Skave, Herluf BREV TIL: Trolle, Herluf FRA: Skave, Herluf (1564-12-20)

20. Decbr. 1564.

Herluf Skave til Herluf Trolle.

Han meddeler, hvorledes han heldig har afslaaet de svenskes Anfald paa Throndhjem, og beklager sig over Landsknægtenes Gjenstridighed.

s. 294Wenliig, kierliig helssenn nu och altiid forsenndt metth vor herre. Kierre Harloff Trolle, farsøstersønn ¹Herluf Skave til Eskildstrup, † 1583 som Landsdommer i Sjælland og Skoleherre paa Herlufsholm, var en Søn af Mourits Skave til Eskildstrup, hvis Søster Kirsten var Moder til Herluf Trolle (Marmora Dan. I. 206 f. Melchior, Efterr. om Herlufsholm S. 96 f.). Efterat Svenskerne i Begyndelsen af 1564 havde gjort sig til Herrer over Trøndelagen, der dog i Maj blev tilbageerobret, sendtes Herluf Skave med 3 Orlogsskibe og to Faner Knægte til Norge, men ankom imidlertid først til Throndhjem, efterat Svenskerne vare forjagne. Herluf Skave blev snart efter forlenet med Stenvigsholm i Stjørdalen og tilbageslog i Decbr. 1564 heldig det Angreb paa Trøndelagen, som Svenskerne paany forsøgte med en Styrke af 6000 Mand under Mats Tørne og som han her har skildret (Hist. Bibi., utg. af Silfverstolpe, VI. 498 f. Hist. Tidsskr. 5.R. VI. uoff.). och sønderliigh guode wenn, betacker ieg deg kierliig och giernne formøggiid erre och gott, som thu miigh altiid giortt och beuist haffuer, huylckiitt iegh giernne aff mynn ringge macktt forskylle oc forthienne viill y hues maade, ieg kandtth. Kiere Herloff, giffuer ieg deg venliigen tiill kiende, atti suenske haffuer giortt indfald hier vdi denne landz ortt, och kam dy offuer fielliid then første dag december och optog vor vagtt, saa droge the strax iiliigin her for byenn mett ett stortt antaell kriidzfolck(!) tiill oss thenn fierde dag december, disliigiste belagde dy och slottiid same tiid. Sanctj Nicolaij dag ²Den 6. Decbr. holtt vy skermydssiill mett fienderne, och dy strax mett dett samme mett deriis weldiig houb stormede dy tiill skandssernne tiill oss, och møste møgiid folck paa bode siider same dag, dogh, gud verre loffuiid, beholtt vy byenn och slottiid, saa thett inthett bleff att skade, och var vy denom icke stercke nock, att vy kunde same tiid forfølge och leffuere denom nogin slactting. Och var dy suenske xj fenicker, och haffuer vy forfariid aff hues fangger, som vy haffuer foiid, atti var vj tusind sterck. Item tho natter thier epther drouge thy aff deris legger y deriis slagorden och paa veyen tiill bage igien, och huor dy drogge frem tha affbrende dy slett for fod bode prestegaarde [och] bøndergaarde, altt thett, ther var y weyenn, …. s. 295och togge dy mett denom, och bieff ther mestin parttin iiij kierckesogner affbrentt dier, som dy røctte tiill bagge. Saa drog Hans Offesen ¹Hans Offesen Rød til Fosen, Lensmand paa Bakke Kloster ved Throndhjem, † vistnok 1599 (Norske Rigsreg. I. 423, III. 586. Personalhist. Tidsskr. V. 262, Stamtvl.). mett nogin flere aff konge. mait“. fogder mett ett taell folck epther denom tiill siøess mett baade, strax dy saa denom kome, droge dy suenske tiill fieldz illiigin och lode deriiss ord saa staa, att dy viille kome igien mett dett første. Och er bøndernne aff den forskreckiilsse flux fraa meg dragiid. Thett gud forbyude, om nogiid paa kommer, er her saare liidiitt folck forhandenn. Kiere Herloff, maa thu och viide, atthe knecktte, som ygien leffuendis er, viille slett forlobbe oss, thy deriis aar var nu vde xiiij dage for iuell, saa thu aldriig kand tro then plagge, ieg haffuer haffitt mett denom, før ieg motte loffue denom monitz sold paa iij monitter, tiill ieg faar kong. matt. vyllie att viide her om, och er saa møgiid vbilliig mett deriis monitz sold, saa ieg haffuer werre mett denom ind mett fiendernne, før iegh kunde faa stiilliid denom tiill freds, som Iacob Wintz ²Jacob Windtz, Høvedsmand for den Afdeling Landsknægte, der vare sendte til Norge (jvfr. ovfr. S. 156). siiger och skaall bestaa ³ɔ: vedgaa., att hand aldriig haffuer handliid mett saa moduiilliigt folck ⁴Under 14. Oktbr. havde Kongen tilskrevet Herluf Skave og Jacob Windtz om endelig at formaa Knægtene, der havde ladet sig mærke med, at de, naar deres Aar var ude, ikke længere vilde tjene for Aarspendinge, mest fordi de ikke kunde faa noget tilkjøbs for Klippingemønten, hvormed de lønnedes, til vedblivende at tjene (Norske Rigsreg. I. 437); 29. Novbr. indberettede Herluf Skave til Kongen, at han havde lovet dem 3 Maaneders Sold, hvilket Kongen bifaldt i Skrivelse af 5. Jan. 1565 med Paalæg om fremdeles at handle med Knægtene om at forblive paa Maanedssold, da de ikke kunde undværes (anf. Skr. I. 444 f.).. Hans konge. maitu. ramer vell sielff tiill mett denom ⁵Rammer vel selv til med dem, ɔ: behandler dem vel efter eget Tykke., nar dy kommer dier neder, thy viille nu slett haffue deris egin viillie. Kiere s. 296Herloff, y alle the maade [ieg] kand thienne deg vdj aff mynn formoue, viill iegh altiid gantzske giernne giøre. Her mett viill ieg nu och altiid haffue deg gud almectiste beffalindis, beendis ieg deg giernne, atthu viille vell giøre och helsse dynn kiere høstru och iomfrur mett mange m guode netther paa myne vegne. Ex Trundhem [th]en xx dag december mdlxiiij.

Harluff Skaffue.

Udskrift: Erlliig och welbyrdiig mand Harloff Trolle tiill Herloffsholm, konge. mait. omeraell, mynn kiere farsøstersønn och sønderliig guode ven, gantzske venliigin tiillskreffuidtt.

Orig, med Segl i Rigsark., Adelsbreve LVII. 99. Et Hjørne af Brevet er afrevet.