Hardenberg, Anne BREV TIL: Gøye, Birgitte FRA: Hardenberg, Anne (1572-01-31)

31. Jan. 1572.

Anne Hardenberg til Birgitte Gjøe.

Hun længes meget efter Svar paa de mange Breve, hun har tilskrevet Fru Birgitte. Beretter om sin Sammenkomst med Hertuginde Elisabeth af Meklenburg og om, hvad de ved denne Lejlighed have talt om m. m. Udtaler sin Længsel efter Birgitte Gjøe.

Myn aller k. farsøster, den almetteste euiig gud were altiid hus eder mett siin heliig and och naade och beuore eder well fraa altt wntt bode tiill siell och liiff, och hand belønne eder alle beuiist och forskyltt wellgierning och moderliig hiertte, y haffuer altiid hafftt tiill meg och beuiist mett gierning. Myn a. k. farsøster, ieg kand icke fuld skriiffue eder tiill, saa meg aff altt mytt hiertte lenges effter skriiffuelse fraa eder, att ieg kunde wiide, huorlen eder liider, tii ieg haffuer ingen skriiffuelse faaed fraa eder wden dett breff, s. 548y skreff paa Korsør ¹Vistnok til Herlufsholm, jvfr. ndfr. S. 186.. Ieg haffuer skreffued eder iiij breffue tiill siiden och forhobes iu tiill gud, att y haffuer faaed dem. Ieg skreff eder ett breff tiill mett eders sølff kande, som ieg feck Erick Ruds ²Anne Rosenkrantz, Enke efter Albrecht Gjøe til Krænkerup (s. ovfr. S. 20). karl, skull anttuorde Pernele Oxse, och ett mett Perneles egett bud, och senne ieg Serabeel ³Skjørringe paa Falster, Eskild Gjøes Gaard. ett breff, som ieg skreff eder, huorlen leliigheden begaff seg y Odense, der herrene wor der ⁴Formodentlig har Fru Birgitte paa Rejsen til eller fra Jørgen Ruds Begravelse ligget over hos Fru Pernille Oxe paa Korsør Slot (jvfr. ovfr. S. 163).. Ieg senne eder och siiden ij breffue, som hertiiginen aff Mekelborg haffde skreffued meg tiill och begerred aff meg, att ieg wiille møde h. n. y Hønneborg, huiilked ieg giorde ⁵Erik Rud Knudsen til Fuglsang, f.1519, † 1577, var gift med Anne Hardenbergs Sødskendebarn, Anne Hardenberg Jacobsdatter, † 1575 (Vedel Simonsen, De danske Ruder II. 59 ff.).. Der ieg kom der, da s. 549sade h. n. meg, att der borgmeder søn drog fraa Odense, da wor hand rett bedrøffued och klaffued hartt, huorlen hans samuitiighed trøtte hanem, och sade, att hand icke kunne giffue seg tiill freds, før hand kom meg tiill ords, att hand kunne høre myne egen ord, om ieg haffde och wiille giffue den sag offuer mett en god wiille. Da haffde hertiiginen sagtt, att dett wiille icke skiike seg, att hand talle mett meg seluff, men hi. n. wiille forskriiffue och forhørre myn mening, och spurde meg att, huad hi. n. skulle siige. Da sade ieg, att ieg wor well tiill fres, och ieg haffde skreffue hannom myn mening tiill der om, der wiille ieg lade bliiffued wed. Da sade hi. n. meg och, att hi. n. haffde tailed mett hannom om myn broder och meg, att hi. n. saa gerne, att s. 550denne gamell handell gick for seg ygen, bode for hi. n. wiille meg well, och for hand icke skulle faa en wnd samuiitiighed y fremtiiden, for hand saa haffde forwend myn løke, mett fler ord. Da haffde hand sagtt, att hand wiille giffue der tusiind daller tiill, att dett wor sked, men hand beffrøtted seg, att myn broder icke skulle wiille gørred, tii hand haffde gerne wntt hannom ii andre, och formerked, att hand icke wiille giffte seg, tii hand haffde en frue ker, saa hand mentte, att hand for den skyld icke wiille gøred, och sade och, att hand wiiste, att ieg wor saa gud frøtiig, att ieg icke samtøtte noged, før hand wor gifftt. Och sade hi. n. meg, huor møged gott hand talle om meg, och huor hartt ieg haffde raad hannom fraa y den handell, och att dett haffde lenge siiden werred sked, haffde ieg icke werred der saa møged y mod, mett mange ord och møged gott, som hi. n. sade meg, som ieg och kende myne egen ord. Ieg bad hinne, att hun skulle talle mett Holger och Iørren Rosenkrans om myn broder, saa ieg lod h. n. formerke mytt hiertte y den sag, men h. n. loffued meg hartt, att dett skulle bliiffue wf[or]merke y alle maade. Anders Beng er kommen ygen, saa brøloped bliiffuer nu beslutted y Koliing, nar dett skall werre ¹Mulig Zerobabel Milich, Tolder i Nyborg (Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 100).. Dii drager der fraa y dag. Wiille y nu saa well gøre och skriiffue meg tiill mett dette bud, huorlen eder liider, och om y haffuer faaed alle dii breffue, ieg haffuer sk[r]effued eder tiill, och huorlen eder liider, och om y haffuer tailed mett myn broder. Iakop Wlffeldtt ²Hvad dette sigter til, vides ikke. s. 551haffuer loffued meg, att hans eged bud skall førre meg eders breff, y huad y faar hannom. Wiille y och skriffuer(!) meg tiill, huor snartt y wentter eder hi[id tii]ll laned. Myn a. k. farsøster, gud wed, [att] meg aff altt mytt hiertte lenges effter eder och forlenges nu saa fast, før ieg faar nu skriiffuelse fraa eder ygen. Ieg lod och forhørre mett Hans Skogord ¹Anne Hardenberg tog efter Dronning Dorotheas Død (jvfr. ovfr. S. 163) til Birgitte Gjøe paa Aakjær, hvor hun formodentlig har modtaget Underretningen om Kongens Trolovelse med sit Sødskendebarn, Sophie af Meklenburg. Med hende og hendes Forældre ankom Kongen i Januar 1572 til Kolding, hvorfra hans Svigermoder, Hertuginde Elisabeth af Meklenburg, opfordrede Anne Hardenberg til at mødes med hende paa Hønborg Slot i Nærheden af Snoghøj. Det er dette Møde, som Anne Hardenberg skildrer i nærværende Brev, hvis dunkle Indhold er blevet oplyst af Bricka, Frederik II’s Ungdomskj ærlighed S. 90—106; ved «Borgmedersønnen» forstaar Anne Hardenberg Kongen og den Broder, hun omtaler, er Oluf Mouritsen Krognos, for hvis Giftermaal med hende Birgitte Gjøe og Jørgen Rosenkrantz interesserede sig saa levende. Brevet er skrevet fra Hvedholm, der ejedes af Anne Hardenbergs Sødskendebarn Edel Hardenberg Jacobsdatter, f 2. April 1581, Enke efter Frants Bille Andersen til Søholm, der var falden 10. Septbr. 1563 i Slaget ved Øland (Bricka, anf. St. Danmarks Adels Aarbog 1890 S. 70 f.). Efter denne for Anne Hardenberg saa betydningsfulde Sammenkomst er hun altsaa, saa rolig i sit Hjerte, som hun ikke havde været i mange Aar, rejst til Hvedholm, og her har vel det Brev truffet hende, som Kurfyrstinde Anna skrev til hende fra Dresden den 13. Januar; da hun har allehaande at tale med hende om, skriver hun, og da Anne Hardenberg har lovet at komme til Sachsen, har hun affærdiget nærværende danske Skrædder, Mester Severin med Kone, Kurfyrstindens Syerske, med Vogn og Heste og to Enspændere for at hente hende; hun beder hende derfor rejse tilbage med dem og tage en Pige med (Hauptstaatsarchiv, Dresden, Cop. 516. 9). Da Anne Hardenberg havde meddelt Kurfyrstinden, at hun hos Lensmanden i Kolding, Morten Svendsen Orning, altid kunde faa at vide, hvor hun var, havde Skrædderen Brev med til ham med Anmodning om at angive hendes Opholdssted, forat de ikke skulde rejse for længe om (Anf. St.). Allerede 21. Jan. skriver Kurfyrstinden igjen fra Dresden og fortæller Anne Hardenberg, at hun først idag har faaet hendes Brev — hvilket altsaa maa have krydset Brevet af 13. s. M. — og glæder sig over, at Anne Hardenberg længes efter at komme til Sachsen. Da hun imidlertid frygter for, at det paa Grund af de fyrstelige Personers Besøg hos Kongen kunde trække i Langdrag med at faa Befordring, har hun afsendt en bedækket Vogn med fire Heste og den danske Skrædder Mester Severin med Hustru og to enspændige Knægte efter hende. Da Anne Hardenberg har anmodet Kurfyrstinden om ogsaa at indbyde Engel Landsberg, der vilde blive bedrøvet ved at blive glemt, har hun skrevet en Indbydelse til hende, hvoraf hun sender en Kopi. Med fin Takt skriver Kurfyrstinden heri, at, da hun har meget at tale med hende og Anne Hardenberg om som dem, der have været hos Dronningen, har hun tilskrevet Jomfru Anne om at formaa hende til at tage med hende til Sachsen (Cop. 516. 13 f.). Der er da næppe nogen Tvivl om, at de to Damer ere rejste med Vognen til Sachsen; der findes heller ikke i Kurfyrstindens Kopibøger noget Brev til Anne Hardenberg før 2. Juni S.A., og af dette Brev (Cop. 367. 436), der er skrevet fra Freiberg, synes at fremgaa, at Jomfru Anne opholder sig paa et af de andre sachsiske Slotte; thi Kurfyrstinden sender hende nogle Piber og begjærer, at hun tilholder hendes Jomfruer (Kurfyrstindens indens Jomfruer maa dog vel søges i Sachsen og ikke i Danmark) og befaler dem paa hendes Vegne at sidde længere oppe om Aftenen, forat disse Piber kunne blive færdige i rette Tid. Forøvrigt, tilføjer hun, rejser hun og Kurfyrsten til Fadderskab til Hessen, hvilket dog ikke vil hindre dem i siden at rejse til Danmark., huorlen ieg skulle holle meg mett dii perler och smøker ²Anders Bing Kjeldsen til Smedstrup i Skaane, f. 1525, † 16. Decbr. 1589 som Rigsraad, havde i Anledning af Kongens Trolovelse i eet Aar maattet gjøre 5 Rejser til Meissen, Meklenburg og andre Steder i Tydskland (Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 99. Danmarks Adels Aarbog 1888 S. 81). Kongens Bryllup blev fejret 20. Juli 1572., da lod hand siige meg, att ieg skulle beholle dem, och wntte meg dem gerne, der som dett wor møged beder, Ieg well nu och altiid, myn a. k. farsøster, haffue eder den almetteste euig gud beffallendiis, hand sparre och beuare eder fraa altt wntt bode tiill siell och liiff och wnne wos att [findis] snartt och glad. Gud wed, ieg er saa glad och roliig y mytt hiertte, som ieg icke haffuer werre y mange aar. Skreffued Huedeholem tarsdag nest for kyndermys.

A. H.

Udskrift: Erliig och welbiurdiig frue, fru Berrette Herløff Troles, myn kerre farsøster, ganske wenliig tiill skreffued.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 184. — Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 225—28.