Almindelige Bestemmelser.

Almindelige Bestemmelser.

§ 46.

For hvert Aar, regnet fra 1ste Juni til 31te Maj, vælges et Antal Mænd til at udføre Nævningehvervet. Blandt disse udtages Nævningerne for det enkelte Ting ved Lodtrækning, og blandt de saaledes udtagne atter Nævningerne for den enkelte Sag, ligeledes ved Lodtrækning.

Ved Nævningekreds forstaas den Del af en Landsretskreds, som er henlagt til samme Landsretstingsted.

§ 47.

Til Nævning kan med de af §§ 48 og 49 følgende Undtagelser kaldes enhver, som har Valgret til Folketinget, medmindre han paa Grund af legemlige Mangler eller utilstrækkeligt Kendskab til det danske Sprog er ude af Stand til at fyldestgøre en Nævnings Pligter. Den for Valgretten gældende Betingelse med Hensyn til Boligen bliver her at anvende saaledes, at den paagældende i det Aar, der gaar forud for Nævningeaarets Begyndelse, skal have haft Bopæl i Nævningekredsen.

§ 48.

Udelukkede fra at være Nævninger ere: Ministre, Departementschefer samt ligestillede Embedsmænd i Centraladministrationen, Medlemmer af Højesteret samt Dommere i Landsretterne og Underretterne, offentlige Anklagere, Overøvrigheder, Politiets Embeds- og Bestillingsmænd, Folkekirkens og de anerkendte Trossamfunds Gejstlige.

§ 49.

Følgende Personer kunne begære sig fritagne for Nævningehvervet:

1) Rigsdagsmænd, medens Rigsdagen er samlet,

2) Told- og Postvæsnets Embeds- og Bestillingsmænd, faste Brandfolk, saavel som de ved Jernbaner og Telegrafer samt Telefoner ansatte Personer,

3) Læger, som ikke holde Hjælpelæge,

4) Apotekere, der drive deres Næring uden Hjælp af en farmaceutisk Kandidat,

5) Lodser,

6) de, som inden Nævningeaarets Begyndelse fylde 65 Aar.

7) de, som paa Grund af deres Helbredstilstand eller Formue- eller Familiefor- hold ikke uden Fare for deres Velfærd kunne opfylde Nævningepligten,

8) de, som efter den kommunale Nævningelistes Berigtigelse have fæstet Bopæl i en anden Nævningekreds.

§ 50.

Ingen kan kaldes til Nævning, som ikke er optagen paa Grundlisten (§§ 51 ff.) og Nævningekredsens Aarsliste (§§ 56 ff.). Efter den førstnævnte Listes endelige Be- rigtigelse af Kommunalbestyrelsen kan ingen optages paa den uden ifølge Forandring at Kommunalbestyrelsens Kendelse efter Anke.

Forelagte Lovforslag m. m. 110

Grunde, der udelukke fra Nævningehvervet (§§ 47 og 48), men som maatte være blevne upaaagtede eller først ere opstaaede efter Udløbet af lovbestemt Frist, skulle af den paagældende Myndighed tages i Betragtning uden Hensyn til nævnte Frist.

Krav paa Fritagelse for Nævningehvervet af Grunde, som først ere opstaaede efter Udløbet af lovbestemt Frist, er ikke afskaaret.