en Snuppert til Visse Skribentere.
Kiøbenhavn,
trykt hos L. N. Svare. 1772, boende i Skindergaden i No. 76.
2
3
✂ 3 I gode Herrer og Skribenter Som dristig sætter ud paa Renter Jer Klygt, Forstand og Vittighed; En Snuppert burde I dog have For I har viist Forstandens Gave,
✂ Jeg bedre ei til Eder veed.
4✂ 4 Snart skriver I om Magt og Vælde, Snart om de Huse, som vil helde Til allersidste Undergang.
✂ Snart skriver I om store Dyder,@Snart om den Last, jer selv best fryder, Snart om de Ting, der gaaer i Svang.
✂ I lægger andet ei for Dagen End det, som kuns forderver Smagen Ved jers forvovne Tænke-kraft,
✂ I tit fortæller, skriver, dømmer Som en Veltænkende lidt sømmer,
✂ Og af Fornuft ei haver Saft.
✂ I har om andre længe skrevet, Hvorved de ei oplyst er blevet Nu mere, end de var forhen;
✂ I kunde spare nok de Skrifter, Hvorved Uenighed i stifter Blant mange, som beskuer dem.
5✂ 5 En Deel af jer, som dristig fører Sin Pen, og med den dygtig kiører For at fornøye Pøbelen;
✂ I burde vel en Snuppert gives,@Hvorved I kunde meer oplives, Og skrive bedre end forhen.
✂ En Magt I haver høit opskrevet,@Just for de hastig har nedrevet Af Huse, Stuer, Sahler bort;
✂ En Deel er ved sit Gods berøvet Og ved den Fare heel bedrøvet,
✂ Mon I og derved kom tilkort?
✂ I manges Navne haver nævnet Og skammeligen dem optegnet Hvad Ære mon I deraf har?
✂ Det røber kuns et slet Gemytte,
✂ Slet ingen kan sig for det hytte Naar det kuns Pen i Haanden ta'r.
6✂ 6 En Deel af Eder har opskrevet Troeværdig hvad der er nedrevet Af Huse, Meubler, Værelser. Den Umag kunde I nok spare; Thi alle har jo seet den Fare, Som trued' Ødelæggelser.
✂ Er det for Eder nok ei Glæde En Deel berøvet er sit Sæde Og i sin Boe har lidet Skaar? Skal I deraf vel noget nyde,
✂ Skal I derover Eder fryde,
✂ Skal I da hygge Saar i Saar.
✂ I manges Navne har opskrevet, Hvad har vel Eder dertil drevet I skrevet har saa meget slet?
✂ Kuns Haab om nye Profit og Baade Som nytter ei i nogen Maade,
✂ I profiterer lidt ved det.
7✂ 7 Vel fandt; da Evret var opgivet, At mange derved blev oplivet, De aad med største Appetit.
✂ De aad saa længe paa de Enge, Til Dyner borte blev og Senge Og dog kuns profiteerte lit.
✂ Det kunde ei til Skade blive, Forargelse ei kunde give,
✂ Ifald I havde skrevet ret;
✂ I skulde valgt en høflig Maade At skrive paa, og ei tilraade Til Ont, men skrevet smukt og net.
✂ Vil I vel troe, I nogensinde Skal kunde ved slig Skrivning vinde? O nei: enhver, som Skiønsom er, Just troer, da I forvovent skriver,
✂ I derved Efterretning giver Om Eders egne Gierninger.
8✂ 8 Alt hvad som der Oplysning giver Det hindrer ei at I det skriver,
✂ Det bliver til Opbyggelse.
✂ Skriv ærlig, sindrig, sandrue, flygtig, Opbyggelig og dertil høflig,
✂ Saa bliver det Fornøyelse.
✂ Skriv saa, og viis Naturens Gave, At I af Høye og af Lave En Roes for Eders Skrift kan naae. Skriv, saa I andre ei oprømmer,
✂ Ubillig ei om dennem dømmer,
✂ I for en Snuppert Klap skal faae.