Gustav Ludvig Wad, 1854-1929 Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe (1. bind)

BREVE TIL OG FRA
HERLUF TROLLE OG BIRGITTE GJØE.
I.

s. II
s. IIIBREVE
TIL OG FRA
HERLUF TROLLE OG BIRGITTE GJØE.

PAA HERLUFSHOLMS STIFTELSES FORANSTALTNING
UDGIVNE
VED
GUSTAV LUDVIG WAD.

FØRSTE DEL.

KJØBENHAVN.
HOS V. T HAN IN G & APPEL.
MDCCCXCIII.

s. IVKJØBENHAVN. — BIANCO LUNOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI (F. DREYER).

s. VFORORD.

Naar Herlufsholms Stiftelse har besluttet at lade udgive en Samling af Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, har Hensigten hermed været at sætte Stifterne et Minde, som kunde bidrage til at udvide Kjendskabet til deres Livsførelse og Tænkemaade og lade dem fremtræde for os i deres Forhold til deres Samtid, i hvilken de begge, lige udmærkede ved Byrd og Karakter, spillede saa stor en Rolle. Værdien af saadanne fortrolige Meddelelser fra en længst forsvunden Tid, som indeholdes i private Breve, behøver ikke nærmere at paavises, og allerede for mange Aar siden har en af vor Tids ypperste Kjendere af det sextende Aarhundrede forudsagt, at den Tid vilde komme, da man omhyggelig vilde samle og udgive Herlufs og Birgittes Breve. 1 Den overvejende Del af de i denne Samling optagne Breve henhøre til denne Kategori, medens Resten ere mer eller mindre officielle Skrivelser eller Indberetninger fra og til Herluf Trolle, hvilke Skrivelser fortrinsvis give Bidrag til Krigshistorien, men dog ogsaa berøre andre af Statens indre og ydre Forhold.

s. VISamlingen indeholder alle de forefundne Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, uden Hensyn til, om de tidligere ere trykte 1, ordnede i tre Hovedgrupper: I. Breve fra Herluf til Birgitte — fra Birgitte til Herluf findes intet Brev bevaret; II. Breve fra Herluf Trolle til andre og fra andre til ham — Kongebrevene ere som aldeles officielle Kancelliskrivelser ikke medtagne; III. Breve fra Birgitte Gjøe til andre og fra andre til hende. I anden Gruppe er medtaget nogle enkelte bevarede Optegnelser af Herluf Trolle og som Tillæg til hele Samlingen er føjet den for største Delen hidtil utrykte Regnskabsbog ført af en af Fru Birgittes Skrivere i 1567.

Det vil for den, der gjennemlæser denne Samling, være paafaldende, hvor forskjelligt Brevmassen fordeler sig paa de forskjellige Aar, fra hvilke Breve overhoved haves (1551—1574); medens Brevene fra enkelte Aar forekomme i Dusinvis, kunne de for andre mellemliggende Aar aldeles mangle. Det er nemlig tildels tilfældigt, hvilke Breve der ere bevarede; tildels, thi de to Hovedsamlinger i Rigsarkivet, hvor de fleste Breve findes, «Adelsbrevene» og «Mogens Gyldenstjernes Arkiv» ere ikke tilfældige Samlinger, men Rester af de med Flid samlede gamle Adelsarkiver, der imidlertid, inden de havnede i Rigsarkivet, have lidt store Tab. I Adelsbrevene findes saaledes nu kun to af de her meddelte elleve Breve fra Kurfyrstinde Anna af Sachsen. Hvad der findes af Breve andensteds i Rigsarkivet eller i det store kongelige Bibliotek er ganske s. VIItilfældigt, tildels vistnok oprindeligt hjemmehørende i Adelsarkiverne. 1

Hvad angaar Behandlingen af Brevene, da ere disse aftrykte bogstavret, idet dog store Begyndelsesbogstaver kun ere anvendte ved egentlige Navne og efter Punktum; at skjelne mellem store og smaa Bogstaver i Originalerne vilde være ganske umuligt. Det, især i Begyndelsen af et Ord, forekommende I eller i, der ofte ser ud som et J eller j er gjengivet som I henholdsvis i, undtagen i Slutningen af Ord eller hvor Brevskriveren bruger ij. Det dobbelte s (eller sz) er overalt læst som ss. De almindeligste Forkortelser ere opløste. Interpunktionen er tilsat, dog kun Punktummer og Kommaer, for ikke ganske at berøve Aftrykkene Originalernes Ejendommelighed i denne Henseende; at følge Brevskriverne i dette Stykke gik ikke an; thi hvor de overhoved anvende Skilletegn, er Anvendelsen saa uoverensstemmende med vor Tids Brug, at Tegnsætningen er mere vildledende end vejledende. Ord eller Bogstaver, der ere glemte eller oversprungne af Brevskriveren, ere tilsatte i kantet Parenthes; hvor det ikke sikkert lod sig afgjøre, hvad der manglede, antydes dette ved et(!), hvilket Tegn ogsaa er brugt til at anmærke en eller anden Besynderlighed i Texten. Hvor Brevskriveren af Uagtsomhed har skrevet det samme Ord to Gange umiddelbart efter hinanden, er Ordet som Regel kun een Gang gjengivet i Aftrykket. Steder i Brevene, som enten ere ulæselige eller s. VIIImangle paa Grund af Originalernes Beskadigelse, hvilken særlig er bemærket, hvor den ikke er aldeles ubetydelig, ere betegnede med Prikker; hvor Ord eller Bogstaver med Rimelighed kunde udfylde saadanne Mangler, ere de tilføjede med Kursiv i kantet Parenthes. Paa hvert Brev er efter Originalen læst to Korrekturer, af hvilke Cand. mag. F.JESSEN har besørget den ene; hans ualmindelige Dygtighed i at tyde de ofte vanskelige Haandskrifter har været mig en udmærket Støtte under Arbejdets Gang. Om Haandskrifternes Beskaffenhed ville de vedføjede Faksimiler give en paalidelig Forestilling.

For de fleste Breves Vedkommende have Originalerne været til Stede; kun enkelte ere trykte efter Afskrifter, hvis Originaler nu ikke have kunnet findes. En Række Breve fra Herluf Trolle til Kong Frederik II ere gjengivne efter Langebeks Aftryk i Danske Magazin, da Originalerne, som paa hans Tid endnu havdes i Kancelliarkivet, ikke have været til at finde og sandsynligvis nu ere tabte. At Brevenes Indledninger alle ere medtagne, uagtet de ofte kun ere Gjentagelser af de samme Talemaader, skyldes denne Udgaves Karakter som et Monument om Herlufsholms Stiftere; det samme gjælder Brevenes Udskrifter. Noget ejendommeligt vilde ogsaa let gaa tabt ved Beskæringen. 1

Ved hvert Brev er anført, om det er egenhændigt; Datidens udstrakte Anvendelse af Skrivere gjør det tidt vanskeligt at afgjøre, om det er Brevskriverens egen Haandskrift eller hans Skrivers, man har for sig; ved Sammenligning med Dokumenter med Vedkommendes notorisk egenhændige s. IXUnderskrift, hvor saadanne have kunnet findes, er det i mange Tilfælde lykkedes at bringe Sikkerhed tilveje i dette Spørgsmaal.

Til Brevenes Forstaaelse er vedføjet Anmærkninger, dels til Forklaring af Ord, der vilde være uforstaaelige for Nutids Læsere, og i Almindelighed er denne Forklaring kun anført ved Ordets første Forekomst, dels til Oplysning om de i Brevene omtalte Begivenheder, Forhold og Personer, i hvilken Henseende bemærkes, at den ved Udgivelsens Overdragelse til mig i sin Tid af Herlufsholms daværende Forstander, Gehejmekonferensraad HALL, opstillede Betingelse med Hensyn til Bogens Størrelse — som dog har maattet overskrides — nødvendiggjorde en stærk Begrændsning af de meddelte oplysende Bemærkningers Omfang. Kun ved Meddelelsen af de i Kurfyrstinde Annas Brevbøger i det kongelige sachsiske Hoved-Statsarkiv i Dresden indsamlede Oplysninger har jeg af Hensyn til denne Kildes ved Afstanden vanskeliggjorte Benyttelse ment at turde udtømme det indsamlede Materiale. Skulde ellers muligt nogen Uensartethed findes, f. Ex. ved Benyttelsen af enkelte Kilder i 2den Del, som ikke citeres i 1ste Del, maa det haves i Minde, at Trykningen har staaet paa i to Aar. Til Ordforklaringerne er benyttet det udkomne af Kalkars Ordbog over det ældre danske Sprog, Videnskabernes Selskabs Ordbog, Molbechs forskjellige lexikalske Arbejder m. fl. Skrifter, uden at jeg har anset det fornødent at belægge de enkelte Forklaringer med Citater. Skulde jeg nævne de Arbejder, der ved de øvrige Anmærkninger have været mig til størst Nytte, ja uden hvilke meget maatte blive dunkelt, som nu er klart, da bliver det Brickas Frederik II’s Ungdomskjærlighed, Heises Monografi om Familien Rosenkrantz (i Historisk Tidsskrift) s. Xog Thisets Stamtavler over gamle Adelsslægter (i Danmarks Adels Aarbøger). — De til Brevene Nr. 1—9, 11, 14—17 og 19 knyttede Anmærkninger skyldes i det væsentlige Arkivar i Rigsarkivet C. F. BRICKA, der i sin Tid havde paabegyndt Brevenes Bearbejdelse til Udgivelse.

Som Indledning til Brevene ere aftrykte de i Niels Hemmingsens Ligtaler over Herluf Trolle og Birgitte Gjøe indeholdte biografiske Optegnelser. Interpunktionen er noget ændret og enkelte uvæsentlige Trykfejl rettede; for øvrigt er Aftrykket bogstavret. Begge Skrifterne ere literære Sjeldenheder, ja findes ikke en Gang i Herlufsholms Bibliothek.

Sluttelig maa jeg med Taknemmelighed mindes Gehejmeraad HALL’S levende Interesse for dette Arbejde, hvis Fuldendelse det ikke blev ham forundt at opleve. Med ikke mindre Interesse er Sagen omfattet af Herlufsholms nuværende Forstander, Hs. Excell. Udenrigsminister, Baron REEDTZ-THOTT, der allerede paa saa mange Maader har fredet om Stiftelsens og Stifternes Minder; for den Imødekommen, jeg som Udgiver af Herluf Trolles og Birgitte Gjøes Breve har nydt af Hs. Excellence, bringer jeg herved min ærbødigste Tak.

Kjøbenhavn, 29. Juni 1893.

G. L. WAD.

s. XIINDLEDNING.

s. XII
s. XIIIPersonalia af Niels Hemmingsens Ligprædiken over Herluf Trolle.

En
Predicken,
som bleff Predicket aff
Niels Hemmingsøn D. Vdi
salige Her Herluff Trolle Ridders
Begraffuelse, vdi Herluffsholm,
den Femtinde
dag Iulij.
Anno Domini 1565.

Til Læseren.

Vdi denne Predicken finder du baade Exempel
oc Lærdom, huorlunde du
skalt leffue, om du vilt vel Dø, oc
gladelige Affskedis fra denne Verden.
Vale.

Prentet i Kiøbenhaffn, aff
Laurentz Benedicht.

Cum gratia & Priuilegio Serenissimæ
Regiæ Maiestatis.

s. XIV[Paa Bagsiden af Titelbladet til denne Ligprædiken, der er i lille Oktav, findes Herluf Trolles Vaaben i Træsnit. Bogen indledes med en Tilskrift til Birgitte Gjøe, dat. Kjøbenhavn 20. August 1565; det hedder heri bl. a. (Bl. B ij): «Er det eder oc en stor husualelse, at den Almectigste Gud vilde, at salige her Herluff skulde komme til Lands oc affskedis fra denne Verden vdi eders, Her Byrre Trollis Ridders, salige Niels Trollis, salige her HerlufFs kiere brødre, salige fru Anna Frijs, som vaar salige Niels Trollis hustru, Fru Birritthe Rosenkrantz oc mange andres neruærelse, oc siden ærlige henførdis til sin huilested oc der bleff Begraffuen vdi mange fromme Christnes aasyn, som fulde hans Lig her fra Kiøbnehaffn til Herluffsholm». Bl. B v verso anføres: «Her Herluff Trollis seduaanlige Spraack. Alting kommer aff Gud, liffuit, døden, armod oc rigdom. Fru Birritthe Gøes seduaanlige Spraack. Frycte Gud, giør huad ræt er, oc forlad dig icke paa mennisken». Texten er Marcus XIII, 33—37: «Vocter eder, vaager oc beder, thi i icke vide, naar tiden er» osv. Bl. G ij verso hedder det: «Salige her Herluff sagde en tid oc kand vel skee tire: Ieg haffuer fangit offuerhaand offuer modgang, saa at hand skal intet skade mig met Guds hielp, Huercken siugdom eller fattigdom eller forfølgelse eller had skal mig offueruinde, ieg haffuer dennem vnder mig. Men medgang kand ieg icke saa vel faa mact met, Hand er en større kempe; naar det gaar mig lyckelig oc vel, vil kiød oc blod noget ophøffue sig der aff, Men ieg skal met Guds hielp oc faa bugt paa hannem, at hand icke skal trenge mig». Paa Bogens sidste Blad staar: «Prentet i Kiøbenhaffn aff Laurentz Benedicht. M.D.Lxxij. Oc findis til Kiøbs samme steds»].

s. XVDette maa ieg, mine fromme Christne, met all sandhed bekiende, at denne Mands her Herloff Trollis Christelig, retfærdige, oprictige oc høffske leffnit oc endeligt er megit yppermere, end at ieg kand der om tale, som det sig met rette burde. Fordi saa, seer ieg til hans Huss, seer ieg til den Christne Menighed, seer ieg til Verdslig omgengelse, seer ieg til hans Embede oc bestilning, kortelig, seer ieg til alt hans Leffnit fra første oc til hand galf sin Aand op, da haffuer ieg oc alle de, hannem haffuer omgangit met, at forundre, saa at mand faa saadanne Exempel met alle gode vilkaar finde kand. Endog ieg icke kand, som vel det sig burde, nock tale om denne salige Mands gode vilkaar, dog vil ieg alligeuel, effterdi det er mig saa til kommet, tale nogit om hans Leffnit oc affgang oc det vende oss til Exempel oc lærdom. Oc vil ieg først tilkiende giffue, huorlunde hand sit Huss Christelig oc vel regeret haffuer. Dernest huorlunde hand haffuer hafft sig i den Christelig Menighed, der fremmit Guds ære aff sin yderste mact oc formue. Det Tredie om hans kierlige omgengelse met Menige mand. Det Fierde om hans Embede oc bestilning, som hand haffuer været tilskicket aff sin Herre oc Konning. Det sidste om hans sidste skibsreise oc Christelige endeligt oc affgang aff denne wsle Verden.

Ieg wil icke tale om hans fromme oc ædle Forældre, som hand er kommen aff, om den salige her Iacob Trolle, salige her Herluff Trollis Fader, som intet viste aft den prang, hoffmod oc store wnyttelige bekostning, som nu er i genge, men leffuede Gudfryctig, optuctede sine Børn vdi tuet oc ære. Men ieg vil begynde paa hans Hussregimente, siden hand fick den fromme fru Birritthe Gøe til Hustru oc de holde Huss tilsammen.

s. XVIHuad rod oc fundament salige her Herluff Trolle oc Fru Birritthe Gøe haffue opbygt deris omgengelse paa oc Hussregimente, kand mand vel forstaa aff den gode fruct, som der haffuer ladet sig see. Thi det er icke mueligt andet, end at det skal være en god rod, som god fruct affuoxer, oc it got fundament, som en varig bygning opbyggis paa. Saa kand mig intet tuil være, at deris største oc første forset haffuer io været at bliffue endrectelig hoss det Løffte oc pact, som de haffde met deris Aandelige Brudgomme vor HERre Iesu Christo indgaaet, saa at de vilde hannem haffue for øyen, hannem prise oc loffue offuer alting, vdi huor det ellers gaa vilde met dennem. Huor dette fundament icke er vdi Ecteskab, kand der intet gaat aff komme, men Dieffuelen haffuer indgang met dennem oc fører dennem aff en last oc i en anden, indtil hand aldelis fordærffuer dennem. Men tuert imod, huor Hosbonden oc Hustruen haffue deris kierlighed begynt vdi Troen til Iesum Christum, det lader sig vel see vdi deris leffnit oc faar oc en god fremgang oc ende. Aff dette fundament, som er beggis samtycke at bliffue hoss den pact, de haffde giort met Iesu Christo, er megit got aff kommit vdi salige her Herluff Trollis oc Fru Birritthes Huss. Thi dette forsæt, at de vilde bliffue hoss deris HErre Iesum Christum, gaff dennem det raad, at huor de haffde Sædegaarde, da bygde de deris Bede kammer, huor de gaffue sig ind, besynderlige om Morgenen oc Afftenen, huer for sig at giøre deris Christelige Bøn til Gud. Oc vaar det salige her Herluff Trollis daglige viss (vden naar det bleff hannem fortagit met stor bestilling paa Rigens oc Konningens vegne), at hand straxs om Morgenen, effter hand haffde giort sin Bøn, Læste it Capittel eller tu vdi Bibelen oc lige saa om Afftenen før at hand gick til Sengs. Men ellers vaar hans besynderlige læssning vdi Sancti Pauli Epistel, i Sancti Iohannis Euangelio oc vdi Dauids Psalter, som hand altid haffde hoss sig, huad heller hand vaar til Land eller Vand.

Oc meente icke salige her Herluff oc fru Biritthe, at s. XVIIdet vaar nock, at de selffue fryctede Gud, men de oc der til hulde alle deris Husstienere, Iomfruer, piger, Hoffmend oc drenge, saa at de, som fands at leffue wskickelig oc vilde icke lade sig vnderuise, nøddis til at forsee sig en anden sted. Der faare lod hand offuer sit Bord daglige læse it Capittel aff Bibelen, straxs effter de haffde standit oc læst til Bords. Thi dette vaar hans viss, at hand altid vdi sit egit Huss, vden at fremmede fortog hannem det, stod met sit folck oc læste til Bords, bad vor Herre om sit daglige brød oc det siden bragede, som hand det haffde taget aff Guds haand. Om Afftenen før mand gick til sengs, maatte alle Iomfruer, quindfolck oc drenge, som tilstede vaare, siunge en Psalme oc tacke den almectigste Gud, som den dag haffde spiset oc beskermet dennem aandelig oc legemlig. Glemde de icke heller den fattige Lazarum, det er fattige folck, som haffde deris hielp hehoff, men rundelige, baade inden Huss oc vden, mange fattige, arme oc bedrøffuede menniske husualede, anseendis dennem icke effter deris reffne klæder eller legemlig wselhed, men effter det billede, de vaare skabte effter. Ia, som vor HERris Iesu Christi egne lemmer. Huor faare hand siger sig at giffuis, huad de arme giffuis vdi sit Naffn.

At salige her Herluff Trollis oc fru Birritthe Gøes Hussregiment haffuer saadan været oc meget bedre, end ieg fortaldt haffuer, vide de vel, som haffuer met dennem daglige omgaaet. Der faare vaare det vel raadeligt, at de besynderlig, som Gud haffuer giffuit nock aff denne Verden, at de saae til dette Exempel oc skickede sig der effter oc icke hulde sig effter den rige Fraadzeris exempel, som huercken passede paa Gud eller Mennisken oc forsmaade den fattige Lazarum. Huor faare hand fick sin rette løn vdi Helffuedis affgrund, som alle Wgudelige Hussholdere oc skulle faa.

Det Andet, som ieg fremsette om salige her Herluft Trollis leffnit, er om hans Christelig beuisning imod den Christne Menighed, huorlunde hand haffuer Guds ære aluerligen forfremmit. Det vaar hannem icke nock at høre s. XVIIImet andre Guds ord oc at bruge vor Herris Iesu Christi Legeme oc Blod, Men hand ocsaa met hierte oc gierning altid lod sig finde at være den, som den Christne Kirckis gafFn oc ære vilde forfremme. Oc fordi hand saa vel, at den Christne Kircke kand icke lenge bliffue ved mact, vden der oplæris vdi Bogelige konster oc vdi den hellige Scrifft de, som skulle den Christne Menighed faarestaa met Guds salige Ords pure oc rene Lærdom, Der faare sparde hand ingen bekostning paa Scholer at fremme oc skickelige Personer at holde til Studium baade her vdi Riget oc anden steds. Der faare haffuer hand lagt til Helsingørs Schole aarlig rente til at holde Scholemester oc Hører met. Disligeste til Nestuede schole, Roschilde schole oc ander steds. Thi hand viste vel, at saa lenge som Scholer bliffue ved mact, bliffuer der vel ocsaa personer, som kand tiene den Christne Menighed. Oc fordi hand meente icke at være nock at oplæris vdi børne Scholer, haffuer hand vdi mange Aar holdet stundem to oc stundem flere til Studium inden Riget oc vden Riget, saa at wi haffe baade Professores vdi dette Kongelige Vniuersitet vdi Kiøbnehaffn, Bisper vdi disse Riger oc Sogneprester oc andre nyttelige tienere, som ere opdragne oc fremkomne aff den hielp, som salige her Herluff haffuer dennem hulpet met.

Oc effterdi hand kom vdi forfaring, at der vaar nogle fri Børne Scholer vdi Tysdland(!), vdi huilcke børn haffde besynderlig tilsiun oc der faare kunde dis snarere forbedris, den Christne Menighed til gode oc bistand, Haffuer hand oc met sin kiere Hustru fru Birritthe Gøe giffuit Herluflsholm til at være en Schole, vdi huilcken baade Adels børn oc andre kunde optuctis oc læris vdi, Kircken oc Riget til gaffn oc bæste. Mig haabis, at den almectigste Gud skal vel opuecke dennem, som samme Schole kand komme vdi en ret brug, saa at den bekostning bliffuer gantske vel sted. Endog denne velgierning vdi mod den Christne Kircke. Gud til ære oc det gantske Rige til beste, kand icke nock prisis aff de, som frycte Gud oc ville Guds æris fremgang oc Danmarcks rigis forbedring. Dog findis mange, som s. XIXmand offte hører, som mene, at det vaar icke vel giort aff Herluff, at hand saa meget skulde koste paa en Schole, oc føre her iblant huad wgudelig tale, som de kunde paafinde. Men huad kand mand suare met rette? Haffde salige her Herluff oc fru Birritthe saald samme Gods, omkommet det met praal, pancket, drick, daabbel oc vdi andre wtilbørlige maade, huad vilde mand sagt andet, end Huer mand maa giøre aff sit, huad hand vil, mand haffuer Recessen met sig, ingen kand forbiude, at mand maa io effter sin vilie bruge det, hannem tilhører. Men nu kunde de icke være tilfrids, men knurre her vdi mod, end de, som det intet ved kommer, oc mene, det vaar icke ret giort at faa Pæblinge saadant gods at løbe met. Huad, mine fromme Christne, er det andet at sige, end saa, haffde salige her Herluff oc fru Birritthe offrit deris Gods til Dieffuelen vdi Helffuede, da haffde det været velgiort, Men at de haffue Offrit det til Guds ære oc hans Christelige Kirckis opbygning oc Rigens beste, kand icke lides. Huor vdaff mand kand vel forstaa, at de icke vide, huor til Gud haffuer vnt en mere end en anden. Ach, huad det er Gud velbehageligt at hielpe oc fremme dennem, som skulle tiene i den Christne Kircke, Disligest ocsaa vdi Verdslig regimente oc bestilning. Men det vil ieg her hoss haffue sagt, at den Almectigste Gud skal icke holde dennem det til gode, som ville denne her Herluffs oc fru Birritthe Gøes schole omstøde oc ødelegge, men skal dennem vel hiemsøge paa sin tid, at deris onde forset skal komme dennem lidet til fromme.

Gud giffuet, at alle vilde see til dette her Herluffs oc fru Birritthes Exempel oc fremme huer effter sin æffne Guds rige oc ansee den Christne Kirckis gaffn oc Rigens bæste. Sandelig, om saa vaare, da stode der icke saa mange effter at forrycke fra den Christne Kircke det, som Gudfryctige menniske haffue vdi fordom tid der til giffuet. Men dette mit klagemaal hielper intet, den almectigste Gud hand vel paa sin tid finder de skyldige. Oc icke lader sig affstøde met nogen mact, trusel, Sophisteri oc kraaglow, s. XXmen dømmer oc straffer effter sin Retfærdighed, anseendis ingen person, stor eller liden.

Det tredie, ieg faaregaff om salige her Herluffs leffnet, vaar om hans kierlige omgengelse met alle Menniske, ædel oc wædel, fattig oc Rig, Borgere oc Bønder, Quinder oc Mend, vnge oc gamle. Hand lod sig at være ingen for god. De Stater 1, som Gud haffuer ordineret, gaff hand huer sin tilbørlige ære, anseendis huer at være en gaffnlig lem vdi vor HERris Iesu Christi Legeme. Hand icke saa holt aff den ene Stat, at hand forsmaade den anden, som mange giøre, Men vaar dennem alle tilfellig 2 met all Retfærdighed, medlidighed oc beleffuenhed. Huor vdaff hand bekom denne fruct, at huer mand haffde hannem kier, Klercke, Borgere oc Bønder actede hannem icke anderledis end som en mild Fader vdi alle maade. Adelsmend oc Fruer gierne omgingis met hannem baade i medgang oc modgang. Vdi medgang vaar hand beleffuen, lystig, venlig, yndelig. Vdi modgang vaar hand baade met trøst, gode raad oc anden bistand behielpelig. Korttelig at sige, huer mand vilde gierne omgaas met hannem, vaare glade aff hans neruærelse oc nødigt vilde være hannem quit. Dette vaar vdi sandhed Guds gierning, som saa lønner dennem, som hannem frycte. Iesus Sirach siger: En huld oc Tro ven, hand er liffsens lægedom, oc de, som frycte HERREN, bekomme hannem. Saa vende Gud mangis hierte til denne salige Mand, at hand det vilde lade hannem vide, at de, som frycte sig, fange baade yndist oc venskab hoss Mennisken, som Gud dennem forskicker.

Det Fierde, som ieg faaregaff om salige her Herluffs leffnit, vaar om hans Embede oc bestilning, som hand haffde aff sin Herre oc Konning. Huor vdi hand sig beuiste som en tro Mand vdi alle maade, baade vdi Fredlig tid oc vdi feide, baade vdi Danmarcks raad oc andre steder. Vdi Fredlig tid lod hand Louen være sin regel at handle oc s. XXIgiøre effter, hand icke optenckte ny fund til at besuere fattige Vndersaatte met, hand icke forgreb sig imod Rætten met nogen mand. Men huor naade oc Barmhiertighed vaar til skade, der brugte hand straffen effter Louen, huor mand kunde spare nogen vden skade, beuiste hand all mildhed. Oc giorde hannem væ, naar nogen saa forsaa sig, at hand nøddis til at lade hannem straffe paa liffuit eller Helbreden. In Summa, hand saa skickede sig vdi all sin bestilning, at hand fands baade Gud oc Kongen tro. Vdi Feide tid til Land oc Vand beuiste hand sig met rette at bære it Ridder suerd, huilcket oc fremmede folck kunde hannem bære vidnisbyrd om. Hand icke skyde for Rigens Fiender, men sig mandelig beuiste imod dennem. Thi hand viste vel, at den, som icke vaar sin Konning oc Fæderne rige huld, hand icke heller Vaar Gud tro, som vdkreffuer aff Vndersaattene huldskab oc troskab imod deris Verdslige øffrighed. Oc tit hørde ieg disse ord aff hannem, som Sanctus Petrus siger. Frycter Gud, ærer Konningen. Huilcke ord som giffue tilkiende, at disse tho ting følgis at, Guds fryct oc tro oc huldskab imod sin Herre oc Konning, Saa at huor som det ene feil, feil oc det andet. Er nogen, som er vdi munden huld oc feil vdi gierningen, hand haffuer vidnisbyrd, at hand feil vdi Guds fryct, i huor hellig mand siunis vil. Thi den samme, som biuder, at wi skulle frycte Gud, hand oc biuder, at wi skulle være vor Øffrighed huld oc tro. Dette viste vel den frommen salige her Herluff Trolle, huor faare hand icke heller sparede for sin Herre oc Konning huercken liff eller gods. Gud giffuet, at mange vilde sette sig denne salige Mand for øyen oc følge hans Exempel effter, baade vdi fredlig tid oc feide. Men om nogen det forseer 1 oc icke acter Guds vilie oc befalning, hand faar vel i sin tid den tilbørlig løn. Gud hand bier vel en tidlang, men hand dog icke glemmer dennem, som sin vilie foracter.

Det sidste staar igen, som ieg faaregaff om salige her s. XXIIHerluff, som er om hans affsked fra denne Verden. Før end hand udfoer sidste gang oc vaar skicket aff Kongelig Maiestat til Ommeral offuer Kongens skibs flode, begaff det sig, at ieg talede met hannem den dag det ny Skib bleff vdskut i Vandet. Oc vdi blant anden tale, som wi haffde sammen, sagde ieg til hannem. Herre, i lae flucks til skibs, I haffue nu vdi thu Aar yderlig voffuit eders liff, baade til Land oc vand, Gud spare eder, sandelige, yderlig giffue i eder vdi liffs fare. Her til suarede hand mig saa: Mister ieg mit liff, ieg faar vel liff igen. Vide i, huor faare wi hede Herremend, hui wi bære Guld kæder oc haffue Iordegods oc ville være yppermere oc høyre actet end andre? Der faare haffue wi denne ære for andre, at naar vor Konning oc Herre, Land oc Rige haffuer det behoff, da skulle wi Rigens Fiender affuerie, beskytte oc beskerme met mact oc all formue vor Fæderne rige, at vore Vndersaatte maa bo oc være vdi fred oc roligheɔ: Ia, ville wi haffue det søde, saa maa wi oc haffue det sure met. Met dette suar skildis wi at. Der effter foer hand til skibs vdi vor HErris Iesu Christi naffn oc holt sit folck paa skibet til Gudfryctighed, saa at de om Morgenen, Middag oc afftenen siunge Loffsang, oc lod holde Predicken oc Litani oc vddele Sacramentet, lige som hand pleide giøre, der hand vaar hiemme til sit eget. Oc beuiste hand sig saa vdi mod alle, som vaar paa skib met hannem, at de haffde hannem kier, som hand haffde været deris kiødelige Fader. Der de nu komme nær deris Fiender, kom hand dennem alle til at falde paa knæ oc giøre deris Bøn til Gud oc formanede dennem, at de sig vilde mandelige beuise imod deris Fiender oc komme deris Eed ihu, de haffde soret deris Herre oc Konning. Oc der offuer sagde Presten dennem affløsning til, som alffuerlige fulde til Gud met en stadig tro. Her effter komme de til deris Fiende, huor hand oc fick sin banne oc dødelige saar, it i det ene been oc it vdi sin venstre arm, dog stod hand frimodig oc tilraadde folcket, at de mandelig stode deris Fiender imod. Men der de nu bleflue skild fra huer andre, da kom Barskeren oc vilde forbinde her Herluff før end s. XXIIInogen aff de andre, som vaare saare: Da befalede her Herluff, at hand først skulde forbinde de andre, som vaare saare, oc siden komme til sig. Her maa mand see it oprictigt Hierte oc en ret kierlighed til sin næste. Hand stod met sine Saar, blodet forrant hannem, dog vilde hand, at de fattige Krigsmend oc Baadsmend skulde først forbindis. Det vaar vel en farlig fortøffuelse, men det vaar it oprictigt mods oc Christelig kierligheds visse tegen, som kunde icke være aff kiød oc blod (thi huer haffuer naturlige sig selff kierere end en anden), men vaar visselig aff Guds aand, huilcken der regerede hannem baade til Land oc Vand.

Der salige her Herluff nøddis til at giffue sig hiem for sin suagheds skyld, kom hand til Dragør, oc hans kiere Broder her Byrre Trolle foer vd til hannem oc lod hannem føre vd aff skibet. Der hand nu kom til Kiøbenhaffn, vilde hand icke lade sig enten bære eller age til sin gaard, men hand gick hoss sin Broder met sit Suerd paa sin Axel, lige som hand intet haffde skadt, oc fuldis de baade at ind til Fru Birrritthe Gøe paa deris Gaard.

Som hand nu vaar hiem kommen, saa brugte hand middel oc raad, som Gud haffuer der til skicket, oc befalede sin Sag den almectigste Gud i haand, huad heller hand vilde haffue det til liffuit eller døden.

Nogle dage der effter kom ieg til hannem oc talede met hannem om hans Saligheds sag oc vilde trøste hannem, da fant ieg større trøst aff hannem, end ieg kunde giffue hannem, Men paa det, at Fru Birritthe skulde icke actet, at hand redde sig til at fare til sin kiere Frelsermand Iesum Christum, bad hand mig, at ieg skulde tale Latine. Da faare gaff hand selff de besynderligste stycker aff den hellige Scrifft. met huilcke hand trøstede sig. Oc besynderlige disse Sententier brugte hand. Paulus siger: Det er en vis tale oc verd at holde aff, at Iesus Christus er kommen vdi Verden at salig giøre Syndere. Item, Naaden er større end Synden. Item, 1. Joh. 1. IEsu Christi blod renser oss aff alle Synder. Item, Om nogen synder, da haffue wi en Talsmand vdi Himmerige, som er Iesus Christus den s. XXIVRetfærdige. Item aff Dauids Psalmer. Salige ere alle de, som forlade sig paa hannem. Item, Guds Barmhiertighed gaar offuer alle hans gierninger. Men huad (sagde hand) ville wi søge mange Sententier aff Scrifften? Dette søde naffn IESVS er en fuldkommelig Euangelisk predicken. Guds Søn heder IESVS, det er Frelser. Fordi hand løser sit Folck aff deris Synder. Hans Folck ere alle de, som tro paa hannem. Denne predicken (sagde hand tit oc offte), som heder IESVS, vil ieg beholde vdi mit Hierte oc vil videre icke bemøde mig. Hand er mig nock, hoss hannem vil ieg bliffue, oc hannem vil ieg befale Liff oc Siel. Oc bad hand mig oc hemmelig, at naar det skulde være met hannem, at ieg bliffue skulde hoss den lille predicken IESVS oc icke vilde giffue hannem mere faare.

Vdi de dage, som hand saa laa, falt der atskillig tale ind, oc iblant andet talede hand om dennem, som forholder at giøre Penitentz til deris døds stund, Oc meente, att siugens bitterhed fanger en vel saa megit at tage vare, at hand icke megit kand tencke paa Penitentz. Oc meente der faare at være alle raadeligt, at de beridde sig vdi deris velmact, saa som de vilde giffue oc tage, som mand siger.

Sagde hand oc iblant andet, der er ingen ting, ieg vilde nu lenger leffue faare, end at ieg maatte komme vor ny Schole til gang, men ieg vil dog den befale den Almectigste Gud, hand finder vel raad effter sin hellige vilie.

Komme wi ocsaa i tale om hans folck, Iomfruer, piger, Hoffmend oc drenge, oc gaff hand dennem alle gode vidnisbyrd oc sagde til mig: Doctor Niels, Ieg haffuer gode tienere, ieg kand ingen aff dennem skylde, de haffue tient mig oc min kiere Hustru trolige oc vel. Ieg ved icke andet, end at de ere Gudfryctige, Gud være met dennem allesammen, Amen.

Om ottende dagen før end hand hensoff vdi Herren, effter Predicken oc effter hand vaar besuimmet, som Blodit haffde forløbet hannem, oc vaar oplagd paa sengen, da talede hand til fru Birritthe Gøe, som stod for sengen, oc sagde: Birritthe hustru, Du haffuer været min Hustru vdi s. XXValle maade all den stund wi haffue været til hobe, som en goder Christen dannequinde, den almectigste Gud hand skal vel rigeligen belønne dig. Der fru Birritthe disse ord hørde, sprang taarene aff hendis øyen ned paa hen dis bryst oc paa lorden. Oc sagde hun til hannem: Herluff, hui sige i saa? Haffue i nu intet haab til Liffuit? Her Herluff suarede: Min kiere Hustru, vær tilfrids, mig skader intet, det bliffuer vel snart gaat, giff dig ekun tilfrids, vor HERre forlader oss icke.

Anden dag der effter, som vaar om tisdagen 1, anammede her Herluff oc Fru Birritthe vor Herris Iesu Christi Legeme oc blods Sacramente. Der effter sagde hand oss, paa huad dag at hand skulde affskedis fra denne Verden, paa Mandag, sagde hand, da bliffuer der en stor foruandling paa min siuge, saa at ieg huercken skal plagis aff hæde eller kuld meer. Det sagde hand om Onsdagen, Fredagen oc Løffuerdagen før end hand døde om Mandagen, effter som hand haffde sagt.

Der Mandagen nu kom, som hand haffde sagt sig at skulde faa bedre, saa at hand icke videre skulde plagis enten aff hede eller kuld, Da skickte hand bud aarle om Morgenen, der try slo, til Erlig oc Velbyrdig mand Cristopher Mognsøn 2, at hand skulde komme til sig. Der hand nu vaar kommen, da lod hand dennem løffte sig aff sengen oc sette sig paa en stoel, huor paa hand bleff sidendis, ind til hand gaff sin aand op.

Der klocken haffde slaget siu, lod hand Barskeren forbinde sig, endog hand sagde, det haffde intet paa sig. Der effter blefi hand i 3 meer oc meer suag, dog hand aldrig suckede eller stønde vdi sin bitter kranckhed. Oc talede met mig, dog faa ord, oc neffnde sin Frelsermand tit oc sagde: Iesu vær mig naadig. Oc holt det saa vd indtil afftenen, at klocken vaar offuer ni. Der effter saad hand s. XXVIoc soff, lige som hand haffde været it sund Menniske. Men lit stund ved en fierings time, før hand gaff sin aand op, bruste hans øyen, oc der effter dro en lang suck, lige som it Menniske vdi en naturlig søffn. Siden bleff hand siddendis oc soff stille lige som it barn oc der met rolige hen soffuede vdi HERREN, saa at huercken mund eller andre lemmer noget rørde sig, som pleyer end at skee met mange, naar de hen soffue. 1 Saa see wi, at hans endeligt vaar lige som hans leffnet, Gud regerede hannem, der hand leffuede, hand oc vaar hoss hannem vdi hans døds stund. Saa kand det aldrig feile, at den døer io vel, som leffuer vel. For at effue vel vdi Guds fryct, giør Mennisken frimodig, at mand døden intet acter meer end en søffn.

Dette haffuer ieg nu kortelige talet om denne salige Mands leffnet oc endeligt, paa det at wi skulle sette oss hans Exempel for øyen, paa det wi saa maatte leffue effter hans Exempel, at wi saa rolige kunde hensoffue vdi HERREN, som hand giorde. Her met ville wi nu befale hannem den almectigste Gud oc forhaabe, at wi skulle met glæde see hannem paa den yderste dommedag oc siden met hannem oc alle Guds børn prise Gud til euig tid, Huilcket oss bereed haffuer vor kiere HErre Iesus Christus.

s. XXVIIPersonalia af Niels Hemmingsens Ligprædiken over Birgitte Gjøe.

En kaart
Beretning
om Erlige, velbyrdige,
Gudfryctige, oc salige Fru
Biritte Gøyes affkomst, opdragelse,
leffnet oc endeligt.

Disligeste
En Predicken, om it Christeli
gt leffnet, faaregiffuet vdi
samme Fru Biritte Gøyes
Begraffuelse.
Oc nu
Er ladet vdsæt, salige Fru Biritte
Gøyes Arffuinge, Slect oc Venner til vilie,
Oc en amindelse om deris kiere Syster,
Slect oc Ven, oc andre gode
Christne til it gaat Exempel
oc Lærdom,
Aff
Niels Hemmingsøn.

s. XXVIII[Texten til denne Ligprædiken, der er trykt i lille Oktav, er af Profeten Micha VI. 8: «O Menniske, ieg vil vise dig, huad gaat er oc huad Herren vdkreffuer aff dig, som er at giøre Dom oc elske Barmhiertighed oc vandre ydmygelige faar din Gud». Paa Bogens sidste Side læses: «Prentet i Kiøbenhaffn aff Hans Støckelman og Andream Gutteruitz. Paa Baltzer Kausis Borgeris oc Bogeførers der sammesteds bekaastning. Oc findis hos hannem til Kiøbs. 1574»].

s. XXIXOm Erlige, velbyrdige oc Salige Fru Biritte Gøyes affkomst,
Opdragelse, Leffnet oc Endeligt.

Fru Birittis affkomst.

Erlige, velbyrdige oc salige Fru Biritte Gøyes Fader vaar erlige, velbyrdige oc salige Her Mogens Gøye til Krenckerup, Ridder, som vaar Danmarckis Rigis Hoffmester oc Guds salige Ords oc Guds Ords Tienneris Beskyttere oc Hantheffuere imod dem, som paa den tid vilde forhindre den pure Euangeliske lærdom her vdi Danmarck.

Her Mogens Gøyes Fader hed Her Eskel Gøye til Krenckerup, Hans Moder vaar erlige, velbyrdige oc salige Fru Mette, Her Erick Ottessøns daatter. 1

Oc vaar salige Her Mogens Gøye tuende gange gifft. Hans første Hustru hed Fru Mette, salige Her Engelbret Albritssøns daatter til Torbenfeld. Hans anden Hustru vaar velbyrdige oc salige Fru Margrette Sture, som vaar Claus Sturis til Gammelgaard paa Alsø daatter.

Met den første Hustru, Fru Mette, afflede Her Mogens disse Børn:

Sønner,

1. Axel Gøye.

2. Eskel Gøye.

3. Albret Gøye.

Døttre,

1. Pernille Gøye.

2. Sophia Gøye.

3. Mette Gøye.

4. Elline Gøye.

5. Birithe Gøye,
Som her nu begraffuis

Her Mogens Gøyes oc Fru Mettis Børnebørn:

Axel Gøyes Hustru hed Fru Doritte Hans daatter 2 oc s. XXXvaar Hans Iohanssøns daatter til Fobbislæt oc haffde de ingen Børn sammen.

Eskel Gøyes Hustru hed Fru Sitzele. Karl Bruskis daatter i Fyen til Dallun, oc haffde de ingen Børn sammen.

Albret Gøyes Hustru aff Krenckerup hed Fru Anne oc vaar Otte Holgersøns daatter 1 aff Boller, oc haffde de en Søn oc fire Døttre sammen:

Søn,

1. Otte Gøye.

Døttre,

1. Doritte Gøye. 2

2. Margrete Gøye. 3

3. Mette Gøye. 4

4. Pernille Gøye.

Fru Pernille Gøye vaar tuende gange gifft. Den første hendis Hosbonde hed Anders Ebbissøn 5 til Rubierge gaard, oc haffde de tu Børn sammen:

1. Ebbe Anderssøn. 6

2. Mette Anders daatter. 7

Siden fick hun Her Byrge Trolle, som vaar Her Jacob Troldis søn aff Lillø, oc haffde de ingen Børn sammen.

Fru Sophia Gøyes Hosbonde hed Her Mogens Bilde til Suanholm, oc haffde de ingen Børn sammen.

Fru Mette Gøyes Hosbonde hed Her Iohan Oxe til Nielstrup, oc haffde de xij Børn sammen, som hede

Sønner,

1. Peder Oxe.

2. Eskel Oxe.

3. Torben Oxe. 8

s. XXXI4. Iohan Oxe. 1

Døttre,

1. Inger Oxe.

2. Mette Oxe.

3. Anne Oxe. 9

4. Pernille Oxe.

5. Albret Oxe.

5. Sicille Oxe.

6. Eline Oxe. 2

7. Iohanne Oxe. 3

Fru Fline Gøyes Hosbonde hed Her Mauritz Oluffsøn 4 til Bollerup, oc haffde de try Børn sammen, to Sønner oc en Datter, som vaar

Oluff Mauritzsøn.

N. Mauritzsøn. 5

Mette Mauritzdaatter.

Met den anden Hustru, Fru Margrette Sture, haffde salige Her Mogens Gøye disse Børn:

Sønner,

1. Christoffer Gøye.

2. Falck Gøye.

3. Erick Gøye.

Døttre,

1. Mette Gøye.

2. Ide Gøye.

3. Helleuig Gøye.

4. Pollite Gøye.

5. Anne Gøye.

6. Margrete Gøye. 6

Christoffer Gøyes til Affuindsbierge Hustru heder Fru Bi ritte Bøller, Erick Bøllers daatter til Offuerby 7, oc haffde de en Søn sammen, som hed Mogens Gøye. 8

Falck Gøye aff Skiersø hans Hustru hed Fru Ide Wlstand oc vaar Her Truet Gregersøns daatter til Torup, oc haffde de to Sønner oc to Døttre sammen:

s. XXXIISønner,

1. Mogens Gøye.

2. Falck Gøye.

Døttre,

1. Margrete Gøye.

2. Mette Gøye.

Fru Mette Gøyes Flosbonde heder Iost Høg aff Wang, oc haffde de tu Børn sammen:

Iacob Høg.

Margrette Høg.

Fru Ide Gøyes Hosbonde hed Otte Rosenkrantz til Nesby, oc haffde de fem Børn sammen:

Sønner,

1. Mogens Rosenkrantz.

2. Otte Rosenkrantz.

Døttre,

1. Sophia Rosenkrantz.

2. Margrete Rosenkrantz

3. Biritte Rosenkrantz.

Fru Helleuig Gøyes Hosbonde hed Otte Gyldenstiern til Iffuersnes, oc haffde hun it ved hannem, som heder

Karine Gyldenstiern.

Aff salige Her Mogens Gøyes Børn leffue alene Erlige oc Velbyrdige Christoffer Gøye til Affuendsbierge oc Fru Helleuig, salige Fru Birittis Arffuinge, som lode deris kiere Systers, Fru Biritte Gøyes Lig erlige oc Christelige begraffue vdi Herluffsholms Kircke hos sin salige Hosbonde, Her Herluff Trolde, den 12. dag Septembris Anno Domini 1574. Vdi hues Begraffuelse vaare mange Adels Personer, Herremend, Iunckere, Fruer, Iomfruer. Item Klercke, Borgere, Borgersker oc Bønder, som alle sammen sørgede, at de haffde mist saa tro en hielpesom, goduillig oc vdi alle maade frommer Ven, som alle vilde gaffne oc ingen skade.

Fru Birittis Opdragelse.

Der salige Fru Biritte Gøyes Moder vaar død, forskickede salige Her Mogens Gøye sin Daatter til Ringklaaster, at hun skulde der optuctis vdi Guds fryct, Fromhed oc Høftuiskhed met andre gode Mends Børn, som den tid der vaar. Thi saadanne Iomfru Kloster vaare der til aff Begyndelsen ordinerede oc skickede, at de skulde vere Iomfru Scholer, vdi s. XXXIIIhuilcke vnge Iomfruer kunde opdragis vdi Gudfryctighed, Tuctighed oc Høffuiskhed.

Der effter kom Fru Biritte hiem til sin Fader igien, effter at hand haffde gifft sig igien oc faaet Erlige, velbyrdige oc salige Fru Margrete Sture til Husfrue, som siden vdi Moders sted optuctede salige Fru Biritte som sit eget Barn, oc vaar Fru Biritte hende lydig oc vnderdannig som sin kiere Moder. Der effter kom Fru Biritte til sin salige Syster Fru Sophia Gøye oc fulde hende vden Lands oc bleff hos hende, indtil hun døde hende fra.

Der Gud haffde nu kaldet salige Fru Sophia, kom Fru Biritte til sin Syster, salige Fru Eline Gøye, Her Mauritz Oluffsøns Husfrue, Erlige, velbyrdige oc salige Oluff Mauritzsøns Moder. Siden kom salige Fru Biritte til Høybaarne oc salige Førstinde Dronning Dorothe, huor hun vaar vdi stor act oc ære for sin Forstand, Høffuiskhed oc Skickelighed vdi alle maade. Kaart at sige: Fru Birittis opdragelse haffuer veret vdi hendis Iomfrudom saadan, at hendis Ord, Lader oc Gierninger fuldis at, saa at huer mand prisede hende for hendis Gudfryctighed, høffuiske Sæder, venlig Omgengelse, tuctig Tale, Dannished oc Fromhed vdi alle maade, saa at andre Iomfruer maatte vel tage it gaat Exempel aff hende. 1 Ia lige som hun vaar født aff gode, Gudfryctige oc fromme Forældre, saa tydde hun oc paa den art, hun vaar kommen aff.1

Frue Birittis Leffnet.

Der Frue Biritte vaar saa opdragen vdi Gudfryctighed oc Fromhed i alle maade, gaff hun sig effter sine Venners raad vdi Ecteskaffs stat met Erlige, velbyrdige oc salige Her Herluff Trolde, Ridder, til Herluffsholm, som vaar Erlige, velbyrdige oc salige Her Iacob Troldis til Lildø Søn, oc leffuede hun met hannem vdi it Aar oc Tiue, som vaar tredie parten aff hendis Alder, huilcken vaar trysindstiue s. XXXIVAar oc paa det fierde. Met denne sin Hosbonde leffuede hun Gudfryctige, erlige, kierlige oc venlige vdi alle maade.

Der de vaare først sammen komne, toge de sig for at tiene Gud endrectelige, oc gaffue der met andre, som dennem omgicks, it gaat Exempel. Thi de viste vel, at de, som komme offuer ens vdi Gudsfryct, de haffue lagt en fast Grunduol til mange andre Dyder oc en Christelig omgengelse oc offuerbærelse. Der faare siger icke Salomon til forgeffuis: HErrens fryct er den ypperste Visdom. Denne Gudfryctighed beuiste salige Her Herluff Trolde oc Fru Biritte Gøye vdi maqge maade oc besynderlige her vdi, at de vdi deris velmact aff beggis vilie oc samtycke stifftede den fri Skole Herluffsholm, vdi huilcken Vngdommen aff Adelen oc andre kunde optuctis til Guds ære oc deris Fæderneland til beste. Oc er allerede vdi disse forgangne otte Aar mange fine Personer opdragede oc endnu findis mange tilstede, som merckelige ere vdi deris Vngdoms lærdom forfremmede. Huor faare ieg forhaaber, at salige Her Herluff Troldis oc Frue Birittis Arffuinge, Slect oc Byrd skulle vel hantheffue, fremme oc forbedre samme fri Skole til det beste.

Der hos aff samme Fundament leffuede Her Herluff oc Fru Biritte saa met alle, at huer mand prisede oc ærede dem. Besynderlige beuiste de sig rundelige mod Guds ords Tienere oc fattige Folck, som de altid maatte lide oc giorde til gode. Met deris Tienere skickede de sig saa, at ingen vilde gierne fra dem, men heller vere hos dem. Kaartelige: de leffuede saa sammen oc beuiste sig mod alle, som Guds Børn burde at giøre.

Der salige Her Herluff Trolde vaar heden død fra salige Fru Biritte, da leffuede hun effter hans død vdi sit Encke sæde paa niende Aar, oc dissimellem skickede hun sig saa, at de beste baade Fruer oc Iomfruer vilde gierne omgaaes oc vere hos hende. Hun optuctede oc opdrog mange høffuiske Iomfruer oc giffte dem erlige oc vel fra sig. Haffuer hun oc vel forseet mange fattige Piger, som hende tiente.

Dissimellem haffuer hun oc hafft sit Kaarss aff Guds gode oc vise raad, som met sit Faderlige Rijs holder sine s. XXXVBørn vdi fryct. Oc haffuer hun tit veret saa haardelige siug, at ingen haffde meent, at hun skulde leftuet. Ia atskillig Siugdom haffuer veret hende som en Tuctmestere, huilcken der lærde hende den rette Konst til at dø Christelige oc vel. Thi den, som er icke offte tryct met Kaarsset oc haffuer forsøgt Dødsens anløb, hand er wtaalmodig, naar Døden kommer for aluere, oc veed icke, huor hand skal tage imod Døden.

Ieg vil intet opregne, huad hun besynderlige haffuer giffuet til Skoler oc Hospital baade i Roskilde, Helsingør, Nestued oc andre steder, huor aff der tagis aarlige Rente til fattige Skolebørns oc andre Fattigis ophold. Ia saa haffuer salige Fru Biritte draget sin tid igennem vdi sit Encke sæde, som den hellige Scrifft lærer, vdi Bøn, vdi Guds ords hørelse, vdi Velgierningers beuisning mod Fattige, vdi Forstandighed i sit Regimente, vdi Kyskhed, vdi Fromhed mod alle.

Oc haffde hun denne vijs altid, baade men hendis kiere Hosbonde leffuede oc siden, at huer dag, der hun gick til Bords, da stod hun oc hendis Iomfruer oc andre, som vaare tilstede, huer paa sin sted ved Bordet oc læste til Bords oc fra, oc strax de vaare sætte til Bords, begynte en vnger Dreng (som haffde sin føde oc ophold der faare) at læse en part aff Bibelen. Disligiste oc der de haffde læst fra Bords, Oc haffde hun saaledis tit ladet Bibelen vdlæse for sig til Bordleyse. Tre dage før end hun fick sin Helsot, bleff Bibelen sidste gang vdlæst til Bords. Da sagde hun til sin Scriffuere: Mickel 1, nu haffue wi atter ende paa vor Bibel, raade nu Gud, huo den skal begynde igien. Saa haffde altid denne fromme Frue Døden vdi tancke, huilcken tancke som holder Mennisken hart vnder Guds fryct, at mand icke falder vdi atskillige Synder, effter som den vise Mand Syracides 2siger: Huad du taler eller giør, kom ihu dine sidste dage, da skalt du icke synde.

s. XXXVIOm salige Fru Birittis Endeligt.

Løffuerdagen næst effter Sanctæ Mariæ Magdalenæ dag 1 i dette Aar, mand scriffuer 1574, bleff salige Fru Biritte Gøye hastelige siug met stor ve oc sting offuer sit gantske Legeme oc forstod vel strax, at tiden vaar nu for haanden, at hun skulde skillis fra denne Verden. Der faare beredde hun sig til Døden Christelige oc frimodige, som hun tilforn giort haffde vdi sine store Siuger. Och vil ieg it aff hendis Frimodigheds Tegn, andre til Exempel, her opregne.

Hen ved sex Aar siden vaar hun saa siug vdi Kiøbenhaffn paa sin Gaard, at ingen trode hende til Liffuet, men meente, at hun icke kunde leffue offuer en dag. Da gick frem til hende en Erlig, from Quinde (nu salig met GVD), Lizabeth Marcus Hessis Borgemesters Hustru 2, oc sagde til hende: Kiere Fru Biritte, ieg kand icke dylle for eder, huad wi see for vore Øyen. Kiere Frue Biritte, verer taalmodige oc giffuer eder inderlige ind til Gud, Thi eders tid er kommen, at i skulle her fra. Da bleff Fru Biritte meget glad oc frimodig oc sagde til Lizabeth Marcus Hessis: Nu er ieg glad, at det er saa nær kommet met mig, at ieg skal fra denne suigefulde Verden, Gud vere loffuet euindelige. Oc gaff met mange ord sin frimodighed oc glæde tilkiende. Da sagde Lizabeth til hende: Ach kiere Fru Biritte, Huorlunde kunde i vere saa glad? effterdi alle Menniske grue for Døden, oc ingen vil gierne dø. Guds Søn selff, den stercke Kempe, gruede for Døden, at hand suetis blodig Sued, saa at Blods dropper fløde neder aff hans Ansict paa lorden. Da suarede Fru Biritte frimodige oc sagde: At Guds Søn, min kiere Frelsere Iesus Christus gruede for Døden oc suetis blodig Sued, er icke vnder. Fordi hand haffde en stor Byrde paa sig. Hand haffde alle vore Synder s. XXXVIIpaa sig. som hand met sin Død skulde betale for oc formilde der met Guds grumme vrede oc forlige oss arme Syndere met sin Himmelske Fader. Saa maatte hand vel grue for Døden, som haffde saa stor en Byrde paa sig. Men ieg glæder mig, for min Byrde er tagen aff mig oc lagt paa min kiere Frelsere Iesum Christum. For hans skyld haffuer ieg mine Synders forladelse oc en Barmhiertig Fader vdi Himmelen oc en viss Foriettelse paa det euige Liff effter denne naturlige Død. Hand sagde til Røffueren paa Kaarsset: I dag skalt du vere met mig i Himmerige. Hand siger til mig vdi sit hellige Orɔ: Huo som troer paa mig, Hand skal haffue det euige Liff. Effter disse mine vilkaar hui skulde ieg grue oc frycte for Døden? Dette hørde mange, som stode hos Sengen.

Her aff kand ieg oc vel getse 1, huad hun paa det sidste haffuer veret frimodig imod Døden. Der salige Fru Biritte vaar nu bleffuen saa hart siug, lod hun kalde til sig sin Siælesørgere, Mester Hans Mickelssøn, oc hørde trøstelige Sententzer aff Scrifften aff hannem, Men naar hand neffnde en Sententz, da haffde hun en anden, Ia mange, huor met hun trøstede sig.

Om Søndagen der effter anammede hun Iesu Christi Legemis oc Blods Sacramente til en Beseyling paa Guds Naade oc Barmhiertighed oc paa det euige Liffs foriettelse. Strax der effter lod hun kalde til sig Erlige, velbyrdige oc Gudfryctige Frue Anne Hardenberg, salige Oluff Mauritzsøns Effterleffuerske, oc Frue Anne Holck. Betenckte hun oc sine Iomfruer oc Tienere oc raadde dem til Guds fryct oc der met gaff hun aff tancke denne Verden oc redde sig til Døde.

Om Maandagen der effter kom Doctor Hans Philippus 2 til hende oc brugede hans gode raad, Men ingen raad duer imod Døden vden Guds Naade ved Iesum Christum, som hun sig fuldkommelige tilgaff. Om natten der effter, der s. XXXVIIItiden vaar nær, at hun skulde fra denne Verden, lod hun kalde sine Iomfruer til sig, sagde dem gode nat oc raadde dennem til Guds fryct, oc der hos tit oc offte befalede sin Siæl den Almectigste Gud vdi haand. Oc lidet der effter sactmodige gaff sin Aand op oc hensoff vdi HERREN den xxv. dag Iulij. 1 Saa haffue wi ingen tuil paa hen dis Salighed, Thi hun leffde Gudfryctige oc døde vdi vor Herris Iesu Christi rette paakaldelse. Gud giffue oss alle sin Naade, at wi saa mue leffue, at wi kunde Christelige dø, Amen.

s. 1I.
Herluf Trolle og Birgitte Gjøe.

s. 2

s. 3

27. Septb. 1558.

Herluf Trolle til Birgitte Gjøe.

Om Øxne, som skulle sendes til Anders Høg i Jylland. Herluf sender hende forskjellige Roer og en Gave til Mette Sehested og erklærer sig villig til at yde denne og hendes Søstre mere. Han spørger, om han skal forære Erik Rosenkrantz og Mogens Gyldenstjerne et Par Øxne hver. Den sidstnævntes Datter Sibylle vil Faderen, som det svnes, ikke lade rejse til Kjøbenhavn til Bryllup. Hertuginden af Sachsen ventes samme Dag til Lund og kommer snart til Kjøbenhavn; hvis hun bliver der i nogen Tid, kan Herluf være tilstede ved Erik Rosenkrantz’s Bryllup. Birgitte har handlet urigtig i at besøge sin Svoger. Der er Sygdom i Birgittes Hus.

Myn ganske kerlige helssen altiid for sentt mitt waar herre. Hiertte kærre Byrgitthe, ieg haffuer nu faidt tyn screffuilsse 1 mit tyn dreng oc forstaar all meeni[n]gen. Ieg haffuer oc lest the iudske breffue oc fynder ther ingen besked y Anders Høgs breff om øxen, eller huad kornit gelder, som ieg haffude screffuit ham tiill om, mens hand screff mig till y sesthens, att ieg icke kunde stalle flere øxen y iaar end jc øxen, baade iutske oc sielandske, oc ieg pleyer vnder tiiden att stalle ther ijc. Oc screff hand mig tiill y siisthens till(!), att ieg icke tørfftte sennde ham vden en xlvij øxen, mens ieg tror icke anit, endt hand staller ther flere, thij thett haffuer waritt en god host wtij iaar, oc the finge god rug till kloster 2. Thij will ieg sende ther offuer saa s. 4mange øxen, som Morthen haffuer bestillit flere end the xx oxen, som skall staa paa Gresiit 1. Wille thw oc will giøre oc talle mit Morthen, atther kommer vist folck mit att dreffue thom, ther wille she tiill mit oxen, ther ligger stor macth paa.

Item ieg kand intit screffue til Iudland paa thenne tiid, ffor ieg wed, [hvor] mange oxen bleffuer, ther senndis offuer. Om thw sender thom ther offuer, for ieg komer hem, wille thv tha lade screffue mit thom, oc atthe faar god rycth.

Som thw screffuer om rouer, tha sender ieg theg nu mit Iens ij tr perselle røder oc ij tr skonske rouer. Rouerne are dyre.

Item som thw screffuer, att Metthe Sestedt 2 will nu drage offuer til Iudlandt, wiltw sye hende mange gode netther paa myne vegnne oc bede hende, atth hun will oc sye synne søstere Doretthe oc Anne mange gode netther paa myne vegnne. Ieg sender thig thenne rynge gaffue, attw wilt faa hennde paa myne vegnne, oc thw vilt fororitt 3, atthett er saa rynge, ieg will gerne forbedritt mitt alle gode. Wille thw oc betencke, hues thv tøckis att wij kunde betencke hende oc hendis søstre med aff thend dell, wij haffuer y Ryndkloster, till therris huss behoff, thaa flye Anders Høg thom thett.

Item om Erick Rosenkrands 4 oc her Magnus 5, thaa thaa(!) tyckis mig, att ieg skall sende huer ett paar øxen 6. Thw s. 5kand thett selff beder betincke end ieg, huad thig tyckis her om. Her Magnus maa ieg vest sende.

Hertthe kærre Byrgitthe, lad thig icke mercke her mit. Meg tyckis, att her Magnus icke will haffue Sybille tiill Kiøbenhaffn nu tiill brøl[u]ps, for hun haffuer warit saa siug 1. Thiisligesthe atth hand will giøre brøllupit paa thend lylle saall paa slottitt 2, oc att hand haffuer kong. matt. forloff ther tiill. Thetthe haffuer hand icke sagt mig saa klartt vd, mens dog saa ner, att ieg forstor, atthett er grunden oc meningen (?), oc att hand will icke haffue Sibille tiidt paa thenne tiid, mens alligewil giøre brøluppit 3. Ieg kand icke lade att screffue thett(!)thette till.

s. 6Item thenne hertwinde 1 komer hiid y dag och komer nu saa til Kiøbenhaffn y tiisse brølups dage. Mand kand icke anit end bede hendis naade, oc thett will icke skycke sig, att hendis naade tøffuer till thett ene, vden hendis naade tøffuer till thett anit mitt. Ther som hendis naade tøffuer, s. 7thaa kand ieg tyene Erik, drager hendis naade aff, thaa tor ieg icke anit end følge 1.

Myn hiertthe kære Byrgitthe, gud almectesthe hand ware altiid mit thig oc beuare thig wil fraa alt ontt oc wnde thig liffuis sundhedt oc oss att fyndis mit giede y guds frycth, amen.

H. k. Byrgitthe, thw giorde mig intit till will] mit, atthv drogest till Iunxhoffuit 2. Haffude ieg warit hieme, thett skulle icke haffue skedt. Ieg kender dog titt gode hiertthe oc meni[n]g oc tyn store ære, som thw haffuer beuist myn broder oc mig ther mit och mange flere. Som thw screffuer om iomfrv Benedicth 3, gud almectesthe hand ware hendis hielp, som hand weseligen giør, oc vij wille bede ham ther om. Thett giør mig ontth hendis siugdom.

Thett giør mig oc ontt tyn store møde oc wmage, som thw haffuer mit wore siuge y wortt huss. Gud hand ware alle therris hielp, oc hand beuare oc beskerme thig y thenne farlige oc skrøbelige tiidt. Ieg haffuer stor ffrycth for thig, mens gud, som er allis wors beskermer, hand beskerme oc beuare thig vell fraa alt ontt oc vnde oss att fyndis helbrede. Gud vare altiid mit thig. Ex Lund tysdagen for Michelis 1558.

Herloff Trolle.

Udskrift: Erliig oc welbyrdig quyne, frv Byrgitthe Gøye, myn kare husfrv, ganske kerligen tillscreffuit.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsamling. — Trykt hos Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie S. 31 f.

s. 8

10. Novbr. 1558.

Herluf Trolle til Birgitte Gjøe.

Han har ikke kunnet faa Tilladelse til at komme til Ring Kloster. Han sender hende forskjellige Ting. Noget Mjød skal sendes over til Sjælland. Om en forestaaende Fest, til hvilken han tvivler om at kunne faa Lov til at møde. Et Par Folk, som han ingen Brug har for, sender han hjem.

Myn ganske kærlige helssen altiid forsendt mitt waar herre. Hiertthe kære Byrgitthe, gud giiffue thig altiid att leffue y hans frycth oc giffue thig synn hellige andth. Hiertthe kære Byrgitthe, ieg begerde loff att kome tiill Ryngkloster 1, oc giør thett mig ontt, att ieg icke kunde faa forloff. Ther er breff epther her Magnus oc epther myn broder Byrge, atthe skulle komme hiid 2, atthe ærre her nu paa søndag xiiij dage. Doritthe Sesteds 3 sag will ieg bestille, som thw screffuer om. Ieg will oc siige myn froues naade 4 om thend skotthe piige 5. Ieg sender theg en huid wlmer dug, ieg kunde icke faa beder kiøb end jx ℔. Hand er god. Eskill Gøyes 6 suend drog bortt och sagde mig icke tiill. Kledesecken er her end nu. Ieg haffuer bud y Ribe s. 9om ij tr Hamborger øll oc wil sende Eskill paa regnskab och will tha sennde secken mit. Breffuit sennde ieg Settzelle 1 oc screff Eskil tiill y gaar mit Byrge Trollis suend. Byrge sender thig thet smycke, ieg nu sender thig oc thet breff, hand screff mig tiill. Ieg sennder thig nogen kastaner, wiltu lade forware mig en xx eller xxx ther aff y kelleren y sand.

Item om thend miød, thaa er thett best, att mand sennder ham tiill Sielandt, dog tyckis mig, atthett er best, att mand lader alting optegne paa skreff oc fortøffuer ther mit till y faste oc senndit paa en gang tiill Gressit 2 paa en skude baade for spyling oc omkost skyll. Epther att wij haffue tagit ffolkene offuer mit oss, thaa kand wij icke nu will sennde nogen fraa oss, for then welkomme er offuer staaidt. Ieg baad frv Anne her Anderssis 3 paa tynne wegne, mens ieg kunde ingen dag sye hende. Hun drager till Hall, thw kand screffue hende tiill. Meg tycktte, hun wille gerne oc komer dog icke. Ieg will oc bede her Otthe ther om, att hand wil geffue hende loff. Ieg sennders(!) Anders hiem till thig y gen, thw kand haffue nogit aff ham, ther ieg kand her intit haffue her(!) aft ham. Naar thw wilt screffue meg till, tha lad lackeyen løbe hiid mit breffen. Ieg tror icke, atth ieg for forloff att kome tiill wilkommen. Om Iacop, thaa er thett meg saa giaad(!), som ieg sagde. Ieg haffuer intit gaffn aff ham, vden harm. Hand er aldrj wful, thij sender ieg ham nu hiem till thig 4. Huad gaftn thu kand haffue aff ham, thett faar thw att shee. Her er intiitt nytt, ieg kand screffue thig tiill. Ieg will nu oc altiid haffue thig gud almectiste befalitt, hand wnde oss att fyndis y syn frycth oc kerlighed, amen. Ieg will giore mit beste om forloff, att ieg kand komme hem, mens thett sher ther icke vd tiill, dog thor thett thaa skæ s. 10alsom snarest. Wiltu sye frv Sibille 1 oc Mitthe mange gode netther paa myne vegne. Her mit thig gud befal[en]dis. Ex Koling taarsdagen thend x nouembris mdlviij.

Herloff Trolle.

Hiertthe kare Byrgitthe, ther ieg skall bleffue her lenge, thaa maa ieg haffue nogen pendinge her wd, mens ieg will end nu she idt an en tid lang oc screffue hem, om thett giøres behoff.

Udskrift: Erliig oc welbyrdiig quyne frw Byrgitte Gøye, myn kære husfrv, ganske kerligen senndis thette breff.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsamling. — Trykt hos Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie S. 32 f.

s. 10

14. Novbr. 1558.

Herluf Trolle til Birgitte Gjøe.

Han skal gjøre sit bedste for at komme til Festen. Hun kan overlade sin Broder Eskild saa meget Flæsk hun vil. Han har bestilt Konfekt til Eskild. En drikfældig Svend hjemsendes.

Hiertthe kære Byrgitthe, siiden thett forste breff waar screffuit 2, fiick ieg tyn oc Eskil Giøyes screffuilsse oc will giøre mit besthe, att ieg kand kome tiill wel komen. Som thw screffuer mig till om thett flesk till Eskill Gøye. thaa beder ieg thig, attw wilt lade ham faa saa migit, som thig selff gott tyckes. Eskill Gøye haffuer oc screffit mig tiill om confecth, oc ieg haffuer bestellit ham saa megit, som hand haffuer behoff 3. Ieg sender Iacop nu hem, thw mott beholle ham hoss thig, saa lenge ieg komer hem. Thett wor gott, att hand bleffue wed myne kleder, men ieg kand s. 11icke haffue ham for dryck skyll. Her er intet nytt, ieg kand screffue thig til. Gud almectesthe were altiid mett thig. Sig alle gode wener ma[n]ge gode netther paa myne weg[n]e. Ex Koling mandagen thend 14 noubr.

Herloff Trolle.

Udskrift: Tiill myn kare husfrv Byrgitthe Gøye ganske kærligen.

Egenhænd. Orig. med Segl i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsamling. — Trykt hos Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie S. 33.

s. 11

15. Novbr. 1558.

Herluf Trolle til Birgitte Gjøe.

Han sender Konfekt til Eskild Gjøe og haaber at møde til Festen Dronningen vil have en skotsk Pige og ønsker en Hest, som Eskild Gjøe har. Han spørger om, hvorledes han skal skaffe Antonius Bryske et Par smaa Svin, og beder om nogle Voxlys. Dronningen har udtalt Ønske om, at Elline Gjøe vil blive i Jvlland Vinteren over.

Myn hiertthe kære Byrgitthe, Eskiill Gøye screff mig tiill, att ieg wille kiøbe ham nogit confecth, saa megit som ieg kunde thenke, atth hand haffude behoff. Saa haffuer ieg nu kiop(!) iiij pund anis confecth, kosther iiij ℔, ij pund coreander confecth, kosther xxiiij β, iiij pd. paa mandell, koster iiij ℔, ij pund paa ingefer, koster iij ℔, sumarum er xij ℔ danske, huilkit confecth ieg nu sender thig oc beder, atthw wilt sennde ham thett til slottit 1 mit ett west bud, atthett icke bleffuer wott. Ieg kunde icke sendit 2 mit hans egit bud, thij hand konnde icke foritt, for hand waar riidendis. Ieg hobis mit guds hielp att faa forloff, saa att ieg komer hem till welkomen, ellers skall thett giøre mig ontth. s. 12Om thend skotthe piige haffuer ieg taldt mit myn froues naade om. Hendis naade sagde, atth naar thend quynne komer, thaa skall hun thage thend mit sig. Kære Byrgitthe, wille thw och screffue Eskiill tiill eller oc talle mit ham selff paa drottingens wegnne om thend ganger, som ther er sagdt for drott[i]ngen att hand skall haffue, att hand will wnde hendis naaden oc sende henndis naaden mit thett førsthe, thij att henndis naade befoll mig thett saa 1 flettheligen att wdretthe 2. Myn hiertthe kære Byrgitthe, gud wedt, att thett giør meg ontth, att ieg er saa lenge fraa theg, mig hobis dog mit guds hielp, att ieg snartt skall kome hiem. Ieg beder thig gernne, atthw wilt lade mig faa tiitt bud mit thett forsthe, huor thett er mit theg. Gud almectesthe hand beuare theg well fraa alt, ther thig kand skaade, oc wnnde oss att findis mit giede y guds frycth, anen(I). Ex Koling, tysdagen thend xv nouembris mdlviij.

Herloff Trolle.

Wiltw well giøre oc siige Sybille 3 oc tynne iomffrver mange gode netther paa myne wegne.

Kære Byrgitthe, Antthonis Bryske 4 haffuer bedit mig saa rett gernne, om ieg kunde flij ham ett paar aff the smaaa suyn, drottingen haffuer y Roskilde, och ieg haffuer loffuit, att ieg will giøre mit besthe. Beder theg ther forre gernne, atthw will helpe mig till och siige mig raad, huor ieg kand faa ett par tiill ham, oc thw wilt screffue mig tiill ther om. Ieg wed icke ritther, end ther er y sancthe Auens kloster 5 aff thom.

s. 13Kære Byrgitthe, wille thw lade støbe eller sno meg nogen smaa wox liuss, thij att myne gaar fast adtt.

Myn hiertthe kære Byrgitthe, siiden breffuit waar tiill screffuit, fiick ieg tyn screffuilse mit tyn søsters 1 dreng oc haffuer well forstaaid all meningen. Thw haffude fore screffuit mig tiill mit Eskill Gøyes suend, att tyn søster waar paa Reffstrup 2, oc ieg sagde myn frouis naade, attu haffude saa screffuit. Hendis naade sagde, att hun wille icke, att Eline skulle drage her aff landit y wintther 3, thett kand thw siige Elene, naar thw taller mit hennde. Ieg will oc sye Oluff Stiissen 4 thett samme, att hand kand sye henitt, om thw icke warst hoss hende, naar thw faar thetthe breff. Wiltu sye hennde mange gode netther paa myne wegnne. Gud almectiste giiffue hende lycke och raad oc wnde hennde altiid att giøre thett, gud er behageligt oc hende nøttheligt 5. Gud ware altiid mit etther baade.

s. 14Udskrift: Erlig oc welbyrdiig quyne, frw Byrgitthe Gøye, myn kære husfrv, ganske kærligen vtj egen handt.

Egenhænd. Orig. med Segl i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsamling (Trolle).

s. 14

6. Marts 1559.

Herluf Trolle til Birgitte Gjøe.

Om Transporten af nogen Vin fra Kjøbenhavn til Roskilde.

Myn hiertthe kære Byrgitthe, gud beuare theg well fraa alt ontt oc vnde oss att fyndis mit giede y guds frycth. Hiertthe kære Byrgitthe, her ligger y waar egen keller 1 ett faed pøytho 2, ther rett god er, oc ett fad pryssing oc ett fad asoye 3, oc thett ligger icke well her, oc kand en sterck bonde wogen well age huertt fadt. Om Morthen bestiller gode stercke wogene oc gode heste tiill skyffthe wed krugen 4, thaa kand mand well lade hentthe thom paa onsdag, att mand bestillit wognen hiid y morgen. Item thett store fod wyn y H[e]ndercks keller er en saare god wyn, dog frycther ieg, att hand skall være theg for sterck. Fadit er saa stortt, att thett staar icke well tiill att age paa en wogen, dog haffuer ieg tallit mit Pouil Huitfeld 5, att hand haffuer loffuit att lonne mig en wogen och hesthe ther tiill, som skall agitt tiill Roskilde. Mens ieg er ther y tuilff raadig, mig tyckis, att thett waare best, atth thett taptes aff y amer, oc att mand sende amer hiidt fraa Roskilde, saa mange der s. 15duede, att tappe wyn paa, och the ij ha[l]ffue amer mit, ther er, thaa kunde mand faa wynen alsamens, om fadit holder mere end vj amer. Thett will kosthe att fore heltt y faditt for viij β huer ame [til] dragerne for theris redskab att for waritt oc lessitt, ther tiill medt slottes folck och vogensuenden dricke pendinge, ther til mit en iiij karlle att følgit tiill Roskylle, atthett will koste en iiij eller v ℔ y thett ryngesthe, ther kiøbe vij saa mange amer for, som oss fattis. Kære Byrgitthe, huilkit thig nu tyckis best, thett kand thw giøre. Thaa motthe Kasper følge mit, och thw kand sende iij vogne hiid att age vynen, huer ager ij amer. Best waar thett, att wij haffde vynn hemme, huad raad ther er tiill.

Item ieg sender thig thendt scriff[t] y gen. Ieg kand intit talle mit docter Peder 1 ther om, han er suag. Thw mott lade mesther Peder 2 she scriffthen. Myn h. kere Byrgitthe, ieg will altiid haffue thig gud almecteste befalit. Ex Kiobenhaffn mit hast mo[n]dagen thend 6 martij mdlix.

Herloff Trolle.

Ieg will mit guds help ware hieme y morgen. Gud wnde oss att fyndis mit giede y syn frycth, amen.

Udskrift: Myn kære husfrv Byrgitthe Gøye ganske kerligen tiill screffuitt.

Egenhænd. Orig. med Segl i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsaml. (Trolle).

s. 15

3. Febr. 1561.

Herluf Trolle til Birgitte Gjøe.

Han er bekymret for hendes Helbred og giver hende Raad. Han omtaler, hvorledes hun kan faa Breve besørgede over til Skaane og til Ring Kloster i Jylland. Om hans Bestræbelser for at skaffe Ø1.

s. 16Hiertthe kærre Byrgitthe, gud hand giffue theg glede, lycke oc salighed oc att leffue y gudz fryct, amen. Siiden thett anit breff, ieg nu sennder theg, thaa kom Iacop screffuer oc Eskyll, oc ta[ck]er ieg theg for tyn kerlige screffuilsse, som thw screffuer meg tiill. Ieg kand icke screffue, saa ille som ieg er tiill fredz for thig 1, ieg beder gud huer dag for theg, att hand will beuare theg oc vnnde oss att leffue samens. Som thw begerer att wiide, naar ieg kandt komme hiem, thaa kand ieg icke komme her fraa for en taarsdag, thij Iacop Becks 2 bleffuer icke hørtt førre. Wille thw komme hiidt, attw kand talle mit Rocus 3 om thyn leylighed, taa tyckis mig, thett waar gott, oc ieg will oc bede thig ther om. Hand siiger, att baad 4 ere [thig] sunde oc gode, attw altiid bruger thom. [Ieg senn]der theg nu, hues breffue ther ieg haffuer faaid aff Iudlandt oc Herloffsholm 5. Iacop screffuer sennder ieg nu her fraa offuer morgen oc offuer tiill Skaanne. Ther som thv wilt, att hand skall bestille nogit y Skaanne for theg, thaa screff mig til, ieg vil icke forskycke ham, for end ieg faar tiitt budt. Wiltw well giøre oc sye thyn broder Chrestopher 6 mange gode netther paa myne vegne oc Iorgen Rudt 7 tesligeste. Om thett Hamborger øll, som thw screffuer, att ieg skulle kiøbe, thett er her icke tiill fangs, ieg wil talle mit gaasse bryggeren om gaas 8. Per Hoffue komer y morgen till Roskille. Hand s. 17drager offuer [a]tt Kalengborg. Ther som thw wilt screffue nogit tiill Rynd klosther, thaa tager hand thett mit seg. Myn hiertthe kære Byrgitte, ieg wil nu oc altiid haffue thig gud almecteste befalit. Hand giiffue thig att leffue y gudz fryct, oc att fyndis mit giede. Ex Kiøbenhaffn mondagen thend 3 februarij mdlxj.

Herloff Trolle.

Kere Byrgitte, wille thw [la]de foruare Oluff Morthenssen 1 will, o [c fly hannem?] ren halm, att hand icke frysser y thene kuli.

Egenhænd. Orig. uden Omslag i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsaml. — Trykt hos Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie S. 33 f.

s. 17

11. Oktbr. 1561.

Herluf Trolle til Birgitte Gjøe.

Om Breve, som han har modtaget, og om hans Rejse omkring i hans Len.

Myn hiertthe kere Byrgitthe, ieg haffuer faaidt thyn scriffuelsse y dag mitt Thor Skanning oc Chrestophers 2 screffuelss[e] om Hans Ruddell 3, som er kommen aff Suerrige oc s. 18sagde siig att welle tiill kong. matt., mens thett breff, som Sthen 1 haffuer screffuit mig tiill oc thw skulle sennde mig, thett haffuer ieg icke faaidt. Som thw scriffuer meg tiill, huad tiidt ieg aether meg hiem, ther om screff ieg theg tiill y dag mitt Peder Eskelssøn, oc giør thett meg ontt, att ieg skall wære fraa theg saa lennge. Hiertthe kere Byrgitthe, thw haffuer intit screffuit meg tiill, huor thett er mitt theg, ieg beder theg ther forre gernne, attw screffuer meg tiill, huor theg liider mit thett førsthe budt. Ieg kom sille hiidt oc waad fraa tyngit y dag. Y morgen, om gud wil, faar ieg her aff giortt. Paa mondag tiiligen drager ieg her fraa oc tiill tyngit y Holmboheritt 2 oc tiill Oluff Arilssøns om nathen. Ieg haffuer budt epther Frands screffuer 3, att hand kommer hiidt tiill meg oc folgis mit meg tiill Holmboherritt. Gertrudt skall icke bleffue forglempt. Myn hiertthe kerre Byrgitthe, ieg will nu oc altiid haffue th[eg] gud befalendis. Ex Fredericksborig loffu[er]dagen thend 11 octobris mdlxj.

Herloff Trolle.

Egenhænd. Orig. uden Omslag i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsaml. — Trykt hos Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie S. 34.

s. 19

11. April 1565.

Herluf Trolle til Birgitte Gjøe.

Om hendes lykkelig overstandne Rejse; om et forestaaende Besøg af ham hos hende; om Kjøb af Vin til hende. Skibene, som ere bestemte til Stralsund, ere løbne ud. Det hedder sig, at der er kommet svenske Afsendinge til Pommern for at forhandle om Fred. Axel Güntelberg er kommen til Kjøbenhavn paa Rejsen fra Stettin til Bergen.

Gud mit oss.

Myn hiertthe kerre Bijrgitthe, ieg gleder mig oc er glad, att thyn reyse haffuer warit god. Gud hand wære end nu alle tynne liffs dage tijn ledsager oc beskermere oc regere oss mit alle synne, att wij maa leffue ham behageligen y thenne farlige tijd, amen, thett wille vij bede oc y nske aff hierttit. Myn hiertthe kærre Bijrgitthe, ieg haffuer dog hafft stor frijcht for thenne tyn reysse, mens gud ware loffuit, som beskermer oc beuarer. Myn hiertthe kaere Bijrgitthe, som thv screffuer att kome hiid till mig eller att mode mig, thaa motthe(!) viide, att ieg mit guds hielp, om gud wiill, thaa wiill ieg kome thill thig hiem 1 nu mondag eller tijsdag, mens thett er vuist, om ieg kand kome paa mondag, mens tijsdag will ieg vest kome, om gud vill.

Her er wijn komen, mens ingen, thig tyener, thij som 2 er saa migit sterck oc som saa sød. The hollder amen y xij daller aff thend stercke oc x daller thend anden, mens kand ieg faa thend, ther god er, til thig, thaa skall thett icke ladis for pendinge skyll.

Waare skeff till Strolsund ere aff løben, gud giflue thom lycke 3. Ther er komen nogen thend Suenskis raad s. 20till lantthe Pomer att handle om fred, som thett siges, oc heder Claus Clauson, ritther, Knud Knudzon, ritther, Lasse Knudsson, Jochyn Meyer, ritther, aff Hamborig 1. Axell Gyntth[e]rssberig kom hiid y gaar fraa Støtyn, haffuer syn moder mit sig oc vill tiill Bergen 2. Myn h[i]ertthe kere Bijrgitte, gud ham befaler ieg theg oc meg y thyn bøn, gud hand vnde oss att fyndis helbrede oc glade mit kerlighed och guds frijcht, amen. Ex Kobenhaffn, onsdagen thend 11 apreles mdlxv.

Herloff Trolle tyn kere
hosbond kerligen.

Her Magnus oc Bijrge 3 lader sye thig mange gode netther.

Udskrift: Myn hiertthe kerre husfrv, frv Bijrgitthe Gøye, ganske kerligen till screffuit.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsamling (Trolle).

s. 20

6.-7. Juni 1565.

Herluf Trolle til Birgitte Gjøe.

Om hans Kamp med den svenske Flaade, som han nu forfølger. Han selv og Henrik Gyldenstjerne ere blevne saarede. — I en Efterskrift

s. 21

s. 22

s. 23melder han, at han er kommen til Dragør og den næste Dag vil drage til Kjøbenhavn, hvor han beder hende om at indfinde sig.

Myn hiertthe alder kæresthe Bijrgitthe, gud, waar herres Iesu Chrestj fader, ham wære loff oc tack tiill euig tijd for syn store beskermelsse, amen. Hiertthe kære Bijrgitthe, nu y mondag thaa waare vij tiill slags mit the suenske 1. Ieg kom mit ynd y theris flode oc giorde thom stor skaade och fick oc saa, saa att ther waar lijdett vund[it] paa nogen sijde. Ieg møsthe migit folck, bleff oc selff saa 2 y myn arm oc y mit laar. Meg bleffuer dog intit att skade, gud ware loffuit. Henderick Gyllensternn 3 bleff skutt et stycke aff hans hell, saa hand legger slett vedt sengen. Ellers skader waare herremend intit. Ieg forfølger nu the suenske, oc gud skall hielpe mig att ned legge thom, ther hobes mig till mitt guds hielp. Myn hiertthe kære Bijrgitthe, thett will icke lenge ware, for end ieg løber hiem att lade bode thend redskaff, mig ere sonder skutt.

Myn hiertthe kære Bijrgitthe, ieg befaler mig y guds beskermelsse oc tyn kerligheds bøn, gud hand ware oc tyn beskermer oc vnde oss att fyndis helbrede oc glade mit guds frycht oc kerlighed. Her mett viill ieg befalle theg y guds beskermelsse oc vortt ganske huss. Ex kong. mtt. omerall skeff iegermesther 4 onsdagen thend 6 iu[n]ij mdlxv.

Herloff Trolle,
forstander for aldelens(!) frj scolle Herloffsholm 5,
tyn hiertthe kære hosbond 6.

s. 24Myn hiertthe kære Bijrgitthe, ieg er nu kommen for Dragør, oc drager ieg y morgen tiill Københaffn, om gud wiill. Ieg beder theg kerligen, att thv kant komme tiill meg, thij meg lenges epther theg. Ieg will gøre mitt beste, att ieg kannd folge theg hiem. Gud vare mit theg. Screffuit torsdagen thend 7 maij 1.

Udskrift: Mijn hiertthe kere hostrv frv Bijrgitthe Gøye ganske kerligen tiill screffuit vtj egen handt.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Topogr. Saml., Herlufsholm Nr. 12. I Slutningen af Brevet, navnlig i Efterskriften, er Haandskriften mindre god end sædvanlig. — Trykt hos Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie S. 34 f.

s. 25II.
Herluf Trolle.

s. 26

s. 27

1554?

Peder Palladius til Herluf Trolle.

Han trøster Herluf Trolle under Birgitte Gjøes Sygdom og anbefaler hende Læsningen af forskjellige Skriftsprog.

Dej gratiam et pacem per lesum Christum. Kerre Herluff, sønderlige gode wenn, will ieg flithelig bode selff bede och lade bede aft alle predicke stolle for fru Beritthe Gøye 1. Wor herre lesus bliffue hendis hielper och trosther, och hennde bør att giifue seg ham vtj woll med en stadig tro och en god tolmodighed. Huad heller hand will lade hennde end nu lenge bliffue vtj thetthe forgengelighe liff, eller hand will kalle hende till seg till thett euige liiff, thaa bør hennde och werre tiill freds och striide mandilige vtj mod alle fresthelsser och vnderlige tancker, som kand indfalle vtj hendis huff och synd, och betencke, att allis wor frelsseremand Christus lesus er gangen den vey frem, att s. 28thett skulle werre hende och oss alle saa megiitt this letther att gaa effther ham. Ieg wedtt, y haffue gode bøger ther paa slottitt, och henndis søsther 1 tiisligisthe, bode Huberium de ira et misericordia dej och ander flerre, som y kunde trosthe hennde och etther selff med och setthe all thing vtj guds hender, efftherty att vy hørre ham tiill, huad heller vy leffue eller vy dø. Dog will ieg setthe nogne trostelige sprock her effther huer ander aff gamell och ny thestamente, som fru Beretthe skall gernne høre och lesse och henge vidtt them med hendis thro, saa kunde vy hielpe hennde med wor thro och med wor bøn till gud, saa att gud fynder till vesse de besthe raadtt.

Aff thett gamle testamente:

1. Ieg er dyn salighed, syer gud. Psal. xxxv.

2. Ieg er dyn gud och herre, och er ingen frelsser vden ieg. Psal. xliij.

3. Ieg er den, som affsletther dyn ondskab for myn egen skyll, och vill icke kome tyne synder vtj hu. Esaie xlj.

Afskrift indført paa hvide Blade i et Herlufsholms Bibliothek tilhørende Exemplar af Casp. Huberinus, Vam torn vnde der güdicheit Gades. Magdeb. 1535. 80. Dette Exemplar har tilhørt Birgitte Gjøe. Hendes og Herlufs Vaabner med Aarstallet 1554 ere tegnede foran. Paa de mange hvide Blade bag i Bogen findes en Del tilskrevet af religiøst Indhold, for største Delen paa Tydsk. Slutningen er dog paa Dansk, nemlig først det ovenfor aftrykte Brev, hvorefter der følger nogle ubeskrevne Blade, hvilket vel tyder paa, at Brevet har skullet være fortsat; derefter en dansk Psalme, begyndende meɔ: Jesus paa Korset stod, og hannom forløb sit hellige Blod. Det er Dr. Henry Petersen, som har henledet Opmærksomheden paa dette Stykke.

s. 28

16. Marts 1556.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Om Forhandlinger mellem Peder Oxe og hans Sødskende paa den ene og Mogens Gjøes Arvinger paa den anden Side om Snapperup, s. 29der er i Mogens Gyldenstjernes Værge, men kræves tilbage af hine som hørende til Torsø Gods, uden at de ville tage mod Vederlag derfor.

Kærre her Mogens, besynnderlige gode wen, ieg tacker theg ganske gerrnne for alt ærre oc gott oc wil thett gernne fortyenne oc giøre, hwad som thu kand haffue tyeneste aff. Kærre her Magenus, giffuer ieg teg wenligen til kennde, att wy ware forsamlede y dag mit Per Oxe oc hans sysken om wdleggelsse for Snaperup, mens ther waar aldelis ingen handell paa ferde mit nogit vederlag, wden atth the faar thett samme Snaperup 1. Siiden war for handell, atther som s. 30wy andere her Mogens Giøyes arffuinger wille alle samptligen thaalle theg til, thaa wille Iahan Oxe lade thett saa s. 31lenge op staa, atth tett komme til ende theg oc oss y mellum, thaa wille hand oc staa oc gaa mit oss y thend sag for en søster paart; ther som att wy kunde naa Snapperup, thaa skulle wy legge ham thett same vdt, mens ther som wy icke kunde naa thett, thaa wille hand siiden tage fiileste aff oss y andit gods 1, huilkit wy icke wille indgaa att thalle theg til, mens ther som hand wille haffue fyllesthe y andit gods, thet som skelligt kunde ware eller gode mend kunde tycke, thaa wille wy gernne giøre strax fiileste, fore vy drage her aff by. Ther mit skyldes wy att y iaffthen, oc the bleffue nogit fortornit ther offuer oc bødis oss pendinge oc begerde Thorsø gods oc Snaperup y gen oc mentthe, atthe wille forfølge theres sag mit oss mit thend s. 32høgeste rett. Saa kand tu nu selff mercke, att all handelen staar, att mand giør siit beste, att mand kand skylle tig vid Snaperup, oc ieg frøcther, atther som therres anslag gynge fore sig, atthett skall staa nøge, attu bleffue ey aff mit thett. Mand søger y alle maade, att thett kand beuisses, attett war Heneke Sestedt tiil skiifftt for ett pant oc icke for eyendom. Seden vil mand til herritz oc lands tyng, rigens kanzeler, saa geller icke resessen att heffude paa pantt oc icke heller nogen heffd eller loes, som er giort paa pantt. Her kand tu nu selff betencke alting viider, en ieg kand screffue, mens tu skalt mit guds hielp altiid fynde mig sand oc thro til att giøre thett, tu kand haffue tveneste aff.

Kære her Mogens, saa ere vy skylde att y dag, oc formercker, atte aether nu att følge oss mit rigens delle. Y morgen, naar otthe slaar, om gud vil, møder wy andre her Mogens Gøyes arffuinger y helligestus 1 att handlle, huad wy ville nu giøre enthen om vdlegge eller huor sagen kand gaa, mens huad ieg kand handlle thig til thett beste, skaltu ingen tuelff haffue paa. Kære her Mogens, wy motte icke faa att wiide, huilkit gods Per Oxe oc hans sysken haffue faid eller the selffue haffue aff Thorsøø pantt, icke heller ville the lade oss wiide, huilkit gods the end nu kreffuer. Ther som atther waare nogen raad til, att mand kunde forfaare, huad the haffue aff same gods, thaa ware thett m[e]git gott oc kunde end hielpe y sagen.

Item om Snapperup, thaa kand ieg icke andit fynde vden y en kopy, som ieg vdscreff icke lenge siiden en stedt, atther saa staar ij garde y Kallsøø oc en gard vedt Kalsø, oc staar intit naffn, huad thend gard skall hede. Ther som att ma[n]d kunde gaa thett quit, atthend gard skulle icke were Snaperup, thaa haffude sagen ingen nød. Velle tu screffue mig besked om Snaperup 2 ved Kalsøø eller oc ey. s. 33Manden, ther y bode, hed Salemand 1, som tu kand she y ttet regester, ieg sender theg, om tu kunde lade forfare om gossit y thette regesther, om the Oxer halfe thett eller ey.

Kare her Mogens, ther som att Iahan Oxe paa syne oc syne broders vegne esker fiileste ther til tinge, attu kulle(!) tha fly mig thett at viide, att ieg kunde biude op oc giøre fylleste. Kere her Mogens, ieg handlede y dag paa tyn siide saa viitt, som gud gaff nade til. Om gud vil, y morgen vil ieg lige saa giøre, huad gud vil, oc giøre mit beste, att vy kunde staa hoss tig och tu hoss oss, epther thj atthe haffuer nu slagit oss all handel vd om fyleste oc vederlag. Kare her Mogens, scriff mig nu besked til saa megit som mugeligt er, oc brænd eller forwar thette breff, til vy fyndis. Chrestopher Ottessen 2 lader sye thig ma[n]ge gode netther oc syn villeghed. Hand war hoss y hellegestus och hørde wor samgang. Ian Fris 3 war paa Per Oxes vegne offuer handelen. Kare her Mogens, giør wil oc siig tyn kare husfrv ma[n]ge gode netther paa myne vegne 4. s. 34Byrgitte lader sye thig ma[n]ge gode netther. Huor ieg kand tyene teg, giør ieg ganske gernne. Her mit tig gud befalendis. Ex Kobenhaffn mondagen epther domi[ni]cam lætare 1 mdlvj.

Herloff Trolle.

Orig, uden Omslag i Kgl. Bibi. Bøllingske Brevsaml. (Trolle). Paa Foden af Brevet har Modtageren skrevet: Herluff Trolle tvl egen hande (?).

s. 34

20. Novbr. 1556.

Herluf Trolle til Hieronymus Boldich.

Efter nu at have erfaret, at det er Hertug Hans’ Bestemmelse at begynde paa sine Byggearbejder, vil han lade Mester Theus med sine Folk drage til Hertugen, og han vil desuden bestille Bjælker i Norge og lægge Pengene ud dertil.

Wenlig, kae[r]lig helsen altiid forsend mit vor herre. Kære Jeronemus 2, synderlige gode ven, ieg tacker etther gernne for megit gott oc vil thett gernne forskylle. Saa geffuer ieg etther venligen til kende, att ieg y dag haffuer faidt myn herris hertug Hanssis breff oc screffuilsse om mester Theuus 3. Saa haffuer ieg icke kundt omborit 4 ham for nu, tiisligeste haffuer her oc wærrit for ryctthe, s. 35att hans naade icke wille y thetthe aar lade begynne att bygge 1. Saa haffuer ieg oc for thennd orsage skyll ingen sted ville lade Theus drage mit sitt folk, for ieg westhe myn herris hertug Hansses ville ther om, och ther forre screff ieg etther mit betenken oc raad till met myn suendt Anders screffuer, attj fremdellis ville geffue hans naade thett til kennde, oc hanns naade ville geffue Theus til kennde, om hans nade ville lade hans nadis bygne[n]g begyndis y iaar, och ther fore screff etther til mit betencken om tilforyng oc andit nu y vintther. Oc epther thij ieg nu ved hans naadis villge, skal mester Theus mit sit folck geffue sig paa vegen nu paa mandag mit guds hielp. Thiisligesthe som hans førstelige naade screffuer mig til om Albrycth Friiss, som skall bestille h. f. naade the belker y Norge, tha wil ieg retthe mig epther hans naadis screffuelsse oc bestille same belker epther mesther Theus vndervesning, saa hans naade skal mitt guds hielp bliffue ther y wforsomit. Ieg wil oc forlegge 2 penningen epther h. naadis befalning. Karre Ieronemus, attj wille geffue myn herre thenne mening til kennde, oc y wille sye hans forstelige naade myn willige tyenesthe mit al tack sygelsse for alltt gott. Kære Ieronem[u]s, hues etther kart oc til villj er, giør ieg oc altiid gernne. Hermit etther gud befalendis. Ex Hillerydsholm thend 20 dag nouember mdlvj.

Herloff Trolle.

Udskrift: Erliig oc welfornunstig mandtth Hieronimo Boldick, hertiig Hanses secrethareo, myn besynderlige gode ven wenligen vtj egen handt.

Egenh. Orig, med Segl i Rigsark., Hansborgs Ark. XXXIX. 29 a. 21.

s. 36

22. Aug. 1557.

Morten Krabbe til Herluf Trolle.

Han er villig til at udlægge en anden Gaard til Herluf Trolle i Stedet for en ham i Mageskifte udlagt Gaard i Tystofte, med hvilken Herluf ikke er tilfreds. Om en Gaard i Øxenhede og den endelige Ordning af et Mageskifte vil han tale nærmere med Herluf, naar de mødes.

H. G. 1

Venligh helssen nu och alttiidtt forssenth metth wor here. Kere Herluff Trolle ssynderligh gode wen, tacker iegh etther ganske gernne for alltt gode, y megh beuist haffuer, huylketth iegh gannske gerne mett etther forskylle wiill mett hwes gode y mynn machtt er 2. Kere Herluff, ssom y skriffuer megh tiill om thett gottz, iegh haffuer etther wdlachtt, att jblantt er ien wtty Tiustofftte 3, ssom y icke wille nøffuis mett, thy gaarden skall were forffallen och tissligest staar han igen mett megitt gammiltt langille etc., kere Herluff, ssaa drages etther well tiill minde, att mynne ord war ssaa y Koffuinhaffn, att hwes etther icke nøffuedes mett ssamme gaardt, tha skulle iegh well fornøffue etther paa ietth annetth stedtt, huilkett iegh och gernne gøre wiill, nar gudtt wil iegh kommer etther ssellff tiill ordts, ssaa etther skall nøffuis och effter ssom billichtt er. Kere Herluff, then gaardtt y Øxenhehe 4, ssom staar for ij eller iij tne ssalltt, gaff aller wden ien tne ssalltt, ssyden att ssalltkelen bleff øde lachtt, och henger tb er en stor trette paa ssame gaardt, ssom etthers s. 37tienere ydermere kand berette etther, och ingen aff the andre anthen ssaligh her Monsses 1 eller andre hermends tiennere, ssom tillforn gaff iij tne ssalltt, giffuer nu mer endtt j thyne, forty atth the gaff iiij skeper och en tne tiill leyie aff kellen, thett skall y beffine y ssanhed. Kere Herluff, hure y nu wille bettencke etther her wtty, tiill gudtt wiill, iegh komer etther tiill ordtts, och wy tha kandtt ligne och legett 2 oss emmellom, hues megh kommer tiill att wdlege etther, skall iegh gerne mett en gode willie gøre effter ssom belichtt er, annett wiidtt iegh, y er icke begerindes 3. Wtty alle the maade, iegh kanndtt were etther tiill willie och dienest, skall y allttiidtt fynne megh willigen, kende gudtt allmectigste, then iegh etther nu och euindeligh wiill haffue beffallendes. Kere Herluff, wiill y well gøre och ssige min kere nestssøskine barn fru Birette mange gode netther paa mynne wegne. Datum Bøgestedtt ssondag nest for Bartolomei aar etc. 1557.

Mortten Krabbe.
m. e. h.

Udskrift. Erligh och welbyrdigh manndtt Herluff Trolle tiill Hillerødttsholm, mynn kere frende och ssynderligh god wen, wenligen tiill skreffuitth.

Egenhænd. Orig. med Segl i Herlufsholms Arkiv.

s. 38

10. Aug. 1558.

Herluf Trolle til Kong Christian III.

Om Retsforfølgningen mod Peder Oxe.

Mynn ganndske ydmyge, wnderdann oc pliigtiige thienist altiidtt forsent mett wor herre. Aller naadte herre oc konning, werdiis etthers konge matze att wiide, att som ethers konge matte befoll mig att dele Peder Oxe paa etthers konge matze wegne 1, saa lodtt ieg lesse thenndtt sex wgers paamindellsse nu y onsdags nest forgangenn 2 offuer hanum, oc Eskiill Oxe oc Iørgen Brade 3 motte paa hans wegne mett fuldtmagtt. Huorledis tett forløb tiill landtztingit baade tiiltall oc gennsuar, kandtt etthers naade forfare aff thenne schriifftt, som ieg sennder etthers naade. Oc Eskiill Oxe oc Iørgenn Brade ware begierennde att wiide oc eskede att høre the tiilltale, som etther konge matze haffuir tiill Peder Oxe. Tha lodt ieg læsse thenne extract, som ieg haffuir wdragiit aff the artiickler, etther konge maze sellff antwordet mig. Ieg sennder etther konge matze oc enn wdskriifft aff samme artiicler, om etther konge matze wiill lade thenom offuerweige tiill sammens met articklerne. Ieg haffuer oc budtt epther lagedagis breffue hoss riigens candzeler oc wiill forføllge delenn epther riigenns rett 4, som mig forfundiitt er, s. 39paa etthers konge matze wegne. Ieg haffuer oc nu taldtt mett etthers konge matze statholler her Magnus Gyllensternn her om 1, oc hannom tyckiis gott, att etthers konge matze wiille nu lade forfare mett etther konge matze renthemester, huadt thienist Peder Oxe war etther konge matze pliigtiig aff the andre lenn oc biirck, som handt haffde aff etther konge matze, oc ieg kunde faa ther wiiss beskiedt om, indenn ieg skall gaa y rette for riigenns candtzeler paa etthers naadiss wegne, tha wiill thett giøriss behoff, thij att Eskiill Oxe oc Iørgenn Brade ackter att føre windisbyrdt, att Peder Oxe haffde sex karle y Suæriige wdij Niells Tackiis feigde 2, oc wiille thyæ 3 thett ther hedenn, att thett war aff Raffnnsborg leenn 4. Huor ther om er, kandt etthers konge matze lade forfare aff the ander (?) hanss forleningsbreffue, diisliigt aff mønster sedler, huor offte handtt haffuir ladet siig mønstre aff Raffensborg lenn. Thett giørss oc behoff, att etthers konge matze wiille lade schriiffue Clauss Huitfeldt 5 tiill, att handt sender mig, huiss schriifftliige windisbyrdtt ther handt haffuer 6, diisliigt att handt oc sellff møder for riigenns candtzeler, naar wij schulle were y rette, mett huiss mundliige windisbyrdt oc leffuendis røst som handtt haffuer oc icke kandtt faa beschreffuit, epther att Peder Oxe er icke y s. 40lanndit, wdenn etthers konge mattze saa wiill, att mandtt skall steffne Eskill Oxe oc Iørgenn Brade tiill at høre paa, huiss windisbyrdtt mandt wiill tage offuer Peder Oxe, epther att the haffuer hans fulle magtt. Thett wiill oc giøriss behoff, att etthers konge matze wiille sende mig enn wiidiisse aff Peder Oxiiss panthe oc forlennings breffue, att ieg haffuer thendt hoss mig, naar ieg schall gaa y retthe for riigens candtzeler, thij ieg formercher, atthe wiille tha 1 giennbreffue, epther atthe biuder thenom tiill rette tiill landztingit. Om saa er, tha giiffuer thett siig snart tiill kiennde, naar lagedagis breffuen ere brutt 2. Huor thenndtt dele forløber oc breffuen bliiffuer brutt, wiill ieg altiidtt schriiffue etthers konge mattze tiill. Aller naadte herre oc konning, ieg wiill mett gudtz hiellp y alle maade findis som enn wnderdanig thro oc hørsom thiener, som ieg etthers konge mattze pliigtiig er. Oc wiill nu oc altiidtt haffue etthers konge matze høghett mett siell oc liiff thenndtt allsommecte gudtt befaliitt. Ex Kiøbennhaffnn stj Laurentij dag aar etc. mdlviij etc.

Ethers konge matze
wnderdannige pliigtiige thiener
Herlouff Throlle.

Udskrift: Hogborne, stormecktiiste furste oc herre, her Chriistiann thendt thredie, Danmarckis, Norgiis, Wenndis oc Gottiis koning, herthug(!) Slesuig, Holstenn, Stormarnn oc Diitmerschenn, greffue wdij Olldennborg oc Dellmenhorst etc., mynn aller naadiigste herre oc konningh, ganndske wnnderdannliigenn.

Orig, i Rigsark., Adelsbreve IL. 63. De i Begyndelsen af Brevet omtalte Bilag ere vistnok de to herefter følgende Stykker, der findes i samme Fase. af «Adelsbrevene», henholdsvis som Nr. 52 og 53.

s. 41[Bilag 1.]

Huorledis thenn forfføling er gaaitt, som ieg haffuer giortt paa kng. matt. weignne mitt rigens delle offuir Per Oxe 1.

Ithem onsdagenn epthir sancte Pedirss aduincwla dag 2 lodtt ieg lesse thenn sex vgirss paamindilsse offuir ham paa Sielandsfar landsting.

Tha møtte Eskill Oxe och Iørgenn Brade mett Pedirss fulde magtt, och ther ieg haffde laditt bryde thenn sex vgirss paamindilsse, tha suaritt thij paa Pedir Oxis weignne, och theris fulle magtt bleff lest, først attij bekiennditt for Pedirss rette wernne tyng och wor ther offuir budnne ssom till hanss rette wernne ting att gaa ther y rette paa Pedir Oxiss weignne och eskede thenn dom att høre, som gick y Nyborg, hwilckenn ther och strax bleff lest. Och epthir att dommeen lydiir, att Peder Oxe bør att haffue taptt thij sager, thill hanndt will møde och werre y rette, och thij nu paa hanss weignne biude thøm y retthe, tha mentte thij, att ingen rigens forfølingh burde att gaa offuer Pediir. Thiisligiste esketthe the, atthe motte faa the articklir att hørre, ssom kong. matts. haffde Pedir Oxe fore thill att thalle, tha wille thij gaa y retthe paa Pedirss wegnne. Paa thisse theris giennsuar, tillbudtt och esking waar thij dom och tings vinde begierinde.

Ther till haffuer ieg suaritt paa kongelig matts. veigne, att ieg icke viste thom att verre nogacthiig att gaa y rette, vdenn thij wille bepligtte thøm till att staa thij sager wdtt, huadtt hellir thij vonne eller taptte, som kng. matts. haffde Per Oxe till att talle, huilckitt thij icke wille vden att gaa y rette. Tisligiste epthir att Danmarckis riigis raadttz dom lydir, att Pedir Oxe skall haffue taptt thij sager, thill handtt komir och will verre y rette, tha viste ieg icke att tage nogenn andenn fuldmegtig enn hanom selff, vden kong. [maitts.] saa wille, och epthir att Danmarckis riigennss raadtt haffuer dømptt kog. matt. sager in for rigens rett och sex vgirss paamindilsse vor brutt, tha wille ieg bliffue ther widtt, vdenn landtz domere wille finde migh ther fraa. Mennss paa thett atthe icke skulle haffue thøm att beklage, tha bødtt ieg mig strax y rette mett thøm om alle sager, oc eptther attij eskidtt att høre thij articklir och begierde tingss wittnne, atthij haffde begieritt thøm att høre, tha lodtt ieg artickilnne lesse [i]ndin ting och bodtt mig y retthe och eskitt paa kong. matts. veignne och vor offuerbøditt att aname, om thij ville vdtt legge.

Tha epthir bege parttis, Eskill Oxis och Iørgenn Bradis oc myness, fremssette och suar sagde lands domere oss saa forre, att epther thij s. 42Danmarckis rigennss raadtt haffuir dømptt thij ssager att forfylgis mitt rigens reett och sex wgirss paamindelsse vaar brutt, wisthe handtt icke att finitt ther fraa, och thett ville handtt giffue beschreffuitt.

Mennss om theris tilbudtt att giffue beskreffuitt sagde hann saa, att naar som thij haffide forffultt thett thill fierde ting, som sidwonn er, tha ville han giffue thøm thett, han burde 1.

Item hauffde Eiskill(!) Oxe och Iørgenn Brade thwenne karlle aff Lolanndtt vidtt naffnn Iørgenn Nilssen och Hermen eller Hendrick Holst, ssom thij begieriide att høre theris vittnne, huilckitt thøm och bleff stedtt, menss Eskill och Iørgenn bleffue andirledis thill sinnde, ssaa att ssame karlle kom icke paa tingitt att vittnne 2.

Thette formerckedtt ieg, att ssame Iørgenn Nilssen och Hermen Ho[l]st wille haffue wntt att giøre reisse y Suerige for Per Oxe y Nilss Tackis feyde, oc att Per Oxe haffde vj karlle paa samme reysse.

Saa er thett gaaitt y ssandhedtt y gaar thill tinge. Skreffuitt y Roskille torssdagenn epter Petrj apostolj dag.

[Bilag 2.]

Epther thij att Eskiill Oxe oc Iørgenn Brade eskiidtt att høre the tiilltall, som konge matte, min aller naadigste herre, haffuer tiill Peder Oxe, tha leste ieg thiisse articler paa lanndtz tingit y theriiss nerweriillsse onsdagenn epther s. Peders dag ad vincula 3.

s. 431. Epther thij att Peder Oxe haffuer icke thientt konge matte oc riigiitt aff Raffnsborg leenn mett x geruste heste oc glaffuenn, som hannum haffde burtt epther hanss forlæning oc panthe breffs lydillsse 1, tha eskir konge matte rede oc regennskab mett klare regiister aar frann aar paa all indkomst baade aff wiisse oc wuisse renthe, thiisliigeste all opbyrsiill, som hanndtt haffuer opboriitt y saa mange aar aff Raffnnsboriig lenn, wndirtagiit huiss som drotning Sophie ther aff tiill kommir 2, thett haffuer sinn beskiedtt.

2. Item esker konge matte huess faldtt, som Pedir Oxe er hanss kong. matt. falitt for groff villd, handtt haffuer laditt skiiude oc skutt paa kronenss skoffue y Lolann och Falsther y modtt hans forlengs breffues [ord] och lydilsse 3.

3. Item eskir kongeliig matt. aff Pedir Oxe hues falld, som handtt er aff rette hans kongelig matt. plectig for eg oc bøøg och andin skouff, som Pedir oc haffuer laditt huge y kronenss skoffue y modtt hans pantte och forlenings breffues lydilsse, siig sielff thill gauffnn och gode; thiisligeste att hann giør stubenn ssaa godtt, ssom hanndtt wor.

4. Item ladiir kong. matt. iske alld vlouffliig beskattning, ssom Pedir Oxe haffuer beskattitt hans naadis vndirssaatte y modtt log och reett, ssom och er y modtt hans forlengs buidts lydilsse.

5. Item ladiir kong. matt. eske huiss fald, som Pedir Oxe er hanss kong. matt. fallenn for kiøbmandttskab, handtt haffuer brugitt y modtt ressessenn och kong. matt. forbudtt, och haffuer Pediir Oxe laditt vdttfore oc vdfførtt kornn y modtt kong. matt. forbutt, enn dog Pediir thett selff wiste och haffde breffu y beffallingh.

6. Item ladiir kongeliig matt. och iske aff Pediir Oxe altt, huess som handtt haffuer opeboritt aff preste och degnne och aff all anden geysseliig renntthe, som kong. matt. burde, tiisliigiste rede och regennskab ther faar aar frann aar, epther thij thett findiis icke y thi rigenskab, ssom hantt kong. matt. giortt haffuer.

7. Ittem ladiir kongeliig matt. eske alle the stall oxenn, som Pedir Oxe haffuer stallitt paa fremitt fodiir y mod ressessen hoss presthiir, s. 44foidiir och anndre, tisligisthe paa kong. matt. foder vdenn kong. matt. weliie och thillladilsse.

8. Item ladir kongeliig matt. eske huiss toll och rettiighedtt, som kong. matt. burde aff thij øxenn, ssom Pedir Oxe haffuer laditt vdtt føre vidtt Rudby vffortollitt, ko[n]g. matt. w[u]iitherligtt.

9. Item ladiir kong. matt. eske huess told oc retiighedtt, ssom Hans Knudssøn haffuer opboritt aff aldtt quig, ssom er wdttfførtt aff Smaa landenn och icke heldir findis att haffue giortt kongeliig matt. regennskab ther for, oc Pedir Oxe haffuer laditt aname aff Hans Knudssøn.

10. Item ladiir kong. matt. eske Halsteds klosthir epther thett iniutarium(!), ssom abedenn lodtt Otte Rottløff och Pedir Oxe y lige maade aname aff Otte Rottloeff 1, ssom icke hellir er forklaritt y Pedirss regenskab.

11. Ithem ladiir kong. matt. ygienn eske thill ssin rette ssognnekircke thenn by, som Pediir Oxe lagde thill Nilstrup kyrcke, kongelig matt. vuii[t]herligtt, och eskir kongelig matt., huess hanss naade er skett forkortt y ko[n]ge skatt oc landehielp.

12. Item ladiir kongelig matt. iske aff Pediir Oxe huess told, ssom kong. matt. till kom aff heste och quig, ssom ære vdtt førde for Geedisørre, xx β for hesten, ssom icke [er] giortt regenskab for.

13. Item ladir kongelig matt. eske aff Pedir Oxe huess sisse oc toldtt, ssom ko[n]g. matt. burde for øh oc vare, ssom burger y Marieboo, Nybiøbing(!) och bøndir haffuer indfførtt, och Pedir Oxe haffuer sseett y gie[n]num finger mitt och forlatt 2 kong. matt. sisse och toldtt, ssom kongelig matt. haffde burtt mett rethe.

14. Item ladir kongelig matt. iske aff Pedir Oxe huess told, ssom kong. matt. haffide burtt och kune thill kome aff øxenn, heste, suin, kornn, erther, wickir, smør, honig, torsk, sildt, ssom Pediir haffuer stedtt bønndir att vdtt føre for ssin fordell oc forlatt kongelig matt. ssisse oc rethiighett.

15. Item ladir kongeliig matt. ygien iske aff Pedir Oxe fyliste for huess tømir, ssom Pedir Oxe haffuir faaitt aff iordegnne bøndir y modtt kong. matt. forbutt, kong. mat. vuitherligtt.

16. Ithem ladir kongelig matt. eske aff Peclir Oxe alle thij bøndir ssonner, ssom Pedir Oxe haffuir ssoltt aff kronenss, klosther och kirckenn[s] godz, ssig sselff thill fordell, oc icke findis y hanss regennskab.

s. 4517. Item ladir kongelig matt. eske aff Pedir Oxe huess godtss, ssom Pediir haffuir bekomitt aff Mariebo klosther, Halstedtt klosthir oc flere, ssom icke wor tiss megtiige vden ko[n]g. matt. beuiling, oc ther mett giortt ko[n]g. matt. oc kronenss ennmerckiir vuffridtt.

18. Item ladir kong. matt. ygienn eske aff Pedir Oxe alle thij iordegnne bøndir gaarde och iordir, ssom han haffuer soltt andre bønndir och tagitt ther penndinge forre och icke findis y hanss regenskab, han haffuer giortt kong. matt.

19. Item ladir kongelig matt. eske skell oc fyliste for huess kircke kornn, som Pedir Oxe haffuir faaitt aff kircke[r]nne och icke giffuitt ther for, ssom thett galtt andirstedir ther y landitt, och forskickitt thett vdin landtss, sig sselff thill beste, oc icke giortt ther kongelig matt. rede forre.

20. Item ladir kong. matt. eske rett aff Pedir Oxe for pendinge, han haffuer tagitt for ectteskabs ssager y mod kresteliigtt skiell, oc for mange, han haffuer komitt fra erre, liff och gods formidilst falske oc lofflige(!) neffninger.

21. Item ladir kongelig matt. eske, huad rett er, oc fyliste for vtilbørlig husholing, ssom er hulitt paa Gedssøør och Siørupe 1 hanss kong. matt. till skade.

s. 45

9. Oktbr. 1558.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Om Hertuginden af Sachsens Rejse; om Sagen med Peder Oxe, som gjør det nødvendigt, at Herluf rejser over til Kongen; han vil snart komme til Kjøbenhavn; han spørger til Mogens Gyldenstjernes Hustrus Befindende; m. m.

Wenlig, kerlig helssen altiid forsendt mit waar herre. Kære her Magnus, besynderlige ganske gode wen, tacker ieg thig ganske gernne for allt ære oc gott, som thw stedze oc altiid haffuer giortt oc beuest mig, tesligesthe giorde oc beuiste meg, nu ieg waar wtj Skaane 2 mit theg, huilkit ieg s. 46oc altiid ganske gernne y gen fortyene oc forskylle will mit alt, hues y myn macth er, ther thw kantt haffue tyeneste eller gott aff. Kærre her Magnus, giffuuer ieg theg wenlegen til kennde, att høgbornne furstinde hertuginnden aff Saxen kom will offuer 1 wtj gaar, gud ware loffuit. Henndis naade drog y gaar fraa Anderskouff oc strax aff wognen oc y skiibitt. Frands Brockenhuss motthe paa thenne siide 2, och Laue Wrnne 3 fuldis offuer mit hendis. naade. Kære her Magnus, ieg haffuer formertt, atth Eskill Oxe haffuer tagit genbreff 4, dog haffuer hand icke ladit lest thett end nu, thij ieg formercker, att hand will holit till thett seste, som er nu onsdag otthe dage 5, thaa skall hand lade lessit. Ther fore haffuer ieg nu mit bud hoss riigens cantzeler epther steffning, oc aether ieg att lade steffne, strax hand lader lesse genbreff. Ieg haffuer oc screffuit Chorwittz 6 till herom, att hand will giffue kong. matt. thette tiill kennde. Kærre her Mag[n]us, saa staar nu sagen ther paa, atthitt første thetthe landsting er gaaydt, thaa maa ieg drage offuer till kong. matt. 7 oc forfare, huor hans kong. matt. will nu haffuit wiider mit samme forføling, oc will ieg selff talle mit theg yder mere her om mit thett første. Epther thij s. 47att brølupit er nu fast druckit 1 oc thw kandt nu intit gott haffue aff mig, thaa will ieg bestille, huad ieg haffuer att giøre oc saa komme mit thett første. Kære her Magnus, huor ieg kand tyenne theg i nogre maade, skalltw mit guds help altiid fynnde mig wed thend gode gamle tro och loffue, som ieg plectiig er, saa ther skall icke ware tuilff paa. Wiltw well giøre oc sye Anne 2 mange gode nitther paa myne wegne. Her mit thig gud befalendis. Ex Ryngstedt thend 9 dag octobris mdlviij.

Herloff Trolle.

Kære her Magnus, ieg forstaar, att Eskyll Oxe komer her tiill tyngit nu onsdag otthe dage att lade lesse genbreffuit. Hand haffuer och ladtt sig høre, att hand skulle end nu haffue nogen meglere hoss kong. matt. paa Peders vegne och wentthe suar nu y tiisse dage.

Kære her Magnus, wiltw well giøre och biude meg tiill, huor thett er mitt thyn Anne. Gud almectesthe wære hendis hielp oc trøst oc beuare hende well fraa alt thett, hende kand skade bode tiill siell oc liiff, oc hand wnde oc giffuit, att hun maa ware well komen till pass y gen, amen.

Kære her Magnus, ieg sennder thig en copy aff ett breff 3, som ieg wil screffue Antho[niu]s rigens cantzeler tiill om straxbreff. Om thig tyckis, att thett skall anderledis corrigeris, attu thaa wille giørit oc sende mig thett y gen.

Kære her Magnus, thett breff, ttw screfftz Iahan Friiss till, thett send[e]r ieg ham mit egit bud, och thw faar suar mit thett første. Huor hertuginden kom offuer, kand thette bud sye thig.

Udskrift: Erliig oc welbyrdiig mand oc strenge ritther, her Magnus Gyldenstierne til Stiernneholm, kong. matt. stattholder paa Kiøbenhafin, myn ganske gode wen, venligen till screffuit.

Egenhænd. Orig, med Spor af Segl i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsaml. (Trolle).

s. 48

9. Oktbr. 1558.

Herluf Trolle til Anthonius Bryske.

Han udbeder sig et Straxbrev i Sagen med Peder Oxe og spørger om, hvorledes han skal bære sig ad i denne Sag; han drager til Kongen for at indhente Forholdsregler.

Wenlig helssen altiid for sendt mett waar herre. Kære Anthonis, synderlige gode wen, tacker ieg thig ganske gernne for alt gott, huilkit ieg oc ganske gernne mit theg forskylle will mett hues gode y myn macth er, ther tu kantt haffue tieniste eller gott aff. Kærre Antthonis, ieg screff thig tiill y annen dag, atth ieg haffude formertt, att Eskil Oxe haffude tagit genbreff, attw ther forre wille giiffue mig steffning, oc ieg ffor glemde att screffue, attw wille geffue mig straxbreff, om genbreff eer icke tagitt 1. Kærre Antthonis, saa beder ieg thig gernne, attw wilt nu geffue mig straxbreff, om ieg haffuer icke faaid steffni[n]g, oc thw wille will giøre oc scriffue mig tiill ther hoss, huor ieg skall handle mig y thenne sag, att ieg icke skall forsøme nogit paa kong. matt. wegnne, ther ieg kunde fortyene wgunst mitt. Ieg er tiill synnde att wille geffue mig offuer till kong. matt., strax epther thette x dages breff er lest, oc thaa wiider forfaare kong. matt. willj, huor ieg skall holle mig y thend sag. Kærre Anthonis, huor ieg kand tyenne thig y noger maade, giør ieg altiid gernne. Her mit thig gud befalendis. Ex Ryngstedt th[e]nd 9 dag octobris mdlviij.

Herloff Trolle.

Egenhænd. Udkast, vedlagt det foregaaende Brev.

s. 48

21. Marts 1559.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Besked om en Række Punkter, som han har skullet forhøre sig om hos Kongen, Enkedronningen og Rentemesteren, for saa vidt han har kunnet faa Svar derpaa. Kongen, drager til Kalø.

s. 49Item the hedsko oc hest[s]kosøm schall were liige saa mange, som breffuit wduiser 1.

Item hoffkleningenn schall were y aar sorthe koeler oc gule hoser 2.

Item thenndt iullmandt haffuer Iochim Beck loffuit att komme tiill Kiøbnehagenn igienn.

Item thenndt lantzknicht Klauss Mechelburg fiich ieg ingenn beskiedt om, hiller hanndt schall forløffuis eller icke. Ieg wiill doch fly thiig wiiss beskiedt mett thett første.

Item Torbenn Biille haffde sellff hafftt siitt budt her att retthe sinn sag wdt oc haffuer henntt synn besollning 3.

Item om knichte att thage an oc om burgeleie tiill thenum siiger Iochim, atthw haffuer faait beskiedt om 4.

s. 50Item om the bøger att lade binde wiill mynn herre lade bestaa, tiill hanss naade kommer ther sellff.

Item om organistenn haffuer ieg endt nu ingenn beskiedt faait om 1.

Item om thett breff tiill stallerom y Kiøbnehagen siigis her, atthw haffuer faait 2.

Item om the iernn plathe tiill the dørren er Jochim Beck well om.

Item om blochussiitt thett wiill mynn herre lade besichte 3.

s. 51Item om Krogenn bygning sagde mynn herre, atthett motthe oc bestaa, thiill hanss naade sellff kommer ther 1.

Item mynn fruis naade sagde, att h. n. saait gernne, att Hennriich Gyllensternn komme mett thett første tiill hindis naade 2.

Item mynn herre drager y dag her aff oc tiill Kallø oc thoffuir ther indtiill thiisse hellig dage 3.

s. 52Giør well oc siig Anne mange gode netther paa mynne wegne. Biirgiitthe lader siige etther baade mange gode netther. Gudt allmect. were mit thiig etc. Thenn 21 1 martij aar etc. mdlix.

Udskrift: Her Magnus Gyllennstiernne ganntze kierliigen.

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXVI. 192.

s. 52

9. Septbr. 1559.

Morten Krabbe til Herluf Trolle.

Han har forgjæves søgt Herluf Trolle i Roskilde i Anledning af et Mageskifte, hvorom de ikke have kunnet enes, og beder ham nu fastsætte en Dag, da de kunne mødes for at forhandle derom.

Mynn weluiligh helssen nu och alttiidtt forssentt metth wor here. Kere Herloff Trolle, frende och ssynderlig gode wen, tacker iegh eder gannsk gernne for alltt ere och gode, y megh alttiidtt wtty mannge maade gortt och bewist haffuer, huylkett iegh altiid godwiligen och gernne mett etther forskylle wiill metth hues gode y y mynn macht er. Kere s. 53Herloff, ssom y nu skriffuer megh tiill om wortt mageskifftte 1, ssom wy naagen tiidtt ssiden mett hwer andre giorde paa iett behaff 2, och att y wtty ssamme skiiffte icke skulle were skedtt fyllest, och y ther fore wiille anamme etthers godtz igen och antworde megh mit, fortthy iegh icke war komen tiill etther och giortt anden ende ther paa, effter ssom tallett war nu y winther, kere Herloff, ssaa giffuer iegh etther wenligen att wiide, att iegh war y Raaskiille y gaar natth, och war iegh y gaar maares paa Raaskiill gaardt 3 inden portthen och wiille haffue tallett mett etther om ssame forne handell, tha war y nylygen aff dragen, ssaa badt iegh Laffue Beck 4, att hand wiille wndskylle megh for etther, iegh wiille en aff desse daffue effter ssøndagh kome tiill etther, nar iegh wiste, y wore hiemme, och tha tiill ien ende handle mett etther, effter ssom tallett war y Kaallingh 5. Ssaa beder iegh etther gannske gernne, att y wille byde megh tiill metth thette mit budtt, nar y effter ssøndag wiille bliffue hiemme, ssaa wiill iegh komme tiill etther och tiill ende gøre forne woris ssagh, ssaa y inthett skulle haffue megh att beskylle, forhabindis megh och tror etther iw ssaa well, atth y iw anammer skell och fyllest aff megh, ssom megh och kunde ske skell, och wiille iegh nødicht haffue dragiitt aff landitt 6, for iegh iw skulle haffue talledtt mett etther. Kere Herloff, gører nu, ssom mynn gode tro er tiill etther, ssom axaa laaffuit er, och wnder megh ssamme gottz for fylest, ssom skelichtt kan were. Gudtt wiidtt, att wore thett y mynn macht, s. 54att iegh wtty naagen maade kunde mage etther anthen wtty lige maade eller andre, ssom ieg wiille thett ssaare gernne gøre, thett kende gudtt allmectigste, huilken iegh etther nu och euindeligh wiill haffue beffallindis mett alltt, hues etther kertt er. Wiille y well gøre och helsse frw Beretthe mynn kere nestssøskinebarn mett mannge gode netther paa mynne wegnne. Ex Aastrup 1 then 9 dag septembris Aar etc. 1559.

Mortten Krabbe
m. e. h.

Udskrift: Erligh och welbyrdigh manndt Herloff Trolle tiill Hillerødttzholm, mynn kere frende och ssynderlig gode wen, wenligen tiill skreffuit.

Egenhænd. Orig. med Segl i Herlufsholms Arkiv.

s. 54

29. Decbr. 1559.

Herluf Trolle til Corfits Ulfeldt.

Beretning om den til Danmark ankomne Biskop af Osnabrücks Udtalelser om svenske Forhold, og Raad om at indlade sig noget nærmere med ham.

Wennligh, kierliigh hiilssenn forsenntt mett wor herre. Kiere Korffiitz, gode wenn, huadt som thw kantt haffue thiennisthe oc gott aff, giør iegh altiid gierne, oc giiffuer tiig venligen tiill kiende, atth iegh formercker, att thenne besp 2 s. 55er ett megett practeker 1 hoffuitt y all behendiighedt oc lestiighedt. Oc ther for vor iegh y sinde att draghe tiill myn alder naadigste herre oc koningh oc vnder retthe hans kong. matt., huess som iegh haffuer hortt aff bespenn, oc epther s. 56att kong. matt. er nu dragen tiill lantthe Holsten, tor iegh icke nu draghe offuer, mens viill schriffue tiig thett tiill, att thw viiltt sighe hanns kong. matt. thett. Dogh viille iegh icke, att thett skulle kome for flere endt for kong. matt. oc raadiitt. Item førsthe affthen ther bespen kom tiill Kiøbenhaffnn, gick høgborne førsthe hertugh Magnus 1 tiill bespen y hans herberghe. Ther the vore nogett drucken oc vore opstanden fran boriitt, tha gick bespen tiill hertugh Magnus. Iegh hollt migh saa ner, att iegh hørde, huadt the talde. Bespenn sagde, att kong Gøstaff viille selffuer haffue altt thett, ther y landett vorre, oc att ingen motthe haffue ther nogett aff for k. G., oc sagde siigh att wiille, att k. G. haffde then 4 dages kaalde siughe, oc att then skulle stinghe hanum hiertiitt aff. H. Magnus sagde: ethers kierliighedt vedt veil, att ther komer saa manghe kalff skiindt tiill torffuit som oxe huder, myn broder kongenn oc iegh vnder k. Gø. gierne att leffue lenghe mett fredt. Thette hørde ingen vdenn the selffuer oc iegh. Item en bespens thiennere, som staar hanum for bordtt, en frandssos, kalliis Pȩcardt, som handt stodt hoss Eriick Rossenkrands 2, oc ingen talede tiill hanum, tha sagde hanndtt tiill Eriick: kong Gøstaff haffuer suariitt 3, att handt skall riiffue the iij kroner aff thett danske vabenn 4. Eriick sporde, huor handt kom ther tiill, att handt viille sligtt siye, oc handt suariitt huerckenn mer eller mindre. Then tiidt att hertugh Magnus badt bespenn gode natt, begeredt bespenn, att handt motthe kome hertugh Magnus tiill ordts om morgenen. Huess tha bleff taliitt, haffuer her Magnus vell schreffuitt kong. matt.s. 57tiill om, iegh vor ther icke hoss, thy iegh drogh aff by. Bespen vor y Roskielle y iull oc drogh ther icke aff før y onsdages 1, oc drack hartt y ij daghe 2, oc y adskiilligh tiider tha haffde handtt thene tale tiill migh. Anden iulle dagh att morgen haffde bespen budt epther migh oc begynthe att siighe, att kong. matt., myn alder naadigste herre, torfftthe intiitt gott forssee siigh tiill kong Gøstaff, dogh torfftthe kong. matt., myn aller naadigste herre, ingen frycktt haffue for k. Gø. ynogen maade, thy att handt begynder aldriigh intiitt modt Danmarck, oc thett allene aff then orsaghe, att handt er saa kariigh, att handt icke viill spiilde eller voge pendinge, mens huor handt ellers kunde giøre nogett, tha lader handt thett icke. Iegh sagde, att thett forssaa myn naadige herre, kong. matt., eller vij danske oss icke tiill, k. G. icke heller haffuer giiffuett ther orssaghe. Bespen sagde, att wy danske motthe tro thett, om wy wiille, oc sowrdt, att thett vor vesseligen santt, oc sagde, att ther som att kong. matt. viille kiende bespen for then, handt ville verre hans kong. matt., tha viille hans naade siige kong. matt. aldt then handell oc leyliighedtt mett megen anden handell oc pracktheker, som same besp vedt att haffue veriitt lenghe vthy handell vden landtts, oc huor aldt tingisth staar oc siider samens, oc sagde siigh att kunde thiene kong. matt. ydermere her y, endt nogen anden. Bespen lodt siigh oc høre, att handt vesthe the venner att forskaffe kong. matt., myn naadigste herre, y Suerriighe, ther hans kong. matt. skall haffue gaffnn aff, oc att handt viille thienne konge matt., myn naadigste herre, y huor handt kunde. Iegh suarede oc sagde, att ther som hans naade beuisthe konge matt., myn naadigste herre, nogen viilghe eller thienisthe, tha bleffue thett well tiill tacke, oc hans kong. matt. kandt oc vell skiønne paa velgerningher, mens att bespen skulle verre saa ondt kong Gøstaff, kunde iegh icke tro, epther s. 58att ko. G. er hans naades moder broder, oc her Peder Brade bespens broder 1 mett flere hans n. blodtts foruanther ther y Suerriighe, oc sagde, att iegh haffde hørtt, att kong Gøstaff gaff hannum lxm daller. Ther tiill suarede bespen, att thett vor sanden, att handt vor lxm daller tiill sagdt, for handt kom nu ther y landett, oc att ther wor borne ij tr. ther aff y hans herberghe, nu handt vor y Suerighe, oc kong Gøstaff lodt taghe thenum ther vdt igen, bespen vuittherliigtt. Siden gaff k. G. hanum ijm daller for hans kaasth oc theringh, hans naade giorde ther indt y landett. Bespen sagde oc, att hanns n. haffuer nøtt k. Gø. mer ontt att endtt gott, thy att bespenn haffuer intiitt faadt aff kong Gøstaff for siitt mødernne, oc huatt vrett ko. Gø. haffuer giortt hanns naade oc hans n. fader, greffuen van der Høw, thett ville hans n. befalle gudtt oc en gangh viisseliigen tencke ther paa, nar then tiidt komer. Bespen sagde, att ther som h. n. fader, greffue van der Høw, haffde tagett en andenn endt k. Gøstaffs søsther oc icke fornedriitt siig, tha haffde bespenn thenne dagh veriitt kiørførsthe oc bescop y Kolnne, ther viisthe hans naade godtt oc stor beskedt om. Ther h. n. haffde taldtt thette mett migh, badt hans n., att iegh wiille haaldett hoss migh selffuer oc motthe bliiffue ther vedtt, dogh badt hans naade, att iegh ville siighe kong. matt., mynn naadigste herre, hans naades viilliigh thiennisthe, mett huess gott h. n. formotthe, nar iegh kom tiill kong. matt. Bespenn talede oc om y blantt anden talle, huor vbestamptt ett regementthe ther er y Suerriighe. Landett skall deliis y iiij førsthe dømer, hertugh Erick konghe tiitthell oc erff førsthe y Suerriighe oc hertugh y Oplanden, hertugh Iohann erff førsthe y Suerriighe hertugh y Aaboo oc Norlanden, then 3 erff førsthe y Suerriighe oc hertugh y Fyndland, then 4 førsthe oc hertugh y Smaalandenn 2. s. 59Bespen tallede oc om anden vbestond, som iegh icke kandt skriiffue, oc lodt handt altiidt, som handt wedtt saae siigh for the suenske 1, som handt haffde mett siigh, mens huess aluorre vor eller icke, kandt iegh icke wiide. Nar the suenske hørdett, tha loffuett handt Sueriighe megett. Kiere Korffiitz, thetthe viilthw giffue kong. matt., myn alder naadigste herre, oc raadiitt tiill kiennde. Oc iegh wiille raadett, att kong. matt., myn aller naadigste herre, giffuer siigh selffuer y tall mett bespen, oc att hans kong. matt. beuisser hans naade nogenn veluillighedt 2. Dogh skall kong. matt., mynn alder naadigste herre, icke tro formegett, desligisth vare siigh for hanum, nar hans kong. matt. taler mett hans naade, thy hans naade er lestiigh oc giiffuer acktt paa ens anssectt, huor mandt mener, huess mandt taler mett hanum. Kiere Korffiitz, huor iegh kandt thienne tiigh, giør ieg gandske gierne. Kiere Korffiitz, tale fliitteligen mett cantzeler 3 om thene besp, thy handt kiender slighe behende practesserde folck fasth bedre, endt baade thw oc iegh eller nogenn anden. Oc iegh viille, att konge matt., myn aller naadigste herre, lader cantzeler giiffue siigh y handell mett bespen, thett skall well giøriis behoff. Giør vell oc siigh cantzeleren oc alle gode venner manghe gode netther paa mine vegne. Ex Korssør fredagen then 29 decemb. mdlix.

Herloff Trolle
tiill Hyllerytzholm.

Samtidig Afskrift i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Ark., Breve 1559. Afskriften, der har været lagt sammen som et Brev, har Paaskriften: «Her Mangnus Gyldenstierne, retther». Den er altsaa tilsendt ham til Efterretning. Han har noteret paa den: «Korffytz er tyl skryffuit om byspen aff Ossenbriig.» — Trykt hos Rørdam, Histor. Kildeskrifter II. 500—4.

s. 60

25. April 1560.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

4 Skibe, som skulle løbe op under Norge, ere afsejlede; de andre skulle blive lagte ud paa Strømmen saa hurtig som muligt. Han er efter Befaling i Færd med at lade anstille Undersøgelser om Adelens og Kapitlets Jordegods i Try og Holbo Herreder, men tilraader Kongen selv at lade tilskrive de adelige Ejere, over hvilke han sender en Liste.

Mynn gandske ydmøge plictiighe tro thiennisthe etthers konge matt. nu oc altiidt forssenntt mett vor herre. Alder naadigste herre oc koningh. om the iiij orloff skiib, etthers konge matt. befoell att løbe vnnder Norghe, som Lasse Anderssen er hoffuitz manndtt offuer 1, the finghe all theriis beskedtt oc y gaar ginghe tiill skiibs att segle y Iesu naffnn, gudt giiffue thenum lycke. Item om thiisse andre skiib att giørre rede och vdlegge paa strømenn mett thett førsthe skall och skie epther etth[e]rs konge matt. befallingh, thett aller førsthe mugeliigtt er. Iegh viill bliiffue y Kiøbenhaffnn hoss her Magnus Gylstiernne oc forordinere altingh oc høffuitzmendt paa skiiben oc wiill sennde etth[e]rs konge matte regiisther ther paa mett thett aller førsthe. Skiibenn s. 61viill iegh legge vdt paa strømenn, epther som the bliiffue rede tiill. Aller naadigste herre oc koningh, om thett regysther, etth[e]rs konge matt. haffuer befalliitt migh att optegne paa huess godts, som adelenn oc cappiittell haffuer nordenn Være broo y Tryherrett 1 oc Holbo herrett, tha kanndt iegh ingenn viiss beskiedt fanghe om adelens thiennere, thy att bønnderne suare, att the haffuer giiffuitt theris hosbonder beskiedt om, huess eygindom the brugher 2. Dogh haffuer mitt budt nu paa iij vuge redett om att beschriffuett oc er icke endt nu igenn komen. Huess registher iegh kandt bekome, viill iegh sende etth[e]rs konge matt., menn ther som etth[e]rs konge matt. viille lade schriiffue thenum selffuer tiil, som godtziitt aa, tha vorre thett paa thett vessesthe oc rettesth. Iegh sennder etth[e]rs konge matt. naffnn paa alle, som iegh wedtt ther haffuer eygendoms godz y thenn egen. Huess godz som capittell haffuer, sender iegh etth[e]rs konge matt. regysther paa och beskiedt, wnder taget huess som Henrick Hoick 3 haffuer, ther kand iegh icke schriffue beskiedt om, thij handt er nu icke tiill stede. Alder naadigste herre och koningh, iegh viill mitt gudtz hielp v al vnderdanige thyenisthe findis, som iegh etth[e]rs konge matt. pligtiigh er, oc viill nu her mett haffue etth[e]rs konge matte s. 62gudt almectesthe befalliitt. Ex Roskylle thaarsdagen thenn 25 Aprilis mdlx.

Etth[e]rs kong. matt.
vnder daneghe
thiennere
Herloff Trolle.

[Paa en løs Seddel:]

Tiisse epther screffne gode mend haffue evendoms godz y Holboheritt oc Tryherritt:

Lasse Iiffuersson 1.

Niels Trolle 2.

Gertt Vulstand 3.

Hans Laurisson 4.

Frv Talle 5.

Frederick Leyll 6.

Mogens Krabbe 7.

Frv Elene Gøye 8.

Mogens Goske 9.

Frv Anne her Iahan Vrnis 10.

Otthe Rudt 11.

Herloff Trolle.

Eyler Rønno 12.

s. 63Morthen Krabbe 1.

Erick Rosenkrandz Ottis søn 2.

Erick Bolle 3.

Frv Metthe Hans Bernekos 4.

Pouil Skynckell 5.

Udskrift: Hogbornne fursthe, stormectighe herre, her Frederiick thenn anden, Danmarckis, Norgis, Wenndis oc Gottis konningh, hertugh vtij Slesuiigh, Holsthenn, Stormarin oc Dyttmersken, greffue vtij Oldenborgh oc Delmenhorsth, mynn alder naadigste herre oc koningh gandske wnderdanligen.

Orig. med Segl i Rigsarkivet. Kun Seddelen synes skreven med Herluf Trolles Haand.

s. 63

24. Aug. 1560.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han gjentager et tidligere Spørgsmaal, om Skibene skulle udfetallies paa ny eller lægges i Havn; han tror ikke, at der dette Aar kan ventes nogen svensk Flaade; hvis Skibene skulle ud til Foraaret igjen, maa 600 Baadsmænd lægges i Borgeleje, og der trænges til Bøsseskytter og Kabelgarn. I Sverige gaar det Rygte, af Erik XIV skal ægte Dronning Elisabeth af England, men i England kjendes det ikke.

Mynn ganndske ydmyghe oc vnnderdanige thieniste etthers konge matte nu oc altiidt forssenntt miitt vor herre. Aller naadigste herre oc koniingh, giiffuer iegh etthers konge matte vnnderdannligen tiill kiennde, att iegh haffuer tiill fornn ladett giiffuitt etthers konnge matte tiill kiennde 6, att s. 64skiibenn icke vorre fetalliitt vdenn paa en maanitz tiidt, oc att samme maanitz kaasth vor vde thenn siisthe dagh augustj, att etthers konge matte viille budett migh tiill, huor att etthers konge matte viille haffuitt mitt skiibenn, om the ydermere skulle fetallis vdt paa thenne tiidt eller oc leggis wtij haffnenn igenn, oc iegh inngenn beskiedt haffuer faaidt fra etthers konge matte ther om skiibenn. Aller naadigste herre oc konningh, nu er thett paa thenn ydersthe tiidtt, att skiibenn ennthenn skulle indlegis, nu strax onnsdagh er gaaenn y thett aller senisthe, eller oc fetallis paa thett ny nu taarsdagh eller fredagh. Iegh haffuer oc schreffuitt tiill forn, att ther motthe findis raad hoss rennthemester tiill fetallj, thij ther er icke raad paa Kiøbenhaffnn, vden att manndt wiill blotthe slottiitt. Att etthers konge matte ther forre wiill verdis tiill att lade schriiffue migh etthers konnge matte viilghe ther om, tha vill iegh mitt gudtz hielp retthe migh ther epther. Iegh kandt icke tro, att ther komer nogenn skiibs flaade epther thenne dagh fra Stockholm, epthertij att omeralen er lobenn y gienum mett thw skiib. Ther som att the anndre oc komer, tha komme the oc vedt ij eller iij, epther som the bliiffue rede tiill, liige som the giorde wtij fiordtt.

Item giiffuer iegh etthers konnge matte gandske vnderdannligen tiill kiennde, att huor som att etthers konnge matte wiill haffue gode baadtz menndt oc skiibs folck, oc etthers konge matte vill haffue skiibene vdt y foraariitt, tha er thett storligen for nødenn, att ther findis raadt tiill borgeleye tiill enn sex hundrett baadtz mennd forudenn the daglighe baadtz mennd, som skulle vare paa Holmind hoss skiibene om wintherenn.

Item bøsse skiøtther er her icke ner nock tiill att besetthe skiibenn mett, ther forre viill ther oc antagis flere s. 65y thienisthe, oc kanndt manndt icke haffue ringere tiill skiibene endt ijc bøsse skiøtther.

Item er thett oc storliigenn for nødenn, att thett bliiffuer bestiillitt hoss rennthe mestheren, att ther bliffuer kiøbtt y tiide en iijc skiippundt kabell garnn forudenn hamp. Her Magnus Gyldenstiernne bestiillide utij gaardt oc kiøbthe aff en riiss 1 kiøbmandt saa megenn hamp, som handt haffde, oc kanndt manndt icke faa thett kiøb vtij fremtiidenn, ther handt kiøbthe thend fore.

Aller naadigste herre oc koningh, wiille etthers konge matte nu werdis tiill att lade schriiffue migh etthers konge matte viilghe tiill her om mett thett førsthe, huor epther iegh skall viide att retthe migh mitt skiibenn, huilckett iegh oc mitt gudtz hielp wiill giørre 2.

Ingenn thiender er her komenn aff Swerriighe, siidenn iegh schreff etthers konnge matte tiill om thenn suenske omerall Iacop Bagghe, som løb her frem mitt ij skiib. Aller naadigste herre oc koningh, iegh viill nu oc altiidt haffue etthers konge matte thenn alssom mectesthe gud befalindis tiill all løcke oc wellfartt baade tiill siell och liiff. Schreffuitt paa Forthun løffuerdagen then 24 dagh augustj mdlx.

Etthers konge matte
wnnderdanigh
thynner
Herloff Trolle.

[Paa et løst Blad: ]

Thend 24. augustj, siiden thetthe breff waar screffuit, com en enge[l]sk styrre mandt mett naffn Robertt Olijfer, s. 66oc hans skiipper sagde, atthi haffude hieme til Lunden 1, oc atthe kome theden 2 nu en iij vger seden. The sagde, atther horde the aldelis intit talle om thet suenske giffther moell, mens skypperen sagde sig at haffue veritt y Løsse 3 y thenne neste forganngen vge att kreffue en Skotte nogen pendinge, thaa horde hand, atthe sagde ther, att koning Erick skulle haffue drottningen aff Engelandt, oc atther laa thij orlobs skiib for Løsse oc bydde ipther koning Erik. Dog sagde samme skepper, att hand kunde icke thro om drottningen, epther atther vor intit tald ther om y Engelandt. Ieg sporde, huad styrre mend the sue[n]ske haffde. Hand sagde, atthe haffude iij engelske [s]tyre mend, som hertug Iahan tog mit sig aff Engelandt oc haffuer altind(!) veritt y Suerrige siiden. Anden tynder vesthe hand icke 4.

Udskrift: Stormectiigste herre, høgbornne førsthe, her Fredriick thenn anndenn, Dannmarckis, Norgis, Wenndis oc Gottis koningh, hertugh wtij Slesuiigh, Holdstenn, Stormarenn oc Dyttmerskenn, greffue vtij Oldennborgh oc Dellmenhorsth, mynn aller naadigste herre oc koningh gandske wnnderdanligen.

Orig. med Segl i Rigsarkivet. Kun Efterskriften synes at være egenhændig.

s. 66

1560.

Herluf Trolles Opgjørelse over Udgiften ved en Ligstens Forfærdigelse og Anbringelse samt over Omkostningerne ved Udfærdigelsen af en Dom.

s. 67Penndinge som ieg haffuer vdlagt paa allis
waaris vegne.

Item gaff ieg Lauris sthenhugger for sthenen att vdhugge 1 xl daller.

Item gaff ieg en skiper, som førde sthenhuggeren mit syn redskaff fraa Kobenhaffn oc till Aarus j daller.

Item vdgaff Michel Perssen y Lylle Ryng 2 for sthenen att fore fraa Aarhus oc tiill Vollum xxxv 3 daller ij β.

Item eend geffuit Lauris sthenhugger for sthenen att(!) ind y kyrcken j daller, thij hand klagede, att hand ingen help kunde faa paa Claxholm.

Item end gaff ieg y cantzelyet vtj Onsse for thend dom y mellum Eskyll Oxe oc oss, som gick om Gundersloff, XXX daller 4.

Fyrbøder for vox pendinge ij daller 5.

Sumarum jcix daller.

s. 68Ther paa haffuer ieg anamit paa Gundersløff tiill sthienen att lade hugge:

aff Christopher Gøye v daller

aff Ficentz Iuell v daller.

aff Helleuig Gøye v daller.

aff Iude Gøye v daller 1.

Egenhænd. Orig, i Rigsark., Adelsbreve LVII. 91.

s. 68

29. Jan. 1561.

Mogens Gyldenstjerne til Herluf Trolle.

Birgitte Gjøe lider meget af Stensmerter, i hvilken Anledning han giver forskjellige Raad. Herluf Trolle anmodes om at komme til Kjøbenhavn for at bringe nogle Mageskifter i Orden.

Kere Herluff, ganske gode wen, nest møgen tacksygelsse etc. gyffuer ieg teg wenligen tyl kende, at ieg hallest tyn scryffelsse oc ter af forstandet, pa huad tydt tu kompst tyl Roskiille, oc at Beriitte er bleuen møget suag 2, oc tet kand icke andet were eptter ten leglighet, som ieg har set ten horde sten, ter er kommet fra hinder. Oc gør mig hindes skrøbelighhet ganske vnd, tet wyd gud. Mig hobs met guds hielp, tet wendes snart tyl bederyng. Ieg har tallet met Rockus her om oc bedet hanom bestylle hender tyl gode, huad hand kand tenche hender niittig kand were, som tu fanger at se af hans egen skryft for sten syger, hand wyd gode rod, om hun wore icke for suag at bade, ten siuge stander alt op i hendes hoedt, sa tael hun icke at røre for møget wed. Sent hanom al tydt af hendis wand, ter af kand hand forfare, huor ter om er met siugen. Gud skal gyffue dy beste rod for mendiisken[s] bøn. Kere s. 69Herluff, tet første teg er mugliigt, kom hyt, at wy kwnne fange bestyllet k. m. befallyng met dysse gods at magelau. Iohym 1 tallet i gor om, at tet løber fast at tyden, hand wyl pa weige igen tyl k. mt., oc wy wylle inttet tallet met dysse borgger, som haffue taget seg dyse fyckery gods tyl, før tu erst hos. Om tu icke selluff sa snart wylt gyffue teg fra Beriitte, da sent os tet machtte breff, k. mt. os met Iohym sent har, da wylle wy talle met borigemesterne(?) ter om oc forfare ter suar oc scryffue teg tet saa tyl 2. Kere Herluff, ieg wyd nu inttet andet en wyl haffue teg ten alt mechttiigeste gud befallet oc sende Beritte oc teg trøst oc housuaelsse tyl lyff oc siel. Beder ieg teg, attu wylt syge hender sa mange gode nat, oc bed hender alt(!) were wyd god trøst, gud wyl icke forlade hender. Oc huad tu wylt haffue her bestyllet, tet biud meg tyl, skal wel gange for seg. Ex Københaun onsdag nest for liichtmis 3 anno 61.

Magnus Giildenstern
ritther.

Udskrift: Myn gode wen Herluff Trolle tyl egen hande.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXV. 127.

s. 69

Febr. 1561?

1. Forst att forfaare kong. matt. vilge, huor tiiligen hans kong. matt. will haffue skiiben til siøes 4.

s. 702. Om kriigs folck oc fetalij til skiiben.

3. Att ieg motthe faa skiib artickeler besigde(!) och vnnder screffne 1.

4. Att ther motthe kome breff tiill lensmenden om skiibs tomer att lade hugge 2.

5. Att ther motte fragtis ett skiib tiill the master fraa Dansken, thij kong. matt. haffuer ingen skib, ther tyenner tiill, oc masterne giøris behoff.

6. Ett siobreff till Rasmus Krusse, skipper paa Hiortthen, skall tiill Yslandt for synnden.

7. Ett siobreff [til] Huit roes 3, skiipper paa Chrestopher, skall tiill Færøø.

8. Ett sø breff [til] Iens Skaubo, skepper paa Biørnen, skall tiill Wespenøø 4. Thiisse søbreff skulle ware paa pergeme[n]tt 5.

Udateret Optegnelse med Herluf Trolles Haand i Rigsark.

s. 71

28. Marts 1561.

Hans Loitz til Herluf Trolle.

Efter Herluf Trolles gjentagne Anmodning har han henvendt sig til Hertug Barnim angaaende Overførelse af Fru Sophie Gjøes Lig fra Stettin til Danmark.

Gestrenger, edler vnnd ernuhester herr heuptman, nechst erpiettung meyner allezeitt willigen vnnd gefliessenen diensten kan e. g. ich dienstlicher meynung nicht Vorhalten, das mir derselben abermal gethaenes schreibenn wegen e. g. geliebten schwegerin gottseeligenn begrebnus zuhanden kommen 1, vnnd nochmaln mitt soliderem fleis solches an m. g. f. vnd herrn hertzogk Barnym 2 gelangen lassen, auch so offt vnnd vieil derenttwegen angehaltten, bis ich enttlich diesen hirbey vorwartten abschiedt aus s. f. g. cantzley erlangett vnnd bekommenn. Dar ich nun ein andern vnnd besseren bescheitt, als dieser ist, hett erlangen mögen, woltt ich vor meine person nichts liebers gesehen noch gewuntzschett haben, wolitt auch an mueglichem fleisse bey mir nichts erwinden haben lassen, denn da ich e. g. vnd derselben geliebten geinahel freunttliche vnnd angenheme dienste vnnd willen zuerzeygen wuest, erkenne ich mich iederer zeitt schuldigk vnnd willigk, vnnd thue dieselb hirnebenst in den gnadenreichenn schutz gottes beuhelenn. Datum Stettin den 28 martij anno etc. lxj.

E. g.
dienstwilliger
Hanns Loytz 3.

s. 72Udskrift: Dem gestrengen, edlen vnd ernuhestenn Harliff Trollen, heuptman im stiefft Rodtschiltt vnd erbsessen auff Harliffsholm, meynem gonstigen herrn vnd freunde.

Orig, med svage Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve LVII. 106.

s. 72

April 1561.

Henning Gyntersberg til Herluf Trolle.

Om hans og Hans Loitz’s frugtesløse Bestræbelser for at faa Tilladelse til at opgrave Fru Sophie Gjøes Lig. Om nogle Skiver (Borde), han efter Herluf Trolles Bestilling har kjøbt.

Edler, gestrenger vnnd erntuhester, grossgunstiger herr ritter, nach erpietungh meiner stets boreitwilligenn vnnd gefleissenenn dienstenn weiss ich e. g. nicht zuuorhaltenn, dass mir Lorentz Kruse, schipper von Kopenhagenn, e. g. breiffe den 14 Martij behandet vnnd vberantwerdet, vnnd lesende denn ihnhalt vorstandenn. Wass die aufgrabungh oder auffhebungh der reliquienn frauwen Sophienn sseliger belangen theut, habe ich dasselbige mit allem fleiss bey furstlichen gnad vnnd derselbigenn rhete, auch andernn leutenn mher gefordert vnnd [ahn]gehaltenn vnnd woll vorhoffet, ess solthe …. seinn gepleebenn vorabscheidet, ess hat [ahn] meinenn fleiss nicht gemangelt, habe auch nicht vill danck bey etzlichenn furstlichen rhetenn erlangt, lass dass ahn seinen ort pleebenn. Ich habe nebenn Hanss Loytz allenn muglichenn fleiss vorgewendet vnnd ihm vorgangen winter die breiffe von magistro Paulo supraintendenten 1 vnnd Hanss Loytzenn gefordert, welche euch mein liebe mutter zugeschikket, dass ihr ein antwerdt muchten bekummenn, vnnd ich auch die sache forderde vnnd s. 73fortsetzede, wie mir e. g. dieselbige ausszurichtende befolenn vnnd gebetenn. Sso hette ich gerne zu derselbigen zeitt ahn e. g. geschreibenn, aber ich whar nicht ihn heimmess, bitte dienstlich, wollenn mir entschuldiget nhemenn, auch nicht vbell aussiegen. Alles, wass ich von e. g. zu der auffhebungh ausszurichtenn entfangen, will ich meinem vorigem schreibenn nach e. g. selbest wider bringen, habe ess auch derwegen biss ahnher bey mir behaltenn, dass ich vorhoffet hette, ich wolthe mher ihn der sachenn geschaffet haben. Sso habe ich neben Hanss Loytz ein antwerdt bekummen, den ich ihn deiissenn seinem beygehafften breiff heimit [zu]sch[i]kke, vnnd will mit godtlicher hulffe e……. sachen vmbstendicheit personlich einen bericht theunn, vnnd wass ich entfangenn e. g. widervmb vberantwerde oder rechenschofft theun, wass ich aussgegebenn 1. Sso e. g. auch ahn mir der dissche halbenn schriuen, diesuluigen hebbe ick ihn beywesenn dess schippers vnnd mit seinem rade bestellet viij schlichte schiuen, dat stucke ij thaler iij schill. lubeschen, die ij ander schiuenn mit einem drage bladt vp isslich ende will hie nicht ringer dat stucke alss ix thaler gebenn, seindt woll dhiir, wie euch die schipper berichtenn werdt. Die schipper hefft ij schiuen entfangenn, die andernn kunden ihn eyle nicht werdegh werdenn. Ich will vorschaffenn, dat e. g. die andernn mit den erstenn krigen mugen, vnnd alless mit fleiss aussrichtenn. Whor ich e. g. meins hohesten vormugens, leibes vnnd gutts weiss zu dienenn, will ich nicht weiniger willigh alss schuldigh erfunden werdenn. Beuhele e. g. sampt ewrenn gliebtenn gemhall vnnd allen den ihrenn dem almechtigen ihn s. 74langkweriger gesundtheit ….. zufristenn. Datum alten Stettinn den … aprilis anno 1561.

Ewr gestrenheit
gantz williger diener
Henningk Guntersbergh 1.

Udskrift: Dem gestrengenn, edlenn vnnd ernuhesten herrn ritter Harlaff Trollenn, heuptmhann dess stiffts Rodtschildt, zu Hilleritzholm erbsessenn, meinem grossgunstigenn, gepietenden herrnn vnnd forderer, zu handenn.

Orig. med svage Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve LVII. 105. Brevet er noget beskadiget.

s. 74

3. Juni 1561.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han har ladet en svensk Spion sætte i Blaataarn.

Myn ganske ydmyge vnderdanig tyenesthe altiid forsendt mit waar herre. Alder naadigste herre oc koning, giiffuer ieg etthers kong. matt. vnderdanlige tiill kennde om thend sue[n]ske karll, som cantzeler tallde etthers kong. matt. tiill om, att hand skulle haffue begerritt att viide oc sporde epther, huor mange orloffs skiib etther kong. matt. haffude, oc huad the hede, thaa fick ieg cantzelers screffuilsse, att om thet waar beuisseligt, thaa skulle ieg setthe same karll y thet bio torn. Strax som ieg fiick samme screffuilsse, haffude ieg budt epter ham, oc for end mit bud kom tiill ham, thaa kom hand selff op til mig oc sporde, huad ieg ville, epter ieg haffde opholdit ham. Ieg bad, hand ville fortøffue liidit, ieg ville strax geffue ham beskeedt. Mit thet samme forgiorde hand seg, att ieg icke veste, huor hand bleff, oc ieg icke kunde fynde s. 75ham, oc ther ieg fornam, att hand vaar reden aff by, sende ieg ij myne suenne epther ham, som hentthe ham y gen hartt ved Runstij 1 oc ther hand vaar komen y gen, taa talde cantzeler 2 mit ham ther om, oc hand kand icke vndskylle sig ther fore anderledis end, att hand haffde giortt thet vtj syn druckenskab, oc eptherthij att etthers kong. matt. haffuer befald thet alluarlig att setthe ham, haffuer ieg satt ham paa thet bio torn och karlen, mit ham vaar, y hudden 3. Saa geffuer ieg etthers kong. matt. ydmygelige til kende, att same suenske karll haffuer konning Ericks pasbordt, lydendis om nogen verff her y Da[n]marck, dog icke huad thet er, tiisligesthe koning Er[i]cks breff til Iørgen Randzo, oc haffuer hand en koning Er[i]cks bosser som ett andit budt. Hand haff[ue]r liggit her mere end viij dage vtj byen. Oc thend karll, mit hamm er, haffuer leggit vden for Mal[m]ø vtj Sigi mølle 4 til nu y torsdags, hand kom hiid. Alder naadigste herre, att etthe[r]s kong. matt. ville verdis tiill att scriffue, huor etthers kong. matt. vill nu yder mere haffuit ther om, thaa vil ieg mit guds help retthe mig aldelis ther epther 5. Her mit vill ieg s. 76haffue etthers kong. matt. mit siell oc liiff gud almecteste befalit mit languarege, roligt oc gott regime[n]tthe, amen. Ex Københaffn tijsdagen thend 3 iunij mdlxj.

Etthe[r]s kong. matt.
wnderdane
tyenere
Herloff Trolle.

[Paa en løs Seddel:]

Sameledis haffuer samme suenske karell tiill thallit ij aff kong. matt. tyenere oc bødit huer there hundert daller, om the ville giffue thom til Suerrig y gen y koning Ericks tyenesthe.

Udskrift: Hogborne furste, stormegteste herre her Frederick den anden, Danmarckis, Norgis, Vendis oc Gottis koning, hertug vtj Slesuig, Holsthen, Stormaren oc Dyttmersken, greffue vtj Oldenborg oc Delmenhorst, myn alder naadigste herre oc koning, ganske wnderda[n]ligen.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsarkivet. Paategnet: Product. Essrom thend 3 Iunij 1561 etc. etc.

s. 76

29. Oktbr. 1561.

Peder Christensen Dyre til Herluf Trolle.

Han takker for Herluf Trolles Venlighed og anmoder ham om at udføre hans sidste Villie, hvis han nu skulde dø; han beder om Herlut Trolles Forbøn hos Kongen og forskjellige højtstaaende Adelsmænd. Han omtaler sine Pengeforhold, sender en Fortegnelse over nye Klæder, han ønsker, og beder om nogen Forbedring i den slette Kost.

Iesus.

Myn ydmyge helsenn och tyenneste nw och altid till forn sent met wor herre. Kerre Herluff Trolle, sønderlige god[e] wenn, den almectigste gud belønne ether tor alle wellg[e]rninger och besønderlige for, athy wille talle s. 77met mig arme elendigh karll, thet syste y wor her paa slotit, huilcket gud almectigste beløne ether bode her oc(!) y werden oc sydenn till euigh tidh, amen 1. Kerre Herluff, som s. 78ether well fortencker, ath ieg bad ether om, ath der som gud wil kalle migh aff thene werden y saadan elendighedz nod, athy da wille bede her kansele[r] Iehan Frijss och y, athy wille bode werre myn testementari effter myn død, thy ieg icke har leuende ner sleet eller wenner, saa beder ieg ether end nw met my[n] skryuelse om thet samme och beder ether gernne at, athy wille bede ham der oc saa om paa myne wegne for gudz skyll, at han will gørit, som ieg tror ham till. Kerre Herrluff, desligist beder ieg ether for gudz barmhyertighed skyll, athy wille talle kongelige maiestat till, myn naadig[e] herre oc kong, om naade och myskundhed till megh, thy iegh bekender, iegh har ille forset meg des wer, gudh beyre meg det, oc wedh ynthet andet ath gøre, end iegh seter myn sag till hans kongelige maiestat oc ber om naade for Iesu Christi død oc pyne skyll, oc will werre effter hans konge. maiestatz will[i]e then stund ieg leuer, oc beder om naade for al then barmhyertighed, gud har giort oc ska[ll] gøre met hans kongelige maiestat, oc der som det kand fyndis effter denne dag, ath ieg gøre noget henielicht elle[r] obenbare ymod then myskundhed oc naade, som hans kongelig maiestat gør mod meg, da will ieg forplicte meg at strax haue forbrut mit liff eller kastis y orme torn, then stund ieg leuer, oc aldri syden nogen bede for migh.

Kerre Herluff, hyelper meg oc forlader meg icke for Iesu Christi død oc pine skyll, oc beder her kanseler 1 oc hyelpe for gudz skyll, desligest her hoffmester 2, ath y wille bede ham for gudz skyll tencke paa gud oc synn syell, huad louet wor, oc nw hyelpe, thy sorgen oc nøden erre saare stor. Oc y wille bede her Mons gyue meg till for gudz skyll, om ieg nogenn tydh har fortørnnet ham eller hans høstru, oc bede ham hyelpe meg till gode for gudz s. 79skyl 1. Desligest skreff ieg ham iij gonge till y myn elendighedz nød om hyelp oc trøst, at han med hans wenner wille gøre deres beste hos kongelig maiestat om naade oc myskundhed, oc bød ham y myn skryuelse myn gor oc godz for rynge penge, oc ieg fornam der ynthet till, at han noget wille gøre for myn skyll. Kerre Herluff, thy beder ieg ether gernne, athi wille syge ham, ath han will for gudz skyll hyelpe meg till gode; har ieg noget y werden, som han er begerendis, da skall [han] der ouer raade oc byude, saa sant hyelpe meg gud, ydermere end han tror meg till. Desligeste beder ieg ether oc gerne, athi wille bede Iackom Beck, at han oc will gyue meg till for gudz skyll, om ieg har fortørnit ham eller hans høstru 2, oc beder ham hyelpe meg till gode for gudz skyll. Kerre Herluff, forlade icke y megh for all then myskundhed oc naade, gud skall gøre med ether, oc beder ether[s] kerre broder 3 oc Korfetz 4 oc andre flere ether gode wenner hyelpe, oc tal y met her Othe Krompen 5. Beder ham for gudz skyll hyelpe. Kerre Herluff, tencker paa myn elendigh[ed]z nød, for Iesu død oc pine skyll hyelper, thy ieg tror ether nw saare well till all myn løcke oc welfart, saa sant hyelpe mig gud haff thene nødt.

Kerre Herluff. desligest beder iegh ether gernne, athy wille well gør[e] for then store tro oc loue, ieg seter til ether, oc aname the penge, som her hoffmester har faaet Christofer Monssen 6 oc Knud skryuer 7, dt[sligest?] vc daller, som docter Knobert 8 sagde god ….. købman, som s. 80Christofer Monssen wed, desligest ….. den dreng, som er hos her Mons 1 handskr[i]ff[t|er paa flux penge, som meg till staar, thy wille y for gudz skyll lade dem opkreue, at ieg kunde faa ath wide, huor mange de wore, at ieg kunde faa ind løst mit godz till gorden, y hu[or] gud syden will hauet. Desligest wor meg sagt y Køuenhaffn saa, at her Mons skulle wille lade aname myn gord for Axsel 2 opbyrsel, saa har iegh bode solt aff myt godz oc pant set for Axsel geld, saa at Axsel er meg store penge skyllig, om gud vil, at regenskab skal gaa, oc her Mons har sel foet meste parten aff pengene. Kerre Herluff, saa har ieg en gaar y Køuenhauen ved vollen 3, som staar meg vc daller, athy wille well gøre oc lade selle meg ham for iiii, om y icke kan faa mere, till hyelp at yndløse mit godz med. Kerre Herluff, der som y icke for solt ham, at Frantz toller 4 mote besyde ham saa lenge, han blyuer solt, oc er ieg Frantz toller noglle penge skyllig for det, han wdlagde, men ieg sad fangen der paa slotet, athy wille well gøre oc betalle ham dem aff de, Christofer oc Knud har. Kerre Herluff, wille ieg ge[r]ne, athi wille oc aname mit godz, dog det er rynge. Der som Axsel er paa Hyelmsø, da fryr han seg vell med gordz auel, om fogeden duer noget, thy ieg ved ynthet, huor der om er, vden y vil for gudz skyll lade meg det faa at wyde. Kerre Herluff, som y bade meg, at ieg skulle lade tegne, huad meg fatis til kler till wynter, saa sender iegh ether eth regyster paa, huad mig fatis nw till poske.

Kerre Herluff, beder ieg ether oc for gudz skyll, athy wille ramet then beste naade oc barmhyertighed her med megh, ther ether mugelicht ether(!), thy gud wedh, megh lyder hart, oc y wylle for gudz skyll bestyret med Frantz 5, s. 81saa at han giorde meg thet beste. Oc er ther grønsalt mad noc her paa slotet, den gamle smager icke veil, huem der anden hade. Kerre Herluff, beder ieg ether oc gernne, athi ville senne Frantz vj dalle[r], ath han kan lade sy myne kier, oc huis ober løber, at han thet kan købe meg andet for, om meg trenger. Kerre Herluff, ber ieg ether for gudz skyll, om Frantz maa faa befaling paa at købe meg en pot melck om onsdagen oc en om fredagen oc it eller ij huedebrød at lade syde der y, thy y ved well myn elendigh[ed]z, nød oc tarff, oc det er naturlicht, at alle menisk holle liff oc syel samen det lengste mugelicht er. Kerre Herluff, forlader meg nw for gudz skyll, at ieg saa dristelig raader oc byuder ouer ether wforskylt wforskylt(!) dys vere, gud beyre [thet?] men den euyge gud skall beløne ether b[ode] her oc saa till euig tid, der om skall ieg be[de] gud bode dag oc nat, oc der som noget y myn macht eller formue wore, da ved gud, ieg vor ether det plictig. Her med ether oc ethers kerre høstru oc all den dell, y vell vill, gud almectigste befalendis till euig tid, amen. Skreuet aff Krogen den onsdag for alle gudz helens dag mdlxi.

Peder Christensen
med egen handh.

Item i støck grønt gøt..st 1 vj aln til eil kiortel oc et andet til boxser oc ner hoser 2, j fløyels hue sort foret med mor 3 vel dyb, saa at hun gor ned for ørnne, iij skyorter, viij aln lereth aln x β til ij pude vor och nogle tøre klede, j mantel 4 Iam skynd ath fore den grøne kiortel med, ij aln røt engelst till en vllen skiort och en bryst dug, ij par toffel, eth saa stort, at iegh kan faa ij par hoser der y, ij par Køge hanske, man for dem fal y helig gestus boder. s. 82och vi aln gyøen ladh 1 aff de bredeste till ij hose bondh, j mantell wildkate foder til vllen skyorten oc bryst dugen at lade fore med. Kerre Herluff, lar fly megh dete for gudz skyll, oc flyr det saa med Frantz, at han lar gøre meg det andet ferdight. Kerre Herluff, ramer mit beste for gudz skyll, iegh vill heller syde y det blotorn endh her.

Egenhænd. Orig. uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve XII. 32. Brevet er meget beskadiget.

s. 82

1561?

Peder Christensen Dyre til Herluf Trolle.

Han opsætter sin sidste Villie og anmoder Herluf Trolle om at fuldbyrde dens Bestemmelser. Sluttelig beder han Herluf om at gaa i Forbøn for ham hos Kongen.

Iesus gud faders enborne søn befal
iegh megh tyll euig tid, amen.

Effter dy ath yngen tyng y werden er wesere en døden, oc ynthet kan verre wransageligere och uvesere endh dødzens tyme, da har iegh arme bedrøuede elen(!) meniske Peder Christenssen til bedet erlig oc welbyr(!) man Herluff Trolle, ath han for gudz skyll will effter myn død wdrete thette mit testmentare.

Item først at ieg maa bekomme it erligh leyersted och kyrcken oc presten huer x daller oc capalan x daller, der nest de fatige hus vsell oc peulin[g] xx daller, item de fatige i ste. Iøren 2 xviii allene fløyell, som lyger y myn kiste, som staar paa myn gor y byen, oc xviij alene skeller[t] 3 at selle til fatige y ste. Iøren vden for Køuenhaffn, item myn egen sogne prest her Laures 4 x daller oc kircken x oc s. 83degnen v, item desligist huor nogen fyndis, som er went skade paa for myn skyll, ad dem maate deris skade igen opretes aff mith.

Item it søster barn, som myn søster Kistine hagde med Matz Perssen 1, syn hun drog aff kloster, det barn gyuer iegh ij gorde, som lyge y Skone oc kalles Brudager, som til forn men(!) lyffs breff paa hagd[e], dem gyuer ieg det barn Per Matzen till euerlig eyendom, desligest myn gor y Køuenhafn 2 oc till euerlig eyendom, item Hinrick van Raad 3 gyuer ieg iiij myn eyendomb til euerlyg eyendom, som lyger y Løue herret y Drøslebere sogn, den første y Drøslebere by 4, som Iens Tomissen paa bor oc skyller iiij pd. korn med andre beder 5, de andre iij y Mullerop, som skyller viii pd. korn med andre beder, at han dem strax bekome maa y mit leuende liff.

Item fru Hylbore Klaus Daas 6 gyuer ieg alth thet giorde 7 sølff, som iegh yndsete y myn kiste, som er iiij kanner oc vi stobe, oc beder oc formaner bode ham oc henne for gudz skyll, at de wille strax anname deris penge oc myn søster søn Claus Rosenkrantz verrie, alt myt godz vnder tagendis de iiij gorde, som ieg har gyuet Henrick fan Raade, dem skall han starx(!) aname oc indløses ham quit oc fry for nogle aff de penge, som hoffmester køffte Sandby for 8. Item desligest at alle, som meg har tyent, maa blyue belønt effter s. 84myn død, saa at myn arme syell icke der aff skall lyde nød. Item gyuer iegh fru Berete Gøye den beste panilt seng, som fyndis paa Hyelmsø, oc all behøring, der till er, som er brunt Danmarck sengklede med sølff knepletøy, desligest sperlagen oc ouerslet, som er oc med sølff knepletøy, desligest et armbon aff gull oc i sølff kanne, som fyndis y myn kiste paa Køuenhaffn slot. Item myn geld, som meg till staar, oc myne breue der paa, dem wed best beskening der paa myn skryuer dreng, som her Mons har tagit till seg, oc aldri myn fatig søsterbarn komer der med till rete, wden kongelig maiestat, myn aller naadigeste here, vill for gudz barmhyertighed skyll werre det arme elendige barns werie oc forsuar oc for gudz skyll der till nogle betro, som der till det beste hyelpe vill anden en her Mons, thy faren lar seg well berete 1, som her Mons will deswer, gud beyret.

Kerre Herluff, beder ieg och formaner ether for gudz skyll, athy wille gøre bøn for migh till myn naadige kong om myskundhed och barmhyertigh[ed] till meg arme elendige meniske for den barmhyertige gudz skyll, oc y wille for gudz skyll wdrete meg thette, gud y hymellen skall ether ther fore beløne. Kerre Herluff, gør nu for Iesu død och pinne skyll oc bruger alle ethers wenner till myn naadige kong om naade oc myskundhed for gudz hellige, naadige oc barmhyertige naffn skyll, thy gud wed, at myn skyl oc brøde er stor, oc ieg ynthet wed at aarsage meg med andet end ath bede om naade for Iesu naffn skyl. Kan det nogen tid beffyndis, at ieg nogen tid lønlig eller obenbare will fortørne kongelig maiestat eller noget gøre, da vil ieg strax ha forbrut mit lyff oc kastes y orme torn. Kere Herluff, gør nw for gudz skyll ether aller beste, gud befal[er] ieg ether til euig.

Udenpaa 2: Thiill Herloff Trolle.

Egenhænd. Orig, i Rigsark., Adelsbreve XII. 35. Dette Brev er ikke dateret; men efter dets Sammenhæng med Brevet Nr. 28 har jeg ment at burde give det Plads umiddelbart efter dette.

s. 85

19. Novbr. 1561.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Indberetning om Byggearbejder paa Frederiksborg, om Slottets Have og Grave. Nogle af de sjeldne Dvr, der findesved Slottet, ere døde.

Myn ganske wnderdanige tyenesthe och ydmyge helssen altiid forsendt mit waar herre. Alder naadigste herre oc koni[n]g, giffuer ieg etthers kong. matt. vnderdanligen thell kennde om thett nye huss, som etthers kong. matt. lader bygge paa Fredericks borig 1, att thett er nu vnnder thag, oc thett vndersthe lofftt legger Hans Lyckoo 2 paa. Hans Lycko faar icke alf giortt thett, handt haffuer att gøre ther paa hussit, eend nu y xiiij dage. Mand arbeder ther paa mit stor fliitt. Grunden er lagt tiill sthegers skorsthenen oc murer paa skorsthenen. The offuersthe wegge ere murede, oc bereder veggene offuen ner, att thett skall bliffue ferdigt mit thett førsthe, oc thett bleffuer etth offuer maade skøntt huss oc kand icke staa skøner aff thræ for ett brygers och sthegers. Etthers kong. matt. vrtthe gaardz mandt haffuer oc arbedit ther fligtiigt oc haffuer satt fult thrær y abil haftuen. Graffuerne arbeder oc fast paa graffuen, saa thett skall gaa for seg thett mesthe mugeligt er mit gudz hielp. Etthers kong. matt. haffuer fangit nogen skaade paa etthers naadis queg, nu y fredag thaa døde quyen af wrkallen 3, thett giorde meg rett ontt, oc ieg wille haffue løst hendis liff mit megit, for etthers kong. matt. holt saa megit aff thom. Ther er oc død ij aff tranerne oc itt aff asenne, mens thend vrkalffs død gør meg ontt. Ieg waar s. 86ther y gaar, the tre wedere mit the mange horn komme tiid y gaar. Iens Vnger haffuer sagt, att hand will she well tiill metth the vngerske øg, etthers kong. matt. sende tiidt. Myn alder naadigste herre oc koning, ieg will mit gudz hielp y alle maade retthe mig epther etthers kong. matt. scriffuelsse oc befaling, som ieg plitiig er, oc will nu her mit haffue etthers kong. matt. mitt siell oc liiff tiill lycke oc welfartt thend alsomectesthe gud befalendis. Ex Kobenhaffuen onsdagen thend 19 nouembris mdlxj.

Etthers kong. matt.
ganske vnderdane
tyenere
Herloff Trolle.

Udskrift: Hogbornne fursthe, stormectesthe herre, her Frederiick, Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis koning, hertug vtj Slesuig, Holsthen, Stormarn oc Dyttmersken, greffue vtj Oldenborig oc Delmenhorst, mynn alder naadigste herre oc koning ganske vnder[danligen].

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsarkivet.

s. 86

28. Novbr. 1561.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Indberetning om Arbejderne paa Frederiksborg, om Kongens Stod paa Faurholm samt om en Ungarer, som Kongen har afskediget af sin Tjeneste.

Myn ganske ydmyge oc wnderdanige helssen nu oc altiid forsendt mitt waar herre. Alder naadigste herre oc koneng, giffuer ieg etth[e]rs kong. matt. ydmygeligen tiill kennde om etthers kong. matt. bygneng her paa slottitt. att mandt arbeder her paa mit ganske fliidt, oc her ingen dell forsømis aff thend dell, mandt kand offuer komme, som etthers kong. matt. skall selff befynnde, førsthe gud will, atth etth[e]rs kong. matt. kommer her, oc hobis meg s. 87mit gudz hielp, att broen oc graffuen bliffue bode paa thett nesthe ferdige tiill iull. Thett er ett storre arbedh, end mand haffude troedt, oc mand kand icke kome thett offuer forre, oc haffuer her sthedze waritt graffuit oc arbedt paa graffuen, syden etth[e]rs kong. matt. drog her fraa, och meg hobis mit gudz hielp, atthett skall will behage etthers kong. matt., førsthe etthers kong. matt. faar sheett thett. Om etthers kong. matt. stod oc vngerske øg, som etthers kong. matt. haffuer paa Fauerholm 1, the ære will wedt oc skader intitt. Thend Vnger, som dreff thend kudtz wogen 2, hand fick strax en rød ny kledning oc fyre daller epther etthe[r]s kong. matt. befaling, oc ieg sagde ham, att hand motthe drage syn wey, nu er hand allige wil y Kobenhaffn oc komer paa slottit. Ieg til sporde ham, huor epther hand bydde, hand siiger, att hand wil tøffue til iull, att dagen lengis. Nu ville ieg icke forviisse ham aff slottit, for endt ieg westhe etthe[r]s kong. matt. wilge ther paa. Ieg will mit gudz hie[l]p y alle maade retthe mig epther etthe[r]s kong. matt. vilge oc befaling, som ieg plictiig er, oc will nu oc altiidt haffue etth[e]rs kong. matt. mit siell oc liiff thend alsome[c]testhe gud befale[n]dis tiill all lycke oc salighed. Ex Frederiks borig fredagen thend 28 no[u]embris mdlxj.

Etthers kong. matt.
ganske
vnderdanne
tyenere
Herloff Trolle.

Udskrift: Høgbornne fwrsthe, stormectesthe herre, her Frederiick thendt anden, Da[n]marckis, Norgis, Vendis oc Gottis koning, hertug utj Sles[u]ig, Holsthen, Stormaren s. 88oc Dyttmersken, greffue vtj Oldenborg och Delmenhorst, myn alder naadigste herre oc koning ganske vnderdanligen.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsarkivet.

s. 88

27. Febr. 1562.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han sender Kongen en Mængde Garn og udbeder sig Kongens Bestemmelse om, hvorvidt Bygmesterens Stenhuggere paa Frederiksborg skulle have deres Forplejning fra Slottet.

Stormectesthe, høgborne fwrsthe, alder naadigste herre oc konig, giiffuer ieg etthers konig. matt. ydmygeligen tiill kennde, att ieg nu sender etthers kong. matt. the iiijm fagnne garen, saa spundit som thennd traad, etthers kong. matt. sennde mig. Wille etthers kong. matt. werdis tiill att lade screffue mig tiill om etthers kong. matt. bygge mesthe[r]s folck aff Fredericksborg, som hand haffuer her ståendes atth hugge sthen tiill Freder[i]cksborig, om the skulle haffue therris vnderholding her aff slottit eller oc ey, epther thij att etthe[r]s kong. matt. haffuer fortyngit mit bygge mesteren. Ieg wiill mit gudzhielp y alle made retthe meg epther etthers kong. matt. wilge oc befalning, som ieg pligtiig er. Oc wiill her mit haffue etthers kong. matt. mit siell oc lieff thend almectesthe gud befalendis 1. Ex Kobenhaffn fr[e]dagen thend 27 februarij mdlxij.

Etthers kong. matt.
wnder dane
tyenere
Herloff Trolle.

s. 89Udskrift: Stomiectesthe, høgborne fwrsthe och herre, her Frederick thend anden, Danmarckis, Norgis. Wendis oc Gottis koning, hertug vtj Slesuig, Holsthen, Stormarn oc Dyttmersken, greffue vtj Oldenborig oc Delmenhorst, myn alder naadigste herre och koning, ganske ydmigeligen.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Topogr. Saml., Frederiksborg Nr. 1.

s. 89

9. Marts 1562.

Herluf Trolle til Hertug Hans.

Han meddeler Hertug Hans, der har anmodet ham om at forskaffe noget Kalk, at Kongen har forbudt ham at lade Nogensomhelst faa Kalk, da alt skal bruges til Byggearbejderne paa Frederiksborg i den kommende Sommer. Han tilraader derfor Hertugen at henvende sig direkte til Kongen om en Skibsladning Kalk.

Durchleuchtiger, hochgebornner furst, gnediger herr, ewer furstlich gnadenn seindt meine vnderthenig vnnd gutwillige dienst inn allwege zuuornn. Gnediger furst vnnd herr, eur furstlichen gnaden schreibenn vonn wegenn etzlichen kalcks 1, so dieselb zu ihrem vorhabendenn baw noch zuthunde vnnd vonnöthen habenn, deshalbenn gantz gnediglich an mich gesunnen vnnd begert, e. f. g. hieuon vnderthenigen bericht zuthun, ob etwas dauon vmbs gelt zu bekommen oder nicht, hab ich empfangenn vnd den inhalt desselbigenn gantz vndertheniglichen vermerckt. Worauff e. f. g. ich inn vnderthenigkeit nicht verhaltenn, das es itziger s. 90zeit dermassenn gelegenn, das kon. maitt., mein gnedigster herr, geneigt vnnd bedacht Fridrichsburg, wie auch allbereit angefangenn, vff diesen itzt kunfftigenn sommer etwas sonderlichs vnnd statthchs zubawenn, welcheshalben ihre maitt. mir gantz ernstlich verbottenn niemandes gar keinen kalck weder vmb gelt noch wes anderst zuuorlassenn, dann, was also ann kalcke itzundt verhandenn oder noch kunfftig gebrochenn wirt, soll all zumall nach Fridrichsburg gefuhret vnd gebracht werdenn, domit ich also ohne der kon. maitt. wissenn vnnd erlaubnis gar nichts verlassen muss. Do aber e. f. g. ann die kon. maitt., meinenn gnedigsten herrn, wollenn schreibenn vnd gelangen lassenn, ob dieselb e. f. g. noch mit eim schiff voll fugen vnnd helffen möchtenn, vnnd mir deshalben vom hochstgedachtem meinem gnedigstenn herrn eniger beuhell wurde, solten e. f. g. eigentlich spuren vnd befinden, das es an meiner furderung auch nicht mangeln. Welchs e. f. g. als meinem gnedigenn herrn ich hin wider zu vndertheniger antwort vnangezeigt nicht lassenn wollenn, dann derselbigen meines wenigen vermugens vnderthenig dinst vnnd willen zu erzeigen bin ich iederzeit geneigt vnnd willig. Datum Coppenhagen montags nach letare anno etc. im lxij ten.

E. f. g.
vndertheniger vnd gutwilliger
Herloff Trolle, ambtman
zu Coppenhagen.

Udskrift: Dem durchleuchtigen, hochgebornen fursten vnd herrn, herrn Iohansen, erben zu Norwegen, hertzogenn zu Schlesswig, Holstein, Stormarn vnd der Ditmarschen, grauen zu Oldenburg vnnd Delmenhorst, meinem gnedigenn herrnn.

Orig, med Segl i Rigsark., Hansborgs Arkiv XXXIX. 28b.

s. 91

15. Marts 1562.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han melder, at et Skib er sat i Vandet; flere andre Skibe ere under Udrustning. Om Bygningen af et Toldhus i Helsingør.

Stormectisthe, høgborne fwrsthe, alder naadigste herre, giiffuer ieg etthers kong. matt. vnderdanligen tiill kenne, thett etthers kong. matt. nye skiib Hynden 1 bleff skudtt y vandit vtj gaar epther meddag, oc kom thett rett well vdt. Thett bliffuer mit gudz hielp ett gott skiiff oc lygger thett well paa vandit. Samnieledis erre the ij orloffs skiib Wullen oc Enhornit løben hend att Beltt, som etthers kong. matt. haffuer befalit 2. The ander skiib skulle och bliffue rede mit thett førsthe epther etthers kong. matt. befaling. Alder naadigste herre, thett huss, som er huggitt tiill thett toll huss vtj Helsingør, om etthers kong. matt. wille selff besee thend plas, som etthers kong. matt. wiill haffue thett staendis, eller etthers kong. matt. wille forscriffue tolleren Iens Mogensøn 3 oc hørre hans meeni[n]g ther om, att ther som thett skulle settis ther, att Frandz paa Krogen 4 motthe faa befaling att lade reyssitt. Thett er ett skontt, gott tømmer 5. Alder naadigste herre, ieg wiill y alle maade retthe meg epther etthers kong. matt. wiilge och befaling, som ieg s. 92pligtiig er, mit gudz hielp. Oc wiill nu her mit haffue etthers k. m. mitt siell oc liiff gud almectesthe befalitt tiill all lycke oc salighed. Ex Københaffn sondagen thend 15 martij mdlxij.

Etthers kong. matt.
wnder dane
tyennere
Herloff Trolle.

Udskrift: Stormegtisthe, høgborne fwrsthe oc herre, her Frederiick thendt anden, Da[n]marckis, Norgis, Wendis och Gottis koni[n]g, hertug vtj Slesuig, Holsthen, Stormarn oc Dyttmersken, greffue vtj Oldenborg och Delmenhorst, myn alder nadigste herre oc koning ganske wnderda[n]ligen.

Egenhænd. Orig, med Segl i Rigsarkivet.

s. 92

27. Marts 1562.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Om Ansættelse af en ny Skriver paa Kjøbenhavns Slot.

Etthers kong. matt., myn ganske vnderdanige thyenesthe altiid forsendt mett waar herre. Aider naadigste herre, giffuer ieg etthers kong. matt. vnderdanligen tiill kennde, att epther thij att Knud screffuer 1 kommer her fraa slottit oc tiill thett tollerij paa Falsterboo, thaa haffuer ieg handlit s. 93mit een ved naffn Niels screffuer 1, som lenge haffuer tyentt hoffmester her Eier Hardenberg, att hand will kome hiid till slottitt oc tage sig thetthe screffuerij offuer, oc tror ieg icke annitt, end hand skall wære etthers kong. matt. en nottig tyener, om thett saa behager etthers kong. matt., att etthers kong. matt. ville lade screffue mig till. Ieg haffuer talit mit hoffmestheren, att hand wil forløffue ham. Etthers kong. matt. her mit thend alsom megtesthe gud befalendis. Ex Københaffn fredagen thend 27 martij 1562.

Etthers kong. matt.
vnderdane
tyenere
Herloff Trolle.

Udskrift: Stormectesthe, høgbornne fursthe oc herre, her Frederick then anden, Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis koni[n]g, hertug y Slesuig, Holsthen, Stormarnn oc Dyttmersken, greffue vtj Oldenborg oc Delmenhorst, myn alder naadigste herre vnderda[n]ligen.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsarkivet.

s. 93

12. April 1562.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Om Opsættelsen af et Svovlhus i Kjøbenhavn og Bygningen af den nye Toldbod i Helsingør. Han takker Kongen, fordi denne har fritaget ham for Kjøbenhavns Len.

s. 94Etthers konge matte, min gandske wnnder danne thienniste altiidtt forsenndtt mett worherre. Aller naadigste herre, giffuer ieg etthers konge matte wnnder danligenn tiill kiennde, att ieg haffuer tingitt mett enn graffuere, att handt paa sinn egnne kost och tærinnghe skall ferdiig giøre och op kaaste aff stranddenn hoss dybett thenn plass tiill thed nye suogellhuss 1, som etth[e]rs konge matte haffuer befalitt att ssetthe, och skall hanndtt setthe thed paa huilchenn siide thenn nye dam, th[e]r etthers konge matte wiill haffue same hus, och skall hannd haffue th[e]r for xxx daller, ij tr. oll, ij tr. brod, ij siider flesk, j fr. syldt paa etth[e]rs konge matte wegnne.

Samledis giffuer ieg etth[e]rs konge matte och wnnderdanligenn tiilkiennde, att ieg iche kand bekomme nogenn tømmermandt, som trøstther att wnnderstaa ssig att op reysse thed thollhus for Helsingøør 2, iche heller thete suogell huss, naar thenn thiid kommer, om etth[e]rs konge matte th[e]r for wiille lade thalle mett Hanns Lyckoo 3, om hannd kannd ombære 4 thenn tømer mannd wed naffn Mattias Fasthennow 5, som faltt och slog seg y Esserum. Tha ssiiger s. 95hannd, att hannd wiill tage seg thed offuer, om etth[e]rs konge matte wiill saa haffuitt. Alder naadigste herre, ieg bethacker och etth[e]rs konge matte paa thed aller ydmiugeligiste och wnnder dannisthe for, att etth[e]rs konge matte nu haffuer naadelligen forskonnitt meg mett thenne befaling. Saa er thed etth[e]rs konge matte gaffnn, att thenn som schall haffue slotthiidtt ept[e]r meg, att handt kommer hiidt mett thed første 1. Her metth wiill ieg haffue etth[e]rs konge matte mett euiig lycke och wellfartt bode till siell och liiff thenn alsomectigste gud befalindis. Ex Kiøbennhaffnn søndagenn then 12 aprilis 1562.

Etth[e]rs konge matte
wnnder dane
thiennere
Herlouff Trolle.

Udskrift: Stormectigste, høgborne furste och herre, her Frederiick then anden, Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konninghe, hertug y Slesuig, Holstenn, Stormaren och Dytmerskenn, greffue wtty Oldenborig och Delmenhorst, min aller naadigste herre och koning gandtske wnderdanligenn.

Orig. med Segl i Rigsarkivet.

s. 96

5. Maj 1562.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han udbeder sig Kongens Samtykke til at lade flytte en Kornlade tra Asserbo til Kongens Ladegaard paa Amager, da den der værende er meget forfalden.

Etth[e]rs konge matte, minn ganndske wnderdane thienniste alltiidtt forsenndt mett wor herre. Aller naadigste herre, giffuer ieg etth[e]rs konge matte wnnder danligenn tilkiennde, att etth[e]rs konge matte fattis enn kornn lade paa etth[e]rs konge matte ladegaard paa Amager 1, thy th[e]r er iche wdenn enn, som er møgitt forfaldenne, och haffde ieg acthidt paa etth[e]rs konge matte gode behaff att lade tage enn neder aff the lade hus, som stannder paa Asserboo 2, och laditt føre hiid tiill Amager och laditt thenn opssette th[e]r. Om etth[e]rs konge matte thed saa behager, att etth[e]rs konge matte th[e]r for wiile werdis tiill att lade schriffue meg suar till wtty gienn her om, thy thed wiill were mett thed første. Her mett wiill ieg haffue etth[e]rs konge matte mett euige løche och wellfartt bode tiill siell och liff then allermecte gud befalindis. Ex Kiøbennhaffn then 5 dag maij 1562.

Etthjejrs konge matte
wnderdane
tienere
Herloff Trolle.

Udskrift-. Stormectigste, hogbornne furste och herre, her Frederick then anndenn, Danmarckis, Norgis, Wenndis s. 97och Gottis koninghe, hertug wtty Slesswig, Holsten, Stormarnn och Dyttmersken, greffue wtty Oldenborig oc Delmenhorst, minn aller naadigste herre oc koning gandske wnder dannligen tillschreffuitt.

Orig. med Segl i Rigsarkivet.

s. 97

16. Juli 1562.

Morten Krabbe til Herluf Trolle.

Om Mageskifte af noget ham tilhørende Gods i Sjælland mod noget af Herluf Trolles Gods i Vendsyssel.

H. G.
Myn weluiligh helssen nu och altiidth forsentt mett wor here. Kere her Herloff Trolle, frende, ssuoger och ssynderligh gode wen, tack[er] iegh etther gannske gerne for allt gode, som y megh alttiidtt giortt och bewist haffuer, huilkett iegh altiidt gannsk kierligen och gernne mett etther forskylle wiill mett hwes gode y mynn macht kanndt were, som iegh etther plichtigh er. Kere her Herloff, som etther wellfforttenker, atth y naagen tiidt siiden forleden skreff megh tiill mett ien etthers tiennere, wtty huilken etthers skr[i]ffuelse y wore aff megh begerindes, att ther som iegh anthen haffde eller megh kunde tilkome naagit godz ner werindes wiidtt Køge y Sielindt, att iegh thett wille wnde etther for skell och fyllest, kere her Herloff, saa kende gudt, att ther ssom iegh anthen wtty the maade eller naagen anden kunde tienne etther tiill wellie och gode, som y skulle fynne megh gannsk weligen och wfforttroden ther tiill aff myn yderste ringe formue, som y alle maade well forskylltt er. Kere her Herloff, saa haffuer thenne breffwiser, mynn tienner, naagett(!) gaarde paa rigister wiidt Køge legindes 1, ther som s. 98y wiille thett behalle for fyllest y Wensøssell, skulle y thett gerne behaalle for naagen anden, endaagh iegh haffuer aff andre naacksam werett tiilltaldtt aff mynne wener om same godtz tiill maglaw, saa haffuer iegh dog paa etthers skr[i]ffuelsse forhaalt thett. Tesligeste haffuer mynn ssøster Elsebe 1 i godtt tiidh tagett ien handtt tastningh aff meg, att iegh thett ingen anden skulle wnnedt endtt etther, om y wille thett behaalle. Kere her Herloff, ther ssom y wiille nw haffue then wmage och skr[i]ffue meg etthers gode wellie tiill her om och giffue megh etthers godz paa iett sedell, ssaa wil iegh thett besie och ssaa strax nest gudz hielp selff komme aaffuer tiill etther och gøre ende ther paa, om gudt wiill wnde megh helbreden. Kere her Herloff, saa wiidt iegh nu inthett andett ssynderligtt att skriffue etther tiill paa thene tiidtt, mens wtty aile the maade, iegh kanndtt wrere etther tiill wellie och tienneste, tha raader och byder altiidt aaffuer megh ssom aaffuer etthers egen. Saa wil iegh her mett haffue etther gudt almectigste ewindeligh beffalindes mett ait hwes etther kertt er, welle y well gøre och sie etthers kere hustrw, myn gode nestssøskindbarn mange m gode netther paa myne wegne. Datum Biørnholm 2 taarsdagh nesth effter Margretthe dag aar etc. 1562.

Mortthen Krabbe
m. e. h.

Udskrift: Erliigh och welbyrdiigh manndtt och strenge riider her Herlloff Trolle tiill Herloffsholm, mynn kere frende och ssynderlig gode wen.

Egenhænd. Orig. med Segl i Herlufsholms Arkiv.

s. 99

11. Aug. 1562.

Indberetning til Kong Frederik II fra de danske Gesandter i Lifland om Forhandlingerne angaaende Sonnenburgs Overlevering til Danmark.

Durchleuchtigster, grossmechtigster, hochgeborner furst, gnedigster konig vnd herr, negst vnderthenigster erpietunge vnsers gehorsamen pflichtt willigen dienstes. Ewer kon. mayt. mugen in vnderthenigkeit wir nicht Vorhalten, das wir vff die vorgehende prepartion, sso durch Diderich Behren mit dem hern vogt zur Soneburgk geschehen 1 vnd s. 100ewer kon. mgt. wir im iungstgethanen schreiben vnderthenigst vormeldet den 9 Augusti alhier zur Arensburgk mit gemelten hern vogt die vnss beuholene handlunge vorgenhommen vnd ime negst ewer kon. mayt. gnedigst zuentbieten vnd begrussunge ew. kon. mgt. gnedigste neigunge kegen ime vff das vleissichste angezeiget vnd vormeldet, vnd dieweile die handelunge mit seiner ehrwird. rhat, vorwissen vnd willen solte angestellet vnd auch seiner dar inne mit dem besten in alle wege gedacht werden, haben wir von derselbigen mittel vnd wege, daruff der handel bei dem s. 101gewesenen hern meister 1 vorzunhemen vnd zurichten wer, vorzuschlagen anfenglich begeret, domit ehr, zuuor vnd ehr darinne schlislich etwas vorhandelt, allenthalben befridiget vnd seines gebietes halben rechtmessige vnd gepurliche erstatunge erlangen muchte. Darautf er sich entlieh alsso ercleret vnd diese vnuorgreiffliche vorschlege gethan: erstlich wan er ein stucke geldes, odder sso das schwerlich wie wol vormutlich auffzubringen wer, etzliche landtguter in Churlandt fur die abtrettunge seines gepietes erlangen muchte, oder zum letzsten, sso er zum theill mit gelde zum theil aber mit landtgutern alsse nemblich mit einem hausse Neuborgk genanth muchte abgelegt werden, wolte er in pilliche handlunge sich einzulassen vnbeschwert sein. Vnd hatt sich der her vogt letztlich erpotten, da alle handlunge vber zuuorsicht entsehen vnd vnfruchtbarlich abgehen wurde, wolte er doch das hauss Soneburgk in keines andern gewaldt, es wurde ime dan gewaltiglich abgedrongen, ohne ew. kon. mgt. vorwissen kommen lassen, in vnderthenigster hoffnung, ew. kon. mgt. ime in der noth nicht vorlassen, sonder gnedigst schutzen vnd hanthaben werden, des er sich s. 102vngezweiffelt in disen geschwinden vnd fherlichen leufften zu ew. kn. mgt. vnderthenigst vorsehen vnd vertrösten will. Er hatt sich auch vorwilliget in den nothfhall, sso der suedisscher oberster 1 etwas feintlicher weise widder ime anfangen vnd ime mit gewaldt vberziehen wurde, ew. kon. mgt. regementh vnd wapen zu sich vff das hauss Sonneborgk zunhemen, sso sterck alss es die notturfft erfordern wurde, dem er alsso gewislich nachzusetzen Zusage gethan hatt. Was wir, gnedigster konigk vnd her, weiter in dieser sachen bei vnsern gnedigen fursten vnd hern, hertzogen Magno etc., vnd dem gewesenen hern meistern beschaffen werden, ewer kon. mgt. mit erster gelegenheit solches vnderthenigst zuuormelden wir in keinen wege vnderlassen werden. Was auch fur newer zeitunge vnss glaubwirlich(!) furkommen ist, haben ew. kon. mgt. in inligende vorzeichnuss gnedigst zuersehen, vnd was desshalben vorzunhemen die hohe noth erfurdern will, ew. kon. mgt. gnedigst zubedencken wir vnderthenigst willen heimgestellet haben, dieselbige hiemit dem almechtigen in seinen gewaltigen schutz bei christlichen koniglichen regementh, langwirige leibsgesuntheit vnd alle gluckselige wolfhart lange zu fristen vnd zuerhalten gantz getrewlichen beuhelende. Datum vff der fherstedte Torckhoff 2 den elfften augusti anno etc. mdlxij.

Ewer kon. mayt.
vnderthenige gehorsame
Diderich Behr
zu Stoltige.
Herloff Trolle
zu Herloffsholm.
Albrecht Knopper.

[Paa et vedlagt Blad:]
Zeitunge.

Es hatt vnss heuth einer Hans Schnatbawm 3, ew. kon. s. 103mgt. diener, sso noch innerhalbe achte tage binnen Reuel, darhin er allerley zuerfharen geschickt whar, gewesen, berichtet, das gewisse zeitunge von Stockholm gen Reuel kommen auch den burgern darselbst ire hantttirunge darnach zurichten offentlich vorkundet worden, das zwisschen den konig zu Schweden vnd dem Moscouiter ein friede vff 20 ihar behandelt vnd auffgerichtet sel der gestaldt, das der Moscoviter Wirlandt, der Schwede aber Harrien behalten soll, vnd solten ssie sich beide kegen den konig zu Polen etc. vnd den orden vorpunden haben. Vnd ist auch derhalben eine richtige scheide von einen russisschen baiaren den Statthalter zu Narue zwisschen Harrien vnd Wirlandt vffgerichtet, das alles, was vff iene seith der weissen Ahe, russisch, was aber vff dieser seith derselben Ahe gelegen, schwedisch sein vnd bleiben solle, das alsso die arme vnderdruckte Wirisschen vber gethane Zusage vnnd beschehene vortröstunge erbarmlich vorlassen vnd sich nuhn den Russen zu vndergeben notwendiglieh gedrongen werden 1.

Derselbe russissche baiar ist den 3 augusti zu Reuel einkhommen vnd statthch von dem Statthalter darselbst empfangen worden, vnd hatt der Russe alle die schwedissche gefangene mit sich gebrocht vnd ohne alle entgeltnuss frei gelassen.

Item das der Schwede das lehen alten Kolcke einem edelmhan Rute genant vnd den newen Kolck einen andern schwedisschen edelmhan solle vorlhenet haben, wie sich dieselbigen habe vorlauten lassen 2. Zwo dorffer aber von s. 104emselbigen gute vber die weisse Ahe gelegen solte sich der Russe zugeeigent haben. Es hatt auch ein rittmeister Valentin Kittel dem Schweden zustendig fur die wharheit berichtet, das der hertzog von Finlandt 1 mit seinen broder den konig auffstortzig worden vnd mit vnwillen von ime abgescheiden sein. Mhan sagt, das er bei der kunig. durchleuch. zu Polen vmb audientz angeworben habe, die ime solte abgeschlagen sein.

Der schwedisscher oberster Clawes Christierson ist fur achte dagen von Reuel mit alle sein krisvolck abgezogen vnd, wie mhan sagt, fur den Wittenstein gerucket, welches hauss ime auch schwerlich entstehen kan, dieweil das ahn profiant vnd andern dingen mangel fur handen vnd die zufhur vorlegt ist. Auch ist Iaspar von Oldenbuckem vor vierzehen tagen von dar gefordert vnd ahn die kon. dr. zu Polen etc. bescheiden, dar er auch gewislich hingezogen.

Diss ist das gemeine geschrei binnen Reuel, vnd ist auch allenthalben landtruchtig, das aber Caspar von Oldenbuckom wie gemeldet von den Wittenstein von der kon. dr. zu Polen etc., ehr der Schwede darfur gerucket, abgefordert ist, geberet vns allerlei nachdencken, insonderheit weil solchs auch zuuor mit Padiss vnd darnach mit der newen Pernaw, daruon der her von Dhon 2 gleicher gestaldt fur die eroberunge abgefurdert wart, geschehen. Es lassen sich die hendel ansehen, als wen ein collusion darunder wer, den sonst der konig zu Polen etc. den dingen vnsers s. 105erachtens leichtlich hette furkommen konnen. Vnd wil derhalben die hohe noth erfurdern ein sonderlich fleissig auffsehen vff diese lande zu haben, dan sich die dingen alhie wunderlich vnnd seltzam ahnlassen, wie ew. kon. mgt. wir weitleufftigern bericht in kegenwertigkeit daruon zuthun in vnderthenigkeit nicht vnterlassen konnen, ew. kon. mgt. gantz vnderthenigst bittend, dieselbe diss vnsers trewhertzig, wolmeinend, emselligs, vnterthenigst bedencken nicht anders dan mit gnaden auffnhemen wolle etc. Datum vt in literis.

Wir haben einen gewissen botten ahn Thomjss Wrangel 1, vorwesern des stifftshauss Reuel, mit brieffe abgeferdigt. Wen der widderumb zu vnss in Churlandt kommen wirt, werden wir weitern bescheidt erfharen ew. kon. mgt. furderliche vnderthenigst zuuormelden.

Orig, i Rigsark., Lifland A. Det kgl. Statholderskab vedrør. 1560—62. — Samme Haand har skrevet Alt, ogsaa den Brevet vedlagte «Zeitunge». Efterskriften er skrevet med andet Blæk.

s. 105

23. Decbr. 1562.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han sender Kongen en Gjenpart af et Brev fra Hertug Magnus til Enkedronningen. Om Kongens Befalinger til Jørgen Barnekow.

Etthers konge matte, minn ganndtzske wnderdaniige och plictige tro thienniste nu och alletiidtt forsenndtt mett worherre. Aller naadigste herre och konninghe, giffuer ieg etthers konge matte ganndske wnderdaneligenn tilkiennde, thed hogbornne furste hertog Magnus haffuer tillskichet meg enn copie aff ett breff, som hanns fursteliige naade haffuer tiill schreffuiit etthers konge matte frue moder, minn aller naadigste ……… drottnninge, huilcke[t] ……… wdenn tuiffuel ……… etthers konninglige ……… och hanns s. 106furstelig[e] ……… haffue schreffuitt ……… samme copie, och meg [er(?) i]che kommen tiill hannde wdenn copienn, huilchen copie ieg nu sennder etthers konge matte her inndelucht, att etthers konge matte kannd wiide, huiis hertog Magnus er wordenn tiill synde, sydenn ieg skyldis fraa hanns furstelige naade 1. Och etthers konge matte ther fore wiille haffue nogit for anderitt aff, huiss befalinnghe etthers konge matte haffuer giffuitt Iørgenn Bernnechow, tha kanndt thed ind nu skee, føre innd att Iørgenn drager her aff lannditt 2. Och wiill ieg her mett haffue etthers konge matte mett siell och liiff tiill ett gott lanngwarinndis chresteligt regemenntth thenn allermectigste gud befalinndis. Ex Ring closter, onsdagenn then 23 dag decembris anno 1562.

[Etthers konge] matte
wnderdanige
tienner
Herlouff Trolle.

Udskrift: [Hog]bornne, stormegtigste furste [och] herre, her Frederick thenn anndenn, mett gudts naade Danmarckis, Norgis, Wenndis och Gottis koninge, hertog wtty Slesswig, Holsten, Stormarnn och Dyttmersken, greffue wtty Oldennborig och Delmenhorst, min aller naadigste herre och konninge, ganndtzske wnder danligen.

Orig. med Segl i Rigsark. Brevet er meget beskadiget.

s. 106

8. Aug. 1563.

Peder Bille og Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

De sende ham en Besked fra Kongen om Jens Truidsen Ulfstand. Om Krigsskibenes Udrustning. Knud Jude er kommen i Mistanke hos Kongen.

s. 107Waar wænlig oc kerlige helssen nu oc altiid forsendt mit waar herre. Kere her Magnus, tacker vij theg ganske gernne for alt gott, som thw oss altiid giortt och beuist haffuer, huilkiitt vij oc altiid gernne y gen mit thig for tijenne och forskijlle wille 1. Kerre her Magnus, vij talde kong. matt. tiill om Iens Truedsøn 2, thaa suarde kong. matt., att hand haffde mundigen befalit Iens selff att bleffue paa slottit hoss theg, oc mentthe ther fore icke att ware f[o]rnøden att screffue ther yder mere om. Dog paa thet seste befoll hans kong. matt. att screffue ham tiill, oc sender vij thig same breff mit thenne breffuisser. Samelidis sagde vij hans kong. matt., attw haffuede screffuit, att skijben waare ferdige oc knecthen till skibs. Thett behaged hans kong. matt. well oc ynsked thom en god salig reysse oc all lycke oc welfartt oc bad gad beskerme oc beuare thom. Gud almec[ti]ste hand giffue waare skijb lycke oc seger vyndi[n]g offuer waare fynder oc vwenner. Wij haffue her end s. 108nu ingen synderlige tij ender aff Suerrige. Naar som oss nogit synderligt fore komer och oss stedis budt, wille vij screffue theg tiill. Knud Iude 1 er nogit beførd for kong. matt., att hand er indlagt her y byen y synd gaardt. Wij wille talle kong. mattt. tiill paa hans vegne, oc forsser vij oss tiill, att thet bleffer will gott oc haffer intit paa sig. Kere her Magnus, huor vij kunde tyne thig, giøre vij altiid gerne. Giør will oc sig Anne 2, Byrge Trolle oc alle gode venner mange gode netther paa vaare vegne. Her mit thig gud befalendis. Ex Halmstaad sondagen thend 8 augustj mdlxiij.

Peder Bylle
Herloff Trolle.

Udskrift: Erliig oc welbijrdig mand her Magnus Gyllenstyrnn tiill Stiernnholm, ritther, kong. matt. statt holder paa Københaffn, waar synderliige gode wen venligen.

Orig. med Herluf Trolles Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Ark. I. Peder Billes Segl mangler, men har vistnok siddet, hvor der nu er et Hul i Papiret. Brevet, der er en Del beskadiget, er skrevet med Herluf Trolles Haand.

s. 108

12. Aug. 1563.

Peder Bille og Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

De love at tale til Kongen angaaende de Sager, om hvilke Mogens Gyldenstjerne har skrevet. Tropperne ere nu samlede i Varberg og agte at drage mod Elfsborg. De bede om Forsyning med Proviant fra Kjøbenhavn. Om Mistanken mod Knud Jude.

Kere her Magnus, ganske gode wen, huad som thw kant haffue tyeneste oc gott aff, giøre vij altiid gernne. s. 109Kerre her Magnus, om the ærynder, som thw screffuer oss tiill, atthv haffuer screffuit kong. matt. tiill, haffuer hans kong. matt. selff[uzr] screffuit thig suar tiill, for ennd att vij k[om] y t[a]l mit kong. matt. Hues suar som k[ong. matt.?] oc haffuer screffuit, vede vij icke helder b[esked?] om, vden huad som vij kunde høre eller s[pøre?] aff andere, oc haffude thw icke screffuit [oss?] selff tiill, thaa haffude some aff oss intith [vist?] ther aff. Nu erre vij tiill synde, att vij ville talle ther om y dag, att hues breffue som ko[me], att wij maa viide ther nogit aff, epther vij skulle wære hoss kong. matt., paa thett att vij maa være vndskyllit y thend dell, som vij viide intit aff. Wij wille oc screffue thig tiill saa offtthe, som oss sthedis bud. Wij kome hiid tiill Vaarberg y tysdages 1. Y gaar kom Daniel Randzo, saa att alle regementther oc rytther nu ere her tiill hobe. Huor wort tog bleffer nu samens y ett tog 2, eller vij drager y ij hobe, thend enne fore och thend anden epther, er end nu vuist. Y gaar løb kong. matt. skiff Nachtergall oc the andre, her waare, oc tiill Elsborig, gud geffue till løche, att indtage haffnen for E[l]sborig, oc vij følger epther mit thett førsthe. Vij haffuer ingen synderlige tyender om the suenske. Her will bleffue stor brøst for fetallij. Wille thv bestelle, att alle borgere y Københaffn, som nogen formøge haffude, strax sende hid, huer epther syn effne, j te. brød, ij, iij eller iiij, huer epther syn effne, for pendinge. Vden thett skier, thaa frijcter ieg, huor thett vill gaa, oc att mand skycker epther alt thett brød, mand kand bekomme. Om Knud Iude 3 haffer thett sig saa, att hand er beford for kong. matt., att hand skulle haff[t] nogen ordt om the suenskis duelighed och manddom, oc mand achter att wære sagt nogen vaare til foractelsse, sameledis er mystencht, for hans søn tyner y Suerrige oc skall wære en rittmester. Mens Knud biuder sig till at holle enn huer fod 4, att ham er thett løgit paa, mett yder mere s. 110vndskylling. Dog kunde vij icke bekome nogen anden besked aff kong. matt., end [ha]ns kong. matt. will bethenke sig. Thett skall icke bleffue Iatt, huad som vij kunde handle oc giøre Knud til thett beste for tyn skyll och i[eg?] tor friitt sye, att ham skeer w[re]tthe. Kere her Magnus, h[uad] thig tiill tyeneste er, giøre vij altiid gerne. Her mit thig gud befalendis. Ex leyritt for Vaarberg taarsdagen thend 1 augustj mdlxiij.

Peder Bille.
Herloff Trolle.

Kere her Magnus giør will och syg ffrvu Anne mange gode netther oc alle gode wener paa vaare vegne.

Udskrift: Erlig oc welbyrdig mand her Magnus Gyldenstern till Sternholm, ritther, kong. matt. stattholder paa Københaffn, vaar ga[n]ske gode wen k.

Orig. med 2 Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Haandskriften er Herluf Trolles. Brevet er en Del beskadiget.

s. 110

18. eller 19. Aug. 1563.

Peder Bille og Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

De love at være Gert Rytters Svend behjælpelig. Om Bestilling af Ammunition og Forsyning med Proviant, paa hvilken der er stor Mangel. De bede Mogens Gyldenstjerne skrive dem til. Kongen vil kun have Svarte Hans til Profos.

Waar wenlige kerlige helssen nu och altiid forsendt mit waar herre. Kere her Magnus, ganske gode wen, tacker vij thig ganske giernne for alt gott, som thw oss altiid giortt oc beuist haffuer, huilkiitt vij oc ganske gernne y gen mit theg fortijenne oc forskijlle welle. Kerre her Magnus, om s. 111Gertt Rytthers 1 suend, som thw screffuer, att wij wille wære behelpelig, thaa hinge vij icke tyn screffelsse, for end hand haffude besked oc suar aff kong. matt., oc sagde hand seg att haffue fanget the suar, hand wijlle oc begerde. Ther som hand haffude hafft oss behoff, thaa skulle vij gernne giortt saa migit, som oss haffude waritt mogeligt. Om thett krud oc lod, thw screffuer, som kong. matt. ville bestille mit Henderick Randzo 2 eller Gertt Rytther, thett wille [wi] oc giffue kong. matt. tiill kennde, oc meener Peder Bijlle, att hues thw selff bestiller eller giør y the maade, thett bleffuer kong. matt. well tiill tacke, thij hand haffuer hørdt, att Pouil van Sara 3 talde kong. matt. tiill om krud, atther waar intit y forraad, thaa sagde kong. matt., atthw haffude selff tald mit kong. matt. ther om, attw wille bestille nogit. Wij welle dog talle kong. matt. tiill oc scriffue theg suar y gen. Kerre her Magnus, vij ligge her y Hamer øø 4 hoss Rodsbro, en fierdings veges fraa Kongsbacke. Her haffuer vij nu leggit y tre netther oc haffuer stor nød for øll oc brød oc haffuer. Her er mange, som icke haffuer hafftt haffre eller brød nu y tre dage, og folkett drycker wand. Knecten løber vd paa bygden, slar op kijster oc skrijn, tager bortt, huad fattigt folck haftuer. Wij kunde icke kome aff thette leyer, for eend knecten fanger prouia[n]t. Øuersten 5 gaar tiill kong. s. 112matt. och beklager (?), huor her icke fijndis snartt raad, the(!) befrycter the, att knecten skulle bleffue uvillige. Tyne øll brygt y Helsingør gelder iij daller, te brød viij ℔. Kong. matt. sagde tiill øberstene, att ham waar ande[r]ledis loffuit oc tiill sagt, ther Iørgen van Holl och greffuen S[chwartz]bong talde kong. matt. tiill, att Frands Brockenhuss motte bleffue hieme, att her skulle intit fattis fetallij, oc att cantzeler beklagit sig, att hand vden Frands intit kunde bestille 1. Och formercker vij, att kong. matt. haffuer screffuit etther alle samp[t]ligen hartt tiill om fetallij 2. Kere her Magnus, epther thenne leylighed om thw wilt nu screffue oss tiill, oc thw wilt screffue breffuitt, att vij maa lesse thett for kong. matt. om thend artickil, thw haffude optegnit hos Sthen Rosenspa-are 3, attw motthe intit vijde aff, hues handell som ther waar, att om nogett bleffue forsømet, ther thw icke vijste eller motthe viide, att kong. matt. ther wille haffue thig vndskylling. Thett same wille ieg oc raade Bijrge, thij her giffuis nu bedere leylighed tiill att giffuit tiill kennde s. 113end y ffesthis 1 giordit. Kere her Magnus, huor som att vij kunde tijene thig, giøre vij altiid gernne. Giør will oc siig Anne mange gode netther paa vaare vegne. Her mit thig gud befalendis. Ex Hamer 00 ved Rosbro taarsdagen thend 18 augustj mdlxiij 2.

Peder Bijlle. Herloff Trolle.

[Paa en løs Seddel:]

Wij talde kongelig matt. tiill om thend profoss, thaa sade kong. matt., att hans kong. matt. ville ingen anden haffue ther vden suortthe Hans 3, oc sagde, attv skulle forvijsse thend anden. Vij begerde, att kong. matt. ville screffue thig thett till. H. k. mat. sagde, thett giordis icke behoff, epther hand haffde selff befalt thett thett(!). Datum som y breffuit.

Peder Bille.
Herloff Trolle.

Udskrift 4: Erlig och welbyrdig mand her Mogens Gyldenstiern till Stiernholm, ridder, kong. mat. stadsholder paa Kiøbenhaffuen, wor synderlig gode wen, wenligen tilschreffuit.

Orig. med 2 Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Haandskriften er maaske Herluf Trolles. Brevet har Paategning om at være modtaget den 26. Aug.

s. 113

28. Oktbr. 1563.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Om Forsvaret af Laholm og Halmstad.

Alder naadigste herre oc koning, etthers kong. matt. myn vnderdanige tyenisthe altiid forsendt mit waar herre. s. 114Huorledis thennde leylighed begeffuer sig, skall thene berffersser 1 beretthe etth[e]rs kong. matt. 2. Ieg will drage her ind paa slottitt oc forware thene bro 3, atthe suenske icke skulle hugge thend vd, som the haffde actit. Ther som att gud wille geffuit, att etthers kong. matt. krigs folck nu kunde kome hijd nogit snartt, thaa skulle thende krig icke wære leng. Ther som gud wille och føge vijnden, att all thend prouiafnjtt, ther kome aff Sieland, motthe førris hiid oc till Halmstad, thaa [e]r thett storligen behoff 4. Kunde mand och forstercke thom y Halmsted tiill søes mit ij eller iij fencker knecthe, thaa kunde mand giøre fynden en stor affbreck. Ieg will fortøffue her tiill 5 ………… matt. wellg ………………………… mtts. will haffue mig. Oc will her mitt haffue etthe[r]s kong. matt. mit siell oc lijff oc en herlig seger vynding offuer etthers kong. matt. fyender thend alsommectesthe gud befalendis. Ex Lageholm torsdagen thend 28 octobris mdlxiij.

Etthers kong. mtt.
vnderdane
tyennere
Herloff Trolle.

s. 115Udskrift 1: Kong. matt. [tiill] Danmarck myn alder naa[digste] herre vnderdanligen.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsarkivet. Brevet er en Del beskadiget.

s. 115

30. Oktbr. 1563.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

En Del af Hallands Bønder have givet Løfte om Tilførsel af Proviant til Krigsfolket. Om Kong Eriks Krigsplaner. Han sender til Kongen en Landsknægt, som angiver at have noget magtpaaliggende at meddele. Der er Mangel paa Ammunition.

[Etthers] kong. matt., mijn ganske vnderdane thenesthe altiid forsendt mit waar herre. Alder naadigste herre, ieg haffuer nu tijngitt mit etthers kong. matt. almoge her paa thenne sijde Hallands aass, oc the haffuer alle wellwilleligen suarit, atthe wille gernne aff therres ydersthe macht oc formøge giøre tiillforing mit prouiantt, sameledis setthe op hoss etthers kong. matt. lijff och gods oc mit therres lijff affuerge etthe[r]s kong. matt. oc alles wores fijnder. Thett suarde alle, som bor her synden for Lageholm oc loffuede mit thett førsthe att føre hijd huer mand en te brød, j te oll oc en tynde haffuere, somme mere, huer epther syn formøge. Oc naar the horde, att krigs folkit komer, wille the tiillfore alle ander vaare ther haffuer krigs folkit tijener, och selge for pendinge. The andere bønder norden for Lageholms aa sende tiill tingit iiij mend oc beklagede thom, atthe aff ouer woll oc macht wore trengde fraa etthe[r]s kong. matt., saa the icke motthe kome tiill tynge, oc kunde icke kome tiill att giøre nogen hielp oc bijstandt epther thenne leylig hed, oc bade for guds skyld, att mand wille haffue thom vndskyllit, mens thett alder førsthe the sher eller fornømer nogen hielp eller fortrøstning, tha wille the saa beuisse s. 116thom y mod etthers kong. matt., att etthe[r]s kong. matt. skall haffue thom intit at skylle 1.

Alder naadigste herre, geffer ieg etthers kong. matt. vnderda[n]ligen tiill kende, att y iaffttis sijlle kom her ij aff etthers k. m. tijenere aff Kneryd 2 sogen och sagde, att koning Erek haffuer ladett opbiude mand aff huss vtj Synder boo 3, som allerede skulle forsamlle sig, oc will ther mit drage nett att Hysoltthe len 4 oc her bag om kryng ned y Hallandt, oc atthe skulle haffue nogen ryssig tygh 5 hoss same bonder.

Y iaffttis kom en aff myne spyer fraa thett suenske Iyer. Hand syger, atthe suenske lijder stor skaade aff byen oc er bleffuen mange aff thom, oc atthe suenske vdgiorde bonder møstrøster. Dog lader thett anit krigs folck sig høre mit stoltthe ordt, oc atthe haffuer bulluerckit alle portther tiill, atthe aff byen skulle icke kome vd oc giøre thom skaade. Hand sijger oc, atthe taller om, att ther skall ware store skytt tillbage, som the suenske venntther thom oc pocke stortt paa.

Hand sijger, atthe suenske siiger, att koning Erick skall lade sig høre om etthe[r]s kong. matt., thett etthers kong. matt. wor for Elsborig och kraffude arff epther ham, mens hand waar end nu icke død, mens wor nu komen oc wille selffuer fore arffen frem, mit mange stoltthe ordt.

Alder naadigste herre, y gaar kom thenne landsknecht tiill myn wacht en halff myll fraa slottit, huilken ieg nu sender etthers kong. matt. Hand berøptte sig for vach[tlen, att hand haffude att giffue etthe[r]s kong. matt. till kende, thett etthe[r]s kong. matt. laa stor macht paa. Ieg haffuer s. 117sportt ham att oc fijnder ham icke wed ett mund hol 1, icke helder nogit synderligt, saa ieg haffuer ham mestencht, sender ham ther for tiill etthe[r]s kong. matt. paa vijdere besked. Alder naadigste herre oc koning, thett skall mit guds help icke haffue her nød y nogen maade, att vij io wille foruare thenne bro, tiill ieg fanger etthe[r]s kong. matt. wilge, mens ieg haffuer intit kørnne krud 2 tiill thesse hage skytther vden en x eller xij pund. Ther ieg kunde faa nogit, thaa skall thett icke spillis til forgeffues. Oc will ieg her mett haffue etthers kong. matt. gud almectiste befalit tiill lycke oc siger vynding offuer etthe[r]s kong. matt. fynder. Ex Lageholm thend 30 octobris mdlxiij.

E. k. m.
wnderdane
tyner
Herloff Trolle.

Udskrift: Kong. matt. tiill Danmarck, myn alder naadigste herre och koning ganske wnderda[n]ligen.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsarkivet. Skriften er paa enkelte Steder noget medtagen af Fugtighed.

s. 117

1. Novbr. 1563.

Herluf Trolle til Hans Skovgaard.

Han sender tre svenske Overløbere. Den største Aarvaagenhed vises overfor saadanne og overfor svenske Spejdere. En Afdeling svenske Tropper er dragen til Halmstad for at slutte sig til den der i Lejr liggende svenske Styrke.

Wertlig, kerlig helssen altiid for sendt mit waar herre. Kere bole 3, gode wen 4, tijsse iij personer ere komen hiid s. 118tiill slottit, the tho y gaar morgis oc thend anden y iafftis sijlle 1, aff thett suenske liger, oc epther thij att her tiill foren ere komen flere danske oc tijske, som beklager thom, atthe aff nod oc trang nødes tiill att løbe ther fraa, som the selffue nu beretthe kunde, oc thv wel haffuer hørt aff the andere, som ieg forre haffuer sendt kong. matt. fangen, som stemmer alle offuer ett, thaa haffuer ieg betrod thijsse paa therres eed vnder ett hengende 2 mit therres verge vden fengssell at drage tiill kong. matt. ther att thage vijdere besked, huor att kong. matt. vil haffuit mit thøm. Thett fornømer ieg, att vijsthe danske oc tijske y thett suenske leger, att mand lod thom 3, her kome y gen, oc att mand handler vell her mit thom, thaa skulle thett icke lenge waare, for end the komer alle samens, mens ieg holder thett saa hartt, som oc for nøden er, atthi kunde ingen kundskaff faa her fraa. Alle saadane, her komer, forwarer ieg y tornit oc lader føre thom offuer aassen oc haffer vacht vd mit aaen, att ther ingen kand kome tiill bage y gen. Ieg steder icke helder nogen, som paa thene sijde er, att talle mit nogen paa hyn sijde aaen, vden ieg selff. Ieg will wil hollit mit guds help hollit(!), att the ingen kundskaff skulle faa her fraa. Koning Erick gaff en bonde xl ℔ vrtther 4, att hand skulle lade syn son speye oss her. En anden stod hoss aff wore oc gick strax hed oc warde mig ther att, oc thend anden sende syn søn hiid at speye, som ieg lod setthe her y tornit, ther hand kom. Y gaar epther meddag paa ij melle her ner drog thett folck fraa Keeritt 5 oc tiill Halmsted tiill legrit, oc ther y bland er iijc Skotter, oc en Suenske, s. 119heder Krabbe Perssen, følger thom mit jc hesthe, oc som bønderne siger for mig, thaa skall thett ware thett folck, som waar y Bleking. Mig hobis mit guds hielp, att thett skall snartt gaa wel tiill, oc att vij wille faa slotts logen tiill [S]tockh[olm] for Halmsted 1, thett rymer sig fast ther epther mit alting. Gud hand hielpe oss ther tiill. Ham wiill ieg altiid haffue thig befalit. Ex Lageholm mondagen thend i nouembris mdlxiij.

Herloff Trolle.

Udskrift: Erlig oc welbijrdig mand Hans Skowgaardt, kong. matt. secreterer, myn kere frende och bole wenligen tillscreffuit.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsarkivet, Indkomne Breve til forskjellige højere Embedsmænd samt deres Koncepter. I Brevets Slutning er et Hul i Papiret.

[Bilag.]

Mogens Jonssons berettning, att hand tijener en skijtthe, som er en bonde, som bor v Aasherritt y Sørberg 2 oc haffer vd giortt 3 iij hesthe, oc koning Erick giffer ham tiill vnderholding paa huer hest om monetthen ij ℔ orttur oc xx mark orttwr om arritt for ardis pendinge 4, oc legger vnder Anders Olsson 5 hans fane, er jc oc xl starck, oc beretthe tijsse faner att ware for Helmstaa :

Anders Olsens faane

Her Gostaffs 6

tijsse iij faner waar the rijtther, som lode seg she for leyritt for Elsborg.

Oluff Stagi 7

s. 120Hand beritther, atthe skulle ware elluffue eller xij faner, dog ved hand icke naffn paa rittmesterne, mens siger, att k. E. er for Holmstad mit all syn macht oc koningen er ther selff y egen person, oc att koningen lader sig høre, att hand icke wil drage ther fraa, for end hand faar byen, oc att hand will tøffue ther the danskis komme.

Hand wed icke rett besked om skyttit, mens hand tror, atthe skulle wære ved en xviij stycker, stortt och smott, vnder tagett en lxxx kerrer, som legger iij sma stycker paa huer kerre.

Hand beritther, atthe aether oc haffuer begyntt att skandsse hartt for portthen paa thend norder sijde, oc the haffue graffuit graffuen vd paa then norder sijde, att wanit er vdløbitt aff graffuen, oc y gaar waare the offuer paa thene sijde aaen att beshe, huor the wille skandze oc opretthe skytthett tiill att skijude y byen paa thenne syndre sijde. Koning Erick kom for Halmstad nu y søndags 1.

Anders Ingilss[on] tyener en skytthe, en bonde, bor hartt hoss Bogesund y Wedasloff 2, haffuer iiij heste, legger vnder Anders Olsson. Hand sijger, att the are x faner rytther, viij fenckçr knectthe, the andere ere alle bønder. Skijcttit(!) ved hand ingen synderlige rede att giøre paa, mens hand siger, atthe haffuer vest actit att trorme(!) tiill byen mit thet første.

Jens Bijrgesson tven[en]dis mit tho hesthe hoffuer paa huer hest om monitthen viij ℔.

Hans rittmesther hieder Anders Olsson offuer ij faner, huer fane er iij hundertt starck.

Hand sijger, att koning Erek er personligen y leyritt.

Hand beritther, att tijsse faner skall ware for Halmstad:

Hertug Mogens faane 3,

her gostaff Olssons fane,

tho oplandske faner, then enne ær her Iiffuer Ijuerssen 4 och thend anden er Erick Knudsson riittmester offuer,

Oluff Stackes fane,

Anders Olssens faane,

hengste rijdernes fane,

koningens egen faane.

Koning Erick haffuer icke, thett hand ved, vden 5 feneker tijske knecthe. Hand beritther, att the haffuer otthe groff stycker, mens ther er ij nogit saa store, thett storsthe styeke gaar xvj øxen for.

s. 121Eend haffuer the iiij ander stycker, ther gaar iiij oxen for huertt.

Eend haffuer the iiij smaa stycker paa miker 1.

Hand beritther oc, atthe suenske formoder thom mere skytt att kome epther.

Hand beretther oc, atthe lader thom høre, atthe welle byde 2.

Hand beritther oc, atthe haffuer graffuit en grøff[t] om therris leyer mellom byen oc thom, atthe y byen skulle iick[e] kunde offuer falle thom om natthe tijde.

Paa Bagsiden: The iij sue[n]ske fangers bekendelsse.

Optegnelse med Herluf Trolles Haand. Indlæg i foregaaende Brev.

s. 121

3. Novbr. 1563.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Spejdere have skaffet Underretning om de Svenskes Bevægelser og Krigsbegivenhederne ved Halmstad. Han gjør alt for at hindre Svenskerne i at faa Underretning om de danske Tropper. Han haaber sikkert at kunne holde Laholm.

Etthers kong. matt.s, myn ganske vnderdane tijenesthe nu oc altiid forsendt mit waar herre. Alder naadigste herre, giffuer ieg etthers kong. matt. ganske vnderdanlegen tiill kennde, att ieg haffuer fangit nogen myne bud, som ieg haffude y thett suenske leger, oc the beritther for mig, att nu vtj mondags thaa haffude the suenske delt thom y tho hobe, oc thend enne hob lode the drage thenne veg, lijge som the haffude komit her fraa, oc droge hastigt mød broen tiill Halmsted oc mentthe, att the y Halmsted skulle entthen fallit vd eller ladit portthen op oc skulle icke anit haffue vist, end thett haffude warit etthe[r]s kong. matt. egit folck, oc the holt thom hartt mod broen, oc the anden(!) suenske lode, som the wille formeentt thom thett oc the skermissilt mit huer anden mit løst krudt, mens etthers s. 122kong. matt. folck y byen lode thett saa ske oc waare stylle, vden allenne atthe skenctthe thom mit ett skud eller thv. Sameledis ther theris skermessil, som the suenske selffue giorde, haffude ennde, thaa begyntthe the vd aff bijen mit nogen faa heste oc rychtte vd, oc thett lycttis thom, saa atthe fijnnge fultt fannger y bijen aff the suenske oc thrij stocker skøtt, ett passeligt oc thv smaa. Sameledis beritther the mig och, att thett største stycke, som the suenske haffude, ther the skulle foere thett offuer thend ny broo, som the haffuer giortt, ther the kome paa broen, thaa hualde 1 broen, oc skijtthett falltt y aaen, oc drucknit en vj eller otthe paar øxen. Thette skede alt y mandagis, och sijger same speyer, att the iij store skytt, som the suenske pucker oc truer saa stortt paa, atthe ere icke end nu komen. The sijger oc, atthe tror wijst, atthe neppeligen skulle wille bijde, naar the formercker, att etthers kong. matt. kriigs folck komer. The sijger oc for meg, atthe suenske beklager thøm, atthe kunde icke faa kundskaff om etthe[r]s kong. matt. krigs folck. The siiger oc, atthe sue[n]ske haffuer bodit thom pendinge, atthe skulle flij thom kundskaff, mens ieg stheder ingen her offer aaen, icke heller nogen att talle mit thom, vden ieg selff, saa att ingen fryntt eller fijend paa thenne eller hyn syde aaen kand icke(!) kome tell huer anden, saa the mit guds hielp ingen kundskaff skulle faa. Wtj natt haffude the suenske her hartt mod brøen her ved slottett en lx hesthe, tho aff thom wore her hartt hoss broen, mens vij holler oss platt stille bode y byen och her paa slottit, atthe icke skulle mercke, huad helder her er folck eller ey. Ieg haffuer och ladit for waare broen, saa atthe skulle will lade oss thend vforderffuit. Anitt haffuer ieg icke nu att scriffue, mens will nu oc altiid haffue etthers kong. matt. mit siell oc lijff thend almecteste gud befalendis tiill siell oc liff oc s. 123seger vynding offuer alle etthe[r]s kong. matt. fijender oc vuener. Ex Lageholm onsdagen thend 3 nouembris mdlxiij.

E. k. matt.
wnder
danne tyener
Herloff Trolle.

Udskrift: Høgborne fursthe, stormectiste herre, her Frederick thend annen, mit guds naade Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis koning, hertug vtj Slesuig, Holsthen, Stor[m]arn oc Dyttmersken, greffue vtj Oldenborig och Delmenhorst, myn alder naadigste herre oc koning ganske wnderdanligen.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsarkivet.

s. 123

5. Novbr. 1563.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Han beklager Mogens Gyldenstjernes Afgang som Statholder i Kjøbenhavn og lover vedblivende at sende ham Underretning om Krigsbegivenhederne; i Efterskriften meddeler han, hvad han har faaet at vide om Halmstads Belejring. De danske Krigsfolk begynde at komme. Om Spejdervæsenet.

Mijn ganske wenlige oc kerlige helssen altiid forsendt mett waar herre. Kere her Magnus, ganske gode wen, tacker ieg theg ganske gerne for all ære oc gott, som thw meg altiid giortt oc beuist haffuer, huilkiitt ieg alle mynne dage ganske gernne fortijenne oc forskijlle wiill mett guds hielp oc altt thett, y myn macht er, ther thw eller thijnne kand haffue tijenesthe eller gott aff. Kere her Magnus, ieg haffuer nu formertt leylighed aff thijn, myn broders oc Bijrgittis screffuelsse, atthv est forskaanit mett thend bestilling oc thijenesthe paa slottiitt 1. Ther som att thett waare s. 124saa gott for kong. matt. och thetthe rijge, som thett er for theg selff, thaa vntthe ieg theg thett ganske gerne, attw nu y thijn skrøbelighed 1 motthe haffue roo och mag wden bestilling, mens thett wed ieg, att ther thv haffude bleffuit y samme bestiling, thaa haffude ther(!) woritt kong. mtt. oc rijgit tiill besthe oc tiill bijstand. Ther fore giør thett meg ontt, att ieg hører, attw haffuer afftackitt, och att spillit nu regerer seg selff, som thett will. Ieg wille, at myn broder waare ther och fraa, thij hand er altt for from tiill thett selskaff. Gud han raade dog for alting, oc all sag gaar dog, som hand will, oc hans tiill gode. Kerre her Magnus, ieg formerker aff thijn screffuilsse, attw bleffuer y Københaffn paa nogen tiid. Hues tijennder eller nytt her vancker, will ieg altiid screffue theg tiill, saa offtte som mig sthedis budt, oc ieg wiill alle myne dage altiid giøre alt, huad som thv kand haffue tijenesthe oc gott aff, oc skall altiid mit guds hielp bleffue wed thett gamle. Wiltthv well giøre oc sye Anne mange gode netther paa myne vegnne. Her mett theg gud befalendis. Ex Lageholm fredagen thend 5 nouembris mdlxiij.

Herloff Trolle till
Herloffsholm.

Kere her Magnus, nytt er her intit, vden atthe vtj Halmstad holle thom rettheligen well oc giører the suenske stor skaade mit skermijssil oc skiuden. The haffuer fangit iij suenske stijcker ind y byen, thett fijerde fait y aaen for the suenske selff 2. Koning Erick haffuer ett suartt tall folck, dog meste paartthen bonder, oc lader sig she, som thom fattis raad oc forstand, gud ware loffuit 3. Och tror ieg icke anit end, att vij wille mit guds alme[c]testes hielp s. 125slaa och for iage thom vden stor skaade oc wmage 1. The haffer for vijsse tijender y therres leger, att kong. matt., vor n. h., er y lantthe Holsten hoss hertug Aluff om hieelp 2. Wortt folck begynder nu fast att kome an, oc will thett icke waare y otthe dage, for her komer en ende paa. Ieg holder thett her saa, att ingen huerken frijntt eller fyende komer her nogen stedz offer. Vij haffuer kundskaff fraa thom huer dag, oc the ingen fraa oss. Ieg lader kundskaberne oc bleffe paa hyn syde broen, atthe icke helder kome her offuer och taller mit ingen vden mit mig selff 3.

Udskrift: Erlig oc welbijrdig mand her Magnus Gyldenstierne tiill Stijerneholm, ritther, myn besynderlige ganske gode wen, kerligen till screffuit.

Egenhænd. Orig, med Segl i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsaml.

s. 125

Oktbr. eller Novbr. 1563?

Optegnelse af Herluf Trolle angaaende Forstærkning af Mandskab.

Ther som her wor en fane rijtther, thaa kunde vij end haffue nogen tijd [at] fordreffue och iage huer anden, att the skulle icke lenges. Ther her oc kunde kome nogen flere hageskytther, thaa gøres thett behoff, tij thett falder tijsse s. 126alt for hartt att woge dag oc natt 1. The waage saa gott som dag oc natt 2.

Egenhænd. Orig, i Rigsark., Krigen 1563—70, Diverse Dokumenter.

s. 126

April 1564?

Optegnelse ai Herluf Trolle om Flaadens Tilstand m. v.

Om skijben haffuer thett thenne beskedt.

Forst att alle skijben ere ferdige saa ner som thett ny oc thend Suenske iomffrv, som skulle mit guds hielp bleffue aldeles rede inden xiiij dage 3.

Thesse orloffs skeff oc pyncker 4 ere opskyckit tiill Norge epther kong. matt. befaling oc scriffuelsse 5.

1. Greb aff Kongsberg

skeff

2. Køge høg

3. Engelske kedtze

4. Malmøs falck

barcker.

5. Normand

6. Fronen — en roders iacth som en liden gallij.

7. Gogen

roders iactther

8. Vglen

9. Lyllien — en pyncke.

10. Opslogs pyncke.

11. Eisborg pyncke:

12. Vnge forten — en stor skeffs baad.

End er ther ij smaa frijbytther.

s. 127Tesse skyff ere vnder thend pomerske syde for Ny dyb 1:

1. Arken aff Dansken.

2. Iegeren.

3. Biørnen.

4. Flygendis gest.

5. Thend suenske barck.

6. Falck v. Bergen.

7. Nactter galen.

8. Enckhysser 2 pyncke.

9. Hertug Aluffs 3 pyncke.

10. Suortthe pyncke.

Thend danske iomffrv er vdsendt att. hentthe thett redskaff oc skøtt, som bleff reddit aff Kyntt gottes for Borengholm.

Thesse skeff ere hieme y haffnen:

1. Ieger mester.

2. Mercureus.

3. Suenske iomffrv.

4. Krabatt.

5. Acchelles.

6. Lijbske Chrestopher.

7. Danske Chrestopher.

8. Elephantthen.

9. Solen.

10. Ionas.

11. Poppegayen.

12. Sanctthe Iørgen.

Item X aff tesse skeff ere aldelis rede och skulle mit guds hielp legge vd y morgen aff haffnen oc paa strømen.

s. 128Ther som att gud wiill, att mand kand bekome fetallij oc skott, thaa skall thenne flode wære ferdig mit thett a[l]der første.

Ieg haffuer tald mit rentthe mester 1 om pendinge, som folkit skall haffue, for the løber vd att købe thom, hues the behøffuer. Rentte mester syger, att hand ved ther ingen raad tiill. Ther folket icke faar pendinge, thaa komer icke skijben vdt.

Item om thend lijbske artickell mit thett bijtthe forandriing, thaa wed ieg intit andit forslag att giøre ther paa, vden som artickelen formelder.

Mens epther thij att the lijbske haffuer forklaritt thom, att thett er icke anderledis mentt en paa skibes och krigs folkit, oc forbuntthe formelder, att the, som thett meste arbed giøre, skall haffue en fordell for the andere epther gott folks kendelsse 2, ther som att kong. mtt. naadigste will vnde sitt krigs folck thend same fordell, ther the lijbske wille vnde therres, thaa geffue kong. mtt. mig ful macht att beslutthe mit her Friderick Kneffuell ther om.

Egenhænd. Orig. i Rigsark., Krigen 1563—70, Diverse Dokumenter.

s. 128

11. Maj 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han har besluttet at gaa under Sejl og sender Kongen Sejlordenen; ønsker al Proviant sendt til Gulland og tilraader Kongen i Sundet kun at anholde de Skibe, som sikkert gjøre Fjenden Tilførsel; herom beder han Underretning givet Tolderen i Helsingør og udbeder sig selv Forholdsordre.

s. 129Etthers kongl. maytt. myn vnderdanige tyeneste altiid forsendt met wor herre, ynskendis etthers kongl. majst. lycke oc salighed bode till siell oc liiff. Aldernaadigste herre, etthers naadis skiibs flode kom her for Dragøør vti afftis, tha X slog 1. Y dag haffuer alle høffuitzmend met mig besluttet at gaa till segels oc bruge søen, ingenstedz sette 2, then stund winden føger, før gud will, wii finnder wore fyender. Wii thuiler slett intet, att gud skall io wære met oss oc imod wore fyender oc giffue oss seyger oc offuerhand offuer thøm alle. Vii haffuer oc giort ordning, huor huer skall segle, epthersom thenne sedell vduiser. Ieg will oc altiid skriffue etthers k. m. till, saa offte mig stedis bud, huor wii ere, oc huor till gaar. Wille e. k. m. forordene, att al prouiant oc fetalle matthe forsendis till Gullandt, ther will ieg lade besked hoss Iens Bylle 3, huor wy ere att fyndes, oc ieg ther kand annammen eller lade henten. Om thee skiib att anholde y Sundet, etthers kongl. majst. skriffuer om, talte ieg met then lybske amiral 4, oc tyckes oss paa etthers kongl. majsts. gode behag, att mand ingen anholder vden thøm, mand wisseligen weed, som giør fyenden tilføring, mens att mand lader alle skippere met alt hans s. 130skiibs folk suerge oc certificere for tolleren, atthe icke skulle løbe paa ander haffner, end som hand thøm forholder, och etthers kongl. majst. wille scriffue tolleren till, huor widt e. k. m. will stede thøm att segle østert 1. Wille e. k. m. oc lade schrifFue mig till same beskeed, tha will ieg oc haffue ther ett indseende mett, om nogen fyndes paa annit fare wand 2. Ieg wed nu intet ydermere att scriffue, mens beder, att gud will beuare etthers kongl. majst. mett all lycke, seyger oc welfart baade till siell oc liiff, oc att gud will giffue meg oc thisse gode mend met all skiibs floden att tyene e. k. m., att thett kand were e. k. m. oc Danmarckis riige till gaffn oc gode, huilcket vii alle hobes till att skie skall, amen. Ex etthers kongl. majsts. orloffs flode thend n maji mdlxiiii.

Etthers kongl. majsts.
vnderdane tyener
Herloff Trolle.

Udskrift: Høgbarenn, stormechtigste første oc herre, her Frederich den anden, Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis konnig, hertug vdy Slesswiig, Holstenn, Stormarnn oc Ditmerskenn, greffue vdy Oldenborgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre, gandske ydmyggeligen oc vnderdanig tilsendt.

s. 131Ordning, hvorledes den under Herlov Trolles befaling
staaende flode skulde segle.

I Guds naffn.

Fortuna 1.

Danske Christopher.

Lybske Christopher.

Mercurius.

Arcken.

Elephanten.

Løffuen.

Dauid.

Solenn.

Kindt gaades.

Falck van Aalborgk.

Pappegoye.

Iegerenn.

Englesk Ketze.

Ionas.

Morian.

Høgenn.

Griffuen.

Biørnenn.

Nordmand.

Geesthenn.

Santhe Iørgens boyert 2.

Hertug Oluffs pincke.

Iompffru pincke.

Gøgenn.

Thisse ere forordineret att løbe for heden 3 paa kundskaff oc komme till floden, naar the fornemer fienderne etc.

Første gud will, at ieg kommer till die lybske, tha achter ieg att sette thennom y thend siette rege bland Iegeren oc Morianen, saa at wy haffuer nogen aff wore skiib bag thennom 4.

Aftryk efter Danske Magazin III. 212 ff.

s. 132

16. eller 17. Maj 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Om Flaadens Sejlads; han har holdt Raad med sine Officerer om Planerne for denne. Den lybske Admiral har ytret Frygt for, at Flaaden ikke var tilstrækkelig stor, men Herluf Trolle venter endnu 2 Skibe. Han sender Flaadens Slagorden samt et Brev fra den lybske Admiral, endvidere en Fortegnelse paa, hvad der endnu mangler Flaaden saavel af Mandskab og Haandværkere som af Udrustningsgjenstande, hvilket han gjentagende beder sig tilsendt. Skibet Achilles er bleven rustet; en Fribytter, der er i Farvandet forud for Flaaden, ønsker han at knytte til denne. De syge Folk sender han i Land og beder friske sendte i deres Sted. Skyts trænger han ogsaa til. Lybækkerne maa allerede proviantere paa Bornholm.

Wenlig, kierlig helsenn nu och altiid forsendt met wor herre. Kierre her Monus, gandske gode wen, ieg tacker deg gandske gierne for møgid gaat, som du meg altiid giort och bewiist haffuer, huilckid ieg altiidt gierne met theg igien fortiene och forskylle will. Kierre her Monus, giffuer ieg theg wenligen till kiende, at siiden y onssdags 1, wy løbe fraa Kiøbenhaffnn, tha haffue wy stedtze werid vnder segell och hollid søenn a ff en bo 2 och till then anden, thy wijnden waar oss emodt, mend mellum sondag och loffuerdagen om natten tha haffde wy saa stor en storm imod oss, saa at wy maathe løbe hiid och sette weed Falsterbo reffuell, huor wy ligger end nu, thj werid er oss emodt. Thet første gud will giffue oss nogen windt, tha skulle wy icke ligge her lenger. Kierre her Monus, y gaar haffde ieg mine hoffuidtzmend och styremend till samens och forspurde meg met thennum, om thet waar radeligt, første gud giffuer oss winden, att wy tha holler søenn och løber for gullandtzske sandt øhr 3, som ligger paa thj vgge sex 4 neer thend suendske skeer, eller at wy skulle løbe till den suendske sand øhr, som ligger nogid ostenn for Stockholms skeer, eller s. 133och at mand will løbe ind y skieren. Thette forskreffne er tagid y id beraad, till saa lenge at wy kommer vnder •Gulland, thy att alle styremend siiger, at thett kand icke andit werre, end at wy io skulle sette vnder Gullandt etc. Thend lybske amyrall gaff och till kiende, at vdy fiør haffde kong. maytt., min aller naadigste herre, vdrystett siuff och tiuffue gode orloffs skiib, och at kong. maytt., min aller naadigste herre, haffde loffuid och till sagt thennom nu vdy thenne sommer at vdgiøre en stadligere 1 hielp end y fiord. Nw fande the icke vdenn xix orloffs skiff y thenne flode for vdenn iacter, sagde ther hoss, at dij icke torde griffue finden an y fior, och meenthe, huad mand nu skulle giøre, effther wy waare icke saa mange skiib, som wy waare y fiør. Huor paa ieg haffuer giffuid hannum och dy lybske for suar, at om wy icke erre saa mange, som wy waare y fiord, tha wille wy met gudtz hielp. werre willie, och thett skall met gudtz hielp gaa well till, och sagde thennum ther hoss, at kong. maytt. war fororsagt att sende viij skiff till Norge, som skulle haffue werid vdy thenne flode etc. 2 Sammeledis at ther er end nu tho weldige skiiff forhandenn, som ieg formoder huer time at skulle komme till oss met thett første, huilckid dj begierede, at ieg wilde skriffue effther them, som er Krabbathen och thend Suendske iumffrw, at the wille komme till oss mett thett første 3. kierre her Monus, ieg sender theg och en vdskrifft vdaff thend ordning, som wy haffue giørt, oc wy acter mett gudtz hielp at holde, naar som at wy seyler eller och saa søger wore fyender, om thu wille giffue kong. maytt. thenne leyligheedt till kiende. Ieg sender theg och et breff, som Frederich Kneffuell skreff meg till igaar, siiden hand war dragen fraa borde 4. Kierre her Monus, ieg sender theg och et register paa nogen deell, som oss fattis, och beder ieg theg gierne, s. 134athu wille well giøre och skicke oss thett effther mett thet farste etc. Kierre her Monus, huor som ieg y nogen maade kand tiene deg, tha gior ieg thet gandske gierne etc. Giør well och siige din kierre husfrw mange gode necter paa mine wegne etc. Her met theg gud befalendis etc. Ex Fortun vnder Falsterbo onssdags thend 16 may anno dominj 64 1.

Herloff Trolle.

[Paa et løst Blad:]

Kierre her Magnus, efftherdij saa at tijdenn forloffuer, disligiste at ieg formercker vdaff nogenn styremendt, at thet intid haffuer paa seg met then tillsending, som dij lybske haffuer talid om, tha haffuer ieg seet for gaat an at vdryste Achilles 2 till arloff och will ther for tage et stycke aff huert skiib her y flodenn, disligiste nogid folck och bemanne hannum ther mett. Kierre her Magnus, wille thu och giffue kong. maytt. till kiende, at thend frij bytther, som Claus Rantzow 3 haffuer vdgiørt 4, at ieg formercker, at hand er løben for oss vd och will till Nerwen 5, thet kom en aff wore pincker och talede met hannum vnder Borringholm. Ther som at ieg kand komme till hannum y søenn, tha will ieg beholde hannum hos flodenn. Kierre her Magnus, ieg sender thette her siuge folck y landit och beder gierne, at mand wille sende meg fersk folck igien. Sammeledis at mand wille sende meg et hundritt eller halffandit hundrit hage skytther, at ieg kunde besette Achilles mett. Och haffuer ieg tegnid paa thenne indlucte sedill paa(!), hues ieg wilde haffue och meg fattis, beder ieg theg ther forre gierne, athw wille well giøre och fly meg thett met thett første etc.

Kierre her Magnus, meg fattedis møgid vdi Kiobenhaffnn, s. 135effther som ieg drog aff, och beder ieg theg gierne, athu wille giøre well och fly meg thett met thett første.

Forst fitallij.

Halff andit hundrit hage skytther.

Sex tømmermendt.

Fire pibere.

Tiuffue bysse skytthere.

Sex tønner liuss.

Halff andit hundrit nøgele segell garnn.

Segell lerid xviij ryller.

Kraffueell 1 speger j tysendt.

Suendske speger en j tønne.

Offuerlobs 2 speger ij tønner.

Tho eghe plancker.

Tho badskier.

Tiuffue par hencksler och kramper till portene.

Kierre her Magnus, ther som der war raad till, at mand haffue kund bekome en hundrit gode bodtzmend, tha giørde[s] the oss saare well behoff.

Kierre her Magnus, om thett er saa, at thj Skotter kommer ther vdy Sundit, som Fredrich Kneffuell skriffuer om, wille mand da sende them effther meg, tha wille ieg stercke wore flode met thennom och tage aff deris folck oc sette paa wore skiib oc aff wort folck setthe paa deris skiib Igienn 3.

[Paa en løs Seddel:]

Kierre her Magnus, oiii ther waar nogen skyd y Kiøbennhaffnn aff at lade, tha haffde ieg well behoff, at mand s. 136kunde faa en vj helle iern slanger 1 oc vj quartyr slanger oc iiij halff slanger oc nogen anden skott, som skulle were paa Achilles,.at om ther staar nogen raad till, at ieg kunde faa them etc.

Disligist, kierre her Magnus, siger och beclager seg dy lybske, at the erre nød till at sette vnder Borrigholm for fitallie skyldt.

Udskrift: Erlig och welbyrdig mand, her Magnus Gyldenstierne till Stiernholm etc., ridder och kong. maytt. stadtholder paa Kiøbenhaffnn etc., min besynderlige gode wenn, gandske wenligenn till schreffuitt.

Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Brevet har Paategning om at være modtaget den 18. Maj.

s. 136

21. Maj 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han indberetter, at Flaaden har lagt sig ind under Bornholm, forat Lybækkerne kunne proviantere. Han agter derefter at søge Fjenden mellem Øland og Gulland. Han udtaler sin Tilfredshed saavel med Officererne som med Mandskabet.

Etthers kongl. majst. myn gandske vnderdanige tyeneste mett all lycke, welfart oc salighed altid forsendt met wor herre. Aldernaadigste herre, werdis etthers kongl. mayst. att wiide, thett wii er komen hid vnder Boringholm mett e. k. ms. orloffs flode nu i torsdags afften 2, ther x slog. Or sagen, huorfor wii her lode ancker falle, er, atthe lybske sagde, seg ingenstedz lenger att kunde kome, førend the finge taget mere fætalli ind 3. Nu y fredags toge the fætalli ind, dog icke all samens. Y gaar war thet sadan en storm oc wedder, att mand intet kunde handle seg. Nu thett er bleffuen stille, will wy met al fliid fordere, att thet s. 137skall strax skee, oc wii mett thenne wind wille holle oss y the suenskes farewand mellom Øland oc Gulland. Wii haffuer end nu ingen wisse tyender, huor the suenske skiib ære. Wii hauer alle wore pincker for vdt om kundskaff oc wisse tyender. Thet første wii bekommer wiss kundskaff, tha wille wii haffue wore fyender vspard, oc oss haabes met thend alsommecteste gudz hielp att fange en erlig seyer offuer e. k. ms. oc riigens fyender, thett e. k. m. oc wii alle wil bede gud om oc tro hans guddomelig almectighed ther till, att met thet første wisseligen skee skall. Etthers kongl. maytts. gode mend, tisligeste alt e. k. ms. kriigs folk holder oc skicker sig oc emod mig y e. k. ms. tyeneste met all willighed oc lydighed y alting som horsame, erlige, tro mend oc icke anderledis end som mine egne brødre oc børn. oc oss alle hobes, at thett skall gaa well till, gud till loff oc ære oc e. k. m. till ett gott naffn oc gaffn. Hermett will ieg oc thenne ganske flode haffue e. k. m. till siell oc liiff oc en erlig seyerwinding offuer e. k. ms. fyender then euige gud befalit. Aff etthers kongl. majsts. orloffs flode pynse dag aar mdlxiiii vnder Boringholm.

Etthers kongl. maytts.
vnderdane tyener
Herloff Trolle.

P. S. Allernaadigste herre oc konnig, hues som meg fattis, thet haffuer ieg skreffuid her Magnus Gyldenstierne till 1.

Udskrift: Høgbarenn første, stormechtigste herre, her Frederich den anden, mett gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis konnig, hertug vdi Slesswiig, Holsteen, Stormarnn och Dittmerskenn, greffue vdii Oldenborgk och Delmenhorst etc., mynn allernaadigste herre och koning, vnderdanig.

Aftryk efter Danske Magazin III. 215 f.

s. 138

23. Maj 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Han beder indtrængende om Tilførsel af Proviant, da der begynder at blive Mangel derpaa. Han agter nu at sætte Kursen mellem Øland og Gulland. Til Skibet Achilles behøves en Præst og til Flaaden i det Hele nogle Badskærer. Han sender en Tømmermand hjem.

Wenlig, kierlig helsenn nu och altiid forsendt met wor herre. Kierre her Magnus, gandske gode wen, tacker ieg theg gierne for alt gaat, som du meg altiid giortt och bewiist haffuer, huilckid ieg gierne igien fortiene och forskylle will. Kierre her Magnus, giffuer ieg theg wenligen till kiende, at ther begynder all rede att bliffue brøst paa fitalij her paa skijbene, och mestenn for øøll, saa at wy maa tage aff det ene skiib och dele iblandt the andre. Och haffue wy end nu en skijb merre vdrystid till aarloff, som er Achilles 1, och haffuer ieg sett weed halff anden hundrit mand ther paa, som wy fick her paa Borringholm, och fattis hannum och saa fitallij ther till. Beder theg ther forre gierne, athu wille giore well och hielpe till, at wy kunde faa fiitalij effther oss met thett allerførste mueligt kunde werre. Samledis, kierre her Magnus, giffuer ieg theg wenligenn till kiende, at wy ret nu y then time (y gudtz naftnn) acter at løbe her fraa Borringholm oc lobe imellom Ølandt och Gullandt rett paa the suenskis farewand, gud almech[tig]ste giffue till lycke och saligheedt etc. Kierre her Magnus, beder ieg theg, athu wille giore thit beste, at wy maathe faa fitalij met thet første etc. Hues ieg kand werre theg till willie oc tieniste vdy nogen maade, gior ieg gandske gierne etc. Wilthu giore well oc siige din kierre høstru mange gode necter paa mine wegne. Her met theg gud befalendis. Ex Fortun vnder Borringholm tiisdags thend 23 maj anno dominj 64.

Herloff Trolle.

s. 139[Paa en løs Seddel:]

Kierre her Magnus, giffuer ieg theg och saa wenligen till kiende, at oss fattis well en trj eller fire badskier och en predicant till Achilles. Beder ther forre gierne, athu wille giøre thit beste oc lade forhore, om ther waar nogen raad till at bekome them, fordj her er en tho eller iij bleffuefn] siug ther aff, saa mand intid kand bruge them. Vale.

[Paa en løs Seddel:]

Kierre her Magnus, ieg sender theg nu thenne skiibs tømmermand hiem vdigien, athu kand haffue ham at bruge ther, oc er hand en god tommermand oc kand well arbeyde, mend hannd er saa barsk, at hand ther forre icke tiener her till skiibs.

Udskrift: Erlig och welbyrdig mandt, her Magnus Gyldenstiern till Stiernholm, ridder, kong. maytt. stadtholder paa Kiobenhaffn, min besynderlige gode wen, gandske wenligen tillskreffuit.

Orig. med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.

s. 139

25. Maj 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han indberetter, at Flaaden er ankret op under Karlsø ved Gulland uden endnu at have truffet Fjenden. Der er megen Sygdom og Dødelighed paa Flaaden, ligesom der er Mangel paa Øl. Han ønsker snarest at møde Fjenden. «Achilles» er bleven udrustet.

Etthers kongl. majst. myn ganske vnderdane tyeneste altiid met wor herre. Aldernaadigste herre, giiffuer ieg etthers kongl. majst. ydmygeligen tillkiende, att wii komme hiid vnder Guttlandt oc lode ancker falle vnder Kaars øø 1 s. 140y iafftes, ther klocken war x. Wy haffuer wore pincker vde om kundskaff En aff them er komen hiid till oss oc førde en bonde med sig, som the toge paa Ølandt. Same bonde siger, atthe suenske skulle ligge for Elsnabben 1, oc atther skall ligge nogen galleyer for Kalmar. Ellers haffuer wii endnu ingen tyender fangit, icke heller fornomit nogen synderlig fyende. The andre tho wore pincker løbe frem beder att forskaffe oss kundskaff. Saa haffuer alle høffuetzmend met mig oc taldis wed, hues nu ydermere er att foretage, oc met gudz hielp mett gudz raad er besluttet aff oss alle at wille gaa till segels oc søge fyenderne. Enten wii søger thøm for Elsnabben eller andersted, staar y gudz allweldigs haand. Gud almecteste hand giffue oss lycke oc en erlig seyer offuer wore fyender. Att saa wisseligen skee skall, bør oss alle at bede gud om oc tacke gud therfor, amen. Ieg giffuer etthers k. m. oc vnderdanligen tillkende, att her er meget siugt folck paa skiibene, oc mange døer bort, gud were alles vores hielper oc giffue en salig stund, y naar thet skal være. Saa er her oc allerede stor brøst y floden for øll, som ieg ydermere haffuer screffuit etthers kongl. majsts. statholder her Magnus ther om 2. For slige oc andre aarsager mere er thet wort beste att søge wore fyender met thett første, gud hand være met oss. Ieg haffuer vdrøst Acchylles 3 till ett orloffs skiib oc satt ther ett hundert mand paa, som ieg oc nu prouanterer aff then fetalli, ieg haffuer, saa langt som the lengst kand strecke sig. Thett første gud will, att wii kunde kome the suenske saa ner, att wii komer y tale mett thøm, tha skall ieg skriffue etthers kongl. majst. gode tyender till met gudz hielp. Gud almecteste hand giffue e. k. m. lycke oc salighed, seyer oc offuerwinding offer alle e. k. ms. fyender oc s. 141uwenner, att etthers kongl. majst. met alle e. k. ms. tro vndersatthe maa aff hiertet loffue, tacke oc hen ed i de thend euige gode gud, amen. Aff etthers kongl. majsts. orloffs flode torsdagen thend 25 maji mdlxiiii.

Etthers kongl. majsts.
wnderdane tyener
Herloff Trolle.

Udskrift: Høybarenn første, stormechtigste herre, her Friderich den anden, met gudz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis koning, hertug wdy Slessuiig, Holsteenn, Stormarnn oc Ditmarskenn, greffue vdy Oldenborgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och koning, vnderdanig.

Aftryk efter Danske Magazin III. 214 f.

s. 141

25. Maj 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Flaaden er ankret op under Karlsø. Der er Mangel paa Øl og snart paa Proviant; mange af Folkene ere syge og en Del ere døde. Han ønsker snarest at søge Fjenden. Han foreslaar, at der sendes Malt til Gulland til Brygning. Han beder om Underretning om, hvilke Tidender der haves i Kjøbenhavn. Han beder sig nogle Badskjærer tilsendte.

Wenlig, kierlig helsenn nu och altiid forsent met wor herre. Kierre her Magnus, gandske besynderlige gode wenn, tacker ieg theg gierne for møgid gaat, som dw meg altiid giort och bewiist haffuer, huilkid ieg gierne igienn forskylle och fortiene will etc. Kierre her Magnus, giffuer ieg theg wenligen till kiende, att ieg y afftes kom her vnder Gullandt met kong. mayt. orloffs flode, och lod wy vnder Karsso wore ancker falde, ther klockenn waar x etc. 1 Her s. 142begynder att bliffue stor brøst for øll paa mange aff skijbene, saa at ieg alrede maa tage aff thett ene skiib och dele eblandt the andere. Och ieg haffuer och vdrøsted Achilles till et orloffs skiiff och tagid et hundrit mand aff Borringholm och satt ther paa och spijser them aff den fijtalij, ieg haffuer, saa langt som then kan naa. Ther forre wille thet werre fornøden, at her kommer fitallij och øll met thett første. Her er och bleffuenn en heell hob aff thette folck siug, och somme erre dod aff dem, saa at thett er icke gaat at ligge lenge still met thennom. Met thet første met gudtz hielp, mens folckid er før och løstigt, for end fitalienn gaar mett, acter wy at søge worre fyender, gud alsommech[te]ste hand giffue oss lycke ther till och forlene oss en god seyerwinding offuer worre fyender etc. Och haffuer ieg ther forre haffd alle hoffuidtzmendene till samens y dag, och haffue de alsamenn raadtt saa, at wy met thet første gud will, att winden giffuer seg saa, at wy met gudtz hielp acter at søge wore fyender for Elssnaben, eller och huor wy linder them. Kierre her Magnus, nogen aff wore skiib sette nogen tomme tynder v landt paa Borringholm, om du der wilt lade hente dem. Ieg haffuer och ladit sett nogre her y land paa Gulland. Ther som mand wilde sende malt hiid till Gulland oc homble, tha kand Iens Bilde lade bruge oss nog her etc. Kierre her Magnus, beder ieg theg och saa gierne, athu wilt giøre well, naar her stedis bud emellum, athu wilde skriffue meg till, hues tidinger ther y haffue der, och naar meg stedis bud till deg igien, skall thu altid nest gudtz hielp faa min skriffuelse, hues tydinger wy haffue her etc. Kierre her Magnus, hues ieg vdj nogen made kand werre deg till willie och tieniste, skall thu altiid finde meg godwillig ther till etc. Wilthu giøre well och sige din kierre hostrw mange gode netter, disligist Iens Vlstandt och Niels Vlstandt 1 mange gode netter paa myne w[egn]e etc. s. 143Her mett thet(!) thend almechtigste gud befalendis. Ex Fortunn vnder Karssø torssdagenn thend 25 dag may anno dominj 15 64.

Herloff Trolle.

[Paa et løst Blad:]

Kierre her Magnus, kand thw aldri tro, saa ilde ieg er weedkommen for badskier 1, och haffde ieg tho, den tiid ieg drog aff, oc nu er thend ene død, och thend anden duer intid. Och meente ieg, at ieg skulle haffue faat nogen raad her paa Gulland, saa er her ingen, oc fattis Erich Lycke 2 och saa en badskier, och saa tho eller try aff de andere skiib, som ingenn haffuer. Beder ieg theg ther forre gandske gierne, athu wille giore well, om ther waar nogerlunde raad till at bekomme them, och sende meg nogen met de første fitallij skiib, her kommer.

Udskrift: Erlig och welbyrdig mand, her Magnus Gyldenstiernn till Styernholm, ridder etc., kong. maytt. stadtholder paa Kiobenhaffnn etc., myn besynderlige gode wen, gandske wenligenn till skreffuitt.

Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Uden paa har Mogens Gyldenstjerne skrevet: Om fytallij oc badskere.

s. 144

27. Maj 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Han agter næste Dag at gaa under Sejl med Flaaden; der er Mangel paa Øl og Lys. Han er bekymret over kun at kunne faa svenske Lodser paa Sejladsen i Skjærgaarden. Han ønsker at faa tilsendt Badskjærer. Han beder forklaret for Kongen Grunden til, at han endnu ligger stille.

Kere her Magnus, gode wen, ieg screff theg tiill anndags gaard 1, huorledis att wij waare komen hiid vnnder Karsøø, oc huad wortt raadslag waar, som wij oc aldelest haffuer rett oss epther, och ther som att wynden haffude saa stanndit, som hand waar, tha haffude vij løbed her aff y gaard. Nu er veritt gaaid tiill nord oc norduest, huor fore wij ere bleffuen stille liggendis y gaar oc y dag. Thett første gud wiill føge oss goder wynd, thaa welle wij fulkomme waar reysse, som ieg till foren haffuer skreff[uit], me[n]s y hueden att veritt blesser, thaa wille [wij] mit guds hielp gaa tiill segils y morgen mod affthen oc bruge søen oc loffuere 2 aff oc tiill y søen, tiill gud will giffue oss føge oss(!) wynd, ther wij begere, synden, sud ost, osthen oc synden fang weder 3. Kere her Magnus, wij haffuer stor brøst for øll, attw ther fore wilt well giøre oc thencke paa oss mit thett førsthe. Gud skall vij dit, att ieg mit al fljdt sher ther paa oc Strecker thett thett lengsthe, ieg kandt, som will skall befyndis, naar gud wiill, thend tijd komer, att vij komer hiem y gen. Ieg haffuer vdspessit aff thett oll, ieg haffde inde y gaar, iiij tr, oc Per Huitfeld 4 haffuer och vdspessit paa the andere skijb iiij tr. Her er thett skijb, som icke fick vden viij tr øll, ther vij løbe vd, som s. 145hoffuitzmanden sijger. Ol uff Kuli 1 giorde icke well, att ieg icke fick thett regesther, huad huer fick ind, som mig bleff loffuit. Hoffuitzmenden klager oc, atthe kunde icke heller faa lijus, ther fore nødes ieg tiill att haffue bud tiill Vesby oc købe lijus oc maa tøffue her, tiill ieg faar lijus. Dog wille ieg icke tøffue ther epther, waare vijnden god. Thett er icke myn s[k]yll, att ieg talde io nock ther om tiill Knud screffuer 2, for ieg løb vdt, oc Knud loffuede, atthe skulle haffue faaidt. Kere her Magnus, wij ere full ille forsørgit mit styre mend paa thend suenske sker, the besthe, ther wij haffuer, ere suenske. Ieg haffuer her iij inde. Thett er full vnderligt att fortro oc setthe waar welfartt paa saadantt folck, mens ther waar ingen anden raad y Københaffn. Nu talde ieg mit Iens Bille om styre mend, thaa fick ieg icke vden en, her paa landit er oc fød y Suerrige. Kere her Magnus, kunde vij och haffue fangit en iiij badskere, som aff the, wij haffude, ere bortt døde. Nu er some skyb, haffuer ingen badsker. Thend beste, ieg haffude her paa skijbit, bleff oc død, thend, ieg nu haffuer, er en badsker suendt oc duger intit. Kere her Magn[u]s, ieg tuilier intit, attv io thencker paa oss, huad thv kantt, wij wille oc lijde oss 3, thett beste vij kunde. Ieg kand ingen faa h[er] paa Gulla[n]dt. Kere her Mag[n]us, end groer gangendis fod, oc end suelther sydende krage 4, ther fore wille wij bruge søen, huilken bog vynden blesser. Folkit lader sig oc bedere nøge, naar vij segle, end naar vij legger for anckere. Kere her Magnus, wiltw giøre myn vndskylling for kong. mtt., att ieg icke y gaar eller dag gick tiill segel, som ieg haffuer screffuit, tij ieg kand intit mod veritt. Gud almectesthe s. 146hand ware altiid mit thig, och hand ware waar ledsager. Giør well oc siig thyn kere husfrv mange gode netther paa myne vegne. Aff kong. mtt. orloff flode løffuerdagen thendt 27 maij mdlxiiij.

Herloff Trolle.

Egenhænd. Orig. i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.

s. 146

28. Maj 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Flaaden vil nu lette uden Hensyn til Vinden. Der trænges til Proviant; han beklager, at han ikke selv har faaet Fortegnelserne over Skibenes Proviant med.

Kere her Magnus, gud han geffue thig lijcke oc saleghed, amen. Kere her Magn[u]s, wij haffuer nu liggit her sijden onsdag natt, x slog. Tijden haffuer warit her lang, mens vij kunde intit mod guds veder. Naar guds gode wiillij er saa, bleffuer hand oss mit, oc wij wille bruge alt thett weder, ther blesser, oc icke ligge for acker 1, tij ydig 2 mand er lycke att wentthe, huem vij icke kunde hynde 3, thend kand mandt møde. Ther fore gaa wij till segils thenne tymme, gud ware mit oss. Wij wille hollit saa aff oc tiill, tiill saa lenge att gud geffuer oss goder wynd. Ieg beder thig gerne, attv wilt geffue kong. mtt. thetthe tiill kennde, att hans kong. mtt. maa vijdit, att thett icke er waar skyll. Wille thv och thenke paa oss mit fetallij, som macht paa ligger. Ieg haffuer altiid screffuit om fetallij oc will nu icke screffue yderme[re], thij ieg will wed, atthv nock som thencker paa oss ther med. Her skall thett mit guds hielp gaa ordentlige och rett tiill mit all vdspijssning, mens mand kand dog icke strecke thett lenger, end mandt s. 147kand. Tall mit Biorn Anderssøn 1 her om, oc she selff regestherne, oc tall mit Oluff Kull 2, att hand sender mig thett regester, hand loffuede mig. Ther ieg icke haffude forlatt mig paa Lage Brockenhuss 3 och ham, thaa skulle ieg will haffue hafft regesther mit mig. Ieg haffuer nu ett skijb mere att spijsse, end ieg haffde, ieg løb vd, Achylles, som ieg haffuer bessatt mit ijc mandt. Kere her Magnus, huor ieg kand tijene theg, gør ieg altiid gerne. Ex kong. mtt. orloff flode thend 28 maij mdlxiiij, ther klocken vaar 8 om affthen.

Herloff Trolle.

Udskrift: Mijn besijnderlige ganske gode wen, her Magnus Gyldensterne, ritther, kong. mtt. stattholder paa Københaffn.

Egenhænd. Orig, med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.

s. 147

(Maj?) 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Han sender Prøver af den Sten, der brydes paa Karlsø.

Kere her Magnus, ieg sender theg nogen sthen, som fyndis for dagen paa Kalsøø. Ther som atthett wore god ertz, thaa er ther nock att bekome och belegit nock bode tiill skoff oc wandstrøme paa Gullandt. Dog skulle mand hugge erttzen paa Kalsøø och fore thend offuer till Gulland. Wille thv lade proberen. Gud ware mit thig.

Herloff Trolle.

Udskrift 4: Erliig och welbiirdiig mandt, herr Magnus Giyldennstiernn tiill Styernnholm, riidder, kong. maygt. s. 148stadtzholder paa Kiøbennhaffnn sloth, min besønderliigen goede ven, ganske wenliigenn tiillschreffuit.

Egenhænd. Orig., skreven paa et Ark Papir, hvis 2. og 3. Side ere blanke, i Rigsark., Adelsbreve XXVII. 159. Herpaa har Mogens Gyldenstjerne skrevet: Om malm pa Karsøn 1.

s. 148

1.-4. Juni 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Rapport om en heldig Kamp med den svenske Flaade mellem Øland og Gulland, hvorom Peder Munk vil give nærmere Underretning. Han beder om Ordre angaaende, hvorledes han herefter skal forholde sig. Han melder Afsendelsen af nogle af de Byttepenge, den svenske Admiral og hans Selskab sendte ham.

Etthers kongl. maytt. min gandske vnderdanig tieniste nu och alletiid forsendt mett wor herre, giiffuendis etthers kongl. maytt. ydmøgeligen tillkiende, at wy kom y handell mett dy suenskes skiib y tiisdags nu forgangen, och stod etthers kongl. maytts. skiib et stort effuentyr, mens gud, som bør all ene ære och tack, hialp dog naadeligen, saa dett gick well till, och eders kongl. maytts. gode mend met altt kriigs folck haffuer stelled och håndled seg som erlige mend 2. s. 149Huorledis at denne handell er till gangen, kand erlig och welbyrdig mand Peder Munck 1 mundtligen berette etthers kongl. maytt. all leyligheden, at ethers kongl. maytt. wille tacke och lade tacke gud alsommechtigste for thenne seyer. Wille etthers kongl. maytt. och lade skriffue meg till, huorledis etthers k. m. will, at ieg her effther skall handle meg, och Peder Munck motte komme igien mett thett første med beskied paa aile erinder etc. Her med will ieg haffue etthers k. m. thend ewige, barmhiertige gud befalendis till siell och liiff, et lyksaligt regementhe och en erlig seyerwinding offuer alle etthers k. ms. fiender og vwenner, thett gud alsommechtigste giiffue. Schreffuid aff etthers k. ms. orloffs flode vnder Karsø torsdagen then 1 iunii anno domini 1564.

Etthers kongl. maytts. vnderdane tyener

Herloff Trolle.

P. S. The skoller, etthers kongl. matt. drack meg till, haffuer ieg wnderdanligen mett alt thetthe gode selskaff nu vti s. 150fredags giort etthers kongl. maitt. rett mett mit all ydmyg tacksygelse for thend naade oc hulhed, etthers kongl. maytt. haffuer tiill etthers naadis arme ty ener, oc ynsker wii alle samptligen etthers kongl. maytt. all lycke oc salighed aff gud, oc wii wille altiid fynndes etthers kongl. maytts. vnderdane tro tyenere met gudz hielp. Iacob Bagge 1 met the andre suenske drucke same skolier mett, enddog ieg tror, att the giorde thet icke gernne. Ieg sender etthers kongl. maytt. nogen aff the bytthe pendinge, Iacob Bagge och hans selskaff sende meg. Gud hand giffue etthers kon. maist. seyer oc offuerhand offuer alle etthers k. maytt. fyender oc vwenner, amen. Screffuit søndagen thend 4 iunii.

Udskrift: Høgbaren første, stormechtigste herre, her Frederich den anden, mett gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wen dis och Gottis koning, hertug vdi Sleswig, Holsteen, Stormarn och Dittmerskenn, greffue vdi Oldenborgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och koning, vnderdanig.

Aftryk efter Danske Magazin III. 188 ff. Brevet har Paaskriften: Product. Kiøpneliaffn then 14 iunii 1564. Then 30 maji tilforn bleff Matz Iutehatere forbrendt etc.

s. 150

(Juni?) 1564.

Optegnelse om Krudt og Skyts, der fandtes ombord paa det svenske Admiralskib Mars.

s. 151Skiøtt, som waar paa thend suenske amyrall
mett naffn Marss, och huor møgid krudt
hand haffde etc.

Slange krudt 150 skippundt.

Kiørne krudt viii Stockholms tynder.

Kiørne krudt til høffuidzmend vi øll fierdinger.

Skøtt 1.

Hele kartouffuer ii,

Try quortyr kartouffuer iiii.

Halve kartouffuer viii.

Nodt slanger iii.

Feldt slanger xvi.

Try quorther slanger. xiiii.

Halff slanger xx.

Dobbelt falckenether xviii.

Encke falckenether xxiiii.

Fallkuner lx.

Skierbrecker aff iern 2 iiii.

Aff alt thette hersomme 3 bleff intidt reddett theraff, thy dy lybske sette ther ild paa.

Aftryk efter Danske Magazin III. 217. Stykket er udateret, men da det staar i nøje Forbindelse med det foregaaende Brev, bør det vistnok rettest have Plads her.

s. 151

7. Juni 1564.

Herluf Trolle til Mogens. Gyldenstjerne.

Proviantskibet er ankommet; naar Provianten er indladet, vil han søge Fjenden, hvis Styrke han omtaler som overmaade stor. Om Reparation af Skytset. Han ser nødig, at de svenske Fanger sendes til s. 152Lybæk. Glæder sig over, at han ikke var ombord paa Mars, da det sprang i Luiten. Beder om Forsyning med Ammunition.

Kere her Magnus, rett nu kom Lamit 1, oc ieg formerker, atthw nu haffuer bestellit oc sendt mig en god hob aff thett, ieg sest screff om. Thett kom paa en thortig stedt 2 oc er en god hielp. Haffude vij nu icke fangit thett, thaa haffude thett standit hartt for oss. Thett første ieg kand faa nogit hulpet skijben och tagit fetalien ind, will ieg y guds naffn holle mig y the suenskes faare 3. Gud hand geffue oss seger oc offerhandt offuer waare fyender. Ther wij sloges mit fyenderne, thaa waare the xxxviij orloffs skijb 4, store oc smaa, oc haffuer the nogen besynderlige hoffuit skyff, wen 5(!) en xvj, som ære saare well stafferitt 6 mit skøtt oc gode skijb, ther the setther all therres sag aapaa, mens wiill gud, att wij samelles oc wij kunde faa vynden fraa thom, thaa hobes mig mit guds hielp, att thett maa bleffue gott, oc wij wille faa offuer hand. Me[n]s thv kand icke troo, huilke en stor macht hand hafler tiill søes, me[n]s gud skall styrtthe thom oc geffue oss seger.

Thett skøtt. som er saa sønder, att vij her icke kunde bødit, thett wiill ieg sennde hiem, mens ieg lader her giøre ny lader 7 tiill allt thett skøtt, ther staar tiill att hielpe.

Ieg wed nu intit anit att scriffue, en forre er screffuitt. Thenne breffuisser Lars Ysted 8 skall sye thig all leyligheden om alting. Lamit er en nu ij vgesøs her fraa floden.

s. 153Ieg beder thig gerne, attv wilt screffue kong. mtt. till thijtt betencke om the suenske fanger, Jacop Bagge(!). Thett er icke gott, atthe skulle sendis till Lybke. Otthe Rud 1 waar saa well om bordt mit thend su[en]ske admyrall som the ly[b]ske. Ieg waar icke helder ther langt fraa, dog icke om bord, tiill waar lycke, ellers haffu[d]e ieg oc skybit bleffuit brend mit thett andit. Gud waar myn besker[m]er, att ieg icke kom om bord, som myn wilge waar.

Kere her M[agn]us, kunde ieg faa nogit aff thend skybis redskaff, ieg haffuer screffuit om, oc krud oc lodt 2. Wij haffuer som saa gott som ingen lodt. Gud hand ware altiid mit thig. Wiltu well giøre oc sye Anne oc tyne døtther 3 ma[n]ge gode netther paa myne vegne. Her mitt thig gud befalendis. Ex kong. mtt. orloffs flode onsdagen thend 7 iunii mdlxiiij.

Herloff Trolle.

Udskrift: Kong. mtt. stattholder paa Kobenhaffn, her Mag[n]us Gyldenstiern, ritther, ganske wenligen.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.

s. 154

12. Juni 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han agter nu at bryde op fra Karlsø og krydse mellem Sverige og Tvdskland. Peder Munk har bragt eller vil bringe Kongen Melding fra Flaaden, til hvilken han beder om Forstærkning baade af Baadsmænd og af Krigsfolk

Etthers kongl. maytt. min gandske vnderdanige och plictige tro tyeniste nu oc altiid forsend mett wor herre. Och giffuer ieg etthers kongl. maytt. gandske vnderdanigligen tillkiende, at wy nu mett eders kongl. maytts. orloffs flode y gudz naffn achter at løbe her fra och paa thet rette farewand imellom Suerrige och Tyskland. Thii att de lybsker beclager seg, at de icke kunde lenger fortøffue her, ther fore wille wy holle søen vdi de suenskis farewand, till saa lenge at wy kunde bekomme, hues oss fattis och haffue skreffuid om, och will ieg altiid lade beskied paa Borringholm, huor wy erre att finde. Hues tidinger och leyligheed, som nu begiffuer, haffuer etthers kongl. maytts. thiener, erlig och welbyrdig mand Peder Munck, met seg, och forseer meg, at hues hand nu icke er hoss etthers kongl. maytt., at hand da kommer till etthers kongl. maytt. met thett tørste etc. 1. Her haffuer werid stor siugdom och s. 155skrøbeligheed eblandt folckid, saa at wy haffuer brøst bode for bodtzmend och kriigsfolck, att etthers kongl. maytt. wille skriffue her Magnus Gyldenstierne till, om hand wiiste nogen raad ther till etc. Och will ieg nu och altiid haffue etthers kongl. maytt. till siell och liiff thend alsommechtigste gud befalendis, hand giffue etthers kongl. maytt. lycke och en erlig seyer offuer alle etthers kongl. maytts. fyender och vwenner, amen. Aff etthers kongl. maytts. orloffs flode vnder Karlsøø mandags thend 21 iunii anno domini 1564.

Etthers kongl. maytts.
vnderdanige tro tiener
Herloff Trolle.

s. 156Udskrift: Høgbarenn første, stormechtigste herre, her Frederick den anden, met gudz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konnigk, hertug vdi Slesswiig, Holsteen Stormarn och Dittmersken, greffue vdy Oldenburgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och koning, vnderdanigen.

Aftryk efter Danske Magazin III. 217 f.

s. 156

17. Juni 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne og Børge Trollh.

Peder Munk er hjemsendt med Breve. Om Planerne for Flaadens Foretagender og Lybækkernes Optræden. Der er Mangel paa Ammunition m. m. Lybækkerne have gjerne villet beholde de svenske Fanger og sende dem hjem, hvilket han dog indtil videre har hindret. Øland har han ikke villet give sig i Lag med, da han ikke har Mandskab nok til at tvinge det; kunde han ved en ny Udskrivning faa flere Folk, vilde han besætte Landet. Han ønsker Forstærkning af de Skibe, der ere sendte til Norge. Om Peder Munks Ærende til Kongen.

Mynn wenlige och kierlige helsenn nu och altiidt forsendt mett wor herre. Kierre wenner, nest min willie tyeniste och tacksielse for alt gaatt, tha giffuer ieg etther wenligenn till kiende, att ieg for nogen tijdt sijdenn afferde 1 erlig och welbyrdig mandt Peder Munck, att hand mundtligen skulle berette kong. maytt., wor aller naadigste herre, dissligiste etther, huorledis att handelenn seg haffuer begijffuid mett wore fyender. Sammeledis haffuer ieg antwordit hannum en fortegnelsse om alle ærinder, och haabis ieg meg till, att hand nu well wed thette pass haffuer werid hoss etther 2. Giffuer ieg och etther gandske wenligen till kiende, att tijdenn haffuer werid meg lang att ligge her, sijden wy erre kommen fra wor fyender, saa haffuer ieg nogen gange beraadslaged meg mett alle mine s. 157hoffuidtzmendt och forre gijffuid, om mand wille gijffue seg till skeerenn y mod wor fyender, eller mand wille løbe vnder Ølant, om mand ther nogid gaat kunde skaffe, eller och mand wilde holde soen aff och till, till saa lenge att wy kunde bekomme fra etther, hues wij behøffue att staffere oss mett. Tha haffuer ieg fanged endeligenn thette suar aff dij lybske, att de icke erre saa stafferede, att de kunde giøre nogid hoss fyender, och ther som att ieg forde them for fyenden, tha torde ieg ingen synderlig hielp eller bijstand forwente meg aff thennom, thett wille de vndskyllid werre ther vdij, thi de haffde sagt meg thett till fornn. Her findis och saa stor brøst vdij kong. maytt. flode for klodder 1 och lodtt och allehonde skijbs redskaff. Ieg troer och, att de suenske fanger, som de lybske haffuer inde, hielper ther fast till, att wy kunde komme vnder Borringholm, och the kunde faa them der paa slottid. Mendtz y huen(!) same fanger till kommer mett rette, tha ware thett got, att de komme vdij kong. maytt. forwaring, thij att Iacop Bagge wed all den suenskis raad, anslag och leyligheedt. Ieg haffuer nocksom till buditt meg imod den lybske amyrall mett forplictelse oc forskriffuelsse for samme fanger, mens alle mine tillbudtt haffuer intid gullid 2. De wille haffue sendt thennom strax till Lybke, haffde ieg icke werid ther for. Mett rett aluor, som forlangt er, att skriffue, saa haffuer denn lybske amyrall wed handfaat 3 loffuid och till sagtt, att samme fanger skall bliffue till stæde och icke forskickis, for end ieg fanger skriffuelse fraa kong. maytt., och thett skeer mett min wijden och willie. Y wille nu well giorre och sielff betencke thenne leyligheedt wijdere, end ieg kand skriffue etther.

Ieg haffuer intid wille rørt wed Ølandt vd aff thenne aarsage, att ther som ieg end haffde kommid them till at suerrie och loffue kong. maytt., och ieg icke haffde folck att legge ther paa landt, som thennom kunde s. 158forsuare, tha haffde deris eedtt werid intid och werid mere till skade en till gaffnn, huor for ieg haffuer laditt bliffue till sa[a] lenge, at mand kunde nogid skafle, som bestandt kand haffue. Och erre wij nu megid suage paa folck, saa att wy icke haffuer folck nock paa skijbene. Om eder ther forre tøcte raadeligt och gaat att werre, att mand op bød huer tyende mand aff Sielandt mett thett allerførste, att thett kunde komme ind, sømme(!) paa orloffsskijbene och somme paa barlaster 1 skijb och skuder, tha forseer ieg meg, att huor som Ølandt gaar oss till hande, eller wij faar thett ind, tha wille ieg thett saa thett(!) besette, at wy wille thet behollet, och thett skulle werre Suerrige och Kalmar en stur affbreck. Thette er icke vden en forslag och mening paa etthers gode behag och samtycke. Hues etther nw tyckis ther vdij, will ieg gierne rette meg ther epffther. Ther som saa skulle werre, tha ware thett gaat, at Iacop Wijnss bleffue theris hoffuidtzmand 2.

Ther som att dij skijb kommer hiem, som waar sendt hen till Norge 3, tha ware thett gaat, at de oc skictis hijd till floden, och at mand kunde nogid vdrette nu, mens sommeren er, att mand icke skulle hale thett vd till winteren, som till fornn skeed er. Ki[er]re wenner, ieg beder gierne, att y wille holle meg min skriffuelse till gode, Ieg haffuer ingen menniske, ther ieg meg forlader saa till som till etther, y wille och well giøre och raad føre meg y min handell och wesenn, ieg will thett altiid gandske gierne fortiene y alle maade, y huor ieg kandt. Och will s. 159ieg nu her mett haffue etther gud alsommechste befalidt. Aff kong. maytt. orloffs flode vnder Karsso loffuerdags thend 17 iunij anno dominj 1564 etc.

Herloff Trolle.

Kierre wenner, ieg haffuer trang for pappier, ther forre maatte ieg skierre thett halle arck her fra.

[Paa en løs Seddel:]

Kere her Magnus, ieg haffuer nu intit screffuit kong. mtt. tiill, tij ieg saa nyligen afferde Peder Munck oc wentther suar y gen mit thett førsthe 1. Icke wed ieg helder, om kong. mtt. er y Københaffn, naar thetthe budt komer. Peder Mu[n]ck haffuer fast the[nd] same berettning, dog setther ieg thett y etthers betencke, om etther synes, att y skreffue kong. mtt. ther nogit vijdere om. Mens om Øland oc thett udbuden folck haffuer ieg intit screffuit, icke helder om the skijb att komme hiid, som nu y Norge ære. Datum som y breffuit.

Udskrift: Erlige och welbyrdige mendtt, her Magnus Gyldenstierne till Stiernholm, ridder, kong. maytt. stadholder paa Kiobenhaffnn, och Byrge Trolle till Lilleø, min kierre broder, samtligenn gandske wenligen till schreffuitt.

Orig. med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Kun Efterskriften egenhænd. Brevet er en Del medtaget af Fugtighed.

s. 159

18. Juni 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Han sender Fortegnelse over, hvad der fattes Flaaden. Der er intet Krigsbytte at dele, men han sender Foræringer. Jørgen Brahe har for Sygdom maattet hjemsendes. Han takker Mogens Gyldenstjerne inderlig for hans Breve.

s. 160Kere her Magnus, ieg sender thig itt regesther paa, hues som huer skijbis hoffuitzmand beklager sig, att ham fattis, ther staar oc vtj, hues arkellerijen 1 behoffuer, attv wilt will giøre och lade lesse thett for Niels Trudzon 2. Ieg haffuer screffuit ham ther tiill, vij haffuer stor brøst for lod. Ieg beder oc gerne, att hues møgeligt er att bekome aff thett, oss fattis, attv wilt hielpe oss ther mit. Ieg wed will selff ley ligheden. Kand vij icke faa thett alt, kunde vij faa nogen. Breder eller tømer tor 3 mand intit sende os.

Ther ther waare raad, att vij kunde faa thette epther screffne tiill all floden :

2000 wraglynger 4.

2000 blij speger4.

j lyspond segel garn.

Hysinger 5 j lyspond.

Merliger 6 j lyspund.

xx buntt wefflenger 7.

iiij trosser, huer paa xxiiij garn.

iiij trosser, huer paa xviij garn.

iiij trosser, huer paa xv garn.

iiij trosser paa xij garn.

j te suenske spiger.

iiij ryllen 8 bly.

ii lester krudtt.

Lod till floden aff alle hande slags, epther som the haffuer selffue rigisther paa skøttit y arkellerj, noger hunder aft huer slag.

Herloff Trolle
egen handt.

s. 161Kere her Mag[n]us, her haffuer intit bytthe wærit, ther mand kand delle wenner. Will gud giffue oss nogit, thaa skall thv mit flere gode wener bleffue vforglemp.

Ieg sender thig een huid rotthe 1, om frv Anne thror, att hun skall ware fromer end andere rotther. Ieg sender theg och en fynnde mit naffn 2 een fester (?), hand haffuer loffuit att ware from.

Kere her Mag[n]us, Iorgen Brade 3 er hart siug, gud vare hans hielp. Ieg forloffuer ham att drage hiem for syn siugdom skyll.

Kere her Magfnjus, sijden tesse breffue waare screffne, kom mig tiill hande v aff tyne breffue. Ieg tacker thig kerligen, attw thencker saa flijttheligen paa meg. Giør thig icke selff saa [s]tor vmage mit screffuen, mens lad tyn dreng eller screffuer screffue, oc y huor thv gior thett, thaa lad mig io faa tyn screffuelsse, thij ieg haffuer ther bode trost och hielp aff Thw skalt altiid mit guds hielp fyndit, som sagt er, oc ieg will tyenne theg oc tyne y alle made, ieg kandt. Giør vill oc sig Anne myn tyenesthe och ma[n]ge gode netther, villtv oc sye tynne born ma[n]ge gode netther paa myne vegne oc synderlige myn egen io[m]ffrv Helleborig 4. Haffude ieg bethenck mig rett, thaa skulle ieg haffue sendt hende rotthen. Gud vere mit etther alle. Screffuit sondagen thend 18 iunij, ther viij slog.

Udskrift 5: Erlig och welbyrdig mand, her Magnus Gyldenstiernn till Stiernholm, ridder, kong. maytt. stadholder s. 162paa Kiøbennhaffnn, min besynderlige gode wen. gandske wenligen till skreffuit.

Egenhænd. Orig, med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.

s. 162

18. Juni 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Han sender et haardt medtaget Skib hjem; mange af Skibene mangle Skyts, med hvilket saavel som med Ammunition han beder sig forsynet. Sygdom hærger Mandskabet svært. Der føres Klage over Krudtets Beskaffenhed. Han er ilde tilfreds med det fremmede Mandskab, men roser de danske Folk. Mogens Gyldenstjernes Bud har han strax affærdiget. Han holder stedse Skibe ude at spejde; gaar nu med hele Flaaden til Bornholm. Han ønsker at faa Skibsmandskabet forstærket fra Blekinge og beklager, at han maa ligge uvirksom.

Mijn ganske wenlige helssen mit alt, hues ieg gott for maar. Kerre her Magnus, ther wij waare y handell mit the suenske, thaa fick thetthe skyb Løffuen 1 stor skaade, saa wij kunde icke bruge hennde, for skaden bleffuer bedrit. Ther fore haffuer ieg nu afferdigtt samme skiiff att lobe tiill Københaffn, oc beder gernne, atthw wilt lade thett ferde och flij 2 mit thett førsthe oc sennde thett epther mig. Ieg haffuer faaid 3 Otthe Rud Ackylles oc satt skøttit ther paa, tiill saa lennge att Løffuen kommer vtj gen. Ackylles er migit lack 4. Kerre her Magnus, her er mange aff tijsse skijff, som fattis skøtt. Ther som att ther waare raad y Københaffn, thaa haffuer wij thett saare welbehoff, thij her er somme skiiff, som haffuer saa gott som intit skøtt. Kerre her Magnus, wiille thw oc sennde oss nogen lod aff alle honnde slaw, som ieg tiill foren haffuer skreffuit om. Wij kunde intit giøre hoss fyenden, for end att wij faar att giøre mit. Kere her Magnus, ieg kand icke screffue, thend suare s. 163siugdom her er y blantt thetthe armme folck, thett mand sher stor ynck paa thom. Gud forbarme sig offuer oss oc forlad oss waare synder, hand wende syn wrede oc straff fraa oss och wære oss naadig, amen. Her er bleffuen døde oc y hiel skutt, som thetthe regesther, ieg nu sennder thig, sijden vij løbe fraa Københaffn.

Kere her Magnus, nogen er her, som klager paa mester Hermen 1, att hand haffuer fangit thom ontt krudt, oc sender ieg Niels Trudzon 2 3 tyner ther aff, att hand kand lade she ther om.

Kere her Magnus, waare ther raad tiill, thaa haffude ieg heller danst folck ennd fremede. Mand haffuer beder hør 4 offuer thom, oc the lader thom oc bruge tiill alt arbed, y huor mand will haffue thom, oc tiill skijbs gore for fyenden, huad gott folck bør att giøre. The lader thom oc noge mit, hues mand haffuer att geffue thom. Ieg wil heller haffue aff thett vdgiorde folck aff landit att bruge tiill skybes end fremede, oc kong. mtt. skall kende sig ther gaffn vtj. Ieg kand icke saa screffuit alt, som thett haffuer sig ther mit.

Kere her Magnus, ieg tacker thig oc for tynne gode screffuelsser, oc for ieg er vforglempt hoss thig bode mit prouiantth oc andit. Ther ieg thett kand fortyenne hoss thig eller tynne, thaa skall thett mit guds hielp icke bleffue forglempt, mens ieg wiill fynndes ther ganske god willig tiill. Thetthe gode selskaff lader sye thig mange gode netther. Wiltw well giøre oc sye Anne mange gode netther och myn tyenesthe paa myne vegnne. Her mit theg gud befalendis. Ex kona;. mtt. orloffsflode sondagen thend 18 iunnij mdlxiiij.

Herloff Trolle.

s. 164Kerre her Magnus, thenne breffuesser paa Iorgen Buskes 1 pyncke sijger mig, atthv haffuer befalit ham strax att kome till thig. Ther fore afferde ieg ham strax. Hand kom hyd y iafftes, y dag tijligen fick hand syn besked.

Ieg kand icke anit fornøme, enn the suenske skijb ere ind løben y skæren. Ieg holder thett saa, att ieg haffuer iiij passelige skijb best beseglde 2, the iij ære Iens Belles 3, thett fierde er Claus Sk[iells 4] mit thend Engelske Kettze oc en sker [bod]. The gaar altiid aff oc tiill mellem skæren oc thette, naar the enne løber fraa skeren, thaa løber the andere tiill. Vij løber nu mit ganske floden tiill Boringholm aff thend orsage, thett andit breff 5 formelder. The iiij skijff oc thend sker bod bleffuer her y gen oc waare paa kundskaff. Thett waare gott, att alle skijff oc iacter, som icke giøres behoff y Vestersøen, atthe kome hid mitt, thaa kunde mand bruge thom till gaffns.

[Paa en løs Seddel; Begyndelsen ikke egenhændig:]

Kierre her Magnuss, heer er stortt brøst for bodzmenndt for thenn siugdom och skrøbeliighed her er, ath ther er mange dødt wdaff thennom. Ther fore haffuer ieg schreffuenn her Werner 6 tiill. ath hand vil thage oss jc mandt wdaff Blæging, thii der findis vel godt søøfarenn folck. Ieg haffuer och saa schreffuit hannom tiill, ath ther hannom s. 165tattedis folck y stedenn, kann mand sende hannom jc aff dy wdbudzmenndt igienn y thenn sted. Om du och saa ville schriffue her Werner tiill ther om etc. 1 Thv kand icke tro, huor ontt thett gior meg, att wij her legger oc intit vd retther. Ther ieg haffude folck epther myn vilge, alt skulle ieg eede oc dricke mett en anden, y huor ieg toge landt.

Udskrift 2: Erlig och welbyrdig mand, herr Magnus Gyldenstierne till Stiernholm, ridder, kong. maytt. stadttholder paa Kiobenhaffnn, min besynderlige gode wen, gandske wenligen till skreffuitt.

Egenhænd. Orig. i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Seglet afrevet.

s. 165

24.-28. Juni 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han har modtaget Brev fra Kongen, hvem han giver Underretning om de Foranstaltninger, han har truffet. Det er nu hans Hensigt, mest for Lybækkernes Skyld, at sejle til Bornholm; der er stor Sygelighed paa Flaaden, hvorfor han højlig ønsker friske Folk. Øland mener han det ikke rigtigt at besætte. Om Jacob Bagges Beretninger angaaende Kong Ériks Magt og Krigsplaner. Tilraader at lade Indfald ske i Sverige fra Norge. Fredsbetragtninger. Om Sylvester Francke. Jørgen Brahe er paa Grund af Svgdom hjemsendt. Han ønsker at blive af med Jacob Bagge.

Ettherss kong. maygtt. min ganske vnderdanige willie och plichtiige tieniste nu och altiid forsenndt med vor herre. Aller naadigste herre, ieg beder och begierer, thett gud almechtigste vil giffue etherss kong. maygtt. raad, liicke och eenn erliig seyerwinding offuer all[e] etherss kong. maygtt. fiender och wuenner, sitt helliige naffnn tiill loff och ære och thiisse land tiill fredt och rohliighed, ath thiisse try konge riiger motthe were och bliffue eth riige wnder etherss s. 166kong. maygtt. regimente, och ath gud vil regere etherss kong. maygtt. mett sin aand och naade, oss aile, y thiisse try riiger boor, tiill gaffnn och goede, huilckit gud och wisseliigenn giøre wiill, och meg aldelis inted tuiffler ther paa. Allernaadigste herre och konning, ieg haffuer faait etherss kong. maygtt. schriffuelsse och copie aff thenn leyde, som etherss kong. maygt. haffuer giffuit Per greffue, saa wil ieg mett gudz hielp wdj alle maade rette meg ther effter 1. Och ieg haffuer forordinerett erliig och welbiirdiig Clauss Skiæll, høffuitzmandt paa thenn Engelsk Ketz, ath hand mett try andre lenss Byldis iagter skal ware her paa paa thette fare wandt. Ieg lader och Ieffuer Iuell 2 och Otthe Gallskytth 3 løbe s. 167wnder thenn pommerske siide, ath dy och skulle y liige maade ware ther paa. Ieg mett thenn heele flode lober her fraa och tiill Borringholm, thii dy liibske becklager thennom, ath thett er them icke mueliigt ath søge fiendenn, før end dy kommer tiill Borringholm, och ath de bliffuer anderledis stafferitt ther, saa wil ieg mett flodenn holle meg altiid y de swenskis fore wandt, saa de icke skulle komme nogennstedz thenn wey frem wdenn rettferdigett och beskied tiill tiilbørliige wiisse 1, och thett gior meg ondt, ath wy haffuer liigitt her saa lenge, och inted haffue kunde wdrette. Mett gudz hielp tha skal wy icke lenge spare wore fiender, thette første mueliigt er, wille wy søge them, och gud skal hielpe oss, som hand altiid haffuer giortt. Haffde icke dy liibske becklagitt theris brøst saa hartt, tha skulle wy altt haffue nogitt forsøgtt etc. Ieg kann icke schriffue etherss kong. maygtt. thenn store siugdom, her er iblant thenn mennige mandt, mest blant bodzmend och bøsse skytter, gud hand wende sin straff fraa oss. Och giøris thett wel behoff, ath wy finge fersk folck y the siugis och affdødis stedt, som ath ieg haffuer schreffuitt her Magnuss Gyldennstierne tiill etc. Ther som ath her Werner 2 icke haffde ath bruge the wdbudz karle, y Rotthnebye 3 liigger, tha kunde ieg thage them ind wnder Haffnnøø 4. Ther ieg siidenn finge nogenn flere the wdbudz mendt enthenn aft Siællandt eller Iudlandt, tha kunde ieg sette them y landt eennstedz y skierne, huor som ath leiiliigh[ed]enn best begiffuer, och giøre fiendenn eenn stoer forskreck och skade, maa wel skee mere, end mand kann tro, effther thenn leiliighed och liicke, ther gud vil giffue. Ieg haffuer icke wille røre nogitt wed Ølandt, for end ieg kunde giøre ther nogitt, som bestandigt kann were. Well staar thett tiill ath thage ther brandskatt eller komme bønderne tiill ath swerrie, menss thett er wbestandigt, wdenn ieg haffuer nogitt folck ath lade s. 168hoess them, tha hobis meg med gudz hielp ath behollitt, och the swenske skulle icke kunde faa thett igienn. Ieg wil med thett første haffue mitt bud tiill Ølandt och schriffue them tiill etc. 1 Sammeledis sieger och Iacob Bagge, ath all kong Ericks handell staar ther paa ath samble altt sith folck wdj Wadsthenn 2 emellom Tiideweyenn och Hoelweyenn 3, och wil paa eenn gang møde med all sin macht paa Hoelweyenn eller Tiideweyenn, effter som ath hand hører, ath etherss kong. maygtt. thager sitt thog, och sieger hand, samme weye ath were saa foruaritt med skantzer, boluerck och broer 4, thett hand meener, athy skulle were wuindelige. Och Iacob Baggy thaler stortt bode om kong Ericks macht, hans wogennborg, stateliige skøtth och stoer fordeell, och sieger, ath dy skal ingenn modstand skie for end aff dy tho weye, Hollueyenn och Tiideweyenn. Her aff maa mand tro, huess mandt wiill, mens altt ere thett tiid ath haffue sin sag y acht och see sig forre etc. Etherss kong. maygtt. haffuer och førre thalitt om, ath Chrestenn Muncke mett flere norske skulle och drage ind y Swerige. Ther etherss kong. maygtt. thett nu saa wille haffue, tha er thett nw thendt retthe tiidt, och dy norske skulle och findis ther willige tiill effter thenn skade, som dy haffuer liidt aff dy swenske, och thett skulle med gudz hielp gaa liickeliigenn och wel tiill paa etherss kong. maygtt. wegne 5. Aller naadigste herre, Iacob Baggy haffuer Iatt seg høre, atth hand haffde alle beskied med seg schrifftligen thenn fredz handell belangitt tiill Rostock, och ath hand vel veed, huor s. 169all handel y Swerig tiill staar y alle raadslag, och sieger, ath Swerige haffuer møst hoffuidett, nw the haffuer møst hannom. Ther fore maa etherss kong. maygtt. altt haffue hannom y etherss kong. maygtt. foruaring. Menss om thenn fredz handell, tha er ingenn tiing bedre eenn fredt. Om thett nogerledis kandt skee wdenn spott och skade, tha er fredt best, menss fredtstandt paa nogenn tiidt tiener aldelis intedt, entenn enn goed euig fredt eller och, som thett er, tiill gud will giøre thett bedre, och meg twiffueler intedt, ath gud io wil giøre her eenn goed ende paa, sitt hellige naffnn tiill ehre och sine christenne tiill fredt och roo etc. Om Syluester Franck 1, som etherss kong. maygtt. haffuer schreffuit meg tiill om, tha skall hand med gudz hielp icke heller komme forbij, menss ieg befrocter meg, ath effterdj hand haffuer sligt wdj sinde, ath hand tha skal holle seg langt wdaff veyenn och thenn kaass henn ath Femmernn, mendt først gud vil, ath de skyb kommer fraa Norge, som etherss kong. maygtt. haffuer schreffuitt om, siidenn vil ieg medt gudz hielp wel ware thett, ath thett skal icke skee, ath nogenn skal seygle y Østersøøenn wdenn etherss kong. maygtt. forloff. Gud almectigste, som haffuer giffuitt etherss kong. maygtt. liicke och seyer wdj Norge och wdj Swerige bode tiill landt och wandt, hand giffue etherss kong. maygtt. s. 170eenn weldig offuerhant och gudz mact offuer alle etherss kong. maygtt. fiender och wuenner, thett insker och beder wy alle wdaff hierttid, och insker thette gode selskaff alle sammenss etherss kong. maygtt. tro tienere y alle wnderdanighed etherss kong. maygtt. fiender och wuenner(!) och wille ther tiill hielp aff altth theris mact oc formue, som de plictige erre. Her med vil ieg haffue etherss kong. maygtt. mett siæll och liiff thenn ewige barmhiertiige gud befalendis tiill languarendis och roliigt regementhe etc. Aff etherss kong. maygtt. orloffs flode vnder Karssøø sante Hanss baptiste dag anno dominj 1564.

Etherss kong. maygtt.
wnderdanige
tro tiener
Herloff Trolle.

[Paa en løs Seddel:]

Aller naadigste here, giffuer ieg etherss kong. maygtt. gandske wnderdannig tiill kiende, ath erliig och welbiirdig mandt Iørgenn Brade 1 haffuer weritt siug en tiid lang, och end nu er, saa hand icke kann lenger were tiill søess, for gud vil, thett bliffuer bedre mett hannom, gud were hans hielp, huorfore ieg paa etthers kongl. maygtt. wegne will lorløffue hannom, ath hand maa drage hiem etc. Och vil ieg sette eenn andenn hoftuitzmandt paa skybett y hans sted igienn, naar hand drager fra skybett. Hand holtt seg emodt etherss kong. maygtt. fiender saa wel som alle the andre gode mendt som eenn erliig manndt, och erre dy meg y alle maade liidige och følgactige, ath ieg thacker gud och thennom. Wy ginge till segels wed Karlsø nu y løffuerdags tolff slog, och haffuer altid werid vnder segell vdi di suenskis fare wand baade wed then syndre och norre ende paa Ølandt. Meg haabis att komme i morgen met gudtz hielp till Borringholm mett e. k. ms. orloffs flode. Ieg saae thett gierne, att e. k. 111. finge Iacop Bagge mett thet første, hand giør her intid gaffn etc. Skreffuid onsdag aff e. k. ms. orloffs flode den 28 iunii 1564.

s. 171Udskrift: Høgbarenn første, stormechtigste herre, her Frederich den andenn, mett gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis koning, hertug vdii Slesswig, Holsteen, Stormarnn och Dittmersken, greffue vdi Oldenburgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och koning, vnderdanigen.

Samtidig Afskr. i Rigsark., Adelsbreve LVII. 92. Bagpaa har Herluf Trolle med egen Haand skrevet: Copij aff breff till kong. mtt. — Efter Aftrykket i Danske Magazin III. 190 ff. er tilføjet Slutningen af Efterskriften: «Wy ginge … 1564», som ej findes paa den løse Seddel, samt Brevets Udskrift.

s. 171

25. Juni 1564.

Herluf Trolle til Indbyggerne paa Øland.

Han forestiller dem, hvorledes den svenske Konge har nødt den danske Konge til Krig, hvorfor denne med stor Magt kriger mod Sverige; men da det ikke er hans Hensigt at fortrædige Befolkningen, men beskjærme den og opretholde dens gamle Love, opfordres Indbyggerne paa Øland til frivillig at underkaste sig Danmark. Han lover dem derfor frit Lejde for en Deputation, som han beder dem sende ud til Flaaden for at forhandle om Overgivelse.

Helssenn med gud. Wyde maa y, menninge bønder och almwe, som biigge och boo paa Ølanndt, ath effterdj kong. maygu. tiill Dannemarck, konning Frederich thenn andenn, min aller naadigste herre och konning, er nw saa høgeliigenn for aarsagitt aff konning Erick, thett høgbemelthe kong. maygtt. tiill Dannemarck nødiss tiill ath indlade seg med krieg imod konning Erick, huilcket konng. maygn. tiill Dannemarck wgierne giorde, ther hanss kong. maygu. icke ware ther høgliigenn fororsagitt tiill. For thenne sag skyldtt haffuer nw kong. maygu. tiill Dannemarck forsamlett eeth merckeliigt anthall kriegs folck, riitther och knechtte, disliigest eeth merckeliig skybss flode tiill søøss. Och er nw kong. maygtts. tiill Dannemarck y gudz naffnn paa thogitt baade tiill landt och wandt konning Erick findlichenn medt thett første hiem ath søge, mangenn swenske s. 172manndt, ther intea maa y wolle 1, tiill stoer skade och forderffue baade paa liiff och godz. Saa forlade konning Erick thett gud och alle, som thett beginth haffuer eller giffuitt ther orsage tiill. Och haabiss oss medt gudz almectigste hielp, som alle hiertter kiender, ath offueruinde konning Erick och alle hans med folgere. Menss paa thett ath y maa vyde, thett høgbemelthe kong. maygtt. tiill Dannemarck, min aller naadigste herre, thett hans kong. maygtt. wgierne wille Swerigs riigis eller nogenn thes indbiiggere skade eller forderffue, menss megitt heller, ath Swerigs riige bliffuer holdenn veed gamle konning Ericks 2 low veed reth och skiæll, som gammeltt och forne haffuer weritt, och alle nye paa lagder 3, som y xl aar imod konning Erickss och Swerigs lagd 4 paa lagd er, etther och thenn mennige mandt tiill gaffnn och beste maa aff skaffis, tha sender ieg ether hanss kong. maygtt. egitt breff 5, huor wdaff y kunde wyde s. 173och forstaa høgbemeltthe kong. mayg. tiill Dannemarck gunst och naade mod ether och alle Swenske, saa mange som konng. mayg. tiill Dannemarck wille weluilliigenn tiill hande gaae. Ther fore ville ieg icke besøge ether med nogenn fiendlich handell. for end ieg hagde forfaritt etherss hiertte och menning, om y wille weluilligen gaae konng. mayg. tiill Dannemarck tiill haandenn, eller och ey. Y kunde nw sielff bethenck etherss egitt gaffnn och beste, huilckit y giøre wille. Gud veed thett, ath min herre och konning will heller etherss gaffnn och beste enndt etherss skade och forderffue. Ther som y nw saadantt kong. mayg. tiill Dannemarck naadigst tiill bud forachtter, ath wy tha skulle handle med ether effter tiidssenss leyliighed, och ether ther offuer nogenn wliicke skeer, tha vil ieg mett alle dy, s. 174medt meg ere, were wndskyldett ther wdj for gud och alle menniske, menss ther som ath y welliilliigenn(!) wille hand gaae kong. mayg. tiill Dannemarck, tha wil ieg ether paa høgmeltthe konng. mayg. tiill Dannemarcks wegne naadigst annamme och medt gudz almectigste hielp forsuare ether for altt offueruoldt och wreth och holle ether veed Swerigs gamle konning Ericks low och reth. Y ville nw sielff bethenck etherss egitt gaffnn och beste, huess y giøre wille, och med thett allerførste och snariste giffue meg eeth beskedeliigt suar, huor y meg først finde kunde, saa fremt som y icke ville staae etherss egenn effuennthier. Her wyde v nw ath retthe ether effter. Och vil ieg her med haffue giffuitt xij bossiidendis dannemenndt aff Ølandt, som y tiill meg sender med etherss fulde mact ath handle, eenn frij cristeliig leyde tiill och fraa etc. Thett war etherss herre och konning och vel ath raade, thett hanss kong. mayg. besindede seg y tiide och handle om fred eller och wndergaff seg kong. mayg. tiill Dannemarck, før end saa mangenn swenske mandt wskyldig med menninge Swerigis riige wndergaar och forderffuis, thii kong Erick kann dog icke staae thenne vor mact y mod med gudz hielp, effterdj konng. mayg. tiill Dannemarck haffuer icke giffuitt aarsage tiill thenne krieg, och gud vil visseliigenn straffe altt wreth. Befalendis ether gud. Aff kong. mayg. tiill Dannemark aarloffs flode søndag næst effter sante Hanss baptiste dag wnder Ølandt anno dominj 1564 etc.

Herloff Trolle.

Udskrift: Mennige bønder och almue, som bygge och boo, alle och huer besønderliigenn, paa Øølandt. wenliigenn tiil schreffuit.

[Herluf Trolles egenhændige Paaskrift paa Arkets tredie, ellers blanke Side:]

Ivere her Magnus, huad suar her wiill geffuis paa tijsse breffue, staar y guds hand. Gud hand geffue thet beste oc thett, som ham oc hans hellige naffn er tiill loff oc ære s. 175oc tiill fred oc rolighed. Ieg wed vest, atthi komer for koning Eereck.

Samtidig Kopi, foldet sammen som Brev med Udskrift, i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.

s. 175

29. Juni 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Taksigelse for et Brev. Om Poul v. Saras Anvendelse til Lands; «Makaløs»s Skyts lader sig næppe optage; Modvind holder Flaaden ved Øland, hvis Indbyggere han har tilskrevet. Han takker Mogens Gyldenstjerne for hans Omhu for Flaadens Forsyning og sender ham Kopi af sit Brev til Ølænderne. Han beklager, at der hidtil kun er udrettet saa lidt.

Kere her Magnus, ieg fick y gaard thend 25(1) iunij tyn screffuelsse mit Iomffrven oc Erick Rud 1 vnder Øland hoss thend norre odde, oc ieg tacker thig saa kerligen for thyn troo oc hulle screffuelsse oc meeni[n]g. Thw och tynne skulle mitt guds hielp fynnde thett samme och aff mig, thend stund ieg leffuer, ther skaltu mit guds hielp icke haffue tuilff paa.

Kerre her Magnus, om Pouill von Sara, thaa sagdis thett her saa vist, att kong. mtt. wiille haffue ham tiill seg y gen, oc att hand skulle følge kong. mtt. arkelij tiill lands y Suerrige. Ther fore satthe ieg y Peder Mu[n]cks seddell, att hand skulle forfarit.

Ther som kong. mtt. haffuer att bruge Pouel vonn Zara tiill lands, thaa kunde mand faa Otthe Rud Krabatthen. Anderledis haffuer ieg iecke warit til synde, icke heller fordrit ther om anderledis. Mig tuilier icke heller paa ham 2.

s. 176Om Mageløsse skøtt 1 att optage, thaa meener styrre menden, att ther skall ware offuer xl fawne dybt, ther skijbit sanck, icke kunde the heller vijde stheden paa j vge søes eller j vge søes ner.

Ieg haffuer nu syden y løfferdags waritt vnder segell oc ga[n]git ett slag tiill landit oc ett anit fraa fraa Ølands norre odde oc tiill thenne synder odde, thij wæritt haffuer stedze waritt y modt, oc ieg haffuer screffuit thom paa Øland tiill, som thijsse copijer inde holder, ieg nu sennder theg 2. Ieg sennder thig och en vdscrefft aff thett breff, som ieg haffuer screffuit kong. mtt. tiill 3.

Gud almectisthe hand giffue oc giøre en goder ennde paa thenne krijg, oc hand geffue oss alle syn and oc naade, att alting maa handlis oc giøris hans hellige naffn tiill loff och ære oc hans vdwolde oc chrestnne kyrcke tiill fred oc rolighed, att wij alle sampligen moge loffue oc prijsse hans hellege naffn.

Kere her Magnus, ieg tacker thig kierligen, atthv saa flijttheligen thencker paa oss mit alting, bode mit leder spande oc alt anit. Ieg wiill she tiill mit, atthett skall rett vddelles, och ieg haffuer satt en skreffuer, som ther skall giøre rede fore.

Kere her Mag[n]us, om thv wilt sennde kong. mtt. the kopijer aff Øland, setther ieg y titt egit betencke. Gott worre thett, att vij nogit vdretthe, me[n]s someren er, och alt thett, wij tiill søes skulle giøre, thett maa alt ske, inden ij maanether gaar vdt, sijden haffuer mand høst netther. Kong. mtt. haffuer ingen fordel hafft, thett hans kong. mtt. skiiff laa saa lenge vde y fiordt, som en nu paa kender. Kere her Mag[n]us, mig hobes att kome till Boringholm y dag. Vij haffuer waritt y søen siden løffuerdag xij slog. Ther thett icke haffude warit for the lijbske skyll, haffude thett warit kong. mtt. oc oss selffue nøttheliger, vij haffude s. 177holt thett vnder Iomffrven ved Ølandt 1. Nu klager the thom saa iamerlig, dog tror ieg, attherres brøst er icke saa stor. Ieg faar dog att leffue, som paa lande er tij dt. Kere her Mag[n]us, ther ieg kand tyene thig, skaltw mit guds hielp icke haffue tuilff paa, oc ieg ynsker thig oc tyn kere husfrv och born lycke oc salighed mit all velfartt och guds beskermelsse. Ex kong. mtt. orloffs flode vnder segel mellem Ølandt oc Boringholm torsdagen thend 29 iunij mdlxiiij.

Herloff Trolle.

Udskrift: Myn ganske gode wen, her Mag[n]us Gyldensterne, kerligen.

Egenhænd. Orig, med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.

s. 177

2. Juli 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han har tilskrevet Bven Rostock angaaende et der liggende svensk Skib og afsendt to Skibe derhen for at faa det udleveret. Ludvig Munk har han sendt med Besked til Kongen, ligesom han ogsaa har skikket Lave Brockenhuus til Kjøbenhavn i Anledning af Provianteringen.

Etthers kongl. maytt. min gandske vnderdanige, willie, tro tieniste altiid forsendt met wor herre. Giffuer ieg etthers kongl. maytt. gandske vnderdanigen tillkiende, att ieg y gaar fick etthers kongl. maytts. skriffuelse 2 om thett suendske s. 178skib, som ligger till Rodstock, saa haffuer ieg skreffuit dii herrer aff Rodstock till, liigesom den indelucte copie 1 vdwiiser och indholler, och haffuer ieg afferdigett erlig och welbyrdig mand Enuoldt Kruse met Morianen 2 och Gurgenn Grøn met boyertenn 3, at dii nu strax løber ther hen oc esker thett suendske skiib aff dii Rodstocker, och hobis meg till met gudtz hielp, att dii wisseligenn faar same skiib enten met wilie eller vwillie etc. Ieg haffuer och skreffuit etthers kongl. maytts. gesandter vdi Rodstock till, att de och wiide, hues ieg haffuer skreffuit 4. Ieg giffuer och etthers kongl. maytt. ydmøgeligenn tillkiende, thett ieg haffuer afferdiget erlig och welbyrdig mand Lodwig Munck 5 till etthers kongl. maytt., att hand skall mundtligen berette etthers kongl. maytt., hues leyligheedt som alsamens icke kand saa tydeligen skriffues. Ieg haffuer och afferdiget erlig och welbyrdig mand Laue Brockenhuss 6, at hand oc y lige maade kand giøre beskied, hues mangell som findes s. 179paa fitallien. Etthers kongl. maytt. wil nu lade skriffue mig till, huor etthers kongl. maytt. will haffued, ieg wil met gudz hielp haffue tillsiun met altingist, saa att thett skal gaa well till, saa megid som meg mueligt er. Oc will ieg haffue her mett etthers kongl. maytt. mett siell och liiff till langworid lyckeligt regemente och till en erlig seyer och offuerhandt offuer alle etthers kongl. maytts. fyender och vwenner gud almechtigste befalid etc. Aff etthers kongl. maytts. orloffs flode vnder Borringholm søndagen thend 2 iulii anno domini 1564.

Etthers kongl. majsts.
vnderdane, tro tyener
Herloff Trolle.

Udskrift: Høgbarenn første, stormechtigste herre, her Frederich den anden, met gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konning, hertug vdi Slesswiig, Holstenn, Stormarn och Dittmerskenn, greftue vdi Oldenborgk och Delmenhorst, min allernaadigste herr och koning, vnderdanig.

Aftryk efter Danske Magazin III. 239 f.

s. 179

2. Juli 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Om det svenske Skib i Rostock og de Foranstaltninger, han har truffen for at faa det udleveret. Han haaber et godt Svar paa sin Henvendelse til Ølands Indbyggere. Han har Besvær med at holde Fred mellem Skibscheferne, ligesom ogsaa Kjældersvendenes og Kokkenes Uorden volder ham meget Bryderi. Beklager sin lange Uvirksomhed men haaber snart at komme i Kast med Fjenden, hvis Planer omtales. Udtaler Ønsket om at have nogle Smaaskibe til Rekognosceringsfartøjer, ligesom Lybækkerne have. Skibet Gjøgen sendes hjem som utjenstdygtigt. Af Ludvig Munk og Lave Brockenhuus, der begge ere skikkede til Kjøbenhavn, vil han faa nærmere Besked.

s. 180Kere her Magnus, ganske gode wen, gud hand giffue theg lijcke oc salighed oc att leffue gud behageligen. Kerre her Magnus, ieg flick y gaar k. mtt., myn alder naadigste herris screffuelsse om thett suenske skijff, tiill Rodstock ligger. Saa haffuer ieg nu afferdigit Enwoll Krusse oc Iørgen Grøn att hentthe same skijff mit wijllie eller wuelle, och hohes mig mit guds [hielp] vest att faa same skijff. Ieg haffuer screffuit the herrer aff Rodstock nogit skarpt tiill, som ieg sender thig her innde lucht en kopij aff 1. Mig hobes, atthett skall intit skaade. Ther kand offtthe suenden sye syn hosbonds tarff beder en hosbonden, oc hosbonden kand haffue ther gaffn aff oc kand mit lempe forbede 2 syn tyeners vbeskedenhed sig tiill lempe oc fordell. Ieg haffuer screffuit kong. mtt. gesantther y Rodstock tiill, tijsligeste send thom en kopij aff mit breff tiill Rodstock oc befalit Enwoll Krusse att retthe sig epther therres befaling, om the haffuer ther anit betencke vtj. Ieg haffuer oc screffuit kong. mtt. tiill oc send hans kong. mtt. en kopj aff mit breff tiill Rostock. Ieg haffuer ingen kopijr send hans kong. mtt. aff the breffue, ieg sende till Ølandt 3, om thig tyckis, att thv wilt lade hans kong. mtt. lesse thom. Ieg haffuer end nu ingen suar fangit, mig hobes mit guds hielp att fange beder suar, end mand tror. Ther ieg icke faar suar forre, thaa faar ieg vest suar, naar the sher oss kome y gen mit fffoden. Alt er thett meg saa loffuit, att ieg skall faa vijde, huor tiill staar y Kalmar 4. Ieg screffuer myn broder icke saa tydeligen tiill om alting som theg, wil tu delle mit ham.

Kere her Magnus, thett er nogit vulijge 5 paa ferde, oc mand haffuer knur oc surtt sheende ther fore, att Erick s. 181Rud oc Pouell v. Saara ere bedere yd røsthe 1, end andre folck ære. Ieg haffuer willit giort thett nogit lijgere oc halft nogit skøtt oc folck fraa Erick Rudt, och hand will intit møsthe 2 vden stortt buller. Oc her kunde snartt kome myttherij y blantt oss, waare icke, att gud gijffuer mig thend naade, at ieg kand om gaas mit thom mit lemppe, mens the beraabe thom fast paa herren selff.

Kere her Magnus, ieg haffuer stor plas 3 mit tijsse kellersuenne for tijsse tr, saa gernne wille the forkomme thom. Nu haffuer ieg paa thett ska[r]ppeste hollit alle hoffuittz menden fore, atthe skulle haffue ind sseende, att keller suenden skall giøre rede for tynnderne, oc the skulle ingen packe y huer anden, som her tiill giortt oc sked er.

Ieg haffuer oc plas mit kocken for køkenfiitt. Nu haffuer ieg giortt thenne besked offuer all floden, att huer kock skall holle sitt køken fitt tiill sthede oc giøre regenskaff for, hues ther bruges tiill skijffs behoff. Y huilken som fijndes flijtegst, thend skall haffue størst løn oc best tack, oc thom skall geffues for huer te gott køkenfiitt en skenck, ther kong. mtt. oc thom er lijdeligt, naar vij komer tiill sthede. Oc er thett forbodit att selge eller sennde nogit køkenfltt her aff floden vnder lijffs straff. Thett waare kong. mtt. ett gaffn, att her waare en screffan(!) an paa huertt skijff 4. Ieg wiill mit guds hielp she tiill, thett besthe, ther ieg kandt. Kere her Magnus, thett førsthe møgeligt er, thaa skall ieg mit guds hielp holle mig y the suenskes faare wandt. Ieg kand icke screffue, saa ontt som thett gior mig, att vij nu y en maanit haffuer intit kunit vd retthit, ther gaffn haffuer waritt. Mig hobis mit guds hielp, thett bliffuer beder, och gud will giffue oss lycke. s. 182Ieg hører, atthi suenske acter att føre oss en fasthe lagen 1 mit ij store fyrblasser 2, som the roster till mit skøtt oc fyrwerck som tho omeraller, att wij skulle ware gyrige att borde mett 3, och the wille saa anstycke 4. Mens therres acht komer icke all y pung mit guds hielp 5. Kere her Magnus, ieg haffuer stor brøst, att kong. mtt. icke haffuer en ij eller iij smaa rors iacther, ther will besigeld 6 waare, tiill att lygge altiid hoss mig att thage beskedt aff huad segil, her komer. The lybske haffuer her altiid iiij for vden the, som løber y mellum floden oc Lybke. Tijsse iiij ere saa besiglde oc berodde 7, att for end myne kand kome ther tiill, thaa haffuer the beskeden henne, oc ieg wille icke gernne altiid vnde thom fordantzen. Gøgen sigler aldrj ett stycke, huerken for vynden eller mit vynden, ieg wiill sennde ham hiem 8. Waare the skijff komen aff Norge 9, att ieg motthe faa thom tiill mig mit thett førsthe. Thette sud west haffuer nu standit her saa lenge, att vnder er. Naar gud wiill, saa bleffuer thett bedere. Kere her Magnus, ieg haffuer nu sendt Loduig Mu[n]ck 10 tiill kong. mtt. mit tijsse ærynder, ieg haffuer oc bedit ham, att hand skall sye thig besked ther om. Ieg haffuer oc vnderretthit Lage Brockenhuss10 y samme verff, att hand skall oc sye thig besked ther om, om saa er, att Loduig Mu[n]ck icke kome s. 183till Kobenhaffn. Lage kand oc sye thig besked om waar fetallij oc prouiantt. Kere her Magnus, ieg wiill alle myne dage fyndis tyn willige(!) och tyene thig y alle the maade, ther ieg kandt. Giør will oc siig Anne oc tynne døtther mange gode netther paa myne vegnne. Her mit thig gud befalendis. Ex kong. mtt. orloffs flode sondagen thend 2 iullij mdlxiiij vnder Bor[in]gholm.

Herloff Trolle.

[Paa en løs Seddel:]

1. Om vj vger eller viij vgers bestelling.

2. Om viij s[m]aa skijb Gullandt(!).

3. Huor hollis skall om weed her epffther.

4. Om Iørgen Brade.

5. Tett folck y Røtthnebye, Ølandt.

6. Om folck abc første mand haffuer nock aff them.

7. Om thet reffuelske farewandt at søge.

8. Om Nerffuer fare mett salt.

9. Mercurius.

10. Om the skijff vdij Norge aar(!).

11. Om Iacop Bagghe och the siuff fanger.

Loduig Munckes erinde
tiill kong. mtt.

Egenhænd. Orig. uden Omslag i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Den løse Seddel, der synes at maatte henføres til dette Brev, findes i Rigsark., Adelsbreve LVII. 92.

s. 183

2. Juli 1564.

Herluf Trolle til Byen Rostock.

Opfordring til Byen om godvillig at udlevere til Danmark det i Stadens Havn liggende svenske Skib Falken.

Wenlig helsen altiid forsendt met wor herre. Kiere herrer och gode wenner, giffuer ieg etther wenligenm tillkiende, at kongl. maytt. till Danmarck haffuer vdsendt meg at søge, forderffue och till intid giøre hans kongl. maytts. och Danmarckis riigis tyender, saa formercker ieg, at nogen kongl. maytts. till Danmarck fyender vnderhollis vdii etthers s. 184haffner, oc at same fyender fortrøstis oc styrckis vdaff etther, huorfor ieg paa høybemelte kongl. maytts. wegne begierer strax etthers forklaring y thenne sag, oc esker aff etther strax thenne stundt wor fyende thett suendske skiib, som kallis Falcken, met folck, skytt, skiib och gotz, lige som thett forfundit war, den tiidt thett kom y etthers haffnn, saa frempt at ieg icke sielff met mine medfølgere skall tage fyllist aff etthers personer, skiib och godtz, v huor ieg thett offuerkommendis worder 1. Kiere herrer och gode wenner, ther ieg nu icke strax forskreffne suendskis skiib, godtz og folk nu aff etther bekommendis worder, och y her effther fanger skade ther offuer, at y da wille lade denne min skriffuelse och warning 2 nøiactig och noksom were etther. Oc will ieg altiid findes willig och redebonn till att fortiene och forskylle, liige som at ieg befinder vdaff etther etc. Her met etther gud befalendis. Aff kongl. maytts. orloffs flode vnder Borringholm sondags thend 2 iulii anno domini 1564.

Herloff Trolle.

Udskrift: Erlige, høgwiise, welforstandige herrer och gode wenner, borgeniester, raadt och gandske menigheed till Rodstock wenligen till skreffuit.

Aftryk efter Danske Magazin III. 240 f.

s. 184

5. Juli 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Sender udførlig Meddelelse om Indholdet af, hvad han har overdraget Ludvig Munk og Lave Brockenhuus mundtlig at berette i Kjøbenhavn. Peder Huitfeldt skal med paa Rejsen til Rostock; Lave Brockenhuus og Ludvig Munk drage nu afsted.

Kere her Magnus, ganske gode wen, ieg tacker theg ganske kerligen for alle welgerninger, wiill oc altiid fynndis s. 185ganske god willig tiill att fortyenitt, y huor ieg kandt. Kere her Magnus, ieg haffuer optegnit nogen artickell 1, s. 186som ieg haffuer faaid 1 Loduig Munck oc Lage Brockenhuss, att en there 2, huilken ther komer tiill Københaffn, att hand skulle beretthe thig ther vtj. S[aa] wiille ieg icke ladit, att ieg ioo wiille sc[reffue] theg nogit meni[n]gen tiill ther om.

1. Om [uj eller] viij vgers bestelling 3 ther om er ….. saat(?). Ieg sher icke, att kong. mtt. k[and ti]ll gaffns holle all s. 187thenne orloffs flode y søen lenger enn ij maannitther, for thij att nogen aff skyben tolle thett icke, och segell oc redskaff forderffues, tog och ancker gaar bortt, som y fiord er skedt. Huad skaade thett geffuer, haffuer kong. mtt. wel fundit y iaar, oc will och befyndis frem y bedere, om skijben bleffuer saa lennge vde som y fiordt.

2. Om viij smaa skiiff Gullandt(!) er mit forsatt, att kong. mtt. wiille forordenere, att viij skijff skulle bliffue y wijntther vnder Gullandt oc forordeneres fetallij y tiide tiill folkett, tha kunde the well waarit 1, att icke monge skulle kome aff Suerrige eller att Nerffuen, Reffuil 2 eller anden steds, oc ther som att, gud forbijudet, att thenne fey de skulle waare lenger, thaa waare oc altiid same skiff nermer wed handen oc kunde giøre fyender altiid skade oc affbreck om vijntther oc foraarit, tiill saa lennge att adell floden 3 kome vdt.

3. Huor hollis skall om werdt. Ther om tyckis mig, att thesse lybske holler nogit mere aff thom selffue, enn ligeligt er, wiille ther forre gernne, att kong.[mtt., min] alder naadigste herris werdt motthe ….. nogit hoss the lybske, saae thett oc gt[rne kong.] mtt. lode sig …. nogit wære …. Ther the lybske skulle nu slaa kong. mtt. thette vd 4 om thesse fanger, Iacop Bagge, thaa haffude ieg ther ontt aff, thij thett skall fyndis mit sandhedt, att kong. mtt. flode haffuer giortt ther tiill thett, rett er, oc saa stortt arbedt som the lybske, dog the lybske haffude thend lycke, atthe kome forre om bordt, the borde dog icke enne, thij Otthe Rud borde mit, oc ieg waar ther icke heller langt fraa 5.

s. 1884. Om thett folck y Rottnneby 1. Thaa er vij saa suage paa folck, vden wij faar folck, thaa kand wij ingen land gang giøre paa Ølandt. Dog tror ieg icke anit, end thi Ølender komer tiill oss oc geffer oss brandskat, thett første vij komer ther vnder landit.

5. Om folck a b c. Ther med meener ieg, om vij icke kunde faa andet folck, om vij tha kunde faa thend x mandt aff Sieland 2.

6. Om thett reffuelske faare wandt att søge. Thaa er meeni[n]gen, att thett førsthe møgeligt er, att vij finger saa migit øll, att wij k[u]nde neppesthe holle oss mit, thaa wille vij løbe vnder Ølandt oc forfaare, huor the ære [tiill]ssynde, ther wij oc ronsterede ther ….. andit, thaa acter vij, atthe ….. [s]kulle ther aff fortornis, och ko[mer] ….. for ygen, thaa wille vij søge thom oc mit guds hielp legge thom nedt oc faa offuerhand offuer thom. Ther the oc icke wille kome her for, thaa wille vij mit førsthe vyndt setthe waar kaas langs vd mit skeren oc hen att thett reffuelske faarevandt oc optage, huad suenskt vij kunde fynde, oc ther mit kunde alle danske oc lybske kome fraa Nerffuen, som ther nu ligger 3.

s. 1897. Om the Nerffuer faarer mit salt. Thaa sijges thett, att for Reffuell haffuer the reffuelske oc suenske nogen smaa skijff oc wacter thett nerffueske faarevandt, oc mand holler thett th[er], for att ther komer ingen till Nerffuen mit store skiff vden the suenskes villij. Huis ieg ther for her y skall giore, thij her komer huer dag salt skyff, segler ther heden mit kong. mtt. pasbordt. Nogen haffuer ieg her anholdit mit beste lemppe 1.

8. Om Mercuri[u]s. Thaa er hand lack, att ieg nødis tiill att lade ham løbe y Bodekuell [att hie]lpes 2.

9. Om skiff v ….. att kong. mtt. viille sende (?) ….. [ti]ill floden, thett første the kom ….. 3

10. Om Iacop Bagge er, att kong. mtt. ville fordere paa ham, at hand motthe kome tiill Københaffn. Hand er nu paa Bori[n]gholm. Thend lybske omerall haffuer giort mig handtastning, att hand mit the andre skall bleffue tiill sthe, tiill saa lenge att kong. mtt. mit the lybske bleffer ther ens om.

[11.] Thend artickell om Iorgen Brade er, att hand war saa siug, att ieg motthe forløffue ham att drage hem 4.

12. Kere her Mag[n]us, ieg haffuer nu tagit mig selft s. 190om at ware prouantthemester. Ieg will oc sende thig regesther paa alt, her er komit, mit thett førsthe ieg sender alle tome tynder hiem mit proua[n]ttheskyben. Thette sudveste veder haffuer hollit saa hartt, att the haffuer icke kundet komit till b ….. ygen.

13. Kt[re her Mag]nus, wille the bestellit, atther …. ….. slaes att alle, som ere ….. skijben oc are till paas yg[en a]tthe strax komer huer tiill sitt skyff ygen 1.

14. Item att Knud Screffuer 2 sender mig ett vist mantall paa huertt skijffs folck, som hand haffuer geffuit pendinge, tij ieg formercker, att some bodsmend tager pendinge paa thv eller iij skyff, oc att ther handlis icke rett mit. Naar ieg faar regester, vill ieg wil fynde noger ther aff, oc nogen ieg haffer fundit.

Kere her Magnus, ieg kand icke ladit att screffue thig tiill, thij ieg wed, atthv meentt meg altyng hulleligen, oc thw skalt oc fynde thett same hoss mig mit guds hielp. Ieg beder oc gerne, atth [thv] vilt holle mig myne scriffuelsser tiill gode oc hielpe tiill beste, huor behoff giøres. Thv est thend, ieg wiill lyede oc tyenne y alle maade, oc ieg tacker thig for tynne thro raad oc gode scriffuilsser. Giør will och syg Anne mange gode netther oc myn tyenesthe. Wiltu oc sye tynne døtther mange gode netther paa myne vegne. Hues ther(!) ieg kand giøre Frandz 3 tiill gode, skall icke bliffue Iatt. [Her] mit thig gud befiilendis. s. 191Ex kong. [mtt. orloffs] flode onsdagen thend 5 iullij md[lxiiij under Borin]gholm.

Herloff Trolle.

Kere her Magnus, wiltu geffue kong. mtt., myn alder naadigste lierre, tiill kende, att thett bleff saa foranderit mit thend r[e]ysse tiill Rodstock, att epther thij att Mercurius skall att Bokull oc ther settis en ny plancke vtj, thaa lader ieg Per Huittfeld trede ind paa Morean tiill Envoll Krusse 1, for Peder er beskeden 2, oc thett er dog wittig folck att handlle mit oc vegtic sag, oc will oc handlis beskedenlig mit thom. Ther(!) er bedre, att ieg er thend onde oc kong. mtt. thend gode. Peder Huitfeld haffuer intit att forsøme ther mit, epther att hans skifl skall tiill Boekull. Rett nu skall Peder løbe aff till Rostock. Thette »er thett forste sud osthe veder, vij haffuer haff[t] y v y [ger]. Fetallj skijben løber… ….. Datum onsdagen thend ….. slog epter meddag thett …… screffuit y dag till forn y morges mellom iiij och v. Lage Brockenhuss oc Loduig Mu[n]ck løbe tiill Somershaffn 3 y dag, ty veritt waar y mod. Køkerettz 4 kom hiid rett nu.

Siig Byrge oc Anne oc aile god[e] wener ma[n]ge gode netther paa myne vegne.

Udskrift: Erliig och welbijrdeg mand, lier Mag[n]us Gyldensternne tiill Stierneholm, ritther, kong. mtt. stattholder paa Kobenhaffn, syn ganske gode wen ke tillscreffuit.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXVII. 74. Brevet, der er en Del beskadiget, har Paategning om at være modtaget 10. Juli.

s. 192

7. Juli 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Klager over Skibenes mangelfulde Udrustning og gjentager sit Ønske om at erholde nogle Rekognosceringsfartøjer. Hans Lauritsen Baden trænger til en Kjedel. Ogsaa over Proviantskibenes Tilstand besværer man sig. Han har besluttet at sejle til Hanø for at lade Skibet Jomfruen reparere; dog vil han krydse under Øland, indtil Flaaden igjen kan samles i tjenstdygtig Stand. Peder Huitfeldt er i Rostock. Sender en Fortegnelse over, hvad Jomfruen behøver, og en anden over, hvad Skibene i det hele tiltrænge, med Bøn om i det mindste at faa noget deraf; forøvrigt vil han hjælpe sig, som han bedst kan. Han har faaet Tilførsel af Øl, for hvis Fragt han kræves. Beder om Forsyning med tydsk Mønt.

Mijn ganske wenlige helssen oc kerlige tacksigelsse for alt gott, huilkiitt ieg oc gernne fortyenne wiill. Kere her Magnus, gud handt giffue theg lycke oc salighed, hand beuare theg, tyn kere husfrv oc børn oc tiitt ganske huss faar alt thett, etther kand skaade, bode tiill siell oc liiff. Kere her Magnus, giffuer ieg theg wenligen tiill kennde, att størsthe partthen aff tijsse skijppere beklager thom hartt, att therres skijff ære ille farnne for therres skijffs redskaff, oc siiger, att tackell oc tog ere gamble oc duger intit, tijsligesthe onnde segil oc gamlle, som segilleggere 1 wed besked om. Ther fore wiill thett ware for nøden, att mand taller mit Iochym Beck 2, att thett bliffuer bestellit vtj tyde, hamp, kabbell garn, tyere, pig 3, segell lærritt 4, oc kand mand intit haffue ryngere end liige dubbeltt mod thett, som mand haffude y fior. Ther staar ij skiiff paa stabellen mere end y fior. Ther wiill oc bygges nogen anden besigelde roders iacter att haffue hoss floden, som ieg fore haffuer screffuit om 5. Ther y nu icke haffude thend Haffroue 6 att bruge, thaa waar thend nu thend retthe mand att haffue s. 193hoss floden oc beder eend en the suenske galleyer. Motthe ieg oc faa Soen hiid mit thett forsthe, tij ieg haff[uer] sliige saa storligen behoff. The lybske slicker smøritt slett aff brodit for mig, ieg kand icke heller formeenne thom thett for besked oc kundskaff skyll, thij ther the icke giørit, oc ieg haffuer ingen, thett kand giørit(!), thaa waare vij slett forsomit, mens ther ieg nu haffude nogen saadan roders iacter, thaa motthe huer giøre sitt besthe, huilken først kunde komme. Hans Laurittzon 1 paa Lybske Chrestopher beklager sig hartt for en salt mads kedell, thij thend, hand haffuer, skall hand haffue tøsser 2 tiill ields huer moltiid. Ther som mand haffude raad tiill en kedell, ther storre waar, thaa waare thett gott. Kerre her Magnus, ieg kand icke screffue, saa hartt som thetthe skijffs folck beklager sig for gamell forhalit 3 redskaff tiill skijben, oc atthe intit kunde bekome, ther the løbe vd. Ther er oc well saa, ieg wed selff leyligheden, att thett waar icke att bekome och waar ther icke. The klager oc storligen paa Cornelius skijffbyggere, saa will Lyllien 4 och flere prouiantt skijff som orloffs skiffuen, att hand sher ielle tiill oc brader 5 skijben ille, som fetallij skijben will selffuer syer thig. Haffude Lyllien warit thett, thaa wiille ieg haffue brugit hende her hoss floden. Ereck Rud mit bode synne skipper haffuer waritt hoss mig oc giiffuit tiill kennde, att the icke kunde holle Iomffrven 6 offuen vande, saa haffuer ieg ladt besett 7 hende, thaa kand the ingen tymme lade po[m]pen staa, mens ther the haffude hafft iij pomper, thaa mentthe the att hollit paa en føge tiid. mens ther the komer for fyenden och kunde icke faa s. 194brugit po[m]perne, thaa waar skiffuit oc the alle om halssen. Ther fore haffuer ieg nu hollit raadslag, oc er sampligen beslutit, att vij wille løbe tiill Haffnøø mit all floden oc lade Iomfrven løbe ind y Bodekuell, oc ther wille vij mit alle waare tømerme[n]d oc mesthe hielp giøre thend ferdig mit thett første. Mercureus er ther nu tiill foren 1. Wij wille mit floden hollit aff oc tiill vnder Ølandt, tiill saa lenge att the bleffuer ferdige oc vij faar samellit floden y gen. Vij haffuer ij waare skiff vnder thend pomerske sijde, oc Peder Huitfeld er tiill Rostock mit ett skiff oc nogen smaa skuder1, oc thesse ij, Mercureus oc Iomffruen, y Bodekull, oc er oc ij aff the lybske skiff tiill. Ieg sennder theg oc en optegnnelsse 2, som Erick Rud haffuer screffuit, ther hand behøffuede tiill Iomffruen att styrtthe 3. Ieg will giøre mit besthe och flij ham saa migit, mig møgeligt er. Ieg sender thig och ett regesther2 paa, huad een huer haffuer waritt hoss mig oc beklagit att ham fattis. Kunde vij icke faa thett alt samens, kunde vij thaa faa nogit. All thend dell, ther thw skulle bestille oss, haffuer vij ingen nød hafftt for, huerken fetallij eller anit, mens huers brøst, her er, er altt for gamell forsømelsse skyll. Ieg wiill oc mit guds hielp shee tiill, att wij wille behelpe oss mit thend dell, ther møgelig er. Thett beste, ther mand kandt, hues ther er raad tiill at sende oss, thett faar vij will, thett andit syer ieg, att vij faar att behelpe oss mitt, oc thett skall oc saa skee. Y dag er her komen xxiij tr øll først fraa Steffen Losse 4, thett er icke end nu annamit. Naar thett bleffuer annamit, vill ieg screffue yder mere besked. Stheffen screffuer, att ieg skulle strax betalle fracther, iij daller tysk myntt for huer lest, ther wedt ieg ingen raad tiill. Att[hw] wiillt will giøre oc screffue ham ther tiill om eller oc talle mit Iochym Beck, att hand sender mit tyske myntt. Her paa Bori[n]gholm s. 195ville the icke tage kleppyne 1 for, huis ieg haffuer behoff tiill skiffen. Sa langt screffuit fredagen thend 7 iullij mdlxiiij.

Egenhænd. Orig. uden Omslag i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.

s. 195

8. Juli 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Om Reparation af Skibet Svenske Jomfru; han opholdes af Lybækkerne, med hvilke han har forhandlet om de svenske Fanger; refererer Forhandlingernes Gang. Takker for et Brev fra Mogens Gyldenstjerne, som han just har faaet med Jørgen Busks Pinke.

Kerre her Magnus, y dag løb Erick Rudt her aff mit Iomffrwen tiill Bookull, som att ieg forre haffuer screffuit om 2. Ieg lader Chrestopher Babaffe 3 folge mett mett thend Sundeske Engell 4 for fetallij oc anden redskaff att lade ther ing, naar som att Iomffrouen hun forlosses. Ieg wiille gernne selff fuld mit mitt all floden, nu kand ieg icke løbe fraa the lijbske, the klager thom, atthe icke kunde bleffue saa snartt ferdig, mens paa mandag ville the giffue mig besked, huor snartt the ære ferdige. Thend lybske omerall er skrøbelig, haffuer suar wædage 5 y thett enne ben, huor forre hand haffuer hafft Sueger Ketting 6 hoss mig oc thend lybske secretarijr, tij hand er her selff y landt att baade, oc the s. 196gaffue tiill kennde paa hans vegnne, att theres oldinger oc elsthe herrer aff Lijbke haffuer fangit kongelig mtt., myn alder naadigste herris, screffuilsse om the suenske fanger, oc att the y aile maade som tiillbørligenn wiille beuilge hans kong. mtt. y aile maade oc offuergiffue hans kong. mtt. paa thend besked epther kong. mtt. screffuielsse tijsse suenske fanger, oc begerde att skycke thom tiill Lybke mit mit samptycke, thaa wiille the forplegtthe thom, atthe icke skulle tøffuis y Lybke offuer enn dag eller kortther, mens strax sendis och skyckis tiill kong. mtt. eller hans kong. mtt. stattholder paa Københaffnn.

Mett suar.
Ieg haffuer tiill foren begerritt aff(!), att the suenske fanger Iacop Bagge, Aruitt Trolle, her Chrestopher Anderssøn, Peder Poyes oc thend borgemesther 1 motthe strax bleffuit sennde tiill kong. mtt., hans kong. mtt. tiill ære som thend høgesthe formand oc hoffuit for thenne kriig. Oc ther mig thett mig(!) thend tijd icke paa kong. mtt. vegnne motthe wederfaares, kunde ieg icke ladit att geffuitt tiill kennde, att vden wløst kunde ieg icke lijdit, att the skulle senndes tiill Lybke epther ail sages leylighed, och kunde icke tolit, att kong. mtt. y the maade skulle foracthes, s. 197oc begerde ennd nu, att samme fannger motthe sendes tiill kong. mtt. eller och bleffue tiill sthede epther thett løffthe och handtastning, som lybske omerall mig giort haffude, tiill saa lenge att kong. matt. bleffuer tiill ens mit the herrer aff Lybke, huor hollis skall om same fanger 1.

Ther nest tiill sporde the mig oc begerde, att om the anttworde mig same fanger, att ieg wille forplegtthe att fore same fanger tiill Lybke inden en monittz eller vj wgers dag epther thend dag, the komer tiill Københaffn.

Mytt suar ther paa, att ieg waar migit for rynge att forpligtthe myn herre oc koni[n]g, oc vijsthe icke selff att forplegtthe mig ther selff tiill, mens ther wille ieg well forpligtige mig en huers syn retthighed mit randzoneren wforkrenkit y alle maade oc begerde, att same fanger motthe skijckes tiill kong. mtt. mit thett forsthe.

Her paa gaffue the tiill kennde oc beklagede thom hartt, att therres skiippers capitener oc folck waare thom saa wlijdelige 2 och wleydege 3 fore offuer thenne handell oc inge lunde wille tiill sthedit anit end att same fanger skulle forst sendes tiill Lybke, oc atthe herrer aff Lybke samp omeralen welle gernne, som tiill borligt oc rett er, y alle mode beuilge kong. mtt. same fanger, mens thett kunde icke nu ske for thenne orsag, mett flere ordt skønne nock paa bode sijder. Thaa haffuer ieg stillit lybske omerall thett y ett betincke paa ett gott suar, huis hand will giøre, dog the bleffuer tiill sthede, som loffuit oc till sagt er. Ieg forsher mig, att the komer mit suar y morgen, mens ieg forder ingen suar, mens lader thett saa staa, thij ieg wed vest, att kong. mtt. screffuer mig tiill, huad suar kong. mtt. faar fraa Lybke, oc huis ieg skall retthe mig epther. The haffude gernne æren all enne, mens thett kand icke skee, gud være loffuit. Thend biørn haffude icke bleffuit bundenn, haffude icke gud mitt manges hielp hulpit ther tiill.

s. 198Kerre her Magnus, thend Suenske Iomffrv kom nu hiid ind y gen vnder Boriigholm, rett nu klocken haffuer slagit v. Ther wij noger lunde kunde hollit hende hoss oss vden for stor faare, eller mand kand hielpe hende y Boekuil, som for er screffuit, thaa giør ieg thett. Kere her Magnus, ieg fick rett nu tyn screffuilsse mit Iorgen Buskes pijncke, ieg tacker thig kerligen ther fore oc wiill screffue ther om mit thett førsthe. Ieg wiill icke lade tijsse tøffue lenger, epther att vynnden er nu tiill ville. Kerre her Mag[n]us, huor ieg kand tyenne thig, skaltw mit guds hielp icke haffue tuelff paa. Giør will oc siig Anne oc tynne døtther mange gode netther paa myne vegnne. Her mit theg gud befalindis. Ex kong. mtt. orloff flode vnnder Boringholm loffuerdagen thend 8 iullij mdlxiiij.

Herloff Trolle
egen handt.

Egenhænd. Orig. uden Omslag i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.

s. 198

11. Juli 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Beklager sig over den stærke Varme og Sygeligheden. Saasnart Lybækkerne ere færdige med at proviantere, agter han at gaa under Sejl. Om Flaadens Forstærkning med Mandskab, om Sendeisen til Rostock, om de svenske Fanger. Haaber paa Ølands Overgivelse. Om Forsyning med Fødevarer.

Kere her Magnus, ganske gode wen, gud hand ware altiid mit thig. Kerre her Magnus, ieg kand icke screffue thend store siugdom, her er paa tiisse skiiff mit suar hede oc wuanligen siugdom. Gud hand wende syn vrede fraa oss oc straffe mit barmhiertighed oc icke, som forskyltt er. Kerre her Magnus, thett giør mig ontt, att vij skulle ligge her saa lenge. Someren gaar, fetallen thærres, oc vij suages huer dag paa folckit, me[n]s gud ved, thett er icke myn skyll. Thett førsthe atthe lybske ere ferdige, thaa will ieg s. 199y guds naffn gaa tiill segels oc holle søen, om vijnden icke strax foger. Ieg haffuer nv vdtagett huer vj mand aff Bori[n]ghohn oc faar ved en iijc mandt. Thom tager vij ind y morgen mit guds hielp. The drawantther, kong. mtt. will sende hiid, thom er ieg heller aff mit, the welle ware beder hollen end andit folk 1. Ieg sender ett ancker hiem, er brodit, atthv vilt sende oss ett andit y gen. Ieg haffuer ingen suar fangit fraa Rodstock. Per Huitfeldt sende ieg tiid, som ieg haffuer screffuit 2.

Hues the lybske wille giøre om the fanger, haffuer ieg end nu ingen besked fangit. Haffude icke same fanger waaritt, thaa haffude vij icke løbett hiid tiill Boringholm. Vij haffue(!) end nogit vdrett, haffude vij bleffuit vnder Ølandt oc Gullandt.

Kere her Mag[n]us, gior will oc screff mig till, huor togit gaar tiill lands, huad wey.

Thett første vij løber her aff, thaa løber vij tiill Haffnøø, paa thett vij kunde faa Mercurius2 mit oss, oc thaa will ieg giøre anslag, att vij kunde faa Ølandt indt. Ieg faar ther bud, huad the wille giøre. Kere her Mag[n]us, wiltu talle mit Biorn Andersson 3 om fiisk, gryn, ertther oc øll.

Kere her Mag[n]us, huor ieg kand tyene thig, gior ieg gerne. Giør wil oc sig husfrv oc born mange gode netther. Her mit thig gud befalendis. Ex kong. mtt. orloffs flode vnder Boringholm tijsdagen thend 11 iullij mdlxiiij.

Herloff Trolle.

Udskrift: Myn besynderlige ga[n]ske gode wen, her Magnus Gyldenstierne kerligen tiill (!).

Egenhænd. Orig, med Spor af Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.

s. 200

11. Juli 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Han har haft en Samtale med den syge lybske Admiral, der, da Herluf Trolle udtalte Ønsket om snart at brvde op fra Bornholm, fremhævede sin Flaades Mangler med Hensyn til Proviantering og Styrke, men lovede at overveje Sagen med sine Officerer. Forøvrigt drejede Samtalen sig om Behandlingen af Jacob Bagge og de andre svenske Fanger. Herluf Trolle omtaler Lybækkernes Misfornøjelse med, at Kongen tillader fremmede Skibe at sejle paa Narva. Lybækkerne ville gjerne sejle til det revalske Farvand for at hente deres Narvafarere, hvilken Plan han kan gaa ind paa. Han har anholdt nogle Skibe til Narva, hvilket volder ham en Del Besvær; dog vil han nu lade dem sejle. Om Svenskernes Foranstaltninger med Hensyn til Optagelse af Narvafarere.

Kerre her Magnus, ganske gode wen, giffuer ieg theg wenlegen tiill kennde, att sijden ieg screff thig tiill y dag, thaa drog ieg tiill thend lybske omerall, thij hand haffuer ontt y sine ben, att hand icke kand gaa eller komme aff skijffuit. Mit werff waar, att ieg begerde, att vij motthe giøre rede mit thett alder forsthe oc løbe her fraa, att wij motthe nogit vdritthe, mens folkit waar førdt 1 oc someren er, thij jo lennger vij drager oc haler vd, ioo storre bleftuer brøsthen.

Ther paa gaff hand meg suar, att hand ingen steds kunde løbe, for end hand bleffue anderledis stafferedt, beklager sig icke att haffue paa ij aff the besthe orlofts skij(!) offuer lx mand paa huertt, sammeledis att hand for ij dager sijden icke haffude vden j te kød y sitt skijff. Sagde sig skøtt 2 icke vijde, huor hand skulle bekomit. Hues hand nu haffude køpt oc slagtit, kunde icke heller waare vforderffuit nogen stundt 3. Sammeledis gaff hand oc tiill kennde, att hand ventthe och formode en ij orloffs skijff fraa Lybke, oc meentthe, att hand thom io enndeligen motthe forvachthe 4. Sameledis giorde hand thett megit besuerligt nu her s. 201epther atth søge fyenden, vden wij waare sterckere. Saade, som will troligt er, att fyenden forstercker seg bode mit skijff oc folck.

Ieg galf tiill kennde, att mig hobedes mit guds heelp att søge fyenden vden wor spott oc skaade, som vij end nu are staferedt, oc ther som fyenden kome hiid, thaa skulle vij ioo her giore thett samme, oc begerde ther fore, att vij mit thett førsthe motthe giøre rede, oc att vij motthe løbe tiill Hafføø 1, att wij kunde ligge nogit nermer y suenskes therris faare wandt.

Thetthe haffuer hand tagit y beraad att wille beraade sig mit syne skippers och hoffuitz mend oc vij de mig ett suar, huis the giøre wille. Hand kunde ther intit giøre ther tiill forre.

Item sijden talde hand mig tiill om Iacop Bagge oc te andere suenske fanger, om ieg ville geffue ham mit breff, atthe skulle kome tiill Lybke, naar the haffude waritt y Kobenhaffn eller hoss kong. mtt. nogen stund, huilkit ieg vndskiellede mig, att ieg icke kunde beplegte myn herre oc koning, icke wiille ieg helder bepligte mig tiill thend dell, ieg waar icke mand fore.

Saa formanthe 2 hand mig myne førsthe tiillbud, ieg tiillbød ham paa Karlsøø, att ieg thend tiid tiillbod mig, att wille the lade mig same fanger følge, thaa wille ieg tiillsijge thom, atthe skulle komit tiill Lybke y gen fraa kong. mtt., naar som the herrer aff Lijbke thett bege[r]de, huilkit ieg bekennder, att ieg saadant tiillbød, for end kong. mtt. visthe ther nogit aff, me[n]s sijden att ieg haffuer geffuit kong. mtt. leyligheden tiill kennde, waar thett y kong. mtt. hender oc icke y myne, ther fore kunde ieg ingen forscreffning giore y the maade.

Ther nest gaffue hand tiill kennde, att eptherthij att kong. mtt. begerde the iiij personer, Iacop Bagge etc., thaa skulle the alle følgis att, oc the ingen besuering wille mere s. 202haffue mit the arme fanger, me[n]s att ieg wille anname thend enne mit thend anden oc geffue thom mit breff, att same fanger skulle bleffue tiill stede oc icke kome eller geffuis loss vden the herrers aff Lybckis viidene oc willge. Sameledis atthe lybske skulle vforhijnderit fange oc bekome therris randzon for same fanger. Sagde oc ther hoss, atthe haffude oc fattigt folck fangen y Suerrig, som the kunde faa løss for nogen tijsse suenske fa[n]ger oc bodsmendt. Thend lybske omerall sagde och, att Iacop Bagge haffuer giort ham fortrøstni[n]g, att wiille then lijbske omerall giøre ham loss, thaa wiille hand for vijsse ham tho tynner gull for sig all enne. Oc thend lijbske omerall begerde att blilfue same fanger quit mit thett førsthe oc mit breff, som forscreffuit staar.

Her paa haffuer ieg tiilbodit att wille annamme forscreffne fanger oc wiill geffue thom mit breff, att huor som att kong. mtt. icke tiill foren haffuer forwaarit the lybske mit breff och segell, om samme suenske fanger bliffuer randzonit eller skulle randzones, thaa skall the lybskes rett oc rettighed waare ther y vforkrenkit y alle maade. Her paa staar nu thenne handell. Om wij nu kunde bleffue ens om thenne forscreffning, thett wed ieg icke, mens høgt geffuis thett for, oc huad rett er, wiill ieg giøre och intit vijdere. Ieg beder thig gerne, attv vilt lade geffue kong. mtt. tiill kende, att ieg motthe faa kong. mtt. screffuelsse her om, huad ieg skall giøre. Ther ieg kand bleffue till ens mit skellig vilkor, thett wil ieg strax sende thom till Københaffn.

Kerre her Magnus, ieg formercker, atthisse lybske sher nogit mullit vd 1, att kong. mtt. tiillsteder Hamborger oc andere engelske etc. att segle paa Narffuen, epther thij atthe lijbske skijff icke kunde segle tijd for thenne feyde. Thett er oc nogit besuerligt. Om thv ther fore willt geffue kong. mtt. thetthe tiill kende, om ha[n]s kong. mtt. ther fore wille s. 203anholle oc ingen lade segle paa Narffuen vden danske oc lybske.

The lybske wiille oc giernne, att mand kunde løbe paa thett reffuelske faare vand mit thende helle fløde paa thett the kunde faa therres nerffueske skeff hiem. Ieg løber och will mit oc samptycker thett, dog saa att vij først løber frem att Olandt och alt langs thend suenske skare 1, om waar herre wille vnde oss att nederlegge waare fyender paa wegen.

Kere her Mag[n]us, ieg screffuer saa hastigt oc kortt for tijdens l[e]ylighed. Huor ieg kand tyene thig, giør ieg gerne. Sig husfrv oc barn mange gode netther. Ex kong. mtt. orloff flode thend xj iullij mdlxiiij.

Herloff Trolle.

Kere her Mangnus, ieg haffuer her iiij skiiff anhollit y xiiij dage, wille tiill Nerftuen. The tho haffuer kong. mtt. egit pasbortt, som ieg sender thig en copij aff. Ieg er icke belad 2. Lader ieg thom løbe, thaa sher the lybske surtt, holler ieg thom ann, thaa gior ieg mod kong. mtt. breff Then lybske omerall haffuer sagt ij eller iij gange tiill mig, att therres borger segler intit till Nerffuen, oc therres handell ligger, hand mit syne ligger och skall waare søen tiill forgeffues. Thett sijges her, atthe suenske oc reffuelske skulle haffue nogen iacter for Reffuel oc optager alle, som segler tiill Nerffuen oc forer salt y Suerrig. Om saa er, ved, ieg icke. Ieg hobis att faa tyender y dag eller morgen, om thette veder staar. Ieg lader tijsse tho faare till Nerffuen, epther the haffuer kong. mtt. breff, oc staa therres egen effuentyr.

H. T.

Udskrift 3: Erlig oc welbyrdig mand her Magnus Gyldenstierne till Stiernholm, ridder etc., kong. maytt. till s. 204Dannemarcken stadtholder paa Kiøbenhaffnn, min besynderlige gode wen, gandske wenligen till skreffuitt.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.

s. 204

12. eller 13. Juli 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han melder, at den svenske Flaade har været i Nærheden af den danske, men at han med den nuværende Vind ikke kan naa den. Mandskabet er ved godt Mod og, saasnart det bliver muligt, vil han søge Fjenden.

Etthers kongl. maytt. myn gandske vnderdanne tyenesthe altiid forsendt met wor herre, giffuendes etthers kongl. maytt. ydmygeligen tiilkende, at y gaar finge vii wisse kundskaff, at the suenske skiib war her hart hoss paa en 2 vger søes 1 her ner landit. Ther the haffde willet, tha haffde the well kunde kommit tiill oss met thenne vind, vii kunde icke komme tiill thom, før end væritt gaar om, eller vii faar att viide, huort the setther therres kaas. Tha skal vii met gudz hielp søge thøm, oc hobes met gudz hielp att legge them neder, ther skall oss gud till hielpe. Etthers kongl. maytt. haffuer ett willigt folck, som endrecteligen begerer oc haffuer et gott mod, att gud will wisseligen giffue etthers kongl. maytt. en erlig seyer. Oc y gudz naffn, mett thett mod wille vii søge thøm thet alderførste os møgeligt er. Gud giffue etthers kongl. maytt. thend giede oc seg thend ære, att wii kunde nederlegge them, som vii wesseligen hobes till met gudz hielp. Her met etthers kongl. maytt. tiill siell oc liiff thend euige gud befalendis, hand giffue etthers kongl. majst. seyer oc lycke y alle maade. Ex etthers kongl. maytts. orloffs flode vnder Boringholm torsdagen then 12 iulii mdlxiiii 2.

Etthers kongl. maytts.
vnderdane tyener
Herloff Trolle.

s. 205Udskrift: Høgbaren første, stormechtigste herre, herr Frederich den anden, mett gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis koning, hertug vdii Sleswiig, Holstein, Stormarn och Dittmerskenn, greffue vdii Oldenborgk och Delmenhorst etc., min allernaadigste herre och koning, vnderdanig.

Aftrvk efter Danske Magazin III. 218 f.

s. 205

15. Juli 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han har forgjæves søgt den svenske Flaade ved Nydyb og Hiddensee og agter nu at søge den ved Warnemünde. I Efterskriften melder han, at Fjenden nu siges at være under Bornholm.

Etthers kongl. maytt. min gandske vnderdanige och willige tyeniste nu och altiid forsentt met wor herre. Allernaadigste herre och koning, giffuer ieg etthers kongl. maytt. gandske vnderdanigen tillkiende, att wii vdi torsdags fick tiidinger, huorledis att de suendske skulle haffue dragiitt østen omkring Borringholm och hen att Ny dybe 1. Tha gick wii och strax y samme stund y gudtz naffnn till segels och mentte, wii skulle haffue fundit them der, och sende wii tho aff wore pincker for oss vd hen ad Ny dybe at forfare, om de laa der. Och som de komme tilbage vdi gien, tha sagde de, att de icke waare ther. Tha sette wii wor kaass att Hedensø 2 och trode, att de skulle haffue weriit her, da kunde wii icke heller finde them her. Ther forre acter wii nu y gudtz naffn at løbe her aff och ind for Wernø 3, om wy ther kunde mødis, och haffuer ieg wist kundskaff ther paa, att de ere fire och trediuge skiiff. Huor gud will, att handelen skall nu gaa till, will ieg skriffue etthers kongl. maytt. till mett thett allerførste, och hobis meg till thend allmechtigste gud. att gud will s. 206wisseligen giffue oss seyerwinding och offuerhandt offuer etthers kongl. maytts. och wore fyender. Oc will ieg nu och altiid haffue e. k. m. mett siell oc liff till langwarigt lyckeligt regemente och en erlig seyer och offuerhandt offuer alle etthers kongl. maytts. fyender och vwenner then almechtigste gud befalendis etc. Aff etthers kongl. maytts. orloffs flode vnder Hedensøø løffuerdags thend 15 iulii anno d. 1564.

Etthers kongl. maytts.
vnderdanige tro tienere
Herloff Trolle.

Allernaadigste konning, rett nu finge wii tiidinger, att de suenske skiib skulle were vnder Borringholm, och effterdii att winden er oss emodt, att wii kunde icke komme diid till dennom, tha wille wii fuldkomme wor fortagne reyse till Werno, att wii kunde faa thett suenske skiib y morgen mett oss, som etthers kongl. maytt. forre haffuer skreffuit om 1. Thett første mueligt er, oc winden gaar oss nogid till wilde, tha wille wii søge wore fyender, de suendske, y huor wii kand enten høre eller spøre them. Gud hand giffue oss lycke och offuerhandt offuer thennom, huilckid ieg wisselige haabis till mett gudtz hielp etc. Skreffuit vnder segell mellom Hedensø och Werno etc.

Udskrift: Høgbarenn første, stormechtigst herre, her Friderich den anden, met gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konning, hertug vdii Slesswiigk, Holstein, Stormarn och Dittmersken, greffue vdii Oldenborgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och koning, vnderdanigen.

Aftryk efter Danske Magazin III. 219 f.

s. 206

15. Juli 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Fortæller, hvorledes han forgjæves har søgt den svenske Flaade i Nydyb og under Hiddensee; agter sig 1111 til Warnemünde og derfra til s. 207Bornholm, hvor Fjenden nu siges at ligge. Lybækkerne ere forsagte. Der er Mangel paa Folk. Om Proviantskibe. Lybækkerne ere misfornøjede med, at saa mange danske Skibe faa Pas til Narva. Han udtaler sin Bekymring over Lybækkernes Lunkenhed og Mangel paa Kamplyst.

Kere her Magnus, ganske gode ven, wij fynge tyender y onsdags, atthe suenske waare paa togit tiill oss, oc ther vijnden waar oss y mod, oc wij icke kone komme tiill thom, giorde vij anslag att bijde 1 thom for ancker. Y taarsdags kom oss tyender, att bonderne paa Bori[n]gholm atthe saae the suenske løbe østhen om landit oc att thend tyske sijde, huor fore vij strax gynge till segels oc me[n]tthe att haffue fyndit thom for Strolsund y Nydyb. Y fredags morgen waare vij ther fore, oc the waare ther icke, saa løbe vij ther fraa oc vnder Hedensøø oc funde ther nogen kopfardere 2, viille till Nerffuen. Epther att vij kunde icke komme øster paa, haffue vij besluttit att løbe for Verno, om vij ther kunde fynde thom, oc att vij kunde faa thett sue[n]ske skiff mit oss, ther ligger. Y dag, vij kome ij vge søes fraa Hedensøø, tha finge vij tyender, atthe sue[n]ske ære vnder Boringholm, oc wij kunde icke kome till thom for thette østhen wæder, tij fullkome vij waar reysse tiill Verno oc syden mit thend førsthe vynd søger waare fynder y guds naffn. Gud hand hielpe oss att offuervynde thom. Waare lybske eere nogit klen modege her tiill, vij haffuer oc stor brøst for folck, som s[k]all befyndis, oc thv skall sporitt y sandhedt. Dog er hobit gott oc en goder villige, oc mig tuilier intit, att gud io will hielpe oss oc geffue oss seyer, sitt hellege naffn till ære, amen. Kere her Mag[n]us, huad prouiantthe skiff thv sender vd, maa alt she sig fore 3, till gud vill, thv faar myn screffuelsse y gen. Thesse lybske ere saa saare vlijdege 4 offuer, att kong. mtt. forløffuer saa s. 208ma[n]ge att løbe att Nerffuen, oc klager, atthe skulle voge hals oc lijff, oc attheres nering legger, oc andre haffuer ther profitt aff, oc the skaaden. Thv forstaar nu selff beder, end ie; kand screffue. Gud vare mit thig. Sig: husfrv oc alle gode vener mange gode netther. Ex kong. mtt. oorloffs flode vnder segel mellom Hedensø oc Werno løffuerdagen thend 15 iullij mdlxiiij.

Herloff Trolle.

Kere her Mag[n]us, bode tijsse ij breffue til kong. mtt. 1 lijder bode intit, vden hues tyender vij haffue om tijsse suenske. lige som ieg haffuer screffuit thig till.

[Paa en løs Seddel:]

Kerre her Magnus, holt mig thetthe tiill gode, thett geffuer mig en tancke, som thesse lijbske icke haffude mod tiill yder mere att handle fyenttlige. Ieg wed oc vest, att haffude the icke mit vilge skutt ild paa Mageløss, thaa haffude mand will kundit fangit thett oc beholt thett alt. Sijden vij haf[fuer] warit hoss fyender, thaa er mand icke saa dreffuendis 2 som forre, oc alting er nu besuerligere, mens waare vij alle en herres folck, altt skulle vij nogit haffue forsøgt for maaden. Ieg will altiid screffue thig tiill, hues mig er. Datum som y breffuit.

H. Trolle.

Udskrift 3: Mynn gandske besynderlige gode wen, her Magnus Gyldenstierne etc., kong. maytt. stadtholder paa Kiøbenhaffnn, wenligenn till skreffuitt.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.

s. 209

16. Juli 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Melder, at han nu har anholdt Sylvester Francke, der er kommen til Flaaden fra Narva; hans Folk ere fordelte paa Flaaden, hans Skib skal gjøre Tjeneste som Orlogsskib; han undskylder sig med sine Ordrer, hvilke Herluf sender Kongen. Lybækkerne besvære sig over, at saa mange Skibe faa Tilladelse til at sejle til Narva, og det ikke uden Grund, da Sejladsen paa Narva har givet dem Anledning til Krigen med Sverige.

Etthers kongl. majst. min gandske vnderdanige och willige, tro tyeneste nu och altiid forsendt met wor herre etc. Allernaadigste her och koning, giffuer ieg etthers kongl. majst. ganske vnderdanigen till kiende, att Siluester Francke 1 er nu kommen her til floden met sitt skiib fra Nerffuen, och skall hand bliffue her till stæde effther ethers kongl. majsts. skriffuelse, som ethers kongl. majst. forre haffuer skreffuit om. Och haffuer ieg nu fordelid hans folck aff skiibitt paa di andere skiib, men hannum sielff haffuer ieg her hoss mig, och skiibitt will ieg lade bruge emodt etthers kongl. majsts. fyender och vwenner som en aff dii andere, mens om thet fanger nogen skade eller vlycke ther offuer, ther kand ieg icke staae for. Och vndskylder Siluester seg hartt, at hand ingen skyld haffuer therudi, men at hand war en tyenere ther till och skulle giøre, huad hans hossbonde befalede hannum, och haffuer hand wiist meg sin hossbondes, Moritz Rantzowes, skriffuelser, som ieg sender etthers kongl. majst. copier ther vdaff 2 her indelyct, som hand haffuer at vndskylle seg mett etc. Alle hans breffue haffuer ieg hoss meg y foruaring, till saa lenge att ieg faaer ydermere etthers kongl. majsts. skriffuelse therom. Och haffuer ieg forordenerett Frantz Iffuersen 3 till en s. 210mand paa samme skiib, att etthers kongl. majst. wille lade meg wiide mett thet første, huor etthers kongl. majst. wille nu haffue mett samme skiib, tliii dett er ladt mett nerffuiske waare, och er the waare, der icke will tyene att haffue hoss seg, naar som att man skall handle mett fyenderne etc. 1 Sammeledis giffuer ieg ochsaa etthers kongl. maytt. gandske vnderdanigen tillkiende, att thesse lybske besuerer them hartt her vdii, att saa mange forløffuis att segle paa Nerffue, thett er och saa well att befrøcte, att ther skiibis baade salt och hamp fra Nerffuen och ind vdi Suerrige, saa att huor then menige mand skal løbe ther hen, da skall the suenske ingen brøst haffue ther for salt eller hamp etc. Her [er] en heell hob Hamborger och andere hoss floden, somme haffuer etthers kongl. majsts. breffue och tilladelse, och somme toldsedle att were fortold therpaa, huilcke ieg endnu haffuer anhollit och icke will lade them segle, effterdi saa att fyenden waar her saa nerwerendis. Will gud almechtigste giffue oss seyer och offuerhandt offuer etthers kongl. majsts. fyender, som ieg wisseligen hobis att skee skall inden faa dage, tha will ieg lade disse Nerffuer passere effther etthers kongl. majsts. breffue och told sædlis lydelse, dog ieg well weedt, att det icke skall behage de lybske. Mens om etthers kongl. majst. will her effther forløffue flere att segle till Nerffuen, will ieg aldelis rette meg effther etthers kongl. majsts. skriffuelse etc. Dett haffuer well et ansehen, ligesom de lybske skulle haffue her nogen rett mett, at the(!) saa mange forloffues at segle paa Nerffuen, thii de berober them therpaa, att theris Nerffuer fart haffuer bewegitt them till thenne kriig, och att thett skulle haffue weritt samtyckt, att ingen skulle haffue seglit till Nerffuen, som de siiger haffuer begieritt forre vdaff s. 211etthers kongl. majst. Her will etthers kongl. maytt. nu haffue et nadigst indseende y etc. 1 Her mett will ieg haffue etthers kongl. majst. mett siell och liiff gud almechtigste befalendis till en erlig seyerwinding och ett langwarigt regementhe och gud behag etc. Aff etthers kongl. majsts. orloffs flode vnder segell och wor rette kaass til Borringholm att søge wor fyende, søndagen thend 16 iulii anno domini 1564.

Etthers kongl. maytts.
vnderdanige, tro tyener
Herloff Trolle.

Wii erre nu paa wor retthe reyse till Borringholm ymod etthers kongl. majsts. fyender att nederlegge thøm met gudz hielp, huilket mig hobes att skee skall, inden 3 dage gaaer til ende, ther skall gud hielpe oss till, amen. Datum ut in litteris.

E. k. m. tyenere
H. Trolle.

Udskrift: Høgbaren første, stormechtigste herre, her Frederich den anden, mett gudtz nade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konnig, hertug vdii Slesswiigk, Holstein, Stormarn och Dittmersken, greffue vdii Oldenborgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och konnig, vnderdanigen.

Aftryk efter Danske Magazin III. 241 ff. Brevet har Paategning om at være modtaget paa Frederiksborg 19. Juli.

s. 212

16. Juli 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Det er i Krigsraad besluttet at benvtte den gunstige Vind til at søge Fjenden under Bornholm; Mandskabet er ved godt Mod.

Wenlig, kierlig helsenn nu och altijd forsentt met wor herre. Kierre her Magnus, gandske besynderlige gode wenn, giffuer ieg theg wenligenn till kiende, att rett nu, som wij kom nogiid neer till Rostock, tha gick oss wijnden till wille och bleff god norwest wijnd, och saa haffde ieg mine herre mend alle till sammens och beraadsla oss, och bleff ther y saa besluttid, att wij y de hellige trefoldigheedtz naffn wille søge worre fyender vnder Borringholm, som de nu skulle werre. Och, gud werre loffuid, er alt folckid wed itt frijtt modt, och haabis meg mett gudtz hielp, att gud almechtigste skall giffue oss en erlig seyerwinding och offuerhandt offuer alle wore fyender etc. och vwenner etc. Kierre her Magnus, beder ieg deg, att du wille well giore och sijge din kierre husfrw och biorn(!) och alle wore gode wenner mange gode necter paa mine wegne. Her mett deg gud befalendis. Ex kong. maytt. orloffs flode vnder segell mellom Hedensø oc Rostøck søndagen thend 16 iulij mett hast anno dominj 1564.

Herloff Trolle.

Udskrift: Erlig och welbyrdig mand, her Magnus Gyldenstierne till Stiernholm, ridder etc., kong. maytt. stadtholder paa Kiobenhaffnn, min besynderlige gode wenn gandske wenlige till skreffuitt.

Orig. med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.

s. 212

16. Juli 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Han beder om Forstærkning af Mandskab.

Kierre her Magnus, beder ieg theg gandske gierne, att dli wille well giore oc sende oss nogen bodtzmend eller s. 213hageskytther, huilcke ther er best wall paa 1, mett thend same skude, at wij kunde faa them till oss mett thett aller første etc. Her mett deg gud befalendis. Ex kong. maytt. orloffs flode mellom Rostock och Borringholm thend 16 iulij anno dominj 1564.

Herloff Trolle.

Udskrift: Myn gandske besynderlige gode wen, her Magnus Gyldenstierne etc., kong. maytt. stadtholder paa Kiøbenhaffn, wenligen till schreffuitt.

Orig. i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Det synes, som om Signetet ikke har været trvkt i Voxet.

s. 213

19. Juli 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Efter af den lybske Admiral at have faaet Underretning om den svenske Flaades Sejlads sydpaa har han forgjæves søgt denne i Nydyb m. fl. Steder. Beklager sig over Lybækkernes Mangel paa Mod, men roser Stemningen i den danske Flaade, uagtet der baade er Sygdom og Mangel; beder om Forsyning med friske Folk og Proviant. Lybækkerne have atter beklaget sig over Narvafarten. Om Sylvester Francke og hans Skib.

Etthers kongl. maytt. min gandske vnderdanige, willige, tro tyeniste nu och altiid forsendt mett wor herre. Giffuer ieg e. k. m. gandske vnderdanigen tillkiende, at y dag otthe dage sende lybske amyrall Frederich Kneffuell Strassborig 2 till meg, och lod meg sige, att hand haffde wisse tidinger, och wille staa ther fore, att dett war sandt, att de suendske vare løben sønden omkring Boringholm, och satte deris kaass att Stralsund, och ther fore saae thett for raadsom an, att man kunde formene thennom, att de icke skulle faa s. 214ther fremmett folck ind. Ieg weyrede meg noged ther y att gaa strax till segels, før end mine pincker komme vdi gien, som ieg havde vdsendt att besichtige de suendske, epther som wii tillforn haffde besluttid, att efftherdii werit war oss vdi mod och de suendske mett, tha wille wii bliffue paa wor ancker, till saa lenge att wii saae de suendske, och da att tage imodt them, thett beste gud haffde giffuit naaden till. Mens ther ieg hørde, att hand sagde seg att wiide ther saa wist beskied therom, och ieg tenckte, att thett war icke gott, at de skulle komme till Tyskland och ther tage nogitt folck ind, tha sambtyckte ieg vdi thend beste mening, och gick strax till segels att søge fyenden, och løb for thend skyld for thend Ny dybe etc. Och ther wii kom der, fandt wii ingenn, løbe saa fraa och till Hedensøø, thii wii kunde icke komme hiid igien imod weritt. Ther laa en tiuffue kobfarter 1 for oss, som wii haffde tenckt att skulle haffue werid de suendske etc. I løffuerdags gick wii till segels der, och satte wor kaass att Rostock, om wii ther haffde kundit finde nogen suendske eller och taget thett suenske skiib, ther ligger. Mellum løffuerdag och søndag nath gick weritt om, saa att wii haffde halff wind baade till Rodstock och Borringholm etc. Og pincken kom igien och sagde meg for wist, att de suenske laa her vnder Boringholm, huorfore att ieg strax drog till thend lybske amyrall och begierede, att hand mett sin flode wille følge effter, tha wille ieg y gudtz naffn søge etthers kongl. maytts. och wore fyender, och hobis, att thett mett gudtz hielp skulle gaa well till. Tha fick ieg for suar, at de lybske waare icke saa stafferid, at de kunde søge fyenden, och de opregnede theris mangfoldige brøst, oc ther til mett actede de wor hele flode ikke, att wii kunde staa thend suenske flode imodt. Therfore samblede ieg strax alle etthers kongl. maytts. gode mend och beraadde meg met thennom, och wii samtligen endrectiglig met et friit mod sambtyckte att søge wore fyender, och ieg tog till meg Frandz s. 215Brockenhuss 1, Erich Rudt 2, Hans Lauritzsen 3, Powell von Sara 4, och drog till den lybske amyrall, gaff hannum wor raadslag, mood och mening tillkiende, och hand forsamblede sine høffuidzmend. Tha waar thet intid andet end som tilforn, at de haffde der ingen mood till, och begierede paa thett haardeste, att wii wille løbe for Rodstock och fortøffue ther, till saa lenge att baade de och wii bleffue anderledis stafferede, thii de sagde, att alt deris folck haffde ther ingen mod till etc. Som wii nu saa sidder vdi thette raadslag, tha kom oss nogen lybske skiib, som haffde undløbitt de suenske her vnder Boringholm, och sagde oss aff thett store mordt. som de suenske haffde giortt paa de lybske kobfarter 5. Ther offuer fortrøstede 6 wii huer anden, lybske och wii, att wii thett weddergiøre 7, och wii merede 8 och sore oss tillhobe att icke vndfalle fra huer anden, men leffue och dø mett huer anden, och besluttede endeligen att søge wor fyende, och satte wor kaass hiid etc. Nu wii komme hiid, da war de suenske affløben. Strax holt ieg raadslag, och wille haffue fuldt effther fyenden, tha haffuer s. 216de lybske giffuid tilkiende, att de icke kand løbe wiidere, før end att de faar mere folk, skiib, prouiant och skvtt, som de haffuer skreffuit til Lybeck om. Saa er her ogsaa stor mangell vdi wor flode for folck, prouiant och anden nødtørfft, som ieg haffuer ladiit optegne och skreffuit her Magnus Gyldenstierne till, och beder gandske ydmugeligen, att wii kunde faa thett meste, ther war aff att lade 1. Wille etthers kongl. maytt. lade de skiib, som kom fra Norge, och komme hiid mett thet allerførste, tha giordis thet och storligen behoff etc. Ther etthers kongl. maytt. icke haffde brugit dett danske folck till skibs vdi aar, tha haffde thett werit att befrøcte, at wii thenne dag haffde werit for Kiøbenhaffn igen. Thesse danske lader thennom bedre nøgis mett fetalli och spissning och der till met bruge till alt arbeid, y huor mand haffuer thennom behoff, och, gud were loffuid, giøre ther hoss alt, hues gott folck bør att giøre. Her er faa skiib vdi floden aff etthers kongl. maytts. orloffs skiib, at her er jo tredie parten aff folckid siuge och vddød, om etthers kongl. maytt. ther forre wille sende hiid till floden en fem eller sex hundritt vdaff thett vdbudz folck hoss sø siden vdi Sieland, och will thet endeligen were, att e. k. m. faar att skicke oss mere folck. Ieg giffuer och e. k. m. gandske vnderdanigen tilkiende, att disse lybske haffue tiidt och offte werit hoss meg och beclagett seg paa thett høgeste, att ther forloffuis saa mange skib att segle paa Nerffuen, och mener, att de haffue gode kundskaff ther aff, att thett kommer mest ind y Suerrige, och her Frederich Kneffuell siger, att hand war hoss e. k. m. paa Fredricksborrig, och e. k. m. den tiid meenthe ingen skiib att forloftue til Nerffuen, som hand siiger. Her er end nu en thii eller tolff skiib, som ere fortolde ther paa att segle til Nerffuen, och der iblant tho skiib, som haffuer e. k. ms. breffue att segle paa Nerffuen, och haffuer ieg werit till sindtz att wille forloffue de tuende skiib att løbe diid effther etthers kongl. maytts. breffuis lydelse, tha haffuer thette icke s. 217kund skeet vden bulder och trette baade hoss de lybske och disse andere, som och ere fortollet paa Nerffue. Therfore holder ieg thennom samptligen an, till saa lenge att ieg faar e. k. ms. skriffuelse therom, men ieg haffde gierne seett, att de, som e. k. ms. breffue haffuer, haffde faret. Och thersom e. k. m. tyckes raadsom att were, att e. k. m. luckte Sundit til for alle Nerffuer och Reffuel farer, will och e. k. m. lucke Sundet till for de, som fare till Riige, tha haffuer e. k. m. thett och well i mact. Ieg giffuer och e. k. m. vnderdanigen tillkiende, att ieg sender nu e. k. m. Moritz Rantzows skiiff, som Siluester Franck førde, met alt, lige som thet for fundet er, vndertagit nogid aff skyttit, som ieg acter at lade bruge paa e. k. ms. skiib. Ther som att e. k. m. beholler same skiib, tha er thet et beroost skiib for sin segladtz, och mand kunde ther well haffue gaffn vdaff her hoss floden. Skipperen Siluester Francke hannum beholder ieg her hoss meg och nogen aff hans beste bodtzmend, thii at ieg haffuer hannum och thennum behoff. Samme Siluester Francke vndskyller sig hart och meener seg aldelis att were vskyldig aff thend aarsage, at hand løb tillbage till Eckellfiordt 1 met skiibet effther e. k. ms. bud och befaling, och den tiid hand kom did, tha befoll Moritz Rantzow hannum at segle, som then copie indholler, som ieg for nogen dage siden sende e. k. m. Och haffuer samme Siluester Francke et godt ord aff alle søøfarende folck, att hand skal were en forsøgt karl, och haffuer weret bruget til søes imod sine fyender. Hand haffuer och loffuet och soret meg paa e. k. ms. wegne, at hand wil were tro och huld och lade seg bruge y alle maade, ther e. k. m. er hannum begierendis, att e. k. m. ville skriffue meg till, om e. k. m. will, att ieg skall bruge hannum, eller och om ieg skall forskicke hannum till Kiøbenhaffn 2. Etthers kongl. maytt. will nu naadeligen skriffue meg till, tha will ieg mett gudz hielp y alle maade, som en tro och hørsom 3 plictig er, aldelis s. 218rette meg effther. Thersom e. k. m. wil sende oss nogen folck, tha hobis meg met gudtz hielp att vdrette nogitt synderligt met paa Ølandt eller anderstedtz, mens vden folck kand ieg intid vdrette. Meg hobis mett gudtz hielp, att gud skall engang giffue oss lycke, att wii maa faa win den fra de suenske och komme till dennom, och meg tuiffler ther aldelis intid paa, och ere alle e. k. ms. vndersotte, baade fattig og riig, saa mange som her ere, meg y alle maade hørsomme, och haffuer ther alle et godt moed till. Mens ieg formercker, att desse lybske haffuer als ingen mod ther till. Her mett will ieg haffue etthers kongl. maytt. mett siell och Hilf till et langwarigt regemente och en erlig seyer och offuerhand offuer alle e. k. ms. fyender och vwenner gud alsommechtigste befalendis. Aff etthers kongl. maytts. orloffs flode vnder Borringholm onsdagen thend 19 iulii anno domini 1564.

Etthers kongl. Majsts.
vnderdanige, tro tyener
Herloff Trolle.

Udskrift: Høgbarenn første, stormechtigste herre, hr. Frederich den anden, mett gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis koning, hertug vdi Slesswiig, Holstein, Stormarn och Dittmerskenn, greffue vdi Oldenborgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och koning, vnderdanigen.

Aftryk efter Danske Magazin III. 247—51.

s. 218

20. Juli 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Beklager sig over Lybækkernes Modløshed; han har foreslaaet den lybske Admiral, at de i Forening skulle tilskrive Kong Erik angaaende Krigsfangernes Behandling. Om Jacob Bagge og de andre svenske s. 219Fangers Skjæbne. I Efterskriften omtaler han Kong Eriks Forhaanelse af det danske Vaaben og sender Kongen en Vise m. m.

Alder naadigste herre, giffuer ieg etthers kongl. maytt. oc vnderdanligen tillkiende, at mig siunis, som thisse lybske søger meddell oc lempe 1, huorledis att the kunde komme her fraa oc løbe hiem. Rett nu kom Stradtzborger mett lire andere capithener och then lybske secretarier, sagde thøm att were vduisthe aff theres admyrall att tilspørge mig om ett gott raad, hues the skulle giøre, the ware meget swag paa folck, ther till war to theres beste skiiff icke paa vden lx mand, och at the veste them intid att giøre hoss fyenden, vden the waare anderledis stafferett, theris betencke war, att thet skulle icke wære gott att ligge her, om fyenden kom nogit hastigt, epther at hand nu haffuer forstercket sig.

Ther till sagde ieg, att thøm drogis well till mynde, att icke lenger siden end i søndags tha meritt the oc wii tillhobe att staa huer anden bii vti all nød oc att leffue oc do hoss huer anden 2, oc ther paa ware wii løben hid, oc war ieg met the mine end nu icke anderledis till sinde, oc ther vii vesthe att finde wore fyender, tha ville wii strax thenne stund søge thøm oc met gutz hielp nedlegge thøm. Ther wor fyender ville oc komme hid till oss, tha wille vii her bie oc thage imod hanum. Mens om the to skiiff, the beclager thøm saa hart offuer, thøtte 3 mig, att kunde the icke bliffue hos floden, at the tha toge aff them skøtt, folck oc stafere the andre skiiff met oc lade same to skiiff løbe hiem met thet mynste folck oc forraadt, siden att komme till floden igien.

Ther nest till sporde the mig, om mig thøtte icke gott oc raadsampt, att mand talde met Iacob Bagge, att hand skulle scriffue y Suerrig, att kong Erick wille haffue ett indseende, att hans folck icke handlit saa tyranlig, som the s. 220nu giorde her, oc att danske oc lybske fanger motthe holles ther bedre, end her till skeet er.

Ieg sagde, att mig thøtte raadeligt och gott, at her Frederik Kneffuell och ieg att wii wille scriffue itt obitt breff till kong Erick, oc hans krigs folck wille icke lade aff thet tyrannii, the her begyndt haffue, mens handle ligesaa met alle, som hand bekom aff oss. Wii wille see till mett gudz hielp, att hand epther thenne dag ingen aff oss skal faa. Wii wille y lige maade lade henge, brende oc morde høge oc lage personner, alle, som wii aff thøm fangendis worder.

Ther nest tillsporde the mig, naar ieg wille annamme the fanger Iacop Baggi, som ieg haffde altiid begerit, oc giffue thøm forwaring, som the haffde begerit.

Ieg sagde, att ieg war altid offuerbodig 1 att anname thøm, mens att forscriffue oc forpligthe etthers kongl. maist. høgt y mod thøm, ther haffde ieg ingen befaling paa, dog wille ieg gerne giøre, hues skelligt oc rett kand were ther mett. Mens wii haffuer endnu icke fulleligen kundet forenes om kopyen aff samme forscriffning. Ther wii bliffuer ens, tha will ieg sende thøm mett Moritz Rantzoes skiff 2. Datum torsdagen thend 20 iullii.

Herloff Trolle.

[Paa en løs Seddel:]

Ieg hører, att koning Erick haffuer laditt trycke etthers kongl. maists. waben, som Thomes v. Oldenborig 3 haffuer berett, først 3 løffuer, ther y steden 3 reffue, 3 kroner, ther y steden 3 narre kapper, i løffue mett hellebordt, ther y steden en vgle mett en plegell, en suane, ther i steden etc., mett mere vbeskedenhed 4, ther icke hørsomeligt er. Oc s. 221er ingen tniffl, att gud io straffer alt thette mett mere vtilbørlighed, som gud icke lader vstraffet.

Ieg sender etthers kongl. maist. en vise eller prophesye oc eil liden bytthe pending, som mig er nyligen tillkommen. Gud regere etthers kongl. maist. mett sin aand oc naade, oc giffue etthers kongl. maist. att leftue gud behagelig oc oss alle till giede oc trøst, etthers kongl. maist. till euig ære, giede oc trøst, amen. Ieg will met gudz hielp fyndes etthers kongl. maists. vnderdanne, tro tyenere y alltyng, som ieg pligtig er. Etthers kongl. maist. sende oss nogen hielp, ieg frychter, att the lybske haffuer intet mod mere. Ieg sender och en wiise aff the lybske, dog tror ieg, att skal thet rett beskriffues, huor till gick, tha skal then vist forandres.

Aftryk efter Danske Magazin III. 251 ff. Brevet bør maaske betragtes som en Efterskrift til det foregaaende.

s. 221

20. Juli 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Han beretter den sidste Uges Krigsbegivenheder og udtaler sin Bekymring over Lybækkernes Modløshed. Beder om Tilførsel af Proviant og Skibe. Om Lybækkernes Besværinger med Hensyn til Farten paa Narva. Han beder indtrængende om Forstærkning med Mandskab, da Flaadens Besætning er meget udtvndet. Om de svenske Fangers Skjæbne.

Mijn ganske wen lige helssen och kerlige tack sigelsse for alt gott altiid forsendt mit waar herre. Kere her Magnus, giffuer ieg thig wenligen tiill kennde, att vij nu sijden y thaarsdags affthen haffuer vij(!) søgt vnder Thijslands sijde epther the suenske oc her vnder landit, mein,s gud haffer icke willit saa haffuit, att vij skulle saffnis 1. Mig hobes, att waar skyll skall icke fyndis, som vest skall befynndis. The suenske fynge nogen aff the lybske Nerffuer faarer, oc kand ieg icke screffue, huor tijranligen oc vmenskeligen the s. 222haffuer handlit mit thom mitt mord, brand oc martther, som the haffuer giortt aff thom, syden the haffude fangit thom, huelkiit gud will vesseligen straffe thom fore. Kerre her Magnus, ieg kand icke sc[r]effue, huor mestrøstige tiisse lybske ære, oc er befryctendis, att huor som att vij komer for fyenden, att vij føge hielp skulle haffue aff thom, oc the beklage thom hartt bode for thene suare siugdom och anden brøst, tijsligiste att vij skulle waare for suage tiill att angrebe waare fyender. Oc ieg haffuer icke rynge moye oc sorig for thene handell, dog gud ware loffuit, att aile waare haffuer ett gott mod, oc meg tuilier intit, att gud io will hielpe oss oc geffue oss seyer oc offuerhandt. Thett er oc att befry[c]tthe, att tijsse lybske icke lenge bleffuer eus 1, oc sher vd, som ther wiill komme myttherij, huilkit gud forbiude. Y gaar holt ieg raadslag, thaa gaffue the therres brøst tiill kende, att the icke kunde løbe lengere end hiid, for the bleffuer anderledis stafferiitt. Saa ere vij oc saa baare for øll, ærtther, gryn, att vij icke heller kand løbe langt, for vij bleffuer beder forsørgitt. Beder ther fore ganske gernne, att hyd motthe sendis mit thett førsthe, som Biorn Anderson 2 selff wed beskeed om att her fattis, och Lage Brockenhuss 3 oc will haffue geffuit tiill kende. Kere her Mag[n]us, atthe skeff, y Norge er, atthe motthe kome hiid mit thett første, ther ligger stor macht paa. Kere her Magnus, disse lijbske are saa saare vtollige offuer, att kong. mtt. haffuer forloffuit saa mange att løbe paa Nerffen, oc the ere icke helder tiillfreds mit therres egen med borger, som thijd segler. The haffuer begeritt aff mig paa thett hordeste att anholde tijsse, som haffuer kong. mtt. breffue oc forloff att segle. The berober thom att skulle ware andett till sagt. Ieg beder gerne, att ieg maa faa besked, huad ieg skall gøre, entthen lade seglle eller anholde, me[n]s skulle mit raad gelde, tha skulle Sundit lyckes for aile Nerffuer faar och aile Reffels faare.

s. 223Kere her Magnus, ieg kand icke screffue, saa suage som vij ere paa folck, tijswerre, tredie paarthen are vij suager paa folck, eend wij vare, vij løbe vd. Haffude ieg icke faidt thette bor[i]ngholmske folck 1, thaa haffude ma[n]ge aff skeffuen icke saa mafnlge bodsmend, atthe kunde waare therres redskalf megtig. Y faar alt att sende mig folck, bode bodsmend oc krigs folck. Vij kunde will behelpe oss mit thett vdgiorde folck aff Sieland aff Krogens len, nørre Syelandt oc andersteds vdgiorde bønder. Haffde kong. mtt. icke hafft thette danske folck till søes y iaar, thenne dag haffude mafnjd fortrøtt thett mit stor skaade. Y huad raad ther bleffuer, tha sender oss att(!) thett same da[n]ske folck en v eller vjc mandt. Thv kant icke tro thett besuering, the lybske haffer mit therres folck. Ieg motthe vndsetthe thom mit nogit aff thette bori[n]gholmske folck paa therres skyb. The beklager thom att haffue møst mere end halff paartt therres folck, oc therres folck wille haffue slagt monit, for the søger fyenderne, y huor the ther forligis om 2.

Wij ere ick[e] end nu till ens mit thend lybske amerall om thijsse suenske fanger, dog hobes mig tiill, att vij komer offer ens mit thett førsthe, som ieg will yder mere screffue thig besked om.

Kere her Mag[n]us, thett begynder att holle hartt for mig mit fisk, øll, gryn oc ertther, tij ieg fetaller 3 vnder tijden andere, som er Dyrkøb 4, thend fynske skude och bode, som komer till meg aff Gulland oc andersteds mit beskedt. Nu thette Mores Randzoes skyff, thett skall oc gaa rett till mit guds heelp, saa megit som ieg kand raade, oc ieg tacker thig kerlige, atthv saa flijtig haffuer forskaffiit oss wor nodtorflt, oc beder gerne, attv wilt oc saa gøre her epther. Oss trenger nu hardest. Kunde vij nu faa s. 224vndsettning mit thett første, thaa hobes mig mit guds help att søge fyenden oc mit guds heelp att neder legge thom. Att gud thett skall giøre, haffer ieg ett gott mod tiill. Ieg kand icke saa alting screffue, thij sender ieg 1, som skall munligen beretthe thig all leyligheden. Kere her Mag[n]us, thv skalt mit guds heelp altiid fynde mig, som sagt er, oc y huor ieg kand tyenne thig oc thijnne, skaltu icke haffue tuilff paa, oc will ieg her mit haffue theg gud befalendis. Giør will oc sig Anne og tyne døtthre ma[n]ge gode netther paa myne vegnne. Ex kong. mtts. orloffs flode torsdagen thend 20 iullij mdlxiiij.

Herloff Trolle.

Udskrift 2: Erlig och welbyrdig mand, her Magnus Gyldenstierne till Stiernholm, ridder etc., kong. may. till Danmarcks stadtholler paa Kiøbenhaffnn, min besynderlige gode wen gandske wenligenn till skreffuit.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.

s. 224

20. Juli 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Han sender nogle Breve fra Lifland. Hvis han faar truffen Aftale med Lybækkerne angaaende de svenske Fanger, vil han skikke Bud derom.

Kierre her Magnus giffuer ieg theg wenligen till kiende, at meg erre kommen nogenn breffue till hande fra Lijfflandt. huilcke ieg nu sender theg. Ther som at mand haffde hadt dj skijb, som erre kommen fra Norge, da kunde mand well haffue sent en eller tho aff dij sma iacter ther hen, ther de kunde haffue hadt stor hielp oc trost vdaff etc. Ieg haffuer skreffuid vdj thet andit breff 3, att ieg sende deg en, s. 225som skulle mundelige berette theg om all tingist, mend nu sender ieg ingen, fordij att ieg er nu saa suact(!) paa folck. Ther som at ieg kommer till ende met de lybske om de suendske fanger, tha will ieg y morren sende mundligen beskied paa alt, hues ieg nu haffuer skreffuitt om, och will ieg her mett haffue deg nu och altiid gud almechtigste befalendis. Aff kong. maytt. orloffs [flode] taarssdagen thend 20 iulij anno 64 vnder Borringholm.

Herloff Trolle.

Sammeledis, kierre her Magnus, ieg sender deg och tuenne copier, som bleff funden hoss en rodstocker mand, som Gurgen Buskes pincke, den Erich Rud nu haffuer, haffuet(!) faat her y søen etc. 1

Udskrift: Erlig och welbyrdig mandt, her Magnus Gyldenstierne till Stiernholm etc., ridder etc., kong maytt. stadtholder paa Kiobenhaffnn, mynn besynderlige gode wenn gandske wenligenn till skreffuitt.

Orig. med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.

s. 225

22. Juli 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han har ikke villet modtage de svenske Fanger af Lybækkerne, før han faar Kongens Befaling, da Lybækkerne fordre en saa haard Forskrivelse af ham; sender Sylvester Franckes Skib hjem; han anser ham for at være uden Skyld. Haaber paa et gunstigt Udfald af Peder s. 226Huitfeldts Sendelse til Rostock. Flaaden trænger baade til Skibe og Mandskab. I Efterskriften melder han, at han har anholdt 8 Skibe, som vilde til Narva, men har tilladt dem at sejle igjen mod Forpligtelse til at gaa til Danzig eller skaffe et andet Pas fra Kongen.

Etthers kongl. maist. min gandske vnderdanige och willie tro tieniste nu och altyd forsend met wor herre. Allernaadigste herre och konning, giffuer ieg etters kon. maist. vnderdanigen tillkiende, at ieg endnu icke er kommen till ens met dy lybske om dy fanger, thy de wille haffue saa en sterck forplictelse vdaff meg for forskreffne fanger 1, som ieg nu sender ethers kon. maist. en copie vdaff 2, och tor ieg icke giffue them saa en sterck forskriffuelse ther paa, før end ieg haffde ethers kon. maists. befaling ther paa, effterdy saa at de haffue hafft dem saa lenge oc icke førre haffue willet sleppe thennom, tha tøckes meg, at thet intid hindrer paa en otte dagis tyd, at de end nu holler them, till saa lenge at ieg faar ethers kong. maists. villie her y at wyde etc. Ieg sender nu hiemme met erlig och velbyrdig mand Frantz Iffuersen 3 thette skyb, som Silluester Francke waar paa 4, och er ther nogenn bodtzmends føring 5 ind ther paa, ther skiibsfolkene tillkommer. Ieg kand icke andit formercke, end Siluester Francke met alt thet andit skybs folck at de haffuer ingen skyld, epfftherdy saa at theris hosbonde Moritz Randzow haffuer befalid thennom at segle, som de kand bewyse met hans skriffuelse, som ieg førre haffuer send ethers kong. maist. en kopie vdaff etc. 6 Ieg haffuer endnu ingen tydinger faat fra Rodstock om thet skyb, som Peder Huitfeld waar epffter 7, ieg haffuer ingen tuiffuel paa, att hand jo faar thet entenn met willie eller uwillie, eller och hand kommer skybet om. Gud beware hannum och alle de andre, met hannum ere, epfftherdy at s. 227de erre der nu saa lenge. Wille etthers kong. maist. werdis til at skicke hyd mere skyb och folck, thy wy erre suagere paa folk, end ieg will lade mig wedgaa, saa stor siugdom er her iblant folckid. Ieg haffuer et gaat hob till wor herre, at gud skall giffue etthers kong. maist. en erlig seyerwinding offuer alle ethers kong. maists. fyender och vwenner, thet gud giffue, amen. Och will ieg her met haffue ethers kong. maist. met siell och lyff och et langworit regemente och en erlig seyerwinding offuer alle ethers kong. maists. fyender och vwenner gud almectigste befalendes etc. Aff ethers kong. maists. orloffs flode vnder Borringholm løfferdagen thend 22 iulij anno domini 1564.

Ethers kong. maists.
vnderdanige, tro tiener
Herloff Trolle.

Allernaadigste herre och konning, desse skippere, som haffue etthers kong. maysts. egne breffue, at de motte segle paa Nerffuen, thennom haffuer ieg ladit passere, fordy meg burde icke at holle them an, dog haffuer ieg giffuet thennom mine bewyss, at de motte segle till Ryge 1 och ingen anden stedz. Ieg haffuer och ladit thennom beholde ethers kong. maists. breffue och toldsedle, som de haffde at segle paa Nerffuen. Huad heller de nu wille segle paa Nerffuen eller Rige, thet kand ieg icke wyde, mens ther ieg haffde thet, baade ethers kong. maists. forloffs breffue och ethers kong. maists. amyrals forbudtz breffue, tha wed ieg well, huilckid ieg fulde, mens ieg haffuer icke kund giørre her andit till met lempe, bode for ethers kong. maists. breffue skyld, disligiste for disse lybske skyld etc. Oc desse andere skyb, som och haffuer forloff at løbe paa Nerffuen, haffuer her werit hoss meg, otte skyb, som ere bleffuen fortollit y Sunden at løbe till Nerffue, och sagde, at der end skulle were fire tilbage, som och skulle dyd, saa at ther er tolff til samen, som hører en kiøbman till met naffn Iochim s. 228Gribenn atf Berlin, huilcke skyb ieg icke kunde tilstede at løbe til Nerffuen, men ieg begierede, at een aff thennom skulle drage till ethers kong. maist., och hues beskied the fick hoss ethers kong. maist. wille ieg aldelis rette meg epffther, huilckid de icke giørre wille, mens begierede, at de motte komme till Danskenn etc., och gaff de meg en forplictelse ther paa, som ieg sender nw ethers kong. maist. en copie ther aff 1, saa at de vnder skyb och godtz fortabelse ingen anderstedtz wille segle vden till Dansken, saa at mand icke heller haffuer giort thennom imodt, om ethers kong. maist. wille haffue vndt them ther hen at segle etc. Beder therfor ethers kong. maist. gandske vnderdanigen, at ethers kong. maist. wille lade skriffue meg beskied ther paa, om her epffther kommer saa nogen skyb, som will till Nerffue, huor ieg skall holde thet met thennom, tha will ieg aldelis rette meg epffther ethers kong. maists. bud och befaling etc. Her met ethers kong. maist. met siell och liff befalendis thend almechtigste gud, hand beware ethers kong. maist. fra alt thet, ethers kong. maist. skade kand baade till siell och lyff, amen. Datum vt in literis.

Allernaadigste herr och konnig, giffuer ieg ethers kong. maist. vnderdanigen tillkiende, at epfftherthi at the lybske saa hart haffuer weyred seg tilforn for samme fangerne, och den beste tyd er fast forløben, at ethers kongl. maist. vdy tyde icke fick at wyde hues kundskaff, som Jacop Bagge wyste bode om thend frydtz fordrag till Rostock och anden kundskaff och leyligheed, tha wille ieg icke nu forskriffue meg mod thennom vden ethers kong. maists. wyden oc willie.

Udskrift: Hogbaren første, stormechtigste herre, herr Frederich denn anden, met gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis koning, hertug vdy Slesswig, Holstein, Stormarn och Ditmersken, greffue vdy Oldenborgk och Dellmenhorst, min allernaadigste herre och k., vnderdanigen.

Aftryk efter Danske Mag. IV. 244—49.

s. 229

22. Juli 1564.

Herluf Trolle til Kong Erik XIV.

Han opfordrer den svenske Konge til at forbyde sine Undergivne fremtidig at handle saa grusomt med de Fanger, der falde i deres Hænder, som de have gjort mod dem, de toge under Bornholm, og truer med, hvis Opfordringen ikke tages til Følge, at gjøre Gjengjæld mod de Fanger, der falde i hans Hænder; han henviser derhos til, hvor godt de Danske behandle deres Krigsfanger.

Etthers kongl. mtt. minn ydmyge hiilsenn mett gwd, giiffwendis etthers kongl. mtt. ydmygeligenn tilkiennde, att nogenn etthers kongl. mtts. orloffs skiibe wore vnnder Bordinngholm oc finnge ther nogenn koffar 1, menn etthers kongl. mtts. kriigs folch haffuer hanndlit thennom saa tirannligen oc vmenndiskeligenn emod thet arme folch, siidenn thee haffwer fanngitt them, hwilchett iche kriigsbrug er, iche heller er hørt før aff nogenn nation. Oc etthers kongl. mtt. maa wist wiidett, att gud wist straffer thet till siinn tiid, oc will thet giffue etthers kongl. mtt. oc alle swennske ett ontt naffnn oc betalning 2 aff alle folch, hworfor ieg beder etthers kongl. mtt. ydmygeligenn, thet etthers kongl. mtt. will alworligenn giffue etthers kongl. mtts. kriigs folch tiilkiende, att thee giøre icke saa her effther. Wii wille mett gutz hielp see till, att thee epther thenne dag ingen aff oss skulle bliiffue mectig. Oc will ieg oc mine mettfølgere vdi lige maade bethale thennom liige saadant skiell 3, som the nu giortt haffwer, thennom oc alle etthers kongl. mtts. kriigsfolch, vndersotther oc forwanther, høge og lage personer, ehuor wii them offuerkommendis worder till land eller wand. Oc wille mett thenne min adworsell oc schriffuelse were vndskyldet i, hwes christne blod i saa maade vdgydes epther thenne dag. Thet haffde well burtt seg, att etthers kongl. mtts. kriigsfolch haffde betenckt, huor christeligen ther blefi handlitt mett thee fanger, 600 mand, paa s. 230Elffsborrig, thesligeste saa mangen mantz liiff, ther bleff reddit oc løssgiffuen for Halmstæd, thesligeste saa mangen mandt, wii nu redde oc skaanitt, ther Magløss bleff brenndt oc skutt i grund, som wii endnu erligen holde, thesligeste the, som ere i Norge fangne, som mand oc holder effther kriigsbrug. Oc etthers kongl. mtt. skall wist wiide, thet wii haffuer flere fangen aff etthers kongl. maytts. vndersotte oc thiennere baade i Tyskland oc anderstetz, end etthers kongl. mtt. weed sielff aff. Oc wille wii holde effther kriigsbrug alle fanger, som till thenne dag fangne ere, att etthers kongl. mtt. oc wore forige fanger, som tilforne fangne ere, oc(!) will saa holde christeligenn oc well, till saa lenge wii faar etthers kongl. mtts. swar herpaa. Hermet etthers kongl. mtt. gud befalendis. Aff kongl. maytts. orloffs flode løffuerdagen thend 22 iulii aar mdlxiiii.

Etthers kongl. maytts.
willige effter min befalning
Herloff Trolde.

Udskrift: Høgborne furste och herre, her Erich thennd fiortende, Swerigis, Gottis och Wendis konning, ydmygeligen 1.

Aftryk efter Danske Magazin III. 277 f.

s. 230

22. Juli 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Han agter at sende Morits Rantzaus Skib til Kjøbenhavn og roser saavel Skibet som dets Fører. Med Hensyn til de svenske Fanger har han endnu ikke opnaaet Enighed med Lybækkerne. Han udtaler sin s. 231Frygt for, at disse Forbundsfæller i en Kamp kun ville yde ham ringe Støtte, og beder om Forstærkning af Skibe og Mandskab samt Forsyning med Proviant.

Kere her Magnus, ganske gode wen, gud hand geffue thig lycke oc salighed, oc huor som att ieg kand tyenne thig y noger maade, giør ieg altiid gernne. Kere her Magnus, ieg sennder nu Ffrands Ieffuersson 1 hiem mit thetthe Morrittz Randzoes skyff, som kong. mtt. haffuer befalit 2. Thett tyener icke att bruge mod fyenderne, for end waare 3 komer ther aff. Ther som att kong. mtt. beholder skijffuit, att thett thaa motthe kome hiid mit thett første y gen, thett er ett berost skijff for syn segelas. Skijpperen Seluister Franck haffuer ieg her hoss mig oc nogen the beste bods mend och iiij skøtt. Skijpperen haffuer ett gott ord aff alle. och att hand skall waare en krigs mandt, som er brugt till søes, haffuer tyentt keysseren oc koningen aff Spanien. Hand vndskyller sig hartt, att hand er vskyllig, thij hand haftuer syn hosbondis, Morris Randzos, breff, att hand skulle løbe syn kaas. Hand tiill bijnder sig 4 att tyenne kong. mtt. troligen oc will thend stund, hand skall bleffue her. Kerre her Magnus, om thijsse suenske fanger, thaa kand tijsse lybske oc ieg icke fulleligen fordragis om thend forvaring. Ieg acter, att epther thij att the haffer hollit thom saa lenge, tha kand thett en nu staa en viij eller x dage, till ieg faar kong. mtt. synd oc willge att vij de. Ieg sender en kopij aff thend forsegeling 5, the ville haffue aff mig. Kerre her Magnus, ieg frøctther, att komer vij for fynderne, att vij skulle haffue føge bijstandt aff thijsse lijbske, vden saa s. 232er, atthe sh er, att vij, som fore gaar, att [vij] faar offer hand strax offuer fynderne. Ther som attthe icke saa yderligen beuisser thom, thaa haffuer the thend vndskylling, att the haffuer sagt mig therres leylighed till foren, dog mit tijsse ordt, att huad mig tyckis gott, oc vij løber fore, thaa ville the folge epther. Ther fore beder ieg ganske gernne, att Løffuen 1 oc flere skiff maa kome hiid tiill floden mit thet førsthe. Kand the icke bleffue saa will beskøttitt, atthe thaa motthe bleffue will bemandit mit folck, bods mendt oc andere, thett giøres her storligen behoff, me[n]s mest bods mend, om ther er nogerledis vall 2 paa thom. Her er saa suar vsedwanligen syuger y blantt thette folck oc mest blantt bodsmenden, gud hand vende syn straff fraa oss. Kere her Mag[n]us, wille thw lade sye Biorn Andersson 3, att her nu motthe komme fetallij mit thett førsthe, tij thett giøres nu behoff. Motthe the smaa skuder, Dyrkøb oc the ander smaa iacter kome hijd mit thett første. Iørgen Buskis pincke haffuer Erek Rud 4, syeger att haffue køpt thend. Same pyncke tog en rostocker skude y tijsse dage oc fick ett gott bijtthe 5. Kere her Mag[n]us, huor ieg kand tyene thig, giør ieg altiid gerne. Oc will her mit haffue thig gud alme[c]teste befalendis. Giør well oc sijg Anne oc tijnne dotther ma[n]ge gode netther paa myne vegne. Ex kong. mtt. orloffs flode loftuerdagen thend 22 iullij vnder Bori[n]gholm mdlxiiij.

Herloff Trolle.

Udskrift: Myn besynderlige gode wen, her Magnus Gyldensterne, kong. mtt. statt holder paa Kobenhaffn, kerligen.

Egenhænd. Orig, med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.

s. 233

23. Juli 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Efter Anmodning af Indbyggerne paa Bornholm beder han Kongen give dem Henstand med Udredelsen af den paabudne Skat. Han udbeder sig Ordre om, hvorledes han skal forholde sig overfor de Skibe, der fare til Narva m. v.

Etthers kong. maytt., myn gandske vnderdanige och willie, tro tieniste nu och altijd forsendt meth wor herre. Aller naadigste herr och koning, giffuer ieg etthers kong. maytt. gandske vnderdanigen till kiende, at dij fattige folck och almue, som bygge och hoo her paa Borringholm, haffuer begieritt, att etthers kong. maytt. wille naadeligen ansee 1 thennom saa møgitt, som mueligt waar, att de maatte fange nogen dag 2 paa thenne skatt 3, till saa lenge att feet kunde bliffue feedt, och de kunde faa nogen hielp vdaff fiskerij, thij dij haffuer nu nogen tyngie och besuering vdaff etthers kong. maytt. orloffs flode, som ligger her vnder landitt, ther till mett haffuer de vdgiort wed en halltride hundritt mand, som wij och saa haffuer her paa skijbene. Ieg weed intid andit att skriffue etthers kong. maytt. till nu paa thenne tijdt, mend thett forste gud will, at wij kand faa saa megitt øll, som wij kunde vnd[er]holle oss mett paa en fiorten dages tijdt, tha wille wij søge etthers kong. maytt. fyender mett thett allerførste. Wille och etthers kong. may. lade skriffue meg till om dij Dansker 4, Stettinner och andere, huorledis at ieg skall hollett mett thennom, thij dij skijber ther fra mett salt oc till Nerffue, Rijge oc Rewell, som thett s. 234sijgis vnder thett skyn, attheris breffue lijder paa Rijg 1, om nogen aff thennom kommer meg forre, som dijd will mett salt, at ieg kunde wijde att rette meg epffther. Her mett will ieg haffue etthers kong. maytt. mett siell och liff och langworig regemente och en erlig seyer och offuerhandt offuer alle etthers kong. maytt. fyender och vwenner gud almechtigste befalendis etc. Aff etthers kong. maytt. orloffs flode vnder Borringholm sondags thend 23 iulij anno 64.

Etthers kong. maytt.
vnderdanige
tro tiener
Herloff Trolle.

Udskrift: Hogbarenn forste, stormechtigste herre, herr Frederich den anden, met gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konnig, hertug vdij Slesswijgk, Holstein, Stormarn och Dittmerskenn, greffue vdij Oldenborgk och Dellmenhorst, min aller naadigste herre och konnig, vnderdanigen.

Orig. med Segl i Rigsarkivet.

s. 234

27. Juli 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han takker Kongen for hans Løfte om at sende Flaaden Forstærkning af Mandskab, hvortil der højlig trænges; hele Flaaden er nu samlet og med Lybækkerne, der nu have faaet mere Mod, vil han søge Fjenden. Han oversender Jacob Bagge og tre andre svenske Fanger, som ere ham overleverede af den lybske Admiral. Han roser Mandskabet for dets Lydighed. Sluttelig sender han Kopier af sit eget og Jacob Bagges Breve til Kong Erik XIV.

Etthers kongl. maytt. myn gandske vnderdanige och willie, tro tyeniste nu och altiid forsendt met vor herre. s. 235Allernaadigste herre och koning, giffuer ieg etthers kongl. maytt. gandske vnderdanigen tillkiende, at ieg fick etthers kongl. maytts. skriffuelse met Lodwig Munck 1, och som etthers kongl. maytt. skriffuer meg till om de fire hundrit danske knechte och de 400 tyske knechter, att etthers kongl. maytt. will sende hiid, saa giøris de storligen behoff, thii her haffuer weritt saa suar siugdom, att dett er icke att skriffue vdaff. Efftherdi saa at wii nu faar vndsetning mett folck och fitalli, tha wille wii, thett allerførste at wii thett faar ind, søge etthers kongl. maytts. och wore fyender, y huor wii thennom først finde kunde. Wii wille icke heller foracte wore fyender eller giffue wor fordeell bort, men wy wille holle wor fiende som en dewell, och wii wille søge hannum, som hand war giort vdaff halm och stro, och mett gudtz hielp nederlegge dem, der skall gud wisseligen hielpe oss till. Mercurius 2 er kommen hiid till floden igien, desligist er Peder Huitfeldt 3 kommen igien fra Rodstock, och Iffuer Iull och Otte Galskytt, som ieg haffde sendt vnder thend pommerske siide 4, ere och komne, saa at etthers kongl. maytts. orloffs flode er al forsambled. Thisligiste haffuer de lybske och bekommit deris skiib, saa att de ere och ferdige. Huorledis thett er tillgaaet for Rostock, at dett suenske skiib bleff nederlagt, haffuer her Otte Krumpen och Peder Huitfelt well skreffuit etthers kongl. maytt. till 5. s. 236Nogit fick Peder Huitfeldt bieritt vdaff skøttid, som ieg will sende ett register paa, thett første naar ieg faar rett beskied ther paa. Ieg sender etthers kongl. maytt. disse suenske fanger Iacop Bagge, Arwid Trolle, her Christopher Andersenn, Matz Persenn, borgemester y Stockholm, som den lybske omerall haffuer offuerantwordett meg, och motte ieg giffue hannum mit breff, som ieg sender etthers kongl. maytt. en copie vdaff 1. Thersom etthers kongl. maytt. igien lader antworde forskreffne fanger, att mit breff motte eskis igien. Di lybske begynder nu att faa nogen bedre mod igien, end de haffde førre, thi dett war slet fallid paa them. Etthers kongl. maytts. høffuidzmend mett altt kriigs folck ere meg y alle maade hørige och lydige, och haffuer aile et got moed, saa att ieg haabis mett gudz hielp, att etthers kongl. maytt. skall spøre gode tidinger till oss mett thett første, och oss tuiffler intid, at gud io will wisseligen were mett oss, huilcket etthers kongl. maytt. wille bede gud om, och wii allesamens, att gud will giffue oss en erlig seyerwinding offuer etthers kongl. maytts. och wore fyender, gud almechtigste till loff og ære, etthers kongl. maytt. till ett fredeligt och roligt regemente, hans hellige kircke till trøst oc glede. Och will her mett haffue etthers kongl. maytt. mett siell oc liiff oc et langwarigt regemente och en erlig seyerwinding offuer alle etthers kongl. maytts. fyender och vwenner gud almechtigste befalendis etc. Aff etthers kongl. maytts. orloffs flode vnder Borringholm torsdagen thend 27 iulii anno domini 1564.

Etthers kongl. maytts.
vnderdanige, tro tyener
Herloff Trolle.

Ieg giffuer och etthers kongl. maytt. gandske vnderdanigen tillkiende, att den lybske ommerall war begierendis aff meg, att ieg skulle skriffue koning Erich till, at hand s. 237wille holde sitt kriigs folck fore, att de icke skulle handle saa tyranlig offuer theris fanger, som de her haffuer giort, huilckid meg tøcte icke were meg tilbørligt att begiere, mens heller att skriffue, at mand wille betale thennom thet same igien. Ther fore haffuer ieg stellid thenne copie, som ieg sender e. k. m. her indeluct 1, till konnig Erich, om e. k. m. will, at ieg skal sende then frem, tha will ieg ther rette meg effther. Ieg lod lese then for Iacob Bagge och de andere suenske fanger, tha waare de begierendis, att de motte skriffue konnig Erich till ther om, saa haffuer de skreffuit konnig Erich till och till Suerrige. Ieg haffuer breffuene her hos meg, till saa lenge at ieg faar etthers kongl. maytts. willie her y att wiide, om de skulle sendis till Suerrige eller och icke, och sender ieg e. k. m. copier aff same breffue 2. Oc will ieg altiid skriffue e. k. m. til, huorledis att leyligheden begiffuer seg, oc hobes meg mett gudtz hielp, att inden augustus gaar vdt, tha skall thett bliffue affgiort mett di suendske till søes, och gud will wisseligen giffue oss seyer och att offuerwinde thennom etc.

Udskrift: Høgbarenn første, stormechtigste herre, herr Frederich denn anden, met gudtz nade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konnig, hertug vdii Slesswiigk, Holstein, Stormarnn och Dittmerskenn, greffue vdii Oldenborgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och konnig, vnderdanig.

Aftryk efter Danske Magazin III. 274 ff.

s. 238

15. Aug. 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Beretning om en Træfning under Øland mellem den dansk-lybske og den svenske Flaade, hvorved denne blev slaaet paa Flugt og tildels adspredt. Alle have gjort deres Pligt. Han savner nogle Skibe, men haaber at samle Flaaden, der ikke synes at have lidt synderligt, ved Gulland.

Etthers kong. maytt., myn gandske vnderdanige, tro tyeniste nu och altijd forsendt met wor herre. Giffuer ieg etthers kong. maytt. vnderdanigenn till kiende, att vdij gaar morrens y dagningen bleffue wij dij suendske skijb waar, och wij laa for ancker vnder Olandt, och komme the for en wijnd och haffde wijnden och fordeelenn fraa oss, thij beraadde ieg meg met dij lybske och worre hoffuidtzmendene hasteligen, och wij giorde en ordning, att wij wille bijde them for wor ancker, om de wille komme oss om bord, tha wille wij tage imod them, epffther som wij haffde till reditt till slige gesther. Mens de wille oss icke om bord, och wij kunde icke komme till thennom. The sette paa theris skarpe skytt och beseylede skijb, wij haffde och saa wor beste skijb fremmerst y wor ordning, saa att de intid botte aff skytt fertt 1, hend stund wij laa for ancker. Oc waar klocken mellom vij och viij, der de kom till oss och skiod, och holt thett saa, till klockenn waar weed ett. Therr wij saa, att thett waar them icke anderledis allwor, tha lod wij nogen wore beseyledeste skijb gaa till segels och loffuere 2 att see, huad de kunde steffne 3, och om de suendske wille drage nogit epffther dem, saa att wij, som bleff liggendis, at wij kunde komme y wijnden for de suendske. Ther the saa halerede 4 met dij suendske, och oss totthe 5, att wij kunde nogitt komme till handell, tha gick wij till segels och gick en gang eller tho offuer s. 239mett huer andere, och etthers kong. maytt. høffuidtzmend, disligist thend lybske amyrall oc alle de andere lybske haffuer hollitt thennom erligenn och well, och huer giorde saa megitt som hannum waar mueligtt, och wij fick de suendske y fluchtt, och deris flode bleff skijld att y tho hobe, och etthers kong. maytt. skijb fulde epffther, mens de suendske waare saa well beseglett, att wij icke kunde naa them. Dij suendske største hoffuitt skijb bleffue alle till sammens y thend ene hob, oc de waare saa well beseglid, att de fick wijnden fra oss. Thend anden hob lod drage ind mod skeeren 1, och ett aff thennom løb paa landitt och strant, och wore, som thennom epffther fulde, kunde icke følge them lenger for grunden och nattenn skyld. Ther forre lagde de offuer till meg igien. Thend anden suendske flode och wij ginge att søenn till hobe, mens y natt haffuer de satt en anden kaass, saa att wij saa bleffue skijld att. Ieg acter, att de haffuer satt deris kaass hen att Kalmar sundt, att de der kand samble theris flode igienn. Ieg haffuer satt min kaass att Gullantt, att ieg der kand samble etthers kong. maytt. flode. Nu ieg teller etthers kong. maytt. skijff, mens wij erre vnder segell, tha sauffuer(!) ieg fire y mit tall 2. Ieg hobis, att de dog kommer thenne samme kaass. Weritt er nu nogitt mullitt 3, att mand icke kand see saa grantt. Y gaar skede etthers kong. maytt. skijb ingen synderlig skade, ther ieg kunde see. Ieg weed icke heller, om nogenn aff hoffuidtzmendene haffuer faatt nogen skade, for end ieg kommer nu att sette en stedtz for ancker. Fortun holler seg end nu well, saa att hun er end nu tetth, gud were loffuitt, och skader intid, vden at hun er icke reen vnder, dog segler hun end nu for alle, s. 240y thenne flode erre. Aller naadigste herre och konnig, saa weed ieg nu aldrij, huor ieg thett skall slaa nu an, thij der som de suendske haffuer wijnden fraa oss, da wille de oss icke om bord. Naar som att wij haffuer wijnden fra them, tha erre de oss for beseglede och setter thett paa deris segeladtz, vdenn gud will ellers synderlig føye, att wij kand møde them en stedtz, ther som 1 de kand icke wijge, thett gud almechtigste giffue, tha weed ieg nu ingen raad etc. Oc will ieg her met haffue etthers kong. maytt. mett siell och lijff till en lycksaligt langwaritt regemente, seyer och wellfartt gud allmechtigste befalendis. Aff etthers kong. maytt. orloffs flode vnder segell mellom Ølandtt och Gullandtt tijssdagen thend 15 augustj 64 2.

Etthers kong. maytt.
vnderdanige
tro tyenerre
Herloff Trolle.

Udskrift: Hogbarenn forste, stormechtigste herre, herr Frederich den anden, mett gudtz naade Danmarkis, Norgis, Wendis och Gottis konnig, hertug vdij Slesswijg, Holstein, Stormarn och Dittmersken, greffue vdij Oldenborgk och Delmenhorst, min aller naadigste herr och k., vnderdanigen.

Orig. med Segl i Rigsarkivet. Trvkt i Danske Magazin 3. R. II. 82 f.

s. 240

17. Aug. 1564.

Knud Hardenberg til Herluf Trolle.

Han sender Herluf Trolle Underretning om Krigsbegivenhederne til Lands og fortæller, hvorledes han selv har afslaaet et fjendtligt Angreb, men atter trænges haardt af Fjenden. Sender forskjellige Breve.

s. 241Myn ganske wenlig hillssen allttiid forsendt mett gud. Kierre Herloff, bethacker ieg eder ganske kierligen oc giernne for eders gode willgge, ære oc alltt gott, y meg allttiidt giortt oc beuist haffuer 1. Huor ieg thett y noger maade aff myn ringge formuge mett eder igien forthienne oc forskyldde kand mett hues gode, wdj myne werre er, wiill ieg thett allttiid ganske giernne giørre etc. Kierre Herloff, som y schriffuer meg tiill, att ieg willde schrifftheligen giffue eder tiillkiendde, om ieg wiste nogen thiendder om wortt krigisfolch tiill landtz, huor the erre, saa weed ieg inggen andden syndderlig thiendder om thennum, end y kundde forfare sellffue aff her Werners breff 2, hand meg tiillschreffuitt haffuer, huilckidt breff ieg nu her hos sendder eder 3. Kierre Herloff, hues ieg her epther kommer wdj noger forfaring om samme wortt krigisfolch, will ieg wden alld forsømmellsse strax schriffue eder tiill. Kierre Herloff, giffuer ieg eder ganske wenlig tiillkiende, att nu wdj thisse forledne dage, som wor then xiiij dag augustj, gaff seg ett anthall krigisfolch aff the suenske for Lyckow, wiid vm mand rytther oc knegtte, och belegridt ther hussidt en natt och haffde mett thennum koning Erichs breff, aff huilckidt ieg nu sendder eder en copie3 oc giordde ieg mitt beste oc lodt forsamble alle wdschriffuer 4 wdj Westerherridt oc her wdj mitt leen att kundde skiude paa samme krigisfolch. Oc hues meg mugeligtt wor att skiude aff hussidt, giordde ieg ther wdj mitt beste, for huilckidt samme krigisfolch motthe enddeligge rycke aff therris felttleyger, oc ligge nu paa hallffandden mill hoes meg oc horddeligen thruger oc wndsiger meg att wille allffuorligen thage meg her wd aff s. 242hussidt oc forbide 1 nu epther groff skytt. Kierre Herloff, beder ieg eder ganske giernne, att y wille wellgiørre oc dele mett meg 2, hues middell her wdj kand werre tiill thett beste. Huor ieg y noger maade aff myn ringge formuge kand werre eder tiill willgge oc thienniste, will ieg thett allttiid ganske giernne giørre. Eder her mett gud allmegtigstte beffallindis. Schreffuitt paa Lyckow then xvij augustj aar etc. mdlxiiij.

Knud Harddenberg.

Kierre Herloff, siiden thette breff wor tiillschreffuitt, wforuarindis offuerkom ieg ett breff, som the suenske haffde tiillschreffuitt byndderne wdj mitt leen 3, aff huilckidt ieg sender eder en copie 4, oc ther wdj kundde forfare, hues the haffuer wdj sindde etc., sammeledis tiill byndderne y Medelherridt 5 oc Westerherridt wdj her Werners leen.

Udskrift: Erlig oc welbyrddig mand Herloff Throlle tiill Herloffshollm, kong. maiett. amirall, myn besyndderlig gode wen ganske wenligen tiillschreffuitt.

Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Indkomne Breve til forskjellige højere Embedsmænd 1539—88.

s. 242

20. Aug. 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han melder, at Flaaden siden sidste Sammenstød med Fjenden har ligget bi under Bornholm, da den ikke har kunnet naa Øland. Lybækkerne maa nu proviantere; selv beder han om Tilførsel af Proviant. Et Skib, der var bestemt til Lifland, er opsnappet af Svenskerne. Han ønsker Forstærkning med de norske Skibe. Rygter om Kong Eriks Krigsplaner til Lands.

s. 243Etthers kongl. maytt. myn gandske vnderdanige och willie, tro tyeneste nu och altiid forsend met wor herre. Giffuer ieg etthers kongl. maytt. ydmygeligen tillkiende, att wii haffuer leggit by met floden, siiden att wii ware y handell mett dii suendske 1, och haabtis till, att winden skulle haffue føyett seg, att wii skulle haffue kommit y ferr mett them igien, eller och att wii skulle haffue kommit till Øland, mens strømmen oc werid haffuer alsteedtz werit y mod, saa at wy icke kunde haffue nait thett. Nu haffuer de lybske giffuit tillkiende, att thennom fattis fijtallij, och ther forre nøddis wii till at løbe till Borringholm. Wii haffuer ochsaa brøst for øll och brød till etthers kongl. maytt. skiibs flode, att etthers kongl. maytt. wille befallett, att oss motte skickis nogitt fitallij mett thett første. Thett allerførste mueligt er, oc weritt will føye oss, tha wille wii besøge wore fyender ygien y hues maade, ther wij kunde. Om de 3 skiib, som ieg skreff etthers kongl. maytt. till, som ieg saffnede aff floden, tha spurde ieg y gaar, att de tho erre kommen vnder Gullandt, och forseer meg, att de komme hiid till floden igien mett thenne wind, saa att de ere beholdenn 2. Køckeridtz 3 skulle haffue weritt till Lifflandt, thend haffuer de suendske fangitt mellom Gulland och Bordingholm paa en aff etthers kongl. maytts. pincke met naffn Søen, som skulle haffue førtt hannum till Lifflandt, mens breffuene them haffde hand senckid oc bunditt en steen hoss och kast y grunden. Thett siigis for wist, att konnig Erich skall were vdi Calmar, oc att hand sambler sitt beste folck der, och at hand acter seg neder att Bleging etc. 4 Gud hand styre hans fornemen 5. Thett første wii faar nogen fitallij, och de lybske och bliffuer ferdige, tha wille wii holde oss mod de suendske vdii gien. Thersom s. 244de skiib waare kommen fra Norge 1, tha waare thett gott, att etthers kongl. maytt. wille lade komme them till oss, om etthers kongl. maytt. will, att wii skulle holle søen nogen stund. Och will hermett haffue etthers kongl. maytt. met siell och liiff till ett langwarett, roligt regemente och en erlig seyer och offuerhand offuer alle etthers kongl. maytts. fyender och vwenner gud almechtigste befalendis. Aff etthers kongl. maytts. orloffs flode vnder segell hart mod Bordingholm søndags thend 20 augusti anno domini 1564.

Etthers kongl. maytts.
vnderdanige, tro tyener
Herloff Trolle.

Udskrift: Høgbarenn første, stormechtigste herre, herr Frederich den anden, met gudtz nade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konnig, hertug vdii Slesswiigk, Holstein, Stormarnn och Dittmerskenn, greffue vdii Oldenborgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och konnig, vnderdanig.

Aftryk efter Danske Magazin III. 253 ff.

s. 244

22. Aug. 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Han trøster Mogens Gyldenstjerne i Anledning af dennes Hustrus Bortgang og raader ham til at kalde sin Datter Sibylle til sig. Fremfor alt beder han ham ikke lade Sorgen faa Overhaand, men søge sin Trøst hos Gud.

Mijn ganske wenlige helssen oc kerlige tack sigelsse for altt gott. Kerre her Magnus, thijn store sorrig oc s. 245bedrøffuelsse for thyn kerre huffrv(!) giør mig atf hierttit ontt 1. Gud hand geffue theg trøst y thitt hiertthe, oc hand wære thyn hielp oc trøst. Hand hielpe thig att berre thetthe store kaars tolmodeligen. Kerre her Mangnus, saa beder ieg thig kerligen som myn gode wen, attw nu wilt saa migit, som mest møgeligt er, trøsthe thig selff mit ett gott toll 2 oc tage thetthe store kaars tolmodeligen aff guds hand, tij alle hans gerninger ærre gode oc retthe, oc y huor thett gaar oss, thaa erre vij dog hans, oc hand sørger for oss, oc hand ved, huilkit oss best oc nøttigst er. Hand forlader thig dog icke, eend dog thett siunes for tynne oc anders øgen, som vij forladis, thett sker dog icke. Hand er waar herre, waar gud, vij ære hans, alt thett, vij haffue, er oc aff ham. Ham wære loff oc tack tiill euig tiid. Kerre her Magnus, end dog atthv saa saare ille kunde haffue møst hennde nu y tyn scrøbelighed, tysligesthe tynne kerre børn, ieg oc ander hendis gode wenner, som hun giorde alltt gott mit all hulhed oc throhedt, thaa er thett dog guds gode willge och gerning, hennde tiill gode oc besthe, och hun haffuer vesseligen himmeriige oc thend euige giede oc salighed. Thett wille vij alle ynske hende aff gud oc vest vijde, att vij fynder hende vtj guds riige. Kerre her Magnus, saa er nu gud thyn kerre herre oc gud, som alle bedrøffuede trøster oc hugsualler, hand er alle faderløsses fader oc moder, hand forsørger oc forsynner alle, hand wiill icke forlade thig eller tynne børn, ther forlad thig tiill, ther trøsthe theg paa. Gud er sanddrug, gud wed, att hendes død giør mig ontt, ieg møsthe en hull tro wen. Gud hand geffue hende himmeriige for alt thett gode, hun giorde mig, ieg wiill thett oc fortyenne hoss hendes, y mens ieg leffuer. Kerre her Magnus, trøsthe thig nu selff y gud oc ber thetthe kaars tolmodeligen. Screff epther tyn s. 246datther Sybille 1 att hun bleffuer hoss thig nogen tiid. Lad oc tynne børn ware hoss thig oc tyene thig 2. Gud wed, att kunde ieg y noger maade tyene thig, thaa giorde ieg thett ganske gernne. Kerre her Magnus, for altyng thaa skaanne thig selff for offuermaadig sorig oc gremilsse, thv kand intit haffue ther aff vden forderffue thig selff, tynne børn till skaade oc forderffue. Befal thett nu gud, oc lad aff y gen att sørge oc laed gud ware tyn trost, epther tv nu haffuer ingen trøst vden ham. Kere her Magnus, forthenck mig icke thenne screffuilsse, me[n]s giør her epther. s. 247Ieg wiill nu och altiid haffue thig gud almecteste befalit, hand geffue thig giede oc trøst y thend hellige andt, amen. Thetthe gode selskaff lader sye thig mange gode netther oc therris wellige tyenesthe. Ex kong. mtt. orloffs flode tysdagen thend 22 augustj mdlxiiij vnder Boringholm.

Herloff Trolle,
tyn gode wen.

Udskrift: Erliig oc welbijrdig mand, her Magnus Gyldensterne tiill Stierneholm, ritther, kong. mtt. statholder paa Københaffn, myn ga[n]ske besynderlige gode wen wenligen.

Egenhænd. Orig, med Spor af Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Brevet har Paategning om at være modtaget den 24. August.

s. 247

23. Aug. 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han melder, at han efter Kongens Befaling har givet Ordre til, at Skibe fra Greifswalde og Stralsund fremtidig ikke maa anholdes. Saasnart Lybækkerne have provianteret, agter han igjen at søge Fjenden. Han er bekymret for de tre Skibe, der ere blevne skilte fra Flaaden.

Etthers kongl. maytt. myn gandske vnderdanige och willig, tro tyeniste nu och altiid forsend met wor herre. Allernaadigste herre och konnig, giffuer ieg etthers kongl. maytt. gandske vnderdanigenn tillkiende, att ieg y gaar fik etthers kongl. maytts. skriffuelse, och som etthers kongl. maytt. skriffuer om de Gripswolder och Strallsunder, att ingen skall tage paa 1 thennom effther thenne dag 2, tha will s. 248ieg aldelis gierne rette meg effther etthers kongl. maytts. skriffuelse met all willighed, som en børsom, tro tyener plictig er, och haffuer ieg thet alrede giort rychtbaar allewegne, saa att ingen skall tage paa them, och ieg y dag haffuer giffuit nogen Gripswolder løss att drage hiem vdigien, som wii forre haffuer anhollit, och haffuer ieg thennom giffuit ett passbortt mett, saa liudendis som thenne copie 1, ieg nu sender etthers kongl. maytt. Thett første gud will, att de lybske bliffuer nogid stafferid och faar theris fitalli ind, da wille wii met gudtz hielp holde oss y de suendskes farewand vdigien. Gud hand giffue oss, at thersom wii icke kand hinde them, att wii da kunde møde thennom 2. Ieg haffuer endnu ingen wisse tidinger faatt om dii try etthers kongl. maytt. skiib, Dauid, som Arild Vgerup 3 er paa, och Morianen, som Torbenn Daa er paa, och Løffuen, som Peder Daa er paa 4. Thersom thett er anderledis fatt mett thennom, end som rett er, tha befrøcter ieg, att thett er skipperens och styrmens egitt skyld, att de haffuer satt en wrang kaass om natten, thend stund thenne storm war 5. Thett første ieg faar nogen wiist beskied, tha will ieg strax skriffue etthers kongl. maytt. Och will ieg her mett nu och altiid haffue etthers kongl. maytt. mett siell s. 249och liiff till ett langwaritt, roligt regemente oc en erlig seyer oc offuerhand offner alle etthers kongl. maytts. fyender och vwenner gud alsomechtigste befalendis. Aff etthers kongl. maytts. orloffs flode vnder Bordingholm onsdagen thend 23 augusti anno domini 1564.

Etthers kongl. maytts.
vnderdanige, tro tyener
Herloff Trolle.

Udskrift: Høgbarenn fyrste, stormechtigste herre, herr Friderich den anden, mett gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konning, hertug vdi Sleswig, Holstein, Stormarnn och Dittmerskenn, greffue vdi Olldenborgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och konning, vnderdanigen.

Aftryk efter Danske Magazin III. 255 f.

s. 249

24. Aug. 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Der er stadig stor Sygelighed paa Flaaden. Han lover at sende en Fortegnelse over Mandskabet. Saasnart Lybækkerne have provianteret, vil han søge Fjenden. Der er megen Klage paa Flaaden over forskjellige Mangler, i hvilken Anledning han har tilskrevet Børge Trolle. Med de Skibe, han har, vil han næppe længe kunne holde Søen. Han længes meget efter Underretning om Landkrigens Gang. Det er knapt med 01; men iøvrigt indrømme alle, at Provianteringen er langt bedre end forrige Aar.

Mijn ganske wenlige helssen oc kerlige tacksigelsse for alt gott, huilkiitt ieg oc gernne fortyenne och forskylle wiill. Kerre her Magnus, gud hand giffue thig giede oc trøst y all nød oc sorrig, amen. Kere her Magnus, ieg kand icke screffue thig tiill thend store klage, her er y floden for syugt folck, gud hand waare waar hielp oc trøst. Epther thij att huer klager saa hartt, thaa lader ieg huer s. 250hoffuittmand giøre rede for sitt folck, naffn fraa naffn, huor the are bleffuen. Thett førsthe ieg faar samme regesther klare, wiill ieg sende thig thom, paa thett att mand kand vijde ritt besked, att some icke tager penge paa ij skyff, som ieg skall thro att will skall fyndis. Y dag gick waritt tiill sud ost, ther fore wille ieg gerne haffue waritt tiill sigels, nu kand thett icke ske, for the lybske are icke ferdige. Thett første the ære ferdig, wille vij holle oss y the suenskes faar vandh, oc mig tuilier intit, mens hobes, att gud wiill vesseligen geffue oss seyer oc fred, y huor lenge thett hales, thaa hielper gud dog paa thett sijsthe. Kerre her Magnus, ieg kand icke screffue, som her klagis offer all waar flode, thend enne fattis ett oc thend anden ett andit, some sigel, some thog, some lack skyff. Dog ieg mand(!) kand thom nu føge raad 1, mens ther wiill nu thenckis vtj tijde och bestelles kabbelgarn, segeldug, beg, tyere, tønner vtj tijde, thij her giøres mere behoff, end mand tror. Ieg haffuer screffuit Byrge Trolle tiill om lyuss, søm och thetthe siug[e] folck. Waare ther raad tiill folck, om vij skulle holle søen naagit lenge, thaa will thett storligen gøris behoff. Att holle søyen(!) lenge mit thijsse store skijff er icke raad, dog eepther leyligheden oc som att mand sher, att fynden skycker sig. Meg hobes nu att fange budt och screffuelsse fraa etther huer dag, gud hand giffue oss att spørge gode tyender tiill wortt folck, nu y Suerrig er. Thett er nu wil knapt for oss mit øll, vij geffuer nu paa lxxx knectther j te øll oc paa l bodsmend en te øll. Gud waare loffuit, thett er end nu gott, oc alle mand syger, att thett er langt beder for thom eend y fiord mit hues dell, the skulle haffue, wij wed oc sser oc will selffue leyligheden. Hues y sender oss nu her epther, the skulle fynde oss entthen her eller vnder Gullandt hoss Karsøø. Ieg wed nu intit yder mere att screffue paa thenne tijd, mens wiill altiid haffue thig gud almectesthe befalit. Hand beuare thig will fraa alt, theg kand skaade bode tiill s. 251syell oc liff, hand vnde oss att fyndis helbrede y guds frycht, amen. Ex kong. mtt. orloff flode torsdagen sancte Bertholomej dag thend 24 augustj mdlxiiij vnder Boringholm.

Herloff Trolle.

Udskrift: Erliig oc welbyrdig mand, her Magnus Gyldenstierne tiill Styerneholm, ritther, kong. mtt. stattholder paa Københaffn, myn besynderlig ganske gode wen wenligen.

Egenhænd. Orig, med Brudstykke af Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Brevet har Paategning om at være modtaget den 29. August.

s. 251

27. Aug. 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Skibene Fortuna og Mercurius ville endnu en kort Tid kunne gjøre Tjeneste. Han har haft nogle Skibe ude at spejde efter Fjenden og vil med det Første holde sig i dens Farvand. Han har skrevet efter en Skibsbygger, der er bleven ham stærkt anbefalet. Om de tre fra Flaaden skilte Skibe har han endnu ingen sikker Underretning.

Etthers kongl. maytt. myn gandske vnderdanige oc plictige, tro tyeniste nu och altiid forsend mett wor herre. Allernaadigste herre och konnig, giffuer ieg etthers kongl. maytt. gandske vnderdanigen till kiende, att ieg fick etthers kongl. maytts. skriffuelse 1, och som etthers kongl. maytt. s. 252skriffuer om Fortun och Mercurius, saa hobis meg endnu, att wii wille holle søenn mett thennom en try vger eller en monitt, och erre de wel saa, att mand end kand holle en bardun 1 vd mett thennom imod fyenderne, nar thend leylighed begiffuer seg, men de tyenn icke wel att ligge bii mett vdi storm eller vwæder. Gud almechtigste kand end hielpe oss, att wii motte komme till handel och till en god ende mett wore fyender inden thenne tiidt. Ieg haffuer try aff etthers kongl. maytts. pincker vde mod thend suendskes skeer och tho vdaff de lybske att bespege 2 de suendske, huor de ere. Thett første wii faar indtagitt hues fitallii, som etthers kongl maytt. haffuer send hiid till floden, tha wille wii och sielffue holle oss ther henn vdi theris farewand. Allernaadigste herre och koning, Iost Meynert 3 haffuer sagt meg vdaff 4 en skiib byggere, som skal haffue stor forstand att bygge gode och well beseglede skiib, och at thett skall were en vng mand, ther forre haffuer ieg paa etthers kongl. maytts. trøst skreffuit effther samme skiibbyggere, och er meg giort fortrøstning vdaff en skippere, att hand wist skall komme. Dii try etthers kongl. maytts. skiib, som wiltis 5 fra oss y siistens om natten, som ieg forre haffuer skreffuit etthers kongl. maytt. till om, haffuer ieg end nu ingen wiist beskied faatt om thennom, dog er s. 253her tiidinger, at de skulle were vnder Gullandt 1. Om saa er eller och icke, thet kand ieg icke skriffue etthers kongl. maytt. for wist till. Ieg will bede gud vdaff mitt hierte, thett gud will giffue etthers kongl. maytt. seyerwinding offuer etthers kongl. maytts. fyender och vwenner, gud till loff och etthers kongl. maytts. vndersotte till fredt och roligheed. Ieg will och bede gud, at ieg maatte tyene etthers kongl. maytt. mett siell och liiff till et langwarit, roligt regementhe oc till en erlig seyer och offuerhand offuer alle etthers kongl. maytts. fyender och vwenner. Gud almechtigste befalendis. Aff etthers kongl. maytts. orloffs flode vnder Borringholm sondagen thend 27 augusti anno domini 1564.

Etthers kongl. maytts.
vnderdanige, tro tyenere
Herloff Trolle.

Udskrift: Høgbarenn forste, stormechtigste herre, her Friderich den anden, mett gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konning, hertug vdi Sleswig, Holstein, Stormarnn och Dittmerskenn, greffue vdi Oldenborgk och Delmenhorst, min allernaadigste herr och k., vnderdanigen.

Aftryk efter Danske Magazin III. 284 f.

s. 253

28. Aug. 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Han takker for Forsvning med Proviant; fra Stephan Loitz er der kommen Tilførsel af Øl. Rygter om de tre fra Flaaden skilte Skibe. Om de svenske Fanger. Han har Skibe ude for at udspejde den svenske Flaade. Fra Birgitte Gjøe har han modtaget Breve. Han udtaler Ønsket om at erfare Kongens Villie med Hensyn til, om han skal hærge Øland. Naar Proviantskibene have losset, vil han igjen søge Fjenden.

s. 254Mijn ganske wenlige helssen altiid forsendt mit waar herre. Kerre her M[a]gnus, ganske gode wen, gud hand giffue thig giede oc trøst y thend hillige and och att leffue gud behageligen, amen. Kere her Magnus, ieg haffuer nu fangit iiij tynne screffuelsser mitt thesse prouiantt skiff. Hues som hiid kommer, haffuer ieg befalit Lage Brockenhuss 1 att screftue Biorn Andersson 2 klar regesther oc beskied om. Vij haffuer warit vforglemp(!) aff etther ther hiemme, y haffuer forsørgitt oss rettheligen well mit god fetallij oc saa gott, som nogen veile ynske sig best y all werden, att vij tacker etther alle gott. Gud geffue oss att vdretthe nogit, ther gud kunde kome tiill loff oc fattige stackarlle tiill fred oc gaffn for all therres store bekostning. Kere her Magnus, som thv screffuer, hues øll som Sthephan Løss 3 haffuer sendt hiid, thaa er her komit ij skyff, bode haffude inde y en som 4 ved en xliij lester. Thett er alt thett, her er komit fraa ham. Thett sijsthe skiff bleff lossit y dag, och samme xliij lester øll waar oc er ritt gott oll. Y huad thett koster, thaa er thett will stedt. Thett haffuer warit kong. mtt. en stor prohtt. Som thv screffuer om Løffuen, thaa waar thend forlossit, oc waar icke migit fetallij tiill foren ther paa. Ieg haffuer end nu hoff tiill, att Løffuen mit the ander thv skiff icke er komen y fyender hender, thij her haffuer waritt kopfartther, som haffuer sagt, atthi vesseligen saa the thv østhen vnder Gullandt anden dagen, epther vij sloges mit de suenske. Nu siger een lybsk mand, att hand haffuer shett, att Løffuen kom ind vnder Blekyng, oc siger sig att kende skeffuit. Ieg wed dog icke, huad ieg skall tro, tij løgen er megen tiill 5. Om the smaa skiff tiill Gulland y vijnther will ieg screffue besked om mit thett første. Om thett skiff, som skulle komme mit thett malt tiill Gulland, naar thett komer, thaa s. 255will ieg holitt hoss mig, atthett skall mit guds hielp will komme frem. Kere her Magnus, som thv screffuer om Iacop Bagges losementt oc om Aruit Trolle och her Chrestopher Anderssøn, saa screff ieg tiill om thom icke lenge sijden 1. Aruit Trolle hand er dyb 2, komer icke vd vden mit floden. Her Chrestopher Andersson er migit actit y Huerrige(!), ett thett fornemesthe koning Erecks raad nest Iorgen Persson 3, oc samme her Chrestopher er icke att thro, saa haffuer en suensk beritt for mig, som døde her paa skibitt. Kerre her Magnus, att ieg nu haffuer liggit her y tesse dage, er for, att ieg wille haffue tesse fetallij skeff lossit, for ieg løb herfraa. Ieg haffuer v pyncker vde, som skall bespeye 4 the suenske(!) flode, mig hobes end nu, att thett maa end nu bleffue aff giortt tiill søes y iaar mit guds hielp, gud giffuit sig tiill loff oc ære oc oss aile tiill fred och rolighed. Som thv screffuer om Bijrgitthe, att thett er icke hendis skyll, att ieg icke haffuer fangit screffuelsse fraa hende en tijd lang, for huilkit ieg tacker thig gernne, oc ieg will wed, att hun icke forsømer, thett gaar thig oc mig lige saa. Vnder tijden staar waritt y mod, saa att the breffue, først ere screffne, komer sist, eller oc aile paa een tiid. Ieg haffuer faaid iiij hendis screffuelsser nu y løffuerdags.

Kere her Magnus, ther thett nogerledis waar møgeligt, att ieg kunde faa kong. mtt. vilge att vijde, om ieg skall affbrende Øland, om ieg kand kome ther tiill mit, mens ieg rører ther dog intit wed, for end ieg haffuer rettheligen vell handlit mit skiben, att vij bleffuer frij for s. 256thom 1. Ieg wiill nu y guds naffn, thett første fetallij skijben are forlossit, gaa tiill segils oc holle mig y the suenskes faare wandt, gud geffuit tiill een god ennde, sig tiill loff oc oss till fred. Kere her Magnus, huor ieg kand tyenne thig, thaa giør ieg thett gernne. Alt thette gode selskaff lader sye thig mange gode netther. Her mit thig gud befalendis. Ex kong. mtt. orloffs flode mandagen thend 28 augustj mdlxiiij vnder Boringholm.

Herloff Trolle.

Udskrift: Erliig oc welbijrdig mand, her Magnus Gyldenstierne tiill Styerneholm, ritther, kong. mtt. stattholder paa Københaffn, ganske wenligen tiill screffuit.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Brevet har Paategning om at være modtaget den 3. September.

s. 256

31. Aug. 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Om Flaadens Forsyning med Tougværk og Skyts. Den svenske Flaade ligger nu i Kalmarsund, hvorhen den samlede Flaade agter at sejle. Sygdom raser bestandig og forringer Mandskabet. Om de tre borteblevne Skibe vides intet sikkert. Rygter om Landkrigen. Han længes efter Breve. Planer om at opsnappe den svenske Kansler Nils Gyllenstjerna. Lybækkerne have atter beklaget sig med Hensyn til Sejladsen paa Riga, hvorom han ytrer sig. I Efterskriften anbefaler han Just Meinerts Hustru til Fritagelse for hendes Indkvartering.

Mijn ganske wenlige hilsendt altiid forsendt mit waar herre. Kere her Magnus, ieg tacker thig kerligen oc gernne for alt gott, wiill oc altiid gernne giøre, huad som thv kantt haffue tyenesthe aff. Kere her Mag[n]us, hues her waar att screffue om, skreff ieg thig tiill mit skipper paa Muncken 2, mest om, hues ther wiill bestelles tiill skijben, s. 257attw vilt will giøre oc heelpe ther tiill mit. Ther will alt slaes nu mett thett første trosser, alle honde slages wefflenger oc alle honde toge. Kere her Magnus, thetthe iernn skøtt, vij haffue, huad som sonder er oc hiem komer, thett maa mand lade ferde, mens epther thenne handell nu begeffer sig, thaa torff 1 mand ingen ny lade smede mit kamer 2. Mand maa alt her epther bruge koberstycker oc tess myndere, helle smedde iern stycker ere och gode. Ieg haffuer mott ladit myne iern stycker vbrugt, ther ieg handlede mit fyenden. Hues fetallij som her er komit, haffuer [ieg] beditt Lage Brockenhuss, att hand wiill screffue Biorn Anderssøn tiill oc sennde ham klartt registher ther paa 3. Wij tacker gud oc etther, att wij haffuer verit saa will vnderholdit mit fetalli y iaar, som nogen orloffs flode haffuer warit y alle syne dage, oc ther thett icke haffude waritt, thaa skulle mand haffue shett och hørtt stor iamer paa thette armme oc siuge folck, her haffuer warit y iaar.

Kere her Magnus, vij haffuer nu alle danske oc lybske hoffuittz mend, och er beraadslagit oc samptycht att holle oss y the suenskes faare wandt, gud geffue oss seyer oc lycke. Kere her Magnus, rett nu kom en aff the v pincker y gen, som ieg screff thig till om, att ieg haffude vde att bespeye the suenske 4, oc siiger the paa pyncken, att thend suenske flode ligger inde y Kalmar sund hoss Ionffrv 5. Mens ther er oss icke raad att løbe ther ind till thøm, dog wille wij løbe saa ner, att the skulle shee, att wij are for handen, om the wille komme vd, mens myn tro er, atthe icke geffuer thom aff therres fordell, thij the søger all thend fordell, ther the kunde. Kere her Magnus, ieg kand icke screffue thig tiill thend store siugdom, her er y blantt thetthe armme folck. Nu paa en kortt tijd haffuer thett saa hartt s. 258fallit paa mit skørbug, att mandt nu y faa dage haffuer møst migit folck, s[omme] bleffuen siuge oc somme ære døde. Y gaar kom Erick Rud oc sagde mig, att hans skipper haffuer sagdt ham op, att om hand kunde icke flij thom bods mend, thaa nøddes the tiill atth anttvorde skijbitt op 1. Y dag kom Pouell von Zaras skypper oc klagitt thett samme. Ther fore søger ieg raad, huor ieg kand. Nogen faar ieg fraa Nactergalen 2, nogen aff kopfartther, nogen aff tesse andere skiff, saa ieg mit gudz hielp fynder raadt. Ieg kand end nu ingen vesse tyender sporge om the trij waare skeff, thij some syger ett oc some ett andit 3. Her er saa skrøbelige 4 tyender om wortt krigs folck tiill landt, atthe nu skulle leggis y wyntther leger y Skaanne, huilkit mig hobes mit guds hielp, att saa icke er. Mig hobes huer tymme att faa vess besked oc screffuilsse fraa theg oc Byrge. Ennhornit oc Falcken kome hiid y dag, ther waar ingen breffue paa tiill mig 5. Ieg thencker, atthe are paa Silwesters skiff mit Peder Rosenkrandz 6. Meg er sagt aff the lybske, att Niels Gyldenstiernne 7 skall ware paa vigen tiill Ancklam y lantthe Pomern oc will ther gaa till skeffs att Suerrige, s. 259mens ieg er tiill synds y morgen att sennde Oluff Trundsson 1 oc en aff the frandske pijncker vnder thend pomerske sijde, om the kunde komme ham eller nogen anden offuer, som will sty elle thom ther offuer. Kerre her Magnus, the lijbske haffuer warit hoss mig oc besuerriit thom ther offuer, att kong. mtt. forloffuer att siglle paa Riig, oc meener, att ther dreffues alle honde practiker ther wnnder. The meener, att vden kong. mtt. fijnder meddell oc raad, att Sundit tilllyckis, thaa skal thend suenske icke haffue stor brøst aff thenne krig, som nu till staar. Her er dog att beraade sig paa. The skipper, som nu oc haffuer geffuit the pendinge y Sundit, ther talles oc om aff alle honde folck, att huor som atthett icke drager 2 nogen synderlig som, thaa tror ieg atthett waare beder Iatt end giortt. Ieg kand dog intiit screffue egentligt ther om, thij ieg wed icke, huor thett sijder samens, mens thetthe haffuer nogen vest fartts skiepper sagt, atthett gick offuer tollen att købe sig tolsedler tiill, en siiger ett ther om, en anden ett andit. Ther hører ett gott bethencke tiill att lade somme sigle oc somme icke, ther tiill mitt befrijcter ieg, atthett skall icke drage nogen synderlige som. Kerre her Magnus, huar som att ieg kand tyenne thig y nogen maade, thaa giør ieg altiid ganske gernne. Her mit thig gud befalendis. Ex kong. mtt. omerall skeff taarsdagen thend 31 augustj mdlxiiij vnder Borringholm.

Herloff Trolle.

[Paa en løs Seddel, ikke egenhændig:]

Kierre her Magnus, gandske besynderlige gode wenn, giffuer ieg theg wenligenn till kiende, att Iost Meynertz 3 skippers hustrw haffue[r] beclagitt seg, huorledis, att ther er en landtzknecht, som er y lagt y thett huss, hun er inde, s. 260oc tho gange haffuer slagitt hinde oc dragitt hinde fra sengen. Beder theg ther forre gierne, att dw wille well giøre oc fly thett saa, att thend landtzknecht motte bliffue forlagt en anden steedtz, och hun motte bliffue y husitt, som hun nu err etc.

Udskrift-. Erliig oc welbyrdig mand, her Magnus Gyldenstierne tiill Stierneholm, riitther, kong. mtt. stattholder paa Københaffn, myn ganske gode wen venligen.

Egenhænd. Orig, med Spor af Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Brevet har Paategning om at være modtaget den 3. Septbr.

s. 260

1. Septbr. 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Den svenske Flaade ligger nu i Kalmar Sund, hvorhen han agter at følge den. Han har lagt Plan om at opsnappe Nils Gyllenstjerna. Lybækkerne have atter beklaget sig med Hensyn til fremmede Skibes Sejlads paa Riga og Narva, hvilken han tilraader at indskrænke. Om den store Sygelighed paa Flaaden.

Etthers kongl. maytt. myn gandske ydmøgelige och vnderdanige tro tieniste nu och altiid forsend met wor herre. Giffuer ieg etthers kongl. maytt. ydmøgeligen tillkiende, att her kom y gaar en aff di fem pincker vdigien, som ieg haffde vdsend att bespege thend suendske flode, och folckid siger meg, att thend suenske flode ligger ind y Kalmar sund inden for Iumpfruen 1. Ther fore will ieg nu mett etthers kongl. maytts. orloffs flode løbe did, om gud wille endnu giffue oss seyer och en goder ende paa thenne kriig. Att thett her till dags icke er kommen till ende, er wisseligen gudz gierning, thi ther haffuer werit aarsage nock till y aar. Huad gud end nu will giøre, er thett tiid att bede hannum om, men ieg frøcter, att thett oss icke skall were s. 261raad att giffue oss for wiid ind i sundit for klipper och skeerenn skyld, mens ieg kand dog intid wist skriffue ther om, thi naar wi seer leyligheden, och gud giffuer raad, tha wille wii giøre, huad gud giffuer oss y sinde, nest gudz hielp etc. Ieg giffuer etthers kongl. maytt. och ydmygeligen tilkiende, att di lybske haffuer sagt meg, att Niels Gyldenstierne, thend suendske cantzeler, skall were formodendis, och will stiele sig ind y Suerige fra Anklam eller en stedtz fra thend pommerske siide. Ther fore haffuer ieg afferdigt Oluff Trundzsen och en aff de franzøsiske pincker, som skall løbe och holle seg altiid langs thend pommerske siide, om de kand komme y Niels Gyldenstiernes eller nogen aff the suendskes fare wand och hindre thennom etc.

De lybske haffuer werit hoss meg och giffuit tillkiende, att ther skall brugis megen practicker formiddelst thend segeladtz paa Riig och Nerffuen, och haffuer de lybske andwordett meg tuende copier, som thennom er sendt, huilcke ieg sender etthers kongl. maytt. her indeluct. Her haffuer och weritt nogen Hollander y thesse dage, som haffuer lad seg høre, att de haffuer kiøbt thennom toldsedle, och mener, att de megitt besueris offuer theris told och rette gammell sedwane. Thisse lybske och østersche kiøbmend lader thennom høre, att de mue saa well segle till Nerffuen och Riig, som Hollender och andre. Och huor som thet icke kand drage etthers kongl. maytt. nogen synderlig sum, tha troer ieg, att thett skulle were bedre, att mand icke toge pendinge, mens forløffuid ingen att segle østenn mere end Dantzig eller Konigspergk. Mens thersom att ett almindelig forbud kunde skee mett lempe, att ingen seglede gennom Sunditt øster paa mett salt vden alleniste the østersche skiib, som nu vd ere, tha maa well skee, att ther aff toris 1 giffue aarsage till en stor sum pendige eller och hielp och biistand y mod fyenderne, och att alle østersche steder vndsloge seg 2 thend suendskes handel, tiill saa lenge att then hersom feyde s. 262faar en ende. Ther som etthers kongl. maytt. wille skriffue the pomerske stæder till, att de vndsloge seg etthers kongl. maytts. fyender, tha troer ieg icke anditt, att de nu skulle snarer giørett, end the nogen tiid tillforn skulle haffue giort thett. Ther etthers kongl. maytt. och saa wille begieritt aff de Stralsunder, Gripswolder och Anklam, tha tilstede [the] thett well, att etthers kongl. maytt. haffde ther en einspenniger 1 eller en anden borgere liggendis y huer by, som ther kunde ligge och høre, hues suenst ther almindeligen handledis etc. Och will her mett haffue etthers kongl. maytt. mett siell och liff till ett langwaritt, roligt regementhe och en erlig seyerwinding offuer alle etthers kongl. maytts. fyender och vwenner gud almechtigste befalendis. Aff etthers kongl. maytts. amyrall skiib vnder Borringholm fredagen thend 1. septemb. anno domini 1564.

Etthers kongl. maytts.
vnderdanige, tro tyenere
Herloff Trolle.

Etthers kongl. maytt. kand icke tro thend store siugdom och skrøbelighed, her er ebland thett arme folck, saa att skipperne paa Iompfruen och Krabbatten haffuer werid hos meg och beklaget seg, att hues de icke fanger nogen bodtzmend, tha faa de slett at antworde skiibid op. Ther fore er ieg nød till att tage thett folck fra Normanden 2 och sette them paa de andere skiib.

Udskrift: Høgbarenn forste, stormechtigste herre, herr Frederich den andenn, mett gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konning, hertug udi Sleswig, Holstein, Stormarn och Ditmersken, greffue vdi Oldenborgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och konnig, vnderdanigen.

Aftryk efter Danske Magazin III. 285 ff.

s. 263

2. Septbr. 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Paa Grund af Modvind ligger Flaaden endnu stille. Han trænger stærkt til Mandskab og fordeler paa bedste Maade mellem Skibene de Folk, han kan raade over; der vil snart fattes Proviant; han sender tomme Tønder hjem. Admiral Frederik Knebel er formedelst Sygdom sejlet hjem og er afløst af Kampferbeck.

Kerre her Magnus, gud hand geffue theg giede oc trøst vtj thend hellige andt. Kere her Magnus, y gaar rett som vij wille gaa tiill segels, gicke wæriit oss emod, tij bleffuer wij nu liggendis, tiill att gud wiill geffue oss gott wæder. Gud hand regere oss oc giffue oss thett, oss nøttigst er bode tiill syell oc liiff. Kere her Magnus, epther thij atf Normand er lack, oc att her er stor brøst for folck, thaa haffuer ieg nu thagit folkiit aff Normanden oc besatt the andere skijff mitt 1. Folkiit bleffuer huer dag siugt for oss, gud kand dog hielpe, atthett kandt oc maa bliffue gotth. Pouell v. Saare beklager seg hartt for folck. Her kom paa Falken 2 lx knectther, ther aff beholder hand silff 3, oc Peder Huittfeld fick the xl, oc fattis Peder Huitfeld end nu will en lx knecther 4. Enhornitt2 haffude innde l knectther, ther aff beholt hand silff xx, ieg fick her ind xxx. Thett er the knictther, her er nu komitt. Ther her komer flere, thaa haffuer vij thøm saare will behoff. Siugdomen er saa stor, mens ther dør dog icke saa mange, som ther giorde. Kere her Magnus, alle the bods mend, som nu komer siuge hiem, atthe motthe senndis tiill floden y gen, som føre ære. Ther mand oc icke bruger Gøgen eller the bodsmend, som kom hiem mit Iorgen Grøns boyertt 5, thaa haffuer vij thom will behoff. Wiille thv oc bestellit, att Normandt 6 strax motthe s. 264bleffue flyedt, thaa er hand god tiill ett af the skeff, som skall holle søen y wijntther. Ieg lader Nactergalen 1 bleffue her hoss floden, paa thett att ieg kand screffue mit Niels Iude 2, huad tijd vij løber her aff. Ieg wed aldrj, huad helder att ieg maa beholle Nacthergalen hoss floden eller icke 3. Kere her Magnus, thett will icke lennge waare, for end wiill fattis øll oc brød y floden, atthv wilt wil giøre oc bestelle oss nogit hyd 4. Ieg wiill altiid lade besked her, huor wij ære att fynde.

Kere her Magnus, hues thig kertt oc tiill tyenesthe er, giør ieg altiid gernne. Her mitt thig gud befalendis. Ex kong. mtt. omerall skiff vnder Boringholm loffuerdagen thend 2 septbris mdlxiiij.

Herloff Trolle.

Thett waar en god gerning, att ieg fick the pyncker. Ieg haffuer thom vde att speye, huer paa sitt faare vandt 5.

Ieg befaler altiid prouiantt skijben att fore tomme tr. hiem och att giore rede for thome tynder, tesligesthe huer keller suend paa huer skeff att giøre regenskaff for tynerne. Kere her Magnus, rett nu løb her Frederick Kneffuell hiem att Lybkke. Hand waar siug oc ille till pass. Kamfferbeck 6 er omerall y hans stedt y gen. Ther 5 slog loffuerdag 2 septbris.

Udskrift: Erliig oc welbyrdig mandt, her Magnus Gyldenstiernne tiill Stiernneholm, ritther, kong. mtt. tiill s. 265marckis stattholder paa Københaffn, myn ganske gode ven wenligen.

Egenhænd. Orig, med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Brevet har Paategning om at være modtaget den 3. Septbr.

s. 265

7. Septbr. 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han sender Nattergalen hjem. Melder, at den svenske Flaade skal være løben ind i Björkenäs Havn og dens Admiralskib forlist, hvilke Efterretningers Paalidelighed han selv nærmere vil undersøge.

Etthers kongl. maytt. myn gandske vnderdanige och plictige tro tyeniste nu och altiid forsennd met wor herre. Allernaadigste herre och konnig, giffuer ieg etthers kongl. maytt. gandske vnderdanigen tillkiende, att ieg haffuer holt Nattergalen 1 her hoss meg paa nogen tiid lang vdaff thend aarsage, att ieg wille skriffue etthers kongl. maytt. encke 2 beskied till, naar ieg løb her aff, och efftherdii att thett nu fortøffuer saa lenge, och weritt staar oss vdi modt, tha lader ieg nu løbe hannum hiem. Ingen wisse tiidinger weed ieg om thend suendske flode, vden att thett siiges her, att de skall were indlagt vdii en haffn, heder Birckenis 3, vd mod Kalmar. Thett siges och, att de skulle haffue faatt skade, thett siiste wii waar y handell mett them. Thett siges och saa, att thend suenske Elepfanthe skall were bleffuen paa en klippe vdi Kalmar sund 4. Huad sandingen er, weed mand icke, men will gud vnde oss bør, tha will ieg mett s. 266etthers kongl. maytts. skiib mett thett første sielff forfare sandingen therom och skriffue etthers kongl. maytt. till mett thett allerførste, mueligt kand were. Och will hermett haffue etthers kongl. maytt. mett siell och liiff till ett langwaritt, roligt regemente och till en erlig seyer och offuerhandt offuer alle etthers kongl. maytts. fyender och vwenner gud almechtigste befalendis. Aff etthers kongl. maytts. amyrall skiib vnder Borringholm torsdagen thend 7 septemb. anno domini 1564 1

Etthers kongl. maytts.
vnderdanige, tro tyener
Herloff Trolle.

Udskrift: Høgbarenn første, stormechtigste herre, herr Frederich denn andenn, mett gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konnig, hertug vdii Sleswiigk, Holstein, Stormarn och Dittmerskenn, greffue vdii Oldenborgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och konnig, vnderdanigen.

Aftryk efter Danske Magazin III. 287.

s. 266

8. Septbr. 1564.

Herluf Trolle til Hans Skovgaard.

Flaaden har i længere Tid ligget for Vindstille; han mener ikke at have forsømt noget i den forløbne Sommer, men Vejret har været Fjenden gunstigt. Han haaber, at Forholdene ville bedre sig og sætter i alt sin Lid til Gud, som vist vil hjælpe, naar man ikke taber Tilliden til sine egne Kræfter. Om Johan Skovgaard.

s. 267Wenlig kerlig helsen altiid forsendt mit waar herre. Kere Hans 1, frennde oc bole 2, tacker ieg theg ganske gernne for meegit gott, som thw meg altiid giortt oc beuest haffuer, huilkett ieg oc altiid gernne y gen mit theg fortyenne wiill y alle maade, ther ieg kandt. Kere bole, ieg wed intit synnderligt att screffue theg tiill paa thenne tiid. Wii haffuer nu leggitt herbørløss 3 her vnder Boringholm sijden y sondages xiiij dage. Waar skijll mit guds hielp skall icke fijnndes, att vij haffuer forsømmit en tymme thenne helle sommer, saa offtthe som leylighed haffuer warit. Wæritt haffuer hollit megit mit the suenske y iaar hertiill. Naar gud wiill, thaa bleffuer thett anderledis oc betthre. Guds gerninger ere alle gode oc retthe, oc oss bør att nøges mit, huad gud giffuer, oc meg tuiler als intit, att gud ioo giffuer oss seyer offuer waare fyender, och gud giffuer oss fred, naar thett er hans gode ville. Hand wed thend besthe tiid, oc hand sørger for oss. Welle vii mere forlade oss paa gud oc thro oss selffue, thaa bleffuer thett well gott. Gud geffue, vij forstode rett thett gamlle sprock, att før suiger the suornne end the bornne. Per Laale drog icke heller langt fraa maalet, ther han sagde: hand maa tiill rompen, ther kooen eyer 4. Y waar danske krønicke staa och:

s. 268Thett er alt santth, vest oc druett 1,

som staar y gammel mands talle.

Thend ene raffn hugger aldri andens øge vd,

y huad the skriige eller gale.

Naar katten oc musen giør bode ett,

thaa pleyer gode bonde att thabe,

vden hand ser ther paa full brett,

thaa holies hand for en aabe 2.

Kere bole, saadan gamlle gode lerdom eere altiid nøttige att følge, mest naar best giøris behoff. Mand kan oc well mit lempe komme ett eg y en humble seek oc ett glauen y genum ett vongeledt 3. Kerre bole, thyn broder Iahan 4 s. 269holder ieg nogit hartt, saa ieg er ham ett hartt herskaff. Thet sker dog icke aff onde; thett thro west. Meg hobes end nu, att gud wiill hielpe oc giiffue os seyer oc locke offuer ware fynneder, thett geffue oss gud. Giør will och sijg alle gode wenner, canttzelij broddre och wenner mange gode netther paa myne vegnne. Hermit thig gud befalendis. Ex kong. mtt. tiill Danmarckis omerall skijff vnder Boringholm, fredagen thend 8 septembris mdlxiiij.

Thyn frende oc bole
Herloff Trolle.

Udskrift: Erliig oc welbijrdig mand Hans Skougardt, kong. mtt. myn a. n. herres secretario, myn kerre frennde oc bole oc gode wen wenligen.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Indkomne Breve til Oversekretærerne 1563—1660. — Trykt i «Dannebrog» 1854, Nr. 47.

s. 269

12. Septbr. 1564.

Peder Huitfeldt til Herluf Trolle.

Han beder Herluf Trolle om at sende sin Skibspræst over at prædike paa «Mercurius». Omtaler den store Sygelighed paa dette Skib og beder om Tilladelse til at sende de Syge hjem med Proviantskibene.

Kiere Herloff, synnderlig gode wenn, er minn wenlige bønn tiill theg, atthu wille well giøre och lonne meg thinn prest vdj morgenn, naar thw haffuer hørtt predickenn, thi ieg er befrøgtenndis, att minn wiill wanndre 1, huilchett ieg iche giernne wille, om thett wor gwdtz wiilge. Kiere Herloff, giiffuer ieg theg ganndske wennligen tilkiennde, att ieg s. 270haffuer møgett siugtt folch inden skibsborde, och daglige dag bliffuer io meer oc meer dødeligtt siugtt, atthw ther for wiiltt well giøre och giffue mig enn sedell tiill ett aff fetalie skiibene, att ieg motthe sette thennom innd paa, thij ieg kannd slett innthett gaffnn haffue aff thennom, menn, mett loff att sige, lige oc pisse och skide mig skiibett fuld. Och atthu wille well gore oc lade Iost Meinem 1 fare hid oc see, hwordantt thett er. Ieg wiill nu och altiid her mett haffue theg thennd alsommegtigste gud beffalitt. Ex Mercurio thenn 12 septembris.

Peder Hwittfeld 2.

Udskrift: Kong. mtts. min allernaadigste herris amirall Herloff Trolde tiill Herloffsholmm, min synderlig gode wenn, ganntz wenligen tilschreffuit.

Orig. i Rigsark., Indkomne Breve til forskjellige højere Embeds mænd 1539—88. Brevet er med Mogens Gyldenstjernes Haand paa tegnet «Per Huijtfeldt», hvilket tyder paa, at Herluf Trolle har sendt det til ham.

s. 270

14. Septbr. 1564.

Herluf Trolle til Borgmestre og Raad 1 Stralsund.

Da Kongen har udsendt ham med en Flaade for at bekrige hans Fjender og dem, som støtte disse, og han nu erfarer, at der sker Svenskerne Tilførsel i Stralsund, tilkjendegiver han Byens Magistrat, at han mulig kan nødsages til at søge Fjenden paa Byens Omraade, hvoraf dens Borgere kunde have Skade og Tab. Han opfordrer derfor Magistraten til som Kongens Venner ikke at gjøre Svenskerne Tilførsel og udbeder sig et bestemt Svar herpaa.

Wenlig helsenn altijd forsent met wor herre. Kierre wenner, giffuer ieg etther wenligen till kiende, att kong. maytt. till Danmarck, min alder naadigste herre, haffuer afferdigt meg met hans kong. maytt. orlochs flode att besøge hans kong. maytt. och Danmarcks rijgens fyender och thennom, som hans s. 271kong. maytt. fyender hielp, trøst eller till føring giør etc. Saa formercker ieg, att kong. maytt., min alder naadigste herris fyender, the suendske, skeer trøst, till føring och vnderhold y etthers by och gebed, och kand komme, att ieg ther offuer nøddis till att besøge waar fyender y etthers haffuenen och strøme, och etther eller etthers mett borgere aff thend handell kunne fange skade etc. 1 Thij beder ieg etther gierne som kong. maytt. till Danmarcks och Danmarks rijgens gode wenner oc naboer, att y ingen hielp, trost eller vnderholdning wille giøre kong. maytt. eller Danmarcks rijgens fyender, thett will mand och y gien mett etther forskylle som gode wenner oc naboer, och y wille skriffue meg ett eckid 2 suar till, hues ieg paa kong. maytt., min alder naadigste herris, wegne maa wij de att forlade meg till, och beder, att y wille haffue meg vndskyllid, om thett saa kommer, att ieg aff fyender foraarsagis och nøddis till att angrijbe nogen kong. maytt. fyender vdij etthers haffner och stromme, inden att ieg suar fran etther bekommendis worder etc. Kierre wenner, hues etther kiertt oc till willie er, gior ieg altijd gierne etc. oc for seer meg paa kong. maytt., min alder naadigste herris, wegne thett same till etther igien. Her mett etther gud befalendis. Ex kong. maytt. amyral skijb Fortun torssdagen thend 14 septembris anno dominj 64.

Herloff Troll.

Udskrift: Erlige, wijse, høgleerde oc welforstandige herrer, borgemesther oc raad vdij Strallsund, mine besynderlige gode wenner, wenligen till schreffuitt.

Samtidig Kopi i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Stykket er foldet sammen som Brev med Udskrift.

s. 272

16. Septbr. 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Han er nu beredt til at lette, men hindres af Lybækkerne, der vente Tilførsel af Proviant. Han har afsendt Skibe til Stralsund og Lifland. Mandskabet savner Klæder; ogsaa fattes adskilligt paa de Skibe, han i den kommende Vinter agter at lade blive i Søen. Det tydske Mandskab, som han i det hele har lidet til overs for, klager over Sygdom. Han anbefaler tvende Adelsmænd, der have faaet Hjemlov, til Mogens Gyldenstjernes Velvillie. Foreslaar Eftersyn af Skibenes Beholdninger ved Hjemkomsten og Tilsyn med Skibene. Meddeler en Plan om Udskrivning af jydske Bønder, der skulde følge med Hæren og nedsætte sig i Sverige. Han har sendt Kongen Gjenpart af sit Brev til Stralsund og tilskrevet ham om sine Dispositioner. Lybækkerne synes ikke at have Lyst til længere at blive i Søen; ogsaa de danske beklage sig, da Mangel paa Klæder og Penge trykker dem. Krigsfolket kommer med forskjellige Begjæringer, som det hidtil er lykkedes ham at afvise; Skipperne m. fl. begjære Andel i den mulig tiloversblivende Proviant. Om Udrustningen af et erobret svensk Skib.

Mijn ganske wenlige helssen altiid forsendt mit waar herre. Kerre her Magnus, ganske gode wen, tacker ieg thig ganske gernne for migit gott, huilkiitt ieg altiid gernne mit thig fortyenne oc forskylle wiill. Kere her Magnus, geffuer ieg thig wenligen tiill kennde, att ieg waare gernne tiill segils, nu beklager the lybske thom, atthe ingen steds kunde følge, for end the fanger fetalli, huilken the sijger att forventthe huer stund, dog er thend end nu icke komen, thij nødis ieg tiill att forthøfFue. Dog thett gaar syelsompt tiill, att thend stund thend enne tøffuer epther sitt, thaa therrer thend anden sitt vd. Thett er nock sagt, mens kand dog icke gøre ther mere tiill. Kere her Magnus, ieg haffuer afferdegit Claus Skell mit Engelske Mihil 1, Oluff s. 273Daa mit Falken 1 oc Otthe Galskøtthe mit Gesthen 2 att tyenne the suenske, som haffuer there ferge stedt fraa Strolsundt 3. Ieg haffuer oc screffuit the Strolsunder tiill, som thenne indlagde copij indeholder 4. Ieg haffuer oc ordeneritt, att Oluff Trundsson mit Eenhornitt 5, Aruitt Olsson mit thend hollandske pyncke 6 oc Ras[m]us Storm mit skotthe pyncken 7 atthe skulle løbe tiill Lefflandt paa thett reffuelske och rijske faare wandt, oc atthe skulle lade thom bruge, huor kong. mtt. stattholder 8 ther och Chrestopher Valkendrup 9 befaler thom, och att bleffue ther y vijnttherlag, om stattholder thett begerer. Naar Normand 10 komer, thaa skall hand følge mitt.

s. 274Kere her Magnus, ieg kand icke screffue, huor thetthc folck begynnder att klage sig for kleder, oc ieg befrøtther mig, att ieg ffaar stor plas 1 mit thom, som skall bleffue her vde, naar som att floden skall løbe hiem. Her fijnndis oc brøst paa tijsse smaa skijff, som ieg acter att her skall bleffue vde. Some klager thom for sigil, som for thog, some for tackell oc some for, att skijben are lack. Naar som att the nu tiill sijges att bliffue vde paa wijntther, thaa wiill klagen bleffue end storre. Ieg kand intit vest screffue om the skiff vnnder Gulland y wyntther, thij ieg formerker, att ther er en grund haffuen, dog kand mand lade ther nogen. Mens ieg acter, att thett skall ware best, atthe holler ther y søen, huortt 2 varit blesser, vnder Bori[n]gholm, vnder Ølandt, Gullandt oc thend pomerske sijde, tiill att vyntther dreffuer thom y haffnn, thaa kand the søge Gullandt eller ander haffuer(!), huor best kandt wære. Kere her Magnus, her er stor klage blantt thetthe thyske folck for therres sijuge, oc ieg ther mit offuerløbes huer tyme, oc thesse fremede klager, att thenne skorbug, her er komen, att hand fennger 3. Saa haffuer ieg befalit huer hoffuittzmand paa skijben att haffue gott opshende, att ingen siuge sendis hiem vden skellig sijugdom. Saa kand thett intit skaade, att mand kunde haffue ett tiilsyun mett thesse kne[c]tthe, y monittz pendinge ere, nar the komme hiem, atth huilke som icke kand tynne kong. mtt., att mand gaffue thøm therres besoldeng, the haffuer fortyentt, thij ther skall fijnndis mange, som skall entthen lijdit eller intit fortyenne, naar the end ere paa thett besthe. Gud hand hielpe oss, att wij icke lenge trenger tiill thøm, the følger krijg epther for pendinge oc itt fult 4 leffnit oc gode dage, thett wille the oc haffue. Huor thett icke er, ther wille the icke wære, thett lade the nock paa kennde mit all therres handdell oc wasen.

s. 275Kere 1 her Magnus, ieg lader nu Chrestopher Mogenssø[n] bliffue hoss skijbitt. Hand kand sye thig besked om all ting. Ieg haffuer tald mit ham oc befalit ham att talle mett thig oc myn broder oc beder, att y ville haffue ham betrodt. Willt thw oc wiide hans besthe oc giøre ham gott, hand er en god mand oc waar gode wen. Wiiltu oc hielpe ham tiill gode mit hans leen, hand haffuer thett alt for hartt, och thett er giortt aff had, som ieg forstaar. Hand kand selff beretthe thig all syn leylighedt 2. Ieg haffuer oc forloffuit ham och Oluff Calepes 3 paa tiitt gode behag att drage hiem paa nogen tiid. Wij kand icke will om bere 4 thom lennge, thett er tho gode mend, och mand haffuer thom will y behoff.

K[e]re her Magnus, naar som att gud wiill, att skijben nu komer hiem, att mand thaa lade fetallij screffuer strax gaa y skeffuit oc opscreffue hues fetalli, the haffuer hiem mit sig. Ieg tror, att mand faar gaffn ther aff.

Same ledis att screffuer paa Holmen holler regenskaff mitt huer skepper for huad skeffuit haffde, ther the løbe s. 276vd, oc huad the fører hiem. Ieg haffuer sagt alle skepper thette tiill. Sameledis skall huer skepper[s] høgbods mandt haffue tiill syn mit sitt skijff saa will om vyntther som om someren, thett giøris storligen behoff. Kerre her Magnus, y Iuttlandt er saa mangfoldigt folck, oc fyndis ma[n]ge stheder, ii oc iij besijde en gaardt, ther tiill mett en tho eller iij indesthe eller huss mendt, som lijdit haffuer tiill. Nu wed ieg icke, om thett kand haffue nogen meenig eller fremgang, att mand alt saadantt folck, ther duelig waare, offuer all Danmarck, att mand op bød thom, oc mand flijde thom voben oc werge, lode thom drage mit y Suerrige. Fijnge the nogit, thaa haffude the nogitt, thett skulle wære en rett Hune her 1. Wille thett lyckis, thaa haffude mand saa gott aff en iusk bonnde y Suerrige som aff en suensk.

Ieg sennder kong. matt. en kopij aff mit breff tiill the sundesker 2 oc screffuit hans kong. mtt. tiill, att ieg haffuer ladit Claus Skell oc the andere skiiff løbitt ther heden, oc att ieg wiill lade Oluff Trundzøn løbe att Lefflandt 3. Kerre her Magnus, huor ieg kand tyenne thig, gior ieg ganske gernne. Her mit thig gud befalendis. Ex kong. mtt. orloffs flode vnder Boringholm løffuerdagen thend 16 septembres mdlxiiij.

Herloff Trolle.

[Paa et løst Ark:]

Kere her Magnus, geffuer ieg theg wenligen tiill kennde, att mig tyckis, att tisse lybske haffuer icke stor løst tiill att ware her lenge vde, epther som ieg hører, att therris meenige mand siiger. Ieg haffuer nu fortøffuit epther therre prouantthe skeff hartt att xiiij dage, oc the siger, atthe haffuer vesse kundskaff, atthe ere vdløben, oc forventther thom huer tymme, oc intit the komer. Wortt folck tager oc paa att beklage thom fast mod thenne tijd, some begerer loff att købe sig kleder, some siger, atthe haffuer huerken s. 277pendinge eller k[l]eder, oc klagen begynder att bleffue stor, oc her er oc brøst paa ferde mit some. Ieg haffuer aff mitynke een 1 lontt bortt y blantt thetthe fattig folck en iiijc eller vc marck, some maa ieg end faa y gen, oc some icke. Ieg haffuer hafftt møye mit thett folck, som skall thill Leffland, some haffue ventt ther alle honde for oc wille icke ware lenger vde end floden oc anit vdgiortt folck. Dog kand ieg kome thom, huort ieg will, gud ware loffuit. Meg ynkis dog offuer thom, thij ieg sher selff therres leylighed. Ieg haffer oc hollit meyn mit nogen tesse kne[c]tthe 2, ther sest kom, aff the aards pendinge. Ieg frycter, ther er en Iudas y blantt. The haffudit for att setthe oss en ny skeffs ordni[n]g oc artickell, haffude ieg icke tagit thett y tiide. The wille icke waare flere om en tynne øll en the gamlle arteckill 3 oc sagde, att thom vor loffuit gamell krigs brug att hollis, mens thom bleff thend retthe text lest, oc strax bleffue the frome, y huor lenge thett waarer. Ther haffuer oc nogen wærit hoss mig och begeriit, att ieg skall flij thom skortther oc skor fall for pendinge, ieg geffuer thom huad suar, ieg kand, dog thett besthe forst. Krigs foie haffuer mand icke behoff att sende hiid mere paa thene tijdt.

Thesse skepper, styremend, arckellij mesther, høgbods mend haffuer samplegen warit hoss mig oc sagt, att thett altiid haffuer wærit therres gamlle vijss oc wonne, att omerall oc hoffuitzme[n]d haffuer foræritt oc hiulpitt tom nogit tiill vijntther kost aff thend fetallij, the forde hiem, naar skebit kom y haffuen, oc beg[e]rede aff mig, att ieg wille lige saa giøre. Ieg haffuer sagt thom, att ieg trode icke, att s. 278thet kunde ware thom nogen rettighed, oc kunde ther for ingen fortrøstning giøre thom, for ieg fick tald mit fler ther om. Nar ieg komer selff hiem, ville ieg stille mig, som rett skulle wære.

[Paa et løst Blad; ikke egenhændig:]

Kierre her Magnus, giffuer ieg deg wenligenn till kiende, att ieg haffuer hort, att thend suenske barck 1, som war y Norge, segler well. Beder deg ther forre gierne, att du wille well giøre oc lade hinde vdryste till ett orloffs skijb, thij koning Erich de beste skijb, ther hand haffuer, er icke anditt end fyrblaser etc., oc ieg horer, att then skall segle beder end nogen aff de skijb, wij haffuer her y floden.

Udskrift 2: Erliig oc welbyrdiig mandt, her Magnus Gyldenstiernne tiill Stiernneholm, rytther, kong. mtt. stattholder paa Københaffn, myn ganske gode wen, wenligen tiill screffuit.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.

s. 278

27. Septbr. 1564.

Herluf Trolle til Indbyggerne paa Øland.

Han udtaler sin Beklagelse over, at Indbyggernes Adtærd har nødsaget ham til mod sit Ønske at behandle dem som Fjender. Skylden herfor maa de tilskrive sig selv, ligesom det ogsaa vil afhænge af dem selv, hvorledes de herefter blive behandlede.

Wennlig helsenn forsent met gud. Wij de maa y, menige bønder och almue, som paa Ølant erre, att etthers elende och skade giør kong. maytt. till Danmarck, mynn alder naadigste herre, ond(!), som y well sielffuer haffuer forstaid vdaff hans kong. maytt. egitt breff, som ieg etther till s. 279forn till sendt haffuer 1. Ieg haffuer och saa adwarit etther etthers skade mett min skriffuelse, och giør thett oss alle ond(!), att wij erre trengde till att giøre etther saadant skade, thij att adwarsell och formaning haffuer intid kunditt hiulpitt hoss etther, oc y erre sielffue wore widnessbyrd, att mand haffuer forskonit etther vdij fiord och nu thend heele sommer, och end nu gierne haffde forskonit etther, ther som y sielffue haffde willid. Mens epfftherdij att wij formercker, att ingen skonsell eller warsell kand hielpe hoss etther, och nogen aff etther haffuer werit mett att røffue och brende vdij Blekon och ther mett begynt etthers egitt skade och forderff, ther forre will ieg paa høgmelte kong. maytt. till Danmarcks, myn alder naadigste herris, wegne, tissligist paa alles woris egne wegne were vndskyllid vdij thenne etthers skade och forderff, och y mett ingen skeell kunde haffue oss her y att beskylde vden etther sielffue, och huem y ellers wille etc. Och y haffuer thett nu sielffuer her epffther at wolle, huilckid y helst haffue wille, gaffn eller skade etc., thij wij acter att handle mett etther, lijge som wij finder aff etther och y forskyller etc. Her weed y att retthe etther epffther. Befalendis etther gud etc. Aff kong. maytt. till Danmarcks orloffs flode onssdagen thend 27 septemb. anno dominj lxiiij.

Kopi, vedlagt det følgende Brev.

s. 279

6. Oktbr. 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han melder, hvorledes han har ladet hærge og brænde paa Øland i flere Dage og haft Sammenstød med svenske Krigsfolk. Han har s. 280derefter forladt Øland og er efter en meget stormfuld Sejlads, der har medtaget Admiralskibet stærkt, ankommen under Bornholm. Erik Lykke sendes med nærmere mundtlig Besked til Kongen. Han tilraader Kongen at bevidne sin Deltagelse i Anledning af Kejser Ferdinands Død. Gaar i Forbøn for Julius von Sara, der har gjort sig skyldig i Drab.

Etthers kong. maytt. myn gandske vnderdanige och plictige tro tyeniste nu och altijd forsend met wor herre etc. 1 Giffuer ieg etthers kong. maytt. ydmygeligenn till kiende, att thend 21 septembris gick ieg till segels met s. 281etthers kong. maytt. orloffs flode och kom till Ølandt thend 22 dag septemb., och strax mett thett samme wij lod ancker falle, satte wij folckid y land, epffther som wij till fornn haffde beslutid vnder Borringholm etc. Otthe Rudt 1 waar deris øffuerste, Packmor 2 hans lutenampt, och opreyste siuff fenicker, begynde strax att brende fredagen 3, loffuerdagen, sondagen, mandagen och tijssdagenn till epffther middagen, att wij fick folckid till skijbs om afftenenn. Och bleff ther aff brent alt thend beste partt aff Ølandt till en kircke, heder Rønnested etc. 4 Ther bleff skickid nogen suade 5 rytther fra Kalmar och anditt folck paa Ølandt till vndsettning etc. 6, huilcke icke wilde giffue seg vdij sletten, mend altijd holde seg vdij skouffuen y deris fordeell, dog kom wore nogitt y handell mett them, och ther bleff en femten eller sextenn aff wore hageskytther och thend lybske profooss etc. Paa thend suendskis sijde bleff och well saa mange aff deris rytthere, ther bleff och tho theris forere etc., som siuntis att were nogitt. Huem de wore, weed wij icke, fordijsaa wij fick ingenn fanger etc. De dreffue och bort aff weyenn fee och queg, quinder och børnn, saa at s. 282mand aldrij kunde bekomme ett menniske vden tho bønder, som føye beskied wijste att giøre, thennom sende ieg till Øland igien, ther wij drog fra landit, och skreff thennom till paa Ølandt, som thenne copie indholler, som ieg nu sender etthers kong. maytt. 1 Y onssdags 2 gick wij till segels fra Ølandt och laa bij y søenn wor kaass att Borringholm, thij weritt waar oss vdij mod. Mellom fredagenn och loffuerdagen om natten 3 kom oss en stor forferdelig storm paa aff sudwest, saa att wij icke kunde holle søen, mens bleffue skijlde att, och huer haffde nock att hielpe sieg sielff. Ieg och femten aff dij andere skijb kom ind vdij Kalmar sundt och satte for aff skier, ther haffue wij hollid thett nu y thenne storm etc. Mandagenn thend 2 octobris erre wij gangen til segels y gudtz naffnn och satt wor kaass att Borringholm, huor ieg acter mett gudtz hielp. att etthers kong. maytt. flode skall samblis vdijgienn etc. Tijssdagenn kom wij her vnder Borringholm och funde Fortune her for oss att haffue huggitt sin stormast vdaff etc. Om natten kom oss stor storm paa och haffuer alstedtz warit, saa att wij haffuer maa rijde sijden for top och tauffuell 4. Och epfftherdij att mand icke kand all leyligheden saa beskiedeligenn skriffue, ther forre haffuer ieg afferdigett erlig och welbyrdig mand Erich Lycke 5 mett nogen artickler till ethers kong. maytt, och hand mundligen kand beretthe etthers kong. maytt. all leyligheed etc. Gud almechtigste giffue etthers kong. maytt. att leffue gud behagelig mett stor lycke och seyerwinding offuer alle etthers kong. maytt. fyender och vwenner, och gud hand giffue etthers kong. maytt. lycke och saligheed bode till siell och lijff, amen. Aff etthers kong. maytt. amyrall skijb Lybske s. 283Cristopher 1 fredagen thend vj octoh. anno dominj lxiiij vnder Borringholm etc.

Etthers kong. maytt.
vnderdanige, tro tyenere
Herloff Trolle.

[Paa en løs Seddel:]

Huor som att keyserlige mtt. er død, som thett siiges 2, thaa waare thett gott, att etthers kong. mtt. som en wen mett thett førsthe sennde tiill thennd romske koneng 3 thett att beklage,epther thennd vijss oc wonne, som ther hører tiill. Thett kand komme, att etthe[r]s kong. mtt. kand haffue ther gaffn aff, oc waare fyender skaade, thij wenner ere gode att haffue, geffue the icke megit, thaa vnde the gott alligewill. Ieg tuilier icke, att andere pothentatther skijcker ioo tiill romsker k. mtt., ther fore er thett gott. att etthers kong. mtt. icke er thend sisthe 4.

[Paa et løst Blad:]

Aller naadigste herre oc koning, giffuer ieg etthers kong. maytt. gandske vnderdanigenn till kiende, att Iulius von Sara, Powell von Sares broder, haffde bud till meg, att hand haffde att tale mett meg, ther hand motte komme vbehindrit till meg oc fra meg, tha wille hand komme, huilckid ieg icke wijste att necte hannum. Oc ther hand kom till meg, gaff hand till kiende, att hand waar kommen s. 284vdij skade och slagitt en anden vdij hiell och werett ther nochsom foraarsagitt till, och begierede hand aff meg, att ieg wille skriffue etthers kong. maytt., och hand gandske vnderdanigligen ochydmygeligen beder, att etthers kong. maytt. will were hannum en naadig och gunstig herre, och hand beder om naade for gudtz skijld, thett etthers kong. maytt. wille och hielpe hannum till thett beste hoss slect och wenner 1.

Udskrift: Høgbarenn forste, stormechtigste herre, herr Frederich den anden, mett gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konnig, hertug vdij Slesswijgk, Holstein, Stormarn och Dittmerskenn, greffue vdij Oldenborgk och Delmenhorst, myn aller naadigste herr och k. vnderdanigen.

Orig. med Spor af Segl i Rigsarkivet. Brevet har Paategning om at være modtaget i Flensborg den 23. Oktbr. 1564.

s. 285

16. Oktbr. 1564.

Herluf Trolle til Hans Skovgaard.

Flaaden har nu for Storm og Mangel paa Ankere maattet søge hjem til Kjøbenhavn. Han bifalder Raadets Beslutning om at hjemsende Mandskabet, der er i høj Grad medtaget af Mangel, Kulde og Sygdom, og udtaler sin Bekymring for, hvorledes Flaaden skal blive udrustet til næste Aar. Beder Skovgaard om at udvirke en Befaling til Sveder Ketting om at optage de Ankere, Flaaden har mistet under Bornholm. Han er Kongen i høj Grad taknemmelig for hans Naade imod Birgitte Gjøe, og beder Skovgaard ved Lejlighed udtale dette for Kongen.

Kere bole, gud hand geffue thig lycke oc salighed oc beuare thig y thenne farlige tijd. Ther ieg kand tyenne thig y nogre maade, thaa giør ieg thett gernne. Kerre bole, ieg er nu komen her y haffnen mit kong. mtt. skiff 1. Stor storm oc trang for acker oc tug dreff oss hiem. Gud, som all æren tiill hører, ham wære loff, for att hand haffuer beuarit oss y storm oc all farlighed. Nu ieg komer hiid, thaa haffuer raadit shett for gott, att mand forløffuede thetthe vdbuds folck. Thett er och storligen(!), thij the ære nagen 2 oc forfrossen oc haffuer intit att købe for kleder eller huad thom giores behoff. Raadit sher oc for gott ann, att mand forløffuer tesse skeffs hoffuitz mendt for thenne farlige tijd oc siugdom, her er. Her er icke gott att ware lenge, vden hand er testercker aff natur. Wiiltu geffue kong. mtt. thette tiill kennde, om hans kong. mtt. taller ther nogit om. 3 Ieg frijcter, huorledis att kong. mtt. skall faa synne skeff vd redt paa for aaritt, huo thaa leffuer. Ther for will thett att(!) haffue en anden gang till land, end her tiill skeed er.

Kere bole, vij møste fule acker 4 vnder Boringholm, oc thett stod oss icke tiill at faa thom alle op, thij talde ieg s. 286mit Sueder Ketting, oc hand loffuede att lade tage thom op. Ther som att kong. mtt. wille nu screffue ham tiill, atth hand mit flid ville lade opsøge, hues ancker ther kunde fijndis vnder landit, atthe kunde bleffue bergitt, thaa sker thett saa migit tess flitterligen, oc thv wilt sende mig breffuit. Kere bole, ieg kand icke screffue thend store gunst oc naade, som kong. mtt., myn alder naadigste herre, haffer beuist myn Bijrgitthe. Gud belønne hans kong. mtt. thett oc ait hans kong. mtt. gunst oc naade 1. Ieg beder thig gerne, att naar thv komer ther tiill mit, att hans kong. mtt. taller om Bijrgitthe eller mig, attv thaa vilt ydmygeligen betacke hans kong. mtt. for sadan hans kong. mtt. dyd, gunst oc naade. Gud belønit oc regere hans kong. mtt.

Kere bole oc fren[de], huad thv kant haffue tyeneste aff, giør ieg gerne. Gud ware altiid mit thig. Gior will oc syg aile gode cantzelij broder mange gode netther paa myne vegne. Ex Kobenhaffn mandagen thend 16 octobris mdlxiiij.

Herloff Trolle,
tyn bole.

Udskrift: Myn kere frende, bole och ganske gode wen, Hans Skoffgardt, kong. mtt. secretarijo wenligen.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Indkomne Breve til Oversekretærerne 1563—1660. Brevet har Paategning om at være modtaget i Flensborg den 23. Oktbr.

s. 286

5. Decbr. 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Han meddeler, hvilke Sager Kongen har forelagt Raadet til Forhandling i Nvborg. Hofmesteren er ankommen dertil, ligeledes Greven s. 287af Schwarzburg. Kongen har bifaldet, at der i Kronens Skove hugges Tømmer til Flaaden, saavel i Sjælland som i Skaane. Om Udskrivning af Skibsfolk til Flaaden i Danmark og Norge.

Mijn ganske wenlige helssen och kerlige tack sigelsse for alt gott, huilkiitt ieg oc altiid gernne fortyene wiill. Kerre her Magnus, ganske gode wen, her er intit, ieg nu paa thenne tijd kand screffue, thij her er end inngen besluttni[n]g giortt. Hoffmester kom hiid først y dag 1. Artickell er oss fore geffuen:

1. Om greffuen att forloffue eller ey. 2. Huo feltt herre skall wære y hans stedt. 2 3. Huo øffuersthe skall s. 288wære offuer the danske vdbuds mend 1. 4. Om ther skall giørres nogitt tog y Suerrige vtj vyntther 2. 6 3. Om pendinge tiill thetthe krigs folck 4. 7. Om prouiantt tiill skijben 5. 8. Om Sundit att slutthe 6. Gud alme[c]tiste hand s. 289giffue oss the beste raad, vij haffuer thett storligen behoff. Kerre her Magnus, om thend dell, thw screff mig tiill om, atthv haffude tald mit her Otthe om hans embede att talle om alles waares leylighed, thaa siunis mig. att vden att ther dreffues paa aff ander, thaa bleffuer thett end tiillbage. Gud wære waar hielp, som hand well kandt.

Greffuen kom hiid y gaar, y dag waar hand kong. mtt. tiill ords, mens ieg waar ther icke hoss. Intit haffuer ieg heller hørdt ther aff.

Ieg haffuer nu tald mit kong. mtt. om thend besteling mit skijben, som Chrestopher Mageson 1 fick mig screfftt paa, som hand will silff haffuer sagt thig, huad brøst ther er. Saa haffuer ieg end nu ingen besked fangit, vden kong. mtt. er tiill freds, atther maa huggis kner oc indholt 2 eller andere tømer paa alle kong. mtt. skouue y Sieland, y huor the ligge. Ther wiill ieg sende thig kong. mtt. breff om mit thett første. Wiiltw wil giøre oc bestelle ther om, huad thv kandt. Item om the bielker y Skanne sagde hans kong. mtt. att wiille forordinere en vogen mester, som skall drage ther offuer mit hans kong. mtt. egne heste, en viij vogne, att fore belker fraa Herritsvad 3 oc tiill Helsyngborig. Huad thett kand forslaa, faar mand att shee 4.

s. 290Kerre [her] Magnus, ieg haffuer nu screff[uit] Chrestopher Magesson tiill, att hand wiill screffue mig tiill besked, [huor] mange bodsmend som ther kand forscreffues aff huertt len y Norge, oc om hand ther ved nogen naffnkyndig skepper eller styre mend, som mand kunde faa att bruge, thaa wiille ieg oc forskaffue breffue till thom oc tiill lensmenden, atthe forskaffer saa mange bodsmend, som Chrestopher kand thencke, att huer len kand tolle. Oc beder ieg thig gernne, attv will raade ham oc mig her y, oc thv vilt screffue mig tiill 1. Kerre her Magnus, huor som att ieg kand tijenne thig, thaa giør ieg thett ganske gerne. Bijrge Trolle, Holger Rosenkrantz 2, Peder Bille 3 lader sye thig mange gode netther. Gud hand ware altiid mit thig oc beuare thig will fraa alt ontt y thenne farlige tijd 4, amen. Ex Nyboriig tjsdagen thend 5 decembris mdlxiiij.

Herloff Trolle.

s. 291Udskrift 1: Erligh och welbiurdig mand, herr Magnus Gyldenstierne till Stiernnholm etc., ridder, kong. maytt. stadtholder paa Kiobennhaffnn, min besynderlige gode wenn gandske wenligen till skreffuit.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Mogens Gvldenstjernes Arkiv I. Brevet har Paategning om at være modtaget den 8. Decbr.

s. 291

15. Decbr. 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Sammen med flere Rigsraader skulde han have været til Mønstring i Skaane, men de ere blevne opholdte. Jørgen von Holle og Daniel Rantzau ere indtrufne. Forskjellige højere Officerer ere blevne udnævnte. Alt gaar for øvrigt saare langsomt. Han har foredraget Kongen Indholdet af Mogens Gyldenstjernes Breve; venter snart at kunne rejse til Mønstring. Greven af Schwarzburg og Jørgen von Holle drage ud af Landet. Jørgen Rosenkrantz er kommen tilbage fra Wien. Udtaler sin Bekymring for Fremtiden.

Mijn wenlige oc kerlige helssen altiid forsendt mit waar herre. Kerre her Magnus, ganske gode wen, gud hand beuare theg y thenne farlige tiid oc att leffue gud behagelegen. Kerre her Magnus, Holger Rosenkrantz, Peder Bille, Sthen Rosenspaarre oc ieg waare tiill sagde, att vij skulle haffue warit offuer och munsterit the knectther, nar the haffde foid the iij monitz betaling 2. Nu haffuer vij ware(!) nogit opholden, huor for wed ieg icke, saa lenge att Jorgen v. Holl oc Danell 3 ere nu komen. Hues her nu y will s. 292handlis, geffuer leyligheden etc. Frands Brockenhuss er ouest(!) for thett danske krigs folck 1, Euertt Bill hans luttenantt 2, Loduig Mu[njck 3 oc nogen flere till hoffuitzmend, ieg wed thom icke alle. Frands haffuer selff optegnit them, hand begerer att haffue mit sig. Alting gaar saare langsomp tiill Saa langt tijsdagen 4.

Her Otthe haffuer beuilgit att ware feltt herre, epther som hans embede 5 vdkreffuer. Huor thett bleffuer forhandlit mit greffuen, er end nu intit vest om. Alting gaar langsompt tiill, gud hielpe oss will. Kere her Magnus, ieg haffuer fangit thwenne tynne screffuelsser oc the breffue oc registher ther hoss, som thv sennde mig, oc ieg haffuer mit flijd lest thom for kong. mtt. oc tald mit raadit om alle ærynder om Iens Kaas, Bahuss 6 oc Westersøen 7. Wij haffuer och alle nocksom geffuit landens leylighed och waar formøge tiill kennde. Huad fortrostni[n]g eller reddning kand ieg intit screffue om, mens will selff sye thig, forste gud wiill, wij fynndes. Holger Rosenkrantz, Per Bille, Sthen oc ieg komer nu offuer mit thett førsthe 8. Thett er nu s. 293uilgit aff øffuersthen, att mand skall munstere. Iorgen von Holl haffuer forloff att drage aff landit paa nogen tiid 1.

Greffuen drager oc aff landit, dog icke slett aff tackit 2. Iorgen Rosenkrantz kom hijd y gaar fraa keysseren 3. Kong. mtt. haffuer end nu icke hørtt ham, intit haffuer ieg heller hørtt aff hans verff. Kere her Magnus, ieg kand icke screffue, huor sielsompt oc vnderligt som thett sher vd mit oss, oc ingen aether thett. Gud for syn godhed skyll beskerme oc beuare oss will fraa all vlycke oc ont, amen. Kere her Magnus, huor ieg kand tyene thig, giør ieg ganske gerne. Gud hand beuare thig will y thenne farlige tijd, amen. Ex Nyborig fredagen thend 15 decembres mdlxiiij.

Herloff Trolle.

Kære her Magnus, lader Bijrge Trolle, Holger Rosenkrantz, Peder Bille, Sthen Rosensparre sye thig mange gode netther. Gud ware altiid mit thig.

Udskrift 4: Erliig, welbiurdiig mannd, her Mangnus Gullenstierne tiill Stiernnholm, riitther, konge. maitt. statholder paa Kiøbinhaffnn, myn besynderlig gandsche gode wen, wenligen tiillschreffuidtt.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Brevet har Paategning om at være modtaget den 19. Decbr.

s. 293

20. Decbr. 1564.

Herluf Skave til Herluf Trolle.

Han meddeler, hvorledes han heldig har afslaaet de svenskes Anfald paa Throndhjem, og beklager sig over Landsknægtenes Gjenstridighed.

s. 294Wenliig, kierliig helssenn nu och altiid forsenndt metth vor herre. Kierre Harloff Trolle, farsøstersønn 1 och sønderliigh guode wenn, betacker ieg deg kierliig och giernne formøggiid erre och gott, som thu miigh altiid giortt och beuist haffuer, huylckiitt iegh giernne aff mynn ringge macktt forskylle oc forthienne viill y hues maade, ieg kandtth. Kiere Herloff, giffuer ieg deg venliigen tiill kiende, atti suenske haffuer giortt indfald hier vdi denne landz ortt, och kam dy offuer fielliid then første dag december och optog vor vagtt, saa droge the strax iiliigin her for byenn mett ett stortt antaell kriidzfolck(!) tiill oss thenn fierde dag december, disliigiste belagde dy och slottiid same tiid. Sanctj Nicolaij dag 2 holtt vy skermydssiill mett fienderne, och dy strax mett dett samme mett deriis weldiig houb stormede dy tiill skandssernne tiill oss, och møste møgiid folck paa bode siider same dag, dogh, gud verre loffuiid, beholtt vy byenn och slottiid, saa thett inthett bleff att skade, och var vy denom icke stercke nock, att vy kunde same tiid forfølge och leffuere denom nogin slactting. Och var dy suenske xj fenicker, och haffuer vy forfariid aff hues fangger, som vy haffuer foiid, atti var vj tusind sterck. Item tho natter thier epther drouge thy aff deris legger y deriis slagorden och paa veyen tiill bage igien, och huor dy drogge frem tha affbrende dy slett for fod bode prestegaarde [och] bøndergaarde, altt thett, ther var y weyenn, …. s. 295och togge dy mett denom, och bieff ther mestin parttin iiij kierckesogner affbrentt dier, som dy røctte tiill bagge. Saa drog Hans Offesen 1 mett nogin flere aff konge. mait“. fogder mett ett taell folck epther denom tiill siøess mett baade, strax dy saa denom kome, droge dy suenske tiill fieldz illiigin och lode deriiss ord saa staa, att dy viille kome igien mett dett første. Och er bøndernne aff den forskreckiilsse flux fraa meg dragiid. Thett gud forbyude, om nogiid paa kommer, er her saare liidiitt folck forhandenn. Kiere Herloff, maa thu och viide, atthe knecktte, som ygien leffuendis er, viille slett forlobbe oss, thy deriis aar var nu vde xiiij dage for iuell, saa thu aldriig kand tro then plagge, ieg haffuer haffitt mett denom, før ieg motte loffue denom monitz sold paa iij monitter, tiill ieg faar kong. matt. vyllie att viide her om, och er saa møgiid vbilliig mett deriis monitz sold, saa ieg haffuer werre mett denom ind mett fiendernne, før iegh kunde faa stiilliid denom tiill freds, som Iacob Wintz 2 siiger och skaall bestaa 3, att hand aldriig haffuer handliid mett saa moduiilliigt folck 4. Hans konge. maitu. ramer vell sielff tiill mett denom 5, nar dy kommer dier neder, thy viille nu slett haffue deris egin viillie. Kiere s. 296Herloff, y alle the maade [ieg] kand thienne deg vdj aff mynn formoue, viill iegh altiid gantzske giernne giøre. Her mett viill ieg nu och altiid haffue deg gud almectiste beffalindis, beendis ieg deg giernne, atthu viille vell giøre och helsse dynn kiere høstru och iomfrur mett mange m guode netther paa myne vegne. Ex Trundhem [th]en xx dag december mdlxiiij.

Harluff Skaffue.

Udskrift: Erlliig och welbyrdiig mand Harloff Trolle tiill Herloffsholm, konge. mait. omeraell, mynn kiere farsøstersønn och sønderliig guode ven, gantzske venliigin tiillskreffuidtt.

Orig, med Segl i Rigsark., Adelsbreve LVII. 99. Et Hjørne af Brevet er afrevet.

s. 296

26. Decbr. 1564.

Herluf Trolle til Hans Skovgaard.

Han fremsender en af ham og flere Rigsraader opsat Betænkning om Udskrivningen af Krigsfolk, hvilken ønskes snarest sat i Værk. Hvis Jørgen Bille ikke vil overtage Blekinge og Lister Len, haaber han, at Kongen vil overdrage det til en anden. Endvidere vedlægger han en Opskrift om de blekingske Bønders Andragende om Hjælp og Forslag om deres Skytters Anvendelse i Krigen. Han har gjort Skridt til paa egen Bekostning at hverve 400 af dem til Grændsevagt. Pesten bortriver adskillige i Sorø-Egnen, hvilket han beder meddelt Kongen.

Kerre Hans, frennde, bole oc gode wen, huad som thv kand haffue tijeneste oc gott aff, giør ieg altiid gernne. Kere Hans, geffuer ieg thig venligen tiill kennde, att Bijrge Trolle, Holger Rosenkrantz, Peder Bille, Sten oc flere aff raadit haffuer bedit mig screffue thig tiill wortt betencke om krigs folck att sende offuer tiill Skanne mit thett første, attw fremdelis vilt geffue kong. mtt. tiill kende. Saa sennder ieg thig her inde lucht en optegneisse paa therres oc s. 297mit betencke 1, oc tyckis oss gott att ware, att thett gaar for sig mit thett alder første møgeligt er. Thett wore gott, att huer iiijc mand haffude syn hoffuitzma[n]d, oc huelke som icke kunde selff ne formaa att fly sig verge, att lensmenden thaa flyr thom rør oc degen. Kong. mtt. fijnnder will raad tiill hoffuitzmende(l). Saa mafnjge, som vij kunde thencke, haffuer vij an tegnit.

Om thett følge breff, kong. mtt. sende oss tiill Iorgen Bille om Blekung och Lijster, thaa wed vij icke, om Iorgen Bille skall wille thage sig thett offuer, epther thij att lenit er øde oc forderffuit, oc er ingen vnderholding. Ther som hand icke wiill, thaa maa ther en anden till for ett ord oc naffn skyld, om kong. mtt. thaa will geffue oss fulmacht att handle mit en anden, huo mand kand faa ther tiill 2.

The tho blekingske bønnder, som waar hoss kong. mtt. paa thend blekungske almoges vegnne, the kom tiill oss oc begerde, att vij wille høre thom oc sijden geffue kong. mtt. leyligheden tiill kende. Oc sender ieg thig therres frempsetthe opscrelfuit 3. Ieg haffuer oc faid thend enne bonde nogen pendinge paa handen, att hand skall antage nogen aff the blekyngske skøtther oc aff the suenske skøtther y kong. mtt. tyeneste. Ieg haffuer oc send en karll ved naffn Lasse Ystid 4 mit same bleky[n]gske bonder, oc ieg haffuer faaid ham ett thvsendt marck aff myne egnne pendinge, att hand skall antage en iiijc skøtther oc bleffue ther oppe paa grentzen att forwaare grenssen. Same Lasse Ysted haffuer tyentt vnder knecten y xvj aar oc er well kend y Suerrige.

Kere bole, ieg haffude mit bud y Sor att lade forfaare, om thett dør ther nogit om kring, thaa formercker ieg, att thett dør ther nogit, som thett oc giør fast alle vegne her s. 298y landit 1. Oc sender ieg thig ett breff, som abbeden 2 haffuer screffuit mig tiill. Kere bolle, giff kong. mtt. thette till kende oc screff mig tiill mit thetthe budt. Myn Bijrgitthe oc hendis iomffruer lader sye thig ma[n]ge gode netther. Her mit thig gud befalendis. Ex Herloffsholm anden dagen Chresti fodzill mdlxv.

Herloff Trolle.

Udskrift: Erliig oc welbijrdig mand Hans Skowgardt, kong. mtt. secretario, myn kere frende, bole och gode wen, wenligen till screffuit.

Egenhænd. Orig med Segl i Rigsark., Indkomne Breve til Danske Kancelli og Indlæg til Registranterne 1551—1565.

[Bilag 1.]

Byrge Trolle,

Holger Rosenkrandtz,

Peder Bille,

Herloff Trolle,

Steen Rosenspar mett flere aff raadett seer thett for gaat och raadsompt ahn, epther thenne tijdsens leyligheed, att kong. maytt. paa thett ny mett thett aller første mueligt er lader vdneffnne och vdskriffue ett merckeligt antall krijgsfolck, att ther strax breffue vdgaar till huert leen, epffther som thett er taxeritt for, at leenssmanden mett hoffuidtzmanden vdneffhner gode werafftige karle aff bønder sønner, pebersuenne, tyeniste drenge, en werende karlle 3, som ther till duelige erre. Och skall ingen were ther frij forre, ther duelig er, y huor hand findis, vndertagit the, som vgedags(!) giørre 4. Och the, som vdskreffne och vdneffnde bliffuer, skulle strax rette seg eptther att vdgaa och ryste seg mett de beste klæder och werier, ther hand kand aff sted komme, ett got rør och degenn eller och ett anditt gaat werie, och att hoffuidtzmanden strax opretther fennicken och holler thennom vdij skick och ordning. Naar som the vddrager, tha will kong. maytt. forsørge thennom mett s. 299vnderholdning eller en tilbørlig besolding, huor the sielffue skulle holle thennom mett etc 1.

Item ett anditt breff till huer thend, ther høffuidtzmand skall were, att hand retther seg epffther att were hoffuidtzmand offuer iiijc mand, som skall vdtagis aff N leen. Att hoffuidtzmanden ther forre drager till leenssmanden och mett leenssmanden vdtager och vdneffner gode werafftige, duelijge karle, saa att thett gaar rett till vden gaffue och wild 2, och att hand strax opretther fennickenn och holler ther klart mantals registher paa, och att leenssmanden andworder hoffuidtzmanden klart registher paa thesse, dissligiste paa the, som forre erre vdgiortt, paa thett att mand kand wijde att fijnde them, naar nogen bortt løber etc. Och att hoffuidtzmanden retther seg epffther att lade seg bruge mett same folck y mod rijgens fyender etc. 3.

Item ett passborth 4 till huer høffuidtzmand, att leenssmendenne forskaffer thennom natt leger, huor de drager frem, huert y sitt leenn, och vnderholding mett gengerd 5 och frij ferger offuer fere steedt etc 6.

Item ett kong. maytt. breff till alle thennom, som seg kiende frij och frelse erre och icke forre vdskreffne erre, att the och giore thennom rede mett hest och harnisk 7.

Bag paa 8: Folck att vdscreffue.

[Bilag 2.]

Thruels Hannssen aff Hiillarstrup 9 oc Kar Klodde aff Forkierla 10, som ware nedersende aff Bleginge att giiffue konge. s. 300mate. menige mandtzs nød oc trang tiill kiennde, haffue thette eptherskreffne beklagit oc berett for Biirge Throlle, Hollger Rosenkrantzs, Peder Biille, Herloff Throlle oc Stenn Rosennspare thendt 23 decembris a0 64:

Først beklagede the, att theriiss gaarde ware brende oc theriis goetz oc bering thenum roffuit oc fraa thagenn oc mestparten mandkiønid ihiellslagit, saa att the baade ere huswiild, biering løss oc ther tiill mett hosbondløss, thij the haffuer ingenn hosbond eller hoffuid for thenum, ther the kunde klage theriss nødt fore eller søge hielp, trøst oc raad hoss etc. Och begiere ther for vnderdanligst, att mand wiille betencke theriss nødt oc ramme theriss gaffnn oc bestandt etc. 1

Ther nest beretthe the, att thendt thiidt konge. mate. krigsfolk drog op for Kallmarnn 2, tha ware ther enn stor partt aff the blegingske kneckte, som tiilbødt siig oc wiille haff(!) giiffuit siig tiill krigsfolkitt oc fult the tycke schouffue op, att krigsfolkit skulle ingenn skade haffue liid vd mett wegenn, oc meenthe atthe wiille ennd wiidere haff vdrett nogitt oc giortt fienderne skade end thett andit krigsfolk etc. Menns krigsfolkid forachte thenom oc wiille icke haffue thenum mett. Ther mett bleffue samme Blegings knechte hieme oc wuillige etc. Oc haffde samme knecthe tiillfornn tho gange slagit the suenske fraa Lyckaa 3 etc. Att mand ther fore wiille handle om samme bleginske knechte, atthe kunde komme vdij konge. mate. thienist, thij thett er duelige oc forwogenn karle, saa mange som end nu igienn ere etc.

Fremdelis beretthe the, atther end nu skulle findis vdij Biegung ett hundertt mand eller mere weragtige oc duelige krigsfolk, som tiillfornn haffuer giortt the suenske stor skade oc affbreck, oc somme aff thenum er født vdij Suerig, oc somme haffuer tient lang tiidt vdj Suerig oc wiide all leylighed vd[ij] Suerig baade vdij skouffuer oc andere stetzs. Oc meenthe, atther som thette folk finge it hoffuid for thenum oc nogenn bistand aff konge. mate. enthenn mett peninge eller andenn s. 301vnderholding, skulle the end nu dagliigen forstercke thenom oc ware grentzenn oc giøre fienderne stor skade etc.

Sameledis beretthe the, att konnig Eriick haffuer thiitt baade schreffuit thenum tiill oc sentt thenum bud mett nogenn aff theriiss egenn folk (som hand haffde fangne oc lodt thenum neder igienn), atther som the wiille gaa tiill haande oc suærie hanum, tha wiille handt giiffue thesse blekynske krigsfolck 1 fred oc felighed 2 oc giiffue bønderne schonssell oc friist sex eller otthe aar oc were theris herre och forsuar etc. Mens the haffuer thett ingelunde wiild wedtage, mens wiille staa theriiss herre konge bij oc woffue hoss hanss konge. mate, baade liiff oc goetzs, som the oc giortt haffuer, oc begiere ther tiill vnderdamgst hielp oc bistanndt etc.

Item berette the, atthe haffue forfarit, atthe suenskis annslag er thiisse, att naar the formercker, atthe danske giiffue thenum innd vdij Sueriige, tha skall mennige mandt were reist oc falle the dannske ann paa alle siider vdij schoffuene, oc hues the icke kunde slaa thenum tiilbage mett magt, agter the att neder falle vdij Danmarck paa enn andenn ortt att roffue, mørde oc brende, atthe vdij saa maade kunde drage the danske tiilbage oc ther mett vexere 3 krigsfolkit, atthe ther offuer skulle bliiffue kiede oc vwiillige etc. Menns ther som thette folk, som vdij Bleging er, finge it hoffuid for thenum oc nogenn vndsettning, meenn the, atthe well wiille holle thenum vde paa thenndt ortt oc ther tiill mett giøre thenum stor affbreck oc skade, thij the wiide ther tiill all lantzenns leylighed etc.

Item beretther the, atthe haffuer tald mett nogenn aff the suenske bønnder oc forstaait aff thenum, atthe giernne wiille gaa konge. mate. tiilhaande oc staa hanss konge. mate. bij emodt fienndernne, menns the befrøcter thenum oc inthit thor begynnde, vdenn the saae thend magt, ther thenum kunde forsware oc wiille bliffue hoss thenum, atthe kunde bliffue beskyttitt vnnder hannss kong. mat., ellers thore the icke for frøct skyld gaa hanns konge. mate. tiilhaande.

Bag paa 4: The blekungske bønders berettni[n]g etc.

s. 301

1565.

Optegnelse af Herluf Trolle om Breve, der skulle udfærdiges til Otte Brahe angaaende Udskrivningen af Mandskab til Flaaden 5.

s. 302Ett breff tiill Otthe Brade 1 om thwenne skepper vtj Alborg wed naffn Frands Klyne oc Mortthen Fusth.

Sammeledis att ther skall end nu fynndis gode bodsmend paa the fiske leyer Nyffue oc Løstør 2, att Otthe Braade ther fore end nu vdscreffuer the mesthe oc uiligsthe bods mend oc søkarlle, ther kand fyndis, oc strax forskycker thennom hiid mit thett førsthe.

Herloff Trolle.

Orig. i Rigsarkivet.

s. 302

25. Jan. 1565.

Herluf Trolle til Borgmester og Raad i Thisted.

Han meddeler dem, at de Borgere, der have været udskrevne til Krigstjeneste, ere pligtige at svare til de dem medgivne Harnisker og Vaaben.

Wenlig, kierlig helsenn altijd forsend met wor herre. Kierre wenner, giffuer ieg etther wenligen till kiende, at som y skriffuer meg till om etthers harnisk oc werie, som etthers mett borgere haffuer hafft paa kong. maytt. vdbodtz reyse, oc y endnu icke haffuer faat same harnisk oc werier vdij gien aff thennom, saa giffuer ieg etther wenligen till kiende, att the same vdbudtz mend erre plictige till att fly etther same harniske oc werier vdij gien eller oc saa staa etther till retthe for same harniske, saa the kommer till stede vdij gien etc. 3 Kierre wenner, hues ieg kand giøre, ther y kand haffue gaat aff, giør ieg altijd gierne etc. s. 303Her mett etther gud befalendis etc. Ex Kiobenhaffns slod taarssdagen thend 25 ianuarij Anno 64 1.

Herloff Trolle.

Udskrift: Erlige oc welfornumfstige mend borgemesther och raad vdij Tijsted, mine besynderlige gode wenner, wenligen till skreffuitt.

Orig. med Segl i Rigsark., Topogr. Saml., Thisted Nr. 9.

s. 303

20. Febr. 1565.

Gregers Ulfstand til Herluf Trolle.

Om forskjellige Mageskifter, han dels har gjort, dels ønsker at gjøre med Herluf Trolle, hvis Gods i Vendsyssel det er ham meget magtpaaliggende at erhverve sig.

8 7 2

Myn ganske venliigh helssen altiidtth forsendtt mett vor herre. Kiare Herloffh Throlle, besynderliig gode ven, bettacker iegh eder ganske høgeliigen och gerne for altt gott, som y migh stedse giortt och beuist haffuer, huilckit y skulle altiidtt fynde mig ganske godttuilligen thett hos eder att forskylle och forthiene vdi alle dhy maade, y migh tiill sigendis vorder, vdaff myn rynge magth 3. Kiare Herloff s. 304Throlle, giffuer ieg eder venligen att vidhe, att ieg her vdi Malmø haffuer anamytt eders scriffuelse mett eders thiener Peder Scriffuer oc eders gode meningh ieg vell forstaytt haffuer om disse mageskiffte, som er gangen y mellom eders kiare hustru fru Berette oc myn kiare hustru y begis voris fraa vereise, desligist om disse mageskiffte, som ieg selff giorde y Kobenhaffn mett eders kiare hustru, oc ieg icke kunde fry 1 eder samme gotz. Ffor same orsag skyldt er dhett bestandis bleffuen, oc der vdt offuer haffuer begis voris kiare hustruer giortt et mageskiffte paa nogit gotts y Vensøsell oc Sielandt paa it tocke 2 paa begis voris gode behagh, till gud ville, att vy selff komme tiill stede y landith yghen. Kiare Herloff, oc der hos sender y mig eders thiener Peder Scriffuer oc it magesk[if]te breff paa dise thuende gorde y Sielandt oc Vensøsell 3, att ieg s. 305ville dhett besegle, oc siden ville y forvnde mig dhett andeth gotz y Vensøsell for nog[e]n anden for fyllist oc vederlag for nogen anden(!), saa kan ieg eder icke fultacke oc eders kiare hustru, ieg haffuer iu steds dhett altiidt bode aff eder oc hyne dhett(!) beffunden. Kiare Herloff, saa vill ieg her mett giffue eder venligen att vidhe, att ieg icke kan besegle dhett breff paa disse thuende garde, orsag fordi myn kiare hustru er icke her tiillstede, men ieg ventter hynne hydt huer dag mett gudz hielp, oc er myn venligh bøn tiill eder nu som tiillfor[n], att vy maatte bekomme samme eders gotz tiilhobe y Vensøsell 1, der for haffuer ieg giortt mig stor skode 2 for den gardt y Porup, som ieg nocksom vill beuise mett Sten Rosenspare, paa dhett ieg ville vnde eder nogitt, som gott vaar oc eder kunnde ocsaa lige beleglit. Ieg haffuer giffuit oc tagit samme gotz y syskenskiffte huer iij β grott for it Sielandts pd. korn oc der tiill tagit gotz y Hallandt aff Sten yghen oc der tiill mett tagit peninge aff Sten for nogit, som Sten Rosenspare icke haffde saa rynge gotz att giffue mig y ghen, dog var dhett icke vden viij eller x skeper kom paa att gøre 3. Kiare Herloff, saa haffuer ieg giortt megit her tiill, paa dhett ieg ville gerne haft eders gotz y Vensøsell, besynderlig den gardt y Vodtskou, dhy andre haffuer ieg icke stortt behoff, men dog vill ieg icke begerit, vden dhy føls adt, thy ieg vedt, att huem dhett(!) skall haffue dhett enne, han skall haffue dhett andit mett, dhett vaar eder icke heller andit att s. 306rode, oc vill ieg en nu fly eder en godt gordt y Snolleloff 1 y samme herit, Parup y legir, hartt vedt Roskill, oc huadt dhaa eder beløber mere, vill ieg mett guds [hielp] vell bekomme att lige mere vdt, saa ieg skall gøre eder godt fyllist bode eyndom oc rentte, oc thror ieg eder ocsaa veil, att y erre icke vider begerindis, thy skall dhett ontt vere, dhaa kan y bedre tolle oc lide en rynge skode, en ieg kan 2. Kiare Herloff, saa vill ieg nu lade altyng bestaa, men ieg vill gøre mytt beste oc bruge ven og vens ven tiillit att fange forloff att drage selff offuer tiill eder mett thett allerføste oc dhaa gørit tiill en endeligh ende mett eder, saa y skall tacke mig got, oc y alle dhy made, ieg kan thiene eder heller eders kiare hustru, vill ieg fyndis redobon och godtuilligen vdi aile dhy madhe, y mig tiill sigendis vorder, vdaff myn rynge magth. Och vill her mett haffue bode eder og eders kiare hustru den alsomegtiste gud beffalendis. Datum Malmø neste sondag effter fastelagns sønndag anno domini mdlxv.

Greers
Vlstandth.

Udskrift: Erliige och velbyrdiighe mandth Herloff Throlle tiill Herloffsholm, vor allernodiste herris øffuerste amirall, myn besynderlig gode ven, venligen sendis thette breff vdij egen hondth.

Orig, med Segl i Herlufsholms Arkiv.

s. 307

4. Marts 1565.

Herluf Trolle til Borgmester og Raad paa Skagen.

Han paaminder dem indtrængende om i rette Tid at stille de af Byen udskrevne Søfolk og Soldater.

Wenliig helsenn nw och altiid forsenndt med vor herre. Kierre wrenner, som ether vel fortencker, ath y for nogenn tiid siidenn haffuer fangitt kong. maytt. schriffuelsse om skypper, styrmendt och bodzmendt ath wdschriffue aff etherss by, ath dy skulle vere her tiill stede nw medfaste søndag 1 wdenn forsømilss, thii beder ieg ether paa høgmelthe kong. maytt. vegne, athj fremskycker samme skypper, styrmendt och bodzmendt, saa ath dy wisseliigenn er her tiill stede samme tiidt wdenn all forsømmilss, ther liiger kong. maytt. och riigitt stoertt mact paa. Sammeledis som y och haffuer fangitt kong. maytt. schriffuelsse om krigss folck, badskier, piber och tromslager, tha beder ieg ether paa konge. maytt. wegne, ath y aldelis rether ether epther ath samme krigss folck och wisseliigenn erre her tiill stede thenndt søndag næst epther paaske, saa ath altt thett søfarende folck er her thiill stede medfaste, som forschreffuitt staar, och altt krigss folckitt qwasimodogenitj søndag, som er thenn 29 aprilis, wforsømith 2. Ther med skeer kong. maytts. vilge, och ieg for min personn gierne forskylle vill. Her med ether gud befalendis. Ex Kiobenehaffn thenn 4 martij aar mdlxv etc.

Herloff Trolle.

s. 308Udskrift: Erliig och welfornumstiig menndt, borgemester och raadt paa Skauffuenn, min sønderliig goede venner, venliigenn tiill schreffuit.

Orig, med Spor af Segl i Universitetsbibl., Additam., Fol. Nr. 19.

s. 308

20. Marts 1565.

Jørgen Rosenkrantz til Herluf Trolle.

Han har efter Kongens Befaling udskrevet 400 Karle i Kalø Len, blandt hvilke 130 ere søvante. Desforuden har Skibshøvedsmanden Jørgen Grøn udtaget Mandskab i Grenaa og Æbeltoft. Saasnart Vinden bliver gunstig, sender han Mandskabet til Kjøbenhavn. Han vedlægger en Fortegnelse over Folkene.

Venlig helssen altiidt forsendt mett wor herre. Kiere Herløff Trolle, sønderlig gode wen, ieg betacker teg gantz wenligen oc gierne for alt gott, thw meg beuist haffuer, huilkett ieg altiidt will befindis godwilligen tiill att forskylle. Och giffuer teg wenligen tiilkende, att ieg haffuer fangitt thin skriffuelsse, vdj huilken thw est begerindis, att ieg wille forskicke hues bodtzmendt, ssom ieg effter ko. matt. min naadiste herris befaling haffuer ladett vdskriffue her i lennitt 1, att the kunde were i Køpenhaffn inden midfaste førstkomendis 2. Saa will ieg icke forholle teg, att ieg effter ko. matt. befaling haffuer laditt vdtskriffue iiijc karle, ssom skall brugis emodt kon. matt. oc rigens fiender oc Albrett Maltissen 3 skall framføre, eblantt huilke ther findis jc oc XXX perssoner, ther gode søekarle ere oc ere wantt tiill søes s. 309paa smaa skib. Om the kunde tienne tiill bodtzmendt paa orlogs skib, wedt ieg icke. Dog ere ther nogen faa eblantt, ssom tiilforn haffuer weritt paa kon. matt. skib oc seglitt for bodtzmendt. Ther for vden kommer her oc nogen aff Grindo 1 oc Ebeltofft, ssom Iørgen Grøn 2 haffuer ther vdtagen paa ko. matt. wegne. Tisse forne folck skall ieg forskicke tiill Sielandt, thette første børen blesser. Sender ieg teg oc itt register paa forne bodtzmendt, att thw ther effter kandt rette teg oc vdtage aff them, huilke teg behager. Och hues teg tiill ere, willie oc kertt er, gør ieg altiidt gantz gierne. Will her mett befale teg then almectigste gud, handt beskøtte oc beskerme teg fra all waade oc vløcke oc vnde teg løcke oc seyer emodt ko. matt. oc rigens fiender. Aff Kalløø then 20 martij aar 1565.

Iørgen Rossenkrantz.

Udskrift: Erlig oc welbyrdig mandt Herløff Trolle tiill Herløffsholm, myn sønderlig gode wenn, wenligen tiilskreffuitt.

Orig, med Segl i Rigsark., Indkomne Breve til forskjellige højere Embedsmænd 1539—88.

s. 309

14. Maj 1565.

Jens Bille til Herluf Trolle.

Han meddeler, at Størsteparten af det Malt, hvoraf han efter Kongens Ordre skulde lade brygge Øl til Flaaden, alt ifjor er anvendt; af Tønder til Flaaden har han ikke flere. Han skildrer den store Nød, der hersker paa Gulland, og beder Herluf Trolle virke til, at Slottet Visborg forsynes med Korn m. m. Om nogle svenske Skibe, der ere løbne ind til Kolberg. s. 310. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . wennliig thacksiigelsse for alth ærre oc gott, som thu mig altiidt giortt oc beuist haffuer, for huilchitt thu schaltt altiidt finnde mig ganntze goduilliig thiil att forschilde mett thiig wdj alle the maade, ieg wed, thiig thil wille eller guoede kannd werre. Kiere her Herloff, giffuer ieg diig wennliigen att wiide, att ieg fiick konn. maytt. schriffuelsse, som thu mig thil hannde skiichte, belanngennde att ieg schulle laade brygge wdaff wynnther wanndith 1 aff huess malth oc homble, som konn. maytt. haffde hiid skichitt, thil konn. maytt. orloffs skiiff 2. Saa giffuer ieg diig ganntze wennliigenn att wiide, oc som thiig enn deell wel schall werre wittherliigtt, att samme maltt oc homble schall werre mesthenn parthen forbryggith oc opspiissith tiill konn. maytt. orloff schiiff effther the quitannzers lydelsse, som ieg ther paa haffuer. Diisliigeste giffuer ieg diig oc ganntze wennliigen tiil kiennde, att her aldielis inngenn thynner forhanndenn er, thy thynner, som bleff wdj landth fortt wdj fiord, warre mesthen paarthenn sammen slagenn, thenn ene y thenn andenn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . hafftt her paa stoende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . forganngenn winther. Disliigeste giffuer ieg diig ganntze wennliigen att wide, att her er sliig iammer, ynnck oc elenndiighett paa lanndith, som aldriig haffuer werith wdj nogenn mandtzs minde, saa att ther som mueliigtt waare, att ieg skulle kunde løsse min halss ther mett, oc ieg haffde jc lesthir øll liiggenndis her wdj Wysby, tha trøster ieg iche att fly thennom thil lanndtz thiill Frøelle 3 indenn pintzdag 4. Oc haffuer ieg thiil førrenn kunde forskiche j s. 311helth schiffs lading mett tyst øll, som her wor kommen wdj haffnenn, thil flodenn, som wor thett første aar. Nu er almuenn siidenn then tiid saa forsuagith oc forthræliidt oc y sinnderliighett wdj thenne Iannge wynnther, som forhanden haffuer werith. For foer tranng schiild haffuer mange nødis thil att wdsleppe øxenn oc kiør, hesthe oc anndenn boschaff, somme enn monnith, somme sex wger, somme tho moneder, paa skoffwenn, før ther nogenn stedis waar baar iord for snee . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . paa lanndith, att tho heste schulle drage enn lediig wognn enn miell enn thil denne dag oc ther wdoffuer plogenn, som mange steder er neder lagtt, att halffue the bygaager 1 paa Gullannd kannd iche bliffue saiidt wdj thette her aar etc. Disliigeste er thenne hunger iche allene offuergaiid fææ eller queg wdj thenne her winther, menn offuer thenn ganntze mennighett her paa lanndith saa wel y byenn som paa landith, saa att paa lanndith er aff konn. maytt. skatte gaarde wiid jc, merre eller mindre, bleffnne øde, saa att ther er huerchenn hun de eller katther y gaardenne for hunger schyldt, thy tiilføringenn er mestenn parthenn her fraa lanndith frauenth for thenn ny mynnth skyldt 2. Ther som nogenn er, som giør her tiilføring, tha er almuenn saa forsuechit, att the thett iche nu kunde betale, thy att the fremmede iche nu giøre aff føring mett kalchestenn, legther eller thymmerwaare, som the haffue halft att bethale mett wdj fremfarnne tiider, som thil forrenn werith haffuer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . skalchenn, wdenn hanns . . . . . . . . . . . . . . . . . . . see naadeliigen ygennom finger . . . . . . . . . . . . . . . . wdaff sliig legeliighett well att forffarre, huad gudtzs heffnn oc strax 3 oss kunnde widere offuer gaa. Kiere her Herloff, thuiler ieg oc intiid paa, att thiig io wel schall werre witherliigt om thett schiiff, som kom mett thett malth och rug s. 312wdj forgangenn høst, huorledis thett omkom, som schiiperenn, ther thiil stede er, sieluff beretthe kanndt. Der for, kiere her Herloff, beder ieg diig giernne, thu wilth well giøre oc haffue mig her wdj wnndschilliidt. Gudt schall wiide, atther som ieg kunde y nogenn hande maade forffuordre 1 konn. maytt. orloffs skiiff, tha er ieg thett plichtiig oc wilde thett saa giernne giøre som nogenn thenn thing, ieg wed. Ithem, kiere her Herloff, forsliig legeliighett, som her forhanden er, er min ganntze kierliige bøenn thiil diig, thu wilth well giøre oc haffue thenn wmage oc forffuordre hoess konn. maytt., som thu mig loffuith haffuer, att hiid motthe skichis thil slottzs behoff rug, malth, salth oc fiisk, som her intiid er att bekomme, oc halffue mindre 2 er att kiøbe for, som ieg haffuer befhaliid thenne breffuisser thiig mundtliigen att beretthe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . reffueilsche oc … . stillestand tiil sannthe Iacobj apostels dag nu først kommendis 3. Oc wor nu nylege nogle suennsche ocb hertugenn aff Pommerens senndebudt offuer skiickett tiill Kolberiig 4, som thu widere haffuer att forffare att(!) thette indeluchte breff 5. Kiere her Herloff, ieg wed nu intid anndith att schriffue diig thil paa thenne tiid, ther machtt paa ligger, menn thu schaltt altiid haffue att raade och biude offuer mig som offuer thinn slegtt, byrdtt 6 oc sinderlig guoede wenn. Ieg wil her mett haffue s. 313thiig thenn almegtigste gudt beffalindis. Giør wel oc hilsse dinn kierre høstru mett mange m gode netther paa mine wegnne. Lader Karinn 1 hiilsse ether baade mett mange m guoede netther. Datum Wisborig thent 14 maaij aar 1565.

Ienns Bilde.

Udskrift: Erliig, welbiurdiig mannd oc strennge riidder, her Herloff Trolle thiil Herloffsholm, konn. maytt. minn aller naadiigste herris amerall, minn kierre frennde oc sinderliige guoede wenn, ganntze wennliigenn thil schreffuith.

Orig. med Segl i Rigsark., Indkomne Breve til forskjellige højere Embedsmænd 1539—88. Brevet er meget beskadiget, idet Fugtighed har fortæret den øverste Kant af alle Bladene.

s. 313

30. Maj 1565.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Udtaler sin Forhaabning om Sejr over Fjenden. Han har tilskrevet Børge Trolle om Forstærkning med Mandskab til Flaaden.

Kere her Magnus, ganske gode wen, meg hobis mit guds hielp, att gud will wende waar vlycke tiill lycke oc velfart, oc att gud viill giffue oss seyir offuer vaare fyender, amen 2. Kere her Magnus, ieg haffuer nu screffuit myn broder Bijrge tiill, att hand vil sende mig strax thett folck s. 314hiid, som kom fraa the ander skeff 1, vij haffuer thett vill behoff. Ieg haffuer screffuit ham ydermere beskedt. Kere her Mag[n]us, gud hand geffue nu seyer oc lycke oc vnde oss att fyndis helbrede oc glade, amen. Huor ieg kand tyene thig, giør ieg gerne. Ex kong. mtt. omirall skeff Ieger mesther 2 onsdagen thend 30 maij 1565.

Herloff Trolle.

Udskrift: Mijn ganske gode wen, her Mag[n]us Gyllensterne kerligen.

Egenhænd. Orig, med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.

s. 314

1. Juni 1565.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Han beder om, at der maa blive sørget for, at de til Norge afsendte Krigsskibe, naar de vende tilbage, kunne blive provianterede i Helsingør eller Helsingborg, for at de desto snarere kunne slutte sig til Flaaden, der vil være at træffe under Bornholm, hvis den ikke forinden har haft Sammenstød med Fjenden.

s. 315Wennlig, kierlig helssen altijd forsent mett wor herre. Kierre her Magnus, gandske besynderlige gode wenn, tacker ieg theg gandske gierne for alt gaat, som dw meg altijd giort och bewijst haffuer, huilckid ieg altijd gandske gierne mett theg igienn forskylle och fortyene will. Kierre her Magnus, giffuer ieg deg wenligenn till kiende, att ther som de skijb, som er y Norge 1, kommer hiem vdij gien och bliffuer lagt paa reden, tha will thett bliffue well senth, for de kommer hijd till floden till oss, och toctis meg best at were, att de motte faa, huad thennom fattedis, y Helsingobr eller Helsingborg. Beder theg ther forre gandske gierne, atthw wilt well giøre och lade bestelle y Helsingøhr, att naar de kommer der, de motte faa ther saa megitt fijtallij, som de der kand bekomme, och att de wille folge strax epther flodenn, och skall fijndingen 2 were vnder Borringholm, om wij icke kand forre komme y tale met de suendske, oc da wille wij gierne deele mett them bode fijtallij oc anditt, huad wij haffuer, att de mand strax kommer epther. Kierre her Magnus, hues ieg kand giorre igien, ther dw kand haffue tyeniste och gaat aff, gior ieg altijd gandske gierne etc. Her met deg gud befalendis. Ex kong. maytt. amyrall skijb Iegermesther thend i iunij anno dominj 1565.

Herloff Trolle.

Udskrift: Erlig och welbiurdig mand, herr Magnus Gyldenstierne till Stiernholm, ridder, kong. maytt. stadtholder paa Kiobenhaffn, mynn besynderlijge gode wenn gandske wenligenn.

Orig, med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv, I.

s. 316

1. Juni 1565.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Holger Rosenkrantz har meddelt ham, at Elfsborg skal være undsat. Han er nu gaaet til Søes og haaber et lykkeligt Resultat; Skibe ere udsendte for at udspejde Fjendens Flaade. Mogens Gyldenstjernes Søn Henrik har anmodet om Tilladelse til at tjene paa Flaaden, hvori Herluf Trolle gjerne vil føje ham, hvis hans Fader ønsker det.

Kere her Magnus, ganske gode wen, gud hand giffue thig løcke oc salighed, hand giffue thig 1 att leffue gud behagelig oc att fijndis helbrede oc glade y guds frijcht oc wenskaff. Kere her Magnus, Holger 2 bød mig tiill 3 y iaffttes, att waare skeff skall haffue vndsatt Elsborig 4, thett gud geffue, oc gud wære loffuit. Mig hobes oc mit guds hielp, at gud wiill och hielpe mig, oc gud wiill nederlegge och ned slaa alle waare fyender, gud till loff oc ære. Ieg er nu till segels y guds naffn oc hobes mit guds hielp snartt att screffue etther gode tyender tiill. Ieg haffuer iij aff waare pyncker for vd, som skulle bleffue hpss thend [sue]nske flode oc gøre mig besked, hu [or t]he bleffuer, saa the skulle mit guds hielp [ic]ke vndkomme 5. Kere her Magnus, tyn søn Henderck(!) screff mig tiill, att hand ville gernne tiill skeffs, oc ieg wed icke thyn villij ther paa 6. Ther som thett er thyn villige, thaa wiill ieg gernne gøre ham thett besthe. Kere her Magnus, huor ieg kand tyene thig, giør ieg altiid gernne. Gud vare altiid mit thig. Ex s. 317kong. mtt. omerall skeff Iegermesther fredagen epther Chrestj hemilfarts dag mdlxv.

Herloff Trolle, forstander
for aldelns(!) frj scole Herloffsholm.

Udskrift 1: Erliig oc welbyrdig mandt, her Magnus Gyldensterne tiill Stierneholm, [k.mtt.] stattholder [p]aa Københaffn, myn g[an]ske gode wen wenligen [tiillscreffuit].

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Topogr. Saml., Herlufsholm Nr. 11. Et ormædt Hul i Papiret har borttaget nogle Bogstaver.

s. 317

6.-7. Juni 1565.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Beretter om en Kamp, han har haft med Fjenden imellem Femern og Wismar, i hvilken saavel han selv som Henrik Gyldenstjerne er bleven saaret og Skibene saa stærkt medtagne, at han nødes til snart at sejle hjem. Den svenske Flaade er derefter styret mod Bornholm, men han anser det ikke for raadeligt paa ny at indlade sig i Kamp med den, før hans Skibe have faaet den nødvendige Udbedring; han styrer derfor nu mod Kjøbenhavns Rhed og udbeder sig Kongens Tilladelse til at gaa i Land for at blive helbredet for sine Saar.

Etthers kongl. maytt. mynn gandske vnderdanige och willige tro tyeniste nu och altiid forsendt mett wor herre. Aldernaadigste herre och koning, giffuer ieg etthers kongl. maytt. gandske vnderdanigen tillkiende, att siden ieg løb vd mett etthers kongl. maytts. orlogs flode vdaff Sunditt, tha strøg ieg icke mitt segell, førend ieg kom y handell mett de suenske. Och kom wii till them y mandags mellom Femernn och Wismar, och haffde god wind till thennom, saa lod ieg flux drage till thend suenske amyrall, och wille haffue lagt hannum om bord, saa kom ther well femten eller sexten afl de suenske skiib omkring meg, saa att ieg mett mact s. 318motte slage meg ther igiennom hans flode, och fick ther offuer stor skade baade paa skiibs redskaff och folckid, och skall ieg tro, att thett gick de suenske icke bedre 1. Ieg bleff och saa saar 2 aff nogitt hagell skud igennom mynn arm och y mitt laar, saa at ieg intid kand gaa, mens maa ligge wed sengen, dog, gud were loffuid, bliffuer meg intid att skade etc. Hendrich Gyldenstierne 3 bleff och skudenn y hans heele, saa hand icke helder kand gaa etc. De andre etthers kongl. maytts. hoffuidzmend och skiibe ere end nu wed mact, gud were loffuid, och ere paa weyen att løbe epther wore fyender, thet beste gud giffuer oss lycken till, och troer wisseligen, att gud skal giffue oss en god seyerwinding offuer thennom. Dog er Iegermesteren, disligeste nogen aff de andre skiib ilde skampferid paa theris redskaff, saa thett will icke lenge ware, før wii nøddis till att løbe hiem mett floden att lade fly redskaffuid ferdig vdigien. Och wed nu intid ydermere att skriffue etthers kongl. maist. till paa thenne tiidt, men will nu och altiid haffue etthers kongl. maist. mett siell och liiff till ett løcksaligt langwarid roligt regementhe och till eil erlig seyer och offuerhand offuer alle etthers kongl. maists. fyender och vwenner gud almechtigste befalendis. Aff etthers kongl. maist. amyrall skiib Iegermesther vnder Hedensøø thend 6 iunii anno domini 1565.

Etthers kongl. maists.
vnderdanige tro tyener

Herloff Trolle.

s. 319Allernaadigste herre, siden thette breff war skreffuit, tha fulde wii the suendske och loffueride mett thennom om winden till y dag, klocken war mellem vi och siw, y thend act och mening, att wy wille haffue trengt thennom fra Ny dyb och kommid emeliom the skiib, som till Stralsund war, och thend suendske flode. I dag fick wii ther wist kundskaff vdaff en aff de lybske piiicker, som war ther vnder landitt, att den suendske flode fick ett bud ind offuer Iellen 1 till Stralsund, och fick theris skiib vd till thennom, saa att the ere nu otthe och firetiuffue, och holt de theris rette kaass hen ad Borringholm, tha paa thett att ieg icke skulde komme etthers kongl. maist. om thenne flode eller komme oss sielff vdi brand, tha satte ieg min kaass hiid att Sundett, att ieg kunde beuare Sundet, fordi saa att thersom wii haffde kommid mere y handel tilhobe, och ieg haffde faad nogen mere liidit skade ydermere paa mine master, end som ieg haffuer faat, eller ochsaa en storm haffde kommid paa, tha haffde myne master gaad for borde. Her er ochsaa flere y floden, som ochsaa klager thet same, att de intid kunde giøre hoss fyenderne, før end de faar bødet theris redskaff vdigen. Och løber ther fore ind paa reden, saa lenge wii faar bødt wor redskaff igien, bedendis etthers kongl. maist. gandske ydmygeligen, att etthers kongl. maist. wille vnde meg att drage y land, till saa lenge att gud will, ieg motte bliffue till pass vdigien. Skreffuid aff etthers kongl. maists. amyrall skiib Iegermester torsdagen thend 7 iunii anno domini 1565.

Udskrift: Høgbarenn første, stormechtigste herre, herr Frederich den andenn, mett gudz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis koning, hertug vdi Slesswiig, Holsten, Stormarn och Dittmersken, greffue vdii Oldenborgk och Delmenhorst, myn allernaadigste herre och koning, vnderdanigen.

Aftryk efter Danske Magazin III. 287 f. Brevet har Paategning om at være modtaget paa Frederiksborg den 8. Juni 1565.

s. 320

7. Juni 1565.

Mogens Gyldenstjerne til Herluf Trolle.

Han tilraader Herluf Trolle at gaa i Land for bedre at kunne komme sig af sine Saar; han har ikke før kunnet faa Brev afsendt til ham. Sender et Brev om Begivenhederne for Elfsborg; for øvrigt vides intet nyt om Krigen til Lands. Beder ham tage Henrik Gyldenstjerne med i Land, saa de begge kunne blive behandlede af Herluf Trolles gode Feltskjær.

Kerre Herluff, ganske gode wen, ten alssommechtigeste gud wor louet, som teg ennw har redit af tene store far, som tu nu har weret vdj, oc vnde teg snart at kome tyl tyn førilsse igen. Roder ieg, tu gyffuer teg vdij land, her er sunder lugt 1 pa landet en pa wandet, oc tyn Beritte kand se teg tyl gode etc. Ieg har wel scryffuit teg tyl oc inttet skyb haft, som kunde før teg breffuen. Ieg wylle icke woge et skyb, lyger her met fyttallig, oc tet met malttet at lade løbe vd, før ieg fyck wysse tydyng om flaaden. Sender ieg teg et breff 2, som dy høesmen, for Elsborig lyger met dy skyb 3, som tu selfer kand se, huor tet ter begyffuer seg 4. Ingen tydyng er fra wort krygsfolck, som erre op draget, huorlunde tet seg ter begyffuer. Oc kom nu selluff i land oc tag Henrick Giildenstiern 5 met teg. Ieg hører, tu har en god feltsker, sa kand hand hielpe etter bode. Ten aldsommechttige gud vnde teg at kome snart tyl tyn helb[r]e at kome(!). Met hast 7 iunij 65.

Magnus Giildenstiern
ritter.

Udskrift 6: Erliig oc welbyrdiige mannd Herluff Trolle tiill Herloffsholm, konng. mat. ammirall, myn besønnderligenn gode wenn, ganntz wennliigenn tilschreffuit.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve LVII. 101.

s. 321

s. 322

s. 323

EFTERSLÆT. 1
12. Septbr. 1563
HERLUF TROLLE TIL BIRGITTE GJØE.

Han udtaler sin Glæde over at have faaet Brev fra Birgitte Gjøe og beder hende endelig være ved godt Mod og sætte sin Fortrøstning til Gud.

Myn hiertthe kere Bijrgitthe, gud geffue thig giede oc trøst y thend hellig andt oc oss att fijnndis mit kerlighed oc giede. Myn hiertthe kere Bijrgitthe, ieg fiik y dag thyn screffuelsse mit myn naadigste froues 2 dreng och thett skellertt 3, som thv sende mig. Gud wed, att ieg er bleffuen glad, att ieg haffuer fangit tyn screffuelsse, thij ieg haffuer wæritt offuer maade besuerritt aff thend onnde fortrøsting oc spaadom, som thw gaffs mig, ther vij skijldes att. Gud almectesthe naadeligen affvende altt thett, thig kand skaade bode tiill siell oc lijff, ther will ieg bede ham om aff alt mit hiertthe, ieg will och befalle meg theg oc thyn bøn.

Myn hiertthe allsom keresthe Bijrgitthe, saa beder ieg thig end nu ganske kerligen, atthw viiltt waare thig fraa alt thett, thw kantt haffue ontt eller gremelsse aff, och thw vilt intit lade aff alt thett, tiitt hiertthe begerer, som thv kandt haffue gott aff for myn skyll, och thw wilt thencke mig ther hoss, som theg elsker aff hierttit.

s. 324Myn hiertthe kere Bijrgitthe, saa er thett end nu myn bøn, begering, oc ieg befaler thig, atthw wilt faare will mit thig selff oc ingen sorig eller gremelsse thage thig tiill, oc atthv altiid haffer oc est wed god trøst y gud, hand skall oc will føge wor sag altiid till thett beste oc tiill en goder ennde. Myn h. a. k. Bijrgitt, giør nu for myn skyll, som thv vilt, ieg skall giøre for tijn skyll, oc wiill ieg her mit nu oc altiid haffue thig gud almecteste befalitt, hand vnde oss att fijndis mit giede, oc gud hand beskerme oc beuare waartt ganske huss, atthi maa føre ett gudeligt leffnit y Christo Iesu, amen. Holger 1, Per Bille lader sye thig ma[n]ge gode netther. Ex legritt for Elsborig mondagen thend 12 septe[m]bris mdlxiij.

Herloff Trolle tyn
kere hosbond.

Ieg kand icke scriffue, huor lenge att vij bleffuer y thette leger, th[y] thett er end nu vuist.

Egenhænd. Orig. uden Omslag i kongl. Bibi., Abrahams’ Autograf samling.

s. 325DETTE BIND INDEHOLDER:

1. Breve fra Herluf Trolle til:

Boldich, Hieronymus, Nr. 12.

Bryske, Anthonius, Nr. 16.

Christian III, Konge af Danmark, Nr. 14.

Erik XIV, Konge af Sverige, Nr. 89.

Frederik II, Konge af Danmark, Nr. 20, 21, 27, 30, 31, 32, 34, 35, 36, 37, 39, 40, 44, 45, 47, 51 53, 5 5, 60, 63, 67, 70, 78, 79, 81, 84, 85, 88, 91, 92, 93, 95, 97, 99, 102, 104, 11o, 125.

Gjøe, Birgitte, Nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9.

Gyldenstjerne, Mogens, Nr. 11, 15, 17, 41, 42, 43, 48, 52, 54, 56, 57, 58, 59, 62, 64, 65, 66, 69, 71, 73, 74, 75, 76, 77, 80, 82, 83, 86, 87, 90, 96, 98, 100, 1o1, 103. 108, 112, 113, 122, 123, 124.

Hans den ældre, Hertug, Nr. 33.

Rostock, Byen, Nr. 72.

Skagen, Borgmester og Raad paa, Nr. 119.

Skovgaard, Hans, Nr. 46, 105, 111, 115.

Stralsund, Borgmester og Raad i, Nr. 107.

Thisted, Borgmester og Raad i, Nr. 117.

Trolle. Børge, Nr. 64.

Ulfeldt, Corfits, Nr. 19.

Øland, Indbyggerne paa, Nr. 68, 109.

2. Optegnelser af Herluf Trolle:

Nr. 22, 24, 49, 50, 61, 116.

s. 3263. Breve til Herluf Trolle fra:

Bille, Jens, Nr. 121.

Dyre, Peder Christensen, Nr. 28, 29.

Gyldenstjerne, Mogens, Nr. 23, 126.

Gyntersberg, Henning, Nr. 26.

Hardenberg, Knud, Nr. 94.

Huitfeldt, Peder, Nr. 106.

Krabbe, Morten, Nr. 13, 18, 38.

Loitz, Hans, Nr. 25.

Palladius, Peder, Nr. 10.

Rosenkrantz, Jørgen, Nr. 120.

Skave, Herluf, Nr. 114.

Ulfstand, Gregers, Nr. 118.

s. 327RETTELSER OG TILFØJELSER.

Side 67 L. 8 f. n. Kronborgs Len, læs : Krogens Len.

— 117 L. i. «En Knabe wid Naffn Krabbe Pederson» omtales i Januar 1564 (Danske Magazin VI. 356).

— 117 Anm. 4. Ardis pendinge kan næppe betyde Erritspenge, da Talen her er om en Godtgjørelse, Kongen yder Bonden; snarere maa det forstaas som: Aarspenge.

— 124. Den som Nr. 50 meddelte Optegnelse maa vistnok henføres til Sommeren 1563.

— 151 L. 3 f. n. Toss, læs Foss.

— 159 Anm. 3. Ifølge et Brev fra Frants Gyldenstjerne til Mogens Gyldenstjerne, dat. 28. Aug. 1564 (Orig, i Rigsark., Adelsbreve XXVII. 63), kom Jørgen Brahe allerede i August 1564 tilbage til Flaaden og overtog Kommandoen paa sit Skib.

— 164 L. 3 f. n. Gjæsten, læs: Gejsten eller Den flyvende Gejst.

— 219 L. 3. En Vise eller Profeti som den her omtalte kjendes ikke, med mindre der skulde være sigtet til et Flyveskrift, hvis Titel (meddelt af E. Weller i Serapeum 1859 S. 320) er saalydende: Newe Zeitung vnd Beschreibung eines gehaltenen Scharmützels zwischen Kön. May. in Denmarck vnd Schweden geschehen auf der Sehe bei der Insel Bornholm. Anno 1564. (4to.).

s. 328DETTE BIND INDEHOLDER:

1. Breve fra Herluf Trolle til:

Boldich, Hieronymus, Nr. 12.

Bryske, Anthonius, Nr. 16.

Christian III, Konge af Danmark, Nr. 14.

Erik XIV, Konge af Sverige, Nr. 89.

Frederik II, Konge af Danmark, Nr. 20, 21, 27, 30, 31, 32, 34, 35, 36, 37, 39, 40, 44, 45, 47, 51 53, 5 5, 60, 63, 67, 70, 78, 79, 81, 84, 85, 88, 91, 92, 93, 95, 97, 99, 102, 104, 110, 125.

Gjøe, Birgitte, Nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 7 a, 8, 9.

Gyldenstjerne, Mogens, Nr. 11, 15, 17, 41, 42, 43, 48, 52, 54, 56, 57, )8, 59, 62, 64, 65, 66, 69, 71, 73, 74, 75, 76, 77, 80, 82, 83, 86, 87, 90, 96, 98, 100, 101, 103, 108, 112, 113, 122, 123, 124.

Hans den ældre, Hertug, Nr. 33.

Rostock, Byen, Nr. 72.

Skagen, Borgmester og Raad paa, Nr. 119.

Skovgaard, Hans, Nr., 46, 105, 111, 115.

Stralsund, Borgmester og Raad i, Nr. 107.

Thisted, Borgmester og Raad i, Nr. 117.

Trolle, Børge, Nr. 64.

Ulfeldt, Corfits, Nr. 19.

Øland, Indbyggerne paa, Nr. 68, 109.

2. Optegnelser af Herluf Trolle:

Nr. 22, 24, 49, 50, 61, 116.

s. 3293. Breve til Herluf Trolle fra :

Bille, Jens, Nr. 121.

Dyre, Peder Christensen, Nr. 28, 29.

Gyldenstjerne, Mogens, Nr. 23, 126.

Gyntersberg, Henning, Nr. 26.

Hardenberg, Knud, Nr. 94.

Huitfeldt, Peder, Nr. 106

Krabbe, Morten, Nr. 13, 18, 38.

Loitz, Hans, Nr. 25.

Palladius, Peder, Nr. 10.

Rosenkrantz, Jorgen, Nr. 120.

Skave, Herluf, Nr. 114.

Ulfstand, Gregers, Nr. 118.

Faksimiler ere vedføjede følgende Breve:

Nr. 8, Herluf Trolle til Birgitte Gjøe.

Nr. 126, Mogens Gyldenstjerne til Herluf Trolle.

s. 330
s. 331NAVNEREGISTER.

s. 332
s. 333Herluf Trolle og Birgitte Gjøe samt Kong Frederik II og Mogens Gyldenstjerne, der nævnes paa de fleste Sider af denne Del, ere ikke optagne i Registret.

Aabygge Skibrede 273.

Aagaard 21.

Aakjær 105.

Aalborg 300.

Aalborghus 145.

Aarhus 49 f., 65.

Aarstad Herred 114.

Aase Herred 117.

Aastrup 52.

Achilles, Skib, 125, 132, 134, 136 ff., 140, 145, 148, 160.

Adolf, Hertug af Gottorp, 123.

Ahe 101 f.

Akershus 31, 48 f., 166.

Amager 94.

Anders 9. — Magister, 6. — Skriver, 33. — Bjørnsson, Skibshøvedsmand, 233. — Madsen, Skriver, 33.

Andersson, Christoffer, se Gyllengrip. Anklam 256, 259f.

Anna, Prindsesse af Danmark, Kurfyrstinde af Sachsen, 6.

Antvorskov 44, 278, 282, 288, 296.

Arenfeldt, Henrik Nielsen, 40.

Arensburg 97 f.

Arildsen, Oluf, 10.

Arken af Danzig, Skib, 125, 129, 159.

Arløse 106.

Asserbo 94.

Aunsbjerg xxxi f.

Baahus 290.

Baden, Hans Lauritsen, 60, 191, 213, 281.

Baden, Laurits Andersen, 58.

Bagge, Jacob, svensk Admiral, 63, 146 ff., 151, 153, 155, 166 ff., 181, 185, 187, 194, 199 f., 217 f., 226, 234 f., 253, 278.

Banner, Erik, 302.

Banner, Frants, xxx.

Banner, Karen, 302 f.

Barby, Andreas, 47.

Barnekow, Hans, 8, 61.

Barnekow, Jørgen, 104 f.

Barnim, Hertug af Pommern-Stettin, 69 ff.

Basse, Christoffer, 193.

Basse, Hans Pedersen, 151.

Beck, Joachim (Jacob), 5, 16, 47 f., 67, 77, 110, 126, 190, 192.

Beck, Lave, 51.

Behr, Diderik, 97—100, 271.

Benedicht, Laurents, Bogtrykker, xiiif.

Benedicte Mortensdatter, Biskop Hans Gaas’, 7.

Bergen 20.

Bergenhus 58.

Bertelsdatter, Lisbeth, Marcus Hess’, xxxvi.

Bild, Evert, 290.

Bille, Anders, 9, 47.

Bille, Jens, 127, 140, 143, 162, 164, 307—11.

Bille, Jørgen, 295.

Bille, Karine, 31.

Bille, Lisbeth, 105.

Bille, Mogens, xxx, 69.

Bille. Peder, 63, 105—11, 286, 288—91, 294, 296, 298, 320, 344.

s. 334Bille, Torben Andersen, 47.

Bille, Torben Hansen, 47.

Bille, Torbern, Ærkebiskop, 28.

Bjelkenstjerna, Hans Classon, 20.

Björkenäs 263.

Bjørn, Bjørn Andersen, 145, 197, 220, 230, 252, 255.

Bjørnen, Skib, 68, 125, 129, 164.

Bjørnholm 96.

Bjørnsson, Anders, Skibshøvedsmand, 233.

Blekinge 117, 162, 241, 252, 277, 282, 295, 297 ff.

Blok van Münster, Skibshøvedsmand, 260.

Bogesund 118.

Bokull 187, 189, 192, 196.

Boldich, Hieronymus, Sekretær, 32 f.

Boller XXX.

Bollerup xxxi.

Bornholm 125, 129, 132, 134 ff., 140, 152, 155, 162, 165, 168, 174 f., 187, 192 f., 196 f., 202—5, 209—13, 216, 221, 223, 225, 227 f., 230 ff, 234, 241 f., 245, 247, 249, 251, 254, 257, 260, 264 f., 272, 274, 279 ff, 282 f., 313, 321.

Brahe, Joachim, 56.

Brahe, Jørgen Tygesen, 36—40, 159, 168, 181, 183, 187, 321.

Brahe, Lave, 8.

Brahe, Otte, 75, 300.

Brahe, Peder, xxx.

Brahe, Per, 56, 164.

Brahe, Sidsel, 27 f.

Brahe, Sophie Pedersdatter, 148.

Brahe, Tyge Ottesen 159.

Brockenhuus, Frants, 44, 93, 110, 156, 212 f., 286, 290.

Brockenhuus, Lave, 176, 180 f., 184, 189, 220, 252, 255.

Brockenhuus, Lave, Sekretær, 145, 176.

Brok, Yde, 140.

Brudager 81.

Bryske, Antonius, 12, 45 f.

Bryske, Carl, xxx.

Bryske, Sidsel, xxx, 9, 12.

Busk, Jørgen, Skibshøvedsmand, 162. 196, 223, 230.

Bydelsbak, Engelbrecht, xxix.

Bvdelsbak, Mette, xxix, xxxii, 65.

Byens Løve, Skib, 129, 147, 160, 230, 237, 246, 252.

Bygholm 13.

Bøgested 35.

Bølle, Birgitte, xxxi, 16.

Bølle, Dorthe, 16.

Bølle (Bøller), Erik, xxxi, 8, 61.

Børgesson, Jens, 118.

Carl IX, Konge af Sverige, 56 f.

Carlshamn 187.

Catharina Jagellonica, Dronning af Sverige, 102.

Catharina, Grevinde af Ostfrisland, 53.

Catharina, Hertuginde af Sachsen-Lauenburg, 6, 43 ff. Caspar, i Herluf Trolles Tjeneste, 15.

Christian III 5 f., 31, 36 ff., 41 f., 44 ff., 48, 50 ff., 75.

Christian IV 92.

Christianssand 48.

Christine, Prindsesse af Danmark, Hertuginde af Lothringen, 58.

Christoffer, Skib, 68.

Christoffer Andersson, se Gyllengrip.

Cimbrishamn 189.

Classon, Hans, se Bjelkenstjerna.

Clausholm 65.

Collart, Claude, 153.

Cornelius, Skibsbygger, 191.

Cølln 56.

Daa, Claus, 81.

Daa, Jesper, xxxiii.

Daa, Oluf, 270 f.

Daa, Peder, 246.

Daa, Torben, 246, 271.

Dacke, Niels, 37, 40.

Dalarø 147.

Dallund xxx.

Danmark xxix, 31, 36, 55, 73, 98f., s. 335105, 112, 126, 164, 169 f., 175, 181, 268 f., 274, 276 f., 288, 299, 311.

Danske Christoffer, Skib, 125, 129, 273.

Danske Jomfru, Skib, 125.

Danzig 53, 68, 128, 226, 259, 286.

David, Skib, 129, 237, 246.

Dohna, Christoffer von, 102.

Dohna, Frederik von, 102.

Dohna, Heinrich von, 102.

Dorothea, Dronning, xxxiii, 5, 8, 12 f., 49 f., 75, 97, 103 f., 319.

Dragen, Skib, 167, 256.

Dragsholm 18.

Dragør xxiii, 22, 127.

Dronningborg Slot 6.

Drøsselbjerg 81.

Dyre, Christen Nielsen, 75.

Dyre, Kirstine Christensdatter, 81.

Dyre, Magdalene Christensdatter, 75.

Dyre, Peder Christensen, 74—82.

Dyrkjøb, Skib, 221, 230.

Dyveke 14.

Ebelholt 86.

Ebeltoft 307.

Edzard, Greve af Ostfrisland, 53.

Ekernførde 215.

Elefanten, dansk Skib, 125, 129.

Elefanten, svensk Skib, 263.

Elfsborg 53, 105, 107, 109, 112, 114, 131, 170, 228, 290, 314, 318, 320.

Elfsborg Pinke, Skib, 124.

Elfsnabben 138, 140, 146.

Elisabeth, Dronning af England, 64.

Elline Salmands 28.

Engelholm 105.

Engelske Ketse, Skib, 124, 129, 162, 164, 270.

England 64.

Enhornet, Skib, 89, 256, 261, 271.

Enkhuyzer Pinke, Skib, 125.

Erik den Hellige, Konge af Sverige, 170, 172.

Erik XIV, Konge af Sverige, 17, 56, 64, 73 f., 98, 102, 112, 114, 116 ff., 122f., 164, 166, 169 ff., 173, 186, 217 f., 227 f., 234 f., 239, 241, 253, 256, 263, 276, 299.

Erik Knutsson 118.

Eskebjerg 290.

Eskild, i Herluf Trolles Tjeneste, 9, 16.

Eskildsen, Peder, i Herluf Trolles Tjeneste, 18.

Esrom 73 f., 86, 92.

Evert Organist 48.

Falk, Jep, 28.

Falk v. Aalborg, Skib, 129, 256?, 261?, 271?

Falk v. Bergen, Skib, 125.

Falken, svensk Skib, 182, 233.

Falster 37, 41.

Falsterbo 90, 132.

Falsterbo Rev 130, 312.

Fastenove, Matthias, Tømmermand, 92.

Fastenove, Johannes, Klokkestøber, 92.

Fastenove, Frants, Borger i Nyborg, 92.

Faurholm 85.

Femern 21, 167, 315.

Ferdinand I, tydsk Kejser, 164, 281.

Fikkesen, Christoffer, 81.

Fikkesen, Niels, 78.

Fine, Arnold de, Organist, 48.

Finland 52, 56.

Flakkebjerg, Vester, Herred, 34.

Fleming, Clas, 147.

Flensborg 282, 284 f.

Flyvende Gejst, Skib, 125, 129, 164, 271, 321.

Flækkerøen 48.

Fobisiet xxx.

Forkjerle 297.

Fortuna, Skib, 63, 129, 132, 136, 146, 237, 249 f., 269, 278, 280 ff.

Foss, Kirstine Lavesdatter, 20.

Francke, Sylvester, Skibshøvedsmand, 167, 207, 215, 218, 224, 229, 256.

Frankrig 53, 164.

Frants Iversen 207, 224, 229.

s. 336Frants Lauritsen, Borgmester i Helsingør, 18, 78 ff., 89.

Frederik I 31, 41.

Frederiksborg 83—88, 264.

Friis, Albrecht. 33.

Friis (3 Egern), Anne, xiv.

Friis (3 Egern), Johan, 31, 45, 47, 57, 73, 76, 110, 285 f., 290.

Fronen, Skib, 124.

Frøel 308.

Fugl, Jens, Abbed, 42.

Fultofte 49.

Fust, Morten, Skipper, 300.

Fyen 290.

Færøerne 68.

Førslev 80.

Galskyt, Otte Thomesen, 164, 233, 271.

Galt, Anders Ebbesen, xxx.

Galt, Ebbe Andersen, xxx.

Galt, Mette Andersdatter, xxx.

Gammelgaard paa Als xxix.

Gejsten, Skib, se Flyvende Gejst.

Gellen 317.

Gert Rytter, Kjøbmand i Lybæk, 109.

Gisselfeld 50.

Gjeddesdal 305.

Gjedsør, Gjedser, 42 f.

Gjertrud 18.

Gjøe, Albrecht, xxix f.

Gjøe, Anders, 29.

Gjøe, Anne, xxxi.

Gjøe, Axel, xxix.

Gjøe, Christoffer, xxxi f., xxxviii, 16 f., 35, 65 f.

Gjøe, Dorthe, xxx.

Gjøe, Elline, xxix, xxxi, xxxiii, 13, 26, 60, 66.

Gjøe, Erik, xxxi.

Gjøe, Eskild Henriksen, 5, 244.

Gjøe, Eskild Mogensen, til Krænkerup, xxix f., 27.

Gjøe, Eskild Mogensen, til Gunderslevholm, xxix f., 8—13, 65, 302.

Gjøe, Falk Falksen, xxxii.

Gjøe, Falk Mogensen, xxxi, 301.

Gjøe, Helvig Mogensdatter, xxxi f., 13, 66.

Gjøe, Ide Falksdatter, 4, 28.

Gjøe, Ide Mogensdatter, xxxi f., 66.

Gjøe, Margrethe Albrechtsdatter, xxx.

Gjøe, Margrethe Falksdatter, xxxii, 41.

Gjøe, Margrethe Mogensdatter, xxxi.

Gjøe, Mette Albrechtsdatter, xxx.

Gjøe, Mette Falksdatter, xxxii.

Gjøe, Mette, Mogens Gjøes ældre Datter, xxix f.

Gjøe, Mette, Mogens Gjøes yngre Datter, xxxi f.

Gjøe, Mogens Andersen, 13.

Gjøe, Mogens Christoffersen, xxxi.

Gjøe, Mogens Eskildsen, Rigshofmester, xxix, xxxi ff., 27—30, 34f., 65.

Gjøe, Mogens Falksen, xxxii.

Gjøe, Otte, xxx.

Gjøe, Pernille Albrechtsdatter, xxx.

Gjøe, Pernille Mogensdatter, xxix f., 7.

Gjøe, Pollite, xxxi.

Gjøe, Sophie, xxix f., xxxiii, 69 ff.

Gjøgen, Skib, 124, 129, 180, 261.

Gjørslev 304.

Gladsaxe 35.

Godske, Elline Mogensdatter, 273.

Godske, Mogens, 60.

Gottorp 167.

Greifswalde 20, 153, 245.

Grenaa 307.

Grib, Oluf, 4.

Gribenn, Joachim, Kjøbmand i Berlin, 225 f.

Grif af Kongsberg, Skib, 124, 129.

Gripsholm 57.

Grubbe, Jørgen, 75.

Græsegaard 4, 9, 59.

Grøn, Jørgen, Skibshøvedsmand, 89, 176, 178, 307.

Gulland 105, 127, 131, 134, 136 f., 139 ff, 143, 145, 148, 162, 181, 183, 185, 191, 197, 221, 237 f., 241, 248, 251 f., 272 f, 308 f.

Gullandske Sandøer 130.

Gummersmark 302.

Gunderslevholm 65 f., 302.

s. 337Gundetved 40.

Gustav I, Konge af Sverige, 37, 52—57.

Guttervitz, Andreas, Bogtrykker, xxviii.

Gyldenstjerne, Dorthe, 151.

Gyldenstjerne, Else, 151.

Gyldenstjerne, Ermegaard, 152.

Gyldenstjerne, Frants, 49, 188, 244, 282, 321.

Gyldenstjerne, Gjørrild, 94.

Gyldenstjerne, Henrik Mogensen, 49, 314.

Gyldenstjerne, Henrik Knudsen, til Aagaard, 13, 21, 316, 318.

Gyldenstjerne, Henrik Knudsen, til Iversnæs, 31.

Gyldenstjerne, Hilleborg, 152, 159.

Gyldenstjerne, Karen Mogensdatter, 151.

Gyldenstjerne, Karen Ottesdatter, xxxii.

Gyldenstjerne, Otte Henriksen, xxxii, 13, 66.

Gyldenstjerne, Sibylle, 4 f., 10, 12, 45, 151, 244.

Gyldenstjerne, Sophie Mogensdatter, 152, 244.

Gyldensø, Arild Olsen, 271.

Gyllengrip, Christoffer Andersson, 147, 194, 234, 253.

Gyllenstjerna, Nils, 256, 259.

Güntelberg, Gyntersberg, Axel, 20, 72.

Güntelberg, Gyntersberg, Henning, 72.

Gynther, Greve af Schwarzburg, 109 f., 178, 184, 285, 287, 290.

Gøtaelven 64.

Haderslev 33.

Haderslev Hus 33.

Hald 9.

Halland 106, 112, 114, 303.

Hallandsaas 113, 116.

Halmstad 105, 112, 114, 116—19, 122 f., 228.

Halsted Kloster 42 f.

Hamborg 20.

Hammershus 193.

Hammerø 109, 111.

Hannibal, Skib, 105.

Hans den ældre, Hertug, 32 f., 87 f.

Hans Classon, se Bjelkenstjerna.

Hans Knudsen 42.

Hans Mikkelsen, Rektor paa Herlufsholm, xxxvii f.

Hans, Svarte, Profos, 111.

Hansborg 33, 87.

Hansen, Truels, 297.

Hanø 165, 192, 197, 199.

Hardenberg, Anne Corfitsdatter, xxxvii.

Hardenberg, Ejler, 8, 76, 81, 91, 285.

Hardenberg, Helvig, 5.

Hardenberg, Knud, 194, 238 ff., 298.

Hardingmand, Christoffer Mogensen, XXV, 77 f., 273, 287 f.

Harrien 97 f., 101.

Havfruen, Skib, 190.

Helgeland 20.

Hellerød 297.

Helsingborg 105, 171, 287 f., 313.

Helsingør XXXV, 18, 89, 110, 128, 167, 313. — Skole xviii. — Toldbod 89, 92.

Hemmingsen, Niels, Professor, xiii—xxxviii.

Henrik 14.

Herlufsholm xiv, xviii, xxiv, xxxii f., 16, 19, 21, 292, 296, 315.

Herman, Arkelimester, 161.

Herrisvad Kloster 287 f.

Hertug Adolfs Pinke, Skib, 125, 129.

Hess, Marcus, Borgmester i Kjøbenhavn, xxxvi.

Hiddensee 21, 203—6, 210, 212, 316 f.

Hillarstrup? 297.

Hillerødsholm 16, 33, 59, 83.

Hincke, Joachim, Dr., 176.

Hinden, Skib, 89.

Hjelmsø 75, 78, 82.

Hjelmsømagle 75.

Hjorten, Skib, 68.

Hjørlunde Herred 59.

s. 338Hjørring 35.

Holaveden 166.

Holbo Herred 18, 59 f.

Holck, Anne, xxxvii.

Holck, Henrik, 59.

Holle, Jørgen von, 199 f., 184, 289, 291.

Holst, Herman eller Henrik, 40.

Holsten 54, 123, 264, 278.

Horn, Clas Christersson, 19, 98, 100, 102.

Hove, Peder, 16.

Hova, Johan, Greve af, 52—57.

Huberinus, Theolog, 25 f.

Huitfeldt, Christoffer, 31.

Huitfeldt, Claus, 37.

Huitfeldt, Peder, 19, 142, 187, 189, 192, 197, 224, 233 f., 261, 267 f., 279, 311 f.

Huitfeldt, Poul, 14, 112.

Hvedstrup 35.

Hvide Rose 68.

Høg, Anders, 3 f.

Høg, Jacob, xxxii.

Høg, Just, xxxii.

Høg, Karen, 243.

Høg, Margrethe, xxxii.

Høgen, Skib, 129.

Høgholt 303.

Hørbv 44.

Ide Skibrede 273.

Ingilsson, Anders, 118.

Island 68, 92.

Isolte Len 114.

Italien 53.

Ivarsson, Ivar, 118.

Iversen, Frants, 207, 224, 229.

Iversnæs xxxii, 31.

Jacob, i Herluf Trolles Tjeneste, 9f.

Jacob Skriver 16.

Jasmund 19.

Jens, i Herluf Trolles Tjeneste, 4.

Jens Børgesson 118.

Jens Skavbo, Skipper, 68.

Jens Thomesen 81.

Jens Unger 84.

Jensen, Peder, Borgmester i Kjøbenhavn, xxxvi.

Jernskjæg, Tale, 27.

Johan III, Konge af Sverige, 56, 102.

Jomfruen, Ø, 175, 255, 258.

Jomfru-Pinke, Skib, 129, 260, 271.

Jonas, Skib, 125, 129.

Jonsson, Mogens, 117.

Jonstrup 35.

Jordan 31.

Jude, Knud, 106 ff.

Jude, Niels, 262.

Juel, Iver, 164, 233.

Juel, Vincens, 13, 66.

Jungshoved 7.

Jyderup 96.

Jylland 3 f., 13, 16, 165, 274.

Jægeren, Skib, 125, 129, 141, 280.

Jægermesteren, Skib, 21, 125, 312f., 315 ff.

Jønkøping 112, 122.

Jøran Persson, svensk Kansler, 253.

Jørgen Nielsen 40.

Kaas, Jens (Sparre), 290.

Kaas, Mogens (Mur), 4.

Kagge, Erik, 53, 57.

Kalips, Oluf, 273.

Kalmar 6, 20, 56, 138, 156, 178, 223, 241, 263, 279, 298.

Kalmar Sund 153, 237, 250, 255, 258, 263.

Kalsø 27, 29 f.

Kalundborg 17, 105, 110, 122.

Kalø 49, 306 f.

Kampferbeck, Johan, lybsk Viceadmiral, 262.

Kapelgaard 284.

Karlsø 137, 139, 141 f., 145, 147, 153, 157, 168, 199, 248.

Karsemose, Oluf Lauritsen, Abbed, 296.

Kaus, Baltser, Boghandler, xxviii.

Ketting, Sveder, 184, 193, 284.

Kettler, Gotthard, 97, 99, 102.

Kiel 57.

s. 339Kind Gottes, Skib, 125, 129.

Kirstine Lavesdatter Foss (Ræf) 20.

Kittel, Valentin, 102.

Kjelstrup 29.

Kjøbenhavn xiv, xxiii, 5 f., 14, 16 f., 20, 22, 31 f., 38, 48, 50, 54, 58 f., 65, 70, 85, 92, 107, no, 112, 122, 127, 130, 132f., 143, 150, 157, 160 f., 184, 186 f., 194 f., 199 f., 207 f., 214f., 249, 253, 256, 262, 283 ff., 302, 305 f., 312.

Kjøbenhavn: Helliggesthus 30, 79. — Holmen 263. — Gaasegade 17. — St. Jørgens Hospital 80. — Slottet 5 f., 49, 75, 82, 85, 91, 93, 121, 273, 286, 301. — Slottets Ladegaard paa Amager 94. — Svovlhus 92. — Universitet xviii. — Vandkunsten 17.

Kjøbenhavn, Gaarde i: Peder Christensen Dyres Gaard 78, 81. — Herluf Trolles Gaard xxiii, xxxvi, 14.

Kjøbenhavns Len 67, 83, 93, 105.

Kjøge 95.

Kjøge Bugt 312.

Kjøge Høg, Skib, 124.

Klodde, Kar, 297.

Klvne, Frants, Skipper, 300.

Knebel, Frederik, lybsk Admiral, 126 f., 129, 131, 133, 155, 193, 195, 198 — 201, 211 ff., 217 f., 221, 234, 237, 250.

Knoppert, Albret, Professor, 77, 99 f.

Knud Pedersen, Skriver paa Kjøbenhavns Slot, 77 f., 90, 143, 188.

Knudsen, Hans, 42.

Knutsson, Erik, 118.

Knutsson, Knut, se Lilje.

Knutsson, Lasse, 20.

Knærød 114.

Kolberg 310.

Kolck, Gammel og Ny, 101.

Kolding 10 ff., 44, 51.

Koldinghus 8, 44.

Kongsbakke 109.

Korsør 57.

Krabaten, Skib, 125, 131, 173, 176, 179, 213, 260, 266, 282.

Krabbe Persson 117, 321.

Krabbe, Elsebe, 96.

Krabbe, Erik, 35, 52.

Krabbe, Mogens, 35, 60.

Krabbe, Morten, 34f., 49 ff., 61, 95 f.

Krabbe, Tyge, 34.

Krafse, Ejler, 40.

Kragdrup 35.

Krogen 18, 25, 49, 58 f., 75, 78 f., 86 f., 89, 221.

Krogens Len 18, 321.

Krognos, Mette, xxxi, 13, 288.

Krognos, Mogens Mouritsen, xxxi.

Krognos, Mourits Olsen, xxxi, xxxiii, 13, 26, 60.

Krognos, Oluf Mouritsen, xxxi, xxxiii, 13.

Kronoberg 56.

Krumpen, Otte, 9, 77, 176, 233, 269, 285, 287, 289 f.

Kruse, Enevold, 176, 178, 189.

Kruse, Lorents, Skipper, 70.

Kruse, Rasmus, Skipper, 68.

Krænkerup xxix f.

Kuld, Oluf, Proviantskriver, 143, 145.

Kurland 97 ff., 103 f.

Køckeritz, Henrik, Skibsfører, 189, 241.

Kønigsberg 128, 259.

Laaland 37, 40 f.

Laale, Peder, 265 f.

Laga-Aaen, 112 f., 116.

Laholm 105, 112 f., 115 ff., 121—24.

Laholms Len 114.

Lammet, Skib, 150.

Landskrone 44.

Larsson, Olof, 164.

Lasse Knutsson 20.

Laurits, Hr., 80.

Laurits Stenhugger 65.

Lauritsen, Borgmester i Helsingør, 18, 78 ff., 89.

Lavesdatter, Kirstine Foss (Ræf), 20.

Laxmand, Poul, 60.

s. 340Leal 97.

Leiel, Frederik, Tolder i Helsingør, 60.

Leipzig 49.

Lellinge 156.

Lifland 49, 97 ff., 104, 222, 241, 271, 274 f.

Lilje, Knut Knutsson, 20.

Lille Ring 65.

Lillien, Skib, 124, 191.

Lillø xxx, xxxiii, 35.

Lindenov, Dorthe Hansdatter, xxix.

Lindenov, Hans Johansen, xxx.

Lisbeth Bertelsdatter, Marcus Hess’, xxxvi.

Lister 295.

Litle, Inger Jørgensdatter, 273.

Loitz, Hans, Kjøbmand i Stettin, 69 ff., 92.

Loitz, Stephan. Kjøbmand i Stettin, 69, 92, 192, 252.

London 64.

Lothringen 256.

Lund 7,44, 49. — St. Peders Kloster 81.

Lvbske Christoffer, Skib, 125, 129, 191, 213, 280 f.

Lvbæk 17, 52, 109, 126, 129, 151, 153, 155, 164, 180, 186, 194 f., 198 f., 214.

Lvekow, Hans, Tømmermand, 83, 92,

Lykaa 239 f., 298.

Lykke, Anne, 9.

Lykke, Erik, 141, 280.

Lykke, Niels, 151.

Lykke, Sophie, 5.

Lynge Herred 59.

Lødøse 64.

Løgstør 300.

Løjtegaard 94.

Løven, Skib, se Byens Løve.

Ma aneskjold, Knud, 106 ff.

Mads Pedersen 81.

Madsen, Anders, Skriver, 33.

Madsen, Peder, 81.

Magnus, Prinds af Danmark, 49, 54, 97 f., 100, 103 f., 271.

Magnus, Prinds af Sverige, 56 f., 118.

Makalös, Skib, 146, 174, 206, 228.

Malmø 73, 302, 304.

Malmøhus 13.

Malmøs Falk, Skib, 124.

Marburg 17.

Marekjær 116.

Maribo 42.

Maribo Kloster 43.

Markerød 123.

Mars, Skib, 146 f., 149, 151 f.

Mats Persson, Borgmester i Stockholm, 147, 194, 234.

Maximilian II, tydsk Kejser, 281.

Mechelburg, Claus, Landsknægt, 47.

Medelstad Herred 240.

Meinert, Just, Skipper, 250, 257, 268.

Meklenburg 267.

Mercurius, Skib, 125, 129, 142, 181, 184, 187, 189, 192, 197, 233, 249 f., 261, 268.

Mette 10.

Meydeborg, Jacob von, Skibshøvedsmand, 89, 180.

Meyer, Joachim, 20.

Mikkel Pedersen 65.

Mikkel Skaaning, Skriver, xxxv.

Mikkelsen, Hans, Rektor paa Herlufsholm, xxxvii f.

Morian, Skib, 129, 176, 189, 237, 246.

Morten, i Herluf Trolles Tjeneste, 4, 14.

Mortensdatter, Benedicte, M. Hans Gaas’, 7.

Mortensen, Niels, 73.

Mortensen, Oluf, 17.

Mullerup 81.

Munk, Christiern, 48 f., 151, 166, 288.

Munk, Iver, Biskop, 208.

Munk, Ludvig, 176, 180 f., 183 f., 189, 233, 290.

Munk, Peder, 147, 152, 154, 157, 173,

Munken, Skib, 254.

Musse Herred 37.

Münchhausen, Helmer von, 109.

Münchhausen, Johan von, 97.

Münster 53.

Møen 141.

s. 341Narva 98, 101, 132, 167, 184—87, 200 f., 205—08, 214 f., 220, 225 f., 231, 259.

Nattergalen, Skib, 107, 125, 256, 262 f., 279.

Nederlandene 109, 164.

Nerike 57.

Neuburg 99.

Nibe 300.

Niels Hemmingsen, Professor, xiii—xxxviii.

Niels Mortensen 73.

Niels Nielsen 73.

Niels Pedersen, Borgmester i Kjøbenhavn, 91.

Niels Skriver 91.

Nielsen, Jørgen, 40.

Nielstrup xxx.

Nielstrup Kirke 42.

Norge 33, 58, 124, 131, 156 f., 166 f., 175, 180 f., 184, 214, 220, 222, 228, 242, 271, 273, 276, 288, 293, 313.

Normand, Skib, 124, 129, 260 f., 271.

Nyborg 36, 39, 44, 92, 285 f., 288, 291. — Slot 75. — Len 290.

Nydyb 125, 203, 205, 212, 317.

Nykjøbing paa Falster 42.

Næsbyholm i Sjælland xxxii.

Næstved xxxv.

Næstved Skole xviii.

Nørre Hyllinge 302, 304.

Odense 47, 65.

Oldenbuckom, Caspar von, 98, 102.

Oldenburg, Thomes (Antonius) von, 218.

Oliver, Robert, Styrmand, 63.

Olof Larsson 164.

Oluf Arildsen 18.

Oluf Mortensen 17.

Oluf Pedersen, Tolder i Ribe, 47.

Oluf Trundsen, Skibshøvedsmand, 257, 259, 271, 274.

Opslos Pinke, Skib, 124.

Orebygaard xxxi.

Orup 96.

Oslo 143.

Osnabrück 52 f.

Oxe, Albrecht, xxx.

Oxe, Anne, xxx.

Oxe, Elline, xxxi.

Oxe, Eskild xxx, 36—40, 44 ff., 65.

Oxe, Inger, xxx, 36.

Oxe, Johan Johansen den ældre, xxx, 27 ff., 31.

Oxe, Johan Johansen den yngre, xxxi.

Oxe, Johanne, xxxi.

Oxe, Mette, xxx, 61.

Oxe, Oluf, 27.

Oxe, Peder, xxx, 27—30, 36—46, 50. 58, 65. 75.

Oxe, Pernille, xxxi, 151.

Oxe, Sidsel, xxxi.

Oxe, Torben, xxx.

Oxhufvud, Anders Olofsson, 117 f.

Paarup 302 ff.

Packmohr, Mikkel, Høvedsmand, 279.

Paderborn 53.

Padis 97 f., 102.

Palladius, Peder, Biskop, 15, 25.

Palæstina 31.

Pappegøjen, Skib, 125, 129.

Parsberg, Anne, 116.

Parsberg, Verner, 162 f., 165, 239 f.

Paslich, Caspar, 281.

Pecardt 54.

Peder Eskildsen 18.

Peder Jensen, Borgmester i Kjøbenhavn, xxxvi.

Peder Madsen 81.

Peder Poulsen, Lektor i Roskilde, 15.

Peder Skriver 302.

Pedersen, Knud, Skriver paa Kjøbenhavns Slot, 77 f., 90, 143, 188.

Pedersen, Mads, 81.

Pedersen, Mikkel, 65.

Pedersen, Niels, Borgmester i Kjøbenhavn, 91.

Pedersen, Oluf, Tolder i Ribe, 47.

Pernau 97, 102.

Persson, Jøran, svensk Kansler, 253.

Persson, Mats, Borgmester i Stockholm, 147, 194, 234.

s. 342Philip, Hertug af Wolgast, 147.

Pois, Peder, 147, 194.

Polen 98 f., 101 f., 164.

Pommern 20, 256.

Poulsen, Peder, Lektor i Roskilde, 15.

Preetz 4.

Raade Skibrede 273.

Rade, Henrik van, 81.

Randers 5.

Rantzau, Claus, 132.

Rantzau, Daniel, 105, 107, 109, 289, 314.

Rantzau, Henrik, 109, 176.

Rantzau, Jørgen, 73.

Rantzau, Morits, 167, 207, 215, 218, 221, 224, 229.

Ratlow, Otto, 42.

Ravensberg, Anne Jacobsdatter, 77.

Ravnsborg Len 37, 40 f.

Restrup, Store, 13.

Reval 97 f., 101, 103, 184—87, 201, 231.

Rhoda, Paulus a, Biskop, 70.

Ribe 8, 68.

Riga 215, 223, 225, 231 f., 257, 259.

Ring Kloster xxxii, 3 f., 8, 17.

Ringsted 40, 45 f.

Rocus, Læge?, 16, 66.

Ronnebv 165, 181, 183, 186, 298.

Rosbro 109, 111.

Rosenkrantz, Anne Nielsdatter, 34.

Rosenkrantz, Anne Ottesdatter, xxx.

Rosenkrantz, Axel Clausen, 75, 77 f.

Rosenkrantz, Birgitte Olufsdatter, xiv, 105.

Rosenkrantz, Birgitte Ottesdatter, xxxii.

Rosenkrantz, Christoffer, 96.

Rosenkrantz, Claus Axelsen, 75,77, 81,

Rosenkrantz, Erik Ottesen, 4 f., 7, 54, 61.

Rosenkrantz, Holger Ottesen, 13, 286, 288—91, 294, 296, 298, 314, 320.

Rosenkrantz, Jørgen Ottesen, 176, 281, 291, 306 f.

Rosenkrantz, Margrethe, xxxii.

Rosenkrantz, Mette Eriksdatter, xxix.

Rosenkrantz, Mette Nielsdatter, 302.

Rosenkrantz, Mette Olufsdatter, 303.

Rosenkrantz, Mogens Ottesen, xxxii.

Rosenkrantz, Otte Holgersen, xxx.

Rosenkrantz, Otte Ottesen xxxii, 66.

Rosenkrantz, Otte Ottesen den yngre, xxxii.

Rosenkrantz, Peder, 256.

Rosenkrantz, Sophie, xxxii.

Rosensparre, Sten, 18, 40, 110, 122, 286, 289 ff., 294, 296, 298, 303.

Rosenvinge, Jens Mogensen, 89.

Roskilde xxxv, 12, 14 ff., 17, 35, 40, 50 f., 55, 66, 304. — Domkapitel 59. — Gaard 3, 51, 105. — Helligtrekongers Kapel 59. — St. Agnetes Kloster 12. — Skole xviii.

Roskilde Kro 14.

Rostock 128, 164, 166, 175 f., 178, 181 f., 189, 192, 197, 210—13, 223 f., 226, 233, 269.

Rotfeld, Kirstine Nielsdatter, 141.

Rubjerggaard xxx.

Rud, Erik, 173, 178 f., 191 ff., 213, 223, 230, 237, 256.

Rud, Jørgen Knudsen, 16.

Rud, Knud Jørgensen, 152.

Rud, Otte, 60, 147, 151, 160, 173, 185, 279.

Rudel, Hans, Syndikus i Lybæk, 17 f.

Rungsted 73.

Rusland 101, 186, 213.

Ruthe, Henrik, 101 f.

Rygen 19, 21, 203, 311.

Rygge Skibrede 273.

Rytter, Gert, Kjøbmand i Lybæk, 109.

Ræf (eller Foss), Kirstine Lavesdatter, 20.

Rød, Hans Offesen, 293.

Rødby 42.

Rødel, Johan, Syndikus i Lybæk, 17 f.

Rønnested 279.

Rønnov, Anne Marcusdatter, 60.

Rønnov, Ejler, 8, 60.

Rønnov, Karen, 311.

Salemand 31.

Saltø 105.

s. 343Sandbygaard 81.

Sankt Jørgen, Skib, 125, 129, 176, 189, 261.

Sara, Julius von, 281 f.

Sara, Poul von, 109, 173, 179, 213, 256, 261, 266, 281 f.

Saritslev 27 ff.

Schnatboem, Hans, 100 f.

Schroder, Hindrich, Borger i Rostock, 223.

Schwarzburg, Gynther af, Greve, 109 f., 178, 184, 285, 287, 290.

Sege Aa og Mølle 73.

Sehested, Anne, 4.

Sehested, Dorthe, 4, 8.

Sehested, Henneke, 4, 28, 30.

Sehested, Mette, 4.

Serlin, Laurits Iversen, 60.

Sigbrit 14.

Sigismund II August, Konge af Polen, 102.

Sjælland 8 f., 35, 51, 95, 112, 156, 165, 186, 214, 221, 285, 287 f., 292, 302, 307.

Skaane 8, 16, 27, 31, 43, 49, 81, 105, 256, 286 f., 289, 294.

Skaaning, Mikkel, Skriver, xxxv.

Skaaning, Thor, i Herluf Trolles Tjeneste, 17.

Skagen 305 f.

Skanderborg 8, 11.

Skavbo, Jens, Skipper, 68.

Skave, Herluf, 124, 141, 291—94, 313.

Skave, Kirsten, 292.

Skave, Mourits, 292.

Skedal 5 f.

Skeel, Claus, 162, 164, 270, 274.

Skeel, Karen 148.

Skinkel, Poul, 61.

Skjørpinghede 302, 304.

Skovgaard, Hans, 115 ff, 264—67, 282 ff, 294 ff, 300.

Skovgaard, Johan, 266 f.

Skovkloster 16, 59.

Skram, Peder, Admiral, 8, 96, 127, 164, 207.

Skurup 27, 29.

Slesvig 264, 278, 285.

Smaaland 37.

Smaalandene 8, 42.

Snapperup 27—31.

Sneslev 80.

Snodstrup 302.

Snoldelev 304.

Soen, Skib, 191, 241.

Solen, Skib, 125, 129, 213.

Sommen Sø 166.

Sonnenburg 97—100, 104.

Sophie, Frederik I’s Dronning, 41.

Sophie, Frederik II’s Dronning, 105.

Sorte Pinke, Skib, 125.

Sorø 288, 295 f. — Kloster 75.

Sparre, Anne, 31 f., 45, 50, 76 f., 106, 108, 111, 122, 132, 136, 140, 144, 151, 159, 161, 175, 181, 188 ff., 196 f., 201, 206, 210, 222, 230, 243 f.

Sparre, Jep Tordsen, 29.

Sparre, Mourits Ibsen, 243.

Stake, Olof Eriksson, 117 f.

Stenbock, Gustaf Olofsson, 117 f.

Stenvigsholm 20, 153, 292.

Stettin 20, 69 f. — St. Otten Kirke 71.

Stigsen, se Krognos.

Stjernholm 29.

Stockholm 31, 53 f., 62, 101, 117, 130, 138, 147.

Store Bælt 25, 44, 89.

Storm, Rasmus eller Asmus, 271.

Stralsund 19, 128, 153, 203, 205, 211, 245, 268 f., 271, 274, 311, 317.

Strassborger, Skibshøvedsmand, 211, 217.

Strø Herred 59.

Sture, Claus, xxix.

Sture, Margrethe, xxix, xxxi, xxxiii, 65.

Sture, Sten, 171.

Sture, Svante, 57.

Støckelman, Hans, Bogtrykker, xxviii.

Sundiske Engel, Skib, 193.

Svale, Mogens, 48 f.

Svanen, Skib, 164.

Svanholm i Sjælland xxx.

Svarte Hans, Profos, 111.

s. 344Svarteraa 301.

Svenske Bark, Skib, 125.

Svenske Jomfru, Skib, 124 f., 131, 173, 179, 191 ff., 196, 213, 237.

Svenstrup 29.

Sverige 19, 31, 37, 40, 47 f., 52 f., 55—58, 63, 74, 98, 101, 106f., 143, 152, 156, 164, 166 f., 170—73, 185 f., 200 f., 208, 217, 235, 248, 253, 256, 259, 266, 269, 271, 274, 286, 298 f., 304, 311.

Sødermanland 57.

Søllerup 96.

Sølvitsborg 162, 239. — Len 295.

Sømmershavn 189.

Sønderbo, Sønderum?, 114.

Sønderlev 302, 304.

Sørberg 117.

Sørup 43.

Tamholt 302, 304.

Tangegaard 75.

Theus, Mester, 32 f.

Thisted 300 f.

Thomesen, Jens, 81.

Thor Skaaning, i Herluf Trolles Tjeneste, 17.

Thorup xxxi.

Thott, Clas Akesson, 164.

Throndhjem 292 ff.

Tinhus, Hilleborg, 81.

Tiurnes 68.

Tiveden 166.

Tjæreby 34.

Togerup 75.

Torbenfeld xxix.

Torget 20.

Torkhof 100.

Torsø 27—30.

Trawemünde 314.

Irolle, Arved, 147, 185 f., 194, 234, 253, 266.

Trolle, Børge, xiv, xxiii, xxx, 7 ff., 20, 35, 77, 106, 110, 121 f., 154, 157, 178, 189, 248, 256, 273, 285 f., 288, 291, 294, 296, 298, 311 f.

Trolle, Else, 267.

Trolle, Jacob, xv, xxx, xxxiii.

Trolle, Margrethe Arvedsdatter, 310.

Trolle, Niels, xiv, 60.

Trolle, Øllegaard, 31.

Truels Hansen 297.

Trundsen, Oluf, Skibshøvedsmand, 257, 259, 271, 274.

Try Herred 50, 59 f.

Tvdskland xviii, 19, 110, 152, 212, 219, 228.

Tystofte 34 f.

Tølløse 75.

Tørne, Mats, 292.

Ugerup, Arild, 246.

Uglen, Skib, 124.

Ulfeldt, Corfits 44, 52, 77.

Ulfstand, Gert Jensen, 59 f., 94.

Ulfstand, Gregers Truidsen, 301—04.

Ulfstand, Ide Truidsdatter, xxxi, 301.

Ulfstand, Jens Truidsen, 105, 140, 301.

Ulfstand, Lisbeth Jensdatter, 310.

Ulfstand, Niels Truidsen, 140 f., 158, 161, 301.

Ulfstand, Tale, 59 f.

Ulfstand, Truid Gregersen, xxxi, 140.

Ulricehamn 118.

Ulven, Skib, 89.

Unge Forten, Skib, 124.

Upsala 17, 31, 239.

Urne, Johan, 60.

Urne, Lave, 44.

Urup, se Ugerup.

Vadstena 166.

Valkendorf, Christoffer, 271.

Valkendorf, Karine, 29.

Vallø, Øster, 105.

Vang xxxii.

Varberg 54, 105, 107 ff.

Warnemünde 203—6.

Warnow, Flod, 175.

Vasa, Margrethe, 52 f., 56.

Vedasløf 118.

Vedby 16.

Vemmenhøgs Herred 27, 29.

Vendsyssel 34 f., 96, 302 f.

s. 345Venern Sø 166.

Vermeland 57.

Vespenø 68.

Vesterherred i Blekinge 239 f.

Vestersøen 162, 290, 312.

Vettern Sø 166.

Wieck 97.

Wien 281.

Viffert, Albret Maltesen, 306.

Viffert, Mette, 34.

Villumsen, Frants, Tolder i Kjøbenhavn, 78.

Vind, Holger, 305.

Windtz, Jacob, Høvedsmand, 156, 293.

Wirland 97 f, 101.

Visborg paa Gulland 311.

Visby 143, 308.

Wismar 21, 75, 315.

Wittenstein 102.

Vodskov 302 ff.

Voldum 65.

Volstrup 34.

Vordingborg 141.

Vraa, Nørre, 35.

Wrangel, Thomas, 103.

Wulff, kaldet Ludinghausen, Henrik, 99.

Württemberg 31.

Værebro 59.

Ysted, Lars, 150 f., 295.

Øland 56, 134, 136, 138, 146, 155 ff., 159 f., 165 f., 168 ff, 172—75, 178, 181, 184, 186, 192, 197, 201, 216, 230, 236, 238, 241, 253, 255, 272 f., 276 f., 279 f.

Ølsemagle 95.

Øresund 58, 127 f., 167, 215, 221, 225, 257, 259, 286 f., 312, 315, 317.

Øsel 97.

Østergøtland 57.

Østerherred i Blekinge 240.

Østersøen 167, 187, 290, 312.

Øxenhede 34 f.

Øxnebjerg 52.

s. 346

s. 347BREVE TIL OG FRA
HERLUF TROLLE OG BIRGITTE GJØE.
II.

s. 348
s. 349BREVE
TIL OG FRA
HERLUF TROLLE OG BIRGITTE GJØE.

PAA HERLUFSHOLMS STIFTELSES FORANSTALTNING
UDGIVNE
VED
GUSTAV LUDVIG WAD.

ANDEN DEL.

KJØBENHAVN.
HOS V. THANING & APPEL.
MDCCCXCIII.

s. 350KJØBENHAVN. — BIANCO LUNOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI (F. DREYER).

s. 351III.
BIRGITTE GJØE.

s. 352

s. 353

12. Maj 1551.

Dronning Dorothea til Birgitte Gjøe.

Dronningen beder hende skaffe forskjellige Planter, om hvilke de skulle tale nærmere, naar Birgitte Gjøe kommer til Kjøbenhavn.

Dorothea mett guds naade Danmarckis, Norgis,

Wendis och Gottis drottningh etc.

Vor gunsth tillfornn 1. Wij bede tegh och begere, att thu wiltt giøre thin alderstørste fliidt till, att thu kandt flye oss thesse effterschreffne øurtther, som wij kunde lade sette vdj ballier och ellers, som er førsth rett meyoran 2, brisilicon 3, neglickenn, cipress, gule fioell och hues andre slagh gode øurtther, som thu kandt bekomme. Och nar thu hiidt till oss kommendis worder, wille wij ydermere selff thale mett tegh ther om. Heer mett skeer oss synnderligenn till willie. Befallenndis tegh gud. Schreffuitt paa Kiøpnehaffnns slott tiisdagenn nesth effter søndagenn exaudj aar etc. mdlj.

Vnder wortt signett.

Udskrift: Oss elskelige frue Birrithe Herloff Trolles.

Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Personalhist. Saml. 1523—1600, Birgitte Gjøe.

s. 354

28. Febr. 1556.

Elsebe Krabbe til Birgitte Gjøe.

Hun har modtaget noget Uld fra Birgitte Gjøe og vil snarest sende Betalingen for den. Hun og hendes Mand have været Gjenstand for Bagvadskelser, hvis Ophavsmænd hun overlader til Guds Straf. Da Tiden falder hende lang i hendes Ensomhed, opfordrer hun Fru Birgitte til at besøge hende, naar Herluf Trolle drager til Jylland. Sender hende et Skrift af Peder Palladius.

Søsterlig, kerlig helssen, til forn screffwed med gud etc. Aller kereste søster, nest alld ke tacksigelsse etc. gyffwer ieg 1 teg ganske kerligen att vede, att ieg nu haffwer anammett tin vid oc selff Iatt veytt hene for my[n] egen ogen, oc saa santt hielpe meg gud, som ieg lod tend vey tett næppelighste mølligt vor, tha veyde hwn intted mere end xiii.j Hallands pund, oc bleff hwn tøsser 2 veyd, før end ieg vylle nøges ther med, oc well ieg gøre myn flyd ther y, som thett vore myn egen, oc vell ieg fly deg peninge thett aller snareste mollig kand vere, ty ieg frøctter saa saare, att ieg skall icke snartt bliffue affue med hene, for ieg haffwer fott hene saa syllig, men bode gud oc tu skall vede, att thett skall icke vere myn skyld i te eller andere maade, hwre teg kand kome til gode, saa lenge ieg leffwer. A. k. søster, som tu oc gyffwer til kenne i tyn scriffwelsse, att thu mener, att thett skall icke alltt saa vere, som meg er fore sagtt, saa ved ieg thett vest, att thett er sanningen, men ieg thror gud saa vell, att hand vnder meg en huesuallelsse fore tend løgn oc flere, som myn kere hosbonne oc meg er løgit paa ittette aar aff thett folck, men i hure thett gaar, tha skall s. 355ieg aller efftter tenne [dag] fortiene entten thack eller vttack paa herrens hus mere, eptter ieg forsthaar, att en lognere staar saa vell til troendis, men gud skall vere vortt wynde 1 then syste dag med huldhed, vy haffwer tientt vor øffrighed, saa gyffwer ieg gud bode heffn oc straff offwer te løgnere, etc. Myn hiert sør(!), saa thorstu dog intted synderlige forfare ther om, ty thu fanger doch ingen rett sandhed att vede ther om 2. Myn hiertte søster, ieg kand icke fuld scriffwe deg, saa suarlige lang tyden er meg, synden(!) her Peder drog bortt, gud for syn godhett sende hannom snartt helbrede igen etc. Myn hiertte søster, ieg well icke vyder bemøde deg, men gud gyffwe, thu kwne end gang komme her op, tha kwne en see, att vy haffwer vell then verelsse, en erllig reder maa well nøgis med, gud haffwe loff tyl euiig tyd, huellken gode gud ieg nu oc alltyd beffaller theg mett alle thennom, teg vell vel. Kere søster, gør vell oc syg thiin kere hossbonne oc tyn gode søster Elline, om tu hende tyl ords komer, m gode netther, oc raad altyd offwer meg, som teg bør att gøre etc. Datom Skeedall 3 thampper fredag i faste ar mdlvj.

Elszebe Krabbe.

[Paa en løs Seddel:]

Aller kereste søster, ieg haffwer forfarett, att Herluff vell veil(!) drage att Iwdland 4. Vore thett tig icke da til for mogett besuering, att thu tha ville kome hyd oc see, hwre s. 356en fhattiig Hallandsfar lyde her. Thett tør end vere bede(!), end vwener tencker, des bedre, gud vere loffued. Oc ieg vel bestelett med vore bønder paa thene syden Engelholm, att tu skalltt fange bode nattleye oc vone 1 eptter tin egen velli. Velttu haffue nattleye til Poffwel Fyndes i Rebbelbierig 2 strax paa tene svde Engelholm, hand skall fangett att vede, att nor tu komer, skall hand alltyd vere teg til rede. Nor tyne leylighed kunde seg saa begyffwe, tha bade ieg teg ther ganske gerne om, Kere søster, sender ieg teg end lyden thaffle, som doctter Peder Paladius send oc gaff mig 3, oc beder teg gerne, attu then vellt offwerlesse, gud til loff, ti vy ville med guds naade haallde oss hartt hoss tend, ty hand vyner 4 paa ted sys[t]e, ti ther star saa sc[re]ffuitt: Cristus vincit, Cristus regnat, Cristus imperat. Dend beffaller ieg dig etc. etc.

Udskrift: Erlig oc welbyrdig fruve, frv Birgitte Herluff Trollis, myn kere søster, ganske kn til egen handtt.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXXV. 106. — Trykt hos Rørdam, Historiske Kildeskrifter II. 52 ff.

s. 357

3. Oktbr. 1556.

Birgitte Gjøe til Oluf Mouritsen Krognos.

Hun fortæller ham, at hans Moder er i Skaane og trænger meget til hans Bistand. Formaner ham indtrængende til at sky den ham saa skadelige Drik. Hun og Herluf Trolle rejse til et Bryllup. Udtaler Haabet om mulig at mødes med ham.

M. a. k. Oleff 1, gud wnne vos alle ad spøre deg helbred och glad. Och wed ennthe sønderlygt ad skrywe deg anned, enn dynn moder och wy ale ere af gus nade sund och til pass. Dynn moder er no y Skanne och loed(?) høre synn rennskab 2. Du tror ik, sa besuerlig ded er henne. Gud hafer no kalte lenns Persønn 3. Honn hafer enngenn met seg, wdenn hunn wel pa ded høysthe haffe bede deg, ad du, ded førsther(!) muelygt war, welle kame hem. Gud wed, ad meg af herthe forlenngss ef[t]er dynn tilkamst, uell høiligenn haffe rade och pa ded troligeste formannt deg, ad du holle deg aff aff denn suare drøk, du kann ik [tro], sa tytt som dynn moder søreleg bek[l]afer deg, for wy wide wel, huad skade ded gør deg y f[r]emtidenn. Ieg kann no ik wider skryuue deg, menn well hobe dynn tilkamst. Her[l]of och ieg kam her y afthenn och drafer pa manndag tel dett brø[l]op Erik Rosenk. och Margrett Børes d[a]tter 4. Der møder dynn moder. Herlof och ieg agther ad blyuue y Lunn y winther, der som du d[r]afer denn wey henn, ad du da uelt s. 358tale met oss. Ieg wel no haffe altenngst beslutend. Her[l]of lader sye deg mannge cc gode nather. Denn allmegt[i]ghe gud befal[e]r ieg deg, hanns hele 1 enngel were dynn ledsager. Mynn iomfrue l[a]der sye deg mannge c gode natter. Skrefef[t] y Købennhafenn løferdagenn efther santhe Mekels dag etc. 1556.

Berthe Gøy.

Udskrift: Mynn kere søsther sønn Olleff Mourissønn wennlygenn til skreffed.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsamling.

s. 358

24. Novbr. 1557.

Magdalene Gyldenstjerne til Birgitte Gjøe.

Hun takker Birgitte Gjøe for hendes Godhed mod hendes afdøde Søn og sender hende til Minde om ham en Kande. De Penge, som hun er bleven Fru Birgitte skyldig, har hun medgivet Arild Ugerup til hende. Tilbyder sin Bistand, hvis Fru Birgitte ønsker noget besørget i hendes Hjemstavn.

Mynn ganske weluilliigh, kierliigh hellssenn nu och alttiid forsienntt med gud almectiste. Mynn hiertte kierre søstiir Berette Giies, ediirs liiffsundhed och liichsaliige wellffartt onskiir iegh 2 alttiid aff gud almectiiste thiill att høre och spørge. Mynn alliir kieriiste søstiir, betackiir iagh ediir

s. 359

s. 360

s. 361saa gannskie kierliiginn och gierne for altt gott och mange beuiste wellgierningir, som y, mynn hiertte kiere søstir, migh alttiid [i] mange maade giørtt och beuist haffuir, for huilckitt y schulle y alle myne thage finde migh saa gannske kierliiginn och guoduilligh thiill att forschiille, som iag wore ediirs kødeliigh søstiir, med altt gott, som y mynn ringe macktt ær ellir vare kand, som iagh diis pliictiigh ær, saa lennge iegh leffuer. Mynn hiertte kiere søstiir, betackiir iagh ediir saa gannskie kierliiginn och gierne for thenn store wmagh och store bekostningh och for saa mannge monffoldeliigh velgierningir, som y mynn fremledne salliige sønn 1 wthij saa mannge matte giortt och beuist haffuir. Gud alsommectiiste giiffue thett, att iagh kunde forschiille, saa schall gud wiidett, att iagh thett y alle mynne thage aff ith gott och welluilliigtt och søsterliigh hiertte gannskie gierne wiill, saa lenngie att iegh leffuir. Mynn hiertte kierre søstiir, fru Beretta, saa senndir iagh ethir end liidenn kannde, och bediir iagh ediir gannskie kierliigenn och giernne, att y icke wiille forsmaa hinde, wthann y wiille haffue hinde thiill end aminndelsse ffor mynn saliige sonz skiilldtt, och er hun icke saa god, som hun schulle were, att y wiille haffue hinnde for end guoduillge och icke for nogenn skenck. Mynn hiertte kiere søstiir, som y schriiffue migh thiill om the xl daliir, saa haffuir iag anttuordit Ariill Wgerup 2 thennom, thaa mynn saliige søns high førdis hiid op, och forsier iagh migh, att y haffue bekommitt thennom, och om y icke haffuir bekommitt thennom, att y wiille thaa well giøre och schriffue migh thiill, saa wiill iagh gierne betalle ediir thennom. Hiertte kere søstiir, bediir iagh ediir, om her er nogit y thenne landsennd, ther iagh kand bestiille ediir thiill guode, wiill iagh thett gannske

s. 362giernne saa fliittiigh giøre, som iagh war ediirs egenn søstiir, och beder iag ediir saa gannske giernne, att y wiille schriiffue migh thiill ther om. Kiere hiertte søstiir, wiill iagh iicke lenngir bemøde ediir med thenne mynn ringe schriffuelsse, menn all thenn stund iag leffuir, schulle y finde migh for end guod wenn och welluiliigh søstir, och som iag y alle mynn thage gierne giøre wiille, huad y kunde haffue ære och gott aff, och som iagh wor ediirz egenn søstiir, thett gud kiennde, thenn iagh ediir, myn hiertte kierre søstiir med all liiffs sundhedt och liichsaliigh wellffartt euiinnerliig beffalis(!). Kiiere hiertte søstiir, Iattiir mynne dotter hiilsse ediir och flere wore guode wennir med mange c 1000 guode nattir och liichsalige dage. Schreffuitt paa Biirquar thenn 24 nouembris 57.

Madalena Giillenstiernn.

Afskr. i Rigsark., Klevenfeldts Dokumentsaml.: Gvldenstjerne.

s. 362

18. Septbr. 1558.

Birgitte Gjøe til Grethe Bryske.

Det Brev, som Grethe Bryske har tilskrevet hende om en vis Sag, vil hun vise Herluf Trolle, saa snart han kommer hjem fra Skaane, hvorefter han selv nok vil skrive til Peder Rud om Sagen, der da sikkert vil blive ordnet.

Vennligh helssenn forsennd mett gud. Kiere Gretthe 1, nesth syskenn barnn och synnderlig gode weenn, liest wennlig tacksigelsse for alt gaatt, som thw mig giord och beuist haffuer, huilkit ieg forskylle will mett huess ieg wed tig tell willie werre, ther thw kand haffue gaatt aff. Kiere Gretthe, giffuer ieg tig wenligenn tilkende, att ieg haffuer s. 363lesd thett breff, som Peder haffuer schreffuit Herloff till, saa er nu Herloff icke hieme, hand er y Skaane att vndfanghe hertugindenn aff Saxen 1. Nar gud vill, hand kommer hiem, tha vill ieg viisse hanom breffuitt, saa tencker hand vell thell mett then sagh, som hand vill forsuare for huer mandtt 2. Och skall Herloff selff skriffue Peder ther till om, saa ieg forseer mig till, att thett skall well gaa ligelig till. Och huess ieg y nogen mode wed tig till willie werre, giør ieg altiid veluelligenn och gernne. Giør well oc helsse Peder mett mange cm godenetter paa myne veghne. Her mett tig gud almectigste befallen dis. Aff Roske gaard then 18 dag septembris 1558.

Børgetthe Gøye.

Udskrift: Erliigh och welbyrdiigh quinde, frue Gretthe Peder Rudtz, myn kiere nesth syskenn barn och synderlig gode wenn wenligen tilschreffuit.

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 43.

s. 363

7. Juni 1559.

Benedicte Mortensdatter til Birgitte Gjøe.

Efter en besværlig Rejse er hun og hendes Ægtefælle ankomne til Throndhjem. Med ham og hans Børn lever hun lykkeligt; derimod gjør Lensmanden Evert Bild og hans Frue dem Livet surt ved den Haan og det Overmod, hvormed de behandle dem, hvilket hun nærmere skildrer. Hun anbefaler til Birgitte Gjøes Omsorg sin Moder, for hvem hun er meget bekymret.

Myn ganske ydmygelige, kerlige helssen nu oc altid ffoerssent met voer here. Myn kere ffenke, taker ieg 3 eder ydmygelif[g] oc gerne ffoer alt det gode, ssoem i haue gyoert meg. Den almesste gud vere ederss lønd, ffoer det er aldri s. 364i myn mack til ath ffoertiene, men da skal gud vere met vinde, ath ieg gerne alle myne daue vel ffyndess eder tacknemlige met alt den del, ieg kan tenke, eder kan vere til veli oc tiensste, ssom ieg er eder plitig. Myn kere ffenke, giuer ieg eder venlige til kynde, ath vid kome hid til Truenhiem tre vger effter poeske, oc kan ieg aldri ffuel skriue eder til, ssa møssamelige en riexsse det vor voess bade met vand oc iess. Dog hoelp gud voess, ssa vi kome vel ffrem met helbreden, gud vere loue 1. Myn kere ffenke, ieg kan aldri ffuel skriue eder til, hoer meg hauer lensst effter eder, ssyden ieg kom ffra eder, den almesste gud lade meg ffa gode tinder bade ffra Herloe oc eder, ath i mate bade leue oc lide vel, da er det bade myn hoessbonde oc meg en sstoer glede, oc vid velle bade bede, gud skal beuare bade Herloeff oc eder i gudz ffryck lenge ath leue oc ffatige til gode oc gaeffn her effter, ssoem i haue vere her til. Here gud beuare eder altid, amen.

Myn kere ffenke, giuer ieg eder oc kerlige til kiende, ath meg lider vel i mit eget huess, oc er han meg oc ssel god en her til. Gud vnde meg, ath han ma oc ssa bliue met meg, da kan ieg icke fful take gud oc vel oc gerne tage vare, ath ieg icke vel gøre det, hanoem kan vere til ffoertøernlsse, huerke mod hanoem eller hanss børn i nage made. Oc hauer han oc gode børn, gud vere loue. Men huad meg hauer ellerss vederffaress, der meg haue vere til bedrøuelsse, hauer ieg skreue oc Iaefft i dete breff oc beder eder ssa gerne, myn kere ffenke, ath i vilde lesse det, men det er det rinsste, ssoem den gode mand Effert gør myn s. 365hoessbonde 1. Gud giue, ath hanss lelihed ssa begaue ssig, ath hand vare ssa ner rete, ath han kunde klaue ssyn ssag, da hauer ieg inge tuil pa gud, ath hanoem vederffoerss ssa møge, ssoem reter vare. Gud giue, dit kunde vere gud behauelit oc hanss here oc koenge til velige, oc vare en anden i Danmarck, da vare det bade meg oc hanss børn til gode. Gud ffoerbyde, ieg skulde leue, det hans houe kome nage ath, da mate ieg ssyde der met alt hierte ssarig, oc hanss børn met.

Myn kere ffenke, det breff, ssoem i ffick meg, det ieg skuinde 2 ffa ffru Viuicke 3, ssoem i hade skreue hinde til, det huen vilde vere meg god ffoer ederss skyeld, ssa vere gud ederss lønd. Der ieg kom til Truenhiem, da gick ieg sstrax om anden dagen oc bar ffru V[i]uicke3 ssame breff oc ffyck hinde det ssel oc ssade hinde mange gode neter pa ederss vene, ssoem i beffoel meg, men huen tog breffe oc lesste det, men huen ssuare meg huirken ont eller gat. Men da gyck ieg hen oc ssete meg pa benke. Inte talle huen til meg, icke toerde ieg heller talle til hinde. Ssa gyck ieg hiem i gen, met det ssnarsste ieg ffoernoem, ieg var hinde icke vel komen. En anden ssyndag der effter ssyende Effuert3 en aff ssyne ssuene til meg i kerken, om ieg vilde ga til hanoem oc ffa meg mat met hanoem. Da ssuare ieg ssuinde, ath gyck myn hoessbonde, da vilde ieg oc gerne ga. Da ssade ssuinde ffoer meg, det han vndskylde sseg oc kunde icke kome paa den tid. Ssa bad ieg oc ssuiende ssyge bade Effuert3 oc ffru V[i]uicke3 ssa møgen tack, ieg s. 366vilde da ga til hinde effter medag. Ssa gyck ieg hiem oc ssade myn hoessbonde, det ieg hade loue fru V[i]uicke 1, ath ieg skulde ga til hinde om effter medag. Ssa ssuare han meg, ath det var besst, ieg gyck, men ieg hade louet thet. Om effter medag gyck ieg pa beffssegaren 2 til ffru Viuicke1 oc toe myn hoessboende dater met meg. Ssa koem ieg gandess der ind, da ssat Effuert1 oc ffru V[i]uicke1 met alle døress gesster ved bore. Ssa bade de meg ssyde. Ssa ssete ieg meg pa benke, men gud ved det, hoer de toge mod meg, men dog ssad ieg der en time eller ij. Ssa sstod ieg op oc vilde gat hiem. Da ssade Effuert1, ath ieg skulde ssyde, ieg var nu her i landen oc icke i Danmarck, ieg skulde nu vere, hoer han vilde haue meg, oc met mange besspatelige or, ssoem han da gaff meg. Men ieg vilde dog icke ssyde der lenger. Ssa sstod ieg op oc bød hanoem gode nat, men han bleff ssuarlige vered pa meg oc ssade, ieg skulde ssyde i tuessen dyefflle naffn. Men ieg ssade, ieg vilde icke byde lenger. Ssa skød han meg ffra sseg oc vd pa gulet oc bad meg ga ffoer ssa mange tussene dyefflle, oc doem vilde han beffalle bade meg oc myn besk, oc bande meg oc gaff meg mange besspatelige or. Men han ssa bandet oc regere, da gick ieg til ffru V[i]uicke1 oc bød hinde gode nat oc vndskylde meg, oc ath det gioerde meg ont, ath ieg skulde kome der, hanoem oc hinde til ffoertørnlsse. Da suare huen inte ande en, en hun mente, ath ieg var icke bedre, en han mate talle til meg oc vere, hoer han vilde haue meg. Men ieg ssa sstod oc talle met hinde, da sslo han den ene ssøl kande effter den ande vd pa gulet til myn hoessbonde dater, huen sstod pa gulet, det alt det, der var i kander, koem pa hindess hode oc kleder. Men ieg gyck vd ssoeffrffuel, ssoem ieg vel mate, men alt det ieg gyck vd, oc alt den sstuen han kunde roue effter meg, s. 367der han kunde sse meg, da roeffte han effter meg met skyenss ord oc beffallet alt meg oc myn beske tussen diefflle. Dene ere gorde han meg ffor alle ssyne gesster oc der i et ffremede land. Den alssoemmesste gud sse til hanoem pa myn rete arssage, sa ssandelige ssoem ieg icke talle nage or, der hanoem oc hinde kunde vere til ffoertørnelsse i nagen made. Kere ffenke, ssa var der tre bede daue, mand skulde ga til kerken den ssame vge. Ssa gyck ieg til kerken, men ieg tente her icke mere pa Effuert 1 oc ffru Viuicke1. Men der de iij daue vare ffoergange, oc ieg var hiem gange, da koem Iøren Perssen 2 oc en aff kannicker til meg oc ssade, ath ffru V[i]uick[e]1 hade visst doem til meg oc lod meg sspøre ath, hui ieg hade icke sstad op mod hinde i de iij daue, naer huen koem i kerken, oc nar huen gyck aff kerken, oc om ieg vesste nage vdere 3 met hindess sslet oc vener, men ieg goerde hiende icke den ere, meg burde ath gøre hinde, oc ssta op mod hinde, nar huen koem i kerken oc gick aff kerken, oc om ieg troe, om hun var icke ssleg en quien, det ieg mate ssta op mod hinde, det vilde huen vide hoess meg. Ieg bleff vndelig ved dene talle oc vesste icke møge, huad ieg skulde ssuare der til, men ieg ssuare, ieg ate 4 det icke, nar huen gick aff kerke eller i kerke, icke gioerde ieg heller 5, men ieg vesste inte met hindess sslit(!) oc vener en gat, men de ffoerssuare doem vel ssel meg ffor vden. Met det ssuar ginge de hen til ffru Viuicke1 oc ssade hinde det, men huen vilde icke nøgen met det ssuar, men huen ssyende sstrax vi andre til meg igen, iiij aff kanker 6 oc Iøren Perssen oc denene(!) boremesster, oc vilde io sstrax haue et enke ssuar aff meg oc vide, hoer ffore ieg sstod icke op s. 368imod ffru V[i]uicke 1, nar huen koem i kerken, oc om ieg vesste nagen vdere met hindess sslyt oc vener, det vilde hun vide, oc hoer ffore ieg ffoeracte hinde ssa i kerken oc sstod icke op mod hinde. Ieg vesste da inte ande ath ssuare doem, ffoer ieg ssuare de andre ij til ffoerne, ath ieg icke ate 2, det huen koem i kerken eller gyck vd igen, men de vilde icke lade doem nøge met de ssuar, men de vilde haue ssuar aff myn hoessbonde der pa. Ssa var han icke hieme, men han var i kyrcken, men han koem da hiem pa det ssyesste, oc de sspure hanoem ath oc vilde haue et endelit ssuar der pa, hui ieg hade icke sstad op mod ffru V[i]uicke1 i kerken de iij daue. Hand ssuare dom, han vesste der inte aff, ieg sstod ssel til sstede, ieg mate ssel ssuare ffor meg, men dete vesste hand vel, ieg var gange til ffru V[i]uicke1 pa garen, men hoer det da gick til, det vesste hand icke andet, en hans huesstru oc hans date[r] koem icke glade hiem, myn dater var offer sslauen met øl bade paa hoffuet og lieff, men huad de brøde der til, det vesste hand icke, ffoer hand var der icke hoess, men, i gode men, i vare der alle hoess, i vide besst, hoer den ssag gick til. Ssa gioerde de myn arssage, ath ieg gioerde icke ande, en ieg vilde icke bliue ssa lenge, ssoem Effuert1 vilde, men de høre ingen or, ieg ssade. Men de danemend talle hanoen(!) ater til oc vilde i ffoer endelige haue et ssuar, hoer ffore ieg hade ssa ffoeracte hinde oc icke goert hinde den ere i kerken, ssoem meg buerde ath gøre sslege en erlig ffrue. Da ssuare myn hosbunde dom, ath han visste inte ath ssuare der til, men hanoem tycte, ath nar mand koem i kerken, da vare det besst, ath de tage det vare, doem la mere mack pa en ath sstad oc tage vare pa, huem der gyck i kerke eller aff kerke. Men i trenge meg ssa hart, ath ieg skal giue eder ssuar til den gode quinde ffru V[i]uicke1, da ma i ssyge hinde, ath nar myn høsstru ffor ssaefft hinde nagen tiensste, da ma huen tucte hinde, men beder den s. 369gode quinde tucte ssyne piger oc de, hinde tien, oc lade myn huesstru beteme 1. Hun hade vere hoess en god kuinde, ffør en ieg ffyck hinde, huen hauer vel ssa vndervisste hinde oc hauer oc vel sset det aff hinde, det huen ved vel bade ath skekke sseg i kerke oc anden ssted, ssa ath den gode ffrue hauer icke behoeff ath ssete nager ny sseger 2 pa hinde vden husse eller anden ssted, men i husse velle vid vel ssel ffoerligess. Det gaff han doem ffoer ssuar, oc der met gyck de hen oc ssade desse ssuar ffra doem. Men huad besspatelige oer de haue ssyden hat om meg der i bygen, vel ieg ssete til den almesste gud, ieg hauer her inge ath klaue myn nød ffor. Myn kere ffenke, ssa beder ieg eder ssa gerne, ath i velle icke ffoertenke meg, ath ieg vdmager eder ssa møge met myn lange skriefflsse, men ieg ved inge ath klaue myn nød ffor vden gud oc eder, oc vel bede eder fførsst ffoer gudz skyel oc ssyden ffoer det ieg var i eder huess, dog i haue det vel afflaefft. Ssa vere gud ederss lønd oc gøre myn arssage ffoer meg, ffoere ieg ved vel, ath de ofterroue meg der, ssoem de haue gioert her. Here gud, sse til doem pa myn rete arssage i mod meg.

Kere ffenke, den barer 3 i Køffhaeffn Kriessten Perssen er icke en nu komen hid, ssom skulde fførde met tiengess ffrem, men ieg hobess, ath han skulde kome huer dag. Vid haue sspuert, ath han er komen til Bern 4. Nar gud vel, ath han komer, skal i ydemere ffa voert bud oc skriefflsse. Gud vnde meg, ath ieg mate ffa bud ffra eder, oc beder eder ffoer gudz skyel, ath i velle byde meg til, nar eder sstedess bud, hoer Herloeff oc eder lider, oc i vilde oc giort det ffoer gudz skyel oc skreue meg til, hoer det gar myn moder. Ieg hauer ssa sstoer ssarig i mit hierte ffoere hinde. Vilde i haue goert det ffoer gudz skyl oc haue bud til hinde, om huen enten lad i ssydoem eller ande, i vilde en da sse s. 370hinde til gode ffoer gudz skyel. Ieg ssynder eder oc nagen breff oc beder eder ssa gerne, ath i vilde haue den vdmage oc ffly her 1 ssyne. Myn hierte kere ffenke, tager meg ded icke til velige, ath ieg ssa drisstelige skriuer eder til oc gør eder vdmage met myn lange skriefflsse, men ieg kan icke lade, ath ieg ma klaue myn modgaen ffoer eder. Den alssom messte gud hielpe bade myn hoessbonde oc meg vel pa voer rete arssage. Ieg kan aldri klaue eder det vdret oc spat, ssoem Effert oc ffru Vieffke dalige b[e]uisser voess. Ieg vel nu icke viger skriue eder til, men ieg vel nu oc altid haue eder den alssoem messte euege gud beffallet bade til lieff oc ssel, oc gud beuare bade Herloeff oc eder i gudz ffryck, gud til ere oc ffatige til gode, ssom dafflige hauer sset ophoel aff det gode, ssom gud h[a]uer giue eder. Ieg vel oc ssa gerne bede eder, ath i vele vel gøre oc ssyge Herloeff ssa mange gode neter oc lønd aff den almesste gud ffoer ssa møge got. Gud[s] and oc nade vere met eder bade, amen. Skreue i Truenhiem den vij dag iuny ano doni mdlix.

Benedicte Moertenss dater.

Egenhænd. Orig, uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 208. — Trykt i Ny kirkehistoriske Samlinger VI. 379—85.

s. 370

29. Juli 1559.

Mogens, Mette Og Falk Gjøe til Birgitte Gjøe.

De takke Birgitte Gjøe for hendes Godhed mod dem og ønske hende alt godt. Deres Søster Margrethe er uventet kommen hjem.

Wor allerkieriste fadersoster och alles wor hierte kiere hulde maader, wii kand aldrigh fultacke ether for ethers mange wsigelige welgierninger, som y os fattige bornn alle wore dage giort och beuist haffuer 2. Denn allermechtiste s. 371gud, som ingenn welgierninger will haffue wbelønt, hann were ethers loner och betaler for alle disse ethers welgierninger, som y haffuer beuist os. Saa kunde wii aldrigh fuldskriffue ether thill, saa retteligh fast wos lengis alle epther ether, gud wnde os alle denn glede, att wii maa finde ether hilbredigk och glad. Wor hierte allerkieriste fadersøster, kand y icke troff denn store glede, som wii alle fich nu, wor kiere syster Margrete kom hiem thill wos, huilckitt wii icke nu haffde hobtis denne tidt, och troffuer wii well, att icke haffde kunde sked, dersom wii haffde icke nøtt ethers staare godhed dett aff 1. Saa forglemmer y inthett, som well er giort, denn allermectiste herre gud were ether god thill euigtidt och giffue ether glede y himmerigh mett alle gode gudtz engle, dett skulle wii bede hannum alle om, denn stundt wii leffue. Wor allerkieriste fadersøster, fortencker os icke for gudtz skild, for wii skriffue ether saa dristeligenn thill, wii wille findis for ethers troff, ydmygelige bornn, denn stund wii leffuer. Will y well giore och sige ethers iomfruer mange godenatter paa wore wegne. Saa will nu och altidt haffue ether denn almectiste herre gud befalindis mett alt dett, ether kiert er. Hann beuare ether sund och karsk och lade ether lenge leffue mett os. Ex Skiersøe leffuerdagenn epther sancte Anne dagh anno domini 1559 2.

Maagens Giøe. Mette Gyøe. Falck Gøee.

s. 372Udskrift: Erligh och wellbiurdigh frwe, frw Birgitte her Herloff Trollis thill Ringkloster, wor allerkieriste fadersøster, ydmygeligenn thilskriffuit.

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 27. Underskrifterne egenhændige. Brevet er skrevet med Mogens Gjøes Haand.

s. 372

1559—6 r.

Elline Gjøe til Birgitte Gjøe.

Vincens Juel vil fortælle Fru Birgitte om deres Trætte med Anne Rosenkrantz. Minder Fru Birgitte om, at hun har lovet at skaffe hende en Kjælderdreng og en Brygger.

.................................................................... thet ..................................... ................................................................ ieg pleyer ad ............................ ..................................................................... der for och .......................... .................................................................... il i aften ieg........................... ..................................................................oc forhober thett mo ..... ............................................................... lenges meg rett fast efter dek. Fyetzens 1 kand nu sye dek, hure hans leylig[hed] begiuer seg med den trette, Ane hauer med os i Iylen 2. Gud styre s. 373hene vel oc henes broder Iøren 1 med. Oc ma hand nu der hen. Gud ved vor leylighed. Som dek vel fortenker om den dreng, du taled om, Iohanes broder, der du kand tenke, han kand tien[e] til en keler dreng for meg self, vel du da lade ham vere vforsaud 2. Du veltt icki forglome os med den brøger, oc om du hauer taled dyn byløber til, om han velle tiene for keler suendh, da vel vi fare vel mett ham. Du veltt icki fortenke meg, ieg byder sa ouer

Udskrift: Myn kere søster, fru Berette Herlof Troles, kerlig till skreuedh.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Personalhist. Saml. 1523—1600, Birgitte Gjøe. Skriften er i Begyndelsen og Slutningen af Brevet aldeles opløst af Fugtighed.

s. 373

2. Marts 1560.

Beate Brahe til Birgitte Gjøe.

Jørgen Lykke skal rejse i Kongens Ærinde til Frankrig, hvorfra hun ønsker ham vel hjemme igjen. Kongen har været i Ribe og modtaget Gesandter fra Hertugen af Brunsvig-Lyneborg, hvis Bryllup med Kongens Søster skal staa i Celle. Hun længes meget efter at tale med Fru Birgitte og høre fra hende. Takker for nogle Gaver, Fru Birgitte har sendt, m. m. Knud Hardenbergs Fæstensøl er fastsat til næste Dag.

s. 374Ihs. 1

Myn vælvillige oc kiærllig helsen nv oc altid ffor sænd mett vor hærre. Min kiærre Berethe oc min aller kiæreste ssøstere, iæg taker ted (!) saa ganske giærnne for alt ærre oc got, som dv mig altid giort oc bevist haver, oc besønderlig ffor din gode skrivelse, som dv nogen tid ffor leden siden skreffst mæg tel. Gvd gived, ad iæg tæd veste i noger made hos dæg ad ffor thiænne hæller ffor skylle, skvlle dv ffenne mæg saa god velligen tel, som iæg var din egen søster, dær skal dv icke have thvil paa. Min aller kiæreste Berrethe, iæg kvnne nv icke ladid, ad iæg i 2 mothe skrive dæg tel, i mæn mæg nv stædes bvd tel Sællen, ad dv mothe vede, huor her Iøren oc mæg lide 3. Saa gyver iæg dæg vænnlig ad vede, ad gvd almetegeste haver spart vos helbrede oc svnd, gvd værre loved. Kiærre søster, saa haver nv ko. ma. aff færrred her Iørren tel Ffrankerige, hans nades ærrende oc værve(!). Dæn alsommetegeste gvd han vnne hannom iæn løck sallig resse oc sænne hannom væl hiæm tel mæg oc hans børn oc alle hans wænnerre(!) igæn. Oc kan iæg icke ffvl skrive dæg tel, saa rætellig ille iæg ær tel ffress oc bliver nv, ind tel gvd vel, ad iæg ffanger hannom hiæm igæn. Dæn almetegeste hærre oc gvd han bevarre hannom væl oc lade ssinne gode ængelle værre i fflok oc ffølle mett hannom, ad vi motæ ffen des e gvs frøt svnne oc glade 4. Minn aller kiæreste Berreethe, giver iæg dæg vænnlig ad vide, ad ko. ma. haver værred hær i Ribe siden dæn løver dag ffor ffastelagen ssøndag 5. Saa ved iæg nv ingen ander s. 375sønderlig tidenne, ad iæg kan skrive dæg tel, ænd ad de lønneborre geskickt 1, hær har værred hoss min hærres nade, haver nv ffanged svar paa døres hærres vægenne, ad ffrøckens brøllop skal staa nv ad ffastelagen, fførst kommer, oc siger di, ad hærtoge skal sælver gørre brølloped, oc skal staa til Sællen 2. Min allerkiæreste Berrethe, dv kant aller tro, saa rætellig giærnne iæg vor dæg tel ors, thi ad iæg haffde væl møged ad talle mett dæg oc beklage ffor dæg, hvilcked iæg icke paa dænne tid kan skrive dæg tel om, di ad iæg icke ved, om min skrivelse kan komme dæg sælver tel hænde, mæn dæd kan dog væl skee, ad dv haver væl sælvær hørt der noged vd aff. Hves dæg bliver saffd dær noged vd aff, daa ved iæg væl, ad dæd bliver saffd ffor min væn oc dæn, iæg forser mæg al hvlhed hoss. Min aller kiæreste Berethe, iæg beder dæg saa giærnne, ad nar dæg stædes bvd tel mæg, ad dv daa velt skrive mæg tel, hvor Hærlloff oc dæg lider, gvd gived, ad dæd gar eder saa løck sallig oc væl, ssom dæd skal værre mæg saa kiært som noggenn dæn barren 3 væn, i haver. Aller kiæreste Berrethe, iæg taker dæg saa ganske giærnne ffor denne hanske, dv sænne mæg, oc deslegeste for den salter 4, dv sænne din lelle iomffrv 5. Gvd gived, ad iæg veste noged, ad iæg konne gørre hæller besstelle ffor dæg i dæn lans egen, som iæg i ær, dæd iæg konne tiænne dæg mett, daa skal dv vest vede, ad iæg velle dæd saa giærnne gørre som ffor mæg sælver. Min aller kiæreste Berre(!) oc min gode ssøster, iæg vel nv icke længer vmage dæg mett thænne men skrevelse, mænn iæg vel have Hærloff oc dæg gvd dæn alder metegeste beffallendes. Gvd sparre eder bade sammen længe gvdffrøtig, svnd oc sallig. Her Iørren lader ssige bade Hærlloff s. 376oc dæg saa mange gode nat oc lader eder ssige, ad veste han i noger made ad kvnne tiænne eder vd i, daa skvlle i beffenne hannom dær god vellig tel som eders bessønderlig gode væn. Aller kiæreste ssøster, vel du oc væl gøre oc ssige Hærlloff mange gode nat paa minne vægenne. Lader Gærttred Løcke 1 ssige eder bade mange gode nat, oc hvn betaker dæg saa ganske gærnne ffor denne hanske, dv sænne henner, oc ffor altt anned got. Skreven i Ribe 2 løver dagen næst æffter ffastelagens ssøndag mdlx.

Beathe Brade.

Min aller kiæreste Berrethe, maa dv oc vede, ad i morren skal staa ffæstens øl hær i bien mett Knud Hardenbærre oc hoffniesterindens dater iomffrv Mæthe 3.

Udskrift: Erllig oc vælbyrdege kvenne, ffrv Berræthe Hærloft Troless, myn kiærre ssøster, ganske vænnlig i egen hand.

Egenhænd. Orig. i Rigsark., Adelsbreve X. 168.

s. 376

1. Juni 1560.

Kurfyrstinde Anna Af Sachsen til Birgitte Gjøe.

Hun sender Birgitte Gjøe et Glas Akvavit, som hun tidligere har lovet hende.

s. 377An Brigitten Trollin, haubtmanin zw Rotschildt.

Vnsern gnedigenn willen zuuorn. Erbare, liebe, besondere. Nachdem wir 1 dir vorlengst gnedigste vortrostung gethan, dich mitt einem glass vol vnsers aqua vitae 2 gnedigst zuuorsehenn, welchs wir dir auch vor dieser zeitt gernne hettenn zuschickenn wollen, weil wir aber biss daher hirtzu keine gelegenheit gehabtt, alss schickenn wir dir bei kegenwerttigen vnserm edlen knaben 3 ein glass voll desselben köstlichenn aqua vitae. Darbei wollest vnsern gnedigen willen kegen dir vormerckenn. Denn worinnen wir dir mer gnad vnd guts ertzeigen konnen, dartzu seind wir gantz geneigtt.

Datum Dresden den erstenn iunii anno etc. lxten.

Koncept i Hauptstaatsarchiv, Dresden, Copiai 509. 135.

s. 378

9. Febr. 1561.

Elline Gjøe til Birgitte Gjøe.

Hun har modtaget Birgitte Gjøes Brev paa Skanderborg, hvorfra hun er rejst til Koldinghus til Dronning Dorothea, der føler Deltagelse for hende i den Uret, hun lider. Anne Rosenkrantz har faaet al den Ret over hende, som hun ønskede. Anbefaler en Bonde til at faa en Gaard. Haaber snart at komme til Sjælland. Om noget Hamborger- Øl. Fru Helvig Gjøe har skrevet hende haardt til; men hun agter ikke videre at bekymre sig om hende.

Minn allerkierriste syster, ieg tacker tig saa ganntz giernne for … schriffuelse, som dw altid be … mig mett, vdj huilcken ieg beffinner dinn hwld[hed] mett myne … leg will [a]lle myn[e da]ge finnis y lige ma[de] hoss tig mett altt, huess gott iegh forma[er]. Kiere syster, giffuer ieg tig ganntz wennligen tili kennde, att ieg nw fick dinn schriffuelsse paa Skandelborig 1, som her Magnus Gylldenstierns swend førde offuer mett sygh, och war hand aft dragitt, førend ieg kom did. Och drog ieg ther fra och till Kolling till mynn frwes naade 2, och kand icke skriffue tig, ssaa rettelig well ieg war hindis naade komenn, och maatte loffue hindis naade, att wy skulle drage thenn weye aff landitt, paa thett ieg skulle komme till hindis naade. Kierre syster, som dw schriffuer och begerer att wyde, om ieg finder rett hoss dy, mig bwrde, ssaa maattw wide, att ieg finder alss ingen rett her y landitt hoss thennom, mig ! miest bwrde, vdenn Kierstine Gabriels 3. Dog kand ieg icke besckylle mynn frwes naade ondtt, thet io giører hindis naade rettelig ondtt mett huess mig skeer vrett. Kiere syster,

s. 379som dw schriffuer och est begierendis att wide, huad ende thenne trette fick her paa gaardenn mett frw Anne och meg, saa haffuer ieg till fornn schreffuitt tig all beskedenn till ther om, ssaa att hwnn fick altt, hues hwnn begeerde, och stod sagenn aldrig werre y mellom oss, end thenn nu giører. Gud almectigeste giffue mig synn naade aldrig at betencke effter forschylldeningen. Och kandtw aldrig tro, ssaa rett fast som mig lengis epther att tale mett tig for mangge orsagis skylld, som ieg nw icke kand schriffue. Mig hobis nest gudtz hielp, att wy mett thett første y faste wylle were hiemme 1. Kierre syster, haffuer Erick Lange 2 weritt begerindis aff meg, att ieg wilde schriffue mett thenne karll, som haffuer weritt hanns thienner, att hand motte komme y en aff ethers gaarde till en encke, som hand sielff yttermere berette kand, thj ieg formercker, att thett er begge theris wilie, och tror icke anditt, end att y skall faa enn god thiener, bedendis tig gierne, kierre syster, att hand motte nyde thenne mynn schriffuelsse gott ad bode hos Herloff och tig, thj iegh loffuitt att wylde schriffue mett hannom. Ieg wed inthett synnderligtt att schriffue tig her fra, men ynsker huer dag, att wy war y Selland, huilckett och skee skall, thett første mweligt er. Och er Fecentz och ieg, gud skee loff, well till passe, gud giffue, wy altid y lige made maa spørge till Herloff och tig och alles woris gode wenner. Gud almectigeste beffaler ieg tig. Fe[c]enntz lader sige Herloff och tig mangge gode natter, och beder hand tig gierne, attw wyltt welgiøre och giøre hans ondskylding hoss Herloff, att hand icke schriffuer hannom till. Datum Claxholni søndagen sexagessime anno etc. 1561.

Elenne Gøye.

Kierre syster, dw kanndtt icke tro, ssaa red som ieg er, att ieg skall bliffue bedragitt aft Torben Bilde 3 mett thett

s. 380Hamborig øll, thj wy haffuer aldelis forlatt oss ther epther, och kand wy nw icke her bekomme thett .......... som skall were ....... thj .......haffuer inthett schreffuit, att hand haffde fangitt thett. M. 1 h. k. s., gud ved, ieg af altt mett hiertte lenges efter dek, oc var ieg nu i dese bede dage hos m. f. n. pa Koleng. H. n. saude, h. n. haude boed dek til med Børe Trolle, oc fortrød hun rett hort, thett m. h. n. 2 sa steler seg i mod meg oc den fortred, Ane gore meg her. Ieg hauer thett mett altt mere befaled gud. Du kand aler tro, sekted ett bref Heyluig 3 hauer skreued meg. Thett lyder iu sa hortt som thett, ieg skref hene. Gud giue, hun iu beyre er vnskyled for gud, en hun er for menesken, som ickj hemeligtt er, men hun hauer skreued meg en spakol 4, der ickj renge er, oc ynsker derj med mange ord, ale myne gerning oc hines stod beskreuen, vel hun forsuare henes sa erlig som ieg, oc ieg ma vel tage meg self vare, med mange wbeskeden spisig 5 ord, som du skaltt forfare af henes bref, nor vi fendes, oc skal blyue i god forvoring, oc skriuer, ieg tør ingen vmag gøre meg ad møde hene, dy hun alss inthett akter om myn talle, eler huad ieg kan sye hene.

[Paa et løst Blad 6:]

Ieg er ickj den, hene hauer skriued eler vored i anden mening en den, god er. Kand hun der med loke sa monge munde, som hun hauer Iatt op, vor thett gott for hene selff, ieg skal ickj vider bekomer meg med hene. Gud giue, s. 381sagen kan fendes klar, da er der saud altt for møgen beskeyd oc vartegen om hene, huad henes tale var med henes doter 1, der thett geltt i nøden met hene. Ieg vel thett lade blyue pa dene tid oc altid haue dek gud almechteste i syn beuoring befaled oc Herlof med etc. Vile du schriue meg mett den karl, som ville haue eder gord, sa for ieg thett vel.

Udskrift 2: Minn kierre syster, frw Birritte Herloff Trollis, ganntz vennligenn vdj egenn haannd.

Orig, i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 34. Den øverste Kant af Brevet er stærkt angrebet af Fugtighed. Det løse Blad, Orig. i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 185, der foruden Efterskriften har Udskrift og Segl, hører utvivlsomt til dette Brev.

s. 381

26. Maj 1562.

Elline Gjøe til Birgitte Gjøe.

Tvende Personer af hendes Omgivelse have været syge, og selv er hun ikke rask. Hun vil snart besøge Birgitte Gjøe. Om den forestaaende Flytning m. m. Hun sender nogle Brasen og lover hende flere. Anne Abildgaard er syg m. m.

H. k. søster, ieg taker dek sa gantz gerne for dyn skri[uelse] oc bod med hues du hauer send meg. Ieg vel thett godvelig oc gerne forskylle altt, hues ieg ved dek kertt er, af yderste formoue. Ieg kand ickj skriue dek, sa ille ieg var til fretz i gor, for Margrette 3 hun la den helle dag oc ad alss inthett. Nu er thett, gud ske lof, beyre, sa hun er nu ope. Berette Bølle 4 er vel til pas oc vel til fretz oc s. 382sa, du trø(!) med guss help ingen frøkt haue for hene, hun komer ickj langtt fra meg enten natt eler dag. Ieg forser meg, du har i dag fad myn skriuelse. Ieg hauer i natt fod sa suartt af hoste oc brystverk oc hauer spøtt oc spøed sa møged i dag, thett blyuer dog vel gott mett guss help. Thett første meg muligtt er ad kame af gorde, da vel ieg mett guss help kome til dek. Her henger nu sa møged pa, sønderlig men Fyetzens 1 ickj er hiem, men skal nu tage alteng, som thett faler seg. Gud kand vel andre thett, nor hans velye(!). Vel du take Bore 2 for syn bog(?), ieg hauer oc skreued ham til mett myn dreng i dag om vogene, huad vj nu ickj flyter os efter, før høsten gar pa, siden for vi ingen hielp. Ieg sender dek ij ferske brasen, som rett nu var tagen, ieg velle gerne sende dek flere, du(!) kan han ickj føre dem. Der kam nu ij oc xx oc c op fra søen, oc er en nu bod efter flere. De ere sa skøne mest parten, som dese ere. Gud ske lof i eueghed, thett kand nu ingen forvende, thett gud vel vnde os. Du schal oc blyue vforglomtt, nor de blyuer tore. Ieg hauer ickj sett lige mange sa skoner(!). Huad du nu hauer lontt meg ad skere efter 3, skal ieg self, om gud vel, føre dek igen med stor taksyelse. Gud almeyteste vel ieg, m. h. k. s., haue dek altid befaled. Du villtt vel gøre oc sye Børe oc Herlof mange gode neter. Berette 4 taker dek gerne for sko och hoser mett mange gode neter. Datum Brentued mett hast tisdag efter trinitates sondag etc. 1562.

Elene Gøye.

Tro vest, ieg var iu sa gerne hos dek, som du ville haue meg. Ane Abelgard 5 er syg i syn maue oc leger ved

s. 383

s. 384

s. 385sengen. Myn ny mø fulde Gertred 1 hen i løuerdages til Kobenhauen, dog saude hon ad ville kome igen inden sondag. Gud beuare dek altid. I moren vel ieg afferde Olofs bod, nar ieg for thett bref igen, ieg sende dek etc.

Udskrift: Myn kere søster, fru Berette Herlof Troles, gantz venlig til skreuedh.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 178.

s. 385

1562—71.

Sibylle Gyldenstjerne til Birgitte Gjøe.

Et Brev fra Birgitte Gjøe vil hun sende videre til dets Bestemmelsessted. Af den Vin, Fru Birgitte har syntes saa godt om, haaber hun at kunne skaffe hende saa meget, som ønskes. Hun takker Gud for, at Fru Birgitte kom vel over Bæltet. Om en Jomfru og en Karl, som de have talt om. Om hendes Helbredstilstand.

Myn hyerte kere morsøstir 2, ieg tackir edir saa ganske veluiligen och gernne for altth thett møgitt ære och gode, som y mig altid vdy mange maade giortt och beuist haff [uir], och synderlig for ederz gode skriffuilser, som ieg haffuir nu faatt fra eder paa ien stackitt tid. Ieg vill thett ale mine dage goduiligen oc gernne mett eder ygen forskyle, om thett vore y min magtt, oc ieg viste att kunde gøre thett, y kand haffue tienist heler gott aff, som y vell aff mig forskyltt haffuir oc ieg edér pligtig er. M. a. k. morsøstir, feck ieg ederz skriffuilse y gor oc itt anditt breff, som y haffde s. 386skreffuitt Mortin Suendsin 1 till, huilket ieg vill sende hanom mett itth vist bud, saa hand skall faa thett. Som y oc saa skriffuir mig tiill, att y tale Iørgen Vale 2 till om itth fad vin paa ij amir, ther skule vere saa sur som then, y drack aff her, oc y vile vide, om y kunde faa then, tha skule ederz bud stragst komme hid effter then, saa giffuir ieg eder venlig till kende, att then skipir er icke end nu komin, dog vente vy hanom huer dag, och tror ieg vist, att hand skall føre god vin. Saa fremtt som hand haffuir nogen, ther ieg vid, eder tiener, ta skall. y vist faa itt fad paa ij amir hellir och iij, om ther var icke saa smaa fad som paa ij amir. A. k. m., y kand aldrig troff, saa ontt thett giorde mig, att ieg spurde, thett y kom offuir y saa stor fare, gud vere loffuit, ther vor hoz edir mett sin beskermilse oc halp eder, thett y kom vell till lande 3. Y skall haffue saa tusin faald møgin stor tack, for y haffuer tald mett Eskild om then iomffru, som y vell selff ved, hand ville icke drett 4 lade sig mercke ther mett for mig. Thenne karll vill ieg gernne hielpe till gode hoz Eskill for ederz skyld, ieg viste icke, thett hand skule till Eskild, for nu y skreff mig thett till. M. a. k. morsøstir, ieg vill paa thenne thitt icke lenger vmage eder mett thenne min ringe skriffuelse. Y skall altid finde mig ga[n]ske goduilig till att gøre altt thett, ieg ved eder till vilge och gode kand vere, saa yderligh, som ieg vore ederz egin datir. Ieg giffuir edir venlig till kende, att thett er nu hoffsomtt 5 mett mig, ieg kand troff, att thett vill icke bliffue møgitt bedre mett mig, før gud gør min sag andirlunde 6. Her mett eder then almecktigste gud beffalindiz. Oc bedir edir gernne, att y vill vell gøre och s. 387sige ederz iamffruer mange gode netir paa mine veyne. Skreffuitt paa Nybore then xj ocktobir. 1

Cebile Gylinstiern.

Egenhænd. Orig. uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve XXV. 167.

s. 387

1562—71.

Rasmus Augustinus til Birgitte Gjøe.

Et Digt om Djævlebesættelsen i Anne Grubbes Hus i Næstved.

En kort wise giort i en tacksigelse 0111 Satans

grwmhed, som lod seg obenbare i iomfrw

Anne Grubbis hws i Nestid oe blef

vijd guds barmhiertighed

wddreffuen 2.

I. Af hier - tins grwnd ieg ta - cker

deg, min him-mel - ske fa - der, al - le -

ne tor hielp oc trøst, dw sen - de

meg wijd or-det det sande oc re - ne.

s. 3882.

Nu hafuer ieg prøfuit dett, dw hafuer sagt I scrifften obenbare:

Paakalde meg af all din kraft den dag, dw est i fare.

3 .

Nar dw est wdi saadan tuang, Att ingen deg raad kand hente,

Oc tijden giøris deg ait for lang, Da skaltu wist meg wente.

4 .

Aldrig kand wære større nød End Satan hafue till hwse,

Det maa well lignis den bittre død Att se hans grwmhed brwse.

5 .

Glæde hos meg hwn wor ey stor, Der ingen meg raad kunde bære,

Den diefuel sad mett meg till bord, Hand i 1 lenger oc wærre.

s. 389

s. 390

s. 3916. Rætt bryste maatte it hierte aff steen Oc sucke ofuer denne plage,

Paa dem maatte skielfue hender oc been, Som hos wore i de dage.

7.

Wor bøn oc sang forhindrid wor, Saa mone den satan raabe,

Tusinde stycke bar hand for, Nar wi deg gud wilde lofue.

8.

Benedidet oc ære till euig tijd Ske gud for uden ende,

Som lod deg tee en fader blijd, Der dw din hielp meg sende.

9.

Bort fra meg, herre, dw togst den gast, Met graad der wi deg bade,

For deg hand wigede met en hast, Os alle foruden skade.

10.

Euindelig bør deg lof oc pris, O fader wdi det høye,

Att du os saadan naade beuijs, For deg wore knæ wj bøye.

R. A.

Udskrift: Till sin kiære frw, f. Byrgitte Gøye, kommendis denne screft.

Egenhænd. Orig. med Segl i Kgl. Bibl., Bøllingske Brevsamling. 1 — Trykt hos Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie S. 37 f.

s. 392

10. Febr. 1563.

Rasmus Augustinus til Birgitte Gjøe.

Efter Birgitte Gjøes Opfordring er han paa Næsbyholm hos hendes Søster, Fru Ide Gjøe, der er meget farlig syg og beredt paa at dø; alt for otte Dage siden tog hun Afsked med sine Børn; dog har han ikke opgivet alt Haab om hendes Helbredelse. Hendes Børn ere raske.

Iesus, guds søn, huilken den hellige Simeon kaller wdi sin sang it liuss for alle hedninge, wære met eder stetze oc altijd. Min fromme fru Berete, kom meg till haande wdi disse dage eders scriffuelse, wdi huilken ieg saare well forstod eders offuermaade fromhed emod meg, huilken gud løne euindelig. Der til met fick ieg att wide eders wilge om eders elskelig søster 1, at ieg først skulle søge hende wdi sin skrøbelighed met trøst alf guds ord, der nest giiffue eder met dette eders bud til kiende, huor det haffuer seg met hende. Saa giiffuer ieg eder nu ydmygeligen at wide, at ieg haffuer wist wærit hoss hende nogen stund oc er end nu oc wil gierne tiene hende aff den guds aand oc naade, som mig giiffuis. Oc er hun saare suag oc skrøbelig, saa at hun haffuer aldelis nu went sit sind oc hu fra denne forgengelig werden oc inderlig till dend alsommectigste gud i himmelen, oc er nu aldelis saare wel tilfrids, huilken side det skal gaa, huilkid hun met it frit mod offte bekiender met disse or: o himmelske kiære fader wære loff euindelig, der haffuer giort meg saa tryg oc saa glad i mit hierte, ieg wed wist, at gud er min kiære fader oc ieg hans elskelig barn. Ieg er wiss oppaa, at mine synder ere alle samen vdslætte wid hans kiære søns blod, død oc pine oc død. Denne werden staar inthet i mit hierte, det helste, ieg nu wille, det wor, at gud wille snart komme oc forløse min s. 393skrøbelighed met it andit lif etc. Oc nu for otte dage siden, en søndag at afften, der kloeken wor wid ni slæt, fremkalede hun sine børn, alle fire 1 huer effter anden, holt dem wdi henderne, ynskede dem aff hiertit guds naade oc wenskab at leffue wdi oc antuorde dem aldelis i guds haand fra sig lige for al werden, som hun hagde seet gud selff staa for sine øgne, saa at dend fromme fru Berite Bylle 2 oc ieg (som da ene baade saa her oppaa) icke andit kunde end wæde wore øgne met graad. Ther fore maa ieg bekiende, at hun haffuer alle de gode wilkaar paa siels och samuittigheds wegne, som ieg ynsker selff at haffue oc beholle, nar ieg skal skiffte denne werden bort hen for en anden. Men paa hendis legoms suagheds wegne haffuer det siden den tijd wærit alt ens, men dette gode haaff haffuer ieg om hendis legoms karskhed, at det kand end nu bedris, først førdi at hun offte suedis, enddog hun haffuer stort arbeyde met hannem, der nest at hun det bæste, som effne kand wære, tærer hun gierne. Men meg tyckis, at mand haffuer det en ringe ting at ackte, dog er ingen ting gud wmuelickt etc. Hendis børn ere end nu aff gudz naade karske alle samen. Lader eder de to søster fru Mætte og fru Marine 3 sige mange tusinde gode næther, huilke som tiene hende troligen oc gierne baade nat oc dag. 4 Eder her met den alsommectigste euige gud befalendis met liff oc siæl euindelig. Gud beuare eder stetze oc altijd, amen. Screffuit paa Nesbyholm x dag februarij anno dominj 1563.

Rasmus Augustinus,
predicant paa Herluffsholm.

s. 394Udskrift 1: Hederlig oc welbyrdig frue, fru Berete Gøy, ydmygeligen tilscreffuit.

Orig. med Segl i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsamling (Augustinus). — Trykt i Ny kirkehistoriske Samlinger III. 570 ff.

s. 394

11. Aug. 1563.

Rasmus Augustinus til Birgitte Gjøe.

Han er pludselig bleven hjemsøgt af megen Sygdom i sit Hus, og to Personer, deriblandt hans Brodersøn, ere alt døde deraf. Han advarer mod Nydelse af Frugt i denne Tid og anfører et Exempel paa, at Nydelsen af et Æble har medført Døden. Han selv er endnu rask og ønsker kun at høre det samme om Fru Birgitte og hendes Jomfruer. Jomfru Anne Grubbe er rejst til Sandby.

Min allerkiæriste frv, det ord gaar alt for seg, wi pleye att tale om, eders fromhed oc ieg, att her er ingen waractig glæde i dette liff. Ieg begynder nu først att forsøge, huad omhu 2 er, oc huat werden er, oc huor wstadig alting er. Ieg berømmede meg der aff i den tale, wi sidst hagde sammen, att ieg wor nu kommen til nogen rolighed i mit sind met min husholning, hagde gode og trygge tiennere i mi[n] frauærelse, saa ieg torde wel for den sag skyll fare, huort 3 ieg skulle. Men ieg fick snart andit at wide. Strax i vore bort farne 4, bleff der fire personer for meg nid slagne til sengen, end dog den fierde aff guds g[o]dhed stod op oc tientte de tre aff den effne, der wor ..... de to tog mig gud fra, den tredie kommer kand ske effter snart. Min kiære [frv], ieg kand [icke] andit end lade min fattige broder søns død gaa mig till hierte, thi hand wor mig saa hiertens kiær, oc hadge(!) saa gaat it haab om hannem, men s. 395ieg trøster meg wijd hans glædelig endelick, huor gierne hand wille dø, effter ieg sagt hannem, huor gaat der wor i det euige liff hos gudz heilige engle hos andre hellige børn, vdrackte sin haand oc sagde sin kiære fader, som vor heida til stæde, oc sin fader broder gode nat for wden suck oc graad etc. Tacker ieg oc eders fromhed for eders gode scriffuelse, som bær meg trøst. Den euige gud holle sin fred offuer eder oc beuare eder oc alt eders folk for denne forgifft, som [w]i arme menniske tør t …., før end wi wid[e] aff 1. Kiere frwe, det er raadelickt, att eders folck tager seg ware for fruckt, synderlig pærer oc æble, thi det er beuijslickt, att her er alle rede folk der aff forgiiffne, som den fromme oc wnge borger her i Nestid, Hans Iacobssen, bestod 2 paa sin sotte seng, at der hand i Kiøge markid tog it støcke i sin mund aff it eble, strax fornam hand foruandling i alle sine lemmer oc mente for uist, at hand tog der aff sin død. O gud wære os naadig oc kiinde os alle nu gode raad. O gud ske loff wid Iesum Christ, meg skader inthet, saa wijt som legoms sundhed er anrø[ri]ndis. Ieg beder gierne gud der om, at ha[n]d will wnde meg løcke till att høre det samme 3 oc spørge om eders persone, eders iomfrwr, herrebørn 4 oc ganske hus stedze oc altijd. O gud, hør min bøn for din søns skyld, [amen?]. Giffue gud, at ieg maatte formaa hos eders fromhed, at i wille ynske paa mine vegne en god løcke iomfru Anne 5, s. 396iomf. Kirstin 1, iomf. Wiuicke 2, iomf. Lizabet 3, iom. Sophiæ, i. Margrete, io. Birgitte 4, suene oc piger alle til haabe. Ieg skall ingen dag for glemme eder met gudz hielp i min bøn til gud, at gud will eder alle beuare. Iomfrw Anne 5 er icke hiemme, men paa Sandby, oc har ieg spurt, at hun skall der rede prestins daather till brud paa søndag. Befalindis eder den euige oc barmhiertige gud. Screffuit i Lille Nestid met hast anden sant Laurentij dag 1563.

Rasmus Augustini,
eders tro wnderdanig tiener i gudz ord paa Herloffsholm.

Egenhænd. Orig. uden Omslag i Kgl. Bibl., Bøllingske Brevsamling (Augustinus); Brevet er noget beskadiget. — Trykt i Ny kirkehistoriske Samlinger III. 572 f.

s. 397

1563—65.

Sibylle Gyldenstjerne til Birgitte Gjøe.

En Fadeburskvinde og en Pige, som Birgitte Gjøe har lovet hende, ønsker hun at modtage, medens hendes Mand er i Sjælland hos Kongen, helst snarest muligt, da hun er i Trang for Piger, hvilket især er føleligt for hende nu, da hun venter sin Nedkomst, hvorefter to af dem skulle have Bryllup. Den ene Piges Trolovede beder hun Fru Birgitte ved gode Venners Fortale hos Kongen skaffe et Levebrød.

Myn ganske venlig, kerlig hilsen nu och altid forsentth metth vor herre. Min alerkeriste morsøstir, tacker iegh edir saa goduiligen och gerne for altt thett ære oc gode, som y mig altid vdy mange maade giortth och beuist haffuir, oc synderlige for ederz gode skriffuilse, som ieg nu haffuir faatt fra edir, huilckitth y skall ale mine dage finde mig ganske veluiligh till att forskyle mett edir vdy ale the mode, ieg vid att gøre thett, y kunde haffue tienist och gott aff, som ieg edir vell pligtig er. Min alirkeriste morsøstir, som y skriffuir Eskild 1 oc mig till om then fadeburz kuinde, ther y vile fly oss, saa tackir ieg edir saa gerne bode for thett och altt anditt gott, oc bedir ieg edir saa gerne, atth hun mote nu kome hyd mett thett alirførste. Oc maay vide, att Eskild drager nu her aff paa onsdag oc hen till min herre 2, oc ther som thett vore nogenlunde mueligtt, oc thett stod edir till att gøre, tha vile ieg saa gerne, att hun kunde komme hid, men Eskild vor y Sieland, oc thenne, her er, kunde kome bortt, før hand kom hiem igen, thy hand acktir icke lenge att bliffue ther, men vill stragx tilbage igen. Oc som y skriffuir om then pige, att y vile vnde mig, nar Iehaniz brylup haffuir veritt, tha suarid Eskill och sagde, att slige fæle synir haffue vy nock aff. Oc beder ieg eder, atth y tale metth Eskild om samme pige, och siger ham, att hun er erlig oc dueligh, oc rosir hinde suarligen, saa bliffuir hand vell till fridz. Ieg paz icke paa, att hun er icke saa smock, for ieg vid vell, att s. 398hindiz duelighett then sider icke y hindiz deylighed. Ieg vile saa rett gerne, att y ville sende mig pigen hid mett kuinden, oc ieg mote faa them, thett alirførste mueligtt er, thy ieg haffuir thett storlige behoff, oc nar ieg bliffuir nu affue metth thenne pige, som skall haffue brylup mett thett alirførste, tha haffuir ieg icke ingen(!) igen vden Iehanne oc end ien, som ieg fick litt før ieg drog till Sieland. Oc vill ieg icke vere aff metth Iehanne, før gud haffuir forløst mig, thy ieg haffuir ingen, ther kand fly mig enthen mill mad helir anditt, haud(!) ieg skule haffue, før the andre kunde kome nogitt y mett mitt tingest, men ieg vill dog lade berierind 1 oc hinde giffue samen y thenne pigiz brylup, som skall haffue vor kapelan. Gud giffue, atthy kunde gøre nogen aff ederz gode vennir vd paa oc fly hanum nogitt aff kongen for hanz lange tienist, att hand kunde haffue oc bo paa. Kere morsøster, ieg kand aldrig fuld skriffue edir till, saa suarligen gerne att ieg vile tale mett edir, gud giffue, vy kunde findiz snartt. Ieg vill icke nu lenger village edir mett thenne min ringe skriffuilse, men ale mine dage ta skall y finde mig, som ieg vore edirz egen datir till att gøre altt thett, ieg vid, y kunde haffue tienist oc gott aff. Ieg bedir edir saa gerne, att y vile fly mig tise kuind folck hid, men Eskild er y Sieland. Her mett edir gud almecktigste beffalendis. Vile y vell gøre oc sige Herloff mange m gode netir paa mine veyne. Ex Nybore fredagin nest efftir sante Iørgenz dag. Ieg bedir edir gerne, att y brende brefluitt, nar thett er læst 2.

Cebile Gylinstiern.

Udskrift-, Tyll myn …. iste morsøster f[r]u B[irgi]te [Her]l[off Trolli]z till Herloffz[holm, gan]sk[e wenligen] till [skr]effuit.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXV. 128.

s. 399

30. Marts 1564.

Anne Hardenberg til Birgitte Gjøe.

Dronning Dorothea er bekymret for, hvorledes Birgitte Gjøes Rejse er gaaet, og beder om Underretning derom; hun længes ogsaa efter at høre om Kongen. Anne Hardenberg savner meget Fru Birgitte, hvem hun takker for al hendes Kjærlighed; minder hende om nogle Morgenbønner, Fru Birgitte har lovet hende, m. m. Hun længes efter at høre, om Ejler Hardenberg foruden Malmø har mistet sit sjællandske Len. Om Krigsbegivenhederne og om Herluf Trolles Udløben med Flaaden. Om Dronningens Sygdom. Dronningen ønsker Underretning om Sundets Spærring.

Myn kerre farsøster 1, well ieg nu lade ald tacksiielse bestaa, och giffuer eder saa ganske wenliig att wiide, att s. 400myn frus naade 1 haffuer beffalled meg att skriiffue eder saa mange gode netter tiill, och dett h. n. haffuer retteliig fast lenttes effter eder, siiden y drog fraa h. n. Och kunde y icke tro, saa h. n. haffuer frøtted, att y skulle icke komme offuer, tii werred haffuer altiid werre(!) eder y mod, siiden y drog her fraa. Och for lenges h. n. nu rett fast, før h. n. faar bud fraa eder, tii h. n. for wentter nu huer dag eders bud, som y loffued h. n., att y wiille senne hiid, først gud wiille, att y kom hiem. Och lader h. n. eder bede, att y wiille skriiffue h. n. tiill om aldting, som h. n. tror eder tiill, och om y haffuer Iatt lese de breffue, som y well wiide. Senner h. n. nu dette bud tiill myn herre 2, for h. n. well wide, huor dett gaar hans n., och skriiffuer intted aned en, att hans n. well skriiffue hi. n. tiill, huor hans n. liider. Myn a. k. farsøster, saa kand ieg aller fuld skriiffue eder tiill, saa meg haffuer lenttes effter eder, siiden y drog her fraa, och maa den almetteste gud wiide, nar ieg nu skall komme eder tiill orde. Och haffuer ieg saa møged att talle mett eder, som ieg icke kunne tenke, men y war her. Den almetteste gud hand belønne eder for ald hulhed och wellgierning, som ieg baade nu, y wor her, och altiid beffiinner aff eder. Feck ieg och eders skriiffuelse, som y seluff skreff meg y Odense, och for mertte y eders skriiffuelse, att y worre icke well tiill pas, huilked gud wed, att ieg haffuer werred retteliig ille tiill freds for. Den almetteste s. 401gud han sparre och beuorre eder well for siin euiig godhed skyld, att y maa leffue saa lenge, som ieg skall werre y denne bedrøffued werden. Wiille ieg saa gerne bede eder, att y icke wiille for glemme meg mett de bønner, y loffued meg, de, y lesse om morren. Først gud well, eders bud kommer hiid, saa skall ieg senne eder eders naale pude. Feck ieg de x pommerans, som fru Margrette 1 skall haffue, och er hun en nu paa Synnerbore. Dett første hun kommer hiem, da skall hun faa dem. Senne ieg och fru Else1 de andre x. Wor her en karll y dag och sade for meg, att myn farbroder wor altt affue mett Malmø, och wiille ieg saa gerne bede eder, att y wiille skriiffue meg tiill, om hand monne werre kommen der fraa mett wiile, och om hand beholler dett y Seland 2. Haffuer ieg och hørtt, att den iydeske och fynske fanne skulle werre op dragen att komme Iens Wlstan tiill wnd settning 3, saa wiille ieg saa gerne bede eder, att y wiille skriiffue meg tiill, om eders broder 4 er och op dragen, heller hand er y Skone. Myn a. k. farsøster, saa wiille ieg saa gerne bede eder, att y wiille saa well gørre och siige Herløff saa mange gode netter paa myne wene, och skall baade hand och y werre wffor glemtt y myn bøn tiill gud huer dag, ieg staar paa myne ben. Wiille ieg saa gerne bede eder, att y wiill skriiffue meg tiill, huor lenge y tror, dett hand en nu mone bliiffue, før hand løber wd, och for hobes meg, att hand icke kommer saa snartt wd, tii de siige, att dett skyb er icke en nu ferdiig, som hand skall paa 5. Wiille y och s. 402lade meg wiide, huor y erre tiill pas, och om y kom well offuer Beltt. Er der gaaed vj stenne fraa myn f. n. ien dag, och er der ien saa stor som ien pommerans kern och liige saa danned, och fandtt h. n. slett intted wntt, huilked meg tøkes dett er ett stortt wnner, for ieg haffuer sett saa stor plaffue paa eder der aff Haffuer ieg ingen tiiden hørtt tiill fru Kirsten 1 siiden. Myn a. k. farsøster, saa well ieg nu och altiid beffalle eder den almetteste, euiig, baremhiertiig gud y wold, hand wnne meg nu gode tiiden fraa eder, att eder maa hide well. Lader Engell och Anne Skram siige eder saa mange gode netter 2. Skreffued Koling mett hast sker taarsdag 3. Wiille y iu lade meg wiide, om y wiide noged, ieg kand entten bestelle heller gørre for eder, da skall gud wiide, huor hierttelig gerne ieg well gørred.

Myn a. k. farsøster, lader myn f. n. eder bede, att y wille lade h. n. wiide, om Sunned icke bliiffuer op luck y gen, tii h. n. haffuer hørt, att den, der regerre y Nederlanne, som er keserens wette dater, haffuer haff hiinnes eged bud hus myn herre och raade hans n. att icke skall luke Sunned tiill, tii hun frøtted, att dett motte bekom hans n. ille, att der som han giorded, da torde de drage y gennom mett mack 4. Och skall dotter Knubertt werre s. 403kommen der fraa och skall siige wnner 1, huor wre de er der for 2. Der som y ere y Københaffn, da kunne y well seluff talle mett hannom.

Udskrift: Erliig och welbiurdiig frue Birrette Herløff Troles, myn kerre farsøster, ganske wenliig tiill skreffued.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 174. — Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 173—76.

s. 403

2. Maj 1564.

Birgitte Bølle til Birgitte Gjøe.

Hun takker Birgitte Gjøe for sidst. Christoffer Gjøe, der er bleven syg, takker for nogle Lægemidler og venter snart at kunne besøge hende i Kjøbenhavn. Jørgen Marsvin er kommen i Besøg paa Gunderslevholm.

Mynn allerkiierste søster, tacker ieg thiig ssaa ganndske gierne, for thw forst ssaa well med mig y gaard 3, och for alt huldhed och gott, ssom thw mig stesse och altiid giort och beuist haffuer, huilckiit ieg alle mynne dage aff alt myn ringe mact will fynndes ganndske godwiligenn till at forskiille och fortenne hus thiig ygenn med alt, huis gott y mynn ringe mact er, och ieg wed at giøre, ther thw s. 404kannd haffue erre, thennste och gott aff och werre thennt med, ssom ieg thiig, mynn kiere ssøster, well thiist plichtiig er, och thw aldry skaldt haffue thuill opo, mer enn ieg hagde liigit wnder hiertit med thiig, ssaa sanct(!) hielpe mig gud. Mynn allerkiierste søster, kannd ieg aldry fuld klaage thiig, ssaa haart siugenn haffuer holldit thinn broder y dag, och thog hund hannom y mariis mellem klackenn thriød och fiire med kuld, och slap hund hannom, thenn thiid klackenn waar siiyff, med kuld och thog hanom med hede och holler honom enn nw rettliigen haartt. Mynn allerkierste søster, laader Chriistoffer tackee thiig ssaa ganndske giernne for thinn ackouit och kanille wannd och pollffuer, thw ssenndee honom, och befrøchter hannd ssiig, at hannd skaldt icke komme thiig til ors, menn thw eest hiemme, menn bliiffuer thett nagiit beder med hanom, thaa wiill hannd wiist nest guds hielp komme till Kiøbenhaffnn enn ganngs yngenn sønndag. Gud almegtiiste thaa wnde mig thenn glede, att hannd matte ssnart och wel foruinde thett. Mynn allerkierste søster, beder ieg thiig giernne, atthw wille byude mig till, om thw haffue fott nagenn bud fraa Herloff 1. Mynn aller kieriste søster, wil ieg nw icke wiidry bemøde thig med thenne mynn kartte schriiffuelsse eller forbyude mig 2 ymod thiig, menn skald thw alle mynn dage fynnde mig for thinn hulle søster, ther thw icke skaldt haffue thuil opo, ther ssaa hulleligen och giernne wiill giøre alt, huis thw kannd haffue gott aff och werre thennt med ssom for mynn søster Kiisten 3, thett kiennde gud almegtiiste, thenn ieg nw och til euiig tiid wiill haffue thiig befalenndis. Och ønske Chriistoffer och lorgenn Marssuin 4 och ieg thiig s. 405och Kiistenn Wrne 1 mange cm guode netter. Ex Gundersloffholm thenn ij may anno dominy 1564.

Biirithe Bølle.

Myn 2 a. k. h. s., reth som ieg kom hym, saa kom Iøren Morsuyn, och kand du alldry tro, saa ured han syger Helleuyg er paa ham 3, och lader han gerne bed deg, du uyllth hau ham ufor teng, for han eck komer tyll deg, dy han skall inor(!) uer i Køunhafn, hans for lof er ick lenge 4, och d[r]aur hand iaten tyll Brentued.

Udskrift: Erliig, welbyurdiig frw, frw Biirithe Herloff Trolliis tiill Herloffholm, mynn kiere søster ganndske welwiligenn thiillschriiffuit. 1564.

Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 40.

s. 405

1. Juni 1564.

Birgitte Bølle til Birgitte Gjøe.

Hun takker for Birgitte Gjøes Venlighed mod hende og hendes Mand under deres Besøg hos hende samt for en Gave og beder hende snart aflægge Besøg paa Gunderslevholm. Hun ønsker, at Christoffer Gjøe maa kunne blive hjemme endnu en Tid. Hertug Adolf af Gottorp er kommen til Sorø.

Mynn allerkieriiste søster, kannd iegh diig aldriig nocksom fuld tacke for altt huldhedt och gott och nu y sønnderliighedt for thynn guode schriiffuelsse och nye thiende, och for dw forst saa well medt thynn broder och migh, nu wy ware hoess diig, huilckiitt dw alle mynne dage s. 406skaltt finde miig for thynn hulle søster aff aid min rinnge mact ganndske guodwilliig tiill atth giøre altt, huess iegh wiidt atth giøre, der thw kanndt haffue gott aff och were thienntt met, som iegh bekiennder, mynn kiere søster, att were diigh diisplictiig, och dw aldriig skaltt haffue thuiffuell paa, saa lennge iegh leffuer, mere ennd iegh haffde liiggiitt wnnder hierttiitt med diigh, saa sanndtt hielpe mig gud. Mynn allerkieriiste søster, betacker ieg diig och saa gannske giernne for thynne rwe forhanndt 1, thw ssennde migh och gafft migh, och kanndt ieg aldriig fuldschriiffue diigh thiill, saa retteliig kiertt som thy ere mig kommenn, och saa rett well som mig behager thennom. Gudt almte belønne diig thett medt altt anndiitt hulldhedt och gott, som thw migh saa manngfolligenn bewiiser, huilckitt iegh well maa bekiennde icke atth wiide att forskylle hoess diigh wdy nogenn maade. Mynn allerkieriiste søster, ere baade Chriistoffers och mynn gannske wennliige bønn tiill diigh, att thw wiille well giøre och haffue thenn wmage och komme tiill oss enn ganng ynndenn sønndag, ennthenn y morgenn eller paa løffuerdagh, huilckenn dagh thiig sielff er beleyliigist, da skalthw were oss retteliig well kommenn, som thiig bør atth were, och giøre oss enn stor thienist och welgiernning der medt. Och wiille wy enn anndenn thiidt giernne komme tøssuer 2 tiill diig ygienn, dersom dw kanndt haffue gott der aff. Mynn allerkieriiste søster, wiill iegh nu icke wiider opholde diigh medt thenne mynn ringe schriiff uelse eller forbiude migh emodt thiigh, menn skalthw alle myne dage finde migh, som thiig bør atth finde thynn hulle søster, ther dw icke skaltt haffue thuiffuell paa, der io guoduilliigenn och giernne althiidt wiill giøre alt, huess ieg wiidt att giøre, der dw kanndt haffue gott aff och were thienntt medt, thett kiennde gudt almte, thenn iegh nu och altiidt wiill haffue diigh beffallindis. Och ønnsker Chriistoffer s. 407och iegh diigh och thynne iomfruer och herremendt mannge thwsindt guode netter. Ex Gundersløffhollm torsdagenn effter trinitatis sønndag anno dominj 1564.

Beriitte Bølle.

Myn 1 a. k. h. søster, kom nu uysth, som ieg tror deg tyll, tyll dyn bror och meg, dy du kanth icke tro, saa fasth meg lenges efter deg. Och er uorth bod icke end nu komen fra Køunhafn, men uente uy ded idag. Ded første ded komer, saa uyll yeg sckryu deg tyll. Gud gyu, hand haur gode tyner, ath ded brøllop uar opseth, ath Chrestof uar hyme mag(!) lenger. Och kere søster, gyur ieg deg gansck uenlygen tyll kend, ath hersyg Ollof kom aaur igaar och dro tyll Sor iates 2, och uar Esckell Gøye 3 met hans naa 4. Myn a. k. h. s., sender ieg deg nu den tyr ieg laaued deg, gud gyue deg behaued den(?), da uar ded meg reth kerth och degh reth gerne onth.

Udskrift: Erliig och welbiurdiigh frue, frue Beriitte Herluff Trollis thiill Herluffshollm, mynn kiere søster, ganndske welwiilliigenn thiilschreffuitt.

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 176.

s. 408

19. Oktbr. 1564.

Christian Machabæus til Birgitte Gjøe.

Han trøster Birgitte Gjøe i hendes Bekymring over Herluf Trolles Fraværelse i Krigen.

Efther thij att bestandig oc rettskaffen wenskabe (welburdig frue), som beginder ther aff, att meniskerne kommer offer eens vdj theris seder oc idrett, oc forøgis oc rodfestis vdj welgier[n]inger oc thienstagtighed, kan saa begifue sig emellem them, som huercken er blodis foruant eller besuagrit sammens, att hun kan ware ind till theris vderste, huo skall tha icke acthe thend goduillighed att werre megit fastere oc waragtegere, som enthen foreldre haffer till theris born, eller vdj bornen skinner mod foreldrene, eller oc saa thend, som vdj ectefolck optennis, saa att the met hefftiger oc(!) hiertelagh ellsker thennom, som y saa maade er sig tillføigit, end sig self, oc agther strax theris lycke oc welkor att werre syne egne. Oc thet er icke thvivill, att gud io haffer slig hiertelag y menniskens sind inplantid, att wij maa forstaa, huor inderlig gud elsker sin enborne søn, wor herre Iesum Christum, oc then christen kijrcke, for huilcken hand wijlle lade syn søn, som handt haffuer synderliger kier, dø oc tolle hor pine, paa thet att hun matte befriess fraa euig fordøm else. Mens thette hafuer hedningerne icke kundit offerweye, huilcke som vden gudz kundskaff mett blind kierlighed oc vden alld lempe oc maade haffuer ellsket therris wenner oc foruanthe, lige som wij lese, Nisum att haffue met vlempelig kierlighed elst Eurialum 1, Gracchum Corneliam 2, Porciam Brutum 3, saa att therris lijf haffuer s. 409verret thennom kierrere end therris eigit. Man skall alligeuell icke beblande thenne naturlige oc retsindige ellskelighed mett the vtilborlige oc vdstadige losagtighedz indskydelser, mett huilcke Biblis 1 till sin egen broder wor betagen met(!) oc brende vdy, thij att saadanne vstadige optendelser er thuert emod guds hellige low, oc gud pleyer slyg løsachtighed grummeligen att straffe, lige som hand met sijndfloden strafftte then gandzske meniskens kion for skiorleffnit, item lod Sodoma oc Gomorrha met ild oc suagell affbrende y grundt for horeri skyld. Oc guds low siger: huert thet lijff, som bedriffuer slig weyrstigelighed, skal ødeleggis. Mens thende høffuiske oc retsindige kierlighed, som paa græske kalldis στοργαί φύσίϰαι ɔ. naturlig hiertelag, roser gudt sellf, oc er thet vmugeligt, att saadande gudfrøctige affecther kunde vdpluckis, vden rudzs (!) natur er slet foruent oc forderuet, som propheten Esa. siger: Mun en quinde kunde forgietthe sit speede barn etc. 2 Disligiste gijffuer Salomons dom tiillkiende, huor hefftig thende naturlig affect er vdj een rettsindig natur. Huat brendendis oc trofast kierlighed warre emellom Dauid oc Ionathan! Abigaill oc saa fordagtingit 3 hin vstadige oc daarlige Naball hoss Dauid, att han icke skullie yhielslais, for thet att hand warre hinnes hosbond. 4 Item læser wij en herlig historie om en hertoginde, som warre hartoge Guelfus hustrw, huylken keyseren haffde lang tijd belagd paa hans slott oc paa sisten nød hanum till att opgiftuit. Tha gaff hand hertoginnen oc andre edell fruer frij leide att gaa ther vdaff oc tage mett thenum saa megit, the kunde berre paa theris ryg. Ther thog then edle furstinde oc fruer icke guld eller direbar stene, mens theris kierre hosbonder oc born paa s. 410theris ryg, oc y saa maade thennom befride. 1 Thet er en kongelig dyd oc rett welbyrdig hiertelag, vdi huilken mand kand thene affectis vdspring oc oprindelse beskue. Welbyrdig frue, thette opregnir ieg therfor, att ieg kand beuise thend ellskelighed, som foreldre hafuer emod bornen, oc bornen emod foreldrene, wenner emod wenner, oc ectefolck emod huer anden, att werre sømelig oc gud behagelig, disligest att then hiertelag, ether eddelhed haffuer emod welbijrdig, beskieden oc hogforstandig mand her Herluff Trolle, eder kierre hosbon, myn gunstige herre, att werre gud tacknemmelig oc welbehagelig. Mens epthertj thette ether gudfrigtige oc gode hiertelag siunis att werre saa hefftig vdj hans frauerrelse, oc sorig, omhou oc lengelsse efther hanum lader sig see daglig io mer oc mer att forøgis, wijlle ieg ethers edlehed nogne trostlige steder vdaff sckriften tijllscrifue, huilke, naar y thenum offerløbe, skulle y kunde forskrijffue ethers bedrøffuelse oc omhou en wiss maade; bedendis, att y thene ringe thienste, som kommer aff ith tacknemmelig hierte, wille gunstelige thage tili tacke. Gudt er ner tijllstede hoss alle the, som er flittige vdi theris kald, oc hand thenom velsigner oc lycsalige gior alle theris gierninger, mens the, som skiøtter andit, end thenum børe, thennum will hand alluarlige straffe. Saa warre hand hosse(!) Abraham, Moyse, Gedeone, Dauid, ther hand stride, oc thennum vnderlige och well beuarit, oc hafuer aldrig forlatt nogen, som forlod sig paa hanum. Constantinus Magnus, then gudfryctig keiser, ther hand vd drog mett syne krigis folck emod thend vgudelig tyran Maxentium. gaff gudt hanum it vist seygirs tegen vdaff himmelen, paa thet hand des bestandiger skulle were vdj sit retre kald, oc icke fructhe syn modstanders magt oc woldt, thij der obenbaredis hanum it røtt blodig kors, y huicket thisse bogstafue ware schreffne: έν τουτώ vὶxa ɔ: her vdi skallt thow faa seyger. Saa er gud s. 411stetze hoss sine, naar the vdretthe, huad theris kald tijlhører, mens hand straffuer thenom, som enthen ere forsømelige vdj theris kaldt som Saull, eller och beuarer sig mett andre theris bestijlling. Saa thuiviller ieg icke, att gud vill io vdj sine tijd bethale thenum, som er orsage tijll thenne skadelige oc blodige krig. Ethers kierre hosbonde, min gunstige herre, som nu mett flijtt oc troskab vdretther, huess handt er rettelige tillkallid oc hanum befalid er, oc flitter sig epther att nederlegge thend ild, som aff andre er optendt, hanum wed ieg vist, att gud will beskytte oc beuare. Oc saam Moyses sagde: herre, led oss icke vd aff thene sted, vden thu gor for oss, saa befaler hand sig herren och blifuer frij fraa alt fare, saa lenge som gud gor for hanum, huickit then xc psal. forklarer: huo som sig forlader paa then allerhogestis hielp, hand blifuer y himelens guds beskyttelsse etc. Saa epthertj hand er aff gud beuarit, vdretter hand diss dristiger, huad som hører till hans kaldt, icke allene thet ganske rige tijll store nytthe oc gafuen, mens oc saa att hans nafluens ryckte, som her tiill hafuer verit høgt berømpt, skall mett pris oc ære vdrobis aff alle hans eptherkomere. Saadan hans ære siunis y att fortryde, om y saa brcdrøfuer(!) eder for hans fraawerrelse, att y mett graade oc formanelse wiille hanum tiilbage fordere, lijge som Nicomedes ner haffde mett sin graad igen kallit Neoptolemum, ther hand begynte nogit synderligt 1. Saadan hans pris och ære, som ethers kierre hosbonde, min gunstige herre, mett sin stircke oc mandum indlegger, skulle y werre dellagtig vdj, oc the, som hanum enthen vdaff slegt, suager skab eller wenskabe foruant er, skulle huer faa syn deell ther aff. Oc ieg skall legge winde paa, saa witt gud mig forlener sundhed oc forstand, att thenne hans ypperlig naffuen kundighed skall bethegnis mett en euig seyger. Och effthertj s. 412the gudfrøctigis bønner bryder giennum hiemmelen, oc aldrig kommer forgieffis tilbage, maa mandt uden thuivill forlade sig till, att ethers kierre hosbonde, som then gandske christen kirke her vdj rijgit stetze gud befaler, at hand io er frij fra allt vlycke oc ont, doch att faren forøgis, paa thet att flitighed vdj wor bønner skall oc forøgis! Faren y sig self er obenbare, som hun both eder oc flere gantz hart thuinger, mens mand skall saa ramme maade ther vdy, att vor hierte icke skall forsmectis aff sorgen, eller fyrigheden tijll att bede skall forkølis vdj oss. Epthertj tha gud er mett hanum y hans rette kald, oc hand er gud befalit mett monge Cchristines bønner, paa thet handt kunde sund oc glad mett seiger og triumph beprydit hiem komme, tha forlader alt eder sorg oc bedrøuelig angist, oc mett then ganske christen kircke befaler hanum gud, huilcken skall beskerme oc beskutte hannum bode fra verselige och aandelige fiender. Eder gud befalendis, oc fortencker icke min dristicthed. Then 19 octob. 1564.

Eders for alltijdt
Christian Machabæus. 1

Udskrift: Erliig oc [welbyrdig frue, fru Berette Gøye] her Herloff T[rollzs\ ....... gunstige fru ....... 2

Orig. med Segl i Kgl. Bibl., Bøllingske Brevsamling (Machabæus). — Trykt i Ny kirkehistoriske Samlinger III. 573—77.

s. 413

20. Decbr. 1564.

Oluf Mouritsen Krognos til Birgitte Gjøe.

Han takker Birgitte Gjøe for hendes Breve og for hendes Besørgelse af Breve for ham. Han er ret rask, men der er stor Dødelighed i Aarhus og Randers. Han drager nu til Kongen og haaber at komme til Skaane; siden vil han besøge Fru Birgitte. Stemningen i Jylland er for Fred. Han har ikke talt med Kongen, men har overtænkt, hvad han vil svare paa Kongens mulige Tiltale. Udtaler sin Hengivenhed for Herluf Trolle. Sender en Kjælderdreng til Herlufsholm med Anmodning om, at han maa blive der indtil videre.

Mynn alder kiereste morssøster, iegh wiill nu icke mett Ianng tackssiellsse bemøie etther wdj denne min korthe schriiffuelsse, menn paadett korteste beslluth wiill iegh mins tiid finndis etther saa tro wiilligenn atth tiienne, som y kunde were min egenn moder, mett alld hørssum wnder danigh wiillighedtth, saa sannth migh gud hielpe etc. etc. Min alder kiereste morssøster, iegh haffuer nu fanngith iiij etthers breffue, siidenn y schreff migh tiill mett min kaarll Peder, och tacker etther paa dett allder hulldeste for etthers gode menning, iegh wdj denum alle formercker, mett denn wmaage, y haffue mett bud tiill Brennthwed och om denn kaarll fraa Chriistoffer Monssenn. 1 Iegh kannd innted schriiffue att fortiennett, menn troer wiist, att willigenn schall were hulldeligenn for Herluff och etther wspaarth mett alld tiill børlig wiilighedtt och synnderliig wdj allth mett denn store wmaage, y alltiid haffue mett mine breue att forskiicke tiill denn bronsuigiske kremer. Dett mett allth mere wiillde bliue for Ianngth att schriiffue, menn schall tiillfinndellssenn bliue wfforglempth etc 2. Iegh haffuer nu afferdett mit bud mett etthers breff tiill fru Kirstenn Gabriiels 3 och selluff schreffuett hinde [ti]ll. Y ere begierenndis, min alder k. m., att wiille wiide om min suaghedtt, daa er ieg nu rett well tiill paas, des gud loff haffue. Dij fatige follck, y bemellder, s. 414schulle bliue wfforglempth. Dett begynnder att dø flux her wdj disse kiøbsteder Aars och Raannders 1, denn almectigeste gud naadeliigenn auuende sin faadellig heffnn och werede, som woss paa hennger wdj saa mange maade for synndenn schylld. Iegh ackter mig nu aff wdj daag tiill min herre, och hobis strax att fannge lou att draage ouer tiill Schonne 2, menn der som dett forhaallett siig nogit, att iegh bleff wdj Nyboriig, schulle i strax faa mynn schriiffuelsse. Ieg wiill nu nest guds hielp giørett till ennde mett Holger 3, for ieg draager ouer, om hannd nogennlunnde wiill. Y schulle wiist spøre, att skyldenn icke schall finndis hoss mig. Siden wiill ieg strax besøge etther, iegh haffuer, saasannth mig gud hielp, lenngst epther etther aff hiarted etc. M. a. k. m., iegh beder etther, att der som der komer nogenn bud fraa Schone, att i haade wiilld haffth denn wmaage och wiist denum tiill Nybore tiill mig, att dij icke draage att Kallenngbore. Ieg wiill nest guds hielp icke tøue der lennge mett min wiille, menn dett første iegh hauer bestilet mine erernnde, wiill ieg begiere forlou, tij ieg icke giernne wiillde were der lennge for aarsaage, som ieg wiill siige etther. Ieg kannd icke skriiffue etther nogenne synnderlige tiidennde her fraa lanndit, anndith ennd dij begieret och giernne fred, om gud wiillde wnnde wossetth etc. Y ere begierenndis att wiide, om min herre tallde mett mig om nogith, daa maa y, kiere morssoster, wiide, att ieg kom hanns naade inted tiill ors, menn dersom hanns naade taaler om nogith, daa haffuer ieg allth betennckth, huaad ieg wiill suaare 4. s. 415leg wiill nu icke lennger ophollde etther mett denne min schriiffuelsse ellder wiider forbye mig mod etther, menu ieg er och will were etther som enn sønn och som gud alldrj anndennledis wiill finndis for Herluff och etther ellder att giue aarsaage tiill nogett anndith, dett kiennde denn almectigeste gud, denn ieg wiill paadett troligeste haue etther mett langwaarenndis løgsalighed, sundhed, glede och well faarth høgeligenn mett alle hanns hellige enngelle beffalendis, hannd wnnde mig all tiid att spøre och finnde etther helbred, sund och glad. Schall ingenn mands personn elder nogenn menische were kierer end mig nest Herluff, der forlader etther wiist tiill, och mett enn gudfrøcktig bønn for etther nu synnderlig wdj denne faarllige tiid, hiulckett(!) mig well er fornøden att bede for etther, att ieg icke sullde(!) saune ether, den iegh mest och faast forlaader mig tiill for ale. Gud ophollde etther mig tiill største bestannd och maannge tiill trøst etc. Iegh ynnsker alle etthers iomffruer mannge godennether och iomfru Beriite 1 synnderlig wfforglempt, och beder ett[her], att i wiille tacke hinnd for hinndis schriiffuelsse. Waar mig nu icke tiidenn saa korth, att ieg schuilde saa snart au gaarde, schuilde hinndis schriiffuelsse icke were tiill forgeues, menn hun skal doch mett dett første fannge min skriifwellsse. Nu denn almectigeste gud wnnde woss, m. a. k. h. m., att finndis helbred och glad. Datum Klaushollm denn 20 daag desember aar 1564.

Iegh draager her fraa gaardenn wdj dag och paa weienn tiill min herre. Gud kiennde, ieg hade well behoff att were her och finnderett møgith wdj willde rede mett allt etc. M. a. k. m., ieg sennder enn drenng tiill Herluffshollm, att y haade wiilld wnth hanum att were der, tiill ieg kom diid, men der som dett forlengedesse siig, att ieg icke kom, daa schall hannd kome tiill mig, ieg haffuer tagett hanum an tiill enn kiellder drenng, tij ieg wiill bruge den, ieg s. 416haffuer, tiill nogit anndit. Bedenndis paa dett wennligeste, att dett maa were wfortenckt, tij ieg haffuer nu ingenn sted, att ieg kand sennde hanum, for ieg seluff komer. Ieg schamer mig, att ieg mett saa møgit besuerer etther.

Olluff Moriissen.

Mith breff, som i schriiffue, att y wiille foruaare fordichtenn 1, tacker ieg ett[her] for, bedenndis, att dett mote legis wdj enn aff etthers daglige bøger, att i icke schullde gleme stilen, ellder paa schollenn, att etther wnge aadell kunde lere nogenn schickelighedtt.

Egenhænd. Orig. uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve XXII. 38. — Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 179—83.

s. 416

7. Aug. 1565.

Mogens Gyldenstjerne til Birgitte Gjøe.

Han sender et Brev fra sin Datter Else angaaende en Guldkjæde, som Fru Kirstine Friis var hende skyldig, men som hun ikke har faaet, og udbeder sig Fru Birgittes Raad. Kongen er misfornøjet med Skibshøvedsmændene.

Kere Beritte, nest søsken barn 2 oc besiinderligen ganske gode oc fortroede wen, gud vnde teg liicke oc sundhedt oc meg tet lenge tyl teg at høre oc spørig. Kand ieg teg tet wenligen icke fordiille, at ieg har fanget myn datter Elsses 3 schryffelsse, som ieg nu sender teg, oc beder teg, tu wylt holle meg tette tyl gode oc delle tynne gode rod tyl meg. Tet wor triihundert daller, ieg lod Kyrstyn s. 417beholle for nogen rentte, at Gaberiel bleff meg skillig 1 for nogene rentte(!) etc., ter wylle hun gyffue hender en kede for pa tuhundert vnggerske giillen. Nu forstar ieg pa Elsses schryffuelsse, hun har inttet fanget ter af, sa troer ieg wel, hun gør icke helder her eptter, huylcket ieg icke kand forlade oc gyffue teg tyl kende oc kere myne wonde for teg etc., kere Beritte, tu oc wel forstander af hendis schryffelsse om ten hushollyng, at hwn wore gierne ter fra ten tienste, oc ieg wyd icke, huor lunde ieg kand komme ter tyl met lempe 2. Nu komer ieg tyl teg om rad oc beder teg, tu wyl scryffue meg tydt betiicke 3 tyl, huorlunde ieg best kand komme ther hen met vfortencht etc. Kere Beritte, ieg forlader meg tyl teg for nogen anden, ter for gyffuer ieg myn leglighet tyl kende oc beder teg, attu vdy ingen del fortencher meg, oc tu wylt sende meg Elsses breff igen, første du sender nogene tyne bud hyt vd. Inttet siinderligt er her nu, end k. mt. er inttet tyl fryds met dy skybshøsmend, dy haffue lade taget ters ameral bort etc. 4. Kere Beritte, wydstu nogen del, som ieg kand tiene teg met, da biud altyd ouer meg sa rundeligen som ouer nogen wen, tu haffuer, tu tørst ingen twyffuel haffue pa meg, i meden ieg leuer. Oc wyl nu icke lender vmage teg met myn scryffelsse. Wyl nu och altydt haffue teg vdj ten aldmechttigestes guds beskermelsse sund oc sallig befallet. Ex Københaun ten 7 dag augusty ano 65.

Mognus Giildenstiern
tyl Stierneholm, ritter.

s. 418Udskrift: Erlig oc welbiurddiig frue, fru Beritte Gøye til Herluffholm, myn kere nest søskenbarn, gans wenligen tyl egen hande.

Egenhænd. Orig. med to Segl i Rigsark., Adelsbreve XXV. 194.

s. 418

8. Aug. 1565.

Mogens Gyldenstjerne til Birgitte Gjøe.

Han sender hende et Brev fra sin Datter Sibylle. Fortæller om Krigsbegivenhederne, Opbrændingen af Gammel Lødøse m. m. Borggreven af Dohna og Otte Gjøe ere saarede.

Kere Beritte, nest søsken barn oc fortroede ganske gode wen, tyn sundhet, liicke oc welfart er meg altydt ker tyl teg at høre oc spørige, oc ieg(!) ieg teg gans wenligen tyl kende, at Sybelles 1 breff er meg i dag tyl hande kommen, som ieg nu sender teg, ter af tu selluff kand forfare hends leglighet. Oc første tu sender bud hyt vd, sa sent meg breffuit igen. Ten ionffru(!), som teg har tylskryffuit, har icke set nøiwe tyl etc. Kere Berit, fortench meget 2 icke, at ieg nu sa kortligen schryffuer teg tyl, ieg wyd inttet siinderligt ellers, end ieg i gar scryffuit har. Wort krygs folck for Elsborig er draget nedt tyl Wardbierig igen 3. Dy brende Gamel Løsse oc tet store skyb 4, ter stod, ten 29 dag iully, droge sa wyd en 3 eller 4 mylle ind i landit oc brende 2 af her Gøstes 5 sæde garde oc wyd 400 eller 500 s. 419hunde garde. Dy suenske wylle icke sla, haltte skarmiitzel. Ter bleff ten her van Dun 1 skot i syt lar, en af harttug Alluffs 2 enspender bleff død, ellers 10 elle[r] 15 af wore hageskiitte. Dy pa hyn syde fynge oc naget met pa aftoget. Et forfløffuet lod har slaget Otte Gøye 3 noget pa syn hand, tet skader hanum inttet, huylket ieg icke wylle forlade oc gyffue teg tyl kende. Oc [ter] ieg kand tiene teg, fynder tu meg for tynd wylle hulde wen, tet wyd gud, som ieg met tydt ganske hus wyl haffue befallet. Ex Københaun ten 8 dag augusty 1565.

Mogens Gildenstiern
tyl Stierneholm, ritter.

Udskrift: Fru Beritte Goye, myn kere slecht, gans wenligen tyl egen hande.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXVII. 146.

s. 419

20. Aug. 1565.

Elsebe Krabbe til Birgitte Gjøe.

Hun udtaler sin Beklagelse over, at flere Adelsmænd ere komne i Ugunst hos Kongen for deres Adfærd i et Søslag; især gjør det hende og Peder Skram ondt for Vincens Juel, hvem Herluf Trolle altid gav et godt Lov, hvorfor de bede hende gjøre, hvad hun kan, for at formindske Kongens Vrede imod ham. Fjenden ligger for Falkenberg; den danske Konges tydske Lejetropper røve og plyndre paa det grusomste og ere ganske ustyrlige, saa Kommissærerne have ingen Magt over dem. Sender hende et Brev.

s. 420Ihs.

Hiertte kere søster, gud alldmectigiste mett sin heliganddes naade were oc bliffue deg alltyd neruerindes oc deg trøste oc husualle i alld dyn anlegende nød oc saarig oc deg beuare for alle dynne fiender, bode synligenn oc vsynlige etc. Nest alle tilbørlige tacksygelsse for alltt gott, huilckett ieg i myn tid icke well haffue forgett, 0m ieg vdi nogne maade kand ted forskylle etc., da giiffwer ieg teg ganske kn att wede, att tu icke kand tro, saa rett ontt dett gør her Peder oc meg, att tesse godemend ere komne vd i tend vgunst mett kon. maytt. for tenne skibshandell, oc haabis mitt gudz hielp, att alles dørs skyld skall icke end fyndes mett deris wellie att haffue seg forsømpt 1. Oc maa ieg for deg bekende, att oss besynderlige fortryder dett mett Fesenses lull for blodz foruantt skyld 2, oc hand oc alltyd haffuer werett wor synderlige wen, och tro wy ingenlunde, hand seg mett welly forsett haffuer, tii dyn hiertte kere affgangen haasbonde, her Herluff Trolle, gaff hanom alltyd en god skyld, dett ieg icke anett wed. Saa wed ieg, att hand haffwer en god tro til deg, oc du kantt oc møgit gott tilhielpe, att hand igen vden mangell kand bekome en gunstig herre, oc bode her Peder oc ieg beder deg ganske kerligen, att du wed tynne wener wille førde deri saa møgit mueligtt er, som ieg icke tuilier, att tu well gør, ty ieg vest wed, du haffwer waar gode affgangen hulde wen icke forglemtt, dend tu west hanom elskede vden sueg. Her i estu forvden tuill fortenck mett ted fødeligiste tet kan sk[e] 3.

s. 421Myn hiertte kere søster, ieg forser mig til, att Per Bille 1 haffwer deg screffuett, hure finderne nu steller sig, tha leger te mett alld macktt ij myll offwen for Falkenberig oc nu i tesse dage røffuett paa nye igen Falkenberig, oc ter nogen ihielslo. Om te vydere welle giffue seg her vd, giffuer fremtyden well tilkene. Gud foruere 2 tøm oc stelle altyng tyl en god fordrag, att blodstorting kune affstelles. Myn hiertte, her gøris nu saa møgen Iast oc offweruold paa wore arme fatige bønder mett røffuen aff tesse Tydske, atte sparer icke att røffue quinder i barselseng oc spede børn att tage clederne fran oc slenge tøm nagne igen, saa gud maa forbarme seg offuer oss, tend iemer oc komer her er att leffue wed. Oc komosarirne 3 haffwer ingen hør offwer tøm, saa vstemige 4 ere de. Gud giffue voss en god fred oc snartt skille oss wed bode te enne oc te ander. Myn hiertte søster, tu finder nogit i tene indlogtte skrifft 5, dett fickstu aller att wede aff meg, men ieg gør i tend sag, som ieg wylle, du skulle gøre wed mig etc. Ieg well deg icke lenger bemøde mett myn skryffuelsse, men gud were mig saa god, som ieg deg mett hulde men, huilken gode gud ieg teg nu oc tyl euig tyd well haffue beffallendis til siell och lyff. Gør well, nar deg bod stedis, oc lad meg vede, hure deg lyder, ty ieg alldeles ingen bod haffwer fangit fran deg, syden wy skildis att. Gud wed, meg lengis epter att wede, hure deg lyder etc. Datom Lauholm 6 mett hast tend xx dag a[u]gusti ar mdlxv.

Elssebe Krabbe.

Egenhænd. Orig. uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve XXXV. 104. — Trykt hos Rørdam, Historiske Kildeskrifter II. 73 f.

s. 422

31. Aug. 1565.

Kurfyrstinde Anna Af Sachsen til Birgitte Gjøe.

Trøster Birgitte Gjøe i Anledning af Herluf Trolles Død.

Ann Brigitta, Herloff Trollen seligen nachgelassene withwe.

Erbare, liebe, besondere. Weill vnss itzo bequeme botschafft in Dennemarck furgefallenn, haben wir aus gnedigstem gemuth vnd naigung, so wir zu dir tragen, nicht vnterlassen konnen, dich mit einem trostbriefflein gnedigst zuersuchen, vnd haben warlich nicht ohne bekommernus erfahren, das der almechtig ewig goth deinen lieben hausswirth seligen so vnnzeittig aus diesem betrubten zergenglichenn lebenn abgefordert, tragen auch derhalben mit dir ein besonder gnedigs mitleiden vnnd erbarmung. Dann do es gottes gnediger will vnd seiner sehlen seligkait gewesen, wissen wir eigentlich, das ime sein leben von mennigklich nicht allein wohl gegonnet, sondern das er auch der ko. w. vnserm f. l. 1 hern bruder vnd dem gantzen konigkreich Dennemarck als seinem Vaterland wohl nutzlich vnd rumblich, wie er dann albereit mit williger wagnus vnd darstreckung seins leibs vnd lebens gnugsamb bewiesen, ferner dienen. Konnen derhalben wohl erachten, wie schmertzlich dir solcher abgang zu hertzen gehe, weill es aber dem almechtigen also gefallenn vnd sonder zweifei zu befurderung seiner sehlenn seligkait geschehenn, so zweifeln wir nicht, du werdest solchs dem getrewen lieben goth mit gedult gehorsamblich anheimstellen, auch in deiner traurigkeit vnnd wehclagen christliche masse haltenn vnnd dich dess trostenn, das er ehrlich, christlich vnnd seligklich vorschiedenn vnd bei mennigklich eine gutten nahmen ruhmb vnd lob nach sich gelassen. Es wirdett auch ko. w. dich vnd die deinen seiner trew geleisten dienst sonder zweifeil gnedigst geniessen lassen. Wass dan wir dir vnd den deinen zu ehren furderung vnd wohlfart thun konnen, darzu sollest du vnss ider zeit s. 423mit gnedigem willen genaigt spuren. Datum Schwartzenberg 1 den letzten augusti anno 65.

Koncept i Hauptstaatsarchiv, Dresden, Copiai 512. 41.

s. 423

8. Septbr. 1565.

Holger Rosenkrantz til Birgitte Gjøe.

Da han ikke har truffet Fru Birgitte inden hendes Afrejse fra Kjøbenhavn, lader han hende vide, at han har givet Fogeden paa Næsbyholm Paalæg om at rette sig efter hendes Befalinger med Hensyn til, hvad hans Broderbørn behøve.

Kiere Bergiithe, kiere nesøschendbarn och besønderlig gode wen, nest min wenlig tackssigelsse kann ieg icke forholde deeg met thenne min ringe schriuelsse ath bessøge, och sønderlige ath ieg icke kom deg tiill ords, nu du dro aff Kiøbenhaun 2. Och efftherthy ieg formerker, ath gud nu haffer kalliitt min tiener Hertuig, som ieg hauede forordenith ath schulde ware min broderbørn[s] handell, huelckitt meg icke w[ill] were vden b[e]ssuer, haffuer ieg dog tiilschriuir(!) fogden pa Nessby, ath han schall wdlege till teris b[e]hoff, hues du ham tiillssigendis worder 3. Och beder deg vdj sønderlighet, sa møgith muglig, athu wille lade meg wede, nar deg stedis wisse bud vdj thenn egen, som ieg er 4, huere thet ganger deeg, ønschendis, ath ieg altiid ma spøre thin welfartt. Och will her met haue deg gud befallendis.

s. 424Gud vnde wos ath findis glade. Datum Helssingborg then 8 septembrij anno lxv.

Holger Rossenkrantzs.

Ieg sender deg her indlegendis ett breff tiill fogden pa Nesbij, ath han schall retthe siig ath fange iumfrwerne, huis the behoff haue effther thin befalling.

Ieg formerker, ath finden schall were for handen, och wede icke andith, end kon. may. achter sig vdj egen persson ther op etc.

Udskrift: Bergitthe Gøye, min kiere nest[s]øschendbarn oc sønderlige gode fortroede ven venligen.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve LIII. 168.

s. 424

13. Septbr. 1565.

Birgitte Gjøe til Mogens Gyldenstjerne.

Hun beder ham besegle tvende Breve. Hun har opsat sin Rejse til Jylland, indtil hun har faaet Efterretninger fra Krigsskuepladsen om Slægt og Venner.

Min gandske god welliig, kierliig helssen altiid forsennt mett wor herre. Kiere her Mangnuss, frennde och gandsche besønderliig gode wenn, ieg wiill gandske giernne haffue diig betackid for altt møgiid ærre och gott, som du mig altid y mange mode giortt oc beuist haffuer, ieg will thett gandsche god welligin och giernne med dig igienn forschølle och fortienne. Kiere her Mangnus, nu siist ieg wor Børge 1 tiill ordtz, da bad ieg hannum, ad hand wiille bede diig, atthw wille well giøre och besegle mig thw breffwe, som hand dig selff skulle ther om giffue dig(!) ydermere tiill kiende, wiill der fore gandsche giernne haffue beditt dig der om, s. 425atthuu dennum wille beseiglle etc. 1 Kiere her Mangnus, ieg kannd icke nu forholled att lade diig widiitt om min reigsse tiill Jutlannd 2, ad ieg icke end nu drager saa hastigtt aff, som ieg hade agtiid, for thennd orsage, ad ieg will først haffue mitt bud op tiill leigrenn tiill Oluff Moriitzønn, ad ieg kannd faa wess ad wide, huor thed er med hannum och flere aff myne gode wenner. Kiere her Mangnus, alle dj dage, ieg leffuer, da skaltt du finde [mig] for dinn hulle, tro och gode wenn, thennd du icke skall haffue thuiffuill paa, och ieg ønnsker diig helbrid, løcke och welfartt och lennge ad leffue epther guds wilge, och wiill her med haffue dig denn almegtiiste gud befallindis. Datum Breignetuid torsdagen thend xiij septembris ao. lxv.

Birgiitte Gøiie.

Udskrift; Erliig, wellbiwrdig mannd, her Mangnus Gullenstierne tiill Stiernholm, ritther, kong. maitz. stattholder paa Kiøbinhaffuenn, myn kier[e] frende och gandsk besønderlige gode wenn wenligen.

Orig. med Segl i Kgl. Bibl., Bøllingske Brevsamling (Trolle).

s. 426

19. Septbr. 1565.

Oluf Mouritsen Krognos til Birgitte Gjøe.

Han takker Birgitte Gjøe for to Breve og fortæller om Varbergs Indtagelse. Den danske Hær er draget fra Halmstad og agter nu at søge Fjenden. Han vil ikke opholde hendes Bud længer, men sender ham afsted med Brevet. Udtaler sit Haab om Sejr. Saa snart han kan, vil han besøge hende, og tilraader hende at forlade det pestbefængte Sjælland; han vilde ilde kunde undvære hende, til hvem han af alle Mennesker har størst Tillid; takker for forskjellige Ting, hun har sendt ham.

Mynn alder kiereste morsøster, iegh kannd nu icke schriiffue etther denn store och møgenn tackssiellsse, som iegh wiill kienndis alle mine daage att wiille huldeligenn fortienne alth møgith welbeuist saa troliigenn, som iegh waar etther egen sønn etc. M. a. k. h. m., iegh tacker etther wdj synnderlighhedth for tuende etthers skriiffuelsse, som ieg nu fick mett Oluff Høgh 1, och formercker etthers hullde meninng, att i giernne wilde wiide, huer dett begaff siigh nu her mett woss, saa giuer iegh etther sønligen att wiide, att denn suennske hand fick nu wdj løuerdaags Waarbieriigh sloth mett storm, och bleff Hanns Holck och Margrethe och hinndis iomffru fangen. Denn here van Dones broder her Chriistoffer hannd laa der paa sloted och waar nogett saaer. Och waar Klaus Klausenn paa Hiulebieriig och B[a]stian baadscher, diise och nogenne flere blef[fue tagenn tiill fanngenn, dij annder[e] bleffue alle wdj hiell slaagenn 2 … nu haffuer denn suensche bod[e] slot[ed och] s. 427byenn, och befester hannd nu dett mett ald flid. Och liiger hannd endnu meth hans helle maackth der ennd nu(!) for. Wij haffuer fannget kundskob, att hannd skall haffue der for xviij suader 1 ryther och xxx fennicke kneckthe. Om dett nu saa er, wed mannd icke, menn wij ackthe nu wdj dett helige trefaldigheds naun att besøge denum mett dett alder første. Wij ere nu wdj mandages draagenn aff sted fraa Halmsted mett alld wor mackth, bode mett Iørgenns van Holes kneckthe och dij anndere bønnder knneckthe och mett dett meste, wij haffue kund tiill hofe samellett, och liige wij nu her iiij mile fra Waarbieriig, och draage wij nu op wdj nath wdj Iesu Chriisti nauenn och wile hobiis, att denn almectigiste gud wiill were wor øuerste felth herre och bestille marckenn, tij ieg wiist hobiis och wed, att denn almectigeste gud icke wiill forlaade woss, menn wiill nu troligenn hielpe woss tiill enn god ennde. Iegh hobiis nest guds hielp, att wij wille beholde maarckenn, tij mannd tiith haffuer hørt, att enn lidenn hob haffuer slaageth enn stoer hob. Iegh kannd nu inted mere schriiffue her om, iegh icke hellder wiill opehollde etthers drenngh, att i schullde forbiie wdj denn faarlige pestelenndsse, att y mett hanum kunde fannge wiist beschedth mett siigh, menn nu ferderer hanum strax wdj daag aff wdjgenn, menn y schulle doch mett dett alderførste fannge att wiide, huer tiill gaaer. Migh hobiis gode tiide fraa woss, att gud haffuer naadeligenn wnth woss seger windingh ouer wore finnder, tij wij alle saa lennge bedett gud, att hannd wiill hielp s. 428woss tiill enn god ennde, saa hobiis mig nu wiist, att wij wiille fannge enn god ennde her paa och siidenn fred, tij gud wiill io styre hanns store mothwilligh[hedth] enn ganng. Nu min hiarthe kiere moder, iegh wiill inted mere schriiffue her om etc. Iegh kannd icke fuld schriiffue etther, saa rett gier[ne] att ieg waar etther tiill ords, att i w[ille] schriiffue mig tiill, naaer att [i drager] aff lanndit. Matzs kan[nd bringe] mygh breffuitth. Dett første migh mueligth er, wiill ieg draage ouer tiill etther. Iegh raader och beder etther, att i for ingenn tingh forlennge fortøuer wdj Siieland for denn schrøbelighhedts schyld 1, och tenncker migh der hos, huor ylde att iegh kunde om bere etther, tij y ere nu min største trøst och raad, dett iegh kannd haffue wdj min wellffaarth, ingenn menische wdenn y ald enne, dett wed gud, huelcketh huldth hiaarthe iegh draager tiill etther, m. h. k. moder, och beder och, att i wiill stiille etther sind tiill friis, dett nieste y kund, iegh wiill troligenn bede gud for ether, att hannd wiill tolmodeligenn hielp ether dett atth bere, tij gud forlaader aldriig sinne. M. h. k. m., ieg tacker etther och saa gansche sønnligenn for dett, iegh formercker att y haffuer sennd miig fraa denn sømerske 2. Etthers hulldhed, ieg wdj saa mannge maade befinnder mett dij wrter och gylden eg 3, ediicke och alth anndit, wiill ieg haue wfforglempth tiill wdj min grau. Ieg hade well møgith att schriiffue etther tiill, men tiidenn er nu saa wliidiig mett altiing fore [n]u deth hastiigh oprøckennd, och will nu inted wiider forbye migh mod etther, men iegh wiill nu och altiid, saa lennge som iegh leuer, finndis etthers hørsum wiilli søn steds wffortrodenn etther tiill tienneste och wiilli aff høgeste formue, och wiill nu paa detth troligeste haffue etther denn almectigeste here och gud beffalenndis. Hannd wnnde mig altiid att s[p]øre etther helbred och sund, leuer der inge[n], der helde[r] wiilld høre och wiide end iegh.

s. 429Och denn almectigeste gud will iegh bede, att hannd wiill trøste och husuaalle etther, och bedenndis gannsche sønnligenn, att i denne min well mennte schriiffuelsse wiill optaage wdj dett beste, denn er hastig och ilde schreffuen. Datum wdj felth leiereth wiid iiij mile fraa Waarbieriigh. Iegh beder etther giernne, att i wiille wnndschylld mig mod docterenn 1, att ieg nu icke schriiffuer hanum tiill, tij dett er nu saa wlediigth 2 mett altinngh nu etc. Meth hast, som paa kiennder. Denn 19 daagh septemb[ris] aar 1565.

Oluff Mor[issen]
e[gen] h[and].

Min hiarthe kiere moder, iegh ynsker etther mange godenether och will bede, att wy mote finndis he[l]bred och ep[t]her tiidens leilighed glader ennd nu.

Ieg ynnscher alle etther iomfruer mannge gode nneth mett ynnskenndis, att gud nu willde beuare etther och allt ethers huss fraa sygdom och alth onnth.

Udskrift 3: Erliig och welbyrdiig qwinde, frw Birritte Herloff Trollis, min kære morsøster gantz wenligen tilsk.

Egenhænd. Orig, i Rigsark., Adelsbreve XXII. 14; Brevet er noget beskadiget, idet et Hjørne af Papiret er afgnavet af Mus el. lign. — Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 183—87.

s. 429

19. Septbr. 1565?

Anne Hardenberg til Birgitte Gjøe.

Enkedronning Dorothea har hørt, at Kongen af Sverige ligger for Halmstad. Hun sender nu det Bud, som ogsaa overbringer dette Brev, til sin Søn Kongen. Anne Hardenberg har fortalt Dronningen om, at

s. 430Pesten har bortrevet adskillige ved Ring Kloster. Dronningen ønsker meget at se Fru Birgitte inden sin Afrejse til Udlandet; i Nyborg er ingen Pest, men derimod i Middelfart. Rygtet siger, at den svenske Flaade er lagt op for i Aar, hvilket Fru Birgittes Brev modsiger. Dronningen beder Fru Birgitte lade hende vide, hvilke Tidender hendes Bud maatte have bragt fra Halmstad.

Myn kerre farsøster, giffuer ieg eder saa ganske wenliig att wiide, att myn frus naade haffuer hørtt, att kongen aff Suerig skall liige for Halmsted 1 mett en stor tall folck och skytt, huiilked hiinnes n. er hartt bedrøffued, saa senner h. n. nu dette hud der hen, att h. n kand wiide, huor myn herre 2 liider, och huor dett gaar tiill. Den den(!) almetteste gud for siin storre naade och baremhierttiighed han forbarme seg offuer oss och se naadeliig tiill wos armme meniske, att worre finne icke faar offuerhand offuer wos. Feck ieg rett nu eders skriiffuelse, och haffuer ieg sagtt myn f. n., att y haffuer skreffued meg tiill, att eders foed y Riingkloster haffuer skreffued eder tiill, att der er død vj folck wd aff fiskerhused wed Riing kloster, och haffuer eders bud sagtt for meg, att y haffuer der for send hannom hen, att y wiille wiide, om det siiden haffuer døed mer der. Nu haffuer myn f. n. beffalle(!) meg att skriiffue eder tiill, att h. n. frøtter, att dett well worre for lenge, før y kommer tiill h. n., om y tøffue, tiill dette bud kommer tiill bage ygen, tii h. n. wiille saa gerne, att y skulle komme tiill h. n. dett aller første muliitt wor, tii h. n. atter om iij wger mod att drage wd aff Ianned, aarsagen well h. n. siige eder, først gud well y kommer tiill h. n., tii wiille h. n. saa gerne, att om dett wor eder muliitt, att y kunne komme hiid y den anen wge. Och sade eders bud meg, att dett dør intted y Nyborre, att y kunne lege der en natt, och hand siiger, att dett dør icke heller hus fru Sisell Eskeld

s. 431

s. 432

s. 433Gøes 1. Y Medelffar dør der noged aff blodsott, att y der for icke tøffuer der. Kand ieg icke fuld skriiffue eder tiill, saa myn f. n. lenges effter eder, och saa gerne h. n. wor eder tiill ords. Sade de her, att alle kongen aff Suerigs skib wor oplagtt, saa der kom ingen tii[ll] søs y iaar, huilked ieg nu formerker anned y eders skriffuelse. Lader myn f. n. eder och saa gerne bede, att der som eder bud er kommen fraa Halmsted ygen, att y da wiille saa well gørre och lade h. n. da strax wiide, huad tiiden y hørre. Myn kerre farsøster, saa well ieg nu och altiid beffalle eder den almetteste gud y wold. Skreffued Koling den xix sebtember 2.

Anne Hardenbierg.

Egenhænd. Orig. uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve XXXI. 42. — Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 187 f.

s. 433

24. Decbr. 1565.

Birgitte Gjøe til Mogens Gyldenstjerne.

Efter Aftale med Frants Banner er et Møde angaaende Skiftet efter Fru Kirstine Friis fastsat til at finde Sted i Viborg. Kongen er paa Skanderborg. Hr. Johan Rantzau er død. Med Peder Friis, der har overbragt hende et Brev fra Mogens Gyldenstjerne, vil hun skrive ham nærmere til.

Kiere her Magens, ganntze gode wenn, thendt allmectigste gudt holle synn benedidellsse offuer thiig tiill siell oc liiff oc vdj all thin bestiilling. Ieg tacker thiig saa rett gerne for thinn gode schriffuellsse mett Peder Frijss 3 oc for mangfollig huldhedt. Gudt løne thig it alt samens, oc ieg s. 434wiill findes throhierthig tiill ad forschullit oc forthienit aff g[ann]tze formuge etc. Kiere her Magnus, Peder Frijss drog her fraa oc tiill Schanderborg oc saa adt Reffstrup. Siidenn war Frantzs Banner her hoss mig, oc ieg talde mett hannum om thett schiiffthe oc raadde hannum att tiilhielpe, atthett motthe gaa for sig. Saa war hand paa Schanderborgh oc thalde ther mett frw Iuthe oc Henrick Gullenstern, oc the haffuer beramit it mode vdj Wijborg hellig thre konger dag oc tha att bliffue offuer eens, naar schiifftit schall gaa for siig etc. 1 Ieg wiid inthett synderligt att schriffue thig tiill aff thenne egen. Kong. mtt. er nu paa Schanderborg, oc Steffen Løess 2 komer ther thiill hans mtt. y dag. Her Iehann Rantzow 3 er dødt etc. Kiere her Magnus, the anden ærende, thw schriiffuer mig tiill om, wiill ieg saa fliittigen oc gierne tencke oc giøre vdj, som thett galt mig sellff paa, eller ieg haffde enn sønn vdj thendt stedt. Ieg schall wiider schriffue thiig tiill mett Peder Friiss, oc wiill alle myne dage hulleligen giøre aff all formugen, hues thw kandt were thient mett, thuill ther inthett paa. Gudt allmectigste spare oc beuare thig vdj languarende liiff oc sundhedt fraa alt ont, hannum befaler ieg thig tiill s. 435liiff oc siell oc all lycksalighedt. Ex Ring closter iule affthen anno etc. mdlxv.

Byrgitthe Gøye.

Udskrift: Erliig oc welburdiig mannd, her Magnus Gullenstern tiill Sthierneholm etc., ritther, mynn gantze gode wenn, wennligen y egen haandt.

Orig. med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Trykt i Danske Magazin 3. R. III. 78 f.

s. 435

1565.

Jens Sørensen til Birgitte Gjøe.

Han sender en versificeret daglig Bøn.

Erlige och welburdige frwe Birritte Gøye,

salige her Herloff Trollis till

Herloffshollm etc.

Hellssenn mett gudt och Christi kundska Ynnsker iegh ether mett engellske 1 herska

B

Ethers liff och seell att beuare oc fri Att y icke fallde y thette aandelige kri

I

Retth trøstelige emodt ethers aandelige fiende Att wandre och leffue y hierte och sinde

R

Legomet att styris, som gudt kandt were kiee Mett syn naadis gaffuer bode fiern och nee

R

Och gudt styrcke ethers troo och beuar ether ther Att y fra døden bliffuer quit och fri

I

Forskaffe thett gudt met syn guddoms mac Att y stedze paa gudz ordt giffuer ac

T

Ther till giifue gudz søn syn naadis kraff Som ether forløste, ther y wore fortaff

T

Redbon er gudt att hiellpe och raad Han raade ether till gott y alle maad

E

s. 436Och gudt giffue ether att leffue sali Her y werden och euindeli

G

Lade gudt ether alldrigh komme y then nø Att y faa io wist en saligh dø

Ø

Lade gudt ethers bønne ey were ne Han giøre ethers wilie och regere ethers we

Y

Ether sette gudt till bordz mett Herloff Traall I himmerige mett englene och hellgene all

E

Amen.

I. S. R.

Thenne myn hellssen kandt saaledis omuendis till ethers daglige bøn effter ethers naffn.

O gudt, hellsse och besøgh meg mett Christi kundska Och mett thett hillige engellske herska

B

Mynn liff och seell beuar och fri Att iegh icke fallde y thette aandelige kri

I

Giff megh trøstelige modt myne aandelige fiende Att wandre och leffue y hierte och sinde

R

Styr mitt legome, som degh kandt were kiee Mett dyn naadis gaffuer bode fiern oc nee

R

O gudt styrcke myn troo och beuar meg ther Att iegh fraa døden bliffuer quitt och fri

I

O gudt, forskaffe thett mett thynn mac Att iegh stedze paa thyne ordt giffuer ac

T

Dw gudz sønn, giff megh thett mett thynn kraff Som megh forløste, ther iegh wor fortaff

T

Dw gudt est redbonn att hiellpe och raad Dw raade megh tili gott y alle maad

E

O gudt, giff megh att leffue sali Her y werden och euindeli

G

O gudt, lad meg alldrig komme y then nø Att ieg fanger io wist enn salige dø

Ø

Lad myne bønne ey were ne Men giør myn wilie och regere myn we

Y

Dw skick megh till bordz mett Herloff Traall I himmerigh hoss englene och hellgene all

E

Amen.

s. 437Mett thenne christelige bønn kunde y, kiere frwe, giffue ether gudt y wolldt morgen och afften och saa nyde hans naade och wellsignellsse natt oc dagh, huadheller y soffuer eller waager. Gud wnnde ether thett wed syn søn Ihesum Christum.

1565.

Ethers wnnderdanige troo thienere y gudz ordz embede Iens Seuerenssen Rip. 1

Egenhænd.(?) Orig. i Kgl. Bibl., Bøllingske Brevsamling (Trolle).

s. 437

1565?

Holger Rosenkrantz til Birgitte Gjøe.

Han sender hende Oplysning om, for hvilke af Kongens Gjældsforskrivninger Herluf Trolle var gaaet i Borgen.

Kiere Bergethe, effther thin begiere haffuer ieg søgt hos meg vdj the regester, ieg haffuer, huad sallig Herloff haffuer louid fore kongen, och b[e]finder ingen anden sted end mett tesse, som her effther følger:

Tiill hertug Vlrick aff Mechelborig 2 mett tesse efftherschreuene: her Eller Hardenberig 3, Iahan Friis 4, Børig Trolle 5, Eller Rønow 6, her Iørgen Løcke 7, Herloff Trolle,

s. 438Stenn Rossenspare 1, Frantzs Brochenhus 2, Otthe Brade 3 haffue louid for xlm daller houitstoll etc. Findis ingen anden b[e]scheed vdj cantzleit, thett er meg weterlig.

Gud befaller ieg deg, amen.

Ho. Ro.

Tiill Oue Rantzow 4 mett tesse efftherschreuen: Holger Rossenkrantz 5, Herloff Trolle, Peder Bilde 6, Escheld Gøye 7 for vm daller vden renten, then wed ieg icke 8.

Egenhænd. Orig, uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve XXII. 11.

s. 438

28. Febr. 1566.

Børge Trolle til Birgitte Gjøe.

Af Birgitte Gjøes Brev erfarer han, at Walter Maler ikke har truffet hende før hendes Afrejse til Kolding; imidlertid har han befalet ham ikke at forlade Landet, før hun har set hans Udkast. Svenskerne have brændt Sten Billes Gaard Vandaas, som var slet forsvaret.

Mynndh gantske goduelligh helssenn althidh forssenndth medt gudt wor herre. Kierre Birritte Gyiis och kierre s. 439søster, gud almectigste verre althidh med thigh och nadelighenn beuarre thig med Iannguarenndis liff, sundhed fraaid 1 alth onnth wdy hanns fryck och beskiermelsse. Kierre søster, iegh fick thinnd skriffuelsse med Arued och Iacop Huidttfeld 2, wdy huilcketh iegh formerkier 3, ath Walther maller wor icke kommen thiill thigh, mend thu wost aff draghenn tiill minndh fruis nadhe tiill Kolling, menndh iegh beffallith hannom, ath hannd skiulle innghendsted drauue aff landith, før hannd hagdhe tallith med thigh och haffde ladith digh seeh hanns wdkastingh, somd thett anndeth skiulle giørris effther. Saa forserd iegh migh, ath och giord(!), ath thu kiunndhe see, huor thiigh behaffuede, omdh thett wor giorth, somd thu wille 4. Her er innghenn synnderlighe tienndhe, ther iegh wed ath skriffue thigh thill. Thii suennske giorde innghenn faldh 5 wdy Gynngherrith och brenndhe Stynndhs Biellis gaardh Wanndaas aff och x eller xij bønder giordih(!) och ryckthe strax op. Stynndh Bille fyck ennd stordh skaadhe, och wordh endh reth forsømmeisse och vacksomdhed. Haffdhe handh ladith iiij karlle bleffueth paa gardenn och draffueth winnebroenn op, thaa haffdhe thett icke skiedth 6. Kierre søster, iegh well nu ladhe bestaa wider med minndh skriffuelss, effther thii, gud werre loffueth, ath thu kommer s. 440saa snarth her vdii lanndith 1. Nu och althiid well iegh haffue thiigh gud almectigste befallith vdii hanns beskiermelsse och wiill althid findis goduelligh, huor somd iegh kannd beuisse thigh erre och tienniste. Ex Koiffuenndhhannff torsdagen, som er thenn 28 februarij anno 1566.

Børrhe Trolle 2.

Udskrift: Erligh, welbyrdiigh frue Biierritte Gyiis tiill Herluffsholm, sallighe Herluff Trollis efttherleffuerske, synnd kierre søster, kierligenn tiill skriffueth.

Orig med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 183.

s. 440

8. Marts 1566.

Erik Rosenkrantz til Birgitte Gjøe.

Han udtaler sin Længsel efter at høre fra Birgitte Gjøe og Haabet om at gjense hende. Pesten raser i Bergen. Han er bedrøvet over Fru Anne Hardenbergs Død og bekymret for sin Datter, der opholdt sig hos hende; beder Fru Birgitte tage sig af Barnet.

s. 441Minn gannske wellwiilliig helsenn forssenndtt mett gudtt. Kiere Biritte Giøe, søster 1 och sønnderliig gode wenn, nest min ganske wennliig tacksigelse for mannge beuisthe wellgerning, saa kannd ieg iche forholle teg thett, att meg lenngis nw fast effter thinn schriffuelse, orsagen 2 ieg ich y Ianng tiid har bekommit thennd oc maa bekennde, att ther er iche mange neder, ieg heller vill talle mett ennd deg, gud giiffuue ellers, tiidenn ville lidett 3. Nw kannd ieg tro, wij wille settett y guds hannd. Huad heller thett schall skie snartt eller vare lennge, thaa skall thett doch vere vdenn tuiell, ieg will finndis och bliiffuue thinn hulde och gode broder, effter som iegh kannd mett enn god samuittighedtt bekiennde, ieg haffuer werett teg for nogenn aff barnndom. Enndoch ieg iche stoertt gott har kuntt giortt teg, haffuer iegh alliigewell, saa thiit vij haffue fundis, hafftt enn huld omgenngelse mett teg, huess ieg forseer megh, thw viltt ennw saa lade bliiffuett, och forhaaber, thett beste schall staa igenn. Gud alsommectigste vnnde och giiffuue oss enn goed bestenndiig fredtt och beuare enn nw venner y thenne farlige tiidh. Thw kannd iche troe, huor grusammelig pestelense regerer her 4. Ieg vedtt, thw est bedrøffuett 5, ieg kand fordij 6 inthett schriffuue tegh, s. 442menn beder oc raader tegh for altinng, atthw varer teg for sorg och suar modughedtt, och føll doch effter thett raadtt, ieg wed, thw est mester till att lere andre met. Ieg haffuer enn nw paa ny spurtt ennd ein aff mine wenners affganng, hues død meg y liige maade iche rinnge angaar, som er thenne gode frv Ane Knudh Ebbesenns 1, iche allenniste for hunn haffde mitt barn hoes sig, menn for hunn war ein god, viss oc venehuld quinnde. Nw ved ieg aller, huor mitt barnn er, eller huem ther har forbarmet sig offuer hinnde, thij will ieg haffuue teg gannsche vennlig oc broderlig bedett, atthw viltt schriffuue meg, hues thw kanndh forfare om samme mit barnn 2. Ieg wedtt ingenn paa iordenn, ieg heller will haffuenn hoes ennd deg, thennd stund ieg her er, menn ieg tør iche begerett, ieg wed, thw est bemøyett aff saa mange ander till fornne. Giør well och schriiff meg, nar teg stedes bud, om ieg kannd nogett bestelle oc vdrette fore teg, thennd stund ieg her er, ieg will giiffuue teg thett tiill, thw iche schall schriffue huller venn 3, och skall thw foruiist troe, att ther ieg kunnde tiene tegh mett nogett, tha will ieg vere teg mere ennd villiig till. Her mett beffaller ieg tegh gud almectigste mett alltt, thw vell vill. Datum Bergenn thennd ottende dag martij aar etc. mdlxvj.

Erick Rossennkrantzs.

Udskrift: Erliig oc welbørdiig frw Biritte Giøe, saliigh Herloff Trollis effterleuerske till Herloffholm, min kiere nersyskennbørnn(!) och sønnderlig gode wenn, gannske wennligen tillschreffuitt.

Afskrift i Rigsark., Klevenfeldts Dokumentsaml.: Rosenkrantz. — Trykt i Historisk Tidsskrift 5. R. VI. 133 f.

s. 443

25. Marts (1566?)

Rasmus Augustinus til Birgitte Gjøe.

Betragtninger i Anledning af Mariæ Bebudelsesdag. Han beretter om et i Næstved begaaet Mord m. m. Sender Fru Birgitte et Skrift af Biskop Hans Albretsen og takker for hendes Brev og Gave. Oluf Mouritsen Krognos har udvirket hans Fritagelse for et Skattepaalæg.

Christus øser det søde wand, Psalm. xxiij.

Der sørgende hierter wel ledske kand. Ioh. iiij.

Min fromme oc gudfryctige kiære frw, eder er well witterligt, huad skeet er i dag femtem(!) hundrit aar sijden oc nogle aar der till, at den hellige engill Gabrieli bar iomfrw Mariæ rættelig gode tidender paa allis wore wegne nid aff himmelen, den tijd hand blef wdsent af gud till Nazaret oc till hende i Galileia land oc bad hende wære glad, thi hun skulle føde den welsignede sæd Iesum Christum till werden, oc da er wisselig skeed saa stort it iertegn, att de hellige engle, som hafue tusin fold bedre forstand paa guds oc menniskins natur end wi arme syndere, kunde aldrig nocksommelig der paa seg forundre, huorledis de hellige trefoldighed hafue werked denne guddommelig oc høye gierning, at den euige gud, som ingen begyndelse eller ende hafuer haft, er nu blefuen den, der hafuer mett menniskens kiøn baade begyndelse oc ende. Den wdødelig gud er nu blefuen it dødeligt menniske, den wsiunlige gud er nu blefuen it siunligt menniske, den rige gud och konge er blefuen det fattige barn eller norn 1, som hafuer lagt seg wnder den fattige iomfruis hierte, altsammen, paa det hand vilde sla døden i hiel, tage Satan til fange oc skicke os det euige lif. Thi ske hans godhed lof oc ære euindelig, amen. Min kiære frw, meg kan nu det ingelunde forundre, huor for att wor himmelske fader hand giør os det i disse dage saa langsamt 2 met denne feyde oc wfred, thi her skier nu saa megen whørlig Iast oc synd alle wegne, at fromme s. 444chris[t]ne maa græde wijd, oc synderlig er nu it stycke skeet i disse dage her for Næsted, som ti konge riger maatte straffis for. Thi en mand mett sin hustru, moder, gaarquinde oc nogre andre der till mett hafue saa ynckelig formyrt en anden mand, att grusomt er. Førs[t] stolle de hannem en stor haab pendinge fra, der næst slo de hans hals sønder i marcken paa morsti 1, siden lagde de hannem for suin i en suinsti. Der han ey kunde opædis, grofue de hannem nid i en kornlade. Der fra toge de hannem op igien oc hugge hannem i mange stycke. Paa det sijdste, der de wille bage, bare de styckene ind i en sæck oc hannem opbrende i saa maade, att der de lagde it lau 2 mett træ, da lagde [de] it andit mett hans limmer, huilkid den bekiende, som wor met oc blef rætt for Næstijd xiiij dag martij, met megit meer, end ieg kand bescrifue. Den almectigste gud forbarme dig ofuer os oc styre altijd wor hw oc sind mett den helligand, att wi icke skulle gifue diefuelen rum, som wisselig bestod mett sin røst att hafue hulpit disse att fulkomme denne forbande gierning, der en besætt menniske blef manit i Stefuens hærit. Gud hielpe os, gud beuare os nu oc altijd, amen. Kiære frue, sender ieg oc eder en scrift, som doctor Iohannes bispen lod wdgaa i disse dage til alle præ[s]terne her i Siælland 3, som maa wel ske kand oc well tiæne eders predicant, then danne mand her Peder 4, oc flere met, huo den løster att bruge, thi hun indeholder, huorledis mand kand rættelig giøre bøn om fred i denne farlige tijd. Gud wære och eders fulkommelig løn i euighed s. 445for eders gode raad i eders scrifuelse oc for eders herlig skienck oc gafue oc alt andit gaat, eders fromhed meg wfortient stedse beuise. Eders kiære søster søn Oluf Mauridsen hafuer mett sin bøn flyt meg forskaanelse for skat paa denne tijd, dij 1 wære gud baade eders oc hans løn i euighed 2. Den samme euige gud hand opliuse eder oc alle eders gode wenner, iomfruer oc menige hof met den helligands naade, beuare eder fran alt ont oc wnde oss att se eder karsk och sund. Screfuit paa Herlussholm xxv dag martij, paa huilken dag Adan(!) syndede, paa huilken dag synd floden strafede werden, paa huilken dag Iesus blef først menniske i iomfr. Mariæ lif, paa huilken dag guds søn betalede mett sit blod for alle wore synder paa kaarsit 3.

Rasmus Augustinus,
eder tiener i guds ord.

Udskrift: Erlig oc welbyrdig frw, fru Birgitte Gøye wdi Rinkloster ydmyggelig tilscrefuit.

Egenhænd. Orig i Kgl. Bibl., Bøllingske Brevsamling (Augustinus). — Trykt i Ny kirkehistoriske Samlinger III. 577 ff.

s. 445

18. Septbr. 1566.

Kurfyrstinde Anna Af Sachsen til Birgitte Gjøe.

Hun takker Birgitte Gjøe for en Gave af to Tørklæder og tilbyder at gjøre Gjengjæld med et eller andet fra Sachsen. Hun ønsker ret ofte at høre om Fru Birgittes Tilstand.

s. 446Vonn gottes gnadenn Anna gebornne aus

koniglichem stamme zw Dennemarck,

hertzogin vnnd churfurstin zw Sachssen etc.

Erbare, liebe, besondere, wann es dir vnd den deinen an gesundtheitt vnnd sonst allenthalbenn glucklich vnnd wohl ginge, das gonnetten wir dir aus gnedigem gemuth gantz gernne. Wir bedanckenn vns auch der zweier zugeschickten tucher gnedigst, dann vnns dieselbigenn sehr wohlgefellig vnd annehmbl[ich g]ewesenn. Seindt auch des gnedigenn gegenn erbittens, wo wir alhier zw lande ichtwas, das dir beliebte, wüsten, das wir dir damitt hinwieder gnedigst gernne willfarenn woltenn. Vnnd begeren, dw wollest vnns zw deiner gelegenheitt deines zustandes offttmals berichttenn, dann wir seindt dir mitt gnedigenn willen gewogen. Datum Senffttenberg 1 den xviij septembris anno etc. lxvj.

Udskrift: Der erbarnn, vnser liebenn, besonderin Brigittenn Gø, Hermann(!) Trolles nachgelassenenn witwen.

Orig, med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 142

s. 446

9. Oktbr. 1566.

Elsebe Krabbe til Birgitte Gjøe.

Hun ønsker Birgitte Gjøe Trøst i hendes Sorg og omtaler Tabet af sine egne Brødre og sine Sønner, der skulde have været deres gamle Forældres Alderdoms Støtte. Krigen har ødelagt meget af deres Bøndergods, og Skedal er afbrændt. Hun er bekymret over, at Forsvaret af Laholm er overdraget Peder Skram, da Slottet næppe kan holde sig, hvorfor hun befrygter det værste. Hun længes efter sine Døtre. Peder Skram har bedet om Orlov fra Laholm og drager snart til Kongen, om han ikke faar gunstigt Svar. Hun vil da besøge sine Sønner i Roskilde og haaber at træffe Fru Birgitte. Hendes Datter Anne er ængstelig for sin Broder.

s. 447Ihs.

Hiertte kere hulde søster, dend alldmectigiste gode g[ud] were oc bliffue deg alltyd ueruerindis(!) oc deg bestørcke til lyff oc siell etc. Hiertte kere søster, den euige oc vdødelige gode gud giffue deg alltyd trøst oc husuallelsse, naar du dett haffuer aller best behoff, for tin gode vellye oc trøstelige skriffuelsse, end doch att myn saarig, ieg haffue aff gud[s] gode welle vndfangett for myn gode lydactige affgangne iij søner 1 oc myne hu[l]de iiij saliige brodre 2, well meg i myn tyd sørgelige staa i hierttett, oc icke fordi meg fortøcker, dend gode gud mett tønom haffuer giortt syn faderlige welly oc henrugtt tønom fra dette megle onne, tenne falske oc suigefulle werden haffwer med seg, for huelkett hans guddomelige naffn sker ere oc euig tack, som nu forvden tuiffuell haffuer wesseligen giiffuet tønom igen tend euige velfort, tønom fortientt er vdi vor heres Ihesu Cristi blodes vdgiffuelsse etc. Men doch, myn hiertte kere søster, betenck aff en cristelige medlydelsse woss arme gamlle, myn hiertte kere hosbonne oc meg, der i saa mange maade ellendige ere, ited 3 wore hulde brøre oc ellste søner, ter nu saa tilsamens henrug 4 ere, skulle voss vere til husualelse oc trøst, nu vy selffue aff aller, saarig oc verdens møde saa forsuagede ere, wii skøtt 5 icke lenger kune tolle naagen stor besteling. Oc tenne cri haffwer voss der tyl forarmett oc forderffuett voss mere hunderde aff vore arme s. 448tienere oc bøndergaarde, som ere slett forlobne fran brende stederne, ted allt nu leger vøstett, saa dett icke nu kender, huore ted stod. til mett er nu i denne forgangne vge vor hoffuittgaard oc lagaaren, som stod fuld aff høø oc korn, med husse oc alltt affbrentt mett sex skønne laaffte oc sperett paa stenhussett oc ander husse, som vy nu paa gaaren bygett haffude, ty alle mand hagde nu haabtis igen til fryd 1, oc der til tiuffue skønne bondegaarde, som icke til forne brentth vore 2. Men, myn hiertte kere, hulde søster, dette rører ieg icke for deg, for den saarig, ieg der for haffuer, bemøder meg naagett, dend er alltth betagett i myne gode børns død oc affgang, som nu huilles i gleden oc ieg i hiertte saarig etc. Doch maa dett vere en ellendig handell mett voss arme gamell folk, att vy skulle saa vere forhindrede her i detthe ellendyge sted oc saa neruerindis vor egett, oc eren oc tro tienesten haffuer voss her saa bestedt, att vy har slett forlatt vortt egett, huelkett vy vylle mett gudz hielp vell end nu forsuarett til denne tyd, hagde vye mett verett der selff hoss, oc ere doch i ingen maade betengtt dett, voss eller vore kand komme tyl gode, oc nu haffue gud tagett oss tend fra, som for oss paa ett anett sted skulle bestyre noget tyll gode, oc ingen forbarmer seg offuer voss, som gonsten oc hørett haffwer, att hielpe voss her fra, men iu mere tyllskynder, att vy skulle nu fortere dett anett her paa, wii igen haffwer, saa vy skulle nu i vor allder blyffue forderffuede, saa vy maa vell syge, att heren gud haffuer retteliggen bedroffuett voss oc vore vener oc glett 3 vore hadere, de lenge haffuer der epter tørsted oc haffwer begering der tyll, att fynderne skulle voss her offwer komme, att vy kunne komme fran eren oc lyffuitt mett. Gud giffue, du hagde sett tette løsse nest 4, ta skulle du s. 449syge, att dett staar aller tyll att haalle for nogen mackt. Skulle vy her lenger blyffue, oc ted icke blyffwer fred, ta spører du vest dend tynne 1 tyll voss, du nødigtt vylle, ty gud bere dend, ter skall tyll lyde 2 vndersettings, ty der redes alltyd saa lenge tyll, til finderne haffwer fremmetth døris velly etc. Hiertte kere søster, saa kand ieg icke forhaalle for deg, att her Peder haffuer nu sentt bod och scriffuelsse tyll kong. maytt. oc vell endelige her fra, ty vy kune nu icke lenger harde(!) ted vd 3. Saa beder ieg teg for gudz skyld, hielp oss her fra, vy arme sorgefulde menisker, att vy motte nu drage hiem tyl vortt egett 4 at bestyre vore døtteris sag tyl ende, ty ted icke lenger kand saa staa etc. 5. Myn hiertte ker søster, tu skryffwer, atth tu lengis att talle mett meg, gud ved myn begering i tend sag, ty vy haffue icke mange hulde vener att forlade voss paa, der fore kende gud, att ieg begerer aff hierttett att komme deg tyl ordz. Ieg well oc der tyl mett gudz hielp gøre myn flyd, om ieg kand kome til deg, ty her Per vell mett ted snareste selff drage tyl k. m., om vy for icke de suar, oss behaffwer, oc ieg vell drage tyll myne arme søner, i Roskylle erea. Kand ieg ta drage fremdeles til deg, well ieg der til gøre myn flyd, gud lade meg fynne deg he[l]brede mett gled igen i gud[z] naade etc., huelken gode gud teg beløne tyn store vmage, tu har giortt teg mett her Peders besteling oc bekostning att senne hanom te penninge hid. Hiertte kere søster, forlad meg myn onne lange scriffuelsse, som vest tro, der er screffuett mett hiertte saarig oc gredindis thaare s. 450etc. Gud vere hoss deg alltyd oc i tyn syste tyme etc. Hanum beffaller ieg deg til euig tyd etc. Lader her Peder och myne børn helse deg mett m gode natter och saa megen tack for tyn godhett, tu hanom alltyd har beuist. Datom Lauho[l]m 9 october ar mdlxvj.

Elssebe Krabbe.

[Paa en løs Seddel:]

Hiertte kere søster, myn arme Anne Skram 1 scriffuer meg tyll, att hun er saa bange, att hun kand huercke ede, s. 451drecke eller saaffue, saa bange er hendes hiertte paa en kortt tyd bespentt, saa kand ieg tro, dett er for hendis s. 452hulde broder, te hauffe mest, huelken icke vor tønom en broder, men som en fader, om oss hagde komett nogitt tyll, oc hun end nu icke haffuer sportt hans sallige affgang, ty hun oc Anne Hardenberigs scriffue, ieg skall sygge hanom gode natter. Saa bere meg ted gud, hand haffwer sagtt tønom gode natter, de lange velle blyffue, bode tønom och s. 453meg. Saa løne hanum gud i sett ryge dett gode, hand fortientte aff voss alle, oc gud bere voss, dett vy skulle hanum i vor tyd saffne 1. Hiertte kere søster, ieg beffaller teg den euige gud oc vell nu lade altyng bestaa, hues mere ieg haffude att talle mett teg om tønum, ty[l] gud vell vy fyndis.

Udskrift 2: Erlig oc welbyrdig frue Beritthe, her Herluff Trolles ty[l] Herluffshaalm, myn hiertte kere hulde søster, ganske kerligen tylskreffuett i egen hand.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve LV. 110. — Trykt hos Rørdam, Historiske Kildeskrifter II. 77—80.

s. 453

24. Oktbr. 1566.

Elsebe Krabbe til Birgitte Gjøe.

Hun har ved et Brev kaldt sin Datter Anne Skram hjem. I sidste Sammenstød med Fjenden ere ingen danske Adelsmænd faldne, men flere saarede; sex tydske ere faldne. Rygtet har omtalt Daniel Rantzau og Kommissærerne som døde. Et Bud fra den franske Gesandt og et svensk Bud ere under Peder Skrams Lejde blevne befordrede videre til Kongen. Rygter om forskjellige svenske Herrers Død. Kongen har afslaaet Peder Skrams Begjæring om Orlov fra Laholm.

Hiertte kere søster, gud were alltyd med deg oc gøre deg hielp oc bystand i alle dyn anlegende nød oc saarig. Hiertte kere søster, alle tacksygelsse vell ieg lade bestaa oc fyndis deg aff myn rynge macktt, som sag er oc ieg er plictig. Hierte kere søster, nu vortt bod drog att Iulland tyl Kaaling tyll myn Anne Skram 3, ty vy nu gerne vylle s. 454haffue hender hiem, saa kand ieg vell tencke, att tu vell ved, att vortt folk er ner komett til Halmsted, føre end du fanger tette mitt breff. Doch kand ieg icke ladett naagit deg der om skryffue 1. Saa giffwer ieg teg ke att vede, att, gud vere loffuett, ingen aff vore danske herremend bleff døde i tette syste skermyssen, som vortt folk sloss mett de suenske nu i mandags otte dagge, men der bleff fyre saare skott, som vore Otte Gøe 2, Niels Perssøn 3, Iaccop Raastrop 4 oc Strange Fastye 5, doch blyffuer ingen att skade til lyffuett aff dønem, men vj af de tyske bleff der strax døde ter iblantt vore, en, hed Keye van Anfeltt 6, oc en, hed Tomes Haalst 7, Daniels offuerst corter mester.

s. 455Dend doch 1 her gick haarde tyner, att Daniell oc aff 2 komosarirne 3 vore døde oc saare, ta vor ted løgn, som gud tilstope alle løgnactige munde, som først paa fynder att syge ted, hand ved løgn er, for te velle bed[r]øffue folk. Vdy lyge maade giffwer ieg teg ganske kerlegen tyllken[de], att tend frandzos legattis bod vor her paa slottett i dag otte dage oc hagde kon. maitts. breff tyl Pol Huettfeltt, hand hanom skulle førde tyll Falkenberygs, ter skulle hanom møde ett suensk sende bod, som hand mentte epter døres affsked etc 4. Men om fredagen, som wy ginge fran kerken, kom her Peder Ett ........ heeder en suensk heremand, som vor konge er ........ hagde screffuett hanom tyll oc begerde leyde til dendt frandssoss legatt mett kongen aff Suerygis breffue till hanom, huelken her Peder hanom icke torde vere 5 hanom, men sende hanom en scrifftlig leyde hid tyl slottit, saa vylle hand fremdelles mett syne egne bod leyde hanom til kon. maitt, saa lod her Peder nogre aff syne suene ryde tyll Iane merckett att følle same suenske sendebod hid och strax om nantten(!) lod en vore suene ryde tyll Falkenber epter Franssosens bod oc lod hanom hid hentte, saa fuldis de bode att her fran i tijssdagis oc til kon. maitt. Oc me[n]tte samme suenske sendebod, att dend suenske adell velle endeligen haffue fred, oc sagde s. 456hand och, att dend tyd Grers Trudssøn kom op igen 1, ta laa her Claus Aaggesøn beffegtt 2, oc Grers bleff strax beffegtt mett oc bleff død, och Henicke Tørno bleff och død, oc sagde, att her Claus laa end nu, oc var fallen ett hull i hans syde vnder hans arm, oc begynder nu først att sede nogit op, oc strax hand blyffuer tyll pas, komer hand her tyll landit. Er oc her Claus Chrestenssøn død oc her Gøsty Olsson etc.3 Hiertte kere søster, ieg kand deg oc icke forholle, att vy haffuer fangit scriffuelse igen fran kon. matt., att hans naade ingenlunde vell forløffue her Per der fra, saa bere voss dett gud, ieg kand her icke mer om skriffue, men tu fynder meg for tyn hulle søster, imen ieg leffuer, oc beffaller deg tend alldmectigiste gud mett siell oc lyff. Myn hierte kere søster, gør vell oc send myn søster Mette Rosssenkrandz 4 tette breff. Datum Lauholm tend 24 october ar mdlxvj.

Elssebe Krabbe.

Her Peder lader syge teg m gode natter. Gør vell [oc] scriff meg, naar teg bod … [h]ure Børe 5 lyder. Gud ved tend sorig, ieg har for myne søner.

s. 457Udskrift: Erlig oc velbyrdig fruue, fru Berytte Herluft Trollis tyl Herllufshaall[m], myn kere søster, ganske kerligen tyll skreffuett.

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 74. Et Hjørne af Brevet er afgnavet af Mus eller lignende.

s. 457

16. Novbr. 1566.

Pernille Oxe til Birgitte Gjøe.

Hendes paatænkte Afrejse fra Sæbygaard er bleven forsinket ved en Fogeds Utroskab, der har givet hende nok at varetage. Hun længes meget efter Brev fra Fru Birgitte og haaber snart at kunne besøge hende.

Gud almetygeste hand uere nu altyd hos eder, m. a. k. moster 1 oc hand beuare eder altyd wel fra alt det, som vndt er, oc hand lade eder lenge leue oc leue oc lyde uel, dae wed gud, det skal uere meg sa redt kert adt høre som naegen det menysk, der leuer, saa sant help meg gud, det maed y uyst tro. M. a. k. moster, ieg uyl nu lade al betackelsen bestaed pa dene tyd, men dog skal alle eders mangfoldyg welgernynger blyue vdforglemt hos meg, sa lenge ieg leuer, med al holhed, oc ieg maed wel bekende, adt ieg aller kand forskyled, men gud almetygeste hand skal beløne eder det alsamen. M. a. k. moster, kand ieg aller folskryue 2 eder tyl, sa redt fast meg lenges efter eder. Ieg hade nu strax achted meg adt draue her af landt, men nu kand ieg aller folklaue eder, sa redt vdtrolyg wor foed har skyked syg her 3 s. 458y mod wos, sa hand har faed meg nock adt tage ware. Den almetygeste gud hand helpe meg wel tyl en gud ende der med. Dersom de hade yk holled sa ylle hus for meg oc skyked dem i sa mange maede vdtrolyg y mod wos, dae ued gud, ieg skolde yk had tøued her sa lenge y land, for gud wed, adt tyden er her wel lang, for mand kand yndt høre her tyl wort folk, oc yk heller har ieg ynd kond hørdt, hor eder lyder, syn 1 ieg skyldes fra eder, oc ieg har nu skreued eder sa tyd tyl oc wed yk, om y haue faed dem. Sa beder ieg eder sa ganske gerne, m. a. k. moster, adt y uylle wel gøre oc skryue meg tyl, det første eder stedes bud, hore eder lyder, oc hore y ere tyl pas. Den almetygeste here oc gud hand beuare eder altyd wel fra alt det, som vndt er, oc lade eder aller døe af dene werden, y men ieg leuer, det uyl ieg, sa sant helpe meg gud, baede troelyg ynske oc bede af gud. M. a. k. moster, sa ued ieg nu ynd sunderlycht adt skryue eder tyl, men ieg haues 2, ieg uyl sel snart fynde eder med guds help, for strax om fyurten dage, om gud uyl, dae uyl ieg drage her fra oc pa hemuegen 3. Sa uyl ieg nu yk lenger vmage eder med myn rynge skryuels eller forbyde meg y mod eder, men alle de dage, ieg leuer, dae skal y fynde meg for eders holle dater, der y aller skal haue tuyl paa, det maed y uyst tro. Her med uyl ieg haue eder, m. a. k. moster, den almetygeste here oc gud [befale]ndes baede med lyf oc sel oc alt huys eder kert er, [ha]nd spare oc beuare eder uel fra alt det, som vnd er, oc vnde meg adt fynde eder sund oc glad y guds frycht. Beder ieg eder gerne, adt y uyl syge eders iumfruuer mange gude neter. Gud gyue eder sel cm gude neter, m. a. k. moster. Ex Sebyegaer løuerdagen nest efter sante Mortens dag 1566.

Pernelle Oxs.

s. 459Udskrift 1: Min kere morster, ffro Berette Herloff Ttroles, fforstander till Herloffholms skolie, gandske venlig till skreffuett.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve L. 74.

s. 459

11. Decbr. 1566.

Olof Jacobsson til Birgitte Gjøe.

Han opholder sig endnu paa Bregentved hos Oluf Mouritsen Krognos og afventer Fru Birgittes Hjemkomst. Paa Herlufsholm er Tilstanden god. En Bog og et Instrument til hende ere snart færdige. Alle ønske hendes snarlige Hjemkomst.

Min ydmyge och trowillige tiænisth altidt etc. Edle welborne frw Birgitte, gunstige och thilførlaadelige wen, næsth min ydmyge och thilbørlige tackseiielse før alth gott giffuer ieg 2 eder ydmygeligen thil adt wide, thett ieg mig en nw her paa Brentwidt hooss eder kere søstersøn Oloff Mauritzen førholler 3 (then ieg och saa ganske ydmygeligen betacker) och førwenter och førtøffuer ederss lycksalige och s. 460gladelige hiemferdt 1, then ieg eder vdaff alt mit hierte ynsker och beder dageligen gud, att han wille werdiges att sende sin helige engil thil eder att beware och beskerme eder ifraa alth 0nth och beholle eder vdi sit faderlige beskytt och beskerm, amen. Hwore thett sig begiffuer paa Herloffsholm, wedt ieg intit annet, en att thennom alle (gud ske loff) lide wel och ære alle wel thil passe, som Dauidt Gynterssberg 2 mig sagde, och kom han ther fraa vdi afften etc. Edle welborne frw, gører nv wel och lerer wel, hwadt ieg eder føregiffuit haffuer. Ederss baag bliffuer flux rede och thessligeste thett instrumente, hwilkit ieg wil och saa førordne, attj thett och saa skole førstaa och her effter kunne gøre natiuiteter etc. 3 Men før all ting, ehwadt i gøre, och hwar i lagedt, thaa ær baade Oloffs och alles wore begeren och ydmyge bøn, thett j wele icke lenge bliffue vde, vdenn wille komme snart hiem igen, hwilket gud alssmechtige gifue at ske, hannom thil ære, eder thil lycke och lycksalighedt och mange fattige thil trosth och hugswalelse, then ieg eder altidt och ewinnerligen befaler. Gører wel och helser doctorinnen, d. Cornelium 4 oc eder iungfrwer s. 461medt mange 100m gode nætter. Datum Brentwidt onssdagen før Luciæ anno etc. 66.

E. ydmyge och welwillige
Olaus etc.

Udskrift: Erlig welbyrdig frw, frw Birgitte Gøie salige her Herloff Trollis thil Herloffsholm, min gunstige och thilførladelige wenn, ganske ydmygeligen.

Egenhænd. Orig, i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 3.

s. 461

12. Juni 1568.

Oluf Mouritsen Krognos til Birgitte Gjøe.

Kongen har kaldet ham til sig til 1. Juli, hvilket hindrer ham i at komme til Fru Birgitte i Sjælland inden den Tid. Denne Tilsigelse kommer ham meget ubelejligt, da han saa ikke faar Tid til at afhøre sin Fogeds Regnskab. Om en Sag, hvori Fru Birgitte tilligemed Holger og Jørgen Rosenkrantz er interesseret. Den jydske Adel er tilsagt til Møde i Viborg. En Maanedsskat er paalagt Bønderne. Han har ikke kunnet skrive til hende før, da han nogen Tid har været i Hanherred og Vendsyssel.

[Min ga]nsche wenliigh [hel]ssen [nu och] altiid f[or]ssennth meth w[or he]rre. M[in] alder kiereste morsøster, iegh [wil]l haffue ether gannsche wennligenn betackenndis for alld hulldhedth och møgith goth, som y migh steds beuist haffuer. Huor atth iegh deth kand fortienne aff høgeste formue, wiill iegh der tiill finndis mins(!) tiid wiilligenn etc. M. a. k. m., giuer iegh ether gannsche wenliigenn atth wiide, atth iegh nu wdj Alboriigh bekom ethers schriiffuelsse meth Iackop Seeffelld 1, for huilckenn iegh gannsche gierne betacker ether. Och som ath iegh derwdj formercker, att y nu laade opsethe deth epitafium ouer saaligh Herluffs graff 2, och att y for denn och anndenn aarsaage icke s. 462komme aff Siellannd før nogenn tiid epther sancti Hanns daagh, och formercker, att y giernne saae, atth iegh indenn denn tiid kunde komme tiill Siellannd, saa giuer iegh ether gannsche wennligenn att wiide, att iegh nu wdj Aalboriigh fick min herris breff, att iegh schullde were hos hanns naade viij dage epther sanncti Ha [ns] dagh midsomer nu nest kommenndis, tij ackther iegh migh same tiid att were der tiill stede nest guds hielp, och hobiis daa att komme ether seluff tiill ords. Och komer deth migh.. obeleiiligth. . … ennd nu icke enn tiid Ianngh haade ac[the]th migh her aff lanndth, menn deth well haade weriith paa mith gaffnn. om iegh nu nogith lennger haade kund fortøuith her. Och haade iegh nu wiilld strax begynnth paa Matzses regennschab 1, menn nu bliuer tiiden migh forkorth, att iegh nu icke, indenn iegh denne ganngh draager aff lanndith. kannd faa hørth hanns regennschab, menn naaer att ether tøckis, daa kannd hannd liige well haffue brølup, hannd kannd well siidenn giøre migh siith regennschab, tij hannd for denn aarsaage inthed schall bliue forholth, tij iegh wed migh anndenn raad wdjgenn y hanns tienneste, menn altinngh schuilde nu well haffue kometh tiill ennde, hade icke dethe min heriis forfaald haade(!) werith migh nu saa hastigth etc. etc. M. a. k. m., iegh formercker, att Hollger och Iørgenn Rosenkranntzs och y wiill giffue suaar paa dij erende, som ether ere tiill tallde om nu tiill sanncti Laurentj, gud almectigeste giffue tiill lycke oc wellffarth wdj alle maade etc. 2 Deth schall doch for innge aff migh bliue tennckth epther ethers begiere, menn migh wbeuist wdj alle maade ............................................................................................ ny ............ue ether tiill her fraa lanndith [annd]ith, ennd att minn herris breffue ere wdgaaenn, atth alld adellenn her ouer all nør Iullannd schall nu paa sønndagh were forsamelleth s. 463wdj Wiibore och aff Hollger der atth forfaare min herriis wiille 1. Och er her och nu kommenn enn maannith schath ouer byndernne 2, som iegh well troer, att wdj lige maade er forhennder wdj Siellannd. Anndith nyth wed iegh nu icke att scriffue her fraa lanndith, och wiill nu icke wiider paa denne tiid bemøie ether, menn wdj alle dij maade, att y wiide atth bruge migh ether tiill wiilli och tienneste, wiill iegh alle minne daage finndis welluiligenn aff formuenn meth alth, hues iegh wed ether tiill wiilliigh och tienneste kannd were etc. Och wiill nu och altiid haffue ether denn almectigeste her och gud euinndeligh beffallenndis, hannd wnnde migh lennge att spore och fiinnde ether helbred meth Ianngh warendis sundhed och wellffaarth, deth wiill iegh troligenn ynnsche ether. Datum Klaxholm meth hast denn 12 daagh iunj aar 156[8]. Iegh ynnscher ether iomfruer och docther Oluff 3 mannge gode nether.

Oluff Moriissenn.

Minn a. k. m., iegh tacker ether och [gansche] giernne for ethers schriffuelsse, som at[t y] schreff migh tiill meth Matzs Esch[ilsenn] 4, och bedenndis paa deth wennligeste, att [iegh] maa were wffortennckth, att i icke føre haffuer fanngith min schriiffuelsse, tij migh ingenn bud er stedis der ouer føre nu, for iegh nu enn tiidlangh haffuer werith wdj Hannherith och wdj Wenndsysell och kom icke hiem føre nu wdj denne wge etc. Wiill iegh haffue bud tiill Eschild wdj Rinngkloster 5, føre ennd att iegh draager her aff, om hand wiill haffue bud tiill ether.

s. 464Udskrift: 1 Erlliig welbyurdiig qwinne, frw Birgitte Gøie, sallig Herloff Trollis eptherleuerske till Rinng closter, mynn kierre morsyster, ganntz wennlligenn tiill schreiffwiitt.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 19. Brevet er noget beskadiget. — Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 198—201.

s. 464

21. Oktbr. 1568.

Birgitte Gjøe til Mogens Gyldenstjerne.

Hun takker ham, fordi han har underrettet hende om, at en Person er død af Pest i hendes Gaard i Kjøbenhavn; det fortryder hende meget, at hendes Skriver har optaget ham i Huset.

Kiere her Magnus, gandze gode oc best forthrode wenn, gudt were altiidt mett thig oc løne thig for alle wellgerninger, ieg will findis altiidt tacknemlig. Ieg schreff thig tiill andenn dags gaar, huis ieg haffde att lade thig forstaa. Y gaar fick ieg thinn gode schriffuellsse mett Hans Wallthers 2 berettning om thendt suensche handill oc om thendt dreng, Iacob schriffuer 3 haffuer sent y myn gaardt befengdt 4 oc s. 465er ther døder etc. Ieg tacker thiig storligen oc gierne for thin gode willge oc besuering, atthu sligt wille lade mig wide och haffue mig slige thiender mettdelt. Ieg haffuir nu schreffuit Iacob schriffuer tiill, att mig sligt storligen fortryder aff hanum, baade for minn egenn schuldt, thj ieg widt icke, naar ieg sellff for orssagis tiill att were ther, oc saa for docter Morthens 1 oc the folks schuldt, som er vdj gaardenn, oc att handt sligt her epther schall haffue y fordrag 2 etc. Saa forfar thw all wider beschiedt vdj myne formere 3 breffue. Att giøre, huadt thig tiill thienist er, findis ieg alle myne dage gantze villig. Gudt allmectigste spare [thig] mett it languarende liiff y lycksalighet oc wellfartt oc lade oss findis glade vdj hans frøet. Hanum befaler ieg thig altidt. Ex Ring closter thendt 21 octobris aar etc. mdlx viij.

Byrgitthe Gøye.

Udskrift: Mynn kiere nestsøschendbarn och besynderliig gode wenn, her Magnus Gullenstern tiill Stierneholm, ritther, gantze wenligen.

Orig. med Segl i Kgl. Bibl., Bøllingske Brevsamling.

s. 466

4. Novbr. 1568.

Birgitte Gjøe til Mogens Gyldenstjerne.

Christiern Munk er fast besluttet paa at ville have Dorthe Gyldenstjerne til Ægte; hvis Kongen ikke vil gjøre Brylluppet, vil Enkedronningen gjøre det, inden Brudgommen drager af Landet. Hun tilraader Mogens Gyldenstjerne at foreslaa Otte Krumpen at gjøre Brylluppet snarest, da meget kan forandre sig, naar Brudgommen rejser forinden. Hun længes efter at høre, hvorledes han har det i denne Pesttid. Hun har forundt en Mand Husrum i sin Gaard.

Kierre herr Magnus, nestsoskenn barn och ganske besynderlige gode wen, ieg tacker deg saa godwilligen och gierne for alt gaat, som dw meg altijd giortt och bewijst haffuer, huilckid ieg gierne mett deg igien forskylde will, och giffuer ieg deg wenligen till kiende, att ieg nw kom till Kolding, fand ieg Crestenn Munck 1 her for meg och formercker, att hand nw aldelis haffuer besluted thett hoss seg om den handell, som dw well faar att wijde, naar gud will, hand kommer dijd, och ther som hand faar de suar aff deg, som hand begierer, haffuer min fruess naade skreffued kong. maytt. till, att hand wilde giøre der en ring bekostiing paa, saa thett motte komme till en ende, for end hand drog aff landett, och der som hans kong. maytt. icke wilde giøre thett, da wilde hindis naade well giøred. Nw s. 467tøcte meg saa paa dit gode behag, atther som kong. maytt. icke wilde giøred, och hand hastig skulde aff landett, att dw da wilde handle mett her Otthe 1, att hand wilde giøred paa en dag eller tho eller paa en afftens tijdt, saa hun motte følge hanum her aff landett, och wilde ieg icke raade, atthett skulle bliffue opsett, till hand kunde komme hijd till Danmarck igen, naar hand drager her aff, thij mand kand aldrij wijde, huor att werden kand wende segh, om thett skulle bestaa seg saa lenge etc. Och kand thw icke tro, huor saare red ieg for deg nw y thenne farlijge tijdt, som nw er der y byen 2. Gud alsommechtigste hand beware deg naadeligen fra alt thett, som ond er. Och beder deg saa gierne, atthw altijd will skriffue meg till, huor att leyligheeden begiffuer seg for deg, och om ieg kunde bestelle her nogett for deg, da wed gud, att ieg thett mett saa god en wilge wilde giøre for deg som for meg siellff. Will her mett haffue deg gud almechtigste befalendis, bedendiss deg gierne, atthw will sijge doctor Morten 3 mange gode netther paa mine wegne, och att ieg haffuer skreffued Iacop skriffuer 4 till, att huess rom der er neder y min gaar, att hand skall vnde hans suoger thett etc. Ex Kolding mett hast then 4 nouemb. anno 68.

Birgitte Gøye.

Udskrift: Erlig och welbiurdig mand, herr Magnus Gyldenstierne till Stiernholm, ritther etc., min kierre nest soskenn barnn och besynderlige gode wen, wenligen till skreffuett.

Orig. med Spor af Segl i Kgl. Bibl., Bøllingske Brevsamling.

s. 468

4. Novbr. 1569.

Hertug Hans Den Yngre til Birgitte Gjøe.

Hans Gemalinde er nedkommen med en Datter, til hvis Daab han indbyder Birgitte Gjøe som Fadder.

Iohanps der iunger, von Gots gnaden erbe

zw Norwegen, herzog zw Sleswig, Holstain etc.

Vnnsern gnedigen grass zuuorn. Erbare, liebe, besondre, wir wollen euch inn gnaden nit bergen, das der barmherzige gatt die hochgeborne furstin, vnser freundliche, herzliebe gemahlin, frawen Eliasabethen, geborne herzogin zw Braunschweig vnd Luneburg etc. irre frawlichen burdin gnediglich entbinden(!) vnd vns vnd i. l. mit einer Woh[l]gestalten tochter begabet, dem lieben gatt sey vor solche erzaigte wolthat lob, ehr vnd danck gesagt 1. Vnd als wir nuhn bedacht sein dasselbige nach christlichem gebrauch vnd Ordnung dem sacrament der heiligen tauffe vf den 26ten nouembris iezt kunfftig mit gattes hulff vorzutragen, so mochten wir euch mit ewrem christlichem gebett bey disem hohen werk insonders gern sehen vnd erfahren. Gesynnen demnach an euch als vnser besonder liebe gnediglich, ir wollet gemeltem vnserm kindlein zw der Christenheit verhelffen vnd vnser geliebte geuatter sein vnd werden, auch zw diser Verrichtung vff den 25ten nouembris alhie zw Coldingen in der person erscheinen 2 vnd sich hierin s. 469dem allmechtigen zw ehren vnd vns vnd vnser herzlieben gemahl zu gnedigem gefallen wilfarig erzaigen. Das begern wir vmb euch in gnaden vnd allem gutten zuerkennen. Datum Coldingen den 4ten nouembris anno etc. 69.

Iohans der iunger manu propria.

Udskrift: Der erbaren, vnser[er lie]ben, besondern frawenn Birgitta Goien.

Ringkloster.

Orig. med Segl og egenhænd. Underskrift i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 146.

s. 469

6. Novbr. 1569.

Dronning Dorothea til Birgitte Gjøe.

Hun beder Birgitte Gjøe om at laane hende sin Kok i Anledning af Hertug Hans den yngres Datters Daab.

Dorothea, von gots gnaden zw Dennemarken
etc. künigin witwe.

Vnnsern gnadigsten grus zuuor. Erbare, liebe, besondre, nach dem wir zw vnnsers freundlichen geliebten sohns hertzog Hannsen zw Holstain etc. ietztvorsteenden kindstauffe 1 mit notturfft kochen nit gnugsam versehen, so gesynnen wir hiemit gnediglich, du wilt dich hierinn die willfarige erzaigen vnd die befurderung thun, damit dein koch auf den sontag, ist der 20 nouembris iez kunfftig, alhier anlangen vnd ein geringe zeit vber vns zw willen sein möge. Wollen wir in gnaden vnd allem guten, damit wir dir sonsten gewogen, erkennen. Datum Coldingen den 6ten nouembris anno etc. 69.

Dorothea.

s. 470Udskrift: Der erbarn, vnserer lieben, besondern frawen Brigitta Göien.

Orig, med Seg] og egenhænd. Underskrift i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 139.

s. 470

5. Jan. 1570.

Holger Rosenkrantz til Birgitte Gjøe.

Han og hans Broder Jorgen Rosenkrantz agte at drage til Sjælland.

Min ... well huoes deg williigen b[e]tacket och will [thet] ath fortiene b[e]findis wellig. Och well deg icke forholde, ath ieg mett guds heelp, huere well effther min schadis leilighett icke vden b[e]ssuering, achter ath drage her aff vdj morgen mett min broder Iørgen pa wegen tiill Selland 1.

Och ther dw west, ath ieg vd[j] made(!) kand tiene deg, ther finder dw meg altiid wellig.

[Och well heme deg] 2 gud befallendes. [B]eder min broder oc Karine seege deg mange gode natt. Aff Beegholm 3 then v dag ianuarij anno lxx.

Holger Rossenkrantzz.

Udskrift: Min kiere nesyskendbarn Bergeete Goye gantz wenligen tiillschriuit.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve LIII. 159. Brevet er meget beskadiget af Fugtighed.

s. 471

8. Jan. 1570.

Ide Ulfstand til Birgitte Gjøe.

Hendes Fiskerfartøj ligger ved Fjellerup Strand, men hindres af Is fra at losse; hun beder Birgitte Gjøe, naar Vejrforholdene blive gunstige, sende Bud efter sin Del af de fangede Sild. Saasnart hendes Folk komme hjem, vil hun besøge Fru Birgitte, da hun har adskilligt at tale med hende om. Hun stoler paa, at Fru Birgitte er hendes Fortaler hos Enkedronningen, hos hvem hun med det første vil indfinde sig. Takker Fru Birgitte for hendes Tilbud om at have hendes Børn hos sig.

Min hierte allerke hulde syster, ieg 1 kand aldrigh fuldtacke eder for saa megitt ære och huldhedt och gode schriffuelsse och saa mange wsigelige welgierninger, som y haffuer beuist meg wdj saa mange maade, som meg wmugligtt er att oprægne 2. Den euige herre gud wære eders lønere och betalere for dett altsamens, der skall ieg och mine børn bede om, den stundtt wy leffuer. Min hierte allerke hulde syster, rætt som ethers gode schriffuelsse och bud kom her y gaarde, tha kom her ett budtt fra wortt skib och fiskere, saa att de ligger wid Fiellerup strandtt 3 och er well widtt machten, gud wære loffuitt, alle sammens, och er der iss emellom landett och thennom, saa mandtt kand icke ther well opskibe, men thett første gud will, att thett bliffuer en goedtt norduest, saa forhaabis meg medtt gudtz hielp, att de komme well hidtt till thette landtt. Will y saa well s. 472giøre och lade Michill Suinholtt 1 komme hidtt medtt thett første, saa skall mine thiænere opskibe iij lest, som y skriffuer, att y wille haffue hiem, och skall Michill slett ingen aff ethers thiænere sige till, før gudtt will, hand kommer hidtt till megh, for weerligen giffuer seg icke saa, att mand kandtt altid skibe, naar mandtt will. Och giør y mere endtt well, att y wille saa lade ethers thiænere føren her fra. Och sender ieg eder en thøndne sild, till gudt will, y fanger aff ethers egen. Och bliffuer her siden medtt gudtz hielp halff tridie lest y skibbett igien aff ethers sildtt, den skall ieg medtt gudtz hielp fly eder saa gode rede paa, som thett wore myn egen. Och skall ieg well troff, att wortt skib kand icke komme saa snartt y marcktt 2, som ieg gerne wille, for alle haffnnerne leggis nu fast medtt iss. Dett allerførste gud will, thette folck kand komme hiem, att [ieg] kand nogett see meg om medtt dennom, saa ska[ll] ieg komme till eder, thi meg lengis effter eder aff altt mitt gandske hierte, och saa tale medtt eder om alting, som ieg icke nu altsammens skriffue kand eller thør wmage eder medtt saa lang skriffuelsse. Min hierte allerke syster, aldtt min troff och loffue er hoss eder, att y forskaffer dett saa, att ieg faar icke wtack aff min frues naade. Ieg skall komme medtt thett allerførste och tha att wære hoss hindis naade, saa lenge hindis naade will haffue meg 3. Och kand ieg eder icke heller fuldtacke for ethers gode tilbudtt, y biuder megh till att wille haffue mine børn hoss eder. Ieg haab[is] s. 473snartt att komme till ether medtt gudtz hielp, saa w[ill] ieg icke wmage eder medtt nogen lang schrif[fuelse], men ieg beder eder saa gandske gerne, att dersom [y wed] y nogen maade ieg kand giøre eller bestille nog[ett for] ether, y wille tha raade och biude offuer meg som [offuer] ethers troff hulde datter. Will y well giøre och sige eders iomfruer och gode selskop mange gode natter paa mine wegne. Den aller weldigste herre gud befaler ieg eder, och hand giffue eder och ethers gandske huss ett gott lycksaligtt nytt aar medtt languarendis sundhed, och hand lade meg och mine børn aldrig saffne ether, den stund wy skulle leffue. Ex Skierssøø søndagen nest epther helligtrekonger dag 1570.

Idde Falck Gyes.

Orig, uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 17. En Kant af Papiret er afgnavet af Mus eller lignende.

s. 473

15. Jan. 1571.

Reinholdt Thor Smede til Birgitte Gjøe.

Paa Birgitte Gjøes Besværing over, at der har manglet noget i Maalet af det Tøj, han har leveret hende, vil han senere give Svar. Sender hende en Del bestilte Varer.

Mynenn frundtlyckenn grodtt stedes thouorenn. Erbar vnd dogettsame leue frow Byrte, iuwer erbarheitt schriuentt entffangenn van wegen des wandes, so ick 1 woll vorstenn hebbe, datt idt dar nicht alle gewessen, all dar eynn halue elle in gemangeltt, so kann ick iuwer erbarheitt s. 474nichtt vor entholdenn, wo Iohan 1 idttzundtt nichtt tho huis is, wenn he tho huis kumpt, schall iuwer erbarheitt daer gudt beschett van bekamen, den he alle gelegenheitt dar vann wedtt. Wider sende ick iuwer erbarheitt iuwen beger na, wo ffolgett, iiij stuk golden glans borden 2 na der prouen, wegenn xxiij lodtt j quintin, j lott xxiiij β.

xxiij golden stiffte 3, j dusin vj daller j ortt, hebbe ick van eynem andren vtt genamen, de wolde se nichtt ringer geuenn, ock weren dar nicht mer als de xxiij.

xxij ellen dycke siden frenssen 4, weggen xxx lott, j lott vj β.

j pundtt engeuer 5 vor ij daller,

iiij eilen temnett wandtt 6, j elle j daller j ortt.

v klene hanekenn 7, j stuck iij β.

ij vnntzen klen suluer 8, j vnntz j daller v β.

j lott gelle fennedische syde 9 vor vj β.

ij manteil foder warck 10 hefftt Iohan her gesenndtt, wadtt se kosten, schall iuwer erbarheitt mitt den ersten tho weten krigenn. Dit vor geschreuenn iuwer erbarheitt an geschreuenn, wor mitt ick iuwer erbarheitt godtt den all meichtigen beu[e]ll. Datum Flensborch den 15 iannewarj anno 71.

Iuwer erbarheitt
williger
Reinholt thor Sm[e]de.

s. 475Udskrift: Der erbaren vnd dogetsamen frouwen, frow Birthe Guyde, mi nergunstigen, thon handen dennstl. geschr.

tho Ringkloster.

[Bag paa Brevet er skrevet med en anden Haand: 1]

Her alf haffuer i. Margrete 2 faat

iij stocker guldlad 3, holder xviiij allen j q’, weger 17 lott

ij q’ 4, lodett for xxiiij β, er xiij daler xiiij β.

ij vndzer solff for ij daler x β.

j lod guld silcke for vj β.

suma … xvj daler.

I. Lisebett 5 :

xxiij guldstiffther for xij daler.

M. f. haffuer fangett

iiij allen brunt klede for v daler.

j ℔ ingefer for ij daler.

v messings haner for xv β.

ij mantell bugfoder.

Skall sendis tilbage till Renolt igen:

de sorte frantzer

och j stock guldladt, weger …. vj lodt ringer j q’.

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 8.

s. 475

3. Febr. 1571.

Beate Brahe til Birgitte Gjøe.

Jørgen Lykke er kommen hjem fra Nyborg, men har faaet Befaling til snarest at drage til Kongen, hvilken Rejse ængster hende meget s. 476paa Grund af den farlige Overfart over Store Bælt. Hun længes efter at høre fra Birgitte Gjøe.

Kiiere Berettj oc myn allerke søster, gud were alletid hos deg mett sinn aand oc nade och sparre oc beuare deg y gudz frøcth fra allt onnth. Saa kand ieg icke forhollitt att giiffue deg wennligen att wiide, att her Iørgen kom hiem igaar fraa Nyborriigh tiill middag, oc drog hand aff Nyborriig y tiisdags om morgenn. Denn tiid her Iørgen kom tiill Nyborriigh, daa war konngenns skriiffuer affdragenn med then fredzfordragh, saa her Iørgenn kund icke faa wnnderskreffuit mett sin ege[n] hanndtt 1. Saa haffuer Hans Skougardtt skreffuit her Iørgenn tiill, att konngens bud er iligen epther hanum, saa att her Iørgenn skall iligen natt oc dag komme tiill hanns kone. matt. 2 Oc war Hans Skougaardz breff skreffuit y odennsdags 3, saa budit haffuer icke werit wden paa 3 dag fra Anderskov oc hiid. Oc giick buditt offuer fra Korssøør oc tiill Nyborriig y stor liiffsfarre, oc. siiger hand, att thett er huer anden dag obit oc huer anden dag icke. Saa kandtt ieg ickj skriffue deg tiill den stor hiertens sorg, førind handt kommer offuer, for ieg er saa red, att handt skall giiffue seg wdt y liiffuis farre. Den dag hand drog aff Nyborig, da gick Per Brade 4, Iahan Wrme 5(!) och Christian Lycke offuer mett stor liiffuitz farre 6.

s. 477Oc fulde wor egen karll hanum offuer, oc denn tiid karlen drog tiilbag igen, da war han ij gang neder, oc hade hand icke hafftt thiissbedre hielp hoss seg, da hade han bleffuitt ther. Ieg kand icke scriffue deg tiil den storre sorrig oc bedrøuilsse, ieg har, oc haffuer ieg ingen att klage meg for wden for degh. Gud for sin euig godhett tha hiellpe hanum well offuer 1. Kiere søster, beder ieg deg gerne, att du wiille nu well giøre oc haffue den wmag, nar deg stedis bud hid, oc biud meg til, huor deg liider, oc huor thett gaar deg. Ieg wille nu icke andit end lade deg wide denne leilighett. Ieg frøcter nu, att her Iørgen faar en lang reysse, før hand naar dem, der skulle tiil Suerrigh 2. Ieg wed nu inthett wiere att skriffue deg tiill paa denne tiid, men wiill haffue deg med seel oc liiff gud allermecte beffallendis. Hand sparre oc beuare deg sund och sallig y gudz frøct. Lader her Iørgen oc Gertred Lyckisdatter 3 siige deg mange godenather. Ex Mariager 4 den 3 februarij 1571.

Beate Brade.

Udskrift: Erliig och welbiurdiige frw Berettj Herlo Trolliis tiill Riingcloster, mynn kiere søster, ganntze wennliigenn tiill skreffuitt 1571.

Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 180.

s. 478

11. Febr. 1571.

Oluf Mouritsen Krognos til Birgitte Gjøe.

Han har ikke før kunnet faa Brev besørget til Fru Birgitte, da Forholdene have hindret Forbindelsen. Han har faaet Befaling at følge Kongen til Udlandet, hvilket kommer ham meget ubelejligt. Sender forskjellige Breve. Han har lovet at komme til Jørgen Rosenkrantz; imorgen drager han til Erik Podebusk. Han antager, at Jacob Seefeld ogsaa har faaet Ordre til at ledsage Kongen. Beder Fru Birgitte undskylde, at han først om nogen Tid kan komme til hende, da han har en Skrædder hos sig i Anledning af Udenlandsrejsen. Ønsker Oplysning om Overfarten over Bæltet.

Mynn alder kiereste morsøster, iegh wiill nu medth innge(!) Ianngh och tiilbørliigh tackssielsse bemøie ether, mens wiill kienndis aff Ianngh forschyldinngh att were ether plictigh att tienne meth alth, hues iegh gotth formaa alle mine daaghe, och wiill ynnsche, att denn almectigeste gud wiill naadelige ophollde ether med Ianngth liiff, helbred, ly[k]sallighedth och wellfarth etc. Min a. k. m. s., kunde iegh nu ick lennger forholldith att schriiffue ether tiill, mens y schuilde well føre haffue faaeth min schriffwellsse, menn nu haffuer der ingenn kund komith wdj melum byer for suaarth wande 1. Mith bud, iegh haade tiill Kalø 2, kom ij gannge tiill bage igenn och icke kunde kome diid. Saa sennder iegh ether nu her min herris breff, som iegh fiick med min karlh, som waar wdj Koldinngh, att i der wdj kunde merck, att iegh schall følle hanns naade aff lanndith, huilcketh y nu seluff kunde tennck, atth migh icke wdenn stor schaade, forsømeisse och teringh kannd affkome med min bygenningh bode wdj Sielannd och Schonne 3 och siidenn mine mannge heste och folck, som iegh nu schullde ouer och schille migh wiidth, med saa møgith, der er hos. Och haffuer iegh, siidenn iegh fick same breff, werith reth yllde tiill friids, men iegh befaler deth nu gud, hand førith s. 479tiill denn beste ennde 1. Och sennder iegh ether her deth breff, som iegh haffuer faaeth, føre ennd iegh kom her wdj lanndit, som iegh haffuer schreffuith wnnder, huor att iegh daa haffuer werith, denn tiid dij ere wdgaaenn, som ath y kunde farffare aff min heriis breff, att deth bemelder, att iegh der om føre haffuer fanngith, och iegh alds ingenn haffuer fanngit, wdenn dethe Folmers 2 breff fannth iegh her paa gaarden. Som y ere begierendis att wiide om deth kongens breff, Iackop Seffeld fick, deth fick hand icke her, men iegh kannd tencke, att deth er om same riesse, som iegh nu er forschrefuinn paa 3. Och sennder iegh ether och nu Iørgen Rossennkranntzses breff epther wor affschedth, och haffuer iegh nu schreffueth hanum till ygenn, att iegh wiill kome tiill hanum, naaer deth kannd were hanum beleiligth, daa wiill iegh komme tiill hanum epther hanns begier, men iegh wed nu icke huad daagh, føre iegh fannger mith bud hiem igen, siidenn draager iegh strax tiill hanum. Och sender iegh ether och eth breff, Erick Podebusch 4 schreff migh tiill med mith bud, iegh haade hos hanum. Saa draager iegh nu tiill hannum wdj morgenn och strax tiilbage igenn. Iegh sennder ether nu her Hollgers 5 breff och Beatis 6 wdj genn och haffuer well forstaaed meningenn. Att i willde sennde migh mine breffue tiill bage igenn, iegh wiill paa deth wenliigeste bede ether, att y wiille haffue migh wnndschyllth, tij iegh icke kannd føre kome tiill ether tøre om fredagenn nest for fastelauenns sønndaagh 7 for s. 480denn aarsaage, att iegh nu haffuer Iackop Seffelds schreder, och hannd begynnder nu att giøre migh nogenne kleder, som iegh wiillde haffue med migh, och dij icke kunde bliue rede fore, och beder ether, m. a. k. m. s., att i icke wiille fortenncke migh, att iegh icke føre kannd komme. Der som atth iegh nu icke schullde saa korth paa denne risse igen, daa haade iegh well kund føre kommith, men nu erith migh saa hastigth med alth, iegh schall laade giøre. Och beder iegh ether och giernne, atth y wiille byde migh till, om y aff inngen haffuer formerth, att mannd epther denne tøe kunde komme ouer Bellth, tij iegh willde haffue mith bud ouer tiill Sielannd och Schonne, om mannd kunde kome ouer, tij iegh willde, Matzs Eschissenn 1 schullde møde migh wdj Kolldinngh, forennd att iegh drog aff lanndith. Iegh wed inted nyth nu ether atth tiill schriiffue och will icke høieth forbye migh mod ether, menn iegh finndis ether hulld och goduiliigh att tienne alle mine daagh, och wiill nu och altiidth haffue ether gud denn almectigeste euinndeligenn beffalenndis, och ynnscher iegh ether och alle ether iomfruer cm godenether. Ex Klaxholm med hast denn 11 dagh februarj aar 71.

Oluff Moriissen.

Udskrift: Erliigh och welbyrdigh fru Berith Gøie tiill Rinngkloster, min kiere morsøster, gannsche wennligenn tiill schreffuit.

Egenhænd. Orig, med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 1. Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 209—12.

s. 480

1. April 1571.

Mogens Gjøe til Birgitte Gjøe.

Han og hans Broder takke Birgitte Gjøe for hendes Godhed mod dem, og have ikke villet undlade at benytte en Lejlighed til ved Bud s. 481fra Frankfurter-Markedet at sende hende et Brev og love større Flid i Fremtiden med at skrive. De haabe at høre godt nyt fra hende og vente Brev fra Hjemmet ved Frankfurter-Markedet.

Woris 1 ganndske ydmigeligh kierligh helsenn nu och alletid forsendt med gud wor herre. Allerkieriste fadersyster, betacker wij ether saa ganndske høgeligenn och gierne for alltt ere och gaatt, som y os alletid y saa mange och wsigelige maader alletid giortt och beuist hafluer, huilckitt denn gode gud ether rundeligh skall beløne, oc wij disligiste, om gud will spare os liffuitt, wijll alletid, y huis wor ringe machtt och formue kand were, føge os ephter ethers wilge och begering, y huis wij wed ether thijll wilge och tienste kand were, som wij alletid plicktigh er thijll, om wij ellers kunde giøre naagitt, thett ether behageligtt och kiertt kannd were. Allerkieriste fadersyster, saa kunde wij nu icke forladitt, ephterdi os stedist wistt bud thill thette Franckfordt marckind, att wij io med denne woris ringe skriffuelse skulle beuise os tacknemmeligh mod ether, och att y der aff och kunde se woris sundhed och welfertt, bedindis ether gandske tienstactig, att y wille tage denne woris ringe skriffuelse thijll tacke och icke fortencke os, att wij bode saa dierfueligen och saa wflitigenn skriffuer ether thijll, wij skulle well med megitt større flid skriffue ether thijll, s. 482dersom tidenn war os icke saa kortt. Wij skall dogh legge woris største flid paa, att thett første os stedis bud igienn, att wij kand daa med større flid giffue ether all wor wilkor och lielighed thilkennde. Allerkieriste fadersyster, saa lider os ennu, gud were loffuitt, well, och hand giffue os for sinn kiere sønn skyll thett same thijll ether igienn att spørge, saa skall thett were wor største glede. Saa er woris ydmigelig bønn thill ether, att y wille well giøre och giffue os, nar ether stedis bud, ethers wilge thiil kende, att wij deraff kunde forstaa, horledis wij skulle rette os. Wij haffuer ennu, sidenn wij kom hid, slett ingenn skriffuelse fangitt, mens wij hobis, att wij nu thill thette Franckfodtz(!) marckind skulle fange 1. Allerkieriste fadersyster, wij haffuer nu slett inthett nøitt, att wij kand skriffue ether thiil om, derfor will wij nu icke lengre opholde ether med denne woris ringe och wflitige skriffuelse, mens wij wijll nu och thiil euigtid haffue ether med ethers kiere iomfruer och alltt thett, ether kiertt er, denn gode gud befalindis. Hand giffue os for sinn kiere sønn skyll, att wij maatte finde ether glad och hilbred igienn. Helsner ethers iomfruer alle med mange godenatter paa woris wegne. Lader woris skolemester och Erick 2 och helsne ether med mange godenatter. Ex Tybinngenn med hast denn 1 aprilis anno dominj 1571.

Maagens Giøde
med egen hand.

Udskrift: Erligh och welbyrdigh frwe, frw Birgitte salig herr Herloff Trollis thil Ringkloster, wor allerkieriste fadersoster, ydmigelig thilskriffuit.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 46.

s. 483

2. April 1571.

Birgitte Gjøe til Peder Oxe.

Da Ring Kloster er blevet hende opsagt til 1. Maj, beder hun ham udvirke Kongens Samtykke til, at hendes Kvæg og Svin maa blive paa Klostret Sommeren over, da det vil falde hende vanskeligt at anbringe dem andensteds. Selv vil hun drage til sin Gaard i Kjøbenhavn.

Kierre Peder, kierre søstersønn och besynderlige gode wen, gud almechtigste were altijd met theg och beware deg fra ald ondt. Nest all tilbørlig wenlig tacksielse giffuer ieg deg wenligen at wijde, att ieg y dag haffuer fangit kong. maytt. wor naadigste herres breff, liudendis, huorledis hanss maytt. agther at bruge Ringklosters lehn till Skanderborrig, mett wijdere beskeed, som dw well forfarer breffsens indhold vdij cantzeliett, och ieg for saadant orsage skall were fortenckt at lade anname mine pendinge, som closter er panthett for, och clostered andworde fra megh nu sanctorum Philippj & Iacobj etc., huor epther ieg meg och vnderdanigst retthe will 1, mens thw tencker well sielff, huor s. 484kort thenne tijd will meg falde bode for mit quegs skijld at forsende och anden leiligheedt. Er ther forre min gantz wenlige bøn till deg, kierre Peder, atthw wilt well giøre, som min tillforsicht er till degh 1 och tale met kong. maytt. och paa mine wegne vnderdanigst bede, hans maytt. will naadigst vnde meg, at mit queg maa her bliffue wed stedet till sanctj Michilss dag, och mine suin motthe bliffue her paa skouffuen paa olden sommer, met gudz hielp till stunder, dessligiste at iegh motte faa at wijde, huor och naar ieg mine pennige skulle anname lade, och thw her om wille well giore oc skriffue meg hans maytts. naadigste wilge till s. 485mett thette mit budtt, huor epther ieg meg retthe kandt, thij ieg wijdt icke raad eller stedt at forsiune mit queg paa vdij saa kortt tijdt. Sielff will ieg gierne rømme stedett mett mit boskab och drage till min gaard vdij Kiobenhaffn och met alt andet vnderdanigste retthe meg epther hans maytts. wilge. Beder gierne, kierre Peder, dw wilt her vdij giorre, som min tro er till deg. Huess vdij min ringe mact er at giore, thett dw kandt were tientt mett, will ieg altijd gantze willig findis. Giør well och sijg Metthe mange gode netther paa mine wegne. Gud almechtigste befaler iegh deg. Ex Ringkloster den 2 dag aprilis anno 71.

B. G.

Orig. uden Omslag i Rigsark., Indkomne Breve til Danske Kancelli og Indlæg til Registranterne 1566—1584.

s. 485

12. Juni 1571.

Niels Hexmmingsen til Birgitte Gjøe.

Han trøster Birgitte Gjøe i Anledning af, at Ring Kloster er hende opsagt; Gud vil vende alt til det bedste for dem, der tro paa ham. Han har talt med Oluf Mouritsen Krognos, i hvis sønlige Kjærlighed hun ogsaa bør søge Trøst. Takker hende for forskjellige Gaver.

Ydmyg helsen altiid tiil forn sent ved vor kiære frelser Iesum Christum. Kiære fru Berethe, kand ieg 1 icke s. 486fuldtacke eders fromhedt for eders mangfaldelige velgerninger, som i meg stetze oc altiid beuiser vtj mange mode, men gud weed mit hierte oc begering for eder, hanom beder ieg daglige, att hand schal ved sin helligand beuare eder vtj en sand gudtzfrycte oc vtj en christelig tolmodighedt vnder kors oc modgang, som kommer vti adskillige [mode] offuer gudtz børn, rige oc fattige, fri oc wfrj. Di dette er gudtz visse forset, att hand vil alle sine prøffue med korset, paa det di schulle vide, att di icke haffue deres hiem i denne verden, men haffue et andit ferne rige, ssom Iesus gudtz son haffuer denom beret. Der nest att de med korset opueckes tiill att gøre b[øn] tiil gud, vti huilken de støre glæde finde en alle vertzens børn vtj al vertzens medgang oc vellyst. For det tridie vil gud, att modgang schal paa mynde oss om vor endeligt, som er, att vi schulle her fra skedes 1 formedeis døden. Di, som her lider modgang vti gudtzfryct, di forskreckes icke for døden som de wgudelige, med(!) glæde sig vti throen, huilken som mit vtj døden schal indføre dem vti den euige glæde, som Christus haffuer dem beret. Saa tuil meg inthett, min frome fru Berethe, at i iu haffue eders hierte vel befestet vti troen paa vor kiære frelsermand, som vil oc kand hielpe, nar al vertzens magt formoer inthett. Kiære fru Berethe, saa er ieg oc glad, att i icke bedrøffues, for i haffue myst det kloster, ssom [i] haffde vti pant aff k. m. 2 Tuil meg inthett, at thett schal io b[liffve] eder tiill [mer]e glæde en tiill sorge, [thi de]nne sanct Pauli regel er viss: alle ting, v[ere sig med]gang eller modgand(!), schal vendis dem tiill gode, som elsker gud 3. Gud hand veed vel moden att vende, sig tiill ære oc eder tiill glæde, huadsomhel[s]t eder kand wederfares, ickun setter sagen tiill hanom, hand kand altingist viiselige oc gaffnlige bestille. Talede ieg (min frome fru Berethe) nu nyllige med s. 487Oluff Mauritzen oc forstud nu som tiill forn hans gode hierte mod eder, saa hand elsker eder icke alene som en modersyster, med(!) som syn allerkiæriste moder, huor aff i skulle en oc husuale eder oc tage det for en gudtz benedidelse. Kiære fru Berethe, vil ieg icke paa denne tiid bemøde eder mett lengere scriffuelse, men tacker eder for eder mangfoldelige velgerninger oc nu besynderlige for den erlige skenck.. [te] smør oc j te oste, i sende meg. Gud løne och beuare eder med althett, i vel ville. Her med eder gud almectiste befallendes. Aff Køffuenhaffn tysdagen øffter trinitatis 1571. Sier eders iomfruer mange gode nætter, oc lader min høstru 1 siie eder mange gode næter oc tack for eder mange velgerni[n]ger.

Niels Hemingssøn, eders t. 2

Udskrift: Erlig, velbyrdig, gudfryctig oc kyske frue, fru Berethe Gøie, forstanderske tiill Herluffsholms fri schole, ganske ydmygelighen.

Egenhænd. Orig. med Segl i Kgl. Bibl., Bøllingske Brevsamling (Hemmingsen). — Trvkt i Nv kirkehistoriske Samlinger III. 580f.

s. 487

12. Juni 1571.

Peder Poulsen til Birgitte Gjøe.

Han trøster Birgitte Gjøe i Anledning af, at hun har maattet fraflytte Ring Kloster.

Myn ydmig hielsen all tydt forsendt ved voer herre Iesum Christum. Betacker ieg 3 ether, kiere frue Byrithe, s. 488for alle ethers store oc mangfoldig velgierninger emod mig, huilche ether gud beløne. Haffuer ieg hørtt oc spurtt, kiere frue, att y ære nu flytt fra Ringkloster oc tiill Okierr 1, huor vdaff y vden tuill haffue icke lyden sorrig oc frestelse. Men ieg giffuer ether att betencke en artickell aff then xxxiiij psalm saa lydendis: Then rettuise maa meget lyde, men [he]rren hielper hannom aff altt [d]ett. Ki[ere] frue, y ære visse[lige] aff the rettuise fo[lck] saa att [y] ære først rettferd[ige] for gud then himmelske fader oc haffue alle syndernes forladelse ved troen tiill Iesum Christum. Saa leffue y ocsaa medt en god samuittighedt oc legge vynd paa gode gierninger y ethers kald, ther for skulle y icke tuile her paa y nogen maade, att alle ethers frestelse, sorrig oc modgang skall faa en god ende oc vendes om tiill glede. Ved megen tribulatz 2 oc forfølgelse skulle vy indgaa y himmerigs ryge, men huadt vy skulle lyde y thette elendig verden effter gudtz villie, ær icke then herlighed, ære, trøst oc glede verdt, som skall obenbaris y oss effter døden y then tiilkommendis verden. Vorr bedrøffuelse, som ær timelig oc læt, giør oss en euig oc offuer all maade suar herlighed, vy som icke see tiill dett synlige, men tiill dett vsynlige, thi huadt som synligt ær, det ær timeligt, men huadt som vsynligt ær, thet er euigt. Thett ær visseligen gudtz gode villie, att y skulle saa øffuis oc prøuis medt alle honde frestelse oc bære thett hellige korss ether tiill gode oc salighedt. Herren haffuer ett ….. haand ….. fult skenckt aff sterck vy[n], (syger psalmen) 3, oc ha[nd] skencker syn kiere børn først deraff, men de vgudelige skulle alle dricke oc vddricke bermen. Kiere frue Byrithe, tencker s. 489stedtz oc alltydt paa the trende syste artickell, som staa y troen, synderens forladelse, legomens opstandelse oc thett euige liiff, amen. Forackter frymodelig thenne elendige verdens spott oc vselhed, vender ethers hierte oc øgen tiill ett andett verden oc ett fast bedre lijff, end som her ær. Vy haffue alleuegne bedrøffuelse, (siger Christi apostell 1), men vy gremme oss icke. Vy haffue angist, men vy ære icke mistrøstige. Vy lyde forfølgelse, men vy bliffue icke forladne. Vy vndertryckis, men vy ødeleggis icke. Huert gud frychtigt menniske oc huer, som ær ett gudtz barn, børr oc skall haffue disse trende vilkorr: thett første att mand skall troe rett, thett andett att mand skall giøre thett gode, thett tredie att mand tolmodelig skall lyde, fordrage oc offueruinde thett onde, thi oss børr att være Christi byllede lyg oc icke blues eller keedes [u]ed hans crucifix oc conterfey y [verden] (sagde vorr herre ….) sk[ulle] y lyde forfølgels[e], men hoss mig skulle y haffue fred. Verer trøstig, ieg haffuer offuerundett verden 2. Her med, kiere frue Byrithe, skulle y vere tiill fryss oc haffue tolmodighed. thett alderbeste y kunde. Ieg viill yngen dag glemme ether y myn bøn tiill gud. Boell 3, mester Anders oc hans høstrue 4 helsner ether med megen tacksigelse. Raader oc biuder all tijdt offuer mig som ethers plichtige oc villige tiener. Her medt ether gud befalendis. Screffuit y Roschild 12 iunij anno 71.

Peder Pouelsen.

Udskrift: Erlig, velburdig oc gudfrychtig quinde, frue s. 490Byrithe Giøe, salig herr Herloff Trolles effterleffuerske, myn besynderlig gunstige gode ven, ydmigeligen tiillscreffuitt.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 129.

s. 490

30. Juni 1571.

Oluf Mouritsen Krognos til Birgitte Gjøe.

I Anledning af, at Birgitte Gjøe har tilskrevet ham om Kongens Misfornøjelse med hendes Forhold ved Fratrædelsen af Ring Kloster, meddeler han, at Kongen intet har talt til ham derom; han vilde da ikke være bleven Kongen Svar skyldig, skulde det end have kostet ham hans Len. Beder Fru Birgitte ikke græmme sig over, hvad der bliver sagt. Borggreven af Dohna skal have Gods i Jylland, men om hans Forbindelse med Anne Hardenberg ved han intet. Takker for en Bog; hendes Anmodning om at laane Elline Gjøes Smykker vilde han gjerne have imødekommet, naar den var kommen ham rettidig i Hænde. Kongen skal være bleven forligt med Hertug Adolf. Hans Len volder ham megen Uro og Besvær og han vilde ikke have noget imod at opgive det mod Erstatning ved Bregentved. Om Fru Berthe Stures Penge. Han haaber inden Vinteren at besøge Fru Birgitte.

Mynn gannsche wenliigh hellssenn nu och altiidth forssennth med wor herre. Min alder kiereste morsøster, iegh wiill nu icke fortiidens korthedth med møgenn Ianngh tiill børliigh tack ether opehollde ellder bemøie, mens iegh wiill finndis ether wiilligen atth tiienne aff høgeste formue alld mins(!) tiidth och wiill och nu der nest ynnsche ether lennge atth leffue med sundhedth Ianngh sund løckssallighedth och møgenn wellfaarth. Troer wiist, atth deth ingen menische hellder wiillde vnnsche och wnnde ether end iegh etc. M. a. k. m.(!) morsøster, giuer iegh ether wennligenn atth wiide, atth iegh nu med mith egitth bud fraa Iulannd bekom ethers sehriiffwellsse, som er denn 12 daagh iunj aff Aakier 1 wdschreffuen. Som y nu schriiffuer, att y ere komenn wdj forfaarinngh, att min herre schullde møgith haffue ether for munde for deth guild, att y lode weie, och

s. 491

s. 492

s. 493for deth Rinngklosters wendtarum och anndith, som ethers schriiffuelsse derom bemelder 1. Om deth saa er, som ether bereth er, daa troer wiist, att deth migh som gud reth haarth fortryder, doch haffuer iegh inted hørth hanns naade talle der om med nogith, menn iegh førde ethers naaffn well paa talle, der iegh waar paa Frederickesbore, och daa atth haade hoffth, atth hanns naade schulld nogith laadeth siigh merck om ether, deth førde iegh wdj talle bode wdj fulldschab och eruhed, men som gud hanns naade icke neffude either(!) tenckthe ethers naffnn wdj nogenn maade, menns att iegh waar der. Men der ennd deth haade schedth, daa maa y wiist tro, att iegh schullde haffue suaarith der tiill saa møgith, som mueligth haade kund weriith, att nogenn kund suaare hanns naade, och haade iegh ennd schulld forkaste Helssinnghbore der ouer, tij siidenn kunde hanns naade icke tage møgith mere fraa migh 2. Men y maa wiist tro, atth der inted annderlunde bleff talld om ether, end som atth iegh nu schriiffuer, som iegh schreff ether tiill siiste ganngh. Och haffuer iegh ingennsteed mere werit der, som min her haffuer werith, siidenn wij schildis atth, wdenn denn ganngh paa Frederiickesbore, som iegh schreff ether tiill. Mens y maa wiist troo och forlaade ether tiill, der som deth her epther bliuer om tallith, och iegh er der hos, schall der wist bliue suaarith tiill saa møgith mueliigth er etc. Och beder iegh ether, min a. k. m. s., atth y icke gremer ether for nogenn sliighth, som kannd siiges ether, tij y kiennder well denne wnderlige werdenn, ath der er ingenn bestannd der hos, mens der som atth der waar s. 494nogenn bestannd der hos, daa waarith well fortrydelligth, mens y wdideth(!) nu well seluff beiere, ennd iegh kannd schriiffue der om. Tij wiillde iegh menns beffalleth gud och ethers wschylldiighedth, tij alle, der ether kiennder, wed ether och well wdj allth wnndschyllth. Och wiilde iegh der for [icke], att nogenn aff ethers affgynnder 1 schullde deth spøre, atth y der for gremede ether, menns y wiide ether well seluff att trørste(!) aff guds ord bere, end iegh nu kannd schriiffue, och y och well seluff kiennder denne wnnderliige, suinndiigh 2 och wbestanndith, forgenngeliigh werdenn etc. Som denne same ethers schriiffuellsse y(!) m. a. k. m. s., atth y ere begierenndis att wiide, om miigh nogith er beuist om denn herre van Dono, daa wed iegh well, att hannd bekomer naagith aff min herre wdj Iullanndth, mens hues deth bliuer elder huer møgith, wed iegh ennd nu icke, mens deth giuer tiidenn well tiill kiennde, menns med denn hanndell medth A. H. er migh sleth inted om beuist, elder iegh deth føre haffuer hørth, men iegh troere icke etc. 3 Min a. k. m. s., giuer iegh ether och wennligenn att wiide, att iegh bekom och enn ether schriiffwellsse nu iij elder iiij daage siidenn med enn af her Peder Schrams sønner 4, kom fraa schollenn och wiillde tiill sinn faader, och er same ethers schriiffuellsse wdschreffuenn aff Aakier denn 30 maj, och sennde y migh enn bogh med same ether schriiffuelsse, for huilckenn iegh paa deth wennligeste betacker ether, och erenn migh som gud kierer ennd y(!) nogith anndit, y kunde haffue senndth migh, tij iegh hafwer lest enn hell hob wdj enn, att iegh seer, att deth, iegh s. 495haffuer lest, er goth och trøsteligh paa wor siiste affsched aff denne werdenn. Och som att y och wdj denne same ethers schriiff(!) er nogenne aff mine saalige moders smøcker begierenndes tiill att rede Maargrethe medth, huillcke y och giernne haade schulld faaeth, der iegh føre haade faaeth denne ethers schriiffuelsse, menns iegh haffuer som paa min salighedth icke bekometh denn førennd nu wdj denne wge, som her Peders sønn seluff schall bekiennde, mens huor att denn saa lennge haffuer werith, er migh som gud wbeuist 1. Och bedenndiis gannsche wennligenn. att y der wdj icke wiille fortenncke migh etc. Iegh wed nu inted synnderligth att schriiffue ether tiill aft denne lands ennde anndiith, ennd migh er saagth foruist aff dy heremend, som waare paa Frederiickesbore, att hersiigh(!) Hanns forligthe min herre och hersiigh Aaluff nu, der hersiigh Hanns waar paa Frederiickesbore 2. Iegh wiill ether nu icke lennger ophollde, m. a. k. m. s., elder med høie forbynningh ether nu forehinndere, mens iegh er och bliuer etther hulld att tiienne. saa lennge iegh leuer, der y med inted schulle finnde tuill hos. Och wiill nu och euinndeliigh beffalle ether gud denn almectigeste. Hannd naadellige opehollde, s. 496spaare och beuaare ether med lannguaarendes liiff, sundhedth och møgenn wellffaarth. Deth ynnscher och wnnder iegh ether liige wiid migh seluff etc. Aff Helssinnghbore med hast denn 30 daagh iunj aar etc. 71.

M. a. k. m. s., iegh wiill icke hellder wenligenn forhollde ether, att iegh nu wdj guds naffnn haffuer anameth slotzs louenn her paa slothith 16 iunj, och gud hielpe migh well med gunst och naade och wdenn min schaade att komme her fraa. Och der som att iegh med lempe kannd med deth første epther leillihedenn kome her fraa, schall iegh bruge min yderste fliid tiill, tij iegh paa min saalighed hellder misted ennd haade the[r] for daagelligh møie och wmaage, her fallder nu. Denn same min here och gud, der haffuer sath migh her, hannd schall och well flii migh her fraa. Der som min herre wiillde were migh saa naadiigh och wnnde migh nogenn forsicrinngh 1 paa deth gotzs wed Brennthwiidth, begierer iegh inted annditth, der were gud mith winnde tiill, menn iegh wiill epther ether raad der hanndelle wdj, hues mueligth kannd were. Om ether penninge, som i schriiffuer om med fru Berthe Sture 2 att faa wd, daa wiillde iegh nu wiist bruge min fordell med minne peninge, waar iegh wdj etthers sted for mannge orsaage schylld etc. Och haffuer iegh nu, siiden iegh annameth slotith, steds werith her och wdj saanndhedth med møgenn wro. Wiide y nogith, atth iegh her wdj denne lannds ennd kannd nogith bestille elder wdrethe for ether, finndes iegh der tiill mer ennd willigh. Och ynscher s. 497iegh ether, m. a. k. m. s., mannge gode nether sampth alle ether iomffruer, och hobiis, om mueliigh er mine herriis forffalld forwdenn 1, daa wiill iegh giøre mith beste att kome tiill Iulannd att talle med ether indenn winther. Nu gud were altiid hos ether.

Oluff Moriissenn.

Udskrift: 2 Erlliig och welbørdiig frw Birgitte Gøye till Aakier, mynn kierre morsyster, ganntz wennlligenn tillschreffuit.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 82. — Trvkt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 212—17.

s. 497

17. Aug. 1571

Jørgen Rosenkrantz til Birgitte Gjøe.

Hun har tilskrevet ham, at hun efter at have gjæstet Visborggaard vil besøge ham paa Rosenholm, i hvilken Anledning han svarer, at hun skal være velkommen, naar hun vil tage til Takke.

Myn wenlig helssen altiidt forsendt mett wor herre. Kiere Birgithe Gøye, nestsøskendt barn oc besønderlig gode wenn, ieg betacker teg gantz wenligen oc gierne for møgitt gott, thw meg altiidt giortt oc beuist haffuer. Ieg will thett altiidt godwilligen mett teg forskylle. Kiere Birgithe, giffuer ieg teg wenligen att wide, att ieg haffuer fangit thin skriffuelsse, vdj huilken thw giffuer tilkende, att thw achter straxt effter søndag nestkomendis att drage thill Wysborg 3, oc est ther for begerindis, att ieg wille skriffue teg tiill, om s. 498ieg bliffuer hiemme her paa Rossenholm effter søndag 1, tha wille thw komme tiill meg oc tale mett meg 2. Kiere Birgithe, saa beder ieg gantz gierne, att thw wilt well gøre oc haffue then wmage oc komme hiidt tiill Rossenholm oc tage teg her natts leygere, ssaadantt ssom thett nw effter leyligheden kandt falde 3, thw skalt were meg gantz welkommen. Thw wille oc well gøre oc biude meg tiill her forinden, nar thw acther att komme hiidt, tha will ieg mett guds hielp rette meg effter att were her tiilstede. Oc gør altidt gantz gierne, hues teg tiill willie oc kertt [er]. Will her mett befale teg gud almectigste. Dorithe 4 lader helsse teg mett mange gode netther. Aff Rossenholm then 17 august)

aar 1571.

Iørgen Rossenkrantz.

Udskrift: Erlig oc welbyrdig frw Birgithe Gøye, min kiere nestsøskindt barn oc besønderlige gode wenn, wenligen tiilsskreffuitt.

Egenhænd. Orig, med Spor af Segl i Kgl. Bibl., Bøllingske Brevsamling (Rosenkrantz).

s. 498

19. Aug. 1571.

Kurfyrstinde Anna Af Sachsen til Birgitte Gjøe.

Hun udtaler sin Tilfredshed med, at Fru Birgitte har bestræbt sig saa meget for at virke i den Anne Hardenberg vedkommende Sag, og s. 499haaber, at hun fremdeles vil gjøre sit yderste for at bringe den til en god Ende. Med Deltagelse har hun hørt om Fru Birgittes Hoste og sender hende et Middel derimod.

Vonn gottes gnaden Anna, geborne aus

konigkliehem stamme tzu Dennemarck etc.,

hertzoginn tzu Saxenn vnd churfurstinn etc.

Erbare, liebe, besondere. Vns hat iunckfraw Anna vonn Hardenberg vertreulich zuerkennen gegeben, wie treulich vnnd vleissig ir eu[c]h in der bewusten sache ir zum besten bemuhet habt, we[lche]s vns von euch zu gantz gnedigstem gutten gefallen g[er]eicht 1. Vnnd dieweill wir gar keinen s. 500zweifell habenn, [das] ir euch diese sache wie bishero wollet obgelegen sein Ias[sen] vnd derselben ferner mitt ernst annehmenn, s. 501die sa[che] zu begertem gutten ende bracht werdenn, so ges[inne]n [wir vnd begeren gnedigst, ir wollet s. 502kunfftig ewernn [b]esten vleiss hirinne furwenden, das dieser Vorschlag möch[te] ins werck gerichtet vnd gluglich vnnd s. 503gotseligklich volntzogen werdenn, daran erweiset ir vns ein besonder angenehmbs Wohlgefallen, welchs wir gegen euch s. 504in gnaden hinwider zuuorgleichen vnuorgessenn haltenn wollen. De[r] almechtige verleihe hirzu seinen göttlichen segenn. Wir haben auch vngerne vernommen, das ir itzo mit dem husten geplaget sein sollet, vnnd schickenn euch hirbej einen quitteniulep 1, damit wir den husten an vns selbst offtmals vertrieben, dauon möget ir alle abend ein s. 505löffell voll, tzwen oder drej, auch dess tages, wann es [di]e notturfft erfordert, einen löffell voll einnehmen ……. [s]ichtig, es wirdet euch von solcher beschwörung ….. [w]usten wir euch in ichtwas anders, so euch z[u] w … geraichen mochte, rath vnd furderung zue …. ige …. ir vnser gnedig guthwillig gemuth gleicherge[stalt] … en vnnd befehlen euch goth in sein gnad vnnd ........ Friderichsburg denn 19 aug. anno 71.

[Anna] churfurstin zu Sachssenn..

Udskrift: Der erbaren, vnser lieben, b[esonder fraw] Brigitta Trollin wittwe zu eigen [ha]ndt.

Orig, med egenhænd. Underskrift og Segl i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 158. Fugtighed har gjort en Del af Brevet ulæseligt. — Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 218 f.

s. 505

(Aug.?) 1571.

Anders Madsen til Birgitte Gjøe.

Han anmoder indtrængende Fru Birgitte om at tilbagegive ham en Del af de Penge, hun ved Retsforfølgning har fravundet ham, hvilket efter hans Overbevisning er sket med Urette. Han nødsages ellers til i sin Trang at henvende sig til andre om Hjælp.

Minn ydmige helssenn altid met wor herre. Kere frue Bergithe Gøe, er min ydmige bønn till ether, attj wille for gudz skild oc for thenn macht, gud haffuer wnndt ether, tillgiffuer(!) oc forlader, hues wnde menisker haffuer forfførtt meg for ether wdenn skild i nogen made, huilcke thenn retfferdige gud er mynne wittnne, attj haffuer giortt meg stor obennbarliig wrett, huilcke ieg giiffuer ethers egenn frome hiertte ssiellffuer att betenncke. Y haffuer stundett effther minn ere oc ssidenn skathett meg mynne pennding aff, huad rett y haffuer hafftt ther till, thett wiid y well ssielffuer, minn regennskab giorde ieg, ssom will were s. 506bekiend bode for gud oc meniskenn, oc ichj ieg wid y nogenn made att haffue thienntt ether wtroffligenn, saa sanntt hiellp meg thenn leffuendis guode gud, huilcke meg oc forhobis, y skall ickj andit beuesse thenne dag, ssom ieg nochssom haffuer giiffuett ether tiill kiende tiidth och offthe, dog haffuer ieg huerckenn mothe wederffaris thenn dell, chrestligt eller rett er 1. Y skulle iickj saa haffue fanngit mine pending, haffde thett ichj werit for the fatige mend thieris skild, i henngde saa hartt paa, thij er min ydmige bøn till ether, attj wille raadslae ether mett gudt och ethers egenn hiertte, attj kunde finde paa then diell, rett er, och giøre meg fatige karll ingenn wrett, thett er ieg giernne begierenndis for guds skild, oc skall thett ennd och were ether ssielffuer gaffuenlige oc radelige, attj skiiller ether wid thenn diell, i haffuer ingenn rett tiill, att ieg icke skall giffues aarssag tiill ether dagligenn att haffue beklaffue bode for gud oc menisken. Ieg skulle lonng ssidenn haffue hafft bod huos ether, saa haffuer ieg altid weritt y thett miening, attj skulle aff enn gudfrøgtige hierte mildis emod meg, oc ickj saa ganndske haardeligenn offuer falde meg oc saa sore forarme, wdenn i haffde ther rett tiill. Kere frue Bergiitte Gøye, giører nu for guds skild oc giffuer meg nu ett gott s. 507suar, som i wille, att gud skall wiide ether bøn, nor y rober tiill hanom i nød oc trang. Meg fatige karll trennger nu hartt, kiende gud allenne. Thj pending, ieg gaff ether, staar enndnu wbetald, thj nødis meg nu tiill att besøge guode gudsfrøgtige menisker, ther wille hiellpe meg i min store tranng oc nødtt, wdenn i wille nu forbarme ether offuer meg. Giffuer meg nu ingenn aarssag till wider att klaffue minn nødtt, huilcke gud allmecteste kiende, ieg giør saare nødige. Hanom ieg will haffue ether ewindelig beffallitt till liff oc ssell. 1571.

E. y. t. a.
Annders Matzenn.

Udskrift: Erlig, welbyrdiige och gudffrøgtige frue, frw Bergiitte Gøye gannske ydmige tiill schreffuett.

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 16.

[BILAG I.]

Huad beswerinng och tilltalle frw Birgete Gøye haffuer till Annders schriffuer.

For thett første wdj hanns regiester finndis inngenn forskiell eller adskiellnit emellom daller och marckstøcker, huerkenn wdj inndtegtt eller wdgifftt.

Item finndis wdj hanns regiester att werre miere forterit wdj aar ennd i fiøurdtt wdj borigstoffuenn ij te, j otinng, j punnd smør.

Item haffuer forne Annders schriffuer icke ladit thienerennn yde thieris gaardfestinngs øxenn och sagfald øxenn saa ferdig 1 som thett sig buorde, menn hand forbytte och forhandelit med thienerenn nogenn smaa hede øxenn, som epther føliger.

Item wor Mortenn Nielsenn i Naldall 2 fru Birgete j oxe pligtig, som hand gaff Anders schriffuer vj daller i mønntt for, oc Anders schriffuer ytte enn oxe for hanom aff forne hiede øxenn.

Item wdj lige made anamit aff Per Pouelsenn wdj Hølcke for ij øxenn, hand wor fru Birgete skøldig, ij wnge stude och xij marc och yte for hanom aff sinn egen stude.

s. 508Item ytte hannd for Matz Degenn i Bostrup 1 enn oxe, som hannd gaff hanom vij ørte byg for.

Ittem ytte hand for Rasmus Skouffogit wdj Wstrup 2 enn aff sine egen øxenn, som hand gaff hanom ij wnge stude for, och gaff Annders schriffuer hanom j daller till.

Item Rasmus Iull i Giesinng 3 gaff hanom vj daller for j oxe, som hand ytte for Erick Seffrinnsenn i Wedslett 4.

Item Wilom Pouelsenn i Suinnsager 5 wor fru Birgete skøldig j oxe, thend gaff hand Anders schriffuer vj ørte byg for, och hand ytte enn aff sinn egenn stude for hanom.

Item Mickell Crestennssenn i Farstrup 6 gaff Anders schriffuer for enn stud, hand ytte for hanom, en wngstud ij ørte byg.

Item ytte Anders schriffuer en stud for Thomis Staall i Fogstrup 7, som hand gaff hannom en lidenn suinn och enn wnngstud for, end gaff forne Thomis hanom enn ssuin forlods.

Item findis brost paa the øxenn, hand haffuer kiøbtt aff Iens Birck i Kielstrup 8, som hand haffuer indschreffuenne for xiiij daler, och haffuer quitierit med hanom wdj kornn, forne Ienns Birck wor skøldige for xiij daller enn marck och ther till giffuit hanom viij β, finndis brost for j daller.

Item tog hand aff Seffrinn Salle i Nebell 9 en gallt, att forne Sefrinn motte lade sinn suin gaa paa fru Birgetes skoff, huilckit hinndis fogit Ienns Birck haffde forbodit paa forne fru Birgetes wegne, och lod same sinn galt gaa medtt wbrend paa skoffuenn.

Her epter følger huad kornn, forne Anders schriffuer haffuer ytt for bøndernnne paa Ringkloster, och aff huem hand thett kiøbtt haffuer, och for huem hand haffuer ytt.

Item for Ienns Seffrinnsenn i Haffrumm 10 ij ørte byg, som hannd kiøbte aff Seffrinn Nielsenn i Hølcke.

Item for Thomis Staall i Fogstrup j ørte rug, som hand kiøbte aff Seffrinn Poulssenn i Hiordbierig 11.

s. 509Item for Thomis Staall i Fogstrup j ørte haffre, som bleff kiøbtt aff Iørgenn Iennsenn i Asenndrup 1.

Her epter følger huos huem Annders schriffuer haffuer wdleiett øxenn och anndit.

Item haffuer Per Nielsenn i Bostrup j plogoxe aff hanom.

Item Per Pouelsenn haffuer iiij øxenn till plogenn, och wor thett the tho, hand fick i thett bytte, och for the andre ij øxenn schulle hand giffue hanom j ørte bygh, och strax ther epther døde enn ther aff, huilcken hand mote betalle hanom epther hans egenn wilge.

Item haffuer Rasmus Otsenn i Brørup 2 j orte byg, som hand kiøbtte aff hannom.

Item Søffrinn Matzenn i Hølcke j ørte byg, hand kiøbte aff hanom.

Item aff Annnders och Peder Ericksenn xxiij sk. bygh, hand kiøbte aff thennom.

Item Seffrinn Seiersenn i Hølcke føde enn fuolle for hanom wdj winnter.

Item kiøbte hand aff Rasmus Mickelsønn i Wstrup enn studtt for

ii ij marc, item iij ørte byg skipenn viij alb.

Item haffuer hannd liginndis wdj Stougaardtt 3 iiij ørte bvgh oc ij sk., item enn stud.

Item iiij ørte byg huos snedickerenn i Wstrup oc iij sk.

Item huos Iep Seffrinnsenn xxxij sk. bvg, skipenn for iij β.

Item huos Seffrinn Pouilsenn iiij ørte mailt, j oxe, j kallff, j suin.

Item kiøbte hand aff Per Seffrinnsenn i Hølcke xj sk. byg, skipenn viij alb., item j les hiø, ther fick hand inthett for.

Item haffuer hand huos Pouell Iennsennn ij plogstude, j pdt. malt, bockekid.

Rasmus Iensenn j bockekid.

Item huos Seffrinn Rasmusenn i Hølcke ij bockekidtt.

Item haffuer hand tagit aff Iørgen Ienssen i Thorild 4 v ørte iiij sk. byg for j fiering smør, som hand schulle haffue ytt her wdj kloster.

Item aff Ienns Crestennsenn ibidem v ørte iiij sk. byg for j fiering smør, hand schulle haffue ytt her wdj klosterit.

Item haffuer handt tagit (sic)

Paaskrift: Annders schriffuers hanndell.

Orig. i Rigsark., Personalhist. Sami. 1523—1600, Trolle.

s. 510[Bilag 2.]

Ieg Anders Matzssenn etc. bekiendis oc kiennder mett thette mit opne breff oc egenn handscrifft, att thet førsthe ieg kom tiill erlig oc welb. frue, f. Biirgitte Gøye oc muntligen oc handligen tiilsagde hinder min thro thienisthe, att ieg vdj alle maade schulle wiide oc ramme hinder hindis gaffnn oc beste oc affwerge hinder oc hindis oc alle thi, som hun mett retthe hantheffue oc forsuare will, tha samme thiidt eblant mange adschiillige artichler, hun mig forholthe, huor epther ieg mig vdj alle maade skulle epther retthe oc skicke, thett første oc høgiste war thette, huilkit ieg icke kunde benechthe, att hun forbødt mig, att ieg schulle aldelis ingen handling eller wandling haffue mitt nogenn aff hindis thienere, enthenn vdj kiøb eller ssaill, som er mitt øxsenn eller kornn v nogenn maade, paa thet att hindis fattige thienere icke ther mitt schulle besuigis oc forschuffis eller vdj ander maade mitt nogenn aager besueris, paa thitt atthe arme stackarle maatthe bliffue widt magt oc lige, oc tiillsagde mig att skulle skicke mig vdj mit kaldt erligen, throligen oc well, hun schulle oc wille mig well saa throligen oc redligen løne, att ieg icke vdj noger maade haffue hinder att beschulde enthenn for gudt eller menischen, huilkit ieg oc icke heller vdj noger maade wiidt eller kand beschulde hinde andit endt thit, som erligt oc christligt er. Doch vdaff min vansehelsse oc skrobelig nathur kiendis ieg mig sligt emodt hindis gode forbudt att haffue mig groffueligen forsehet, som er først, att huor nogenn aff hindis thienere epther thet regester optegnellse[s] liudellsse, som hun lodt frambære for erlige oc welburdige Hans Iohansen 1 tiill Fobizslet, Iacob Sefeld tiill Wisborg, Knudt Mogensen slotzfogit paa Bugholm 2 oc docter Oluff Jacobssen, liudendis eblant andit, att huor nogen af forne thienere wor hinder enn oxe pligtug, tha tiilthog ieg mig aff thennum vj daller eller oc vj orther biug for samme oxe, oc ieg en andenn vdj thitt stedt for thennum ytthe, huor ieg thendt for iiij eller v daller kunde bekomme, paa thet ieg wiste min fordell oc egen nøtte ther mett att forbedre, huilkit ieg bekiender altsamens emodt hindis forbudt oc willge att haffue giortt, ssom forschreffuet staar. Sameledis att huor nogenn aff forschne thienere epther samme regesters liudellsse war hinder kornn oc landtgiille pliigtug, tha the ocsaa vdj liige maade mitt mig forhanndlede, att ieg for thennum schulle yde samme landgille, som ieg ocsaa giorde, paa thitt att ieg wiste min gaffnn oc fordell ther mitt vdj saa maade, at ieg vnderthiiden aff thennum oc andre hindis thienere kunde kiøbe skpe biug for viij album iij β, som ieg for thennum vdj saa maade ytthe, oc igienn motthe s. 511giffue mig effther landtkiøbs 1 oc thorg kiøbs leylighett vj β, vij β for skpen, huilkitt oc alt war emodt hindis forbudt, som forschriffuit staar, oc mig min egen nøtthe oc fordell ther mett att søge. Disligiste haffuer ieg thagit aff en aff hindis thienere epther forschrne regesters liudellsse itt suin, at samme thienere motthe selige hans øxsenn, huem handt wilde, doch vansehet att ieg paa hindis wegne war tiillthrott att schulle kiøbe hinder oxsen oc synderligen hoss hinders egne thienere, huilkit ieg vdj alle thisse forschrne artichler icke kiendis mig saa throlig oc christlig att haffue thient hinder, som thet sig bør, menn bedendis hinder, att hun først for guds schuldt oc forne gode mends bøn schuldt will tiillgiffue oc forlade mig, huis ieg mig vdj slige eller ander maade modt hinder forsehett haffuer, oc bekiender ieg mig oc bepligther widt min gode thro, ære oc loffue, att for slig min wanhimells brøst schuldt oc forsehelse schall giffue forne f. Biirgitte Gøye x gode ydeføre 2 øxsenn nu ad s. Michils dag først komendis, disligiste att giffue hinder xxx gode, gamle, vforfalschit enchit 3 daller inden dag iij vger, disligiste att giffue hinde tiill samme thiidt xiiij gode, gamle daller for ij øxen, som ieg haffde kiøpt for hindis pendinge, oc hun mig igien antuordit, ther the ware stallit oc ikke kunde gaa for fult vdj drifften etc., doch her hoss vansehendis huis hun kunde støde sig paa vdj mit regenskab, som hun anamit haffuer, huilkit ieg epther the fiire mends breff oc segell, som haffuer sagt gode for mig, schall fult giøre. Tiill windis biurd trucker ieg mit signet neden for thette mit opne breff oc egen hanndtschrifft, oc wij eptherschreffne Rasmus Iull i Gessing, Niels Andersen i Hulkj, Moens Perssen i Ring oc Oluff Jørgenssen ibidem trucker oc wore signether her neden oc skulle doch staa vdj thit løffte, wij oss førre haffuer forschreffuit vdj for forne Anders Matzsen. Datum Rinng closter loffuerdagis thendt 8 iulij anno mdlxx.

Koncept i Rigsark., Adelsbreve XXII. 15, skrevet med en anden Haand, end den, hvormed Anders Madsens Breve til Birgitte Gjøe, Christen Skriver og Anne Abildgaard ere skrevne.

[BILAG 3.]

Minn ganndske wennliig helssenn nu och altiid forssennd medtt wor herre. Kere Christen schriffuer, ssunderliig guode wenn, nest mynn wennliig tackssiigelsse for møgenn ere och gott, ssom thu meg s. 512altiid y ssaa mange made giortt och beuest haffuer, huelckett ieg altiid gernne igienn medt thig forskolle wiill vdj alle the made, ieg kanndtt, aff hues y mynn ringe magtt er, om gudt wiill giiffue nade, att ieg maa en ssinde kome aff thenne elendighied, ieg er komen wdj. Kere broder, wiille thu well giøre och were ett hiemligt boed tiill dogther Olluff 1, att hand wiille haffue wanderett wd tiill frue Anne, Erick Lanngis 2, y morgenn tiill Aarhus, thj hun wiille saa gernne talle med hanom, dog skall hannd ichj lade sseg bemercke andett, end hand haffuer anndere erennde ther wd paa ssin egenn wegnne. Kere broder, ssom thiig well fortenncker om the vj daller, Sseffrenn Persen y Lynngby 3 er meg skiilduge, nu talde ieg med hanom y ssistenns om thenom, tha ssaffde hand att haffue kiøfftt biog for thig med ssame pening, wiille thu haffue giort ssom enn goed wenn och ssennd meg thenom nu med mynn fader. Hues thiig och meg er emellom, thett skall thu well fannge, thj meg forhobis, thett maa enn ssinde bliffue gott. Disligeste hauer ieg j wng stud y Bostrup huos Pouell Kiortt och enn y Hølche mølle, wille thu haffue giortt ssaa well och flidt meg ett boed tiill Nalldall med thenom, tha haffde thu giortt møgett well, om thett er thiig møglitt. Iep Ibssen y Wdstrup, huos hanom haffuer ieg enn galltt, ssom ieg kiøfftte y fiøer, war enn tiende griiss, thenn wiill ieg giiffue thiig, mynn merck er paa thenn. Sseffrenn Persen y Lyngby er meg j galt skildug for mynn prouist Iam, ieg skulle haffue hafftt huos hanom y fiøer, thenn maa thu och haffue. Giør nu well och byud meg ett ord eller thou till nu med mynn fader om ald leglighet, ssom ieg thiig tiill tror. Ther kom ett breff tiill Claus Huitffeld 4 y ssestens med Olluff Iørgensen y Ring, ieg ssaa well, attu haffde schreffuett thett, will thu giøre ssom enn trofast wenn och byude meg till, huad ther war schreffuit wdj paa myne wegnne, thj ieg formerthe well stragst, thett lyude om meg. Giør nu wdj alle made, ssom ieg thiig till tror. Ieg wiill thiene thiig igienn nest guds hiellp, thj ieg tror wist, att ieg enn ssinde forwinder thenne forfølgeisse, ieg nu lider wskildug i alle made, kynde gud, hanom ieg wiill nu och altid haffue thig ewendelig beffallitt. Schreffuett y Tiøckskoff 5 tissdag nest for ssermiere wor frue dag aar 1570 6.

Anders Matssen.

s. 513Kere broder, maathu wide, att frue Anne bliffuer v Aarhus tiill ssøndag, thett maa thu ssiige dogther Olluff.

Udskrift: Minn ssiinderliig guode wenn och broder Chrestenn schriiffuer y Ring kloster, ganndske wennligenn tiill schreffuett.

Orig i Rigsark., Personalhist. Sami. 1523 — 1600, Birgitte Gjøe.

[BILAG 4.]

Minn ganndske wennliig helssenn nu oc altid forssend mett wor herre. Kere iomffrue Anne Abellgaard, ssinderlig guode wenn, betacker ieg ether saa ganndske gernne for ald ere och gott, ssom y meg altid giortt och beuest haffuer, huilckit ieg altiid tienestligenn igienn aff mynn rinnge formouge mett ether forskille [will] vdj alle the made, ieg kanndtt. Kere iomffrue, er mynn ydmige bønn tiill etter, attj wiille for gudz skild hielpe meg mett ett gott ord huos thenn guode frue, frue Bergythe Gøye, att ieg motte fanng[e] hindis wennskab igienn, oc i wille were mitt bod till thenn guode iomffrue Kiersten 1, att hun wille enn och lege ett gott ord ther huos, ssom ieg hinder tiill troffuer, oc giffuer thett meg enn stor wndere, att thenn guode frue haffuer saa suar enn hiemeliig had tiill meg, thj ieg wiid, saa sandeliig hielp meg thenn leffuendis, rettferdiige, guode gudt, inthett att haffue giortt, ther hindere kunde were tiill fortørnelsse i nogenn made, dog haffuer hun vdenn ald nade offuer faldenn meg fatiige karll, ssom ieg war thenn slemiste meniske, ther nogenn siinde kunde gaa paa iordenn, huilcke ieg haffuer gud allmecteste allenne att beklaffue, huad rett meg fatige karll er wederffaren, ieg kannd inthett haffue thenn guode frue att beskille i nogenn made, huad hun haffuer giortt, thett haffuer wnnd radgiiffuer egiitt hindere tiill och ichj kunde were thieris knett 2, huelcke gud well wdj ssinn tiid straffer. Kere iomffrue Anne, attj wiille end och ssaa giffue hinder tiill kinnde, att thenn guode frue wiille sseg raadslae mett thenn wisse, rettfferdiige gudt och hindis egenn hiertte, om hun kannd haffue rett tiill the pennding, hun haffuer skathett meg fatige karll fraa, att hun skulle ingenn wrett giøre meg. Ieg tror inthett, att hun kand haffue thenem mett enn guod samuitiighett, thj skall thett were hindere gott, att hun giffuer meg thenom igienn. Ieg ssiider saa ganndske hartt y gield for thenom, kinnde gud allmecteste allenne, oc hanem ieg haffuer att beklaffue thenn stuore wrett, meg er wederffarenn, oc ssennder ieg ether ett breff, ssom ieg haffuer schreffuett frue Bergitte s. 514tiill, attj wiille well giøre och annttuorde hinder thenn. Giører nu her vdj, ssom minn guode troff er tiill ether. Vdj alle the made, ieg nogen tiid kannd thienne ether aff minn ringe formoge, skall i altid finde meg ganndske redbornn(!) ssom etthers egenn thiennere. Her mett will ieg nu oc altid haffue ether gud allmecteste beffallitt. Schreffuitt thenn 26 dag augustj mdlxxj.

Annders Matzen, s. 1

Kere iomffrue Anne, giører nu well oc tiill hiellper, att thenn guode frue wiille mildis offuer meg fatiige karll oc giffue meg ett gott suar igienn, saa skall gud were hindere vdj lige made baremhertig och guod igienn. Huad beskien then guode frue wille giffue meg, mothe ieg fannge thenom tiill her Tamis y Toriilldt 2.

Udskrift: Erlig och welbyrduge iomffrue, iomffrue Anne Abellgaard, minn ssinderliig guode, guode wenn ganntzse wennliigen tiillschreffuitt.

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 17.

s. 514

2. Septbr. 1571.

Olof Jacobsson til Birgitte Gjøe.

Han er antagen til Livlæge hos Dronningen af Sverige og haaber, saa snart han faar sin Løn, at kunne betale sin Gjæld til Fru Birgitte og andre i Danmark. Inddrivningen af forskjellige tidligere Krigsfangers Gjæld til Fru Birgitte volder adskillige Vanskeligheder. Charles de Mornay er syg. Sender Hilsener til sine danske Venner.

Edle wel borne frw, frw Birgitte Gøye, gunstige och thilforlathelige wen, betacker iag ether gantz ydmygeligen for the store och mangfollige welgerninger, som e. f. mig vthi mith langlige fengsell bewised och giort haffue, hwilkit e. f. gud almethigte beløne, tij iag bekenner mig ther thil meget for ringe att were saadane welgerninger att fortiäne, men will doch alle mine dag findes e. f. ymyge och welwillige, vdi hwiss maade iag kan were e. f. tiänistachtig med all tacknemmelighet etc.

s. 515Edle welborne frw, wille ieg well for lengist haffue schreffuit e. f. thil, ty ieg kom thil kong. maiet. strax effter pintzdag 1, och 3 dag bleff ieg annamet vdi hanss kong. maiet. tiänist for hans maiet. medico, saa att ieg haffuer bekommit ett erligit vnderhold, saa mig forhaabis nest gudz hielp, att ieg med thett forste skall komme vthu[r] min gield. Och haffuer hans k. m. loffuit mig hielp ther til des for vden. Allene her er och haffuer warit en gruffuelig swar dyr tid offuer alt Swerige, och haffuer ieg min bestelling paa spannemål 2, saa att ieg icke ennv saa snart kann komme thil pennings, for en kornet kommer in i husen. Dessligeste haffuer ieg enno intit bekommit aff min bagstanden rente nemlige vdi 8 aar, tij her er saa meget att giøre med Ryssen och thet krigsfolk, som offuer thil Liffland skall, saa att man ennv intit kan vdrette, och landet er saare meget blottad vdi thenne forwandling och langlige feide. Doch haffuer baade kongen och drodningen loffuit mig oprettelse paa all min skade. Och haffuer ieg nu hafft drotningen vnder min handh wed pass 6 wger, tij hennis nåd är altid krencklig. Gud almethigte giffue mig sin welsignelse ther thil att hielpe hennis nåd, som thett (gud ske loff) endeels och aldelis sked er etc.

Edle, welborne frw, frw Birgitte, gunstige och thilforladelige wen, bedendis e. f. gantz ymygeligen, att e. f. will her aff formerke och betencke, huru min leglighet sig begiffuer, oeh beder ther hoss gantz ymygeligen, attj mig thenne lange dilation eller forhaling med ederss betaling icke fortencke welle. Ieg will nest gudz hielp, thet snariste ieg kan faa kornet ihn, forwandlet thil penninge och seden forschaffe forst e. f. och saa the annen, ieg skyllig er ther i Danmarck, en god och tacknemmelig betalning. Och skall s. 516e. f. bekomme all widere besked med Marcus Hessis 1 tiänere med thett forste, som nv vthj Stockholm er.

Edle, welborne frw, hwad the penninge belanger, ther ieg e. f. fulmacht paa haffuer, nemligen the 100 ℔ hoss Matz Person, borgmester vdi Stocholm 2, them haffuer han fornøiet Iohan Bocholt 3, ther paa han mig haffuer Iatit sedt Iohans egen handschrifft och quitantz. Men the 40 daler hoss Iacob Bagge fick ieg aldelis vnderlig swar, thij han sade sig haffue wedit med salige her Herloff om hundred daler, ther paa skal han haffue faait the 40 daler. Ther emot haffuer ieg protesteret och spurt hannom, hwi han gaff sin handschrifft som widerlig gield och icke som for wed. Thaa mente han, ther e. f. icke were thil fridz med hannom, thaa wille han wel forlige sig med e. f., ner han finge e. f. schriffuelse etc. 4

s. 517Dissligeste haffuer ieg taled med her Gabriell 1, saa haffuer han faait mig then handschrifft paa de 60 daler, och haffuer ieg nu paa wegen fraa Stockholm och hid thil Kalmer taled med nogen aff Erich Larsons arffuinge och giorde en k. m. fougde fulmechtig samme penninge in at kreffue, som e. f. aff thette närbunden breff formerke kunne. 2 Men ieg haffuer nu stenfft(!) alle arffuingene hid thil Kalmer med kongens steffning, och ner ieg thett bekommendis worder, will och skall ieg thennom e. f. thil hande schicke. Hwad her Gabrielss gield belanger, haffuer han och saa fornøiet Iohan Bocholt och 30 eller 40 daler ther offuer eller mehr, ther paa her Gabriel haffuer hans quitantz och e. f. breff, att han skulle forstrecke hannom. Edle, welborne frw, gunstige gode wen, bedendis e. f. gantz ymygeligen, att e. f. mig thenne min dristige och blotte sch[r]iffuelse icke fortencke wele. Ieg skall nest gudz hielp rette mig med thett forste och will altid lade mig tiänistachtig vpaa thet tacknemmeligte finde, thett gud kenne, then ieg e. f. med alle e. f. iunfru, ganske huss och wordnede befaler baade thil siel och liff thil en langwarig sundhedt. Datum Kalmer med hast then 2 septemb. anno etc. 1571.

E. f. ymyge og wel willige
Olaus Iacobus S.
med. reg.

s. 518Edle welborne frue, ieg haffuer icke ennv taled med her Hoffuenskell 1, men ieg wenter hannom hwar dagh. Her Carolus 2 ligger her hart syg i byn aff ett hittigt febers, elles hade han schreffuit e. f., och lader han helse e. f. med mange 1000m gode nätter.

Edle 3 welborne frw, er min gantz ymygelige bon thil e. f., att e. f. wille seiie Hanss Iohanson 4, Iacob Seefeld, frw Sophie 5 och frw Margrete 6, frw Rigborg 7 och besynnerligen och vdi seer then edle herre Holger Rosenkrantz min ymyge och welwillige tiänist med mange 100m gode nätter och enn lycksalig welferd baade thil siæl och liff, thett ieg eder alle wil ynske aff gud almethigte, then ieg eder alle befaler, amen. Och glemmer icke lille Herloff och i. Cicele 8. Datum ut in literis.

Olaus Iacobus S.

M. R. 9

Udskrift: Gudfrychtig, e[r]lig, welbyrdig frw, frw Birgitte Gøie, salige her Herloff Trollis thil Herloffsholms effterleffuerske, min gunstige och thilforladelige wenn gantz ymygeligenn.

Egenhænd. Orig, med Rest af Seglet i rødt Lak i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 96.

s. 519[BILAG.]

Min wenligh helssan altiidh førsentt medh gudh etc. Kærre fromme doctter Oluff eder en wenligh tacsäiielsse før the welgierni[n]ga, y migh giortt och beuist haffuer, thed iagh gerna mod eder førskijlla will etc. Kærre doctter Oluff, geffuer iagh eder till kenna, att iagh haffuer talatt Tørsten Kartt till om thett, i hade migh beffaltt, så haffuer han suaratt migh well, att han will gerna betala eder så mychitt, som honom bør betala, men før the andra, som wåra ij arff med honom 1, thå suarar han inthe til, effther thett står icke allenast honom till att betala, før thij han war icke ena om arffuit, men så mychitt, som honom komber till, så will han gerna betala eder, ner han får edertt bodh, huad hären begärad. Inthe sijnnerl[i]ga wthan her med eder then alzmectughe gudh beffalatth. Dat. Westeruich then 26 augustij anno etc. 71.

Pedher Nielssonn.

Udskrift: Konge mattz till Suerige w.a.n. herres tro tienare, doctter Olaff Jacopson S., warandes hos k. m. i Calmarna wenliga till handa.

Modtagerens Paategning: Ahnkommit then 25(1) augustj.

s. 519

15. Oktbr. 1571.

Anne Hardenberg til Birgitte Gjøe.

Fra Kongen er der kommet Meddelelse om, at han vil sende nogle Mænd til Sønderborg for at ordne alt til Dronning Dorotheas Ligfærd. Hun længes meget efter Birgitte Gjøe, men kan ikke rejse, dels fordi hun frygter, at man skal mistænke hende for hemmelig at bortføre noget fra Dronningens Dødsbo, dels fordi hendes Bortrejse nu ikke vilde være passende; desuden er hun optagen af at lade gjøre Klæder til de to Prindsesser. Hun udbeder sig Fru Birgittes Raad. Efter Kongens Ønske skal hun tage nogle Børn til sig. Dronningen har betænkt hende med 2000 Daler. Sender noget Ingefær m. v.

Myn a. k. farsøste(!), den almetteste euiig here och gud were altiid hus eder mett siin heliig and och maade(!) och beuore eder fraa altt wntt bode tiill siell och liiff. Y skule haffue saa møgen tack, for y wiille nu haffue eders bud hiid tiill meg, och dett ieg formerker, att y wiille saa gerne, s. 520att ieg skulle komme tiill eder. Iehan Koruff 1 kom y iafftes igen fraa Fredrickborg, tii hand førde dii tiiden der hen, att gud haffde kalled myn f. n., och haffuer kongen skreffued h. Flans tiill, att hans kon. mattz. well senne nogen aff siinne raad hiid, som skall foraardenere och bestelle aiding mett myn f. n. begraffelse, och hans kon. mattz. well forskriiffue diirres slett och wenner tiill hi. n. begraffelse, dog er der intted skreffued, huor h. n. skall begraffues, och nar dett skall werre. 2 Nu wed den almetteste euiig gud, s. 521huor meg lenges effter eder, och huor gerne ieg wor eder tiill ords. Nu siiger dii her alle, att dett icke well skike s. 522seg, att ieg drage[r her] fraa, før raaded kommer, som ieg ........ oc[h] seluff well kand tenke, och der som h. n. skall settes neder y kapeled, kand ieg och tenke, att ieg maa bliiffue her saa lenge, tii her er icke mange, h. n. kand gøre møgen ere. Ieg tenker och paa dett, y skriiffuer neden y eders breff, att ieg skall tenke paa effterkome, att kand ske att, der som ieg nu drog hen, da skulle dii tenke, att ieg førde noged her hen, tii dett bleff bestelle(!) her y portten, før myn f. n. døde, att mand skulle se tiill, att myn f. n. folck intted bar wd aff portten. Frøken Liisebett och frøken Aadriian 1 haffuer inge lin kleder, nu dii skulle hen. Nu lader Engell och ieg gøre dem, saa gud wed, wii haffue alle hender fulle, tii wii wiille icke gerne, att dii skulle kom(!) hen, saa myn f. n. skulle faa spott der for, hertiiginen 2 tenker slett intted paa. Kongen haffuer och skreffued h. Hans tiill, att raaed skall och faa besked mett dem, huorlen dett skall gaa tiill mett bode frøken. Dett aller første meg s. 523muliitt er, skall ieg komme tiill eder. Dii menne, att dett skulle lade meg ille, att ieg skulle drage her fraa, før myn f. n. bleff begraffen, men liige som eder tøkes, och y raader meg, well ieg gøre. Gud wed, dett gør meg wntt, att ieg skall werre saa lenge fraa eder. Ieg beder for guds naffn skyld, att y icke wiille gremme eder, och y wiille skriiffue meg tiill, huorlen ede[r l]iider. Den euiig baremhierttiig g[ud] h[and styr]ke eder mett siin heliig [and] och [nad]e, tii hand wed, att y ere ald my[n] trøst. Ieg kand tenke, y haffuer bud tiill Selland, wiille y lade meg wide, huad suar y faar. Iehan Due 1 skreff meg tiill, att kon. matt. haffuer beffalled hannom att skriffue meg tiill, att hans n. begerred, att ieg skulle tage Hans dreers børn tiill meg tiill paa wiider besked 2. Kongen lod spøre att den, der wor henne, om myn f. n. haffde bettenck nogen, nu h. n. skulle dø, da haffde hand sagtt, ne, ingen wden iomffru Anne Hardenbierg gaff hi. n. ij tusiind daller. Huad heller dett behaffued dem well heller ille, wed ieg icke. Dett bud, der kom først hen tiill Seland, der skreff ieg eder tiill mett och senne Pernelle Oxse breffued, tii hertiiginens fyrbøder, der wor paa Aaker, sade meg for saa wiist, att y wor altt dragen offuer tiill Seland 3. Ieg skreff eder tiill nu y løffuerdags mett Morten Suensen 4, hand loffued meg, att hand wiille drage tiill eder. Dett første meg muliitt er, skall ieg komme tiill [eder]. Ieg senner eder noged ingeffer, ieg køffde tiill Lybck, behatfuer eder dett, da well ieg flii s. 524eder mer. Ieg taker eder saa gerne for eders saen 1, men ieg well, saa santt hielpe meg gud, icke haffued, wden y wiille lade meg wiide, hu[ad] dett haffuer kosted. Myn a. k. farsøst[er, ieg] befaller eder den euiig baremhie[rttig gud] y wold, hand beuorre eder well fraa [al]tt wntt och størke eder bode tiill siell och liiff. Skreffued Synnerborg den 15 october. Engell lader siige eder saa mange gode netter.

Anne Hardenbierg.

Udskrift: Tiill myn kerre farsøster, fru Berrette Giøe, ganske wenliig tiill skreffued.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXXI. 62. — Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 219—22.

s. 524

20. Oktbr. 1571.

Syv Rigsraader til Birgitte Gjøe.

De udbede sig Birgitte Gjøes Udtalelse med Hensyn til, hvem hun ønsker Forstanderskabet for Herlufsholm betroet, efterat nu Børge Trolle er afgaaet ved Døden.

Wor ganntz wennlig helsenn nu och aldtid forsenndt med wor herre. Kiere frw Birgitte, morsyster, fenncke och synnderlig gode wenn, nest tacksigelse for altt gott, huilcket att forskylde wij aldtidt wille finndis willige, giffue wij etther wenligen tilkiennde, att effter som gud aldmechtigste nogenn tiid siidenn forledenn haffuer kaldit thend gode manndt Børge Trolle 2, som aff menige Danmarckis riigis raad wor tilschickit och forordinerit att were forstannder s. 525for Herloffsholms scole, som aff etthers salig hosbunde och etther, menige adels och anndre erlige menndtz børnn til beste, christeligenn och wel funderit och oprettit er, tha, effterthj thennd fundatz, som i ther paa giort haffue, tilholder menige Danmarckis riigis raad at skulle tilschicke enn gudfrøchtig och forstandig adelsmannd aff etthers eller etthers hosbundes slecht, som forne scole med thess tilliggenndes goetz och eigenndom christeligenn och schielligenn kunde forestaae, saa thennd tilborligenn kunde holdis wed heffdt och magt och bønnderne paa goetzit boendis forsuares, hanndthaffuis och vdj ingenn maade wforrettis, och enndog leilighedenn fordrer och wdesker, thett nu med thett første att skulle skee, och wij dog icke nogenn ther til wilde forordinere, førre ennd wij etthers willige, raad och betennckinnde ther om haffde forfarit, er ther føre til etther wor ganntzs wennlig bønn och begieringe, attj med thett første wille giffue oss etthers wilge och meninge tilkiennde, huem i for gott anseer til same befalninge att skulle bruges. Siidenn wille wij giernne med største fliid wor paalagde befalning fuldgiøre och effterkomme och aldtingiste effter fundatzens lyudelse saa bestille, at forne scole tilborligenn skall bliffue wed magt holdett och med forne forstanndere forsørgit. Thette wij etther wenligenn icke kunde lade att giffue tilkiende, och huad wij kunde giøre, i kunde haffue thienniste och gott aff, ther til wille wij findis willige. Her med wille wij etther gud aldmechtigisste s. 526euindeligen befalit haffue. Aff Kiøpnehaffn thennd xx octobris anno mdlxxj.

Peder Oxe.

Holger Rosenkrantz.

Peder Bilde.

Iørgen Rosenkrantz.

Biørn Andersen.

Eiler Grubbe.

Peder Munck. 1

Udskrift: Erlig och welbyrdig frw Birgitte Gøie, salig Herloff Trolles effterleffuerske, wor kiere morsøster, fenncke och sønnderlig gode wenn, gantz wenligen.

Orig. med syv Segl i Rigsark., Topografisk Samling, Herlufsholm Nr. 24.

s. 526

23. Oktbr. 1571.

Inger Oxe til Birgitte Gjøe.

Hun trøster Birgitte Gjøe i Anledning af Enkedronningens Død og hendes deraf følgende Fraflytning af Aakjær. Beder hende ikke græmme sig over Sophie Rosenkrantz’ Død, som Jacob Seefeld tager sig meget nær. Peder Oxe er ikke i Kjøbenhavn, men hun har skrevet ham til og bedet ham svare paa Fru Birgittes Brev. Hun har ikke været rask, siden hun kom fra Jvlland. Om en Pige, Fru Birgitte har overladt hende, og om Anne Hardenbergs Sorg over Enkedronningens Død.

M. a. k. m., gvd almetest vere altid hos eder oc bevare eder i alle eders vege fra alt, eder kan være skadeligt enten til siel eler lif, thett vel ieg trolig ynske eder af alt mit hierte, oc vel nv hafve eder sa ganske hølig oc gierne betakid for alt møgid ære oc got, ieg altid vdi sa mange made befiner af eder, hvilkid i skal alle mynne dage fine meg ganske god velig til ad forskyle mett altt thett gode i myn s. 527ringe mact er, der ieg ved eder til vele oc gode vere kand etc. 1 M. a. k. mor søster, giver ieg eder ganske venlig til kene, ad eders gode skrivelse kom meg i dag til hene, hvilked i ma vest tro, ad hvn var meg ker komen, ad ieg mate vide, hvor eder lider, for ieg hafver ingen skrivelse fot fra eder, sin vi skildes ad. 2 Den almetest gvd spare oc bevare eders lif oc helbrede oc lade meg aldri safne eder, sa lenge som gvd vel spa[r]e meg i dene bedrøvede verden, der vel ieg trolig bede gvd om. Oc beder eder nv for gvds skyld, ad i nv inted vel greme eder for mynn nadigst frves død, den almetest gvd give henes nade i gledelig opstane[l]se mett ale tro kresne. Gvd ved, ad henes nades død giør meg hiertelig ont oc i synderlighed for eders skyld, sa er ieg ret glad til, ad i beholer Oker til sante Valbore dag. Ingen(!) den tid da ved ieg vest, ad gvd seter eder vel annen gode rod for, om i icke ma behole Oker lenger. 3 Gvd forlader eder aldri hverken i dene verden s. 528eler i den anen, der hafver ieg ingen tvil pa. Gvd forlader ingen, som ham fortror, der vel vi alle trøste vos pa. Oc beder ieg eder gierne, m. a. k. m., ad i nv inted vel greme eder for salige Sofie Søfelds, hvn er møged bere en vi er, henes one er alt forby, oc vi se io føve forbering i dene bedrøvede one verden, der igen lever, sa lenge som gvd vel. I skal tenke pa, ad i tol icke møgen gremelse, di hvn tager mere pa eder, en nogen sygdom kan giøre. Gvd vel hafve sin vel, der kan ingen sta imod. Hade vered gvds vele, hvn møde hafve leved, da hade der bleved i fin frve af hene, sa vi kvne ale hafve got hof(!) hene. Thett er stor ynk mett Iakop Søfeld, for ieg ved, han skal greme seg hart for hene. Gvd bevare thett lile barn vel, ad vi mate en hafve noged efter hene, vi kvne hafve hof til. 1 M. a. k. m., i skriver meg, ad i hafve skreved myn broder Per til om nogen hanel, oc i hafve ingen bvd eler skrivelse foit fra ham igen, sa giver ieg eder ganske venlig til kene, ad han er her icke i byen, meg(!) ieg skref ham til i dag, ad han vile skrive eder besked til pa eders ærene, i hafve skreved ham om, mett thett føste, sa ieg forser meg til, ad i for vel skrivelse fra ham, thett første mvligt er. 2 Ieg kan nv icke videre skrive eder, for thett bvd komer nv sa hastigt af[s]ted, men i skal ale mynne dage fine meg for eders hvle, tro søster dater, der i ingen tvil skal hafve pa, thett kene gvd almetest, der ieg altid vel hafve eder lenge svnd befallindes mett alt, eder kert er, oc han vne vos ad fines svnd oc helbrede, nar gvd vel føve tiden. Ieg hafver icke s. 529vered møged til pas, sin ieg kom fra Iylen. Gvd hielpe frem i ber 1, om thett er hans vele. Ieg beder eder gierne, ad i vel sie eders iomfrver c m gode nater po mine vene. Datom Køvenhaven thenn 23 dag october. 2

Y.O.

M. a. k. m., som i skriver meg om den piige, i hafve ont meg, sa taker ieg eder sa gierne for den oc er vel til fres, ad hvn bliver der, til i kan sel kome her over. Gvd ved, ad meg lenges af alt mit hierte efter eders tilkomst. I kan aldri tro, sa ret hart ieg beklaver Anne Harenbere i mit sind, for hvn hafver nv fat tene s[t]ore sorig for mynn frves nade. Gvd hafve lof, at hvn hafver nv eder i dene tid, for ieg ved, i forlader hene inted. Gvd trøste ale de, thett hafver behof. 3 Dattum Kiøbinghaffnn thenn 23 dag october.

Udskrift: Erlig oc welbørdiige froue, frou Berrette Herlo Troldiis, mynn kiere morster, gandske wenliig tiill schreffuedtt.

Egenhænd. Orig. i Rigsark., Adelsbreve L. 70.

s. 529

26. Oktbr. 1571.

Mette Rosenkrantz til Birgitte Gjøe.

Hun glæder sig over, at Fru Birgitte beholder Aakjær Len til 1. Maj og udtaler sin Sorg over Fru Sophie Rosenkrantz’ Død. Hun antager, at Peder Oxe selv har tilbudt hende at tage Ophold paa Løgismose eller Holmegaard, hvilken sidste hun maaske foretrækker, fordi den ligger i Sjælland.

Kerre Berrtte och kerre neædsyskenbarn, gudvuerre meæd dig y alle dinne vuge oc dig naadligen bevuarre ffera alltt, s. 530deæ dig kand vuerre skadlitt, deæ vuil ieg 1 aff gud saa tterolligen baade ynske och onne dig som mig seæl, och vuil ieg nu ffor ttyssenz kaartthed lade all ttacksillsse bestaa och, y meæn ieg leffuer, ffynnz dig huld och aff formun geærnne gørre, huiss dig er keærtt etc. Kerre Berrtte, kand du icke ttero, saa keærtt deæ er mig, att du behaaller ditt leæn ttyl santte Vualbaarre dag, nar deæn ttid komer. Ssin seætter vuorre heærre dig vuil gode medel och raad, fforre deæn gode gud forlader dig heller eyngen 2 aff sinne, der hannom ttilbeder y eaanne och sandhed. Och maa du tteor(!) ffor vuist, att baade Peær och ieg haffuer omsaarri for dig aff alltt vuortt hiarrtt, saa ssantt mig gud hilpe, att du nu skulle gerreæme dig ffor Saaffi Rossenkerranz deø 3, huiss seæl gud haffue, oc y anderre maade, att du der aff skulle fferra eyll 4 och der offuer bellyffue ssuag, huilcked gud naadligen affvueænne. Henz dø gør mig ontt, och der 5 man maatte for gud ssigede 6, vuor deæ eille, att deæ fforrme(!) eonne 7 meænsk icke leænner maatte leffue. Saa er deæ iett sspel ffor vuoss, ygeæn leffuer, att vui maa sse ffor eøgen, huilcken eubeistadig vuerden vui erre vdi, och intted att forlade sig paa. Gud haffuer eontt dig saa goden ien forstand, att du y saarren ssaa-vuil ssom gelleæn 8 er ffornøgde meæd heærrens gieærnyer och lader dønnom alle s. 531vuerre gode, saa vuil udi modgan som meædgan. Vuj beder dallig, att guss vuilleg maa ske, saa vud deæn gode gud, huad vuoss er nottitte, oc haffuer deæ hoff, huad heller vui leffuer heller dør, da hørre vuy heærn ttil, och eyntted kand vuoss vuyderffarrez euden hanz ttilladellsse etc. Kerre Berrte och kerre neædsyskenbarn, fforser yeg mig, att Peær sseæl haffuer skerrffude(!) dig ttyl, att der ssom deæ beffaller dig, att du vuiltt haalle huss eæntten paa Løssemosse heller Hollme, uil hand som gud meæd ien god vuillege onne dig ien aff de ttueænne steær, saa du icke skaltt haffue behoff att fforannerre din husshaallien eæfftter deænne dag, och deæ ieg skal ssig, errde baade ttu smock, lystig steær. 1 Vuid Hollm haffuer du rætt god gerreæss gan ttil ditt kvug, meæn hussen de eærre smaa, och er der vuil v heller vj c leæss heø ttil och god ager ieor, saa mand hilper sig vuil heæn der meæd, nar iorren belliffuer røtted. Och ttero ieg vuil, att du er helle[r] y Sseæland eænd Ffyn. Huilcke dditt ssind nu er ttil, da er deæ dig gieærrnne ontt, saa santt mig gud hilpe. Och berder(!) ieg dig gieærrnne, nar dig steæss bod, att du da vuilltt lade mig vuide, huor dig lider, om du eæst naagde vudt helberden, din ssundhed att hørre er mig keærtt, keænne gud aller mettist, ieg dig nu och allttid vuil affue(!) beffalenz meæd manye c m gode neætter, som baade Peær och ieg ynsker dig. Aff Gissellfeæl meæd hast, som vuil paakeænner. Y huor berrffude(!) lyder, er mien 2 migde beærre, deæ ttero vuist. Deæn xxvj dag octtobeyz mdlxxi.

Meætte Rossenkerranz
egen haand.

Udskrift 3: Erlliig, welbiiurdiige frue Birgitte Gøye, mynn s. 532kiere nesøskinndthebarnn och sønderliige guode wenn, gannsche wenligen tiillschreffuiidt.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve LIII. 64.

s. 532

7. Novbr. 1571.

Jacob Seefeld til Birgitte Gjøe.

Han indbyder Birgitte Gjøe til sin Hustrus Begravelse.

M[ynn] vennlig hellssenn nu och altiidt forsenndt mett vor [herre] Kiere frw Beritthe, nest mynn wennlig tacksiigelss for a[Itt gott] for huilchet ieg ganndske giernne mett ethfer] forskiølle vill, [vdj] hu[i]s made ieg ether till viillie oc guode vere kann. Kier[e] frw Beriithe, giiffuer ieg ether ganndsk sorliigenn thill kiennde, att gud allmectigste haffner nu epther synn gueddo[mme]liig viillie kallit minn kiere saliig hussfrw, erlliig oc velbørduge Soffy Rosennkranntz fraa thett thiemelig oc thill syth euig riige, hannd giiffue hynnder mett all cristenne enn gledeliig opstanndelsse. 1 Saa achter ieg mett gudtz hielp att lade hinndes saliig lyg begraffue vdj Viisborg k[ircke] thenne torsdag nest effter vor frues dag conceptionis, som er thenne 13 decembrijs, huor for er mynn venlig bøenn thill ether, atj viill velgiøre och haffue thenne wmag oc komme thil Viisborg om onsdagenn nest thil fornne oc om torsdagenn giøre hinndes saliig lyg thenne syste ere och theniste, hennder her beuisses kann, och følge hynnde thill syth lierstedt. Thett mett mere beuist got ygienn att forskiølle wiill ieg alle mynn dage frnndes ganndske villig. Her mett eth[er] gud allmectigste befalendis. Alf Viisborg thenne 7 Nouembris anno dominj 1571.

Jacop Sefellt.

Udskrift: Erlig och welbiurdige frue Berite Giøe, salliige her Herloff Trolles efftherleffuerske thill Herloffsholm, mynn s. 533kiere moder och besønnderliige guede venn ganndske sorgeliigen.

Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Klevenfeldts Dokumentsaml.: Rosenkrantz.

s. 533

10. Novbr. 1571.

Hogenskild Bielke til Birgitte Gjøe.

Han takker Birgitte Gjøe for en Gave af Papegøjefjedre, hun har sendt ham med Dr. Olof Jacobsson. Forholdene hindre ham for Tiden i at sende hende noget til Gjengjæld.

Minn gannsche wenlige och welwillige helssenn medtt huadt mere kertt och gåtth, wdj min formøgennhett wara kann, nw och altiidtt medtt gud altzmectigh tilforrennde etc. Kere fru Brite, frencke och synnerlige gode wenn, eders liffz sundhet, helssee och løcksalige welmåge ønsker och begærer iagh nw oc altiidt till eder att høre och fornimme, och will eder gansche wenligenn haffue betackett for mykitt gått, y megh altiidtth giortt och beuisth haffue, huilckett y skole altiid finne meg tacksam och willigh till att forskylle y huad måthe, iagh kann och formå. 1 Och y synnerhett s. 534will iagh edher betacketth haffwe for the papegåie fiædre, y sende megh mett doctor Oluff. Och er her sådann landzsortt 1, att mann icke haffuer her till att bekomme någetth gåtth till att sende eder igienn, dogh schole y for sådann eders welwillighett icke finne megh otacksam, wthann skole y altiidtth finne megh willigh thenn oc alle andre eders emott meg bewiste welgerninger medtth altt gåtth till att forskylle. Oc ther iagh wdj någenn måthe kann warhe eder till gode och wenligetth behagh, giør iagh thett altiidtth gerne. Och will her medtt haffue eder gudtt alzmectigh ewinnerlige befaledtth. Lather minn kere hustrw hilse eder medtth mange tusinde løcksalige dagar och gode netter. Datum Calmarna thenn 10 dagenn nouembris anno domini 1571.

Hogenskeldtth Bielcke,
friiherre till Leckøø.

Udskrift: Erligh oc welbørdigh frwe, frw Beritte Gøye tiill Hærløffsholm, min kere frencke och synnerlige gode wen, thette breff wennligenn till eghenn hanndtt.

Orig, med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 57.

s. 534

15. Novbr. 1571.

Elsebe Krabbe til Birgitte Gjøe.

Hun sender Birgitte Gjøe et Brev fra Sjælland, hvoraf hun vil erfare, hvorledes Fru Elsebe har antaget sig hendes Sag. En Herredag er indkaldt til Kjøbenhavn. Hendes Datter Elsebe er syg.

Hiertte kiere søster, gud were oc bliffue euig hus dig oc bestørke diig oc alle denne gude wenner till liff och sell. Hiertte kiere søster, well ieg nv lade alle tacsigelse bestaa s. 535och findes dig hull etc. Kiere hiertte søster, giffuer ieg dig gandske wenl[i]gen till kinde, ad y afften kom wortt bod fra Seland. Huis widskab ieg der fra finge, finder du her ind y dette breff, der aff kandtt du oc formerke, ad ieg icky haffuer sagtt andett for dig en dett, som er sandhed. Haffuer ieg wist hagtt diig y houkomelse bode till den, som breffuitt haffuer skriffuitt, oc ttell fruue Mette Per Oxes, och en nogett saa skarptt haffuer skreffuett min søster fruue Mette ttell. 1 Gud wed, ieg haffuer søgtt æn partt døris salighed der y, om dy kunde elers skyønne der paa. Ieg figck dog ingen suar fran hende, men min dater Berette skriffriiff(!) mig ttell, ad hun gyorde hendes wnskyøling ffor Peder Tott. 2 Hun war paa Gyssellfell y denne forgangen wge oc bad hannom gyøre sin wnskylliing for mig, hu[n] wille daa med dett aller første skriffue mig ttell. Der hoss skriffuer och mind datter, ad der er en here dag forskreffuen y Kyøpænhagen, och som y morin kommer, skulle dy were forsamlit 3, doch er kong. matt. selff personligen y Nyckyøpen, som dett pleer menligen till adtt gaa etc. 4 Ieg well nv icky s. 536lenger her med bemøde, men befaler dig den allemegtigste gud, huad heller ieg leffuer eller ieg dør, wæll ieg findis for dig med ett hultt hiertte oc giernne hulleg gyore, huad du kandtt haffue gott aff. Lader her Peder oc ieg helse dig och dinne iomfruer med mange m gude nater. Min Elsebe er gandske skrøbelig, for huilket ieg haffuer stur sørig, ad ieg skal nv saa drage fraa henne, oc leger hun liger en orem en ett menneske, oc haffuer ieg hob ttell gudz naade, ad hun skall wedbliffue. 1 Datvm Wrvp den 15 november 1571.

Elsebe Krabbe.

Kere søster, brendtt bode breffuene, nar dw haffuer lest dønnem.

Udskrift: Till min hiertte kerre søster, fruue Berette Herloff Ttrolles tell Herloffzholom, gandske wenlig tilskreffuit.

Orig. med Segl i Kgl. Bibl., Bøllingske Brevsamling (Skram). — Trykt hos Rørdam, Historiske Kildeskrifter II. 87 f.

s. 536

20. Novbr. 1571.

Christian Machabæus til Birgitte Gjøe.

Han er kommen vel hjem fra sin Sendelse til Rusland. Trøster Birgitte Gjøe i Anledning af Enkedronningens og Sophie Rosenkrantz’ Død og udtaler sin Beklagelse over, at hun har maattet fraflytte Ring Kloster. Han tager nu til Lund. Hans Moder har været syg. I Rusland herske allehaande Ulykker; Tartarerne have afbrændt Moskwa. Om Hertug Magnus’ Skjæbne.

Min ydmygelig helsen nu och altijdtt forsendtt mett gud wor herre. Gunstige fru Birgitte, besynderlige gode wen och gynderinde, nest min ydmyg oc tilbørlig tacksigelse for møgitt gott, som y mig y mange maade bewyst haffuer, s. 537huilckett ieg alle mine dauge tacknemmeligen will y hu komme oc bede gud, at hand dett will eder wederlegge, efftherdj ieg dett icke aff min ringe formuge fortiene eller forskylle kand. Giffuer ieg eder ydmygeligen at wide, at gud alsommechtiste haffuer naadeligen ført min lange oc farlige reise till en goder ende, saa at ieg haffuer wdrettet mine erringe well oc førtt en goder suar tilbage till kong. maiest., oc dertill haffuer gud ont mig min hilbred oc sundhed. 1 Gud giffuit, at ieg for sodant sin welgierninger maatte findis tacknemmelig all min liffs tydtt. Tacker ieg ocsaa gud alsommechtiste, at ieg haffuer sportt, at eder lider well huilcket mig so kertt er som min egen helbrett oc welfartt. Gud giffuit, at ieg alltydtt sodant tidinger maa høre fra eder. Endog ieg oc saa haffuer spoertt, at sorrig oc modgang er eder offuerkommen, baade for eders kerre søster daatter, som effther guds wilgie saligen er affgangen 2, oc min allernaadichste frwes død 3, huilcken eder haffde inderligen ker. Alligewell er ieg wis paa, at y haffuer saa beredtt eders saug mett gud, at huerken glede eller sorrig, modgang eller medgang, liffuit eller døden skall kuldkaste eders adelig, oprichtig oc christelig moed, men at y setter altingest y guds hender oc mett tolmodighed offueruinder allt modganges byrde, forhobendis, at enten y denne werden eller y den anden denne byrde gud forminske will oc omuende hinde till den ewige glede. At y erre affskiltt fra Ringkloster, huor y kand ske haffde acht att leffue eders lifts tydtt, weed ieg wel, at dett eder ont giør, oc sandeligen icke forwden aarsage, fordj mig tyckis, at y, som saa rigeligen oc well haffuer forsørgitt saa mangen en mennisk y Danmarck, icke burdis at skyllis aff mett dett, huor mett y eder selffuer wille forsørge. Men her maa y sehe, huorledis s. 538den falske werden lønner gode gierninger, oc at den hendelse icke skall hordeligen bemøde eder, beder ieg eder, at y wille betrachte dise tre stycker, fyrst guds alsommechtiste sedwand, at hand pleyer at paaminde os mett kors oc modgang, baade huad we erre, disligest ocsaa huad we werre skulle, fordisaa naar we leffuer y tryghed, da huerken kenner we gud heller wor selffuer, icke heller befliter os till at tiene oc dyrcke gud oc at føre en christeligtt leffnit, men ligesom en spoen føris neder mett strømmen, so føris we hoffuitkuld neder mett werden till dett ewige fordømmelse. Derforre opuecker wor herre os mett genwordighed till en rætt oc alworllig poenitence till sitt nauffns paakaldelse till att f[ly] synd och Iast oc till at rette oc bedre os, oc derforre skulle we tacknemmeligen annamme bitterhesens kalck wdaff herrens hand oc wisseligen wente hielp oc trøst aff hannom oc wisseligen wyde, at hand icke will legge mere paa os, en wy kunde berre. Dernest maa y betrachte, at gud der mett wille frawende eders huff oc sinde fra disse werslig oc forgengelig wesen oc paa [minde] ed[er], at y dette liff we haffuer ingen wisse eller langwarig boelig, men att we skulle tracte effther den ewige lyff. Derforre lader gud sin hellige christelige kyrcke flyttis hen fra itt land till itt anden, fra en by till en anden, at christen menniske skulle icke tencke her at sla derris bo pell, men wandre her wdj werden som y en wey, huilcken paa dett siste skall føre dennom till dett rette herbere. For den aarsage skyll siger sanctus Paulus, at we wancker hen og her wdj werden oc haffuer ingen wisse platz, huor we tryggeligen bliffue maa. Till dett siste skulle y anshe exempla oc besynderligen wor herris Christj, huilken, endog hand skabte himmell oc iord, alligewell wor hand huswill her paa iorden, so at hand beklauffuer sig hos Matheum, at wmelige diur haffuer derris reer, huler og werrelse, men at hand icke haffde saa møgitt, huor till hand kunde hellie sin hoffuit till. Lige saa, kerre frw Birgitte, y, som mett salige her Herluff till den ganske rigis erre och beste stifftit haffuer oc forbredritt(!) so mange scholer, hiolpit oc trøstit fattige oc bredrøffuede(!) s. 539christne menniskerr, fanger den samme løn, som wor herre Christus fick. Men salig er y, som haffuer sodann en mettbroder, huilcken icke will forlade eder, endog kand ske eders wuenner tencker der mett at bredrøffue(!) eder. Oc der er ingen twifell paa, at gud hand will baade y denne liff rigeligen forsørge eder oc her effther føre eder till den ewige glede, huor till kand ske eders wuenner aldrig skall komme. Dette at skriffue till eder haffuer ieg fordristid mig till, forhobendis, at y wille tage min ringe willige oc plichtige tieneste til tack. Mere kand ieg icke giøre paa denne tydtt eder till wilg[e], men so lenge som ieg leffuer, skulle y finde mig tacknemmelig, oc will gierne for eders skyld woge mitt liff oc leffnit. [Acter ieg?] nu att fare hiem till Lund 1 oc bliffue der so leng[e] som [kongl. maytt.?] will tilstede mig, fordisaa ieg fornemmer well, [att ieg ko]mmer icke wdaff denne tieneste, saa at ieg kand enten ..... y denne kalld eller tage nogen anden. Gud wnde mig dett at giøre, hues hannom kand werre behagelig. Min kerre moder 2 haffuer lenge liggitt siug aff den ny siuge, men, gud werre loffuit, hun er kommen nogitt till sig y gien. Gud alsommechtiste werre eders løn for altt dett gode, y haffuer hinde bewyst. Ingen ny tidinger er forhånden, kun at y maa wyde, at wdj Rysland er der baade kryg, oprør, dyr tid oc pestelence. Hartug Magnus er en nu y Liffland, men haffuer icke mere bekommett aff landitt en to gamle slott, oc er dett befrychtendis, at hand icke mere fanger. 3 Mosck[ou], den største by, som y christenhed heller Europa war, bleff wor herres hemmelfars daug brentt aff de ....... som man kaller Cremer, so att y tre timer der stod icke en stage ygien, oc bleff der s. 540mere en halff andett hundrede tusen man derinne brent. 1 Dentyd dett skede, wor ieg till min store lycke opholden wdj Nouogorad, fordisaa haffde ieg effther min begerring strax kommitt frem, da haffde ieg oc bleffuit der, men herren wender alt tingest till wor beste. De same Iast oc synd, som bleff øffuit wdj Sodoma oc Gomorrha, wanckett der forwden allt straff. Derforre haffuer gud ocsaa iaa so grummeligen forstørritt den stad. Paa denne tydtt will ieg icke lenger opholle eder mett min ringe skriffuelse, mett(!) nu oc altyd haffue eder gud alsommechtiste befalendis, hand werre eders trys[t], hielp oc raad. Mett hast den 20 nouemb. 1571. Ex Sor kloster.

Eders williger altydtt
Christian Machabæus Alp.

Egenhænd. Orig, uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve XXII. 136. Brevet er en Del beskadiget.

s. 540

26. Decbr. 1571.

Olof Jacobsson til Birgitte Gjøe.

Om Jacob Bagges og andre Svenskeres Gjæld til Birgitte Gjøe og om hans Bestræbelser for at faa Pengene inddrevne; sin egen Gjæld vil han afgjøre, saa snart han kan. Dronningen af Sverige har det bedre. Han har haft megen Trætte angaaende sin Moders Dødsbo. Haaber paa en god Vinter.

Edle welborne frw, frw Birgitte, gunstige och thilforlathelige wen, betacker iag ederss fruedøme ganske ydmiukeligen och gerne for alle och mongfollige welgerninger, som e. f. mig vdi ederss huss bewised haffuer, hwilkit e. f. gud almechtige beløne, effter ty iag kenner mig meget for ringe att were saadane att forskylle eller fortiæne, men doch skall och will iag, så lenge iag leffuer (som thilborligit er), lade mig tacknemmelig vpå thet fliteligte och ymygeligeste s. 541finde etc. Edle welborne frw, gunstige gode wen, iag schreff e. f. thil, then tid iag war på Øland i høst, forhåpendis, att e. f. samme min schriffuelse haffuer bekommitl, ther vdi iag gaff e. f. ymygeligen thilkenne, hwad swar iag fick aff Jacob Bagge, nemlige the, att han bekende sich att haffue entfanget 40 daler aff salige her Herloff Trolle, men the haffde seden wedies med hwer annen om 100 daler och seiier sig att haffue wunnet, och thå skulle salige ihukommelse her Herloff hafue skenckt hannom samme 40 dl., hwilkit iag intit haffde troet om en sadan man, som han lots were. Om han nu nogit widere hoss e. f. handlet haffuer, er mig owiderligt etc. Matz Person wiste mig Iohan Bocholts quitanz på the 100 ℔ d., att han them på e. f. wegne annamat haffde etc. Widere, edle frw, hwad her Gabriel belanger, haffuer han fåt mig Erich Lauritzsons handschrifft och seiier sich icke haffue hafft flere, som han e. f. i sommerss sielff thil schreff, och haffuer iag 2 mine bud thil formde Erich Laurssons arffuinge, men ennv intit kunnit vdrett, men nw for 3 weker seden haffuer iag send kongens steffning til thenom, att the strax effter helige dagene skolle sware mig til rette. Och will iag gøre thett beste ther hoss, som mig thet børe, och med thett første forskaffe e. f. anten finske gedder eller osmund 2 sampt med the peninnge, ieg er e. f. skyllig. Och beder e. f. gantz ymygeligen, att e. f. icke will fortencke mig, att iag så lenge opholler e. f. med betalningen, gud kennet, iag haffuer icke megit werlt stille, seden iag kom hiem, men altid warit hoss min nådte drodningh, som nw (gud ske loff) curereret(!) och hulpen er. Iag forhoppis nest gudz hielp, att wij her effter må få nogen winter, att wij motte komme thil Opland igen, att iag seden kunne lage mine stycker thil rette igen. Her haffuer iag funnit mit tingiste oordentlig nog effter min salige moderss dødt, ther om iag enw haffuer megen rettergang s. 542och trette, ty then enne haffuer rappet hid, then annen tid, hapis doch næst gudz(!), at alting skal enw bliffue godt. Gud gifue oss en god winter, thy her hafuer icke warit mere en j nat frost i hele wintren.

Edle, welborne, gunstige frw, bedendis e. f. gantz ydmygeligen, att e. f. mig thenne min oformelige och dristige schriffuelse icke fortencke wele, men were och bliffue min gunstige frw och wen, som e. f. altid warit haffuer. Hwar och vdi hwad motte iag kan were e. f. thil tiænist och wilie, skal iag mig welwillig finne lade, thett gud kenne, then iag e. f. med alle e. f. iunfruer och ganske huss ewinnerligen befaler baade thil siel och liff, hwilke e. f. och saa wele på mine wegne wele(!) helse med mange 100m gode nætter. Datum Calmar annen dag iul anno etc. 72 1.

E. f. wel willige altid
Olaus Iacobus S.

Udskrift: Erlig, welbyrdig frw, frw Birgitte Gøie, salige her Herloff Trollis thil Herloffsholm effterleffuerske, min gunstige och thilforladelige gode wen, gantz ymygeligen.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 94.

s. 542

1571.

Erik Rosenkrantz til Birgitte Gjøe.

Han ønsker en af sine Sønner optagen i Herlufsholms Skole, i hvilken Anledning han beder Birgitte Gjøe om nogle Oplysninger.

Venlig, kierlig helsenn nu och altiid forsend medt wor herre. Kiere Berette, fenncke och synderlig guode wenn, tacker ieg 2 diig ganntze giernne for alt ere och s. 543gaatth, som du migh altiidt giordt og beuiste haffuer, for huilchett du skalt altiid finde migh gantze wellwiilig och redebonne mit diig att forskylle y alle dij maade, iegh kand. Kiere Berette, som diig well forthenncker 1, ad ieg thallede med diig paa Bygholm 2 om enn aff min smaadrenge, huilcken ieg wiille giernne haffue y Herløssholms skuole 3 ........................................................................................................ du mig halluis 4 gotth och sagde, de skuole .................... ad giøre medt. Kiere Berette, der for beder .................... giernne, ad du wilt well giøre for hues ............................ throer diig till och nogenn tid met diig for .................. ad ieg motte faae hannom der innd, nar ..................... dyd, och du wiill well giøre och schriffue mig till med thette bud, huad ieg skall giffue och f ............................ daa wijll ieg dett giøre tiill guode rede ...................... Giøre nu her wdj och ij alle maade, som mijn fwldkommeligen guode thro er till diigh .................................... du west at bruge migh diig till ere well ......................... och guode, skallt du altid finde migh gantze ............. der tiill, ded gud kiende, hannom ieg diig ................. befalle will. Lader ieg och Margrette siige ............. iomfruer mange guode natter. Datum Ørup 5 sa .......... afften aar i57i.

Erick Rosennkrantz.

Udskrift: Erllig och welbyrdiig frue, frue Berette Gijøe tiill Aakier, mynn kiere fencke och synderlige guode wenn, ganntze wennllig tilschreffuith.

Afskrift i Rigsark., Klevenfeldts Dokumentsamling: Rosenkrantz.

s. 544

(Jan.?) 1572.

Sibylle Gyldenstjerne til Birgitte Gjøe.

Hun lover at besøge Birgitte Gjøe efter dennes Hjemkomst fra Jørgen Ruds Jordefærd. Glæder sig over Fru Birgittes Beslutning at ville bo i Sjælland; hendes Brev har hun sendt til Fru Anne Rosenkrantz.

Ihs.

Myn hierte kere, gode farsøster, ieg vill nu for tidzins kortthett skyll lade ale tilbørlig tackzigelse bestaa siig paa thenne gang och ale mine dage findis ganske goduiligen till atth gøre allt thett, ieg ved, y kunde haffue tienist helir gotth aff, mett huis y min ringe formoffue kand vere, ther skall y icke haffue mere tuilff paa, end ieg vore edirs egin borin dotir. Alirkeriste farzøstir, saa formerckir ieg vdy eders gode skriffuelse, att y acktir eder till salige Iørgin Ruds begraffuilze 1, och y icke komir hiem ygen før 0m tizdagin ther efftir, och y tha ære begerindis, att ieg vile koine offuir till eder 2, saa vill ieg nest guds hielp efftir edirs skriffuilze vere hos eder. Y maa vist troff, att mig lengis efftir eder aff altt mitt hierte. Gud ved, thett er mig ien stor glede, atty nu vill bo vdy Sielland, gud giffue, atth thett saa santt maate vere eder behaffueligtt och vden gremilze 3. Ieg tackir edir saa ganske gerne for edirs gode s. 545vilge, atty nu vile lade mig vide, thett y vile fraa hus. Thett briff, som y sende mig, thett haffuir iegh sentt fru s. 546Anne paa Krenckerup 1, saa hun vist faar thett y dag y sin egin hand, saa fremtt hun er hiemme. M. h. g. forsøster, s. 547saa vill ieg nu icke lengir Vmage eder metth thenne min ringe skriffuilze, men saa lenge ieg leffuir, tha skall y aldrig haffue tuill paa mig, om thett vore vdy min ringe formoffue, och ieg kunde gøre thett, y vore tientt mett. Ieg bedir eder saa gernne, atty vill gøre vell och sige eders iamffruir mange gode netir paa mine [vegne]. Her mett edir gud almecktigste beffalendis. Datum Skøring 1 tordzdagen mett hast aar mdlxxij.

Cibela Gylinstiern
mett egin hand.

Udskrift: Erlig och velbyrdig frue, fru Beriite Gøie till Herluffsholm, min kere gode farsøstir, ganske venligen till skriffuitt.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve LIV. 32. — Trykt hos Vedel Simonsen, De danske Ruder II. 57 f.

s. 547

31. Jan. 1572.

Anne Hardenberg til Birgitte Gjøe.

Hun længes meget efter Svar paa de mange Breve, hun har tilskrevet Fru Birgitte. Beretter om sin Sammenkomst med Hertuginde Elisabeth af Meklenburg og om, hvad de ved denne Lejlighed have talt om m. m. Udtaler sin Længsel efter Birgitte Gjøe.

Myn aller k. farsøster, den almetteste euiig gud were altiid hus eder mett siin heliig and och naade och beuore eder well fraa altt wntt bode tiill siell och liiff, och hand belønne eder alle beuiist och forskyltt wellgierning och moderliig hiertte, y haffuer altiid hafftt tiill meg och beuiist mett gierning. Myn a. k. farsøster, ieg kand icke fuld skriiffue eder tiill, saa meg aff altt mytt hiertte lenges effter skriiffuelse fraa eder, att ieg kunde wiide, huorlen eder liider, tii ieg haffuer ingen skriiffuelse faaed fraa eder wden dett breff, s. 548y skreff paa Korsør 1. Ieg haffuer skreffued eder iiij breffue tiill siiden och forhobes iu tiill gud, att y haffuer faaed dem. Ieg skreff eder ett breff tiill mett eders sølff kande, som ieg feck Erick Ruds 2 karl, skull anttuorde Pernele Oxse, och ett mett Perneles egett bud, och senne ieg Serabeel 3 ett breff, som ieg skreff eder, huorlen leliigheden begaff seg y Odense, der herrene wor der 4. Ieg senne eder och siiden ij breffue, som hertiiginen aff Mekelborg haffde skreffued meg tiill och begerred aff meg, att ieg wiille møde h. n. y Hønneborg, huiilked ieg giorde 5. Der ieg kom der, da s. 549sade h. n. meg, att der borgmeder søn drog fraa Odense, da wor hand rett bedrøffued och klaffued hartt, huorlen hans samuitiighed trøtte hanem, och sade, att hand icke kunne giffue seg tiill freds, før hand kom meg tiill ords, att hand kunne høre myne egen ord, om ieg haffde och wiille giffue den sag offuer mett en god wiille. Da haffde hertiiginen sagtt, att dett wiille icke skiike seg, att hand talle mett meg seluff, men hi. n. wiille forskriiffue och forhørre myn mening, och spurde meg att, huad hi. n. skulle siige. Da sade ieg, att ieg wor well tiill fres, och ieg haffde skreffue hannom myn mening tiill der om, der wiille ieg lade bliiffued wed. Da sade hi. n. meg och, att hi. n. haffde tailed mett hannom om myn broder och meg, att hi. n. saa gerne, att s. 550denne gamell handell gick for seg ygen, bode for hi. n. wiille meg well, och for hand icke skulle faa en wnd samuiitiighed y fremtiiden, for hand saa haffde forwend myn løke, mett fler ord. Da haffde hand sagtt, att hand wiille giffue der tusiind daller tiill, att dett wor sked, men hand beffrøtted seg, att myn broder icke skulle wiille gørred, tii hand haffde gerne wntt hannom ii andre, och formerked, att hand icke wiille giffte seg, tii hand haffde en frue ker, saa hand mentte, att hand for den skyld icke wiille gøred, och sade och, att hand wiiste, att ieg wor saa gud frøtiig, att ieg icke samtøtte noged, før hand wor gifftt. Och sade hi. n. meg, huor møged gott hand talle om meg, och huor hartt ieg haffde raad hannom fraa y den handell, och att dett haffde lenge siiden werred sked, haffde ieg icke werred der saa møged y mod, mett mange ord och møged gott, som hi. n. sade meg, som ieg och kende myne egen ord. Ieg bad hinne, att hun skulle talle mett Holger och Iørren Rosenkrans om myn broder, saa ieg lod h. n. formerke mytt hiertte y den sag, men h. n. loffued meg hartt, att dett skulle bliiffue wf[or]merke y alle maade. Anders Beng er kommen ygen, saa brøloped bliiffuer nu beslutted y Koliing, nar dett skall werre 1. Dii drager der fraa y dag. Wiille y nu saa well gøre och skriiffue meg tiill mett dette bud, huorlen eder liider, och om y haffuer faaed alle dii breffue, ieg haffuer sk[r]effued eder tiill, och huorlen eder liider, och om y haffuer tailed mett myn broder. Iakop Wlffeldtt 2 s. 551haffuer loffued meg, att hans eged bud skall førre meg eders breff, y huad y faar hannom. Wiille y och skriffuer(!) meg tiill, huor snartt y wentter eder hi[id tii]ll laned. Myn a. k. farsøster, gud wed, [att] meg aff altt mytt hiertte lenges effter eder och forlenges nu saa fast, før ieg faar nu skriiffuelse fraa eder ygen. Ieg lod och forhørre mett Hans Skogord 1, huorlen ieg skulle holle meg mett dii perler och smøker 2, da lod hand siige meg, att ieg skulle beholle dem, och wntte meg dem gerne, der som dett wor møged beder, Ieg well nu och altiid, myn a. k. farsøster, haffue eder den almetteste euig gud beffallendiis, hand sparre och beuare eder fraa altt wntt bode tiill siell och liiff och wnne wos att [findis] snartt och glad. Gud wed, ieg er saa glad och roliig y mytt hiertte, som ieg icke haffuer werre y mange aar. Skreffued Huedeholem tarsdag nest for kyndermys.

A. H.

Udskrift: Erliig och welbiurdiig frue, fru Berrette Herløff Troles, myn kerre farsøster, ganske wenliig tiill skreffued.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 184. — Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 225—28.

s. 551

13. Febr. 1572.

Henrik Mogensen Rosenvinge til Birgitte Gjøe.

Han sender Tilstaaelse for Modtagelsen af en Pengesum, som Fru Birgitte har tilstillet Helsingør Magistrat til et Legat til fattige Skolebørn.

Myn gandske wenlige hiilssen alltydtt forsendtt mett wor herre Christo. Kiere fru Beritte, besynderlige fortrode gode wen, ieg tacker ether saa wenligen oc gierne for altt beuyst stoer ære oc møgett gott, thett att forskylde findes ieg willig oc wspartt mett altt thett gode, ieg naagen tydtt s. 552formaa 1. Kiere fru Beritte, ær ethers schriiffuelse meg till haande kommen, inneholdendis, attj nu haffue fremskicked thett tusind goltt gl., som i haffue forseglett, till fattige hielpeløsse børn wttj wor schole formedelst ethers chrisstelige forsatt, attj wille them afflegge wdj ethers wellmactt, paa thett, om gudtt kallede ether, att thæ icke schulle tha bliiffue scholen franwendtt (huilchett ether gudtt aldmectiste schall forgielde hooss seg i sytt riige euindeligen, amen), huor paa i ære begierendis wor quittantz, samme eth tusind goltt gulden att wære betaeltt, doeg them att forrente till ether, saa lenge gud sparer ether lyffuett, mett halfftredsindztiue goltt gulden aarligen aars, mett wiidere mening, som ethers schriiffuelse inneholder 2.

Kiere fru Beritte, saa haffuer nu Iacob Hanssen 3 anammett forne eth tusind goltt gulden till seg effther alles waares befalning, huor paa ær anttuordett ethers tienere borgmesters oc raadz quittantz, thisligest waares bekendelse breff paa then aarlige rente, ther hooss waares luchte breff ether tillschreffuitt ald omstendighet, huor aff i selffue wdermere s. 553haffue att forfare ald leylighet, forhaabendis, i wille nu lade ether well befalde wor betenck om aldtingist, till gud will ieg kommer ether selff till ordz. Liige som i tha wille haffue giortt, schall thett ske, oc naar gud will, i komme hyd till landett igen, att ieg tha bekomme ethers schriiffuelse, will ieg møde ether i Kiøbnehaffn oc alltyd giøre thett, ether till tieneste kand wære. Gud aldmecte wære hooss ether. Actum Helsingiør mett ylich hast then xiij februarij aar etc. 1572.

Henrick Moenssen.

Udskrift: Erligh oc welbiurdige froue, fru Birgitte Gøye till Herluffsholm, salige her Herloff Trolles eptherleffuerske, myn fortrode guode ven, gantz venligen wttj evgen handtt.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 61.

s. 553

30. Marts 1572.

Beate Brahe til Birgitte Gjøe.

Hun glæder sig over, at Fru Birgitte er kommen hjem til Jylland, men er bekymret for hendes Helbred; hun har savnet hende meget under hendes Fraværelse og haaber sikkert snart at besøge hende, naar det maatte passe Fru Birgitte. Der skal være Herredag i Kjøbenhavn. Hun er selv syg. Takker for nogle Foræringer.

Mynn ganntze goduilliig hellssin nu och allethiid forssenndt medt wor herre. Myn allerkiereste Birgettj och min gode søster, ieg tacker deg saa gantze gerne for allt huldhet och megit aere och gat, som du meg stedze och a[lle]thiid giortt och beuist haffuer, for huilcket ieg alle mine dage aff min ringe formue will findis gandze goduillig att forthiene och forskylle med huiss gode, y min ringe mact er, der du kandt were tienth med, skallthu icke haffue tuill paa. Kiere Birgettj och mynn gode søster, i sønderlighet betacker ieg deg ganntze gerne for din gode skriuillsse, du skriuer meg tiill, ehuilchen ieg formercker, att du est nu hiem komen, endog reyssen haffuer weritt s. 554saare langh, och skrøbelighet, du haffuer weritt wdj. huilch[et] gud kende, att samme din skrøbelighet er meg saa wkiertt, som ieg hade hafft den sellff 1. Den allermectigste gud hand spare och beuare din liiff och helbredt, och kandt ieg icki skriue deg tiill, saa rettelig glad ieg er, att du est komen hid tiill landit 2 igen. Gud allermectigste kende, att dersom thett motte ware lenge, skulle min glede were diss større, Ieg kandt icki skriue deg tiill, huor langt tiden haffuer weritt for megh, siiden du drogst her aff landit, oc ieg kunde inthett høre eller spøre thiill deg. Gud allermectigste were louit, att du est vell hiemkomen, gud giiffue deg sin aand och naade, oc styrcke deg, att du motte vell foruinde din skrøbelighet. Ie[g former]cker y din skriuellsse, du skriuer megh tiill, att [du] est forhobendis, at leiilighet skulle seg saa begiffue, att wy s[kulle] komme huer ander tiill ordz, førend du drager aff land[it] 3, huilchet gud allermectigste andit forbiude, oc war weyn en dobiltt s[aa] langh, skall ieg drage tiill degh. Nar ieg wiid, att ieg ska[ll] giøre deg minst wmaghe y din bestillingh, tha skall ieg drage tiill deg och talle mett deg, oc skallthu faa min skriuelsse med thett allerførste, attdu wille tha skriue meg tiill, nar du wilt drage aff landit, och huilchen tiid ieg skall komme tiil deg, att ieg kunde giør deg minst wmagh. Ieg wed vel, du haffuer hørtt, att ther skall staa almindelig herredag y Kiøbenhaffn xiiij dag før pindzdagh 4, oc nar deg stedis bud y denne egen, du willt tha biude meg tiill, huor lenge du tencker at tøue her y landit, saa vill ieg sellff ramme till at komme tiill deg. Ieg haffuer faait saa stor skrøbelighedt y myn houde paa iij vggers tiid, at ieg icke kand age eller gaa noget fast, saa flyder thett y min hiernne, och wiid ieg icki, huad thett skall were, wden thett er en flod. Kiiere B. och m. g. søster, du skallt haffue saa megen tack for din s. 555bog och hanske, du sende meg. Ieg maa vell sige, att du betencker meg alletiid, gudt allermectigste were deg god til liff oc seell. Thett er en rettelig smock bog, gud wnde oss ther epther gudfrøctig at leffue, saa kommer ther epther en sallig endeligtt. Ieg wiill haffue mitt egit bud tiill deg, att du ville biude meg thiill, huor lenge du fortøuer her. Gud allermectigste forbiude andit, end att ieg io skall talle med deg, førind du drager aff landitth. Ieg wiill nu inthett lenger forbiude meg hos deg, men saa lenge ieg leffuer, skallthu finde meg for din egen [søster med h]uldhet, den du icki skalt haffue tuill paa. Sa[a] wiill ieg her med haffue deg med seell och l[iff] gud allermectigste befallendis, hand spare och beuar[e de]g sundt och sallig y gudz frøct. Lader Ger[ttred] Liuck[e] och Christiernn Liucke siige deg man[nge] m godenat[ther, oc]h lader Gerttred Liucke deg saa gantze gerne betacke for din bog och handske, som du haffuer giff[uet] hinder, och for allt audit gotth 1. Ex Mariager paa palme søndag 1572.

Beate Brade.

Orig. uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve X. 167. Brevet er noget beskadiget.

s. 555

9. April 1572.

Jacob Seefeld til Birgitte Gjøe.

Han sender Birgitte Gjøe forskjellige Sager. Beder hende meddele, hvad Besked Christoffer Gjøe har givet hende, og om Hans Johansen Lindenov tager til Kjøbenhavn. Fru Ide Ulfstand har sendt et Skib hid for at føre Kalk til Næstved til Fru Birgittes Brug; Fragten synes ham imidlertid lovlig høj, hvorfor han ønsker Fru Birgittes nærmere Bestemmelse derom.

Myn gandtzke wenlyg helsen nu ock alletydt forsendt mett wor here. Kyere moeder, gudt were alle tydt mett s. 556eter ock beuare eter lenge adt leue ock lyde wel. Kyere moeder, wyl ieg ick wmag eter medt stor tacksygelse pa dene tydt, men alle myn dage fyndes for eters hulde ock goede søen, den stan ieg leuer. Kyere moeder, sender ieg eter dy krysten kleder 1, som ieg loeuett eter ock toe toenner ter syl 2 ock toe stal hunde, ock beder eter gerne, adt y wyl schryue meg tyl, huadt besehen y halfer fanget fra Krystoeffer Gøey, ock om Hans Ioehansen 3 wyl tyl Kyoebenhagen eller ey. Kyere moeder, redt nu kam en schude fra Narheret 4, som Ide Falck Gøeys haffer sendt hydt, som schulde hyntte det kalck 5, ock kan same schude ick føere mere en toel lester, ock syeger same schyepern, adt Ide haffer loeuedt dem tøel daler ock en tøen øl in for Nestedt. Kyere moeder, sa toekes meg, det er ick eters gaun medt same schude, wden en køende føere mere, frachten er mere, en kalken kan were verdt. Doeg haffer ieg opholdt dem, sa lenge ieg fanger boedt fra eter ygen, huadt eter ther om toekes eller ey. Kyere moeder, der som y ick kan fange ander radt, da wyl ieg gøere myn beste, adt ieg kan frachte en schude, der kan sa moeget føere, som y haffer behøeff in for Nestedt. Kyere moeder, wyl ieg ick wyder wmag eter medt denne myn rynge schryuelse, men nu ock alle tydt haffe eter gudt beffalendes, han spar[e] ock beuare eter lenge adt leue ock lyde wel. Kyere moeder, wyl ieg ick for buyede meg y moedt eter, men alle myn dage fyndes for ete[rs] hulde ock goede søen adt were, ock beder eter gerne, adt y wyl helse eters iunfruer medt mange goede natter pa myn wegen. Datum Wysborg den 9 aprylys 1572.

Iacob Seffeldt
mett e. handt.

s. 557Udskrift: Erlyg och welbordyg fru B[yrg]ete Gøey tyl Herloffshølm, myn kyere moeder ock besunderlyg goede wen, wenlygen.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 67.

s. 557

13. April 1572.

Olof Jacobsson til Birgitte Gjøe.

Han gjør Rede for sine Bestræbelser for at inddrive Birgitte Gjøes Fordringer i Sverige og beder om Undskyldning for, at han endnu ikke har betalt sin egen Gjæld. Tilbyder at sende hende Savdæler og Søm til hendes Bygning. Hr. Hogenskild Bielke er bleven Fader til en Søn.

Edle, welborne frw, frw Birgitte, gunstige och thilforlatelige wen, e. f. sundhed och welferd både thil siell och liff begerer iag altid thil e. f. att fornimme. Iag tacker gud almechtigte for passelig sundhed etc.

Ternest edle, welborne frw, betacker iag eder fruedøme ganske ydmiukeligen for the mangfollige och store welgerninger, e. f. mig vdi så mange aar i e. f. huss bewised hafluer, hwilkit e. f. gud almechtte beløne, ty iag bekenner mig ther til megit for ringe att were, men will och skall alle de dage, iag leffuer, finnes e. f. ydmiuke och welwillige tiænere med all tacknemmelighed.

Edle, welborne frw, giffuendis e. f. ydmiukeligen thilkenne, thett iag haffuer e. f. gode schriffuelse bekommit, som war daterit then 2 februarij, som war kyndelmesse dag (ther for iag e. f. gantz ydmiukeligen betacker), ther vdi e. f. giffuer thilkenne, thett e. f. haffuer bekommit mine twenne schriffuelser, ther iag vthi schreffuit haffde all besched på e. f. wegne, hwad mig war befaled thil att bestille her i riget. Edle frw, så haffuer iag intit seden warit hoss her Gabriel, men forwenter doch med thett forste swar frå hannom. Men med Matz Pederson kan iag intit bestille, for en iag bekommer wider besked aff e. f. och Bocholt, men hans handschriff haffuer iag seed. Nu haffuer iag s. 558schriffuit effter alle Bocholtz handschriffter, them will iag med thett forste sende e. f., ther effter e. f. sig rette wed etc 1.

Edle frw, hwad Iacob Bagge belanger, kan iag intit anned råd wide e. f., vthen ther e. f. synes att lade schriffue mig thil, ther hoss sende mig en kopie aff handschrifften och giøre mig fulmechtig. Han skall wel betale e. f., ty thet er intit annet en en løss finantz 2 etc. Widere, edle fru, som iag thil forne haffuer schreffuit e. f. om Erich Larsons arffuinge, om the 60 daler haffuer iag latid steffne thænnom 2 ganger med k. m. steffninger och på thett siste haffue the tinget op med mig. att iag skall bekomme penningerne på pingstdag, seden will iag lade them e. f. komme thil hande etc1.

Tessligeste, edle, welborne frw, bedendis e. f. gantz ydmiukeligen, attj mig icke fortencke wele, thett iag icke nu strax sender e. f. betalning och fordrøier ther med så lenge, ty iag haffuer hafft meget omak, for en iag haffuer kunnit rette mig ind med min handel hoss kong. maiet. med stor vnkosten, bade med apotekeri och fordenskab 3. Iag skal och will doch med thett aller forste med all som storste tacknemmelighed gerne betale e. f., bedendis eder fruedom gantz ydmiukeligen, att e. f. mig min dristige schriffue (!) thil mistycke icke tage welle, men altid ware min gunstige fru her effter, som e. f. altid warit haffuer.

s. 559Till thett siiste giffuer e. f. tilkenne, thett e. f. icke lenger bliffuendis warder på Aaker en thil paasche, men warder her effter bliffuendis i Sortebrødre closter i Nestwed. Then almechtigte och ewige gud giffue e. f. lycke och welferd vthi alle e. f. christelige fortagende, iag hopis nest gudz hielp, thett skall meget gagne scholen og mangen fattig och riig, tett gud giffue, amen.

Edle, welborne frw, iag wed intit på thenne tid att sende e. f. Effterty e. f. wele bygge, thå haffuer iag wed 30 tolfter sågedeler 1 liggende 14 mile her ifrå. Så snart som scheren bliffue rene, och iag kan få them hiid, will iag sende e. f. med nogen 1000 spiik 2 thil bygninge hielp. Gud giffue, e. f. wille schriffue mig thil, hwad del e. f. ere begerendis, will iag thett gerne sende e. f., och sender breffuen thil Marcus Hessis 3. Delerne will iag sende thil Tomis Palleson i Køge 4, ty iag for her ingen, som wed wegen til Nestwid etc.

Edle, welborne frw, så will iag nu her med haffue e. f. med e. f. iunfruer och ganske huss gud almechtigte befaled thil lycksalig och langwarig welferd. Her er intit ny, vthan her Hogenskel er danneman bleffuen, hanss fru haffuer fåt en vng son 5. Eder gud befaled bade thil siel och liff. Datum Kalmer then 13 aprilis anno etc. 72.

E. f. welwillige altid
Olaus Iacobus S.

Udskrift: Thenn edle och welborne frw, fru Birgitte Gøye, salige her Herloff Trollis thil Herloffsholms s. 560effterleffiierske, min gunstige och thilforlatelige wen, ganske ydmiukeligen.

Egenhænd. Orig med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 98.

s. 560

9. Juli 1572.

Kurfyrstinde Anna Af Sachsen til Birgitte Gjøe.

Da hun med Kurfyrsten er paa Rejse til Kjøbenhavn, beder hun Birgitte Gjøe møde hende under Vejs, eftersom hun meget gjerne vil tale med hende.

Ann Brigitta Trollen, geborne Goen, witwen. 1 Anna. Erbare, liebe, besondere. Nachdem wir mit vnserm hertzliebsten hern vnd gemahel alhier ankommen vnd willens sein, wils goth, morgen nach Rostock vnd Warmunde zuuorrucken vnd, sobald vns der wind fuget, vberzusetzen, vnsern weg alsdan von Gissoer viff Warneburg, Presto, Koke nach Kopenhagen zu nehmen 2 vnd wir aber mit dir vnter weges notig vnd doran vieil gelegen zurehden, als begeren wir gantz gnedigst, du wollest dich ausserhalb gottes gewalt nichts verhindern lassenn vnd vnterweges 3, ehe wir noch gegen Kopenhagen kommen, ansprechen. Doran thust du s. 561vns ein besonder angenehm gefallenn, inn gnaden hinwider gegen dir zubedencken. Datum Gustrow den 9 iulij Anno 72.

Koncept i Hauptstaatsarchiv, Dresden, Copiai 515. 42.

s. 561

21. Juli 1572.

Kurfyrstinde Anna Af Sachsen til Birgitte Gjøe.

Jørgen Rosenkrantz, med hvem hun har talt om Anne Hardenbergs Ægteskab, har lovet at befordre det. Hun beder derfor Birgitte Gjøe i Forening med ham at indvirke paa Oluf Mouritsen Krognos, og tilligemed Anne Hardenberg give Møde i Kjøbenhavn og da gjøre sig sin yderste Flid for at faa Ægteskabet bragt i Stand.

Ann Brigitta Trollen, geborne Goen. Anna. Vnsern gnedigen willen zuuorn. Erbare, liebe, besondere. Wir mogen euch gnedigster mainung nicht bergen, das wir zu vnser ankunfft mit Georgen Rosenkrantz der bewusten heirat sach halben vertreulich gerehdet, vnnd so vieil von ime verstanden, das er solche heirat fur sein person nicht allein gerne sehe, sondern auch so viel an ime treulich darzu rathen vnnd fürdern helffen wolte 1. Wiewohl nun die s. 562andere freuntschafft nicht fast darzu genaigt, so machen wir vns doch keinen zweifeil, wan ir vnnd George Rosen- s. 563krantz der bewusten personn solchs rathen vnd mit vleiss anhalten werdet. Er werde euch fur andern freunden volgen vnd also diese sach zu werck gerichtet werden konnen. Begeren derhalben gnedigst an euch, ir wollet die person, die es betrifft, wo solchs nichts albereit geschehen, furderlichst bescheiden vnnd euch mit der iunckfra vnserm verlass nach vff negsten donnerstag anhero gegen Kopenhagen verfugen vnd allen moglichen vleiss furwenden, das diese heirat moge iren fortgang gewinnen vnd vnuorlengt volntzogen werden. Daran geschiecht vns zu besonderem gnedigem gefallenn, vnd wollen es gegen euch vnd den ewern hinwider mit gnaden zuuorgleichen vnuorgessenn haltenn. Datum Kopenhagen denn 21 iulii Anno etc. 72

Koncept i Hauptstaatsarchiv, Dresden, Copiai 515. 43.

s. 563

27. Aug. 1572.

Kurfyrstinde Anna Af Sachsen til Birgitte Gjøe.

Hun udtaler sin Deltagelse for Birgitte Gjøe i hendes Sygdom og tilbyder hende Lægemidler. Med Glæde har hun erfaret, at Anne Hardenberg har besluttet sig til Ægteskabet med Oluf Mouritsen Krognos og vil nu søge at faa Sagen bragt i Orden og Kongen forligt med Oluf Mouritsen. Hun beder derfor Anne Hardenberg komme til hende paa Abrahamstrup.

Ann Brigitta Troll.

Erbare, liebe, besondere. Wir haben ewer vnd iunckfraw Anna Hardenberges antwort heut dato frue empfangen vnd doraus verstanden, wie vns dan auch vnser diener darneben muntlich berichtet, das ir etwas mit schwacheit befallen sein sollet, welchs wir gantz vngerne vernohmmen, tragen auch derhalben mit euch ein besonder gnedigst hertzlich mitleiden vnd erbarmung, verhoffen aber zu goth dem almechtigen, es werde sich mit euch widerumb gebessert habenn. Do wir auch von artznei oder labsall ichtwas in vnser gewalt hetten oder sonst zubekommen wusten, das s. 564euch zu widerbringung ewer gesuntheit dinstlich vnd dess von euch verstendigt wurden, woltenn wir es euch hertzlich gerne mittheilen vnnd zuschickenn. Wir haben aber hertzlich gerne vernommen, das sich Anna Hardenbergs inn der bewusten heiratsache richtig erkleret hat, wollen auch nuhmer bei vnserm geliebten herren bruder dem konige anhalten, das diese sach, weil wir noch alhier im konigreich sein, geburlicher weise voilent moge gefurdert vnd volntzogen werden, wie wir dan achten, ire ko. w. werde Vloff Stigissen derhalben furderlichst widerumb zu sich erfordern vnd sich entlieh mit ime vergleichen 1. Vnnd weill wir sampt vnserem hertzliebsten herren vnd gemahl vff nehern montag 2 von hinnen nach Abramsdorff ziehen vnd biss vff volgenden donnertag alda alleine sein vnd verharren werden, so begeren wir gnedigst, ir wollet iunckfra Annen daselbst hin zu vns abferttigen, das sie vff negstkunftigen montag oder dinstag gewiss bei vns sein moge, damit wir vns vonn diesen dingen s. 565nach notturfft berehden konnen 1. Doran geschiecht vns zu gnedigstem gutten gefallen, vnd wir befehlen euch dem almechtigen in seinen gotlichen schutz zu gutter gesuntheit. Datum Friderichsburg den 27 augusti 2.

Koncept i Hauptstaatsarchiv, Dresden, Copiai 567. 442 f.

s. 565

31. Aug. 1572.

Kurfyrstinde Anna Af Sachsen til Birgitte Gjøe.

Da det urolige Liv paa Frederiksborg gjør det umuligt for hende der at faa den ønskede Sammenkomst med Anne Hardenberg, har hun tilskrevet hende, at hun vil se hende paa sin Hjemrejse. Hun ønsker nu, at Oluf Mouritsens og Anne Hardenbergs Trolovelse maa finde Sted inden Hjemrejsen og beder Birgitte Gjøe virke hen til, at dette kan ske.

Ann Brigitta Trollen witwe.

Erbare, liebe, besondere. Wiewohl wir iunckfraw Anna Hardenbergs gerne zu vns vff des konigs iagtheuser eines s. 566beschieden, damit wir vnss ir zum besten nodturfftig vnd gnedigst mit ir hetten vnterrehden mogen, so tragen sich doch teglich solche Veranderung vnd vngelegenheit zu, das wir auch allerlei bedenck haben, sie in etzlicher personen gegenwarttigkait zu vns zuerfordern, sondern seint bedacht, sie vff vnserer zuruckreise, darzu wir vnss vff kunfftigen tag Michaelis 1, will es goth, zuerheben bedacht, vnterweges an vns zubeschaiden, vnnd vns mit ir von allen sachen gnedigst zu vnterrehdenn, welchs wir ir auch hirneben also zuschreibenn 2. Vnd dieweill ire heiratsach numehr sofern kommen, das baide personen vff des konigs vnd vnser rath vnd gut achtenn albereit ir iawort von sich gegeben vnd s. 567gewilligt, so sehen wir gantz gerne, ob gleich ir ehlich beiläger, weil wir noch im konig reich weren, fuglich nicht geschehen kan, das sie doch binnen solcher zeit durch den priester mochten vertraut vnd zusammen gesprochen werden. 1 Demnach gesinnen wir vnd begeren gnedigst, ir wollet vnserm gnedigsten vertrawen nach, wie bishero geschehen, befurdern helffenn. das solche ehliche vertrawung vnd gelubdnus nach fur vnserem abreisen geschehen mochte. Das were vns eine besondere freude vnd angenehmes wohlgefallenn, vnd wir wollen diese vnd andere dinstliche willfarung, so ir zu vns erzaigt, hinwider in gnaden danckbarlich beschulden vnd bedancken. Datum Friderichsburg den letzten aug. 2

Koncept i Hauptstaatsarchiv, Dresden, Copiai 367. 447.

s. 567

22. Septbr. 1572.

Hertuginde Ursula Af Meklenburg til Birgitte Gjøe.

Hun takker Birgitte Gjøe for nogle tilsendte Pudebetræk og udtaler Ønsket om endnu en Gang at tale med hende. Om Gedske Scheffers.

Vrsula vonn gotts gnaden gebornne zv Sachssen, Engern vnnd Westphalen etc., hertzogin zw Meckelburg etc. witwe. 3.

Vnsernn gnedigen gruss zuuor. Erbare, besondere, liebe, es hat vnns Gesche Scheffers von Leubeck ein ledern s. 568bedts beuren 1 zugeschickt, welche ir sie (?) ferner vns zuuberfertigen iro zugesandt. Wan vns dan gedachte beuren zu sondern wolgefallen komen, als thun wir vns derhalb vmb euch gnediglich bedancken vnnd wolten, das die glegenheit noch were, das wir der mahl einst bei euch vnnd Anna von Harddenberg sein vnd vnns zusamen besprechen mochten, sorgen aber, es werde wol ein weil vorpleiben.

Die gedachte Gesche Scheffers 2 hat vns auch geruhmet, wie ir sie in ir kuchen mit potter, kess vnd anderm vorehret , welchs vns den nicht allein lieb zuhoren, sondern als wolgefellig dran bescheen, ob vns selbst ein grossers begegnet, in bedencken, das ir ire vorige alte herrn, so sie zubesorgen pflegten, vast abgefallen. Darumb thun wir vns irer halben kegen euch auch gnediglich bedancken vnd wollen sie euch hinferner befolen haben, dan sie nuhmer zumahl alt vnd schwach wirdet. Vnd wir sein euch zu gnaden vnd guten gneigt. Datum Minden den 22ten septenbris anno etc. 72.

Vrsula.

s. 569Udskrift: Der erbarnn, vnser besonder lieben Brigittin, ern Magnuss Goedenn 1 nachgelassen witwe.

Orig. med egenhænd. Underskrift og Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 157.

s. 569

3. Oktbr. 1572.

Kurfyrstinde Anna Af Sachsen til Birgitte Gjøe.

Før sin Afsked med Kongen har hun talt med ham om Anne Hardenbergs Giftermaal, som han har erklæret sig tilfreds med og har derhos højtidelig lovet at ville være Oluf Mouritsen en naadig Herre. Dette har hun ikke villet undlade at meddele Birgitte Gjøe til Beroligelse.

Ann Brigitten Trollen witwe czu Herloffsholm. Anna.

Vnsern gruss zuuorn. Erbare, liebe, besondere, wir mögen euch gnedigster mainung nicht bergen, das wir die ko. w. zu Dennemarck, vnsern f. lieben hern brudern, vor vnserem abschiede zu Warneburg 2 iunckfrawen Annen Hardenbergs heirat halben freuntlich angesprochen vnd berichtet, das dedrselbig handel czwuschen beiden personen nuhmer allerding richtig vnd geschlossen, seine ko. w. auch darneben f. gebethen vnd schwesterlich vermahnet, weil Vlaff Stigissen seine ko. w. rath vnd begeren hirin gehorsamet vnd gevolget, das seine ko. w. inen dasselbigen auch wolten in gnaden gemessen lassen vnnd nicht etwo diese heirat wider hindern oder verschieben etc. Darauff seine ko. w. vns widerumb zu freuntlicher antwort gegeben, das sie ir solchs nicht allein Wohlgefallen liessen, sondern auch gantz gerne sehen, haben auch zum hochsten betewert vnd vfi ire sehle geschworen, das sie diese heirat gnedigst s. 570befurdern vnnd Vlaff Stigissen gnedigster konig vnd herr sein vnd bleiben wolten, dan sie ime mit besondern gnaden wohl gewogen weren, welchs wir euch damit vmb besserer nachrichtung willen vnd damit sich Stigissen keiner hinderung nach vngnad zubefahren, gnedigst nicht haben vnangezaigt lassen mogen. Vnnd befehlen euch sambtlich in gottes gnedigen schutz, vnss auch in ewer andechtigs trevves gebethe. Datum Gissoer den 3 octobris Anno 72.

Koncept i Hauptstaatsarchiv, Dresden, Copiai 515. 48.

s. 570

8. Novbr. 1572.

Kurfyrstinde Anna Af Sachsen til Birgitte Gjøe.

Hun skriver til Fru Birgitte for snarere at faa Underretning om hendes Helbredstilstand og sender hende nogle Lægemidler. Beder hende skrive, hvorledes det staar med Anne Hardenbergs Bryllup.

An fraw Brigitta Trollin witwen.

Vnsern g. 1 zuuorn. Erbare, liebe, besondere, wiewohl wir zu dem barmhertzigen guttigenn gotte der tröstlichenn hoffnung sein, es werde sich mit euer schwachen zu gutter besserung geschickt habenn, so möchten wir doch nicht vnterlassen an euch zuschreiben, damit wir euers zustandes konten gewiss bericht werden. Schicken euch auch hierbei inn einem versiegeltenn korbe etzliche labsall, so wir zu wiederbringung euer leibskreffte dienstlich zu sein erachtet haben. Der almechtige lasse euch solches zu vermöglicher gutter gesundtheitt wohl kommenn. Nachdem wir vnns auch versehenn, Anna Hardenbergs ehelich beilager werde numehr albereit gehaltenn vnnd verrichtet seynn, alss begerenn wir gnedigst, ir wollet vnns, wie es darumb geschaffen, neben Vermeidung euers zustandes vnbeschwert wieder berichtenn, vnnd wir bleiben euch ider zeitt mit gnedigstem s. 571willenn gantz geneigt. Datum Dressden den 8 nouembris anno etc. 72. 1

Koncept i Hauptstaatsarchiv, Dresden, Copiai 516. 90.

s. 572

26. Oktbr.(1572?).

Hans Philippus De Prato til Birgitte Gjøe.

Han udtaler sin Glæde over, at Fru Birgitte igjen er bleven rask og sender hende nogle Lægemidler, der skulle befri hende for den Vædske, der foraarsager hendes Sygdom.

Wenlig helsen forsend med gud. Kiere frue Byrgitte, ieg betacker eder so gandske ydmygeligen for alt bewiist gode och mannigfold welgierning, huilkid ath forskylle ieg bør och will were alttiid tilrede effther myn ringe formue. 1

s. 573Kiere frue Byrgitte, ieg kan alldrig fullsiige ether, so glade som alle eders wenner ere her vdj byen, ath gud haffuer so naadelig hiolpen eder til ethers sundhed igien, och dømmer ia allesammen deraff, ath det er gudz store welgierning, som eder naadeligen baade nu sparet haffuer och spare wiill ydermere, hannom til ere och mange tiill hielp och trøst etc. 1 Kiere frue Byrgite, ieg sender ether her naagle smaa papir fulle med den puluer, som ieg sagde, ath y skulle huer xiiij dag tage tiil eder om affthenen vdj god wiin, før y ganger tiil bordtz, huergang so megitt som vdj huert papiir er, liige som y pleyer ath giøre, thj det er eder fornøden, ath y so somme tiid bruger denne lette mediciin, ath det kan efftherhanden borttagis(!) den weske, som forsamlis vdi maffuen och omliggendis ørter och giffue eder so orsage tiill eders wonlige siugdom bode vdj hoffuedit och anderstedts. Och tuiffler ieg enthet der paa, ath y ia skulle fornømme eder megit gott der vdaff etc. Kiere frue Byrgitte, huess ieg kan were eder tiil wilge och tienste, wiill ieg alltiid findis welwillig, det kende gud almechtiste, huilken ieg eder will haffue beffallid till liff oc siell etc. Giører well och hilsner ethers iomfruer och mester Hans 2 paa myne wegne etc. Datum Kiøbenhaffn then 26 octob.

E. altiid welwillig
Hans [P]hil[lippus].

Udskrift: Erlig och welbyrdig frue Byrgitte Gøe, myn synderlig gode wen, gandske wenligen tilschreffuid.

Egenhænd. Orig, med Spor afSegl i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 131.

s. 574

20. Decbr. 1572.

Christen Lauritsen til Birgitte Gjøe.

Han beretter om Inddrivningen af nogle Birgitte Gjøe tilkommende resterende Ydelser af Aakjær Len. Beder hende undskylde, at han paa Grund af de dyre Tider ikke har kunnet opdrive Honning. Hendes Heste paa Tvilum have lidt af Sygdom. Nogle Hunde skal hun med det første faa.

Mynn ganntzsche ydmyge, pligtig, throu hellsenn ether, kierre frw Birgite, nu och alltidt medt gudt forsenndt nest alle manngfoldige wellgierningers thacksigilsse, giffuendis ethers fromhiedt ydmygligenn at uide, att epther som i mig om thenndt eptherstanndt 1 haffuer tillschreffuit, ssaa kannd ieg ethers fromhiedt ydmygligenn icke forholde, att ieg thenndt haffuer bekomit, wnndtagit vij ørte miell aff Fillerup mølle 2, dog haffuer ieg ther forloffuer for och will thett well ocsaa bekomme, dog ieg ther for med forne forloffuer schulle threte. Sambeledis staar Annders bunde wdj Spetrup 3 epther med sinn lanndgildt, som hannd sagde for ether sig att haffue drotningenns frihied paa, som handt dog icke haffuer, huilcke hanns lanndgild forwdenn pending och andit beløber iij ørte iiij sk. rug. Och giffuer hanndt tillkiennde, att y hannom thett schulle haffue tillgiffuenn, och siger, att hannd mig wdj the madde innthett widde till willge, menn mig draagis well tillminde, att hannd thallit med ether paa Aakier ther om, tha suarrit i hannom, at saa witt som s. 575ethers nadigste fruis, zallige wdjhukomilsse 1, frihiedt paalydde, skulle handt bliffue forskaannit, och hannd same tidt loffuid att stille mig forbemellte frihiedtz breff tillhennde, huormedt ieg kunnde holde hanom quit wdj ko. mat. regennschaff Eptherdj ieg same frihedtz breff icke aff hannom kunnde bekomme, icke heller hanndt haffuer thett sielffuer, kunnde y hannom icke quitiere, med mindre ennd y thett wille wdlige, buode kornn och pendinge, huilckit y icke er pligtig till, innthett haffuer i heller hannom thett loffuit medt anndenn willkor, ennd som for er rørt, at hannd medt drotningenns breff thett skulle beuisse sig att haffue frj, huilckit breff hand allderig haffde, menn obenbarlig løy for ether. Attj fordj 2, kierre frw Birgite, wille schriffue mig till et ordt, om y wille lige thett wdt for hannom, eller ieg schall wdkreffue thett aff hannom, thj ellers bekomer ieg innthett ther aff. Thett anndit, huis ieg aft forne eptherstanndt haffuer inndfanngit, haffuer ieg paa the stedder fra mig leuerit, ssaa ieg haffuer fuldkomellig och nocksom quitanz der for, och nar ieg thette kannd bekome, som enndnu rester, schall ieg giørre alltinngiste klart och till sante Wolborig dag 3 fly ether ethers breff igienn, huilckit y ther paa wdgiffuit haffuer, epther som migh sielffuer magt paa ligger att fuldgiørre och aff ether igienn bekomme mit breff, ieg ether ther paa haffuer anthuordit etc.

Kierre frue, som i schriffuer om thett honinge, iegh loffuit att kiøbbe for ether, giffuer ieg ether ydmygligenn at uide, att ieg icke kom hiem aff thennd Kiøbnehaffuenns regsse med Hanns Jahannsenn førinnd sanctij Michellis dag, och tha wor allt, huis honing thette aar wor fanngeligt, opkiøbt, och huor som mannd kunde finnde enn ringetingiste till kiøbs, wille the icke haffue ringer for kandenn ennd j marc wdj ennckid daller, huilckid wor orsagenn till thennd s. 576forwandelinng paa mønthenn bleff giort 1. Icke heller wor ther honing till y aar, som ther pleier att werre, thj wdj thend stuorre lanngwarinndis hiedde och brøennde 2 bleff alle biernis dregt 3 forderffuit. Huorffor, kierre frue, ieg ydmygligenn begieer, att i ther wdj wille icke thage mig till wuillge, thj saa sante(!) hielpe mig gudt, thersom ieg kunnde haffue bekomit thett for sinn werdt, som billigt kunnde werrit, kiende gud, thett icke wor minn forsømeisse. Thersom ieg wdj enn wier bestilling kunde thienne ether enndtt wdj the madde, wor ieg thett ganntzsche yderllig pligtig. Frw Margrite 4 wid minn wnndschøldinge well, hun haffuer sielff thette aar icke ladit kiøbt enn kannde honingh etc. Kierre frwe, ieg sendder ether her wdj enn inndlugte zedell 5 paa ethers øgh, som finndis her wdj Thuillom 6, wdj huilcken y alle leigligheddenn kunde forffarre. Ther haffuer werrit møggit skrøbellighedt eblant thenom i aar, menn for thennd diell, att folck kannd giørre wid thennom, schall thennom innthett bliffue att skade.

The skienndtige huelpe 7 thenom haffuer ieg wdj bestillinge, thenom schulle y med thett første bekomme. Wdj alle the madde, kierre fru Birgite, i widde, ieg kannd thienne ether, i tha wille biude mig ther om ethers guodde willge till, will ieg findis, som ieg displigtig er, ether willig och reddebornne saa yderllig som nogenn ethers fromhiedtz s. 577eggenne thienner. Wiill ether her medt till en guodt iull och løcksalligt nytt aar gud allermegte haffue beffallit. Schreffuit paa Sillkeborig thend 20 decembris. 1

E. f. w. t. 2
Chrestenn Lauritzenn.

Kierre frue, the penndinnge aff Ienns Grøenn kannd ieg icke bekomme, wdenn med minndere enn i hannom ther om wille tillschriffue, och y wille sende mig breffuit, schall ieg ether thenom aff hanom forskaffe.

Udskrift: Erllig och welbiurdige frue, fru Birgithe Gøye zallige Herloff Throldis eptherleffuersche till Herloffuisholm, sinn gunnstige frue, gantzsche ydmygligen tillschreffuit.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 205.

s. 577

1572—73.

Margrethe Rosenkrantz til Birgitte Gjøe.

Hans Johansen Lindenov har lovet at forespørge sig angaaende noget Guld, Birgitte Gjøe har skrevet om. Hun lover at besørge Honning til Fru Birgitte. Hilleborg Lindenov har forgjæves ventet sin Frier.

Minn hiertte kiere moder, gud spare och beware eder fra altt ontt och wnde eder snartt att kome ttill eder helbred igen for sin kiere son skyll. Och som y schriuer, att Hans 3 wille ttalle med hans morsoster 4 om dett gull, saa haffuer hand och for ttall 5 med hinde der om, men hand men saa, s. 578att hand well sell ttalle Biornn och Nils Fris ttill om same gull 1, och skall ieg fli eder att wide, huad suar hand for, och om det honin, att Kresten skriue[r] skall kobe for eder, dett skall y faa. Gud giffue, att ieg elides kund bestelle nogett for eder, daa wed gud, hor gierne ieg wille. Och y alder rod 2, huilken sorig her war y iafftes. Hielbore wentte Preben hid, och mentte hund, att hand skylle giffue Hans for om hinder, for hand drog att landett, och hund hade wentt ham saa wes, och hand kam intted 3. Ieg well icke opholle eder med min ringe schriuelse, mens well nu och alttid haffue eder gud befallt, hand spare och beware eder fraa altt ontt. Ex Rowenstrop den 4

Margrette Rosenkranz.

Udskrift: Erlig och welbyrdig fru Berette Gye, min hiertte kere moder, ganske(!).

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve LIII. 103.

s. 579

13. Febr. 1573

Axel Gyldenstjerne til Birgitte Gjøe.

Han indbyder Birgitte Gjøe til at overvære hans Søns Daab.

Mynn ganntz wennlliig hellssenn nu och altiidt forss[ennt] mett gudt. Kiere fru Beretj, synnderliig goude ve[nn], thacker ieg 1 ether giernne for altt godt, huilckitt att forskylde y skall altiidt finnde mig gandske weluilliig. Kiere fru Beretti, giiffuer ieg ether ganndske wennlliig thill kiennde, att gudt almectiste haffuer naadelliig forløst mynn kiere høstru och vndt oss enn wng sønn. 2 Saa acther ieg vdj die helliig treffoldiighedz naffnn att giøre henndis kierckeganngh och lade cristnne samme voriis vnge sønn thenn søndag iubilathe, som er thenn xij dag appriilliis, her vdj Ø klosterkiercke, huor fore er thill ether mynn ganndske venliig bønn, att y viille vell giøre och vmaage ether hiidt thiil oss paa samme thidt och hiellppe samme voris vnge sønn thill sinn criistenndom och giøre ether glade mett oss och flere voriis goude venner, som mig forhobiis nest gudz hiellp her thaa paa samme thiidt forsameliitt vorder. Ther som ieg vdj saadann eller anndre maade kand thienne ether igenn eller giøre thett, y kand haffue godt aff, skall y finnde mig ganndske veluilliig, thett kiende gudt, then ieg nu och s. 580altidt vell haffue ether beffaliindis. Datum Økloster thenn 13 february anno 1573.

Axell Gyldennstiernne.

Udskrift: Erlliig och welbiurdiig frue, fru Berettj Gyøe thill Schoukloster, mynn kiere fenncke och synnderliig goude wenn, ganndske wennlliig thill schriiffiudt (!).

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXVI. 195. — Trykt hos Rørdam, Historiske Kildeskrifter II. 487.

s. 580

13. Febr. 1573.

Hans Johansen Lindenov til Birgitte Gjøe.

Han har ikke villet lade en sikker Lejlighed til at faa et Brev bragt til Fru Birgitte gaa unyttet forbi. Kongen har indløst hans og hans Søsters Pant og givet dem god Betaling.

Mynn ganndske godwillig hellssenn etther nu och altidtt tiill fornn skreffuen mett gud. A. k. moder, nest ald tackssigelsse for møgitt beuiste godhe, ieg altidtt alf etther befunditt haffuer, ther som ieg thett wdj noger maadhe wiste ad forskiille, skulle y meg ther till welluilligenn befinde, som this plichtig er. A k. moder, kunde ieg nu icke laadett ad skriue etther tiill, efftherthij meg nu stedes wisse bod tiill etther mett Chrestenn skriuer 1, for sendis meg nu tiill effther hans beretting, ad hand nu well paa thenne thid skall forklare, huis bagstad 2 ther findis wdj Aker lenn. Thisligeste kand ieg ick forholle att laade eder widett, att kon matt, haffuer indløst, huis pantt min søster och ieg haffde aff hans matt., och haffuer fott god betalling, huis oss nois, huilckett ieg icke kunde laadett ad giue etther tiill kenndhe. 3 Och wiill nu icke widere opholle etther mett

1 Christen Lauritsen, jvfr. dennes Brev til Fru Birgitte, trykt ovfr. S. 214—17.

2 ɔ: Restance (jvfr. ovfr. S. 214).

3 Hans Johansen havde i Pant Alling Kloster og Hundsbæk, hvilke Kongen indløste ved denne Tid (Missive, dat. Skanderborg 6. Jan. s. 581lang skriuelsse, mens wiill her mett haue etther thenn almechteste herre gud euindeligenn befallendis, hand nadeligen beuare etther lenge ad leue effther hans vilge. Bedendis gerne, ad y pa mine vegne ville haue ad helsse alle etther iumfruer mett mange gode netther. Min søsther lader etther och thett same ønske. Ex Silckeborgh thenn 13 februarij aaar(!) 1573.

Hanns Iohanssen

egenn handtt.

Udskrift: Erliigh och welbirdighe fruwe, fruwe Birgitte Gøie tiill Herloffholm, minn kerre modher, gandske wennligenn tiill skreffuitt.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 68.

s. 581

19. Febr. 1573.

Mette Rosenkrantz til Birgitte Gjøe.

Peder Oxe mener ikke selv at kunne møde i Ringsted, naar Sagen om Herlufsholms Stiftelse skal for Retten ; dog vil han komme, hvis det er Birgitte Gjøe meget om at gjøre; han har om Sagen tilskrevet Rigskansleren. Hun sender forskjellige Fødevarer.

Minn gannske wennlig hellssenn altiid forsenndt mett wor herre. Kiere Birgitte, nesøskindbarnn och sønnderlige gode wenn, wiill ieg haffue thiig høgellige och giernne betackitt for møgitt hulhedt och gott, som ieg [y] mannge maade aff thiigh befunditt haffuer, huilckitt ieg alle mine daghe wiill findis guoduilliig att forskylle y alle the maade, ieg wedt thiig tiill wiilliig och guode kanndt werre. Kierre Birgitte och kiere nesøskinndbarnn, er thinn schriffuillsse

1573 i Jydske Tegn. I. 46); Alling Kloster blev samtidig lagt til Hans Johansens Len Silkeborg. Som det fremgaar af hans Udtryk

i Brevet, har en Del af Summen tilhørt hans Søster, den ovfr. S. 217 omtalte Hilleborg Lindenov, eller hans ældre Søster Dorthe, Christoffer Munks. s. 582miig wdj gaar tiill hennde komenn, huor wdj thu giffuer tiill kiennde, att du haffuer schreffuitt Peder tiill, att hanndt wiille møde thiig wdj Ringstedt, nar skollenns sag skall wdj retthe, saa haffuer Peder schreffuitt thiig sitt betennckende y thenn sagh och meenn, att thett icke well kunde lempe siigh, dog ther som thu wiillt haffuitt aff hannom, giør hanndt thett giernne. 1 Ther som Peder komer didt, wiill ieg giøre mitt beste, att ieg kanndt følge hannom, paa thett ieg kanndt kome thiig tiill ordts. Och haffde Peder schreffuitt rigenns cannzeller tiill, att same sag maathe kome s. 583for her wdj byenn, att ther som sagenn icke kunde bliffue enndt, att hanndt tha mett this bedre lempe kunde sellff were ther hoss och haffue inndseennde, att thett maathe gaae rett tiill. Och sennder Peder thiig rigenns cannzellers breff 1, att thu ther aff widere kanndt forfare meningenn, enndt ieg nu schriffue kanndt. Kiere Birgitte och kiere nesøskinndbarnn, sennder Peder och ieg thiig enn tønne lax och enn thønne sundt och maffue 2, som ieg forseer mig rett gott skall werre, och beder thig giernne, att thu wiillt tagitt tiill thacke. Dislige sennder Peder thiig j oting sielle speck 3, som rett ferst 4 och gott er, och wiillt thu thage enn godt wiilliig for alt. Peder och ieg wedt, att thu edder heller fisk ennd kiødt, ther for sennder wij thiig faste kost. Kiere Birgitte och kiere nesøskinndbarnn, wiill ieg icke lennger wmage thiig mett thenne min schriffuillsse, och beder ieg thiig giernne, att du wiillt well giøre och schriffue mig tiill, nar thiig stedis buudt, och lade mig wiide, huor thiig liider. Och wiill ieg ynnske aff gudt, att ieg altiidt maa spørge thinn sundhedt och wellfart, maa thu tro for wist mig kiert er aff alt mitt hierte, kiennde gud allmec., then ieg thiig lennge sundt wiill haffue befallitt. Ex Kiøppennhaffnn then 19 februarij anno 1573.

Mette Rosennkranndts

Keærre 5 Berrtte och keærre søster, ffortteænnck mig icke deænne min kaarrtte skerriffuellsse, deætte bod komer ssaa hastig aff steæd. Der du iu vuiltt haffue Peær hoss dig y Rynsteæd, lad hannom vuide, gør hand gieærrnne baade y dj maade och alle anne, huiz du kand vuerre ttieæntt meæd, som hand eær pellttig (!), der skalltt du som gud icke haffue ttuil paa etc.

s. 584Udskrift: Erlliig, welbiurdiige frue Birgitte Gøye, minn kiere nessøskinndbarenn och besonnderlige guode wenn, gannske venlig tiillschreffuit.

Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XLIX. 160. — Trykt hos Rvge, Peder Oxes Liv og Levnets Beskrivelse, Fortalen Bl. d. 3.

s. 584

21. Febr. 1573.

Jacob Seefeld til Birgitte Gjøe.

Han har i Korsør faaet Birgitte Gjøes Brev med Anmodning til ham om at kræve Axel Gyldenstjerne for en Sum Penge; glæder sig over, at hun, der har været svg, nu har det bedre. Om sin Giftermaalsplan vil han skrive hende nærmere til. Han gaar nu til Søs for god Vind.

Myn alder kyereste moeder, gudt almechtyegeste were alle tydt medt eter ock beuare eter medt languarendes lyeff ock lyecksalyege welfardt fra aldt ontt. Ieg tacker eter gandtze gerne for aldt beuyst huldhedt ock mange welgernyng ock wyl alle myn dage aff formoegen gandtze wyllygen fyndes adt goere ygen, huadt y kan haffe tyenest alf, som ieg kyendes eter plychtyg adt were. A. k. moeder, kam ieg y afften hydt tyl buyeen ock wyl offuer 1, fandt ieg tuyne eters schryeuels for meg huoes Pernyl Oxe 2, y huylke y er begerendes, adt ieg wyl kraue dy penge alf Axel Guyeldenster, huylket ieg wyl gerne vdt redte for eter. 3 Ock som y schryeffer, adt y haffer weredt suyeg, syeden ieg s. 585droeg fra eter, ock formerker, adt det er beder nu ygen, huyelket gudt sche loeuedt, adt det ma sche ioe lenger ioe bedere. A. k. m., som y er ock begerendes adt wyede om den beuyst sag, huadt der er beramedt wdy, sa gyelfer ieg eter wenlygen adt wyede, adt det er ick beramedt anderledys, en det war, men(!) det forste wyl ieg haffe mydt eget boedt huoes eter ock syegen(!) schryeffe eter wyedere tyl en nu. 1 A. k. moeder, wyl ieg ick wyedere opholde eter medt denne myn rynge [schryeuelse], men nu oc alle tvdt haffe eter gudt befalendes. Han spare ock beuare eter lenge adt leffe ock lyede wel. Oc wyl nu ock alle tydt haffe eter gudt befalendes. Beder eter gerne, adt y wyl haffe den wmag ock syeg eters iunfrur mange cm goede nater. Datum Kørsøer den 21 februarys 1573.

Iacob Seffeldt.

Aider kyereste moeder, ma y wyde, adt ieg haffer en goedt wyn ock gar nu tyl schyps ock beder eter gerne, adt y ick wyl forttencke meg denne myn rynge schryeuelse, for det scher medt stoer hast. 21 februyns(!).

Udskrift: Erlyg ock welbordyg fru Byerete Gøey, myn kyere moeder, gandtze wenlygen y egen hande.

Egenhænd. Orig, med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 72.

s. 585

22. Febr. 1573.

Mette Rosenkrantz til Birgitte Gjøe.

Hun udtaler sin Bekymring over Birgitte Gjøes Sygdom og sender efter hendes Ønske nogle Lægemidler fra Dr. Hans Philippus de Prato.

s. 586Peder Oxe vil efter Fru Birgittes Ønske ikke give Møde i Ringsted, naar Sagen om Herlufsholm skal for, og hun fraraader Fru Birgitte selv at tage derhen. Beder hende besørge et Brev til Pernille Oxe i Korsør og om at tilbageholde noget Akvavit til Peder Oxe.

Kierre Birgitte och kiere nessøskinndbarnn, gudt alleme werre alltiidt hoss thiig mett sinn aanndt och naade och beuare thiig fra alt thett, som onndt er. Ieg wiill nu for tidzenns korthedt lade all tacksiigellsse bestaae och alle mynne dage aff formugen giernne giøre, huis ieg wedt thig tiill wiilliig och guode kanndt werre. Kiere Birgitte, er dinn schriffuillsse mig wdj gaar tiill hennde komenn 1, huor wdaff ieg formercker, att thu er bleffuitt nogitt ille tiill pats, huilcket thu maa tro for wist, Peder och mig rett onndt giør aff alt vort hierthe, och wyll wy ynnske aff gudt,. att thu snart och well maa forwinnditt och kome tiill thinn helbrede igenn. Haffuer ieg epther thinn schriffuillsse och begierinng hafft buudt epther docter Hanns 2 och Iatt hannom lest thitt breff och ther hoss talld mett hannom om thinn siugdom, saa sender ieg thiig nu nogitt, som hanndt haffuer forordineritt, och ther hoss itt breff, hannd haffuer thiig tiill schreffuitt, huorledis du skallt brugitt. Och beder ieg thiig giernne, att thu nu mett thett første wdenn all forsømilsse wiillt forsøge same raadt, thu skallt see mett gudts hielp, att thu schalt kiennde thiig gott ther aff. Och er min wennlig bønn tiill thiig, att thu willt well giøre och schriffue mig tiill och lade mig wiide, huor thig lider, thj thu maa tro forwist, Peder och ieg bliffuer icke well tiill freds, før enndt wy faar schriffuillsse eller buudt fra thiig. Wiill ieg nu icke lennger wmage thiig mett thenne mynn korthe schriffuilsse, wiille alle mine dage s. 587hullelige och giernne giøre, huis thu kanndt were thiennt mett och haffue gott aff, kiennde gud allmec., then ieg thiig lennge sund wiill haffue befalitt. Peder och ieg ynnsker thiig mange m gode netter. Ex Kiøppenhaffnn then 22 februarij anno 1573.

Mette Rosennkrands.

Keærre 1 Berrtte, din sygdom gør mig aff hiarrtte ontt, deæ ttero vuist, och vuil tteroligen ynske aff gud, att hand naadligen vuil sparre dig, och seæner ieg dig ttueænne gelass och der hoss daatterrenz berff 2 hermeæd huorless du deæ skaltt beruge. Gud giffue ssin naade ttyl, att du der aff maa beffynne dig vuyl, skal vueærre Peær och mig keærrtt, och lader vuj vuortt egde bod derage ttyl dig, paa deæ att Peær och ieg maa uide, huor ligheden(!) nu begiffuer sig meæd dig. Ieg fformercker aff din skerriffuellsse, att du sserrde ffor gaatt ean, att Peær nu paa eonssdag 3 icke møder y Ryngsteæd. Der du kunne vueærrde ttieæntt meæd, hade hand som gud gieærnne giorrttede, som hand er dig pellttig(!). Gud lade alltting ske sitt naffuen ttil eærre, saa vud ieg vuil 4, att du bekomer ien rætt ffeærdig eænne paa din sag. De[r] du ffynner dig icke vuil, da deraff icke ttil Ryngsteæd paa eonssdag, beffal gud din sag, hand reætterren vuil eud, ssom hannom er behaglitt. 5 Peær och ieg atter vuoss icke hieæm ein helle dagen 6, der ieg eænd nu aff vud. Gud beffaller ieg dig allttid, hand sparre dig leænge sund etc.

Kiere 7 Birgitte och kiere nessøskinndbarnn, sennder ieg thiig itt breff, som ieg haffuer min søster Pernille Oxe s. 588tiillschreffuit, och beder ieg thiig giernne, thett førsthe thiig stedis nogitt buudt tiill Kaarsør, att thu tha wiillt forskicke hinnde same mitt breff, saa thett maa wist kome hinnde tiill hennde, thj mig liger ther stor mact paa. Ieg wiill giernne paa enn andenn tiidt haffue thj gannge saa megenn wmage for thiig igenn etc. Kiere Birgite, ther som thu haffuer nogitt aff then guile aquauitte, och thu icke sellff bruger then, att thu tha willt well giøre och holle Peder thenn tiill gode, thj [hand] haffuer icke mere ennd itt glas aff then slags. Aff then anndenn haffuer hand nock aff, menn dog kiennder hannd sig best aff then guile.

Udskrift: Erlliig, welbiurdiige frue Birgitte Gøye, minn kiere nesøskinndbarnn och besønderlige gode wenn, gannske wennligen tiillschreffuit.

Orig, med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 86.

s. 588

27. Febr. 1573.

Lisbeth Huitfeldt til Birgitte Gjøe.

Da der just skal gaa Bud til Birgitte Gjøe, vil hun ikke forsømme denne Lejlighed til at udtale sin Hengivenhed for hende.

Mynn allderkierresthe morsøsther, denn alldmegteste gud werre nu och allthid hoss eder och sparre och beware eder nadeligenn och well fraa alltt dett, eder kannd werre skadelig ennthenn thill liff illder siell. Mynn hierte kierre morsøster, betacker ieg 1 eder saa gannske ydmygelligenn och giernne for alltt dett møglle gode, som y meg allthid s. 589wdii mange made giordt och bewisth haffuer, huillcked der schall werre wforglemptt hoss meg, saa lennge ieg leffuer, och wed well, ieg iche kand forskyled, menn denn alldermegtesthe gud hannd werre eders lønen och bethalling der for. Minn allerkierresthe morsøster, kunde ieg iche lade att schriffue eder till, menn meg stedes wisse bod till eder, dog y haffuer der innted aned ennd wmage aff, och will ieg ønsche och bede aff gud, att ieg alldtid maa hørre de thiennder, atth eder lider well, da wed gud, att detth er meg gannske kiertt att hørre. Mynn allerkierresthe morsøster, will ieg nu iche lennger wmage eder med denne min ringe schriffuellse, menn beder eder gannske ydmyglig[e]n och giernne, att y will iche fortenncke meg denne min kaartte och ringe schriffuellsse, for hun er iche saa god, som hinde bør att werre. Saa will ieg nu och allthide haffue eder denn allderniegtesthe gud nu och allthid befallenndis med langwarenndis løcke och welferd bode thill sell och liff. Lader min moder hellsenn(!) eder med mange thusende gode netther. Ex Beridzgard fredagenn for midfaste søndag 1573.

Lisebett Huetfelld.

Udskrift: Erlliig och welburdige frwe Birgithe Gøye thill Herloffshollm, min kierre morsøster, gannske ydmygelig[e]n thillskreffuit.

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXXIII. 107.

s. 589

4. Marts 1573.

Jacob Høg til Birgitte Gjøe.

Da han erfarer, at hans tidligere Brev til Birgitte Gjøe er gaaet tabt, meddeler han hende igjen Grunden til, at han ikke har kunnet komme til Oluf Mouritsen Krognos’ Bryllup, hvorom han beder hende underrette de nygifte. Et paatænkt Mageskifte for Fru Birgitte har han endnu ikke kunnet bringe i Stand.

s. 590Mynn gandtze wennliig, kiierliig helsenn nw oc altidt forsenndt met vor here. Minn allerkiieryste morsther, wiill ieg 1 nw iche bemøde ether met lang thachsigelse for allt erre och gode, y altiidt och vdj mange maade meg giort och beuist haffuer, huilchiitt denn ewige gudt will ether ther for rigeligen belønne, och gudt wnde meg att leffue then dag, att ieg kunde giøre nogit, der y, min kiere morster, kunde haffwe erre och thienniste aff, daa schall gudt widet, att ieg altidt wille findis ther wspardt vdj, som ieg ether well des pligthig er, och y aldrig schall haffwe thuiell paa, saa lennge ieg leffwer. Mynn allerkiieriste morsther, fiich ieg vdi dag min søsthers 2 schriffuelse, huorvdi ieg formercher, att i iche haffuer bekomit dett breff, ieg sist schreff ether thiill, der ieg laa wdj Nyborg, huilchit giør meg retteligenn wnnt, thi ieg haffde ther vdi schreffwit ether minn vndtschylding thiill, huor for ieg iche kunde komme thiill Oluff Mouritzens brøllop 3. Saa giiffuer ieg ether enndt nw gandtze wenligenn adt wide, att ieg iche kom her hiem før enndt iulle affthenn, och daa fant ieg Oluffs brølups breffwe her for meg. Saa drog ieg som gudt andenn iulle dag her aff igenn och haffde wisth agtidt meg offuer. Der ieg kom thill Nyborgh om affthenenn, daa waer Iacob Seffeldt denn samme dag offner komen 4. Saa laa ieg wdi Nyborg wdi siwff dage, oc iche ieg eller nogenn kunde komme offuer y medeler thidt, oc laa der s. 591ochsaa Eriick Rudt 1 oc Biørn Kaas 2 och mange ander, som wiille oc saa gierne haffue werit offuer till brøllopit oc kunde ingenledis kome offuer. Saa drog ieg om søndagen, som brølluppit stodt, aff Nyborg oc her hiem adt igenn denn lannge wey thiill forgieffwis. Saa beffrøgther ieg, att

Oluff schall fortenche meg der vdi och mienne, att ieg iche wille drage hannom saa langt thiill wilge, saa kiiennde gudt, att thet war iche min schyldt, att ieg io giernne wille haffue werit der, der som ieg en haffde hafft hundret myll lenger adt drage. Saa er der for nw mynn ganndtze wenligenn bønn thiill ether, kiiere morster, att y wille well giøre och haffwe thenn wmage, att naer y thaller medt Oluff eller frw Anne och giøre min wndtschylding hoes dennom, att de wille haffue meg der wdi wndschyldet, ieg wille som gudt giernne haffwe thientt dennom vdi de och alle maade, som ieg well pligthig er, dersom thet haffde werit megh muelliigth. Saa haffde ieg ochsaa, kiiere morsther, schreffuit ether thiill om de ij eders gaarde y Hardsyssell oc den y Huolbiere herit, att ieg en nw yngen haffuer kundt bekomit, som wille giffwe godtz der for wdi Sellanndt, der eder gaffnligt kunde werre, saa the erre endt nw wfforsaugt 3. Thet haffuer ieg ochsaa schreffuit ethers ridefogit Michell Schuinholt thiill. Minn allerkieriste morsther, denn handell, som y well wedt, att wy thalde om, dett siste ieg war hoes ether, er enndt nw thiill ingenn ende komen, menn dett første, gudt wiill, meg stedis nogenn budt offuer tiill ether igen, schall ieg schriffwe ether all beschedenn thiill ther s. 592om 1. San will ieg nw iche widere bemøde ether met thene min korthe schriiffuelse, men wiill alle mine dagge aff all min ringe magt findis weluiligen att giøre och lade allt, huis y kanndt haffwe erre oc gode aff oc werre thiennt medt. Saa wiill ieg her medt nw och altidt haffue ether medt ethers gandtze hus och allt, huis ether kiiert er, denn allermectigste gudt ewindeligen beffallit, handt spare oc beware ether lenge helbrede och wdi gudtz frygt. Helsser mynn moder och ieg etther och ethers iomffruer met mange 111 gode natter. Aff Wanng thenn 4 marcj aar 1573.

Iacob Høg.

Udskrift: Erlüg och welbørdiig frwe, frw Birgite Gøie Herloff Throlliis thiill Herloffholm, mynn kiiere modersysther, gantz godwiilligenn thiillschreffuit.

Orig, med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXXIII. 29. — Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 237—40.

s. 592

4. Marts 1573.

Oluf Mouritsen Krognos til Birgitte Gjøe.

Han takker for Lax m. m., som Birgitte Gjøe har sendt ham; men da der er tilstrækkeligt af Lax paa Bregentved, sender han den tilbage. Ligeledes tilbagesender han et Brev, som Fru Birgitte vilde have til Jylland, da han nu ikke faar Bud dertil.

Mynn ganntz wennlliig helssenn nu och alltiidt forsenntt mett wor herre. Kierre morsøster, tacker ieg ether saa ganntz wennlliigenn och giernne for alltt bewiist gott, testligeste och nu for thenn lax, seellspeck 2 och hues andett, som y nu haffuer senndtt mig, huilkett thette och alltt s. 593anditt miere gott ieg alle myne dage gantz godwiilligenn och giernne mett ether wiill forskyllde och fortienne vdj hues made ther ieg kand wiide, ther y kunde haffue thiennist och gott aff. Kierre morsøster, sender ieg ether thenn tne Iax igenn och wiill wenn, lade ether wiide, att ieg haffuer sielffuer Iax her paa gaardenn miere, end iegh her haffuer behoff att lade forspiisse, huilckett ieg tiillforne icke aff wiiste, och skulle y haffue saa møgenn tack for thenn, som ieg haffde beholldett thenn. Kierre morsøster, sennder ieg ether och nu thett breiff igenn, som y wiilde haffue till Iulland, thj mitt bud komer icke nu saa snartt ther offuer, som ieg haffde achtett 1. Kierre morsøster, ther som y wiiste nogenn diell her paa gaarden, som y kunde were thientt mett, att y tha wiilde raade och byude ther offuer som offuer ethers egitt. Och wiill alle myne dage ganntz giernne giøre alltt, huis ieg wed ether kiertt och till wiillie kand were. Her mett ether gud allmectigiste beffalinndis. Ex Brendtued then 4 martij 73.

Olluff Mowritzenn.

Udskrift: Erlliig och welbørdiig frw Birgitte Gøye, mynn kierre morsøster, ganntz wennliigenn tiillschreffuitt.

Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 76. — Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 236 f.

s. 593

(Marts?) 1573.

Anne Hardenberg til Birgitte Gjøe.

Hun sender Fryndser til en Kjole, som Birgitte Gjøe har lovet at sende hende. Oluf Mouritsen kan ikke mødes med Fru Birgitte inden sin Afrejse. Sender en Ske til Edel Hardenbergs Søn paa Herlufsholm. Om en Tjenestepige. Erik Valkendorf takker for noget Vin.

s. 594Myn a. k. farsøster, den almetteste euiig gud werre altiid hus eder mett siin heliig and och naade och sterke eder och beuore eder lenge att leffue saa mange tiill trost och gode. Gud beløne eder for altt dett, y haffuer giortt meg. Myn a. k. farsøster, sener ieg eder nu dii franser 1 tiill myn kiortell och wiille saa gerne bede eder, att y wile haffue giortt saa well och sen meg en mett dette bud. Y skreff meg tiill, att y senne meg myn kobe mett snekeren, men hand siiger, att hand haffuer icke faaed en. Ieg haffuer tailed mett Oluff, att y gerne wiille møde hannom, før hand drog aff Ianned 2, saa formerker ieg, att dett paa denne tiid icke sker, som y forfar aff hans skriiffuelse. Saa wed gud, att dett gør meg wntt, att ieg icke mer skall komme eder tiill ords paa denne tiid. Mester Hans 3 sade meg, att Edels søn haffde ingen ske 4, saa senner ieg eder nu en och wiille saa gerne bede eder, att y wiille saa well gørre och flii hannom. Gud wed, huor ille ieg kommer tiill maade for piige, gud kende meg dii beste raa. Y skulle wiider faa myn skriiffuelse, før wii drager her fraa. Wiille y biude meg tiill mett dette bud, huorlen y erre tiill pas, och huorlen y nu kunne soffue. Gud almetteste wnne meg altiid gode tiiden fraa eder. Ieg well nu och altiid haffue eder den almetteste, euiig gud beffallendiis. Erick Walkendrop lader siige eder saa mange gode netter, och hand lader take eder saa gerne for den gode wiin, y bestelled tiill den begraffuelse 5. Skreffued Brenttued taarsdag mett hast.

A. H.

s. 595Udskrift: Erlüg och welbiurdiig frue Berrette Herløff Trolles, myn kerre farssøster g. w. t. sk.

Egenhænd. Orig, med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXXI. 43. — Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 240 f.

s. 595

23. Marts 1573.

Jacob Seefeld til Birgitte Gjøe.

Han sender Birgitte Gjøe noget smeltet Fedt og Brev paa noget Gods. Om Axel Gyldenstjernes Gjæld til hende. Hendes Kvæg og Svin trives vel. Hans Johansen Lindenov skal forlade Silkeborg. Minder Fru Birgitte om hendes Løfte at lade hans Hustru og Datter male og beder hende sende Barnets Amme tilbage til ham. Om et Mageskifte, han ønsker at gjøre med hende. Sender Fru Birgittes Nativitet. Om noget Glas, hun har bestilt.

Myn gantze wenlygen helsen nu ock alle tydt forsendt medt wor here. Kyere moeder, gudt almechtigeste were medt eter ock beuare eter lenge adt leue ock lyede wel. Kyere moeder, tacker ieg eter for aldt beuyst huldthedt ock aldt goedt, som y meg gordt ock beuyst halfer, for huyelkedt ieg wyl gerne forschulde vdy hues made ieg wedt. eter tyl wyllyge ock tyenest were kan, som ieg kyendes plyechtyg adt were. Kyere moeder, sender ieg eter iij tøener smeldt 1, som ieg loeuedt eter, ock sender ieg eter det breff pa det goes 2, som ieg haffer vdtlagdt eter, ock y wyl sende meg eters breff ygen medt dytte boedt, adt y kyender, y haffer det y forlenyng same goes eters lyeffs tydt och syeden koeme tyl meg eller myn aryng 3 ygen.

s. 596Kyere moeder, koem Myckel Suyenholdt 1 hydt y afftes, ock har han fan 2 meg Axel Guldenstern[s] breff, sa adt ieg wyl haffe myt boedt nu strax tyl hannum om same penyng, sa y schal bekoeme dem, det forste ieg far dem 3. Ock ma y wyede, adt eters fe ock suyen schader inten(!) ock er wel tyl pas 4, ock wedt y wel, adt Hans Ioehansen koemer aff medt Syelkeborg nu adt sante Wolborg dag 5. Trenger eter for gres tyl eters stoedt, da wyl ieg gyeffe eter gres tyl dem, sa lenge y kan sele dem y soemer 6. Kyere moeder, beder ieg eter gerne, adt y ick wyl forgleme medt den kontterfeyer, som schulde konterfey salyege Soeffy ock lyele Byerette 7. Ieg wyl selff betalet, huadt det koster, ock som ieg talde medt eter om den ame, som fulde barendt offer, adt ieg wylle forsye 8 den, sa beder ieg eter, adt y wyl sende den her offer, da wyl ieg forsy hynder, det forst hun koemer, om hun heller selff wyl. Som y schreff meg y syest tyl, som ieg fandt brefedt y Korsøer 9, adt y wylle vnde meg den gar y Neyer 10 for fullest, om en war vforsagdt, da haffer ieg taldt medt Myckel Suyenholdt, da syeger han har taldt medt lacob Høeg, sa en er vforsagdt en nu. Derfor beder ieg eter, adt y wyl wnde meg same gar, ieg wyl gyeffe eter ygen, huar ieg haffer goes y Selandt eller Lalandt. Ock sender ieg eter eters natyeuytedt 11 y gen, ock, s. 597sa hyelp meg gudt, ieg wyst ick, det ieg haude det. Kyere moeder, formerker ieg pa Iep Huyedt 1, adt han schal bestyele eter fern syentener glas tyl wyende glas, sa sender ieg eter same glas. Der som y haffer mere behoeff, da schal y gerne fa det, ock haffer ieg andtworde Myeckel Suyenholdt same glas 2.

Aider kyereste moeder, wyl ieg ick wyedere opholde eter medt denne myn rynge schryeuelse, men nu ock alle tydt haffe eter gudt befalendes, han spare eter medt lang warendes lyeff ock helbredt. Myn aider kyerest moeder, wyl ieg ick forbuyede meg y moedt eter, men den stan ieg leuer, schal y fynde meg for eter hulde søen, der y ingen tuyeuel schal haffe pa. Lader ieg syege eter ock eters iunfrur mange goede natter. Datum Wysborg anden pask dag 1573.

Iacob Seffeldt
medt e. handt.

Udskrift: Erlyg ock welbørdyg fru Byerete Gøey tyl Herloffsholm, myn kyere moeder, gandtz wenlygen tyl hande.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 85.

s. 597

10. April 1573.

Jacob Seefeld til Birgitte Gjøe.

Da Birgitte Gjøes Foged Mikkel Svinholt ligger i Aarhus og bier paa Vinden, benytter han Lejligheden til med ham at sende hende dette

s. 598Brev. Kongen er i Randers. Om Ammen til Birgitte Seefeld. Axel Gyldenstjerne har erklæret at have sendt Fru Birgitte hendes Penge.

Myn wenlyg helsen nu ock alle tydt forsendt medt wor here. Kyere moeder, gudt were medt eter ock beuare eter lenge adt leue ock lyede wel. Kyere moeder, tacker ieg eter for aldt goedt ock mange mange beuyst welgernynge, som y meg gordt ock beuyst haffer, for huylkedt ieg vyl gerne forschulde y hues made, ieg wedt eter tyl wyllyge ock tyenest were kan, som ieg kyendes plychtyg adt were. Alder kyereste moeder, nu ieg koem til Arse 1, da fandt ieg Myckel Suyenholdt her, ock lyeger han her ock fortøeuer efter wynden. Kyere moeder, efter meg nu stedys bodt, konde ieg ick ladet adt besoege eter medt denne myn rynge schryuelse, dog ieg intet sunderlyg nuydt wedt adt schryeue, andet en kongen er y Randers ock wyl fortoeue der tyl herdagen 2. Ock feck ieg eters schryuels her y Ars, som y haffer schreuen meg tyl, adt den forst ame haffer y tagen tyl barendt y gen 3, men haude y ick wylle brucht hynder der tyl, da wyl ieg haffe forsydt hynder, som ieg loeuedt eter. Alder kyereste moeder, wyl ieg ick lenger op holde eter medt denne myn rynge schryuelse. Kyere moeder, wyl ieg intedt forbuyede meg y moedt eter, men aldt den stan ieg leuer, schal y fynde meg for eters egen søen, ock wyl nu ock alle tydt haffe eter gudt befalendes, han spare ock beuare eter lenge adt leue ock lyede wel. Beder ieg eter gerne, adt y wyl haffe den wmag ock syege eters iunfrur alle mange goede natter pa myn wegen. Datum Ars 10 aprylys 1573.

Iacob Seffeldt.

Kyere moeder, vedt y noegedt, adt ieg kan bestyele her y landett for eter, da wyl ieg gerne goere det, sa hyelp meg gudt, sa gerne som for noegen mynsken, der leuer.

s. 599[Paa en løs Seddel:]

Kyere moeder, haude ieg mydt boedt huoes Axel Guldenstem medt hans breff ock krauedt dy penge, som han er eter schuldyg 1. Da schreff han meg tyl, adt han haude afferdyget hans schryeuer tyl eter adt schule betale eter same penge.

Udskrift: Erlyg ock welbordyg fru Byerete Gøey tyl Herloffsholm, myn kyere moeder, gandtz wenlygen.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 80.

s. 599

18. April 1573.

Mette Rosenkrantz til Birgitte Gjøe.

Hun og Peder Oxe ere Aftenen forud komne til Vallø; han er nu rejst til Kjøbenhavn, hvorhen hun om nogle Dage vil følge ham, naar et hende paakommet Ildebefindende har fortaget sig. Hun har med Deltagelse erfaret, at Fru Birgitte er syg, og ønsker snart at høre igjen fra hende.

Kerre Berrtte och keærre neædssyskenbarn, gud vueærre meæd dig y alle dinne vuge 2. Ieg vuyl ffor ttyssenz kaartthed lade alld ttackssillsse bestaa och vuyl aff formue ffynnz dig huld och gieærrnne att gørre, huiz du kand vueærre ttieæntt meænd(!), deæ ttero vuist etc. Kerre Berrtte, vuil ieg dig vueænlligen icke forhaalle, deæ Peær och ieg kom hid ttil gaarren iaffttez, och dero Peær heær rætt nu aff och vuil yafftten vueærre y Køffuenhaffuen, och forttøffuer ieg herre 3 ttil paa mandag heller ttyssdag 4, saa atter ieg mig ttyl Køffuenhaffuen ttil Peær, om gud vuil, hand ffor syn keærre søn onne mig att ffynne hannom sund. Och hade ieg ffolltt hannom y dag, nu haffuer ieg ffaad saa ontt ffor s. 600mitt beryst, att Peær vuille icke, att ieg skulle derag eud, fførre deæ belliffuer naagde beærre. Kerre Berrtte, rætt nu som mitt berff vuor saa neær ttil skerrffude (!), kom mig din skerriffuellsse ttil haanne, huor aff ieg fformercker, att du haffuer vueærrde møgde eylle ttyl pass, syn du vuost hoss Peær och mig, huilckede du maa ttero ffor vuist mig aff alltt mitt hiarrtte ontt gør, och vuil ynske aff gud, att hand naadligen vuil sparre dig och onne dig ssenar och vuil att fforvuinnede(!). Och ssynnz mig icke raadlytt, att du derager udi lofftten, meæn att du haaller dig stelle, ttyl gud vuil deæ belliffuer beærre meæd dig. Och eær deæ mig keærtt, att du ftyck deæ barst eøl 1, ymeæn deæ bekomerre dig vuil. Der du vuest naagde annde, Peær och ieg kand bestelle dig ttyl gode, att du vuiltt lade vuoss vuide, vuille vui der ttil ffynnz god vuillig och allttid gieærrnne vuil gørre, huiz dig keærtt eær, keænne gud aller mettist, ieg dig nu och allttid leænge sund vuil haffue beffallitz. Aff Vualleø meæd hast deæn xviii dag aperyllss mdlxxiij.

Meætte Rossenkerranz
egen haand.

Kerre Berrtte, nor dig steæss bod, da gør vuil och lad Peær och mig vuide, huor deæ begiftuer syg meæd din sygdom, din ssundhed att hørre, maa du ttero, for vuist voss keærtt eær etc.

Udskrift 2: Erlliig, welbiurdiige frue Birgitte Gøie, min kierre nessoskinndbarnn och besønnderllige guode wenn, gannske wennligenn tiillsch 1.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XLIX. 162.

s. 601

s. 602

s. 603

(April?) 1573.

Pernille Oxe til Birgitte Gjøe.

Sender Fru Birgitte Vin. Hun er i Begreb med at rejse til Jylland efter sin Søsters Raad for at bringe sin Sag i Orden. Skanderborg Len er opsagt Holger Rosenkrantz.

M. a. k. m., gud beuare eder altyd uel fra alt det, som vndt er, oc hand beløne eder alle eders mangfoldyg uelgernynger. Tyden er for kort tyl adt tak, men det skal dog uere vdforglemt (!) hos meg 1, saleng som ieg leuer, med al trohed. M. a. k. m., sender ieg eder to flasker malmersye 2 oc beder eder gerne, adt y uyl taged tyl tak. Ieg konde yndt kome auer y gaer, men y dag uyl ieg auer med guds help. Gud vnde meg en gud reyse. Myn kaerl kom hem y gaer. Myn soster 3 skryuer meg tyl, adt hun har end nu yngen gud suar faed, men rader meg, adt ieg sei skal strax kome auer, sa kand gud gøre, huad hand uyl. Ieg har befald gud al myn sag oc uyl nøges, y hore hand uyl haued, for ieg ued, hand forlader meg yck fo … 4. Som meg tykes, dae er det en vnderlyg uerden. Holger Rosenkrans er nu af med Skanderborg. Kaeren dro der fra y fredags med alt hyndes tyngest, men Holger blef end nu en dag eller to der, sa syger myn kaerl 5. Gud help s. 604uel, skal mand sa fløtte y vdtyd(!). Ieg kand nu yndt mere skryue eder tyl, ieg gaer nu tyl skyues y guds nauen. Gud fader oc søn oc den helyg and befaller ieg eder, m. a. k. moster, hand beuare eder fra alt det, som vndt er, oc lade meg fynde eder sund oc helbred y guds frycht. Ieg beder eder sa gerne, adt y forgleme meg yk y eder bøn, som y haue laued. Gud beuare eder altyd uel, m. a. k. m. Ex Korsør tysdagen med hast.

P. Ox.

Udskrift: Tyl myn kere moster fru Berette Herlof Trolis ganske uenlyg tylsk.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve L. 69. — Trykt i Historisk Tidsskrift 5. R. V. 407 f.

s. 604

2. Maj 1573.

Rasmus Augustinus til Birgitte Gjøe.

Han takker Birgitte Gjøe for Brev og Gave, hun har sendt ham i hans Sygdom. Om en syg Pige.

Vor herre Iesus Christus, som wdsender den sande trøster mand, den werdige helligaand, hand wære altijd hos eder i eders hierte met glæde oc trøst, min kiere frw. Oc bør mig att wære eder tacknemmelig, saa lenge ieg lefuer, for saa megit gaat, j mig altid beuise. Gud wære eder god till euig tijd for eders scrifuelse oc det gode, der met fulde. Mig haabis till gud, att det kand mig megit forlæske paa mit bræck, men ske gudz wilge, saa blifuer det gaat. Men met badskieren hafuer ieg giort det klart. Gud gifue, det kunde nu met den flittige pige blifue ellers snarlig gaat. Oc giffuer lægerne baade samen god trøst. Oc der met s. 605paa denne tijd will ieg haffue eder den euige gud befalendis met lif oc siæll, folk oc alt det, i kiert haffue. Screffuit i Kiøge 1 met hast 2 maij 1573. Rasmus Augustinus, eder tienner.

Udskrift: Erlig oc velbyrdig frw, frw Birgitte Giøye paa Sortebroder i Nestid ydmyg tilscrefuit.

Egenhænd. Orig, med Spor af Segl i Kgl. Bibl., Bøllingske Brevsamling (Augustinus). — Trykt i Ny kirkehistoriske Samlinger III. 581.

s. 605

(4. Maj 1573?)

Birgitte Rosenkrantz til Birgitte Gjøe.

Hun takker for Fru Birgittes Breve og for en Hund, hun har sendt hende. En Kvinde, som Birgitte Gjøe har fæstet, har lovet at opføre sig godt i denne gode Tjeneste. Birgitte Rosenkrantz og Peder Bille agte sig til Jylland. Margrethe Bille har skrevet hende til om den farlige Sygdom, der hersker i Randers.

Alder kære Byrgette och kære syster, gudtt wære medtt dyg alle ttydtt. spare och beuare dyg lenge. Och well yeg 2 lader(!) nu alle ttacksiigelsse bestaa paa dene ttydtt ffor alle bewysselyge wellgerynger(!), dog wfforglæmdett. Yeg wel alle ttydtt huldelygen och gerne gøre affue myn rynge machtt, huadett du kandett haue godett affue och wære ttynd ett medtt. Kære Byrgette och kære ssyster, bekome yeg y dag tuende dyne gode sschryuelsser, ffor huylke dett yeg bettacker dyg gerne, och der hosse den lyle hundett, du ssende s. 606myg. Dend quynde fformerker yeg affue dyn sschryuelsse ath du wyldett beholde ssame quynde och fforssøgedtt medtt hynder ttyl ssantye Myckelsse dage, och ath du wyldett haue moderen och barnedtt medtt och dett fforsse 1, ssaa gøre du rettelygen wel ymodett hynder y dene ssware dyre ttydtt, gudtt wære dyn løn der ffor. Ssaa hauer yeg ssachtte hynder, ssom ssandett ær, ath hun ffare en godett tyænste, ath hun sschal bede gudtt om andett och naden ware fflyttylygen och wel paa 2, schycke ssyge ærlygen och well och fflyedtt saa, ath yeg yck fforttændette wttack hosse dyg ffor hynder. Daa hauer hun det louedett, gudtt gyue hynder der ttyl naden, ath hun nu kandett wære æffter dytt ssyndett, daa maa hun wel ttacke gudtt ffor en godett tyænste. Du gøre megedtt wel ymodett hynder, at du wyldett fforsse dene gamele moder och barn y dene dyre ttydtt. Kære Byrgette och kære ssyster, yeg gyuer dyg wenlygen ath wyde, ath Peder och yeg achtter wosse auer ttyl Yudettlandett medtt gudesse hylpe straxsse æfftter hylge dagen 3, nare gudtt wel ttylfføge wynden. Wyldett du haue nagen breue der auer, ælder du weste nagedtt, yeg kandett bestyle ffor dyg, ath du wylde ssende myg dett ynden den ttydtt, da wyll yeg dett rættelygen gerne gøre. Och ffycke yeg Margrette Bylsse 4 sschryuelsse y yafftesse, daa sschruer(!) hun, ath dett døre y Randersse, och at Mansse Yuelle 5 och Aademe Pladett 6 lyger hardett ssyge och en anden ttysske, s. 607och den hade laffdett maldett. 1 Gudtt wære aldesse dersse hylpere ffor ssyn kære ssøn sschyld. Kære Byrgette och kære ssyster, yeg wel nu yck lenger wmage dyg medtt dene myn sschryuelsse, yeg wel nu och alle ttydtt huldelygen och gerne gøre affue myn rynge machttett, huadett du kandett haue godett affue och wære ttyndtt medtt, dett gudtt aldermechteste kende, den yeg nu och alle ttydtt wel haue dyg beffalendesse. Lader Peder ssyge dyg och dyne yomffruer mange gode nette, beder dyg gerne, ath du wyldet haue dene wmage och ssyge dem mange gode netter paa myne wegene. Schreuedtt affue Kalyngeborge medtt haste mandagen neste æffter ssantye Waldeborge dag. 2

Byrgete Rossenkranse.

Udskrift: Erlyge och welbyrdyge frwe Byrgette Gyde, fforstandersske tyll Herlowesseholmesse sschole, myn kære ssyster och besynderlyge gode wen, gansske wenlygen ttyl sschreuedett.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 204.

s. 607

7. Maj 1573.

Oluf Mouritsen Krognos til Birgitte Gjøe.

Da han drager til Jylland, hvor der er megen Sygdom, beder han Birgitte Gjøe besegle Stadfæstelsen paa hans Morgengavebrev til Anne Hardenberg, saa at hun med Hensyn til dette kan være sikret; han vil s. 608derefter anmode tvende andre Fruer om at besegle det. Beder Fru Birgitte skrive, naar Lejlighed gives, og lover med det første at betale sin Gjæld til hende.

Mynn a. k. m. s., iegh wiill ether nu icke med nogenn tackssiellsse bemøie nu synnderliigh fortiidenns korth hedth, men wiill doch alle mine daue findis ether hulld och willegenn att tienne aff formuenn etc. M. a. k. m. s., iegh forglempthe nu siist att talle med ether om Annis breff 1, om y willde well giøre och besegelle, som iegh nu her sender ether, eptherdij att iegh formercker møgenn schrøbelihedt att were wdj Iulland 2, wiillde iegh nu der for wiide hinnde forwaarith. Er derfor tiill ether minn gannsche wennlige bønn, att y nu wille besegelle hinnde dethe mith breff, som iegh nu sennder ether. Och sennder iegh ether her enn beslutinngh paa dett breff, ieg haffuer giueth hinnde tiill morgenn gaue, att y der aff kunde forfaare deth anndeth breffs indholld. Iegh wiill nu wiider besøge fru Iuthe 3 och fru Helluigh 4 nu wdj Iulannd, om dij wille besegelleth same breff etc. M. a. k. m. s., wiide y nogith, atth iegh kannd tienne ether wdj Iulannd, finndis iegh der gannth(!) willigh tiill, och will nu och altid haffue ether gud denn almectigeste euinndellige beffalenndis. Hannd wnnde migh att spøre och finnde ether sund oc helbred, och beder ether, att iegh maa s. 609alltiid faa ethers schriiffuellsse, maar(!) bud stedis. Y schulle och alltiid fannge min schriiffuellsse etc. Om denn suma penninge, atth iegh er ether schylldiigh, beder iegh ether, att y icke wille fortencke migh, att y icke de[n]um nu bekom, y schule doch med deth forste bliue ether 1 betalet for allth bode dij los 2 och anndith etc. Nu gud were altiid hos ether. Ex(!) med hast denn 7 daagh maj aar etc. 73.

Oluff Moriissenn.

Udskrift: Tiill min kiere morsøster fru Berithe Gøie gannsche wenligenn wdj egenn hanndth.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 2.— Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 241 f.

s. 609

8. Maj 1573.

Pernille Oxe til Birgitte Gjøe.

Peder Oxe er rejst over Bæltet; saasnart hendes Datter Pernille, som er syg, bedres, vil hun drage fra Korsør. Hun længes meget efter at tale med Birgitte Gjøe. Hun har talt med Peder Oxe om en Gaard og en Eng, som Fru Birgitte ønsker. Beder Fru Birgitte komme til Korsør i Pintsen; saasnart Pernille Ruds Tilstand bedres, rejser hun til Jylland for at tilse sine Byggearbejder.

Mynn alderkieriste morsøsther, gud were huuoss ether och beuuaare ether altiid maadelig(!) och vell fraa altt thett, som ether kannd vere skadelig ennten till seell eller liiff Mynn allerkieriste morsøsther, vell ieg paa thenne thiid lade al bethackelssen bestaa siigh for thidssenns korthedt skyld, men aldrig skall y haffue thuiill paa meg, saa lenngh som ieg leffuer, mett altt holdhedtt. Mynn alderkieryste morsøsther, giffuer ieg ether gannnske vennligen thill kiennde, att myn broder kom vell offuer y gaar 3, gud vere loffuuedt, s. 610och kund ieg icke helpe hannem offuer, for myn Pernell 1 er bleffven saa møgett hørtt siugk, menn dog er thett nogett bedre mett hennnder y dag, ind thett vor y gaar. Thett første gud vell thett bedres noger mett hennder, saa acther ieg att drag her aff lanndett. 2 Myn alderkieriste morsøsther, saa kannd ieg icke schriffue ether vesse beskenn thill, naar ieg drager her fraa, førind gud vell, thett beders nogett mett hennnder. Och saagde fruue Børgete Rudt 3, atty vild gerne thalle mett meg, saa kand y icke throff, myn alderkieriste morsøsther, saa rett fast meg lenngis epther ether, och saa gerne ieg vild thalle mett ether, wiste ieg, huor ieg kund kome ether thill ordz. Myn alderkieriste morsøsther, beder ieg ether gerne, atty vill giøre saa vell och byde meg ett ord thill, huor ieg skuld møde etther, dog vidt gud, att ieg thald rettelig gerne mett ether. Myn alder kieriste morsøsther, nu vell ieg icke lenger vmage ether mett myn rengh schriffuelsse eller forbyde meg emod ether, menn alle myn dagh findis gannske guode viligtt att giøre, huiss ieg vid, som y kund haffue ere och gott aff, och vell haffue ether gud almictigste beffalindis thill seell och liiff mett altt thett, som ether kiertt er. Ex Korsør then 8 may aar 1573.

Pernnell Oxe.

M. 4 a. k. moster, ieg beder eder saa ganske gerne, adt y uyl yk fortenke meg, adt ieg skryuer eder yk sel tyl, y mad uyst tro, adt det er yk ladt af myn vnde uylle, men tyden er meg sa kort, men y mad uyst tro, adt meg lenges hertelyg fast efter eder. Oc talle ieg med myn broder bade om den eng oc om den gaer ued Køuenhauen, dae mentte s. 611hand, adt hand uylle gøre syn flydt tyl, adt y skolie faed gaern, nar hand kam heym ygen, oc saed hand, adt hand uylle oc talle med Meykel Seste om den eng, om hand kunde flyd eder den, for ieg troer uel, adt myn broder har bebreued en fra syg, men ieg bad ham hart, adt hand skolie flyd eder den, for y hade den bere behof end Meykel Seste. 1 Hand soer pa, adt hand skolie gøre syn flyd der tyl. Sa uyl ieg oc rad eder, m. a. k. moster, adt y med det første uylle haue eders bud tyl Køuenhauen oc lade handele sel om de gaere, sa adt yngen skolie faed dem fra eder, for end myn broder kam ygen, for y forstaed uel myn meynyng uel. Oc som ieg skolie talle med myn soster Mette 2 om den benkedyne, sa gyurde ieg ocsa, dae saede hun, adt hun hade befaled, ad foden skolie sende eder den. M. a. k. moster, sade Berette Rud meg, adt y gerne uylle talle meg(!) meg, for end ieg dro af landet, sa ued gud, ieg talde redtlyg gerne med eder, men nu er myn Pernelle sa syg, adt ieg yk tør draue fra hynde, for end det blyuer nage bere med hynde, men gud gyue, adt ieg tore bed eder, adt y nu y des helygdage 3 uylle kome tyl meg, dae war det en stor fromhed af eder, oc gud skal uydet, y skal uere meg sa redt uelkommen, som y war myn egen moder, sa sant helpe meg gud, y hore ieg kand fare med eder. M. a. k. m., gør nu her y, som myn gude tro er tyl eder, oc komer nu uyst, men dersom y kunde yk kome, dae lader meg uydet, dae uyl ieg møde eder, huor y uylle, for ieg blyuer yk lenge y det land. Det forste det tager tyl ad beres med Pernelle, sa drager ieg strax tyl Iulen for myne mormester skyl. 4 M. a. k. moster, ieg beder eder sa ganske s. 612gerne, ad y uyl yk fortenke meg, adt ieg skryue eder sa ylle tyl pa det bref. 1 Troe ieg eder yk sa uel, dae uylle ieg yk gøred. Gud fader oc søn oc den helygand befaler ieg eder, m. a. k. moster.

Udskrift: Erlig och welbørdig fruue, fruue Børgette Herloff Throldes myn kiere morsøsther, gannnske wennligen thill schreffuett.

Orig, med Segl i Rigsark., Adelsbreve L. 77.

s. 612

22. Maj 1573.

Jacob Seefeld til Birgitte Gjøe.

Jørgen Marsvins Sag mod Herlufsholm er paadømt paa Herredagen. Han takker for nogle Skjorter, som Birgitte Gjøe har ladet gjøre for ham, og sender hende en Lax. Om hans Giftermaal er endnu intet afgjort; naar Herredagen er forbi, vil han skrive hende nærmere til.

Kyere moeder, gudt were alle tydt met eter ock beuare eter lenge adt leue ock lyede wel. Kyere moeder, tacker ieg eter for aldt goedt, som y meg gordt ock beuyst haffer, for huyelkedt ieg wyl gerne forschulde, y hues made ieg wedt eter tyl wyllyge ock tyenest were kan, som ieg kyennes eter plychtyg adt were. Alder kyereste moeder, nu meg stedes boedt, kan ieg ick ladett adt schryeue eter tyl, doeg ieg inttet wedt sunderlyg adt schryeffe, en lurgen Marsuyen haude steunedt Oluff Moerytssen nu tyl denne herdag om Herloffsholm schoele ock mente, det war ymoedt loeuen, adt det war gyeffen bordt, da bleff der doemdt pa. Schader han noegedt pa eters las, da ma han tage genbreff y. 2 Kyere s. 613moeder, tacker ieg eter for myn schorter, som y haffer ladet gordt for meg, ieg wyl gerne fortyene det. Kyere moeder, sender ieg eter j lax ock beder eter gerne, adt y wyl tage den tyl tacke, sa hyelp meg gudt, adt ieg ick kan bekoeme mere, for dy er op kyoefft. Kyere moeder, om den beuyest sag medt meg er en nu intet om taldt 1, men det forste herdagen for en 2, da wyl ieg schryeue eter aldt besehen tyl. Kyere moeder, wedt ieg intett sunderlyg adt schryeffe eter, men nu ock alle tydt haffe eter gudt beffalendes, han spare ock beuare eter lenge adt leue ock lyede wel. Her medt eter gudt beffalendes. Beder eter gerne, adt y wyl haffe den wmag ock helse eter iunfrur medt mange goede nater pa myn wegen. Datum Randers den 22 may 1573.

Iacob Seffeldt
met e. handt.

Udskrift: Erlyg ock welbordyg fru Byerete Gøey tyl Herloffsholm, myn kyere moeder, gandtz wenlygen tyl sch reuen.

Egenhænd. Orig, med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 86.

s. 613

31. Maj 1573.

Lisbeth Huitfeldt til Birgitte Gjøe.

Hun har ikke kunnet andet end benvtte en Lejlighed, da der gaar Bud til Birgitte Gjøe, til at sende hende et Brev. Hun glæder sig over, at Fru Birgittes Helbred er godt, og længes meget efter at se hende.

Mynn gannske godwillige hellsenn nu och alltid forsenntt med wor herre. Mynn allderkieresthe morster, gud alldmechteste hannd nadeligenn sparre och bewar[e] eder s. 614fraa alltt dett. eder kannd werre skadelig enntenn thill liff iller siell, och opeholle eder sthedtze wdii sinn faderlige frøgtt. Minn hierrtte kierre morsther, will ieg haffue eder saa gannsche høigelligenn och giernne betacked for alle eders manngfolldige wellgiernninnger, som y meg alltid wdii saa mannge made giordt och bewisth haffuer, och bekiennder meg alltt for rinnge thill dett allder ryingsthe hoss eder att kunde forschylle, menn denn allermegtesthe gud, som alle wellgierninger will lønne, hannd werre eder lønn thusenn dobelltt wdigienn baade for dett och alltt gott. Mynn allerkierresthe morsther, haffuer ieg nu iche kunnde ladt att schriffue eder thill, menn meg stedis nu saa wisse bud thill eder, end dog y kannd ynnted haffue anndett der aff ennd wmag. Saa kannd ieg iche fulld schriffue eder thill, huor retthelig glad ieg er thilled aff alltt mytt hierthe, adt ieg hørrer, y erre well till passe. Den ewige gud werre thusennd folld loffued, hannd sparre och beware eder her effther fremdelss hillbrede och well thill pass och wnde oss, dett y maa lennge leffue och lide well, dett will ieg throlligenn ønnsche och bede aff gudh, och kannd iche hillder schriffue eder thill, huor retth fasth som meg lenngess epter eder. Gud alldmegteste giffue, adt ieg maa finnde eder hilbred och glad wdii gudz frøgtt, y nar hans gode willge er, och hannd will føige thidenn. Mynn allderkierresthe morsther, ieg will nu iche lennger wmage eder med denne mynn ringe schriffuelss, menn will gannske ydmygligenn bede eder, om y will iche fortenncke meg mynn kaartte och onnde schriffuelsse, fordi ieg iche kand schriffue saa well, som dett borde att werre, och y aff [meg] haffuer forskylltt, menn dog skall gud wide mynn willge, ad der som dett war wdy minn magtt, och ieg kunde giøre nogenn tingesth, y kunde werre thiennt med, da wille ieg finndis der saa willig thill som for min kiødelig moder, som ieg well pligtig er, dett kiennde gud alldmegteste, huillchenn ieg nu och alltid will haffue eder befalenndis, hand spare och beware eders karskhed och sundhed well. Min moder s. 615lader helsen eder med mange tusend gode nether. Datom Lilø 1 denn 31 dag may 1573.

Lisebett Huetfelld.

Udskrift: Erlliig och welburdig frwe Birgite Gøye thill Herloffshollm, myn kiere morsøsther, gannske ydmyglig[e]n til hennde.

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXXIII. 108.

s. 615

1. Juni 1573.

Sten Brahe til Birgitte Gjøe.

Han meddeler Birgitte Gjøe, at han nu har faaet en god Afslutning paa en vis Sag, og at han selv vilde være kommen over til hende, hvis hans Tjeneste ikke fordrede hans Nærværelse hos Kongen.

Mynn gandske godwiilliig helssenn eder nu och alltiidt forsent med wor here. Kere moder, betacker ieg 2 eder gandske høgelliigenn och gernne for allt gott, som y meg y mange maade giort och bewijst haffuer, huilket y schall alle myne dage finde meg gandske redebon tiill att forschylle, som ieg eder, myn kere moder, plictig er. Hierte kere moder, giffuer ieg eder gandske wenlligen att wide, att ieg haffuer nu fangit en god ende paa den bewijst handell, men ieg betacker eder, hierte kere moder, for allt gott och wiill med guds hielp alle myne dage findis att gøre, hues eder kert er. 3 Kere moder, giffuer ieg eder och gannske s. 616wenlligenn att wide, att ieg wiille well sellff haffue komett offuer tiill eder, men nu haffuer myn here beffallit meg, att ieg schall alltiidt tage ware paa hans kon. matt., att ieg der for icke tør begere forloff, for ieg er saa nys komenn. Hierte kere moder, wid ieg nu intid mer att schriffue eder tiill paa denne tid, men gud alsomectiste wende meg att finde eder glad, sund och helbred, och wiill haffue eder hanum nu och alltiidt beffallenndis. Han beware eder nadeligen lenge och well fra allt onnt. Kiere moder, wiille y well gøre och haffue den vmage och hellsse eders iumfrur med mange tusen gode nether. Datum Randers denn 1 iunj 73.

Sten Bradhe.

Udskrift: Erlliig och welbyrdig fru, fru Birgete Herluff Trollis, myn kere moder, gandske wenlligen tilschreffuit.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve X. 119.

s. 616

3. Juni 1573.

Oluf Mouritsen Krognos til Birgitte Gjøe.

Efter Herredagens Ophør vil han nu bie paa Clausholm, til Jytte Podebusk er begravet, og derefter drage til Sjælland. Ingeborg Juel er tilsagt Manderup Parsberg. Om Jørgen Marsvins Sag.

Mynn a. k. m. s., iegh wiill ynnsche aff gud denn almectigeste, atth hannd naadellige och wiill 1 opehollde, spare och bewaare ether med møgenn helbred och wellffaarth etc. Iegh will ether nu icke med lanngh tackssiellsse bemøie, men ether att tienne er iegh alle mine daue gannsche s. 617godwilligen, som att iegh kunde were ethers egenn sønn etc. M. a. k. m. s., iegh kunde nu icke laadith att schriiffue ether tiill, men wiisse bud stedis. Och giuer iegh ether att wiide wenligenn, atth wy bleffue alle forløueth wdj torsdaus wdj Randers 1, och drogh iegh om fredagen hid hiem, och fortøuer iegh nu her wdj lanndith, tiill fru Iythes ligh bliuer begrauenn, hues siiell gud haffue 2. Och bliue[r] hinndis liigh begrauen wdj Aarhus hos Knud Gylldennstierne, paa huaad tiid er migh end nu wbeuist. Siidenn draager iegh strax tiill Sielannd, deth ieg end nu icke anndith wedth. Iegh wed ether inted synnderligth att schriiffue. Manderup Pasberig hanum er Hertuigh Tannesenn[s](!) dather nu wdj Rannder[s] tiill saaudth. 3 Huer deth haffuer begiuetth siigh med Iørgenn Marsuinn om hues forhinndrinngh, hannd wiilld haffuer giorth nu wdj schollenns forfføllinngh, deth haffuer Peder Oxe well saude ether, huillcketh haffuer doch allds inted paa siigh, som att iegh will wiider siige ether, naaer gud wiill, att wy findis. 4 Och wiill nu icke wiider paa denne tiidth ophollde ether, mens ether att tienne er iegh altiid willigh, och will nu och altiid haffue ether gud denn almectigeste euindellige beffallenndis. Ex Chlaxhollm denn 3 dau iunij aar etc. 1573.

Oluff Moriissenn.

s. 618Udskrift: Erliigh och welbyrdiigh frue Berithe Gøie, min kiere morsøster, gannsche wenligen tiill schreffuith.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 88. — Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 243 f.

s. 618

5. Juni 1573.

Mogens Og Falk Gjøe til Birgitte Gjøe.

Efter deres Moders Ønske berede de sig til at tiltræde Hjemrejsen, der er bleven forhalet ved Erik Langes Sygdom. Naar deres Bud til Danmark vender tilbage, ville de strax rejse hjem.

Worr gandtske ydmigeligh kierligh helsenn nu och altidt forsendt met gud, wor herre. Allerkieriste fadersoster, betacker wii ether saa gandske ydmigeligenn, wenligenn och gierne for alle ethers welgierninger, huis y os y saa wtalligh maade giort och beuist haffuer, for huilckit wii wile alle dii dage, wii leffuer, findis for ethers tienere y alle dii maade, y os naagentidt thilsigendis worder, som wii well plichtigh er. Allerkieriste fadersoster, saa haffuer wii inthet andit noit 1 att schriffue ether thill paa denne tidt, endt att wii ere endnu alle frisch och gesundt, denn almechtigh gudt were loffuit, hann wnde os for sinn godhedt thet samme thill ether, wor kiere moder, och alle gode wenner att sporge. Saa schall thet were wor storste glede, hann vnde os ochsaa for sinn godhedt aldrigh att saune ether. Kiere fadersoster, saa giffuer wii ether ydmigeligen thilkiende, att wii y gordt fich wor kiere moders breffue, aff huilcke wii forstoedt ethers och alle gode wenners sundhedt, gudt schie loff, och wnnder andit schriffuer hunn ochsaa, hunn haffuer beradt sich met ether och met anden hindis gode wenner att haffue os nu hiem, om huilckit wii fich ochsaa hindis breffue nu sist thill Franckforter marckindt, och war wii ochsaa well kommen hiem, den tidt wii drogh fra s. 619Franckfort marckindt, haffde icke werit, att Erick 1 war icke endnu well thilpas, och wii froctedt, dersom wii schulde drage witt met hannum, att thet schulde bliue werre, och bleff her saa thill Leiptzig, och thet bedris, gudt sche loff, dagh fra dagh, och bider paa inthet andit endt thette budt, wii schicker nu indt. Thet forste gudt will, thet kommer hidt igien, will wii strax drage hiem. 2 Will disimellum haffue ether, wor kiere maader, och alle gode wenner den alsomechtigste gudt befalindis baade thill liff och siell, hann vnde os for sinn godhedt att finde helbredigh och sundt ether och alle gode wenner och aldrigh att saune ether. Allerkieriste fadersoster, will y well giore och helsne ethers iomffruer met mange tusindt godenacter paa wore wegne. Lader och Erich Lange och wor skolemester 3 helsne ether met mange tusindt godenacter. Ex Leiptzigh den 5 iunii anno 1573.

Magnus Giøde e. v. t. Falcko e. v. t. o. s. 4
Giøde met egen handt.

Udskrift: Erligh och welbiurdigh frwe, frw Birgitte saligh her Herloff Trollis, wor aller kieriste fadersoster, ydmigeligenn thilschriffuit.

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 37. Underskrifterne egenhændige. Brevet er skrevet med Falk Gjøes Haand.

s. 619

6. Juni 1573.

Chrtstence Bryske til Birgitte Gjøe.

Hun beklager, at Birgitte Gjøe paa Grund af Sygdom ikke kan være tilstede ved Sidsel Bryskes Begravelse, da hun saare gjerne vilde s. 620have talt med hende; hun er meget bedrøvet over Fru Sidsels Død. Hun vil gjøre sit bedste for i Sommerens Løb at træffe Fru Birgitte.

Myn ganske wenligh helsen nu och allethid forsend medh wor herre. M. a. k. f. s., betacker iegh 1 ether wenligen och gierne for alt goth, y migh allethid giort och beuist haffuer, for huilke y skall alle myne dage finde migh ganske guoduilligen och gierne ath forskylle medh alt huis guode, y min mact kand werre. M. a. k. f. s., giffuer iegh ether wenligen thilkiende, ath iegh nu bekom ethers skriffuelse och formercker der y, ath y er bleffuen saa suagh, ath y icke gider ferest 2 och icke kommer thill min sallige farsøsters begraffuelse 3, saa wedh gudh, ath deth fortryder migh aff alt mith hierthe, ath y icke kommer, thi iegh icke vedh den, iegh heller wille werre thill ordtz end eeder. Dogh wedh iegh vist, ath hade eders stuore suaghiddh icke werrith, da hade y vist kommeth. M. a. k. f. s., iegh wille, saa santh hielpe migh [gudh], ønsket aff alt mith hierthe, ath y maa leffue och lide well y gudtz frøct, imen iegh skall leffue, for all den hulhiedh, y haffuer beuist min sallige farsøster och migh, siden gudh kallith hinder, och bliffuer iegh icke wel thill fredtz, fer(!) end iegh for ath wy(!), huor deth er medh ether, och beder ether saa gierne, m. a. k. f. s., ath y wille welgiøre och skriffue migh thill, huor y er thill pas. Gud almectiste vnde migh allethid ath spøre s. 621ether languarendis løcke och welfer, da skall deth werre migh kiert aff alt mith hierthe, och skall y alle mine dage finde migh y all hulhiedh, som iegh kiendis ath werre ether pligthig, deth gud kiende, hannom iegh nu och allethid will haffue ether befalendis. Datum Langsø 1 den 6 dagh iunius anno 1573.

Chrestendtze Bryske.

M. 2 a. k. fasøster, yeg kan aller fwl skryfe eder denne storre hyerte saarrych och bedrøfelse, yeg har, som gwd y hemmelen berre 3 meg, ad yeg skwlle lefe denne bedrøfede deag(!), yeg skwlle meste mynn fasøster, och wed yeg aller, hwart yeg wel hen, men yeg wel lade all theng bestaa, thel yeg fender eder, och der som yeg kan, da skal yeg west talle med eder yen gang y saammer, thy yeg har wel eders raad behof. Och beder eder saa gernnne, m. a. k. f., ad y welle nw yke lade meg werre forglemt hos eder, for mynn sallych fasøster er fra meg, yeg well alle myne dage lade meg fendes for eders egen. Den almechtest gwd befaller yeg eder, och han bewarre eder fra allt wnt. Lader Karren 4 syge eder mange godeneter.

Udskrift: Erlych och welbuyrdych frw, frw Berrete Gøye, sallych Herloffs Throlles efftherleferske, mynn allerkerreste fasøster och sønderlych gode wen, gansk wenly.

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XI. 214. — Trykt i Danske Magazin 4. R. V. 336 f.

s. 622

25. Juni 1573.

Christence Bryske til Birgitte Gjøe.

Hun er just kommen tilbage fra Fru Sidsel Bryskes Jordefærd og føler sig meget nedbøjet ved Tabet af denne sin Faster, som stod hende nærmest. Hun savnede Birgitte Gjøe i det store Ligfølge. Hun vil gjøre sig Umage for at lade en Kvindesperson komme til Fru Beate Bille. Længes meget efter at se Fru Birgitte.

Mynn ganntze wennliige hiilsenn altid forsennt met wor herre. Kiiere farster, gud vere huos ether och beuare ether fra alt onnt. Ieg thacker ether wenliigenn och giiernne for alt got, y meg altid giiort och beuist haffuer, huilchiit y skall alle mynne dage, saa lenge ieg leffuer, finnde meg saa goduillig och giiernne at forskylle, som ieg vore ethers eiigenn dather. Mynn allerkiereste farster, giiffuer ieg ether wenligen tilkiennde, at ieg y iafftes kom hiem fra Iullannd fra myn sallig farsters begraffuilse 1, och kand ieg aldrig fuld skriffue ether till thenn store hierthe sorge och bedrøffuilse, ieg haffuer. Then aldmegtiste gud y himerig vnde meg at finde myn farster snart, dii ieg iche troer, at thet er muelligt, at ieg icke kand foruinde thene bedrøffuilse y thenne verdenn, och wor thet iche gudz giierningh, daa vor thet hart. M. a. k. farster, gud ved, at thet giiør meg ont aff alt mit hierthe, athij icke kom til mynn salig farsters begraffuils, ieg ved dog vell, haffde iche ethers suaghed verriit, daa haffde y viist hafft thenn vmag och komit. Och ved gud, at ieg fortryder ethers suaghed alf ald mit hierthe. Ieg viille ynskit, at y mothe leffue och lige vell, y menn ieg skall leffue, for ieg maa vel kiendis, at vor herre haffuer tagit then fra meg, som ieg skulle hafft størst huldhed aff. M. a. k. farster, y kannd iche troiit, saa møgit got folck ther vor till mynn sallige farsters begraffuils. Och eptherdij at ieg skulle miste mynn sallige farster, ath hindis begiering er ganngenn for siig, ther hun er komenn til s. 623sallig Eskel at liigge (!). 1 M. a. k. farster, giiffuer ieg ether venligenn tillkiiennde, at ieg ret nu bekom ethers skriffuilse, saa at ieg viille vere tilfridz, at y mothe faa galnne Anne till fru Beathe. 2 M. a. k. faster, saa ved frue Beathe vell, at thet icke er mynn skyld, thij ther som ieg rode for hinder, skulle hun lenge siidenn hafft hinnde, och thersom thet laa vid mit hierthe, och y kunde haffue got aff, daa skulle y faait end sier hinnde. 3 Och ved y vell sell, huor mynn leiiglighed nu er, raader ieg icke forre hinder, menn hindis søster 4 haffuer loffuit mynn søster Karrenn hinde, och ved ieg icke endnu till visse, om mynn brødre 5 beholler hinder, eller myn søster. Men nu fru Beate drog aff landit, daa vor hun her huos meg, daa loffuit mynn søster hinder, det thersom hun beholthe hinder, daa ville hun laanne hinder hinde. Och fortryder meg thet aff alt mit hierte, athij eller hun skall giiøre saa stuor bøn for hinder, och troer ieg ether saa vel, athij icke fortencker meg her vdij. Thersom athij ville vnde ether eller fru Beathe hinder, daa er thet mig retherlig kiert aff ald mit hierthe. Och er mynn broder 6 icke enndnu hiemkomenn. Det første hand kommer, daa skall ieg faa hanom ethers skriffuilse, och vill retherllig giernne hielpe till, at hun kannd fange hinder, alt ieg kannd, och vill ieg och thalle met mynn søster ther om, thet første hun kommer her till landiit. M. a. k. farster, thet første muelliigt er, vill ieg kome offuer till ether, dii meg lengis aff allth mit hierthe, s. 624och vill ieg ingen tingist slaa ann, før end ieg kommer ether till ordzs. Denn aldmegtiste gud y himellenn giffue meg nu dii beste raad och forsørge meg nu, for hand haffuer her till dags haffuer(!) hafft saa stuor opsyn till meg, y det hand haffuer vnt meg mynn sallige farster, som gud y himellenn lønne hinder, thet som ieg icke thuiller paa, at hand io giiør. M. a. k. farster, ieg vil icke lenger opholle ether met thene myn skriffuilse, men y skall, saa lenge ieg leffuer, finde meg saa goduillig at giiøre och lade, som ieg vore ether eiigen dather, det gud kiende, hanom ieg nu och altid vill haffue ether euinnderlig beffallindis. Hand beuare ether fra alt ont. Lader Karen sige ether mange gode nether. Ex Langesøø then 25 iunij 73.

Chriistendsse Brøskee.

Udskrift: Erlliig och velbiuurdiig frue, frue Biirggiithe Gøiie, salliig Herluff Trolliis eptherleffuerskee, mynn kiiere farster och synderliige guode wenn, ganntze vennligen tilschreffuit.

Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XI. 215. — Trykt i Danske Magazin 4. R. V. 337 fr.

s. 624

27. Juni 1573.

Mette Rosenkrantz til Birgitte Gjøe.

Med Deltagelse erfarer hun af Birgitte Gjøes Brev, at hun ikke er rask. Sender nogle Tinpotter m. m. og beder hende lade Urtegaardsmanden paa Gisselfeld hente til sig, at han kan lære at destillere Akvavit. Takker for Fru Birgittes Ulejlighed med at bestille hende en Kjedel.

Minn gannske wennliig helssenn altidt forsenndt mett wor herre. Kiere Birgitte och kiere nesøskinndbarnn, wiill ieg haffue thiig høgellige och giernne bettackitt for møgitt hulhedt och gott, som ieg wdj mannge maade aff thiig befunditt haffuer, huilckitt ieg alle mine dage wiill finndis guod wiilliig att forskylle y alle the maade, ieg wedt thiig s. 625tiill wiilliig och guode kanndt werre. Kierre Birgitte, er thinn schriffuillsse mig tiill hennde komenn y afftihs mett enn aff borgernne her wdj byenn wiid naffnn Hanns Nielssenn, huor wdaff ieg formercker, att thu er bleffuitt nogitt ille tiill pats, huilckitt thu maa tro for wist mig onndt giør aff alt miitt hierte. Och wiill ieg ynnske aff gudt, att hannd wiill naadeligenn sparre och bewarre thiig och wnnde thiig snaart och well att forwindett. Kierre Birgitte, giffuindis thiig wennligen att wide, thett ieg nu sennder thiig the iij thinn potter och the iij glar hielme 1, och er min wennlig bønn thill thiigh, att thu wiillt well giøre och finndis wbesueritt att giffue buudt tiill Gislefelld epther wor wrthegaardtsmanndt, att hannd komer thill thig, nar thenn kiell er ferrig, och thu saa willt giøre well och lade enn aff thinne folck wnnderwisse hannom, huor hannd skall brende wannditt, saa hanndt kunde kome y ther mett. 2 Och skallt thu haffue saa megenn ere och tack for thinn store wmage, som thu haffuer att bestille miig then kiell. Ther som ieg wiste nogitt, ieg her kunde bestille for thiig, att thu thett willt lade mig wiide, wiill ieg thett rettellige giernne giøre, thett tro for wist. Kiere Birgitte, wiill ieg nu icke lennger wmage thiig mett thenne min korthe schriffuilsse, wiill alle mine dage hullelige och giernne giøre, huis thu kanndt were thienntt mett och haffue gott aff, kiennde gud almect., then ieg thiig lennge sund wiill haffue befallitt. Peder och ieg ynnsker thiig mannge m gode netter. Ex Kiøffuindhaffnn then 27 iunij anno 1573.

Mette Rosennkranndts.

s. 626Kierre Biirgitte, er min wennlig bønn tiill thiig, att du wiillt well giøre och mett thette buud schriffue mig tiill, huor thiig liider. Peder och ieg afferitt thette budt saa hastigt till thiig, paa thett wy kunnde faa att wide, huor thiig lider. The thiin potter och glas hielm will ieg mett thett første forskicke thiig etc.

Udskrift: Erlliig welbiurdiige frue Birgitte Gøye, min kiere nesøskinndbarnn och besønderlige guode wenn, gannske wennligt tiillschreffuitt.

Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 105.

s. 626

6. Juli 1573.

Elsebe Krabbe til Birgitte Gjøe.

Hun trøster Birgitte Gjøe i Anledning af Oluf Mouritsen Krognos’ Død, der ogsaa har smertet hende selv dybt.

Ihs.

Myn hiertte kere søster, dend euige gode gud med syn hellige andz naade were deg alltyd neruerindes oc deg bestørcke til siell oc lyff vdy all dyn anliginde saarig oc vnde meg tend giede, att ieg maa fyne deg sund oc well tyl pas.

Tene tyn store sarig, deg nu for bodes vor hullde vens død oc affgang 1, gremer meg i mytt hiertte, huiken(!) sarig hans arme bedrøffuede høstru aller foruinde kand vdi dette lyff offuer alld tend hendz store saarig. Beclager hun seg hartt, att hun haffuer stor frøckt for, att hans dod skall deg gaa saa hartt an, att deg oc ter aff skulle kome nogit til, huelkett gud alldmectigste forbyde. Saa tro west, att myn saarig for deg vdy lige maade er icke rynge, aarsagen for ieg ved, ted gode meniske wor deg huld, hues lige du icke mange igen haffuer, huelkett hand lod seg well s. 627bemercke mett nu vdy tene syste here dag tyl Randers. 1 Gud gyffue hanum saa santt en gledelig opstanelse, som hans død vor att lenge besørge, om man ter mett icke skulle fortørne gud. Saa beder ieg deg, myn hiertte kere søster, att du icke wyll lade deg offuerkome mett 2 dette store kors, gud deg her mett epter syn velly besøgtt haffuer, men aname ted mett de andre dett tolmodigeste mueligt kand were, oc anse, som tend gode Dauitt siger i salmen : Here, wy dødes huer dag for dyn skyld oc regnis som faar, der slagttes skulle etc. 3 Der er ingen anen medell beskeckett aff gud, huor med hans rygge kand igen opfyldes, end ved gudfrøctige meniskers død oc affgang, som Dauid ett anett sted i salmen syger: O hure dyrebar er gudz heligens død, o hure mectig estu deres here oc konge. 4 Tett, myn h. kere søster, skall vere dyn trøst, oc att hand fyck saa cristelige en wys affgang som nogen, ieg haffuer i myn tid hørt eller sett affgaa. Doch ieg maa bestaa 5, att vortt federne ryge[s] welfartt dør hen mett siege mends affgang. Saa berett 6 gud, wy komer icke lenger ter mett, gud gør aff sytt, som dett kand kome hans hellige naffn til erre, oc der bør huer gudz barn att were tolmodig offuer. Saa beder ieg teg, myn h. kere søster, att du nu anser alltt epter gudz forsiun oc, som du kand tolle oc fordrage, tend gode gud gyffue deg der til syn naade, amen, amen. Ieg beder deg for gudz skyld, lad meg mett ted første faa dyn scriffuelse, hure deg lyder, ty gud ved, ieg er rett besuerett for tyn skyld, før ieg fanger bod fra deg. Ved gud, som er sandhed, skalltu fyne meg for tyn hulde søster, saa lenge ieg leffuer. Och her mett well beffalle deg tend alldmectigeste gud mett lyff

s. 628Tend arme bedrøffuede Anne 1 heiser deg mett mange m gode natter. Datom Clausholm tend 6 dag iullij ar mdlxxiii.

Elssebe Krabbe
mett egen hand.

Egenhænd. Orig, uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve XXXV. 105. — Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 245 ff. og hos Rørdam, Historiske Kildeskrifter II. 88 f.

s. 628

8. Juli 1573.

Lave Beck til Birgitte Gjøe.

Han sender paa Kongens Vegne Birgitte Gjøe Indløsningssummen for noget Gods i Hasle, som Oluf Mouritsen Krognos havde i Pant af Kronen.

Mynn gantz wenligh hielssendt met stor tacksigelsse for aldt beuist welgierninger, huilcket at forschylle ieg 2 alletidt will giernne findes willigh. Kiere Fru Byrgete och kiere modersøster, giffuer ieg ether wenligenn tilkende, at ieg haffuer fanget k. m., min allernaadigste herres, schriffuelsse, at schall indløsse paa hanns may. wegnne Hasle aff salige Oluff Mouritzenns arffuinge 3, som stod for iij m och j daler, huilcke pendinge ieg ether nu tilschicker wed thuende mine thiennere, bedendes ether, i wille aname till ether samme summa pendinge och wille forschaffe meg k. m. breff s. 629egien, som hans n. haffde giffuet Oluff Mouritzen paa samme guodtz, och icke wille fortenncke megh, thj ieg er k. m. thienner. Hues ether kiert och till wilge er, gior ieg alletidt giernne. Will her met haffue ether gud almegtigste befalet. Actum Roschildt gaardt thend 8 dag iulij anno etc. 73.

Lauue Beck.

Udskrift: Erliigh och welbiurdigh fru, fru Byrgete Gøye till Hørluffsholm, salige Herluff Trolles effterleffuerske, min kiere modersøster och synnderlige gode vhenn, ganntz wennligenn.

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve II. 91.

s. 629

(Juli?) 1573.

Margrethe Rosenkrantz til Birgitte Gjøe.

Hun beder Birgitte Gjøe ikke græmme sig for meget over Oluf Mouritsens Krognos’ Død; hun kan ikke besøge Fru Birgitte før efter Mikkelsdag, naar hendes Nedkomst er overstaaet; hun føler sig ene. Hun har været til Fru Jytte Podebusks Begravelse og paa Clausholm.

Minn hiertte kiere moder, gud spare och beware eder fra altt, y kand haffwe ventt aff bode ttill siell och liff. Min hiertte kiere moder, giffuer eder ganske wenlig att wide, att ieg 1 fick eders gode schriuelse, som y haffde schriuett med wortt bod, och som y schriuer, att y haffuer werett saa suag och ille ttill pas, och nu er dene store sore komen eder och nu paa, som ieg well maa bekende, att dett war en skadelig død. 2 Gud giffue ham gladelig opstandelse, och beder eder, min hiertte kiere moder, att y icke nu well saa greme eder, saa att y faaer ille der aff, mens beder eder for guds skyll, att y yo ttencker paa oss s. 630och saa mange, som kand saa ille mestte eder. Mens ieg gleder med (!) wed, att y er saa ttolmodig y eders modgang, och kand ieg aldrige full schriue eder, saa gierne att ieg hade werett eder ttill ors, mens ieg haffuer i[n]gen forttrøs ning ttill att kome eder ttill ors, i[n]den gud well, att ieg bliffue forlostt 1, mens well gud, att ieg komer well der fra, daa skall wii med guds hielp ttalle med eder igen efftter santte Mickels dag. Och kand aldrige full schriue eder, som meg lenges efftter eder. Gud [giue], att ieg war icke saa lantt fra eder. Och dett gior meg saa wntt, for ieg er saa ene y dene egen, nar gud well, att ieg bliffuer forlos, for ieg haffuer ingen aff mine egen hos meg paa den ttid, men gud for sin kiere søn skyll daa hielpe meg well. Och war ieg ttill fru Yttes begrauelse 2 och drog der fra och ttill Klaffsholm, och war min morbroder 3 hos Anne och fru Berette Bølle, mens om dett giffttermall, som y well wed, dett star en nu, lige som dett haffuer giortt, och er icke en nu ttall mere om, men gud giffue, att dett wille kon ttage en ende. 4 Och well nu icke opholle eder med dene min ringe schriuelse, mens well nu och alttid haffue eder den alsomectiste gud befallendes, hand spare och beware eder fra altt ontt. Lader Hans sige eder ttusen gode netter. Ex Fubettslet.

Margrette Rosenkranz.

Udskrift: Erlig och welbyrdig fru Berete Gye, min hiertte kiere moder, ganske wenligen. 5

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve LIII. 65.

s. 631

10. Aug. 1573.

Otte Thott til Birgitte Gjøe.

Han indbyder Birgitte Gjøe til at overvære hans Søster Lenes Bryllup med Henrik Brahe.

Mynn gands[che............................vor here................................... .........sønderly[g gode] wenn, nest enn venlig thachsiigilse for all got, [huyl]ched iegh 1 altid ganntz gerne forschølle vill, giffuendis eder ganntz venligen [t]ill kiende, at erlig och velbiurdig mand Hendrich Brade till Vidschølle agter vdj de hellige trefoldighedtz naffnn at giøre sit brølup met minn kiere søster, erlig och velbiurdig iomfrue Lene Thot paa Vidschølle denn andenn søndagh nest epter sanctj Michels dagh, som er denn 11 ochtober. 2 Di er min gantz venligenn bønn till eder, atj ville well giøre och haffue denn vmage och kome did till mig same thidt, giørendis eder glad med mich och flere vore guode venner, som mich nest gudtz hielp forhaabendis ere, da forsamled vorder, disligiste atj ville møde vdj Vester Vram 3 och fredagenn till fornne och om løffuerdagenn følge brudenn till Vidschølle. Det at forschølle vdj slig eller anden maade, huor ieg kand. giør ieg gantz gerne. Her med eder den alme gud befalendes. Schriffuit paa Ericbzholm denn 10 augustj anno 73.

Otthe Thot.

s. 632Udskrift: Ehrliigh och velbuurdich frue, frue Berethe sallighe Herloff Throllis effterleffuersche till Hersløffsholm(!), minn sonderlig guode venn, ganntz venligenn tilschreffuit.

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 89. Begyndelsen af Brevet er opløst af Fugtighed.

s. 632

11. Aug. 1573.

Anne Holck til Birgitte Gjøe.

Hun beder Birgitte Gjøe undskylde, at hun ikke har kunnet følge hendes Indbydelse til at besøge hende, og sender et Brev. hun har lovet at tilbagegive Fru Birgitte.

Ihs.

Myn kere Byrrete, myn gode ssuster, gud almechtesste hand were altyd hoes tygh, oc hand beware tygh med syn heyllygh ansd(!) nade fra alt wnt, som tygh kand were skadelych enten tyl lyff heller seyl. Wyl yeg 1 nu lade ald tacksygelse besta for tydsens korthed skuld. Gud were dyn løen for alt goet, der du mygh y mange made bewyssed haffwer. Myn gode Byrrete, beder yeg tygh sa gansske gernne, ad tu ycke fortencker myg, ad yeg ycke kam tyl tygh y ssøndas, som tu skrefst myg tyl, ty tyden er nu naged kort for mygh. Nar gud wyl ad yeg komer y lanned ygen, ta wyl yeg gernne kome tyl tygh oc alle mynne dage gernne were, hwar tu mygh haffwe wylt. Sender yeg tygh nu tydt bref 2, som tyg wel fortencker, ad yeg lowwed tyg ad sende tygh, oc beder yeg tygh gernne, ad tu wylt wel gyøre oc bude mygh tyl, hwar tyd gar tygh, wm tu est nu naged tyl passe. Gud wnde myg altyd ad sspørre gode tydyngh tyl tygh, myn gode suster. Sa wyl yeg nu s. 633ycke lenger wpholle tygh med tenne myn skrywelse, men yeg wyl nu oc altyd haffwe tyg tyl lyf oc seyl oc ald dyn lucke oc welferd den almechtesste gud befalendes, hand spare och beware tygh med syn nade tyl ewych tyd. Ex Harrested tysdagen efter sancthe Lawrys dagh anno dom[in]y. mdlxxiii.

Anne Hoick.

Udskrift: Erlygh oc welbørdygh frowe, frow Byrrete Gyøe, myn kere suster oc sunderlygh gode wen, ganske wenlygen tylskrewed.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXXIII. 49.

s. 633

15. Aug. 1573.

Beate Bille til Birgitte Gjøe.

Hun beklager, at det ikke har været hende muligt paa sin Rejse gjennem Sjælland at besøge Birgitte Gjøe, og takker hende for hendes Omsorg for at skaffe hende «gale Ane».

Mynn aller kiereste Berethe och kiere syster, nest myn venligh tacksigelsse for alltt ære och gott, som du megh 1 allttiidtt giortt och beuist haffuer, huilckett du skaltt alle myne dage finde megh gandske guodveligen till att forskylle mett deg udj alle dj made, y mynn ringe macktt kan vere, som iegh deg, myn kiere syster, vell dis plictig er. Kiere syster, hade ieg acted att ville drage tiill deg, nu iegh drog igenem landett, saa kune myn lielighed icke begiffue seg saa, att iegh kune kome till deg for nogenn bestelning, som s. 634ieg har her i landett paa myne børns vegne, och giore dett meg retelig ontt, att ieg icke kom i tall mett degh, men nar gud vel, ieg komer tiill bage igen, daa vell ieg mett gudzs hielp talle mett deg. Kiere syster, skall du haffue saa megen stor ere och tack for al den umage, du har hafftt och ville flid meg gale Ane 1, men ieg forstar, ieg far intett aff hine. Kiere syster, saa vell ieg icke lenger forholle deg mett dene myn skriffuelsse, men du skaltt alle myne dage finde meg for thin hule syster. Och vell her mett nu och altid haffue deg den alsomectigste gud beffalendis. Ex Elued løffuerdagen nest effter s. Lauers dagh aar 1573.

Beatte Bille.

Kiere syster, giør vel och sig dine iomfruer mange cm guode netter paa myne vegne och forglem icke myn datter, iomfru Berette 2, men sig hine cm gode netter paa mine vegne.

Udskrift: Erligh och welbyrdig fru Berette saligh Herloff Troless tiill Herloffsholm, myn kier[e] syster och synderlig guode ven, gandske venligen tilskreffuit.

Egenhænd. ? Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve IV. 48.

s. 634

4. Septbr. 1573.

Peder Oxe til Birgitte Gjøe.

Han lover at være Birgitte Gjøe behjælpelig med Ordningen at et Mageskifte og at tale med Kongen om hendes Kirketiender. Om Mogens Gjøes Gaard tilraader han at tale med ham personlig.

Kerre Berritte och kerre morsøster, gud beuarre deg fran alth vnth. Ieg haffuer faith dyen skrifluelsse och taldh met dyen skriffuer om dett magleg, tu ville haffue for tvtt

s. 635

s. 636

s. 637gotz vty Manderopth 1, desligest om breff paa tynne kyrcke tyner 2, saa vill ieg nu paa mandag 3, om gud vill, ieg komer tili k. m., talle hanss k. m. till her om. Troer iche annith, en ieg vill flye deg ende der paa. Saa kand mand och talle met Monss Gøye 4 om den gord, hand haffuer, nu till begraffuelssen. 5 Och wyd nu intet virre att skriffue, men huor ieg kand tiene deg, gørr ieg gerne, och vill haffue deg gud befallith. Aff Køffuenhaggen den 4 septhembriss 1573.

Per Oxsse.

Udskrift: Myn kerre morsøster Berritte Gøye venligen tili egen handth.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XLIX. 166.

s. 638

12. Septbr. 1573.

Peder Oxe til Birgitte Gjøe.

Kongen er dragen til Kolding. Han selv har med Møje faaet Orlov til Oluf Mouritsen Krognos’ Begravelse. Om hendes Magelæg vil han tale med hende; sender Brev paa hendes Tiender.

Kerre Berritte och kerre morsøster, gud beuare dig fran alth vnth. Ieg haffuer nu verith vty Helsingøer siden vty mandagss till vty dag. 1 K. m. er dragen till Kolling. 2 Alle landsotterne 3 haffue hiemloeff, men ieg motte iche faa loeff till brøluptz 4, men met stoer nøid kune faa loeff att komme till sallig Olufftz begraffuelsse 5, och moe iche drage her aff før paa løffuerdag 6 och skall verre herre paa mandag der nest effther. Gør meg vnth, ieg icke kund mødde vty Kørsøerr. 7 Ieg sender deg breff till Eller Krausse och Iøren Daa, som skall besee dett gotz, tu vilth haffue for tytt. 8 Tu kand doch ladde dett bestaa, till gud vill, ieg tall met deg vty Ringsted. Ieg sender deg och breff paa dynne tynner 9, och vill nu iche skriffue merre, men huatt du s. 639kand verre tienth met, gør ieg gerne och befaller deg gud. Aff Køffuenhaggen den 12 septhembris 1573.

Per Oxsse.

Udskrift: Myn kerre morsøster Berritte Gøye venligen till egen handth.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XLIX. 163.

s. 639

12. Septbr. 1573.

Ide Ulfstand til Birgitte Gjøe.

Hun har fulgt Oluf Mouritsen Krognos’ Lig fra Clausholm til Aarhus ; forøvrigt ledsagedes det kun af faa Personer, af hvilke hun nævner nogle; flere stødte til i Aarhus. Hun glæder sig til at faa Fru Birgitte i Tale m. m.

Mynn hierthe allerkieriste hulde søster, gudt welsignne oc be[ware] ether till euige thiidt. Ieg thør iche wmage ether mett lang tachsiigelsse, som mig well høgeligenn burde att giøre, menn ethers mange welgierninger oc stuore huldhedt will ieg aldrig forglemme. Thenn alsomectte herre gudt hanndt werre ethers lønner oc betthaler for thett alttsamenn. M. a. k. h. søster, ieg giffuer ether wennligenn att wiide, att wij kom hiidt mett salige Oluff Mouritzssenn liigh y dagh. Oc war ther grysselige faae folck paa Claxholm, ther fulde hanom hiidt till byenn. Ther war ingenn fremmede fruer wdenn Elssebe her Peder Schrams, Mergretthe her Erich Krabbis 1, Methe Morthen Krabis. 2 Menn her y byenn møtthe oss nogenn, oc fuldis Anne Albregthis 3 oc Dorethe Lannge 4 mett oss, Pernelle oc Zitzsselle

s. 640Oxe 1 oc Metthe Knudt Hardennbierrigis 2 fuldis hiidt oc war paa Claxholm. Ieg gleder mig nu emoedt, att ieg kanndt komme i thale mett ether. Michell Suinholtt schall siige ether, hure thett er mett ethers schwder oc wedt. 3 leg will iche wmage ether met lang scriffuilse, menn alle mine dage will findis for ethers hulduillige datther. Saa will ieg nu oc till euige thiidt haffue ether thenn alsomectte gudt beffalendis. Screffuitt i Aarhus then 12 septembris aar 1573.

Idde Falck Gøyes.

Udskrift: Erlig oc welbyurdig frw, frw Bergithe salig Herloff [Trollis], min allerkieriste søster, ganntzsche ydmygeligenn tilschreffuit.

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 91. Brevet er noget medtaget af Fugtighed. — Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 247 f.

s. 640

18. Septbr. 1573.

Kurfyrstinde Anna Af Sachsen til Birgitte Gjøe.

Hun beder Birgitte Gjøe sende hende en Del ren Bøgeaske og anmoder Fru Birgitte om Opskriften paa et Middel til at bevare Haarvæxten.

Ann Brigitta Goen.
Anna etc.

Erbare, liebe, besondere. Nachdem wir alhier keine reine buchens asche, darunter nicht eichen holtz gebrennet s. 641were, bekommen konnen, so begeren wir gnedigst, do ir derselben, die gar reine vnd nur von büchenem holtze gebrennet, hettet, ir wollett vns dere ein guth theill zuschicken. Weill wir auch solche kunst zuuorn zum teill gewust, als ist vnser begeren, do ir eine andere kunst wustett, dauon die haar schön vnnd bestendig blieben auch wachsen vnd zunehmen mochten, ir wollet vns dieselbig vff vnser gutt habend vertrawen in schrifften mitteilen vnd offenbaren. 1 Das geraicht vns zu gnedigem Wohlgefallen vnd wir seint euch mit gnaden gantz genaigt.

Datum Friderichsburg den 18. 2

Koncept i Hauptstaatsarchiv, Dresden, Copiai 515. 98.

s. 641

26. Septbr. 1573

Peder Oxe til Birgitte Gjøe.

Han meddeler Resultatet af en Skiftesamling, der har været afholdt efter Oluf Mouritsen Krognos; Skiftet skal fortsættes i Kolding. Han sender Birgitte Gjøe Øl. Om nogle Øxen m. m. Han venter snart at faa hende i Tale.

Kerre Berritte, gud beuarre deg fran alth vnth. Vij haffue verrith samen vty dag. Kristoffer, Mons och ieg haffue giortt klaritt met hans folch bode om løen och sielgaffue, som du aff hoess ligendis sedell 3 haffuer at see, saa s. 642dye bleffue betallith aff vty dag, saa ner som skriffuerrne och fogderrne, som skulle betalle dem sielff, saa testhmenth bliffuer der vty fulgiortt vndertagith iordegotz. Iomfrue Anne Auelgard 1 for och dy jc daler, som Mass Eskilssen 2 skall antorre hine. Tyn partt, som løffuer lxxxj daler xxix mark v ß, den haffuer ieg att tag, tu tør iche skriffue renttemeysteren till att le deg 3, tu skalth och inthet myste aff alth dett, deg bøer, y huatt dett kand verre, och skall goe ord inthet helpe der till etc. Hanss heste ville vy intet skiffthe, men loe dem gae till Bollerupth, till Morss Podebusk kand verre der hoess eller hanss bued. Frue Ane var begerrendis j groe klepper och j ganger, dem fich hund. Och vy haffue skreffuith Morss Podbusk, att hand vty dag tre vgger ville mødde vty Rolling, ther ville vy och mødde och skiffthe strax, mittler tyd hand ville ladde sith bued mødde her paa gorden oc skiffther qvegith. Huatt suar vy faa, forfare vy inen en stachith tyd. Saa vyett er nu bestild och icke s. 643virre. Ieg sender deg j tonne ferst 1 hamborre øell, tu vilth tagen till thache, hund var meg senth vty dag. Met dye øxen tøer ieg intet skriffue vty, men Laffue Bech komer hith paa mandag, saa vill ieg talle met ham om same øxen. 2 Tu skalth och faa humlle, nor tytt bued komer der effther. Ieg haffuer och foytt Matz Eskilsen huess penge, frue Anne hine fatiss till thenne sum att legge vtt paa thenne tyd. Tu vilth sie hine godenatt paa myne vegne. Ieg komer nu snartt hiem, vill gud, skaltu f[a]ytt att vidde, saa ieg thaa kunne ver[re] vty tall met deg. Och huatt ieg kand gørre, deg kand verre till villi och tienst, gør ieg gerne, och vill haffue deg gud befallith. Aff Køffuenhaggen den 26 septtembriss 1573.

Per Oxsse.

Udskrift 3: Minn kierre morsøsther Byrritte Gøye wenliigen thiill egenn handt.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XLIX. 164.

s. 643

25. Oktbr. 1573.

Hans Johansen Lindenov til Birgitte Gjøe.

Hans Hustru er nedkommen med en Søn, til hvis Daab han indbyder Birgitte Gjøe.

Min gandske wenlig helsenn forsend med gud. Kiere frw Birritthe, morsøster 4 och besynderlige guode wenn, nest min gandske wenlige tacksigelsse, giffuer ieg eder wenligenn att wide, att gud almechtiste haffuer forløsth min kiere høstrw och giffuitt oss en vngh søhnn, huor for s. 644h[ans] guddomelige naffn skee loff euindelig. 1 Saa acter ieg vdj di hellige trefoldighedtz naffnn art giøre min høstrues kircke gang, disligist [at] lade christene min vnge søn den første søndagh i aduentt, som er den 29 n[ouem]bris nu først kommindis. Thi er till eder min wenlige bøn, att i wille were wbesuerigitt att komme hid till Fobitzlett løffuerdagenn nest til fornne och om søndagenn att hielpe min vnge søhnn till sin christendomm och sidenn giøre eder glad med wos och flere guode wenner, som meg habis nest guds hielp her tha forsammlitt worder. Thett att forskylle finder i meg gandske god willige. Hermed eder gud almechtiste befalindis. Afl Fobitzlett den 25 octobris anno 73.

Hanns Iohansenn
till Fobitzlett.

Udskrift: Erlig och welburdig frue, fru Bere[te] Herloff Throllis till Herloffsho[lm], myn kiere morsøster, gandske wenligen til skriffuit.

Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 93. Brevet er noget beskadiget.

s. 644

30. Oktbr. 1573.

Peder Oxe til Birgitte Gjøe.

Med Deltagelse har han hørt om Birgitte Gjøes Sygdom. Hendes Mageskifte med Kongen gaar nok snart i Orden. Om Festerne og Besøgene ved Hoffet m. m. Om Jørgen Marsvins Rettergang mod Herlufsholm og Skiftet efter Oluf Mouritsen Krognos. Han haaber snart at tale med Fru Birgitte.

Kerre Berritte och kerre morsøster, gud beu[are] deg fran alth venth. Ieg haffuer vger[ne] hørtth dyen suaghetth, sidden vy skildis 2 att, ieg hoffuer, gud vill doch lengge s. 645sparre dith liff och nadeligen beuarre deg fran alth vnth. Tith mageleg haffuer ieg talld met Eller Krausse om, saa hand haffuer loffuith, strax hand komer nu till Sielandth, vill hand skriff[u]e dye andre till, som er vty befaling met ham, saa dett skall gaa for seg. Ieg hør heller intet att vend[is] forre vty then saeg, tye k. m. beger dette magleg, och iche du, der forre gaer dett vell till ende met dett første 1. Her er giortt barsell brøluff met hertug Kristofell och frøichen Dorette 2. Hertug Allof, hertug Hanss 3 drogge bortt vty dag, hertug Vlrich 4, hertug Kristoffer dragge paa mandag bortt. K. m. actter inden xiiij dagge paa veyn till Sielandth. K. m. haffuer befallith meg som nu paa mandag otte dage att verre paa nogen marcheskell y mellum hanss k. m. och hertug Hanss mellum Riffue oc Hadersløff met flerre aff raditt. Ieg ville, dett varre vell offuerstaith. Wnge hertug Hanss haffuer iche verrith herre, tiiss verre. Her haffuer verrith mange holste 5 fruer och stattlich smøchith.

Iøren Marsuyn haffuer steffnth Monss Gøye, forre hand skall tagge gienbreff vty Herlofftzholmtz laess, och skall verre vty rette paa mandag 6. Dett skall intet haffue paa seg, Monss vill iche gaa vty rette paa dene gang och haffuer dog intet att vrrette met sleg hanell. Grem deg intet her s. 646forre, ieg haffuer iche kundth laed att ladde deg vidett. 1 Der der er nogith paa Giselfeld eller Voringborig, tu vilth haffue, tu ville gørre vell och biude foederne till der om, skall dett heller verre deg vnth, enth du vilth haffuith. Kristofer Gøye, Monss Gøye och ieg haffue skreffuith Moritz Podbusk till att mødde om skiffthe vty Køffuenhagen denth 14 dag effther Mortini. 2 Der hand iche vill mødde, skulle samfrender skille oiss att, saa dett skall kome till ende, vill gud, met dett første. Monss Gøye haffuer och bøith Iøren Morsuyn att ville skiffthe met ham och tage samfrender. Ieg tror Iøren bader 3 der iche møgith der aff. Heluig haffuer møgith forstrath Iøren effther Ottess Gillenstierntz døed, och dett vill forress ind vtigen. 4 Saa snartt ieg komer till Seland, skaltu faa mith bud, och vill och sielff talle met deg. Gud hand vill beuarre deg fran alth vnth och sparre deg lenge sund och helbrede. Aff Koling den 30 Stobriss 1573.

Per Oxsse.

Udskrift 5 : Erliig och welbyrdiig frow Byrritte Gøye, miin kiere morssøsther, gantsk wenliigen tiillscht.

Egenhænd. Orig, med Segl i Rigsark., Adelsbreve XLIX. 161.

s. 647

15. Novbr. 1573.

Peder Jensen til Birgitte Gjøe.

Han trøster Birgitte Gjøe i Anledning af Oluf Mouritsen Krognos’ Død og sender hende et af ham forfattet Opbyggelsesskrift. Han lever nu i god Forstaaelse med Niels Andersen Dresselberg. Takker Fru Birgitte for den Hustru, han ved hende har faaet.

Gudtz naade, lycke, welsignelse oc euig benedidelse ynsker ieg eder, min kiære frwe, wid Iesum Christum wor herre, amen. Kiære frue, tacker ieg 1 eder gandske ydmygeligen for altth gott, som i haffue beuist baade mig oc min fattige hustru, huilckit er oss gandske wmueligt met eder atth forskylde. Den almectigste euige gud lønne eder der for i sit euige riige, nar i det best behoff haffuer. Kunde wij icke i andin maade forskylde dett mett eder, da wille wij bede for eder daglige i wore bønner, atth hand schall eder naadelig wid sin kiære søn Ihesum Christum beuare fra altt ont.

Kiære frue, effterdij ieg haffuer forfarit, atth then almegtigste gud haffuer effter sin gode wilge hiemkallit fra denne elendige werden oc till euig ro oc huile eders kiære søstersøn, erligh oc welbyrdig Oluff Stiisen 2, som nu er salig oc huiler sig wdj herren, kunde ieg icke holde mig, kiere frue, for de store oc mangfoldige welgierninger, i mig oc min hustru wdi mange maade giort oc beuist haffuer, end ieg wilde aff min fattige oc ringe forstand oc trøste eder i disse eders sørge dage mett en liden trøstelig sum, ieg haffuer wdtagin aff Christj ærefulde forklarilsis historie paa Thabor bierg, huilckin skall were eder tilscreffuin oc til itt tacknemelighedtz tegen aff mig for eders store welgierninger 3. Oc beder ieg eders welbyrdighed gandske ydmygeligen, atth s. 648i for gudts skyld wille samme lille skienck aff mig, eders flittige thienere, for gode anamme oc tiltacke tage, det kand end mett gudts naadis hielp forbedris. Enddog, min kiere frue, ieg tuiler inthit der paa, att i ere io i alle maade vis paa, atth der [er] itth euigtt liiff til effter dette skrøbelig liiff, oc att i oc skulle faa eders gode wenner att see igien i dett euige liiff, dog haabis mig till gud, att nar i faa dette wdlest, skall det eder icke ilde behage. Kiære frue, kunde ieg icke nu holde mig, att ieg wilde io scriiffue eder till, men her kom bud imellom, atth wij kunde faa atth wiide, huor eder liider. Den euige gudtt spare oc beuaare eder mett karskhed oc sundhed effter sin gode guddommelig wilie, att i motte leffue end itt stund mett oss, om det wore gudtz wilge. Wij ere nu, gud were euig loff, komne till in god rolighed for Niels Anderssen, saa hand nu beuiss sig frommelig mod oss, wij skulle oc skicke oss saa mod hannem igien, att hand skall icke faa skylding till oss 1. Oc tacker ieg gud oc eders fromhed, atth ieg haffuer faait in from dane quinde, som well wed sin gierning, huilckit hun daglige tacker eder for. Ieg skulle wel screffuit eder fast mere till om andre wilkor oc leyligheder, men ieg wil lade alting bestaa, til gud wil, ieg kandtt sielff komme eder till ordttz. Will gud spare oss, tha acter baade ieg oc Else att tale met eder i iull. Her mett will ieg nu oc altiid haffue eder den almectigste euige gud befallindis till liiff oc siæl met altt, eder kiert er. Den almegtigste euige gud, Iesu Christj euige fader, giiffue eder, eders kiære iomffruer oc gandske huss in lycksalig iull oc itt glædeligtt nytt aar, amen. Screffuit i Stijsbierby met stor hast søndagin nest effter sanctj Martinj dag anno domini 1573.

Peder Iensøn, prest tiill
Stijsbierby oc Mørckøffue vdj
Tudtzeherrit,
eders willige altiid.

s. 649Udskrift: Erlig, welbyrdig och gudfryctig frue, frw Birgitte Giøe, salig her Herluff Trollis effterleuerske till Herlufsholms frij schole, min gunstige frue oc synderlig gode wenn gandske ydmygeligen tillscreffuit.

Formodentlig egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Topografisk Samling, Stifts-Bjergby Nr. 1.

s. 649

24. Novbr. 1573.

Ide Ulfstand til Birgitte Gjøe.

Det har gjort hende meget ondt at høre om Birgitte Gjøes Svaghed siden hendes Besøg hos hende. Hun havde en god Hjemrejse til Jylland. Hun har været til Tyge Sandbergs Bryllup og skal snart til Margrethe Friis’. Hun har intet hørt fra sine Fiskere under Norge m. m.

Mynn hiertthe aller kieriste hulde søster, thenn alsomechttte herre gudt haffue althiidt sinn welsignelsse oc benedidelsse offuer ether oc beuare ether althiidt sundt oc karsk wdj gudz ærre oc frychtt. Ieg kanndt aldrig nochsomelligen fuldtacke ether for ethers stoere goedhedt, huldhedt oc mannge welgierninger, som y haffuer beuiist mig oc mine børnn alle alle worre dage wdj saa mange wsiigelige maade, huilckett thenn alsomechtte goede gudt, som alle ting well formaar, hanndt haffuer oc enn goedt wylge, hanndt werre ethers lønner oc bettaller for thenom allesamenns. Ieg will oc aldrig forgleme thenom, saa lennge ieg leffuer. Gudt giffue, ieg wiste y nogenn maade att kunde thienne ether mett, som ieg schulle finndis saa huldt oc ganntzsche goeduilligen till, som y ware minn egenn kiødelige moder. M. a. k. h. søster, giffuer ieg ether wennligen att wiide, att ieg haffuer spurtt, att y haffuer weritt nogitt ilde till passe, siidenn ieg war hoess ether, huilckett gudt weedt mig rettelig wnntt giøre aff altt mitt ganntzsche hiertthe. Thenn alsomectte goede gudt hanndt spare ethers liiff oc helbrede oc lade ether lennge leffue mett mig oc s. 650minne børnn, thett schall wij alle ønnsche oc begiere huer dag, wij stander paa woris been. Saa kanndt ieg icke fuldscriffue ether till, saa rettelige fast mig lenngis epther ether aff altt mit hierthe, herre gudt wnnde mig att finde ether helbredige, gladt oc snartt. Saa kanndt ieg iche fulscriffue ether till, saa smuchtt wij kom hiidt till lanndett, oc war wij iche emellem Siellanndt oc Iuttlandt wden vj thimer, menn wj hagde dog ingen nødt, for wij hagde raff for 1, wdenn i Ebbeltofftt wiig ther hellede schwdenn nogitt. M. a. k. søster, liider minne børnn oc ieg enndnu well, gudt werre loffuitt till euige thiidt, hanndt wnnde migh alle thiidt thett samme till ether att spørge for sinn kierre sønns schyldt. Och haffuer wij nu weritt till Thygghe Sanndbierrigs brøllup 2. Thett war ett smuchtt liidett brøllup, oc thett gich rett well till. Saa maatte ieg loffue Sophj Glob och Iørghenn Friis, att wij schulle komme till Rannders till Mergretthe Friissis brøllup, som schall nu stannde paa søndag viij dage 3. Ellers schulle Mogenns Gøye haffue werritt hoess Christopher oc ether lenge siiden, gudt setthe thenom goede raadt for 4. Wij haffuer ingen synderligen thydender hørtt fraa worre Norge fysckere. Thett første gudt will, the kommer hiem, saa schall ieg iche forgleme ether, som tilbyurligtt er. Ieg s. 651beder ether for gudz schyldt, att i fortenncker mig iche, for ieg iche lennge siidenn haffuer schreffuitt ether till. Her ganger nu ingenn schuder offuer till Siellanndt, for the erre alle y Norghe. Saa thør ieg nu ich[e] wmage ether mett nogenn Iannge scriffuelsse, menn ther som y wedt y nogenn maade, ieg kunde ennthenn giøre eller bestylle nogitt for ether y thenne lanndt endhe, som ieg wdj boer, y wille tha raade oc byude offuer migh som offuer ethers egenn. Ieg will wdj alle maade finndis huldt oc ganntzsche goeduilligenn, som y ware minn egenn kiødelige moder. Mergrette, Magnus och Falck Gøyer 1 oc ieg lader siige ether och ethers iomfruer cm goede natter. Saa will ieg nu oc till euige tniidt haffue ether thenn alsomectte gudt beffalenndis. Ex Schiersøe thenn 24 dag nouembris aar 1573.

Idde Falck Gøyes.

Udskrift: Erligh och welbyurdig frue, frwe Bergitthe, saligh Herloff Trollis, minn allerkieriste søster, ganntzsche ydtmygeligen tilscreffuitt.

Orig, i Rigsark., Adelsbreve XXII. 106. 2

s. 651

2. Decbr. 1573.

Peder Oxe til Birgitte Gjøe.

Kongen har trukket sig tilbage fra sit foreslaaede Mageskifte med Birgitte Gjøe, og Jørgen Munk har støttet Kongen heri. Han venter at kunne give endelig Besked herom, naar han igjen faar talt med Kongen. Sender Fru Birgitte Østers m. m. Mourits Podebusk har været hos ham. Han anser det for bedst, at Anne Hardenberg bliver i Sjælland under Skiftet efter hendes Mand.

Kerre Berritte och kerre morsøster, gud beuarre deg fran alth vnth. Vill ieg deg iche wenligen forholle, att nu ieg kam till k. m., thaa beginte k. m. ath sigge, att hand s. 652kunde iche beuilge dett magskiffthe, en doch ditt gotz war bedre paa skoff, daa var hanss Solthe saa belelich, att dett kune for ingen dell mistess der fran 1. Och Iøren Munch 2 stoed hoess och berrette møgith anerledis, en som tu berrette meg, att hand skulle werith paa tyn sidde, som ieg vill virre sie deg besked der om, nar gud vill vy fyniss. Ieg suarrith k. m., attu hadde intet begerith skiffthett, men k. m. hadde dett begerith, ville k. m. iche samptictte dett, saa mottu vell beholle dith egith. Och suarith k. m., dett varre vell belich, och var sleytt intet fortørnith. Ieg vill virre talle met ham, hanss k. m. komer hith, saa du daa skalth fa en enelig besked her om. Ieg sender deg j fiering oster, 6 granatteffle, tu vilth tage till thache. Viste ieg nogith, [du] ville haffue herre, skulle du heller faith, en du ville begerith. Tu vilth der forre skriffue meg till met thette mith bued, huor deg lidder. Moritz Podebusk 3 var her vtigard och drog till Fredrixbore, komer vty dag vtigen, saa vill ieg strax skrifue deg virre besked till. Meg siuntiss dett war best, frue Anne Oluss(!) Moritzenss bleff her vty lanith for thette skifthe skild, men dye andre erre alle her vty lanith. Tu vilth talle met hene her om. Komer dett nu vty forhalling, saa er dett lenger bortte. Och vill her met haffue deg gud befallith, hand sparre deg lenge sund och helbrede. Aff Køffuenhagen den 2 decembriss 1573.

Per Oxsse.

Udskrift: Myn kerre morsøster Berritte Gøye wenligen till egen handh.

Egenhænd. Orig, med Segl i Rigsark., Adelsbreve XLIX. 153. — Trykt hos Ryge, Peder Oxes Liv og Levnets Beskrivelse (Fortalen Bl. d.

s. 653

11. Decbr. 1573.

Peder Oxe til Birgitte Gjøe.

Han har talt med Mourits Podebusk, som gjør store Fordringer paa Arv efter Oluf Mouritsen Krognos, ligesom hans Søster Fru Vibeke, og vil omstøde Oluf Mouritsens Morgengavebrev, uagtet det er anerkjendt af hans Moder. Han har maattet holde sig inde paa Grund af Sygdom, men haaber at komme til Gisselfeld henad Julen.

Kerre Berritte och kerre morsøster, gud beuarre deg fran alth vnth. Ieg fand Moritz Podebusk her vty byen, som kam fran Frederixborre toe dagge effther ieg kam hith 1. Saa talde ieg met ham och vilde, vortt skiffthe motte gaitt for seg inden iuell, taa mente hand, dett var for kortt, saa ieg motte settith op till den 16 ian[u]arij nu nest komendis her vty Køffuenhaggen. Haffuer hand beuilgett en kongelig befaling till vorre samfrender, och effther tye Moritz men, att alth ferne gotz komer ham till vty Skonne alth samen, motte ieg tillladde, att hand toeg halpartten vorre samfrender och motte doch siden steffne ham met vorre samfre[n]derss steffning, paa dett ieg ville, hand iche skulle vndskille seeg met, frue Viueke, hanss søster, er horderre, att ty ville haffue dett skonske gotz alth samen, en hand 2. Ieg forseer meg doch, dye skulle iche faa virre en den fempthe partt bode toe. Hand men och, att salig Oluffz breff, som hand haffuer giffuith frue Anne, skall heller ingen macth haffue, en doch hanss moder dett beuilgit haffuer, effther tye hand dett iche och beselth hadde 3. Ieg suarith ham, dett hanss forseth hadde intet paa seg, ville hand verre sien morss arffuing, skulle hand holle heniss breff etc. Saa der vill gaa dom der om, saa ieg troer, hand skall vine aff bode sagger ligge møgith. Ieg s. 654haffuer iche vild forholle deg denne lelighett, attu kune vidett, huorledis alth er forloffuen. Tu vilth gørre vell [och] skriffue meg till, huorre deg lidder, met dette bued. Gud vill sparre deg lenge sund och helbrede. Ieg haffuer nu vty x dagge iche verrith vden mith kamer, saa siug haffuer ieg verrith aff hoste och dampth, men nu er dett, gud haffue loef, nogith bedre. Ieg hoffuer att kome hiem moed iuell, saa vill ieg virre talle met deg. Och vill hermet haffue deg gud befallith, hand sparre deg lenge sund och helbrede. Mette sier deg mange gode netter. Aff Køffuenhaggen den 11 decembriss 1573.

Per Oxsse.

Udskrift 1: Erliig och welbyrdiigh frow Birriitte Gøye, miin kierre morssøster, wennliigenn thiill eghenn haandt.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XLIX. 165 2. — Trykt hos Ryge, Peder Oxes Liv og Levnets Beskrivelse, Fortalen Bl. d-d 2.

s. 654

15. Decbr. 1573.

Ide Ulfstand til Birgitte Gjøe.

Hendes Breve have forgjæves søgt at naa Birgitte Gjøe over Fobisiet. Hun lover at lade slagte Fru Birgittes Oldensvin i Ramten Skov. Hendes Søn Mogens Gjøes Afrejse til Sjælland er opsat paa Grund af de mange Bryllupper og Begravelser. Hendes Skib er endnu ikke kommet fra Norge. Om Erik Podebusks Begravelse. Christian Lykke, over hvis Død der er stor Sorg paa Overgaard, skal begraves i Gaardens Sognekirke, hvorhen hans tidligere afdøde Brødres Lig skulle føres.

Mynn hiertte allerkieriste søster, gudt alsomectte haffue sinn euige welsignelse oc benedidelsse offner ether oc beuare s. 655ether till euige thiidt. Giffuer ieg ether wenligen att wiide, att ieg hagde senndt thisse breffue till Fobislett 1 oc hagde wist meentt, att ethers budt schulle haffue kommitt ther. Saa fich ieg breffuenn tilbage igenn. Nu sennder ieg ether thenom mett min broder Gregersis drenngh. Iegh beder ether for gudz schyldt, att y forthenncker mig iche, for y haffuer iche lennge siidenn fangitt minn scriffuelse. Ieg haffuer screffuitt ether enn gang eller ij till, tha haffuer altt mine breffue komitt mig till hannde igenn. Ieg haffuer fangitt saa mange af ethers goede schriffuelsse, saa att Christiann Lyckes dødt 2 giøre ether saa gantzsche wnntt, saa troffuer ieg thett saare well. Thenn euige gudt werre ether goedt baade for thett och mannge anndre alle ethers welgierninger. Och fich ieg ethers scriffuelsse, saa att i wilde, ieg schulle lade slagcte ethers suin, som y fannger paa Battrupholtt 3. Ther som thett erre nogenn lunde mueligtt, att ieg kanndt flye ether samme suin offuer, schall ieg giøre mitt besthe, menn kanndt ieg iche fannge thenom offuer till ether, tha schalle(!) ieg lade slagcte thenom oc flyedt ether thett aller beste, ieg kanndt. Thett stoedt hartt, wij kunde fange suin till Battrupholtt, for orme hagde giortt stoer schaede y thenn schouff oc mange anndre schoffue ther omkring. Saa fich ieg jc suin indt paa ethers partt, och er ther inngenn suin thagen paa the anndre theris parther, iche heller paa min partt. Saa gich the hartt i xiiij dage. Nu haffuer ieg hagtt thenom paa Rampthenn 4 schouff siiden, saa ieg haabis met guds hielp, att the schall bliffue goede, thj ther er endt nw oldenn noch. M. h. a. k. h. søster, gudt alsomechtte werre ether goedt for thenn stuore omhouff, y haffuer for mig oc minne børnn. Gudt lade ether lennge leffue mett s. 656oss, oc hanndt werre ether goedt till euige thiidt. Mogenns Gøye schulle lennge siidenn weritt hoess. Christopher Gøye oc ether, nu haffuer her werritt thisse brøllupe oc begraffuelsser 1 och saa haffuer the alle bedett, att hanndt schulle forthøuge, menn strax epther iull schall hanndt mett gudz hielp komme offuer. Gudt giffue en goedt ennde paa thenne goede begynndelsse, som y haffuer giortt oss. Mitt skib er iche enndnu komen fraa Norghe, menn dog haffuer ieg spurtt goede thiidender till thett, att thett er hartt tilladt 2. M. a. k. søster, bleff salig Erich Podbusk begraffuenn nu y sønndagis, oc war thett enn rett smucke begraffuelse, oc war møgitt folck, oc møtte the liigitt mieste parthenn aff folckett y Scheybye wdenn for Aarhus 3, oc schall salig Christian Lycke begraffuis wdj Offuergaardt sognekiercke nu paa sønndag, gudt giffue hanom enn gledelige wpstandelsse till euige thiidt. Oc ligger Peder oc Offue Lycker y Mariager kiercke. The schall wpthagis oc førris till Offuergaardt 4. Y kunde aldrig troff, som Beathe gremmer sig, thj Christiann war hinders kieriste barnn, hun hagde. Then fattige Gierthrudt Lycke 5 hinders sorrig er saa stoer, som hun hagde sielffuer født hanom till werdenn. Saa thør ieg nu iche lennger wmage ether lenger(!) mett min lannge scriffuelse, menn ieg beder ether ganntzsche giernne, att ther som y wedt y nogenn maade, ieg enthenn kunde giøre eller bestylle nogitt for ether y thette lanndt, som ieg wdj boer, y will tha raade oc byude offuer mig, som ether bør s. 657att giøre. Ieg will alle mine dage findis gantzsche gantze huldt oc goeduilligen som ethers egenn kiødelige datter. Minne børn alle lader siige ether cm goede natter. Will i well giøre oc siige ethers iomfruer mange goede natter. Saa will ieg nu oc till euige thiidt haffue ether then euige gudt beffalendis. Ex Schierssøe thenn 15 decembris aar 1573.

Idde Falck Gøyes.

Udskrift: Erlig oc welbyurdig frwe, frwe Bergithe saligh Herloff Throllis, minn allerkieriste søster, ganske ydtmygeligen tilscreffuitt.

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 97.

s. 657

16. Decbr. 1573.

Peder Oxe til Birgitte Gjøe.

Han er nu saa rask, at han har været ude. Beder Birgitte Gjøe ikke tvivle om, at Mourits Podebusk kun faar, hvad ham med Rette tilkommer. Først om otte Dage kan han drage til Gisselfeld og haaber da at faa hende i Tale inden Jul. Sender noget Hvalspæk.

Kerre Berritte och kerre morsøster, gud verre altyd met deg och beuarre deg fran alth vnth. Ieg thacker deg gerne for tyn skriffuelsse och for alth gott, och høer intet heller, attu erst vell till paass. Gud vill nadeligen beuare deg fran alth vnth. Dett er nu bedre met meg 1, saa dett er den første dag, ieg er gaen vtt, sidden ieg kom hith, saa dett er nu bedre, gud haffue loff. Tu skall ingen tuiell haffue, att Mortz Podebusk skall kome till merre, en som hand skall haffue met rette, ieg hoffuer, vy ville nu snartt kome till en ende der met. Kongen haffuer iche viled forløffuith meg her fran før vty dag otte dagge att drage hiem. Saa snartt ieg komer, skaltu strax faa mith buid, saa s. 658ieg vill nest gutz help talle met deg inen iuell. Ieg sender deg nogith hualspech, tu vilth tagith till thache. Ieg ville haffue faith dye[n] dreng nogen sprott 1 met seeg, kune hand iche forre den. Ieg vill doch bestille, tu skalth faith met dett første, och huoer ieg kand gørre, du kandth verre tienth met, gør ieg dett gerne. Och vill her met haffue deg gud befallith, hand sparre deg lenge sund och helbrede. Aff Køffuenhaggen den 16 decembriss 1573.

Mette sier deg mange gode netter.

Per Oxsse.

Udskrift: Myn kerre morsøster Berritte Gøye wenligen till hande.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XLIX..154. — Trykt hos Ryge, Peder Oxes Liv og Levnets Beskrivelse, Fortalen Bl. d2.

s. 658

1573.

Karen Banner til Birgitte Gjøe.

Hun sender Birgitte Gjøe nogle Harer med Løfte om flere. Ønsker at høre om Fru Birgittes Befindende, siden hun kom hjem, og lover, saa vidt muligt, at besøge hende inden sin Afrejse fra Sjælland.

Min a. k. Beret oc min kere nenssøskinbarn(!), gud almectigest uere altid hoss deg med sin hellig ans nade oc beuare deg lenge oc uel ij sin frøt fra alt det, som un[t] ere. Ieg 2 tacker deg sa gerne for all hulihed oc meget gatt oc uil alle min dage huligen oc gerne forskølle af min formaue. Kere nedsøskinbarn, sender ieg deg tho harer, oc beder ieg deg sa gerne, ad du uilt tage dem med tacke. Ij men ui ere hieme oc uij fonger harer, da skalt du ocsa s. 659fange. Min kere nedsøskin barn, beder ieg deg sa gerne, ad du uilt bøde meg til, om du erst uel til passe, siden du kamst hiem. 1 Den almetigest gud hand beuare dit lif oc hilbret fra alt det, som [unt] ere, det uil ieg sa trolig ynske oc begere af gud, som min egen barne 2 søster. Ieg uil nu icke ophalde deg lenger med min skriuels, men ieg skal giøre mit beste, ad ieg skal tale med deg, inden ieg drager af landet. Ij alle dij made, der Gres(!) oc ieg kand gøre det, du kant haue gat af, skalt du find uos ganske goduilgen der til. Sa uil ieg nu oc altid haue deg gud almetigest befalindes, bindins 3 deg gerne, ad du uilt sege din io[m]fruer mange gode nater. Ex Salt 1573.

Karine Baner.

Udskrift: Erlig, uelbørdig frue Beret Giøy, min kere nedsøskin barn oc besønderlig gode uen, ganske uenlig til skreuen.

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve II. 19.

s. 659

1573.

Beate Bille til Birgitte Gjøe.

Hun bekræfter Birgitte Gjøes Formodning om, at hendes Broders Hustru venter sin Nedkomst. Hun har gjort sig Umage for at faa en Kjøber til Fru Birgittes Flæsk og venter at kunne faa det afsat til en Hamborger.

Ihs.

Allerkiereste Biergette och kiere syster, nest myn wennligh tacksigelsse for alltt ære och gott, som du megh alttiidtt giortt och beuist haffuer, huilckett du skaltt alle myne dage finde megh ganndske guoveligenn tiill att forskylle s. 660mett deg udj alle dj made, y myn ringe macktt kann were, som iegh deg, myn kiere syster, well dis plictig er. Kiere systher, skaltt da och haffue saa megen stor tack, for du for saa rettelige well mett megh, nu iegh var hos degh 1, och for den store umage, du hade mett meg. Hiertte kiere systher, som degh well fortencker, att iegh loffued deg, att iegh skulle skriffue deg till, om dett var santt, att myn broderhøstru Kiersten rede till barsell, saa giffuer iegh deg venlig till kene, att gud vere loffued, att tinerne er sande, att hun reder till barsell, gud alsomectigste giiffue, att dett maa ske hinde och alle hindis guode venner tiill løcke och glede. 2 Kiere syster, som du och talede mett megh om dett flesk, saa har ieg led 3 hørt alesteds her y byen om kømand tiill dett, daa kan ieg ingenn faa, der vell giiffue uden otte daler for skipundett. Nu er meg sagtt, att der skulle vere en Hamborger y Skane och skule vile køffue flesk, och her er en borger y byen, har loffued meg, att han skall skriue same Hamborger til, att han skal kome til Knudstrup 4 til meg, der som han komer, daa vel ieg strax sende hanem till deg. Myn hierte kiere syster, beder ieg deg saa gandske gierne, att der som du vest nogen del, iegh kan bestyre for deg, enten her eller y Skane, att du vile daa byde meg till, da skal du fine meg saa godueligen der til, som ieg var din egen syster. Saa vell ieg icke lenger forhole degh mett dene myn skriffuelse, men du skalt ale myne dage Ande megh for thin hulle syster. Och vel her mett nu och altiidtt haffue deg den almectigste gud befalendis s. 661bode til siell och liff, och beder deg saa gierne, att du ville vel giøre och sige din iomfruer mange cm gode neter paa mine vegne, och forglem icke min datter iomfru Bierette. Ex Køffuenhaffn fredagen aar 1573.

Beatte Bille.

(Egenhænd.?) Orig. uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve IV. 46.

s. 661

1573-74.

Anne Hardenberg til Birgitte Gjøe.

Hun sender Birgitte Gjøe Breve fra Pernille Oxe samt noget Silke; endvidere sender hun en Pige, hun har lovet Fru Birgitte. Erik Rosenkrantz kommer ikke til Skiftet. Hendes Gods er kommet fra Skaane. Peder Oxe er nu paa Gisselfeld og kommer idag til Fru Birgitte.

Myn a. k. farsøster, gud almetteste wer altiid mett eder och styrke eder mett siin heliig and och naade och were loffued tusiind fold, att ieg formerker y eders skriiffuelse, att dett berres mett eder. Ieg well icke forbye meg mod eder, men well finnes som eders hule barn, saa lenge ieg leffue[r], och icke forgleme ald moderlig huldhed och mangffoldiig welgiernii[n]ger. Mytt bud er komen fraa Københaffn, der ieg senne tiill Peder Oxse om wortt godes, der stor paa Wiingorden 1, och senner eder nogen breffue, som Pernele Oxse haffuer skreffued eder tiill. 2 Mytt bud er och komen fraa Erick Rosenkrans, hand komer icke. 3 Ieg senner eder noged gultt silke, haffde ieg hafftt mer, skulle y gerne haffue faaed dett. Ieg senner eder nu den piige, ieg loffued eder, ieg haffuer sagtt for hiinne, att hun skall kon bliffue der y vii heller viii wger, men hun skall dog s. 662bliiffue saa lenge, som y wiille haffue dett. Ieg wed icke aned, end dett er en god tro piige. Mytt gods er nu komen fraa Skone yn for Brodemusen 1, och well dett gaa meg hartt for wogen der tiill. Ieg motte huerken faa kalck heller wogenskud. 2 Ieg formerker, att Peder Oxse kom y løffuerdags tiill Gisselffeltt, och forstaar y eders skriiffuelse, att hand y dag komer tiill eder. Myn a. k. farsøster, den almetteste euiig gud hand wnne meg altiid gode tiiden fraa eder och opeholle eder mett lang worend sundhed, och well nu och altiid beffalle eder den euiig gud y wold. Skreffued mandag mett hast. 3

A. O. M.

Udskrift: Erliig och welbiurdiig frue Berrette Herløff Trolles, myn kerre farsøster, g. w. t. sk.

Egenhænd. Orig. i Rigsark., Adelsbreve XXII. 122.

s. 662

14. Jan. 1574.

Peder Oxe til Birgitte Gjøe.

Skiftet efter Oluf Mouritsen Krognos begynder nu; Holger Rosenkrantz og hans Brødre ere ikke komne. En Karl, som han vilde have gift, vil nu ikke paa Grund af Gjæld.

Kerre Berritte och kerre morsøster. Gud verre altyd met deg och beuarre deg fran alth vilth. Ieg veyd intet att skriffue anneth, en ieg hoffuer, vortt mode gaer nu for seeg, dog komer huerken Holger eller hanss brødre hith. 4 Saa snartt som vy faa nogith handlith, skaltu strax faa mith bud.

s. 663Den karll, ieg ville haffue giffth, vill iche gifftte seeg, sier, hand sider vty en stoer geld, som ieg troer och santh er, der ieg dett fornam, ville ieg iche trostde ham nogith, hand haffuer doch sacth, dett skall iche skee met nogen vden mith raid. Huatt vor herre haffuer forseth, dett staer vell, och vill nu inske, dett moe gae deg løcheligen och vell till. Dyen helbrede skall verre meg dett helste, ieg nu ville hørre, och vill hermet haffue deg gud befallytt, hand sparre deg lenge sund og helbrede. Aff Køffuenhaggen den 14 ianuarij 1574. Mette sier deg mange gode netter etc.

Per Oxsse.

Udskrift: Myn kerre morsøsterr Berritte Gøye venligen till egen handth.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Personalhist. Saml. 1523 — 1600, Birgitte Gjøe. — Trykt hos Ryge, Peder Oxes Liv og Levnets Beskrivelse, Fortalen Bl. d 2.

s. 663

18. Jan. 1574.

Mette Oxe til Birgitte Gjøe.

Hun meddeler Udfaldet af Prøvelsen af Mourits Podebusks Fordringer paa Skiftet efter Oluf Mouritsen Krognos. Saasnart hun bliver rask, vil hun besøge Birgitte Gjøe. Brødrene Rosenkrantz og Gregers Ulfstand udebleve paa Skiftet.

Myn alder kerist morster, gud almst. ver altid hos eder met sin helleg ane oc nad oc b[e]var eder nodleg oc vel ale eder vege fra alt, eder kune skad til sei oc liff, oc vne eder lenge at lefl oc lede vel, thet vil so troleg ynske oc ber aff gvd som meg sel, oc vil ieg 1 haff eder so ganske høleg gerne betack for alt møge ere oc got, som i meg s. 664altid i so mange mod giort oc b[e]vist haff, huilked gvd ver eder god for, oc skal myn dag fene[s] ganske god villig til at forskyl met god i myn ringe matte i kvne haffe ere hell got. 1 M. a. k. m., giff ieg eder ganske venlig til kene, at i dag var Moris Bosbos i ret om Bolop oc vil haffue, men samefrener haff dømit ham so, at han skal icke haff mer en søster lode. 2 Thet var meg vnerleg, at han vil beger, for thet var imod al rett. M. a. k. m., ieg kvne icke ane en lad eder vid, hver dome var gode, oc gvd ver loff, thet gike nv vel til po eder side. Oc byød ieg eder til met eder iomffru, at ieg vil haff kome [til] eder, nv er ieg bleen noge svag, so at ieg icke kone kome til eder so sna[r]t som [ieg] gerne vil, for ieg er noge svag, men thet føst gvd vil, at ieg blyer moge(!) bere met mig, so vil ieg kome til eder, føre ieg komer hem, met gvd help, for meg lengis aff alt mit hiar efter eder. Oc vil nv ick giøre eder lenge vmag met myn ring skriffils, men i skal myn dag fine meg for eder tro søster datter, ter i icke skal haff tvile po. Vil nv oc altid haff gvd almst. befallene met alt eder kere, oc ber eder, at i vil haff ten vmag oc sie eder iomffrv mange god natt po myn ven. Ex Køfenhan met hast den 18 januarij a° etc. 74. 3

Mætte Oxe.

M. a. k. m., giffer ieg eder ganske venleg [til kene], at ter komen inge af iij Rosenkrans 4 oc icke heller Gres Holegsen 5, som Moris Bodesbos haff bedet.

s. 665Udskrift: Erlig oc velbyretig fru Brit Gyøde ganske venlig vd egen hand.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve L. 62.

s. 665

26. Jan. 1574.

Peder Oxe til Birgitte Gjøe.

Han beretter om Skiftet efter Oluf Mouritsen Krognos, især om Mourits Podebusks Fordringer. Med Deltagelse har han hørt om Birgitte Gjøes Svaghed. Skjødet paa Sigbrits Gaard er tinglæst; han tilraader hende at beholde det sin Livs Tid. Han har givet sine Fogeder Befaling til at imødekomme hendes mulige Ønsker.

Kerre Berritte och kerre morsøster, gud beuarre dig fran alth vnth. Ieg haffuer tuene dyne skriffuelsser bekomith och tacher deg gerne for den och for alth gott etc. Ieg skreff deg, att ther var goen dom vty vor saag, saa senner ieg deg en copye der aff 1, huor tu aff kand forfare al lelighette(!). Nu hadde ieg meinth, vy skulle haffue skiffth strax, thaa haffuer Moritz Podebusk førtt forre, siden alle vorre samfrender varre draffuen bortt, att ville haflue nogith gotz bode vty Skonne och Iulyn sien partt, som hanss moder skulle till hørre, och her Moritz skulle forholth hine forre. 2 Nu er vor mening intet att slippe, vden vy dømiss der fran, saa gørr[e] vy intet virre, før vorre samfrender kome vtigen, men Mortz taber doch saggen. Ieg høer vgerne, attu haffuer verrith suag, gud vill ieg ønske aff, attu moe lenge leffue och lidde vell, och kand nu intet thenche, huor forre ty forhaller denne saag, dye skulle doch intet vinde der paa, och hoftuitz 3, gud skall s. 666nadeligen och vel beuarre deg och ditt att komme vty theriss partt, dett actter(?) andre etc. Ieg formerker iche andith, en Moritz Podebusk vill, att Anne Hardenberg skall førre ind met sien eid, ieg haffuer sactt ney paa tyne vegne att begerre nogen eid aff hene. 1 Vy faa nu att see, nor vorre samfrender komer, som sker paa torsdag 2, huor viett vy kune kome der met. Met løssørre skaltu inthet bliffue forsømpth met(!). Met iomfrue Anne Abillgard 3 skall ieg gørre all myn fliett till om den gord, och var sind, om hund iche skulle faa den. Desligeste vill ieg hielpe saliig Oluff [s] fogith, som boer vty Lille Nesteth, att faa sien quitanze. Dett skødde loed ieg gaa for seeg vty dag paa Køffuenhagg[ens] byting paa Sibrettz gord till Berritte

s. 667Rossenkrantz. 1 Nor ieg for dett beskreffuith, vill ieg sende deg dem bodde vtygen, saa kantu antorre dem fraa deg, nor deg siu[n]iss. Ieg ville doch, tu skulle behollet sielff, saa lenge tu leffuede, men tu ramer nu vell sieltf till. Och lengiss meg rett fast att kune fynne deg, och saa tillich vy faer herre affgiortt, vill ieg kome till deg. Vestu nogith, tu entten vill haffue aff Voringborre eller Giselfeld, thaa raed der offuer som offuer dith egith, och er deg heller vnth, en du vilth haffuith, tu vilth der forre skriffue Knud. 2 Ieg haffuer befalid myne fogder, dett dv skall rette dem, huis tu skriffuer. Och vill nu intet skriffue mere, men vill inske aff gud, att ieg moe fynne deg helbrede och sund, som ieg vell gior met gutz help, och vill haffue deg gud befallith, gørendis altyd gerne, huess tu kand verre tienth met. Aff Køffuenhaggen den 26 ianuarij 1574.

Per Oxsse.

Egenhænd. Orig. uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve XLIX. 175.

s. 667

1. Febr. 1574.

Albert Oxe til Birgitte Gjøe.

Han har rigtig modtaget tvende Dokumenter Herlufsholm vedkommende. Samfrændernes Dom paa Skiftet efter Oluf Mouritsen Krognos tilbagesender han. Han lover at besøge Fru Birgitte og sender hende nogle Agerhøns.

Myn ganske venlig, kerlig helsin nu och altid fo[rsend] med vor herre. Kerre morssøster och synderlig guode ven, s. 668betacker ieg 1 eder ganske gerne for alth erre och guott, som y meg vdj mange maade giort och beuist haffuer, hues ieg altid ganske gerne vyll forskylle och forthinne med hues guott, vdj min mact kan verre. Kerre morsøster, giffuer ieg eder ganske venlig tyll kende, ad ieg haffuer bekomet eders guode schriffuelsse och der hos ien kopy aff skoliens fundas och di[s]ligeste den dom, som gick vdj Ringsted vdj mellum sallig Olle Morrissen och Cristoffuer Gøde, och skulle de vel bliffue forvarit. Den anden dom, som gick nu vdj Køffuenhagen mellum sallig Olloffs aruinger, den sender ieg eder vdj gen efter eders begerring. 2 Och som y schriffuer, ad y vylle gerne talle med meg, saa vyll ieg med guos hielp komme tyll eder paa vonsdag 3 tyll Sortebrøder, om ieg kan elles kome ouer vandet, om gud vyll. Kerre morsøster, sender ieg eder sex agerhøns, och varre de alle leuendis vdj dag, saa var ieg red, ad budet kune ick vel førre dem leuendis frem, der tog ieg dem aff den kune vel varre y fiorten dage henge dem vd 4, ad y vylle icke forsmaa ien ringe thieng. Och vyll ieg nu icke lenger opholle eder med denne min schriffuelss paa denne thid. Huor vdj ieg kan verre eder tyll vylle och thinst vdj noger maade, skulle y altid finde meg ganske guod vyllig. Och vyll ieg hermed haffue eder guud alsommectiste befalendis. Lader Syssel sige ier mange m guode netter. Datum Olleholm j february 1574.

Albret Oxe.

s. 669Udskrift: Erlig och velbyrdig fru Berrette Herloff Trollis, min kerre morsøster, ganske venlyg tyll skriffuitt.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve L. 96.

s. 669

14. Febr. 1574.

Ermegaard Og Birgitte Bille til Birgitte Gjøe.

De have med Bedrøvelse erfaret, at Birgitte Gjøe har været syg, siden de besøgte hende, og frygte, at hendes Færden med dem skal have skadet hende. De sende hende efter Løfte en Vise.

Ihs.

Wor gandske wenlyg helsen aldtyd forsent met wor here. Alder keryste Beryte oc wor gode ssøsster, gud were aldtyd hos dyg met ssaa megen tak for ssa mange beuysst welgernynger oc nu j ssynderlyghed, ffor du ffor ssa wel met wos, nu wy wore hos dyg, oc gyorde wos ssa megyd got, huylkyd wy ald wor dage godwelyg fforsskylde wyl met aldt, huys gode j wor rynge magt er, der dyg tyl wely oc gode were kand. 1 Alder kerysste Beryte, gyffue wy dyg wenlyg ad wyde, ded wy fformerker j dyn sskryffuels, ad du har wert ssa ylde tyl pas, ssyden wy drog ffran dyg, oc beffrygter wy wos, ad ded gyorde dyg ont, ad du wost ssa megyd ude met wos. Gud aldmegtysst were loffuyd, ad ded er beder met dyg, oc hand sspare dyg lenge oc wel tyl pas. Wos har ret lengds effter dyg, ssyden wy sskyldys ad, oc sskaltu oc haffue ssa megen tak ffor dyne rod, du ssende wos, oc ssende wy dyg dend wysse 2, wy loffuyd dyg, oc bede s. 670gerne, ad du ike wyit ffortenke wossyd 1, ad du har tøffd ssa lenge effter dend. Aider kerysste Beryte, wj wyl nu ike wyder opholde dyg met dende wor sskryffuels, men wyle ald wor dage huldelyg og gerne gøre, huys du kandt haffue ere oc gode aff elder were tyent met, ded tro wysst, oc wyle her met haffue dyg gud aldmegtysst befalindis met alt, huys dyg kerter. Gør wel oc ssy dyne iomffror mange godeneter pa wore wegne. Ex Egydt dend 14 ffebruarj 1574.

Ermegordt Bylde.
Beryte

Udskrift: Erlyg oc welbyrdyg ffroe, ffru Beryte Herluff Troldys, wor kere ssøsster oc bessynderlyg gode wen, gandtz wenlyg tyl sskreffuyd.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve IV. 140.

s. 670

26. Febr. 1574.

Peder Oxe til Birgitte Gjøe.

Han maa opsætte sit Besøg hos Birgitte Gjøe, da Søgningen efter Breve vedkommende en Retssag om en Gaard i Helsingør optager hans Tid. Han sender et Brev fra Jørgen Marsvin angaaende dennes Sag mod Herlufsholm.

Kerre Berritte och kerre morsøster, gud verre met deg. Ieg skreff deg vty gord till, att ieg vty moren ville talle met deg, saa haffuer Henrich Monsen 2 skreffuith meg till om nogen trette, ieg haffuer vty Helsingørr om Hanss Hoffmandz gord 3, saa ieg iche kand komme vty moren, s. 671tye ieg moe lede breffuen op, men om gud [vill], vill ieg verre hoess deg paa mandag. 1 Ieg forseer, Iøren Marsuyn haffuer tagith gienbreff vty Herlofftzholm lass, och er vell, hand skriffuer meg till der om, som tu haffuer virre att see aff hanss breff, ieg sender deg her hoess. 2 Tu vilth intet greme deg, dett skall gaa vell till, och du faar ende der paa. Mangen thencher lanth och komer stackytt. Och vill nu iche skriffue merre, men vy finss nu saa snartt, och huor ieg kand tienne deg, gør ieg gerne. Och vill haffue deg gud befallith, hand beuarre deg lenge sund och helbrede. Aff Giselfeld den 26 februarij 1574.

Per Oxsse.

Egenhænd. Orig. uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve XLIX. 170.

s. 671

2. Marts 1574.

Peder Oxe til Birgitte Gjøe.

Han glæder sig over, at Birgitte Gjøes Tilstand er bedre og meddeler hende, hvorledes det staar med Skiftet efter Oluf Mouritsen Krognos; han haaber snart at besøge hende. Sender nogle Urhøns.

Kerre Berritte och kerre morsøster, gud verre met deg och beuarre deg fran a[l]th vnth. Ieg høer vgerne dyne suaghett, doch formercher, gud ske loff, dett er nu nogit bedre, gud vill fremdeliss beuarre deg lenge sund och helbrede etc. Huatt vor skeffthe belanger, kand ieg ingen viss beskeyd skriffue deg, tye der er intet merre giortt, en som ieg sist skreff deg till, vy haffue met vendlith folch att s. 672gørre, och forseer ieg meg, att inen tirsdag 1 vill kome till en ende, entten till ith enelith skiffthe, eller att dett sleith skall stae løisst, saa vy faa att tagge en anden bef[a]ling. 2 Met løsørre vill Mortz iche annith, som ieg før haffuer skreffuith deg till, anith en frue Anne skall førre ind met sien eid, och der forre paa denne tyd iche kand kome till ende. 3 Tu skalth vist troith, att her er intet forsømith, huess der staer till att gørre, som ieg vill sie deg, nor vy fyniss. Ieg hoffuer, vill gud, inen søndag att kome her fran, saa vill ieg strax kome till deg. Ieg sender deg iiij vrhønss, tu vil[t]h tagge dem till thache. Viste tu nogith, tu ville haffue, der herre varre att beckome, ville ieg heller bestillith, en du vilth haffuith, och huor ieg kand tienne deg, skaltu altyd fynne [mig] ther villith till. Och vill helmet haffue deg gud befallith, hand vill lenge beuarre deg sund och helbrede. Aff Køffuenhaggen den 2 martij 1574.

Peerr Oxsse.

Ieg sender dyn kloster iomfrue v alne engelst till en k[i]orttell, som ieg lenge haffuer loffuith hine etc.

Udskrift: Myn kerre morsøster Beritte Gøye venligen till hande.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XLIX. 172. 4

s. 673

6. Marts 1574.

Beate Bille til Birgitte Gjøe.

Hun beder Birgitte Gjøe lade hende vide, hvorledes hendes Helbredstilstand er efter hendes Sygdom. Hun har været paa Frederiksborg for at tale med Kongen og havde villet besøge Fru Birgitte med det samme, men turde ikke opsætte Hjemrejsen for Isen i Sundet.

H. Ihs.

Myn allerkiereste Berette och kiere syster, nest myn venligh tacksigellsse for altt ære och megett gott, som du megh alttid giortt och beuist haffuer, huilckett du skaltt alle myne dage finde megh gandske guodveligen til att forskylle mett degh udj alle dj made, udj myn ringe macktt kan vere, der du kant haffue ære eller tieneste aff, som iegh deg, mynn kiere syster, desplictig er. Kiere Berette och kiere syster, giiffuer ieg deg gandske venlig tilkende, att iegh haffuer sportt, att du haffuer vered saa ille till pass, huilckett meg rettelig ont giør aff alltt mitt hiertte, saa ær myn gandske venlig bøn till deg, att du viltt vell giøre och biude megh till, nar deg stedis nogen bod hid till landett, hor degh lider, och hor du nu est till pass. Den almetigste gud unde meg att spørge guode tinder til deg, att du mat vere vell til pass. Kiere syster, giiffuer ieg degh gandske venligh tilkende, att ieg var paa Fredricksborig och taled mett konglig maistatt om nogen erinde, som megh la mact paa. 1 Gud vere loffuett, ieg fick gode suar aff hanss nade. Saa hade ieg daa acted meg till Nested till deg, saa tore ieg icke bliue der offuer sa lenge, di iegh befrøcted meg, att issen skule kome løss, att ieg skule icke kune kome till s. 674bage igen for driff iss. 1 Kiere systher, sa vell ieg icke lenger forhole deg mett dene myn skriffuelsse, men du skaltt alle myne dage finde megh for din hulle syster, och vell her mett nu och alttid haffue deg mett siel och liff den almectigste gud beffalendis. Han unde oss att findis snart helbrede och glade. Giør vell och sig din iomfruer mange c m guode neter, och forglem icke myn datter, iomfru Berette, men sig hine och mange c m gode netter. Lader min søner Tyge och Iøren 2 sige bode deg och dine iomfruer mange c m guode neter. Ex Knudstrup den 6 dag martius aar 1574.

Beatte Biille.

Udskrift: Erlig och welbyrdig fru Berette sallig Herloff Troliss, myn kiere syster och synderlig guode ven, gandske venligen tiilskreffuit.

Egenhænd.? Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve IV. 47.

s. 674

22. Marts 1574.

Peder Oxe til Birgitte Gjøe.

Han har siden sit sidste Brev været fri for Hoste. Saasnart hans Forretninger tillade det, vil han mødes med Fru Birgitte paa Holmegaard. Om Urter og Bergfisk, han har lovet at bestille til hende.

Kerre Berritte och kerre morsøster, gud verre met deg altyd och beuar[e] deg fran alth vnth. Ieg thacher deg gerne for tyn skriffuelsse och for alth gott och vill iche forholle deg, att myn higge 3 haffuer intet haffth mig, siden ieg skreff deg sist till, ieg hoffuer, hund skall bliffue vde.

s. 675Ieg hoffuer deth altid saa, doch komer hund vtigen, deth kand bliffue gott, narr gud v[ill]. Som du skriffuer, tu ville tal[le met] meg, førr ieg kom aff denne …., saa vill ieg ladde deg vide, [thet] første ieg kand faa nogith best[ilth] myne errinde, att vy kune mødiss paa Holme. Saa troer(?) ieg deg saa vell, attu siden føell meg hith ther fran, om dyen førligheth kand tollith, der skall ingen heller kome vty mith, som ieg ville haffue, en deg. Och thacher deg gerne for tyn braasen(?), tu sende meg. Ieg haffuer skreffuith effther tynne vrtter, berren fisken 1 skaltu och faa met dett første. Tyen karll talde intet anith meth meg om dynne errinde. Der du vilth haffue nogith andith bestild, Iaed meg vidett, vill ieg gerne gørrith met alth, huess deg kand verre tienth met, och vill befalle deg gud, hand sparre deg lenge sund och helbrede. Aff Giselfeld den 22 ma[r]tij 1574. 2

Per Oxsse.

Egenhænd. Orig. uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve XLIX. 179. Brevet er noget beskadiget.

s. 675

25. Marts 1574.

Peder Oxe til Birgitte Gjøe.

Skiftet af Løsøret efter Oluf Mouritsen Krognos er nu tilendebragt paa Bollerup og skal fortsættes paa hans andre Gaarde, hvorfor han beder Birgitte Gjøe meddele, hvem der skal varetage hendes Tarv derved. Han rejser med det første til Vordingborg og vil paa Vejen besøge hende.

Kerre Berritte och kerre morsøster, gud beuarre deg fran alth vnth. Mith buid er nu komen fran Bolerupth, s. 676och er skiffth a[l]th, huess der haffuer verrith, och huess vskiffth er, haffuer och bested. 1 Hand haffuer klarre resi ster paa alth, som hand skall antorre deg. Tu seer nu, huatt queg tu haffuer faith, desligist heste, foller, hoper och faar. Tu vilth nu skriffue enchith besked, huorledis tu vilth haffue der met, saa vill ieg bestillett. Ieg høer, arffuinger komer vty moren till Bregentued, tu vilth skriffue meg till, huem tu vi[l]th haffue der hoess, som kand tagge dyen paartt, och om deg sintiss, dett var noch, att Voentoeg dyen paartt paa Klaxholm och paa Leerbech 3, ieg troer, hand er viss noch, eller om ieg skall haffue nogith andith buid derr efftter, saa vill ieg och bestillith, och huatt mand skall gørre aff dett, deg der faller, huortt tu vilth haffuett hent(?) senth. Ieg frøctter, ieg bliffuer iche lenge, før ieg skall till Køffuenhaggen, drager der forre nu paa løffuerdag 4 her fran och till Voringborre, saa vill ieg talle met deg vty Nestith goe tyd paa løffuerdag. Laid ingen vidett, att ieg komer, saa kune vy verre ienne, ellerss gorr dett, som dett gich sist. Ieg sender deg j ferring ostertz och ith spith negennoe 5, tu vilth tagge den till tache. Och vil nu intet skriffue merre, men ieg fynner aeg nu saa snartt. Och huess du kanth verre tienth met, gørrr ieg gerne och vill haffue deg gud almetiste befallith, hand spaarre deg lenge sund och helbrede. Aff Gisilfeld den 25 martij 1574.

Per Oxsse.

Udskrift: Myn kerre morsøster Berritte Gøye venligen till hande.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XLIX. 178.

s. 677

Marts 1574?

Anne Hardenberg til Birgitte Gjøe.

Hun har med Sorg erfaret, at Birgitte Gjøe igjen har været syg. Peder Oxe vil besøge Fru Birgitte. Hun beder Fru Birgitte bestille hende Eddike i Lybæk. En af de hende paa Skiftet tilfaldne Stude er kommen ind blandt Christoffer Gjøes Kvæg. Hun har ikke Lyst at besøge Fru Birgitte i Helligdagene. Sender et Brev fra Jørgen Rosenkrantz m. v.

Myn a. k. farsøster, gud almetteste werre altiid mett eder och spare och beuore eder lenge, der well ieg gud troliig(!). 1 Gud wed, huor ille tiill freds ieg er, for ieg formerker s. 678y eders skriffuelse, att y haffuer werred syg ygen. Den almetteste euig gud hand sparre och styrke eder mett s. 679siin helig and och naade, att y kunne kome well tiill eders helbred ygen. Ieg formerker, att Peder O. wiille drage tiill s. 680eder y dag. Ieg taker eder saa gerne for eders gode tiillbud, att y wiille flii meg bud tiill Lybck, och wiille ieg s. 681saa gerne bede eder, att y wiille haffue giortt saa well och bestelled meg vj tynner edick, och y wiille forstreke meg s. 682mett peninge der tiill, tiill gud well, ieg komer tiill eder.

s. 683Nyls lensen 1 och den karll, ieg haffde paa Bollerop, kom hiem y natt, och saa Nils ien aff eders stude, som eder wor tiillfallen, blantt Krestoffers fee, da kende hand seg wed den och sade, hand hørde eder tiill, och tog den och lod en følles mett mytt fee, saa ieg forser meg, att dett komer paa taarsdag, saa well ieg bode senne eder den och eders aned fee, her er paa gorden, tii ieg haffuer nu faaed dett tiill samen, som wor hus bynnerne. Som y beger, att ieg skulle kome tiill eder y helliig dagene, saa well ieg møged heller kome tiill eder, først y erre aliene, och pas ieg icke heller paa att see den leg. Ieg senner eder inges ................................ 2 eder den helbred, att y kunne kome tiill Københaffn. 3 Rett nu kom mytt bud fraa Iøren

s. 684Rosenkranz, och senner eder hans breff 1, att y kand forfare meni[n]gen der aff. Myn morbroder 2 skriiffuer och att well kome. Myn a. k. farsøster, ieg beffaller eder den euig gud y wold. Skreffued onsdag mett hast. 3

A. O. M.

Udskrift: Myn kerre farsøster fru Berrette Giøe g. w. t. sk.

Egenhænd. Orig. i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 188. — Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 250 f.

s. 684

9. April 1574.

Peder Oxe til Birgitte Gjøe.

Han sender Birgitte Gjøe Vildt og Østers. Om Fru Helvig Gjøes Brev. Kongen har for Kansleren Ejler Grubbe udtalt sig om Jørgen Marsvins Angreb paa Herlufsholm; han vil nu tale med Kansleren og skrive Fru Birgitte nærmere Besked til.

Kerre Berritte och kerre morsøster, gud beuarre deg fran alth vnth. Ieg sender then buch j fiering øster och iij harrer. tu vilth tagge dem till thache, ieg forrseer meg, ossteruer(!) skulle verre saa godde som dye, du fix sist. Ieg haffuer och lest frue Heluigtz breff, hund skriffuer deg till. Myn spodom var all rett vty Egesperre 4, thett hund giorde inthet der aff. Rigenss canceler var hoess k. m., blanth s. 685annith kam Iørenss Marsuintz hanell om dyn loss och forre daa haffuer k. m. sacth, att Iørren hadde ingen rett, met mange flerre orr, meg er sacth. 1 Ieg vill haffue buid effther Eller Grube, saa vill ieg skriffue deg all virre besked till. Och huatt ieg kand gørre, du kand verre tienth met, gørr ieg gerne, och vill befalle deg gud, hand spaarre deg lenge sund. Aff Vorden. 2 lang fredag 1574.

Per Oxsse.

Udskrift: Myn kerre morsøster Berritte Gøye venligen till hande.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XLIX. 177.

s. 685

30. April 1574.

Peder Oxe til Birgitte Gjøe.

Han har med Glæde erfaret, at Birgitte Gjøe har det bedre, og beder hende ikke bekymre sig for Jørgen Marsvins Proces. Han har talt med Niels Hemmingsen om Machabæus’ Ansættelse ved Universitetet. Sender en Kiste. Sender Figen og Malvasier m. m. Haaber snart at komme hende i Tale.

Kerre Berritte och kerre morsøster, gud beuare deg fran alth vnth. Ieg haffuer faith tyn skriffuelsse met Sten Brade 3 och hør gerne, attu erst effther leligheden vty thenne grøe 4 vell till paaess, gud skall beuarre deg frem ybeyr. 5 Ieg forseer aff tyn skriffuelsse, attu gremer deg forre Iøren Marsuyn saag met skolien. Saa grem deg kund intet, dett skall iche haffue nøid for en ß. K. m. sier nu selff, hand haffuer ingen rett. 6 Ieg vill och vell haffue ith indseinde met, atthet skall gaa rett till. Sett fordye dith sien till fress. Ieg komer och vell hiem her forre inden, saa ville vy virre talle der om.

s. 686Ieg haffuer och tald met doctter Nieltz, taa haffuer hand loffuith goed hanell met meyster Machebeuss, dett første nogit bliffuer ledych her vty vnyversitett. 1 Ieg sender deg den kiste beselth 2 aff Kristen Viend. 3 Huatt y den er, veyd ieg iche. Hand gør deg vell sielff beskeid, nu hand komer till deg. Ieg sender deg j korre figen, jc pomeranth, en liden leyell 4 met maluoisir, slig som tu begerrith. Tu vilth teg tagge lidett till thache. Ieg haffuer buid, saa tu skalth faa merre, om hand smager deg. Dett er rett fenedix 5 maluosier. Ieg sender deg och j ferring ostertz, tye erre rett ferske, ieg ville, dye ville smagge deg vell. Och hoffuiss nu snartt att kome hiem, saa vill vy virre talless samen. Och huatt tu kand verre tientt mett, gorr ieg gerne, och vill befalle deg gud, hand sparre deg lenge sund och helbrede. Aff Køffuenhaggen den 30 ap[ri]lliss 1574.

Per Oxsse.

Udskrift: Myn kerre morsøster Birritte Gøye venligen till egen handh.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XLIX. 171.

s. 686

4. Maj 1574.

Pernille Gjøe til Birgitte Gjøe.

Hun takker for et Smykke, som Birgitte Gjøe har foræret hende. Hendes Haab om at træffe Fru Birgitte i Roskilde blev tilintetgjort ved dennes Sygdom.

s. 687Miin gandske godwelliig hellsen alltiid for sendt med gud. Miin allerkiereste farsoster, ieg 1 thacker eder gandske ydmygelliig och gierne for møged beuist gaadt och sønderlliig nu for eders smøke, y nu sende meg och meg ther med begauet hauer. Ther som ieg weste wdj nogen maade att giøre thed, eder thienstlliigtt wor, wiille ieg ther tell aff formuen fiindes for eders welliige broder dather etc., ther allttiid mer end gierne well giøre, hues eder kiert er etc. Allerkiereste farsøster, ieg haude nu saa well forhaued, att ieg skulle haue fundett eder her, nu fornemer ieg aff mester Hans 2, att y hauer wered noged suag, dog siiger hand meg nu, att ded er blleuen naaged beirre, dend allmect. gud wnde oss, att ded maathe blliiue langwarendis, och wy alltiid maathe spøre eders sundheds wellfartt, och hand wnde oss att fiinde eder helbred och gllaad etc. Aller kiereste fasøster, saa well ieg ecke nu lenger ophalle eder med dene miin riinge skriuellse, mens saa lenge ieg leuer, fiindis for eders hørsom broder dather, om ded wor wdj miin magtt, att ieg kunde giøre naged, ther eder wor tell welle eller thieneste etc., thed gud kiende, huecked ieg tell sell och liiff med alld langwarendis løch och wellffartt well haue eder beffallendis etc. Miin moder lader hellse eder med mange m gode nether. Aff Roskiilld thend 4 dag maaj anno 1574.

Pernelle Gøie.

Udskrift: Erlliig och welbyrdiig frw Bergete Gøie, salliig Herlloff Trolles efftherleuerske, miin allerkiereste farsøster, gandske ydmygelliig tell skreuett.

Orig, med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 96.

s. 688

14. Maj 1574.

Frederik Leiel til Birgitte Gjøe.

Han takker for to Kvier, Birgitte Gjøe har foræret ham, og sender hende en Del Lærred, hun har bestilt, m. m. Efter hendes Ønske har han vexlet Penge for hende i Guld og vil gjøre sig Umage for ogsaa at vexle Penge for Birgitte Rosenkrantz. Om Erlæggelse i Guld af Fru Birgittes Rentepenge.

Vennliig hiellssen ether nu oc altiidtt tiillfforen sienntt mett gudtt. Kiere fru Beritte, nest megen tacsigelsse for altt ere oc gott oc for eders ij wnge quier, attj nu siennde meg, for huilckett gudtt were eders lønn, oc ieg mett altt thienstactiighett wiill giøre oc thienne ether wdj hues maade, att ether kandtt were tiill ere oc gott. 1 Kiere fru Beritte, siender ieg ether nu mett thenne eders thienere effther eders begiering hues leritt. attj hos meg bestiltt haffuer, som her effther følger:

2 str., huer str. 40 alne, er 80 alne, alen 16 stiuer er 40 gamble daler.

Enn 2 str., thett enne støcke 43 alne, thett andett 41 alne, huer alenn 11 stiuer, oc er 84 alne bode støckenne, facitt xxjx gambell daler j ortt.

Enn 5 str., alle v str. alenn 9 stiuer oc holler 205 alne tiillhoffue, facitt lviij daler v str.

Enn for kistenn, thett ligger wdj packitt, oc att førett omboer j ortt.

Suma koster forne leritt in als daler gamble jcxxv.ij daler v stiuer. 2

s. 689Kiere fru Beritte, hues andett, attj wrtter oc spesserij haffuer hos meg bestiltt, er, gudtt were ere, komen hiidtt tiillstede, wndertagitt canarij siucker, thett kandt ieg icke faae 4 pundtt for en daler, oc ther hos thett feniicke konfect 1 er icke heller att bekome, naar komer eder tiill pas, attj wiille lade anamett.

Som y schriffuer meg tiill, attj tiill Hans Olssens 2 haffuer sientt meg paa thette forne leritt oc spesserij ittc daler, saa haffuer ieg icke anamett wden lxxx daler, myn suager schriffuer icke meer att haffue anamett. Eders jc daler att wessle eder giull fore, haffuer ieg en partt wessell eder dobell ducatter fore, hues y thec daler icke er dobell ducatter fore, wiill ieg fly eder engelotter oc kronner, naar attj siender meg budtt, att huem ieg skall leffre giull tiill for forne c daler.

Kiere fru Beritte, iomfru Beritte Rossenkrandz 3 haffuer oc sientt meg ett c daler tiill att fly henne kronner oc rinsk giull fore. Ieg wiill giøre mitt beste, menn ieg frøcter, hun icke skall bekome andett enn engelotter for thennum, støckitt ij daler j ortt, om hun wiill. Men kandt ieg icke andett gull bekome, thaa skal thettc daler were tiill gode rede igen, att ieg her paa motte bekome beskeen, for hun schriffuer om rinsk gull, oc her komer icke wdenn rossennobell, engelotter oc wndertiden kruner oc dobell ducatter, men ingen rinsk gøllen tiill att foruessle. 4 Ieg haffuer saugtt borgmester Iacop 5 om the rentte peninge, attj begiere giull oc icke daler, oc ther effther wiill handt sige thennum tiill, som haffue peninge paa rentte, att the ther wdj skulle fornøge s. 690eder. Ieg skulle yder mere schriffue eder berre beskeenn, men stunderne wiill icke recke tiill. Rader offuer meg som eders thienere. Gudtt were mett ether. Actum then 14 maij 74.

Fredttrich Leyell.

Ieg haffuer 8 riis frandz papir tiill ether, gudt giiffue, thett matte thiene eder. Her er ingen figen att bekome, som ieg torff siende eder att forthiene tack mett.

Udskrift: Erliig oc welbyrdiig fru, fru Beritte Giøe tiill Herluffsholm, myn sønnderlige gode wenn, wenligen.

Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 99.

s. 690

29. Maj 1574.

Peder Oxe til Birgitte Gjøe.

Han har været utilpas og har ugjerne hørt det samme om Birgitte Gjøe. Niels og Erik Kaas have lovet at møde, naar Sagen om Herlufsholm skal foretages. Sender en Buk.

Kerre Berritthe och kerre morsøster., gud verre met deg och beuarre deg fran alth vnth. Ieg hørde vgerne, tu est iche vell till paaess, ieg hoffuer, dett er nu vell beirre, Ieg haffuer och iche selff verrith vell sidden. Ieg fyc vty afftiss Nieltz Kasiss skriffuelsse, att hand vill paa tisdag 1 verre hoess meg och hanss broderr Errich Kaess, saa ieg hoffuer, vy ville faa sielskaff noch till tyen loiiss. 2 Ieg s. 691sender dig en buch, thu vilth taggen till thache, och huattu kand verre tientt met, gørre ieg gerne. Och vill her met befalle deg gud, hand sparre deg lenge sund och helbrede. Aff Voringborre den 29 maij 1574.

Per Oxsse.

Udskrift: Myn kerre morsøster Berritte Gøye venligen till hande.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XLIX. 169.

s. 691

7. Juni 1574.

Pernille Oxe til Birgitte Gjøe.

Hun takker Birgitte Gjøe for hendes Indbydelse til hende og hendes Sønner, hvilken de dog ikke kunne modtage, da den er kommen saa sent. Hun glæder sig over, at det gaar saa godt i Herlufsholms Sag med Jørgen Marsvin. Hvis Fru Birgitte ikke kommer til Kjøbenhavn, vil hun sikkert komme til hende.

M. a. k. moster, gud beuare eder altyd nadelyg oc uel fra alt det, eder kand uere skaedelyg enten tyl sel eller lyf, oc hand for syn kere søn skyl lade eder lenge leue oc lyde uel, det uyl ieg sa trolyg bade iunske oc bede af gud, som y war myn egen moder, det mad y uyst tro. M. a. k. moster, sa uyl ieg nu for tydens korthed skyl lade al lang betakelse bestaed, men dog skal alle eders mangfoldyg uelgernynger blyue vdtforglemt hos meg, sa lenge som ieg leuer, med al trohed, for ieg maed uel bekend, adt ieg aller kand forskylled, men gud almetyegest hand skal beløne eder edt alsamen, oc myn uyl skal uere gud 1, sa lenge som ieg leuer, s. 692sa sant helpe meg gud. M. a. k. moster, sa gyuer ieg eder nu ganske uenlygen tyl kend, adt ieg y tysdag aften 1 fyk eders gude skryuels, som y hade skreued meg tyl pyns dag 2, oc ieg der y formerke, adt y war begerendes, adt ieg uylle nu kome tyl eder pa tysdag 3, eller ieg uylle lade myne søner 4 kome tyl eder pa same tyd, for y skolle om onsdagen 5 gaed y redt med Iøren Marsuyn. 6 Sa betacker ieg eder pa det aller uenlygest, m. a. k. moster, for eders gude skryuels, oc for y uylle haue meg oc dem tyl eder pa same tyd. Sa mad y uyst tro, adt dersom ieg hade uered sa tyl pas, adt ieg had kond kome tyl eder, dae skolle ieg redtlyg gerne haue gyurdt edt, som ieg war uel pletyg, oc der som ieg hade uyst, adt y uyl had myne søner tyl eder pa den tyd, dae skolle de som gud sa red gerne had komed tyl eder, som y hade uered myn egen moder. for v haue sa uel forskylt edt y sa mange made. Men nu fyk ieg yk eders skryuels for end pa tysdags aften sylle, sa adt det war yk molycgt, adt de konde kom sa tylyg. Sa uyl ieg haue bed eder sa ganske uenlygen, m. a. k. moster, adt y uyl haue meg edt vdfortench, for gud ued, adt der som ieg hade faed sa tylyg adt uyde, dae skole de sa redt gerne had komed som tyl meg sel, sa sant helpe meg gud. Oc gud ued, ad det er meg hertelyg kert, adt det gek eder sa uel y eders rettergang, gud uere Iaued, men det konde yk andet, for y hauede en redferdyg sag pa ad staed 7, men gud kende ham for al den besueryng, hand gør eder, for ieg kand yk tro andet, end hand ued iu uel, adt hand kand

s. 693

s. 694

s. 695yndt uynde der af. M. a. k. moster, sa gleder ieg meg nu tyl edt, adt myn broder har saed meg, adt y uyl med guds help kome hyd tyl byen. Den almetyge here oc gud styrke eder med syn helyg ands nad, sa adt y mod iu uyst kome, dae ued gud, det er men(!) en stor glede, oc der som y yk kome hyd, dae uyl ieg uyst kome tyl eder, for end brylop blyuer 1, for y kunde aller tro, sa red herttelyg fast meg som meg(!) lenges efter eder, oc sa vnd ieg har hadadt 2, ad ieg har yk uered hos eder. 3 Ieg beder ether, a. kereste modersøster, adtt y will nu wist komme thiill meg. Will ieg nu intedtt forbii meg y mod ether, men y skall althid finde meg saa som etherss datter thiill adtt gørre alltt, huess y kand haffue ere och gott aff, det maa y wist forlade ether thiill. Hermed will ieg haffue ether, min aller keriste modersøster, den alsommechtiste gud euindelig befalendiss, hand spaare och beuare ether well althid fra alltt vndtt. Aff Kiøbenhaffn den vii iunij anno 1574.

Pernille Oxe.

Egenhænd. Orig, uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve L. 78.

s. 695

27. Juni 1574.

Frederik Leiel til Birgitte Gjøe.

Han bringer Birgitte Gjøe sit forrige Brev i Erindring og indbyder hende til at besøge ham i Helsingør og bo i hans Hus.

Mynn wiilliige thieneste ether nu oc altiidtt tiillfforen sientt mett gudtt. Kiere fru Beritte, nest megen tacsigelsse s. 696for altt ere oc gott, giiffuer ieg ether wenligen att wiide, att ieg schriff ether tiill nagen tiidtt siidenn oc ther hos siennde ether regenskaff paa, hues att ieg for ether hagde bestiltt oc wdtlaugtt, oc komer meg tiill aff ether jc lv gamell daler j ortt. 1

Enn giiffuiitt feremanden, for handtt førde same godz tiill Kiøbuenhaffn, j ℔

Kiere fru Beritte, ther som att her er nagett, att ieg kandtt bestylle eller gøre for ether, lader meg wiiditt, wiill ieg rett gierne giørett, oc ther som thett kome ether tiill pas, attj wiille kome her neer oc lade ether forløste her paa enn føge tiidtt, saa lenge ether gott sønniis, skall eders kamer her hos meg were ferdiig, naar attj komer, oc ther hos haffre oc andett tiill ethers heste, bedendis ether gierne, om kome ether tiill pas, attj wiille begyffue ether hiidtt oc fordriffue tiidenn. Ieg wiill y alle maade lade meg findis att giøre thett, attj kiunde were tiill thieneste oc gode. Oc lader Kistine 2 oc ieg hielsse ether mett saa mange gode netter oc megen tack for altt gott. Gudtt alssomectigste were mett ether. Datum Hiellssingør then 27 iunij 1574.

Fredttrich Leyell.

Udskrift: Erlüg oc welbyrdiig fru, fru Beritte Giøe tiill Herluffsholm, myn besønnderlige gode wenn, ganske wenligen.

Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 100.

s. 696

29. Juni 1574.

Frederik Leiel til Birgitte Gjøe.

Han kan ikke opfylde Birgitte Gjøes Ønske om at komme til hende for at afgjøre deres Regnskab, da Tolden giver ham saa meget s. 697at bestille; han beder hende derfor sende ham det ham tilkommende Beløb. Om nogle Rosiner. Fru Birgitte ikke mindes at have bestilt hos ham, og et Parti Koriander, der er forkommet. Kongen, der jævnlig besøger Krogen, hvor han lader bygge, ser ikke gjerne, at han rejser bort uden Orlov.

Mynn goduillige hielssenn ether nu oc altiidtt tiill fforennsienntt mett gudtt. Kiere fru Beritte, nest megen tacsigelsse for altt ere oc gott giiffuer ieg ether wenligenn att wiide, att eders schriffuelsse er komen meg tiillhonnde, oc attj begiere, att ieg wille begiiffue meg tiill ether, oc saa wiille y giøre clartt, mett hues ieg for ether haffuer wdtlaugtt. 1 Kiere fru Beritte, saa giiffuer ieg ether wenligen att wiide, att gudtt weedtt, att ieg wiille gerne kome tiill ether, om enn wore lenger, menn her er saa megett paa tollenn att giøre, att ieg icke thorff begiiffue meg fra hus, bedendis ether gierne, attj icke wiille forttencke meg. Menn ieg schreff ether tiill wdigaar 2 oc lodtt ether forstaae, att meg komer tiill, for hues ieg haffuer wdtlaugtt for eder, jc lv daler j ortt, enn j ℔ for ferelønn, ther som att kome ether tiill pas, attj wiille lade siende meg forne daler eller oc lade anuorde thennum tiill myn suager Hans Olssen 3, oc ther hos ther som attj wiille haffue nagett kiøfftt eller bestyltt, thett ieg kandtt giøre, lader meg wiiditt, wiill ieg gierne giørett. Desligeste formelder ethers breff, att y haffue bekomitt j seek mett nagle russiner, oc y icke wiide, huadtt ieg ther mett mener, ther om er saa. att eders zedell formelde att kiøbe ether 20 pundtt russiner medell maade store, oc wdj same seck er xx ℔, oc punditt koster 3 stiuer, som er wdj mitt regenskaff anttegnitt.

Menn ether fattis wdj eders bestilling 60 ℔ coriander 4, som koster vj g. daler iiij stiuer, oc schiiffuitt, the ware sientt mett paa hiidt, er, gudtt beritt, bliffuitt, som Henrick

s. 698Mangssen 1 oc Dauidt Hanssen 2 haffuer hørtt paa, att skipperen er komen hiidtt oc bekientt. Efftherdj att ieg haffuer bestiltt ether same coriander tiill beste, oc the ere bliffue(!) bortte aff guds weer oc storm, ther som attj wiille bettale meg for thennum, skall were eders gode wiilge, ther som icke, maae ieg were tiill friss. Dog ere the icke regnitt wdj the jclv daler j ortt, men wiille y bettalle meg, tha koste the vj g. daler iiij str., bedendis ether gierne, attj wiille icke forttencke meg, att ieg icke sielff komer tiill ether, for kon. matte. er saa graner 3, naar ieg farer fra hus, wdenn ieg haffuer hans naadis minde ther tiill, oc ther tiill wedtt ieg icke, huilcken dag att hans naade komer hiidtt, for hans naade er her gierne en gang om wgen, for hans naade lader bigge her paa Kragen. 4 Ether her mett gudtt alssomectigste beffalendis. Datum Hiellssingør thenri 29 iunij 1574.

Fredttrich Leyell.

Udskrift: Erlüg oc welbyrdiig fru, fru Beritte Giøe tiill Herluffsholm, myn sønnderlige gode wenn, ganske wenligen.

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 101.

s. 699

8. Juli 1574.

Hans Ovesen til Birgitte Gjøe.

Han har leveret Birgitte Gjøes Brev til den Kvinde, som hun ønsker at tage i sin Tjeneste, og raadet hende til at tage mod Fru Birgittes Tilbud ; han har imidlertid ikke kunnet faa noget bestemt Svar.

Mynn iidmiige hiillsenn oc welluylliige tiennisactiighett etther nw oc alle tiid forsenntt mett wor herre. Kierre frw Byrritte, giffuer ieg 1 etthir iidmiigelligen att widde, att ieg haffuir anttuordiitt then quynde, som war fadebwrtz quynde paa Bollerwpp 2, the breffue, som y anttuorde mig i Kiøbinhaffn oc gaff hinde etthirs wylge tyllkiende, som y haffde screffuit hinde tyll, att y waar hinde begerrindis y tienniste, huylckett ieg paa thett høyiiste raade hinde tyll, att hun skwlle were etthirs wylge føelagthiig, anseeindis thett guode tyllbudtt, ssom y haffde bødiitt hinde, oc betencke hindis egiitt gaffn oc beste, att effther hindis leyliighidtt kunde hun aldrij bekomme en bedre tienniste oc maatte end gierne haffde bediitt ther om, ther som hun kunde haffde betencktt sytt egiitt beste. Kierre frwe, saa haffuir ieg icke retteligen kundiitt forstaaytt hindis miening, huor hun her om war tyll ssyndtz, men hun gaff mig ssaa for ssuaar, att hun wylle scriffue etther tyll, huor effthir y skwlle rette etthir effther(!), att y her wdy skulle werre wforsømiitt. Kierre frwe, saa haffuer ieg giortt myn iderste fløiid her wdy, ssaa møgiitt mig mwgeliig haffuer werriitt, ath 3 wyllet, hun straex skwlle kommiitt tyll etthir, oc wylle gierne fløiid hinde friitt wogne frem tyll Malmø. Oc huor som ieg aff myn fattiige oc ringe formuege kan tienne etthir y sliig oc anden maade, er ieg dess pliictiig, oc wyll gierne findis wylliig ther wdij natt oc daeg. Her mett wyll s. 700ieg haffue etthir gud allermectigste befallindis tyll liiff oc siell. Ex Istaadtt mett hasth then 8 iulij anno mdlxxiiij.

Hanns Offessønn.

Udskrift: Erliige oc welbøiirdiige frwe, frw Byrritte Gøiie tyll Suortebrødre cloester y Nestuidtt, gantz iidmiigeligen tyllscreffuiitt.

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 104.

s. 700

16. Juli 1574.

Dorthe Jacobsdatter Bjørn til Birgitte Gjøe(?).

Hun takker for en Gave. Paa Grund af Sygdom tvivler hun om at kunne modtage Fru Birgittes Indbydelse; hun venter desuden selv Besøg. Niels Kaas har været hos hende. Sender forskjellige Gaver.

[Mynn ganndz w]ennlig, kierllig hellssenn nu oc altidt [forsendt met] wor her. 1 Aller kerest Bergett, guode søster [tacker ieg] dig saa ganndz høglliigenn oc giernne for alltt er[re] oc guod, thv meg altidt vdj mange maade giortt oc beuist haffuer, sønndlige for dynn stuor skenck oc gaffue, som thu nu sennder meg oc stedsse oc altiidtt beuisser meg, huiilcke ieg vell alle mynn dag fenndis ganndtz guod vylligenn oc giernnne medt dig att forskølle oc forthenne [v]dj alle dy maade, ieg kand giør, thv kanntt haff[ue] erre helder gott aff, saa idlliigenn, som ieg vaar dynn egenn søster. Aller kereste søster, er meg nu komen dynn skriffuellsse tiill hennder, huor vdj thv este begerendiis, att ieg vdj s. 701marnne skulle kome till dig, huilke ieg, saa sant hielpe meg gud, saa giernne vell giør, som thv vaast mynn egenn søster, saa kand iiegh aldrige fuldt skriffue dig till, huor vnth ieg haffe fangenn vdj mynn hals, saa ieg ick thør giffue [meg] vdj lucthenn, menns ther som ieg bliffue [vell] till paasse, saa ieg thør giffue meg vde, da [skall] ieg veste kome. Oc ther huos haffue mynn søs [ter] fru Ide 1 skriffuenn meg till, att hun vell kome till meg y afftthenn. Skulle ieg lenge sidenn hade verre huos dig, saa giffuer ieg dig kierlligen tiill kennde, att Niels Kaas haffue verre huos meg oc drage icke fraa meg før paa onsdag. 2 Ther som ditt hade icke verre verre 3, skulle ieg lengsiden hade verre huos dig. Aller keriiste søster, sennder ieg dige(!) enn te skallett miell oc enn liidenn lax, beder ieg dig saa giernne, atthv lader dig icke letth forsmaa, ieg vell forbede ditt mett huiis guod ieg gott formaa 4, ther skall thv ingenn thuill haffue paa. Vdj alle dj maade, ieg kandtt giør, thv kanntt h[affue erre oc gott aff] vell ieg giernne giør, oc skall th[v] … [alti]dt haffue att raade oc biøde offuer [me]g som offuer dynn huolde oc guod søster, thenn thv skall slett ingenn thuill haffue paa, ditt kende gud almethste, huilcke ieg vell nu oc altidt haffue dig till sell oc liff gud almethste befalindis. Giør vell oc sig dynn ionfru(!) mange ni gode natther. Ex Thiberiggaardtt thenn 16 dag iullij aar 74.

Aller kerste søs[te]r, er ditt iødske miell, ieg nu sender dig, for ieg vide, att dit er icke saa huitt dit miell.

Doritt Iacops datter.

Orig. uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve XXXV. 15.

s. 702

23. Juli 1574.

Peder Oxe til Birgitte Gjøe.

Han indbyder Birgitte Gjøe til at komme til Holmegaard; hvis hun ikke er i Stand til at drage derhen, vil han besøge hende i hendes Hjem.

Kerre Berritte och kerre morsøster, gud verre met deg altyd. Giffuer ieg deg venligen till kenne, att ieg kam hith rett nu och skall verre vty Køffuenhaggen nu paa søndag. 1 Saa bederr ieg deg gerne, attu ville haffue then vmagge ath mødde meg och Mette paa Holme vty moren om nye sleitt. Var dyn lelighett, saa tu iche gaist 2 ferdiss, som ieg iche forhoffuer, thaa vill ieg talle met dig vty Sortte brødre, men helst saa ieg, du kompst till Holme, om du nogelunde gayst. Och vill iche nu vmage deg met myn skrifuelsse. Ieg gørr altyd gerne, huess tu kand verre tienth met, och vill befale deg gud, hand spaarre deg le[n]ge sundh [och] helbrede. Mette sier deg mange godenetter. Aff Giselfeld den 23 iulij 1574

Per Oxsse.

Egenhænd. Orig. uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve XLIX. 176.

s. 702

1574?

En Unavngiven til Birgitte Gjøe.

Brevskriveren tilbagesender Birgitte Gjøe en skreven Opsats med sine Bemærkninger, giver Raad med Hensvn til at afværge den Herlufsholm truende Fare og beder hende meddele, naar Laasen paa Herlufsholm skal sluttes.

Kiere Byrtte och kiere søster, gud were teg ewiig god och bevare teg lennge och vel. Ieg sender teg nu thenne s. 703schrifft igenn och har ther hoss antegnet y brenden 1, hues mangell fornøden er ther att til sette, och nar thette bliiffuer indført, ved ieg aff mynn ringe forstand icke retter, end theth er noch vdj the made forsset. Ieg loffuet teg och att lade viide myt betenckent att forekome skolens forstanden 2 fare (ssaa wiile vij for alting stetze befale thend almetiigste gud och bede ham, att hand viil vere hindis radgiiffuer och forfechte thend, effterthij thend ioo er opdraget och hen fatt 3 tiil hans ere, doch att giøre ther hoss saa møget menskenn mugelicht er), saa er ieg end nu viid thend same mejnjing met thend perssonn, ieg tilforne har talet met teg om, y huad fordel mand skule giøre ham entten att forschriiffue ham en genant aff skolenn, ssom kunde optagis aff en sum rentte pennge, eler och forle 4 ham en gard eler tho vdj Iudland hans lyffs tiid, eler saa lenge skolen y hans tiid bleff aff ham viid syn roeliig vessenn och funderede brug. Hielpe meg gud, ieg schriiffuer thette velment sagen til beste, och ssom ieg selff viile giøre, om theth var meg saa legen 5, for mange orssager skyld nu icke kand schriiffteliig formelde, beder ther fore, om thette forslag teg icke behagede, att theth doch maa vere vfortenck, och troo icke ant, end for thend gode omgengelsse viil ieg vere teg huld och god y myn graff, ingens atterhold 6 ansset. Gud giiffue, ieg elers met rad och dad aff myn ringe forstand kunde tyne teg. Ieg merckede aff thyn iomfruis schriffuelsse, at Pernyele 7 var hiem dragen. Skule ther handeles met thend persson, tha var theth got, tu schreff P. N. 8 til met theth første, att hun tale met ham paa thine s. 704vogne 1 effter thend meni[n]g. tu siist sagede meg, ther ieg var hoss teg, ieg er viiss, att hand har icke lenge loff att vere hene. Wiltu lade forfare, huor lang tiid tu haffuer till att lassen 2 skal beslutes, och lade meg theth viide. Du skalt doch icke bessuere teg att schriiffue meg, men theth er stetze noch, attu schriffue Anne 3, och lad al gross 4 bestaa bode hoss hinde och meg, men kom ret imorrigen(?). Vij bliiffuer ther bode vel met til friis. Haff dog saa møgen ere och tack, for tu forst saa retteliig vel met meg. Thend almetiigste befaler ieg teg. Aff Brentved loffuerdag v slog etc. 5

Udskrift: Mynn kere søster Briitte Gioye wdij ægenn handt.

Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 1.

s. 705TILLÆG:

Birgitte Gjøes Regnskabsbog 1567.

s. 706
s. 707Pennings regiister, som Michiill Skaning 1 haffuer paa frw Side i. Biirgitte Gøiess wegne annamit oc igienn vdgiiffuit in anno 1567.

Intecht.

Item thenndt 15 ianuarij annamit aff Bastian Blaw 2 paa Herloffsholm gamill daller .............................. ijciiij daller. End gamill daller, som icke kunde ydis y Onsse, xliij daller. Ny daller ..................................................... iijcxlix daller. Rundtmønt 3 ............................................................. lxxxiij daller xx β.

Item samme dag aff Peder schriiffuer 4 vdj ny daller oc rundmønt annamit xcviij daller.

Item thendt 3 februarij annamit aff min frue paa Herloffsholm gamill daller vj daller, ny daller .............................................................. lxv daller.

Item thendt 4 martij annamit aff Peder schriiffuere y ny daller oc rundmønt ..................................... jcxl daller oc en bradze 5 paa .................................................. v daller.

Item thenndt 18 martij annamit aff Anders schriiffuer 6 y Kiøpnehaffn, som Oluff Moritzsen 7 bethalde mynn frue, ny daller ................................................................ jc daller.

Summa Iateris:

Gamill daller ijciij daller.

Ny daller oc rundm: viijcxxxx daller xx β.

s. 708Side 2. Thendt xj aprilis annamit aff Peder schriiffuere, som her Magnus Gullenstern lonthe myn frue vdj Kiøpnehagen, ny daller ................................................................. jc daller.

Thenndtt 19 maij annamit aff Peder schriiffuere epther myn f. bref daller oc rundm ........................................ jcxx daller.

Thendt 30 annamit aff minn frue vdj Kiøpnehagenn, som hun solde ister oc kiøchennfett for, ny daller jciiij daller.

Thenndt 21 iulij, sidenn ieg kom aff Schone, annamit ieg tiilbage aff Bastian Blaw aff the peninge, ieg hanum tiillforne antuordit haffde, y ny daller oc rundt mynt xxv daller vj ß.

Summa lateris:

Ny daller iijcxlix daller 6 ß.

Summarum all indtegt:

Gamell daller ijciij daller.

Ny daller oc mønt jmjcxxxix daller ij ß.

Side 3. Wdgiifftt.

Februarius.

Thendt 14 feb. antuordit Agnethe att bethale iij stycker guldt for, som min frue kiøpthe aff en engellschmandt, gamill daller .................................... iiij daller j ortt y mynt.

Samme 1 thiidt bethalt enn engellssmandt for iij porthugaløsser, min frue kiøpthe, styckit xv daller ij ℔, gamill daller ................................................................. xlvij daller. Ther paa giiffuit tiill opgielt, for dalerne ware icke giille 2, gamill daller ........................................................... ij daller.

Thendt 15 antuordit Bastiann tiill att bethale confect, som min frue kiøpthe paa abthechit 3, rundt mønt . . ij daller.

Same dag antuordit Hanss schriiffuers hustrw aft Hellsingborg epther min fruis befallingh rundt m. … ij daller.

s. 709S. d. bethaldt mester Claus, kongens schredder 1, for klede oc thøig, handt haffde vdtagit tiill salig Herloff epther hans scedill, ny daller vij daller v β.

S. d. bethaldt Klynes 2 swendt aff Riibe for v quarther klede, salig Herloff haffde ladit vdthage hoss hanum, min fruis befalling, ny daller iij daller vj β.

Summa Iateris :

Gamill daller liij daller.

Ny daller xiij daller xxiij β. 3

Senntt frw Pernille 4 fraa Kappillgaardt 5 att kiøbe min frue Side 4. kastanier fore, ny daller j daller.

Thendt 6 februarij antuordit Anders schriiffuer, som myn frw lonthe frw Dorethe Oluff Globs 6 fogit paa hans fruis wegne, oc Anders hanum samme thiidt antuordede oc thog hans handschrifft, gamill daller lxxx daller.

Thendt 19 antuordit Oluff Høg 7, som hand schulle offuerantuorde Eschiill Hanssen 8 tiill att bethale frw Marenn Niells Matzsens 9, som hun haffde lont min frue, gamill daller jc daller.

Bethalde ieg nogit camelott 10 epther min fruis befalling for hinders søster døtthre 11 vdj Kiøpnehaffn, oc min frue siiden s. 710opbar pendingene aff thenum, oc komme icke mig tiilhaande, ny daller x daller.

Thendt 27 faait Iørgenn smedt epther min fruis befalling att kiøbe nogit tiill en hest for siugdom att indgiffue, rundt pendinge ...................................... viij β. Kiøpthe ieg j pdt lennolie epther min fruis befaling, som Hermen Glassmager fick tiill thend fiæll, hand maill 1 tiill scholen, rundm ...................... • ................................ viij β.

Martius.

Thendt 18 vdj Kiøpnehaffn giiffuit for iij allne sortt klede, min frue kiøpthe aff Richardus, n 2 xv daller.

Summa Iateris :

Gamill daller jcxxx daller.

Ny daller xxv daller j℔.

Side 5. rhendt 20 betal d Balldzer bogefører 3 epther min fruis befalling for huis bøger mester Hans 4 haffde tiill thenne dag vdthagit aff hanum tiill scholens behoff, ny daller vij daller xxij ß.

Vdj the viijcxlv daller xvij ß ij album, som mynn frue gaff tiill schatt aff iudsche, finsche oc sielendsche godzs, lagde ieg vd aff the peninge, ieg haffde y regennschab, ny daller oc rundt mønt . vijcxlv daller xvij ß ij album. 5

s. 711Thendt 22 antuordit Birstinn, som min frue kiøpthe Stethins leruit for tiill siig oc iomfruerne, ny daller . . xx daller.

23 bethalt paa abtechit, som min frue haffde vdthagit epther scedelens liudellsse, ny daller j daller iiij ß.

Bethalt Henrick Struchman 1 for ij lispd iij schaalepdt hør, min frue haffde faat, rundt: vj ℔ iiij ß.

Bethalt Ingeborg y min fruis gaard for xlij potther tystøll, min frue lodt henthe hoss hinder, potten iiij album, rundm iiij march.

Thendt 29 paa Herloffsholm sent min frue fadder pendinge tiill Berntz barnn i lille [Nestuidt], ny daller . . j daller.

Summa lateris :

Ny daller oc r vijcxxvij daller vij 2# ij d.

Aprilis.

Thenndt 4 antuordit min frue, som hun schienchthe mester Side 6. Machabeus 3, ny daller v daller.

Thenndt 7 antwordit myn frue, som hun gaff Ienns Arilldssens hustrw y Ossøuff 4, rundm j daller.

8 antuordit docther Niells 5 vdj the xxiiij daller for mester Machabej kost it aar aff the peninge, ieg haffde y regennskab, ny xvj daller. s. 712xj dag giiffuit for j skindt pergment tiill thett breff, min frue gaff paa fundatzens fuldburdt oc stadfestellsse, oc throdde fraa forstanders befalling 1, rundt m xx β.

S. d. antuordit Peder schriiffuere, som handt bethalde Iacob schriffuere 2 y Kiøpnehaffn for ij skippdt viij lispundt humle, skippdit viij daller, oc tiill weger pendinge ix ß i album, er in summa, ny xvij daller.

Summa lateris :

Ny daller oc r xxxix; 3 daller xx β.

Side 7. Thendt 12 antuorditt Bastiann y the xc daller, handt betalde ij stocker 4 win mett for min frue, aff the pendinge, ieg haffde y regenskab, n ..................................... lxxxiij daller.

Tendt 29 betalde min frue Claus bogefører 5 y Kiøpnehaffn for huis bøger, mester Hans haffde vdtagit hoss hanum tiill scholebørnene paa Herloffsholm, viij ℔, ther eblandt lagde ieg vdt aff the penninge, ieg haffde y regennskab vj ℔ ij β.

Maius.

Thenndt 22 senntt mynn frue mett Bastian, som hunn gaff enn bunttmagerjs] hustrw aff Nestuidt 8 β aff.... j ℔.

23 senntt min frue mett Bastian, som hunn gaff Hemming Laurssen aff Nestuidt tiill fractt aff nogit godz tiill Lybke 6 j ℔.

29 vdj Kiøpnehaffnn giiffuit for enn liidenn fiill tiill att schierpe wedesawenn mett iij β.

Iunius.

Tendt j giiffuit enn wognmand, som aag min fruis dreng oc hinders seng tiill Hellsenngøer oc tilbage tiill Kiøpnehaffn iiij ℔.

Summa lateris:

Ny daller oc rundt m lxxxvij daller v β.

s. 713Samme dag giiffuit enn fattig epther min fruis befalling, Side 8. hedt Niels Ragghi oc war tiillfornn paa Herloffsholm viij β.

2 giiffuit Anthonius Engellsk for vj aline gott klede, min frue tiill enn kaabe xviij daller.

Faait Wiillom, ther hand fullgde thendt schude ad Iudlandt, epther min f. b j ℔.

Antuordit Bastian tiill frw Anne Jochim Becks 1 dreng, ther hand førde min frue j te øll, drich pendinge.. j daller.

3 bethald vj potther winn, som frw Anne Iacom Beks dreng henthe tiill min frwe hoss Marchus Hess 2, ij ℔ vj β.

4 faait her Tomis 3, som handt gaff for 12 prenthit kors tiill min frwe j ℔.

Faait Katthrinn tiill j pott winn v β.

Faait iomfrw Anne 4, som minn frwe gaff Ingeborg, Marchus Hessis piige iiij β.

Faait Bastiann, som min frue gaff Baltzer bogefører for liigpredickenn Mathesij 5 j daller.

Summa lateris

xxj daller vij β.

Faait Bastiann, som handt gaff for iiij strømpeskindt att Side 9.

lade suerthe for min frue x β.

5 faait Sander kiellirdrenng tiill it tappeboer v β.

Faait min frue att bethale hves hunn y dag sellff kiøpthe vdj krammenn 6 iiij ℔.

s. 7146 faait min frue, som hinder fatthedis tiill frw Inngers saigenn 1 att bethale, xx ß.

Faait Hermandt glasmester tiill nogen søm att slaa winduer op mett ther y gaardenn 2 iij ß.

Faait tiill en pott winn tiill min frue v ß.

Faait min frue, som hinde fattedis tiill nogit fløill att bethale, j daller.

Giiffuit enn schipper, førde min fruis goedz fraa Hellschenøer tiill Kiøpnehaffn, ij

Faait min frue, som hun lodt kiøpe smaa søm for, . . j ß.

Giiffuit enn karll, førde kanin skindt fraa Hellschennøer, dricke penge, [epther] min f. b iiij ß.

Summa lateris:

iiij daller viij ß.

Side 10. 7 faait Bastiann tiill ij potther winn tiill minn frue . . x ß.

8 faait min frue tiill thawle penge xij ß.

Bastiann tiill j pott winn tiill min f. v ß.

Bethalt Fredrick Leiill 3 for vrther, som min frue fiick aff hanum epther sedelens vdwiiss ....................... lxvj daller.

Item for it thwsentt kanine skindt, gamill daller, xx daller.

9 giiffuit for itt skindt pergment tiill thett breff paa the ijm daller aff Hr. Mogens 4 ij ℔.

Giiffuit for iiij Iørgenn Gylltis bøger, som her lens 5 kiøpthe

tiill min frue, , j ℔.

Faait Bastiann tiill enn pott winn v ß.

10 giiffuit enn snedker, for handt ferdede fodenn paa min fruis skiiffue 6, j ℔.

s. 715Antuordit Iacob stallmester epther min fruis befalling paa hans løn ...................................................................... xij ℔.

11 faait min frue tiill thaule penge ij ß.

Summa lateris :

lxxij daller ij ß.

Gamill daller xx daller.

12 faait Margrethe tiill enn kurff tiill min frue … viij ß. Side 11.

13 antuordit Bastiann att affbethale Iacob schriiffuer alt, hues minn [frue] hanum tiill thenne dag skullig war, lxj daller.

Giiffuit frw Annis 1 dreng, ther handt bar min frue enn giedde, drichpenge viij ß.

Antuordit Bastiann kock tiill hues hannd kiøpte vdj kiøkenit y Kiøpnehaffn fraa thendt 25 maij oc tiill thenne dag 2, epther regnskabes liudellsse v ℔ ij ß ij album.

Anttuorditt Bastian, ther ieg drog offuer ad Schonne, y daller oc rundtm lxj daller xx ß.

28 bethaldt the smaa iomfruer, som min frwe thog aff theris peninge oc schienchte Dauidt van Gunthersberg 3, xviij ℔.

Thenndt 8 septembris faait min frue, som hun gaff maye børnns 4 y gudz naffn x ß.

Thenndt 20 septembris antuordit min frue, ther hun drog aff tiill Wiiborg marchit, vdj daller oc mønt xvij daller j ℔.

Summa lateris:

jcxlvij daller j ij album.

Item y thenndt vgen epther s. Hanss dag laa ieg y Køpne- Side 12. haffn viij natther, ther ieg kom aff Schone, oc vdkopiett s. 716the breffue paa pergment, som lyder paa Herloffsholms schole, fortherit ther oc vdj Kallundburg . . iiij ℔ iiij ß.

Summarum paa all vdgiifft :

Gamill daller ijciij daller.

Ny daller oc mont jmjcxxxvij daller xx ß j album. Lignit oc lagt indtegt mod vdgifft bliffuer behollendis:

Gamill daller o.

Ny daller oc mønt ij daller v ß ij album. 1

Orig, i Rigsark., Adelsbreve XXII. 21. — Et Brudstykke er trykt i Ny kirkehistoriske Samlinger VI. 169 f.

s. 717RETTELSER OG TILFØJELSER.

Side 27 L. 2 f. n. Engelholm, læs Engelsholm.

— 86 Anm. 1. Ordet Mordsti bruges i den her angivne Betydning af Sivert Grubbe (Danske Magazin 4. R. IV. 72).

— 161 L. 17. Efter Ordet iw er udfaldet et Punktum.

s. 718DETTE BIND INDEHOLDER:

1. BREVE FRA BIRGITTE GJØE TIL:

Bryske, Grethe, Nr. 131.

Gyldenstjerne, Mogens, Nr. 154, 157, 169, 170.

Krognos, Oluf Mouritsen, Nr. 129.

Oxe, Peder, Nr. 179.

2. BREVE TIL BIRGITTE GJØE FRA:

Anna, Kurfyrstinde af Sachsen, Nr. 136, 152, 163, 184, 203, 204, 205, 206, 208, 209, 247.

Augustinus, Rasmus, Nr. 140, 141, 142, 162, 226.

Banner, Karen, Nr. 257.

Beck, Lave, Nr. 239.

Bielke, Hogenskild, Nr. 192.

Bille, Beate, Nr. 243, 258, 267.

Bille, Birgitte, Nr. 264.

Bille, Ermegaard, Nr. 264.

Bjørn, Dorthe Jacobsdatter, Nr. 280.

Brahe, Beate, Nr. 135, 176, 200.

Brahe, Sten, Nr. 232.

Bryske, Christence, Nr. 235, 236.

Bølle, Birgitte, Nr. 145, 146.

Dorothea, Dronning af Danmark, Nr. 127, 172.

Gjøe, Elline, Nr. 134, 137, 138.

Gjøe, Falk, Nr. 133, 234.

Gjøe, Mette, Nr. 133.

s. 719Gjøe, Mogens, Nr. 133, 178, 234.

Gjøe, Pernille, Nr. 273.

Gyldenstjerne, Axel, Nr. 213.

Gyldenstjerne, Magdalene, Nr. 130.

Gyldenstjerne, Mogens, Nr. 149, 150.

Gyldenstjerne, Sibylle, Nr. 139, 143, 197.

Hans den yngre, Hertug, Nr. 171.

Hardenberg, Anne, Nr. 144, 156, 187, 198, 221, 259, 270.

Hemmingsen, Niels, Nr. 180.

Holck, Anne, Nr. 242.

Huitfeldt, Lisbeth, Nr. 218, 231.

Høg, Jacob, Nr. 219.

Jacobsson, Olof, Nr. 167, 186, 195, 202.

Jensen, Peder, Nr. 251.

Krabbe, Elsebe, Nr. 128, 151, 164, 165, 193, 238.

Krognos, Oluf Mouritsen, Nr. 148, 155, 168, 177, 182, 220, 228, 233.

Lauritsen, Christen, Nr. 211.

Leiel, Frederik, Nr. 274, 277, 278.

Lindenov, Hans Johansen, Nr. 214, 249.

Machabæus, Christian, Nr. 147, 194.

Madsen, Anders, Nr. 185.

Mortensdatter, Benedicte, Nr. 132.

Ovesen, Hans, Nr. 279.

Oxe, Albert, Nr. 263.

Oxe, Inger, Nr. 189.

Oxe, Mette, Nr. 261.

Oxe, Peder, Nr. 244, 245, 248, 250, 253, 254, 256, 260, 262, 265, 266, 268, 269, 271, 272, 275, 281.

Oxe, Pernille, Nr. 166, 225, 229, 276.

Poulsen, Peder, Nr. 181.

de Prato, Hans Philippus, Nr. 210.

Rigsraader, syv, Nr. 188.

Rosenkrantz, Birgitte, Nr. 227.

Rosenkrantz, Erik Axelsen, Nr. 196.

Rosenkrantz, Erik Ottesen, Nr. 161.

Rosenkrantz, Holger, Nr. 153, 159, 173.

s. 720Rosenkrantz, Jørgen, Nr. 183.

Rosenkrantz, Margrethe, Nr. 212, 240.

Rosenkrantz, Mette, Nr. 190, 215, 217, 224, 237.

Rosenvinge. Henrik Mogensen, Nr. 199.

Seefeld, Jacob, Nr. 191, 201, 216, 222, 223, 230.

Sørensen, Jens, Nr. 158.

thor Smede, Reinholdt, Nr. 175.

Thott, Otte, Nr. 241.

Trolle, Børge, Nr 160.

Ulfstand, Ide, Nr. 174, 246, 252, 255.

Unavngiven, en, Nr. 282.

Ursula, Hertuginde af Meklenburg, Nr. 207.

3. TILLÆG: BIRGITTE GJØES REGNSKABSBOG 1567.

FAKSIMILER ERE VEDFØJEDE FØLGENDE BREVE:

Nr. 129, Birgitte Gjøe til Oluf Mouritsen Krognos.

Nr. 138, Elline Gjøe til Birgitte Gjøe (Brevets Slutning fra S. 30 L. 15).

Nr. 140, Rasmus Augustinus til Birgitte Gjøe (Brevets Begyndelse).

Nr. 156, Anne Hardenberg til Birgitte Gjøe.

Nr. 182, Oluf Mouritsen Krognos til Birgitte Gjøe (fra S. 135 L. 10 til S. 136 L. 13).

Nr. 224, Mette Rosenkrantz til Birgitte Gjøe (Brevets Slutning fra S. 240 L. 12).

Nr. 244, Peder Oxe til Birgitte Gjøe.

Nr. 276, Pernille Oxe til Birgitte Gjøe (Brevets Begyndelse).

s. 721NAVNEREGISTER.

s. 722
s. 723Herluf Trolle og Birgitte Gjøe samt de Side 147—52 og 214—17 nævnte Bønder ere ikke optagne i Registret.

Åby Præstegaard 98.

Aakjær 126, 130, 132, 134, 137, 163, 167f., 175, 184, 188, 199, 214, 220.

Aalborg 103f., 121.

Aalholm 304.

Aarhus 58, 121, 152f., 238, 255, 268, 275 f., 292.

Aashøj 345.

Abigail 53.

Abildgaard, Anne, 30, 39, 146, 151, 153 f., 278, 302, 347.

Abraham 54.

Abrahamstrup 204 ff.

Adam 87.

Adolf, Hertug af Gottorp, 51, 63, 135, 281.

Adriane, Prindsesse, 162.

Agnete, i Birgitte Gjøes Tjeneste, 342.

Ahlefeldt, Bertha, 136.

Ahlefeldt, Kaj, 96.

Albretsen, Hans, Biskop, 86, 127.

Alling Kloster 220 f.

Anders Lauritsen, Professor, 131. — Madsen, Skriver, 145—54, 341, 343.

Anna, Prindsesse af Danmark, Kurfyrstinde af Sachsen, 24f., 66f., 87f., 92ff., 121, 138—45, 160 ff., 188 ff., 200—07, 209—12, 263, 276 f., 302, 310f., 313 — 19.

Annaburg 313f., 318.

Anne, galne, 261, 272.

Anne Gjordsdatter 152f.

Anne Pedersdatter, Mag. Anders Lauritsens, 131.

Antonius Engelsk 347.

Antvorskov 118.

Arildsen, Jens, 345.

Arreskov 83.

Assendrup 149.

August, Kurfyrste af Sachsen, 25, 190, 200, 205, 211, 314, 318.

Augusta, Prindsesse af Danmark, 315.

Augustinus, Rasmus, Præst, 33—40, 85 ff., 242 f.

Augustusburg 93, 160, 162.

Baahus 45.

Baastrup 148f., 152.

Bagge, Jacob, svensk Admiral, 156f., 181, 198.

Bagge, Marie Hansdatter, 12.

Banner, Anders, 76.

Banner, Frants, 76.

Banner, Karen, 294 f.

Banner, Kirsten, 76.

Barnekow, Hans, 299.

Basse, Erik, 317.

Basse, Hans Pedersen, 60.

Basse, Marine, 317.

Bastian Kok 349.

Battrupholt 291.

Beck, Joachim (Jacob), 347.

Beck, Lave, 266f., 279.

Bembelberg, Philip von, 25.

Benedicte Mortensdatter, Biskop Hans Gaas’, 11 —18.

Bergen 17, 83f., 158, 175.

Bergenhus Len 83.

Bergum 96.

s. 724Bernt 345.

Berritsgaard 228 f.

Bielke, Hogenskild, 158, 173f., 199.

Bielke, Nils Hogenskildsson, 199.

Bielke, Nils Pedersson, 173.

Bild, Evert, 13 —16, 18, 278.

Bille, Anders, 142.

Bille, Anne, 269.

Bille, Beate, 253, 261, 271f., 295 ff., 309 f.

Bille, Birgitte, 305 f.

Bille, Claus Stensen, til Allinde, 271.

Bille, Claus Stensen, til Vandaas, 296.

Bille, Ermegaard, 305 f.,

Bille, Frants, 188, 234.

Bille, Hans, 305.

Bille, Hilleborg, 319.

Bille, Margrethe, 244.

Bille, Ove Eriksen, 176.

Bille, Peder, 51, 65, 80, 95, 97, 119, 166, 185f., 225, 243 ff.

Bille, Sophie, 225f., 268, 274.

Bille, Sten, 81, 296.

Bille, Torben Andersen, 27.

Bille, Torben Hansen, 47.

Billg, Anders, 190.

Birsten 345.

Bjørn, Bjørn Andersen, 166, 218,

Bjørn, Dorthe Jacobsdatter, 333f., 343.

Bjørn, Jacob Andersen, 334.

Blav, Bastian, 341f., 346—49.

Bockholt, Johan, 156f., 181, 197f.

Bodil Madsdatter, Lektor Peder Poulsens, 131.

Boje, Nils, 70.

Bollerup 7, 120, 278, 289, 300, 308, 311, 319 f., 333.

Bornholm 61, 156.

Brahe, Aage, 22.

Brahe, Axel, 19.

Brahe, Beate, 21—24, 117ff., 121, 193 ff., 292.

Brahe, Henrik, 269.

Brahe, Jens, 118, 269.

Brahe, Jørgen Ottesen, 310.

Brahe, Jørgen Tygesen, 167.

Brahe, Lave, 65.

Brahe, Lisbeth, 329.

Brahe, Otte, 80, 253, 271, 296.

Brahe, Peder, 118.

Brahe, Sophie, 124, 269.

Brahe, Sten, 93, 253f., 271f., 303, 321.

Brahe, Tyge Jensen, 316.

Brahe, Tyge Ottesen, 19, 102, 124, 212, 271, 296, 310.

Bregentved 30, 49, 57, 67, 69, 101, 103, 120, 136, 211, 233f., 246, 278, 298, 312, 318, 338.

Breide, Margrethe, 97.

Brockenhuus, Frants, 80.

Brodemusen 298.

Brok, Lave, 244.

Brutus 52.

Bryske, Antonius, 259.

Bryske, Carl Clausen, 10.

Bryske, Carl Gertsen, 261.

Bryske, Christence, 257—62.

Bryske, Ejler, 261.

Bryske, Gert, 258.

Bryske, Grethe, 10f., 258.

Bryske, Karen, 259, 261f.

Bryske, Maren, 230.

Bryske, Sidsel, 26, 74f., 255, 258—62.

Bryske, Tønne, 261.

Brørup 149.

Byblis 53.

Bydelsbak, Albrecht Engelbrechtsen, 10

Bydelsbak, Grethe Engelbrechtsdatter, 10.

Bydelsbak, Mette, 43.

Bygholm 112, 150, 183.

Bølle, Birgitte, 20, 29f., 37, 47—51, 101, 123, 268, 317, 334.

Bølle, Kirsten, 46, 48.

Carl IX, Konge af Sverige, 173.

Catharina, Hertuginde af SachsenLauenburg, 11.

Catharina Jagellonica, Dronning af Sverige, 153.

Cathrine 347.

s. 725Cato 52.

Caunus 53.

Celle 23.

Christen Lauritsen, Skriver, 214—18, 220.

Christen Pedersen, Borger i Kjøbenhavn, 17.

Christen Skriver 151 ff.

Christian III 25, 102, 160, 341.

Christian IV 213.

Christian, Hertug af Sachsen, 139.

Christiern II 31, 58.

Christiern Pedersen, Mag., 306.

Christine af Hessen 51.

Christoffer, Hertug af Meklenburg, 281.

Claus Bogfører 346.

Clausholm 21, 27, 30, 59, 104f., 120, 122, 255, 266, 268, 275f., 312.

Conrad III, tydsk Kejser, 54.

Constantin den store 54.

Cornelia 52.

Daa, Claus, 217.

Daa, Herluf Trolle, 158.

Daa, Jørgen, 273 f.

Dançay, Charles, fransk Gesandt, 97.

Danmark 13f., 25, 58, 66, 94, 101, 107, 109, 123, 140, 142ff., 155, 158, 173, 177, 190, 198, 200, 205, 209, 212, 315 ff., 325.

David 53f., 265.

David Hansen, Toldskriver i Helsingør, 332.

Davidsdatter, Elline, Sander Leiels, 324.

Deden, Agnete von, 160.

Dippoldiswalde 94.

Dohna, Christoffer von, 63, 70f., 134, 157.

Dohna, Frederik von, 63.

Dohna, Heinrich von, 63.

Dorothea, Dronning, 3, 25f., 28, 38, 43f., 74, 81, 92, 102, 107f., 111, 114, 139f., 143f., 160—63, 167, 177, 188f., 191 , 207f., 215, 314.

Dorothea, Prindsesse af Danmark, Hertuginde af Brunsvig-Lyneborg, 23, 314.

Dorothea, Hertug Hans den yngres Datter, 110.

Dorothea, Frederik I’s Datter, 281.

Dorothea, Prindsesse af Sachsen, 93.

Dragsholm Len 45.

Drejer, Hans, 163.

Dresden 25, 92ff., 139—42, 144, 188f., 211f., 313 — 16, 318.

Dresseiberg, Niels Andersen, 284.

Dronningborg Slot 137.

Due, Johan, 163.

Dyre, Peder Christensen, 75.

Ebeltoft Vig 286.

Egede, Jomfruens, 305 f.

Egesper 320.

Elefanten, dansk Skib, 64.

Elfsborg 62 f.

Elisabeth, Prindsesse af Danmark, Hertuginde af Meklenburg, 79, 188 ff., 206.

Elisabeth, Prindsesse af BrunsvigLvneborg, gift med Hertug Hans den yngre, 110, 160, 162.

Elisabeth, Prindsesse af BrunsvigLyneborg, gift med Greve Frederik af Hohenlohe, 162.

Elisabeth, Frederik II’s Datter, 274, 277, 281.

Elline Davidsdatter, Sander Leiels, 324.

Else, Fru, 45.

Elved 272.

Engelholm 6.

Erik XIV, Konge af Sverige, 62, 74, 971 157.

Erik Larsson 157, 181, 198.

Eriksholm i Skaane 269.

Eskild, i Herluf Trolles Tjeneste, 105.

Eskild Hansen 343.

Eskildsen, Mads, 105, 122, 278 f.

Esrom 205 f.

Europa 179.

Euryalus 52.

s. 726Falkenberg 65, 97.

Falster 99.

Farstrup 148.

Fasti, Strange, 96.

Fasti, Thomas, 258.

Fausing Sogn 231.

Fillerup Vandmølle 214.

Finde, Poul, 6.

Fjellerup Strand 113.

Flensborg 115 f.

Fobisiet 268, 280, 291, 295.

Fogstrup 148 f.

Frankfurt am Main 123f., 256 f.

Frankrig 22, 24.

Frederik II 5, 21, 23f., 38, 41f., 44f., 58f., 61, 64, 66 ff., 74, 76, 79f., 86, 94, 97, 104f., 107ff, 111f., 120f., 125f., 132f., 135 138f., 141—44, 16c 63, 167, 175, 177, 179, 188 ff., 198, 200, 204—10, 220, 237f., 266f., 273f., 28l, 287f., 293, 307, 309, 314f., 317f., 320f., 332.

Frederik, Hertug af Liegnitz og Brieg, 110.

Frederiksborg 133, 135,145, 160, 167, 175, 185, 205ff, 212, 288f., 309.

Freiberg 189.

Friis, Anders, Foged, 75.

Friis (Skaktavl), Iver, 286.

Friis (3 Egern), Johan, 79.

Friis (Skaktavl), Jørgen, 286.

Friis (Skaktavl), Kirstine Jepsdatter, 26, 46, 57, 60f., 76.

Friis (Skaktavl), Margrethe, 286.

Friis (3 Egern), Niels, 40, 218.

Friis, Peder, i Mogens Gyldenstjernes Tjeneste, 75 f.

Froste Herreds Len 309.

Fyen 114, 171, 175.

Føerd, Claus, Boghandler, 346.

Førslev 136.

Gaas, Hans, Biskop, 12ff., 16ff.

Gagge, Kirsten, 56.

Galilæa 85.

Galt, Anders Ebbesen, 82.

Galt, Karen, 70 f.

Galt, Niels Pedersen, 40, 96.

Galt, Peder Nielsen, 96.

Galten Herred 113.

Georg Frederik, Markgreve af Brandenburg, 314.

Gideon 54.

Gisselfeld 171, 175, 263, 280, 282, 298, 303, 307, 310ff., 336.

Gjedsør, Gjedser, 94, 200, 206, 209 f.

Gjertrud 31.

Gjessing 149, 151.

Gjordsdatter, Anne, 152f.

Gjøe, Albrecht, 20, 63, 186, 275, 323.

Gjøe, Anders, 93.

Gjøe, Christoffer, 20, 29, 37, 45, 47—51, 123, 196, 222, 268, 277 f., 282, 286, 292, 300, 303f., 308, 319, 333.

Gjøe, Elline, 5, 7, 20f., 26—31, 36, 58, 135.

Gjøe, Eskild Henriksen, 31 ff., 41f., 51, 80, 185.

Gjøe, Eskild Mogensen, til Krænkerup, 43.

Gjøe, Eskild Mogensen, til Gunderslevholm, 26, 28, 74f., 80, 255, 258, 261, 273.

Gjøe, Falk Falksen, 18 ff, 113, 123f., 256f., 287.

Gjøe, Falk Mogensen, 18, 113, 333,

Gjøe, Helvig Falksdatter, 19.

Gjøe, Helvig Mogensdatter, 28, 49, 222, 246, 250, 273, 278, 282, 320.

Gjøe, Henning, 46, 93f., 141, 205, 273, 316.

Gjøe, Ide Mogensdatter, 29, 36f., 291. 343.

Gjøe, Margrethe Falksdatter, 19, 113, 287.

Gjøe, Mette Falksdatter, 18f., 113.

Gjøe, Mette Mogensdatter, gift med Johan Oxe, 99, 167.

Gjøe, Mette Mogensdatter, gift med Just Høg, 37, 230.

Gjøe, Mogens Andersen, 273, 278. 281f., 286.

s. 727Gjøe, Mogens Eskildsen, Rigshofmester, 43, 93, 297.

Gjøe, Mogens Falksen, 18ff., 113, 122ff., 256f., 287, 292.

Gjøe, Otte, 63, 96.

Gjøe, Pernille Albrechtsdatter, 319 322f.

Gjøe, Pernille Mogensdatter, 82.

Gjønge Herred 81.

Glambæk, Claus, 242.

Glargaarde 237.

Glob, Anne, 24.

Glob, Oluf, 334f., 343.

Glob, Sophie, 286.

Gomorrha 53, 180.

Gracchus 52.

Grenaa 123.

Grubbe, Agate, 266.

Grubbe (Sparre), Anne, 33ff, 40, 317.

Grubbe, Corfits, 317.

Grubbe, Ejler, 166, 222f., 321.

Grubbe, Jørgen, 40.

Grubbe, Mette, 316f.

Grubbe, Oluf, 40.

Grubbe, Palle, 316.

Grubbe (Sparre), Villum, 317.

Grysbæk 231.

Gunderslevholm 49, 51, 123.

Gyldenstjerne, Anne, 246.

Gyldenstjerne, Axel, 219f., 224, 236, 239.

Gyldenstjerne, Christoffer, 40.

Gyldenstjerne, Dorthe, 108.

Gvldenstjerne, Ellen, 43.

Gvldenstjerne, Else, 60f., 108.

Gyldenstjerne, Erik Eriksson, 8. Gyldenstjerne, Gabriel, 26, 46, 57, 61, 76.

Gyldenstjerne, Gjørrild, 306 f.

Gyldenstjerne, Henrik Knudsen († 1456), 43.

Gyldenstjerne, Henrik Knudsen († 1592), 76, 329.

Gyldenstjerne, Karen Christoffersdatter, 112, 241.

Gyldenstjerne, Karen Ottesdatter, 29, 48.

Gvldenstjerne, Karine Knudsdatter, 219.

Gvldenstjerne, Kirsten, 174.

Gyldenstjerne, Knud Axelsen, 219.

Gyldenstjerne, Knud Henriksen, 76, 219, 246, 255.

Gvldenstjerne, Knud Pedersen, 219.

Gvldenstjerne, Magdalene, 8 ff.

Gyldenstjerne, Mogens, 26, 60—63, 68f., 75ff., 80, 106—09, 184, 208, 342, 348.

Gyldenstjerne, Otte, 28, 49, 222, 273, 278, 282.

Gyldenstjerne, Preben, 218.

Gyldenstjerne, Sibylle, 31ff., 41 ff, 62, 184—87.

Gyldenstjerne, Sophie, 43, 219.

Gyldenstjerne, Vibeke, 40.

Gylte, Jørgen, 348.

Gyntersberg, David, 102, 349.

Güstrow 201, 314.

Haderslev 281.

Hak, Christoffer, 334.

Hald 157.

Halmstad 67, 74f., 96.

Hammer Sogn 186.

Hamsfort, Cornelius van der, den ældre, Læge, 25, 102, 144, 160f., 202.

Hamsfort, Magdalene van der, 144.

Hanherred 105.

Hans den ældre, Hertug, 135, 281.

Hans den yngre, Hertug, 110f., 160 ff, 281.

Hans Georg, Markgreve af Brandenburg, 141.

Hans Albretsen, Biskop, 86, 127.

Hans Drejer 163.

Hans Jacobsen, Borger i Næstved, 39.

Hans Mikkelsen, Rektor, 34, 213, 324 323, 344, 346.

Hans Nielsen, Borger i Kjøbenhavn, 263.

Hans Olufsen, Borgmester i Kjøbenhavn, 325, 331.

Hans Ovesen, i Ystad, 333 f.

s. 728Hans Skriver 342.

Hansen, David, Toldskriver i Helsingør, 332.

Hansen, Eskild, 343.

Hansen, Jacob, Borgmester i Helsingør, 192, 325.

Hardenberg, Anne Corfitsdatter, 43 —47, 58, 74f., 83, 92ff., 134, 139 —44, 159—64, 169, 187—91, 200 —12, 224, 231, 233f., 246, 264, 266, 268, 276, 278f., 288 ff, 297f., 302, 308f., 313—20, 338.

Hardenberg, Anne Eriksdatter, 84.

Hardenberg, Anne Jacobsdatter, 188, 231.

Hardenberg, Corfits, 43.

Hardenberg, Edel, 188, 234.

Hardenberg, Ejler, 45, 79.

Hardenberg, Erik Corfitsen, 211

Hardenberg, Erik Joachimsen, 43.

Hardenberg, Helvig, 83.

Hardenberg, Knud, 24, 276.

Hardenberg, Margrethe, 316.

Hardingmand, Christoffer Mogensen, 57.

Harrested 271.

Harsyssel 231.

Hartvig 67.

Hasle, Ringsted Herred, 266.

Haurum 148.

Helgesæter Kloster 14.

Helnekirke Len 134.

Helsingborg 67f., 74, 136, 233, 308, 342. — Len 133, 136, 204.

Helsinge Kirke 273.

Helsingør 47, 192f., 274, 306ff., 324, 330, 332, 346, 348f. — Hans Hofmands Gaard 306f. — St. Olai Kirke 192. — Skole 192. —Toldbod 307.

Hemmingsen, Niels, Professor, 40, 82, 127 ff, 322, 345.

Henning Lauritsen 346.

Henrik V, Hertug af Meklenburg, 208.

Herlufsholm 34, 47, 59f., 81f., 87, 102f., 113, 126f., 138, 164 f., 168, 173, 183F., 186, 206, 213, 222, 230, 234, 250, 265, 278, 281f., 286, 300, 307, 326f., 337f., 341, 344—48, 350.

Herman Glasmager 344, 348.

Hess, Marcus, Borgmester i Kjøbenhavn, 156, 199, 347.

Hessen 190.

Hillerødsholm 5.

Hjelmsø 75.

Hjuleberg 70.

Hobe, Frederik, 304.

Hofmand, Hans, Borger i Helsingør, 306f.

Hogenskild, Anna, 173.

Holck, Anne, 270f., 349.

Holck, Hans, 70.

Holck, Manderup, 270.

Holmegaard 171, 311, 336.

Holst, Thomas, Kvartermester, 96.

Horn, Clas Christersson, 98.

Houlbjerg Herred 231.

Huitfeldt, Arild, 81, 314.

Huitfeldt, Christoffer, 40, 81.

Huitfeldt, Claus, 152, 167.

Huitfeldt, Jacob, 81, 228.

Huitfeldt, Kirsten, 266.

Huitfeldt, Lisbeth, 40, 96, 117, 228f., 251ff.

Huitfeldt, Poul, 97.

Hulsebrock, Bastian, Borger i Malmø, 306.

Hundsbæk 220.

Hvedholm 188, 191.

Hvid, Jep, i Jacob Seefelds Tjeneste, 237.

Hylke 79, 147ff., 151f.

Høg, Jacob, 229—32, 236.

Høg, Just, 37, 230.

Høg, Margrethe, 230.

Høg, Oluf, 70, 343.

Hønborg Slot 188.

Hør 273.

Hørsholm 205.

Ingeborg 345.

Jacob Hansen, Borgmester i Helsingør, 192, 325.

s. 729Jacob Skriver 106f., 109, 346, 349.

Jacob Staldmester 349.

Jacobsen, Hans, Borger i Næstved, 39.

Jacobsen, Oluf, Borgmester i Kjøbenhavn, 325.

Jacobsson, Olof, Læge, 73, 101ff., 105, 150, 152—59, 174, 180ff., 197 ff.

Jenitz, Hans, sachsisk Kammersekretær, 202.

Jens Arildsen 345.

Jens Pedersen 7.

Jens Sørensen, Præst i Hylke, 77 ff, 86, 348.

Jensdatter, Kirstine, Frederik Leiels, 324, 330.

Jensen, Niels, Foged?, 319.

Jensen, Peder, Præst, 283f.

Johan III, Konge af Sverige, 155, 173, 198.

Johan, Reinholdt thor Smedes Tjener, 116.

Johanne 41f.

Jomfruens Egede 305f.

Jonathan 53.

Jordbjerg 148.

Juel, Hartvig, 255.

Juel, Ingeborg, 255.

Juel, Maren, 182f.

Juel, Mogens, 244.

Juel, Vincens, 20f., 27, 30, 64.

Jungshoved 82.

Jylland 5, 69, 95, 105, 114, 132, 134, 137, 167, 169, 175, 194, 233,244ff., 249, 260, 276, 286, 301, 315, 318, 337, 347.

Jægerspris, se Abrahamstrup.

Jørgen Pedersen 15.

Jørgen Smed 344.

Ka as (Sparre), Bjørn, 218, 231.

Kaas (Mur), Emmike, 218.

Kaas (Sparre), Erik Bjørnsen, 168.

Kaas (Sparre), Erik Nielsen, 326.

Kaas (Sparre), Jens, 236.

Kaas (Sparre), Niels, 119, 326, 335.

Kalmar 157, 159, 174, 182, 199.

Kalundborg 58, 157, 243, 245,274,350.

Kalø 120.

Kapelgaard 186, 343, 345.

Karine Villumsdatter, Henrik Mogensen Rosenvinges, 192.

Kart, Torsten, 159.

Kaus, Baltser, Bogfører, 344, 347.

Kirstine Jensdatter, Frederik Leiels, 324, 330.

Kjeldkjær 222, 278.

Kjelstrup 148.

Kjærstrup 302.

Kjøbenhavn 5, 8, 28, 47ff., 51, 61, 63, 67, 69, 82, 93, 101, 107, 110, 112, 118f., 129, 142, 156f., 166, 169, 175, 193f., 200—03, 206, 211, 213, 215, 223f., 227, 230, 239, 249, 263, 273f., 278f., 282, 288ff., 294, 297, 299f., 302ff., 308, 312, 314, 319, 322, 329f., 333, 336, 341—46, 348 f.

Kjøbenhavn: Herluf Trolles Gaard 102, 106, 127, 302f., 348. —Slottet 3. — Universitetet 106. — Vingaarden 297.

Kjøge 34, 200, 202, 243.

Kjøge Marked 39.

Klyne, Jens, Handelsmand i Ribe, 343.

Knardorph, Morten Knudsen, 20.

Knob, Birgitte, 182.

Knoff Christoffer, Præst, 311.

Knoppert, Albret, Professor, 47.

Knud, vistnok Foged hos Peder Oxe, 303.

Knud Mogensen, Slotsfoged paa Bygholm, 150.

Knudstrup 296, 310.

Knærød 119.

Kolding 26, 75, 81, 95, 102, 108—11, 120, 122, 188, 190, 208, 274, 278, 282, 315.

Koldinghus 26, 28, 38, 46, 92, 274, 281.

Korff, Johan, 160.

Korsør 32, 100, 118, 163, 188, 224f., 228, 236, 242, 248. — Len 100, 241.

s. 730Krabbe, Elsebe, 4ff., 46, 63ff., 88 —98, 126, 174ff., 264ff., 275, 286. Krabbe, Erik, 89, 275.

Krabbe, Karen, 19.

Krabbe, Magdalene, 7.

Krabbe, Mogens, 89.

Krabbe, Morten, 4, 89, 275.

Krabbe, Niels, 89.

Krabbe, Tyge, 4.

Krafse, Christoffer, 317.

Krafse, Ejler, 241, 273f., 281, 316f., 319.

Krafse. Hilleborg, 19.

Krafse, Jesper, 46, 48.

Krafse, Karen, 184.

Krogen 205, 273, 332.

Krognos, Anne Olufsdatter, 289, 301.

Krognos, Mette Mouritsdatter, 58.

Krognos, Mourits Olsen, 7, 20, 297, 301.

Krognos, Oluf Mouritsen, 7f., 31, 44, 57 60, 69—73, 87, 101—05, 120ff., 129, 132—37, 141, 164f., 188ff., 201—04, 207, 209—12, 222, 224, 230—34, 245ff., 250, 254f., 264—68, 273ff., 277—80, 283, 289, 292, 297f., 300, 302, 304, 308, 313, 315, 333, 341.

Kronborg 332.

Krumpen, Otte, 109, 127, 142.

Kurland 179.

Laaland 236.

Laholm 65, 89—92.

Laholms Len 65.

Landsberg, Engel, 46, 139, 144, 160, 162, 164, 189, 212.

Lange, Dorthe, 138, 275.

Lange, Erik († 1573), 27, 152.

Lange, Erik († c. 1613), 124, 257, 269.

Lange, Gesa, 115.

Langesø 258f., 262.

Larsson, Erik, 157, 181, 198.

Lauritsen, Anders, Professor, 131.

Lauritsen, Christen, Skriver, 214— 18, 220.

Lauritsen, Henning, 346.

Leiel, Dorthe, 325.

Leiel, Frederik, Tolder i Helsingør 324ff., 329 — 32, 348.

Leiel, Sander, Tolder i Helsingør, 324.

Leipzig 257.

Lerbæk 312.

Lifland 155, 179.

Lillø 228, 253.

Lindenov, Birgitte, 235.

Lindenov, Dorthe, 221.

Lindenov, Hans Johansen den ældre, 218.

Lindenov, Hans Johansen den yngre, 135, 150, 158, 196, 214—18, 220f., 236, 267f., 279f., 291.

Lindenov, Hans Johansen den yngste, 268, 279f.

Lindenov, Hilleborg, 218, 220 f.

Lindenov, Kirsten, 296.

Lochau 92, 160.

Loitz, Stephan. Kjøbmand i Stettin, 76.

Lund 7, 175, 179.

Lunge (Dyre), Iver, 259.

Luther, Martin, 115.

Lybæk 163, 207f., 316, 346.

Lycomedes 55.

Lykke, Anne, 142.

Lykke, Christian, 118, 195, 291f.

Lykke, Erik, 19.

Lykke, Gjertrud, 24, 119, 195, 292.

Lykke, Ide, 23.

Lykke, Jørgen, 22ff., 79, 118f., 291f.

Lykke, Kirsten, 23.

Lykke, Ove, 292.

Lykke, Peder, 292.

Lyngby, Hasle Herred, 152.

Lødøse 62.

Løgismose 171.

Machabæus, Christian, Professor, 52 —56, 176—80, 322, 345.

Mads, i Oluf Mouritsen Krognos’ Tjeneste, 72, 104.

Mads Eskildsen 105, 122, 278 f.

Madsdatter, Bodil, Lektor Peder Poulsens, 131.

s. 731Madsdatter, Marine, Dr. Niels Hemmingsens, 129.

Madsen, Anders, Skriver, 145—54, 341, 343.

Magdeburg 143.

Magie Mølle 186.

Magnus, Prinds af Danmark, 179.

Magnus I, Hertug af Meklenburg, 207.

Malmø 119, 333.

Malmø Len 45.

Manderup 273.

Maren Rasmusdatter, Fru, Niels Madsen Skades, 343.

Margaard 75.

Margrethe, Fru, 45.

Margrethe 349.

Margrethe af Parma 46.

Margrethe, Prindsesse af Pommern, 143.

Margrethe Poulsdatter, Fru, 334.

Maria, Jomfru, 85, 87.

Mariager 119, 195, 292.

Mariager Klosters Len 119.

Marine, Fru, 37.

Marine Madsdatter, Dr. Niels Hemmingsens, 129.

Marsvin, Jørgen, 29, 48f., 222, 250, 255, 265, 281f., 307, 321, 326ff.

Mathesius, Johann, Præst, 347.

Matthewson, Agnete, 179.

Mats Persson, Borgmester i Stockholm, 156, 181, 197.

Maxentius 54.

Meissen 190.

Mejer, Hans, 163.

Meklenburg 190, 200.

Mette, Fru, 37.

Middelfart 75.

Mikkel Skaaning,Skriver, 117,341—50.

Mikkelsen, Hans, Rektor, 34, 213, 234, 323, 344, 346.

Miletus 53.

Milich, Zerobabel, Tolder i Nyborg, 188.

Minden 208.

Mogensen, Knud, Slotsfoged paa Bygholm, 150.

Mormand, Christoffer, 40.

Mormand, Mads, 39.

Mornay, Charles de, 158.

Mortensdatter, Benedicte, Biskop Hans Gaas’, 11—18.

Moses 54f.

Moskwa 179f.

Munk, Anne, 43.

Munk, Christiern, 108.

Munk, Christoffer, 221.

Munk, Ide. 170, 335.

Munk, Jørgen, 273f., 288.

Møgelkjær 99, 249.

Mørke 283f.

Nabal 53.

Naldal 147, 152.

Nazareth 85.

Nebel 148.

Nederlandene 46f., 107.

Neoptolemus 55.

Niels Hemmingsen, Professor, 40, 82, 127ff., 322, 345.

Niels Jensen, Foged?, 319.

Nielsen, Hans, Borger i Kjøbenhavn, 263.

Nilsson, Peder, 159.

Nisus 52.

Njær 236.

Norge 108, 286f., 292.

Nossen 140.

Nowgorod 180.

Nyborg 32, 58f., 74, 118, 224, 230f.

Nyborg Slot 33, 42.

Nydyb 61.

Nykjøbing paa Falster 94, 175.

Nykjøbing Len 94.

Næsbyholm i Sjælland 36f, 67f.

Næstved 33f., 39, 86, 185, 196, 199, 309, 312, 326, 342, 346.

Næstved, Lille, 33f., 40, 302, 345.

Nørre Herred Dyrs 196.

Odense 44, 144, 188f., 318, 341.

Olof Jacobsson, Læge, 73, 101ff., 105, 150, 152—59, 174, 180ff., 197 ff.

s. 732Oluf Jacobsen, Borgmester i Kjøbenhavn, 325.

Olufsen, Hans, Borgmester i Kjøbenhavn, 325, 331.

Orning, Morten Svendsen, 32, 163, 167, 189.

Overgaard 292.

Oxe, Albert, 303f., 326.

Oxe, Eskild, 171.

Oxe, Inger, 92, 166—69, 241, 315 318f., 348.

Oxe, Johan, 99, 167.

Oxe, Mette, 299f.

Oxe, Peder, 94, 98, 125ff., 166ff., 17of., 175, 186, 211f., 222f., 226ff., 239f., 243., 247ff., 255, 263f., 272 — 82, 287—90, 293f., 297 — 315, 320ff., 326f., 329, 336.

Oxe, Pernille, 6, 99f., 163, 188, 224, 227f., 241f., 247—50, 275f., 297, 327ff., 337, 343.

Oxe, Sidsel, 275f., 292.

Oxenstjerna, Gabriel Christersson, 157, 181, 197.

Ovesen, Hans, i Ystad, 333f.

Palladius, Peder, Biskop, 6.

Pallesen, Thomas, Borgmester iKjøge, 199.

Paris 123.

Parsberg, Manderup, 255, 270.

Parsberg, Verner, 270.

Payens, Magdalene, 102.

Peder, i Oluf Mouritsen Krognos’ Tjeneste, 57.

Peder Jensen, Praest, 283f.

Peder Nilsson 159.

Peder Poulsen, Lektor, 129ff.

Peder Skriver 341f., 346.

Pedersdatter, Anne, Mag. Anders Lauritsens, 131.

Pedersen, Christen, Borger i Kjøbenhavn, 17.

Pedersen, Christiern, Mag., 306.

Pedersen, Jens, 7.

Pedersen, Jørgen, 15.

Persson, Mats, Borgmester i Stockholm, 156, 181, 197.

Plato, Adam, 244.

Plum, Claus, Hofskrædder, 343.

Podebusk, Erik, 121, 276, 292.

Podebusk, Jytte, 76, 219, 246, 255, 268, 292.

Podebusk, Mourits, 278, 282, 288f., 293, 300ff., 308.

Podebusk, Predbjørn, 246.

Podebusk, Vibeke, 13 —18, 278, 289.

Porcia 52.

Poulsen, Peder, Lektor, 129ff.

Prato, Hans Philippus de, Professor, 212,f., 226f.

Preetz 135.

Præstø 200.

Quitzou, Christian, 230.

Quitzou, Frederik, 248.

Ragge, Niels, 347.

Ramten 291.

Randers 58, 238, 244f., 247, 250f., 254f., 265, 282, 286.

Rantzau, Daniel, 62f., 74, 96f.

Rantzau, Johan, 76.

Rantzau, Ove, 80.

Rasmus Augustinus, se Augustinus. Rasmusdatter, Fru Maren, Niels Madsen Skades, 343.

Rauchhaupt, Wolf, 93.

Ravensberg, Anne Jacobsdatter, 347.

Ravnstrup 218.

Rebbelberga 6.

Rechenberg 140.

Restrup, Store, 61, 76.

Reventlow, Margrethe, 275.

Ribe 22, 24, 281, 343.

Richardus 344.

Ring 151f.

Ring Kloster 5, 20, 36, 69, 74, 77, 79, 86, 102, 105, 107, 123, 125 — 28, 130, 133, 146, 148, 151, 153, 167, 177.

Ringsted 175, 222f., 227, 273f., 304.

Rosenholm 138.

s. 733Rosenkrantz, Anne Nielsdatter, 4, 286.

Rosenkrantz, Anne Ottesdatter, 20f., 26f., 28, 63, 186, 275, 323.

Rosenkrantz, Axel Eriksen, 7, 182, 316ff.

Rosenkrantz, Birgitte Olufsdatter, 95, 225, 243 ff.

Rosenkrantz, Birgitte Ottesdatter, 30, 37, 40, 59. 67f., 253f., 272, 297, 302f., 310, 325.

Rosenkrantz, Christoffer, 126.

Rosenkrantz, Else Holgersdatter, 286.

Rosenkrantz, Erik Axelsen, 7, 182f., 317.

Rosenkrantz, Erik Ottesen († 1503), 43, 174.

Rosenkrantz, Erik Ottesen († 1575), 82ff., 118, 297, 300.

Rosenkrantz, Folmer, 121.

Rosenkrantz, Holger Eriksen, 67, 83.

Rosenkrantz, Holger Holgersen, 26.

Rosenkrantz, Holger Ottesen, 58, 67f., 79f., 104f., 112, 118, 121, 150, 164ff., 183, 190, 241, 298, 300.

Rosenkrantz, Jørgen Ottesen, 21, 104, 112, 120f., 137f., 165f., 188, 190, 201f., 275, 298ff., 319f.

Rosenkrantz, Margrethe Eriksdatter, 84.

Rosenkrantz, Margrethe Ottesdatter, 29. 37, 40, 67f., 117, 135, 158, 216ff., 267f., 279f.

Rosenkrantz, Mette Eriksdatter, 43, 67, 83.

Rosenkrantz, Mette Olufsdatter, 98, 127, 169ff., 175, 211, 221ff., 225 —28, 239ff., 243, 249, 262ff., 274, 290, 294, 299, 311, 313, 336.

Rosenkrantz, Mogens Ottesen, 37.

Rosenkrantz, Oluf Nielsen, 170, 243, 335.

Rosenkrantz, Otte Nielsen, 183.

Rosenkrantz, Otte Ottesen, 29, 36f., 67, 343

Rosenkrantz, Sophie Ottesdatter, 37, 40, 67f., 137, 158, 168, 170, 172, 177, 225, 236, 291.

Rosenkrantz, Timme, 183.

Rosensparre, Sten, 65, 80, 170, 243.

Rosenvinge, Henrik Mogensen, 191 ff, 306, 331f.

Rosenvinge, Mogens Jensen, 192.

Roskilde 91, 107, 129ff., 162, 206, 319, 323 — Domskole 69, 82, 91. — Gaard 11, 267.

Rostock 200.

Rostrup, Elne, 286.

Rostrup, Jacob, 96.

Rotfeld, Christence, 231.

Rotfeld, Margrethe, 70f.

Rud, Birgitte, 248f.

Rud, Erik, 97, 118, 188, 208, 231. Rud, Johan, 328.

Rud, Jørgen Knudsen, 184, 186.

Rud, Jørgen Ottesen, 328.

Rud, Knud Ottesen, 328.

Rud, Mette, 329.

Rud, Mogens, 328.

Rud, Otte, 61f., 99f., 163, 248, 276, 328.

Rud, Peder Hansen, 10f., 258,

Rud, Pernille, 248f.

Rud, Torben, 328.

Ruds Vedby 184.

Rusland 177, 179.

Rønnebæk Sogn 186.

Rønnov, Anne, 43.

Rønnov, Corfits, 43.

Rønnov, Ejler, 79.

Rønnov, Inger, 305.

Sachsen 25, 94, 102, 139f.,143 f., 160ff., 188ff., 212, 314—19.

Sabina, Markgrevinde af Brandenburg, 141.

Sabro Herred 113.

Saltø 295.

Saltø Len 288, 294.

Sandberg, Tyge, 286.

Sandbygaard 40.

Sander Kjælderdreng 347.

Saul 55.

Schaffers, se Scheffers.

Schafners, se Scheffers.

s. 734Scheffers, Gedske, 207f.

Schulpforta 317.

Schwarzenberg 67.

Schønbeck 160.

Seefeld, Birgitte, 137, 168f., 196, 236, 238.

Seefeld, Jacob, 103, 121f., 137, 150, 158, 168, 172, 195f., 224f., 230, 235— 39, 250f., 268, 274, 291.

Sehested, Lisbeth, 230.

Sehested, Magdalene, 278.

Sehested, Mikkel, 249.

Senftenberg 88.

Severin, Mester, Skrædder, 188f.

Sidsel, Jomfru, 158.

Silkeborg 214, 217.

Silkeborg Len 135, 216, 236.

Sjælland 22, 27, 41f., 45, 72, 86, 99, 104f., 112, 114, 120, 122, 163, 171, 175, 184, 194, 231, 236, 245, 255, 281f., 286f., 315.

Skaane 7, 11, 58, 96, 114, 120, 122, 175, 289, 296, 298, 301, 349.

Skaaning, Mikkel, Skriver, 117, 341 — 50.

Skade, Niels Madsen, 343.

Skanderborg 26, 76, 241. — Len 125, 241. — Slot 125. — Sø 125.

Skave, Claus, 318.

Skave, Herluf, 318.

Skedal 90.

Skejby 292.

Skjern 126.

Skjersø 19, 113ff., 287, 293.

Skjærvad 291.

Skjørringe 187, 200.

Skovgaard, Hans, 118, 191, 318.

Skovgaard, Margrethe, 318f.

Skram, Anne, 46, 91—96, 139, 141ff., 200, 205, 302, 313f., 316f.

Skram, Birgitte, 175.

Skram, Børge, 91.

Skram, Christen, 89ff., 93 ff.

Skram, Elsebe, 176.

Skram, Henrik, 91.

Skram, Knud, 89, 91f.

Skram, Mette, 43.

Skram, Niels, 91.

Skram, Olive, 163.

Skram, Peder, Admiral, 4f., 46, 64f., 89—92, 97f., 134, 176, 275, 320.

Skram, Peder Pedersen, 89, 91.

Skram, Tyge, 89, 91.

Skult, Birgitte Mortensdatter, 192.

Skøtte, Søren Jensen, Præst, 123f., 257.

Smaalandene 175.

Smede, Reinholdt thor, 115ff.

Smede, Thomas thor, 115.

Sodoma 53, 180.

Sophie, Frederik II’s Dronning, 143, 167, 188, 201, 241, 274, 314, 316, 318.

Sophie, Prindsesse af Brunsvig-Lyneborg, 314.

Sortebrødre Kloster i Næstved 114, 185f., 194, 196, 199, 202, 206, 213,f., 237, 276, 304, 336.

Sorø 51. — Kloster 180.

Spiegel, Hans, 218.

Spøttrup 214.

Stenbock, Gustaf Olofsson, 62, 98.

Stenbæksholm 273, 288.

Stenvigsholm 13.

Stettin 118.

Stevns Herred 86.

Stifts-Bjergby 283f.

Stockholm 156f.

Stolpen 92f., 143.

Store Bælt 32, 46, 119, 122, 224.

Stougaard 149.

Strassburg 20, 115, 123.

Struckman, Henrik, Handelsmand i Kjøbenhavn, 345.

Stub, Sebastian, Læge, 70f.

Sture, Anna Svantesdatter, 173, 199.

Sture, Berthe, 136.

Sture, Thomas, 136.

Stygge, Kirstine, 286.

Sverige 9, 46, 62, 101, 105, 118f., 155ff.

Svinholt, Mikkel, Foged, 114, 231, 236ff., 276.

Svinsager 148.

s. 735Sæbygaard i Jylland 99f., 249.

Sønderborg 45, 144, 161f., 164.

Sørensen, Jens, Præst, 77ff., 86, 348.

Sørup 317.

Taube, Johan, 163.

Thenner, Hieronymus, Dr. juris, 144, 161.

Thomas Pallesen, Borgmester i Kjøge, 199.

thor Smede, Reinholdt, 115 ff.

thor Smede, Thomas, 115.

Thott, Clas Åkesson, 98.

Thott, Claus Clausen, 70f.

Thott, Hans, 174.

Thott, Lene, 269.

Thott, Otte, 269.

Thott, Peder Clausen, 175.

Thott, Tage, 269.

Throndhjem 12—15, 18.

Tinhus, Hilleborg, 217.

Tinhus, Rigborg, 158.

Torgau 25, 211f., 313.

Tornekrands, Maren, 255.

Tornow, Henning eller Hennike, 98.

Torrild 149, 154.

Toxværd Sogn 186.

Trods Danmark, Skib, 62.

Troja 55.

Trolle, Børge, 28, 30, 68f., 79—82, 98, 101, 127, 138, 164, 344.

Trolle, Jacob, 8.

Trolle, Margrethe, 40.

Trolle, Niels, 9.

Trolle, Ture, 8.

Trolle, Øllegaard, 40, 81, 228.

Tvilum 216, 236.

Tübingen 124.

Tybjerggaard 335.

Iydskland 121, 157, 162, 190.

Tykskov 152.

Tølløse 186.

Udbyneder 292.

Udstrup 148f., 152.

Ugerup, Arild, 9.

Ulfeldt, Jacob, 97, 190.

Ulfeldt, Knud, 84.

Ulfstand, Børge Jensen, 7, 183.

Ulfstand, Else Holgersdatter, 269.

Ulfstand, Gregers Holgersen, 300.

Ulfstand, Gregers Truidsen, 98, 185f., 291, 294f.

Ulfstand, Hak Holgersen, 323.

Ulfstand, Ide Truidsdatter, 18, 113ff., 196, 257, 275f., 285ff., 290 — 93.

Ulfstand, Jens Holgersen, 45.

Ulfstand, Lisbeth Jensdatter, 271.

Ulfstand, Margrethe Børgesdatter, 7, 182f.

Ulfstand, Sidsel Jensdatter, 219.

Ulrik, Hertug af Meklenburg, 79, 143, 200, 206, 281.

Unna, Willum von, Apotheker, 198.

Uppland 181.

Urne, Axel, 248.

Urne, Claus, 40.

Urne, Johan, 118.

Urne, Jørgen, 24.

Urne, Kirsten, 40, 49, 153.

Urne, Mette, 24, 276.

Urne, Sidsel, 304.

Ursula, Hertuginde af Meklenburg, 207f.

Urup, 91, 176.

Urup, Arild, se Ugerup.

Vale, Jørgen, Tolderi Nyborg, 32,332.

Valkendorf, Christoffer, 234.

Valkendorf, Erik, 234.

Valkendorf, Margrethe, 140.

Vallensved 186.

Vallø, Vester, 239f. — Øster, 243.

Walter Maler 81.

Walther, Hans, 106.

Vandaas 81.

Vandfuld Herred 113.

Vang 232.

Varberg 62, 70, 73.

Warnemünde 200.

Vedby, Ruds, 184.

Vedel, Anders Sørensen, 212.

Vedslet 148, 154.

Weinsberg 54.

s. 736Vejrum Sogn 231.

Welf VI, 53f.

Vendsyssel 99, 105.

Venstermand, Morten, 125.

Vestervik 159.

Viborg 76, 105, 175, 349.

Vidskøfle 269.

Viffert, Anne, 258.

Viffert, Mette, 275.

Vilhelm, Hertug af Brunsvig-Lyneborg, 23.

Villum 347.

Villumsdatter, Karine, Henrik Mogensen Rosenvinges, 192.

Vind, Anne, 318f.

Vind, Christen, 322.

Vind, Henrik, 318.

Vind, Thomas, Præst, 154, 347.

Visborg i Jylland 173.

Visborggaard 137, 172, 196, 236f.

Vissenbjerg Birk 309.

Wittenberg 89, 92, 115, 123, 130,257.

Voer Kirke 126.

Vogn, Foged?, 312.

Vognbjerg, Nørre, 231.

Voldum 225, 258, 261.

Vordingborg 200, 202, 209, 282, 303, 312, 321, 327.

Vram, Vester, 269.

Væ Skole 82.

Ydernæs 186.

Ystad 316, 333f.

Ædituus, Martin, Læge, 107, 109, 144.

Æneas 52.

Ø Kloster 219f.

Øland 181, 188.

Øresund 46, 310, 324.

Ørup 183.