Trolle, Herluf BREV TIL: Frederik 2. FRA: Trolle, Herluf (1564-06-12)

12. Juni 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Han agter nu at bryde op fra Karlsø og krydse mellem Sverige og Tvdskland. Peder Munk har bragt eller vil bringe Kongen Melding fra Flaaden, til hvilken han beder om Forstærkning baade af Baadsmænd og af Krigsfolk

Etthers kongl. maytt. min gandske vnderdanige och plictige tro tyeniste nu oc altiid forsend mett wor herre. Och giffuer ieg etthers kongl. maytt. gandske vnderdanigligen tillkiende, at wy nu mett eders kongl. maytts. orloffs flode y gudz naffn achter at løbe her fra och paa thet rette farewand imellom Suerrige och Tyskland. Thii att de lybsker beclager seg, at de icke kunde lenger fortøffue her, ther fore wille wy holle søen vdi de suenskis farewand, till saa lenge at wy kunde bekomme, hues oss fattis och haffue skreffuid om, och will ieg altiid lade beskied paa Borringholm, huor wy erre att finde. Hues tidinger och leyligheed, som nu begiffuer, haffuer etthers kongl. maytts. thiener, erlig och welbyrdig mand Peder Munck, met seg, och forseer meg, at hues hand nu icke er hoss etthers kongl. maytt., at hand da kommer till etthers kongl. maytt. met thett tørste etc. ¹Med Hensvn til Peder Munks Sendelse til Kongen se ovf. S. 147. Den 16. Juni svarede Kongen paa Herluf Trolles Brev af i. s. M., som den 14. blev ham overbragt af Peder Munk. Kongen takker Gud for Sejren og fordi han har styrtet den hovmodige Makalös udi Grunden, og meddeler, at han Aftenen forud har modtaget Underretning om, at Stenvigsholm i Norge, som i Marts havde overgivet sig til den i Norge indfaldne svenske Styrke, nu (22. Maj) var gjenerobret af de Danske, ved hvilken Lejlighed den svenske Anfører Claude Collart med 500 Mand tilfangetoges (jvfr. Hist. Tidsskr. 5.R. VI. 104, 108 tf.); «forse Os, de Tidinge skulle ikke behage eder ilde» tilføjer Kongen. Med Hensyn til de svenske Fanger har Kongen alt tilskrevet Borgmestre og Raad i Lybæk om at lade ham beholde Fangerne, dog Lybæks Ret til Løsepenge uforkrænket. Han beder Herluf Trolle passe paa, at de ikke undkomme; helst saa han, at Fangerne strax bleve sendte til Danmark. Hvis Lybæk ikke antager hans Forslag, vil han dog for ingen Pris tillade, at de blive bortførte, da de danske Skibe vare med til Admiralskibets Entring; «hvad Jacob Bagges Anslag haver været, have Vi af eders Skrivelse forstanden; Gud ske Lov, hans Agt gik tilbage.» Hvad angaar Herluf Trolles Ønske om Forstærkning af Skyts, meddeler Kongen, at han har nogle Kobberstykker staaende, der dog vist ere for lange til Skibsbrug; imidlertid kan han opgive, hvor lange han kan bruge dem, og skal da faa dem, hvis de kunne anvendes. De pommerske Stæder have endnu ikke erklæret sig; Skibe fra Stralsund og Greifswalde kan han gjøre til Prise, «thi Vi ere kommen i visse Forfaring, at de ere gode Svenske og onde Danske og at en sundiske er to eller tre Gange indløbet nyligen i Kalmar Sund med Salt og andre Vare». Herluf Trolles Ønske om at faa 400 Hageskvtter kan Kongen ikke love at opfylde, da han selv agter at drage imod Fjenden og saa ikke kan blotte sig for Knægte; dog skal han have det i Erindring. Hvad Herluf Trolle har tilskrevet Mogens Gyldenstjerne om, skal med al Flid blive efterkommet. Kongen slutter Brevet med at udtale, at han er overbevist om, at Herluf Trolle vil gjøre, hvad der kan være Kongen og Riget det gavnligste og Kongens Uvenner mest til Afbræk. (Tegn. ov. alle Lande VIII. 43 ff.).. Her haffuer werid stor siugdom och s. 155skrøbeligheed eblandt folckid, saa at wy haffuer brøst bode for bodtzmend och kriigsfolck, att etthers kongl. maytt. wille skriffue her Magnus Gyldenstierne till, om hand wiiste nogen raad ther till etc. Och will ieg nu och altiid haffue etthers kongl. maytt. till siell och liiff thend alsommechtigste gud befalendis, hand giffue etthers kongl. maytt. lycke och en erlig seyer offuer alle etthers kongl. maytts. fyender och vwenner, amen. Aff etthers kongl. maytts. orloffs flode vnder Karlsøø mandags thend 21 iunii anno domini 1564.

Etthers kongl. maytts.
vnderdanige tro tiener
Herloff Trolle.

s. 156Udskrift: Høgbarenn første, stormechtigste herre, her Frederick den anden, met gudz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konnigk, hertug vdi Slesswiig, Holsteen Stormarn och Dittmersken, greffue vdy Oldenburgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och koning, vnderdanigen.

Aftryk efter Danske Magazin III. 217 f.