§ 695.

Retterne træde i de under denne Lov hørende Sager kun i Virksomhed ifølge Begæring af nogen, hvem Ret til Paatale tilkommer, for saa vidt ikke Undtagelse er særlig hjemlet, jfr. §§ 863 og 874.

§ 696.

Forfølgning kan frafaldes, saa længe ikke Dom er afsagt eller henholdsvis Næv- ningernes Erklæring afgiven. Frafaldes Paatale, efter at Domsforhandling er begyndt, afsiger Retten Frifindelsesdom. Naar ellers en begyndt Forfølgning frafaldes, udsteder Retten paa Forlangende et skriftligt Vidnesbyrd herom.

§ 697.

Paatalen tilkommer efter de nedenstaaende Regler Overanklageren, Politi- mesteren, særlige Forvaltningsmyndigheder og private.

§ 698.

I alle Sager, hvis Forfølgning ikke er henvist til Politimesteren eller private (§§ 699 og 703), tilkommer det Overanklageren at paatale for den dømmende Ret. For-

Forsl t. L. om ettens Pleje.

følgning ved Undersøgelsesret rejses i saadanne Sager af Politimesteren, medmindre Overanklageren undtagelsesvis overtager Forfølgningen overensstemmende med Reglerne i Kapitlerne 79 og 80. Politimesteren kan i disse Sager kun frafalde Forfølgning med Overanklagerens Samtykke.

§ 699.

Politimesteren tilkommer det at rejse Tiltale for Underretten i de nedennævnte Sager, for saa vidt disse ere Genstand for offentlig Paatale (Politisager), nemlig:

1) Sager angaaende Forseelser, for hvilke Loven ikke hjemler anden Straf end Formuestraf, simpelt Fængsel, Tvangsarbejde, Ris eller Fortabelse af en Næringsret, dog med Undtagelse af de i Straffelovens §§ 129, 130, 3die Stykke, 208 og 209 om- handlede Lovovertrædelser;

2) Sager angaaende de Lovovertrædelser, som omhandles i

a. Fdg. om Straf for Kvaksalveri m. m. af 5te Sept, 1794 § 5, jfr. Lov af 3die Marts 1854;

b. Fdg. om uberettiget Bæren af Uniformer m. v. af 27de Novbr. 1801 § 2;

c. PI. om Kystpolitiet af 28de Febr. 1817 § 12;

d. Fdg. angaaende Foranstaltninger for at hindre rejsende Handværkssvendes Om- flakken i Landet m. m. af 10de Decbr. 1828 §§ 13 og 14, jfr. Lov om Fattig- væsenet af 9de April 1891 § 57;

e. Tyendelov af 10de Maj 1854 § 63, 1ste Punktum;

f. Lov om Kjøbenhavns Vandforsyning af 30te Novbr. 1857 § 10, jfr. Lov angaaende Tilvejebringelse af Vedtægter for Benyttelsen af Vand fra kommunale Vand- værker af 28de Januar 1876;

g. Lov om Straffen for Løsgængeri og Betleri af 3die Marts 1860;

h. almindelig borgerlig Straffelov af 10de Febr. 1866 §§ 111, 2det Stykke, 180, 277, 2det Stykke, 278, 2det Stykke, og 296 samt § 200, jfr. Lov Nr. 80 af 11te Maj 1897 § 1;

i. Lov om Tilsyn med Udvandreres Befordring af 1ste Maj 1868 § 10; j. Lov om Værnepligt af 6te Marts 1869 § 13, jfr. § 54;

k. Lov om Foranstaltninger til at modarbejde den veneriske Smittes Udbredelse af

10de April 1874 §§ 6 og 10; l. Lov om Tilsynet med Fremmede og Rejsende m. m. af 15de Maj 1875 § 22; m. Lov om Foranstaltninger mod smitsomme Sygdommes Indførelse i Riget af 2den Juli 1880 § 38;

n. Lov om Beskyttelse af Varemærker af Ilte April 1890 § 12, 2det Stykke, jfr. § 17, 2det Stykke;

o. Lov om Fæstevirksomhedens Ordning af 1ste April 1891 § 6, jfr. Lov om For- andring i samme af 23de Februar 1894; p. Lov om Foranstaltninger imod Udbredelsen af smitsomme Sygdomme af 30te Marts 1892 § 27;

q. Sølov af 1ste April 1892 §§ 291, 1ste Punktum, 298, 1ste Stykke og 302. r. Lov om smitsomme Sygdomme hos Husdyrene af 14de April 1893 § 16; s. Lov om Forholdsregler til Beskyttelse af undersøiske Telegraf- og Telefonledninger

af 15de Februar 1895 § 6; t, Strandingslov af 10de April 1895 § 22; saa og enhver efter 1ste Oktober 1895 udstedt Lov, i hvilken offentlig Politirets Be- handling er foreskreven, uagtet Straffen kan blive af anden Art end i nærværende Paragrafs Nr. 1 angivet.

Forsl. t. L. om Rettens Pleje. 128

Skal en Politisag forfølges under eet med en Sag. som hører under Over- anklagerens Virkekreds, iværksættes Paatalen af Overanklageren overensstemmende med Reglerne i § 698; ogsaa ellers kan Overanklageren efter Overenskomst med Politi- mesteren overtage Forfølgningen af en Politisag.

§ 700.

Overanklageren og Politimesteren paatale i Embeds Medfør. Dog udkræves:

1) Justitsministerens Befaling til Paatale af Embedsmænds Forbrydelser i Em- bedsforhold samt af andre Forbrydelser, ved hvilke dette særlig er foreskrevet;

2) Opfordring af vedkommende særlige Myndighed, naar det ifølge Lovgivningen afhænger af dennes Bestemmelse, om Paatale skal finde Sted;

3) Begæring af vedkommende private, naar den offentlige Paatale ved Lovgiv- ningen er betinget heraf. Saadan Begæring af en privat maa, for at kunne tages til Følge, ikke udelukke nogen medskyldig fra Forfølgningen, medmindre Paatalemyndig- heden billiger Udelukkelsen; angaar den kun en enkelt skyldig, men uden at udelukke mulige medskyldige, kan Forfølgningen udstrækkes til disse.

At Befalingen, Opfordringen eller den privates Begæring i de forannævnte Tilfælde mangler, udelukker ikke, at uopsættelige Skridt foretages, naar Gerningen maa antages at være vedkommende ubekendt, og Omstændighederne gøre det rimeligt, at Paatale vil blive begært. Tages Befalingen eller Opfordringen tilbage, inden Dom er afsagt eller Nævningernes Erklæring afgiven, standses Forfølgningen; det samme gælder, naar den privates Begæring tages tilbage, dog, naar Tiltale alt er rejst, kun ved de Forbrydelser, som omhandles i Straffelovens §§ 159, 175 og 254. Den und- sagte kan paa ethvert Trin standse en Sag om Anvendelse af Straffelovens § 299.

§ 701.

Uden for de Tilfælde, hvor Overanklageren skønner, at Undersøgelsen ikke kan ventes at føre til, at en Person findes skyldig til Straf, kan han i Sager, der høre under hans Virkekreds, kun undlade Paatale eller frafalde en paabegyndt Forfølgning:

1) i Tilfælde, hvor Lovgivningen indeholder særlig Hjemmel for, at offentlig Paatale under visse Betingelser kan bortfalde, uden at Justitsministerens Samtykke dertil kræves;

2) i Tilfælde, hvor Straffelovens § 7 eller § 64 er anvendelig, naar det skønnes, at ingen eller kun en ubetydelig Straf vilde blive idømt, og at en Domfældelse ikke i Gentagelsestilfælde vilde faa Betydning med Hensyn til Anvendeligheden af en stren- gere Strafbestemmelse;

3) naar den private, af hvis Begæring offentlig Paatale var betinget, har fra- faldet sin Begæring, efter at Tiltale er rejst, og Overanklageren skønner, at ingen offentlig Interesse kræver Forfølgningens Fortsættelse.

Finder Overanklageren i andre Tilfælde, at Paatale, under Hensyn til særlige formildende Omstændigheder, kan undlades uden Skade for nogen offentlig Interesse, skal han forelægge Sagen for Rigsanklageren. Nærer denne Tvivl, indstiller han Spørgsmaalet til Justitsministerens Afgørelse.

Denne bliver fremdeles at indhente, naar der i de i Straffelovens § 36, sidste Punktum, og i § 70 omhandlede Tilfælde er Spørgsmaal, om Paatale bør frafaldes.

§ 702.

Er en Handling, hvis Paatale i Henhold til § 699 aahviler Politimesteren, Overtrædelse af en Lov, hvis Efterlevelse det paahviler en særlig offentlig Myndighed

at vaage over, kan den paatales af den vedkommende særlige Myndighed efter de nærmere Regler i § 1035, medmindre Forening med en Straffesag, som paatales af Overanklageren eller Politimesteren, skal finde Sted.

§ 703.

Strafbare Handlinger, der ved Lovgivningen ere henviste til privat Forfølgning, blive ordentligvis at paatale af den private, hvem Paataleret tilkommer, overensstem- mende med Reglerne om den borgerlige Retspleje, jfr. dog § 1045.

Naar en Handling, der udgør en Lovovertrædelse af ovennævnte Art, tillige indeholder en Lovovertrædelse, som er offentlig Paatale undergivet, kan vedkommende Paatalemyndighed efter Begæring af den private paataleberettigede forfølge begge Lov- overtrædelser under eet. Den private paataleberettigede kan i saadanne Tilfælde paa ethvert Trin standse den efter hans Begæring begyndte Forfølgning.

Fremdeles kan Overanklageren, naar han finder, at en offentlig Interesse kræver, at en Handling af fornævnte Art gøres til Grenstand for offentlig Forfølgning, paatale samme overensstemmende med de Regler, som gælde for Behandlingen af de andre Sager, der ere undergivne hans Paatale; anser han Retshandlinger ved en Undersøgelsesret nødvendige, kan han paalægge Politimesteren at iværksætte de i saa Henseende fornødne Skridt,

Naar Overanklageren i Henhold til foregaaende Stykke har indledet Forfølg- ning, ophører vedkommende privates Ret til selv at paatale, dog at han har Adgang til at slutte sig til Paatalemyndighedens Forfølgning overensstemmende med Reglerne i § 1043, ligesom han under de i § 1044 angivne Forudsætninger har Ret til at optage Forfølgningen ovensstemmende med de sammesteds givne nærmere Regler.

Reglen i Straffelovens § 212, andet Punktum, bliver staaende ved Magt.

§ 704.

Har vedkommende Paatalemyndighed nægtet at paatale eller frafaldet en be- gyndt Forfølgning, uden at dette har Hjemmel i Reglerne i § 701 Nr. 1—3 eller i § 701, sidste Stykke, eller i en stedfunden Benaadning, er den ved Forbrydelsen forurettede private Person berettiget til at bringe Sagen for Retten efter de nærmere Regler i Kapitel 92.

De Lovbestemmelser, som særlig hjemle private Beføjelse til at paatale Lov- overtrædelser, der ogsaa kunne forfølges af det offentlige, uden at sætte som Betin- gelse, at offentlig Paatale er nægtet, blive staaende ved Magt,

§ 705.

Retten prøver i Embeds Medfør, om den, der forfølger efter foranstaaende Regler, er berettiget til Paatale.