§ 766.

Enhver er pligtig til efter lovlig Opfordring at aflægge Vidnesbyrd for Retten om, hvad der med Hensyn til Undersøgelsens Genstand er ham bekendt, for saa vidt

Loven ikke særlig hjemler Undtagelse herfra.

§ 767.

Mod dens Ønske, som har Krav paa Hemmeligholdelse, maa Vidnesbyrd ikke afkræves:

1) Folkekirkens og anerkendte Trossamfunds Præster om det, som i Skriftemaal eller i øvrigt i deres Egenskab af Sjælesørgere maatte være dem betroet,

2) Forsvarere angaaende, hvad der er betroet dem i denne deres Egenskab,

3) de ved den kgl. Fødselsstiftelse i Kjøbenhavn ansatte Embedsmænd, Betjente og Jordemødre angaaende de Kvinders Svangerskab og Barnefødsel, som forløses paa Stiftelsen, medmindre det ved Vidnesbyrdet tilsigtes at oplyse, om Drab eller anden strafbar Handling er begaaet mod Barnet,

Ej heller maa Vidnesbyrd afkræves Embeds- og Bestillingsmænd eller andre, som handle i offentligt Hverv, angaaende, hvad der ifølge dette er dem betroet eller kommet til deres Kundskab om et offentligt Anliggende og omfattes af deres Tavs- hedspligt, medmindre vedkommende overordnede Myndighed eller for Bigsdagsmænds Vedkommende det paagældende Tings Formand saa vel som Regeringen samtykker i, at de afhøres.

Foranstaaende Regler komme dog ikke til Anvendelse, naar Retten skønner, at det, for at forebygge, at nogen urettelig domfældes, er magtpaaliggende, at det paagældende Vidnesbyrd aflægges.

Retten har paa Embeds Vegne saa vidt muligt at forebygge, at Vidnesbyrd modtages i de Tilfælde, hvor saadant efter nærværende Paragraf ikke maa afkræves. Er det efter Omstændighederne klart, at en Vidneførsel vilde komme i Strid med ovenstaaende Begler, bør ingen Indkaldelse udstedes.

§ 768.

Vidnesbyrd kan nægtes, naar Besvarelsen af et Spørgsmaal maa forudsættes at ville udsætte Vidnet selv for Tab af borgerlig Agtelse eller Velfærd. Dog kan et Vidne ikke undslaa sig for at besvare det Spørgsmaal, om der er overgaaet det en Straffedom, uden at det senere har opnaaet Æresoprejsning.

Den, hvem Ansvaret for et trykt Skrifts Indhold i Medfør af Lov 3. Januar 1851 § 3 kan komme til at paahvile, kan nægte Vidnesbyrd angaaende Betingelserne for en Forgængers Ansvar, naar han enten selv vil overtage Ansvaret, eller Opfor- dringen til ham ikke er sket inden 3 Maaneder, efter at Bekendtgørelse om Skriftets Forelagte Lovforslag m. m. 130

Udgivelse første Gang var indrykket i et offentligt Blad. Ligeledes kan paa Bladet navngiven Redaktør og Redaktionssekretær ved et offentligt Blad nægte Vidnesbyrd angaaende, hvem der er Hjemmelsmand til en i det paagældende Blad optagen, ikke med Forfatterens Navn forsynet Artikel eller Meddelelse, med mindre Sagen angaar en Forbrydelse, der kan medføre højere Straf end simpelt Fængsel, eller den angaar Brud paa Tavshedspligt i Embedsforhold, begaaede af Embeds- eller Bestillingsmænd i Stat eller Kommune.

At nogen i de nævnte Tilfælde har fundet sig i at afgive en Forklaring, som han var berettiget til at nægte, udelukker ham ikke fra senere at undslaa sig.

I ethvert Tilfælde, hvor det er klart, at Betingelserne for Fritagelsen ere til Stede, skal Retten før Afhørelsen gøre paagældende opmærksom paa hans Ret til at undslaa sig.

Vægring ved at afgive Vidnesbyrd maa fremsættes udtrykkelig. Naar det af Retten findes fornødent, maa Vidnet oplyse Omstændigheder, af hvilke det kan ses, at Vægringen er grundet,

§ 769.

Ingen er — for saa vidt han ikke særlig har forpligtet sig dertil over for Retten eller Paatalemyndigheden — pligtig at møde som Vidne for en Undersøgelsesret eller under Domsforhandling for Underret uden for den Underretskreds, i hvilken han bor eller opholder sig, naar han vilde komme til at rejse mere end 9 Mile paa Jern- bane eller Dampskib, eller 3 Mile paa anden Maade eller en tilsvarende Vejlængde delvis paa Jernbane eller Dampskib og paa anden Maade, for at naa hen til Retten.

Under Domsforhandling for Landsret er i Reglen ingen, som ikke særlig har forpligtet sig dertil, pligtig at møde som Vidne uden for den Landsretskreds, i hvilken han bor eller opholder sig, naar han vilde faa længere at rejse hen til Retten end 18 Mile paa Jernbane eller Dampskib eller 6 Mile paa anden Maade eller en tilsvarende Vejlængde delvis paa Jernbane eller Dampskib og paa anden Maade.

Ved Rettens eller dens Formands Beslutning, der bliver at paaberaabe i Indkaldelsen, kan det dog paalægges et fjernere boende Vidne at give Møde under Domsforhandling for Landsret, naar det for Sagens Oplysning anses nødvendigt,

§ 770.

Hvor ikke Reglerne i § 769 eller Vidnets Helbredstilstand er til Hinder derfor, og hvor heller ikke andet er særlig bestemt (se §§ 999, 1009, 1013, 1019 og 1028). have Vidner, hvis Forklaring skal benyttes som Bevis under Domsforhandling, at møde under denne og der at aflægge Forklaring, medmindre dette vilde medføre Ulempe eller Bekostning, som ikke vilde staa i rimeligt Forhold til Sagens Genstand eller den Betydning, Vidnesbyrdet kan antages at have for Sagens Oplysning.

Naar der under Forundersøgelse skal afhøres Vidner, der ikke bo eller op- holde sig i den Underretskreds, hvor Retten, ved hvilken Forundersøgelsen foregaar, bliver sat, og Møde ved denne Ret vilde medføre væsentligt større Besvær for Vidnet end Møde ved den Ret, i hvis Kreds det bor eller opholder sig (§ 718), bør saadant Møde ikke paalægges Vidnet, medmindre dette findes nødvendigt til Sagens tilbørlige Oplysning.

Er et Vidnes Helbredstilstand til Hinder for, at det møder paa det sædvan- lige Tingsted, kan Retten til dets Afhørelse sættes paa saadant Sted, som Omstæn- dighederne udkræve.

§ 771.

Militære af Hæren og Flaaden ere pligtige at aflægge Vidnesbyrd i Straffe- sager for de borgerlige Domstole overensstemmende med Reglerne i denne Lov.

§ 772.

Indkaldelse til at møde som Vidne udgaar, hvor ikke andet er bestemt, fra den Ret, for hvilken Vidnesbyrdet skal aflægges.

Foruden Vidnets Navn og hvad der i øvrigt hører til dets nærmere Betegnelse, Sagen og Indkaldelsens Øjemed, den Ret, for hvilken der skal vidnes, samt Stedet og Tiden for Mødet skal der i Indkaldelsen nævnes det Varsel, som skal gives den ind- kaldte, og gøres opmærksom paa, at Udeblivelse medfører Strafansvar.

Vidner ere, om fornødent, pligtige til, forinden de møde i Retten, at styrke eller opfriske deres Kundskab om Vidneførselens Genstand ved at efterse deres Regn- skabsbøger, Breve eller andre Optegnelser eller bese Genstande, hvortil de uden særlig Omkostning eller Besvær have Adgang o. desl., og denne Pligt kan af Retten særlig paalægges dem ved Indkaldelsen eller senere.

For saa vidt Retten eller dens Formand ikke har fastsat andet Varsel eller paalagt uopholdeligt Møde, tilkommer der Vidnet Aftens Varsel, hvortil lægges to Døgn, saafremt det skal møde uden for den Underretskreds, hvor det bor eller opholder sig, og Afstanden til Tingstedet er over 2 Mil.

§ 773.

Enhver, som er til Stede i et Retsmøde eller i umiddelbar Nærhed af Rets- lokalet, kan det af Retten paalægges at fremstille sig straks til Afgivelse af Vidnesbyrd. Tilstedeværende Vidner kan det paalægges at møde til ny Tid.

Naar nogen anholdes under Udførelsen af en Forbrydelse eller paa friske Spor, kan Politiet paa Stedet tilsige enhver tilstedeværende til det Retsmøde, hvor den an- holdte skal fremstilles.

§ 774.

Udebliver et lovmæssig indkaldt Vidne uden lovligt Forfald eller uden at have betimelig anmeldt sit Forfald, hvor dette var muligt, eller forlader det uden Til- ladelse Tingstedet før Mødets Slutning, kan Retten i samme eller et senere Retsmøde ved Kendelse idømme Vidnet en Bøde fra 10 til 200 Ivr. eller, hvis Vidnet var ind- kaldt til Domsforhandling for Nævninger, indtil 400 Kr.; Vidnet kan tillige tilpligtes at erstatte de Udgifter, som maatte være foraarsagede ved Udeblivelsen.

Retten kan derhos lade det saaledes udeblevne Vidne afhente med Magt,

Udsættes Sagen, kan Retten beslutte, at Vidnet ved Politiets Foranstaltning skal tages i Forvaring, indtil dets Fremstillelse for Retten til Afgivelse af Vidnesbyrd kan finde Sted; dog har Vidnet Adgang til Løsladelse mod saadan Sikkerhed, som Retten finder tilstrækkelig, og i intet Tilfælde maa et Vidne i samme Sag holdes i Forvaring ud over 6 Maaneder, uafbrudt eller sammenlagt.

Kendelse, hvorved Bøde eller Erstatning er idømt et fraværende Vidne, kan omgøres, naar Begæring derom fremsættes i det første Retsmøde, i hvilket Vidnet derefter giver Møde eller fremstilles, eller, hvis det ikke senere møder eller fremstilles, inden en Uge, efter at Kendelsen er det forkyndt,

§ 775.

Forinden et Vidne afhøres om Sagen, stiller Dommeren de Spørgsmaal til det, som findes fornødne for at forvisse sig om dets Identitet samt for at afgøre, om der

er noget til Hinder for Vidnesbyrdets Modtagelse. Dommeren skal derefter alvorlig lægge Vidnet paa Hjerte at følge Sandheden, idet han minder det om det Strafansvar, som det paadrager sig ved at afgive falsk Forklaring for Retten.

Skulle flere Vidner afhøres, kan Dommeren lade denne Forberedelse til Af- hørelse foregaa under et for flere eller samtlige indkaldte Vidner.

§ 776.

Vidner, som afgive Forklaring under Domsforhandling, skulle som Regel ed- fæstes, eller — hvis Vidnet ikke hører til et Trossamfund, for hvilket der haves en lovbestemt Edsformular, eller erklærer, at det ifølge sin religiøse Tro ikke tør aflægge Ed, eller at det overhovedet ikke har nogen religiøs Tro — afgive en Forsikring „paa Ære og Samvittighed", der træder i Eds Sted.

Eden aflægges eller Forsikringen afgives, forinden Afhørelsen om Sagen be- gynder, medmindre Retten af Hensyn til Reglen i § 778 Nr. 2 eller samme Paragrafs næstsidste Stykke finder Grund til at udsætte Afgørelsen af, hvorvidt Edfæstelse skal finde Sted.

Ed, der aflægges, eller Forsikring, der afgives, før Afhørelsen om Sagen be- gynder, gaar ud paa, at Vidnet lover, at det vil udsige den rene Sandhed og i sine Svar paa Spørgsmaalene intet fordølge, som kan tjene til Sagens Oplysning.

En Ed, der skal aflægges, eller Forsikring, der skal afgives efter Afhørelsen kan udsættes, indtil alle Vidner, hvis Forklaringer angaa et og samme Forhold, ere afhørte, og Dommeren bør i alt Fald, forinden han modtager et Vidnes Bekræftelse, give det Lejlighed til at berigtige sin Forklaring og kan foreholde det, hvad der af andre Vidner er forklaret eller paa anden Maade er fremkommet i Modstrid med Vidnets Forklaring. Vidnets Bekræftelse gaar ud paa, at det Forslkrer, at det har talt den rene Sandhed og intet fortiet, der kan tjene til Sagens Oplysning.

§ 777.

Vidneforklaring, som afgives uden for Domsforhandling, bliver ikkun at be- edige, naar Forklaringen maa paaregnes at skulle benyttes som Bevis under Doms- forhandling, eller naar saadant af særlige Grunde maa anses nødvendigt. Retten bestemmer, om Edfæstelsen i saadanne Tilfælde skal gaa forud for eller følge efter Afhørelsen, og Retsvidne skal saa vidt muligt tilkaldes, overensstemmende med § 736, naar en særlig Retsskriver ikke er til Stede.

Afgiver Vidnet senere Forklaring under Domsforhandlingen, skal Vidnet tages i Ed eller afgive- Forsikring efter de for denne givne Regler.

§ 778.

Edfæstelse finder ikke Sted af:

1) Børn under 15 Aar,

2) Personer, hvis Aandsevner skønnes at være saa mangelfuldt udviklede eller saa svækkede eller forstyrrede, at Edfæstelse vilde være betydningsløs,

3) Personer, som ere under Tiltale for eller fundne skyldige i Mened,

4) Personer, der ere dømte som skyldige eller medskyldige i den Handling, som er Undersøgelsens Genstand.

Retten kan nægte at edfæste Personer, hvis Vidnesbyrd enten paa Grund af deres forbryderske Vandel eller paa Grund af deres Stilling til Sagen eller til Sigtede

eller deres Aandstilstand paa den Tid, Erfaringen skal være gjort, eller af lignende Grunde, af Retten maa befrygtes at være i særlig Grad upaalideligt.

Foranstaaende Bestemmelser finde tilsvarende Anvendelse med Hensyn til den

i § 776 nævnte, i Eds Sted trædende Forsikring.

§ 779.

Ethvert Vidne afhøres for sig og bør i Reglen ikke, forinden dets Afhøring under Domsforhandlingen er afsluttet, paahøre Forklaringer af andre Vidner, af Syns- eller Skønsmænd eller af Sigtede. Vidner, hvis Udsagn staa i Strid med hinanden, kunne efter Rettens Beslutning stilles imod hinanden. Saadant bør dog ikke uden særlig Grund ske før Domsforhandlingen.

§ 780.

Under et Vidnes Afhøring bør det iagttages: at Vidnet saa vidt muligt foranlediges til at udtale sig i sammenhængende Orden om de Punkter, angaaende hvilke dets Forklaring æskes,

at det bringes paa det rene, hvor vidt Vidnets Forklaring støtter sig til egen Iagttagelse, og

at Spørgsmaal, hvorved der foreholdes Vidnet Omstændigheder, som først skulle godtgøres ved dets Svar, saa vidt muligt undgaas.

Om Vidnet maa benytte nedskrevne Oplysninger ved Besvarelsen af de til det rettede Spørgsmaal, afgøres af Retten, efter at det er opgivet, af hvem, naar og i hvilket Øjemed de ere affattede.

§ 781.

Vægrer et Vidne sig uden lovlig Grund ved at svare eller aflægge Vidneeden eller afgive den i Stedet derfor trædende Forsikring, kan Retten ved Kendelse paa- lægge det en Bøde fra 10—400 Kr. Retten kan derhos ved Kendelse bestemme, at Vidnet skal tages i Forvaring ved Politiets Foranstaltning, medmindre dets Førelse frafaldes, indtil det indvilliger i at svare eller at aflægge Ed eller Forsikring; dog kan et Vidne i intet Tilfælde i Henhold til nærværende Paragraf eller denne og § 774 i samme Sag holdes i Forvaring ud over 6 Maaneder, uafbrudt eller sammenlagt.

Vidnet kan derhos dømmes til at erstatte de ved dets Vægring foraarsagede Omkostninger.

§ 782.

Vidner have Krav paa en Godtgørelse af 1 Kr., hvis deres Møde medfører et Tidsspilde for dem af under 4 Timer, men ellers af 2 Kr. med Tillæg af 1 Kr. for hver 6 Timer, de ud over 12 Timer ere fraværende fra Hjemmet til Opfyldelse af deres Vidnepligt, samt derhos, for saa vidt det er nødvendigt for dem at tilbagelægge mere end 1 Mil, for at naa til Retten, paa Erstatning for Rejseudgifter frem og tilbage med 50 Øre for hver løbende Mil. Hvis Jernbane eller Dampskib kan benyttes, beregnes Rejseudgifterne efter Prisen for henholdsvis 3die Klasse og 2den Plads. Indkaldes Vidnet til at møde uden for de i de to første Stykker af § 769 fastsatte Afstande, kan der af Retten tilstaas det passende højere Godtgørelse og Vederlag for Rejseudgifter. Hvor vidt Godtgørelse hos det offentlige kan tillægges Vidner, som fra Tiltaltes Side fremstilles til Afhøring, uden dertil at være indkaldte, beror dog paa Rettens Bestemmelse.

Vidner kunne forlange fornødent Forskud paa den dem tilkommende Erstat- ning for Rejseudgifter, naar de ved Indkaldelsen derom fremsætte Begæring. I øvrigt bliver den Godtgørelse, hvorpaa de efter det foranførte have Krav, at udbetale dem ved Rettens Foranstaltning, for saa vidt de efter Forespørgsel gøre Paastand derpaa,

Kapitel 72. Besigtigelse, Syn og Skøn.

§ 783.

Politiet har at foretage Besigtigelser i alle Tilfælde, hvor dets Pligter med Hensyn til Efterforskningen medføre det. Skønnes det, at Besigtigelse hør ske ved Retten, har Politiet at drage Omsorg for, at den forefundne Tilstand bliver uforan- dret, indtil Retshandlingen kan finde Sted.

Retten kan foretage Besigtigelse af Personer, Genstande og Lokaliteter, naar saadant findes nødvendigt eller hensigtsmæssigt for Sagens Oplysning. Vilde det med- føre uforholdsmæssige Udgifter eller Ulemper, at Besigtigelse foretages af den Ret, ved hvilken Sagen er tingfæstet, eller skal Besigtigelsen foretages før Domsforhand- lingen i en Sag, som er tingfæstet ved Landsretten, foretages den af vedkommende Undersøgelsesret (§§ 672 og 718).

Ved Besigtigelser, som foretages af en Undersøgelsesret for at kunne benyttes som Bevis under Domsforhandling, skal saa vidt muligt Retsvidne tilkaldes overens- stemmende med § 736, naar en særlig Retsskriver ikke er til Stede. Foretager den dømmende Ret under Domsforhandlingen en Besigtigelse paa Aastedet, skulle alle de Personer være til Stede, som ellers skulle være nærværende under Domsforhandlingen.

Forudsætter Adgangen til Besigtigelse en Ransagning, skulle de neden for for denne foreskrevne Betingelser og Regler iagttages.

§ 784.

Kræves der til en Besigtigelse eller i øvrigt til en Undersøgelse eller Bedøm- melse af et faktisk Forhold, til hvilken Sagen findes at give Anledning, Indsigt, som ikke kan forudsættes hos Retten, kan denne tilkalde een eller flere Syns- eller Skøns- mænd. Retten bestemmer Antallet, for saa vidt ingen særlig Forskrift herom er givet.

Tilkaldelsen sker ved Rettens Udmeldelsesbeslutning, eller, hvis den tilkaldte har en almindelig offentlig Bemyndigelse til Foretagelsen af saadant Syn eller Skøn, ved Rettens til ham rettede Begæring.

§ 785.

Kun uberygtede Personer kunne udmeldes til Syns- eller Skønsmænd, hvorhos Personer, der vilde være udelukkede fra at handle som Dommere i Sagen ifølge § 680 Nr. 1 og 2, under ingen Omstændigheder maa tilkaldes som Syns- eller Skønsmænd, og de øvrige i § 680 nævnte Personer kun, for saa vidt det ikke er muligt at finde andre lige saa gode.

§ 786.

Enhver, der er pligtig at vidne, er ogsaa pligtig at modtage Udmeldelse som Syns- eller Skønsmand.

Statens Embeds- og Bestillingsmænd fritages for Udmeldelse, naar de ved Skrivelse fra de dem foresatte Myndigheder oplyse, at de ikke have den fornødne Tid, eller at Forretningens Foretagelse i øvrigt kommer i Strid med deres offentlige Pligter.

Personer, for hvem Syns- eller Skønsforretningens Udførelse vilde medføre stort Besvær eller Ulempe, bør, for saa vidt Omstændighederne tillade det, forskaanes for Udmeldelse.

§ 787.

For saa vidt Personer ere beskikkede med almindelig Bemyndigelse til Fore- tagelsen af visse Syn eller Skøn, bør andre kun udmeldes hertil, naar Henvendelse til hine vilde medføre én Forhaling, hvorved Øjemedet kunde forspildes, eller naar andre særegne Grunde gøre det tilraadeligt.

Til Forretninger, ved hvilke der udkræves særegen Indsigt eller Færdighed, bør i Reglen kun udmeldes Mænd, der ifølge offentlig Stilling eller Livserhverv eller dog ifølge offentlig aflagte Prøver maa anses for duelige hertil.

Skal en Kvinde synes paa Legeme, bør i alle Tilfælde, hvor det til Øjemedets Opnaaelse er tilstrækkeligt, Kvinder dertil vælges; navnlig bør, hvor Spørgsmaal fore- ligger om Svangerskab eller Barnefødsel, kvindelige Læger eller Jordemødre benyttes, for saa vidt disse maa antages at have tilstrækkelig Indsigt til at afgive Erklæring om Spørgsmaalet.

§ 788.

Forinden Udmeldelsen bør der saa vidt muligt gives Parterne Lejlighed til at udtale sig om Valget af Syns- eller Skønsmændene.

§ 789.

Personer, som bo uden for vedkommende Rets Embedsomraade, kunne kun udmeldes af denne, naar det er oplyst, at de ere villige til at efterkomme Udmeldelsen, eller naar det findes nødvendigt eller hensigtsmæssigt, enten fordi der inden for Rets- kredsen ikke findes sagkyndige Personer, som kunne benyttes, eller fordi den Ting, der er Genstand for Forretningen, er uden for Retskredsen.

§ 790.

Syns- og Skønsmænd afgive, efter Rettens nærmere Bestemmelse, deres Forklaring ved en skriftlig, til Retten stilet, af Mændene underskreven Erklæring, eller mundtligt ved Afhøring inden Retten. Have Mændene afgivet skriftlig Erklæring, kan yderligere Forklaring afæskes dem inden Retten; findes Erklæringen mangelfuld, kan derhos Retten paalægge dem at omgøre eller fuldstændiggøre den i en yderligere skriftlig Erklæring.

Er Erklæring afgiven af et dertil beskikket Kollegium, bør Møde i Retten, hvor saadant skal finde Sted, som Regel ikke fordres af flere end et af dets Med- lemmer eller, hvor der er Meningsforskel, af et Medlem for hver af de Meninger, hvori Kollegiet har delt sig; dette udpeger selv de Medlemmer, som skulle give Møde.

§ 791.

Den til et Syn eller Skøn fornødne Besigtigelse foretages under et Retsmøde — der efter Omstændighederne bliver at foretage uden for det sædvanlige Tingsted — medmindre Synet eller Skønnet udkræver fortsat Iagttagelse eller Undersøgelse, eller Besigtigelse under et Retsmøde af anden Grund, saasom af Sømmelighedshensyn, findes uhensigtsmæssig eller ufornøden, i hvilket Tilfælde Retten kan overlade Mæn- dene at foretage eller fortsætte deres Besigtigelse uden for Retsmøde. I saadant Til- fælde bliver der i Udmeldelsesbeslutnmgen eller Begæringen eller under Møde inden Retten at give dem fornøden Meddelelse om Synets eller Skønnets Genstand og Øje- med samt saadan anden Anvisning, som maatte udkræves. Skulle Mændene afgive skriftlig Erklæring, bliver der i Udmeldelsesbeslutningen eller Begæringen eller i en Tilførsel til Retsprotokollen, hvoraf Udskrift overgives dem, at forelægge dem bestemte

Spørgsmaal til Besvarelse. Tillige meddeles der dem de fornødne Oplysninger af Sagens Aktstykker og fastsættes en Frist til Erklæringens Afgivelse. Anse de yder- ligere Oplysninger fornødne, kunne de derom henvende sig til Retten.

Vil Foretagelsen af et Syn eller Skøn medføre Tilintetgørelse eller Forandring af dets Genstand, bør saa vidt muligt en Del af denne holdes uden for Undersøgelsen. Lader dette sig ikke gøre, bør Syns- eller Skønsmændenes Antal ikke være under to.

De gældende Regler om Obduktionsforretninger blive fremdeles staaende ved Magt.

§ 792.

Hvor Erklæring afgives af to eller flere Syns- eller Skønsmænd, bør, hvis Mæn- dene ikke ere enige, hver enkelts Mening fremgaa af Erklæringen.

Afhørelse af Syns- og Skønsmænd sker efter Reglerne om Afhørelse af Vid- ner; dog kunne Mændene som Regel overvære hverandres saavel som Vidners Af- hørelse, og det kan af Retten tilstedes dem at raadføre sig med hverandre, forinden de svare.

I Henseende til Syns- og Skønsmænds Mødepligt finde Reglerne i §§ 769 og 771 tilsvarende Anvendelse.

§ 793.

Syns- og Skønsmænd have at bekræfte deres Syn eller Skøn med Ed eller, under de i § 776 angivne Betingelser, med en paa Ære og Samvittighed afgiven For- sikring. Uden for Domsforhandling finder saadan Bekræftelse dog kun Sted, naar Mændenes Erklæring eller Forklaringer maa ventes at skulle benyttes som Bevis under Domsforhandling uden personligt Møde af Mændene under denne; i saa Fald skal et Retsvidne saa vidt muligt tilkaldes, overensstemmende med § 736, saafremt en særlig Retsskriver ikke er til Stede. Er Syn eller Skøn afgivet i Henhold til en almindelig Beskikkelse hertil, bortfalder Bekræftelsen. Denne gaar ud paa, at Mændene have udført deres Hverv og afgivet deres Erklæring eller Forklaringer efter Samvittighed og bedste Overbevisning.

§ 794.

At Syn eller Skøn har fundet Sted, udelukker ikke fornyet Syn eller Skøn over samme Genstand ved de samme eller andre Mænd.

§ 795.

Naar en Sjus- eller Skønsmand uden lovligt Forfald udebliver fra Retsmøde eller uden lovlig Grund vægrer sig ved at udføre Hvervet eller undlader at foretage noget, som paahviler ham i Anledning af dette, eller vægrer sig ved at svare paa de Spørgsmaal, som stilles til ham i Retten, eller ved at bekræfte sin Erklæring eller Forklaring med Ed eller Forsikring, hvor saadant er foreskrevet, finde Reglerne i §§ 774 og 781 Anvendelse med de fornødne Lempelser.

§ 796.

Er der Tvivl om en Sigtets Tilregnelighed, kan Retten ved Kendelse bestemme, at han skal indlægges paa et Sygehus eller en Sindssygeanstalt til nærmere Under- søgelse, naar lægekyndige — efter Omstændighederne Sundhedskollegiet — erklære sig derfor.

§ 797.

Til Understøttelse under Efterforskningen kan Politimesteren, naar Omstændig- hederne ikke tillade Opsættelse, lade foretage Syns- eller Skønsforretninger ved Mænd, som han selv tilkalder, samt afkræve disse ubeediget Erklæring angaaende Forret- ningens Resultat. Ere de paagældende ikke beskikkede med almindelig Bemyndigelse til Foretagelsen af saadant Syn eller Skøn, ere de dog kun pligtige at efterkomme Kaldelsen, naar Forretningen skal foretages og Erklæringen afgives i det Syssel, i hvilket de bo. Udebliver eller vægrer nogen saaledes tilkaldt Syns- eller Skønsmand sig ved at efterkomme Kaldelsen, kan Politimesteren paalægge ham en Bøde til Politi- kassen af indtil 20 Kr, at udrede inden en Uge, og, naar Sagen er af sær Vigtighed, endog om fornødent lade ham afhente med Magt, Politimesteren har dog snarest muligt at henvende sig til Retten om Varetagelse af det videre fornødne i Anledning af Forretningen, og det staar da de paagældende frit for, i Overensstemmelse med § 868, for Retten at forebringe deres mulige Klager over formentlige Overgreb fra Politimesterens Side,

§ 798.

Udmeldte Syns- og Skønsmænd erholde, for saa vidt Udførelsen af det dem paalagte Hverv eller deres Møder for Retten i Anledning deraf gøre det nødvendigt for dem at rejse mere end 1/2 Mil fra deres Hjem, dels Godtgørelse for Udgifterne derved, beregnet efter 2den Klasses Takst for Rejse paa Jernbane, efter 1ste Klasses Takst for Rejse paa Dampskib og i øvrigt med 2 Kroner for hver løbende Mil, dels i Tærepenge 2 Kroner, naar Fraværelsen fra Hjemmet ikke varer 4 Timer, og ellers 6 Kroner med Tillæg af 3 Kroner for hver 6 Timer, de ud over 12 Timer ere fra- værende fra Hjemmet, Der tilkommer dem derhos Godtgørelse for andre Udlæg og sportelmæssig Betaling for deres Forretning. Har denne udkrævet særlig Møje eller Tidsanvendelse, kan Betten forhøje Betalingen efter sit Skøn.

Uden for de nævnte Betalinger maa Syns- og Skønsmænd under den i Straffe- lovens § 117 bestemte Straf intet modtage af Parterne før deres Forretning.

Syns- og Skønsmændene kunne ved Udmeldelsens Forkyndelse for dem forlange fornødent Forskud paa Godtgørelsen for Rejseudgifter saavel som paa de dem forinden deres Møde for Retten tilkommende Tærepenge. I øvrigt blive de dem tilkommende

Beløb at udbetale ved Rettens Foranstaltning.

§ 799.

De om Vidner givne Regler skulle med de Lempelser, der følge af Forholdets Natur, anvendes paa Syns- og Skønsmænd, for saa vidt ovenstaaende Forskrifter ikke ere til Hinder derfor.