Gustav Ludvig Wad, 1854-1929 Uddrag fra BREV TIL: Gøye, Birgitte FRA: Krognos, Oluf Mouritsen (1564-12-20)

Mynn alder kiereste morssøster, iegh wiill nu icke mett Ianng tackssiellsse bemøie etther wdj denne min korthe schriiffuelsse, menn paadett korteste beslluth wiill iegh mins tiid finndis etther saa tro wiilligenn atth tiienne, som y kunde were min egenn moder, mett alld hørssum wnder danigh wiillighedtth, saa sannth migh gud hielpe etc. etc. Min alder kiereste morssøster, iegh haffuer nu fanngith iiij etthers breffue, siidenn y schreff migh tiill mett min kaarll Peder, och tacker etther paa dett allder hulldeste for etthers gode menning, iegh wdj denum alle formercker, mett denn wmaage, y haffue mett bud tiill Brennthwed och om denn kaarll fraa Chriistoffer Monssenn. ¹Formodentlig Christoffer Mogensen Hardingmand (jvfr. I. 273). Iegh kannd innted schriiffue att fortiennett, menn troer wiist, att willigenn schall were hulldeligenn for Herluff och etther wspaarth mett alld tiill børlig wiilighedtt och synnderliig wdj allth mett denn store wmaage, y alltiid haffue mett mine breue att forskiicke tiill denn bronsuigiske kremer. Dett mett allth mere wiillde bliue for Ianngth att schriiffue, menn schall tiillfinndellssenn bliue wfforglempth etc ²Meningen er vistnok, at han ikke skal glemme at gjengjælde Herlufs og Birgittes Venlighed.. Iegh haffuer nu afferdett mit bud mett etthers breff tiill fru Kirstenn Gabriiels ³Kirstine Friis, Gabriel Gyldenstjernes Enke (s. ovfr. S. 26). och selluff schreffuett hinde [ti]ll. Y ere begierenndis, min alder k. m., att wiille wiide om min suaghedtt, daa er ieg nu rett well tiill paas, des gud loff haffue. Dij fatige follck, y bemellder, s. 414schulle bliue wfforglempth. Dett begynnder att dø flux her wdj disse kiøbsteder Aars och Raannders ¹Den store Dødelighed skyldtes de pestagtige Sygdomme, som i Krigsaarene og særlig stærkt paa denne Tid hjemsøgte Danmark (Mansa, Bidrag til Folkesygdommenes og Sundhedspleiens Hist, i Danmark S. 192 ff.)., denn almectigeste gud naadeliigenn auuende sin faadellig heffnn och werede, som woss paa hennger wdj saa mange maade for synndenn schylld. Iegh ackter mig nu aff wdj daag tiill min herre, och hobis strax att fannge lou att draage ouer tiill Schonne ²Nemlig for at deltage i Krigen., menn der som dett forhaallett siig nogit, att iegh bleff wdj Nyboriig, schulle i strax faa mynn schriiffuelsse. Ieg wiill nu nest guds hielp giørett till ennde mett Holger ³Holger Rosenkrantz Ottesen til Boller, der havde haft Oluf Mouritsens Søster Mette († 26. Septbr. 1558) til Ægte og som hvis Arving han deltog i Skiftet efter Oluf Mouritsens Moder Elline Gjøe, der var død 1563 (Hist. Tidsskr. 5.R. VI. 23)., for ieg draager ouer, om hannd nogennlunnde wiill. Y schulle wiist spøre, att skyldenn icke schall finndis hoss mig. Siden wiill ieg strax besøge etther, iegh haffuer, saasannth mig gud hielp, lenngst epther etther aff hiarted etc. M. a. k. m., iegh beder etther, att der som der komer nogenn bud fraa Schone, att i haade wiilld haffth denn wmaage och wiist denum tiill Nybore tiill mig, att dij icke draage att Kallenngbore. Ieg wiill nest guds hielp icke tøue der lennge mett min wiille, menn dett første iegh hauer bestilet mine erernnde, wiill ieg begiere forlou, tij ieg icke giernne wiillde were der lennge for aarsaage, som ieg wiill siige etther. Ieg kannd icke skriiffue etther nogenne synnderlige tiidennde her fraa lanndit, anndith ennd dij begieret och giernne fred, om gud wiillde wnnde wossetth etc. Y ere begierenndis att wiide, om min herre tallde mett mig om nogith, daa maa y, kiere morssoster, wiide, att ieg kom hanns naade inted tiill ors, menn dersom hanns naade taaler om nogith, daa haffuer ieg allth betennckth, huaad ieg wiill suaare ⁴Om Oluf Mouritsens Forhold til Kongen, hans Medbejler til Anne Hardenberg, se Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 116 ff.; hans sidste Møde med Kongen havde maaske funden Sted ved Herredagen i Nyborg i Begyndelsen af Decbr. (anf. St.).. s. 415leg wiill nu icke lennger ophollde etther mett denne min schriiffuelsse ellder wiider forbye mig mod etther, menu ieg er och will were etther som enn sønn och som gud alldrj anndennledis wiill finndis for Herluff och etther ellder att giue aarsaage tiill nogett anndith, dett kiennde denn almectigeste gud, denn ieg wiill paadett troligeste haue etther mett langwaarenndis løgsalighed, sundhed, glede och well faarth høgeligenn mett alle hanns hellige enngelle beffalendis, hannd wnnde mig all tiid att spøre och finnde etther helbred, sund och glad. Schall ingenn mands personn elder nogenn menische were kierer end mig nest Herluff, der forlader etther wiist tiill, och mett enn gudfrøcktig bønn for etther nu synnderlig wdj denne faarllige tiid, hiulckett(!) mig well er fornøden att bede for etther, att ieg icke sullde(!) saune ether, den iegh mest och faast forlaader mig tiill for ale. Gud ophollde etther mig tiill største bestannd och maannge tiill trøst etc. Iegh ynnsker alle etthers iomffruer mannge godennether och iomfru Beriite ¹Birgitte Rosenkrantz, der opdroges hos Birgitte Gjøe (jvfr. ovfr. S. 40). synnderlig wfforglempt, och beder ett[her], att i wiille tacke hinnd for hinndis schriiffuelsse. Waar mig nu icke tiidenn saa korth, att ieg schuilde saa snart au gaarde, schuilde hinndis schriiffuelsse icke were tiill forgeues, menn hun skal doch mett dett første fannge min skriifwellsse. Nu denn almectigeste gud wnnde woss, m. a. k. h. m., att finndis helbred och glad. Datum Klaushollm denn 20 daag desember aar 1564.