↩

en Snuppert til Visse Skribentere.

Kiøbenhavn,

trykt hos L. N. Svare. 1772, boende i Skindergaden i No. 76.

2

3

✂ 3 I gode Herrer og Skribenter Som dristig sætter ud paa Renter Jer Klygt, Forstand og Vittighed; En Snuppert burde I dog have For I har viist Forstandens Gave,

✂ Jeg bedre ei til Eder veed.

4

✂ 4 Snart skriver I om Magt og Vælde, Snart om de Huse, som vil helde Til allersidste Undergang.

✂ Snart skriver I om store Dyder,@Snart om den Last, jer selv best fryder, Snart om de Ting, der gaaer i Svang.

✂ I lægger andet ei for Dagen End det, som kuns forderver Smagen Ved jers forvovne Tænke-kraft,

✂ I tit fortæller, skriver, dømmer Som en Veltænkende lidt sømmer,

✂ Og af Fornuft ei haver Saft.

✂ I har om andre længe skrevet, Hvorved de ei oplyst er blevet Nu mere, end de var forhen;

✂ I kunde spare nok de Skrifter, Hvorved Uenighed i stifter Blant mange, som beskuer dem.

5

✂ 5 En Deel af jer, som dristig fører Sin Pen, og med den dygtig kiører For at fornøye Pøbelen;

✂ I burde vel en Snuppert gives,@Hvorved I kunde meer oplives, Og skrive bedre end forhen.

✂ En Magt I haver høit opskrevet,@Just for de hastig har nedrevet Af Huse, Stuer, Sahler bort;

✂ En Deel er ved sit Gods berøvet Og ved den Fare heel bedrøvet,

✂ Mon I og derved kom tilkort?

✂ I manges Navne haver nævnet Og skammeligen dem optegnet Hvad Ære mon I deraf har?

✂ Det røber kuns et slet Gemytte,

✂ Slet ingen kan sig for det hytte Naar det kuns Pen i Haanden ta'r.

6

✂ 6 En Deel af Eder har opskrevet Troeværdig hvad der er nedrevet Af Huse, Meubler, Værelser. Den Umag kunde I nok spare; Thi alle har jo seet den Fare, Som trued' Ødelæggelser.

✂ Er det for Eder nok ei Glæde En Deel berøvet er sit Sæde Og i sin Boe har lidet Skaar? Skal I deraf vel noget nyde,

✂ Skal I derover Eder fryde,

✂ Skal I da hygge Saar i Saar.

✂ I manges Navne har opskrevet, Hvad har vel Eder dertil drevet I skrevet har saa meget slet?

✂ Kuns Haab om nye Profit og Baade Som nytter ei i nogen Maade,

✂ I profiterer lidt ved det.

7

✂ 7 Vel fandt; da Evret var opgivet, At mange derved blev oplivet, De aad med største Appetit.

✂ De aad saa længe paa de Enge, Til Dyner borte blev og Senge Og dog kuns profiteerte lit.

✂ Det kunde ei til Skade blive, Forargelse ei kunde give,

✂ Ifald I havde skrevet ret;

✂ I skulde valgt en høflig Maade At skrive paa, og ei tilraade Til Ont, men skrevet smukt og net.

✂ Vil I vel troe, I nogensinde Skal kunde ved slig Skrivning vinde? O nei: enhver, som Skiønsom er, Just troer, da I forvovent skriver,

✂ I derved Efterretning giver Om Eders egne Gierninger.

8

✂ 8 Alt hvad som der Oplysning giver Det hindrer ei at I det skriver,

✂ Det bliver til Opbyggelse.

✂ Skriv ærlig, sindrig, sandrue, flygtig, Opbyggelig og dertil høflig,

✂ Saa bliver det Fornøyelse.

✂ Skriv saa, og viis Naturens Gave, At I af Høye og af Lave En Roes for Eders Skrift kan naae. Skriv, saa I andre ei oprømmer,

✂ Ubillig ei om dennem dømmer,

✂ I for en Snuppert Klap skal faae.