa ikke denne fanatiske Drømmere og Svermere — vi vil ogsaa ønske hans Oversætterinde (thi hun er af samme Classe, og hvem andre skulde vel befatte sig med sligt Arbeide;) maatte høste Frugten af sit Arbeide saaledes, at hun selv kunde beholde heele Oplaget til sit eget Brug, efter som hun besidder saa daarlig en Smag, at fornuftige og kloge Folk ikke kan profitere af hendes Arbeyde.

No. 61.

De danste Skriveres ugrundede Klage, som en Følge af hemmelige Lands-Forstyrreres uroelige Hierter. Oplyst for Publicum,

16

64 til forventende Fred og Eenighed. Kiøbenhavn, trykt hos L. N. Svare. Sælges paa Adresse-Contoirets Lotterie-Contoir for 8 Skilling, stor 2 1/4 Ark i 8vo.

Dette Skrift, hvis Hensigt er at omvende og oplyse disse Tiders dumdristige misfornøyede, der udsætte paa saadanne Øvrighedens Foranstaltninger, ved hvilke de Personer tabe, som have fundet sig vel ved den forrige almindelige Uorden, sigter allene til det Skrift, som udkom under Titel: De ulyksalige Skriveres Skiæbne & c. (see No. 306. i den første Aargang af Fortegnelsen) og omendskiønt det er skreven med Enfoldighed og uden Kunst, giver det dog de sande og med Christendom overeensstemmende Regler, efter hvilke en velsindet Undersaat bør tænke, tale og skrive om sin Øvrighed.

No. 62.

Frue Huusligs Huus-Søgning hos de Kiøbenhavnske Fruentimmer, der nu maa aflegge Regnskab for deres Huusholdning, hvorvidt de tiener og har tient den danske Stat. Kiøbenh. 1771. Trykt hos L. N. Svare. Sælges samme Sted, saa og hos Kanneworff i Silkegaden og hos Løve i Myntergaden, for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Er uden Tvivl et opkaagt Stykke af Patrollen.

(Fortsættelsen følger.)

1

Fortegnelsen over alle udkomne siden Trykfriheden.

Anden Aargang, 5. Stykke.

No. 63.

De danske Skriveres Skiæbne i

Anledning af Skrive-Friehedens Indskrænkelse, skreven af Philomathas. d. 10 October 1771. Damnant qvod non in- telligunt: Kiøbenhavn 1771. Trykt og findes tilkiøbs hos Joh. Rudolp Thiele, boende i store Helliggeist-Stræde, Sælges og paa Stadens Boglader og hos Kanneworff Silkegaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Efter at Forfatteren har raisonneret noget om Misbrugen af Skrivefrieheden og Skriben-

2den Aargang.

2

66

ternes Tab ved dens Indskrænkelse, ender han med disse Linier.

I Danske Skrivere! indbildte Viisdoms Sønner, Som ey paa Ziirlighed, men blot Kritiker skiønner Den Straf I lider nu, har I jer selv forvoldt, Ved det i Daarer ey jer kaade Mund har holdt.

Til Slutning anfører han, hvorfore vide vi ikke, den bekiendte Oversættelse, som findes i Biekuben, af Gellerts modsigende Kone.

No. 64.

Portrætmaleren om om Indbildte.

Sandhed udgiør mit heele Skilderie; Samvittighed er Grundtegningen; Overbeviisning Koloriten og Erfarenhed Skatteringen. Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos L. N. Svare. Sælges sammesteds, saa og hos Kanneworff Silkegaden No. 66, hos Bruun lige for Regentzen og hos Løve i Myntergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Det Portræt, denne Malere giør over den Indbildte eller dumme Stolte, er kuns NyrrenbergerArbeyd; men kan være got nok til at pynte med, i et Øll-Huus.

No. 65.

Betænkninger over de Danske Skriveres

Arbeyde, 1) hvad 2) hvortil og 3) hvorfor de har skrevet, forfattet i Anledning af Skri-

3

67 ve-Frihedens Indskrænkelse, tilligemed et Vers om de Skrivesyges Udpibning af Hans Georg Rasmussen, Philosophiæ Studiosus. Kiøbenhavn 1771, trykt og findes tilkiøbs hos Joh. R. Thiele. Salges paa de fleste Boglader og hos Kanneworff i Silkegaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

De Spørsmaale, efter hvilke Forfat. giør Indeeling til sine Betænkninger, kan man med megen Billighed giøre ham selv i Anledning af hans Betænkninger, der ere aldeles undværlige, saasom de hverken ere i Stand til at oplyse eller fornøye. Endog hans Vers er ikke engang saa poetisk som en af Dorthe Engel brechts Sange.

No. 66.

En Afrikansk Historie om Strudsen og

Storken, efter en Fransk Oversættelse udgivet paa Dansk. Kiøbenhavn, trykt hos Paul Herman Høecke 1771. Sælges i No. 8paa Børsen for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Ved Ørnens Hof var Storken Premier- Minister, denne eyede neppe Fierene paa Krop-

4

68 pen, da han kom til Hove, men blev i en kort Tid ved Regentens Gavmildhed og sin egen Gierrighed, den rigeste Fugl i Ørnens ganske Rige, hvorved de fleste Fugle bleve saa nøgne at de neppe kunde flyve om Føden, som desuden var vanskelig at finde. Denne fromme Fugle-Keyser døde og overlod Regieringen til den ældste Prinds, som besad den ønskeligste Vittighed og særdeles Hengivenhed til at befordre sine Undersaatters Vel, han erklærede sig imod alle Favoriter og afskedigede strax den forrige Regierings Hoved-Favorit, m. m. Der befandtes ved den unge Ørns Hof en lærd og udi Stats-Videnskaberne meget oplyst Struds, der, fordi hans medfødte Ærlighed ikke tillod ham at smigre for Hoffets Ministre ikke endnu var kommet udi noget anseeligt Embede. Ørnen fandt i denne Struds det som han søgte; en Minister, som kunde assistere ham i den tunge Regierings-Byrde, og paa det ingen skulde opholde sig over en mindre Fødsel, gav Ørnen ham fire Vinger. Derpaa fortælles adskillige gode Indretninger og Forandringer, som Ørnen ved Strudsens Omsorg og Flid foretog til alle Fuglenes Gavn, skiønt nogle faa offentligen dristede sig til at udsætte paa Strudsens Opførsel, fordi de mistede ved hans kloge

5

69

Indretninger de Juks, de havde havt tilforn. Dette er Indholdet af denne Afrikanske Hi- storie.

No. 67.

Et nyt og nyttigt Uhrværk, som tydelig

viser Fruentimmerne alle Timerne og Mandfolkene alle Kortererne. Hvad er Klokken? Og hvad burde den være? trykt hos L. N. Svare. Sælges sammesteds, saa og hos Kanneworff i Silkegaden og hos Leve i Myntergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Ere nogle meget alvorlige Betragtninger over Tiden og Døds-Timer, men i hvor alvorlige de end ere, ere de dog kun lidet opbyggelige; thi den daarlige og gammeldags Stiil i hvilken de ere udførte, betage dem all deres Fynd.

No. 68,

Den Dramatiske Journal eller Critik

over Tronfølgen i Siden, et Efterstykke i een Handling af Niels Krog Bredal — Tilskuer! Frygt du ikke dig, for disse KrigsAspecter; vor Skueplads beriger sig; naar Landets Sønner fægter. Kiøbenhavn 1771.

6

70 trykt hos Hof-Bogtrykker Møller. Selges hos Hr. Bredal selv, samt Cassereren ved Komoedien, og Boghandler Pelt paa Børsen, for 1 Mk, 4 ß. hæftet, stor 4 Ark i 8vo.

Snart skulde vi troe, at Hr. B. havde en Spaadoms Aand, naar vi see hen til det paa Titel-Bladet anførte Valdsprog; thi Strid foraarsagede rigtig nok dette dramatiske Verk; men dog Frygt tillige, som alt er noksom be- kiendt; dog vi kan troe Hr. B. hehøvede ikke mange Aabenbaringer for at spaae sine Læ- sere dette Udfald, naar han havde i Sinde at bryge disse Konstgreb, som han brugte for at skaffe sig et overnaturligt Bifald — men den Storm har lagt sig, vi vil ikke tænke paa den meere for Hr. B. Æres Skyld. Men paa det fornærmede Almindeliges Vegne, tør vi dog sige, at Hr. B. skylder det en offentlig Tilstaaelse om sine Feyl og Overilelser, saavel som og en forbindtlig Afbedelse og Undskyldning, hvilket er det eeneste Middel, hvorved Parterne retteligen kan forsones, og Fred og Eenighed tilveyebringes — hvad Hr. B. Dra- matiske Journal angaaer, kan vi sige, at deri slet ikke er besvaret de mod hans Tronfølge giorte Indsigelser med saa grundige og beskedne Beviser, som han var Journalisterne, og i

7

71 fær Publikum skyldige, men vi kan troe: det er vel skeedt saa got, som mueligt, og hvem kan saa forlange meere — vel nægte vi ikke, at jo Tronfølgen fik et stort Bifald, da den forrige Aar blev opført; Men Hr. B. maa betænke, at det var dog ikke saa almindeligt, som han troede; thi de Lovtaler Hr. B. kunde have den Fornøyelse at anhøre, har meest været af bekiendte gode Venner og hvor letteligen kan Venskab end og uskyldig blive en forførende Smigrer — Endeel kunde være indtagne i Hr. Bredals forrige Syngestykker (som vi og gierne troe at have større Fuldkommenheder end Tronfølgen, just fordi de allene ere Syngestykker, og derfore mindre bundne til de theatralske Regler) og hvor letteligen kunde saadan Fordom understøttet af Venskab her give et alt for hastigt Bifald — men af den Tanke have vist ikke alle været, og hvor daarligt derfor at slutte fra Taushed til Samtykke: — ney vi tør sige, at mange Tilskuere den Tid fandt næsten det samme at udsætte paa Tronfølgen, som siden Journalisterne have erindret; men hvo skulde sige det? ikke enhver, som vilde sige sin Mening, vilde befatte sig med at Frie en Kritik —- ingen vilde brekke Isen, og være den første til at sige Hr. B. sine Feyl, førend nu endelig den Dramatiske Journal opstod — et Skrift, som

8

72 gier Nationen Ære og den gode Smag en virkelig og udstrakt Nytte — saa snart den kom for Lyset oplevede de samme og forrige Tanker hos en god Deel af Publicum, som nu med Fornøyelse læste og samtykte — men disse Mangler i Tronfølgen forringede intet af de Fortienester man havde til- kiendt Hr. B, end meere; man sagde at Journalisternes Sprog var temmelig bittert og at Tron- følgens Forfatter nok vilde viide at forsvare sig — men bedrøvelige Forsvar, som fordervede hele Sagen. Grundig Igiendrivelse findes ikke nogensteds i Hr. B. Dramatiske Journal: vi ville f. e. see Sid. 11. hvorledes han forsvarer sig mod den Indvending„ at Sproget er mat og Prosaisk, — han beraaber sig paa store, ja større Kienderes Bifald end Journalisternes, og troer, at hines Dom er ham meere vigtig end hvad Forfatteren af dette Flyve-Blad (saaledes kalder han Journalen) og som er uden Navn — kan have sagt — men Borgemesteren benævner jo ikke heller sine Velynde- re, hvis større Indsigt han dog beraaber sig paa;og vi seer ikke heller hvad Grund den Fordring kan have, at Journalens Forfattere skulde navngive sig, meere end andre Konstdommere, som i andre Parter af Videnskaberne tilkiendegive Skrifters Værdie, uden derfore selv at være navngivne — deres Arbeyde kan jo være Borgen for

9

73

deres Indsigt — den Undskyldning, som Hr. B. lader Acteuren giøre for Karakterernes Udførsel Sid. 12. „at Tidens Korthed, inden hvilken Tronfølgen skulde være færdig er Skyld deri,, — forstaae vi ikke; thi vi har aldrig vist at det var Hr. Bredal paalagt til en vis Tid at forfærdige sit Stykke. Endelig giver nogle Trykfeyl i den Dramatiske Journal Hr. B. en riig Materie til en god Deel af det første Optrin; men hvad kan være latterligere, end at søge at raillere Journalisterne med nogle Trykfeyl, som de dog betimeligen have rettede, da de hørte, at de skulde give Hr. B. saa grundig en Materie, som vi see — videre at handle om dette Dramatiske Arbeyde, skulde være unødvendig, da vi saa sikkert kan vente at de Dramatiske Journalister vil kræve Hr. B. til Regnskab og oplyse hans Mangler og Fortie- nester end ogsaa i dette Stykke. Imidlertid beklage vi Hr. Borgemesteren: at han ved at lade det opføre paa Skuepladsen, har giort saa fremfusende og ubetænksom et Skrit. hvorved han har forskaffet sig saa anseelig endeel af Publikum deres velfortjente Misgunst og Fortrydelse: vi ønskede at han kunde forsone sig paa en Maade som var begge Parter anstændig og tilstrækkelig; men begaa aldrig mere Hr. Bredal! den Daarlighed at vilde tvinge Smagen med nogen udvortes Magt;

10

74

thi Tilskueres Bifald forskaffes aldrig paa vor Skueplads ved Forhaanelse og Tvang; men ved Fuldkommenhed, Paapassenhed og Artighed.

No. 69.

D. Johan August Unzers medicinske

Haandbog, paa nye udarbeydet efter Grund- sætningerne i hans medicinske Ugeskrift: Lægen. Oversat af Urban Bruun Aaskov, Kongelig Admiralitets Medicus. Første og anden Deel. Kiøbenhavn 1771. trykt og forlagt af Brødrene Berling boende i Pilestrædet. Sælges sammesteds for 1 Rthlr. stor 31 1/2 Ark i 8vo.

Dette Skrift er, efter Hr. Unzers sædvanlige Maade, meere skrevet for at fornøye Læserne og til Tidsfordriv end til virkelig Nytte, i hvor mange nyttige Ting der end tales om i dette Skrift; thi det er ikke behandlet paa den Maade, i det mindste til største Deelen, at Folk i Almindelighed kan have den rette Nytte deraf. I den første Deel, som handler om Børne-Opdragelsen og om Børne-Sygdomme, ere disse sidste langt fra ikke afhandlet med den Orden og Tydelighed, som af Hr. von Rosenstein, hvilken sidste Forf. dog i dette Stykke fornemmelig har haft for sig. Den anden Deel handler om nedslugte Gifte af alle Slags og Raad

11

75 derimod, om alle Slags Mave-Sygdomme, om giftige Saar, om giftige Dunster og Dampe. Hielpe-Midler for dem, som synes at være døde eller qvalte af giftige Dunster, af søvngiørende Planter og Opium, om Raad og Hielp for myrdede, hængte, qvalte, druknede, ihieltrykte og forfrosne Personer. Raad for nedslugte Ting, som ere faldne i Luftøret eller blevne siddende i Svælget eller og vedkomne i Maven. Raad mod Tilfælde af stærk Hede og Strabats, mod de Tilfælde, som komme af Forkiølelse, saa og mod dem, som komme af alt for megen Emfindtlighed, af Vanen, af Indbildninger og Affecter. Hielp for dem, som forbløde sig, Raad for mange Slags Saar, saasom brændte Skader, faldne, trykte, stødt og slagen Saar, mod Forstrækninger, Forvridninger og Beenbrud. Hielp mod de Tilfælde, som komme af ildedannede Klæder og unaturlige Stillinger. Raad mod heftige Smerter, hvorledes man skal vogte sig for grasserende Sygdomme. Raad mod alle Slags hastig paakommende Sygdomme, saasom den gyldne Aare, Afmagter, Blindhed, Blodstyrtning, Slag, Forstoppelse, Krampe, Kolik, Slagflod og Stikflod. I Fald det var mueligt, at underrette Almuen i at hielpe sig selv til rette i saadanne Tilfælde, saa var det vist et nyttigt Foretagende;

12

76

men da tusinde Ting kan forandre Omstændighederne i disse berørte Tilfælde paa saa mange Maa- der, at de næsten ikke ere at opregne, saa seer en hver kettelig, hvor vanskeligt det er, at give noget fuldstændigt og paalideligt Raad for saadanne Tilfælde, som Almuen kunde benytte sig af til nogen sand Fordeel, og at man hellere maatte lade reent være, at bringe dem paa de Tanker, at det kunde lade sig giøre; man vilde derved i det mindste ikke forføre dem til at giøre saa længe paa deres egen Haand forgieves Forsøg, indtil det blev for sildig at hente Hielp hos Lægen.

No. 70.

Fandens Svar paa Emdrups Himmel

Skrift, optagen af Lars Jensen Huusmand og af Hannem til Trykken befordret. Kiøbenhavn 1771. Trykt hos Morten Hallager boende i store Fiolstræde i No. 196. Sælges sammesteds, saa og hos Kannevorff i Silkegaden, og hos Møller og Junge paa Østergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Denne sig saa kaldende Fanden, der har skrevet dette Svar, er vist ingen vittig Dievel, men rimeligviis en arm og dum Dievel. Hans

13

77

hele Hensigt med dette Ark er som han selv siger at vise, at Fors. af Himmelbrevet (see Fortegnelsens 2den Aargang No. 4.) er 1. en Erke-Løgnere. 2. Det forvovneste Menneske han endnu har kiendt. 3. En stor Dosmer. 4. En elendig og jammerlig Karl i at føre Stiil. Læseren er uden Tvil tilfreds med Satserne, uden at fordre Argumenterne.

No. 71.

Den Danske Landmands Ven. Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos A. H. Godiches Efterleverske, ved Friderich Christian Godiche. Sælges hos Møller og Junge paa Østergaden og hos Schiønning i Pusterviig for 1 Mark 4 Skilling, stor 5 Ark i 8vo.

Det er i Anledning af Hoveriets Bestemmelse, siger Forf. at han forelægger sine Læsere en fuldstændig Efterretning om de egentlige Aar- sager til Landmandens slette Vilkaar, samt om de Midler ved hvilke samme best kunde forandres til Bondens sande Velfærd. Det har ikke, siger han vidre, fra først af været bestemt til at komme for Publici Øine, men allene til at tiene som Beviis paa hans Ærbødighed for en høi Herres Ordre og Befaling, hvis vigtige Opsynspost

14

burde være en vis Forsikring om en saadan Mands usminkede Kierlighed til Sandhed og oprigtige Iver for det almindelige Vel. Endelig beklager han, at denne hans formeente Patron blev hverken den Skytsengel for ham eller hans Skrift, som han havde ventet. Skade, siger han, at disse mine Tanker vare ikke enten Madame Dubois Arietter, eller en Forfrisknings Liste fra vor Danske Vauxhall. Han beretter tillige, at han tilforn har indgivet Forslag i Anledning af Hedernes Opbyggelse i Jylland, hvilket findes trykt og indført i det Danske Oeconomiske Magazin. Ligeledes, at han een Gang har skrevet imod en forløben Skaaning, der kom hertil for i Friderichsborg at anlægge et Salpeter-Syderie; at han og har skrevet imod de langrumpede Væderes Indførsel i Island, om hvilke han spaaede, som det skedte, at de ville føre Faaresyge i Landet; Endelig at han og engang i Anledning af, at man var faldet paa at troe eller lade sig indbilde, at 100 Aar var den høieste Alder, i hvilken det stærkeste Eege- og Bøge-Træ kunde tiltage og voxe, og al Slags Gavntømmer, som efter den Tid blev hugget af et saadant Træe, ikke havde nær den Styrke og Varighed, som det der blev hugget for den Tid. Han giver i dette Skrift et Udtog af sine indgivne Betænkninger over denne

Sag,

15

79

Sag, hvilket, siger han, havde forskaffet ham Forsikring fra en høi Herre, om Holzførster Tieneste, men denne Herre var som de fleste Hofmænd meget hurtig til at love, men heel langsom til at holde. Endelig begiver han sig til Hoverie Reglementet, som nu atter har opvagt her hans Modsigelses Aand, og i den Anledning spørger, hvorfore man ikke, i Stedet for at betiene sig af Holsteenske Planer, har spurgt de Danske Præster til Raads heri. Han ønsker, at man vilde sætte en Præmie for den, der kunde udfinde de rette Aarsager til Kornmanglen, og mener, at for at faae Overflødighed, burde vi at giøre som vore Forfadre, agte paa Tiden pløie og faae i Haab om Guds Velsignelse, og allene sætte Tillid til Forsynet. I Henseende til Hoveriet, da er hans Tanker, at alle Bønder burde betale Hoverie-Penge til Herskabet, og Herskabet igien betale Bonden noget vist for hver Dags Hoverie efter Omgang, at ingen skulde bære Byrden allene, og efter en fastsat Taxt for Pløie- Kiør- og Gang-Dage; dog med den Betingelse, at ingen Bonde, som det tilfaldt, maatte nægte Herremanden sin Hielp, at han af Mangel paa Folk ikke skulde sættes i Forlægenhed. Ligeledes vilde han og, det ikke maatte tillades nogen at kiøbe Jordegods, med mindre han eiede

16

80 selv det meste af Kiøbesummen. Iblant hans Forslag til at spare Bonden for Udgifter, ønskede han og Degne- og Skoleholder-Embeder med Tiden maatte lægges sammen til et, da en Mand gierne kunde bestride begge. Ligesom der er Qvarteermestere her i Staden, saa vilde han der skulde være Land-Commissarier, for at paa- agte god Politie paa Landet, og eftersee at de Kongelige Forordninger bleve efterlevede. Fiskeriets slette Tilstand, den Uorden der gaaer i Svang ved Strandrettigheden, og Bierning her i Landet, ønsker han til Slutning, at maatte blive paaseete og bragte i en anstændig Orden, han anfører i denne sidste Anledning nogle mærkværdige Anekdoter;

No. 72.

Saufhalses Trøst til Brændeviinslauget, som et Beviis at det er utroeligt, at Regieringen vil forbyde, at brænde Brændeviin. Kiøbenhavn, trykt hos Paul Hermann Höecke 1771. Sælges paa Stadens Boglader og hos Love i Møn- tergaden for 6 Skilling, stor 1 1/2 Ark i 8vo.

Er kuns lidet Spøg i Anledning af Rygtet om Kornbrændeviinets Affskaffelse i Landet.

(Fortsættelsen følger.)

1

81

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 6. Stykke.

No. 73.

Nødtørftig Oplysning over de Forvantskabs-Leed, i hvilke Egteskab efter Guds Lov er forbudet, ved D. Nicolai Nannestad. Kiøbenhavn, trykt hos Kongel. Hof-Bogtrykker Nicolaus Møller og findes tilkiøbs samme Stæds, saa og paa Børsens Boglader, samt hos Kanneworff i Silkegaden No. 66. for 2 Mk, stor 12 1/2 Ark, i 8vo.

For dette ypperlige Skrift, som Hans Høyærværdighed har leveret, har han vist nok ikke al-

2den Aargang.

2

82 lene giort sig Guds-Lærens, men endog Lovkyndighedens Dyrkere bøyligen forbundne; thi blant alt hvad, som er skrevet i den Materie, udmerker dette sig kiændeligen ved Grundighed, Fuldstændighed, Nøyagtighed, og Tydelighed. — Det vidner uimodsigeligen om Forfatterens Lærdom og Indsigt baade i de menneskelige, men i sær i de guddommelige Love: en frie og beskeden Tænkemaade, foreenet med en kritisk Styrke sindes allevegne, skriftet er inddelt i fem Hoved-Stykker: det 1. oplyser, hvilke de For-

vantskabs Leed ere, i hvilke Egteskab er i Guds Lov udtrykkeligen forbuden:

Dette Viiser Forfatteren grundigen og tydeligen ved at forklare 3 Mos. 18, 6-18. hvor der opregnes elleve forskiellige Forvantskabs-Leed, som alle berøres hver for sig; forklares og beviises, deels af Grundsproget, og deels ved at sammenligne disse Stæder med andre enten af Moses eller de øvrige Bibelske Bøger. Ved Enden af denne Afhandling Sid. 50. Giver Forfatteren en kort og tydelig Tavle over disse udtrykkeligen forbudne Leed, hvoraf man ved første Øyekast kan see dem alle Baade i Slegtskabs og Svogerskabs Linier, samt de hosføyede Bibelske Stæder, hvorpaa ethvert Forbud grunder sig. 2. Hovedstykke handler om hvilke de Forvantskabs-

3

83

Leed ere, der ere lige med de udtrykkeligen forbudne: til disse regner Hr. N. de Forvantskabs-Leed, som saavel i Henseende til Nærhed, som i Forvantskabets Forhold ere fuldkommen lige, naar man beholder det samme Forhold, og alleneste omvexler Kiønnet, f. e. ligesom Søn forholder sig til Moder, saaledes forholder ogsaa Dotter sig til Fader, naar altsaa Egteskab eller legemlig Samqvem mellem Søn og Moder er forbudet 3 Mos. 18, 7. (see Forfatteren Sid. 9.) saa sluttes med lige Grund, at Egteskab eller legemlig Omgang mellem Fader og Datter ligeledes maa være forbudet — og saa fremdeles i de øvrige anførte Grader til Sid. 68. hvor Forfatteren giver en fuldstændig Tavle over saavel de udtrykkeligen forbudne Leed, som og tillige over dem, der ere lige med de samme. 3. Hovedstykke betræffer det Spørsmaal: om de

Mosaiske Love, angaaende Egteskab imellem Nærpaarørende ere af en almindelig forbindende Kraft og Gyldighed eller ikke? over dette Spørsmaal udlader Forfatteren sig saaledes Sid. 70. Skal man bekræfte det første, nemlig, at de Mo- saiske Love ere af en almindelig forbindende Kraft, da bliver det en Sag af største Be-

4

84 tydenhed at afgiøre, ikke allene hvilke de ud- trykkeligen forbudne Leed ere, men endog hvilke der bør agtes lige med dem — vil vi derimod antage det sidste saa bliver denne Un-

dersøgelse en Sag af mindre Betydenhed — Efter adskillige smukke og grundige Raisonnements udlader Forfatteren sig Sid. 76. i disse Ord: „ At dette her omhandlede Stykke af Moses Lov ikke, for saa vidt det indeholder Love, der formedelst Mosen vare givne Israeliterne, forbinder andre end Israeliterne allene.,, Hvilket han og beviser af Indgangen til Lovene. 3 Mos. 18, 2=5. og andre Stæ- der — dog siger han Sid. 78. at man ikke. heraf maa giøre den Slutning: At de Indskrænkelser, som Gud ved Mosen har foreskrevet i Henseende til Egteskab paa Grund af Nærforvantskab, ikke i dem selv og efter Forbudenes Indhold og væsentlige Grund i nogen Maade angaaer andre Folk, eller den øvrige Deel af det menneskelige Kiøn. Og efter at han grundigen har gaaet adskillige Indvendinger i Møde, viiser han Sid. 86. at Baade legemlig Beblandelse imellem alt for nær Paarørende, saavelsom mange andre Laster, som der opregnes, og vare Israeliterne forbudne, vare ikke allene saadanne Synder, som Gud havde mishaget og vilde

5

85

straffe Kananiterne for, men de vare Laster, som i sig selv ↄ: efter Naturens Lov, vare aldeles utilbørlige og skammelige — og altsaa vare disse Love ved Mosen til Israel af en almindelig Gyldighed og forbindende Kraft men dog alligevel erindrer Forfatteren : At, endskiønt disse vare almindelige, flyder dog ingenlunde deraf, at alle de besynderlige Bestemmelser, som i Kap. 18, 7-18. og Kap. 20. ere henførte til legemlig Beblandelse mellem alt for nær Paarørende, Have nogen almindelig forbindende Kraft — hvilket alt i det Følgende nærmere oplyses

og bevises. 4. Om de ForvantsskabsLeed eller Maader, der ere lige med de udtrykkeligen benævnte, ere ligesaa velforbudne i Moses Lov, som Hine? H.

Høyærværdighed bemerker: at dette Spørsmaal ogsaa pleyer at udtrykkes paa den Maade : Om i Moses Lov heele Grader af Forvantskab forbydes, eller ikke? og han mener at Svaret fornemmeligen henger af det næst Foregaaende; om

disse Mosaiske Love ere almindelige

eller ikke? Imidlertid gaaer han strax dem i Møde, som i Kraft af det Juridiske Axio-

ma: hvor den samme Grund til en Lov haver Stæd, der maa den samme Lov ansees at gielde ~ vilde paa-

6

86

staa; at 3 Mos. 18 Kap. skulde forklares efter Grader, eller som er det samme, at De Forvantskabs-Leed, som ere lige med de udtrykkeligen forbudne, lige saavel vare paasigtede, som Hiine; men foruden at oplyse og anbringe Forordningen af 27 Decemb. 1770 og 3die April 1771. Viiser han Sid, 122. at man for at give denne Juridiske Regel Biefald, dog først maatte viide, hvad der egentligen har været den fuldkommen bestemmende Grund i et hvert Forbud i Moses Lov: at just det selvsamme har ligesaa fuldkommen Stæd i lige Tilfælde hos os, som hos dem. o. s. v. thi ellers bliver Reglen ubrugbar og urigtig, som den og i Forfatterens Tanker er, og Sid. 126. & feqv. grundigen sees igiendreven. 5. Hvilke Egteskabe imellem Paarørende ere efter Naturens Lov utilbørlige og altsaa syndige og

utilladelige? Da de Mosaiske Love ikke ere af en almindelig forbindende Kraft, men vi ere et andet Folk end Jøderne, saa vilde man dog vel gierne viide, hvad Guds Lov i Henseende til os i denne Post fører med sig, Hvad den forbyder eller tillader; thi vi maa altid have andre Grunde for, at en Lov an- gaaer os, end denne, at den er bleven Israeliterne bekiendtgiort ved Mosen; men naar

7

87 nu intet findes derom i det N. T. Skrifter, hvad skal vi da giøre? saa maa vi (siger Forfatteren) see til Naturens Lov, under den staae vi baade som Mennesker og Christne, og den er Guds Lov for os — hvad den bestemmer, foreskriver eller forbyder, skal ogsaa i Kraft af den guddommelige Aabenbaring iagttages og efterleves — efter disse og flere smukke Betragtninger anfører Forfatteren de Grader, som i hans Tanker kan være forbudne i Naturens Lov, han vener de Grunde, som i Naturen selv kan være, for at disse Grader ere utilladelige frem for de andre. — Overalt findes Beviis og grundige Slutninger, en ædel Frihed og Omhyggelighed for at finde det Rigtige og Sande, Hvilket alt giør Forfatteren Ære. Kun nogle Stæder finde vi en alt for ofte Igientagelse af det selv samme, som vel kunde været borte; men er dog en Ting, som ikke skader stort, naar den ikke bringer Uorden og Kiæd- sommelighed, Vi vil allene ønske og bede Forfatteren, ikke at blive træt af at tiene sine Landsmænd med gode Skrifter, da vi haabe, at enhver vil skiønne derpaa, ved at forskaffe sig dem, og erstatte i det mindste Hs. Høyærværdighed de paagaaende Omkostninger.

8

88

No. 74.

Adams Slaabrok, nok saa god som Fortunati Ønske-hat, funden bag en tyk Bulk i den bekiendte Have ~ sammendraget og til Trykken befordret af Archituriel, den gamle Adams Sekretær 1771. trykt hos L. N. Svare og tilkiøbs sammesteds, saa og hos Kanneworff i Silkegaden No. 66. Møller og Jonge paa Østergade, Løme i Myntergaden og Bruun i store Kannikestrædet. for 4 Skil. stor 1 Ark i 8vo.

Saa dum som Titlen er, er ogsaa fuldkommen heele Piecen. Man maa nu næsten tabe ald Taalmodighed over at læse alle de lumpne og gemeene Træk, som saa hyppigen forekomme i saa mange nu næsten utallige Misfostre af Skrifter, hvis vi ikke havde forbundet os til, at give vore Læsere et Begreb om alt, hvad vore Presser levere; thi hvo kan ikke ofte fristes til af Nidkiærhed paa den sunde Smags Vegne, at kaste faadanne Blade paa Iiden snarere, end at læse dem — Titlen allene kan være nok til at skaffe enhver fornuftig Qvalmer og Mave- Pine, og hvad maa da ikke Resten kunde giøre! — men vi kan see heraf, hvorledes

9

89 den eene Skribents Vittighed kan oprømme og besiele den andens — nyelig saae vi Evas Natklokke — denne udsøgte Titel pirrer en anden lige saa dum og nedrig en Smørere til at udtømme sin heele Siæl i Titler — han tænker, saa hans Pande er færdig at sprekke af lutter Kløgter, som han vil meddele Verden, det gielder kun om at finde en artig Titel; men i denne store Forlegenhed indgiver heldigen en fpiritus familiaris (maaksee den Hensovede Junior Philopatreias Aand) ham denne store, denne uhørte, denne mageløse Titel: Adams Slaabrok — Ja det som mere er: Slaabrok bedre end For- tunati Ønske-Hat - O! en Titel som er Guld værd! men skarpsindige og af Titler udødelige Forfatter! hvor stor en Titelmager er De dog! De kan vel endnu opfinde flere af den Siældenhed! glem ikke at aagre med deres Pund! lad ingen Vanskelighed afskrekke dem; thi Udødelighed er en stor Skat og den er det mindste, de har Fordring paa hos Efterslægten — men skulle de dog være af deres Tal, som skrive for at tiene det tørre Brød, Ach! saa har de jo og en kraftig Spore i disse dyre Tider, naar kuns deres Vahre ere afsættelige ~ men nok om dette usle Sladder, vi skal vel snart

10

90 plages med noget mere fra den samme Msr. Br**n- No. 75. En Grønlænders Beskrivelse over Kiøbenhavn, med Betænkning over de Ti Buds Helligholdelse. Kiøbenhavn, trykt hos Paul Herman Høecke 1771. Tilkiøbs paa Børsen, hos Kanneworff i Silkegaden No. 66. Møller og Jonge paa Østergade, Løwe i Myntergaden og Bruun i store Kannikestrædet for 6 Skil., stor 1 1/2 Ark i 8vo. Her er atter en, som præker paa en forrykt Maade om Kiøbenhavn og de 10 Buds Helligholdelse. Det er en Ynk at høre disse Moralister, som give sig saa ivrig i Færd med at udskrige Kiøbenhavns Feyl, saa, hvis man ikke kiendte desbedre, at Staden virkeligen eyer utallige dydige Borgere, skulde man snart fristes til at troe, at ald Dyd var fredløs, Religion og Velanstændighed gandske udryddet — Vi ville ikke anføre et Ord af Skriftet, thi det er slet ikke Umagen værd; men vi vil allene raade vore Læsere hverken at kiøbe dette, eller andre af saadanne Væ-

11

91 verier, som sammensmøres af sultne Skribentere for at trække Folkes Penge til sig, og spilde dem den Tid, de ellers kunde anvende paa at læse nyttige og fornøyelige Skrifter.

No. 76.

Moralske Beviser paa at Verden ikke staaer længere end til den 29 Martii i tilkommende Aar, til Advarsel for de Sikkre, skreven af Jerusalems Skoemager ved hans Søn. Kiøbenhavn, trykt hos Høecke og sælges paa Børsens Boglader, Kanne worff i Silkegaden No. 66., Møller og Tonge paa Østergade, Løwe i Myntergaden for 4 Skil., stor 1 Ark i 8vo.

Forfatteren giver sig ud for Jerusalems Skoemager, og hans Moralske Tanker ere og til ald Lykke saadanne, som man kan vente dem fra et Skoemager Katheder. — Lutter Hovedløs Snak og Slidder-Sladder, som haver ingensteds hjemme; og skulde det være skrevet for at stikle paa nogen Person, da ere de Angreb saa usle, ar de ikke kan treffe meget mindre skade, og man kan meget vel sige til denne Skriftmager: Skomager bliv

ved din Læst!

12

92 No. 77.

Samtale imellem fire gode Venner,

holden i Mandags Aftes, efter at Comoe- dien var forbi. Kiøbenhavn 1771. Trykt hos Morten Hallager t store Fiolstrædet: felges paa Børsen, samt hos Møller og Jonge paa Østergade og Bruun i store Kannikestræde for 2. Skil., stor 1/2 Ark i 8vo.

Denne Samtale er ikke ilde skreven: den forestiller 2de Officerer under Navn af A. og C. og 2de Studentere under S. og G. som raisonnere med hverandre om den bekiendte Mandags-Aften. A. forestilles me- get hidsig paa Hr. Bredals Partie. G. er ligesaa hæftig paa Journalisternes Side; men S. er Neutral — endeligen dømmer Hr. C. imellem A. og G. saaledes: at de begge kunde have lige stoer Ære af deres Forretninger; thi hverken Klappen og Skrigen, eller Piben og Stampen bør være Hensigten af at gaae paa Comoedie, men bedre, at holde sig reent derfra, naar man ingen Smag finder i Stykkerne.

13

93 No. 78.

Pro og Contra eller upartisk Brev-Vexling imellem en Tydsk Skue-Spiller og en Tilskuer over det Dramatiske.

La jaloufie a des yeux, qui voient quelque fois, ce qui n'existe pas; elle ne voit rien, mais elle croit tout voir. Biga. Tom. 4. p. 74.

Kiøbenh. 1771. Trykt hos L. N. Svare og selges sammesteds, saa og hos Løwe i Myntergaden og Kanneworff i Silkegaden No. 66. for 6 Skil. stoer 1 1/2 Ark i 8vo.

Dette er noget forvirret Snak, som fremsættes i Form af et Brev til en Tydsk Skuespiller, som denne vor Tilskuer giver Navn af sin Ven, hvilken han opmuntrer til at giøre sine Tanker om Skuespil offentligen bekiendte; men skulde denne hans Vens Tanker ikke være sundere og vigtigere end disse ere, ønske vi gierne, at de blive hjemme. For at stadfæste vor Dom behøver vi kun at afskrive nogle Stæder. Sid. 7. siger han „tager jeg det fornemste og beste af vore Theatralske Compositioner for mig og underkaster dem en rigtig upartisk og streng Examen, kan jeg ikke skimte noget

14

94

af Genie, naar jeg i det Sted ligesom drukner i lutter Forstand og Smag. I de fle- ste Komoedier synes Smagen at være det heele herskende, uden enten at tillade Opfindelsen at bruge sin Natur en eneste Scene til Ende, eller lade Geniet blinke paa de Stæder i Piecen, hvor det unægtelig vilde giøre meget til det heele Stykkes heldige Fortieneste. Det er let at indste, hvorfor Geniet nu omstunder ligesom plat udelades af de fteste gode Dramer; det er unægtelig fordi Komponisten ikke vil giøre sig til Cujon for de Theatralske Regler o. s. v." Hvad Begreb han har om Genie, Forstand, Smag, Natur & c. det er ikke saa let at sige: vi troe han veed det ikke selv. Sid. 9. Giver han sig af med at skrive Regler for Comoedie-Skrivere med saadan Eftertryk, at det er en Ynk at læse dem — derpaa Sid. 10. kommer han til Acteurer og Actricer, hvilke han heel latterligen bedømmer f. Ex. Sid. 11. „Vi kommer til vor navnkundige Actrice Jomfr. Bøtker. Det er ikke allene hendes Landsmænds Øyne, der er fæstet paa hende, naar hendes Action forefalder, for at ofre hende Beun-

15

95 dring og Bifald; men Kiendere af frem- mede Nationer giør hende et villigt Tilbud af deres virkelige Fornøyelse og erkiendtlige Fornemmelser. Mon ikke vor Skueplads har Grund til at bryste sig af vor florerende Monsr. Rose og vor rørende Jomfr. Bøt- ker? Parterre og Loger vegrer sig ikke ved at foreene deres Stemmer og raabe: Ja." Sid. 12. giør han Forfat, af den Dramatiske Journal saadant et forrykt Spørsmaal: "Om de ikke havde indlagt sig dobbelt Ære, om de havde givet os offentlig en Dadel om vore theatralske Nyelingers mislingende Actioner, hvilket Skrift kunde have tient, som en Spore for vore unge Lærlinge til Gradviis at erholde et skiønnende og raisonnable Publikums Kredit og Bifald?„ saa mange Ting og flere afhandles paa et Ark, hvoraf vore Læsere nok kan slutte: at det er noget af alting, og intet af det heele. Dermed følger en sørgelig og sorrigfuld Viise, som indbefatter en hidsig Samtale mellem en Student og en Offfceer, som er lige saa tosset som alt det øvrige: men vi kand troe, hvo som vil qvæde, faaer vel noget til en Vise.

16

96 No. 79.

Den unge Jeppe paa Bierget eller den

gamle Jeppes Søn i Comoedien, som disputerer med adskillige store Politici om Samvittighed i disse Tider. Kiøbenhavn trykt hos P. Herm. Høecke 1771. Sælges paa Stadens Boglader og hos Løwe i Myntergaden for 4 Skil. stor i Ark i 8vo.

I dette Skrift forekommer ikke andet end nogle almindelige Træk af nedrige Kneb, som foregives at findes hos en Hverver, Snyder, LommeProkurator, Spidsbube og Horevert, som ere de store Politici, med hvilke Jeppe, som forestiller et ungt Menneske nylig en kommen fra Landet, raisonnerer om deres Metie, som enhver af dem anpriser for ham; men da deres Handlinger stride mod hans Samvittighed, vil han hellere reyse tilbage til Landet igien og nære sig lovligen af sine Hænders Arbeyde — For Resten kan vi sige, al Materien og Stilen svarer meget vel til hinanden, og ere saadant, som man i Almindelighed kand høre det paa et Drikke-Huus.

(Fortsættelsen følger.)

1

97

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 7. Stykke.

No. 80.

Naturlig og oekonomisk Beskri-

velse over Hølands Præstegield i Aggershuus-Stift i Norge, af Rejero Giellebøl. Kiøbenhavn 1771, trykt i det Kongelige Universitets Bogtrykkerie hos A. H. Godiches Efterleverske ved F. C. Godiche.

sælges sammesteds saa og hos Bogbinder Gro- nov paa Hiørnet af Skidenstrædet og lille Fiolstrædet for 3 Mark 8 Skil. stor 21 Ark i 8vo foruden en Dedication paa 10 Sider til Hans Excellence Grev Struensee og en lidet vidtløftigere Fortale, samt 2de Kobbere.

2den Aargang.

2

98 Topografiske Beskrivelser ere af stor Nyt- te, allerhelst, naar de ere udarbeidede med Flid af en Indsigtsfuld Forfattere. Saaledes er Sundmørs Beskrivelse et uforglemmeligt Verk; men meget faa have Kræfter til at træde i en Strøms Fodspor, ikke destomindre har dog den Berømmelse, han har erhvervet sig, opmuntret adskillige til at giøre Forsøg, som i hvor lidet de endog kan komme i Ligning med bemeldte ypperlige Værk, dog ikke ere uden Værdie. Saaledes holde vi nærværende Beskrivelse over Hølands Præ- stegield for at værs et nyttigt Arbeide, skiønt det mangler mange af de Fuldkommenheder, som allevegne glimre i Beskrivelsen over Sundmør, og uagtet at Hr. Giellebøl ikke er saa fiin og skarpsigtig en Observateur i alle Dele. Stædets Navn som og adskillige Mærkværdigheder ved samme, dets Folkemængde og Størrelse, Jordarter, Bierge og Stene, Jordens Beqvemmelighed til Agerdyrkning, Stædets brugelige Agerdyrkning, og. hvorledes dets Agerdyrkning kunde forbedres, Engene og deres Forbedring, Stædets Humle- Urte- og KaalHaver, Qvægdriften og Græsningen, om Skovene, de vilde Dyr, som der findes samt Maaden paa hvilken de fanges, Vandene og Fiskeriet, Stedets politiske og oekonomiske

3

99 Indretninger, Indvaanernes Indtægter og Udgifter, Folkets Sæder, Levemaade og Skikke ere i 18 Capitler afhandlede udi anførte Orden.

No. 81.

Breve indeholdende Anmærkninger ved

det forrige og nu værende Krigs-Systems Sammenligning, af C. H. v. M. Kiøbenhavn 1771, trykt og findes tilkiøbs hos August Frid. Stein, boende i Skidenstrædet No. 171. Sælges sammesteds, saa og paa Stadens Boglader for 12 Skil. stor 4 1/2 Ark i 8vo.

Disse Breve ere 14 i Tallet. I det første indeholdes allene Præliminairier, iblandt hvilke Forfatteren ikke glemmer at erindre sin Korrespondent om den Skiæbne, som alle Tider har forfulgt de beste Mænd, der have havt Dristighed nok til at foretage betydelige Reformationer, i Hvor nyttige og nødvendige de end have været, og at disse Reformatores aldrig af de med dem levende have havt almindelig Biefald, men at Efterslægten allene har erkiendt disse for Fædrenelandets Velgjørere. Endelig advarer han og sin Corre- spondent, ikke at være overilende med at døm-

4

100

me i en Sag, som han ikke haver den rette Indsigt i. Det er forunderligt, siger han, at den, der med god Grund beleer den politiske Kandestøber, kan glemme hans latterlige Rulle for selv at spille en meget slettere. I det andet Brev begynder han, at vise Fordelen af den nye Indretning i Krigsvæsenet frem for den gamle, hvoraf han vil oplyse noget, men Mangel paa tilstrækkelig Erfaring, siger han, tillader ham ikke at oplyse alt. Den Mand der har angivet vores Krigs-System, kunde best oplyse det, men han er her ikke. Denne Mand, der forenede grundig Lærdom med Erfarenhed, som han havde samlet i nogle og tredive Feldtog, var fornøden for Dannemark; Visseligen siger han, var Krigsstanden for denne Reformation et Herrelevnet. Alle andre Stænder bestemmede med Glæde deres Børn dertil, naar de havde lidt Formue. Et ungt Menneske, der kunde opbringe nogle faa tusind Daler, kiøbte sig en Subalterne Officiers Plads, et eller to Aar derefter et Compagnie, drev dets Indkomster saa høyt som en Forpagter, levede i Uvidenhed og Over- daadighed, indtil han fik det Indfald at sælge Compagniet, saa forfaldet som det var, og med Høyere Titel benaadet tog sin Afskeed. Lydighed, Ærbødighed for

5

101 Krigslovene, Krigstienestens Studering fandtes allene tilfældig hos een eller anden enkelt Person, de gemeene Soldaters Vilkaar vare derimod de elændigste. I en saadan Krigshær kunde en Reformator aldrig være velkommen, men han var dog fornøden. I det fierde Brev søger han at bevise, at det forrige Krigs-System gav største Anledning til Gienstridighed og giorde den saa nødvendige Krigstugt til intet. Obersterne levede tilforn tildeels af nogen fast Besolding og af det, der blev tilovers af Soldatens Mundering, tildeels af deres Liv-Compagniers Indkomster: Kompagnie-Chefferne havde ligeledes noget lidet i fast Gage, i øvrigt levede de af Compagnierne, hvis Indkomst de dreve saa høyt, som de kunde. Subalterne-Officierernes første Klasse levede af den saa kaldte Douceur af Capitainerne, hvilken tilsidst var bleven en Rettighed, men som egentlig stammer fra den Tid, da en Capitain ikke turde holde mere end 10 Friefolk, og dog holdt 4o til 60. En Oberst, der ikke var bemidlet, maatte for sit eget Liv-Kompagnies Skyld see igiennem Fingre med de øvrige Kompagnier, saavel i Henseende til Mandskabets, som Hestenes Udygtighed, og leve i en bestandig Frygt for Bebreydere og Angivere, hvilket ikke kun-

6

102

de andet end give Anledning til Opsætsig- hed. Det System, hvorved Underslæb og Uorden giøres mindre muelig, er altsaa det beste. I det femte Brev paastaaer Forfatte-

ren, at vores Krigshær for nærværende Tid ikke har mindre Styrke, for saa vidt Antallet af Mennesker forstaaes under Styrke, end den havde, da det gamle System blev nedlagt i Aaret 1763; men i Stedet for Beviis beder han allene sin Correspondent at regne efter. Ja han paastaaer endog Tallet af Mennesker er større nu, naar man regner de mange udlevede og skrøbelige, som der under den gamle Forfatning befandtes under ethver Regiment. I de øvrige Breve berømmes den indvortes Indretning i Armeen, — Indretningen med Landfolkene, Fæstningernes Afskaffelse m. m. men for meget faa Satser giver Forfatteren grundige og tydelige Beviis.

No. 82.

Forsøg at beskrive den Nærværende Tilstand af de grundige og skiønne Videnskaber, samt smukke Konster i Dannemark og Norge, skreven paa Frandsk af en Engelsmand, oversat og forøget med Anmerkninger af en Dansk. Kiøbenhavn 1771, trykt hos Morten Hallager i store Fiol-Strædet og sælges sammesteds,

7

103

samt hos Bogbinder Junge og Møller paa Ø- stergade for 8 Skil. stor 2 Ark 8vo.

En nøyagtig og og tilforladelig Beskri- velse om Konsternes og Videnskabernes Tilstand i de danske Stater vilde unægtelig være meget nyttig og interessert saavel for de Danske selv som i sær for Fremmede, hvilke som oftest giøre sig meget urigtige Begreber om Literaturens Forfatning i Danmark; men neppe vil man være denne Forfatter megen Tak skyldig for nærværende Forsøg, der baade mangler Nøyagtighed og Fuldstændig- hed. En Fortegnelse og skiødesløs Kritik over nogle af vore Lærde vil ikke være nok til at karakterisere Nationens Lærdom. Da det er meget mueligt, at et Folk kan ha- ve nogle Mænd, udmærkede ved særdeles Indsigter, og udbredt Kundskab, og at Landets Litteratur dog kan besinde sig i den elendigste Forfatning. Oversætteren kunde derfor meget gierne have sparet sin Umage med at levere os denne Piece paa Dansk, i sær da de tillagte Anmerkninger ere ganske ubetydelige og i Urigtighed ikke give Texten selv noget efter. Side 4de siger Engelskmanden: "Den fredelige Danske er den eeneste, som approberer alt, undtagen sit eget Land, maa-

8

104

skee den danske Regierings-Form bidrager noget hertil & c.„ Dette kan Oversætteren ikke fordøye, men skyder Skylden paa Bog-Censuren, og paastaaer, at Skrive-Frieheden allerede har tændt et Lys, hvorved de Danske alt mere og mere vil see deres Værd, og mindre Lyst og Trang til alt Fremmed. Om vi endnu har havt stor Aarsag at bryste os af Skrive-Friehedens Frugter, tvivle vi meget paa, sandt vi har seet endeel gode Afhandlinger komme for Lyset, og disse kan tildeels ansees som en Følge af Skrive-Frieheden, da de ere skrevne i Anledning af vankundige Misfostre, der allene have Censurens Ophævelse at takke for deres Tilværelse. Men fik vi ikke ligeledes tilforn gode Skrifter endog politiske; de eeneste der skulde synes at dæmpes ved Censuren; skrev ikke en Lütken med en patriotisk Friemodighed saa frit som en Veltænkende Borger kan skrive uden andres Fornærmelse, og hvad Indflydelse Skrive-Frieheden kan have paa de andre Videnskaber, paa Lovkyndigheden, Historien, Ma- thematiqve, Physiqve, de skiønne Videnskaber & c. det kan vi ingenlunde indsee — men Oversætteren har saa sin egen Tænkemaade. Naar den, saa kaldede Engelske Forfatter (thi det er dog vel kun en Masqve) siger

9

105 Sid. 18. at Landet er fattigt, saa giør Over- sætteren i en Anmærkning meget lærdt Forskiæl paa et fattigt Folk og et fattigt Land — en vigtig Opdagelse! Manden maa vist være en stoer Cameralist — dog hele Piecen er opfyldt med slige Feyl, og har Engelskmanden paa den ene Side gaaet Nationen meget for nær, saa har Oversætteren paa sin Side smigret den lige saa meget, saa at de begge ere blevne lige partiske og utilforladelige.

No. 83.

Betænkninger over det danke Drama:

med Devise: I vort Kammer er vi noget, men hvad er vi paa Bogladen? Kiøbenhavn, trykt hos Paul Herman Höecke 1771. Sælges paa Stadens Boglader og Hos Løwe i Myntergaden for 4 Skil., stor 1 Ark i 8vo.

Hvad Øyemeed denne Forfatter egentlig har foresat sig, skal vi ikke sfaa læt kunde sige. Snart forestiller han den skadelige Virkning for megen Roes kan giøre paa de beste Genier og oplyser der meget smukt med sine Børns Exempel, snart ivrer han mod dem, der foretage sig for mange Ting, snart

10

106

mod de mange Oversættelser, der opføres paa vores Skueplads, og forsikrer, at han altid med større Fornøyelse vil see en maadelig dansk Original opføre, end det prægtigste Stykkes, allerheldigste Oversættelse, mm hvorledes han da kan ivre saa meget mod Hr. B. Tronfølge, der vist i det mindste fortiener Navn af maadelig god, det indsee vi ikke, endnu mindre begribe vi, hvor han Side 8de kan sige: at Hr. B. begyndte med at lægge Grundsteenen til sin Miscredit i Publikums Hierne, da hans Tronfølge slap ham af Hænderne; thi at Tronfølgen blev opført med et næsten almindeligt Biefald, indtil den Dra- matiske Journal kom for Lyset, det er unæg- teligt; men da først begyndte Publikum at faae noget Begreb om Skuespil-Konstens Regler, deraf reyste sig allerede en liden Miscredit, hvilken Hr. B. Uforsigtighed siden bragte til det høyeste; Men nok om denne Piece, vi giette maaskee Forfatterens Hensigt. Det er besværlige Tider, — Manden har Kone og Børn, se Side 4. — det var ubilligt, om han havde ladet saa skiøn en Leylighed, som de bekiendte Dramatiske Stridigheder gaae sig frugtesløse af Hænderne.

11

107 No. 84.

Gud, som den store Hierte-Kiender,

betragtet i en Prøve-Prædiken over Jer. 17, 10. ved Jens Rosenstand Goiske. Kiøbenhavn, 1771, trykt hos A. F. Stein boende i Skidenstrædet og findes sammesteds tilkiøbs, saa og paa alle Byens Boglader for 8 Skilling, stor 3 Ark i 8vo.

At Hr. Rosenstand for ar veylede sig til sin foresatte Text har anstillet foreløbende Betragtninger over Guds allesteds Nærværelse, er i vore Tanker saa vel valgt og faa smukt fremsat, at ingen Tanke kunde værdigere og tillige i Hensigt til Hoved-Materien naturligere være anbragt — men vi see ikke af hvad Aarsag Hr. R. for at yttre disse Tanker, behøvede just i Forveyen at anføre hele 4re Vers af den 139 Psalme, uden dog at give os mindste Forklaring over samme, eller paa en nøyagtig Maade at vise Ordenes Hensigt og Styrke j Davids Mund — vel tilstaae vi gierne, at saadan Forklaring og Undersøgelse vilde have bragt ham alt for langt ud, og givet Indgangen en unaturlig Størrelse i Forhold til Texten, hvilket aldeles ikke bør skee, da Tilhørernes Opmerksomhed derved trættes alt for meget, førend de faae no-

12

108

get at høre af Talens Hoved-Materie: det kan i vore Tanker være nok, at en Taler baner sig Vey til sine Hoved-Betragtninger ved Tanke, som staae i nogen nær Forbindelse med samme, og saadanne skal en dygtig Prædikant vel aldrig mangle uden just at behøve at anføre et bibelsk Sprog i Spidsen; men desuagtet miskiende vi ingenlunde Hr. Rosenstands Fortienester i den hele Tale, og vi skulle nødes til at afskrive den ganske, om vi ville fremvise enhver lærerig Sætning, enhver ypperlig og opbyggelig Morale som findes allevegne. Strax i Begyndelsen giver Forfatteren i smukke og Lærdoms-fulde Tanker Tilhørerne at forstaae, hvor nødvendigt det er for Menneskene at forestille sig Gud allesteds nærværende, dersom de skal tænke ham som den høyeste og fuldkomneste — Begreber om Jordiske Ting, som ere Menneskene saa naturlige, giøre vel denne Sandhed noget ufattelig for Mængden, men en Forstand, som er vant til ved høye Begreber at løfte sig fra det Jordiske og Almindelige, kan dog gierne naae en fornuftmæssig og tydelig Kundskab om denne guddommelige Egenskab — og desuden kan ogsaa Aabenbaringen komme de Christne betydelig til Hielp i at bestyrke denne Sandhed o. s. s.

13

109 Texten forestiller Gud som den alvidende og retfærdige Hiertekiender.

a) I den allerhøyeste Bemerkelse

b) Det Hiertes Beskaffenhed som uden Redsel kan erkiende Gud for samme. —

Begge Sætninger ere paa en behagelig og rørende Maade afhandlede, saa det hele ikke kan andet end indtage, opvekke, lære og trøste enhver, som enten har hørt eller læser samme med et christeligt og lærvilligt Hierte — vi haaber, at Hr. Rosenstand ikke ender med disse saa og smukke Forsøg, som han allerede har leveret Publikum, fordi han nu er kaldet til et vigtigere Embede end forhen, men at han meget mere tiener sine Landsmænd med at levere dem nyttige Skrifter enten i een eller anden Materie, da han besidder den Fuldkommenhed tillige med de øvrige at indklæde sine Tanker i en behagelig og indtagende Stiil.

No. 85.

Markedet, et lystigt Efterstykke udi en

Act, med Sang og andre Divertissements

14

110 til det Kongel. Danske Theaters Brug skrevet af Bernhard Henrich Beck. Kiø- benh. 1771, trykt hos J. R. Thiele og selges sammesteds samt paa Børsens Boglader for 8 Skil., stor 2 Ark 8vo,

En fuldkommen Sandsynlighed, en naturlig simpel Vittighed og artige Indfald afpassede efter de Charakterer, man kan forudsette hos de handlende Personer, ere Fortienester, ved hvilke dette Efterstykke udmærker sig. Overalt seer man det Naturlige, det Ukunstlede, intet Unaturligt, intet Overdrevet og ingen grove Sottiser; Dialogerne ere simple og naive, Arierne ligeledes, og disse altid anbragte paa beqvemme Stæder, kort, Forfatteren har paa det nøyeste fulgt Naturen, — Men, alt dette er endnu ikke nok til at ud- giøre et got Drama; det kan have alle disse Egenskaber, og endda mangle en af de Væsentligste, vi mene Handlingen, en Handling af nogen Vigtighed, og en Indvikling, der kan underholde Tilskuerens Opmerksomhed, og i den Henseende troe vi, at dette Efterstykke er noget ufuldkommen, thi, atak en Bonde-Pige, der har noget af Kiøbstæd-Coqvetteriet, uden lang Omsvøb slipper en Kiæreste og tager en anden, det er ganske naturligt, men naar det

15

111 ikke med en Knude og særdeles Omstændigheder giøres interessert og vigtigt, saa er det neppe nok til et Dramatisk Sujet, dog, at den første Prøve, en ung Skribent leverer, ikke har alle Fuldkommenheder, kan man gierne undskylde: Overalt see vi hellere, at en ung Comoedie-Skriver feyler i et konstmæssig Anlæg, end at han skulde Mangle den sande Vittighed, og den naturlige Naivitet, det første kan tilskrives en Mangel paa Nøyere Overlæg og Indsigt i Dramatikens, Regler, og staaer altsaa til at forbedre; det sidste derimod røber en ugunstig Natur, og et u- hældigt Genie, og hvor dette feyler, der er alt Haab forloren.

No. 86.

Den lykkelige Hverver. Et lystigt Syn-

gestykke med 5 Arier og 3 Duetter til den Kongelige Danske Skuepladses Brug, skrevet af Bernhard Henrich Beck. Kiøbenhavn 1771, trykt og findes tilkiøbs hos Morten Hallager i store Fiolstrædet, samt hos Kanneworfs Enke i Silkegaden og Hos Junge og Møller paa Østergade for 8 Skil. stor 2 Ark. 8vo.

Hvad vi har anmærket om nys anmeldte Efterstykke, vil vi ligeledes have sagt om dette.

16

112 Det er ligesaa vittigt som det Forrige, og skrevet i samme muntre og naturlige Smag. Vi troe endog, at det i Henseende til Handlingen og Indviklingen er fuldkomnere end det første. Werner en Hverver har paa nogen Tid været forloved med en Bonde-Pige Ellen, men dennes Fader Christen havde bestemt hende en gammel riig Bonde til Mand, hvorover de har kuns slet Haab om Deres Ønskers Opfyldelse. Werner hverver imidlertid Haagen Ellens Broder, dog uden at kiende ham, men da han faaer at vide, hvem hans nye Recrut er, saa beslutter han at betiene sig af denne Leylighed til sin Fordeel. Dette lykkes ham, og Christen maa for at faae sin Søn frie fra Soldat, give Werner sin Dotter til Ægte.

Dette er Indholden af Stykket, sandt nok, der er ingen stor Knude, men der er dog nogen, og i et kort Efterstykke, i sær hvor Personerne ere Bønder, tør man vel ikke søge vidtløftige Intriguer. Planen er got anlagt, smukt og artig udført. Og vi skulle handle ubillig, om vi miskiendte Hr. Becks Fortieneste, ney vi troe meget mere, at han, med saa got et comisk Genie, og saa stor en Lyst til det Theatralske vil med Tiden ved Nøyere Bekiendtskab med de beste nyere og ældre Mynstre, levere os Stykker af større Vigtighed og Omfang.

1

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 8. Stykke. No. 87.

Den sande Christendom, som den be-

ste og fuldkomneste Viisdom, ved sit Embedes Tiltrædelse paa 20de Søndag efster Trinitatis, i Anledning af Epistelen til Eph. 5 Kap. 15-21 Vers, forestillet af D. Joh. A. Cramer Superitendent i den frie Keyserlige Rigs-Stad Lübeck. Kiøbh. 1771, trykt hos Morten Hallager i store Fiol-Strædet og sælges hos Boghandler Schiønning i Pustervig og hos Møller og Junge paa Østergade for 8 Skil. stor 2 1/2 Ark i 8vo.

2

114 En Prædiken fra Hr. Superintendent Cramer er os altid kiær kommen, om end og Anledningen, hvorved den er holden, maa i en vis Henseende være os ubehagelig: Hans Høyærværdigheds Tiltrædelse til sit Embede i Lybeck kan visseligen ikke opvække nogen Glæde hos os, da den erindrer os om en stor Mands Aftrædelse og Skismisse fra os; en Mand, som formedelst sin mangfoldige og grundige Lærdom, ædle Gemyts Beskaffenhed, ivrige Omhue for Videnskabernes Tilvext iblant os, og særdeles venlige Omgang har giort sig fuldkommen berettiget til vores Kiærlighed og Høyagtelse. Men hvad hielper Længsel! hvad hielper Beklagelse! — borte er dog vores elskværdigste Cramer. — Indgangen til den ommeldte Prædiken forestiller Visdoms Fortreffelighed, som en af alle Mennisker antaget og af Gud i Skriften stadfæstet Sandhed, samt Aarsagen, hvorfore Mennisker vildfare i at finde den sande Viisdom der, hvor den har sit rette Sted, nemlig i den evangeliske Lære. Derfra gaar hans H. over til sin Hoved-Satses Betragtning:

den sande Christendom, som den høyeste og fuldkomneste Viisdom; eller: sande Christne, som de Viseste iblant de Vise.

Han beviser dette ved at vende sine Tilhøreres

3

115

Agtsomhed: 1. Paa Høyden og Ypperligheden af sande Christnes Kiendemerker. 2. Paa Herligheden af det store Maal, som de stræbe efter, og 3. Paa de Midlers Fuldkommenhed, ved hvilke de søge at komme til dette Maal. Det

var unødvendigt at rose her den Crameriske Veltalenhed, hvis Værdie længe siden af Kiendere er fastsat: men tvende Ting, som udmerker denne Prædiken kan vi ikke forbigaa. Først: den nette og fyndige Korthed, med hvilken H. H. har behandlet saa vigtig og frugtbar en Materie. En (behagelig) Ordrighed, Periodernes Udspendelse o. s. v. ere ellers sædvanlige i den store Mængde af Hr. Forf. udgivne Prædikener. Det andet, som vi og endeligen maa melde noget om, er det Stykke af Prædikenen (Sid. 27-30.) hvor i Taleren ihukommer Dannemark: — „Dyrebare Dannemark, inden hvis Grændser, jeg med saadan Tillid haa- bede at leve og Døe, og at fuldende min Reyse paa Jorden, hvorledes kan jeg tænke tilbage paa dig uden den stærkeste SindsBevægelse? paa dig du evig uforglemmelige Rige, hvor jeg i den kiærligste Forbindelse med andre redelige og troe Ordets Tienere visselig haaber ey at have ar-

4

116 beydet uden Velsignelse; hvor jeg har haft Aarsag at glæde mig ved den gunstigste Høyagtelse, — den ømmeste Kierlighed og det kiendeligste og bestandigste Bifald iblant de Gudfrygtige og Retskafne i alle Stænder. — — Jeg har forladt dig af Lydig- hed mod det Løfte, som jeg har giort Gud; men jeg har ey forladt dig med en brændende Kierlighed, med en Tak- nemmelighed, som ingen Tid skal udslukke, med min inderlige Attraae at see dig altid blomstre i den Almægtiges Velsignelse; ey med min Bøn for din Frelse du mig uforglemmelige Rige, og med mine ivrigste og bestandigste Ønsker for din Velfærd og Lyksalighed.—„ Men flere Træk maa vi ikke her udskrive! — vi ere forsikrede om, at ingen Dansk, som kiender Hans Hds. oprigtige Hierte kan læse dette Stykke uden inderlig Rørelse; ligesaa vist, som H. H. har skrevet og talt det med sande Følelser. Oversættelsen er, som man kan vente den af en leyet Oversætter, maadelig. Vi anmerke kun dette, at i Originalen lyder den 3die Afdel-

ning saaledes: auf die Vollkommenheit und Sicherheit der Wege richten, auf denen sie Zu diesem Ziele zu gelangen

suchen. Om Oversætteren har vildet agere

5

117

Critikus, da han har oversat disse Ord paa ovenanførte Maade; eller en Slags Skiødesløshed er Aarsag dertil, skal vi ikke kunne sige. I Afhandlingen selv har han dog Nøye fulgt Forfatterens Ord: (Sid. 24.) ja saaledes, at han endog har oversat Absich-

ten med Affigter.

No. 88.

De brutale Klappere. Er Tragi-Comisk Forspil, til Brug for den Kongelige Danske Skueplads. Kiøbenh. d. 25 Novembr. 1771, trykt hos Morten Hallager, boende i store Fiolstrædet, faaes tilkiøbs paa Børsens Boglader og hos Kanneworfs Enke i Silke-Gaden Na. 66. for 1 Mk., stor 3 Ark 8vo.

Denne vittige Comiske Satire er for-

medelst sin besynderlige Anledning paa den i i Titlen benævnte Dags Aften strax efter sin Udgivelse læst af mange og ofte læst igien med tiltagende Fornøyelse. Indholden er korteligen denne: Bürgerfchrech, Bister, Rechtbruder og Klaphans befæste deres Tapperhed i et Verts-Huus ved Viin og mandige Samtaler til den forestaaende Dyst mod dem som

6

118 vare saa dumdristige at udpibe den Dramatiske Journal, (see Fortegnelsen No. 68.) be- gierlige efter at see Fienden under Øyne faae disse fire modige Herrer ved Kielder-Pigen Erast indkaldet, som ene af det modstridige Partie var bleven tilbage i en anden Stue. De formane Erast efter deres Maade til at afstaa fra sit Forsæt: Han vover derimod meget sindig og artig at forsvare sin Pibe. Læseren vil ikke fortryde endnu engang at læse Slutningen as Erastes Forsvar: og mere tillader ikke heller Rummet at anføre: Erast svarer Bister (Sid. 40.)

„Til Svages Forsvar kiek, endskiønt til Vold for tapper,

Min Herre, møder de formodentlig og

klapper —

De ynde Stykket — vel! hvor billigt er det

da! —

Hvem er vel ublue nok, at hindre dem

derfra? —

Jeg og enhver af os, er — thi det bør erindres,

At ex officio vor Frihed ey forhin- dres —

7

119

Er Christians Undersaat og troe og Dansk, og frie —

Vi ynde Stykket ey — og derfor pibe vi. —

Erast giendrives, som man læt formoder med følelige Grunde af Kaarder og Stokke, og jages paa Døren. Efter denne Helte-Gierning marchere disse Bredalianer i Krigsorden med skuldrede Stokke til Valpladsen — Charaktererne ere i vore Tanker lykkelige valgte og udførte, og det heele mene vi, har de Fuldkommenheder, man kan fordre i et Styk- ke af den Art: det er alt saa værdig sin berømte Forfatter Hr. Ewald, som vi ikke nu tage i Betænkning at nævne, siden andre for os have giort det. (see Dram. Journal No. 22. Sid. 259.) samme smukke og nyttige Journal har og i No. 24. bestyrket os i den Formodning, at Hr. Ewald var Forfatteren til Forslaget om Peber-Svendene (see vores Fortegnelses 1ste Aargang No. 105 Sid. 104.

No. 89.

En Samtale imellem en Bonde og en

Borger, angaaende de Krigerske Øvel-

8

120

ser uden for Comoedie-Huuset Mandagen den 25 Nov. 1771. Kbh., trykt hos Morten Hallager (i store Fiolstrædet, sælges hos Mad. Kanneworsk i Silkegaden og Bogbinder Møller og Junge paa Østergade for 4 Skil. stor 1 Ark i 8vo.

I Begyndelsen findes nogen Vittighed, som er naturlig og afpasset nok i en Bondes Tale; men snart bliver det heele kiædsommeligt og væmmeligt, men i sær Borgerens Rolle.

No. 90.

En grundig Veyviser til at lære endeel

sælsomme og approberte Kunster, skrevne af den navnkundige Kunstmester Gottfried. Rødiger som lod sine Kunster see udi den privilegerede Postgaard paa store Kiøbmagergaden. Oversat paa Dansk. Kiøbenhavn, trykt hos Paul Herman Høecke 1771. Sælges hos Kanneworsk i Silkegaden, hos Møller og Junge paa Østergade og hos Løve i Myntergaden for 2 Skilling, stor 1/2 Ark i 8vo.

9

121

Der findes i denne Veyvisere 17 KunstStykker beskrevne, og ligesaa mange Bedragerier, thi ikke et af dem er rigtigt.

No. 91.

Den Politiske Spekhøker eller Politiske Fortælninger af Herculiscus von Bremenfeldt den gamle Politiske Kandestøbers eneste Søn. Qvot fata exhausta canebat? virg. hvor mange Hændelser fortæller han os her? og hvor er Livet dog rigt paa Til-

dragelser. Kiøbenhavn 1771, trykt hos L. N. Svare, og selges Sammesteds, saa og hos Mad. Kanneworsk i Silkegaden, Møller og Junge paa Østergade, samt paa Børsens Boglader for 4 Skil., stor 1 Ark i 8vo.

Saa riigt som Livet er paa Tildragel-

ser. saa frugtbar er Hr. M*rt*n Br**n paa Pølse-Snak. Fast ingen Uge gaar forbi, han jo straffer Publikum med et Ark eller

to af lespende Sange, Adams Sloprokker, Lov-Taler til mærkværdige Folk, Pro og Contra, Jeg ligger for Døden, og flere saadanne Tingester; og uagtet han arbeyder i saa forskiællige Fag, skal man dog have ondt ved

10

122

at opdage en eneste sund Tanke i alle hans Smørerier. — Vel er nærværende Verk et af de beste han Har udgivet, men dog Have vi ey været saa lykkelige at finde andet deri, end lutter forslit og usammenhængende Borgerstue Sladder om en vis Heruliscus von Bremenfeldt, der vilde forlade KandestøberHandværket og være Spekhøker, men mangler Penge til Indkiøb. Disse søge han at faa snart ved Laan, snart ved Frierie. Al hans Umage er forgiæves: derover bliver han reent Desperat, og slaar et Søm ind i Muren for at hænge sig. Hvad skeer nu? Muren revner og han fanger en heel Skat. Derpaa sætter han Boe, gifter sig, falder ned af en Trappe, brekker Halsen, døer, og dermed er Eventyret ude. Er dette ikke ret en vakker Fortælning? Slutningen deraf kalder han: Supplement eller Tillæg til den merrværdige og lærerige Historie, skreven af den store Herculisci Søn, den udødelige Politiske Kandestøbers Sønne-Søn, der levede og døde som den prisværdigste Kielder-Poet. Uden Tvil har denne Kielder-Poet propter communia studia overgivet den hele Krønike til sin værdige Laugebroder Hr. Udgiveren, for at unde ham et par Skillings Fortieneste ved at levere dette fortreffelige Snaus paa Prent.

11

123

No. 92.

Comoedien den dramatiske Krig, i een

Act, Kiøbenh. 1771. trykt hos A. F. Stein og selges hos Mad. Kanneworsk i i Silkegaden No. 66. hos Møller og Junge paa Østergade, og Rothe i No. 8. paa Børsen for 8 Skil., stor 2 Ark i 8vo.

Tvende Søstre Leonora og Isabella, af hvilke den første er paa Tronfølgens, og den sidste paa den dramatiske Journals Partie, ere forlovede med Leander og Valerius. Til ald Ulykke! er hin en Journalist, og denne en Bredalianer. Herover opkommer Klamerie ikke allene mellem Søstrene, men og mellem dem og deres Forlovede, saa at de opsige hinanden Kierligheden. Dette er hele Knuden, og saa tosset som den er, saa læt løses den ved Leonards, Jomfruernes Faders Tiltale, saa at disse ueenige Forlibte i en Hast giøre Forlig. Hen- riks Ord i den første Scene: „ sandt at sige, er den hele Strid Spilfægterie og Bør- ne-Spil „ passe særdeles vel paa dette Stykke selv. Forfatteren havde giort best, om han havde viist en Kiendere sin Lære-Klud, i freden for at give den hen i en nærig Bogtrykkers

12

124 Vold. Dog en liden Skilling er god i trange Tider! En betydelig Feyl, som neppe kan tilregnes Sætteren, og fom meget forvirrer Læserne, forekommer i den 7de Scene: at nemlig Leanders og Valers Navne ere forbyttede.

No. 93.

Den forklædte Skruptusse, for nogen Tid

siden seet i Paris for Penge. Kiøbenh., trykt hos P. H. Höecke 1771., selges sammesteds, paa Børsens Boglader og hos Løwe i Myntergaden for 6 Skil., stor 1 1/2 Ark i 8vo.

Titelen opvækker allene Ækelhed og Stykket underholder den fortreffelig. — Det hele er et ret got Snik Snak, hvori Skruptusser, Contusse-Skrupper, Piosker, Hore-Huse, Franzoser, vedligeholde en mægtig Qvalme-Lyst fra Begyndelsen til Enden. — Forfatteren er Fabel Digter, Satirikus, Projektmager, og i ingen af Delene vil det lykkes ham. Dog! jo! — hans Projekter! han vil, at alle Hore-Huse skulle udryddes! — det er Christeligt! — og hvorledes? ved Politik! det Middel er jo simpelt! men vil Forfatteren da have Venus reent landstygtig? Men! ikke heller

13

125 er han saa grum! han vilde, at enhver havde een, sig forbeholden, som han skulde dyrke og nære allene — det er alt saa kuns Fæl-ledskabets Ophævelse, der ansporer hans Patriotisme, og han forsikrer, at alt dette vilde geraade til Guds Ære, Kirkens og Statens Beste — hvilken en ærlig Patriot! —

No. 94.

Beskrivelst oaa de vigtige og rigtige Sandheder, som Asmodæus eller Halte-Fanden har seet paa sin Reyse d. 11 Decembr. Aar 1771, af ham selv ført i Pennen Høecke, sælges paa Aar trykt hoS P. H. Höecke, fælges paa Børsens Boglader for 6 Skil., stor 1 1/2 Ark i 8vo.

Da vi havde læst dette Stykke, og tænkte paa Titelen, faldt os tillige ind hvad Posten siger: Nec Deus interfit, nifi dignus vindice nodus! saa rigtige disse Sandheder end ere, ere de dog ikke saa vigtige, at der behøvedes en Asmodæus for at see dem — saa alamodiske, ere nu de forunderlige Titler blevne, at vore Skribentere ville have dem, om de skal end hente dem fra Fanden selv — vi ville med menniskelige Ord sige vore Læsere, hvad Forfatterens saa sælsomme Titel for-

14

126

bereder til — han lader sin Asmodæus forerage sig en Reyse den 11 December for at være Tilskuer af de adskillige Tragi-Comoedier, som paa en saadan Dag pleye at spilles imellem Credi- og Debitorer — vi faa ar høre om adskillige Forgiældede, og de adskillige Aarsager til deres Giæld — men endskiønt Forfatteren snakker for og baade i Prosa og Vers, har han dog saa lidet Gaver til at underholde, at vi stedse med en hemmelig Utaalmodighed ønske hans Reyse en hastig Ende.

No. 95.

Nogle Betrængtes Sukke over den 11te

December tillige med Lucifers Trøst til samme. Kiøbenh., trykt hos M. Hallager i store Fiolstrædet og selges sammesteds, saa og hos Møller og Junge, hos Rothe i No. 8. paa Børsen for 6 Skil., stor 1 1/2 Ark i 8vo.

Den Lighed mellem Titlerne af dette og foregaaende Stykke røber nær Forvandtskab mellem Forfatterne — og Stykkets Giennemlæsning vedligeholder den forudfattede Tanke, da det moersomme, og vittige søges lige forgiæves hos begge. Da vi vare færdige

15

127 med nærværende Stykker, gave vi os til eftertænke de adskillige Kilder til den rasende Skrive-Syge, der saa længe har grasseret iblant os; og i Henseende til denne Forfat- ter faldt vi paa den dristige Gisning: om ikke en hemmelig Frygt for den 11te Decbr. hos Forfatteren selv kunde være Moder Fostere; thi Titelmagerie har længe været en nærsom Profession, og taber sig ikke gandske, saa længe vi have. Folk, hvis Smag kuns dannes og næres i Øll-Huse — vi kunne næsten ikke fremføre andre Aarsager, naar vi skulle forklare hvorfor en, som udtømmer sin hele Konst og Vittighed paa Titel-Bladet, afgiver sig med at være Skribent.

No. 96.

Aftvungne Erindringer i Anledning af

de Kanneworsiske Kritikmageres urigtige Foregivende, angaaende den af Undertegnede om den ham af de 18 Bryggere og deres Oldermand paaførte Proces udgivne Historisse Beretning ved Christian Bagge. Kiøbenh. 1771. Sælges paa Byens Boglader og hos Løwe i Myntergaden for 2 Skil., stor et halv Ark i 8vo.

Hvad der har tvunget Hr. B. til at udgive disse Erindringer mod os, see vi slet ikke! man

16

128 maatte snart troe, at et avindsygt Hierte, vinde-Lyst eller Betryk havde ansporet ham til at giere disse ham saa værdige Tanker almindeligen bekiendte. At han taler til os i sir eget Sprog (det Pøbelagtige) ville vi ey laste ham for, thi det var jo alt for meget at paastaa, at han skul-de fornægte sig selv for at tale høflig med os: dog vi giette maaskee en anden Aarsag til hans hidsige og aftvungene Erindringer: han er venteligen bleven vred over, at vi med dette ene Ord „Sagen mellem Hr. B. og Bryggerne er endnu ikke til Ende,, have i vores Fortegnelse (3die Stykke No. 37.) sagt hele Indholdet af hans Piece, og derved maaske forekommet, at den ikke fandt mange Kiøbere. Er det saa: har han og god Aarsag til at skielde os ud. (Sid. 4.) for dumme, uærkiære og aabenbare forsætlige Løgnere, for paa den Maade igien at skaffe sin Piece Afgang — men Manden maa forlade vs: Vi skyldte Publikum saadan Bekiendtgiørelse; thi hvad angaaer dem Hr. B. Sag? og hvad behøve de hans Notice om: hvorvidt, og hvorledes dermed er avanteret: kan han flippe vel derfra, ønske vi ham til Lykke! men vi troe ikke, at han kan være saa vigtig en Person, at hans Sag kan være hele Folkets! Men lad fare kiære Mand denne stolte og daarlige Indbildning! forlig

dig med dine Modstandere! mens du endnu er paa Veyen—vi ere meget roelige hvad de end kalder os, og vi vente aldrig at kunde fortiene Lovtaler af Hr. Bagge.

1

129 Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter, siden Trykfriheden.

Anden Aargang, 9. Stykke.

No. 97.

Underretning for Publikum om en nye Forfatning i de Fattiges Pleye

i Kiøbenhavn, og en dermed forbunden Kongelig Real-Skoles Oprettelse paa det forrige Waisenhuus, hvilken efter Hans Kongelig Majestæts Befaling ved den Kongelige Direktion for den almindelige Pleye-Anstalt skal i Stand sættes. Kiø- benh. Trykt til Beste for den Kon- gelige Real-Skole, og findes paa Waisen- huus-Bogladen, og hos Mumme paa Børsen for 6 Skil. stor 1 1/2 Ark 4to.

2

130

Adskillige Hindringer, og i sær Forlæggerens Dødsfald have foraarsaget, at denne Underretning saavel som endeel andre Skrifter ikke saa tidlig ere blevne anførte i vores Fortegnelse, som vore Læsere med Rette kunde vente og ønske. Veltænkende ville letteligen heri undskylde os: og vi skal stræbe end meere at fortiene det ved, faa vidt mueligt at raade Boed paa denne Mangel, og som snarest at indhente de tilbage blevne eller forbiegangne Skrifter, om det end og var fra forrige Aargang. Dette lidet Skrift, hvis Hensigt letteligen sees af Titlen, er udstedet og undertegnet i Novbr. 1771. af den benævnte Kongel. Direktion. Det er skrevet i saa artig en Tone, at enhver skiønsom og Veltænkende Borger maa læse det med me-

gen Behag. Da Aarsageme til Armod ere flere og forskiællige, saa maa disse og paa forskiællige Maader hæ-

ves eller bestrides: Efter denne Grundsætning ere de her berettede Anstalter giorte: en Pleye-Commission i hver Kirke-Sogn, Magaziner — Sye- og Spinde-Indretninger i Skolerne — Ja en Real-Skole! m. m. hvorom og de offentlige Tidender Have givet videre Efterretning. „Vi have her, siger Direktionen Sid. 17. gandske.

3

131 oprigtig og aabenhiertig villet tale med Publikum om Hensigten og Indholdet af den os allernaadigst overdragne Forretning; thi vi ere overbeviste om Sagens Godhed;

det ligger os meget paa Hierte at den vel kan udføres; og den velsindede

Deel af Nationen vil det og være angelegen" Ja — give at den maatte vel udføres! vil den af Erfaring Kloge ønske; give, at nye Indretningers Glands ikke blinde Øynene, saa at Vanskeligheder og Hindringer, som nærværende Forfatning og Omstændigheder medføre, blive ubetragtede! — give, at enhver, større eller mindre Embedsmand maatte medbringe den Indsigt, Flid, Forsigtighed, og Redelighed, som man kan fordre af en Dansk! —

No. 98.

Nøysomhed — Lyksalighed, etter Kiøbsted-Junkeren og Landsbye-Folkene. — Et Original Hyrde-Stykke udi tvende Handlinger, med tilhørende Sang af Arier, at bruges paa den Kongel. danske Skueplads, skrevet af B. H. Beck. Kiøbenh., trykt hos M. Hallager 1771, og sælges hos Mad. Kanneworf i Silkegaden for 8 Sk. stor 2 Ark 8vo.

4

132 Dette og forhen meldte Stykker (see Fortegnelsen N. 7.) ansee vi som Beviser paa, at Hr. B. stræber at giøre sig saa nyttig, som mueligt i sin Cirkel, og hans Forsøg (thi som saadanne betragte vi hans hidindtil udgivne Arbeyder) give os temmelig gode Formodninger, at han i det ringeste paa een Kant vil giøre sig fortient af Skue-Pladsen. Men Øvelse og Bekiendtskab med visse Mynstre blive hertil nødvendige Betingelser — Vi ville korteligen give Læserne Indholdet tilkiende af dette Stykke, og tillige vore Erindringer derved: Menalc og Cloe, begge af Hyrde-Standen, elske hinanden — Kiøbstæd-Junkeren von Spradenfelt bliver og forelsket i Elve og søger at vinde hende nu ved sine artige Kierligheds Komplimenter, nu ved at snakke stort for hende om det prægtige Kiøbstæd-Levnet — men Cloe foragter Ham og ald hans Tale — han, for at hævne sig gaaer bort til Menalc, og indbilder ham, at Cloe har tabt sin Lyst til Landet, men derimod fattet Kierlighed til KiøbsiædLivet — Menalc uroelig herover, men færdig til alt for at beholde sin Cloe, klæder sig paa Kiøbstædviis og indstiller sig for sin Elskerinde —- Cloe ytrer strax sin Forundring og Foragt over dette Indfald; — men,

5

133

da hun hører Omstændighederne, bliver Me- nale hende kuns derfor des kiærere — Intet er nu meere i Veyen, men begge iile at opfylde hinandens Ønsker. — Det Kiælne og naturlige Hyrde-Sprog underholder sig temmelig vel i det hele, og som smukke Stæder have vi i sær fundet Menalcs Monolog i 2den Handlings 1ste Optrin — og Cloes Svar til den knæfaldende von Sprandenfelt — Men paa den anden Side forekomme os og saa adskillige Feyle og Ufuldkommenheder ved dette Stykke: — Undertiden synes Personerne at gaae ud af deres Karakterer f. Ex. 2 Handl. 2 Optrin, hvor von Spraddenfelt, for at indprænte Cloe en høy Idee om KiøbstedFruentimmernes Klædedragt, udtrykker sig saa- ledes:

„Men Stadens Mode-Gud, den høyerfarne

Skræder,

han dog langt bedre veed at skiære Klæder til

Og give dem sit Fald, som han og Moden vil.

Hvem troer ikke snarere at høre her en leende Satyrikus, end den ivrige Spradebasse! — Men

6

134 vi komme til en anden Feyl, hvormed vi ere gandste misfornøyede, og det er den Intrigue, von Spraddenfelt spiller, da han indbilder Menalc en uformodentlig Lyst hos Cloe til Kiøbstæd-Levnet, og faaer ham til uden Omstændigheder, at forandre Klædedragt, og saaledes indstille sig for sin Cloe — vi see hverken Grund, Sandsynlighed eller Hensigt i denne Intrigue — Paa hvad Grund fæ-

ster Menalc strax Troe til en von Spraddenfelts Tale, der maatte forekomme ham saa meget urimelig? kiendte han da ikke sin Cloes Tænkemaade uden fra i Gaars? og hvorfor

troede han en v. Spraddenfelt snarere end hende? men alt dette giør han til Forundring. Paa en Spradebasses løse Ord, uden engang først at tale med sin Cloe, lader han sig for

lede til dette urimelige Skrit — hvilken Usandsynlighed i alt dette! Ja hvor meget lider ikke i sær alt dette! Credit ved dette

Narre-Puds! hvad Hensigt har v. Spraddenmed denne (om vi saa tør kalde den) Intrigue? at forstyrre Menalcs og Cloes Elskov? Neppe kunde et Barn tænke saa eenfoldigen! De første Ord, som de ved deres Sammenkomst vexlede, maatte jo strax bringe Menalc af Vildfarelsen, og Cloe til at skogger lee. Det er sandt havde den smukke

7

135

Cloe tænkt lit finere, skulde Menale staaet Fare for at tabe meget i hendeS Tilbøyelighed ved denne Lettroenhed og urimelige Mistanke — men til Lykke tænker hun nu ikke saaledes! Ney! Hendes Kiærlighed bliver ikkuns herved desstørre — og hvorfor? for at det sidste kunde blive ligesaa ubegibeligt som det første — hvad for Resten Hr. B. Poesie angaaer, da er den overhovedet taalelig, ikke desmindre blive vi hist og her vaer en vis Tvang af Rimene, saa og adskillige deels matte, dels tomme og intet betydende Udtrykke.

No. 99.

Tanker og Ønsker til Kongen af Dan-

nemark eller en Borgers oprigtige Nytaars Ønske til sin Konge. — Lyksalig den som ved Dagenes Ende, kan gaae ind til et saligt Nye-Aar. Kiøbh. 1772., trykt hos J. R. Thiele, sælges sammesteds og paa Bogladerne for 4 Skil., stor 1 Ark i 8vo.

Denne, skiønt liden Piece, indeholder dog noget mere end man strax af Titelen slutter, og den er tillige een af de faa, som fortie-

8

136 ne at læses. — Forfatteren yttrer en god Smag, en Patriotisk og religiøs Tænkemaade: følgende Sted kan tiene til Prøve: „Da mit Øye Nytaars Morgen oplukte sig for at skue min Skabers nyekomne Nyeaars Gave, den nyefødte Morgen i et endnu Naadens Aar, iilte det did iblant de mærkværdige Jordens Slægter, de Skabninger, som Indbildning og Forfængelighed har udmerket i Verden med det blanke Navn af fornemme Folk. Min Aand længtes efter at vide, hvordan denne Klasse af det Menneskelige Kiøn tog imod denne uskatterlige Gave, sidste Nyeaars Morgen; men min Skaber — jeg blegner; ere og disse Spottere dine Skabninger? og danne- de, o Herre! din Haand og disse Sver- mere? eller ere de nogle af de ulyksalige Aander, som din stærke Haand, ved Verdens Fødsel, styrtede ud af deres første Bestemmelse? —

No. 100.

Kritiske Erindringer til Forfatterne

af den kritiske Journal — med den samme Maade du udmaaler bør dig igien tilmaales. Kiøbenhavn. 1771., trykt hos

9

137 P. H. Høecke og sælges sammesteds: i No. 8. paa Børsen og hos Mad. Kanneworff i Silkegaden for 4 Skil., stor 1 Ark i 8vo.

Denne Forfatter støder sig over, at det Critiske Selskab, som han ivrer imod, har opholdt sig for længe ved de Skrifter, som angaae Land-Huusholdningen — at de give Udskrifter af Ugeblade — at de ere partiske i deres Domme. — Men vi troe aldrig, at disse Satser skulle finde Biefald hos Kiendere af Kritiken. Vi ville allene erindre, at oekonomiske Skrifter billigen bør drage ald Opmærksomhed til sig, efter som vi leve i en

Tid, da Landvæsenets Opkomst baade

er Regiæringens ivrige Bestræbelse, og enhver, som kan skrive, indfinder sig saa hyppigen med sit oekonomiske og politiske Hierne-Spind, enten det er fornuftig overlagt eller ikke. Af Ugeblade vide vi ingen Udskrifter i Journalen, uden saadanne Efterretninger, som egentligen angaae Bøger og Skrifter, og hvor have disse naturligere Sted end der? — „at de ere partiske„ ville vi aldrig tilstaae, og vi troe ikke heller, at de skulle ansees derfor af dem, som vide, hvor uovervindelig en Vanskelighed det er for Konstdommere at

10

138

vinde alles Yndest; — thi enhver ussel Skribent, naar han ikke faaer Medhold og Roes, skriger, at han er fornærmet — at de ere partiske o. s. v. Endelig erindrer Forfatteren, at de ingen Betaling kan vente, førend de have leveret saa mange Ark, som de have lovet deres Læsere: hvilken en utidig Trudsel! de Have vel Heller ingen fordret? gid de kuns kunne faae den, naar den er fortjent, men det lader som Forfatteren vilde skremme dem fra sig, og give dem Snak for sin Part.

No. 101.

Hofnarren. Eller: den danske Moms Promemorier til Jacob Skolemester, Propheten Jeremias, Argus, Jeppe Beifinger, og andre gode Venner. Kiøbenh., trykt hos M. Hallager i store Fiolstrædet. Sælges Hos Mad. Kanneworff i Silkegaden og i No. 8. paa Børsen for 4 Skilling stor 1 Ark i 8vo.

Til en simpel almindelig Nar kan maa- skee denne Skribent være fix nok; men til at være Hofnar besidder han for megen Plumphed og for lidt Vittighed. I den 8de Pro-

11

139 memorie taler han om at beg . . . . sig — i den 19de om Øll-Venners og Brendevins- Matroners Æg, og kalder den Jydske Kateket Hr. Kak-i-et. Kateketen unde vi gierne disse Grovheder, men for anstændige Læsere er dette alt for plumpt. At han ey er vittig, beviser det hele Skrift, som ey indeholder andet, end nogle matte og ubetydelige Satirer, strevne til adskillige paa Sluddervurne og humpende Riim. For at bestyrke vor Dom, behøve vi kuns at anføre de 2 sidste Linier af den 1ste Promemorie:

Du som udraaber andre og vil deres Rygte

spilde

Giør det just, fordi du er et Skarn og selv saa

giøre vilde."

Jo! Jo! Hvis Autor spilled paa den Strænge,

Da er jeg vis paa, og jeg torde vedde om hvor

høyt det var, (Ja mig end lade derpaa henge, Med beste Skialder han i Classe var sat;

Da derimod enhver indtil de Tøse, som sælger 3 Snøre-Baand for en Skilling, har ham dygtig fat.

12

140 (See Mogens Andersens Gratulation til Hans Mikkelsen i Holbergs Skiæmte-Digte). At han i sin Tilskrift til Forfatteren af Nye Prøve af Skrive-Friheden kalder ham et Esel, og siger, at enhver nok seer Esels-Ørerne i dette Skrift, er i vore Tanker en me- get ublue Titel — Men det gaaer her med Narren, som med Kragen, der raaber altid paa sit eget Navn.

No. 102.

Epigrammer for at lære Folk Fornuft, og give dem noget at lee af, oversat af et gammelt Ostindisk Manuskript, skreven for 200 Aar siden. Trykt hos L. N. Svare, og selges hos Mad. Kanneworff og paa Børsen for 4 Skil., stor 1 Ark

For et par hundrede Aar siden kunde i 8vo. For et par hundrede Aar siden kunde disse Epigrammer, som i alt ere 23, gierne passeret for Mester-Stykker, men i vore oplyste Tider lover Titlen alt for meget. Baa- de er Indholdet for ubetydeligt, og Indfaldene alt for matte og forslidte til at de skulde lære Folk Fornuft eller give dem noget at loe af. Ikke desto mindre maa vi dog

13

141 tilstaae, at de fast alle ere skrevne paa taalelige Vers og kan lade sig læse, naar man ikke har noget bedre ved Haanden. Det 15de om Intet er i vore Tanker det beste: det 3. 4. 10 og 22 (til en gammel Klynkere, en Postil-Præst, den Dramatiske Journal, og den naragtige Reisende) gaaer nogenledes an, men Resten er opkogt.

No. 103.

De syv merkværdige Fanger d. 17 Jan.

1772. Kiøbenh., trykt hos A. F. Stein og sælges sammesteds for 2 Skil., stor et halv Ark i 8vo. Og

No. 104.

Tanker i Anledning af Natten imellem den 16 og 17 Jan. 1772., da Grev Struensee og hans Complot bleve fængslede — trykt og selges sammesteds som den foregaaende for 2 Skil. stor et halv Ark i 8vo.

Begge disse Viiser ere gandske gode for Malke-Piger — og kan siunges under den vel- klingende Melodie: Skal Venus med sin Søn for alle Hjerter raade & c. Viisemageren har til Uhæld glemt at melde Tonen, som er det beste ved dem

14

142

begge; vi have derfore vildet bøde paa denne Mangel.

No. 105.

Guds Hevn over Kongens Fiender, udført d. 17de Jan. 1772. Kiøbenh., trykt hos A. F. Stein, 1 Ark 4to for 4 Skil.

Denne Poet vil med Vold og Magt være en skiøn Aand — Men uagtet alle hans Smagens Stræger og hyppige Igietagelser af Og, kan det dog ey anftes for andet, end et maadeligt Leyligheds Vers, der paa mange Steder er svulstigt og uforstaaeligt; men mangler dog ikke gro- ve Beskyldninger.

No. 106.

Kort Efterretning om de merkværdigste Begivenheder ved Kongens Hof, Fredagen d. 17de Jan. 1772. — Trykt hos M. Hallager, og selges paa Børsen og hos Mad. Kanneworff for 2 Skil., stor et halv Ark i 8vo.

Denne Efterretning er, naar vi undtage et par Steder, skrevet i temmelig flydende og gode Riim, men smuk Poesie tør vi just ikke kalde den, da den mangler fast alle de poetiske Skiønheder

15

143

og rørende Træk, hvortil dog efter vore Tanker her kunde gives meget god Anledning — Imidlertid har Poeten dog giort dem en Tieneste, som ville berette deres udenbyes Venner denne Merkværdige Begivenhed, da de behøvede kun, uden omstændeligere Brev, at sende dem dette Vers i en Con- volut, og med et par Ord bevidne, at det stemmer overeens med Sandhed.

No. 107.

Tanker over Jule-Aftens Feyde 1771.

Kiøbenh. 1772. Trykt hos Morten Hallager i store Fiolstrædet og sælges sammesteds, samt paa Bogladerne for 4 Skil., stor 1 Ark 4to.

„Var Torden ikke til, blev Verden øde-

lagt

Af Trolde, som belee den store Overmagt."

Siger Forfatteren mod Slutningen af dette Vers, som ret vel lader sig læse, og indeholder, saa vidt vi vide, ingen Historisk Usandhed om en Tildragelse, som er noksom bekiendt. For Trolde har nok ellers Udgiveren været bange, siden dette Vers først saaes paa Prent d. 18 Jan.

16

144

No. 108.

Den dydige Kierligheds Triumph eller

den over Verdens Domme og Fordomme høyt ophøyede ædelmodige Frøken Mathildes rørende Tildragelser. En Engelsk Historie. Kiøbenh. 1771. Trykt hos M. Hallager og selges sammesteds, samt paa Byens Boglader for 8 Skil., stor 2 Ark i 8vo.

Denne liden Roman er aldeles læseværdig: den fremlokker hos Læseren mange og forstiellige Gemyts Bevægelser: Den afbilder med levende Farver den dydige Frøkens ædle Kierlighed, og endelig uimodstaaelige Elskov til en Person under Navn af Thomas Hill, som i Begyndelsen var hende fuldkommen værdig, men siden lod sig forføre fra ald Dyd og Menneskelighed til at blive den nedrigste Siæl af Verden. Imidlertid finder hun dog en dydig og i høyeste Grad redelig Ven i en anden Mands-Person, som fremstilles under Lord Danbys Navn; denne staaer hende troeligen bi i de meest kummerlige Tilfælde — Endelig bliver hendes forrige Elskere igien bragt til Eftertanke og Dyd — Betaler hendes for hans Skyld udstandene Lidelser med at erkiende i hendes Arme den store Forskiæl, der er imellem den dydige og lastefulde Kiærlighed, og de begge føle nu, at Dyden dog endelig triumpherer over Lasterne, og lider aldrig, uden derfor tilsidst at blive belønnet.

1

145 Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 10. Stykke.

No. 109.

Raadmand Christian Braunman Tullins samtlige Skrifter. Andet Bind. Kiøbh., trykt hos N. Møller Kongel. Hof-Bogtrykker 1771. Koster Subscribenterne ligesom det første Bind. Stor 1 Alph. 1 1/2 Ark m. 8vo.

Det er soleklart, at dette Bind er af langt ringere Værdie end det første, som indeholder vores berømte Tullins Poesier, og der iblant hans Mester-Stykker. Her er omtrent Halvparten af (i ald Sandhed) af- brudte Tanker om adskillige Materier, som 2den Aargang.

2

146

han har efterladt sig, gandske vist ikke, i den Tanke, at de i deres nærværende Skikkelse skulle komme for Lyser. Her fattes allevegne Orden og Sammenhæng, — Fuldstændighed — Paalidelighed — m. m. som Udgiverne meget oprigtigen tilstaae i en Forer- indring i hvor de giøre sig megen Umage for at undskylde disse Mangler, og at forsvare disse afbrudte Tankers Bekiendtgiørelse. Vi unde dem hierteligen gierne, at Subscribenterne antage deres Aarsager for gyldige. Men der skal dog meget til den Indbildning, at have herved givet Publikum en Plan i Hænderne, hvorved enhver oplyst Mand kan blive en god Skribent, uden at giøre sig syn- derlig Umage derfor. „Han behøver kun at optegne sine Tanker, ligesom de falde ham ind o. s. v. (see den næst sidste Side af Forerindringen). Er denne Maade da saa ube- kiendt? og behøve vi vel 2de hele Bind

Afb. Tanker til Beviiis herpaa? No. 110 Raad til Mødre, som ville selv opamme deres Børn. Ved Madame A. le Re- bours. Efter den anden, paa nye igien- nemseet og meget forøgede Udgave, af det Franske oversat i Dansk ved B. I. Lodde.

3

147

Kiøbenh. 1771. Findes tilkiøbs i den Mummiske Boglade paa Bosen No. 5. for 2 Mark 8 Skil. Stor 7 Ark mindre et Blad m. 8vo.

„1 Art. Om hvad man har at tage i Agt strax efter Fødselen, og medens man giver at die. 2. Om Maaden at behandle de smaa Børn. 3. Om de Uleiligheder, som man undgaaer, naar man selv opammer sine Børn. 4. Den Vane at sette Børn ud til Ammer, er en Aarsag til Folkemængdens Aftagelfe. Særdeles Betragtninger over de Uleiligheder, som flyde af den Vane, Konerne paa Landet have, at ikke begynde at give deres Børn Die, førend den 2den eller 3die Dag, efter at de have giort Barsel." Disse ere Materierne, som behandles i dette særdeles nyttige Skrift, ved hvis Oversættelse Hr. Lodde har paa nye giort sine Landsmænd en vigtig Tieneste. Maatte det kun have mange saadanne Læserinder, som vi ønske, som læse med Agtsomhed og Eftertanke, som have Moed nok til at overvinde Moder og indgroede Fordomme, og ved at følge Naturens stærke Vink giøre sig selv og deres Børn lykkelige. „Dersom det var Moden siger. Forfat. Sid. 58. At enhver Kone

4

148

skulde beholde sine Børn, og en Moder faldt da paa at overgive sine til en andens Pleye, da vilde alle hendes Naboersker ka- ste Stene efter hende og ansee hende med Billighed, som et unaturligt Fruentimmer."

No. 111.

Om Odin og den Hedniske Gude-

Lære og Guds Tieneste udi Norden. Af Peter Friderich Suhm. Kiøbh. 1771. Trykt og findes tilkiøbs hos Brødrene Berling. Saa og udi den Mummiske Boglade paa Børsen No. 5. Koster 1 Rdlr. 1 Mark. Stor 382. Sid. 4.

No. 112.

Gerhard Schøning Norges Riges

Historie Første Deel, indeholdende Rigets ældste Historie fra dets Begyndelse til Harald Haarfagers Tider. Trykt i Sorøe 1771. Bekostet af Heinek Mumme og Faber paa Børsen i Kiøbh. Og sælges sammesteds for 2 Rdlr., stoer 3 Alph. 5 Ark. tillige med et Landkort.

Om Verdien af tvende Verker, som disse, behøve vi ey at erindre vore Læsere. Hr.

5

149

Forfatternes berømte Navne og bekiendte Fortienester, fornemmeligen i at oplyse disse Nor- diske Rigers Historie, ere noksom Borgen for, at Titlerne ikke bedrage nogen. Saa meget hellere kan vi forbigaae, at give nogen videre Efterretning eller Bedømmelse over disse med stor Lærdom opfyldte Skrifters Indhold: Hvilken desuden ikke kunde blive enten de Høylærde Forf. Arbeyde saa værdig, eller Læ- serne saa nyttig, som vi ønskede, naar vi ikke vilde blive vidtløftigere, end vores Plan tillader. Man merker ellers letteligen, at Hr. C. R. Suhms Afhandling er at ansee som den 3die Tome af et stort Verk over den Nordiske Historie, hvis Fortsættelse man maa med Begierlighed vente (s. Fortal.) De 2 Foregaaende ere bekiendte; Forsøg til et

Udkast af en Historie over Folkenes Oprindelse i Almindelighed, som en Indledning til de Nordiske Folkes i Særdeleshed, som udkom 1769. Og om de Nordiske Folkes ældste Oprindelse

1770. Ligeledes udgav Hr. Prof. Schøning

1769. Afhandling om de Norskes, og endeel andre Nordiske Folkes Oprindelse, som Indledning til den Norske Historie. o. s. v.

6

150

No. 113.

Tvilling-Rigernes Taksigelse til Forsynet over Kong Christian den Syvende, tilligemed Kiøbenhavns Borgeres Glæde over de vigtige Tildragelser d. 17de Jan. 1722. Kiøbh. Trykt hos P. H. Høecke, og sælges sammesteds, samt paa Bogladerne for 4 Skil., stor 1 Ark i 8vo.

Denne Taksigelse er skreven i en god ærlig Tone, men er for Resten aldeles ikke noget Mester-Stykke. Det Prosaiske kan endda til Nød gaae an, men Versene ere elendige, f. Ex. Sid. 14.

Hør Christians milde Svar: I mine Norske Gutter,

Som for mit Liv, mit Blod Jer Næver ey indputter,

Som staae for Mand, og naar det giæl- der ey er seen o. s. v.

Dette og flere lige saa skiønne Steder vise noksom, at denne Forfatter ey er skabt til at være Poet.

7

151

No. 114.

De Danske Kongers Souveraine Magt,

viist, og beviist i Anledning af 17de Jan. til Undersaatternes nye Lyksalighed og Glæde. Kiøbh. Trykt hos P. H. Høecke 1772 og selges sammesteds, samt paa Byens Boglader for 4 Skil., stor 1 Ark i 8vo.

Er skreven i samme Smag, som fore- gaaende, undtagen at Versene ere lidt taaleligere og derimod det Prosaiske mere mat. Uden Tvil er den Franske Receptmager For- fatter til dem begge to.

No. 115.

En Satyrisk Fortegnelse paa endeel Pretiosa, Guld & c. som er funden paa Gaden d. 17 Januarii og som ved offentlig Auction til de Høystbydende skal bortselges d. 32 Jan. som først kommer, ved Gammelstrand & c. Kiøbenh., trykt og selges hos Høecke for 2 Skil., stor 1/2 Ark i 8vo.

Dette taabelige og kiædsommelige Sammensurium indeholder ikke et eeneste vittigt Indfald, og er noget nær jasket sammen for at fortiene lidt til Brændeviin. Skal det

8

152

finde noget Bifald, bliver det vist kun paa Auctions-Stedet; thi hos Folk som har ringeste Smule af Smag, duer det ey til andet, end at læse sig ærgerlig eller i Søvn paa.

No. 116.

Den brave Holmens Magtes glade

Indtog i de smukke Huuse paa den mærkværdige St. Autonii Dag 1772., Kiøbh. hos Svare: 4 Skil., 1 Ark i 8vo.

Efter ald Anseende har denne Forfatter selv været med i Indtoget; thi baade er hans Stiil og Fornuft-Slutninger Matrosmæssige — Med samme Tryghed, som en Panglos forsikkrer, at denne Verden er af alle muelige den beste, og Thundertentronckh det beste Slot i denne beste Verden, med samme Tilforladelighed paastaaer denne Skribent Pag. 14 og 15. At dette begangne Røverie var Guds Veye og altsaa ingen Synd. „Thi, siger vor Forfatter, disse Folkes Gods var jo Tyve-Gods, naar det nu blev røvet, kom det blant Publikum igien, som det var stiaalet fra. Videre: hvis de efter Kongens Ordre skulde været straffede, og deres Gods

9

153

confiskeret til de Fattiges Nytte; kunde disse Kræltringer læt forstukket det Beste, deres fattige Næste til uboedelig Skade, og faaledes fixeret Magistraten; Men paa denne Maade mistede de det altsammen. Ergo: var den existerte Maade den beste, Himlen kunde udtænke at straffe dette Skarns Pak paa. Qvod erat demonstrandum. Der kunde maa- skee giøres nogle Indvendinger mod denne Slutning; f. Ex. har disse Folk ikke haft deres Næring af andre, end blot allene af den brave Holmens Magt? Om saa var, blev da den brave Holmens Magt mindre strafværdig end de, der tog mod deres Besøgelser? og endelig, naar nu alt dette var afgiort, er det da vel tilladt i en Staat selv at tage sig til Rette? dog disse og flere Erindringer kan vi ligesaa gierne spare, da de vist gaae langt over Forfatterens Horizont.

No. 117.

Dissertatio episolica super Col, 2, 18. Es. 1, 29. 2 Thess. 2, 13. Aliisqve locis qvam viro excellentissimo & summe venerabili Joanni Andreæ Cramer, S. S. Theolo- giæ Doztori, ejusdem nuperrime apud Hav-

10

154

nienses Prosessori P. O. & S. Regiæ Majestatis Daniæ & Norvegiæ a Concionibus Sacris Germanicis, jam vero Generalis Superintendentis apud Lubecenses magistratum capessenti, dolorem suum ex abitu tanti viti conceptum, publice testaturus, dijudicandam offert Joannes Henricus Tauber, Havniæ 1771. Literis Berlingianis 4 og et halv Ark

i 4to. Faaes i den Mummiske Boglade for 1 Mark.

Tak være Hr. Tauber, at han vilde være en Tolk for sine studerende Medborgeres Skiønsomhed paa Hds. H. D. Cramers Fortjenester, og offentligen aflegge et Vidnesbyrd paa den Bedrøvelse, med hvilken de ansaae denne store, denne elskværdigste Mands Bortreyse fra vores Academie. Ingen var og hertil mere berettiget end Hr. Tauber, der ikke alleneste var Hds. H. flittigste Tilhørere, men og havde Leylighed til ved daglig Omgang mere at kiende hans ypperlige Egenskaber. De 5 første og ligesaa mange sidste Sider af denne Afhandling, som er skrevet i Form af et Brev til Hr. Superintendenten, vise hvor vigtig en Mand han var for Videnskaberne, saavel i Almindelighed, som i sær

11

155

de Theologiske, hos os, og hvor stor Aarsag vi have altsaa til at beklage det Tab, som vi have giort ved hans Skilsmisse. Det øvrige indeholder artige Anmerkninger til en Deel Skriftens Steder, hvorved de i Titelen benævnte fornemmeligen ere blevne oplyste. For at giøre lærde Læsere opmerksomme, anføre vi at Forf. ved Θρησκεια τωυ αγγελωυ

Col. 2, 18. forstaaer den Jødiske Religion (see Gal. 3, 16. sammenlignet med Ap. G. 7, 53. og Hebr. 2, 5. —) hvor i han følger Hds. Høyærv. Ειλεσο υμας ο Θεος απ αρχης — 2 Thess. 2, 13. er efter Forf. Forklaring: Gud haver udfriet eder af (Satans) Herredømme. En liden Oplysning bør vi og give til et Sted S. 30. hvor Hr. T. nævner Hr. Stav- nings Anmerkninger til de 4 første Cap. af 1 M. B. hvilket halve Ark er ventelig for de fleste Læsere ubekiendt, saa de letteligen herover kan blive nysgierrige. Vi vil da her anføre den hele Titel, men først bede Læseren, at han ikke for hastig bliver fortredelig over denne sin Uvidenhed, eller vredes paa os, fordi vi ikke kan sige, hvor dette Skrift er at bekomme. (ventelig hos Forfat.)

12

156

No. 118.

Korte Anmærkninger over enkelte Steder af det gamle og nye Testamentes Bøger. Af Østerlandenes, saavel som Romernes, Grækernes og andre Folke-Arters Alderdomme og Skikke, af gamle verdslige Skribenteres Vidnesbyrd, af Ordenes egentlige Bemerkelse i begge Sprogene, til visse Steders, Fortællelsers og Talemaaders desto nøyere Oplysning og Forstand, med Flid samlede og udgivne af Iørgen Stauning, Medtiener i Ordet til vor Frue Menighed i Aarhuus, trykt i Aalborg Bogtrykkerie 1771. 8vo.

Ei! prægtige Titel! — hvorefter følger paa 2 Blade (vi fraregne For- og EfterTalen) Anmerkninger tagne, man merke vel! af Schuberti Theologia Dog. (Pf.) Pheifferi Dub. vex. o. s. v. Vi troe derfore, at have opdaget en betydelig Trykfeyl i Hr. T. Afhandling: at neml. proletariæ staaer i Steden for proletariis paa det anførte Sted.

Men vi hør ikke heller forbigaae en anden læseværdig Prøve paa Hr. T. særdeles Flid, Indsigt og Eftertanke i Biblens Forklaring, som udkom i Begyndelsen af forrige Aar.

13

157

No. 119.

Interpretatio Dizti Math. 16, 19. Qvam

Viro Eminentissimo & summe venerabili Christiano Michaeli Rottböll, Sacrarum litterarum Doztori, S. S. Theol. Professori Sorano, & Sacrorum Antistiti Curioniqve Maximo ad ædem, quæ Hafniæ est S. S. Trinitati dicata: in medium attulit, novisqve argumentis firmavit Joannes Henricus Tauber. Hafniæ litteris Godichianis 22 Sider

4to. Tilkiøbs i den Mummiske Boglade for 10 Skil.

En Lykønsknings-Skrivelse til H. H. Biskop Rottbøl, som i de faa Aar, han var, som Præst til Trinitatis Kirke, har giort sig høyt agtet og elsket af de Studerende.

No. 120.

Tanker at synge til Kongens høye

Fødsels-Dag d. 29 Jan. 1772 af troe Undersaatter. Melodien kan. være: Min Philander Tiden minder — Kiøbenhavn. Trykt med Godiches Skrifter og sælges sammesteds for 4 Skil. 1 Ark i 8vo.

14

158

Indeholder nogle simple, men tillige temmelig gode og flydende poetiske Betragtninger over tretten Bibelske Sprog, som ere anvend- te til at lykønske Kongen. Til Slutning er anført et Ønske til Dr. Juliane, og et til Prinz Friderich.

No. 121.

Det frelste Tvilling-Riges Fryd over

sin elskte og frelste Konge paa allerhøystsammes høye Fødsels-Dag d. 29 Januar. 1772. Kiøbenh. trykt og selges hos A. F. Stein for 4 Skil. 1 Ark 4to. Og

No. 122.

Nordens Glæde forestillet i en Ode i Anledning af Kong Christ. den 7des høye Fødsels-Fest d. 29de Jan. 1772. Kiøbenh. Trykt hos P. H. Høecke, og selges hos Pelt paa Børsen og Mad. Kanneworf i Silkegaden for 4 Skil. 1 Ark 4to.

Det første er et temmelig smukt og flydende, det sidste et passabelt Leyligheds Vers.

No. 123.

Rigernes Bøn til Kongen, at han vil

handthæve det Gode, men afhielpe det

15

159

Onde, som under Struensee er stiftet. Paa allerhøystsammes Fødsels-Dag d. 29 Jan. 1772. Kiøbh., trykt og selges hos A. F. Stein for 4 Skil. 1 Ark 4to.

Versene i sig selv betragtede kan gandske vel gaae an; og at Tankerne for den største Deel ere ypperlige er ingen Under, da de fast alle ere laante af Hr. C. R. Suhms Brev og Philodan — Et par Ønsker har dog denne Forfat, som ere hans egne Indfald:

nemlig, at de afskaffede Fester rnaatte igien helligholdes, og Waysenhuset settes paa den gamle Fod. Der første,

troe vi sikkert vilde formedelst Lediggang foraarsage større Skade end Nytte. Men om det sidste Ønske (som i sær synes at ligge Forfat. paa Hiertet) er nyttigt eller skadeligt, tør vi ey med Vished dømme. Dog maae vi tilstaae, ar vi ikke have de fordeelagtigste Tanker om Waysenhusets forrige Tilstand, naar den gamle Slendrian i alt skulde følges. Den nye Indretning vilde maaskee bleven alt for Tydsk. Men kunde der ikke gaaes en Middelvey?

No. 124.

Den fængslede Struensees Tanker og Betænkninger paa den for os glædelige, men for

16

160 ham bedrøvelige Kong Christian den 7des vig- ligste Geburts-Dag. Kiøbenh. 1772. Trykt og sælges hos L. N. Svare for 2 Skil. 1/2 Ark 8vo.

Hoved-Indholdet af det, denne Vrævlere paa Struensees Vegne fortæller os, er at enhver har sin Tid, og derimod har vi ikke et Ord at indvende — Endog taabelige Skribentere have deres Tid, thi var ikke det, hvor vilde da B**n faae Forlæggere til dette og andre elendige Fostere, som han særdeles i denne Tid i saa stor Overflødighed yngler af sig?

No. 125.

Kiøbenhavns Promemoria over den meget

merkværdige Begivenhed, som skede d. 17 Jan. 1772. Sangviis forfattet under den Melodie. Det største Glædes-Flag. Kiøbenh., trykt og selges hos A. I. Stein for 4 Skil. 1 Ark i 8vo. Baade i Henseende til Tanker og Riim kan denne Prom. ey fortiene mere end Navn af en temmelig god Gade-Vise. Forf. har været saa forsigtig at sette Melodie paa den, mueligt paa det han kunde have den Vellyst, at høre denne sin

Arie synge og spille over alt blant Folk af den fineste og beste Indsigt. Men til

ald Uhæld er Melod. net op ligesaa Gammeldags, som Visen. Vi kan derfor ey lykønske ham med høyere Kienderes Bifald, end Matronernes i Vartov eller Abel Catrines Boder.

1

161

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 11. Stykke.

No. 126.

Kiøbenhavns Patriotiske Sam-

linger indeholdende adskillige Ma- terier, i sær oekonomiske og Politiske. Første Hæfte. Kiøbh. 1771. Trykt og selges hos P. H. Høecke for 1 Mk.

8 Skil., stor 7 Ark 8vo med et Kob-

ber.

Dette første Hæfte indbefatter allene: kort Afhandling om Planternes Bryllup og Trolovelse, forfattet af Joh. Gustav

Wahlbom fød i Calmar, men oversat af den

2den Aargang.

2

162 latinske Original, som findes i C. Linn. amoenit. acad. vol. I. lugd. Bat. 1749. ved O. OIavius St. Phil. Bl.

Denne liden Afhandling er baade nyttig og fornøyelig at læse. Dens Hensigt er at viise og fastsætte Planternes Fødsel og Avlings-Maade, hvilken beviises at være den samme her, som i Dyre-Riget. Forfatteren bygger fornemmelig sine Slutninger paa Grunde af de Erfaringer og Iagttagelser, som han har opsamlet af den store Linnæi Skrifter og Forelæsninger. Afhandlingen begynder med at viise, at Planterne leve saavel som Dyrene, hvilken Satz Forfatteren bygger paa Harwei Begreb om Livet, som sætter det i Safternes frivillige Drift, han bestyrker den endnu med adskillige andre Beviisligheder tagne af Underholdningen, Bevægelsen o. s. v. Efter at have forudskikket dette, skrider han til at undersøge Urternes Udspring eller Fødsel: han anfører de Gamles Mening om en bestemt og ubestemt Fødsel, og forkaster den sidste, som ugrundet og stridende mod Erfarenheden. „Dersom baade levende Dyr og Urter kunde blive til ved Forraadnelse og Solens Heede, saa var jo unødvendigt og følgelig uanstændigt for Gud, at have be-

3

163 reed saa mange og kunstige Kar, som kun- de tiene til Forplantningens Iverksættelse.,, Alting fødes alt saa af sit Æg, og paa en bestemt Maade — De allermindste Urter have deres Frøekorn — og Frøene ere Planternes Æg; thi alle Slags Æg frembringer saadant et Foster, som ligner Forældrene, hvilket og Urternes Frøe giøre; men ald Fødsel sætter forud Frugtbargiørelse, og Frugtbargiørelsen Avlelemmer, og disse ere hos Urterne Blomsteret og Frugten — Blomsteret er de Avlelemmer, som tiene til Frugtbargiørenheden, men Frugten de Avlelemmer, som befordre Fødselen. Blomsternes Støvknappe, nemlig Hannernes Avlelemmer ere intet andet, end saadanne Legemer, der forberede og indeholde Sæden — Altsaa ere og disse Støvknappe Avlestene, tilligemed Sædeblærerne, og Støvet deres virkelige Sæd, der svarer til de smaae Orme, som forekomme i Dyre-Riget. Planternes Formerelse sker derfor, naar Hannen eller Støvknappene sprøyte sit Sæd ind i Hunplanternes Avlelem, eller Frugtrørmunde o. s. v.

No. 127.

Til Kongen. Af Peter Friderich Suhm.

Kiøbenh. 1772. i Ark i 4to.

4

164

Hvad Under, at de store Tildragelser ved Hoffet d. 17 Jan. kunde særdeles røre saa ædeltænkende en Mand, som vores berømte Hr. C. R. Suhm! Denne korte, fyndige og med faae Ord meget udtrykkende Tiltale til Landets-Fader er her paa et overtydende Beviis. En for den Høyædle Hr. Forfatter værdig Friemodighed, en sand patriotisk Nidkiærhed fremlegger her allevegne usminkede Sandheder. „Lad saa mange Kongers Blod, (Forf. tiltaler Monarken) som rinder i di- ne Aarer, opvarme dit Hierte til selv at see til dit Folk. Saa giorde Christian den Fierde; saa giorde Friderich den Fierde; Forævigede Navne! Lad Smigrere ey indbilde dig, at du er allerede dem, men stræb at blive, som de.„ Saadan er Tonen overalt. Da ingen Exemplarer af dette lidet, men betydelige, Skrift ere at faae tilkiøbs, saasom det hele Oplag strax er bleven uddeelt og bortgivet; fortiene de Hr. Berlinger Taksigelse af Publikum, at de have ind- rykket det heel og holden i No. 8. af deres Tidender. Ligeledes er det kort efter bleven aftrykt i Ad. Cont. Efterretninger No. 15. Men vi maae anmærke et Ords Udeladelse i disse 2de Aftryk, som ikke lidet forandrer Meningen: „Af Gud og dit Folk har du Ene-

5

165 volds-Magten. Du er ogsaa Gud det Regenskab skyldig—.„ Her skal staae et og imellem Gud og det.

No. 128.

Seltnes Denkmahl patriotischer Freymüthigkeit und großmüthiger Königlicher Wahrheitsliebe. Trykt hos Kongel. Hof-Bogtrykker Møller og selges sammesteds, samt paa Børsens Boglader og hos Mad. Kanneworf for 4 Skil. 1 Ark 4to.

Er en temmelig frie Oversættelse af det Suhmiske, under foregaaende No. anmeldte. F. Ex. Saa giorde Christian den Fierde — Er oversat: Gleiche Christian dem Vierten — I en liden Fortale anstiller sig Udgiveren eller Oversætteren, som at han vilde skiule for vore Naboer de vigtigste Omstændigheder og den særdeles Anledning til dette Skrift: hvorfore og Dannemark og Norge i Oversættelsen selv kun ere betegnede med de første Bogstaver. Hensigten er ventelig ved en øm og undseelig Tilbageholdelse at opvække en eller anden fordeelagtig Følelse hos fremmede Læsere.

6

166 No. 129

Tanker opsatte og tilegnede Hr. C.

Suhm i Anledning af hans ypperlige Tale til Kongen. Trykt og findes tilkiøbs hos P. H. Høecke i store Hel- liggeist-Strædet for 2 Skil. 1/2 Ark 4to.

Den kiære Patrioth har med 2 Octav Sider, trykte i Qvart-Format, ikke sagt os noget om Hr. Suhms ædle Fritalenhed paa en gemeen og uanstændig Maade; men ikke heller med en særdeles Vitttighed og Kunst: saa at ingen, uden Forfatteren maaskee og Bogtrykkeren, havde mistet noget derved, om denne liden Opsætning var bleven utrykt.

No. 130.

Til Kongen af Peter Friderich Suhm. Trykt, og selges hos R. H. Thiele for 2 Skil. 1/2 Ark. 8vo.

Et feylefuldt Eftertryk, hvorved Bogtrykkeren venter at tiene sig nogle gode Styver. Vi vil ønske ham, at han maa beholde selv alle Exemplarerne til Belønning for sin Skiødesløshed.

7

167

No. 131

De Retsindiges Kritik over Hr. Confe-

rentzraad Peter Friderich Suhms Moraler til Kongen. Opsat efter manges Begiæring af en Veldømmende. Trykt og tilkiøbs hos R. H. Thiele for i Mk. stor 5 og et halv Ark 4to.

En forunderlig Person er denne Hr

V. Frugtsommelig med Moraler (S.

3.) maatte han jo dog endeligen engang i Tide eller Utide til at føde. I dette Svan- gerskab maae man holde ham til gode, at Phantasie haver bemestret (S. 12.) sig ham. Derfor kaldes denne Kritik de Ret- sindiges: derfor er den opsat efter manges Begiæring: derfor taler Danne- marks, Norges og Førstendømmenes retsindige Skare igiennem denne Vanvittige Forfat. Mund Sid. 10. m. m. Indsigt og Ukyndighed, Sindighed og Fremfusenhed, Stolthed og Ydmyghed, Høflighed og Grovhed omvexle ideligen med hinanden, saa at Læseren neppe kan ansee Forfat. for andet end en Vende-Kaabe. Snart anstiller han sig, som han havde haft daglig Adgang til Kongens Cabi-

net; (see S. 21. f.) snart ligger han allerlængst fra Tronen, ubemerket i Stø-

8

168

vet. (S. 14.) Hr. C. R. Suhms Ord maa lade sig strække paa langs og tvers, ligesom han finder for got. En anden Gang ere de saa ulykkelige, at falde uden for hans Kritik, eftersom (siger han) den Ærbødighed, jeg bør have for Kongens helligede Person, befaler

mig det. (Sid. 18.) Et Exempel paa, hvor klygtig og artig F. veed at tiltale Kongen frem for vores Suhm, findes i Særdeleshed S. 32 og 33. Læseren maae endnu have liden Taalmodighed til at høre, hvorledes F vil have sine Feyl bedømte: „Alle troe! at de Feyl, deres Øyne opdage, ere allene udsprungne af min u- slebne, og i det Offentlige endnu ubrugte Tæn- kekraft.,, Men kunde ikke Forfat, bleven hiemme med sin uslebne Tænkekraft! — Ja, det er vel saa: imidlertid er det dog saa herligt, at giøre sit første Udtog mod en Mand, som Hr. Suhm: strax maae Folk blive opmerksomme, og tænke: den Karl maae føre noget i sit Skiold. Nu kommer det da an paa, om den fornuftige Læser vil forære (S. 8.) en saa insigtsful (S. 21.) og med saa graadigt (S. II.) et Mod begavet Forfattere.

No. 132.

Afbrudte Tanker, i Anledning af Beskiermelses-Dagen d. 17 Jan. 1772. af E. B.

9

169 Trykt hos P. H. Høecke og selges sammesteds og paa Byens Boglader for 10 Skil., stor 2 1/2 Ark 4to.

Den sidstafvigte 17 Jan. har givet det lykkeligste Stof for Skribentere, kuns Skade, at de værdige iblant disse ere saa faa. De fleste af de over denne store Dag udkomne Stykker ere saaledes beskafne, at de enten føre Stempel af en pøbelmæssig Kaadhed eller nedrig Vindelyst, som har oplivet Forfatternes Aand, og sat saa mange Penne i Bevægelse. Nærværende Forfatter skriver i en Smag og Tænkemaade, som paa det Fordeelagtigste udmerker ham fra denne heele Mængde — Hans Pen har det høytidelige Tilsnit, som passer sig til hans ærværdige Gienstand, og han har skildret sin store Handling, og de handlende Personer, med saa levende Farver og ædle Træk, at vi underholdes paa den angenemeske Maade, og undertiden røres indtil Taarer. Som en Prøve paa hans Skrivemaade ville vi udskrive disse faa Linier. „S. 6. Endnu holdt Natten sine sorte Vinger udbredte over alt Landet; Søvnens

mægtige Septer herskede, og den tause Roe

tilbød sin Tieneste for Udførelsen af de vigtigste Forehavende. Frimodig gaaer vor Helt-

10

170

inde frem i Herrens hendes Guds Navn, geleidet af hendes dyrebare Friderich, og efterfulgt af dem, til hvilke hun havde sat sin Fortroelighed — Af hendes Ansigt fremskinne Roelighed, og paa hendes Læber hviler Bønnen: Gud vil for sin Barmhiertigheds Skyld, siger hun, fuldkomme alt — hendes usynlige Varetægt, som allerede havde banet hende Veyen, fulgte for og efter, og bekiermede hende mod alle Hindringer„ o. s. v. Forfat, har i den Tale, han lader Juliane holde til Kongen, i sær anbragt Steder, som have meget rørende og eftertrykkeligt.

No 133.

Skrivelse fra et Fruentimmer til Stadens ædle, Høyædle og Velbaarne, samtlige Elskere af Peber-Svenderiet. Kiøbh., Trykt, og findes tilkiøbs hos Berling, og Mad. Kanneworf for 4 Skil. 1 Ark 8vo.

Vil denne Skrivelse ikke giøre bedre Virkning hos de Herrer Elskere af Pebersvenderiet, end den har giort hos os, saa har Forfat, vist i den Henseende giort sig en for- giæves Umage — og, hvor vil det ikke svie i hendes Patriotiske Hierte! thi hun forsikrer,

at „hun skriver ikke for at vise Vit-

11

171

tighed„ (hvorledes skulde hun og falde paa slige Tanker?) „ikke heller for at

søge Fordeel, uden den, heele Sta ten, det lykkelige Dannemark vil vinde ved Opfyldelsen af hendes Forlangte„. — Men ney! vi tør end ikke love hende denne saa patriotiske Glæde! — vore Pebersvenne have deres Grundsætninger langt bedre forvarede, end at de skulde opgive dem for nogle almindelige tørre Moraler — og en uvittig og ilde sammmhængende Sniksnak vil vel neppe overtale dem til at forlade deres formeente Fordeele. — Men er dette saaledes, saa have vi alt spaaet Forfatterinden sin Skiæbne.

No. 134.

En sandfærdig og virkelig Samtale

imellem den afdøde Greve af Griffenfelt og den nu levende Greve af Struensee — holden Natten d. 18 Jan. 1772. i Citadellet for Kiøbenhavn. Trykt og findes tilkiøbs hos R. H. Thiele for 4 Skil., i Ark i 8vo.

Neppe skulde man ventet en Samtale imellem 2 saa ulige Personer — Griffenfelt var en Mand af de besynderligste Naturens

12

172 Gaver; der ved moden Indsigt, Duelighed og sande Fortienester blev ophøyet til de vigtigste Betieninger. — Struensee derimod —

ved hvad Fortienester han saa hastig er kom-

men i Veyret, vide vi ikke — men vente, at Comissionen snart lægger dem for Dagen, om de ere af den Beskaffenhed, at de kan taale Lyset. Samtalen i sig selv er elendig. Man maae fast ynkes over, at der gives en Griffenfelt saadanne Ord i Munden, som denne jammerlige Poet tillægger ham — Han kalder Struensee sin Mon frere, og skrifter

for ham saadanne Synder og Forbrydelser,

som Griffenfelt nok aldrig har tænkt paa —

Dog — vi kan troe, dette er en første Gang, denne store Mand er mishandlet: det er jo ey mange Aar siden, en Skrivesyg Forfatter rapsede hans Historie sammen — og af dette elendige Tøy har nok nærværende Forfatter samlet Stoffet til sin Samtale.

No. 135.

En splinter nye Vise om gamle Lisbeth.

Trykt og selges hos A. F. Stein for 2 Skil. 1/2 Ark i 8vo.

Denne Vise er noget nær en Personlig Satire, hvori Forfat, røber saa megem Ond-

13

173

skab og saa lidt Vittighed, at han efter vore Tanker til Belønning for sin Digter-Geist snarere har fortient Gabestokken, end en Laurbær-Krands.

No. 136.

Den i kort Tid ophøyede, men ligesaa

hastig nedstødte store nordiske Tyv eller Struensees rette og sande Caracteer. Forfattet af en jammerlig Skribent. Kiøbh.

1772. Trykt hos R. H. Thiele og sælges hos Pelt og Mad. Kanneworf for 2 Skil. et halv Ark i 8vo.

Det eeneste, hvorfor denne Forfatter bør roeses, er hans aabenhiertige Tilstaaelse om sig selv, at han er en jammerlig Skribent; hvilket vist nok er en større Sandhed, end han maaskee selv har troet. No. 137. Fandens Fortvilelse over sit Riges Forstyrrelse d. 17 Jan. 1772. No. 138. En nye Vise om den nye Haman.

14

174 No. 139.

Citadellets Hilsen til deres nye Giester, samt Forsikring om dets Troeskab og Redelighed imod dem.

No. 140.

Glade Tanker paa Kong Christian

den Syvendes glædelige Geburts-Dag 1772. Alle 4re trykte hos N. Svare, og selges sammesteds Styk. a 2 Skil. enhver et halv Ark 8vo.

Disse fire har uden Tvil M. Br**n rapset sammen, i det mindste ligne de fuldkommen hans Arbeyder. Meere behøve vi vel ikke at sige vore Læsere for at overtyde dem om, at de alle er noget smageløst og elendigt Tøy, som Hunger og Dumhed har forenet sig for at bringe til Lyset, til Trods for ald fund Smag og Vittighed.

No. 141.

Den danske Frue Veneris Klage-Sang. I Anledning af den Forstyrrelse, som skeede Natten imellem d. 17de og 18de Jan. 1771., Kiøbh., trykt og bekommes hos A. F. Stein for 2 Skil. et halv Ark 8vo.

15

175

No. 142.

De nu forladte og forhadte Nat-Nymp-

fers Svane-Sang og sidste Afskeds-Tale til deres Liebhabere. Kiøbenhavn 1772, trykt og selges hss Morten Hallager for 2 Skil. et hal- Ark 8vo.

No. 143.

En tilforladelig Efterretning over de største og fornemmeste Ponche-Mænds Eftermæle & c. Kiøbenhavn, trykt og bekommes hos N. Svare for 4 Skil. 1 Ark 8vo.

Titelen er det beste af diste Lapperier — for Resten er der ikke et eeneste vittigt Indfald i dem allesammen; men de synes fuldkommen at have deres Udspring fra samme Kilder, som de næst fore- gaaende.

No. 144.

Det ulykkelige Udlæg, som skeete uden Dom og Execution Nakken imellem d. 17de og 18de Jan. paa de 56 Ponse-Contoirer og Øl- Kippere & c. Kiøbh. 1772. Trykt og findes tilkiøbs hos R. H. Thiele for 4 Skil. 1 1/4 Ark i 8vo.

16

176

Er en Samling af Dumhed, Pøbelagtig Vittighed, grove Udtrykke og gemene Indfald, der uden Tvil er sammenslikket af den samme Skræder-Dreng, som forfærdigede Evaes Natklokke.

No. 145.

En Snuppert til viste Skribentere. Kbh.

trykt og selges hos L. Svare for 2 Skil. et halv Ark 8vo.

Skiønt denne Snuppert ey er meget vittig, er den dog en slet saa tosset, som de øvrige Piecer, der i denne Tid bliver trykte hos Svare.

No. 146.

Gedanken im September 1770. geschrieden, und wegen des merkwürdigsten 17ten Januarii zu einer Erinnerung beyder Zeiten, im Druck gegeben. Kopenh. 1772. Gedruckt und zu finden bey R. Thiele für 2 Schilling ein halben Bogen 8vo.

Paa hvad Tid end disse Tydske rimede Tanker ere skrevne, saa ere de dog ey et Haar bedre end vore danske Gade-Biser.

1

177

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 12. Stykke.

No. 147.

Philemon og Baucis. Et Skuespil med Sang, i een Handling. Efter Begiæring oversat af det Tydske og forøget med nogle Arier af Johannes Ewald. Trykt hos L. N. Svare, og findes tilkiøbs hos Seignr. Huulevad i Mad. Huulegaards Gaard paa Kultorvet for 1 Mk. stor 3 Ark 8vo.

Dette Stykke fortiente uden Tvil at oversættes af en Ewald, og hans Navn bør fritage os for at bedømme Oversættelsen. Stoffet er taget for en Deel af Ovids

2den Aargang.

2

178 Forvandlingers 8 Bogs 10 og 11te Fabel: vi see i Philemon og Baucis et elskværdigt Ægte-Par, hos Hvilket Fattigdom og Nøisomhed paa det nærmeste ere foreenede. Den inderligste Hengivenhed for Guderne, og den i sin naturligste Glands fremlysende Menniske-Kiærlighed udmerke disse to dydige midt iblant de ugudelige, og haardhiertede Phryger. Jupiter og Mercur, hvilke for at prøve disse Folks. Tænkemaade, gaae omkring, som Vandrings-Mænd, og begiære Herberge, faae derfor Afslag over alt, uden hos dette Par. Disses ænge Hytte, og ringe Forraad staaer gandske til deres Giæsters Tieneste. — Men Forf. har sat disse 2 Gamle i en Omstændighed, som i sær giver Stykket sine rørende Træk, og opfylder vort Sind med de ømmeste Medlidenheds Fornemmelser: strax fra Begyndelsen af Stykket blive vi bekiendte med deres ynkværdige Situation: Himlen havde velsignet dem med en Søn Aret, hvis allerede modne Dyd, var deres Alderdoms Forlystelse — Denne dydige unge havde fundet sin Mage i en elskværdig Narcisse,alt i 5 Aar havde deres Hierter brændt for hinanden af den reneste Elskov — og nu skulde en lyksalig Hymen fuldkomme deres Forening — Men Dagen for denne Høyti-

3

179 delighed indtreffer den sørgeligste Hændelse: Imedens de ere paa Marken tilsammen, opkommet et heftig Tordenveyr, og en Lynilds- Straale dræber dem i hinandens Arme.Dette har alt tildraget sig for en Maaned siden: den sørgelige Rest af disse to kiære Personer, Asken, giemmes i en Urne, som staaer paa Bordet i Hytten. — Denne saa følelige Hierte-Sorg yttrer sig stedse hos disse bedrøvede Gamle, men stedse paa en Maade, som er deres Dyd og Hengivenhed værdig; aldrig udgyder den sig i Knur og den bittre Utaalmodigheds Graad, og vi tage derfor den største Deel i deres Skiæbne, og skiænke dem alle de Taarer, som de nægte sig selv — Vi spaae dem alt længe en stor NaadesBeviisning af Jupiter for deres ædelmodige Dyd — og vi ønske kuns, at den maae blive saadan en, som kan lindre denne deres Smerte; og vi see ved Enden med Lyst vort Ønske opfyldt. — Imedens Philemon og Baucis ere fraværende, tager Jupiter Urnen, udkaster Asken i Luften, og fremkalder Aret og Nareisse — Disse paa nye Oplevende, staae en Tid, som henrykte, og da de komme efterhaanden til sig selv, kiende de hinandens Røst, og tilkiendegive hverandre deres Forundring over deres Hændelse. —

4

„Narcisse!... veed jeg en, hvor skiælvende, hvor kolde Vi holdt hinandens Haand, og kunde neppe holde? — Hvor stiv jeg heldede til Stammen af en Eeg,

Da jeg med et fornam... hvad? eller drømte jeg? — Fornam jeg ey saa født — saa hastig, som vor Lue Paa Amors gyldne Piil fløy fordum fra hans Bue, En Varme... her er Skud.., ret her i Virvelen? — Og faae dig saa ey meer? — Og fandt dig saa igien? — Men Guder! — hvor; — Og naar: — hvorledes skal

jeg sige

Min Drøm? — hvor fandt jeg Ord til det, som ey

har lige? —„

Jupiter og Merkur forføye sig bort, og de 2 Gamle, uden at tænke paa sligt komme ind — De see deres Aret og Narcisse, men troe ikke deres Øyne. Tvil, Glæde, Forundring give her den meest rørende Scene — Endelig overtales de til at troe, at en besynderlig Himmelens Naade har for- skaffet dem den Lykke, at samles igien med deres kiære Forlorne — Jupiter og Merkur indstille sig i det samme med guddommelig Pragt, og oplyser dem om den hele Sag — Jup. lader dem viide, at det er en Belønning for Dyden, og opfylder deres Hjerter med heftige Erkiendelses Følelser — han lader det ikke blive herved,

5

181

Men tillader Ph. endnu at begiære en Lykke — Og Begiæringen bliver endeligen denne: Denne Hytte, som den store Guders Gud har helliggiort i Nat — Ak, maatte dog dit Bud indvie den, dig selv til Helligdom! — og smykke os to med Infulet! — hvor stolt var denne Lykke! Saa beskeden og dydig en Begiæring kunde ikke andet end behage Jupiter.

Og den — i Ønsker selv endnu den dydige! — Din Bøn, o gamle Mand! var god — vel an! —

det skee! —

Under Torden og Lynild aabner derpaa det Inderste af Skuepladsen sig, som forestiller et prægtig Tempel, og 2 Skyer nedlade sig, som opløfte Jup. og Mer. til den halve Høyde

af Skuepladsen, hvor de staae stille — Naboer og Naboersker, lokkede frem af Tordener, trænge sig frem paa Skuepladsen, men betages med Frygt: Til disse holder Jupiter en Straffe-Prædiken, og fremstiller Philemon og Baucis, som deres Beskiemmelse —

hvorpaa Guderne opløftes til Himle-

ne. — Derpaa istemmes et Chor af alle tilstedeværende — Aret og Narcisse træde siden for Brude-Alteret, og den gamle Philemon,

6

182 som Præst, knytter høytideligen det forønskte Ægte-Baand — Adskillige Arier blive der- paa siungede, og dermed endes Handlingen. — Hr. Evald har forøget Stykket med nogle Arier, og disse ere undermerkede med Begyn- delsen Bogstavet af hans Navn. No. 148.

Forstyrrernes Forstyrrelse og Mangelens

glædelige Forandring forestillet i en Prædiken, holden i Holmens Kirke over Evangelium paa 3die Søndag efter Nytaar 1772. Efter manges indstændige Begiæring ved Trykken udgiven, og dens indkommende Fordeel til Beste for Holmens Sogns Fattige bestemmet af Jørgen Hee, Sognepræst for Holmens Menighed & c. Kiøbh. Trykt hos R. Thiele, og bekommes i Holmens Provste-Residentz for 12 Skil. 3 Ark 8vo.

Naar uventede, store, og i sig selv, saavel som i deres Følger for det Almindelige vigtige Tildragelser have forberedet Gemytterne, da maae en Prædiken, som haver dem til sin Gienstand, om deri endog kun

7

183

haver middelmaadige Fuldkommenheder, behage og røre Tilhørerne. Ligesom Sagen selv giver Taleren nye Liv og Styrke, saa forskaffer den ham ogsaa Tilhørernes Agtpaagivenhed og Bifald. Dette er vel den almindeligste Grund, hvorfore Stadens brave Lærere saae sig den 3 og 4. Søndag efter N. Aar omgivne med flere og mere, end sædvanligt, opmerksomme Tilhørere, hvorfore deres Taler giorde større Indtryk, blive længere bevarede i Hukommelsen, og læses siden trykte med megen Begiærlighed. Hds. H. Hr. Hees Prædiken var den første, som

udkom ved Trykken, og den tage vi da og først for os. Med sand Høyagtelse for H. Hds. Lærdom, Retskaffenhed, og Flid i sit

Embede fremsætte vi lige frem vore Tanker om den, naar vi først have sagt, at Indgangen er tagen af Jos. 7, 25. og Hoved- Satsen er: En kummerlig Omstændighed glædeligen forandret til alminde- lig Fordeel og Glæde. Hvorved to Ting merkes: I. Omstændigheden, som er kummerlig. 2. Forandringen, som er almindelig, fordeelagtig og glædelig. H. H. erkiender selv S. 17. at Dagens Evangelium ikke giver ham den beqvemmeste Leilighed til at tale med sine Tilhøre-

8

184 re om den nyelig skedte Forandring i Staten: men dog alligevel, synes os, behøvede H. H. ikke at underholde Tilhørerne saa længe med Allegorier og Mystiske Forkla-

ringer — Brudgommen er Kongen, Bruden Staten, Giesterne Statens Lemmer, Vinen Religionen o. s. v. Allermindst vilde vi med H. H. kalde saadan Forklaring den

høyere Forstaaelse. (S. 28.) Adskillige

Skriftens Steder ville vi ikke have brugt saaledes, som H. H. f. Ex. 1 Mos. 38, 29. S. 12. C. 49. 4. S. 27. Høys. 2, 16. S. 2i. Mangfoldige vigtige og sunde Tanker, forekomme ellers næsten paa hver Side, fremsatte i et simpelt og tydeligt Sprog. Men en særdeles Uorden hersker i Skieltegnene, som vi legge Correctøren til Last. Perioderne ere ofte f. Ex. hele Sider lange, uagtet at Satsernes indbyrdes Forhold og Forbindelse ey sielden tydelig viser, at flere ere urigtigen gjorte til een.

No. 149.

Retskaffenhed og Oprigtighed, Gudsfrygts og Religionens sande Væsen og Hoved-Sag. Afhandlet i en Prædiken paa 4 Sønd. efter Nytaar over Evang.

9

185

Math. 8, 1-13. til Ihukommelse af d. 17de Jan. 1772. & c. ved Pressen udgiven af Johan Christian Schønheyder Sogne-Præst til Trinitatis Menighed. Kiøbenh. Trykt hos M.

Hallager og selges paa Ad. Cont. til SygeCassens Beste for 10 Skil. 2 1/4 Ark i 8vo.

Fuldkommenheder af det Slags, som denne Prædiken fremviser, bør man vente fornemme- ligen paaskiønnede af en Menighed, som H. Hds. af hvilken de Studerende udgiør en vigtig Deel. En net Forbindelse af mange høystvigtige Sandheder, Korthed og Fyndighed i Tankerne, ere Egenskaber, som neppe kiendes og siælden, desværre! have den ønskelige Virkning hos den mindre oplyste Hob. I Indgangen forklarer H. H. det Begreb om Troen paa en Maade, som vi meget ønske, at i sær Prædikantere, og de, som agte at blive det, vilde legge Merke til, og derover giøre sig nyttige Betragtninger. Troe er efter H. Hds. Mening: Det samme som

Troskab, Oprigtighed, Retskaffenhed.

Dette Begreb er just ikke efter det strænge System, men det er dog rigtigt, og for Prædikanten særdeles beqvemt og frugtbart. Afhandlingen selv gaaer egentligen ud paa den Deel af en Christens Retskaffenhed, som be-

10

186 staaer i „Stadighed og øvelse at anvende alle Vilkaar og Hændelser af det daglige Levnet 1. til vores Ydmygelse for Gud 2. til hans Ære og Tilbedelse 3. til Overgivelse eller Underkastelse under hans Vil- lie.„ S. 8. Det fortreffelige Valg af en til Øyemedet passende Hoved-Materie, den snilde Anvendelse af Dagens Evangelio — @give og denne Prædiken et særdeles Fortrin, og giør den til et følgeværdigt Mønster. Kuns dette ene giør den maaskee mindre fattelig, og altsaa mindre behagelig for en stor Deel af Tilhørere og Læsere, at Forf. nu og da bruger nye eller dog sieldne Vendinger og Udtryk. En Talemaade synes os og at være mod Sprog-Brugen: „at sande med de guddommelige Lærdomme.,, S. 5.

No. 150.

Prædiken paa fierde Søndag efter Nyt-

Aar Evang. Matth, 8, 1-13. holden for Garnisons Menighed i den HErre Zebaoths Kirke, til en hellig Erindring af den store Tildragelse, som d. 17 Jan. sidstafvigte var foregaaet paa det Kongel. Slot Christiansborg. Af C. A. Priebst. Kbh. 1772. Trykt hos A. F. Stein og bekom-

11

187

mes hos Pelt paa Børsen. Mad. Kanneworf i Silkegaden for 8 Skil., 2 Ark i 8vo.

Til Indgang bruger H. H. Psal. 6, 11. og af det 12 V. i Evang, tager han den Hoved-Lærdom. „Den skammelige Fornedrelse, som altid i rette Tid skal vederfares alle Guds og hans Salvedes Fiender, endog i deres største udvortes Ophøielse. Hvoraf betragtes 1. Disse Guds, og hans Salvedes Fiender, af deres største udvortes Ophøielse; 2. Guds og hans Salvedes Fiender i deres skammeligste Fornedrelse.„ Til sin første Deel anvender. Forf. den Benævnelse i Texten: Rigets Børn. Heraf kan en Skiønnere nogenledes giøre sig et Begreb om Planen, og Fordrags-Maaden, hvis nøiere Kundskab Læseren ikke vil fortryde at søge i denne gandske opbyggelige Prædiken selv. For Sprogets Skyld anmerke vi endnu denne Ta- lemaade: „Hvor ikke den mindste Træf- ning af deres forrige Herlighed skulde findes.„ S. 20.

No. 151

Hellige Betragtninger over de aller-

Høieste og dyrebareste Troes og Kierlig-

12

188 heds Lærdomme, efter Guds allerhelligste aabenbarede Ord, og vor christelige evangeliske Troes-Bekiendelse, til den evige sande Gud, vor Skaberes, Opholderes, For- løseres, og Helliggiøreres Ære. Og alle Menniskers i sær de sande Christnes sande Opbyggelse og Saliggiørelse. Den Første, Kiøbenh. 1771. Trykt hos A. F. Stein, saaes paa Børsen i No. 11-13. for 2 Mk. stor 15 1/2 Ark i 8vo..

Vi merkede strax, da vi bladede om i disse Betragtninger, at vi umueligen kunde holde ud at læse dem igiennem. Om Hr. S .... gs Hensigt have vi ganske gode Tanker: men vi beklage, at han ikke har vidst en bedre Maade til at naae den. Hvad sand Nytte har enten den oplyste eller uoplyste Christen af, at Forf. forelæser ham en tør og forhutlet Dogmatik? Den gode Mand gaber — falder i Søvn —: og vi tør ikke fælde den umilde Dom, at han derfor er et forfængeligt og kiødeligsindet Menniske. Her ere 20. §pher eller Inddelinger af meget forskiellig Størrelse. Nogle af de første indtage neppe 2de Blade; de 2de sidste derimod den halve Bog. Vi vil anføre de førstes Indhold, saaledes som den findes bag i Bo-

13

189

gen, og strax kan man merke, at Forf. maae have i Sinde at unde os et dogmatisk System paa Dansk. „§. 1. Handler korteligen om Guds Aabenbarelse og Kundskab i Almindelighed. §. 2. Guds Kundskab og Dyrkelse er enten den Naturlige eller den Aabenbarede. §. 3. Om den forhvervede naturlige Guds Kundskab. §. 4. Om den medfødde naturlige Guds Kundskab, (hvilken en naturlig Orden!) §. 5. Bevises samme dobbelte naturlige Guds Kundskab af den hellige Skrift.„ o. s. v. Vi opkastede den 4 §. S. 9. f. men vi fandt hverken Tydelighed eller Nøyagtighed. "Et hvert Menniske kan fremdeles lære at kiende Gud — ved retteligen at betragte Na- turens Lov, som den evige — har indskre- vet i Menniskets Siæl i den første Skabelse; samme indbefattes korteligen i de tvende store Bud, som er Kierlighed. — Dersom nu Mennisket retteligen ved Naturens Lys kommer til at kiende og forstaae sig paa denne i hans og alles Hierter ind- skrevne Lov: saa kan det deraf lære at kiende, ey allene, at der er en Gud.„ — Saaledes snakker Forf. vek paa 2 1/2 Sider, og ligesaa kraftig beviser han af Skriften i den følgende $. denne medfødte Kund-

14

190

skabs Virkelighed. Han anfører kun Rom. 2, 14. 15. uden videre Forklaring: thi for at forklare Skriftens Steder tager han sig allevegne Nøye i Agt. Et nyt Beviis paa Forf. mørke og forvirrede Begreb om denne Kundskab er den Forklaring, som han føyer til Beviset: „den siger han, som kan erholdes ved retteligen at betragte den i Hiertet indskrevne Naturens Lov." S. 13. Læserne venter maaskee en §. om den hellige Skriftes guddommelige Anseelse: Ney, for den har Fof. klogeligen skaanet dem, og give! at han og i det øvrige havde handlet saa viseligen. Hvo, som haver Lyst til at læse og ærgre sig over Forf. fastende Philosophie, behager at opslaae den 15 §. hvor han paa 3 hele Sider betragter alle Tings Opholdelse og Styrelse ved Naturens Lys. S. 49. f. Mesterligen veed Forf. at opdynge Skriftens Steder Dosineviis: endog de Apocryphiske Bøger maae hielpe til at fylde Tallet. Saaledes 14. i en Klynge S. 112. og 17. S. 155.

No. 152 Et Merkværdigt Brev til Grev J. S. Struensee fra hans Fader. Trykt

15

191 hos R. Thiele, og selges sammesteds, samt paa Byens Boglader for 6 Skil. 1 1/2 Ark

i 8vo.

Niels Klim har allerede bekiendtgiort i Ad. Cont. Efterret. at dette Brev er opdigtet, og dertil behøvede han vist ikke nogen særdeles Aabenbaring. Ellers har dog dette opdigtede Brev et Fortrin for den store Mængde lumpene Blade, som i disse Tider udkomme fra nedrigvindelystne Bogtrykkers Presser, at det kan læses af den gemene Mand med

en Slags Nytte, og opvække en eller anden

god Tanke hos ham. Alle Tankerne ere just ikke fremsatte med den behørige Overveielse og Tydelighed: en vis Tone vil og Kiendere letteligen udmerke her. Stilen er mange

Steder ret god. Men er det ikke billigt, at Sønnen svarer sin Fader? jo vist! derfo-

re have vi og strax hele to Besvarelser:

No. 153.

Svar fra Struensee i Fængselet paa sin

Faders Brev. Kiøbh. 1772., trykt og selges hos A. F. Stein for 2 Skil. 1/2 Ark i 8vo. Og

16

192 No. 154 Ingen støde sig over, at Originalen kom- mer ud efter Oversættelsen. De lærde Læsere vide jo, at mange gamle vigtige Skrifter have haft samme Skiæbne.

Grev Struensees merkværdig Svar paa hans Faders Brev. Efter hans Be- giæring besvaret. Trykt og selges hos R. Thiele for 4 Skil. 1 Ark 8vo. To høyst elendige Smørerier fra Udhung- rede Forfattere. I det første Svar er Stru- ensee med en Hast kommen paa Omvendelsens Vey, vilde Læserne kun troe det: og i det sidste er han en Spottere af den nedrig- stefre Pøbel.

No. 155.

Ein merkwürdiger Brief an den Grafen J. F. Struensee von seinem Vater. Copenh. 1772. Gedruckt und zu finden bey R. Thiele für 4 Schilling. 1 Bogen 8vo. Ingen støde sig over, at Originalen kom- mer ud efter Oversættelsen. De lærde Læ- sere vide jo, at mange gamle vigtige Skrif- ter have haft samme Skæbne.

1

193

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 13. Stykke.

No. 156.

Dankpredigt über die dem Könige

und seinem Volke erzeigte Hülfe. Gottes auf Befehl des Königs am 4ten Sonntage nach Neujahr in der deutschen Petri-Kirche gehalten und zum Druck gegeben von D. Balthasar Mün- ter Kopenh. 1772. Gedruckt bey P. H. Höecke, und zu verkauffen bey dem OberGräber Sr. Willatz No. 177. in der St. Petri Straße für 12 Schilling, groß 2 1/2 Bogen.

2

194

Ns. 157.

Doct. Münters, Pastor ved den tydske

St. Petri Kirke i Kiøbenhavn Taksigelses Prædiken paa 4de Søndag efter NyeAar & c. Af det Tydske oversat og trykt hos Høecke, hvor den og selges for 8 Skil., 2 Ark i 8vo.

Den Høyærværdige Forfatter begynder sin Prædiken med de korte, men meget betydelige Samtaler, som JEsus i Evangelio holder med den Spedalske og Høvedsmanden. Han viser den store Tillid til JEsum, som disse Nødlidende yttre i deres Tale, og den uformodentlig hastige Hielp, som de fik. Herfra gaaer han strax over til de store Begivenheder, i hvilke vores Stat nyelig erfarede den Høyestes Hielp, han giør en Sammenligning, og erindrer Tilhørerne om deres Tak- nemmeligheds Pligt. Derpaa gaaer og siden hele Talen ud. H. H. viser, Den herlige

Hielp, som Gud har ladet os vederfare; nemlig 1. Hvorledes han har bevist os den, og 2. Hvorledes vi skal takke ham derfor. Meget tydelig og rørende (uden høye Sving, hvilket vi og ønskede,) forestiller Taleren den store Elendighed, som allerede trykkede, og den langt større,

3

195 som kiendeligen nærmede sig til os: han grunder sin Forestilling paa de sikkerste og haandgribeligste Beviser, og blander den med lærerige Erindringer. Saaledes svarer og det øvrige til de Tanker, som man i Forveyen kan giøre sig om en Prædiken fra D. Münter, hvis Veltalenheds Gaver ere noksom bekiendte og berømte. Gierne læse vi og da denne Prædiken paa Dansk: men ugierne see vi den at være falden i en Oversætteres Hænder, paa hvis lumpene Skiødesløshed (eller maaskee Dumhed) der vel neppe kan gives et klarere Beviis, end dette følgende Sted af Originalen og Oversættelsen tilhobeføyet. „Daß Gott kein ganzes Volk, unter wel- chem so viele fromme, gerechte, wohlthätige Menschen leben, der Wollust, dem Eigennutze, dem Ehrgeitz einiger niedrigen Knechte des Lasters aufopfern würde, das fiel uns oft ein, das beruhigte uns von einem Tage zum andern!„ Sid. 19. „At Gud ey vilde opofre et Folk, iblant hvilke saa mange fromme, retfærdige og velgiørende Mennisker leve, til nogle nederdrægtige Slaver af Laster. Deres Vellyst, Egennytte og Ærgierrighed, det faldt os ofte ind, det tilfredsstillede os fra en Dag til den an- den!„ Sid. 16.

4

196 No. 158.

Die richtige Freude der Christen über die göttliche Vergeltung des Bösen. Eine Predigt am 4ten Sonntage nach Neujahr, als einem an Ihrer königl. Majestät zu einer öffentlichen Danksagung für besondere Wohlthaten der Vorsehung verordnetem Tage vor hem Könige und dem Königl. Herrschaften in der Christiansburger Schloßkirche, gehalten von H. I. Jan- son. Koph. 1772. Gedruckt und zu verkaufen den P. H. Höecke für 8 Schil. 2 Bog. 8vo.

Rom. 12, 19. Aftensangs - Texten gav Forsat, en gandske beqvem Anledning til at

tale om Christenes rette Glæde, som de føle, naar Gud betaler det Onde.

At den straffende Retfærdighed nødvendigen henhører til Guds Fuldkommenheder, at den og ofte maa vise sig i det Ondes Giengieldelse her i Verden; at, naar dette skeer, vores Glæde ikke skal være hadefuld over deres Fald og Ulykke, som have forurettet os, men skiønsom paa Guds Gierninger, forestilles i Indgangen. Derpaa forklarer H. H. denne rette Glæde af sin tredobbelte Grund. 1. Det Ondes Forstyrrelse

5

197

selv. 2. Den retfærdige Sags og dens Tilhængeres Redning. 3. Den Forbedring i det Hele (nemlig Nation,

Land, menneskelige Selskab, —) til hvilken

gives Haab ved saadan en Giengiel-

delse. Sandt nok! lidt mindre Abstraction, lidt mindre poetiske Udtryk kunde Tilhørerne have været vel tiente med. — Ellers efter vore Tanker udmerker sig særdeles det ønske for Kongen fra Sid. 25 til 29.

No. 159.

Hærrens visse Hevn Guds Folk til Advarsel og Trøst. Forestillet i en Prædiken til Aftensang i St. Nicolai Kirke paa den 4de Søndag efter Nytaar 1772. Efter begiæring ved Trykken udgiven og Fordelen, som maatte blive derved til St. Nicolai Sogns Fattige af Jørgen Østrup nederst Capellan ved Kirken. Kiøbh., trykt hos H. J. Graae, og selges hos Over- Graver Riis ved bemelte Kirke for 10 Skil. 2 1/2 Ark 8vo.

Hr. Ø. har valgt samme Text af Epistelen, som Hr. I. (i foreg. No.) men taget den i Titlen angivne Hoved-Lærdom, hvori han betragter I. herrens Visse Hevn.

6

198 2. Guds Folk til Advarsel og Trøst.

Ved at vise af 5 Mos. B. 32, 35. Hvor- ledes herrens Hevn kommer, forbereder H. b. Tilhørerne til Hoved-Lærdommens Betragtning. Nogle af Textens Ord forklarer Forf. paa en Maade, som vel giver Anledning til meget gode Tanker, men den exegetiske nøy- agtighed synes at lide derved. Saaledes, at ved herren i Texten forstaaes i Særdeleshed Jesus Christus; Sid. 13. at Hevn i Særdeleshed synes at skee for de

ved Vold undertrykte, og til Guds

Børns Frelse (Luc. 18, 7. 8.) S. 22. Et Ord kan i en eller anden Sammenhæng synes at faae en mere eller mindre indskrænket Bemerkelse: men da denne kan have sin Grund i Sammenhængen og andre tilføyede Ord, saa kan man ikke retteligen kalde den dette Ords Bemerkelse, og man maa være varsom i at anbringe den paa andre Steder, Hvor der maaskee ikke ere ligesaa gyldige Aar- sager. Et par Steder have vi i sær lagt Merke til, om hvilke vi og lige frem vil meddele vore Tanker S. 11. siger Prædikanten: „ Da skulde de Tienere, ja de Tiene re, der før ikke kiendte JEsum, staae fær- dige til at efterkomme hans Befalning„ o. s. v. For saavidt disse Ord have Hensigt

7

199

til den evangeliske Historie Joh. 2. ere de vel ikke saa aldeles rigtige: men, som allegoriske betragtede, forekomme de os visseligen! anstødelige. — De Beviser, som han anfører S. 24. f. for den Begyndelse, som var skeet til at trykke Præste-Standen, ere saadanne, at man maatte ønske, at de enten gandske vare blevne borte, eller dog i det mindste vare blevne fremsatte i saadan Skikkelse og Forbindelse med andre vigtigere, at Sagen selv ikke skulde blive mistænkelig for den Fornuftigtænkende, eller den Enfoldige styrkes i sine urigtige Forestillinger. Er da Klædedragten saa vigtig, at et anslag eller Rygte om dens Forandring spaaede saa meget Ont for Præste-Standen? Om denne Forandring endog skede, hvad stor Skade var det da vel for Standen? Derfor nægte vi ikke, at saadan en Forandring jo kunde efter Tider, Omstændigheder og den menige Mands Fordomme være betænkelig. Men man bør ikke styrke Hoben, som forglemmer, Religionens sande Væsen, og imidlertid med en overdreven Hengivenhed skatterer det, som falder i sandserne. Er denne gierning da saa skræksom, at bruge en Stue, som tilforn har været bestemt for Guds Tieneste, til at helbrede Sygdomme udi; lad dem endog være de fæleste og

8

200 Have de skiendigste Aarsager? Mon Huset æret Religionen, eller Religionen Huset? Og er det en nødvendig Følge, at de Syge miste deres aandelige Pleye, fordi de miste deres Kirke? Hvo kan, uden Frygt for at fælde en ubillig Dom, sige, at Ligegyldighed og Foragt mod Religionen har været aarsag til denne Indretning paa Pleye-Huset? Ligeledes kan vi heller ikke see, at Vaysen-Husets Forandring og dets Kirkes Tillukkelse ere saa be-drøvelige Spor af Religionens eller Geistlighedens Undertrykkelse (S. 24.) — Vi havde meget mere at erindre; men vi maa holde op, og spare paa Rummet. Stilen er just ikke den behageligste (s. Ex. S. 10. 11.) og Meningernes Afdeling ved de sædvanlige Tegn er nok saa uordentlig, som i Hr. Provst hees Prædiken (No. 148. 12 Styk.)

No. 160.

I. A. C. Ode über Dannemarks Errettung den 17 Jänner 1772. Zum Druck gegeben ven B. Copenhagen gedruckt mit Möllers Schriften. 1/2 Bogen Gr. 4to.

Det Monsomme Publikum vil gandske vist erkiende sig Hr. B. meget forbunden, fordi han Har befordret sin Vens Ode til Tryk-

9

201

ken. hvo læser ikke med henrykkende Fornøyelse en Ode, som er sin Forfattere og sit Navn saa værdig, som denne! hvo af Chris- tian den Syvendes retskafne Undersaattere, som veed at sætte Priis saavel paa en cra-mers sine Geist, som paa hans ædle Hierte, vil ikke laane et begiærligt øre til hans Sang om Dannemarks Frelse! Uagtet vores indskrænkede Rum, maae vi dog fornøye Læseren med odens smukke Begyndelse:

„ Ich freue mich nicht deines Falls Der du nun liegst; auch nicht des Wiederhalls

Vom Hohnfroloclen der Erlösten.

Er fleucht vor mir vorbey! ich freue mich Nur, daß Religion und Tugend sich Erquicken und einander trösten!

Gott sieht das Frevlen wohl, und rachets

doch!

O komm und sichs! zerbrochen ist das

Joch,

Zerbrochen seine Sklavenketten! „

No. 161.

Erindringer ved den veldømmendes

Kritik over Subms Moraler. af den

10

202

Giennemlæsende Kbenh. 1772. Trykt, og bekommes hos Stein for 8 Skil. 2 1/2 Ark 4to.

Nu veed Folk, at den veldømmende er ingen anden, og vigtigere Person, end Msr. Galimatias, som sammenlappede Evaes Natklokke; (see No. 57.) kun at han har en anden Maske paa, som nu syntes ham meest fordeelagtig. Skade! at han blev røbet. I sit Hiertes Beklemmelse ønsker han sig maaskee paa Kysten af Guinea. Dog! de i hans Hoved omstreifende Phantasier holde vel Modet stivt i Ham. Og o mægtigste Midas! bær du nogen Kierlighed for denne Musernes Vantrivning, da styrk Ham, ved et kraftigt øyekast, at Undseelse ikke skal bemestre sig ham! — Efter en liden munter Fortale følger et Berømmelses-Vers til den veldømmende, som er ret artigt og fuldt af bidende Ironie. I samme Tone ere og mange af Erindringerne, der have Skikkelse af korte Anmerkninger til visse Steder i V. Kritik. I Begyndelsen ere de vel korte og kun som en Tabelle over de Steder, som den giennemlæsende har lagt Merke til: men siden blive de længere, og behageligere. Allene i den sidste Erindring om Orthographien, skeer V. Uret; men kun i Henseende til

11

203

nogle faa Ord. Hvor god end denne af vaskelse er, saa vil dog vel de fleste med os tvivle om, at den kan Helbrede en b**ch.

No. 162.

Mahomets Fetter. Første Tome. Ved Br. Kiøbenhavn 1772. Findes tilkiøbs paa Børsen i No. 11-13. hos Rothes Arvinger og Proft. Den anden Tome følger med uden særskilt Titel-Blad og SideTal. 17 Ark i 8vo. koster 2 Mk. 8 ß.

Det er ikke for Bogens rare Dyds Skyld, altsaa ikke heller enten til Oversætterens Roes eller Forlæggernes Aftræk paa den, at vi anmelde den snarere end en Mængde andre lumpne Skrifter, som i Henseende til deres Indhold og Udgivelses Tid, kan giøre den Rangen stridig. Men det er vores Pligt betimeligen at advare, i sær de smukke Læserinder og unge Mandfolk, for en liderlig Roman, ved hvis Læsning de maae blive undseelige, om de Have mindste Smule af Dyd. Det er ikke nok, at Lysthavende kan faae den franske Original, og den tydske Oversættelse paa vore Boglader: ney! en nedrig Vindelyst skaffer os ogsaa den paa Dansk, Stod det til os, vilde vi paa Dydens

12

204

og gode Sæders Vegne tilveyebringe denne Oversættelses Befordrere en afpasset Belønning: at for Exempel Oversetteren og Forleggeren, som vel parrede Folk, giorde en Times Tid Parade for Pælen ved gammel Strand, og toge imod Strand-Matronernes overflødige Velsignelser. Dette er ellers ikke det første Stykke af den Smag, som tiener Bogladen No. II-I3. til Prydelse: Celadon og Cloris, en Fortælling, giorde Begyndelsen, (see forrige Aarg. No. 160. S. 151.) Og derpaa skal Publikum fornøyes med en forløben Skole-Drengs Historie, fuld af de skiændigste Handlinger med tyrkiske Fruentimmer. — For Hr. Profs og hans Lige (ikke for ærekiære og retsindige Boghandlere) fremfættte vi følgende Problem. Er en Boghandler en Maskine, hvis Drivehiul er Gevinsten, eller et dumt Fæe, eller et fornuftigt Menneske, hos hvilken man kan fordre Sædeligheds

No. 163.

Apollions eller den store Drages Fald

efter de guddommelige Loves uforanderlige Bestemmelse. Trykt hos R. Thiele, og selges sammesteds for 4 Skil., 1 Ark i 8vo.

13

205 Titelen lover noget stort, og et langt Motto taget af Seneka forbereder Læseren til vigtige Ting at høre. Men denne smigrende Forventning taber sig, førend man kommer til Ende med den første Side. Alt hvad man faaer at mætte sin Nysgierighed med, bestaaer i nogle usammenhængende Betænkninger, som den 17de Jan. meget naturlig har kundet foranledige hos enhver, end og lidet tænkende. Vi ville lade Forf. og enhver more sig med slige Tanker; thi der er just intet ondt eller uanstændigt i dem, men hvorfor vil man sætte Publikum i unyttig Bekostning.

No. 164.

Et Mærkværdigt Brev til Grev Struensee fra hans Moder. Kiøbenh. 1772., Trykt og selges hos Thiele for 4 Skil. i Ark 8vo.

Moderens Brev er vist nok skrevet af samme Forfat. som Faderens. Det eneste, hvori man kunde troe, at han har iagttaget en Slags Sandsynlighed, er, at tankerne mange Steder ere slettere; (ja tossede) men maaskee og at F. i ald Oprigtighed har fulgt sin egen Tænkemaade. De Smerter, Mode-

14

206 ren følede i hendes Frugtsommelighed, vare@efter hendes Mening Forvarseler om SønnensUgudelighed — Sid. 5. En jammerlig Aarsag angiver hun Sid. 7. hvorfor den HelligAands Virkning har bedre Indpas hos ugudelige Folkes Børn, end hos gudfrygtiges.@Hun yttrer en Formodning, S. 14. — At@Str. Afholdenhed er bleven forlokket — m.@m. Nu fattes vi, at en for sin Pung omhyggelig Bogtrykker som snarest vil forhielpe@os til at lære Originalen, ligesom af Faderens Brev. No. 165. Et underligt Syn, seer i Luften d. 14@Jan. 1772. Nordenfields i Norge i Trondhiems Stift tæt ved Vardehuus, af enNorsk Bonde, navnlig Tølle Olsen, og af@ham selv berettet. Kiøbh., trykt og selges hos L. Svare for 4 Skil., 1 Ark i 8vo. Hvis dette Syn var bleven bekiendtgiort d. 14 Jan. kunde det været underligt nok — men nu saa lange efter d. 17 Jan. betyder det slet intet: Ney! — vi forundre os i ingen Henseende over det. Dog! artigt nok, at vore Tiders Syner skrive sig

15

207 gierne fra Norge. Men vi kan troe: det er Forf. lige meget, hvor han faaer Synet fra, naar han kun derved kan see Penge!

No. 166.

Sorgens Skrift eller en oprigtig Undersaatters Følelser ved Erindringen af Kong Christian den Syvendes naadige Villie, Dronning Juliana Marias velsignede Ar- beyde og Prins Fredcrichs forenede Kræfter til at udføre den vigtige Plan, som Forsynet havde bestemt over det saa lykkelige Norden. Kiøbh. 1772., trykt hor M. Hallager og selges hos Mad. Kanneworf i Silkegaden for 4 Skil., 1 Ark i 8vo.

Læseren maa ikke undre over denne Titels Vidtløftighed; thi Forfatteren har denne Gang ikkuns sat sig for at skrive et TitelBlad. — Resten er et aabenbare Ran af Hr. E. B — gs afbrudte Tanker: og denne Tanke gier, at vi læse dem her med lige saa stor Væmmelse, som paa deres eget Sted med Fornøyelse. — Men hvad om Forfat. havde leveret os sine egne Tanker! uden Tvivl havde de bekommet os lige saa ilde. —

16

208

En Ækelhed er da lige saa god, som en anden.

No. 167.

Nye- og Siæle-Bodernes, samt Var-

tovs-Matroners retmæssige og ivrige Harme over Græverne Struensee og Brandt og deres Complot, samt alle deres Vota, samlede til at fælde Dom over dem. Khavn 1772. Trykt, og sælges hos P. H. Høecke for 2 Skil. 1/2 Ark i 8vo.

No. 168.

Grev Struensees Begrædelse over hans

begangne Synder, og hans sidste Samtale med sine fortroelige Venner. Synges som: De Røvere vilde at stiæle gaae osv. Trykt og bekommes hos R. Thiele for s Skil. 1\2 Ark i 8vo.

Den første, saavel som den sidste af disse Piecer, indeholde net op, hvad man paa got Dansk kalder Kiærlinge-Sladder.

1

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 14. Stykke.

No. 169.

Om Dagen den 17de Januarii 1772. Ved C. R * *. Efter Be- faling trykt. Bekommes hos Mad. Kanneworff i Silke-Gaden for 4 Skil., 1 Ark med: 8vo.

Det Spørsmaal: om Rimene bør jages i Landflygtighed af Poesien, er af adskilligt baade bejaet og benægtet. De, som tage Rimene i Forsvar, sige, at som Poesiens Hensigt er at behage og røre, saa bliver et Vers des fuldkomnere, jo flere Ting deri stem-

2den Aargang.

2

210

me overeens til dette Endemaal: Nu er det ikke allene de levende Malerier, de blomstrende Tankernes Indklædninger, som kildre vort Inderste — Men vi føle endog det Harmoniske i visse afmaalte Stavelser, og i et artigt Ekko af de mod hinanden lig-lydende Endestavelser. — Derfore, at forvise Rimene, var at betage Poesien for saavidt en af sine Fuldkommenheder. — De derimod, som erklære Rimene Krig, regne dem iblant de Gothiske Zirater, som hverken bidrage til Poesiens Styrke, eller sande Prydelser: de sætte dem i Klasse med de barnagtige Opfindelser, som støde an mod den sunde Smag, og altsaa ere under Poesiens Værdighed. — De lægge til, at disse Riim foraarsage Poeten en vis Tvang, og holde hans frie Geist i en alt for stram Tøyle, som giør den mat og nedflagen. — — Uden at opkaste os til Dommer i denne Tvistighed, erklære vi os dog at hælde til det første Partie. — Dog ere vi desuagtet langt fra, slet hen at ville forekaste en Forfatter det som en Mangel, om hans Vers fattedes de brugelige Riim. Men derimod paastaae vi, at han til en billig Erkiendelse skal stræbe i andre Henseender at fyldestgiøre os, stråledes at vi let oversee saavel hans selvtagne Frihed, som det

3

211

os derved tilføyede Savn. Nærværende Forf. tilgive vi derfor gierne et Vers uden Riim, men med nys omtalte Betingelser. — Dog! hvad skulle vi sige? — Tilstaae vi end Forf. overhovedet en fra det almindelige ud merket Smag, og hist og her et veltroffen og ædelt Træk, saa maae vi dog tillige beklage, at i Stykkets hele Lys og Mørke giør en mod- bydelig Afvexling, ligesom visse enkelte Steder, en fortredelig Mine af det tvungne og vidtsøgte. — Affekt-Sprogets Varme fornemme vi næsten ingensteds til, men vi stride med en vis Lunkenhed, om ikke Kulde igien- nem det Heele. — Men disse Egenskaber ere os i sær uventede i et riimfrie Vers, og hvor ufordragelige i en Gang, hvis Stof er saa ædelt, saa rørende, som dette! Vi ville anføre Begyndelsen af Stykket, som en Prøve paa Hvad vi Have sagt!

Først Ham, den Evige, vor Gud! der frit afmaaler Til Jordens Folk, Hvad Hæld, og hvad af Trængsels Veer,

Der vexler om blant os paa Kloden Her, og merker I Verdens Krøniker Aarvæltningerne ud!

Først ham til Høye Priis og Tak skal Sangen lyde Om Dagen nys — Men og for dig du Brødre-

Folk!

4

212

Den lyde skal til Skræk, ja gid med Tordens Vælde Den løed til Skræk, om du saa dybt i Siæle-Død Var siunken ned, at du den Magtes Arm ey

kiendte,

Der spredte bort, maaskee, utænkelige Veer —."

Den Maade, paa hvilken Forf. vil karakterisere de fire Hoved-Personer i den besiungede Handling, har intet Betydende: — — "De Mænd, hvis fine Geist 1). Hvis kolde Moed 2) — hvis Krast ved muntre

Siælens Evner 3)

Hvis Fyrighed 4) Dig har o Folk den Fest be-

reed!„

1) R. 2) E. 3) K. 4) B.

No. 170.

Forræderiets og Troeskabs Strid i Anledning af forrige Cabineks-Minister G. Struensees Befaling til S. T. Hr. Obrist og Stadshauptmand Søren Treld om Kiøbenhavns Borgerskabs Gevehrers Aflevering. Til skyldigst Æreminde fra en Borger. Kbh. 1772. Trykt og selges Hos P. Høecke for 4 Skil. 1 Ark 4to.

Lovtaler, som denne, indfluttes uden Tvivl af alle Fornuftige i Litattiet, i sær naar de oven i Kiøbet ere paa Vers, som disse:

5

213

"Men see Statshauptmand, see! den brave

Søren Trelde

Fornuftig varer sig for slig en Rotte-Fælde;,, — o. s. v.

Men mueligt Forfatteren befynger en Fantome, og i slig Fald ler Lovtalen sin Gienstand værdig.

No. 171.

En fornemme Dames Bebreydelses

Brev, og Torden-Vers til Grev Struensee i sit Fængsel. Kiøbh. 1772. Trykt og selges hos P. H. Höecke for 4 Skil. 1 Ark i 8vo.

Da vi Havde læst Titelen, og vendt et par Blade, tænkte vi paa det gamle: Parturiunt montes. — — Forfatterens Da me maae være saa fornemme for os som han selv vil; men aldrig blev Hendes Smag dannet i den artige Verden. -— Hendes Sprog har i sær stor Forraad paa Forbandelsers og Skiælds-Ord, som smage meget af det Gemeene. — Dog! hvoraf skulde vi ellers kende Bebreydelses Brevet og TordenVerset.

6

214 No. 172.

poetisk Beskrivelse om smaa Gadernes Ødeleggelse, samt den store Skade, som sammesteds skeede Natten til den 13 Jan. 1772. Sangviis forestillet under sin velindrettede Melodie. Kiøbenh., trykt hos M. Hallager og selges paa Bogladerne for 2 Skil. et halv Ark i 8vo.

No. 173.

paa sin egen Regning flyttende

trops bedrøvelige Udtog af de smukke huse, Natten mellem den 17de og 18de Khavn., trykt og selges hos Svare Skil. et halv Ark i 8vo.

No. 174.

Den lille E***S Glæde over at hun slap frie fra at blive forført fra * B * s Voldsomheder, samt hendes Taksigelse til Forsynet, som ved en nye Tildragelse d. 17de Jan. hialp hende til at bevare sin Kydskhed og Ære. Kiøbh., trykt og selges hos den samme Mand, som forrige, for 2 Skil. et halv Ark i 8vo.

Den samme Aand, som rasede hos den Kiøbenhavnske Pøbel d. 17de Jan. Aften, sy-

7

215 nes siden efter at være faren i visse Skribentere. — Kaadhed og Vindesyge troe vi at have været Drive-Fiædre hos hine, og an- dre kunne vi ikke blive vaer hos disse. — De 3 anførte bære i det ringeste Stemplet deraf. Den første og sidste er paa Vers. — Den mellemste i Prosa — og alt tilsammen Sniksnak.

No. 175.

Der erste Besuch des geistlichen Doctor M * *., bey den als Stats-Verbrecher inhaftirten Gr**. Nach dem ersten Com- pliment und wie er sich gefeßt hatte. Coph. 1772. Gedruckt und zu finden bey R. Thiele für 4 Schil. 1 Bog. 8vo.

Naar vi forestille os vor Tids Piecemagere, (thi det Navn af Skribentere bør ikke vanæres paa dem!) forekomme de os i den lærde Verden, som de omløbende Jøder i den handlende. — Lad Publikum bedrages, hver ærlig Mand fornærmes! Disse søge Trøst i deres Jøde-Navn, og hine, tak være SkriveFriheden! befinde sig vel, da de ere skiulte: deres Skrive-Kald føle de i Maven, og, naar de kuns see Leylighed at tilfredsstille den, an- gaaer Resten dem intet. — Disse Tanker

8

216 faldt os ind, ved at læse ovenanførte Piece, hvilken, naar den tages efter Titelen, indeholder, som bekiendt er, ikke et sandt Ord, og, naar den læses, som en Fiktion, foraarsager kuns Kiedsommelighed,

No. 176.

Æreminde over den Dramatiske Journal af Bernhard Henrik Beck, Acteur i de Kongel, Danske Skuespil. Kiøbh. 1772. Trykt og selges hos P. H. Høecke for 2 et halv Ark 8vo.

Denne Piece udmerker sig ved sin Korte hed, da den neppe indtager 1 octav Blad, men det er og dens eneste roesværdige Egen- skab: — Ved flere slige Æreminder vil Hr. B. vist ikke bygge sig selv det beste. — Vi meente, at hans Bestræbelse var, at erstatte paa en Kant, hvad han manglede paa en anden, og Grunden til denne vor Formodning have vi angivet, da vi anførte hans forrige Forfølger; men hvad skal vi her sige! —-

No, 177.

Vaysenbørnenes billig Klage over

deres Huusts ubillige Forliis, oplyst med Kongel. Fundats, og funden mellem fri-

9

217

derichs Hospitals og Vaysenhuus-Kirken. Khavn 1772. Trykt og selges hos Thiele for 4 Skil, 1 Ark i 8vo,

Det Spørsmaal, om Vaysenhusets Ophævelse er ubillig, og Børnenes Klage derover grundet? forekommer os anderledes, naar vi betragte Skifterens Fundats og Hensigt, same private Familiers (af hvilke skal være 90) deres Skienkelser til Stiftelsen, — og anderledes, naar vi ansee Vaysenhusets, og Børnenes ved Ophævelsen værende Tilstand, Døg! vi ville hverken indlade os i det ene eller det andet at besvare: Bør Klage have Sted, da er Forfat, bitter nok, men tillige plat og ækel; og for at den kunde blive des væmmeligere, er den rimed; vi vil give en Prøve:

"Hvad har de her at giøre Vi var jo hægnet ind At ingen os skuld røre

Med mindre han var blind."

Af slige Vers behøves vel ikke flere til en

Vomitiv.! —

10

218

No. 178.

En Fastelavns Bolle til de Nysgierrige, og en lille til vore Tiders uartige Børn, med Devise: I Dag skal min Pen løbe Fastelavn. Kiøbenh. 1772., trykt og selges hos Svare for 4 Skil. 1 Ark 8vo.

Forf. har smukt paa Titel-Bladet sagt Læseren, at hans Pen løber Fastelavn, hvilket skal vel være det samme, som at den løber gal, og hvad større Sandhed kunde han sige! thi denne Piece er den sande Qvint Essents af alt det dumme og usle Sladder, vi endnu have feet fra den ald Verdens Piecemager, Msr. Br*n.

No. 179.

Grev Struensees sandfærdige politiske

Liv og Levnet, fra den Tid han kom fra Altona indtil denne Dag. Trykt, og bekommeSs hos Stein for 3 Skil. 1 Ark i 8vo.

Det første denne Forf. synes at have tænkt paa, er, at hans Piece skulde være et Ark stor, og slet ikke mindre. Men til Uhæld vilde hans egentlige Stof ikke afgive uden til en to trediedeel deraf. — For da at und-

11

219

gaae et spatium Vacuum, fandt han paa at skrive en Fortale til Læseren —- Og hvad har han da at lade Læseren vide? dette: at adskillige Aarsager kunde tilbageholde hans Pen fra et saa Patriotisk Ar- beyde, som dette, at fuldføre, og den store Aarsag finder han i den Misundelse hos B*, som lover ham en lige Skiæbne med Hr. C. R. Suhm: Ney! Hr. Forf. Misundelse siger vi Dem fri for — men Medynk fortiene De; thi De er virkeligen i Forlegenhed! — Hvad ellers Forfatterens historiske Beretninger angaaer, da strække de sig ikke til andet, end hvad end og af Børn er be- Fiendt — Og hvad hans satyriske Vittighed har at sige, er til Lykke altsammen sagt paa een Side, og dog er det alt, hvad der er mueligt at fordøye.

No. 180,

Fastelavns Løberne, eller de gale Mennesker, som et Portrait af de den 17de Jan. 1772. i Citadellet arresterede Personer. Kiøbenhavn, trykt og bekommes hos Thiele for 2 Skill, 1/2 Ark 8vo.

No. 181.

En deylig nye Vist, om hvorlunde de store Grenaderer finge Erter og Flesk paa Slottet Christiansborg udi Struensees og Brandts

12

220

Tid — o.s.v. Siunges som Holger Danskes og Burmands Vist. Kiøbenh. 1772, trykt og bekommes hos Hallager for 2 Skill. 1/2 Ark 8vo.

Skiønne Sager for Ammestuer! – De ere begge paa Riim og Indholdet sluttes lætteli- gen af Titelen.

No. 182.

Forræderens rette Caracteer og værdige

Straf, riimviis forestillet i G. Struensees Exempel. Af Jacobo Jacobi. D.S.C. St. M. Kiebenh. 1772. Trykt og bekom- mes hos Thiele for 2 Skill. 3/4 Ark 8vo.

Endskiønt alt dette er efter Titelens Ord riimviis forfattet, saa maae Læseren derfor ikke troe, at F. er en Slave af Riim; Ney! hvor det ikke vil falde strax i Traad, lader han det klinge lige saa urimeligt, som det vil. Og hvor gierne give vi ham ikke alle hans Riim i et Stykke, som dette! En elendig Prosa, som oven i Kiøket er rimed Kan noget tænkes urimeligere? Forf. fremkalder ellers alt, hvad det menneskelige Kiøn har haft af Uhyrer, for at danne Forræderens dvs. Struensees Carachteer, og neppe kan han finde saa gresselig en Original, som han forlanger.

13

221

Derpaa sætter han al sin Opfindelses Kraft i Arbeyde for at optænke en Pinsle som i Gresselig- hed lignede Forbrydelsen –

,,Lad knyttes Strikke, hvæsses Sverd,

Lad Heedes Svovl og Tiære,

Din Ondsskabs rette Løn og Værd,

Ey det dog Nær kan være" o. s. v.

En roesværdig Nidkiærhed hos en C. St.M. – !

No. 183.

Nogle smukke Arier til Tidsfordriv, digtede af den forrige Greve Struensee, i hans Fængsel, hvor han taler om hans Opkomst, Velmagt og Fald, hvortil Musiqven er sat af E. Brandt paa Fl. Trav. Kiøbenh. 1772. Trykt og selges hos Stein for 2 Skill. et halv Ark. 8vo.

No. 184.

Gienlyd af den forrige Grev Struensees

Klage over sit Forsæt, hvor hos han spaaer om sin Død og Straf, hørt fra hans Fængsel den 29 Jan. 1772, siunges som: Jeg er saa gammel, og jeg har &c. Kiøbenh. trykt og selges hos Hallager for 2 Skill, et halv Ark 8vo.

14

222 No. 185.

Grev Brandts Tanket udført i en Arie til Tidsfordriv for ham i sit Fængsel, under Mel. Kom Celinde &c. Kiøbenh. trykt, og bekom- mes hos Thiele for 2 Skill. et halv Ark i 8vo.

No. 180

Udfald af Maanen ved Grev de Rævs Indfald udi Muusehullet, med Devise: den druknes ikke som hænges skal. Kiøbenhavn 1772. trykt og selges hos Stein for 2 Skill. tre fier- dedeel Ark i 8vo.

De 3 første ere rimede, den sidste baade prosaisk og rimed; men alle ere de et Ripsraps, hvoraf man kan see, hvad det er, at gives til Priis for Pøbelen; og videre Bedømmelse taale disse Stykker ikke.

No. 187.

Betragtninger over der Spørsmaal: Kan en Kones Bolers være hendes Mands oprigtige Ven og troe Raadgivere? naar Manden ta- ger ham til sin Fortroelige, hvad bliver da Følgen for dem alle 3. og Børnene? indrykt i Magazinet for Patriotiske Skribentere No. 72. Kiøbenh. 1771, trykt hos Hallager og sælges paa Byens Boglader for 6 Skill, halvandet Ark i 8vo.

15

223

Disse Spørsmaales Besvarelse forudsætter just ikke stor Skarpsindighed eller ugsmeen Erfarenhed, og den Spørgendes Hensigt gik vel ikke heller til at opfordre slige Egenstaber: dog i den Fald har Forfatteren til diste Betragtninger for saavidt truffet den Spørgendes Hensigt. — Noget mere Liv i Forestillingen, og en god Deel mindre af det, man kalder Snak, kunde vi ellers fordre. For Resten er Forfatterens Tænke: og Skrive-Maade over Hovedet taalelig, naar man kuns kan udstaae hans Side-lange Perioder!

No. 128,

Tanker fra Kiøbenhavn til Kronborg er halv Ark i 8vo. Og

Ns. 180,

Grev Struensees første Bekiendelse,

Kiøbenh. 1772. et halv Ark i 8vo. Begge faaes hos Stein for 2 Skill. Stykker.

Uden Tvivl ere begge diste Vers af ren Forfatter — Reent taabelige kan vi just ikke kalde dem; skiønt deres meste Vittighed bestaaer i nogle forvovne Tvetydigheder, og stikkende Udtrykke mod en Person, som man i det mindste burde have en udvortes Ærbødighed for. — Det skulde dog være besyn-

16

224 herligt, om slige Forfattere og Forlæggere ikke engang prakker sig en alvorlig Irettesættelse til ved deres dumdristige Næsviished.

NO. 190.

Svar våd paa det i Magazinet for patriotiske

Skribentere Aar 1771 No. 65 og 66 under 3. §. inddragne Islandophilus til Autor for Skriftet: Upartiske Tanker om Handelen paa Island & c. Kiøbenh, 72. trykt hos Berling og bekommes hos Mad. Kanneworff i SilkeGaden for 8 Skille halvtredie Ark 8ov.

Islandophilus havde giort adskillige Indvendinger imod Forf. af upartiske Tanker, som med vigtige Grunde havde søgt at lægge for Dagen Octroy-Handelens Skadelighed — Mod denne Islandophilus tager vor Forf. Partie, og søger at til intet giøre alle de af ham anbragte Indvendinger — og vi kunne ikke see andet, end at han jo har været lykkelig derudi; allevegne møder han sin Modstander Med, saadanne Vaaben, som Fornuft og Erfarenhed tilbyder og billiger: – tom Snak og kiedsommelige Udsvævelser, som saa ofte blande sig i det Slags Strid, spore vi her ingensteds — Og med denne fornuftige og bejkedentlige Tænkemaade forbinder han en let og til Materien passende Stiil.

1

225 Fortegnelsen over alle udkomne Skrifter, siden Trykfriheden.

Anden Aargang, 15. Stykke.

No. 191.

Religionen, en Lære-Digt i 6 San- ge. Efter L. Racine, ved Jacob Jo- han Lund. Til Trykken befordrer ved Selskabet til de skiønne Videnskabers Forfremmelse. Kiøbenh. trykt hos Hof-Bogtrykker N. Møller 1771. 300 Sider, stor 8vo. tilkiøbs hos Hr. Prof. Schlegel i Studistrædet No. 65. for 1 Rdlr. paa Skrivpapier, og halvfemte Mark paa Trykpapier.

Dette ypperlige og en mindre for vores dyrebareste Religion, end for den danske Poesie, fordeelagtige Skrift forøger paa en meget ærefuld

2den Aargang.

2

226 Maade det Udgivende Sælskabs Fortiene- sier. Det er snarere at ansee som en Original, end som en Oversættelse, og Hr. Lund kalder det selv i Fortalen en Efterlignelse. Forfatteren har fulgt Racines Plan, Tanker og Billeder, dog uden strengt at binde sig til dem. Han har lagt til af sit eget, hvor han fandt det fornødent; forandret, og udelugt de Steder, som smagede af den Religions Parties Vildfarelser, som R. var hengiven til. See S. 111. 122. 173. 174. 180. 181. 185. o. s. v. De fleeste saadanne Steder ere betegnede med en *. Ligeledes, hvor R. har nævnt Personer og Omstændigheder, som hørte til det Land, hvori han levede, der har Hr. L. ombyttet dem med andre, som passede for ham. S. 80. 81. 131. 64. og fleere. Vi vil, saa kort, som mueligt, anføre Indholdet af disse Sange: „1ste Sang: En Gud er til som tiendes af Naturen — 2den Sang: Mennesket kiender sig elendig, men søger forgiæves uden for en guddommelig Aa- benbaring Grunden dertil — 3die Sang: Jø- derne havde en aabenbaret Religion, som er forsynet med tilstrækkelige Beviser for sin Sand hed og guddommelige Oprindelse — og 4de Sang: Ligesaa er den Christelige, der staaer med hin i nøyeste Forbindelse — 5te Sang: Dens Hemmeligheder ere for vores Forstand

3

227

antagelige; og 6te Sang: Dens Moral aller- best skikket for vores Hierte,,. De betydeligste af Religionens Fienders, Atheisters, Deisters o. f. Indvendinger ere jævnligen anbragte, og besvarede. Endeel Anmerkninger fags vel af R. som Hr. L. oplyser Texten, hvoraf de længere, som ikke beqvemeligen kunde sættes under Texten, ere i et Tillæg føyede bag til hver Sang. De fleste ere vigtige, og alt saa for en opmerksom Læsere kiærkomne, om- endskiønt man undertiden maatte ønske dem en mere kiernefuld Korthed. Vi forbigaae nogle faa Forbedringer, som efter vore Tanker kunde end mere ophøye Fuldkommenhederne hos et Verk, som alle fornuftig tænkende og mere oplyste Christne kan læse, og ofte læse igien med megen Nytte og Fornøyelse.

No. 192.

Bunians hellige Krig, ført af IEsu Christo mod Diævelen om den menniskelige Siæl. Først skrevet paa Engelsk, siden oversat paa Tydsk, og nu af det Tydske yaa Dansk oversat af den som glæder sig ved JEsu Seyer. Kiøbenh. 1771- Trykt hos Borups Efterleverske, og selges sammesteds for 3 Mk. 8 SK, stor 414 Sider i 8vo.

4

228 Bunians Pillegrims Fremgang

er bekiendt nok, og af samme Art og Smag er Denne Religions Roman. Vi vil gierne tilstaae, at saadanne Skrifter kan have nogen Nytte: det Kommer an paa, i hvilke Læseres Hænder de falde. Den enfoldige Christen vil neppe læse dem med nogen syndelig Opbyggelse, hvor til Aarsagen er let at see; Den oplyste og fornuftige vil ofte nok have ont ved at aftrække den romanske Klædedragt, for at see den blotte Sandhed, som under den er forestillet. Den første bør ikke spilde Tiden paa at læse saadant er Skrift: og den sidste (ingen fortænke ham derfor !) læser heller et andet, hvor af hans Forstand kan blive lettere og bedre opklaret i Henseende til Religionens sande Væsen, og hans Hierte mere rørt til Stræbsomhed i sin egen Forbedring. Læseren merker vel, at vi ikke giør nogen synderlig Høytid af denne helligt Krigs Oversættelse. Vi ere ikke engang bange, om Hr. I. S. skulde faae i Sinde, at fælde samme Dom om os, som han har fældet om Pillegrims Frem- ganas Oversætter, hvis Noter han er mis- fornøyet med. Stedet har mere end een betænkelig Merkværdighed, og derfor vil vi anføre noget deraf: „Den gode Oversætter har meent det vel nok. — Imidlertid viser dog Erfarenhed, at Manden har manglet paa

5

229 det rette Naadelys i Siælen, samt Erfarenhed i Naadens Vey, følgelig har han ey heller alle Steder været saa lykkelig, og med Vished uden at tage feyl, kundet sige os Drømmens Udtydning. Dette uagtet, fandt jeg dog en underlig Lyst til at læse i denne Pillegrims Reyse-og Vandre-Færd til den tilkommende Verden. Jeg læste ofte med Graad og

Taarer i Bogen, og dog ey forstod

hvad jeg læste, thi sukkede og bad jeg. — Ef- ter nogle Aars Forløb blev jeg ogsaa naadelig bønhørt, da min evige Forbarmer kaldte mig fra Mørket til sit forunderlige Lys"; — (s. Fortal. S. 11. 12.) Dette og flere Steder i denne Fortale vift, at Hr. I. S. er en god stakkels Mand, og at den gode Overstætter har meent det vel nok. Kun Skade,

at Indsigt ikke er forenet med det gode Hierte! Da vi begyndte at læse Fortalen, syntes vi strax at møde Forf. til de heilige Be- tragtninger. See No. 151. af Forteg.

No. 193.

H. Scougals det guddommelige Liv

udi Menniskets Siæl: eller den christelige Religions Natur og Fortreffelighed. Oversat af det Engelske af Jørgen Rosenkilde.

6

230

SS, M. C. Kiøbenh. 1771. Trykt og tilkiøbs hos Thiele, for 2 Mk. stor, 17 Ark i 8vo.

Atter en Oversættelse af et EngelskSkrift! — Omendskiønt vi ikke allevegne finde den Rigtighed og Tydelighed, som vi ønskede, saa maae vi dog tilstaae, at dette Skrift, eller rettere sagt, disse 2 smaae Afhandlinger ere til langt mere almindelig Nytte, end det næst an- meldte; de ere skrevne i Skikkelse af Breve, og dog (en forunderlig Prydelse! ) inddeelte i Paragraph. med deres Summarier. Den første Afhandling bestaaer af 3 Breve. „1. B. Anledningen til denne Samtale. 2. B. Re- ligionens Herlighed og Fordeele. 3. B. den Maade, som man haver at i Agt tage, til at forhverve sig saa stor en Lyksalighed, som den christlige Religion forestiller." Deref ter følger nogle meget underlige Anmerkninger af Oversætteren Hr. R. Og der paa den anden Afhandling: „Det aandelige Livs Begyndelse og Tilvext" i eet Brev.

No. 194.

Summarisk Indhold af Aftensangs Prædiken for St. Knuds Menighed i Odenses paa 4de Søndag efter Hellig 3 Konger 1772,

7

231 over Ps. 9, 17. til Taksigelse for den guddommelige Varetægt og Forsyn over Kongen, det Kongel. Huus, og det gandske Land; ved D. Nicolai Nannestad; Trykt i Odenses, og sælges i No. 8. paa Børsen for 4 Skill, i Ark 8vo.

Dette Summarisk Indhold henhører egentlig til de andre, som H. H. begyndte med dette Kirke-Aar at udgive hver Søn-og HelligDag. Bogtrykkeren har end og været saa uagtsom eller magelig, at lade Side-Tallene, som de staae i Følge med de foregaaende, blive uforandrede. Vi havde altsaa ingen Aarsag til at anmælde denne Prædiken, som et særskilt Stykke, naar den ikke saaledes stoed tilfalds i de offentlige Tidender. Dens indvortes Beskaffenhed er ellers saaledes, at vi anmelde den med Fornøyelse: baade har den noget eget, som er værd at legge Mærke til, og tillige kan dens Godhed opvække fordeelagtige Tanker om de andre Udtoge hos Læsere, som endnu ikke have seer dem. H. H. finder ikke sin Aftensangs Text, Rom. 13, 8-10,, beqvem nok til sit Øyemeed, han bruger den derfor til Indgang, og viser kortelig dens Indhold, som er at indskærpe det store Bud, indbyrdes Kierlighed, hvor under indbefattes alle vore Pligter mod Med-

8

232

Mennisker — altsaa og mod øvrigheden (v. 17.) — . Af den færdeeles vel udvalgte Text forestilles denne Hoved-Sag: HErrens mær-

kelige Retfærdighed i de ugudeliges Besnærelse i deres egne Gierninger, 1.) De ugudeliges Besnærelse i deres egne Gierninger. 2.) HErrens der i udviste Retfærdighed, 3.) Hvor mær- kelig saadan HErrens Retfærdighed er.

S. 97. forekommer en meget vel overtænkt Forestilling om, hvorledes man bør ansee en Ugudeligs Foretagende, naar det end og befordrer almindelig Gavn.

No. 195.

Samlinger udgivne af Peter Friderich Suhm 1ste Bind 3die Stykke, Kiøbenh. 1772. Trykt, og tilkiøbs paa samme Steder, som de foregaaende, med hvilket det og haver lige Størrelse og Kostbarhed. S. Forteg. forrige Aarg. S. 62. og 294.

„IX. Historien af den Danske Agerdyrkning og Land-Væsen, fra Kong Haralds Død 1080.

til Canuti 4. Aar 1202, X. Blandede Tanker". De Danskes Læse-Lyst faaer just ingen Berømmelse her: desværre! at den ikke for-

9

233

tienner det. De Domme, som Hr. C. R. fælder over Young og Tullin, ere og efter vore Tanker meget rigtige. „XI. Opmun- tring til de Danske og Norske, XII. Bøger."

No. 196.

Critisk Journal, over alt hvad der er skrevet i Anledning af den 17de Jan. 1ste Hæfte, Kiøbenhavn 1772. Trykt og tilkiøbs hos Stein for 6 Skill, halvandet Ark i 8vo.

Vi ventede paa Fortsættelsen af denne Journal, og vilde ikke anmælde den, førend vi kunde giøre os et fuldstændigere Begreb om Maaden, paa hvilken Forf. har udført sin Plan: men da vi nu merke, at Arbeydet er standset, saa vil vi tage den med. Forlæggeren har ventelig ikke fundet sin Regning ved den Umage og Bekostning, som saadant et Skrift udkræver. Man kan og langt lettere kiøbe et Haandskrift af en udhungret Auctor: et Ark eller et halv Ark er snart trykt, og jo mere pøbelagtig det er, jo vissere har Fortienesten været i disse Tider. I Fortalen viser Forf. strax sit Mod og Mandighed: Han giør et Udfald paa E. som i Adr. Avisen No. 25. i fleng udpeeb heele Dig-

10

234

ter-Coret". Man merker let, at det er kun blind Allarm. Vi troe ellers, at han behøvede mere Taalmodighed end Mod til sit Forehavende: hvo er vel bange for en Sverm af maadelige og usle Skribentere? — Dog! han spøger og dermed. Men, naar han klager over Hovedbrud, for at vælge en god Orden, antage vi det for at være Alvor. Endelig beslutter han at henføre Skrifterne til 3de Classer. Got! Læseren tænker maaskee, at Forfatteren inddeeler dem i gode, Maade-

lige, og stette, eller i særdeles læsværdige, taabelige, og væmmelige? — Ney!

det behager Forf, at ansee dem enten for vittige, eller uskyldige, eller for at være fyldte af usømmelig Snak. Paa den Classe ere her ingen Prøver: dem skulde vi haft i Fortsættelsen. Men hvad forstaaer Forf. ved Vit- tighed? — Vi vide det sandelig! ikke: og jo længere vi betragte de Skrifter, som Forf. har bragt under den første Classe, jo uvissere blive vi om det Begreb, som han har forbundet med dette Ord. Hvorledes kan f. E. Brevene til Gr. Struensee fra hans Fader og Moder faae Sted blant de Vittige Skrifter? De fleste af Forf. Domme give vi meget gierne vores Bifald: De ere ofte saa oprigtige, at de tydeligen vid-

11

235

ne, Skriftet er sat i den urette Classe. Dersom Forf. haver forklaret for Forlæggeren, hvad han, ikke uden Grund, siger om den Vespasianske Troe mod Bogtrykker Thiele, da har Samvittigheden uden Tvivl giort Manden rød i Hovedet. Men det er sandt! — nu erindre vi at Hr. Stein er af en Haard Natur.

No. 197.

Tanker over forrige Cabinets Minister

Struensees Fald den 17 Jan. 1772, siunges under den Melod. Skal Venus med sin Søn & c. Kiøbenh. hos Hoeche for 2 Still, et halv Ark i 8vo.

Man kan strax see, at denne Visemager forstaaer at leve; thi han har gandske rigtigt angivet Tonen, vi hos en anden Forfatter favnede (see No. 103 og 104. 9de St.) – @Disse Tanker ere ellers saadant et Monster i Disse Slags, at vi ingenlunde kand forbigaae at meddeele vore Læsere nogle af dem — De ligne sig selv over alt, derfor vil vi tage lige for Haanden, de hierterørende Ord, hvormed

han tiltaler Gr. Struensee:

12

236

„Er det at brugs ret din Forstand og din Hierne, @Som du nu har omstøbt til en Malurte-

Stjerne?

Er her din Viisdoms Frugt af lang Studerings Roed,

At du udgyde vil alt Landets Siæle-

Blod?"

Ligesaa lystige ere følgende Stropher:

"Dog den retfærdig Soel og Jacobs lyse

Stierne,

Som groer i Kongens Siæl, ret som en

Hvede-Kierne,

Og blinker for vort Land, den har og

blotter dig,

Og aabenbaret for vor Konge ald din

Svig".

Hvorledes vil det gaae denne arme forvir- rede Hierne, naar Varmen kommer i Veyret?

No. 198.

Grev Brandts Vise, indeholdende en Klage over at være berøvet sin gode Ven og Broder Struensee, samt hans Trøst til ham. Kiøbenh. 72. hos Svare for 2 Sk. er halv Ark i 8vo.

13

No. 199.

Grev Struensees opvognede Samvittighed

med Devise: Sic Fuit in fatis: Kiøbenhavn 1772, for 2 Skill. hos Höeche et halv Ark 8vo,

No. 200.

Struensees Boed og Poenitentses Vist til sit forestaaende Endeligt og Afskeed fra denne Verden. Af ham selv forfattet i hans Fængsel. Kiøbenh. 72. hos Svare for 2 Sk. et halv Ark 8vo.

For et fornuftigt Menneske er det fast et Poenitentse-Arbeyde at læse alt dette Lapperie igiennem.

No. 201.

Struensees Poenitentse og Tale til sine

Medskyldige i Fængselet. Kiøbenh. 72. hos Hoeche for 4 Skill. 1 Ark i 4to.

Denne Poenitentse-Vist er dog noget taaleligere, end næstforegaaende, men er brav grov paa sine Steder — f. E. Side 6. gives General Gahler følgende Ord i Munden:

14

238 ,,Messieurs jeg siger dem: Vi skulde ikke trænge, Hvis jeg kun havde strax den Mængde Guld og

Penge,

Som jeg ved tusind Kneb før til mig revet har:

Pots Tausend! das ist Gelde, som alle Ting

giør klar".

Hvortil Struensee svarer:

"Jeg meere stiaalet har end Gahler tvende Gange" o. s. v.

Vi kand ikke begribe, hvorledes vore Visemagere, tør være saa dristige paa blot Bye- Sladder, at lade trykke slige glubske Beskyldninger.

No. 2O2.

Struensernes, Falkenschiolds, Brandts, Gahlers og fleres fortroelige Samtale og indbyrdes Opmuntring til at udføre sin anlagte Plan. Synges som: Nu haver vi sviret saa længe — Kiøbenh. 72. hos Stein for 2 Skill. et halv Aark 8vo.

No. 203

En nye Patrol-Sang om Struensee og Hans Anhang: Melodie: Jeg hører Tap-

15

239

penstreg at slaae & c. Kiøbenhavn. 72. Trykt hos Hallager og selges i No. 8. paa Børsen for 2 Skill.

Ere Heel patrolmæsige, og uden Tvivl sammensmurte af samme Aarsag, som Patrollen, nemlig for at tiene den kiære Skilling— Alt det hvorved de udmerke sig, er kuns Beskyldninger af samme Art, som de, vi i forrige Num. have anført.

No. 204.

Samtale imellem Greverne Brandt og Struensee, Kiøbenh. 72. hos Høeche for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

Plumphed, Dumhed, og jammerlig Poesie stride om Fortrinet i denne Tingest, og vi tør ey dømme, hvilken af dem meest hersker, skiønt det er vist, at de alle 3 findes her i temmelig høy Grad — Hvo der har Lyst at kiende Forf. Plumphed, kand eftersee det 18. Vers, hvor han kan faae meer end nok — Elendig Poesie findes allevegne — Og for at vise Forf. Dumhed, behøve vi ey at anføre andet, end det 24 Vers, hvor Brandt fornøyet over, at Struensee vil bemestre sig Thronen, og give ham en halv Tønde Guld, saaledes tiltaler Str.

16

240 „Velsignet være den, som første Bue spændte Velsignet være den, det første Lys antændte.

„Velsignet Gratular! dit Rige være skal, Velsignet Signior iblant udvaldes Tal".

Af alt dette kan man ey vel gette paa anden Forf. end den yngelsomme B * * n — Vi bestyrkes i denne Tanke ved det sidste Vers, hvor der præluderes om at skrive Kongen til, hvilket ovenmældte Forf. paa Gr. Struenses Beg- ne har giort i følgende Piece.

No. 205.

Struensees Skrivelse til Kongen paa sine og Medfangers Vegne om nogen Lindring og Befrielse fra den velfortiente haarde Straf, samt allerunderdanigst Begiering om jo før jo heller at miste sit Liv. Af Geburts Dagen den 29. Jan. 72. Kiøbenh. hos Svare for 4 Skilling, 1 Ark i 8vv.

Skiønt dette Brev er fuldt af matte Udtrykke, kiedsommelige Igientagelser, daarlige indstrøede Vers og Feyl mod Sproget, kan vi dog med en god Samvittighed anprise det, som et af B * * ns beste Arbeyder — Vi sige med Fliid af B.; thi i sig selv betragtet, duer det en meget — Indholden sees af Titelen, og, naar man har læst den, kan man gierne undvære Resten.

1

241 Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 16. Stykke.

No. 206.

HErrens vor Guds Tale om Fred og Frelse til et Folk, der søger ham, fo- restillet i en Prædiken, som blev holden udi Christiansborgs Slots-Kirke paa 3die Søndag efter Hellig Tre-Konger 1772. Til taknemmelig Erindring for den Høyestes særdeles naa- dige Forsyn & c. imod Hans Majestæt Kongen — Efter Befaling til Trykken leverer af L. Harboe. Kiøbenh. trykt og findes tilkiøbs hos N. Møller for 12 Skill, halvtredie Ark i stor 8vo.

Af Indgangen Ps. 85, 9. forestilles, „et merkende Øre og en hjelpende Haand". I And-

2den Aargang.

2

242 ledning af Dagens Evangelium vises: „HEr rens vor Guds Tale om Fred og Frelse til et Folk, der søger ham. I. De Personer, der trænger til denne Frelse — 1.) Efter deres Be skaffenhed — at de trænge — 2.) Hvorledes denne Fred og Frelse bør søges af dem. II. HEr rens vor Guds Tale til dem om Fred og Frel- se — fuld af Naade — fuld af Kraft". Det er bekiendt nok af et Par forhen udgivne Taler, at H. Hsyærværdighed anvender megen Omhue paa et simpelt og for eenfoldige fatteligt Fordrag; en Omhue, som endog i en Tale for Hoffolk er rosværdig. Konsten kand letteligen forstige sig, og om den ikke giør det, ere de dog saa blandt Tilhørerne, som kiende og føle den efter Talerens Ønske. H. H. bruger meget de Bibelske Udtryk og Talemaader; men iblant disse synes os i sær een at være noget ubeqvemt anbragt, fordi den i vores Sprog er dunkel. Den findes S. 10. „Her

maa Ordet blandes med Troen" (af Hebr. 4, 2.) S. 14. og 15. forekommer en Mening, som (vi vide ikke, om ved en Trykfeyl? ) er noget sig selv modsigende; — „ derimod opsluges al den Glæ de — som Verdens Børn kan have, af en indvor tes Uroe, og sørgelige Forestillinger om det, der uventelig som en Følge af deres Ondskab kan ramme dem".

3

343

No. 207.

De nærmeste Aarsager, som forvolde Religionens Foragt, tilligemed de deraf flydende skadelige Følger, forestillede i en Taksigelses- Tale for den Allerhøyestes nyelig udviiste besynderlige Forsyn over Kongen, det Kongel. Huus, og det gandske Land. I Anledning af Evang. Luc. 8, 4-15. paa Søndag Sexagesima. Af Mag. Nicolai Edinger Balle, Sogne-Præst for Kietterup, og Giøttrup Menigheder i Vester Han-Herred i Aalborg Stift. Kiøbenh. 1772. Trykt hos M. Hallager og sælges hos Mad. Kanneworff i SilkeGaden for 10 Skill. 2 Ark Med. fr, Skrivpap.

Titelen viser tydelig nok baade Hovedsatsen og dens Inddeeling. 1.) Aarsagerne og 2.) Følgerne ere de to Ting, som Taleren betragter. Den Forklaring, som Frelseren i Evangelio giver sine Disciple over de tvende Maader, paa hvilke Sæden mislykkes, bruger H. H. til at vise

Diævelen, onde Mennesker og det van-

artige Kiød, som de nærmeste Aarsager til Re- ligionens Foragt. Denne Deel er meest udarbeydet. I den 2den Deel derimod har Forfat. mere indskrænket sig, og fornemmeligen betragtet de skadelige Følger, som flyde af Religionens Foragt for Regenten og Undersaatterne. Da en

4

244 Prædikens ordentlige Længde ikke tillod Ham at giennemgaae alle Arter af disse Følger, saa un- derholder Tilhørernes Andagt kun med dem, nærmest Hensigt til den store begivenhed som paa den Dag især burde være dem i Tan ker, og fra Hvilken han begynder sin Tale. Kort og rørende afmaler H. H. i Indgangen den Fare, som nyeligen svævede Staten over Hovedet, og som Forsynet saa uformodentlig afvendte. Han anvender herved og forklarer Ordspr. 29, 2. Her er ingen Forbøn astrykt, men i dens Sted en Erindring, Hvorudi F. forsvarer den Maade, paa hvilken han har angrebet Religionens Foragtere. Vi vil ikke opholde os ved, at rose enten Planen eller Tankernes Valg, Forbindelse, og Tydelighed, eller Sprogets Smukhed: nok er det! naar skiønnere maae tilstaae os, at vi skal finde meget saa Danske Prædikener, som kan færtes i Ligning med de tvende af H. H. udgivne; Denne nemlig, og hans Indvielses Præ- diken, som vi have anmeldt under N. 9. Sid.14. Saa meget mere vil Læseren glæde sig med os over en Efterretning, som vi have faaet, at en liden Samling af Prædikener fra samme Forf. udkommer med det første fra Aalborgs Bogtrykkerie. Denne brave Mand har da givet vores nærværende og tilstundende Geistlighed et got Exempel paa Fliid i Prædikekonsten. Herefter ere vi berettige

5

245 de til at vente fra ham, som offentlig Lærer ved Universitetet, smukke Prøver i andre Theologiske Videnskabers Deele: lige som og, at hans ros- værdige Bestræbelser skal have virksommere Indflydelse til Kundskabs, Smags, Flids og Retskaffenheds Udbredelse, i det mindste blant de unge Studerende, som berede sig til at blive Ordets Tienere.

No. 208.

Et angmemt Stille efter et stormende Uveir, forestillet i en Prædiken, holden paa den 5. Søndag efter Nyt-Aar 1772. efter Kongel. Befaling, til en hellig Erindring om den Guddommelige Beskiærmelse og Varetægt, som i denne Tid er vederfaret Kongen, det Kongel. Huus, og disse Riger og Lande. Af Hans Henrich Müller, Præst for Brønshøy og Rød- ouvre Menigheder. Kiøbenh. trykt i Godiches Bogtrykkerie, og selges hos Urtekræmmer Bering paa hiørnet af Pilestrædet og Myntergagen for 8 Skill. halvtredie Ark 8vo.

Ret en angenem Prædiken! — Den er tilegnet Biskop Harboe med Ord, som give de fordeelagtigste Tanker om Forf. Sindelag. Indgang: Du beviser, at du kand frelse af alle Ting. Visd. B. 14, 4. Hoved-Sats: Et angenemt Stille o. s. v. „I Et stor

6

246

mende uveir, som truede vor Skib med Undergang. 11. Et angenemt Stille efter dette Uveir". Vi kan ikke noksom opmuntre til denne Prædikens Læsning: og vi ere forsikrede paa, at H. Vds. sagte undervisende Fordrag vil giøre meget god Virkning hos Veltænkende. See her en Prøve! Sid. 3. „At den gode GUD kand frelse af alle Ting, det grunder sig paa hans Viis dom. Behager det ham ikke lige som at gaae Almagtens Veje, han gaaer dog altiid Viis dommens Veje med os. Han veed at vælge Middel, Maade, Tiid, Leylighed, til at ud- føre vor Sag. Det er ofte efter mange Om veye hans Viisdom finder for got at frelse og hielpe. Men, naar vi saa ere komne ad disse Veye, naar vi staae ved Enden, og med et agtsom seer tilbage til de Stier, ad hvilke vi ere førte , saa maae vi falde i Forundring, og rørte af Forundring og Taknemmelighed ud-

bryde: Han haver giort alting vel".

no. 209.

Et frelst Folkes hellige Pligter for Guds

herlige Frelse af en yderlig Nød. Forestillet i en Prædiken over Evangel. paa 5 Søndag ester Nyt Aar, holden for Reerslev og RudsVedbye Meenigheder af Friderich Mandrup, Sogne-Præst sammesteds. Kiøbenh. trykt

7

247

hos Thiele, og Bekommes paa Bogladen No. 8. for 6 Skill. 2 Ark 8vo.

Denne Prædiken er vist ikke at sætte i Ligning med den foregaaende. Slet er den just ikke: men dog kan den ey heller drage Læsernes OpmerksomHed til sig, da de nu have adskillige trykte Prædikener om samme Materie, som ere meget bedre. Indgangen er over 2 Mos. B. 14, 31. Den i Titelen nævnte Sats har Forsat, deelt i 3de Deele: „I. Hvad der kand kaldes en yderlig

Nød for et Folk. a) Naar et Land ængstes af Fienden. b) Naar Kirken plages af Forfølgere. II. Hvorledes GUD beviser det en herlig Frelse. a) Han hielper paa rette Tiid b) Han frelser paa beste Maade. (I dette Stykke kan den skiønsomme Læser i sær have Aarsag at være misfornøyet.) III. Hvad et frelst Folk derfor skylder Herren. a) At man erkender sine Feyl. b) At man bekiender Guds Ære." Men hvad har Bønderne i Reerslev og Ruds-Vedbye tænkt, da de hørte Nevos og Julians Navne? S. 15. For den urigtige Forklaring over Tids Regningen Apost. G. 7, 4. S. 19. kunde Hr. R. og gierne have sparet dem, saavel som Læseren.

No. 210.

Guds besynderlige førsyn for sine Salvede. I Andledning af den vor Allernaadigste

8

248

Konge nyelig beviiste naadige Frelse, forestillet paa allerhøystsammes glædelige FødselsDag i en høytidelig Forsamling paa Horsens Latinske Skole af Peter Tetens, Skolens Rector, Kiøbenh. 1772. trykt hos M. Hallager, og selges hos Møller og Junge paa Østergade for 10 Skill, halvtredie Ark 8vo.

„Intet findes her, uden hiertets ukonstlede Sprog" siger Forfatteren i en liden Tiltale til Læseren bag paa Titelbladet. Dette sande vi meget gierne med Hr. Rectoren, efter at vi med særdeles Fornøyelse have læst denne Tale igiennem, og vi lægge til: at Hverken Smigre-Lyst, eller Sinds Heftighed har forført ham til at overdrive enten Roes eller Last; men den usminkede Sandhed kommer frem i en anstændig og tækkelig Dragt. Dersom Mangel af Talernes Konstgreb, Hvilke her vare unødvendige; dersom den gudelige Tone, som passer med Talens Emne, og Brugen af Skriftens Steder skulde hos nogle give Forf. Tale Anseelse af en Prædiken, da er han og der med gandske vel fornøyet, og dertil haver han god Feye, omendskiønt saadan en Dom er bygt paa svage Grunde. „Det vil vist ikke, siger han, blive mig ubehageligt, om nogen skulde dømme, at disse Blade ligne mere en Prædiken, end en Tale".

9

249

No. 211.

Upartiske Tanker over den voldsomme Medfart, som Natten imellem den 17 og 18 Jan. indeværende Aar 1772. vederfores de mange saa kaldte Jomfru-Huse i Kiøbenhavn, i Pennen forfattet af en gammel Magister Philos. Trykt og tilkiøbs hos Thiele for 8 Skilling halvtredie Ark 8vo.

Hvo Forf. til disse Tanker ellers er, saa har han ikke uessen tilkiendegivet sin Character som Skribent, naar han kalder sig en gammel Magister Philosophiæ. Maaskee dog nogle vil paastaae, at en gammel Pedant havde været et bedre udtrykkende Navn. Amos 2, 6. tiener ham ligesom til Text eller Indgang, over hvilken han vil give os en Forklaring. Han begynder strax høytideligen i det Skolastiske Sprog, og staaer frisk om sig Med mediate, immediate, direkte, indirecte, contrarium o. s. v. Han henfører Guds Villie til 3. Classer: 1.) Guds Velbehageligheds — 2.) tilladende — og 3) absolute Villie. S. 6. Heraf kan man skiønt kiende den gamle Magisters Logik. Han kan stet ikke troe S. 11. at alle de ruinerede Huse skulde være Jomfru-Huse. ,,Forholder det sig saaledes, siger Han, har jo Kiøbenhavn næsten været et Sodoma. Men hvormed kan vel disse Voldsmænd

10

250

bevise denne Sag?" m. m. Han deeler derfor de udplyndrede i skyldige og uskyldige. Over hvert Slags udøser han noget af sin Veltalenhed. Til de uskyldige holder han ordentlig en Trøste-Tale. Den fornuftige maae ret væmmes ved at læse Forf. tiltale dem S. 16. saaledes. „Lide I

uskyldigen og for Retfærdigheds Skyld, da

ere I salige Matth. 5". Ligesaa jammerligen er et Sted af Visd. 5. misbrugt S. 39. Fra S. 21. blotter Forf. sine Tanker om det voldsomme Foretagende selv, og han præker vek mod Pøbelens raserie med sit ex usu og per accidens. Han veed tvende Aarsager, hvorfor det er den Gang gaaet ustraffet af. Hvo, det har Lyst, læse dem S. 28. Diævelen har ellers faaet et Par Navne, uden Tvivl ved Sætterens Godhed, som Forf. ikke vil unde ham. S. 14. kaldes

han Siælen og S. 29. Lysens Engel.

No. 212.

Justizraad Struensees bevægelige Bebrey-

delses Brev til sin Broder Greven. Kiøbenh. 1772 hos Stein for 2 Skill. et halv Aar 8vo.

No. 213.

Poetisk sandfærdig Efterretning om de

4re Statsfangers Gebærder, Ord, og Leve-

11

251

maade i Arresten. Kiøbenhavn 72. hos Stein for 2 Skill. et halv Aar i 8vo.

No. 214.

Den med Struensee i Komplot værende Greve Enevold Brandts Klagemaal over det, at ingen vil tale om ham, opsat af ham selv i sit Fængsel, og nu af Stads-Musikanten i Gladsaxe, bragt under den Mel. Nu hører vi Piber og Trommer &c. Kiøbenh. hos Hallager for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

Eftersom Viserne falde i disse Tider, kan den første nok gaae an — Den anden er middelmaadig— Og den tredie er reent elendig — At hverken Ju- stizraad Struensee har skrevet den første, eller Brandt den sidste, behøve vi vel ikke at anmerke. Ligesaa lidet tør vi forsikre, at den poetiske Efterretning just i alle Maader stemmer overeens med Sandhed.

No. 215.

Første Efterretning om Grev Struensees, Grev Brandts og øvrige Stats-Fangers Arrestes Beskaffenhed, og deres Forhold i Fæng-

12

252 felet. Kiøbenh. Ligeledes hos Stein for 2

Skill. et halv Ark 8vo.

Denne prosaiske Efterretning lader til at være mere troværdig end den poetiske — den er skreven i en temmelig god stiil, og har hist og dog uden at være grov, adskillige bidende

Træk.

No. 216.

De fattiges raab til Kongen i deres sande nødlidenhed, beviist af Extra-Skatten, Assistentz-Huuset — med mere. Kiøbenh. 1772. Trykt og selges hos Thiele for 4 Sk. 1 ark. 8vo.

Den, som vil udføre de fattiges raab til Kongen, bør tale i et Sprog, som udtrykker et lidende Hiertes Fornemmelser, og skildre med Træk, som vise ynkværdighedens naturligste Skikkelse; men aldrig kan her være Sted for en spøgende Vittighed; og har Vittighed her oven i Kiøbet, Mine af en vis Forlegenhed, saa er den fudkommen væmmelig. — Endskiønt Forf. over Hovedet har temmelig vel giort os Fyldest i Henseende til det første, saa synes han dog tillige paa nogle enkelte Steder, at være bleven fyldig i det sidste — f. E. S. 5. ,,Selinde maae taale Kuldens Tryk-

kelse udvortes paa Lemmerne, for nogenledes at afværge den sultne Maves Sammentrækkelse" —

13

253 o. s. s. it. „Maven knurrer om kap med hendes Rok, og dens skurrende Toner synes ret ar bejamre hendes Armod".

No. 217.

Det merkværdige Brev, som er funden paa Veyen imellem Kronborg og Helsingøer. til Trøst for sin bedrøvede og efterladte Bøn, af Karen Maria Dvetter. Med Devise: mig har du ey forført. Kiøbenh, 1772. hos Svare for 4 Skill, et Ark 8vo.

No. 218.

Svar paa Karen Maria Dvetters merkværdige Brev, som blev funden paa Veyen imellem Kronborg og helsingøer. Med Devise: dig har jeg ey forført. Kiøbenh. 1772 hos Svare for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

Saavel Brevet, som Svaret er noget aldeles umerkværdigt og kiedsommeligt Sladder, hvortil Forf. den bekiendte Hr. M. B**n har smed-det en Hemmeligheds fuld Titel, for derved at faae sit elendige Kram afsat.

No. 219.

Et Skrift, som skal være skrevet fra den Ind- sluttede til den fængslede med Devise: nu er

14

254 al vor Glæde forbi. Kiøbenh. 1772. hos Sva re for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

Er net op skrevet i samme Smag og af samme Forf. som de næst foregaaende.

No. 220.

Struensees Skrivelse til en Deel Skribentere og Bogtrykkere, som har skrevet og trykt om ham i disse hans critiske Tider. Kiøbenhavn 1772. hos Svare for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

Nok en dito af famme Suurdey — Dog fortiener et Sted pag. 7. at anmerkes, hvor Struensee af vor Forf. indføres saaledes at tiltale Skibenterne: „en Deel af Eder skriver ey saa Meget af Had til mig, som for egen Interesse Skyld, I skriver en saa meget af Kierlighed eller Nidkierhed for Fædernelandet, som for at fortiene Eder nogle Skillinger, Hvorfor I smører nogle Linier op i en Hast, gaaer hen

til en Forlægger med dem, og saa bliver der en Bog strax færdig" Dette Stykke er temmelig got — og hvorfor? her har Forf. skrevet af egen

Erfaring.

15

255

No. 221.

Et par fra en Bogtrykker i Anledning af Struensees 3de Domme. Kiøbenh. 1772. hos Svare for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

Struensee havde i foregaaende Brev truet de slette Skribentere og Bogtrykkere, at hvis han endnu sad ved Roret, vilde han udstæde 3de Domme imod dem — Disse Domme vare just ikke meget klygtige; og paa lige saa tosset en Maade giør forsat. som svarer sig selv, Nar af dem — Dommene vare disse: 1) Alle Bogtrykkere, som har trykket de meest forargelige Skrifter om Struensee, skulde miste Livet, naar de ere selv Forlæggere & c. 2) Paa dem, som har udskaaret Billeder, og sat hans Navn under, skal begge Hænderne afskiæres. De som paa en slet og nedrig Maade have skrevet om hans Person og Forbrydelser blot for at fornøye den gemene Pøbel skulle miste de 3 første Fingre paa den høyre Haand o.sv.Hvis dette virkelig var Struensees Tanker; hvor lyksalig er da ikke Forfatteren, at Magten er Struensee betaget; thi ellers havde vor Skribent vist kommet til at skrive med Keiten.

16

256

No. 222.

En Engelsk supken til Struensee i An- ledning af den der har i Avisen complimenteret Faderen til det ugyldige Foster, kaldet: den brave Holmens Magtes glade Indtog i de smukke Huse &c. med Devise: Horra! Horra! længe leve & c. Kiøbenh. 72. hos Svare for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

Uden Tvivl har nok Forf. haft en Dansk Supken for meget paa Pandens da han brokkede dette forunderlige Tøy tilsammen — Blot ved at læse Titelen kan man falde paa denne Tanke, og jo videre man læser hen i Piecen selv, jo mere bestyrkes man deri — Kort: den er et miskmask af allehaande Sladder, der hænger saa vakkert sammen, som det var dicteret af en drukken Mand, eller fra en Daarekiste. Forsat. er ellers den bekiendte frugtbare Hr. M. B**n. Det var saa langt fra at denne fromme Mand skulde fortørnes over den vittige Satire, som var indrykt mod ham i Adr. Av. No. 22., at han snarere har antaget den, som et lovligt Kald til at fortiene sig nogle Skill. med et nyt Smørerie.

Trykfeyl i 15de Stykke.

Side 228. Lin. 7. syndelig, læs synderlig

— 230 — 18. underlige — undværlige.

— 234 — 13. taabelige — taalelige. — 16. den Classe — den sidste Classe.

1

257 Fortegnelsen over alle udkomne Skrifter, siden Trykfriheden.

Anden Aargang, 17. Stykke.

No. 223 Zarine. Et Sørgespil i fem Optog ved Johan Nordal Brun opført paa den Kongel. Danske Skue-plads. kiø- benhavn, trykt i Godikes Bogtrykkerie 1772. og selges hos Forf. selv i No. 83 i Badstuetrædet, og paa Børsen for 1 Mk. 12 Skill. 6 og et fierdendeel Ark stor 8vo.

Vi ere ikke de første at bedømme dette Ori- ginal-Stykke; den dramatiske Journal har alt givet en Kritik, som vi have Føye til, for det meeste, at underskrive. Ikke desmindre ville vi anføre nogle smaa Erindringer, som vi synes

2den Aargang.

2

258

endnu at kunde tillægge. Først see vi ikke, hvorfore Stykket fører Navn af Zarine, heller end af Stryange eller Rhetea: ere dog ikke disse

begge Hovedpersoner i Sørgespillet? —- og er Zarine der ikke blot for deres Skyld? —- men StryangeI! — sandt, han spiller en meget tragisk Rolle: men! hvorfor har han slet ingen Deel i vor Medlidenhed? — Vi svarer os selv: fordi hans Kierlighed til Zarine forekommer os gandske udydig, og næsten urimelig — udydig, fordi den strider mod Troskab, og urimelig, fordi den opofrer Rhetea, da dog Zarines Karakter slet ik- ke er sat i den Glands, at den kunde fordunkle den troe, dydige, og ømfølende Rhetea — Og Grunden hertil forekommer os at være en Armod i Opfindelse, da Forf. synes ikke at have vidst at sætte Personerne i flere Situationer, hvor de kunde udmerke sig — Stryange føler Rheteas fulde Værd; endog fremlyse Gnister af hans gamle elskov—og dog er han koldsindig, foragtende, Elskov — ja Barbar, saasnart han taler med Rhetea, og der, uden at han merkes at vakle i mindste Maa- de— Rhetea, et ømt, kræsent Fruentimmer, maae lide alle de ubehagelige Fornemmelser, som foru- rettet Kierlighed, fræk Utroskab, og den ubilligste Mistanke kan opvække, og alt dette fordøyer hun til Forundring: Den samme Ømhed i hendes El- skov — den samme bestandige Hengivenhed for

3

259 Stryange vedligeholder hun til Enden — I alt dette forekommer os en temmelig stor usandsynlig- hed. — Vi miskiende for Resten ikke de mange udmerkede fortienester, som giøre dette stykke baade behageligt at læse og værdigt at spille: det sande tragiske Sprog, og en let flydende poesie underholder sig i det heele, nogle saa enkelte Steder undtagne. De Forseelser imod Ortogra- phien ere af Journalisterne bemerkede og anførte.

No. 224.

En sand Christens Forhold i Henseende til

gudelige løster. Betragter i en offentlig Tale over 1 Mos. B. 28, 22-22. holden den 11 Octobr. 1771. som en aarlig Erindrings Dag om det Kongel. Veysenhuuses Stiftelse. Ved Bernt Sverdrup, Stedets Præst. Kiøbenh. 1772. trykt i Godiches Bogtrykkerie og sælges hos Møller og Junge paa Østergade for 1 Mk. 4 et fierdendeel Ark 8vo.

Ingen kan nægte, at Erindrings Dagen om Waysenhuusets Stiftelse gav Hr. S en ypperlig Leylighed til at tale Stiftelsens Sag. Ingen Retsindig tvivler om, at han jo burde giøre det, at han burde giøre det med en fornuftig Frimodighed under da værende Omstændigheder, da saa mange sande og falske Rygter udsprededes om

4

260

dens forandring. Her var det tiid at tale sand- heden; men at tale den paa en tydelig, overbevi- sende og indtagende maade. Enhver Læsere maae nu dømme efter sin indsigt og Smag; Os har Forf. ikke fyldestgiort. Her ere, saa at sige, trende Afhandlinger forbundne til at udgiøre denne Tale, for hvilken er sat en Dedication til Dronning Ju- liana Maria. Udi din første Afhandling, som gielder for en Indgang, og betager næsten det første Ark, betragter H. V. af Præd. 5, 3.

visse gudelige Høsters Beskaffenhed. 1. En unødvendighed at giøre dem. II. En Nødvendighed at holde dem, naar de

eengang ere giorte. Den anden Afhandling over Texten fra S. 16 til 27. (altsaa ikke engang Paa vidtløftig, fom indgangen) forestiller:

En sand Christens Forhold i gudelige løfter. 1. at begiere noget af GUD. II. At give Gud noget igien. Fra S. 27.

taler forf. nærmere om Stiftelsen selv. Han vil vise dens store merkværdighed ved Nøye at agte paa a) Stifteren, som var stor især af

A) Forstand, b) Modgang, c) Velstand; (under disse Stykkers Behandling har Taleren gandske glemt sig selv) og b) Stiftelsen. I dette sidste har vi heller ikke fundet det vi ventede og gierne ønskede: men et plat og mat

5

261

fordrag have vi fundet allevegne, at vi ikke Skal tale om adskillige enkelte Steder, ved hvilke vi af andre aarsager standsede i giennemlæsnin- gen; eller om den Brodering af Anmerkninger.

no. 225.

Forklaring over Efaiæ 47. Capitel fra det 1ste til 9de Vers. Indsendt fra Landet og nu til Trykken befordret. Kiøbenh. 1772. Trykt og findes tilkiøbs hos Thiele for 8 skilling 2 ark 8vo.

Vi kan ligsaa lidet troe, at denne Forklaring er indsendt fra Landet , fordi det staaer paa Titelbladet; som at den skulde være offentligen foredraget for en Menigheds fordi den er indrettet som en Prædiken. Det er troligst, at Titelen, saa vel som Skriftet har den vindesyge Forlæggeres Indfald at takke for sin Oprindelse. Bye-Sladder har uden Tvivl opmuntret ham til at leye en af sine tienstagtige Aander her i Staden til dette Arbeyde, for i Tide at skille det nysgierige Publikum af med nogle Skillinger. Forbønnen, Indgangen, som begynder med Psal. 34, 17. De 3de Hovedstykker som betragtes

af Texten: 1) Hvormed Babels Datter trues? 2) Hvo der truer hende? 3) Hvorfor den trues? korteligen: det heele

bestaaer af jammerligen sammenrapsede Bibelske

6

262 Sprog. Man maae Baade lee og ærgre sig, naar man f. E. læser S. 9. ,,Deels tillader

gud den Ugudelige nogen Tid at fremture, før derved som et Riis at straffe og advare det afvigende Folk. Saaledes tillod gud de knurrende istraeliter at bides af gloende Slanger, 4 Mos.B. 21 Cap".

No. 226.

De troe Israeliters Glæde over deres Befrielse fra Hamans Kløer. Tilkiendegivet i Anledning af Dagen den 29 Jan. 1772. Kiøbenhavn, trykt og sælges hos Svare for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

No. 227.

Aften-tanker, i Anledning af den for nogle bedrøvelige, men for begge Riger glædelige 17de Januarii 1772. af den, som altid bær sit aag. Kiøbenhavn, hos Thiele, for 2 Skilling, et halv Ark 8vo.

No. 228.

nordens fryds og Seyer Sang paa vor Allernaadigste Konges Christian den Syven- des Fødsels-Dag den Christian den som en Frugt af Guds Frelse den 17 Jan. i Aar & c.

7

263 Mel. Enhver, som bærer Navn af Dansk og Norsk & c. hos Hallager for 2 Skill. et halv Ark i 8vo.

No. 229.

De Kiøbenhavnske Borgeres Seyer-Sang

over de nye, men heldige Forandringer. Mel. Det største Glædes Flag &c. Kiøbenh. 1772. hos Thiele for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

Det er snarere Sult, end sand patriotisk Glæde, som har drevet disse jammerlige Poeter til at synge.

No. 230.

En nye Vise om Kongen af Dannemark, hvor ledes han ved sine troe Mænd lod uddrive Forrædderne fra Kongens Gaard. Siunges som: Og der gaaer Dands paa Riber-Gade & c. Kiøbenh. 1772. hos Hallager for 2 Skilling et halv Ark 8vo.

Er en temmelig god Efterligning af Kiæmpe-Viiserne, men det er ogsaa alt det gode, vi kan sige om den — Thi for Resten er den saa tør, at den i vore Tanker maatte være en stor Elsker af Oldsager, som uden Kiædsommelighed kunde læse den reent igiennem.

8

264 Brev fra en Ven i Norge. post nubila ju- bila. Kiøbenh. 1772. trykt bos Hallager, og sælges hos Pelt paa børsen for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

En Nordmand takker sin Ven, fordi han havde givet ham Underretning om de merk- værdige og lyksalige Tildragelser af 17 Jan. — bevidner sin Glæde over samme, og slutter Brevet med det ønske, at Kongen efter fine høy- Formænds Exempel vilde besøge sit Norge — Dette er heele Indholdet af Brevet, som just ikke er aldeeles slet, men langt fra ikke heller yp- perligt. Vi kan altsaa ey begribe af hvad Aarsag en Patriot har nødt Eyermanden til, at bekiendtgiøre det ved Trykken — Thi paa. middelmaadige og ubetydelige skrifter Have vi vist i vore Tider ingen Mangel.

No. 232.

sandfærdig liste paa de vigtige Mænd, som efter høyeste Ordre den 17 Jan. 1772. tog Kongens Fiender enhver i sær i Fængsel, og deres Avangement ved samme Leylighed. Kiøbenh. hos Stein for 2 Skilling et halv Ark 8vo.

9

265 Nogle matte Riim, hvori en Leye-Poet har fortalt os noget af det, enhver har kundet læse langt mere fuldstændigt i alle vore offentlige Tidender.

No. 233.

Beskrivelse over den merkværdige Drøm, som den berygtede I. F. Struensee havde, da han var Stads-Physicus i Altona, hvoraf han ikke vogtede førend den 17 Jan. 1772. om Morgenen tidlig i Citadellet for Kiøbenh. tilligemed hans Betænkninger over slige Drømme, hos Thiele for 4 Skill. et Ark 8vo.

Efter denne Forf. Beretning har ingen sovet saa glubskt som Struensee, naar man undtager de bekiendte 7 Sovere — og hans Søvn har endda været mere kunstig end disses; thi han har oven i Kiøbet drømt heele Tiden — Dog der har saa mange haft alt for følelige Beviser paa, at Struensee i den Tiid var lysvaagen, saa der nok neppe bliver nogen, som vil fæste Troe til Forf. Krønike — Vi troe derfor snarere at Forf. selv har drømt, da han vævede dette underlige Tøy sammen — med mindre det har været Hr. B — ch; thi det er just ey usædvanligt, at han end og vaagen gaaer i Toget, i sær naar han er i Færd med at fabrikere Piecer.

10

266

No. 234.

Den forrige Barberer og Kabinetsminister

J. F. Struensees merkværdige Liv vg Levnet, skrevet paa Tydsk af F. E. G. Biersausen Freund, Mag. Philos, fra Krainwiß. Siden oversat paa Dansk af Christen Nielsen Jyderop Mag. fra Aars. Kiøbenh. 1772. trykt og tilkiøbs hos Thiele for 6 Skilling, Halvandet Ark i 8vo.

Et væmmeligt dumt og pøbelagtigt Sammensurium af lutter Løgn, som uden Tvivl er forfærdiget af Evaes Hofskræder. Saavidt vi kan skiønne, har nok Forf. vildet efterabe det gemeene Skand Skrift om den forberede Nisse Vi maae og til hans Ære tilstaae, at han fuldkommen, ligner sit Mønster i alle Henseender, undtagen i Vittigheden.

No. 235.

Grev Struensees Gravskrift, forfattet ved en af hans nidkiære Venner. Kiøbenhavn 1772, hos Hoeche for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

Noget Sladder paa Riim — Hvori dog Bogtrykker Thiele har været saa forgabt, at

11

267 han har indrykket det Heelt og holden i næst fore- gaaende Piece.

No. 236.

Musernes Indfald i Anledning af 17 Jan.

1772. indsendt fra Parnasso. Kiøbenh. trykt med Godiches Skrifter og selges sammesteds for 6 Skill, I Ark Med. 16.

Disse Indfald bestaae i nogle korte poetiske Tanker til Kongen, Dronningen, Prinzerne, Prin- zesserne og adskillige andre, samt Betænkninger over nogle af denne Dags merkværdigste Optrin — Ved Igiennemlæsningen troede vi, at disse Tanker, hvor af nogle ere temmelig gode, andre der imod middelmaadige, vare et Hastværk af Forf. til Tanker at synge paa Kongens høye Fødsels-Dag; (see Forteg. 10de Styk. No. 120.). men ingenlunde bleve vi fristede til at tage Dem for Musernes egne Indfald eller tænke de saa just vare komne fra Par- nasso, førend vi læse det paa Titel-Bladet — Det er endog næppe, vi endnu kan overtale os til at troe det, med mindre disse Indfald ved Over- bringelsen kan have faaet Skade af den strænge Kulde — følgende Sted, f. E. (Sid. 23).

12

268

„Det som paa denne Tiid hvers Bøn i Brand

har sat,

For Kongens Majestæt erfaret har Guds

Frelse,

Og Ham med Konge-Huus tilbedet Fred og

Helse,

Særdeles haver rørt vor høye Magistrat" o.s.v.

Lader til at være alt for tørt og tvungent til at forskrive sig fra disse 9 Smagens Matroner —@Og oven i Kiøbet Helse i S. for Helsen — Jo, jo! der er vist nok det stakcels 11 frosset bort; thi vi kan ingenlunde faae det i Hovedet at disse 9 høviske Damer, skulde saa jammerligen for det blotte Riims Skyld omskiære et uskyldigt Ord.

No. 237.

Grev Struensees merkværdige Testamente, opsat af ham selv og confirmeret af Lucifer. Kiøbenhavn 1772. trykt og findes tilkiøbs hos Hoeche for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

Som Rygter gaaer, skal en fordrukken Student og to Bogtrykker Svenne, have sammenlagt al deres Klygt for at udklække dette lumpne og gemene Smørerie — Om det har sig saa- ledes, vide vi ey til visse; men saa meget er vist,

13

269 at det er et Foster, som i allehenseender er slige Forf. aldeles værdigt.

No. 238.

Frøken Contorernes udødelige Navnes ynkelige Ruin, forfattet i Riim under den Mel. De Røvere skulde at stiæle gaae, saa langt i fremmede Lande. See Peer 7 Kiempe Vise.

Kiøbenh. 1772. (uden Tvivl trykt hos Stein) et halv Ark 8vo.

No. 239.

No. 2. Fortsættelse af Frøken-Contorernes Ruin, forfattet i Riim under samme Mel. som forrige. Faaes ligeledes hos Stein for 2 Skilling. Et halv Ark 8vo.

To temmelig vittige og muntre Efterlignel- ser af Kiempeviserne; som med Fornøyelse kunde læses, naar kun ikke et Par grove Udtrykke, i sær i Fortsættelsen havde giort dem væmmelige.

No. 240.

De Kiøbehavnske Rufferskers og Pioskers Tab og velfortiente Skiæbne, formedelst u- forsagte og nidkiere Undersaatters Forlystelser til Glædes-Tegn den 17de Jan. 1772. Hos Höeche for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

14

270 No. 24I.

Den forlorne Gabels forgyldte Svane-Sang den 17de Jan. 1772, trykt og bekommes sammesteds som forrige for 2 Skilling et halv Ark 8vo.

No. 242.

Et Par Ord fra de endnu huusvilde Nat- Nympher til Grev Struensee, forfattet i de- res sidstholdte Conseil i Dukke-Skabet, og til Trykken befordret af en drukken Engelskmand. Kiøbenh. 1772. hos Thiele for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

Tre reent dumme og elendige Viser. Noget

nær har B **n smurt de 2 første sammen, og

B**ch den sidste.

No. 243

Biirsidlerens Svane-Sang: siunges som:

Det hendte sig Jephta den Gileads Mand. Kiøbenh. 1772. hos Hallager for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

Er dog noget bedre end de foregaaende.

No. 244.

Asmodæus Anordning om Sorgen og Fasten efter Gr. Struensees Død, dateret Styx, den 18 Jan. 1772. hos Hoeche for 2 Skilling et halv Ark 8vo.

15

271 Finde Læserne noget af det, man kalder vittigt, i Titelen, skal det være os kiært, i Piecen selv, forsikre vi, at de skal søge det forgiæves.

No. 245.

En kort men oprigtig Beretning om den saa kaldede smukke Cicilies hastige Fløtte-Tiid, merk- værdige Efterladenskab, forskrækkelige Qvalmer, og betydelige Tab, samt Nymphens me- get rørende Svane-Sang og Afskeeds Arie til sine efterladte Tilbedere og sukkende Hyr- der. Kiøbenh. 1772. hos Thiele for 4 Sk. I Ark 8vo.

Noget dumt og lumpent Sladder af B**n.

No. 246.

Døds-Sang i Anledning af de to Danske Grevers J. F. Struensee og E. Brandts Henrettelse, som skeede efter Forhør, Overbeviisning, Bekiendelse og Dom den 28de April 1772. Kiøbenh. hos Hoeche for 2 Sk. et halv Ark 8vo.

No. 247.

Den retfædigste Hevn over de to grove Misdædere, Greverne J.F. Struensee og E. Brandt, som paa et paa Østerfælled uden for Kiøbenhavn opreyst Skafot bliver henrettede Tirsdagen den 28 April 1772. & c. Kiøbenh. hos Hallager for 2 Skill, et halv Ark 8vo.

16

272

No. 248

Dannemarks og Norges Hevn over de for-

rige Grever J. F. Struensee og E. Brandt i deres velfortiente Straf & c. Kiøbenh. 72 samme Sted og Priis, som forrige et halv Ark 8vo. No. 249.

De forrige Grever J. F. Struensees og E.

Brandts alvorlige Betragtning over deres velfortiente Straf og Livets ynkelige Endeligt o. s. v. Kiøbenhavn 72. hos Hallager for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

Hvo der har læst een af disse, har læst dem alle 4re, den samme Aand hersker i den eene, som i den anden, og Døds-Sange fortiene de at kaldes i flere end een Henseende.

No. 250.

En betydelig Samtale imellem en Pige og en gammel Kiærling, virkelig holdet paa Amager-Torv, om disse seenere Tider og Skrifter & c. af en Tilhørende. Kiøbenh. 1772 hos Svare for 2 Skill, et halv Ark. i 8vo.

Skiønt der staaer et T. paa Titelbladet, skal Forf. dog gandske rigtig være de samme, som vi under No. 237 have angivet. Indholdet be- staaer i at giøre Nar af deres egne, samt værdige Consorters, Smørerier, og hvad Under da, at de med temmelig Lykke have udført en Materie, som var saa riig, og saa bekiendt for dem selv.

1

273 Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 18. Stykke.

No. 251.

Hermione. Et Sørgespil i fem Optog

af C. F. Fasting. Trykt hos Stein,

og sælges hos Monsr. Fauerschou paa Adr. Cont. Lort. Contoir for 2 Mk. 7 Ark. 8vo.

Det synes nu at være den Tid - da Tra- giediens Epoqve begynder hos os Vi have i kort Tiid seet tre efter hinanden at komme for Lyset, foruden de forhen udgivne af Evald. Og, hvi skulde vi ikke ogsaa i dette Fag kunde giøre andre Nationer efter? — At vi ikke mangle Genier, tør vi bevise af de Prøver, vi have seet, og vi smigre os med store Formodninger,

2den Aargang.

2

274

nu da Iisen er brekket; thi hvo veed ikke, at Begyndelsen altiid er ufuldkommen? — Vilde kun de Penne, som have vovet sig i dette uvante Arbeide, nu ikke standse ved det første Forsøg! — og hvi skulde de? Zarine har jo ingen Aarsag til at klage over sin Skiæbne, da den mere end engang er opført med Publikums Bifald — Opmuntring nok for Hr. B.! Her- mione er ikke kommen saavidt, den venter paa sin Dom, og vi spaae den ikke den umildeste. Lad den endog have Feile, som maaskee overgaae Zarines: maaske den paa den anden Side har sine gode Egenskaber, om hvilke kan siges det samme. Men vi ville stræbe at fremlægge for vore Læseres Øyne, hvad vi meene, at kunde være til Beviser for begge Deele; Dog maae vi først korteligen giøre dem bekiendte med Stoffet til dette Stykke, og det er dette: Hermione en grædsk Princesse, Daatter af Menelaus, er fra lang Tiid siden bestemt til at forenes ved Ægteskab med Orest, Agamemnons Søn, naar Thronen i Mycene, maatte blive ledig — Men Her- mione blev i hendes første Aar frarevet sine Forældre, og af Faderen betroet en gammel ærværdig Phorbas til Opdragelse. Denne havde reyst omkring med hende, hvis Herkomst var ham allene bekiendt, og skiult baade for hende selv og alle andre. Phorbas havde i sær faaet den Ad-

3

275 varsel af Faderen, at vogte hende fra at blive indviklet i nogen Elskov, førend den bestemte Tiid kom — Dog hun fik at kiende en Medon, og Kierlighed bemestrede sig hendes gandske Sind — Hun unddrager sig Phorbas, og forlover sig høytideligen med Medon, skiønt Guderne ved Tegn tilkiendegave deres Mishag — Medons Kald fordrede ham til Krigen, og han fulgte det — Hun med sin Fortroelige befinder sig i Cythere under Navn af Palmire. Orest, som befinder sig sammesteds, seer hende, og føler Kierligheds fulde Magt. Han tilbyder hende sin Haand og sin Throne; men hendes Hierte fuldt af Medon afskyede Tilbudet — Misundelse over et saa glimrende Tilbud væbnede Zephire, (hun var forloved med Seide, Orestes Fortroelige) imod Kongen og Palmire — Hun tænker paa Midler til at rydde af Veyen sin Medbeylerinde, og uformodentlig aabner sig en Leylighed — Medon er ankommen, og fuld af Tvivl og Længsel spørger han efter Palmire — Og skiønt Zephire ikke kiender ham, troer hun dog at see i ham en Elsker af Palmire — Efter denne Forudsætning læmper hun sin Tale, og forbereder hans ømme Hierte til det smerteligste Stød — og dette føler han ved den endelige Erklæring: at Palmire elsker Orest — Fuld af Fortvivlelse løber han med blottet Dolk, for at giennembore Orest — Men hans Hensigt

4

276

mislykkes og han gribes — Zephire havde altsaa ey heller naaet sit Ønske — men desmere voxer hendes Raserie — Hun griber nu til det sidste og sikkerste Middel at bortrydde sin Rivale — Palmire maae dræbes: denne er hendes Beslutning, og hun udfører den selv — Imidlertid er den gamle Phorbas ankommen, og har aabenbaret Orest den heele Hemmelighed om Palmire, eller nu, Hermonie. De ere endnu i denne Samtale, da uformodentlig Seide kommer med den skrækkelige Tidende, at Hermione svømmer i sit Blod— Forvirring og Skræk betager dem alle, og i den Tilstand indstiller Zephire sig som Gierningsmanden — Palmire døer, og Zephire, efter at have forklaret Aarsagen til hendes Raserie, støder en Dolk i sig og døer tillige — Hermed sluttes Handlingen. — For nu at sige vore Tanker om dette Stykke, da forekommer Hr. F. os at være lykkeligere i at udføre Karakterer, end i at anlægge dem: Vi troe nemlig, at jo fuldkomnere vi ere bekiendte med Personernes Tænkemaade og Omstændigheder, destomere interessere vi os i deres Skiæbne — Og her savne vi meget hos Hr. F. — Endog Hoved-Personerne selv, Hermione og Orest, kiende vi ikke uden meget dunkelt — Men Medon og Zephire, som dog begge have saa vigtig en Indflydelse i den paafølgende Katastrophe, kien- de vi dem vel, uden blot af Navnet? — Burde

5

277 Hermiones Kierlighed til Medon ikke blive os meget interessant — men, den kan ikke blive det, saa længe vi ikke vide, hvorved den udmerker sig fra enhver anden Elskovs Handel — Dog Medens Karakter er alt for uhældigt udført — Saa længe vi ikke have seet Medon, vise vi dog Forf. den Føyelighed, at forestille os ham, som en Helt — men han lader sig neppe see, før han taber sig, endog under denne Forestilling, i vore Øyne — Han kommer tvivlende og længselfuld at spørge efter sin Palmire — Den listige Zephire giver ham ikke strax det fulde Svar, men forbereder ham til noget sørgeligt at høre — Medon utaalmodig bryder ind i Talen og drager den visse Slutning deraf: Palmire er da død. — Han holder derpaa en lang Harangve, og uden flere Omstændigheder drager han Dolken for at støde i Hiertet — Dog, dermed er Zephire ikke tient, hun afværger derfor Stødet ved at lade ham vide, at Palmire lever, men — ikke for ham, men for Orest: atter nye Fortvivlelse! — Vor Helt løber uden Betænksomhed strax med den samme Dolk ud, for at opsøge Orest, og tilbringe ham et dødeligt Stød — Han feiler i sin Hensigt, og da man griber ham, og giør ham nogle Spørsmaale, om hvo han er, og hvo der kiender ham? svarer han som i en frygtsom Forvirring:

6

278 „Et Fruentimmer her, som — ja jeg veed ey

mere —

Jeg gandske ubekiendt og fremmed i Cythere —

Der kommer hun — hun veed mit Forsvar og min Skam!

(Til Zephire) beklag mig, at min Dolk saa troeløs var Madam!"

Kunne vi vel fatte de fordeelagtigste Tanker om Medon efter saadanne Optrin? og burde vi ikke dog, i det ringeste for Hermiones Skyld have dem? Nu Zephire! hvad skal vi sige om hendes Rolle? dømme vi vel for umildt, om vi paastaae, at den i det allerringeste laborerer af en temmelig stor Usandsynlighed? vi kiende kuns lidet til hende, det synes at kunne komme Forfat. tilgode her; men ney! Vi kiende dog af hendes egen Tilstaaelfe saa meget, at hun er en Undersaat, født langt fra Thronen, og Seides Forlovede — Dette forudsat, spørge vi, om det er sandsynligt, at Zephire ikke allene yttrer den hæftigste Elskov til sin Konge, som hun endelig ikke undseer sig ved at røbe, undtagen for ham selv, men endog forfølger denne Elskov, og tænker saa alvorligen paa Midler til at fyldestgiøre den, som om hun havde de stærkeste Fordringer baade paa Kongens Throne og Hierte — Hvor positiv taler hun ikke strax i Begyndelsen:

7

279

,,Som Dronning maae jeg døe, hvis ey, da som

Misdæder." —

Og til hvilken utaalelig Høyde voxer ikke det u- rimelige i hendes Karakter, naar vi høre den Tale, hun holder til Kongen, efter at have givet Palmire sit Banesaar? see Side 109.

Ha! Gid du følte al den Smerte, Og alle Pinsler, som har martret dette Hierte, Saa skulde du — men jeg vil ey ydmyge mig, Til Forsvar, efter at jeg først har straffet dig, Jeg hævnet er - - din Siæl er dømt til mine Qvaler,

Men hør og skiælv - - det er mit Helvede som taler. — o.s.v.

Kunde den sorteste Utroskab fortiene bittrere Bebreidelser? kunde den allermeest forurettede Elskov udgyde sig i meer harmende Udtrykke? og dog har intet af dette her Sted — Troskab havde Orest ikke fornærmet; thi han havde aldrig lovet hende noget — Og hvad Uret havde hendes Elskov lidt af Orest, som ikke vidste af den at sige — Disse ere vore Hoved-Erindringer mod Hr. Fastings Stykke — I Henseende til Stilen have vi ikke meget at udsætte; vi undtage nogle Steder hist og her, hvor undertiden noget alt forkonstlet, eller uforstaaeligt merkes f. E. 3die Optog, 3die Optr.

8

280 „Palmire troeløs? Ha! hvem tør formaste sig, Ved mine Taares Hævn at troe sig lykkelig" —

3die Optog, 7 Opt.

For i sin Konges Blod at svømme til hans

Throne" —

Denne Talemaade smager uden Tvivl alt for meget af en søgt Vittighed. — For Resten troe vi, at Hr. F. overhovedet har temmelig vel troffet det tragiske Sprog, ja vi finde hist og her mange stærke Steder, og undertiden Træk, som karakterisere en ikke gemeen Pensel: Vi ville til Prøve herpaa anføre den rasende Zephires Ord til Orest, da hun staaer færdig at stikke Dolken i sig.

„Skielv for min Geist, naar den forfulgt af

Furier,

Og fæl og stønnende i sorte Spøgelser, Og dryppende udaf et Blod, som dig

anklager

Skal vidne til din Straf om de fordømtes Plager,

Naar jeg - - men ha! forband min Ihukommelse,

,Jeg døer - - min Skygge skal forskrække

Helvede. —

9

281

Handlingens Eenhed har Hr. F. vel nok i Agt taget, og hans Episoder understøtte rigtig Hoved-Handlingen, og giøre imidlertiid en god Afvexling, saa at tørre Dialoger om et og det samme ikke saa let finde Sted; — En Feil i Zarine! —

No. 252.

Frimodige Tanker over den saa uventede, som store Hevnens Dag, den 17 Januarii 1772. Kiøbenh, trykt og at bekomme hos Stein for 1 Mk. 12 Skill, 10 Ark 410.

Forfatteren til disse frimodige Tanker

har ikke nævnet sig: men i Fortalen erkiender han

den Nye Prøve af Skrive-Frihed, (s. forrige Aarg. No. 294, Side 333,) og Tanker om Jule-Aftens Feyde (s. dette Aarg.

No. 107, Sid. 143) for sit Arbeyde. Et her i Staden nu meget almindeligt Rygte giør en for vores Fædernelands Historie og Oldsager meget fortient Mand til Forfatteren. Vist nok er det, at Hr. L. berømte Navn har ligesaa megen Deel i disse sidste Tankers hurtige Afsættelse, som den Frihed, hvormed de ere skrevne, og Materien Hvorom de handle. Poesiens Smukhed har, visseligen! ikke tillokket Kiøberne: den er tvert imod paa mangfoldige Steder overmaade tør og

10

282 tvungen. Rimenes Voldsomhed har efterladt sig meget kiendelige Spoer, f. E. S. 19 —

„Naar kun Clienterne og selv de havde nok,

At troe og tænke saa, var deres faste Stok." Og Side 51. —

,,Fra Vugge-Glutten af til Gravens Candidat, Paa Vivat Christian! man kunde giø-

re Stat."

Dog! F. giør ikke heller Paastand paa Poetens Navn: „Fødselen havde ikke giort mig dertil, siger han i Fortalen, Konsten meget mindre. — Dog maatte jeg være Skald. Det skede, men det blev da og som det blev." Nu! —- vi vil da ikke heller videre fortsætte vores Kritik over Poesien, at vi ikke skulle synes ubillige. Af samme Aarsag beholde vi og en Deel andre Anmerkninger for os selv. Til et Beviis paa at disse Tanker med Rette kan kaldes frimodige, vil vi anføre følgende S. 8.

,,Jeg haver levet op en halv Snees om ey flere,

,,Af Stats-Forandringer og Maader

at regiere,

11

283

„Snart Andagt, Politik, og Ret har

Overhaand,

,,Snart Ungdom, Ødselhed, snart Militarist Aand."

Et og andet Indfald forekomme, som synes artigt nok, saalænge Omstændighederne, de gaae ud paa, ere i Erindring. Som dette S. 17.

„Naar man den blakked Hest og røde Rytter saae, „Med Skrek man vidste, at det gieldte nogen paa."

Skulle vi ellers giøre nogen Sammenligning imellem dette Stykke af Poesie og de tvende andre benævnte, da bliver nok Tanker over J. A. Feyde det beste, og dette det sletteste.

No. 253.

Critisk Journal over alt, hvad der er skrevet i Anledning af den 17de Januari 2det Hæfte. Kiøbenh. 1772. Trykt og tilkiøbs hos Stein for 8 Skill. 2 Ark 8vo.

Imod vores Formodning seer vi dog nu endeligen det andet Hefte af denne Journal, som gandske ligner det første. See No. 196. S. 233.

12

284

i det 15de Stykke. Dette indeholder en Fortsættelse af Bedømmelser over de Skrifter, som henhøre efter F. Meening til de Uskyldige eller den 2den Classe. Iblant disse er No. 42. Side 10. og det sidste No. 63. S. 19. de merkeligste. Derpaa følger i første Anhang til den første Classe noget om de 6 Prædikener i Anledning af den 17. Jan. som udkom ved Trykken fra Præsterne her i Staden.

No. 254.

En Suppliqve fra de Kiøbenhavnske JomfrueHuuse, som skulle have været overleveret til Gr. Struensee, dersom ikke bemældte Greve formedelst indløbende Omstændigheder var bleven hindret fra at imodtage flere Suppliqver. Kiøbenhavn 1772. hos Stein: et halv Ark 8vo.

Denne Suppliqve gaaer ud derpaa, at de Jomfruer, som opholde sig paa Sahlene, og en vil tage Tieneste, maatte forbydes at drive Næringen: at et almindelig Vellysters Huus, som de havde hørt skulde oprettes, ey maatte sættes i Stand: og endeligen, at dem maatte forundes Laugs-Rettigheder — Heele Satiren er over Hovedet tør, og skrevet i en middelmaadig Stiil.

13

285 No. 255,

Breve til disse Tiders Skribentere og Forsvars Skrift for Contoirerne med hosføyede Erin- bringer til alle unge og bemidlede Mennesker. Skrevet af Cloris, Phyllis og Doris. Tilligemed et poetisk Tillæg af Coridon. Kiøbenh. 1772. Trykt og tilkiøbs hos Thiele for 4 Sk. i Ark 8vo,

Naar vi undtage nogle tvungne Steder og smudsige Tvetydigheder, kan denne Piece nok gaae an — Stilen er munter og der forekomme hist og her nogle gode Indfald.

No. 256.

Enfoldige Poetiske Tanker. I Anled-

ledning af 17de Jan. 1772. Forfattet af Junior Philopatreias. Kiøbenh. Trykt og tilkiøbs hos Stein for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

Strax vi saae denne Piece, tænkte vi nok, det var en Satire over Junior Philopatreias — Men vi forestilte os just ikke, at den skulde været synderlig moerfom, da den muntre Rosentorne paa hans Bekostning har fornøyet Publikum saa tilstrækkeligen, at vi fast troede, denne Materie var gandske udtømmet — Men heri toge vi merkelig Feyl — Denne forestiller paa det vittigste

14

286 den Uorden, Dumhed, Grovhed og taabelige Patriotiske Iver, hvoraf det overalt vrimler i J. Philopatreiases Skrifter — ved mindste Anledning giør han temmelig uventede Udfald paa Oeconomien; Orthographien er undertiden løyerlig, og hist og her ere ogsaa nogle underlige Anbringelser af Oldsager — Med et Ord; Jo mere man er bevandret i den gode gamle Ju- niors Skrifter, jo meere vil man finde sig fornøyet ved dennes Giennemlæsning — Til en Prøve af Forfatterens Skrivemaade ville vi anføre følgende: Junior har i Stormens Aften borttaget Stine Pieces Hest, paa samme vil han ride til de 7 Øer uden Navn i Vestindien, og tage de Huusvilde Nat-Nympher med sig.

„Der (siger han) plante vilde jeg de nær for-

visned Roser,

Jeg pukker Snupperter, ja Pokker og Franzoser,

Columbus Kammerat dem fra Vestindien Hidbragte, nu skal de den samme Vey igien.

Hvi tog han ikke af de andre Landets Vahre,

Af Cochenille, Rom, som nydes uden Fare, Men Cochenillen er nu ey saa god som før, Vil du mig ikke troe, Forræder andre spør."

15

287

Hvo der har Lyst til flere løyerlige Indfald, kan læse Piecen selv, — Og hvor kan man andet, end vente noget Got fra den muntre og behagelige Norske Hyrde?

No. 257.

Junior Philopatreiases lærde Anmerkninger over Fangernes Sange i Castellet. Kiøbenhavn 1772. Trykt og tilkiøbs hos Stein for 2 Skill. tre fierdendeel 1 Ark 8vo.

Denne er kun maadelig, og langt fra ikke saa vittig som næstforegaaende, ey heller af samme Forf. — I Just. R. Struensees Sang forekomme vel nogle gode Tanker, men de ere og, om vi ey huske Feyl, laante af Tullin — Vi have desuden ved dens Giennemlæsning ey kundet opdage nogen Aarsag, hvorfor den har faaet Navn af Junior Philop. — Dog maaskee det er Forlæggerens Indfald, for derved at faae den ligesaa got afsat, som den foregaaende.

No. 258.

En Sverm af udenlandske Siele, som har været tilstede ved et høytidelig Møde paa BloksBierget, hvor de har resoneret og disputeret om alle Mands Struensee. Forvansket til almindelig Skiemt og Tidsfordriv. Skrevet af

16

288

Abraham Skardeski, en Jøde og god bekiendt af Struensee. Kiøbenhavn 1772. hos Svare for 4 Skill. i Ark 8vo.

Er fast det dummeste og kiedsommeligste af alle B**ns Smørerier.

No. 259.

En fornemme Aftenbakkes forunderlige

Syn og Drøm udi Skoven næstafvigte JuleNat 1771. Kiøbenh. 1772. hos Höeche for 4 Skill, 1 Ark 8vo.

Dette skulde nok være en Allegorie, men er i sig selv intet andet, end noget elendigt Sladder.

No. 260.

En artig Samtale imellem en Jydsk Rofferske og en gammel Siællandsk Bondemand, som havde en Kurv paa Nakken og raabte med Æg. Kiøbenh. 1772. hos Svare 4 Skill. 1 Ark 8vo.

Det eneste roesværdige vi have fundet ved denne, er at baade Tankerne og Stilen passe sig meget got til de samtalende Personer, og følgelig ere pøbelagtige — Men det er og just i dette Fag, Forf. Hr. B**n har sin meeste Styrke.

1

289 Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 19. Stykke.

No. 261.

Kiøbenhavns Beleiring. En Tra- goedie i fem Handlinger, forfattet af@Johanna Maria Weyde. Kiøbenhavn

1772. Trykt med Godiches Skrifter. Be- kommes hos Forfatterinden i Bryggergaarden No. 49 paa Hiørnet af Compagnie-og Knabroestrædet, samt hos Boghandler Pelt paa Børsen for 1 Mk. 8 Skill. 5 og et halv Ark Med. 8vo.

Vi føle os i den største Forlegenhed, naar vi skulle bedømme dette Stykke, som en Tragoedie: men vi ere vel ikke værre farne, end Forfatterinden, da hun først tænkte paa at bringe det

2den Aargang.

2

290

til Virkelighed. — Stoffet var hende foreskrevet, og hun indsaae al den Urimelighed, som det Maatte medføre, naar det skulde behandles paa denne Maade — Vi vide i den Henseende ikke, om vi mere skulle ynkes over den Marter, som Overtænkelsen af et saadant Stof har maattet forvolde hende, eller den Taalmodighed, hvormed hun overvandt et Arbeyde, saa modbydeligt; vist nok modbydeligt! naar hun imod sit bedre Vidende bliver nødsaget til at opofre alt, hvad der bestemmer Væsenet af et Skuespil; og, at dette er skeet, behøve vi vel næsten ikke at erindre, da Ti- telen alt forud siger, at det saaledes maae gaae til — Hvad vil dog det sige: Kiøbenhavns

Beleiring, et Skuespil? — skal da en Heel beleiret Stad forestilles paa Skuepladsen? og hvad da? — nogle smaa Skiermydsler forefalde imellem Indvaanerne og Fienden — deri heele Indviklingen! — Endeligen Hoved-Storm voves om Natten af de Beleirende — om Morgenen Graverne besaaede med Svenske Soldater Kroppe — hvorpaa strax Freden følger— hermed Udviklingen! — Men vore Læsere lee alt —- Og dog er det alt, hvad de handlende Personer i nærværende Stykke fortælle os at skee -- ja de fortælle os det i lange og kolde Dialoger! — Men maaskee skulde en eller anden Hoved-Tildragelse ved Anledning af Beleiringen, Hvori visse merkværdi-

3

291 ge Personer skulde være interesserede, afgive det egentlige Stof — men! hvor finde vi saadanne? at giøre Vold paa Historien, tillader dens Nyehed ikke: den Tids-Punkts Tildragelser leve næsten i alle, endnu levende Danskes Erindring — og her maatte en heel Opdigtelse til, om her skulde blive Stof til en Tragoedie — men, hvad interesserede os da Kiøbenhavns Beleiring? og, hvor Fiktioner desuden skal kunne taales, maa Alderdommen have givet dem sit Stempel — Det man kalder Handlingens Eenhed er rigtig nok i Stykket, saavidt Kiøbenhavns Beleiring strækker sig, og det er vel og den eneste Fortieneste, det har som Skuespil, men at Urimeligheden kunde naae sin Høyde, og intet efterlade urørt, blev Stoffet forøget, med et Tillæg, som skulde indbefatte Souverainitets Historien - - Ogsaa i en Tragoedie? —Ja, der vilde Selskabet! — og vor Forf. har udført den i de 2de sidste Acter — Og, nu er her, det forstaaer sig, hverken Een- hed eller Eenighed længer. Vist nok havde vi ikke, om det havde kommet os ved, tildømt et saadant Stykke Prisen — men Selskabet har ikke heller, og paa hvad Grund see vi næsten ikke: Forfatterinden burde i det ringeste her belønnes for en slavisk Lydighed —- Ja vi ere nær ved at troe, at hendes Stykke er saa got, som Selskabet tillod det at blive! — Og Skuespillet tilside-

4

292 sat, hvortil det foreskrevne Stof aldrig passede, saa forraader Forfat. en Smag, som giør hende Ære, og giver os kildrende Formodninger — Hendes Poesie er temmelig let og utvungen, men hendes Sprog falder noget under Tragoediens Høyhed. For at give Læserne en Prøve ville vi afskrive nogle Linier af Begyndelsen i Stykket, det er Schach, som taler:

„Jeg kom fra Volden nys — og er Kanoners Torben

En fæl og redsom Lyd for noget Folk paa Jorden, Betrængte Kiøbenhavn — da er den det for dem, Som skal forsvare dig, den beste Kongens Hiem. "o.s.v.

Een Erindring kunne vi endnu ikke undlade at anføre, den angaaer et Udtryk i den Tale, som Biskop Svane holder til Kongen efter Eenevolds Magtens Modtagelse, vi ville anføre Stedet i Sammenhæng:

,,Men Hykleren! — hvad Skræk! — hvad Angest

mig omgiver!

Hvad om han Adgang ey til Thronen nægtet bliver?— Skal vor nyefødte Vel - - - min GUd! — hvo

ham undgik—

Hvo fra en Salomon indtil dig Friderik?--

Er ikke dette sidste Udtryk underkastet en Mistydning, som vilde løbe tvertimod Forfatterindens Hensigt? man forestiller sig en lang Afstand imellem Salomon og Friderik: men bør det for-

5

293 staaes om en Afstand i Viisdom? Ja det kunde med Grund forstaaes saaledes, naar man holder sig til Ordene —- Men vi glemme ikke, at Biskoppen taler til sin Konge, og Friderik er Forfatterindens Helt - - Flere Ting kunde vi vel have at erindre, men vi overlade del til Læserens egen Omdømme, da vi maae spare paa Rummet.

No. 262.

Struensees Afbigt til Kiøbenhavns Borgere for hans begangne Forseelser mod dem, samt Begiering til dem om at bede for ham til Kongen om en naadig Straf. Kiøbenh. 1772, hos Svare for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

Forfatteren (den ved sine Mangfoldige Piecer udmerkede M. B**n) er her i Struensees Sag saa lemfældig en Dommer, at han selv neppe havde kundet være lemfældigere: han sysselsætter sig saaledes i at fremvise dens gode Side, at han neppe lader os skimte den slette. Især veed han at sætte Priis paa den Frihed og de Fornøyelser, som han aabnede os saa mange Dørre til, og her taler han undertiden ret i et Struenseeisk Sprog; vi ville til Prøve anføre af S. 12. „Søndagen eller Hviledagen, som den kaldes, blev en heller saa tvungen, som den havde været tilforn, enhver havde Lov til at gaae i Kirken, naar de

6

294 vilde, og en Deel, naar de havde hørt Prædiken og vare trætte og nedslagne af Gudsfrygt om Dagen, kunde om Aftenen fornøye sig paa Opera uden Synd."

No. 263.

Fortsættelse af Grev Struensees Liv og Levnets Historie, i sær om det politiske, tillige med et offentlig Forsonings Brev til det i høyeste Maade forurettet danske og norske Folk. Kiøbenh. 1772, hos Thiele for 4 Skilling, 1 Ark 8vo.

Denne Levnets Beskrivelse har for nærværende Tiid ikke noget at betyde, da vi ere saa vel forsynede med dette Kram; Intet siger han uden hvad alle maae vide, og dette fortæller han i en Stiil, der er ligesaa triviel, som Materien. Er Piecen af samme Fors. som har skrevet den første, (see Forteg. 14 St. No. 179.) saa kan man deraf slutte, at Bogtrykker Stein ikke har fundet fin Regning ved at forlægge denne Fortsættelse — Forfat. har altsaa maattet see sig om en anden, og til ald Lykke traf han sin Mand; thi naar lod Thiele nogen Skriftmager gaae utrøstet og uhiulpet fra sig?

7

295 No. 264.

L. A. Baumanns forøgede og forbedrede

Geographie, eller en for Ungdommen fattelig, kort og dog tilstrækkelig Jordbeskrivelse over de 4re Verdens Parter — o.s.v. I sær er denne nye og forbedrede Oversættelse besørget saa fuldstændig, som mueligt i Fædrenelandets Geographiske Beskrivelse, alt til de Unges desstørre Nytte og Tieneste. Kiøbenhavn 1772, trykt og bekostet i det Kongelige Universitets Bogtrykkerie af Godiches Efter- leverske. Faaes og sammesteds tilkiøbs for 2 Mk. 8 Skill. 1 Alphabet 5 Ark 8vo.

I Aaret 1770 udkom først en Oversættelse af Baumanns kurzer Entwurf der Geographie für Anfänger, og her have

vi nu en anden. Begge ere som Titelen siger, forøgede med nye Tillæg og Anmærkninger, dog den sidste anseeligen frem for den første — Det derfore, som i den giør Originalen endnu kiendelig, er vel i sær den Baumanniske Indretning og Orden — Vi kunne ikke andet, end anprise dem begge, da de uden Tvivl ere de nøyagtigste, (Hübners fordanskede er maaskee udførligere) som vi have endnu i vort Moders Maal. Dog, hvis Oversættelserne skulle have samme Hensigt som Originalen — at være kuns til Begynderes Nytte, saa har maaskee den første truffet det bedre, end den

8

296

sidste — De give os begge et kort Begreb om Landenes saa vel naturlige som borgerlige Forfatning, og anføre alle deri betydelige Stæder, dog saaledes, at hin melder os lidet ikkuns om de vigtigste, denne giver om enhver i sær en kort Underretning — Vi ville raade Begyndere, at eye dem begge, og skride fra den eene til den anden.

No. 265.

Christelige Følelser udi hellige Sange paa disse alvorlige Tider, i sær paa begge Grævernes Siæle-Forfatning. Samt nogle oversatte Psalmer af Klopstock og Gellert, og Dronning Caroline Mathildes Psalme, ved Morten Hammer Pastor Helsinge & Valbye. Kiøbenh. 1772, trykt hos Godiche, og selges hos Mad. Kaneworff, og i No. 8. paa Børsen for 1 Mk. 3 1/4 Ark Med. 8vo.

At Forf. har haft christelige Følelser, da han skrev disse Psalmer, have vi ingen Grund til at kalde i Tvivl; thi hans Tanker og Udtrykke lere en Christen gandske værdige; og deres offent- ige Udgivelse er os er Slags Beviis for at Forf. maae have følet deres Værd — Hvad os angaaer, da have vi ikke just fornummet noget overordentligt at foregaae hos os ved deres Giennemlæsning,

9

297

men ville dog altid tilstaae dem Middelmaadigheds Værd, og mere fordrer vel Forf. ikke. Dog udmerke nogle af disse Sange sig frem for andre,

f. E. Bøn-Psalmen i Anledning af Tor- den den 29 febr. 1772. it. Grev Struensees Følelser i Citadellet. At en Klopstok har tabt noget i sin Høyhed, og en Gellert i sin elskværdige Jevnhed, tvivle de vel ikke paa, som vide, hvor sieldne Gaver, der udfordres til et Arbeide, som det, at oversætte Mønstere, og beholde deres heele Karakter.—

No. 266.

Damint eller den uheldige Forfatter, forvandlet til Journalist. Kiøbenh. 1772, hos Stein for 4 Skilling, 1 Ark 8vo.

Denne Forf. har ikke uheldige Gaver til Satiren, og hans Poesie og Fortællings-Maade har noget let og utvungent, som behager — Vi overlade for Resten til ham selv, hvem hans Da- mint er, iligemaade Meeningen i de to sidste Vers:

„Thi da han blev udstødt fra Englers Synge-Chor, Han Engle selv og sang en evig Feide for."

10

298

No. 267.

Joh. Frider. Struensee i Cabinetet, i Arresten og paa Skaffottet. Kiøbenh. 72. hos Hallager for 2 Skill, et halv Ark 8vo.

No. 268.

En sandfærdig Poenitentze Sang, componeret af den fangne Grev Brandt i Citadellet — til hans medfangne Ven Struensee i Anledning af deres bekiendtgiorde Dom o.s.v. Kiøbenh. 72. hos Thiele for 2 Skill, et halv Ark 8vo.

Vores Læsere spaae alt af Titlerne, hvad de kunne vente af Piecerne — nye Qvalmer! — dog disse to Forf. ere endda iblant de taaleligste af deres Slags, i sær den sidste. —

No. 269.

Offentlig Forsonings Brev til det i høyeste

Maade forurettede Danske og Norske Folk; skrevet af den forrige Kabinetsminister Grev J. F. Struensee i hans Fængsel. — Kiøbenh. 1772. hos Thiele for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

Et Forsonings Brev, hvori saa megen Kulde hersker, som i dette, vil ikke giøre stor For-

11

299

dring paa vor Medlidenhed — Dog havde vi endda kundet taale Forf. som Prosaist, og mere torde han vel ey forlange — Men — at Arket kunde fyldes, og han selv prostitueres, tillagde Han Vers, som disse:

„Hvor skal jeg mig henvende?

Det søde Qvinde-Skiød Har faaet en skamfuld Ende,

Min Brandt er som en Død.

No. 270.

Verden er et Paradiis for alle, saavel for de Vantroe, som for Guds Børn, skiønt i ulige Henseende og paa ulige Maade. Kiøbenh. 1772. hos Thiele for 2 Skill. et halv Ark 8vo.

Mindre end et halv Arks Afhandling havde man ikke ventet efter en saa meget lovende Titel: Dog vi beklage altid Papiir-Spilde, naar en Forf. med al sin Vidtløftighed leverer os intet uden almindelige og trivielle Tanker — og i den Henseende ere vi Forf. Tak skyldige — Han spildte dog kuns et halv Ark! —

No. 271.

Philomususes Lykønsknings Brev til sin Velynder og Ven Hr. Mag. Nicolai Edinger

12

300 Balle, fordum Sogne-Præst til Kietterup og Giøttrup Menigheder i Vester Han-Herred, men nu beskikket til ordentlig offentlig Lærer i Gudslæren ved Universitetet i Kiøbenhavn. Kiøbenh. 1772, trykt hos Hallager og selges Hos Mad. Kanneworff i Silkegaden for 6 Skill. 1 Ark, st. f. Skrivp.

En løierlig Person er denne Philomusus. Her kommer han frem i en langt anden Dragt, om han ellers skal ansees for den samme, som opvakte Allarm ved sit Skrift om Stiftelser. (See N. 58. S. 56. 4. St.) Vittigheder og Satirer udøser han i Mengde: paa Stilens Nethed synes han ikke at have anvendt nogen Omhue, fornemmeligen i den første halve Deel af Brevet. Det overdrevne har han ikke vogtet sig for: som naar han f. E. siger, S. 6. vores Universitets Indretninger og Skikke skille det fra ald Verdens; at de kan bryste sig af en Alder, der overgaaer Pavedommets; at de i mere end to Aarhundrede har været uforbederlige. Ved

saadant vinder Satiren ikke noget; men taber snarere af sin Styrke. Det merkværdigste i dette Brev ere de 5 Grund-Love, som han kalder dem, hvilke han paastaaer at være nøie overenstemmende med Urskriftet, og som han

13

301

ved sine vittige Commentarier søger at lægge den nye Professor paa Hiertet. Vi vil til Læserens Fornøyelse og nærmere Underretning om dette Brevs Indhold og Hensigt meddeele Lovene selv. „1.) Foreen alle theologiske Videnskaber under et, saaledes, at, naar du holder et Kollegium Explicatorium eller Dogmaticum, du da kan levere med det samme Hermeneutiken, Polemiken, Moralen. 2.) Hold offentlig Forelæsning over den Deel i Videnskaben, som ikke behøves til Examen; men privat over dem, som strængeligen kræves. 3.) Ikke at forvilde den studerende Ungdom med den om sig ædende BogKundskab. 4.) Hold ingen Forelæsninger over Homilien, og endnu Mindre over Kirke- Historien, 5.) Ikke at fortage sig med alt for mange Kollegier, og aldrig at læse om Sommeren." Siden Phil. beraaber sig paa, at have faaet disse Loves Udskrift fra Older- manden selv, Sid. 8. saa maae vi vel ikke tvivle om deres Nøiagtighed og Fuldstændighed. Men naar vi skal bekiende Sandheden; thi vi have og været agtsomme Tilskuere —: da savne vi her nogle vigtige (om ikke de vigtigste—?) Love. De fem anførte synes ikke heller alle at være saa rigtig bestemte: ligesom vi ere forsikrede, at de ikke af alle og til alle Tider ere blevne fulgte.

14

302 No. 272.

Geistliche Lieder von D. Balthasar Münter, Pastor an der Deutschen Petri Kirche zu Kopenhagen. Koph. 1772. bey Rothens Erben und Proft f. 2 Mk. 8 Skill. 13 et halv Ark 8vo.

Disse halvhundrede aandelige Sange ere ret værdige deres Navn, og meget vel skikkede til den enfoldige Christens Andagt. De 9 første ere over Fader vor: de andre over forskiellige Materier. I et Tilskrift til Hr. Klopstock og Hr. Superintendent Cramer, hvis Forbedringer og Erindringer den Høyærv. Forfatter udbeder sig, giver han os følgende Efterretning om disse Sanges Oprindelse: „Ich habe mich selten in die Stelle eines andern gesetzt, und Empfindungen nachzuahmen und auszudrücken gesucht, die ich selbst nicht würklich hatte noch haben konnte. Mehrentheils haben mich persönliche Umstände meines Lebens, eigene Bedürfnisse, Entschliessungen und Absichten geleitet, so und nicht anders zu Gott zu beten als ich gebetet habe." Sid. 4, Men imidlertid, at vi med Fornøyelse betragte disse Sanges gode Egenskaber, bedrøves vi ved Tankerne om vores store Trang, saavel til saadanne nye Sange, som og til de gamles Forbedring i Moders-Maalet.

15

303

No. 273.

Nyeste Prøve af Skialdre-Friheden til RealeSkolen. Kiøbenh. 1772. hos Stein for 2 Skill. et halv Ark 4to.

Om Forf. er en Patron af Reale-Skoler, eller tvertimod, det er ikke aabenbart af hans Skrift — Men det Sted og den Maade, hvorpaa den nyelig oprettede blev stiftet, erklærer han sig reent ud misfornøyet med — Hvor vel grundet hans Misfornøyelse er, ville vi overlade an- dre at dømme om, i sær, naar han declamerer bag denne Maade:

„Men nu du byggedes paa Spædes Sukke,

Og af din Sirkel lukker ud Forsoner, Formørker og udsletter Kirke-Maaner,

Ja ikke Sønnens mindste Broder skaaner, Hvad hielper da det store Navn du laaner. Du kuns af det og intet meer kan pukke."

No. 274.

Den gamle Børge Olsens nye Syner, som

han har haft for mange Aar siden, opsat af ham selv, og for sin merkværdige og vigtige Indhold, nu til Trykken befordret af hans Broder-Søn Jeppe Børgesen. Trykt 1772, hos Hallager, og selges hos Løve i Myntergaden for 4 Skill. 1 Ark 8vo.

16

304 Vore politiske Seere have saa meget for- seet sig i deres forrige Syner, at de bør ikke giøre Regning paa stor Credit — Dog det er dem vel og ligemeget, naar de kuns kunde haabe Profit — Nærværende Syner indbefatter de merkværdigste Stats-Begivenheder, som ere forefald- ne i en Tiid af 7 Aar indtil den 17 Jan. sidstafvigte — Der er for Resten intet underfuldt i dem; men Forf. heele Konst bestaaer i at have givet visse Personer og Ting uegentlige og forblummede Navne — Ellers er alting meget tydeligt.

No. 275.

Grev Struensees Faders Spaadomme om sin Søn, udgivet ved Trykken af Niels Klim. Dividor haud aliter, qvam si mea membra re-

linqvam,

Et pars abrumpi corpore visa suo est.

Ovid. Trist.

Kiøbenhavn 1772, hos Höeche for 2 Skill. 1/2 Ark. 8.

Deferar in vicum vendentem thus & odores. — Vil Fors. spaae sig selv sin Skiebne have vi maaskee her lagt ham Ordene i MundenDog, en Trøst! han vil have den tilfælles med saa mange andre vor Tids Skribentere.

1

305

Fortegnelsen

over alle udkomne

Skrifter,

siden

Trykfriheden.

Anden Aargang, 20. Stykke.

No. 276.

Troe ingen for vel. En lystig Ko-

moedie i fem Handlinger; oversat af det

Tydske; til Brug for den Kongelige Danske Skueplads. Kiøbenh. 1771, trykt hos M. Hallager, og selges hos Hr. Londemann Acteur for 2 Mk. 9 og et halv Ark 8vo.

Saa lystig er just denne Komoedie ikke, som Titelen synes at ville give den ud for, ney! den er det saa lidet, at den heller burde kaldes en Tragi-Komoedie! — Om det Tillægs Ord lystig er Forfatterens, vide vi ikke, da Originalen er os ikke ved Haanden; men, om vi mistænkte Over-

2den Aargang.

2

306 sætteren derfor, skulde vor Mistanke ikke være uden Grund; thi, at han har soret sin Original Troeskab, indtil i enkelte Ord, spore vi paa det tydeligste heele Stykket igiennem, og hvad, om nu den tydske Forfatter har kaldt sit Stykke ein Lustspiel? — Dog dette være, hvad det vil — Hvad Stykket selv angaaer, da er det ikke blandt dem, som udmærke sig ved besynderlige Fortienester, enten i Henseende til Stoffets Opfindelse eller Udarbeidelse, dog nægte vi det ingenlunde Sted iblant de middelmaadige Skuespille — Vi ville give vor Læser et kort Begreb om GrundStoffet — Dormin, et ungt Menneske var allerede for sin udenlands Reise forelsket i Frøken af Verlinge — Efter sin Tilbagekomst fornyer han sin forrige Kierlighed; men hendes Fader, som er uvidende herom, bestemmer hende for et andet Partie — For at forekomme denne Faderens Hensigt, giver hun sig i Dormins Vold, og lader sig hemmelig bortføre af ham. De indlosere sig, uden at giøre sig kiendte, i et Vertshuus paa et Sted, hvorhen de have forføyet sig — Dormins Fader, som imedens Sønnen reiste, var geraadet i siette Omstændigheder, indtil at være skildt ved sine Eyendomme, føres af Hendelsen til at herbergere sig i samme Huus — Sin Søn ønsker han at finde, og det varer ikke længe, inden han nager sit Ønske — Imidlertid er og Greven

3

307

af Verlinge, en Ven af Greven af Olborn (saa- ledes heder Dormins Fader) ankommen— Begge føle de en Længsel; Hin efter at vide sin Datters Skiæbne, denne efter at forefinde sin Søn — Grev Olborn kommer først efter den forønskte Opdagelse, og meddeeler snart sin Ven samme. Greven af Verlinge hører den, og yttrer i sær en stor Uvillie mod Dormin — Og denne Uvillie havde saa meget Grund i hans Datters hemmelige Bortførelse, som i nogle uanstændige Breve, hvilke siden Bortførelsen ere tilsendte Greven i Dormins Navn. Ophaveren til disse forfalskede Breve er en Baron af Thorech, Fetter til Greven af Verlinge, og den nederdrægtigste Hykler— Under Skin af Venskab er han nær ved at giøre Frue Dormin afspænstig fra hendes Mand, og styrte hende i den yderste Ulykke — og alt dette, enten fordi han havde en utilladelig Elskov til Frue Dormins Person, eller for at kunde, ved at giøre Faderen fuldkommen opbragt imod hende, blive Arving til hans Rigdomme — Men den største Underfundighed er her samlet med en lige saa stor Uforsigtighed — Han har betroet sit hemmelige Anliggende til Verten Pips, hvis Troeskab han har betinget sig for 100 Ducater — Et Løfte om 100 Louis-Dorer, som han forlanger af Greven af Verlinge, er mægtigt nod til at giøre hans Troeskab vaklende. — Han aabenbarer det-

4

308

for alle Baronens hemmelige Rænker: Sagens Oplysning har den beste Virkning for de unge Elskende — Greven af Verlinge tilgiver sin Datter og Sviger-Søn, og Baronen af Torech maae ud- staae den emfindtligste Beskiæmmelse. — Denne er Grundlægningen til Stykket — Dersom nu Forfatterne af den Dramatiske Journal (see No. 38.) have Ret (og vi troe, de have) til at sige i Henseende til Baronens af Thorechs Karakteer,

„at den er allerbest udført, at en meer hykkelsk, men tillige meere nedrig og listig Bedrager kan der aldrig tænkes".

saa er det jo og fandt, at en Hoved-Karakteer er her tegnet med de allerstærkeste Farver: men er den og en Hoved-Karakteer? ja, Titelen af Stykket byder os at tage den for saadan, — og den Hoved-Indflydelse, den har baade paa Indviklingen og Udviklingen, er os Borgen for det samme - men dette forudsat, kunne vi ikke billige, Hvad de Herrer Journalister strax foran paa samme Sted erindre, "at nemlig, Hoved-Personernes Karakterer i dette Stykke ere tegnede med saa svage Farver, at de næsten ingen have." Fordrede de maaskee flere Hoved-Karakterer skildrede? — Vi ikke! Et Stof som dette, valgt i den alamodiske Smag, eller, et Roman-Stof, spaaede os endnu mindre. Det er ikkun Mesterne i Kunsten, der skrev Komoe-

5

309

dier, for at skildre Karakterer. Vi savne derfor ikke hos Forfatteren, hvad vi ikke ventede—, men, det vi ventede af ham, er, at han skulde forsøde os denne Opofrelse paa andre Kanter, — han skulde have fornøyet os med stærke Situationer, nette Sentimens, og det naturlige Theater- Sprog; — men vi kunne ikke sige os fuldkommen tilfredstillede i Henseende til disse Puncter; — End ikke det sande Komiske Sprog synes han at være mægtig; men en vis Forlegenhed skinner frem. hvor han vil anbringe det — Vi ville til Exempel angive Samtalen imellem Tienerne i 3die Akt 15de Scene. - Verten Pipses Rolle skal vel indeholde det egentlige Komiske, men læse vi dem, uden at forestille os en Habil Skuespiller, saa skulde vi dog Have Ondt ved at drage en Smil. — Disse ere korteligen vore Tanker om Stykket. — I Henseende til Oversætterens Fortieneste have vi alt erindret noget i Begyndelsen, den bestaaer i at være sin Original troe indtil Urimelighed.

No. 277.

Kritiske Tanker, over Tronfølgen i Sidon, og Efterstykket den dramatiske Journal ved

H. I***

Beweist es! hör ich alle schreyn:

Recht gut, es soll bewiesen seyn! Gellert.

Kiøbenhavn 1772, trykt og tilkiøbs hos Thiele for 1 Mk. 5 og et halv Ark 8vo.

6

310 Dersom de Herrer Journalister endnu have kundet føle nogle Hævngierigheds Fordringer hos sig, da troe vi at disse kritiske Tankers Giennemlæfning vil for en vigtig Deel giøre dem fyldest — Vel har Forf. af de brutale Klappere behandlet deres Mod-Partie paa saadan en Maade, at end den Hævngierigste Aand skulde intet savne — Vel har adskillige offentlige Tilstaaelser givet dem alt længe Ret, til at smigre sig med det fornuftige Publikums Medhold, og dette maatte De have, naar Upartiskhed afgiorde

Valget imellem to saa ulige Partier Men

ingen Har endnu alvorligere taget sig deres Sag an, end denne Forfatter, og at han har haft alle de Vaaben i sin Magt, hvormed en saadan Strid burde føres, er hans udgivne Stykke et Beviis for. Vi lade det for Resten staae derhen, om en nær Forbindelse med det Partie, han fegter for, (hvilket vi til deels have troet) eller den blotte Iver for Smagens gode Sag, har giort meest til at opvarme hans Aand under dette

Arbeide Nok! han er sit Arbeide voxen, og

har skilt sig derved paa en Maade, som vi ikke kunne andet end bifalde. At spotte over hans Modstanderes Omgangs Maade, havde han Ret til — Men for ikke, ligesom de, at give sig blot, var det og fornødent at gotgiøre sin Ret med fornuftige Grunde — Og han er i ingen af Dee-

7

311

lene blevet dem noget skyldig — Snart lader han Fornuft og Erfarenhed tiltale dem i den alvorlige Lære-Tone, snart slaaer han sig løs og leer dem Skieppen fuld, — og begge Deele passe vel i en Sag, der kan betragtes baade fra den alvorligste og latterligste Side. — Saavel i det ene som det andet, have vi fundet os meget fornøyede med ham. Hans alvorlige Erindringer forekomme os alle velgrundede, og iblant disse fandt vi den i sær smuk, som angaaer den bekiendte Efterlignelse af visse Dyrs Stemme i Hr. Bredahls Syngestykke. — At anføre Steder af dette Slags til Prøve, kunne vi ikke for Rummets Skyld.— Dog! at vore Læsere ikke skulle forlade Forfat. gandske ubekiendt, ville vi give dem et Træk af hans Satire-Gaver i følgende: „Tordendes rullede Mishagets Stemme fra Hiørne til Hiørne, høyt skald Pibernes fæle Lyd. Men, Manden havde en Pande af tredobbelt Erts, som hørte, stolende paa Kabalens Bistand, lod han fortsætte dette afskyelige Stykke. Akteur, 03 Aktrise, vel underrettede, stode der og trodsede, og kastede et Blink af Foragt ned til Parterret, som ikke vilde tvinge dem til deres Skyldighed. — Fremmede saae det, og smilte og sagde: de enfoldige Danske! men det skar i Patriotens Bryst, og han soer en hellig Eed, at det skulde hævnes. List afværgede en Deel af Hævnen, imedens Kiekhed

8

312

udførte den anden. Men hvordan sluttes denne Scene? man lod Øvrigheden tale, og de lydige Danske taug". En vis Skiødesløshed i Stilen, som ikke sielden merkes i dette ellers smukke Stykke, hielper ogsaa paa nogen Maade til at grunde en Mistanke, som tog Forf. for en af den nærme- ste Forbindelse med Journalisterne. Om det for Resten er nok sagt til at undskylde denne Feil; „ at del er en Feil, som de letteligen forfalde til, der seer meere paa Kroppen end Klæderne", ville vi overlade ham selv og andre Smagens Elskere At dømme om.

No. 278.

En moralsk Betragtning over Kierligheden, adskilt fra den løsagtige Elskovs Vellyst. Oversat ved P, B. Giørup, Phil. Mag. og Præst i Lolland. Sperne voluptates, nocet emta dolore voluptas. (Horat.) Kiøbenh. 1771, hos Hallager for 8 Skill. 2 Ark 8vo.

Denne Afhandling, hvoraf Hr. G. leverer os nærværende Oversættelse, har til Forfatter den berømte Pierre du Moulin, forhen Prædikant ved det Engelske Hof. Vi finde den i hans Skrift, som fører Titel nf Traité de la paix de l'ame, & du contentement de l'E-

9

313

sprit livr, III. chap, 3. Hr. Mag. udgiver dette Stykke som et Forsøg, da han er sindet, i Fald han maatte vinde Publikums Bifald, at give os snart en Oversættelse af der ommeldte heele Skrift. — Vi ville ønske Hr. G. det forudsatteVilkaar opfyldt; da Skriftets Værd uden Tvivl giør hans Valg roesværdigt; men vi ville tillige ønske, at Oversættelsen maatte blive sin Original saa værdig, som mueligt. At Hr. Mag. vilde være alt for Samvittigheds fuld til enten at udelade, tilsætte, eller forandre, med Forringelse af Originale Skønheder, hvor ikke en u-undgaaelig Nødvendighed fordrer det. Nærværende Prøve har foranlediget det sidste Ønske hos os. Vi have deri truffet adskillige Steder, hvor Oversætteren i Henseende til disse Punkter har forseet sig, f. E. S. 9. „naar Kierligheden er gandske og al- deles kiødelig, da er det ikke Personen, men Vellysten, som man elsker, (uden for saavidt, at man ved Personen forstaaer sig selv)". Dette Tillæg kiender Originalen ikke, og hvad det vil sige, see vi ikke —- Paa samme Sted heder det: „naar denne Kierlighed af et Kiøn til der andet, er foreenet med en Alvorlig Vel- villighed imod en Person" o. s. v. —- At det Ord Velvillighed udtrykker det Franske Esti- me, troer Oversætteren vel ikke, men at han har haft Grund til her at forandre, troe vi ikke.

10

314

Et Exempel paa at Oversætteren har misforstaaet sin Original, troe vi at finde S. 20. Vi ville anføre Originalens Ord: „Il est impossible, qu'il (sc: l'amour charnel) ne foittou jours tremblant puisque il fait de pendre sa felicité d’une personne, qui ne l'a pas” — Dette Stæd oversættes saale- des: „Det er og intet andet mueligt, end at den (nemlig den kiødelige Kierlighed) jo stedse maae være skiælvende og frygtsom, da den lader sin Lyksalighed henge af en Person, som selv ikke har nogen" — Hvorfor kan ikke den elskte Person selv have Lyksalighed for sig, uden at have det, som udgiør den andens? og, at det sidste meenes i Originalen, synes at være tydeligt, — men for ikke at blive for vidtløftige, ville vi nøyes med at have anført disse Anmærkninger, (skiønt vi ikke mangler fleere) for at retfærdiggiøre de Advarsler, vi have taget os den Frihed at give Hr. G. som Oversætter.

No. 279.

For Kongen. — Bondestandens underdanigste Ihukommelse af Dagen den 17 Janu. 1772. allerunderdanigst nedlagt den 5te Martii i Bondestandens Navn. Nu allerunderdanigst udgivet af Forfatteren H. Hansen. Kiøbenhavn 1772, trykr hos M. Hallager, og

11

315

selges paa Børsen i No. 5, og No. 8, for

8 Skill. 2 Ark i 4to.

Vi kunne ikke sige andet, end at jo disse Tanker ere værdige at nedlegges for Kongen —. De yttre en Patriotisk Følelse over den lykkelige Stats-Forandring den 17de Januarii —. De udtrykke en varm Lykønskning til Landets Fader, og hede Ønsker for alle Stænders Vel — Bondestanden fortiener vel her at være Hoved-Gienstanden i fleere end een Henseende: ,, Dine Ager dyrkere, heder det, de ere de fleeste, men tillige de vanvittigste, de slettest opdragne, og de umyn digste af alle dine Børn. -— Bliv ved at op- elske denne din Stand, som hidindtil pial ten, og modløs nok har gaaet kroget og ned bøyet under Statens, Omstændighedernes og Tidernes forskiellige Byrder. Hold, som Fa- der, det Løfte, du gav os! Udfør som Konge den Begyndelse, du har giort med os„ o.s.v. En Anmærkning have vi ellers giort ved dette Stykkes Giennemlæsning, som er denne: Det synes, at Forf., strax efter at Titelen er sat, ikke mere erindrer den eenfoldige og nødlidende Bondestand, i hvis Navn han egentlig taler. — Vi ville ikke tale om, at den største Deel af hans Tale løber ud paa andre Formaale, — men vi sigte hermed i sær til det Sprog han taler i —.

12

ventede at røres i ædle, men tillige simple Udtrykke, saadanne som vidnede alleene om Hiertets Følelser. Og dette fordrede vi saa meget meer, som dette Sprog ikke alleene passede sig best med hans Gienstand, men vilde maaskee og falde ham selv naturligere. — Den opsvingede Flugt han tager, falder ham, synes det, ikke let —, han bliver undertiden tvungen, taber sig i Dunkelhed, og ilde passende Billeder. — Til Prøve ville vi anføre af S. 6. ,,Da Landet negtede at betale den Allerhøyeste sine Løfter, da vovede Ærbarhed sig yderlig, og, med denne, den dydige Eenfoldighed tog Deel i det beklagelige Fald. Vanart; og Vanvittighed og Skrøbe lighed rasede imod sig selv; men Modløshed er- obrede Viisdom og Vittighed; og Styrken ventede med god Grund, et Endeligt: at be- graves under Ruinerne af sit eget Gruus". it. af S. 10. Du, Konge! er selv den kronede Klippe i Landet, omkring Foden af hvilken de rigeste og mægtigste, med de ringeste og afmægtigste Un dersaatter bevæge sig. Giør derfor aldrig Adgan- gen til din Trone saa frie, eller Vejen saa magelig for de første, at deres Lyst-Farter skulle kunne hin- dre, eller giøre Vejen for trang for de sidste".

No. 280.

Blandede Tanker i Majo om ven 17de Ja-

nuario, og dens Følge den 26de i Aprili, ny-

13

317

nede af en glad Undersaat, fok at siunges til en Lykønskning om vores allernaadigste Konges, og det øvrige Høy-Kongelige Herskabs Sommer-Fornøyelse. Under den Melodie: af Høyheden oprunden er, & c. Trykt og bekommes hos M. Hallager, stor et halv Ark.