Oxe, Inger BREV TIL: Gøye, Birgitte FRA: Oxe, Inger (1571-10-23)

23. Oktbr. 1571.

Inger Oxe til Birgitte Gjøe.

Hun trøster Birgitte Gjøe i Anledning af Enkedronningens Død og hendes deraf følgende Fraflytning af Aakjær. Beder hende ikke græmme sig over Sophie Rosenkrantz’ Død, som Jacob Seefeld tager sig meget nær. Peder Oxe er ikke i Kjøbenhavn, men hun har skrevet ham til og bedet ham svare paa Fru Birgittes Brev. Hun har ikke været rask, siden hun kom fra Jvlland. Om en Pige, Fru Birgitte har overladt hende, og om Anne Hardenbergs Sorg over Enkedronningens Død.

M. a. k. m., gvd almetest vere altid hos eder oc bevare eder i alle eders vege fra alt, eder kan være skadeligt enten til siel eler lif, thett vel ieg trolig ynske eder af alt mit hierte, oc vel nv hafve eder sa ganske hølig oc gierne betakid for alt møgid ære oc got, ieg altid vdi sa mange made befiner af eder, hvilkid i skal alle mynne dage fine meg ganske god velig til ad forskyle mett altt thett gode i myn s. 527ringe mact er, der ieg ved eder til vele oc gode vere kand etc. ¹Han var død i Juli s. A. (se ovfr. S. 82). Efter Fru Birgittes Begjæring beskikkedes hendes Søstersøn, Oluf Mouritsen Krognos, til Forstander for Herlufsholm (Melchior, Efterretn. om Herlufsholm S. 91). Ved Siden af Rigsraadernes Brev ligger følgende Koncept:
Ieg Oluff Mourizen tell Bollerupp kendis oc giør witterligt att haffue anamett aff erlige oc welbørdige mend Holgiær Rosenkrantz oc Iørgen Rossenkrantz then fundatz, som sallige Herluffe Trølle oc fru Bi[r]gitte Giøe haffuer funderitt Herluffsholms scholle, thisligeste kon. mays, stadfestilsebreff paa same fundatz och siden tho andre breffue, som lyder, att frue Birgitte Giøe haffuer anttuordit same scholle fra seg och sine arffuinge, huilcke forne breffue ieg bepligtir meg oc myne arffuinge att antuorde forne Holgiær oc Iørgen Rossenkrantz igien helle och hollen oc wforderffuet wdj alle maade til stj. Wolborg dag først komindis. Tiill ydermere windisbyrdt haffuer ieg trøgt mitt signett neden for thette mit obne breff, som ieg haffuer wnderschreffuett mett egen hand. M. a. k. mor søster, giver ieg eder ganske venlig til kene, ad eders gode skrivelse kom meg i dag til hene, hvilked i ma vest tro, ad hvn var meg ker komen, ad ieg mate vide, hvor eder lider, for ieg hafver ingen skrivelse fot fra eder, sin vi skildes ad. ²De syv Rigsraader, af hvilke ingen har underskrevet egenhændig, findes omtalte i det foregaaende, med Undtagelse af Ejler Grubbe Sivertsen til Lystrup, f. 1532, † 1585 som Rigskansler (Bricka, Dansk biogr. Lex. VI. 216 f.). Den almetest gvd spare oc bevare eders lif oc helbrede oc lade meg aldri safne eder, sa lenge som gvd vel spa[r]e meg i dene bedrøvede verden, der vel ieg trolig bede gvd om. Oc beder eder nv for gvds skyld, ad i nv inted vel greme eder for mynn nadigst frves død, den almetest gvd give henes nade i gledelig opstane[l]se mett ale tro kresne. Gvd ved, ad henes nades død giør meg hiertelig ont oc i synderlighed for eders skyld, sa er ieg ret glad til, ad i beholer Oker til sante Valbore dag. Ingen(!) den tid da ved ieg vest, ad gvd seter eder vel annen gode rod for, om i icke ma behole Oker lenger. ³Brevskriveren er Inger Oxe, Datter af Birgitte Gjøes Søster Mette Gjøe og Hr. Johan Oxe til Nielstrup, siden 1565 Enke efter Jørgen Brahe Tygesen (jvfr. I. 159); efter Frederik II’s Giftermaal blev hun Hofmesterinde hos Dronning Sophie (1572—84) og døde 17. Jan. 1592, ikke efterladende sig Børn, men den for Datiden store Sum 90,000 Daler; tildels havde hun arvet sine Rigdomme efter sin Broder Peder Oxe (Danmarks Adels Aarbog 1888 S. 100. Bricka, Dansk biogr. Lex. II. 589 f. Personalhist. Tidsskr. 3.R. I. 284 ff.). Gvd forlader eder aldri hverken i dene verden s. 528eler i den anen, der hafver ieg ingen tvil pa. Gvd forlader ingen, som ham fortror, der vel vi alle trøste vos pa. Oc beder ieg eder gierne, m. a. k. m., ad i nv inted vel greme eder for salige Sofie Søfelds, hvn er møged bere en vi er, henes one er alt forby, oc vi se io føve forbering i dene bedrøvede one verden, der igen lever, sa lenge som gvd vel. I skal tenke pa, ad i tol icke møgen gremelse, di hvn tager mere pa eder, en nogen sygdom kan giøre. Gvd vel hafve sin vel, der kan ingen sta imod. Hade vered gvds vele, hvn møde hafve leved, da hade der bleved i fin frve af hene, sa vi kvne ale hafve got hof(!) hene. Thett er stor ynk mett Iakop Søfeld, for ieg ved, han skal greme seg hart for hene. Gvd bevare thett lile barn vel, ad vi mate en hafve noged efter hene, vi kvne hafve hof til. ¹Inger Oxe har efter sin Ytring ndfr. nylig været i Jylland. M. a. k. m., i skriver meg, ad i hafve skreved myn broder Per til om nogen hanel, oc i hafve ingen bvd eler skrivelse foit fra ham igen, sa giver ieg eder ganske venlig til kene, ad han er her icke i byen, meg(!) ieg skref ham til i dag, ad han vile skrive eder besked til pa eders ærene, i hafve skreved ham om, mett thett føste, sa ieg forser meg til, ad i for vel skrivelse fra ham, thett første mvligt er. ²Det var en ublid Skjæbne, der forfulgte Birgitte Gjøe ved paa hendes gamle Dage, da hun mest trængte til Ro, at jage hende fra Sted til Sted; i Foraaret 1571 flyttede hun nødtvungen fra Ring Kloster til Dronning Dorotheas Len Aakjær (se ovfr. S. 126) og nu ved Dronningens Død ser hun sig berøvet dette Tilflugtssted, som hun skal fraflytte til St. Valborgs Dag (1. Maj) 1572; allerede en Uge efter Dronningens Død — altsaa kun ganske faa Dage efterat denne Begivenhed var kommen til Kongens Kundskab — udgik Kongebreve, datt. Frederiksborg 13. Oktbr., til Morten Svendsen Orning, Claus Huitfeldt og Birgitte Gjøe om aldeles intet af, hvad der findes paa Dronningens Slotte eller er oppebaaret af hendes Len eller herefter oppebæres, at lade bortkomme (Tegn. ov. alle Lande XI. 398); 22. Oktbr. fik de Ordre om strax at indsende Jordebøgerne og 16. Novbr. Befaling til at indskikke til Flofmesteren Register paa Beholdningerne af Penge, Fødevarer osv. (Anf. St. 405, 431). 20. Juni 1572 fik Fru Birgitte Kvittans for Aakjær (Jydske Reg. I. 44.). Ieg kan nv icke videre skrive eder, for thett bvd komer nv sa hastigt af[s]ted, men i skal ale mynne dage fine meg for eders hvle, tro søster dater, der i ingen tvil skal hafve pa, thett kene gvd almetest, der ieg altid vel hafve eder lenge svnd befallindes mett alt, eder kert er, oc han vne vos ad fines svnd oc helbrede, nar gvd vel føve tiden. Ieg hafver icke s. 529vered møged til pas, sin ieg kom fra Iylen. Gvd hielpe frem i ber ¹Det er ovfr. S. 137 omtalt, at Fru Birgittes Søsterdatter Sophie Rosenkrantz 1570 var bleven gift med Jacob Seefeld Enevoldsen til Visborggaard, f. 1. Septbr. 1545, † 15. Novbr. 1599; i Oktbr. 1571 fødte hun en Datter, men døde i Barselsengen. Denne Datter, Birgitte, blev ligesom i sin Tid hendes Moder opdraget hos Birgitte Gjøe (jvfr. Jacob Seefelds Brev af 23. Marts 1573); heller ikke hun blev gammel, idet hun døde 18 Uger efter, at hun 8. Oktbr. 1592 havde holdt Bryllup med Erik Kaas til Vorgaard (Hist. Tidsskr. 5. R. VI. 593—601)., om thett er hans vele. Ieg beder eder gierne, ad i vel sie eders iomfrver c m gode nater po mine vene. Datom Køvenhaven thenn 23 dag october. ²Birgitte Gjøes Brev til Peder Oxe har formodentlig drejet sig om Aakjær Len eller om Forstanderposten paa Herlufsholm (jvfr. Rigsraadernes Brev ovfr. S. 164 f.).

Y.O.

M. a. k. m., som i skriver meg om den piige, i hafve ont meg, sa taker ieg eder sa gierne for den oc er vel til fres, ad hvn bliver der, til i kan sel kome her over. Gvd ved, ad meg lenges af alt mit hierte efter eders tilkomst. I kan aldri tro, sa ret hart ieg beklaver Anne Harenbere i mit sind, for hvn hafver nv fat tene s[t]ore sorig for mynn frves nade. Gvd hafve lof, at hvn hafver nv eder i dene tid, for ieg ved, i forlader hene inted. Gvd trøste ale de, thett hafver behof. ³ɔ: altid bedre. Dattum Kiøbinghaffnn thenn 23 dag october.

Udskrift: Erlig oc welbørdiige froue, frou Berrette Herlo Troldiis, mynn kiere morster, gandske wenliig tiill schreffuedtt.

Egenhænd. Orig. i Rigsark., Adelsbreve L. 70.