§ 93.

Sagførere beskikkes af Justitsministeriet. Beskikkelse meddeles paa Begæring enhver (Mand eller Kvinde), som har Indfødsret, har opnaaet 25 Aars Alderen, ikke er ude af Raadighed over sit Bo, ifølge paalidelige Vidnesbyrd har ført en retskaffen Vandel og derhos opfylder de i de efterfølgende Paragrafer for de enkelte Stillinger foreskrevne Betingelser.

§ 94.

For at blive Højesteretsadvokat udfordres, at den paagældende har bestaaet den fuldstændige juridiske Eksamen med Karakteren laudabilis, samt at han enten i 3 Aar har været i Virksomhed som Landsretsprokurator eller Overanklager eller i lige Tid været i Virksomhed som Universitetslærer i Lovkyndighed eller Dommer, uden mod eget Ønske at være fjærnet fra disse Stillinger paa en saadan Maade, at den almindelige Pensionsret er gaaet tabt eller indskrænket, og endelig at han har bestaaet den neden for i § 97 omhandlede Prøve.

§ 95.

For at blive Landsretsprokurator udfordres, at den paagældende har be- staaet den fuldstændige juridiske Eksamen, i det mindste med Karakteren haud illau- dabilis, samt at han i 3 Aar har været i Virksomhed som Underretsprokurator eller som Anklager ved Underret eller har som autoriseret Fuldmægtig hos en Højesterets- advokat eller Landsretsprokurator eller som Medhjælper hos en Overanklager, stadig deltaget i Behandlingen af Retssager. Endvidere skal han have aflagt den i § 97 omhandlede Prøve.

De nuværende Underretssagførere med ufuldstændig juridisk Eksamen have Ret til, naar de have været mindst 3 Aar i Virksomhed som saadanne, at indstille sig een Gang til den i § 97 omhandlede Prøve og, naar de bestaa den, til at møde fol- den Landsret, under hvilken de ifølge § 100 høre, uden Hensyn til, hvor den holdes.

§ 96.

For at blive Underretsprokurator udfordres, at den paagældende har under- kastet sig den fuldstændige juridiske Eksamen, i det mindste med Karakteren haud illaudabilis, eller har opnaaet Karakteren ,,Bekvem" enten ved den juridiske Fælles- prøve eller ved den tidligere juridiske Eksamen for ustuderede, samt at han enten i 3 Aar stadig har som autoriseret Fuldmægtig hos en Sagfører deltaget i dennes For- retninger, derunder Behandlingen af Retssager, eller ogsaa, at han i lige Tid har været Retsskriver eller Sysselmand eller stadig har været i Virksomhed som Fuldmægtig under en Ret eller som autoriseret Fuldmægtig hos en Sysselmand eller efter den tidligere Ordning hos en Dommer.

Til Udbringeise af de i de to foregaaende Paragraffer og i nærværende Paragraf ommeldte 3 Aar kan Virksomhed i forskellige af de nævnte Stillinger sammenlægges.

Den, der er i Besiddelse af de Egenskaber, som udfordres for en højere Art af Sagførervirksomhed, er altid berettiget til at stedes til en ringere Art af Sag- f ørervirksomhed.

§ 97.

Sagførerprøverne for Højesteret og Landsretterne bestaa i, at den paagældende henholdsvis for Højesteret eller en Landsret udfører 3, med mundtlig Domsforhandling sluttende Sager, som han selv skal forskaffe sig, og af hvilke mindst 2 ere civile, deraf i alt Fald den ene for Sagsøgeren. Prøven er bestaaet, naar hans Udførelse af disse Sager af vedkommende Domstol kendes forsvarlig.

Saadan Prøve kan ingen underkaste sig oftere end 2 Gange, og ingen erholder Adgang til Prøven, forinden han har fremlagt Justitsministeriets Tilkendegivelse om, at han efter bestaaet Prøve vil kunne erholde Beskikkelse henholdsvis som Højesterets- advokat eller Landsretsprokurator.

§ 98.

For Beskikkelserne som Højesteretsadvokat, Landsretsprokurator og Underrets- prokurator erlægges Afgifter henholdsvis af 200, 120 og 60 Kr. — Afgifterne tilfalde Statskassen.

Forinden Beskikkelsen udleveres til vedkommende, har han at underskrive en Forsikring paa Ære og Samvittighed om, at han med Flid og Troskab vil udføre de Sager, der betros ham, og at han i det hele vil samvittighedsfuldt opfylde sine Pligter som Sagfører.

§ 99.

Udøvelsen af Sagførervirksomhed kan ikke forenes med noget Dommer- eller Retsskriverembede, noget Embede som Rigsanklager eller Overanklager, nogen Øvrig- hedspost eller Ansættelse i Politiets Tjeneste, ej heller med noget Tjenesteforhold hos en Amtmand, Dommer, Sysselmand eller Retsskriver. Hvor vidt for øvrigt nogen offentlig Embeds- eller Bestillingsmand tillige kan udøve nogen Sagførervirksomhed, bestemmes af Kongen.

Ønsker en Sagfører, som befinder sig i nogen af de Stillinger, med hvilke Ud- øvelse af Sagførervirksomhed i Almindelighed er uforenelig, i et enkelt Tilfælde at overtage Udførelsen af en Retssag, skal dette dog ikke være ham forment, naar han dertil erholder sine Foresattes Tilladelse.

§ 100.

Den, der beskikkes som Højesteretsadvokat, er, saa længe han vil benytte Be- skikkelsen, forpligtet til at have Kontor i eller ved Kjøbenhavn. Landsrets- og Under- retsprokuratorer ere forpligtede til, inden Beskikkelsen udleveres dem, at anmelde for Justitsministeriet, i hvilken Landsretskreds eller Underretskreds de ville have Kontor. Højesteretsadvokater, som ikke have Kontor i eller ved Kjøbenhavn, blive, saa længe de beholde Kontor udenfor dette Sted, at betragte som Landretsprokuratorer. Enhver Sagfører, som flytter sit Kontor til en anden Retskreds, skal inden 14 Dage efter Flytningen anmelde denne for Justitsministeriet.

§ 101.

Højesteretsadvokaterne ere berettigede til at give Møde for alle Landets Dom- stole, Landsretsprokuratorerne for begge Landsretter og alle Underretter, Underrets- prokuratorerne for enhver Underret.

Ingen Sagfører kan give Møde eller lade møde for en Ret, der beklædes af en Enkeltdommer, med hvem Sagføreren er gift eller er beslægtet eller besvogret i

anden Grad af Sidelinien eller nærmere.

§ 102.

Under mundtlig Forhandling i Domssager, er det ikke Sagførere tilladt at give Møde ved en anden, medmindre denne er en til Møde for vedkommende Domstol berettiget Sagfører. Dog skal det være Sagførere tilladt ved enhver uberygtet Person at fremsætte og begrunde Begæring om Sagens Udsættelse paa Grund af Forhold, hvorved Sagføreren selv hindres i at give Møde.

§ 103.

Uden for mundtlig Forhandling i Domssager er det Sagførere tilladt uden særlig Angivelse af Grund at lade møde for sig ved deres autoriserede Fuldmægtige.

Med Angivelse og i fornødent Fald Bevisliggørelse af lovligt Forfald kunne Sagførere under de i denne Paragraf omhandlede Rettergangsforetagender give Møde

ved enhver uberygtet myndig Mandsperson.

§ 104.

Enhver Sagfører er berettiget til at have en autoriseret Fuldmægtig, der skal være en uberygtet Person, som har underkastet sig den juridiske Fællesprøve eller den tidligere juridiske Eksamen for ustuderede. Autorisationen meddeles for Fuld- mægtige hos Højesteretsadvokater af Højesterets Justitiarius og hos Landsretsprokuratorer samt de Underretsprokuratorer, der have Kontor i Kjøbenhavn, af Justitiarius i vedkom- mende Landsret, for Fuldmægtige hos andre Underretsprokuratorer af Dommeren i den Retsk reds, i hvilken vedkommende Sagfører har Kontor. De autoriserede Fuldmæg- tige skulle, saa længe de ville benytte Fuldmagten, have Bopæl i eller ved den Stad eller i den Retskreds, hvor deres Principal har Kontor,

§ 105.

Udtrykkene „Højesteretsadvokat" og „Underretsprokuratorer" i §§ 95, 100, 101 og 104 skal forstaas som indbefattende de i Henhold til den hidtilværende Lov- givning beskikkede Sagførere af de tilsvarende Klasser. De i Henhold til den hidtil- værende Lovgivning beskikkede Overretsprokuratorer og Overretssagførere skulle i Henseende til Møderet (§ 101) saavel som i øvrigt ved Anvendelsen af de foranstaaende Bestemmelser være ligestillede med Landsretsprokuratorer.

Sagførere, som forinden denne Lovs Ikrafttræden have været antagne til at udføre offentlige og beneficerede Sager, beholde dette Hverv, for Straffesagers Ved- kommende dog kun som Forsvarere, saa længe ikke Justitsministeren efter paagældende Retters Indstilling anser dem for uskikkede dertil. Efter paagældende Retters Ind- stilling kan Justitsministeren, efterhaanden som der findes Anledning dertil, antage andre Sagførere til at deltage i nævnte Hverv.

Enhver Sagfører, der er beskikket eller antaget til Udførelse af offentlige og beneficerede Sager, er pligtig til uden særligt Vederlag at vejlede ubemidlede, der henvises til ham, med Hensyn til Forhold, som de ønske gjorte til Genstand for Sag ved den Ret, for hvilken han er antagen, derunder navnlig til at affatte og indgive Forligsindkaldelse og Ansøgning om fri Proces. Saadanne Henvisninger foretages af Sysselmanden, som skønner over de paagældendes Uformuenhed og iagttager, at Hen- visningerne fordeles ligelig mellem de paagældende Sagførere. — Disse Bestemmelser gælde dog indtil videre ikke for cle Sagførere, der have Kontor i Kjøbenhavn eller paa Frederiksberg; men Bestemmelserne kunne af Justitsministeriet, naar Omstændighederne maatte tale derfor, med fornøden Tillempelse udvides til ogsaa at omfatte dem.