Bille, Jens BREV TIL: Trolle, Herluf FRA: Bille, Jens (1565-05-14)

14. Maj 1565.

Jens Bille til Herluf Trolle.

Han meddeler, at Størsteparten af det Malt, hvoraf han efter Kongens Ordre skulde lade brygge Øl til Flaaden, alt ifjor er anvendt; af Tønder til Flaaden har han ikke flere. Han skildrer den store Nød, der hersker paa Gulland, og beder Herluf Trolle virke til, at Slottet Visborg forsynes med Korn m. m. Om nogle svenske Skibe, der ere løbne ind til Kolberg. s. 310. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . wennliig thacksiigelsse for alth ærre oc gott, som thu mig altiidt giortt oc beuist haffuer, for huilchitt thu schaltt altiidt finnde mig ganntze goduilliig thiil att forschilde mett thiig wdj alle the maade, ieg wed, thiig thil wille eller guoede kannd werre. Kiere her Herloff, giffuer ieg diig wennliigen att wiide, att ieg fiick konn. maytt. schriffuelsse, som thu mig thil hannde skiichte, belanngennde att ieg schulle laade brygge wdaff wynnther wanndith ¹Man ansaa i ældre Tid Martsvandet for at være særlig godt til forskjellig Brug; formodentlig er det dette, der menes med « Vintervandet». aff huess malth oc homble, som konn. maytt. haffde hiid skichitt, thil konn. maytt. orloffs skiiff ²Et saadant Kongebrev findes ikke i Kancelliregistranterne. Jens Bille var forlenet med Gulland (jvfr. ovfr. S. 127).. Saa giffuer ieg diig ganntze wennliigenn att wiide, oc som thiig enn deell wel schall werre wittherliigtt, att samme maltt oc homble schall werre mesthenn parthen forbryggith oc opspiissith tiill konn. maytt. orloff schiiff effther the quitannzers lydelsse, som ieg ther paa haffuer. Diisliigeste giffuer ieg diig oc ganntze wennliigen tiil kiennde, att her aldielis inngenn thynner forhanndenn er, thy thynner, som bleff wdj landth fortt wdj fiord, warre mesthen paarthenn sammen slagenn, thenn ene y thenn andenn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . hafftt her paa stoende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . forganngenn winther. Disliigeste giffuer ieg diig ganntze wennliigen att wide, att her er sliig iammer, ynnck oc elenndiighett paa lanndith, som aldriig haffuer werith wdj nogenn mandtzs minde, saa att ther som mueliigtt waare, att ieg skulle kunde løsse min halss ther mett, oc ieg haffde jc lesthir øll liiggenndis her wdj Wysby, tha trøster ieg iche att fly thennom thil lanndtz thiill Frøelle ³Frøel Sogn paa Gulland, 3¾ Mil Vestsydvest for Visby ved Havet. indenn pintzdag ⁴Den 10. Juni.. Oc haffuer ieg thiil førrenn kunde forskiche j s. 311helth schiffs lading mett tyst øll, som her wor kommen wdj haffnenn, thil flodenn, som wor thett første aar. Nu er almuenn siidenn then tiid saa forsuagith oc forthræliidt oc y sinnderliighett wdj thenne Iannge wynnther, som forhanden haffuer werith. For foer tranng schiild haffuer mange nødis thil att wdsleppe øxenn oc kiør, hesthe oc anndenn boschaff, somme enn monnith, somme sex wger, somme tho moneder, paa skoffwenn, før ther nogenn stedis waar baar iord for snee . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . paa lanndith, att tho heste schulle drage enn lediig wognn enn miell enn thil denne dag oc ther wdoffuer plogenn, som mange steder er neder lagtt, att halffue the bygaager ¹ɔ: de halve Bygagre. paa Gullannd kannd iche bliffue saiidt wdj thette her aar etc. Disliigeste er thenne hunger iche allene offuergaiid fææ eller queg wdj thenne her winther, menn offuer thenn ganntze mennighett her paa lanndith saa wel y byenn som paa landith, saa att paa lanndith er aff konn. maytt. skatte gaarde wiid jc, merre eller mindre, bleffnne øde, saa att ther er huerchenn hun de eller katther y gaardenne for hunger schyldt, thy tiilføringenn er mestenn parthenn her fraa lanndith frauenth for thenn ny mynnth skyldt ²Nemlig Klippingemønten.. Ther som nogenn er, som giør her tiilføring, tha er almuenn saa forsuechit, att the thett iche nu kunde betale, thy att the fremmede iche nu giøre aff føring mett kalchestenn, legther eller thymmerwaare, som the haffue halft att bethale mett wdj fremfarnne tiider, som thil forrenn werith haffuer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . skalchenn, wdenn hanns . . . . . . . . . . . . . . . . . . . see naadeliigen ygennom finger . . . . . . . . . . . . . . . . wdaff sliig legeliighett well att forffarre, huad gudtzs heffnn oc strax ³Fejl for: straf? oss kunnde widere offuer gaa. Kiere her Herloff, thuiler ieg oc intiid paa, att thiig io wel schall werre witherliigt om thett schiiff, som kom mett thett malth och rug s. 312wdj forgangenn høst, huorledis thett omkom, som schiiperenn, ther thiil stede er, sieluff beretthe kanndt. Der for, kiere her Herloff, beder ieg diig giernne, thu wilth well giøre oc haffue mig her wdj wnndschilliidt. Gudt schall wiide, atther som ieg kunde y nogenn hande maade forffuordre ¹ɔ: befordre, hjælpe. konn. maytt. orloffs skiiff, tha er ieg thett plichtiig oc wilde thett saa giernne giøre som nogenn thenn thing, ieg wed. Ithem, kiere her Herloff, forsliig legeliighett, som her forhanden er, er min ganntze kierliige bøenn thiil diig, thu wilth well giøre oc haffue thenn wmage oc forffuordre hoess konn. maytt., som thu mig loffuith haffuer, att hiid motthe skichis thil slottzs behoff rug, malth, salth oc fiisk, som her intiid er att bekomme, oc halffue mindre ²ɔ: halvt saa meget, end mindre. er att kiøbe for, som ieg haffuer befhaliid thenne breffuisser thiig mundtliigen att beretthe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . reffueilsche oc … . stillestand tiil sannthe Iacobj apostels dag nu først kommendis ³Den 25. Juli.. Oc wor nu nylege nogle suennsche ocb hertugenn aff Pommerens senndebudt offuer skiickett tiill Kolberiig ⁴Kolberg 1 Pommern., som thu widere haffuer att forffare att(!) thette indeluchte breff ⁵Vedlagt findes en orig. (beskadiget) Skrivelse fra Borgmestre og Raad i Kolberg til Jens Bille, dat. Torsdag efter Palmesøndag 1565, hvori de tilstaa, at der er kommet en Gallej og 2 Skuder fra Sverige til deres Havn, men forsikre, at hin ikke er kommen for Handelens Skyld, og at disse have faaet Paalæg om at fjerne sig. Brevet har indeholdt Oplysninger om, hvem der var i Gallejen, men det kan ikke ses nu, da den nederste Halvdel af Brevet fattes.. Kiere her Herloff, ieg wed nu intid anndith att schriffue diig thil paa thenne tiid, ther machtt paa ligger, menn thu schaltt altiid haffue att raade och biude offuer mig som offuer thinn slegtt, byrdtt ⁶Jens Billes Moder, Lisbeth Jensdatter Ulfstand, var Sødskendebarn til Herluf Trolle, idet hendes Moder, Margrethe Trolle, var Søster til Herlufs Fader. oc sinderlig guoede wenn. Ieg wil her mett haffue s. 313thiig thenn almegtigste gudt beffalindis. Giør wel oc hilsse dinn kierre høstru mett mange m gode netther paa mine wegnne. Lader Karinn ¹Karen Rønnov Ejlersdatter til Hvidkilde, † 1592, Jens Billes Hustru (Bricka, Dansk biogr. Lex. II. 232). hiilsse ether baade mett mange m guoede netther. Datum Wisborig thent 14 maaij aar 1565.

Ienns Bilde.

Udskrift: Erliig, welbiurdiig mannd oc strennge riidder, her Herloff Trolle thiil Herloffsholm, konn. maytt. minn aller naadiigste herris amerall, minn kierre frennde oc sinderliige guoede wenn, ganntze wennliigenn thil schreffuith.

Orig. med Segl i Rigsark., Indkomne Breve til forskjellige højere Embedsmænd 1539—88. Brevet er meget beskadiget, idet Fugtighed har fortæret den øverste Kant af alle Bladene.