↩

en Snuppert til Visse Skribentere.

Kiøbenhavn,

trykt hos L. N. Svare. 1772, boende i Skindergaden i No. 76.

2
3

I gode Herrer og Skribenter Som dristig sætter ud paa Renter Jer Klygt, Forstand og Vittighed; En Snuppert burde I dog have For I har viist Forstandens Gave,

Jeg bedre ei til Eder veed.

4

Snart skriver I om Magt og Vælde, Snart om de Huse, som vil helde Til allersidste Undergang.

Snart skriver I om store Dyder, Snart om den Last, jer selv best fryder, Snart om de Ting, der gaaer i Svang.

I lægger andet ei for Dagen End det, som kuns forderver Smagen Ved jers forvovne Tænke-kraft,

I tit fortæller, skriver, dømmer Som en Veltænkende lidt sømmer,

Og af Fornuft ei haver Saft.

I har om andre længe skrevet, Hvorved de ei oplyst er blevet Nu mere, end de var forhen;

I kunde spare nok de Skrifter, Hvorved Uenighed i stifter Blant mange, som beskuer dem.

5

En Deel af jer, som dristig fører Sin Pen, og med den dygtig kiører For at fornøye Pøbelen;

I burde vel en Snuppert gives, Hvorved I kunde meer oplives, Og skrive bedre end forhen.

En Magt I haver høit opskrevet, Just for de hastig har nedrevet Af Huse, Stuer, Sahler bort;

En Deel er ved sit Gods berøvet Og ved den Fare heel bedrøvet,

Mon I og derved kom tilkort?

I manges Navne haver nævnet Og skammeligen dem optegnet Hvad Ære mon I deraf har?

Det røber kuns et slet Gemytte,

Slet ingen kan sig for det hytte Naar det kuns Pen i Haanden ta'r.

6

En Deel af Eder har opskrevet Troeværdig hvad der er nedrevet Af Huse, Meubler, Værelser. Den Umag kunde I nok spare; Thi alle har jo seet den Fare, Som trued' Ødelæggelser.

Er det for Eder nok ei Glæde En Deel berøvet er sit Sæde Og i sin Boe har lidet Skaar? Skal I deraf vel noget nyde,

Skal I derover Eder fryde,

Skal I da hygge Saar i Saar.

I manges Navne har opskrevet, Hvad har vel Eder dertil drevet I skrevet har saa meget slet?

Kuns Haab om nye Profit og Baade Som nytter ei i nogen Maade,

I profiterer lidt ved det.

7

Vel fandt; da Evret var opgivet, At mange derved blev oplivet, De aad med største Appetit.

De aad saa længe paa de Enge, Til Dyner borte blev og Senge Og dog kuns profiteerte lit.

Det kunde ei til Skade blive, Forargelse ei kunde give,

Ifald I havde skrevet ret;

I skulde valgt en høflig Maade At skrive paa, og ei tilraade Til Ont, men skrevet smukt og net.

Vil I vel troe, I nogensinde Skal kunde ved slig Skrivning vinde? O nei: enhver, som Skiønsom er, Just troer, da I forvovent skriver,

I derved Efterretning giver Om Eders egne Gierninger.

8

Alt hvad som der Oplysning giver Det hindrer ei at I det skriver,

Det bliver til Opbyggelse.

Skriv ærlig, sindrig, sandrue, flygtig, Opbyggelig og dertil høflig,

Saa bliver det Fornøyelse.

Skriv saa, og viis Naturens Gave, At I af Høye og af Lave En Roes for Eders Skrift kan naae. Skriv, saa I andre ei oprømmer,

Ubillig ei om dennem dømmer,

I for en Snuppert Klap skal faae.