[Martin Brun} Et Par Ord fra en Bogtrykker, i Anledning af Struensees 3de Domme.

Et Par Ord fra en Bogtrykker, i

Anledning

af

Struensees 3de Domme.

Kiøbenhavn, 1772.

trykt hos L.N. Svare, boende i Skindergaden.

2

        

3

3 De, som ere komne i den Tanke, at de troer at Struensee skulde bryde sig noget om, hvad der blev skrevet eller trykt om hånd, enten paa den onde eller gode Side, og han skulde tage sig det nær, tage alle mærkelig Feil; thi han har en ganske andeu Tænkemaade. Een der har en høi Siel, kiærer sig ikke meget om, hvad smaae Hoveder pønser paa, hvad de siger om ham og hvad de tænker. Havde han ladet sig det være nærgaaende, hvad der blev skrevet eller tænkt om ham, havde han allerede da han sad i Magt og Anseelse kundet

4

4 søgt at forhindre en Deel smaae Skrivere at give deres Tanker tiikiende, men han brød sig ei om det de skrev; thi de havde Skrive-Friheden, deres Tanker om ham, deres forud fattede Domme over ham, ansaae han alt med ligegyldige Øine, han vidste og forstod, at deres critiske Skrifter ei kunde giøre noget Skaar i hans Lykke, ei forhindre ham, men han var overbeviist om at hans egne Gierninger skulde felde ham, uden at nogen havde haft nødig at sige ham det; han lod enhver tænke som de kunde, og skrive som de vilde. Deres Smigren indtog ham ikke, deres Hyklerie fortryllede ham ikke, og deres Trudseler forskrækkede ham ikke. Han havde Indsigt nok til at kunde indsee deres Tanker og Forstand nok til at dømme om deres Skrivemaaders Hensigt, dog har ingen af dem synderlig glædet eller bedrøvet ham, hvad der var sundt, hvad der var behageligt og nyttigt skrevet, det havde han Øine nok til at oversee, og hvad der var uanstændigt, forargeligt og opdigtet, tvert imod at gravere sig derover, loe han kun deraf og lod dem skrive.

5

5

Havde han da, da han tilforn sad i Værdighed og Anseelse ei agtet, eller ved forestillinger søgt at hemme hvad der undertiden blev skrevet, og da han var i sin Frihed, langt mindre tager han sig det nu nær, eller græmmer sig over hvad der skrives eller trykkes om ham i sit Fængsel.

Adskillige bekiendte Skrifter ere ud- komne om ham i disse Tider, men af diverse Sorter og Smag; faae af dem, eller snart slet ingen af dem, viser en ædelmodig Tænkemaade eller oplyst Forstand, der ere skrevne nogle i hans Navn, men De kan være forsikrede paa, at havde Struensee skrevet disse Skrifter, de havde blevet langt anderledes, i der mindste no- get bedre.

Har en Souverain Konges Magt og Myndighed lagt Baand og Lænker paa ham, vil andre tale derom paa en nedrig Maade i deres Skrifter, det betynger ei hans Sind, deres opdigtede Beskyldnin-

6

6

ger anfægter ham ikke, og han veed deres Domme kan ei fælde ham. Lad en Deel Ildetænkende fornøje sig over hans Fald, lad dem glæde sig over hans Fængsel, lad dem hoppe rundt omkring af Glæde over at han nu er i Baand og Lænker, han er derover lige rolig, lad dem skrive om ham hvad de vil, lad dem trykke om ham hvad de lyster, han vilde ikke, om han endskiønt kunde besvare; dem han har aldrig tænkt at skrive til Skribentere eller Bogtrykkere i sit Navn, og allermindst i den Stiil der er@skrevet; kom ham eudskiønt ud af sit Fengsel, fik han Magt og Myndighed igien, hans høie Siel tillod ham ikke at fælde saa- danne slette og uvillige Domme, der i hans . Navn er blevet fældet over en Deel Bog- trykkere, Skribentere og andre.

Den der har fældet disse Domme, har enten været en slet Jurist eller og ingen Jurist; er han en Jurist, burde han aldrig beklæde noget Dommer Embede; thi skulde slige Domme efterleves, saa gik det for haart til. Domme! hvilke

7

7 Domme? Hør engang: En Deel Bogtrykkere skal reent miste Livet NB. dog paa forskieilige Maader; liden Naade

i Straffen.

En Deel skal Hænderne rent af- skieres, saa de aldrig skal komme til at skrier mere.

En Deel skal miste de 3 første Fingre paa den høire Haand.

Er det ikke grusomme Domme, en Hedning eller Tyrk kunde ei have udstædet haardere eller grusommere end disse ere, og hvilken Uvillighed i disse Domme! de som ere første Aarsag til Skrifterne, og som først har revet dem ud af deres forvildede Hierne, de skal kun miste de 3 første Fingre, Bogtrykkerne som er den anden Aarsag til at de kan blive bekiendte, de skal miste Livet; Domme som i det Sted de skulde smage af Fornuft, røber de den rene Dumhed og Uforstandighed.

8

8 Atter en artig Proportion i de 2 sidste Straffer:

De, som har skrevet slet og ilde om ham, skal kuns miste deres 3 Fingre, og de som har udskaaret Billeder om ham, skal begge Hænderne afskieres. Nu spørges: Naar et Billede bliver udskaaret, uden Nogen Skrift derhos og uden noget Navn derunder, hvem giør det da meest bekiendt, hvem det Billede ligner enten den som ud- skierer det, eller den, som setter Navn og In- scription under, efter mine eenfoldige Tanker giør den sidste det mest bekient, altsaa er denne saavelsom de andre Domme, dum og ubillig.

Og fra slige Dommere og Domme

Befrie os kiere Herre Gud!