Ulfstand, Ide Truidsdatter BREV TIL: Gøye, Birgitte FRA: Ulfstand, Ide Truidsdatter (1570-01-08)

8. Jan. 1570.

Ide Ulfstand til Birgitte Gjøe.

Hendes Fiskerfartøj ligger ved Fjellerup Strand, men hindres af Is fra at losse; hun beder Birgitte Gjøe, naar Vejrforholdene blive gunstige, sende Bud efter sin Del af de fangede Sild. Saasnart hendes Folk komme hjem, vil hun besøge Fru Birgitte, da hun har adskilligt at tale med hende om. Hun stoler paa, at Fru Birgitte er hendes Fortaler hos Enkedronningen, hos hvem hun med det første vil indfinde sig. Takker Fru Birgitte for hendes Tilbud om at have hendes Børn hos sig.

Min hierte allerke hulde syster, ieg ¹Efter den Klevenfeldtske Afskrift, der ligger ved Orig. Afskriften har i øvrigt lidt ved at ligge ved Siden af Orig., saa at ogsaa Begyndelsen af den er bortædt af Fugtighed. kand aldrigh fuldtacke eder for saa megitt ære och huldhedt och gode schriffuelsse och saa mange wsigelige welgierninger, som y haffuer beuist meg wdj saa mange maade, som meg wmugligtt er att oprægne ²Holger Rosenkrantz (jvfr. ovfr. S. 67), der 25. April 1568 havde ægtet Karen Gvldenstjerne Christoffersdatter, f. 18. Juli 1544, var forlenet med Bygholm, hvor hans Flustru 28. Oktbr. 1569 havde født ham en Søn (Anf. Skr. VI. 42 ff.).. Den euige herre gud wære eders lønere och betalere for dett altsamens, der skall ieg och mine børn bede om, den stundtt wy leffuer. Min hierte allerke hulde syster, rætt som ethers gode schriffuelsse och bud kom her y gaarde, tha kom her ett budtt fra wortt skib och fiskere, saa att de ligger wid Fiellerup strandtt ³Ide Truidsdatter Ulfstand, siden 1554 Enke efter Fru Birgittes Broder Falk Gjøe til Skjersø (jvfr. ovfr. S. 18), levede i mange Aar paa Skjersø og nævnes endnu 1581 (Klevenfeldts Stamtvl.). och er well widtt machten, gud wære loffuitt, alle sammens, och er der iss emellom landett och thennom, saa mandtt kand icke ther well opskibe, men thett første gud will, att thett bliffuer en goedtt norduest, saa forhaabis meg medtt gudtz hielp, att de komme well hidtt till thette landtt. Will y saa well s. 472giøre och lade Michill Suinholtt ¹At der var det kjærligste Forhold mellem Birgitte Gjøe og Ide Ulfstand, derom vidner bl. a. nærværende Brev; til de mange Velgjerninger, som Fru Ide her omtaler, maa man henregne Birgitte Gjøes Gavebrev, dat. Herlufsholm, Pintseaften (ɔ: 1. Juni) 1566, til hendes Børn Mogens, Falk, Margrethe og Mette Gjøe, paa Jordegods i Galten, Vandfuld og Sabro Herreder (Rigsark., Adelsbreve XXII. 48). komme hidtt medtt thett første, saa skall mine thiænere opskibe iij lest, som y skriffuer, att y wille haffue hiem, och skall Michill slett ingen aff ethers thiænere sige till, før gudtt will, hand kommer hidtt till megh, for weerligen giffuer seg icke saa, att mand kandtt altid skibe, naar mandtt will. Och giør y mere endtt well, att y wille saa lade ethers thiænere føren her fra. Och sender ieg eder en thøndne sild, till gudt will, y fanger aff ethers egen. Och bliffuer her siden medtt gudtz hielp halff tridie lest y skibbett igien aff ethers sildtt, den skall ieg medtt gudtz hielp fly eder saa gode rede paa, som thett wore myn egen. Och skall ieg well troff, att wortt skib kand icke komme saa snartt y marcktt ²Fjellerup ligger i Nørre Herred Dyrs paa Halvøens nordlige Kyst, omtr. fire Mil Nord for Skjersø., som ieg gerne wille, for alle haffnnerne leggis nu fast medtt iss. Dett allerførste gud will, thette folck kand komme hiem, att [ieg] kand nogett see meg om medtt dennom, saa ska[ll] ieg komme till eder, thi meg lengis effter eder aff altt mitt gandske hierte, och saa tale medtt eder om alting, som ieg icke nu altsammens skriffue kand eller thør wmage eder medtt saa lang skriffuelsse. Min hierte allerke syster, aldtt min troff och loffue er hoss eder, att y forskaffer dett saa, att ieg faar icke wtack aff min frues naade. Ieg skall komme medtt thett allerførste och tha att wære hoss hindis naade, saa lenge hindis naade will haffue meg ³Mikkel Svinholt var Birgitte Gjøes Ridefoged, som det fremgaar af hendes Kvittans til sin Tjener M. S., dat. Sortebrødre i Næstved St. Margrethes Dag (ɔ: 13. Juli) 1574, der har gjort gode Rede og Regnskab for alt, hvis han paa hendes Vegne haver opbaaret og igjen udgivet haver af alt hendes Gods udi Skaane, Sjælland, Jylland og Fyen, som er fra den Fredag næst efter St. Margrethes Dag udi dette Aar Anno 1573 (ɔ: 17. Juli) og til St. Margrethes Dag udi dette Aar Anno 1574, som er Korn, Smør, Penge, Gaardfæstning, Sagefald og alt andet visse og uvisse Rente (Orig. i Rigsark., Adelsbreve XXII. 105).. Och kand ieg eder icke heller fuldtacke for ethers gode tilbudtt, y biuder megh till att wille haffue mine børn hoss eder. Ieg haab[is] s. 473snartt att komme till ether medtt gudtz hielp, saa w[ill] ieg icke wmage eder medtt nogen lang schrif[fuelse], men ieg beder eder saa gandske gerne, att dersom [y wed] y nogen maade ieg kand giøre eller bestille nog[ett for] ether, y wille tha raade och biude offuer meg som [offuer] ethers troff hulde datter. Will y well giøre och sige eders iomfruer och gode selskop mange gode natter paa mine wegne. Den aller weldigste herre gud befaler ieg eder, och hand giffue eder och ethers gandske huss ett gott lycksaligtt nytt aar medtt languarendis sundhed, och hand lade meg och mine børn aldrig saffne ether, den stund wy skulle leffue. Ex Skierssøø søndagen nest epther helligtrekonger dag 1570.

Idde Falck Gyes.

Orig, uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 17. En Kant af Papiret er afgnavet af Mus eller lignende.