BREVE TIL OG FRA
HERLUF TROLLE OG BIRGITTE GJØE.
I.
s. II
s. IIIBREVE
TIL OG FRA
HERLUF TROLLE OG BIRGITTE GJØE.
PAA HERLUFSHOLMS STIFTELSES FORANSTALTNING
UDGIVNE
VED
GUSTAV LUDVIG WAD.
FØRSTE DEL.
KJØBENHAVN.
HOS V. T HAN IN G & APPEL.
MDCCCXCIII.
s. IVKJØBENHAVN. — BIANCO LUNOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI (F. DREYER).
s. VFORORD.
Naar Herlufsholms Stiftelse har besluttet at lade udgive en Samling af Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, har Hensigten hermed været at sætte Stifterne et Minde, som kunde bidrage til at udvide Kjendskabet til deres Livsførelse og Tænkemaade og lade dem fremtræde for os i deres Forhold til deres Samtid, i hvilken de begge, lige udmærkede ved Byrd og Karakter, spillede saa stor en Rolle. Værdien af saadanne fortrolige Meddelelser fra en længst forsvunden Tid, som indeholdes i private Breve, behøver ikke nærmere at paavises, og allerede for mange Aar siden har en af vor Tids ypperste Kjendere af det sextende Aarhundrede forudsagt, at den Tid vilde komme, da man omhyggelig vilde samle og udgive Herlufs og Birgittes Breve. 1 Den overvejende Del af de i denne Samling optagne Breve henhøre til denne Kategori, medens Resten ere mer eller mindre officielle Skrivelser eller Indberetninger fra og til Herluf Trolle, hvilke Skrivelser fortrinsvis give Bidrag til Krigshistorien, men dog ogsaa berøre andre af Statens indre og ydre Forhold.
s. VISamlingen indeholder alle de forefundne Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, uden Hensyn til, om de tidligere ere trykte 1 , ordnede i tre Hovedgrupper: I. Breve fra Herluf til Birgitte — fra Birgitte til Herluf findes intet Brev bevaret; II. Breve fra Herluf Trolle til andre og fra andre til ham — Kongebrevene ere som aldeles officielle Kancelliskrivelser ikke medtagne; III. Breve fra Birgitte Gjøe til andre og fra andre til hende. I anden Gruppe er medtaget nogle enkelte bevarede Optegnelser af Herluf Trolle og som Tillæg til hele Samlingen er føjet den for største Delen hidtil utrykte Regnskabsbog ført af en af Fru Birgittes Skrivere i 1567.
Det vil for den, der gjennemlæser denne Samling, være paafaldende, hvor forskjelligt Brevmassen fordeler sig paa de forskjellige Aar, fra hvilke Breve overhoved haves (1551—1574); medens Brevene fra enkelte Aar forekomme i Dusinvis, kunne de for andre mellemliggende Aar aldeles mangle. Det er nemlig tildels tilfældigt, hvilke Breve der ere bevarede; tildels, thi de to Hovedsamlinger i Rigsarkivet, hvor de fleste Breve findes, «Adelsbrevene» og «Mogens Gyldenstjernes Arkiv» ere ikke tilfældige Samlinger, men Rester af de med Flid samlede gamle Adelsarkiver, der imidlertid, inden de havnede i Rigsarkivet, have lidt store Tab. I Adelsbrevene findes saaledes nu kun to af de her meddelte elleve Breve fra Kurfyrstinde Anna af Sachsen. Hvad der findes af Breve andensteds i Rigsarkivet eller i det store kongelige Bibliotek er ganske s. VIItilfældigt, tildels vistnok oprindeligt hjemmehørende i Adelsarkiverne. 1
Hvad angaar Behandlingen af Brevene, da ere disse aftrykte bogstavret, idet dog store Begyndelsesbogstaver kun ere anvendte ved egentlige Navne og efter Punktum; at skjelne mellem store og smaa Bogstaver i Originalerne vilde være ganske umuligt. Det, især i Begyndelsen af et Ord, forekommende I eller i, der ofte ser ud som et J eller j er gjengivet som I henholdsvis i, undtagen i Slutningen af Ord eller hvor Brevskriveren bruger ij. Det dobbelte s (eller sz) er overalt læst som ss. De almindeligste Forkortelser ere opløste. Interpunktionen er tilsat, dog kun Punktummer og Kommaer, for ikke ganske at berøve Aftrykkene Originalernes Ejendommelighed i denne Henseende; at følge Brevskriverne i dette Stykke gik ikke an; thi hvor de overhoved anvende Skilletegn, er Anvendelsen saa uoverensstemmende med vor Tids Brug, at Tegnsætningen er mere vildledende end vejledende. Ord eller Bogstaver, der ere glemte eller oversprungne af Brevskriveren, ere tilsatte i kantet Parenthes; hvor det ikke sikkert lod sig afgjøre, hvad der manglede, antydes dette ved et(!), hvilket Tegn ogsaa er brugt til at anmærke en eller anden Besynderlighed i Texten. Hvor Brevskriveren af Uagtsomhed har skrevet det samme Ord to Gange umiddelbart efter hinanden, er Ordet som Regel kun een Gang gjengivet i Aftrykket. Steder i Brevene, som enten ere ulæselige eller s. VIIImangle paa Grund af Originalernes Beskadigelse, hvilken særlig er bemærket, hvor den ikke er aldeles ubetydelig, ere betegnede med Prikker; hvor Ord eller Bogstaver med Rimelighed kunde udfylde saadanne Mangler, ere de tilføjede med Kursiv i kantet Parenthes. Paa hvert Brev er efter Originalen læst to Korrekturer, af hvilke Cand. mag. F.JESSEN har besørget den ene; hans ualmindelige Dygtighed i at tyde de ofte vanskelige Haandskrifter har været mig en udmærket Støtte under Arbejdets Gang. Om Haandskrifternes Beskaffenhed ville de vedføjede Faksimiler give en paalidelig Forestilling.
For de fleste Breves Vedkommende have Originalerne været til Stede; kun enkelte ere trykte efter Afskrifter, hvis Originaler nu ikke have kunnet findes. En Række Breve fra Herluf Trolle til Kong Frederik II ere gjengivne efter Langebeks Aftryk i Danske Magazin, da Originalerne, som paa hans Tid endnu havdes i Kancelliarkivet, ikke have været til at finde og sandsynligvis nu ere tabte. At Brevenes Indledninger alle ere medtagne, uagtet de ofte kun ere Gjentagelser af de samme Talemaader, skyldes denne Udgaves Karakter som et Monument om Herlufsholms Stiftere; det samme gjælder Brevenes Udskrifter. Noget ejendommeligt vilde ogsaa let gaa tabt ved Beskæringen. 1
Ved hvert Brev er anført, om det er egenhændigt; Datidens udstrakte Anvendelse af Skrivere gjør det tidt vanskeligt at afgjøre, om det er Brevskriverens egen Haandskrift eller hans Skrivers, man har for sig; ved Sammenligning med Dokumenter med Vedkommendes notorisk egenhændige s. IXUnderskrift, hvor saadanne have kunnet findes, er det i mange Tilfælde lykkedes at bringe Sikkerhed tilveje i dette Spørgsmaal.
Til Brevenes Forstaaelse er vedføjet Anmærkninger, dels til Forklaring af Ord, der vilde være uforstaaelige for Nutids Læsere, og i Almindelighed er denne Forklaring kun anført ved Ordets første Forekomst, dels til Oplysning om de i Brevene omtalte Begivenheder, Forhold og Personer, i hvilken Henseende bemærkes, at den ved Udgivelsens Overdragelse til mig i sin Tid af Herlufsholms daværende Forstander, Gehejmekonferensraad HALL, opstillede Betingelse med Hensyn til Bogens Størrelse — som dog har maattet overskrides — nødvendiggjorde en stærk Begrændsning af de meddelte oplysende Bemærkningers Omfang. Kun ved Meddelelsen af de i Kurfyrstinde Annas Brevbøger i det kongelige sachsiske Hoved-Statsarkiv i Dresden indsamlede Oplysninger har jeg af Hensyn til denne Kildes ved Afstanden vanskeliggjorte Benyttelse ment at turde udtømme det indsamlede Materiale. Skulde ellers muligt nogen Uensartethed findes, f. Ex. ved Benyttelsen af enkelte Kilder i 2den Del, som ikke citeres i 1ste Del, maa det haves i Minde, at Trykningen har staaet paa i to Aar. Til Ordforklaringerne er benyttet det udkomne af Kalkars Ordbog over det ældre danske Sprog, Videnskabernes Selskabs Ordbog, Molbechs forskjellige lexikalske Arbejder m. fl. Skrifter, uden at jeg har anset det fornødent at belægge de enkelte Forklaringer med Citater. Skulde jeg nævne de Arbejder, der ved de øvrige Anmærkninger have været mig til størst Nytte, ja uden hvilke meget maatte blive dunkelt, som nu er klart, da bliver det Brickas Frederik II’s Ungdomskjærlighed, Heises Monografi om Familien Rosenkrantz (i Historisk Tidsskrift) s. Xog Thisets Stamtavler over gamle Adelsslægter (i Danmarks Adels Aarbøger). — De til Brevene Nr. 1—9, 11, 14—17 og 19 knyttede Anmærkninger skyldes i det væsentlige Arkivar i Rigsarkivet C. F. BRICKA, der i sin Tid havde paabegyndt Brevenes Bearbejdelse til Udgivelse.
Som Indledning til Brevene ere aftrykte de i Niels Hemmingsens Ligtaler over Herluf Trolle og Birgitte Gjøe indeholdte biografiske Optegnelser. Interpunktionen er noget ændret og enkelte uvæsentlige Trykfejl rettede; for øvrigt er Aftrykket bogstavret. Begge Skrifterne ere literære Sjeldenheder, ja findes ikke en Gang i Herlufsholms Bibliothek.
Sluttelig maa jeg med Taknemmelighed mindes Gehejmeraad HALL’S levende Interesse for dette Arbejde, hvis Fuldendelse det ikke blev ham forundt at opleve. Med ikke mindre Interesse er Sagen omfattet af Herlufsholms nuværende Forstander, Hs. Excell. Udenrigsminister, Baron REEDTZ-THOTT, der allerede paa saa mange Maader har fredet om Stiftelsens og Stifternes Minder; for den Imødekommen, jeg som Udgiver af Herluf Trolles og Birgitte Gjøes Breve har nydt af Hs. Excellence, bringer jeg herved min ærbødigste Tak.
Kjøbenhavn, 29. Juni 1893.
G. L. WAD.
s. XIINDLEDNING.
s. XII
s. XIIIPersonalia af Niels Hemmingsens Ligprædiken over Herluf Trolle.
En
Predicken,
som bleff Predicket aff
Niels Hemmingsøn D. Vdi
salige Her Herluff Trolle Ridders
Begraffuelse, vdi Herluffsholm,
den Femtinde
dag Iulij.
Anno Domini 1565.
Til Læseren.
Vdi denne Predicken finder du baade Exempel
oc Lærdom, huorlunde du
skalt leffue, om du vilt vel Dø, oc
gladelige Affskedis fra denne Verden.
Vale.
Prentet i Kiøbenhaffn, aff
Laurentz Benedicht.
Cum gratia & Priuilegio Serenissimæ
Regiæ Maiestatis.
s. XIV[Paa Bagsiden af Titelbladet til denne Ligprædiken, der er i lille Oktav, findes Herluf Trolles Vaaben i Træsnit. Bogen indledes med en Tilskrift til Birgitte Gjøe, dat. Kjøbenhavn 20. August 1565; det hedder heri bl. a. (Bl. B ij): «Er det eder oc en stor husualelse, at den Almectigste Gud vilde, at salige her Herluff skulde komme til Lands oc affskedis fra denne Verden vdi eders, Her Byrre Trollis Ridders, salige Niels Trollis, salige her HerlufFs kiere brødre, salige fru Anna Frijs, som vaar salige Niels Trollis hustru, Fru Birritthe Rosenkrantz oc mange andres neruærelse, oc siden ærlige henførdis til sin huilested oc der bleff Begraffuen vdi mange fromme Christnes aasyn, som fulde hans Lig her fra Kiøbnehaffn til Herluffsholm». Bl. B v verso anføres: «Her Herluff Trollis seduaanlige Spraack. Alting kommer aff Gud, liffuit, døden, armod oc rigdom. Fru Birritthe Gøes seduaanlige Spraack. Frycte Gud, giør huad ræt er, oc forlad dig icke paa mennisken». Texten er Marcus XIII, 33—37: «Vocter eder, vaager oc beder, thi i icke vide, naar tiden er» osv. Bl. G ij verso hedder det: «Salige her Herluff sagde en tid oc kand vel skee tire: Ieg haffuer fangit offuerhaand offuer modgang, saa at hand skal intet skade mig met Guds hielp, Huercken siugdom eller fattigdom eller forfølgelse eller had skal mig offueruinde, ieg haffuer dennem vnder mig. Men medgang kand ieg icke saa vel faa mact met, Hand er en større kempe; naar det gaar mig lyckelig oc vel, vil kiød oc blod noget ophøffue sig der aff, Men ieg skal met Guds hielp oc faa bugt paa hannem, at hand icke skal trenge mig». Paa Bogens sidste Blad staar: «Prentet i Kiøbenhaffn aff Laurentz Benedicht. M.D.Lxxij. Oc findis til Kiøbs samme steds»].
s. XVDette maa ieg, mine fromme Christne, met all sandhed bekiende, at denne Mands her Herloff Trollis Christelig, retfærdige, oprictige oc høffske leffnit oc endeligt er megit yppermere, end at ieg kand der om tale, som det sig met rette burde. Fordi saa, seer ieg til hans Huss, seer ieg til den Christne Menighed, seer ieg til Verdslig omgengelse, seer ieg til hans Embede oc bestilning, kortelig, seer ieg til alt hans Leffnit fra første oc til hand galf sin Aand op, da haffuer ieg oc alle de, hannem haffuer omgangit met, at forundre, saa at mand faa saadanne Exempel met alle gode vilkaar finde kand. Endog ieg icke kand, som vel det sig burde, nock tale om denne salige Mands gode vilkaar, dog vil ieg alligeuel, effterdi det er mig saa til kommet, tale nogit om hans Leffnit oc affgang oc det vende oss til Exempel oc lærdom. Oc vil ieg først tilkiende giffue, huorlunde hand sit Huss Christelig oc vel regeret haffuer. Dernest huorlunde hand haffuer hafft sig i den Christelig Menighed, der fremmit Guds ære aff sin yderste mact oc formue. Det Tredie om hans kierlige omgengelse met Menige mand. Det Fierde om hans Embede oc bestilning, som hand haffuer været tilskicket aff sin Herre oc Konning. Det sidste om hans sidste skibsreise oc Christelige endeligt oc affgang aff denne wsle Verden.
Ieg wil icke tale om hans fromme oc ædle Forældre, som hand er kommen aff, om den salige her Iacob Trolle, salige her Herluff Trollis Fader, som intet viste aft den prang, hoffmod oc store wnyttelige bekostning, som nu er i genge, men leffuede Gudfryctig, optuctede sine Børn vdi tuet oc ære. Men ieg vil begynde paa hans Hussregimente, siden hand fick den fromme fru Birritthe Gøe til Hustru oc de holde Huss tilsammen.
s. XVIHuad rod oc fundament salige her Herluff Trolle oc Fru Birritthe Gøe haffue opbygt deris omgengelse paa oc Hussregimente, kand mand vel forstaa aff den gode fruct, som der haffuer ladet sig see. Thi det er icke mueligt andet, end at det skal være en god rod, som god fruct affuoxer, oc it got fundament, som en varig bygning opbyggis paa. Saa kand mig intet tuil være, at deris største oc første forset haffuer io været at bliffue endrectelig hoss det Løffte oc pact, som de haffde met deris Aandelige Brudgomme vor HERre Iesu Christo indgaaet, saa at de vilde hannem haffue for øyen, hannem prise oc loffue offuer alting, vdi huor det ellers gaa vilde met dennem. Huor dette fundament icke er vdi Ecteskab, kand der intet gaat aff komme, men Dieffuelen haffuer indgang met dennem oc fører dennem aff en last oc i en anden, indtil hand aldelis fordærffuer dennem. Men tuert imod, huor Hosbonden oc Hustruen haffue deris kierlighed begynt vdi Troen til Iesum Christum, det lader sig vel see vdi deris leffnit oc faar oc en god fremgang oc ende. Aff dette fundament, som er beggis samtycke at bliffue hoss den pact, de haffde giort met Iesu Christo, er megit got aff kommit vdi salige her Herluff Trollis oc Fru Birritthes Huss. Thi dette forsæt, at de vilde bliffue hoss deris HErre Iesum Christum, gaff dennem det raad, at huor de haffde Sædegaarde, da bygde de deris Bede kammer, huor de gaffue sig ind, besynderlige om Morgenen oc Afftenen, huer for sig at giøre deris Christelige Bøn til Gud. Oc vaar det salige her Herluff Trollis daglige viss (vden naar det bleff hannem fortagit met stor bestilling paa Rigens oc Konningens vegne), at hand straxs om Morgenen, effter hand haffde giort sin Bøn, Læste it Capittel eller tu vdi Bibelen oc lige saa om Afftenen før at hand gick til Sengs. Men ellers vaar hans besynderlige læssning vdi Sancti Pauli Epistel, i Sancti Iohannis Euangelio oc vdi Dauids Psalter, som hand altid haffde hoss sig, huad heller hand vaar til Land eller Vand.
Oc meente icke salige her Herluff oc fru Biritthe, at s. XVIIdet vaar nock, at de selffue fryctede Gud, men de oc der til hulde alle deris Husstienere, Iomfruer, piger, Hoffmend oc drenge, saa at de, som fands at leffue wskickelig oc vilde icke lade sig vnderuise, nøddis til at forsee sig en anden sted. Der faare lod hand offuer sit Bord daglige læse it Capittel aff Bibelen, straxs effter de haffde standit oc læst til Bords. Thi dette vaar hans viss, at hand altid vdi sit egit Huss, vden at fremmede fortog hannem det, stod met sit folck oc læste til Bords, bad vor Herre om sit daglige brød oc det siden bragede, som hand det haffde taget aff Guds haand. Om Afftenen før mand gick til sengs, maatte alle Iomfruer, quindfolck oc drenge, som tilstede vaare, siunge en Psalme oc tacke den almectigste Gud, som den dag haffde spiset oc beskermet dennem aandelig oc legemlig. Glemde de icke heller den fattige Lazarum, det er fattige folck, som haffde deris hielp hehoff, men rundelige, baade inden Huss oc vden, mange fattige, arme oc bedrøffuede menniske husualede, anseendis dennem icke effter deris reffne klæder eller legemlig wselhed, men effter det billede, de vaare skabte effter. Ia, som vor HERris Iesu Christi egne lemmer. Huor faare hand siger sig at giffuis, huad de arme giffuis vdi sit Naffn.
At salige her Herluff Trollis oc fru Birritthe Gøes Hussregiment haffuer saadan været oc meget bedre, end ieg fortaldt haffuer, vide de vel, som haffuer met dennem daglige omgaaet. Der faare vaare det vel raadeligt, at de besynderlig, som Gud haffuer giffuit nock aff denne Verden, at de saae til dette Exempel oc skickede sig der effter oc icke hulde sig effter den rige Fraadzeris exempel, som huercken passede paa Gud eller Mennisken oc forsmaade den fattige Lazarum. Huor faare hand fick sin rette løn vdi Helffuedis affgrund, som alle Wgudelige Hussholdere oc skulle faa.
Det Andet, som ieg fremsette om salige her Herluft Trollis leffnit, er om hans Christelig beuisning imod den Christne Menighed, huorlunde hand haffuer Guds ære aluerligen forfremmit. Det vaar hannem icke nock at høre s. XVIIImet andre Guds ord oc at bruge vor Herris Iesu Christi Legeme oc Blod, Men hand ocsaa met hierte oc gierning altid lod sig finde at være den, som den Christne Kirckis gafFn oc ære vilde forfremme. Oc fordi hand saa vel, at den Christne Kircke kand icke lenge bliffue ved mact, vden der oplæris vdi Bogelige konster oc vdi den hellige Scrifft de, som skulle den Christne Menighed faarestaa met Guds salige Ords pure oc rene Lærdom, Der faare sparde hand ingen bekostning paa Scholer at fremme oc skickelige Personer at holde til Studium baade her vdi Riget oc anden steds. Der faare haffuer hand lagt til Helsingørs Schole aarlig rente til at holde Scholemester oc Hører met. Disligeste til Nestuede schole, Roschilde schole oc ander steds. Thi hand viste vel, at saa lenge som Scholer bliffue ved mact, bliffuer der vel ocsaa personer, som kand tiene den Christne Menighed. Oc fordi hand meente icke at være nock at oplæris vdi børne Scholer, haffuer hand vdi mange Aar holdet stundem to oc stundem flere til Studium inden Riget oc vden Riget, saa at wi haffe baade Professores vdi dette Kongelige Vniuersitet vdi Kiøbnehaffn, Bisper vdi disse Riger oc Sogneprester oc andre nyttelige tienere, som ere opdragne oc fremkomne aff den hielp, som salige her Herluff haffuer dennem hulpet met.
Oc effterdi hand kom vdi forfaring, at der vaar nogle fri Børne Scholer vdi Tysdland(!), vdi huilcke børn haffde besynderlig tilsiun oc der faare kunde dis snarere forbedris, den Christne Menighed til gode oc bistand, Haffuer hand oc met sin kiere Hustru fru Birritthe Gøe giffuit Herluflsholm til at være en Schole, vdi huilcken baade Adels børn oc andre kunde optuctis oc læris vdi, Kircken oc Riget til gaffn oc bæste. Mig haabis, at den almectigste Gud skal vel opuecke dennem, som samme Schole kand komme vdi en ret brug, saa at den bekostning bliffuer gantske vel sted. Endog denne velgierning vdi mod den Christne Kircke. Gud til ære oc det gantske Rige til beste, kand icke nock prisis aff de, som frycte Gud oc ville Guds æris fremgang oc Danmarcks rigis forbedring. Dog findis mange, som s. XIXmand offte hører, som mene, at det vaar icke vel giort aff Herluff, at hand saa meget skulde koste paa en Schole, oc føre her iblant huad wgudelig tale, som de kunde paafinde. Men huad kand mand suare met rette? Haffde salige her Herluff oc fru Birritthe saald samme Gods, omkommet det met praal, pancket, drick, daabbel oc vdi andre wtilbørlige maade, huad vilde mand sagt andet, end Huer mand maa giøre aff sit, huad hand vil, mand haffuer Recessen met sig, ingen kand forbiude, at mand maa io effter sin vilie bruge det, hannem tilhører. Men nu kunde de icke være tilfrids, men knurre her vdi mod, end de, som det intet ved kommer, oc mene, det vaar icke ret giort at faa Pæblinge saadant gods at løbe met. Huad, mine fromme Christne, er det andet at sige, end saa, haffde salige her Herluff oc fru Birritthe offrit deris Gods til Dieffuelen vdi Helffuede, da haffde det været velgiort, Men at de haffue Offrit det til Guds ære oc hans Christelige Kirckis opbygning oc Rigens beste, kand icke lides. Huor vdaff mand kand vel forstaa, at de icke vide, huor til Gud haffuer vnt en mere end en anden. Ach, huad det er Gud velbehageligt at hielpe oc fremme dennem, som skulle tiene i den Christne Kircke, Disligest ocsaa vdi Verdslig regimente oc bestilning. Men det vil ieg her hoss haffue sagt, at den Almectigste Gud skal icke holde dennem det til gode, som ville denne her Herluffs oc fru Birritthe Gøes schole omstøde oc ødelegge, men skal dennem vel hiemsøge paa sin tid, at deris onde forset skal komme dennem lidet til fromme.
Gud giffuet, at alle vilde see til dette her Herluffs oc fru Birritthes Exempel oc fremme huer effter sin æffne Guds rige oc ansee den Christne Kirckis gaffn oc Rigens bæste. Sandelig, om saa vaare, da stode der icke saa mange effter at forrycke fra den Christne Kircke det, som Gudfryctige menniske haffue vdi fordom tid der til giffuet. Men dette mit klagemaal hielper intet, den almectigste Gud hand vel paa sin tid finder de skyldige. Oc icke lader sig affstøde met nogen mact, trusel, Sophisteri oc kraaglow, s. XXmen dømmer oc straffer effter sin Retfærdighed, anseendis ingen person, stor eller liden.
Det tredie, ieg faaregaff om salige her Herluffs leffnet, vaar om hans kierlige omgengelse met alle Menniske, ædel oc wædel, fattig oc Rig, Borgere oc Bønder, Quinder oc Mend, vnge oc gamle. Hand lod sig at være ingen for god. De Stater 1 , som Gud haffuer ordineret, gaff hand huer sin tilbørlige ære, anseendis huer at være en gaffnlig lem vdi vor HERris Iesu Christi Legeme. Hand icke saa holt aff den ene Stat, at hand forsmaade den anden, som mange giøre, Men vaar dennem alle tilfellig 2 met all Retfærdighed, medlidighed oc beleffuenhed. Huor vdaff hand bekom denne fruct, at huer mand haffde hannem kier, Klercke, Borgere oc Bønder actede hannem icke anderledis end som en mild Fader vdi alle maade. Adelsmend oc Fruer gierne omgingis met hannem baade i medgang oc modgang. Vdi medgang vaar hand beleffuen, lystig, venlig, yndelig. Vdi modgang vaar hand baade met trøst, gode raad oc anden bistand behielpelig. Korttelig at sige, huer mand vilde gierne omgaas met hannem, vaare glade aff hans neruærelse oc nødigt vilde være hannem quit. Dette vaar vdi sandhed Guds gierning, som saa lønner dennem, som hannem frycte. Iesus Sirach siger: En huld oc Tro ven, hand er liffsens lægedom, oc de, som frycte HERREN, bekomme hannem. Saa vende Gud mangis hierte til denne salige Mand, at hand det vilde lade hannem vide, at de, som frycte sig, fange baade yndist oc venskab hoss Mennisken, som Gud dennem forskicker.
Det Fierde, som ieg faaregaff om salige her Herluffs leffnit, vaar om hans Embede oc bestilning, som hand haffde aff sin Herre oc Konning. Huor vdi hand sig beuiste som en tro Mand vdi alle maade, baade vdi Fredlig tid oc vdi feide, baade vdi Danmarcks raad oc andre steder. Vdi Fredlig tid lod hand Louen være sin regel at handle oc s. XXIgiøre effter, hand icke optenckte ny fund til at besuere fattige Vndersaatte met, hand icke forgreb sig imod Rætten met nogen mand. Men huor naade oc Barmhiertighed vaar til skade, der brugte hand straffen effter Louen, huor mand kunde spare nogen vden skade, beuiste hand all mildhed. Oc giorde hannem væ, naar nogen saa forsaa sig, at hand nøddis til at lade hannem straffe paa liffuit eller Helbreden. In Summa, hand saa skickede sig vdi all sin bestilning, at hand fands baade Gud oc Kongen tro. Vdi Feide tid til Land oc Vand beuiste hand sig met rette at bære it Ridder suerd, huilcket oc fremmede folck kunde hannem bære vidnisbyrd om. Hand icke skyde for Rigens Fiender, men sig mandelig beuiste imod dennem. Thi hand viste vel, at den, som icke vaar sin Konning oc Fæderne rige huld, hand icke heller Vaar Gud tro, som vdkreffuer aff Vndersaattene huldskab oc troskab imod deris Verdslige øffrighed. Oc tit hørde ieg disse ord aff hannem, som Sanctus Petrus siger. Frycter Gud, ærer Konningen. Huilcke ord som giffue tilkiende, at disse tho ting følgis at, Guds fryct oc tro oc huldskab imod sin Herre oc Konning, Saa at huor som det ene feil, feil oc det andet. Er nogen, som er vdi munden huld oc feil vdi gierningen, hand haffuer vidnisbyrd, at hand feil vdi Guds fryct, i huor hellig mand siunis vil. Thi den samme, som biuder, at wi skulle frycte Gud, hand oc biuder, at wi skulle være vor Øffrighed huld oc tro. Dette viste vel den frommen salige her Herluff Trolle, huor faare hand icke heller sparede for sin Herre oc Konning huercken liff eller gods. Gud giffuet, at mange vilde sette sig denne salige Mand for øyen oc følge hans Exempel effter, baade vdi fredlig tid oc feide. Men om nogen det forseer 1 oc icke acter Guds vilie oc befalning, hand faar vel i sin tid den tilbørlig løn. Gud hand bier vel en tidlang, men hand dog icke glemmer dennem, som sin vilie foracter.
Det sidste staar igen, som ieg faaregaff om salige her s. XXIIHerluff, som er om hans affsked fra denne Verden. Før end hand udfoer sidste gang oc vaar skicket aff Kongelig Maiestat til Ommeral offuer Kongens skibs flode, begaff det sig, at ieg talede met hannem den dag det ny Skib bleff vdskut i Vandet. Oc vdi blant anden tale, som wi haffde sammen, sagde ieg til hannem. Herre, i lae flucks til skibs, I haffue nu vdi thu Aar yderlig voffuit eders liff, baade til Land oc vand, Gud spare eder, sandelige, yderlig giffue i eder vdi liffs fare. Her til suarede hand mig saa: Mister ieg mit liff, ieg faar vel liff igen. Vide i, huor faare wi hede Herremend, hui wi bære Guld kæder oc haffue Iordegods oc ville være yppermere oc høyre actet end andre? Der faare haffue wi denne ære for andre, at naar vor Konning oc Herre, Land oc Rige haffuer det behoff, da skulle wi Rigens Fiender affuerie, beskytte oc beskerme met mact oc all formue vor Fæderne rige, at vore Vndersaatte maa bo oc være vdi fred oc roligheɔ: Ia, ville wi haffue det søde, saa maa wi oc haffue det sure met. Met dette suar skildis wi at. Der effter foer hand til skibs vdi vor HErris Iesu Christi naffn oc holt sit folck paa skibet til Gudfryctighed, saa at de om Morgenen, Middag oc afftenen siunge Loffsang, oc lod holde Predicken oc Litani oc vddele Sacramentet, lige som hand pleide giøre, der hand vaar hiemme til sit eget. Oc beuiste hand sig saa vdi mod alle, som vaar paa skib met hannem, at de haffde hannem kier, som hand haffde været deris kiødelige Fader. Der de nu komme nær deris Fiender, kom hand dennem alle til at falde paa knæ oc giøre deris Bøn til Gud oc formanede dennem, at de sig vilde mandelige beuise imod deris Fiender oc komme deris Eed ihu, de haffde soret deris Herre oc Konning. Oc der offuer sagde Presten dennem affløsning til, som alffuerlige fulde til Gud met en stadig tro. Her effter komme de til deris Fiende, huor hand oc fick sin banne oc dødelige saar, it i det ene been oc it vdi sin venstre arm, dog stod hand frimodig oc tilraadde folcket, at de mandelig stode deris Fiender imod. Men der de nu bleflue skild fra huer andre, da kom Barskeren oc vilde forbinde her Herluff før end s. XXIIInogen aff de andre, som vaare saare: Da befalede her Herluff, at hand først skulde forbinde de andre, som vaare saare, oc siden komme til sig. Her maa mand see it oprictigt Hierte oc en ret kierlighed til sin næste. Hand stod met sine Saar, blodet forrant hannem, dog vilde hand, at de fattige Krigsmend oc Baadsmend skulde først forbindis. Det vaar vel en farlig fortøffuelse, men det vaar it oprictigt mods oc Christelig kierligheds visse tegen, som kunde icke være aff kiød oc blod (thi huer haffuer naturlige sig selff kierere end en anden), men vaar visselig aff Guds aand, huilcken der regerede hannem baade til Land oc Vand.
Der salige her Herluff nøddis til at giffue sig hiem for sin suagheds skyld, kom hand til Dragør, oc hans kiere Broder her Byrre Trolle foer vd til hannem oc lod hannem føre vd aff skibet. Der hand nu kom til Kiøbenhaffn, vilde hand icke lade sig enten bære eller age til sin gaard, men hand gick hoss sin Broder met sit Suerd paa sin Axel, lige som hand intet haffde skadt, oc fuldis de baade at ind til Fru Birrritthe Gøe paa deris Gaard.
Som hand nu vaar hiem kommen, saa brugte hand middel oc raad, som Gud haffuer der til skicket, oc befalede sin Sag den almectigste Gud i haand, huad heller hand vilde haffue det til liffuit eller døden.
Nogle dage der effter kom ieg til hannem oc talede met hannem om hans Saligheds sag oc vilde trøste hannem, da fant ieg større trøst aff hannem, end ieg kunde giffue hannem, Men paa det, at Fru Birritthe skulde icke actet, at hand redde sig til at fare til sin kiere Frelsermand Iesum Christum, bad hand mig, at ieg skulde tale Latine. Da faare gaff hand selff de besynderligste stycker aff den hellige Scrifft. met huilcke hand trøstede sig. Oc besynderlige disse Sententier brugte hand. Paulus siger: Det er en vis tale oc verd at holde aff, at Iesus Christus er kommen vdi Verden at salig giøre Syndere. Item, Naaden er større end Synden. Item, 1. Joh. 1. IEsu Christi blod renser oss aff alle Synder. Item, Om nogen synder, da haffue wi en Talsmand vdi Himmerige, som er Iesus Christus den s. XXIVRetfærdige. Item aff Dauids Psalmer. Salige ere alle de, som forlade sig paa hannem. Item, Guds Barmhiertighed gaar offuer alle hans gierninger. Men huad (sagde hand) ville wi søge mange Sententier aff Scrifften? Dette søde naffn IESVS er en fuldkommelig Euangelisk predicken. Guds Søn heder IESVS, det er Frelser. Fordi hand løser sit Folck aff deris Synder. Hans Folck ere alle de, som tro paa hannem. Denne predicken (sagde hand tit oc offte), som heder IESVS, vil ieg beholde vdi mit Hierte oc vil videre icke bemøde mig. Hand er mig nock, hoss hannem vil ieg bliffue, oc hannem vil ieg befale Liff oc Siel. Oc bad hand mig oc hemmelig, at naar det skulde være met hannem, at ieg bliffue skulde hoss den lille predicken IESVS oc icke vilde giffue hannem mere faare.
Vdi de dage, som hand saa laa, falt der atskillig tale ind, oc iblant andet talede hand om dennem, som forholder at giøre Penitentz til deris døds stund, Oc meente, att siugens bitterhed fanger en vel saa megit at tage vare, at hand icke megit kand tencke paa Penitentz. Oc meente der faare at være alle raadeligt, at de beridde sig vdi deris velmact, saa som de vilde giffue oc tage, som mand siger.
Sagde hand oc iblant andet, der er ingen ting, ieg vilde nu lenger leffue faare, end at ieg maatte komme vor ny Schole til gang, men ieg vil dog den befale den Almectigste Gud, hand finder vel raad effter sin hellige vilie.
Komme wi ocsaa i tale om hans folck, Iomfruer, piger, Hoffmend oc drenge, oc gaff hand dennem alle gode vidnisbyrd oc sagde til mig: Doctor Niels, Ieg haffuer gode tienere, ieg kand ingen aff dennem skylde, de haffue tient mig oc min kiere Hustru trolige oc vel. Ieg ved icke andet, end at de ere Gudfryctige, Gud være met dennem allesammen, Amen.
Om ottende dagen før end hand hensoff vdi Herren, effter Predicken oc effter hand vaar besuimmet, som Blodit haffde forløbet hannem, oc vaar oplagd paa sengen, da talede hand til fru Birritthe Gøe, som stod for sengen, oc sagde: Birritthe hustru, Du haffuer været min Hustru vdi s. XXValle maade all den stund wi haffue været til hobe, som en goder Christen dannequinde, den almectigste Gud hand skal vel rigeligen belønne dig. Der fru Birritthe disse ord hørde, sprang taarene aff hendis øyen ned paa hen dis bryst oc paa lorden. Oc sagde hun til hannem: Herluff, hui sige i saa? Haffue i nu intet haab til Liffuit? Her Herluff suarede: Min kiere Hustru, vær tilfrids, mig skader intet, det bliffuer vel snart gaat, giff dig ekun tilfrids, vor HERre forlader oss icke.
Anden dag der effter, som vaar om tisdagen 1 , anammede her Herluff oc Fru Birritthe vor Herris Iesu Christi Legeme oc blods Sacramente. Der effter sagde hand oss, paa huad dag at hand skulde affskedis fra denne Verden, paa Mandag, sagde hand, da bliffuer der en stor foruandling paa min siuge, saa at ieg huercken skal plagis aff hæde eller kuld meer. Det sagde hand om Onsdagen, Fredagen oc Løffuerdagen før end hand døde om Mandagen, effter som hand haffde sagt.
Der Mandagen nu kom, som hand haffde sagt sig at skulde faa bedre, saa at hand icke videre skulde plagis enten aff hede eller kuld, Da skickte hand bud aarle om Morgenen, der try slo, til Erlig oc Velbyrdig mand Cristopher Mognsøn 2 , at hand skulde komme til sig. Der hand nu vaar kommen, da lod hand dennem løffte sig aff sengen oc sette sig paa en stoel, huor paa hand bleff sidendis, ind til hand gaff sin aand op.
Der klocken haffde slaget siu, lod hand Barskeren forbinde sig, endog hand sagde, det haffde intet paa sig. Der effter blefi hand i 3 meer oc meer suag, dog hand aldrig suckede eller stønde vdi sin bitter kranckhed. Oc talede met mig, dog faa ord, oc neffnde sin Frelsermand tit oc sagde: Iesu vær mig naadig. Oc holt det saa vd indtil afftenen, at klocken vaar offuer ni. Der effter saad hand s. XXVIoc soff, lige som hand haffde været it sund Menniske. Men lit stund ved en fierings time, før hand gaff sin aand op, bruste hans øyen, oc der effter dro en lang suck, lige som it Menniske vdi en naturlig søffn. Siden bleff hand siddendis oc soff stille lige som it barn oc der met rolige hen soffuede vdi HERREN, saa at huercken mund eller andre lemmer noget rørde sig, som pleyer end at skee met mange, naar de hen soffue. 1 Saa see wi, at hans endeligt vaar lige som hans leffnet, Gud regerede hannem, der hand leffuede, hand oc vaar hoss hannem vdi hans døds stund. Saa kand det aldrig feile, at den døer io vel, som leffuer vel. For at effue vel vdi Guds fryct, giør Mennisken frimodig, at mand døden intet acter meer end en søffn.
Dette haffuer ieg nu kortelige talet om denne salige Mands leffnet oc endeligt, paa det at wi skulle sette oss hans Exempel for øyen, paa det wi saa maatte leffue effter hans Exempel, at wi saa rolige kunde hensoffue vdi HERREN, som hand giorde. Her met ville wi nu befale hannem den almectigste Gud oc forhaabe, at wi skulle met glæde see hannem paa den yderste dommedag oc siden met hannem oc alle Guds børn prise Gud til euig tid, Huilcket oss bereed haffuer vor kiere HErre Iesus Christus.
s. XXVIIPersonalia af Niels Hemmingsens Ligprædiken over Birgitte Gjøe.
En kaart
Beretning
om Erlige, velbyrdige,
Gudfryctige, oc salige Fru
Biritte Gøyes affkomst, opdragelse,
leffnet oc endeligt.
Disligeste
En Predicken, om it Christeli
gt leffnet, faaregiffuet vdi
samme Fru Biritte Gøyes
Begraffuelse.
Oc nu
Er ladet vdsæt, salige Fru Biritte
Gøyes Arffuinge, Slect oc Venner til vilie,
Oc en amindelse om deris kiere Syster,
Slect oc Ven, oc andre gode
Christne til it gaat Exempel
oc Lærdom,
Aff
Niels Hemmingsøn.
s. XXVIII[Texten til denne Ligprædiken, der er trykt i lille Oktav, er af Profeten Micha VI. 8: «O Menniske, ieg vil vise dig, huad gaat er oc huad Herren vdkreffuer aff dig, som er at giøre Dom oc elske Barmhiertighed oc vandre ydmygelige faar din Gud». Paa Bogens sidste Side læses: «Prentet i Kiøbenhaffn aff Hans Støckelman og Andream Gutteruitz. Paa Baltzer Kausis Borgeris oc Bogeførers der sammesteds bekaastning. Oc findis hos hannem til Kiøbs. 1574»].
s. XXIXOm Erlige, velbyrdige oc Salige Fru Biritte Gøyes affkomst,
Opdragelse, Leffnet oc Endeligt.
Fru Birittis affkomst.
Erlige, velbyrdige oc salige Fru Biritte Gøyes Fader vaar erlige, velbyrdige oc salige Her Mogens Gøye til Krenckerup, Ridder, som vaar Danmarckis Rigis Hoffmester oc Guds salige Ords oc Guds Ords Tienneris Beskyttere oc Hantheffuere imod dem, som paa den tid vilde forhindre den pure Euangeliske lærdom her vdi Danmarck.
Her Mogens Gøyes Fader hed Her Eskel Gøye til Krenckerup, Hans Moder vaar erlige, velbyrdige oc salige Fru Mette, Her Erick Ottessøns daatter. 1
Oc vaar salige Her Mogens Gøye tuende gange gifft. Hans første Hustru hed Fru Mette, salige Her Engelbret Albritssøns daatter til Torbenfeld. Hans anden Hustru vaar velbyrdige oc salige Fru Margrette Sture, som vaar Claus Sturis til Gammelgaard paa Alsø daatter.
Met den første Hustru, Fru Mette, afflede Her Mogens disse Børn:
Sønner,
1. Axel Gøye.
2. Eskel Gøye.
3. Albret Gøye.
Døttre,
1. Pernille Gøye.
2. Sophia Gøye.
3. Mette Gøye.
4. Elline Gøye.
5. Birithe Gøye,
Som her nu begraffuis
Her Mogens Gøyes oc Fru Mettis Børnebørn:
Axel Gøyes Hustru hed Fru Doritte Hans daatter 2 oc s. XXXvaar Hans Iohanssøns daatter til Fobbislæt oc haffde de ingen Børn sammen.
Eskel Gøyes Hustru hed Fru Sitzele. Karl Bruskis daatter i Fyen til Dallun, oc haffde de ingen Børn sammen.
Albret Gøyes Hustru aff Krenckerup hed Fru Anne oc vaar Otte Holgersøns daatter 1 aff Boller, oc haffde de en Søn oc fire Døttre sammen:
Søn,
1. Otte Gøye.
Døttre,
1. Doritte Gøye. 2
2. Margrete Gøye. 3
3. Mette Gøye. 4
4. Pernille Gøye.
Fru Pernille Gøye vaar tuende gange gifft. Den første hendis Hosbonde hed Anders Ebbissøn 5 til Rubierge gaard, oc haffde de tu Børn sammen:
1. Ebbe Anderssøn. 6
2. Mette Anders daatter. 7
Siden fick hun Her Byrge Trolle, som vaar Her Jacob Troldis søn aff Lillø, oc haffde de ingen Børn sammen.
Fru Sophia Gøyes Hosbonde hed Her Mogens Bilde til Suanholm, oc haffde de ingen Børn sammen.
Fru Mette Gøyes Hosbonde hed Her Iohan Oxe til Nielstrup, oc haffde de xij Børn sammen, som hede
Sønner,
1. Peder Oxe.
2. Eskel Oxe.
3. Torben Oxe. 8
Døttre,
1. Inger Oxe.
2. Mette Oxe.
3. Anne Oxe. 9
4. Pernille Oxe.
5. Albret Oxe.
5. Sicille Oxe.
6. Eline Oxe. 2
7. Iohanne Oxe. 3
Fru Fline Gøyes Hosbonde hed Her Mauritz Oluffsøn 4 til Bollerup, oc haffde de try Børn sammen, to Sønner oc en Datter, som vaar
Oluff Mauritzsøn.
N. Mauritzsøn. 5
Mette Mauritzdaatter.
Met den anden Hustru, Fru Margrette Sture, haffde salige Her Mogens Gøye disse Børn:
Sønner,
1. Christoffer Gøye.
2. Falck Gøye.
3. Erick Gøye.
Døttre,
1. Mette Gøye.
2. Ide Gøye.
3. Helleuig Gøye.
4. Pollite Gøye.
5. Anne Gøye.
6. Margrete Gøye. 6
Christoffer Gøyes til Affuindsbierge Hustru heder Fru Bi ritte Bøller, Erick Bøllers daatter til Offuerby 7 , oc haffde de en Søn sammen, som hed Mogens Gøye. 8
Falck Gøye aff Skiersø hans Hustru hed Fru Ide Wlstand oc vaar Her Truet Gregersøns daatter til Torup, oc haffde de to Sønner oc to Døttre sammen:
s. XXXIISønner,
1. Mogens Gøye.
2. Falck Gøye.
Døttre,
1. Margrete Gøye.
2. Mette Gøye.
Fru Mette Gøyes Flosbonde heder Iost Høg aff Wang, oc haffde de tu Børn sammen:
Iacob Høg.
Margrette Høg.
Fru Ide Gøyes Hosbonde hed Otte Rosenkrantz til Nesby, oc haffde de fem Børn sammen:
Sønner,
1. Mogens Rosenkrantz.
2. Otte Rosenkrantz.
Døttre,
1. Sophia Rosenkrantz.
2. Margrete Rosenkrantz
3. Biritte Rosenkrantz.
Fru Helleuig Gøyes Hosbonde hed Otte Gyldenstiern til Iffuersnes, oc haffde hun it ved hannem, som heder
Karine Gyldenstiern.
Aff salige Her Mogens Gøyes Børn leffue alene Erlige oc Velbyrdige Christoffer Gøye til Affuendsbierge oc Fru Helleuig, salige Fru Birittis Arffuinge, som lode deris kiere Systers, Fru Biritte Gøyes Lig erlige oc Christelige begraffue vdi Herluffsholms Kircke hos sin salige Hosbonde, Her Herluff Trolde, den 12. dag Septembris Anno Domini 1574. Vdi hues Begraffuelse vaare mange Adels Personer, Herremend, Iunckere, Fruer, Iomfruer. Item Klercke, Borgere, Borgersker oc Bønder, som alle sammen sørgede, at de haffde mist saa tro en hielpesom, goduillig oc vdi alle maade frommer Ven, som alle vilde gaffne oc ingen skade.
Fru Birittis Opdragelse.
Der salige Fru Biritte Gøyes Moder vaar død, forskickede salige Her Mogens Gøye sin Daatter til Ringklaaster, at hun skulde der optuctis vdi Guds fryct, Fromhed oc Høftuiskhed met andre gode Mends Børn, som den tid der vaar. Thi saadanne Iomfru Kloster vaare der til aff Begyndelsen ordinerede oc skickede, at de skulde vere Iomfru Scholer, vdi s. XXXIIIhuilcke vnge Iomfruer kunde opdragis vdi Gudfryctighed, Tuctighed oc Høffuiskhed.
Der effter kom Fru Biritte hiem til sin Fader igien, effter at hand haffde gifft sig igien oc faaet Erlige, velbyrdige oc salige Fru Margrete Sture til Husfrue, som siden vdi Moders sted optuctede salige Fru Biritte som sit eget Barn, oc vaar Fru Biritte hende lydig oc vnderdannig som sin kiere Moder. Der effter kom Fru Biritte til sin salige Syster Fru Sophia Gøye oc fulde hende vden Lands oc bleff hos hende, indtil hun døde hende fra.
Der Gud haffde nu kaldet salige Fru Sophia, kom Fru Biritte til sin Syster, salige Fru Eline Gøye, Her Mauritz Oluffsøns Husfrue, Erlige, velbyrdige oc salige Oluff Mauritzsøns Moder. Siden kom salige Fru Biritte til Høybaarne oc salige Førstinde Dronning Dorothe, huor hun vaar vdi stor act oc ære for sin Forstand, Høffuiskhed oc Skickelighed vdi alle maade. Kaart at sige: Fru Birittis opdragelse haffuer veret vdi hendis Iomfrudom saadan, at hendis Ord, Lader oc Gierninger fuldis at, saa at huer mand prisede hende for hendis Gudfryctighed, høffuiske Sæder, venlig Omgengelse, tuctig Tale, Dannished oc Fromhed vdi alle maade, saa at andre Iomfruer maatte vel tage it gaat Exempel aff hende. 1 Ia lige som hun vaar født aff gode, Gudfryctige oc fromme Forældre, saa tydde hun oc paa den art, hun vaar kommen aff.1
Frue Birittis Leffnet.
Der Frue Biritte vaar saa opdragen vdi Gudfryctighed oc Fromhed i alle maade, gaff hun sig effter sine Venners raad vdi Ecteskaffs stat met Erlige, velbyrdige oc salige Her Herluff Trolde, Ridder, til Herluffsholm, som vaar Erlige, velbyrdige oc salige Her Iacob Troldis til Lildø Søn, oc leffuede hun met hannem vdi it Aar oc Tiue, som vaar tredie parten aff hendis Alder, huilcken vaar trysindstiue s. XXXIVAar oc paa det fierde. Met denne sin Hosbonde leffuede hun Gudfryctige, erlige, kierlige oc venlige vdi alle maade.
Der de vaare først sammen komne, toge de sig for at tiene Gud endrectelige, oc gaffue der met andre, som dennem omgicks, it gaat Exempel. Thi de viste vel, at de, som komme offuer ens vdi Gudsfryct, de haffue lagt en fast Grunduol til mange andre Dyder oc en Christelig omgengelse oc offuerbærelse. Der faare siger icke Salomon til forgeffuis: HErrens fryct er den ypperste Visdom. Denne Gudfryctighed beuiste salige Her Herluff Trolde oc Fru Biritte Gøye vdi maqge maade oc besynderlige her vdi, at de vdi deris velmact aff beggis vilie oc samtycke stifftede den fri Skole Herluffsholm, vdi huilcken Vngdommen aff Adelen oc andre kunde optuctis til Guds ære oc deris Fæderneland til beste. Oc er allerede vdi disse forgangne otte Aar mange fine Personer opdragede oc endnu findis mange tilstede, som merckelige ere vdi deris Vngdoms lærdom forfremmede. Huor faare ieg forhaaber, at salige Her Herluff Troldis oc Frue Birittis Arffuinge, Slect oc Byrd skulle vel hantheffue, fremme oc forbedre samme fri Skole til det beste.
Der hos aff samme Fundament leffuede Her Herluff oc Fru Biritte saa met alle, at huer mand prisede oc ærede dem. Besynderlige beuiste de sig rundelige mod Guds ords Tienere oc fattige Folck, som de altid maatte lide oc giorde til gode. Met deris Tienere skickede de sig saa, at ingen vilde gierne fra dem, men heller vere hos dem. Kaartelige: de leffuede saa sammen oc beuiste sig mod alle, som Guds Børn burde at giøre.
Der salige Her Herluff Trolde vaar heden død fra salige Fru Biritte, da leffuede hun effter hans død vdi sit Encke sæde paa niende Aar, oc dissimellem skickede hun sig saa, at de beste baade Fruer oc Iomfruer vilde gierne omgaaes oc vere hos hende. Hun optuctede oc opdrog mange høffuiske Iomfruer oc giffte dem erlige oc vel fra sig. Haffuer hun oc vel forseet mange fattige Piger, som hende tiente.
Dissimellem haffuer hun oc hafft sit Kaarss aff Guds gode oc vise raad, som met sit Faderlige Rijs holder sine s. XXXVBørn vdi fryct. Oc haffuer hun tit veret saa haardelige siug, at ingen haffde meent, at hun skulde leftuet. Ia atskillig Siugdom haffuer veret hende som en Tuctmestere, huilcken der lærde hende den rette Konst til at dø Christelige oc vel. Thi den, som er icke offte tryct met Kaarsset oc haffuer forsøgt Dødsens anløb, hand er wtaalmodig, naar Døden kommer for aluere, oc veed icke, huor hand skal tage imod Døden.
Ieg vil intet opregne, huad hun besynderlige haffuer giffuet til Skoler oc Hospital baade i Roskilde, Helsingør, Nestued oc andre steder, huor aff der tagis aarlige Rente til fattige Skolebørns oc andre Fattigis ophold. Ia saa haffuer salige Fru Biritte draget sin tid igennem vdi sit Encke sæde, som den hellige Scrifft lærer, vdi Bøn, vdi Guds ords hørelse, vdi Velgierningers beuisning mod Fattige, vdi Forstandighed i sit Regimente, vdi Kyskhed, vdi Fromhed mod alle.
Oc haffde hun denne vijs altid, baade men hendis kiere Hosbonde leffuede oc siden, at huer dag, der hun gick til Bords, da stod hun oc hendis Iomfruer oc andre, som vaare tilstede, huer paa sin sted ved Bordet oc læste til Bords oc fra, oc strax de vaare sætte til Bords, begynte en vnger Dreng (som haffde sin føde oc ophold der faare) at læse en part aff Bibelen. Disligiste oc der de haffde læst fra Bords, Oc haffde hun saaledis tit ladet Bibelen vdlæse for sig til Bordleyse. Tre dage før end hun fick sin Helsot, bleff Bibelen sidste gang vdlæst til Bords. Da sagde hun til sin Scriffuere: Mickel 1 , nu haffue wi atter ende paa vor Bibel, raade nu Gud, huo den skal begynde igien. Saa haffde altid denne fromme Frue Døden vdi tancke, huilcken tancke som holder Mennisken hart vnder Guds fryct, at mand icke falder vdi atskillige Synder, effter som den vise Mand Syracides 2 siger: Huad du taler eller giør, kom ihu dine sidste dage, da skalt du icke synde.
s. XXXVIOm salige Fru Birittis Endeligt.
Løffuerdagen næst effter Sanctæ Mariæ Magdalenæ dag 1 i dette Aar, mand scriffuer 1574, bleff salige Fru Biritte Gøye hastelige siug met stor ve oc sting offuer sit gantske Legeme oc forstod vel strax, at tiden vaar nu for haanden, at hun skulde skillis fra denne Verden. Der faare beredde hun sig til Døden Christelige oc frimodige, som hun tilforn giort haffde vdi sine store Siuger. Och vil ieg it aff hendis Frimodigheds Tegn, andre til Exempel, her opregne.
Hen ved sex Aar siden vaar hun saa siug vdi Kiøbenhaffn paa sin Gaard, at ingen trode hende til Liffuet, men meente, at hun icke kunde leffue offuer en dag. Da gick frem til hende en Erlig, from Quinde (nu salig met GVD), Lizabeth Marcus Hessis Borgemesters Hustru 2 , oc sagde til hende: Kiere Fru Biritte, ieg kand icke dylle for eder, huad wi see for vore Øyen. Kiere Frue Biritte, verer taalmodige oc giffuer eder inderlige ind til Gud, Thi eders tid er kommen, at i skulle her fra. Da bleff Fru Biritte meget glad oc frimodig oc sagde til Lizabeth Marcus Hessis: Nu er ieg glad, at det er saa nær kommet met mig, at ieg skal fra denne suigefulde Verden, Gud vere loffuet euindelige. Oc gaff met mange ord sin frimodighed oc glæde tilkiende. Da sagde Lizabeth til hende: Ach kiere Fru Biritte, Huorlunde kunde i vere saa glad? effterdi alle Menniske grue for Døden, oc ingen vil gierne dø. Guds Søn selff, den stercke Kempe, gruede for Døden, at hand suetis blodig Sued, saa at Blods dropper fløde neder aff hans Ansict paa lorden. Da suarede Fru Biritte frimodige oc sagde: At Guds Søn, min kiere Frelsere Iesus Christus gruede for Døden oc suetis blodig Sued, er icke vnder. Fordi hand haffde en stor Byrde paa sig. Hand haffde alle vore Synder s. XXXVIIpaa sig. som hand met sin Død skulde betale for oc formilde der met Guds grumme vrede oc forlige oss arme Syndere met sin Himmelske Fader. Saa maatte hand vel grue for Døden, som haffde saa stor en Byrde paa sig. Men ieg glæder mig, for min Byrde er tagen aff mig oc lagt paa min kiere Frelsere Iesum Christum. For hans skyld haffuer ieg mine Synders forladelse oc en Barmhiertig Fader vdi Himmelen oc en viss Foriettelse paa det euige Liff effter denne naturlige Død. Hand sagde til Røffueren paa Kaarsset: I dag skalt du vere met mig i Himmerige. Hand siger til mig vdi sit hellige Orɔ: Huo som troer paa mig, Hand skal haffue det euige Liff. Effter disse mine vilkaar hui skulde ieg grue oc frycte for Døden? Dette hørde mange, som stode hos Sengen.
Her aff kand ieg oc vel getse 1 , huad hun paa det sidste haffuer veret frimodig imod Døden. Der salige Fru Biritte vaar nu bleffuen saa hart siug, lod hun kalde til sig sin Siælesørgere, Mester Hans Mickelssøn, oc hørde trøstelige Sententzer aff Scrifften aff hannem, Men naar hand neffnde en Sententz, da haffde hun en anden, Ia mange, huor met hun trøstede sig.
Om Søndagen der effter anammede hun Iesu Christi Legemis oc Blods Sacramente til en Beseyling paa Guds Naade oc Barmhiertighed oc paa det euige Liffs foriettelse. Strax der effter lod hun kalde til sig Erlige, velbyrdige oc Gudfryctige Frue Anne Hardenberg, salige Oluff Mauritzsøns Effterleffuerske, oc Frue Anne Holck. Betenckte hun oc sine Iomfruer oc Tienere oc raadde dem til Guds fryct oc der met gaff hun aff tancke denne Verden oc redde sig til Døde.
Om Maandagen der effter kom Doctor Hans Philippus 2 til hende oc brugede hans gode raad, Men ingen raad duer imod Døden vden Guds Naade ved Iesum Christum, som hun sig fuldkommelige tilgaff. Om natten der effter, der s. XXXVIIItiden vaar nær, at hun skulde fra denne Verden, lod hun kalde sine Iomfruer til sig, sagde dem gode nat oc raadde dennem til Guds fryct, oc der hos tit oc offte befalede sin Siæl den Almectigste Gud vdi haand. Oc lidet der effter sactmodige gaff sin Aand op oc hensoff vdi HERREN den xxv. dag Iulij. 1 Saa haffue wi ingen tuil paa hen dis Salighed, Thi hun leffde Gudfryctige oc døde vdi vor Herris Iesu Christi rette paakaldelse. Gud giffue oss alle sin Naade, at wi saa mue leffue, at wi kunde Christelige dø, Amen.
27. Septb. 1558.
Herluf Trolle til Birgitte Gjøe.
Om Øxne, som skulle sendes til Anders Høg i Jylland. Herluf sender hende forskjellige Roer og en Gave til Mette Sehested og erklærer sig villig til at yde denne og hendes Søstre mere. Han spørger, om han skal forære Erik Rosenkrantz og Mogens Gyldenstjerne et Par Øxne hver. Den sidstnævntes Datter Sibylle vil Faderen, som det svnes, ikke lade rejse til Kjøbenhavn til Bryllup. Hertuginden af Sachsen ventes samme Dag til Lund og kommer snart til Kjøbenhavn; hvis hun bliver der i nogen Tid, kan Herluf være tilstede ved Erik Rosenkrantz’s Bryllup. Birgitte har handlet urigtig i at besøge sin Svoger. Der er Sygdom i Birgittes Hus.
Myn ganske kerlige helssen altiid for sentt mitt waar herre. Hiertte kærre Byrgitthe, ieg haffuer nu faidt tyn screffuilsse 1 mit tyn dreng oc forstaar all meeni[n]gen. Ieg haffuer oc lest the iudske breffue oc fynder ther ingen besked y Anders Høgs breff om øxen, eller huad kornit gelder, som ieg haffude screffuit ham tiill om, mens hand screff mig till y sesthens, att ieg icke kunde stalle flere øxen y iaar end jc øxen, baade iutske oc sielandske, oc ieg pleyer vnder tiiden att stalle ther ijc. Oc screff hand mig tiill y siisthens till(!), att ieg icke tørfftte sennde ham vden en xlvij øxen, mens ieg tror icke anit, endt hand staller ther flere, thij thett haffuer waritt en god host wtij iaar, oc the finge god rug till kloster 2 . Thij will ieg sende ther offuer saa s. 4mange øxen, som Morthen haffuer bestillit flere end the xx oxen, som skall staa paa Gresiit 1 . Wille thw oc will giøre oc talle mit Morthen, atther kommer vist folck mit att dreffue thom, ther wille she tiill mit oxen, ther ligger stor macth paa.
Item ieg kand intit screffue til Iudland paa thenne tiid, ffor ieg wed, [hvor] mange oxen bleffuer, ther senndis offuer. Om thw sender thom ther offuer, for ieg komer hem, wille thv tha lade screffue mit thom, oc atthe faar god rycth.
Som thw screffuer om rouer, tha sender ieg theg nu mit Iens ij tr perselle røder oc ij tr skonske rouer. Rouerne are dyre.
Item som thw screffuer, att Metthe Sestedt 2 will nu drage offuer til Iudlandt, wiltw sye hende mange gode netther paa myne vegnne oc bede hende, atth hun will oc sye synne søstere Doretthe oc Anne mange gode netther paa myne vegnne. Ieg sender thig thenne rynge gaffue, attw wilt faa hennde paa myne vegnne, oc thw vilt fororitt 3 , atthett er saa rynge, ieg will gerne forbedritt mitt alle gode. Wille thw oc betencke, hues thv tøckis att wij kunde betencke hende oc hendis søstre med aff thend dell, wij haffuer y Ryndkloster, till therris huss behoff, thaa flye Anders Høg thom thett.
Item om Erick Rosenkrands 4 oc her Magnus 5 , thaa thaa(!) tyckis mig, att ieg skall sende huer ett paar øxen 6 . Thw s. 5kand thett selff beder betincke end ieg, huad thig tyckis her om. Her Magnus maa ieg vest sende.
Hertthe kærre Byrgitthe, lad thig icke mercke her mit. Meg tyckis, att her Magnus icke will haffue Sybille tiill Kiøbenhaffn nu tiill brøl[u]ps, for hun haffuer warit saa siug 1 . Thiisligesthe atth hand will giøre brøllupit paa thend lylle saall paa slottitt 2 , oc att hand haffuer kong. matt. forloff ther tiill. Thetthe haffuer hand icke sagt mig saa klartt vd, mens dog saa ner, att ieg forstor, atthett er grunden oc meningen (?), oc att hand will icke haffue Sibille tiidt paa thenne tiid, mens alligewil giøre brøluppit 3 . Ieg kand icke lade att screffue thett(!)thette till.
s. 6Item thenne hertwinde 1 komer hiid y dag och komer nu saa til Kiøbenhaffn y tiisse brølups dage. Mand kand icke anit end bede hendis naade, oc thett will icke skycke sig, att hendis naade tøffuer till thett ene, vden hendis naade tøffuer till thett anit mitt. Ther som hendis naade tøffuer, s. 7thaa kand ieg tyene Erik, drager hendis naade aff, thaa tor ieg icke anit end følge 1 .
Myn hiertthe kære Byrgitthe, gud almectesthe hand ware altiid mit thig oc beuare thig wil fraa alt ontt oc wnde thig liffuis sundhedt oc oss att fyndis mit giede y guds frycth, amen.
H. k. Byrgitthe, thw giorde mig intit till will] mit, atthv drogest till Iunxhoffuit 2 . Haffude ieg warit hieme, thett skulle icke haffue skedt. Ieg kender dog titt gode hiertthe oc meni[n]g oc tyn store ære, som thw haffuer beuist myn broder oc mig ther mit och mange flere. Som thw screffuer om iomfrv Benedicth 3 , gud almectesthe hand ware hendis hielp, som hand weseligen giør, oc vij wille bede ham ther om. Thett giør mig ontth hendis siugdom.
Thett giør mig oc ontt tyn store møde oc wmage, som thw haffuer mit wore siuge y wortt huss. Gud hand ware alle therris hielp, oc hand beuare oc beskerme thig y thenne farlige oc skrøbelige tiidt. Ieg haffuer stor ffrycth for thig, mens gud, som er allis wors beskermer, hand beskerme oc beuare thig vell fraa alt ontt oc vnde oss att fyndis helbrede. Gud vare altiid mit thig. Ex Lund tysdagen for Michelis 1558.
Herloff Trolle.
Udskrift: Erliig oc welbyrdig quyne, frv Byrgitthe Gøye, myn kare husfrv, ganske kerligen tillscreffuit.
Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsamling. — Trykt hos Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie S. 31 f.
10. Novbr. 1558.
Herluf Trolle til Birgitte Gjøe.
Han har ikke kunnet faa Tilladelse til at komme til Ring Kloster. Han sender hende forskjellige Ting. Noget Mjød skal sendes over til Sjælland. Om en forestaaende Fest, til hvilken han tvivler om at kunne faa Lov til at møde. Et Par Folk, som han ingen Brug har for, sender han hjem.
Myn ganske kærlige helssen altiid forsendt mitt waar herre. Hiertthe kære Byrgitthe, gud giiffue thig altiid att leffue y hans frycth oc giffue thig synn hellige andth. Hiertthe kære Byrgitthe, ieg begerde loff att kome tiill Ryngkloster 1 , oc giør thett mig ontt, att ieg icke kunde faa forloff. Ther er breff epther her Magnus oc epther myn broder Byrge, atthe skulle komme hiid 2 , atthe ærre her nu paa søndag xiiij dage. Doritthe Sesteds 3 sag will ieg bestille, som thw screffuer om. Ieg will oc siige myn froues naade 4 om thend skotthe piige 5 . Ieg sender theg en huid wlmer dug, ieg kunde icke faa beder kiøb end jx ℔. Hand er god. Eskill Gøyes 6 suend drog bortt och sagde mig icke tiill. Kledesecken er her end nu. Ieg haffuer bud y Ribe s. 9om ij tr Hamborger øll oc wil sende Eskill paa regnskab och will tha sennde secken mit. Breffuit sennde ieg Settzelle 1 oc screff Eskil tiill y gaar mit Byrge Trollis suend. Byrge sender thig thet smycke, ieg nu sender thig oc thet breff, hand screff mig tiill. Ieg sennder thig nogen kastaner, wiltu lade forware mig en xx eller xxx ther aff y kelleren y sand.
Item om thend miød, thaa er thett best, att mand sennder ham tiill Sielandt, dog tyckis mig, atthett er best, att mand lader alting optegne paa skreff oc fortøffuer ther mit till y faste oc senndit paa en gang tiill Gressit 2 paa en skude baade for spyling oc omkost skyll. Epther att wij haffue tagit ffolkene offuer mit oss, thaa kand wij icke nu will sennde nogen fraa oss, for then welkomme er offuer staaidt. Ieg baad frv Anne her Anderssis 3 paa tynne wegne, mens ieg kunde ingen dag sye hende. Hun drager till Hall, thw kand screffue hende tiill. Meg tycktte, hun wille gerne oc komer dog icke. Ieg will oc bede her Otthe ther om, att hand wil geffue hende loff. Ieg sennders(!) Anders hiem till thig y gen, thw kand haffue nogit aff ham, ther ieg kand her intit haffue her(!) aft ham. Naar thw wilt screffue meg till, tha lad lackeyen løbe hiid mit breffen. Ieg tror icke, atth ieg for forloff att kome tiill wilkommen. Om Iacop, thaa er thett meg saa giaad(!), som ieg sagde. Ieg haffuer intit gaffn aff ham, vden harm. Hand er aldrj wful, thij sender ieg ham nu hiem till thig 4 . Huad gaftn thu kand haffue aff ham, thett faar thw att shee. Her er intiitt nytt, ieg kand screffue thig tiill. Ieg will nu oc altiid haffue thig gud almectiste befalitt, hand wnde oss att fyndis y syn frycth oc kerlighed, amen. Ieg will giore mit beste om forloff, att ieg kand komme hem, mens thett sher ther icke vd tiill, dog thor thett thaa skæ s. 10alsom snarest. Wiltu sye frv Sibille 1 oc Mitthe mange gode netther paa myne vegne. Her mit thig gud befal[en]dis. Ex Koling taarsdagen thend x nouembris mdlviij.
Herloff Trolle.
Hiertthe kare Byrgitthe, ther ieg skall bleffue her lenge, thaa maa ieg haffue nogen pendinge her wd, mens ieg will end nu she idt an en tid lang oc screffue hem, om thett giøres behoff.
Udskrift: Erliig oc welbyrdiig quyne frw Byrgitte Gøye, myn kære husfrv, ganske kerligen senndis thette breff.
Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsamling. — Trykt hos Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie S. 32 f.
14. Novbr. 1558.
Herluf Trolle til Birgitte Gjøe.
Han skal gjøre sit bedste for at komme til Festen. Hun kan overlade sin Broder Eskild saa meget Flæsk hun vil. Han har bestilt Konfekt til Eskild. En drikfældig Svend hjemsendes.
Hiertthe kære Byrgitthe, siiden thett forste breff waar screffuit 2 , fiick ieg tyn oc Eskil Giøyes screffuilsse oc will giøre mit besthe, att ieg kand kome tiill wel komen. Som thw screffuer mig till om thett flesk till Eskill Gøye. thaa beder ieg thig, attw wilt lade ham faa saa migit, som thig selff gott tyckes. Eskill Gøye haffuer oc screffit mig tiill om confecth, oc ieg haffuer bestellit ham saa megit, som hand haffuer behoff 3 . Ieg sender Iacop nu hem, thw mott beholle ham hoss thig, saa lenge ieg komer hem. Thett wor gott, att hand bleffue wed myne kleder, men ieg kand s. 11icke haffue ham for dryck skyll. Her er intet nytt, ieg kand screffue thig til. Gud almectesthe were altiid mett thig. Sig alle gode wener ma[n]ge gode netther paa myne weg[n]e. Ex Koling mandagen thend 14 noubr.
Herloff Trolle.
Udskrift: Tiill myn kare husfrv Byrgitthe Gøye ganske kærligen.
Egenhænd. Orig. med Segl i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsamling. — Trykt hos Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie S. 33.
15. Novbr. 1558.
Herluf Trolle til Birgitte Gjøe.
Han sender Konfekt til Eskild Gjøe og haaber at møde til Festen Dronningen vil have en skotsk Pige og ønsker en Hest, som Eskild Gjøe har. Han spørger om, hvorledes han skal skaffe Antonius Bryske et Par smaa Svin, og beder om nogle Voxlys. Dronningen har udtalt Ønske om, at Elline Gjøe vil blive i Jvlland Vinteren over.
Myn hiertthe kære Byrgitthe, Eskiill Gøye screff mig tiill, att ieg wille kiøbe ham nogit confecth, saa megit som ieg kunde thenke, atth hand haffude behoff. Saa haffuer ieg nu kiop(!) iiij pund anis confecth, kosther iiij ℔, ij pund coreander confecth, kosther xxiiij β, iiij pd. paa mandell, koster iiij ℔, ij pund paa ingefer, koster iij ℔, sumarum er xij ℔ danske, huilkit confecth ieg nu sender thig oc beder, atthw wilt sennde ham thett til slottit 1 mit ett west bud, atthett icke bleffuer wott. Ieg kunde icke sendit 2 mit hans egit bud, thij hand konnde icke foritt, for hand waar riidendis. Ieg hobis mit guds hielp att faa forloff, saa att ieg komer hem till welkomen, ellers skall thett giøre mig ontth. s. 12Om thend skotthe piige haffuer ieg taldt mit myn froues naade om. Hendis naade sagde, atth naar thend quynne komer, thaa skall hun thage thend mit sig. Kære Byrgitthe, wille thw och screffue Eskiill tiill eller oc talle mit ham selff paa drottingens wegnne om thend ganger, som ther er sagdt for drott[i]ngen att hand skall haffue, att hand will wnde hendis naaden oc sende henndis naaden mit thett førsthe, thij att henndis naade befoll mig thett saa 1 flettheligen att wdretthe 2 . Myn hiertthe kære Byrgitthe, gud wedt, att thett giør meg ontth, att ieg er saa lenge fraa theg, mig hobis dog mit guds hielp, att ieg snartt skall kome hiem. Ieg beder thig gernne, atthw wilt lade mig faa tiitt bud mit thett forsthe, huor thett er mit theg. Gud almectesthe hand beuare theg well fraa alt, ther thig kand skaade, oc wnnde oss att findis mit giede y guds frycth, anen(I). Ex Koling, tysdagen thend xv nouembris mdlviij.
Herloff Trolle.
Wiltw well giøre oc siige Sybille 3 oc tynne iomffrver mange gode netther paa myne wegne.
Kære Byrgitthe, Antthonis Bryske 4 haffuer bedit mig saa rett gernne, om ieg kunde flij ham ett paar aff the smaaa suyn, drottingen haffuer y Roskilde, och ieg haffuer loffuit, att ieg will giøre mit besthe. Beder theg ther forre gernne, atthw will helpe mig till och siige mig raad, huor ieg kand faa ett par tiill ham, oc thw wilt screffue mig tiill ther om. Ieg wed icke ritther, end ther er y sancthe Auens kloster 5 aff thom.
s. 13Kære Byrgitthe, wille thw lade støbe eller sno meg nogen smaa wox liuss, thij att myne gaar fast adtt.
Myn hiertthe kære Byrgitthe, siiden breffuit waar tiill screffuit, fiick ieg tyn screffuilse mit tyn søsters 1 dreng oc haffuer well forstaaid all meningen. Thw haffude fore screffuit mig tiill mit Eskill Gøyes suend, att tyn søster waar paa Reffstrup 2 , oc ieg sagde myn frouis naade, attu haffude saa screffuit. Hendis naade sagde, att hun wille icke, att Eline skulle drage her aff landit y wintther 3 , thett kand thw siige Elene, naar thw taller mit hennde. Ieg will oc sye Oluff Stiissen 4 thett samme, att hand kand sye henitt, om thw icke warst hoss hende, naar thw faar thetthe breff. Wiltu sye hennde mange gode netther paa myne wegnne. Gud almectiste giiffue hende lycke och raad oc wnde hennde altiid att giøre thett, gud er behageligt oc hende nøttheligt 5 . Gud ware altiid mit etther baade.
s. 14Udskrift: Erlig oc welbyrdiig quyne, frw Byrgitthe Gøye, myn kære husfrv, ganske kærligen vtj egen handt.
Egenhænd. Orig. med Segl i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsamling (Trolle).
6. Marts 1559.
Herluf Trolle til Birgitte Gjøe.
Om Transporten af nogen Vin fra Kjøbenhavn til Roskilde.
Myn hiertthe kære Byrgitthe, gud beuare theg well fraa alt ontt oc vnde oss att fyndis mit giede y guds frycth. Hiertthe kære Byrgitthe, her ligger y waar egen keller 1 ett faed pøytho 2 , ther rett god er, oc ett fad pryssing oc ett fad asoye 3 , oc thett ligger icke well her, oc kand en sterck bonde wogen well age huertt fadt. Om Morthen bestiller gode stercke wogene oc gode heste tiill skyffthe wed krugen 4 , thaa kand mand well lade hentthe thom paa onsdag, att mand bestillit wognen hiid y morgen. Item thett store fod wyn y H[e]ndercks keller er en saare god wyn, dog frycther ieg, att hand skall være theg for sterck. Fadit er saa stortt, att thett staar icke well tiill att age paa en wogen, dog haffuer ieg tallit mit Pouil Huitfeld 5 , att hand haffuer loffuit att lonne mig en wogen och hesthe ther tiill, som skall agitt tiill Roskilde. Mens ieg er ther y tuilff raadig, mig tyckis, att thett waare best, atth thett taptes aff y amer, oc att mand sende amer hiidt fraa Roskilde, saa mange der s. 15duede, att tappe wyn paa, och the ij ha[l]ffue amer mit, ther er, thaa kunde mand faa wynen alsamens, om fadit holder mere end vj amer. Thett will kosthe att fore heltt y faditt for viij β huer ame [til] dragerne for theris redskab att for waritt oc lessitt, ther tiill medt slottes folck och vogensuenden dricke pendinge, ther til mit en iiij karlle att følgit tiill Roskylle, atthett will koste en iiij eller v ℔ y thett ryngesthe, ther kiøbe vij saa mange amer for, som oss fattis. Kære Byrgitthe, huilkit thig nu tyckis best, thett kand thw giøre. Thaa motthe Kasper følge mit, och thw kand sende iij vogne hiid att age vynen, huer ager ij amer. Best waar thett, att wij haffde vynn hemme, huad raad ther er tiill.
Item ieg sender thig thendt scriff[t] y gen. Ieg kand intit talle mit docter Peder 1 ther om, han er suag. Thw mott lade mesther Peder 2 she scriffthen. Myn h. kere Byrgitthe, ieg will altiid haffue thig gud almecteste befalit. Ex Kiobenhaffn mit hast mo[n]dagen thend 6 martij mdlix.
Herloff Trolle.
Ieg will mit guds help ware hieme y morgen. Gud wnde oss att fyndis mit giede y syn frycth, amen.
Udskrift: Myn kære husfrv Byrgitthe Gøye ganske kerligen tiill screffuitt.
Egenhænd. Orig. med Segl i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsaml. (Trolle).
3. Febr. 1561.
Herluf Trolle til Birgitte Gjøe.
Han er bekymret for hendes Helbred og giver hende Raad. Han omtaler, hvorledes hun kan faa Breve besørgede over til Skaane og til Ring Kloster i Jylland. Om hans Bestræbelser for at skaffe Ø1.
s. 16Hiertthe kærre Byrgitthe, gud hand giffue theg glede, lycke oc salighed oc att leffue y gudz fryct, amen. Siiden thett anit breff, ieg nu sennder theg, thaa kom Iacop screffuer oc Eskyll, oc ta[ck]er ieg theg for tyn kerlige screffuilsse, som thw screffuer meg tiill. Ieg kand icke screffue, saa ille som ieg er tiill fredz for thig 1 , ieg beder gud huer dag for theg, att hand will beuare theg oc vnnde oss att leffue samens. Som thw begerer att wiide, naar ieg kandt komme hiem, thaa kand ieg icke komme her fraa for en taarsdag, thij Iacop Becks 2 bleffuer icke hørtt førre. Wille thw komme hiidt, attw kand talle mit Rocus 3 om thyn leylighed, taa tyckis mig, thett waar gott, oc ieg will oc bede thig ther om. Hand siiger, att baad 4 ere [thig] sunde oc gode, attw altiid bruger thom. [Ieg senn]der theg nu, hues breffue ther ieg haffuer faaid aff Iudlandt oc Herloffsholm 5 . Iacop screffuer sennder ieg nu her fraa offuer morgen oc offuer tiill Skaanne. Ther som thv wilt, att hand skall bestille nogit y Skaanne for theg, thaa screff mig til, ieg vil icke forskycke ham, for end ieg faar tiitt budt. Wiltw well giøre oc sye thyn broder Chrestopher 6 mange gode netther paa myne vegne oc Iorgen Rudt 7 tesligeste. Om thett Hamborger øll, som thw screffuer, att ieg skulle kiøbe, thett er her icke tiill fangs, ieg wil talle mit gaasse bryggeren om gaas 8 . Per Hoffue komer y morgen till Roskille. Hand s. 17drager offuer [a]tt Kalengborg. Ther som thw wilt screffue nogit tiill Rynd klosther, thaa tager hand thett mit seg. Myn hiertthe kære Byrgitte, ieg wil nu oc altiid haffue thig gud almecteste befalit. Hand giiffue thig att leffue y gudz fryct, oc att fyndis mit giede. Ex Kiøbenhaffn mondagen thend 3 februarij mdlxj.
Herloff Trolle.
Kere Byrgitte, wille thw [la]de foruare Oluff Morthenssen 1 will, o [c fly hannem?] ren halm, att hand icke frysser y thene kuli.
Egenhænd. Orig. uden Omslag i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsaml. — Trykt hos Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie S. 33 f.
11. Oktbr. 1561.
Herluf Trolle til Birgitte Gjøe.
Om Breve, som han har modtaget, og om hans Rejse omkring i hans Len.
Myn hiertthe kere Byrgitthe, ieg haffuer faaidt thyn scriffuelsse y dag mitt Thor Skanning oc Chrestophers 2 screffuelss[e] om Hans Ruddell 3 , som er kommen aff Suerrige oc s. 18sagde siig att welle tiill kong. matt., mens thett breff, som Sthen 1 haffuer screffuit mig tiill oc thw skulle sennde mig, thett haffuer ieg icke faaidt. Som thw scriffuer meg tiill, huad tiidt ieg aether meg hiem, ther om screff ieg theg tiill y dag mitt Peder Eskelssøn, oc giør thett meg ontt, att ieg skall wære fraa theg saa lennge. Hiertthe kere Byrgitthe, thw haffuer intit screffuit meg tiill, huor thett er mitt theg, ieg beder theg ther forre gernne, attw screffuer meg tiill, huor theg liider mit thett førsthe budt. Ieg kom sille hiidt oc waad fraa tyngit y dag. Y morgen, om gud wil, faar ieg her aff giortt. Paa mondag tiiligen drager ieg her fraa oc tiill tyngit y Holmboheritt 2 oc tiill Oluff Arilssøns om nathen. Ieg haffuer budt epther Frands screffuer 3 , att hand kommer hiidt tiill meg oc folgis mit meg tiill Holmboherritt. Gertrudt skall icke bleffue forglempt. Myn hiertthe kerre Byrgitthe, ieg will nu oc altiid haffue th[eg] gud befalendis. Ex Fredericksborig loffu[er]dagen thend 11 octobris mdlxj.
Herloff Trolle.
Egenhænd. Orig. uden Omslag i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsaml. — Trykt hos Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie S. 34.
11. April 1565.
Herluf Trolle til Birgitte Gjøe.
Om hendes lykkelig overstandne Rejse; om et forestaaende Besøg af ham hos hende; om Kjøb af Vin til hende. Skibene, som ere bestemte til Stralsund, ere løbne ud. Det hedder sig, at der er kommet svenske Afsendinge til Pommern for at forhandle om Fred. Axel Güntelberg er kommen til Kjøbenhavn paa Rejsen fra Stettin til Bergen.
Gud mit oss.
Myn hiertthe kerre Bijrgitthe, ieg gleder mig oc er glad, att thyn reyse haffuer warit god. Gud hand wære end nu alle tynne liffs dage tijn ledsager oc beskermere oc regere oss mit alle synne, att wij maa leffue ham behageligen y thenne farlige tijd, amen, thett wille vij bede oc y nske aff hierttit. Myn hiertthe kærre Bijrgitthe, ieg haffuer dog hafft stor frijcht for thenne tyn reysse, mens gud ware loffuit, som beskermer oc beuarer. Myn hiertthe kaere Bijrgitthe, som thv screffuer att kome hiid till mig eller att mode mig, thaa motthe(!) viide, att ieg mit guds hielp, om gud wiill, thaa wiill ieg kome thill thig hiem 1 nu mondag eller tijsdag, mens thett er vuist, om ieg kand kome paa mondag, mens tijsdag will ieg vest kome, om gud vill.
Her er wijn komen, mens ingen, thig tyener, thij som 2 er saa migit sterck oc som saa sød. The hollder amen y xij daller aff thend stercke oc x daller thend anden, mens kand ieg faa thend, ther god er, til thig, thaa skall thett icke ladis for pendinge skyll.
Waare skeff till Strolsund ere aff løben, gud giflue thom lycke 3 . Ther er komen nogen thend Suenskis raad s. 20till lantthe Pomer att handle om fred, som thett siges, oc heder Claus Clauson, ritther, Knud Knudzon, ritther, Lasse Knudsson, Jochyn Meyer, ritther, aff Hamborig 1 . Axell Gyntth[e]rssberig kom hiid y gaar fraa Støtyn, haffuer syn moder mit sig oc vill tiill Bergen 2 . Myn h[i]ertthe kere Bijrgitte, gud ham befaler ieg theg oc meg y thyn bøn, gud hand vnde oss att fyndis helbrede oc glade mit kerlighed och guds frijcht, amen. Ex Kobenhaffn, onsdagen thend 11 apreles mdlxv.
Herloff Trolle tyn kere
hosbond kerligen.
Her Magnus oc Bijrge 3 lader sye thig mange gode netther.
Udskrift: Myn hiertthe kerre husfrv, frv Bijrgitthe Gøye, ganske kerligen till screffuit.
Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsamling (Trolle).
6.-7. Juni 1565.
Herluf Trolle til Birgitte Gjøe.
Om hans Kamp med den svenske Flaade, som han nu forfølger. Han selv og Henrik Gyldenstjerne ere blevne saarede. — I en Efterskrift
s. 23melder han, at han er kommen til Dragør og den næste Dag vil drage til Kjøbenhavn, hvor han beder hende om at indfinde sig.
Myn hiertthe alder kæresthe Bijrgitthe, gud, waar herres Iesu Chrestj fader, ham wære loff oc tack tiill euig tijd for syn store beskermelsse, amen. Hiertthe kære Bijrgitthe, nu y mondag thaa waare vij tiill slags mit the suenske 1 . Ieg kom mit ynd y theris flode oc giorde thom stor skaade och fick oc saa, saa att ther waar lijdett vund[it] paa nogen sijde. Ieg møsthe migit folck, bleff oc selff saa 2 y myn arm oc y mit laar. Meg bleffuer dog intit att skade, gud ware loffuit. Henderick Gyllensternn 3 bleff skutt et stycke aff hans hell, saa hand legger slett vedt sengen. Ellers skader waare herremend intit. Ieg forfølger nu the suenske, oc gud skall hielpe mig att ned legge thom, ther hobes mig till mitt guds hielp. Myn hiertthe kære Bijrgitthe, thett will icke lenge ware, for end ieg løber hiem att lade bode thend redskaff, mig ere sonder skutt.
Myn hiertthe kære Bijrgitthe, ieg befaler mig y guds beskermelsse oc tyn kerligheds bøn, gud hand ware oc tyn beskermer oc vnde oss att fyndis helbrede oc glade mit guds frycht oc kerlighed. Her mett viill ieg befalle theg y guds beskermelsse oc vortt ganske huss. Ex kong. mtt. omerall skeff iegermesther 4 onsdagen thend 6 iu[n]ij mdlxv.
Herloff Trolle,
forstander for aldelens(!) frj scolle Herloffsholm
5 ,
tyn hiertthe kære hosbond
6 .
s. 24Myn hiertthe kære Bijrgitthe, ieg er nu kommen for Dragør, oc drager ieg y morgen tiill Københaffn, om gud wiill. Ieg beder theg kerligen, att thv kant komme tiill meg, thij meg lenges epther theg. Ieg will gøre mitt beste, att ieg kannd folge theg hiem. Gud vare mit theg. Screffuit torsdagen thend 7 maij 1 .
Udskrift: Mijn hiertthe kere hostrv frv Bijrgitthe Gøye ganske kerligen tiill screffuit vtj egen handt.
Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Topogr. Saml., Herlufsholm Nr. 12. I Slutningen af Brevet, navnlig i Efterskriften, er Haandskriften mindre god end sædvanlig. — Trykt hos Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie S. 34 f.
1554?
Peder Palladius til Herluf Trolle.
Han trøster Herluf Trolle under Birgitte Gjøes Sygdom og anbefaler hende Læsningen af forskjellige Skriftsprog.
Dej gratiam et pacem per lesum Christum. Kerre Herluff, sønderlige gode wenn, will ieg flithelig bode selff bede och lade bede aft alle predicke stolle for fru Beritthe Gøye 1 . Wor herre lesus bliffue hendis hielper och trosther, och hennde bør att giifue seg ham vtj woll med en stadig tro och en god tolmodighed. Huad heller hand will lade hennde end nu lenge bliffue vtj thetthe forgengelighe liff, eller hand will kalle hende till seg till thett euige liiff, thaa bør hennde och werre tiill freds och striide mandilige vtj mod alle fresthelsser och vnderlige tancker, som kand indfalle vtj hendis huff och synd, och betencke, att allis wor frelsseremand Christus lesus er gangen den vey frem, att s. 28thett skulle werre hende och oss alle saa megiitt this letther att gaa effther ham. Ieg wedtt, y haffue gode bøger ther paa slottitt, och henndis søsther 1 tiisligisthe, bode Huberium de ira et misericordia dej och ander flerre, som y kunde trosthe hennde och etther selff med och setthe all thing vtj guds hender, efftherty att vy hørre ham tiill, huad heller vy leffue eller vy dø. Dog will ieg setthe nogne trostelige sprock her effther huer ander aff gamell och ny thestamente, som fru Beretthe skall gernne høre och lesse och henge vidtt them med hendis thro, saa kunde vy hielpe hennde med wor thro och med wor bøn till gud, saa att gud fynder till vesse de besthe raadtt.
Aff thett gamle testamente:
1. Ieg er dyn salighed, syer gud. Psal. xxxv.
2. Ieg er dyn gud och herre, och er ingen frelsser vden ieg. Psal. xliij.
3. Ieg er den, som affsletther dyn ondskab for myn egen skyll, och vill icke kome tyne synder vtj hu. Esaie xlj.
Afskrift indført paa hvide Blade i et Herlufsholms Bibliothek tilhørende Exemplar af Casp. Huberinus, Vam torn vnde der güdicheit Gades. Magdeb. 1535. 80. Dette Exemplar har tilhørt Birgitte Gjøe. Hendes og Herlufs Vaabner med Aarstallet 1554 ere tegnede foran. Paa de mange hvide Blade bag i Bogen findes en Del tilskrevet af religiøst Indhold, for største Delen paa Tydsk. Slutningen er dog paa Dansk, nemlig først det ovenfor aftrykte Brev, hvorefter der følger nogle ubeskrevne Blade, hvilket vel tyder paa, at Brevet har skullet være fortsat; derefter en dansk Psalme, begyndende meɔ: Jesus paa Korset stod, og hannom forløb sit hellige Blod. Det er Dr. Henry Petersen, som har henledet Opmærksomheden paa dette Stykke.
16. Marts 1556.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Om Forhandlinger mellem Peder Oxe og hans Sødskende paa den ene og Mogens Gjøes Arvinger paa den anden Side om Snapperup, s. 29der er i Mogens Gyldenstjernes Værge, men kræves tilbage af hine som hørende til Torsø Gods, uden at de ville tage mod Vederlag derfor.
Kærre her Mogens, besynnderlige gode wen, ieg tacker theg ganske gerrnne for alt ærre oc gott oc wil thett gernne fortyenne oc giøre, hwad som thu kand haffue tyeneste aff. Kærre her Magenus, giffuer ieg teg wenligen til kennde, att wy ware forsamlede y dag mit Per Oxe oc hans sysken om wdleggelsse for Snaperup, mens ther waar aldelis ingen handell paa ferde mit nogit vederlag, wden atth the faar thett samme Snaperup 1 . Siiden war for handell, atther som s. 30wy andere her Mogens Giøyes arffuinger wille alle samptligen thaalle theg til, thaa wille Iahan Oxe lade thett saa s. 31lenge op staa, atth tett komme til ende theg oc oss y mellum, thaa wille hand oc staa oc gaa mit oss y thend sag for en søster paart; ther som att wy kunde naa Snapperup, thaa skulle wy legge ham thett same vdt, mens ther som wy icke kunde naa thett, thaa wille hand siiden tage fiileste aff oss y andit gods 1 , huilkit wy icke wille indgaa att thalle theg til, mens ther som hand wille haffue fyllesthe y andit gods, thet som skelligt kunde ware eller gode mend kunde tycke, thaa wille wy gernne giøre strax fiileste, fore vy drage her aff by. Ther mit skyldes wy att y iaffthen, oc the bleffue nogit fortornit ther offuer oc bødis oss pendinge oc begerde Thorsø gods oc Snaperup y gen oc mentthe, atthe wille forfølge theres sag mit oss mit thend s. 32høgeste rett. Saa kand tu nu selff mercke, att all handelen staar, att mand giør siit beste, att mand kand skylle tig vid Snaperup, oc ieg frøcther, atther som therres anslag gynge fore sig, atthett skall staa nøge, attu bleffue ey aff mit thett. Mand søger y alle maade, att thett kand beuisses, attett war Heneke Sestedt tiil skiifftt for ett pant oc icke for eyendom. Seden vil mand til herritz oc lands tyng, rigens kanzeler, saa geller icke resessen att heffude paa pantt oc icke heller nogen heffd eller loes, som er giort paa pantt. Her kand tu nu selff betencke alting viider, en ieg kand screffue, mens tu skalt mit guds hielp altiid fynde mig sand oc thro til att giøre thett, tu kand haffue tveneste aff.
Kære her Mogens, saa ere vy skylde att y dag, oc formercker, atte aether nu att følge oss mit rigens delle. Y morgen, naar otthe slaar, om gud vil, møder wy andre her Mogens Gøyes arffuinger y helligestus 1 att handlle, huad wy ville nu giøre enthen om vdlegge eller huor sagen kand gaa, mens huad ieg kand handlle thig til thett beste, skaltu ingen tuelff haffue paa. Kære her Mogens, wy motte icke faa att wiide, huilkit gods Per Oxe oc hans sysken haffue faid eller the selffue haffue aff Thorsøø pantt, icke heller ville the lade oss wiide, huilkit gods the end nu kreffuer. Ther som atther waare nogen raad til, att mand kunde forfaare, huad the haffue aff same gods, thaa ware thett m[e]git gott oc kunde end hielpe y sagen.
Item om Snapperup, thaa kand ieg icke andit fynde vden y en kopy, som ieg vdscreff icke lenge siiden en stedt, atther saa staar ij garde y Kallsøø oc en gard vedt Kalsø, oc staar intit naffn, huad thend gard skall hede. Ther som att ma[n]d kunde gaa thett quit, atthend gard skulle icke were Snaperup, thaa haffude sagen ingen nød. Velle tu screffue mig besked om Snaperup 2 ved Kalsøø eller oc ey. s. 33Manden, ther y bode, hed Salemand 1 , som tu kand she y ttet regester, ieg sender theg, om tu kunde lade forfare om gossit y thette regesther, om the Oxer halfe thett eller ey.
Kare her Mogens, ther som att Iahan Oxe paa syne oc syne broders vegne esker fiileste ther til tinge, attu kulle(!) tha fly mig thett at viide, att ieg kunde biude op oc giøre fylleste. Kere her Mogens, ieg handlede y dag paa tyn siide saa viitt, som gud gaff nade til. Om gud vil, y morgen vil ieg lige saa giøre, huad gud vil, oc giøre mit beste, att vy kunde staa hoss tig och tu hoss oss, epther thj atthe haffuer nu slagit oss all handel vd om fyleste oc vederlag. Kare her Mogens, scriff mig nu besked til saa megit som mugeligt er, oc brænd eller forwar thette breff, til vy fyndis. Chrestopher Ottessen 2 lader sye thig ma[n]ge gode netther oc syn villeghed. Hand war hoss y hellegestus och hørde wor samgang. Ian Fris 3 war paa Per Oxes vegne offuer handelen. Kare her Mogens, giør wil oc siig tyn kare husfrv ma[n]ge gode netther paa myne vegne 4 . s. 34Byrgitte lader sye thig ma[n]ge gode netther. Huor ieg kand tyene teg, giør ieg ganske gernne. Her mit tig gud befalendis. Ex Kobenhaffn mondagen epther domi[ni]cam lætare 1 mdlvj.
Herloff Trolle.
Orig, uden Omslag i Kgl. Bibi. Bøllingske Brevsaml. (Trolle). Paa Foden af Brevet har Modtageren skrevet: Herluff Trolle tvl egen hande (?).
20. Novbr. 1556.
Herluf Trolle til Hieronymus Boldich.
Efter nu at have erfaret, at det er Hertug Hans’ Bestemmelse at begynde paa sine Byggearbejder, vil han lade Mester Theus med sine Folk drage til Hertugen, og han vil desuden bestille Bjælker i Norge og lægge Pengene ud dertil.
Wenlig, kae[r]lig helsen altiid forsend mit vor herre. Kære Jeronemus 2 , synderlige gode ven, ieg tacker etther gernne for megit gott oc vil thett gernne forskylle. Saa geffuer ieg etther venligen til kende, att ieg y dag haffuer faidt myn herris hertug Hanssis breff oc screffuilsse om mester Theuus 3 . Saa haffuer ieg icke kundt omborit 4 ham for nu, tiisligeste haffuer her oc wærrit for ryctthe, s. 35att hans naade icke wille y thetthe aar lade begynne att bygge 1 . Saa haffuer ieg oc for thennd orsage skyll ingen sted ville lade Theus drage mit sitt folk, for ieg westhe myn herris hertug Hansses ville ther om, och ther forre screff ieg etther mit betenken oc raad till met myn suendt Anders screffuer, attj fremdellis ville geffue hans naade thett til kennde, oc hanns naade ville geffue Theus til kennde, om hans nade ville lade hans nadis bygne[n]g begyndis y iaar, och ther fore screff etther til mit betencken om tilforyng oc andit nu y vintther. Oc epther thij ieg nu ved hans naadis villge, skal mester Theus mit sit folck geffue sig paa vegen nu paa mandag mit guds hielp. Thiisligesthe som hans førstelige naade screffuer mig til om Albrycth Friiss, som skall bestille h. f. naade the belker y Norge, tha wil ieg retthe mig epther hans naadis screffuelsse oc bestille same belker epther mesther Theus vndervesning, saa hans naade skal mitt guds hielp bliffue ther y wforsomit. Ieg wil oc forlegge 2 penningen epther h. naadis befalning. Karre Ieronemus, attj wille geffue myn herre thenne mening til kennde, oc y wille sye hans forstelige naade myn willige tyenesthe mit al tack sygelsse for alltt gott. Kære Ieronem[u]s, hues etther kart oc til villj er, giør ieg oc altiid gernne. Hermit etther gud befalendis. Ex Hillerydsholm thend 20 dag nouember mdlvj.
Herloff Trolle.
Udskrift: Erliig oc welfornunstig mandtth Hieronimo Boldick, hertiig Hanses secrethareo, myn besynderlige gode ven wenligen vtj egen handt.
Egenh. Orig, med Segl i Rigsark., Hansborgs Ark. XXXIX. 29 a. 21.
22. Aug. 1557.
Morten Krabbe til Herluf Trolle.
Han er villig til at udlægge en anden Gaard til Herluf Trolle i Stedet for en ham i Mageskifte udlagt Gaard i Tystofte, med hvilken Herluf ikke er tilfreds. Om en Gaard i Øxenhede og den endelige Ordning af et Mageskifte vil han tale nærmere med Herluf, naar de mødes.
H. G. 1
Venligh helssen nu och alttiidtt forssenth metth wor here. Kere Herluff Trolle ssynderligh gode wen, tacker iegh etther ganske gernne for alltt gode, y megh beuist haffuer, huylketth iegh gannske gerne mett etther forskylle wiill mett hwes gode y mynn machtt er 2 . Kere Herluff, ssom y skriffuer megh tiill om thett gottz, iegh haffuer etther wdlachtt, att jblantt er ien wtty Tiustofftte 3 , ssom y icke wille nøffuis mett, thy gaarden skall were forffallen och tissligest staar han igen mett megitt gammiltt langille etc., kere Herluff, ssaa drages etther well tiill minde, att mynne ord war ssaa y Koffuinhaffn, att hwes etther icke nøffuedes mett ssamme gaardt, tha skulle iegh well fornøffue etther paa ietth annetth stedtt, huilkett iegh och gernne gøre wiill, nar gudtt wil iegh kommer etther ssellff tiill ordts, ssaa etther skall nøffuis och effter ssom billichtt er. Kere Herluff, then gaardtt y Øxenhehe 4 , ssom staar for ij eller iij tne ssalltt, gaff aller wden ien tne ssalltt, ssyden att ssalltkelen bleff øde lachtt, och henger tb er en stor trette paa ssame gaardt, ssom etthers s. 37tienere ydermere kand berette etther, och ingen aff the andre anthen ssaligh her Monsses 1 eller andre hermends tiennere, ssom tillforn gaff iij tne ssalltt, giffuer nu mer endtt j thyne, forty atth the gaff iiij skeper och en tne tiill leyie aff kellen, thett skall y beffine y ssanhed. Kere Herluff, hure y nu wille bettencke etther her wtty, tiill gudtt wiill, iegh komer etther tiill ordtts, och wy tha kandtt ligne och legett 2 oss emmellom, hues megh kommer tiill att wdlege etther, skall iegh gerne mett en gode willie gøre effter ssom belichtt er, annett wiidtt iegh, y er icke begerindes 3 . Wtty alle the maade, iegh kanndtt were etther tiill willie och dienest, skall y allttiidtt fynne megh willigen, kende gudtt allmectigste, then iegh etther nu och euindeligh wiill haffue beffallendes. Kere Herluff, wiill y well gøre och ssige min kere nestssøskine barn fru Birette mange gode netther paa mynne wegne. Datum Bøgestedtt ssondag nest for Bartolomei aar etc. 1557.
Mortten Krabbe.
m. e. h.
Udskrift. Erligh och welbyrdigh manndtt Herluff Trolle tiill Hillerødttsholm, mynn kere frende och ssynderligh god wen, wenligen tiill skreffuitth.
Egenhænd. Orig. med Segl i Herlufsholms Arkiv.
10. Aug. 1558.
Herluf Trolle til Kong Christian III.
Om Retsforfølgningen mod Peder Oxe.
Mynn ganndske ydmyge, wnderdann oc pliigtiige thienist altiidtt forsent mett wor herre. Aller naadte herre oc konning, werdiis etthers konge matze att wiide, att som ethers konge matte befoll mig att dele Peder Oxe paa etthers konge matze wegne 1 , saa lodtt ieg lesse thenndtt sex wgers paamindellsse nu y onsdags nest forgangenn 2 offuer hanum, oc Eskiill Oxe oc Iørgen Brade 3 motte paa hans wegne mett fuldtmagtt. Huorledis tett forløb tiill landtztingit baade tiiltall oc gennsuar, kandtt etthers naade forfare aff thenne schriifftt, som ieg sennder etthers naade. Oc Eskiill Oxe oc Iørgenn Brade ware begierennde att wiide oc eskede att høre the tiilltale, som etther konge matze haffuir tiill Peder Oxe. Tha lodt ieg læsse thenne extract, som ieg haffuir wdragiit aff the artiickler, etther konge maze sellff antwordet mig. Ieg sennder etther konge matze oc enn wdskriifft aff samme artiicler, om etther konge matze wiill lade thenom offuerweige tiill sammens met articklerne. Ieg haffuer oc budtt epther lagedagis breffue hoss riigens candzeler oc wiill forføllge delenn epther riigenns rett 4 , som mig forfundiitt er, s. 39paa etthers konge matze wegne. Ieg haffuer oc nu taldtt mett etthers konge matze statholler her Magnus Gyllensternn her om 1 , oc hannom tyckiis gott, att etthers konge matze wiille nu lade forfare mett etther konge matze renthemester, huadt thienist Peder Oxe war etther konge matze pliigtiig aff the andre lenn oc biirck, som handt haffde aff etther konge matze, oc ieg kunde faa ther wiiss beskiedt om, indenn ieg skall gaa y rette for riigenns candtzeler paa etthers naadiss wegne, tha wiill thett giøriss behoff, thij att Eskiill Oxe oc Iørgenn Brade ackter att føre windisbyrdt, att Peder Oxe haffde sex karle y Suæriige wdij Niells Tackiis feigde 2 , oc wiille thyæ 3 thett ther hedenn, att thett war aff Raffnnsborg leenn 4 . Huor ther om er, kandt etthers konge matze lade forfare aff the ander (?) hanss forleningsbreffue, diisliigt aff mønster sedler, huor offte handtt haffuir ladet siig mønstre aff Raffensborg lenn. Thett giørss oc behoff, att etthers konge matze wiille lade schriiffue Clauss Huitfeldt 5 tiill, att handt sender mig, huiss schriifftliige windisbyrdtt ther handt haffuer 6 , diisliigt att handt oc sellff møder for riigenns candtzeler, naar wij schulle were y rette, mett huiss mundliige windisbyrdt oc leffuendis røst som handtt haffuer oc icke kandtt faa beschreffuit, epther att Peder Oxe er icke y s. 40lanndit, wdenn etthers konge mattze saa wiill, att mandtt skall steffne Eskill Oxe oc Iørgenn Brade tiill at høre paa, huiss windisbyrdtt mandt wiill tage offuer Peder Oxe, epther att the haffuer hans fulle magtt. Thett wiill oc giøriss behoff, att etthers konge matze wiille sende mig enn wiidiisse aff Peder Oxiiss panthe oc forlennings breffue, att ieg haffuer thendt hoss mig, naar ieg schall gaa y retthe for riigens candtzeler, thij ieg formercher, atthe wiille tha 1 giennbreffue, epther atthe biuder thenom tiill rette tiill landztingit. Om saa er, tha giiffuer thett siig snart tiill kiennde, naar lagedagis breffuen ere brutt 2 . Huor thenndtt dele forløber oc breffuen bliiffuer brutt, wiill ieg altiidtt schriiffue etthers konge mattze tiill. Aller naadte herre oc konning, ieg wiill mett gudtz hiellp y alle maade findis som enn wnderdanig thro oc hørsom thiener, som ieg etthers konge mattze pliigtiig er. Oc wiill nu oc altiidtt haffue etthers konge matze høghett mett siell oc liiff thenndtt allsommecte gudtt befaliitt. Ex Kiøbennhaffnn stj Laurentij dag aar etc. mdlviij etc.
Ethers konge matze
wnderdannige pliigtiige thiener
Herlouff Throlle.
Udskrift: Hogborne, stormecktiiste furste oc herre, her Chriistiann thendt thredie, Danmarckis, Norgiis, Wenndis oc Gottiis koning, herthug(!) Slesuig, Holstenn, Stormarnn oc Diitmerschenn, greffue wdij Olldennborg oc Dellmenhorst etc., mynn aller naadiigste herre oc konningh, ganndske wnnderdannliigenn.
Orig, i Rigsark., Adelsbreve IL. 63. De i Begyndelsen af Brevet omtalte Bilag ere vistnok de to herefter følgende Stykker, der findes i samme Fase. af «Adelsbrevene», henholdsvis som Nr. 52 og 53.
s. 41[Bilag 1.]
Huorledis thenn forfføling er gaaitt, som ieg haffuer giortt paa kng. matt. weignne mitt rigens delle offuir Per Oxe 1 .
Ithem onsdagenn epthir sancte Pedirss aduincwla dag 2 lodtt ieg lesse thenn sex vgirss paamindilsse offuir ham paa Sielandsfar landsting.
Tha møtte Eskill Oxe och Iørgenn Brade mett Pedirss fulde magtt, och ther ieg haffde laditt bryde thenn sex vgirss paamindilsse, tha suaritt thij paa Pedir Oxis weignne, och theris fulle magtt bleff lest, først attij bekiennditt for Pedirss rette wernne tyng och wor ther offuir budnne ssom till hanss rette wernne ting att gaa ther y rette paa Pedir Oxiss weignne och eskede thenn dom att høre, som gick y Nyborg, hwilckenn ther och strax bleff lest. Och epthir att dommeen lydiir, att Peder Oxe bør att haffue taptt thij sager, thill hanndt will møde och werre y rette, och thij nu paa hanss weignne biude thøm y retthe, tha mentte thij, att ingen rigens forfølingh burde att gaa offuer Pediir. Thiisligiste esketthe the, atthe motte faa the articklir att hørre, ssom kong. matts. haffde Pedir Oxe fore thill att thalle, tha wille thij gaa y retthe paa Pedirss wegnne. Paa thisse theris giennsuar, tillbudtt och esking waar thij dom och tings vinde begierinde.
Ther till haffuer ieg suaritt paa kongelig matts. veigne, att ieg icke viste thom att verre nogacthiig att gaa y rette, vdenn thij wille bepligtte thøm till att staa thij sager wdtt, huadtt hellir thij vonne eller taptte, som kng. matts. haffde Per Oxe till att talle, huilckitt thij icke wille vden att gaa y rette. Tisligiste epthir att Danmarckis riigis raadttz dom lydir, att Pedir Oxe skall haffue taptt thij sager, thill handtt komir och will verre y rette, tha viste ieg icke att tage nogenn andenn fuldmegtig enn hanom selff, vden kong. [maitts.] saa wille, och epthir att Danmarckis riigennss raadtt haffuer dømptt kog. matt. sager in for rigens rett och sex vgirss paamindilsse vor brutt, tha wille ieg bliffue ther widtt, vdenn landtz domere wille finde migh ther fraa. Mennss paa thett atthe icke skulle haffue thøm att beklage, tha bødtt ieg mig strax y rette mett thøm om alle sager, oc eptther attij eskidtt att høre thij articklir och begierde tingss wittnne, atthij haffde begieritt thøm att høre, tha lodtt ieg artickilnne lesse [i]ndin ting och bodtt mig y retthe och eskitt paa kong. matts. veignne och vor offuerbøditt att aname, om thij ville vdtt legge.
Tha epthir bege parttis, Eskill Oxis och Iørgenn Bradis oc myness, fremssette och suar sagde lands domere oss saa forre, att epther thij s. 42Danmarckis rigennss raadtt haffuir dømptt thij ssager att forfylgis mitt rigens reett och sex wgirss paamindelsse vaar brutt, wisthe handtt icke att finitt ther fraa, och thett ville handtt giffue beschreffuitt.
Mennss om theris tilbudtt att giffue beskreffuitt sagde hann saa, att naar som thij haffide forffultt thett thill fierde ting, som sidwonn er, tha ville han giffue thøm thett, han burde 1 .
Item hauffde Eiskill(!) Oxe och Iørgenn Brade thwenne karlle aff Lolanndtt vidtt naffnn Iørgenn Nilssen och Hermen eller Hendrick Holst, ssom thij begieriide att høre theris vittnne, huilckitt thøm och bleff stedtt, menss Eskill och Iørgenn bleffue andirledis thill sinnde, ssaa att ssame karlle kom icke paa tingitt att vittnne 2 .
Thette formerckedtt ieg, att ssame Iørgenn Nilssen och Hermen Ho[l]st wille haffue wntt att giøre reisse y Suerige for Per Oxe y Nilss Tackis feyde, oc att Per Oxe haffde vj karlle paa samme reysse.
Saa er thett gaaitt y ssandhedtt y gaar thill tinge. Skreffuitt y Roskille torssdagenn epter Petrj apostolj dag.
[Bilag 2.]
Epther thij att Eskiill Oxe oc Iørgenn Brade eskiidtt att høre the tiilltall, som konge matte, min aller naadigste herre, haffuer tiill Peder Oxe, tha leste ieg thiisse articler paa lanndtz tingit y theriiss nerweriillsse onsdagenn epther s. Peders dag ad vincula 3 .
s. 431. Epther thij att Peder Oxe haffuer icke thientt konge matte oc riigiitt aff Raffnsborg leenn mett x geruste heste oc glaffuenn, som hannum haffde burtt epther hanss forlæning oc panthe breffs lydillsse 1 , tha eskir konge matte rede oc regennskab mett klare regiister aar frann aar paa all indkomst baade aff wiisse oc wuisse renthe, thiisliigeste all opbyrsiill, som hanndtt haffuer opboriitt y saa mange aar aff Raffnnsboriig lenn, wndirtagiit huiss som drotning Sophie ther aff tiill kommir 2 , thett haffuer sinn beskiedtt.
2. Item esker konge matte huess faldtt, som Pedir Oxe er hanss kong. matt. falitt for groff villd, handtt haffuer laditt skiiude oc skutt paa kronenss skoffue y Lolann och Falsther y modtt hans forlengs breffues [ord] och lydilsse 3 .
3. Item eskir kongeliig matt. aff Pedir Oxe hues falld, som handtt er aff rette hans kongelig matt. plectig for eg oc bøøg och andin skouff, som Pedir oc haffuer laditt huge y kronenss skoffue y modtt hans pantte och forlenings breffues lydilsse, siig sielff thill gauffnn och gode; thiisligeste att hann giør stubenn ssaa godtt, ssom hanndtt wor.
4. Item ladiir kong. matt. iske alld vlouffliig beskattning, ssom Pedir Oxe haffuer beskattitt hans naadis vndirssaatte y modtt log och reett, ssom och er y modtt hans forlengs buidts lydilsse.
5. Item ladiir kong. matt. eske huiss fald, som Pedir Oxe er hanss kong. matt. fallenn for kiøbmandttskab, handtt haffuer brugitt y modtt ressessenn och kong. matt. forbudtt, och haffuer Pediir Oxe laditt vdttfore oc vdfførtt kornn y modtt kong. matt. forbutt, enn dog Pediir thett selff wiste och haffde breffu y beffallingh.
6. Item ladiir kongeliig matt. och iske aff Pediir Oxe altt, huess som handtt haffuer opeboritt aff preste och degnne och aff all anden geysseliig renntthe, som kong. matt. burde, tiisliigiste rede och regennskab ther faar aar frann aar, epther thij thett findiis icke y thi rigenskab, ssom hantt kong. matt. giortt haffuer.
7. Ittem ladiir kongeliig matt. eske alle the stall oxenn, som Pedir Oxe haffuer stallitt paa fremitt fodiir y mod ressessen hoss presthiir, s. 44foidiir och anndre, tisligisthe paa kong. matt. foder vdenn kong. matt. weliie och thillladilsse.
8. Item ladir kongeliig matt. eske huiss toll och rettiighedtt, som kong. matt. burde aff thij øxenn, ssom Pedir Oxe haffuer laditt vdtt føre vidtt Rudby vffortollitt, ko[n]g. matt. w[u]iitherligtt.
9. Item ladiir kong. matt. eske huess told oc retiighedtt, ssom Hans Knudssøn haffuer opboritt aff aldtt quig, ssom er wdttfførtt aff Smaa landenn och icke heldir findis att haffue giortt kongeliig matt. regennskab ther for, oc Pedir Oxe haffuer laditt aname aff Hans Knudssøn.
10. Item ladiir kong. matt. eske Halsteds klosthir epther thett iniutarium(!), ssom abedenn lodtt Otte Rottløff och Pedir Oxe y lige maade aname aff Otte Rottloeff 1 , ssom icke hellir er forklaritt y Pedirss regenskab.
11. Ithem ladiir kong. matt. ygienn eske thill ssin rette ssognnekircke thenn by, som Pediir Oxe lagde thill Nilstrup kyrcke, kongelig matt. vuii[t]herligtt, och eskir kongelig matt., huess hanss naade er skett forkortt y ko[n]ge skatt oc landehielp.
12. Item ladiir kongelig matt. iske aff Pediir Oxe huess told, ssom kong. matt. till kom aff heste och quig, ssom ære vdtt førde for Geedisørre, xx β for hesten, ssom icke [er] giortt regenskab for.
13. Item ladir kongelig matt. eske aff Pedir Oxe huess sisse oc toldtt, ssom ko[n]g. matt. burde for øh oc vare, ssom burger y Marieboo, Nybiøbing(!) och bøndir haffuer indfførtt, och Pedir Oxe haffuer sseett y gie[n]num finger mitt och forlatt 2 kong. matt. sisse och toldtt, ssom kongelig matt. haffde burtt mett rethe.
14. Item ladir kongelig matt. iske aff Pedir Oxe huess told, ssom kong. matt. haffide burtt och kune thill kome aff øxenn, heste, suin, kornn, erther, wickir, smør, honig, torsk, sildt, ssom Pediir haffuer stedtt bønndir att vdtt føre for ssin fordell oc forlatt kongelig matt. ssisse oc rethiighett.
15. Item ladir kongeliig matt. ygien iske aff Pedir Oxe fyliste for huess tømir, ssom Pedir Oxe haffuir faaitt aff iordegnne bøndir y modtt kong. matt. forbutt, kong. mat. vuitherligtt.
16. Ithem ladir kongelig matt. eske aff Peclir Oxe alle thij bøndir ssonner, ssom Pedir Oxe haffuir ssoltt aff kronenss, klosther och kirckenn[s] godz, ssig sselff thill fordell, oc icke findis y hanss regennskab.
s. 4517. Item ladir kongelig matt. eske aff Pedir Oxe huess godtss, ssom Pediir haffuir bekomitt aff Mariebo klosther, Halstedtt klosthir oc flere, ssom icke wor tiss megtiige vden ko[n]g. matt. beuiling, oc ther mett giortt ko[n]g. matt. oc kronenss ennmerckiir vuffridtt.
18. Item ladir kong. matt. ygienn eske aff Pedir Oxe alle thij iordegnne bøndir gaarde och iordir, ssom han haffuer soltt andre bønndir och tagitt ther penndinge forre och icke findis y hanss regenskab, han haffuer giortt kong. matt.
19. Item ladir kongelig matt. eske skell oc fyliste for huess kircke kornn, som Pedir Oxe haffuir faaitt aff kircke[r]nne och icke giffuitt ther for, ssom thett galtt andirstedir ther y landitt, och forskickitt thett vdin landtss, sig sselff thill beste, oc icke giortt ther kongelig matt. rede forre.
20. Item ladir kong. matt. eske rett aff Pedir Oxe for pendinge, han haffuer tagitt for ectteskabs ssager y mod kresteliigtt skiell, oc for mange, han haffuer komitt fra erre, liff och gods formidilst falske oc lofflige(!) neffninger.
21. Item ladir kongelig matt. eske, huad rett er, oc fyliste for vtilbørlig husholing, ssom er hulitt paa Gedssøør och Siørupe 1 hanss kong. matt. till skade.
9. Oktbr. 1558.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Om Hertuginden af Sachsens Rejse; om Sagen med Peder Oxe, som gjør det nødvendigt, at Herluf rejser over til Kongen; han vil snart komme til Kjøbenhavn; han spørger til Mogens Gyldenstjernes Hustrus Befindende; m. m.
Wenlig, kerlig helssen altiid forsendt mit waar herre. Kære her Magnus, besynderlige ganske gode wen, tacker ieg thig ganske gernne for allt ære oc gott, som thw stedze oc altiid haffuer giortt oc beuest mig, tesligesthe giorde oc beuiste meg, nu ieg waar wtj Skaane 2 mit theg, huilkit ieg s. 46oc altiid ganske gernne y gen fortyene oc forskylle will mit alt, hues y myn macth er, ther thw kantt haffue tyeneste eller gott aff. Kærre her Magnus, giffuuer ieg theg wenlegen til kennde, att høgbornne furstinde hertuginnden aff Saxen kom will offuer 1 wtj gaar, gud ware loffuit. Henndis naade drog y gaar fraa Anderskouff oc strax aff wognen oc y skiibitt. Frands Brockenhuss motthe paa thenne siide 2 , och Laue Wrnne 3 fuldis offuer mit hendis. naade. Kære her Magnus, ieg haffuer formertt, atth Eskill Oxe haffuer tagit genbreff 4 , dog haffuer hand icke ladit lest thett end nu, thij ieg formercker, att hand will holit till thett seste, som er nu onsdag otthe dage 5 , thaa skall hand lade lessit. Ther fore haffuer ieg nu mit bud hoss riigens cantzeler epther steffning, oc aether ieg att lade steffne, strax hand lader lesse genbreff. Ieg haffuer oc screffuit Chorwittz 6 till herom, att hand will giffue kong. matt. thette tiill kennde. Kærre her Mag[n]us, saa staar nu sagen ther paa, atthitt første thetthe landsting er gaaydt, thaa maa ieg drage offuer till kong. matt. 7 oc forfare, huor hans kong. matt. will nu haffuit wiider mit samme forføling, oc will ieg selff talle mit theg yder mere her om mit thett første. Epther thij s. 47att brølupit er nu fast druckit 1 oc thw kandt nu intit gott haffue aff mig, thaa will ieg bestille, huad ieg haffuer att giøre oc saa komme mit thett første. Kære her Magnus, huor ieg kand tyenne theg i nogre maade, skalltw mit guds help altiid fynnde mig wed thend gode gamle tro och loffue, som ieg plectiig er, saa ther skall icke ware tuilff paa. Wiltw well giøre oc sye Anne 2 mange gode nitther paa myne wegne. Her mit thig gud befalendis. Ex Ryngstedt thend 9 dag octobris mdlviij.
Herloff Trolle.
Kære her Magnus, ieg forstaar, att Eskyll Oxe komer her tiill tyngit nu onsdag otthe dage att lade lesse genbreffuit. Hand haffuer och ladtt sig høre, att hand skulle end nu haffue nogen meglere hoss kong. matt. paa Peders vegne och wentthe suar nu y tiisse dage.
Kære her Magnus, wiltw well giøre och biude meg tiill, huor thett er mitt thyn Anne. Gud almectesthe wære hendis hielp oc trøst oc beuare hende well fraa alt thett, hende kand skade bode tiill siell oc liiff, oc hand wnde oc giffuit, att hun maa ware well komen till pass y gen, amen.
Kære her Magnus, ieg sennder thig en copy aff ett breff 3 , som ieg wil screffue Antho[niu]s rigens cantzeler tiill om straxbreff. Om thig tyckis, att thett skall anderledis corrigeris, attu thaa wille giørit oc sende mig thett y gen.
Kære her Magnus, thett breff, ttw screfftz Iahan Friiss till, thett send[e]r ieg ham mit egit bud, och thw faar suar mit thett første. Huor hertuginden kom offuer, kand thette bud sye thig.
Udskrift: Erliig oc welbyrdiig mand oc strenge ritther, her Magnus Gyldenstierne til Stiernneholm, kong. matt. stattholder paa Kiøbenhafin, myn ganske gode wen, venligen till screffuit.
Egenhænd. Orig, med Spor af Segl i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsaml. (Trolle).
9. Oktbr. 1558.
Herluf Trolle til Anthonius Bryske.
Han udbeder sig et Straxbrev i Sagen med Peder Oxe og spørger om, hvorledes han skal bære sig ad i denne Sag; han drager til Kongen for at indhente Forholdsregler.
Wenlig helssen altiid for sendt mett waar herre. Kære Anthonis, synderlige gode wen, tacker ieg thig ganske gernne for alt gott, huilkit ieg oc ganske gernne mit theg forskylle will mett hues gode y myn macth er, ther tu kantt haffue tieniste eller gott aff. Kærre Antthonis, ieg screff thig tiill y annen dag, atth ieg haffude formertt, att Eskil Oxe haffude tagit genbreff, attw ther forre wille giiffue mig steffning, oc ieg ffor glemde att screffue, attw wille geffue mig straxbreff, om genbreff eer icke tagitt 1 . Kærre Antthonis, saa beder ieg thig gernne, attw wilt nu geffue mig straxbreff, om ieg haffuer icke faaid steffni[n]g, oc thw wille will giøre oc scriffue mig tiill ther hoss, huor ieg skall handle mig y thenne sag, att ieg icke skall forsøme nogit paa kong. matt. wegnne, ther ieg kunde fortyene wgunst mitt. Ieg er tiill synnde att wille geffue mig offuer till kong. matt., strax epther thette x dages breff er lest, oc thaa wiider forfaare kong. matt. willj, huor ieg skall holle mig y thend sag. Kærre Anthonis, huor ieg kand tyenne thig y noger maade, giør ieg altiid gernne. Her mit thig gud befalendis. Ex Ryngstedt th[e]nd 9 dag octobris mdlviij.
Herloff Trolle.
Egenhænd. Udkast, vedlagt det foregaaende Brev.
21. Marts 1559.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Besked om en Række Punkter, som han har skullet forhøre sig om hos Kongen, Enkedronningen og Rentemesteren, for saa vidt han har kunnet faa Svar derpaa. Kongen, drager til Kalø.
s. 49Item the hedsko oc hest[s]kosøm schall were liige saa mange, som breffuit wduiser 1 .
Item hoffkleningenn schall were y aar sorthe koeler oc gule hoser 2 .
Item thenndt iullmandt haffuer Iochim Beck loffuit att komme tiill Kiøbnehagenn igienn.
Item thenndt lantzknicht Klauss Mechelburg fiich ieg ingenn beskiedt om, hiller hanndt schall forløffuis eller icke. Ieg wiill doch fly thiig wiiss beskiedt mett thett første.
Item Torbenn Biille haffde sellff hafftt siitt budt her att retthe sinn sag wdt oc haffuer henntt synn besollning 3 .
Item om knichte att thage an oc om burgeleie tiill thenum siiger Iochim, atthw haffuer faait beskiedt om 4 .
s. 50Item om the bøger att lade binde wiill mynn herre lade bestaa, tiill hanss naade kommer ther sellff.
Item om organistenn haffuer ieg endt nu ingenn beskiedt faait om 1 .
Item om thett breff tiill stallerom y Kiøbnehagen siigis her, atthw haffuer faait 2 .
Item om the iernn plathe tiill the dørren er Jochim Beck well om.
Item om blochussiitt thett wiill mynn herre lade besichte 3 .
s. 51Item om Krogenn bygning sagde mynn herre, atthett motthe oc bestaa, thiill hanss naade sellff kommer ther 1 .
Item mynn fruis naade sagde, att h. n. saait gernne, att Hennriich Gyllensternn komme mett thett første tiill hindis naade 2 .
Item mynn herre drager y dag her aff oc tiill Kallø oc thoffuir ther indtiill thiisse hellig dage 3 .
s. 52Giør well oc siig Anne mange gode netther paa mynne wegne. Biirgiitthe lader siige etther baade mange gode netther. Gudt allmect. were mit thiig etc. Thenn 21 1 martij aar etc. mdlix.
Udskrift: Her Magnus Gyllennstiernne ganntze kierliigen.
Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXVI. 192.
9. Septbr. 1559.
Morten Krabbe til Herluf Trolle.
Han har forgjæves søgt Herluf Trolle i Roskilde i Anledning af et Mageskifte, hvorom de ikke have kunnet enes, og beder ham nu fastsætte en Dag, da de kunne mødes for at forhandle derom.
Mynn weluiligh helssen nu och alttiidtt forssentt metth wor here. Kere Herloff Trolle, frende och ssynderlig gode wen, tacker iegh eder gannsk gernne for alltt ere och gode, y megh alttiidtt wtty mannge maade gortt och bewist haffuer, huylkett iegh altiid godwiligen och gernne mett etther forskylle wiill metth hues gode y y mynn macht er. Kere s. 53Herloff, ssom y nu skriffuer megh tiill om wortt mageskifftte 1 , ssom wy naagen tiidtt ssiden mett hwer andre giorde paa iett behaff 2 , och att y wtty ssamme skiiffte icke skulle were skedtt fyllest, och y ther fore wiille anamme etthers godtz igen och antworde megh mit, fortthy iegh icke war komen tiill etther och giortt anden ende ther paa, effter ssom tallett war nu y winther, kere Herloff, ssaa giffuer iegh etther wenligen att wiide, att iegh war y Raaskiille y gaar natth, och war iegh y gaar maares paa Raaskiill gaardt 3 inden portthen och wiille haffue tallett mett etther om ssame forne handell, tha war y nylygen aff dragen, ssaa badt iegh Laffue Beck 4 , att hand wiille wndskylle megh for etther, iegh wiille en aff desse daffue effter ssøndagh kome tiill etther, nar iegh wiste, y wore hiemme, och tha tiill ien ende handle mett etther, effter ssom tallett war y Kaallingh 5 . Ssaa beder iegh etther gannske gernne, att y wille byde megh tiill metth thette mit budtt, nar y effter ssøndag wiille bliffue hiemme, ssaa wiill iegh komme tiill etther och tiill ende gøre forne woris ssagh, ssaa y inthett skulle haffue megh att beskylle, forhabindis megh och tror etther iw ssaa well, atth y iw anammer skell och fyllest aff megh, ssom megh och kunde ske skell, och wiille iegh nødicht haffue dragiitt aff landitt 6 , for iegh iw skulle haffue talledtt mett etther. Kere Herloff, gører nu, ssom mynn gode tro er tiill etther, ssom axaa laaffuit er, och wnder megh ssamme gottz for fylest, ssom skelichtt kan were. Gudtt wiidtt, att wore thett y mynn macht, s. 54att iegh wtty naagen maade kunde mage etther anthen wtty lige maade eller andre, ssom ieg wiille thett ssaare gernne gøre, thett kende gudtt allmectigste, huilken iegh etther nu och euindeligh wiill haffue beffallindis mett alltt, hues etther kertt er. Wiille y well gøre och helsse frw Beretthe mynn kere nestssøskinebarn mett mannge gode netther paa mynne wegnne. Ex Aastrup 1 then 9 dag septembris Aar etc. 1559.
Mortten Krabbe
m. e. h.
Udskrift: Erligh och welbyrdigh manndt Herloff Trolle tiill Hillerødttzholm, mynn kere frende och ssynderlig gode wen, wenligen tiill skreffuit.
Egenhænd. Orig. med Segl i Herlufsholms Arkiv.
29. Decbr. 1559.
Herluf Trolle til Corfits Ulfeldt.
Beretning om den til Danmark ankomne Biskop af Osnabrücks Udtalelser om svenske Forhold, og Raad om at indlade sig noget nærmere med ham.
Wennligh, kierliigh hiilssenn forsenntt mett wor herre. Kiere Korffiitz, gode wenn, huadt som thw kantt haffue thiennisthe oc gott aff, giør iegh altiid gierne, oc giiffuer tiig venligen tiill kiende, atth iegh formercker, att thenne besp 2 s. 55er ett megett practeker 1 hoffuitt y all behendiighedt oc lestiighedt. Oc ther for vor iegh y sinde att draghe tiill myn alder naadigste herre oc koningh oc vnder retthe hans kong. matt., huess som iegh haffuer hortt aff bespenn, oc epther s. 56att kong. matt. er nu dragen tiill lantthe Holsten, tor iegh icke nu draghe offuer, mens viill schriffue tiig thett tiill, att thw viiltt sighe hanns kong. matt. thett. Dogh viille iegh icke, att thett skulle kome for flere endt for kong. matt. oc raadiitt. Item førsthe affthen ther bespen kom tiill Kiøbenhaffnn, gick høgborne førsthe hertugh Magnus 1 tiill bespen y hans herberghe. Ther the vore nogett drucken oc vore opstanden fran boriitt, tha gick bespen tiill hertugh Magnus. Iegh hollt migh saa ner, att iegh hørde, huadt the talde. Bespenn sagde, att kong Gøstaff viille selffuer haffue altt thett, ther y landett vorre, oc att ingen motthe haffue ther nogett aff for k. G., oc sagde siigh att wiille, att k. G. haffde then 4 dages kaalde siughe, oc att then skulle stinghe hanum hiertiitt aff. H. Magnus sagde: ethers kierliighedt vedt veil, att ther komer saa manghe kalff skiindt tiill torffuit som oxe huder, myn broder kongenn oc iegh vnder k. Gø. gierne att leffue lenghe mett fredt. Thette hørde ingen vdenn the selffuer oc iegh. Item en bespens thiennere, som staar hanum for bordtt, en frandssos, kalliis Pȩcardt, som handt stodt hoss Eriick Rossenkrands 2 , oc ingen talede tiill hanum, tha sagde hanndtt tiill Eriick: kong Gøstaff haffuer suariitt 3 , att handt skall riiffue the iij kroner aff thett danske vabenn 4 . Eriick sporde, huor handt kom ther tiill, att handt viille sligtt siye, oc handt suariitt huerckenn mer eller mindre. Then tiidt att hertugh Magnus badt bespenn gode natt, begeredt bespenn, att handt motthe kome hertugh Magnus tiill ordts om morgenen. Huess tha bleff taliitt, haffuer her Magnus vell schreffuitt kong. matt.s. 57tiill om, iegh vor ther icke hoss, thy iegh drogh aff by. Bespen vor y Roskielle y iull oc drogh ther icke aff før y onsdages 1 , oc drack hartt y ij daghe 2 , oc y adskiilligh tiider tha haffde handtt thene tale tiill migh. Anden iulle dagh att morgen haffde bespen budt epther migh oc begynthe att siighe, att kong. matt., myn alder naadigste herre, torfftthe intiitt gott forssee siigh tiill kong Gøstaff, dogh torfftthe kong. matt., myn aller naadigste herre, ingen frycktt haffue for k. Gø. ynogen maade, thy att handt begynder aldriigh intiitt modt Danmarck, oc thett allene aff then orsaghe, att handt er saa kariigh, att handt icke viill spiilde eller voge pendinge, mens huor handt ellers kunde giøre nogett, tha lader handt thett icke. Iegh sagde, att thett forssaa myn naadige herre, kong. matt., eller vij danske oss icke tiill, k. G. icke heller haffuer giiffuett ther orssaghe. Bespen sagde, att wy danske motthe tro thett, om wy wiille, oc sowrdt, att thett vor vesseligen santt, oc sagde, att ther som att kong. matt. viille kiende bespen for then, handt ville verre hans kong. matt., tha viille hans naade siige kong. matt. aldt then handell oc leyliighedtt mett megen anden handell oc pracktheker, som same besp vedt att haffue veriitt lenghe vthy handell vden landtts, oc huor aldt tingisth staar oc siider samens, oc sagde siigh att kunde thiene kong. matt. ydermere her y, endt nogen anden. Bespen lodt siigh oc høre, att handt vesthe the venner att forskaffe kong. matt., myn naadigste herre, y Suerriighe, ther hans kong. matt. skall haffue gaffnn aff, oc att handt viille thienne konge matt., myn naadigste herre, y huor handt kunde. Iegh suarede oc sagde, att ther som hans naade beuisthe konge matt., myn naadigste herre, nogen viilghe eller thienisthe, tha bleffue thett well tiill tacke, oc hans kong. matt. kandt oc vell skiønne paa velgerningher, mens att bespen skulle verre saa ondt kong Gøstaff, kunde iegh icke tro, epther s. 58att ko. G. er hans naades moder broder, oc her Peder Brade bespens broder 1 mett flere hans n. blodtts foruanther ther y Suerriighe, oc sagde, att iegh haffde hørtt, att kong Gøstaff gaff hannum lxm daller. Ther tiill suarede bespen, att thett vor sanden, att handt vor lxm daller tiill sagdt, for handt kom nu ther y landett, oc att ther wor borne ij tr. ther aff y hans herberghe, nu handt vor y Suerighe, oc kong Gøstaff lodt taghe thenum ther vdt igen, bespen vuittherliigtt. Siden gaff k. G. hanum ijm daller for hans kaasth oc theringh, hans naade giorde ther indt y landett. Bespen sagde oc, att hanns n. haffuer nøtt k. Gø. mer ontt att endtt gott, thy att bespenn haffuer intiitt faadt aff kong Gøstaff for siitt mødernne, oc huatt vrett ko. Gø. haffuer giortt hanns naade oc hans n. fader, greffuen van der Høw, thett ville hans n. befalle gudtt oc en gangh viisseliigen tencke ther paa, nar then tiidt komer. Bespen sagde, att ther som h. n. fader, greffue van der Høw, haffde tagett en andenn endt k. Gøstaffs søsther oc icke fornedriitt siig, tha haffde bespenn thenne dagh veriitt kiørførsthe oc bescop y Kolnne, ther viisthe hans naade godtt oc stor beskedt om. Ther h. n. haffde taldtt thette mett migh, badt hans n., att iegh wiille haaldett hoss migh selffuer oc motthe bliiffue ther vedtt, dogh badt hans naade, att iegh ville siighe kong. matt., mynn naadigste herre, hans naades viilliigh thiennisthe, mett huess gott h. n. formotthe, nar iegh kom tiill kong. matt. Bespenn talede oc om y blantt anden talle, huor vbestamptt ett regementthe ther er y Suerriighe. Landett skall deliis y iiij førsthe dømer, hertugh Erick konghe tiitthell oc erff førsthe y Suerriighe oc hertugh y Oplanden, hertugh Iohann erff førsthe y Suerriighe hertugh y Aaboo oc Norlanden, then 3 erff førsthe y Suerriighe oc hertugh y Fyndland, then 4 førsthe oc hertugh y Smaalandenn 2 . s. 59Bespen tallede oc om anden vbestond, som iegh icke kandt skriiffue, oc lodt handt altiidt, som handt wedtt saae siigh for the suenske 1 , som handt haffde mett siigh, mens huess aluorre vor eller icke, kandt iegh icke wiide. Nar the suenske hørdett, tha loffuett handt Sueriighe megett. Kiere Korffiitz, thetthe viilthw giffue kong. matt., myn alder naadigste herre, oc raadiitt tiill kiennde. Oc iegh wiille raadett, att kong. matt., myn aller naadigste herre, giffuer siigh selffuer y tall mett bespen, oc att hans kong. matt. beuisser hans naade nogenn veluillighedt 2 . Dogh skall kong. matt., mynn alder naadigste herre, icke tro formegett, desligisth vare siigh for hanum, nar hans kong. matt. taler mett hans naade, thy hans naade er lestiigh oc giiffuer acktt paa ens anssectt, huor mandt mener, huess mandt taler mett hanum. Kiere Korffiitz, huor iegh kandt thienne tiigh, giør ieg gandske gierne. Kiere Korffiitz, tale fliitteligen mett cantzeler 3 om thene besp, thy handt kiender slighe behende practesserde folck fasth bedre, endt baade thw oc iegh eller nogenn anden. Oc iegh viille, att konge matt., myn aller naadigste herre, lader cantzeler giiffue siigh y handell mett bespen, thett skall well giøriis behoff. Giør vell oc siigh cantzeleren oc alle gode venner manghe gode netther paa mine vegne. Ex Korssør fredagen then 29 decemb. mdlix.
Herloff Trolle
tiill Hyllerytzholm.
Samtidig Afskrift i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Ark., Breve 1559. Afskriften, der har været lagt sammen som et Brev, har Paaskriften: «Her Mangnus Gyldenstierne, retther». Den er altsaa tilsendt ham til Efterretning. Han har noteret paa den: «Korffytz er tyl skryffuit om byspen aff Ossenbriig.» — Trykt hos Rørdam, Histor. Kildeskrifter II. 500—4.
25. April 1560.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
4 Skibe, som skulle løbe op under Norge, ere afsejlede; de andre skulle blive lagte ud paa Strømmen saa hurtig som muligt. Han er efter Befaling i Færd med at lade anstille Undersøgelser om Adelens og Kapitlets Jordegods i Try og Holbo Herreder, men tilraader Kongen selv at lade tilskrive de adelige Ejere, over hvilke han sender en Liste.
Mynn gandske ydmøge plictiighe tro thiennisthe etthers konge matt. nu oc altiidt forssenntt mett vor herre. Alder naadigste herre oc koningh. om the iiij orloff skiib, etthers konge matt. befoell att løbe vnnder Norghe, som Lasse Anderssen er hoffuitz manndtt offuer 1 , the finghe all theriis beskedtt oc y gaar ginghe tiill skiibs att segle y Iesu naffnn, gudt giiffue thenum lycke. Item om thiisse andre skiib att giørre rede och vdlegge paa strømenn mett thett førsthe skall och skie epther etth[e]rs konge matt. befallingh, thett aller førsthe mugeliigtt er. Iegh viill bliiffue y Kiøbenhaffnn hoss her Magnus Gylstiernne oc forordinere altingh oc høffuitzmendt paa skiiben oc wiill sennde etth[e]rs konge matte regiisther ther paa mett thett aller førsthe. Skiibenn s. 61viill iegh legge vdt paa strømenn, epther som the bliiffue rede tiill. Aller naadigste herre oc koningh, om thett regysther, etth[e]rs konge matt. haffuer befalliitt migh att optegne paa huess godts, som adelenn oc cappiittell haffuer nordenn Være broo y Tryherrett 1 oc Holbo herrett, tha kanndt iegh ingenn viiss beskiedt fanghe om adelens thiennere, thy att bønnderne suare, att the haffuer giiffuitt theris hosbonder beskiedt om, huess eygindom the brugher 2 . Dogh haffuer mitt budt nu paa iij vuge redett om att beschriffuett oc er icke endt nu igenn komen. Huess registher iegh kandt bekome, viill iegh sende etth[e]rs konge matt., menn ther som etth[e]rs konge matt. viille lade schriiffue thenum selffuer tiil, som godtziitt aa, tha vorre thett paa thett vessesthe oc rettesth. Iegh sennder etth[e]rs konge matt. naffnn paa alle, som iegh wedtt ther haffuer eygendoms godz y thenn egen. Huess godz som capittell haffuer, sender iegh etth[e]rs konge matt. regysther paa och beskiedt, wnder taget huess som Henrick Hoick 3 haffuer, ther kand iegh icke schriffue beskiedt om, thij handt er nu icke tiill stede. Alder naadigste herre och koningh, iegh viill mitt gudtz hielp v al vnderdanige thyenisthe findis, som iegh etth[e]rs konge matt. pligtiigh er, oc viill nu her mett haffue etth[e]rs konge matte s. 62gudt almectesthe befalliitt. Ex Roskylle thaarsdagen thenn 25 Aprilis mdlx.
Etth[e]rs kong. matt.
vnder daneghe
thiennere
Herloff Trolle.
[Paa en løs Seddel:]
Tiisse epther screffne gode mend haffue evendoms godz y Holboheritt oc Tryherritt:
Lasse Iiffuersson 1 .
Niels Trolle 2 .
Gertt Vulstand 3 .
Hans Laurisson 4 .
Frv Talle 5 .
Frederick Leyll 6 .
Mogens Krabbe 7 .
Frv Elene Gøye 8 .
Mogens Goske 9 .
Frv Anne her Iahan Vrnis 10 .
Otthe Rudt 11 .
Herloff Trolle.
Eyler Rønno 12 .
Erick Rosenkrandz Ottis søn 2 .
Erick Bolle 3 .
Frv Metthe Hans Bernekos 4 .
Pouil Skynckell 5 .
Udskrift: Hogbornne fursthe, stormectighe herre, her Frederiick thenn anden, Danmarckis, Norgis, Wenndis oc Gottis konningh, hertugh vtij Slesuiigh, Holsthenn, Stormarin oc Dyttmersken, greffue vtij Oldenborgh oc Delmenhorsth, mynn alder naadigste herre oc koningh gandske wnderdanligen.
Orig. med Segl i Rigsarkivet. Kun Seddelen synes skreven med Herluf Trolles Haand.
24. Aug. 1560.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Han gjentager et tidligere Spørgsmaal, om Skibene skulle udfetallies paa ny eller lægges i Havn; han tror ikke, at der dette Aar kan ventes nogen svensk Flaade; hvis Skibene skulle ud til Foraaret igjen, maa 600 Baadsmænd lægges i Borgeleje, og der trænges til Bøsseskytter og Kabelgarn. I Sverige gaar det Rygte, af Erik XIV skal ægte Dronning Elisabeth af England, men i England kjendes det ikke.
Mynn ganndske ydmyghe oc vnnderdanige thieniste etthers konge matte nu oc altiidt forssenntt miitt vor herre. Aller naadigste herre oc koniingh, giiffuer iegh etthers konge matte vnnderdannligen tiill kiennde, att iegh haffuer tiill fornn ladett giiffuitt etthers konnge matte tiill kiennde 6 , att s. 64skiibenn icke vorre fetalliitt vdenn paa en maanitz tiidt, oc att samme maanitz kaasth vor vde thenn siisthe dagh augustj, att etthers konge matte viille budett migh tiill, huor att etthers konge matte viille haffuitt mitt skiibenn, om the ydermere skulle fetallis vdt paa thenne tiidt eller oc leggis wtij haffnenn igenn, oc iegh inngenn beskiedt haffuer faaidt fra etthers konge matte ther om skiibenn. Aller naadigste herre oc konningh, nu er thett paa thenn ydersthe tiidtt, att skiibenn ennthenn skulle indlegis, nu strax onnsdagh er gaaenn y thett aller senisthe, eller oc fetallis paa thett ny nu taarsdagh eller fredagh. Iegh haffuer oc schreffuitt tiill forn, att ther motthe findis raad hoss rennthemester tiill fetallj, thij ther er icke raad paa Kiøbenhaffnn, vden att manndt wiill blotthe slottiitt. Att etthers konge matte ther forre wiill verdis tiill att lade schriiffue migh etthers konnge matte viilghe ther om, tha vill iegh mitt gudtz hielp retthe migh ther epther. Iegh kandt icke tro, att ther komer nogenn skiibs flaade epther thenne dagh fra Stockholm, epthertij att omeralen er lobenn y gienum mett thw skiib. Ther som att the anndre oc komer, tha komme the oc vedt ij eller iij, epther som the bliiffue rede tiill, liige som the giorde wtij fiordtt.
Item giiffuer iegh etthers konnge matte gandske vnderdannligen tiill kiennde, att huor som att etthers konnge matte wiill haffue gode baadtz menndt oc skiibs folck, oc etthers konge matte vill haffue skiibene vdt y foraariitt, tha er thett storligen for nødenn, att ther findis raadt tiill borgeleye tiill enn sex hundrett baadtz mennd forudenn the daglighe baadtz mennd, som skulle vare paa Holmind hoss skiibene om wintherenn.
Item bøsse skiøtther er her icke ner nock tiill att besetthe skiibenn mett, ther forre viill ther oc antagis flere s. 65y thienisthe, oc kanndt manndt icke haffue ringere tiill skiibene endt ijc bøsse skiøtther.
Item er thett oc storliigenn for nødenn, att thett bliiffuer bestiillitt hoss rennthe mestheren, att ther bliffuer kiøbtt y tiide en iijc skiippundt kabell garnn forudenn hamp. Her Magnus Gyldenstiernne bestiillide utij gaardt oc kiøbthe aff en riiss 1 kiøbmandt saa megenn hamp, som handt haffde, oc kanndt manndt icke faa thett kiøb vtij fremtiidenn, ther handt kiøbthe thend fore.
Aller naadigste herre oc koningh, wiille etthers konge matte nu werdis tiill att lade schriiffue migh etthers konge matte viilghe tiill her om mett thett førsthe, huor epther iegh skall viide att retthe migh mitt skiibenn, huilckett iegh oc mitt gudtz hielp wiill giørre 2 .
Ingenn thiender er her komenn aff Swerriighe, siidenn iegh schreff etthers konnge matte tiill om thenn suenske omerall Iacop Bagghe, som løb her frem mitt ij skiib. Aller naadigste herre oc koningh, iegh viill nu oc altiidt haffue etthers konge matte thenn alssom mectesthe gud befalindis tiill all løcke oc wellfartt baade tiill siell och liiff. Schreffuitt paa Forthun løffuerdagen then 24 dagh augustj mdlx.
Etthers konge matte
wnnderdanigh
thynner
Herloff Trolle.
[Paa et løst Blad: ]
Thend 24. augustj, siiden thetthe breff waar screffuit, com en enge[l]sk styrre mandt mett naffn Robertt Olijfer, s. 66oc hans skiipper sagde, atthi haffude hieme til Lunden 1 , oc atthe kome theden 2 nu en iij vger seden. The sagde, atther horde the aldelis intit talle om thet suenske giffther moell, mens skypperen sagde sig at haffue veritt y Løsse 3 y thenne neste forganngen vge att kreffue en Skotte nogen pendinge, thaa horde hand, atthe sagde ther, att koning Erick skulle haffue drottningen aff Engelandt, oc atther laa thij orlobs skiib for Løsse oc bydde ipther koning Erik. Dog sagde samme skepper, att hand kunde icke thro om drottningen, epther atther vor intit tald ther om y Engelandt. Ieg sporde, huad styrre mend the sue[n]ske haffde. Hand sagde, atthe haffude iij engelske [s]tyre mend, som hertug Iahan tog mit sig aff Engelandt oc haffuer altind(!) veritt y Suerrige siiden. Anden tynder vesthe hand icke 4 .
Udskrift: Stormectiigste herre, høgbornne førsthe, her Fredriick thenn anndenn, Dannmarckis, Norgis, Wenndis oc Gottis koningh, hertugh wtij Slesuiigh, Holdstenn, Stormarenn oc Dyttmerskenn, greffue vtij Oldennborgh oc Dellmenhorsth, mynn aller naadigste herre oc koningh gandske wnnderdanligen.
Orig. med Segl i Rigsarkivet. Kun Efterskriften synes at være egenhændig.
1560.
Herluf Trolles Opgjørelse over Udgiften ved en Ligstens Forfærdigelse og Anbringelse samt over Omkostningerne ved Udfærdigelsen af en Dom.
s. 67Penndinge som ieg haffuer vdlagt paa allis
waaris vegne.
Item gaff ieg Lauris sthenhugger for sthenen att vdhugge 1 xl daller.
Item gaff ieg en skiper, som førde sthenhuggeren mit syn redskaff fraa Kobenhaffn oc till Aarus j daller.
Item vdgaff Michel Perssen y Lylle Ryng 2 for sthenen att fore fraa Aarhus oc tiill Vollum xxxv 3 daller ij β.
Item eend geffuit Lauris sthenhugger for sthenen att(!) ind y kyrcken j daller, thij hand klagede, att hand ingen help kunde faa paa Claxholm.
Item end gaff ieg y cantzelyet vtj Onsse for thend dom y mellum Eskyll Oxe oc oss, som gick om Gundersloff, XXX daller 4 .
Fyrbøder for vox pendinge ij daller 5 .
Sumarum jcix daller.
s. 68Ther paa haffuer ieg anamit paa Gundersløff tiill sthienen att lade hugge:
aff Christopher Gøye v daller
aff Ficentz Iuell v daller.
aff Helleuig Gøye v daller.
aff Iude Gøye v daller 1 .
Egenhænd. Orig, i Rigsark., Adelsbreve LVII. 91.
29. Jan. 1561.
Mogens Gyldenstjerne til Herluf Trolle.
Birgitte Gjøe lider meget af Stensmerter, i hvilken Anledning han giver forskjellige Raad. Herluf Trolle anmodes om at komme til Kjøbenhavn for at bringe nogle Mageskifter i Orden.
Kere Herluff, ganske gode wen, nest møgen tacksygelsse etc. gyffuer ieg teg wenligen tyl kende, at ieg hallest tyn scryffelsse oc ter af forstandet, pa huad tydt tu kompst tyl Roskiille, oc at Beriitte er bleuen møget suag 2 , oc tet kand icke andet were eptter ten leglighet, som ieg har set ten horde sten, ter er kommet fra hinder. Oc gør mig hindes skrøbelighhet ganske vnd, tet wyd gud. Mig hobs met guds hielp, tet wendes snart tyl bederyng. Ieg har tallet met Rockus her om oc bedet hanom bestylle hender tyl gode, huad hand kand tenche hender niittig kand were, som tu fanger at se af hans egen skryft for sten syger, hand wyd gode rod, om hun wore icke for suag at bade, ten siuge stander alt op i hendes hoedt, sa tael hun icke at røre for møget wed. Sent hanom al tydt af hendis wand, ter af kand hand forfare, huor ter om er met siugen. Gud skal gyffue dy beste rod for mendiisken[s] bøn. Kere s. 69Herluff, tet første teg er mugliigt, kom hyt, at wy kwnne fange bestyllet k. m. befallyng met dysse gods at magelau. Iohym 1 tallet i gor om, at tet løber fast at tyden, hand wyl pa weige igen tyl k. mt., oc wy wylle inttet tallet met dysse borgger, som haffue taget seg dyse fyckery gods tyl, før tu erst hos. Om tu icke selluff sa snart wylt gyffue teg fra Beriitte, da sent os tet machtte breff, k. mt. os met Iohym sent har, da wylle wy talle met borigemesterne(?) ter om oc forfare ter suar oc scryffue teg tet saa tyl 2 . Kere Herluff, ieg wyd nu inttet andet en wyl haffue teg ten alt mechttiigeste gud befallet oc sende Beritte oc teg trøst oc housuaelsse tyl lyff oc siel. Beder ieg teg, attu wylt syge hender sa mange gode nat, oc bed hender alt(!) were wyd god trøst, gud wyl icke forlade hender. Oc huad tu wylt haffue her bestyllet, tet biud meg tyl, skal wel gange for seg. Ex Københaun onsdag nest for liichtmis 3 anno 61.
Magnus Giildenstern
ritther.
Udskrift: Myn gode wen Herluff Trolle tyl egen hande.
Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXV. 127.
Febr. 1561?
1. Forst att forfaare kong. matt. vilge, huor tiiligen hans kong. matt. will haffue skiiben til siøes 4 .
s. 702. Om kriigs folck oc fetalij til skiiben.
3. Att ieg motthe faa skiib artickeler besigde(!) och vnnder screffne 1 .
4. Att ther motthe kome breff tiill lensmenden om skiibs tomer att lade hugge 2 .
5. Att ther motte fragtis ett skiib tiill the master fraa Dansken, thij kong. matt. haffuer ingen skib, ther tyenner tiill, oc masterne giøris behoff.
6. Ett siobreff till Rasmus Krusse, skipper paa Hiortthen, skall tiill Yslandt for synnden.
7. Ett siobreff [til] Huit roes 3 , skiipper paa Chrestopher, skall tiill Færøø.
8. Ett sø breff [til] Iens Skaubo, skepper paa Biørnen, skall tiill Wespenøø 4 . Thiisse søbreff skulle ware paa pergeme[n]tt 5 .
Udateret Optegnelse med Herluf Trolles Haand i Rigsark.
28. Marts 1561.
Hans Loitz til Herluf Trolle.
Efter Herluf Trolles gjentagne Anmodning har han henvendt sig til Hertug Barnim angaaende Overførelse af Fru Sophie Gjøes Lig fra Stettin til Danmark.
Gestrenger, edler vnnd ernuhester herr heuptman, nechst erpiettung meyner allezeitt willigen vnnd gefliessenen diensten kan e. g. ich dienstlicher meynung nicht Vorhalten, das mir derselben abermal gethaenes schreibenn wegen e. g. geliebten schwegerin gottseeligenn begrebnus zuhanden kommen 1 , vnnd nochmaln mitt soliderem fleis solches an m. g. f. vnd herrn hertzogk Barnym 2 gelangen lassen, auch so offt vnnd vieil derenttwegen angehaltten, bis ich enttlich diesen hirbey vorwartten abschiedt aus s. f. g. cantzley erlangett vnnd bekommenn. Dar ich nun ein andern vnnd besseren bescheitt, als dieser ist, hett erlangen mögen, woltt ich vor meine person nichts liebers gesehen noch gewuntzschett haben, wolitt auch an mueglichem fleisse bey mir nichts erwinden haben lassen, denn da ich e. g. vnd derselben geliebten geinahel freunttliche vnnd angenheme dienste vnnd willen zuerzeygen wuest, erkenne ich mich iederer zeitt schuldigk vnnd willigk, vnnd thue dieselb hirnebenst in den gnadenreichenn schutz gottes beuhelenn. Datum Stettin den 28 martij anno etc. lxj.
E. g.
dienstwilliger
Hanns Loytz
3 .
s. 72Udskrift: Dem gestrengen, edlen vnd ernuhestenn Harliff Trollen, heuptman im stiefft Rodtschiltt vnd erbsessen auff Harliffsholm, meynem gonstigen herrn vnd freunde.
Orig, med svage Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve LVII. 106.
April 1561.
Henning Gyntersberg til Herluf Trolle.
Om hans og Hans Loitz’s frugtesløse Bestræbelser for at faa Tilladelse til at opgrave Fru Sophie Gjøes Lig. Om nogle Skiver (Borde), han efter Herluf Trolles Bestilling har kjøbt.
Edler, gestrenger vnnd erntuhester, grossgunstiger herr ritter, nach erpietungh meiner stets boreitwilligenn vnnd gefleissenenn dienstenn weiss ich e. g. nicht zuuorhaltenn, dass mir Lorentz Kruse, schipper von Kopenhagenn, e. g. breiffe den 14 Martij behandet vnnd vberantwerdet, vnnd lesende denn ihnhalt vorstandenn. Wass die aufgrabungh oder auffhebungh der reliquienn frauwen Sophienn sseliger belangen theut, habe ich dasselbige mit allem fleiss bey furstlichen gnad vnnd derselbigenn rhete, auch andernn leutenn mher gefordert vnnd [ahn]gehaltenn vnnd woll vorhoffet, ess solthe …. seinn gepleebenn vorabscheidet, ess hat [ahn] meinenn fleiss nicht gemangelt, habe auch nicht vill danck bey etzlichenn furstlichen rhetenn erlangt, lass dass ahn seinen ort pleebenn. Ich habe nebenn Hanss Loytz allenn muglichenn fleiss vorgewendet vnnd ihm vorgangen winter die breiffe von magistro Paulo supraintendenten 1 vnnd Hanss Loytzenn gefordert, welche euch mein liebe mutter zugeschikket, dass ihr ein antwerdt muchten bekummenn, vnnd ich auch die sache forderde vnnd s. 73fortsetzede, wie mir e. g. dieselbige ausszurichtende befolenn vnnd gebetenn. Sso hette ich gerne zu derselbigen zeitt ahn e. g. geschreibenn, aber ich whar nicht ihn heimmess, bitte dienstlich, wollenn mir entschuldiget nhemenn, auch nicht vbell aussiegen. Alles, wass ich von e. g. zu der auffhebungh ausszurichtenn entfangen, will ich meinem vorigem schreibenn nach e. g. selbest wider bringen, habe ess auch derwegen biss ahnher bey mir behaltenn, dass ich vorhoffet hette, ich wolthe mher ihn der sachenn geschaffet haben. Sso habe ich neben Hanss Loytz ein antwerdt bekummen, den ich ihn deiissenn seinem beygehafften breiff heimit [zu]sch[i]kke, vnnd will mit godtlicher hulffe e……. sachen vmbstendicheit personlich einen bericht theunn, vnnd wass ich entfangenn e. g. widervmb vberantwerde oder rechenschofft theun, wass ich aussgegebenn 1 . Sso e. g. auch ahn mir der dissche halbenn schriuen, diesuluigen hebbe ick ihn beywesenn dess schippers vnnd mit seinem rade bestellet viij schlichte schiuen, dat stucke ij thaler iij schill. lubeschen, die ij ander schiuenn mit einem drage bladt vp isslich ende will hie nicht ringer dat stucke alss ix thaler gebenn, seindt woll dhiir, wie euch die schipper berichtenn werdt. Die schipper hefft ij schiuen entfangenn, die andernn kunden ihn eyle nicht werdegh werdenn. Ich will vorschaffenn, dat e. g. die andernn mit den erstenn krigen mugen, vnnd alless mit fleiss aussrichtenn. Whor ich e. g. meins hohesten vormugens, leibes vnnd gutts weiss zu dienenn, will ich nicht weiniger willigh alss schuldigh erfunden werdenn. Beuhele e. g. sampt ewrenn gliebtenn gemhall vnnd allen den ihrenn dem almechtigen ihn s. 74langkweriger gesundtheit ….. zufristenn. Datum alten Stettinn den … aprilis anno 1561.
Ewr gestrenheit
gantz williger diener
Henningk Guntersbergh
1 .
Udskrift: Dem gestrengenn, edlenn vnnd ernuhesten herrn ritter Harlaff Trollenn, heuptmhann dess stiffts Rodtschildt, zu Hilleritzholm erbsessenn, meinem grossgunstigenn, gepietenden herrnn vnnd forderer, zu handenn.
Orig. med svage Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve LVII. 105. Brevet er noget beskadiget.
3. Juni 1561.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Han har ladet en svensk Spion sætte i Blaataarn.
Myn ganske ydmyge vnderdanig tyenesthe altiid forsendt mit waar herre. Alder naadigste herre oc koning, giiffuer ieg etthers kong. matt. vnderdanlige tiill kennde om thend sue[n]ske karll, som cantzeler tallde etthers kong. matt. tiill om, att hand skulle haffue begerritt att viide oc sporde epther, huor mange orloffs skiib etther kong. matt. haffude, oc huad the hede, thaa fick ieg cantzelers screffuilsse, att om thet waar beuisseligt, thaa skulle ieg setthe same karll y thet bio torn. Strax som ieg fiick samme screffuilsse, haffude ieg budt epter ham, oc for end mit bud kom tiill ham, thaa kom hand selff op til mig oc sporde, huad ieg ville, epter ieg haffde opholdit ham. Ieg bad, hand ville fortøffue liidit, ieg ville strax geffue ham beskeedt. Mit thet samme forgiorde hand seg, att ieg icke veste, huor hand bleff, oc ieg icke kunde fynde s. 75ham, oc ther ieg fornam, att hand vaar reden aff by, sende ieg ij myne suenne epther ham, som hentthe ham y gen hartt ved Runstij 1 oc ther hand vaar komen y gen, taa talde cantzeler 2 mit ham ther om, oc hand kand icke vndskylle sig ther fore anderledis end, att hand haffde giortt thet vtj syn druckenskab, oc eptherthij att etthers kong. matt. haffuer befald thet alluarlig att setthe ham, haffuer ieg satt ham paa thet bio torn och karlen, mit ham vaar, y hudden 3 . Saa geffuer ieg etthers kong. matt. ydmygelige til kende, att same suenske karll haffuer konning Ericks pasbordt, lydendis om nogen verff her y Da[n]marck, dog icke huad thet er, tiisligesthe koning Er[i]cks breff til Iørgen Randzo, oc haffuer hand en koning Er[i]cks bosser som ett andit budt. Hand haff[ue]r liggit her mere end viij dage vtj byen. Oc thend karll, mit hamm er, haffuer leggit vden for Mal[m]ø vtj Sigi mølle 4 til nu y torsdags, hand kom hiid. Alder naadigste herre, att etthe[r]s kong. matt. ville verdis tiill att scriffue, huor etthers kong. matt. vill nu yder mere haffuit ther om, thaa vil ieg mit guds help retthe mig aldelis ther epther 5 . Her mit vill ieg s. 76haffue etthers kong. matt. mit siell oc liiff gud almecteste befalit mit languarege, roligt oc gott regime[n]tthe, amen. Ex Københaffn tijsdagen thend 3 iunij mdlxj.
Etthe[r]s kong. matt.
wnderdane
tyenere
Herloff Trolle.
[Paa en løs Seddel:]
Sameledis haffuer samme suenske karell tiill thallit ij aff kong. matt. tyenere oc bødit huer there hundert daller, om the ville giffue thom til Suerrig y gen y koning Ericks tyenesthe.
Udskrift: Hogborne furste, stormegteste herre her Frederick den anden, Danmarckis, Norgis, Vendis oc Gottis koning, hertug vtj Slesuig, Holsthen, Stormaren oc Dyttmersken, greffue vtj Oldenborg oc Delmenhorst, myn alder naadigste herre oc koning, ganske wnderda[n]ligen.
Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsarkivet. Paategnet: Product. Essrom thend 3 Iunij 1561 etc. etc.
29. Oktbr. 1561.
Peder Christensen Dyre til Herluf Trolle.
Han takker for Herluf Trolles Venlighed og anmoder ham om at udføre hans sidste Villie, hvis han nu skulde dø; han beder om Herlut Trolles Forbøn hos Kongen og forskjellige højtstaaende Adelsmænd. Han omtaler sine Pengeforhold, sender en Fortegnelse over nye Klæder, han ønsker, og beder om nogen Forbedring i den slette Kost.
Iesus.
Myn ydmyge helsenn och tyenneste nw och altid till forn sent met wor herre. Kerre Herluff Trolle, sønderlige god[e] wenn, den almectigste gud belønne ether tor alle wellg[e]rninger och besønderlige for, athy wille talle s. 77met mig arme elendigh karll, thet syste y wor her paa slotit, huilcket gud almectigste beløne ether bode her oc(!) y werden oc sydenn till euigh tidh, amen 1 . Kerre Herluff, som s. 78ether well fortencker, ath ieg bad ether om, ath der som gud wil kalle migh aff thene werden y saadan elendighedz nod, athy da wille bede her kansele[r] Iehan Frijss och y, athy wille bode werre myn testementari effter myn død, thy ieg icke har leuende ner sleet eller wenner, saa beder ieg ether end nw met my[n] skryuelse om thet samme och beder ether gernne at, athy wille bede ham der oc saa om paa myne wegne for gudz skyll, at han will gørit, som ieg tror ham till. Kerre Herrluff, desligist beder ieg ether for gudz barmhyertighed skyll, athy wille talle kongelige maiestat till, myn naadig[e] herre oc kong, om naade och myskundhed till megh, thy iegh bekender, iegh har ille forset meg des wer, gudh beyre meg det, oc wedh ynthet andet ath gøre, end iegh seter myn sag till hans kongelige maiestat oc ber om naade for Iesu Christi død oc pyne skyll, oc will werre effter hans konge. maiestatz will[i]e then stund ieg leuer, oc beder om naade for al then barmhyertighed, gud har giort oc ska[ll] gøre met hans kongelige maiestat, oc der som det kand fyndis effter denne dag, ath ieg gøre noget henielicht elle[r] obenbare ymod then myskundhed oc naade, som hans kongelig maiestat gør mod meg, da will ieg forplicte meg at strax haue forbrut mit liff eller kastis y orme torn, then stund ieg leuer, oc aldri syden nogen bede for migh.
Kerre Herluff, hyelper meg oc forlader meg icke for Iesu Christi død oc pine skyll, oc beder her kanseler 1 oc hyelpe for gudz skyll, desligest her hoffmester 2 , ath y wille bede ham for gudz skyll tencke paa gud oc synn syell, huad louet wor, oc nw hyelpe, thy sorgen oc nøden erre saare stor. Oc y wille bede her Mons gyue meg till for gudz skyll, om ieg nogenn tydh har fortørnnet ham eller hans høstru, oc bede ham hyelpe meg till gode for gudz s. 79skyl 1 . Desligest skreff ieg ham iij gonge till y myn elendighedz nød om hyelp oc trøst, at han med hans wenner wille gøre deres beste hos kongelig maiestat om naade oc myskundhed, oc bød ham y myn skryuelse myn gor oc godz for rynge penge, oc ieg fornam der ynthet till, at han noget wille gøre for myn skyll. Kerre Herluff, thy beder ieg ether gernne, athi wille syge ham, ath han will for gudz skyll hyelpe meg till gode; har ieg noget y werden, som han er begerendis, da skall [han] der ouer raade oc byude, saa sant hyelpe meg gud, ydermere end han tror meg till. Desligeste beder ieg ether oc gerne, athi wille bede Iackom Beck, at han oc will gyue meg till for gudz skyll, om ieg har fortørnit ham eller hans høstru 2 , oc beder ham hyelpe meg till gode for gudz skyll. Kerre Herluff, forlade icke y megh for all then myskundhed oc naade, gud skall gøre med ether, oc beder ether[s] kerre broder 3 oc Korfetz 4 oc andre flere ether gode wenner hyelpe, oc tal y met her Othe Krompen 5 . Beder ham for gudz skyll hyelpe. Kerre Herluff, tencker paa myn elendigh[ed]z nød, for Iesu død oc pine skyll hyelper, thy ieg tror ether nw saare well till all myn løcke oc welfart, saa sant hyelpe mig gud haff thene nødt.
Kerre Herluff. desligest beder iegh ether gernne, athy wille well gør[e] for then store tro oc loue, ieg seter til ether, oc aname the penge, som her hoffmester har faaet Christofer Monssen 6 oc Knud skryuer 7 , dt[sligest?] vc daller, som docter Knobert 8 sagde god ….. købman, som s. 80Christofer Monssen wed, desligest ….. den dreng, som er hos her Mons 1 handskr[i]ff[t|er paa flux penge, som meg till staar, thy wille y for gudz skyll lade dem opkreue, at ieg kunde faa ath wide, huor mange de wore, at ieg kunde faa ind løst mit godz till gorden, y hu[or] gud syden will hauet. Desligest wor meg sagt y Køuenhaffn saa, at her Mons skulle wille lade aname myn gord for Axsel 2 opbyrsel, saa har iegh bode solt aff myt godz oc pant set for Axsel geld, saa at Axsel er meg store penge skyllig, om gud vil, at regenskab skal gaa, oc her Mons har sel foet meste parten aff pengene. Kerre Herluff, saa har ieg en gaar y Køuenhauen ved vollen 3 , som staar meg vc daller, athy wille well gøre oc lade selle meg ham for iiii, om y icke kan faa mere, till hyelp at yndløse mit godz med. Kerre Herluff, der som y icke for solt ham, at Frantz toller 4 mote besyde ham saa lenge, han blyuer solt, oc er ieg Frantz toller noglle penge skyllig for det, han wdlagde, men ieg sad fangen der paa slotet, athy wille well gøre oc betalle ham dem aff de, Christofer oc Knud har. Kerre Herluff, wille ieg ge[r]ne, athi wille oc aname mit godz, dog det er rynge. Der som Axsel er paa Hyelmsø, da fryr han seg vell med gordz auel, om fogeden duer noget, thy ieg ved ynthet, huor der om er, vden y vil for gudz skyll lade meg det faa at wyde. Kerre Herluff, som y bade meg, at ieg skulle lade tegne, huad meg fatis til kler till wynter, saa sender iegh ether eth regyster paa, huad mig fatis nw till poske.
Kerre Herluff, beder ieg ether oc for gudz skyll, athy wille ramet then beste naade oc barmhyertighed her med megh, ther ether mugelicht ether(!), thy gud wedh, megh lyder hart, oc y wylle for gudz skyll bestyret med Frantz 5 , s. 81saa at han giorde meg thet beste. Oc er ther grønsalt mad noc her paa slotet, den gamle smager icke veil, huem der anden hade. Kerre Herluff, beder ieg ether oc gernne, athi ville senne Frantz vj dalle[r], ath han kan lade sy myne kier, oc huis ober løber, at han thet kan købe meg andet for, om meg trenger. Kerre Herluff, ber ieg ether for gudz skyll, om Frantz maa faa befaling paa at købe meg en pot melck om onsdagen oc en om fredagen oc it eller ij huedebrød at lade syde der y, thy y ved well myn elendigh[ed]z, nød oc tarff, oc det er naturlicht, at alle menisk holle liff oc syel samen det lengste mugelicht er. Kerre Herluff, forlader meg nw for gudz skyll, at ieg saa dristelig raader oc byuder ouer ether wforskylt wforskylt(!) dys vere, gud beyre [thet?] men den euyge gud skall beløne ether b[ode] her oc saa till euig tid, der om skall ieg be[de] gud bode dag oc nat, oc der som noget y myn macht eller formue wore, da ved gud, ieg vor ether det plictig. Her med ether oc ethers kerre høstru oc all den dell, y vell vill, gud almectigste befalendis till euig tid, amen. Skreuet aff Krogen den onsdag for alle gudz helens dag mdlxi.
Peder Christensen
med egen handh.
Item i støck grønt gøt..st 1 vj aln til eil kiortel oc et andet til boxser oc ner hoser 2 , j fløyels hue sort foret med mor 3 vel dyb, saa at hun gor ned for ørnne, iij skyorter, viij aln lereth aln x β til ij pude vor och nogle tøre klede, j mantel 4 Iam skynd ath fore den grøne kiortel med, ij aln røt engelst till en vllen skiort och en bryst dug, ij par toffel, eth saa stort, at iegh kan faa ij par hoser der y, ij par Køge hanske, man for dem fal y helig gestus boder. s. 82och vi aln gyøen ladh 1 aff de bredeste till ij hose bondh, j mantell wildkate foder til vllen skyorten oc bryst dugen at lade fore med. Kerre Herluff, lar fly megh dete for gudz skyll, oc flyr det saa med Frantz, at han lar gøre meg det andet ferdight. Kerre Herluff, ramer mit beste for gudz skyll, iegh vill heller syde y det blotorn endh her.
Egenhænd. Orig. uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve XII. 32. Brevet er meget beskadiget.
1561?
Peder Christensen Dyre til Herluf Trolle.
Han opsætter sin sidste Villie og anmoder Herluf Trolle om at fuldbyrde dens Bestemmelser. Sluttelig beder han Herluf om at gaa i Forbøn for ham hos Kongen.
Iesus gud faders enborne søn befal
iegh megh tyll euig tid, amen.
Effter dy ath yngen tyng y werden er wesere en døden, oc ynthet kan verre wransageligere och uvesere endh dødzens tyme, da har iegh arme bedrøuede elen(!) meniske Peder Christenssen til bedet erlig oc welbyr(!) man Herluff Trolle, ath han for gudz skyll will effter myn død wdrete thette mit testmentare.
Item først at ieg maa bekomme it erligh leyersted och kyrcken oc presten huer x daller oc capalan x daller, der nest de fatige hus vsell oc peulin[g] xx daller, item de fatige i ste. Iøren 2 xviii allene fløyell, som lyger y myn kiste, som staar paa myn gor y byen, oc xviij alene skeller[t] 3 at selle til fatige y ste. Iøren vden for Køuenhaffn, item myn egen sogne prest her Laures 4 x daller oc kircken x oc s. 83degnen v, item desligist huor nogen fyndis, som er went skade paa for myn skyll, ad dem maate deris skade igen opretes aff mith.
Item it søster barn, som myn søster Kistine hagde med Matz Perssen 1 , syn hun drog aff kloster, det barn gyuer iegh ij gorde, som lyge y Skone oc kalles Brudager, som til forn men(!) lyffs breff paa hagd[e], dem gyuer ieg det barn Per Matzen till euerlig eyendom, desligest myn gor y Køuenhafn 2 oc till euerlig eyendom, item Hinrick van Raad 3 gyuer ieg iiij myn eyendomb til euerlyg eyendom, som lyger y Løue herret y Drøslebere sogn, den første y Drøslebere by 4 , som Iens Tomissen paa bor oc skyller iiij pd. korn med andre beder 5 , de andre iij y Mullerop, som skyller viii pd. korn med andre beder, at han dem strax bekome maa y mit leuende liff.
Item fru Hylbore Klaus Daas 6 gyuer ieg alth thet giorde 7 sølff, som iegh yndsete y myn kiste, som er iiij kanner oc vi stobe, oc beder oc formaner bode ham oc henne for gudz skyll, at de wille strax anname deris penge oc myn søster søn Claus Rosenkrantz verrie, alt myt godz vnder tagendis de iiij gorde, som ieg har gyuet Henrick fan Raade, dem skall han starx(!) aname oc indløses ham quit oc fry for nogle aff de penge, som hoffmester køffte Sandby for 8 . Item desligest at alle, som meg har tyent, maa blyue belønt effter s. 84myn død, saa at myn arme syell icke der aff skall lyde nød. Item gyuer iegh fru Berete Gøye den beste panilt seng, som fyndis paa Hyelmsø, oc all behøring, der till er, som er brunt Danmarck sengklede med sølff knepletøy, desligest sperlagen oc ouerslet, som er oc med sølff knepletøy, desligest et armbon aff gull oc i sølff kanne, som fyndis y myn kiste paa Køuenhaffn slot. Item myn geld, som meg till staar, oc myne breue der paa, dem wed best beskening der paa myn skryuer dreng, som her Mons har tagit till seg, oc aldri myn fatig søsterbarn komer der med till rete, wden kongelig maiestat, myn aller naadigeste here, vill for gudz barmhyertighed skyll werre det arme elendige barns werie oc forsuar oc for gudz skyll der till nogle betro, som der till det beste hyelpe vill anden en her Mons, thy faren lar seg well berete 1 , som her Mons will deswer, gud beyret.
Kerre Herluff, beder ieg och formaner ether for gudz skyll, athy wille gøre bøn for migh till myn naadige kong om myskundhed och barmhyertigh[ed] till meg arme elendige meniske for den barmhyertige gudz skyll, oc y wille for gudz skyll wdrete meg thette, gud y hymellen skall ether ther fore beløne. Kerre Herluff, gør nu for Iesu død och pinne skyll oc bruger alle ethers wenner till myn naadige kong om naade oc myskundhed for gudz hellige, naadige oc barmhyertige naffn skyll, thy gud wed, at myn skyl oc brøde er stor, oc ieg ynthet wed at aarsage meg med andet end ath bede om naade for Iesu naffn skyl. Kan det nogen tid beffyndis, at ieg nogen tid lønlig eller obenbare will fortørne kongelig maiestat eller noget gøre, da vil ieg strax ha forbrut mit lyff oc kastes y orme torn. Kere Herluff, gør nw for gudz skyll ether aller beste, gud befal[er] ieg ether til euig.
Udenpaa 2 : Thiill Herloff Trolle.
Egenhænd. Orig, i Rigsark., Adelsbreve XII. 35. Dette Brev er ikke dateret; men efter dets Sammenhæng med Brevet Nr. 28 har jeg ment at burde give det Plads umiddelbart efter dette.
19. Novbr. 1561.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Indberetning om Byggearbejder paa Frederiksborg, om Slottets Have og Grave. Nogle af de sjeldne Dvr, der findesved Slottet, ere døde.
Myn ganske wnderdanige tyenesthe och ydmyge helssen altiid forsendt mit waar herre. Alder naadigste herre oc koni[n]g, giffuer ieg etthers kong. matt. vnderdanligen thell kennde om thett nye huss, som etthers kong. matt. lader bygge paa Fredericks borig 1 , att thett er nu vnnder thag, oc thett vndersthe lofftt legger Hans Lyckoo 2 paa. Hans Lycko faar icke alf giortt thett, handt haffuer att gøre ther paa hussit, eend nu y xiiij dage. Mand arbeder ther paa mit stor fliitt. Grunden er lagt tiill sthegers skorsthenen oc murer paa skorsthenen. The offuersthe wegge ere murede, oc bereder veggene offuen ner, att thett skall bliffue ferdigt mit thett førsthe, oc thett bleffuer etth offuer maade skøntt huss oc kand icke staa skøner aff thræ for ett brygers och sthegers. Etthers kong. matt. vrtthe gaardz mandt haffuer oc arbedit ther fligtiigt oc haffuer satt fult thrær y abil haftuen. Graffuerne arbeder oc fast paa graffuen, saa thett skall gaa for seg thett mesthe mugeligt er mit gudz hielp. Etthers kong. matt. haffuer fangit nogen skaade paa etthers naadis queg, nu y fredag thaa døde quyen af wrkallen 3 , thett giorde meg rett ontt, oc ieg wille haffue løst hendis liff mit megit, for etthers kong. matt. holt saa megit aff thom. Ther er oc død ij aff tranerne oc itt aff asenne, mens thend vrkalffs død gør meg ontt. Ieg waar s. 86ther y gaar, the tre wedere mit the mange horn komme tiid y gaar. Iens Vnger haffuer sagt, att hand will she well tiill metth the vngerske øg, etthers kong. matt. sende tiidt. Myn alder naadigste herre oc koning, ieg will mit gudz hielp y alle maade retthe mig epther etthers kong. matt. scriffuelsse oc befaling, som ieg plitiig er, oc will nu her mit haffue etthers kong. matt. mitt siell oc liiff tiill lycke oc welfartt thend alsomectesthe gud befalendis. Ex Kobenhaffuen onsdagen thend 19 nouembris mdlxj.
Etthers kong. matt.
ganske vnderdane
tyenere
Herloff Trolle.
Udskrift: Hogbornne fursthe, stormectesthe herre, her Frederiick, Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis koning, hertug vtj Slesuig, Holsthen, Stormarn oc Dyttmersken, greffue vtj Oldenborig oc Delmenhorst, mynn alder naadigste herre oc koning ganske vnder[danligen].
Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsarkivet.
28. Novbr. 1561.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Indberetning om Arbejderne paa Frederiksborg, om Kongens Stod paa Faurholm samt om en Ungarer, som Kongen har afskediget af sin Tjeneste.
Myn ganske ydmyge oc wnderdanige helssen nu oc altiid forsendt mitt waar herre. Alder naadigste herre oc koneng, giffuer ieg etth[e]rs kong. matt. ydmygeligen tiill kennde om etthers kong. matt. bygneng her paa slottitt. att mandt arbeder her paa mit ganske fliidt, oc her ingen dell forsømis aff thend dell, mandt kand offuer komme, som etthers kong. matt. skall selff befynnde, førsthe gud will, atth etth[e]rs kong. matt. kommer her, oc hobis meg s. 87mit gudz hielp, att broen oc graffuen bliffue bode paa thett nesthe ferdige tiill iull. Thett er ett storre arbedh, end mand haffude troedt, oc mand kand icke kome thett offuer forre, oc haffuer her sthedze waritt graffuit oc arbedt paa graffuen, syden etth[e]rs kong. matt. drog her fraa, och meg hobis mit gudz hielp, atthett skall will behage etthers kong. matt., førsthe etthers kong. matt. faar sheett thett. Om etthers kong. matt. stod oc vngerske øg, som etthers kong. matt. haffuer paa Fauerholm 1 , the ære will wedt oc skader intitt. Thend Vnger, som dreff thend kudtz wogen 2 , hand fick strax en rød ny kledning oc fyre daller epther etthe[r]s kong. matt. befaling, oc ieg sagde ham, att hand motthe drage syn wey, nu er hand allige wil y Kobenhaffn oc komer paa slottit. Ieg til sporde ham, huor epther hand bydde, hand siiger, att hand wil tøffue til iull, att dagen lengis. Nu ville ieg icke forviisse ham aff slottit, for endt ieg westhe etthe[r]s kong. matt. wilge ther paa. Ieg will mit gudz hie[l]p y alle maade retthe mig epther etthe[r]s kong. matt. vilge oc befaling, som ieg plictiig er, oc will nu oc altiidt haffue etth[e]rs kong. matt. mit siell oc liiff thend alsome[c]testhe gud befale[n]dis tiill all lycke oc salighed. Ex Frederiks borig fredagen thend 28 no[u]embris mdlxj.
Etthers kong. matt.
ganske
vnderdanne
tyenere
Herloff Trolle.
Udskrift: Høgbornne fwrsthe, stormectesthe herre, her Frederiick thendt anden, Da[n]marckis, Norgis, Vendis oc Gottis koning, hertug utj Sles[u]ig, Holsthen, Stormaren s. 88oc Dyttmersken, greffue vtj Oldenborg och Delmenhorst, myn alder naadigste herre oc koning ganske vnderdanligen.
Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsarkivet.
27. Febr. 1562.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Han sender Kongen en Mængde Garn og udbeder sig Kongens Bestemmelse om, hvorvidt Bygmesterens Stenhuggere paa Frederiksborg skulle have deres Forplejning fra Slottet.
Stormectesthe, høgborne fwrsthe, alder naadigste herre oc konig, giiffuer ieg etthers konig. matt. ydmygeligen tiill kennde, att ieg nu sender etthers kong. matt. the iiijm fagnne garen, saa spundit som thennd traad, etthers kong. matt. sennde mig. Wille etthers kong. matt. werdis tiill att lade screffue mig tiill om etthers kong. matt. bygge mesthe[r]s folck aff Fredericksborg, som hand haffuer her ståendes atth hugge sthen tiill Freder[i]cksborig, om the skulle haffue therris vnderholding her aff slottit eller oc ey, epther thij att etthe[r]s kong. matt. haffuer fortyngit mit bygge mesteren. Ieg wiill mit gudzhielp y alle made retthe meg epther etthers kong. matt. wilge oc befalning, som ieg pligtiig er. Oc wiill her mit haffue etthers kong. matt. mit siell oc lieff thend almectesthe gud befalendis 1 . Ex Kobenhaffn fr[e]dagen thend 27 februarij mdlxij.
Etthers kong. matt.
wnder dane
tyenere
Herloff Trolle.
s. 89Udskrift: Stomiectesthe, høgborne fwrsthe och herre, her Frederick thend anden, Danmarckis, Norgis. Wendis oc Gottis koning, hertug vtj Slesuig, Holsthen, Stormarn oc Dyttmersken, greffue vtj Oldenborig oc Delmenhorst, myn alder naadigste herre och koning, ganske ydmigeligen.
Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Topogr. Saml., Frederiksborg Nr. 1.
9. Marts 1562.
Herluf Trolle til Hertug Hans.
Han meddeler Hertug Hans, der har anmodet ham om at forskaffe noget Kalk, at Kongen har forbudt ham at lade Nogensomhelst faa Kalk, da alt skal bruges til Byggearbejderne paa Frederiksborg i den kommende Sommer. Han tilraader derfor Hertugen at henvende sig direkte til Kongen om en Skibsladning Kalk.
Durchleuchtiger, hochgebornner furst, gnediger herr, ewer furstlich gnadenn seindt meine vnderthenig vnnd gutwillige dienst inn allwege zuuornn. Gnediger furst vnnd herr, eur furstlichen gnaden schreibenn vonn wegenn etzlichen kalcks 1 , so dieselb zu ihrem vorhabendenn baw noch zuthunde vnnd vonnöthen habenn, deshalbenn gantz gnediglich an mich gesunnen vnnd begert, e. f. g. hieuon vnderthenigen bericht zuthun, ob etwas dauon vmbs gelt zu bekommen oder nicht, hab ich empfangenn vnd den inhalt desselbigenn gantz vndertheniglichen vermerckt. Worauff e. f. g. ich inn vnderthenigkeit nicht verhaltenn, das es itziger s. 90zeit dermassenn gelegenn, das kon. maitt., mein gnedigster herr, geneigt vnnd bedacht Fridrichsburg, wie auch allbereit angefangenn, vff diesen itzt kunfftigenn sommer etwas sonderlichs vnnd statthchs zubawenn, welcheshalben ihre maitt. mir gantz ernstlich verbottenn niemandes gar keinen kalck weder vmb gelt noch wes anderst zuuorlassenn, dann, was also ann kalcke itzundt verhandenn oder noch kunfftig gebrochenn wirt, soll all zumall nach Fridrichsburg gefuhret vnd gebracht werdenn, domit ich also ohne der kon. maitt. wissenn vnnd erlaubnis gar nichts verlassen muss. Do aber e. f. g. ann die kon. maitt., meinenn gnedigsten herrn, wollenn schreibenn vnd gelangen lassenn, ob dieselb e. f. g. noch mit eim schiff voll fugen vnnd helffen möchtenn, vnnd mir deshalben vom hochstgedachtem meinem gnedigstenn herrn eniger beuhell wurde, solten e. f. g. eigentlich spuren vnd befinden, das es an meiner furderung auch nicht mangeln. Welchs e. f. g. als meinem gnedigenn herrn ich hin wider zu vndertheniger antwort vnangezeigt nicht lassenn wollenn, dann derselbigen meines wenigen vermugens vnderthenig dinst vnnd willen zu erzeigen bin ich iederzeit geneigt vnnd willig. Datum Coppenhagen montags nach letare anno etc. im lxij ten.
E. f. g.
vndertheniger vnd gutwilliger
Herloff Trolle, ambtman
zu Coppenhagen.
Udskrift: Dem durchleuchtigen, hochgebornen fursten vnd herrn, herrn Iohansen, erben zu Norwegen, hertzogenn zu Schlesswig, Holstein, Stormarn vnd der Ditmarschen, grauen zu Oldenburg vnnd Delmenhorst, meinem gnedigenn herrnn.
Orig, med Segl i Rigsark., Hansborgs Arkiv XXXIX. 28b.
15. Marts 1562.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Han melder, at et Skib er sat i Vandet; flere andre Skibe ere under Udrustning. Om Bygningen af et Toldhus i Helsingør.
Stormectisthe, høgborne fwrsthe, alder naadigste herre, giiffuer ieg etthers kong. matt. vnderdanligen tiill kenne, thett etthers kong. matt. nye skiib Hynden 1 bleff skudtt y vandit vtj gaar epther meddag, oc kom thett rett well vdt. Thett bliffuer mit gudz hielp ett gott skiiff oc lygger thett well paa vandit. Samnieledis erre the ij orloffs skiib Wullen oc Enhornit løben hend att Beltt, som etthers kong. matt. haffuer befalit 2 . The ander skiib skulle och bliffue rede mit thett førsthe epther etthers kong. matt. befaling. Alder naadigste herre, thett huss, som er huggitt tiill thett toll huss vtj Helsingør, om etthers kong. matt. wille selff besee thend plas, som etthers kong. matt. wiill haffue thett staendis, eller etthers kong. matt. wille forscriffue tolleren Iens Mogensøn 3 oc hørre hans meeni[n]g ther om, att ther som thett skulle settis ther, att Frandz paa Krogen 4 motthe faa befaling att lade reyssitt. Thett er ett skontt, gott tømmer 5 . Alder naadigste herre, ieg wiill y alle maade retthe meg epther etthers kong. matt. wiilge och befaling, som ieg s. 92pligtiig er, mit gudz hielp. Oc wiill nu her mit haffue etthers k. m. mitt siell oc liiff gud almectesthe befalitt tiill all lycke oc salighed. Ex Københaffn sondagen thend 15 martij mdlxij.
Etthers kong. matt.
wnder dane
tyennere
Herloff Trolle.
Udskrift: Stormegtisthe, høgborne fwrsthe oc herre, her Frederiick thendt anden, Da[n]marckis, Norgis, Wendis och Gottis koni[n]g, hertug vtj Slesuig, Holsthen, Stormarn oc Dyttmersken, greffue vtj Oldenborg och Delmenhorst, myn alder nadigste herre oc koning ganske wnderda[n]ligen.
Egenhænd. Orig, med Segl i Rigsarkivet.
27. Marts 1562.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Om Ansættelse af en ny Skriver paa Kjøbenhavns Slot.
Etthers kong. matt., myn ganske vnderdanige thyenesthe altiid forsendt mett waar herre. Aider naadigste herre, giffuer ieg etthers kong. matt. vnderdanligen tiill kennde, att epther thij att Knud screffuer 1 kommer her fraa slottit oc tiill thett tollerij paa Falsterboo, thaa haffuer ieg handlit s. 93mit een ved naffn Niels screffuer 1 , som lenge haffuer tyentt hoffmester her Eier Hardenberg, att hand will kome hiid till slottitt oc tage sig thetthe screffuerij offuer, oc tror ieg icke annitt, end hand skall wære etthers kong. matt. en nottig tyener, om thett saa behager etthers kong. matt., att etthers kong. matt. ville lade screffue mig till. Ieg haffuer talit mit hoffmestheren, att hand wil forløffue ham. Etthers kong. matt. her mit thend alsom megtesthe gud befalendis. Ex Københaffn fredagen thend 27 martij 1562.
Etthers kong. matt.
vnderdane
tyenere
Herloff Trolle.
Udskrift: Stormectesthe, høgbornne fursthe oc herre, her Frederick then anden, Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis koni[n]g, hertug y Slesuig, Holsthen, Stormarnn oc Dyttmersken, greffue vtj Oldenborg oc Delmenhorst, myn alder naadigste herre vnderda[n]ligen.
Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsarkivet.
12. April 1562.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Om Opsættelsen af et Svovlhus i Kjøbenhavn og Bygningen af den nye Toldbod i Helsingør. Han takker Kongen, fordi denne har fritaget ham for Kjøbenhavns Len.
s. 94Etthers konge matte, min gandske wnnder danne thienniste altiidtt forsenndtt mett worherre. Aller naadigste herre, giffuer ieg etthers konge matte wnnder danligenn tiill kiennde, att ieg haffuer tingitt mett enn graffuere, att handt paa sinn egnne kost och tærinnghe skall ferdiig giøre och op kaaste aff stranddenn hoss dybett thenn plass tiill thed nye suogellhuss 1 , som etth[e]rs konge matte haffuer befalitt att ssetthe, och skall hanndtt setthe thed paa huilchenn siide thenn nye dam, th[e]r etthers konge matte wiill haffue same hus, och skall hannd haffue th[e]r for xxx daller, ij tr. oll, ij tr. brod, ij siider flesk, j fr. syldt paa etth[e]rs konge matte wegnne.
Samledis giffuer ieg etth[e]rs konge matte och wnnderdanligenn tiilkiennde, att ieg iche kand bekomme nogenn tømmermandt, som trøstther att wnnderstaa ssig att op reysse thed thollhus for Helsingøør 2 , iche heller thete suogell huss, naar thenn thiid kommer, om etth[e]rs konge matte th[e]r for wiille lade thalle mett Hanns Lyckoo 3 , om hannd kannd ombære 4 thenn tømer mannd wed naffn Mattias Fasthennow 5 , som faltt och slog seg y Esserum. Tha ssiiger s. 95hannd, att hannd wiill tage seg thed offuer, om etth[e]rs konge matte wiill saa haffuitt. Alder naadigste herre, ieg bethacker och etth[e]rs konge matte paa thed aller ydmiugeligiste och wnnder dannisthe for, att etth[e]rs konge matte nu haffuer naadelligen forskonnitt meg mett thenne befaling. Saa er thed etth[e]rs konge matte gaffnn, att thenn som schall haffue slotthiidtt ept[e]r meg, att handt kommer hiidt mett thed første 1 . Her metth wiill ieg haffue etth[e]rs konge matte mett euiig lycke och wellfartt bode till siell och liiff thenn alsomectigste gud befalindis. Ex Kiøbennhaffnn søndagenn then 12 aprilis 1562.
Etth[e]rs konge matte
wnnder dane
thiennere
Herlouff Trolle.
Udskrift: Stormectigste, høgborne furste och herre, her Frederiick then anden, Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konninghe, hertug y Slesuig, Holstenn, Stormaren och Dytmerskenn, greffue wtty Oldenborig och Delmenhorst, min aller naadigste herre och koning gandtske wnderdanligenn.
Orig. med Segl i Rigsarkivet.
5. Maj 1562.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Han udbeder sig Kongens Samtykke til at lade flytte en Kornlade tra Asserbo til Kongens Ladegaard paa Amager, da den der værende er meget forfalden.
Etth[e]rs konge matte, minn ganndske wnderdane thienniste alltiidtt forsenndt mett wor herre. Aller naadigste herre, giffuer ieg etth[e]rs konge matte wnnder danligenn tilkiennde, att etth[e]rs konge matte fattis enn kornn lade paa etth[e]rs konge matte ladegaard paa Amager 1 , thy th[e]r er iche wdenn enn, som er møgitt forfaldenne, och haffde ieg acthidt paa etth[e]rs konge matte gode behaff att lade tage enn neder aff the lade hus, som stannder paa Asserboo 2 , och laditt føre hiid tiill Amager och laditt thenn opssette th[e]r. Om etth[e]rs konge matte thed saa behager, att etth[e]rs konge matte th[e]r for wiile werdis tiill att lade schriffue meg suar till wtty gienn her om, thy thed wiill were mett thed første. Her mett wiill ieg haffue etth[e]rs konge matte mett euige løche och wellfartt bode tiill siell och liff then allermecte gud befalindis. Ex Kiøbennhaffn then 5 dag maij 1562.
Etthjejrs konge matte
wnderdane
tienere
Herloff Trolle.
Udskrift-. Stormectigste, hogbornne furste och herre, her Frederick then anndenn, Danmarckis, Norgis, Wenndis s. 97och Gottis koninghe, hertug wtty Slesswig, Holsten, Stormarnn och Dyttmersken, greffue wtty Oldenborig oc Delmenhorst, minn aller naadigste herre oc koning gandske wnder dannligen tillschreffuitt.
Orig. med Segl i Rigsarkivet.
16. Juli 1562.
Morten Krabbe til Herluf Trolle.
Om Mageskifte af noget ham tilhørende Gods i Sjælland mod noget af Herluf Trolles Gods i Vendsyssel.
H. G.
Myn weluiligh helssen nu och altiidth forsentt mett wor here. Kere her Herloff Trolle, frende, ssuoger och ssynderligh gode wen, tack[er] iegh etther gannske gerne for allt gode, som y megh alttiidtt giortt och bewist haffuer, huilkett iegh altiidt gannsk kierligen och gernne mett etther forskylle wiill mett hwes gode y mynn macht kanndt were, som iegh etther plichtigh er. Kere her Herloff, som etther wellfforttenker, atth y naagen tiidt siiden forleden skreff megh tiill mett ien etthers tiennere, wtty huilken etthers skr[i]ffuelse y wore aff megh begerindes, att ther som iegh anthen haffde eller megh kunde tilkome naagit godz ner werindes wiidtt Køge y Sielindt, att iegh thett wille wnde etther for skell och fyllest, kere her Herloff, saa kende gudt, att ther ssom iegh anthen wtty the maade eller naagen anden kunde tienne etther tiill wellie och gode, som y skulle fynne megh gannsk weligen och wfforttroden ther tiill aff myn yderste ringe formue, som y alle maade well forskylltt er. Kere her Herloff, saa haffuer thenne breffwiser, mynn tienner, naagett(!) gaarde paa rigister wiidt Køge legindes
1 , ther som s. 98y wiille thett behalle for fyllest y Wensøssell, skulle y thett gerne behaalle for naagen anden, endaagh iegh haffuer aff andre naacksam werett tiilltaldtt aff mynne wener om same godtz tiill maglaw, saa haffuer iegh dog paa etthers skr[i]ffuelsse forhaalt thett. Tesligeste haffuer mynn ssøster Elsebe
1 i godtt tiidh tagett ien handtt tastningh aff meg, att iegh thett ingen anden skulle wnnedt endtt etther, om y wille thett behaalle. Kere her Herloff, ther ssom y wiille nw haffue then wmage och skr[i]ffue meg etthers gode wellie tiill her om och giffue megh etthers godz paa iett sedell, ssaa wil iegh thett besie och ssaa strax nest gudz hielp selff komme aaffuer tiill etther och gøre ende ther paa, om gudt wiill wnde megh helbreden. Kere her Herloff, saa wiidt iegh nu inthett andett ssynderligtt att skriffue etther tiill paa thene tiidtt, mens wtty aile the maade, iegh kanndtt wrere etther tiill wellie och tienneste, tha raader och byder altiidt aaffuer megh ssom aaffuer etthers egen. Saa wil iegh her mett haffue etther gudt almectigste ewindeligh beffalindes mett ait hwes etther kertt er, welle y well gøre och sie etthers kere hustrw, myn gode nestssøskindbarn mange m gode netther paa myne wegne. Datum Biørnholm
2 taarsdagh nesth effter Margretthe dag aar etc. 1562.
Mortthen Krabbe
m. e. h.
Udskrift: Erliigh och welbyrdiigh manndtt och strenge riider her Herlloff Trolle tiill Herloffsholm, mynn kere frende och ssynderlig gode wen.
Egenhænd. Orig. med Segl i Herlufsholms Arkiv.
11. Aug. 1562.
Indberetning til Kong Frederik II fra de danske Gesandter i Lifland om Forhandlingerne angaaende Sonnenburgs Overlevering til Danmark.
Durchleuchtigster, grossmechtigster, hochgeborner furst, gnedigster konig vnd herr, negst vnderthenigster erpietunge vnsers gehorsamen pflichtt willigen dienstes. Ewer kon. mayt. mugen in vnderthenigkeit wir nicht Vorhalten, das wir vff die vorgehende prepartion, sso durch Diderich Behren mit dem hern vogt zur Soneburgk geschehen 1 vnd s. 100ewer kon. mgt. wir im iungstgethanen schreiben vnderthenigst vormeldet den 9 Augusti alhier zur Arensburgk mit gemelten hern vogt die vnss beuholene handlunge vorgenhommen vnd ime negst ewer kon. mayt. gnedigst zuentbieten vnd begrussunge ew. kon. mgt. gnedigste neigunge kegen ime vff das vleissichste angezeiget vnd vormeldet, vnd dieweile die handelunge mit seiner ehrwird. rhat, vorwissen vnd willen solte angestellet vnd auch seiner dar inne mit dem besten in alle wege gedacht werden, haben wir von derselbigen mittel vnd wege, daruff der handel bei dem s. 101gewesenen hern meister 1 vorzunhemen vnd zurichten wer, vorzuschlagen anfenglich begeret, domit ehr, zuuor vnd ehr darinne schlislich etwas vorhandelt, allenthalben befridiget vnd seines gebietes halben rechtmessige vnd gepurliche erstatunge erlangen muchte. Darautf er sich entlieh alsso ercleret vnd diese vnuorgreiffliche vorschlege gethan: erstlich wan er ein stucke geldes, odder sso das schwerlich wie wol vormutlich auffzubringen wer, etzliche landtguter in Churlandt fur die abtrettunge seines gepietes erlangen muchte, oder zum letzsten, sso er zum theill mit gelde zum theil aber mit landtgutern alsse nemblich mit einem hausse Neuborgk genanth muchte abgelegt werden, wolte er in pilliche handlunge sich einzulassen vnbeschwert sein. Vnd hatt sich der her vogt letztlich erpotten, da alle handlunge vber zuuorsicht entsehen vnd vnfruchtbarlich abgehen wurde, wolte er doch das hauss Soneburgk in keines andern gewaldt, es wurde ime dan gewaltiglich abgedrongen, ohne ew. kon. mgt. vorwissen kommen lassen, in vnderthenigster hoffnung, ew. kon. mgt. ime in der noth nicht vorlassen, sonder gnedigst schutzen vnd hanthaben werden, des er sich s. 102vngezweiffelt in disen geschwinden vnd fherlichen leufften zu ew. kn. mgt. vnderthenigst vorsehen vnd vertrösten will. Er hatt sich auch vorwilliget in den nothfhall, sso der suedisscher oberster 1 etwas feintlicher weise widder ime anfangen vnd ime mit gewaldt vberziehen wurde, ew. kon. mgt. regementh vnd wapen zu sich vff das hauss Sonneborgk zunhemen, sso sterck alss es die notturfft erfordern wurde, dem er alsso gewislich nachzusetzen Zusage gethan hatt. Was wir, gnedigster konigk vnd her, weiter in dieser sachen bei vnsern gnedigen fursten vnd hern, hertzogen Magno etc., vnd dem gewesenen hern meistern beschaffen werden, ewer kon. mgt. mit erster gelegenheit solches vnderthenigst zuuormelden wir in keinen wege vnderlassen werden. Was auch fur newer zeitunge vnss glaubwirlich(!) furkommen ist, haben ew. kon. mgt. in inligende vorzeichnuss gnedigst zuersehen, vnd was desshalben vorzunhemen die hohe noth erfurdern will, ew. kon. mgt. gnedigst zubedencken wir vnderthenigst willen heimgestellet haben, dieselbige hiemit dem almechtigen in seinen gewaltigen schutz bei christlichen koniglichen regementh, langwirige leibsgesuntheit vnd alle gluckselige wolfhart lange zu fristen vnd zuerhalten gantz getrewlichen beuhelende. Datum vff der fherstedte Torckhoff 2 den elfften augusti anno etc. mdlxij.
Ewer kon. mayt.
vnderthenige gehorsame
Diderich Behr
zu Stoltige.
Herloff Trolle
zu Herloffsholm.
Albrecht Knopper.
[Paa et vedlagt Blad:]
Zeitunge.
Es hatt vnss heuth einer Hans Schnatbawm 3 , ew. kon. s. 103mgt. diener, sso noch innerhalbe achte tage binnen Reuel, darhin er allerley zuerfharen geschickt whar, gewesen, berichtet, das gewisse zeitunge von Stockholm gen Reuel kommen auch den burgern darselbst ire hantttirunge darnach zurichten offentlich vorkundet worden, das zwisschen den konig zu Schweden vnd dem Moscouiter ein friede vff 20 ihar behandelt vnd auffgerichtet sel der gestaldt, das der Moscoviter Wirlandt, der Schwede aber Harrien behalten soll, vnd solten ssie sich beide kegen den konig zu Polen etc. vnd den orden vorpunden haben. Vnd ist auch derhalben eine richtige scheide von einen russisschen baiaren den Statthalter zu Narue zwisschen Harrien vnd Wirlandt vffgerichtet, das alles, was vff iene seith der weissen Ahe, russisch, was aber vff dieser seith derselben Ahe gelegen, schwedisch sein vnd bleiben solle, das alsso die arme vnderdruckte Wirisschen vber gethane Zusage vnnd beschehene vortröstunge erbarmlich vorlassen vnd sich nuhn den Russen zu vndergeben notwendiglieh gedrongen werden 1 .
Derselbe russissche baiar ist den 3 augusti zu Reuel einkhommen vnd statthch von dem Statthalter darselbst empfangen worden, vnd hatt der Russe alle die schwedissche gefangene mit sich gebrocht vnd ohne alle entgeltnuss frei gelassen.
Item das der Schwede das lehen alten Kolcke einem edelmhan Rute genant vnd den newen Kolck einen andern schwedisschen edelmhan solle vorlhenet haben, wie sich dieselbigen habe vorlauten lassen 2 . Zwo dorffer aber von s. 104emselbigen gute vber die weisse Ahe gelegen solte sich der Russe zugeeigent haben. Es hatt auch ein rittmeister Valentin Kittel dem Schweden zustendig fur die wharheit berichtet, das der hertzog von Finlandt 1 mit seinen broder den konig auffstortzig worden vnd mit vnwillen von ime abgescheiden sein. Mhan sagt, das er bei der kunig. durchleuch. zu Polen vmb audientz angeworben habe, die ime solte abgeschlagen sein.
Der schwedisscher oberster Clawes Christierson ist fur achte dagen von Reuel mit alle sein krisvolck abgezogen vnd, wie mhan sagt, fur den Wittenstein gerucket, welches hauss ime auch schwerlich entstehen kan, dieweil das ahn profiant vnd andern dingen mangel fur handen vnd die zufhur vorlegt ist. Auch ist Iaspar von Oldenbuckem vor vierzehen tagen von dar gefordert vnd ahn die kon. dr. zu Polen etc. bescheiden, dar er auch gewislich hingezogen.
Diss ist das gemeine geschrei binnen Reuel, vnd ist auch allenthalben landtruchtig, das aber Caspar von Oldenbuckom wie gemeldet von den Wittenstein von der kon. dr. zu Polen etc., ehr der Schwede darfur gerucket, abgefordert ist, geberet vns allerlei nachdencken, insonderheit weil solchs auch zuuor mit Padiss vnd darnach mit der newen Pernaw, daruon der her von Dhon 2 gleicher gestaldt fur die eroberunge abgefurdert wart, geschehen. Es lassen sich die hendel ansehen, als wen ein collusion darunder wer, den sonst der konig zu Polen etc. den dingen vnsers s. 105erachtens leichtlich hette furkommen konnen. Vnd wil derhalben die hohe noth erfurdern ein sonderlich fleissig auffsehen vff diese lande zu haben, dan sich die dingen alhie wunderlich vnnd seltzam ahnlassen, wie ew. kon. mgt. wir weitleufftigern bericht in kegenwertigkeit daruon zuthun in vnderthenigkeit nicht vnterlassen konnen, ew. kon. mgt. gantz vnderthenigst bittend, dieselbe diss vnsers trewhertzig, wolmeinend, emselligs, vnterthenigst bedencken nicht anders dan mit gnaden auffnhemen wolle etc. Datum vt in literis.
Wir haben einen gewissen botten ahn Thomjss Wrangel 1 , vorwesern des stifftshauss Reuel, mit brieffe abgeferdigt. Wen der widderumb zu vnss in Churlandt kommen wirt, werden wir weitern bescheidt erfharen ew. kon. mgt. furderliche vnderthenigst zuuormelden.
Orig, i Rigsark., Lifland A. Det kgl. Statholderskab vedrør. 1560—62. — Samme Haand har skrevet Alt, ogsaa den Brevet vedlagte «Zeitunge». Efterskriften er skrevet med andet Blæk.
23. Decbr. 1562.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Han sender Kongen en Gjenpart af et Brev fra Hertug Magnus til Enkedronningen. Om Kongens Befalinger til Jørgen Barnekow.
Etthers konge matte, minn ganndtzske wnderdaniige och plictige tro thienniste nu och alletiidtt forsenndtt mett worherre. Aller naadigste herre och konninghe, giffuer ieg etthers konge matte ganndske wnderdaneligenn tilkiennde, thed hogbornne furste hertog Magnus haffuer tillskichet meg enn copie aff ett breff, som hanns fursteliige naade haffuer tiill schreffuiit etthers konge matte frue moder, minn aller naadigste ……… drottnninge, huilcke[t] ……… wdenn tuiffuel ……… etthers konninglige ……… och hanns s. 106furstelig[e] ……… haffue schreffuitt ……… samme copie, och meg [er(?) i]che kommen tiill hannde wdenn copienn, huilchen copie ieg nu sennder etthers konge matte her inndelucht, att etthers konge matte kannd wiide, huiis hertog Magnus er wordenn tiill synde, sydenn ieg skyldis fraa hanns furstelige naade 1 . Och etthers konge matte ther fore wiille haffue nogit for anderitt aff, huiss befalinnghe etthers konge matte haffuer giffuitt Iørgenn Bernnechow, tha kanndt thed ind nu skee, føre innd att Iørgenn drager her aff lannditt 2 . Och wiill ieg her mett haffue etthers konge matte mett siell och liiff tiill ett gott lanngwarinndis chresteligt regemenntth thenn allermectigste gud befalinndis. Ex Ring closter, onsdagenn then 23 dag decembris anno 1562.
[Etthers konge] matte
wnderdanige
tienner
Herlouff Trolle.
Udskrift: [Hog]bornne, stormegtigste furste [och] herre, her Frederick thenn anndenn, mett gudts naade Danmarckis, Norgis, Wenndis och Gottis koninge, hertog wtty Slesswig, Holsten, Stormarnn och Dyttmersken, greffue wtty Oldennborig och Delmenhorst, min aller naadigste herre och konninge, ganndtzske wnder danligen.
Orig. med Segl i Rigsark. Brevet er meget beskadiget.
8. Aug. 1563.
Peder Bille og Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
De sende ham en Besked fra Kongen om Jens Truidsen Ulfstand. Om Krigsskibenes Udrustning. Knud Jude er kommen i Mistanke hos Kongen.
s. 107Waar wænlig oc kerlige helssen nu oc altiid forsendt mit waar herre. Kere her Magnus, tacker vij theg ganske gernne for alt gott, som thw oss altiid giortt och beuist haffuer, huilkiitt vij oc altiid gernne y gen mit thig for tijenne och forskijlle wille 1 . Kerre her Magnus, vij talde kong. matt. tiill om Iens Truedsøn 2 , thaa suarde kong. matt., att hand haffde mundigen befalit Iens selff att bleffue paa slottit hoss theg, oc mentthe ther fore icke att ware f[o]rnøden att screffue ther yder mere om. Dog paa thet seste befoll hans kong. matt. att screffue ham tiill, oc sender vij thig same breff mit thenne breffuisser. Samelidis sagde vij hans kong. matt., attw haffuede screffuit, att skijben waare ferdige oc knecthen till skibs. Thett behaged hans kong. matt. well oc ynsked thom en god salig reysse oc all lycke oc welfartt oc bad gad beskerme oc beuare thom. Gud almec[ti]ste hand giffue waare skijb lycke oc seger vyndi[n]g offuer waare fynder oc vwenner. Wij haffue her end s. 108nu ingen synderlige tij ender aff Suerrige. Naar som oss nogit synderligt fore komer och oss stedis budt, wille vij screffue theg tiill. Knud Iude 1 er nogit beførd for kong. matt., att hand er indlagt her y byen y synd gaardt. Wij wille talle kong. mattt. tiill paa hans vegne, oc forsser vij oss tiill, att thet bleffer will gott oc haffer intit paa sig. Kere her Magnus, huor vij kunde tyne thig, giøre vij altiid gerne. Giør will oc sig Anne 2 , Byrge Trolle oc alle gode venner mange gode netther paa vaare vegne. Her mit thig gud befalendis. Ex Halmstaad sondagen thend 8 augustj mdlxiij.
Peder Bylle
Herloff Trolle.
Udskrift: Erliig oc welbijrdig mand her Magnus Gyllenstyrnn tiill Stiernnholm, ritther, kong. matt. statt holder paa Københaffn, waar synderliige gode wen venligen.
Orig. med Herluf Trolles Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Ark. I. Peder Billes Segl mangler, men har vistnok siddet, hvor der nu er et Hul i Papiret. Brevet, der er en Del beskadiget, er skrevet med Herluf Trolles Haand.
12. Aug. 1563.
Peder Bille og Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
De love at tale til Kongen angaaende de Sager, om hvilke Mogens Gyldenstjerne har skrevet. Tropperne ere nu samlede i Varberg og agte at drage mod Elfsborg. De bede om Forsyning med Proviant fra Kjøbenhavn. Om Mistanken mod Knud Jude.
Kere her Magnus, ganske gode wen, huad som thw kant haffue tyeneste oc gott aff, giøre vij altiid gernne. s. 109Kerre her Magnus, om the ærynder, som thw screffuer oss tiill, atthv haffuer screffuit kong. matt. tiill, haffuer hans kong. matt. selff[uzr] screffuit thig suar tiill, for ennd att vij k[om] y t[a]l mit kong. matt. Hues suar som k[ong. matt.?] oc haffuer screffuit, vede vij icke helder b[esked?] om, vden huad som vij kunde høre eller s[pøre?] aff andere, oc haffude thw icke screffuit [oss?] selff tiill, thaa haffude some aff oss intith [vist?] ther aff. Nu erre vij tiill synde, att vij ville talle ther om y dag, att hues breffue som ko[me], att wij maa viide ther nogit aff, epther vij skulle wære hoss kong. matt., paa thett att vij maa være vndskyllit y thend dell, som vij viide intit aff. Wij wille oc screffue thig tiill saa offtthe, som oss sthedis bud. Wij kome hiid tiill Vaarberg y tysdages 1 . Y gaar kom Daniel Randzo, saa att alle regementther oc rytther nu ere her tiill hobe. Huor wort tog bleffer nu samens y ett tog 2 , eller vij drager y ij hobe, thend enne fore och thend anden epther, er end nu vuist. Y gaar løb kong. matt. skiff Nachtergall oc the andre, her waare, oc tiill Elsborig, gud geffue till løche, att indtage haffnen for E[l]sborig, oc vij følger epther mit thett førsthe. Vij haffuer ingen synderlige tyender om the suenske. Her will bleffue stor brøst for fetallij. Wille thv bestelle, att alle borgere y Københaffn, som nogen formøge haffude, strax sende hid, huer epther syn effne, j te. brød, ij, iij eller iiij, huer epther syn effne, for pendinge. Vden thett skier, thaa frijcter ieg, huor thett vill gaa, oc att mand skycker epther alt thett brød, mand kand bekomme. Om Knud Iude 3 haffer thett sig saa, att hand er beford for kong. matt., att hand skulle haff[t] nogen ordt om the suenskis duelighed och manddom, oc mand achter att wære sagt nogen vaare til foractelsse, sameledis er mystencht, for hans søn tyner y Suerrige oc skall wære en rittmester. Mens Knud biuder sig till at holle enn huer fod 4 , att ham er thett løgit paa, mett yder mere s. 110vndskylling. Dog kunde vij icke bekome nogen anden besked aff kong. matt., end [ha]ns kong. matt. will bethenke sig. Thett skall icke bleffue Iatt, huad som vij kunde handle oc giøre Knud til thett beste for tyn skyll och i[eg?] tor friitt sye, att ham skeer w[re]tthe. Kere her Magnus, h[uad] thig tiill tyeneste er, giøre vij altiid gerne. Her mit thig gud befalendis. Ex leyritt for Vaarberg taarsdagen thend 1 augustj mdlxiij.
Peder Bille.
Herloff Trolle.
Kere her Magnus giør will och syg ffrvu Anne mange gode netther oc alle gode wener paa vaare vegne.
Udskrift: Erlig oc welbyrdig mand her Magnus Gyldenstern till Sternholm, ritther, kong. matt. stattholder paa Københaffn, vaar ga[n]ske gode wen k.
Orig. med 2 Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Haandskriften er Herluf Trolles. Brevet er en Del beskadiget.
18. eller 19. Aug. 1563.
Peder Bille og Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
De love at være Gert Rytters Svend behjælpelig. Om Bestilling af Ammunition og Forsyning med Proviant, paa hvilken der er stor Mangel. De bede Mogens Gyldenstjerne skrive dem til. Kongen vil kun have Svarte Hans til Profos.
Waar wenlige kerlige helssen nu och altiid forsendt mit waar herre. Kere her Magnus, ganske gode wen, tacker vij thig ganske giernne for alt gott, som thw oss altiid giortt oc beuist haffuer, huilkiitt vij oc ganske gernne y gen mit theg fortijenne oc forskijlle welle. Kerre her Magnus, om s. 111Gertt Rytthers 1 suend, som thw screffuer, att wij wille wære behelpelig, thaa hinge vij icke tyn screffelsse, for end hand haffude besked oc suar aff kong. matt., oc sagde hand seg att haffue fanget the suar, hand wijlle oc begerde. Ther som hand haffude hafft oss behoff, thaa skulle vij gernne giortt saa migit, som oss haffude waritt mogeligt. Om thett krud oc lod, thw screffuer, som kong. matt. ville bestille mit Henderick Randzo 2 eller Gertt Rytther, thett wille [wi] oc giffue kong. matt. tiill kennde, oc meener Peder Bijlle, att hues thw selff bestiller eller giør y the maade, thett bleffuer kong. matt. well tiill tacke, thij hand haffuer hørdt, att Pouil van Sara 3 talde kong. matt. tiill om krud, atther waar intit y forraad, thaa sagde kong. matt., atthw haffude selff tald mit kong. matt. ther om, attw wille bestille nogit. Wij welle dog talle kong. matt. tiill oc scriffue theg suar y gen. Kerre her Magnus, vij ligge her y Hamer øø 4 hoss Rodsbro, en fierdings veges fraa Kongsbacke. Her haffuer vij nu leggit y tre netther oc haffuer stor nød for øll oc brød oc haffuer. Her er mange, som icke haffuer hafftt haffre eller brød nu y tre dage, og folkett drycker wand. Knecten løber vd paa bygden, slar op kijster oc skrijn, tager bortt, huad fattigt folck haftuer. Wij kunde icke kome aff thette leyer, for eend knecten fanger prouia[n]t. Øuersten 5 gaar tiill kong. s. 112matt. och beklager (?), huor her icke fijndis snartt raad, the(!) befrycter the, att knecten skulle bleffue uvillige. Tyne øll brygt y Helsingør gelder iij daller, te brød viij ℔. Kong. matt. sagde tiill øberstene, att ham waar ande[r]ledis loffuit oc tiill sagt, ther Iørgen van Holl och greffuen S[chwartz]bong talde kong. matt. tiill, att Frands Brockenhuss motte bleffue hieme, att her skulle intit fattis fetallij, oc att cantzeler beklagit sig, att hand vden Frands intit kunde bestille 1 . Och formercker vij, att kong. matt. haffuer screffuit etther alle samp[t]ligen hartt tiill om fetallij 2 . Kere her Magnus, epther thenne leylighed om thw wilt nu screffue oss tiill, oc thw wilt screffue breffuitt, att vij maa lesse thett for kong. matt. om thend artickil, thw haffude optegnit hos Sthen Rosenspa-are 3 , attw motthe intit vijde aff, hues handell som ther waar, att om nogett bleffue forsømet, ther thw icke vijste eller motthe viide, att kong. matt. ther wille haffue thig vndskylling. Thett same wille ieg oc raade Bijrge, thij her giffuis nu bedere leylighed tiill att giffuit tiill kennde s. 113end y ffesthis 1 giordit. Kere her Magnus, huor som att vij kunde tijene thig, giøre vij altiid gernne. Giør will oc siig Anne mange gode netther paa vaare vegne. Her mit thig gud befalendis. Ex Hamer 00 ved Rosbro taarsdagen thend 18 augustj mdlxiij 2 .
Peder Bijlle. Herloff Trolle.
[Paa en løs Seddel:]
Wij talde kongelig matt. tiill om thend profoss, thaa sade kong. matt., att hans kong. matt. ville ingen anden haffue ther vden suortthe Hans 3 , oc sagde, attv skulle forvijsse thend anden. Vij begerde, att kong. matt. ville screffue thig thett till. H. k. mat. sagde, thett giordis icke behoff, epther hand haffde selff befalt thett thett(!). Datum som y breffuit.
Peder Bille.
Herloff Trolle.
Udskrift 4 : Erlig och welbyrdig mand her Mogens Gyldenstiern till Stiernholm, ridder, kong. mat. stadsholder paa Kiøbenhaffuen, wor synderlig gode wen, wenligen tilschreffuit.
Orig. med 2 Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Haandskriften er maaske Herluf Trolles. Brevet har Paategning om at være modtaget den 26. Aug.
28. Oktbr. 1563.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Om Forsvaret af Laholm og Halmstad.
Alder naadigste herre oc koning, etthers kong. matt. myn vnderdanige tyenisthe altiid forsendt mit waar herre. s. 114Huorledis thennde leylighed begeffuer sig, skall thene berffersser 1 beretthe etth[e]rs kong. matt. 2 . Ieg will drage her ind paa slottitt oc forware thene bro 3 , atthe suenske icke skulle hugge thend vd, som the haffde actit. Ther som att gud wille geffuit, att etthers kong. matt. krigs folck nu kunde kome hijd nogit snartt, thaa skulle thende krig icke wære leng. Ther som gud wille och føge vijnden, att all thend prouiafnjtt, ther kome aff Sieland, motthe førris hiid oc till Halmstad, thaa [e]r thett storligen behoff 4 . Kunde mand och forstercke thom y Halmsted tiill søes mit ij eller iij fencker knecthe, thaa kunde mand giøre fynden en stor affbreck. Ieg will fortøffue her tiill 5 ………… matt. wellg ………………………… mtts. will haffue mig. Oc will her mitt haffue etthe[r]s kong. matt. mit siell oc lijff oc en herlig seger vynding offuer etthers kong. matt. fyender thend alsommectesthe gud befalendis. Ex Lageholm torsdagen thend 28 octobris mdlxiij.
Etthers kong. mtt.
vnderdane
tyennere
Herloff Trolle.
s. 115Udskrift 1 : Kong. matt. [tiill] Danmarck myn alder naa[digste] herre vnderdanligen.
Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsarkivet. Brevet er en Del beskadiget.
30. Oktbr. 1563.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
En Del af Hallands Bønder have givet Løfte om Tilførsel af Proviant til Krigsfolket. Om Kong Eriks Krigsplaner. Han sender til Kongen en Landsknægt, som angiver at have noget magtpaaliggende at meddele. Der er Mangel paa Ammunition.
[Etthers] kong. matt., mijn ganske vnderdane thenesthe altiid forsendt mit waar herre. Alder naadigste herre, ieg haffuer nu tijngitt mit etthers kong. matt. almoge her paa thenne sijde Hallands aass, oc the haffuer alle wellwilleligen suarit, atthe wille gernne aff therres ydersthe macht oc formøge giøre tiillforing mit prouiantt, sameledis setthe op hoss etthers kong. matt. lijff och gods oc mit therres lijff affuerge etthe[r]s kong. matt. oc alles wores fijnder. Thett suarde alle, som bor her synden for Lageholm oc loffuede mit thett førsthe att føre hijd huer mand en te brød, j te oll oc en tynde haffuere, somme mere, huer epther syn formøge. Oc naar the horde, att krigs folkit komer, wille the tiillfore alle ander vaare ther haffuer krigs folkit tijener, och selge for pendinge. The andere bønder norden for Lageholms aa sende tiill tingit iiij mend oc beklagede thom, atthe aff ouer woll oc macht wore trengde fraa etthe[r]s kong. matt., saa the icke motthe kome tiill tynge, oc kunde icke kome tiill att giøre nogen hielp oc bijstandt epther thenne leylig hed, oc bade for guds skyld, att mand wille haffue thom vndskyllit, mens thett alder førsthe the sher eller fornømer nogen hielp eller fortrøstning, tha wille the saa beuisse s. 116thom y mod etthers kong. matt., att etthe[r]s kong. matt. skall haffue thom intit at skylle 1 .
Alder naadigste herre, geffer ieg etthers kong. matt. vnderda[n]ligen tiill kende, att y iaffttis sijlle kom her ij aff etthers k. m. tijenere aff Kneryd 2 sogen och sagde, att koning Erek haffuer ladett opbiude mand aff huss vtj Synder boo 3 , som allerede skulle forsamlle sig, oc will ther mit drage nett att Hysoltthe len 4 oc her bag om kryng ned y Hallandt, oc atthe skulle haffue nogen ryssig tygh 5 hoss same bonder.
Y iaffttis kom en aff myne spyer fraa thett suenske Iyer. Hand syger, atthe suenske lijder stor skaade aff byen oc er bleffuen mange aff thom, oc atthe suenske vdgiorde bonder møstrøster. Dog lader thett anit krigs folck sig høre mit stoltthe ordt, oc atthe haffuer bulluerckit alle portther tiill, atthe aff byen skulle icke kome vd oc giøre thom skaade. Hand sijger oc, atthe taller om, att ther skall ware store skytt tillbage, som the suenske venntther thom oc pocke stortt paa.
Hand sijger, atthe suenske siiger, att koning Erick skall lade sig høre om etthe[r]s kong. matt., thett etthers kong. matt. wor for Elsborig och kraffude arff epther ham, mens hand waar end nu icke død, mens wor nu komen oc wille selffuer fore arffen frem, mit mange stoltthe ordt.
Alder naadigste herre, y gaar kom thenne landsknecht tiill myn wacht en halff myll fraa slottit, huilken ieg nu sender etthers kong. matt. Hand berøptte sig for vach[tlen, att hand haffude att giffue etthe[r]s kong. matt. till kende, thett etthe[r]s kong. matt. laa stor macht paa. Ieg haffuer s. 117sportt ham att oc fijnder ham icke wed ett mund hol 1 , icke helder nogit synderligt, saa ieg haffuer ham mestencht, sender ham ther for tiill etthe[r]s kong. matt. paa vijdere besked. Alder naadigste herre oc koning, thett skall mit guds help icke haffue her nød y nogen maade, att vij io wille foruare thenne bro, tiill ieg fanger etthe[r]s kong. matt. wilge, mens ieg haffuer intit kørnne krud 2 tiill thesse hage skytther vden en x eller xij pund. Ther ieg kunde faa nogit, thaa skall thett icke spillis til forgeffues. Oc will ieg her mett haffue etthers kong. matt. gud almectiste befalit tiill lycke oc siger vynding offuer etthe[r]s kong. matt. fynder. Ex Lageholm thend 30 octobris mdlxiij.
E. k. m.
wnderdane
tyner
Herloff Trolle.
Udskrift: Kong. matt. tiill Danmarck, myn alder naadigste herre och koning ganske wnderda[n]ligen.
Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsarkivet. Skriften er paa enkelte Steder noget medtagen af Fugtighed.
1. Novbr. 1563.
Herluf Trolle til Hans Skovgaard.
Han sender tre svenske Overløbere. Den største Aarvaagenhed vises overfor saadanne og overfor svenske Spejdere. En Afdeling svenske Tropper er dragen til Halmstad for at slutte sig til den der i Lejr liggende svenske Styrke.
Wertlig, kerlig helssen altiid for sendt mit waar herre. Kere bole 3 , gode wen 4 , tijsse iij personer ere komen hiid s. 118tiill slottit, the tho y gaar morgis oc thend anden y iafftis sijlle 1 , aff thett suenske liger, oc epther thij att her tiill foren ere komen flere danske oc tijske, som beklager thom, atthe aff nod oc trang nødes tiill att løbe ther fraa, som the selffue nu beretthe kunde, oc thv wel haffuer hørt aff the andere, som ieg forre haffuer sendt kong. matt. fangen, som stemmer alle offuer ett, thaa haffuer ieg betrod thijsse paa therres eed vnder ett hengende 2 mit therres verge vden fengssell at drage tiill kong. matt. ther att thage vijdere besked, huor att kong. matt. vil haffuit mit thøm. Thett fornømer ieg, att vijsthe danske oc tijske y thett suenske leger, att mand lod thom 3 , her kome y gen, oc att mand handler vell her mit thom, thaa skulle thett icke lenge waare, for end the komer alle samens, mens ieg holder thett saa hartt, som oc for nøden er, atthi kunde ingen kundskaff faa her fraa. Alle saadane, her komer, forwarer ieg y tornit oc lader føre thom offuer aassen oc haffer vacht vd mit aaen, att ther ingen kand kome tiill bage y gen. Ieg steder icke helder nogen, som paa thene sijde er, att talle mit nogen paa hyn sijde aaen, vden ieg selff. Ieg will wil hollit mit guds help hollit(!), att the ingen kundskaff skulle faa her fraa. Koning Erick gaff en bonde xl ℔ vrtther 4 , att hand skulle lade syn son speye oss her. En anden stod hoss aff wore oc gick strax hed oc warde mig ther att, oc thend anden sende syn søn hiid at speye, som ieg lod setthe her y tornit, ther hand kom. Y gaar epther meddag paa ij melle her ner drog thett folck fraa Keeritt 5 oc tiill Halmsted tiill legrit, oc ther y bland er iijc Skotter, oc en Suenske, s. 119heder Krabbe Perssen, følger thom mit jc hesthe, oc som bønderne siger for mig, thaa skall thett ware thett folck, som waar y Bleking. Mig hobis mit guds hielp, att thett skall snartt gaa wel tiill, oc att vij wille faa slotts logen tiill [S]tockh[olm] for Halmsted 1 , thett rymer sig fast ther epther mit alting. Gud hand hielpe oss ther tiill. Ham wiill ieg altiid haffue thig befalit. Ex Lageholm mondagen thend i nouembris mdlxiij.
Herloff Trolle.
Udskrift: Erlig oc welbijrdig mand Hans Skowgaardt, kong. matt. secreterer, myn kere frende och bole wenligen tillscreffuit.
Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsarkivet, Indkomne Breve til forskjellige højere Embedsmænd samt deres Koncepter. I Brevets Slutning er et Hul i Papiret.
[Bilag.]
Mogens Jonssons berettning, att hand tijener en skijtthe, som er en bonde, som bor v Aasherritt y Sørberg 2 oc haffer vd giortt 3 iij hesthe, oc koning Erick giffer ham tiill vnderholding paa huer hest om monetthen ij ℔ orttur oc xx mark orttwr om arritt for ardis pendinge 4 , oc legger vnder Anders Olsson 5 hans fane, er jc oc xl starck, oc beretthe tijsse faner att ware for Helmstaa :
Anders Olsens faane
Her Gostaffs 6
tijsse iij faner waar the rijtther, som lode seg she for leyritt for Elsborg.
Oluff Stagi 7
s. 120Hand beritther, atthe skulle ware elluffue eller xij faner, dog ved hand icke naffn paa rittmesterne, mens siger, att k. E. er for Holmstad mit all syn macht oc koningen er ther selff y egen person, oc att koningen lader sig høre, att hand icke wil drage ther fraa, for end hand faar byen, oc att hand will tøffue ther the danskis komme.
Hand wed icke rett besked om skyttit, mens hand tror, atthe skulle wære ved en xviij stycker, stortt och smott, vnder tagett en lxxx kerrer, som legger iij sma stycker paa huer kerre.
Hand beritther, atthe aether oc haffuer begyntt att skandsse hartt for portthen paa thend norder sijde, oc the haffue graffuit graffuen vd paa then norder sijde, att wanit er vdløbitt aff graffuen, oc y gaar waare the offuer paa thene sijde aaen att beshe, huor the wille skandze oc opretthe skytthett tiill att skijude y byen paa thenne syndre sijde. Koning Erick kom for Halmstad nu y søndags 1 .
Anders Ingilss[on] tyener en skytthe, en bonde, bor hartt hoss Bogesund y Wedasloff 2 , haffuer iiij heste, legger vnder Anders Olsson. Hand sijger, att the are x faner rytther, viij fenckçr knectthe, the andere ere alle bønder. Skijcttit(!) ved hand ingen synderlige rede att giøre paa, mens hand siger, atthe haffuer vest actit att trorme(!) tiill byen mit thet første.
Jens Bijrgesson tven[en]dis mit tho hesthe hoffuer paa huer hest om monitthen viij ℔.
Hans rittmesther hieder Anders Olsson offuer ij faner, huer fane er iij hundertt starck.
Hand sijger, att koning Erek er personligen y leyritt.
Hand beritther, att tijsse faner skall ware for Halmstad:
Hertug Mogens faane 3 ,
her gostaff Olssons fane,
tho oplandske faner, then enne ær her Iiffuer Ijuerssen 4 och thend anden er Erick Knudsson riittmester offuer,
Oluff Stackes fane,
Anders Olssens faane,
hengste rijdernes fane,
koningens egen faane.
Koning Erick haffuer icke, thett hand ved, vden 5 feneker tijske knecthe. Hand beritther, att the haffuer otthe groff stycker, mens ther er ij nogit saa store, thett storsthe styeke gaar xvj øxen for.
s. 121Eend haffuer the iiij ander stycker, ther gaar iiij oxen for huertt.
Eend haffuer the iiij smaa stycker paa miker 1 .
Hand beritther oc, atthe suenske formoder thom mere skytt att kome epther.
Hand beretther oc, atthe lader thom høre, atthe welle byde 2 .
Hand beritther oc, atthe haffuer graffuit en grøff[t] om therris leyer mellom byen oc thom, atthe y byen skulle iick[e] kunde offuer falle thom om natthe tijde.
Paa Bagsiden: The iij sue[n]ske fangers bekendelsse.
Optegnelse med Herluf Trolles Haand. Indlæg i foregaaende Brev.
3. Novbr. 1563.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Spejdere have skaffet Underretning om de Svenskes Bevægelser og Krigsbegivenhederne ved Halmstad. Han gjør alt for at hindre Svenskerne i at faa Underretning om de danske Tropper. Han haaber sikkert at kunne holde Laholm.
Etthers kong. matt.s, myn ganske vnderdane tijenesthe nu oc altiid forsendt mit waar herre. Alder naadigste herre, giffuer ieg etthers kong. matt. ganske vnderdanlegen tiill kennde, att ieg haffuer fangit nogen myne bud, som ieg haffude y thett suenske leger, oc the beritther for mig, att nu vtj mondags thaa haffude the suenske delt thom y tho hobe, oc thend enne hob lode the drage thenne veg, lijge som the haffude komit her fraa, oc droge hastigt mød broen tiill Halmsted oc mentthe, att the y Halmsted skulle entthen fallit vd eller ladit portthen op oc skulle icke anit haffue vist, end thett haffude warit etthe[r]s kong. matt. egit folck, oc the holt thom hartt mod broen, oc the anden(!) suenske lode, som the wille formeentt thom thett oc the skermissilt mit huer anden mit løst krudt, mens etthers s. 122kong. matt. folck y byen lode thett saa ske oc waare stylle, vden allenne atthe skenctthe thom mit ett skud eller thv. Sameledis ther theris skermessil, som the suenske selffue giorde, haffude ennde, thaa begyntthe the vd aff bijen mit nogen faa heste oc rychtte vd, oc thett lycttis thom, saa atthe fijnnge fultt fannger y bijen aff the suenske oc thrij stocker skøtt, ett passeligt oc thv smaa. Sameledis beritther the mig och, att thett største stycke, som the suenske haffude, ther the skulle foere thett offuer thend ny broo, som the haffuer giortt, ther the kome paa broen, thaa hualde 1 broen, oc skijtthett falltt y aaen, oc drucknit en vj eller otthe paar øxen. Thette skede alt y mandagis, och sijger same speyer, att the iij store skytt, som the suenske pucker oc truer saa stortt paa, atthe ere icke end nu komen. The sijger oc, atthe tror wijst, atthe neppeligen skulle wille bijde, naar the formercker, att etthers kong. matt. kriigs folck komer. The sijger oc for meg, atthe suenske beklager thøm, atthe kunde icke faa kundskaff om etthe[r]s kong. matt. krigs folck. The siiger oc, atthe sue[n]ske haffuer bodit thom pendinge, atthe skulle flij thom kundskaff, mens ieg stheder ingen her offer aaen, icke heller nogen att talle mit thom, vden ieg selff, saa att ingen fryntt eller fijend paa thenne eller hyn syde aaen kand icke(!) kome tell huer anden, saa the mit guds hielp ingen kundskaff skulle faa. Wtj natt haffude the suenske her hartt mod brøen her ved slottett en lx hesthe, tho aff thom wore her hartt hoss broen, mens vij holler oss platt stille bode y byen och her paa slottit, atthe icke skulle mercke, huad helder her er folck eller ey. Ieg haffuer och ladit for waare broen, saa atthe skulle will lade oss thend vforderffuit. Anitt haffuer ieg icke nu att scriffue, mens will nu oc altiid haffue etthers kong. matt. mit siell oc lijff thend almecteste gud befalendis tiill siell oc liff oc s. 123seger vynding offuer alle etthe[r]s kong. matt. fijender oc vuener. Ex Lageholm onsdagen thend 3 nouembris mdlxiij.
E. k. matt.
wnder
danne tyener
Herloff Trolle.
Udskrift: Høgborne fursthe, stormectiste herre, her Frederick thend annen, mit guds naade Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis koning, hertug vtj Slesuig, Holsthen, Stor[m]arn oc Dyttmersken, greffue vtj Oldenborig och Delmenhorst, myn alder naadigste herre oc koning ganske wnderdanligen.
Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsarkivet.
5. Novbr. 1563.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Han beklager Mogens Gyldenstjernes Afgang som Statholder i Kjøbenhavn og lover vedblivende at sende ham Underretning om Krigsbegivenhederne; i Efterskriften meddeler han, hvad han har faaet at vide om Halmstads Belejring. De danske Krigsfolk begynde at komme. Om Spejdervæsenet.
Mijn ganske wenlige oc kerlige helssen altiid forsendt mett waar herre. Kere her Magnus, ganske gode wen, tacker ieg theg ganske gerne for all ære oc gott, som thw meg altiid giortt oc beuist haffuer, huilkiitt ieg alle mynne dage ganske gernne fortijenne oc forskijlle wiill mett guds hielp oc altt thett, y myn macht er, ther thw eller thijnne kand haffue tijenesthe eller gott aff. Kere her Magnus, ieg haffuer nu formertt leylighed aff thijn, myn broders oc Bijrgittis screffuelsse, atthv est forskaanit mett thend bestilling oc thijenesthe paa slottiitt 1 . Ther som att thett waare s. 124saa gott for kong. matt. och thetthe rijge, som thett er for theg selff, thaa vntthe ieg theg thett ganske gerne, attw nu y thijn skrøbelighed 1 motthe haffue roo och mag wden bestilling, mens thett wed ieg, att ther thv haffude bleffuit y samme bestiling, thaa haffude ther(!) woritt kong. mtt. oc rijgit tiill besthe oc tiill bijstand. Ther fore giør thett meg ontt, att ieg hører, attw haffuer afftackitt, och att spillit nu regerer seg selff, som thett will. Ieg wille, at myn broder waare ther och fraa, thij hand er altt for from tiill thett selskaff. Gud han raade dog for alting, oc all sag gaar dog, som hand will, oc hans tiill gode. Kerre her Magnus, ieg formerker aff thijn screffuilsse, attw bleffuer y Københaffn paa nogen tiid. Hues tijennder eller nytt her vancker, will ieg altiid screffue theg tiill, saa offtte som mig sthedis budt, oc ieg wiill alle myne dage altiid giøre alt, huad som thv kand haffue tijenesthe oc gott aff, oc skall altiid mit guds hielp bleffue wed thett gamle. Wiltthv well giøre oc sye Anne mange gode netther paa myne vegnne. Her mett theg gud befalendis. Ex Lageholm fredagen thend 5 nouembris mdlxiij.
Herloff Trolle till
Herloffsholm.
Kere her Magnus, nytt er her intit, vden atthe vtj Halmstad holle thom rettheligen well oc giører the suenske stor skaade mit skermijssil oc skiuden. The haffuer fangit iij suenske stijcker ind y byen, thett fijerde fait y aaen for the suenske selff 2 . Koning Erick haffuer ett suartt tall folck, dog meste paartthen bonder, oc lader sig she, som thom fattis raad oc forstand, gud ware loffuit 3 . Och tror ieg icke anit end, att vij wille mit guds alme[c]testes hielp s. 125slaa och for iage thom vden stor skaade oc wmage 1 . The haffer for vijsse tijender y therres leger, att kong. matt., vor n. h., er y lantthe Holsten hoss hertug Aluff om hieelp 2 . Wortt folck begynder nu fast att kome an, oc will thett icke waare y otthe dage, for her komer en ende paa. Ieg holder thett her saa, att ingen huerken frijntt eller fyende komer her nogen stedz offer. Vij haffuer kundskaff fraa thom huer dag, oc the ingen fraa oss. Ieg lader kundskaberne oc bleffe paa hyn syde broen, atthe icke helder kome her offuer och taller mit ingen vden mit mig selff 3 .
Udskrift: Erlig oc welbijrdig mand her Magnus Gyldenstierne tiill Stijerneholm, ritther, myn besynderlige ganske gode wen, kerligen till screffuit.
Egenhænd. Orig, med Segl i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsaml.
Oktbr. eller Novbr. 1563?
Optegnelse af Herluf Trolle angaaende Forstærkning af Mandskab.
Ther som her wor en fane rijtther, thaa kunde vij end haffue nogen tijd [at] fordreffue och iage huer anden, att the skulle icke lenges. Ther her oc kunde kome nogen flere hageskytther, thaa gøres thett behoff, tij thett falder tijsse s. 126alt for hartt att woge dag oc natt 1 . The waage saa gott som dag oc natt 2 .
Egenhænd. Orig, i Rigsark., Krigen 1563—70, Diverse Dokumenter.
April 1564?
Optegnelse ai Herluf Trolle om Flaadens Tilstand m. v.
Om skijben haffuer thett thenne beskedt.
Forst att alle skijben ere ferdige saa ner som thett ny oc thend Suenske iomffrv, som skulle mit guds hielp bleffue aldeles rede inden xiiij dage 3 .
Thesse orloffs skeff oc pyncker 4 ere opskyckit tiill Norge epther kong. matt. befaling oc scriffuelsse 5 .
1. Greb aff Kongsberg
skeff
2. Køge høg
3. Engelske kedtze
4. Malmøs falck
barcker.
5. Normand
6. Fronen — en roders iacth som en liden gallij.
7. Gogen
roders iactther
8. Vglen
9. Lyllien — en pyncke.
10. Opslogs pyncke.
11. Eisborg pyncke:
12. Vnge forten — en stor skeffs baad.
End er ther ij smaa frijbytther.
s. 127Tesse skyff ere vnder thend pomerske syde for Ny dyb 1 :
1. Arken aff Dansken.
2. Iegeren.
3. Biørnen.
4. Flygendis gest.
5. Thend suenske barck.
6. Falck v. Bergen.
7. Nactter galen.
8. Enckhysser 2 pyncke.
9. Hertug Aluffs 3 pyncke.
10. Suortthe pyncke.
Thend danske iomffrv er vdsendt att. hentthe thett redskaff oc skøtt, som bleff reddit aff Kyntt gottes for Borengholm.
Thesse skeff ere hieme y haffnen:
1. Ieger mester.
2. Mercureus.
3. Suenske iomffrv.
4. Krabatt.
5. Acchelles.
6. Lijbske Chrestopher.
7. Danske Chrestopher.
8. Elephantthen.
9. Solen.
10. Ionas.
11. Poppegayen.
12. Sanctthe Iørgen.
Item X aff tesse skeff ere aldelis rede och skulle mit guds hielp legge vd y morgen aff haffnen oc paa strømen.
s. 128Ther som att gud wiill, att mand kand bekome fetallij oc skott, thaa skall thenne flode wære ferdig mit thett a[l]der første.
Ieg haffuer tald mit rentthe mester 1 om pendinge, som folkit skall haffue, for the løber vd att købe thom, hues the behøffuer. Rentte mester syger, att hand ved ther ingen raad tiill. Ther folket icke faar pendinge, thaa komer icke skijben vdt.
Item om thend lijbske artickell mit thett bijtthe forandriing, thaa wed ieg intit andit forslag att giøre ther paa, vden som artickelen formelder.
Mens epther thij att the lijbske haffuer forklaritt thom, att thett er icke anderledis mentt en paa skibes och krigs folkit, oc forbuntthe formelder, att the, som thett meste arbed giøre, skall haffue en fordell for the andere epther gott folks kendelsse 2 , ther som att kong. mtt. naadigste will vnde sitt krigs folck thend same fordell, ther the lijbske wille vnde therres, thaa geffue kong. mtt. mig ful macht att beslutthe mit her Friderick Kneffuell ther om.
Egenhænd. Orig. i Rigsark., Krigen 1563—70, Diverse Dokumenter.
11. Maj 1564.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Han har besluttet at gaa under Sejl og sender Kongen Sejlordenen; ønsker al Proviant sendt til Gulland og tilraader Kongen i Sundet kun at anholde de Skibe, som sikkert gjøre Fjenden Tilførsel; herom beder han Underretning givet Tolderen i Helsingør og udbeder sig selv Forholdsordre.
s. 129Etthers kongl. maytt. myn vnderdanige tyeneste altiid forsendt met wor herre, ynskendis etthers kongl. majst. lycke oc salighed bode till siell oc liiff. Aldernaadigste herre, etthers naadis skiibs flode kom her for Dragøør vti afftis, tha X slog 1 . Y dag haffuer alle høffuitzmend met mig besluttet at gaa till segels oc bruge søen, ingenstedz sette 2 , then stund winden føger, før gud will, wii finnder wore fyender. Wii thuiler slett intet, att gud skall io wære met oss oc imod wore fyender oc giffue oss seyger oc offuerhand offuer thøm alle. Vii haffuer oc giort ordning, huor huer skall segle, epthersom thenne sedell vduiser. Ieg will oc altiid skriffue etthers k. m. till, saa offte mig stedis bud, huor wii ere, oc huor till gaar. Wille e. k. m. forordene, att al prouiant oc fetalle matthe forsendis till Gullandt, ther will ieg lade besked hoss Iens Bylle 3 , huor wy ere att fyndes, oc ieg ther kand annammen eller lade henten. Om thee skiib att anholde y Sundet, etthers kongl. majst. skriffuer om, talte ieg met then lybske amiral 4 , oc tyckes oss paa etthers kongl. majsts. gode behag, att mand ingen anholder vden thøm, mand wisseligen weed, som giør fyenden tilføring, mens att mand lader alle skippere met alt hans s. 130skiibs folk suerge oc certificere for tolleren, atthe icke skulle løbe paa ander haffner, end som hand thøm forholder, och etthers kongl. majst. wille scriffue tolleren till, huor widt e. k. m. will stede thøm att segle østert 1 . Wille e. k. m. oc lade schrifFue mig till same beskeed, tha will ieg oc haffue ther ett indseende mett, om nogen fyndes paa annit fare wand 2 . Ieg wed nu intet ydermere att scriffue, mens beder, att gud will beuare etthers kongl. majst. mett all lycke, seyger oc welfart baade till siell oc liiff, oc att gud will giffue meg oc thisse gode mend met all skiibs floden att tyene e. k. m., att thett kand were e. k. m. oc Danmarckis riige till gaffn oc gode, huilcket vii alle hobes till att skie skall, amen. Ex etthers kongl. majsts. orloffs flode thend n maji mdlxiiii.
Etthers kongl. majsts.
vnderdane tyener
Herloff Trolle.
Udskrift: Høgbarenn, stormechtigste første oc herre, her Frederich den anden, Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis konnig, hertug vdy Slesswiig, Holstenn, Stormarnn oc Ditmerskenn, greffue vdy Oldenborgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre, gandske ydmyggeligen oc vnderdanig tilsendt.
s. 131Ordning, hvorledes den under Herlov Trolles befaling
staaende flode skulde segle.
I Guds naffn.
Fortuna 1 .
Danske Christopher.
Lybske Christopher.
Mercurius.
Arcken.
Elephanten.
Løffuen.
Dauid.
Solenn.
Kindt gaades.
Falck van Aalborgk.
Pappegoye.
Iegerenn.
Englesk Ketze.
Ionas.
Morian.
Høgenn.
Griffuen.
Biørnenn.
Nordmand.
Geesthenn.
Santhe Iørgens boyert 2 .
Hertug Oluffs pincke.
Iompffru pincke.
Gøgenn.
Thisse ere forordineret att løbe for heden 3 paa kundskaff oc komme till floden, naar the fornemer fienderne etc.
Første gud will, at ieg kommer till die lybske, tha achter ieg att sette thennom y thend siette rege bland Iegeren oc Morianen, saa at wy haffuer nogen aff wore skiib bag thennom 4 .
Aftryk efter Danske Magazin III. 212 ff.
16. eller 17. Maj 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Om Flaadens Sejlads; han har holdt Raad med sine Officerer om Planerne for denne. Den lybske Admiral har ytret Frygt for, at Flaaden ikke var tilstrækkelig stor, men Herluf Trolle venter endnu 2 Skibe. Han sender Flaadens Slagorden samt et Brev fra den lybske Admiral, endvidere en Fortegnelse paa, hvad der endnu mangler Flaaden saavel af Mandskab og Haandværkere som af Udrustningsgjenstande, hvilket han gjentagende beder sig tilsendt. Skibet Achilles er bleven rustet; en Fribytter, der er i Farvandet forud for Flaaden, ønsker han at knytte til denne. De syge Folk sender han i Land og beder friske sendte i deres Sted. Skyts trænger han ogsaa til. Lybækkerne maa allerede proviantere paa Bornholm.
Wenlig, kierlig helsenn nu och altiid forsendt met wor herre. Kierre her Monus, gandske gode wen, ieg tacker deg gandske gierne for møgid gaat, som du meg altiid giort och bewiist haffuer, huilckid ieg altiidt gierne met theg igien fortiene och forskylle will. Kierre her Monus, giffuer ieg theg wenligen till kiende, at siiden y onssdags 1 , wy løbe fraa Kiøbenhaffnn, tha haffue wy stedtze werid vnder segell och hollid søenn a ff en bo 2 och till then anden, thy wijnden waar oss emodt, mend mellum sondag och loffuerdagen om natten tha haffde wy saa stor en storm imod oss, saa at wy maathe løbe hiid och sette weed Falsterbo reffuell, huor wy ligger end nu, thj werid er oss emodt. Thet første gud will giffue oss nogen windt, tha skulle wy icke ligge her lenger. Kierre her Monus, y gaar haffde ieg mine hoffuidtzmend och styremend till samens och forspurde meg met thennum, om thet waar radeligt, første gud giffuer oss winden, att wy tha holler søenn och løber for gullandtzske sandt øhr 3 , som ligger paa thj vgge sex 4 neer thend suendske skeer, eller at wy skulle løbe till den suendske sand øhr, som ligger nogid ostenn for Stockholms skeer, eller s. 133och at mand will løbe ind y skieren. Thette forskreffne er tagid y id beraad, till saa lenge at wy kommer vnder •Gulland, thy att alle styremend siiger, at thett kand icke andit werre, end at wy io skulle sette vnder Gullandt etc. Thend lybske amyrall gaff och till kiende, at vdy fiør haffde kong. maytt., min aller naadigste herre, vdrystett siuff och tiuffue gode orloffs skiib, och at kong. maytt., min aller naadigste herre, haffde loffuid och till sagt thennom nu vdy thenne sommer at vdgiøre en stadligere 1 hielp end y fiord. Nw fande the icke vdenn xix orloffs skiff y thenne flode for vdenn iacter, sagde ther hoss, at dij icke torde griffue finden an y fior, och meenthe, huad mand nu skulle giøre, effther wy waare icke saa mange skiib, som wy waare y fiør. Huor paa ieg haffuer giffuid hannum och dy lybske for suar, at om wy icke erre saa mange, som wy waare y fiord, tha wille wy met gudtz hielp. werre willie, och thett skall met gudtz hielp gaa well till, och sagde thennum ther hoss, at kong. maytt. war fororsagt att sende viij skiff till Norge, som skulle haffue werid vdy thenne flode etc. 2 Sammeledis at ther er end nu tho weldige skiiff forhandenn, som ieg formoder huer time at skulle komme till oss met thett første, huilckid dj begierede, at ieg wilde skriffue effther them, som er Krabbathen och thend Suendske iumffrw, at the wille komme till oss mett thett første 3 . kierre her Monus, ieg sender theg och en vdskrifft vdaff thend ordning, som wy haffue giørt, oc wy acter mett gudtz hielp at holde, naar som at wy seyler eller och saa søger wore fyender, om thu wille giffue kong. maytt. thenne leyligheedt till kiende. Ieg sender theg och et breff, som Frederich Kneffuell skreff meg till igaar, siiden hand war dragen fraa borde 4 . Kierre her Monus, ieg sender theg och et register paa nogen deell, som oss fattis, och beder ieg theg gierne, s. 134athu wille well giøre och skicke oss thett effther mett thet farste etc. Kierre her Monus, huor som ieg y nogen maade kand tiene deg, tha gior ieg thet gandske gierne etc. Giør well och siige din kierre husfrw mange gode necter paa mine wegne etc. Her met theg gud befalendis etc. Ex Fortun vnder Falsterbo onssdags thend 16 may anno dominj 64 1 .
Herloff Trolle.
[Paa et løst Blad:]
Kierre her Magnus, efftherdij saa at tijdenn forloffuer, disligiste at ieg formercker vdaff nogenn styremendt, at thet intid haffuer paa seg met then tillsending, som dij lybske haffuer talid om, tha haffuer ieg seet for gaat an at vdryste Achilles 2 till arloff och will ther for tage et stycke aff huert skiib her y flodenn, disligiste nogid folck och bemanne hannum ther mett. Kierre her Magnus, wille thu och giffue kong. maytt. till kiende, at thend frij bytther, som Claus Rantzow 3 haffuer vdgiørt 4 , at ieg formercker, at hand er løben for oss vd och will till Nerwen 5 , thet kom en aff wore pincker och talede met hannum vnder Borringholm. Ther som at ieg kand komme till hannum y søenn, tha will ieg beholde hannum hos flodenn. Kierre her Magnus, ieg sender thette her siuge folck y landit och beder gierne, at mand wille sende meg fersk folck igien. Sammeledis at mand wille sende meg et hundritt eller halffandit hundrit hage skytther, at ieg kunde besette Achilles mett. Och haffuer ieg tegnid paa thenne indlucte sedill paa(!), hues ieg wilde haffue och meg fattis, beder ieg theg ther forre gierne, athw wille well giøre och fly meg thett met thett første etc.
Kierre her Magnus, meg fattedis møgid vdi Kiobenhaffnn, s. 135effther som ieg drog aff, och beder ieg theg gierne, athu wille giøre well och fly meg thett met thett første.
Forst fitallij.
Halff andit hundrit hage skytther.
Sex tømmermendt.
Fire pibere.
Tiuffue bysse skytthere.
Sex tønner liuss.
Halff andit hundrit nøgele segell garnn.
Segell lerid xviij ryller.
Kraffueell 1 speger j tysendt.
Suendske speger en j tønne.
Offuerlobs 2 speger ij tønner.
Tho eghe plancker.
Tho badskier.
Tiuffue par hencksler och kramper till portene.
Kierre her Magnus, ther som der war raad till, at mand haffue kund bekome en hundrit gode bodtzmend, tha giørde[s] the oss saare well behoff.
Kierre her Magnus, om thett er saa, at thj Skotter kommer ther vdy Sundit, som Fredrich Kneffuell skriffuer om, wille mand da sende them effther meg, tha wille ieg stercke wore flode met thennom och tage aff deris folck oc sette paa wore skiib oc aff wort folck setthe paa deris skiib Igienn 3 .
[Paa en løs Seddel:]
Kierre her Magnus, oiii ther waar nogen skyd y Kiøbennhaffnn aff at lade, tha haffde ieg well behoff, at mand s. 136kunde faa en vj helle iern slanger 1 oc vj quartyr slanger oc iiij halff slanger oc nogen anden skott, som skulle were paa Achilles,.at om ther staar nogen raad till, at ieg kunde faa them etc.
Disligist, kierre her Magnus, siger och beclager seg dy lybske, at the erre nød till at sette vnder Borrigholm for fitallie skyldt.
Udskrift: Erlig och welbyrdig mand, her Magnus Gyldenstierne till Stiernholm etc., ridder och kong. maytt. stadtholder paa Kiøbenhaffnn etc., min besynderlige gode wenn, gandske wenligenn till schreffuitt.
Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Brevet har Paategning om at være modtaget den 18. Maj.
21. Maj 1564.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Han indberetter, at Flaaden har lagt sig ind under Bornholm, forat Lybækkerne kunne proviantere. Han agter derefter at søge Fjenden mellem Øland og Gulland. Han udtaler sin Tilfredshed saavel med Officererne som med Mandskabet.
Etthers kongl. majst. myn gandske vnderdanige tyeneste mett all lycke, welfart oc salighed altid forsendt met wor herre. Aldernaadigste herre, werdis etthers kongl. mayst. att wiide, thett wii er komen hid vnder Boringholm mett e. k. ms. orloffs flode nu i torsdags afften 2 , ther x slog. Or sagen, huorfor wii her lode ancker falle, er, atthe lybske sagde, seg ingenstedz lenger att kunde kome, førend the finge taget mere fætalli ind 3 . Nu y fredags toge the fætalli ind, dog icke all samens. Y gaar war thet sadan en storm oc wedder, att mand intet kunde handle seg. Nu thett er bleffuen stille, will wy met al fliid fordere, att thet s. 137skall strax skee, oc wii mett thenne wind wille holle oss y the suenskes farewand mellom Øland oc Gulland. Wii haffuer end nu ingen wisse tyender, huor the suenske skiib ære. Wii hauer alle wore pincker for vdt om kundskaff oc wisse tyender. Thet første wii bekommer wiss kundskaff, tha wille wii haffue wore fyender vspard, oc oss haabes met thend alsommecteste gudz hielp att fange en erlig seyer offuer e. k. ms. oc riigens fyender, thett e. k. m. oc wii alle wil bede gud om oc tro hans guddomelig almectighed ther till, att met thet første wisseligen skee skall. Etthers kongl. maytts. gode mend, tisligeste alt e. k. ms. kriigs folk holder oc skicker sig oc emod mig y e. k. ms. tyeneste met all willighed oc lydighed y alting som horsame, erlige, tro mend oc icke anderledis end som mine egne brødre oc børn. oc oss alle hobes, at thett skall gaa well till, gud till loff oc ære oc e. k. m. till ett gott naffn oc gaffn. Hermett will ieg oc thenne ganske flode haffue e. k. m. till siell oc liiff oc en erlig seyerwinding offuer e. k. ms. fyender then euige gud befalit. Aff etthers kongl. majsts. orloffs flode pynse dag aar mdlxiiii vnder Boringholm.
Etthers kongl. maytts.
vnderdane tyener
Herloff Trolle.
P. S. Allernaadigste herre oc konnig, hues som meg fattis, thet haffuer ieg skreffuid her Magnus Gyldenstierne till 1 .
Udskrift: Høgbarenn første, stormechtigste herre, her Frederich den anden, mett gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis oc Gottis konnig, hertug vdi Slesswiig, Holsteen, Stormarnn och Dittmerskenn, greffue vdii Oldenborgk och Delmenhorst etc., mynn allernaadigste herre och koning, vnderdanig.
Aftryk efter Danske Magazin III. 215 f.
23. Maj 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Han beder indtrængende om Tilførsel af Proviant, da der begynder at blive Mangel derpaa. Han agter nu at sætte Kursen mellem Øland og Gulland. Til Skibet Achilles behøves en Præst og til Flaaden i det Hele nogle Badskærer. Han sender en Tømmermand hjem.
Wenlig, kierlig helsenn nu och altiid forsendt met wor herre. Kierre her Magnus, gandske gode wen, tacker ieg theg gierne for alt gaat, som du meg altiid giortt och bewiist haffuer, huilckid ieg gierne igien fortiene och forskylle will. Kierre her Magnus, giffuer ieg theg wenligen till kiende, at ther begynder all rede att bliffue brøst paa fitalij her paa skijbene, och mestenn for øøll, saa at wy maa tage aff det ene skiib och dele iblandt the andre. Och haffue wy end nu en skijb merre vdrystid till aarloff, som er Achilles 1 , och haffuer ieg sett weed halff anden hundrit mand ther paa, som wy fick her paa Borringholm, och fattis hannum och saa fitallij ther till. Beder theg ther forre gierne, athu wille giore well och hielpe till, at wy kunde faa fiitalij effther oss met thett allerførste mueligt kunde werre. Samledis, kierre her Magnus, giffuer ieg theg wenligenn till kiende, at wy ret nu y then time (y gudtz naftnn) acter at løbe her fraa Borringholm oc lobe imellom Ølandt och Gullandt rett paa the suenskis farewand, gud almech[tig]ste giffue till lycke och saligheedt etc. Kierre her Magnus, beder ieg theg, athu wille giore thit beste, at wy maathe faa fitalij met thet første etc. Hues ieg kand werre theg till willie oc tieniste vdy nogen maade, gior ieg gandske gierne etc. Wilthu giore well oc siige din kierre høstru mange gode necter paa mine wegne. Her met theg gud befalendis. Ex Fortun vnder Borringholm tiisdags thend 23 maj anno dominj 64.
Herloff Trolle.
s. 139[Paa en løs Seddel:]
Kierre her Magnus, giffuer ieg theg och saa wenligen till kiende, at oss fattis well en trj eller fire badskier och en predicant till Achilles. Beder ther forre gierne, athu wille giøre thit beste oc lade forhore, om ther waar nogen raad till at bekome them, fordj her er en tho eller iij bleffuefn] siug ther aff, saa mand intid kand bruge them. Vale.
[Paa en løs Seddel:]
Kierre her Magnus, ieg sender theg nu thenne skiibs tømmermand hiem vdigien, athu kand haffue ham at bruge ther, oc er hand en god tommermand oc kand well arbeyde, mend hannd er saa barsk, at hand ther forre icke tiener her till skiibs.
Udskrift: Erlig och welbyrdig mandt, her Magnus Gyldenstiern till Stiernholm, ridder, kong. maytt. stadtholder paa Kiobenhaffn, min besynderlige gode wen, gandske wenligen tillskreffuit.
Orig. med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.
25. Maj 1564.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Han indberetter, at Flaaden er ankret op under Karlsø ved Gulland uden endnu at have truffet Fjenden. Der er megen Sygdom og Dødelighed paa Flaaden, ligesom der er Mangel paa Øl. Han ønsker snarest at møde Fjenden. «Achilles» er bleven udrustet.
Etthers kongl. majst. myn ganske vnderdane tyeneste altiid met wor herre. Aldernaadigste herre, giiffuer ieg etthers kongl. majst. ydmygeligen tillkiende, att wii komme hiid vnder Guttlandt oc lode ancker falle vnder Kaars øø 1 s. 140y iafftes, ther klocken war x. Wy haffuer wore pincker vde om kundskaff En aff them er komen hiid till oss oc førde en bonde med sig, som the toge paa Ølandt. Same bonde siger, atthe suenske skulle ligge for Elsnabben 1 , oc atther skall ligge nogen galleyer for Kalmar. Ellers haffuer wii endnu ingen tyender fangit, icke heller fornomit nogen synderlig fyende. The andre tho wore pincker løbe frem beder att forskaffe oss kundskaff. Saa haffuer alle høffuetzmend met mig oc taldis wed, hues nu ydermere er att foretage, oc met gudz hielp mett gudz raad er besluttet aff oss alle at wille gaa till segels oc søge fyenderne. Enten wii søger thøm for Elsnabben eller andersted, staar y gudz allweldigs haand. Gud almecteste hand giffue oss lycke oc en erlig seyer offuer wore fyender. Att saa wisseligen skee skall, bør oss alle at bede gud om oc tacke gud therfor, amen. Ieg giffuer etthers k. m. oc vnderdanligen tillkende, att her er meget siugt folck paa skiibene, oc mange døer bort, gud were alles vores hielper oc giffue en salig stund, y naar thet skal være. Saa er her oc allerede stor brøst y floden for øll, som ieg ydermere haffuer screffuit etthers kongl. majsts. statholder her Magnus ther om 2 . For slige oc andre aarsager mere er thet wort beste att søge wore fyender met thett første, gud hand være met oss. Ieg haffuer vdrøst Acchylles 3 till ett orloffs skiib oc satt ther ett hundert mand paa, som ieg oc nu prouanterer aff then fetalli, ieg haffuer, saa langt som the lengst kand strecke sig. Thett første gud will, att wii kunde kome the suenske saa ner, att wii komer y tale mett thøm, tha skall ieg skriffue etthers kongl. majst. gode tyender till met gudz hielp. Gud almecteste hand giffue e. k. m. lycke oc salighed, seyer oc offuerwinding offer alle e. k. ms. fyender oc s. 141uwenner, att etthers kongl. majst. met alle e. k. ms. tro vndersatthe maa aff hiertet loffue, tacke oc hen ed i de thend euige gode gud, amen. Aff etthers kongl. majsts. orloffs flode torsdagen thend 25 maji mdlxiiii.
Etthers kongl. majsts.
wnderdane tyener
Herloff Trolle.
Udskrift: Høybarenn første, stormechtigste herre, her Friderich den anden, met gudz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis koning, hertug wdy Slessuiig, Holsteenn, Stormarnn oc Ditmarskenn, greffue vdy Oldenborgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och koning, vnderdanig.
Aftryk efter Danske Magazin III. 214 f.
25. Maj 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Flaaden er ankret op under Karlsø. Der er Mangel paa Øl og snart paa Proviant; mange af Folkene ere syge og en Del ere døde. Han ønsker snarest at søge Fjenden. Han foreslaar, at der sendes Malt til Gulland til Brygning. Han beder om Underretning om, hvilke Tidender der haves i Kjøbenhavn. Han beder sig nogle Badskjærer tilsendte.
Wenlig, kierlig helsenn nu och altiid forsent met wor herre. Kierre her Magnus, gandske besynderlige gode wenn, tacker ieg theg gierne for møgid gaat, som dw meg altiid giort och bewiist haffuer, huilkid ieg gierne igienn forskylle och fortiene will etc. Kierre her Magnus, giffuer ieg theg wenligen till kiende, att ieg y afftes kom her vnder Gullandt met kong. mayt. orloffs flode, och lod wy vnder Karsso wore ancker falde, ther klockenn waar x etc. 1 Her s. 142begynder att bliffue stor brøst for øll paa mange aff skijbene, saa at ieg alrede maa tage aff thett ene skiib och dele eblandt the andere. Och ieg haffuer och vdrøsted Achilles till et orloffs skiiff och tagid et hundrit mand aff Borringholm och satt ther paa och spijser them aff den fijtalij, ieg haffuer, saa langt som then kan naa. Ther forre wille thet werre fornøden, at her kommer fitallij och øll met thett første. Her er och bleffuenn en heell hob aff thette folck siug, och somme erre dod aff dem, saa at thett er icke gaat at ligge lenge still met thennom. Met thet første met gudtz hielp, mens folckid er før och løstigt, for end fitalienn gaar mett, acter wy at søge worre fyender, gud alsommech[te]ste hand giffue oss lycke ther till och forlene oss en god seyerwinding offuer worre fyender etc. Och haffuer ieg ther forre haffd alle hoffuidtzmendene till samens y dag, och haffue de alsamenn raadtt saa, at wy met thet første gud will, att winden giffuer seg saa, at wy met gudtz hielp acter at søge wore fyender for Elssnaben, eller och huor wy linder them. Kierre her Magnus, nogen aff wore skiib sette nogen tomme tynder v landt paa Borringholm, om du der wilt lade hente dem. Ieg haffuer och ladit sett nogre her y land paa Gulland. Ther som mand wilde sende malt hiid till Gulland oc homble, tha kand Iens Bilde lade bruge oss nog her etc. Kierre her Magnus, beder ieg theg och saa gierne, athu wilt giøre well, naar her stedis bud emellum, athu wilde skriffue meg till, hues tidinger ther y haffue der, och naar meg stedis bud till deg igien, skall thu altid nest gudtz hielp faa min skriffuelse, hues tydinger wy haffue her etc. Kierre her Magnus, hues ieg vdj nogen made kand werre deg till willie och tieniste, skall thu altiid finde meg godwillig ther till etc. Wilthu giøre well och sige din kierre hostrw mange gode netter, disligist Iens Vlstandt och Niels Vlstandt 1 mange gode netter paa myne w[egn]e etc. s. 143Her mett thet(!) thend almechtigste gud befalendis. Ex Fortunn vnder Karssø torssdagenn thend 25 dag may anno dominj 15 64.
Herloff Trolle.
[Paa et løst Blad:]
Kierre her Magnus, kand thw aldri tro, saa ilde ieg er weedkommen for badskier 1 , och haffde ieg tho, den tiid ieg drog aff, oc nu er thend ene død, och thend anden duer intid. Och meente ieg, at ieg skulle haffue faat nogen raad her paa Gulland, saa er her ingen, oc fattis Erich Lycke 2 och saa en badskier, och saa tho eller try aff de andere skiib, som ingenn haffuer. Beder ieg theg ther forre gandske gierne, athu wille giore well, om ther waar nogerlunde raad till at bekomme them, och sende meg nogen met de første fitallij skiib, her kommer.
Udskrift: Erlig och welbyrdig mand, her Magnus Gyldenstiernn till Styernholm, ridder etc., kong. maytt. stadtholder paa Kiobenhaffnn etc., myn besynderlige gode wen, gandske wenligenn till skreffuitt.
Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Uden paa har Mogens Gyldenstjerne skrevet: Om fytallij oc badskere.
27. Maj 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Han agter næste Dag at gaa under Sejl med Flaaden; der er Mangel paa Øl og Lys. Han er bekymret over kun at kunne faa svenske Lodser paa Sejladsen i Skjærgaarden. Han ønsker at faa tilsendt Badskjærer. Han beder forklaret for Kongen Grunden til, at han endnu ligger stille.
Kere her Magnus, gode wen, ieg screff theg tiill anndags gaard 1 , huorledis att wij waare komen hiid vnnder Karsøø, oc huad wortt raadslag waar, som wij oc aldelest haffuer rett oss epther, och ther som att wynden haffude saa stanndit, som hand waar, tha haffude vij løbed her aff y gaard. Nu er veritt gaaid tiill nord oc norduest, huor fore wij ere bleffuen stille liggendis y gaar oc y dag. Thett første gud wiill føge oss goder wynd, thaa welle wij fulkomme waar reysse, som ieg till foren haffuer skreff[uit], me[n]s y hueden att veritt blesser, thaa wille [wij] mit guds hielp gaa tiill segils y morgen mod affthen oc bruge søen oc loffuere 2 aff oc tiill y søen, tiill gud will giffue oss føge oss(!) wynd, ther wij begere, synden, sud ost, osthen oc synden fang weder 3 . Kere her Magnus, wij haffuer stor brøst for øll, attw ther fore wilt well giøre oc thencke paa oss mit thett førsthe. Gud skall vij dit, att ieg mit al fljdt sher ther paa oc Strecker thett thett lengsthe, ieg kandt, som will skall befyndis, naar gud wiill, thend tijd komer, att vij komer hiem y gen. Ieg haffuer vdspessit aff thett oll, ieg haffde inde y gaar, iiij tr, oc Per Huitfeld 4 haffuer och vdspessit paa the andere skijb iiij tr. Her er thett skijb, som icke fick vden viij tr øll, ther vij løbe vd, som s. 145hoffuitzmanden sijger. Ol uff Kuli 1 giorde icke well, att ieg icke fick thett regesther, huad huer fick ind, som mig bleff loffuit. Hoffuitzmenden klager oc, atthe kunde icke heller faa lijus, ther fore nødes ieg tiill att haffue bud tiill Vesby oc købe lijus oc maa tøffue her, tiill ieg faar lijus. Dog wille ieg icke tøffue ther epther, waare vijnden god. Thett er icke myn s[k]yll, att ieg talde io nock ther om tiill Knud screffuer 2 , for ieg løb vdt, oc Knud loffuede, atthe skulle haffue faaidt. Kere her Magnus, wij ere full ille forsørgit mit styre mend paa thend suenske sker, the besthe, ther wij haffuer, ere suenske. Ieg haffuer her iij inde. Thett er full vnderligt att fortro oc setthe waar welfartt paa saadantt folck, mens ther waar ingen anden raad y Københaffn. Nu talde ieg mit Iens Bille om styre mend, thaa fick ieg icke vden en, her paa landit er oc fød y Suerrige. Kere her Magnus, kunde vij och haffue fangit en iiij badskere, som aff the, wij haffude, ere bortt døde. Nu er some skyb, haffuer ingen badsker. Thend beste, ieg haffude her paa skijbit, bleff oc død, thend, ieg nu haffuer, er en badsker suendt oc duger intit. Kere her Magn[u]s, ieg tuilier intit, attv io thencker paa oss, huad thv kantt, wij wille oc lijde oss 3 , thett beste vij kunde. Ieg kand ingen faa h[er] paa Gulla[n]dt. Kere her Mag[n]us, end groer gangendis fod, oc end suelther sydende krage 4 , ther fore wille wij bruge søen, huilken bog vynden blesser. Folkit lader sig oc bedere nøge, naar vij segle, end naar vij legger for anckere. Kere her Magnus, wiltw giøre myn vndskylling for kong. mtt., att ieg icke y gaar eller dag gick tiill segel, som ieg haffuer screffuit, tij ieg kand intit mod veritt. Gud almectesthe s. 146hand ware altiid mit thig, och hand ware waar ledsager. Giør well oc siig thyn kere husfrv mange gode netther paa myne vegne. Aff kong. mtt. orloff flode løffuerdagen thendt 27 maij mdlxiiij.
Herloff Trolle.
Egenhænd. Orig. i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.
28. Maj 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Flaaden vil nu lette uden Hensyn til Vinden. Der trænges til Proviant; han beklager, at han ikke selv har faaet Fortegnelserne over Skibenes Proviant med.
Kere her Magnus, gud han geffue thig lijcke oc saleghed, amen. Kere her Magn[u]s, wij haffuer nu liggit her sijden onsdag natt, x slog. Tijden haffuer warit her lang, mens vij kunde intit mod guds veder. Naar guds gode wiillij er saa, bleffuer hand oss mit, oc wij wille bruge alt thett weder, ther blesser, oc icke ligge for acker 1 , tij ydig 2 mand er lycke att wentthe, huem vij icke kunde hynde 3 , thend kand mandt møde. Ther fore gaa wij till segils thenne tymme, gud ware mit oss. Wij wille hollit saa aff oc tiill, tiill saa lenge att gud geffuer oss goder wynd. Ieg beder thig gerne, attv wilt geffue kong. mtt. thetthe tiill kennde, att hans kong. mtt. maa vijdit, att thett icke er waar skyll. Wille thv och thenke paa oss mit fetallij, som macht paa ligger. Ieg haffuer altiid screffuit om fetallij oc will nu icke screffue yderme[re], thij ieg will wed, atthv nock som thencker paa oss ther med. Her skall thett mit guds hielp gaa ordentlige och rett tiill mit all vdspijssning, mens mand kand dog icke strecke thett lenger, end mandt s. 147kand. Tall mit Biorn Anderssøn 1 her om, oc she selff regestherne, oc tall mit Oluff Kull 2 , att hand sender mig thett regester, hand loffuede mig. Ther ieg icke haffude forlatt mig paa Lage Brockenhuss 3 och ham, thaa skulle ieg will haffue hafft regesther mit mig. Ieg haffuer nu ett skijb mere att spijsse, end ieg haffde, ieg løb vd, Achylles, som ieg haffuer bessatt mit ijc mandt. Kere her Magnus, huor ieg kand tijene theg, gør ieg altiid gerne. Ex kong. mtt. orloff flode thend 28 maij mdlxiiij, ther klocken vaar 8 om affthen.
Herloff Trolle.
Udskrift: Mijn besijnderlige ganske gode wen, her Magnus Gyldensterne, ritther, kong. mtt. stattholder paa Københaffn.
Egenhænd. Orig, med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.
(Maj?) 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender Prøver af den Sten, der brydes paa Karlsø.
Kere her Magnus, ieg sender theg nogen sthen, som fyndis for dagen paa Kalsøø. Ther som atthett wore god ertz, thaa er ther nock att bekome och belegit nock bode tiill skoff oc wandstrøme paa Gullandt. Dog skulle mand hugge erttzen paa Kalsøø och fore thend offuer till Gulland. Wille thv lade proberen. Gud ware mit thig.
Herloff Trolle.
Udskrift 4 : Erliig och welbiirdiig mandt, herr Magnus Giyldennstiernn tiill Styernnholm, riidder, kong. maygt. s. 148stadtzholder paa Kiøbennhaffnn sloth, min besønderliigen goede ven, ganske wenliigenn tiillschreffuit.
Egenhænd. Orig., skreven paa et Ark Papir, hvis 2. og 3. Side ere blanke, i Rigsark., Adelsbreve XXVII. 159. Herpaa har Mogens Gyldenstjerne skrevet: Om malm pa Karsøn 1 .
1.-4. Juni 1564.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Rapport om en heldig Kamp med den svenske Flaade mellem Øland og Gulland, hvorom Peder Munk vil give nærmere Underretning. Han beder om Ordre angaaende, hvorledes han herefter skal forholde sig. Han melder Afsendelsen af nogle af de Byttepenge, den svenske Admiral og hans Selskab sendte ham.
Etthers kongl. maytt. min gandske vnderdanig tieniste nu och alletiid forsendt mett wor herre, giiffuendis etthers kongl. maytt. ydmøgeligen tillkiende, at wy kom y handell mett dy suenskes skiib y tiisdags nu forgangen, och stod etthers kongl. maytts. skiib et stort effuentyr, mens gud, som bør all ene ære och tack, hialp dog naadeligen, saa dett gick well till, och eders kongl. maytts. gode mend met altt kriigs folck haffuer stelled och håndled seg som erlige mend 2 . s. 149Huorledis at denne handell er till gangen, kand erlig och welbyrdig mand Peder Munck 1 mundtligen berette etthers kongl. maytt. all leyligheden, at ethers kongl. maytt. wille tacke och lade tacke gud alsommechtigste for thenne seyer. Wille etthers kongl. maytt. och lade skriffue meg till, huorledis etthers k. m. will, at ieg her effther skall handle meg, och Peder Munck motte komme igien mett thett første med beskied paa aile erinder etc. Her med will ieg haffue etthers k. m. thend ewige, barmhiertige gud befalendis till siell och liiff, et lyksaligt regementhe och en erlig seyerwinding offuer alle etthers k. ms. fiender og vwenner, thett gud alsommechtigste giiffue. Schreffuid aff etthers k. ms. orloffs flode vnder Karsø torsdagen then 1 iunii anno domini 1564.
Etthers kongl. maytts. vnderdane tyener
Herloff Trolle.
P. S. The skoller, etthers kongl. matt. drack meg till, haffuer ieg wnderdanligen mett alt thetthe gode selskaff nu vti s. 150fredags giort etthers kongl. maitt. rett mett mit all ydmyg tacksygelse for thend naade oc hulhed, etthers kongl. maytt. haffuer tiill etthers naadis arme ty ener, oc ynsker wii alle samptligen etthers kongl. maytt. all lycke oc salighed aff gud, oc wii wille altiid fynndes etthers kongl. maytts. vnderdane tro tyenere met gudz hielp. Iacob Bagge 1 met the andre suenske drucke same skolier mett, enddog ieg tror, att the giorde thet icke gernne. Ieg sender etthers kongl. maytt. nogen aff the bytthe pendinge, Iacob Bagge och hans selskaff sende meg. Gud hand giffue etthers kon. maist. seyer oc offuerhand offuer alle etthers k. maytt. fyender oc vwenner, amen. Screffuit søndagen thend 4 iunii.
Udskrift: Høgbaren første, stormechtigste herre, her Frederich den anden, mett gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wen dis och Gottis koning, hertug vdi Sleswig, Holsteen, Stormarn och Dittmerskenn, greffue vdi Oldenborgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och koning, vnderdanig.
Aftryk efter Danske Magazin III. 188 ff. Brevet har Paaskriften: Product. Kiøpneliaffn then 14 iunii 1564. Then 30 maji tilforn bleff Matz Iutehatere forbrendt etc.
(Juni?) 1564.
Optegnelse om Krudt og Skyts, der fandtes ombord paa det svenske Admiralskib Mars.
s. 151Skiøtt, som waar paa thend suenske amyrall
mett naffn Marss, och huor møgid krudt
hand haffde etc.
Slange krudt 150 skippundt.
Kiørne krudt viii Stockholms tynder.
Kiørne krudt til høffuidzmend vi øll fierdinger.
Skøtt 1 .
Hele kartouffuer ii,
Try quortyr kartouffuer iiii.
Halve kartouffuer viii.
Nodt slanger iii.
Feldt slanger xvi.
Try quorther slanger. xiiii.
Halff slanger xx.
Dobbelt falckenether xviii.
Encke falckenether xxiiii.
Fallkuner lx.
Skierbrecker aff iern 2 iiii.
Aff alt thette hersomme 3 bleff intidt reddett theraff, thy dy lybske sette ther ild paa.
Aftryk efter Danske Magazin III. 217. Stykket er udateret, men da det staar i nøje Forbindelse med det foregaaende Brev, bør det vistnok rettest have Plads her.
7. Juni 1564.
Herluf Trolle til Mogens. Gyldenstjerne.
Proviantskibet er ankommet; naar Provianten er indladet, vil han søge Fjenden, hvis Styrke han omtaler som overmaade stor. Om Reparation af Skytset. Han ser nødig, at de svenske Fanger sendes til s. 152Lybæk. Glæder sig over, at han ikke var ombord paa Mars, da det sprang i Luiten. Beder om Forsyning med Ammunition.
Kere her Magnus, rett nu kom Lamit 1 , oc ieg formerker, atthw nu haffuer bestellit oc sendt mig en god hob aff thett, ieg sest screff om. Thett kom paa en thortig stedt 2 oc er en god hielp. Haffude vij nu icke fangit thett, thaa haffude thett standit hartt for oss. Thett første ieg kand faa nogit hulpet skijben och tagit fetalien ind, will ieg y guds naffn holle mig y the suenskes faare 3 . Gud hand geffue oss seger oc offerhandt offuer waare fyender. Ther wij sloges mit fyenderne, thaa waare the xxxviij orloffs skijb 4 , store oc smaa, oc haffuer the nogen besynderlige hoffuit skyff, wen 5 (!) en xvj, som ære saare well stafferitt 6 mit skøtt oc gode skijb, ther the setther all therres sag aapaa, mens wiill gud, att wij samelles oc wij kunde faa vynden fraa thom, thaa hobes mig mit guds hielp, att thett maa bleffue gott, oc wij wille faa offuer hand. Me[n]s thv kand icke troo, huilke en stor macht hand hafler tiill søes, me[n]s gud skall styrtthe thom oc geffue oss seger.
Thett skøtt. som er saa sønder, att vij her icke kunde bødit, thett wiill ieg sennde hiem, mens ieg lader her giøre ny lader 7 tiill allt thett skøtt, ther staar tiill att hielpe.
Ieg wed nu intit anit att scriffue, en forre er screffuitt. Thenne breffuisser Lars Ysted 8 skall sye thig all leyligheden om alting. Lamit er en nu ij vgesøs her fraa floden.
s. 153Ieg beder thig gerne, attv wilt screffue kong. mtt. till thijtt betencke om the suenske fanger, Jacop Bagge(!). Thett er icke gott, atthe skulle sendis till Lybke. Otthe Rud 1 waar saa well om bordt mit thend su[en]ske admyrall som the ly[b]ske. Ieg waar icke helder ther langt fraa, dog icke om bord, tiill waar lycke, ellers haffu[d]e ieg oc skybit bleffuit brend mit thett andit. Gud waar myn besker[m]er, att ieg icke kom om bord, som myn wilge waar.
Kere her M[agn]us, kunde ieg faa nogit aff thend skybis redskaff, ieg haffuer screffuit om, oc krud oc lodt 2 . Wij haffuer som saa gott som ingen lodt. Gud hand ware altiid mit thig. Wiltu well giøre oc sye Anne oc tyne døtther 3 ma[n]ge gode netther paa myne vegne. Her mitt thig gud befalendis. Ex kong. mtt. orloffs flode onsdagen thend 7 iunii mdlxiiij.
Herloff Trolle.
Udskrift: Kong. mtt. stattholder paa Kobenhaffn, her Mag[n]us Gyldenstiern, ritther, ganske wenligen.
Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.
12. Juni 1564.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Han agter nu at bryde op fra Karlsø og krydse mellem Sverige og Tvdskland. Peder Munk har bragt eller vil bringe Kongen Melding fra Flaaden, til hvilken han beder om Forstærkning baade af Baadsmænd og af Krigsfolk
Etthers kongl. maytt. min gandske vnderdanige och plictige tro tyeniste nu oc altiid forsend mett wor herre. Och giffuer ieg etthers kongl. maytt. gandske vnderdanigligen tillkiende, at wy nu mett eders kongl. maytts. orloffs flode y gudz naffn achter at løbe her fra och paa thet rette farewand imellom Suerrige och Tyskland. Thii att de lybsker beclager seg, at de icke kunde lenger fortøffue her, ther fore wille wy holle søen vdi de suenskis farewand, till saa lenge at wy kunde bekomme, hues oss fattis och haffue skreffuid om, och will ieg altiid lade beskied paa Borringholm, huor wy erre att finde. Hues tidinger och leyligheed, som nu begiffuer, haffuer etthers kongl. maytts. thiener, erlig och welbyrdig mand Peder Munck, met seg, och forseer meg, at hues hand nu icke er hoss etthers kongl. maytt., at hand da kommer till etthers kongl. maytt. met thett tørste etc. 1 . Her haffuer werid stor siugdom och s. 155skrøbeligheed eblandt folckid, saa at wy haffuer brøst bode for bodtzmend och kriigsfolck, att etthers kongl. maytt. wille skriffue her Magnus Gyldenstierne till, om hand wiiste nogen raad ther till etc. Och will ieg nu och altiid haffue etthers kongl. maytt. till siell och liiff thend alsommechtigste gud befalendis, hand giffue etthers kongl. maytt. lycke och en erlig seyer offuer alle etthers kongl. maytts. fyender och vwenner, amen. Aff etthers kongl. maytts. orloffs flode vnder Karlsøø mandags thend 21 iunii anno domini 1564.
Etthers kongl. maytts.
vnderdanige tro tiener
Herloff Trolle.
s. 156Udskrift: Høgbarenn første, stormechtigste herre, her Frederick den anden, met gudz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konnigk, hertug vdi Slesswiig, Holsteen Stormarn och Dittmersken, greffue vdy Oldenburgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och koning, vnderdanigen.
Aftryk efter Danske Magazin III. 217 f.
17. Juni 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne og Børge Trollh.
Peder Munk er hjemsendt med Breve. Om Planerne for Flaadens Foretagender og Lybækkernes Optræden. Der er Mangel paa Ammunition m. m. Lybækkerne have gjerne villet beholde de svenske Fanger og sende dem hjem, hvilket han dog indtil videre har hindret. Øland har han ikke villet give sig i Lag med, da han ikke har Mandskab nok til at tvinge det; kunde han ved en ny Udskrivning faa flere Folk, vilde han besætte Landet. Han ønsker Forstærkning af de Skibe, der ere sendte til Norge. Om Peder Munks Ærende til Kongen.
Mynn wenlige och kierlige helsenn nu och altiidt forsendt mett wor herre. Kierre wenner, nest min willie tyeniste och tacksielse for alt gaatt, tha giffuer ieg etther wenligenn till kiende, att ieg for nogen tijdt sijdenn afferde 1 erlig och welbyrdig mandt Peder Munck, att hand mundtligen skulle berette kong. maytt., wor aller naadigste herre, dissligiste etther, huorledis att handelenn seg haffuer begijffuid mett wore fyender. Sammeledis haffuer ieg antwordit hannum en fortegnelsse om alle ærinder, och haabis ieg meg till, att hand nu well wed thette pass haffuer werid hoss etther 2 . Giffuer ieg och etther gandske wenligen till kiende, att tijdenn haffuer werid meg lang att ligge her, sijden wy erre kommen fra wor fyender, saa haffuer ieg nogen gange beraadslaged meg mett alle mine s. 157hoffuidtzmendt och forre gijffuid, om mand wille gijffue seg till skeerenn y mod wor fyender, eller mand wille løbe vnder Ølant, om mand ther nogid gaat kunde skaffe, eller och mand wilde holde soen aff och till, till saa lenge att wy kunde bekomme fra etther, hues wij behøffue att staffere oss mett. Tha haffuer ieg fanged endeligenn thette suar aff dij lybske, att de icke erre saa stafferede, att de kunde giøre nogid hoss fyender, och ther som att ieg forde them for fyenden, tha torde ieg ingen synderlig hielp eller bijstand forwente meg aff thennom, thett wille de vndskyllid werre ther vdij, thi de haffde sagt meg thett till fornn. Her findis och saa stor brøst vdij kong. maytt. flode for klodder 1 och lodtt och allehonde skijbs redskaff. Ieg troer och, att de suenske fanger, som de lybske haffuer inde, hielper ther fast till, att wy kunde komme vnder Borringholm, och the kunde faa them der paa slottid. Mendtz y huen(!) same fanger till kommer mett rette, tha ware thett got, att de komme vdij kong. maytt. forwaring, thij att Iacop Bagge wed all den suenskis raad, anslag och leyligheedt. Ieg haffuer nocksom till buditt meg imod den lybske amyrall mett forplictelse oc forskriffuelsse for samme fanger, mens alle mine tillbudtt haffuer intid gullid 2 . De wille haffue sendt thennom strax till Lybke, haffde ieg icke werid ther for. Mett rett aluor, som forlangt er, att skriffue, saa haffuer denn lybske amyrall wed handfaat 3 loffuid och till sagtt, att samme fanger skall bliffue till stæde och icke forskickis, for end ieg fanger skriffuelse fraa kong. maytt., och thett skeer mett min wijden och willie. Y wille nu well giorre och sielff betencke thenne leyligheedt wijdere, end ieg kand skriffue etther.
Ieg haffuer intid wille rørt wed Ølandt vd aff thenne aarsage, att ther som ieg end haffde kommid them till at suerrie och loffue kong. maytt., och ieg icke haffde folck att legge ther paa landt, som thennom kunde s. 158forsuare, tha haffde deris eedtt werid intid och werid mere till skade en till gaffnn, huor for ieg haffuer laditt bliffue till sa[a] lenge, at mand kunde nogid skafle, som bestandt kand haffue. Och erre wij nu megid suage paa folck, saa att wy icke haffuer folck nock paa skijbene. Om eder ther forre tøcte raadeligt och gaat att werre, att mand op bød huer tyende mand aff Sielandt mett thett allerførste, att thett kunde komme ind, sømme(!) paa orloffsskijbene och somme paa barlaster 1 skijb och skuder, tha forseer ieg meg, att huor som Ølandt gaar oss till hande, eller wij faar thett ind, tha wille ieg thett saa thett(!) besette, at wy wille thet behollet, och thett skulle werre Suerrige och Kalmar en stur affbreck. Thette er icke vden en forslag och mening paa etthers gode behag och samtycke. Hues etther nw tyckis ther vdij, will ieg gierne rette meg ther epffther. Ther som saa skulle werre, tha ware thett gaat, at Iacop Wijnss bleffue theris hoffuidtzmand 2 .
Ther som att dij skijb kommer hiem, som waar sendt hen till Norge 3 , tha ware thett gaat, at de oc skictis hijd till floden, och at mand kunde nogid vdrette nu, mens sommeren er, att mand icke skulle hale thett vd till winteren, som till fornn skeed er. Ki[er]re wenner, ieg beder gierne, att y wille holle meg min skriffuelse till gode, Ieg haffuer ingen menniske, ther ieg meg forlader saa till som till etther, y wille och well giøre och raad føre meg y min handell och wesenn, ieg will thett altiid gandske gierne fortiene y alle maade, y huor ieg kandt. Och will s. 159ieg nu her mett haffue etther gud alsommechste befalidt. Aff kong. maytt. orloffs flode vnder Karsso loffuerdags thend 17 iunij anno dominj 1564 etc.
Herloff Trolle.
Kierre wenner, ieg haffuer trang for pappier, ther forre maatte ieg skierre thett halle arck her fra.
[Paa en løs Seddel:]
Kere her Magnus, ieg haffuer nu intit screffuit kong. mtt. tiill, tij ieg saa nyligen afferde Peder Munck oc wentther suar y gen mit thett førsthe 1 . Icke wed ieg helder, om kong. mtt. er y Københaffn, naar thetthe budt komer. Peder Mu[n]ck haffuer fast the[nd] same berettning, dog setther ieg thett y etthers betencke, om etther synes, att y skreffue kong. mtt. ther nogit vijdere om. Mens om Øland oc thett udbuden folck haffuer ieg intit screffuit, icke helder om the skijb att komme hiid, som nu y Norge ære. Datum som y breffuit.
Udskrift: Erlige och welbyrdige mendtt, her Magnus Gyldenstierne till Stiernholm, ridder, kong. maytt. stadholder paa Kiobenhaffnn, och Byrge Trolle till Lilleø, min kierre broder, samtligenn gandske wenligen till schreffuitt.
Orig. med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Kun Efterskriften egenhænd. Brevet er en Del medtaget af Fugtighed.
18. Juni 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender Fortegnelse over, hvad der fattes Flaaden. Der er intet Krigsbytte at dele, men han sender Foræringer. Jørgen Brahe har for Sygdom maattet hjemsendes. Han takker Mogens Gyldenstjerne inderlig for hans Breve.
s. 160Kere her Magnus, ieg sender thig itt regesther paa, hues som huer skijbis hoffuitzmand beklager sig, att ham fattis, ther staar oc vtj, hues arkellerijen 1 behoffuer, attv wilt will giøre och lade lesse thett for Niels Trudzon 2 . Ieg haffuer screffuit ham ther tiill, vij haffuer stor brøst for lod. Ieg beder oc gerne, att hues møgeligt er att bekome aff thett, oss fattis, attv wilt hielpe oss ther mit. Ieg wed will selff ley ligheden. Kand vij icke faa thett alt, kunde vij faa nogen. Breder eller tømer tor 3 mand intit sende os.
Ther ther waare raad, att vij kunde faa thette epther screffne tiill all floden :
2000 wraglynger 4 .
2000 blij speger4.
j lyspond segel garn.
Hysinger 5 j lyspond.
Merliger 6 j lyspund.
xx buntt wefflenger 7 .
iiij trosser, huer paa xxiiij garn.
iiij trosser, huer paa xviij garn.
iiij trosser, huer paa xv garn.
iiij trosser paa xij garn.
j te suenske spiger.
iiij ryllen 8 bly.
ii lester krudtt.
Lod till floden aff alle hande slags, epther som the haffuer selffue rigisther paa skøttit y arkellerj, noger hunder aft huer slag.
Herloff Trolle
egen handt.
s. 161Kere her Mag[n]us, her haffuer intit bytthe wærit, ther mand kand delle wenner. Will gud giffue oss nogit, thaa skall thv mit flere gode wener bleffue vforglemp.
Ieg sender thig een huid rotthe 1 , om frv Anne thror, att hun skall ware fromer end andere rotther. Ieg sender theg och en fynnde mit naffn 2 een fester (?), hand haffuer loffuit att ware from.
Kere her Mag[n]us, Iorgen Brade 3 er hart siug, gud vare hans hielp. Ieg forloffuer ham att drage hiem for syn siugdom skyll.
Kere her Magfnjus, sijden tesse breffue waare screffne, kom mig tiill hande v aff tyne breffue. Ieg tacker thig kerligen, attw thencker saa flijttheligen paa meg. Giør thig icke selff saa [s]tor vmage mit screffuen, mens lad tyn dreng eller screffuer screffue, oc y huor thv gior thett, thaa lad mig io faa tyn screffuelsse, thij ieg haffuer ther bode trost och hielp aff Thw skalt altiid mit guds hielp fyndit, som sagt er, oc ieg will tyenne theg oc tyne y alle made, ieg kandt. Giør vill oc sig Anne myn tyenesthe och ma[n]ge gode netther, villtv oc sye tynne born ma[n]ge gode netther paa myne vegne oc synderlige myn egen io[m]ffrv Helleborig 4 . Haffude ieg bethenck mig rett, thaa skulle ieg haffue sendt hende rotthen. Gud vere mit etther alle. Screffuit sondagen thend 18 iunij, ther viij slog.
Udskrift 5 : Erlig och welbyrdig mand, her Magnus Gyldenstiernn till Stiernholm, ridder, kong. maytt. stadholder s. 162paa Kiøbennhaffnn, min besynderlige gode wen. gandske wenligen till skreffuit.
Egenhænd. Orig, med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.
18. Juni 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Han sender et haardt medtaget Skib hjem; mange af Skibene mangle Skyts, med hvilket saavel som med Ammunition han beder sig forsynet. Sygdom hærger Mandskabet svært. Der føres Klage over Krudtets Beskaffenhed. Han er ilde tilfreds med det fremmede Mandskab, men roser de danske Folk. Mogens Gyldenstjernes Bud har han strax affærdiget. Han holder stedse Skibe ude at spejde; gaar nu med hele Flaaden til Bornholm. Han ønsker at faa Skibsmandskabet forstærket fra Blekinge og beklager, at han maa ligge uvirksom.
Mijn ganske wenlige helssen mit alt, hues ieg gott for maar. Kerre her Magnus, ther wij waare y handell mit the suenske, thaa fick thetthe skyb Løffuen 1 stor skaade, saa wij kunde icke bruge hennde, for skaden bleffuer bedrit. Ther fore haffuer ieg nu afferdigtt samme skiiff att lobe tiill Københaffn, oc beder gernne, atthw wilt lade thett ferde och flij 2 mit thett førsthe oc sennde thett epther mig. Ieg haffuer faaid 3 Otthe Rud Ackylles oc satt skøttit ther paa, tiill saa lennge att Løffuen kommer vtj gen. Ackylles er migit lack 4 . Kerre her Magnus, her er mange aff tijsse skijff, som fattis skøtt. Ther som att ther waare raad y Københaffn, thaa haffuer wij thett saare welbehoff, thij her er somme skiiff, som haffuer saa gott som intit skøtt. Kerre her Magnus, wiille thw oc sennde oss nogen lod aff alle honnde slaw, som ieg tiill foren haffuer skreffuit om. Wij kunde intit giøre hoss fyenden, for end att wij faar att giøre mit. Kere her Magnus, ieg kand icke screffue, thend suare s. 163siugdom her er y blantt thetthe armme folck, thett mand sher stor ynck paa thom. Gud forbarme sig offuer oss oc forlad oss waare synder, hand wende syn wrede oc straff fraa oss och wære oss naadig, amen. Her er bleffuen døde oc y hiel skutt, som thetthe regesther, ieg nu sennder thig, sijden vij løbe fraa Københaffn.
Kere her Magnus, nogen er her, som klager paa mester Hermen 1 , att hand haffuer fangit thom ontt krudt, oc sender ieg Niels Trudzon 2 3 tyner ther aff, att hand kand lade she ther om.
Kere her Magnus, waare ther raad tiill, thaa haffude ieg heller danst folck ennd fremede. Mand haffuer beder hør 4 offuer thom, oc the lader thom oc bruge tiill alt arbed, y huor mand will haffue thom, oc tiill skijbs gore for fyenden, huad gott folck bør att giøre. The lader thom oc noge mit, hues mand haffuer att geffue thom. Ieg wil heller haffue aff thett vdgiorde folck aff landit att bruge tiill skybes end fremede, oc kong. mtt. skall kende sig ther gaffn vtj. Ieg kand icke saa screffuit alt, som thett haffuer sig ther mit.
Kere her Magnus, ieg tacker thig oc for tynne gode screffuelsser, oc for ieg er vforglempt hoss thig bode mit prouiantth oc andit. Ther ieg thett kand fortyenne hoss thig eller tynne, thaa skall thett mit guds hielp icke bleffue forglempt, mens ieg wiill fynndes ther ganske god willig tiill. Thetthe gode selskaff lader sye thig mange gode netther. Wiltw well giøre oc sye Anne mange gode netther och myn tyenesthe paa myne vegnne. Her mit theg gud befalendis. Ex kona;. mtt. orloffsflode sondagen thend 18 iunnij mdlxiiij.
Herloff Trolle.
s. 164Kerre her Magnus, thenne breffuesser paa Iorgen Buskes 1 pyncke sijger mig, atthv haffuer befalit ham strax att kome till thig. Ther fore afferde ieg ham strax. Hand kom hyd y iafftes, y dag tijligen fick hand syn besked.
Ieg kand icke anit fornøme, enn the suenske skijb ere ind løben y skæren. Ieg holder thett saa, att ieg haffuer iiij passelige skijb best beseglde 2 , the iij ære Iens Belles 3 , thett fierde er Claus Sk[iells 4 ] mit thend Engelske Kettze oc en sker [bod]. The gaar altiid aff oc tiill mellem skæren oc thette, naar the enne løber fraa skeren, thaa løber the andere tiill. Vij løber nu mit ganske floden tiill Boringholm aff thend orsage, thett andit breff 5 formelder. The iiij skijff oc thend sker bod bleffuer her y gen oc waare paa kundskaff. Thett waare gott, att alle skijff oc iacter, som icke giøres behoff y Vestersøen, atthe kome hid mitt, thaa kunde mand bruge thom till gaffns.
[Paa en løs Seddel; Begyndelsen ikke egenhændig:]
Kierre her Magnuss, heer er stortt brøst for bodzmenndt for thenn siugdom och skrøbeliighed her er, ath ther er mange dødt wdaff thennom. Ther fore haffuer ieg schreffuenn her Werner 6 tiill. ath hand vil thage oss jc mandt wdaff Blæging, thii der findis vel godt søøfarenn folck. Ieg haffuer och saa schreffuit hannom tiill, ath ther hannom s. 165tattedis folck y stedenn, kann mand sende hannom jc aff dy wdbudzmenndt igienn y thenn sted. Om du och saa ville schriffue her Werner tiill ther om etc. 1 Thv kand icke tro, huor ontt thett gior meg, att wij her legger oc intit vd retther. Ther ieg haffude folck epther myn vilge, alt skulle ieg eede oc dricke mett en anden, y huor ieg toge landt.
Udskrift 2 : Erlig och welbyrdig mand, herr Magnus Gyldenstierne till Stiernholm, ridder, kong. maytt. stadttholder paa Kiobenhaffnn, min besynderlige gode wen, gandske wenligen till skreffuitt.
Egenhænd. Orig. i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Seglet afrevet.
24.-28. Juni 1564.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Han har modtaget Brev fra Kongen, hvem han giver Underretning om de Foranstaltninger, han har truffet. Det er nu hans Hensigt, mest for Lybækkernes Skyld, at sejle til Bornholm; der er stor Sygelighed paa Flaaden, hvorfor han højlig ønsker friske Folk. Øland mener han det ikke rigtigt at besætte. Om Jacob Bagges Beretninger angaaende Kong Ériks Magt og Krigsplaner. Tilraader at lade Indfald ske i Sverige fra Norge. Fredsbetragtninger. Om Sylvester Francke. Jørgen Brahe er paa Grund af Svgdom hjemsendt. Han ønsker at blive af med Jacob Bagge.
Ettherss kong. maygtt. min ganske vnderdanige willie och plichtiige tieniste nu och altiid forsenndt med vor herre. Aller naadigste herre, ieg beder och begierer, thett gud almechtigste vil giffue etherss kong. maygtt. raad, liicke och eenn erliig seyerwinding offuer all[e] etherss kong. maygtt. fiender och wuenner, sitt helliige naffnn tiill loff och ære och thiisse land tiill fredt och rohliighed, ath thiisse try konge riiger motthe were och bliffue eth riige wnder etherss s. 166kong. maygtt. regimente, och ath gud vil regere etherss kong. maygtt. mett sin aand och naade, oss aile, y thiisse try riiger boor, tiill gaffnn och goede, huilckit gud och wisseliigenn giøre wiill, och meg aldelis inted tuiffler ther paa. Allernaadigste herre och konning, ieg haffuer faait etherss kong. maygtt. schriffuelsse och copie aff thenn leyde, som etherss kong. maygt. haffuer giffuit Per greffue, saa wil ieg mett gudz hielp wdj alle maade rette meg ther effter 1 . Och ieg haffuer forordinerett erliig och welbiirdiig Clauss Skiæll, høffuitzmandt paa thenn Engelsk Ketz, ath hand mett try andre lenss Byldis iagter skal ware her paa paa thette fare wandt. Ieg lader och Ieffuer Iuell 2 och Otthe Gallskytth 3 løbe s. 167wnder thenn pommerske siide, ath dy och skulle y liige maade ware ther paa. Ieg mett thenn heele flode lober her fraa och tiill Borringholm, thii dy liibske becklager thennom, ath thett er them icke mueliigt ath søge fiendenn, før end dy kommer tiill Borringholm, och ath de bliffuer anderledis stafferitt ther, saa wil ieg mett flodenn holle meg altiid y de swenskis fore wandt, saa de icke skulle komme nogennstedz thenn wey frem wdenn rettferdigett och beskied tiill tiilbørliige wiisse 1 , och thett gior meg ondt, ath wy haffuer liigitt her saa lenge, och inted haffue kunde wdrette. Mett gudz hielp tha skal wy icke lenge spare wore fiender, thette første mueliigt er, wille wy søge them, och gud skal hielpe oss, som hand altiid haffuer giortt. Haffde icke dy liibske becklagitt theris brøst saa hartt, tha skulle wy altt haffue nogitt forsøgtt etc. Ieg kann icke schriffue etherss kong. maygtt. thenn store siugdom, her er iblant thenn mennige mandt, mest blant bodzmend och bøsse skytter, gud hand wende sin straff fraa oss. Och giøris thett wel behoff, ath wy finge fersk folck y the siugis och affdødis stedt, som ath ieg haffuer schreffuitt her Magnuss Gyldennstierne tiill etc. Ther som ath her Werner 2 icke haffde ath bruge the wdbudz karle, y Rotthnebye 3 liigger, tha kunde ieg thage them ind wnder Haffnnøø 4 . Ther ieg siidenn finge nogenn flere the wdbudz mendt enthenn aft Siællandt eller Iudlandt, tha kunde ieg sette them y landt eennstedz y skierne, huor som ath leiiliigh[ed]enn best begiffuer, och giøre fiendenn eenn stoer forskreck och skade, maa wel skee mere, end mand kann tro, effther thenn leiliighed och liicke, ther gud vil giffue. Ieg haffuer icke wille røre nogitt wed Ølandt, for end ieg kunde giøre ther nogitt, som bestandigt kann were. Well staar thett tiill ath thage ther brandskatt eller komme bønderne tiill ath swerrie, menss thett er wbestandigt, wdenn ieg haffuer nogitt folck ath lade s. 168hoess them, tha hobis meg med gudz hielp ath behollitt, och the swenske skulle icke kunde faa thett igienn. Ieg wil med thett første haffue mitt bud tiill Ølandt och schriffue them tiill etc. 1 Sammeledis sieger och Iacob Bagge, ath all kong Ericks handell staar ther paa ath samble altt sith folck wdj Wadsthenn 2 emellom Tiideweyenn och Hoelweyenn 3 , och wil paa eenn gang møde med all sin macht paa Hoelweyenn eller Tiideweyenn, effter som ath hand hører, ath etherss kong. maygtt. thager sitt thog, och sieger hand, samme weye ath were saa foruaritt med skantzer, boluerck och broer 4 , thett hand meener, athy skulle were wuindelige. Och Iacob Baggy thaler stortt bode om kong Ericks macht, hans wogennborg, stateliige skøtth och stoer fordeell, och sieger, ath dy skal ingenn modstand skie for end aff dy tho weye, Hollueyenn och Tiideweyenn. Her aff maa mand tro, huess mandt wiill, mens altt ere thett tiid ath haffue sin sag y acht och see sig forre etc. Etherss kong. maygtt. haffuer och førre thalitt om, ath Chrestenn Muncke mett flere norske skulle och drage ind y Swerige. Ther etherss kong. maygtt. thett nu saa wille haffue, tha er thett nw thendt retthe tiidt, och dy norske skulle och findis ther willige tiill effter thenn skade, som dy haffuer liidt aff dy swenske, och thett skulle med gudz hielp gaa liickeliigenn och wel tiill paa etherss kong. maygtt. wegne 5 . Aller naadigste herre, Iacob Baggy haffuer Iatt seg høre, atth hand haffde alle beskied med seg schrifftligen thenn fredz handell belangitt tiill Rostock, och ath hand vel veed, huor s. 169all handel y Swerig tiill staar y alle raadslag, och sieger, ath Swerige haffuer møst hoffuidett, nw the haffuer møst hannom. Ther fore maa etherss kong. maygtt. altt haffue hannom y etherss kong. maygtt. foruaring. Menss om thenn fredz handell, tha er ingenn tiing bedre eenn fredt. Om thett nogerledis kandt skee wdenn spott och skade, tha er fredt best, menss fredtstandt paa nogenn tiidt tiener aldelis intedt, entenn enn goed euig fredt eller och, som thett er, tiill gud will giøre thett bedre, och meg twiffueler intedt, ath gud io wil giøre her eenn goed ende paa, sitt hellige naffnn tiill ehre och sine christenne tiill fredt och roo etc. Om Syluester Franck 1 , som etherss kong. maygtt. haffuer schreffuit meg tiill om, tha skall hand med gudz hielp icke heller komme forbij, menss ieg befrocter meg, ath effterdj hand haffuer sligt wdj sinde, ath hand tha skal holle seg langt wdaff veyenn och thenn kaass henn ath Femmernn, mendt først gud vil, ath de skyb kommer fraa Norge, som etherss kong. maygtt. haffuer schreffuitt om, siidenn vil ieg medt gudz hielp wel ware thett, ath thett skal icke skee, ath nogenn skal seygle y Østersøøenn wdenn etherss kong. maygtt. forloff. Gud almectigste, som haffuer giffuitt etherss kong. maygtt. liicke och seyer wdj Norge och wdj Swerige bode tiill landt och wandt, hand giffue etherss kong. maygtt. s. 170eenn weldig offuerhant och gudz mact offuer alle etherss kong. maygtt. fiender och wuenner, thett insker och beder wy alle wdaff hierttid, och insker thette gode selskaff alle sammenss etherss kong. maygtt. tro tienere y alle wnderdanighed etherss kong. maygtt. fiender och wuenner(!) och wille ther tiill hielp aff altth theris mact oc formue, som de plictige erre. Her med vil ieg haffue etherss kong. maygtt. mett siæll och liiff thenn ewige barmhiertiige gud befalendis tiill languarendis och roliigt regementhe etc. Aff etherss kong. maygtt. orloffs flode vnder Karssøø sante Hanss baptiste dag anno dominj 1564.
Etherss kong. maygtt.
wnderdanige
tro tiener
Herloff Trolle.
[Paa en løs Seddel:]
Aller naadigste here, giffuer ieg etherss kong. maygtt. gandske wnderdannig tiill kiende, ath erliig och welbiirdig mandt Iørgenn Brade 1 haffuer weritt siug en tiid lang, och end nu er, saa hand icke kann lenger were tiill søess, for gud vil, thett bliffuer bedre mett hannom, gud were hans hielp, huorfore ieg paa etthers kongl. maygtt. wegne will lorløffue hannom, ath hand maa drage hiem etc. Och vil ieg sette eenn andenn hoftuitzmandt paa skybett y hans sted igienn, naar hand drager fra skybett. Hand holtt seg emodt etherss kong. maygtt. fiender saa wel som alle the andre gode mendt som eenn erliig manndt, och erre dy meg y alle maade liidige och følgactige, ath ieg thacker gud och thennom. Wy ginge till segels wed Karlsø nu y løffuerdags tolff slog, och haffuer altid werid vnder segell vdi di suenskis fare wand baade wed then syndre och norre ende paa Ølandt. Meg haabis att komme i morgen met gudtz hielp till Borringholm mett e. k. ms. orloffs flode. Ieg saae thett gierne, att e. k. 111. finge Iacop Bagge mett thet første, hand giør her intid gaffn etc. Skreffuid onsdag aff e. k. ms. orloffs flode den 28 iunii 1564.
s. 171Udskrift: Høgbarenn første, stormechtigste herre, her Frederich den andenn, mett gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis koning, hertug vdii Slesswig, Holsteen, Stormarnn och Dittmersken, greffue vdi Oldenburgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och koning, vnderdanigen.
Samtidig Afskr. i Rigsark., Adelsbreve LVII. 92. Bagpaa har Herluf Trolle med egen Haand skrevet: Copij aff breff till kong. mtt. — Efter Aftrykket i Danske Magazin III. 190 ff. er tilføjet Slutningen af Efterskriften: «Wy ginge … 1564», som ej findes paa den løse Seddel, samt Brevets Udskrift.
25. Juni 1564.
Herluf Trolle til Indbyggerne paa Øland.
Han forestiller dem, hvorledes den svenske Konge har nødt den danske Konge til Krig, hvorfor denne med stor Magt kriger mod Sverige; men da det ikke er hans Hensigt at fortrædige Befolkningen, men beskjærme den og opretholde dens gamle Love, opfordres Indbyggerne paa Øland til frivillig at underkaste sig Danmark. Han lover dem derfor frit Lejde for en Deputation, som han beder dem sende ud til Flaaden for at forhandle om Overgivelse.
Helssenn med gud. Wyde maa y, menninge bønder och almwe, som biigge och boo paa Ølanndt, ath effterdj kong. maygu. tiill Dannemarck, konning Frederich thenn andenn, min aller naadigste herre och konning, er nw saa høgeliigenn for aarsagitt aff konning Erick, thett høgbemelthe kong. maygtt. tiill Dannemarck nødiss tiill ath indlade seg med krieg imod konning Erick, huilcket konng. maygn. tiill Dannemarck wgierne giorde, ther hanss kong. maygu. icke ware ther høgliigenn fororsagitt tiill. For thenne sag skyldtt haffuer nw kong. maygu. tiill Dannemarck forsamlett eeth merckeliigt anthall kriegs folck, riitther och knechtte, disliigest eeth merckeliig skybss flode tiill søøss. Och er nw kong. maygtts. tiill Dannemarck y gudz naffnn paa thogitt baade tiill landt och wandt konning Erick findlichenn medt thett første hiem ath søge, mangenn swenske s. 172manndt, ther intea maa y wolle 1 , tiill stoer skade och forderffue baade paa liiff och godz. Saa forlade konning Erick thett gud och alle, som thett beginth haffuer eller giffuitt ther orsage tiill. Och haabiss oss medt gudz almectigste hielp, som alle hiertter kiender, ath offueruinde konning Erick och alle hans med folgere. Menss paa thett ath y maa vyde, thett høgbemelthe kong. maygtt. tiill Dannemarck, min aller naadigste herre, thett hans kong. maygtt. wgierne wille Swerigs riigis eller nogenn thes indbiiggere skade eller forderffue, menss megitt heller, ath Swerigs riige bliffuer holdenn veed gamle konning Ericks 2 low veed reth och skiæll, som gammeltt och forne haffuer weritt, och alle nye paa lagder 3 , som y xl aar imod konning Erickss och Swerigs lagd 4 paa lagd er, etther och thenn mennige mandt tiill gaffnn och beste maa aff skaffis, tha sender ieg ether hanss kong. maygtt. egitt breff 5 , huor wdaff y kunde wyde s. 173och forstaa høgbemeltthe kong. mayg. tiill Dannemarck gunst och naade mod ether och alle Swenske, saa mange som konng. mayg. tiill Dannemarck wille weluilliigenn tiill hande gaae. Ther fore ville ieg icke besøge ether med nogenn fiendlich handell. for end ieg hagde forfaritt etherss hiertte och menning, om y wille weluilligen gaae konng. mayg. tiill Dannemarck tiill haandenn, eller och ey. Y kunde nw sielff bethenck etherss egitt gaffnn och beste, huilckit y giøre wille. Gud veed thett, ath min herre och konning will heller etherss gaffnn och beste enndt etherss skade och forderffue. Ther som y nw saadantt kong. mayg. tiill Dannemarck naadigst tiill bud forachtter, ath wy tha skulle handle med ether effter tiidssenss leyliighed, och ether ther offuer nogenn wliicke skeer, tha vil ieg mett alle dy, s. 174medt meg ere, were wndskyldett ther wdj for gud och alle menniske, menss ther som ath y welliilliigenn(!) wille hand gaae kong. mayg. tiill Dannemarck, tha wil ieg ether paa høgmeltthe konng. mayg. tiill Dannemarcks wegne naadigst annamme och medt gudz almectigste hielp forsuare ether for altt offueruoldt och wreth och holle ether veed Swerigs gamle konning Ericks low och reth. Y ville nw sielff bethenck etherss egitt gaffnn och beste, huess y giøre wille, och med thett allerførste och snariste giffue meg eeth beskedeliigt suar, huor y meg først finde kunde, saa fremt som y icke ville staae etherss egenn effuennthier. Her wyde v nw ath retthe ether effter. Och vil ieg her med haffue giffuitt xij bossiidendis dannemenndt aff Ølandt, som y tiill meg sender med etherss fulde mact ath handle, eenn frij cristeliig leyde tiill och fraa etc. Thett war etherss herre och konning och vel ath raade, thett hanss kong. mayg. besindede seg y tiide och handle om fred eller och wndergaff seg kong. mayg. tiill Dannemarck, før end saa mangenn swenske mandt wskyldig med menninge Swerigis riige wndergaar och forderffuis, thii kong Erick kann dog icke staae thenne vor mact y mod med gudz hielp, effterdj konng. mayg. tiill Dannemarck haffuer icke giffuitt aarsage tiill thenne krieg, och gud vil visseliigenn straffe altt wreth. Befalendis ether gud. Aff kong. mayg. tiill Dannemark aarloffs flode søndag næst effter sante Hanss baptiste dag wnder Ølandt anno dominj 1564 etc.
Herloff Trolle.
Udskrift: Mennige bønder och almue, som bygge och boo, alle och huer besønderliigenn, paa Øølandt. wenliigenn tiil schreffuit.
[Herluf Trolles egenhændige Paaskrift paa Arkets tredie, ellers blanke Side:]
Ivere her Magnus, huad suar her wiill geffuis paa tijsse breffue, staar y guds hand. Gud hand geffue thet beste oc thett, som ham oc hans hellige naffn er tiill loff oc ære s. 175oc tiill fred oc rolighed. Ieg wed vest, atthi komer for koning Eereck.
Samtidig Kopi, foldet sammen som Brev med Udskrift, i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.
29. Juni 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Taksigelse for et Brev. Om Poul v. Saras Anvendelse til Lands; «Makaløs»s Skyts lader sig næppe optage; Modvind holder Flaaden ved Øland, hvis Indbyggere han har tilskrevet. Han takker Mogens Gyldenstjerne for hans Omhu for Flaadens Forsyning og sender ham Kopi af sit Brev til Ølænderne. Han beklager, at der hidtil kun er udrettet saa lidt.
Kere her Magnus, ieg fick y gaard thend 25(1) iunij tyn screffuelsse mit Iomffrven oc Erick Rud 1 vnder Øland hoss thend norre odde, oc ieg tacker thig saa kerligen for thyn troo oc hulle screffuelsse oc meeni[n]g. Thw och tynne skulle mitt guds hielp fynnde thett samme och aff mig, thend stund ieg leffuer, ther skaltu mit guds hielp icke haffue tuilff paa.
Kerre her Magnus, om Pouill von Sara, thaa sagdis thett her saa vist, att kong. mtt. wiille haffue ham tiill seg y gen, oc att hand skulle følge kong. mtt. arkelij tiill lands y Suerrige. Ther fore satthe ieg y Peder Mu[n]cks seddell, att hand skulle forfarit.
Ther som kong. mtt. haffuer att bruge Pouel vonn Zara tiill lands, thaa kunde mand faa Otthe Rud Krabatthen. Anderledis haffuer ieg iecke warit til synde, icke heller fordrit ther om anderledis. Mig tuilier icke heller paa ham 2 .
s. 176Om Mageløsse skøtt 1 att optage, thaa meener styrre menden, att ther skall ware offuer xl fawne dybt, ther skijbit sanck, icke kunde the heller vijde stheden paa j vge søes eller j vge søes ner.
Ieg haffuer nu syden y løfferdags waritt vnder segell oc ga[n]git ett slag tiill landit oc ett anit fraa fraa Ølands norre odde oc tiill thenne synder odde, thij wæritt haffuer stedze waritt y modt, oc ieg haffuer screffuit thom paa Øland tiill, som thijsse copijer inde holder, ieg nu sennder theg 2 . Ieg sennder thig och en vdscrefft aff thett breff, som ieg haffuer screffuit kong. mtt. tiill 3 .
Gud almectisthe hand giffue oc giøre en goder ennde paa thenne krijg, oc hand geffue oss alle syn and oc naade, att alting maa handlis oc giøris hans hellige naffn tiill loff och ære oc hans vdwolde oc chrestnne kyrcke tiill fred oc rolighed, att wij alle sampligen moge loffue oc prijsse hans hellege naffn.
Kere her Magnus, ieg tacker thig kierligen, atthv saa flijttheligen thencker paa oss mit alting, bode mit leder spande oc alt anit. Ieg wiill she tiill mit, atthett skall rett vddelles, och ieg haffuer satt en skreffuer, som ther skall giøre rede fore.
Kere her Mag[n]us, om thv wilt sennde kong. mtt. the kopijer aff Øland, setther ieg y titt egit betencke. Gott worre thett, att vij nogit vdretthe, me[n]s someren er, och alt thett, wij tiill søes skulle giøre, thett maa alt ske, inden ij maanether gaar vdt, sijden haffuer mand høst netther. Kong. mtt. haffuer ingen fordel hafft, thett hans kong. mtt. skiiff laa saa lenge vde y fiordt, som en nu paa kender. Kere her Mag[n]us, mig hobes att kome till Boringholm y dag. Vij haffuer waritt y søen siden løffuerdag xij slog. Ther thett icke haffude warit for the lijbske skyll, haffude thett warit kong. mtt. oc oss selffue nøttheliger, vij haffude s. 177holt thett vnder Iomffrven ved Ølandt 1 . Nu klager the thom saa iamerlig, dog tror ieg, attherres brøst er icke saa stor. Ieg faar dog att leffue, som paa lande er tij dt. Kere her Mag[n]us, ther ieg kand tyene thig, skaltw mit guds hielp icke haffue tuilff paa, oc ieg ynsker thig oc tyn kere husfrv och born lycke oc salighed mit all velfartt och guds beskermelsse. Ex kong. mtt. orloffs flode vnder segel mellem Ølandt oc Boringholm torsdagen thend 29 iunij mdlxiiij.
Herloff Trolle.
Udskrift: Myn ganske gode wen, her Mag[n]us Gyldensterne, kerligen.
Egenhænd. Orig, med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.
2. Juli 1564.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Han har tilskrevet Bven Rostock angaaende et der liggende svensk Skib og afsendt to Skibe derhen for at faa det udleveret. Ludvig Munk har han sendt med Besked til Kongen, ligesom han ogsaa har skikket Lave Brockenhuus til Kjøbenhavn i Anledning af Provianteringen.
Etthers kongl. maytt. min gandske vnderdanige, willie, tro tieniste altiid forsendt met wor herre. Giffuer ieg etthers kongl. maytt. gandske vnderdanigen tillkiende, att ieg y gaar fick etthers kongl. maytts. skriffuelse 2 om thett suendske s. 178skib, som ligger till Rodstock, saa haffuer ieg skreffuit dii herrer aff Rodstock till, liigesom den indelucte copie 1 vdwiiser och indholler, och haffuer ieg afferdigett erlig och welbyrdig mand Enuoldt Kruse met Morianen 2 och Gurgenn Grøn met boyertenn 3 , at dii nu strax løber ther hen oc esker thett suendske skiib aff dii Rodstocker, och hobis meg till met gudtz hielp, att dii wisseligenn faar same skiib enten met wilie eller vwillie etc. Ieg haffuer och skreffuit etthers kongl. maytts. gesandter vdi Rodstock till, att de och wiide, hues ieg haffuer skreffuit 4 . Ieg giffuer och etthers kongl. maytt. ydmøgeligenn tillkiende, thett ieg haffuer afferdiget erlig och welbyrdig mand Lodwig Munck 5 till etthers kongl. maytt., att hand skall mundtligen berette etthers kongl. maytt., hues leyligheedt som alsamens icke kand saa tydeligen skriffues. Ieg haffuer och afferdiget erlig och welbyrdig mand Laue Brockenhuss 6 , at hand oc y lige maade kand giøre beskied, hues mangell som findes s. 179paa fitallien. Etthers kongl. maytt. wil nu lade skriffue mig till, huor etthers kongl. maytt. will haffued, ieg wil met gudz hielp haffue tillsiun met altingist, saa att thett skal gaa well till, saa megid som meg mueligt er. Oc will ieg haffue her mett etthers kongl. maytt. mett siell och liiff till langworid lyckeligt regemente och till en erlig seyer och offuerhandt offuer alle etthers kongl. maytts. fyender och vwenner gud almechtigste befalid etc. Aff etthers kongl. maytts. orloffs flode vnder Borringholm søndagen thend 2 iulii anno domini 1564.
Etthers kongl. majsts.
vnderdane, tro tyener
Herloff Trolle.
Udskrift: Høgbarenn første, stormechtigste herre, her Frederich den anden, met gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konning, hertug vdi Slesswiig, Holstenn, Stormarn och Dittmerskenn, greftue vdi Oldenborgk och Delmenhorst, min allernaadigste herr och koning, vnderdanig.
Aftryk efter Danske Magazin III. 239 f.
2. Juli 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Om det svenske Skib i Rostock og de Foranstaltninger, han har truffen for at faa det udleveret. Han haaber et godt Svar paa sin Henvendelse til Ølands Indbyggere. Han har Besvær med at holde Fred mellem Skibscheferne, ligesom ogsaa Kjældersvendenes og Kokkenes Uorden volder ham meget Bryderi. Beklager sin lange Uvirksomhed men haaber snart at komme i Kast med Fjenden, hvis Planer omtales. Udtaler Ønsket om at have nogle Smaaskibe til Rekognosceringsfartøjer, ligesom Lybækkerne have. Skibet Gjøgen sendes hjem som utjenstdygtigt. Af Ludvig Munk og Lave Brockenhuus, der begge ere skikkede til Kjøbenhavn, vil han faa nærmere Besked.
s. 180Kere her Magnus, ganske gode wen, gud hand giffue theg lijcke oc salighed oc att leffue gud behageligen. Kerre her Magnus, ieg flick y gaar k. mtt., myn alder naadigste herris screffuelsse om thett suenske skijff, tiill Rodstock ligger. Saa haffuer ieg nu afferdigit Enwoll Krusse oc Iørgen Grøn att hentthe same skijff mit wijllie eller wuelle, och hohes mig mit guds [hielp] vest att faa same skijff. Ieg haffuer screffuit the herrer aff Rodstock nogit skarpt tiill, som ieg sender thig her innde lucht en kopij aff 1 . Mig hobes, atthett skall intit skaade. Ther kand offtthe suenden sye syn hosbonds tarff beder en hosbonden, oc hosbonden kand haffue ther gaffn aff oc kand mit lempe forbede 2 syn tyeners vbeskedenhed sig tiill lempe oc fordell. Ieg haffuer screffuit kong. mtt. gesantther y Rodstock tiill, tijsligeste send thom en kopij aff mit breff tiill Rodstock oc befalit Enwoll Krusse att retthe sig epther therres befaling, om the haffuer ther anit betencke vtj. Ieg haffuer oc screffuit kong. mtt. tiill oc send hans kong. mtt. en kopj aff mit breff tiill Rostock. Ieg haffuer ingen kopijr send hans kong. mtt. aff the breffue, ieg sende till Ølandt 3 , om thig tyckis, att thv wilt lade hans kong. mtt. lesse thom. Ieg haffuer end nu ingen suar fangit, mig hobes mit guds hielp att fange beder suar, end mand tror. Ther ieg icke faar suar forre, thaa faar ieg vest suar, naar the sher oss kome y gen mit fffoden. Alt er thett meg saa loffuit, att ieg skall faa vijde, huor tiill staar y Kalmar 4 . Ieg screffuer myn broder icke saa tydeligen tiill om alting som theg, wil tu delle mit ham.
Kere her Magnus, thett er nogit vulijge 5 paa ferde, oc mand haffuer knur oc surtt sheende ther fore, att Erick s. 181Rud oc Pouell v. Saara ere bedere yd røsthe 1 , end andre folck ære. Ieg haffuer willit giort thett nogit lijgere oc halft nogit skøtt oc folck fraa Erick Rudt, och hand will intit møsthe 2 vden stortt buller. Oc her kunde snartt kome myttherij y blantt oss, waare icke, att gud gijffuer mig thend naade, at ieg kand om gaas mit thom mit lemppe, mens the beraabe thom fast paa herren selff.
Kere her Magnus, ieg haffuer stor plas 3 mit tijsse kellersuenne for tijsse tr, saa gernne wille the forkomme thom. Nu haffuer ieg paa thett ska[r]ppeste hollit alle hoffuittz menden fore, atthe skulle haffue ind sseende, att keller suenden skall giøre rede for tynnderne, oc the skulle ingen packe y huer anden, som her tiill giortt oc sked er.
Ieg haffuer oc plas mit kocken for køkenfiitt. Nu haffuer ieg giortt thenne besked offuer all floden, att huer kock skall holle sitt køken fitt tiill sthede oc giøre regenskaff for, hues ther bruges tiill skijffs behoff. Y huilken som fijndes flijtegst, thend skall haffue størst løn oc best tack, oc thom skall geffues for huer te gott køkenfiitt en skenck, ther kong. mtt. oc thom er lijdeligt, naar vij komer tiill sthede. Oc er thett forbodit att selge eller sennde nogit køkenfltt her aff floden vnder lijffs straff. Thett waare kong. mtt. ett gaffn, att her waare en screffan(!) an paa huertt skijff 4 . Ieg wiill mit guds hielp she tiill, thett besthe, ther ieg kandt. Kere her Magnus, thett førsthe møgeligt er, thaa skall ieg mit guds hielp holle mig y the suenskes faare wandt. Ieg kand icke screffue, saa ontt som thett gior mig, att vij nu y en maanit haffuer intit kunit vd retthit, ther gaffn haffuer waritt. Mig hobis mit guds hielp, thett bliffuer beder, och gud will giffue oss lycke. s. 182Ieg hører, atthi suenske acter att føre oss en fasthe lagen 1 mit ij store fyrblasser 2 , som the roster till mit skøtt oc fyrwerck som tho omeraller, att wij skulle ware gyrige att borde mett 3 , och the wille saa anstycke 4 . Mens therres acht komer icke all y pung mit guds hielp 5 . Kere her Magnus, ieg haffuer stor brøst, att kong. mtt. icke haffuer en ij eller iij smaa rors iacther, ther will besigeld 6 waare, tiill att lygge altiid hoss mig att thage beskedt aff huad segil, her komer. The lybske haffuer her altiid iiij for vden the, som løber y mellum floden oc Lybke. Tijsse iiij ere saa besiglde oc berodde 7 , att for end myne kand kome ther tiill, thaa haffuer the beskeden henne, oc ieg wille icke gernne altiid vnde thom fordantzen. Gøgen sigler aldrj ett stycke, huerken for vynden eller mit vynden, ieg wiill sennde ham hiem 8 . Waare the skijff komen aff Norge 9 , att ieg motthe faa thom tiill mig mit thett førsthe. Thette sud west haffuer nu standit her saa lenge, att vnder er. Naar gud wiill, saa bleffuer thett bedere. Kere her Magnus, ieg haffuer nu sendt Loduig Mu[n]ck 10 tiill kong. mtt. mit tijsse ærynder, ieg haffuer oc bedit ham, att hand skall sye thig besked ther om. Ieg haffuer oc vnderretthit Lage Brockenhuss10 y samme verff, att hand skall oc sye thig besked ther om, om saa er, att Loduig Mu[n]ck icke kome s. 183till Kobenhaffn. Lage kand oc sye thig besked om waar fetallij oc prouiantt. Kere her Magnus, ieg wiill alle myne dage fyndis tyn willige(!) och tyene thig y alle the maade, ther ieg kandt. Giør will oc siig Anne oc tynne døtther mange gode netther paa myne vegnne. Her mit thig gud befalendis. Ex kong. mtt. orloffs flode sondagen thend 2 iullij mdlxiiij vnder Bor[in]gholm.
Herloff Trolle.
[Paa en løs Seddel:]
1. Om vj vger eller viij vgers bestelling.
2. Om viij s[m]aa skijb Gullandt(!).
3. Huor hollis skall om weed her epffther.
4. Om Iørgen Brade.
5. Tett folck y Røtthnebye, Ølandt.
6. Om folck abc første mand haffuer nock aff them.
7. Om thet reffuelske farewandt at søge.
8. Om Nerffuer fare mett salt.
9. Mercurius.
10. Om the skijff vdij Norge aar(!).
11. Om Iacop Bagghe och the siuff fanger.
Loduig Munckes erinde
tiill kong. mtt.
Egenhænd. Orig. uden Omslag i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Den løse Seddel, der synes at maatte henføres til dette Brev, findes i Rigsark., Adelsbreve LVII. 92.
2. Juli 1564.
Herluf Trolle til Byen Rostock.
Opfordring til Byen om godvillig at udlevere til Danmark det i Stadens Havn liggende svenske Skib Falken.
Wenlig helsen altiid forsendt met wor herre. Kiere herrer och gode wenner, giffuer ieg etther wenligenm tillkiende, at kongl. maytt. till Danmarck haffuer vdsendt meg at søge, forderffue och till intid giøre hans kongl. maytts. och Danmarckis riigis tyender, saa formercker ieg, at nogen kongl. maytts. till Danmarck fyender vnderhollis vdii etthers s. 184haffner, oc at same fyender fortrøstis oc styrckis vdaff etther, huorfor ieg paa høybemelte kongl. maytts. wegne begierer strax etthers forklaring y thenne sag, oc esker aff etther strax thenne stundt wor fyende thett suendske skiib, som kallis Falcken, met folck, skytt, skiib och gotz, lige som thett forfundit war, den tiidt thett kom y etthers haffnn, saa frempt at ieg icke sielff met mine medfølgere skall tage fyllist aff etthers personer, skiib och godtz, v huor ieg thett offuerkommendis worder 1 . Kiere herrer och gode wenner, ther ieg nu icke strax forskreffne suendskis skiib, godtz og folk nu aff etther bekommendis worder, och y her effther fanger skade ther offuer, at y da wille lade denne min skriffuelse och warning 2 nøiactig och noksom were etther. Oc will ieg altiid findes willig och redebonn till att fortiene och forskylle, liige som at ieg befinder vdaff etther etc. Her met etther gud befalendis. Aff kongl. maytts. orloffs flode vnder Borringholm sondags thend 2 iulii anno domini 1564.
Herloff Trolle.
Udskrift: Erlige, høgwiise, welforstandige herrer och gode wenner, borgeniester, raadt och gandske menigheed till Rodstock wenligen till skreffuit.
Aftryk efter Danske Magazin III. 240 f.
5. Juli 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Sender udførlig Meddelelse om Indholdet af, hvad han har overdraget Ludvig Munk og Lave Brockenhuus mundtlig at berette i Kjøbenhavn. Peder Huitfeldt skal med paa Rejsen til Rostock; Lave Brockenhuus og Ludvig Munk drage nu afsted.
Kere her Magnus, ganske gode wen, ieg tacker theg ganske kerligen for alle welgerninger, wiill oc altiid fynndis s. 185ganske god willig tiill att fortyenitt, y huor ieg kandt. Kere her Magnus, ieg haffuer optegnit nogen artickell 1 , s. 186som ieg haffuer faaid 1 Loduig Munck oc Lage Brockenhuss, att en there 2 , huilken ther komer tiill Københaffn, att hand skulle beretthe thig ther vtj. S[aa] wiille ieg icke ladit, att ieg ioo wiille sc[reffue] theg nogit meni[n]gen tiill ther om.
1. Om [uj eller] viij vgers bestelling 3 ther om er ….. saat(?). Ieg sher icke, att kong. mtt. k[and ti]ll gaffns holle all s. 187thenne orloffs flode y søen lenger enn ij maannitther, for thij att nogen aff skyben tolle thett icke, och segell oc redskaff forderffues, tog och ancker gaar bortt, som y fiord er skedt. Huad skaade thett geffuer, haffuer kong. mtt. wel fundit y iaar, oc will och befyndis frem y bedere, om skijben bleffuer saa lennge vde som y fiordt.
2. Om viij smaa skiiff Gullandt(!) er mit forsatt, att kong. mtt. wiille forordenere, att viij skijff skulle bliffue y wijntther vnder Gullandt oc forordeneres fetallij y tiide tiill folkett, tha kunde the well waarit 1 , att icke monge skulle kome aff Suerrige eller att Nerffuen, Reffuil 2 eller anden steds, oc ther som att, gud forbijudet, att thenne fey de skulle waare lenger, thaa waare oc altiid same skiff nermer wed handen oc kunde giøre fyender altiid skade oc affbreck om vijntther oc foraarit, tiill saa lennge att adell floden 3 kome vdt.
3. Huor hollis skall om werdt. Ther om tyckis mig, att thesse lybske holler nogit mere aff thom selffue, enn ligeligt er, wiille ther forre gernne, att kong.[mtt., min] alder naadigste herris werdt motthe ….. nogit hoss the lybske, saae thett oc gt[rne kong.] mtt. lode sig …. nogit wære …. Ther the lybske skulle nu slaa kong. mtt. thette vd 4 om thesse fanger, Iacop Bagge, thaa haffude ieg ther ontt aff, thij thett skall fyndis mit sandhedt, att kong. mtt. flode haffuer giortt ther tiill thett, rett er, oc saa stortt arbedt som the lybske, dog the lybske haffude thend lycke, atthe kome forre om bordt, the borde dog icke enne, thij Otthe Rud borde mit, oc ieg waar ther icke heller langt fraa 5 .
s. 1884. Om thett folck y Rottnneby 1 . Thaa er vij saa suage paa folck, vden wij faar folck, thaa kand wij ingen land gang giøre paa Ølandt. Dog tror ieg icke anit, end thi Ølender komer tiill oss oc geffer oss brandskat, thett første vij komer ther vnder landit.
5. Om folck a b c. Ther med meener ieg, om vij icke kunde faa andet folck, om vij tha kunde faa thend x mandt aff Sieland 2 .
6. Om thett reffuelske faare wandt att søge. Thaa er meeni[n]gen, att thett førsthe møgeligt er, att vij finger saa migit øll, att wij k[u]nde neppesthe holle oss mit, thaa wille vij løbe vnder Ølandt oc forfaare, huor the ære [tiill]ssynde, ther wij oc ronsterede ther ….. andit, thaa acter vij, atthe ….. [s]kulle ther aff fortornis, och ko[mer] ….. for ygen, thaa wille vij søge thom oc mit guds hielp legge thom nedt oc faa offuerhand offuer thom. Ther the oc icke wille kome her for, thaa wille vij mit førsthe vyndt setthe waar kaas langs vd mit skeren oc hen att thett reffuelske faarevandt oc optage, huad suenskt vij kunde fynde, oc ther mit kunde alle danske oc lybske kome fraa Nerffuen, som ther nu ligger 3 .
s. 1897. Om the Nerffuer faarer mit salt. Thaa sijges thett, att for Reffuell haffuer the reffuelske oc suenske nogen smaa skijff oc wacter thett nerffueske faarevandt, oc mand holler thett th[er], for att ther komer ingen till Nerffuen mit store skiff vden the suenskes villij. Huis ieg ther for her y skall giore, thij her komer huer dag salt skyff, segler ther heden mit kong. mtt. pasbordt. Nogen haffuer ieg her anholdit mit beste lemppe 1 .
8. Om Mercuri[u]s. Thaa er hand lack, att ieg nødis tiill att lade ham løbe y Bodekuell [att hie]lpes 2 .
9. Om skiff v ….. att kong. mtt. viille sende (?) ….. [ti]ill floden, thett første the kom ….. 3
10. Om Iacop Bagge er, att kong. mtt. ville fordere paa ham, at hand motthe kome tiill Københaffn. Hand er nu paa Bori[n]gholm. Thend lybske omerall haffuer giort mig handtastning, att hand mit the andre skall bleffue tiill sthe, tiill saa lenge att kong. mtt. mit the lybske bleffer ther ens om.
[11.] Thend artickell om Iorgen Brade er, att hand war saa siug, att ieg motthe forløffue ham att drage hem 4 .
12. Kere her Mag[n]us, ieg haffuer nu tagit mig selft s. 190om at ware prouantthemester. Ieg will oc sende thig regesther paa alt, her er komit, mit thett førsthe ieg sender alle tome tynder hiem mit proua[n]ttheskyben. Thette sudveste veder haffuer hollit saa hartt, att the haffuer icke kundet komit till b ….. ygen.
13. Kt[re her Mag]nus, wille the bestellit, atther …. ….. slaes att alle, som ere ….. skijben oc are till paas yg[en a]tthe strax komer huer tiill sitt skyff ygen 1 .
14. Item att Knud Screffuer 2 sender mig ett vist mantall paa huertt skijffs folck, som hand haffuer geffuit pendinge, tij ieg formercker, att some bodsmend tager pendinge paa thv eller iij skyff, oc att ther handlis icke rett mit. Naar ieg faar regester, vill ieg wil fynde noger ther aff, oc nogen ieg haffer fundit.
Kere her Magnus, ieg kand icke ladit att screffue thig tiill, thij ieg wed, atthv meentt meg altyng hulleligen, oc thw skalt oc fynde thett same hoss mig mit guds hielp. Ieg beder oc gerne, atth [thv] vilt holle mig myne scriffuelsser tiill gode oc hielpe tiill beste, huor behoff giøres. Thv est thend, ieg wiill lyede oc tyenne y alle maade, oc ieg tacker thig for tynne thro raad oc gode scriffuilsser. Giør will och syg Anne mange gode netther oc myn tyenesthe. Wiltu oc sye tynne døtther mange gode netther paa myne vegne. Hues ther(!) ieg kand giøre Frandz 3 tiill gode, skall icke bliffue Iatt. [Her] mit thig gud befiilendis. s. 191Ex kong. [mtt. orloffs] flode onsdagen thend 5 iullij md[lxiiij under Borin]gholm.
Herloff Trolle.
Kere her Magnus, wiltu geffue kong. mtt., myn alder naadigste lierre, tiill kende, att thett bleff saa foranderit mit thend r[e]ysse tiill Rodstock, att epther thij att Mercurius skall att Bokull oc ther settis en ny plancke vtj, thaa lader ieg Per Huittfeld trede ind paa Morean tiill Envoll Krusse 1 , for Peder er beskeden 2 , oc thett er dog wittig folck att handlle mit oc vegtic sag, oc will oc handlis beskedenlig mit thom. Ther(!) er bedre, att ieg er thend onde oc kong. mtt. thend gode. Peder Huitfeld haffuer intit att forsøme ther mit, epther att hans skifl skall tiill Boekull. Rett nu skall Peder løbe aff till Rostock. Thette »er thett forste sud osthe veder, vij haffuer haff[t] y v y [ger]. Fetallj skijben løber… ….. Datum onsdagen thend ….. slog epter meddag thett …… screffuit y dag till forn y morges mellom iiij och v. Lage Brockenhuss oc Loduig Mu[n]ck løbe tiill Somershaffn 3 y dag, ty veritt waar y mod. Køkerettz 4 kom hiid rett nu.
Siig Byrge oc Anne oc aile god[e] wener ma[n]ge gode netther paa myne vegne.
Udskrift: Erliig och welbijrdeg mand, lier Mag[n]us Gyldensternne tiill Stierneholm, ritther, kong. mtt. stattholder paa Kobenhaffn, syn ganske gode wen ke tillscreffuit.
Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXVII. 74. Brevet, der er en Del beskadiget, har Paategning om at være modtaget 10. Juli.
7. Juli 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Klager over Skibenes mangelfulde Udrustning og gjentager sit Ønske om at erholde nogle Rekognosceringsfartøjer. Hans Lauritsen Baden trænger til en Kjedel. Ogsaa over Proviantskibenes Tilstand besværer man sig. Han har besluttet at sejle til Hanø for at lade Skibet Jomfruen reparere; dog vil han krydse under Øland, indtil Flaaden igjen kan samles i tjenstdygtig Stand. Peder Huitfeldt er i Rostock. Sender en Fortegnelse over, hvad Jomfruen behøver, og en anden over, hvad Skibene i det hele tiltrænge, med Bøn om i det mindste at faa noget deraf; forøvrigt vil han hjælpe sig, som han bedst kan. Han har faaet Tilførsel af Øl, for hvis Fragt han kræves. Beder om Forsyning med tydsk Mønt.
Mijn ganske wenlige helssen oc kerlige tacksigelsse for alt gott, huilkiitt ieg oc gernne fortyenne wiill. Kere her Magnus, gud handt giffue theg lycke oc salighed, hand beuare theg, tyn kere husfrv oc børn oc tiitt ganske huss faar alt thett, etther kand skaade, bode tiill siell oc liiff. Kere her Magnus, giffuer ieg theg wenligen tiill kennde, att størsthe partthen aff tijsse skijppere beklager thom hartt, att therres skijff ære ille farnne for therres skijffs redskaff, oc siiger, att tackell oc tog ere gamble oc duger intit, tijsligesthe onnde segil oc gamlle, som segilleggere 1 wed besked om. Ther fore wiill thett ware for nøden, att mand taller mit Iochym Beck 2 , att thett bliffuer bestellit vtj tyde, hamp, kabbell garn, tyere, pig 3 , segell lærritt 4 , oc kand mand intit haffue ryngere end liige dubbeltt mod thett, som mand haffude y fior. Ther staar ij skiiff paa stabellen mere end y fior. Ther wiill oc bygges nogen anden besigelde roders iacter att haffue hoss floden, som ieg fore haffuer screffuit om 5 . Ther y nu icke haffude thend Haffroue 6 att bruge, thaa waar thend nu thend retthe mand att haffue s. 193hoss floden oc beder eend en the suenske galleyer. Motthe ieg oc faa Soen hiid mit thett forsthe, tij ieg haff[uer] sliige saa storligen behoff. The lybske slicker smøritt slett aff brodit for mig, ieg kand icke heller formeenne thom thett for besked oc kundskaff skyll, thij ther the icke giørit, oc ieg haffuer ingen, thett kand giørit(!), thaa waare vij slett forsomit, mens ther ieg nu haffude nogen saadan roders iacter, thaa motthe huer giøre sitt besthe, huilken først kunde komme. Hans Laurittzon 1 paa Lybske Chrestopher beklager sig hartt for en salt mads kedell, thij thend, hand haffuer, skall hand haffue tøsser 2 tiill ields huer moltiid. Ther som mand haffude raad tiill en kedell, ther storre waar, thaa waare thett gott. Kerre her Magnus, ieg kand icke screffue, saa hartt som thetthe skijffs folck beklager sig for gamell forhalit 3 redskaff tiill skijben, oc atthe intit kunde bekome, ther the løbe vd. Ther er oc well saa, ieg wed selff leyligheden, att thett waar icke att bekome och waar ther icke. The klager oc storligen paa Cornelius skijffbyggere, saa will Lyllien 4 och flere prouiantt skijff som orloffs skiffuen, att hand sher ielle tiill oc brader 5 skijben ille, som fetallij skijben will selffuer syer thig. Haffude Lyllien warit thett, thaa wiille ieg haffue brugit hende her hoss floden. Ereck Rud mit bode synne skipper haffuer waritt hoss mig oc giiffuit tiill kennde, att the icke kunde holle Iomffrven 6 offuen vande, saa haffuer ieg ladt besett 7 hende, thaa kand the ingen tymme lade po[m]pen staa, mens ther the haffude hafft iij pomper, thaa mentthe the att hollit paa en føge tiid. mens ther the komer for fyenden och kunde icke faa s. 194brugit po[m]perne, thaa waar skiffuit oc the alle om halssen. Ther fore haffuer ieg nu hollit raadslag, oc er sampligen beslutit, att vij wille løbe tiill Haffnøø mit all floden oc lade Iomfrven løbe ind y Bodekuell, oc ther wille vij mit alle waare tømerme[n]d oc mesthe hielp giøre thend ferdig mit thett første. Mercureus er ther nu tiill foren 1 . Wij wille mit floden hollit aff oc tiill vnder Ølandt, tiill saa lenge att the bleffuer ferdige oc vij faar samellit floden y gen. Vij haffuer ij waare skiff vnder thend pomerske sijde, oc Peder Huitfeld er tiill Rostock mit ett skiff oc nogen smaa skuder1, oc thesse ij, Mercureus oc Iomffruen, y Bodekull, oc er oc ij aff the lybske skiff tiill. Ieg sennder theg oc en optegnnelsse 2 , som Erick Rud haffuer screffuit, ther hand behøffuede tiill Iomffruen att styrtthe 3 . Ieg will giøre mit besthe och flij ham saa migit, mig møgeligt er. Ieg sender thig och ett regesther2 paa, huad een huer haffuer waritt hoss mig oc beklagit att ham fattis. Kunde vij icke faa thett alt samens, kunde vij thaa faa nogit. All thend dell, ther thw skulle bestille oss, haffuer vij ingen nød hafftt for, huerken fetallij eller anit, mens huers brøst, her er, er altt for gamell forsømelsse skyll. Ieg wiill oc mit guds hielp shee tiill, att wij wille behelpe oss mit thend dell, ther møgelig er. Thett beste, ther mand kandt, hues ther er raad tiill at sende oss, thett faar vij will, thett andit syer ieg, att vij faar att behelpe oss mitt, oc thett skall oc saa skee. Y dag er her komen xxiij tr øll først fraa Steffen Losse 4 , thett er icke end nu annamit. Naar thett bleffuer annamit, vill ieg screffue yder mere besked. Stheffen screffuer, att ieg skulle strax betalle fracther, iij daller tysk myntt for huer lest, ther wedt ieg ingen raad tiill. Att[hw] wiillt will giøre oc screffue ham ther tiill om eller oc talle mit Iochym Beck, att hand sender mit tyske myntt. Her paa Bori[n]gholm s. 195ville the icke tage kleppyne 1 for, huis ieg haffuer behoff tiill skiffen. Sa langt screffuit fredagen thend 7 iullij mdlxiiij.
Egenhænd. Orig. uden Omslag i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.
8. Juli 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Om Reparation af Skibet Svenske Jomfru; han opholdes af Lybækkerne, med hvilke han har forhandlet om de svenske Fanger; refererer Forhandlingernes Gang. Takker for et Brev fra Mogens Gyldenstjerne, som han just har faaet med Jørgen Busks Pinke.
Kerre her Magnus, y dag løb Erick Rudt her aff mit Iomffrwen tiill Bookull, som att ieg forre haffuer screffuit om 2 . Ieg lader Chrestopher Babaffe 3 folge mett mett thend Sundeske Engell 4 for fetallij oc anden redskaff att lade ther ing, naar som att Iomffrouen hun forlosses. Ieg wiille gernne selff fuld mit mitt all floden, nu kand ieg icke løbe fraa the lijbske, the klager thom, atthe icke kunde bleffue saa snartt ferdig, mens paa mandag ville the giffue mig besked, huor snartt the ære ferdige. Thend lybske omerall er skrøbelig, haffuer suar wædage 5 y thett enne ben, huor forre hand haffuer hafft Sueger Ketting 6 hoss mig oc thend lybske secretarijr, tij hand er her selff y landt att baade, oc the s. 196gaffue tiill kennde paa hans vegnne, att theres oldinger oc elsthe herrer aff Lijbke haffuer fangit kongelig mtt., myn alder naadigste herris, screffuilsse om the suenske fanger, oc att the y aile maade som tiillbørligenn wiille beuilge hans kong. mtt. y aile maade oc offuergiffue hans kong. mtt. paa thend besked epther kong. mtt. screffuielsse tijsse suenske fanger, oc begerde att skycke thom tiill Lybke mit mit samptycke, thaa wiille the forplegtthe thom, atthe icke skulle tøffuis y Lybke offuer enn dag eller kortther, mens strax sendis och skyckis tiill kong. mtt. eller hans kong. mtt. stattholder paa Københaffnn.
Mett suar.
Ieg haffuer tiill foren begerritt aff(!), att the suenske fanger Iacop Bagge, Aruitt Trolle, her Chrestopher Anderssøn, Peder Poyes oc thend borgemesther
1 motthe strax bleffuit sennde tiill kong. mtt., hans kong. mtt. tiill ære som thend høgesthe formand oc hoffuit for thenne kriig. Oc ther mig thett mig(!) thend tijd icke paa kong. mtt. vegnne motthe wederfaares, kunde ieg icke ladit att geffuitt tiill kennde, att vden wløst kunde ieg icke lijdit, att the skulle senndes tiill Lybke epther ail sages leylighed, och kunde icke tolit, att kong. mtt. y the maade skulle foracthes, s. 197oc begerde ennd nu, att samme fannger motthe sendes tiill kong. mtt. eller och bleffue tiill sthede epther thett løffthe och handtastning, som lybske omerall mig giort haffude, tiill saa lenge att kong. matt. bleffuer tiill ens mit the herrer aff Lybke, huor hollis skall om same fanger
1 .
Ther nest tiill sporde the mig oc begerde, att om the anttworde mig same fanger, att ieg wille forplegtthe att fore same fanger tiill Lybke inden en monittz eller vj wgers dag epther thend dag, the komer tiill Københaffn.
Mytt suar ther paa, att ieg waar migit for rynge att forpligtthe myn herre oc koni[n]g, oc vijsthe icke selff att forplegtthe mig ther selff tiill, mens ther wille ieg well forpligtige mig en huers syn retthighed mit randzoneren wforkrenkit y alle maade oc begerde, att same fanger motthe skijckes tiill kong. mtt. mit thett forsthe.
Her paa gaffue the tiill kennde oc beklagede thom hartt, att therres skiippers capitener oc folck waare thom saa wlijdelige 2 och wleydege 3 fore offuer thenne handell oc inge lunde wille tiill sthedit anit end att same fanger skulle forst sendes tiill Lybke, oc atthe herrer aff Lybke samp omeralen welle gernne, som tiill borligt oc rett er, y alle mode beuilge kong. mtt. same fanger, mens thett kunde icke nu ske for thenne orsag, mett flere ordt skønne nock paa bode sijder. Thaa haffuer ieg stillit lybske omerall thett y ett betincke paa ett gott suar, huis hand will giøre, dog the bleffuer tiill sthede, som loffuit oc till sagt er. Ieg forsher mig, att the komer mit suar y morgen, mens ieg forder ingen suar, mens lader thett saa staa, thij ieg wed vest, att kong. mtt. screffuer mig tiill, huad suar kong. mtt. faar fraa Lybke, oc huis ieg skall retthe mig epther. The haffude gernne æren all enne, mens thett kand icke skee, gud være loffuit. Thend biørn haffude icke bleffuit bundenn, haffude icke gud mitt manges hielp hulpit ther tiill.
s. 198Kerre her Magnus, thend Suenske Iomffrv kom nu hiid ind y gen vnder Boriigholm, rett nu klocken haffuer slagit v. Ther wij noger lunde kunde hollit hende hoss oss vden for stor faare, eller mand kand hielpe hende y Boekuil, som for er screffuit, thaa giør ieg thett. Kere her Magnus, ieg fick rett nu tyn screffuilsse mit Iorgen Buskes pijncke, ieg tacker thig kerligen ther fore oc wiill screffue ther om mit thett førsthe. Ieg wiill icke lade tijsse tøffue lenger, epther att vynnden er nu tiill ville. Kerre her Mag[n]us, huor ieg kand tyenne thig, skaltw mit guds hielp icke haffue tuelff paa. Giør will oc siig Anne oc tynne døtther mange gode netther paa myne vegnne. Her mit theg gud befalindis. Ex kong. mtt. orloff flode vnnder Boringholm loffuerdagen thend 8 iullij mdlxiiij.
Herloff Trolle
egen handt.
Egenhænd. Orig. uden Omslag i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.
11. Juli 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Beklager sig over den stærke Varme og Sygeligheden. Saasnart Lybækkerne ere færdige med at proviantere, agter han at gaa under Sejl. Om Flaadens Forstærkning med Mandskab, om Sendeisen til Rostock, om de svenske Fanger. Haaber paa Ølands Overgivelse. Om Forsyning med Fødevarer.
Kere her Magnus, ganske gode wen, gud hand ware altiid mit thig. Kerre her Magnus, ieg kand icke screffue thend store siugdom, her er paa tiisse skiiff mit suar hede oc wuanligen siugdom. Gud hand wende syn vrede fraa oss oc straffe mit barmhiertighed oc icke, som forskyltt er. Kerre her Magnus, thett giør mig ontt, att vij skulle ligge her saa lenge. Someren gaar, fetallen thærres, oc vij suages huer dag paa folckit, me[n]s gud ved, thett er icke myn skyll. Thett førsthe atthe lybske ere ferdige, thaa will ieg s. 199y guds naffn gaa tiill segels oc holle søen, om vijnden icke strax foger. Ieg haffuer nv vdtagett huer vj mand aff Bori[n]ghohn oc faar ved en iijc mandt. Thom tager vij ind y morgen mit guds hielp. The drawantther, kong. mtt. will sende hiid, thom er ieg heller aff mit, the welle ware beder hollen end andit folk 1 . Ieg sender ett ancker hiem, er brodit, atthv vilt sende oss ett andit y gen. Ieg haffuer ingen suar fangit fraa Rodstock. Per Huitfeldt sende ieg tiid, som ieg haffuer screffuit 2 .
Hues the lybske wille giøre om the fanger, haffuer ieg end nu ingen besked fangit. Haffude icke same fanger waaritt, thaa haffude vij icke løbett hiid tiill Boringholm. Vij haffue(!) end nogit vdrett, haffude vij bleffuit vnder Ølandt oc Gullandt.
Kere her Mag[n]us, gior will oc screff mig till, huor togit gaar tiill lands, huad wey.
Thett første vij løber her aff, thaa løber vij tiill Haffnøø, paa thett vij kunde faa Mercurius2 mit oss, oc thaa will ieg giøre anslag, att vij kunde faa Ølandt indt. Ieg faar ther bud, huad the wille giøre. Kere her Mag[n]us, wiltu talle mit Biorn Andersson 3 om fiisk, gryn, ertther oc øll.
Kere her Mag[n]us, huor ieg kand tyene thig, gior ieg gerne. Giør wil oc sig husfrv oc born mange gode netther. Her mit thig gud befalendis. Ex kong. mtt. orloffs flode vnder Boringholm tijsdagen thend 11 iullij mdlxiiij.
Herloff Trolle.
Udskrift: Myn besynderlige ga[n]ske gode wen, her Magnus Gyldenstierne kerligen tiill (!).
Egenhænd. Orig, med Spor af Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.
11. Juli 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Han har haft en Samtale med den syge lybske Admiral, der, da Herluf Trolle udtalte Ønsket om snart at brvde op fra Bornholm, fremhævede sin Flaades Mangler med Hensyn til Proviantering og Styrke, men lovede at overveje Sagen med sine Officerer. Forøvrigt drejede Samtalen sig om Behandlingen af Jacob Bagge og de andre svenske Fanger. Herluf Trolle omtaler Lybækkernes Misfornøjelse med, at Kongen tillader fremmede Skibe at sejle paa Narva. Lybækkerne ville gjerne sejle til det revalske Farvand for at hente deres Narvafarere, hvilken Plan han kan gaa ind paa. Han har anholdt nogle Skibe til Narva, hvilket volder ham en Del Besvær; dog vil han nu lade dem sejle. Om Svenskernes Foranstaltninger med Hensyn til Optagelse af Narvafarere.
Kerre her Magnus, ganske gode wen, giffuer ieg theg wenlegen tiill kennde, att sijden ieg screff thig tiill y dag, thaa drog ieg tiill thend lybske omerall, thij hand haffuer ontt y sine ben, att hand icke kand gaa eller komme aff skijffuit. Mit werff waar, att ieg begerde, att vij motthe giøre rede mit thett alder forsthe oc løbe her fraa, att wij motthe nogit vdritthe, mens folkit waar førdt 1 oc someren er, thij jo lennger vij drager oc haler vd, ioo storre bleftuer brøsthen.
Ther paa gaff hand meg suar, att hand ingen steds kunde løbe, for end hand bleffue anderledis stafferedt, beklager sig icke att haffue paa ij aff the besthe orlofts skij(!) offuer lx mand paa huertt, sammeledis att hand for ij dager sijden icke haffude vden j te kød y sitt skijff. Sagde sig skøtt 2 icke vijde, huor hand skulle bekomit. Hues hand nu haffude køpt oc slagtit, kunde icke heller waare vforderffuit nogen stundt 3 . Sammeledis gaff hand oc tiill kennde, att hand ventthe och formode en ij orloffs skijff fraa Lybke, oc meentthe, att hand thom io enndeligen motthe forvachthe 4 . Sameledis giorde hand thett megit besuerligt nu her s. 201epther atth søge fyenden, vden wij waare sterckere. Saade, som will troligt er, att fyenden forstercker seg bode mit skijff oc folck.
Ieg galf tiill kennde, att mig hobedes mit guds heelp att søge fyenden vden wor spott oc skaade, som vij end nu are staferedt, oc ther som fyenden kome hiid, thaa skulle vij ioo her giore thett samme, oc begerde ther fore, att vij mit thett førsthe motthe giøre rede, oc att vij motthe løbe tiill Hafføø 1 , att wij kunde ligge nogit nermer y suenskes therris faare wandt.
Thetthe haffuer hand tagit y beraad att wille beraade sig mit syne skippers och hoffuitz mend oc vij de mig ett suar, huis the giøre wille. Hand kunde ther intit giøre ther tiill forre.
Item sijden talde hand mig tiill om Iacop Bagge oc te andere suenske fanger, om ieg ville geffue ham mit breff, atthe skulle kome tiill Lybke, naar the haffude waritt y Kobenhaffn eller hoss kong. mtt. nogen stund, huilkit ieg vndskiellede mig, att ieg icke kunde beplegte myn herre oc koning, icke wiille ieg helder bepligte mig tiill thend dell, ieg waar icke mand fore.
Saa formanthe 2 hand mig myne førsthe tiillbud, ieg tiillbød ham paa Karlsøø, att ieg thend tiid tiillbod mig, att wille the lade mig same fanger følge, thaa wille ieg tiillsijge thom, atthe skulle komit tiill Lybke y gen fraa kong. mtt., naar som the herrer aff Lijbke thett bege[r]de, huilkit ieg bekennder, att ieg saadant tiillbød, for end kong. mtt. visthe ther nogit aff, me[n]s sijden att ieg haffuer geffuit kong. mtt. leyligheden tiill kennde, waar thett y kong. mtt. hender oc icke y myne, ther fore kunde ieg ingen forscreffning giore y the maade.
Ther nest gaffue hand tiill kennde, att eptherthij att kong. mtt. begerde the iiij personer, Iacop Bagge etc., thaa skulle the alle følgis att, oc the ingen besuering wille mere s. 202haffue mit the arme fanger, me[n]s att ieg wille anname thend enne mit thend anden oc geffue thom mit breff, att same fanger skulle bleffue tiill stede oc icke kome eller geffuis loss vden the herrers aff Lybckis viidene oc willge. Sameledis atthe lybske skulle vforhijnderit fange oc bekome therris randzon for same fanger. Sagde oc ther hoss, atthe haffude oc fattigt folck fangen y Suerrig, som the kunde faa løss for nogen tijsse suenske fa[n]ger oc bodsmendt. Thend lybske omerall sagde och, att Iacop Bagge haffuer giort ham fortrøstni[n]g, att wiille then lijbske omerall giøre ham loss, thaa wiille hand for vijsse ham tho tynner gull for sig all enne. Oc thend lijbske omerall begerde att blilfue same fanger quit mit thett førsthe oc mit breff, som forscreffuit staar.
Her paa haffuer ieg tiilbodit att wille annamme forscreffne fanger oc wiill geffue thom mit breff, att huor som att kong. mtt. icke tiill foren haffuer forwaarit the lybske mit breff och segell, om samme suenske fanger bliffuer randzonit eller skulle randzones, thaa skall the lybskes rett oc rettighed waare ther y vforkrenkit y alle maade. Her paa staar nu thenne handell. Om wij nu kunde bleffue ens om thenne forscreffning, thett wed ieg icke, mens høgt geffuis thett for, oc huad rett er, wiill ieg giøre och intit vijdere. Ieg beder thig gerne, attv vilt lade geffue kong. mtt. tiill kende, att ieg motthe faa kong. mtt. screffuelsse her om, huad ieg skall giøre. Ther ieg kand bleffue till ens mit skellig vilkor, thett wil ieg strax sende thom till Københaffn.
Kerre her Magnus, ieg formercker, atthisse lybske sher nogit mullit vd 1 , att kong. mtt. tiillsteder Hamborger oc andere engelske etc. att segle paa Narffuen, epther thij atthe lijbske skijff icke kunde segle tijd for thenne feyde. Thett er oc nogit besuerligt. Om thv ther fore willt geffue kong. mtt. thetthe tiill kende, om ha[n]s kong. mtt. ther fore wille s. 203anholle oc ingen lade segle paa Narffuen vden danske oc lybske.
The lybske wiille oc giernne, att mand kunde løbe paa thett reffuelske faare vand mit thende helle fløde paa thett the kunde faa therres nerffueske skeff hiem. Ieg løber och will mit oc samptycker thett, dog saa att vij først løber frem att Olandt och alt langs thend suenske skare 1 , om waar herre wille vnde oss att nederlegge waare fyender paa wegen.
Kere her Mag[n]us, ieg screffuer saa hastigt oc kortt for tijdens l[e]ylighed. Huor ieg kand tyene thig, giør ieg gerne. Sig husfrv oc barn mange gode netther. Ex kong. mtt. orloff flode thend xj iullij mdlxiiij.
Herloff Trolle.
Kere her Mangnus, ieg haffuer her iiij skiiff anhollit y xiiij dage, wille tiill Nerftuen. The tho haffuer kong. mtt. egit pasbortt, som ieg sender thig en copij aff. Ieg er icke belad 2 . Lader ieg thom løbe, thaa sher the lybske surtt, holler ieg thom ann, thaa gior ieg mod kong. mtt. breff Then lybske omerall haffuer sagt ij eller iij gange tiill mig, att therres borger segler intit till Nerffuen, oc therres handell ligger, hand mit syne ligger och skall waare søen tiill forgeffues. Thett sijges her, atthe suenske oc reffuelske skulle haffue nogen iacter for Reffuel oc optager alle, som segler tiill Nerffuen oc forer salt y Suerrig. Om saa er, ved, ieg icke. Ieg hobis att faa tyender y dag eller morgen, om thette veder staar. Ieg lader tijsse tho faare till Nerffuen, epther the haffuer kong. mtt. breff, oc staa therres egen effuentyr.
H. T.
Udskrift 3 : Erlig oc welbyrdig mand her Magnus Gyldenstierne till Stiernholm, ridder etc., kong. maytt. till s. 204Dannemarcken stadtholder paa Kiøbenhaffnn, min besynderlige gode wen, gandske wenligen till skreffuitt.
Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.
12. eller 13. Juli 1564.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Han melder, at den svenske Flaade har været i Nærheden af den danske, men at han med den nuværende Vind ikke kan naa den. Mandskabet er ved godt Mod og, saasnart det bliver muligt, vil han søge Fjenden.
Etthers kongl. maytt. myn gandske vnderdanne tyenesthe altiid forsendt met wor herre, giffuendes etthers kongl. maytt. ydmygeligen tiilkende, at y gaar finge vii wisse kundskaff, at the suenske skiib war her hart hoss paa en 2 vger søes 1 her ner landit. Ther the haffde willet, tha haffde the well kunde kommit tiill oss met thenne vind, vii kunde icke komme tiill thom, før end væritt gaar om, eller vii faar att viide, huort the setther therres kaas. Tha skal vii met gudz hielp søge thøm, oc hobes met gudz hielp att legge them neder, ther skall oss gud till hielpe. Etthers kongl. maytt. haffuer ett willigt folck, som endrecteligen begerer oc haffuer et gott mod, att gud will wisseligen giffue etthers kongl. maytt. en erlig seyer. Oc y gudz naffn, mett thett mod wille vii søge thøm thet alderførste os møgeligt er. Gud giffue etthers kongl. maytt. thend giede oc seg thend ære, att wii kunde nederlegge them, som vii wesseligen hobes till met gudz hielp. Her met etthers kongl. maytt. tiill siell oc liiff thend euige gud befalendis, hand giffue etthers kongl. majst. seyer oc lycke y alle maade. Ex etthers kongl. maytts. orloffs flode vnder Boringholm torsdagen then 12 iulii mdlxiiii 2 .
Etthers kongl. maytts.
vnderdane tyener
Herloff Trolle.
s. 205Udskrift: Høgbaren første, stormechtigste herre, herr Frederich den anden, mett gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis koning, hertug vdii Sleswiig, Holstein, Stormarn och Dittmerskenn, greffue vdii Oldenborgk och Delmenhorst etc., min allernaadigste herre och koning, vnderdanig.
Aftrvk efter Danske Magazin III. 218 f.
15. Juli 1564.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Han har forgjæves søgt den svenske Flaade ved Nydyb og Hiddensee og agter nu at søge den ved Warnemünde. I Efterskriften melder han, at Fjenden nu siges at være under Bornholm.
Etthers kongl. maytt. min gandske vnderdanige och willige tyeniste nu och altiid forsentt met wor herre. Allernaadigste herre och koning, giffuer ieg etthers kongl. maytt. gandske vnderdanigen tillkiende, att wii vdi torsdags fick tiidinger, huorledis att de suendske skulle haffue dragiitt østen omkring Borringholm och hen att Ny dybe 1 . Tha gick wii och strax y samme stund y gudtz naffnn till segels och mentte, wii skulle haffue fundit them der, och sende wii tho aff wore pincker for oss vd hen ad Ny dybe at forfare, om de laa der. Och som de komme tilbage vdi gien, tha sagde de, att de icke waare ther. Tha sette wii wor kaass att Hedensø 2 och trode, att de skulle haffue weriit her, da kunde wii icke heller finde them her. Ther forre acter wii nu y gudtz naffn at løbe her aff och ind for Wernø 3 , om wy ther kunde mødis, och haffuer ieg wist kundskaff ther paa, att de ere fire och trediuge skiiff. Huor gud will, att handelen skall nu gaa till, will ieg skriffue etthers kongl. maytt. till mett thett allerførste, och hobis meg till thend allmechtigste gud. att gud will s. 206wisseligen giffue oss seyerwinding och offuerhandt offuer etthers kongl. maytts. och wore fyender. Oc will ieg nu och altiid haffue e. k. m. mett siell oc liff till langwarigt lyckeligt regemente och en erlig seyer och offuerhandt offuer alle etthers kongl. maytts. fyender och vwenner then almechtigste gud befalendis etc. Aff etthers kongl. maytts. orloffs flode vnder Hedensøø løffuerdags thend 15 iulii anno d. 1564.
Etthers kongl. maytts.
vnderdanige tro tienere
Herloff Trolle.
Allernaadigste konning, rett nu finge wii tiidinger, att de suenske skiib skulle were vnder Borringholm, och effterdii att winden er oss emodt, att wii kunde icke komme diid till dennom, tha wille wii fuldkomme wor fortagne reyse till Werno, att wii kunde faa thett suenske skiib y morgen mett oss, som etthers kongl. maytt. forre haffuer skreffuit om 1 . Thett første mueligt er, oc winden gaar oss nogid till wilde, tha wille wii søge wore fyender, de suendske, y huor wii kand enten høre eller spøre them. Gud hand giffue oss lycke och offuerhandt offuer thennom, huilckid ieg wisselige haabis till mett gudtz hielp etc. Skreffuit vnder segell mellom Hedensø och Werno etc.
Udskrift: Høgbarenn første, stormechtigst herre, her Friderich den anden, met gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konning, hertug vdii Slesswiigk, Holstein, Stormarn och Dittmersken, greffue vdii Oldenborgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och koning, vnderdanigen.
Aftryk efter Danske Magazin III. 219 f.
15. Juli 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Fortæller, hvorledes han forgjæves har søgt den svenske Flaade i Nydyb og under Hiddensee; agter sig 1111 til Warnemünde og derfra til s. 207Bornholm, hvor Fjenden nu siges at ligge. Lybækkerne ere forsagte. Der er Mangel paa Folk. Om Proviantskibe. Lybækkerne ere misfornøjede med, at saa mange danske Skibe faa Pas til Narva. Han udtaler sin Bekymring over Lybækkernes Lunkenhed og Mangel paa Kamplyst.
Kere her Magnus, ganske gode ven, wij fynge tyender y onsdags, atthe suenske waare paa togit tiill oss, oc ther vijnden waar oss y mod, oc wij icke kone komme tiill thom, giorde vij anslag att bijde 1 thom for ancker. Y taarsdags kom oss tyender, att bonderne paa Bori[n]gholm atthe saae the suenske løbe østhen om landit oc att thend tyske sijde, huor fore vij strax gynge till segels oc me[n]tthe att haffue fyndit thom for Strolsund y Nydyb. Y fredags morgen waare vij ther fore, oc the waare ther icke, saa løbe vij ther fraa oc vnder Hedensøø oc funde ther nogen kopfardere 2 , viille till Nerffuen. Epther att vij kunde icke komme øster paa, haffue vij besluttit att løbe for Verno, om vij ther kunde fynde thom, oc att vij kunde faa thett sue[n]ske skiff mit oss, ther ligger. Y dag, vij kome ij vge søes fraa Hedensøø, tha finge vij tyender, atthe sue[n]ske ære vnder Boringholm, oc wij kunde icke kome till thom for thette østhen wæder, tij fullkome vij waar reysse tiill Verno oc syden mit thend førsthe vynd søger waare fynder y guds naffn. Gud hand hielpe oss att offuervynde thom. Waare lybske eere nogit klen modege her tiill, vij haffuer oc stor brøst for folck, som s[k]all befyndis, oc thv skall sporitt y sandhedt. Dog er hobit gott oc en goder villige, oc mig tuilier intit, att gud io will hielpe oss oc geffue oss seyer, sitt hellege naffn till ære, amen. Kere her Mag[n]us, huad prouiantthe skiff thv sender vd, maa alt she sig fore 3 , till gud vill, thv faar myn screffuelsse y gen. Thesse lybske ere saa saare vlijdege 4 offuer, att kong. mtt. forløffuer saa s. 208ma[n]ge att løbe att Nerffuen, oc klager, atthe skulle voge hals oc lijff, oc attheres nering legger, oc andre haffuer ther profitt aff, oc the skaaden. Thv forstaar nu selff beder, end ie; kand screffue. Gud vare mit thig. Sig: husfrv oc alle gode vener mange gode netther. Ex kong. mtt. oorloffs flode vnder segel mellom Hedensø oc Werno løffuerdagen thend 15 iullij mdlxiiij.
Herloff Trolle.
Kere her Mag[n]us, bode tijsse ij breffue til kong. mtt. 1 lijder bode intit, vden hues tyender vij haffue om tijsse suenske. lige som ieg haffuer screffuit thig till.
[Paa en løs Seddel:]
Kerre her Magnus, holt mig thetthe tiill gode, thett geffuer mig en tancke, som thesse lijbske icke haffude mod tiill yder mere att handle fyenttlige. Ieg wed oc vest, att haffude the icke mit vilge skutt ild paa Mageløss, thaa haffude mand will kundit fangit thett oc beholt thett alt. Sijden vij haf[fuer] warit hoss fyender, thaa er mand icke saa dreffuendis 2 som forre, oc alting er nu besuerligere, mens waare vij alle en herres folck, altt skulle vij nogit haffue forsøgt for maaden. Ieg will altiid screffue thig tiill, hues mig er. Datum som y breffuit.
H. Trolle.
Udskrift 3 : Mynn gandske besynderlige gode wen, her Magnus Gyldenstierne etc., kong. maytt. stadtholder paa Kiøbenhaffnn, wenligenn till skreffuitt.
Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.
16. Juli 1564.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Melder, at han nu har anholdt Sylvester Francke, der er kommen til Flaaden fra Narva; hans Folk ere fordelte paa Flaaden, hans Skib skal gjøre Tjeneste som Orlogsskib; han undskylder sig med sine Ordrer, hvilke Herluf sender Kongen. Lybækkerne besvære sig over, at saa mange Skibe faa Tilladelse til at sejle til Narva, og det ikke uden Grund, da Sejladsen paa Narva har givet dem Anledning til Krigen med Sverige.
Etthers kongl. majst. min gandske vnderdanige och willige, tro tyeneste nu och altiid forsendt met wor herre etc. Allernaadigste her och koning, giffuer ieg etthers kongl. majst. ganske vnderdanigen till kiende, att Siluester Francke 1 er nu kommen her til floden met sitt skiib fra Nerffuen, och skall hand bliffue her till stæde effther ethers kongl. majsts. skriffuelse, som ethers kongl. majst. forre haffuer skreffuit om. Och haffuer ieg nu fordelid hans folck aff skiibitt paa di andere skiib, men hannum sielff haffuer ieg her hoss mig, och skiibitt will ieg lade bruge emodt etthers kongl. majsts. fyender och vwenner som en aff dii andere, mens om thet fanger nogen skade eller vlycke ther offuer, ther kand ieg icke staae for. Och vndskylder Siluester seg hartt, at hand ingen skyld haffuer therudi, men at hand war en tyenere ther till och skulle giøre, huad hans hossbonde befalede hannum, och haffuer hand wiist meg sin hossbondes, Moritz Rantzowes, skriffuelser, som ieg sender etthers kongl. majst. copier ther vdaff 2 her indelyct, som hand haffuer at vndskylle seg mett etc. Alle hans breffue haffuer ieg hoss meg y foruaring, till saa lenge att ieg faaer ydermere etthers kongl. majsts. skriffuelse therom. Och haffuer ieg forordenerett Frantz Iffuersen 3 till en s. 210mand paa samme skiib, att etthers kongl. majst. wille lade meg wiide mett thet første, huor etthers kongl. majst. wille nu haffue mett samme skiib, tliii dett er ladt mett nerffuiske waare, och er the waare, der icke will tyene att haffue hoss seg, naar som att man skall handle mett fyenderne etc. 1 Sammeledis giffuer ieg ochsaa etthers kongl. maytt. gandske vnderdanigen tillkiende, att thesse lybske besuerer them hartt her vdii, att saa mange forløffuis att segle paa Nerffue, thett er och saa well att befrøcte, att ther skiibis baade salt och hamp fra Nerffuen och ind vdi Suerrige, saa att huor then menige mand skal løbe ther hen, da skall the suenske ingen brøst haffue ther for salt eller hamp etc. Her [er] en heell hob Hamborger och andere hoss floden, somme haffuer etthers kongl. majsts. breffue och tilladelse, och somme toldsedle att were fortold therpaa, huilcke ieg endnu haffuer anhollit och icke will lade them segle, effterdi saa att fyenden waar her saa nerwerendis. Will gud almechtigste giffue oss seyer och offuerhandt offuer etthers kongl. majsts. fyender, som ieg wisseligen hobis att skee skall inden faa dage, tha will ieg lade disse Nerffuer passere effther etthers kongl. majsts. breffue och told sædlis lydelse, dog ieg well weedt, att det icke skall behage de lybske. Mens om etthers kongl. majst. will her effther forløffue flere att segle till Nerffuen, will ieg aldelis rette meg effther etthers kongl. majsts. skriffuelse etc. Dett haffuer well et ansehen, ligesom de lybske skulle haffue her nogen rett mett, at the(!) saa mange forloffues at segle paa Nerffuen, thii de berober them therpaa, att theris Nerffuer fart haffuer bewegitt them till thenne kriig, och att thett skulle haffue weritt samtyckt, att ingen skulle haffue seglit till Nerffuen, som de siiger haffuer begieritt forre vdaff s. 211etthers kongl. majst. Her will etthers kongl. maytt. nu haffue et nadigst indseende y etc. 1 Her mett will ieg haffue etthers kongl. majst. mett siell och liiff gud almechtigste befalendis till en erlig seyerwinding och ett langwarigt regementhe och gud behag etc. Aff etthers kongl. majsts. orloffs flode vnder segell och wor rette kaass til Borringholm att søge wor fyende, søndagen thend 16 iulii anno domini 1564.
Etthers kongl. maytts.
vnderdanige, tro tyener
Herloff Trolle.
Wii erre nu paa wor retthe reyse till Borringholm ymod etthers kongl. majsts. fyender att nederlegge thøm met gudz hielp, huilket mig hobes att skee skall, inden 3 dage gaaer til ende, ther skall gud hielpe oss till, amen. Datum ut in litteris.
E. k. m. tyenere
H. Trolle.
Udskrift: Høgbaren første, stormechtigste herre, her Frederich den anden, mett gudtz nade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konnig, hertug vdii Slesswiigk, Holstein, Stormarn och Dittmersken, greffue vdii Oldenborgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och konnig, vnderdanigen.
Aftryk efter Danske Magazin III. 241 ff. Brevet har Paategning om at være modtaget paa Frederiksborg 19. Juli.
16. Juli 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Det er i Krigsraad besluttet at benvtte den gunstige Vind til at søge Fjenden under Bornholm; Mandskabet er ved godt Mod.
Wenlig, kierlig helsenn nu och altijd forsentt met wor herre. Kierre her Magnus, gandske besynderlige gode wenn, giffuer ieg theg wenligenn till kiende, att rett nu, som wij kom nogiid neer till Rostock, tha gick oss wijnden till wille och bleff god norwest wijnd, och saa haffde ieg mine herre mend alle till sammens och beraadsla oss, och bleff ther y saa besluttid, att wij y de hellige trefoldigheedtz naffn wille søge worre fyender vnder Borringholm, som de nu skulle werre. Och, gud werre loffuid, er alt folckid wed itt frijtt modt, och haabis meg mett gudtz hielp, att gud almechtigste skall giffue oss en erlig seyerwinding och offuerhandt offuer alle wore fyender etc. och vwenner etc. Kierre her Magnus, beder ieg deg, att du wille well giore och sijge din kierre husfrw och biorn(!) och alle wore gode wenner mange gode necter paa mine wegne. Her mett deg gud befalendis. Ex kong. maytt. orloffs flode vnder segell mellom Hedensø oc Rostøck søndagen thend 16 iulij mett hast anno dominj 1564.
Herloff Trolle.
Udskrift: Erlig och welbyrdig mand, her Magnus Gyldenstierne till Stiernholm, ridder etc., kong. maytt. stadtholder paa Kiobenhaffnn, min besynderlige gode wenn gandske wenlige till skreffuitt.
Orig. med Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.
16. Juli 1564.
Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.
Han beder om Forstærkning af Mandskab.
Kierre her Magnus, beder ieg theg gandske gierne, att dli wille well giore oc sende oss nogen bodtzmend eller s. 213hageskytther, huilcke ther er best wall paa 1 , mett thend same skude, at wij kunde faa them till oss mett thett aller første etc. Her mett deg gud befalendis. Ex kong. maytt. orloffs flode mellom Rostock och Borringholm thend 16 iulij anno dominj 1564.
Herloff Trolle.
Udskrift: Myn gandske besynderlige gode wen, her Magnus Gyldenstierne etc., kong. maytt. stadtholder paa Kiøbenhaffn, wenligen till schreffuitt.
Orig. i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I. Det synes, som om Signetet ikke har været trvkt i Voxet.
19. Juli 1564.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Efter af den lybske Admiral at have faaet Underretning om den svenske Flaades Sejlads sydpaa har han forgjæves søgt denne i Nydyb m. fl. Steder. Beklager sig over Lybækkernes Mangel paa Mod, men roser Stemningen i den danske Flaade, uagtet der baade er Sygdom og Mangel; beder om Forsyning med friske Folk og Proviant. Lybækkerne have atter beklaget sig over Narvafarten. Om Sylvester Francke og hans Skib.
Etthers kongl. maytt. min gandske vnderdanige, willige, tro tyeniste nu och altiid forsendt mett wor herre. Giffuer ieg e. k. m. gandske vnderdanigen tillkiende, at y dag otthe dage sende lybske amyrall Frederich Kneffuell Strassborig 2 till meg, och lod meg sige, att hand haffde wisse tidinger, och wille staa ther fore, att dett war sandt, att de suendske vare løben sønden omkring Boringholm, och satte deris kaass att Stralsund, och ther fore saae thett for raadsom an, att man kunde formene thennom, att de icke skulle faa s. 214ther fremmett folck ind. Ieg weyrede meg noged ther y att gaa strax till segels, før end mine pincker komme vdi gien, som ieg havde vdsendt att besichtige de suendske, epther som wii tillforn haffde besluttid, att efftherdii werit war oss vdi mod och de suendske mett, tha wille wii bliffue paa wor ancker, till saa lenge att wii saae de suendske, och da att tage imodt them, thett beste gud haffde giffuit naaden till. Mens ther ieg hørde, att hand sagde seg att wiide ther saa wist beskied therom, och ieg tenckte, att thett war icke gott, at de skulle komme till Tyskland och ther tage nogitt folck ind, tha sambtyckte ieg vdi thend beste mening, och gick strax till segels att søge fyenden, och løb for thend skyld for thend Ny dybe etc. Och ther wii kom der, fandt wii ingenn, løbe saa fraa och till Hedensøø, thii wii kunde icke komme hiid igien imod weritt. Ther laa en tiuffue kobfarter 1 for oss, som wii haffde tenckt att skulle haffue werid de suendske etc. I løffuerdags gick wii till segels der, och satte wor kaass att Rostock, om wii ther haffde kundit finde nogen suendske eller och taget thett suenske skiib, ther ligger. Mellum løffuerdag och søndag nath gick weritt om, saa att wii haffde halff wind baade till Rodstock och Borringholm etc. Og pincken kom igien och sagde meg for wist, att de suenske laa her vnder Boringholm, huorfore att ieg strax drog till thend lybske amyrall och begierede, att hand mett sin flode wille følge effter, tha wille ieg y gudtz naffn søge etthers kongl. maytts. och wore fyender, och hobis, att thett mett gudtz hielp skulle gaa well till. Tha fick ieg for suar, at de lybske waare icke saa stafferid, at de kunde søge fyenden, och de opregnede theris mangfoldige brøst, oc ther til mett actede de wor hele flode ikke, att wii kunde staa thend suenske flode imodt. Therfore samblede ieg strax alle etthers kongl. maytts. gode mend och beraadde meg met thennom, och wii samtligen endrectiglig met et friit mod sambtyckte att søge wore fyender, och ieg tog till meg Frandz s. 215Brockenhuss 1 , Erich Rudt 2 , Hans Lauritzsen 3 , Powell von Sara 4 , och drog till den lybske amyrall, gaff hannum wor raadslag, mood och mening tillkiende, och hand forsamblede sine høffuidzmend. Tha waar thet intid andet end som tilforn, at de haffde der ingen mood till, och begierede paa thett haardeste, att wii wille løbe for Rodstock och fortøffue ther, till saa lenge att baade de och wii bleffue anderledis stafferede, thii de sagde, att alt deris folck haffde ther ingen mod till etc. Som wii nu saa sidder vdi thette raadslag, tha kom oss nogen lybske skiib, som haffde undløbitt de suenske her vnder Boringholm, och sagde oss aff thett store mordt. som de suenske haffde giortt paa de lybske kobfarter 5 . Ther offuer fortrøstede 6 wii huer anden, lybske och wii, att wii thett weddergiøre 7 , och wii merede 8 och sore oss tillhobe att icke vndfalle fra huer anden, men leffue och dø mett huer anden, och besluttede endeligen att søge wor fyende, och satte wor kaass hiid etc. Nu wii komme hiid, da war de suenske affløben. Strax holt ieg raadslag, och wille haffue fuldt effther fyenden, tha haffuer s. 216de lybske giffuid tilkiende, att de icke kand løbe wiidere, før end att de faar mere folk, skiib, prouiant och skvtt, som de haffuer skreffuit til Lybeck om. Saa er her ogsaa stor mangell vdi wor flode for folck, prouiant och anden nødtørfft, som ieg haffuer ladiit optegne och skreffuit her Magnus Gyldenstierne till, och beder gandske ydmugeligen, att wii kunde faa thett meste, ther war aff att lade 1 . Wille etthers kongl. maytt. lade de skiib, som kom fra Norge, och komme hiid mett thet allerførste, tha giordis thet och storligen behoff etc. Ther etthers kongl. maytt. icke haffde brugit dett danske folck till skibs vdi aar, tha haffde thett werit att befrøcte, at wii thenne dag haffde werit for Kiøbenhaffn igen. Thesse danske lader thennom bedre nøgis mett fetalli och spissning och der till met bruge till alt arbeid, y huor mand haffuer thennom behoff, och, gud were loffuid, giøre ther hoss alt, hues gott folck bør att giøre. Her er faa skiib vdi floden aff etthers kongl. maytts. orloffs skiib, at her er jo tredie parten aff folckid siuge och vddød, om etthers kongl. maytt. ther forre wille sende hiid till floden en fem eller sex hundritt vdaff thett vdbudz folck hoss sø siden vdi Sieland, och will thet endeligen were, att e. k. m. faar att skicke oss mere folck. Ieg giffuer och e. k. m. gandske vnderdanigen tilkiende, att disse lybske haffue tiidt och offte werit hoss meg och beclagett seg paa thett høgeste, att ther forloffuis saa mange skib att segle paa Nerffuen, och mener, att de haffue gode kundskaff ther aff, att thett kommer mest ind y Suerrige, och her Frederich Kneffuell siger, att hand war hoss e. k. m. paa Fredricksborrig, och e. k. m. den tiid meenthe ingen skiib att forloftue til Nerffuen, som hand siiger. Her er end nu en thii eller tolff skiib, som ere fortolde ther paa att segle til Nerffuen, och der iblant tho skiib, som haffuer e. k. ms. breffue att segle paa Nerffuen, och haffuer ieg werit till sindtz att wille forloffue de tuende skiib att løbe diid effther etthers kongl. maytts. breffuis lydelse, tha haffuer thette icke s. 217kund skeet vden bulder och trette baade hoss de lybske och disse andere, som och ere fortollet paa Nerffue. Therfore holder ieg thennom samptligen an, till saa lenge att ieg faar e. k. ms. skriffuelse therom, men ieg haffde gierne seett, att de, som e. k. ms. breffue haffuer, haffde faret. Och thersom e. k. m. tyckes raadsom att were, att e. k. m. luckte Sundit til for alle Nerffuer och Reffuel farer, will och e. k. m. lucke Sundet till for de, som fare till Riige, tha haffuer e. k. m. thett och well i mact. Ieg giffuer och e. k. m. vnderdanigen tillkiende, att ieg sender nu e. k. m. Moritz Rantzows skiiff, som Siluester Franck førde, met alt, lige som thet for fundet er, vndertagit nogid aff skyttit, som ieg acter at lade bruge paa e. k. ms. skiib. Ther som att e. k. m. beholler same skiib, tha er thet et beroost skiib for sin segladtz, och mand kunde ther well haffue gaffn vdaff her hoss floden. Skipperen Siluester Francke hannum beholder ieg her hoss meg och nogen aff hans beste bodtzmend, thii at ieg haffuer hannum och thennum behoff. Samme Siluester Francke vndskyller sig hart och meener seg aldelis att were vskyldig aff thend aarsage, at hand løb tillbage till Eckellfiordt 1 met skiibet effther e. k. ms. bud och befaling, och den tiid hand kom did, tha befoll Moritz Rantzow hannum at segle, som then copie indholler, som ieg for nogen dage siden sende e. k. m. Och haffuer samme Siluester Francke et godt ord aff alle søøfarende folck, att hand skal were en forsøgt karl, och haffuer weret bruget til søes imod sine fyender. Hand haffuer och loffuet och soret meg paa e. k. ms. wegne, at hand wil were tro och huld och lade seg bruge y alle maade, ther e. k. m. er hannum begierendis, att e. k. m. ville skriffue meg till, om e. k. m. will, att ieg skall bruge hannum, eller och om ieg skall forskicke hannum till Kiøbenhaffn 2 . Etthers kongl. maytt. will nu naadeligen skriffue meg till, tha will ieg mett gudz hielp y alle maade, som en tro och hørsom 3 plictig er, aldelis s. 218rette meg effther. Thersom e. k. m. wil sende oss nogen folck, tha hobis meg met gudtz hielp att vdrette nogitt synderligt met paa Ølandt eller anderstedtz, mens vden folck kand ieg intid vdrette. Meg hobis mett gudtz hielp, att gud skall engang giffue oss lycke, att wii maa faa win den fra de suenske och komme till dennom, och meg tuiffler ther aldelis intid paa, och ere alle e. k. ms. vndersotte, baade fattig og riig, saa mange som her ere, meg y alle maade hørsomme, och haffuer ther alle et godt moed till. Mens ieg formercker, att desse lybske haffuer als ingen mod ther till. Her mett will ieg haffue etthers kongl. maytt. mett siell och Hilf till et langwarigt regemente och en erlig seyer och offuerhand offuer alle e. k. ms. fyender och vwenner gud alsommechtigste befalendis. Aff etthers kongl. maytts. orloffs flode vnder Borringholm onsdagen thend 19 iulii anno domini 1564.
Etthers kongl. Majsts.
vnderdanige, tro tyener
Herloff Trolle.
Udskrift: Høgbarenn første, stormechtigste herre, hr. Frederich den anden, mett gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis koning, hertug vdi Slesswiig, Holstein, Stormarn och Dittmerskenn, greffue vdi Oldenborgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och koning, vnderdanigen.
Aftryk efter Danske Magazin III. 247—51.
20. Juli 1564.
Herluf Trolle til Kong Frederik II.
Beklager sig over Lybækkernes Modløshed; han har foreslaaet den lybske Admiral, at de i Forening skulle tilskrive Kong Erik angaaende Krigsfangernes Behandling. Om Jacob Bagge og de andre svenske s. 219Fangers Skjæbne. I Efterskriften omtaler han Kong Eriks Forhaanelse af det danske Vaaben og sender Kongen en Vise m. m.
Alder naadigste herre, giffuer ieg etthers kongl. maytt. oc vnderdanligen tillkiende, at mig siunis, som thisse lybske søger meddell oc lempe 1 , huorledis att the kunde komme her fraa oc løbe hiem. Rett nu kom Stradtzborger mett lire andere capithener och then lybske secretarier, sagde thøm att were vduisthe aff theres admyrall att tilspørge mig om ett gott raad, hues the skulle giøre, the ware meget swag paa folck, ther till war to theres beste skiiff icke paa vden lx mand, och at the veste them intid att giøre hoss fyenden, vden the waare anderledis stafferett, theris betencke war, att thet skulle icke wære gott att ligge her, om fyenden kom nogit hastigt, epther at hand nu haffuer forstercket sig.
Ther till sagde ieg, att thøm drogis well till mynde, att icke lenger siden end i søndags tha meritt the oc wii tillhobe att staa huer anden bii vti all nød oc att leffue oc do hoss huer anden 2 , oc ther paa ware wii løben hid, oc war ieg met the mine end nu icke anderledis till sinde, oc ther vii vesthe att finde wore fyender, tha ville wii strax thenne stund søge thøm oc met